Månedsmagasinet Skolen, september 2009

3September 2009 - NUMMER 6 ÅRGANG 15

Månedsmagasinet SkolenISSN: 1901-1628www.skolemagasin.dk

RedaktørTine Ø[email protected]

Næste udgivelseNovember 2009

Grafisk tilrettelæggelseMichael Østergaard

ForsidebilledeColourbox

IllustrationerPia Olsen / www.piaolsen.com

Forlag og annoncesalg

Månedmagasinet SkolenPostvej 34654 Faxe LadepladsTlf. 58 51 51 [email protected]

[email protected]: 58 5151 94

Annoncerne er zoneinddelt.Dette er zone web

Annoncemateriale- mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

Månedsmagasinet Skolen- udkommer til samtlige folke-skoler, privatskoler og seminarer i hele landet.Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundsko-len. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne.Ordet er dit ...

De tosprogede elever September 2009

4 Fra redaktøren:Multikulturel folkeskole anno 2009???

TEMA artikler om tosprogethed

5 MÅNEDENS artikel:Etnisk minoritets unges overskridende læring i folkeskolenaf Line Lerche Mørck og Laila Colding Lagermann

8 Dansk som andetsprog – et fag i skolenaf Mette Ginman

10 MÅNEDENS profil:Livet på Strandgårdskolen med dansk som andetsprogaf Birgitte Andersen

13 Mødet med forældre af anden etnisk bag-grund i folkeskolenaf Kirsten Grube

15 MÅNEDENS interview:Tosprogs-Taskforcen af Tine Østergaard i samarbejde med Anja Ougaard

18 Samarbejdet med forældrene er afgørendeaf Camilla Sebelin

20 Skoleudvikling med fokus på den tospro-gede elevgruppeaf Tore Bernt Sørensen

DEBAT artikler

22 At leve i dagaf Elisabeth Bodin

25 Sidste mand lukker og slukkeraf Erland Andersen og Poul Kristensen

28 Heldagsskolen – et farvel til børns fritidaf John Aasted Halse

30 Musikalske kulturmøder som tværfaglig visionaf Agneta Mei Hytten og Jørgen Lekfeldt

34 DEN INDVENDIGE BAGSIDE: Spots, nyheder og info.

10

15

22

Den indvendige

bagside indvendige

34

4 September 2009 - NUMMER 6 ÅRGANG 15

I vores moderne samfund hvor alting går så stærkt, kan vi så prale af, at vi her i år 2009 kan kalde vores

folkeskole for multikulturel? Forstået på den måde at de tosprogede elever er blevet velintegreret i det danske undervisningssystem?

Der er facts at denne gruppe udgør 10% af eleverne på de danske folkeskoler, men har skolerne også fulgt med udviklingen på det faglige niveau?

Denne Måneds Tema handler om: De tosprogede elever i folkeskolen.

Definition af tosprogede børn: ”Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning lærer dansk”. Folkeskolelovens § 4, stk.2.

Vi åbner temaet med MÅNEDENS artikel som handler om: ”Etnisk minoritets unges overskridende læring i folkeskolen”. Artiklen indeholder facts og tankevæk-kende citater og historier fra folkeskolen.

Vi har også sat fokus på dansk som andetsprog, skole-udvikling og ikke mindst vigtigheden af, at få et godt forældresamarbejde og hvordan man møder forældre med anden etnisk baggrund.

Livet på Strandgårdskolen er MÅNEDENS profil. Ar-tiklen handler om hvordan man arbejder på Strandgård-skolen, hvor størstedelen af eleverne er tosprogede.

MÅNEDENS interview er med Anja Ougaard, der er leder af Tosprogs-Taskforcen. I denne artikel får man mange nyttige oplysninger om hvad Tosprogs-Taskfor-cen er og hvad man kan bruge dem til.

Fire meget forskellige debat artikler er det blevet til i denne omgang: ”At leve i dag” er en artikel fra Loui-siana, om kunst og arkitektur og hvordan det kan bruges i undervisningen. ”Sidste mand lukker og sluk-ker” er en opfølgende artikel på vores sidste september tema nummer om naturfagene. ”Heldagsskolen - et farvel til børns fritid” er en kritisk skrevet artikel om ulemperne ved indføring af heldagsskolen. ”Musikalske kulturmøder som tværfaglig vision” er den sidste artikel i vores september udgave og handler om hvordan man kan bruge det musiske som formidling.

På DEN INDVENDIGE BAGSIDE finder du nyheds-info. samt spots.

Næste udgave af Månedsmagasinet Skolen udkommer i november med temaet: De mange intelligenser. Send redaktionen en mail hvis du har lyst at bidrage med en artikel til vores Månedsmagasin.

God læselyst til alle.

Multikulturel folkeskole anno 2009???

TINe ØSTeRGAARD ReDAkTØR


Vi mener der er brug for en åben, dybdegående forskning, der kan udforske processer over tid, og

undersøge overskridende læring på tværs af de unges deltagelse i skolen og andre sammenhænge i deres liv. Overskridende læring handler om meningsfuld læring for de unge, læreprocesser som samtidig baner skridt på vejen for, at de kan overskride en marginal position.

I den svenske læreruddannelse er svensk som andetsprog fx obligatorisk som del af

læreruddannelsen

Netop nu udvælges, som del af projektet ”Overskri-dende læring” (se boks), en dansk og en svensk udsko-lingsklasse på skoler med ’et godt ry’ blandt etniske minoriteter. Målet er en analyse af samfundsmæssige, lokale forskelle som har betydning for læring blandt unge med anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk/svensk.

Overskridende læring kan have forskelligt indhold og udtryk, men et fællestræk er, at aktiviteten giver mening for den unge, og at skolens rammer og forventninger er bevægelige, sådan at den unge, gives plads til at trække hverdagserfaringer og interesser ind i skolelæringen, og dermed lave et produkt, som han eller hun er stolt

etnisk minoritets unges overskridende læring i folkeskolen

AF LINe LeRche MØRck oG LAILA coLDING LAGeRMANN DPU

oecDs rapporter om grundskolen i Danmark peger på en række problemer vedrørende udbyttet af skolegangen for tosprogede elever. Danmark har tilsyneladende sværere ved at integrere tosprogede elever end andre lande i oecD, fx Sverige. Denne pointe understreges af professor Niels egelund, der med sin bog “Tosprogede og dansksprogede – forskelle mellem faglige og sociale færdigheder for de 15-16 årige unge” fra 2003, tager udgangspunkt i data fra 32 lande (PISA 2000). en væsentlig forskel er i følge egelund, at svensk tradition viser større accept af forskellighed og at integratio-nen er led i et almindeligt medborgerbegreb. Dertil kommer afgørende forskelle mellem svenske og danske pædagog- og læreruddannelser; i den svenske læreruddannelse er svensk som andetsprog fx obligatorisk som del af læreruddannelsen.


af og også føler er sit eget. Disse pointer illustreres en dansklærers støtte af Ibrahims måde at gribe en projektarbejds-opgave om vold an på: ”I dansk vælger Ibrahim at arbejde alene med at skrive et digt, der skal handle om hans storebrors død. Ibrahim sidder bagerst i klassen, alene ved et dobbelt-bord med et ternet A4 papir foran sig. Det er småkrøllet og foldet sammen til A5 størrelse. Han har skrevet et par ord på siden med en lille nedslidt blyant. Han vip-per på stolen og kan ikke rigtigt komme i gang - han følger med i, hvad resten af klassen gør, og siger og kommenterer flittigt de andre elever. Der går lang tid, hvor han ikke laver noget (..). Hver gang han skriver lidt, visker han det ud igen, og papiret bliver mere og mere krøllet. Efter første lektion står der da to linjer.

Overskridende læring handler om meningsfuld læring for de unge

På et tidspunkt går læreren forbi ham og ser, at han har skrevet lidt. Læreren kommenterer det ved at sige, det ser godt ud. Mens læreren er ude på gangen kommer en anden to-sproget dreng hen til Ibrahim, og de rapper højlydt sammen. Læreren kommer ind i klassen og gør lidt store øjne over larmen, men griber deres initiativ og siger straks, at de meget gerne må fremlægge deres digte som rap. Begge drenge bliver synligt glade og slår hænder. De går hver til sit og arbejder stille videre. Ti-den er ved at være knap for Ibrahim, og han trækker sig tilbage ved at tage øreplugs på. Han sidder således iso-leret med sin musik med begge fødder oppe på bordet og vipper på stolen, mens hans fødder slår takt – men han har sin koncentration på skriveriet. Læreren ser ned på Ibrahim og konstaterer, at han laver noget. Til fremlæggelsen fremsiger Ibrahim et meget personlig og stilrent Rap.” (Fink-Jensen m.fl. 2004, s. 85-86).

Griber deres initiativ og siger straks, at de meget gerne må fremlægge deres digte som rap

Men overskridende læring kan også handle om histo-riske temaer, der omhandler en kultur og tid som på mange måder umiddelbart synes forskelligt fra den un-ges aktuelle hverdag, men som alligevel berører emner af relevans for dem. Et eksempel fra samme undersø-gelse ”Skolepraksis, der fremmer og hæmmer læring” er Reshma, der går i 9.klasse på en skole, der er del af et område, som hyppigt udråbes som ”Indvandrer-ghetto” af de danske medier. Reshma valgte at lave 9.klasses projekt om, hvordan Martin Luther King gjorde en for-skel i verden. Lærerne havde tilrettelagt projektarbejdet grundigt, med dobbelt-lærerdækning, og beskrivelse af arbejdets faser. For at alle kunne deltage, var der lagt op til at de unge skulle bruge skolebiblioteket. Men Reshma tog ind på hovedbiblioteket og lånte originale lydoptagelser af bl.a. Martin Luther Kings berømte tale ”I have a dream”, og hun lavede en blændende og rørende projektfremlæggelse, der kombinerede historisk mundtligt fremstilling, film-klip fra Missisippi Burning og velvalgte klip fra Martin Luthers tale. Reshma blev gennem en årrække mobbet af klassekammerater, der delte hendes palæstinensiske baggrund. I 9. klasse var hun en aktiv forsvarer af en stille, usikker pige, der da hun ikke svarede på en lærers spørgsmål blev mødt med kommentaren ”sidder dit tørklæde for stramt om din hjerne, så du ikke kan tænke ordentligt”? (Fink-Jensen m.fl., 2004, s. 126). For Reshma udgør Martin Luther King et vigtigt forbillede for, hvordan diskrimination og konflikter skal håndteres på en ikke-voldelig, men insisterende måde.

Eksemplerne understeger vigtigheden af bevægelige undervisningsformer, der gør det muligt at komme til

MÅNEDENS artikel


forståelse med de unges liv, deres interesser og det der giver dem mening. Vi mener der er brug for udfordring af de politiske tendenser til at fremhæve en på for-hånd fastdefineret tavleundervisning og elevers løsning af ovenfra fast definerede opgaver. Historierne stiller spørgsmålstegn ved en myte om at projektarbejde pri-mært er for middelklasse-børn. Vi ser frem til gennem vores kollektive projekt at blive klogere på, hvilke mu-ligheder og barrierer der er for etniske minoritetsunges overskridende læring.

”sidder dit tørklæde for stramt om din hjerne, så du ikke kan tænke ordentligt”?

Referencer:Fink-Jensen, K., Højmark-Jensen, U., Kragh-Müller, G., Mørck, L. L. (2004). Skolepraksis – forhold der fremmer og hæmmer læring. En undersøgelse af ”De gode eksempler” på klasseniveau. November, 2004, AKF’s Forlag.

MÅNEDENS artikel

Forfatterne er begge ansat ved Institut for Læring, DPU, Århus Universitet.

Line Lerche Mørck er lektor og leder af et kollektivt forskningsprojekt ”Overskridende læring”, med fokus på børn, unge og fami-lier, som skolesystemet beskriver som sær-lige, anderledes eller vanskelige at samar-bejde med.

Laila Colding Lagermann laver Ph.D. som del af ”Overskridende Læring”, med sær-ligt fokus på etnisk minoritets unge over-skridende læring, i hhv. dansk og svensk udskoling.


Ca. 10% af skoleeleverne i Danmark har et andet modersmål end dansk. Dvs. de læser og lærer fag

på et sprog som de i en eller anden grad er ved at tilegne sig. Det er en udfordring som vi ved kun lykkes hvis andetsprogspædagogikken indtænkes i pædagogikken.

International forskning peger på at den mest effektive undervisning for tosprogede elever er at de lærer fag på det sprog de er stærkest i. Det sker sjældent i Danmark, idet vi, selvom vi ved det giver gode resultater, har valgt ikke at tilbyde fagundervisning på flere sprog. Faget dansk som andetsprog kan tilbyde at støtte eleverne i deres dansktilegnelse, således at de bedre kan klare skolens udfordringer.

10% af skoleeleverne i Danmark har etandet modersmål end dansk

Dansk som andetsprog er et fag i skolen, men det er svært at få øje på, fordi det sjældent er synligt på sko-leskemaet. Det organiseres nemlig mest som ”pull out”-undervisning hvor man tager eleverne ud af undervis-ningen, eller som en dimension i de eksisterende fag.

Dansk som andetsprog er et fag der har haft eget fag-hæfte siden 1995, og ifølge dette er det både et selvstæn-

digt fag og en dimension i resten af skolens fag. Fagets indholdsområder (som et stykke hen ad vejen ligner fremmedsprogene) og fagets trinmål følges naturligvis af de lærere der underviser i dansk som andetsprog som selvstændigt fag, enten i sprogscenter eller i modtagel-sesklasser. Men trinmål og indholdsområder skal også trækkes ind i de andre fag i skolen, for de gælder for de tosprogede elever der sidder i klasserne.

Men det er ikke let at gå i skole på et sprog der ikke er ens førstesprog

En dansk som andetsprog-lærer ved hvad det vil sige at være tosproget, fx at det er et vilkår for størstedelen af verdens befolkning, det er noget der er en berigelse for det enkelte menneske og for samfundet. Men det er ikke let at gå i skole på et sprog der ikke er ens førstesprog, hvis ikke undervisningen tager højde for dette. Så viden om hvordan man tilrettelægger en undervisning, der giver eleverne mulighed for at lære sprog mens de lærer fag er meget centralt i faget dansk som andetsprog. Det handler om at medtænke den sproglige dimension, at give eleverne mulighed for at bruge sproget aktivt hele vejen gennem læringsprocessen, fx i fysiktimen: fra det første forsøg over diskussion af forsøget og mundtlig rapportering til den skriftlige fysikrapport. Det er ikke

Dansk som andetsprog– et fag i skolenDenne artikel handler om faget dansk som andetsprog – i skolen, som linjefag på læreruddannelsen og som efter- og videreuddannelsesfag. Jeg har undervist i faget i 8 år i forskellige sammenhænge som alle drejer sig om at uddanne lærere til at varetage den særlige opgave det er at undervise elever som har et andet modersmål end dansk i skolen.

AF MeTTe GINMAN, LekToR I DANSk SoM ANDeTSPRoG PÅ PRoFeSSIoNShØJSkoLeN Ucc


kun et spørgsmål om at man som lærer skal forklare fagbegreberne for eleverne, men også et spørgsmål om at se sin opgave mere overordnet som at skulle hjælpe eleverne fra det hverdagssprog de kommer ind i klas-sen med (uanset hvordan det ser ud) til et langt mere abstrakt skolesprog, som er helt nødvendigt, hvis man vil videre i uddannelsessystemet. Eleverne skal altså klædes på til at bruge fagsproget, både mundtlig og skriftligt. I klasser der arbejder med en solid andet-sprogspædagogik ser vi en masse sproglig aktivitet, både mundtligt og skriftligt. Eleverne får lov at bruge det sprog de kan i arbejdet med stoffet og samtidig presses de til hele tiden at udvikle det mod et mere avanceret og abstrakt sprog.

Det er helt uacceptabelt at man stort set er dømt til fiasko i den danske skole, bare fordi

man har et andet modersmål end dansk!

I læringsprocessen gælder det om at aktivere elevens baggrund, både kulturelt og sprogligt, og det betyder fx at læreren skal give eleven mulighed for at bruge flere sprog som redskab til at lære.

Fagligheden i dansk som andetsprog handler frem for alt om at vende mangelsynet på den tosprogede elev: han kan ikke dansk, han forstår ikke… osv. til en resurse: han er tosproget, han taler (mindst) et andet sprog og er i gang med at lære… Resursesynet medfø-rer at vi spørger os selv, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen så vi møder eleven der hvor hun/han er. Dette er langt mere konstruktivt og inkluderende end mangelsynet, hvor vi er optagede af hvad eleven ikke kan, og hvordan vi så reparerer ham/hende så han/hun kan passe ind i den undervisning vi laver i forvejen. Er man en tosproget elev og er man så heldig at have en lærer der har viden om dansk som andetsprog, kan det gøre en stor forskel både for oplevelsen og udbyttet af ens skolegang. Det kan betyde at man tilbydes en undervisning som inkluderer én kulturelt og sprogligt, og som støtter én i den sproglige dimension, så man får en chance for at tilegne sig faget selvom det foregår på et sprog, man ikke har erfaringer med hjemmefra.

Vi kan se på PISA og andre undersøgelser at tosprogede elever i den danske skole underpræsterer. De får syste-matisk dårligere resultater end deres etsprogede kam-merater (også når man udligner for socioøkonomiske

forhold). Det er helt uacceptabelt at man stort set er dømt til fiasko i den danske skole, bare fordi man har et andet modersmål end dansk! Vi skal blive langt bedre til at møde eleverne og tænke andetsprogsdimensionen ind i undervisningen.

Desværre foregår efteruddannelsesindsatsen noget tilfældigt

Der er stor interesse for denne faglighed både blandt lærerstuderende og uddannede lærere. Mange føler at de har brug for mere viden og bedre kompetencer i forhold til elevgruppen. Efteruddannelsesindsatsen er påkrævet, bl.a. fordi de færreste lærere har denne viden med fra sin læreruddannelse. Desværre foregår efteruddannelsesindsatsen noget tilfældigt rundt om-kring i kommunerne og på skolerne. En kommune eller skole kan fx vælge dansk som andetsprog som et indsatsområde og bruge deres begrænsede resurser på efteruddannelse af lærerne, men det skal konkurrere med andre indsatsområder. Er det rimeligt når vi taler om at tilgodese hele 10% (og ofte meget mere på den enkelte skole) af skolens elever?

Læs mere om dansk som andetsprog:Lars Holm og Helle Pia Laursen (2004): Andetsprogs-didaktik. Dansklærerforeningen Fælles Mål II for Dansk som andetsprog: www.uvm.dk

TEMA om tosprogede elever


Kompetenceudvikling har været et must

Startskuddet kom i 2004, hvor målsætning for Strand-gårdskolen som spydspidsskole i Ishøj kommune blev søsat. Evalueringer havde vist at meget få lærere I Ishøj kommune, havde en efteruddannelse i dansk som andet-sprog. Dette var også gældende for Strandgårdskolen selvom skolens tosprogede elever udgjorde 76 % af skolens samlede elevtal. Derfor var det en nødvendig-hed at sætte massivt ind og lægge vægt på at udvikle skolens kompetenceniveau inden for dansk som andet-sprog. Alle lærere på Strandgårdskolen har gennem en løbende efteruddannelse fået indsigt og kompetencer, der i dag, gør det at tænke dansk som andetsprog og undervisning af tosprogede elever, til en naturlig del af vores hverdag.

Dansk som andetsprog og Strandgårdskolen er ord der hænger uløseligt sammen

Vores hverdag med dansk som andetsprog og tospro-gede elever, bygger dels på fokus og dels på ansvar. Ved at en lærer fra hvert årgangsteam enten har linjefag i dansk som andetsprog eller den grundlæggende ef-

Livet på Strandgård- skolen med dansk som andetsprog

AF BIRGITTe ANDeRSeN, VeJLeDeR I DANSk SoM ANDeTSPRoG PÅ STRANDGÅRDSkoLeN

Dansk som andetsprog og Strandgårdskolen er ord der hænger uløseligt sammen. Udviklingen af ele-vernes sproglige kompetencer står højt på dagsordenen hver eneste dag. Livet på Strandgårdskolen har gennem de sidste 5 år ændret sig meget og det er lykkedes at vende et negativt image til et posi-tivt hvor skolen er blevet et samlingspunkt i lokalområdet. Skolen er et oplagt fællesskab, hvor sprog og samtale er en naturlig del af fællesskabet mellem børn og kompetente lærere og pædagoger.

Fotograf: Mikal Schlosser


teruddannelse i dansk som andetsprog på 240 timer, og alle andre faglærere har, via kurset sprog og fag, kompetencer til at medtænke dansk som andetsprog i deres undervisning, bliver der sat fokus på den pæda-gogiske praksis og på det at sprog skabes i fællesskab med andre. Med dette følger der også et ansvar. Hvert årgang-steam har en lærer som er ansvarlig for selve faget dansk som andetsprog samt ansvaret for at dansk som andetsprog medtænkes i alle fag. Men dette betyder ikke at alle lærere ikke tager ansvar og del i opgaven – tværti-mod. Dansk som andetsprog er en del af klassens fælles årsplan og skal være med, både som et selvstændigt fag og som en dimension i fagene. Hver årgang tildeles 120 timer årligt til dansk som andetsprog. Disse timer skal benyttes til at varetage dansk som andetsprog som di-mension i undervisningen. At arbejdet med tosprogede børn er en fælles opgave og ved at løfte i flok, skaber vi en bedre helhedsforståelse hos vores elever. Det at vi snakker om og planlægger undervisning, og satser på vo-res tosprogede elever, har medført at mange med linjefag i dansk som andetsprog søger til Strandgårdskolen.

Sprog skabes i fællesskab med andre

Vi taler sammen og deler vores viden med hinanden

At være fælles om opgaven er vigtigt og det at dele vo-res viden og erfaringer med hinanden, er af afgørende betydning for at løfte opgaven. Gennem hele skoleåret er der afsat tid til, at en fra hvert af vores årgangsteam

mødes i skolens fagteam for dansk som andetsprog. Fagteamet er medansvarlig for udviklingen af dansk som andetsprog på skolen. At mødes på denne måde giver mulighed for drøftelser af dansk som andetsprog på tværs af årgangene, samtidig med at vi kan mødes med skolens andre fagteams. Fagteamet for dansk som andetsprog har f.eks. arbejdet med at sætte fokus på sproget i matematikken. Gennem et samarbejde med matematikfagteamet, har vi fået åbnet op for nogle af de problemstillinger der f.eks. kan være i at forstå og arbejde med tekster i en matematikbog. Få forbinder matematik og faglig læsning. Vi satser på at styrke dette felt, tilskyndet af toneangivende eksperter.

Strandgårdskolen er i dag en helhedsskole med undervisning på nye og anderledes måder


MÅNEDENS profil


Som en del skolens kompetencecenter, er der på Strand-gårdskolen en vejleder i dansk som andetsprog. Det er vejlederens opgave at støtte udviklingen af dansk som andetsprog i samarbejde med skolens læsevejledere og matematikvejledere. Dansk som andetsprogsvejlederen deltager, efter behov, i læsekonferencer og matematik-konferencer hvor årgangens lærere sammen med vej-ledere drøfter tilgange til undervisningen på baggrund af testresultater. Dansk som andetsprogsvejlederen er også en sparringspartner, som støtter op omkring undervisningen ude på årgangene og hjælper med ind-gangsvinkler og planlægning af undervisningen.

Nye måder at undervise på

Strandgårdskolen er i dag en helhedsskole med under-visning på nye og anderledes måder for vores elever. Da få af vores tosprogede børn gik i SFO og der var heller ikke mange tilmeldte i kommunes foreningstilbud, tog man beslutningen om at gøre Strandgårdskolen til en helhedsskole i 2008.

På Strandgårdskolen tænkes skole, læring, fritid og leg ind i en sammenhængende dag for eleverne – målet er en skoledag med helhed og sammenhæng, hvor der er både obligatoriske elementer, der sikrer kontinuitet og elementer, hvor den enkelte elev udfordres ud fra egne forudsætninger og potentialer. Der er tilført ekstra lærer- og pædagogressourcer til årgangene, som gør det muligt at opdele vores elever i mindre grupper og derved tilgodese vores tosprogede elever. Der er tid til oplevelser uden for skolen, som kan bygge bro mellem skolesprog og hverdagssprog samt give vores elever en større viden om den verden der omgiver dem. I et tæt samarbejde med naturcentret og i samarbejde med mange af kommunes foreninger som f.eks. volleyball klub, karateklub, Arken, musikskolen, får vores elever lærerige oplevelser og deltager i udeskoleaktiviteter, hvor læring bliver knyttet til konkrete oplevelser og udvidelsen af elevernes begrebsdannelse styrkes. Kort og godt kan man sige, at der er blevet sat sprog på elevernes hverdag.

Vores børn og forældre skal ville os – for vi vil dem.

Vores ambitioner er høje og ønsket om at alle vores elever bliver i stand til at gennemfører en ungdoms-uddannelse er stort. For os handler det om at styrke fagligheden og give alle en uddannelse der kan bygges videre på og vi mener, at vi at vi er godt på vej. Vi vil gøre en forskel og opnå synlige resultater. Vores børn og forældre skal ville os – for vi vil dem.

MÅNEDENS profil




Forældrekontakt står naturligvis højt på dagsordenen i folkeskolen. De årlige forældremøder, skole-hjem-

samtaler og den almindelige kontakt fylder meget af arbejdstiden. Den gode forældrekontakt er afgørende for, at man møder barnets behov og sikrer en optimal læring. Som lærer er det altid en udfordring at møde forældre med forskellig baggrund, forskellige tilgange og forskellige forventninger til deres børns skolegang. Det gælder naturligvis også i forhold til mødet med for-ældre af anden etnisk baggrund. Artiklen vil se nærmere på, hvordan læreren kan møde eventuelle udfordringer i mødet med denne forældregruppe.

Som lærer er det altid en udfordring at møde forældre med forskellig baggrund

Bevar nysgerrigheden

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR), der forsker i ungdomskultur, har i forbindelse med en række undersøgelser, beskæftiget sig med mø-det med forældre af anden etnisk baggrund. En gen-nemgående central pointe i undersøgelsen handler om, at det er vigtigt at være opmærksom på, at hverken de etniske minoritetsforældre - eller deres børn! – er noget ”specielt”, som man særligt skal tage hensyn til eller ”integrere”. Snarere er det relevant at bevare en naturlig grundlæggende nysgerrighed og åbenhed over for de etniske minoritetsforældre og være interesserede i at høre deres historie.

Spørg ind til forældrenes forventninger

Konkret kan det være en fordel at bløde op på eventuelle fordomme og kategoriseringer og afstemme hinandens

Mødet med forældre af anden etnisk baggrund i folkeskolenhvad gør man som lærer, hvis Fatima ikke må komme med på lejr af sine forældre? hvordan skaber man i det hele taget et godt forhold til forældre med anden etnisk baggrund? Det er spørgsmål, vi vil se nærmere på i denne artikel.

AF kIRSTeN GRUBe, PRoJekTLeDeR, ceNTeR FoR UNGDoMSSTUDIeR oG ReLIGIoNSPæDAGoGIk


forventninger inden skoleårets begyndelse. Det kan være nyttigt ganske simpelt til det første forældremøde at spørge ind til forældrenes forventninger til lærerens ar-bejde: Hvad forventer de af deres børns skolegang, hvad forstår de ved en god lærer, og hvad kunne de selv tænke sig at bidrage med? En sådan samtale kan dels udrydde en masse misforståelser, dels skabe et godt fundament for et videre samarbejde mellem lærer og forældre.

F.eks. kan der være nogle forældre, der vil være bekymrede for at sende deres barn af sted på lejr

Vær tydelig i kommunikationen

I praksis kan der naturligvis godt opstå nogle praktiske udfordringer, særligt i kommunikationen med etniske minoritetsforældre. Erfaringen er dog, at udfordrin-gerne sjældent er så store, at de ikke kan overkommes ved at tage nogle ret enkle forholdsregler. F.eks. kan der være nogle forældre, der vil være bekymrede for at sende deres barn af sted på lejr – måske fordi de kan være nervøse for, om pigerne og drengene skal sove i samme rum på lejren. Det kan derfor være nyttigt at bruge lidt ekstra tid på at forklare skolens politik på området. Overvej ligeledes, om der i øvrigt ret enkelt kan tages hensyn til madvaner m.v. – uden i øvrigt at gøre det til et ”issue”.

Mere upersonlig kontakt i form af breve osv. duer ikke

Vis, hvad I vil med børnene

Med en anden kulturel baggrund i bagagen kan det nogle gange være vanskeligt at forholde sig til den dan-ske skoletradition og bestemte pædagogiske tilgange. Hvilke værdier præger egentlig skolen, og hvad er det præcist, mit barn lærer? Inviter forældre med anden etnisk baggrund – og de øvrige forældre! – til et arran-gement, hvor de vises, hvad der foregår, så de på ”egen krop” kan erfare, hvad deres børn oplever og lærer i det daglige. Mere upersonlig kontakt i form af breve osv. duer ikke. Brug lidt tid i løbet af arrangementet på at forklare, hvilke værdier og tilgange, man arbejder med

i klassen – overvej derfor, hvordan I som lærere bedst muligt viser, hvilke værdier, I står for, og hvordan de skal komme til udtryk. Fortæl gennem billeder og ord de gode historier om arbejdet med børnene.

Udfordringer i mødet med etniske minoritetsforældre bør ikke negligeres

Styrk kontakten til de engagerede forældre

Nogle forældre vil - udover at interessere sig for deres barns skolegang - også engagere sig i klassens triv-sel, samarbejdet med læreren og vilkårene på skolen. Undersøgelser viser, at det kan betale sig at bruge tid på at pleje de ildsjæle blandt forældrene, der særligt brænder for at udvikle klassemiljøet. I den forbindelse kan det være relevant at lægge en ret tydelig strategi for, hvordan kontakten til denne gruppe opretholdes eller udvikles. Er der noget, de særligt brænder for? Er der nogen ting, de – i samarbejde med forældre med dansk baggrund - særligt kunne hjælpe med at sætte fokus på eller idéer, der ville give god mening at udbrede til den øvrige forældregruppe?

Se muligheder, ikke begrænsninger

Udfordringer i mødet med etniske minoritetsforældre bør ikke negligeres. Omvendt kan det være konstruk-tivt – og kan i det hele taget lette arbejdet – hvis man som lærer eller pædagogisk team vælger at fokusere på mulighederne og ikke de umiddelbare begrænsninger eller barrierer. Et sådant fokus kan i sig selv bane vejen for et godt samarbejde med forældre med anden etnisk baggrund.



Hvad og hvem er Tosprogs-Taskforcen?

AO: Vi skal vejlede og hjælpe kommuner og skoler med undervisning og integration af tosprogede elever. Tosprogs-Taskforcen er en rådgivningsenhed i Skole-styrelsen, som består af en projektleder, tre konsulenter og en student. Vi blev oprettet i november 2008, som forlængelse af et omfattende projekt ”Dette virker på vores skole” der samlede gode eksempler sammen fra alle landets skoler. Tosprogs-Taskforcen er et samar-bejde mellem Undervisningsministeriet (Skolestyrelsen) og Integrationsministeriet.

Tosprogs-Taskforcen er en rådgivningsenhed i Skolestyrelsen

Har I eksterne samarbejdspartnere?

AO: I Tosprogs-Taskforcens styregruppe sidder Skole-styrelsen, Undervisningsministeriet og Integrationsmi-nisteriet. Derudover samarbejder vi med stort set alle relevante parter på området, fx KL, Skole og Samfund, Skolelederne, Danske skoleelever, BKF og FOKUTO. Vi er meget interesseret i at videndele med alle andre, som også arbejder for at styrke undervisningen af tospro-

gede elever. Som Tosprogs-Taskforcen skal vi naturligvis vide, hvad der rører sig rundt omkring, hvilke emner der er oppe i tiden, og ikke mindst på hvilke områder, kommuner og skoler efterspørger konkrete værktøjer og råd. Det er jo de behov, vi er sat i verden for at efterkomme.

Hvem er jeres målgruppe?

AO: Tosprogs-Taskforcens indsats er todelt. Dels råd-giver vi på landsplan om, hvad der virker inden for undervisning af tosprogede elever, dels har vi udvalgt indtil videre fem samarbejdskommuner. Sammen med dem skal vi lave en intensiv indsats på tosprogsområdet, både i forhold til kommunen som helhed og konkret i forhold til udvalgte skoler i kommunen. Arbejdet i samarbejdskommunerne skal vise, at det virker, når en kommune fokuserer på tosprogsområdet på alle om-råder i stedet for at nøjes med de gode – men spredte – initiativer. Og de erfaringer, vi skaber i kommunerne, skal naturligvis komme alle til gavn.

Som samarbejdskommuner har vi i første omgang målrettet indsatsen mod skolerne i de mellemstore kommuner, der endnu ikke har så store udfordringer

Tosprogs-Taksforcen

AF TINe ØSTeRGAARD I SAMARBeJDe MeD ANJA oUGAARD

Denne artikel handler om Tosprogs-Taskforcen i Skolestyrelsen. hvad, og hvem er de - og hvori består deres arbejde, hvad gør Tosprogs-Taskforce gruppen særligt kvalificeret til at hjælpe og vejlede andre? Vi får indblik i hvordan det går med de tosprogede elever og Anja giver os et eksempel på, hvordan et Taskforce- projekt kan se ud. Afslutningsvis fortæller Anja også om Tosprogs-Taskforcen´s visioner.


med tosprogs-undervisning, som mange af storbykom-munerne har skullet igennem. Tosprogs-Taskforcen er for alle, der har brug for rådgivning og sparring på området - også skoler, der allerede har erfaring med tosprogsundervisning. Derfor har vi oprettet en rådgiv-ningstelefon, hvor alle kan ringe ind og få rådgivning om dansk som andetsprog, skole-hjem-samarbejde, organisering af undervisningen eller et andet af vores syv indsatsområder.

De tosprogede elever halter ofte bagefter

Hvad gør jer særligt kvalificeret til at hjælpe og vejlede?

AO: Konsulenterne i Tosprogs-Taskforcen er alle ud-dannede folkeskolelærere, to af dem har også arbejdet med tosprogsområdet som konsulenter i kommunen, og de har alle stor erfaring med integration af tospro-gede elever i skolen. De kender til problemstillingerne i undervisningen af tosprogede og kan rådgive ud fra deres egne erfaringer. Vi har i taskforcen samlet den store viden om, hvad der virker, som blev indsamlet i projektet ”Dette virker på vores skole”, og nu handler det om at videregive alle de gode erfaringer. Vi har samlet erfaringerne i syv indsatsområder, der hver især dækker over en række konkrete problemstillinger, og som samlet kan danne basis for en målrettet helheds-indsats. Taskforcen kan hjælpe med at komme godt i gang eller yde støtte til allerede igangværende initiativer i kommuner og på skoler, herunder bl.a. rådgivning om tilrettelæggelsen og organiseringen af dansk som andetsprog, skoleledelse og kompetenceudvikling af lærere.

Hvordan ”står det til” med de to-sprogede elever?

AO: De tosprogede elever halter ofte bagefter deres kammerater i skolen. Erfaringer viser, at tosprogede elever tit klarer sig lige så godt som de etnisk danske elever indtil 4. klasse, men herefter klarer de sig dårli-gere. Det hænger blandt andet sammen med, at sproget i undervisningen bliver mere kompliceret i de større klasser. Der kommer for eksempel flere fagudtryk, som kan være svære at forstå for tosprogede elever.

Mange anser det for en selvfølge, at alle børn lærer at læse og skrive så godt, at de kan tage en ungdomsud-dannelse. Men sådan er det ikke for de 47 procent af de tosprogede børn, der i dag forlader folkeskolen uden at

kunne læse godt nok. De får svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig videre i uddannelses-systemet. Det ses tydeligt i statistikkerne, der viser, at uddannelsesfrekvensen for indvandrere og efterkom-mere fortsat er betydeligt lavere end for danskere. For eksempel er der i dag 74 procent af de danske elever, der går videre til ungdomsuddannelserne, mens det kun er tilfældet for 46 procent af de tosprogede elever.

Efteruddannelse af lærerne er et stort ønske mange steder

Er der mange lærere og skoleledere, som har brug for jeres hjælp og ekspert viden?

AO: Undervisningen af tosprogede kræver nogle særlige kompetencer, og det er derfor afgørende, at skolerne sætter fokus på efteruddannelse, så lærerne er tilstræk-keligt klædt på til opgaven. En undersøgelse fra 2007 viste, at otte ud af ti af de lærere, der underviser to-sprogede elever, mangler de fornødne forudsætninger, så der ligger en stor opgave forude.

Kan du give et eksempel på et igangværende projekt?

AO: Vi er lige gået i gang. Efteruddannelse af lærerne er et stort ønske mange steder. Derfor er vi i samarbejde med VIA University College ved at udvikle et nyt ef-teruddannelsestilbud i dansk som andetsprog. Her får lærerne en mulighed for at opkvalificere sig, så de får bedre mulighed for at arbejde målrettet med sproget i undervisningen. For det er afgørende at sætte fokus på sproget i alle fag – ikke kun i danskundervisningen.Derfor har vi for eksempel netop afholdt en ”opstarts-dag” på Nordregårdskolen i Tårnby, som ønskede

MÅNEDENS interview


sparring på arbejdet med sproget i undervisningen før skolestart. Opstartsdagen gav alle lærerne på skolen et fælles udgangspunkt for den proces, vi nu skal igen-nem for at sikre, at alle skolens lærere er klædt på til at undervise de tosprogede.

Vi gør ekspertviden til almenviden

Også skole-hjem-samarbejdet er noget, vi skal arbejde med alle vores samarbejdskommuner om. Mange skoler vil gerne have flere tosprogede forældre til at deltage i forældremøderne. Vi skal sammen med skolerne ar-bejde med både, hvordan der indkaldes til møderne og ikke mindst, hvordan møderne får et indhold, så de giver mening for alle forældre at møde op til. Vi skal også samarbejde med skolerne om at få en god forvent-ningsafstemning med forældrene og få budskabet ud om, hvor vigtige forældrenes engagement er for barnet, og at alle forældre kan gøre en væsentlig forskel for deres barns skolegang – uanset hvem de er, og hvor i verden de kommer fra.

Hvad er jeres visioner med Tosprogs-Taskforcen?

AO: Tosprogs-Taskforcens vision er:Vi arbejder for, at alle tosprogede elever kan tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen.

Vi samarbejder med en række udvalgte kommuner om at udvikle og sprede det, der virker.

Vi gør ekspertviden til almenviden og tilbyder rådgiv-ning til hele landet.

Tosprogs-Taskforcen:

Tosprogs-Taskforcen arbejder for, at alle tosprogede elever kan tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkesko-len. Tosprogs-Taskforcen rådgiver og vejleder skoler og kom-muner om, hvad der virker i forhold til tosprogede i grundsko-len, og samarbejder med en række udvalgte kommuner om at udvikle og sprede de mange gode erfaringer og konkrete værktøjer på tosprogsområdet.

Link: www.tosprogstaskforce.dk

MÅNEDENS interview


Mit første job som nyuddannet lærer på Abild- gårdskolen i Vollsmose, hvor ni ud af ti elever er

tosprogede, overbeviste mig om, at det er muligt at få alle børn godt igennem folkeskolen. På Abildgårdskolen har man især haft fokus på at styrke forældresamar-bejdet, og jeg har taget mange erfaringer med derfra til mit nuværende arbejde i Tosprogs-Taskforcen, hvor vi arbejder på at få samlet alle de gode eksempler og sprede erfaringerne til skoler i hele landet. Og der er brug for at videregive de gode erfaringer, for den sidste PISA Etnisk undersøgelse fra 2005 viste, at der stadig er 47 procent af de tosprogede børn, der forlader fol-keskolen uden at kunne læse godt nok til at komme videre i uddannelsessystemet.

Skole-hjem-samarbejdet skal give mening for forældrene

På Abildgårdskolen havde vi tidligere problemer med at få forældrene til at møde op, når skolen indkaldte til forældremøder eller skole-hjem-samtaler. Så sko-len valgte en anderledes tilgang og inviterede i stedet forældrene til værkstedsdage, hvor de kunne følge børnene til undervisningen i de forskellige fag. Og værkstedsdagene blev hurtigt velbesøgte, for besøget på skolen gav mening for forældrene. For mange satte det skolens krav ind i en sammenhæng og konkretise-

rede for eksempel, hvorfor det er vigtigt, at børnene har lommeregner og lineal med i tasken, når der står matematik på skemaet.

Jeg har hørt om en anden skole, der løste et lignende problem med manglende deltagelse på lejrture ved at invitere forældrene med på ture sammen med deres børn. Og det, at forældrene selv var til stede, gjorde det lettere at opklare tvivl og misforståelser. For ofte handler det om at give forældrene indsigt i børnenes hverdag i skolen.

47 procent af de tosprogede børn, forlader folkeskolen uden at kunne læse godt nok

Sproget er en særlig udfordring

Forældresamarbejdet er også afgørende i forhold til sprogtræning. Også her handler det om at give foræl-drene viden om, hvordan de hjælper deres barn bedst muligt. Moren tænker måske ikke over, at tiden i køk-kenet, hvor barnet hjælper til med at lave mad, kan være en rigtig god mulighed for at træne sproget. Hun kan for eksempel fortælle barnet, hvad køkkenred-skaberne hedder på arabisk og spørge til deres danske

Samarbejdet med forældrene er afgørende

AF cAMILLA SeBeLIN, PæDAGoGISk koNSULeNT I ToSPRoGS-TASkFoRceN I SkoLeSTyReLSeN

hvorfor er det vigtigt at have en lineal med i matematiktimen? hvorfor får Nusha en seddel med hjem, fordi hun igen har glemt gymnastiktøjet? og hvad laver børnene egentlig i sløjd? Mange forældre til tosprogede børn kender ikke børnenes dagligdag i skolen, fordi de ofte ikke selv har gået i dansk skole og derfor har svært ved at forstå skolens krav. Forældresamarbejdet er derfor et af de vigtige indsatsområder i undervisningen af tosprogede.


navne. Der er også et stort læringspotentiale i det at læse en opskrift sammen med barnet og måle og veje ingredienserne. Mulighederne er mange, og det hand-ler grundlæggende om at give forældrene konkrete redskaber til at støtte barnets sproglige udvikling. Alle forældre er en ressource for deres børns skolegang. Det er et af Tosprogs-Taskforcens hovedbudskaber til både lærere og forældre.

Det handler grundlæggende om at give forældrene konkrete redskaber til at støtte

barnets sproglige udvikling

Et andet hovedbudskab fra Tosprogs-Taskforcen er, at alle lærere skal arbejde med sproget i alle deres fag. For gode danskkundskaber er ikke kun vigtige i faget dansk, og derfor er det vigtigt, at sproget er i fokus i alle fag. Matematik er jo ikke bare matematik - børnene skal kunne læse og forstå en opgavebeskrivelse, før de kan løse selve regneopgaven. Men det kan være en umulig opgave, hvis man ikke forstår opgaveteksten. Hvis man ikke forstår ordet tagrende, hvordan skal man så kunne vide, hvilken del af huset, opgaven handler om? Som lærer kan man ikke tage for givet, at de tosprogede børn kan genkende dagligdags ord, som er en selvfølge for deres danske klassekammerater. Som lærer arbejdede jeg for eksempel intensivt med ordtræning i en klasse. Men selv efter at børnene var blevet præsenteret for ordene flere gange, viste det sig, at de havde svært ved at genkende ordene. Et ord skal høres mange gange, før det bliver integreret i et barns ordforråd. Det kan derfor være en god ide at arbejde systematisk med ordtræning og efterfølgende teste om ordene ”hænger ved”.

Alle lærere skal arbejde med sproget i alle deres fag

Efteruddannelsen halter bagefter

Eksemplerne fra sprogundervisningen gør det tydeligt, at der er brug for målrettede tiltag på området. Og her er det essentielt, at lærerne er tilstrækkeligt uddannet, så de har de rigtige redskaber til rådighed i undervisnin-gen. Men en undersøgelse fra Danmarks Evaluerings-institut (EVA) viste i 2007, at otte ud af ti ikke føler, at de har de nødvendige forudsætninger for at undervise tosprogede. Derfor har vi i Tosprogs-Taskforcen fokus

på at få løftet efteruddannelsesnivauet, så manglende uddannelse ikke skal være en hindring for den rette undervisning.

Efteruddannelse er også et vigtigt skridt i forhold til overgangen til ungdomsuddannelser, hvor det handler om at få uddannelsesvejlederne klædt på til rådgivnin-gen af tosprogede og deres forældre. Netop inddragel-sen af forældre i forbindelse med uddannelsesvejlednin-gen er noget, Tosprogs-Taskforcen lægger vægt på. Det er for eksempel et vigtigt skridt at få gjort klart over for forældrene, at lægestudiet ikke er den eneste vej til et arbejde i hvid kittel, men at der er mange andre muligheder. På Abildgårdskolen tager man derfor for-ældrene med til vejledningsmøder med eleverne, hvor en tolk kan oversætte, hvis der er sprogvanskeligheder. Et andet tiltag kan være ”forældrerollemodeller”. Det vil sige forældre med anden etnisk baggrund, som selv har børn, der har været igennem uddannelsessystemet, og som andre tosprogede forældre derfor bedre kan relatere sig til.

Efteruddannelse er også et vigtigt skridt

De beskrevne eksempler illustrerer, hvordan konkrete tiltag kan gøre en stor forskel. Derfor arbejder vi i Tosprogs-Taskforcen på at få viderebragt de gode ek-sempler fra skole til skole, så de positive erfaringer fra skoler som Abildgårdskolen kan komme tosprogede elever over hele landet til gode.


Tosprogs-Taskforcens telefonrådgivning

Ring på Tosprogs-Taskforcens rådgivningstelefon på nr: 41 32 47 10

Hver onsdag kl. 08:30 - 12:00.

Link: www.tosprogstaskforce.dk

Klar ved telefonen sidder en af Tosprogs-Taskforcens kon-sulenter, der svarer på spørgsmål inden for Tosprogs-Task-forcens syv indsatsområder:

Kommunal strategi og politik1. Skoleledelse2. Dansk som andetsprog3. Organisering af undervisningen4. Skole-hjem-samarbejde5. Overgangen fra dagtilbud6. Overgangen til ungdomsuddannelse7.


Internationale og nationale undersøgelser har belyst præstationsforskelle mellem elever, der har hhv. dansk

som andetsprog og modersmål, folkeskolens indforstå-ede evalueringskultur, og det generelt lave niveau af formelle kompetencer blandt medarbejdere og ledelse i forhold til den tosprogede brugergruppe. Tilsammen peger det på et behov for udvikling på en række om-råder, f.eks. undervisningen i faget dansk som andet-sprog, dansk som andetsprog som dimension på tværs af fagrækken, skole-hjem-samarbejde, medarbejderes samarbejdskultur, ansættelsespolitik og skoleledelse. Der er masser af erfaringer fra udlandet, der kunne

kvalificere uddannelsestilbuddet til tosprogede elever, men politiske beslutningstagere mangler åbenlyst viljen, modet og visionerne til at gennemføre de reformer, der kunne skabe et langt bedre grundlag for en inklude-rende pædagogik i forhold til tosprogede elever. Til trods for dette er der selvfølgelig et stort råderum for udvikling på skole- og kommunalt niveau. Pædagogisk udvikling forudsætter en stadig opmærk-somhed på området over en længere periode, hvilket giver mulighed for skolens interne opbygning af erfa-ringer og holdningsændringer blandt de professionelle.

”Best practice” har værdi som grundlag for kritisk stil-

Skoleudvikling med fokus på den tosprogede elevgruppe

AF ToRe BeRNT SØReNSeN, PæDAGoGISk koNSU-LeNT, VIDeNceNTeR FoR ToSPRoGeTheD oG INTeR-kULTURALITeT - Uc2, PRoFeSSIoNShØJSkoLeN Ucc

Samtlige skoler står overfor den didaktiske og organisatoriske udfordring at forholde sig til, hvordan skolens virksomhed kan skabe mulighed for samtlige elevers aktive og ligeværdige deltagelse i undervisningen. Når tosprogede elever er en del af elevgrundlaget skærpes denne udfordring pga. af de sproglige og kulturelle forudsætninger, der gør sig gældende i denne meget sammensatte gruppe.


lingtagen, men dybest set skal hver enkelt skole finde deres egen vej under anerkendelse af ledelses- og medar-bejderkompetencer og brugergrundlaget. Det indebærer, at skoleudvikling bør baseres på den stadige dialog om formål, mål og metoder, og sammenhængen mellem dem. Jo flere aktører, der deltager i denne dialog, jo større chance for succes.

På den problemorienterede skole vil være en tendens til at betragte gruppen af tosprogede

elever som en isoleret og særlig opgave

Ressourceorienteret forståelse som forudsætning for pæ-

dagogisk udvikling

An-Magritt Hauge, der leder det nationale center NAFO i Norge for skoleudvikling mht. tosprogede elever, peger på de to begreber problemorienteret og ressourceorien-teret forståelse som ramme for diskussionen af skolers pædagogiske praksis med tosprogede elever. Hun gør opmærksom på, at ingen skole praktiserer fuldt ud enten den ene eller anden forståelse. Hauges pointe er, at den problemorienterede forståelse vil medføre, at sproglig og kulturel mangfoldighed betragtes som et problem og derfor praktiserer assimilerende og margi-naliserende, mens den ressourceorienterede forståelse betyder, at mangfoldighed generelt betragtes som en ressource og derfor praktiserer inkluderende og lige-værdsbaseret.

Dette indebærer, at der på den problemorienterede skole vil være en tendens til at betragte gruppen af tosprogede elever som en isoleret og særlig opgave, mens den ressource-orienterede skole vil betragte det pædagogiske arbejde med samme elevgruppe som en almen opgave, der er integreret i skolens samlede virksomhed. Netop denne skelnen kommer tydeligt til udtryk i skolers pædagogiske praksis, og ikke mindst kulturen for videndeling og kollegavejledning. Den ressourceorienterede forståelse er en forudsætning for at skabe miljøer, hvor viden og gode erfaringer med undervisning med tosprogede elever synliggøres og deles blandt kolleger.

Jeg kunne ikke styre det, og de tosprogede forældre forlod mødet i vrede

En problemorienteret forståelse kan vise sig ved, at medarbejderne overtager den offentlige debat med dens stereotype og politiserede forestillinger om etniske mi-noritetsgrupper. Som når en erfaren lærer udtrykker, at han selv og kollegerne omtaler de tosprogede elever på skolen som ”underfrankerede”, og tilføjer, at det skal man ikke lægge så meget i. En sådan problemorienteret og ”selvfølgeliggjort” diskurs om grupper af elever, der har særlige behov, er selvsagt det vanskeligst tænkelige udgangspunkt for udviklingen af en inkluderende pæ-dagogik. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at undersøgelser viser, at skoleledere opfatter modstand blandt lærere som en af de mest markante barrierer for skoleudvikling. Samtidig vil en problemorienteret for-ståelse medføre, at de professionelle har sværere ved at tage ansvar for et ordentligt skole-hjem-samarbejde, når forskellige forældregrupper støder sammen. En køben-havnsk skolelærer fra en skole med begrænset erfaring med tosprogede elever fortæller f.eks. om det første forældremøde med en ny gruppe af tosprogede forældre efter lukningen af en naboskole: ”På forældremødet begyndte den ’etablerede’ gruppe af hvide forældre at diskutere, om den ’nye’ gruppe af tosprogede elever på skolen ville forringe deres egne børns skoleudbytte. Jeg kunne ikke styre det, og de tosprogede forældre forlod mødet i vrede”.

Udviklingen af en ressourceorienteret forståelse af den tosprogede brugergruppe kan modarbejdes af ar-bejdsmiljøet på skolerne, hvor dokumentationspres og hastigt skiftende dagsordener medfører en risiko for, at skolerne ikke får rum til at finde deres egen vej og skabe mening og kontinuitet i en modsætnings-fyldt hverdag. Som en lærer fra Roskilde Kommune udtrykte i forbindelse med et udviklingsprojekt om matematikundervisning med tosprogede elever: ”Når jeg bliver stresset, bliver jeg konservativ, og så gør jeg som jeg plejer”.

Litteratur:An-Magritt Hauge (2004). Den felleskulturelle skolen. Oslo: Universitetsforlaget. Undervisningsministeriet (2007): Sku’ det være noget særligt …? Ledelse på skoler med tosprogede elever. Dette virker på vores skole, delprojekt 3. Rambøll Management og Videncenter for tosprogethed og in-terkulturalitet.



At leve i dag

AF eLISABeTh BoDIN, FoRMIDLINGScheF PÅ LoUISIANA

hvordan forstår vi vores egen tid? Det der sker lige nu og her. Nyhederne og nettet flyder over med informati-on, som er glemt i næste øjeblik. her kan mødet med den aktuelle kunst og arkitektur skabe et rum for fordy-belse og refleksion. et museumsbesøg med klassen kan derfor bruges til at kickstarte et undervisningsforløb eller give det en ny drejning undervejs.

I efteråret stiller Louisiana for alvor skarpt på samti den med særudstillingerne ”The World is Yours” og

”Fremtidens arkitektur er grøn!”, der sammen med udstillingen af fotografen Jacob Holdts Amerikabilleder fra før og nu giver en oplagt mulighed for undervisning på tværs af fagene – kemi, fysik og samfundsfag kan være mindst lige så relevante som billedkunst, dansk og historie.

På Louisiana vil eleverne møde værker og projekter, som giver en anderledes og mere personlig indgang til spørgsmål i forhold til klima, globalisering, forbrug, fordomme eller social og politisk uretfærdighed. Emner, der hurtigt kan virke meget abstrakte, men pludselig bliver nærværende, når vi helt bogstaveligt skal stikke næsen i dem, som tilfældet er med værket ”The FEAR of smell. The smell of FEAR”, 2009.

Værket handler om angstens kolde sved. Hvordan lugter den? Hvad udløser den, og hvilken sammenhæng er der mellem fordomme og dufte? Det er udgangspunktet for en installation skabt af den norske kunstner Sis-sel Tolaas. Hun har indsamlet sved fra otte mænd fra forskellige dele af verden. Hver især lider de af en form

for fobi, og mens de har ladet sig udsætte for deres fobi, er deres svedlugt blevet opsamlet af en ”støvsuger” til armhulerne. Duften er derefter genskabt kemisk, bundet til vægmaling ved hjælp af nanoteknologi og siden malet på museets vægge. Ved at gnide på væggen frigøres svedlugten - og blander sig måske med den besøgendes.

Hun har indsamlet sved fra otte mænd fra forskellige dele af verden

Sissel Tolaas er en af verdens få duftkunstnere. Hun arbejder med billeder, der opstår på baggrund af duft-indtryk, men laver også dufte for firmaer som Ikea og Calvin Klein. Som kunstner er hun optaget af duftes evne til at påvirke vores følelser og holdninger - den ubevidste reaktion, som dufte udløser. Tolaas værk er et eksempel på andre måder at åbne diskussioner om, hvad der ville fremkalde vores egen angstsved, hvordan vi aflæser andre mennesker og vores fordomme opstår. Men det kan også lægge op til at tale om forbrugsmøn-stre og brands. Eller nanoteknologiens fagre verden!


Værket åbner for betydning på flere niveauer, hvilket i øvrigt kendetegner de i alt 40 værker, der kan opleves på udstillingen THE WORLD IS YOURS. Det gælder også udstillingens titel, der er hentet fra et værk på selv samme udstilling skabt af Gardar Eide Einarsson, som henover Louisianas gamle villa har skrevet The World is Yours med lyspærer i bedste Las Vegas stil. Verden er din! En sætning omplantet fra filmens verden (Scarface, 1932 og 1982) til kunstens. En tvetydig opfordring. Om at engagere sig i verden. Og om at forfølge egne drømme.

En tvetydig opfordring.Om at engagere sig i verden

Udstillingens kunstnere bevæger sig i mange retninger. Her er alt lige fra den intime kontaktannonce, der viser sig at ramme ind i den israelsk-palæstinensiske konflikt, til et offentligt toilet i Louisianas park, hvor væggene er af glas. Der er film med dansende kinesi-ske fabriksarbejdere, børn med lysende spejlstumper i hænderne og en oversvømmet McDonald. Eller et

kæmpemæssigt fryserum med en isdækket BMW. Det er værker, der handler om kommunikation. De vil have dig i tale, inddrage dig og gøre dig til del af kunsten, mens den foregår.Samtidskunst fremkalder ofte en mild grad af panik hos mange: ”Jeg forstår det ikke, jeg kan ikke lide det, det siger mig ikke noget! For at imødekomme behovet for at se nærmere på fænomenet gentager Louisiana sin succes med en Undervisernes dag i november - en hel dag med kunsten og samtiden på programmet. Dagen byder på oplæg fra Camilla Jalving, kunsthistoriker og forfatter til bogen Nybrud - dansk kunst i 1990erne og en samtale med duftkunstneren, Sissel Tolaas. Mindst ligeså vigtig er diskussionen omkring, hvordan kunst og arkitektur kan bruges i undervisningen ude på sko-lerne. Det sker bl.a. ved selv at afprøve et af museets 2-timers undervisningsforløb i The World is Yours, men også gennem forslag til mulige temaer fx identitet – et tema der udfoldes på Louisianas nye undervisningssite, Louisiana Young.

Flere emner er oplagte at arbejde med på tværs af Loui-sianas særudstillinger. Racisme som en mental tilstand er et emne, der lurer i baggrunden for flere af værkerne i The World is Yours. Udover dufte fra forskellige mænd verden over, handler de om hudfarver, landegrænser,

DEBAT om kunst og arkitektur

Superflex flooded McDonalds

Gardar Eide Einasson: The world is yoursFoto. Paulo Seabre


DEBAT om kunst og arkitektur

kategoriseringer, politisk og social uretfærdighed. Helt åbenlyst sætter det dagsordenen for Jacob Holdts 200 fotografier af det amerikanske samfund fra 1970’erne op til i dag. Aktivist, debattør, vagabond og fotograf - multi-kunstneren Jacob Holdt viser ofte meget barske skildringer af livets skyggesider. Alligevel er hans billeder også mættede af tro, håb og kærlighed til den amerikan-ske befolkning.

Fremtidens arkitektur er grøn! rummer ligesom The World is Yours en diskussion af forholdet mellem ver-den og os. Hvor den videnskabelige udvikling i høj grad har været båret af drømme om at beherske naturen, ser vi en ændret opfattelse i løbet af de sidste årtier, der genindsætter menneske som del af naturen - tæt for

bundet og dybt afhængig af at forstå den. Fremtidens arkitektur er grøn! står som en opfordring. I stedet for at synke hen i dommedagsstemning viser udstillingen et udsnit af de mange initiativer og projekter, der allerede er i gang med at blive realiseret. Fra by til bolig helt ned i materialerne. Interessen for emnet er overvældende, men ikke overraskende set i lyset af det forestående klimatopmøde. Elevernes engagement er stort, også når de i 2-timers forløbet skal omsætte ideer fra udstil-lingen til et nyt grønt modelforslag for et område, de kender godt i forvejen. I mindre grupper gentænker de i fællesskab både sted og eksisterende bygninger ud fra grundsætningen: fremtidens arkitektur er grøn!

Vil du vide mere: www.louisiana.dk

Installationsfoto.Foto: Brøndum & Co


Sidste mand lukker og slukker!

AF eRLAND ANDeRSeN, MeDLeM AF BeSTyReLSeN I FoReNING AF LæReRe I NATURFAG VeD LæReRUD-DANNeLSeRNe oG PoUL kRISTeNSeN, FoRMAND FoR FoReNING AF LæReRe I NATURFAG VeD LæReR-UDDANNeLSeRNe.

Septembernummeret af Månedsmagasinet SkoLeN var et temanummer om naturfagenes situation i folke-skolen og i læreruddannelsen. Denne artikel prøver at følge op og ser på hvordan det er gået med naturfagene siden da.

D. 24. juni 2009 udkom ”Undersøgelse af linjefagsdæk-ningen i folkeskolen”1. I denne rapport kan man læse både hvordan den aktuelle linjefagsdækning i de forskellige fag er og hvor mange linjefagsuddannede der er ude på skolerne, men som ikke underviser i deres linjefag samt hvordan skolelederne vurderer mulighederne for at skaffe linje-fagsuddannede lærere.

For naturfagene ser det således ud (se tabel 1):

Som det fremgår af tabellen er fysik/kemi klart det fag der står stærkest med hensyn til linjefagsdækning, medens natur/teknik har den ringeste dækning.

At fysik/kemi ligger så højt er ikke så overraskende, både af historiske grunde og fordi mange skoleledere

1 Undersøgelse af linjefagsdækningen. Gennemgang af resul-tater UNI-C 24.juni 2009 af Lone Juul Hune.

tager hensyn til de faremomenter der kan opstå i en både praktisk og teoretisk undervisning. At de samme skoleledere så ikke tænker på samme måde i biologi, geografi og natur/teknik kan så godt undre da disse tre naturfag også er både teoretiske og praktiske og derfor også indebære mulighed for uheld!

Hvordan er det så ude på skolerne? Går der linjefagsuddannede lærere rundt der ikke un-derviser i deres linjefag?

Det siger undersøgelsen også noget om (se tabel 2):

Statistikken taler sit tydelige sprog. Biologi og geografi burde have en langt højere linjefagsdækning end hen-holdsvis 67% og 54% som fagene har i dag, medens der ikke er helt så mange linjefagsuddannede at vælge imel-

lem for natur/teknik og fysik/kemis vedkommende.

Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik

Antal klasser indberettet 6.395 6.708 6.384 14.193

Linjefagsuddannelse 67% 82% 53% 30%

Kompetencer svarende til linjefag 24% 15% 30% 44%

Andre kompetencer 9% 3% 17% 25%

Tabel 1


Hvordan vurdere skolelederne så mulighederne for at rekruttere linjefagsuddannede lærere?

Mulighederne i regionen for at rekruttere tilstrækkeligt med lærere, som har linjefag i faget (se tabel 3).

ja så er et gammelt eksamensbevis ikke så meget værd

Tal som disse kan tolkes på mange måder, og vil helt sikkert blive det! Især kategorien ”noget vanskeligt” kan betragtes som positivt eller negativt afhængigt af med hvilke briller vi ser dem. Det kan fx undre at skolelederne ikke har sørget for en større linjefagsdæk-ning i fx biologi og geografi, når der nu går uddannede lærere rundt som ikke underviser i fagene. Det skyldes måske at lærerne ikke umiddelbart føler sig i stand til at gennemføre en kvalificeret undervisning i fagene. For mange er det flere år siden de er blevet uddannet, og hvis de i den mellemliggende periode hverken har un-dervist i fagene og/eller er blevet opkvalificeret gennem efteruddannelse, ja så er et gammelt eksamensbevis ikke så meget værd. Dette forhold medtages desværre ikke i undersøgelsen. Der er dog næppe tvivl om at der er et stort udækket behov for ”brush up” kurser for lærere med linjefag i geografi og biologi. Hertil kommer at antallet af nyuddannede med naturfaglige linjefag vil falde drastisk i de kommende år.

For fysik/kemi og natur/teknik er problemet noget andet! Fysik/kemi og natur/teknik er ifølge skolelederne svære at skaffe nye linjefagsuddannede lærere samtidig med, at specielt natur/teknik har en meget dårlig lin-jefagsdækning i dag og har haft det siden fagets start med 1993-loven. I 2007 trådte den læreruddannelseslov i kraft med katastrofale følger for de naturfaglige linjefag som fik en nedgang på op til 80%!Undervisningsministeren og Folketinget har siden la-vet forskellige tiltag med det formål at rette op på miseren!

Standardforsøg:Fællesmodulet for fysik/kemi og natur/teknik kan nu udgøre linjefaget natur/teknik, hvilket er en klar nedgø-relse af linjefaget natur/teknik da fællesmodulet aldrig var tænkt som et natur/teknik-linjefag.Læreruddannelsesstederne har søgt om:Sidestilling af de naturfaglige linjefag.

Tilsyneladende har det givet minimale resultater i form af lidt flere der søger et naturfagligt linjefag, men des-værre ikke noget der ændre væsentligt på det faktum at i løbet af en kortere årrække vil skolerne stå uden mulighed for at ansætte linjefagsuddannede lærere inden for naturfagsområdet. På trods af at der laves samlæsning mellem stude-rende på flere årgange lykkes det kun at lave få hold.Geografi er så hårdt ramt, at der i kommende studieår

DEBAT om naturfagenes situation i folkeskolen

Antal indberettede lærere, som har linjefag i faget

Antal indberettede læ-rere, som har linjefag I faget, og som undervi-ser i faget

Antal indberettede lærere, som har linjefag I faget, og som ikke underviser i faget

Procentdel lærere med linjefag i faget, som ikke underviser i faget

Biologi 4.182 1.925 2.257 54%

Fysik/kemi 2.827 2.218 609 22%

Geografi 3.605 1.658 1.947 54%

Natur/teknik 2.894 2.144 750 26%

Tabel 2

Tabel 3

Antal skoler Ikke vanskeligt Noget vanskeligt Meget vanskeligt Ved ikke

Biologi 1.059 23% 44% 18% 15%

Fysik/kemi 1.084 15% 34% 40% 11%

Geografi 1.062 22% 45% 16% 18%

Natur/teknik 1.226 15% 47% 29% 10%


sandsynligvis kun vil være hold på 4 læreruddannelser i landet. Natur/teknik er røget fra at være det absolut største naturfaglige linjefag til at blive det næstmindste.For fysik/kemis vedkommende er antallet af linjefags-studerende også faldet drastisk, og da vi netop står overfor en meget stor udskiftning af fysik/kemilærerne på grund af pension vil manglen på linjefagsuddan-nede fysik/kemi-lærere blive katastrofal i løbet af en meget kort årrække, hvis der altså ikke ændres ved læreruddannelsen og gives større mulighed for efterud-dannelse ”omskoling” til et nyt linjefag. Men skal det ændre noget, må staten betale meget mere end i dag og helst det hele. Desværre er det ikke pt. muligt at skaffe nøjagtige tal for hvor mange linjehold der er oprettet i dette studieår, ligesom det er svært at skaffe præcise oplysninger om hvor mange studerende der reelt er. De tal det er muligt at skaffe taler dog sit eget tydelige sprog og er helt på linje med de sidste par års tal.

Der er stadig en nedgang på næsten 80% i antallet af nye studerende der vælger et

naturfagligt linjefag!

I dette studieår redes en del undervisere på de naturfag-lige linjefag af merituddannelsen og af efteruddannelse, men det er en stakket frist da tilskudsordningerne forsvinder.

Det ser derfor ud til, at de naturfaglige miljøer bliver halveret til næste år!

De tiltag der indtil nu er gjort, er kun kosmetiske ju-steringer der på ingen måde har ændret ved det funda-mentale, nemlig en ændring af læreruddannelsen som vi2 har foreslået flere gange. Vi er godt klar over at læreruddannelsen ikke ændres i morgen, men hvis der også i fremtiden skal være natur-fagsundervisning med linjefags uddannede lærere skal der ske noget NU inden lærerne på læreruddannelsen forsvinder helt. Der kunne være tale om, at staten i en overgangspe-riode betaler for lærere der tager et naturfagligt linjefag i de næste par år, indtil en ny læreruddannelse kan vende billedet.

Hvis ikke der sker noget i løbet af få måneder så for-svinder de naturfaglige lærere i læreruddannelsen og på sigt og dermed også naturfagsundervisningen i grund-skolen.

2 Forening af lærere i naturfag ved læreruddannelserne.

DEBAT om naturfagenes situation i folkeskolen


Som debatten har formet sig indtil nu, afsløres det da også gennem udtalelser fra en begejstret skoleleder,

der har indført heldagsskolen, at det gode ved denne skoleform har været, at børnene bliver bedre læsere. Og hun bakkes godt op af skoleledernes formand. Så, til trods for et samfund i hastig udvikling og forandring, kan vi af den aktuelle debat se, at man politisk – og fra visse skolefolks side stadig ret ensidigt satser på de såkaldte ’læringsorienterede’ aktiviteter: Børnene skal have en længere skoledag, hvor børnene dels skal have flere undervisningstimer, dels skal være i skolefri-tidsordningen (SFO) med det formål, at man der skal fungere som skolens forlængede arm med aktiviteter der så at sige fortsætter der, hvor skolen slap. Samtidig skal de stakkels børn slippe for at gå hen i fodboldklubben – den aktivitet kan skolen jo også tilbyde! Der er næsten tale om en skolemæssig ’omklamring’ af børnenes fritid. For mens man samtidig udvider børnenes undervis-ningstid og derved afkorter deres fritid, forringer man mange steder forholdene for SFOérne. I de seneste

10-15 år har SFOérne haft en tilgang af børn på godt 100 procent. I samme periode har man kun udvidet de fysiske rammer med ca. 15 procent! Og hvor skal de mange medarbejdergrupper i øvrigt få tiden fra til det helt nødvendige samarbejde, der er en forudsætning for, at projekt heldagsskole kan fungere? I så henseende er de hidtidige erfaringer ikke opløftende, for det er de færreste kommuner, der har afsat tilstrækkelige øko-nomiske midler – om nogen over hovedet.

Der er næsten tale om en skolemæssig ’omklamring’ af børnenes fritid

Der er i dag megen fokus på de flere og flere stressede børn. Og givet er det, at hvis stresset er tilstrækkelig voldsomt, kommer det til at fungere som en person-lighedsdannende faktor - ikke mindst fordi det pres, en skole med ’mere fag’ kan lægge på børn, kan gøre

AF JohN AASTeD hALSe, AUToRISeReT PSykoLoG oG FoRFATTeR

heLDAGSSkoLeN – et farvel til børns fritid?Statsministeren har i eftersommeren givet udtryk for, at også venstre nu går ind for en heldagsskole. Statsministeren kan ”ikke forstå, hvorfor bør-nene absolut skal have fri kl.13, og så skal vi have hele systemet med sko-lefritidsordninger og klubber ved siden af”! Det umiddelbare svar på dette må vel være, at også børn er en slags mennesker – og som sådan, som vi andre, ønsker både arbejdstid og fritid.


dem passivt modtagende. Børn er grundlæggende ud-forskende i forhold til omgivelserne, og omgivelserne reagerer på denne ’forskertrang’ på en eller anden måde. Hvis børn bliver frataget deres naturlige initiativ, og ikke får tilstrække¬ligt med legemuligheder, bliver de passive og usikre. Børn, der til gengæld selv får lov at udforske og undersøge, og som får opgaver, de kan løse, og som de er motiverede for, bliver stærke og får sociale kompetencer.

Skolen har endnu ikke lært at lege, det skalden så at sige først til at lære!

Man kunne jo sige, at det vel er godt nok, for ’børn kan godt li’ at være beskæftiget med noget meningsfuldt.’ Selvfølgelig, men der er som oftest ret stor forskel på, hvad børn og voksne opfatter som meningsfyldt. Børn lærer naturligvis, mens de leger og omvendt leger, mens de lærer.

Men kunne børn ikke lege i skolen? Jo, men skolen har endnu ikke lært at lege, det skal den så at sige først til at lære! Og man kan, ved et historisk tilbageblik kom-bineret med den nuværende politiske interesse for mere undervisning betvivle, at den nogensinde får det lært!

Nej – ønsket om heldagsskolen afspejler ikke en nøje refleksion over, hvad børn har brug for

I en stor del af debatten om og de mange forsøg med heldags - og helhedsskole er der al for megen fokus på den ydre opsplitning og strukturer. Dette afslører et omfattende problem i etableringen af nye skoleformer. Børnene bliver nemlig væk i den konstante snak om strukturændringer, målsætninger og evalueringer. I stedet for at tage udgangspunkt i børn og deres behov er det oftere rammerne, samarbejdsstrukturer, lektions-opdelinger og antallet af voksne, der kommer til at styre det, der foregår. Man ændrer på nogle strukturer og po-stulerer dermed, at man har en helhedsskole. Har man noget under udvikling er det dog oftest en heldags- eller heltidsskole, hvor man uden særlige overvejelser sælger ud af den fritidspædagogik, der udfolder sig i SFOérne og fritidshjemmene. Og hvor man blot kan konstatere, at helhedsskolen er nok et eksempel på den ekstreme læringsmæssige ’invasion’ der er af barndommen og et udtryk for civilsamfundets omkring sig gribende omklamring af børnene – ja er et anslag mod børns og forældres i forvejen skrøbelige og ’tynde’ samvær.Skole og fritidsinstitution skal udvikles, indiskutabelt. Men tit kommer udviklingen til ’at gå hen over hove-det’ på de involverede, fordi de søges presset igennem ’ovenfra’ af ledende embedsmænd og politikere. Og konsekvensen af heldagsskolen kan således som kon-sekvens få et dårligere børneliv, hvor dels skoledagen forlænges med mere indlæring dels, at mulighederne for fri udfoldelse og leg i de SFOére der i en amputeret form bliver tilbage er forringet. Nej – ønsket om heldagsskolen afspejler ikke en nøje refleksion over, hvad børn har brug for. Der er tale om en voksenkonstruktion, der er forankret i systemer og struktur og ikke mindst – i ønsket om, at børn skal lære noget mere og derfor have en længere skoledag.

DEBAT om heldagsskolen


Kulturmøder

I løbet af de sidste ca. 40 år er der sket en dybtgående forandring i den danske befolkning. Danmark er blevet til et multietnisk og multikulturelt land. Det gør sig gældende i fx religiøs henseende, og inden for det, vi plejer at betegne som kultur. I tidens løb har Danmark været udsat for kulturpå-virkning fra lande som Tyskland, Frankrig, England og USA. Dér kom kulturpåvirkningen udefra og føltes som kulturinspiration, men anderledes bliver det, når vi betragter den nuværende ”indre” påvirkning. Etni-ske grupper tvinges ind i et møde med hinanden og nye værdier og normer konfronteres - også i skolen. Hvordan man kan bringe elever fra forskellige kulturer i samklang med hinanden? Biskop Kjeld Holm, den tidligere formand for Nævnet for etnisk ligestilling, beskriver det som ”en vision for det danske samfund, en

vision om det multietniske velfærdssamfund, hvor der er plads til etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed, og hvor mangfoldigheden betragtes som et potentiale og ikke som et problem”1.

World music

World music, det vi kalder ”verdensmusik”, betegner kulturmødet indenfor musikken, og omfatter folkelig/traditionel musik, religiøs/rituel musik, klassisk musik/kunstmusik, populærmusik og dansemusik. Der er po-pulær- og kompositionsmusikken, der bygger på ’ikke-vestlige’ musikalske principper, og der er genrer som ambient world, etnotechno, electro world og remixes

1 Poul E. Andersen: ”Den multikulturelle drøm”. Tidsskrif-tet »Nomos«, nr. 2/2005

Musikalske kulturmøder som tværfaglig vision

AF AGNeTA MeI hyTTeN oG JØRGeN LekFeLDT

hvordan indgår musik i en vision om tværfaglig og tværkulturel undervisning i folkeskolen?Artiklen giver inspiration med omtale af et igangværende kulturarvs- og forskningsprojekt, der formidler inter-netbaseret undervisningsmateriale til målgrupper i skole- og uddannelsessektoren, se www.vortidsmusik.dk.


af populær- og kompositionsmusik. Der er lyttemusik, og en elektrisk eller elektronisk musik, der danses til. World music er en begrebsmæssig definition, som ofte inddeles i 12 undergrupper, hvor de første 11 hverken historisk eller musikalsk har haft meget med hinanden at gøre: afrikansk, brasiliansk, tango, salsa, øvrige la-tinamerikanske, reggae/dancehall/ska, øvrige caribiske, flamenco, balkan/gipsy/klezmer, orientalsk, asiatisk og

”world fusion”.

World music, det vi kalder ”verdensmusik”, betegner kulturmødet indenfor musikken

Kontrast

I musikken og musikundervisningen har vi haft et ”vandret”, et historisk kulturmøde, der i de forskellige stadier var præget af kulturassimilation. Det nye er et

”lodret”, et samtidigt og kulturpluralistisk møde.

Hvordan kan mulighederne heri udnyttes?

Symbiose

Musikken kan fungere som brobygger og blive til fælles oplevelse og inspiration for alle. Elever fra andre kultu-relle sammenhænge kan bidrage med eksempler i form af optagelser og instrumenter hjemmefra til gavn for klassens sociale sammenhæng, efterfulgt af musikalsk udøvelse. Der er rige muligheder for at sammenligne musikalske genrer og behandle selve det musikalske sprog, det kan udvide elevernes alment kulturelle ho-risont og tjene til integreringen af børn og unge i det danske samfund.

Det gælder ikke mindst ved mødet med kompositi-

onsmusikken. Der findes cd-noter, litteratur og frem-over nyt internetmateriale og noder, som lærere kan orientere sig i ved tværfagligt samarbejde, lytning og diskussion.

Målet med undervisningen

Et frit møde i undervisningen indebærer, at man ser hinanden som ligeværdige parter i et fællesskab. Det er præcis denne anskuelse, som gør sig gældende i world music, når den leverer et troværdigt kunstnerisk indtryk, og det er den samme anskuelse, som er nødvendig, når musik fra andre kulturer skal anvendes meningsfuldt i undervisningen. Og det gælder ved mødet med kom-positionsmusikken.

Her et godt råd: begynd med at lytte, og lad eleverne lære at lytte med åbent sind til den musik, som over-skrider egne vaner, egen kultur. Det er i mødet med andre, trangen til at forstå éns egen kultur skærpes i en verden med hurtige forandringer, integration og globalisering.

Lad eleverne lære at lytte med åbent sind til den musik, som overskrider egne vaner, egen kultur.

Midler i undervisningen

I ’det frie møde’ lader vi lytning og musikudøvelse være de centrale ingredienser. Den nye udfordring be-står i kulturhistoriske sammenligninger og tværfagligt samarbejde i fag som: Musik, historie, samfundsfag, religion, sprog, herunder dansk og natur/teknik. Midlet hertil er udviklingen af nye undervisningsmaterialer og -måder, der motiverer elever og lærere til at fordybe sig interaktivt og kreativt i stoffet.

DEBAT om musikken i kulturen


Forskningsprojektet Historien om Vor tids musik er et bidrag til dokumentation af danske og internationale medie- og musikkulturelle begivenheder i Danmark i perioden 1950 til i dag. Projektet realiseres med tilskud fra Undervisningsministeriets midler fra Tips- og Lot-tofonden, Danmarks Radio, Kunstrådet, Dansk Kom-ponistforening, Sonning Fonden, Velux Fonden, Jürgen Baltzers Fond, Lademanns Fond og sponsorstøtte fra Montana Møbler.

Det har foreløbig resulteret i en studiesamling på 700 CD og DVD med radio- og tv-udsendelser, der kan rekvireres fra www.bibliotek.dk og Statsbiblioteket til gennemsyn på lokale folkebiblioteker og videregående uddannelsesinstitutioner. I foråret 2009 udkom bogen Historien om Vor tids musik af Mogens Andersen, redi-geret af Agneta Mei Hytten og Finn Gravesen, udgivet af Edition Wilhelm Hansen, www.ewh.dk. I efteråret lanceres et internetbaseret undervisningsmateriale med folkeskoler, gymnasier, seminarier, universiteter og mu-sikkonservatorier som målgruppe.

Materialet er formet som introduktioner til den nyere musik-, kultur- og mediehistorie, dens mangfoldighed af udtryk, med komponistprofiler, lyd- og billedeksem-pler, oversigter, analyser, opgaveeksempler, supplerende information og perspektivering i form af eksterne links og henvisninger i det øvrige virtuelle, kulturelle og musikalske udenlandske.

Litteratur

Mogens Andersen: Historien om Vor tids musik. Redi-geret af Agneta Mei Hytten og Finn Gravesen. Edition Wilhelm Hansen 2009

Jørgen Lekfeldt: Sölle og Stockhausen - Musikkens teologi og teologiens musik. Schønberg 1991

DEBAT om musikken i kulturen

Faktaboks

Agneta Mei Hytten er indehaver af kultur-virksomheden Musica Art & MA-musik, og leder kulturarvs- og forskningsprojektet Vor tids musik, se www.vortidsmusik.dk.

Jørgen Lekfeldt er komponist, cand.phil. i musik, teolog, Ph.D. og medstifter af Grup-pen for Intuitiv Musik, se www.teomus.dk.

Musica Art & MA-musik, TeoMus, Strandve-jen 163, 3.th., 2900 Hellerup. Tlf. 39203108 – [email protected], www.musicaart.dk, www.vocalsucces.com, [email protected], www.teomus.dk.


kRyDS & TVæRSIndsend løsningen af september-måneds KRYDS & TVÆRS inden den 15 oktober 2009og vær med i lodtrækningen om øreringe fra sofiesmykker.dk - eller 4 entrébilletter til TIVOLI

Løs

ning

en s

ende

s ti

l:

N

avn:

____

____

____

____

____

____

____

__M

åned

smag

asin

et S

kole

nPo

stve

j 3

A

dres

se__

____

____

____

____

____

____

___

4654

Fax

e L

adep

lads

Mrk

.: K

RY

DS

& T

VÆ

RS,

sep

tem

ber

Stort tillykke til sidste måneds vindere:Aase Holst, BlokhusJette Olsen, Helsingør

Vind fine øreringe frawww.sofiesmykker.dk

eller fire entrébilletter til

50% skolerabat på guidede ture fra gammel strand

80%70%

20%30%

80%70%

20%30%

reservation: [email protected] / www.canaltours.dk

Sport Kniv-angreb

Til spot og. . .

EmneGl. afgift

Engelsk 11 O Måneds-forkortelse

Forhøjningenaf

havbunden

Familie-medlem B E D S T E M O R

A Pleje noget

Spise O P E L S K EKraftudtryk D Æ L E M E Apparat

Del af hjul T VForkortelse

Betegnelse M R K Katolsk bøn

Slyngplante A V E Græskebogstaver E

T I T E L Privat

Funke E G E TN Stempel

Ø S I G N E T Tal

Ialt T O T A L Bil-del

Vand R A TIldevarsl-

ende O M I N Ø S Lever E REn lillesmule N Ø K Afkom D Ø T R E

Forhindre-de Mishandle Identiske Pille

Redskab

Pudse næseIrsk

gruppe

Stilartindenfor

jazz

Bagerstpå skib

Tiffredsstillesig selv

Respektere

Velbe-komme

Klub

Danne ar

Spise

Psykolog

Græsk H

4-5-18-9

Nation-alitet

Lydord

Ikke øst

Bagsidenaf mønt

NavnNedbør

BesiddereTysk for is

Række

4-15-18-9-19-11 Kom . .

Alene Fjernede

SOFIESMYKKER


Den indvendige bagside indvendige

Har du forslag til fremtidige temaerså send en mail til redaktionen:[email protected]

KOMMENTARER TIL DEBATTENHar du kommentarer til debatten, eller vil du sende etopråb til lærere og skoleledere ude omkring på dedanske skoler, så giver vi gerne spalteplads.

TEMA-indlæg: Hver måned tager vi et tema op tildiskussion. Det søger vi at få belyst, og diskuteret udfra forskellige perskpektiver.

DEBAT-indlæg: Vi søger hver måned at bringe artik-ler omhandlende forskellige emner tilknyttet folke-skolen, men som er uafhængige af månedens tema.

LÆSERBREV: Har du en kommentar til en igang-værende debat, en artikel du har læst eller nogethelt tredje? -Så send os dit læserbrev.Send os en mail til [email protected] fortæl hvad du ønsker at bidrage med.

Et typisk indlæg fylder 5-6.500 tegn uden mellem-rum og suppleres gerne med billeder og faktabokse.

LÆS SKOLEN ONLINEMånedsmagasinet Skolen lægges nu hver månedud på vores hjemmeside: www.skolemagasin.dk,hvor artiklerne kan læses online.

ØNSKER JERES SKOLE FLEREEKSEMPLARER…Flere og flere efterspørger vores magasin og især øn-skes flere eksemplarer af hvert blad.

Derfor, ønsker Jeres skole at modtage ekstraeksemplarer af bladet – så send en mail til:

[email protected]

Frank J. vil sprede svage elever med tvang.Mange skoleelever lærer ikke at læse. Overborgmesterkan-didat Frank Jensen foreslår sprogtest af alle børn inden skolestart.Socialdemokraternes overborgmesterkandidat Frank Jensen vil gøre opdelingen mellem hårdt prøvede folkeskoler med mange tosprogede elever og velstillede skoler med res-sourcestærke børn til en mærkesag op til kommunevalget i november. Han foreslår at flytte københavnske elever, hvis de ikke består en obligatorisk sprogtest inden skolestarten. Ord-ningen skal dog vel at mærke ikke kun gælde for børn med indvandrerbaggrund. »Det er vigtigt, at alle børn testes, så der gælder ens regler for Mohammed, Brian og Jens«, siger Frank Jensen, der nu lancerer sit forslag til reformer af folkeskoler og daginstitu-tioner. Kilde: Politiken.dk

Fakta om tosprogede i København• 31% af eleverne på de københavnske folkeskoler er tosprogede.• På nogle skoler er andelen over 80% - på andre mindre end 10%• Syv ud af ti forældre melder deres børn ind i folkeskolen i København. Tallet er stik imod målsætningen nedadgående.• Det er især ressourcestærk e etnisk danske forældre, der fravælger folkeskolen i København.

Kilde: Københavns Kommune

GRATIS SKOLEFRUGT TIL ALLE BØRN SENEST I 2012Børnerådet støtter initiativ fra Kræftens Bekæmpelse. Formålet er at sikre, at alle børn har gratis adgang til frugt i skolen - og det skal ske senest i 2012.En lang række organisationer - heriblandt Børnerådet - bakker op om Kræftens Bekæmpelses initiativ til at sikre børn gratis frugt i skolen. På en ny hjemmeside - www.gratisskolefrugt.nu - kan man læse om tre gode grund til at gøre forslaget til virkelighed.

Kilde: Børnerådet.dk

Pomp og Pragt ApS, københavn www.pompogpragt.dk

ole Jensen Transport A/S Lynge

Balder Byg & Renovering karrebæksminde

Documents

Månedsmagasinet Skolen, september 2009