Marinehistorisk Tidsskrift

14. årg.

Nr.4

November

1981

MEDDELELSER . ·RAMARINEIIJ STOR1 SK SELSKA B

Der indkaldes hermed til mode onsdag d . 25 . november kl. 20 .00,h vor direk tør Brodersen vil holde foredrag om signalop klaringstjc­ricsten under 2. Verden skrig.

Den 24. februar 1982 kl. 20.00 vil cand.mag. Birger Tho msenholde et lyshilledforedrag om sport sdykkere og marinarkæologi.

Den 3 1. marts 1982 kl. 20.00 viloverarkivar H.C. Bjerg holdefo redrag o m. hvad der skete med de danske orlogsskibe efte r 1807.

Den 12 . maj 1982 kl. 20.00 afhol des generalforsamling med frem­visning af film.

Alle arrangementer foregår i Soofficersforeningcns lokaler . Oven­gaden O. Vandet 62 B, OK efter mo dern e vil der være mulighed forat få 3 stk . smo rrebrod, øl o~ kaffe for kr. 35,· pro persona.

Tilmeld ing t il sp isningen må ske senest søndag fø r mødernet il JØ RG EN BAR FOl> tlf. (0 2) 87 22 54- eller til H.C. llJERGtiL (02) 86 18 28.

BESTY RELSE);

2

MaritimhistoriskKonference 1982

~..

r,i,

Indbyde l ~c t i l Ma r itimhi s t or i sk Kon f e r e nce 1982 .

Ef t e r t r e konfe r e ncer i København og e en i Sve ndborg vil

den næ~tc - de n f emt e dan~ke marit imh is toriske konference

f i nde s ted ombor d på Osl obåde n i dagene 16 . til 18 . apr il

198 2 . Ta kke t vær e e t favorabe l t t i lbud f ra DFDS kan turen

gø r es f o r Kr . 465 og he r i e r i nklude r e t t o ga nge mi ddag , t o

gange mor ge nmad , een ga ng f r ok os t og een ga ng na t mad .

Der v i l overve j e nde b l ive ta le om indk varteri ng i t o - pe r ­

sonerskahy t t e r , og ønskes de r bad/toile t , opkræve s et

ekstragebyr på kr . 40 pro persona .

Der he nvises t i l de t f or e løbi ge pr ogram, og vi op fo r drer

a llere de nu t il t ilmelding og ti l , a t man t e gne r sig f or

i ndlæg . Del t age l s e e r å be n for a l l e inte ress e r e de , men a n­

t alle t e t af pr akti s ke grunde begr ænset ti l 120 , og de

f ørst tilmel d te vil få fo r t r i ns r e t - øvri ge vil kunne b live

optaget på ve n t e l i ste .

Tilmel d ing f or egår ved både a t inds ende nede nstående kupon

~ ve d a t indbe ta l e kr . 465 pl us evt . ekst rage byr sene s t

10 . marts 1982 .

Kun hvis a fbud mod t ages i nde n l . ap r il, vi l man kunne

f orvente t i l bagebe t a l i ng .

Me d ve nl i g hi l s e n

KONTAKTUDVALGET

For eløb i gt progr am f or de n f e mte danske maritimhi~toriske

konfe r e nce 1 98 2 .

Fredag 16 . apri l 16 . 30 Mødetid ombor d , i nd sk r i vni ng .

17 . 00 Afgang

17.15 Middag

18.15 Pause , a f rydn ing .

19. 00 Fæl l es møde . Ve lkoms t . Fored r ag :

Ander s Monrad Møller : Oslo -København ,

Fra sej lpaket ti l konfe r e nce sk i b .

20 . 00 I nd l æg i tre gr upper .

22 . 00 Natmad

Under t egnede Ønsker at ti l melde s i g den f emt e da ns kema r i t imhistor iske konference 16 . - 18. apr il 19 82 .

Navn

Adresse

Post nr . By

Kr . : i ndbe ta l t

ved check

på giro _

Jeg ønsker a t br i nge et i nd læg .af en l ængde på maKo 20 minut­te r med fø l gende emne

speciel le øn s ke r ved r . f i l m l ys b i lledappara t o . lign.:

Øns ker vedr ørende i ndkva r t @r i ng ,evt . s a mmen med :

I nds p. ndcs t i l Kontak t udva l ge tHe l l e r upve j 51 E, s t . t h .2900 Hellerup

Gi ro:8 25 90 11Kont akt udva l ge tGrønn @mos e ~lle 182400 København NV.

Lør dag 17 . apr il 7 .00 til ankomst 8. 45 Morgenmad

9 . 00 Saml e t t r a nBpor t ti l Bygdøy,

Vikingeskib~mu~eet og Nor sk Sjøfartsmuseum .

12 . 30 Saml e t tilbagetranspor t

13 . 00 Frokost ombord 14 . 00 Pau~e , a frydning.

14 . 30 I ndl æg i tre gr upper.

17 . 45 Konfe rencemøde .

19 . 00 Pa us e , i ndkøb .

20 .30 Middag og f æl l es samvær .

Søndag 18 . agr il 7 .00 til 8 . 45 Morge nmad .

9 .00 Ankomst KØbenhavn .

MEDDEL ELSER F RASELS KABET ORLOGSMUSEETSVENNER

19 . o rdi nære generalforsamling den 26 . maj 1981 kl. 16 .30 p åOrlogsmuseet .

Formanden, skihsreder Preben I1arho ff bød velko mmen og udtaltemin deord over Se lskabets afdøde bes ty relsesmedlemm er. ban k­d irektør S.O_ Søren sen og direktør Frantz Harlang. Selskabetsfo rmand gennem de senes te 13 år . Fo rmanden mindedes endvi­de re viceadmi ral , dr.p h il. h .c. A.H. Vedel, Selska bets medstiftero g første fo rman d .

Formanden foreslog polit iadvo kat Leo Lemvigh valgt som diri­gen t , hvilket forslag enstemmigt vedt oges.

Dirigenten takkede for valget og kons ta terede, a t general ­forsamlingen var lovligt indvarslet .

Kontaktud va lget

Hel l erupv e j 5 1

29 00 Helle rup .

E • S t. t h .

Ad p unkt l : Formand ens beretning

1980 havd e været et godt år med ind tægter på ca. 118.00 0 kr.b l.a. o mfattende gavebe løb på ca. 71.000 kr . Formanden bragted e mange og store bidragydere Sels ka be ts varmeste tak for deresstøtte til museu mssagen. Interessen for d enne havde også kunnetmærkes hos Selskabe ts 745 medlemmer. a f hvilke desværre ku n etbegræ nset an tal kunne deltage i beseger d . 8. novem be r p å Ho l­men , hvo r direk tør Mu nthe Morgen stjerne vi ste om kring , hvorforrund visn ingen i løbet af efteråre t vil blive sogt gen taget.

Fo rmanden slutted e sin beretning med at ud t rykke håbet omat Sel skabet også i fremt iden vil ku nne yde Orlogsmuseet hjælp ,i h vilken sammenh æng han isæ r tænkte på året 198 2, hvo r museetkan fej re sit 25-årsju bilæ um.

Ad p unkt 2: Regnskab for 19 80

Sekretæ re n afl agde regn skabe t og be svare de i denne Forbindelsespø rgsmå l fra hr. Per Frede Kork vedrøre nde Selskabets beh old ­n ing af bø ger og medaljer. Herefter meddel tes bestyrelsen de­charge.

7

Ad p u nkt 3 : Valg t il bestyrelsen

Direktør E. Fr iisager og direktør Fri tz Niegel , de r begge var påo mvalg genva lgtes. Direktør J.Chr. Aseh engreen . de r ligeledesvar p å omvalg. havde ikke ønsket at blive genopst ille t.

Det oplys tes . at o rlogskaptajn Pat r ick Howard. t idligere for­mand for Soe-Lieutenam-Selskabc t , havde st ille t forslag om ind­v-ælgelse af Selskabe ts nuværende formand , kaptaj nløjtnant BoI leisterberg-Andersen , men at de t ikke var lykkedes at opnåko ntakt med denne . Ge neralfo rsam lingen t iltrådte dette nyvalg.Komman dørkaptajn N .F . Stegtnann anførte de t hensigtsmæssigei. at Sc e-Lieu ten an t-Sclskab et kon tinuerlig t er repræsen teret iSelskabets bestyrelse.

Følgen de ny valg fo reslået af bestyrelsen t iltråd tes t di rek tø rHelge Madsen , erh vervsche f i Svendborg J ø rgen Rasmussen samt...-iceadmiral S. Th ostru p . Bestyrelsen s fo rslag om indvalg af enendnu ik ke udpege t j uniorrepræsentan t fra KOY tilt råd tes lige.ledes .

Samtlige gen- og n yvalg ved toges med akklamation.

Ad p u nkt 4: Valg af revisor

Cen tralanstalten for Revision genvalgtes.

Ad p u nkt 5 : Eventuelt

Skibsreder Prt'lJ1;"1\ l l arhoff bragte forsaml ingen sin tak for dentillid , de r ved ha m valg til formand var blevet vist ham og g-d V ud­try k fo r håbet o m , a t Selskabe t ved Orlogsm usee ts j u bilæum næst eår mått e ha... e ru nde t d e 1.000 medlem me r.

Hr. Per Frede Ko ck rejste sporgsm ålet om indfø relse af livs­varige medlem mer. Fo rsamlingen stilled e s ig tvivlende over for de no konomiske forde l ved en sådan ord ning , d er i o vrigt af Ilerc del ­tagere ble v direk te frarådet. Bes tyrelsen ga\' tilsagn om "ed e t ko m­mende mød e at ville be handle det stilled e fors lag.

Efter at d irigenten havde erklæ ret generalforsam lingen for hæ­vet , bragte formanden en tak til dirigen ten og t il den Iremmod teforsamli ng.

8

Ud en for d agsordenen

Med henvisning til Orlo gsm u sect s årsberetning . de r "i l bli...·e ud ­send t senere . oriente rede museumsdirektør Mun the Morgens tie rneom museets virksomhed i 1980 samt oplyst e o m plan lagte akri ­vite tc r , herunder bl.a. mulighederne for over tagelse af Søkvæst ­husets fløj mo d Bådsmandsstræde . der er tæ nkt anvendt t il mu­seets permanente u dst illing. sam t o m Nyboder- unde rsøgel sen ,som takket væ re et netop modtaget t ilsk ud p å 110,0 00 kr . fraStatens humanist iske Forskningsråd vil ku nne afslu ttes i løbetaf 198 2. Vedrøren de Saml ingerne på Valdemars Slot omtaltedirektøren bl.a. dette års sto re musikfesti val tilrettelagt af kape l­mest er ved Det kongelige Teater, Mich ael Schonwan d t og oplystei c vrigt, at man grundet på økonomiske betænkel igheder havdeopgivet til Valdemars Slot at o verfl yt te den Ny bode r- uds tilli ng,d et p .t , vises i Han delsb an kens Ostergade-afdeling.

Ef ter de n ne o rien tering blev modet hævet kl. 17.30 .

So m d irigen tLeo l-emvighlR. Munthe Morgenstierne

sekretæ r

9

NYT FRA FREGATTE.N JYLLAND

På fregat ins tit ut ionens møde i foråret blev det - efter indst illingfra Sk ibsh istorisk Laborato rium som har den an tikvaris ke tilsyns­myndighe d - beslu ttet at sikre J yllands egetræsskrog ved en per­man ent doksæ tning og efterfølgende restaurering. Resta urerings­p lanerne går i korthed ud p å følgende :

Skroget torsættes i en te rdok. hvo r ko nstru ktions pr incippetbygger på, at van det ved hjælp af en spuns\-æg dæmmes op på etareal hvo r skroget kan placeres d irekte på bæredygtige aflejringe ri havbunden . I fo rbindelse med do ksætningsp roceduren re ttesden ud talt e ko lbrydn ing op ved i skroge ts raid ters ektion at demon ­tere øve rste dæ ksko nstru ktio n med tilhørende væger, skandse­klæ dning og yderklædning , hvore t ter de t presse5 i facon i takt medat van det p umpes ud af dokken. Efter opretn ingen og når dokkener pu mp et to r, hæ nges den tilb ageværende del af skroget op i enlaminere t mrkonstruktion der indgår som - og er udfo rmet so mdet oprindelige ø ve rste dæk. Limtræ skonstruktionen bæres afudvendige støtter, der står på do kbunden og udformes som deo prindelige barkho ltsstctter . Til slut bekl ædes øverste dæ k ogskrogsi der i en svampesikre t og vej rbestandig udformning.

Sam men lignet med lignende skibsbevaringsprojekter i udla ndeter denne fremgangsm åde ut radition el. Den betyder im idlertid aten - i forh old t il disse - væsentlig stc rre del af skrogets tø mmer,efter en dt imprægnering og stabiliseri ng, vil kunne bevare s.

Udførelsen af restaureringen er opdel t i fire faser : En under­segelscsfasc som til dels er afslu tte t , en etableringsfase hvorunderdo kken og de nødvendige væ rkstedsfaciliteter opføres, en re­staurcringsfasc hvor skrogkonstru ktionen sikres - sam t en rekon ­stru kuonsfasc so m o mfatter en vis grad af instal lering af rig Dglos equipmen t.

Den nuværen de ak t ivite t um bo rd ko ncentreres om at få denigangværende ne dbrydning på skroget under kontrol, de r er nedsatet konserveringsråd me d repræsen tanter fra Nationalmusee t ogfrcgatin stitution en, ug man er igang med et program hvo r for skel­lige ke nserverin gsmidlcr skal afprøves o mbord . Da inst itu tio nens

10

bestyrelse ikk e fin der det tilr ådeligt at belaste budgettet medansæ ttelse af en skibstø mrer og da der ikk e um iddelbart findesarbejdsløse skibstømr ere i Ebel to ft - kan det daglige ar bejde om­bord le vr igt kun koncen treres o m de mest element æ re og pres­serende nødforans taltn inger ved hjælp af to ufaglærte ungdom s­led ige. Den 9 . maj (årsdagen for lI e1goland) 1983 vil - te kniskset - være en realisti sk dato for indføringstid spunkt af fregat ­skroget i dokken . Denne dato afhænger imid lert id af en megetvigtig fak tor : Økonom i. At frem skaffe de nødven dige ca. 7- 8mil. kr . de r skal til for at få fregatten ud af dødvandet over iigangsætningsfasen bliver vel nok de t mest kr it iske afsnit fo rfregattens vi dere skæ bne . Institu tionen har nedsat et indsam­lingsudvalg som man må ønske al mulig succes.

Besøgstallet der igen i år kommer o p o mkring 80.000 viser,at in teressen for skibet er t ilstede - især når det tage s i betragt­ning at dette tal nåes uden at der til skibe t er knyttet museum s­fagligt personale, sam tidig med at den nu værende arbejdskraftkoncen treres o m de fun damen tale problemer på bekostn ing afpublikums orien terede mu seale foran staltn inger .

Bertil Kure

11

Hvorfor Nyboder ikke blev som det burdeeller

træk af 1700-tallets by gningshistorieaf

Marianne R eimer

Vi fejrer i 1981 350-årct fo r Christian IV's beslu tn ing om at ladeopføre "Nye Boder" for Holmens folk . Desvæ rre ken der vi ikkeden nøjagt ige da to i 1631 fo r denne beslut ni ng; men hurt igtrejste de Io rste sma enetages læn ger sig. Disse længer , hvorafder kun er bevare t en enkelt - Set. Paulsgade 18 -40 med minde ­stuerne - strakt e sig over arealet Hjortelængen /Klerkegade tilElefantgade, den nuværende Suensonsgade. Det er ikke meni ngenat give en udfø rlig beskrivelse af Xyboders h istorie, men det kanher være på sin pla ds a t bringe en kort oversigt og tidstabel overhvornår de enkel te gader bliver bebyggede .

1756 -60 blev længere mellem Hundegade og Leopardlængenog fra Elefan tgade t il ElsdyrsgadejHjcrtensfrydsgade opført afPhil ip de Lange.

177 1- 72 blev de op rindelige enetages længer i Hare- og Elefant ­gade ombygget t il toetages længer af C.F. Harsdorff.

1785 -88 op før te s Elsdyrs-Delfingade, 1789 Krokodillegade ogenelig 1790- 9 2 bebygged es "Grønland " - trekante n yderst vedØsterport.

Herefter havde Nyboder sin maksimale ud st rækning, indtil mani sidste halvdel af forrige århundrede påbegyndte den unø dvendi geog miljøfjendtlige nedrivning og o mbygning af især den sydl ige delaf o mrådet. Så sen t som 1930·em e truede man med at demolerereste n af Ny boder : men fol kestemningen var for engang skyldkraft igt imo d, hvorefter man opgav, j a sågar fredede i klasse A.Men lad os vende t ilbage t il midt en af 1700-tallet, og års agernetil den fun damen tale om bygning og byfornyelse, der fandt sted ,og hvis spor har sat sit præ g i det indre af hvert hus helt op tilvor t id .

Christ ian IV's ene tages længer fungerede som sagt til freds­stillende i godt 100 år. Hvert lille hus var indrettet med to lej ­ligbeder, en til gården og en til gaden . Hver be stod af en stue på

12

II

to fag og et kammer på et fag, hertil var der en entre med indbyg­get køkken fælles for de to lejligheder.

De ved Holmen tilknytte de matroser var inddelt i tre divisioner;men ved kgl. resolu tion af 19. j u li 1755 blev der oprett et en 4.d ivision ved Soetaten . Herved blev behovet for nye og flere ma­troshuse akut. Man handler hurtigt - ved kgl. resolution n r. 173af 2. no vember 1755 besluttedes det at o pfø re 24 dob belte - ogsom noget helt nyt - toetages huse, og for først e og sidste gangmed kælder. Disse boliger for 96 familier blev opført på den lilletrekan t mellem Hundegade (nu Gernersgade) og Leopardlængen.De blev færd ige til in dfly tning 24 . maj 175 7. En beskrivelse afdisse huses indretn ing har vi i arki tektens overslag af 21. oktober1755 ,1 og som svare r gan ske godt ti l en samtidig tegning ud fær­diget af Philip de Lange ." Denne fo restiller bl.a . en facadeopstal t ,hvor kæl deren og den fra de t ekstra ildsted i kæl de ren førte skor­sten er fremhævet . Sidenhen er igen huse i Nyboder blevet fo r­syn et med kælder pga. den fugti ge un dergrun d , men derimodmed høj sokkel .' Hu sen e i Hundegade-Lcopard længetrækantenhar som bekendt ingen kæ lde r mere, ligesom de so m alle øvrigeNvb oderh usc nu kun har en skor ts ten . Denne sidste ændring kanvære fo retage t allerede ved genopb ygni ngen efter ødelæggelsen i1779 ved den vold somme krudt t årnseksp losion."

Imidlertid har de nysopfør te 24 hus e ik ke dækket det storebol igbehov , hvo rfor man ved kgl. resolu tion af 6 . okto ber 175 7beslu tter at opføre yderligere 70 huse mellem Borgergade og Ri­gensgade , d vs. an lægge den nordlige side af Elefan tgade /Tulipan­gade og den sydlige side af ElsdyrsgadejHj ert ensfrydsgade. Alle re­de i september havde brandm ajo r Sø ren Hendrichsen , der sammenmed den fra Ho lland indvan drede Ph . de Lange , som havde konstru­eret de forrige huse , anmodet Gene ralko mmissariate t om at måtteby gge de to nye længer . Kontrakt en med Hendrichsen og deLange blev indgået 28. december 175 7 og approberet 2. feb ruar1758.

Hvordan var så disse nye dobbelt - længer indrett et lejlighedfor lej lighed? Iflg. Generalkommissariatets kopibog sendes den31. decemb er 175 7 en kopi af kon trakten til Bygmester BannerMatthiesen og Nyho ders inspektør Nyb org sam men med Hen­drichsens kgl. app ro berede tegnin g. Denne appro berede tegningses desvæ rre ikke bevare t i Marinens kort- og tegningssam ling

13

(MKTS ), ligesom også kontrak ten o g overslaget synes at mangle.Men i Admiralitetets kgl. resolution nr. 2 19 af 4 . november 1771findes som bilag en tegning' af de toetages h use, de r blev opførti Ele fantgade- Elsdyrgade. Heraf kan man se , at det for de to fami­lier i hver e tage fælles køkken var bygget halvt inde i stuen oghalvt ude i entreen . I det hele taget syntes køkkenets placeringat give den største anledning til variationsmulighede r i de for­skellige projekter, der indkom i disse år. Te gningen MKTS des C93 b, der form enes at være af Ph. de Lange og fra perioden 2l.okto ber 1755 - 28. decemb er 1757 placerer kø kkenet helt ude ien treen, mens kakkelovnen er midt i stuen. Brandmajor I-Iendric h­sen indgav et andet projekt .t hvo r kø kkene t er rykket helt ind istu en så entreen er fri og hvo r sam tidig opvarmningsproblemet erløst. Denne tegning må tidsbestemmes til 23 . sep tcmber- 28. sep­tember 175 7.7 Den endelige udformning af de nye huse er åben­bart et kompromis med hensyn t il køk kenets pla ceri ng, så bådebekvem melighed, lette passagemuligheder samt opvarmnings­hen synet t ilgodeses bedst mu ligt.

De sidste huse i Elsdyrsgade står færdige i 1760. Derefterbyggedes der ikke noget i Nyboder fø r man ved en besigtigelsei ju li 177 18 finder, at den ene tages længe i Elefan t- og Haregadeer så brøstfæld ig at den bør nedrives. Man vil udn ytte rummet ogbygge i to etager, da man har så god erfaring med de nys opførtelænger. Vi står her overfor en vigtig fase i Nyboders histori e påovergangen til den sto re udvidelse og ombygning. Det kan der forvære på sin pla ds at se lid t nærmere på de beslutninger, de r blevtru ffet af Admirali tetet, Oberbygningsdirectionen og diversebygmestre og arkitekter - beslu tninger , de r fik afgørende betyd­n ing fo r indretn ingen af den sidst opførte del og i store t ræk end­n u bevarede del af Nyboder.

Hvilken arkitekt kunne eller skulle man ben ytte? Og hvorledesblev byggeriets prakti ske udførelse adminis treret? l 1742 blevBygn ingskommissionen oprettet. Til denne sku lle de myndig­heder , der ønskede at ivæ rksæ tte byggeri, indhen te betænkning.Den respektive myndighed - i de tte tilfælde Oeneralkommissa­riter - skulle dere fter fores tille sagen for kongen . l praksis blevBygnin gsko mmissionen sjældent spurgt , velsagtens fordi detdaglige og praktiske arbejde med udfærdigel se af bygningsteg­ninger m .m. blev fores tået af Søetatens bygmester , der var di-

14

rekte ansvarlig overfor Generalkom missariatet. En af de få gangehvo r Bygningskommissionen blev rådsp urgt i byggesager , varfakt isk ved bygningen af de to længer i Nyboder 177 1. Dette fal dtsam men med en vacance i Søetatens bygmesterembede .

Um iddelbart ville man måske t ro, at murermester Philip deLange, der havde opfør t de forr ige toetages længer i Elefantgadeog Eldyrsgade var sclskreven t il at opføre de nye . De Lange havdeudfø rt mange fremragen de arbejder for Seetaten, nemlig Nyholm smaste kran og ho ved vagt samt hovedmagasin og takkelageloftetm.m., men han havde ald rig opnået at blive embedsmand, - oghan tilhørte efterhånden forr ige generat ion , som smag og stilinden for byggekunst var løbe t fra.

Brandenburgeren Georg David Anthon var i 1761 blevet hof­bygmester og i 177 1 funge rende stadsbyg mester i København .Han var fra t idl ig fæ rd konduktør ho s Elgtved og iø vrigt denne stro fø lgesvend samt svigersøn. Han udførte mesterens plane rpunktligt ; men s et af hans få selvstændige arbejder er fu ldrørelsenaf sp iret på Chri st ianskirken på Christianshavn . Et nyt selvstændigtarbejde ligger dog n u og venter på ham, ide t Bygn ingskommissionen19 . j uni 1771 - dagen efter at have modtage Admiralitets- ogko mmissar iatskollegie ts ordre desangående - henvender sig tilham for at han skal "forfatte en tegn ing og Overs lage til de inten­deren de 2de nye Matros Længder af 2 Etages" .

Anthon svare r Bygningskommissionen 23. juli 1771 9 med atin dsen de tegn ingerne Litra A og Litra B af henh oldsvis op stalt ogplan af de nye længer i Haregade o g Elefantgade sam t en opmå­lingstegning af Christian IV's en etages huse o g af de nysopførteh use til ori entering. Disse to tegninger er nu udtaget af sagen ogligger i Marinens kort- og tegningssarn ling des. M nr. 9 og I O.Anthon vil førs t udarbejde og indsende overslag når hans projek thar fået approbation, " thi førend indretningen i bem te Huuseer bes temt og fastsa tt , kand ingen Overslag med nogen Vishedforfattes, da de maae rette sig efter samme."10

Bygningskommissionen finder i indstillingen til Admirali tets­og kommissariatskollegie t 26. ju li, at " h....ad St ructuren efte r Teg­n ingen til de 2de nye Længder, og de enhver Famil ie derudi t il­declte Leylighcder, betre ffer - , at saavel de orden t lige som decoconomiske Bygnin gs Regler er i Overensstemmelse med deFamiliers Vilkaa r som til Rygningernes Beboelse ere bestemte, at

15

,, I

"o

•

•

,

/.,,.' ' I;;I;~: ti, .

.:.J ~, .2J,~, •

"'-~, ,, , ,

>,

, , • •• ~•, ,· ~.' , e

"

", -,, ','.. --- •

, .

. ,\1. t

l,

, '} •,

,-l~·,,

~

, • ~•,,

j~ • .., ,.

~~~ '" • .;-, '" -,

"

L .-~-.--.;,.<- --,

,

"" -".----.~ ~ '",

i

,o ,· .

"'•

, . '--", ,

•,

,,-, ,

~ .~

,

J..... .

1. 1

o:" ....'-~

I ••

I

•l "

IjJ!O-.~ ,,-- ' l-;! ..

~

il,

,•

'~

. ~,.

"

, "

~ ..;'I r~ ~. ,. ~

,, , ~e, •

~

•

• ",· ,;.., ,

.i,:'~

~ ':· ,-; "'I::

·"

.."

~" 1i

_c6__­I

~ ..

•

I

•

I..,

16 17

være iagttagene". Kommissionen overlade r de t dog til Koll egietat foretage den ende lige bedømmelse og at afgøre om forslagetskal forestilles til appro ba tion.

Anthon har med sin tegn ing Litra A villet fo rn y Nyboder ra­dikalt, idet han har ladet to huse nøjes med en fæ lles indgangs­dør; dvs. 8 familie r - to for oven og to for neden i to huse ­skulle være fælles om den og en tree n elle r forstuen . Derimodhar hver fam ilie sit eget ko kken separat adskilt fra forstue ogopholdsstue , således at kun kakkel ovnene rager ind i opholds­stuen. Man husker, at i I'hilip de Langes længer var køkkenetbygget halvt ind i stuen og halvt ud i en treen . De S-dobbeltehuse kom mer ialt til a t fy lde lidt mere end tilsvarende to af deLan ges huse .

Lad os se på de plan lagte h uses mål. So m det frem går af teg­nin gen ~J 9 er hve rt hus 14 alen og 6 to mmer langt (heri er med­regnet en halv forstu e) og l I alen bred t. Forstue n er ial t 3 alenbred , som al tså skull e deles af to famil ier. Dernæst kommer køk­kenet på 2 alen og 20 tomme r, stuen på 5 alen og 20 tommer ogen delig kamm eret på 3 alen og 6 tommer. Til sammenligning her­med kan nævnes, at Ph ilip de La nges huse mål te hver 12 alenIS to mmer gange 12 alen . Forstuen var 3 alen 15 tom mer , stuen5 alen 6 to mmer og kammere t 3 alen og 16 lommer bredt. Dissemål er alle indvendige .

Ad miral itets- og kcmmissariatskc l legie t kunne kun e fter Byg.n ingskommissionens positive inds tilling fo restille Anthons teg­ning og proje kt til kgl. approbation . Men af en eller an den gru ndgik ugern e. Del var midt i den perio de, hvor Stuensee forsøgteat reform ere o g o mlægge cen traladminis trationen.

Den 29 . sep te mber indløb en kabine tsordre ti l Admiralitets­og ko mmissaria tskojlegie t , om at alle forslag, tegninger og pro·j ekter vedr. civile bygninger fø rst skulle sendes til hø ring i denved kabinetsordre af 9. septem ber oprettede o g pr. 1. okto berikrafttrædend e Oberbygningsdirektion . Struensee havde fundetden bestående statslige hygn ingsadminist ration alt for indv iklet,idet Bygningskom mission en havde hele fem ins t itu tio ner denk unne indsende sine betænkni nger til. li an ønskede nu at sam lealle disse bygn ingsvæ sener un der et kollegium , der skulle haveprædikatet "oher", fo r at be tegne, at del var et selvstænd igtkoll egium, som ikk e stod under nogen af de ældre regeringskolle-

18

gier. Førstedeputeret i Oberbygningsdirektionen blev kabinets­min iste rens broder ju st it sråd C.A . St ruensee , Endvidere spillededen nye stje rne på den danske arkitekt himmel Casper FrederikIl arsdorff , der i 1770 var blevet Hofbygmester. en stor ro lle vedopre ttelsen af den nye direktion . lIandorff havde Struenseesfulde tillid og blev derved betroet at gøre forsl ag til den nyeord nin g. Dette skete allerede 9 . juli 177J . Vi ved ikke hva d C.A.St ruensee og Harsdorff m.n. udtæn kte, men deres overvejelsermå have føn til den ovenfor nævn te kabinetsordre af 9 . sep tem­ber 177 1. HIg. denne instruks skulle der være seks medlemmer ,hhv. for de kgl. slo tte og haver, for Soetaten , for Landetaren .for det civile byggeri, der tidligere admin istreredes af Ren tek am ­meret, en assessor og revi sor og endelig hofbygmesteren Hers­dorff. De t fremgår icvrigt af instruksen, at Direk tion ens virksom ­hed nærmest skulle vær e kontrollerende og rådgivende for deandre kollegier i byggesager. Arbejdets udførelse har Direkt ionenikke noge t at gøre med , og de enkelte kollegier skal selv indgivefore sti llin g om fo refaldende nybyggeri og reparati oner . Direktio ­nen har også selv Iorestilli ngsret, men den er meget begrænset,ide t den ku n angår forslag til forbedring af bygningsvæsenet i al­min delighed .

I forl ængelse heraf nævner kabinetsordren af 29 . september,at Admiralitets- og ko mmissariauko llegiet fra Direktionen sopre ttelse l . oktober må ind sende alle overslag, tegninger ogprojek ter ved ro rende dets civile byggeri (dvs . ikke skibs- ogdefensio nsbyggeri) til und ersøgelse og "Moderation " til denne :Efter evt . godkendelse må Admiral itetet selv udfærdige fo re­st illing.

Harsdorffs ind flydelse i Direk tionen blev den mest a fgø rende.Han var dens eneste bygningskyndige medlem, og han fik såledesalle de sager, der indkom fra hofbygmester Anthon, til under­søgelse , og so m vi skal se også en temmelig uheldig ind flydelse påde byggesager, de r var under dennes bestyrelse.

Admiralitets- og kom missariatskollcgict arbejder hurtigt :Allerede den 1. o kto ber - den dag Oberbygningsdirektionen på­begynder sin virksomhed - indsender det Anthons tegninger ogp laner t il fornyet høring. Den 25. i samme måned afgiver Direk ­tio nen sin betænkning. l l Til denn e er føje t en af ho fbygmesterHarsdorff ud ført tegning, bilag Lit ra C, n sam t et Pro Mem oria

19

af 23 . okto ber, der tjener som fork laring på forskellen i indret­n ingen og omkostninge rne i forho ld til dels den af An thon foreslå­ede og dels de nys opførte to-etages hu se. P . Harsdorffs tegninger hver t hus forsynet med sin egen indgangsdør, t rappe i entreenefter forstuen, som de t her ben ævnes, og endelig er der et fælleskø kken til gade- og gård fami lien - dog et på hver e tage. Køkkene ter rykket he lt ind i stuen.

Hvert h us er 13 alcn 15 1/ 2 tomme lan gt og I l alen bredt .Fo n tu en .3 alen 2 svvo n cndedcl to mme, stuen 6 alen 14 3/4tomme og kam me ret 3 alen og 2 syvot tendedel tomme bred. Allerummenes mål er indvendige .

Som ovenfo r nævnt skulle Oberbygningsdire ktio nen nærm estkun ..'ære ko ntro llerende og rådgivende for de andre kollegieri byggesage r, men Harsdo rff udnytter sin nye centrale positiont il a t p åvirke myndighederne til at handle til sin egen fordel - ien sag. der i real it eten fakti sk var afgjort. Af de t egenh ændigePro Memoria af 23 . o ktober fremgår del. at Ob erbygningsdlrek ­t ionen har beordret Harsdorff til at udfærdige en tegn ing ­Litra C - . Dvs. at de seks medlemmer i perioden l . til senest 23.oktober enten har anmodet en af sine egne til at udfærdige et nytudkast . ell er Harsdorff allerede på dette tidlige t idspun kt har haftså megen ma gt og prestige , at han ene mand har kunnet imodegå en ellers enig direktion . Vi ved ikke nøjagtigt. hvad de r er gåetfor sig. da der i Direktio nens arkh.' u ikke findes nogen Iorhand­lingsprotokol. Ligeledes fremgår det heller ikke af Direktionen skopibog, at der er udgået nogen o pfordring elle r o rdre fra dennet il lI arsd orf f, o m at forfatte en tegning. således so m han selvskriver det til Direk tion en . Han kan muli gvis have fået denne ordremu ndtligt af sine kolleger eller måske un der hån den . Men retbeset sætter hele de nne historie lIarsdorff i et te m mel igt då rligt1)' 5. Men udadtil har han åbenbar t ment, at form al ia sk ulle værei o rde n , for han indsen de r jo selv sin tegni ng me d tilhørende fo r­klar ing til Direk tion en t il sammes og dermed sin ege n god ken­delscl!14

I sit Pro Mem oria fremfører Harsd orff , at fordel en ved "Ober­bygningsdire ktionens" tegning fremfor Anth ons er l ) at der erfle re trap pe r, hvilket er en fordel i kaserner. (lIarsdorff har åben ­bart ik ke forstået , at Nyboder ikke var og aldrig har været enkasern e). 2) at der på sam me areal kan være p lads t il 8 fam lier

20

mere , forst ået på den måde , at der iflg. Anth on s plan er proje k.tere t 23 enkelt e huse i Elefantgade n og 22 i Haregade, medensde r på Harsd orffs pla n er regnet med 24 huse i Elefantgade og23 i lI aregade . Og endelig 3) lIarsrlorffs plan er billi gere, da derspares en del skilleru m , skors tene me d tilh ørende ror, samt 176dore . [Man skal her huske på, at An thon med vilje ikke udfæ rdi­gede noget o ve rslag). Fo rø vrigt - og dette kan lI arsdorff have re ti - ads killer denne hans plan sig ikke fra de alkrede opførte to­etages huse på anden måde, end at skors tenen er ryk ke t helt udi stue n. Denne er til gengæld bleve t noget ste rre , mens kammereter blevet til svarende mindre.

Som sagt god kender Direktion en Harsdo rffs tegning og forslagog indsender 25 . o ktober sin be tæn kni ng til Admiralite tet medanbefaling. Den 28 . o kto ber bliver sagen forestillet Kongen. "h vorpå kgl. approbatio n gives." I sin forestilling na-vner kolle­giet bl.a ., at det er en sto r fordel . at skorstenen er ry kket heltind i stuen (h ...i.lke t kun kan væ re af energibesparende gru nde) .Samtidig frem fø res også. at stuen hos Harsdorff er blevet nogetstørre , h vorimod kammeret er blevet t ilsvarende mindre endiOg. Antho ns p lan. Kollegiet anbefaler således lIarsdorffs tegningt il kg!. approbat ion , da den iOg. Oberbygningsdirek rionen erbilli gcre at ud før e og vil indebære mindre lejligheder, der giverp lads til flere familier på samme are al!

Herefter sker de r det , at den appro berede tegning sendes tilDire ktionen 25 . novem ber 1771 11 t il udt alelse sam men med to afmurmest rene Pe term an og :\1orha uer udarbejdede overslag. Dett eer i o verensstemmelse med kab inetsordren af 29. sep tem ber. Her.efter sen des hele sagen 29. november til Har sdorff , der skal under­søge overslagene nærmere! Hans ud talelse desangående indsendes2 . jan uar 177 2 til Direk tionen .f" Det går hurt igt nu , fo r Peter­man s overslag på 672 rdl. pr . hus samt en ko ntrakt , om at hanskal opfø re d e fø rste 12 huse i Elefan tgade, bliver kgl. appro be re t18 . marts l 77 2 . 1 ~ Det skal her tilføjes, at allered e en måne d for­inden var der blevet nedsat en komm ission, der skulle foreståbyggeriets gennemfø relse.

De første 12 huse stod færdige 8 . ok tober 1772.Harsdorffs tegning dan nede ikke blot gru ndlag for de i 1772

o pførte huse i Elefan tgade. men for alle {k to-et ages huse, dersen ere i århundredet blev opført på det nord ligste område "G re n-

21

lan d" samt ved senere erstatninger fo r de brøst fæ ldige et-etageshuse. Lad os derfor foret age en vurde ring af h ans plan set i for­h old til An th ons. Kort fortalt er Harsdorffs bygger i udtryk forstat ens boligspe ku lati on med udnyttelse af hver kvadratto mmet il de t yderste . Ko k skriver Harsdorff i sin anbefaling, at stuern eer større r.g bedre ; men det er på bekostning af ka mrene , ogreelt kan husene ik ke "<tre større, da de r er plads til 8 bo liger merepå de t areal , som An th on ope rerer med . Endvidere ha r lIarsdorffsa t relativ t fo r meget plads af til trappelob og forstuer , hvo rvedselve hebo else sarea le t formindskes til de t ab solut minimale.

Lått eratueliate :

Wrilb achs Kunstnerl eksiko n (Kbh. 194 7-5 2).Mo~ns Lebech: :'Ii)'bodrr i o pgomg og nedgang (Kb h . 1962).Weilb ach : Ar,h ite1r.ttn C.F . HlIn d orfC, (Kbh. 1928) .Marineh islori sk Tid$Skrift . nr. 3. august 1977 ; S(letatens BygningJlldministrll­

tio n 1660-1 848 ;aCJa n Olien.

S o tte;

Alle benyt tede arki-'Wc r og tegn inger findrs i Riparkh'c t .l . Generalkommi ssari at e t indk. Ja.il' , 21 . okt. 1755 .2 . MKTS d es C 9!l c ,3. Grnera lko mmissarialrt indk. sa.(. 23 . sep t. 1757.4_ Gener;oJkom mi»aria tet indk. sager nr . 169, 172, 178, 184 og 205JI779.5. ).IKTS des ).l IO.6 . ).IKTS des C 93 a .7. J Cr. Rigsarkn'e ts I aCd.'s ko r t- og tegn ing ssektions interne p ilo trap port

1976.8 . Admiralitetet kgl. resc l. nr . 2 19/1 771.9 , sat.

IO. Admiralitetet 4 . dept. ind lt. sag nr. I 29/ju li 177 1.l L Admiralitetet 4 . dept. indk. sa.';nr . 104 /okt . l i il .12. ).IKTS des A 1278 fT.13 . Rentekammeret 423.14. O BO, indk. sag nr. 24.15. som 8.16 . Sø krigskancellier kgl. 1'C'so l. nr . 272/ 177 1 4 . nov .17. OBO, ind k . sa.'; nr . 54 .18 . O BO. indk . sag nr. IH.19 . Admiralite te t 4. dep t. protokol o ver udgåede breve nr . 264 / 1772 20.

ma rts.

22

Jo' . Ho lm-P et ersen : Maririme Minder h a 1":11I'" Ihht & Søn 1980,ill. 48 s. p ris : 79 kr.

Holm-Pe tersen er i sin serie o m "Maritime Mindcr" nåe t frem tilFanø . Denne o oplevede i sidste halvdel af JHOD-talle t en opblom ­s tring so m hjemsted fo r en sto r fUde af sejlskibe , der sej lede ver­den o...e r. Denne udvikl ing bliver her fo rtah i bil leder , fra dehjemlige skibsværfter til idy lliske hyru-r Il" Tahiti. Den kor tfa t ­lede tekst gengives båd e på d ans k og t)' sk . Denne charmerende lillebog lever fu ld t op til d en standard, d er er blevet lagt med de 10

t idligere b in d i serien .

Birger Thomsen

Erik Wed~r!t0e ; Søforklaring. Gyldendal 19 79 . 222 s. iII . Priskr. 98 .

Søforklaring: " En rappon afgivet ril re t ten a f t-n skibsfarer ellerskibsbesætn ing i anledning af begivenhedern e under en sercjsc,men Iwa r der - i hvert fald foreløbig - ikke er tal e om at gørestraffe re tl igt ansvar gælde n de mod nogen .. . ..

S led es in dleder forfatteren sin skildring af en rejse over A t lan­te n i sin havkrydser " Gitte Gry". Fraset et kortfa tt et afsni t tilslu t o m de praktiske forh old ved planlægni ngen af en sådan tur,er værke t hell iget wcdersccs egne - for det meste indre - reak­tioner på de yd re påvirkninger. Fur den læser, der måtte væ rein teresseret i, hvorda n denne - ie vrigt fremragen de - skuespil ler" tikker" som menneske, kan den anbefales , men er man blo tmari tim t in teresseret , kan man roligt lægge "Sc for ktar ing" påhylden.

Birgl' r Tbcm scn

23

t

Indhold :

Meddelelser:Meddelelser fra Marinehistorisk Sels kab . . . . . . . . . . . . . . . 2Marin ehisto risk Konferen ce 1982 . .. , . . • . . . . . . . . . . • . . 3Meddelelser fra Sel skabe t Orl ogsmusee ts Venner. . . . . . .. 7Nyt fra Fregatten Jylland IO

Artikler:Marian ne Reimer: Hvorfor Nyboder ikke blev so m de tbu rde , eller tr æ k af l 70 0- talle ts by gningsh istori e 12

Anmeldelser :F . Holm-Petersen : Maritim e Minder fra Fanø . . . . . . . . . . . 23Erik Wed ersø e : Søforklar ing . . . . .. . . . . . . . . .. . . . . . . . . 23

Mari ne histo risk Tidsskrift November 198 1 Nr .4 14. Argang

- Udgives af Marineh istorisk Sels kab, Sel skabet FregattenJ y llands Venner, Selskabe t O rlo gsmusee ts Venner og Sel­skabet dan sk Tordcnskio ld -Venner.

- Re daktion: mu seumsin spektø r Ole I.. Frantzen og cand.m ag,Birger Thomsen .

- Ekspedit ion : Ole L. Fran tzen, Tøjhusmuseet. FrederiksholmsKana l 29, 1220 Kbh . K. Tlf. (Ol ) 11 60 3 71oka12 2.

- Ud sendes 4 gange årligt til medlemmerne af de 4 udgiven deselskaber.

- Sidste fr ist for indlevering af stof d . 17. i m ånedernejan uar,april, juni og oktober.

- Ab onnemen t kan tegnes gennem de fire udgivende se lskabe reller ved henvendelse til redaktionen .

- Efter try k kun tillad t med- Eftertryk klin t illad t me d kildeangivelse.

Fo rside 198 1.Va n de Veldc : Aff æ ren ved Bergen august 1665 .Bogman T 58.