MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT

. .' .. '

"" ;~ "",.. /.., - -. ~ <' . ~." . I< . '~

-. . ~ .

.I

23. årgang Nr.1 - 1990

M ARINEHISTORISKTIDSSKRIFT INDHOLD

Adresse

OR LOGSM USEETArtikler:Overgaden oven Vandet58

141 5 Købe nhavn K.TIL 31 546363 Et lille glimt af marineh istori enGiro nr. 5 1B 76 13

udgives af; C.E. Neble 3

MARINEHISTOR ISKSELSKABVe d Fortunen l OA, 28 00 Lyngby.

SelskabetGanges.

O RLOGSM USEETS VENNERR. Steen Steensen 8ad resse: Orlogsmuse et, se ove nfor.

OR LOG SMUSEETS MODEL-BYGGERLAUGadresse: Orlogsmuseet, se ovenfor Skibsmodelle r - modelskibe

Redaktion:Tor ben Plesberg 21

Overarkivar H.c. BjergMuseum sinspektør Ole Ventegodt (ansv.h.)

MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT Andet:udkommer 4 gange 3rligt.

Fra Orlogsmuseets bill edarkiv 28Årsabonnement kr.55 .-Enkelte numre kr.t S>

Artikler og anmeldelser, der ønskes optageti tidsskriftet, se ndes til ove nnævnte adresse .Sidste frist forindlevering af stof er den 10.i månederne januar. april, juli og oktober.

Eftertryk er kuntilladt med tydeligkild ean-givelse .

Fors ide :Ajle henvendelser vedr. ad resselora nd rin-ger, fejl ved bladets leveringo.lg. bedes ret- Hus og båd fra Ni cobarerne.tet til Postvæsenet. Akvarel, malet 1797 af løjtn ant

Lay-out og tryk: ORLOGSMUS EETB. V. W ickede. Fra "Vo re gamle

ISSN 0106 .5122tropekolon ier", bind 7.

2

Et lille glimt af marinehistorien.c.E. Neble

P~ et medlemsmøde i Dansk Foto­historisk Selskab solgte et af medlem­merne et fotografi til mig, et såkaldtambrotypi, visende to personer, hvorden ene bar en for mig underligt ud­seende uniform . Det påkaldte min in­teresse.

"Et smukt ungt par, kønne og medungdommens sødme blussende påkind", som en nationa lromantisk digterfra forrige århundrede vil le have b e­skrevet dem. For de var just aftaget (læsfotog raferet), da nationalismen var påsit højeste i tiden mellem treårskrigenog krigen 1864. Billedet kan dateres tilca. 1855, alts å et tidligt dansk ambroty­pi med sort karton kant, hvælvet guld­kant og sortmalet glas med guldstafe­ring. En meget almindelig Daguerreo­typi- indramning. Passe-partout'en må­ler 13 x15 crn., selve billedet er 7x9cm.

Billedet er håndkoloreret, ansigter­ne svagt hudfarvet, smykker og knap­per guldfarver. Der bæres ikke vielses­ringe, så formodentli gt er det et forlo­velsesbillede. Kvindens dragt (kjole) ertidstypisk for perioden 1850-60. Denbestår af en stukk et hvid krave samt afdamaskvævet stribet silkestof, formo­dentligt sort kjo lestof. Overdelen erlukket fortil med mange små knapper.Der er vide ærmer, der samles med etbånd på overarmen samt hvide under­ærmer, som samles ved håndledet, Ne­derdelen er meget vid (krinoli ne), ogstribet på tværs. Hun har hvepsetalje,og overkroppen er snøret fra taljen op

over barmen. Frisuren er delt ved mid­terskilning med skulderlange slange­krøller. Hun har ørehæng af guld ogbærer en kamebrosche med guIdind­fatning. Ma ndens dragt er en uniform.Officerskjolefrakke (dobbeltradet), derer åbenstående med smalle guldsnorepå skuldrene samt en lukket hvid vestmed små guldknapper. Skjorten er hvidmed høj krave (stiv) og sort kunstner­siøjfe. Han har halvlangt hår med bak­kenbarter, der går ned over skjortekra­ven . Tidstypiske uniformsdele for yngreofficerer på den tid (1855). Det er af­gjort det bedre borgerskabs unge, derer afbildet. Der er ikke navne på bagsi­den, hverken af de aftagne eller foto­grafen.

Dette ambrotypi indgik i min sam­ling som et anonymt, tidstypisk danskbillede, så det var alene den kultu rhi­storiske værdi og mind re selve motivet,der gjorde billedet samlerværdigt.

Det skulle vise sig at historien bagbil ledet var langt mere interessant endførst antaget. Jeg stødte på Th.A. Top­søe-Iensens personalhistor iske bog:"Det danske Søofficerskorps 1801 ­191 9". I denne bog fandtd'eg et billedeaf den unge søoff icer me en kort lev­nedsbeskrivelse, som endte med: Død1/5-186 1, som følge af en kanon­sprængning under sky deforsøg p~

Amager. 8egravet p~ Holmens kirke­g~rd. (Se Tidsskrift for Søvæsen 1861 ).

Denne korte sætning lokkede minmedfødte nysgerrighed, og i det følgen-

3

de afsnit gengives de n korte nekro logfra tidsskriftet (s.321):

Dødsfald i Marinen.

Charles Ivan Theobald Carlsen,cher. Capitainlieutenant, Underdirec­teur ved Artilleriet, Undertøimester, af­gik ved Døden d. t ste Mai som Følge afde Saar, han modtog ved Sprængningenaf en withworthsk Kanon under en Prø­veskydning paa Amager den 1Bde April.Carlsen var født d. 1ste Mai 1B31 ogblev altsaa netop 30 Aar gammel; hanudnæ vntes til Ueutenant· i Marinen d.Jdie August lB5 1 efter en hæderligCertiere paa Akademiet, og da han,skjøndt ikke begavet af Naturen medualmindelige Evner, dog følte en storLyst til Viaenskab, tog han meget snartfat paa Studie t og underkastede sig Ad­gangsprøven ved Høiskolen. I de paa­følgende Aar gjennemgik han beggedenne Skoles Afdelinger med uafbrudtFlid og Opmærksomhed, under en forham anstrengende Læsning, der synligsvækkede hans Legemes Kraft. Hanpræsterede en udmærket god Examen,hvorpaa han med Regjeringens Under­støttelse opholdt sig i omtrent et Aarved Frankrigs og Englands Marine-Eta­blissementer, for at studere disse Lan­des Artilleri, og, efter en til Marinemi­nisteriet indgiven Rapport om hansIagttagelser paa denne Reise i Foreningmed de øvrige paa hans Kundskab af­lagte Prøver, næ redes med Grund storTillid til Frugterne af hans Virksomhed;ved hjemkomsten udnæ vntes han straxtil Undertøimester og hædredes medCapitainlieutenants Charakteer. Hansførste Tjeneste var at deeltage i Prøve­skydningen af to withworthske Kano­ner, som netop vare ankomne hertil;skjøndt en Modstander af dette Skyts,

4

hvis Ind førelse han i sin Rapport havdefraraadet, ledede han dog selv Prøver­ne, rettede og afskjød Kanonerne, daden største af dem efter en længereTids Skydning sprang, og et stykke afBunden bortrev den ene af hans Armeog kvæstede den anden. 14 Dage efterhensov han paa Frederiks Hospital. Hanstod saaledes ved Begyndelsen til sitLivs Virksomhed - hans bratte Død fyld­te Marinen med Sorg.

Når man ser denne lille nekrolog,må man undres. For det første overCarlsens karriere, som nok ikke er heltalmindelig, allerede som 29 årig kap­tajnløjtnant, undertøjmester og under­d irektø r ved Søminevæsenet. For detandet, karakte ristikken af hans evner,som der står:"..skjøndt ikke begavet afNaturen med ualminde lige Evner", såsigtes de r no k mere til hans herkomst(hans far var toldassistent) end til hansegentlige begave lse, det lader skinneigennem, at han var ualmindelig flittig,og at det var det, der skabte hans karri­ere. Det ses jo, at han fik Gern ers me­daille ved sin ud nævnelse til sekond­løjtnant, så helt ringe har han jo no k ik­ke væ ret.

Tager man den senere udgave afTh.A. To psøe-jensens værk : Officerer ide n dansk-norske Søetat 1660-1814og Den dan ske Søeta t 1814-1932, somhar Emil Marq uard som medforfatter,bliver oplysningerne lidt mere udførli­ge:

1096. Carlsen, Charles Ivan Theo­bald, f. 1/5-1B31 i Kbh. (Trinitatis k.);søn af Toldassistent Car! Micael Carlsen(1B06-1B32) og hustru Caroline jacobi­ne Rose f. Sendrup (1804-1B59). Gift15/6-1B59 i Holm ens kirke med Emilie

AmblOtypi (1855). En v:Jdplade med kolodium -kviksølvsklorid emulsion. Billedel er fremstillel som eldirel..1e positiv - derfor e l unikum . MOnleres med mar-sort bagside. Har ringere gr~lonesk.l/a end eldaguerreocypi. Ambrocypiel er o(le M ndkoloreret

5

Tøjmesterens håb gik ikke i opfyl-

ærbødigstSkibsted.

Kanonen er revnet langs hele Bag­stykket i et næsten vertikalt Snit; denvenstre Side er bortsprængt og vedBruddet ses nogle Udrivninger af Jernet.De omvundne Baand ere sprængte paaflere Steder og Sammensveisningen løs­net. Bagladningsmechanismen syneskun beskadiget fordi Kanonrøret ersprunget.

Det er mig imidlertid i denne Ca/a­mitet en Trøst at kunne meddele, at Ca­pitainlieu tenant Carlsen e fter Operatio­nen synes idag at befinde sig saaledes,at der tør næres noget Haab om, atUlykken med Guds Hjælp vil begrænd­se sig til Tabet af den høire Arm. I detifjor op førte lukkede Batteri paa Ama­gerfæ/led er Gulv, Vægge, Luger m.mbeskadigede.

3 1/2 Pd. Krudt44 1/2 og igaar41/2

15 Skud med157515

fik Undertøimes teren, Capitainlieute­nen: Carlsen den høire Arm aldelesknust og den venstre brudt under Albu­en foruiJen flere, ikke ubetydelige, Con­tusioner afJernstumper.Constabel F. Hansen blev saaret i højreBryst.Constabel C. Mørch fik et slag over be­nene.Constabel W. Larsen fik Saar af Jern­stumper i høire Bryst, Lset ogArm.Constabel j. Klein blev dræbt paa Ste­det.

lAutrup f. 7/12-1832 i Kbh., død 2/1­1895 samme sted. Datter af Etatsdd,Direktør for Den almindelige Enkekasse,Christian Nicolaj lAutrup (1800-1882)og hustru Pauline Charlotte f. Schiøtt(1805-1896).

Charles Carlsen blev 1845 kadet,1848 p~ batteriet Trekroner, dereftersamme ~r m ed fregatten Freja, 1849med korvetten Valkyrien, 3/8-1851 se­kondløjtnant m ed Gerners medaille,1853 m ed linieskibet Dannebrog, 1854med korvetten Thor under krigsbered­skab, 1855-1859 gennemgik denmilitære højskole. 24/3 -1858 løjtnant ,1859-60 tjenesterejser til Frankrig ogEngland for at studere disse landes Ar­tilleri, 28/11 -1860 underdirektør vedSøartilleriet, undertøjmester og kaptajn­løjtnant. Død 1/5-1861 p~ FrederiksHospital i København som følge afspræ ngning af en Whitworthsk baglade­kanon, med hvilken der blev gjort for­søg p~ Amager. 8egravet p~ Holmenskirkeg~rd.

Denne tragiske hæn delse står om­talt i "Bidrag til Søartilleriets historie afP. Andersen , overkanoner 1909, somgengiver tøjmesterens rapport til che­fen for Orlogsværftet:

Søetatens Tøihuus, den 19. April1861.

TilChefen for Orlogsværftet.Det er min sørgelige Pligt at melde De­res Excellence, at ved den Ulykke, somindtraf igaar Form iddag ved Skydningenmed den største af de to WhitworthskeKanoner, ca. 3 100 Pds. Vægt, 4" Kali­ber, Projektilet veiede 26 il 27 Pd, idetden sprang efter efter at der i det helevar skudt :

6

B.3g1adekanon af stJl, ca . 1860. Konstrueret af Whit\'VOrUl, Engfand. Kanonen er uds[iflec i Dr/ogs.museets cafeteria. foto Orlogsmuseet

delse, idet kaptajnløjtnant Carlsen den1. maj på sin 30 års fødselsdag døde afsine sår, p§ hans grav satte hans offi­cerskammerater en mindesten, hvorpåder står: "Han faldr som er offer for sirkalds pligter'.

Det må betænkes, at Søartillerietpå de n tid befandt sig i en rivende ud­vikling. Der blev i mange lande gjo rtforsøg med bagiadekanoner, og her­hjem me ventede man sig meget af desåkaldte Whitworth ske kano ne r. Alle­rede i for året 1860 indstillede d irektø­ren for Søartille riet, d irektø ren forMaskinvæsenet og maskininspektøren,at denne kanontype blev afprøvet I ju­ni bifaldt minister iet, at de r anskaffedes

maskine r til fabrikatio n af disse skyts.Maskininspektør Wain, de r havde settilvirkningen af disse kano ne r i Eng­land, skulle på eget ansvar lede arbej­det, og de r skulle i første omgang for­fæ rdiges 2 stk. 18 pds. kano ne r. Alle re­de i for året 1861 afho ldtes de r skyde­forsøg med disse kanon er, sidste gangde n 18 . april, hvor den o mta lte kata­strofe indt raf. Dette standse de de vide­re forsøg, og man se r, at alle rede åretefte r startede forsøg med riflede bagla­deskyts . Derfor er det formodentligtden anden af de to dansk fabrikeredeudgave r af den Whitworthske kanon ,der er udstillet i cafeteriet i den un­derste etage i O rlogsmuseet.

7

GANGES.R. Steen Steensen

Afdøde kommandørkaptajn R SteenSteensen efterlod sig en del upublicere­de arbejder, her iblandt denne artikelom orlogsskibet GANGES. Emnet er tid­ligere blevet behandlet af G.H. de Lich­tenbetg i Tidsskrift for Søvæsen 1967.

Da korvetten GALATHEA undersin jordomsejiing 1845-47 den 5. no­vember 1845 var på vej op ad Ganges­flode n, kom et hjuldampskib underdansk orlogsflag korvetten i møde.

GALATHEA havde den foregåendenat iigget opankret længere nede i del­taet og var nu på vej ti l Calcutta påslæb af et lokalt dampskib. Efter passa­gen manøvrerede dampskibet med detdanske orlogsflag op p~ siden af GALA­TH EA, og dets fører kom om bord ikorvetten med post fra det danske kon­sulat og med ordre til at underlægge sigkorvettens chef, capitain Steen Biile.

Det var dog ikke nogen overraskel­se for denne at møde et dampskib meddansk oriogsflag på Gangesfloden, thiallerede nogen tid i forvejen, da kor­vetten I ~ i Madras, havde capitain Billemodtaget meddelelse om, at regerin­gen hjemm e i henhold til en indstill ing,han tidl igere havde afgivet, havde be­ordret guvernementet i den danske en­klave 5erampore til at fragte eller købeet skib til brug ved ekspeditionen til Ni­cobarern e (1 l. Dog skulle en befragt­ning eller et eventuelt køb først stadfæ­stes, efter at capitain Bille havde god­kendt skibet ved GALATH EAS an­komst

8

Det skib, som det drejede sig om,var hju ldampskibet GANGES, som tid­ligere havde tilhørt Det engelsk­ostindiske Compagnis orlogsmarine.

Capitain Bille havde straks fået etgunstigt indtryk af GANGES. "Dets Ud­seende gefaldt mig ret godt", som hanskrev i sin beretning om GALATHEAStogt (2). M en da han lidt senere beor­drede det til at g~ tii ankers i nærhedenaf korvette n, bemærkede han, at skibetikke var nogen hurtigløber.

GANGES, der som just nævnt hav­de tilhørt "The British East-Indian Com­pany's Navy", var bygget af teak og sø­sat 1827 p~ kompagniets værft i Kidda­pore ved Calcutta. Drægtigheden var306 tons, og maskineriet pli BO NHK.Kedlerne, der var af kobber, var fabri­keret i England af Mauds leys & Co.Som brændsel brugtes dels kul, og delsbrænde. Farten, der op rindeiig var 6-7knob, kom dog for damp aiene nu somregel ikke over 5.

Skibet, der efterhånden var bievet18 år gammeit, havde i dette tidsrumværet meget anvendt, hvorfor bådeskib og maskineri nu efterhånden varblevet både umoderne og udslidt

Et andet skib - og da slet ikke etdampskib - ville det imidlertid ikke væ­re mul igt at opd rive.

Da højhedsretten over Nicobarer­ne i henhold til capitain Billes instruk­tioner ikke under nogen omstændighe-

Korvelfen GAlATHEA. søsat 1831, j eksouske farvande. Farvefagt lUschregning af H.P. Hansen.Q r/ogsmuseel.

der måtte opgives, men skulle soute­neres, som han m åtte skønne det for­nødent, var det nødvendigt at foretageen virkelig kolonisatio n og beskyttedenne - bl.a. mod sørøvere - med enmili tær styrke i forbindelse med etorlogsskib. Hert il var GANG ES trods altbrugbar. Den var et orlogsskib, derkunne føre kanoner - og den havdedem om bord.

Ved anskaffelsen af et civil t skib vil­le det altid være et spørgsmål, hvorvidtdets dæk kunne bære det nødvendigeart illeri.

GANG ES førte to stk. 12-pundige

kanoner - eni hver side - og var desu­den forsynet med en del geværer,hvoriblandt nogle muskedonnere, dervar monteret i gafler på lønni ngen. FraTranquebar havde capitain Bille for ensikkerheds skyld medbragt fire amuset­ter - lette l -pundige kanoner (3) - somli~eledes blev anbragt i gafler på løn­ningen. Endvidere blev GANGES fraGALATHEA udrustet med en espingol(4), to 4-pu ndige metalhaubitser til far­tøjerne, 20 geværer og korvett ens en­trenet, idet dette formen tlig ville kunnevære til mere nytte i dampskibet end ikorvetten.

Da som nævnt et andet og bedre

9

I

.'V .

En transportMd p~ Ganges floden. Efrer fegning af A. Pfum. Fra" lJerecning om Cervenen Celeibee 'sRejse omkring Jorden 1845, 46 og 47 ·, bind 1, si Steen Bille.

10

dampskib end GANGES ikke var at få,stadfæstede capitain Bille nu købet påden danske regerings vegne, og GAN­GES blev derefter forhalet hen i nærhe­den af GALATHEA og dets udrustningpåbegyndt

Den 11. december overtog GALA­TH EAS næstkommanderende capitain­lieuten ant Aschlund, kommandoenover dampskibet og hejste vimpel ogorlogsflag, hvorefter udrustningen fort ­sattes og besætningen kompletteredesmed indfødte.

Foruden chefen bestod besætnin­gen, der kom fra GALATHEA, af tofieutenanter, en læge, fem underoffice­rer og syv mand - ialt 16. Herudover

VICeadmiral Stee n Andersen nille (1797- 1883),chef (or GALATHEAS Jordomrejse 1845·4 7. FotoOrlogsmuseeL.

forhyredes to maskinmestre og to ma­skinlærlinge - alle englændere - samten und erofficer og otte maskinfolk ogen underofficer og femten dæksfol k ­alle disse sidstnævnte var indfødte. Alt ialt en besætning på lidt over 45 mand,idet der senere tilkom et par kinesere.

De indfødte var dels hinduer ogdels muselmænd samt nogle enkeltesåkaldte port ugisere - d.v.s, folk, dervar født i Indien, men som ikke t ilhørtenogen nation ud over, at de mere eliermindre blandet nedstammed e fra degamle portugisere, der i sin tid varkommet til Indien .

På grund af dette blandede selskabvar det derfor nødvendigt at holde syv"messer": chefens, officerernes, detdanske mandskabs, maskinmestrenes,hindu ernes, muselmændenes og por­tugisernes samt senere till ige kineser­nes.

J begyndelsen var sprogforvirringenbabylonisk. Der blev dels Kommande­ret på dansk og dels på engelsk samttillige på hindustansk, som næstkom­manderende i GANGES havde lid tkendskab til. Herud over måtte manhjælpe sig med fagter, mim ik og under­lige tegn, indtil der efterhånden danne­de sig en særlig jargon.

GALATHEA lå endnu i Calcutta ­korvetten afgik først den 24. december1845 - da GANGES en tidlig morgen ibegyndelsen af december lå med dam­pen oppe klar til afsej ling (S). Om bordvar en hydrograf og en zoolog, derskulle arbejde på Nicobarerne, samt enfransk biskop og hans kateket, der hav­de fået lov til at sej le med som passage­rer til Penang, der var første etape, idet

11

Kommandcrkap f.ajn Richard Aschlund (1800­

1863). som etter ar have været næstkommande­

rende pJ GALATHEA blev chef for dempskibe tGANGES og senere skonnenen NANCOWFN.

der her skulle antages en del kineseretil den kommende ko lonisation på Ni­cobarerne.

Samtidig med GANGES afgik enchartret bark CHRISTINE, der skulleoverføre forskellige materialer, tøm­mer, kul og redskaber dir ekte ti l Nico­barerne. Med CHRISTINE fulgte tilli genogle videnskabsmænd.

Efter flere gange forgæves med ka­nonskud og bud i land at have til kaldtlods, kom denne omsider om bord no­get over middag, så der kunne lettes ogsejladsen ned ad floden påbegyndes.Da man ikke måtte sejle eller dampepå floden om natten, men skulle ankrenår det blev mørkt, nåede GANGES

12

først to døgn senere ned til det yderstefyrskib, hvor lodsen gik fra borde, sårejsen over Den Bengalske Havbugtkunne begynde.

Kulbeho ldn ingen i GANGES strak­te kun til otte dage - og heraf var nu al­lerede et døgns forbr ug gået til sejlad­sen ned ad floden. Det var derfor nød­vendigt i s~ vid udstrækning som mu ligtat slukke under kedlerne og gå for sejlalene. Nogen d~ r1ig sejler var GANGESikke - den kunne for sej l alene kommeop på 7 knob.

Maskineriet var af M audsleys æld­ste konstruktion, hvor hjulene ikkekunne sættes ud af forbindeise medmaskinen, så det var nødvendigt, hvergang der skulle sej'les at aftage femskovle af hvert hju . Det skete noglegange på overfarten og tog hver ganget par timer. Denne aftagen og påsæt­ning og den næsten daglige fastskruenaf skovle, der arbejdeefe sig løse vedskibets voldsomm e bevægelser, foregikofte under slingerage og kunne da væ­re et livsfarligt arbejde.

Da sej ladsen til Penang langt nedei Ma laccastrædet - sydøst for Nicoba ­rerne - fandt sted midt under NE­monsunen, der som regel giver laberkuling og smukt vejr, havde man håbetpå en hurtig og behagelig overfart.

Det gik da ogs~ godt de tre førstedage, men derefte r trak vinden sig modSE med stiv kuling og svær sø.

GANGES befandt sig den 1S. de­cember om aftenen ca. 30 sømil nor­den for Preparis Island noget nordenfor Andamanerne. Maskinen var i gangmed 10 stempelslag, og skibet arbejde-

de hårdt i høj sø og slingrede begge - men var nået fra 93 ' til 94 '30'E -hjulkasse r i vandet til ove rkanten. lidt sønden for Irrawaddys delta.

Den følgende dag. da man forsøg­te at stagvende, gik maskinen flere gan ­ge i s~ trods fuld damp og 13 1/2stempelslag, når vinde n kom ret forind ,hvorfor der til sidst måtte kovendes.

Resultatet af skibets voldsommearbe jden viste sig nu i rejsningen - i be ­gyndelsen var det det lø bende gods,der sp rang og blev spledset og sp rangigen, men efte rhånden gik det også udove r det stående gods . Det ene stor­stag sprang to gange, og pikfald, udha­lere og undervante rne, so m man ikkehavde nået at f~ sat i Calcutta, blev såslæk ke, at de dingled e til alle sider ogikke gav de svæ re teakmaster den rin­geste støtte, men kun voldsomme ryk,hver gang de und er overhalinge rnesang tot. Sejlene var i e n s~ d~ r1 ig

forfatning, at begge sko nne rtsejlene,stæ ngestagsejlet og klyveren flere gan­ge skørede og måtte lappes.

Der blev nu holdt en slags skibs­råd, Skulle man i betr agtn ing af denringe restbeh oldn ing af kul ve nde ogsøge at n~ tilbage til Calcutta, indenGALATHEA var afsejlet - eller g~ dire k­te til Nicob arerne - e ller trods a lt prøveat nå ned til Penang?

Ma n valgte det sidste - og når detengang imellem løjede lidt i de fø lgen­de dage, lykked es det at f~ sat under­vanterne og f~ udbedret de væ rste ha­varier.

Den 20. om efter midda ge n meldtemaskinme steren, at de r nu kun va r kultil 30 time r tilbage. Man var stadig påsam me bredde som den 1S.- 15 ' 30' N

Det blev derfor nødvendigt at ty tilsejlene og skrue skovlene af, og da vin­den i de følgende dage for det mesteholdt sig norden for E med jævn kuling,arbejdede GANGES sig nu så småt sydpå og var den 26. nået ned til 6' 45' Nog 98' 45 'E. Men nu kom maskinme ­ste ren og me ldte, at ha ns forrige o plys­ning om kulbeholdn inge n havde væ returigtig. Kullene var nemlig så sm å, athan Kun kunne svare for at holdedamp i 18 timer.

GANGES kun ne dog heldigvis sta­dig fortsætte for sejlene, og om efter­middagen den 27. monterede han at­ter skovlene og satte dampen o p, ogde n 28. kJ. 0930 ankredes på red enudfo r Pen ang.

De sidste sømil var skibet dog kunkravlet langsomt frem for sm å stem pel­slag - en halv time før an kringen kommaskinmesteren og meldte, at nu varkulkasserne fejet og den sidste skovl­fuld kulsmu ld kastet på fyret.

Den følgend e halve snes dage gikmed rengør ing, sejitø rring og repara tio­ner/ hvortil man måtte have assistanceaf tømmermæ nd fra land, samt natur­ligvis kul- og vandfyld ning. Endvidereblev der antaget 39 kinesiske kuliermed en portugiser som "overseer" tilarbejdet ved "kolo nisatio nen" på Nico­ba rerne - husbygning, rydn ing, grav­ning og plantni ng m.v.

Den 6. janua r 1846 var GANGESklar og afse/'Iede fra Penang. Under rej­se n fra Ca cutta og und er op holdet iPena ng havde der ikke væ ret lejlighed

13

,'" ':,'-, .;.... ..... ~.-; .

"'i !.,,..." .............

I" " '.~~ :_'!__ o

...........

"

14

1 _

..i ,..' ~" " '"'' "-- -l::1 i~ . ø.:.~ .. '.:r

. .:~ . '. . :- ~l -.I'. - '.' ': . ,I l-r ;' r- 'I. ),

"L---- '. ----,.. !.. - - - ,~-""=-. --. --~ .' .

... .. ... 1• • • , .. . l " ,, ~ l

....: .-.•.. .

s·:./.-A>.... :···

. -;:~ ;.. '"~ I.'" ' " , I. • •

r

t "

Maritimhistoriskkonference20.-22. APRIL 1990

..D.. =øs

Indbydelse t il Maritimhistorisk Konference 1990.

f or niende gang har Kon13ktudva lget for dansk maritim histor ie- og samfundsforskning fornøjelsen atindbyde til Maritimh istorisk konference, som finder sted i København i dagene den 20.·22. apr il1990.

Konferencen finder sted de ls p3 O rlogsrnuseet, Ove rgade n ove n Vande t 58, 141 5 København K. (fre­dag), dels hos Styrelsen for Told- og Skattevæsenet, Amaliegade 44, 125 6 Købe nhavn K. (Indgang frahavnefront en gennem Told rnuseetl.

Som ved tidligere konferen cer samles her fagfolk såve l som fritidsforskere til indbyrd es udveksling afe rfaringer, resultater, ideer og inspiration - og ikke mindst for at knytte kontakter pS kryds og tvæ rs affag- og emneområder.

Det ro3. som sædvan lig understreges, at konferencen er åben for ALLE.

Den første aften ~ hvor man mødes på Orlogsmusect ~ vil museu mschef Peter von Busch fra Ma rinmu­se um i Karlskrona fortæ lle om den danske orlogsflå de set med svenske øjne.

Deltagernes egne indlæg afvikles i grupper lørdag formiddag. Har man noget pS hjerte , bed es mansnarest anmelde foredrag af ca. et kvarters længde . Fored ragene be høver ikke at væ re formfuldendte;man kan fortælle om et afslutte t eller igangvæ rende arbejde eller for den sags skyld et p åtænkt arbe]­de ~ ak med det formål at f3 idee r og inspiration frem. Seneste frist for anmeldelse af indlæg er den12. marts.

Fortegnelse ove r anmeldte ind læg vil tilg" deltage rne før konfe rence n.

De n trad itionelle udflugt finder sted lørdag efte rmiddag, hvor Købe nhavns Havnevæsen be redvilligthar lovet at føre os rundt ~ pr. skib naturligvis - på kendte og uken dte steder i havne n, alt unde r lyn­dig vejledning både hvad ang5r fortid og nutid . Unde rvejs vil der væ re en forfriskning.

Inden festmiddagen le rdag afte n vil de r for inte resserede væ re mulighed for at bese Toldmu seet.

Sønd ag formiddag vil der - ihukommen de at vi de lvis befinde r os på Vestindisk Han delsselskabs gam­le grund - blive et samlet arrangement omkring sleveskibstrafikken. Arkiva rerne Erik Gøbel og Poul OI·se n vil fortæ lle om henholdsvis trekantruten og slavehandelen, og fra Norge kommer Leif Svalesen,som vil berette om slaveskibet "Frede nsborg Slof, de ts rejse r og ikke mindst dets forlis ved Tromay ogom undersøgelser og udgravninger pSvraget.

Hele arrange mentet afsluttes sa ndag efter middag med konferencemade m.v.

Foreløbigt program:

Fredag den 20 . april (O rlogsmuseet):

19.00 Ankomst19.15 Velkomst19.20 Foredrag ved museumschef Pete r von Busch20.30 Introd uktion til og rundvisning på de t nyindr etted e O rlogsmuseumca. 21.30 Natmad

Lørdag den 21. april (Told sly reisen) :

09 .00 Ind læg fra deltagerne i grup per1 2.00 Frokost

13 .30 Rundfart i Københavns havn med afgang fra Toldm useet. Efte r hjemkomst mulighed for at beseToldmuseet

18 .30 Festmid~ag og samvæ r

Sønda g den 22 . a pril (Toldst yre isen):

09.00 Slavehandel og slaveskibstrafik v/Erik Gø be l, Poul Olsen og Leff Svalese n12.00 Frokost13 .00 Konfere ncemødeca . 14.30 Afslutning

Gebyret for deltagelse i konferencen e r fastsat til kr. 350, - som dækker al forplejning, dog excl. d rik­kevarer bortset fra vin til festmiddage n, konference materialer m.v.

For at ho lde konferen ceprise n p" et lavt niveau har vi denne gang valgt ikke at arran ge re overnatning.Det betyder at udenbys de ltage re selv må arran gere sig med fornøden ovcrnatn ing pI hotel, pensio­nat eller hos venne r og bekendte.

Det kan oplyses at de r er gode parkeringsmulighed er ved såve l Orlogsmuseet som Toldstyreisen (P­plads med indkørsel fra Told bodga de).

Tilmeldelse senest den 12. marts 1990 ved indbeta ling og indsendelse af nedenstående bre vkort.

Vi håbe r poS et t.1lrigt fremmøde fra alle kredse af maritimt inte resserede.

Und ertegn ed e tilmeld er sig hermed den 9. konference for dansk maritim historie- og samfundsforsk­ning de n 20.-2 2. april 1990.

Navn .

Stilling ..

Adresse Post nr ..

Te lefon Arb Priv .

Jeg vil holde et ind læg (max. 15 min.) Ja Nej .

Emne .

Der ønskes lysbilledeappa rat (24x36) .

Andre tekniske hjælp emid ler .

Deltagergebyr kr. 350,- er indbetalt p å giro B 25 90 11 / vedlægges i chec k.

KontaktudvalgetFogdens PladS 142791 Dragør

Porto

3,50

Kontaktudvalget for dansk maritim

historie- og samfundsforskning

Fogdens Plads 14

2791 Dragør

til at gøre noget ved den mili tære ud­dannelse af den indfødte besætning,der var kom met om bord i Calcutta.Da GANGES var et orlogsskib og kunnekomme ti l at optræde som sådant, vardet natu rligvis nødvendigt ud over denf5tallige danske besætning, der allere­de hjemmefra og fra sejlladsen medGALATHEA var godt indøvede i brugenaf våben, at uddanne den indfødte be­sætning til "orlogsgaster".

Allerede dagen efter afsejlingen fraPenang begyndte man derfor at "exer­cere" det nye mandskab. Men det blev- i hvert fald i begyndelsen - til en tragi­komisk affære, hvor der forefaldt delatterl igste episoder. Det var således ik­ke sjældent, at en mand der syntes, atnu havde han stået længe nok, ganskeroligt tog geværet ved fod og satte sigpå hug i geleddet - de indfødtes almin­delige hvilestill ing. Den første gang derskulle indøves exercits og skydningmed pistoler, tog en musermand gan­ske uanfægtet sigte mod skylightet idoktorens lu kaf, der 15 agterst i styr­bords hju lkasse, og sendte en kugletværs igennem lukafet og ud på denanden side.

Skønt både muselmænd og hindu­er efter engelske officerers udsagn ireglen kunne blive udmærkede solda­ter, var de i GANGES så nervøse, at detkun var med den største overvindelse -

øg ruppen Nicobarerne, beliggende j Den bengal.ske Havbugt melfem r\ndamanerne og Sumatra.Øerne blev j 1756 lagel i bes iddelse af Danmarkog fik navnet f rederiks-Øerne. Efler forgæves tor­søg p~ kolon isa tion blev øerne opgive! ; 1856.

Kortel stammer fra Sleen Billes værk: -Beretning

om Ccrvetten Galathea's Reise o mkring Jorden1845,46 og 4/, bind 1.

og i de latterligste stil linger - at de vo­vede at affyre deres geværer.

Ret hurtigt begyndte dog nu befa­lingsmændene og den øvrige danskebesætning at kunne gøre sig forståeligefor de indfødte, og de eneste vanskelig­heder var etterh ånden det stadige an­stød mod fordommene i deres religionog kastevæsen. Her var det navnlig op­passerne, det gik ud over, idet de oftenægtede at gøre, hvad man ellers for­langte af en oppasser.

De indfødte overholdt i øvrigt me­get strengt deres religiøse skikke og for­skrifter. Ofte kunne man ved solned­gang se nogle af dem holde bøn påknæ på hjulkassen med ansigtet vendtmod solen. Først fremmumlede de lan­ge tirader, bøjede sig derpå ned og kys­sede hjulkassens træværk tre gange,mumlede derp å igen noget og strøg til ­sidst gentagne gange med hånden henover ansigtet og skægget. Det varunægtelig et noget mærkværdigt sce­neri om bord i en dansk or logsmand.

Under opholdet ved Nicobarernekom en dag alle muselmændene i sam­let trop og beklagede sig over, at dehavde fundet et svineh år i deres ris.Skønt man forklarede dem, at når de­res rationer engang var udvejet, tilkomder dem ikke mere, kastede de al risenudenbords og levede den dag af noglerødder og lidt tørret fisk.

GANGES havde f5et en behageligog hurtig overfart fra Penang. Tidligtom morgenen den 9. januar fik manøerne i sigte og ud på formiddagenblev der ankret i havnen ved Pulo Milupå nordsiden af Lille Nicobar. Her 15allerede det fragtede skib CHRISTINE,

15

der var ankomm et til Milu efter kun 11dagessejlads (6).

Videnskabsmændene kom nu iland og opmålingen af havnen og detnærmeste farvand påbegyndtes , lige­som ogs å kulierne tog fat p å træryd­ning m.v.

Den 14. afgik GANGES fra Milu tilNancowry Havn syd for Camorta, hvordampskibet den næste formiddag ank­rede ved siden af GALATHEA (7). Dekinesiske kulier ankom kort efter ombord i CHRISTINE , og blev anvendt iland, selv om der endnu ikke var tagetbestemmelse om, hvor man ville an­lægge den første "koloni".

Dels sammen med GALATHEA ogdels alene und ersøgte GANGES nu deforskellige øer for at finde det bedst eg­nede sted. He runder opdagede manpå nordsiden af Store Nicobar en godankerplads, der blev op rnålt og fik nav­net "Ganges Havn". Forholdene vedPulo Milu skønnedes dog at være debedste, og man koncentrerede sig der­for nu om at bygge huse til kul ierne ogf~ p åbegyndt de første rydninger. Deindfødte, man prøvede at anvende t ildette arbejde, viste sig imidl ertid at væ­re arbejdssky, mens klneserne som re­gel både var fli ttige og dygtige.

Allerede den 10. februar gjordeman en meget ubehagelig opdagelse.Det viste sig, at GANGES i høj grad varangrebet af hvide myrer, der vrimledeud af det faste tømme r agten om styr­bord . Disse i Indien hyppige og frygte­de smådyr æder sig langsomt men sik­kert gennem tømmeret over vandlini­en, men kun sjældent under denne.De holder helst til i de blødere træser-

16

Komma ndø r Andreas Bjørn Rolhe (18::!5-1874Jvar med korvetten GAiA THEA ljl Os tindien oggjorde, som sekondlaj tnanl, tjeneste pJ dampski­bel GANGES og skonnerten NANCOWRY.

ter - således var der f.eks. ingen myrer iunderrnasterne, der var af hård teak,medens storstangen, der var af fyrre.træ, var helt udhulet i rodenden, lige­som flagspillet flere gange m åtte afkor­tes, fordi myrerne her også angreb rod­enden.

De hvide myrer er især farlige, for­di de holder sig t il det indre af tømme­ret, således at man sjældent opdagerdem, før skibet allerede er ødelagt. Nåret skib er angrebet af denn e plage, erdet faktisk kondemnabelt M~ske kandet endnu flyde i nogle år - men detkan lige så godt g~ ned den næste dag,da man ikke kan vide, hvor alvorligt oggammelt angrebet er.

Den 25 . februar lettede GANGES,der havde ligget ankret i den sydligstebugt p~ Store Nicobar, og idet damp­skibet rundede pynten for at stå nordpå langs øen, passeredes GALATHEA,der lod sejlene falde for at fortsætte sinrejse rundt om Jorden. GANGES løbagten om korvetten og hilste den medtre gange hurra.

Rothe skriver: Følelsen, hvor-med jeg saae de Sejl udfolde sig. erendnu frisk: det var som om Hjert etsnøredes sammen derved, og vor bed­ste Trøst var, at baade Ka mmerherreBille og f[atsraad Hansen havde udtaltdet som deres Overbevisning. at visnart vilde blive afløste, inden 6 Maa­neder, i det Høieste. Nogle dage førCorvetten forlod os, mocfr.oge vi vorerespective Udnævnelser og Instructio­ner som Calaniens Embedsmænd" (B) .

Trods sin myrebefængte tilstandvedblev GANGES endnu en tid at hol­de statio nen på Nicobarerne og sejlederundt til de forskellige øer for at viseflaget og foretage opm ålinger samt mu­ligvis at opspore og afstraffe de ind­fødte, der formodedes tid ligere at havedeltaget i overfald på skibsbesætninger.Det var dog kun f~ , man [ik ram på.N år der blev sendt fartøj i land, fandtman ofte, at de indfødte havde forladtderes hytter og antagelig på grund afderes dårlige samvittighed havde søgttil flugt i den næsten Uigennemtrængeli­ge urskov.

Under denne sejlads rundt til deforskellige øer var det ofte hændt, atmaskinen gik i stå på grund af havarier.Dels lækkede cylindrene og dels varstempelstængerne så slid te, at paknin­gerne ikke kunne holde. Chefen beor-

drede derfor afholdt en besigtigelse, såhan kunne tage stilling til , hvorvi dt ska­derne kunne repareres og et skøn overbekostn ingen. Resultatet af besigtigel­sen blev, at vel kunne maskinen repa­reres, men antagelig kun i Calcutta eI­ler Madras og omkostningerne villekomme op på tre, mul igvis helt op tilfem tusinde rupier.

Maskinens og hele skibets dårligeforfatning i forbindelse med den af kli­maet forvoldte store sygelighed blandtbesætningen var grunden til , at chefennu bestemte sig til at gå til Penang, fo rder at afvente den ordre hjemmefraom Nicobarernes fremti dige skæbne,som man ventede på. SW -monsunenvar nu sat ind med stadig kuling ogvoldsomme regnskyl, som fo rhind redealt arbejde ved "etablissementet'.Dampskibets nærværelse ved øernevar derfor mindre nødvendig, hvorforGANGES nu afgik fra Pulo Mi lu den24. maj 1B46 for at g~ ti l Penang efter­ladende en overseer med 25 levendeog B døde kinesere.

Dette blev GANGES sidste sejladsunder dansk or logsflag med ankomst tilPenang den 2B. maj om morgenen.

Her blev dampskibet ankret op ogI~ endnu i et år og ni måneder med or­logsflag og vimrel vajende afventend ede med længse imødesete ordre hjem­mefra angående Nicobarernes skæbne.

Med øerne holdt man i denne lan­ge periode kontakt, ved til forskelligetide r at sende chartrede sejlskibe tiløerne med chefen elle r en af officerer­ne om bord for at sejle kinesere, hviskontrakt var udløbet, til Penang og for idet hele taget at have en vis opsigt

17

Skonnerten N;WCOWfN i Nancowry havn pJ Nicobarerne 1848. Tegningen ulhører MarinehisloriskSel,k.>b.

med, hvad der gik for sig derovre.

Efterhånden blev dampskibets ind­fødte mandskab og maskinbesætnin­gen - undtagen den ældste maskinme­ster - afskediget, og arbejdet om bordindskrænkedes til rengøring og eventu ­elle reparationer for at opretholde etpassende orlogsmæssigt udseende.Den danske besætning, der fik dobbelthyre, holdt humøret nogenlund e oppeog anskaffede sig sømandskister til demange billige klæder, som kunne kø­bes i Penang. De holdt sig pænt og del­tog under deres landlov som regel ikkei de udskejelser, som var regelen forlandlovsfol kene fra de engelske orlogs­mænd.

Da der stadig ikke kom nogen or­dre hjemmefra med hensyn til øernes

18

fremtid , og da omkostningerne ved be­fragtning af skibe til at gøre rejsen tilPulo Milu efte rhånden løb op, bestem­te chefen sig til at sælge GANGES og istedet for købe et mindre sejlskib, aernetop var averteret til salg i Singapore,for dermed at kunne gøre rejserne medden danske besætning.

Lørdag den 12. februar 1848 er iGANGES journ al anført:"KI. 9 7/2 For­middag halte ned Flag og Vimpel, daDampskibet idag i Avisen er lyst til Sa lgved offentlig Auction den 4. Martsførstkomm ende."

Skonnerten JOVEN CORINA køb­tes nu for 3S00 plastre, omdøbtes tilNANCOWRY og overtages den 17. fe­bruar. Da skibet i høj grad var befængtmed mus og kakerlakker, måtte først

en alvor lig udryddelse med hermetisktillukning og b~1 i lasten sættes i gang,med det resultat, at alle mus og kaker­lakker omkom - men kakerlakæggeneoverlevede. Ma n prøvede s~ at sendehøns ned i skibet, men uagtet de leve­de højt på levende og døde kakerlak­ker og æg, forslog det dog ikke modutøjets mangfoldighed. Omsider kombesætningen om bord og orlogsflag ogvimpel blev hejst.

Den 4. marts blev GANGES solgtfor omtrent 8600 piastre ved auktio­nen. M askiner i og kedler blev udtaget ­de sidstnævnte, der som tid ligerenævnt var af kobber indb ragte køberen8000 piastre. Begge stævne, der varstærkt medtagne, måtte fornyes, hvor­efter GANGES blev rigget som bark ogunder nyt navn sendt til Sidney for atblive solgt t il en køber, der ikke kendteskibets fortid og tilstand.

De to 12-pundige metalkanonervar inden auktionen solgt til en køb­mand, der videresolgte de m til Guver­nementet, som forærede dem til en ra­jah som en slags betaling for en størrelandstrækning.

M ed JOVEN CORINA kom fra Sin­gapore den første meddeielse om, atman hjemme i Danmark havde opgivetkolon isationen af Nicobarerne. Det vardog kun en foreløbig meddelelse - denendelige ordre om, at man afstod fraforetagendet kom først den 8. marts.

Da skonnerten NANCOW RY, dervar blevet armeret med de fire arnuset­ter, som GALATHEA havde medbragtfra Tranquebar, omsider var ekviperetog provianteret, afsejlede den fraPenang til Milu. M odvind og stille gjor-

de, at rejsen blev ret langvarig. Efter athave tilbragt et par uger ved Mi luvendte skonnerten tilbage til Penangmed en del kinesere. O pholdet vedM ilu gjorde imidlertid, at der opstod etstørre antal sygdomstilfælde om bord.Af den danske besætning på 13 mandvar en tid de otte på sygelisten - her­iblandt lægen.

Efter denne eneste re/'se frem ogtilbage under dansk orlogsf ag, ankredeNANCOWRY atter i Penang. Her beor­drede chefen skonnerten til at blive lig­gende, medens han selv afsej lede medpostdampskibet ti l Mad ras for her at af­vente korvetten VALKYRIENS ankomst.M ed den ville han følge til Nicobarer­ne, hvorti l den var beord ret for at op­hæve etablissementet og bringe deresterende kinesere t il Penang.

Omkring den 20. juni ankom VAL­KYRIEN herti l. Kommandoen i NAN­COW RY blev strøget, og skonnertensolgt ved auktion for 30 40 piastre.

Den 24. jun i kom besætningen ombord i VALKYRIEN, der den 27. gikhjem efter anløb af Singapore og Bata­via. En af de sidste dage i november1848 nåede korvetten til Københavnmed de 13 mand, der var tilbage afden besætning, der siden den 16. juni1845 havde gjort tjeneste i GALA­THEA, GANG ES, NANCOW RY ogVALKYRIEN.

Noter:

1. Nicobarerne. øgruppe i Den ben­galske Havbugt mellem Anda rna­nerne og Sumatra. I 17S6 togesøerne i besiddelse af Danmark og

19

4.fik navnet Frederiks-Øerne. En på­begyndt kolonisation opgaves doghurt igt på grund af det usunde kli­ma. I 1846 forsøgtes en ny koloni­sation - en af de opgaver, som varpålagt GALATHEA under Jordom­sejlingen 1845-47. Det nye fo rsøgglippede imidlert id også, og deoverlevende danske blev hjemførti 1848 af korvenen VALKYRIEN pådens Osti ndietogt fra 4. januar til2. december. Øerne henlå deref­ter i nogle år endnu officielt til hø­rende Danmark, men da der ikkevar nogen øvrighed, blev de hurtigtet hjemsted for sørøvere. Da vi ik­ke evnede at udrydde dette uvæ­sen, opgav vi øerne i 1856. I 1869blev de besat af englænderne.

2. Steen 8i1le: Beretning om Corvet­ten Galathea's Reise omkring Jor­den 1845, 46 og 47. Bind I, Kbh.1849.

3. M uskedonner · d.v.s. musket, sværfodfolksbøsse der kun kunne an­vendes med anlægsstok eller i gaf­fel. Bl.a. bevæbning for muskete­rerne.Amuset - let l-pundi& kanon an­vendt som regimeritsskyts. O prin­delig truk ket af betjeningsmand­skabet, senere af heste.

20

Espingol - et skydevåben, der kun­ne udskyde flere kugler hurtigt ef­ter hinanden, idet det ene skud(kugle + ladning) var sat ind i løbetoven p~ det andet Kunne ententændes ved flere fænghuller ellerfra mundingen, idet kuglen havdeså stort spillerum, at ilden kunneforplante sig til det efterfølgendeskuds ladning, der var adskilt frakuglen ved en faststampet prop.

5. Bille angiver GANGES afsejling tilden 3. december, medens den ilieutenant A.B. Rothes Dagbogom Orlogs-Dampskibet Ganges ogNicobarex peditionen" angives rig­tigt til den 9. (Nyt Archiv for Søvæ­senet. 2. Række, 8. Bind, Kbh.1853)

6. Hos Rothe s. 90 st år den 29. janu­ar som ankomstdato til Milu. Deter en trykfejl.

7. Rothe s. 91. I modsætning hertilskriver Bille s. 284, at han ved an­komsten til Nancowry Havn fandtGANG ES ankret her.

8. Etatsråd Hansen: Guvernør overde danske besiddelser i Ostindien (Tranquebar, Serampore, Frederiks­nagore og Nicobarerne).

Skibsmodeller - modelskibe.Torben Plesberg

I forlængelse af artik ler i Marine­historisk Tidsskrift af Ole Ventegodt,Peter Beisheim og Peter Maack kunnejeg tænke mig at supplere med noglesynsvinkler på modelbygning.

Artiklerne af de 3 ovennævnteskribenter fokuserer ganske ensidigt påskibsmodellens rent fysiske fremtoning.Er dette virkelig det eneste saliggøren­de?M ig forekommer det, at der mang­ler den dimen sion , som er begrundel­sen for skibe i det hele taget, nemligvandet. Et skibs hovedformal er og bli ­ver at kunne sejle. Følgelig bør en mo­del af et skib også kunne sejle. Hvor­dan vil man ellers overfor eftertidenkunne dokum entere et skibs sejlegen­skaber? Med andre ord: en rigtig mo­del af et skib skal også selv være et skib- et modelskib!

Mange mener, at den fornemstemodelrepræsentant for et skib netop erden arbejdende model, eller mode lski­bet, som jeg vil kalde det. Jeg undrermig derfor ridt, når Peter M aack i sinminianmeidelse af "Schiffsmodelbau"skriver: "Her gives en meget fin Beskri­velse af nevniig kontinentale Skibe heltfrem til moderne Tider. S:Jfremt den ik­ke ogsil beskæ ftigede sig med sejlendeMoaefler og maskindrevne Modelski­be, ville der have været Plads til at gilmere i Dybden ". Denne sidste passuskunne tolkes som et udtryk for, at mo­delskibe ikke er værd at beskæftige sigmed, altså en nedvurdering. Me n den­ne mulighed har anmelderen måske ik­ke været opm ærksom på! Peter Maack

hører utvivlsomt til de meget avance­rede skibsmodelbyggere, der går til op­gaven med det største pendanteri ogpernittengryneri. Men jeg er ikke sikkerpå, at der er andre end Peter Maackselv, der lægger mærke ti l, om towær­ket på en model er højre- eller ven­streslået på de rigtige steder, og omdenne detalje bidrager til at øge il lusi­onseffekten i nævneværdig gradI

Ole Ventegodt var inde på kriterietfor, hvornar en skibsmodel er god. Deter den i samme omfang den illuderervirkeligheden. Jo bedre illusion, desbedre er modellen. Da virkelighedensskibe normalt befinder sig i vand, vildet yderligere bidrage til illusionen, atmodellen også kan ses i vand og iøvrigtopfører sig ganske som origirialen i sitrette element. Dette kriterium faldermeget godt samme n med mit eget kri­terium, som går ud på, at et fotografi afmodellen kun kan skelnes fra origina­len ved det manglende skumsprøjt.Forudsætningen for Ventegodts (ogmit) kriterium er så, at man må havekendskab til virkeligheden - altså origi­nalen. D.v.s. en vurdering er kun fuldtud mulie for samtid ige modellers ved­kommende. Jo længere væk fra nuti­den vi bevæger os, jo vanskeligere bli­ver illusionsbedømme lsen, og for nogleperioders skibe vel i realiteten umu lig,nemlig når de originale kilder er gåettabt.

Ventegodts kriterium lader sig fuldtud også anvende på modelskibe, idetsej legenskabernes illusion afprøves,

21

\ Ill

Originalen. P 515 Søufven, MTB af Søløven-klassen, søsa t 1966. Længde 30 m, bredde 8 m, dybgtien·de 2,5 m. Depfacement 100 t Hastighe d 50 knob. Besætning 24 mand. Armering: 1 eller 2 stk. 40mm maskinkanoner, 2 elfer 4 stk. 53 cm torpederet, miner. Foto forfatteren.

dog med den mod ifikation, der følgeraf, at vands viskositet ikke lader sig æn­dre i skala - desværre (for illusionen) ogheldigvis (for bevarelse af naturen s go­de orden)!

Under sejlegenskaber hører, atmodelskibet skal kunne bevæge sigmed skalakorrekt hastighed. Denne be­stemmes ud fra Froudes formel, som si­ger, at skalahastigheden er lig med or i­ginalens hastighed x kvadratroden afskaiaforholdet. F.eks. er skalahastighe­den i 1:100 = en tiendedel af or igina­lens hastighed, i 1 :50 lidt over en sy­vendede l, i 1 :35 lidt under en sjette­del, i 1:25 = en femtede l, i 1:16 = enfjerdedel etc.

Froudes form el angiver den hastig­hed, hvor modellens bølgedannelse

22

bliver identisk med or iginalens. Skala­hastighed er altså et bølgedannelses­kriterium! Hvis det kun var et spørgs­mål om proportionale afstande, så villeet modelslagskib i l :200 næppe bevæ­ge sig så meget, at der bliver en synligbølgedannelse. Sejler samme model­siagskib med en skalahastighed på 30knob, så bevæger det sig proportionaltmed 424 knob! Tager man en MTB afSøløven-klassen, der kan sej le 54knob, så vil en mode l i l :32 skulle be­væge sig med lidt over 9,5 knob (rigti­ge!). Dette svarer propo rt ionalt til "kun"305 knob. Ska lahastigheden stiger medskalaen efter en progressiv kurve, dernavnli g begynder at blive stej l, når mannærmer sig en skala på 1:1 0.

M odelskibet skal naturli gvis ogsåkunne manøvrere som originalen,

hverken ringere eller bedre. Imidlertidkan der være praktiske grunde til, at etmodelskib ofte bygges til at kunne ma­nøvrere bedre end or iginalen, f.eks. atdet ofte blæser med 2-3 gange orkan­styrke i skala. Her er det mode lskibetsoverlevelse, det drejer sig om undervejrforhold, der er meget voldsommereend dem full- size skibe overhovedetkan komme ud for! M en under norm alsej lads er korrek t vendediameter jokun et spørgsmå l om det rette rorud ­slag, og det Kan læres med øvelse.

I det hele taget vil det ofte væreupraktisk, ja, endog umul igt at byggede dynamiske undervandsdele i kor­rekt skala og form uden at sætte de pri­mære sej legenskaber over styr! Det erbl.a. på dette punkt, at modelskibs­byggere bliver nedvurde ret af skibsmo­deloyggere. Propellerne er jo ikke iskala - de er alt for sto re! Oeg skal herundlade at komme nærmere ind på, atvisse katagorier af skibsmodelbyggerehelt undgår problemet på deres mo­deller!). Det er nu engang sådan, atpropeller skal op i en vis diameter forat kunne yde en trykkraft af en vis stør­relsesorden, og endelig er det sådan, atjo større diameter en propel har, jobedre er dens virkningsgrad, og jo lang­sommere behøver den at rotere. Dettehar så igen betydning for krav t il mo­tors drejningsmoment og totalgearing,som igen har betydn ing for strømfo r­bruget, som er afgørende for sejltidenved en given batterikapaci tet.

Jeg har prøvet at forklare, hvorforet modelskib ikke altid har ror og skru­er i skala. Dette gælder især skibe medekstreme hastigheder, f.eks. torpedo­både, Hvis jeg havde bygget min mo­del af P-515 Søulven med 3 skalakor-

rekte skruer, 28 mm i diameter, ja såhavde modellen aldrig opnået sin ska­lahastighed. Men med en 50 mm skruelykkedes det perfekt, og endnu bedremed en 55 mm skrue. Det var navniigved de mindre ekstreme omdrejninger,at 55eren var 50eren overlegen.

Me n der er andre steder, hvorskibsmodelbyggeren kunne sætte sinpegefinger ogLeks, spørge, om origina­len også har sådanne store revner idækket? M odelskibsbyggeren kunnereplicere ved at spørge om skibsmodel­byggerens original også har disse un­de rllge løvefødder med gesvejsningervoksende ud af kølen? 8egge spørgs­mål er et udtryk for manglende respektog viden om hinandens gebet. Sagener, at både modelskibsbyggeren oghans kollega, skibsmodelbyggeren, ger­ne vi l bevare deres modeller intakte.Skibsmode lbyggeren vil sikre sig. athans store og imponerende model vir­kelig bliver stående. Det ville jo værekatastrofalt, hvis den en dag væltedened på gulvet, fordi den ikke var or­dentli gt fastgjort til sin base. Model­skibsbyggeren vil gerne bevare sit skibfunktionsdygtigt, og det kræver, at manhar god adgang til maskineri, batter ier,fjernstyringsanlæg og mekanik iøvrigt.Derfor er det nødvend igt med inspekti­onsluger i overstørrelse, hvilket altsåkan betyde "revner" i dækket. Denamerikanske modelskibsbygger, l orenPerry, har her et særstandpunkt, idethan helle re vil skære hul i skroget un­der vandlinien for at udskifte en hava­reret motor, end have revner i dækket.Ma n kan jo diskutere, om det er be­sværet værd ! N år maskineriet og batte­riet belastes til det yderste, er der jo envis risiko for, at der kan ske noget.

23

Som modelskibsbygger må manlægge særl ig vægt på skrogets overf la­debeha nd ling, idet modellen jo skalkunne ho lde til ofte time lange ophold idet våde e lement. Er vejret lidt hå rdt,e ller sejler man hurt igt, kan man nemtfå ove rsprø/'tet sit skib, så ove rbygnin­ger og deta jer skal ligeledes kunne tå lemosten. Man lære r hurtigt at undgåbrugen af je rn som materiale, idet dermeget let kan opstå rustproblemer ­den ægte vare! Skibsmodelbyggerenmaler o mhyggeligt små rustfa rvede pa r­tier på sin moder for at forstæ rke illusi­onen!

Et modelskib, der forhåbent ligmange gange i sin aktive karriere skaltransporteres, sættes i vandet og tagesop ige n, må også kunne tå le denne be­hand ling uden større risiko for skader.Dette kan evt. betyde, at man må und­lade visse detaljer, som enten sidder påmeget udsatte steder, e ller som e r me­get skrøbelige. Hvis ma n ha r bygget etmodelslagskib i 1 :200, vil det på det

nærmeste væ re spildt ulejlighed at for­søge sig med en ræling i korrekt skala.Den vil være alt for sart. Ræling i skala1 :200 kan roligt overlades til skibsmo­delbyggeren, og hans ræ ling vil enddaofte være i godstykkelse 1:100 e llerend nu stø rre!

Principie lt er der intet til hinderfor, at et modelskib også kan kvalifice­res som skibsmodel, nå r det lægges op.Dette vil navnlig gæ lde modelskibe i delidt stø rre skalae r, 1:50 og 1 :32 e llerendnu stø rre. I de sto re skalaer bliverdet nemligt muligt at lave f.eks. ræ lin­gen i en ho ldba r kvalitet, og så kanman jo ligeså god t lave den, så den lig­ner.

Hermed er jeg nået til modelskibs­byggerens syn på skala, og her må jegbeklage, at jeg ikke e r enig med O leVentegodt og Peter Beisheim, der he ltåbenbart har haft det æ rinde med de­res betragtninger at lokke skibsmodel­byggere til at bygge i den e ller de sam-

.......--""..-.Mode /skibet. Søufven P 515 skyder (rem gennem vandel med en hastighed p~ ca. 9,5 knob, der svarertil en originafhaslighed~ 54 knob. Foto forfaueren .

24

me skalaer, for at man på udstillingerkan sammenligne størrelsen. Personl igtfinde r jeg dette en hedsskala rytterioverdreve nt og unødvend igt. Hvormange mon se r på skibsmodeller blotfor at samme nligne størrelsesforho ld?Jeg gør i alt fald ikke, og kan slet ikkese, at skalaen skal gøres til et problem.Det afgørende for lægfolk - de skatte­borge re, for hvis pe nge bl.a, O rlogsmu­seet komme r op at stå - e r at få lejlig­hed til at betragte nogle velligne ndemodeller , som samtidigt udviser god thåndvæ rk.

Som modelskibsbygger væ lger I'egden mindste ska la, der giver mode l entilstrækkeligt deplacement til at kunnegøre det, som jeg ø nsker. Som ekse m­pel kunne jeg bruge Søulven igen . Jeghavde sat mig som mål, at den skullekunne sejle med 54 skalaknob, samtudove r ror have en fjern styret trimklap.Helst skulle den også have 2 småma rchdieseler. Herefter beregner manvægt af nødve ndigt maskineri , batteri­er, rIc-anlæg m.m. Nu kan man såsmåt skyde sig ind på depl acementet,ide t man også må have en fornem­melse af, hvor meget selve skibet vilkomme til at veje aft efte r bygningsrne­tod e. Er jeg herefter nået frem til envægt på ca. 3,6 kg, ja så vil min lom­me regne r kunne for tælle mig, at skala­en hedder 1:32. I praksis viste denneskala sig dog at væ re fo r lille , og jegvalgte at ofre dieselerne og yderskru­erne for ikke at komme til at ove rskridedeplacementet fo r meget Det færdigemodelskib kom faktisk til at veje på denanden side af 4 kg, me n det viste sighe ldigvis, at jeg havde undervurderetorigina lens maximale depl acem ent, ogmodellen kom til at ligge kun ca. 15 gfra maximum. Med hen syn til skalavalg

har bygninge n af min første "søløve"lært mig, at en skala på 1:30 vil få helepuslespillet til at passe, idet der så bli­ver plads til både diesele r og 24 V dr ift­spænding til tu rbine rne . Springet fraskala 1:32 og o p til 1 :30 se r ikke ud afmeget. Totallæ ngden blive r forøgetmed 6,2 cm, men deplacementet stige rmed ca. 800 g, og det gør en ret sto rforskel, da skroget ikke beh øver at bli­ve tu ngere,

Så kan man med en vis ret spørgemig, hvo rfo r jeg ikke bare går op på1:2S eller 1 :24, så ville der væ re rige­ligt at løbe på! Rigtigt, me n så bliverskibet dobbelt så sto rt, og så holde rkalkulatione rne over maskiner iet ikkelæn gere, rent bortset fra at skalaha­stigheden vil være vokse t betydeligt.Desuden kunne de t medføre a lvorligetransportproblemer . Et skrog på 121­126 cm længde kan måske slet ikkevære i bilens bagagerum! Me ningenmed et mod e lskib er jo netop, at derblive r sejlet med det

Som mod elskibsbygger, hvis ho­vedinte resse e r samtid ige da nske o r­logsskibe, lø ber man ind i det prob lem,at man ikke kan få fat i en pålidelig teg­ning og et spante rids af origina len.Man e r stillet betydeligt væ rre, e nd hvisman havde valgt en æ ldre model,hvortil tegninger e r tilgængelige i Rigs­arkivet elle r fra Orlogsmuseet. De r lig­ger, som Peter Maa ck meget rigtigt si­ger, en stor udfordring i, at bygge etskib uden tegning! Forde len ved atbygge en sam tidig model ligger i, at detprincipie lt e r mufigt at t/'ekke mod ellenmed or igina len. Den " æ rd ige" modelbygget udelukken de efter fotos, blevfor mig nøglen , der lukkede op for AI­ladins hule! De mennesker , de r har

25

•,- or- -:

Skibsmodel1en. Søulven P-515, her UdSlille[ i Modelbyggerlaugets afdeling~ Orlogsmuseel. FOlD (or·(aueren.

deres daglige arbejde p~ originalen , ernaturligvis meget interesserede i et seri­øst forsøg på at bygge en model af de­res skib. O~ ligeså interesserede e r de iat hjælpe en med at fuldføre arbejdet,ne mlig ved at give adgang til originalenog give en mu lighed for at skaffe sigde n nødvend ige fotografiske dokumen­tat ion . Jeg følte mig virkelig priviligeretsom modelskibsbygger, fordi det blevmig forundt at fuldføre byggeriet på ba­sis af et materiale, som jeg hidtil kunhavde drømt o m!

M.h.t. sejlegenskaber havde jeggjort mine erfar inge r med modellen , dajeg fik lejlighed til at få demonstreretor igina lens sejlegenskaber som gæst påde n sidste "søløve" under kommandounder dennes allersidste sejlads! Detvar virkelig en stor oplevelse. Jeg k-vit­terede sene re ved at invitere chefen ogand re interesserede til en demonstra­tion af mod elskibet. Efter min overbe­visend e demonstration, herunder ha-

26

stighedstest (41, 5 knob med en dø dce lle i batteriet) fik chefen overladtkon trollen, og han følte sig hurtigt du smed sit gamle skib, og kunne bek ræfte ,at modellen opførte sig ganske som ori­ginalen ved turbinefart. De rimod knebdet med havnemanøvrern e, men origi­nalen ville ikke have været spo r bedrepå cente rturbinen ale ne!

Jeg forstår ikke, at der e r så for­holdsvis få, der bygger mod elle r af Sø­væ rnets nuværende enheder. Om 20år vil de fleste af dem være histor ie,men så kan det måske væ re, at de gårhen og blive r interessante for model­byggere. Hvor æ rgeligt vil det da ikkevæ re for den, de r faktisk havde haftmulighed for at skaffe sig dokumen­tation i tide, men som ikke fik det gjort!Man kan roligt regne med, at selvomman får fat i en stor mængde or igi­nalfotos, så vil der alligevel væ reenor mt mange detaljer, som slet ikkefindes på et eneste af disse billeder ,

fordi de ikke er interessante for andreend neto p de n seriøse modelbyggerJDet bedste mate riale vil altid være ensegne fotos, lordi man under a rbejdetmed modellen erfarer, hvor proble­merne ligger og lølgelig, hvilke fotos,der kunn e løse dem. En sto r hjælp vedbyggeri efter fotos er det, hvis man harlavet sig en skalamålesta l og lotograle­ret den ned på sine detai llotos. Herel­ter e r der ingen tvivl o m den laktiskestø rre lse al tingene.

Både Ventegodt og Beishe im varinde på, at modell e r naturligvis skalma les og så vidt muligt i de historiskkorrekte larver. Dette e r jeg naturligvisikke uen ig i. Men jeg kunne god t tæn­ke mig, at Beishe im ville uddybe be­grebet "skalalarver". Hvordan lyder denformel, hvorefter man beregner , hvormeget gråt e ller hvidt, de r skal tilsætteso rigina llarven ved en given skala? Hvisen såda n lorme l ikke findes, er vi a lli­gevel havnet i ren subjek tivitet. Heref­te r må et stort antal nuancer kunne ac­cepte res, efte rsom de r ikke er noge tobjektivt be læg (or, at den ene al dissee r den rigtigeI Farvelatos og d ias kanikke tjene som nogen rettesnor, ford ilarvegengivelsen for det første Ikke erde n samm e for de lorskellige filmlabri­kate r. For det andet kan den varie re in­den for det samm e filmmæ rke og frem­kaldea nsta lt. Hvem har ikke prøvet atlå elte rbestilt larvekopier og be mæ rket,at larve rne so m regel e r anderledesend ved første kopiering?

Som modelskibsbygger finder jegdet mest hensigtsmæssigt at anvendeo riginalens larve r, dog i mat udgave.Da modelskibet jo primært skal synes isit rette element, skifte r farvern e medsole ns stilling på himlen , himlens og

vandets larve . jeg ha r sam men lignetlarvefotos al d iv. "sø løver" med ditto almit modelsk ib, Sø ulven . Jeg synes atkunne se de samme udsving i larvege n­give lsen . Herelter kan jeg ikke rigtigt senoget behov for skalalarver. Hvis jeghavde tonet or iginalla rven lysere, ja, såville bemalingen simpelthen vær e for­kert! I Men det e r da rigtigt at skibsmo ­de ller udstillet i halvdun kle lokale rmed ele ktrisk belysning virker lor mør­ke. Mon ikke løsningen på problemetville væ re en ordentlig belysning? Detvar iøvrigt glædel igt at se Or Iogsmuse­ets store, lyse lokaler - det e r i alt laldet god t udgangspun kt for modeludstil­linger.

jeg ved ikke, om Orlogsmuseet e rinte resseret i modelskibe. Hvis dette e rtillældet, så bør O rlogsmuseet rådeove r laciliteter til også at kunnede monstrere mod elskibe for pub likum.Tøjhusmuseet havde for nogle år sideni skolernes efterårsferie en særudstill ingom flådens nyere skibe, hvor de r blevdemonstrere t modelskibe i bassinet iDet kg!. Biblioteks have. Jeg synes, jegkan huske, at det var alle tiders publ i­kumsmagne t. Bassinet var bare forsmåt til at demonstrere en MBTs sejl­egenskaber, idet det ikke var muligt atsejle med tophastighed. jeg håber meddisse linie r at lå sat nogle ting i relief ogvække til debat. Derudover e r mitæri nde også at skabe større forståe lsehos de seriøst arbejdende skibsmodel­byggere fo r, at mod elskibsbyggere kanarbejde ligeså se riøst med deres inter­esse. Afslutningsvis vil jeg endnu engang fremh æve, at mod elskibet besid­der en virkelighedsdimension, somskibsmode llen mangler: det våde ele­ment!

27

FRA ORLOGSMUSEETS BILLEDARKIV...

Billedet i nr. 4/1 989 viste et udsnit af Ma rinens afde ling på Den nordiskelndu stri-, landbrugs- og Kunstudstilling i København 1888. Pavillo nen , hvorhær en og flåden havde hver sin afdeling, var be liggende i de t nordøstlige hjørn eaf udstllhngsomr ådet, d.v.s. på det areal der i dag kendes som Dant es Plads foranGlyptoteket. Vinder blev M. Hærning, Niels juels Gade 15, 1059 KøbenhavnK. , de r har fået sin præ mie tilsendt.

--.

Torpedobåde ligger til kaj i en dansk købstad, og som vanligt ved sådan enbegivenhed har mange mennesker fundet vej ned til havnen. Hvor og hvorn år erbilfedet taget?

Svar til O rlogsmuseet sen est de n 2. april 1990.