2
McDonald’s Kongens Nytorv 1670 Kgs. Nytorv etableres 1792 En café åbner på stedet 1843 Søren Kierkegaard 1852 H.C. Andersen 1857 Café A Porta åbner 1901 Tiderne skifter 1950 Byen vokser 2012 McDonald’s åbner på Kgs. Nytorv 17

McDonald’s Kongens Nytorv · nu nedrevne vokskabinet kan man se forfatteren Herman Bang stå og læne sig lapset op ad en søjle, kritikeren Georg Brandes er også til stede sammen

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: McDonald’s Kongens Nytorv · nu nedrevne vokskabinet kan man se forfatteren Herman Bang stå og læne sig lapset op ad en søjle, kritikeren Georg Brandes er også til stede sammen

McDonald’s KongensNytorv

1670 Kgs. Nytorv etableres

1792 En café åbner på stedet

1843 Søren Kierkegaard

1852 H.C. Andersen

1857 Café A Porta åbner

1901 Tiderne skifter

1950 Byen vokser

2012 McDonald’s åbner på Kgs. Nytorv 17

Page 2: McDonald’s Kongens Nytorv · nu nedrevne vokskabinet kan man se forfatteren Herman Bang stå og læne sig lapset op ad en søjle, kritikeren Georg Brandes er også til stede sammen

Tjener! Café A Porta’s historie Kongens Nytorvs tidslinje

Vi er i København i sommeren 1857. Den dygtige schweiziske konditor Stephan A Porta har netop åbnet glasdøren til sin nye café. Københavnerne tager imod den med åbne arme, fordi den bringer et pust af glamourøst udland med sig. De beundrer det hele – vægmalerierne, spejlene, statuetterne, de store lysekroner og fine parketgulve. Nu har det mondæne København fået et sted på internationalt niveau, hvor man kan være bekendt at invitere kvinder og udenlandske gæster hen. Avisen Fædrelandet skriver: „Endelig har hovedstaden fået en café så smagfuldt og rigt udstyret, at den ikke behøver stå tilbage for de eleganteste i Europa.“ Ejeren har ikke sparet på noget, ser skribenten til sin lettelse. Københavnerne behøver ikke længere føle sig små og provinsielle.

De gamle, snærende volde omkring byen er netop sløjfet og byportene revet ned. København vokser lynhurtigt ud over sine grænser og bliver den storby, folk drømmer om. Fra at være et lille, indeklemt samfund åbner hovedstaden døren til verden og tager inspiration udefra. Kyndige konditorer kommer rejsende hertil fra Schweiz og lærer københavnerne at gå på café, drikke kaffe, te og chokolade, bestille delikate kager og værdsætte fine likører. Da Stephan A Porta køber grunden for at bygge sit nye hus, river han en mere beskeden to-etagers ejendom ned. Også den husede et „kaffehus for galante folk“, opkaldt efter ejeren Jacob Mini, og før Mini drev andre schweizere beværtning i huset. Der har været café her på stedet siden 1792.

Fra cafeens vinduer ser gæsterne over på Det kongelige Teater, fast mødested for alle, der „er noget“ i byen. Efter forestillingen myldrer publikum, skuespillere, sangere og dansere over på A Porta, som bliver teatercafeen per excellence, men om dagen lever cafeen et roligere liv med sin lange række af stamgæster til java og friskbagt brioche om morgenen, kold frokost op ad dagen eller aftensmad. Nogle mødes hver dag for at spille et parti skak. Café A Porta fungerer som en klub, hvor folk ved, de kan finde underholdende og passende selskab. Når vejret tillader det, slår man sig ned uden for på en af de lette cafestole under stofmarkiserne og iagttager strømmen af damer i fodlange kjoler og herrer med høje sorte hatte. Adressen kan ikke være finere. Kongens Nytorv er byens hjertetorv og ubestridte centrum, indtil Rådhuspladsen i den anden ende af Strøget tager form omkring år 1900. Kongens Nytorv er fornem, fransk inspireret i sin arkitektur og kongelig med rytterstatuen af Christian V i midten. Som Københavns kulturelle domæne rummer caféen på forskellige tider af døgnet departementschefen, der hver morgen får sin te med tørre kager serveret ved sit faste bord midt i lokalet og aftenens højrøstede selskabelighed anført af kunstnere, forretningsmænd, politikere og alle de, der gerne vil ses sammen med de kendte.

H.C. Andersen og Søren Kierkegaard bevæger sig rundt i menneskemylderet samtidig, og begge er gæster i caféen. Ved et af bordene læser filosoffen korrektur på sit værk Enten-Eller, og eventyrforfatteren bor til leje i to et halvt år hos en kvindelig fotograf på 3. sal. Fra sine vinduer nyder han udsigten til det elskede teater, hvor han som ung forgæves forsøgte sig som både danser, sanger og skuespiller. Når den aldrende forfatter føler sig træt, får han af og til bragt mad op nede fra cafeen.

Stedet bliver så populært og har så mange berømte gæster, at det kommer på udstilling i 1885, 28 år efter åbningen. Et stort rum i vokskabinettet Skandinavisk Panoptikon indrettes som en kopi af Café Stephan A Porta med tjenere og tidens største skuespillere og forfattere i voks. På fotografier af det nu nedrevne vokskabinet kan man se forfatteren Herman Bang stå og læne sig lapset op ad en søjle, kritikeren Georg Brandes er også til stede sammen med den svenske forfatter August Strindberg, som bor og arbejder i København i en periode. I vrimlen af anonyme beværtninger er Café A Porta et kultisk sted for københavnerne, på en gang fint og folkeligt og den eneste overlevende fra caféernes barndom og gennembrud i 1800-tallets København. I de effektive og uromantiske 1950erne er der planer om at rive bygningen ned, men en storm af protester forhindrer det. Over årene driver forskellige restauratører italiensk restaurant, bistro og til sidst natklub i de klassiske lokaler med guldlædertapetet, vægmalerierne og det smukke, gamle loft.

I vinteren 2012 åbner McDonald’s en restaurant i Café A Porta. Den gamle café begynder nu et helt nyt liv.

1670

1843

1852

1901

1950

Søren KierkegaardEt af de mest berømte værker i dansk litteratur, Søren Kierkegaards „Enten-Eller“, er skrevet efter bruddet med Regine Olsen, hans livs kærlighed. Bogen udkommer d. 20. februar 1843 og blev redigeret i lokalerne på Kongens Nytorv 17.

H.C. AndersenDen danske digter og forfatter udgiver dette år eventyret „Det er ganske vist!“. I to et halvt år bor H.C. Andersen til leje i ejendommen på 3. sal på Kongens Nytorv 17 og besøger ofte caféen nedenunder.

Byen vokserI København begynder udviklingen frem mod en rigtig storby at tage fart. De gamle kvarterer i byensuppleres af forstæder og drømmen om velfærd og forbrug. I centrum bevarer Kongens Nytorv sin status som ophøjet midtpunkt i moderniseringen.

2012 McDonald's åbner på Kgs. Nytorv 17

Tiderne skifterKongens Nytorv er Københavns fineste plads, og er i begyndelsen af 1900-tallet et yndet udflugtsmål for det pæne borgerskab. Her ligger byens bedste hotel, D’Angleterre, og bygningerne rundt om pladsen repræsenterer den fornemste 1700-tals arkitektur, som hovedstaden kan præstere.

Kgs. Nytorv etableres

Livet forstås baglæns, men må

leves forlænsSøren Kierkegaard, Enten-Eller/Either-Or — 1843

McDonald’s Kongens Nytorv 171050 København K

„DET ERGANSKEVIST...“

Af Pernille Stensgaard, journalist og forfatter