MEDDELELSER FRAORLOGSMUSEETS MODELBYGGERLAUG

Program for arrangementer i vintersæsonen 2000-2001:

Lørdag/søndag den 16.-17. se ptem ber 2000Udfh igt arrangere t af Orlogsmuseets Venner/Marinehi stori sk Selskab.

Torsdag den 5. oktohe r 2000 kl. 19.00Temaarten om bygni ng af modellens skrog. Forskell ige metoder til skrogbygningvil bli ve gennemgåe t af Birger Sk ånstrøm . Pou l Beck. Peter Maack , Niels Prob stm.fl.

Torsdag den 2. november 20110 kl. 19.00Tema aften 0111 støbning. Støbning i tin og plast i forme af sand, silleonegummi oggips vil blive gennemgåe t og demon streret. ligesom efterbehandling og bejdsning.Foredragsholderne blive r Gert Gray Andersen. Peter Muuck, Chris tian Lindhc, PerJessen rn.fl.

Fred ag de n l. december 2000 kl. 19.00Julearrangem ent med gløgg og æbleskiver. lotteri. andespil og udveksling af jul e­gaver. Bemærk at arrangementet er lagt på en freda g efter ønske fra mange med­lemmer. Pårørende og venner er altid velkomne. (T ilmelding er nødvendig) .

Torsdag den 4. janua r 20111 kl. 19.00Fremvisning af medlemmernes modeller. Vi ser også meget gerne modeller under­vejs i byggeprocessen .Efter pausen: Foredrag om slage ne j Stillehavskrigen 194 J-45 . ved Kim Christen­sen.

Torsdag den I. februar 2001 kl. 19.00Temaanen om fremstilling af master, antenner, rigning og radarskærme. Foredrags­holderne bliver blandt andre Torben Plesberg, Mogens Ziegler og Svend o. Peder­sen.

Torsdag den l. marts 2001 kl. 19.00Ternaaften om fremstilli ng af fittings. Drejning og fræsning. lodning med sølv oglin. Foredragsholderne er Gert Gray Anderse n, Poul Warnekær og Per Jessen.

Torsdag den 5. a pr il 2001 kl. 19.00Generulforsam ling med efterfø lgende foredrag.

Bestyre lsen

MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT

Adresse :ORLOGS MUSEETOvergaden oven Vandet 5814 15 København K.TIL 32 5463 63Fax. 325429 80e-mail. info@orlogsmusect.dkhIlP:lIwww.kultumel.dk/homes/orlmGiro nr. 5 18 76 13

INDHOLD

Ar tikler:

"Rheinubung"Den traditionelle "krydserkrig"ssva nesang. ( I)Per Jacobsen 59

Udgives af:

Se lskabetORLOGSMUSEETS VENNER /MARINEH ISTORISK SELSKABAdresse: Orlogsm usee l, se ovenfor.

Skibbyggerlærling vedOrlog sværftet 1965-69Poul Darnell 77

ORLOGSMUSEETSMODELBYGGERLAUGAdresse : Orlogsmuseet, se oven for

Redakt ion :Niels M. Probst (ansv.h.)

Lay-out :Mogens Ditluner

MARINE HISTORISKTIDSSKRIFTudkommer 4 gange årligt.Årsa bon neme nt kr. 150.­Enkelte numre kr. 25 .-

Artikler og anmeldelser, der ønskes op­taget i tidsskriftet, sendes til ove nnæ vn­te adresse. Sidste frist for indlevering afstof erden IO. i måncdeme januar. april,ju li og oktober.

Eftertryk er kun tilladt med lyde lig kil­deang ivelse.

Alle henvendelser vedr. adresseforan ­dringer, fejl ved bladets levering o.Jg.bede s rettet til Postvæsenet.

Tryk: B. THORGlLS N SISSN 0106.5122

Andet:

Meddelelser fra OrlogsmuseetsModelbyggerlaug 86

Fra Orl ogsrnuscets billedark iv 88

Forsi de :

Den britiske slagkrydser Hood. Ud­snit af maleri af Chr. Benjamin Olsen.192 8. Privateje.

"Rheiniibung"Den traditionelle " krydserkrig"s svanesang (I)

Per Jacobsen

Den 21. maj 1941 tidligt om morgenenmodtog det britiske Admiralitet et sig­nal med højeste prioritet fra marineat­tacheen i Stockholm, Captain HenryDenham. Det lød således:

"Kattegat i dag 20. maj. KJ. 1500passerede 2 store krigsskibe eskor­teret af 3 destroyere, 5 eskortefar­liljer og IOeller 12 luftfartøjer Mar­strand kurs nordvest. 2058/20" (I )

Signalet medførte en række disposi­tioner, som førte til, at datidens 2 stør­ste krigsskibe, den britiske slagkryd­ser HOOD(2) og det tyske slagskib BIS­MARCK (3), begge blev tilintetgjort iløbet af 6 dage.

Planlægning af "Rheiniibung".

Ved udbruddet af 2. Verdenskrig i1939 var chefe n for den tyske "Kriegs­marine", Grossadmiral Erich Raedermidt i opbygningen af den tyske flåde,som efter planerne skulle være i standtil at matche Royal Navy ved et krigs­udbru d i 1946 (4) . Flådens størrelsevar derfor ved krigsudbruddet i efter-

sommeren 1939 helt utilstrække lig.Raeder udtrykte selv flådens util­strækkelige størrelse i forhold til denbrit iske med en bemærkning om, atman ikke kunne gøre meget andet endat vise, "a t man vidste, hvorledes manskulle dø tappert" (5). Han ønskede al­ligevel at bruge sine begrænsede over­fladestyrker offensivt, hvorfor hanfaldt tilbage på den underlegne sø­magts traditionelle våben, "krydser­krigen" (6). Allerede ved krigsudbrud­det blev de såkaldte "lommeslagskibe"(7) indsat i handel skrige n, og disse 3skibe, den svære krydser HIPPER og de2 nye slagskibe SCHARNHORST ogGNElSENAU foretog i de følgende årmed vekslende held flere angreb påden allierede søfart (8). I slutningen afmarts 1941 løb SCHARNHORST ogGNElSENAU efter et succesrig t angrebpå britiske konvojer under ledelse afViceadmiral Giinther Liitjens ind tilBrest (9).

På dette tidspunkt var de nye slagskibeBISMARCK og TtRPtTZ ligesom densvære krydser PRINZ EUGENblevet fær­dige. BISMARCK og PRINZ EUGEN varsnart færdige med deres "work up"·

59

periode, medens der ville gå fleremåneder , for TIRPtTZ var klar til ope·ra tiv indsats, Raeder beslu ttede nu alrett e el knusende slag mod britisksøfart med en kampgruppe beståe ndeaf slagskibene BtSMARCK og GNEtSE·NAU samt kryd sere n PRINZ EUGEN un­der lede lse af Vicea dmiral Liitj ens.SCHARNHORST ku nne ikke ind gå i ensåda n grup pe, fordi den på grund af enstørre maskinreparation ikke kun nevære klar til ind sat s for hen i j un i må­ned (IO). See kriegslei tung uda rbej ­dede hereft er det overordn ede direkt ivfor den ko mmende operation ( I I) .Ifø lge direk tive l skulle både ko nvojerog skibe, der sej lede uden ko nvoj , an ­gribes . I modsætning til, hvad der hav­de været lilfæ lde t i tid ligere direk­liver, herunder d irektivet for SCHARN­HORSTS og GNEtSENAUs netop afslut­lede togt, fastsloges del, at også kon ­voje r, der var bes kytte t af slagskibe,kunne angribes. BISMARCK skulle i såfald engagere den tunge eskorte, me­dens PRINZ EUGEN og GNEIS ENAU skul­le ti lintetgere så mange hand el sskibesom muligt. Det ble v unde rstreget, alBISMARCK kun skulle binde de n fjend t­lige tunge enhed , således al det blevmulig t for de ø vrige enhede r al tilin­tergøre konv ojens hand elsskibe, og detfaslsloges udtrykkeligt, at operationenspri mære fortnål var at ødelæggefj endtlige hand elsskibe, hvorfor kri gs­skibe kun målte engageres, hvis detvar nødvendigt for at opnå det primære

60

form ål, og kun, hvis det kun ne skeuden no gen storre risi ko. BISMARCKskampkraft skulle bevares længs t mu­ligt af hen syn til fremtid ige operatio­ne r (12 ). Nå r d irektivet i mod sæt nin gtil direktiver for tid ligere logter åbnedemu ligh ed for angreb på konvojer, dervar beskytt et af slags kibe, hang detsammen med, al BISMARCK måtte an­ses for at være el hvilkel som helst bri­tisk slagskib overlegent og med. at så­danne kon voje r i reglen kun var be­skyttet af et ældre slags kib.

Seekriegsleitungs dire kti v måtte hu r­tigt ændres. Den 6. apri l blev havnen iBrest angrebet af torpedoIly fra Ro yalAir Force Constal Comma nd, og detlykkedes Flyi ng Officer K. Cam pelI påkort afstand, inden han ble v skudt ned,at ramme GNEISENAU med en torpedo,der beskadi gede skibe ts agte rende(13). Seks dage senere. da skibet varkommet i tørd ok for at blive rep areret,blev det und er et bombeangreb beska­dige t yde rligere af 4 bom ber.

Sp ørgsmålet var herefter. om operati­onen, de r var planlagt til al starte islutninge n af april. skulle udsættes.indtil BISMARCK kunne bl ive ledsagetaf TIRPITZ eller SCHARN HORST ogGNEISENAU elle r ee t af d isse . Raederønskede ikke en sådan udsæ tte lse, for­di han mente. at mu ligh ederne for atge nnem føre operationen ville blivedårl igere senere. når dagene blev læn-

gere, hvorved et uopdaget udbrud i At­lanterhavet ville blive vanskeligere .Hertil kom , at gen nem førelse af opera ­tionen uden at afvente en sådan for­stærkning formen tlig ville betyde, atbri tiske nådestyrker blev trukket vækfra Mid delhavet , og derved ville deigangværend e operationer mod Kretablive lettet. Endeligt mente han gene­relt, at ma n sku lle bevare initiativetove rfor den britiske nåde for at "stres­se" den så meget so m muligt. Mulig­heden for amerikan sk ind griben i kri ­gen på bri tisk side med de deraf føl ­gende forringede muligheder for tysksokrigsførse l indgik også i han s over ­vejelser ( 14). Resultatet blev derfor, atoperationen skulle gennemføres somplan lag t, men ku n af BISMARCK ogPRINZ EUGEN.

Den operative ledelse blev ove rladt tilde :2 mari ned istrikter . "Grup pe Nord"og "Gruppe West" , således at "GruppeNord" i Kiel hav de ledelsen under se l­ve udbruddet , medens lede lsen af ope­rationern e i Atlanter have t lå hos"Gruppe West" i Paris. Den taktiskeledelse påh vilede Viceadmiral Lutjensi BtSMARCK.

Det første prob lem. der måtte løse s.var spørgsmålet om , hvorledes udbrud­det til At lanterhavet skulle foregå."Gru ppe Nord" fore slog, at man fraØstersoen sk ulle gå gennem StoreBælt og Kattegat , og derefter anløbe

Kor sfjord en ved Bergen . hvor PRINZEUGEN, hvis brænds tofbeholdning varbegrænset, skulle bunkre. Efter el kortophold skulle man afgå og forsøge atbryde ud i Atlanterhavet igen nem pas­sagen mellem Island og Shetlandsøer­ne ( 15). I operationsordren til skibs­cheferne og sta be n fas tslog Lutjensimidlertid. at han, såfremt vejrforhold ­ene tillod det, ville foretage udbruddetgennem Danm arks Strædet, evt. efte rforudgående bunkring fra et tankskib,der var placeret i Norskehavet. Nårhan foretrak Danmarks Strædet , skyld­les det muligvis. at han under det net­op afsluttede togt med SCHARNHORSTog GNEISENAU efter et forgæves forsøgpå passage, so m nu foreslået af"Gruppe No rd", havde haft held til atbryd e ud gennem Danm arks St rædetuden at blive observeret. I operations­direk tive t fra "Gruppe Nord" fastslo­ges det ud trykkel igt, at opera tionen ipr incippet skulle fortsætte, se lvo mudbruddet blev opdag et , men det over ­lodes til LUtjens ege n afgørelse, omhan i så fald ville fort sætte udbruddetumiddelbart, eller i stedet afvente enbedre mulighed fra en position i far­vandet mord for Island (16 ).

I slutningen af april måtte operatio nenudsættes, fordi PRI NZ EUGEN under for­lægning til Kiel blev beskadiget af enmag netisk mine. Operationens startfastsattes herefter til den 18. maj 1941( 17).

6 1

Slagskibet BISMARCKpå vej til Norge 19.-20. maj,fotograferet fra krydseren Print: Eugen. l Norgeblev de sort-gule striber malet m'er. Foto fra : Bismarck and Hood afPaul J. Kemp.

Den 18. maj ved middagstid forlodBISMARCK kajen i Gothenhafen (Dan­zig), men ankrede straks på reden,hvor der fyldtes olie. Der er næppetvivl om, at det britiske Admiralitet varforberedt på, at BtSMARCK måske i nærfremtid ville forsøge at bryde ud i At­lanterhavet for at true den britiskeskibsfart (18) . Uanse t dette, var det afhensyn til overraskelsesmomentet væ­sentligt for ledelsen af operationen atholde afsejlingen fra Østersøen skjultfor fjenden så længe som muligt. Detkan derfor undre, at skibets orkesterved afgangen fra kajen i Gothenhafenspillede melodien "Muss i denn" , dertraditionelt i den tyske flåde blev spil­let , når et skib startede et langt togt(19). Det lykkedes i øvrigt ikke BtS­MARCK at få sine tanke fyldt helt opunder bunkringen på grund af brud påen ledning. Der kom til at mangle ca.200 tons (20). Den 19. maj kl. 0200 af­sej lede BISMARCK fra Gothenhafens

62

red og forenede sig ud for RUgen medPRtNZ EUGEN. Operation "Rhein­ubung" var begyndt.

Af hensyn til operationens hemmelig­holdelse var Store Bælt, Kattegat ogSkag errak spærret for civil trafik nat­ten mellem den 19. og 20. maj , hvilketikke forhindrede, at skibene kunne ob­serveres fra de mange danske og sven­ske fiskefartøjer, der på trods af for­budet befandt sig i farvandet (21). Den20. kl. 1300, blev kampgruppen obser­veret ud for Mars trand af den svenskekrydser GOTLAND, der rutinemæssigtmeldte observationen til de svenskemarinemyndigheder. Kilder i det sven­ske efterretnin gsvæsen lod via dennorske eksilregerings militærattachemedde lelsen gå videre til den britiskemarineattache, Captain Denham, derstraks sendte det ovenfor omtalte sig­nal til admiralitetet. Lutjens sendtestraks "Gruppe Nord" et signal om, at

man var blevet observeret af den sven­ske krydser, og at det derfor måtte på­regnes , at fjende n blev underrettet omobservationen. Chefen for "GruppeNord", Genera ladmira l Carls svaredeberoligende, at der på grund af svenskneutralit et næppe var nogen særlig ri­siko for, at medde lelse om observa­tionen ville blive vide regivet til fjen­den (22).

Britiske forholds regler.

Så snart Admiralitete t modtog signaletfra Captain Denh am, blev chefen forHome Fleet, Admira l J. Tovey under­rettet. Han havde sit flag hejst på detnye slagskib KING GEORGE V, somsammen med andre af Home Fleetsenheder lå i Scapa Flow på Orkneyøerne. Tovey havde på dette tidspunktpå baggrun d af intens tysk luftrekog­noscering af iskan ten mellem JanMeyen og Grønland i forbin delse medøget rekognose ring af Scapa Flow be­ordret de skibe, der patruljerede i Dan­marks Strædet, til at skærpe opmærk­somheden, og havde især beordetkrydseren SUFFOt.K til at være særligtopmærksom på farvandet langs iskan­ten (23). Tovey måtte nu tage stillingtil , hvilke forho ldsregler signalet gavanledning til. Han havde først en tele­fonsamtale med Admi ralitetet om situ­atione n. Det bad herefter Royal AirForce om øget rekognosering af hav-

nene på den sydnorske kyst, og en så­dan rekognosering blev straks iværksataf RAF Coasta l Commands Photo­graphic Reconnaissance Unit , der sentom formiddagen afsendte 2 foto ud­styrede Spitfi.re fly. Admiralitetet med­delte også Tovey, at han kunne dispo­nere over hangarskibet VtCTORIOUS ogslagkrydseren REPULSE, der den 22.maj skulle have eskorteret en vigtigtroppekonvoj fra Clyde til Gibra ltar.REPULSE var allerede hos konvojen påClyde , medens VtCTORIUS netop varanko mmet til Scapa Flow for at tagesine fly ombord (24) .

Tovey disponerede nu over 2 slagski­be, KING GEORGE v (flagskib) og PRIN­CE OF WALES samt 2 slagkrydsere,HOOD og REPULSE. Borset fra REPULSEbefandt disse fartøjer sig i Scapa Flow .KING GEORGE V og PRINCE OF WALESvar søsterskibe og begge moderne ski­be (25). PRINCEOFWALES unde r kom­mando af Captain Leach var imidlertidknapt færd ig med sin "work up"-pe­riode, og begyndervanskelighedernemed skibets arti lleri var end nu ikkeovervundet. Der var stadig håndvær­kere fra artillerifabrikanten VickersArmstrong ombord . REPULSE (26) varet gam melt skib, der ganske vist havdegennemgået en beskeden modernise­ring, men som tekni sk slet ikke var påhøjde med moderne skibe som BIS­MARCK. På samme måde var HOOD(27) et gammelt skib . Det var ikke ble-

63

Slagkrydseren 11000 fo r anker i Scapa F/oU' marts 19./1. Foto f ra: Schlachtschiff Bismarck: afSiegfri ed Brcycr/Gerhard Koop.

vet moderniseret, selvom det havdeværet tanken at gennemføre en moder­nisering umiddelbart før krigsudbrud­det. Navnlig var det horisontale pan serrelativt svagt, og det medførte stor ri­siko for gennembrud af pansre t underkamp på store afstande, hvo r grana­terne slår næsten lodret ned. Reelt varkun KtNG GEORGEV nogenlunde jævn ­byrdig med BtSMARCK. To vey dispone­rede ku n over et hangarskib , VtCTORt­OUS, men dette skibs kampberedskabvar heller ikke optimalt. Skibet havde,ford i det skulle have fragtet ikke klar-

64

gjorte Hurricane Ily til Middelhavet,kun 9 Swordfish Ily og 6 Fulmar Ily(28). Besætnin gerne på Swordfi sh Ily­ene, der hørte til Fleet Air Arms eska­drille no. 820 og 825, var unde r kom ­mand o af Lieutenant-Commander E.Esmonde og var rimeligt godt trænet,men blot ikke til at operere fra hangar­skibe. De Ileste havde endnu til godeat foretage deres første dækslanding(29). Ud over disse skibe disponeredeTovey over de 2 svære krydsere , NOR­FOLKog SUFFOLK. Den første af dissepatrulj erede i Danm arks Strædet, rne-

---,,;- - .-_....:..:::.

-- -# --. '. '- ~

-----;--=-

Slagskibet PRJNCE OF lVALES f or anker i Scapa F/oU' / 9-11. F OIO fra: The Bismarck Cttase afRoben J. Willk/arerh.

dens den anden bunkrede i HvaJfjordpå Island. Der var endvidere 8 lettekrydsere, hvoraf 2, BIRM INGHAM ogMANCHESTER patruljerede i passagenmellem Island og Færøeme. 2 krydserevar fraværende på grund af andre op­gaver, medens 4 befandt sig hos Toveyi Seapa Flow. Endeligt disponeredehan over 12 destroyere (30).

Efter drøftelser med sin stab komTovey til det resultat, at det ene af derapporterede skibe efter al sandsynlig­hed var BISMARCK, og at man stodover for forsøg på et udbrud til Atlan­terhavet. Han mente også. al det var

mest sandsynligt, at udbruddet villeblive forsøgt gennem Danmarks Stræ­det, selvom et udbrud gennem en af deøvrige passager til Atlanterhavet ikkekunne udelukkes. På dette grund lagplanlagdes dispositionen af de til rå­dighed værende skibe. SUFFO LK skulleslutte sig til NOR FOLK i DanmarksStrædet, men for at spare olie først ligefør det tidligst mulige tidspunkt , hvorde tyske skibe kunne nå strædet. BIR­

MINGHAM og MANC HESTER blev sendttil Skålefjord for at bunkre, og skullederefte r genoptage deres patrulje afpassagen mellem Island og Færøerne ,medens krydseren ARET HUSA, der be-

65

fandt sig i Hvalfjord, blev beo rdret tilat blive der til disposition for Rear­Admiral Wake-Walker , der var cheffor l. krydsereskadre med sit flag hejstpå NORFOLK. De tunge skibe blev delti 2 grupper, i den ene HOOD, der varflagskib for Vice-Ad miral L.E. Hol­land, og PRINCE OF WALES, og i denanden flagskibet KING GEORGE V samlREPULSEog hangarskibet VICTORlOUS.Gruppen med HOOD og PRlNCEOFWA·LES skulle sendes til Island, således atden fik mulighed for at dække såvelDanmarks Strædet som passagen mel­lem Island og Færøerne, medens denanden gruppe skulle dække passagenfra Færøerne og syd på. Denne gruppeblev foreløbigt i Scapa Flow, idet RE­PULSE blev beordret til at slutte sig tilden (31) . Spørgsmålet var herefter,hvornår disse dispositioner skulle sæt­tes i værk. Hvis det sket for tidl igt, ri­sikerede Tovey, at skibene under enforfølgelse af de tyske skibe måtte op­give denne på grund af oliemangel.Han besluttede derfo r at afvente resul­tatet af fotorrekognosceringen af desydnorske havne.

Det ene af de 2 Spitfire fly, ført afFlying Officer Suckling, fandt de 2 ty­ske skibe. BISMARCKvar ankret i Kors­fjorden og PRINZ EUGEN i Grimstad­fjord , begge lige syd for Bergen. Efterstudium af fotografierne, kunne Admi ­ralitetet sidst på eftermid dagen den 21.maj medd ele Tovey, at BtSMARCK og

66

en svær krydser af HWPER-klassen varblevet sikken identificeret (32). To veyspurgte nu chefen for VICTOROUS,Captain BovelI, om hans Swordfish flykunne gennemføre et angreb på skibe­ne på deres ankerpladser. Denne menteikke, at de langsomme fly ville havemulighed for at gennemføre et sådantangreb, fordi det måtte antages, at luft­forsvaret af Bergen var for stærkt. Der­imod kunne flyene efte r hans opfat­telse godt medvirke i operationer i for­bindelse med en forfølgelse af de tyskeskibe (33). Tovey besluttede at ladeAdmiral Hollands gruppe afgå. Denblev beordret til at anløbe Hvalfjord påIsland for at bunkre, hvorefter denskulle dække krydserpatrujerne i Dan­marks Strædet og i passagen mellemIsland og Færøerne (34). Selv beslut­tede Tovey foreløbigt at forblive i Sca­pa Flow med den anden gruppe, indt ilder kom yderligere observ ationer ved­rørende de tyske skibe. Før man fik så­danne observationer, kunne man ikkevære sikker på, at der var tale om etforsøg på udbrud til Atlanterhavet.

I mellemt iden blev vej ret dårligt, ogRoyal Air Force var ikke i stand til atgennemføre rekognosceri ng. Nattenmellem den 2 1. og 22. maj forsøgteRoyal Air Force at gennemføre etbombeangreb på skibene. Kun 2 ma­skiner fandt den norske kyst, og debombede i blinde. Af gode grunderamte de ikke noget, idet de tyske ski-

be allerede havde forladt deres anker­pladser. Den 22. var vejret blevet end­nu værre, og der var overhovedet ikkenogen sigtbarhed over Nord søen ogSydvestnorge. Efterhånden som tidengik , begyn dte situationen at blive kri­tisk for Tovey. Det var muligt, at ski­bene stadig befandt sig i Berge n, mende kunne også have været i søen imange timer og med stor fart i færdmed at gennemføre udbruddet til At­lanterhavet og de britiske konvoj ruter.

Nær hovedbyen på Orkney øerne.Kirkwall, lå en af Fleet Air Arms fly­vestationer. Hatston. Her var på dettetidspunkt stat ioneret en eskadrille AI­bacore torpedofly. som stationschefen.Capt ain Fanco urt, ville bruge til et an­greb på BISMARCK. Afstand en fra Hat­ston til Bergen var imidlertid lov ligstor for Albacore flyene. og han havdederfor den 21. efter aftale med RAFCoastal Command overført flyene tilShetlandsøerne . hvorfra afstanden varbetydeligt kortere. Fancourt var derfordirekte interesseret i at få at vide. omskibene stadig befandt sig i fjordenved Bergen. Han var imid lertid ogsåopmærksom på Toveys kriti ske situ­ation. og da Coastal Command stadigikke var i stand til at gennemføre re­kognosceringer, besluttede han. efterat have indhentet tillade lse hertil fraCoa stal Command , selv at fore tage enrekognoscering af området ved Ber­gen. De eneste fly. man rådede over.

var 2 langtrækkende to-mo tores Mary­land fly. der hørte til stationens mål­slæbningseskadrille. Blandt stationensadmi nistrat ive medarbejdere var Com­mander Rotherham. der var en megeterfaren Reet Air Arm observatør. Hanpåtog sig jobbet som observatør og na­vigatør. Pilot blev chefe n for m ålslæb­ningseskad rillen, Lieutenant-Corn­mander Goddard, og som telegrafist ogagterskytte valgtes 2 frivillige. Arm­strong og Milne . Flyet star tede efteromhygge lig navigator isk forberedelsesidst på eftermiddagen den 22. maj. Påden første del af flyvningen var vejre tgod t, men derefter blev sigtbarhedenmeget dårlig. Rotherham ønskede atflyve tæt på havoverfladen for bedre atkunne bedømme vindstyrke og -ret­ning , men det var ikke muligt for pi­loten. der på grund af det usigtbarevejr risikerede at flyve ned i vandet.T uren foreg ik derfor i skyerne i ca.1.000 m. højde med afstikkere tilhavoverfladen. således at Rotherhamkunn e orientere sig om vinden. Ro­therhams bestik var så nøjagtigt. atman straks fik landkending af den ø.som han havde valgt som landken­ding spunkt. Nu blev sigtbarheden overland også bedre. og Rotherham kunnemed sikkerhed konstatere. at såvel BtS­MARCK som PRlNZ EUGEN havde for­ladt fjordene. Han sendte straks signaltil chefe n for Home Fleet. Flyets tele­grafi st var ikke vant til at sende på denpågæ ldende frekvens. hvorfor han i

67

stedet sendte signalet på den frekvens,som stationen brugte under slæbe­målsflyvninger. Det var med nogenoverra skel se, at stationens radiopera­rører midt under den sædvanlige trafiki forbi ndelse med den igangværendeslæbemålsflyvning pludselig modtogel vigtigt operat ione lt signal. Så snartRotherham var landet, blev han kaldttil telefonen for at bekræfte sin mel­ding overfor Toveys stabschef, Com­modare Brind (35) .

Meldingen om, at BISMARCK og kryd­seren var afsej let, betød, at AdmiralTovey gav ordre til, at hans gruppeskulle være klar til at lette kl. 2200,der var det tidligste tidspunkt, hvorman kunne have damp på kedlerne.Han sendte endvidere 4 signaler. SUF­FOLK fik ord re til straks at returnere tilDanmarks Strædet for at slutte sig tilNORFOLK. Vice-Admiral Holland fikordre til, at han i stede t for at bunkre iHvalfjord hurtigst muligt skulle nå enposit ion, hvorfra han kunne dæ kkepassage n mellem Island og Færøernesamt Danmarks Strædet, medens ARE­THUSA fik ordre til at slutte sig tilMANCHESTER og BIRMtNGHAM i passa­gen mell em Island og Færøerne. RE­PULSE fik ordre til at slutte sig til grup­pen ved denne s passage af Butt af Le­wis (36).

KI. 22 15 var gruppe n let, og kl. 2300passerede den på vestlig kurs PentIand

68

Firth på vej mod Atlanterh avet. Jagtenpå BISMARCK var begyndt.

Kampen i Danmarks Strædet.

BtSMARCKS og PRJNZ EUGENs ophold iden norske fjord var kun kortvarigt,idet de afsej lede med nordlig kurs alle­rede den 2 1. maj kl. 2000 efter, atPRINZ EUGEN havde bunkre t fra ettankskib. BISMARCK bunkrede ikke, endisposition der forekommer besynder­lig. når man erindrer, at der ved afgangfra Gothenhafen manglede 200 tons,og al der på vejen til Bergen var brugtyderligere ca, 1200 tons (37). Kort ef­ter skibenes afsejling blev fjordenbombet af Royal Air Force, men fly­ene konstaterede i de t usigtbare vejrikke , at skibene var borte. På højdemed Trondhjem blev gruppens de­stroyere detacheret (38). Vejre t varregnfuldt og sig tbarhede n dårlig, hvor­for Lutjens medd elte PRINZ EUGEN, athan , hvis det for et uset udbrud gun­stige vejr holdt, ville udnytte de t til atforsøge et udbru d uden at bunkre fradet tank skib , der var placeret i Nor­skehave t (39) . Kort efter gik kamp­gruppen over på vestlig kurs for at gånord om Island og nå indsej lingen tilDanmarks Strædet om morgenen den23. maj. Lutjens. der var klar over, atafsejlingen fra Bergen var blevet rap­porteret (40), havde alligeve l et rime­ligt håb om, at udbruddet til Atlante r-

Krydseren NORFOLK fo r udgående på vej til sin station i Dunmarksstrædet. Billedet er taget ii-asosterskibet SUFFOLK. Fotofra: The loss ofthe Bismarck af Gralunn Rltvs-Jones.

havet kunne blive en succes, fordi hanfra "Gruppe Nord" havde modtaget 2signaler om de britiske flådestyrkersdisponering, Det ene fastslog, at en vi­suel rekognoscering af Scapa Flowsent den 22, viste, at 3 tunge enheder,et hangarskib og talrige krydsere sta­dig befandt sig her. Det svarede fuld­stændigt til en fotorekognoscerin g fo­retaget den 20, I det andet signal fast­sloges det, at den britiske Force H, dervar baseret på Gibraltar, og som bestodaf slagskibet RENOWN, hangarskibetARK ROY AL og krydseren SHEFF IELD,

var til søs og formentlig på vej til Kre­ta, Oplysningen var forkert, idet disseenheder stadig befandt sig i Gibraltar(4 1), De 2 tyske skibe passerede debritiske minefelter ud for Islands nord-

vestlige hjørne om morgenen, hvor det"tykke" vejr stadig var ideelt for enuset passage, Imidlertid ændrede vejretsig om efte rmiddagen . Mod iskantenved Grønland klarede vejret op med ensigtbarhed på ca. 10 sømil, medens dertil den anden side mod Island lå enbræmme af meget tæt dis. Omkring kl.1900 havde BISMARCK og PRINZ EU­

GEN nået strædets smalleste del, ogforhåbningerne om et udbrud uden alblive observeret var store.

SUFFOLK nåede i løbet af den 23. fremtil Danmarks Stræde t for at slutte sigtil Rear-Admiral Wake-Walker i NOR­

FOLK. Kl. 1922 observeredes de tyskeskibe p" forholdsvist nært hold afSUFFOLK. der øjeblikkeligt søgte ind i

69

disen og straks sendte sin første fjen­demelding. SUFFOLK var udstyret medden nyeste artilleriradar, hvormed mankunne iagtage mål i en afstand af ca .13 sømil næsten hele horisonten rundt.Krydseren kunne derfor "skygge" detyske skibe på denne afstand og udenhensyn til sigtbarheden (42). Ca. Itime senere fik også NORFOLK, derhavde indrette sin kurs efter SUFFOLKsfjendemeldinger, visuel kontakt medBISMARCK på forholdsvis kort afstand.Krydseren blev observeret af BIS­MARCK, som affyrede 3-5 salver, derdog ikke forvoldte skade. NORFOLKsøgte straks ly i disen og sendte enfjendernelding . Den var ikke som SUF­FOLK udstyret med moderne radar ogkunne derfor kun opnå visuel kontakt.I usigtbart vejr var den afhængig afmeldingerne fra SUFFOLK.

Som nævnt blev NORFOLK ikke be­skadiget af BISMARCKS beskydning. Tilgengæld beskadigede rystelserne frasalverne BISMARCKS forreste artilleri­radar. Liitjens beordrede derfor sine 2skibe til at skifte plads, således atPRINZ EUGEN blev det forreste. Dettepladsbytte fik måske væsentlig betyd­ning i den senere kamp i DanmarksStrædet.

Det var nu klart, at de tyske skibe vari færd med at forsøge et udbrud til At­lanterhavet via Danmarks Strædet, ogden britiske flåde kunne koncentrere

70

sig om at stoppe udbruddet og tilintet­gøre dem. Der var naturligvis risikofor, at udbruddet kunne lykkes, hvor­for Admiralitetet efter at have mod­taget fjendemeldingeme beordredeForce H under Vice-Admiral Somer­viIle til straks at afgå fra Gibraltar ogsætte kursen nordover for at beskytteden vigtige troppekonvoj fra Clyde tilGibraltar, hvor REPULSE og VICTORl­OUS skulle have været en del af eskor­ten (43).

Da Vice-Admiral Holland modtog deførste fjendemeldinger fra SUFFOLK,var han ca. 300 sømil borte. Han sattefarten op til 28 knob og justerede lø­bende kursen i overensstemmelse medde meldinger, som fortløbende modto­ges fra SUFFOLK. Han regnede med atopnå kontakt med BISMARCK om mor­genen den 24. Vejret var blevet dårli­gere med hyppige snebyger. I krydser­ne mistede man hyppigt den visuellekontakt, når tyskeme forsvandt i sne­bygeme. Det medførte en risiko for, atden tyske gruppe ville benytte en bygetil at vende og angribe, hvorfor de bri­tiske krydsere flere gange ændredekurs for at imødegå en sådan even­tualitet. Uheldigvis mistede SUFFOLKkort før midnat i en sådan situation ik­ke blot den visuelle kontakt, men ogsåradarkontakten, der ikke blev geneta­bleret før 3 timer senere. Udeblivelsenaf fjendemeldinger betød, at Hollandreducerede sin fart og gik over på en

mere sydvest lig kurs . KJ. 0200 havdeSUFFOLK endnu ikke opnåe t kontakt,og Holland besluttede at gå over på ensydlig kurs, de r var nærmest parallelmed den kur s, som de tyske skibehavde fulgt ifølge den sidst modtagnemelding (44). Lidt før kl. 0300 fikSUFFOLK igen radarkontakt, og det vi­ste sig, at tys kerne i al den tid , hvorkontakten havd e være t tabt. var fort satpå den oprindeli ge kurs og med denoprindelige far t. Det betød , at Hollandskursændringer havde været uheldi ge,fordi han derved "tab te pejling" til ty­skerne og blev ude af sta nd til at nær­me sig BtSMARCK"stævn imod stævn",hvil ket ville ha ve være t muligt, hvishan var fort sat på sin oprinde lige kurs.Forhold et blev ikke bedre af, at Lut­jen s for at holde sig nær iskanten kortefter kl. 0300 ændrede kurs til en merevestlig retning. KJ. 0340 ændrede Hol­land kurs for hurtigst muli gt at opnåkontakt , og fart en blev sat op. KJ.0430 , hvor sigtbarheden var blevetbedre, forsøgte man at sende PRI NCEOF WALES'S Ily af sted for at obse rve­re. Det måtte opgives, fordi der varkommet vand i brændstoffet. Flyetblev herefter lempet over bord. KJ.05 35 obser veredes fjenden fra PRtNCEOF WALES. I de tys ke skibe blev denbritiske gruppe obs erveret kJ.053 0(45). Afg ørelsens tim e nærmede sig .

De 2 grupper lå på let kon vergerendekurser , da man observerede hinanden.

Kl. 053 7 beordrede Holland et 40 gra­ders drej til sty rbo rd og kJ. 0549 yder­ligere et drej på 20 grader for hurtigstmuli gt at ko mme ind på en afstand ,hvor HOOD var knap så sårbar for træ f­fere i det hori sontale panser. Han foræ­rede med disse manøvrer BtSMARCKalle søar tille risters ønskepos ition, idettyskerne nu kom til at "krydse mod­parten s T" , så ledes at både BISMARCKog PRINZ EUGEN kunne skyde med helederes bredside. hvorim od de briti skeskibes ag tertå rne ikke kunne bære.Holland manøvrerede sin styrke somen en hed på samme måde so m Admi­ral Jellicoe havde manøvreret den bri­tiske Grand Fleet und er "J yll and ssla ­ge t" i 1916 , d.v.s. som en lin ie medHOOD forrest og uden frihed til at ma­nøvrere for de individuell e skibsc he­fer (46). Han gav ordre til at kon cen­trere ilden på det forreste tyske skib,idet han øjensynligt ikke havde be­mærket , at det ikke var BISMARCK(47). KJ. 0552 åbnede HOOD ild på ca.20 km. afstand , og kort efter åbnedeogså PRINCEOF WALES ilden. Artilleri­officeren i PRINCE OF WALES havdekon stat eret, at PRtNZ EUGEN var forre­ste skib, og rettede i strid med ordrenfra flagskibet ilden mod BISMARCK.Holland opdaged e sin fejltagelse ogændrede ordren kort før første salve.Sandsynligv is modtog HOODs artille­riofficer ikke den ændrede ordre, idetefterfølge nde undersøgelser pe ger på ,at han faktisk tog PRINZ EUGEN und er

71

beskydning (48).

På papire t var de 2 briti ske skibe med8 kanoner på 38 cm. og IO på 35,6 cm.den tyske styrke , der kun havde 8 ka­noner på 38 cm. og 8 på 20 crn., væ l­digt overlegen . Denne overlegenhedforsvandt dog i kampens indl edendefase, fordi de bri tiske skibes ag tertå rnemed i alt 8 kan oner ikke kunne bære.Hertil ko m, at en af kanonerne i A­tårnet på PRJNCEOFWALES kun skød etskud, hv oreft er der op stod en Iunktio­nerin gsfejl, der ikke kunne rett es. En­deli gt skød HOOD me d sine 4 kanonerikke på BtSMARCK, men på PRtNZ EU­GEN (49). De 2 tyske sk ibe åbnede ildmod HOOD kl. 055 4. Kl. 0600 be­ordrede Holland et drej , de r skulle givemulighed for også at bruge agtertår­nen e, men umiddelbart efter blevHOOD ramt afB ISMARCKs 5 . salve , ogfå sekunde r efter sprang den i luften påsamme måde, so m 3 af dens forgæn­ge re gjorde det und er "Jyllandsslaget"i 1916 (50 ).

De tyske skibe sk iftede nu mål tilPRtNCE OF WALES, der i løb et af denæste minutter modtog 7 træffere , 4fra BtSMARCKS 38 cm. kan on er og 3fra PRtNZ EUGENS 20 em. En af BtS­MARCKs træffere ramte broen, hvorkun chefen, Captain Lea ch og hansChief Yeoman overlevede. Leach trakherefter PRINCE OFWALES ud af ka m­pen (5 1). Forind en havde den imidler-

72

tid opn ået 2 træffere på BISMARCK medsine 35 ,6 cm. kanoner. Den første ram­te i forskibet og gik tværs igennemskibe l og ud P" den ande n side. Hul­lerne betød , at der hurtigt var ca. 4.000tons vand i forskibe t. der kom til atligge dybere. Fart en målte derfor redu­ceres. Den ande n træffer beskadigedeet ge nerato rrum. et kedel rum og navn­lig Ilere olietanke , så ledes at ca . 1.000ton s olie gik tabt. Disse træffere sk ullefå m åske afgørende betydning i det vi­dere forlø b af jagten på BISMARCK(52) . Beskadi gel sen af olieta nkene be­tød ogs å at BISMARCK lækkede olie ogefterlod sig et tydeli gt oliesp or.

Efter albrydel sen af kampen fortsatteBISMARCKog PRINZ EUGEN på sydvest­lig kurs og gik senere ove r på en syd­lig kurs , men allerede kl. 0800 måLutjen s ha ve beslu ttet, at skade rne påBISMARCK var så alvorlige, at det varnød vendi gt at søge havn , idet hanse ndte et signa l, hvori han rapportere ­de skade rne og meddelte , at han havdetil agt at anløbe St. Nazaire i det vestli­ge Frankri g (53) .

Chefen for l. kryd sereskadre , Rear­Admira l Wake-Walker, der efter Hol­lands død også havde overtage t kom­mandoen over PRI NCE OF wALES,besluttede sig for ikke at angribe de ty­ske skibe, men kun at skygge dem, så­ledes at han så vidt muligt kunne sikre,at Admiral Toveys gruppe, der va r ca.

•

. .. . -;

•

Øverst fyrer B1SMr\RCK en salve mod 110 0 0 . Nederst ses granatnedstag ved n1gell fra den far­svundne Ha O/) file" ... PR1NCC aF WItLES yderst rif t'cnsfre n..tirere r. Fotos fra: Fighting sttips cifWorld Wan ane and Two.

330 sømil borte, fik kontakt med fjen­den (54) .

2. og sidste del vil blive bragt i Mari­nehistor isk Tidsskrift nr. 4, 2000.

73

Noter.

Ved udarbejdelsen af artiklen er anvendt fol­gende litteratur:

Cerelli Barnen: "Engag e thc encmy more clo­scly" , London 199 1 (Burnett).C. Bckk er: "Hitlers Naval Wnr". London 1976(Bckker).Geoffrey Bennett: 'T he Sallie of lUlland".Lon don 1 97~ (Bennett)1 0 C"t'l1 Brennecke: "Sc hlachtschiff Bis­marck", ..L op l. 1960 (Brenneckc].Gl'oJfry Brooke: " Alarm Starbcnrd". Ca m­bridge (UK) 1982 (Brookc).Jack Brocnne: "Mnkc a Signal". London 1956(Broe rne).

./,D. Brown: "Curricr Operations in World \VarII" Vol. 1. (Brown ).

F.-O . Buse" : "Prinz Eugen" , London 1975(Busch ).J. Cos/el/o & T. Hughes; "T he Baule of thcAtlanti c" , London 1980 (Costello ).H'. Churchill: "Den ande n Verdenskrig" , bd.3 .Kobenhavn 1950 (Churchill).Russett Grenfett: "Thc Bismarck Episode" ,USA 1972 (Grenfcll).B. Liddelt Han : "H istory of thc Second WorldWar", Lond on (Pan Becks) 1973 (LiddellI-Iart ) .

WA. Jam es: "Thc British Navtes in the Se­co nd Wor ld Wur". London 1946/47 (James)Peta Kemp (ed.): " History of the Royal Na­vy" , Lon don 1969 {Kemp).Ludovie Kennedy: "Pursuit". New York 1974(Kennedy). Lord Kilbracken: "B ring back myStringbag" , London 1980 (Kilbrucken).Donald Macintyre: "Thc Bat tlc of the Atlan­tic", London 1983 (Ma cintyr e I),samme: "Famous Fighting Ships". London1975 (Macintyrc II ).A.T. Mahan: "The Influ ence of Sen Powerupon History" . Boston 1890 IMaha n I). sam­me: "The influcnce of Sea Power upon the

74

Frcnch Revolu tion and Empire" , Londo n 1892(Mahan II).J. MonIaI : "T wenty-fivc Cenrurles of Scu Wa r­fare". London 1973 (Mordal ).K.A. Muggenthnlcr: " German Raider s ol'World \Var II" . London 1980 (Muggenthaler).Mnllcnheint-Rcchhrrg: "Banlcship Bis­marck" . England 1982 (Mulle nhci m).Hlll-Nonon: "Sca Power". London 1982 (Nor­ton).Len On zen: "Guns ni Sca". London 1976 (Ort­l en). Eric h Racdcr: "My Life" . A rtnapoli s 1960(Raeder) .Geo/fry Regun: "T hc Guinness Book of NavalBlunders" . London 1993 (Rcgun).S. Hl. Roskill: "ThI: Wnr at Sen", Vol. l . Len ­unn 1954 (Roskil l I), samme:"The Nav)' at War 1939- 19-lS". Wordswo nhcd. 1998 (RuskiII 11).

F. Ruge: "Der Seekrieg 1939-1945" . Stuttga rt195-l (Ruge).B. Schofield: "L uss uf Bismarck" . London1973 (Schoficld ).Geoffrey Till : "Air Power and thc Royal Navy19 14-1945"', London 1979 (T ill ).Warrell Tute: "The Tru e Glory", London 19R3(T Ule) .

D. Van Der Vat: "The ALlantic Cnmpuign".USA 1988 (Van J er VaJ).Oliver Warn er: "G rea t Sea S anles" . London198 1 (Warne r).

I ) Den engelske origina ltekst er gen givethos Kennedy pag. 19 og Costello pag.137. her oversa t af forfatteren. Se ogsåGre nfell pag . 12. S am en pag. 283 f. ogRoskil l I pag . 395.

2) Sla gkrydser. 42.462 stundard tons, fuldtudru stet 48.360 tons. fan 32 knob (1940dog kun 291f2knob ), hovedarmering 8x38cm. Se i øvrigt Shof ield pag. 76.

3) Slagskib. 4 1700 standard tons, fuldt ud­rustet 50900 tons, fart 30 knob, hoved ar­mering 8x 38 cm. Se i øvrigt Schofieldpag.86 og Brenneeke pag. 369 f.

4) Se om den såkaldte Plan Z Raeder pag.272 ff.. Bekker pag 20 og 392.

5) Raeder pag. 28 1.6) Se f.eks. Mahan f pag. 289 f.7 ) DEUTSCHLAND. ADMIRAL SCHEER og AD­

1\1IRAL GRAF SPEE. der var bygge t med

henblik på "krydserkrig". var alle på ca .I0.000 tons. De var forsynet med diesel­motorer og havde en ganske stor aktions­radius (10000 sømil). Max. farten var 28knob. og hovedanneringen bestod af 6x28cm. DEUTSCHLAND fik senere nyt navn,urrzow, idet man ville undgå de moral­ske virkninger af et sænket DEUfSCH­

LAND . GRAF SPEE blev sænke t af sin ege n

besætning uden for Montevidcos havnden 17/12 1939 efter en forudgåendekamp med Commodore Harwoods kryd­sereskadre. j f Bekkcr pag. 389 og Burnenpag.89.

8) Se Roski II I pag. II I ff., 269 ff. og 389ff.. RoskiII II pag. 51 ff. . I 17 ff. og 122ff., Barnett pag. 279 og Bekkcr pag. 209ff. og 222 ff.

9) Bekker pag. 224, Bamett pag. 278 ff..Macirnyre I pag. 70 f.

IO) Bckker pag. 225 f.I l ) Mull enh elm pag. 287 fL og Brenneckc

(tysk version) pag. 30 fL12) Mul1cnheim pag. 29 10g Bckker pag. 228.13) Barnen pag. 280. og Bekker pag. 226.

Campell fik Victoriako rset posthumt.14) Raedcr pag. 353 f. og Bekker pag. 227 f.15) Brenneeke pag. 39 ff.16) Mull enh elm pag . 53 f.17) Mullenheim pag. 56. Raedcr pag. 35218) Same n pag. 284, James pag. 109, Gren­

fell pag. 12. Kennedy pag. 39 og Scho­field pag. I5 f.

19) Brennecke pag. 60 f., Kennedy pag. 33,

Mullenheim pag. 71.20) Mullenheim pag. 71. Kennedy pag. 33.2 1) Brennecke pag. 63. Mullcnheim pag. 73 f.22) Kennedy pag. 18 If., Grenfell pag. 12 f.

og Burnen pag. 283 L23) Barnett pag. 284, Roskill l pag. 394 f.24) Roskill 1 pag. 395 IT., Bamett pag. 284 f..

Grenrell pag. 23og 24 ff.25) 38000 standard tons, fuldt udruSletM.460

Ions. fan 29 knob, hovedarmering IO x35.6 cm. Se Schofield pag. 75.

16) 32000 standard tons, fan 29 knob, hoved­armering 6x38 cm. Se Schoficld pag. 78.

27) Lige før og under l. Verdenskrig bygge­de såvel Storbritannien som Tyskland en(citere udgave af Dreadnou ght -typen. desåkaldte slagkrydsere. Deres hovedanne­ringsvarede til de traditionelle slagskibes.men den meget svære pansring var ofrettil fordel for større fan. 3 britiske slag­krydsere sprang i luften under "Jyllands­slaget i 1916. fordi træffere på det svagepanserdæk trængte ned i ammunitions­magasinerne. HOOD var konstrueret somen sådan slagkrydser.

28) Grenfel1 pag. 23 . Brown pag. 33 og Bar­nen pag. 288.

29) Grenfell pag. 23.30) Grenfe ll pag. 20 ff.. Sehofield pag. 72 L,

Barncu pag. 284 f.3 1) Grenfell pag. 25 ff.. Barnet! pag. 284 ff.32) Broorne pag. 122. Barnen pag. 284. Gren­

fell pag. 26 f.33) Grenfell pag. 27 ff.34) Barnen pag. 284, Roski II I pag. 396.

Grenfell pag. 28 f.35) Grenfell pag. 30 ff.. Barnet! pag. 286.

Kennedy pag. 46 ff., Broorne pag. 122,Roskill l pag. 396, RoskilllI pag. 128.

36) Gren fell pag. 35 f.. Bumctt pag. 286 ff.37) Brennecke pag. 66 og pag. 40 nore 63 a.38) Brenneeke pag. 76 f.. Mull enheim pag.

87.

75

39) Brennccke pag. 77 . Mullenheim pag. 88.Kenn edy pag. 49 f.

40) Brennecke pag. 78 L. Mullenhcim pag. 88L. Kennedy pag. 50 fL

41) Brenn ccke pag. 79. Kennedy pag . 51.Schofield pag . 24 f.

42) Samen pag. 289 L, GrenfeJl pag. 38 ff. og44. Broorne pag. 115. Roskilll pag. 397.Ros kill Il pag. 119 og Kenn edy pag . 53If .

43 ) Barnen pag . 189 f.. Broorne pag. 127. Co­stello pag 139. Gren fell pag. 76. Kennedypag . 66 .

+I) Grenfell pag. 46 ff., Roskilll pag. 400 ff.•Roskillll pag. 129 og Burnen pag. 29 1 IT.

45) Brennecke pag. 9546) Burne n pag . 292. Grcnfell pag. 60 og 63.

Roskill I pag. 402 .47 ) Jf. foran om beskydningen af NORFOLK.

Se også Mull enheim pag. IOI L Grenfellpag. 49 1'. . S amen pag. 291 . Schofieldpag.19 og Roskill I pag. 401 r.

48) Grenfell pag. 56 L, Busch pag. 41 r., 59og 65.

49) Se kritik af Viceadmiral Hollands laktikhos Grenfell pag. 51 og 61 fL RoskiIJ Ipag. 401 . Roskil l II pag. 195. Van de rVat pag:. 191

50 ) Det var Formentlig. cn træffer fra BIS­t\IARCKs 38 cm. kanoner. der trængteigennem det svage pan serdæk og dereft erramte el ammunitionsmagasin. der varårsa g til eksplos ione n. Af besætningen på95 officerer og 132..J Rat ings blev kunreddet l Midshipman og 1 Ratings. jf.Roskilll pag. 405 If .. Grenfell pag. 58 IT..Bumcu pag. 19..J. Sc hofield pag. 3 1. De 3slagkrydse re. der sprang i luften under"Jylla ndss lage t" i 1916 var INDEFATI­Gt\BLE. INVI NCIB LE og QUEEN MARY. j f.Bennett pag. 78. 80 og 111.

5 1) Se Schoficld pag. 31 1'.. hvor de grun de.som Captain Leuch anførte i sin rapport.er nævn t. Det var mekani ske problemer

76

med skibets hovedarmering. besætnin gensmanglende uddannelse og erfa ring og en­

deli g sandsynligheden for en senere ko n­centration af Home Fleets enheder. Seendvidere Burnen pag . ~9..L Roskilt I pag ...J06 .G renfell pag . 53 L og Brookc pag.56 ff. , især pag. 6 1. hvor e t rosende signalFra Tovey ti l PRINCE OF WALES ci teres.

52) Brennccke pag. 119 1". . Mullenhelm pag.116 If., Bckkc r pag . 136 og Busch pag.6..J. Se også Rueder pag. 357. hvor detfremg år. at han overvejede at beordre Lill­jen s til at returnere til Tyskland eftersænkningen af HOOD. men afstod herfra afprincip ielle gru nde .

53) Broo rne pag. l~8. Mul1cnheim pag. l~O r.54 ) Bamell pag. 298 f.. Brenn ecke pag. 123.

Roskill I pag. -1-06 r.. hvor de l fremgår. alAdmiralitete t var enig i Wake-Walkersdisposition er.

Skibbyggerlærling ved Orlogsværftet 1965-69

Poul Daniell

Indledning.

Jeg var for nylig på besøg på Hol­men.Til min store overraskelse var derarkitektskole, rytmisk højskole, byg­ningsarkiv, private kontorer og megetandet netop der, hvor der tidligere hav­de været et velfungerende Orlogsværft.Jeg havde ikke selv været på stedet,siden jeg forlod det med et svendebrevi hånden i 1969.

Det var en mærke lig oplevelse eks­empelvis at se en mængde unge men­nesker fra arkitektskolen bygge pap­modeller i værftets gamle grovsmedie,som var blevet malet helt hvid ind­vend igt. - Denne var for 35 år sidenkulsort , og jeg havde lært at smede iesse her.

l 1965 kom jeg i lære som skibbyg­ger i ved Orlogsværftet. Nu er dette ihistorisk forstand ikke længe siden;men i betrag tning af at sporene efterværftet og miljøet omkring det er vækeller er ved at forsvinde , mener jeg , atdet kan være relevant at give en be­skrivelse af hvorledes jeg oplevedeforho ldene på værftet dengang.

l perioden blev de sidste nybygni ngerpå Orlogsvæ rftet udført (ubådene Nar-

hvalen og Nordkaperen), ligesom derblev bygget 4 GTB-både af Søløven­klassen. Hvor ubådene blev bygge t ef­ter tegningsmateriale fra Kieler Ho­waldswerke , blev torpedobådene (afkrydsfiner) bygget efter engelske teg­ninger, og de to første topedobåde blevda også leveret fra det engelske værftVosper. I begge tilfælde modificeredeOrlogsværftet underlags-/tegningsma­teriale t således, at det kom til at hono­rere de krav Søværnet stillede til ski­bene.

Skibbygningsværkstedet var blevetoverført fra Nyholm til Dokøen i19272 og udstyret i værkstedet var ef­ter min formening allerede i 1965 me­get forældet. Dette betød, at der blevarbejdet efter traditionelle håndværks­metoder, som ikke altid var lige ren­table; men kvaliteten af arbejdet fej le­de ikke noget. Sammenholdt med , atder kun blev udført to ubåde i en "se­rie" (der er stort set ingen rationali se­ringsgevinster ved kun at bygge to ski­be), var dette en medvirkende årsag tilat nybygn ingsakt iviteten senere blevnedlagt.

77

værkstedsinteriør fra skibbyggeriet på Orlogsværftet. Billedet er fra kædesmedlen. Foto: FrankAllan Raslllllssell/ / 990.

Værftets andre værksteder var. så vidtjeg kunne vurdere. væsentligt bedreforsynede med nyere maskiner og ud­styr end lige netop skibbyggeriet.

Fremgangsmå de ved bygningaf skibsskrog.

Orlogsværftets Konstruktionskontorberegnede og projekterede skibet. Denvidere procedure for arbejdet i Skib­byggeriet var; kort beskrevet:

Når spanterids' og linietegninger fore­lå blev de sendt til afslagn ingsloftet,hvor skibets linier blev tegnet op i fuld

78

skala. Formålet hermed var at kontrol­lere. at de af konstruktionskontoret op­givne tal (eksempelvis for spanterid­set). nu også ville give pæne kurve r.Såfrem t nogle af kurverne ikke var til­fredsstillende. udarbejdede spantelof­tet korrekt ionstabeller. som blev sendttilbage til tegnestuen.

Når det endel ige tegningsmaterialeforelå påbegyndte s afslagningsarbejdetpå spanteloftet. Dette bestod i at ski­bets linier blev tegnet op i skala I: l.Alle klædningsplader blev udfoldet, ogder udførtes træskabeioner af dissesamt af alle andre enkeltdele til skibet;eksempelvis spanter.

Når skabelonerne var færdige, blev deafleveret i skibbyggeriet, hvor alle de­lene blev usk året i de valgte materia­ler (stål, rustfrit stål eller aluminium).Efter udskæring blev delene bukket eI­ler valset til de ønskede faconer, hvor­efter det blev samlet til sektioner.

Efterfølgende blev sektionerne sam­let før søsætning og aptering .

Afslagning sloftet.Afslagning slofter (også kaldet sparite­loftet), var placeret ovenover skibbyg­ningsværkstedet på Dokoen, og dethavde dermed samme dimensionersom delle. Gulvarealet var tilstrække­ligt stort til, at skibenes linier og ridsher kunne optegnes i fuld størrelse.Selve gulvet var derfor helt plant af­høvle t og malet gråt, således, at derkunne tegnes på og ridses i delle. Ta­get over gulvet var i hele bygningenslængde forsynet med ovenlysvinduer,for at gulvfl aden kunne belyses bedstmuligt.

Langs den ene side var loftet forsy­net med een lang høvlebænk, hvorsvende og lærlinge kunne stå og til­danne skabeloner.

For enden af spariteloftet mod tør­dokken (mod nord) var alle nødven­dige afslagnings værktøjer ophængt såsom: stangpassere og stållinealer i allestørrelser samt kurveskabeloner. Pådenne endevæg var der også ophængthalvmode ller (hvorpå pladerangenevar anført ) af adskilli ge af de skibe,

Orlogsværftet havde udført i tidensløb.

Som nævnt blev klædningspladernerent geometrisk udfoldet og optegnetpå gulvet. Skabelonerne som udførtesi ca, 4 x 100 mm fyrretræ, blev udskå­ret i stykker, efterbearbejde t på høvle­bænken og tilsidst samlet direkte pågulvet ved sammensamning. Skabe lo­ner til små dele blev udført i 5 mmpap. De færdige skabeloner blev til­sidst forsynet med alle nødvendigepasmærker og indskriptioner, før deblev sendt til værkstedet.

Afslagningsmesteren var den særde­les erfarne og afholdte skibbygger­svend Albert Andersen. Arbejdet påspantelofter var ikke for alle, idet detkrævede et betydeli gt matemati sk ta­lent (for rumlig geometri ) og akura­tesse.

Skibbygningsværkstedet på Dokøen .Skibby ggeriet var placeret udfor tør­dokken og beddingerne, " i ledes at defærdige skibssektioner med kraner(højbaner) kunne transporteres hertil.Arbejdet i skibbyggeriet blev ledet afoverværkmester Sorgen frei og værk­mester Tage Lindsø.

Tilsvarende havde værkstedet ogsåen overv ærkmester og en værkmester(Kundby), som var ansvarlige for altsvejsearbejde.

Værkstedet var forsynet med følgendemaskine r/udstyr:

79

z., •

Eli afde mindre pladevalser fra skibbyggeriet. Foto; Frank Allan Ra.wlII.B·l',IIJ990.

l 1

Pladevalser i forskellige størrelser.Profi lva lsemaskine r.Pladebukkemaskiner.Kantpressem askiner.Mekan iske sakse /lokkernaskiner.Svære boremaskiner.Båndsave (til skæring af aluminium,rustfrit stål, adrniralitetsbronce mm.)Autogen svejse- og skæremaskiner(gassvejsning- og skæring)Elektrisk svejse udstyr.To gammeldags kulfyrede esser meddiv. h åndvær ktøj .En spanicovn (til opv armn ing af span­ter i forbind else med bukning af dissei proliljem)2 store hulplaner (til fastgøre lse af em-

80

ner i forbindelse af svejsning af disseog til bukn ing af profi ljernsspanter) ,Alt nødvend igt kranudstyr.Alt nødvend igt håndværktøj så som:pnumatiske hamre, pne umatisk slibe­udstyr og borema skiner.

De fra afslagningsloflet modtag ne ska­beloner blev lagt på stålplader/ profi­ler og afmæ rket herpå ved afridsningog markering med kørner. Efterfø l­gende blev pladerne udskåret medskærebrændere. De rå pladekanter blevefterbearbejdet ved slibning eller mejs­ling som forberedning til en efterføl­gende sammensvejsning. Når pladerneeller prolil erne var blevet udskåret.

Plandrej ebænk fra 1IU1.fk;llsckt;011CII på Orlogsværftet. Foto: Frank Allall RaslIIllssclvJ 990.

blev de dernæst valset eller bukket i deønskede faconer.

Man var nu klar til at samle delene tilmind re sektioner på hulplanerne. Herblev emnerne spændt fast for at undgåat konst ruktione rne "kastede" sig vedden varmepåv irkning. de blev udsatfor under sammensvejsning med andredele.

Typisk blev Narhvalen-klassens tårn­og rorsektioner opbygget på hulplaner­ne i Skibbyggeriet.

Ubådenes trykskrogsektioner blev der­imod efter valsning og forarbejdning

samlet i montagehallen bag værkste­derne på Frederiksholm (udfor hvor deto flydedokke var placeret). Her blevpladesvøb, spanter og bundtanke til­passet og sammensvejs t til endnu stør­re sektioner. Alle færdige ubådssek­tioner blev efterfø lgende transporteretud i den ene flydedok, hvor de blevsamlet. Dette var utraditionelt, idet ni­vellering med vaterpas i en flydedokikke er muligt. Sektionerne blev derforfør sammensvejsning oprettet med teo­dolit.

Da en del af arbejdet i forbindelse medbygning af ubådene blev klassificeretsom hemmel igt skulle alle person er,

81

som arbejdede med færdigsamling ogapatering af sektionerne, cleares af ef­terretningstjenesten. En pudsig episo­de opstod. da de færdige skrogsektio­ner skulle sammensvejses; dette varåbenbart klassificeret arbejde. og detkunne derfor ikke udføres af Orlogs­værftets bedste svejsere. som var kom­munis ter med orden i partibogen. Forat løse op for situationen måtte manderfor dispensere.

Håndværkerne var organi seret i sjak.der havde hver sin fonnand (sjak­bajds). Nogle sjak arbejdede i værkste­det. mens andre udførte arbejder påSøværnets skibe som enten lå i dokeller var fortøjede på værftsområdet.Omgangstonen var altid høj og råben­de (rå men hjertelig, sikkert også pågrund af megen støj fra trykluftsværk­tøjer); men sammenholdet mellem ar­bejderne fejlede absolut ikke noget.Det var typisk for værftarbejderne, atman benyttede sig af øgenavne. Eks­empelvis bar en stor rund skibbygger­svend navnet "Kaninen". mens hanssøn som også var i branchen . naturligtfik navnet "Kaninungen".

MTB-afdelingen.Motor Torpedo Båds-værkstedet (medøgenavnet halv-tolv) var beliggende påden anden side af Holmen mod Ama­gersiden.

MTB-anlægget bestod af en stor hal.hvor torpedobådene kunne trækkes op

82

for totalrenovation. og en overdækketudrustningskaj.

Ved MTB-afdelingen var alle værk­stederne repræsenteret. Skibbygnings­afdelingen blev her ledet af værkme­ster Skov. Arbejdet her bestod pri­mært i reparation af motortorpedobå­dene , idet disse ved totalrenoveringblev fuldstændigt adski lt. De bærendekonstruktioner. som aluminiumsspan­ter og stringere mm., blev repareret, ogefterfølgende blev bådene forsynetmed ny 3-lags diagonalt monteret ma­hogniklædn ing på spanterne. Dæks­husene var enten udført i aluminiumeller i panserplade afhængig af skibs­typen.

Sidel øbene med dette arbejde blevde nye GTB (Gas Turb ine TorpedoBåde) bygget. her blev skroget udførtaf krydsfiner og dækshuset af alumi­nium. En af forskellene mellem de afVosper leverede både og Orlogsværf­tets var, at de engelske dækshuse varnittede. hvorimod Orlogsværftet leve­rede disse i helsvejst konstruktion. Detvar oprindeligt meningen. at bådeneskulle udføres efter de engelske teg­ninger med tommernål; men det vistesig, at kun skibstømrerne kunne arbej­de med disse. Derfor måtte Konstruk­tionskontoret eksempelvis konverterealle mål og tolerancer på maskin teg­ningerne til millimetennål. Et problemved GTB-bådene var, at konstruktio­nen ikke var stærk nok. Dette betødeksempelvis. at sammenføjningen mel-

lem spanter og klædning i forskibet ik­ke kunde holde, samt at bådenes ma­skineri efter sej lads ofte havde for­skubbet sig, netop fordi bådenes struk­tur ikke var tilstrækkelig stiv.

Andre værkstederVærftet var naturligvis også forsynetmed andre værksteder såsom: maskin­værksted, kleinsmedie, grovsmedie,elektromekanisk værksted , instru­mentmagerværksted, skibstømrer­værksted, snedkerværksted, rigger­værksted og lærlingeværksted, akku­mulatorværksted mm. Jeg skal imid­lertid kun nævne tre af disse, fordi jegikke havde kontakt med de andreværksteder.

Selvom begrebet "Holmens fasteStok" var blevet ophævet i 1919' , blevlærlinge stadig fortrinsvis rekrutte retfra familier med tilknytning til Orlogs­værftet eller Søværnet.

På lærlingeværkstedet opholdt denye lærlinge sig det første halve år.Her lærtes brugen af alle de alminde­lige håndværktøjer samt den dertilhørende teori . Over værkstedets ud­gangsdør var der opsat en stor tavle,hvorp å alle karaktererne for de ca. 20opgaver, som lærlingene udførte, blevanført. Efter prøveperiodens ophørblev de lærlinge afskediget, som havdeopnået de laveste antal point. Orlogs­værftet uddannde kun førsteklasseshånd værkere!

I grovs medien, som stammede fraI860erne, lærte jeg at smede i esse. Devistnok eneste moderne tilføjelser hervar, at værkstedet var blevet forsynetmed elektrisk lys, blæsere og ventila­tion til esserne samt pneumatiske ham­re til smedning af større emner.

I k1einsmedien lærte jeg at file samt atdreje , fræse og høvle maskinkompo­nenter. Grov- og kleinsmedien blev le­det af overværkrnester Frederiksen .Jeg oplevede ham som en venlig ogbestemt herre; men når han med hæn­derne på ryggen inspicerede sine værk­steder, kunne han godt virke lidt bister,fordi hans glasøje ofte stirrede op i lof­tet.

Orlogsværftetets konstruktionskontor.Det var normal praksis , at udvalgtelærling e i en ca. 3 måneders periodekom op på tegnestuen for at lære attegne med hovedlineal, tusch og rid­sefjer.

Der var tre afdelinger, en skibs-,maskin- og en arkitektafdeling. Skibs­afdelingen havde vandrette tegneborde(det havde man haft i århundreder),hvorimod de andre to afdelinger (re­bellerne) havde skråtskillede tegne­borde . Afdelingsingeniør Thostrupledede skibsafdelingen. Bemandingenbestod derudover af civilin geniører,teknikumingeniører, overkonstruktø­rer, konstruktører og tekniske assisten­ter. Adskillige af de ældre medarbej -

83

huertorfru den lange sinedie på Orlogsværftet. Billedet viser et lil/e w /snit afden gamh' sænk ­smedie sned en hammer. JOmkølnes hert il i 1920l'l7lc. Foto: Frank Allan Ra.mlll.\·senlI 990.

dere kunne overfor lærlingen på teg­nestuen berette om, hvordan de i deresungdom havde bygge t skibe ved RiverClyde i Skotland (skibbyggeriets Mek­ka), eller været marineflyvere og fly­konstruktører før anden verdenskrig.Der herskede en god ånd i afdelingen;men alle var deres plads i hirakie t be­vidst. Når underdirektøren derfor gjor­de sin entre på tegnestuen med hæn­derne på ryggen og skuende udovertegnestuen, forstumm ede al småsnak­ken, og alle bøjede sig over deres teg­neborde. Den nævnte rangordning gavsig udslag i adskillige puds igheder;man skulle således være mindst afde­lingsingeniør for at få tildelt en tje-

84

nestecykel med lukket kædeskærm.

Svendel'øven.Svendeprøven var opdelt i en teoretiskog en prakt isk del. Den teoretiske de lbestod af, at jeg på afslagningsloftetskulle udfolde et rundt dækshushjørne .hvor der blev taget hensyn til dækketslangskibs krumning (springet) og dæk­ket tværskibs krumning (bjælkebug­ten). Opgaven blev nøje gennemgåetog forklaret til skuemesteren, som komfra B&W skibsværft.

Den prakti ske del bestod i at udføre enkonkret smedeopgave. Jeg skulle frem­stille en speciel designet aluminiums-

kasse, hvori der kunne monteres 3 stk.ha lon flasker. Kassen var be regnet tilanb ringelse på motorto rpedob ådenesdækshusskærm . hvorfra gassen fra fla­skerne via rør kunne tilføres maski n­rummet til ildslukningsformål.

Skuemesteren forsynede alumini­umspladen til svendestykket med etantal stempler som fores tillede en nøg­le. Når svendestykket blev bedømt.ble v det så checket, at alle de ind­stemplede nøgler også fandt es på detfærdige arbejde som bevi s på, at kundet udleverede materiale var blevet be­nytte t, og at intet var blevet lavet omaf nyt materiale.

Sv endeprøven blev bedømt til karak­teren : "s ærdeles vcludført" ,

Noter I referencer:

I) Fra gammel tid har Søværnet anvendtformerne skibbygning og skibbyggerog anvender stadig disse former. skøntretskrivningen harknæsat stavemåden:skibsbygning og skibsbygger (fra pu­blikationen: Orlogsrnusect , p. 6 af R.Steen Steensen. 1961).

2) Skibbygning og Maskinvæsen ved Or­logsværftet gennem 250 år. Køben­havn 1942. p. 157.

3) På Orlogsværftet blev alle spanternummereret fra forstævn til agterstævn.

Dette havde man gjort fra gammel tid.Alle andre værfter nummerede span­terne fra agterstævn til forstævn.

4) Skibbygning og Maskinvæsen ved Or­logsværftet gennem 250 år. Kobenhavn1942. p. 123.

85

MEDDELELSER FRAORLOGSMUSEETS MODELBYGGERLAUG

Dioramaet "Holmen 1968"

Starten på projektet. der skulle være sket i juni måned, er desværre blevet forsinket, idelder har været temmeli g mange problemer med at fremskaffe det relevante tegningsma­teria le, der aktuelt er spredt ved forskellige arkitekt- , entrep renør- og ejendom sselskabermed relat ioner til de igangværende byg geprojekter især på Frederiksholm og Dokøen .

Vi sa tser nu på et sta r tmodetirsdag den 19, september 2000 kl, 19,00 på Orlogsmuseet ,

hvor der stadig vil være mulighed for at yder ligere interesserede kan møde opfor at deltage i projektet,

Hvis man er interesseret, skal man rette henvendelse til Pou l Beck, tlf. 43 90 33 29 ellertil formanden for Modelbyggerlauget, Per Jessen, tlf. 45 81 69 15.Se envidere artiklen i Marinehistorisk Tidsskrift nr. 2, maj 2000.

Udstilling på "Gammelgaard"

So m omtalt i Mari nehistorisk T idsskri ft nr. 2, maj 2000, deltager Modelbyggerlaugeti en udstill ing på Herlev Kommunes kulturcenter, "Gammelgård", i perioden fra 30. sep­tember til 29. oktober 2000. Denne udstillin g falder desværre meget tæt på forårets Mo ­delskib 2000 udstilling , men lauget har ikke haft nogen indflydelse på Herlev Kommunesdispositioner, vi håber at laugets medlemmer endn u en gang vil udstille deres modeller.Arrangementet giver se lvfø lge lig også mulighed for at modelbyggere, som ikke deltogi Modelskib 2000, nu får en chance for at vise deres form åen. Del prakti ske er følge nde:

Aflever ing af modeller sker på :"Gammelgå rd", Gammel Klausdalsbrovej 436 , 2730 Herlev,

Tirsdag den 26, septe mber mellem kJ. 12,00 og 16,00Onsdag den 27, septem ber mellem kJ. 12,00 og 19.00

Har du ikke mulighed for selv at transp ortere modellerne bedes du kontakte Per Jessen ,tlf. 45 8 1 69 15, transport vil da kunne arra ngeres. Efter udstillingen vil afhentning afmode llerne kunne ske:

Mandag den 30, oktober mellem kJ. 12,00 og 19.00.

86

Åbningen af udstillingen sker lordag den 30. september kl. 15.00 ved fonnanden for Her­lev Kommunes borne- og kulturudvalg. Vi opfordrer udstillere. pårørende og andre inter­esserede til at deltage i delte festlige arrangement. l forbindelse med udstillinge n vil derblive arrangeret lo foredrug saftener.

Onsdag den-l, oktober kl . 19.30: "Slage t ved Dragør 1808" ,hvor der vises en lysbi1ledserie og fortælles om slaget og arbejdet med diorarn aet. somnu er opstil let på Orlogsmuseet ,

Onsdag den 25. oktober k l. 19.30: "Strandingen ved Torsminde 1811 '' .Arbejdsgruppen. der fremstillede diorarnaet til Strandingsrnuseet i Torsminde. bere tterom det dramatiske forlis samt om byggearbejdet.Der er fri adgang til såvel udstilling som foredrag. og vi håber på et stort fremmøde.

Jul eurrangement

Del er ganske vist et besynderligt tidspun kt at skrive om juleforberedelser. men i år hol­des julearrangementet allerede fredag den l. december. og Marinehistori sk Tidsskriftnr. 4 udkommer først sidst i november måned. derfor må vi gøre opmærksom på juleur­rungernemet allerede nu. Det bliver som sædvanlig en hyggeaften for medlemmerne ogderes pårørende. hvor der bydes på ande spil om 4 ænder. lotteri og j ulegavebytning.hvort il se lvfølgelig hører gløgg og æhleskive r, kaffe og småkager. øl ug vand. Vi ved aferfaring, at det bliver en festlig aften. og vi håber på stort fremmøde af såvel vore gamlesom alle vore nye medlemmer.Af hensyn til tilrettelæggelsen er lilmeld ing nødvendig enten til Per Jessen. tlf. 45 8 1 6915 eller til museet. Husk al medbringe en indpakket gave til max. 30 kr.

T irsd a gs træf

Ogsit i sæso nen 2000-200 1 fon sætter vore møder hver lirsdag kl. 19.00 til 21.30 pitOrlogsmuseet, Vi sta r ter tirsd ag den 3. oktober og bliver ved til ind i april måned .Som tidligere år starter vi et hold i skibsteknisk tegning for modelbyggere. men der erogså på disse aftenmøder mulighed for al få hjælp og rådgivning i praktisk modelhyg­ning. Du er ve lkommen. hvad enten du vil deltage i undervisningen eller du bare skalhave lØSIel aktuelt byggeprob lem.

87

FRA ORLOGSMUSEETS BILLEDARKIV...

Løsningen på opgavebilledet i Marinehistorisk T idsskrift nr. 112000:Billedet viser en del af krydserkorvetten Valkyriens (1888- 1923) torpedonet(Bullivants), der ved hjælp af bomme var spændt ud langs skibe ts sider tilbeskyttelse mod torpedoangreb. Den held ige vinder blev H.H. Bjiirnsen,Enebærbakken 11, 3250 Gilleleje, som har fået sin præmie tilsendt.

Vi vil gerne have at vide, hvad den her viste genstand (12 x 8 x lO cm) af metalhar være t anvendt til. Vi kan opl yse, at den stammer fra det nu nedlagte Or­logsværft.

Svar tilOrlogsmuseet senest 2 . oktobe r 20 00 .

Bogud givelseGeschichte der Kriegsraketen und derRaketenartillerie im 19. Jahrhundert

af Hans-Dierk Fricke

Udkommer til efteråret 2000 på Bernard & Gracfe Verlag(0 -53057 Bonn. Postfach 140261) ISBN: 3-7637-6208 -6.

Prisen forventes at blive DM 100.-

MARINEHISTORISKE SKRIFTER.

MARINEHISTOR ISKE SKRIFTER har nu udsendt sit skrift nr. 28, og vi indbyder derformed lemmerne til tegn ing a f abonnement.

Ved al ud fylde ned enslående blanket kan De del s be stille det nye skri ft og del s tegneabonneme nt for de komme nde skri fter. hvilket sikrer Dem. at De får skr ifterne tilse nd tstraks. når de udkomme r.Desuden kan De købe de hidt il udsendte skrifter. som der endnu er ekse mp larer af tilsærdeles lave priser:

I . Jergen H. Barfod: Slagel i Køge Bugl den I. juli J677 ( 1952). Udsolgt*3. Georg Norregnard. Fregatten Falste r ved Marokko 1753 ( J956). 17 kr.4. Gunnar Ol sen. Erik Harremc es. G . Hennen s de Lie lue nberg og R. S teen Stee nsen.

De dan ske stræder og Øresundstel den ( 1958). 20 kr.8. G. He nnens de Lichtcnberg: Larssen fra 64 ( 1964) . 20 kr.

l -l. Jørgen H. Barfod : Niels Juel . A Danish Admiral of the J7th Ccnnrry (197 7). 20 kr.t6. Ole L. Frantzen: Truslen fra ø st. Dunsk-norsk nådepolitik 1769-1807 ( 1980). 30 kr.17. Fregatten Belle na's togt til Sydamerika I8-l-0-l I .

Skibslægen J.H. lorchs dagbog (1980). 20 kr.19. Hans Chr. Bjerg (udg .): l ex Rcchnitzer. Opte gnelser af viceadmiral H. Wcnck,

kontreadmiral H. Rcchnitzcr og kommandør A.G . To psøc-Jenscn.Om tilbli velsen ar lov om Sov .emcr Icåz (198 5). 68 kr.

2 I. Ole L. Frantzen (red. ): Lini eskibet Holsten 1772-1 814 ( 1988). 60 kr.''}'' Jørgen H. Barfod: Flådens Fødsel ( 1990). 200 kr.23 . Per Wessel-Tolvig (red .): Flådens oprør ( 1993). 48 kr.24 . Pou l Erik Pedersen: Sign alerin g ti l søs ( 1995) . Flagsignalering i den dan ske

orlogsflåde i perioden 1720- 1800 . 98 kr.25. Jø rgen H. Barfcd: Chri stian 3.s Iltide ( 1995). 220 kr .26. Nicis M. Prubst: Christian -r.s Ilåde (1996). 220 kr.':!.7. Jergen H. Barfod. "N iels Juels Flåde" ( 1997). 220 kr.28. Gunnar Ol sen og Sve nn Storgaard: Flådens skibe og fartejer 1945-1 995 ( 1998). 149 kr.

Evt. forsendelsesomkostninger skaltillæ gges.

* El genoptryk er udarbejdet af Koge Marineforening og kan købes af selskabet for 15 kr.

----------- - k! ip --- --------------------- -------------------------------- -- -------------- kli P --------(udfyldes ven ligst med blokbogstaver)

Undertegnede:

Adresse:

Sæt kryds ...... Tegner hermed abonnement på Marinehistoriske Skrifterfra og med skrift nr. 28 , "Flådens skibe og fan øj er 1945-1995 ".

Sæt kryd s Besti ller skri ft nr.: .

(underskri ft)

Indsendes til Ortogsmuscct. Overgaden oven Van det 58 , 1415 Kbh. K.

POSTADRESSERET BLAD

0 2 3 62 HHC 4005 7K SØDERLUND~'AR[EHØJ ALLE "'l2970 HØRSHOLM 297 0 o

o041 O

OO

7 /1 1:1 2 eO

"

lZlD..l>-o:::u,<,O-<.....JlZl

~OlZlD..llZl.....JD..lClZD..llZlo:::~

MEDDELELSER FRA ORLO GSMUSEETS VENNER!MARINEHISTORISK SELSKAB

Planlagte arrangementer for sæsonen 2000-2001:

Lørdag/søndag den 16.-17. september 2000.Eksk..ursion. Bustur til del nordfri siske område.

Onsdag den 11. oktober 2000.Ekstraordinær generalforsamling. (OBS!! Afholdes i Oriogsmu seet)Derefter foredra g. H.C. Bjerg: Søværn et og den 9. april 1940.

Onsdag den 15. november 2000.Foredrau . Tom Wismann : Kampene i Oslo Fjord de n 9. apri l 1940.

Onsdag den 7. februar 2001.Foredraa . Lars Stevnsborg : Sovæmets medaljer med henblik på HolmensHæderstegns jubilæum.

On sdag den 7. marts 2001.Foredrag. Frank Allan Rasmussen: Scarsenalet og dets europæiske for­billeder.

Onsdag den 18. apr il 2001.Ge neralforsamling. Video om Slagel på Reden vises . og Ole Feldbækorienterer i tilkn ytning til visningen.

Alle onsdagsmøderne begyn der k!. 19.30 og foregår i Orlogsmuseet bort­set fra generalforsamlinge n. der afholdes i Søofficers foreningen.

Efter onsdagsmøderne vil der være mulighed for at få 2 stk. smørrebrødmed 01 og kaffe for ialt 60 kr. Tilmeld ing herti l skal ske senest mandagenfor mode t til: OrJogsmu seet tlf. 32 54 63 63.