XXXXXXXX XXXXXXNeceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam.

LÆS SIDE X

FORSIKRING HJÆLPER UNDER SYGDOM /18

FERIEBOLIGKATALOG /11

LEDELSE BAG ET SKRIVEBORD DUER IKKE /8

MEDLEMSBLAD FOR DANSK E K REDS / EN VIRKSOMHEDSK REDS I FINANSFORBUNDET / MARTS 2016

GLOBALE TEAMS STILLER KRAV TIL ARBEJDSMILJØVores rolle er de seneste tre år blevet mindre, mens ledernes rolle er blevet større, siger arbejdsmiljørepræsentant Susanne LandgreenLÆS SIDE 4

2 SIDEN SIDST

Tillidsmandsvalget er overståetI januar og februar har medlemmerne i Danske Kreds valgt nye tillidsmænd. I alt kan Kredsen byde velkommen til næsten 200 valgte tillidsmænd og områdetillidsmænd. De nyvalgte tillidsmænd samles den 5. april til en velkomstdag hos Danske Kreds, mens de nye områdetillidsmænd allerede har holdt deres første møde.

Danske Kreds takker alle de engagerede medlemmer, der deltog i valget, og ser frem til et fornyet samarbejde med tillidsmandskorpset og bankens ledelse de næste tre år.

Enkelte områder har endnu ikke en tillidsmand, så er du ikke repræsenteret af en tillidsmand, og kunne du have interesse for opgaven, anbefaler vi dig at kontakte din områdetillidsmand og få en snak om, hvad tillidsmandsarbejdet indebærer.

Ny rabataftale med Borg & Bigum gaveshop Danske Kreds har per 1. februar indgået en ny rabataftale med onlinegaveshoppen Borg & Bigum. Borg & Bigum tilbyder et udvalg af eksklusive produkter til køkkenet, til boligen, til rejsen og til fritiden og lidt selvforkælelse – alle til meget fordelagtige priser. Shoppen har åbent året rundt, og Borg & Bigum udvikler løbende varesortimentet. Log ind på danskekreds.borgbigumshop.dk med dit medlemsnummer og adgangs- koden ”danskekredsshop” og se, hvad de kan tilbyde dig.

Overvældende interesse for arbejdsmiljøetEfter langvarige forhandlinger og et forsin-ket valg kunne Danske Bank i januar ende-lig afslutte arbejdsmiljørepræsentantval-get. 37 arbejdsmiljørepræsentanter blev valgt – heraf 8 nye. Interessen var over-vældende flere steder, hvor der var op mod dobbelt så mange kandidater, som der var ledige pladser. Kampvalget gav anledning til mange gode diskussioner om fremtidens arbejdsmiljø ude i afdelingerne. Det kan du læse mere om længere inde i bladet.

Inge-Lise Wie går på pensionMed udgangen af februar gik sekre-tariatsmedarbejder Inge-Lise Wie på efterløn. Sekretariatet i Danske Kreds takker Inge-Lise for et godt samar-bejde og venskab gennem de sidste 6 år, hvor Inge-Lise har lagt et stort stykke arbejde i at få systematiseret mange af sekretariatets arbejdsopga-ver og været os alle sammen en rig-tig god kollega.

Medarbejderne i kredsbestyrelsen og sekretariatet ønsker Inge-Lise alt muligt held og lykke i sin tredje alder, hvor vi ved, at hun vil komme til at nyde nogle af sine mange hobbyer, såsom sin have, sine børnebørn og ikke mindst endnu et par eventyr ud i den store ver-den med sin mand, Halvard.

3SIDEN SIDST

Julequiz gav medlemsfremgangFra den 1. til den 18. december kunne alle med-arbejdere i Danske Bank deltage i Danske Kreds’ julequiz på Portalen og vinde 10.000 kroner til et afdelingsarrangement for alle kollegerne, en Georg Jensen Moneyphant eller en uges ophold i en af vores tre ferielejligheder i Paris, Berlin eller Kaprun i Østrig.

Næsten 3.000 medarbejdere svarede på et eller flere spørgsmål i quizzen, og Danske Kreds modtag samlet set i gennemsnit knap 1.200 be-svarelser om dagen. Kronen på værket blev om-kring 25 nye medlemmer i december måned, der afsluttede en spændende quiz, der satte fokus på både rettigheder i overenskomsten og mulighe-der ved et medlemskab af Danske Kreds – lige fra karriererådgivning til kontante medlemsrabatter.

Lokalaftale med ISS om maskinme-stre i Danske BankDen 1. september 2015 overtog ISS Facility Services driften af Danske Banks faciliteter i Høje Taastrup og dermed også den del af personalet, der tager sig af bygningsdriften. Overtagelsen gav overenskomstmæssige problemer, da vagtaftalen med maskinmestrene i Danske Bank ikke harmonerede med ISS’ kontrakt med Danske Bank. ISS fandt det nødvendigt at indføre rådighedsvag-ter for at kunne opfylde kontraktens krav om at være på lokation inden 1 time.

Efter lange forhandlinger med ISS og et fantastisk samarbejde mellem Danske Kreds og maskinmestrene er der nu underskrevet to nye aftaler, som sikrer vores medlemmer en passende honorering for de rådighedsvagter, de har under ISS.

Ny kommunikations-konsulent i Danske KredsDaniel Lundgren Jørgensen er pr. 1. december 2015 startet i Danske Kreds som kredsens kom-munikationskonsulent. Daniel er uddannet cand.comm. i Kommunikation og Socialvidenskab ved Roskilde Universitet og har en fortid som konsu-lent hos kommunikationsbureauet Hansen Agenda.

Daniels opgaver bliver blandt andet at skrive og distribuere artikler via nyhedsbreve, klummer og medlemsinformationer samt yde kommunika-tionsfaglig rådgivning til kredsbestyrelsen.

I kan træffe Daniel på DAJR@danskekreds.dk samt på telefon 45 14 03 93.

4 Af Daniel Lundgren JørgensenARBEJDSMILJØ

Globale teams stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Det globale samarbejde er blevet et arbejdsvilkår i Danske Bank. Det stiller nye krav til medarbejderne og kræver en aktiv indsats fra ledelsen for at bevare et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, mener arbejdsmiljørepræsentant i Group IT i Lyngby, Susanne Landgreen.

Hverdagen på de cirka 7.500 danske arbejdspladser i Danske Bank-koncernen går i disse år gennem store forandringer. Mere og mere kundekontakt foregår digitalt, mange af filialerne er ble-vet kasseløse, og langsomt vænner koncernens ansatte sig også til, at kollegerne også har navne som Dmitrij og Rahul. Overgan-gen til at arbejde i globale teams er blevet implementeret over de sidste 3-5 år, og det har i høj grad været med til at påvirke ar-bejdspladsen – især i Group IT, der må se flere og flere arbejds-pladser flytte fra Danmark til blandt andet Indien og Litauen.

En af de danske afdelinger, der har globaliseringen helt inde på livet, er Group IT i Kongens Lyngby. Det globale sam-arbejde er blevet hverdag, og langsomt er hele arbejdspladsen ved at tilpasse sig et nyt arbejdsmiljø, hvor de faglige kolleger samtidig er konkurrenter i kampen om fremtidens it-arbejds-pladser. Det stiller nye krav til arbejdsmiljøet, for selvom der ikke bliver ansat flere medarbejdere i den danske afdeling, er

medarbejderne stadig glade for deres arbejde. ”Det er blevet et vilkår for at arbejde i Danske Bank, at man

er i stand til at tænke globalt”, siger Lead Software Engineer og arbejdsmiljørepræsentant i afdelingen Susanne Landgreen. ”Hvis vi ikke følger med og er indstillede på, at opgaverne ændrer sig, sakker vi bagud.”

Men de ændrede vilkår giver også udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet, som kræver tilpasning på arbejdspladsen og ikke mindst, at kollegerne i teamet husker at tale om for-andringerne.

”At arbejde i globale teams er en stor forandring for med-arbejderne, og det stiller krav til, hvordan vi håndterer arbejds- miljøet, så vi også får medarbejderne med på rejsen”, siger Susanne Landgreen, og fortsætter: ”Her i Lyngby har vi helt lavpraktisk indrettet særlige kontorer til eMeetings, fordi det forstyrrer i et åbent kontorlandskab. Men der bliver kun flere Fo

to: N

ana

Rei

mer

s

5ARBEJDSMILJØFo

to: N

ana

Rei

mer

s

6 ARBEJDSMILJØ

af dem i fremtiden, så måske er behovet det modsatte næste år – at dem, der ikke holder mange eMeetings, bliver nødt til at sidde alene for at få arbejdsro.”

Globale teams fungererSusanne Landgreen har været ledende medarbejder i et glo-balt team gennem de sidste tre år. Hun var en af de første i sin afdeling, der gik en global hverdag i møde.

”Det kræver tilvænning, for der er forskelle i måden at arbej-de på. Vi skal lære at forstå dem, og de skal lære at forstå os. Det tog mig et år at opbygge et tillidsfuldt og godt kollegialt forhold til mine indiske kolleger, men i dag hygger vi os, når vi holder møder eller besøger hinanden”, forklarer Susanne Landgreen.

”Forskellene mellem os handler mere om arbejdsvilkår end selve arbejdsmiljøet. Vores indiske kolleger har ikke samme rettigheder som os i forbindelse med overarbejde og lignende. Det kan jeg ikke lade være med at tænke over, når vi har travlt i begge lande”, siger hun.

Når hun selv fordeler opgaver i sit globale team tænker hun derfor også meget over ”de tre diamanter og seks guldkorn” til et godt arbejdsmiljø, som koncernen har skrevet ind i sine dialogpakker til lederne.

”Det er vigtigt, at vi bruger bankens redskaber til at skabe godt samarbejde og godt arbejdsmiljø i vores daglige arbejde. Det gør jeg meget ud af. Det ville jeg også gøre, hvis jeg ikke var arbejdsmiljørepræsentant – fordi vi skal behandle hinan-den godt”, pointerer hun.

Konkurrence påvirker trivslenArbejdstider og indretning af kontorerne er dog blandt de mindre udfordringer i arbejdsmiljøet, når det kommer til de forandringer, som de globale teams har bragt med sig i en dansk kontekst. Susanne Landgreen bemærker, at selv om Danske Bank gør rigtig meget for at være en sund arbejds-plads med et godt arbejdsmiljø, har de nye internationale kol-leger påvirket trivslen.

”Vi ved jo godt, at vores kolleger i Indien og Litauen er billigere i drift. Ifølge banken er udgiften til de udenland-ske medarbejdere i Group IT kun omkring en fjerdedel af udgiften til os. Det lægger et pres på de danske medarbej-dere. Mange føler, at de skal retfærdiggøre deres højere løn i forhold til deres udenlandske kolleger, og den udfordring har banken ikke adresseret godt nok. Lederne er nødt til at få

italesat, at prisen ikke er det eneste, der betyder noget, og de skal gøre en indsats for at få medarbejderne til at føle, at de bliver værdsat og ikke bare er et nødvendigt onde”, forklarer Susanne Landgreen.

”Vi står lige nu i en situation, hvor nogle medarbejdere er bange for at melde sig syge, fordi de ikke vil stå forrest i køen ved næste runde af afskedigelser. I det lange løb kan det betyde flere tilfælde langtidssygemeldinger på grund af stress, og det må vi kunne gøre bedre. Jeg har store forventninger til, at den nye lederuddannelse giver lederne flere værktøjer til at håndtere den slags udfordringer”, siger hun, men understre-ger, at en del af ansvaret også ligger hos medarbejderne selv.

”Den eneste måde, du kan sikre dig dit arbejde i fremtiden, er at lave det, du skal, følge med hvor arbejdet er, og i øvrigt være forandringsparat, når der dukker nye muligheder og pro-jekter op. Hvis du insisterer på at lave det, du altid har gjort, er der en risiko for, at du en dag bliver overflødig.”

Arbejdsmiljø er en ledelsesopgaveSiden 2013 har det overordnede ansvar for udvikling af arbejdsmiljøet ligget hos lederen i stedet for hos arbejds-miljørepræsentanten. Det vidner om, at bankens ledelsen prio-riterer arbejdsmiljø, mener Susanne Landgreen, men det er først nu, tre år senere, at jeg oplever, at arbejdsmiljøet bliver en integreret del af ledernes uddannelse. Et forfriskende og tiltrængt initiativ ifølge Susanne Landgreen.

”Arbejdsmiljørepræsentanter lægger et stort arbejde i at lytte til medarbejderne og sparre med ledelsen, når vi sam-men diskuterer udvikling af arbejdsmiljøet. Vores rolle er de seneste tre år blevet mindre, mens ledernes rolle er blevet større. Forskellen er ikke så synlig, fordi det grundlæggende går ret godt, og vi har travlt med at tilpasse os den nye virke-lighed. Det gælder jo også lederne, og derfor er det også godt, at de nu får flere og nye værktøjer til at tænke arbejdsmiljøet med i deres ledelse”, siger Susanne Landgreen.

”Lederne skal være opmærksomme på medarbejdernes trivsel i det daglige. I stressede perioder skal vi have stop-pet folk, inden de løber ud over afgrunden. Vi nyder alle sammen godt af at have dygtige og meget pligtopfyldende kollegaer, men netop den indstilling gør det også svært for nogen at sige fra, når de ikke kan følge med. Det håber jeg, at leder-ne kan være med til at løse bedre i fremtiden”, slutter hun.

7

Over 1.000 finansansatte har indtil videre benyttet sig af Finanskompetencepuljens gratis kurser i blandt andet digital kommunikation, projektledelse, samfundsøkonomi, it-projektledelse og engelsk

Gratis kurser af høj kvalitetKOMPETENCEUDVIKLINGAf journalist Carsten Jørgensen

Det generelle kompetenceniveau hos medarbejderne i finanssektoren skal højnes, mener Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, som ved overenskomstforhandlingerne i 2014 afsatte penge til uddannelses- aktiviteter. Over 500 finansansatte tog i 2015 et af de engelsk-kurser, som Finans-kompetencepuljen udbyder, mens lige så mange tilsammen har valgt at tage kurser i digital kommunikation, projektledelse, samfundsøkonomi og it-projektledelse.

Sammen med Finanssektorens Ud-dannelsescenter har Finanskompetence-puljen tilrettelagt et kursus i digital kom-munikation, som styrker finansansattes kompetencer i at kommu-nikere via digitale medier. Kurset varer en dag plus forberedelse.

Projektlederuddannelsen tilbyder Finanskompetencepuljen i samarbejde med Cphbusiness og IBA i Aarhus, Kol-ding, Kgs Lyngby og København. Der er tre forskellige måder at tage projekt- lederuddannelsen på, og man kan vælge mellem aftenundervisning, dagundervis-ning eller et blandet forløb med nogle fremmødedage og undervisning online.

I samarbejde med de danske erhvervs-akademier har Finanskompetencepuljen udbudt samfundsøkonomi som akademi-fag fra akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Du kan læse mere om, hvor-dan du tager faget, på hjemmesiden Finanskompetencepulje.dk.

It-projektledelse er et andet relevant

tilbud, som man udbyder i samarbejde med professionshøjskolen VIA Univer-sity College. Deltagerne i diplommodu-let it-projektledelse sættes i stand til at agere i komplekse og udviklingsorien-terede situationer, til at tilpasse projekt- ledelsen til forskellige projektmodeller og organisatoriske miljøer og til at afrap-portere it-projekter med relevant form og indhold.

Engelsk er også et fag, som mange kan drage fordel af at styrke sig i. Finanskom-petencepuljen udbyder engelsk i sam- arbejde med Virksomhedsskolen. For nylig er der føjet yderligere otte kursus-tilbud på programmet:

Læs mere om kurserne og tilmeld dig på

Finanskompetencepulje.dk.

• Indledende studieteknik via Cphbusiness

• Projektdeltagelse gennem VIA Efter- og videreuddannelse

• Finansiel Forretningsforståelse via Forsikringsakademiet

• Erhvervsjura i den finansielle sektor via Erhvervsakademierne

• Boligfinansiering og –rådgivning via Erhvervsakademierne

• Kredit til private via Erhvervs- akade-mierne

• Pension via Erhvervsakademierne• Fra privatrådgiver til Erhvervs-

rådgiver via Finanssektorens Uddannelsescenter

8

”Ledelse, der foregår bag et skrivebord, duer ikke”

Af journalist Carsten RasmussenNY LEDERSKABSMODEL

Henriette Ellekrog er HR-direktør og står bag Danske Banks nye lederskabsmodel, der introducerer en helt ny tilgang til ledelse, der bygger på at levere Danmarks bedste kundeoplevelser, og det sker med engagerede medarbejdere.

HR-direktør Henriette Ellekrog taler med det største engagement om den rejse, hun har sendt alle bankens ledere ud på med en ny ledermodel. Med mere end 20 års erfaring med HR og personaleledelse i store danske virksomheder har hun den naturlige autoritet til at lede en foran-dringsproces, der skal hjælpe samtlige bankens ledere med at blive bedre ledere.

Overskriften er ”People & culture”, og det er det ene af fire ben i Danske Banks 2020-strategi, som er forankret hele vejen op i organisationen til det øverste organ – direktionen. ”Så det er os i toppen, der stædigt skal holde fast på, at det er det, vi vil”, siger Henriette Ellekrog her fra sit kontor på Holmens Kanal.

”Mit fokus er at sørge for, at vi har så gode ledere som muligt, for så får med-arbejderne en god arbejdsplads. Jeg har jo en ambition om, at banken har en-gagerede medarbejdere, for ellers bliver vi garanteret ikke nummer 1. Hvis vi skal nå det her, hvis vi skal igennem alle de her forandringer, så skal vi have nogle ledere, der kan gøre det her og netop være der-ude, inspirere medarbejderne og fortælle om vores fælles mission”, siger Henriette Ellekrog om bankens målsætning om at blive nummer 1 i ”customer experience”.

”Selv om vi er sat i verden for at give et afkast til aktionærerne, tror vi på, at selv aktionærerne vil være enige med os i, at hvis vi har kunderne, skal vi nok tjene penge. Og det kræver nogle en-gagerede medarbejdere”.

For Henriette Ellekrog betyder det, at den kultur eller den organisation, vi har i Danske Bank, og som skal levere på det her, den skal være præget af agilitet og innovation, hvilket indebærer, at vi skal kunne forny os selv hurtigt.

Brug for nye kompetencerNår Henriette Ellekrog vil have mere kundefokus, betyder det, at vi skal arbej-de hen imod at tænke os ind i kundens processer i stedet for at tænke kunden ind i bankens processer:

”I stedet for at tænke, hvordan får vi vores boliglån ud til kunderne, skal vi ændre mindset og starte ude i kundens proces og gøre det nemt for kunden at interagere med banken”.

Nu kan en HR-direktør ikke bare gå ned i Brugsen og købe en ny kultur, så vi må arbejde med det, der i forvejen er kulturen i banken. Hvilken performance-model har man? Hvem bliver udråbt som helt? Hvad bliver medarbejderne målt på?

”Hvis vi vil have en kultur, der er kundeorienteret, men vi kun måler på, om folk når deres finansielle resultater, så gør folk det, de bliver målt på, og jeg får ikke ændret kulturen”, siger Henri-ette Ellekrog.

Den måde, vi organiserer os på, afgør jo også, om vi er innovative. Hvis alt er fastlåst i siloer og en gammeldags struk-tur, så kan der ikke arbejdes på tværs. Eller måden, vi sidder på og har indrettet vores arbejdspladser på, er måske ikke

specielt innovativ og agil. På samme måde med det, vi kalder

”capability”, altså hvem sidder i orga-nisationen?

”Hvis alle ansatte ligner hinanden, er der ikke meget dynamik. Hvis ikke vi har nogen fra den digitale verden, nogle en-treprenører, forskellige unge eller nogen med en sociologisk baggrund, så mangler vi det, der skal bruges til at bygge kom-petence op. For at kunne gøre det er vi i gang med at tiltrække nye kompetencer”.

Hvad er det så for en form for ledelse, som er i stand til at flytte banken fra, hvor vi er i dag og til en kultur, der er mere agil og innovativ? Det ledelsesmæs-sige svar er ikke blevet smidt på bordet af HR, men fundet gennem seminarer og workshops med ledere på forskellige niveauer. Man har talt med direktionen, vores top-60-ledere og ledere hele vejen ud til første linje – prøvet modellen af i alle mulige sammenhænge.

Løber ud af sengenFormålet med lederskab er at levere ”the Essence of Danske Bank”, og for at kunne levere på det taler Henriette Ellekrog om tre essentielle områder, som enhver leder i Danske Bank skal arbejde med, og det er ”drive customer centricity”, ”inspire others to succeed” og selv være rollemodel på værdierne.

Du skal som leder gøre tre ting, forklarer Henriette Ellekrog: Det første er, at du er leder af en funktion. Det an-

9

Foto

: Pet

ra K

leis

10 NY LEDERSKABSMODEL

det er, at du skal lede andre, og som det tredje skal du lede dig selv. Og for alle tre har vi defineret fem adfærdsbeskrivelser.

At lede en funktion handler om at ”drive customer centricity” og dermed re-alisere bankens forretningsmæssige mål.

”Her sætter vi fokus på, hvordan vores beslutninger i banken virker på kunderne. Det handler om at udfordre sig selv og sine kolleger i at gøre det bedre for vores kunder”, forklarer Henriette Ellekrog. Vores forventning til ledere, der skal lede andre, er, at en leder skal inspirere andre til at lykkes, eller som man siger ”inspire others to succeed”.

”Det er ikke bare at gå rundt. Man er nødt til at skabe noget energi i folk, og derfor skal man ’provide purpose’ ved simpelt hen klart at kommunikere den enkelte medarbejders formål. De fleste mennesker vil egentlig gerne vide, hvad de bidrager med. Det er helt grundlæggende, hvorfor er vi her, hvor er vi på vej hen?”

Henriette Ellekrog vil have folk til at sætte ambitiøse og inspirerende mål.

”Folk løber ikke ud af sengen hver morgen, fordi de skal nå 7,8 point. De står op, fordi de gerne vil hjælpe en kunde med at købe det firma, for det er inspirerende. Det er meget lidt inspi-rerende, at vi skal have solgt fem produk-ter i den her uge”.

Tæt på kundenI Danske Bank ønsker ledelsen at give medarbejderne forudsætninger, så beslutninger kan blive truffet så tæt på kunden som muligt. Men hvis en medar-bejder skal være tryg ved at træffe beslut-ninger, skal der være en klar ramme for, hvor man bruger sin sunde fornuft, forklarer Henriette Ellekrog:

”Så længe du kan argumentere og forklare, hvorfor det er, at du har truf-fet en beslutning, ud fra velfunderede standarder, så er der kun tilgivelse. Der er ikke noget med, at man skal hen at have tilladelse for at træffe en beslut-ning. Det giver både energi hos medar-bejderne og en langt bedre kundeople-velse, at der sidder en person foran dig, der kan tage beslutninger”.

Det er desuden bygget ind i leder-modellen, at man skal lære af succes såvel som af fejltagelser.

”Vi har direkte skrevet ordet ’failure’ i vores ledermodel, så fejl er tilladt, og det er en kulturel nyskabelse. Når man agerer, kan noget gå godt og noget gå skidt. Det lærer vi af, og via feedback lærer vi hele tiden at forbedre os”.

Det er meget vigtigt for Henriette Ellekrog, at enhver leder skal være rol-lemodel for bankens værdier. Det er et krav, at alle medarbejdere i Danske Bank lever op til dem, men det gælder i sær-lig grad for ledere.

”Det har vi konkretiseret ved, at man som leder sætter en adfærdsmæssig stan-dard ved at leve disse værdier ud. Det er ikke bare en holdning til, at det er godt at samarbejde, man viser det i al tydelighed i sin adfærd”.

Væk fra skrivebordetAt lede sig selv er også at være modig – ”be courageous” – fordi man ellers som leder hurtigt kan vige tilbage fra at træffe beslutninger. Det duer bare ikke, for så flytter vi os ikke ud af stedet, understre-ger Henriette Ellekrog og peger på den aktivt synlige leder. ”Be visible and curi-ous – show you care”:

”Ledelse, der foregår bag et skrive-bord, duer ikke. Man er nødt til at være

synligt til stede og være nysgerrig på, hvad der sker. En leder skal udfordre på, hvad er der af gode ting at gøre for vores kunder, så vores ledere skal ud at røre og snakke med folk. Det med at være nysgerrig er at vise, at man faktisk bryder sig om det, der foregår”.

En leder skal være pålidelig og have situationsfornemmelse. Og til sidst skal en leder altid arbejde for det bedste for helheden og ikke kun for sit eget lille område. Det er igen at have en hold-ning til, at vi skal være agile og innova-tive, for hvis vi bare vil nå egne mål, kom-mer banken ikke i mål.

”Jeg vil gerne have det sådan, at vi alle sammen tænker i kunden, og hvor-dan vi faktisk gør det nemmere for kun-den, og det betyder, at når jeg sidder og leder herinde fra Holmens Kanal, skal jeg tænke på, hvad der gør det nemt for de medarbejdere, der sidder ude i filia-len og betjener kunder”, siger HR-di-rektøren og tilføjer, at en leder i Dan-ske Bank også har andre opgaver som at følge op på sit budget og lave vagtlister, men det er den ændrede adfærd, der skal flytte os til førstepladsen.

Ud over at stille nye forventninger op bliver lederne faktisk trænet til ny ledelse, for det er ikke alle ledere, der bare lige har de kompetencer med sig. Derfor laves der HR-kurser for lederne, hvor de bliver trænet i den adfærd, ban-ken forventer af alle sine ledere.

En ny kultur kommer ikke på plads i løbet af et halvt år.

”Nu kalder vi det en 2020-strategi, men vi har ikke den tålmodighed, at vi først mærker det om fem år. Allerede i 2016 skal vi mærke, hvordan vores ledere har en større frihed til at gøre tingene”, slutter Henriette Ellekrog.

DANSKE KREDS

FERIEBOLIGKATALOGSom medlem af Danske Kreds kan du leje 11 forskellige ferieboliger i Europa til en fordelagtig medlemspris – uden at tænke på beskatning eller andre ubehagelige overraskelser. I dette katalog finder du en kort præsentation af Kredsens ferieboliger.

Tag familien med til det attraktive Blokhus ved Jam-merbugten i Nordjylland og kom tæt på både skov, strand og by. Rækkehuset ligger i et roligt område med dejlige og velholdte omgivelser, godt naboskab og gode fælles faciliteter. Fra terrassen er der udsigt over det åbne landskab med 950 m til havet.

Nyd ferien i Henne Strand Feriecenter få minutters gang fra en af Danmarks bedste badestrande. Den dejlige natur og friske havluft kan nydes hele året på den herlige brede, kilometerlange sandstrand, i klitter og plantager og på naturstier. Området byder også på et stort vandland, et indendørs legeland, legepladser, minigolf og isboder.

Huset – Maja Klemmensens Hus – er beliggende i den gamle bydel af Sønderho. Sønderho er den sydligste by på Fanø og er især kendt for sine godt 300 vel-bevarede og fredede gamle stråtækte skipperhuse. Nyd Vesterhavets brusen og Vestjyllands naturperler i klassiske omgivelser på Fanø.

Tag på ferie i det Sydfynske Øhav med søfartsidyl, frugtplantager og skønne strand- og skovområder. Huset er det gamle posthus beliggende midt i Thurø by og i gåafstand til Skaarup Sund. Placeringen er et godt udgangspunkt for oplevelser i det Sydfynske Øhav lige fra Valdemars Slot til lystfiskeri og mikrobryggerier.

Lejligheden er beliggende i et højhus på 14. etage med fantastisk udsigt over Plön og Plöner See. Plön ligger midt i naturområdet Holstensk Schweiz, hvor der findes flere markerede cykel- og vandrestier. Oplev den fan-tastiske natur med søer, skove og et åbent landskab, besøg de lokale godser og herregårde, små landsby-kirker, og nyd friheden på områdets hyggelige caféer.

Huset Furulund er et typisk svensk træhus i rødt og hvidt skønt beliggende i skovområde ca. 3 km syd for Rydaholm. Småland er et af de områder i Sverige, hvor der er flest elge, men det er også kendt som Glasriget. En del af de store svenske glasbrug er fortsat i drift, men også flere glaskunstnere har etableret sig i om-rådet. Børnene vil nok sige, at vi er kommet til Astrid Lindgrens verden eller det vilde vesten i High Chaparral.

Faciliteter:• 85 m2• 6 personer• 3 soverum• Rækkehus• Egen carport• Adgang til feriecenterfaciliteter

Faciliteter:• 85 m2• 6 personer• 3 soverum• Rækkehus• Egen carport• Adgang til feriecenterfaciliteter

Faciliteter:• 100 m2• 5 personer• 2 soverum• 2 km til stranden• Rygning er ikke tilladt• Havemøbler

Faciliteter:• 132 m2• 6 personer• 3 soverum• Internet• Havemøbler• Carport

Faciliteter:• 63 m2• 6 personer• Soverum og et kammer, 2 sovepladser

i stuen• Havemøbler til altan• Parkering ved ejendommen• Svømmehal

Faciliteter:• 133 m2• 8 personer• 2 soverum og et stort rum med

4 køjesenge• Rygning er ikke tilladt• 3 km til Rydaholm• Havemøbler

BLOKHUS

HENNE STRAND

FANØ

THURØ

PLÖN

SMÅLAND

Lejligheden er i to plan med lille have beliggende tæt på skøjtebane og skilift. Braunlage er et godt udgangs-punkt for at besøge den skønne natur og de mange hyggelige byer i bakkede Harzen. I Braunlage findes det eneste rigtige skisportsområde i hele Harzen.

Kom til det solbeskinnede Sydfrankrig og nyd en ferie ved Cote d’Azur i Mandelieu. Lejligheden har 2 altaner øst/vest med udsigt til byens havn og kun et stenkast fra kendisbyen Cannes, hvor man også kan nyde solen langs kysten eller gå på shopping i de luksuriøse gader. Der er kun 40 km til rivieraens hovedby Nice, der også huser nærmeste lufthavn.

Lejligheden er beliggende i 15. arrondissement tæt på Tour Montparnasse med Frankrigs højeste bygning, hvor der er panoramaudsigt fra toppen af bygningen. I kvarteret omkring lejligheden findes gode indkøbs- muligheder og en del hyggelige og gode spisesteder. Der er knap 2 km til Eiffeltårnet og Seinen med den lille frihedsgudinde ved Pont de Grenelle, og der er ca. samme afstand til centrum.

Kaprun er et af Østrigs populære skisportsområder med mulighed for både slalom og langrend. Tag på skitur ned ad løjperne tæt ved lejligheden, eller tag en tur til Kitzsteinhorn godt 5 km fra lejligheden, hvor svævebaner bærer skiløbere og bjergvandrere op i 3.000 m højde. Området er også ideelt til vandre- og cykelture.

På http://danskekreds.bookhus.dk kan du læse mere om de enkelte ferieboliger og sende en bookinganmodning om den feriebolig, der interesserer dig mest. Bemærk, at du først skal oprette dig som bruger med dine personlige oplysninger, før du kan booke ferieboligerne.

Lejevilkårene for ferieboligerne står på bagsiden af dette hæfte.

Har du spørgsmål til ferieboligerne, kan du kontakte Danske Kreds på tlf. 45 14 01 11 eller mail@danskekreds.dk.

Tag på storbyferie i det attraktive Kreuzberg-område tæt på Berlin Mitte i en totalt nyrenoveret ejendom. I gaden Bergmannstrasse ca. 850 m fra lejligheden er der spændende omgivelser med specialbutikker, torvehal, caféer og restauranter. Kreuzberg er præget af grønne områder, bohemecaféer, tjekkede shopping-gader, markeder med orientalske dufte og økologiske supermarkeder.

Faciliteter:• 70 m2• 6 personer• 1 værelse og 1 kammer samt 2 sove-

pladser i stuen• Rygning er ikke tilladt• Parkering uden for bygningen

Faciliteter:• 78 m2 og 2 altaner• 6 personer• 2 soverum• Ca. 4 km til havet• Havemøbler• P-plads i lukket p-kælder

Faciliteter:• 42 m2• 4 personer• 2 åbne rum • Elevator• Parkeringsplads i kælderen

Faciliteter:• 58 m2• 6 personer• 2 værelser og sovepladser i stuen• Wi-fi• P-pladser ved ejendommen• 2 kælke og 4 cykler i kælderen

Faciliteter:• 60 m2• 4 personer• 1 soveværelse og 2 sovepladser i stuen• Elevator• Fri parkering på gaden• 2 cykler med tilhørende cykelhjelm

HARZEN

MANDELIEU

PARIS

KAPRUN

BOOK FERIEBOLIGER

BERLIN

LEJEVILKÅR FOR FERIEBOLIGERNE

Hvem kan leje ferieboligerneAlle ansatte i Danske Bank-koncernen, ledige og pensionister, der er medlem af Danske Kreds under Finansforbundet, kan leje en af vores ferieboliger. Ferieboligen må ikke videreudlejes til andre.

FerieperioderDu kan ansøge om at leje ferieboligerne to gange årligt. Sommerperioden går fra primo maj til ultimo september, og vin-terperioden går fra primo oktober til ultimo april. Der kan være uger, som er spærret på grund af tilsyn og vedligeholdelse af lejligheden.

Udlejningen sker på ugebasis med ankomst lørdag klokken 14.00 og afrejse lørdag klokken 10.00.

Hvordan søger jegØnsker du at søge en af vores ferieboliger, skal du oprette dig i vores bookingsystem – danskekreds.bookhus.dk.Som bruger får du adgang til alle nødvendige oplysninger om vores ferieboliger, kan deltage i lodtrækninger og booke ledige uger. Du kan ikke ansøge per telefon eller mail.

Den ugentlige leje fremgår af oplysningerne under den enkelte feriebolig og betales i forbindelse med bookningen.

Lodtrækning og betaling I forbindelse med lodtrækningsperioderne har du mulighed for at oprette flere ønsker. Du får dog kun tildelt 1 uge i lodtrækningen. Ønsker du alligevel ikke at deltage i lodtrækningen, kan du slette dine ønsker igen.

Nogle dage efter sidste ansøgningsfrist foretages der lodtræk-ning. Alle modtager en mail om resultatet af lodtrækningen. Hvis du har vundet og ændret planer, kan du afmelde den vundne uge.

Vinderen modtager ligeledes oplysninger om betaling af lejen. Betalingen af lejen foretages via bookingsystemet. Overholdes betalingsfristen ikke, frigives den pågældende uge, så en anden kan få glæde af den.

Ved betaling er lejeaftalen bindende, og der udstedes en leje-kontrakt.

Når lodtrækningen er foretaget, kan der foretages bookning af ledige uger.

VentelisteDer findes en ventelistefunktion, hvor du har mulighed for at få besked, hvis den periode/feriebolig, du har registreret dig på, går hen og bliver ledig.

AfbestillingEfter at lejeaftalen er endelig, kan du foretage en afbestilling efter følgende regler:Sker afbestillingen indtil 4 uger før opholdets begyndelse, får du refunderet den indbetalte leje fratrukket 500,00 kroner til dæk-ning af administration.

Afbestiller du senere, modtager du ingen refusion.

Du skal altid kontakte Danske Kreds for afbestillingen.

Husdyr og rygningDet er forbudt at medtage husdyr, og rygning er ikke tilladt i ferieboligerne. Er der tilknyttet altan til lejligheden, må denne benyttes til rygning.

RengøringDu er ansvarlig for, at ferieboligen bliver ordentligt rengjort ved afrejse. Køleskab og komfur/ovn rengøres grundigt. Fryser afrimes. Alt affald, flasker og aviser fjernes. Slutrengøring kan eventuelt bestilles hos den tilsynsførende.

Ved mangelfuld rengøring kan den fraflyttede lejer blive afkrævet betaling for ekstra rengøring.

Læs mere om ferieboliger og lejevilkår på danskekreds.bookhus.dk.

15POLITISK KOMMENTARAf næstformand Carsten Eilertsen

Så er der fest igen– er vi inviteret med?

Vi kan glæde os over, at aktionærerne igen holder fest i banken. Vi havde sid-ste år et pænt overskud. Når jeg skriver ”vi”, er det, fordi uden kunder og per-sonale var det ikke sket.

Banken består af en ”treenighed” – aktionærer, kunder og personale – der alle gør deres for at drive en sund og bæredygtig virksomhed i håb om at blive en del af festen, når det lykkes. Med præsentationen af det seneste årsregn-skab rejser spørgsmålet sig: Er perso- nalet overhovedet inviteret med?

For aktionærerne er 2016 et festår. Med et overskud i 2015 på 13,1 milliarder kroner kan de – og vi – være stolte af re-sultaterne af vores hårde arbejde i 2015. Aktionærernes fest består nu i at få den største del af overskuddet udbetalt (cirka 8 milliarder). Dertil skal lægges værdien af bankens tilbagekøb af aktier (cirka 9 milliarder), som sikkert også betyder meget for mange aktionærer. Overskud-det får altså hurtigt ben at gå på, og ak-tionærerne forgyldes.

Før finanskrisen var festen også på sit højeste. Jeg husker, at finansafdelingen i banken dengang så ind i en fremtid med mindst 50 milliarder i årligt overskud. Sådan blev det ikke. Træerne voksede som bekendt ikke ind i himlen.

Med dårlige investeringer i Irland og Finland fik aktionærerne gjort en hård krise værre, da de valgte at investere godt 10 milliarder kroner i Irland og cirka 30 milliarder kroner i Finland, som man

ikke fik noget godt ud af. Ligesom de dengang kun havde sig selv og diverse regulatorer at takke for, hvor galt det gik, takker de nu tilsyneladende også kun sig selv for, at det går bedre.

Kunderne har derimod oplevet øget fokus. Nogle havde sikkert gerne været foruden det nye fokus forstået på den måde, at de efter finanskrisen ikke længere var og måske stadig ikke er kreditværdige. Til gengæld må de gode kunder føle sig fantastisk godt tilpas og tilfredse. Aldrig før har vi været så kundeorienterede.

Rigtig mange er fortsat rigtig glade for at arbejde i banken. Vi er reduceret med cirka en tredjedel siden finanskri-sens start. Banken flytter opgaver til lavtlønslande og rationaliserer og digi-taliserer. Vi følger udviklingen med bekymring, da det i stor grad er vores danske arbejdspladser, der nedlægges og flyttes ud af landet. Når vi spørger

kolleger i berørte funktioner, møder vi frygt blandt medarbejderne for at stille op og kommentere på eventuelle kon-sekvenser af disse udflytninger. Derud-over rammes vi som ansatte af konstant frygt for at blive fyret, enten ved enkelt-vise fyringer eller deciderede fyrings-runder. Det skaber mistrivsel blandt os medarbejdere.

Vi har svært ved at se, at tilbage-vendende fyringer harmonerer med bankens kulturtransformation og kerneværdier. Når vi samtidig ved, at fyringer primært gennemføres på bag-grund af krav om større og større ud-bytte for aktionærerne, oplever vi, at vi ikke er inviteret med til samme fest som aktionærerne og kunderne. Hvis banken skulle kunne dokumentere, at der ikke er arbejde til os alle, kunne en mulig og mere kerneværdi- og kul-turnær metode være at tilbyde frivillige fratrædelser. Vi har for flere år siden indgået en sådan aftale med banken, og vi opfordrer banken til at gøre brug af denne mulighed.

At de store afkast til aktionærerne skal ske på bekostning af vores job, er et problem for os og uforståeligt, også i lyset af at vi som personale har stået last og brast med aktionærerne i de svære år, som nu er forbi. Vi ser meget af det, der foregår, som dårligt HR- arbejde. Vi opfordrer hele bankens ledelse til at blive bedre til at inkludere os ansatte med respekt.

Vi ser meget af det, der foregår, som dårligt HR-arbejde. Vi opfordrer hele bankens ledelse til at blive bedre til at inkludere os ansatte med respekt.

16

Gode relationer er det stærkeste våben

Af journalist Carsten RasmussenMEDARBEJDERINDFLYDELSE

Opskriften på at få indflydelse er ifølge arbejdsgiverne, at man som tillidsrepræsentant får opbygget gode relationer. Arbejdsgivere efterspørger en anderledes samarbejdende holdning hos tillidsrepræsentanter, viser en undersøgelse blandt arbejdsgivere i Europa.

For den tillidsrepræsentant, der arbejder for at nå de bedste resultater på sine kol-legers vegne, handler det ikke kun om at have styr på overenskomst og alle reglerne. Evnen til at opbygge gode relationer til le-delsen og egenskaber som hjælpsomhed, optimisme og venlighed tæller mindst lige så meget, når man spørger arbejds- giverne. Det viser en stor europæisk undersøgelse, NEIRE II, der har set på sam-arbejdet og forhandlingsklimaet ud fra arbejdsgivernes vinkel i 11 lande.

”Den helt afgørende faktor er, om tillidsrepræsentanten optræder, så ledere har lyst til at have en god rela-tion til ham eller hende”, siger Søren Viemose, forhandlingsrådgiver og del-tager i NEIRE II-projektet.

Arbejdsgiverne oplever af og til, at samarbejdsudvalg og andre formelle strukturer bliver en hæmsko for det dag-lige samarbejde om at sikre en konkur-rencedygtig virksomhed både for ledere og medarbejdere.

Arbejdsgiverne efterlyser en tilgang til samarbejdet, hvor tillidsrepræsen- tanterne er med på at kikke fremad.

”Ledere har ikke det store engage-ment i at samarbejde med en meget kri-tisk og tilbageskuende tillidsrepræsen-tant, der hele tiden refererer til noget, der er sket, og som de måske oveni- købet synes er for dårligt”, siger Søren Viemose og tilføjer, at det gør folk trætte:

”Derimod synes mange ledere, at det er interessant at arbejde sammen med til-

lidsrepræsentanter, som tager deres del af kampen for at få virksomheden til at lykkes, for det er jo også at arbejde på at få fag-foreningen til at lykkes på virksomheden”.

Hjælpsom og generøsMed hensyn til arbejdsformer efterlyser arbejdsgiverne tillidsrepræsentanter, som er med på også at arbejde uformelt sam-men – nogle, der er med på at lede efter en løsning på en situation her og nu.

”Det betyder en lyst til at løse ting og have det som fokus. Jeg har hørt mange le-dere fortælle om at få et problem præsen-teret om morgenen, der skal løses. Der ny-der en leder bare at kunne mødes med tillidsrepræsentanten, og så tager man sig af det med det samme, og han eller

Det europæiske forskningsprojekt, NEIRE II, har undersøgt samarbejde og forhand-lingsklima mellem arbejdsgivere og lønmod-tagere i 11 europæiske lande, hvor man har set på samarbejdet ud fra arbejdsgivernes synsvinkel. Undersøgelsen er baseret på svar fra over 600 ledere og HR-chefer fra tre sektorer: finans, produktion og institutioner for videregående uddannelse.

Når det gælder et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræ-sentanter, ligger Danmark højt i europæisk sammenhæng.

Den faktor, som er mest bestem-mende for at få opbygget en forhandlingskultur drejer sig om relationer til mennesker, siger Søren Viemose.

17

Gode relationer er det stærkeste våben

MEDARBEJDERINDFLYDELSE

hun går med det samme ud og gør sit til, at det kan løses. Hjælpsomt og generøst i den betydning, at man er engageret i at finde en løsning”, siger Søren Viemose og tilføjer, at ingen af de her tilgange betyder, at tillidsrepræsentanten nødvendigvis skal mene noget andet, end hun eller han gør.

Sociale færdigheder scorer højtEvnen til at opbygge gode relationer er tillidsrepræsentanternes stærkeste ad-gang til indflydelse, viser undersøgelsen.

”Den faktor, som er mest bestem-mende for at få opbygget en forhand-lingskultur, hvor man gør de her ting og samtidig sikrer aftaler af høj kvalitet for medlemmerne og for virksom-heden, er de kompetencer, der dre-jer sig om relationer til mennesker. Og det betyder, at man er god til at op-bygge en relation til sin modpart, også selv om man ikke er enig med dem”, siger Søren Viemose.

Den anden vigtige kompetence er den sociale kompetence, der handler om evnen til at dele viden, evnen til at engagere sig i andres problemer, evnen til at være hjælpsom, venlig, generøs og optimistisk i forhold til at tro, at man kan finde en løsning med arbejdsgiveren.

En tredje vigtig kompetence for at få indflydelse som tillidsrepræsentant er ifølge Søren Viemose, at man kan håndtere kompleks information. Det betyder evnen til at overskue ting, og hvis man ikke selv kan, at man har en god ven, som kan.

Jeg forsøger at være troværdig

Det er snart længe siden, at en tillidsmand kun gik op i, at regler og aftaler bliver over-holdt. I dag er mange tillidsmænd optaget af en god relation til ledelsen og til at møde en leder uden så mange formaliteter. En af dem er Jette Tolstrup, der de seneste fire år har haft hvervet som tillidsmand for 30 kolleger i Finanscentret i Aarhus. Og hun har netop sagt ja til tre år mere i rollen:

”Indlevelsesevne er vigtig, og man skal have gode evner til at snakke med kolleger. At være god til at snakke med alle betyder også, at man er tilgængelig for alle typer i afdelingen”, siger Jette Tolstrup, der glæ-der sig over, at tillidsmandsrollen er udvi-det fra blot at være den, der går op i regler og overenskomster, til at spille konstruktivt med i dagligdagen i Danske Bank.

”En tillidsmand skal være troværdig, så både kolleger og ledere kan stole på, at de har ens fortrolighed”, siger Jette Tol-strup om det at være sparringspartner for ledelse og kolleger:

”Først må jeg høre om problemstillingen. Der kan være en usikkerhed hos medarbej-derne, når noget nyt bliver sat i søen. Der kan blive skabt skræmmebilleder, fordi man i flok kan tale billedet op til noget større, end det faktisk er”.

Det menneskelige og personlige aspekt fylder meget i hverdagen, og som tillids-mand forsøger man at bygge bro mellem medarbejdere og ledelse.

”Jeg forsøger at tale ting ned, og mange gange er tingene ikke så slemme, som vi frygter”.

En tillidsmand skal være troværdig, så både en kollega og en leder kan stole på, at de har ens fortrolighed”, siger Jette Tolstrup, der er tillidsmand i Finanscentret i Aarhus.

Det handler om at skabe gode relationer til både kolleger og ledelse, så grunden er lagt for et godt samarbejde.

”I min afdeling har vi ikke mange uenig-heder, men hvis de skulle opstå, er vi gode til at få talt det igennem”, siger Jette Tol-strup og tilføjer:

”Transparens i relation til udmeldinger om kommende forandringer, som berører alle i en enhed, er alfa og omega, for med-arbejdere og ledelse vil i sidste ende det samme, altså vi vil have en god arbejds-plads og tilfredse kunder”.

Mange gange er tingene ikke så slemme, som vi frygter, siger Jette Tolstrup.

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

18 SUNDHEDSFORSIKRING Af Daniel Lundgren Jørgensen

Forsikringen holder hånden under Hans Eriks humør

Som ansat i Danske Bank sikrer din overenskomst, at du har en sundhedsforsikring hos Danica Sundhedssikring. Det gjorde en stor forskel for Hans Erik Rasmussen, da han to gange på et år blev ramt af kritisk sygdom.

Siden 1. april 2002 har alle ansatte i Danske Bank haft en betalt sundheds- forsikring som en del af Virksomheds-overenskomsten. Forsikringen er tegnet hos Danica, der dækker privat behand- ling ved både mindre og større sygdoms-forløb.

Sundhedsforsikringen var en del af et fælles ønske fra Danske Bank og Danske Kreds om at sætte mere fokus på med-arbejdernes trivsel og en arbejdsgiver-betalt hjælp til medarbejderne, når de blev ramt af sygdom. I 2003 blev aftalen skrevet ind i Standardoverenskomsten, så alle medarbejdere i finanssektoren fik en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.

De fleste benytter sundhedsforsik- ringen til kiropraktik og mindre behand-linger, men også ved kritisk sygdom kan sundhedsforsikringen være guld værd. Det fik Hans Erik Rasmussen at mærke, da han i maj 2015 fik diagnosticeret en defekt på hjertet og en forstørret aorta. Efter en krævende dobbeltoperation i brystkassen fik han kort efter endnu en hård diagnose: kræft i bugspytkirtlen. I begge sygdomsforløb har Hans Erik fået bistand fra sundhedsforsikringen.

Fra ekg til operation”Det startede egentlig med en almin-delig kontrol hos min læge, fordi jeg har forhøjet blodtryk. Han lavede et ekg (elektrokardiogram, redaktionen), der afslørede noget unormalt ved min hjerterytme. Det viste sig senere at være

en dårlig hjerteklap, der ikke pumpede blodet godt nok ud i kroppen. Det havde så ført til en forstørret aorta, og begge dele krævede operation”, forklarer Hans Erik Rasmussen.

”Min hustru og jeg var på ferie i Belgien, da overlægen ringede med diagnosen. Først da vi kom til samtale en måned senere, fik vi at vide, at en operation var nødvendig – og gerne snart”, fortsætter han. Hans Erik gik altså rundt med en potentielt dødelig hjertefejl i op mod fem uger uden at kende til situationens alvor.

Den mærkværdige behandling fra overlægen og en udsigt til ventetid i det offentlige fik Hans Erik til at ringe til Danica. De henviste ham til et privat-hospital i Varde, og allerede to timer senere havde han fået en bevilling fra for-sikringen til at søge privat behandling.

”Modtagelsen var virkelig god. Jeg fik en personlig sygeplejerske, og de tog sig godt af Jette, der boede på pårørende-hotellet i dagene omkring operationen. Hotelopholdet skulle vi dog selv betale”, fortæller Hans Erik.

Under operationen, der tog tre timer, tog personalet sig også af Jette, der var urolig for den langvarige operation. ”De forklarede mig løbende, hvad der skete, og trøstede mig, når følelserne blev for overvældende”, forklarer Jette Rasmussen.

Operationen gik godt, og Hans Erik kom hjem efter i alt syv dages ophold på privathospitalet. Et opfølgende kon-trolbesøg efter fem uger og et genop-

træningsforløb var alt, hvad der skulle til efterfølgende.

Alvorlige skår i glædenMen glæden over den veloverståede ope-ration varede desværre kort. Allerede tre uger efter operationen opsøgte Hans Erik sin praktiserende læge med smerter i siden. Lægen konstaterede hurtigt, at Hans Eriks øjne havde en gullig farve – et symptom, der tyder på problemer i leveren. Han sendte straks parret til akutafdelingen på Svendborg Sygehus.

”Undersøgelserne på Svendborg Syge-hus viste en metastase på min lever, der viste sig at stamme fra bugspytkirtlen”, fortæller Hans Erik. Smerterne i siden kom fra en til-stoppet galdeblære, og det ledte en masse affaldsstoffer fra leveren ud i kroppen på Hans Erik. Derfor skulle kroppen renses, inden kemobehandlingen kunne begynde. Den 16. december 2015 fik Hans Erik sin første behandling med kemoterapi, der er planlagt til at vare 40 uger.

Sygdom tærer på familienEfter et halvt år med flere alvorlige diag-noser er det ikke unaturligt, at humøret bliver påvirket. Det mærkede både Hans Erik og Jette. Derfor kontaktede Hans Erik igen Danica Sundhedssikring for at få en samtale med en psykolog.

”Jeg kunne mærke, at Hans Erik begyndte at hænge mere og mere med ho-vedet. De stærke smerter og påvirkning- en fra medicinen tærede på hans kræfter,

19SUNDHEDSFORSIKRING

Forsikringen holder hånden under Hans Eriks humør

og lysten til at holde sig i gang blev min-dre”, forklarer Jette Rasmussen. Hun synes, at terapien – muligvis i sam-arbe-jde med nye piller – har hjulpet på Hans Eriks humør. Sideløbende med den per-sonlige terapi begyndte de også til parter-api hos Kræftens Bekæmpelse, og Jette begyndte selv at gå til psykologsamtaler gennem parrets private forsikring hos Danske Forsikring – Tophjælp privat.

”Der er mange ting, man ikke kan tale om, når den ene i et ægtepar bliver ramt af sygdom. Derfor har den person-lige terapi været rigtig god”, fortæller Jette. ”Vi vil jo ikke såre hinanden med vores bekymringer. Derfor er det vigtigt også at kunne tale med andre om syg-dommen”, siger hun.

Livet går ikke i ståMens Hans Erik er i behandling, forsøger parret at komme så meget ud, som Hans Erik orker, og de ser frem til, at han får det bedre. Som aktiv i både spejder- bevægelsen, lokalsamfundet i Ryslinge og Danske Banks personaleforening på

Fyn er Hans Erik vant til et højt aktivi-tetsniveau, og selvom kræfterne ikke ræk-ker lige nu, melder han sig ikke ud. Jette har også holdt fast i sit engagement i Fyns Hundeklub, hvor hun træner den yngste af parrets to schæferhunde tre gange om ugen. Samtidig har parret sammen en stor familie med både børnebørn og ol-debørn. Deres yngste, sønnen Henrik, spiser ofte hjemme, og de går i teatret og til håndboldkampe med GOG, når kræfterne rækker til det.

”Det er vigtigt for os begge, at vi holder os i gang. Livet går ikke i stå, fordi man er syg. Jeg har min hundetræning, og Hans Erik er med i et byggeprojekt om en ny aktivitetshal på Langeland, hvor vi har sommerhus. Han står også for udlej-ning af den lokale spejderhytte, så vi har masser at lave”, fortæller Jette Rasmussen.

Arbejdslivet i Danske Bank er imid-lertid forbi. Hans Erik er i forbindelse med nedlæggelsen af regionskontoret i Odense i februar måned blevet afskedi-get og går officielt på pension, når hans fratrædelsesaftale udløber i august.

HANS ERIK RASMUSSEN• 64 år (født i 1951).• Bor i Ryslinge på Midtfyn.• Bankuddannet.• Startede i Sparekassen Fyn i 1970.• Kredsbestyrelsesmedlem i Danske Kreds

2008-2013.• Regionskoordinator i Private Banking

Region Syddanmark Stab.• Gift med Jette siden 1982.• Sammen deler parret tre børn og to hunde.

DANICA SUNDHEDSSIKRING• Forsikring for alle ansatte i Danske Bank-

koncernen.• Dækning ved både større og mindre

behandlinger.• Mulighed for medforsikring af ægtefælle

og børn.• Læs mere: http://bit.ly/1TUeKNq.

Foto

: Ale

x Tr

an

SPØRGEHJØRNET

Danske Kreds’ faglige konsulenter, Lisbeth Hansen og Malia Barrou, og giver svar på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven.

Sommerferieperioden nærmer sig, og i min afdeling er vi mange, der gerne vil holde ferie i skolernes sommerferie. Jeg har 3 skolebørn og mener derfor, at min leder skal tage hensyn til dette i forbindelse med afdelingens ferieplanlægning. Min le-der har dog fortalt mig, at det ikke er mu-ligt at få 3 ugers sammenhængende ferie i skolernes sommerferie. Hun har i stedet foreslået, at dem som ønsker at holde ferie i børnenes skoleferie, kan få lov at holde 2 ugers sammenhængende ferie i stedet for 3 ugers sammenhængende ferie. Men kan man det? Og hvad er reglerne egent-lig for placering af ferien?

De generelle regler for placering af ferien følger ferielovens regler. Her fremgår det, at det er lederen i samarbejde med med-arbejderen, der fastsætter feriens place-ring. Det betyder, at du skal have mulighed for at komme med ønsker til din feries pla-cering. Kan du og din leder ikke blive enige om din feries placering, er det i sidste ende din leder, der bestemmer, hvornår din fe-rie skal afholdes. Er det din leder, der pla-cerer din ferie, skal din hovedferie varsles med 3 måneder.

Din leder har pligt til at tage særligt hen-syn til dit ønske om at holde ferie i dine børns sommerferie, når du har skolesø-gende børn. Det er dog altid afdelingens drift, der har førsteprioritet, som for eksem-pel at der skal være tilstrækkelig beman-ding til at varetage afdelingens forretnin-ger. Din leder må balancere disse hensyn ift. dine og dine kollegers ønsker om feri-ens placering.

Efter ferielovens regler har du ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september, også kal-det hovedferieperioden. Du og din leder har mulighed for at aftale, at din hoved-

ferie deles i mindre portioner, dog skal mi-nimum 2 ugers ferie gives i sammenhæng. Forudsætningen for at dele hovedferien op er, at du og din leder kan blive enige om at bryde hovedferien op i mindre portio-ner, for eksempelvis at imødekomme be-hovet for, at alle kan få noget ferie i sko-lernes sommerferie. I så fald er det lovligt at holde 2 i stedet for 3 ugers hovedferie.

Jeg er efter 25 års ansættelse som rådgi-ver i Danske Bank blevet opsagt på grund af organisatoriske tilpasninger. Nu er jeg så heldig, at jeg er blevet tilbudt et nyt job som personlig rådgiver i en konkurre-rende virksomhed, inden mit opsigelses-varsel er udløbet. Må jeg sige ja til stillin-gen, også selv om jeg fortsat modtager løn fra Danske Bank? Og må jeg tage kontakt til mine tidligere kunder for at sige pænt farvel og informere dem om, at jeg flytter over til konkurrenten?

En fritstilling betyder, at du ikke længere skal møde på arbejde i Danske Bank, og du kan tage ansættelse i en anden virksomhed.

Det vil fremgå af dit opsigelsesbrev, om du må tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed i opsigelsesperioden eller ej.

Hvis det fremgår af dit opsigelsesbrev, at du ikke må tage ansættelse i en konkur-rerende virksomhed i din opsigelsesperi-ode, og du ønsker at tage imod jobtilbud-det i den konkurrerende virksomhed, kan du kontraopsige din stilling med 1 måneds varsel. Jeg vil anbefale dig at kontakte Dan-ske Kreds, hvis du går med overvejelser om at kontraopsige din stilling.

Fremgår det af dit opsigelsesbrev, at du gerne må tage ansættelse i konkurrerende virksomhed, skal du være opmærksom på,

at det som tommelfingerregel alene vil være de første 3 måneder af din fritstillings- periode (minimalerstatningsperioden), at du kan få løn fra både Danske Bank og din nye arbejdsgiver. I de resterende måne-der af fritstillingsperioden vil Danske Bank modregne i lønnen fra din nye arbejdsgiver.

Uanset om du er fritstillet eller ej, er du underlagt en loyalitetsforpligtelse, så længe du får løn fra Danske Bank. Loyali-tetsforpligtelsen betyder, at du ikke må på-føre Danske Bank skade ved at udsætte koncernen for dårlig omtale eller udføre konkurrerende handlinger. Jeg vil derfor fraråde dig at tage kontakt til dine tidli-gere kunder og oplyse, at du har fået ar-bejde i en konkurrerende virksomhed. Det kan betragtes som illoyalt og kan medføre bortvisning. Din nye arbejdsgiver må heller ikke reklamere med, at du er startet i virk-somheden, så længe du får løn fra Danske Bank. Du må heller ikke selv skrive om din nye stilling på fx de sociale medier. Det må vente, til du officielt er fratrådt.

Grænserne for illoyal adfærd er ikke helt skarpt defineret, men bygger på sund for-nuft og en konkret vurdering. Står du i en situation, hvor du er tvivl om, hvorvidt en given handling er loyal eller illoyal, vil jeg anbefale, at du kontakter Danske Kreds for konkret rådgivning.

Har du et spørgsmål angående dine ansættelses-forhold, kan du skrive til mail@danskekreds.dk eller ringe på tlf. 45 14 01 11.

SKRIV TIL OS

Søg om gratis uddannelse gennem

Finanskompetencepuljen

Er du ansat i en finansiel virksomhed, der har overenskomst med FA, så har du nu mulighed for at søge om uddannelse, der kan

højne dit kompetenceniveau.

Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til fremtidens finansielle sektor. Løbende kompe-

tenceudvikling er afgørende for, at du kan bevare eller øge dine muligheder i fremtidens finanssektor.

På www.finanskompetencepulje.dk kan du se de kompetenceud-viklende fag, som du kan søge om at deltage i. Der vil løbende

komme flere og nye fag.

Læs mere på www.finanskompetencepulje.dk

22

Indkaldelse til generalforsamling i Danske Kreds

Indtjekning og udlevering af stemmesedler finder sted i foyeren uden

for Munkebjergsalen fra kl. 8.30. Samme sted vil der være en let mor-

genanretning, også fra kl. 8.30. Generalforsamlingen begynder kl. 10.00.

Medlemmer i beskæftigelseGeneralforsamlingen er en delegeretforsamling jf. vedtægternes pkt.

4.4. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men

kun delegerede har stemmeret. Der er truffet aftale med koncernen

om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen.

Alle, der ønsker at deltage i generalforsamlingen (uanset om det er

som delegeret med stemmeret eller som medlem uden stemmeret),

tilmelder sig jf. punktet Tilmelding.

Arbejdsledige medlemmerI vedtægternes pkt. 4.4 forklares det: ”Af og blandt de tilmeldte og

fremmødte arbejdsledige vælges der, ½ time før den ordinære gene-

ralforsamling begynder, et antal delegerede svarende til 1 delegeret

pr. 20 ledige pr. 1. marts”. Arbejdsledige medlemmer tilmelder sig som

alle andre medlemmer jf. punktet Tilmelding. Tilmeldte arbejdsledige

medlemmer vil modtage separat information med praktiske oplysninger

om valg af delegerede for ledige medlemmer.

Pensionister og efterlønsmodtagerePensionister og efterlønsmodtagere har jf. vedtægternes pkt. 3.2 ikke

stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen. Pensionister

og efterlønsmodtagere tilmelder sig som alle andre medlemmer jf.

punktet Tilmelding.

TilmeldingTilmelding til generalforsamlingen kan ske fra 21. marts 2016 på Dan-

ske Kreds’ hjemmeside (http://www.finansforbundet.dk/da/arrange-

menter-medlemstilbud/Arrangementer/Sider/21600012.aspx). Tilmel-

ding skal ske senest torsdag den 21. april 2016. Tilmeldingen genererer

en kvittering, der skal medbringes til generalforsamlingen som bevis

for tilmelding.

Danske Kreds indkalder herved til ordinær generalforsamling torsdag den 19. maj 2016 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Forslag til behandlingForslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal ind-

sendes pr. mail til formand Steen Lund Olsen, Danske Kreds

(steeo@danskekreds.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen

jf. vedtægternes pkt. 4.2 Forslag skal således være modtaget senest

torsdag den 21. april 2016. Forslag til valg og andre forslag, der mod-

tages efter torsdag den 21. april 2016, kan ikke behandles på gene-

ralforsamlingen.

Opstilling af kandidaterOpstilling af kandidater til formand, kredsbestyrelsesmedlemmer, be-

styrelsessuppleanter, intern revisor, interne revisorsuppleanter og

statsautoriseret revisor skal ligeledes indsendes pr. mail til formand

Steen Lund Olsen, (steeo@danskekreds.dk) senest 4 uger før gene-

ralforsamlingen jf. vedtægternes pkt. 4.6-13 og skal således være mod-

taget senest torsdag den 21. april 2016. Alle, der overvejer at stille op

som bestyrelsessuppleant, har mulighed for at få et møde med for-

manden og/eller næstformanden, før endeligt kandidatur indsendes.

Dette møde arrangeres ved kontakt til formand Steen Lund Olsen,

(steeo@danskekreds.dk).

Materiale til generalforsamlingenRegnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år og dags-

orden – med samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag og

bestyrelsens kandidatforslag – kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside

www.danskekreds.dk fra onsdag den 4. maj 2016.

TransportudgifterDanske Kreds refunderer transportudgifter jf. Finansforbundets regler.

Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup.

Telefon 45 14 01 11

mail@danskekreds.dk

Med venlig hilsen

Danske Kreds

23

Udgiver:Danske KredsCarl Gustavs Gade 2, 2 sal2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

Redaktion:Steen Lund Olsen (ansv.)Daniel Lundgren JørgensenCarsten Rasmussen

Redaktionen afsluttet:02.03.2016 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation

Design:Hans Munk, Finansforbundet

Tryk: Aller

Forsidefoto:Nana Reimers

Oplag:13.500

Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Giv din kollega et skulderklapDANSKE KREDS’ JUBILÆUMSFOND

De fleste har en kollega, der investerer lidt ekstra af sig selv i det daglige arbejde. Om man viser omsorg for kollegerne, husker det ekstra smil eller bare har en særlig evne til at påvirke afdelingens eller teamets trivsel i positiv retning, er det altid vigtigt at huske at fortælle en god kollega, at man påskøn-ner hans eller hendes indsats. Det kan du blandt andet gøre ved at indstille vedkom-mende til Danske Kreds’ Jubilæumsfond, der belønner medlemmer, der gør en ekstra-ordinær indsats til gavn for deres kollegaer.

Anerkendelse for en ekstra indsatsHar du også en kollega, som klapper de an-dre på skulderen og får mundvigene til at vende opad og arbejdsglæden til at stige et par grader i din afdeling? Så er det måske på tide, at din kollega får et skul-derklap tilbage. Hvis du har en kollega, der gør livet lidt nemmere for medlemmerne af Danske Kreds, er det nu, du skal indstille ham eller hende til legatmodtager af Dan-ske Kreds’ Jubilæumsfond.

Jubilæumsfondens formål er at virke til gavn for medlemmerne af Danske Kreds. Jubilæumsfonden kan uddele legatporti-

SÅDAN INDSTILLER DU EN KOLLEGADu indstiller din kollega ved at udfylde et ske-ma, som ligger på forsiden af Danske Kreds’ hjemmeside. Det er et krav, at I skal være mindst to, som er enige om at indstille den pågældende, for at indstillingen er gældende.Du skal indsende forslag til legatmodtagere via skemaet på Danske Kreds’ hjemmeside til:

Jubilæumsfondenc/o Danske KredsCarl Gustavs Gade 2, 2. sal2630 Taastrup

Eller via e-mail til: mail@danskekreds.dk, skriv ”Jubilæumsfonden” i emnefeltet. Husk at vedhæfte det udfyldte skema i mailen.

Fondsbestyrelsen skal have modtaget forslag til legatmodtageresenest den 20. april 2016 klokken 12.

Sidste års legatmodtagereAnette Madsen, Ribe AfdelingAnnette Reifling, Danske DirekteBente Bang, PB Sjælland PensionBirte Mortensen, Kredit KøbenhavnMette Fris Ammentorp, Viby Afdeling

oner til enkeltpersoner eller persongrup-per som påskønnelse for en særlig indsats for medlemmerne eller som en tilskyndelse til gennemførelse af specielle arbejds- opgaver til gavn for medlemmerne.

Jubilæumsfonden kan også tilgodese kollegaer, som medvirker til at rejse og fast-holde debatter om arbejdsmæssige forhold med henblik på at forbedre disse. Ligeledes kan kollegaer, der med deres hjælpsomhed har bidraget til, at hverdagen opleves po-sitiv og overskuelig, komme i betragtning.

Uddelingen finder sted den 17. juni 2016.

Legaterne er skattepligtige for modtagerne.

Jubilæumsfonden - sidste års vindere

24

Steen Lund OlsenFormand

8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile. Sådan formu- lerede fagbevægelsen den optimale fordeling af arbejdet ved in-dustrialiseringens begyndelse. Tredelingen beskriver på mange måder stadig, hvad vores hverdag i dag består af. Vores hviletid ligger i hjemmet - vores base med familieliv og rum til at slappe af. Vores fritid bruger vi på det, der interesserer os mest, så som sport, ferier og kulturelle oplevelser med venner og familie. På arbejdet klarer vi dagens dont med hver vores opgaver og ansvar.

Når vi i Danske Kreds taler om dit arbejdsliv, handler det om mere, end hvad du laver fra 8 til 16 fem dage om ugen, og hvad du får i løn. Det daglige arbejde er ikke længere en sammen-hængende størrelse, som starter, når du møder, og slutter, når

du tager hjem. Arbejdstiden er blevet mere individuel, og det kræver, at du selv husker at lægge arbejdet fra dig, når du har fri. Som ansat har du en kontrakt med din ar-bejdsgiver, der blandt andet beskriver din ugentlige arbejdstid. Den skal du huske – også selv om arbejdet er spændende, og du er en pligtopfyldende medarbejder.

Dit arbejdsliv er også din trivsel; din glæde ved at møde om morgenen, de kol-legiale snakke og ikke mindst din egen personlige udvikling mod større opgaver og mere ansvar. I det daglige virvar med møder og målsætninger skal du derfor også huske dig selv og dine kollegaers arbejdsliv. Husker I at sparre, give ros som fortjent, spørge ind til hinanden og i øvrigt lige tage en fyraftensøl sammen engang i mellem, når dagens arbejde er overstået? Det kan være svært at finde overskuddet

til det i en hektisk hverdag, men ofte er tiden godt givet ud, når man en-delig sidder der. Hyggelige stunder med kollegerne skaber sammenhold på arbejdspladsen, og det kommer alle til gode, når tiderne bliver svære.

Trivsel i arbejdslivet er nøgleord for Danske Kreds. Vi er i gang med at lade op til forhandlingerne om den næste overenskomst, og lige nu tyder meget på, at virksomhedsoverenskomsterne får en stor rolle i den kommende peri-

ode. Netop derfor er det endnu vigtigere, at vi får jeres input til, hvordan vi kan gøre jeres arbejdsliv bedre gennem overenskomsten med Danske Bank-koncernen. Det gælder selvfølgelig også trivselsområdet, hvor vi har gentaget trivselsundersøgelsen for tredje år i træk. Vi oplever i kredsen en stor opmærksom fra koncernen omkring vores resultater – og ikke mindst en villighed til at se på konkrete initiativer, der kan forbedre trivslen for medarbejderne. Vi glæder os meget til at se, hvad forhandlingerne kaster af sig.

“Det daglige arbejde er ikke længere en sammenhæng-ende størrelse, som starter, når vi møder, og slutter, når vi tager hjem”

LEDER

Husk dig selv i dit arbejdsliv