20
LARS LØKKE RASMUSSEN - også Danmarks næste statsminister!! Det håber alle i Venstre - ikke mindst efter at han er trådt i karakter i sin spændende Nytårstale, hvor der kom konkrete bud på, hvordan fremti- dens udfordringer skal tackles. Og dagen efter viste han, at Helle Thorning kan tackles med disse kon- krete bud, der viser vejen i modsætning til Helle's løse snak om, at hun vil 'tage en snak med alle mulige', hvis hun får ansvaret. Det er frem til Folketingsvalget, at vi alle i venstre skal bakke op. Medlems Nyt Januar 2011

MEDLEMSNYT 2011-1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

VIVK medlemsnyt

Citation preview

Page 1: MEDLEMSNYT 2011-1

LARS LØKKE RASMUSSEN -

også Danmarks næste statsminister!!

Det håber alle i Venstre - ikke mindst efter at han er trådt i karakter i sin spændende Nytårstale, hvor der kom konkrete bud på, hvordan fremti-

dens udfordringer skal tackles.

Og dagen efter viste han, at Helle Thorning kan tackles med disse kon-krete bud, der viser vejen i modsætning til Helle's løse snak om, at hun

vil 'tage en snak med alle mulige', hvis hun får ansvaret.

Det er frem til Folketingsvalget, at vi alle i venstre skal bakke op.

Medlems Nyt Januar 2011

Page 2: MEDLEMSNYT 2011-1

2

Af Gruppeformand Holger Andersen

Nye muligheder for Viborg Kommune Ved udløb af året 2010 vurderer Venstre, at der er nye muligheder for Viborg Kommu-ne, politiske såvel som udviklingsmæssige. Venstre har på flere byrådsmøder inviteret flertallet til at deltage i et reelt samarbejde til gavn for Viborg Kommune. Især Socialdemokratiet har responderet po-sitivt, og Venstre vil også forsøge at invol-vere borgmesteren. Et glædeligt julebud-skab i slutningen af år 2010, idet der er mange opgaver, der skal løses til gavn for Viborg Kommune. Venstre vil i januar 2011 konkretisere hvil-ke områder og mål, der skal drøftes med de partier, som vil sikre en mere ekspansiv og global politik. Jeg oplever på det seneste, at også borgme-steren har indset, at Venstres byrådsgruppe, som repræsenterer ca. 1/3 del af vælgerne, skal behandles med ordentlighed. Borgmesteren har sammen med sit flertal i hele år 2010 brugt sin indflydelse på at hol-de Venstre uden for indflydelse bl.a. med udtalelser som: ”Venstre kan bare tiltræde budgettet” og

Indhold: side

Nye muligheder i Viborg Kommu-ne - Holger Andersen

2-3

Præsentation af folketingskandida-ten - Ole Jespersen

4-5

Klart valg mellem den røde vej og den blå vej - MF Kristian Pihl Lorentzen

6-7

Region Midtjylland 2011 - Olav Nørgaard

8

Uambitiøs strategi for udbud - Holger Andersen

9

Venstres Midtjyske Debatforum 10-11

Har du mod på at gøre en forskel? - Birthe Lützhøft

12-13

Nytårshilsen 2010 - 2011 - Formand Henry Juul Nielsen

14-15

Reformer er eneste vej frem - MF Mads Rørvig

16

Behov for kulturrevolution i Vi-borg kommune - MEP Jens Rohde

17-18

Møder og arrangementer 19

Kolofon 20

Page 3: MEDLEMSNYT 2011-1

3

”betaling for konstitueringen er vigtig”. Dette uagtet at nye socialistiske driftsudgif-ter ikke kan betales, idet der er slået et hul i kommunekassen på -80 mio. Gennem året 2010 har byrådsgruppen og senest med deltagelse af Gregers Laigaard vist et forbilledligt sammenhold, hvor grup-pens mange individuelle kompetencer er udnyttet på en optimal måde. Socialistisk Folkeparti har gennem året om-klamret borgmesteren og de 2 øvrige kon-servative, og sammen har de forsøgt at ud-stille Venstre som et parti, der ikke vil tage ansvar. Venstre har med stor ansvarlighed ydet et stort arbejde i alle udvalg - og med fokus på alle sager bevist, at de øvrige partier ikke kommet uden om Venstre, og hertil skal tillægges, at Venstres bagland har støttet byrådsgruppen – sammenhold gør stærk, og resultater kan nås. Netop værdierne – sammenhold og fokus på opgaverne vil Venstre i år 2011 bringe med ind i vort tilbud til de øvrige partier i Byrå-det, og med dette udgangspunkt sikre Vi-borg en fremtidig stærk national- og inter-national profil. Borgmesteren skal med hjælp fra Venstre væk fra Socialisternes omklamring. En socialistisk blokpolitik og en egoistisk konstituering gav uden om Venstre magten til et flertal, hvor de grundlæggende politi-ske ideologier begrænser muligheden for at videreudvikle Viborg Kommune. Venstre vil bl.a. arbejde for at få fokus på: 1: At med nye processer og stærkt motivere-de medarbejdere skal borgerne og virksom-

hederne opleve en stærk forbedret offentlig service. 2: En visionær udviklingsstrategi for Viborg Kommune 3: Et robust budget som skal danne grund-lag for genetablering af Viborgs tidligere økonomiske styrke. Jeg takker alle i og omkring Venstre for en god opbakning i 2010. Byrådsgruppen vil i 2011 fortsætte arbejdet med at skabe ram-merne for en fortsat udvikling af vores kom-mune, således at vi fortsat kan gøre os for-tjent til baglandets opbakning. Med venlig hilsen Holger Andersen

Page 4: MEDLEMSNYT 2011-1

4

Af Ole Jespersen Folketingskandidat i Viborg vestkreds

Ny folketingskandidat i Vest-kredsen Som nyvalgt Folketingskandidat for Vest-kredsen i Viborg Kommune vil jeg først sige tak for valget og håber, at jeg kan bidrage til, at Venstre får endnu flere stemmer ved det kommende folketings-valg, der jo helt sikkert kommer her i 2011. Jeg vil gerne fortælle lidt om mig selv og mine holdninger. Jeg er 55 år, gift med Lene og sammen har vi 2 døtre på 15 og 19 år. Bor i Vi-borg. Er uddannet speditør og arbejder hos Spedition Edvard Jensens Eftf. A/S, Herning, Jeg leder firmaets afdeling i Viborg, hvor jeg har været ansat i snart 38 år. Jeg opstillede til Byrådsvalget i 2009 men blev desværre ikke valgt. Nu er jeg så blevet valgt som Folketingskandidat for Vestkredsen i Viborg, og glæder mig me-

get til dette arbejde. Der er nok at tage fat på, for Danmark står overfor mange og store problemer de kommende år. Den største udfordring for Danmark i øjeblikket er at få styr på de økonomiske problemer. Danmark skal ikke gældsættes yderligere. Vi har stadigvæk vor økono-miske handlefrihed, men hvor længe ?? Kommer Helle og Villy til, er jeg bange for, at de igen starter en gældsætning af Danmark. Hvem husker ikke 1982, hvor Anker Jørgensen havde kørt Danmark få meter fra den ´berømte afgrund`, Renten nærmede sig de 24%. Klogelig overlod han styret til Poul Schlütter, der langsomt men sikkert fik Danmarks øko-nomi på rette kurs igen. Danmark skal ikke ende i samme situation som Græken-land, Irland og måske også Spanien og Portugal. Dybt forgældede og må nu se deres økonomiske handlefrihed stærkt indskrænket. Den seneste skattelettelse skulle, efter min mening, ikke have været gennemført. For de fleste danskere har den ikke bety-det ret meget mere i lønningsposen, men for statskassen medvirkende til, at der i år er ca. et minus på ca. 80 mia. kr. I kraft af mit arbejde er jeg meget positiv overfor EU. Danmark skal selvfølgelig være medlem af EU. Den frie samhandel, støtten til landbruget etc. Dog kunne jeg godt ønske mig lidt mere selvbestemmel-se i forhold til f.eks. grænsekontrollen. Jeg ser gerne en stærkt øget grænsekon-trol, så vi af den vej kan dæmme op for

Page 5: MEDLEMSNYT 2011-1

5

den kriminalitet, der i disse år skyller ind over vore grænser. Den danske krone skal bevares. Vi klarer os udmærket her i Danmark uden Euroen og her taler jeg vist på vegne af det store danske flertal, der også ønsker den danske krone bevaret. Skole- og ældreområdet ligger mig også stærkt på sinde. Jeg ved godt, at det ligger i kommunalt regi, men det er folketinget, der udstikker de overordnede retningslini-er. Det går den forkerte vej med folkesko-len. Færre timer til undervisning. Skoler lukkes. Det er for dårligt. Børnene er hele Danmarks fremtid. De ældre, der har brug for hjemmehjælp får den beskåret. Et ugentlig bad. Rengø-ring hver 14 dag. Vi bliver selv gamle. Vil du være tilfreds med denne behand-ling??

Tiden er kommet til, at vi alle, både dan-skere og indvandrere må sige, ´hvad kan vi gøre for Danmark`og ikke som nu, hvor alt for mange siger og rækker hån-den frem `hvad kan Danmark gøre for mig’ Jeg mener, at vi i Venstre skal træde i karakter. Den danske befolkning ved, at der skal ske ændringer f.eks. vedr. efter-lønnen, børnechecken, indvandring. Det vigtigste er nu, at Venstre tør og vil gøre noget. Jeg håber, at jeg kan bidrage til, at vi kan få et endnu bedre Danmark og at vi også efter næste valg har en statsminister fra Venstre. Mange hilsner Ole Jespersen

Page 6: MEDLEMSNYT 2011-1

6

Af Kristian Pihl Lorentzen Folketingsmedlem for Venstre i Viborg kom-mune

Klart valg mellem den røde vej og den blå vej Jeg er sikker på, at Venstres medlemmer i Viborg kommune ligesom jeg ventede spændt på statsministerens nytårstale. Hvad havde mon Lars i posen til danskerne ved indgangen til et vigtigt valgår? Mine for-ventninger til talen blev i høj grad indfriet. Jeg er begejstret for at talen var et klart op-læg til reformer, der vil sikre grundlaget for fornyet vækst og VARIG velfærd. Den røde vej mod gældsætning I det hele taget tegner der sig nu to klare veje i dansk politik. Den røde vej, der banes af Socialdemokraterne, Socialistisk Folke-parti og Det Radikale Venstre med støtte fra Enhedslisten, er asfalteret med gyldne løfter om kortsigtede velfærdsfix for lånte penge. Den røde vej er belagt med gyldne løfter, der lyder godt i den bedste sendetid. Men virkningen ville blive, at den offentlige sek-tor vil fortsat vokse med deraf følgende øget skattetryk, som kvæler foretagsomhed og initiativ overalt i vort samfund. En uansvar-lig økonomisk politik, hvor vi saver den gren over, vi selv sidder på, nemlig produk-tionen og jobskabelsen i de private virksom-

heder. Vi kan ikke leve af at dænge virk-somhederne til med ekstra omkostninger, så danske varer bliver usælgelige i udlandet med jobtab til følge. Sporene fra Vestas-nedlukningerne i Viborg skræmmer fælt. Men det er kun begyndelsen, hvis Danmark slår ind på den røde vej. S og SF har for-længt lagt sig op i den politiske hængekøje. Det er nemt at sprede om sig med velklin-gende budskaber som "12 minutter" og "Fair løsning". Desværre kommer der sjæl-dent et ord om, hvor pengene skal komme fra, nemlig øget skattetryk (mere end 30 mia. kr. om året) og gældsætning. Den blå vej mod genopretning Den blå vej, der banes af Venstre og De Konservative med støtte fra Dansk Folke-parti og Liberal Alliance, er belagt med genopretning af dansk økonomi efter den globale finanskrise. Desuden iværksættes reformer, der vil sikre en robust økonomi som grundlag for VARIG velfærd. Herun-der skal vi gradvist afskaffe efterlønnen, der dræner statskassen for 16 mia. kr. om året samt fjerner raske borgere for tidligt fra det arbejdsmarked, der har hårdt brug for dem i de kommende år. Vi er nødt til at erkende, at der ikke er råd til efterløn til de borgere, som i dag er under 45 år. Hvis de ønsker en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så må man selv spare op til det via kapital-pension. Og så skal der naturligvis være en ordentlig behandling til alle, der vitterligt er nedslidt førpensionsalderen efter mange år på arbejdsmarkedet. Heldigvis bevirker et godt arbejdsmiljø på moderne virksomhe-der, at der bliver langt færre i denne katego-ri i fremtiden.

Page 7: MEDLEMSNYT 2011-1

7

Vækst i det private - væk med kontrol Den blå vej indebærer massiv satsning på vækst i den private sektor. Vi skal bl.a. skabe tusindsvis af nye grønne job, bl.a. inden for energisektoren og energibesparel-se. Vi sørge for ordentlige rammevilkår og lavest mulige omkostninger til erhvervsli-vet. Herunder ikke mindst til det land-brugserhverv, som det danske samfund absolut ikke kan undvære. Desuden skal den offentlige sektor effektiviseres og mo-derniseres til gavn for både borgerne og de offentligt ansatte. Lad os i stat, regioner og kommuner gøre op med vanetænkning, overdreven kontrol og stive systemer. Må-let er højere produktivitet, større arbejds-glæde og mere effekt for de ufatteligt man-ge kroner, der allerede findes på de offent-lige budgetter. Vi skal have mere frihed under ansvar, og mindre kontrol - også i den offentlige sektor. I det hele taget er det på høje tid at sætte handling bag de flotte ord om at luge kraftigt ud i overflødige regler og overdreven kontrol i vort sam-fund.

Sammen kan vi vinde valget Afslutningvis vil jeg gerne takke for den meget store opbakning, jeg mødes med blandt Venstres lokale medlemmer. Tak for jeres engagerede medvirken ved mine be-søg rundt i Viborg kommune. Tak for jeres mange opringninger, breve og mails med gode råd og forslag. Jeres indspark gør det lettere at være en aktiv ambassadør på tin-ge for Viborg og Viborgegnen. Også en tak til Venstres Ungdom i Viborg for jeres opbakning og et stærkt liberalt samarbejde. Valget i 2011 er lysende klart: Den røde vej med kortsigtet velfærdsfix, gældsæt-ning og højere skatter. Eller, den blå vej med genopretning af økonomien og lang-sigtede reformer til sikring af velstand og velfærd. Jeg ser frem til at kæmpe side om side med jer om at holde Danmark på rette kurs mod VARIG vefærd. Sammen kan vi vende en midlertid tilbagegang for Venstre til fornyet fremgang og vinde valget i 2011. Det kræver klare holdninger og klare mål kombineret med en stålsat vilje og liberal kampgejst. Kort sagt: Hvor der er vilje, er der vej - den BLÅ vej!

Page 8: MEDLEMSNYT 2011-1

8

Af Olav Nørgaard, regionsmedlem

Region Midtjylland 2011 Her ved indgangen af det nye år står vi med nogle udfordringer, der vil vise om regionerne er i stand til at løse de opgaver vi er pålagt. Vi har specielt i region Midtjylland den op-gave at få skabt balance i regionens økono-mi. En balance der har været skæv lige si-den regionerne blev dannet. Jo længer vi har trukket det med at finde vedvarende løsninger, jo større er problemerne blevet. Derfor står vi også for at skulle lave om-struktureringer for 500 mio. kr. i år. Når jeg meget bevidst vælger ordet omstrukture-ring og ikke besparelser, så skyldes det, at vores sundhedsvæsen aldrig har haft flere ansatte, aldrig har haft større budgetter og aldrig har lavet en større produktion. Sådan var det med udgangen af 2010 og sådan for-venter jeg fortsat det vil være i udgangen af 2011. Pressens fokus vil være på det ne-gative, de afdelinger som må lukke ned el-ler reducere. Der er ikke fokus på de langt bedre og mere effektive kræftbe-handlinger samt den lange række af nye behandlinger som kommer til. Vi har nu mere end nogensinde brug for et omstil-lingsberedt sundhedsvæsen. Den proces håber jeg vil lykkes, men det vil nogen steder gøre ondt.

Vi får brug for nogle nye ledelsesværktøjer både politisk men også administrativt. Vi skal blive bedre til at udnytte de ressourcer vi har til rådighed. Her ved indgangen til et valgår er der fra min side stor ros til vores tidligere sund-hedsminister og nuværende statsminister. Indførslen af ”løkke-pose pengene” havde en fantastisk effekt på den måde sund-hedsvæsnet tænkte i produktion på. I det gamle Viborg Amt lavede vi meraktivitet for 62 mio. kr., stort set uden vi kunne se, det kostede os noget. Ganske fantastisk, man fristes jo til at spørge hvor mange gange man kan gentage denne øvelse. Vigtigst er det dog at systemet har vist et potentiale, vi bør vedholde at forfølge. Privathospitaler og det frie sygehusvalg har givet nogle knubbede ord med på vejen. Men det har givet borgerne et valg og sat det offentlige sygehusvæsen under pres. Det har været sundt, selv om det måske har kostet for mange penge. Jeg skal dog un-derstrege at, at det i min verden er en langt større skandale, at vi ikke regionerne imel-lem har fået lavet en samarbejdsaftale, der gør at vores ressourcer udnyttes optimalt. Nu kører der en krig, hvor alle trækker be-handlinger hjem, og hvor regionerne Sjæl-land, Syddanmark og Nordjylland indbyr-des har aftalt reducerede priser. Det kommer til at koste borgerne i Region Midtjylland mange penge. Regeringen har vist vejen. Det bliver regionerne - om de evner det - der skal levre varen. Godt Nytår Olav Nørgaard

Page 9: MEDLEMSNYT 2011-1

9

Af Gruppeformand Holger Andersen

Pressemeddelelse Uambitiøs strategi for udbud. På det netop afholdte økonomiudvalgsmøde d. 15.12.2010 blev udbudsstrategien for de kommende år godkendt af et flertal uden om Venstre. Selve strategien er udmærket - siger Venstres gruppeformand Holger An-dersen. Han fortsætter: Igen er Økonomiudvalget delt, og der viser sig 2 veje. Venstre vil sikre, at borgerne får mest mulig ud af skattekronerne bl.a. ved at konkurrenceudsætte flere af kommunens driftsopgaver. Flertallet C, SF og A fasthol-der deres ideologi, og har besluttet, at Vi-borg skal fortsætte de sidste 3 års svage udvikling med konkurrenceudsættelse og dermed fastholde Viborgs IKU (Indikator for Konkurrence Udsættelse) procent 4 - 5% lavere end landsgennemsnittet. Venstre vil sikre bedre borgerservice. Venstre foreslog som et kompromis en IKU procent på 31,5% i 2013. Et ekstra nettopro-venu - eller rettere en mindre udgift for kommunen på 50 - 60 mio. Penge som kun-ne anvendes til bedre borgerservice. Venstre

mener, det er sund fornuft at spørge efter prisen på et stykke arbejde. Det er i øvrigt meget bemærkelsesværdigt, at Viborgs kon-servative borgmester afviser udbud på mini-mum landsgennemsnittet - når vi oplever, at De Konservative på landsplan foreslår tvun-gen udbud i kommunerne. Holger Andersen slutter: Nogen vil måske mene, at en stigning i Vi-borgs IKU procent fra 2008 til 2009 på 2,3% er godt - men her skal det huskes, at de ca. 2% skyldes flere elever i privatsko-lerne - så Viborg ligger stadig markant lave-re sammenlignet med andre kommuner. Venstre vil fortsætte kampen for at sikre mere borgerservice for de mange penge, skatteborgerne betaler. For yderligere kommentarer kontakt: Holger Andersen grp. formand for Venstre i Viborg Byråd tlf.: 23 64 64 04

Page 10: MEDLEMSNYT 2011-1

10

Mandag d. 24. januar 2011 kl. 19.00 på Bjergsnæsskolen i Viborg.

Mødets karakter: Debatmøde som skal styrke den politiske debat i det midtjyske og påvirke Venstres langsigtede politik, vha. af visionære forslag fra forummet. Deltagere er Venstres medlemmer fra Skive, Silkeborg Viborg Oplægsholdere er Venstres medlemmer af folketinget valgt i de 3 kommu-

ner Afholdes hvert år i januar Mødet vil være en blanding af debat i mindre grupper og fælles forum Aftenens dagsorden: 19.00-19.10 Velkomst og orientering om aftenens forløb 19.10-19.20 2 min. præsentation til hvert folketingsmedlem 19.20-21.05 Debat i 3 grupper med hver sin MF. Der udpeges en ordstyrer og referent for hver gruppe. MFerne cirkulerer mel-lem de 3 grupper, dvs. at hver MFer har 35 min. med hver grupe til at dække 2

Venstres Midtjyske Debatforum Venstre i Silkeborg, Skive og Viborg

Page 11: MEDLEMSNYT 2011-1

11

debatemner. Emnerne cirkulerer med MFerne, således at alle 3 grupper kom-mer til at diskutere samtlige 6 emner. Kaffen indtages i klasselokalerne under sidste debatemne 21.05-21.50 Plenumdebat, hvor referenterne trækker det vigtigste frem fra hver gruppes diskussions-emner til fælles debat. Her er der 45 min. til at tage de vigtigste emner op. 21.50-22.00 Afslutning og konklusion

Venstre i Viborg Øst- og Vestkredsen

Mødets debatemner Debattør

Arbejdsmarked Inger Støjberg 1. Efterløn 2. Krav til ledige

Offentlig sektor Inger Støjberg 1. Regioner 2. Politireform

Skattepolitik Mads Rørvig 1. Bilafgifter 2. Skattestop

Energipolitik Mads Rørvig 1. Biogas 2. Energiafgifter

Trafikpolitik Kristian Pihl Lorent-zen

1. Motorveje 2. Offentlig transport

Miljø og landbrug Kristian Pihl Lorent-zen

1 Miljøkrav i boliger 2. Grøn vækst i land-bruget

Underemner (til inspiration, opdateres)

Page 12: MEDLEMSNYT 2011-1

12

Der skal vælges nye domsmænd/nævninge til grundlisten for en fireårig periode fra d. 1. januar 2012. Listen skal i videst muligt omfang spejle kommunens befolkningssammensætning med hensyn til køn, alder og etniske minoriteter. Du kan forvente hvis du bliver domsmand/nævning, at komme til at virke 4 gange årligt. For at blive optaget på grundlisten, skal der bla. opfyldes følgende betingelser fra retsple-jeloven: Nævningers og domsmænds udtagelse Udpluk af Kapitel 6 Almindelige bestemmelser: § 68. For hver landsretsnævningekreds vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. janu-ar et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller domsmænd. Listerne over disse personer benævnes grundlister. For hver landsretsnævningekreds dan-nes en nævninge- og domsmandsliste ved lodtrækning blandt de personer, der er opført på grundlisterne. På samme måde dannes en nævninge- og domsmandsliste for hver byret, der ligger i landsretsnævningekredsen. § 69. Til nævning eller domsmand kan med de af § 70 følgende undtagelser udtages en-hver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den pågæl-dende fylder 70 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter. § 70. Udelukkede fra at være nævninge og domsmænd er: ministre, advokater, advokat-fuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighe-dens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige.

Har du mod på at gøre en forskel? – så har du chancen nu til blive domsmand – nævning

Page 13: MEDLEMSNYT 2011-1

13

Har du lyst og mod til denne vigtige post i vores samfund, så skriv/send en mail eller ring til: Birthe Bak Lützhøft Ingstrupvej 46 8830 Tjele Tlf. 20757476 Mail: [email protected] senest 1/2-2010 Jeg har brug for følgende oplysninger: Fulde navn Adresse Stilling Uddannelse CPR-nr Telefon/mobilnr Mailadresse Har du tidligere været på grundlisten og IKKE længere ønsker dette, så giv mig venligst besked. Skulle du have lyst til at læse mere om det at være domsmand/nævning så finder du det i retsplejeloven lbk 1237 af 26/10-2010 kapitel 6. Med venlig hilsen Birthe Bak Lützhøft

Page 14: MEDLEMSNYT 2011-1

14

v/formand Henry Juul Nielsen

Nytårshilsen 2010 - 2011 2010 er gået på hæld og jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over den tid, der er gået. Hvor vi tænker over, hvad der skal ske i det kommende år. Når jeg ser tilbage på 2010 på det politiske plan blev 2010 året, hvor verdens ledere kun kunne enes om forkølede forslag til forbedring af jordens klima og hvor vejret var alt andet end lige som det plejede. Landspolitisk blev 2010 et år med stor fo-kus på eftervirkningerne af finanskrisen og hvorledes Danmark bedst kommer ud af krisen. Nogle mener vi skal arbejde 12 minutter mere og hæve skatterne ”så er den ged bar-beret”, andre at vi skal fastholde skattestop-pet og blive lidt længere på arbejdsmarke-det, to meget forskellige veje så der bliver der råd til den velfærd alle ønsker uden, at vi sender regningen videre til de kommen-de generationer. Partimæssigt blev 2010 året, hvor vores statsminister, Lars Løkke Rasmussen, tråd-te i karakter som den fremragende stats-mand han er vokset til og ikke nok med det

- men på Landsmødet i november i Odense så vi en visionær og energisk partiformand, der virkelig havde noget på hjerte - en drøm som han vil gøre til virkelighed for os alle. Lokalt fik Venstre i Viborg kommune i 2010 ny gruppeformand. En gruppefo-mand, der har vist sin helt egen stil og som har formået at holde gruppen samlet – selv i sager, hvor der nemt kunne være kommet skår i fællesskabet. Holger har meget fokus på kommunes øko-nomi og er med rette bekymret for om fler-tallet nu også har evnerne og viljen til at bringe kommunes økonomi på fode. Jeg er enig med Venstres gruppe i, at det er uac-ceptabelt, at borgmesteren og flertallet ikke efterlever egen beslutning om, at det for-øgede underskud på kommunes budget for 2009 skulle dækkes i 2010. I Venstre i Viborg kommune blev 2010 året, hvor vi brugte flere aftner på at disku-tere med hinanden, både livsstil sygdomme og hvordan man som person tackler disse, den danske drøm og sidst men ikke mindst så har vi i organisation drøftet med hinan-den, hvorledes vi bliver bedre til at bruge hinanden styrker og hvordan vi bliver bed-re til at samarbejde. Hvad med 2011? I 2011 kommer vi til at stå overfor mere end ét valg. For det første skal vi have valg til Folketin-get, et skæbnevalg for den borgerligere regering, som kun kan fortsætte det borger-lige arbejde hvis vi på trods af dårlige sager fortsat giver den vores støtte ved, at sætte vores kryds ved en borgerlig politiker og selvfølgelig en liberal venstre kandidat.

Page 15: MEDLEMSNYT 2011-1

15

Dernæst bliver 2011 året, hvor vi skal til at vælge de fremtidige løsninger, der skal bruges til pasning og undervisning af vores børn/børnebørn, bruges i forhold til de so-cialt udsatte børn og unge, tages i anven-delse i forhold til de af danskerne, som er på eller skal på overførselsindkomst pga. sygdom eller nedslidning, efterløn, pasning af vores ældre, der har behov for pleje, hvordan tager vi imod mennesker fra andre lande og verdensdele og sidst men ikke mindst hvem kan få fra det offentlige og hvad kan man få fra det offentlige og skal det være ”gratis”? Jeg er ikke i tvivl om, ovenstående valg vil sætte gang i debatten ikke mindst når, de velmenende beskyttere af de såkaldte sva-ge, fremkommer med, at de mange ned-skæringer, ændrede tilbud og brugerbeta-ling er ensbetydende med ringere service og velfærd, ja flere går så langt, at de i fuldt alvor mener at de, der får et andet tilbud end de er vant til eller måske lige-frem selv betale for ydelsen, at deres liv, førlighed og ære er i farer. Det er vel ikke rigtigt, at alt nyt er farligt og kun har formål, at gøre livet besværligt for alt og alle. Jeg tro ikke at det altid er den dyreste løs-ning, der er den bedste, hvorfor vælger vi ofte selv en gul pris, budgetpris eller hvad købmanden vælger at kalde sine priser. Vælger vi altid kun mærkevarer når vi kø-ber f.eks. tøj, radio/TV eller hårde hvide

varer – nej vi vælger det der passer til lige netop vores egen pengepung, sådan må det også være når det er staten, regionen eller kommunen der køber ind, de kan kun købe eller leverer den offentlige service, som der er råd til. Lige nu er det således, at der ikke er råd til kun at vælge luksusydelserne, vi må også vælge flere ydelser til gul eller budgetpris, uden dette betyder, at det nødvendigvis er ydelser af en ringere kvalitet eller lavere omfang. Det kunne være, at ydelsen blot blev fremstillet på en anden og mere ratio-nel måde. Vi i Venstre i Viborg kommune bør bruge de kommende år, til at debatterer hvilket Danmark vi ønsker og hvordan vi ønsker det skal være, at leve, bo og arbejde i Vi-borg kommune og ikke mindst hvordan vil vi medvirke til, at disse ønsker bliver virke-lighed. Jeg skal derfor lige komme med et lille hjerte suk, hvor er Venstres medlemmer i forhold til Venstre i Viborg kommunes baggrundsgrupper, hvor der er rig lejlighed til, at komme til at drøfte og debattere rele-vante samfundsmæssige temaer med Ven-stres byrådsgruppe. Afsluttende vil jeg gerne ønske Venstres medlemmer, vælger og folkevalgte et rig-tigt godt nytår og med en stor tak for det gamle.

Vil du have medlemsbladet pr mail? Så gå på nettet og meld dig til på:

www.viborg.venstre.dk

Page 16: MEDLEMSNYT 2011-1

16

Af Mads Rørvig, MF, skatteordfører (V)valgt i Midt- og Vestjylland

Reformer er eneste vej frem! Det siger sig selv: med færre i den arbejds-dygtige alder og flere udenfor, er det nød-vendigt at indrette vores samfund, så vi atter sikrer balance mellem indtægter og udgifter. Alt andet vil være uansvarligt. Siden vi kom til magten i 2001, har Venstre været med til at gennemføre en række refor-mer af vores samfund. I 2009 gennemførte vi en historisk skattereform, der sikrer flere hænder på arbejdsmarkedet, idet den gør det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Siden har vi ændret dagpengesystemet, re-formeret børnefamilieydelsen og inden jul lagt op til en række tiltrængte ændringer i reglerne for førtidspension. Disse ændringer er væsentlige skridt på vejen mod et vel-færdssamfund rustet til fremtidens økono-miske vilkår. Endnu et skridt i den retning kan vi tage ved gradvist at afskaffe efterlønnen. 16 milliar-der kroner om året koster ordningen os i dag. Det svarer til udgifterne til 240.000 folkeskoleelever eller 3 supersygehuse – om året! Det er mange penge – især når olieind-tægterne fra Nordsøen svinder ind, og antal-let og aktive på arbejdsmarkedet bliver min-dre.

Vi kan bruge 16 milliarder kroner langt bedre end på, at betale personer, der for størstedelens vedkommende er raske og fuldt arbejdsdygtige, for at trække sig bort fra arbejdsmarkedet før tid. Helle Thorning og Villy Søvndal holder fast ved, at der er råd til det hele. Det er alt an-det lige også lettere at love flotte gaver end at tale om ansvar og behovet for økonomi-ske reformer. Går vi deres forslag efter i sømmene, bliver det imidlertid åbenlyst for enhver, at deres regnestykker ikke hænger sammen, og at deres løfter er omtrent ligeså tomme som den kasse, hvorfra de åbenbart har tænkt sig at hente pengene. At hæve skatterne løser ikke problemerne – tværtimod. Vi sænkede dem for at gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Ved at øge skatterne, som S og SF foreslår, bli-ver det mindre attraktivt at arbejde i Dan-mark, og dermed mindre attraktivt at bidra-ge til vores fælles velfærdssamfund. For også fremover at have råd til hospitaler, uddannelse og omsorg er vi nødt til at gen-nemføre reformer. Uden reformer ender vi i bundløs gæld og et økonomisk morads af uanede dimensioner, og sker det, er vi nødt til at foretage langt mere drastiske ændrin-ger af vores samfund.

Page 17: MEDLEMSNYT 2011-1

17

Af Jens Rohde Medlem af EU-parlamentet forhv. politisk ordfø-rer for Venstre og nuværende vibor-genser.

Behov for kulturrevolution i Viborg kommune Jeg ved det. Det er en grim overskrift set i historisk lys. Kulturrevolution leder tanker-ne tilbage til den kinesiske i 1966, og den blev begyndelsen på en regulær massakre på såkaldt kontrarevolutionære og reaktio-nære. Men jeg vover alligevel pelsen, for der er behov for et opgør med en selvtil-strækkelig kultur i Viborg. En ny undersø-gelse fra Dansk Industri placerer Viborg i bunden, når det handler om smidig forvalt-ning over for virksomheder. Det er der en grund til, og jeg tror den skal findes i kultu-ren. Jeg husker engang for ca. 15 år siden, hvor kommunen ønskede forslag til, hvad byen skulle bruge den gamle remise til. Jeg ind-sendte et større oplæg på, hvordan man kun-ne udnytte remisen til at skabe oplevelses-økonomi ved at etablere Nordeuropas stør-ste modeljernbane med mulighed for, at børnene selv kunne styre både, biler og tog. Jeg var ganske sikker på, at jeg her havde givet et konstruktivt bidrag til den af kom-munen nedsatte arbejdsgruppe, men jeg tog så grueligt fejl. "Hvad skulle sådan en han-

delsstandsmand komme og blande sig i det for", lød det forarget fra flere af arbejds-gruppens medlemmer med Allan Andersen (S) i spidsen. Det skulle jeg naturligvis hel-ler ikke, og remisen står da også uberørt hen endnu, mens Hamborg er løbet med ideen med mere end 25 mio. besøgende, og alt heldigvis stadig ånder fred og ro i Viborg. Jeg prøvede et par gange mere med arkitekt-forslag til lukning af busgaden og udnyttel-se af de mange vandkilder i Gravene, med forslag til et grønt oplevelses-Hjultorv, sam-ling af byens restauranter på Nytorv frem for kontorbygninger, forslag til familiehave ved Nørresøbadet, udnyttelse af borgvold med klassisk musik og vandorgel til afspil-ning hver aften, som ikke alene kunne give en smuk kuntnerisk oplevelse i en smuk have og sø, men også medvirke til at ilte søen. Endelig foreslog jeg en ambitiøs plan om en festuge i Viborg bygget op om Hær-vejsmarchen. Kun det sidste fik en chance. Men kun een gang, for der var underskud første gang, og så blev den investering reelt lukket. Viborg gik tilbage til Hærvejsfest med march, fadølsanlæg og Dahlgårds Ti-voli´s aflagte radiobiler og flyverkaruseller, så man stadig må bukke nakken, hvis man skulle være så uheldig at få gæster i Hær-vejsweekenden. Nu er det jo ikke sådan, at mine ideer nød-vendigvis var geniale eller skulle nyde fremme. Problemet lå i den kultur, som dan-nede grundlag for afvisningerne, og som det er ganske tydeligt, stadig eksisterer. Begre-bet kommunal selvforvaltning har i Viborg en ganske særlig betydning. Den betyder nemlig, at kun kommunens folk og de, som er særligt udpeget af samme, bør komme med ideer, søge særlige tilladelser eller støt-te. Andres ideer betragtes som besværlige.

Page 18: MEDLEMSNYT 2011-1

18

Og værst er det, hvis folk tillader sig at tæn-ke ud af boksen. NIH-kulturen styrer i Vi-borg. NIH står for Not Inventet Here. Hvis ikke det er kommunens egne ideer, er de ikke gode. Efter ti års mere eller mindre fast bopæl i København flyttede jeg tilbage til Viborg for to og et halvt år siden. Måske den nye status som regionshovedstad havde pillet lidt ved den mentalitet? Men nej. Der er stadig alen lange svartider på byggetilla-delser, og selvtilstrækkelighed og bedrevi-denhed står stadig stærkt i billedet over for de stadig færre, som orker at føde ideer til oplevelser og nye måder at tjene penge ind til vores fællesskab på. Vi så det nyligt med byrådets afvisning af et forslag til renove-ring af en af byens grimmeste bygninger i Ibs Gade. Vi ser det i Dansk Industris un-dersøgelse. Og vi så det i en valgkamp for et år siden, som reelt intet forslag gav til, hvoran Viborg skal se ud om ti år, hvad vi gerne vil være kendt for, hvilket værdi-grundlag, som skal bære os videre, hvordan vi får indflydelse på landspolitik gennem KL som landets femte største kommune, og hvordan vi kan skabe et internationalt net-

værk til gavn for vort erhvervsliv. Men hvad! Det går jo nok alt sammen, hvis bare vi har åbne udvalgsdagsordener, arbejds-grupper med Tordenskjolds soldater og en borgmester, som kan vise os, at byen stadig har en borgmesterkæde. Det går nok alt sammen. Når bare vi ikke skaber for store forandringer i vores lille Viborg. Eller hvad? Jeg synes, at Venstre skulle byde ind med en kulturrevolution til næste valg. Ikke for at omstyrte reaktionære eller de, som er uenige med os. Tværtimod. Men for at fremme idékulturen, frivillig virkelyst, mod til at tænke anderledes, og lyst til at investe-re. Viborg trænger til nogen, som kysser vores næse og nulre vores ø`r, som Gnags sang det i deres kærlighedssang til Danmark i 80érne. Vi kunne synge samme kærlighedssang til vores kommune. Godt nytår.

Page 19: MEDLEMSNYT 2011-1

19

Dato Tid Emne Mødested Deltagere

24-01-2011 19:00 - 22:00

Debatforum Bjergnæsskolen, Viborg

Medl. Viborg, Skive og Silkeborg

10-02-2011 19:00 - 22:00

Generalforsamling Bjer-ringbro

Gudenåhuset Medlem-mer

22-02-2011 19:00 - 22:00

FU-møde FU

22-02-2011 19:00 - 22:00

Generalfors. Fjends Mønsted kro Medlem-mer

23-02-2011 19:00 - 22:00

Generalfors. Karup Klubhuset, Kølvrå Medlem-mer

24-02-2011 19:00 - 22:00

Generalfors. Tjele Generalfors. Skals Generalfors. Viborg

Vammen kro Værestedet Asmildkloster

Medlem-mer

28-02-2011 19:00 - 22:00

Generalfors. Møldrup Møldrup Hallen Medlem-mer

29-03-2011 19:00 - 22:00

Generalforsamling i Ven-stre i Viborg kommune

Asmildkloster Landbrugsskole

Medlem-mer

Kalenderen for 2011 bliver løbende opdateret på www.viborg.venstre.dk

Page 20: MEDLEMSNYT 2011-1

20

Medlemsnyt udgives af Venstres Kommune-forening i Viborg kommune ansvarshavende redaktør: Christian Friis Børsting Fåredalvej 9 8830 Tjele [email protected] Deadline næste nummer: 25. April 2011 Skriv kort og klart max 1 A4 side i 12 pkt. skrift. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte længere indlæg. Billeder fra arrangementer evt. med et lille referat modtages også med tak. Tryk: Bjerringbro kontorforsyning. Oplag: 1300

Returadresse: Fåredalvej 9 8830 Tjele

Porto Porto Porto Porto

Vil du have medlemsbladet pr mail? Så gå på nettet og meld dig til på: www.viborg.venstre.dk I tråd med tiden sparer foreningen lidt penge. Hvis du ønsker, kan du også modtage foreningens nyheds mail.