20
KONTANT OG KONKRET VEJ TIL VELFÆRD… Med reformpakken 2020 tager vi ansvar for Danmarks fremtid. Vi vælger ansvarlige og konkrete reformer. Det vil gøre Danmark rige- re. Det vil skabe mere vækst og flere job. Medlems Nyt Maj 2011

MEDLEMSNYT 2011-2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Medlemsnyt VIVK 2011-02

Citation preview

Page 1: MEDLEMSNYT 2011-2

KONTANT OG KONKRET VEJ TIL VELFÆRD…

Med reformpakken 2020 tager vi ansvar for Danmarks fremtid. Vi vælger ansvarlige og konkrete reformer. Det vil gøre Danmark rige-

re. Det vil skabe mere vækst og flere job.

Medlems Nyt Maj 2011

Page 2: MEDLEMSNYT 2011-2

2

Af Gruppeformand Holger Andersen

Spirende samarbejde i Byrådet fik nattefrost. Istiden ramte Byrådsmødet d. 27. april 2011. Borgmesteren nægtede at besvare spørgsmål om nogle af Kommunens drifts-udgifter. Året 2010 sluttede ellers i Byrådssalen med, at alle partier opfordrede til samarbejde. Et bredt samarbejde som Venstre har slået til lyd for siden medio 2010. Det var derfor positivt, at især Socialdemokratiet fulgte december Byrådsmødet op med en melding om, at de nu er på linje med Venstres ønske om samarbejde. Det første kvartal af 2011 har været anvendt til at afprøve, om et samarbejde er muligt – også med henblik på, at et samlet byråd kan deltage i budget 2012. Kommunens økonomi er under et stort pres, og det er kun i kraft af Kommunens store låntagning, at kassebeholdningen ved ud-gangen af år 2010 holdes i plus. På denne plads i Venstres blad er det mig en glæde at meddele, at flertallet efter de har

Indhold: Side

Spirende samarbejde i byrådet fik nattefrost - Holger Andersen

2

Spilder man tiden i Viborg byråd? 4

Mere offentlig-privat samarbejde - Jens R. Lauridsen

5

Udbud er sund fornuft - Kristian Pihl Lorentzen

6

Konkurrenceudsættelse er sund fornuft - Johannes Vesterby

7

På den anden side … 9

Konkurrenceudsættelse af kom-munale arbejdsopgaver - Stanley Bach Mortensen

10

Gregers Laigaard 11

Hvor der er vilje, er der vej! - Kristian Pihl Lorentzen

13

Vinder af mailkonkurrencen 14

Der skal kæmpes for Foulums fremtid - Kristian Pihl Lorentzen

15

Kolofon 20

Dansk landbrug. Afvikling eller udvikling - Ole Jespersen

17

Grundlovsfest 18

Kalender 19

Page 3: MEDLEMSNYT 2011-2

3

”betalt hinanden for konstitueringen med unødige ekstra driftsudgifter” – nu udviser vilje til at samarbejde med Venstre for at få rettet op på den skrantende økonomi. Vores Kommune mangler indtægter, hvor-for det tegner til, at flertallet bl.a. er parat til at imødekomme Venstres forslag om kon-kurrenceudsættelse samt indtægter fra rekla-mer på offentlige biler og ejendomme. Her-til skal Kommunens fundraising styrkes, og der skal findes ekstra driftsbesparelser pri-mært uden for Kommunens kerneydelser. Netop nu arbejder et samlet Byråd med en udviklingsstrategi – en landdistriktspolitik – en udviklingsplan for Viborg By og en er-hvervs- og turistpolitik, områder som er meget vigtige for Viborg Kommunes udvik-ling, og det bliver spændende, at opleve et samlet Byråd beslutte en politik og strategi der bliver grundlaget for Kommunens ud-vikling de kommende 10-15 år. Venstre er meget bevidste om, at skatte-yderne betaler ”gildet”, og derfor skal Kom-munen som en naturlig ting yde en første klasses service, uanset om det drejer sig om en sagsbehandling inden for det sociale om-råde eller en byggesagsbehandling. Det er lykkedes Venstre at få fokus på forbedret borgerservice, og jeg forventer, at borgerne allerede i 2. halvår af 2011 kan opleve en forbedring sammenlignet med tidligere. Ovenstående spirende samarbejde blev på Byrådsmødet d. 27. april 2011 ramt af en kraftig nedkøling, da Borgmesteren og fler-tallet nægtede at besvare nogle præcise spørgsmål stillet af Venstre vedr. et samlet overblik over driftsudgifterne for Viborg Stadion. Venstre fastholdt kun sin tidligere linje om,

at alle sager der lovmæssigt må være åbne, selvfølgelig skal være åbne – det er jo skat-teyderne der betaler. Borgmesterens magt-demonstration viser, hvor nemt Byrådet kan splittes. Alligevel har Venstre igen tilskrevet Borg-mesteren og opfordret ham til at genoverve-je sin afvisning om at svare på Venstres præcise spørgsmål. Dette inden Venstre sender sagen til Tilsynsrådet. Venstre stræber ikke efter udvalgsfor-mandsposter, men kræver, at kommende forhandlinger bliver reelle og ligeværdige – accepterer Borgmesteren og flertallet disse 2 naturlige forudsætninger, kan et positivt samarbejde genetableres til gavn for såvel forvaltningen som alle øvrige borgere i Vi-borg Kommune. Alle ønskes et godt forår og en god sommer. Med venlig hilsen Holger Andersen

Page 4: MEDLEMSNYT 2011-2

4

Spilder man tiden i Viborg Byråd. Som det fremgår af Holger Andersens indlæg var der på byrådsmødet d. 27. april en kedelig nedkøling af forholdet i mel-lem Venstre og byrådets flertal. Borgme-steren beskyldte Venstre for at stille en 'drilledagsorden', når de fortsat stillede spørgsmål med udgangspunkt i behand-ling af en sag om eftergivelse af VFF's gæld til kommunen. På den anden side beskyldte Venstre borgmesteren for ikke at ville svare fyldestgørende på spørgsmål om, hvordan de kommunale midler for-valtes. På kommunens hjemmeside kan du selv opleve, hvordan det foregik

Link: http://viborg.dk/byraad Klik på Byrådsmødet den 27. april 2011 Advarsel - politik var på denne aften en langsommelig og uskøn affære, men kig med hvis du tør! Venlig hilsen Redaktøren

Page 5: MEDLEMSNYT 2011-2

5

Af formand for DI Skive/Viborg, adm. direktør Jens R. Lauridsen, Samson Agro A/S

Mere offentlig-privat samarbejde Danmark står over for betydelige udfor-dringer de næste mange årtier: Arbejds-styrken bliver mindre, flere har brug for pleje eller anden service – og samtidig er de offentlige budgetter under pres: Selv om skattetrykket er verdens højeste, kan det ikke finansiere verdens største offent-lige sektor. Der er kort sagt brug for at levere mere (og gerne bedre) offentlig service, med færre hænder, for færre pen-ge. Her kan de private virksomheder hjælpe. De skal ikke vælges, fordi de er private; men fordi de kan levere bedre service, billigere. Dermed tillader de den offentli-ge sektor at fokusere 100 pct. på det, den er bedst til: at sammensætte det samlede servicetilbud, som borgerne ønsker, til den laveste pris. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at udliciteringer af opgaver giver både bedre og billigere service. Kunderne er i hvert fald tilfredse: En Epinion-undersøgelse blandt ledere i 200 private virksomheder

og 150 offentlige institutioner viser, at tre ud af fire er enten ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med deres private serviceleve-randør – og at kun seks procent er util-fredse. Men når man følger debatten om udlicite-ring og offentlig-privat samarbejde, mær-ker man en udbredt mistillid til, hvordan en privat udbyder kan levere billigere og bedre service end f.eks. en kommune. Det er paradoksalt, for det burde snarere un-dre, hvordan en kommune kan konkurrere med en privat udbyder, når det gælder om at levere specifikke ydelser. Kommunerne har hundrede af meget for-skelligartede arbejdsopgaver. Alt fra til-kendelse af førtidspension via snerydning til folkeskolen og tvangsfjernelser. Alle opgaver kan ikke have kommunens fulde fokus. Slet ikke på øverste niveau, hvor både den valgte ledelse og direktionen nødvendigvis skal overskue det hele. Det står i skærende kontrast til en privat virksomhed, der typisk er specialiseret indenfor en håndfuld – ofte relaterede – ydelser, f.eks. rengøring, omsorg, sund-hed, ejendomsservice osv. At løse dette antal begrænsede opgaver stadig bedre og billigere har både direktionens og besty-relsens fulde opmærksomhed. Af samme grund er medlemmerne af le-delsen som regel rekrutteret med bag-grund i deres evner inden for disse felter. Det er det, de kan; det er det, de interesse-rer sig for; det bør derfor ikke overraske, at de også er gode til det.

Page 6: MEDLEMSNYT 2011-2

6

Af Kristian Pihl Lo-rentzen Folketingsmedlem for Venstre

Udbud er sund fornuft Når vi som privatpersoner skal købe en bil eller et sæt tøj, så er det helt naturligt at spørge til prisen. Ja, det er direkte utænke-ligt at lade være. Sådan burde det også være med de ydelser, som det offentlige skal le-vere til borgerne. Det er et politisk ansvar nøje at definere den service, der skal ydes til borgerne. Og det er et politisk ansvar, at denne service leveres så billigt som muligt i den rette kvalitet. Midlet hertil er udbud, hvor opgaverne defineres og der spørges til prisen. Hvis en privat leverandør er billigst og bedst, ja så bør opgaven naturligvis udli-citeres. Udbud og udlicitering er ikke ideo-logi. Det er derimod sund fornuft på vegne af borgerne. Desværre er en række kommu-ner endnu ikke kommet i højt gear. Mange steder støder tanken om udbud ind i en ufor-ståelig ideologisk modstand fra den røde del af det politiske spektrum. Andre steder tri-ves ”vi gør som vi plejer” tankegangen i bedste velgående. Men realiteterne er, at vi er pisket til at sikre borgerne mere service for de skattekroner, der er til rådighed i den offentlige sektor. Det står nemlig lysende klart, at dansk økonomi ikke længere kan

holde til de evindelige forøgelser af de of-fentlige budgetter. Danmark har verdensre-kord i offentlige udgifter pr. borger. I denne situation er udbud og udlicitering et middel, der bør være højt på dagordenen. Også her i Viborg kommune, hvor der fortsat er rige-ligt med plads til forbedringer. Eksempel-vis ligger det lige for at lade det herværende Hedeselskab byde på alle de grønne opga-ver. Det gjorde vi med stor succes i min tid som byrådsmedlem i den hedengangne Kjellerup kommune. Ved denne øvelse spa-rede vi mere end 1 mio. kr. om året – med præcis den samme service. Det er faktisk meget i en lille landkommune. Og der var stor begejstring i hele byrådet, da vi et års tid senere styrkede ældreområdet med den sparede million. Også blandt de socialde-mokrater, der stemte imod udliciteringen. Lad os komme videre med at forny den of-fentlige sektor – bl.a. gennem udbud og udlicitering. Desuden skal vi frigøre de of-fentlig ansatte fra mindst halvdelen af deres papirarbejde og mødeaktivitet ved indførel-se af mere frihed under ansvar for den en-kelte. De sparede ressourcer kan bruges til en styrkelse af den borgernære service.

Page 7: MEDLEMSNYT 2011-2

7

Af Johannes Vester-by, medl. af Viborg byråd (V)

Det er vel efterhånden ingen hemmelighed at Venstre i Viborg Kommune i flere år har slået til lyd for konkurrenceudsættelse som et godt og brugbart værktøj til opnå sikre og varige driftsbesparelser i den kommunale økonomi. I sidste budgetfase lykkedes det da også og få taget hul på diskussionen da Venstre foreslog at udsætte for 450 mill. Kr. opgaver. Desværre ville de øvrige partier kun være med til 145 mill. og derfor valgte Venstre at stå udenfor, idet vi mener at vo-lumen skal være meget større, når der alli-gevel skal oprettes en udbudsorganisation. Fra flere sider, og navnlig fra vore politiske modstandere, er der givet udtryk for at Venste er ude på et ideologisk korstog mod det offentlige. Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke tværtimod er modviljen imod private leverandører som er ideologisk. Er-faringerne viser, at hvis det offentlige udby-der aktiviteter til private virksomheder, vil der kunne spares 20-25 procent uden at kva-liteten bliver ringere. Økonomer vurderer, at der på landsplan vil kunne spares 15 mia. kr. ved øget udlicitering. Det kan ingen for-nuftigt tænkende skatteborger vel have no-get imod?

Det er ikke et udtryk for mistillid til den offentlige sektor at vi vil udsætte den for konkurrence. Det er almindelig sund for-nuft. Virksomheder, der udsættes for kon-kurrence bliver - ikke overraskende - mere konkurrencedygtige, altså mere effektive. Det gælder også private virksomheder. Det er veldokumenteret, at sektorer i det private erhvervsliv med en høj grad af konkurrence opnår større produktivitetsstigning end sek-torer, hvor konkurrencen er mere begrænset. Indenfor for eksempel luftfart og telesekto-ren har forbedring af konkurrencen medført ganske betydelige produktivitetsstigninger, mere innovation og en bedre udnyttelse og udbredelse af ny teknologi. Der er flere årsager til denne sammenhæng mellem konkurrence og produktivitet og innovation. At være udsat for konkurrence lægger pres på ledelse og medarbejdere for at opnå de bedst mulige resultater med de færrest mulige ressourcer for ikke at miste kunder og – for private virksomheders ved-kommende - i sidste instans være tvunget til at lukke. Desuden medfører den blotte til-stedeværelse af mange udbydere en større sandsynlighed for nytænkning, der resulte-rer i nye og bedre produkter eller processer. Sådanne forbedringer spredes hurtigere, hvis kunderne kan vælge imellem forskelli-ge udbydere og fravælge dem, der ikke føl-ger med udviklingen. Indenfor de områder af den offentlige sek-tor, hvor man har forsøgt sig med private udbydere er erfaringerne generelt meget positive. Selvfølgelig er der her som alle andre steder eksempler på private udbydere, der ikke har leveret den aftalte vare. Men en

Konkurrenceudsættelse er sund fornuft.

Page 8: MEDLEMSNYT 2011-2

8

af styrkerne ved konkurrence er jo netop, at man kan afslutte samarbejdet med en privat leverandør, som man ikke er til-freds med. Omvendt kan det tage mange år for en kommune at få løst eventuelle problemer indenfor egne rækker. Det kan endda være vanskeligt overhovedet at konstatere, om ens egen organisation er effektiv nok og i øvrigt leverer tilfredsstil-lende resultater, hvis der ikke er konkur-rerende private udbydere at sammenligne med. Konkurrenceudsættelse af ydelser såsom busdrift, vedligeholdelse af veje og rengø-ring har medført betydelige produktivi-tetsforbedringer. Privathospitaler kan ud-føre en række operationer billigere end de offentlige sygehuse, og privatskoler er billigere end folkeskolen. Alligevel fore-trækker mange borgere både privathospi-taler og privatskoler. En undersøgelse har vist, at loven om frit valg på ældreområ-det ifølge de adspurgte kommuner har medført bedre kvalitet. Brugertilfredshe-den blandt modtagerne af privat hjælp er lidt højere end blandt modtagerne af hjælp fra kommunale leverandører. Også for medarbejderne i sektorerne er der en værdi i at få større valgmulighed mellem forskellige arbejdsgivere med

forskellige tilgang til både opgaveløsning og ledelse. Vort broderland Sverige er langt fremme på området, og her har øget konkurrence på velfærdsområdet således medført øget medarbejdertilfredshed. Konkurrerende udbydere kan endvidere bidrage til at sikre et bredere rekrutte-ringsgrundlag til velfærdssektorerne og dermed i sig selv være en vigtig faktor til at løfte kvaliteten. Det kan vise sig at være en potentielt me-get stor gevinst for hele det danske sam-fund, at man ved at opdyrke et større pri-vat marked for velfærdsservice, kan gøre disse virksomheder tilstrækkelig slagkraf-tige så de, i modsætning til kommunerne, kan opdyrke nye markeder i udlandet. Dermed kan vores know-how på vel-færdsområdet sikre eksportindtægter og velstandsfremgang. Der er, som illustreret, masser af frem-tidsperspektiv i konkurrenceudsættelse og Venstre vil ufortrødent kæmpe videre for at overbevise resten af byrådet om at det er den rigtige vej at gå. Johannes F. Vesterby Medl. af Viborg byråd

Page 9: MEDLEMSNYT 2011-2

9

På den anden side................ Medlems Nyt prøver i dette nummer et nyt tiltag - nemlig at give ordet til én, der ser på en given sag fra 'den anden side' i forhold til Venstres holdninger. I denne omgang er emnet udlicitering eller konkurrenceudsættelse af kommuna-le opgaver - kært barn har mange navne. Stanley Bach Mortensen, formand for LO og 3F i Viborg har taget udfordrin-gen op og tilkendegivet sine holdninger til dette emne. Emnet er desuden be-skrevet af Johannes Vesterby, der ligesom resten af Venstres gruppe i byrådet er en varm fortaler for konkurrenceudsættelse. Redaktionen takker Stanley for at tage imod udfordringen og opfordrer læser-ne til at læse de to indlæg, og ud fra dette danne jeres egne holdninger. Vi sy-nes, det er er levende demokrat! Vi håber, at diskussionen må bidrage til at belyse sagen bedst muligt. Redaktionen

Page 10: MEDLEMSNYT 2011-2

10

KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF KOMMUNALE ARBEJDSOPGAVER.

Af Stanley Bach Mortensen. FM LO og 3F Viborg

Når konkurrenceudsættelse af kommunale arbejdsopgaver er en af Venstres mærkesager spekulerer jeg på om det er af rent ideologiske grunde eller om det er for at løse opgaverne bedre og billigere for borgerne? Af Viborg Kommunes budgetaftale fremgår, at der over en årrække skal konkurrenceudsættes for i alt 146 mio. kr. – blandt andet dele af den kommunale rengøring for 25 mio. kr. Der er i konkurrenceudsættelse ikke taget stilling til besparelse eller ej – men kun at byrådet ønsker konkurrenceudsættelse. En sådan proces sætter et stort apparat i gang. Der nedsættes arbejdsgrupper ( og måske en styregruppe ) og et stort antal ansatte fra indkøbsafdelingen og de enkelte forvaltninger involveres. Der skal indgås kontrakt med et eksternt firma om udarbejdelse af udbudsbekendtgørelse og udbudsmateriale. Det kunne være interessant med et samlet overblik over, hvad alt dette samlet kommer til at koste skatteborgerne. Det

kan næppe gøres op – men vil utvivlsomt gøre et stort indhug i overskuddet ved et evt. billigere bud! Efterfølgende vil etablering af en instans eller metode for varetagelse af tilsyn/kontrol være en yderligere omkostning. Denne kan dog blive minimeret ved at se stort på elementer af Viborg Kommunes udbudspolitik! Når de indkomne tilbud er blevet åbnet, så vil det enten være et privat firma, der får arbejdet – eller hvis kontrolbuddet er billigst – at arbejdet forbliver i kommunal regi. Det er værd at bemærke, at uanset hvem, der har fået arbejdet vil det være i henhold til udbudsmaterialet – ekstra arbejde, der ikke fremgår af udbudsmaterialet vil være lig med ekstra betaling. For de berørte medarbejdere viser erfaringerne, at udbud ikke er nogen rar oplevelse. Er man købt eller solgt? Hvordan bliver forholdene? Bliver man sat ned i tid eller mister man på anden vis sit forsørgelsesgrundlag? Alt for ofte viser erfaringerne, at prisen for de billigere bud er tempoopskruning, dårligere arbejdsvilkår, nedslidning, et dårligere arbejdsliv og dårligere kvalitet af arbejdet. Tilbage står de ubesvarede spørgsmål: Har konkurrenceudsættelse rent ideologiske årsager? Er det for at sikre borgerne bedre og billigere ydelser? Og hvad er prisen på bundlinjen, når alle omkostningerne er talt med?

Page 11: MEDLEMSNYT 2011-2

11

Gregers Laigaard er nu medlem af Venstre. Gregers Laigaard har efter en længere periode som løsgænger i Byrådet valgt med virkning fra februar 2011 at melde sig ind i Venstre, således at Venstres gruppe tæller 12 byrådsmedlemmer. Et positivt samarbejde Gregers har efter sit brud med Socialdemokrati-et i sep. 2010 været løsgænger i Byrådet. Gregers Laigaard siger: Det meget positive sam-arbejde med Venstregruppen fra okt 2010 og frem, har overbevist mig om, at jeg ved at blive medlem af Venstre vil få større politisk indfly-delse til gavn for mine vælgere. Mine grundholdninger og min livsfilosofi flug-

ter med Venstres, hvilket jeg nøje har efterprøvet i perioden, hvor vi havde aftalt et tæt samarbejde. Jeg glæder mig til at styrke Venstres position i Viborg Kom-mune og til et tæt samarbejde med Karup Frederiks Venstrevælgerforening (lokalforeningen i Karup-Frederiks), hvor Allan Clifford også er medlem. Det vil alt andet lige styrke vort lokale område. Mere indflydelse Venstres lokalformand, Inge-Lise Sterup siger: Jeg har i mange år kendt Gregers som en Liberal og arbejdsom person, og jeg glæder mig over, at lokalområdet omkring Venstres vælgerforening Karup-Frederiks nu kan levere 2 gode og enga-gere byrådsmedlemmer - Allan Clifford og Gregers Laigaard. Borgerligt flertal i Byrådet Venstres gruppeformand, Holger Andersen siger: Vi er rigtig glade for, at Gregers Laigaard har valgt at blive medlem af Venstre. Perioden fra okt. 2010 og frem har overbevist byrådsgruppen om, at Gregers hører til i Venstre. Han har ”hjertet på rette sted” og bidrager med mange gode holdninger til den politiske debat. Gre-gers er som person meget venlig og fremfører sine synspunkter tilsat en stor porti-

Gregers Laigaard

Page 12: MEDLEMSNYT 2011-2

12

Vil du have medlemsbladet pr mail? Så gå på nettet og meld dig til på:

www.viborg.venstre.dk

on humor, hvilket gør os alle glade. Politisk er det nu en kendsgerning, at der i Byrådet er et politisk flertal, hvor V, DF og C kan mønstre et flertal på 16 medlemmer. Jeg håber, borgmesteren vil benytte dette flertal som udgangspunkt for samarbejdet med de øvrige partier. Holger Andersen slutter: Venstre har allerede flere gange i 2010 inviteret flertallet til samarbejde om løsning af Viborgs store udfordringer. Et samarbejde som soci-alisten Søren Gytz på flertallets vegne tidligere har afvist. Med Venstres forøgede styrke bør minimum Socialdemokratiet være interesseret i et konstruktivt samarbejde om at videreudvikle Viborg og få styr på økonomien. Tlf. privat: 86 66 14 04 Tlf. arbejde: - Mobiltelefon: 20 78 98 72 E-mail: [email protected] Ordførerskaber og politiske ansvarsområder i byrådsgruppen: Medlem af beskæftigelsesudvalget Politiske udvalgsposter i byrådet: Beskæftigelsesudvalget Politiske poster udenfor byrådet: Næstformand i Tange Elmuseum

Page 13: MEDLEMSNYT 2011-2

13

Af Kristian Pihl Lorentzen Folketingsmed-lem for Venstre

Hvor der er vilje, er der vej! Så er der mindre end et halvt år til folketingsvalget. Jeg ser frem til et godt samarbejde med Venstres mange medlemmer i Viborg kommune i forbindelse med de 3 ugers hektiske valgkamp. Uhyre meget står på spil ved dette valg. VK-regeringen har fremlagt en konkret 2020-plan, der nøje beskriver den økonomiske udfordring frem mod 2020. Desuden indeholder planen præcise forslag

til, hvordan vi kan håndterer den økonomiske udfordring, så vi sikrer danskerne varig velfærd på lang sigt. S/SF-oppositionen har på deres side ikke nogen samlet økonomisk plan. Den famøse ”Fair Løsning” med de ”12 minutter” ligger sønderskudt. Helle og Villy kører på frihjul og kommer med luftige planer om møde med LO-toppen efter valget for at finde 15 mia. kr. Fugle på taget – intet konkret til vælgerne at forholde sig til. Desuden bebuderes højere skatter og højere offentlige udgifter. Stik modsatte meldinger kommer med det tredje medlem af ”Rød Stue”, Det Radikale Venstre, der alligevel peger på Helle Thorning som statsminister. Nu er det op til os venstrefolk at overbevise vælgerne om, at Danmark har brug for at holde styr på økonomien, at holde skatterne i ro, at skabe fornyet vækst i den private sektor, og at sikre højere produktivitet i den offentlige sektor. Jeg er selv overbevist om, at et flertal af vælgerne i stemmeboksen vil afvise et socialistisk eksperiment, hvor SF og Enhedslisten får lov til at svinge taktstokken. Men der skal kæmpes for det. En blå valgsejr kommer ikke af sig selv. Hvor der er vilje, er der vej!

Page 14: MEDLEMSNYT 2011-2

14

Til lykke til Jan Hoberg, der vandt konkurrencen om at indsende sin mail-adresse for at modtage medlemsnyt elektronisk i stedet for papirudgaven. Bladudvalget opfordrer stadig alle til at støtte den grønne profil ved at be-stille Medlemsnyt på elektronisk medie. Vi sparer en masse papir, trykke-omkostninger og håndteringer af bladet. Gå ind på hjemmesiden og tilmeld dig til Medlemsnyt. Så snart bladet ud-kommer får du en mail med et link til bladet på hjemmesiden. Her kan du læse bladet og udskrive hele bladet eller udvalgte artikler og indlæg.

VINDER AF KONKURRENCEN I NOVEMBERUDGAVEN 2010

Vil du have medlemsbladet pr mail? Så gå på nettet og meld dig til på:

www.viborg.venstre.dk

Page 15: MEDLEMSNYT 2011-2

15

Der skal kæmpes for Foulums fremtid Af Kristian Pihl Lorentzen Folketings-medlem for Venstre

Da staten for år tilbage byggede det gigantiske forskningscenter i Foulum var visionen at styrke jordbrugsforsk-ningen, der er afgørende for at vi har et stærkt og konkurrencedygtigt landbrugserhverv i Danmark. Den velvalgte placering i Foulum – ude på landet, langt væk fra storbyen – skulle sikre en stærk sammenhæng mellem forskningen og det primære landbrugserhverv. Efterfølgende har kvægbruget som brancheorganisation placeret et slagkraftigt forsøgscenter i tilknytning til forskningscentret. Desuden er der i Foulum etableret Agro Business Park, der er en vigtig rugekasse for private virksomheder, der vil omsætte forskningsresultater til produktion og indtjening – til gavn for os alle. Skønsmæssigt har staten

investeret i omegnen af 1 milliard kroner i realiseringen af visionen bag Foulum. På denne baggrund er det stærkt foruroligende, at Aarhus Universitet har konkrete planer om at nedgradere Foulum og reducere aktivitetsniveauet i. I forbindelse med en omorganisering af universitet er der planer om at reducere antallet af stillinger i Foulum fra 2014 med omkring 200 medarbejdere. Det er også foruroligende, at der reelt ikke længere er en chef i Foulum for det gigantiske forskningscenter, som derved uvægerligt får en lavere status i hierarkiet. Jeg ønsker, at holde fast i visionen bag etableringen af Foulum. Det er godt, at der via universitetet i Aarhus sker en bedre integration med andre beslægtede grene inden for forskningen. Men det må ikke ske på bekostning af forskning med relation til det primære landbrug og jordbruget. Det er også vigtigt, at vi til fulde udnytter de enestående faciliteter, der findes i Foulum frem for at bygge nye dyre kvadratmeter i Aarhus. På denne baggrund glæder det mig, at fødevareminister Henrik Høegh tog imod invitationen fra undertegnede og Poul Villumsen til at komme til landbocentret i Viborg den 9. maj for en drøftelse af situationen. Det blev til et vellykket og konstruktivt møde med

Page 16: MEDLEMSNYT 2011-2

16

deltagelse af lang række repræsentanter fra bl.a. landbruget, det øvrige erhvervsliv på Viborgegnen, Aarhus Universitet, Viborg kommune, Agro Business Park og Kvægbrugets Forsøgscenter. I kraft af en række korte og præcise indlæg lykkedes det at få sat positivt fokus på Foulums vigtige rolle i forhold til det primære landbrug og fokus på det store potentiale, som findes i Foulum. På mødet blev der også etableret en konstruktiv dialog med ledelsen hos Aarhus Universitet. Nu drejer det sig om, at vi følger op på dette møde med fortsat samling af alle gode kræfter om at bevare – og gerne styrke – Foulum som et nationalt forskningscenter på Viborgegnen. Det har vort uundværlige landbrugserhverv brug for. Og det har Viborgegnen som helhed brug for – der er tale om

hundredvis af vigtige arbejdspladser. Det er generelt positivt, at Viborg kommune søger samarbejde med Aarhus. Men et samarbejde går begge veje. Ikke mindst for os, der ønsker et Danmark i bedre balance. Lad os kæmpe for Foulums fremtid. Herunder bør vi satse på at tiltrække nye forskningsområder, der hører naturligt sammen med jordbrugsforskningen. Det kunne eksempelvis være ny forskning i relation til visionen om landbruget som storleverandør af grøn energi. Samtidig bør vi kæmpe for, at der fortsat skal være en omfattende uddannelsesaktivitet i tilknytning til Foulum. Tak til alle, der bakkede op om det vigtige møde med fødevareministeren. Nu er bolden givet op.

Page 17: MEDLEMSNYT 2011-2

17

Af Ole Jespersen, folketingskandidat Viborg vestkreds

Dansk Landbrug. Afvikling eller ud-vikling. Dansk landbrug skal selvfølgelig udvikles. Dansk landbrug skal sikres optimale pro-duktionsvilkår under hensyntagen til miljø-et. Værdien af den danske landbrugspro-duktion er ca. 100. mia. kr. og direkte og indirekte beskæftiger landbruget ca. 150.000,- personer. Landbruget er det ene-ste råstof vi har, der hvis det bruges fornuf-tigt, er uudtømmelig. Hele verden efter-spørger fødevarer. Dansk landbrug kan brødføde ca. 50 mill. Mennesker. Dansk landbrug kan ikke flyttes til Kina eller andre lavtlønslande. Landbruget betyder meget for Danmark og for dansk beskæftigelse. Vi skal satse på øget forædling af fødevarer her i Danmark. En afdæmpning af de danske lønninger kan måske føre til, at de danske grise igen slagtes og forædles her i Dan-mark, og ikke som nu, i stort omfang sendes til Tyskland. Efter atomkatastrofen i Japan vil der over hele verden blive sat yderligere focus på alternative energiformer. Her vil landbruget uden tvivl få en stor rolle.

Dansk landbrug skal være storleverandør af energi. Det være sig biogas og halm, der med stor fordel kan bruges i de decentrale kraftvarmeværker og dermed være med til at mindske Danmarks afhængighed af kul og olie. Vort lokale Forskningscenter Fou-lum skal styrkes, så det kan medvirke til forskning og udvikling af nye energiformer. Venstre og landbruget har altid arbejdet sammen. Nogle landmænd er vrede og truer med at vende den borgerlige regering ryg-gen, men vil rød blok gøre mere for land-bruget end Venstre. Næppe. Rød blok vil stramme kravet til reduktion af kvælstof fra landbruget. Lade jordskatterne stige og tage mere landbrugsjord ud af drift. Det er vist ikke lige det, landbruget har brug for i øjeblikket. Lad os styrke landbruget. Til glæde for de danske landmænd, handelsbalancen og en verden, der efterspørger gode fødevarer.

Page 18: MEDLEMSNYT 2011-2

18

Søndag den 5. juni kl. 14.00 til 17.00. 14.00 Koncert ved FDFs Harmoniorkester dirigent Henrik Resen. 14.25 Tale ved fhv. forstander Hans Jørgen Lysholm, Viborg. 14.40 Koncert Harmoniorkesteret II del. 15.15 Tale ved MF trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, Ans. 15.40 Sang og underholdning ved Viborg Koret. Dir. Jens Chr. Hansen. 16.30 Tale ved medlem af Europaparlamentet Jens Rohde, Viborg. 17.00 Afslutning. Arrangør:

Liberalt Oplysningsforbund, Midtjylland. VENSTRE i Viborg Kommune.

Kontaktperson

Vagn Aage Kjeldsen Tlf. 8665 2304

PROGRAM FOR GRUNDLOVSFEST

PÅ BORGVOLD

Page 19: MEDLEMSNYT 2011-2

19

Dato Tid Emne Mødested Deltagere

05-06-2011 14:00 Grundlovsfest Borgvold Alle

27-06-2011 19:30 Østfjends - Åbent besty-relsesmøde

Se kommende an-noncer på hjemme-siden

Alle

09-08-2011 19:30 Østfjends - Åbent besty-relsesmøde

Se kommende an-noncer på hjemme-siden

Alle

24-08-2011 19:00 Medlemsnytmøde Rådhuset, Stoholm MUU

27-10-2011 19:00 Medlemsnytmøde Johannes Vesterby MUU

08-11-2011 19:30 Østfjends - Åbent besty-relsesmøde

Se kommende an-noncer på hjemme-siden

Alle

Kalenderen for 2011 bliver løbende opdateret på www.viborg.venstre.dk

Page 20: MEDLEMSNYT 2011-2

20

Medlemsnyt udgives af Venstres Kommune-forening i Viborg kommune ansvarshavende redaktør: Christian Friis Børsting Fåredalvej 9 8830 Tjele [email protected] Deadline næste nummer: 21. oktober 2011 Skriv kort og klart max 1 A4 side i 12 pkt. skrift. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte længere indlæg. Billeder fra arrangementer evt. med et lille referat modtages også med tak. Tryk: Bjerringbro kontorforsyning. Oplag: 1300

Returadresse: Fåredalvej 9 8830 Tjele

Porto Porto Porto Porto

Vil du have medlemsbladet pr mail? Så gå på nettet og meld dig til på: www.viborg.venstre.dk I tråd med tiden sparer foreningen lidt penge. Hvis du ønsker, kan du også modtage foreningens nyheds mail.