24
Tillykke Holger og Tak for kampen Ib Medlems Nyt Maj 2010

MEDLEMSNYT 2010-2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

VIVK Medlemsnyt 2010-2

Citation preview

Page 1: MEDLEMSNYT 2010-2

Tillykke Holger

og

Tak for kampen Ib

Medlems Nyt Maj 2010

Page 2: MEDLEMSNYT 2010-2

Af vor ny

Gruppeformand

Holger Andersen

Viborg Kommune – manglen-de lederskab

Som nyvalgt Venstre byrådspolitiker må jeg efter 4 mdr. konstatere, at mang-lende lederskab af Viborg Kommune er skyld i, at Venstregruppen har valgt ikke at tiltræde den aftale om besparel-ser for årene 2011-2013, som flertallet A-SF–C–O og Fokus i deres magtrus i april 2010, vedtog uden om Venstre. J eg har fået den opfattelse, at Kommu-nens borgmester Søren Pape ikke øn-sker, at Venstre skal få indflydelse. Det har fået mig til at reflektere over flertal-lets arbejdsfordeling, som kan udtryk-kes således: Søren Pape varetager de udadvendte opgaver som f.eks. Dron-ningens besøg og pressekontakt. A og SF beslutter politikken og taktikken, og Søren Gytz har sidste beslutning, når f.eks. kommunens økonomi skal tilpas-ses fremtiden. O og Fokus har ingen reel indflydelse og agerer alibi, når borgmesteren udtaler, at der står hele 5 partier bag flertallets magtdemonstrati-on. Flertallet har travlt med at skælde ud på Venstre, og især borgmester Søren Papa

(Fortsættes på side 3)

Indhold: side

Kommune økonomien der blev væk V. Ib Bjerregaard

4-6

Nye tider i Viborg kommune V. Henry Juul Nielsen.

7-9

Medlemmer – Venstres grundlag og vigtigste ressource V. Morten Jørgensen

9-10

Hjælpe pakke til landbruget! V..Claus Clausen

14

Program for grundlovsfest 15

Landbruget vigtig for alle danske-re V. Erling Bonnesen

16

Skævt budskab for 3F-medlemmernes penge V. Mads Rørvig

17-18

Kan vi vinde næste valg? V. Kristen Pihl Lorenzen.

19-20

Møder og arrangementer 23

V. Lea Flarup 21

Viborg kommune– manglende lederskab. V. Holger Andersen

2-3

Besøg af fødevareministeren. V. Christian Børsting

11-12

Grundlovsfest på Borgvold 13

Page 3: MEDLEMSNYT 2010-2

”undrer sig over”, at Venstre ikke vil tiltræde de nu vedtagne besparelser. Yderligere udtrykker han flertallets me-ning om, at Venstre er sure, fordi Ven-stre før kommunesammenlægningerne havde borgmesterposten i de fleste kommuner, og i Viborg Kommune er holdt uden for reel indflydelse. Det er korrekt, at dygtige Venstre borg-mestre dengang havde konstitueret sig med alle byrådenes partier, således at samarbejde og tillid uden magtdemon-strationer var hverdag. I Viborg Byråd er Venstre ikke sure. Vi driver Venstre politik og udviser an-svarlighed. Før de af flertallets netop vedtagne besparelser, pegede Venstre på en økonomisk gevinst på ca. 65mio., der vil fremkomme, ved en udlicitering på kun 400 mio. En gevinst som over årene ville modvirke endnu større ser-viceforringelser. Desværre er jeg overbevist om, at det manglende lederskab af kommunen og SF’s ønske om at hæve skatten på arbej-de, vil gøre det endnu vanskeligere for kommunens eksportvirksomheder, og en endnu større udflytning af arbejds-

pladser vil blive resultatet. Venstregruppen har tillid til hinanden og arbejder godt sammen, og vi vil fort-sætte det ansvarlige Byrådsarbejde, og vi vil deltage med løsningsforslag. Mit håb er, at Byrådets flertal vil ændre de-res politik fra at være baseret på magt-demonstrationer – til en reel og samar-bejdsvenlig politik hvor Venstre får ind-flydelse i forhold til vores mandater. Venstre har ved udbud peget på en øko-nomisk gevinst på 65 mio. En gevinst der til okt. 2010 bør indgå i det kom-mende budget og dermed sikre mindre serviceforringelser. Kommer flertallet ud af deres ”magtrus”, er Venstre åben for forhandling og parat til at tage an-svar. Hvor alvorligt den manglende ledelse af kommunen er, kan læseren blive orien-teret om ved at besøge Venstres hjem-meside – hvor Ib Bjerregaard har be-skrevet ”kommunaløkonomien der blev væk” Ned Venstre hilsen Holger Andersen

Page 4: MEDLEMSNYT 2010-2

side 4

Af Byrådsmedlem Ib Bjerregaard

Kommune økonomien der blev væk.

Den aktuelle situation. En foreløbig melding om 160 millioner i underskud for 2009. Et budgetteret underskud i 2010 på ca. 100 millioner og nu en budgetopfølgning efter 3 må-neder, der viser et forventet driftsunder-skud på yderligere 155 millioner for 2010. Medmindre der hurtigt strammes gevaldigt op. Ja rigtig. Det er mange tal og det kan virke kedeligt. Men det kommer til at betyde meget for hver eneste borger i Viborg kommune. Total 400 millioner betyder også noget i Viborg kommune. Venstre er en del af 2010 budgetforliget modsat SF. Derfor er vi også på ansvar-

lig vis med i drøftelserne af de forslag til handleplaner, der i øjeblikket tages stilling til i fagudvalgene. Men det er hård kost for de nyvalgte byrådsmed-lemmer, at tage stilling til alle forslage-ne. Forslag der blev holdt lukkede indtil sidste øjeblik, så pressen ikke fik fat i bilagene og dermed – måske undlod at skrive om dem. Indtil nu er det lykkedes nogenlunde. Men det giver nogle meget utilfredsstillende arbejdsvilkår som op-positionspolitikere, at vi først får forsla-gene kort før, de skal behandles i udval-gene og det er meget imod Venstres stil og ønske om åbenhed. Den 22. og 23. april var byrådet på bud-getkonference for at drøfte effektivise-ringer og besparelser for 2011 og årene frem. Her startede vi med at få den ak-tuelle økonomiske situation listet op. Under dette punkt blev der ikke oriente-ret om den forventede budgetoverskri-delse på 155 millioner i 2010. Det er helt uforstående for mig, at vi skal drøf-te besparelser for årene, der kommer i 2 dage, uden at vi blev bibragt kendt vi-den om, at budgetterne for 2010 er ved at blive overskredet med 155 millioner oven i de 100 millioner, der er budgette-ret med i underskud. Uforståeligt at

Page 5: MEDLEMSNYT 2010-2

borgmesteren tilbageholdt disse oplys-ninger. De konkrete forslag til at rette op i 2010. Når vi nu ser på udvalgenes forslag til handleplaner og her og nu opbremsnin-ger for at undgå, at underskuddet på de 155 millioner bliver til virkelighed, er det forslag, der er meget mere vidtræk-kende end de fleste af sparekatalogets forslag. Her er forslag om indgriben i allerede udmeldte budgetter til institu-tioner, områder og de enkelte skoler. Helt imod Venstres principper. Når Venstre medvirker til disse, er det fordi kommunes økonomi er helt katastrofal og derfor må vi bryde vore principper. Men bryde ind i de udmeldte budgetter skal være absolut sidste mulighed, da det fratager vore lokale ledere ansvaret og mistænkeliggør dem på en måde, som Venstre ikke finder rimelig. Det er jo ikke vore institutionsledere, der har gjort noget forkert. Vi har også set for-slag til lukning af tilbud uden nogen form for åbenhed. Det overordnede billede for 2011 og frem. Flertallet valgte som bekendt, at sige nej til den økonomiske gevinst, der kunne komme fra flere udbud. I stedet valgte man at lave ekstra serviceforrin-gelser. Ser vi på de konkrete forslag og

retorikken om, at de nu har sikret kom-munen mod yderligere besparelser, er Venstre meget tvivlende overfor. Det er vi af flere grunde.

1. Flertallet har valgt at sende opga-ver i udbud, hvor der i forvejen har været en form for udbud eller hvor op-gaverne også i dag udføres af private. Og nogle af områderne er så små, at gevinsterne sikkert ikke bliver store.

2. Ser vi på effekten i 2013 er 10,5 millioner af flertallets besparelser ikke besparelser - men øgede udgifter for borgerne bl.a. P-afgifter. De ca. 30 mil-lioner stammer fra effektiviseringer primært i relation til det nye rådhus. Vi håber de nås. Og 34 millioner er usikre antagelser og flytning af penge fra driftsbudget til anlægsbudget med lå-neoptagelse. Ikke en besparelse men en likviditets forbedring. 12,4 millioner er ved at give førtidspension i stedet for ledighedsydelse og giver kun en reel besparelse på ca. 4 millioner. Ser vi på den strategi Venstre stemte for i forbindelse med overslagsårene, så viste den indlagte effektiviseringer og reduktioner på 110 millioner. Nu er der så udmeldt de 172. millioner fra flertallet. Men med de ovennævnte usikkerheder. Med engangsbesparelser i 2010 på ca. 15 millioner, der ikke er medtaget og de 160 millioner, der er i overført underskud fra 2009, der ikke er medtaget og et forventet kæmpeun-

Page 6: MEDLEMSNYT 2010-2

derskud i indeværende år, ja så skal der et mirakel til, hvis det er nok til sikring af økonomien i de kommende år. Jeg ved godt, at jeg har kritiseret, at der ikke politisk har været fokus på den økonomiske styring i kommunens før-ste år – og at det har irriteret mange. Jeg ved godt, at Venstre til manges irri-tation har skældt ud over de sjældne budgetopfølgninger de sidste 2 år. Jeg ved godt, at vi blev kritiseret, da jeg i valgkampen tillod mig at sætte fokus på kommunens økonomiske situation og fortalte hvad jeg ville gøre ved det efter et valg. Jeg ved også, at flere vil irriteres igen, nu hvor jeg skriver om det igen. Men jeg gør det alligevel, da medierne ikke skriver ret meget om det. På den måde holdes borgerne i uvidenhed og de får i løbet af de kommende år et mindre chok, når realiteterne bliver til

virkelighed. 51 millioner mindre til socialområdet oven i de overskridelser, der er i eksisterende budgetter. Det vil kunne mærkes. Og så tilbage til den økonomiske sty-ring. Havde budgetterne været holdt de senere år, ja så havde situationen været helt anderledes uden store afdrag på de oparbejdede underskud. Det bemærkes at der er igangsat foran-staltninger til at undgå at resultatet for 2010 bliver, som det fremgår her. Spørgsmålet er dog om det er realistisk at hente 155 millioner i løbet af året. Det bemærkes også, at overskridelsen på de 160 millioner fra 2009 slet ikke er påbegyndt afdraget. Gruppeformand Ib Bjerregaard Gothersgade 23 8800 Viborg

HVEM BESTEMMER HVAD DER ER SUNDHED OG LIVSKVALITET! Indlægsholderne: Helle Rønn Schmidt og Kirsten Kjærgaard Arrangementet afholdes i mødesalen på Stationen i Viborg Mandag den 30. august kl. 19.30. Der vil senere tilgå en indbydelse til alle medlemmer.

Page 7: MEDLEMSNYT 2010-2

Af Formand for kommune-foreningen Henry Juul Nielsen

Nye tider i Viborg kommune Når dette blad er kommet medlemmerne i hænde, er en politisk vinter gået på hæld og er forhåbentlig blevet til sommer og sol. Allerførst vil jeg takke Venstres medlemmer for genvalget til formandsposten. Foråret 2010 vil blive husket for tre ting et kæmpeunderskud på Viborg kommunes regnskab for 2009, en historisk aftale om genopretning af dansk økonomi og Ib Bjerregaards afgang som gruppe-formand. Det er med stor beklagelse, men med fuld forståelse, at bestyrelsen og jeg har modtaget Ibs ønske om at stoppe som gruppeformand. Et ønske som vi i organisationen tager til efterretning, og en konstatering om at Byrådet og ikke mindst Venstre har mistet en gruppeformand, der var helt hjemme i sit stof og det helt ned i den mindste detalje. Med Ib afgang som gruppeformand, siger vi farvel til en formand, som vi altid har kunnet stole på og som ærligt

og redeligt arbejdede for, at få gennemført så meget, som det er politisk muligt af Venstres handlingsprogram. Vi i organisationen ønsker Ib alt mulig held og lykke i sit arbejde, som ejendomsmægler og konstaterer med tilfredshed, at han trods alt fortsat er en del af Venstres gruppe i Byrådet. Gruppen har enstemmigt valgt Holger Andersen, Rødkærsbro som gruppeformand og organisationen ønsker på denne plads Holger velkommen i formandsstolen. Organisation og ikke mindst jeg ser frem til et fortsat godt og tillidsfulgt samarbejde med Holger. Skiftet på gruppeformandsposten er ikke et skifte i Venstres politik i Byrådet, Venstres gruppe vil fortsat arbejde på, at få størst mulig indflydelse i Byrådet, således så meget som muligt af Venstres handlingsprogram føres ud i livet. Der skal ikke herske tvivl om, at Venstre stadig vil tage et medan-svar for at fører en økonomisk ansvarlig politik, under forudsætning at Venstre medinddrages både når der skal findes besparelser og når der skal deles penge ud. Aldrig har vi i Viborg set magen til manglende rettidig omhu, et underskud på mindst 260 mill. kr. er alt andet lige et elendige resultat for 2009. Manglende økonomistyring, usikre beløb og manglende erkendelse af kommunens elendige økonomi i et valgår, betyder, at især skoler, dagtilbud og ældreområdet nu kommer

Page 8: MEDLEMSNYT 2010-2

til at betale prisen i form af reduktioner på service, der bliver langt mere drastiske, end hvis der havde været klarhed og styring omkring økonomien i 2009. Hvis man gør hele regnebrættet op, så er underskuddet et sted mellem 300 og 400 mill. kr. Men vi skal også være realistiske, derfor mener Venstre ikke vi kan blive ved med at skubbe under-skuddene foran os og lade som om økonomien retter sig op af sig selv. Og med alt debatten om nedskæringer, kan vi i Viborg kommune med dette regnskabsresultat gøre den konstatering, at her hos os i Viborg, har der været det modsatte, der er brugt mange, mange flere mil-lioner i 2009 end i året før, så her i Viborg har der ikke været nedskæringer. At dette overforbrug, så nu skal betales tilbage og vil give serviceforringelser i de kommende år, sammen med den generelle krise, det hersker der ingen tvivl om. Det er derfor bandsat ærgerligt, at de øvrige partier ikke ønsker at anvende alle til rådighed stående midler, konkurrenceudsættelse m.v. i processen med at finde de manglende midler i kommunes bud-getter. Det kan ligeledes konstateres, at overforbruget fortsætter i 2010, det er ikke tilfredsstillende. Afsluttende vil jeg gerne kommenterer aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om en historisk genopretningsplan for dansk økonomi.

Regningen for den økonomiske krise betales tilbage hurtigt og effektivt, og vi får fremtidssikret det danske velfærdssamfund. Ingen er vel i tvivl om, at den økonomiske krise har skabt et stort hul i de offentlige kasser. Vi ser nu lyspunkter i økonomien, og regningen skal derfor betales tilbage. Det er ikke populært, men helt nød-vendigt for at sikre tilliden til dansk økonomi og for at undgå, at regningen vokser os over hovedet. Regningen betales nu og her - det er nødvendigt og ansvarligt. Hovedpunkterne i aftalen er: • Det offentlige forbrug holdes i ro frem mod 2013. Der prioriteres 10 mia. kr. til sundhed, ud-dannelse og svage grupper. Kommunernes udgifter fastholdes på uændret niveau. � Besparelserne vedrører bl.a. et loft over børnechecken, så en familie højst kan modtage 30.000 kr. om året. Der bliver en glidende tilpasning til de nye regler i 2011 og 2012. • Den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen udskydes til 2014, og reguleringen af beløbsgrænser for skatter mv. suspenderes i tre år. • En arbejdsmarkedsreform, der styrker væksten og beskæftigelsen. Dagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år for nye ledige pr. 1. juli 2010.

Page 9: MEDLEMSNYT 2010-2

• Der indføres et loft for fradrag for lønmodtageres faglige kontingenter på 3.000 kr. årligt, og private og offentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål forhøjes. Aftalen styrker den offentlige økonomi med 24 ¾ mia. kr. i 2013 og med 26 mia. kr. i 2015. Genopretningspakken tager alle instrumenter i værktøjskassen i anvendelse, og alle danskere kommer til at bidrage. I aftalen indgår således både en fastfrysning af skattefradrag og udskydelse af topskat-telettelser, en række konkrete besparelser på de offentlige udgifter og gennemførelse af reformer. Det er rimeligt og helt nødvendigt, at alle bidrager til at få økonomien tilbage på sporet. Samtidig er det lykkedes at udarbejde en plan, hvor overførselsindkomsterne ikke fastfryses, som det ellers indgik i regeringens første udspil. Og der er sikret nye midler til udsatte grupper. De svageste grupper i sam-fundet skånes således. Der er ingen tvivl om, at genopretningsplanen, ikke populær og vil i den næste tid alene hører om planens negative konsekvenser og om hvordan hr. og fru Nielsen bliver ramt. Men lad os stå sammen således vi ikke efterlader en stor regning til vore børn og børnebørn. Krisen betyder, at vi alle hver især må påtages os flere byrder, byrder som er større end vi mener vi kan klare, således vi fortsat kan tage hånd om de

svageste. Jeg kan kun opfordre Venstres medlemmer til, at tage del i debatten om fremtidens velfærdssamfund.

Af Formand for venstre i Viborg Morten Jørgensen

Medlemmer – Venstres grundlag og vigtigste

ressource En politisk og værdibåren organisation som Venstre er yderst afhængig af vore medlemmer. Medlemmerne udgør grundlaget, og uden jer var organisationen intet værd. Desværre oplever vi, at det er svært at holde kontakt med jer, og at det er svært at få jer i tale. I den kommunale valgkamp oplevede vi desuden en manglende opbakning fra nogle af jer. Det var som om, at nogle medlemmer nærmest modarbejdede vore kandidater. Lige nu oplever vi desuden, at enkelte melder sig ud af organisationen. Vi er klar over, at vi som lokal partiforening har et stort ansvar for, at vore medlemmer føler sig informeret og involveret i organisationsarbejdet.

Page 10: MEDLEMSNYT 2010-2

Det er også vort ansvar, at skabe muligheder for at I som medlemmer kan komme til orde, og få indflydelse på den politik vi fører. Vi skal også sikre, at der tages initiativer til at hverve nye medlemmer, og sidst men ikke mindst er det vort ansvar, at bringe jeres meninger og holdninger videre ind i organisationen. Nå jeg kikker tilbage på de seneste år, så synes jeg, at Venstres vælgerforeninger og Venstres kommuneforening i Viborg Kommune i fællesskab har skabt masser af gode muligheder og rammer for at få den sunde medlemsindflydelse. Vi har demokratiske opstillingsmøder og generalforsamlinger. Vi har stillet et kandidathold, som er valgt af jer, og vi følger et handlingsprogram, som I har haft mulighed for at få indflydelse på. Vi gør desuden meget for, at give jeres og vore meninger til kende, når vi færdes i organisationen. Vi kan dog ikke gøre det alene. Vi har brug for, at hver enkelt af jer som medlem gør en indsats. Vi forventer, at I bakker op om vore kandidater og vort handlingsprogram i de kredse, hvor I færdes. Vi har en forventning om, at I opfordrer jeres venner, bekendte, kolleger og andre i jeres netværk til at stemme på Venstre. Når I har valgt at være medlem af et politisk parti, så tror vi på, at det er fordi I ønsker at bakke op om partiets idéer, holdninger og kandidater. Hvis I ikke kan bakke op, eller hvis I ikke er enige, så har vi en

forventning om, at I giver jeres mening til kende i de fora, hvor det er muligt. Hvis vi ikke hører jeres mening og jeres uenighed i den førte politik, så har vi jo ingen jordisk chance for at korrigere. Selv om vi oplever en manglende støtte og opbakning, så er det faktisk meget få af jer som udtrykker uenighed på vore møder. Det er en skam! Det er kun sundt, at vi ikke altid er enige. Når vi så har truffet en beslutning eller et valg på baggrund af en demokratisk proces, så må det nødvendigvis også være sådan, at man bakker op, selvom man som udgangspunkt ikke var helt enig! Derfor vil jeg opfordre til, at du som medlem fremover møder op, og udtrykker din mening, når der er mulighed for det. Gennem en sund drøftelse af vore idéer og holdninger kan vi sammen styrke vore muligheder fremover. Det er jo stadig vort mål, at der kommer en Venstre borgmester i Viborg Kommune. Vi vil gøre en ekstra indsats for at skabe gode muligheder for at mødes og udveksle synspunkter i en positiv og fremadrettet ånd. Vi glæder os til at se dig, når vi indbyder næste gang. Ha’ en rigtig god sommer Morten Jørgensen

Page 11: MEDLEMSNYT 2010-2

Af Christian Børsting

.Fødevareminister Henrik Høegh – klø bare på i landbruget – behovet for føde-varer er støt stigende Bjerringbro Venstre havde arrangeret et møde med den nye fødevareminister Henrik Høegh på Asmildkloster Land-brugsskole d. 10. maj. Ministeren var meget tilpas med denne lejlighed til at diskutere fødevareerhver-vets fremtid med de fremmødte ventre-folk, og ikke mindst med de næsten 100 unge landmænd og -kvinder, der går på skolen. Han lagde ud med at konstatere at landbruget og dets følgevirksomheder fortsat fylder meget i det danske sam-fund med 140. – 175.000 beskæftigede afhængig af, hvordan man gør det op. Derfor har regeringen også været ind-stillet på at inkludere landbruget i Bank-pakke II, så der kan stilles vækstkaution til rådighed for landbruget på samme

betingelser som for øvrige erhverv. Ministeren lagde særlig vægt på at præ-sentere indholdet i den såkaldte Grøn Vækst 2.0 pakke. Den indeholder både nogle byrder/stramninger for landbruget og nogle lettelser. Efter ministerens op-fattelse skal erhvervet glæde sig over, at regeringen starter med lettelser i form af fjernelse af jordskatterne, før der kom-mer byrder ved bl.a. skrappere miljøreg-ler indeholdt i de vandplaner, der træder i kraft i de kommende år. Ministeren forventer, at disse skærpelser vil træde i kraft fra 2012. Han lagde samtidigt vægt på, at de instrumenter der skal til at nå de bedre miljøtilstande i åer, søer og de indre danske farvande først vil blive valgt efter et udredningsarbejde, som netop er sat i gang for at finde frem til de reduktioner, der giver mindst mu-lige ulemper for landbruget. Derimod var han ikke villig til at reducere i målet om at udledningen skal reduceres med 19.000 t N pr. år. Han indrømmede, at denne målsætning er fastsat af regerin-gen og ikke af EU, som det til tider bli-ver fremlagt. Han advarede om, at der på sigt skal opnås en reduktion på 35.000 t N – OG at oppositionen vil have dette meget større krav gennemført hurtigst muligt, hvis de får magten!

Page 12: MEDLEMSNYT 2010-2

På plussiden i Grøn Vækst tæller også tilskud til energi fra biomasse. Der gi-ves 20 % tilskud til biogasanlæg allere-de i 2010 indenfor en ramme på 85 mio. kr. Regeringen er villig til at se på satsen igen fra næste år, hvis det er nødvendigt for at få mere i gang. Mini-steren stillede også i udsigt, at det skal være lettere at få miljøtilladelser til visse staldudvidelser og til at oprethol-de ’fulde stalde’ selvom øget produkti-on pr. dyr tæller flere dyreenheder. Landbruget skal ifølge ministeren i fremtiden regne med at være leveran-dører af både fødevarer, energi samt miljø, natur og biodiversitet for at be-vare samme størrelsesorden af tilskud

fra EU i fremtiden. Ministerens glade budskab til især de unge landbrugsele-ver var – klø bare på for der vil være støt stigende efterspørgsel efter fødeva-rer i verden, således forventes behovet at være 70% større i år 2050. Således oplevet af Christian Børsting

Vil du have medlemsbla-det pr mail? Så gå på nettet og meld dig til på: www.viborg.venstre.dk

Page 13: MEDLEMSNYT 2010-2

side 13

Grundlovsfest på Borgvold. Grundlovsdag falder i år på en lørdag. Det har vi i Venstres opstillingskredse i Viborg Kommune set som en god mulighed for at arrangere et kulturelt og festligt grundlovsmøde på Borgvold. Borgvold er byens ældste og smukkeste anlæg og er derfor særdeles velegnet til et ”folkemøde.” Midt i den mere eller mindre multikulturelle verden vi er en del af, har vi ønsket at sætte fokus på dansk kultur ved at bede engagerede personer bidrage på forskellig vis med indlæg og optræden, der afspejler de rige muligheder grundloven giver for: et rigt foreningsliv, forsamlings- og ytringsfrihed, udfoldelsesmuligheder i musik, sang, tale og dans. - Det er som bekendt ingen selvfølge i diktaturstater og andre steder, hvor der ikke er nogen

”grundlov,” der sikrer borgernes rettigheder. I vort broderland Norge er der tradition for at festligholde deres grundlovsdag, som er den 17. maj. Det kunne vi måske lære en del af. - Når visse adfærdsregulerende love ofte føles snærende er det betryggende, at Grundloven trods alt sikrer, det enkelte menneskes basale frihed. Frihed under ansvar har altid været VENSTRES varemærke. - VENSTRE har også et stort ønske om at værne om dansk kultur og folkeoplysning. Derfor har det været naturligt at samarbejde med LOF- Liberalt Oplysnings Forbund om denne grundlovsfest. - Vi opfordrer til stort fremmøde. På arrangørernes vegne Med venlig hilsen Vagn Aage Kjeldsen

Page 14: MEDLEMSNYT 2010-2

Af Byrådsmedlem Medlem af Økonomiudvalget Claus Clausen

Med Venstre i spidsen har regeringen lavet en hjælpepakke til landbruget. Det er ikke en pakke, der her og nu vil sikre økonomien for de landbrug som lider voldsomt lige nu. Det blev fra første øjeblik fremstillet af social demokratiet og SF, at nu blev der taget penge fra børn og ældre for at give dem til landmændene. Der er det pure opspind, for der bliver ikke flyttet en krone fra de sociale områder for at give dem til landbruget. Det vil ikke tjene et formål, at sende mange mio. kr. til landbruget for blot at opretholde status quo. Samfundet kan ikke betale regningen for at en del af et erhverv er kommet galt af sted, men det er ganske fornuftigt at signalere, at der vil være bedre rammevilkår for de landmænd, der stadig vil drive landbrug, og det er det som landbrugspakken indeholder. Her og nu handler det om, at landbruget får for lidt for sine produkter i forhold til omkostnings niveauet, og det ser nu ud til at priserne er ved at rette sig, både pga. mindre udbud og euroens kraftige fald, begge dele gør det lettere at afsætte danske landbrugsvarer.

Der er en stor mulighed for danske landmænd i fremtiden for at få nye produktions grene, og energiproduktion vil være den mest oplagte. Det kræver dog, at folketinget ændrer opfattelse, og her er det de konservative der endnu ikke har forstået budskabet, for skal der gang i biogas, energi pil og andre biomasser, så kræver det, at det regeringen tager førertrøjen og for alvor afsætter penge til at investere i CO2 neutral energi. Det er beskæmmende at høre Per Ørum Jørgensen, C, rose det sidste energiforlig, og samtidig undre sig over der ikke bliver lavet flere biogasanlæg. Svaret er ganske enkelt, det kan pt. ikke betale sig. Lad os gøre landbruget til mere end fødevare leverandører, for på sigt tror jeg, at danskerne hellere vil være afhængig af energi fra danske landmænd, end af energi fra Rusland og nogle mellemøstlige lande med tvivlsomme regeringer. Fedtskatten på bl.a mælkeprodukter og senest også på kød er en absurd ide, som jeg troede kun socialdemokraterne kunne finde på at indføre. Claus Clausen, Medlem af Viborg Byråd Formand for LandboLimfjord

Page 15: MEDLEMSNYT 2010-2

side 15

Grundlovsfest på Borgvold lørdag den 5. juni kl. 14 - 17.

Det tværpolitiske multikulturelle samarbejde om et grundlovsarrangement, der har fungeret i 4. år er indstillet. - Venstre i Viborg Kommune i samarbejde med Liberalt Oplysnings Forbund arrangerer derfor et festligt grundlovsmøde på Borgvold. Temaet er dansk kultur - gerne med en erindring om at byen i år holder 950 års jubilæum. Program: kl. 14.00 Velkomst og koncert v. Viborg Concert Band dir. Birgit Damgaard. - 14.20 Tale v. museumschef Henning Ringgaard Lauridsen. - 14.30 Viborg Concert Band II del. - 14.50 Sceneskift. - 15.00 Sing4Fun - et blandet rytmisk kor med 40-50 medlemmer der udstråler humør og charme.

Dirigent er Pavlina Salehi. • 15.40 Sceneskift. - 15.45 Grundlovstale v. MF Kristian Pihl Lorentzen Venstres trafikordfører. - 16.00 Viborg Spillefolk spiller op til dans for egnens folkedansere. - 16.50 Afslutning.

kontaktperson Vagn Aage Kjeldsen tlf. 8665 2304 / 2940 9960

Page 16: MEDLEMSNYT 2010-2

Af MF Erling Bonnesen Landbrugs– og fødevareordfører

Landbruget vigtig for alle danskere Landbruget sikrer mange arbejdspladser. Derfor skal vi sikre, at landbruget har konkurrencedygtige erhvervsvilkår. El-lers risikerer vi at ikke alene landbruget, men også alle følgearbejdspladserne forsvinder. Det er arbejdspladser i føde-vareindustrien, serviceerhvervene, f.eks. på slagterier, foderstof, konsulenttjenesten, IT-arbejdspladser, finanssektoren, maskin-branchen og alle de grene der har tilknytning til erhvervet. 150.000 arbejdspladser i samfundet er direkte afhængig af at landbruget er der. Det handler ikke alene om brød, mælk og kød på bordet for os alle. Det handler også om en stor exportværdi og valutaindtjening til Dan-mark og dermed en vigtig grundstøtte for velfærden for os alle. Mange arbejdspladser er på spil. Ikke alene i primærlandbruget, men i hele samfundet. Landbruget har påtaget sig mange byr-der og opgaver af samfundsnyttig værdi gennem de seneste mange år. Mange rapporter do-

kumenterer, at der er gjort en ihærdig indsats for et bedre miljø og naturfremmende tiltag. Også på den nye klima- og energidags-orden er landbruget helt fremme i skoe-ne. Man kan f.eks. dyrke energipil på lav-bundsjorde. Det styrker naturen og miljøet samt for-mindsker CO2-udslippet. Det samme gør sig gældende med halm og biomasse. Det er eksempler på, at der til stadighed foregår en hastig udvikling i landbruget og følgeerhvervene. I Venstre er vi glade for, at der er lavet en aftale – Grøn Vækst 2 – hvor der ta-ges en række initiativer, der bl.a. har til formål, at for-bedre vækstvilkårene og bidrage til be-skæftigelsen i landbruget og hele fødevaresektoren. Jeg er også glad for, at et udvalg nu skal analysere nærmere på vandplanerne, således at der kan tilrettelægges en mere realistisk plan for vandmiljøplantiltagene, så der tages hensyn til både miljøet og konkurrenceevnen i sammen-ligning med de lande vi konkurrerer med. Vi kan ikke undvære landbruget. MF Erling Bonnesen (V) Landbrugs- og fødevareordfører

Page 17: MEDLEMSNYT 2010-2

Af Mads Rørvig, MF, skatteordfører (V)

Skævt budskab for 3F-medlemmernes penge Fagforeningen 3F har postet adskillige millioner af medlemmernes penge i skræmmekampagnen ’Skævt’ vendt mod skattereformen. Jeg er ikke med-lem af 3F og kunne for så vidt være li-geglad med hvad fagforeningen kaster penge efter, hvis det ikke havde været fordi kampagnen var usaglig og budska-bet lodret forkert! 3F foregøgler sine medlemmer og alle os andre, at skattereformen er til for samfundets rigeste, og at vi samtidig er nødt til at spare 24 milliarder for at fi-nansiere reformen. Intet kunne være mere forkert! Der skal ikke spares på velfærden – der er alene tale om, at vi på grund af den økonomiske krise er nødt til at holde de offentlige udgifter i ro.

Skattereformen og vores skattepolitik som helhed er til gavn for alle danskere. For eksempel har en familie, hvor både mor og far er faglærte, fået 3000 kroner mere året med vores skattepolitik. Det syner måske ikke af meget sammenlig-net med lønningerne (og ikke mindst pensionerne) hos fagbevægelsens top-folk, men for helt almindelige menne-sker kan det både føles og ses i den dag-lige økonomi. Skattereformen er fuldt finansieret. Vi sænker indkomstskatten og gør det der-med mere attraktivt at arbejde. Pengene henter vi IKKE ved at spare på velfær-den, men ved at hæve afgiften på de ting, der enten skader vores sundhed eller vores miljø. Lempelsen i indkomstskatten betyder, at skatten på den sidst tjente krone falder markant for en stor del af befolkningen, hvorfor det bliver langt mere attraktivt at arbejde lidt ekstra. Det har vi brug for i en tid, hvor der bliver færre hænder på arbejdsmarkedet. Personer der arbejder mere, tjener mere og vil derfor også betale mere i skat. Det er logik! Det betyder at når vi sænker skatten, så vil det uundgåeligt være dem, der betaler mest, som sparer mest.

Page 18: MEDLEMSNYT 2010-2

Det ændrer imidlertid ikke ved, at det fortsat er de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder. Faktisk betaler per-sonerne i den højeste indkomstgruppe 10,7 gange mere i skat end den tiende-del af befolkningen, der tjener mindst. Desuden forbigår 3F det faktum, at de ekstra fem milliarder i skatteindtægter som reformen medfører, vil komme fra dem, der tjener mest, netop fordi de som før nævnt betaler mest i skat. Derfor er det eneste, der er skævt, 3F’s budskab – og så måske smilet hos rekla-memanden, der har lavet kampagnen for fagforeningen, fordi han kan se 3F-medlemmernes mange millioner rulle ind på sin konto!

Page 19: MEDLEMSNYT 2010-2

Af Kristian Pihl Lorent-zen Folketingsmedlem for Venstre

Kan vi vinde næste valg? I skrivende stund (ultimo april) er me-ningsmålingerne ikke alt for venlige stemt over for Venstre. Forklaringen skal givetvis finde en en række uheldige sager, der har fyldt pressen og gjort det svært at komme til orde med seriøs og fremadrettet politik. Derfor melder et naturligt spørgsmål sig: Kan vi vinde næste folketingsvalg i 2011 og vinde regeringsmagten for fjerde gang i træk? Mit klare svar er: JA! Godt nok har Helle Thorning og Villy Søvndal stort set allerede udråbt sig selv som vindere på forhånd. Det skal de imidlertid passe på med - hovmod står for fald. Man skal huske på, at den gæl-dende meningsmåling er selve valgre-sultatet. Venstre har op til 1½ år - inklu-siv en hektisk valgkamp - til at vise os værdige til vælgerne tillid endnu en gang. I første omgang skal skal vi fortsætte kursen med at styre Danmark helskindet gennem den globale finanskrise. Hel-digvis lyttede vi ikke til S og SF i årene med store overskud på statens finanser.

I stedet lagde vi til side i de gode tider, hvilket kommer os til gode i disse van-skelige tider. Ikke desto mindre er der - som i alle andre lande - en regning, der skal betales i kølvandet på finanskrisen. Hullet i statskassen på omkring 90 mia. kr. skal lukkes. Det gælder uanset, hvil-ken farve regeringen måtte have efter valget i 2011. Regeringen har fremlagt en klog strategi for, hvordan dette skal gøres. De offentlige udgifter skal samlet set holdes i ro efter en årrække med markante stigninger hvert eneste år. Dette indebærer en stor udfordring - også ude i kommunalbestyrelserne, hvor behovet for prioritering, effektivisering og nytænkning forstærkes. Samtidig skal vi styrke Danmarks konkurrence-evne ved at holde skattetrykket i ro. Vi skal kræse om "motoren i det danske velfærdssamfund", nemlig det private erhvervsliv, der sørger for samfundska-ge og arbejdspladser gennem den dagli-ge produktion og eksporten. Der fore-står også en vigtig opgave med at gen-nemføre reformer, der skal sikre grund-laget for velfærdssamfundet på længere sigt. S og SF vil gå en helt anden vej. De har lovet yderligere milliarder til offentlige udgifter, selvom om hullet i statskassen skal lukkes. Men finansiering af gildet har vi ikke hørt så meget om. Det kan kun betyde markant øgede skatter for lønmodtagere, bilister, erhvervsliv og andre grupper, hvis denne røde kurs bliver virkelighed. Ved nærmere efter-tanke kan de fleste danskere godt se, at

Page 20: MEDLEMSNYT 2010-2

denne medicin er farlig gift for samfun-dets velfærdsmotor. Udfordringen for Venstre bliver at for-klare disse vigtige sammenhænge frem til valget. Det er lidt op ad bakke, for det lyder jo kedeligt. Villys og Helles gyldne løfter om flere penge til alting, lyder meget mere besnærende. Jeg har dog en fast tro på, at et flertal af vælger-ne inderst inde godt ved, hvordan tinge-ne hænger sammen. Intet kommer af ingenting - undtagen lommeuld. Jeg glæder mig over, at der i Venstres ledelse og folketingsgruppe er kommet stort fokus på behovet for at undgå de dårlige sager i pressen, så vi kan kon-centrere os om at fremlægge vores poli-tik og imødegå ubrugelige forslag samt

falske myter fra den røde opposition. Desuden er der glædeligvis kommet langt mere fokus på målet om et Dan-mark i bedre balance - en mærkesag, som jeg selv har kæmpet hårdt for siden min entre på tinge i februar 2005. Min konklusion er klar: Naturligvis kan Venstre genvinde regeringsmagten ved næste valg, hvis vi gør os fortjent til det gennem flid og troværdighed. Hvor der er vilje, er der vej!

Kristian Pihl Lorentzen

Page 21: MEDLEMSNYT 2010-2

Af Byrådsmedlem

Lea Flarup

De konservatives gruppeformand har fuldstændig ret, når han påpeger, at Ven-stre i en lang periode

har appelleret til en ansvarlig økono-misk politik. Ved den første budgetop-følgning i 2009, som politikerne blev præsenteret for så sent som i juni må-ned, påpegede Venstre, at det så ud til at budgettet ikke kunne overholdes, men blev af borgmesteren belært om, at der var taget hånd om tingene. Lige før kommunalvalget i 2009 havde Venstres gruppeformand, Ib Bjerre-gaard, mod til i pressen at sige, at det tegnede til et gevaldigt overforbrug, som vi burde handle på, men borgme-steren tog til genmæle og fortalte, at Ib Bjerregaard overdrev - og tilbageviste således udtalelsen. Hvad sidder vi så med i dag? Et regn-skab for 2009 med driftsoverskridelser på 160 millioner kroner, der betyder besparelser i de kommende år, og dags dato tegner det til, at der også i 2010 vil blive kæmpe store millionoverskridel-ser. Underskuddet i 2010 vil dog afhæn-ge af de tiltag, der i øjeblikket gennem-føres for at reducere underskuddene i fagudvalgene Vi ved, at Viborg Kommune er en af de billigste kommuner hvad angår udgifter pr. barn både på skole – og dagpas-ningsområdet. Derfor vil Venstre helst undgå at skulle spare der. Og vi har an-vist en måde.

Eksperter har udregnet at Viborg Kom-mune vil kunne sende for 800 millioner i udbud - beregnet ud fra de kommuner, der ligger i top 5 med udbud. I Venstre valgte vi at være realistiske og foreslog på det nyligt afholdte budgetseminar, at der skulle sendes for 400 millioner i udbud. Da de konservative på landsplan har talt om, at kommunerne skulle tvinges til at sende mere i udbud, så er det er altså lidt uforståeligt, at de konservative i Viborg Kommune vil nøjes med at lade sig diktere af SF, der kun vil sende for 145 millioner i udbud. Procentdelen for hvor meget Viborg kommune for nuvæ-rende har sendt i udbud er lav i forhold til det, der er anbefalet fra regeringens side. I Venstre gik vi således fra 800 millio-ner. til 400 millioner, og vi har tilkende-givet, at vi kunne gå endnu videre; men det er en kendsgerning, at der skal et vist volumen til, for at det kan betale sig at sætte udbuds apparatet i gang. Det handler så om, hvor stor viljen er fra forligspartiernes side til, at der bliver et budgetforlig med alle partier, og så ”må man give lidt og tage lidt”, som også den konservative gruppeformand er in-de på. Det må også gælde SF, som jo har sagt A ved overhovedet at ville gå med til udbud og så som en naturlig ting også kunne sige B ved at tilrette beløbet til et kompromis. Men spørgsmålet er så, om SF hellere vil skære ned på velfærden, eller de vil give sig lidt på beløbet til et kompromis, som kunne være med til at afhjælpe forringelser i kommunens ser-viceniveau.

Page 22: MEDLEMSNYT 2010-2

LOF Viborg Vævervej 10, 1. sal 8800 Viborg Tlf. 8726 23 26 www. lof.dk/viborg viborg @lof.dk

Page 23: MEDLEMSNYT 2010-2

side 23

Tange Sø Hjemmeservice Hurtig og effektiv rengøring

Kontakt Anne Mette Lorentzen

Telefon: 86870484 eller 51207930

Dato Tid Emne Mødested Deltagere

5.Juni 14-17 Grundlovsfest Borgvold i Viborg Alle

30 August 19.30 Hvem bestemmer hvad der er sundhed og livskva-litet

Stationen i Viborg Alle

Kalenderen for 2010 bliver løbende opdateret på www.viborg.venstre.dk

Page 24: MEDLEMSNYT 2010-2

Medlemsnyt

udgives af Venstres Kommune-forening i Viborg kommune ansvarshavende redaktør: Henrik Balleby Batum Hedevej 1, Rødding 8830 Tjele [email protected] Deadline næste nummer: 1 Oktober 2010 Skriv kort og klart max 1 A4 side i 12 pkt. skrift. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte længere indlæg. Billeder fra arrangementer evt. med et lille referat modtages også med tak. Tryk: Bjerringbro kontorforsyning. Oplag: 1300

Returadresse: Batum Hedevej 1 8830 Tjele

Porto

Porto

Porto

Porto

Porto

Porto

Vil du have medlemsbladet pr mail? Så gå på nettet og meld dig til på:

www.viborg.venstre.dk I tråd med tiden sparer foreningen lidt penge. Hvis du ønsker, kan du også modtage foreningens nyheds mail.