Mental robusthed for unge – SSP 7/10/15

Præsentation

• Spor 1 - Undervisning:

• 1997-1998: Madeskovskolen, Nakskov

• 1998-2002: Glumsø Skole

• 2002-2003: Queen Elizabeth II Jubilee School, London

• 2003- : Susålandets Skole (SSP og AKT)

• Spor 2 – Fodboldverdenen:

• 1991-1998: Boldklubben ”Velo”, Nakskov

• 1998-2002: Næstved IF

• 2002-2003: Crystal Palace FC, London

• 2003-2011: Næstved Boldklub

• 2011- : F.C. København

Præsentation

• ”Rodekassen”:

• Mentor UU Sjælland Syd

• Medinitiativtager til og sportslig leder af Næstved Sportscollege

• Psykologisk Konsulent Fodbold Fulton, Laudrup & Høgh, Gentofte Kommune

• Psykologi og Eksamensangst, Næstved Ungdomsskole

• Psykologisk konsulent Egeskolen, Furesø Kommune

• Forfatter til bogen ”Vi spiller også for at vinde – moderne fodboldpædagogik” (2002) og ”Elitebørn i sunde rammer” (med Anders Lange, 2015, in press)

• Uddannelse:

• Lærer, Elitetræner, Master i Positiv Psykologi (MoPP) og Kognitiv Terapi.

Hvad skal vi snakke om?

• Hvad er på spil? Indkredsning

• Hvem kan gøre os klogere? Forskning og teori

• Hvad kan vi gøre? Praksis

• Afrunding og spørgsmål

Hvordan forstår jeg resiliens/mental robusthed?

Et multidimensionelt begreb (tid og rum):

• At komme tilbage efter øjeblikkeligt oplevet modgang

• At komme over modgang oplevet over længere tid

• At stå modgang igennem, mens den opleves

• At kunne række ud mod fremtidige muligheder i bestræbelserne på at opnå selvoplevet kontrol, herunder at kunne håndtere medgang som et udgangspunkt for videre udvikling.

• Mental robusthed er ikke noget, man besidder eller ikke besidder. Det handler om graden! Der er tale om en færdighed, der kan trænes.

• Der er brug for mental robusthed i forbindelse med pres, stress, modgang, medgang, tab etc.

• Subjektiv oplevelse

Forskning i resiliens (Luthar, 2006)

Hovedkategorier af beskyttende faktorer

• Individ

• Familie

• Omgivelser

Udvalgte eksempler

• Godt helbred, hensigtsmæssige karakteregenskaber og overbevisninger om sig selv, andre og verden.

• Sikker tilknytning, lav grad af stress, udvikling af autonomi.

• Passende stimulation i skoler, positive kammeratskabsgrupper, gruppetilhørsforhold.

Forskellige måder at forstå mennesker på

Forskellige måder at forstå mennesker på

Forskellige måder at forstå mennesker på

En ny teori om trivsel og vækst: PERMA

• Positive emotioner/følelser

• Engagement

• Relationer

• Mening

• Achievement/Præstationer

• Flourishing eller opblomstring – ikke blot trivsel, men også vækst.

Positive følelser: Barbara Fredrickson: 3:1/5:1

• Glæde• Taknemmelighed• Afklarethed• Interesse• Håb• Stolthed• Morskab/humor• Inspiration• Ærefrygt• Kærlighed

Balance mellem positive og negative følelser

Hvad kan positive følelser?

• Udvider og opbygger

• Misforståelser: Kan føre til fejltolkninger på trivsel/mistrivsel

• 3:0/5:0!

• …og derfor er negative følelser nødvendige:

• ”Bad is stronger than good” (Baumeister, 2001)

• – Negativitetsbias: velcro for det dårlige, teflon for det gode (medierne)

• Overlevelse i farefulde situationer, skærper vores sanser og bidrager til realisme – eksempelvis normal angst

• Følelser er knyttet til tanker...

Positive følelser: Susålandets Skole

Engagement: Forklaringsstile – overordnede karakteristika

Negativ forklaringsstil - pessimisme• Er overbevist om at dårlige begivenheder vil vare

ved. Stabil forklaring (”altid”)

• Er overbevist om at dårlige begivenheder vil underminere alt andet. Global forklaring (”overalt”, ”alle”)

• Er overbevist om at de selv er skyld i at de dårlige begivenheder opstår. Indre forklaring

• Det ultimative udtryk for pessimisme er depression – Becks triade!

• Tankefælder/kognitive forvrængninger – især for teenagere

Positiv forklaringsstil - optimisme• Er overbevist om at dårlige begivenheder er

enkeltstående tilbageslag. Midlertidig forklaring

• Er overbevist om at den dårlige begivenhed er et enkeltstående tilfælde. Lokal forklaring

• Er overbevist om at de ikke selv er skyld i den dårlige begivenhed. Ydre forklaring

• ”Jeg har aldrig tabt en kamp, jeg løb tør for tid”

Engagement: Lært realistisk optimisme i F.C. København• A: U/13-spillerne har netop fået besked af deres klub på, om de er blevet tilbudt en plads på den skole, som

de samarbejder med. Spiller X er en af de spillere, som ikke er blevet tilbudt en plads, men som alligevel fortsætter i truppen.

•

• B: Spiller X er sikker på, at det hænger sammen med, at trænerne i klubben ikke kan lide ham og at dem, der bestemmer i klubben ikke synes, at han er god nok. Han er overbevist om, at klubben og trænerne ikke tror på ham og at han derfor ikke længere har muligheden for at blive Superliga-spiller.

•

• C: Efter at have fået beskeden er Spiller X i dårligt humør og han træner ikke godt. Han bliver let irriteret på holdkammeraterne og reagerer voldsomt i nærkampe til træning. Derhjemme lukker han sig inde på sit værelse og vil helst ikke tale med sine forældre.

•

• Opgave: I skal nu forsøge at give nogle gode råd til Spiller X. Han kan ikke gøre så meget ved punkt A, så I skal kigge nærmere på punkt B. Hvilke andre måder at se på situationen på kan I komme på? Når I har skrevet nogle af disse måder at se på situationen på, skal I overveje, hvordan det vil ændre Spiller X og hans humør og adfærd i punkt C.

Engagement: Zonen for den nærmeste udvikling…

Engagement: …kan være langt væk og skabe angst

KS

Kan med hjælp

Kan ikke (endnu)

Engagement: …kan være langt væk og skabe angst• Underminering af autonomi, kompetence og samhørighed, dvs.

grundstenene i motivation og dermed engagement

• Verden bliver uoverskuelig og angstfremkaldende – stigende bekymring og undgåelsesadfærd. Her: overdreven angst.

• Eks. omklædning i idræt i indskolingen!

• Akkumulering over tid – derfor interessant for SSP!

• Er hjælpeløshed en tillært adfærd?

Engagement: Udvikling af lært hjælpeløshed

Engagement: Udvikling af lært hjælpeløshed

• ”Lært hjælpeløshed er en tilstand, der opstår, når individet bliver overbevist om, at dets egen adfærd ikke kan påvirke konkrete begivenheder” (Seligman, 1975)

• Tab af kontrol

• Udvikling af apati/passivitet

• ”Det nytter ikke noget”

• Det ultimative udtryk for lært hjælpeløshed er depression

• Svært at indgå i og opretholde relationer

Relationer: Dunbars model (2011)

Relationer: Dunbars model er især relevant i forbindelse med:• (Post-)skilsmisser og dannelse af sammenbragte familier (case)

• Unges brug af sociale medier

• ”Shopping” af skoler/skoleskift

• Unge, der føler sig ensomme

• Kan eks. benyttes i forbindelse med pessimistisk forklaringsstil (”Jeg har ingen venner”, ”ingen gider hjælpe mig”, ”alle er efter mig”)

• Kan være meningsskabende: ”jeg betyder noget for andre”

Mening

• Frankl: ”Det sidste man kan tage fra et menneske er dets ret til selv at finde mening” – også selv om det er at finde mening i det åbenlyst meningsløse.

• Oplevelse af mening fungerer som en buffer mod stress

• Tab af mening er forbundet med lært hjælpeløshed

• Hvad er formålet?

• Samhørighed: det at være en del af noget, som er større end en selv –og især oplevelsen af at bidrage til dette!

• Være en del af et projekt eller et fællesskab

Mening gennem bidrag (Ravn, 2011)

Mening: Eksempel på bidrag F.C. KøbenhavnPå banen Udenfor Handlinger / Adfærd Godt for mig Godt for holdet S T

1 Håb

2 Vedholdenhed

3 Begejstring

4 Nysgerighed

5 Videbegærlighed

Karakterstyrker

Præstationer: Mindset (Dweck, 2006)

Mindset er de overbevisninger man har om sit talent eller sin intelligens og derfor en forklaring på, hvorfor man præsterer, som man gør. Det er samtidig et syn på, hvor stor en rolle indsats betyder.

• Talent/intelligens = færdigheder X indsats

• Roser vi børn/unge for det, de er – dvs. færdigheder?

• Roser vi børn/unge for det, de gør – dvs. indsats?

Præstationer: To forskellige mindset

Fastlåst mindset – ”Nature”• Talent/intelligens er statisk – et mål

• Undgår helst udfordringer

• Giver hurtigt op ved forhindringer

• Anser indsats som nytteløst og udtryk for svaghed

• Ignorerer brugbar kritisk feed-back

• Føler sig truet af andres succes

• Hovedfokus: færdigheder

• Hvad jeg er

• Fejl er udtryk for svaghed

Vækstmindset – ”Nature and nurture”• Talent/intelligens kan udvikles – et afsæt

• Tager imod udfordringer

• Er vedholdende i mødet med forhindringer

• Anser indsats som vejen til mestring

• Lærer af kritik

• Bliver inspireret af andres succes

• Hovedfokus: indsats

• Hvad jeg gør

• Fejl er en del af læringsprocessen

Præstationer: Labels, der kan være uhensigtsmæssige• Klog

• Bedst

• Intelligent

• Talent

• Rigtig

• Bedre end __________

Præstationer: Ord, der ansporer til indsats

• ”Hvordan gjorde du det?”

• ”Hvordan løste du den problemstilling?”

• ”Det så ud til, at du måtte kæmpe hårdt for det”

• ”Hvor mange løsninger afprøvede du, før du nåede frem til…?”

• ”Hvad planlægger du nu skal være det næste skridt?”

• Der spørges ind til, hvad den unge gør, har gjort og vil gøre frem for, hvad den unge er.

Præstationer: Mindset – F.C. København

Præstationer: Test af den unges mindset –Susålandets Skole

Præstationer: Fastlåst mindset i aktion

Præstationer: Vækstmindset i aktion

Opsummering

Høj grad af mental robusthed• Vækstmindset

• Realistisk optimistisk forklaringsstil

• Oplever balance mellem positive og negative følelser

• Udviser engagement

• Kan håndtere sit sociale netværk

• Vedholdenhed

• Opnår personlig mening gennem bidrag

• Oplever mestring/gode præstationer

Lav grad af mental robusthed• Fastlåst mindset

• Pessimistisk forklaringsstil

• Oplever ubalance mellem positive og negative følelser

• Mangel på engagement

• Har mistet overblikket over sit sociale netværk

• Giver op ved udfordringer

• Kan ikke finde mening – oplever ikke at bidrag værdsættes

• Oplever ikke mestring/dårlige præstationer

Litteratur