15
2013 Nyborg Kommune Bettina Pedersen [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER]

[MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

  • Upload
    others

  • View
    5

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

2013

Nyborg Kommune Bettina Pedersen

[MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER]

Page 2: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

2

MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER

Indholdsfortegnelse

Indledning Side 3

Mesiodens definition Side 3

Prævalens Side 4

Morfologi/Lokalisation Side 4

Ætiologi Side 5

Diagnostisk af Mesiodens Side 5

Røntgendiagnostik Side 6

Eruptionsmuligheder Side 7

Behandlingsovervejelser Side 7

Operativ behandling Side 8

Beskrivelse af patient cases Side 10

Case I Side 10

Case II Side 11

Diskussion vedrørende cases Side 12

Afslutning Side 13

Litteraturliste Side 14

Page 3: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

3

Indledning

Når vi som behandlere ser noget, der er anderledes i forhold til det forventede, fx opdager en overtallig

tand i forbindelse med en undersøgelse, stiller det krav til diagnostiske færdigheder og faglig viden.

Samtidig giver fundet anledning til mange spørgsmål fra børn og forældre.

Det er rart som fagperson at kunne give klare og forståelige forklaringer på anormaliteter. Det giver

tryghed for patient og forældre at vide ,at fænomenet er velkendt, at blive informeret om prævalensen,

og få en kort skitsering af forskellige behandlingsmuligheder allerede, når tilstanden diagnosticeres.

Ofte vil en given situation kræve nærmere undersøgelser, fx flere røntgenbilleder, beskrivelse af okklusion

og eventuelle okklusionsafvigelser. Dertil kommer overvejelser om tandsættets status i øvrigt og om

barnets kooperationsevne. Men stadig vil information ved allerførste diagnostik være meget vigtig for

forældre og barn.

Denne opgave vil omhandle fænomenet Mesiodens: Diagnostikken, forskellige behandlingsmuligheder og

mulige komplikationer. Efter en indledende teoretisk gennemgang beskrives 2 patient cases fra klinikken.

Indledningsvis vil jeg

1) definere mesiodens

2) redegøre for prævalensen

3) klassificere mesiodens udfra morfologi og lokalisation

4) kort beskrive teorier omkring ætiologien

Herefter vil jeg beskrive diagnostiske og behandlingsmæssige overvejelser, mulige komplikationer, og

inddrage af patient cases.

Definition af Mesiodens

Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt i

den maxillære, anteriore incisivregion som en mesiodens.

En mesiodens er placeret mellem de to centrale incisiver i overkæben i tæt relation til sutura interincisiva i

modsætning til en overtallig incisiv, som er placeret svarende til den eksisterende incisivs position (9).

Page 4: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

4

Prævalens

Cirka 90 % af alle overtallige tænder findes i overkæben, halvdelen af disse i den anteriore region(6)

Mesiodens ses for det meste unilateralt, men bilaterale mesiodentes ses i ca 13 % af tilfældene (2,7,23)

Prævalensen for hyperdontia i det permanente tandsæt er 1-3 % (23) Prævalensen vedr mesiodens svinger

lidt i flere undersøgelser, men oftest ligger den mellem 0,15-1,9 % ( 2,6,7,22). Mesiodens ses hyppigere hos

drenge end hos piger, ca dobbelt så hyppigt. Flere undersøgelser nævner ratio 2:1 (3,7,8)

Prævalensen for hyperdontia i det primære tandsæt er mindre end 1% ( 22,23) og den overtallige tand ses

oftest som en mesiodens eller en ekstra lateral incisiv. Dette diagnosticeres sjælden i det primære

tandsæt, og beskrives af flere som værende, fordi en overtallig tand/ mesiodens ofte overses i det primære

tandsæt. Morfologisk ligner den ekstra tand på dette stadie de primære tænder, den sidder i tandrækken

og den fældes ofte spontant, måske inden barnet ses af fag personale(4,11,14).

Morfologi/lokalisation

Morfologisk kan mesiodentes inddeles efter form og størrelse i supplementære og rudimentære ( 6).

De supplementære ligner normale incisiver i form og størrelse.

De rudimentære er uregelmæssige i formen og ofte mindre end normale incisiver. Disse kan igen inddeles i

3 typer:

1. Koniske form ( taptand)

Denne har ofte en færdigdannet rod og roddannelse sker tidmæssigt samtidig med normale

incisiver. Den koniske er ofte lokaliseret palatinalt mellem 1+1.

Denne form er den hyppigste (4,22), og kan erupterer til den orale kavitet (6)

2. Den tuberkulære form

Her er mesiodensen tøndeformet og har ukomplet roddannelse.

De tuberkulære mesiodentes erupterer sjældent spontant. De udvikles ofte senere end de koniske

og ligger mere palatinalt. De vil ofte have en placering, så de hindrer eruption af 1+1, og er

ligeledes ofte associateret med tilfælde af flere overtallige tænder (6).

3. Molariform type

Denne type ligner en præmolar og har fuld dannet rod. Denne form er sjælden (6)

Mesiodens ses ligeledes ofte i forbindelse med syndromer, fx Gardner Syndrome eller Cleido cranial

dysostosis. Ved Læbe/gane spalte patienter ses også hyppigt mesiodentes.. Hyppigheden af overtallige

Page 5: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

5

tænder i fronten hos Læbe/gane spalte patienter og ved patienter med Cleido cranial dysostosis beskrives

til værende ca. 22% (5,19)

Ætiologi

Historisk set har mesiodens været et kendt fænomen længe . I en artikel af Sunton PR; beskrives første

fund af mesiodens hos australisk aboriginal for 13000 år siden ( 17)

Og et arkæologisk fund fra Tyskland fra det 7. århundrede rapporterer om fundet af en ekstra tand i

næsekaviteten (7)

Alligevel er ætiologien omkring mesiodens ikke fuldstændig klarlagt omend , der findes flere teorier;

- En teori er fylogenisk.( fylogeni beskriver den evolutionære relation mellem arter oftest

baseret på morfologiske træk. Kilde: Evolution.DK) Dvs en rest fra tidligere arter, som

havde 3 fortænder. Denne teori forkastes af embryologer. ( 3)

- En anden teori er deling af tand knop. Så opnåes to ens tænder eller der sker en ulige

deling som resulterer i en normal incisiv og en rudimentær ( 4). Nogen vil sige at denne

teori er mest sandsynlig og skal ses som en komplet deling af en tvillingtand, netop fordi

lokalisation af en tvillingtand hyppigst ses i den anteriore incisiv region. (6)

- Den 3. teori er en hyperaktivitet af lamina dental eller fragmenter af lamina dental væv

som induceres til at danne en ekstra tand. Denne teori er nok den mest udbredte ( 1,3)

- Da mesiodens ofte kan findes ved flere familiemedlemmer kunne arvelighed også være

en faktor. Dette er også nævnt som en mulighed i litteraturen, men følger ikke et

simpelt genetisk mønster ( Mendels lov), dvs der kan springes familiemedlemmer over.

Men det arvelige kunne være en faktor, der gør, at man er mere modtagelig for

påvirkning af andre faktorer ( 4,13) I følge adskillige litteraturgennemgange om emnet

beskrives arveligehedsaspektet som værende autosomalt dominant med manglende

penetrans.Tilknyttet X-kromosomet som kan forklare kønsratioen 2:1 ( til drengene).(1)

Diagnostik af mesiodens

Ofte diagnosticeres en mesiodens i 6-8 års alderen (8), dette falder meget godt i tråd med, at det er dette

tidspunkt , hvor centrale OK incisiver normalt erupterer

Oftest er det forsinket eller manglende frembrud af en eller begge 1+1, eller det er en displacering eller

asymmetri som giver mistanke om mulig mesiodens og dermed anledning til nærmere undersøgelser. Ved

Page 6: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

6

forsinket/manglende frembrud forståes forsinket frembrud i forhold til det alderssvarende eller en

tidsmæssig asymmetri på mere end 6 mdr af frembrud 1+1 eller fældning 01+01 .

Flere steder i litteraturen fx I en casereport : mesiodentes of twins of R.P Seddon mfl (12) beskrives at i

25-52% tilfælde er det netop forsinkelse og hindring af frembrud, som giver anledning til nærmere

undersøgelse, og ellers er det rotationer eller displacering af 1+1 i 28-63% af tilfældene( 10,12) .Ca 82% af

displaceringer vil være i labial position/retning ( 23)

Dog kan en mesodens også opdages ved en tilfældighed, i forbindelse med fx et røntgenbillede, som bliver

taget grundet et traume af OK fronten. En svensk undersøgelse, som omfattede 97 patienter, fandt at dette

skete i 25 % af tilfældende ( 25)

Trangstlling pga frembrud af overtallig tand eller abnormt diastema kan også være betinget af mesiodens.

( 3). Dog påpeges der i litteraturen, at der findes få rapporterede cases, hvor der er bevist sammenhæng

mellem mesiodens og diastema ( 23,24)

Kliniske fund vil ofte være relateret til morfologien (19) og lokalisation + orientering af den overtallige tand

(21)

Koniske form: medfører ofte rotation eller displacering, sjælden eruptionhindring

Tuberculare form: vil hyppigst resulterer i eruptionshindring

Placering mell 1+1: medfører hyppigst rotationer/displaceringer

Overlapning af 1+1: medfører hyppigst eruptionshindring

Hvis søskende eller forældre har haft en mesiodens eller andre overtallige tænder, vil det være en

indikation til nærmere røntgenundersøgelser, da vi ved, at arveligehed er tilstede .

Ved en påbegyndelse af interceptiv behandling med fx aftagelig apparatur til ophævelse af invertering

eller fx fase I behandling af HOB vil en radiologisk undersøgelse også være på sin plads for at udelukke en

mesiodens

Ligeledes vil tilstedeværelse af en tvilling tand eller fusion af primære incisiver give anledning til nærmere

undersøgelse , da vi ved, at disse fund øger sandsynligheden for anormaliteter i det permanente tandsæt.

Røntgendiagnostik

Til nærmere undersøgelse kan der tages periapikale røntgen af regio 1+1. Samtidig kan der tages

OTP/panorama optagelse, som kan vise, om der skulle være andre afvigelser, hypo/hyperdonti, især da

dette ofte ses kombineret med mesiodens. Der ses dog hyppigt en let sløret midtlinie ved panorama

røntgen, og derfor er dette ikke det bedste røntgenbillede til at vertificere en mesiodens.

Page 7: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

7

Røntgenoptagelse taget som maxillære anterior okklusal røntgen kan give information om

placering/dybden, og betragtes af nogen som et must i røntgendiagnostisk af mesiodens ( 14, 23)

MOD optagelse er ligeledes et godt diagnostisk redskab til at lokalisere placering af en mesiodens og dens

placering i facial/lingual retning

Eruptionsmulighed

Litteraturen beskriver flere steder at 25% af mesiodentes erupterer spontant (1,3 ,6,8,12 ) Og disse kan så

extrakteres ved frembrud. Så efter første diagnostisk melder spørgsmål, om man i det pågældende

tilfælde kan forvente spontan eruption eller ej

Dette spørgsmål blev undersøgt i et studie af Hong mfl, Retrospective analysis of the factors influencing

mesiodentes eruption (5)

Her blev 431 patienter ( 471 mesiodentes) fulgt over en periode fra januar 2002 til december 2006.

Eruptionsevnen blev betragtet ud fra forskellige parameter

1) Ratio mellem længde og bredde ( længde fra cusp top til rod apex/bredde)

2) Vinkel mellem midpalatinale linie og tandens længde akse

3) Den morfologiske form

4) Lokalisation i forhold til 1+1, midt i mellem 1+1 eller om der var overlap

Deres konklusion var, at der ingen signifikant relation var mellem den morfologiske form og den spontane

eruptionsevne. Dette til trods for at flere undersøgelser ( 8) viser, at det er den koniske mesiodens ,der

erupterer hyppigst. Til gengæld viste deres undersøgelse, at ratioen mellem længde/bredde og vinklen

mellem tandens længdeakse og den palatinale midtlinie har betydning for eruptionsevne.

Deres konklusion var : Der var størst sandsynlighed for spontan eruption, hvis mesiodensen havde lille

vinkel og var lang og smal. Ligeledes størst sandsynlighed for spontan eruption, hvis lokalisation var

mellem 1+1 og ingen overlap.

De opdelte også de 471 mesiodentes i non-inverteret og inverteret henholdsvis 43 % non og 57%

inverteret.

Konklusion: ingen mesiodentes af den inverterede type erupterede spontant.

Disse parametre for sandsynlighed for spontant eruption vil inddrages senere i forbindelse med beskrivelse

af patient cases

Behandlingsovervejelser

Hvis forventet eruption er tilstede, kan en observationsperiode være det første behandlingsvalg. Dette for

at undgå unødvendige risici ved operativt indgreb, såsom traumatisk beskadigelse af rødder på de

permanente incisiver og for at undgå en operation på forholdsvis mindre børn, for hvem selve operationen

i sig selv kan være traumatisk eller svær overskuelig.

Page 8: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

8

Hos nogle patienter vælges ligeledes non behandling, hvor mesiodensen bevares in situ ,og hvor der ikke

påtænkes nogen form for behandling senere. Dette kan ske i tilfælde , hvor mesiodensen ikke giver

anledning til eruptionshindring eller anden risiko for malokklusionsudvikling, og hvor der ingen patologi er

tilstede.

En komplikation ved at vælge en observationsperiode kunne være en risiko for cysteudvikling. I følge

Head- Neck Surgery- Otalaryngology ( 15): Er follikulær cystedannelse omkring en overtallig tand sjælden,

de udgør ca 5 % af alle follikulære cyster. Ud af de 5 % vil hovedparten findes i den anterior maxillære

region i forbindelse med en mesiodens.

I en litteraturgennemgang fra Shanghai Jiao Tong Universitet (16) som strækker sig over 22 år ( 1988-2011)

fandt man 20 cases, hvor der udviklede sig en follikulær cyste omkring en overtallig tand i den anterior

maxillære region. Der var en let højere prævalens hos mænd, og aldersmæssig var patienterne mellem 20-

40 år.

En anden risiko ved at observere og evt afvente spontan eruption kunne være rodresorption af permanente

rødder, men hvis vi formoder, at lokalisationen er beliggende mellem 1+1 ( jvf Hongs eruptionsparameter

for spontan eruption), og der foretages kontrol røntgen efter behov burde denne risiko være minimal.

Ligeledes beskrives i litteraturen, at rodresorptioner forårsaget af en overtallig tand er sjældne ( 20).

En lignende lille risiko fandt i en svensk undersøgelse (25). Her fandt de ingen folliculære cyster eller

tllfælde af rodresorptioner i et studie, som omfattede 97 patienter med mesiodentes. Dette studie

omfatter dog ikke voksne patienter men børn og unge i alderen 3-19 år.

Ud fra dette må man konkludere, at cystedannelse og rodresorption er en sjældne komplikationer. Cyster

vil oftest udvikles over tid og vil ses hos voksne patienter. Så risikoen kan være tilstede i de tilfælde, hvor

eruption ikke sker og mesiodensen bevares in situ. Patienten bør derfor informeres om denne risiko omend

den er lille.

Operativ behandling

Operativ behandling vil være en nødvendighed i flere tilfælde, især set i lyset af at 75% ikke erupterer

spontant.

Ved behov for kirurgisk indgreb kan tidspunkt være svært at vælge. Dog vægtes risikoen for beskadigelse af

rødderne på de permanente tænder meget højt og peger i flere artikler på et indgreb efter eller i slutningen

af roddannelsen. Samtidig peger andre på, at et tidligt interceptivt indgreb vil fremme den normale

eruption og mindske omfanget af yderlig ortodontisk behov senere.

Tidspunkt for operativ fjernelse vil være afhængigt af flere parametre

Fordele ved tidlig operativ fjernelse

1) Tidlig fjernelse vil favorisere den spontane eruption

2) Tidlig fjernelse vil undgå eller minimere ortodontisk behandlingsbehov senere

Page 9: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

9

3) Tidlig fjernelse vil undgå risiko for mindsket udvikling af dentoalveolære ansigtshøjde,

som kan opstå hvis 1+1 ikke erupterer fuldt ud. ( 23)

Ulemper ved tidlig operativ fjernelse

1) Barnet er ikke ret gammel, kooperationsevne er måske ikke tilstede

2) Der vil være en risiko for traumatiske skade på permanente rødder

3) Det kan være et unødvendig indgreb for barnet på dette tidspunkt, , hvis behov for

reoperation opstår igen senere, såfremt efterfølgende spontan eruption ikke sker

4) En ny mesiodens kan dannes ( patient tilfælde rapporteret fra klinikken)

Fordele ved sen operativ behandling

1) Næsten færdig roddannelse på permanente incisiver, og derved minimeres risikoen for

beskadigelse af rødderne

2) Barnet er blevet ældre og kooperationsevnen er ofte blevet forbedret

Ulemper ved sen operativ behandling

1) Ved 9-10 års alderen , hvor roddannelsen på 1+1 er næsten færdig , er eruptionskraften

mindsket. Derved øges sandsynligheden for et behov for aktivt træk vha ortodontisk

apparatur.

2) Pladsen regio 1+1 kan være mindsket pga 2+2s´ mesiale drift eller pga

midtlinieforskydning af en frembrudt incisiv. Dette kan igen øge omfanget af ortodontisk

behandling og kræve behov for pladsskabende behandling

3) Der kan være sket migration af den inverterede type dybere ind i knoglen, og derved

vanskeliggøres det operative indgreb (23)

Forskellige studier og divergerende synspunkter giver ikke noget entydig svar på det optimale tidspunkt

for et operativt indgreb og efterfølgende forløb. Men Primosch beskriver en 3 step guideline i en artikel

vedr surgical management of anterior supernumerary teeth in children (23) og anbefaler følgende:

1) Han anbefaler en tidlig fjernelse af en overtallig tand for at undgå komplikationer senere.

Undtagelser er dog:

a) ved non-inverterede koniske mesiodenser, hvor muligheden for spontan

eruption er tilstede

b) ved en høj placering af den overtallige tand mellem rødderne på de

permanente incisiver, og, hvor der ingen risiko for komplikationer er tilstede.

2) Han anbefaler yderligere , at der foretages blotlæggelse/denudering af kronen på den uerupterede

incisiv, hvis eruptionen ikke er påbegyndt 6 mdr efter fjernelse af overtallig tand. Det kræver dog, at

pladsen er tilstede.

Page 10: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

10

3 ) Og han anbefaler, at der påsættes et ortodontisk træk efter denudering af kronen i de tilfælde, hvor

der ikke ses tegn på eruption efter denudering

Beskrivelse af patient cases fra klinikken

Case I

Dreng F, født 2004

2006: Indkaldes første gang i tandplejen til 1 1/2 års undersøgelse. Her beskrives: fin tandstatus, normalt

aldersvarende frembrud af primære tænder. F indkaldes efterfølgende årligt til regelmæssig undersøgelse.

2010: I forbindelse med 5-års undersøgelse oplyser forældre, at mor har aplasi af flere tænder. Dette

noteres som vigtig bemærkning i journalen. Ingen yderligere røntgen tages på dette tidspunkt.

2011 marts:: I forbindelse med undersøgelse da F er knap 7 år ses: ingen løsning af 01+01, behov for

røntgenundersøgelse. 1 x enoral rtg viser bilaterale mesiodentes beliggende mellem 1+1. 1 x OTP: aplasi

regio -5. Behandlingsplan: afvente spontant frembrud. kontrol om 6 mdr figur 1

2011 september: Ved efterfølgende kontrol konstateres: løsning af 01+01. Den ene mesiodens er netop

frembrudt figur 2

2012 januar: Der foretages : extraktion orto causa mesiodens nr1 regio 1+1 Der vælges observationsperiode

vedr mesiodens nr 2 og den bevares in situ indtil videre.

2012 maj: Kontrol viser: 1+1 fuldt frembrudt. Uændret position af mesiodens nr 2 1+ roteret distalt. Der

ses diastema medialis. Ligebid 1+/1-. Henvises til interceptiv ortodontisk plade behandling. figur 3

2012 august: Der påbegyndes interceptiv behandling med aftagelig ekspansion plade. Formål:ophæve

ligebid 1+/1-. Oproterer 1+. Forbedre pladsforhold regio 2+2. Senere tages stilling til aplasi

2013 marts : Formål med den interceptive behandling er opnået: ligebid er ophævet, vertikal overlap af

fronten er opnået, og 1+ er betydelig oprettet. 2+2 er frembrudt. . Patient skal til fornyet orto visitation

mhb behandlingsplan vedr aplasi regio -5. Såfremt der vurderes behov for behandling med fast apparatur

til yderligere korrektion af 1+1, vil det kræve en forudgående operativ fjernelse af mesiodens nr 2. figur 4

Page 11: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

11

Figur 1 Figur 2 Figur 3

Figur 4

Case II

Pige J , født 1996

1999: indkaldes til første undersøgelse: fin tandstatus. Vil efterfølgende blive indkaldt til regelmæssig

undersøgelse hver 8. måned.

2003: I forbindelse med undersøgelse da J er 7 år ses: stort diastema. 1+ lidt mere facialt placeret end +1.

der afventes yderligere frembrud. kontrol om 6 mdr

2004: Kontrol : mesiodens ses frembrudt i ganen . figur 5+6

2004: Der foretages ekstraktion af mesiodens in toto. figur7

2004: kontrol 4 mdr efter ekstraktion ses : 1+ ikke længere strittende facialt. 1+1 i ens niveau. Ikke behov

for yderligere behandling.

Figur 5 Figur 6

Page 12: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

12

Figur 7

I forbindelse med denne case skal nævnes, at J har en lillebror med et næsten identisk forløb. Her skete

der ligeledes spontan eruption af mesiodens efterfulgt af ekstraktion og ikke behov for yderlig behandling.

J har også en storesøster, som har en mesiodens. Her valgte man en observationsperiode og senere at

beholde mesiodensen in situ. Dette ses på røntgenbillede figur 8, hvor mesiodensen er beliggende centralt

og højt mellem rødderne på 1+1. Det pågældende røntgenbillede er fra udslusningsundersøgelsen, hvor

positionen har været uændret i 11 år.

Figur 8

Diskussion vedr cases

På røntgenbillederne fra case I + II ses der mesiodentes af den rudimentære type med konisk morfologi. De

ligger alle non-inverteret mellem de permanente incisiver og tæt på den palatinale midtlinie. I følge Hongs

eruptionsparametre stemmer placering og morfologi meget godt sammen med stor sandsynlighed for

spontan eruption, hvilket også er tilfældet i disse cases og dermed undgås et behov for kirurgisk operativt

indgreb.

Endvidere som beskrevet i litteraturen medfører den koniske morfologi sjælden eruptionshindring, men

derimod komplikationer som displacering og rotationer, som det også ses i disse cases.

Såfremt der er behov for kirurgisk operativ fjernelse af mesiodens nr 2 i Case I, kan operationen med fordel

udskydes til 9-10 års alderen, hvor roddannelsen på incisiver er tæt på afsluttet, og dermed er risikoen for

traumatisk beskadigelse af rødderne mindsket.

Page 13: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

13

Den case, hvor patienten blev udsluset med en mesiodens ,som bevares in situ stemmer meget godt

overens med Primoschs`3 step guideline (22); Der anbefales ikke operativ fjernelse ved en høj placering af

den overtallige tand mellem rødderne på de permanente incisiver, og hvor der ingen risiko for

komplikationer er tilstede. Samtidig beskrives det i litteraturen, at der ses få komplikationer i form af

cystedannelse og rodresorptioner. Så risikoen vurderes som værende meget lille.

De tre søskende er et eksempel på ,at arveligheden kan være en faktor , som gør sig gældende ved

forekomsten af mesiodens. Forældrene har ikke haft mesiodens.

Afslutning

Der findes ikke et entydigt svar på det rette behandlingstidspunkt, da flere parametre må tages i

betragtning. Dog kan man konkludere ,at tidlig diagnose og omhyggelig observation er vigtig for at kunne

vælge den rette behandling og ikke forværre en given situation. Ved den rette behandling skal forstås, den

behandling, som udsætter patienten for mindst mulige risici og uheldige udvikling i forholdet til at opnå det

bedste resultat. Et ugunstigt behandlingstidspunkt kan medføre en mere omfattende behandling og

medfører flere risici. Derfor er viden om tidspunkt for den normale fældning og eruption vigtig. Og det er

vigtigt at reagere og undre sig, når tandskifte og okklusionsudvikling ikke følger normalen.

Page 14: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

14

Litteraturliste

1. Danielsen J C, Kvetny M J , Kjær I . Hvad ved vi om mesiodens, og hvad ved vi ikke? TNT aug 2010

2. Kazanci F, Celikoglu M, Miloglu O, Yildrim H, Ceylan I. The frequency and characteristics of

Mesiodens in a Turkish patient population. Eur J Dent 2011 juli5(3) s 361-365

3. Khandelwal V mfl . Prevalence of mesiodens among six-to seventeen year-old school going

children of Indore. Journal of Indian society of pedodontics and preventive dentistry, okt-dec 2011

s 288-292

4. Meighani G, Pakdaman A. Diagnosis and management of supernumerary ( Mesiodens); A review

of the literature. Journal of Dentistry, Tehran University of Medical Sciences. Iran ( 2010; Vol. 7,

No.1) s 41-49

5. Hong J, Lee D, Park K. Retrospective analysis of the factors influencing mesiodentes eruption.

International journal of Pædiatric Dentistry 2009; 19 s 343-347

6. Russell KA, Folwarczna MA. Mesiodens- Diagnosis and management of a common supernumerary

tooth. Journal of the Canadian Dental Association juni 2003 vol. 6 No 6 s 362-366

7. Stellzig A, Basdra E K , Komposch G. Mesiodentes; incidence, Morphology, Etiology. Journal of

Orofacial Orthopedics, Fortschritte der Kieferorthopaedie, 58 ( 1997) No 3 s 144-153

8. Gunduz K, Celenk P, Zengin Z, Sumer P. Mesiodens: a radiographic study in children. Journal of

Oral Science, 2008, Vol. 50, No 3, s 287-291

9. Vos N e, Kvetny MJ, Abbas SO, Kjær I. Overtallige centrale overkæbeincisiver, hvor ligger de,

hvordan ser de ud, og hvad skal tandlæger være opmærksomme på ?. TNT nr 8, august 2009 s 12-

17

10. Segura J J, Jimenez-Rubio A, Concomitant hypohyperdontia ( simultaneous occurence of a

mesiodens and agenesis of a maxillary lateral incisor) Oral surgery Oral medicine Oral pathology,

vol 86, No 4. s 473-475

11. Bahadure R N mfl , Supernumerary teeth in primary Dentition and early intervention; a series of

case reports . Case reports of Dentistry 2012

12. Seddon R P, Johnstone S C, Smith P B. Mesiodentes in twins; a case report and a review of the

literature. Int J of Pædiatric Dentistry 1997, 7. s 177-184

13. Nerville BW. Damm D. Allen C M. Bouquot J E. Oral og Maxillofacial Pathology. Saunders 1995

14. Atwan S MA, Turner D, Khalid A. Early intervention to remove mesiodens and avoid orthodontic

therapy. Pediatric Dentistry 2000 s. 166- 169

15. Head-Neck Surgery-Otalaryngology, Byron L. Bailey, Jonas T. Johnson, Shawn D. Newlands.

16. Khambete N, Kumar R, Risbud M, Kale L, Sohni S. Dentigerous cyst associated with an impacted

mesiodens; report of 2 cases. Imaging Sci Dent 2012 dec 42(4) 255-260

17. Sutton P. R.N. Tooth eruption and migration theories: Can they account for the presence of a

13,000-year-old mesiodens in the vault of the palate? Oral Surg. Oral Med. Oral Pathol 1985

59:252-255

18. Wang X. Fan J. Molecular Genetics of Supernumerary Tooth Formation. Genesis. 2011 April 49(4)

: 261-277

19. Garvey M, Hugh J, Blake M. Supernumerary Teeth-An overview of Classification, Diagnosis and

Management. J Can Dent Assoc 1999 65:612-620

Page 15: [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] - ato.dk · Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt

15

20. Hogstrøm A. Anderssen L. Complications related to surgical removal of anterior supernumerary

teeth in children. ASDC J Dent. Child 1987 54:341-343

21. Gregg T. A , Kinirons M. J. The effect of the position and orientation of unerupted premaxillary

supernumerary teeth on eruption and displacement of permanent incisors. International Journal

of Paediatric Dentistry 1991, 1:3-7

22. Shekhar M.G. Characteristics of premaxillary supernumerary teeth in primary and mixed

dentitions; a retrospective analysis of 212 cases. Journal of Investigative and Clinical Dentistry

2012 3: 221-224

23. Primosch RE. Anterior supernumerary teeth-assessment and surgical Intervention in children.

Pediatric Dentistry 1981 3(2): 204-2015

24. Yamaoka M. Furusawa K. Yasuda K. Effects of maxillary anterior supernumerary impacted teeth

on diastema. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod. 1995 80(3): 252

25. Tyrologou S. Koch G. Kurol J. Location, Complications and Treatment of mesiodentes – a

retrospective study in children. Swed Dent J 2005; 29:1-9

Forsidebillede er taget fra Wikipedia ’Dental Lamina’