METODE TIL ANALYSE AF AMMENHÆNGENDE ALE · 2017. 7. 3. · MAST – metode til analyse af sammenhængende tale – er et redskab, som gør det muligt at analysere afasiramte personers

MAST

METODE TIL ANALYSE AF SAMMENHÆNGENDE TALE

BRUGER- VEJLEDNING

LISE RANDRUP JENSEN NIELS REINHOLT PETERSEN

CHARLOTTE AAGAARD ANNELISE PETERSEN

Januar 2004

MAST Metode til Analyse af Sammenhængende Tale Brugervejledning © Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Københavns Universitet, Frederiksborg Amts Kommunikationscenter, Hillerød, og forfatterne Tryk: Frederiksborg Amts Kommunikationscenter Distribution: Frederiksborg Amts Kommunikationscenter Skansevej 2D 3400 Hillerød e-mail: [email protected] Eksemplarer af transskriptionsark (appendiks 4) og scoringsark (appendiks 5) kan downloades i .pdf-format fra adressen www.cphling.dk/pers/nrp/mast/mast.html eller kopieres fra vedlagte cd-rom

Indhold

Forord_________________________________________________________ 5

1. Indledning ___________________________________________________ 7

Baggrund for udvikling af MAST-metoden ___________________________ 7

Hvad kan MAST-metoden bruges til? _______________________________ 8

Hovedprincipperne i MAST_______________________________________ 9

MAST-metodens pålidelighed ____________________________________ 10

Begrænsninger og udviklingsmuligheder____________________________ 11

Indholdet af denne vejledning ____________________________________ 12

2. Fremgangsmåde______________________________________________ 13

Indsamling og udskrift __________________________________________ 13

Analyse _____________________________________________________ 13

Sammenligning med kontrolgruppen _______________________________ 16

3. Eksempler___________________________________________________ 18

Eksempler på normale sprogbrugeres billedbeskrivelser ________________ 18

Eksempler på afasiramte sprogbrugeres billedbeskrivelser ______________ 23

4. Uddybning og konkretisering af analysen _________________________ 30

Transskription og optælling af totalt antal ord ________________________ 30

Hvilke ord er forståelige og informationsbærende i forhold til billedet? ____ 30

Vurdering af ord, som gentages og af synonymbetegnelser ______________ 33

REFERENCER ______________________________________________ 35

Appendiks 1 Udfyldte scoringsark for eksempel 1-9 39

Appendiks 2 Kort vejledning i analysen 51

Appendiks 3 Øveeksempler 55

Appendiks 4 Transskriptions/optællingsark til fri kopiering 61

Appendiks 5 Scoringsark til fri kopiering 65

Appendiks 6

Vejledende lister over accepterede indholdselementer og accepterede ord 69

blank side 4 uden nummerering

Forord

Projekt Metode til Analyse af Sammenhængende Tale (MAST) er blevet iværksat ud fra et behov i den logopædiske praksis for at kunne vurdere afasiramtes evne til at meddele sig med sammenhængende tale ud fra enkle kvantitative principper.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Kommunikationscentret i Frederiks-borg Amt og Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab ved Københavns Universi-tet. Opgaverne har vi fordelt mellem os således, at lektor Lise Randrup Jensen primært har oversat det amerikanske forlæg og udarbejdet brugervejledningen, lektor Niels Reinholt Petersen har forestået den statistiske analyse og udarbejdet scoringsark, mens Annelise Petersen og Charlotte Aagaard har været ansvarlige for udarbejdelse af in-struktion, indsamling af båndoptagelser, samt den efterfølgende bearbejdning af materi-alet og projektrapporten.

Vore kolleger i Afasiafdelingen på Kommunikationscentret har været til uvurder-lig hjælp i forbindelse med indsamlingen af båndoptagelser og har desuden bidraget med konstruktive kommentarer til brugervejledningen. Vi skylder alle tak for det store arbejde, de har lagt i det. Speciel tak til Anni Andreassen, Lise Witthaus, Hanne Stender og Mette Holck for deres aktive deltagelse i udviklingsfasen og bidrag med gode råd undervejs.

Socialministeriets Satspuljemidler har finansieret projektet, og Videnscenter for Hjerneskade har fungeret som erfaringsopsamler. Vi vil gerne takke for økonomisk vel-vilje, hyggelige møder og konstruktive bemærkninger til projektets indhold og form. Sidst men ikke mindst vil vi også her sige tak til alle de personer, som frivilligt har bi-draget ved at lade sig båndoptage – uden dem havde dette projekt ikke været muligt.

Denne brugervejledning er den endelige udgave, og den erstatter den foreløbige version, der blev udsendt til afprøvning i september 2003. Det er vores håb, at Metode til Analyse af Sammenhængende Tale (MAST) vil blive til gavn for logopæder og samarbejdspartnere såvel som for afasiramte og deres pårørende.

København og Hillerød, januar 2004

Lise Randrup Jensen, Niels Reinholt Petersen Annelise Petersen og Charlotte Aagaard

blank side 6 uden nummerering

7

1. Indledning

Baggrund for udvikling af MAST-metoden Taleproduktion hos afasiramte personer undersøges traditionelt med benævnelse af en-keltbilleder, prøve af evnen til at gentage ord og sætninger, remse-tale eller højtlæsning. Sådanne testopgaver vurderer imidlertid nogle specielle sproglige færdigheder, der er temmelig forskellige fra naturlig dagligdags kommunikation og selvstændig formule-ring af sammenhængende tale.

Mange afasitests inkluderer dog åbne spørgsmål eller billeder, som den afasiramte sprogbruger opfordres til at fortælle om. Disse opgaver ligger tættere på vores spontane dagligdags brug af sprog til at udtrykke behov, stille spørgsmål, forklare faktuelle for-hold og meget andet. Da logopæder ønsker, at deres vurderinger skal afspejle den afasi-ramte persons sproglige ressourcer og problemer i dagligdags kommunikation, er det oplagt at inddrage åbne opgaver i den logopædiske vurdering. Formålet kan være at be-skrive ressource- og problemområder med henblik på rådgivning eller undervisning. Et andet formål kan være at måle ændringer over tid eller vurdere effekten af et undervis-ningsforløb.

Hvis den afasiramte sprogbruger er indforstået med det, kan der laves en båndop-tagelse af en friere samtale eller en beskrivelse af billedmaterialer. Bagefter kan logo-pæden beskrive og vurdere, hvad der blev produceret. Men hvordan kan man overhove-det analysere og vurdere sammenhængende taleproduktion i frie opgaver, hvor logopæ-den ikke har den fulde kontrol over, hvilke ord, den afasiramte person skal forsøge at sige?

I billedbeskrivelsesopgaver skal man gøre rede for, hvad der sker på et sammensat billede, der omfatter flere genstande, handlinger og situationer. Billedbeskrivelse er et kompromis imellem den frie samtale, hvor indholdet er helt åbent, og den bundne be-nævnelsesopgave, hvor der kun er ét rigtig svar. Billedbeskrivelse giver en vis frihed med hensyn til udvælgelse af, hvad man vil sige, og hvordan det skal siges, samtidigt med at der fordres forsøg på at producere sammenhængende tale. I modsætning til den helt frie samtale, hvis indhold kan være meget svært at vurdere, så har logopæden bille-det som et grundlag for at bedømme, om det indhold, som sprogbrugeren producerer, bidrager til forståelsen af billedet.

I afasitests, som indeholder opgaver i billedbeskrivelse eller friere samtale, gives ofte kun begrænsede anvisninger på, hvordan talesproget kan analyseres og beskrives. Det kan f.eks. dreje sig om, at logopæden opfordres til at notere tilstedeværelsen af be-stemte typer af fejl eller symptomer (neologisme, parafasi, agrammatisme, artikulati-onsbesvær med flere). Dette kan være nyttigt i forhold til at beskrive, hvordan den afasi-ramte persons sprog afviger fra normale sprogbrugeres med hensyn til udtryk og form. Forekomsten af bestemte typer fejlkategorier fortæller imidlertid ikke noget om, i hvil-ken grad den afasiramte person er i stand til at formidle et indhold videre til andre med verbal kommunikation. Nogle tests, f.eks. Reinvang-testen (Reinvang og Engvik 1980) og Boston Diagnostic Aphasia Examination (Goodglass and Kaplan 1983), indeholder

MAST Brugervejledning

8

en rating-skala, hvor logopæden kan vurdere bestemte aspekter af det producerede tale-sprog på en skala, f.eks. fra 1 til 7. I de ovennævnte tests drejer det sig om ordmobilise-ring, artikulation, fraselængde med mere. Disse aspekter ved sproget vedrører ligesom fejlkategorierne først og fremmest det sproglige udtryk og inddrager ikke hvor meget relevant indhold, den afasiramte person er i stand til at formidle. Sådanne skalaer har desuden den svaghed, at vurderingen indebærer et betydeligt element af subjektivitet.

MAST – metode til analyse af sammenhængende tale – er et redskab, som gør det muligt at analysere afasiramte personers sammenhængende tale i forbindelse med bil-ledbeskrivelser. MAST er en dansk oversættelse og tilpasning af en amerikansk testme-tode. Den oprindelige metode er beskrevet af Helm-Estabrooks and Albert (1991 Kap. 11) under betegnelsen Communicative Effectiveness Profile samt af Menn, Ramsberger, and Helm-Estabrooks (1994) under betegnelsen Linguistic Communication Measure. Den sidste betegnelse er den mest rammende, da metoden vurderer det verbale, talte sprog. Metoden er i første omgang udviklet til brug ved analyse af beskrivelser af Små-kagetyveribilledet fra Boston Diagnostic Aphasia Examination (Boston afasi-testen) (Goodglass and Kaplan 1983), men analyseprincipperne vil kunne overføres til andre situationsbilleder eller til korte (gen)fortællinger, f.eks. af eventyr.

MAST-metoden gør det muligt at vurdere, hvor meget relevant information en afasiramt person er i stand til at formidle om et billede, samt hvor ordrig/ordfattig denne formidling er. Vurderingen resulterer i et objektivt tælleligt mål for mængden af rele-vant indhold og for formidlingens form, således at den afasiramtes evne til at kommuni-kere med verbalt sprog om et billede kan sammenlignes med tilsvarende mål fra en normal kontrolgruppe.

Der er altså gode grunde til stifte bekendtskab med MAST-analysen, selvom det kræver lidt tid og lidt øvelse. Det skal dog understreges, at der knytter sig mange be-grænsninger til en kvantitativ opgørelse af taleproduktion, og at det derfor på ingen må-de er vores hensigt, at metoden skal træde i stedet for en god og grundig udredning og kvalitativ beskrivelse af den afasiramte persons sprog.

Hvad kan MAST-metoden bruges til? MAST kan bruges til at supplere eksisterende rating-skalaer eller andre almindelige afa-sitests med et let anvendeligt kvantitativt mål, for hvor meget indhold den afasiramte person kan formidle med forståelige og relevante ord, samt hvor ordrig/ordfattig den-ne formidling er i forhold til indholdet. Disse to aspekter vurderes med følgende to tal: antal indholdselementer, som angiver hvor meget indhold, der totalt set formidles om et beskrevet billede, og et ordindeks, som angiver, om der er en normal evne til at mo-bilisere informationsbærende ord, eller om formidlingen præges af enten flere fyldord eller færre fyldord end normalt.

Mange afasiramte personer vil have vanskeligheder med at formidle alt, hvad der foregår, eller alt hvad der kan ses på det billede, de beskriver. Derfor vil man ved analy-semetoden ofte finde, at den afasiramte sprogbruger formidler færre indholdselementer end normale sprogbrugere. Det antal indholdselementer, som kan formidles, siger noget om, hvor svært det er at videregive information med brug af det talte sprog.

Både afasiramte med såkaldt ’flydende’ og ’ikke-flydende’ afasiformer vil have færre indholdselementer end normale sprogbrugere. De to former for afasi vil imidlertid adskille sig med hensyn til ordindekset. Hos afasiramte med ikke-flydende tale, vil in-dekset oftest være lavere end hos normale sprogbrugere, fordi formidlingen præges af mangel på grammatiske småord og mangel på udbygning af det sproglige udtryk, såle-


9

des at næsten hvert ord, som produceres, er et indholdsbærende ord. Hos afasiramte med flydende tale vil ordindekset derimod snarere være større end normalt, fordi der bruges flere fyldord, omskrivninger eller parafasier i stedet for egentlige betydningsbæ-rende indholdsord.

MAST-analysen fokuserer altså på nogle karakteristiske problemområder ved begge former for afasi, som den logopædiske indsats kan være rettet imod. Derfor er metoden også egnet til at vurdere udbytte af et undervisningsforløb. Forbedringer kan f.eks. bestå i, at den afasiramte person bliver i stand til at formidle flere indholdsele-menter om et givet billede. Det er også muligt, at måden dette indhold formidles på, kommer tættere på en normalgruppe med hensyn til hvor ordrig/ordfattig fremstillingen er. Ordindekset vil bevæge sig nærmere den normale sprogbrugers, hvis f.eks. en afasi-ramt person med Broca's afasi får flere af de grammatiske småord med i sin tale, eller hvis en klient med Wernicke's eller anomisk afasi mobiliserer flere forståelige substan-tiver og verber i forhold til mængden af omskrivninger og uforståelige sekvenser.

Hovedprincipperne i MAST Metoden bruges som følger: Logopæden indsamler en båndoptagelse af Småkagetyveri-billedet fra den afasiramte klient og laver bagefter en almindelig skriftsproglig udskrift af båndet. På grundlag af udskriften laves en opgørelse. Når udskriften er lavet, vil selve opgørelsen kunne færdiggøres på et kvarters tid, hvis man er øvet i at udføre den.

Første trin i opgørelsen består i, at logopæden tæller det totale antal ord, som den afasiramte har produceret om billedet. Herefter sættes der en streg under alle så-kaldt informationsbærende ord og vendinger i beskrivelsen. De nærmere principper for dette kan ses i afsnit 2 om Fremgangsmåde. Antallet af informationsbærende ord og vendinger udgør et mål for, hvor meget information den afasiramte formidler om bille-det. Herefter udregnes et tal, det såkaldte ordindeks, som er et udtryk for hvor ord-rig/ordfattig fremstillingen er. Ordindekset udregnes ved at dividere det totale antal ord med antallet af informationsbærende ord og vendinger.

I opgørelsen accepteres ord, hvis de er forståelige, selvom de indeholder fonologi-ske parafasier. Dette er en ændring i forhold til den oprindelige amerikanske version, hvor man kun accepterer lydligt helt korrekte ord, men det er en ændring, som vi finder i overensstemmelse med testens egentlige formål. Da den danske version heller ikke beskæftiger sig med opgørelse af grammatisk korrekthed, skal man i opgørelsen også se bort fra grammatiske fejl, der ikke har nogen væsentlig betydning for kommunikatio-nen. Hermed bliver fokus i metoden først og fremmest på evnen til at formidle indhold og at mobilisere forståelige ord snarere end korrekthed i bøjningsformer, ordformer og artikulation.

Antallet af indholdselementer og ordindekset, som udregnes for den afasiramte sprogbruger, kan sammenlignes med tilsvarende tal fra en normal kontrolgruppe. Kon-trolgruppen består af 80 normale sprogbrugere i alderen 40-80 år, som alle har dansk som førstesprog, og som ikke har nogen hjerneskade eller kendt neurologisk sygdom. En beskrivelse af dataindsamling og analyse og en foreløbig opgørelse af resultater ved-rørende normalgruppen findes i Aagaard et al. (2002) samt Jensen et al. (2002).

I udarbejdelsen af principperne for analysen har vi vejet forskellige hensyn op imod hinanden. Jo mere nuancerede og fleksible principper man opstiller for, hvornår et ord skal regnes for informativt, desto bedre kan man tage højde for, hvor forskellige sprogbrugere kan være med hensyn til, hvad de vælger at kommunikere om et billede, og hvilke ord og udtryksformer de foretrækker. På den anden side vil meget nuancerede


10

og detaljerede kriterier gøre det vanskeligere for logopæder at tilegne sig metoden. Det vil desuden være mere tidskrævende at bruge metoden i praksis, og mindre sandsynligt at andre logopæder vil bruge principperne på lige netop samme måde. Det går altså ud over testmetodens praktiske anvendelighed og testresultaternes sammenlignelighed, hvis principperne skal være meget nuancerede og detaljerede.

Vi har imidlertid valgt at bevare muligheden for at lave en fleksibel vurdering, så-ledes at det i sidste ende er op til den enkelte logopæd, om et givet ord skal regnes for informationsbærende i forhold til billedet. For at lette arbejdet for den nye bruger af me-toden har vi givet en forholdsvis enkel beskrivelse af fremgangsmåden i en ’Kort vej-ledning’ (se appendiks 2). Den mere udførlige brugervejledning indeholder desuden ek-sempler på analyserede udskrifter af billedbeskrivelser fra normale og afasiramte sprog-brugere. Endelig har vi udformet en vejledende liste over de ord og vendinger, som vi har godkendt som informationsbærende hos de 80 normale sprogbrugere samt en liste over de indholdselementer på billedet, som ordene refererer til (se appendiks 6). Disse lister skulle gerne hjælpe logopæden i gang med at bruge metoden, men er ikke tænkt som endelige facitlister. En facit-liste ville nemlig begrænse muligheden for at regne ord for informationsbærende, hvis de er en smule usædvanlige. Som eksempel herpå kan nævnes en afasiramt mand, der om pigen på Småkagetyveribilledet sagde, at hun var hæleren. Ingen af de 80 normale sprogbrugere har brugt dette ord i deres billedbe-skrivelser, så derfor står det ikke på listen over accepterede ord. Logopæden kan allige-vel vurdere, at ordet hæleren i denne sammenhæng skal accepteres som informativt om billedet.

For den mere øvede bruger er der medtaget et afsnit med nogle af de spørgsmål og problemer, som kan opstå ved anvendelsen af metoden. Logopæden kan slå op i dette afsnit, når der opstår tvivl om analyse og scoring. Det vil ikke kunne undgås, at man kan blive i tvivl om et ord er informativt eller ej – selv efter man har brugt metoden i et stykke tid. Afasiramte klienter må ofte forsøge at finde andre ord eller formuleringer på grund af svigtende ordmobilisering, og der er store forskelle på, hvordan de sproglige problemer manifesterer sig. Derfor er det forventeligt, at selv den øvede bruger af MAST-metoden kan komme ud for ord eller ordformer, som er svære at vurdere ud fra de beskrevne principper i denne brugervejledning.

MAST-metodens pålidelighed Til trods for at man ikke kan undgå en vis subjektivitet og usikkerhed i vurderingen, så har testmetoden vist sig at have en god pålidelighed. Den engelske version af metoden er blevet undersøgt af Menn et al. (1994), som lod en gruppe logopæder bedømme de samme 4 båndudskrifter efter et kort undervisningsforløb. Der viste der sig en ganske pæn overensstemmelse mellem logopædernes vurdering, både hvad angik antal ind-holdselementer og ordindekset. Også Yorkston and Beukelman (1980) fandt en pæn overensstemmelse i logopæders vurdering af 10 normale og afasiramtes båndudskrifter efter en tilsvarende metode.

Pålideligheden af den danske version af MAST-metoden er grundigt undersøgt og medtænkt i udviklingen af scoringskriterierne. Udformningen af metoden er således fo-regået i et løbende samarbejde med fire erfarne logopæder ved Frederiksborg Amts Kommunikationscenter i Hillerød, som ikke havde noget forudgående kendskab til MAST-metoden. Logopæderne fik udleveret en beta-version af den nærværende bru-gervejledning. Denne version er beskrevet i en tidligere artikel i Dansk Audiologopædi (Jensen et al. 2002). Efter instruktion i scoringskriterierne blev logopæderne bedt om at


11

bedømme 10 billedbeskrivelser fra normale sprogbrugere og 10 fra afasiramte sprog-brugere. Resultatet af scoringen samt feedback fra logopæderne medførte ændringer af de scoringskriterier, som især gav anledning til manglende overensstemmelse. Herefter blev den nærværende, reviderede version af MAST-metoden afprøvet, idet de samme fire logopæder efter en fornyet instruktion bedømte 20 nye transskriptioner. Resultatet af denne afprøvning viste en høj inter-rater pålidelighed (Reinholt Petersen et al. 2003).

Hvis en test skal kunne bruges til at påvise ændringer over tid eller efter et under-visningsforløb, må man også vide noget om test/retest-effekten. Med andre ord: vil den afasiramte person opnå nogenlunde samme antal indholdselementer og samme ordin-deks, hvis han/hun skulle fortælle om Småkagetyveribilledet igen inden for kort tid? Te-sten skal helst give samme resultat, hvis der ikke er nogen reelle ændringer – ellers vil den ikke kunne bruges til at påvise reelle ændringer. Test/retest-effekten af den danske version er ikke undersøgt, men i nogle undersøgelser af den engelske version, som er gennemført af Menn et al. (1994) og Yorkston and Beukelman (1980), fandt forfatterne god overensstemmelse ved retestning af kroniske afasiramte enten samme dag eller 2-4 dage senere.

Begrænsninger og udviklingsmuligheder MAST-analysen kan kun bruges, hvis den afasiramte person er i stand til at producere en vis mængde sammenhængende tale. Derfor er analysen ikke egnet, hvis spontantalen er svært begrænset. Analysen er heller ikke egnet til afasiramte klienter, hvis tale er en uafbrudt strøm af neologismer. Metoden opgør desuden ikke, hvad den afasiramte er i stand til at kommunikere med brug af andre strategier end det talte sprog, f.eks. gestus, mimik, nedskrevne ord eller tegninger. Derfor kan MAST-analysen ikke i sin nuværen-de form sige noget om nonverbale kommunikative ressourcer.

Med hensyn til begrænsningen til det verbale, talte sprog, så kunne man tænke sig en videreudvikling af metoden, således at opgørelsen også inddrog information som blev formidlet med nonverbale metoder. Det vil kræve, at man udvikler kriterier for, hvornår der finder en forståelig og tilstrækkeligt differentieret ikke-talesproglig formid-ling sted af en given indholdssenhed. For eksempel: Et nedskrevet relevant og forståe-ligt ord, f.eks. kagetyv, kan uden tvivl siges at udgøre et forståeligt indholdselement. Men hvad med en nedadgående håndbevægelse ledsaget af et åh, som følger efter en udpegning af drengen, der er ved at falde ned fra skamlen? Her formidles helt klart no-get, som er relevant, men hvor forståeligt og nuanceret er det i forhold til at sige dren-gen falder? Man kunne overveje en graduering af scoringen for at tage højde for dette. Det har faldet uden for rammerne af vores oversættelse og bearbejdning af metoden at videreudvikle MAST-analysen i denne retning, men muligheden for at arbejde videre med en tilpasning af metoden til nonverbal kommunikation står åben for den interesse-rede.

I den nærværende version stammer alle eksempler og de indsamlede data fra be-skrivelser af Småkagetyveribilledet. Opgørelsesmetoden kan imidlertid udstrækkes til andet materiale, hvor man også kan optælle indholdselementer og udregne et ordindeks. Vi håber, at den sikkerhed, som logopæden opnår i anvendelsen af MAST-metoden på Småkagetyveri-beskrivelser, vil gøre det muligt at arbejde videre med tilsvarende analy-ser af andet selvvalgt billedmateriale eller genfortælling. Man vil ganske vist ikke kunne sammenligne den afasiramte persons tal med tal fra en normalgruppe eller have adgang til en liste over accepterede ord, men man vil f.eks. kunne sammenligne den afasiramte klients præstationer på det samme materiale før og efter et undervisningsforløb.


12

Indholdet af denne vejledning Fremstillingen i denne vejledning er baseret på Menn et al. (1994) og Helm-Estabrooks and Albert (1991), men inddrager også resultaterne og erfaringerne fra udviklingsarbej-det med den danske version. I afsnit 2 beskrives fremgangsmåden i forbindelse med indsamling, udskrift, og opgørelse af beskrivelser af Småkagetyveribilledet, herunder hvordan resultatet kan sammenholdes med fordelingskurver for en normalgruppe. I af-snit 3 præsenteres eksempler på analyserede billedbeskrivelser fra normale og afasiram-te sprogbrugere. Til sidst findes et afsnit, som omhandler nogle af de spørgsmål og pro-blemer, som kan opstå ved anvendelsen af metoden. Desuden indeholder vejledningen flere appendikser, herunder nogle øveeksempler med løsningsforslag (appendiks 3).

13

2. Fremgangsmåde

Indsamling og udskrift

Materialebehov Billedet af Småkagetyveriet, en båndoptager og bånd.

Instruktion Instruktionen til klienten er: "Fortæl om alt hvad der sker på billedet".

Grundprincippet er, at logopæden siger så lidt som muligt efter instruktionen, men der kan selvfølgelig være behov for at støtte på forskellig vis, så den afasiramte sprog-bruger kan komme igennem opgaven. Logopæden skal blot være opmærksom på, at i opgørelsen medregner man ikke svar, der er fremkommet med støtte eller som svar på specifikke spørgsmål. Derfor skal den afasiramte person have mulighed for at sige så meget som muligt selv uden hjælp. Logopæden må ikke opfordre til uddybelse med spørgsmål som Hvad laver drengen? Hvad laver moderen? men kan godt kan prompte med åbne og neutrale spørgsmål som f.eks. Hvad sker der herovre? Der kan også svares ja/nej til testpersonens spørgsmål – f.eks. hvis der spørges skal jeg sige mere? Båndop-tagelsen afsluttes, når den afasiramte ikke har mere at sige.

Udskrift Alt udskrives inklusive alle spørgsmål fra undersøgeren og undersøgerens eventuelle bemærkninger undervejs. Undersøgerens udsagn noteres, så de tydeligt skiller sig ud fra den afasiramtes persons tale, f.eks. i skarpe parenteser. En almindelig ortografisk trans-skription er tilstrækkelig. Det er ikke nødvendigt af hensyn til analysen at udskrive alle øh’er og tøvelyde, da disse ikke indgår i optællingen. Derimod skal ordfragmenter og gentagelser af ord transskriberes, da de i nogle tilfælde tælles med. Parafasier og neolo-gismer skrives også ud, som de siges. Ved stærkt afvigende ordformer kan det være en god ide at skrive det korrekte målord i skarpe parenteser, hvis man ved, hvad det var. Man kan evt. supplere med lydskrift, hvis der er afvigelser fra normal udtale, som man ønsker at markere. Utransskribérbar mumlen eller ord, som ikke kan høres, kan noteres med xxx.

Analyse Som beskrevet i det foregående gør MAST-metoden det muligt at opgøre følgende to aspekter i forbindelse med beskrivelsen af billedet: • Hvor meget relevant indhold kan den afasiramte kommunikere ved hjælp af det

talte sprog? • Hvor ordrig/ordfattig er kommunikationsformen i forhold til indholdet?


14

Disse to aspekter vurderes med henholdsvis 1) antallet af indholdselementer som formidles, 2) et ordindeks. Man når frem til disse størrelser ved at følge nedenstående trin:

Beskæring af indledende og afsluttende bemærkninger (1) En billedbeskrivelsesopgave som Småkagetyveriet indledes som regel med en for-

klaring og instruktion fra logopædens side, hvorefter testpersonen tager ordet. Det første, som testpersonen siger, er ikke altid et led i beskrivelsen af billedet, men kan f.eks. være en gentagelse af (dele af) logopædens instruktion eller et retorisk spørgsmål, som personen stiller til sig selv (ja hvad sker der egentlig på det her billede ....). Sådanne indledende bemærkninger streges ud, da de ikke skal indgå i den efterfølgende analyse. Når testpersonen er ved at nå til en afslutning af sin be-skrivelse, kommer personen måske med en bemærkning om, at nu er der ikke me-re at sige eller spørger sig selv (eller logopæden), om der mon kan være mere at sige om billedet. Alternativt kan det være logopæden, der spørger, om testperso-nen vil sige mere. Disse afsluttende bemærkninger udstreges også og indgår ikke i analysen. Bemærk imidlertid at den samme type af spørgsmål og bemærkninger bevares og analyseres, hvis de forekommer inde i beskrivelsen af billedet, f.eks. der er et køkken med en mor og to børn og hvad mere kan jeg finde på at sige de er i gang med at stjæle småkager .....).

Udeladelse af svar på ledende spørgsmål/støttede udsagn (2) Identificér spørgsmål, som undersøgeren har stillet. Ledende eller promptende

spørgsmål, som f.eks. Moderen er ved at ... eller Hvad er det? En sk_... bør så vidt muligt undgås under testen, eftersom de gør det sværere at vurdere klientens evner til ordmobilisering. Hvis der alligevel af hensyn til den afasiramte er blevet brugt sådanne spørgsmål, så skal klientens umiddelbare svar på spørgsmålene ikke med-tages i analysen. Disse dele af teksten streges ud og indgår ikke i de følgende op-gørelser.

(3 ) Hvis det er noteret, at undersøgeren har givet andre former for sproglige eller ik-ke-sproglige prompts, skal den del af den afasiramtes produktion, som må anses for promptet, udstreges og udgå af analysen. De støttede udsagn udelades, fordi fokus skal ligge på evnen til at videregive information til en person, som ikke alle-rede kender til denne information. Ord, som er gentagelser af ord, som undersøge-ren har sagt, udelades også af analysen.

Optælling af det totale antal ord som produceres (4) Tæl alle ord, som sprogbrugeren har produceret i sin fortælling om billedet. Be-

mærk, at promptede svar eller svar på ledende spørgsmål som nævnt under pkt. 2 udstreges inden optællingen og ikke skal indgå i den.

(5 ) Medtælles: ukorrekte ord (verbale og semantiske parafasier), ord med fonologiske parafasier, neologismer, jargon-tale, gentagelser, selvrettelser, irrelevant informa-tion eller sidebemærkninger (f.eks. det minder mig meget om min egen barndom og jeg kan se min mor i det køkken ude i Brønshøj hvor vi børn vi var). Man med-tæller også forskellige former for vurderende eller indrammende bemærkninger (f.eks. det er forkert! eller hvad skal jeg sige om det). Neologistisk tale kan være umulig at opdele i ord, hvis neologismerne ikke er omgivet af genkendelige dan-


15

ske ord. En klient, hvis talestrøm er rent neologistisk, kan derfor ikke undersøges med MAST-metoden.

(6 ) Medtælles: ordfragmenter, som kan opfattes som identificerbare, men afbrudte ord. Man medtæller dog ikke ordfragmenter, som udgør en falsk start på ord, der bagefter bliver sagt i deres helhed.

(7 ) Medtælles ikke: feedback-ord (ja, nej, jo, jamen, nåh, okay) og udråbsord (åh, ih) medtælles ikke. Ordet jo kan også bruges som sætningsadverbium (f.eks. børnene de er jo i gang med at tage kager), men for at lette scoringen skal heller ikke disse forekomster af jo medtælles i totalt antal ord. Endvidere tæller man ikke tøvelyde (øh, mm) og ikke-transskribérbar mumlen. Bemærk dog, at bindeordene og og men altid skal medtælles, selvom de i visse tilfælde bruges som tøvelyd.

Efter opgørelsen af det totale antal ord, skal teksten analyseres i indholdselementer.

Antal indholdselementer: identifikation og optælling (8) Understreg alle de forståelige informationsbærende ord og vendinger. Informati-

onsbærende ord og vendinger kan defineres som udtryk, der bidrager til, at en lyt-ter kan danne sig et mentalt billede eller indre sceneri svarende til det billede (el-ler den hændelse), som den talende fortæller om. Et forståeligt informationsbæ-rende ord svarer til et indholdselement på billedet. Bemærk, at alle ordklasser har mulighed for at udgøre indholdselementer undtagen præpositioner og stedsadver-bier. Typisk vil det dreje sig om substantiver, verber, adjektiver og adverbier. En mere detaljeret beskrivelse af hvilke ord, der skal scores som informative, findes i afsnit 4. Desuden findes en vejledende liste over de ord vi har godkendt som in-formationsbærende i normalgruppens beskrivelser af Småkagetyveribilledet i ap-pendiks 6.

(9 ) ’Forståeligt’ betyder, at ordet kan bidrage til lytterens forståelse af sce-nen/situationen, og at det ikke kan give lytteren et forkert mentalt billede af sce-nen. Derfor regnes semantiske og verbale parafasier ikke som forståelige. I nogle tilfælde kan man være i tvivl om, hvorvidt et ord er en acceptabel betegnelse, eller om det skal regnes for en parafasi: f.eks. stol i stedet for taburet. Dette og lignen-de spørgsmål er behandlet i afsnit 4, som indeholder en uddybning og konkretise-ring af principperne for identifikation af forståelige og informationsbærende ord og vendinger. Ord med fonologiske parafasier kan derimod godt udgøre forståeli-ge informationsbærende ord, hvis blot begge følgende kriterier er opfyldt: a) ordet er forståeligt og informativt i konteksten, og b) der er højest to ombytninger eller udfald af enkeltlyde i ordet. Et afbrudt ord kan medregnes som forståeligt og in-formationsbærende, hvis en lytter vil kunne rekonstruere hele ordet ud fra det, som klienten i øvrigt siger.

(10) ’Informationsbærende’ vil sige, at ordet tilføjer noget væsentligt til den informati-on, som en lytter kan bruge til at opbygge et mentalt billede af, hvad der foregår. Hvis der er tale om en enkelt information, som bæres af flere ord tilsammen (f.eks. lægger ikke mærke til), så understreges hele udtrykket, men det tæller kun som ét indholdselement.

(11) Hvert indholdselement giver kun point én gang. Det vil sige, at det samme billed-lige indhold kun kan udløse ét indholdselement i beskrivelsen. Billedlige elemen-ter, som allerede er blevet nævnt med det samme eller andre ord, vil ikke blive regnet for informative, hvis de nævnes igen. Hvis et tidligere brugt informativt ord


16

bruges til at referere til et nyt indholdselement, eller hvis brugen af ordet tilføjer noget nyt til lytterens forståelse af billedet, skal det dog regnes for informativt.

(12) Hvis klienten retter sig selv, understreges den bedste version af det givne ind-holdselement. De andre forsøg medregnes ikke som informationsbærende (men tæller dog med i totalt antal ord, jvf. pkt. 4-6).

(13) Hvert eneste forståelige informationsbærende ord (eller udtryk) udgør et ind-holdselement. Derfor vil der være nøjagtig lige så mange indholdselementer, som der er informationsbærende ord.

Udregning af ordindekset (14) Ordindeks: det totale antal ord divideres med antallet af indholdselementer.

Sammenligning med kontrolgruppen Når analysen er færdig, kan de udregnede værdier for den enkelte transskription sam-menlignes med værdier fra en normalgruppe. En nærmere beskrivelse af normalgruppen og rapport af resultaterne kan findes i Aagaard et al. (2002). Med hensyn til resultaterne for normalgruppen viste det sig, at antallet af ord og indholdselementer optalt efter de lidt ændrede kriterier, der er givet i denne manual, afviger fra de optællinger, der er be-skrevet i Aagaard et al. (2002). Disse ændringer blev som tidligere nævnt indført efter samråd med de logopæder, der deltog i pålidelighedsundersøgelsen, med det formål at forøge pålidelighed og enighed. Det er disse nye resultater, der danner basis for den procedure for sammenligningen med normalgruppen, som er beskrevet nedenfor. De nye resultater er rapporteret i Reinholt Petersen et al. (2003), men det vil være på sin plads her at opridse hovedpunkterne:

Der kan ikke påvises nogen effekt af talerens alder på antal ord eller antal ind-holdselementer. Alder skal således ikke tages i betragtning, når en afasiramt skal sam-menlignes med normalgruppen.

Køn har en klar effekt på antallet af ord: mænd producerer færre ord end kvinder, når de fortæller om Småkagetyveriet. Derimod er der ingen forskel på mænd og kvinder med hensyn til antallet af indholdselementer. Dette betyder, at ordindekset er højere for kvinder end for mænd, og følgelig, at det er nødvendigt med to sammenligningsskalaer, en for kvinder og en for mænd.

Uddannelsesniveau har en markant effekt både på antal ord og antal indholdsele-menter. De uddannelsesniveauer, der anvendtes i undersøgelsen var:

Uddannelsesniveau 1: almen uddannelse, dvs. folkeskole samt eventuel gym-nasial uddannelse

Uddannelsesniveau 2: erhvervsfaglig uddannelse samt kort videregående ud-dannelse

Uddannelsesniveau 3: mellemlang videregående uddannelse Uddannelsesniveau 4: lang videregående uddannelse

I normalgruppen har personer med korterevarende uddannelse (niveau 1 og 2) færre ord og færre indholdselementer end personer med længere uddannelse (niveau 3 og 4). Det betyder, at det er nødvendigt med to sammenligningsskalaer for indholdselementer, en for personer med kortere og en for personer med længere uddannelse.

Når man skal sammenligne en score (som her antal indholdselementer og ordin-deks) for en enkelt person med tilsvarende mål for en normalgruppe, er en almindeligt anvendt procedure, f.eks. i Boston afasitesten (Goodglass and Kaplan 1983), at udtrykke


17

scoren i forhold til percentiler. Anvender man f.eks. deciler, 10% percentiler, opdeler man fordelingen af scores i normalgruppen i 10 intervaller med 10% af scorerne i hvert interval, og man kan således beskrive en score for en enkelt person som beliggende blandt de 10% laveste, blandt de 10% næstlaveste og så videre op til de 10% højeste scores i gruppen. I MAST er 10% intervallerne ikke fastlagt direkte ud fra kontrolgrup-pen, men ud fra en teoretisk fordeling (en såkaldt gaussisk fordeling) beregnet på basis af kontrolgruppen. Denne fordeling er et godt bud på, hvordan fordelingen af scores ville have været, hvis hele populationen af normale 40-80 årige (danske) sprogbrugere havde været inddraget som kontrolgruppe.

I scoringsarket (se appendiks 1 og 5) er disse fordelingskurver og grænserne imel-lem 10% intervallerne (decilerne) lagt ind i sammenligningsskalaerne. En enkelt skala, ordindeks for kvinder, er vist i figur 1. Når man har fundet scoren (her ordindeks) for den testede person, kan man markere værdien på aksen og direkte aflæse i hvilket 10%

interval scoren liger i forhold til normalgruppen. For eksempel vil et ordindeks på 6 lig-ge i 6. 10% interval, og det fortæller, at personen har et ordindeks tæt ved gennemsnittet for normalgruppen; gennemsnittet ligger ved grænsen mellem 5. og 6. 10% interval. Et ordindeks på for eksempel 8 vil ligge i det 10. 10% interval, hvilket betyder at perso-nens score ligger blandt de 10% højeste i normalgruppen.

Kurvens højde giver den relative sandsynlighed for at få en given score. Det ses, at denne sandsynlighed er størst lige omkring normalgruppens gennemsnitlige score, og at den aftager jo længere scoren fjerner sig fra gennemsnittet; det vil således være mere sandsynligt at få et ordindeks på for eksempel 6 end på 8 for en normal sprogbruger.

I nogle tilfælde, når det drejer sig om afasiramte talere, vil man komme ud for værdier, der ligger uden for den skala, der af praktiske grunde er brugt i scoringsarket. I afsnit 3 nedenfor er der givet et eksempel på en afasiramt sprogbruger, som har et or-dindeks på 24.86. I og med at sandsynligheden for at opnå en given score aftager med afstanden fra gennemsnittet, er det klart at sandsynligheden for at finde en normal taler med et ordindeks af den størrelse må være så ringe, at det nærmer sig det umulige; sandsynligheden skal regnes i milliontedele af en promille.

I det følgende afsnit er der vist kommenterede konkrete eksempler på scoringer af normalpersoner og afasiramte, og i appendiks 1 er vist, hvordan scoringerne indplaceres i forhold til normalgruppen på scoringsarket.

4.27

4.84

5.24

5.59

5.92

6.24

6.59

7.00

7.57

51decilnummer 2 3 4 6 7 8 9 10

2 3 4 5 6 7 8 9 10

Figur 1. Fordelingskurve for ordindeks for normale kvindelige sprogbrugere inddelt i 10% intervaller (deciler). De lodrette linier angiver grænserne mellem 10% intervallerne.

18

3. Eksempler

Eksempler på normale sprogbrugeres billedbeskrivelser I det følgende kan ses nogle eksempler på normale personers beskrivelse af Småkagety-veribilledet. Beskrivelserne er analyseret som beskrevet under Fremgangsmåde i det foregående afsnit: Totalt antal ord er optalt. Informationsbærende ord er understreget og antallet af indholdselementer opgjort. Endelig er ordindekset udregnet. Ved transskrip-tionen af eksemplerne har vi fulgt følgende konventioner: • Der er anvendt ’?’ ved ord og sætninger, hvor der bruges spørgende intonation,

men ellers ingen tegnsætning, da vi ikke har forsøgt at opdele talestrømmen i yt-ringer/sætninger.

• Indholdselementer er understreget. Hvor flere ord tilsammen udtrykker et ind-holdselement, er hele udtrykket understreget (f.eks. hun glemmer at lukke for van-det), men kun regnet for ét indholdselement. Hvor et sådant udtryk er splittet op, således at der kommer andre ord ind imellem, er der brugt en stiplet linje til at forbinde ordene, som indgår i udtrykket (f.eks. det tager hun meget roligt).

• Runde parenteser er sat om ord, som ikke skal tælles med i totalt antal ord: øh’er og andre tøvelyde samt udråbsord som ja og nej (se afsnit 2 pkt. 7). Logopæden kan også vælge ikke at transskribere disse, da de ikke indgår i analysen.

• Der er anvendt en ‘underscore’-streg ved ordfragmenter, hvis man kan høre på båndet, at personen ville have sagt mere, men afbryder sig selv midt i et ord. Som nævnt i afsnit 2 pkt. 6 skal sådanne fragmenter ikke tælles med i totalt antal ord, hvis det er falske starter på ord, som personen kort efter siger i sin helhed. Men fragmenterne skal derimod tælles med, hvis de står alene, dvs. hvis ordet ikke fuldføres i det efterfølgende.

• Vi har angivet pauser med ‘...’ eller ’......’ ved længere pauser. Det er ikke nød-vendigt for at gennemføre en MAST-analyse, at man transskriberer pauser. Vi har imidlertid medtaget pauser i eksemplerne for at give læseren et mere reelt indtryk af, hvordan det naturlige talesprog lyder.

• Bemærkninger eller bekræftende lyde, som siges af tilhøreren (den logopæd, som gennemførte testen), er transskriberet og sat i skarpe parenteser. I transskriptio-nerne står L for logopæd.

• Eventuelle kommentarer eller tolkninger står med store bogstaver i skarpe paren-teser.

Det første eksempel er udvalgt med henblik på at illustrere en helt almindelig beskrivel-se fra en normal sprogbruger. Både antal indholdselementer og ordindekset ligger tæt på gennemsnittet for normale sprogbrugere, når henholdsvis uddannelsesniveau og køn ta-ges i betragtning.

De næste to eksempler er beskrivelser fra normale personer, hvor den ene har me-get at fortælle om billedet, og den anden har meget lidt at sige. Her er altså tale om, at


19

antallet af indholdselementer er henholdsvis meget stort og meget lille. Måden, hvorpå indholdselementerne formidles, er derimod upåfaldende, idet ordindekset i begge tilfæl-de ligger tæt på gennemsnittet for den normalgruppe, der skal sammenlignes med.

For logopæden kan det være interessant at sammenholde afasiramte personers be-skrivelser med yderliggende normale beskrivelser. De sidste to beskrivelser er udvalgt, fordi de repræsenterer det tætteste med hensyn til talværdier, som nogen deltager i nor-malgruppen kommer på de forventede mønstre ved henholdsvis ikke-flydende og fly-dende afasiformer. Det skal understreges, at begge beskrivelser er fra helt normale per-soner, og at beskrivelserne ikke er afvigende eller ’unormale’.

I eksemplerne er der for hver linie i udskriften optalt ord (O) og indholdselemen-ter (I). Dette er naturligvis ikke nødvendigt – det er kun det totale antal ord og indholds-elementer, der er interessante, men fremgangsmåden gør det lettere at kontrollere optæl-lingen.

Eksempel 1: gennemsnitlig beskrivelse Eksempel 1 er fra en kvinde i begyndelsen af 50erne, som har en længere videregående uddannelse og derfor tilhører uddannelsesniveau 4:

O I det er en scene der foregår i et køkken ... og der er tre personer tilstede en ... mor er det nok og to børn og det der er ved at ske det er at der er ved at ske forskellige ulykker ... der er det moren er ved at ved at tørre af efter opvask men hun har glemt hun har glemt at lukke for vandet ... så nu løber det fra nu løber det fra vasken og (øh) løber ned på gulvet ... og børnene ... er (st_) der er en en (øh) drengen er stået op på en trehju_ en trebenet taburet for at nå nogen for at nå nogen småkager oppe i et skab men nu er den ved at nu er taburetten ved at ... kæntre ... så han er ved at falde ned ... og så der et vindue man kan se ud i en velplejet have det ser ellers meget middelklasseagtigt ... så hvis man skal analysere billedet så kunne jeg også gå i gang med det [du skal bare fortælle om hvad der sker på billedet] ja ... jeg ved ikke om der sker hvor meget mere der sker [fint nok]

13 14 14 15 13 11 12 12 14 14 13

1

2 4 1 2 3 2 2 3 2 2 2 1

total 146 26 ordindeks 5.62

I appendiks 1 (eksempel 1) er de udregnede værdier for antal indholdselementer og ord-indeks indført på scoringsarket. Scoren på 26 indholdselementer medfører en afkryds-ning i 6. 10% interval (mellem 25.64 og 27.65), hvilket er tæt på gennemsnittet for den uddannelsesgruppe, som kvinden tilhører. Ordindekset på 5.62 medfører en placering i 5. interval på ordindeksskalaen for kvinder. Denne værdi falder altså også tæt på gennemsnittet.

Med hensyn til analysen skal følgende bemærkes: De afsluttende bemærkninger så hvis man skal analysere billedet så kunne jeg også gå i gang med det og ja ... jeg ved ikke om der sker hvor meget mere der sker er udstreget, fordi indledende og afsluttende bemærkninger som denne type ikke skal medtages i analysen (se afsnit 2 pkt. 1). Tøve-lyden øh er sat i parenteser og ikke medtalt i totalt antal ord (se afsnit 2 pkt. 7). Be-mærk at ordfragmentet st_ også er sat i parenteser og ikke talt med, fordi det udgør en falsk start på ordet stået, som siges kort efter (se afsnit 2 pkt. 6). Derimod er ordfrag-


20

mentet trehju_ medtalt, da dette ord ikke siges i sin fulde form kort efter (der siges i stedet trebenet). De indholdsbærende ord er understreget. Man bemærker, at ordet sce-ne ikke er understreget, da vi ikke har vurderet, at det er tilstrækkeligt specifikt til at gi-ve lytteren et mentalt billede af, hvad der foregår på Småkagetyveribilledet (se afsnit 4 pkt. 3). Det ses også, at et udtryk som glemt at lukke, hvor flere ord tilsammen udtryk-ker en enkelt information om billedet, kun regnes som ét indholdselement (se afsnit 2 pkt. 10 og afsnit 4 pkt. 3). Det samme gælder udtryk som f.eks. stået op på, hvor op og på understreges i sammenhæng med verbet, men ikke i sig selv regnes som informative, fordi præpositioner/stedsadverbier/verbalkomplementer ikke medregnes som selvstæn-dige indholdselementer (se afsnit 2 pkt. 8 samt uddybning i afsnit 4 pkt. 3). Ordet vel-plejet er ikke understreget/regnet som informationsbærende, fordi det udtrykker en vur-dering snarere end et konkret indhold (se afsnit 4 pkt. 1). Derimod regnes middelklasse-agtigt for en kategoriserende beskrivelse, som skal understreges og medtælles som in-formativ (se afsnit 4 pkt. 3).

Eksempel 2: indholdsfattig beskrivelse med et ordindeks, der nærmer sig gennemsnit Eksempel 2 er beskrivelse fra en mand i begyndelsen af halvtredserne med en erhvervs-faglig uddannelse, dvs. fra uddannelsesniveau 2.

O I det er (jo) en almindelig dag i en familie hvor (øh) der er en der står og vasker op vandet løber lystigt og ud over kanten af vasken og ned på gulvet der er en der står og tager (øh) nogen småkagedåse eller et eller andet oppe i et skab og taburetten vælter ... og man vasker dem (jah) det er (jo) hun hun står og vasker op [ja ... hvad kunne overskriften være til det billede]

12 11 14 11

9 5

1 3 3 2 3 0


Beskrivelsen indeholder 12 indholdselementer, hvilket betyder en placering i 1. 10% interval på scoringsarket (appendiks 1 eksempel 2), dvs. en lav score sammenlignet med andre normale sprogbrugere fra samme uddannelsesniveau. Ordindekset på 5.17 ligger derimod i 5. interval og er meget tæt på gennemsnittet for mandlige sprogbrugere.

Om analysen skal bemærkes, at der ikke i dette tilfælde var indledende eller af-sluttende bemærkninger, som skulle streges ud. Med hensyn til ord som ikke skal tælles med, er der sat parenteser om ordene jo og jah samt tøvelyden øh (se afsnit 2 pkt. 7). Følgende ord er ikke understreget og dermed ikke regnet for informative: almindelig, lystigt, da disse udtrykker en subjektiv vurdering (se afsnit 4 pkt. 1). Ordet står er heller ikke understreget, da det er brugt i en afsvækket betydning for at angive at en handling er udstrakt i tid (jvf. står og vasker op; står og tager nogen) (se afsnit 4 pkt. 3). Endelig skal det bemærkes, at vi har valgt at understrege kanten af vasken som ét samlet infor-mationsbærende udtryk, idet vi har vurderet, at der ikke er nogen reel indholdsmæssig forskel på at sige vandet løber over vasken og vandet løber over kanten af vasken.


21

Eksempel 3: detaljerig beskrivelse med et ordindeks, der nærmer sig gennemsnit Eksempel 3 er fra en mand i begyndelsen af halvtredserne med en mellemlang videre-gående uddannelse, dvs. fra uddannelsesniveau 3.

O I billedet er fra et køkken hvor der sker (øh) nogen småkatastrofer og der sker så nogen mere dagligdagsting (øh) moren står i køkkenet og er ved at vaske op hun tørrer en (øh) tallerken lige i øjeblikket ... hun har glemt at slukke for vandet i (øh) køkkenvasken så vandet løber over køkkenvasken og ned på gulvet og hun får våde fødder det er egentlig mærkeligt at hun ikke reagerer på det men det gør hun ikke ovre i den ene side der er drengen stået op på en taburet for at få nogen kager fra (øh) kagedåsen der står oppe i skabet ... men (øh) det ser ikke så godt ud for han er ved at vælte (øh) men det lykkes ham dog alligevel ser det ud til at få sendt en kage ned til lillesøsteren der står nede på gulvet og tager imod den ... der står nogen kopper og en tallerken på køkkenbordet og (øh) man kan se ud af vinduet ud til haven (øh) vinduet ser ud som om det står åbent ... og (øhm) ... (ja) det er hvad der er og sige om det billede faktisk der er nogen gardiner for vinduet [okay]

9 8

13 11

8 12 15 14 10 13 14 11

9 13 12 10

2 2 4 3 2 3 1 5 2 1 2 3 3 2 1 1


Indplacering af tallene på scoringsarket (appendiks 1 eksempel 3) viser, at eksemplet indeholder et højt antal indholdselementer sammenlignet med andre med samme ud-dannelsesbaggrund, idet tallet skal indplaceres i 10. interval. Eksemplet illustrerer altså en beskrivelse, hvor der formidles usædvanligt meget information. Ordindekset er der-imod tæt på gennemsnittet for mænd, idet det skal indplaceres inden for 5. 10% interval.

Med hensyn til analysen skal bemærkes, at tallerken er understreget 2 gange, fordi ordet er brugt om to forskellige indholdselementer på billedet: den tallerken, som moren står med i hånden, og den tallerken, som står på bordet (se afsnit 2 pkt. 11).

Eksempel 4: indholdsfattig og ordknap beskrivelse Eksempel 4 er fra en kvinde midt i halvfjerdserne med en almen uddannelse, dvs. fra uddannelsesniveau 1:

O I hvad der sker ... der sker både en ulykke og en ... der sker at børnene de går (jo) op og tager småkager og vælter ... (xxx) hvad hedder det taburetten vælter og moren står og ser det overhovedet ikke hun vasker op og ... vandet render ud over det hele ... hun ser overhovedet ingenting ... og jeg ved ikke xxx hvad jeg skal sige om det

10 9 9 9 9

1 4 2 3 1


Som det kan ses af indplaceringen af antal indholdselementer i 1. interval på scoringsar-ket i appendiks 1 eksempel 4, formidler denne person mindre indhold end de fleste an-dre i den normalgruppe, som hun skal sammenlignes med. Eksemplet er yderliggende, idet der er tale om det lavest forekommende antal indholdselementer, som vi har regi-


22

streret blandt de 80 normale sprogbrugere i kontrolgruppen. Ordindekset ligger også meget lavt (i 1. 10% interval) sammenlignet med andre kvinder. Eksemplet er det nær-meste en normal person fra vores materiale kommer på mønsteret ved en ikke-flydende afasiform, som f.eks. Broca’s afasi, hvor ordindekset kan forventes at være lavt, samti-digt med at antallet af indholdselementer er væsentligt under gennemsnittet. Her er imidlertid tale om en beskrivelse, som falder inden for det normales rammer, men må blot karakteriseres som indholdsfattig og ordknap.

Om analysen skal det blot bemærkes, at ordene i de indledende og afsluttende bemærkninger er udstreget og ikke medtalt i ’totalt antal ord’ (se afsnit 2 pkt. 1). Der-imod indgår sidebemærkningen hvad hedder det i ordoptællingen, fordi den forekom-mer inde i selve beskrivelsen af billedet. Der er sat parenteser om jo samt om den utransskribérbare sekvens xxx, da disse ikke skal tælles med i totalt antal ord. Som i det foregående eksempel er nægtelsen ikke understreget sammen med det udtryk, som be-nægtes, idet disse tæller for ét indholdselement.

Eksempel 5: indholdsfattig og ordrig beskrivelse Eksemplet er fra en kvinde midt i 70erne, som har en erhvervsuddannelse. Hun skal der-for indplaceres på uddannelsesniveau 2:

O I allerførst så kan jeg se at der er oversvømmelse og hun ser ud til at at det gør ikke så meget for hun har da ikke hun har da et smil på læben så det er da mærkeligt så er hun ved at vaske op og børnene de er da vist lige ved at vælte stolen den står helt skævt og så er de vist oppe i skabet efter noget som de ikke må det tror jeg altså ikke de må pigen hun står og griner og hvad er der hvad er der der hvad har hun der nå det er haven jeg kan se de har da vist en dejlig have lige udenfor ... (øh) (ja) så er det bare et ganske almindeligt køkken hvor der er katastrofe rent ud sagt så kan jeg ikke sige mere om det

12 16 15 14 15 14 16 12 11

4

2 1 1 4 2 2 1 0 1 1


Antal indholdselementer ligger noget under gennemsnittet (i 2. 10% interval) sammen-lignet med andre sprogbrugere med samme uddannelsesniveau (appendiks 1.5). Ordin-dekset på 8.6 ligger derimod meget højt sammenlignet med andre kvinder (i 10. inter-val). Denne beskrivelse er inden for det normales rammer, men er det tætteste, som et eksempel fra den normale kontrolgruppe kommer på at ligne mønsteret ved en flydende afasiform som f.eks. Anomisk afasi eller Wernicke’s afasi, hvor man vil forvente at ord-indekset er højt, og antal indholdselementer er væsentligt under gennemsnittet.

Med hensyn til analysen vil man bemærke, at slutbemærkningen så kan jeg ikke sige mere om det er udstreget og ikke medtaget i analysen. Der er en del gentagelser og retoriske spørgsmål, f.eks. og hvad er der hvad er der der hvad har hun der. Disse in-deholder ikke nogen understregede informationsbærende ord om selve billedet. Ordin-dekset er blevet højt hos denne sprogbruger, fordi disse sekvenser skal tælles med i to-talt antal ord.


23

Eksempler på afasiramte sprogbrugeres billedbeskrivelser Ved transskription og analyse af billedbeskrivelser fra afasiramte sprogbrugere bliver der brug for yderligere nogle konventioner for, hvordan man transskriberer: • Utransskribérbar eller sort tale er angivet med xxx eller xxxxxx ved længere se-

kvenser. • Kommentarer, f.eks. forklaringer på hvad den talende gør, står med store bogsta-

ver i skarpe parenteser. Samme notation benyttes, når vi efter en afvigende ord-form har noteret, hvilke(t) målord sprogbrugeren formentlig ville sige. Et spørgs-målstegn inden for en skarp parentes, angiver at vi er usikre på transskriptionen af en ordform eller på den afasiramtes målord.

• Logopædens spørgsmål eller støtte er transskriberet og sat i skarpe parenteser, f.eks. [hvad sker der herovre?]. Herved bliver det muligt at vurdere, om der er le-dende spørgsmål eller prompts – eller om logopædens bemærkninger har karakter af åbne spørgsmål eller bekræftelser på, at kommunikationen er lykkedes. Princi-pielt bør logopæden undgå at stille specifikke spørgsmål eller prompte den afasi-ramte klient under testen. I praksis kan det være nødvendigt alligevel at støtte på disse måder, for at opgaven ikke skal opleves som uoverkommelig eller pinefuld. Efterfølgende må man imidlertid udelade disse dele fra analysen, da man ikke medtæller ord eller indholdselementer i de støttede dele. Disse dele af beskrivel-sen er streget ud (ved gennemstregning). Vi har valgt at medtage nogle eksempler med forholdsvis megen af den ‘ikke-tilladte’ type støtte for at vise, hvad det drejer sig om.

• Neologismer og parafasier er talt med i totalt antal ord (men ikke utransskribérba-re sekvenser, som er angivet med xxx).

• Informationsbærende ord, som er understreget, kan også omfatte parafasier, som er accepteret som forståelige (se afsnit 2 punkt 9).

Fire eksempler på analyser af afasiramtes billedbeskrivelser er medtaget: Eksempel 6 og 7 er klart afvigende fra det normale. I eksempel 8 adskiller det kvantitative mål sig ikke så klart fra normalgruppen. Dette eksempel er medtaget for at erindre om, at man med MAST-metoden kun ser på nogle bestemte aspekter ved sammenhængende taleproduk-tion, nemlig evnen til at formidle information ved hjælp af verbalt sprog. Eksempel 9 skal illustrere brug af MAST-metoden til at belyse ændring efter et undervisningsforløb. Efter hvert eksempel diskuteres nogle af de ting, som den nye bruger kan være i tvivl om med hensyn til analysen.


24

Eksempel 6 Eksemplet er fra en yngre kvinde med en Broca-lignende afasiform. Hun tilhører ud-dannelsesniveau 1. Hun har en god forståelse, men ekspressivt har hun ordmobilise-ringsbesvær og mangler funktionsord og sætningsopbygning i sin sammenhængende tale:

O I (øh) småkager [ja] jæ falder [ja] pige [MENER DRENG] [mhm] dreng (nej) [RETTER SIG SELV] pige (nej) [RETTER SIG SELV IGEN OG LÉR] [det er rigtigt] dreng pige (okay) (øh) fordi (xxx) (øh) sæfer (nej) (øh) sæfer (nej) (øh) [vandet] vandet løber (øh) (ja) (vasemas_) (æh) (æh) sdo_ (æh) sd_ (øhm) vasemaskine (nej) [ja hun vasker op] vasder op (øhm) jæ kigge (øh) ... (øh) [LÉR] (øh) [okay hvis du så’n sku’ for-tælle hvad der sker hvad er det der sker her?] småkager [hvad er de i gang med de børn der?] jæ falde ... hahaha [tror du øhm moren dér lægger hun mærke til?] nej jæ vasker gulv og [jaja] (øh) (øh) sæbe (øh) [vandet] ja vandet løber [LÉR]

4 2 2 3 2 1 2 1 0 0 1

2 0 2 0 0 0 1 0 0 0 0


Antallet af indholdselementer er meget lavt, idet beskrivelsen ikke indeholder ret mange informationer om billedet. Når antal indholdselementer indføres på scoringsarket (ap-pendiks 1 eksempel 6), ser man, at tallet ligger i det laveste 10 % interval og er særdeles langt fra grænsen til det næstlaveste 10 % interval. Resultatet kan endvidere sammen-lignes med eksempel 4, som med sine 11 indholdselementer var den normale sprogbru-ger, som beskrev færrest indholdselementer. Den afasiramte sprogbruger var kun i stand til at kommunikere om 4 elementer om billedet. På dette grundlag kan man argumentere for, at det kan være et vigtigt mål i undervisningen af denne klient at øge evnen til at mobilisere relevante informationsbærende ord. Ordindekset ligger også i 1. 10% inter-val, men er ikke så forskelligt fra eksempel 4, som med et indeks på 4.18 var blandt de mest ordknappe af de normale sprogbrugere. Det lave ordindeks hos den afasiramte sprogbruger hænger sammen med manglende sætningsopbygning og manglende brug af grammatiske småord.

Med hensyn til analysen bemærker man, at svar på logopædens spørgsmål eller udsagn, som er promptet af logopædens ord, er streget ud. Det gælder f.eks. vandet lø-ber, hvor vi har vurderet, at vandet er en direkte gentagelse af logopædens ord, og løber er promptet/fremkaldt af logopæden ved hjælp af ordet vandet. Et andet eksempel på udstregning er sekvensen nej jæ vasker gulv, som vi finder er fremkommet som svar på logopædens specifikke og promptende spørgsmål om moren. Sådanne sekvenser udgår af analysen, dvs. ordene tælles ikke med i totalt antal ord, og eventuelle informations-bærende ord understreges ikke. Begrundelsen for at lade dem udgå af analysen er, at MAST-testen skal vise, hvor meget information den afasiramte klient kan formidle ver-balt uden støtte.

Der er sat parenteser om følgende: Udråbsord (okay, ja), tøvelyde (øh, æh, øhm) samt ordfragmenter, som senere siges i deres helhed (vasemas_). Ingen af disse skal tæl-les med i totalt antal ord. Derimod er følgende inkluderet i totalt antal ord: neologismer (jæ, sæfer), gentagelser af ord (f.eks. pige, som siges tre gange), samt påbegyndte ord, som ikke fuldføres i det efterfølgende (sdo_ og sd_).


25

Når det gælder vurdering af indholdselementer, vil man bemærke, at de første fo-rekomster af ordene pige og dreng ikke er understregede. Det er fordi, der er tale om parafasier eller ord, som taleren selv retter (ved at sige nej). Ordene siges herefter om de rigtige figurer på billedet, og her har vi understreget dem. Ordene vasemaskine og sæbe er ikke understregede. De regnes ikke for informationsbærende ord, fordi de ikke hjæl-per lytteren med at danne sig et korrekt mentalt billede af scenen.

Eksempel 7 Eksemplet er fra en kvinde, som er midt i 60erne. Hun har en længere videregående ud-dannelse og hører derfor til uddannelsesniveau 4. Hendes afasi er Wernicke-lignende med forståelsesproblemer og en spontantale præget af en ordrig, men indholdsfattig fremstilling med mange neologismer:

O I (ja) der er (jo) altså en en (strap_) strappide men der har (jo) ikke ... og (øhm) og hun har et et babose (øh) som er ved at falde i øjeblandei nu [godt] og (jamen) skal vi videre? fortæller han han står noget ko_ fif_ ... (ja) det det er noget noget tabase [det er det det står på engelsk det der] det gør det ja ja det gør det ko_ [STAVER] c-o-o-b og så j-a- b-l [det var meget godt faktisk der står “cookie jar” på engelsk øhm hvad tror du det er for noget det der?] ja det er sådan nogen kaster ibra ja ja sådan nogle pa_ pa_ po_ nogen ... skal du så have mere af af af dem der eller? [du må gerne gå lidt videre] (ja) så har hun (jo) altså den ude (øhm) ude (ja) som som kan noget mere (øhm) ved fodring er ved at at falde ud og det det stod det må de (jo) åbenbart have (sa_) saret så så siden ... det ka’ men jeg det kan jeg ikke sige dig hvorfor de [nej nej] og så har hun noget ellers (xxx) andet (xxx) ved en og og trække en en tudor (ja) og prøve og melde den melde den af men (øhm) ellers så (nå jo) så er der altså (xxxxxx) og hun har så par (u_) tre ufald [UHELD] ... og og par enkelt ban pa det er dårlig ... sag [det det taler vi om bagefter ... hvor er de henne?] ja de tager de almindelige riser [ja] som hun kan tage tage op xxxxxx [det rum det rum de står i] ja [kan du komme på hvad det hedder det rum hvor man laver mad?] ja hun tager jo noget ... [og vasker op] risus rosus basi [ja] altså der er (jo) altså noget (xxx) der har været (xxxxxx) [det ord jeg leder efter hos dig det er køkken] køkkenet [GENTAGER] ja ja men der hun bruger hun (jo) i hvert tilfælde (xxx) tidlig (xxx) hvor hvor (jo) altså (sma_) smatter ud [godt] bliver det ved med og [ja] og have (xxxxxx) [det er fint nok tak skal du have]

9 12

8 11

2 0 0 0 4 7

10 13 11 13 11 11 11 11

1 0 0 0 3 5 2 9 8 2

0 1 0 2 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1


Denne afasiramte sprogbruger formidler langt færre indholdselementer end normale sprogbrugere fra den gruppe, som hun skal sammenlignes med. Det mest slående er dog ordindekset, som er af en helt anden størrelsesorden end normale sprogbrugeres. Til sammenligning når det højest målte ordindeks blandt de normale sprogbrugere kun op på 8.6 (se eksempel 5). Ordindekset på 24.86 for denne afasiramte person udtrykker, at


26

der bruges mange ord, uden at det lykkes at formidle en tilsvarende mængde indhold. Efter et undervisningsforløb eller efter en remissionsperiode vil man forhåbentligt finde, at ordindekset er blev noget lavere – fordi den afasiramte person blev bedre til at be-grænse sin tale (totalt antal ord) eller bedre til at mobilisere informationsbærende ord (antal indholdselementer). Disse kunne begge være fornuftige mål for undervisningen.

Transskription og analyse af flydende og ordrig tale som denne kan være en tids-krævende proces. I dette eksempel skal mange sekvenser streges ud inden optælling og analyse, da de er fremkommet med støtte fra logopæden eller er fremkaldt som svar på specifikke spørgsmål.

Om den tilbageblevne del er der følgende at bemærke: Med hensyn til totalt antal ord er der sat parenteser om falske starter på neologismer og parafasier, som senere siges i deres fulde form i det efterfølgende (f.eks. strap_ som start på strappide og u_ som start på ufald). I lighed med falske starter på rigtige ord, som fuldføres senere, skal disse ikke medtælles i totalt antal ord. Bemærk, at der også er parenteser om sekvenser af utransskribérbar neologistisk tale, dvs. xxx-sekvenser, da det er uklart, hvor mange ’ord’, sådanne sekvenser dækker over. Transskriberede neologismer tælles derimod med i totalt antal ord, ligesom gentagelser af ord og falske starter, som ikke fuldføres, f.eks. ko_, fif_.

Med hensyn til indholdselementer har vi understreget stedordene hun og han som informationsbærende, fordi der ikke refereres til moderen og drengen med andre ord (se afsnit 4 pkt. 3). Verberne står og falder samt smatter ud (sagt om vandet) og substantivet have refererer også til indholdselementer på billedet. Desuden har vi vurde-ret, at den fonologiske parafasi ufald godt kan forstås som uheld i sammenhængen. Da parafasien desuden opfylder kriteriet om, at højest to enkeltlyde må være byttet ud (se afsnit 2 pkt. 9), er ufald godtaget som informationsbærende.

Eksempel 8 Eksempel 8 er en beskrivelse fra en kvinde, som er midt i 40erne. Hun har en mellem-lang videregående uddannelse og tilhører derfor uddannelsesniveau 3:

O I (øh) (jamen) jeg ser en dreng som (øh) (øh) hugger småkager oppe i skabet og så (øh) så (øh) står han på en skammel for at nå og skamlen er lige på vej til at vœlte vœlte og (øh) der står en pige (øh) og hun rækker efter småkagerne og det lyder som om at at hun (øh) (øh) at han skal tie stille eller [LER] [mhm] (ja) ... og [RØMMER SIG] så er der en det må (jo) være moren som står og vasker op (øh) ... hun står med ryggen til ... og ... så har hun glemt at slukke for vandet og hun oppedager det ikke ... hun står faktisk og (sti_) stirrer på det og så er der noget så er der noget så hun har var vasket op [mhm] og så ser jeg en have og så og (hu_) sun har forklæde på ... og ... (ja)

7 13 14 11 10

8 11 11 10 15 12

2

3 3 1 3 1 0 3 2 1 0 2 0


Her er tale om et eksempel på, at en afasiramt person kan falde pænt inden for kontrol-gruppens værdier med hensyn til den informationsmængde, som formidles. De 19 ind-holdselementer er ganske vist under gennemsnittet for normale sprogbrugere med sam-me uddannelsesniveau som den afasiramte person, men kun lidt under gennemsnittet for normale sprogbrugere fra uddannelsesniveau 1 og 2. Man kan tolke dette således, at den


27

afasiramte sprogbruger ikke forhindres alvorligt af sin afasi i at formidle en normal mængde information om billedet. Dog svarer præstationen formentlig ikke til hendes præmorbide niveau. Ordindekset ligger øverst i det 7. 10% interval, og selvom det er højere end middelværdien, kan man forvente at 30% af normale sprogbrugere har sam-me eller højere ordindeks. Her må vi konkludere, at sprogbrugerens afasi giver sig ud-slag på andre områder end dem, som MAST-metoden er følsom overfor. Det kan være f.eks. i megen tøven, svigt i evnen til at mobilisere bestemte ord, eller meget langsomt taletempo. I sådanne tilfælde, hvor MAST-resultatet ikke afviger væsentligt fra det normale, fortæller resultatet logopæden, at den afasiramte person har en rimelig god ev-ne til at kommunikere om indholdet på et billede på trods af sit sprogproblem. Om selve analysen skal blot bemærkes, at der er sat parenteser om sti_ som falsk start på ordet stirrer, der forekommer umiddelbart efter. Ud fra samme princip har vi også sat parenteser om hu_, selvom der i talerens fuldførelse af ordet umiddelbart efter fore-kommer en fonologisk parafasi (sun). Med hensyn til understregning, har vi accepteret oppedager som informationsbærende, da ordet er fuldt forståeligt i konteksten og ikke indeholder flere end to lydombytninger. Bemærk desuden, at småkager er understreget to gange, da sprogbrugeren bruger ordet til at referere til forskellige billedlige elemen-ter: de småkager, som drengen vil have oppe i dåsen, og de eller den småkage, som drengen rækker ned til pigen (se afsnit 4 pkt. 4).

Eksempel 9 A og B: De følgende billedbeskrivelser er fra en kvinde sidst i 30erne med en mellemlang vide-regående uddannelse. Hun har en svær ikke-flydende afasiform, som også omfatter mo-derate forståelsesvanskeligheder. De ekspressive problemer er præget af oral apraksi, forvansket og træg udtale såvel som manglende sætningsopbygning. Eksempel A er op-taget i forbindelse med, at hun påbegyndte et intensivt genoptræningsforløb ca. 14 mdr. efter hendes apopleksi indtraf. Eksempel B er optaget 11 mdr. senere ved afslutningen af forløbet.

9A: Før undervisning/14 mdr. efter sygdomsdebut O I køkken [mhm] og (øhm) personø [PERSONER] mor (øh) dreng og datter [mhm] og ... (øh) dame arbejde (øh) særgen [TALLERKEN?] [mhm] (øh) vand og (øh) (hrash) vand vand vand vand vand vand ... [SIGES MED JÆVNT FALDENDE INTONATION] [ja] vand løbe ... [mhm] sgår [STÅR?] [mhm] ... og khop [KOP] ... [mhm] (særg_) særgen [ja] ... og (øh) hus ... vindue ... have ... [ja] pæn ... [ja] og ... vinter [?] (øhm) gård [?] (øh) dreng ... sgo [STOL?] (øhm) jeg (øh) jeg bange (øh) (øhm) [mhm] (mhm) barn (øh) av ... [ja han kan falde og slå sig] ja og (øh) piger ... [ja] og cookie [LÉR] [småkager (LÉR)] ja

4 7 4 4 3 5 5 6 2 4 0

3 3 1 0 1 2 2 0 1 1 0


Tallene viser os, at denne afasiramte kvinde er relativt god til at kommunikere til trods for de svære sproglige problemer. Der er 14 indholdselementer i hendes beskrivelse, hvilket er noget under gennemsnittet for normalgruppen, men det falder ikke uden for det normales rammer. F.eks. kommunikerede den normale sprogbruger i eksempel 2 kun 11 indholdselementer om billedet. Ordindekset er lavt, hvilket er udtryk for, at der


28

kun er få grammatiske småord og kun begrænset forsøg på grammatisk udbygning af ytringerne.

Om analysen af eksempel 9A er der følgende at bemærke: Der er sat parentes om hrash, fordi vi har antaget, at det er ment som et udråbsord (formentlig sagt om vandet, der plasker ned), og det er derfor ikke talt med i totalt antal ord. Vi har også vurderet, at hrash er for uspecifikt til at blive regnet for informationsbærende.

Derimod er udråbsordet av understreget, fordi vi har vurderet det som informati-onsbærende, da en lytter ud fra ordet vil kunne slutte sig til, at nogen slår sig. De fono-logiske parafasier/fejltudtalte ord personø og khop er også understreget, fordi de er for-ståelige i konteksten og opfylder kriteriet om, at højst to lyde må være byttet om. Selv-om det lydlige kriterium også opfyldes af sgår (står?), så finder vi ikke, at denne parafa-si umiddelbart kan forstås af en lytter som målordet står, fordi der ikke er nogen støt-tende kontekst til denne tolkning. Det er en almindelig erfaring, at hvis man kender en afasiramt person godt, så er det ofte muligt at gætte på målordet selv ved svært forvan-skede ord. Et eksempel yderligere herpå er særgen, som formentlig refererer til taller-ken. Men uanset hvor god logopæden er til at gætte, vil dette ’ord’ falde på kriteriet om højst 2 ombytninger af enkeltlyde. Bemærk, at det engelske ord cookie er accepteret som informationsbærende, da vi har vurderet, at de fleste lyttere vil kende og forstå det. Ordene vinter og gård er ikke understreget som informationsbærende, da de ikke hjæl-per en lytter med at danne sig et korrekt mentalt billede af scenen.

9B: Efter undervisning/25 mdr. efter sygdomsdebut O I familie og i køkkennt og en en dame og en mor to piger (nej) på (øh) på ... børn [RØMMER SIG] ... og (øh) konen arbejde opvaske (øh) ... ter...lerken (_lerken) [mhm] [TALLERKEN] [RØMMER SIG] vaske ... og vand løbe ... vand løbe ... løbe en gulv [mhm] [RØMMER SIG] ... og ... konen vaske tøj ... lidt svært (øh) ... [PEGER PÅ VISKESTYKKE OG SER SPØR GENDE PÅ L] [viske_ ...] viske_ ... ... [_stykke] viske_ _står _går [SKRIVER ‘stykke’ OG VISER TIL L] [jo det er rigtigt ... du har skrevet ‘stykke’ ... viskestykke] viske_ ... [ja] viske_ vi ske_ ... _stykker [ja] og kone lidt drømmer [LÉR] [mhm] fordi (øh) vand løbe gulv [ja] og to børn to børn ... og og leger og en dreng (øh) sgår [STÅR?] (øh) en en sdreng sgår en skammel [mhm] [RØMMER SIG] fordi skab og dåse kage [mhm ja] og piger (øh) va_... opvaske hænder (øh) og en kage [ja] og jeg jeg se køkken lidt bange fordi sreng [DRENG] (øh) (øh) vasse ... [SKRIVER ‘vælter’] vasde [ja] skammel [du skriver det rigtigt ... ‘vælter’] vælte skammel [ja det var flot]

13 6 2 8 6 1 0 0 0 5

12 8 6 8 9 3 0

4 1 2 2 1 0 0 0 0 1 0 2 4 2 0 0 0


I B-eksemplet lykkes det for den afasiramte person at kommunikere flere indholdsele-menter. Også ordindekset er forøget og dermed kommet nærmere på gennemsnittet for normalgruppen. Umiddelbart ser det ud til, at denne elev er blevet bedre til at kommu-nikere med det verbale sprog.

Om analysen skal bemærkes, at vi i B-eksemplet har understreget parafasien sgår og regnet den som informationsbærende, fordi ordet her siges i en kontekst, hvor de fleste lyttere vil kunne slutte sig til målordet: en sdreng sgår en skammel. Det ses


29

også af eksemplet, at den afasiramte sprogbrugers evne til at skrive et ord, ’vælte’, ikke resulterer i nogen understregning. Det skyldes, at MAST-metoden som nævnt indled-ningsvis er afgrænset til at vurdere kommunikation med det verbale sprog. Da forsøget på at sige ordet efter det blev skrevet ned, resulterer i en parafasi med flere end 2 lyd-ombytninger (vasde) kan denne heller ikke understreges/accepteres som målordet vælte.

Hvis der var tale om en undersøgelse af effekten af et undervisningsforløb, måtte vi yderligere kunne godtgøre, at der ikke er tale om tilfældig variation eller om en æn-dring, som ville have fundet sted alligevel, f.eks. som følge af spontan remission. Der findes forskellige måder at kontrollere for effekten af spontan remission og andre inter-fererende faktorer. Den interesserede læser henvises til Helm-Estabrooks and Albert (1991, kap. 11) for en gennemgang af nogle af disse. I det konkrete tilfælde blev under-visningsforløbet først påbegyndt 14 mdr. efter apopleksien indtraf, hvilket gør det min-dre sandsynligt, at forbedringen kunne tilskrives spontan remission.

30

4. Uddybning og konkretisering af analysen

Transskription og optælling af totalt antal ord Da resultatet af en ordoptælling kan afhænge af, om visse ord skilles eller skrives som sammensatte, så anbefaler vi, at logopæden følger principperne for dansk retskrivning i sin transskription som angivet i Dansk Retskrivningsordbog. Der skal altså f.eks. skri-ves udenfor er der en have, men uden for vinduet er der en have. Bemærk at det ikke er i overensstemmelse med dansk retskrivning at skille ord som f.eks. parcelhuskvarter og familiesituation, selvom der kan spores en tendens i denne retning hos mange yngre danske sprogbrugere.

Hvilke ord er forståelige og informationsbærende i forhold til billedet? Der vil nødvendigvis være et subjektivt element i vurderingen af, hvad der er acceptable informationsbærende ord om billedet. De vejledende lister (se appendiks 6) er tænkt som en hjælp til logopæden med hensyn til at afgøre, om et givet ord skal regnes for in-formativt. Grundlaget for listen er de 80 normale sprogbrugeres beskrivelser, og listerne er ’positivlister’ i den forstand, at temalisten indeholder alle de indholdselementer, som vi har accepteret i normalgruppens beskrivelser, og ordlisten indeholder alle de ord, som er blevet brugt af normalgruppen til at referere til disse indholdselementer. De vejleden-de lister bidrager hermed til at øge analysens pålidelighed, men man kan ikke udeluk-kende forlade sig på dem.

Hvis et indholdselement/ord er medtaget på listen, kan logopæden med stor sik-kerhed score det som informativt, medmindre den afasiramte person har brugt ordet i en fejlagtig kontekst i forhold til billedets indhold.

Hvis et ord ikke er medtaget på listen, er der to muligheder. Ordet kan referere til et indholdselement, som tilfældigvis ikke blev produceret af nogen af deltagerne i normalgruppen. Men der kan også være tale et ord, som vi har afvist som informativt. Ved ord, som ikke står på listen, følger scoringen derfor det sædvanlige overordnede princip om, at et ord eller udtryk udgør et indholdselement, hvis det hjælper en lytter der ikke kan se billedet med at danne sig et korrekt mentalt billede af scenen (se afsnit 2, pkt. 8). For at praktisere dette princip konsekvent, er det en god ide at have bil-ledet liggende foran sig, når man udfører analysen.

I nogle tilfælde har vi besluttet, at et givet ord skal eller ikke skal regnes for in-formativt, hvor man med en vis ret også kunne argumentere i modsat retning. Vi anbe-faler imidlertid, at logopæden følger anvisningen her af hensyn til scoringens kon-sekvens og pålidelighed. I det følgende gives en kort oversigt over disse beslutninger:

(1) Ord og udtryk regnes ikke for informationsbærende, når det, som de henviser til, udgør tolkninger, vurderinger eller forudsigelser. Dette har sin begrundelse i kravet om, at ordet/udtrykket skal bidrage til, at en lytter kan danne sig et korrekt mentalt billede af det, der faktisk sker på billedet. Det kan forekomme at være et lovligt skrapt krav, da tolkninger, vurderinger og forudsigelser kan bidrage til, at


31

lytteren fornemmer nogle perspektiver ved billedet eller en stemning. Men det ville gøre scoringen uhyre kompliceret, hvis man skulle medregne disse. I de følgende eksempler regnes de fremhævede ord ikke for informative, fordi de refererer til tolkninger og vurderinger, dvs. noget, som er udtryk for talerens egen personlige kategorisering af eller værdidom over ting, personer og hændelser på billedet. • måske er de tvillinger (tolkning) • det ligner jo sådan en hjemlig PMS-hverdag vil jeg sige (tolkning) • sådan nogle lidt kedelige gardiner (vurdering) • det er sådan en lille kriminel ting de har gang i (vurdering) • et almindeligt køkken og en traditionel dansk familie (vurdering) I det næste eksempel regnes de fremhævede ord ikke for informative, fordi de re-fererer til forudsigelser, dvs. noget, som ikke (endnu) finder sted på billedet: • om lidt henter hun nok en klud og tørrer det op (forudsigelse) • om lidt falder drengen nok ned og slår baghovedet Bemærk, at falder og drengen regnes for indholdselementer, selvom de står i en ytring, der udtrykker en forudsigelse. I modsætning til slår og baghovedet er disse ord relevante i forhold til billedet, hvor falde-handlingen er ved at ske, ligesom der tydeligvis er en dreng tilstede på billedet.

(2 ) Ord, som giver lytteren anledning til at danne sig et forkert mentalt billede af scenen, regnes ikke for informationsbærende. F.eks. tæller udringet ikke som in-formativt i beskrivelsen moderen har en udringet kjole på, fordi det er klart at kjo-len ikke er udringet. I beskrivelsen af køkkenet har vi fundet det informativt, når sprogbrugeren siger, at det er et gammeldags køkken. Andre accepterede ord om køkkenet er amerikansk, engelsk og dansk, da vi har fundet, at man kan argumen-tere for disse betegnelser. En enkelt normal sprogbruger har karakteriseret køkke-net som moderne, og det har vi ikke scoret som informativt. Om pigen har vi f.eks. regnet det for informativt at sige, at hun rækker op efter en småkage, at hun tysser på drengen, eller at hun fniser eller griner ad ham, men ikke at hun råber op, fordi billedet ikke understøtter denne beskrivelse. Om småkagerne har vi ac-cepteret betegnelsen kiks og slik. Om taburetten har vi accepteret skammel og stol, men ikke trappestige eller stige.

(3 ) Ord og vendinger, som kun kan give anledning til meget vage eller generelle as-sociationer hos lytteren, skal ikke regnes for informative. F.eks. regnes hverken scene eller foregår for informative i eksemplet det er en scene der foregår i et køkken. Ved nogle hyppigt forekommende ord, kan man være i tvivl om, hvorvidt de reelt hjælper lytteren med at danne et mentalt billede af scenen. For at lette vurderingen af disse ord har vi vedtaget følgende: Substantiver: Visse ord skal altid regnes for informationsbærende, første gang de

nævnes. Det drejer sig om ordene billede, tegning, hus, hjem, familie. Disse ord regnes for indholdselementer uanset, om ordet forekommer i en fremhæ-vet del af udsagnet, som i eksemplet der er et billede af et køkken, eller i en ikke-fremhævet del, som i eksemplet hvad mere kan jeg mon sige om bille-det? I begge tilfælde regnes billede for informativt (se nedenfor om synony-mer). Visse substantiver skal ikke regnes for informationsbærende, har vi ved-taget, idet de er for vage til at lytteren kan danne sig en korrekt mentalt billede


32

af, hvad der foregår. Et eksempel herpå er som nævnt ovenfor scene samt or-dene handlingen, situationen, idet disse alle kunne referere til en hvilken som helst hændelse eller situation.

Verber: Indholdsmæssigt lette verber regnes ikke for informationsbærende, hvis de ikke giver nogen associationer til den form for aktivitet eller handling, der sigtes til, f.eks. gør det, laver noget. Visse udtryk giver dog sådanne associa-tioner, og regnes derfor for informationsbærende, f.eks. børnene har gang i kagerne, er i gang med kagerne, er oppe i kagedåsen. Hvis et udtryk blot angiver et tidsmæssigt aspekt ved et efterfølgende verbum, f.eks. i gang med at stjæle, i færd med at vaske op, regnes det ikke for infor-mationsbærende i sig selv. I stedet for disse udtryk, kan vi på dansk også bru-ge verberne står, sidder, ligger til at angive, at en handling er i gang eller ud-strakt i tid. Verber er da altid sideordnede (med og) med et mere indholds-tungt verbum, og det er det indholdstunge verbum, som regnes for informati-onsbærende: hun står og vasker op, hun står og sover. Når står, ligger, sidder bruges på denne måde, eller med en afsvækket betydning svarende til er (f.eks. der står nogle kopper på bordet), regnes de ikke for informations-bærende. De vurderes kun som informationsbærende, når de bruges i deres konkrete betydning, f.eks. moderen står ved køkkenvasken, drengen står oppe på en taburet.

Adjektiver regnes for informationsbærende, hvis de angiver en ’objektiv’ beskri-velse (f.eks. flade om pigens sko) eller accepteret kategorisering (hjemlig, amerikansk, middelklasseagtig om køkkenet eller situationen generelt). De scores ikke som informative, når de angiver en ’subjektiv’ vurdering (pæn, kedelig, almindelig, velplejet).

Pronominer regnes som hovedregel ikke for informationsbærende (f.eks. den, det, de eller én). Heller ikke ord som nogen, noget scores som informationsbæren-de. De personlige pronominer han og hun skal imidlertid regnes for informa-tionsbærende, hvis de er brugt korrekt med hensyn til køn, og hvis der ikke al-lerede er refereret til den samme person på billedet med et substantiv. I en be-skrivelse af Småkagetyveriet, der begynder med hun har vist for meget at tæn-ke på, kan hun altså udgøre et korrekt informativt ord, men så vil en senere brug af mor ikke regnes for informativt (se nedenfor om synonymer).

Præpositioner og stedsadverbier tælles ikke med, selvom man med rette kan ind-vende, at de i høj grad kan bidrage til at lytteren kan danne sig et korrekt men-talt billede af situationen. I mange tilfælde indeholder præpositionen imidler-tid ikke et reelt retningsindhold, men er blot en del af et udtryk eller en måde verbet forbinder sig med substantiver på (vaske op, rækker efter kager). Vi kalder dem i disse tilfælde for verbalkomplementer. Afprøvning har vist, at det er uhyre vanskeligt at skelne i scoringen mellem verbalkomplementer og præpositioner med et reelt retningsindhold. Da MAST-metoden gerne skulle kunne bruges på samme måde af forskellige logopæder, har vi valgt at løse dette problem ved at vedtage, at præpositioner og stedadverbier ikke regnes for informationsbærende. De kan understreges i sammenhæng med verbet, f.eks. kravlet op, løber over, men udgør altså ikke et selvstændigt indholds-element. Den eneste undtagelse herfra er, hvis afasiramte sprogbrugere an-vender en præposition/et verbalkomplement alene, således at det træder i ste-


33

det for et andet ord eller udtryk, typisk et verbum (f.eks. drengen op og ka-ger). Her understreges op og regnes for informativt.

Talord regnes for informative, f.eks. to (om antal børn eller om antal kopper) og én (om tallerken). Den ubestemte artikel en/et er ikke at regne for et talord og derfor ikke informativt (f.eks. står på en skammel). Ved angivelser af alder i år regnes talord plus år som udtryk for ét indholdselement, f.eks. 10-12 år.

Udråbsord, som f.eks. hovsa! kan udgøre et informativt ord, hvis det har en klar betydning ud fra sammenhængen. Derimod regner man ikke ord og udtryk for informationsbærende, hvis betydningen udelukkende fremgår af den talendes intonation (f.eks. åh!)

Partiklen ikke regnes ikke for et selvstændigt indholdselement, men scores som en helhed sammen med den størrelse, som nægtelsen er knyttet til. Rationalet herfor er, at der refereres til ét billedligt element, hvor ordvalget kan afgøre om der bruges verbum plus nægtelse (hun ser ikke) eller blot et verbum (hun overser). I eksemplet hun slukker ikke for vandet regnes verbum og nægtelse derfor som ét samlet indholdselement. Verbet glemme behandles på samme måde som nægtelsen ikke, dvs. i eksemplet hun har glemt at slukke for vandet understreges hele udtrykket, og det tæller kun som ét billedligt element (der-imod regnes vandet som et selvstændigt element).

Vurdering af ord, som gentages og af synonymbetegnelser (4) Hvis et informativt ord gentages senere i beskrivelsen af billedet, scores ordet ik-

ke som et nyt indholdselement, undtagen hvis det bruges om et andet og nyt ind-hold på billedet. I eksemplet der er en mor som står og vasker op og så nogle børn ... men moren har glemt at slukke for vandet refererer moren til det samme billedlige element. Selvom ordet i anden omgang identificerer moderen som an-svarlig for glemme-handlingen, så regnes det ikke med som et nyt indholdsele-ment. I eksemplet drengen er ude efter kagerne men så vælter han lige når han skulle til at give en kage til pigen regnes begge forekomster af kage for informati-onsbærende, da de ikke refererer til det samme billedlige element, idet der faktisk er en småkage i drengens hånd, som således udgør et andet billedligt element end kagerne i dåsen.

(5 ) I nogle tilfælde vil fortælleren bruge ord, der må betegnes som synonymer til an-dre ord, som allerede er brugt om billedet. Et synonym til et ord, som allerede har udløst et indholdselement, regnes ikke for et nyt informativt ord, hvis det ikke bi-drager med ny information til lytteren, men blot gentager allerede nævnt informa-tion med et andet ord. I eksemplet vandet fosser ned .. det løber ned på gulvet regnes løber ikke for et informativt ord, da den samme information allerede er blevet udtrykt med fosser. For at forenkle scoringen har vi vedtaget, at nogle be-stemte hyppigt brugte ord altid skal betragtes som synonyme betegnelser for samme indholdselement. Det vil sige, at den første gang ét af ordene bruges, sco-res det som informativt. Efterfølgende brug af de andre betegnelser betragtes som en simpel gentagelse og scores derfor ikke som nye indholdselementer. Det drejer sig om følgende indholdselementer og følgende informationsbærende ord


34

Indholdselement Ord moren hun, mor, dame, kone, husmor, kvinde drengen han, dreng, søn, storebror, lillebror, bror, knægt pigen hun, pige, datter, storesøster, lillesøster, tøs

Andre tvivlsspørgsmål kan f.eks. vedrøre om småkagedåsen/dåsen skal opfattes som synonymt med småkagerne/kagerne Vi betragter dem ikke som synonyme, da der er tale om forskellige billedlige elementer.

(6 ) Nogle ord har karakter af at være mere overordnede betegnelser eller fællesbeteg-nelser, f.eks. børn er overordnet i forhold til dreng og pige. Her har vi valgt, at rækkefølgen, hvori disse ord nævnes, har betydning for scoringen: Hvis den overordnede betegnelse nævnes først, vil en følgende brug af de mere specifikke betegnelser tilføje yderligere information. Det vil derimod ikke være tilfældet, hvis de mere specifikke betegnelser bruges før den overordnede. Har fortælleren f.eks. sagt noget om nogle børn, vil det være en yderligere information, hvis han eller hun senere refererer mere specifikt til pigen eller drengen. Tilsvarende vil opvask og kopper og tallerken, hver kunne udløse et indholdselement i følgende eksempel: opvasken står på bordet ... der er en tallerken og nogle kopper.


35

REFERENCER Aagaard, C., Petersen, A., Reinholt Petersen, N. og Randrup Jensen, L. 2002: Metode til

Analyse af Sammenhængende Tale (MAST). Projektrapport om udvikling af en dansk version af Communicative Effectiveness Profile. Kommunikationscentret i Hillerød.

Ahlsén, E. 1985: Discourse Patterns in Aphasia, Gothenburg Monographs in Linguistics 5, Department of Linguistics, University of Gothenburg.

Dansk Retskrivningsordbog (3. udgave), Dansk Sprognævn 2001.

Goodglass, H., & Kaplan, E. (red.) 1983: The Assessment of Aphasia and Related Dis-orders. (2nd Edition). Philadelphia: Lea and Febiger.

Helm-Estabrooks, N. and Albert, M.L. 1991: Manual of Aphasia Therapy. Austin, Te-xas: Pro-ed.

Hjorth, K. R. og Pedersen, M. W. 2001: Afasi-ramtes ordmobiliseringsvanskeligheder – i og udenfor kontekst. Upubliceret specialeopgave, Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Jensen, L.R., Petersen, N.R., Aagaard, C. og Petersen, A. 2002: MAST – en metode til analyse af sammenhængende tale hos afasiramte personer. Dansk Audiologopædi, 38. årgang, nr. 3, s. 61-71.

Menn, L., Ramsberger, G., & Helm-Estabrooks, N. 1994: A linguistic communication measure for aphasic narratives, Aphasiology 8, 343-359.

Pedersen, P.M. og Vinter, K. 2003: Western Aphasia Battery. Dansk oversættelse, til-pasning og standardisering. Dansk Psykologisk Forlag.

Reinholt Petersen, N., Jensen, L. R., Petersen, A., and Aagaard, C. 2003 A linguistic communication measure for Danish: standardisation and inter-rater reliability and agreement. Poster præsenteret ved 5. CPLOL kongres, Edinburgh September 2003.

Reinvang, I. og Engvik, H. 1980: Norsk Grunntest for afasi. Universitetsforlaget.

Yorkston, K.M. & Beukelman, D.R. 1980: An analysis of connected speech samples of aphasic and normal speakers, Journal of Speech and Hearing Disorders 45, 27-36.

blank side 36 uden nummer


37

Appendices

1 Udfyldte scoringsark for eksempel 1-9 side 39 2 Kort vejledning i MAST-analysen side 51 3 Øveeksempler side 55 4 Transskriptions-/optællingsark til fri kopiering side 61 5 Scoringsark til fri kopiering side 65 6 Vejledende lister over ord og vendinger accepteret som indholdselementer

side 69

blank side 38 uden nummer

Documents

METODE TIL ANALYSE AF AMMENHÆNGENDE ALE · 2017. 7. 3. · MAST – metode til analyse af sammenhængende tale – er et redskab, som gør det muligt at analysere afasiramte personers