Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d

NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTHSEMINAR på AU HEALTH, D. 11. APRIL 2012

Dilemmaer i arbejdet med talenter

– en kommentar fra idrætsverdenenMette Krogh Christensen, lektor, ph.d.

Leder af forskningsgruppen Talentudvikling og ekspertise i sportInstitut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected]

mailto:[email protected]

Talentarbejdet i AGF (U13-15)

Kilder: http://www.agf-talentfodbold.dk/forside.htm og http://www.e-pages.dk/aarhuselite/313/ d. 3/4 2012

12. april 2012 Mette Krogh Christensen2

70 klubber (+4000 spillere)

1000 spillere

216 spillere

156 spillere 66 spillere

Rekruttering af 9-12 spillere til

AGF

http://www.agf-talentfodbold.dk/forside.htm

http://www.e-pages.dk/aarhuselite/313/

Talentudvikling er en proces

Talentopsporing - Potentialer - Held/tilfældighed

Talentidentifikation - ”Talent” (?) - Systematik (?)

Talentudvikling - Elite - Træningsmiljø

Mette Krogh Christensen

Person

Miljø

12. april 20123

Dilemmaer i talentarbejdet

Arbejdet med

talenter

Talent: Arv, miljø

eller træning?

Identifika-tion:

Kriterier eller

intuition?

Specialise-ring: Tidlig

eller sen?

Proces: Udvikling

eller afvikling? Udvikling

: Strategis

k eller evolution

ær?

Felt: Sport eller

forsker-uddannel

se?


Felt: Sport vs. Forskeruddannelse

Et felt er et struktureret socialt rum, hvor positioner indenfor feltet uddeler symbolske gevinster og værdier.

Kampe mellem positionerne er drivkraften i et felts udvikling.

Et felt er: ”…et spillerum med sin egen logik”, og ”…udstyret med sine egne særlige indsatser, sine egne

særlige regler, og hvor der skabes og investeres en samlet specifik kultur eller kompetence…” (Bourdieu, 1997, p. 181)


ForskelleDe to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået)

Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt .

Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35 års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra 13-15 års alderen.

At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet.



ForskelleDe to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået)

Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt .

Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35 års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra 13-15 års alderen.

At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet.

LighederEliteatlet og ph.d.-studerende er “high-performers”.

Både elitetrænere og ph.d.-vejledere er specialiserede og professionelle talentudviklere.

Begge felter:1. arbejder specifikt med rekruttering,

selektionssystemer, politikker, strategier og praksisser for talentudvikling.

2. kræver at både talentet og talentudvikleren investerer 10 års specialisering for at opnå ekspertise inden for deres domæne.

3. er meget kompetitive professioner, hvor kun en forsvindende andel af talentmassen har succes med at opnå en prestigefuld position.




Arbejdet med

talenter

Talent: Arv, miljø

eller træning?

Identifika-tion:

Kriterier eller

intuition?


eller sen?

Proces: Udvikling


: Strategis

k eller evolution

ær?

Felt: Sport eller

forsker-uddannel

se?


Talent: Arv, miljø eller træning?


Psykologi

Antropo-metri

Fysiologi

Kultur/miljø

Motorik

12. april 20129

En bred definition af talent

”a set of characteristics, competencies and skills developed based on innate potential and multiyear practice, competition and interactions with the environment”(Henriksen, 2010, p. 27)

Mette Krogh Christensen12. april 201210

Kan f.eks. personlighed forudsige succes i sport?

Kriterier for personlighed Stabilitet over tid og på tværs af situationer Særpræg og egenartet i forhold til andre personer

Forskning i personlighed og succes i sport: ingen konsistente fund

Alternative veje: personlighedsvariabler (som delvist kan læres!) Perfektionisme, coping-strategier, mental toughness…

Svar på spørgsmålet: Nej ”Triumph of hope over experience!”

(fx Morris, Journal of Sports Sciences, 2000; Vaeyens et al. Journal of Sports Sciences, 2009)


Andre definitioner af talent…

“Talent is a social construction. It is a label of approval we place on traits that have a positive value in the particular context in which we live” (Csikszentmihalyi, Talented Teenagers,1993, p. 23)

“In fact, according to Darwinian models of talent development, an individual’s potential becomes actualized through the evolutionary interaction of innate capacities and “ecological niches” available in family, school, and workplace” (Simonton, Psychological Review, 1999;106(3), p.454)


Succesfulde talentudviklingsmiljøer

K. Henriksen: ”The ecology of talent development in sport”, University of Southern Denmark, 2010, p. 157-158.Features Descriptors

Training groups with supportive relationships

Opportunities for inclusion in a training community; supportive relationships and friendships within the group, despite performance level; good communication.

Proximal role models Community of practice includes prospective and current elite athletes; opportunities to train with the elite athletes; elite athletes who are willing to pass on their knowledge.

Support of sporting goals by the wider environment

Opportunities to focus on the sport; school, family, friends and others acknowledge and accept the athletes’ dedication to sport.

Support for the development of psychosocial skills

Opportunities to develop skills and competences that are of benefit outside the sporting domain; considering athletes as ‘whole human beings’.

Training that allows for diversification

Opportunities to sample different sports during early phases; integration of different sports in the daily routines; appreciation of versatile sport profiles and basic sport skills.

Focus on long-term development

Focus on long-term development of the athletes rather than early success; age-appropriate amount and content of training.

Strong and coherent organizational culture

Organizational culture characterized by coherence between artefacts, espoused values and basic assumptions; culture provides stability to the group and supports a learning environment.

Integration of efforts Coordination and communication between sport, school, family and other components; athletes experience concordance and synergy in daily life.


Arbejdet med

talenter

Talent: Arv, miljø

eller træning?

Identifika-tion:

Kriterier eller

intuition?


eller sen?

Proces: Udvikling


: Strategis

k eller evolution

ær?

Felt: Sport eller

forsker-uddannel

se?



Identifikation af talent: Kriterier eller intuition?

IDE: Forudsatte, veldefinerede, gennemtænkte og offentligt tilgængelige kriterier for talent øger validiteten af kriterierne for talentidentifikation.

MEN: Veldefinerede kriterier gør, at validiteten (inkl. outcome og konsekvens) som helhed bliver negativt påvirket!

ÅRSAG: Veldefinerede kriterier……leder til stereotype adfærd og præstationer…mindsker kreativitet, nytænkning og originale udtryk…hæmmer eksperters handlerum og mulighed for ”det bedste

skøn”…øger risiko for (over)betoning af målbare faktorer…mindre egnede til vurdering af komplekse, multifacetterede

færdigheder

(A. Johansson: ”Deciding who is the best”, Umeå Universitetet, 2010)


EN CASE OM TALENTIDENTIFIKATION I DANSK UNGDOMSELITEFODBOLD

Et studie af talentidentifikation i danske herreungdomselitefodbold


Hvem er træneren?

Hvad skal trænes?

Cushion & Jones 2001, 2006; Potrac, Jones, & Cushion, 2007; Christensen, 2009


“Scientists need to determine the nature of the subjective and implicit criteria that coaches and scouts use to identify talented players” (Williams & Reilly, 2000, p. 664).

Pierre BourdieuRefleksiv sociologi


DEN “OBJEKTIVE” OMVERDEN

DEN ”SUBJEKTIVE” VERDEN

Transformationer

HABITUS

SOCIALE STRUKTURER

Praksis

Dispositioner

Klassifikation

Dybe strukturer

Smag

Praktisk sans

12. april 201221

Teoretisk grundlag

Spg.: Hvordan vil du beskrive de kvaliteter en talentfuld fodboldspiller har?


PERSONLIGE EGENSKABER

SelvreflekterendeEftertænksom

FODBOLDSPECIFIK EVNE

Spilintelligens

Spidskompetencer

ViljeVedholdenhed

”Drive”

LærevilligHårdt arbejdende

Dedikeret

Mod

AUTOTELISK PERSONLIGHED:Selvstyret og selvbelønnende.Dialektisk balancering mellemLEGENDE udfordring og ARBEJDE med færdigheder.(M. Csikszentmihalyi et al. 1993)

12. april 201222


Spg.: Hvordan ved du at en fodboldspiller er mere talentfuld end en anden? Svar: Jeg kan bare se det!

SE”en indre målestok”

”en visuel erfaring”

”jeg kigger efter…”

”få et glimt af”

”det ser sgu’ rigtigt ud”

”et mønster vi kan genkende”

”et lille flash”

”jeg kan bare se balancen”

”du får nogle billeder ind som et eller andet sted

vinder genklang”

”at kigge spillere ud”

12. april 201223


SE• S

ynet er et sensomotorisk domæne og derfor en primær metafor.

FORNEMME• S

ynsindtryk (subjektive erfaringer) evalueres og bliver til billeder og mønstergenkendelse.

VIDE• B

illeder og mønstergenkendelse etableres som viden hos den person, som har set og erfaret disse mønstre.

Lakoff and Johnson: “Philosophy in the flesh”, 1999

12. april 201224

Perspektiver for talentidentifikation

Visual erfaring og mønstergenkendelse (intuition) dominerer trænernes smag for talent.

Såkaldt ”personlig” smag er ikke så personlig endda, for smag skabes i praksis i et socialt miljø.

Smag bruges til at tildele spillerne forskellig kapital.

En person kan kun anerkendes som talent i omgivelser, hvor netop dén slags talentfuldhed værdsættes.

Derfor får det betydning, i hvilket miljø både talentet og træneren befinder sig.

Sidemandsoplæring og miljøskift kan gøre trænernes intuition mere bevidst og fleksibel.


Arbejdet med talente

r

Talent: Arv, miljø

eller træning?

Identifika-tion:

Kriterier eller

intuition?

Specialise-ring:

Tidlig eller sen?

Proces: Udvikling

eller afvikling?

Udvikling: Strategisk

eller evolutionær?

Felt: Sport eller

forsker-uddannelse?



Timing og kriterier?

Tidlig udvælgelse Ønske (håb) om at

identificere talenter så tidligt som muligt.

Større mulighed for at udvikle talenterne over en længere periode.

Udvælgelse af hvad? Vanskeligt at identificere

præcise, endsige objektive, kriterier for talent (Simonton, 1999, Morris, 2000)

Prognosens præcision falder markant med øget kompleksitet i sporten (Vaeyens, et al. , Sports Medicine, 2008)


Relativ alderseffekt (RAE) i fodbold

Tidligt fysisk udviklede børn Favoriseres p.g.a. deres fysiske størrelse og styrke Får mere positiv feedback og ses mere af træneren Selekteres tidligt (12-13 års alderen)Men spillerne udvikler sig og det samme gør spillet….

Danmark England Holland0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

1. kvartal2. kvartal3. kvartal4. kvartal


Fødselskvartal, selekterede U15-U18 fodboldspillereHelsen et al. Journal of Sports Sciences, June 2005; 23(6): 629 – 636

12. april 201228


r

Talent: Arv, miljø

eller træning?

Identifika-tion:

Kriterier eller

intuition?

Specialise-ring:

Tidlig eller sen?

Proces: Udvikling

eller afvikling?


eller evolutionær?

Felt: Sport eller

forsker-uddannelse?



Talentudvikling eller talentafvikling?

Afgørende inklusion/eksklusion sker som 13-årig (RAE).

Enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig) eller også har du ikke en chance.

I 19-25 års alderen forsvinder halvdelen af de talenter, som blev identificeret af systemet.

De bliver erstattet med spillere udenfor selektionssystemet.

Spillere blev fravalgt i 13-15 års alderen på grund af RAE.

Vejen til eliten er langt mere nuanceret end selektionssystemet kan rumme!

Anbefaling: Nedjuster forventningerne til det systematiske, strategiske selektionssystem!


Tomas Peterson: Talangutveckling eller talangavveckling?, SISU Idrottsböcker, 2011.


r

Talent: Arv, miljø

eller træning?

Identifika-tion:

Kriterier eller

intuition?

Specialise-ring:

Tidlig eller sen?

Proces: Udvikling

eller afvikling?


eller evolutionær?

Felt: Sport eller

forsker-uddannelse?




To tankegange om talentudvikling

En evolutionær udviklingstankegang: prioriterer en bred talentmasse i så lang tid som muligt.

En strategisk udviklingstankegang: sorterer og udtynder i talentmassen på et meget tidligt tidspunkt.

12. april 201232

Er talent udgangspunktet eller resultatet?


Medfødt gaveNaturligt anlæg

Født talent 10.000 timerTidlig specialisering

Målrettet træning(Ericsson and Lehmann, 2006)

MiljøSociale

betingelser”Økologiske

nicher”(fx Barab and Plucker, 2002)

”Agency”

Held

(Gagné 2004)

12. april 201233

Talent afhænger af øjnene der ser



r

Talent: Arv, miljø

eller træning?

Identifika-tion:

Kriterier eller

intuition?

Specialise-ring:

Tidlig eller sen?

Proces: Udvikling

eller afvikling?


eller evolutionær?

Felt: Sport eller

forsker-uddannelse?



Tak for jeres opmærksomhed

Udvalgte referencer:Christensen, MK (2009) “An Eye for Talent”: Talent Identification and the “Practical Sense” of Top-level Soccer Coaches. Sociology of Sport Journal.Christensen, MK & Sørensen, JK (2009) Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young Danish football players European Physical Education Review.Christensen, MK (2008): Elitefodboldtræneres praktiske sans for talent. I: Henriksen, K (red.): Inspiration til talentudvikling – et psykologisk perspektiv. Syddansk Universitetsforlag. Christensen, MK et al. (2008): Unge fodboldtalenters veje mod toppen – evolutionær eller strategisk talentudvikling? Idrætshistorisk Årbog.Christensen, MK et al. (2011): Situated learning in youth elite football: a Danish case study among talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy.


…og tak til Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Team Danmark og Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation for finansiel støtte.

12. april 201236

Documents

Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d