1

Middelfart KommuneSynsvinkler i forhold til den sociale

udligning

Middelfart Kommune• 37.661 indbyggere pr. 1. januar 2010• Bloktilskudsnøgle: 0,68% (dut)

2

Vores indgangsvinkel• Svendborgs analyse på baggrund af

KREVIS opgørelse af økonomiske grundvilkår.– Middelfart Kommune har et tab i tilskud på godt

100 mio. kr.• Vurdering af effekter og konsekvenser

– Betyder det noget i virkeligheden?– Er der mønstre fra udligning og videre til

generel kommunal økonomi?

3

Udgangspunktet for vores analyser

• Sommeren 2009 – to kommunegrupper melder sig på banen: Gladsaxe og Svendborg initiativerne (oversigt ligger på bordene)

• Sommeren 2009: Indenrigsministeriet definerer målepunkter i forhold til ’Økonomisk trængte kommuner’

• Sommeren 2009/efterår 2009: KL intensiverer sit nøgletalsarbejde i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning

4

Indenrigsministeriet• Økonomisk trængte kommuner måles på:

– Driftsmæssig ubalance– Udgiftspres fra demografiske forskydninger– Udgiftspres fra overførsels området– Finansiel sårbarhed og likviditet– Lavt investeringsniveau over flere år

5

Sammenstilling af ISM og KREVI• Kommuner der er har svagere økonomiske

grundvilkår hos KREVI scorer også højt på ISM’s kriterier

• Knap halvdelen rykker sig mindre end 10 pladser i en rangordning

• Korrelationsanalyse viser en klar sammenhæng mellem de to opgørelser

6

Konklusion på sammenstilling• De økonomisk mest pressede kommuner, er

de kommuner, som er underkompenseret på den sociale udligning i forhold til de faktiske sociale udgifter– Årsagen til at kommuner er mere trængte er

udligning – og her den socioøkonomisk udligning!

• …. Og hvilke konsekvenser har det så i praksis?

7

Konsekvenser i fht. skat• Skatteprocenten i ’Gladsaxe kommunerne’

er 24,7% og i ’Svendborg kommunerne’ er den 25,5%

• Kommunerne søger således at kompensere for udligning via skatteudskrivning

8

Udskrivningsprocent ultimo 09

9

Gladsaxe kommunerne 2010 De 39 kommuner 201022.00

23.00

24.00

25.00

26.00

27.00

28.00

Laveste, højeste og gennemsnitligudskrivningsprocent i "Gladsaxe kommunerne" og "de 39”

Uds

kriv

ning

spro

cent

Forskelle i udskrivningsprocenter

10

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25

-2.5-2

-1.5-1

-0.50

0.51

1.5

Gladsaxe kommunernesafvigelse fra

landsgennemsnitlig udskrivningsprocent,

ultimo 2009

Afvigelse pr kommune

Afvi

gels

e i p

roce

nt

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37

-2

-1

0

1

2

3

4

"De 39" - afvigelser fra den landsgennemsnitlige

udskrivningsprocent,ultimo 2009

Afvigelse pr kommune

Afvi

gels

e i p

roce

ntl

Konsekvenser: Serviceniveau på normalområdet

• KL har lavet nøgletal der beskriver serviceniveauet på normalområderne i forhold til den demografiske struktur

• Kommunerne i Svendborg initiativet har indeks 93,6.

• Kommunerne i Gladsaxe initiativet 109,1

11

Konsekvenser: Serviceniveau på normalområdet

• KL har lavet nøgletal der beskriver serviceniveauet på normalområderne i forhold til den demografiske struktur

• Skal virke som inspiration til den faseopdelte budgetlægning

• Kommunerne i Svendborg initiativet har indeks 93,6.

• Kommunerne i Gladsaxe initiativet 109,1

12

Serviceniveau - 2• En gennemsnitskommune i

Svendborginititativet skulle øge sine driftsudgifter på normalområdet med 110 mio. kr. årligt for at blive landsgennemsnitlig

• Middelfart Kommune skulle hæve sine driftsudgifter med 193 mio. kr. på normalområdet

• Det svarer til en skattestigning på 4,15%

13

Service på normalområdet

14

Strukturel balance• Resultat af ordinær drift er

– 1.752 kr. pr indbygger i GI– 1.171 kr. pr. indbygger i SI

• En landsgennemsnitlig balance blandt kommunerne i SI kræver en skattestigning på 0,3%

15

Likviditet• Gennemsnitlig likviditet ultimo 08:

– Gladsaxe initiativet: 8.600 kr. pr. indbygger– Svendborg initiativet: 3.344 kr. pr. indbygger

• Kommuner i Svendborg initiativet skal øge deres likviditet med 108 mio. kr. i gns. for at nå landsgennemsnittet

• Svarer til en skattestigning på 1,8% i gns.

16

Likviditet

17

Likviditetskløften er vokset siden kommunalreformen

19

Gennemsnitlig likviditet ultimo året, pr. kommunegruppe 2006 2009 Forskel

De 39 kommuner 3.099 2.349 -750

Øvrige kommuner * 4.156 4.069 -87

Forskel ml. "de 39" og ”øvrige” kommuner -1.057 -1.720 -663

*Tidligere amtskommuner indgår ikke      

Likviditetsudviklingen siden kommunalreformen

• Der er statistik signifikant forskel på i likviditetsudviklingen i gruppen af ”39 kommuner” og ”de øvrige kommuner”, som ikke skyldes tilfældig variation.

• Likviditetskløften mellem kommunerne er vokset siden kommunalreformen.

• 28% af ”de 39” har en kritisk lav likviditet under 1.000 kr. indbygger, mens dette kun er tilfældet for 10% af de øvrige kommuner.

• En likviditet på 1.000 kr. pr indbygger er ifølge KL ”mindste niveauet” for hvad der skal til at sikre en stabil drift.

20

Samlet konklusion• Dokumenteret skævhed i udligningssystemet

omkring den socioøkonomiske udligning betyder at en række kommuner:

• Har et markant lavere serviceniveau på normalområdet• Har en højere beskatning• Har et lavere anlægsniveau• Har en dårligere strukturel balance• Har en markant ringere likviditet – både niveau og udvikling

• Derfor tillader vi os, at tale om systemfejl i den socioøkonomiske udligning

21