Wayfinding Middelfart Hospital

Wayfinding, Middelfart Sygehus Kunstnerisk udviklingsprojekt Designskolen Kolding

Forfattere: Projektleder Anne Corlin, cand. arch, maa Bo Lundahl Krogh, opgavestiller, matrikelkoordinator, overlæge Middelfart Sygehus, ForordMette Mikkelsen, prorektor, leder af Laboratoriet for Social Inklusion, IntroKatrine Westenholz, praktikant, Processen med at udvikle piktogrammer

Meddesigner på ProjektAllan Schmidt, illustrator og grafisk designerPraktikant Katrine Westenholz

Illustrationer og foto, hvis ikke andet er nævnt: Anne CorlinRedaktion: Kirsten BohlKorrektur: Anette FlinckTrykt hos: KOPIEN KoldingISBN: 978-8790775612e-udgave: 978-8790775629

UDGIVER: Laboratoriet for Social Inklusion, Designskolen Kolding, 6000 Kolding

Tak til:Arbejdsgruppen på Middelfart SygehusDeltagerne ved workshop, i november 2013For at komme med uundværlige input

Rune Halken TønnesFirmaet LumenFor at dele ud af deres viden om lys

Kurt Mulvad, Lars Blæsbjerg og Olaf Ellingsgaard For at hjælpe med alt det tekniske omkring opsætning af Prototyper

4 // Wayfinding Middelfart Sygehus

1 FORORD 6

2 INTRO 7

3 PROBLEM 8

4 RESULTAT 104.1 RUMMET SOM VEJVISER 10

5 NØGLEINDSIGTER 16

6 ANBEFALINGER 21

7 FORMÅL MED PROJEKTET 287.1 PROJEKTETS RAMME 287.2 DEFINITION PÅ KUNSTNERISK UDVIKLINGSPROJEKT 28

8 PROJEKTFORLØBETS PROCES OG METODE 29

9 TEORETISK RAMME 329.1 LYNCH 329.2 WEISMANN 329.3 DEFINITION AF WAYFINDING 34

10 ANALYSE 3510.1 MEDARBEJDERINDDRAGELSE 3510.2 BRUGERINDDRAGENDE WORKSHOP 4210.3 EGNE OBSERVATIONER OG ANALYSER 48

Wayfinding Middelfart Sygehus// 5

11 STUDIETUR 6211.1 KASTRUP LUFTHAVN 6211.2 DR BYEN 6411.3 HANDICAPORGANISATIONERNES HUS 6611.4 KØBENHAVN ZOO 6811.5 MINIINTERVIEW 68

12 INDSIGTER 7012.1 TEORETISK RAMME 7012.2 MEDARBEJDERINTERVIEWS 7212.3 BRUGERUNDERSØGELSER 7312.4 EGNE OBSERVATIONER 7512.5 STUDIETUR 13 PROTOTYPING / RUMMET SOM VEJVISER 7613.1 PROJEKTFORMULERING PROTOTYPING 7813.2 1. EN UNDERSØGELSE AF FUNKTIONER OG INDHOLD I ANKOMSTRUMMET 7813.3 2. UDVIKLING AF PIKTOGRAMMER 8613.4 3. LYS SOM DESIGNMÆSSIGT GREB I RUMMET SOM VEJVISER 90

14 AFLEVERING 92

15 LITTERATURLISTE 94


orienterer sig i et sygehusbygningskompleks, og hvorledes disse så kunne anvendes til en bedre vejvisning.

Vi håber, at den viden, der blev samlet – og som hermed videregives til andre interessere-de – kan gøre det lettere at finde vej, ikke blot hos os, men også alle andre steder, der står med det samme problem som vi.

Bo Lunddal Krogh OverlægeMatrikelkoordinator

I 2008 blev det besluttet, at Middelfart Syge-hus skulle huse et Rygcenter for hele Region Syddanmark med både røntgendiagnostisk, laboratoriemæssig, ambulant medicinsk og kirurgisk ambulant og operativ aktivitet. De sidste seks år har derfor medført interne om- og tilbygninger og nødvendige omrokeringer af de kliniske aktiviteter for at give det bedst mulige patientflow og sammenhæng i patient-behandlingen.

Undervejs i denne proces opstod der et sti-gende behov for viden om hvilke faktorer, der har betydning for, hvordan man som borger og patient orienterer sig i en bygning som Middel-fart Sygehus. Trods udsendt skriftlig informa-tion og vejvisning havde patienterne nemlig problemer med at finde vej i sygehuset, selvom vi internt gør et ihærdigt forsøg på en ensartet og korrekt skiltning samt giver patienter og borgere en personlig vejledning ved ankom-sten til sygehuset.

Designskolen Kolding og Sygehus Lillebælt har indgået et samarbejde, der har muliggjort at søsætte et projekt om wayfinding, som kunne bibringe os mere viden om hvilke designfak-torer, der har betydning for, hvorledes man

1 FORORD


På Designskolen Kolding generer vi viden om designfagets metoder, processer, virkemidler og forståelsesrammer gennem forskning, ved kunstnerisk udvikling og gennem praksis.

Denne rapport er den første i samarbejdet mellem Sygehus Lillebælt og skolen inden for kunstnerisk udvikling, og vores mål har været at skabe ny viden om specifikke problemer i et systematisk arbejde, der anvender allerede eksisterende viden.

Det er lykkedes, synes vi – og vi er glade for at kunne overdrage den indsamlede viden, ikke blot til Middelfart Sygehus, men også til lan-dets øvrige sygehusledelser, der er i gang med eller står over for store hospitalsbyggerier.

En af rapportens udsagn er, at udfordring-erne blot vil vokse, hvis wayfinding ikke bliver noget, man arbejder bevidst med som en vigtig designmæssig parameter.

Wayfinding-begrebet er ikke nyt – heller ikke i hospitalssammenhænge. Men dette projekts tilgang til arbejdet har bl.a. perspektiveret den klassiske definition af wayfinding, fordi det peger på, at der er et mulighedsrum for Middel-

2 INTRO

fart Sygehus i det, der kommer før den egent-lige wayfinding - nemlig i det indkaldelsesbrev, som patienten modtager som første kontakt med systemet.

Projektet tager også i sit løsningsforslag højde for noget, som kun ganske få uden for syge-husvæsenet er opmærksomme på, nemlig at sygdomme er tidsrelaterede, og at behand-lingsformer og - tider, antal syge og også den kulturelt funderede måde at se på patienter og deres livsverden på, er i bevægelse hele tiden.

Det har meget stor indflydelse på den måde, man udnytter pladsen på, og også på wayfind-ingen, idet sygehuse løbende må bygge om, flytte afdelinger etc. Et eksempel af stor be-tydning er, at stadig mere behandling foregår ambulant, og at den tekniske udvikling foregår meget hurtigt disse år. Det betyder færre ind-læggelser i kortere tid (= færre sengestuer) og til gengæld stigende behov for undersøgelses-rum og plads til den nye teknik.

Her kan et flytbart, fleksibelt wayfindingsy-stem være tids- og ressourcebesparende.

Hvordan man er kommet frem til disse ind-sigter – og hvad de har ført med sig – er ind-holdet af denne rapport .

God læselyst

Mette Mikkelsen, Udviklingschef, ProrektorDesignskolen Kolding


Projektet placerer sig i en samfundsmæssig kontekst, hvor der lige nu investeres milliarder i nyt hospitalsbyggeri i alle danske regioner. Det er den største samlede investering inden for nyt hospitalsbyggeri siden 1950érne og 60érne.

Der er en enorm fokus på vores hospitalsbyg-geri. De i dag ca. 50 eksisterende hospitaler skal reduceres til ca. en femtedel, og der plan-lægges hospitalskomplekser på størrelse med mindre byer, fx vil Aarhus Universitets Hospital i Skejby få samme geografiske udstrækning som Ribe by.

I den forbindelse er der kommet øget fokus på begrebet wayfinding. Der har altid været store udfordringer med at finde rundt på de danske hospitaler, og udfordringerne vil blot vokse med de nye supersygehuse, hvis wayfinding ikke bliver noget, man arbejder bevidst med som en vigtig designmæssig parameter.

Problemet omkring wayfinding er dokumen-teret direkte eller indirekte i flere under-søgelser. Eksempelvis viser en amerikansk undersøgelse, at et mellemstort sygehus med ca. 300 sengepladser årligt bruger 4500 perso-

3 PROBLEM

naletimer på at guide patienter og pårørende, som har mistet orienteringen i hospitalskom-plekset. Overført til danske forhold betyder det, at der hvert år bruges timer for godt 1,3 mio. kr. blot på at guide. En lignende under-søgelse er ikke foretaget i dansk kontekst, men at der er et problem, afsløres indirekte af andre undersøgelser. På Roskilde Sygehus har man fx i forbindelse med en stress- og effek-tiviseringsanalyse på klinisk kemisk afdeling påvist, at én af de primære årsager til persona-lets negative stress skyldtes, at de ´hyppigt blev forstyrret af patienter, som ikke kunne finde vej ud på afdelingerne´.

Der er derfor både økonomiske og mennes-kelige argumenter for at undersøge nærmere, hvordan vi designmæssigt kan imødegå denne udfordring omkring orientering på vores hos-pitaler.

Mange af de mennesker, der ankommer til et hospital vil have nedsat funktionsevne, enten fysisk eller kognitivt. Nogle kommer med nedsat førlighed eller smerter pga. sygdom, og andre er måske kognitivt svækkede, fordi de er nervøse for en evt. undersøgelse, eller måske er de blot ved at komme for sent. I alle tilfælde

er man særligt sårbar, og det ikke at kunne finde vej kan betyde øget stress og utryghed hos brugerne af hospitalet. Yderligere kan det også være særdeles ubehageligt at gå forkert og må vende om, når man har ondt. Ud over det ubehag, man påfører den besøgende af hospitalet, skabes der også en øget arbejds-byrde for de ansatte, der gentagne gange i løbet af en arbejdsdag bliver forstyrret i deres arbejde og må hjælpe vildfarne patienter eller pårørende på rette vej.

MIDDELFART SYGEHUSMiddelfart Sygehus, Rygcenter Syddanmark, er specialiseret i ryglidelser. Relativt få af de besøgende, som kommer til hospitalet, har brug for indlæggelse, og derfor er sygehusets sengeafdeling ikke særlig stor. Til gengæld har sygehuset mange ambulante patienter, som kommer første gang til undersøgelse og i for-længelse af dette - pårørende som skal hente deres ven eller familiemedlem.

Sygehuset er en del af Sygehus Lillebælt og er ikke i sig selv, sammenlignet med de nye supersygehuse, et stort bygningskompleks. Dette har dog ikke indflydelse på, at brugerne af hospitalet også hér mister orienteringen, og


“

at problemer med at finde vej opleves mange gange dagligt.

Wayfinding handler om hvordan man ved ud-formning og indretning af den fysiske kontekst kan gøre det nemt for folk at orientere sig og finde vej i et bygningskompleks.

Med dette udviklingsprojekt inden for way-finding er der mulighed for at udvikle ny viden om, hvilke designfaktorer, der har betydning i forhold til at gøre bygningskomplekser mulige at orientere sig i, med afsæt i:

1. Eksisterende forskning og teori omkring wayfinding

2. En forståelse og analyse af den konkrete, fysiske kontekst: Middelfart Sygehus

3. En forståelse af sygehusets forskellige brugertyper

4. En designfaglig proces og metodeud- vikling.

Der har altid været store ud-fordringer med at finde rundt på de danske hospitaler, og ud-fordringerne vil blot vokse med de nye supersygehuse, hvis way-finding ikke bliver noget, man ar-bejder bevidst med som en vigtig designmæssig parameter.

1Colfelt Solvej, PhD. Tilgængelighed i det offentlige rum, wayfinding på hospitaler.


4 RESULTAT

Projektet består af en lang række undersøgel-ser og analyser, som der redegøres for i de følgende afsnit. Alle disse undersøgelser har resulteret i en række indsigter, som igen har re-sulteret i en række anbefalinger. Samtidig har en række hovedindsigter dannet fundament for udvikling af et designmæssigt koncept, kaldet Rummet som vejviser.

Det samlede koncept omkring Rummet som vejviser indeholder 3 delopgaver:

• Prototyper på lys som vejviser• Udvikling af piktogrammer• Funktioner i et ankomstrum

4.1 RUMMETS SOM VEJVISERKonceptet for Rummet som vejviser er forankret i Middelfart Sygehus’ helt konkrete fysik og som følge deraf de udfordringer, det giver. Det tager samtidig udgangspunkt i den overordnede præmis, der er på alle danske hospitaler, at afdelinger flytter rundt, og at der er en næsten konstant foranderlighed internt på hospitaler.


“

Derfor er det vigtigt, at et wayfinding-system designes, så det kan passe ind i en kontekst, der hele tiden forandrer sig. Det skal være dynamisk og skal let kunne flytte med afde-lingerne.

Nedenfor er der opstillet seks regler/parame-tre, som konceptet for det nye wayfindingssys-tem på Middelfart Sygehus skal opfylde:

1. Det skal fungere som et selvstændigt ele ment, uafhængigt af at afdelinger flytter plads indbyrdes, -altså være dynamisk og foranderligt

2. Det skal kunne fungere inden for eksisterende fysik (Middelfart Sygehus)

3. Det skal være markant visuelt

4. Det skal kunne understøtte den intuitive wayfinding

5. Det skal skabe differentierede gangforløb

6. Det skal kontinuerligt minde brugeren om, hvor vedkommende er på sin rejse.

7. Det skal kunne indgå i alle trin på Bruge- rens rejse

8. Det skal kunne skabe kontinuitet i et way findingsforløb

Med afsæt i disse seks dogmer har konceptet udviklet sig til at handle om lys. Lys er et af de få elementer, hvis ikke det eneste, vi ved intui-tivt leder mennesker og dyr i en retning. Lyd ville måske have samme effekt, men er mindre hensigtsmæssig i et rum, hvor folk skal ledes i seks forskellige retninger.

Konceptet indeholder tre elementer i brugen af lys:

Fra den kommercielle verden ved vi, at lysende skilte fanger folks opmærksomhed. Farvene skal virke som et kunstnerisk element, der er stemningsskabende og æstetisk, og som medvirker til, at der bliver tydelig forskel mellem afdelingerne.

1. Lysets farve. Hver afdeling har fået en farve, som bruges på eksisterende lamper i gangforløb op mod afdelingen og omkring indgangen til afdelingen.

2. En pil som lyser i afdelingens farve i ret ning mod afdelingen.

3. Der er udviklet et piktogram for hver afdeling, som kastes op på væggen ved ind gang til afdelingerne, og hvor der er behov for at vise en retning mod en afdeling.

Prototype på lyssætning af Medicinsk Rygambulatorium og Lægevagt i fordelingsrum


3. Et piktogram for hver afdeling der projekteres op på væggen i stor for-mat ved indgang til afdelingen.

1. Farvet filter på lamperne omkring indgangen til afde-lingen.Filter har samme farve som piktogram.

2. Pil på trappen op mod Medicinsk Rygambulatorium


Funktioner i et ankomstrumI de to tests omkring funktioner i et ankomst-rum har der været fokus på den digitale vejviser versus den personlige kontakt. De to tests viser, ligesom alle de andre analyser, at muligheden for personlig kontakt er vigtigt for rigtig mange førstegangsbesøgende i en an-komstsituation på et hospital. Der er et særligt behov for menneskelig kontakt, som måske vil være mindre udtalt i andre af vores offentlige rum, som banegårde, biblioteker og lign.

Det er det designmæssige lag, som projektet kalder for metalaget/oplevelsen af et rum.

Når vi har bedt brugerne om at beskrive de funktioner de ønsker i et ankomstrum, får besvarelsen ofte en emotionel karaktér. De ønsker, at der er lyst og venligt og at der er ´liv´ og andre mennesker i rummet.

Et godt ankomstrum på et hospital handler meget om at den besøgende føler sig taget godt imod. Det vil give en god start på den vi-dere rejse ind på sygehuset, og en god start på rejsen er et vigtigt udgangspunkt for at kunne fortsætte sin rejse og for at kunne forstå og optage de informationer, der gives undervejs af et godt wayfindingssystem.

Fra den kommercielle verden ved vi, at lysende skilte fanger folks opmærksomhed. Farvene skal virke som et kunstnerisk element, der er stemningsskabende og æstetisk, og som med-virker til, at der bliver tydelig forskel mellem afdelingerne.

I den daglige funktion er lysende skilte lette at rengøre og billige i drift.

PiktogrammerResultater fra analysefasen peger på, at der mangler et visuelt stærkt element, der kan lede folk og afhjælpe ensartetheden i de eksterne brugeres oplevelse af afdelingsnavnene og oplevelsen af gangrummene på sygehuset.Som en del af konceptet Rummet som vejviser er der udviklet et piktogram for hver afdeling. Dette piktogram har fået en farve, den samme farve som bruges i lyset for den pågældende afdeling.

Piktogrammet er tænkt som et visuelt og let genkendeligt element, som skal være gennemgående fra indkaldelsesbrevet til venterummet på afdelingen. Det skal give den eksterne bruger mulighed for at navigere efter både et afdelingsnavn, et symbol og en farve.


Reception

Venterum

1. sal

Tegninger 1:100

Stueplan

Grøn lys pil

Spot med piktogram

Spot med piktogram og afd. navn i gulvet

Spot med piktogram

Farvet �lter på lampe




Lysplan til prototyper


Analysefasen peger på en lang række indsigter, som alle er listet op under afsnit 11 Indsigter. Ud af de mange indsigter er der trukket en række nøgle-indsigter ud, som er afgørende for projektets resultat.

5 NØGLEINDSIGTER

Normalt består et wayfindingsforløb af en rejse med tre stop.( Def. Dotdash, australsk designfirma med speciale i wayfinding)

I en hospitalskontekst er der et fjerde stop på rejsen. Dette stop foregår, allerede inden pa-tienten eller den pårørende forlader hjemmet, og handler om også at indtænke indkaldelses-brev og hjemmesiden som et designmæssigt element i et wayfinding-forløb, som skal være med til at sikre genkendelighed og kontinuitet.

1. WAYFINDINGFORLØBWayfindingsforløb i offentlige rum

Wayfindingsforløb i hospitalskontekst


2. DESIGNPARAMETRENår man arbejder med wayfinding i en hospitalskontekst er der 2 ekstra designmæssige lag at tage højde for udover de fire, Jerry Weismann definerer for wayfinding i det byggede mijø.

Brugerens rejseEnsartethed og kontinuitet i kommunikation

Det er et særligt rum


Marts 2014 Anden optælling er 4 dage hen over den uge hvor test 1 kørte. Her havde vi overdækket skiltet ind til Rygkirugisk afdeling. Her falder tallet af patienter der går forkert fra 10-20 til 1-5

April 2014 Tredje optælling er fortaget henover 3 dage, hvor skiltet igen var synligt for sygehusets besøgende.Her stiger tallet igen markant.

1. april 8 pt2. april 15 pt3. april 13

Ankomstsituationen er særlig problematisk på Middelfart Sygehus. Det er ikke tydeligt, hvilken indgang de eksterne brugere skal benytte, når de ankommer til sygehuset.På Rygkirugisk Ambulatorium er der foretaget en optælling af de patienter, som går forkert. Her ses det tydeligt, hvor stor betydning et fejlplaceret skilt kan have, og hvor vigtigt det er med en tydelig hovedindgang og klarhed om, hvor man skal gå ind i bygningen.

3. ANKOMST

November 2013 Første optælling er foretaget hver dag i 14 dage og viser, at hver dag har mellem 10 og 20 % af det sam-lede patientantal benyttet den forkerte indgang.


Det er uhyre vigtigt med præsion og ensartethed i kommunikationen, både i form af indretning og den information man giver. Indretningen på et sygehus skal være præcis, og der må ikke være fejlplacerede eller forstyrrende elementer eller tvetydigheder i den information som gives.

4. KOMMUNIKATION & INDRETNING

Mange besøgende er på vej til eller benytter Nødudgangen, når de skal ud. • Der skal ikke mere end et gulvtæppe til at ´lede´ folk.• De registrerer først sent, at der står Nødudgang på døren, fordi deres tanker er et andet sted.• Indretning og vejvisning skal være præcis, ganske små ting kan tiltrække opmærk- somhed og aflede.

Et forhæng i et gangforløb er forvirrende.Eksterne brugere bliver usikre på, om de må bevæge sig på gangen forbi forhænget. Kommer de til at forstyrre nogen eller er de ved en fejl kommet ind i et område, som tilhører de ansatte og sygehuset.

Det er forvirrende at 1. etage er = med stuetagen.

1. etage = stueetagen til højre for hovedind-gangen - Hvordan skal man som udefrakom-mende forstå det??


Der er en stor grad af ensartethed på sygehuset, både i form af afdelingsnavne, som er svære for ikke fagkyndige at skelne fra hinanden, og i form af ens gang-forløb. Der er derfor brug for et tiltag, der skaber større oplevelsesmæssig forskel-lighed både rumligt og forståelsesmæssigt.

5. INTERN DIFFERENTIERING

Lægevagten

Ankomstrum

FysioterapiSmerteklinikken


På baggrund af den forståelses- og vidensop-bygning, der er sket gennem hele projektforlø-bet, er der udarbejdet en række anbefalinger.

Anbefalingerne skal læses som en række tiltag, store som små, som vil imødekomme de udfordringer, der er på sygehuset, og gøre det lettere for eksterne brugere af sygehuset at finde rundt.

Anbefalingerne er listet op på de følgende sider og er organiseret sådan, at de indplacerer sig inden for hvert af de fire stop, der er i et wayfindingsforløb i en hospitalskontekst.

6 ANBEFALINGER

Collage af sygehuset med en mere tydelig hovedindgang og identitet


På Middelfart Sygehus er der ikke nogen sammenhæng mellem indkaldelsesbrevene og den resterende del af brugerens rejse. Heller ikke et besøg på hospitalets hjemme-side giver brugerne noget indblik i, hvad de kommer til at opleve, når de ankommer til sygehuset.

“0. Forberedelsen

I en hospitalskontekst starter det samlede wayfindingsforløb (brugerens rejse) allerede hjemme med et indkaldelsesbrev eller/og ved orientering på sygehusets hjemmeside.

På Middelfart Sygehus er der ikke nogen sam-menhæng mellem indkaldelsesbrevene og den resterende del af brugerens rejse. Heller ikke et besøg på hospitalets hjemmeside giver brugerne noget indblik i, hvad de kommer til at opleve, når de ankommer til hospitalet.

Sørg for at der er konsekvens og ensretning i navngivningen, så afdelingsnavne og andre navne kaldes det samme i indkaldelsesbrev, på hjemmeside og ude på sygehuset

Brug afdelingsfarver og piktogram i indkaldelsesbrev og på hjemmeside, så det er tydeligt både i skrift, farve og billede, hvilken afdeling den eksterne bruger er indkaldt til

Skriv tydeligt i indkaldelsesbrev, hvilken indgang den eksterne bruger skal benytte (lad alle eksterne brugere benytte hovedindgangen)

Udarbejd et kort over hospitalet, som sendes ud med indkaldelsen, og som kan være på hjemmesiden

Ryk vejvisning længere frem på hjemmesiden

Mange afdelinger hedder noget med ”ryg”. Udtænk en strategi for, hvordan de forskellige afdelinger kan få navne, der adskiller sig mere fra hinanden, og som er lette at forstå for den eksterne bruger

Kald stueplan for grundplan eller plan 0, som man kender det fra alle andre steder, så 1. sal ikke ligger på 2. etage.


1. IDENTIFICER, HVOR DU ER, VED STARTEN AF DIN REJSE

I et velfungerende wayfindings system er man ikke i tvivl om, hvor man befinder sig ved starten af sin rejse, og hvor man er i forhold til sin slutdestination. Særligt gennem med-arbejderindsigter, og også gennem egne observationer, blev det tydeligt, at der er store udfordringer omkring ankomsten til hospitalet.

Arbejd med at skabe en mere synlig hovedindgang, så eksterne brugere ikke er i tvivl om, hvor de skal gå ind

Det er vigtigt, at der er fokus på, at der er mennesker og liv i ankomstrummet, så patienter og pårørende ikke oplever at komme til et sygehus, hvor der er tomt og øde

Tag skiltet ved Sverigesvej ned eller udform det anderledes, så det er tydeligt, at der ikke skiltes til den offentlige del af sygehuset

Synliggør at dette er et sygehus, som specialiserer sig i ryglidelser

Brug piktogrammer og farver på et oversigtsskilt i ankomstrummet

Giv mulighed for personlig henvendelse, både til folk, som ankommer, og til folk, som skal fra hospitalet igen

Fjern skiltet ved indgangen til Rygkirugisk Ambulatorium, så eksterne brugere kun henvises til Hovedindgangen.


2. PÅ VEJ…. AT KUNNE AFLÆSE DE RETNINGSGIVENDE INFORMATIONER

Trin nummer to på brugerens rejse handler om, at man via sine sanser kontinuerligt bliver mindet om, at man er på rette vej.

For at undersøge, om dette er tilfældet på Mid-delfart Sygehus, har vi gjort særlig meget ud af at undersøge oplevelser af gangrummene og fordelingsrummet, og hvordan det opleves at blive vejledt på rejsen mellem afdelingerne.

Også her er der muligheder for at arbejde mere bevidst med wayfinding.

Arbejd med noget identitetsskabende for hver afdeling, så eksterne brugere har noget visuelt og gennemgående at lade sig lede af – helt fra hjem til afdeling

Arbejd med at skabe mere differentierede gangforløb, fx ved brug af farver, lys og identitetsskabende elementer, der fører til en afdeling

Arbejd bevidst med kunsten som et identitetsskabende element

Gør noget særligt ud af de tre skillevejsområder (Ankomstrum, Fordelingsrum og området omkring indgangen til Rygkirugisk Ambulatorium, hvor man også kan gå til Opvågning), hvor eksterne brugere kan gå i flere retninger. Markér områderne indretningsmæssigt og gør det særlig tydeligt, hvilke afdelinger, der ligger i hvilken retning

Læg fordelingsrum og gangrum sammen til ét rum. Ved at fjerne et stykke væg på begge sider af døråbningen, mellem fordelingsrum og gangrum, bliver gangrummet en integreret del af fordelingsrummet. Dette vil skabe et lysere gangrum og en mere enkel og tydelig plan-løsning

Luk ´genveje´ mellem afdelinger

Arbejd med at etablere mere ovenlys, hvilket kan give et rarere og lysere gangforløb og skabe mere differentierede gangforløb

Arbejd med at skabe bedre forbindelse til de fire gårdrum med henblik på at skabe mere lys og luft. Man kan også arbejde med, at gårdrummene - gennem beplantning og indretning - adskiller sig fra hinanden, og dermed bidrager til, at omgivelserne ser forskellige ud.


Skiltning

Udarbejd en samlet skiltestrategi

Udarbejd et oversigtkort til indkaldelsesbreve og ankomstområde

Lav en overordnet grafisk linje for skiltene, som er mindre neutral end den eksisterende

Gå de forskellige ruter og sæt skilte op ved skille-vejsområder. Gå også ruterne bagvendt og tjek, at man også bliver hjulpet ud

Brug piktogrammer hver gang, det er muligt

Tjek fra hvilken afstand, skiltet skal kunne læses, og brug skriftstørrelser, som passer til læseafstand (Statens Byggeforsk-nings instituts vejledning)

Brug farver på skiltene, som gerne passer med farvekoden ud til den afdeling, skiltet henviser til (tjek SBI ift. kontrast).

Collage af fordelingsrummet indrettet med lys og piktogrammer og hvor fordelingsrum og gangrum er lagt sammen til ét rum

Eksisterende fordelingsrum


3. IDENTIFICÉR, NÅR DU ER FREMME VED DIN DESTINATION

Det sidste trin på brugerens rejse er at kunne identificere, når man er fremme ved sin slut-destination.

På dette felt er der også udfordringer på Mid-delfart Sygehus.

Når man ankommer til den afdeling, man er henvist til, skal man henvende sig i recep-tionen, melde sin ankomst og derefter tage plads i venterummet.

Hvis man kommer til at tage plads i det for-kerte venterum, kan man fejlagtigt tro, at man er ved sit mål uden at være det, og på nogle afdelinger er det ikke tydeligt, hvor man skal henvende sig og tage plads.

Arbejd med at skabe en ensretning i forhold til modtagelsen på de forskellige afdelinger, så brugerne kan forvente og vil opleve, at det er ´den samme måde, man skal opføre sig på´

Tydelig visning af placering af reception og venterum

Indretning af venterum, som tydeligt viser, at nu befinder man sig fx. i venterummet til Ryg-kurigisk Ambulatorium, og at man vil blive afhentet her af en sygeplejerske

Arbejd med en måde at formidle til den ventende, hvor længe vedkommende kommer til at vente.

Billeder af prototype ved Lægevagten


Projektets overordnede formål er at udvikle ny viden om, hvilke designfaktorer der har betyd-ning i forhold til at gøre et bygningskompleks muligt at orientere sig i.

Yderligere skal projektet formidle, hvordan man kan bruge designmetoder og designpro-cesser til at arbejde med problemstillinger i en velfærdskontekst.

Målet med udviklingsprojektet er at generere ny viden på området omkring wayfinding med henblik på at kunne imødekomme de ud-fordringer, besøgende på Middelfart Sygehus har med at orientere sig og finde vej.

Desuden skal projektet generere ny viden, som har relevans både for Sygehus Lillebælt og Designskolen Kolding.

7.1 PROJEKTETS RAMMERammen om udviklingsprojekter mellem De-signskolen Kolding (DK:) og Sygehus Lillebælt (SLB) er igangsat under partnerskabsaftalen om Velfærdsdesign, og handler overordnet om, hvordan man kan bruge designmetoder til

7 FORMÅL MED PROJEKTET

med udvikling inden for et særligt udpeget område for øje. Det betyder, at projektet ar-bejder med designfaglige metoder, inddrager den nyeste relevante teori og forskning på området samt udvikler i en helt specifik fysisk kontekst med en helt specifik udfordring. Kunstneriske udviklingsprojekter kan deles op i to kategorier:

• Grundlæggende udviklingsprojekter/ Eksperimenterende, begrebsudvi- dende projekter, som systematisk be handler og afprøver praksis og teori med det formål at opnå nye designfaglige erkendelser.• Anvendte rekvirerede udviklingsprojekter/ Undersøgende og eksperimenterende projekter, der søger at løse konkrete designfaglige problemstillinger. Målet er at skabe ny viden om specifikke problemer. Et systematisk arbejde, der anvender allerede eksisterende viden.

Dette projekt indskriver sig i kategorien ”Et anvendt rekvireret projekt”. Ved at anvende kendte designmetoder i en ny kontekst skabes nye erkendelser, som der forsøges at give et designmæssigt svar på.

at kortlægge og løse udfordringer i en hospi-talskontekst.

Da projekterne omfatter to forskellige typer udviklingsinstitutioner med forskellig praksis, skal designeren på projektet i hvert projekt indledningsvist klart afklare og beskrive pro-blemfeltet, dets afgrænsning og de metoder, der anvendes. Dette sker i samarbejde med vej-ledere/tovholdere på henholdsvis DK: og SLB. Der arbejdes i udgangspunktet med opstilling af problemfelter (SLB), men i en ”open-end-proces”(DK:), hvor indsamlet empiri og læring deles i processen fremadrettet, så projekterne kan berige og åbne i begge udviklingsmiljøer og gensidig læring finde sted.

7.2 DEFINITION PÅ KUNSTNERISK UD-VIKLINGSPROJEKTDesignskolen Koldings overordnede mål med kunstneriske udviklingsprojekter er at udvikle og sikre den designfaglige kvalitet på Design-skolen Kolding.

Et kunstnerisk udviklingsprojekt tager udgangspunkt i den designfaglige praksis, men

•


Der er ved projektets start nedsat en styre-gruppe bestående af repræsentanter fra både Designskolen Kolding, Sygehus Lillebælt og Middelfart Sygehus.

B_BrugerinddragelsesniveauPå brugerinddragelsesniveau inddrages bru-gere af hospitalet både i form af personale og besøgende.

Dette bruges til en kortlægning og analyse af, hvordan problemet omkring wayfinding opleves udefra og fra forskellige perspektiver, sammenholdt med omfanget af problemet.Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de forskellige afdelinger på Middelfart Sygehus samt fra sygehusets kommunikationsafdeling og teknisk afdeling, der kan komme med input til projektet, hjælpe med at skaffe personer til brugerundersøgel-ser, skaffe adgang til hjemkaldelsesbreve og andre sygehus -og procedureinformationer på sygehus samt informere om projektet til medarbejdere, så der sikres gennemsigtighed og forankring af projektet på hospitalet.

Som led i denne del af arbejdet afholdes en brugerinddragende workshop, hvor der også

• Tilrettelæggelse af projektforløb• Analyse og kortlægning af udfordringerne• Undersøgelse af allerede eksisterende og relevant viden om emnet• Tilrettelæggelse, afholdelse og evalue- ring af brugerinddragende processer til analyse og kvalificering• Udvikling af løsningsforslag/prototyping• Samling og aflevering af projektforløb samt resultater og ny viden genereret på området gennem udviklingsprojektet.

Det er på arbejdsniveauet, der sikres fremdrift i projektet, og her, det materiale, som bruges i projektforløbet, produceres.

I _InformationsniveauPå informationsniveau informeres både Designskolen Kolding og Middelfart Sygehus om projektets status. På informationsniveau tages der beslutninger, som er afgørende for projektets retning og fremdrift. Informations-niveauet skal også sikre, at der er konsensus og transparens i projektforløbet for begge parter.

8 PROJEKTFORLØBETS PROCES OG METODE

TilgangProjektet er forløbet over seks måneder og er foregået som en vekselvirkning mellem tre niveauer:

• Arbejdsniveau• Informationsniveau• Brugerinddragelsesniveau

Nedenfor defineres hvilke former for aktivi-teter, der finder sted på hvert niveau, og hvilken rolle de spiller i projektudviklingen.

A_ArbejdsniveauProjektet er placeret i Designskolen Koldings Udviklingsafdeling under Laboratoriet for Social Inklusion. Arbejdsniveauet består af en projektleder, som er ansat i LAB på Designsko-len Kolding under vejledning af prorektor og udviklingschef Mette Mikkelsen, assisteret af kolleger i Laboratoriet i det omfang, projektet behøver det. I den sidste del af projektperi-oden er der også tilknyttet en praktikant.På arbejdsniveauet består arbejdet i at udarbej-de et designfagligt svar på Middelfart Sygehus’ problematik omkring wayfinding:


deltager eksterne brugere, som ikke kender hospitalet.

Yderligere vil projektet også indeholde obser-vationer omkring brugeradfærd, foretaget igennem hele projektforløbet.

ProjektforløbPå højre side er projektforløbets trin visualis-eret i et kontinuerligt forløb.

ANKOMSTRUMMET_ NUVælg to billeder som du synes beskriver ankomstrummet som du oplever det nu

Fordi

Fordi

BILLEDE 1

BILLEDE 2

Hvordan oplever du rummet nu?

Hvad synes du er godt ved rummet, i forhold til at kunne finde vej?

Hvad synes du er dårligt ved rummet, i forhold til at kunne finde vej?

12 min

Materiale fra workshoppen

Opgaveark

Referencebilleder

Procesdiagram over projektforløb

Brugerinddragelses niveau

Arbejds niveau

Informations niveau

A1 A2 A3 A5A4 A9 A10A8A6 A7

I1 I2 I3

B2B1 B3 B4 B5

I4 I5

Projektet strækker sig over 5 mdr, altså 24 uger og er inddelt i 5 faser.Det veksler mellem de 3 beskrevne niveauer.Konkrete aktiviteter under hvert niveau findes uddybet i skriftligt dokument.

FASE 2 FASE 4 FASE 5FASE 1Projekt-beskrivelse

Gennemførelse

uge 42-45

Afslutning/ afleveringuge 16-18

Bedømmelse

uge 19

Ramme-sætning

FASE 3

uge 46-1 uge 2-15


9 TEORETISK RAMME

For at opbygge et fundament og grundfor-ståelse af, hvad wayfinding handler om, er der defineret en teoretisk ramme, som projektet tager udgangspunkt i.

9.1 LYNCHBegrebet wayfinding anvendes første gang af Kevin Lynch i ” Image of the City”, 1960Han arbejder med begrebet i en urban kon-tekst og definerer way-finding som “The pro-cess of forming a mental picture of the psysical world based on sensation and memory of past experience, and it is used to interpret informa-tion and to guide action”. Wayfinding refererer altså til vores evne til at kunne lokalisere os rumligt og til at kunne navigere og orientere os på baggrund af rumlige erfaringer. Det er en perception af omgivelserne, baseret på rumlige informationer, som vi opfanger.

Kevin Lynch er gennem sin forskning kom-met frem til fem designparametre, der er afgørende for vores evne til at skabe kognitive kort, og som har indflydelse på vores evne til at kunne finde vej:

1981, Évaluating Architectural Legibility´: Way-finding in the built environment´ – en artikel, der hyppigt refereres til i den forskning, der er fulgt efter.

1. Plankonfigurationen2. Arkitektonisk differentiering3. Visuel forbindelse til pejlemærker 4. Skilte, rumnumre, der kan fortælle om retninger.

Som fundament ligger den rumlige organiser-ing (Plankonfigurationen, rumlig organiser-ing). Den skal bl.a. sikre, at forskellige rum-ligheder placeres, som ´man´ forventer det, at der er en logisk bevægelse rundt i bygningen, at man kan aflæse og overskue bygningen, når man træder ind i den, og at eventuelle adskillelser af funktioner er tydelige. En del af plankonfigurationen er også, om man har valgt en meget horisontal (flad) bygning, eller en mere vertikal bygning, hvor man stabler etagerne ovenpå hinanden.

Næste lag - Arkitektonisk differentiering - handler om at skabe den differentiering, som

1. Gader, veje, stier2. Kanter3. Distrikter, områder4. Pladser, rundkørsler, forum5. Pejlemærker

Disse elementer er de, som trådte tydeligst frem i hukommelsen hos KL´ testpersoner, der blev bedt om at beskrive det billede, de havde af byen.

Kevin Lynch´s arbejde i ´ Image of the City` har dannet grundlag for megen efterfølgende lit-teratur inden for wayfinding i urban kontekst.

9.2 WEISMANNForskere i Enviromental Psycology i USA er de næste efter Kevin Lynch, som kommer med forskning omkring wayfinding. Denne forsk-ning fokuserer på, hvordan man orienterer sig i bygningskomplekser, og Jerry Weissman er en af hovedaktørerne i dette arbejde. Lige som KL udarbejdede parametre for det urbane miljø, udarbejder Jerry Weisman også en række parametre, der gælder for wayfinding i det bebyggede miljø. Disse udvikles i en artikel fra


bevirker, at man kan adskille forskellige steder i bygingen fra hinanden. Fx kan der være arbejdet med forskellige rumhøjder eller for-skellige lysindtag.

Dernæst kommer pejlemærker. Ligesom når vi navigerer i byen, har vi brug for nogle identitetsskabende elementer og en indret-ning, som hjælper brugeren til at kende områder og afdelinger fra hinanden. Når vi navigerer i byen, bruger vi pejlemærker og genkendeligheder til at finde vej. Disse forsvin-der til tider på hospitaler med lange, ens gange og kig ud til nærmest ens, grønne gårdrum.

Øverst ligger skiltning og kort, som det sidste lag i at hjælpe brugeren på rette vej.

Flere arkitekter og designere har skrevet om begrebet, med forskelligt fokus og også med forskellig opfattelse af, hvad wayfinding er, men ofte med referencer tilbage til Kevin Lynch og Jerry Weismanns definitioner af be-grebet, hvorfor det også er deres definitioner, der hér kort redegøres for, med henblik på at

Diagram over de fire designlag som Weismann mener, at wayfinding består af


ing, men vil aldrig kunne løse hele udfordrin-gen alene.

Wayfinding består ifølge Dotdash i sin simp-leste form af tre trin, skitseret i diagrammet nedenfor.

1. At kunne identificere, hvor man er ved starten af sin rejse (sit wayfindingsforløb)

2. Kontinuerligt at kunne aflæse på sine omgivelser, at man er på rette vej, og på baggrund af denne aflæsning kunne træffe beslutninger om retning

3. Være i stand til at kunne identificere, når man er ved sin destination.

starten i et byggeri, bliver wayfinding en slags reparationsdesign for en arkitektonisk forsøm-melse”.PM er den første, der i 2005 definerer en adskillelse mellem to begreber: Wayfinding (evnen til at finde vej) og wayshowing (måder at vise vejen på):

• Wayfinding er menneskets evne til at navigere i sine byggede omgivelser

• Wayshowing er organiseringen og kommunikationen af information og omgivelsernes stimuli, som faciliterer wayfinding evnen (evnen til at kunne finde vej) hos mennesker.

Wayshowing relaterer sig til wayfinding som tale relaterer sig hørelse. Formålet med way-showing er at facilitere wayfinding. Wayshow-ing er metoden, wayfinding er resultatet.

Wayfinding bliver ofte fejlagtigt sidestillet med skiltning (en del af wayshowing, vejvisning), og mange tror, at wayfinding handler om god skiltning. Skiltning kan være en del af wayfind-

skabe en fælles forståelse af begrebet, og et teorestik fundamnet at binde analysen op på.

9.3 DEFINITION AF WAYFINDINGI dette projekt forstås wayfinding som en arkitektonisk, rumlig og designmæssig bear-bejdning af vores omgivelser med henblik på at skabe et barrierefrit miljø, det er nemt at orientere sig i.

Projektet tager udgangspunkt KL’s og JW’s designparametre og tager denne baggrundsvi-den med ind i en hospitalskontekst.

Det handler om, hvordan vi kan indrette og organisere vores fysiske omgivelser, så de intuitivt er nemme at orientere sig og navigere i, så vi bedst muligt hjælper brugeren med at skabe mentale kort.

Ifølge Dr.Tech., MBA Per Mollerup, professor I kommunikationsdesign på Swinburne Universi-ty of Technology, Melbourne, bør ”wayfinding være en del af logistikken og planløsningen især i hospitalsbyggeri. Hvis det ikke tages ind fra

I dette projekt forstås wayfind-ing som en arkitektonisk, rumlig og designmæssig bearbejdning af vores omgivelser med henblik på at skabe et barrierefrit miljø, det er nemt at orientere sig i.

“


Resultat af første arbejdsgruppemøde, kortlægning af problemområder og steder som fungerer godt.

I arbejdet med at samle viden har projektet benyttet sig af metodetriangulering, der har bestået af desk research og kortlægning af ek-sisterende teori, brugerundersøgelser i form af en simulationsworkshop og semistrukturerede medarbejderinterviews ved brug af kortlæg-ningsværktøjer, studietur og mininterviews med relevante eksperter i form af arkitekter, psykologer og bygherre fra handikaporganisa-tioner samt Dansk Ordblindesamfund.

Nedenfor redegøres der for aktiviteterne inden for hver metode.

10.1 MEDARBEJDERINDDRAGELSEI forbindelse med projektet blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har været gennemgående i hele projektforløbet. Arbejdsgruppen er kommet med input til projektet både i form af informationer fra deres oplevede hverdag og kvalificering af projektets udvikling.

Arbejdsgruppemøde 1Første møde bestod af en, fra arbejdsgrup-pens synsvinkel, kortlægning af udfordringen omkring wayfinding på Middelfart Sygehus.

10 ANALYSEDette sted fungerer dårligt fordi:

Dette sted fungerer dårligt fordi:

Dette sted fungerer godt fordi:







Forud for mødet havde arbejdsgruppen fået til opgave at registrere gennem billeder, hvor de oplevede, at brugerne havde svært ved at finde vej rundt på hospitalet.

Arbejdsgruppen skulle hver medbringe fire fo-tos: To som viste steder, hvor de oplevede, at brugeren af hospitalet blev hjulpet af omgivel-serne med at finde rundt, samt to steder, som de oplevede fungerede rigtig dårligt i forhold til at hjælpe brugeren, og hvor de oplevede en eller anden barriere i forhold til at kunne finde vej på hospitalet. Billederne blev klistret på en-ten røde kort med et surt ansigt for ”fungerer dårligt” eller grønne kort med et glad ansigt for ”fungerer godt” og sat på en tegning over hospitalet med streger ind til, hvor på hospita-let billedet var taget.

Det samlede resultat viste en helt masse røde kort, hvor nogle ikke havde kunnet nøjes med to kort, og ganske få grønne kort.På arbejdsgruppemødet blev der kortlagt en række udfordringer:

Udfordringer ved ankomstOmkring ankomsten til hospitalet oplyser medarbejderne, at det er et problem, at pa-

Omkring ankomsten til hospitalet oplyser medarbejderne, at det er et problem, at patienter og besøgende ofte benytter den forkerte indgang, og som følge deraf har svært ved at finde frem til destinationen. De oplever, at der er problemer ved alle tre indgangspartier.

“

Middelfart Sygehus

Sverigesvej

Funktionær indgangen

Hovedindgangen


patienter, som har benyttet ´Funktionærind-gangen`, kommer til at sætte sig i det forkerte venteværelse og dermed ikke opdager det nummertrækningssystem, som er i det kor-rekte venteværelse.

HovedindgangenHovedindgangen er meget neutral og er ikke markeret med noget, som fortæller, at dette er hovedindgangen til Rygcenter Syddanmark. Hovedindgangens neutrale udtryk har indfly-delse på, at mange eksterne brugere fejlagtigt kommer til at benytte indgangen til Rygkiru-gisk Ambulatorium, som er den første indgang, de møder.

Indgang til Rygkirugisk AmbulatoriumPå venstre side, på vej op til hovedindgangen ligger indgangen til Rygkirugisk Ambulato-rium. Når man bliver indkaldt til Rygkirugisk Ambulatorium, bliver man bedt om at benytte denne indgang. Men indgangen benyttes også af patienter, som er indkaldt til Medicinsk Rygambulatorium eller som skal til Medicinsk Rygafdeling.

tienter og besøgende ofte benytter den fork-erte indgang, og som følge deraf har svært ved at finde frem til destinationen. De oplever, at der er problemer ved alle tre indgangspartier.

FunktionærindgangenMange besøgende ankommer til hospitalet ad `bagvejen´. Det kan skyldes, at mange patienter og pårørende tror, de skal køre ind ad Sverigesvej, parkere på parkeringspladsen og forsætte ind ad indgangen der. Når man ankommer fra nord ad Østre Hougvej, møder man nemlig det første skilt mod hospitalet på hjørnet af Østre Hougvej og Sverigesvej. Dette skilt peger på en masse funktioner ind ad Sverigesvej. Problemet er, at man - ved at vælge denne vej - ankommer gennem en indgang, som ikke er indrettet til at tage imod besøgende og guide dem videre til deres des-tination. Ydermere betegnes denne indgang som `Funktionærindgangen`, så flere patienter bliver usikre på, om de må benytte denne ind-gang og er dermed forvirrede, allerede inden de er kommet ind på sygehuset.

Brugen af en forkert indgang har konsekvens for wayfinding videre ind på hospitalet. Hos blodprøvetagning oplever personalet, at

Hovedindgang

Rygkirugisk Ambulatorium

Funktionærindgang


Receptionisten på Rygkirurgisk Ambulatorium oplever ofte, at hun må hjælpe patienter vi-dere, som har en indkaldelse til en af de andre ´rygafdelinger´. I lighed med patienter, der ankommer gennem funktionærindgangen, an-kommer de forkert i forhold til at blive hjulpet videre af den eksisterende skiltning.

Der er en generel tendens til, at folk henvender sig i skadeklinikken, hvis receptionen er lukket. Skadeklinikken er det eneste sted, der er lys, hvis man kommer om aftenen. Derfor bliver personalet her ofte forstyrret om aftenen. De frygter også for flere forstyrrelser, hvis man beslutter at lukke receptionen helt.

Kommunikation og betegnelserDet er en udfordring for de eksterne brugere, at de forskellige afdelinger har navne, som minder så meget om hinanden, og som det forståelsesmæssigt er svært at skelne fra hin-anden. Folk som er indkaldt har ikke overblik over, om de skal til Rygkirugisk Ambulatorium eller Medicinsk Rygambulatorium. Det er også årsagen til, at brugerne fejlagtigt kommer til at benytte indgangen til Rygkirugisk Ambula-torium, selvom de har en indkaldelse til en af de andre afdelinger. De reagerer blot på, at

Personalet siger

Vejvisning fundet på hjemmesiden

”Navnene er ikke altid identiske i indkaldelsesbreve og ude på syge-huset, det er forvirrende”.

”Vi her i Røntgen ligger f.eks. på 1.sal?!?”!

“Det er kompliceret, at navnene er så ens. Det hele hedder noget med ryg…. Og når patienten ikke er klar over, at dette sygehus er specialise-ret i ryglidelser og flere afde-linger hedder noget med ´ryg´ er dette et problem.”


læsevanskeligheder, samt mere ńaturlige´ henvisninger ud til afdelingerne.

Registreringer af elementer som fungerer godtSom en del af ”hjemmeopgaven” skulle ar-bejdsgruppen også komme med eksempler på ting, de oplevede fungerer godt på Middelfart Sygehus ift. wayfinding.

Her havde flere medtaget fotos af receptionen både ved hovedindgangen og ved indgangen til Rygkirugisk Ambulatorium. Det nævnes også, at eksterne brugere, som benytter ´Funk-tionærindgangen`, dernæst vælger at kigge ind af den førstkommende dør, hvor de møder en receptionist med et venligt ansigt. Den per-sonlige kontakt og det venlige omsorgsfulde ansigt er der rigtig mange, som søger, når de ankommer til et hospital.

Der henvises til Kolding Sygehus, hvor man har ansat to såkaldte vejvisere, som kender hospitalet godt, og hvis eneste funktion er at vise folk i den rigtige retning. Erfaringen fra Kolding Sygehus er, at dette er en kæmpe

geren har svært ved finde frem, men går de en etage for højt op og sætter sig til at vente i venterummet på 3. sal, som også er en del af afdelingen for Medicinsk Rygambulatorium, er det et problem. Det er forvirrende, at der ikke er overensstemmelse mellem sal og etage.

Skiltning og kort (vejvisning)Der er en generel kritik af skiltene, som er for små og svære at læse, og så mangler der flere steder skilte ind til forskellige funktioner og afdelinger (fx Idrætsklinikken). Skiltene med den hvide skrift på glasvæggene er svære at læse.

Det skilt, som hænger i forhallen ved recep-tionen, er meget svært aflæseligt: Solen skaber genskin, og dertil er der meget lidt farvemæs-sig kontrast i skiltet.

Der mangler betegnelse i elevatoren over, hvad der er på de forskellige etager, og når man bevæger sig i trappetårnet, mangler der information, som fortæller, hvilken etage man befinder sig på.

Medarbejderne efterspørger brug af farver og symboler, da der er mange patienter med

der står noget med ´ryg´, dels fordi det ikke er kendt viden, at der er er flere afdelinger, som arbejder med ryggen, dels fordi patienter og pårørende ikke har faglig kompetence til at skelne mellem rygkirurgisk og rygmedicinsk afdeling.

Der er udfordringer med, at nogle afde-linger ikke er konsekvent navngivet. Blod-prøvetagning hedder fx Blodprøvetagning, når man kommer, men Laboratorium, når man kommer hen på afdelingen.

Det er vigtigt, at der er konsekvens i, hvordan man betegner tingene. Når folk henvises til Røntgen, vil det variere fra bruger til bru-ger, hvilken form for scanning, de skal have foretaget, nogle skal MR-scannes, andre CTG- scannes. Men det hele foregår i Røntgenafde-lingen, derfor skal brugeren ikke henvises til en MR-scanning, for det forvirrer.

EtagenummereringEndelig oplever arbejdsgruppen en udfordring omkring etagenummerering. Når patienter, som indkaldes til Medicinsk Rygambulatorium, forstår, at de skal henvende sig i Information på 2. etage (1. sal), opleves det ikke, at bru-


ambulatoriets reception, men som er indkaldt til en af de andre indgange. Det har hun gjort tre gange i løbet af projektperioden, hvilket har ført til en direkte anbefaling om at tage skiltet ind til Rygkirugisk Ambulatorium ned.Ligeledes har arbejdsgruppen været med til at kvalificere projektets udvikling ved at pege på, hvilke problematikker de helst ser, der arbej-des videre med, samt komme med input til denne viderebearbejdning.

succes. Der er også taget et eksempel med fra Vejle Sygehus, hvor en stor skulptur udgør et pejlemærke, man kan tale om og navigere efter.

Der er for nyligt etableret ledelinjer i gulvet - blå, røde og grønne striber samt orange prik-ker. Disse skulle generelt have forbedret way-findingen, men der er dog steder, hvor linjerne (prikkerne) stopper lidt for tidligt.

Som afslutningen på mødet med arbejdsgrup-pen blev skitseret forskellige klassiske bruger-ruter på hospitalet, som skal danne grundlag for at udarbejde ´patientruter´ til den bruger-inddragende workshop.

Informationer fra arbejdsgruppemødet blev brugt til at udarbejde materialet til den bruger-inddragende workshop.

Arbejdsgruppens videre rolleArbejdsgruppens input og sparring har været gennemgående i hele projektet.I forbindelse med lokalisering af problemet med de tre indgange har sekretær Irene Laug-esen på Rygkirugisk Ambulatorium stået for en optælling af de patienter, der henvender sig i


Eksistrende ledelinjer

Fordelingsgang

Skilt ved Rygkirugisk AmbulatoriumOpgang til Medicinsk Rygambulatorium

Vildfaren patient


10.2.1Opgave 1/ IndkaldelsesbreveDe besøgende blev bedt om at besvare en række spørgsmål omkring indkaldelsesbre-vene: Hvordan de oplevede informationen i brevene, og om der var information, de savnede, eller gerne ville have på en anden måde.

Observatør noterede besøgendes udtalelser om indkaldelsesbrev i opgavemappe.

Besøgende oplevede indkaldelsesbrevene som velfungerende i deres enkelhed. Det opleves positivt, at indkaldelsesbrevene er korte, og at det tydeligt fremgår, på hvilken afdeling man skal møde op. De er meget direkte, og det opleves positivt.

Der efterlyses information om, hvilken indgang man skal benytte, samt noget generel informa-tion i form at et kort eller lignende, der giver et overblik over, hvor parkering, afdeling, indgang etc. ligger i forhold til hinanden.Det er forvirrende, at man skal gå til 2. etage, som ligger på 1. sal.

kaldelsesbreve, der sendes ud nu, men de var ikke fuldstændig identiske med de ind-kaldelsesbreve, som sendes ud til patienter i virkeligheden. På workshoppen blev del-tagerne bedt om at besøge to forskellige afde-linger som en lille skattejagt, og på workshop-pen kunne man også risikere at blive indkaldt til opvågning.

Denne afvigelse blev bemærket og kommen-teret af arbejdsgruppen. Da hensigten med workshoppen alene var at få en umiddelbar feed back på wayfindingssystemet, tages der kun i begrænset omfang højde for denne indsigelse.

I løsningen af de fire opgaver blev deltagerne delt ind i hold af to, bestående af en besøgen-de udefra (fra nu af kaldet besøgende) og én fra arbejdsgruppen eller Designskolen Kolding (fra nu af kaldet observatør). Ved opgavernes start fik besøgende udleveret et fiktivt ind-kaldelsesbrev, og observatørerne fik udleveret en opgavemappe.

10.2 BRUGERINDDRAGENDE WORKSHOPSom en del af den samlede analyse blev der afholdt en workshop.

På workshoppen deltog 14 eksterne deltagere, som aldrig før havde været på Middelfart Sygehus. Ud over brugerne udefra deltog også ni ansatte fra den nedsatte arbejdsgruppe, tre eksterne designere fra Laboratoriet for Social Inklusion på Designskolen Kolding samt projektleder. På dagen var der også en journalist fra Designskolen Kolding til stede.

Dagen startede med frokost, et oplæg om-kring wayfinding samt en præsentation af de fire opgaver, som deltagerne skulle igennem i løbet af eftermiddagen.

Forud for den brugerinddragende workshop havde medarbejdere fra de afdelinger, der sender indkaldelsesbreve ud, fremsendt et ek-semplar af deres indkaldelsesbrev. Disse breve blev workshopdeltagerne bedt om at tage stil-ling til på den brugerinddragende workshop.Indkaldelsesbrevene på workshoppen var udarbejdet med udgangspunkt i de ind-


Udsagn fra workshop

Billeder fra workshop med brugere, der ikke før har været på Middelfart Sygehus

”Det er ikke klart, hvor man skal gå ind. Det fremgår ikke af indkaldelses-brevet, hvilken indgang man skal benytte, og når man ankommer af hovedindgangen (eller en af de to andre indgange), er der ingen infor-mation om, hvor man står i forhold til, hvor man skal hen.”


met (mål), blev de besøgende bedt om at tage særligt stilling til oplevelsen af disse rum i forhold til wayfinding.

Hvad oplevede de fungerede godt i forhold til at hjælpe på vej? Hvad fungerede dårligt, og hvordan kunne de godt tænke sig, det skulle være i fremtiden?

GangrummeneBesøgende, som skal orientere sig i gang-rummene for første gang, oplever generelt både gangrum og fordelingsgange som kedelige, ensartede og uden tydelige forskelle, der kan hjælpe besøgende til at orientere sig. De oplever endvidere gangarealerne som de ansattes rum og bliver usikre på, om man forstyrrer. Navngivningen på skiltene opleves som mere for de ansatte end for patienterne.

Det var en generel oplevelse blandt besøgen-de, at det var svært at finde rundt på Middel-fart Sygehus, og man var ikke ret godt hjulpet af de skilte og den indretning, som findes på sygehuset i dag. Der mangler tydelig visning af, hvilken etage man befinder sig på, når man bevæger sig op mod Medicinsk Rygambulato-rium, og der mangler generelt konsekvens i de wayfindingstiltag, der er nu (skilte, ledelinjer).

Det blev også tydeligt, at det er forskelligt, hvad der opleves logisk, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt at formidle den samme besked på flere forskellige måder.

Ligesom medarbejderne på sygehuset beskriver det, oplever også besøgende, at der mangler en tydelig markering af hospitalets hovedindgang, og at man derfor nemt kom-mer til at vælge den forkerte indgang.

10.2.3 Oplevelsen af rumMed udgangspunkt i, at en brugerrejse på et sygehus består i, at man ved ankomst til syge-huset bevæger sig fra ankomstrummet (start), gennem gangrummene og hen til venterum-

10.2.2 Opgave 2 /Hospitalsruter/skyggeturI det udleverede indkaldelsesbrev var beskre-vet to afdelinger, som besøgende skulle finde frem til. De skulle fx først gå til Smerteklinik-ken, dernæst til Anæstesi og opvågning. Når besøgende ankom til en afdeling, skulle de finde det sted, hvor man skal henvende sig, hvis man kommer som indkaldt patient i virke-ligheden.

Til at finde vej havde de deres indkaldelses-brev og de skilte, som er på hospitalet nu. Der var ikke ændret på noget i forhold til virke-ligheden.

Besøgende blev også bedt om at starte deres tur uden for sygehuset, i krydset ved Østre Hougvej og Brovejen, så de fik oplevelsen med de mange indgange med.

Observatør skulle gå bag ved besøgende på hele ruten. Når besøgende gik i stå, skulle observatør notere sig i opgavemappen, hvor besøgende gik i stå, og her spørge ind til, hvor-for besøgende gik i stå, og hvilken information bruger savnede.

Det blev også tydeligt, at det er forskelligt, hvad der opleves logisk, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt at formidle den samme besked på flere forskellige måder.

“

StartSkyggetur

Udsagn fra workshop

”Skiltet ved Sverigesvej forvirrer mere, end det gavner. Det er mis-visende, at det peger ind ad Sver-igesvej, hvor man ikke skal hen som patient. Det er svært at nå at læse de små informationer, og man overser hovedindgangen. Man kan ikke se sygehuset, når man står ved Sveriges-vej, og har derfor ikke mulighed for at orientere sig på andre måder end via skiltene.”

”Der er ikke nok information på gangene, de ligner alle sammen hin-anden og virker meget lange. Glas-dørene er forvirrende, og i smerte-klinikken er det svært at vide, hvor man skal henvende sig”.

”Gardinet på gangen skaber usikker-hed om, man må gå videre, og om man er på rette vej. Det er forvirrende med gardinerne, forstyrrer jeg nogle bag gardinerne, er jeg velkommen? ”

Sverigesvej



• Det er svært at aflæse skiltene. Der mangler skilte, og de kunne se anderledes ud• Der er skilte på begge sider af døren, og de er meget små med for små bogstaver• Der er skilte, som ikke er til at se, fordi de er på en dør som står åben (Hvilket i øvrigt er godt, da det signalerer åbenhed)• Fordelingsrummet er forvirrende med enlige ligegyldige planter.

Brugerne savner:

• Fordelingsrummet skal indeholde tydelig information om, hvor man skal hen, og hvor man står. Brug gerne billeder i denne information• Rummet skal være hyggeligt med farver og lede ud til indbydende ruter, som man har lyst til at følge• Det skal være åbent og overskueligt, gerne med overraskelseselementer, der ikke overskygger overblikket og/eller funktionaliteten. Man skal kunne se, hvor det hele ender, og finde rundt

masser af plads, selvom planter og kunst fylder det godt ud.Det lyse rum bevirker, at røntgen virker skum-melt og suger opmærksomhed, så der har man ikke lyst til at gå ind.

Når man vil forlade rummet, opstår en usikker-hed, fordi fordelingsrummet opleves labyrin-tisk med mange veje, man kan gå. Skiltene er svære at læse på afstand, og det er lidt hektisk med de mange døre og skilte. Det kan være svært at finde ud af rummet, og man er ikke ret godt hjulpet på vej. Besøgende oplever det positivt, at rummet er så lyst, og de har et øn-ske om, at alle oplysninger burde være at finde her, fordi rummet er så centralt beliggende, og man ledes ud til næsten alle afdelinger herfra.

Når man skal orientere sig og finde vej, er det positivt, at:

• Hængeskilte er gode• Det er centralt, og alle oplysninger burde være her• Rummet er lyst og rummeligt

Når man skal orientere sig og finde vej, er det negativt at:

Når man skal orientere sig og finde vej, er det positivt, at:

• Man kan ikke gå forkert, hvor der ikke er stikveje• Prikkerne i gangen er en god idé, men de er ikke helt gennemført.

Når man skal orientere sig og finde vej, er det negativt at:

• Der er ringe skiltning, for få og for utydelige og kedelige• For mange potteplanter til at man kan finde vej, meget mørkt, mangler lys• Hvis man farer vild, er det svært, fordi gangene er ens• Kunne ikke læse skiltene på afstand. Skriften skal være større• Ingen steder står der, hvad stregerne betyder

Fordelingsrummet Beskrives af brugerne som et meget nyt og lyst rum, moderne og sterilt, men også funktion-alistisk, diskret indrettet, venligt og smukt, med gode malerier. Det er fint belyst, og der er


• Der skal altid være rent• En imødekommende rundkørsel, - en anderledes oplevelse.

VenterummeneDet at kunne identificere rejsens mål og afgøre, at man er fremme ved sit bestemmelsessted, har klare mangler på Middelfart Sygehus. Der er en udtalt mangel på logik i benævnelser på etager og de enkelte afdelinger og funktions-rum. Det er meget forskelligt, hvordan vente-rummene ser ud, og hvordan man skal ópføre sig´ ved ankomsten på de forskellige afde-linger.

OpsamlingSom en sidste opgave blev både besøgende og observatør bedt om, på baggrund af dagens erfaringer og opdagelser, at tage stilling til, hvad der er den største udfordring, og hvad der er den vigtigste indsats. Disse blev skrevet på post it´s og sat op på plancher.

Her beskrives den største udfordring gener-elt som en mangel på tydelighed i vejvisning og konsekvens. Der er for meget forvirring i

”Opvågning virker som et meget privat sted, og skiltet ligner et dørskilt”

”Da jeg kom til smerteklinik-ken, var jeg lige ved at gå igen, for jeg kunne ikke se nogen steder at henvende mig”

”Det er svært at se hvor man er- der mangler navngivning af venterummene.”

Opsamling, workshop med eksterne brugere


forhold navngivning, indgange, utydelig infor-mation og for mange forvirrende elementer.

Den vigtigste indsats beskrives overordnet som at skabe overblik og flow i enkle, tydelige greb, der gør det trygt for brugeren.

10.3 EGNE OBSERVATIONER OG ANALYSERPå baggrund af den teoretiske ramme, som projektet indskriver sig i, og de designpara-metre, som Lynch og Weismann sætter op, er der foretaget en egen analyse af Middelfart Sygehus. Analysen har fokus på, hvilke design-parametre, der har betydning, når man skal hjælpe eksterne brugere af sygehuset med at orientere sig og finde vej.

Analysen er udarbejdet ud fra en overbevis-ning om, at wayfinding består af seks lag, som er skitseret i diagrammet ved siden af, og at det - når der arbejdes med wayfinding

Diagram over designparametre omkring wayfinding i en hospitalskontekst


Diagram over sygehusets organisering

i en hospitals-kontekst - er hensigtsmæssigt at tilføre endnu to lag til Weismanns teori om wayfinding i det byggede miljø.

10.3.1 Rumlig organisering_Plankonfiguration, aflæselighed af rumlig opbygning, antal af skilleveje/overskuelighed og gennem-sigtighed. -Er bygningen organiseret, så den er let aflæselig?

Sammenlignet med mange andre hospitaler er Middelfart Sygehus ikke noget stort byg-ningskompleks, og man skulle ikke tro, det umiddelbart kunne sammenlignes med de nye supersygehuse, der bliver på størrelse med mindre danske provinsbyer. Men det viser sig, at størrelsen på et bygningsværk ikke er afgørende, når det handler om, at brugerne mister orienteringen. Også et mindre sygehus som Middelfart består af en række indgange og gange, som forskellige rumligheder kobler sig på på en måde, der betyder, at brugere af hos-pitalet mister orienteringen og ikke kan finde vej. Om udfordringerne med wayfinding vokser proportionelt med hospitalets størrelse, er der


Skal man ind på hospitalet fra denne parker-ingsplads, skal man gennem funktionærind-gangen, som ligger i det nederste hjørne trukket tilbage fra bygningens facade. Denne tilbagetrukne placering er god, hvis indgangen bruges, som det oprindeligt var tænkt - som personaleindgang - men er meget dårligt

Da det viser sig at mange førstegangsbesø-gende til hospitalet kommer til at dreje ind af Sverigesvej og dermed ankomme til sygehuset fra ´bagsiden´, er det interessant at se på hvilken oplevelse man får her. På parkerings-pladsen ved Sverigesvej får man først øje på en hvid dobbeltdør med en trappe, der fører op til døren, og yderligere et ledende fodgængerfelt nede fra parkeringspladsen og op mod trap-pen. Denne trappe viser sig at føre til enden af røntgenafdelingen, og døren er låst.

ingen beviser for, men det må formodes, at jo flere besøgende, et hospital har, jo større er udfordringerne.

Selve bygningskomplekset er opført i mod-ernistisk stil i 1962 af rødt tegl og hvide vinduer. Komplekset indeholder en enkelt stok bebyggelse i fem plan, og det resterende hospital er opført i ét plan samt kælder. Stok bebyggelsen er placeret centralt i den sam-lede bygningsmasse, og det er også den, der danner bindeled til den ikke-offentlige del af hospitalet.

Den resterende del af hospitalet, som alt sam-men ligger i én etage, er placeret på begge sider af stok bebyggelsen, men uden nogen symmetri. Der har været en tanke om at eta-blere nogle grønne gårdrum, som gentages på begge sider, men ellers er der ikke noget, som tyder på, at man har efterstræbt en sym-metrisk plankonfiguration.

Den del af sygehuset, som ikke er åbent for of-fentligheden, ligger hensigtsmæssigt placeret bagerst i forhold til hovedindgangen.

En låst dør, som leder ind til Røntgenafdelingen

Funktionærindgangen trukket tilbage i facaden


venstre. Mod højre bliver man ledt over mod sengeafdelingen og fysioterapien, som de fær-reste eksterne brugere, som kommer første gang, skal til. Langt de fleste skal forbi recep-tionen og videre over i det fordelingsrum, som ligger i forlængelse af ankomstrummet med receptionen.

I fordelingsrummet er der seks mulige veje man kan tage, altså seks skillevejeDet gør dette rum til en særlig udfordring, og

anvendelig som indgang for eksterne brugere, som ankommer for første gang. Når denne indgang benyttes af førstegangsbrugere, giver det problemer med at finde rundt langt ind på sygehuset også.Ankomstrummet er et venligt rum at komme ind i, men i sin udformning leder det ikke op til nogen naturlig videre bevægelse ind på syge-huset. Man går næsten ind i væggen ved an-komst. Receptionen er meget tydelig og oplyst, hvilket kan have indflydelse på, at halvdelen af de, som kommer ind i bygningen, henvender sig direkte til receptionen uden at orientere sig i rummet og dermed selv forsøge at finde vej.

Skilleveje (Choicepoints)I Changing Hospital Architecture, (Sunand Prasad) opstilles en række forslag til hospitals-typologier.

Middelfart Sygehus minder om den, der kaldes Low-Rise Multi-Court Yard, hvor bygningen er opført omkring en række gårdrum. Dette skaber en masse choicepoints, som gør det sværere for brugerne at finde vej.

Hvis man ankommer til hospitalet via hoved-indgangen, kan man enten gå til højre eller Oversigt over Prasads hospitalstypologier

Kortlægning over sygehusets skilleveje


tydelig bevægelseslogistik rundt på hospitalet.

UderumSygehuset er bygget op som Low-Rise Multi-Court Yard og er bygget op omkring fire gårdrum. Indretningen af gårdrummene nu lægger ikke op til, at det er et sted, man tager ophold. De er lidt kedeligt beplantet og med lukkede, enkeltdøre, der ikke lægger op,til at man skal gå derud. Gårdrummene er heller ikke indrettet, så de leder op til at blive brugt. Beplantningen fylder stort set hele midten.

Gårdrummene adskiller sig ikke synderligt fra hinanden og kan derfor ikke bruges til at

kælderen, og derfor i princippet kun er for ansatte. Der er ingen vejvisning til mødeloka-lerne Føns og Fænø, som også har aktiviteter for andre end de ansatte og som udefrakom-mende skal finde.Det opleves ikke, som om der nogen steder på hospitalet er arbejdet bevidst med at guide brugerne særligt ved de forskellige skilleveje.

GangforløbAlle gangforløb møder hinanden i rette vinkler. Der er ingen buede eller svungne gangforløb, som bevirker, at brugeren mister orienterin-gen. Derimod er der mange små gange mellem afdelingerne, som forplumrer billedet af en

det bør have ekstra opmærksomhed i forhold til at guide brugerne på vej.

Det kan ikke aflæses i plankonfigurationen, at arkitekterne har bestræbt sig på at mind-ske antallet af skilleveje. Det er en plan med mange valgmuligheder, og flere steder virker det tilmed, som om der er tænkt i smutveje mellem afdelinger.

I fordelingsrummet er der opsat skilte, som viser retningen mod de forskellige afdelinger. Der hænger forskelligt kunst på væggene, og der er placeret et par potteplanter og en skraldespand. Rummet har ikke et samlet udtryk, og der er intet identitetsskabende, som man kan beskrive rummet med. Trap-pen, som leder op til Medicinsk Rygafdeling og Medicinsk Rygambulatorium, er placeret bagerst i højre hjørne.

Skilte er udført i grå nuancer, er neutrale og uden hieraki.

I fordelingsrum til højre for receptionen er der ikke gjort noget for at hjælpe eksterne bru-gerne overhovedet. Der er intet, som fortæller, at elevatoren ikke fører op, men kun ned i

Fordelingsrum


På trods af, at plankonfigurationen er bygget op omkring fire gårdrum, og man primært be-væger sig i grundplan, er der ikke arbejdet med at inddrage udearealerne aktivt og bruge dem til at skabe rumlig differentiering.

10.3.3 Identitetsskabende elementer_ pejlemærker indretning, farver, udsmyk-ning -Er der arbejdet med, at gange, områder og afdelinger adskiller sig fra hinanden, så de får en mental identitet?

til etagen ovenover i fordelingsrummet. På den måde får brugeren gentaget den rumlige historie, som de får om hospitalet, når de ankommer udefra. Denne mulighed med en visuel forbindelse til etagen over kunne beny-ttes til at skabe et særligt rum, som det hele udspringer fra.

understøtte sygehusets wayfinding.

Området omkring hovedindgangen er hel-ler ikke iscenesat som et sted, man kan tage ophold, og i det hele taget inddrager sygehuset ikke sine udearealer i den samlede oplevelse af stedet.

10.3.2 Arkitektonisk differentiering_rumtypolo-gier, gangforløb- Er der arbejdet med, at rum og rumforløb varierer i dimensioner?

Der er ikke arbejdet med at skabe differentiere-de rum og rumforløb.

Det meste af hospitalet består af kælder og stueplan. Man kunne godt i højere grad have udnyttet den enkelte etages muligheder for ovenlysvinduer og dermed udnyttet mu-ligheden for at kunne trække lys ned i de lidt mørke gangforløb og dermed skabe et mere differentieret gangforløb.

Stok bebyggelsen i fem etager skaber en mu-lighed for at kunne lave en visuel forbindelse


Det giver en god stemning, og fra receptions-rummet er der en fin visuel forbindelse ud til parkeringspladsen og den høje bygning.

De fleste brugere oplever ankomstrummet som et rart rum at træde ind i, og de beskriver det positivt, at det ikke er ´hospitalsagtigt´.

PejlemærkerDer er ingen steder på hospitalet gjort brug af pejlemærker, som brugeren kan navigere efter.

På vej mod fordelingsrummet er der placeret

Væggene er konsekvent hvide, og de farver, der er rundt omkring i form af farvede paneler og dørkarme, er ikke en del af den samlede indretning for den givne afdeling.Det, som viser, at nu træder du ind på en afde-ling, er den hvide skrift på glasdørene ind til de forskellige afdelinger.

MaterialevalgDer er arbejdet meget bevidst med materi-alevalget i receptionen ved hovedindgangen. Her har man valgt at have træbeklædning fra gulv til loft for at give rummet en varm farve.

Der er for nylig lagt ledelinjer i gulvet rundt til de forskellige afdelinger, hvilket har hjulpet til at forbedre problematikken med patienter og pårørende, der mister orienteringen. Etablerin-gen af disse ledelinjer er ikke helt gennemført. De starter ikke ved ankomstrummet og stop-per, før man er helt fremme ved afdelingens reception eller venterum, og så er der ingen steder oplyst, hvilken linje der fører til hvilken afdeling. Denne oplysning skal man have af receptionisten. Besøgende, der skal til Anæs-tesi og opvågning, får beskeden i indkaldelses-brevet, derudover bruges ledelinjerne til at guide patienter og pårørende internt mellem afdelingerne.

Der er ingen steder på sygehuset indarbejdet rumlige elementer, som skal hjælpe brugeren med at finde vej, og der er ikke arbejdet med farver i indretningen på en måde, der kan gavne wayfinding. Der er flere steder malet trekanter i pastelfarver, men det er ikke noget, der indgår som en del af en større strategisk farvesætning.

De samme farver går igen på forskellige afde-linger og fortæller dermed ikke noget om, hvor man er.


ning og Idrætsklinikken er en del af gangrum-met indtaget til opbevaring af tomme senge og dækket af med et gardin. Dette kan skabe en forvirring i forhold til funktion, og hvordan rummet må bruges.Hele området til højre for receptionen omkring sengeafsnittet bærer ikke præg af at være et sted, hvor patienter skal færdes selv. Det er godt nok i den retning, at man skilter til toilet, men det er ikke et område, hvor man som ekstern bruger ellers bliver hjulpet på nogen måde.

Elevatoren kører kun mellem kælder og stueplan og er dermed en personaleelevator, hvilket ikke oplyses nogen steder.

Sygehuset benytter sig af kunst på væggene, men ikke som en bevidst del af de forskellige afdelingers identitet eller som et samlet ele-ment eller samlende element på hele syge-huset. Kunsten på væggene er ekstremt vari-erende, og i samme rum kan der være kunst af meget forskellig karakter.

På den lange gang, der løber fra Blodprøve -tagning til Rygkirugisk Ambulatorium, er der skiftende billeder. Så kunst er noget, man er bevidst om har en betydning på Middelfart Sygehus.

Repræsentation og oplevelsen af rumI gangrummet ned mod Anæstesi og opvåg-

en glasskulptur i en indsats i væggen, men denne vil næppe fungere som landmark, hvilket formentlig heller ikke har været hensigten.

KunstKunst kan give karakter til rummene på et sygehus, give mulighed for fortolkning samt give en oplevelse til patienten. Men kunsten skal placeres og bruges bevidst, og ikke al kunst er lige egnet til hospitaler. Kunsten bør tænkes ind i en helhed i balance med resten af konteksten. Tilfældig kunst fragmenterer det samlede visuelle indtryk, og derfor kan tilfældig og ubevidst brug af kunst skabe mere forvir-ring end ro og harmoni.

Eks. på kunst i Røntgenafdelingen Fordelingsrum til højre for receptionen


Der er ikke oplyst, hvad der befinder sig bag døren ind mod Fysioterapi og møderum.Måden, man bliver taget imod på, er forskel-lig på næsten alle afdelinger. På Medicinsk Rygambulatorium er receptionen et stort og aktivt sted.Receptionen på Smerteklinikken er svær at få øje på. Der er ikke noget sted at henvende sig på Anæstesi og opvågning. Omkring Rygkiru-gisk Ambulatorium er der venterum på begge sider af gangen - et tilbagetrukket ved siden af receptionen og et andet, åbent rum mellem to gangforløb. Ved blodprøvetagning er der to venterum, men kun det ene er det rigtige.

Vælger man det første rum, man møder, hvis man benytter Funktionærindgangen, ser man ikke det nummertrækningssystem, som er i det ´korrekte´ venterum, og man vil derfor blive sprunget over i køen og vente forgæves.

Der er dermed ikke en ens kodning af de samme rumtypologier, og hvert besøg på hver afdeling lægger op til en ny adfærd.

Medicinsk Rygambulatorium

Anæstesi og opvågning

Blodprøvetagning



Smerteklinikken


fokus på at lede brugerne fra punkt til punkt. Man oplever dermed heller ikke, at der er ar-bejdet bevidst med skiltningen ved skilleveje.Der er ikke arbejdet med noget hierarki eller farvekodning.

Med undtagelse af piktogrammer til toilet og elevator indeholder skiltene kun tekst og pile. På flere skilte er farvekontrasten og tekststør-relse ikke i overensstemmelse med de anbe-falinger, der er på Statens Byggeforsknings Institut’s hjemmeside:

http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister

Ifølge Statens Byggeforsknings Institut er det et krav, at:

10.3.4 Vejvisning_ Skilte, pile, kort, piktogram-mer-Bruges skiltene korrekt, så de understøtter den samlede wayfinding?

Der er arbejdet bevidst med ikke at overskilte på sygehuset. Det er som udgangspunkt en god strategi, da forskning viser, at massiv skiltning vil bevirke, at folk oplever en situation mere kompleks end den er, og at skilte med mere end seks informationer virker uover- skuelige og derfor ikke er brugervenlige (Colfelt 2012). Det har resulteret i en tendens til underskiltning: At der flere steder mangler skilte eller anden vejvisning, og at skiltene er blevet for neutrale.

Skiltene er brugervenlige på den måde, at det kun er oversigtsskiltet, som indeholder mere end seks punkter. Oversigtsskiltet kunne man med rette dele i to, så funktioner liggende til højre, var på ét skilt for sig til højre og funktion-er til venstre på skilt for sig til venstre.

Det opleves ikke, som om skiltene er sat op efter en overordnet strategi, hvor man har haft

”I offentligt tilgængelige bygninger, der har en borgerrettet servicefunktion, skal væsentlig information om orientering i og brug af bygningen være letlæselig og letforståelig.Kravet retter sig kun mod den del af bygningen, der er offentligt tilgængelig, og som har en borgerrettet servicefunk-tion.Bestemmelsen gælder for informa-tion ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, fordelingsveje m.v.Informationen kan være i form af skilte, der er letlæselige og letforståelige. In-formationen kan suppleres med punkt-skrift, lyd, piktogrammer etc. Hvor det er relevant, kan den være i form af lys, ledelinjer, teknologiske løsninger m.v.”


Ved siden af ses den vedledning, der gives på Statens Byggeforsknings instituts hjemmeside i forhold til god og funktionel skiltning.

Af denne vejledning kan man konkludere, at hvis skiltene på hospitalet skal fungere på afstand, skal skriftstørrelsen være betydeligt større, end den er nu.

Den skriftstørrelse, som benyttes på skiltene i fordelingsrummet, er 1,5 og 2, 5 cm høje og vil fungere med en max læseafstand på ca. 2,5 m. De vil derfor ikke fungere, så man kan orientere sig efter dem, når man træder ind i rummet.

Skiltene hænger ikke altid synligt. Den lave loftshøjde på gangene bevirker, at flere skilte er placeret på væggen. Dette gør dem svære at få øje på, når de samtidig er holdt i de neu-trale grå nuancer.

Skiltene er bygget logisk op på den måde, at der altid først er tekst og så en pil uafhængigt af, om pilen peger til højre, ligefrem eller til venstre.

Der er ikke arbejdet konsekvent med skiltnin-gen på hospitalet. Fx skiltes der ikke til Idræts-klinikken nogen steder inde fra hospitalet, og benytter man en anden indgang end Hovedind-gangen, er man generelt meget dårligt hjulpet videre derfra med skiltningen. Det er vigtigt at skilte ´begge veje´.


Det opleves ikke, som om skiltene er sat op efter en overordnet strategi, hvor man har haft fokus på at lede brugerne fra punkt til punkt. Man oplever dermed hel-ler ikke, at der er arbejdet bevidst med skiltningen ved skilleveje

“

Udsnit af skilte på Middelfart Sygehus


elser i forhold til hinanden.

Det er en særlig oplevelse at komme ind på et hospital. På den ene side er det et offent-ligt rum på niveau med vores biblioteker og banegårde, og på den anden side er det et ganske særligt rum, som berører os emotionelt på en særlig måde. Vi vil ofte som patient eller pårørende være kognitivt svækket pga. smerter eller nervøsitet, og der kan nemt opstå situationer, hvor syge mennesker køres forbi os i senge, hvor vi føler, at vi ufrivilligt træder ind i andres privatsfære. Er et hospital et offentligt rum eller en arbejds-plads? Det er begge dele, og det er vigtigt for både patienter og personale, at hospitalerne

Der er ikke nogen information på hjemmesi-den, som viser, hvordan hospitalet er indrettet indvendigt. Det kunne være rigtig godt med en form for visuel gengivelse af sygehuset, så bru-gerne har mulighed for at danne sig et indtryk af hospitalet, inden de ankommer.

Der er ikke udarbejdet en overordnet wayfind-ingsplan for sygehuset, hvor man har arbejdet på at bruge forskellige elemeter til at lede brugeren på vej. Middelfart Sygehus bruger udelukkende skiltning og ledelinjer til at guide deres brugere på vej.

10.3.6 Metaplan_Fæmenologi, oplevelsen af rum- Hvordan er oplevelsen af at træde ind på et hospital, og hvordan opleves de forskellige rum, der har betydning for wayfinding?

Vi får indtryk både gennem høresansen, lugtesansen, smagssansen, synssansen og føle-sansen, herunder den kinæstetiske sans (dvs. opfattelsen af kroppens placering i rummet). I husets indretning er det afgørende at afbal-ancere og vægte vores forskellige sanseoplev-

10.3.5 Strategi og kommunikation_Struktur, hierarki, kommunikation, genkendelighed-Med fokus på brugerens rejse. Hvordan er ´den røde tråd´ i navngivning ?

Der er ikke visuelt nogen sammenhæng mel-lem indkaldelsesbrev, hjemmeside og det, der møder én ved ankomst til sygehuset. Det gør det svært for eksterne brugere at forberede sig hjemmefra.

Blodprøvetagning kaldes også for Laborato-rium, og der skiltes til Blodprøvetagning på vej derhen, mens der er skilte ind til Laboratorium, når man ankommer til Blodprøvetagning.

På hjemmesiden skal man tre klik ind, før man under ”Patient i Middelfart” finder informa-tion om vejvisning til sygehuset. På denne side finder man et link til Google maps samt et kort til print over hospitalet med bygnings-numre, parkering og busstop. Dette kort er ikke korrekt og har et meget højt abstraktions-niveau, hvilket gør det mindre brugervenligt. Det er ikke velfungerende: (Det er sygehuset opmærksom på, og det er i gang med at blive ændret.)

“Der er ikke nogen information på hjemmesiden, som viser, hvordan hospitalet er indrettet indvendigt. Det kunne være rigtig godt med en form for visuel gengivelse af sygehuset, så brugerne har mu-lighed for at danne sig et indtryk af hospitalet, inden de ankom-mer.


Hospitaler består af en lang række rum, men det er langt fra alle, som har indflydelse på hos-pitalets wayfinding. De rum, som skal indgå i en samlet wayfindingsstrategi, er ankomstrum, fordelingsrum, gangrum og venterum. Det er her, brugerne bevæger sig, skal optage ny information og på baggrund af denne informa-tion vide, om de skal skifte retning eller er på rette vej.

er indrettede, så de fungerer som effektive ar-bejdspladser, men det må ikke betyde, at man ikke har fokus på, hvordan det er som ekstern bruger at ankomme og skulle finde vej rundt på et hospital.

Når der bygges nye hospitaler, er der både fra bygherre og fra arkitekternes side stort fokus på brugerinddragelse. Udtalelser fra tegne-stuer på flere af de store hospitalsbyggerier bevidner dog, at man primært inddrager hos-pitalernes personale – og ikke i samme omfang patienter og pårørende - når der gennemføres brugerundersøgelser.

Selv fra arkitekters side kan der være en ten-dens til at sidestille wayfinding med skiltning, selvom forskning viser, at skiltning blot bør være en lille del af den samlede wayfinding.

At patienter og pårørende ikke kan finde vej, og at personalet følgelig bliver forstyrret, ved man har både økonomiske og menneskelige konsekvenser. Derfor er det en vigtig faktor også at lade folk, der kommer udefra og ikke kender huset, gå en tur rundt.


ser man den konsekvens, der er i kommunika-tionen, og allerede på hjemmesiden kan man danne sig et billede af, hvad der vil møde en i lufthavnen.I lufthavnen er der mange mennesker, som skal det samme på samme tid. På hospitalerne er der også mange mennesker, men de skal alle sammen forskellige steder hen i individu-elle forløb. En stor mængde af mennesker, som skal det samme, fungerer også som et wayfindingselement, da man kan se, hvad de andre gør og ´følge strømmen´.

samme securitysted, man møder, blot fra hver sin side.

Der er en meget stor gennemsigtighed i bygningerne, og det er let at aflæse pga. bygningsstrukturen og gennemsigtigheden, hvor man skal bevæge sig hen efter check-in. Det hele er store rum med både brede fysiske forbindelser og visuel forbindelse til andre rumligheder.

Der er god forbindelse til udearealerne, der ligesom de to bygninger signalerer transit.

Wayfinding i Kastrup Lufthavn er meget fokuseret på skiltningen. Den er fuldstændig konsekvent i udseende og opbygning. Den er nærmest overdimensioneret og Las Vegas-agtig, men meget konsekvent og let aflæselig.

Der er ofte flere skilte til det samme sted pla-ceret både i loftet og på væggen, og skiltene er bygget op, så der kun er én information på hvert skilt.

På modstående side er et screen dump fra forsiden af København lufthavns hjemmeside, og billedet øverst til højre er fra Terminal 3. Her

11 STUDIETUR

Som en del af den samlede analyse og for-ståelse af problematikken omkring wayfinding er der besøgt fire destinationer, som på hver deres måde har relevans i forhold til wayfind-ing.

11.1 KASTRUP LUFTHAVNEn lufthavn, hvis vigtigste opgave er at lede rejsende fra A til B mest hurtigt, trygt og ef-fektivt.

I undersøgelsen af Kastrup Lufthavn besøgtes Terminal 2 og 3. Disse to terminaler inde-holder nærmest ingen skilleveje. Terminalerne hænger sammen i en bred korridor, hvor man ikke kan gå forkert. Terminal 2 er en rektan-gulær bygningskrop i et trippel højt rum, og terminal 3 er mere kvadratisk og ligeledes trip-pelhøjt. Terminal 3 indeholder flere forskellige andre funktioner i form af forbindelser til og fra lufthavnen. Bevægelsen i bygningerne er meget tydelig. Efter check- in bevæger man sig op af trapperne og op på en indskudt etage. Denne etage fører brugerne ad én ´bane´ hen til security og afgang. Det er samme bevæ-gelse, man laver både i terminal 2 og 3, og


Screendump Lufthavn hjemmeside Terminal 3 Terminal 2


fælles billeder, tilføres et ekstra system med opgange. Inden for de fem segmenter er ni opgange.

Disse opgange er en systemisk idé, som giver mening i teorien, men som forvirrer i prak-sis, fordi den ikke tager udgangspunkt i det oplevede, men er noget selvkonstrueret, der kommer udefra.

Skiltet her viser, at man er i opgang 3 på 2. sal, men mange læser det fejlagtigt, som om de er på 3. sal.

Det er derfor vigtigt at have fokus på at skabe mentale kort og billeder for folk med udgangs-punkt i det oplevede og ikke konstruere et selvvalgt system, der dikterer en oplevelse, der ikke er.

11.2 DR ByenDR Byen er valgt, fordi den ligesom hospi-talerne er en bygning, som både skal fungere som arbejdsplads og som offentligt rum.

I DR Byen var en rundvisning af husets arkitekt og en bygningsforvalter en del af besøget.Arkitekten henviste kun til skiltning, når han talte om wayfinding i huset. DR Byen er bygget op med fem segmenter omkring et hoved-strøg, som kaldes ´Gaden´. De fem segmenter, hvor koncertsalen er én af dem, er alle meget smukke, selvstændige og spektakulære byg-ninger. Det er et meget tydeligt rumligt billede med de fem selvstændige bygninger, der kobler sig på en gade. Det vil formentlig kunne være så tydeligt et mentalt kort, at dette kunne bære en stor del af wayfindingen, hvis det blev iscenesat og italesat.

Der er dog yderlige tilført et system med op-gange, som arkitekt og bygningsforvalter selv beskrev, at folk har svært ved at finde ud af. I stedet for at give bygninger et navn, som skaber et billede fx de røde diamanter om de to røde bygninger, som kunne skabe mentale,

( bill. Af gadestrøg)

Model af DR Byen

Skilt ved elevator, som ofte bliver misforstået;Du er i opgang 3 på 2. sal

Oversigt over de 9 opgange som de 5 bygningskroppe er underinddelt i


( bill. Af gadestrøg)

Gaden i DR Byen som de 5 bygningskroppe kobler sig på


til, at der kommer mange besøgende med kog-nitiv funktionsnedsættelse, og for dem vil en vejvisning på mere en to informationer være ubrugelig.

11.3 Handicaporganisationernes HusHO-huset går for at være verdens mest tilgængelige hus. En del af undersøgelsen af HO-huset bestod af en grundig gennemgang af huset med fokus på wayfinding ved Jesper Boesen, der har været bygherre på projektet. Indgangen er ikke tydelig, men ud over dét er der tænkt meget over alle detaljer, både i forhold til wayfinding og i forhold til tilgænge-lighed generelt.

Huset har en meget enkel og tydelig plankon-figuration, og der er konsekvens hele vejen igennem i forhold til bevægelse og farvesæt-ning. Huset er bygget op omkring et stort atrium, hvorfra der stikker fire fløje ud. Hver af disse fløje har fået en farve, som går igen på alt i denne fløj, så man hele tiden bliver mindet om, i hvilken fløj man befinder sig.

I opbygningen af huset har det været et man-tra, at man skulle kunne ledes alle steder hen med en direktion på max to informationer.

Med målet om at være verdens mest tilgængelige hus har man også taget hensyn


Det centrale rum i HO-Huset


Dansk HandicaporganisationPsykologer og Dansk Handikaporganisation beretter om vigtigheden af kontinuerligt at få gentaget informationen om, at man er på rette vej, da det vil være svært for mange både pa-tienter og pårørende at fastholde den informa-tion, som de har modtaget tidligere, da mange vil være kognitivt svækkede af fx smerter, nervøsitet, travlhed etc.

Det, at området befinder sig udenfor, betyder at man får nogle auditive fordele, som man ikke umiddelbart har indenfor.

Zoologisk Have levede ikke op til forventnin-gerne i forhold til visuelle løsninger, underop-delinger i form af verdensdele og evnen til at fortælle en historie. Området bar præg af at være udvidet og bygget op over længere tid, uden at det er tilstræbt at skabe en større sam-menhæng.

11.5 MiniinterviewDansk OrdblindesamfundEt minimailinterview med formanden for Dansk Ordblindesamfund fortæller om vigtigheden af at bruge billeder og symboler, hvis man skal øge tilgængeligheden for alle med læsevanskeligheder, hvad enten det er ordblinde, udlændinge, svagtseende eller de-mente. Er det ikke muligt med symboler, er det vigtigt, at man anvender kendte ord. Ordblinde kan ikke læse ord, der er nye for dem. De skal først høre ordet og se det samtidig.

11.4 København ZooZoologisk Have er udvalgt, fordi den har en meget besøgsorienteret funktion med gode muligheder for at opbygge historier og skabe billeder samt skabe zoner i form af verdens-dele og lign.

Man er ikke i tvivl, når man er ankommet til Zoologisk Have i København om, at man er ankommet til det rigtige sted.

Indgangen er meget markant og tydelig, men der ud over virker det ikke, som om der er arbejdet med at lede folk rundt i komplekset.

Der er ikke inden for indgangen tænkt i at give de besøgende et overblik over, hvad det er for et sted, de er i gang med at besøge, og hvad de kan forvente sig.

Ved indgangen får man udleveret et kort over Zoologisk Have, som er meget svært at følge. I et forsøg på at finde tunellen over Roskildevej ved hjælp af kortet, var det en større hjælp at navigere mere efter lyden af biler, end at prøve at følge kortet.


København ZOO


Kaldes afdelinger én ting på hjemmesiden eller i indkaldelsesbrevet, er det vigtigt, at det er præcis det samme navn, som bruges ude på sygehuset.

Sammenlagt peger undersøgelserne i dette projekt på, at når man arbejder med wayfind-ing i en hospitalskontekst, er der seks design-mæssige lag at tage højde for.

Udover de 2 ekstra lag, der bør tilføres design-mæssigt, bør der også tilføres et ekstra trin i den rejse et wayfinding forløb er.

Indsigten omkring konsensus i kommunikation og en overordnet fast struktur tilfører også et ekstra element i det eksisterende diagram omkring wayfinding, udarbejdet af Dotdash (et australsk designfirma der har specialiseret sig i wayfindingsstrategier). Wayfinding skitseres (se diagram side 16) i sin simpleste form som en rejse med tre trin. Her viser projektets analyser, at når man arbejder med wayfinding på hospitaler, bør man tilføre endnu et trin på den rejse, som man skal igennem ved et hos-pitalsbesøg, hvad enten man er patient eller pårørende.

12.1 TEORETISK RAMMEDet samlede analyseforløb peger på, at når man arbejder med wayfinding i en hospitals-kontekst, vil det være hensigtsmæssigt at tilføre to lag mere end de fire designlag, som Weismann skitserer i sin model (se side 33) over wayfinding i det byggede miljø.

Det første lag er et metalag, som handler om oplevelsen af rummet, perception, kognition og emotion.

Egne observationer og interview med recep-tionisten i ankomstområdet på Middelfart Sygehus peger på, at mange mennesker ved ankomst til hospitalet har tankerne et andet sted: De bliver let forvirrede, og ganske små upræcisheder forvirrer. Derfor er det også vigtigt, at man er præcis i sin kommunikation, hvilket forklarer det andet lag, som må tilføres, når man arbejder med wayfinding på hospi-taler. Det er et lag, der handler om struktur, kommunikation og genkendelighed.

Det er særdeles vigtigt, at der arbejdes med en konsensus omkring, hvad man kalder tingene.

12 INDSIGTER

Lag af designparametre i en hospitalskontekst


Den samlede analyse peger altså på, at way-finding i en hospitalskontekst er en kompleks størrelse, og at der er flere elementer at tage højde for, end når vi færdes i andre af vores byggede miljøer.

er det vigtigt, at også den forberedende del hænger sammen med resten af den samlede wayfinding.

Det trin kan man kalde 0 forberedelsen, og det består af et indkaldelsesbrev og/eller den information, som man kan søge på hospitalets hjemmeside om, hvordan man finder vej. For at sikre en genkendelighed gennem hele rejsen


Ankomst: Der ligger en stor udfordring i, at der ikke er en tydelig hovedindgang, hvor man skal ankomme til sygehuset, og at det har betydning for hele den videre orientering, når man ankommer ´forkert´

Identitet og Branding: Det er en udfordring, at afdelingsnavnene er så ens, specielt fordi det ikke er tydeligt, at Middelfart Sygehus er specialiseret i ryglidelser

Der er ikke altid overensstemmelse mellem informationer i indkaldelsesbrev og ude på syge-huset

Informationen skal være enkel og tydelig - mange er forvirrede, når de ankommer.

Receptionisten eller lign. person har en vigtig funktion i forhold til at skabe tryghed.

12.2 INDSIGTERMEDARBEJDERINTERVIEWS


12.3 INDSIGTER BRUGERUNDERSØGELSER

Gangforløbene adskiller sig ikke fra hinanden

Skiltene er svære at læse, og der mangler skilte til flere afdelinger

Den samme information skal formidles på flere måder

Fordelingsrummet er smukt og lyst, men forvirrende

Det er uklart, hvilken indgang man skal benytte

Ankomstrummet opleves rart og ikke hospitalsagtigt

Det forvirrer, at man befinder sig på 1. sal, når man ankommer

Det er ikke klart, hvor man skal henvende sig på de forskellige afdelinger.


12.4 INDSIGTER EGNE OBSERVATIONER

På Middelfart Sygehus er der udfordringer til stede på alle fire trin i et wayfindingforløb

Der er ikke arbejdet hverken rumligt eller designmæssigt med at afhjælpe wayfinding

Kontrast og skriftstørrelse på eksisterende skilte overholder ikke tilgængelighedskrav

Små unøjagtigheder i indretningen forvirrer folk: Fx at 1. sal kaldes 2. etage, at der ligger et stort tæppe til at skåne gulvet foran nødudgangen

Langt de fleste søger receptionisten, før de selv prøver at orientere sig

Fordelingsrummet er uklart i sin udformning. Det er todelt med et rum og en gang, som løber bagved. Man kunne skabe en mere klar rumlighed ved at gøre det til ét rum

Man kunne lette brugerens rejse ved at fjerne en ´destinationóg skabe én tydelig hovedind-gang og modtagelse for alle brugere i samme ankomst/venterum.


12.5 INDSIGTER STUDIETUR

Der ligger et designparameter ift. wayfinding i at kunne afspejle en adfærd hos andre. Det er derfor vigtigt, at et ankomstområde ikke er øde, og det kan være hensigtsmæssigt at lægge funktioner/procedurer her, som alle skal igennem, så det kan iagttages af nyankomne

En vejvisning må ikke være mere kompliceret end, at den kan forklares med kun to informa-tioner

Arkitekturen og rumlighederne har enorm stor betydning i forhold til, at man kan gennem-skue en bygningskrops opbygning og blive ledt på vej af rumlighederne og konsekvent farve-kodning eller anden indretning

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den arkitektur og rumligheder, som er på stedet, og bruge den til at skabe mentale kort, som kan lette wayfindingen. Man skal ikke tilføre et nyt lag i form af en selvkonstrueret opgangssystematik, som forvirrer folk

I lufthavnen er det meget tydeligt og intuitivt, hvor man skal bevæge sig hen efter check-in. Rumlighederne understøtter fortællingen om, at man skal op og flyve og derfor bevæger sig op i bygningen. Der er ingen skilleveje, og måden man bevæger sig, er ens i begge terminaler

HO-huset er der en meget konsekvent og gennemført kodning af husets opbygning. Husets logo er nærmest plantegningen

Ved at skabe sammenhæng fra hjemmeside og til byggeri får man - allerede inden man an-kommer - et billede af, hvad der møder en på stedet. I lufthavnen er de blå og gule skilte et stærkt brand for lufthavnen, og de er gennemgående helt fra hjemmeside til take off.


13 PROTOTYPING / RUMMET SOM VEJVISER

En undersøgelse af funktioner i ankomstrummet.

Koncept for vejvisning fra ankomstrum til afdeling

Ud over en række anbefalinger, der er udar-bejdet på baggrund af analysen, er der også i samråd med arbejdsgruppe og styregruppe udvalgt nogle særlige problematikker, som un-dersøges nærmere, og hvor der er udarbejdet et designmæssigt løsningsforslag.Der blev på baggrund af analysen udarbejdet fire forslag til et videre projektforløb:

Disse fire forslag blev fremlagt for først ar-bejdsgruppen og bagefter styregruppen. Arbejdsgruppen gav udtryk for, at de meget gerne så, at projektet arbejdede videre med ankomstsituationen, da mange oplever - som analysen også peger på - at hele ankomstsitu-ationen er meget problematisk og har betydn-ing langt ind på sygehuset.

Styregruppen kunne forudse udfordringer i at behandle problematikken, som det var stillet op i projektforslaget. Derfor udarbejdes et femte forslag til det videre projektforløb.

Projektet, der arbejdes videre med, hedder Rummet som vejviser. Det består af to delop-gaver samt udvikling af et piktogram for hver afdeling.


1TOOLKIT

De 4 projektforslag, som blev fremlagt for arbejdsgruppe og styregruppe

4 NYT SKILTEKONCEPT OG DESIGN

2 NY INTERN LOGISTIK OG BRANDING

3 KONCEPT FOR DEMONSTRATIONSFORLØB/ BEST PRACTICE

Et analyseredskab til at kunne kortlægge udfordringerne om-kring wayfinding på Regionens andre hospitaler

En ny måde at tænke hele ankomstensi-tuationen på,- Både fysiske ændringer og ændringer i arbejdsgange

Et bud på et design af et patientfor-løb helt fra indkaldelsesbrev til endt hospitalsbesøg

Ny strategi og koncept for måden at skilte på.


13.1 PROJEKTFORMULERING PROTOTYPINGAnkomstsituationen har vist sig at være særlig problematisk, da det ikke er tydeligt, hvilken indgang, man skal benytte, og det at ankomme forkert til sygehuset har konsekvenser for den videre wayfinding.

I ankomstrummet vil vi undersøge, hvilke funk-tioner brugeren ønsker at benytte sig af for at kunne finde vej. - Hvad skal der til for at en besøgende føler sig godt taget imod og hjulpet på sin videre vej ind på sygehuset? Ud over an-komstsituationen vil projektet også udarbejde et koncept for, hvordan man kan designe et forløb fra ankomstrum og ud til en afdeling, så det understøtter den intuitive wayfinding.

I det videre projektforløb undersøges dermed, hvordan ankomstrummet, fordelingsrummet og gangrummene kan blive i stand til at blive sin egen vejviser, og hvordan brugeren kan blive guidet fra ankomst og ud til en afdeling ved, at rummene tilføres en række designmæs-sige tiltag.

Det videre projektforløb består dermed af to sammenhængende delopgaver:

1. En undersøgelse af funktioner og indhold i ankomstrummet

2. Et koncept for et designmæssigt greb, der kan hjælpe med at guide brugeren fra ankomstrum og ud til en afdeling.

Projektet har fokus på at være særdeles forankret på Middelfart Sygehus og tager udgangspunkt i denne helt specifikke an-komstproblematik. Samtidig må konceptet for wayfindingsstrategien ud til indgangene til afdelingerne tænkes som et selvstændigt system, der gør det muligt for afdelinger at flytte rundt, uden det får indflydelse på det overordnede wayfinding koncept/strategi.

Det samlede projekt omkring Rummet som vejviser indeholder tre delopgaver. Disse er udviklet sideløbende og udgør tilsammen projektets fysiske designmæssige svar på ud-fordringen omkring wayfinding på Middelfart Sygehus.

13.21.En undersøgelse af funktioner og indhold i ankomstrummetProjektforløbet indeholder en bruger-undersøgelse af brugeradfærd og brugerøn-sker for funktioner i et ankomstrum. I un-dersøgelserne var der særligt fokus på at kortlægge behovet og ønsket om digital hjælp og/eller personkontakt i en ankomstsituation.

Til lejligheden indkøbte Sygehus Lillebælt en digital touchskærm, og i LAB på Designskolen Kolding er udviklet et ganske enkelt digitalt vej-visningssystem, som kan vise brugeren vejen ud til de forskellige afdelinger. På skærmen kan bruger trykke på den afdeling, vedkommende ønsker at finde, og en simpel vejvisning vil komme op.

For at undersøge, hvordan brugerne tog imod denne digitale løsning, registrerede vi bru-geradfærd omkring den digitale vejviser.

Test 1Den første uge, hvor den digitale vejviser var


stillet op, var en såkaldt testuge, hvor bru-geradfærden blev registreret og optalt.Ud over den digitale vejviser er der også udarbejdet et oversigtskort, som flere af de besøgende efterspurgte i analysefasen. Så dette er også en funktion, eksterne brugere af sygehuset kan benytte sig af.

Som det sidste element, vi afprøvede i testu-gen, dækkede vi skiltet ved indgangen til Ryg-kirugisk Ambulatorium af, så folk ikke kunne læse, hvad der stod. Som en del af at under-søge, hvilke funktioner der skal være til stede, og på baggrund af Irene Laugesens tidligere optællinger af brugere, som går forkert, ville vi undersøge betydningen af, at dette skilt blev fjernet. Der blev foretaget en optælling af, hvor mange brugere, der gik forkert, når skiltet var afskærmet, og igen, da skiltet igen blev synligt.

Hele test 1 blev foretaget som en kvantitativ undersøgelse af, hvor mange brugere, der benytter sig af de forskellige funktioner, der er stillet til rådighed. Den blev foretaget af sygehusets egen vejviser samt designere fra designskolen.

UGEDAG PERSON-LIGHENVEN-DELSE

OVERSIGT-KORT

EKSISTER-ENDE SKILTE

DIGITAL VEJVISER

INGEN-TING

Onsdag 64 5 12 0 72

Torsdag 50 4 14 2 51

Fredag - 3 32 12 64

tirsdag(over middag gik vejviser ud af receptionen)

4705

31

2111

34

4131

TOTAL 166 16 90 21 259

552Samlet antal optalte

Optællingsskema over besøgendes valg af funktioner til at finde vej i en ankomstsituation


Jeg vil aldrig bruge den pga. teknologien, har ingen smart-phone eller lignende

Digital vejviser, udarbejdet af Allan Schmidt

Nå, skal der nu spares igen, og så skal vi bruge den......

Citater fra besøgende i ankomstrummet. Da de blev spurgt om årsagen til, at de gik direkte hen til receptionsskranken, uden selv at orientere sig først

Denne optælling viser, at ca. 50 % af de, som søger hjælp til vejvisning ved ankomst, vælger personlig vejvisning. Der er rigtig mange, som stiler direkte mod ´Vejviser´ uden at registrere hverken kort, skilte eller digital vejviser.

Som følge af at så mange benytter den per-sonlige vejviser, og så få benytter den digitale vejviser, kort eller skilte, foretog vi nogle mere kvalitative undersøgelser, hvor vi spurgte folk, der kom, hvorfor de valgte, som de gjorde.

Årsagerne til, at så stor en procentdel af de besøgende søger den personlige hjælp uden først at prøve selv, er flere. Rigtig mange foretrækker den personlige hjælp af forskellige årsager: Nogle fordi det simpelthen er nem-mest og andre mere af nød, fordi de ikke helt kan overskue situationen.

Brugerundersøgelsen viser, at ca. halvdelen af de adspurgte gerne vil benytte en digital vej-viser, hvis den findes, men faktum er, at - som det er i dag - de ikke gør det.

Et andet aspekt, som er i spil i ankomstsitua-tionen på Middelfart Sygehus, er, at recep-tionen er det første, man får øje på, når man

Det er vigtigt, der er liv i et ankom-strum, så vil jeg gerne bruge en digital løsning, hvis bare der er liv... Der må ikke være øde

DIGITAL VEJVISER er enkel og fin, men det er nemmere at spørge

Vi vil gerne bruge den digi-tale vejviser, men vi vil hel-lere have personlig hjælp

Fordi jeg var målrettet

Fordi hun var der....


Åben og oplyst reception

ankommer - hvilket er rigtig godt, hvis man gerne vil have folk til at henvende sig der ved ankomst. Receptionen er særdeles oplyst, så formentlig tiltrækkes mange brugere af dette uden at tænke nærmere over det.

Lyssætningen på receptionen er et eksempel på, hvordan der er arbejdet med at påvirke en brugeradfærd gennem design. Her bruges den kraftige lyssætning til at tiltrække den an-komnes opmærksomhed.

I forlængelse af test 1, hvor det blev tydeligt, at en meget stor procentdel af brugerne søger den personlige kontakt mere eller mindre be-vidst, besluttede vi at indføre endnu en test.

TEST 2Tanken med denne test er både ;1. at få et bedre billede af brugernes adfærd, når vi fjerner personen i ankomstrummet og muligheden for personlig kontakt samt slukker lyset i receptionen

2. registrere og undersøge brugernes oplev-else og forståelse af de udviklede piktogram-mer. - Hjælper det brugerne til at kunne finde

vej, og giver de symboler, som er på pikto-grammerne, mening for brugerne i forhold til den afdeling, de skal besøge?

Til undersøgelsen var der udarbejdet et nyt oversigtsskilt ved hovedindgangen med et piktogram og en farve til hver afdeling.

Piktogrammerne blev hængt op ved afde-lingsindgangene, og ved nogle afdelinger var der også opsat piktogram på vejen hen til afdelingen.

Oplevelsen af piktogrammerObservationerne tyder på, at farver og pikto-

Eksisterende oversigtsskilt i ankomstrum Eksempel på opdelt oversigtsskilt med farver og piktogrammer


Lukket receptionNår receptionen er lukket, oplever man flere patienter, som tager deres indkaldelsesbrev frem og står foran oversigtsskiltet for at sam-menligne informationerne i brevet med skiltet.

Her oplevede vi flere patienter, som havde svært ved at overskue indkaldelsesbrevet og finde afdelingsnavnet mellem de andre ord.Når de fandt afdelingsnavnet, er det stadig det lange svære ord, de skal finde på over-sigtsskiltet og sammenligne med. Her vil det være en stor hjælp at indsætte piktogram og bruge afdelingsfarven.

Der er også flere, som benytter den digitale vejviser, når der ikke er lys i receptionen, og oversigtskortet er der også flere, som orien-terer sig efter.

I forbindelse med de to testdage blev de ansatte bedt om at være opmærksomme på, om de oplevede at blive mere forstyrrede af brugere, der var faret vild, end de normalt bliver.

Vores egne observationer af brugeradfærd blev foretaget i området omkring Ankomst

grammerne hjælper brugerne i en ankomst-situation. Brugerne kunne hurtigere orientere sig på oversigtsskiltet, og der blev en anden snak om, hvor de skulle hen.

Til at understøtte vores observationer blev der udarbejdet et spørgeskema omkring bruger-ens ønsker i et ankomstrum og forståelsen af piktogrammerne.

De store billeder med farver, symbol og afde-lingsnavn er nemmere for den eksterne bruger at få øje på, og navigere efter end det eksister-ende grå skilt.

Ligesom på workshoppen er de besøgendes ønsker til et ankomstrum mere emotionelt end funktionelt. Det skal primært være lyst og venligt.

Piktogrammerne til Skadeklinikken, Lægevagt, Røntgen, Idrætsklinikken og Blodprøvetagning har de adspurgte generelt nemt ved at tyde. Symbolerne ud til Rygkirugisk Ambulatorium, Smerteklinikken, Medicinsk Rygambulatorium, og Anæstesi og opvågning er sværere at tyde. Her hjælper farverne til at skabe en tydelig forskel.

og Fordelingsrum og gangrummet bag, og her blev det tydeligt, at Skadeklinikken blev mere forstyrret end normalt. Når lugen til Skade-klinikken var lukket, fandt mange eksterne bru-gere selv ud af at finde vej. Nogle var henne og banke på ruden, men de fleste valgte at prøve selv. Men så snart lugen var åben, stillede folk sig op i kø for at spørge om vej.

Denne test viser endnu en gang, at rigtig mange eksterne brugere søger og foretrækker den personlige kontakt, hvis muligheden er der.

Oversigtskort over sygehuset

DU ER HER

HOVEDINDGANG

SKADEKLINIKKENRYGKIRUGISK SENGEAFSNIT

LÆGEVAGTEN

RØNTGENAFDELINGEN

1. SALMEDICINSKRYGAMBULATORIUM

3. SALMEDICINSKRYGAFDELING

BLODPRØVETAGNING

SMERTEKLINIKKEN

ANÆSTESI OG OPVÅGNING

RYGKIRUGISK AMBULATORIUM

IDRÆTSKLINIKKEN

VELKOMMEN TIL MIDDELFART SYGEHUS

Find vejOversigtskort

P

P

P


Jeg står bare og venter på min datter, der er på toilettet. Vi skal op på grøn afdeling.


13.3 2. UDVIKLING AF PIKTOGRAMMERSom et element i det samlede koncept for Rummet som vejviser er der arbejdet på at udvikle et piktogram for hver afdeling. Tanken bag udviklingen af piktogrammet er, at det er et stærkt visuelt element, som kan benyttes lige godt uafhængigt af læsefærdigheder. I kraft af, at piktogrammerne får hver sin farve, kan det afhjælpe den udfordring, sygehuset nu har med de svære, ret ensartede navne, som patienterne har problemer med at adskille fra hinanden. Med piktogrammerne får de et sym-bol og en farve, de kan gå efter, og ikke alene afdelingsnavnet, som kan være svært at forstå.

Med henblik på at kunne udvikle piktogram-mer, der er præcise, og som tager udgangs-punkt i de forskellige afdelingers identitet, fik de medlemmer af arbejdsgruppen, som repræsenterer en afdeling, stillet en opgave, de skulle udføre sammen med deres kolleger på afdelingen.

Opgaven bestod i, at hver afdeling finder frem til ti ord, som beskriver deres afdeling. Ord som symboliserer, hvad denne afdeling er for

Eksempel på opgavebesvarelse fra afdeling


et sted, og hvad der foregår på afdelingen.

De ti ord blev fremsendt fra arbejdsgruppen inden det sidste arbejdsgruppemøde, så de kunne bruges til at udbygge grundlaget for en videre bearbejdning.

På arbejdsgruppemødet skulle de ti ord fra afdelingerne kvalificeres, så vi også fik sat nogle ord på afdelingerne fra folk der ikke arbejder på afdelingen.

Arbejdet med at udvikle piktogrammer har bestået i at prøve at få afdelingernes identitet frem samtidig med, at det symbol, man ender med, er på et abstraktionsniveau, som en 5-årig kan forstå.

Denne oversættelse - at forene det faglige med det helt enkle - har vist sig at være en svær opgave.

I processen med udvikling af piktogrammer er der arbejdet med tre udgaver af piktogrammet på tre niveauer.

Med det overordnede spørgsmål: Hvem de-signer vi piktogrammerne til?

Processen med at udvikle piktogrammer I processen med udvikling af piktogrammer er der arbejdet med tre udgaver af piktogram-met på tre niveauer, baseret på en bru-gerundersøgelse, foretaget af designstuder-ende Katrine Westenholz.

Hun startede med at tage ud på Middelfart Sygehus med sine forskellige forslag til skitser.Nogle var meget abstrakte, andre var meget præcise. Hun viste dem til både patienter og pårørende, blandt dem flere ordblinde, og samlet set forstod de kun de piktogrammer, der var meget præcise.

De ansatte har et højt fagligt niveau i deres input til, hvordan piktogrammerne skal se ud. De har også en større forståelse for, hvad der foregår på afdelingerne, og mere info, end nye patienter har. Derfor kan man snakke om forskellige mål-grupper for piktogrammerne:

Der er tre niveauer:

1) Nye patienter og pårørende mf. Førstegangsbesøgende på sygehuset. De er målrettede og har brug for at finde afdelingen,

som de er blevet indkaldt til. De har ikke styr på medicinverdenens sprog og er måske for-virrede og bange for, hvad der skal ske.

De har behov for piktogrammer, der er let genkendelige og let læselige, man kunne sige ”En anelse barnlige”.

2) Patienter og pårørende mf.De har ikke lige så stort behov for hjælp til at finde rundt, da de har været der før og kender vejen. De kender til deres sygdom nu, og de kender afdelingerne.

De har behov for piktogrammer, der er en blanding af niveau 1 og 3.

3) Medarbejdere, sygeplejersker, læger – som kender fagets og sygehusets interne termi-nologi.

Medarbejderne kender sygehuset og i særde-leshed de behandlinger, der tilbydes på de re-spektive afdelinger. De har fokus på præcision i forhold til symboler brugt i piktogrammerne, og har fokus på at symboler er fagligt korekte.

Der er derfor udarbejdet forslag til piktogram-


mer til alle tre målgrupper for at se forskellen og finde ud af, hvad der skulle vælges.

VALGT MÅLGRUPPE:Vi har valgt nye patienter og pårørende (Niveau 1), fordi brugerundersøgelsen viste, at: • De to øvrige niveauer ikke har behov for hjælp til at finde vej • Piktogrammerne udviklet til Niveau 1, er de letteste at genkende, da de er meget simple og præcise og nemmest at forstå for álle´• Niveau 1-gruppen, der ikke har været på sygehuset før og derfor har brug for mest hjælp, skal finde vej hurtigst muligt, er målrettede og ikke vil bruge tid på at fare vild. De fleste er lidt bange for, hvad der skal ske, og er måske lidt forvirrede. Derfor skal de ikke forvirres mere eller bruge for lang tid på at “læse” piktogram merne.

Diagram over valg af form til piktogrammeraf Katrine Westenholz


Piktogrammer udviklet til de forskellige afdelinger

Piktogrammer udviklet af Katrine Westenholz

Røntgenafdelingen

Medicinsk Rygambulatorium


Smerteklinikken

Blodprøvetagning

Idrætsklinikken

Anæstesi og opvågning

Rygkirugisk SengeafsnitSkadeklinikken

Lægevagten


13.4 3. LYS SOM DESIGNMÆSSIGT GREB I RUMMET SOM VEJVISERSom det sidste element i det samlede koncept omkring Rummet som vejviser, har vi valgt at indføre brugen af lys. Lys er det eneste vi ved der intuitivt leder og tiltrækker folk. Derfor vil det være et hensigtsmæssigt element at indføre i arbejdet med wayfinding.

Til undersøgelse af, hvordan det kan lade sig gøre at arbejde med lys og lysets farve, er der bygget en arbejdsmodel i 1:50 af ankomstrum og fordelingsrum. Denne er brugt til at under-søge, om det lader sig gøre at underinddele et stort rum i forskellige ´rumligheder´ med lys som rumdeler. Det er også undersøgt, hvordan man oplever opdelingen af rummene ved at indføre farvet lys.

Det er ikke nyt at bruge lys til at kommunikere med. Flere har tidligere brugt det til bla. at ska-be debat i det offentlige rum, eller i forbindelse med forskellige kulturprojekter.

Heller ikke i en hospitalskontekst er det nyt at arbejde bevidst med lyset. Der er tidligere

Billeder af lysmodel

Fotograf ukendt


arbejdet både med at designe sengestuer med den korrekte belysning, så patienter på flermandsstuer ikke forstyrrer hinanden ved forskellige aktiviteter om natten.

I forhold til natarbejde er der udført projekt omkring belysning og også i andre projekter på hospitaler er der arbejdet med lyset som en vigtig designparameter.

For at opnå forståelse af, hvordan vi skal arbejde med de forskellige elementer, er der indhentet ekspertviden gennem interviews og vejledning.

Dette er sket gennem samtale med scenetekni-ker Rune Tønnes, der har lang erfaring med at arbejde med lys i en hospitalskontekst, og som bl.a. står bag projektet på Bispebjerg Hospitals intensivafdeling samt et besøg hos firmaet Lu-men, der arbejder med lys i mange forskellige sammenhænge.

Projekt af arkitektbureau Kollision, THE WORLDS CITIES WILL GROW GREEN

Bispebjerg hospital, natbelysning intensivafdelingen 2011, Rune Halken Tønnes


Det samlede resultat af det kunstneriske udviklingsprojekt i partnerskabsaftalen mellem Sygehus Lillebælt og Designskolen Kolding er:

13 AFLEVERING

• Denne rapport, som indeholder en beskrivelse af hele projektforløbet, proces og metode, er en grundig analyse af Middelfart Sygehus i forhold til wayfinding og en lang række anbefalinger til det videre arbejde med at gøre Middelfart Sygehus mere tilgængeligt ift. at kunne finde vej

• Udvikling af en prototype på en Digital Vejviser, der danner grundlag for en undersøgelse af behov for og ønsker om en digital vejviser i ankomstrummet på Middelfart Sygehus. Den vil kunne danne grundlag for arbejdet med at udvikle en mere avanceret digital vejvisning

• Udvikling af piktogrammer, der kan benyttes i implementering af et bedre wayfindingssystem i fremtiden

• Udvikling af et designkoncept med lys, der kan lede brugeren fra ankomstrum og ud til de forskellige afdelinger

• Udvikling af prototype på lyskoncept til grundlag for en vurdering af, om det er noget, der ønskes implementeret på hospitalet, hvorefter en egentlig projektering af projektet kan finde sted.


Designproces

COLLABORATE samarbejde

COLLECTIndsamle viden

COMPREHEND Forstå opgave

CONCEPTUALIZE Udviklekoncepter, skitser, tegninger modeller

CREATERealisere projektet

Projektet indskriver sig som et kunstnerisk udviklingsprojekt ved at have brugt kendte designmetoder til at kortlægge udfordringer i en hospitalskontekst, med det resultat at kunne udpege årsagen til sygehusets ud-fordringer/forstå problemet og dermed pege på designmæssige løsninger.


Barbara J Huelat, AAID,ASID,IIDA, Wayfinding, Design for Understanding.

Colfelt, Solvej, Tilgængelighed i det offentlige rum, wayfinding på hospitaler (PhD 2012)

Gehl, Jan, Livet mellem husene

Lauritzen Harrestrup, Mette, Fra piktogram til sensogram

Lynch Kevin, Image of the city

Mollerup Per, Wayfinding/wayshowing

Tolman C, Edward, Cognitive maps

Weismann Jerry, Evaluating Architectural Legibility: Way-finding in the built environment.( 1981)

Hjemmeside:http://idlab.com.au/?doing_wp_cron=1398484225.8629460334777832031250

http://dotdash.com.au/company/the-wayfinders

LITTERATURLISTE


Documents

Wayfinding Middelfart Hospital