Miljøjuridisk grunduddannelse - EnviNa...4 3/4 Tilsyn med forurenede virksomheder Miljøbeskyttelsesloven1-Tilsyn: § 65-Overvågning af miljøtilstand: § 66 -Oplysningspligt og

1

4 Miljøjuridisk grunduddannelse

Miljøjuridisk grunduddannelse

Modul 8 · Materialesamling

2

Indholdsfortegnelse

Linksamling .............................................................................................................................. 3

Tilsyn med forurenende virksomheder ................................................................................... 6

MAD2002.440 ............................................................................................................................... 7

MAD2012.858 ............................................................................................................................. 10

Den almindelige retlige ramme for tilsyn på natur- og miljøområdet .................................. 14

MAD2005.214 ............................................................................................................................. 15

MAD2006.181 ............................................................................................................................. 16

MAD2006.891 ............................................................................................................................. 18

MAD2010.2746 (Fox and Hounds) ........................................................................................ 21

MAD2011.584 ............................................................................................................................. 23

MAD2011.630 ............................................................................................................................. 34

FOB2003.309 ......................................................................................................................... 35

Reaktionsmuligheder og valget mellem fysisk og retlig lovliggørelse ................................... 43

MAD2010.995 ............................................................................................................................. 44

U2004.1849H............................................................................................................................... 65

U2011.1712H............................................................................................................................... 75

Myndighedspassivitet ............................................................................................................ 84

MAD2010.3143 (Udstykningstilladelsen) .................................................................................... 85

MAD2011.1161 (Kommunegrænsen) ......................................................................................... 87

MAD2012.3348 (Udstillingsvirksomheden) ................................................................................ 89

MAD2014.49 (Den franske altan) ................................................................................................ 91

MAD2014.60 ............................................................................................................................... 94

MAD2014.90 (Den solgte ejendom) ........................................................................................... 98

MAD2014.404 (De fire sommerhuse) ....................................................................................... 102

U2010.261 (Alba-dommen) ....................................................................................................... 110

U2011.2028 ............................................................................................................................... 121

Gengivelse af afgørelser sker med tilladelse fra Karnov Group Denmark A/S

3

2/4

Materiale til Miljøjuridisk grunduddannelse modul 8

Vi har nedenfor samlet en række links og referencer til lovgivning og domme, der illustrerer de for-

skellige emner.

Denne oversigt og linksamling har sammen med det udleverede materiale til formål at sikre kursus-

deltagerne det relevante materiale i forlængelse af kurset for yderligere fordybelse i emnet.

Det er således ikke meningen, at kursusdeltagerne skal læse materialet forud for kurset.

Det er derimod tanken, at materialet sammen med de udleverede præsentationer kan tjene

som et samlet kompendium, der gør kursusdeltageren i stand til at orientere sig i de mest relevante

retskilder på området samt adgang til relevant praksis.

Det er tanken, at de udleverede powerpointpræsentationer sikrer kursusdeltageren et godt overblik,

og at de efter kurset kan anvendes til brushup.

4

3/4

Tilsyn med forurenede virksomheder Miljøbeskyttelsesloven

1

- Tilsyn: § 65

- Overvågning af miljøtilstand: § 66 - Oplysningspligt og undersøgelsespåbud: § 72

- Adgang til enhver ejendom: § 87

Miljøtilsynsbekendtgørelsen

2

- Basistilsyn: § 2, nr. 5

- Prioriterede tilsyn: § 2, nr. 6

- Opstartstilsyn: § 2, nr. 8 - Miljøtilsynsplan: § 3

- Miljørisikovurdering: § 4

- Tilsynsfrekvens: § 5

- Tilsynskampagner: § 7

- Opstartstilsyn: § 8

- Yderligere tilsyn: § 9

- Tilsyn med kategori 1 og 2 virksomheder: § 10

- Tilsynsrapport: § 11

- Offentliggørelse af oplysninger: § 12

- Offentlig tilgængelighed: § 13

Brugerbetalingsbekendtgørelsen3

- Anvendelsesområde: § 2

- Opkrævning af takster: § 3

Tvangsindgrebsloven4

- Underretningspligt: § 5

- Tilvejebringelse af oplysninger: § 9

- Retten til ikke at inkriminere sig selv: § 10

Den retslige ramme for tilsyn på natur- og miljøområdet Miljøbeskyttelsesloven

- Tilsyn: § 65

- Tilsynspligtens omfang: § 68

- Undtagelse til tilsynspligten: § 85

1 LBK nr. 1189 af 27/09/2016 2 BEK nr. 518 af 27/05/2016 3 BEK nr. 515 af 27/05/2016 4 LOV nr. 442 af 09/06/2004 med senere ændringer

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184047

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=180475



5

4/4

- Klagevejledning: § 77

- Søgsmålsfrister: § 101

Naturbeskyttelsesloven5

- Tilsyn: § 73

Planloven6

- Tilsyn: § 51

Forvaltningsloven7

- Vejledningspligten: § 7

- Partshøring: § 19

- Udsættelse af afgørelse: § 21

- Begrundelse: § 24

- Klagevejledning: § 25

Offentlighedsloven8

- Notatpligten: § 13

Reaktionsmuligheder og valget mellem fysisk og retlig lovliggørelse Miljøbeskyttelsesloven

- Lovliggørelse: § 69

- Myndighedens selvhjælpshandling: § 70

Jordforureningsloven9

- Forældelse: § 41, stk. 4

Naturbeskyttelsesloven

- Forbud mod tilstandsændringer: §§ 3 og 15

Planloven

- Dispensation for lokalplan: § 18

- Krav om tilladelse til udstykning, bebygge eller ændring i landzonen: § 35

- Overholdelse af servitutbestemmelser: § 43

Håndhævelsesbetænkningen

5 LBK nr. 1217 af 28/09/2016 6 LBK nr. 1529 af 23/11/2015 med senere ændringer 7 LBK nr. 433 af 22/04/2014 8 LOV nr. 606 af 12/06/2013 9 LOV nr. 1190 af 27/09/2016

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=184057

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=176182




http://www.foxylex.dk/media/betaenkninger/Betaenkning_om_Haandhaevelse_af_bygge_og_miljoelovgivningen.pdf

6

Tilsyn med forurenende virksomheder

7

Karnov Group MAD2002.440V - V2001.B.2190.01

V2001.B-2190-01

MAD2002.440

Afvist udlæg for ikke betalt tilsynsgebyr, da der ikke var fremlagt dokumentation for den anvendte tid på tilsyn, hvorfor alene krav på laveste takst efter brugerbetalingsbekendtgørelsen

1.6.4 Miljøtilsyn - 2.3.1 Prøvelse m.v. - 2.3.4 Myndighedernes krav på

udgiftsdækning - 3.1. Retspleje i civile sager

A drev en listevirksomhed, der var miljøgodkendt af amtet. I

begyndelsen af 1990'erne opkrævede amtet et tilsynsgebyr på et par

tusind kroner pr. år, hvilket A betalte. Fra omkring midten af 1990'erne

blev tilsynsgebyret forhøjet til ca. 20.000 kr. pr. år, hvilket A

telefonisk protesterede imod og nægtede at betale. De efterfølgende

år modtog A fast en regning på dette beløb, og da beløbet ikke blev

betalt yderligere en rykker, men herudover skete der intet trods A's

manglende betaling. I januar 2001 foretog kommunen på amtets vegne

udlæg for det beløb, som amtet mente A var skyldig. Kort før 1. maj

2001 begærede kommunen tvangsfuldbyrdelse af kravet og anmodede

samtidig om dispensation fra 7-dages fristen for tvangsfuldbyrdelse

i retsplejelovens § 485. A bestred kravets gyldighed. Ved fogedrettens

kendelse af 3. maj 2001 blev begæring om dispensation fra 7 dages

fristen afvist, da betingelserne i retsplejelovens § 486, stk. 2 ikke

fandtes opfyldt. Under den efterfølgende realitetsbehandling af

kommunens begæring om tvangsfuldbyrdelse af udlæg på knap

135.000 kr. gjorde A gældende, at amtet alene havde krav på et samlet

tilsynsgebyr på 26.600 kr. regnet efter de laveste takter, da der ikke

forelå nærmere dokumentation for tidsforbrug. Endvidere henviste

A til, at der var udvist passivitet, da gebyrkravene alene var fulgt op

med en rykker, og der intet yderligere var sket. Hertil gjorde

kommunen på amtets vegne gældende, at det krævede gebyr var

udregnet på grundlag af standardiserede takster, idet amtet havde

brugt mere end 0,01 årsværk på tilsyn med A's virksomhed. Amtet

havde på denne baggrund indplaceret A's virksomhed under § 2, Amt

2 i bilag til bekendtgørelse om brugerbetaling for miljøtilsyn, hvor

taksten aktuelt er 23.000 kr. pr. år. Fogedretten lagde på baggrund af

bevisførelsen til grund, at amtet havde anvendt mere end 0,01 årsværk

på tilsyn med A's virksomhed, og fandt det herefter berettiget, at amtet

havde indplaceret A's virksomhed under § 2, Amt 2 i bekendtgørelsen

om brugerbetaling for miljøtilsyn. Kommunen fik derfor medhold i

udlægsbegæringen. A kærede kendelsen til landsretten, hvor parterne

gentog deres anbringender, og hvor en medarbejder fra amtet oplyste,

at der var brugt mere end 100 timer på tilsyn med A's virksomhed

beregnet på grundlag af standardiserede tidstabeller. Med henvisning

til at der ikke var fremlagt nærmere dokumentation for beregningen

af den anvendte tid på tilsyn, fandt landsretten, at amtet ikke havde

sandsynliggjort, at der var anvendt mere end 0,01 årsværk på tilsynet

med A's virksomhed. Udlægget blev derfor reduceret til 26.600 kr.

som påstået af A.

Vestre Landsrets kendelse, afsagt den 19. november 2001, 3. afd. i

kæresag B-2190-01

Johannes Boldt (adv. Peter Boe Christensen)

mod

Skærbæk Kommune

Retten i Tønder Den 1. maj 2001 kl. 15.31 blev fogedretten sat i Tønder

Rekvirent Skærbæk Kommune mødte ved pantefoged Henning

Kærgaard.

Skyldner Johannes Boldt mødte med advokat Peter Boe Christensen.

Fra Sønderjyllands Amt var ingeniør Ole Andersen mødt.

Der blev fremlagt advokat Peter Boe Christensens processkrift af 2.

marts 2001 og Skærbæk kommunes processkrift af 14. marts 2001.

Skærbæk kommune påstod udlægget af 10. januar 2001 stadfæstet.

Johannes Boldt påstod principalt udlægget ophævet og subsidiært

udlægget begrænset til 26.600,- kr.

Johannes Boldt forklarede supplerende, at han har fået en miljøgod-

kendelse af amtet. Amtet fører derfor tilsyn med hans virksomhed.

Oprindeligt blev der ikke betalt noget for at få ført tilsyn, men i begyn-

delsen af 90'erne, begyndte amtet at opkræve betaling på et par tusind

kroner, hvilket han betalte. Senere kom der store opkrævninger på

17.000,- kr. og 22.000,- kr. Det har han ringet til amtet og protesteret

over - blandt andet til Ole Andersen - da han ikke var i stand til at be-

tale så store beløb. Ole Andersen sagde, at det var der ikke noget at

gøre ved. Han fik efterfølgende en rykker, men ellers er der ikke sket

yderligere. Han har herefter hvert år modtaget en regning og en rykker,

men ellers er der ikke sket noget.

Ole Andersen har forklaret, at han selv har overtaget sagen i 95-95.

Men da der ikke er gjort nogen notater om, at Johannes Boldt har ringet

og klaget, og da amtet har notatpligt, må man gå ud fra, at der ikke er

klaget. Han har arbejdet i amtet siden 92-93 og har fulgt sagen sidelø-

bende. Han er heller ikke bekendt med en klage. Der er sendt rykkere

til Johannes Boldt vedrørende regningerne, men sagen har ikke tidligere

været overgivet til pantefogeden eller lignende, i følge bekendtgørel-

serne på området om betaling for tilsyn foretager amtet selv en indpla-

cering i den rigtige prisgruppe. Det sker efter skønnet tidsforbrug på

baggrund af tabeller, hvor der er udregnet standardtider for besøg,

breve mv. I denne sag er der brugt over 100 timer, hvilket er meget

mere end de godt 16 timer, der skal til for at blive placeret i den pris-

gruppe Johannes Boldt er i.

Skærbæk kommune gjorde til støtte for sin påstand gældende, at der

i særlige tilfælde som dette, hvor der er tale om udbetaling af et kontant

beløb, er mulighed for at dispensere for forkyndelsesfristen på 7 dage,

da man ellers i tilfælde som dette risikerer, at pengene ikke kommer

kreditorerne til gode. Der er i forbindelse med de udsendte rykkere taget

forbehold om yderligere inkassoskridt. Med hensyn til størrelsen af

kravet, har amtet redegjort nærmere for tidsforbruget på miljøtilsynene.

Johannes Boldt gjorde til støtte for sin principale påstand gældende,

at det i loven krævede forkyndelsesvarsel på 7 dage i henhold til rets-

plejelovens § 485 ikke er blevet overholdt. Da der ikke foreligger sådan

ganske særlige omstændigheder, at der har kunnet dispenseres fra den

almindelige frist, har der ikke kunnet holdes udlægsforretning med så

kort varsel, som det er sket. Udlægget skal derfor ophæves. Til støtte

for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der ikke er sket en

reel tidsregistrering, men at der er tale om en efterrationalisering,

hvilket giver en usikkerhed med hensyn til det reelle tidsforbrug.

Denne usikkerhed bør komme borgeren til gode.

Sagen blev optaget til kendelse, der afsiges torsdag den 3. maj 2001

kl. 12.00, hvilket blev meddelt parterne.

Den 3. maj 2001 kl. 12.00 blev fogedretten sat i Tønder Rekvirent Skærbæk Kommune mødte ved pantefoged Henning Kjær-

gaard.

Skyldner Johannes Boldt mødte med advokat Peter Boe Christensen.

Der afsagdes

Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

8


KENDELSE Fogedretten finder ikke, som sagen er oplyst, at der har foreligget sådan

særlige omstændigheder, at der har kunnet foretages udlæg, uden at 7

dages fristen i retsplejelovens § 485 har været overholdt.

Det forhold, at skyldneren har en større gæld til amtet, og at der ville

komme et kontant beløb til udbetaling, findes ikke i sig selv at være

tilstrækkeligt til, at det kan formodes, at skyldneren ville have unddraget

sig betaling, såfremt der var sket tilsigelse med et normalt varsel.

Da betingelserne i retsplejelovens § 486, stk. 2 for fuldbyrdelse inden

7 dages fristen i § 485 ikke findes opfyldt

bestemmes Det af pantefogeden ved Skærbæk kommune foretagne udlæg af 10.

januar 2001 i et tilgodehavende på kr. 52.455,00 ophæves.

Der fastsættes salær til Johannes Boldts beskikkede advokat, Peter

Boe Christensen på kr. 8.500,- + moms, der udredes endeligt af det

offentlige.

Den 27. august 2001 kl. 10.00 blev fogedretten sat af

dommerfuldmægtig Kristin Bergh Ebert på retten i

Tønder, Fogedretten, Nørregade 31, 1. th., 6270 Tønder Der fremlagdes årsopgørelser for 1999 for Johannes Boldt og hans

samlever Lis Jacobsen Henriksen. Fogedretten beskikkede advokat

Peter Boe Christensen for Johannes Boldt.

Det skyldige beløb blev opgjort således:

Sagen opgjort til 133.196,00 kr.

I alt 133.196,00 kr.

Skærbæk kommune nedlagde påstand om stadfæstelse af udlæg på

kr. 133.196,00 foretaget den 21. juni 2001 i Johannes Boldts ejendom

matr. 570 571 Rejsby, beliggende Skovbrynet 7 og 9, Rejsby, 6780

Skærbæk. Fordringen består af Sønderjyllands Amts gebyrer for tilsyn

med Johannes Boldt virksomhed i årene 1996 til 2000 med tillæg af

renter.

Johannes Boldt nedlagde påstand om, at udlægget ophæves for så

vidt angår kr. 106,596,00, idet han udelukkende kan godkende at

skylde Sønderjyllands Amt kr. 26.600,00.

Sagen blev kort forelagt.

Johannes Boldt vedstod sin forklaring afgivet i fogedretten den 1.

maj 2001 i en tidligere sag mellem parterne.

Ole Andersen fra Sønderjyllands Amt vedstod sin forklaring afgivet

i fogedretten den 1. maj 2001. Han oplyste, at han dog retteligt blev

ansat ved amtet 1989. Han forklarede supplerende, at han har gennem-

gået amtets postlister, og der foreligger ikke skriftlige henvendelse fra

Johannes Boldt. Han forklarede uddybende om amtets tidsberegning,

at amtet har lister med standardtider for de enkelte ekspeditioner f.eks.

breve, besøg mv. Amtet ser så hvilke aktiviteter, der har været i forbin-

delse med en virksomhed over en 5-årig periode og beregner et gen-

nemsnitligt tidsforbrug pr. år. Dette tidsforbrug bliver gebyret fastsat

efter. Der er fra amtets side ingen tvivl om, at Johannes Boldt ikke skal

indplaceres på et lavere gebyr.

Johannes Boldt gjorde gældende, at der kun kan kræves 26.600,00

kr. svarende til de laveste gebyrsatser, som han også i begyndelsen var

indplaceret på. Amtet har ikke dokumenteret det høje tidsforbrug. Der

skal tillige ved vurderingen tages hensyn til, at amtet kun har udsendt

de oprindelige regninger samt en rykker for hvert år. Der er ikke fuldt

op på inddrivelsen, selv om Johannes Boldt har klaget over gebyrets

størrelse, hvilket må tages som udtryk for, at amtet har opgivet at for-

følge sagen for det høje gebyr. Der skal tillige ved vurderingen af kra-

vets rigtighed tages hensyn til, at der er tale om en udpantningssag,

hvorfor der stilles strenge krav til fordringens klarhed. Skærbæk kom-

mune gjorde gældende, at gebyrerne er fastsat i henhold til bekendtgø-

relse nr. 965 af 16. december 1998 om brugerbetaling for godkendelse

og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven og den tilsvarende tidligere be-

kendtgørelse nr. 284 af 22. april 1996. Gebyrerne svarer til de udgifter,

der har været ved amtets arbejde og det skete tidsforbrug, idet amtet

har brugt mere en 0,01 årsværk på Johannes Boldts virksomhed. Det

er ved forklaringen afgivet af Ole Andersen dokumenteret, at amtet

har brugt langt over den tid, der kræves, for at der kan foretages indpla-

cering som sket.

Sagen blev optaget til kendelse der afsiges mandag den 3. september

2001 kl. 12.00.

Den 3. september 2001 kl. 12.00 blev fogedretten sat af

dommerfuldmægtig Kristin Bergh Ebert på retten i

Tønder, Fogedretten Det skyldige beløb blev opgjort således:

Sagen opgjort til 133.196,00 kr.

I alt 133.196,00 kr.

Der afsagdes

KENDELSE Fogedretten finder det ved den af Ole Andersen afgivning forklaring

bevist, at Sønderjyllands Amt har brugt over 0,01 årsværk på at føre

tilsyn med Johannes Boldts virksomhed i årene 1996-2000. Amtets

indplacering af Johannes Boldts virksomhed under § 2, amt 2 i bilaget

til bekendtgørelse nr. 284 af 22. april 1996 for årene 1996 til 1998 til

en takst på 17.200,- kr. og under § 2, amt 2 i bilaget til bekendtgørelse

nr. 965 af 16. december 1998 for årene 1999 og 2000 til en takst på

23.000,- kr., findes derfor berettiget, hvorfor

det bestemmes Skærbæk kommunes udlæg af den 21. juni 2001 på kr. 133.196,00 kr.

foretaget i matr. 570 og 571 Rejsby, beliggende Skovbrynet 7 og 9,

Rejsby, 6780 Skærbæk stadfæstes.

Fogedretten fastsatte salær til den beskikkede advokat, advokat Peter

Boe Christensen, med kr. 4.000,00 + moms samt godtgørelse af udlæg

med kr. 430,56 + moms.

Vestre Landsrets kendelse Den 19. september 2001 kl. 11.00 blev Vestre Landsret sat på tingstedet

i Viborg af landsdommer Inger Nørgaard med Erik Pedersen Bentzen

som retssekretær

Der fremlagdes:

Kæreskrift af 26. september 2001 med bilag fra advokat Peter Boe

Christensen med kære af kendelse om pantefogedudlæg afsagt af Fo-

gedretten i Tønder den 3. september 2001 (FS 5-1137/2001).

Fremsendelsesskrivelse af 2. oktober 2001 fra fogedretten.

Udskrift af retsbogen for fogedretten i Tønder.

Sagens øvrige bilag var til stede.

Ole Andersen, Sønderjyllands Amt, har den 7. november 2001 tele-

fonisk overfor landsretten oplyst, at amtet af Skærbæk Kommune er

blevet gjort bekendt med kæremålet og derfra har modtaget kopi af

kæreskriftet.

Der afsagdes følgende af landsdommerne Inger Nørgaard, Hello

Bertung og Erik Pedersen Bentzen (kst.) vedtagne

Kendelse: Det er ubestridt, at den virksomhed, som kærende driver, er omfattet

af bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter

miljøbeskyttelsesloven.

Ole Andersen har forklaret, at indplaceringen af kærendes virksomhed

ved beregningen af gebyret for Sønderjyllands Amts tilsyn sker efter

medgået tid, som udregnes efter standardtider for besøg, breve m.v.




9

Der er efter Ole Andersens forklaring anvendt mere end 100 timer på

kærendes virksomhed, hvilket overstiger 0,01 årsværk, jf. bilag til be-

kendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljø-

beskyttelsesloven § 2, stk. 1.

Der er ikke fra amtets side fremlagt nærmere dokumentation for,

hvordan den tid, der er anvendt på tilsyn med kærendes virksomhed,

er beregnet. Der er ikke redegjort nærmere for antallet af besøg hos

kærende, breve til kærende eller lignende ligesom der ikke er redegjort

nærmere for de anvendte standardtider. Uanset Ole Andersens forkla-

ring har amtet således ikke sandsynliggjort, at tiden, som er medgået

til at føre tilsyn med kærendes virksomhed, har oversteget 0,01 årsværk

i hvert af årene fra 1996 til 2000. Kærendes påstand tages derfor til

følge.

Thi bestemmes: Den påkærede kendelse ændres, hvorefter indkæredes udlæg af 21.

juni 2001 i ejendommene matr.nr. 570 og 571 begge Rejsby, beliggende

Skovbrynet 7 og 9, Rejsby, stadfæstes for et beløb på 26.600 kr.

Kæremålets omkostninger ophæves.

Kæreafgiften tilbagebetales.

Sagen sluttet.

Karnov Group MAD2012.858NMK - NMK2012.NMK.11.00083


10

NMK2012.NMK-11-00083

MAD2012.858

Påbud om forureningsundersøgelser efter jordforureningslovens § 40 ophævet pga. modstrid med selvinkrimineringsforbuddet i tvangsindgrebslovens §10.

1.1.4 Forurenet jord - 2.3.3 Håndhævelse - 4.6.1 Undersøgelsespåbud

En kommune gennemførte tilsynsbesøg på F's virksomhed, hvor der

på et tidligere køreteknisk anlæg var oplag af ca. 50.000 m3 snittet

majs til brug for et biobrændselsanlæg. Oplaget lå dels på areal

befæstet med asfalt, henholdsvis knust asfalt og dels på ubefæstet

areal. Da kommunen mente, at der sivede ensilage ned og forurenede

jorden, fandt kommunen der var tale om en overtrædelse af

miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27 og meddelte den 1. december

2010 påbud om lovliggørelse i form af genopretning af den hidtidige

tilstand inden 1. marts 2011. Den 6. december 2010 indgav kommunen

politianmeldelse vedrørende overtrædelsen, hvilket førte til, at F blev

tiltalt den 14. marts 2011. Da kommunen ved tilsyn den 1. marts 2011

konstaterede, at lovliggørelsespåbuddet ikke var opfyldt, varslede

kommunen selvhjælpshandling, hvis oplaget ikke var fjernet inden

8. april 2011. Efter varsel i begyndelsen af maj 2011 meddelte

kommunen den 26. maj 2011 påbud efter jordforureningslovens § 40

til F om undersøgelse af jordforurening, hvilket påbud F påklagede.

Natur- og Miljøklagenævnet lagde til grund, at der allerede da

kommunen meddelte påbud den 1. december 2010 forelå et forhold,

som var omfattet af forbuddet mod selvinkriminering i

tvangsindgrebslovens § 10. Som følge heraf, var det ikke muligt at

meddele påbud efter jordforureningslovens § 40, hvorfor påbuddet

blev ophævet. Kommunen kunne herefter overveje, om man ønskede

at anvende den særlige bemyndigelse i jordforureningslovens § 73 a,

hvilket betinger, at de øvrige betingelser for meddelelse af påbud

efter § 40 er opfyldt. Klagenævnet udtalte vejledende, at

mistankekravet for at meddele påbud efter § 40 i denne sag måtte

anses for opfyldt.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 29. februar 2012, j. nr.

NMK-11-00083

Afgørelse i sag om påbud om undersøgelse af jordforurening fra et stort oplag

snittet majs.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter jordforure-

ningslovens § 40.

[by1] Kommunes afgørelse af 26. maj 2011 om undersøgelsespåbud

ophæves.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke ind-

bringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur-

og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal

være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens § 87, stk. 1.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Advokat [person1] har den 7. juni 2011 påklaget afgørelsen på vegne

af påbudsadressaten. [by1] Kommune har den 26. maj 2011 meddelt

påbud efter jordforureningslovens § 40 til [person2] om undersøgelse

af en jordforurening efter et parti oplagret majs til biobrændsel på

ejendommen matr. nr. […1], […] ejerlav, beliggende [adresse1], […],

[by2].

Klageren bestrider navnlig, at der er hjemmel i jordforureningsloven

til at meddele et undersøgelsespåbud, idet en eventuel forurening efter

klagerens opfattelse hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort,

[by1] Kommune er som forvaltning og miljømyndighed forpligtet til

at dokumentere eventuelle mistanker om forurening. Klageren anfægter

[by1] Kommunes undersøgelser udført af Teknologisk Institut, idet

resultaterne ikke svarer til de undersøgelser, som Dansk Kvæg har

udfærdiget på vegne af klageren.

Klageren anfører videre bl.a., at [by1] Kommune frafaldt kravet om

fjernelse af den oplagte majsensilage, som ville have medført gennem-

førelse af syn og skøn. Det var ikke muligt at afholde syn og skøn, idet

kommunen aldrig vendte tilbage vedrørende de praktiske forhold om-

kring udpegning af skønsmand. Der foreligger derfor ikke bevis på, at

der er sket udsivning fra majsensilagen til jorden.

Sagens oplysninger [by1] Kommune meddelte den 26. maj 2011 undersøgelsespåbud efter

jordforureningslovens § 40. Kommunen havde ved en række tilsynsbe-

søg siden december 2010 konstateret, at der var løbet ikke ubetydelige

mængder af ensilagesaft fra et stort parti af snittet majs til biobrænd-

selsformål oplagt af [person2]. Oplaget var etableret på et tidligere

køreteknisk anlæg, delvist befæstet med knust asfalt.

Om anledningen til undersøgelsespåbuddet er der anført følgende i

afgørelsen:

Der har i en længere periode været oplagret et meget stort parti majs

til biobrændselsformål på ejendommen (…).

[by1] Kommune har ved en række tilsynsbesøg siden december 2010

konstateret, at der er løbet ikke ubetydelige mængder ensilagesaft ud

fra oplaget til biobrændsel. Endvidere har Teknologisk Institut i forbin-

delse med en rapport af 14. marts 2011 udtaget prøver af oplaget, som

viser et ret uhomogent vand- og tørstofindhold, med et gennemsnitligt

tørstofindhold på kun 20,5 % (…).

Oplaget har ligget dels på tre typer underlag: 1) asfalt, 2) knust asfalt

på et tidligere ubefæstet areal, 3) ubefæstet areal.

Saft fra oplaget er løbet ud på ubefæstet jord. Der er på baggrund af

ovennævnte materiale en velbegrundet formodning om, at oplaget har

medført forurening af den jord, hvor oplaget har ligget. Da jorden er

sandet er det endvidere sandsynliggjort, at det øverste såkaldt sekun-

dære grundvandsmagasin i området er blevet forurenet. Grundvandet

strømmer mod nordvest mod […å]

På denne baggrund blev der i undersøgelsespåbuddet bl.a. forlangt

analyser for de relevante stoffer, afgrænsning af forureningen og un-

dersøgelser i relation til grundvandet. Med henblik på kommunens

stillingtagen til påbud om oprensning efter lovens § 41 skulle der udar-

bejdes ét eller flere projekter for afværgeforanstaltninger.

Af kommunens oplysninger til sagen fremgår bl.a., at majsoplaget

oprindelig var ca. 100 m langt og 50 m bredt.

Oplagets højde var på ca. 10 - 12 m. Der var skønsmæssigt oplagt

ca. 50.000 m3 snittet majs. Der er ikke meddelt tilladelse efter miljøbe-

skyttelsesloven til oplaget. Endvidere havde kommunen udtaget prøver

af oplaget, som viste et ret uhomogent vand- og tørstofindhold med et

gennemsnitligt tørstofindhold på 20,5 %.

Det fremgår videre af sagen, at [by1] kommune den 29. november

2010 i forbindelse med en nedrivningssag besigtigede ejendommen.

Kommunen konstaterede, at der var blevet oplagt en stor mængde

snittet majs på anlægget. Kommunen konstaterede herefter overfladisk

afstrømning af saft til omkringliggende arealer i op til en afstand på

ca. 150 m fra oplaget. Der blev udtaget prøver af den afstrømmende

væske. Prøverne viste et indhold af biologisk iltforbrugende stoffer

(BI5) på op til 50.000 mg/I og et fosforindhold på op til 640 mg/I samt

et kvælstofindhold på op til 2300 mg/I.



11

Kommunen vurderede, at de konstaterede forhold var en overtrædelse

af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27 og meddelte den 1. december

2010 klageren følgende påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69:

Påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69 i forbindelse med udled-

ning af ensilagesaft til jordoverfladen fra ensilageoplag på det

tidligere køretekniske anlæg (…)

Mandag den 29. november 2010 konstaterede [by1] Kommune (…)

et større oplag af ensilage på det tidligere køretekniske anlæg ved […].

Det blev endvidere konstateret, at der afstrømmer store mængder ensi-

lagesaft til jordoverfladen til de omkring liggende arealer.

De konstaterede forhold er i strid med Miljøbeskyttelseslovens § 19.

I henhold til § 19 må stoffer, produkter og materialer, der kan forurene

grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse udledes eller op-

lægges på jorden eller afledes til undergrunden.

Afledningen af ensilagesaften til jordoverfladen er omfattet af for-

buddet i § 19.

Endvidere lever arealerne (det køretekniske anlæg), hvor ensilagen

er oplagt, ikke op til kravene om ensilageoplag i kapitel 5 i Bekendtgø-

relse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyr-

gødning, ensilage mv. (Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006).

Kommunen har ikke på noget tidspunkt godkendt at det tidligere

køretekniske anlæg kan anvendes til ensilageoplag.

Der gøres opmærksom på, at overtrædelse Miljøbeskyttelseslovens

§ 19 er strafbar efter samme lovs § 110, stk. 1.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 68 har [by1] Kommune pligt til at

bringe det ulovlige forhold til ophør.

Eftersom kommunen vurderer, at der er overhængende fare for

forurening af grundvandet vil der ikke kunne meddeles en tilladelse

til oplaget.

Som følge af dette og i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 69 påby-

des der Dem følgende:

- De skal inden den 1. marts 2010 have genoprettet den hidtidige

tilstand på det aktuelle areal. Det vil sige, at De inden den 1.

marts 2010 skal have fjernet ensilagen, og at arealerne skal være

rengjorte.

- De skal straks iværksætte foranstaltninger til opsamling af den

ensilagesaft der afstrømmer fra ensilageoplaget. Foranstaltnin-

gerne skal godkendes af kommunen.

Påbud efter § 69 kan jævnfør samme paragraf, stk. 3 ikke påklages

til anden myndighed.

Kommunen vil bede politiet om, at foretage en efterforskning i sagen.

Som følge dette er kommunen ifølge § 10 i Retssikkerhedsloven for-

pligtet til at gøre Dem opmærksom på, at De ikke er forpligtet til at

afgive oplysninger, der kan belaste Dem selv. (…)

Ved fristens udløb den 1. marts 2011 foretog kommunen opfølgende

tilsyn. Kommunen har herom oplyst følgende i skrivelse af 15. juni

2011 til nævnet:

Ved et tilsyn den 1. marts 2011 konstaterede kommunen, at kun ca.

40 % af oplaget var afviklet. Påbuddet om fjernelse af oplaget inden

den 1. marts 2011 var således ikke efterkommet. (…). Med baggrund

i dette varslede kommunen den 15. marts en selvhjælpshandling, så-

fremt påbuddet om fjernelse af oplaget ikke var efterkommet inden

den 8. april 2011.

Ved fristens udløb var oplaget nedbragt til 15-20 % af sin oprindelige

størrelse. Kommunen vurderede, at en selvhjælpshandling dermed

ville være ude af proportion.

Kommunen har jævnligt tilset oplaget. I denne forbindelse med dette

blev det gentagende gange konstateret, at der skete udsivning af saft

fra oplagets bund til de frilagte arealer. Analyser af udsivningen viste

et meget højt indhold af forurenende stoffer. Foto er vedlagt som bilag

6. En analyserapport er vedlagt som bilag 7.

I forbindelse med et tilsyn den 31. marts 2011 blev der ved der ved

oplagets vestlige ende (ca. 5 m fra oplaget) gravet et hul ned i den nu

frilagte knuste asfalt, som var lagt ud på det tidligere græsklædte areal.

Der blev gravet ca. 15 cm ned i den knuste asfalt. Hullet havde et

areal på ca. 20 x 15 cm. I løbet af 10 minutter kunne der opsamles ca.

1 l væske fra dette hul. Væsken strømmede til fra hullets bund og sider.

Der var ingen tilstrømning fra overfladen. Den opsamlede væske var

meget ildelugtende.

En analyse af den opsamlede væske viste et indhold af biologisk ilt-

forbrugende stoffer (BI5) på 58.000 mg/l og et kvælstofindhold på

2.500 mg/l samt et fosforindhold på 150 mg/l. Der var således ingen

tvivl om, at der var tale om saft fra oplaget. (…).

Kommunen varslede herefter det pågældende undersøgelsespåbud

den 6. maj 2011. Klagers advokat anførte herefter ved brev af 12. maj

2011 bl.a., at det ikke var dokumenteret, at der var sket en jordforure-

ning.

Kommunen har i et følgebrev til undersøgelsespåbuddet af 26. maj

2011 svaret på klagerens bemærkninger af 12. maj 2011 til forvarslet

af 6. maj om undersøgelsespåbuddet og i givet fald selvhjælpshandling.

Af kommunens svar følger om resultatet af prøveudtagning samt

kommunens vurdering af forureningen bl.a.:

Prøver af den udsivende saft er blevet analyseret, og analyserne viste,

at saften havde meget store koncentrationer af organisk materiale samt

kvælstof og fosfor. Det organiske stof kan brunfarve vandet, så det er

uegnet til drikkevand. Nedbrydningsprodukterne af det organiske ma-

teriale kan desuden give vandet en meget dårlig smag.

Da jorden på stedet er sandet, og afstanden til grundvandet kort, er

der ikke tvivl om, at grundvand i et eller andet omfang er blevet foru-

renet. Dertil kommer, at saft med grundvandsforurenende stoffer er

ved at blive udvasket fra jorden under og omkring oplaget til grundvan-

det. Der er derfor ikke tvivl om, at oplaget i et eller andet omfang har

givet anledning til en forurening, der kan have indvirkning på miljøet,

jf. jordforureningslovens §2.(…).

Bemærkninger fra [by1] Kommune Over for Natur- og Miljøklagenævnet har [by1] Kommune henholdsvis

den 14. juni 2011 og den 16. august 2011 i anledning af klagen bl.a.

bemærket, at majsoplaget under hele forløbet har været saftafgivende,

og at grundlaget for det meddelte undersøgelsespåbud var til stede.

Dette understøttes især af observationerne i forbindelse med kommu-

nens tilsyn den 31. marts 2011 og analyseresultatet af den prøve, der

blev udtaget under dette tilsyn. Kommunen har indsendt fotos af oplaget

og afstrømningen til nævnet.

[by1] Kommune opfordrer til en hurtig afgørelse. Kommunen er

sikker på, at det pågældende meget store oplag har afgivet stærkt kon-

centreret saft i et ikke ubetydeligt omfang, og at forureningen i det

højtliggende øverste grundvandsmagasin spredes hurtigt ned mod […å]

Supplerende bemærkninger fra klageren Klagerens advokat har den 11. og den 23. august 2011 fremsendt sup-

plerende bemærkninger til nævnet. Klageren fastholder navnlig, at der

ikke er en tilstrækkeligt kvalificeret formodning for, at der er sket en

jordforurening. Klageren anmoder om, at kommunes begæring, om at

klagen ikke tillægges opsættende virkning, ikke imødekommes.

Klageren bestrider bl.a. rigtigheden af de af kommunen indsendte

tørstofprøver og henviser til, at klagerens prøver viste et tørstofindhold

på 31,6 %. Desuden har hverken Sønderjysk Landboforening eller

Syddansk Kvæg konstateret saftafløb ved deres besigtigelse af oplaget.

Klageren henviser videre til, at indsamlingen af kommunens prøver

ikke har været varslet. Ligesom klageren ikke har deltaget ved indsam-

lingen. Kommunens prøver er således ensidigt indhentet og kan derfor

ikke tillægges bevismæssig betydning. Klageren anfører videre, at


12

kommunens beskrivelse og kommunens fotomateriale, dårligt kan siges

at være dokumentation for den påståede forurening. Klageren tilkende-

giver, at der har været et beskedent saftafløb i december måned 2010.

Efter klagerens opfattelse indrømmer kommunen, at der kunne udta-

ges prøver med et meget højt tørstofniveau. Dette er for klageren en

ny oplysning, idet kommunen til stadighed har støttet ret på prøver

som den ensidigt har fået foretaget. Klageren finder, at kommunen

dermed har indrømmet, at prøverne ikke giver et repræsentativt eller

gennemsnitligt billede af det egentlige tørstofniveau i majsensilagen

som helhed. Hvilket støtter anbringendet om, at kommunens indhentede

prøver ikke kan lægges til grund for sagen.

Klageren henviser endelig til, at den foretagne politianmeldelse ikke

har ført til en afgørelse.

Supplerende bemærkninger fra [by1] Kommune [by1] Kommune har på forespørgsel fra Natur- og Miljøklagenævnet

supplerende oplyst, at der blev indgivet anmeldelse den 6. december

2010 for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 19 og efterfølgende

for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens 69, da dette påbud ikke

blev efterkommet i marts måned 2011. Klageren er afhørt den 10. de-

cember 2010. Der er rejst tiltale den 14. marts 2011 for overtrædelse

af miljøbeskyttelseslovens § 19 om fare for forurening af grundvand

og § 27 om fare for forurening af vandløb, jf. § 110.

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgø-

relse Det fremgår af sagen, at der på tidspunktet for meddelelsen af det på-

klagede undersøgelsespåbud af 26. maj 2011 efter anmeldelse fra

kommunen var rejst tiltale mod klageren for overtrædelse af miljøbe-

skyttelseslovens §§ 19 og 27, da majsoplaget ikke var fjernet inden 1.

marts 2011. Undersøgelsespåbuddet, der er meddelt efter jordforure-

ningslovens § 40, har bl.a. til formål at belyse de miljømæssige skade-

virkninger på jord og grundvand af udsivningen fra majsoplaget.

Overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27 kan efter denne

lovs § 110, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde. Straffen kan efter § 110,

stk. 2, nr. 1, stige til fængsel, hvis der ved overtrædelsen er voldt skade

på miljøet eller fremkaldt fare derfor.

Opfyldelse af undersøgelsespåbuddet kan derfor betyde, at klageren

herved tilvejebringer oplysninger, der har betydning for bedømmelsen

af den lovovertrædelse, han er tiltalt for.

Allerede da [by1] Kommune den 1. december 2010 meddelte hånd-

hævelsespåbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69, jf. §§ 19 og 27, om

at fjerne oplaget samt sørge for opsamling af ensilagesaften derfra,

gjorde kommunen med henvisning til tvangsindgrebslovens § 10 korrekt

klageren opmærksom på, at man ville anmode politiet om efterforsk-

ning, og at han herefter ikke var forpligtet til at afgive oplysninger, der

kunne belaste ham selv. Kommunen havde således allerede på dette

tidspunkt en konkret mistanke om, at klageren havde begået en lovover-

trædelse, der kunne medføre straf.

Tvangsindgrebsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed

ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter,

indeholder i § 10 følgende bestemmelse:

§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juri-

disk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplys-

ninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre

det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have

betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i

lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang

oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre

spørgsmål end fastsættelse af straf.

Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommen-

de ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning

for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den

mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne

i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en

oplysningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplys-

ninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9,

stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af denne bestemmelse, at en regel som jordforureningslo-

vens § 40 derefter ikke kunne anvendes til at pålægge klageren at tilve-

jebringe de oplysninger, der blev forlangt ved det påklagede påbud af

26. maj 2011. Da der siden er rejst tiltale, er anvendelse af § 40 fortsat

udelukket, idet det må forudsættes, at klageren ikke ønsker at give

samtykke.

Nævnet må derfor ophæve påbuddet om undersøgelser i henhold til

§ 40.

Det tilkommer herefter [by1] Kommune at beslutte, om man, med

henblik på eventuelt at kunne meddele påbud om oprensning i medfør

af § 41, ønsker at tilvejebringe de pågældende oplysninger på anden

vis, herunder om man ønsker at anvende den særlige regel i jordforure-

ningslovens § 73 a, der lyder:

§ 73 a. I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse,

kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den an-

svarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller

kunne være pålagt at afgive oplysninger om.

Nævnet bemærker, at en afgørelse efter denne bestemmelse - der

skal forvarsles, blandt andet for at konstatere, om den forpligtede ønsker

at give samtykke - i givet fald kan påklages, og at anvendelse af § 73

a forudsætter, at et undersøgelsespåbud efter § 40 ville være lovligt,

såfremt tvangsindgrebslovens § 10 ikke havde stillet sig hindrende i

vejen.

Nævnet finder det derfor rigtigst at tilkendegive sin stillingtagen til

det omtvistede spørgsmål ved det påklagede påbud. Det spørgsmål,

der ved klagen er indbragt for nævnet, er spørgsmålet, om der foreligger

en tilstrækkelig indikation på, at der er sket en forurening.

Reglen i jordforureningslovens § 40 lyder:

§ 40. Miljømyndigheden, jf. § 39, kan påbyde en forurener, jf. § 41,

stk. 3, nr. 1, 1. pkt., og nr. 2, at give de oplysninger, som har betydning

for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger

vedrørende en eventuel forurening. Forureneren kan herunder påbydes

at:

1) foretage prøveudtagning, analyser og måling af stoffer og lignen-

de med henblik på at klarlægge årsagerne til eller virkningerne

af en stedfunden forurening samt forureningens art og omfang

og

2) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller fore-

bygges.

Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan meddeles, uanset hvornår en mulig

forurening er sket, dog ikke hvis den mulige udledning fra en forureners

virksomhed eller anlæg er ophørt før den 1. januar 1992. Påbud efter

stk. 1 kan endvidere meddeles, uanset hvordan en mulig forurening er

sket, jf. dog § 41, stk. 3, nr. 2.

Det fremgår af bestemmelsen, at såvel en stedfunden forurening som

en mulig forurening kan være genstand for undersøgelsespåbud. Det

afgørende kriterium for anvendelse af bestemmelsen er derfor ikke

nødvendigvis, at der er påvist forurening af jorden. En velunderbygget

formodning i den konkrete sag er tilstrækkelig.

Klageren har bestridt, at der er tilstrækkelig dokumentation i sagen

til, at § 40 kan anvendes.

Det fremgår imidlertid af sagen, at kommunen i flere omgange har

udtaget prøver af udsivende saft fra majsoplaget, hvor der er påvist



13

stort indhold af iltforbrugende stoffer, kvælstof og fosfor. Der er tillige

opsamlet væske med dette indhold i det lag af knust asfalt, som oplaget

ligger på. Nævnet må derfor lægge til grund, at oplaget kan give og

formentlig har givet anledning til væsentlig forurening af jord og

grundvand. Der er dermed så konkrete holdepunkter for en formodning

om forurening, at denne betingelse for at anvende § 40 er opfyldt.

Nævnet har ikke fundet anledning til at vurdere, om de øvrige betin-

gelser for at udstede det pågældende påbud er opfyldt.


14

Den ”almindelige” retlige ramme for tilsyn på natur-

og miljøområdet

Karnov Group MAD2005.214B - B2005.S.1.510.2004


15

B2005.S.1.510/2004

MAD2005.214

Tiltalte frifundet for overtrædelse af bilskrotbekendtgørelsen, idet kommunens påbud ikke var tilstrækkeligt præcist formuleret i forhold til, at tiltalte dels var i gang med at genopbygge nogle af bilerne og dels opbevarede nogle på ejendommen.

1.1.2 Affald - 5.1 Overtrædelse af miljølovgivningen - 5.3.1

Strafudmåling - 5.3.4 Tvangsbøder

Sagen angik, hvor præcist et påbud skal være for at kunne strafferetligt

sanktioneres. Kommunen havde påbudt tiltalte »at bortskaffe de

uindregistrerede biler til godkendt skrotningsvirksomhed«. Idet

kommunen ikke i påbuddet havde angivet, hvilke biler der skulle

bortskaffes og under hensyn til tiltaltes forklaring om, at nogle biler

var under genopbygning samt nogle under opbevaring, var der ikke

grundlag for strafansvar.

Retten i Nykøbing Sjællands dom, afsagt den 1. februar 2005 i S

1.510/2004

Anklagemyndigheden

mod

T

Under denne sag tiltales T i ifølge anklageskrift af 3. december 2004

fra politimesteren i Holbæk til straf for overtrædelse af Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 § 17, stk. 1, nr. 1 jf. § 4, stk. 1

om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affalds-

fraktioner herfra ved ikke at have efterkommet Trundholm Kommunes

henstilling af 27. april 2004, samt senere påbud af 23. juni 2004, om

senest den 23. juli 2004 at bortskaffe flere uindregistrerede person- og

varebiler (skrotbiler) fra ejendommen … 4560 Vig.

Der nedlægges endvidere påstand om, at tiltalte i medfør af retsplej-

elovens § 977, stk. 3, pålægges fortløbende bøder indtil ovennævnte

forhold er lovliggjort.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidnet miljøsags-

behandler, Trundholm Kommune.

Rettens bemærkninger: I Trundholms Kommunes påbud af 23. juni 2004 er det angivet, at til-

talte påbydes »at bortskaffe de uindregistrerede biler til godkendt

skrotningsvirksomhed.«

Det er ikke fra kommunens side angivet hvilke biler, der skal bort-

skaffes.

Herefter og idet tiltalte har forklaret, at han foretog genopbygning

på nogle af bilerne samt at andre biler blev anvendt til opbevaring på

ejendommen, er påbudet ikke formuleret tilstrækkeligt præcist, således

at det kan danne grundlag for idømmelse af bøder i henhold til miljø-

lovens regler.

Tiltalte frifindes derfor.

Thi kendes for ret: Tiltalte frifindes.

Statskassen betaler sagens omkostninger.


16

Karnov Group MAD2006.181SA - SA20060111B

SA20060111

MAD2006.181

Regelmæssige tilsyn med ulovligt affaldsoplag var ikke tilstrækkeligt, og kommunen burde derfor tage skridt til lovliggørelse.

1.1.2 Affald - 2.3.2 Tilsyn - 2.4 Kommunale forhold

Sagen angik, om kommunens tilsynsindsats var tilstrækkelig i forhold

til et oplag af forskellige byggematerialer, maskiner m.v. Statsamtet

havde tidligere været inde i sagen flere gange, hvor kommunen dog

fortsat havde haft sagen under behandling, og der var derfor ikke rejst

en egentlig tilsynssag. Der var tale om en ejendom, som var omfattet

af planlovens § 37, hvorefter en virksomhed kunne etablere et mindre,

ikke skæmmende oplag i tilknytning til virksomheden. Kommunens

tilsynsindsats begrænsede sig til en aftale om en redegørelse for

oplagets anvendelse og fjernelsen af en ikke indregistreret bil. Der

var tale om et oplag, som kunne ses fra naboejendommene. Statsamtet

konstaterede, at spørgsmålet, om hvorvidt der var tale om et mindre

oplag, skulle vurderes i forhold til bygningerne, som rummede

virksomheden. Spørgsmålet, om hvorvidt oplaget skulle anses for

skæmmende, skulle vurderes i forhold til, om oplaget kunne ses fra

offentlig vej og naboejendommene. Som sagen var oplyst, fandt

statsamtet ikke, at der var tale om et mindre, ikke-skæmmende oplag.

Statsamtet forudsatte derefter, at kommunen tog skridt til at lovliggøre

oplaget.

Afgørelse af 11. januar 2006

Statsamtets skrivelse til en borger

Vedrørende kommunens forpligtelse til at føre tilsyn med

omfanget af skæmmende oplag på en plads nær sommer-

husbebyggelse

De har ved brev af 25. august 2005 rettet henvendelse til Statsamtet

Vestsjælland, Tilsynet med kommunerne i Vestsjællands, Roskilde og

Storstrøms Amter.

De har gjort gældende, at anvendelsen af de udvendige arealer til

ejendommen matr. nr. 15 bø, Rørvig By, ikke kan betegnes som et

mindre eller skæmmende oplag. De har anført, at det drejer sig om et

areal på 2000 m², der blandt andet rummer 5 - 6 bunker sand, grus og

sten, forskellige betonelementer fliser og lignende, som er oplagt i hele

bygningens længde. Endvidere henstår betonblandemaskiner, en lukket

container, afspærringsmateriale, to affaldscontainere en større og en

mindre entreprenørmaskine, skiftende affaldsbunker og en container

til afbrænding af affald.

Tilsynet har nu afsluttet behandlingen af sagen.

Det er Tilsynets opfattelse, at Nykøbing-Rørvig Kommune ikke i

tilstrækkelig grad har varetaget tilsynet med omfanget af det oplag,

som har været foretaget på ejendommen, jvf. planlovens § 37, stk. 2.

Tilsynet forudsætter, at kommunen tager skridt til at lovliggøre for-

holdende.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere be-

grundelse for Tilsynets opfattelse.

Sagens baggrund: Ved det daværende Tilsynsråds udtalelse af 11. december 2003, fandt

Tilsynsrådet ikke grundlag for at foretage sig videre i forbindelse med,

at Nykøbing Rørvig Kommune havde undladt at reagere på, at et areal,

beliggende øst for sommerhusgrundene Nakke Nord 31 og 33 i stigende

grad blev benyttet til andet formål end landbrug.

Ved brev af 15. december 2004, rettede De henvendelse til Nykøbing-

Rørvig Kommune med en anmodning om, at der blev truffet afgørelse

i sagen.

Tilsynet anmodede ved brev af 11. januar 2005 til Nykøbing-Rørvig

Kommune om at blive orienteret om, hvad der er passeret siden det

daværende Tilsynsråds afgørelse af 11. december 2003.

På baggrund af kommunes oplysninger, der blev sendt ved brev af

17. januar 2005, fandt Tilsynet, ved brev af 26. januar 2005, at der ikke

var grundlag for at rejse en egentlig tilsynssag, da sagen fortsat var

under behandling i Nykøbing-Rørvig Kommune.

Ved Deres brev af 25. august 2005 har De blandt andet oplyst, at det

bestående oplag ikke kan betegnes som mindre eller ikke skæmmende.

Ved kommunens brev af 13. oktober 2005 er det, efter en gennem-

gang af sagsforløbet, anført, at ved besigtigelse på ejendommen blev

det aftalt med ejeren, at denne sender en redegørelse for, hvad bygnin-

gerne anvendes til, samt at en uindregistreret bil fjernes fra ejendom-

men.

På baggrund af ejerens oplysninger har kommunen ved brev af 22.

juni 2005 meddelt, at de eksisterende bygninger på ejendommen, uden

tilladelse, jf. planlovens § 37, stk. 1, kan tages i brug til håndværks-

og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig samt lager og

kontorformål på de i bestemmelsen opstillede betingelser.

Ved brev af 27. oktober 2005 har De blandt andet gjort gældende, at

oplaget fortsat er skæmmende.

Tilsynets udtalelse: Det kommunale tilsyn er et retligt tilsyn. Tilsynet påser, at kommunerne

overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndighe-

der, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne

lovgivning. Statsamtmanden kan ikke tage stilling til, om kommunernes

dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål om

skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er

fastsat i lovgivningen. Der henvises til §§ 47, 48 og 48 a i lov om

kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003

som ændret ved lov nr. 439 af 9. juni 2004).

Tilsynet kan alene tage stilling til, om kommunerne overholder lov-

givningen og har således ikke kompetence til at udtale sig om, hvorvidt

en kommune behandler sine borgere dårligt eller i øvrigt handler hen-

sigtsmæssigt.

Lov om planlægnings § 37 stk. 1 og stk. 2 har følgende ordlyd:

§ 37. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en

landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug

til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig, jf.

dog stk. 3, samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af:

1) at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger,

der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og

2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.

Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan der

endvidere etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunal-

bestyrelsens nærmere bestemmelse.

Det ligger i denne bestemmelse, at et oplag skal have nær tilknytning

til den virksomhed, der finder sted i bygningerne.

Bestemmelsen i planlovens § 37, stk. 2, må betegnes som en retlig

standard, hvis nærmere indhold kan efterprøves af Tilsynet.

Af kommentaren til bestemmelsen i planlovens § 37, stk. 2, fremgår,

at et oplag for det første skal være mindre i sig selv og ligeledes mindre

set i relation til de bygninger, der rummer virksomheden.

Oplaget skal dernæst være ikke skæmmende. Denne betingelse vil

typisk være opfyldt, hvis oplaget ikke kan ses fra naboejendommene

Karnov Group MAD2006.181SA - SA20060111B


17

eller fra offentlig vej. Det bør i øvrigt placeres i direkte tilknytning til

de bygninger, hvor virksomheden indrettes.

Det er oplyst, at Nykøbing-Rørvig Kommune gennem en længere

periode har gennemført, og fortsat gennemfører regelmæssige tilsyn

med den omhandlede ejendom for derigennem at få etableret lovlige

forhold.

Som sagen foreligger oplyst, finder Tilsynet, at et oplag, blandt andet

bestående af mindre entreprenørmaskiner, diverse materialer og contai-

nere, og som kan ses fra naboejendommene, ikke kan betegnes som et

mindre, ikke skæmmende oplag i lovens forstand.

Tilsynet forudsætter herefter, at Nykøbing-Rørvig Kommune snarest

lovliggør forholdende.

Tilsynet foretager herefter ikke yderligere.

Karnov Group MAD2006.891MS - MS2006.M.133.K03.0036


18

MS2006.M.133/K03-0036

MAD2006.891

Miljøstyrelsen antog, at etablering af støjvold med lettere forurenet jord krævede miljøgodkendelse efter mbl § 33, men hjemviste miljøgodkendelse til fornyet behandling for på grundlag af støjmålinger at afklare, om anlægget skulle anses som affald til nyttiggørelse eller affald til bortskaffelse samt for at sikre vurdering af risiko for grundvandsforurening.

1.1.1 Listevirksomheder -1.1.2 Affald -1.1.4 Forurenet jord -2.1.3

Partsbegrebet -2.1.6 Officialmaksimen -2.2.3 Skønsafvejning og

kriterier -2.3.5 Klageret -6.6.1 Affaldsbegreb, nyttiggørelse og

bortskaffelse

Sagen angik, om der ved godkendelsen af en virksomheds etablering

af en støjvold med lettere forurenet jord (klasse 2) i et område med

særlige drikkevandsinteresser var tale om nyttiggørelse af affald, og

om der var taget tilstrækkelig hensyn til risikoen for forurening af

grundvandet. En virksomhed havde af amtet fået miljøgodkendelse

efter mbl § 33 til at etablere en støjvold med forurenet jord i et område

med særlige drikkevandsinteresser. Det lokale vandværk - der af

Miljøstyrelsen blev anset som klageberettiget - klagede over

afgørelsen under henvisning til, at en af vandværkets eksisterende

vandindvindingsboringer var beliggende kun 70 meter fra støjvolden,

og at grundvandet var dårligt beskyttet i området. Miljøstyrelsen lagde

til grund, at når forurenet jord anvendes til bygge- og anlægsarbejder

og ikke er omfattet af genanvendelsesbekendtgørelsen, skal der som

udgangspunkt søges tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens regler.

Uden at kommentere miljøbeskyttelseslovens § 19 lagde

Miljøstyrelsen til grund, at styrelsen først måtte tage stilling til, hvilket

listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen afgørelsen skulle henføres

til, hvilket Miljøstyrelsen mente skulle ske på grundlag af EU-rettens

sondring mellem bortskaffelse og nyttiggørelse, som denne fortolkes

af EF-domstolen. Ifølge Miljøstyrelsen betød dette, at der skulle

lægges vægt på støjvoldens dimensioner, idet større dimensioner end

behovet tilsagde, kunne tyde på, at der var tale om bortskaffelse, og

at der skulle lægges vægt på, om der var planlagt regelmæssig tilførsel

af forurenet jord, idet en uregelmæssig tilførsel af jord kunne tyde

på, at der ikke var tale om at erstatte anvendelse af andre materialer,

som ellers skulle have været anvendt. Da det ikke på det foreliggende

grundlag var muligt at afgøre disse spørgsmål ophævede

Miljøstyrelsen godkendelsen og hjemviste sagen til amtet.

Miljøstyrelsens afgørelse af 28. juni 2006, j.nr. M 133/K03-0036

1. Klage til Miljøstyrelsen [A ] har den 4. april 2005 klaget over Roskilde Amts godkendelse af

nyttiggørelse af forurenet jord til etablering af en støjvold ved […] i

Greve Kommune. Godkendelsen er meddelt i medfør af miljøbeskyt-

telseslovens1 § 33.

Godkendelsen er meddelt af Roskilde Amt den 9. marts 2006.

Støjvolden skal etableres med klasse 2 jord, jf. Jordplan Sjælland.

Støjvolden skal anlægges i et område med særlige drikkevandsinteres-

ser. I en afstand af 70 meter ligger der en drikkevandsboring, der tilhø-

rer […]. Området betegnes som sårbart, idet det primære grundvands-

magasin kun er beskyttet af 9-10 meter moræneler.

[A]'s klage er modtaget rettidigt, inden klagefristen udløb den 13.

april 2005. Roskilde Amt har med brev af 19. april 2005 fremsendt

klagen sammen med øvrige dokumenter i sagen til Miljøstyrelsen.

2. Miljøstyrelsens afgørelse Miljøstyrelsen ophæver Roskilde Amts godkendelse af 9. marts 2005

og hjemviser sagen til fornyet behandling i Roskildes Amt.

Der er nærmere redegjort for Miljøstyrelsens afgørelse i afsnit 6.

Vejledning om eventuel klage over Miljøstyrelsens afgørelse findes i

afsnit 7.

3. Sagens baggrund På vegne af [B]A/S fremsendte […] den 12. oktober 2004 en ansøgning

om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 af nyttiggørelse af

forurenet jord ved etablering af en støjvold ved […] i Greve Kommune.

Hovedstadens Udviklingsråd havde med brev af 14. januar 2005

meddelt, at nyttiggørelsen af forurenet jord ved etablering af støjvolden

ikke nødvendiggjorde en særlig vurdering af virkninger på miljøet

(VVM).

Roskilde Amt meddelte d. 9. marts 2005 godkendelse af nyttiggørel-

sen af klasse 2 jord ved etablering af en støjvold ved […] i Greve

Kommune. Det er ved godkendelsen forudsat, at:

støjvolden etableres over en periode på 4 1/2 år

volden vil bestå af tre dele: Del 1 opføres langs motorvejen og et

industrikvarter. Den del af volden, der vender ud mod motorvejen, er

490 meter lang, og den del, der vender mod industrikvarteret, er 135

meter lang. Del 2 er 35 meter lang, og del 3 er 50 meter.

voldens bredde er 20-25 meter og kronhøjden er 5,3 - 8,5 meter.

der vil blive anvendt i alt ca. 70.000 m³ jord.

Støjvoldens dimensioner kunne fastlægges uden, at der forelå støj-

målinger til brug for vurdering af behovet for støjdæmning.

4. Klagens indhold [A] har d. 4. april 2005 klaget over Roskilde Amts afgørelse, idet en

af værkets vandindvindingsboringer er placeret ca.70 meter fra den

planlagte støjvold.

[A] fremhæver i sin klage, at det fremgår af Roskilde Amt i indsats-

plan for grundvandsbeskyttelse i Greve-området, at magasinet er dårligt

beskyttet mod direkte nedsivning fra overfladen. Årsagen er, at maga-

sinet kun er beskyttet af et sandlag og et tyndt morænelerslag. Indsats-

planen er udarbejdet efter § 13 i vandforsyningsloven3.

Det område, hvor støjvolden er planlagt etableret, er udlagt som et

område med særlige drikkevandsinteresser. I regionplan 2001 for

Roskilde Amt som en del af Hovedstadsområdet 2001 er der fastsat

følgende retningslinie for at sikre grundvandsbeskyttelsen:

- 3.5.1.5 I kildepladszoner og hvor grundvandsressourcen er særlig

sårbar, kan der som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvand-

struende aktiviteter eller anlæg.

5. Parternes yderligere bemærkninger Miljøstyrelsen har den 3. maj 2006 sendt udkast til afgørelse i høring

hos sagens parter samt Greve Kommune og embedslægerne i Roskilde

Amt.

Miljøstyrelsen har modtaget bemærkninger fra..

6. Miljøstyrelsens afgørelse

Klageberettigelse

Efter miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens

og amtsrådets afgørelser påklages af:

1. Afgørelsens adressat og

2. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald

Det er afgørende for vurdering af, om der foreligger en individuel

væsentlig interesse, at den klageberettigede er berørt af afgørelsen i en

vis kvalificeret (væsentlig) forstand og at denne påvirkning skal være

speciel (individuel) i sammenligning med den påvirkning, som afgørel-



19

sen vil have i forhold til alle og enhver inden for en større personkreds.

Det er en betingelse, at klagerens interesse er værnet i miljøbeskyttel-

sesloven og går ud over det rent ideelle.

[A] er organiseret som et a.m.b.a., d.v.s. et andelsselskab med be-

grænset ansvar, og er altså en juridisk person.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at [A]'s interesser adskiller sig fra

en mere almindelig og ideel interesse i områdets miljøbeskyttelse. [A]

har ret til at indvinde og indvinder vand, hvor støjvolden er planlagt

etableret.

Det vurderes, at det ikke kan udelukkes, at [A]'s indvindingsinteresse

kan berøres af nyttiggørelsen af forurenet jord ved etablering af støj-

volden. Der lægges her vægt på, at støjvolden placeres ca.70 meter fra

en af [A]'s eksisterende vandindvindingsboringer. Vandværket anses

derfor at være klageberettiget i denne sag.

Godkendelsen

Når nyttiggørelse af forurenet jord i forbindelse med et bygge- og an-

lægsprojekt ikke er omfattet af genanvendelsesbekendtgørelsen, er det

som udgangspunkt nødvendigt at søge om en konkret tilladelse til eller

godkendelse af projektet efter miljøbeskyttelseslovens regler.

Den påklagede godkendelse er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens

§ 33. Roskilde Amt har vurderet, at støjvolden er omfattet af punktet

K 206 i godkendelsesbekendtgørelsen. Ved at henføre aktiviteten til

dette listepunkt, har amtet tillige taget stilling til, at der er tale om

nyttiggørelse og ikke bortskaffelse (herunder deponering).

Nyttiggørelse/bortskaffelse

Roskilde Amt har ved afgørelsen om at klassificere anvendelsen af

forurenet jord under punktet K206 og har hermed afgjort, at anvendel-

sen er nyttiggørelse af affald.

Miljøstyrelsen har tidligere tilkendegivet følgende om sondringen

mellem nyttiggørelse og bortskaffelse:

Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald er defineret i EU's affalds-

rammedirektiv, artikel 1 jf. direktivets bilag II, som er implementeret

i dansk ret i affaldsbekendtgørelsen, § stk. 1, nr. 10 og 11, jf. bekendt-

gørelsens bilag 6 A og 6 B.

Direktivets bilag II og bekendtgørelsens bilag 6 A og 6 B indeholder

oversigter over eksempler på henholdsvis bortskaffelse og nyttiggørelse.

Oversigterne er ikke udtømmende, jf. EF-domstolens dom af 27. februar

2002 i den præjudicielle sag C-6/00 Abfall Service AG (ASA) mod

den tyske miljøminister, præmis 60.

Der findes ikke dansk retspraksis om sondringen mellem nyttiggørelse

og bortskaffelse, men dog en højesteretsdom om fortolkning af reglerne

om betaling af affaldsafgift - U 2003.1719H, der har fastslået, at en

årelang opfyldning af et inddæmmet areal med restproduktet flyveaske

kunne betragtes som led i et kraftvarmeværks bygge- og anlægsarbejder.

Bidrag til forståelsen af begreberne nyttiggørelse og bortskaffelse

kan findes i EF-domstolens praksis, særligt dommene:

Den ovenfor nævnte afgørelse af 27. februar 2002 i den præjudicielle

sag C-6/00 ASA mod den tyske miljøminister (ASA-dommen)

Dom af 13. februar 2003 i sagen C 485/00 Kommissionen mod

Luxembourg (Luxembourgdommen)

I dommene fastslås det således, at

“Anvendelse af direktivet og forordningen forudsætter, at alle former

for behandling af affald skal kunne angives enten som bortskaffelse

eller som nyttiggørelse, og en og samme operation kan ikke samtidig

klassificeres som bortskaffelse og nyttiggørelse ”, ASA-dommen,

præmis 63

“Når en metode til behandling af affald ikke ud fra beskrivelsen

alene kan henføres til en enkelt af de operationer eller kategorier af

operationer, der er opregnet i bilag II A eller II B til direktivet, skal

den klassificeres konkret i lyset af direktivets formål”, ASA-dommen,

præmis 64

“Det væsentlige kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den

primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som

bidrager til at bevare de naturlige ressourcer ved at erstatte anvendelsen

af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt”, ASA-

dommen, præmis 69

“Ifølge lovgivningens ordlyd kan en forbrænding derfor ikke klassi-

ficeres efter beskrivelsen i punkt R 1, medmindre dens formål er anven-

delse af affald primært som brændsel eller anvendelse af affald primært

som et andet middel til energifremstilling. Hvis denne betingelse ikke

er opfyldt, er der tale om en operation, der må klassificeres som for-

brænding på landjorden efter punkt D 10 i direktivets bilag II A .

“Når den genvinding af varme, som produceres ved forbrænding kun

udgør en sekundær effekt ved en operation hvis hovedformål er bort-

skaffelse af affald kan dette ikke ændre klassificeringen af operationen

som bortskaffelsesoperation”, jf. Luxembourg-dommen præmis 43,

og “Denne konklusion er i overensstemmelse med ASA-dommen ,

hvori Domstolen fastslog, at en nyttiggørelsesoperations primære formål

er, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare

de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer,

som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed. Som jeg anførte

i mit forslag til afgørelse i den pågældende sag, er det afgørende

spørgsmål, hvorvidt det anvendte affald anvendes til et reelt formål:

Hvis affaldet ikke kan anvendes i en given operation, vil denne opera-

tion så alligevel blive udført ved at anvende andet materiale? Med

hensyn til affald, der forbrændes i et anlæg, hvis primære formål er

forbrænding, må ovennævnte spørgsmål klart besvares med et “nej”:

Hvis der ikke kan skaffes affald, vil der ikke finde nogen forbrænding

sted. Under sådanne omstændigheder ville det ikke være korrekt at

betegne operationen som nyttiggørelse, blot fordi man, når det er muligt

at få affald og forbrænde det, helt eller delvis anvender den varme, der

frembringes ved forbrændingen, som middel til energifremstilling. Det

forhold medfører ikke i sig selv, at det primære formål med forbræn-

dingen er at anvende affaldet som brændsel eller som et andet middel

til energifremstilling. Det er således muligt at anse begrebet “primært

formål” for et kriterium, der finder generel anvendelse, og punkt D 10

og R 1 som to specifikke anvendelser heraf”, jf. generaladvokat Jacobs

forslag til afgørelse i Luxembourg sagen, præmis 41-43.”

Væsentligt ved sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse

bliver således

opfylder affaldet en effektiv funktion ved at erstatte anvendelse af

andre materialer, som ellers skulle have været anvendt

er hovedformålet med en operation bortskaffelse

kan sekundære funktioner med karakter af nyttiggørelse ikke ændre

klassificeringen som bortskaffelse.

Klassificering af tilførsel af forurenet jord og andet affald i forbindel-

se med anlægsarbejder som nyttiggørelse eller bortskaffelse

Med udgangspunkt i den ovenfor beskrevne sondring mellem bort-

skaffelse og nyttiggørelse af affald er det Miljøstyrelsens opfattelse,

at klassificeringen af tilførsel af forurenet jord og/eller andet affald i

forbindelse med anlægsarbejder som nyttiggørelse eller bortskaffelse

forudsætter, at godkendelsesmyndigheden konkret vurderer:

1) at der er en rimelig sikkerhed for, at de planlagte anlæg, opfyld-

ninger m.v. vil blive anvendt - have en funktion som planlagt i

umiddelbar fortsættelse af anlægsarbejdets afslutning.

2) Om tilførslen af forurenet og/eller andet affald svarer til, hvad

behovet i forbindelse med anlægsarbejdet og anlæggenes efter-

følgende funktion tilsiger. Et eksempel er dimensioneringen af

en støjvold, hvor større dimensioner end, hvad en støjmåling

kan sandsynliggøre behovet for, ikke kan klassificeres som nyt-

tiggørelse.


20

3) Hvordan anlægsarbejdet, herunder særligt tilførslen af forurenet

og/eller andet affald er planlagt tilrettelagt. Godkendelsesmyn-

dighedens vurdering må her tage udgangspunkt i, om arbejderne

primært er tilrettelagt med henblik på at facilitere en mere eller

mindre regelmæssig tilførsel af forurenet jord og/eller andet af-

fald, eller om arbejderne er tilrettelagt sådan, at der forudsættes

en regelmæssig tilførsel af materialer, herunder om muligt i form

af forurenet jord og/eller andet affald. Tidsplanen for anlægsar-

bejderne skal inddrages ved denne vurdering.

Det er således Miljøstyrelsens opfattelse, at klassificeres og godken-

des anlægsarbejder med anvendelse af forurenet og/eller andet affald

som et anlæg, der nyttiggør affald 11, skal godkendelsesmyndigheden

fastsætte vilkår, der sikrer, at

1) en godkendelse ikke kan tages i brug (anlægsarbejdet ikke

igangsættes), før godkendelsesmyndigheden har vurderet, at der

foreligger en rimelig sikkerhed for, at anlæg, opfyldninger m.v.

vil blive anvendt som planlagt i umiddelbar fortsættelse af selve

anlægsarbejdets afslutning.

2) Anlægsarbejdets omfang ikke går udover, hvad der er nødvendigt

af hensyn til anlæggets, opfyldningens m.v.'s efterfølgende

funktion - anvendelse.

3) Anlægsarbejdet beskrives og tilrettelægges, sådan at der ikke

opstår usikkerhed om, at det primære formål med anvendelsen

af forurenet og/eller andet affald er effektivt at erstatte anvendelse

af andre materialer, der ellers skulle have været anvendt.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at i denne sag er især 2 forhold af

betydning ved afgørelse af, hvorvidt anvendelsen af forurenet jord kan

klassificeres som nyttiggørelse eller bortskaffelse.

1. Det er vigtigt, at etablering af en støjvold med forurenet jord har

til formål at opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at be-

vare de naturlige ressourcer ved at erstatte anvendelse af andre

materialer, som eller skulle have været anvendt til bygge- og

anlægsarbejdet.

2. For det andet kan støjvoldens dimensioner have indflydelse.

Bygges en støjvold større end en støjkortlægning tilsiger, må “mer-

byggeriet” i udgangspunktet vurderes som bortskaffelse og ikke nyttig-

gørelse.

Der foreligger ingen støjmåling, der viser, hvilke dimensioner støj-

volden skal have for at reducere støjen tilfredsstillende. Derfor er det

på baggrund af det forelagte ikke muligt at afgøre, hvorvidt der alene

sker nyttiggørelse af den forurenede jord eller om der tillige finder

bortskaffelse sted - og dermed ikke muligt endeligt at klassificere

projektet efter godkendelsesbekendtgørelsen.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at en risikovurdering som minimum

skal omfatte en vurdering af:

Risiko for forurening af jordlag, grundvand og recipient

Risiko for mennesker, der anvender arealet, hvor jorden ønskes udlagt

Risiko for organismer i det omgivende miljø, i jord og overfladevand.

I sager, der vurderes efter hhv. miljøbeskyttelseslovens regler og

genanvendelsesbekendtgørelsen, er det afgørende, at der er tale om en

konkret vurdering. En konkret vurdering skal være baseret på de fakti-

ske forhold på det sted, hvor aktiviteten planlægges gennemført, og på

karakteren af de restprodukter eller den forurenede jord, som anvendes.

Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til enten interne retningslinier i et

amt eller retningslinier fastsat i en regionplan.

Som støtte til at foretage en risikoberegning kan Miljøstyrelsen indtil

videre pege på, at principperne i metoderne, beskrevet i vejledningerne

nr. 6 og 7, 1998 om oprydning på forurenende lokaliteter kan indgå i

beregningsgrundlaget. Det er vigtigt at understrege, at redskaberne kan

anvendes til at foretage beregningen af påvirkningen af grundvandet,

men ikke alene kan anvendes som et færdigt koncept til at foretage en

risikovurdering i forbindelse med en meddelelse af en tilladelse eller

godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven eller genanvendelsesbekendt-

gørelsen.

I den konkrete sag i Greve Kommune er det Miljøstyrelsens vurde-

ring, at der er foretaget en vurdering af arealanvendelsen, men at der

mangler at blive foretaget en reel vurdering af, hvorvidt der er risiko

for, at grundvandet i området bliver påvirket uacceptabelt af forurenen-

de stoffer fra jorden i støjvolden.

Hedeselskabet, der har udført risikovurderingen, har oplyst, at klasse

3 ikke vil udgøre en risiko for grundvandet i området. Dette er begrun-

det med, at de tungmetaller, som jorden er forurenet med, ikke er sær-

lige mobile på grund af stor sorptionskapacitet til moræneler. Dette

understøttes med, at dybdeprofiler foretaget i en anden sammenhæng,

viste, at metallerne kun kunne registreres i en dybde på 0,4 meter under

terræn. Der er ikke udført beregninger, der understøtter dette, herunder

beregninger af den resulterende koncentration i grundvandszonen.

Det fremgår endvidere af den medsendte risikovurdering, at det

estimerede indhold af benz(a)pyren og dibenz(a,h)antracen ligger en

faktor 10 over drikkevandskvalitetskriteriet for summen af PAH'er.

Herefter konkluderes, at der ikke er en risiko for grundvandet i området.

Miljøstyrelsen finder, at dette er utilstrækkeligt.

På denne baggrund ophæver Miljøstyrelsen den af Roskilde Amt

meddelte afgørelse og hjemsender sagen til fornyet behandling I

Roskilde Amt.

Risikovurdering

Derudover er det Miljøstyrelsens vurdering, at den gennemførte risiko-

vurdering ikke på tilfredsstillende vis - se nedenstående - kan udelukke,

at der sker en uacceptabel forurening af jorden eller grundvandet.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke i tilstrækkeligt omfang

er udført en konkret risikovurdering i forhold til den mulige belastning

af grundvandet i området.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at risikoen for forurening af

grundvandet i indvindingsoplandet til Vandværkets boringer bør belyses

grundigt, særligt forureningsrisikoen for Vandværkets boring 70 meter

fra støjvolden bør belyses.

Der er i dag ikke udviklet et officielt redskab til at foretage en risiko-

beregning og - vurdering af en given forurening i forbindelse med

bygge- og anlægsprojekter, der tillades efter enten miljøbeskyttelseslo-

vens og genanvendelsesbekendtgørelsen regler. Det er derfor op til de

kompetente myndigheder selv at vurdere, hvorvidt et aktuelt bygge-

og anlægsarbejde kan give anledning til en uacceptabel forurening af

jord og grundvand.


21

Karnov Group MAD 2010.2746STF - STF2010.2009.613.517

STF2010.2009-613/517

MAD 2010.2746

En kommune havde ikke tilsidesat sin tilsynspligt i forbindelse med klage over støj fra beværtning.

1.1.9 Andre miljøbeskyttelsesspørgsmål - 2.3.2 Tilsyn - 2.4 Kommunale

forhold

En borger havde henvendt sig til Statsforvaltningen, da denne mente,

at en kommune havde tilsidesat sin tilsynspligt ved ikke at gribe ind

overfor støjgener fra en beværtning. Kommunen udtalte i sagen, at

den havde foretaget tilsyn på ejendommen samt rettet telefonisk

henvendelse til forpagteren af beværtningen, og at dette havde givet

anledning til, at kommunen skriftligt havde indskærpet, at

støjgrænserne skulle overholdes. Kommunen havde endvidere

foretaget støjmåling på ejendommen og kontaktet den pågældende

borger med henblik på at få oplyst, om der fortsat var støjgener.

Statsforvaltningen udtalte på den baggrund, at der ikke var grundlag

for at antage, at kommunen ikke havde efterlevet sin tilsynspligt. Det

lå dog uden for Statsforvaltningens kompetence at vurdere

kommunens skønsmæssige konklusion vedrørende det udførte tilsyn.

Udtalelse af 21. december 2010, j. nr. 2009-613/517

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds Ved brev modtaget den 28. maj 2009 har du rettet henvendelse til

Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens § 47

fører tilsynet med kommunerne i Region Midtjylland.

Baggrunden for henvendelsen er støjgener fra Fox and Hounds. Du

har gjort gældende, at Herning Kommune ikke på noget tidspunkt har

grebet ind over for støjgenerne fra Fox and Hounds, og således ikke

har overholdt sin tilsynsforpligtelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen.

Det er statsforvaltningens opfattelse, at Herning Kommune ikke har

tilsidesat sin tilsynspligt efter miljøbeskyttelsesloven.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere be-

grundelse for statsforvaltningens opfattelse.

Sagens baggrund: Den 22. juni 1998 indgav en lejer en klage til Herning Kommune over

støjgener fra Fox and Hounds. Klagen omfattede blandt andet støj fra

levende musik, flaskesortering, åbning/lukning af port til lager i gården

samt indtagning af borde og stole.

Herning Kommune foretog den 3. juli 1998 et tilsyn hos Fox and

Hounds. Herefter redegjorde Fox and Hounds for de foranstaltninger,

den ville udføre for at mindske støjgenerne. På den baggrund vurderede

kommunen, at problemerne var løst.

Den 19. august 2007 indgav du på vegne af din lejer en klage til

Herning Kommune over støj fra Fox and Hounds. Klagen drejede sig

om støj fra Fox and Hounds gårdareal, da dette var blevet indrettet til

rygeområde.

Den 3. september 2007 informerede Herning Kommune telefonisk

forpagteren af Fox and Hounds, om klagen, og om Herning Kommunes

forskrift om miljøkrav til restaurationer i kommunen. Kommunen

gjorde forpagteren opmærksom på, at den vurderede, at Fox and Hounds

ikke overholdt støjgrænserne i forskriften, og at gårdarealet ikke måtte

bruges, førend der var fundet en løsning på støjgenerne.

Den 3. september 2007 rettede du fornyet henvendelse til Herning

Kommune for at gøre opmærksom på, at gårdarealet stadig blev benyttet

til rygning, og at der stadig forekom støjgener fra gårdarealet.

Herning Kommune indskærpede i brev af 20. september 2007 over

for Fox and Hounds, at gårdarealet ikke må benyttes til rygere, snak-

kende personer eller lignende støjende aktiviteter.

Den 7. oktober 2007 klagede du på ny til Herning Kommune over

støj fra åbne vinduer samt åbning og lukning af døren ud til lageret i

forbindelse med arrangementer med levende musik.

Den 10. oktober 2007 tog Herning Kommune telefonisk kontakt til

forpagteren af Fox and Hounds, for at drøfte klagen, samt den tidligere

klage over støjgener fra gårdarealet. Herning Kommune aftalte nogle

foranstaltninger med forpagteren for at mindske støjgenerne fra døren

ud til lageret.

Derudover indskærpede Herning Kommune ved brev af 17. oktober

2007 over for Fox and Hounds, at vinduerne skal holdes lukket.

Den 19. februar 2009 klagede du igen til Herning Kommune over

støj fra musik og snak i gårdarealet.

Herning Kommune tog herefter telefonisk kontakt til forpagteren

vedrørende støjgener fra gårdarealet. Ved brev af 27. februar 2009 kom

kommunen med en vurdering af, hvordan støjgenerne kunne mindskes.

Den 28. maj 2009 modtog statsforvaltningen en henvendelse fra dig.

Heri anførte du, at Herning Kommune ikke på noget tidspunkt i sagen

har grebet ind over for støjgenerne fra Fox and Hounds og krævet

miljøloven overholdt.

Statsforvaltningen anmodede Herning Kommune om en udtalelse.

Den 7. juli 2009 har Herning Kommune oplyst statsforvaltningen om,

at den har betragtet din henvendelse til statsforvaltningen, som en klage

over den sagsbehandling, som kommunen har foretaget. Det er kom-

munens opfattelse, at den har overholdt gældende lovgivning på områ-

det, og udøvet en praksis som er normal for kommunens sagsbehandling

i denne type sager.

Herning Kommune har oplyst, at den finder, at sagen er blevet be-

handlet i overensstemmelse med Herning Kommunes forskrift om

miljøkrav til restaurationer i kommunen. Efter § 18, stk. 1, nr. 1 i be-

kendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, kan en kommune

vedtage lokale forskrifter om indretning og drift. Kommunen har anført,

at den i 2007 to gange har indskærpet over for Fox and Hounds, at

gårdarealet samt vinduer og døre skal holdes lukket. Da kommunen

ikke modtog fornyede klager i perioden fra oktober 2007 indtil 19. fe-

bruar 2009 betragtede kommunen sagen fra 2007 som løst.

Endvidere har kommunen oplyst, at den på baggrund af klagen af

19. februar 2009, har aftalt nye tiltag med Fox and Hounds for at ned-

bringe støjgenerne.

Endelig har kommunen oplyst, at den som opfølgning på de nye af-

talte tiltag tog kontakt til en lejer i ejendommen. Lejeren har til kom-

munen oplyst, at det indtil videre går bedre med støjniveauet. Det blev

aftalt, at lejeren skulle kontakte kommunen, hvis der igen opstod støj-

gener. Kommunen har oplyst, at den pr. 6. juli 2009, ikke har modtaget

fornyede klager over støjgener fra Fox and Hounds.

Den 22. juli 2009 skrev du til statsforvaltningen, at Herning Kommu-

ne har givet urigtige oplysninger i sin redegørelse, idet der stadig fore-

kommer støjgener fra Fox and Hounds.

Statsforvaltningen fremsendte dit brev af 22. juli 2009 til kommunen.

Kommunen har ved brev af 21. august 2009 fastholdt, at kommunen

har overholdt den lovgivning, der regulerer sagsområdet, og udøvet en

praksis som er normal sagsbehandling for sager om støjgener. Endvi-

dere har kommunen oplyst, at den ikke var bekendt med, at der forekom

støjgener på de to datoer, som er angivet i klagen af 22. juli 2009, og

at kommunen på baggrund af de nye oplysninger ville kontakte dig og

genoptage sagen.

Ved brev af 29. december 2009 skrev du til statsforvaltningen, at der

ikke skete noget i sagen. Endvidere kom du med forskellige løsnings-

forslag til, hvordan Fox and Hounds kan leve op til miljøbeskyttelses-

loven og Herning Kommunes forskrift om miljøkrav til restaurationer

i kommunen.


22

Karnov Group MAD 2010.2746STF - STF2010.2009.613.517

På baggrund af din henvendelse af 29. december 2009 anmodede

statsforvaltningen Herning Kommune om en redegørelse. Herning

Kommune har ved brev af 29. marts 2010 til statsforvaltningen oplyst,

at Herning Kommune på baggrund af klagen har udført tilsyn hos Fox

and Hounds den 12. februar 2010. Endvidere har kommunen oplyst,

at der vil blive udført støjmålinger den 26. marts 2010, som kommunen

nu afventer svar på.

Herning Kommune har oplyst, at når sagens undersøgelsesfase er

afsluttet, vil kommunen, i det tilfælde at støjgrænserne er overtrådt,

indskærpe nedbringelsen af støj fra Fox and Hounds, således at støj-

grænserne overholdes.

Den 15. november 2010 tog statsforvaltningen kontakt til dig for at

høre, om du havde nogle bemærkninger til kommunens redegørelse af

29. marts 2010, hvilket du ikke havde udover dem, som du tidligere

har fremsendt til statsforvaltningen.

Retsgrundlaget: § 42, stk. 1 og § 65, stk. 1 i lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyt-

telse lyder:

§ 42, stk. 1. Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller of-

fentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduk-

tion, som ikke er optaget på den i § 35 nævnte liste, medfører uhygiej-

niske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse,

kan tilsynsmyndigheden give påbud om gennemførelse af bestemte

foranstaltninger.

§ 65, stk. 1. Kommunalbestyrelse fører generelt tilsyn med, at loven

og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven overholdes. …

§ 18, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006

om miljøregulering af visse aktiviteter.

§ 18, stk. 1, nr. 1. For at forebygge forurening eller uhygiejniske

forhold kan kommunalbestyrelsen, eventuelt inden for nærmere angivne

geografiske områder i kommunen, vedtage lokale forskrifter om

1) indretning og drift af andre virksomheder end listevirksomheder,

der ikke er omfattet af andre bestemmelser udstedt med hjemmel

i loven, og

2) …

Statsforvaltningens udtalelse: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den

lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. styrelses-

lovens § 48, stk. 1, hvortil blandt andet miljøbeskyttelseslovens tilsyns-

bestemmelse i § 65 hører.

Kommunalbestyrelsens generelle tilsynspligt på miljøområdet er

fastlagt i miljøbeskyttelseslovens § 65. Der er ikke i denne lov fastsat

nærmere retningslinjer for tilsynsmyndighedens tilrettelæggelse af sit

tilsynsarbejde. Dette er op til den enkelte kommunalbestyrelse selv at

fastlægge. Myndigheden er således tillagt vide skønsmæssige beføjelser

i forbindelse med udøvelsen af tilsynet efter miljøbeskyttelsesloven.

Det må dog antages, at kommunen som tilsynsmyndighed i henhold

til miljøbeskyttelsesloven har pligt til at foretage nærmere undersøgel-

ser, hvis den modtager anmeldelser, som ikke åbenbart er grundløse,

eller hvis tilsynsmyndigheden får en konkret begrundet mistanke om

ulovlig adfærd.

Statsforvaltningen har ikke grundlag for at antage, at Herning Kom-

mune ikke har efterlevet sin tilsynspligt i henhold til miljøbeskyttelses-

lovens § 65, stk. 1, til at reagere på eventuelt ulovligt miljømæssigt

forhold.

Statsforvaltningen har lagt vægt på, at Herning Kommune har reageret

på dine klager vedrørende støjgener fra Fox and Hounds, idet kommu-

nen flere gange har taget telefonisk kontakt til forpagteren, har foretaget

tilsyn på ejendommen hvorfra Fox and Hounds drives, skriftligt ind-

skærpet over for Fox and Hounds, at vinduer skal holdes lukket, samt

at gårdarealet ikke må benyttes til støjende aktiviteter. Endvidere har

statsforvaltningen lagt vægt på, at kommunen har foretaget en støjmå-

ling på ejendommen, og at kommunen har taget kontakt til en lejer i

ejendommen for at høre om der fortsat var eventuelle støjgener.

Det bemærkes, at statsforvaltningen ikke kan gå ind i en vurdering

af Herning Kommunes skønsmæssige konklusion vedrørende Herning

Kommunes udførte tilsyn med støjgenerne fra Fox and Hounds.

Statsforvaltningen foretager sig på den baggrund ikke yderligere i

sagen.

Statsforvaltningen har sendt en kopi af denne skrivelse til Herning

Kommune.


23

Karnov Group MAD 2011.584MKN - MKN2011.NMKN.10.00087

MKN2011.NMKN-10-00087 MKN2011.NMK-10-00308

MAD 2011.584

Tilladelse efter mbl § 19 til genanvendelse af lettere forurenet jord i en støjvold på Juelsberg Hovedgård ophævet, da nyttiggørelse af lettere forurenet jord kræver miljøgodkendelse efter mbl § § 33.

1.1.1 Listevirksomheder - 1.1.2 Affald - 1.1.4 Forurenet jord - 2.1.7

Opsættende virkning

I oktober 2007 meddelte Nyborg Kommune tilladelse efter mbl § 19

til, at RGS 90 udvidede en eksisterende støjvold mellem boligområdet

Skovparken og den fynske motorvej ved at benytte ca. 40.000 m3

lettere forurenet type 2 jord, der skulle leveres fra RGS 90's

behandlingsanlæg. Amtets forudgående VVM-screening

konkluderede, at VVM ikke var fornøden. På grundlag af den af

kommunen i februar 2007 vedtagne lokalplan havde kommunen forud

for tilladelsen besluttet at ekspropriere en del af E's ejendom til

etablering støjvolden, hvilket Naturklagenævnet efter klage

stadfæstede i december 2009 (MAD 2010.640 Nkn). Kommunens

tilladelse efter mbl § 19 blev ligeledes påklaget af E, der bl.a. gjorde

gældende, at tilladelse til genanvendelse af lettere forurenet jord i

støjvolden skulle være meddelt efter mbl § 33 og ikke efter mbl § 19.

Den 31. august 2010 besluttede kommunen at forlænge tilladelse til

den 1. maj 2012, hvilket E ligeledes påklagede med anmodning om

opsættende virkning af. I november 2010 besluttede Miljøklagenævnet

at tillægge klagen opsættende virkning (MAD 2010.2881 Mkn). I

den endelige afgørelse lagde Natur- og Miljøklagenævnet til grund,

at etablering af jordvold af lettere forurenet jord er en listeaktivitet

(K.206), der kræver miljøgodkendelse efter mbl § 33, hvilket ikke

kan erstattes af en tilladelse efter mbl § 19, hvorfor tilladelsen blev

ophævet og sagen hjemvist.

Miljøklagenævnets afgørelse af 25. januar 2011, j.nr. NMKN-10-00087

og NMK-10-00308

Støjvolden ved Juelsberg Gods

Afgørelse efter § 19 og § 33 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 879

af 26. juni 2010):

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Nyborg Kommunes tilladelser

af 30. oktober 2007 og 31. august 2010 til genanvendelse af lettere

forurenet jord i en støjvold på matr. 6a Juelsberg Hovedgård, Aunslev.


bringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i Lov om Natur-

og Miljøklagenævnet1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal

være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101, stk.

1.

Afgørelsen er truffet af cand.jur. Pouel Pedersen samt civilingeniør,

ph.d. Mette Christophersen og miljøchef Jan Kjærulff Pedersen (beskik-

kede medlemmer).

Afgørelsen er truffet af cand.jur. Pouel Pedersen samt civilingeniør,

ph.d. Mette Christophersen og miljøchef Jan Kjærulff Pedersen (beskik-

kede medlemmer).

Sagens indbringelse for nævnet Ved skrivelse af 30. oktober 2007 meddelte Nyborg Kommune tilladelse

efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til RGS90, Selinevej 4, 2300 Køben-

havn S, til genanvendelse af lettere forurenet jord i støjvold på matr.

6a Juelsberg Hgd, Aunslev, Nyborg Kommune.

Af afgørelsen fremgår, at klagefristen er den 30. november 2007.

Sagen er indbragt for Miljøklagenævnet ved skrivelse af 29.

november 2007 fra advokat Kim Trenskow, Kromann Reumert Advo-

katfirma, på vegne af Gregers Juel, Strandskovvej 8, 5800 Nyborg,

som ejer det areal, hvor støjvolden agtes opført. Klagen er indsendt til

Miljøklagenævnet af advokat Henrik Hoeck, Fokus Advokater, for

Nyborg Kommune.

Klagen er indkommet rettidigt, og Gregers Juel er som grundejer

klageberettiget i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, pkt.

2.

En afgørelse om forlængelse af tilladelsen blev truffet af Nyborg

Kommune ved skrivelse af 31. august 2010. Denne afgørelse er ligele-

des påklaget af grundejeren ved skrivelse af 23. september.

Klagerne over de to tilladelser afgøres samlet.

Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet,

som træffer afgørelse i sagen efter de hidtil gældende regler.

Redegørelse for sagen RGS 90 ansøgte ved e-mail af 16. oktober 2007 på vegne af Nyborg

Kommune om tilladelse til udvidelse af en eksisterende støjvold. Ud-

videlsen skulle ske ved benyttelse af ca. 40.000 m3 lettere forurenet

jord. Ansøgningen lyder:

RGS 90 A/S (RGS) ansøger hermed på vegne af Nyborg Kommune

(NK) om § 19-tilladelse jvf. ML til indbygning af jord til udvidelse af

eksisterende støjvold; estimeret 40.000 m3. Grundlaget for udvidelsen

er tegningsmateriale fra Landinspektørerne Hvenegaard A/S, af

04.08.2006. Det er dels en nyetablering og dels en udbygning af eksi-

sterende støjvold. Støjvold skal hæves fra ca. 3 meter til 7-10 meter

over kørebane. Udførelsen af støjvoldprojektet skal ske i forlængelse

af og som støjvoldsprojektet syd for Skovparken/vest for Skaboeshu-

sevej.

RGS ansøger hermed om tilladelse til projektet for så vidt angår de

miljømæssige forhold vedrørende jorden. Der henvises til Lokalplan

146 og udførte miljøvurdering v. Rambøll Danmark A/S af august

2006. NK ansøger særskilt Fyns Statsskovdistrikt og Vejdirektoratet.

Der ansøges om tilladelse til anvendelse af jord med krav til indhold

og dokumentation af miljøfremmede stoffer svarende til type 2-jord

(øvre værdier) jf. Jordplan Fyn.

Der etableres intermistisk adgangsvej i skov langs støjvolden syd

for Skovparken/vest for Skaboeshusevej. Der foretages afrømning af

muld hvor vejen skal etableres. Mulden anvendes ved projektets afslut-

ning til afdækning af det nye voldanlæg og den intermistiske adgangs-

vej, som forbliver. I forbindelse med projektets gennemførelse afgraves

jord fra eksisterende jordvold til mellemdeponier langs volden for ef-

terfølgende genanvendelse som afsluttende afdækning (0,25 meter) på

nyetablerede voldanlæg. RGS leverer type 2-jorden til projektet og

udfører uddozning/indbygning.

Udbygningen af den eksisterende støjvold er fra højde ca. 3 meter

til 10 meter over vejbane og sker mod skov/sti og som udgangspunkt

med tværprofil i lighed med eksisterende med max. hældning 1:2. Der

etableres en ca. 4 meter bred vandret “krone” som afslutning på støj-

volden.

Der udføres begrønning af voldene med en kløver/græsblanding samt

en let spredt beplantning med vildthegnsbuske.

Transporten fra havnen vil ske af motorvejen, Odensevej og Frisen-

gårdsvej. Projektet (leveringen) forventes at have en varighed af 2-3

år fra leveringen påbegyndes.

Nyborg Kommune meddelte den 30. oktober 2007 følgende tilladelse

til det ansøgte i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19:

Vilkår


24


1. Tilladelsen til genanvendelse af estimeret 40.000 m3 lettere foru-

renet jord gælder alene det skitserede projekt på matrikel nr 6-a Juels-

berg Hgd., Aunslev, langs den nordlige side af motorvejen i Nyborg

fra Skovparken til Juelsbergskoven. Kortskitse vedlagt.

2. Der må kun anvendes lettere forurenet jord som stammer fra

RGS90, eller jord fra en given opgravningslokalitet. Ved lettere foru-

renet jord forstås jord, der overholder kravene til type 2-jord jf. bilag

1 i Jordplan Fyn, se tabel I for udvalgte komponenter. Da der er tale

om et genanvendelsesprojekt i et særligt robust område, accepteres

koncentrationer af benz(a)pyren og sum af PAH på op til 3 mg/kg og

40 mg/kg.

3. Dokumentation af jordens forureningsgrad skal foreligge i form

af analyse af jordprøver i det omfang der frem går af tabel 2. Prøverne

udtages som blandeprøver à 5 enkeltprøver.

4. Ved klassificering af jorden i henhold til Jordplan Fyn klassificeres

jorden efter den forureningskomponent, der tilhører den højeste type.

Desuden gælder at

- Gennemsnittet af analyseværdierne må ikke overskride grænse-

værdien.

- Ingen enkeltanalyse må overskride grænseværdien med mere

end 50 %.

- For akut toksiske stoffer (feks. arsen og nikkel) gælder desuden

at højst 10 % af prøverne må have et forureningsindhold, der

overstiger de angivne grænseværdier.

5. Vilkår i forbindelse med udvaskning:

På de forurenede jordpartier, der er eller kan være forurenet med

tungmetaller skal der udføres udvaskningstest for de parametre og i

det omfang, der er angivet i tabel 2.

Udvaskning af tungmetaller testes ved den metode, der er beskrevet

i Genanvendelsesbekendtgørelsen. Der må kun anvendes jord, hvor

udvaskningen overholder kravene til eluatkoncentrationer angivet i

tabel 3.

6. Produktionschef Helge Nielsen, RGS90 A/S er overordnet ansvar-

lig for at krav til prøveudtagning og dokumentation overholdes samt

for klassificering af jorden.

7. Der må kun genanvendes jord, dvs, der må ikke anvendes f.eks.

bygningsmateriale eller klapmateriale.

8. RGS90 A/S skal føre journal over hvert enkelt genanvendt jord-

parti samt indbygningen heraf. Journalen skal indeholde oplysninger

om partiets størrelse, opgravningslokaliteten og forureningens årsag

samt opgravningslokalitetens historik, partiets oprindelige forurening

(parametre og koncentration), behandlingsmetode samt dokumentation

af det behandlede jordparti (parametre og koncentration). Journalen

sendes til Nyborg Kommune hvert halve år.

9. Indbygningen af lettere forurenet jord i støjvolden skal på kronen

og de to sider afsluttes med min. 0,25 m rent jord. Hele volden befæsti-

ges med varigt tæt græs, samt en let spredt beplantning med vildthegns-

buske.

10. Jorden, som anvendes til afslutning jf. vilkår 9, skal være ren,

dvs. type 0-1 efter Jordplan Fyn. Hvis der anvendes jord hvis oprindelse

er ukendt, eller jord fra områder, der kan være diffust forurenede, f.eks.

byområder, skal dette dokumenteres ved analyse af en blandeprøve for

hver 30 tons af de første 900 tons, herefter en blandeprøve pr. 100 tons,

jf. Jordplan Fyn, bilag 3. Hver blandeprøve består af 5 delprøver. Jorden

analyseres for metaller og PAH.

11. Overgangen mellem forurenet jord og ren jord skal være markeret

med et signalnet.

12. Mens arbejdet med etablering af støjvolden foregår, skal det

sikres at uvedkommende ikke har adgang til området, f.eks. ved afspær-

ring. Det gælder både inden for og uden for arbejdstid.

13. Senest 2 måneder efter at genanvendelsesprojektet er afsluttet,

skal der til Nyborg Kommune sendes en dokumentationsrapport for

arbejdet. Rapporten skal omfatte en oversigt over de genanvendte

jordpartiers mængde og forureningsindhold, tegning/kort med endelig

dimension og placering af støjvolden, dokumentation for afslutning

med ren jord samt dokumentation for at tilladelsens vilkår i øvrigt er

overholdt.

Tilladelsen bortfalder, hvis der konstateres forhold, der ændrer for-

udsætningen for tilladelsen.

Kommunen er tilsynsmyndighed med projektet generelt og fører

bl.a., jf § 65 i Miljøbeskyttelsesloven, tilsyn med at vilkårene i denne

tilladelse overholdes.

3. Redegørelse for sagen

Ved ansøgning af 16. oktober 2007 har RGS90 A/S på vegne af

Nyborg Kommune ansøgt om tilladelse til at udføre støjvolden, der er

en forlængelse mod vest til Juelsbergskoven af den allerede udførte

støjvold nord for motorvejen ud for boligområdet Skovparken. Der

foreligger kortskitse af volden som er udført af Landinspektørerne

Hvenegaard A/S.

Projektet består af opførelse af en jordvold der er ca. 120 m lang, 30

til 40 m bred ved foden, og har en krone på 4 m og er 7 til 10 m høj.

Volden placeres i en afstand på 20 meter målt fra motorvejens midte,

som er det samme som 7 meter fra motorvejens nødsporskant. Denne

placering skyldes Vejdirektoratets ønsker om i fremtiden at udvide

motorvejen med et spor i denne side. Voldens højde ved Skovparken

er 7 meter og stiger til 10 meter ved Juelsbergskoven, hvor volden med

en højde på 10 meter føres 50 meter mod nord vinkelret på motorvejen.

I alt skal der anvendes ca. 40.000 m3 jord. Jorden leveres fra RGS90's

behandlingsanlæg og kan efter behandling stadig være lettere forurenet

eller jorden tilkøres fra en given opgravningslokalitet. Efter etablering

begrønnes volden med en kløver-/græsblanding samt en let spredt be-

plantning med vildthegnsbuske.

Formålet med volden er at reducere støj fra motorvejen i forhold til

det eksisterende boligområde Skovparken nord for motorvejen. Rambøll

har for kommunen udarbejdet en trafikstøjberegning af 31. juli 2006.

Støjvolden vil medføre at støjniveauet i boligområdet bliver reduceret.

Støjreduktionen vil for ca. 59 ejendommes vedkommende være fra ca.

1 db(A) til ca. ca. 5 db(A) svarende til den effekt, der kunne opnås ved

at reducere trafikmængden på motorvejen med ca. 20 % til 70 %. I

kombination med en forventelig udskiftning af asfalten på motorvejen

med en støjdæmpende belægning i 2009 kan der opnås yderligere re-

duktion af støjbelastningen i boligområdet. Reduktionen fra asfaltbe-

lægningen vil typisk andrage ca. 2-3 dB, som skal adderes til støjreduk-

tionerne fra støjvolden, hvilket vil medføre væsentlige og hørbare for-

bedringer. Volden vil tillige minimere de kraftige lynindfald der er om

natten fra kørende biler, idet lyset fra bilerne rækker langt ind i bolig-

området.

Volden etableres nord for motorvejen vest for Skovparken. Denne

tilladelse omfatter alene de ca. 120 m af volden, der anlægges på ma-

tr.nr. 6-a Juelsberg Hgd., Aunslev, Nyborg Kommune.

4. Karakteristik af jorden

Jorden der ønskes genanvendt, stammer fra RGS90's behandlingsan-

læg eller fra en given opgravningslokalitet.

Anlæggene modtager og renser/behandler forurenet jord, typisk jord

forurenet med benzin, diesel og andre oliestoffer. Anlæggene kan dog

også modtage jord forurenet med f.eks. tjærestoffer, tungmetaller og

opløsningsmidler.

På anlæggene foretages jordbehandlingen ved biologisk rensning,

dvs. jorden lægges i miler og iltes ved maskinel håndtering og der til-

sættes vand efter behov. I forbindelse med den biologiske rensning

tilsættes organiske hjælpestoffer som f eks. hestegødning, halm, flis

og kompost.

På anlæggene foretages desuden oplagring / kartering af forurenede

materialer, oplag af slutdokumenterede materialer samt sortering og

knusning.




25

Blanding af jordpartier kan forekomme af driftsmæssige hensyn, dog

må der kun blandes jordpartier med ens forureningskomponenter og -

indhold.

På de enkelte anlæg føres en journal over de behandlede jordpartier,

hvor følgende noteres:

- dato for modtagelse, behandling og udlevering

- leverandør/ejer

- opgravningslokalitet og forureningens årsag samt opgravnings-

lokalitetens historik

- mængde jord

- behandlingsmetode

- startanalyser og analysefirma

- slutanalyser og analysefirma

- tilførsel af hjælpestoffer

Uanset om jorden modtages fra et af behandlingsanlæggene eller fra

en given opgravningslokalitet er kravene til dokumentation jf. Jordplan

Fyn.

Projektet kræver dispensation fra Juelsbergskovens skovbyggelinie

jf. Naturbeskyttelseslovens § 17. Vejdirektoratets tilladelse til projektet

er meddelt den 6, september 2004.

5. VVM-screening af projektet

Fyns Amt har vurderet støjvolden der ligger syd for Skovparken har

samme mægtighed som dette projekt i henhold til kap. 2 i planlovens

samlebekendtgørelse om vurdering af større anlægs virkning på miljøet

(VVM).

Afgørelse

Amtet har vurderet, at etablering af støjvolden med lettere forurenet

jord ikke vil få så væsentlig påvirkning på miljøet, at projektet forud-

sætter tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse

hvilket Nyborg Kommune tillige vurderer for dette projekt.

Den væsentligste miljøpåvirkning vil være den visuelle påvirkning,

som støjvolden påfører området. Set i sammenhæng med de eksisteren-

de terræn- og beplantningsforhold i området vurderes en forøgelse af

voldens højde til ca. 7 til 10 m samlet set ikke at påvirke miljøet i en

sådan grad, at det udløser krav om tilvejebringelse af regionplantillæg

med VVM-redegørelse.

(…)

6. Begrundelse for afgørelsen efter Miljøbeskyttelsesloven og

øvrige bemærkninger til sagen

Efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 må stoffer, produkter og materi-

aler, der kan forurene grundvand, jord eller undergrund ikke uden til-

ladelse udledes eller oplægges på jorden.

Jorden, der er givet tilladelse til at anvende i projektet, er klassificeret

som type 2 (lettere forurenet) i henhold til Jordplan Fyn. Jordplan Fyn

præsenterer nogle principper for anvendelsen af ren og forurenet jord

i Fyns Amt.

Støjvolden etableres i et område, hvor der ikke indvindes vand til

almene vandforsyningsanlæg.

RAMBØLL har den 2. marts 2007 gennemført en risikovurdering

af en tilsvarende støjvold fra Skovparken til Strandparken udført af

type 2-jord hvor benz(a)pyren og sum af PAH er på op til 3 mg/kg og

40 mg/kg og konklusionen er: At opfyldning af den planlagte støjvold

med lettere forurenet type 2-jord i det robuste område ikke vil udgøre

nogen risiko i forhold til grundvandsressourcen. Det vurderes ligeledes,

at opfyldningen ikke vil udgøre nogen trussel over for det omgivende

miljø eller recipienten Storebælt.

Lokalplan

Nyborg byråd har den 27. februar 2007 vedtaget lokalplan nr. 146,

der giver mulighed for at etablere støjvolden langs motorvejens nords-

ide fra Skovparken til Juelsbergskoven, på matr.nr. 6-a Juelsberg Hgd.,

Aunslev, Nyborg Kommune. Endvidere er der udarbejdet Kommune-

plan 2001, Tillæg nr. 16, Støjvold ved Skovparken. I forbindelse med

udarbejdelse af lokalplan nr. 146, er planen blevet vurderet efter lov

om miljøvurdering af planer og programmer. Der foreligger en miljø-

vurdering af august 2006, der tillige indeholder en støjberegning.

Øvrige bemærkninger

Den nærmeste recipient er Storebælt ca. 1000 m mod øst, der ud for

støjvolden ikke er målsat men dog udpeget til badevandsområde.

Gennemførelse af projektet på de angivne vilkår vurderes ikke at udgøre

en risiko for recipienten idet udvaskning af forureningsstoffer fra

støjvolden vil have et begrænset omfang. Nyttiggørelsen sker gennem

et stort reelt projekt, der vil reducere støjniveauet i en gruppe boliger,

og projektet tjener dermed et overordnet samfundsmæssigt formål.

Projektet er på dette punkt i overensstemmelse med retningslinierne i

Jordplan Fyn. På denne baggrund og da Nyborg Kommune vurderer

at projektet ved overholdelse af de angivne vilkår ikke vil medføre en

risiko i forhold til grundvandet eller det omgivende miljø, finder Nyborg

Kommune, at der kan gives tilladelse til projektet.

Vilkårene sikrer, at der kun bliver anvendt lettere forurenet jord.

Desuden sikres det, at der ikke sker en utilsigtet spredning af den lettere

forurenede jord til arealer uden for støjvoldene, og at der ikke sker

uacceptabel udvaskning af forureningsstoffer til grundvandet. Afslut-

ningen med ren jord sikrer at der ikke er risiko for kontakt med den

forurenede jord.

Nyborg Kommune skal gøre opmærksom på, at reglerne om jord-

håndtering i øvrigt indebærer følgende:

- - Alle jordflytninger skal anmeldes til kommunen.

- - Ved gravearbejder skal Arbejdstilsynets anvisninger for arbejde

i forurenet jord overholdes. Der henvises til Arbejdstilsynet

vedrørende generelle arbejdsmiljøforhold i forbindelse med

projektet.

Det område, hvor jorden ønskes genanvendt, er ikke kortlagt efter

Lov om forurenet jord. Da støjvolden anlægges med lettere forurenet

jord, skal Region Syd når projektet er gennemført, vurdere om området

skal kortlægges på vidensniveau 2 efter Lov om forurenet jord.

Klagen til nævnet Advokat Kim Trenskow klagede ved brev af 29. november 2007 på

vegne af Gregers Juel, Juelsberg Gods over Nyborg Kommunes afgø-

relse af 30. oktober 2007. Klagen lyder:

1. KLAGERS PÅSTAND:

Under nærværende klagesag nedlægges der på vegne klager følgende

påstand:

Nyborg Kommunes afgørelse af 30. oktober 2007 om tilladelse til

genanvendelse af lettere forurenet jord i støjvold ophæves, og sagen

hjemvises til fornyet behandling således, at godkendelse til at anvende

lettere forurenet jord i den pågældende støjvold skal meddeles efter

miljøbeskyttelseslovens § 33.

2. KLAGERS HOVEDSYNSPUNKT

Gregers Juel ejer i dag det areal, hvorpå den planlagte støjvold agtes

opført. Nyborg Kommune har dog iværksat ekspropriationssag efter

planlovens regler, men beslutning om ekspropriation er endnu ikke

truffet.

Opførelsen af den planlagte støjvold vil primært medføre en uaccep-

tabel forureningsmæssig gene og risiko for Gregers Juels arealer, lige-

som opførelsen af støjvolden er visuelt problematisk. Endelig vil støj-

volden og dennes placering/omfang medføre arronderingsmæssige

gener for Gregers Juel.

Det er klagers hovedsynspunkt, at den af kommunen planlagte støj-

vold er overdimensioneret i væsentlig grad, og at der derfor er tale om

et deponi.

Klager har ved indhentelse af sagkyndig bistand fra NIRAS fået do-

kumentation for, at en betydelig mindre støjvold med en alternativ

placering i højere grad vil kunne tilgodese behovet for en støjdæmpning



26

af boligerne i Skovparken i forhold til husstande med en nuværende

støjbelastning på mere end 55 dB.

3. SAGENS BAGGRUND OG FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER:

Den 11. september 2006 fremsatte Nyborg Kommune forslag om

vedtagelse af lokalplan nr. 146, med tillæg nr. 16, vedrørende forhøjelse

af eksisterende støjvold langs motorvejen ved Skovparken. Lokalplanen

blev endeligt vedtaget den 13. marts 2007.

Støjvolden, der i henhold til lokalplanen skal forhøjes til en højde

på 7-10 meter, skal ifølge lokalplanen anlægges af ca. 25-30.000 m3

lettere forurenet rabatjord fra motorvejen (“kategori 2-jord”). Jorden

vil ifølge lokalplanen undergå behandling i et behandlingsanlæg til

jordrensning inden levering.

Baggrunden for lokalplanen er blandt andet en rapport fra Rambøll

fra august 2006, der påviser, at trafikstøjniveauet ved boligerne i Sko-

vparken som følge af øget trafik på motorvejen er steget fra ca. 55db

til ca. 65db.

Det er vedrørende støjvoldens æstetiske indtryk angivet i lokalplanen,

at der i forbindelse med anlægget af støjvolden skal tages hensyn til

“områdets grønne struktur”, og at støjvolden skal “tilsås og tilplantes,

så den tilpasses det omgivende landskab bedst muligt”.

Vedrørende anvendelse af forurenet jord, anføres det i lokalplanen,

side 1, blandt andet:

“Det er byrådets vurdering, at den positive effekt af støjvolden for

de beboere i området, som daglig føler sig generet af støjen fra motor-

vejen, opvejer de etiske forbehold, der kunne være mod at anvende

lettere forurenet jord til etablering af støjvolden”.

Gregers Juel ejer som nævnt ovenfor den mark, hvorpå støjvolden

agtes etableret.

På vegne af Gregers Juel indgav Kromann Reumert ved brev af 27.

november 2006 indsigelse mod det fremsatte lokalplanforslag, jf. bilag

1. Sammen med indsigelsen fulgte et notat af 20. november 2006 fra

NIRAS, Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, jf. bilag 2. Notatet

indeholder en gennemgang af de tekniske beregninger, Nyborg Kom-

mune har lagt til grund i forbindelse med behandlingen af lokalplanfor-

slag nr. 146, herunder kommunens forureningsberegninger samt kom-

munens støjberegninger.

NIRAS konstaterede i denne forbindelse en væsentlig fejl i bereg-

ningsgrundlaget, hvilket er anerkendt af Nyborg Kommune. Endvidere

konstaterede NIRAS, at det i forhold til den af lokalplan nr. 146 plan-

lagte støjvold ville være mere effektivt at etablere en væsentlig mindre

støjvold med en anden placering.

Udover notatet af 20. november 2006 har NIRAS udarbejdet et

yderligere notat af 17. april 2007 om støjen, jf. bilag 3. Notatet er ud-

arbejdet som følge af Nyborg Kommunes notat af 27. december 2006.

Notatet specificerer hvilken støjreducerende effekt lokalplan 146 og

den af NIRAS foreslåede støjvold kan tilvejebringe sat i forhold til de

enkelte husstandes nuværende støjbelastning. Den af NIRAS foreslåede

støjvold har den bedste effekt for boliger med en støjbelastning over

55 dB (A).

På trods heraf har Nyborg Kommune konsekvent fastholdt sit oprin-

delige projekt, Kommunens argument er, at flere husstande vil få gavn

af den kommunalt planlagte støjvold. Dette synspunkt er kun korrekt,

hvis man medtager husstande, der allerede har en støjbelastning på

under 50 dB. Derimod medfører den af NIRAS foreslåede støjvold en

forøget støjdæmpningsmæssig effekt i forhold til husstande, der i dag

har en støjbelastning på 55 dB eller derover.

Den påklagede afgørelse udstedt til RGS 90 tillader anvendelse af

ca. 40.000 m2 lettere forurenet jord fra RGS 90 eller fra en given op-

gravningslokalitet. Den anvendte jord skal være type 2-jord, men der

tillades dog koncentrationer af benz(a)pyren og sum af PAH på op til

3 mg/kg og 40 mg/kg, jf. vilkår 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at tilladelsen ikke er i overensstem-

melse med lokalplanen, idet tilladelsen omfatter ca. 40.000 m3 jord,

mens lokalplanen angår en støjvold på 25.000-30.000 m3 jord.

Nyborg Kommune har truffet en generel beslutning om, at der skal

ske betaling for modtagelse af forurenet jord, herunder til etablering

af støjvolde, jf. bilag 4. Det må lægges til grund, at kommunen også

vedrørende den planlagte støjvold skal modtage betaling for den foru-

renede jord, der modtages fra RGS.

Dette moment må tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, om

etablering af den store støjvold er saglig, da kommunen da har en klar

økonomisk interesse i at etablere så stor en støjvold som muligt.

4. ANBRINGENDER:

Tilladelse til anvendelse af lettere forurenet jord i forbindelse med

en støjvold skal meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 19, hvis der

er tale om nyttiggørelse. Hvis der derimod er tale om deponering, skal

godkendelse til at anvende lettere forurenet jord meddeles efter miljø-

beskyttelseslovens § 33, idet der er tale om “listevirksomhed” omfattet

af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. bekendtgørelse nr. 1640/2006

om godkendelse af listevirksomhed.

I denne sag må den planlagte støjvold kategoriseres som deponering.

4.1 Deponering og ikke nyttiggørelse

Der foreligger flere afgørelser fra Miljøstyrelsen om forståelsen af

sondringen mellem nyttiggørelse og deponering/bortskaffelse.

I M 133/K03-0034 (se ligeledes M 133/K03-0035 samt M 133/K03-

0036) udtalte Miljøstyrelsen følgende:

“Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det centrale ved sondringen

mellem nyttiggørelse og bortskaffelse er, hvorvidt affaldet opfylder en

effektiv funktion ved at erstatte anvendelse af andre materialer, som

ellers skulle have været anvendt. Herudover er det afgørende at notere,

at hvis hovedformålet med en operation er bortskaffelse, kan sekundære

funktioner med karakter af nyttiggørelse Ikke ændre klassificeringen

som bortskaffelse.”

I M 133/K03-0036 udtalte Miljøstyrelsen endvidere, at ved afgørelsen

af om tilførsel af forurenet jord skal klassificeres som nyttiggørelse

eller bortskaffelse, skal det blandt andet vurderes:

“[…] Om tilførslen af forurenet jord svarer til, hvad behovet i forbin-

delse med anlægsarbejdets og anlæggenes efterfølgende funktion tilsi-

ger. Et eksempel er dimensioneringen af en støjvold, hvor større dimen-

sioner end, hvad en støjmåling kan sandsynliggøre behovet for, ikke

kan klassificeres som nyttiggørelse.”

I M 133/K03-0036 påpeger Miljøstyrelsen ligeledes, at anlægsarbej-

dets omfang ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt til anlæggets

efterfølgende funktion eller anvendelse, hvis anlægsarbejdet skal

klassificeres som nyttiggørelse. Hvis en støjvold bygges større end

støjkortlægning tilsiger, må “mer-byggeriet” i udgangspunktet vurderes

som bortskaffelse og ikke nyttiggørelse.

Endeligt anfører Miljøstyrelsen I M 133/K03-0040, at hvis en støjvold

bygges væsentligt større, end en støjkortlægning tilsiger, kan dette

opfattes som skjult deponering.

Som anført ovenfor vil Nyborg Kommune I det foreliggende tilfælde

anlægge en støjvold på ca. 40.000 m3, jf. lokalplan nr. 146. Men som

det fremgår af NIRAS' notater, som uddybes nedenfor, vil en mindre

støjvold kunne opfylde samme funktioner som den store støjvold, lige-

som den mindre støjvold vil reducere støjen i større omfang end den i

lokalplan nr. 146 planlagte støjvold for husstande med en støjbelastning

på mere end 55 dB.

Som følge af NIRAS' gennemgang af de støjberegninger, som Nyborg

Kommune har lagt til grund i forbindelse med behandlingen af lokalplan

for støjvold ved Skovparken, Nyborg (lokalplan nr. 146), udarbejdede

NIRAS notatet af 20. november 2006, hvoraf det fremgår, at der er en

væsentlig fejl i kommunens beregningsgrundlag, hvilket medfører, at



27

alle kommunens beregninger er overestimeret med 5 dB(A), jf. notatet,

side 3.

Ved gennemgangen af støjberegningerne konstaterede NIRAS end-

videre, at det i forhold til den planlagte støjvold vil være mere effektivt

at etablere en mindre støjvold med en anden placering. I notatet anfører

NIRAS således følgende:

“Da støjudbredelse sker i buer, er det mest effektivt at placere en

støjvold enten ved støjkilden eller ved modtageren. Rent støjmæssigt

vil det derfor være en bedre løsning at placere støjvolden nord-syd,

således den nuværende støjvold forlænges nordpå.”

Som følge af det citerede, foreslår NIRAS, at der etableres en nord-

syd-støjvold. Herefter konkluderer NIRAS i notatet, side 4, at man ved

at opføre støjvolden nordsyd i 3-4,5 meters højde med ca. 3.000 m3

jord vil kunne opnå en større effekt for husstande med en støjbelastning

over 55 dB end alternativ 2 (angivet I kommunens miljøvurdering)

med 25-30.000 m3 jord.

NIRAS har endvidere udarbejdet et yderligere notat af 17. april 2007

om støjberegningen. Af dette fremgår følgende:

“Effekten af den alternative nord-syd-gående støjvold på 3.000 m3

medfører, at 10 ud af 13 huse får et støjniveau under SS dB(A). De

resterende 3 huse vil få et støjniveau på 55-56 dB(A).

Effekten af lokalplan 146 med støjvold på 30.000 m3 medfører, at 7

ud af 13 huse får et støjniveau på under 55 d5(,4). De resterende 6

huse vil få et støjniveau på henholdsvis 55-56 dB(A) (2 huse), 56-57

dB(A) (2 huse) samt 58-59 dB(A) (2 huse).

Sammenfattende har den lille støjvold på 3.000 m3 en bedre effekt

end lokalplanens støjvold for boliger med en støjbelastning over 55

dB(A).”

En nord-syd-gående støjvold vil således have en lige så god effekt,

endda i visse tilfælde en bedre effekt, end den af lokalplanen omfattede

støjvold, for husstande med en støjbelastning på mere end 55 dB. En

nord-sydgående støjvold vil kunne etableres med 10 gange mindre jord

end den af lokalplanen omfattede støjvold.

Ved vurderingen af spørgsmålet om nyttiggørelse eller deponering

ved etablering af en støjvold må der lægges afgørende vægt på de vej-

ledende grænseværdier. I Vejledning 3/1984 om trafikstøj i boligområ-

der har man netop opereret med en grænseværdi på 55 dB.

Heri ligger, at der ved vurderingen af, om etablering af en støjvold

med lettere forurenet jord, skal lægges vægt på, i hvilket omfang støj-

volden er nødvendig for at reducere støjen til under 55 dB, mens den

yderligere støjdæmpning, der opnås for boliger, der allerede har en la-

vere støjpåvirkning, ikke skal indgå.

På den baggrund må analysen og anbefalingen fra NIRAS, der netop

tager udgangspunkt i den vejledende grænseværdi, anvendes frem for

den af kommunen (efterfølgende) opstillede argumentation med ud-

gangspunkt i støjdæmpningen i forhold til de boliger, der allerede har

en støjpåvirkning på 50 dB eller derunder.

Dette medfører tillige, at der er tale om deponering frem for nyttig-

gørelse af lettere forurenet jord, hvorfor godkendelse skal meddeles

efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Dette fremgår også af Miljøstyrelsens afgørelse M 133/K03-0040,

hvor en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til at etablere

en støjvold med lettere forurenet jord blev ophævet og hjemvist til

fornyet behandling, idet godkendelse skulle meddeles efter miljøbeskyt-

telseslovens § 33. Miljøstyrelsen ophævede godkendelsen, da det ikke

var dokumenteret, at der var behov for en støjvold med de dimensioner,

som var anført i sagen. Miljøstyrelsen vurderede derfor, at opførelse

af en støjvold med de anførte dimensioner var en deponering, hvorfor

godkendelse skulle meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

For en ordens skyld skal det oplyses, at Nyborg Kommune - efter

afdækningen af den væsentlige beregningsfejl i miljøvurderingen -

som begrundelse for alligevel at fastholde den “store” støjvold har

henvist til ønsket om at bevare udsigten fra Skovparkens vestligst be-

liggende huse, ligesom det er medtaget som et selvstændigt argument

i den påklagede tilladelse, at den tilladte støjvold vil værne beboerne

i Skovparken mod generende lysindfald fra trafikken på motorvejen.

En placering af den af NIRAS anbefalede støjvold vil alene få betyd-

ning for udsigten for 2 til 3 huse. Det kan endvidere oplyses, at hvor

NIRAS' støjvold slutter, starter der et 100 meter levende hegn med en

højde på 4 meter og en bredde på 3 meter. Dette hegn fjerner udsigten

for de 4 følgende husstande. Dette levende hegn har tilsyneladende

ikke været et problem for disse beboere igennem årene. En etablering

af en nord-syd-støjvold vil ikke få reel betydning for Skovparkens be-

boeres udsigt.

Endvidere er bevarelse af en udsigt efter klagers opfattelse ikke et

sagligt hensyn efter miljøbeskyttelsesloven og under ingen omstændig-

heder af betydning for vurderingen af, om volden har karakter af et

deponi.

Dette kan også udtrykkes på den måde, at en anvendelse af mere end

10 gange så meget forurenet jord for at tilgodese hensynet til 3 husstan-

des udsigt ikke er seriøst eller afbalanceret.

Omkring udsigtsforhold udtalte Formanden for Miljø & Myndigheds-

udvalget i øvrigt den 16, januar 2007 følgende i Fyns Stiftstidende i

anledning af en anden byggesag: “udsigt er ikke noget man ejer, men

noget man har til låns”, jf. bilag 510. Denne udtalelse faldt blot 3 uger

efter udfærdigelsen af 27. december 2006 notatet.

Det er i forlængelse heraf tillige klagers opfattelse, at hensynet til at

reducere påståede lysgener fra trafikken ikke er nærmere dokumenteret.

Det er et andet hensyn (ud over hensynet til bevarelse af en udsigt for

ganske få husstande), som kommunen efter klagers opfattelse er ind-

draget på et sent tidspunkt i processen for at legitimere en fastholdelse

af det planlagte projekt. Derudover er der ikke dokumentation for, dels

at der overhovedet eksisterer et problem med lysindfald i boligerne i

Skovparken (og da i forhold til hvilke boliger), dels at det er nødvendigt

med en så væsentlig forøgelse af støjvolden (på ca. 37.000 m3) for at

værne herimod. Endelig er det efter klagers opfattelse ikke relevant

ved bedømmelsen af, om der er tale om deponering eller ej.

4.2 Støjvolden er et egentligt anlæg med miljømæssigt problema-

tiske stoffer

Ved vurderingen af, om en godkendelse til at anvende lettere forure-

net jord skal meddeles efter miljøbeskyttelseslovens §§ 19 eller 33,

kan der efter Miljøstyrelsens praksis tillige ske inddragelse af spørgs-

målet om, hvorvidt der etableres et egentligt anlæg, hvor oplag skal

finde sted, eller om der blot i stedet sker en mindre problematisk ud-

spredning, udledning eller oplag, jf. Miljøstyrelsens afgørelser M

133/1(03-0034 og M 133/K03-0040.

I disse afgørelser udtaler Miljøstyrelsen, at der ved afgrænsningen

skal lægges vægt på følgende kriterier:

- Hvis der modtages jord fra flere forskellige steder og/eller i flere

omgange fordelt over tid, vil det pege i retning af, at der er tale

om et anlæg.

- Modsat vil en udlægning, der kun finder sted en gang, trække i

retning af, at der ikke er tale om et anlæg.

- Hvis der er tale om, at materialet indeholder stoffer, koncentra-

tioner eller mængder, der er væsentlige i miljømæssig forstand,

vil det indikere, at der er tale om et anlæg omfattet af § 33.

- Hvis det er nødvendigt med særlige foranstaltninger i form af

jordmembran, perkolatdræn m.m., for at oplagringen eller

deponeringen kan etableres på miljømæssig forsvarlig måde,

taler det for, at der er tale om et anlæg.

- Kan materialet derimod udlægges uden nærmere vilkår, eller

med meget simple vilkår, og uden foranstaltninger af nogen art,

vil det modsat tale for, at der ikke er tale om et anlæg.


28

I Nyborg Kommunes miljøvurdering fra november 2006 anføres

følgende:

“Etableringen af støjvolden med lettere forurenet jord i området

vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandsressourcen eller Sto-

rebælt. Vilkår omkring etablering af volden, de geologiske forhold

samt målsætningen for grundvandet i området, betyder sammen med

jordlovgivningen i øvrigt, at støjvolden ikke vil medføre en fare for

mennesker og miljø i det hele taget.”

NIRAS har, som anført ovenfor, for Gregers Juel eftergået miljøvur-

deringen og udarbejdet et notat af 20. november 2006. Af dette notat

fremgår følgende på side 2:

“De gennemførte ‘worst case’-beregninger i risikovurderingen viser,

at stofkoncentrationen af PAH'er i vand, som nedsiver gennem støjvol-

den, teoretisk kan være op til 5.000 gange grundvandskvalitetskriteri-

erne. Det kan derfor ikke afvises, at den underliggende jord i et vist

omfang vil blive forureningspåvirket. I den gennemførte screening,

som er grundlaget for den efterfølgende miljøvurdering [kommunens

miljøvurdering] må det derfor betragtes som en fejl, når det anføres,

at ‘etablering af en støjvold vurderes ikke at give anledning til forure-

ning af jord’.”

Som følge af NIRAS' vurdering må der i den nærværende sag være

tale om en situation, hvor den lettere forurenede jord indeholder kon-

centrationer, som er væsentlige i miljømæssig forstand, hvilket i over-

ensstemmelse med Miljøstyrelsens praksis indikerer, at der er tale om

et anlæg.

Dette bekræftes efter klagers opfattelse tillige af de vilkår, der er

fastsat i den påklagede tilladelse.

Dette forhold taler derfor også for, at støjvolden med den planlagte

placering og volumen har karakter af et egentligt deponi.

Godkendelse skal derfor meddeles efter miljøbeskyttelseslovens §

33.

5. OPSÆTTENDE VIRKNING

Denne klage begæres tillagt opsættende virkning af følgende grunde:

Det er kommunens hensigt at gennemføre en ekspropriation af det

klager tilhørende areal, hvor støjvolden agtes etableret, når de fornødne

tilladelser er udstedt.

Der har allerede været afholdt åstedsforretning.

Ekspropriation vil således blive gennemført på trods af den iværksatte

klagesag.

Det må imidlertid forventes, at Nyborg Kommune ikke vil gennem-

føre projektet, såfremt Miljøklagenævnet når frem til, at der er tale om

et deponi. I så fald vil projektet ikke være rentabelt som følge af de

hermed forbundne afgiftsmæssige konsekvenser, og det må forventes,

at det af NIRAS anbefalede projekt i stedet vil blive iværksat (med den

anden placering).

I så fald vil det ikke være relevant for kommunen at råde over det

areal, som agtes eksproprieret, men desuagtet vil ekspropriation være

gennemført.

For at undgå den situation begæres klagen tillagt opsættende virkning,

således at tilladelsen ikke kan udnyttes, så længe klagesagen verserer.

Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Ved brev af 23. januar 2008 til Miljøklagenævnet fremsendte advokat

Henrik Hoeck på vegne af Nyborg Kommune sine bemærkninger i

anledning af klagen. Bemærkningerne lyder:

(…)

Nyborg Kommunes påstande

- Den påklagede tilladelse stadfæstes.

- Klagen tillægges ikke opsættende virkning.

Supplerende sagsfremstilling

I 1992 og 1993 opførte Vejdirektoratet en jordstøjvold langs motor-

vejen ved Skovparken. Denne støjvold, som opførtes af lettere forurenet

jord, er primært beliggende på området mellem motorvejen og villakvar-

teret

Skovparken, men dækker desuden en del af det område af matr.nr.

6 Juelsberg Hovedgård, som omfattes af nærværende sag. Sidstnævnte

del af støjvolden blev opført med tilladelse fra Juelsberg.

I de senere år er trafikstøjen fra motorvejen, og dermed generne for

beboerne i Skovparken drastisk forøget. Dette har ført til massive krav

fra beboerne om en reduktion af støjniveauet. Dette er baggrunden for

Nyborg Kommunens beslutning om at forhøje den eksisterende støjvold

og samtidig forlænge denne, således som det fremgår af den til § 19

tilladelsen hørende skitse (benævnt ekspropriationsplan).

På den baggrund indgik Nyborg Kommune en principaftale med

Juelsberg om at forhøje og forlænge den eksisterende støjvold. Aftalen

gik ud på, at Nyborg Kommune skulle forhøje volden på det areal, som

tilhørte kommunen, mens Juelsberg skulle forhøje den på godsets areal

beliggende del af volden med forurenet jord. Som forberedelse hertil

indhentede Juelsberg den 16. november 2004 fra Fyns Amt et udkast

til § 19-tilladelse. Kopi af nævnte udkast vedlægges som bilag A11.

Juelsberg anså således dengang ikke tilførslen af lettere forurenet jord

for at udgøre et affaldsdeponi.

Det viste sig imidlertid, at Juelsberg ikke var i stand til at gennemføre

opgaven. Samtidig modsatte Juelsberg sig, at Nyborg Kommune gen-

nemførte den planlagte udbygning i overensstemmelse med det nu fo-

religgende projekt. Nyborg Byråd har den 27. februar 2007 vedtaget

en lokalplan for området. I lyset af Juelsbergs holdning til projektet

besluttede Nyborg Byråd i efteråret 2007 at indlede en sag om ekspro-

priation af det nødvendige areal fra godset.

Nyborg Kommune og RGS 90 A/S har efterfølgende indgået en be-

tinget aftale om, at RSG 90 A/S skal forestå den praktiske del af byg-

geriet. Nyborg Kommune meddelte derfor den påklagede tilladelse til

projektets gennemførelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 19,

stk. 1 jfr. stk.4.

Anbringender

1. Vedrørende deponering eller nyttiggørelse

Den påtænkte anvendelse af lettere forurenet jord kan ikke betegnes

som en deponering men derimod som en nyttiggørelse af jorden. Tilla-

delse skal derfor meddeles efter Miljøbeskyttelsesloven § 19 og ikke

efter lovens § 33.

Med udgangspunkt i klagers argumentation, jfr. klageskriftets pkt.

4.2, bemærkes, at jordtilførslen ikke vil have en sådan tidsmæssig ud-

strækning, at dette kunne tale for at anse jordvolden for et deponerings-

anlæg. Jordtilførslen vil ske så hurtigt som den forurenede jord afgraves,

og tilførslen forventes afsluttet inden for en samlet periode på 12-18

måneder. Der er heller ikke tale om materialer, som er væsentlige i

miljømæssig forstand, og det er ikke skønnet nødvendigt at udføre

særlige foranstaltninger for at udlægge jorden på det pågældende sted.

Den på klageskriftets side 8 citerede risikovurdering fra Niras A/S kan

således ikke tiltrædes.

Klagers anbringende er i øvrigt i strid med praksis hos det tidligere

Fyns Amt, som tidligere har meddelt tilladelse efter MBL § 19 til ud-

førelse af seks tilsvarende støjvolde langs motorvejen i Nyborg, og

Nyborg Kommune har i 2007 meddelt to tilsvarende tilladelser til op-

førsel af støjvolde langs motorvejen. I samtlige tilfælde har der været

tale om genanvendelsesprojekter, hvor lettere forurenet jord er anvendt.

Der er således ikke tale om affaldsdeponering eller bortskaffelse af

affald.

De af klager påberåbte afgørelser fra Miljøstyrelsen giver heller ikke

dækning for klagers fortolkning. Afgørelsen M133/K03-0033 vedrørte

etablering af støjvold på en i forvejen miljøgodkendt virksomhed,

nemlig en godkendt genbrugsstation. Det fremgår da også udtrykkeligt

af miljøstyrelsens bemærkninger til afgørelsen, at godkendelse skulle

være sket i henhold i miljøbeskyttelseslovens § 33, fordi ‘aktiviteten

er foregået på en miljøgodkendt virksomhed’.



29

M133/K03-0034 er interessant derved, at Miljøstyrelsen fandt, at

anvendelse af forurenet jord til at overdække en tidligere losseplads

kunne tillades i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19. Styrelsen fandt

i sagen, at der var tale om genanvendelsesaktivitet. Styrelsen udtalte

endvidere, at afgrænsningen mellem MBL § 19 og § 33 skal baseres

på en samlet vurdering af, hvorvidt der etableres et egentligt anlæg,

hvor oplagring skal finde sted, eller om der blot i stedet sker et mindre

problematisk oplag. De i afgørelsens punkt 8 opstillede kriterier for

anvendelse af henholdsvis MBL § 19 og § 33 kan naturligvis tiltrædes,

men som det fremgår nedenfor gør jeg gældende, at de konkrete forhold

i nærværende sag entydigt taler for at henføre oplægget under MBL §

19. Blot for god ordens skyld skal jeg fastslå, at affaldsjorden i nærvæ-

rende sag netop opfylder en effektiv funktion ved at erstatte anvendelse

af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt, og det klart

er hovedformålet med operationen at etablere støj afskærmningen.

I M133/K03-0035 gav Miljøstyrelsen afslag i henhold til MBL § 19

til terrænregulering med lettere forurenet jord. Styrelsen gav ikke udtryk

for tvivl om, hvorvidt sagen retteligt var behandlet i henhold til § 19.

Afslaget blev derimod givet med henvisning til, at hovedformålet med

jordpåfyldningen ansås at være bortskaffelse.

I M133/K03-0040 statuerede Miljøstyrelsen, at etableringen af en

støjvold krævede miljøgodkendelse efter MBL § 33, og at der manglede

en risikovurdering. Sagens udfald kan imidlertid ikke overraske ud fra

det citerede faktum. For det første var der tale om en rammetilladelse

og ikke en tilladelse til et konkret projekt. For det andet var godkendel-

sen ikke tidsbegrænset. Endvidere havde de forudgående støjmålinger

været så overfladiske, at der kun var påvist støjproblemer på en meget

lille del af den pågældende lokalitet. Desuden var det ikke i tilladelsen

defineret, hvorfra den forurenede jord stammede, og der var ikke truffet

foranstaltninger til at sikre betryggende analyse og vurdering af foru-

reningsrisikoen. Endeligt blev det påvist under sagen, at volden ikke

blot skulle fungere som støjvold men tillige som en skibakke, som et

led i etableringen af et rekreativt område.

Ingen af de momenter, som i sagen førte til at henføre projekter under

MBL § 33, foreligger i nærværende sag.

Jeg skal samtidig henvise til afgørelsen MST -843-00001, hvori

miljøstyrelsen stadfæstede en § 19-tilladelse til anvendelse af lettere

forurenet jord, som slutafdækning på en losseplads. Resultatet i

M133/K03-0036 følger umiddelbart ad de allerede nævnte kriterier,

og indeholder ikke momenter til støtte for en tilsidesættelse af Nyborg

Kommunes tilladelse i nærværende sag.

2. Vedr. forureningsrisiko.

Risikoberegninger fra Cowi A/S viser, at den tilførte jord ikke vil

forurene det underliggende areal, og heller ikke vil udgøre nogen risiko

mod grundvandet.

3. Vedr. dimensionering

Det skal pointeres, at Nyborg Kommunes projekt ikke medfører an-

læggelse af en ny vold, men en udbygning af den eksisterende vold,

herunder en begrænset forlængelse af denne, og at den allerede eksiste-

rende støjvold er udført af tilsvarende materialer, som påtænkes anvendt

i forbindelse med voldens udbygning. Miljømæssigt vil der derfor ikke

være nævneværdig gevinst ved at anvende ren jord til udbygningen.

Tværtimod bør tilgængelige mængder af ren jord anvendes på steder,

hvor det ikke sker i kombination med forurenede materialer. Støjvoldens

overflade vil blive afdækket med et net, hvorpå der påkøres ca. 25 cm

ren muldjord. Som afslutning bliver støjvolden tilsået med græs og

beplantet med mindre buske.

Klager har anført, at en mindre støj vold vil kunne opfylde samme

funktioner som den planlagte vold, ligesom en mindre støj vold vil re-

ducere støjen i større omfang end den planlagte vold, når der udeluk-

kende fokuseres på husstande med støj belastning på mere end 55 db.

Klager har i den forbindelse henvist til beregninger udført af Niras

A/S. Nyborg Kommune bestrider disse anbringender.

Støjvoldens dimensionering er sket på grundlag af beregninger udført

af COWI A/S, og COWI's beregninger viser tværtimod, at støjbidraget

fra motorvejen kan nedsættes væsentligt i det bagvedliggende boligom-

råde ved at forøge den eksisterende volds højde. Nyborg Kommune

ønsker, i overensstemmelse med kendt viden om støjs udbredelsesmøn-

stre, at opføre støjvolden så tæt på støjkilden (motorvejen) som muligt.

Det bagvedliggende område og store dele af Skovparken opnår dermed

en reduktion af støjen fra motorvejen. Denne optimering af den støj

beskyttende virkning vil samtidig bedst sikre optimal støjreducerende

effekt ved en fremtidig forøgelse af støjen fra motorvejen.

Den af klager foreslåede lave jordvold i skellet mellem Skovparken

og klagers ejendom er derimod uheldig i flere henseender. For det

første vil en sådan vold eliminere udsigten til det åbne land fra de vil-

laer, som ligger nærmest skellet, og dermed påføre disse ejendomme

et værditab. Om det forbindelse med andre projekter har været muligt

at opretholde bestående udsigtsforhold kan ikke tillægges betydning i

nærværende sag. For det andet vil en sådan placering af volden kun

sikre en støjreduktion omkring de huse, som ligger lige bag volden.

Andre ejendomme vil derimod ikke få nævneværdig gavn af denne

vold. Dette gælder i endnu højere grad, såfremt motorvejsstøjen senere

forøges. Klagers forslag udgør således ikke et realistisk alternativ til

den af kommunen ønskede løsning.

Kommunens forslag indebærer flere fordele for beboerne i Skovpar-

ken.

- For det første medfører denne løsning, at 64 % af boligerne i

den sydlige del af skovparken vil opnå en reduktion af støjbelast-

ningen fra 1 til 5 db. Heraf opnår 44 boliger en reduktion på 1

til 2 db. Den resterende del af boligerne opnår en større reduktion.

- For det andet vil motorvejen i 2009 blive pålagt en støjsvag be-

lægning, som i sig selv vil reducere støjen i Skovparken fra 2 til

4 db. For den enkelte ejendom vil dette indebære, at reduktionen

fra støj volden skal adderes til reduktionen fra den nye belægning.

En støjreduktion på 1 til 2 db vil i praksis for mange mennesker

ikke opleves som væsentlig, men hvis den sammenlægges med

reduktionen fra vejbelægningen, vil det for mange ejendomme

i Skovparken indebære en væsentlig reduktion af støjen. En re-

duktion til 3 db svarer således næsten til en halvering af motorvej

strafikken.

Det forhold, at tilladelsen omfatter 40.000 kubikmeter jord inkl jord

fra den eksisterende vold, medfører ikke, at projektet bliver i strid med

lokalplan nr. 146, hvori er omtalt tilførsel af 25.000 til 30.000 kubik-

meter jord, da der er overensstemmelse mellem tilladelsen og lokalpla-

nen for så vidt angår voldens placering og ydre dimensioner.

Endeligt bemærkes, at volden er beliggende i et miljømæssigt robust

område uden for OSD-områder, indsatsplanområder for drikkevand

og indvindingsoplande for vandværker.

4. Vedr. usaglighed.

Det afvises, at Nyborg Kommune har truffet en usaglig beslutning

med henblik på at kunne oppebære betaling for modtagelsen af den

forurenede jord. Klager opfordres til at trække dette anbringende tilbage

eller at dokumentere, at klager er i besiddelse af informationer, som

berettiget kan lede til en sådan sigtelse. Foranlediget af klagers anbrin-

gende skal det for god ordens skyld pointeres, at Nyborg Kommune

ikke oppebærer nogen betaling fra NSG 90 A/S i forbindelse med

jordtilførslen. Den afgiftsbesparelse, som NSG 90 A/S opnår ved at

indbygge jorden i støjvolden betyder, at kommunen kan opnå en 0-

løsning således, at støjvolden etableres uden positive udgifter for

kommunen. Såfremt en sådan løsning ikke var etableret, ville Nyborg

Kommune ikke have haft økonomisk mulighed for at etablere støjvol-

den, og chancen for at skabe acceptable forhold for beboerne ville

dermed forspildes.

Den valgte model indebærer således blot, at det har været muligt at

etablere en tiltrængt beskyttelse af kommunens borgere, som ellers



30

ikke havde været økonomisk muligt. Det samme gælder for de øvrige

støjvolde, som kommunen tidligere har etableret langs motorvejen, og

som har været et naturligt led i kommunens bestræbelser for at nedbrin-

ge støjpåvirkningen fra motorvejen og jernbanen. Der er således til

dato opført syv støjvolde langs motorvejen i Nyborg ved anvendelse

af forurenet jord, og kommunen har ikke modtaget betaling fra de in-

volverede “bygherrer”. Derimod har kommunen samlet set haft positive

udgifter i anledning af støjvoldenes etablering.

5. Vedr. opsættende virkning.

Da projektet alene omhandler oplæg af jord som ikke forurener un-

dergrunden vil anlægget kunne borttages og arealet reetableres, såfremt

Miljøklagenævnet måtte omgøre kommunens tilladelse. Der foreligger

således ikke nogen saglig begrundelse for at tillægge klagen opsættende

virkning.

I anledning af klagerens anmodning om at tillægge klagen opsættende

virkning traf Miljøklagenævnet særskilt afgørelse herom ved skrivelse

af 16. maj 2008. Nævnet fandt ikke anledning til at fravige miljøbeskyt-

telseslovens almindelige princip, hvorefter klage over en tilladelse ikke

har opsættende virkning, se lovens § 96.

Sideløbende med nærværende sag har Nyborg Kommune truffet be-

slutning om ekspropriation i medfør af planlovens § 47, stk. 1, af det

nødvendige areal på Gregers Juels ejendom til virkeliggørelse af lokal-

planen om støjvolden. Gregers Juel klagede over denne afgørelse til

Naturklagenævnet, der ved afgørelse af 16. december 2009 stadfæstede

kommunens afgørelse.

Klage over kommunens afgørelse om forlængelse af

tilladelsen Den 31. august 2010 har Nyborg Kommune truffet afgørelse om for-

længelse af tilladelsen til 1. maj 2012. Denne tilladelse er givet på

samme vilkår som den påklagede afgørelse af 30. oktober 2007.

Denne afgørelse er ligeledes påklaget af grundejeren ved skrivelse

af 23. september 2010 fra advokat Kim Trenskow. Samtidig har klage-

ren begæret klagen tillagt opsættende virkning.

Klageren har til støtte for sit ønske om opsættende virkning anført,

at efter Naturklagenævnets afgørelse, hvor kommunens beslutning om

ekspropriation blev stadfæstet, vil kommunen ellers kunne gennemføre

overtagelse af det pågældende areal samt påbegynde anlægsarbejdet

uden hensyn til klagen, hvor hjemmelsspørgsmålet er centralt. Får

klageren medhold i dette spørgsmål, anses det for tvivlsomt, om pro-

jektet kan gennemføres som ansøgt. I så fald vil arealafståelse kunne

undgås.

Klageren har i øvrigt gentaget og fastholdt sine synspunkter som

tidligere fremført i sagen. Der er henvist til yderligere støjrapporter,

der har været fremlagt over for kommunen, som støtte for klagerens

argumentation om, at den tilsigtede støjafskærmning vil kunne opnås,

hvis der etableres en mindre støjvold med en anden placering.

Klagen er fremsendt til nævnet ved skrivelse af 30. september 2010

fra Nyborg Kommune. Kommunen fastholder sin afgørelse og finder

ikke, at klagerens argumenter kan føre til andet.

I tilknytning hertil har Nyborg Kommunes advokat Henrik Hoeck

ved skrivelse af 7. oktober 2010 fremsendt supplerende bemærkninger

til klagen. Advokaten har navnlig imødegået klagerens ønske om, at

klagen tillægges opsættende virkning. Han har i den forbindelse frem-

hævet, at en forsinkelse kan indebære, at projektet ikke kan gennemfø-

res, i hvert fald ikke på kort sigt, blandt andet fordi det økonomisk kun

hænger sammen, hvis der kan anvendes lettere forurenet jord frem for

ren jord.

Heroverfor har klagerens advokat Kim Trenskow i skrivelse af 19.

oktober 2010 blandt andet fremhævet klagerens interesse i om muligt

at undgå gennemførelse af ekspropriationen. Han har i den forbindelse

anført, at det er et krav, at de nødvendige tilladelser, herunder efter

miljøbeskyttelsesloven, er meddelt inden gennemførelse af ekspropri-

ationen. Dette fremgår af Naturklagenævnets afgørelse af 16. december

2009 om stadfæstelse af ekspropriationsbeslutningen.

Den 3. november 2010 traf Miljøklagenævnet en delafgørelse, hvor

man tillagde klagen opsættende virkning. Afgørelsen blev blandt andet

truffet på baggrund af, at nævnet den 29. oktober 2010 havde forelagt

sagens parter et afgørelsesudkast, hvoraf det fremgik, at nævnet var

indstillet på at ophæve de tilladelser, der var indbragt for nævnet, idet

nævnet anså støjvoldsprojektet for godkendelsespligtigt efter miljøbe-

skyttelseslovens § 33.

Bemærkninger til nævnets høringsudkast Ved mail af 29. oktober 2010 fremsendte Miljøklagenævnet et afgørel-

sesudkast til sagens parter og Miljøstyrelsen med henblik på eventuelle

kommentarer.

Der kom svar fra klagerens advokat, fra kommunens advokat og fra

Miljøstyrelsen.

Ved brev af 1. december 2010 til Miljøklagenævnet fremsendte ad-

vokat Kim Trenskow på vegne af klager bemærkninger til Miljøklage-

nævnets udkast til afgørelse. Af bemærkningerne fremgår blandt andet:

Klager er enig i, at projektet skal behandles efter miljøbeskyttelses-

lovens § 33 (og ikke § 19). Klager er ligeledes enig i, at den jord der

påtænkes anvendt må betragtes som affald, og at den planlagte støjvold

skal betragtes som et anlæg.

Klager er dog ikke enig i Miljøklagenævnets valg af listepunkt i

henhold til godkendelsesbekendtgørelsen.

Det er således klagers opfattelse, at projektet må betragtes som

deponering, da anlægget i forhold til dets størrelse og anvendt mængde

lettere forurenet jord ikke opfylder en effektiv funktion vurderet i for-

hold til alternative placeringer samt i forhold til formålet om støjreduk-

tionen.

Den planlagte støjvold vil således omfatte en væsentlig større

mængde jord end nødvendigt for at opnå den ønskede støjreduktion.

Som følge heraf må hele projektet eller i hvert fald den del af støjvol-

den, der overskrider den nødvendige mængde jord, betragtes som

deponering.

Det afgørende forhold i relation til sondringen mellem deponering

eller nyttiggørelse er, hvorvidt hele projektet, eller dele af det, efter en

konkret vurdering må betragtes som udført med bortskaffelse eller

nyttiggørelse som formål.

I forlængelse af en række spørgsmål vedrørende overførsel af affald

inden for EU, har EF-domstolen tidligere taget stilling til hvilke mo-

menter der er afgørende for hvorvidt et påtænkt projekt må betragtes

som deponering eller nyttiggørelse. EF-domstolen har således bl.a. i

afgørelserne C-6/00 af 27. februar 2002 samt i forlængelse heraf C-

228/00 og C-458/00 begge af 13. februar 2003, fastslået, at:

“det væsentlige kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den

primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion”

Denne sondring er med henvisning til bl.a. ovenstående afgørelser

fra EF-domstolen ligeledes fulgt i bl.a. Miljøstyrelsens afgørelse

M133/K03-0036, hvori det fremhæves, at det for sondringen mellem

deponering eller nyttiggørelse er væsentligt, hvorvidt affaldet opfylder

en effektiv funktion. Det bliver således afgørende for sondringen,

hvorvidt det påtænkte projekt tjener et nyttiggørende formål, og hvor-

vidt det i projektet anvendte affald opfylder en effektiv funktion i for-

bindelse hermed.

Formålet med en støjvold er at dæmpe støjen, og effektiviteten

hvormed dette sker, er i altovervejende grad afhængig af støjvoldens

placering i forhold til støjkilden, og i forhold til de områder hvor støjen

ønskes reduceret.

Da effektiviteten af en støjvold således primært afhænger af place-

ringen af støjvolden, er det efter klagers opfattelse ikke muligt at vur-

dere hvorvidt det anvendte lettere forurenede jord opfylder et nyttiggø-




31

rende formål på en effektiv måde, ved kun at vurdere den af ansøger

foreslåede placering. En ansøger vil således kunne placere støjvolden

på en mindre effektiv måde, hvorefter støjvolden skal bygges væsentligt

større for at opnå den ønskede støjeffekt. Dermed kan en ansøger skabe

grundlag for etablering af en overdimensioneret støjvold, blot ved at

vælge en ikke-hensigtsmæssig placering i forhold til formålet om

støjdæmpning.

En støjvold der grundet dens uhensigtsmæssige placering i forhold

til formålet om støjdæmpning kræver væsentligt mere affald i form af

lettere forurenet jord for at opnå en effekt tilsvarende en betydeligt

mindre støjvold placeret alternativt må betragtes som deponering. Den

væsentligt forøgede mængde lettere forurenet jord der skal anvendes

grundet den uhensigtsmæssige placering, tjener ikke effektivt til opfyl-

delse af et formål, og har dermed ikke en effektiv funktion.

Som dokumenteret af klager kan det ønskede støjdæmpningsformål

i den konkrete sag opnås mindst lige så effektivt, ved at opføre en væ-

sentligt mindre støjvold på en alternativ placering.

Det er derfor klagers opfattelse, at den af Nyborg Kommune planlagte

støjvold ved anvendelse af minimum 50 % mere affald i form af lettere

forurenet jord end det foreslåede alternativ ikke tjener effektivt til op-

fyldelse af det nyttiggørende formål, og at den væsentligt forøgede

mængde lettere forurenet jord der skal anvendes ved etableringen af

den planlagte støjvold fremfor den af klager foreslåede, derfor ikke

opfylder en effektiv funktion.

Det er også klagers opfattelse, at Miljøklagenævnet må inddrage

denne dokumentation ved efterprøvelsen af, om der er tale om depone-

ring eller nyttiggørelse.

I overensstemmelse med ovenstående betragtninger, har Miljøstyrel-

sen i afgørelsen M133/K030036 tilkendegivet, at:

“Bygges en støjvold større end en støjkortlægning tilsiger, må “mer-

byggeriet” i udgangspunktet vurderes som bortskaffelse og ikke nyttig-

gørelse.”

Det er klagers opfattelse, at det af Miljøstyrelsen anførte omkring

“mer-byggeri” ligeledes finder anvendelse i nærværende sag, da den

planlagte støjvold i henhold til de fremsendte støjrapporter, bygges

større end støjkortlægningen og de af klager anviste alternative place-

ringer tilsiger.

Udover det ovenfor anførte vedrørende alternative placeringer, er

det klagers opfattelse, at de vejledende støjgrænser har væsentlig be-

tydning for vurderingen af støjvoldens effektivitet samt særligt i forhold

til det ovenfor anførte omkring “mer-byggeri”.

Som anført i bl.a. klage af 23. september 2010, vil den af Nyborg

Kommune planlagte støjvold primært reducere støjpåvirkningen med

et ikke-hørbart niveau på mellem 0-1 dB(A) ved boliger der i forvejen

har et støjniveau under 50 dB(A), og dermed væsentligt under den

vejledende støjgrænse på 55 dB(A).

Ved vurderingen af om en støjvold opfylder sit støjdæmpende formål

effektivt, og dermed hvorvidt det anvendte lettere forurenede jord har

en effektiv funktion, må der lægges betydelig vægt på de af Miljømini-

steriet fastsatte vejledende støjgrænser for trafikstøj. Enhver ændring

i støjniveauet, uanset omfang og hvor på skalaen ændringen sker, bør

således ikke automatisk medføre, at støjvoldens formål betragtes som

effektivt opfyldt.

En støjvold vil altid som udgangspunkt reducere støjniveauet for det

område der omfattes af støjvolden. Derudover vil en støjvold på en

bestemt placering oftest have en øget støjreducerende effekt jo større

støjvolden bygges. Henset til det ovenfor anførte vedrørende effektiv

opfyldelse af et egentligt formål, er det derfor nødvendigt at afgrænse,

hvilke støjreduktioner der kan tages i betragtning.

I modsat fald er det ikke muligt at definere hvornår en støjvold effek-

tivt opfylder et nyttiggørende formål, ligesom det ikke er muligt, som

forudsat i Miljøstyrelsens afgørelse M133/K03-0036, at afgøre hvornår

en forøget mængde anvendt jord i en støjvold må betragtes som “mer-

byggeri”. Afgrænsningen heraf forudsætter således, at der sker en af-

grænsning af hvilke støjreduktioner der kan betragtes som relevante.

I nærværende sag medfører den planlagte støjvold en mindre ikke-

hørbar støjreduktion for en række huse der i forvejen har et støjniveau

væsentligt under de vejledende støjgrænser. Det er klagers opfattelse,

at en sådan begrænset støjreduktion i det anførte interval, ikke bør

medføre, at det støjdæmpende formål for en støjvold betragtes som

opfyldt på en effektiv måde.

Tværtimod bærer en bestemt størrelse støjvold, der vil medføre en

mindre ikke-hørbar støjreduktion for en række huse med et støjniveau

væsentligt under de vejledende støjgrænser - og dermed under grænsen

for hvad der må vurderes som samfundsrelevante støjgener - præg af

at være planlagt primært med et ikke-støjdæmpende formål for øje.

Dette understøttes yderligere af, at klager har dokumenteret, at der

kan opnås en betydelig støjreduktion for de huse der har et støjniveau

omkring eller over den vejledende støjgrænse, ved at anvende en alter-

nativ placering. Dermed vil en etablering af klagers alternativ i væsent-

ligt højere grad tilgodese de samfundsrelevante støjgener samtidig

med, at der vil blive anvendt væsentligt mindre affald i form af lettere

forurenet jord.

Det er ikke klagers opfattelse, at enhver støjvold med forurenet jord

skal betragtes som deponering. Det er derimod klagers opfattelse, at

en overdimensioneret støjvold må betragtes som deponering.

Da den i nærværende sag planlagte støjvold ikke på en effektiv måde

opfylder formålet om støjdæmpning, vil det lettere forurenede jord,

der planlægges anvendt, ikke have en effektiv funktion, hvorfor den

planlagte støjvold må betragtes som deponering og ikke nyttiggørelse.

Ved brev af 1. december 2010 til Miljøklagenævnet fremsendte ad-

vokat Henrik Hoeck på vegne af Nyborg Kommune bemærkninger til

Miljøklagenævnets udkast til afgørelse. Af bemærkningerne fremgår

blandt andet:

Det gøres gældende, at der ikke er tale om et deponi, men om en

korrekt dimensioneret og placeret støjvold, hvortil der anvendes lettere

forurenet jord i forbindelse med en kontinuerlig opbygning.

Indledningsvis henviser jeg til Miljøklagenævnets bemærkninger i

udkast side 16, idet Nyborg Kommune således er enig i, at sagen natur-

ligvis alene skal vurderes i overensstemmelse med det i lokalplanen

fastlagte projekt, der i øvrigt har en dimensionering, som alene er sket

ud fra behovet for støjafskærmning.

Nyborg Kommune er ligeledes enig med Nævnet i, at anvendelsen

af lettere forurenet jord erstatter materialer, der ellers skulle have været

anvendt, og at anvendelsen af lettere forurenet jord derfor er udtryk

for nyttiggørelse.

Tilbage står alene spørgsmålet om, hvorvidt etableringen af støjvolden

skal eller ikke skal behandles som en virksomhed, der i givet fald vil

være godkendelsespligtig i overensstemmelse med Miljøbeskyttelses-

lovens § 33.

Der er ikke behov for at støjvolde og andre enkeltstående byggerier

reguleres på samme måde som igangværende virksomheder.

Efter etableringen, er der ikke tale om nogen aktivitet, der kan give

anledning til opfølgning og evt. påbud efter § 41.

Der er ikke behov for “fredning” i 8 år jfr. § 41a, hvorved bemærkes,

at 8 års fredning er helt uden betydning i forhold til normallevetiden

for støjvolde, og evt. indgreb kan ske efter § 42. Miljøbeskyttelseslo-

vens kap. 5 forekommer derfor slet ikke relevant i relation til en støjvold

medmindre støjvolden er dimensioneret og reelt drives som et deponi.

Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag, og i den forbin-

delse finder Nyborg Kommune anledning til at kommentere det af

Nævnet i udkastet side 16 anførte.

Det er korrekt, at jorden, der skal anvendes til støjvolden, kan komme

fra flere forskellige lokaliteter, men jorden kommer fra samme leveran-

dør, jf. nedenfor.



32

Det er ikke Nyborg Kommunes opfattelse, at der til støjvoldens

etablering måtte kræves en række individuelle tilladelser.

Det i udkastet side 16, næstsidste afsnit omtalte vilkår følger af aftalen

indgået med RGS90. Det gøres gældende, at sådanne vilkår lovligt

kunne stilles i forbindelse med en § 19-tilladelse, subsidiært at det

forhold, at der er stillet ulovlige vilkår, ikke i sig selv kan medføre, at

sagen i stedet skal behandles efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Begrundelse:

Indledningsvis bemærkes, at den i sagen omhandlede tilladelse efter

Miljøbeskyttelseslovens § 19 er ansøgt af RGS90 på vegne Nyborg

Kommune, og at tilladelsen er udstedt til Nyborg Kommune som

grundejer.

Baggrunden herfor er, at Nyborg Kommune iht. den i sagen omhand-

lede lokalplan agter at etablere en støjvold med en given placering og

dimension. Støjvoldens placering og dimensionering er fastlagt alene

under hensyntagen til at formålet skal være støjdæmpning, og de af

klager fremlagte alternative projekter og beregninger, der i øvrigt be-

strides, vedrører ikke den i lokalplanen anførte støjvold. Det er således

udokumenteret, at den i lokalplanen anførte støjvold med den givne

placering skulle være “overdimensioneret” i forhold til formålet.

Der henvises også til det af Nævnet anførte side 16, nederst, hvor

også nævnet lægger til grund, at nærværende sag skal vurderes på

baggrund af den støjvold, som er projekteret i overensstemmelse med

lokalplanen.

Som det fremgår af lokalplanen, og i øvrigt af den parallelt hermed

førte sag om ekspropriation, agter Nyborg Kommune således (efter

ekspropriationen) på egen grund at opføre en støjvold, dimensioneret

og beliggende som i lokalplanen, under anvendelse af type 2 forurenet

jord, og i den anledning har Nyborg Kommune indgået kontrakt med

det tidligere Dansk Jordrens, nu RGS90 om levering af type 2 jord til

projektet og udførelse af uddozning / indbygning.

Det følger af den indgåede kontrakt, at projektet forventes at have

en varighed af 2-3 år fra leveringen påbegyndes, og der er ligeledes i

kontrakten forskellige betingelser, dels om fordeling af opgaverne

imellem RGS90 og Nyborg Kommune, og dels omkring kvaliteten af

den jord, som RGS90 skal levere til Nyborg Kommune med henblik

på en bygning i støjvolden.

Det må således lægges til grund, at Nyborg Kommune ikke påtager

sig nogen opgaver overhovedet, med henblik på opgravning eller

håndtering af jorden.

Alle opgaver med fremskaffelse, opgravning, håndtering og eventuel

rensning samt transport af jorden varetages af leverandøren, som har

de fornødne tilladelser.

Der er utvivlsomt tale om nyttiggørelse, og Nyborg Kommune har

i øvrigt blot købt jorden af én og kun én leverandør med henblik alene

på etablering af støjvolden.

Det forhold, at Nyborg Kommune stiller krav til leverandørens

egenkontrol, er ikke i denne forbindelse relevant. Der er ikke tale om

egentlige vilkår, men om egenkontrol som påhviler leverandøren af

jorden, nemlig RGS90, og ikke kommunen.

Der er derfor ikke tale om vilkår, som rettelig vedrører tilladelsen.

Der er tale om obligationsretlige vilkår indføjet i en aftale mellem

Nyborg Kommune som køber og RGS90 som sælger af 40.000 m3 type

2 forurenet jord.

Det følger ligeledes af ovenstående, at det ikke i nærværende sam-

menhæng er relevant, hvorvidt RGS90 modtager jorden fra forskellige

lokaliteter. I relation til Nyborg Kommune er der nemlig kun en leve-

randør og en “lokalitet”, nemlig RGS90. Der vedhæftes som bilag print

af 3 sider fra RGS90's hjemmeside, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

RGS90 har 32 modtagefaciliteter, som sorterer og oparbejder mere

end 2 mio ton affald, forurenet jord og forbrændingsslagger. RGS90

arbejder med håndtering af såvel forurening som opfyldet på grunden,

og forestår den efterfølgende sortering og håndtering af overskudsjord,

forurenet jord og øvrige materialer.

For så vidt angår byjord og jord til kartering anføres det, at der tages

prøver og analyser, ligesom jord eventuelt kan deponeres i specialde-

poter, når det er klassificeret som lettere forurenet. Det hedder videre

vedrørende slutdisponering af jord.

“Hvad anvendes jorden til efter behandling?

Slutdisponering af den rensede / dokumenterede jord sker enten til

genanvendelse i anlægsprojekter eller til deponi…som eksempler på

gennemførte genanvendelsesprojekter kan nævnes…støjvolde.”

Kontrakten imellem Nyborg Kommune og RGS90 er utvivlsomt en

kontrakt om slutdisponering (genanvendelse af lettere forurenet jord),

og der er ikke tale om et deponi.

Eftersom Nyborg Kommune kun har én kontraktpart, og kun er, le-

verandør vedrørende jorden, og endvidere eftersom vedkommende le-

verandør er en “professionel spiller” inden for affald og genanvendelse

samt deponering, er der i nærværende sag kun behov for en tilladelse

efter § 19, nemlig tilladelsen som går ud på at Nyborg Kommune kan

anvende op til 40.000 m3 lettere forurenet jord af en bestemt kvalitet

fra RGS90 til indbygning i et bestemt projekt, som kun har ét bestemt

afgrænset formål, nemlig støjdæmpning omkring motorvejen. Hertil

kommer, at opbygningen vil ske kontinuerligt i perioden, og der er

således intet som indikerer, at Nyborg Kommune, i forbindelse med

etablering af støjvolden, har etableret nogen virksomhed, der er god-

kendelsespligtig efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 5, hvortil kommer,

at der heller ikke er behov for anvendelse af kap. 5 i sammenhæng med

et sådant enkeltstående byggeri. Der er således ikke tale om en virk-

somhed/et anlæg i kap. 5's forstand.

Under henvisning til ovenstående finder Nyborg Kommune således,

at det er ukorrekt, når Miljøklagenævnet lægger til grund, at det ville

være fornødent med mere end en tilladelse efter § 19, og det er endvi-

dere ikke relevant, at jorden faktisk kommer fra forskellige lokaliteter,

så længe den kommer fra samme godkendte leverandør, som tilmed

har en udstrakt egenkontrol. Det forhold, at der er stillet enkelte vilkår

om udlægning af signalnet og afslutning med ren jord, er en rimelig

foranstaltning, henset til at separere den lettere forurenede jord fra

mennesker og dyr, der må forventes at færdes på støjvolden. Det gøres

således gældende, at det også i medfør af § 19 vil være rimeligt og

lovligt at stille et sådan vilkår, subsidiært at vilkårets evt. ulovlighed

ikke kan medføre ulovlighed af selve § 19-tilladelsen, blandt andet

fordi vilkåret er accepteret af de involverede parter. Igen skal det poin-

teres, at støjvoldens fortsatte tilstedeværelse ikke udgør en aktivitet,

der kan give anledning til opfølgning eller påbud.

Ved e-mail af 1. december 2010 til Miljøklagenævnet meddelte

Miljøstyrelsen, at man ikke havde bemærkninger til Miljøklagenævnets

udkast til afgørelse.

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger De påklagede afgørelser om tilladelse til genanvendelse af lettere

forurenet jord i en projekteret støjvold er truffet med hjemmel i miljø-

beskyttelseslovens § 19. I klagerne er det anført, at projektet i stedet

skulle have været godkendt i henhold til lovens § 33, dels fordi der er

tale om et anlæg, dels fordi der efter klagerens opfattelse anvendes

mere jord end genanvendelsesformålet kræver, hvorfor der reelt er tale

om deponering. Efter klagerens opfattelse kunne man nemlig ved en

af ham anvist alternativ placering af en mindre vold opnå den ønskede

støjafskærmning.

Natur- og Miljøklagenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet

skal tage stilling til de påklagede afgørelser på grundlag af det projekt,

der er ansøgt om, og ud fra den placering, der er valgt af ansøgeren.

I sine bemærkninger til nævnets afgørelsesudkast har Nyborg Kom-

munes advokat blandt andet fremhævet, at Nyborg Kommune ikke



33

påtager sig nogen opgaver med henblik på opgravning og håndtering

af jorden. Disse opgaver varetages af leverandøren. De stillede vilkår,

i hvert fald vilkårene om egenkontrol, er obligationsretlige vilkår i

kommunens aftale med RGS 90, og de påhviler RGS 90 som leveran-

dør, ikke kommunen.

Nævnet bemærker hertil, at de påklagede afgørelser er meddelt af

Nyborg Kommune som myndighed, og de retter sig til Nyborg Kom-

mune som bygherre. RGS 90 skal som entreprenør udføre projektet

for bygherren. Det er kommunen som bygherre, der er ansvarlig over

for kommunen som myndighed for, at de fastsatte vilkår i en afgørelse

overholdes. De stillede vilkår, herunder kontrolvilkårene, må generelt

anses for relevante for en myndighedsafgørelse, der indeholder en

miljøretlig regulering af et projekt som det foreliggende.

Ifølge klagerens synspunkt, hvorefter projektet er godkendelsesplig-

tigt, skulle det pågældende listepunkt, jf. bilag 1 og 2 til godkendelses-

bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006), for-

mentlig være pkt. K 105. “Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald,

som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en

samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg

for deponering af inert affald. (i)”

Nævnet er enigt i, at projektet er godkendelsespligtigt efter lovens

§ 33. Det listepunkt, der efter nævnets opfattelse bør finde anvendelse

på projektet i den foreliggende sag, er imidlertid ikke pkt. K 105, men

pkt. K 206. “Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald efter én af meto-

derne R1-R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset

fra de under K 209-K 215 nævnte anlæg.” I den nugældende affaldsbe-

kendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1632 af 23. december 2011) er gen-

anvendelse nævnt blandt de former og metoder for nyttiggørelse, der

er opregnet i bekendtgørelsens bilag 6B, se punkterne R3-R5, navnlig

pkt. R5. Ordlyden er her ændret i forhold til tidligere.

Nævnet bemærker, at når et projekt er omfattet af et punkt på god-

kendelsesbekendtgørelsens lister, skal projektet godkendes efter de

regler, der gælder for godkendelsespligtige virksomheder, anlæg eller

indretninger, jf. § 33. I sådanne tilfælde kan myndighedens accept efter

miljøbeskyttelsesloven ikke opnås i form af en tilladelse efter lovens

§ 19. En tilladelse efter § 19 kan i øvrigt ikke være generel, men skal

være en konkret afgørelse om et givet oplag.

Anvendelsen af listens pkt. K 206 forudsætter, at den tilførte jord er

affald, at der er tale om et anlæg, og at der sker nyttiggørelse snarere

end deponering. Efter nævnets opfattelse er disse betingelser opfyldt:

Den tilførte jord skal efter det oplyste være lettere forurenet jord,

der er fremkommet som overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder.

Jorden kommer fra ikke på forhånd kendte opgravningslokaliteter,

enten via nogle af RGS 90' anlæg eller direkte. Der ses ikke at være

holdepunkter for, at jorden ikke er affald i miljøbeskyttelseslovens og

affaldsbekendtgørelsens forstand.

Som projektet er beskrevet, og som den påklagede tilladelse er udfor-

met, skal projektet udføres over en periode på 2-3 år med et antal til-

førsler af jordpartier, der kan komme fra forskellige lokaliteter, som

ikke alle er kendt på afgørelsestidspunktet. Der skal ifølge de stillede

vilkår løbende fremlægges dokumentation for jordens forureningsind-

hold, føres egenkontrol hermed og føres driftsjournal for hvert enkelt

tilført jordparti. Endelig er der stillet relevante vilkår - om udlægning

af signalnet, afslutning med ren jord samt beplantning - som efter deres

formål går videre end de hensyn, der kan varetages efter § 19 til fore-

byggelse af forurening af underliggende jord og grundvand. Alle disse

faktorer trækker i retning af, at projektet ud fra en samlet vurdering

må anses for et anlæg i § 33's og K 206's forstand.

Projektet gennemføres i henhold til en vedtagen lokalplan som ud-

bygning af en eksisterende støjvold, hvor der er et dokumenteret behov

for forbedret støjafskærmning som følge af øget trafik fra motorvejen,

og hvor der ved beregninger er påvist en støjdæmpende effekt af det

ansøgte projekt. Den lettere forurenede jord bliver ved tilførsel og

indbygning i støjvolden genanvendt, og den erstatter rene materialer,

der ellers skulle være anvendt. Nævnet vil derfor anse det for korrekt

at henføre projektet til listens pkt. K 206 som et anlæg for nyttiggørelse.

Der ses ikke at foreligge omstændigheder med hensyn til jordens

forureningsgrad eller andre forhold, der bør føre til at betragte projektet

som et deponeringsanlæg i listens forstand.

På denne baggrund må Natur- og Miljøklagenævnet ophæve de på-

klagede afgørelser om tilladelse efter lovens § 19.

Såfremt projektet ønskes gennemført som beskrevet, må der indgives

fornyet ansøgning efter godkendelsesbekendtgørelsen til Nyborg

Kommune, der i givet fald må gennemføre en godkendelsesbehandling

af projektet med det udgangspunkt, at det skal betragtes som et nyttig-

gørelsesanlæg i henhold til listens pkt. K 206.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Nyborg Kommunes tilladelser af 30. oktober 2007 og 31. august 2010

ophæves.

Karnov Group MAD 2011.630MKN - MKN2011.NMK.11.00071

34

MKN2011.NMK-11-00071

MAD 2011.630

Afslag på dispensation til tilførsel af jord til grusgrav ophævet, da afslaget ikke var konkret begrundet, men alene var begrundet med regionens generelle praksis.

1.1.4 Forurenet jord - 2.1.9 Andre sagsbehandlingsspørgsmål

Region Nordjylland havde afslået virksomheds ansøgning om

dispensation til tilførsel af 500.000 m3 jord til grusgrav i Thy med

henvisning til regionens generelle praksis. Virksomheden påklagede

afslaget og gjorde gældende, at afslaget ikke tog højde for, at den

valgte grusgrav var særligt egnet til deponering af jord. Da afslaget

ikke var konkret begrundet, ophævede Natur- og Miljøklagenævnet

afgørelsen og hjemviste sagen.

Miljøklagenævnets afgørelse af 16. februar 2011, j. nr. NMK-11-00071

Natur- og Miljøklagenævnet hjemviser Region Nordjyllands afgørelse

af 2. december 2010 om afslag på ansøgning om dispensation til tilførsel

af jord til råstofgrav til fornyet behandling.



og Miljøklagenævnet1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal

være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens § 87, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af en stedfortræder for formanden på nævnets

vegne, jf. § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Kogsgaard Miljø har ved mail af 16. december 2010 på vegne af J&K

Kappel Entreprenørforretning ApS klaget over Region Nordjyllands

afgørelse af 2. december 2010. Regionen gav her afslag på en ansøgning

om at tilføre 500.000 m3 jord til grusgraven Toftumvej 1, Hurup, Thy.

I klagen er det bl.a. gjort gældende, at afslaget ikke er begrundet i

forhold på den konkrete lokalitet, men begrundet i regionens generelle

praksis. Klageren vurderer, at den konkrete lokalitet er velegnet til

modtagelse af ren returjord og henviser til, at ansøgeren har lagt op til,

at et konsulentfirma fører kontrol og tilsyn med tilførslen.

Afgørelsen er påklaget til Miljøklagenævnet ved email af 16. decem-

ber 2010. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklage-

nævnet, som træffer afgørelse i sagen efter de hidtil gældende regler.

Sagens oplysninger Kogsgaard Miljø indgav ansøgning på vegne af J&K Kappel til regionen

den 7. november 2010. I ansøgningen var det bl.a. oplyst, at den tilførte

jord var ren overskudsjord fra ikke nærmere beskrevne jordarbejder i

landzone og byzone.

I regionens afslag var der som begrundelse anført en henvisning til

regionens praksis på området.

I sin udtalelse ved klagens indsendelse til nævnet har regionen anført,

at man vurderer, at der ved klagen ikke er fremkommet nyt i sagen.


relse Natur- og Miljøklagenævnet konstaterer, at regionen i sin afgørelse

ikke har taget konkret stilling til den indsendte ansøgning. Af den

givne begrundelse er det ikke muligt at se, hvilke omstændigheder i

denne sag, der har ført til, at der er meddelt afslag. Det er ikke tilstræk-

keligt at regionen har henvist til, hvilken praksis man følger, når man

vurderer sager på det pågældende område.

Såfremt regionen har savnet oplysninger fra ansøgerens side, burde

den have oplyst ansøgeren om, hvilke supplerende oplysninger, der

skulle indsendes, for at regionen kunne behandle ansøgningen.

Den trufne afgørelse må derfor ophæves og sagen hjemvises til for-

nyet behandling i Region Nordjylland.


FOB2003.309OM - FOM2003.2001.1403.113


35

FOM2003.2001-1403-113

FOB2003.309

Vejledning i forbindelse med eksport af affald

Forvaltningsret 115.1 - 115.2.

En virksomhed overvejede at eksportere et affaldsprodukt der var

omfattet af EU's forordning om overførsel af affald. Virksomheden

bad Miljøstyrelsen om vejledning i forbindelse med udfyldelse

af et anmeldelsesskema til modtagerlandet. Miljøstyrelsen oplyste

bl.a. at danske grænseværdier skulle overholdes selv om affaldet

blev eksporteret. Virksomheden bad herefter Miljøstyrelsen oplyse

lovhjemlen for dette krav, og styrelsen svarede efter 6½ måned.

Ombudsmanden mente at Miljøstyrelsens sene svar var meget

kritisabelt, og udtalte at Miljøstyrelsens vejledning var for kort-

fattet og utilstrækkelig. Vejledningen var også mangelfuld fordi

Miljøstyrelsen havde undladt at informere virksomheden om op-

lysninger som styrelsen havde indhentet fra det potentielle mod-

tagerland, og om at styrelsen på et tidspunkt havde ændret retsop-

fattelse med hensyn til fortolkning af forordningen om overførsel

af affald. En begæring om aktindsigt som var omfattet af lov om

aktindsigt i miljøoplysninger, besvarede Miljøstyrelsen efter 1 år

og 7 måneder. Dette mente ombudsmanden var særdeles kritisa-

belt. (J.nr. 2001-1403-113).(*)

En virksomhed, A, havde siden begyndelsen af 1990'erne modtaget

slam fra kommunale spildevandsanlæg og bearbejdet det til slam-

piller som bl.a. kan anvendes til brændsel eller som gødning. På

grund af visse grænseværdier i slambekendtgørelsen kunne slam-

pillerne ikke anvendes som jordforbedringsmiddel i Danmark, og

på grund af ændringer i lov om affaldsafgift var det ikke længere

rentabelt for virksomheden at sælge pillerne til forbrænding. A

havde derfor søgt at eksportere slampillerne.

I juli 2000 fik A mulighed for at indgå kontrakt med et tysk selskab

som ville aftage 3.000 tons slampiller til kompostering. På den

baggrund rettede A i brev af 1. august 2000 henvendelse til Mil-

jøstyrelsen med følgende forespørgsel:

“…

Før vi sender anmeldelsesformularen til Tysklands kompetente

myndighed, vil jeg gerne høre fra Dem, om vedlagte anmeldelses-

formular er rigtigt udfyldt og om kontrakten, som vi selv har

oversat til engelsk, kan bruges.

Vil De venligst telefonere Deres kommentar til mig.”

Miljøstyrelsen svarede Dem i brev af 3. august 2000. Styrelsen

anførte følgende:

“Miljøstyrelsen har modtaget Deres anmeldelse og har følgende

bemærkninger:

De bedes venligst sende os nogle analyser på de pågældende

slambrændselspiller. Ved udspredning på jord skal grænseværdierne

i den danske slambekendtgørelse være overholdt også selvom affal-

det eksporteres.

Har (K) Kommune anvist affaldet til eksport til Tyskland?

De bedes oplyse, hvem der er slutmodtagere (lokaliteterne hvor

komposten skal spredes) det vil sige navne, adresser i Tyskland.

Hvad angår kontrakten skal udløbstiden stemme overens med til-

ladelsens udløbstid. Formuleringen der skal bruges er angivet i

vedlagte udkast til kontrakt.”

Miljøstyrelsen bad samtidig A om at indbetale et gebyr på 2.950

kr. Styrelsen henviste i den forbindelse til § 3 i Miljø- og Energimi-

nisteriets bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import

og eksport af affald.

A skrev herefter til Miljøstyrelsen den 7. august 2000. Af brevet

fremgik bl.a. følgende:

“Kravet om, at grænseværdierne i den danske slambekendtgørelse

skal være overholdt selvom slambrændselspillerne eksporteres,

bevirker, at anmeldelsen ikke fremsendes.

De bedes i øvrigt oplyse lovhjemmelen for dette krav, som jeg

ikke har kunnet finde i min lovsamling.

Slambrændselspillerne kan ikke overholde kravet om indhold af

PAH; - et krav, der ikke findes i Tyskland, men kun i Danmark.

Vi betaler det gebyr, De opkræver, men vil søge beløbet tilbage,

idet vores brev af 1. august 2000 ikke var nogen anmeldelse, men

en forespørgsel om vejledning.”

I brev af 22. august 2000 beklagede Miljøstyrelsen at A ved en

fejl var blevet afkrævet gebyr i forbindelse med sin forespørgsel

om anmeldelse af eksport af affald. Styrelsen oplyste at det betalte

beløb ville blive returneret til A.

I brev af 4. oktober 2000 rettede A på ny henvendelse til Miljøsty-

relsen. Virksomheden anførte at det tyske firma havde meddelt at

man ikke var bekendt med at behandling af tørret slam i Tyskland

var undergivet danske regler selv om slammet havde dansk oprin-

delse. Virksomheden gentog derfor spørgsmålet om lovhjemlen til

at kræve at tørret slam der eksporteres til kompostering i et andet

land, skulle overholde grænseværdierne i den danske slambekendt-

gørelse. A oplyste endvidere at der i Tyskland fandtes grænsevær-

dier for nogle andre stoffer end i Danmark, men at analyse af de

pågældende stoffer var ret kostbar. A ville derfor ikke lade sådanne

analyser udføre før virksomheden havde fået svar på sit spørgsmål

om lovhjemmel. Under henvisning til Miljøstyrelsens anmodning

i brev af 3. august 2000 vedlagde A en analyse af slampillerne fo-

retaget af et miljøcenter (C) på grundlag af en prøve udtaget af

Århus Amts miljøkontor.

Det fremgår af sagens akter at Miljøstyrelsen den 2. november

2000 sendte en telefax til Umweltbundesamt i Tyskland med fore-

spørgsel om hvilken myndighed der - i det område i Tyskland hvor

modtageren af A's slampiller var beliggende - havde kompetence

i forbindelse med den grænseoverskridende affaldshandel. Miljøsty-

relsen kontaktede A telefonisk samme dato med samme fore-

spørgsel. I telefax af 7. november 2000 rykkede Miljøstyrelsen

Umweltbundesamt for svar.

A svarede i brev af 7. november 2000 Miljøstyrelsen at den på-

tænkte tyske modtager af slampillerne havde oplyst at den kompe-

tente tyske myndighed var Staun Schwerin. A bad samtidig Mil-

jøstyrelsen om aktindsigt i styrelsens eventuelle korrespondance

med de tyske myndigheder i form af kopier af brevveksling eller

notater om telefonsamtaler.

I brev af 4. januar 2001 skrev A på ny til Miljøstyrelsen og bad

om inden 14 dage at modtage svar på det tidligere stillede spørgsmål

om lovhjemlen for at kræve grænseværdierne i slambekendtgørelsen

overholdt i forbindelse med eksport af tørret slam til kompostering

i et andet land.

A rykkede for svar på sin henvendelse i brev af 14. februar 2001.

A oplyste endvidere at virksomheden ønskede at klage over Mil-

jøstyrelsens sagsbehandling til højere myndighed eller til ombuds-

manden, og bad derfor om klagevejledning.

Det fremgår af en e-mail af 16. februar 2001 at Miljøstyrelsen

denne dato telefonisk kontaktede Umweltbundesamt i Tyskland

med nogle spørgsmål. Den tyske myndighed svarede bl.a. følgende

i den pågældende mail:

“Mixtures of sewage sludge and other materials are sewage sludges

after German sludge ordinance (AbfKlärV § 2 Abs. 2, Satz 4). (This

includes also wood from the building sector and opens so far un-

fortunately in the moment a lot of possibilities …). After com-

posting we get sludge-composts, which have been utilised after the

German Sewage sludge ordinance. Values for PAH doesn't exist in

the moment.

FOB2003.309OM - FOM2003.2001.1403.113


36

With respect to the third draft of the new sludge directive (PAH

- 6mg/kg) an export of sludges with 220 mg/kg PAH to Germany

is not acceptable. I discussed this also with (…) from the Fed. Env.

Ministry.”

I brev af 21. februar 2001 meddelte Miljøstyrelsen A følgende

svar på virksomhedens spørgsmål om lovhjemmel:

“Som svar på Deres brev af 4. januar 2001 kan jeg oplyse, at

lovhjemmelen til forbuddet mod eksport fremgår af Rådets Forord-

ning nr. 259/93 af 1. februar 1993, artikel 7, stk. 4 a), 2. pind.”

Den 22. februar 2001 sendte Umweltbundesamt en e-mail til

Miljøstyrelsen som svar på en forespørgsel om eksport af affald

indeholdende PAH. Svaret var følgende:

“…

There are no limits at all for PAH in sewage sludge in Germany.

However there are some limits in the soil protection ordinance (a

copy of it in German is attached). The concentration of benzo(a)py-

ren should not exceed 1 mg/kg ds in agricultural soil. The sum

concentration of 15 different PAHs (according to list of the U.S.

EPA) should not exceed 0,2 micrograms per liter in the soil water.

Although there are no PAH limits for sewage sludge in Germany,

we would not recommend exporting sludge pellets for fertilizer use

from Denmark to Germany, if they don't meet the Danish standards

for agricultural use.”

Miljøstyrelsen sendte den 28. februar 2001 C's analyse af A's

slampiller til den tyske myndighed Staun Schwerin. Den tyske

myndighed svarede tilbage i en e-mail af 1. marts 2001. Heri blev

bl.a. anført følgende:

“The sludge input (…) must not exceed the following analytical

results (mg/kg TS; dry sludge) (Ordinance for Sludges; Klärsch-

lamm-Verordnung)

…

If sludge or sludge pellets are mixed with other materials (…),

each waste for itself has to fulfil the above conditions before mixing

and the mixture itself, too (that means at least four extensive che-

mical analyses, depending on the total mass). In addition the used

wood has to be free from hazardous components (…). In my opinion

it is very difficult to guarantee that wood from torn down buildings

is nearly as free from contaminations as natural, non treated wood.

So if all conditions ref. to actual analytical results are in correspon-

dence with the conditions of the Ordinance of Sludges I cannot ra-

ise any objections against the shipment of the wastes, neither in

mixture nor unmixed.”

Miljøstyrelsen stillede herefter nogle uddybende spørgsmål til

Staun Schwerin i en email af 2. marts 2001.

I brev af 8. marts 2001 kommenterede A Miljøstyrelsens svar af

21. februar 2001 vedrørende lovhjemmel idet virksomheden fandt

svaret ufyldestgørende. Som begrundelse herfor anførte A følgende:

“…

Den Rådsforordning, De henviser til, har følgende indledning:

‘De kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder kan

gøre begrundet indsigelse mod den påtænkte overførsel.’

Der er ikke nogen begrundelse i Deres svar.

De har været 6 måneder om at svare på, med hvilken hjemmel De

i august 2000 forlangte slambekendtgørelsens analysekrav opfyldt,

så der har været tid nok til at give den lovbefalede begrundelse,

hvis en sådan eksisterer.

Selve bestemmelsen, De henviser til indledes således:

‘ - såfremt overførslen ikke er i overensstemmelse med nationale

love eller andre retsforskrifter om miljøbeskyttelse m.m.’

Mod hvilke nationale retsforskrifter strider den ansøgte overførsel?

Kan man henvise til analysekrav om jordbrugsanvendelse i Dan-

mark for at standse en overførsel til Tyskland, hvor man selvfølgelig

også har et sæt analysekrav for jordbrugsanvendelse?

Og selvom man antager, at bestemmelserne kan fortolkes sådan,

at både afsender- og modtagerlandets specifikke analysekrav for

jordbrugsanvendelse skal være opfyldt, så er det svært at argumen-

tere for, at overførslen strider mod hensynet til miljøbeskyttelse.

Som vi skrev til Dem d. 4. oktober 2000, findes der ikke grænse-

værdier for PAH i Tyskland, men derimod grænseværdier for

Dioxin.

PAH-kravet, som vores slampiller ikke kan overholde, er valgt i

Danmark, fordi PAH's tilstedeværelse kan indikere tilstedeværelse

af Dioxin, se vedlagte avisomtale af den debat, der var i forbindelse

med indførelse af PAH-kravene.

Det høje indhold af PAH i vores slambrændselspiller hidrører fra

tørringen - direkte røggastørring - med (klorfri) svær fuelolie, som

ikke udvikler Dioxin, men sodpartikler, som analysen medregner

i PAH-værdien.

Hvis pillerne var sendt til Tyskland, var de i forvejen blevet ana-

lyseret direkte for Dioxin. Tyskerne nøjes ikke med en indikation

fra et stof, som kan hidrøre fra alt muligt andet.

Som vi skrev til Dem den 4. oktober 2000, ønskede vi ikke at lade

den kostbare dioxinanalyse udføre, før vi havde fået svar på vores

spørgsmål om lovhjemmelen til at blokere for overførslen.

Vi konkluderer derfor,

at de krav, De meddelte os i Deres brev af 3. august 2000, ikke

havde hjemmel i loven,

at den lov, De nu henviser til, kræver en begrundelse som ikke

blev givet,

at der i relation til miljøbeskyttelse ikke var noget i kravene, som

der ikke er taget højde for i Tyskland.

Vi skal derfor gentage vores spørgsmål fra d. 14. februar 2000:

Til hvilken myndighed skal klage over Miljøstyrelsens sagsbe-

handling rettes, forinden vi går til Folketingets Ombudsmand?”

Miljøstyrelsen skrev herefter følgende til A i brev af 15. marts

2001:

“Det er korrekt, at transportforordningen giver mulighed for at

gøre såkaldt begrundet indsigelse - men der er visse betingelser,

der skal være opfyldt, inden der kan gøres indsigelse.

Når en affaldsproducent ønsker at eksportere affald, skal det

klassificeres efter OECD's affaldslister. Hvis affaldsproduktet ikke

findes på den grønne liste, skal eksporten anmeldes både til modta-

gerlandet og til Miljøstyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde detal-

jerede oplysninger om affaldets type, oprindelse og destination.

Når anmeldelsen er fuldstændig, sendes en bekræftelse af modta-

gelsen, hvorefter der er 30 dage til at gøre begrundet indsigelse

mod eksporten.

Miljøstyrelsen har endnu ikke modtaget kopi af anmeldelsen af

overførslen af slampiller til Tyskland, men har indtil nu ydet vej-

ledning i forbindelse med en forespørgsel om overførsel. Der kan

ikke gøres begrundet indsigelse, før der foreligger en anmeldelse.”

I en e-mail af 16. marts 2001 besvarede den tyske myndighed

Staun Schwerin Miljøstyrelsens e-mail af 2. marts 2001. Den tyske

myndighed skrev følgende:

“…

Although we know about possible contamination, I would require

tests of the wood before shipment, because each decision has to be

legally justified with respect to the actual case.”

A kommenterede Miljøstyrelsens svar i brev af 19. marts 2001.

A opregnede sagsforløbet siden virksomhedens anmodning om

vejledning i brev af 1. august 2000, og på den baggrund bad A for

tredje gang om at få oplyst hvilken myndighed virksomheden

skulle rette henvendelse til med en klage over Miljøstyrelsens

sagsbehandling før en klage til Folketingets Ombudsmand.

Miljøstyrelsen svarede A i brev af 23. marts 2001. Styrelsen rede-

gjorde for sin opfattelse af sagsforløbet og anførte derefter følgende:

FOB2003.309OM - FOM2003.2001.1403.113


37

“…

Proceduren er normalt, at den originale anmeldelsesblanket sendes

til modtagerlandet, og en kopi sendes til afsenderlandets kompetente

myndighed. Det er denne kopi, der henvises til i brevet. Da trans-

porten på nuværende tidspunkt endnu ikke er anmeldt til de tyske

myndigheder, kan der endnu ikke gøres begrundet indsigelse - i

den formelle betydning, der fremgår af transportforordningen.

Miljøstyrelsen har derfor på nuværende tidspunkt ikke gjort indsi-

gelse efter transportforordningens regler.

Miljøstyrelsen kan imidlertid allerede nu - som en vejledende in-

formation - informere Dem om, at såfremt De fremsender en anmel-

delse, vil Miljøstyrelsen gøre begrundet indsigelse mod overførslen

med hjemmel i artikel 7, stk. 4, 2. pind i transportforordningen.

Til Deres spørgsmål om muligheder for at klage inden en evt.

klage til Folketingets Ombudsmand, kan vi henvise til § 13 i be-

kendtgørelse om import og eksport af affald, hvoraf det fremgår,

at afgørelser efter transportforordningen ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed.”

A rettede herefter henvendelse til mig i brev af 24. april 2001.

Virksomheden klagede over at Miljøstyrelsen ikke ville oplyse om

gældende ret i forbindelse med den påtænkte grænseoverskridende

transport af affald og over styrelsens sagsbehandling som A anså

for at være i strid med grundlæggende forvaltningsretlige principper.

Den 19. februar 2002 sendte A mig et omfattende notat om eksport

af slampiller til Tyskland udarbejdet af professor B den 17. februar

2002. Notatet indeholder bl.a. en redegørelse for om slampiller skal

anses som affald, en vurdering af de krav Miljøstyrelsen stillede i

brev af 3. august 2000 til A, og en vurdering af hvilke betingelser

der skal være opfyldt for at gøre begrundet indsigelse mod en på-

tænkt overførsel af affald. Med hensyn til Miljøstyrelsens sagsbe-

handling anføres det i notatet at vejledningen forekommer mangel-

fuld, at anmodningen om aktindsigt fortsat ikke er besvaret, og at

det forekommer ubegribeligt at styrelsen gav et forhåndsafslag når

styrelsen selv var opmærksom på at der kun kunne fremsættes be-

grundede indsigelser.

Jeg bad i brev af 28. februar 2002 Miljøstyrelsen om en udtalelse

i anledning af klagen over styrelsens vejledning og sagsbehandling

i forbindelse hermed. Navnlig bad jeg styrelsen udtale sig om

hvorvidt styrelsens vejledning havde opfyldt kravene i forvaltnings-

lovens § 7, stk. 1, til vejledningspligtens indhold. Jeg bad endvidere

om at Miljøstyrelsens udtalelse blev sendt til mig via Miljøministe-

riet så ministeriet fik lejlighed til at udtale sig om klagen. I brev af

samme dato orienterede jeg A om mit brev til Miljøstyrelsen og

præciserede samtidig at min undersøgelse angik spørgsmålet om

hvorvidt Miljøstyrelsen havde opfyldt bestemmelsen i forvaltnings-

lovens § 7, stk. 1, om en forvaltningsmyndigheds vejledningspligt.

Det fremgår af sagens akter at Miljøstyrelsen den 10. juni 2002

imødekom A's anmodning af 7. november 2000 om aktindsigt i

styrelsens korrespondance med de tyske myndigheder om spørgs-

målet om en eventuel eksport af slampillerne til Tyskland. Miljøsty-

relsen beklagede at A's anmodning om aktindsigt ikke var blevet

imødekommet rettidigt.

Den 17. juni 2002 sendte Miljøministeriet mig en redegørelse af

2. maj 2002 udarbejdet af Miljøstyrelsen om styrelsens vejledning

og sagsbehandling i sagen vedrørende A. Miljøstyrelsen redegjorde

først kort for sagens forløb og anførte herefter følgende bemærk-

ninger til sagen:

“Miljøstyrelsen skal indledningsvis henlede Ombudsmandens

opmærksomhed på, at der efter § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om

import og eksport af affald er knyttet et gebyr på 2.950 kr. til be-

handling af sager om anmeldelse af import eller eksport af affald.

Beløbet skal betales samtidig med fremsendelse af anmeldelsen,

og beløbet tilbagebetales ikke, hvis den anmeldte affaldstransport

ikke kan accepteres. Formålet med gebyret er at finansiere Miljøsty-

relsens ressourceforbrug ved behandling af sager om grænseover-

skridende transport af affald.

Trods gebyrfinansieringen anerkender Miljøstyrelsen naturligvis

pligten til efter forvaltningslovens § 7 i fornødent omfang at yde

vejledning om spørgsmål inden for styrelsens område. Dog er det

Miljøstyrelsens opfattelse, at vejledningspligten ikke kan være så

omfattende, at den reelt vil svare til en skyggesagsbehandling af

en eksportanmeldelse, idet det i så fald vil være let for en potentiel

affaldseksportør at spare gebyret ved først at anmelde den konkrete

affaldstransport efter at vedkommende har fået bekræftet, at anmel-

delsen vil blive accepteret.

Generelt er det Miljøstyrelsens opfattelse, at der i den konkrete

sag er givet en god vejledning om adgangen til at eksportere slam-

brændselspiller til kompostering i Tyskland. Allerede i Miljøstyrel-

sens brev af 3. august 2000 tilkendegives, at det er Miljøstyrelsens

opfattelse, at danske slambrændselspiller ikke må eksporteres til

en anvendelse i udlandet, som vil være i strid med de danske regler

for anvendelse af slam. Da (A) er opmærksom på at slambrændsel-

spillerne ikke opfylder den danske grænseværdi for PAH, er det

således meget tidligt klart, at Miljøstyrelsen ikke finder, at den

påtænkte affaldseksport lovligt kan ske. Hermed har (A) fået en

vejledning, som kan benyttes som grundlag for at afgøre, om man

ønsker at gå videre med en eksportanmeldelse.

Miljøstyrelsen erkender dog, at styrelsen først 21. februar 2001

oplyser, at det formelle grundlag for en indsigelse vil være EU's

transportforordning. Da (A) har bedt om at få dette oplyst allerede

i august 2000 medgiver Miljøstyrelsen, at denne svarfrist ikke er

tilfredsstillende, hvorfor den beklages. Den lange svarfrist skyldes,

at fortolkningen af transportforordningen art. 7, [4]a), 2. pind er

kompliceret, og at Miljøstyrelsen inden afsendelsen af svaret ønske-

de at overveje spørgsmålet grundigt.

Som oplyst af klageren modtog Miljøstyrelsen i februar 2001 en

åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen vedrørende de danske af-

faldsregler. I forbindelse med besvarelsen af denne henvendelse

sendte Miljøstyrelsen den 15. maj 2001 et brev til samtlige landets

kommuner for at præcisere den danske fortolkning af transportfor-

ordningen. Af kommunebrevet fremgår, at Miljøstyrelsen efter

transportforordningens art. 7 kan gøre indsigelse mod eksport af

affald i en række situationer og som eksempel herpå nævnes, at

‘eksporten vil være i strid med nationale love eller retsforskrifter

- dvs. eksporteres til et formål, som det ikke må anvendes til i

Danmark eller til en miljømæssigt ringere behandling end den der

er foreskrevet i Danmark.’ EU-Kommissionen har på nuværende

tidspunkt ikke gjort indsigelse mod denne fortolkning af transport-

forordningen.

I klagen til Ombudsmanden anføres, at Miljøstyrelsen ikke har

imødekommet en anmodning om aktindsigt. Til dette skal Miljøsty-

relsen for det første henvise til, at i Miljøstyrelsens journalsystem

er det i april 2001 noteret, at anmodningen er besvaret ved person-

ligt besøg. I forbindelse med besvarelsen af Ombudsmandens

henvendelse er Miljøstyrelsen blevet i tvivl om dette er korrekt eller

om henvendelsen rent faktisk aldrig er blevet besvaret. Miljøstyrel-

sen har derfor kontaktet (A) for at få opklaret hvilke sagsakter fir-

maet mangler kopi af.”

Ved fremsendelsen af Miljøstyrelsens redegørelse anførte Miljø-

ministeriet følgende i brevet til mig:

“…

Ministeriet skal til Ombudsmandens orientering (…) fremsende

vedlagte 2 bekendtgørelser, dels bkg. nr. 971 af 1996 (affaldseks-

port-import) med bilag, herunder EØF-forordning nr. 259/93, dels

bkg. nr. 49 af 2000 (slambkg.).

FOB2003.309OM - FOM2003.2001.1403.113


38

Som det fremgår af § 13, jfr. § 2 i bkg. nr. 971 er Miljøstyrelsens

afgørelser administrativt endelige, idet de ikke af parter kan indbrin-

ges for anden administrativ myndighed. Af EØF-forordningens art.

10 fremgår, at overførsel (her eksport) af affald også kræver afsen-

delsesmyndighedens (her Miljøstyrelsens) samtykke, og i art. 7 nr.

4a, 2. pind er anført hjemmelsmæssig baggrund for stillingtagen.

Som det fremgår af Miljøstyrelsens tidligere omtalte redegørelse

af 2. maj 2002 (bemærkninger - side 3, 4. afsnit) beklager styrelsen,

at den først efter ½ år oplyste klager om hjemmelen i EØF-forord-

ningen. Styrelsen nævner til slut i redegørelsen (bemærkninger -

side 4) spørgsmålet om klagers aktindsigt, og styrelsen har den 10.

juni 2002 (vedlagt kopi af brev) skrevet til klager og fremsendt

korrespondance med tyske myndigheder samt i brevet over for

klager beklaget den ikke rettidige imødekommelse af klagers an-

modning om aktindsigt.

…”

A fremsatte bemærkninger til Miljøstyrelsens og Miljøministeriets

udtalelser i brev af 7. august 2002 og vedlagde et supplerende notat

af 13. juli 2002 udarbejdet af professor B.

Jeg sendte den 30. august 2002 kopi af A's brev af 7. august 2002

med bilag til Miljøstyrelsen og bad om styrelsens eventuelle be-

mærkninger til materialet. Jeg bad endvidere om at styrelsens svar

blev sendt til mig via Miljøministeriet så ministeriet også fik lejlig-

hed til at fremsætte eventuelle bemærkninger.

Den 30. april 2003 sendte Miljøministeriet mig et notat af 17.

marts 2003 indeholdende Miljøstyrelsens supplerende bemærknin-

ger til sagen. Ministeriet afgav ingen bemærkninger hertil. Af

Miljøstyrelsens notat fremgik følgende:

“…

Miljøstyrelsen ønsker indledningsvis at afvise påstanden om, at

styrelsen har søgt at vildlede, og at dække denne vildledning ved

at få de tyske myndigheder til at meddele et afslag på eksport.

Styrelsen har i stedet i overensstemmelse med sædvanlig praksis

undersøgt hvilke regelsæt, der kunne komme i betragtning, når

spørgsmålet om lovligheden af eksport af slampiller til Tyskland

skulle afgøres. Denne fremgangsmåde må efter Miljøstyrelsen be-

tragtes som et led i en loyal rådgivning, idet styrelsen ved også at

søge information om, hvordan de tyske myndigheder ville forholde

sig til en anmeldelse, har fremskaffet information, der evt. kunne

beskytte (A) mod en forgæves anmeldelse.

Styrelsen har tidligere beklaget, at den ønskede aktindsigt ikke

blev givet rettidigt, og har efterfølgende fremsendt de ønskede do-

kumenter.

Til de konkrete kritikpunkter, der fremgår af det supplerende notat,

udarbejdet af (B), bemærkes følgende:

Det er korrekt, at Miljøstyrelsen i sin redegørelse for sagen ikke

oplyser, at styrelsen inden den 28. februar 2001 har haft uformelle

kontakter til de tyske myndigheder. At disse oplysninger ikke ud-

trykkeligt fremhæves i den korte redegørelse for sagens forløb er

på ingen måde udtryk for et ønske om at skjule denne kontakt.

Oplysninger herom fremgår da også af de sagsakter, som er frem-

sendt sammen med redegørelsen.

Miljøstyrelsen er ikke i besiddelse af et svar på styrelsens henven-

delse af 7. november 2000 til de tyske myndigheder. Sandsynligvis

er der aldrig modtaget noget svar herpå.

Miljøstyrelsen har ikke søgt at påvirke de tyske myndigheder til

at gøre indsigelse, men har som et led i afklaringen af hvilket regel-

sæt, der gælder, også søgt oplysninger om, hvordan de tyske myn-

digheder, som importmyndigheder, vil vurdere en eventuel import-

sag. I vurderingen af spørgsmålet om lovligheden af eksport af

slampiller, som ikke overholder den danske slambekendtgørelse,

indgår spørgsmålet om fortolkning af transportforordningens indsi-

gelsesgrunde.

Efter transportforordningens art. 7, stk. 4, 2. pkt., kan en medlems-

stat gøre indsigelse mod en eksport af affald til nyttiggørelse, hvis

overførslen ‘ikke er i overensstemmelse med nationale love eller

andre retsforskrifter om miljøbeskyttelse …’.

Fortolkningen af hvad denne bestemmelse dækker, er et central

spørgsmål, som har givet anledning til juridiske overvejelser og en

del debat, som bl.a. (B) har deltaget aktivt i, ligesom fortolkningen

har givet anledning til sager ved EF-Domstolen. For Miljøstyrelsen

har de seneste års løbende argumentation vedrørende dette

spørgsmål derfor også skærpet og præciseret styrelsens opfattelse

af, i hvilke situationer den pågældende bestemmelse kan anvendes

som hjemmel til at gøre indsigelse mod en konkret eksport.

Som følge af denne afklaringsproces er styrelsen derfor kommet

til den forståelse, at den pågældende bestemmelse kan anvendes

til at gøre indsigelse mod en eksport, hvis behandlingen af affaldet

i udlandet ikke er på niveau med den behandling, der foreskrives

efter danske regler. Heri ligger, at behandling af affald er en servi-

ceydelse, som frit skal kunne tilbydes på tværs af EU-landene, idet

det dog må være en forudsætning for denne konkurrence, at der er

tale om samme kvalitet i behandlingen. Derimod er det efter Mil-

jøstyrelsens opfattelse tvivlsomt, om der er hjemmel til at modsætte

sig en bestemt anvendelse af affaldet.

På den baggrund lægger Miljøstyrelsen i dag til grund, at art. 7

ikke giver hjemmel til med henvisning til danske slambekendtgø-

relse, som er en skærpelse af EU's slamdirektiv, at modsætte sig

en bestemt anvendelse af slampiller i udlandet. De danske regler

om krav til indholdsstoffer i slam, der anvendes til gødningsformål

er fastsat for at beskytte jordkvaliteten af landbrugsjord og grund-

vandet. Et sådan hensyn varetages i andre lande af de nationale

myndigheder.

På denne baggrund erkender Miljøstyrelsen i dag, at den vejled-

ning, som styrelsen i 2000-2001 gav (A) ikke var fyldestgørende,

idet en indsigelse næppe kan bygge på slambekendtgørelsens ind-

holdskrav. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det vil være

muligt at eksportere gødningspiller, fremstillet af spildevandsslam

og affaldstræ til Tyskland, da en sådan eksport forudsætter, at de

tyske myndigheder ikke afviser importen med henvisning til de

tyske regler. I denne forbindelse henvises til det fremsendte mate-

riale, hvoraf det fremgår, at Tyskland ved en konkret anmeldelse

vil vurdere sagen udfra indholdet af det materiale, som søges eks-

porteret.”

Den 30. maj 2003 sendte A mig sine bemærkninger til Miljøsty-

relsens udtalelse af 17. marts 2003 i form af et notat af 23. maj

2003 udarbejdet af professor B. Jeg sendte den 7. juli 2003 kopi af

A's materiale til Miljøstyrelsen og Miljøministeriet til orientering.

Ombudsmandens udtalelse “Som præciseret i mit brev af 28. februar 2002 til Dem vedrører

min behandling af sagen alene spørgsmålet om Miljøstyrelsens

vejledningspligt og sagsbehandling i forbindelse hermed.

Jeg har ved min behandling af sagen lagt til grund at der er tale

om en sag vedrørende en påtænkt eksport af affald omfattet af be-

kendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport

af affald. Denne bekendtgørelse supplerer bestemmelserne i Rådets

forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af

og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Eu-

ropæiske Fællesskab.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at der ved eksport af

affald - som er anmeldelsespligtigt i henhold til forordningen - skal

indsendes en kopi af anmeldelsen til Miljøstyrelsen. Ved fremsen-

delse af kopi af anmeldelsen skal der samtidig betales et gebyr på

2.950 kr. til Miljøstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Forord-

FOB2003.309OM - FOM2003.2001.1403.113


39

ningen om overførsel af affald indeholder bl.a. følgende bestemmel-

se:

‘Artikel 7

…

4. a) De kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder

kan gøre begrundet indsigelse mod den påtænkte overførsel:

…

- såfremt overførslen ikke er i overensstemmelse med nationale

love eller andre retsforskrifter om miljøbeskyttelse, offentlig

orden, offentlig sikkerhed eller sundhedsbeskyttelse, …’

1. Regelgrundlaget for vejledningspligt

§ 7, stk. 1, i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985

som senest ændret ved lov nr. 382 af 6. juni 2002) fastslår at der

for alle forvaltningsmyndigheder gælder en almindelig pligt til at

vejlede borgerne. Bestemmelsen er formuleret således:

‘§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde

vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om

spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.’

Ifølge forvaltningslovens § 2 gælder loven for behandlingen af

sager hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvalt-

ningsmyndighed. Bestemmelsen i § 7, stk. 1, forpligter derfor kun

myndighederne til at yde vejledning og bistand i forbindelse med

afgørelsessager og ikke i forbindelse med faktisk forvaltningsvirk-

somhed.

I bemærkningerne til § 7, stk. 1, i lovforslaget om forvaltningslo-

ven (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 130) er der anført

følgende:

‘…

Bestemmelsen indebærer, at der skal ydes fornøden vejledning

afhængig af sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Vej-

ledning kan ydes skriftligt f.eks. som en trykt generel vejledning,

som udleveres til alle, der retter henvendelse til myndigheden, eller

som en individuel mundtlig vejledning eller efter omstændighederne

på begge måder. Vejledningen bør sikre, at borgeren får tilstrække-

lig orientering om de regler, der gælder på det pågældende forvalt-

ningsområde, om hvilken fremgangsmåde der skal følges af den,

der henvender sig til myndigheden, og om hvilke oplysninger, som

skal tilvejebringes af borgeren.

En myndighed bør også i fornødent omfang bistå en borger, der

retter henvendelse til myndigheden, med at udfylde eventuelle an-

søgningsskemaer, anmeldelser eller lignende.

…’

Det er vanskeligt generelt at angive omfanget af vejledningsplig-

ten. Det må ofte afhænge af en konkret vurdering af den enkelte

borgers behov og forudsætninger på det enkelte område, men det

kan i hvert fald siges at vejledningen skal være juridisk korrekt og

så omfattende og detaljeret at det konkrete informationsbehov

imødekommes. Jeg henviser til John Vogter, Forvaltningsloven

med kommentarer, 3. udgave (2001), s. 224.

Vejledningspligten efter § 7 påvirkes ikke af en eventuel regel

om gebyr for behandlingen af en ansøgning eller anmeldelse. Ved

bedømmelsen af om Miljøstyrelsen har opfyldt pligten til at yde

Dem vejledning, er det således uden betydning at der skal betales

gebyr for behandling af en anmeldelse af eksport af affald.

Forvaltningslovens § 7 pålægger som udgangspunkt ikke myndig-

hederne at give en egentlig forhåndsbesked, dvs. en meddelelse

om den forventede afgørelse af en nærmere beskrevet sag som ikke

formelt er rejst endnu. Jeg henviser til en sag omtalt i Folketingets

Ombudsmands beretning for 1995, s. 258ff(*). En borger der hen-

vender sig til en forvaltningsmyndighed før indgivelse af en ansøg-

ning, anmeldelse eller lignende, har således krav på vejledning om

de relevante regler der gælder på det pågældende område, men ikke

på at myndigheden på forhånd tager stilling til borgerens sag før

vedkommende formelt har indgivet sin ansøgning, anmeldelse mv.

2. Miljøstyrelsens vejledning

De bad i brev af 1. august 2000 Miljøstyrelsen oplyse om De havde

udfyldt et anmeldelsesskema korrekt, og om en kontrakt som De

selv havde oversat til engelsk, kunne bruges. Det fremgik tydeligt

af brevet at De ønskede dette oplyst før De sendte den endelige

anmeldelse til Tyskland. Deres henvendelse var således udformet

som en anmodning om vejledning i forbindelse med udfyldelse af

en anmeldelse, og det fremgår klart af de ovenfor citerede bemærk-

ninger til bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at myndig-

hederne har pligt til at vejlede en borger i en sådan situation.

Jeg er derfor enig med Miljøstyrelsen i at det var beklageligt at

Miljøstyrelsen betragtede Deres henvendelse som en indsendelse

af kopi af anmeldelsen i henhold til § 2 i bekendtgørelsen om import

og eksport af affald og derfor med det samme opkrævede det i be-

kendtgørelsen fastsatte sagsbehandlingsgebyr på 2.950 kr.

Miljøstyrelsen oplyste i brev af 3. august 2000 til Dem at grænse-

værdierne i den danske slambekendtgørelse skulle være overholdt

ved udspredning af slampiller på jord, også selv om affaldet skulle

eksporteres. På den baggrund bad De i brev af 7. august 2000

Miljøstyrelsen oplyse om lovhjemlen for dette krav.

Miljøstyrelsen oplyste først efter 6½ måned og to skriftlige rykkere

fra Dem at lovhjemlen var Rådets forordning nr. 259/93 af 1. febru-

ar 1993, artikel 7, stk. 4 a), 2. pind. Styrelsens svar indeholdt ingen

gengivelse af den nævnte bestemmelses ordlyd og ingen nærmere

forklaring.

De bad om en uddybende begrundelse i brev af 8. marts 2001.

Den omhandlede bestemmelse i forordningen om overførsel af af-

fald fastsætter at de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyn-

digheder kan gøre begrundet indsigelse mod en påtænkt overførsel

hvis den ikke er i overensstemmelse med nationale love eller andre

retsforskrifter om miljøbeskyttelse mv. De stillede på den baggrund

to konkrete spørgsmål idet De bad om at få oplyst mod hvilke na-

tionale retsforskrifter den påtænkte overførsel stred, og om der

kunne henvises til analysekrav om jordbrugsanvendelse i Danmark

for at standse en overførsel til Tyskland hvor der også gælder et

sæt analysekrav for jordbrugsanvendelse.

Miljøstyrelsen besvarede Deres brev af 8. marts 2001 ved brev af

15. marts 2001. Styrelsens brev indeholdt ikke en stillingtagen til

Deres to konkrete spørgsmål om hjemmelsgrundlaget. Miljøsty-

relsen har i sit notat af 2. maj 2002 til mig udtalt at den tid der gik,

før De fik svar på Deres spørgsmål om lovhjemmel, ikke var til-

fredsstillende, og styrelsen har beklaget dette.

En borgers spørgsmål om hvilke regler der gælder på et område,

falder inden for kerneområdet af vejledningspligten efter forvalt-

ningslovens § 7, stk. 1.

Det er derfor efter min opfattelse meget kritisabelt at der gik 6½

måned før Miljøstyrelsen besvarede Deres spørgsmål om lovhjem-

mel.

Miljøstyrelsens svar af 21. februar 2001 på Deres spørgsmål om

hjemmelsgrundlaget for et krav om overholdelse af danske grænse-

værdier ved eksport af affald var meget kortfattet idet styrelsen

alene henviste til ‘Rådets forordning nr. 259/93 af 1. februar 1993,

artikel 7, stk. 4 a), 2. pind’, uden angivelse af bestemmelsens ordlyd

eller anden uddybende vejledning. Den nævnte bestemmelse i for-

ordningen henviser som anført ovenfor til nationale regler.

På baggrund af at Miljøstyrelsen i sin udtalelse af 2. maj 2002 til

mig har anført at fortolkningen af den omhandlede bestemmelse i

forordningen var kompliceret, og på baggrund af at De i brev af 8.

marts 2001 udtrykkeligt bad styrelsen om at angive hvilke nationale

regler der var tale om, anser jeg det for kritisabelt at hverken Mil-

FOB2003.309OM - FOM2003.2001.1403.113


40

jøstyrelsens svar af 21. februar eller 15. marts 2001 til Dem inde-

holdt en nærmere forklaring af hjemmelsgrundlaget, herunder en

henvisning til de relevante nationale regler.

Sideløbende med Miljøstyrelsens korrespondance med Dem i

starten af 2001 korresponderede styrelsen med de tyske myndighe-

der vedrørende Deres påtænkte eksport af slampiller til Tyskland.

En myndighed har også vejledningspligt over for en borger som

myndigheden i forvejen er i forbindelse med, selv om vedkommen-

de ikke direkte eller indirekte har bedt om vejledning, men hvor

det fremstår som naturligt og relevant at give borgeren information

og vejledning, eventuelt i form af supplerende oplysninger mv., i

anledning af den sag som har givet anledning til kontakten mellem

myndighed og borger. Jeg henviser til John Vogter, Forvaltnings-

loven med kommentarer, 3. udgave (2001), s. 214.

På den baggrund anser jeg det for kritisabelt at Miljøstyrelsen i

forbindelse med styrelsens korrespondance med de tyske myndig-

heder ikke informerede Dem om de oplysninger styrelsen modtog.

Jeg har i den forbindelse lagt vægt på at oplysningerne var væsent-

lige for Deres vurdering af om der var mulighed for at eksportere

slampillerne til Deres kontakt i Tyskland, og at De allerede tidligt

i forløbet havde bedt om aktindsigt i Miljøstyrelsens eventuelle

korrespondance med de tyske myndigheder og dermed tilkendegivet

Deres interesse og behov for sådanne oplysninger.

I sit notat af 17. marts 2003 til mig har Miljøstyrelsen udtalt at

styrelsen nu erkender at den vejledning som styrelsen gav Dem i

2000-2001, ikke var fyldestgørende idet en indsigelse fra styrelsen

mod eksport af affald næppe kan bygge på slambekendtgørelsens

indholdskrav.

Det fremgår ikke af sagen at Miljøstyrelsen har informeret Dem

direkte om styrelsens ændrede retsopfattelse på det tidspunkt hvor

en sådan ændret retsopfattelse stod klart for styrelsen. Dette forhold

må jeg anse for kritisabelt.

Sammenfattende er det min opfattelse at Miljøstyrelsens vejledning

af Dem blev givet for sent, og at vejledningen var for kortfattet og

utilstrækkelig på grund af styrelsens manglende henvisning til na-

tionale regler. Det er endvidere min opfattelse at vejledningen var

mangelfuld idet styrelsen undlod at informere Dem om de oplys-

ninger som styrelsen modtog fra de tyske myndigheder, og om

styrelsens ændrede opfattelse af fortolkningen af forordningen om

overførsel af affald.

Det fremgår af sagen at De i breve af 14. februar, 8. marts og 19.

marts 2001 bl.a. bad Miljøstyrelsen om klagevejledning. I de to

sidstnævnte breve præciserede De Deres anmodning idet De bad

Miljøstyrelsen oplyse til hvilken myndighed en klage over styrelsens

sagsbehandling skulle rettes før De gik til Folketingets Ombuds-

mand. Miljøstyrelsen skrev til Dem den 21. februar og 15. marts

2001, men først i brev af 23. marts 2001 gav styrelsen Dem klage-

vejledning.

Formuleringen af Deres anmodninger om klagevejledning tyder

på at De var bekendt med bestemmelsen i ombudsmandslovens §

14 (lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand)

hvoraf det fremgår at ombudsmanden ikke kan behandle klager

over forhold der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndig-

hed før denne myndighed har truffet afgørelse.

Jeg anser det for kritisabelt at Miljøstyrelsen ikke med det samme,

men først efter to rykkere fra Dem, besvarede et spørgsmål af den

nævnte karakter.

Jeg har gjort Miljøstyrelsen og Miljøministeriet bekendt med min

opfattelse af sagen.

3. Aktindsigt

Lov om aktindsigt i miljøoplysninger (lov nr. 292 af 27. april 1994

som ændret ved lov nr. 447 af 31. maj 2000) indeholder bl.a. føl-

gende bestemmelser:

‘§ 2. Enhver har under de betingelser og med de undtagelser, der

følger af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven,

ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, …

§ 3. Ved miljøoplysninger forstås alle oplysninger i skriftlig form,

i billed- eller lydform, elektronisk eller i hvilken som helst anden

form, og som vedrører

1) tilstanden af de enkelte miljøelementer såsom luft og atmos-

fære, vand, jord, landskaber og naturområder, biologisk

mangfoldighed og dens bestanddele, herunder genetisk mo-

dificerede organismer og vekselvirkningen mellem disse

elementer,

2) faktorer såsom stoffer, energi, støj og radioaktivitet mv. samt

aktiviteter eller foranstaltninger, herunder offentlige foran-

staltninger, miljøaftaler, politikker, lovgivning, planer og

programmer, som påvirker eller vil kunne påvirke de enkelte

miljøelementer som nævnt i nr. 1, samt rentabilitetsberegnin-

ger og andre økonomiske analyser og forudsætninger, som

er anvendt i forbindelse med beslutningsprocesser på miljø-

området, og

3) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, menneskers

levevilkår, kulturområder og bygningsmæssige strukturer,

hvis de er eller kan blive påvirket af de enkelte miljøelemen-

ters tilstand eller via disse elementer af faktorer, aktiviteter

eller foranstaltninger som omtalt i nr. 2.

§ 4. En anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger behandles

efter reglerne i § 16, stk. 1 og 2, i lov om offentlighed i forvaltnin-

gen og for anmodninger, der fremsættes af sagens parter, efter

reglerne i § 16, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Sager om aktindsigt skal dog afgøres senest en måned efter

modtagelsen af anmodningen eller, hvis sagens komplekse karakter

og omfang kan begrunde det, inden to måneder efter modtagelsen.

…’

De bad Miljøstyrelsen om aktindsigt i styrelsens eventuelle korre-

spondance med de tyske myndigheder i brev af 7. november 2000.

Korrespondancen vedrørte de tyske miljøkrav i forbindelse med

import af slam til kompostering. Jeg må derfor anse Deres begæring

om aktindsigt for omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger,

jf. lovens § 3, nr. 2.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger

at en parts begæring om aktindsigt skal behandles efter reglerne i

§ 16, stk. 2, i forvaltningsloven.

Ifølge forvaltningslovens § 16, stk. 2, skal en myndighed snarest

afgøre om en begæring om aktindsigt kan imødekommes. Er begæ-

ringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter at begæ-

ringen er modtaget af myndigheden, skal myndigheden underrette

parten om grunden hertil samt om hvornår afgørelsen kan forventes

at foreligge.

Miljøstyrelsen har i sin udtalelse af 2. maj 2002 til mig anført at

det i styrelsens journalsystem i april 2001 er noteret at Deres an-

modning om aktindsigt er besvaret i forbindelse med et personligt

besøg, men at styrelsen i forbindelse med Deres klage til mig blev

i tvivl om hvorvidt dette var korrekt, eller om Deres anmodning

aldrig var blevet besvaret. Derfor kontaktede Miljøstyrelsen Dem

telefonisk for at høre hvilke sagsakter De manglede kopi af.

På baggrund af Miljøstyrelsens brev af 10. juni 2002 til Dem

hvorved styrelsen sendte Dem kopi af hele styrelsens korrespondan-

ce med de tyske myndigheder i perioden 2. november 2000 til 16.

marts 2001 og samtidig beklagede at Deres oprindelige anmodning

FOB2003.309OM - FOM2003.2001.1403.113


41

ikke blev imødekommet rettidigt, må jeg lægge til grund at Mil-

jøstyrelsen først den 10. juni 2002 reagerede over for Dem på Deres

anmodning om aktindsigt af 7. november 2000.

I sager om aktindsigt i miljøoplysninger har myndighederne efter

§ 4, stk. 2, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger pligt til at træffe

afgørelse inden en måned eller, hvis sagens komplekse karakter og

omfang kan begrunde det, inden to måneder.

På baggrund af tidsfristerne i forvaltningslovens § 16, stk. 2, og

§ 4, stk. 2, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger må jeg anse det

for særdeles kritisabelt at Miljøstyrelsen først besvarede Deres be-

gæring om aktindsigt efter 1 år og 7 måneder. Jeg er således enig

i Miljøstyrelsens beklagelse over for Dem.

Jeg har gjort Miljøstyrelsen og Miljøministeriet bekendt med min

opfattelse.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i anledning af Deres henven-

delse.”

FOB2003.309OM - FOM2003.2001.1403.113


42

NOTER:

(*) FOB 1995, s. 258.

43

Reaktionsmuligheder og valget mellem fysisk og retlig

lovliggørelse

44

Karnov Group MAD 2010.995OE - OE2010.B.2631.07

OE2010.B-2631-07

MAD 2010.995

Kommune dømt til at give påbud om nedrivning af ulovligt byggeri, idet lovliggørende lokalplan tilsidesat som ugyldig, da den var motiveret af kommunaløkonomiske hensyn. Bygherre blev frifundet.

1.4.4 Lokalplaner - 2.2.4 Magtfordrejning, lighedsgrundsætninger m.v.

- 2.3.3 Håndhævelse - 4.1.4 Offentlige myndigheders erstatningsansvar

- 4.2.1 Naboretligt ansvar private

Fredensborg Kommune gav bygherre byggetilladelse til opførelse af

4 huse hver på 140 m2 placeret 8 m fra skellet til nogle tilstødende

ejendomme og til en støttemur, der oversteg 2 m i højden, hvilket var

en afvigelse fra den på stedet gældende lokalplan. Fire naboer (N)

anlagde sag mod kommunen og bygherre principalt med påstand om,

at der skulle ske fysisk lovliggørelse ved at fjerne det ulovlige byggeri,

og subsidiært, at naboerne havde krav på erstatning for

værdiforringelse, der i forhold til de fire naboer samlet var opgjort

til 4,2 mio. kr. Mens sagen verserede vedtog kommunen en retlig

lovliggørende lokalplan. Landsretten fandt det godtgjort, at byggeriets

fravigelser fra lokalplanen havde medført betydelige gener for

naboerne navnlig i form af forringet udsigt og indbliksgener, og at

generne oversteg, hvad disse måtte forvente ud fra lokalplanen. Under

disse omstændigheder fandtes de tilladte afvigelser fra lokalplanen

ikke at kunne anses for mindre betydende lempelser, hvorfor

byggetilladelsen krævede dispensation fra lokalplan efter

fremgangsmåden i planlovens §§ 19 og 20. Da dette ikke var sket,

var byggetilladelsen ulovlig. Landsretten lagde tillige til grund, at

dispensation ikke ville være blevet givet, og at hensynet til naboerne

ikke blev inddraget i overvejelserne i forbindelse med gennemførelsen

af bebyggelsen. Den naboretlige tålegrænse ansås for overskredet.

Kommunens efterfølgende retlige lovliggørelse med tillæg til

lokalplanen havde primært været motiveret af økonomiske hensyn,

hvorfor landsretten tilsidesatte lokalplantillægget som ulovligt. Efter

en afvejning af på den ene side hensynet til bygherren, der havde

modtaget og udnyttet byggetilladelsen, værdispildsbetragtninger og

samfundsøkonomiske interesser og på den anden side de væsentlige

udsigts- og indbliksgener, der var påført naboerne ved byggeriet,

fandt landsretten, at lovliggørelse måtte ske ved fjernelse af byggeriet

og støttemuren, idet landsretten tillige lagde vægt på, at kommunen

valgte ikke at standse byggeriet, da naboerne klagede over det ulovlige

byggeri, hvorved værdispildet kunne være begrænset. Kommunen

blev herefter dømt til at udstede påbud til ejeren af de omstridte

ejendomme om fysisk lovliggørelse, mens bygherren blev frifundet.

Kommunen blev samtidig dømt til at betale naboernes udgift til

advokathjælp inden sag blev anlagt som følge af kommunens fejl på

et kompliceret retsområde.

Østre Landsrets dom, afsagt den 11. maj 2010, 12. afd. ankesag

B-2631-07

Jesper Lilholt m.fl. (adv. Svend Paludan-Müller)

mod

(1) Fredensborg Kommune (adv. Bjarne Becher Jensen)

og

(2) K/S Fredensborg Ejendomsudvikling (adv. Malene Eigtved)

Østre Landsrets dom Denne sag drejer sig om lovligheden af Blok 5 med tilhørende støt-

temur, som er opført som en del af bebyggelsen “Slotshaven” i 2006-

07 med Fredensborg Kommunes tilladelse og med oprindelig K/S

Frederiksbjerg Ejendomme, senere K/S Fredensborg Ejendomsudvikling

som bygherre.

Sagen er anlagt ved stævning modtaget i Retten i Helsingør den 28.

juni 2007 og i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til Østre

Landsret den 13. december 2007.

Sagsøgerne, Jesper Lilholt, Dorte Sommer-Madsen, Stig Mejlby,

Gerda Mejlby, John Hansen, Sanne Gludsted, Henrik Siggard-Møller

og Line Hartvig, har overfor sagsøgte, Fredensborg Kommune nedlagt

følgende påstande:

Påstand 1:

Fredensborg Kommune tilpligtes at anerkende, at kommunens bygge-

tilladelse af 25. januar 2006 til opførelse af Slotshaven er ulovlig og

ugyldig for så vidt angår Blok 5 samt til at anerkende, at tillæg nr. 1

til lokalplan F 31 er ulovligt og ugyldigt.

Påstand 2:

Principalt: Fredensborg Kommune tilpligtes inden en af retten fastsat

frist at udstede påbud til ejeren af ejendommene i Blok 5 i Slotshaven

om fysisk lovliggørelse af ejendommene ved fjernelse af bygningerne

og den øst for Blok 5 etablerede mur, således at lokalplan F 31 over-

holdes.

Subsidiært: Fredensborg Kommune tilpligtes solidarisk med K/S

Fredensborg Ejendomsudvikling at betale sagsøger 1 og 4 hver 600.000

kr., og sagsøger 2 og 3 hver 1,5 mio kr. med procesrente fra sagens

anlæg.

Påstand 3:

Fredensborg Kommune tilpligtes at betale sagsøgerne 1-4 hver 55.000

kr., eller i alt 220.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgerne har overfor sagsøgte, K/S Fredensborg Ejendomsudvik-

ling nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

K/S Fredensborg Ejendomsudvikling tilpligtes inden en af retten fastsat

frist at fjerne den øst for Blok 5 etablerede mur og fjerne opfyldning

af tilført jordmateriale i området mellem Blok 5 og sagsøgernes ejen-

domme samt at fjerne altanerne på 1. sal i ejendommene i Blok 5.

Påstand 2:

K/S Fredensborg Ejendomsudvikling tilpligtes solidarisk med Fredens-

borg Kommune at betale sagsøger 1 og 4 hver 600.000 kr., og sagsøger

2 og 3 hver 1.5 mio. kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte 1, Fredensborg Kommune, har nedlagt påstand om frifin-

delse, således at der tillige overfor sagsøgernes subsidiære påstand 2

nedlægges en subsidiær påstand om frifindelse mod betaling af et

mindre beløb.

Sagsøgte 2, K/S Fredensborg Ejendomsudvikling, har nedlagt påstand

om frifindelse, således at der tillige overfor sagsøgernes påstand 2

nedlægges en subsidiær påstand om frifindelse mod betaling af et

mindre beløb.

Sagsfremstilling: Som led i byudviklingen vedtog den daværende Fredensborg-Humlebæk

Kommune i 1997 lokalplan F 31 for et hidtil ubebygget område belig-

gende i Asminderøds sydøstlige udkant. Området var afgrænset mod


45


nord af Lillevangsvej, mod vest af Lystholms forlængelse, mod syd af

Humlebækvej og mod øst af levende hegn mod marker og åbent land.

Ifølge redegørelsen var lokalplanens formål “at gøre det muligt at

opføre tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse i området”, og herom an-

førtes indledningsvis:

“Lokalplanens bestemmelser om udformning, … og placering af ny

bebyggelse skal sikre såvel en høj bygningsmæssig kvalitet som

grønne og attraktive udearealer.”

Lokalplanområdet blev inddelt i flere delområder. Efter at der mod

nord var opført boliger i delområde I i 1999-2000, vedtog byrådet i

februar 2001 1. revision af lokalplanen med henblik på bebyggelse i

det ligeledes mod nord beliggende delområde II, hvor der i 2002 blev

opført et boligfællesskab for udviklingshæmmede.

For at muliggøre yderligere salg af kommunale grunde til boligbyg-

geri vedtog byrådet i marts 2003 2. revision, der fastlagde bestemmelser

for resten af lokalplanområdet.

Den 26. januar 2004 vedtog byrådet 3. revision om opførelse af 35

boliger som enkelthuse, dobbelthuse eller rækkehuse i delområde IV,

som er det område mod syd, hvor sagsøgernes boliger senere blev op-

ført. Delområde IV grænser mod vest op til delområde III. Terrænet

var på dette sted stærkt kuperet med betydelige højdeforskelle. Delom-

råde III var højereliggende og grænsede med en skråning op til det la-

vereliggende delområde IV.

I den skikkelse, hvori lokalplanen fremstod på dette tidspunkt, tillodes

alene opførelse af bygninger i en etage på den sydlige del af det høje-

religgende delområde III, dvs. på de arealer, der skrånede ned mod

delområde III.

I 2004 solgte kommunen et areal i det lavereliggende delområde IV

til byggefirmaet Bülow & Nielsen. Her opførte firmaet senere en række

ejendomme langs den nuværende Ravnsbjerggårdsvej, herunder de

ejendomme, der bebos af sagsøgerne. Disse ejendomme er beliggende

umiddelbart op til grænsen til det højereliggende delområde III og ved

foden af en skråning.

Da kommunen udbød delområde III, var Bülow & Nielsen også

blandt de 8 forslag, der indkom, men kommunen valgte at forkaste alle

tilbud og iværksatte i stedet arbejdet med en ny revision af lokalplanen.

4. revision blev herefter vedtaget af byrådet den 25. april 2005 og

indebar bl.a., at der i byggefelterne i den sydlige del af delområde III

- hvor den under denne sag omstridte blok 5 af Slotshusene i dag er

beliggende - nu kunne opføres bygninger i to etager mod tidligere en

etage. På dette tidspunkt havde de fleste af sagsøgerne allerede erhver-

vet deres kommende ejendomme ved foden af skråningen, idet Bülow

& Nielsen udbød projektet, inden det blev realiseret. Der blev dog ikke

ændret på en bestemmelse om, at facadehøjden på bygningerne i del-

område III maksimalt måtte være 5,8 meter.

Af lokalplanens redegørelse fremgik, at der kunne opføres ca. 110

boliger svarende til ca. 11.000 m2 i delområde III. Boligerne skulle

være tæt-lav byggeri i en og to etager og om placeringen hed det:

“… Byggeriet skal opføres indenfor byggefelterne som vist på

planbilag 4 …”

I lokalplanens konkrete bestemmelser var der fastsat følgende for-

skrifter herom:

“§ 7 Bebyggelsens omfang og placering

…

4. Bebyggelse i delområde III skal opføres som tæt-lav boligbyggeri

i princippet som vist på planbilag 5 …”

På det nævnte planbilag 5 var indtegnet byggefelterne såvel i delom-

råde III - herunder for den senere på toppen af skråningen beliggende

blok 5 af Slotshusene - som i delområde IV med beliggenheden af

sagsøgernes senere ejendomme ved foden af skråningen, der var mar-

keret med højdekurver.

Om adgangen til fravigelse af forskrifterne hed det videre i lokalpla-

nen:

“§ 13 Lokalplanens retsvirkninger om dispensationer fra lokal-

planen

…

Mindre betydende lempelser af bestemmelserne i denne lokalplan

kan indrømmes af Byrådet, hvis dispensationen ikke er i strid med

principperne i planen.

…”

Den 21. juli 2005 udbød kommunen den sydligste del af delområde

III til salg. Det drejede sig om det areal, hvor byggefelterne var placeret

på toppen af skråningen ud for sagsøgernes kommende boliger. I ud-

budsbrevet, der var underskrevet af den daværende borgmester, hed

det:

“Byrådet i Fredensborg-Humlebæk Kommune udbyder et attraktivt

beliggende areal til 58 helårsboliger til salg. Arealet … er omfattet af

lokalplan F 31, delområde III - syd.

…

… På arealet kan opføres 58 boliger. Bebyggelsen skal opføres som

tæt/lav byggeri …

…

Der vil i det aktuelle projekt blive lagt vægt på, at projektet er udar-

bejdet med særligt hensyn til følgende forhold:

- …

- Tilbudsprojekter, der er i strid med bestemmelserne i lokalplan

F 31 vil blive bedømt som ikke konditionsmæssige.

…”

Der indkom 11 tilbud om køb. Det højeste bud kom fra K/S Frede-

riksbjerg Ejendomme v/vidnet Peter Ejsing, der bød 40,2 mio. kr. La-

veste bud var på 21,5 mio. kr. Bülow & Nielsen, der stod for opførelsen

af sagsøgernes huse på naboområdet, bød 23 mio. kr. med et projekt

på 54 boliger.

I et notat af 18. oktober 2005 til byrådssekretariatet gennemgik for-

valtningen, herunder vidnet Poul Lund, de modtagne tilbud og fremkom

med en indstilling. Heraf fremgik bl.a.:

“Salg af areal omfattet af lokalplan F 31. delområde III-syd til

opførelse af 58 boliger - vurdering af indkomne købstilbud.

…

De indkomne tilbud

K/S Frederiksbjerg Ejendomme kr. 40.200.000 Projektet indeholder

49 boliger.

Forvaltningens bemærkninger:

Overbevisende flot projekt, som på grund af det relativt lave antal

boliger (49) giver funktionelt gode boligplaner og god “luft” mellem

boligerne. Projektet er smukt tilpasset de specielle terrænforhold på

stedet samt den projekterede boligbebyggelse mod nord. Randbebyg-

gelsen i 2 plan tilfører området en høj grad af variation ved sin skala,

proportion og form.

De enkelte boliger, såvel i 2 plan samt i 1 1/2 plan, vurderes at være

velbelyste, oplevelsesrige og funktionelle med nogle smukke rumlige

forhold.

Til hver bolig hører veldefinerede private uderum.

Projektet vurderes at overholde lokalplanens bestemmelser, jf. lokal-

planens bestemmelser om en max. facadehøjde på 5,8 m, selvom

trimpelhøjden (facadehøjden) i 1 1/2 planhusene er højere end hvad

der normalt accepteres som 1 1/2 plan.

…

Skanska kr. 27.300.000

Der tages forbehold for godkendelse hos bestyrelsen i Skanska

Danmark A/S.

…



46


Overbevisende flot projekt af høj funktionel og arkitektonisk kvalitet.

Bebyggelsen vurderes at være smukt tilpasset landskabet og bebyggel-

sen, der er under opførelse mod nord.

Samspillet mellem randbebyggelsen i 2 plan og den lave bebyggelse

i et plan er overbevisende.

De enkelte boliger, såvel boligerne i 2 plan som boligerne i et plan,

er oplevelsesrige med spændende rumforløb, funktionelle og af arki-

tektonisk høj kvalitet.

Projektet vurderes at overholde lokalplanens bestemmelser.

Måske det projekt, som er det bedste svar på lokalplanens intentioner

og som bedst udnytter dens muligheder. En realisering af projektet vil

være en stor kvalitet for området.

Bülow & Nielsen kr. 23.000.000

Projektet indeholder 54 boliger

…


Gennemgået, men ikke nærmere vurderet.

…

Konklusion/indstilling:

Administrativt indstilles, at der optages forhandling med K/S Frede-

riksbjerg Ejendomme med henblik på indgåelse af købsaftale jf. det

fremsendte købstilbud og projektforslag.”

Af det tegningsmateriale, der medfulgte købstilbudet fra K/S Frede-

riksbjerg Ejendomme med projektets 49 boliger, fremgik, at den bolig-

blok - under sagen betegnet blok 5 - der skulle opføres i byggefeltet

på toppen af skråningen oven for sagsøgernes kommende huse, skulle

bestå af tre boliger med grundkote 36,00.

Efter drøftelse i økonomiudvalget afholdt byrådssekretariatet den

28. oktober 2005 et møde med K/S Frederiksbjerg Ejendomme, der

deltog med repræsentanter fra arkitektfirmaet Arkitema. Fra kommu-

nens side deltog bl.a. vidnet Poul Lund. Samme dag anførte byrådsse-

kretariet følgende i et fortroligt notat til byrådet om mødet:

“…

På mødet udtrykte parterne samstemmende forventninger til det fo-

religgende projekts overensstemmelse med lokalplan F 31.

Det blev i den forbindelse tilkendegivet fra K/S Frederiksbjerg

Ejendomme og Arkitema, at disse ikke så problemer i at overholde

lokalplanen …

Kommunen gav - bl.a. med baggrund i lokalplanens historik - klart

udtryk for, at kommunen ville se meget stringent på lokalplanens

overholdelse, således at dispensationer ikke kunne forventes.

…”

I byrådssekretariatets interne mødereferat af 31. oktober 2005 fra

samme møde hed det:

“Referat af møde den 28.10.2005 med K/S Frederiksbjerg Ejen-

domme.

…

Poul Lund …, Teknisk Forvaltning, redegjorde for kommunens

vurdering af de indkomne tilbud.

I forhold til tilbuddet fra Frederiksbjerg Ejendomme var dette kende-

tegnet ved at indeholde lidt færre boliger end øvrige tilbud.

…

FKi supplerede med en kort skitse af områdets historik - delområde

III syd har været udbudt før, men udbudet blev annulleret, idet der blev

iværksat en revision af lokalplanen og efterfølgende et nyt udbud.

Dette forløb skærper kommunens fokus på lokalplanens overholdelse

og dispensationer kan ikke forventes.

Repræsentanterne fra K/S Frederiksbjerg Ejendomme og Arkitema

tilkendegav samstemmende, at der ikke ville blive problemer med

overholdelse af lokalplanen.

…”

Ligeledes den 31. oktober 2005 behandlede byrådet det indkomne

tilbud og besluttede at acceptere tilbudet fra K/S Frederiksbjerg Ejen-

domme om køb for 40,2 mio. kr. i overensstemmelse med indstillingen

fra økonomiudvalget. Af byrådets forhandlingsprotokol fremgik:

“…

Bevilling:

På budget 2005 er kalkuleret med en salgsindtægt på kr. 18.000.000.

…

Byrådet:

Byrådet besluttede at acceptere det af K/S Frederiksbjerg Ejendomme

afgivne købstilbud på kr. 40.200.000 og det heri indeholdte projektfor-

slag….

I forhold til den budgetterede salgsindtægt på kr. 18.000.000 vedtog

byrådet en merindtægtsbevilling på kr. 22.200.000, der tilføres kasse-

beholdningen.”

Herefter blev købsaftalen mellem parterne indgået den 21. november

2005, hvoraf fremgik bl.a.:

“§ 6 Bebyggelse af ejendommen skal ske i overensstemmelse med

lokalplan F 31. Bebyggelse af arealet må ikke påbegyndes inden der

foreligger en af Byrådet godkendt bebyggelsesplan. Bebyggelsesplanen

udarbejdes af køber.

Den af Byrådet godkendte bebyggelsesplan vil blive tinglyst servi-

tutstiftende.

…”

Den følgende dag tirsdag den 22. november 2008, afsendte vidnet

Anders Byrge fra Arkitema på købers vegne et revideret projekt til

kommunen. Af det medfølgende tegningsmateriale fremgik, at antallet

af boliger var forøget fra 49 til 55. Endvidere fremgik, at blok 5 oven

for sagsøgernes kommende huse - som Bülow & Nielsen på dette

tidspunkt var i færd med at opføre - nu skulle bestå af fire boliger på

hver 140 m2 med grundkote 35,50 mod tidligere tre boliger på hver

117 m2 med grundkote 36.,0. Endvidere var placeringen af blok 5

flyttet nærmere skellet til sagsøgernes huse. På tegningen var koten

for det areal nedenfor skråningen, hvor sagsøgernes huse var under

opførelse, angivet til mellem 31,00 og 32,00.

I anledning af dette reviderede projekt blev der afholdt et møde

mandag den 28. november 2005 mellem kommunen og K/S Frederiks-

bjerg Ejendomme samt Arkitema. Fra de sidstnævnte deltog vidnet

Peter Ejsing. Vidnet Poul Lund, der deltog i mødet fra kommunens

side, skrev samme dag følgende notat:

“Notat fra møde i … den 28. nov. 2005 vedr. boligbebyggelse på

F 31 III syd

Det reviderede projekt blev fremlagt og drøftet mellem Arkitema og

teknisk forvaltning. Der er projekteret 3 ekstra 2-etages boliger i

randbebyggelsen syn for Ravnsbjerggårdsvej samt 3 ekstra 1 1/2

planboliger i boliggruppen nordvest for vejen, i alt 6 ekstra boliger.

Det samlede antal boliger er herefter 55 boliger mod tilbudsprojektets

49 boliger. Bebyggelsesplanen er bearbejdet og justeret, blandt andet

i forhold til indpasning i terrænet, men den samlede reviderede plan

afviger kun i mindre grad fra tilbudsprojektet.

…

Sammenfattende kan det konkluderes, at det reviderede projekt, såvel

på det overordnede niveau (beliggenhedsplanen), såvel som for bolig-

planernes vedkommende, ikke er ændret væsentligt…. Det vurderes

… at projektet i øvrigt er i god overensstemmelse med lokalplanens

formål og bestemmelser.”

Ved årsskiftet 2005/06 var Bülow & Nielsen så langt fremme med

færdiggørelsen af sagsøgernes boliger, at de første af sagsøgerne kunne

flytte ind i januar 2006. De øvrige flyttede ind successivt i tiden frem

til maj 2006. Som led i færdiggørelsen foretog Bülow & Nielsen en

planering af udendørsarealerne til sagsøgernes huse, således at niveauet

for disse arealer til haveterrasser m.v. blev afstemt efter husenes ens

sokkelhøjde. Da terrænet på dette sted som nævnt var kuperet, medførte

planeringen en udligning af niveauforskelle således, at der i hvert fald




47

nogle steder blev foretaget en afgravning i sagsøgernes baghaver ved

foden af skråningen. Herved blev terrænet frem til skellinien - der

samtidig markerede grænsen til delområde III syd - forsænket fra et

niveau omkring kote 33 til et niveau omkring kote 32.

På vegne af K/S Frederiksbjerg Ejendomme indgav vidnet Bjørn

Løbner fra Arkitema ved skrivelse af 20. januar 2006 ansøgning til

kommunen om byggetilladelse til opførelse af 54 boliger i delområde

III syd, heraf 4 boliger i blok 5 på skråningen oven for sagsøgernes

huse og med altaner vendt mod disse. Ansøgningen var stilet til byg-

ningsinspektoratet, att. vidnet Poul Lund, og det fremgik, at

“… Byggeprojektet er forhåndsdrøftet på møde med forvaltningen

d. 28.11.2005

…”

Af det medfølgende tegningsmateriale fremgik, at blok 5 skulle op-

føres med grundkote 35,50 - og således i et plan, der i forhold til

sagsøgernes huse var beliggende ca. 3,5 meter højere. Af tegningsma-

terialet fremgik endvidere, at boligerne i blok 5 skulle have haver på

sydsiden mod sagsøgernes huse. Da terrænet her som nævnt var stærkt

skrånende med et fald på ca. 3,5 meter, var det nu markeret, at der

skulle opføres en støttemur tæt ved skråningens fod og skellet til

sagsøgernes ejendomme. Denne støttemur skulle opføres i blok 5's

fulde længde for at muliggøre den opfyldning på skråningen, som var

nødvendig for, at de tilhørende havearealer kunne anlægges i vandret

plan i forhold til sokkelen for blok 5.

De byggefelter, som fremgik af lokalplan F 31, var ikke markerede

på tegningsmaterialet. Der er enighed mellem sagens parter om, at be-

liggenheden af blok 5 var ændret i forhold til det oprindelige projekt.

Nu var blok 5 i det reviderede projekt placeret tættere på skellet til

sagsøgernes ejendomme og delvis uden for det byggefelt, der var

markeret i lokalplan F 31.

Den 25. januar 2006 meddelte kommunen byggetilladelse til det re-

viderede projekt. Tilladelsen var underskrevet af vidnerne Per Germain

Nørgaard og Poul Lund.

Hovedtidsplanen for realiseringen af projektet - der nu blev betegnet

“Slotshaven” - forelå den 20. juni 2006 og viste, at arbejdet på bygge-

pladsen skulle tage sin begyndelse i slutningen af juli. Den etape, hvori

opførelsen af blok 5 indgik, skulle igangsættes i begyndelsen af oktober

og var planlagt til at vare et år.

Byggeriets påbegyndelse som planlagt affødte straks naboklager til

kommunen. Sagsøgerne Sanne Gludsted og John Hansen henvendte

sig således både den 2. og 3 oktober 2006 og vedlagde fotografier, der

illustrerede situationen. Ligeledes den 3. oktober 2006 henvendte en

tidligere medsagsøger - for hvis vedkommende sagen er afsluttet ved

forlig - sig til kommunen og anførte:

“…

Vi er for blot et halvt år siden flyttet til kommunen i et nyt rækkehus

… Da vi købte huset, kunne vi se i lokalplanen (F 31), at der var

planlagt byggeri på grunden bag ved vores hus - delområde III. Ud fra

denne plan fremgik det, at byggeriet ca. lå 30 meter fra vores skel,

hvilket vi anså for at være helt acceptabelt.

…

I disse dage bliver vi imidlertid konfronteret med en helt anden vir-

kelighed. Det grønne bælte er nu væk, og i dag erstattet med fundamen-

tet til rækkehusene. Det viser sig at være ca. 5 meter fra vores skel eller

ca. 10 meter fra huset. I tillæg til dette er der lagt ca. 2 m sand på det

eksisterende niveau. Dette svarer til, at det nye byggeri starter på højde

med vores tagrende. Da husene bliver ca. 5.80 meter høje betyder det,

at vi får en “mur” på ca. 9 meter blot 10 meter fra vores hus.

…”

Foranlediget heraf skrev vidnet Poul Lund fra kommunen den 4.

oktober 2006 følgende til Arkitema:

“Bygningsinspektoratet er blevet kontaktet af flere beboere i nabobe-

byggelsen mod øst … Beboerne har henledt kommunens opmærksom-

hed på, at bebyggelsen, der er projekteret af ARKITEMA muligvis

ligger uden for de i lokalplanen angivne byggefelter. Dette gælder bl.a.

byggefelt B5. Ydermere at bebyggelsen visuelt er placeret usædvanligt

højt i terrænet.

Der er ikke søgt dispensation fra lokalplanens bestemmelser vedrø-

rende bebyggelsens placering …

Såfremt bebyggelsen er placeret udenfor de i lokalplanens byggefel-

ter, bygges der derfor i strid med lokalplanens bestemmelser.

…

Kommunen skal anmode om, at ARKITEMA hurtigst muligt og inden

mandag den 9. okt. kl. 12.00 fremsender dokumentation for at plan-

lovens og byggelovens bestemmelser overholdes.

Såfremt byggeriet er i strid med gældende lovgivning skal byggeriet

omgående standses.

…”

Affødt af Arkitemas svar blev der den 6. oktober 2006 afholdt møde

mellem på den ene side kommunen - hvorfra deltog vidnerne Poul

Lund og Per Germain Nørgaard, der havde underskrevet byggetilladel-

sen - og på den anden side Arkitema, som i et notat af 9. oktober 2006

om mødets forløb anførte følgende:

“… blev det konstateret at de planlagte bygninger, m.h.t. placering,

kotering og bygningshøjder, overholder bestemmelserne i både bygge-

tilladelsen og lokalplanen …”

Den 26. oktober 2006 afholdt kommunen et møde med de berørte

naboer. Fra kommunen deltog vidnerne Poul Lund samt Per Germain

Nørgaard og fra sagsøgerne deltog bl.a. John Hansen. I et notat (af 5.

november med revision af 15. december 2006) om mødet skrev Poul

Lund:

“…

Mødets baggrund og formål

Mødet havde til formål at drøfte klager kommunen har modtaget …

…

Kommunen har den 20. oktober modtaget en plan fra landinspektøren,

der bekræfter at bebyggelsens placering og højde (sokkelkote) er i

overensstemmelse med hvad der ansøgt om og givet tilladelse til.

…

Bebyggelsens placering

… I det aktuelle område III skal bebyggelse placeres “i princippet

som” angivet på planbilaget….

Grunden til at bebyggelsen i område III skal placeres “i princippet”

som, er blandt andet for at give mulighed for en lidt ændret placering

af de enkelte boligblokke, for under projekteringen at kunne tilpasse

bebyggelsen mest hensigtsmæssigt til de store terrænforskelle i området

…

Kommunen vurderer, at den godkendte bebyggelsesplan er “i prin-

cippet” som angivet i lokalplanens planbilag.

Boligblokken der ligger nærmest klagernes boliger, ligger i forhold

til lokalplanens bilag ca. 7 meter nærmere naboskel mod område IV

end angivet på lokalplanens planbilag, der viser en afstand på ca. 15

meter. Afstanden mellem de ny boliger og skel bliver således ca. 8

meter …

Bebyggelsens højde og terrænbearbejdning

… For blokken der ligger nærmest klagernes boliger er niveauplanet

fastlagt til kote 35,50, hvilket i det aktuelle projekt også er lig med

sokkelkoten.

Niveauplanet er beregnet som ca. middelkoten af det naturlige terræn

(uregulerede terræn) i det område hvor bygningerne placeres …

Da der er kraftigt terrænfald indenfor det område hvor boligblokken

placeres er det nødvendigt at påføre jord således at det bygges på et

vandret område.

Støttemur:

En støttemur er i henhold til myndighedsprojektet planlagt opført

langs skel mod nabobebyggelsen i en afstand af ca. 3 meter fra skel.



48

Overside af støttemuren er på tegningerne angivet til kote 35,50 (dvs.

som sokkelkoten i bebyggelsen) og vil blive synlig fra nabobebyggelsen

med ca. 1,5 meter, idet terrænet ved støttemurens fod er angivet til

kote 34,00.

Støttemuren fremgår ikke af lokalplanen, hvilket ikke er i strid med

lovgivningen og normal praksis. I princippet kræver støttemuren ikke

tilladelse iht. byggelovgivningen. Kommunen vurderer at støttemuren

er nødvendig på grund af de store terrænforskelle i området.

…

Lokalplan F 31

…

Sammenfatning

Sammenfattende kan det konkluderes at kommunen finder at det

pågående byggeri udføres i overensstemmelse med hvad der er ansøgt

om og hvad der er givet tilladelse til. Kommunen agter ikke at medvirke

til en ændring af projektet …

Efterskrift

Efter mødet har kommunen drøftet støttemurens placering med

bygherrens rådgiver Arkitema. Det er blevet aftalt at støttemuren rykkes

ca. 1 meter tilbage fra skellet, således at afstanden øges fra ca. 3 meter

til ca. 4 meter.”

Herefter fortsatte opførelsen af “Slotshusene”, herunder blok 5. Ne-

denstående fotografi viser situationen den 5. januar 2007 med sagsø-

gernes huse til venstre og blok 5 med støttemuren til højre.

…

Med virkning fra den 1. januar 2007, hvor kommunalreformen trådte

i kraft, indgik den hidtidige Fredensborg-Humlebæk Kommune i den

nuværende Fredensborg Kommune.

Sagsøgerne rejste den 7. januar 2007 sagen over for den nye kommu-

ne. Endvidere blev sagen taget op i medierne, og TV2-Lorry bragte

den 17. januar 2007 et indslag med et interview af vidnet Kim Risager,

medindehaver af Arkitema, der ifølge en udskrift udtalte sig således:

“Interviewer:

…

Kim Risager:

Hvis vi har klemt en nabo, kan jeg da være bange for, at vi har foku-

seret for meget på den ene side af byggeriet og så ikke kigget nok ud

over de lokalplansbestemmelser, der har været. Der mener jeg egentlig

også, at vi har et ansvar og skal kigge ud over, hvad myndighederne

giver os lov til.

Interviewer:

Så du kan godt forstå, hvis naboerne de er utilfredse med det byggeri?

Kim Risager:

Ja, umiddelbart som det ser ud.”

Sagen blev også omtalt i Frederiksborg Amtsavis, og den 21. januar

2007 udsendte næstformanden for Plan- og Ejendomsudvalget i den

nye kommune, Carsten Nielsen fra Socialdemokratiet, en pressemed-

delelse, hvori han udtalte:

“… Set igennem min optik, skal den aktuelle bygning fjernes helt

og placeres et andet sted på grunden, sådan opnår man at den skæm-

mende mur, ikke er nødvendig og ligeledes kan fjernes. Byggeprocessen

er trods alt ikke længere fremskredet, end at elementerne er opført og

derfor vil omkostningerne kunne minimeres til et overskueligt beløb

…”

Sagsøgernes henvendelse af 7. januar 2007 besvarede den nye kom-

mune den 29. januar 2007 ved en skrivelse fra bygningsinspektoratet.

Svaret - underskrevet af Poul Lund, der fortsat var sagsbehandler på

sagen efter kommunesammenlægningerne - var i det væsentlige en

fastholdelse af den bedømmelse, der fremgik af hans notat af 6.

november 2006.

Af en vejledende situationsplan af 25. januar 2007 fra kommunens

bygningsinspektorat fremgik, hvorledes såvel blok 5 som sagsøgernes

boliger var placerede i forhold til de byggefelter, der var markerede i

lokalplanen:

…

Den 5. februar 2007 udsendte kommunen en pressemeddelelse med

oplysning om, at byrådet havde besluttet at iværksætte en advokatun-

dersøgelse “af den situation, der er opstået omkring byggeriet af

Slotshusene”. Pressemeddelelsen var udsendt af den nye borgmester

for den nye kommune, Olav Aaen, Venstre, samt af formanden for

plan- og ejendomsudvalget, vidnet Lars Simonsen.

Kommunen afholdt den 13. marts 2007 et møde med K/S Frederiks-

bjerg Ejendomme og Arkitema. I dette møde deltog bl.a. vidnet Poul

Lund fra kommunen samt vidnerne Anders Byrge og Bjørn Løbner fra

Arkitema. I Arkitemas mødereferat af 16. marts 2007 hed det om mø-

dets pkt. 4 “Højde af støttemur nedenfor blok B5”:

“AD 4:

ABY og HM oplyste at den synlige side af støttemuren nedenfor

blok 5 er blevet højere end de ca. 150 cm som har været forudsat i det

godkendte byggeandragende.

Projekteringsgrundlaget for Slotshaven var i skel … en oprindeligt

registreret terrænkote på ca. 33.0. Ved udlægning af skråning herfra

har været planlagt en støttemur med en synlig højde, set fra nabogrun-

den på ca. 150 cm.

Det har imidlertid vist sig at koten i skellet er blevet ændret ved af-

gravning i forbindelse med byggemodning på (sagsøgernes ejendomme

- tilføjet her). Dette ses nu bekræftet (jf. landinspektøropmåling … )

hvoraf fremgår at koten i skellet nu er ca. 32,0.

Da opbygning af skråning mod støttemuren (p.g.a. nedskridningsri-

siko) ikke bør være stejlere end 1:2, vil den synlige side af støttemuren

ikke længere kunne holdes på ca. 150 cm. Højden vil blive mindst ca.

2,0 meter.

Topkoten på støttemuren er udført som ansøgt og godkendt. Den

forøgede synlige højde af muren skyldes altså angiveligt afgravning i

det naturlige terræn i forbindelse med byggemodning på (sagsøgernes

ejendomme tilføjet her).

…”

Efter anmodning fra advokat Henriette Soja, der forestod advokatun-

dersøgelsen, udarbejdede Poul Lund et notat om sagen, der fulgte de

synspunkter, som tidligere var kommet til udtryk i kommunens skrivel-

ser, og anførte i øvrigt bl.a.:

“Slotshusene - notat vedr. byggesagsbehandlingen af bebyggelsens

placering

…

Bebyggelsesplanen

…

Med hensyn til afstand til anden bebyggelse, er der indenfor den

samme bebyggelse (Slotshusene) boligblokke, der ligger med kortere

indbyrdes afstand (ca. 11 meter) end den korteste afstand mellem

Slotshusene og nabobebyggelsen, hvor den korteste afstand er ca. 13

meter. Det er derfor ikke vurderet som et problem at afstanden mellem

Slotshusene og Bülow & Nielsen-bebyggelsen er min. 13 meter, når

højde-afstandsforholdene iht. byggelovgivningen i øvrigt rigeligt er

overholdt.

Støttemuren

…

Landinspektørkontrolopmålingen har dokumenteret, at der ved an-

lægget af Bülow & Nielsen-bebyggelsen, er blevet gravet ca. 1,10

meter af terrænet ind mod Slotshusenes areal og at der efter al sandsyn-

lighed er foretaget terrænregulering på naboarealet.

…”

Et fotografi, der blev optaget den 12. april 2007 inde fra stuen i en

af sagsøgernes boliger, viste følgende situation:

…



49

Den 16. april 2007 forelå advokat Henriette Sojas advokatundersø-

gelse med følgende konklusion:

“5. Konklusion

På baggrund af ovennævnte er det min konklusion, at Fredensborg

Kommune ikke overholdt reglerne om naboorientering i forbindelse

med vedtagelsen af 4. revision af lokalplan F 31….

Bortset fra denne mangel er lokalplanprocessen gennemført i over-

ensstemmelse med planloven.

Det konkluderes endvidere, at den byggetilladelse, som kommunen

udstedte den 25. januar 2006, ikke er i overensstemmelse med lokalpla-

nen.

Placeringen af blok 5 er forskudt i et sådant omfang og på en sådan

måde, at den ikke ligger tilstrækkeligt inden for det byggefelt, som er

markeret på planbilag 5, uanset at dette byggefelt alene er udtryk for,

hvordan bebyggelse i princippet skal placeres.

Hvad angår støttemuren er denne - uanset murens karakter af bebyg-

gelse eller hegnsmur - opført i strid med den byggelinie, som er afsat

i lokalplanen. Endvidere vurderes støttemuren - hvis den er en bygning

eller en accessorisk del af blok 5 i relation til funderingsforudsætninger

- at være placeret uden for det byggefelt, der er afsat i lokalplanen….

…

Uafhængigt af disse forhold er det imidlertid min vurdering, at byg-

geriet og støttemuren er opført i overensstemmelse med den meddelte

byggetilladelse og sandopfyldningen efter det oplyste med kommunens

vidende. Årsagen til de ulovlige forhold kan derfor alene henføres til

kommunens byggesagsbehandling ved udstedelsen af en byggetilladelse

og efterfølgende sagsbehandling, der på en række punkter - og under

nogle forudsætninger - ikke er forenelig med lokalplanen.

Som tilsynsmyndighed efter planloven har kommunalbestyrelsen

pligt til at foretage lovliggørelse af de ulovlige forhold. Dette kan ske

i form af retlig eller fysisk lovliggørelse. Kommunalbestyrelsen skal

vælge den mindst indgribende lovliggørelsesmetode.

Proportionalitetsbetragtninger og hensynet til værdispild og ikke

mindst det forhold, at blok 5 og støttemuren er opført i henhold til den

meddelte byggetilladelse, fører til, at kommunen bør gennemføre en

retlig lovliggørelse af støttemuren og bygnings- og jordarbejderne i

form af en vedtagelse af en ny lokalplan eller et tillæg til lokalplan F

31. Dette vurderes samtidig at være den løsningsmodel, der har den

største udsigt til at blive stadfæstet i det administrative klagesystem

og eventuelt efterfølgende ved domstolene.

…

Kommunen kan blive erstatningsansvarlig både ved retlig og fysisk

lovliggørelse. I det omfang, naboerne kan dokumentere et økonomisk

tab ved kommunens retlige lovliggørelse, kan det kræves erstattet, da

kommunen er ansvarlig for det indtrådte tab. Dette erstatningskrav må

dog antages at blive mindre end det krav, bygherren kan rejse over for

Fredensborg Kommune, hvis byggeriet ikke gøres lovligt ved en ny

lokalplan eller tillæg til lokalplan F 31 og i stedet kræves nedrevet.

Det afgørende hensyn er her, at bygherren har opført byggeriet i over-

ensstemmelse med byggetilladelsen.

…”

Borgmester Olav Aaen og formanden for plan- og ejendomsudvalget,

vidnet Lars Simonsen, udsendte den følgende dag på kommunens

vegne en pressemeddelelse med oplysning om, at kommunen nu ville

tage konsekvenserne af advokatundersøgelsens konklusion op til poli-

tisk overvejelse. I denne pressemeddelelse af 17. april 2007 hed det

bl.a.:

“Advokatundersøgelse af “Slotshusene”

…

Det er advokatens hovedkonklusion, at den byggetilladelse, som

kommunen udstedte den 25. januar 2006, ikke er i overensstemmelse

med lokalplanen.

…

Det er beklageligt, at der er sket en fejl forbindelse med byggesags-

behandlingen. Med undersøgelsen foreligger der imidlertid efter vores

vurdering nu en grundig og fyldestgørende redegørelse for de faktiske

forhold i sagsforløbet….

…

Advokaten anbefaler - “ud fra proportionalitetsbetragtninger og

hensynet til værdispild”, hvilket er et juridisk udtryk for, at kommunen

skal vælge det for alle parter mindst indgribende og økonomisk mest

hensigtsmæssige indgreb - at kommunen gennemfører en retlig lovlig-

gørelse …

…”

På økonomiudvalgets møde den 23. april 2007 besluttede kommunen

“for at understrege den politiske opmærksomhed omkring sagen” at

nedsætte en politisk følgegruppe med deltagelse af borgmesteren samt

såvel formanden som næstformanden for plan- og ejendomsudvalget,

vidnerne Lars Simonsen og Carsten Nielsen.

Efter at sagsøgernes advokat ved skrivelse af 27. april 2007 havde

anmodet kommunen om at standse den igangværende opførelse af blok

5, afslog kommunen ved skrivelse af 14. maj 2007 at meddele bygher-

ren standsningspåbud, fordi kommunen i overensstemmelse med advo-

katundersøgelsens anbefaling sigtede mod at iværksætte retlig lovlig-

gørelse af byggeriet.

Den 16. maj 2007 blev der afholdt et møde med deltagelse af kom-

munen samt sagsøgerne og deres advokat.

TV2 Lorry omtalte på ny sagen i et indslag den 24. maj 2007 med

et interview af formanden for plan- og ejendomsudvalget, vidnet Lars

Simonsen, der ifølge en udskrift udtalte sig således:

“Interviewer:

Så nu har kommunen to muligheder; enten skal de rive blokken af

nye huse ned eller de skal lave en helt ny lokalplan, så kommunen

vupti kan gøre byggeriet lovligt. Det har sat politikerne i en slem kat-

tepine - river de blokken ned koster det en masse penge i erstatning til

bygherren, og hvis de laver en ny lokalplan, ja så ser det jo ikke særlig

godt ud, at de gør byggeriet lovligt med tilbagevirkende kraft.

Hvad vil du helst?

Lars Simonsen:

Altså, vi vil jo helst i byrådet, hvis vi kunne, gå tilbage til den situa-

tion, egentlig at rive blokken ned. Men der er vi jo desværre forpligtet

af, at lovgivningen siger, at vi skal finde den billigste løsning og hvis

det ikke er den billigste løsning, ja så skal vi altså finde en anden løs-

ning, som blandt andet desværre kan være at lovliggøre byggeriet.

Interviewer:

Det vil sige I skal lave en ny lokalplan?

Lars Simonsen:

Ja, det skal vi.

Interviewer:

Politikerne hælder altså til at lade byggeriet stå, fordi det er det bil-

ligste, men hvordan kunne det overhovedet komme op og stå? Du har

været derude og se det, kunne du ikke sige dig selv, at det her, det

holder ikke?

Lars Simonsen:

Jo, i bagklogskabens ulideligt klare lys, men jeg har jo ikke set det

under byggefasen. På den måde kan du sige, hvis folk havde set det

og vidst det, så var det jo aldrig sket.”

I løbet af maj-juni 2007 var der kontakt mellem de berørte parter

med henblik på at undersøge mulighederne for en mindelig løsning på

sagen. Herunder skrev den politiske følgegruppe bestående af borg-

mesteren samt vidnerne Lars Simonsen og Carsten Nielsen den 18.

juni 2007 således til nogle af sagsøgerne:

“Tak for dit brev …

Du afslutter brevet med en opfordring til, at kommunen tager konse-

kvenserne af den fejl, der er begået af kommunen, nemlig en fysisk

lovliggørelse - eller med andre ord, nedrivning af blok 5.



50

Der er egentlig ikke noget byrådet hellere vil end at nedrive blok 5.

Kun på den måde kan vi rette fuldstændigt op på den fejl, der er begået

af kommunen. Imidlertid peger den uvildige advokatundersøgelse på,

at dette kan stride mod gældende lovgivning.

…”

Vidnet Poul Lund fra kommunens bygningsinspektorat skrev den

18. juni 2007 til K/S Frederiksborg Ejendomsudvikling og meddelte

følgende oplysninger vedrørende Bülow & Nielsens opførelse af

sagsøgernes boliger:

“…

Byggetilladelse til nabobebyggelsen blev givet den 8. juli 2005.

Det approberede myndighedsprojekt omfatter kote- og belægnings-

plan … På tegningen er koterne ved skel til (Slotshusene - tilføjet her)

angivet til ca. 31,70, hvilket er ca. 1,1 meter lavere end det naturligere

(uregulerede) terræn. Kommunen burde således have været vidende

om, at terrænregulering ved skel ville finde sted, selvom koterne på

det naturlige terræn ikke fremgår af ansøgningsprojektet.

…

Kommunen har ikke givet B&N tilladelse til terrænregulering på

Deres grund (Slotshusene - tilføjet her) og finder denne ulovlig.”

Situationen blev drøftet på et møde den 20. juni 2007 mellem kom-

munen, K/S Frederiksbjerg Ejendomme og Arkitema med deltagelse

af juridiske rådgivere. Herunder fremlagde bygherren et overslag over

sit tab i tilfælde af en fjernelse af blok 5, der blev anslået til mindst ca.

18 mio. kr. I kommunens referat af mødet anførtes i øvrigt bl.a.:

“…

Det oplystes endvidere fra Frederiksbjerg Ejendomme, at der ikke

er en konstruktionsmæssig sammenhæng mellem støttemuren og blok

5. Støttemuren er etableret med henblik på at skabe vandrette udearea-

ler.

…”

Ifølge Frederiksborg Amts Avis den 24. juni 2007 udtalte formanden

for plan- og ejendomsudvalget, vidnet Lars Simonsen:

“…

- Vi skal vælge den lovliggørelse, der er billigst. Ud fra en værdi-

spildsbetragtning, så er det en retslig lovliggørelse. For hvis vi skal rive

det ned vil det koste et ti-cifret millionbeløb, hvorimod en syn- og

skønsvurdering mener, at den anden løsning vil koste cirka 1,6 millioner

kroner. Så man vejer de to ting op imod hinanden, og vi skal som poli-

tikere vælge den løsning, der er billigst, ellers kan vi blive sagsøgt,

fortæller Lars Simonsen.

…”

Sagsøgerne anlagde herefter denne sag den 28. juni 2007.

I et læserbrev i Frederiksborg Amts Avis den 5. juli 2007 gentog

borgmesteren offentligt de synspunkter, der fandt udtryk i kommunens

ovennævnte brev af 18. juni 2007:

“… vil jeg gerne gentage det, som den politiske følgegruppe, hvor

også Socialdemokratiet er repræsenteret, flere gange har meldt ud.

Der er egentlig ikke noget vi i Byrådet hellere vil end at nedrive blok

5. Kun på den måde kan vi rette fuldstændigt op på den fejl, der er

begået af kommunen … Imidlertid peger den uvildige advokatundersø-

gelse på, at det kan stride mod gældende lovgivning.

…”

To år senere vedtog byrådet den 22. juni 2009, at der skulle ske of-

fentliggørelse af et forslag til lokalplantillæg, der havde til formål at

lovliggøre blok 5. Forslaget blev vedtaget med 14 stemmer mod 9, idet

4 undlod at stemme eller var fraværende. Et forslag fra oppositionen

om, at der i stedet skulle ske fysisk lovliggørelse var forinden blevet

nedstemt.

I det fremsatte forslag hed det nærmere i redegørelsesdelen:

“Generel orientering

…

Forslaget indeholder et ændret byggefelt for den i lokalplanens del-

område III opførte “blok 5” som er identisk med den faktiske placering

af dette byggeri.

…

Lokalplantillæggets formål og indhold

Baggrund

…

Formål

…, og kommunen har som tilsynsmyndighed pligt til at sørge for, at

lovliggørelsen finder sted - enten fysisk (ved fjernelse af blok 5) eller

retligt (som en lovliggørende tilladelse til bibeholdelse af blok 5).

… En væsentlig del af formålet med lokalplanen er at få behandlet

selve spørgsmålet om lovliggørelsesformen, dvs. valget mellem enten

fysisk eller retlig lovliggørelse (eller evt. en kombination af de 2 lov-

liggørelsesformer).

Udgangspunktet for bedømmelsen af, om blok 5 skal tillades bibe-

holdt, er, om bygningen ville have været tilladt opført samme sted og

med samme udformning, såfremt kommunen havde været opmærksom

på, at dette krævede en forudgående ændring af lokalplanen.

Der skal med andre ord således som udgangspunkt ses bort fra, at

blok 5 allerede er opført, og der skal også ses bort fra de erstatningsret-

lige konsekvenser, som valget af lovliggørelsesform måtte få for

kommunen. Overvejelser om, hvad kommunen måtte forvente af erstat-

ningskrav fra naboer og bygherren i denne og evt. andre lignende sager

kan ikke lovligt indgå som et hensyn ved valget mellem de 2 lovliggø-

relsesformer.

Hvis en forudgående lokalplanbehandling ville have tilladt blok 5,

må den efterfølgende lokalplanbehandling også føre til, at blok 5 tillades

bibeholdt, som den er opført.

Såfremt en forudgående lokalplanbehandling ikke ville have ført til

en tilladelse, er det dog ikke dermed på forhånd givet, at der skal ses

fysisk lovliggørelse. Der skal i givet fald foretages en vurdering af, om

der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde, at

blok 5 alligevel bibeholdes.

Der skal herved foretages en afvejning af den samfundsmæssige

(herunder naboernes) interesse i at håndhæve kravet om opførelse af

blok 5 som forudsat i lokalplanen overfor især hensynet til bygherrens

forventninger på baggrund af byggetilladelsen, bygherrens tab samt

det samfundsmæssige værdispild, der vil være forbundet med et krav

om fysisk lovliggørelse.

Med hensyn til, om blok 5 ville have været tilladt ved en forudgående

lokalplanbehandling bemærkes indledningsvist, at der allerede efter

den forudgående udgave af lokalplanen, som blev endeligt vedtaget

den 26. januar 2004, har været mulighed for opførelse af rækkehuse

af samme karakter og med samme højde vest for naboerne på Ravnsb-

jerggårdsvej.

Fra disse naboejendomme er der en kraftig stigning i det naturlige

terræn mod vest. Opførelse af bygningen 8 meter længere mod vest,

som vist i lokalplanens kortbilag 5 ville derfor ikke have ført til nogen

væsentlig mindre dominerende virkning af byggeriet, hverken i forhold

til indbliksmuligheder eller udsigtsforhold.

Det var meningen med det retningsgivende byggefelt i lokalplanens

delområde 3, at der skulle være fleksibilitet i byggemulighederne. Det

bemærkes, at det samme ikke gælder for delområderne 2 og 5, hvor

byggefelterne ikke er retningsgivende.

Det skrå højdegrænseplan i BRS98 er uanset ændringen af blok 5's

placering overholdt i forhold til naboerne.

Blok 5 er væsentlig lavere end bygningsreglementets normale mak-

simumhøjde på 8,5 meter.

Støttemuren ses ikke at medføre nogen væsentlig forringelse i forhold

til naboerne på Ravnsbjerggårdsvej, idet alternativet til denne er udsig-

ten til en stejl græsmark på grund af den væsentlige terrænstigning


51

mod vest. Støttemuren kan beplantes med stedesegrøn beplantning,

f.eks. vedbend.

På denne baggrund, og efter en samlet vurdering af forholdene i

området, lægges det til grund, at blok 5 med støttemuren også ville

være blevet tilladt som den nu er opført ved en forudgående lokalplan-

behandling.

I øvrigt bemærkes, at selv om konklusionen havde været den mod-

satte, måtte der lægges vægt på, at der i sagen foreligger særdeles

tungtvejende modstående hensyn, som taler for retlig lovliggørelse.

(Kursiveret her, jf. nærmere nedenfor).

Blok 5 er således opført i overensstemmelse med den meddelte

byggetilladelse, og det var ikke tydeligt, at fravigelse af det retningsgi-

vende byggefelt krævede ny lokalplanbehandling….

Med hensyn til det samfundsmæssige værdispild ved fysisk lovliggø-

relse bemærkes, at ifølge bygherrens regnskaber udgør alene opførel-

sesomkostningerne for blok 5 et tocifret millionbeløb. Dertil kommer

bygherrens omkostninger ved nedrivning og tabt forretning af det inve-

sterede beløb.

Heroverfor står, at det samlede værditab ifølge den under retssagen

fremkomne skønserklæring udgør knap kr. 1,6 mio.

På grund af de særlige forhold i sagen, hvor byggeriet er opført i

overensstemmelse med en byggetilladelse, som kommunen ved en fejl

har meddelt uden en forudgående lokalplanændring, ses en retlig lov-

liggørelse i nærværende sag ikke at ville medføre hverken nogen

uheldig præcedensvirkning eller svækkelse af kommunens muligheder

for at håndhæve lokalplanen fremover.

Sammenfattende må det på denne baggrund lægges til grund, at en

retlig lovliggørelse er den rette lovliggørelsesform for blok 5.

…

Eksisterende forhold

…

Det bemærkes, at de i lokalplanområdet foretagne terrænændringer,

herunder blandt andet hvad angår støttemuren med opfyldning, inde-

bærer en delvis fravigelse af princippet i redegørelsesdelen til lokalplan

F 31 om, at bebyggelsen skal følge det naturlige terræn.

…”

I sit møde den 26. oktober 2009 behandlede byrådet dette forslag.

Af materialet til byrådet fremgik, at der under den offentlige høring

var indkommet fem høringssvar, herunder fra sagsøgerne, som

“… mener, at blok 5 bør nedrives. Bebyggelsens naboer mener des-

uden at planforslaget er ulovligt, idet det egentlige formål er at varetage

kommunens økonomiske interesser.

…”

På økonomiudvalgets møde tidligere samme dag var det blevet ved-

taget at indstille forslaget til vedtagelse i byrådet med den ændring, at

de afsnit, der her er kursiverede ovenfor, udgik og blev erstattet af

følgende:

“Det bemærkes herefter, at der må lægges vægt på, at der i sagen

foreligger særdeles tungtvejende hensyn, som taler for retlig lovliggø-

relse, herunder hensynet til at undgå værdispild og hensynet til beskyt-

telse af bygherrens berettigede forventninger om at kunne udnytte en

byggetilladelse.”

Med denne ændring blev forslaget vedtaget i byrådet med 15 stemmer

mod 10, idet 2 var fraværende.

Da TV2 Lorry atter omtalte sagen i et indslag den 28. oktober 2009,

udtalte formanden for plan- og ejendomsudvalget, vidnet Lars Simon-

sen, ifølge en udskrift følgende:

“Da det vil koste over 12 mio. kr. at rive blokken ned og ca. 2 mio.

kr. i erstatning, som vi har fået det oplyst, så er vi forpligtede til at

vælge den billigste løsning.”

“Skulle vi alligevel vælge at rive blokken ned, så vil det kunne bety-

de, at vi blev personligt erstatningsansvarlige, de byrådsmedlemmer,

der stemmer for at rive blokken ned. Så loven er ret stram på det område

her. Det kan man beklage, men vi lever nu i en retsstat, hvor vi bliver

nødt til, desværre i dette tilfælde, at følge loven.”

Det er oplyst, at stævningen i sagen er tinglyst på ejendommen, og

at K/S Frederiksbjerg Ejendomme hverken har solgt eller udlejet blok

5, der således fortsat står tom.

Endvidere er det oplyst, at sagsøgte 2 under sagen har solgt den i

sagen omtvistede ejendom til Rosk Ejendomme A/S, St. Gråbrødre

Stræde 1 A, 4000 Roskilde. Der er endnu ikke tinglyst adkomst.

Landsretten har under hovedforhandlingen foretaget besigtigelse på

stedet.

Syn og skøn Under sagen er der foretaget syn og skøn ved de statsautoriserede

ejendomsmæglere Kurt Grøndal og John Lindgreen, som i en erklæring

af 30. august 2008 bl.a. har udtalt:

“…

9. SKØNSTEMA

1. Horten, 4. marts 2008:

Skønsmanden bedes besigtige delområderne III og IV i Fredensborg

Kommunes lokalplan F 31 for boligområdet syd for Lillevangsvej i

Fredensborg.

Lokalplanens situationsplan for udbygning af boligområdet med

rækkehusbebyggelse fremgår af lokalplanens planbilag 5, som (retssa-

gens bilag 2).

Sagen angår vurdering af eventuelle værdiforringelser af 4 ejendom-

me med rækkehusbebyggelse i lokalplanens delområde IV, beliggende

Ravnsbjerggårdsvej 202-206 + 210, som følge af, at en bygning i del-

område III (blok 5) med støttemur er opført nærmere skellinien mellem

de to delområder end forudsat i lokalplanen.

Som det fremgår af spørgsmålene, ønskes skønsmandens vurdering

af, hvilken betydning flere forskellige alternative placeringer af byg-

ningen “blok 5”, ville have for ejendommenes kontantværdi. Til brug

for disse vurderinger henvises til det af sagsøgte 1 under retssagen

fremlagte bilag IJ, som er en snittegning af 15. februar 2007 udarbejdet

af landinspektør Niels Øvlisen. Heraf fremgår de eksisterende afstande

og terrænforhold mellem den nærmeste del af rækkehusbebyggelsen

og blok 5 i målestoksforhold 1:1 00. Endvidere bemærkes, at det af

snittegningen fremgår, at terrænet er stigende mod vest, dvs. til venstre

på snittegningen.

Skønmanden bedes vurdere følgende:

Spørgsmål BBJ 1

1.1. Hvad er den nuværende markedspris for hver af de 4 boliger på

Ravnsbjerggårdsvej med den nuværende placering af blok 5 (ca. 8

meter fra skellet) med tilhørende støttemur?

1.2. Hvad ville svarene på spørgsmål 1.1. være, hvis støttemuren var

dækket med stedsegrøn beplantning, f.eks. efeu?

Spørgsmål BBJ 2

Hvad ville markedsværdien for hver af de enkelte boliger være, hvis

blok 5 var placeret som vist på lokalplanens planbilag 5 (retssagens

bilag 2), hvilket er ca. 8 meter længere mod vest i forhold til den nuvæ-

rende placering, og støttemuren blev rykket mod vest med tilsvarende

afstand i forhold til den nuværende placering?

Spørgsmål BBJ 3

Hvad ville markedsværdien for hver af de enkelte boliger være, hvis

blok 5 blev liggende med den nuværende placering, men støttemuren

blev helt fjernet, ligesom jordopfyldningen vest for støttemuren blev

fjernes således, at der blev etableret et naturligt fald i terrænet ned mod

skellinjen?

Spørgsmål BBJ 4

Skønsmanden bedes besvare spørgsmål 2, blot med den ændring, at

blok 5 lå 1 meter længere mod vest, dvs. i retning væk fra skellet end

den nuværende placering.

Spørgsmål BBJ 5



52


blok 5 lå 3,4 meter længere mod vest, dvs. i retning væk fra skellet,

end den nuværende placering.

Spørgsmål BBJ 6


blok 5 lå 6 meter længere mod vest, dvs. i retning væk fra skellet end

den nuværende placering

Spørgsmål BBJ 7

Skønsmanden er ved sagsøgernes spørgsmål SPM 1 blevet bedt om

at beskrive de “indsigtsgener og skyggegener” placeringen af blok 5

har medført. I tillæg hertil bedes skønsmanden beskrive, hvorvidt det

vil medføre nogen væsentlig ændring af de beskrevne gener at flytte

blok 5 0-8 meter længere mod vest.

Spørgsmål BBJ 8

Skønsmanden er ved sagsøgernes spørgsmål SPM 2 blevet bedt om

at redegøre for støttemurens indflydelse på beboernes udsigt og have-

miljø. Skønsmanden bedes lægge til grund, at støttemuren dækkes af

stedsegrøn beplantning, (f.eks. efeu) samt på baggrund af oplysningerne

i det af sagsøgte 1 under retssagen fremlagte bilag 1 om terrænstignin-

gen mod vest oplyse, hvorvidt det ville medføre væsentlige ændringer

for beboernes udsigt og havemiljø, hvis støttemuren blev erstattet af

en stejl græsbevokset skråning.

2. Bech-Bruun, 4. marts 2008

SPM 1. Skønsmanden bedes redegøre for, hvilke indsigtsgener og

skyggegener placeringen af blok 5 har medført for beboerne.

SPM 2. Skønsmanden bedes redegøre for støttemurens indflydelse

på beboernes udsigt og havemiljø.

3. Clemens advokater, 5. marts 2008

SHW1:

I relation til sagsøgte 1's spørgsmål 1 bedes skønsmanden oplyse,

hvad den nuværende markedspris er for hver af de fem boliger på

Ravnsbjerggårdsvej 202-210 med den nuværende placering af blok 5

ca. 8 meter fra skellet med tilhørende støttemur, såfremt det lægges til

grund, at Bülow & Nielsen, der har opført boligerne på Ravnsbjerg-

gårdsvej 202-210, ikke havde foretaget den terrænregulering på såvel

sagsøgernes som sagsøgte 2's ejendom omkring skel, der fremgår af

sagens bilag G, hvorved den på sagsøgte 2's ejendom etablerede støt-

temur da ville have været 1 meter lavere i hele murens længde.

SHW2:

I relation til sagsøgte 1's spørgsmål 2 bedes skønsmanden oplyse,

hvad markedsværdien ville være for hver af de fem boliger på Ravns-

bjerggårdsvej 202-210, hvis blok 5 var placeret ca. 16 meter fra skellet

som vist på lokalplanens kort, bilag 5, og støttemuren blev rykket til-

bage med tilsvarende afstand i forhold til den nuværende placering,

og idet skønsmanden bedes lægge til grund, at blok 5 i stedet var opført

med den maksimale højde, som lokalplanen giver mulighed for, hvilket

navnlig vil sige et byggeri i to fulde etager med saddeltag med rejsning

og taghældning som på de øvrige ejendomme i området.

4. Bech-Bruun, 14. april 2008

Idet der henvises til stævningen, sagsøgerens replik og bilagene 1-3

med oplysninger fra statsaut. ejendomsmægler Steen Læssøe, der fore-

stod salget af ejendommen, bedes skønsmanden besvare følgende

spørgsmål:

Spørgsmål A

Skønsmanden bedes vurdere oplysningerne i statsaut. ejendomsmæg-

ler Steen Læssøes erklæring af 14. juni 2007, og det på grundlag af

erklæringen opgjorte værditab på kr. 750.000 samt rigtigheden af net-

toudgifterne på kr. 91.938.

5. Horten, 27. februar 2008

Skønsmanden bedes besigtige delområderne III og IV i Fredensborg

Kommunes lokalplan F 31 for boligområdet syd for Lillevangsvej i

Fredensborg.

Lokalplanens retningsgivende situationsplan for udbygning af bolig-

området med rækkehusbebyggelse (planbilag 5) er vedlagt nærværende

skønstema som bilag 1.

På situationsplanen er markeret ejendommen Ravnsbjerggårdsvej

208 (herefter “ejendommen”), som skønsmanden bedes vurdere som

nævnt i spørgsmålene nedenfor.

Som det fremgår af spørgsmålene, ønskes skønsmandens vurdering

af, hvilken betydning flere forskellige alternative placeringer af byg-

ningen “blok 5”, ville have for ejendommens kontantværdi. Til brug

for disse vurderinger vedlægges som skønstemaet bilag 2, snittegning

af 15. februar 2007 udarbejdet af landinspektør Niels Øvlisen. Heraf

fremgår de eksisterende afstande og terrænforhold mellem ejendommen

og blok 5. Det bemærkes, at 1 centimeter på snittegningen svarer til 1

meter i terrænet (målestoksforhold 1:100).

Endvidere bemærkes, at det af snittegningen fremgår, at terrænet er

stigende mod vest, dvs. til venstre på snittegningen.

Det er oplyst, at ejendommen er handlet den 14. juni 2007 for kontant

kr. 3.050.000,-.

Skønsmanden bedes vurdere:

Spørgsmål 1

Til hvilket beløb kunne ejendommen have været solgt pr. 14. juni

2007, hvis den på lokalplanens planbilag 5 markerede “blok 5” med

tilhørende støttemur var opført 8 meter længere mod vest, dvs. 8 centi-

meter længere til venstre på bilag 2.?

Spørgsmål 2


2007, hvis blok 5 med tilhørende støttemur var opført 1 meter længere

mod vest i forhold til, hvor den i dag er opført?

Spørgsmål 3


2007, hvis blok 5 med tilhørende støttemur var opført ca. 6 meter

længere mod vest i forhold til, hvor den i dag er opført?

Spørgsmål 4


2007, hvis blok 5 med tilhørende støttemur var opført 3,4 meter længere

mod vest i forhold til, hvor den i dag er opført?

Spørgsmål 5

Som det fremgår af snittegningen, er der i forbindelse med bygge-

modningen foretaget en afgravning af det naturlige terræn på ejendom-

men og delvist ind på naboejendommen, hvor blok 5 er opført. Dette

har blandt andet bevirket en ændret placering af det skrå højdegrænse-

plan som vist på snittegningen. Skønsmanden bedes vurdere, hvilken

pris salget af ejendommen kunne have indbragt den 14. juni 2007, så-

fremt terrænreguleringen ikke var foretaget.

10. BESVARELSE

ad spørgsmål BBJ 1:

1.1

- Ejendommen, Ravnsbjerggårdsvej 202 kr. 2.900.000




1.2

Stedsegrøn beplantning, fx med efeu, til dækning af støttemuren kan

antagelig medføre en symbolsk værdi, men af absolut marginal betyd-

ning og vil muligvis medføre andre ulemper, som eksempelvis pasning.









53

Den beskrevne ændring anses for at være imaginær, idet der fra ud-

gangen af lejlighederne i blok 5 og til skellinjen vil blive en ligeløbende

skråning med ca. 20 % hældning.

Ulemperne ved et sådant areal vil næsten være uoverskuelige, alene

regnvandsmængden mod skellet ville blive betydelig.

Det ville derfor ikke påvirke ejendommenes markedsværdier.


En ændring af blok 5 på 1 meter mod vest ville være uden betydning

for ejendommenes markedsværdier.


En ændring af blok 5 på 3,40 meter mod vest ville forøge ejendom-

menes markedsværdier, jf. besvarelse af spørgsmål 1.1., med skøns-

mæssigt ca. 1 - en - procent.


En ændring af blok 5 på 6 meter mod vest ville på tilsvarende måde

forøge ejendommenes markedsværdier med skønsmæssigt ca. 3 - tre

- procent.


Idet der indledningsvis henvises til besvarelse af spørgsmål SPM 1

skal tilføjes,

- at indsigtsgener formindskes, men fjernes ikke ved en flytning

af blok 5 fra 0 til 8 meter mod vest

- at skyggegener på ejendommenes havearealer skønnes upåvirket

på de tidspunkter af året, hvor generne er væsentlige, nemlig

forår og efterår, idet niveauforskellen mellem haverne og den

bag blok 5 beliggende jordhøj er ca. 6 meter, beregnet til jord-

plan, hvortil kommer bevoksningen.

Denne jordhøj er beliggende vest for kædehusbebyggelsen i en af-

stand af ca. 50 meter og vil derfor give de aktuelle skyggevirkninger.


Der vil ikke kunne ansættes nogen værdimæssig ændring af ejendom-

mene, dersom støttemuren blev beklædt med stedsegrøn beplantning

eller blev erstattet af græsbevokset skråning, jf. besvarelse af spørgsmål

BBJ 1, 1.2.

ad spørgsmål SPM 1:

I en kædehusbebyggelse må det forventes, at der vil være indsigtsge-

ner fra primært nabohusene i samme bebyggelse.

Endvidere vil der tilsvarende være indsigtsmuligheder fra bebyggelse

i nærheden, særligt når sådanne bebyggelser opføres i flere plan.

I det konkrete tilfælde er blok 5 opført i 2 plan samtidig med, at be-

byggelsen er opført i naturlig højdeforskel som følge af terræn.

Indsigtsgener må derfor være forventelige og forudsigelige i denne

bebyggelseskarakter.

Blok 5's faktiske placering medfører imidlertid kraftigere gener for

kædehusbebyggelsen end de almindeligt forventelige.

For så vidt angår skyggegenerne henvises til besvarelse af spørgsmål

BBJ 7.

ad spørgsmål SPM 2:

Støttemurens udseende kan virke meget bastant, men selvom den

blev flyttet 8 meter mod vest, eller helt fjernet, ville beboernes udsigt

ikke ændres væsentligt, da niveauforskellen mellem rækkehusene og

blok 5 stedse ville hindre et bredere udsyn.

Havemiljøet ville derimod forbedres ved en flytning, idet beboerne

ville kunne fornemme et bredere “eget” haveareal, ved en større afstand

til naboen.

I haverne er der dog allerede plantet hække imod skellet og ved disses

opvækst - fx til 1,80 meter - vil betydningen for havemiljøet ændres

til forbedring for beboerne.

ad spørgsmål SHW 1:

Ejendommene Ravnsbjerggårdsvej 202 og 204 anses for et være

beliggende stort set i det oprindelige niveau, hvorfor det for disse to

ejendommes vedkommende næppe ville have betydning.

For de tre øvrige ejendomme (206-208-210) ville der være tale om,

at underkant af nederste skifte vil ligge ca. 60 centimeter højere end

nuværende og at havearealet i skellinien ville være ca. 1 meter højere,

jf. bilag E 1 (landinspektør-skitse).

Betydningen heraf ville for de tre omtalte ejendommes vedkommende

være individuel opfattende, idet støttemuren ville synes lavere, men

muligvis nærmere på skellinie og dermed mere påtrængende.

ad spørgsmål SHW 2:

Dersom blok 5 var placeret som vist på lokalplanens kortbilag 5-16

meter fra skellet - men opført med saddeltag med rejsning og taghæld-

ning som øvrige ejendomme i området, dvs. 30 graders hældning, ville

blok 5's højde ændres fra nuværende ca. 5,8 meter til ca. 9 meter.

En sådan ændring ville ikke medføre nogen mærkbar forskel på

ejendommenes markedsværdi, i relation til de i besvarelse af spørgsmål

BBJ 2 samt Horten spørgsmål 1 angive markedsværdier.

ad spørgsmål A:

Der skønnes ikke at være bemærkninger til de oplysninger, som er

givet i skrivelse af 14. juni 2007 om værdiansættelser, bortset fra be-

mærkninger om, at “den lavere salgspris (alene) skyldes byggeriet på

nabogrunden”. Der henvises i den forbindelse til de øvrige besvarelser

af de stillede skønstemaer. Om rigtigheden af de oplyste nettoudgifter

kan nævnes, at efter den anvendte opgørelsesmetode skønnes beløbet

at skulle være kr. 93.218. Opgørelsesmetoden indeholder bl.a. en

sammenblanding af regnskabsmæssige og skattemæssige forhold.

ad spørgsmål 1:

Ejendommen, Ravnsbjerggårdsvej 208 kr. 3.150.000

ad spørgsmål 2:

En ændring af blok 5 på 1 meter mod vest ville alene medføre mar-

ginal forskel på markedsværdien

ad spørgsmål 3:

En ændring af blok 5 på 6 meter mod vest ville medfører en forøgelse

af markedsværdien på skønsmæssigt ca. 3 - tre - procent.

ad spørgsmål 4:

En ændring af blok 5 på 3,40 meter mod vest ville medføre en forø-

gelse af markedsværdien på skønsmæssigt ca. 1 - en - procent.

ad spørgsmål 5:

Uden terrænregulering ville ejendommens markedsværdi blive påvir-

ket positivt med skønsmæssigt 2-3 - to til tre - procent

…”

Forklaringer Der er for landsretten afgivet forklaringer af John Hansen, Gerda

Mejlby, Poul Lund, Per Gamain Nørgaard, John Y de Jensen, Lars Si-

monsen, Carsten Nielsen, Anders Byrge, Peter Ejsing, Theodor Ander-

sen, Kim Risager og Bjørn Løbner.

John Hansen har forklaret blandt andet, at han bor i nr. 206. Han og

familien boede fra 2002 til starten af 2006 i Holland på grund af hans

arbejde. De så på huse i Danmark fra starten af 2005. De følte sig tiltalt

af Bülow & Nielsen-projektet i Fredensborg, som på det tidspunkt var

på tegnebrættet. De valgte deres hus, dels på grund af færdiggørelses-

tidspunktet, dels på grund af beliggenheden, som ville sikre dem efter-

middags- og aftensol i haven. De købte for 2.900.000 kr. De undersøgte

lokalplanen inden købet og fandt det acceptabelt, at der påtænktes

byggeri i ét plan i en afstand af 30 m fra deres hus. Den nye lokalplan

kom i april 2005, efter at de havde underskrevet købsaftalen, men de

fandt den stadig acceptabel, selv om der nu påtænktes byggeri i to plan

inden for samme afstand. Ved deres indflytning i januar 2006 var der

bag deres have en jævnt stigende græsmark, der gik over i en lille skov.

I sommeren 2006 var der sol i haven fra om eftermiddagen og til langt

ud på aftenen. Bülow & Nielsen anlagde et græsbælte på skråningen

bag haven. Som han forstod det, skulle området være fællesareal for

områdets ejerforening. Bülow & Nielsen planerede i den forbindelse

skråningen på sædvanlig vis, så den blev jævn og klar til såning af




54

græs. Græsbæltet blev dog pløjet op i september 2006 i forbindelse

med nybyggeriet på nabogrunden, og der blev fyldt op med sand. Na-

boen, Stig Mejlby, var vist på rådhuset og klage allerede den 14. sep-

tember 2006, og John Hansen fulgte op med sin mail af 3. oktober

2006. På mødet på rådhusets tekniske forvaltning den 26. oktober 2006

hørte han og de øvrige deltagende beboere for første gang, at der

skulle opføres en støttemur nedenfor Blok 5. Det var også på dette

møde, de første gang fik oplysning om, at Blok 5 ville blive opført

uden for lokalplanens byggefelt. Kommunens folk forsikrede om, at

det var helt lovligt. Per G. Nørgaard fra kommunen sagde direkte, at

der ikke var noget at komme efter. Det var ikke et behageligt møde,

for afvisningen var meget bastant. Da byggeriet af Blok 5 fortsatte,

klagede de til Naturklagenævnet, og i januar 2007 valgte de at gå til

Frederiksborg Amtsavis med sagen. Derefter “gik der politik” i sagen,

og det blev klart, at der ikke var enighed blandt politikerne på rådhuset.

Mange politikere støttede åbent hans og de øvrige beboeres synspunkter.

I deres øjne virkede det, som om bygherren derefter valgte at sætte

fuld kraft på byggeriet af Blok 5. Der blev arbejdet på søndage og

helligdage, og han har blandt andet noteret, at der på grundlovsdag

blev arbejdet til langt ud på eftermiddagen på denne blok. Situationen

påvirkede ham og de øvrige beboere vanvittig meget, og de følte sig

afmægtige. De overvejede da også at flytte, men valgte at blive. Byg-

geriet af Blok 5 har medført, at den sol, de lagde så meget vægt på,

forsvinder fra deres have allerede omkring kl. 18.00. Det har også be-

tydet, at de ser ud på en mur. Hvis den bliver beplantet, vil det bare

betyde, at de kigger ud på en grøn mur.

Gerda Mejlby har forklaret blandt andet, at hun bor i nr. 204. De

købte projektet af Bülow & Nielsen i april 2005 for 2.900.000 kr. som

et led i forberedelsen af hendes og hendes ægtefælles pensionisttilvæ-

relse. De blev begge pensioneret i 2009. De flyttede ind i januar 2006.

Under et ophold i Sydspanien i september 2006 kontaktede deres søn

dem med oplysning om, at der skete noget mærkeligt bag deres have.

De tog hjem og så, at der lå grus helt tæt op ad haven. Hendes mand

tog på rådhuset og kom rystet hjem. Han følte sig meget afvist af

kommunen. De havde valgt netop deres hus, fordi der var vestvendt

terrasse med sol, men byggeriet af Blok 5 hindrer solen i at nå ned på

terrassen forår og efterår. Hertil kommer bevidstheden om, at de aldrig

kan være ugenert, hverken i deres have, i stuen eller i soveværelset.

Det er meget beskæmmende, at man skal være fuldt påklædt for at gå

fra sit badeværelse og ind i sit soveværelse. Udsigten fra stuen er nu

den meget markante, høje mur.

Poul Lund har forklaret blandt andet, at han, der er uddannet arkitekt,

siden 2000 har arbejdet som byggesagsbehandler i Fredensborg Kom-

mune. Ved revisionen af lokalplanen F 31 skete der ændringer i forhold

til projektets udformning, idet man havde fået et tilbudsprojekt ved en

tidligere lejlighed, som man syntes særligt godt om, men som ikke

passede til den tidligere lokalplan, blandt andet med hensyn til antallet

af etager. Den tidligere lokalplan arbejdede vist udelukkende med

byggeri i 1 1/2 plan, hvilket ikke sikrede en optimal udnyttelse af

grunden. Der skete ikke ændringer med hensyn til afstanden til na-

bogrundene i forbindelse med lokalplanrevisionen i 2005. Ifølge situa-

tionsplanen af september 2005, der var knyttet til købstilbudet fra K/S

Frederiksbjerg Ejendomme, bestod Blok 5 dengang af tre huse. Bygge-

feltet var ikke angivet på kortet. Når han i sin indstilling til Byrådet

skrev om projektet, at det var et “Overbevisende flot projekt, som på

grund af det relativt lave antal boliger (49) giver funktionelt gode bo-

ligplaner og god “luft” mellem boligerne”, var det, fordi det var noget,

han lagde vægt på. Han kunne ikke huske, hvilke to repræsentanter fra

Arkitema, der deltog i mødet den 28. oktober 2005. Han kunne bekræf-

te, at der fra kommunens side var fokus på lokalplanens overholdelse,

og at kommunen på mødet gav udtryk for, at dispensationer ikke kunne

forventes. Hverken han eller hans afdeling var optaget af tilbudssum-

merne, men det var da klart, at K/S Frederiksbjerg Ejendommes tilbud

var højere end de øvriges. På K/S Frederiksbjerg Ejendommes skitse

af 22. november 2005, der blev fremsendt til kommunens godkendelse

samme dag, var Blok 5 blevet ændret, således at den nu indeholdt fire

huse. Efter hans øjemål var Blok 5 fremrykket på tegningen, men hu-

senes form var også ændret. Også koten var ændret fra 36,00 til 35,50.

Arkitemas projektleder og deres landskabsarkitekt deltog i mødet den

28. november 2005, men der var også andre fra Arkitema. Arkitema

forelagde projektet. Hans og forvaltningens holdning til projektet var,

at det indeholdt acceptable ændringer i forhold til det oprindelige pro-

jekt. Der var ikke sket væsentlige ændringer, og det var stadig hans og

andres opfattelse, at det lå indenfor lokalplanens rammer og ikke var

afgørende forskelligt fra det projekt, som var tilbudt. Det var både ved

vurderingen af tilbudsprojektet og ved vurderingen af det senere projekt

taget i betragtning, at der var tale om lavere og meget åbne huse, og at

der var færre huse, end der oprindelig var lagt op til, hvilket alt andet

lige måtte være til fordel for naboerne. De var ikke ude og besigtige

terrænet i den forbindelse, men han havde foretaget besigtigelse ved

andre lejligheder. Arkitema tog vist på besigtigelse umiddelbart efter

mødet den 28. november 2005. Han erindrede ikke, om fremrykningens

betydning for naboerne blev drøftet på mødet, og han vidste ikke, om

den ændrede bebyggelsesplan blev forelagt Byrådet. Af tegningen af

20. januar 2006, der var vedlagt Arkitemas byggeandragende af samme

dato fremgik, at der var kommet en støttemur ind, som ikke havde

været en del af det tidligere projekt. Under den efterfølgende sagsbe-

handling blev byggeriets betydning for naboejendommene ikke særskilt

overvejet. Det var hans og forvaltningens vurdering, at det var langt

bedre at etablere en støttemur end bare at lade terrænet falde, blandt

andet af hensyn til vandafledningen til naboernes grunde. Han ville

mene, at støttemuren ville være der, uanset om byggeriet blev rykket

tilbage. Den endelige bebyggelsesplan blev fremsendt til Byrådssekre-

tariatet, men blev ikke behandlet i Byrådet. Han og forvaltningen

overvejede ikke at sende projektet i nabohøring. Det var rigtigt, at be-

boeren, Stig Mejlby, opsøgte ham midt i september 2006. Thomas

Barfoed var på det tidspunkt teknisk direktør. Når han skrev til Arkite-

ma den 4. oktober 2006, at bebyggelsen muligt lå “uden for de i lokal-

planen angivne byggefelter”, var det muligvis en skrivefejl. Det, han

mente, var, at byggeriet skulle standses, hvis der var bygget anderledes,

end der var givet tilladelse til. Det var sædvanligt at sende sådanne

meddelelser tillige som anbefalet post. Han huskede ikke præcis, hvad

der skete på mødet den 6. oktober 2006 med Arkitema, men de gen-

nemgik projektet og konkluderede, at det var i orden. De var ikke ude

at se bebyggelsen i den forbindelse. Han havde ikke tænkt over, at det

af referatet fremgår, at det blev konstateret, at de planlagte bygninger

overholdt “bestemmelserne i både byggetilladelsen og lokalplanen”.

Det var et planmæssigt spørgsmål, og Planafdelingen deltog i mødet.

Derfor ville han tro, at det hovedsagelig var dem, der havde taget sig

af problemstillingen. Han ville mene, at Thomas Barfoed var inde i

billedet. Han blev i hvert fald løbende orienteret om, hvad der foregik.

På mødet den 26. oktober 2006 gav de berørte naboer udtryk for, at de

mente, byggeriet var ulovligt, men han og Per G. Nørgaard gav udtryk

for, at byggeriet var lovligt. Det kunne godt være rigtigt, at naboerne

hørte om støttemuren første gang på dette møde. Det var og er hans

opfattelse, at en støttemur i terræn, hvis formål er at holde på noget

jord og sørge for, at vandet løber det rigtige sted hen, ikke kræver tilla-

delse, hvis den er under 180 cm høj. En mur på 1 1/2 m med beplant-

ning, således som det fremgik af byggeandragendet, ville efter deres

opfattelse ikke indebære gener for naboerne. Han vil ikke tage stilling

til, hvorfor støttemuren senere var blevet lovliggiort ved en ændring i

lokalplanen. Han havde været ude og se støttemuren, mens den var

under opførelse. Det var ikke på det tidspunkt muligt umiddelbart at

vurdere, at muren ville blive højere end de projekterede 1 1/2 m. Efter

mødet bad forvaltningen Arkitema om at undersøge, om man af hensyn

til naboerne kunne gøre noget, for at gøre muren mindre synlig, og



55

Arkitema foreslog, at muren blev rykket 1 m tilbage, hvilket også

skete.

Når han i sit brev af 29. januar 2007 til naboerne skrev, at kommunen

havde forsøgt bedst muligt at tage hensyn til flere forskellige modstri-

dende forhold, herunder forholdet til skel og naboer, var det korrekt,

men der var også andre hensyn at tage. Ledelsen havde sandsynligvis

fået kopi af brevet. Foreholdt, at brevet indholdsmæssigt var stik

modsat resultatet af advokatundersøgelsen, forklarede han, at kommu-

nen har pligt til at besvare en henvendelse fra borgerne, og at ledelsen

havde kendskab til hans svar. Det var ikke blevet pålagt ham at svare

på en bestemt måde. Han havde udarbejdet den vejledende situations-

plan af 25. januar 2007 i anledning af, at den tekniske direktør ønskede

de samlede forhold anskueliggjort. Man måtte spørge de projekterende,

om der var sammenhæng mellem fremrykningen og det øgede antal

huse, men sådan måtte det vel logisk være. På mødet den 13. marts

2007 blev det oplyst, at støttemuren var højere end angivet på tegningen

til byggeandragendet, og at den ville blive mindst 2 m. Årsagen hertil

var en foretagen afgravning på nabogrundene, som hverken han eller

Arkitema var klar over. Når kommunen ikke reagerede på murens

ændrede højde, var det nok, fordi det ikke var bygherrens skyld. Det

var ikke noget, de inddrog naboerne i. Det fremlagte eksemplar af notat

af 28. marts 2007, som han udarbejdede til den advokat, der foretog

advokatundersøgelsen, var muligvis et udkast. Når han skrev deri, at

“Hvis projekteringen/anlægget af Ravnsbjerggårdsvej og bebyggelserne

syd for vejen havde været koordineret, havde der været bedre mulighed

for en optimal tilpasning til forholdene på stedet”, mente han, at en

byggemodning foretaget uafhængig af et projekt, ville kunne medføre,

at der opstod uhensigtsmæssige forhold i et terræn som netop dette.

Det var ikke udtryk for efterrationalisering, når han i notatet skrev, at

de ved sagsbehandlingen af bebyggelsen havde taget hensyn til blandt

andet afstanden til anden bebyggelse. Dermed mentes hensynet til

overholdelsen af lovens bestemmelser om afstanden til anden bebyg-

gelse. Man kunne sagtens forestille sig en bebyggelsesplan, der var

endnu bedre end den foreliggende, og derfor skrev han i notatet, at den

ikke var optimal. Han havde også tidligere givet udtryk for, at et andet

projekt i endnu højere grad opfyldte lokalplanens bestemmelser. Advo-

katundersøgelsen var iværksat af kommunen, og han kunne ikke gøre

andet end at tage den ad notam. Det tilkom ikke administrationen at

tage stilling til, om advokatundersøgelsens resultat skulle medføre

standsning af byggeriet. Med bemærkningen “Kommunen burde således

have været vidende om, at terrænregulering ved skel ville finde sted,

selvom koterne på det naturlige terræn ikke fremgår af ansøgningspro-

jektet” i brev af 18. juni 2007, mente han, at nogen burde have fortalt

kommunen om terrænreguleringen, og at det havde været særdeles

befordrende, hvis han havde været oplyst om, at forholdene vedrørende

koterne ikke var som angivet på tegningerne. Terrænreguleringen

fremgik ikke af ansøgningstegningerne. Tegningen af 15. februar 2007

var udarbejdet af en landinspektør, som af kommunen havde fået til

opgave præcist at angive terræn og husenes placering. De stiplede linier

indikerede reguleringen af terrænet, hvis naturlige forløb var markeret

med den ubrudte linie. Det fremgik også af tegningen, at når højdegræn-

seplanlinien udgik fra det regulerede terræn, friholdtes bebyggelsen,

men det havde i endnu højere grad været tilfældet, hvis den udgik fra

det naturlige terræn. Tegningen viste, at Bülow & Nielsen tillige havde

foretaget terrænregulering på K/S Frederiksbjerg Ejendommes grund,

der dengang ejedes af kommunen, i stedet for at sikre naboejendomme-

ne med en mur i skel.

Per Gamain Nørgaard har forklaret blandt andet, at han, der er uddan-

net arkitekt, var konstitueret afdelingsleder i Planafdelingen under ud-

buddet og byggeriet. Situationsplanen af september 2005 viste ikke i

sig selv, om byggeriet lå inden for lokalplanen. Skitsen af 22. november

2005 havde han formentlig set. Han og Poul Lund havde nok drøftet,

hvordan ændringerne så ud i forhold til lokalplanen, men han huskede

det ikke nærmere. Han huskede ikke, omde kiggede på byggefelterne

i den forbindelse. De drøftede ikke, om der var problemstillinger i

forhold til naboerne. Han huskede ikke at have deltaget i et møde med

Arkitema om denne tegning, men når Poul Lund siger, han havde

drøftet det med nogen, var det med ham. Begrebet “retningsgivende

bebyggelsesplan” brugte man i Fredensborg-Humlebæk Kommune

allerede, da han blev ansat. Det var et alment kendt begreb, som også

benyttedes i andre kommuner. Det var sket, at bebyggelsesplaner var

blevet benyttet med større afvigelser end denne. Han havde behandlet

ansøgningen af 20. januar 2006 om byggetilladelse med tegningen af

samme dato og givet tilladelsen. Han kiggede på bygningerne og havde

ikke nogen mening om støttemuren. Den kunne efter hans opfattelse

opføres uden tilladelse. Da naboerne begyndte at rette henvendelse til

kommunen, blev de enige om at indkalde dem til et møde. Teknisk

direktør Thomas Barfoed fik også henvendelserne fra naboerne og var

bekendt med dem, men han huskede ikke, hvad Thomas Barfoed sagde

om dem. I mailen af 4. oktober 2006 til Bjørn Løbner, Arkitema, be-

skrev Poul Lund, hvad situationen ville være, hvis der var bygget uden

for tilladelsen. Det var ikke de oprindelige byggefelter, der omtaltes i

mailen. De overvejede ikke at standse byggeriet. Han havde besigtiget

byggeriet, men foretog ikke ny besigtigelse i forbindelse med, at han

gav byggetilladelsen. Han fandt ikke anledning til at tage særlige hensyn

til naboerne, og han overvejede ikke, om bredere hensyn til naboernes

trivsel og tilværelse kunne tilsige et byggestop. På mødet den 26. okto-

ber 2006 mente naboerne, at byggeriet var ulovligt i forhold til lokal-

planen, hvilket kommunens repræsentanter ikke var enige i. Naboerne

mente endvidere, at byggeriet ikke var placeret i overensstemmelse

med byggetilladelsen, og det medførte, at kommunen antog en landin-

spektør til at udarbejde nøjagtige tegninger over byggeriets placering.

Han havde ikke været beskæftiget med sagen efter 1. januar 2007. Han

havde ikke på noget tidspunkt haft med tilladelserne vedrørende byg-

geriet på nabogrundene at gøre.

John Yde Jensen har forklaret blandt andet, at han nu er teknisk chef

i NCC Bolig, men i 2005 var projektleder i Bülow & Nielsen. Han så

Bülow & Nielsens projekt første gang i maj 2005, efter at projektet var

færdigt. På det tidspunkt var veje og kloakker projekteret og gennem-

gået af kommunen og Bülow & Nielsens planlæggere. Man prøvede

at bibeholde de eksisterende koter af hensyn blandt andet til kloakkerne,

så han var uforstående over for, at der skulle være sket afgravning af

grundene. Forevist tegningen af 15. februar 2007 bekræftede han, at

der var sket afgravning. Det var formentlig sket for at sikre husene

bedst muligt og i fuld overensstemmelse med kommunen. Det var

korrekt, at de foretog afgravning på den grund, der nu tilhører K/S

Fredensborg Ejendomsudvikling også. Det var nødvendigt for at op-

samle overfladevandet fra bakkerne, så det ikke kom ind til parcelhu-

sene. Man lavede simpelthen en grøft. Han kunne ikke forestille sig

andet, end at kommunen kendte til afgravningen, men vidste det ikke.

Han havde ikke hørt, at denne afgravning skulle have givet anledning

til problemer. Bülow & Nielsen såede græs på skelarealet for at lave

en pæn afslutning på skrænterne. Man vidste ikke, hvad der skulle ske

på den grund, der stødte op til.

Lars Simonsen har forklaret blandt andet, at han sad i kommunalbe-

styrelsen i to år for Fredensborg-Humlebæk Kommune indtil kommu-

nesammenlægningen 1. januar 2007, hvor han blev valgt ind i Fredens-

borg Kommunes Byråd og endvidere blev formand for kommunens

Plan- og Ejendomsudvalg. Han hørte vist om klagerne i begyndelsen

af 2007, da Frederiksborg Amtsavis begyndte at skrive om sagen. Han

kendte ikke byggeriet forud herfor og havde ikke set det. Han havde

dog set byggeriet, inden han blev interviewet til TV2 Lorry den 24.

maj 2007. Advokatundersøgelsen blev besluttet for at få en juridisk

afgørelse, men det var nødvendigt også at afveje de økonomiske hensyn

over for hensynet til naboerne. Hans udtalelser i interviewet skulle

forstås således, at Byrådet ikke ville have vedtaget lokalplanen, hvis



56

de dengang havde vidst, at byggeriet ville komme til at se ud, som det

gjorde. Det var værdispildsbetragtninger, der lå til grund for hans og

den politiske følgegruppes udtalelse i brev af 18. juni 2007 til Jesper

Sommer-Lilholt om, at “Der er egentligt ikke noget byrådet hellere vil

end at nedrive blok 5. Kun på den måde kan vi rette fuldstændig op på

den fejl, der er begået af kommunen. Imidlertid peger den uvildige

advokatundersøgelse på, at dette kan stride mod gældende lovgivning”.

Som udvalgsformand blev han rådgivet juridisk om, at de ville stå sig

bedst, hvis de lovliggjorde byggeriet, hvilket de gjorde med Tillæg 1

til Lokalplan F 31. Både han og andre mente ikke, at det var korrekt,

når det i første udkast til Tillæg 1 til Lokalplan F 31 var anført, at det

kunne “lægges til grund, at blok 5 med støttemuren også ville være

blevet tilladt som den nu er opført ved en forudgående lokalplanbehand-

ling”, hvorfor det udgik af det endelige tillæg, der blev vedtaget den

26. oktober 2009.

Carsten Nielsen har forklaret blandt andet, at han pr. 1. januar 2007

blev medlem af kommunalbestyrelsen for Fredensborg Kommune. Han

er selvstændig erhvervsdrivende i entreprenørbranchen. Han engagerede

sig i debatten om byggeriet, som han besigtigede, efter det havde været

omtalt i avisen. Som han huskede det, bad han sin partikollega, Hans

Nissen, om at bringe sagen op i Økonomiudvalget. Det var hans tanke

at få standset byggeriet, hvilket han vurderede var muligt på det davæ-

rende stade. Han ville dermed forsøge at skabe ro til at undersøge for-

holdene omkring Blok 5. Imens kunne der arbejdes videre på resten af

byggeriet. Hans Nissen meldte dog tilbage, at det ikke kunne lade sig

gøre rent juridisk at standse byggeriet. Advokatundersøgelsen viste,

at der havde været gode grunde til at standse byggeriet og finde en

løsning, der var bedre end den, det blev til. Efter sagen kom op, besig-

tigede han byggeriet flere gange, og det var hans subjektive vurdering,

at byggeriet af Blok 5 blev fremskyndet. Det var hans antagelse, at år-

sagen hertil var, at der ved færdiggørelsen blev tilført byggeriet en

værdi, som mindskede risikoen for krav om nedrivning. Han var med

til at lovliggøre byggeriet ved Tillæg 1 til Lokalplan F 31. Efter hans

opfattelse, var forvaltningens krav herom uomgængeligt for kommu-

nalbestyrelsen: Det var den eneste mulighed, der var for kommunen,

idet der var tale om et ulovligt byggeri. Han var uenig i, at der ville

være blevet givet byggetilladelse under alle omstændigheder, således

som der stod i første udkast til Tillæg 1 til Lokalplan F 31. Han var

derfor tilfreds med, at den sætning udgik.

Anders Byrge har forklaret blandt andet, at han stadig er ansat i Ar-

kitema som uddannet arkitekt. Han kom først ind i sagen omkring ok-

tober 2005. Han mente ikke at have deltaget i møder i Fredensborg

Kommune sammen med repræsentanter for K/S Frederiksbjerg Ejen-

domme og således heller ikke i mødet den 28. oktober 2005. Han udar-

bejdede skitsen af 22. november 2005 på grundlag af et ønske fra

bygherren om flere boliger i projektet. Der blev udarbejdet små arbejds-

modeller, måske fire, med forskellige placeringer i spil, hvorefter mo-

dellen på skitsen blev valgt. Der forelå en landinspektørtegning, og de

var bekendte med, at der var store højdeforskelle i terrænet. På den

baggrund inddrog de også overvejelser om hensynet til naboerne, men

det viste sig efterfølgende, at der i virkeligheden var større terrænfor-

skelle, end det var dem bekendt. Han var ikke i tvivl om, at projektet

var i orden, men på grund af fremrykningen af Blok 5, valgte de at

sende det ændrede projekt til godkendelse i Fredensborg Kommune.

Han havde ikke besigtiget området inden projektændringen. Hvis han

havde gjort det, havde han muligt overvejet andre løsninger. Han, den

tegnende arkitekt og Bjørn Løbner deltog i mødet i kommunen den 28.

november 2005. Som han huskede det, fandt kommunen projektændrin-

gen i orden. Han mente ikke, at beboerne på naboejendommen var et

tema på mødet. De besigtigede området efter mødet, men det gav ikke

anledning til overvejelser vedrørende naboerne. De var i løbende kon-

takt med bygherren, men der var intet, der sagde dem, at det ikke gik.

Et byggefelt angivet i en lokalplan kunne alene på grund af den uklar-

hed, målestokforholdet i lokalplanskitsen medførte, være genstand for

fortolkning, og det kunne godt betyde en ændring på 8 m uden at

sprænge rammerne. I nogle lokalplaner kaldtes det ligefrem vejledende

byggefelter. Han bekræftede, at den manglende angivelse af højdefor-

skellen til naboerne på situationsplanen af 20. januar 2006 kunne give

indtryk af, at der ikke var noget problem i forhold til naboerne. Han

kunne ikke udelukke, at det også, hvis den oprindelige plan var fulgt,

kunne være blevet anset for nødvendigt at etablere en støttemur. Selv

på den oprindelige plan faldt terrænet et par meter umiddelbart øst for

Blok 5, så det kunne meget vel være kommet på tale at opføre en støt-

temur. Husenes placering blev ikke genovervejet i forbindelse med

projekteringen. Første gang han hørte om naboklager var i forbindelse

med opførelsen af støttemuren. Problemet var, at støttemuren blev hø-

jere end de først antagne 50-70 cm, fordi terrænet faldt mere på na-

bogrunden, end de havde regnet med. Støttemurens overkant forblev

i den ansøgte højde. Det undrede dem, at der blev talt om at standse

byggeriet. Han havde ikke forelagt problemerne for Kim Risager, men

mente at have forelagt dem for sin nærmeste chef. Der var en længere

periode, hvor han ikke havde kontakt til projektet, men han så bygge-

riet efter færdiggørelsen, og han undrede sig over den markant større

højdeforskel, i forhold til hvad der fremgik af deres materiale. Hans

første tanke var, at der måtte have været nogen inde og grave på K/S

Frederiksbjerg Ejendommes grund. Resultatet blev, at der var stor

højdeforskel mellem husene. Adspurgt bekræftede han, at man burde

have tænkt over, at der fra Blok 5 var stort indblik i naboejendommene.

Han var ikke bekendt med, at byggeriet af Blok 5 skulle være fremskyn-

det.

Peter Ejsing har forklaret blandt andet, at han var teknisk direktør i

K/S Frederiksbjerg Ejendomme, som valgte at byde på grunden efter

at han sammen med en arkitekt og en landinspektør havde den. Det

var deres opfattelse, at de ville kunne tjene på købet, forudsat at de

kunne sælge de opførte boliger. På mødet i Fredensborg Kommune

den 28. oktober 2005 blev projektet rost meget. Han huskede ikke år-

sagen til, at de udarbejdede det nye projektforslag med et yderligere

antal boliger, som blev fremsendt til kommunen den 22. november

2005. Kommunen gjorde det klart, at lokalplanen skulle følges, og at

der ikke kunne forventes dispensationer. Han var klar over, at der

skete ændringer i planerne, og at Blok 5 blev rykket frem, men besig-

tigede ikke området i den forbindelse. Han overlod det til arkitekterne.

Han havde besigtiget byggeriet efter opførelsen. Han erindrede ikke,

at der havde været overvejelser vedrørende naboerne. Hans ansættelse

ophørte i maj 2006, og han var derfor ikke bekendt med klagerne. Det

var ikke hans indtryk, at der var problemer med kommunen omkring

projektændringerne. Han fik tværtimod at vide, at kommunen var

særdeles positiv.

Theodor Andersen har forklaret blandt andet, at han var projektchef

i K/S Frederiksbjerg Ejendomme fra 1. august 2006 til 30. maj 2008.

Han tilså byggeriet hver anden eller hver tredje måned under møder

med MT Højgaard, der stod for selve byggeledelsen. Han fik første

gang kendskab til problemer med naboerne under et af disse møder

hos MT Højgaard. Det kan godt passe, det var i september 2006. MT

Højgaards byggeleder gav udtryk for tvivl om rigtigheden af afstandene

til naboen, og han var enig i, at det kunne være tvivlsomt, om det var

i orden at bygge så tæt på naboerne. Han havde ingen klar erindring

om, at have hørt tale om et byggestop, muligt fordi han ikke havde

med byggeledelsen at gøre. Han mente, at de på et tidspunkt talte om

at flytte støttemuren længere tilbage, og at de talte om, hvorvidt bygge-

riet overholdt højdegrænserne. De undersøgte det vist og fandt ud af,

at det var i orden. Det var hans opfattelse, at de skulle sørge for, at

byggeriet lå, som de havde fået byggetilladelse til, sådan som man altid

gør. Han var bekendt med, at der var problemer med støttemurens

højde, og mente, det handlede om, at naboerne havde gravet af terrænet.

Han mente, at linien fra støttemuren skrånende ned mod skellet marke-



57

ret på tegningen af 15. februar 2007 var en angivelse af, at der var på-

tænkt en opfyldning foran støttemuren. Byggeriet blev færdiggjort efter

den tidsplan, der var lagt. Byggeriet af Blok 5 blev ikke fremskyndet.

Kim Risager har forklaret blandt andet, at han som partner og inde-

haver i Arkitema havde et tæt samarbejde med Jan Rasmussen fra K/S

Frederiksbjerg Ejendomme. Han havde kun med selskabets bud på

ejendommen at gøre på et overordnet plan. Han var ikke med i proces-

sen omkring ændringer i antallet af boliger og fremskydningen af Blok

5, og det var heller ikke hans opgave. Han blev nok først bekendt med

ændringerne, da han blev kontaktet af pressen og skulle svare på

spørgsmål om problemer, der var opstået. Han sikrede sig med det

samme, at de havde byggetilladelse og orden i relationerne til kommu-

nen. Han havde aldrig været ude på ejendommen. Når han udtalte til

TV2 Lorry den 17. januar 2007, at “Hvis vi har klemt en nabo, kan jeg

da være bange for, at vi har fokuseret for meget på den ene side af

byggeriet og så ikke kigget nok ud over de lokalplansbestemmelser,

der har været. Der mener jeg egentlig også, at vi har et ansvar og skal

kigge ud over, hvad myndighederne giver os lov til”, var det taget ud

af en sammenhæng. Han startede interviewet med at præcisere over

for journalisten, at han ikke kunne udtale sig om det konkrete byggeri,

og at han ikke havde set det. Der var derfor tale om en generel udtalelse.

Det var hans opfattelse, at man som arkitekt skal følge myndighedernes

bestemmelser, uanset om man er enig i dem, men at man stadig har et

moralsk ansvar, fordi alle regler kan gradbøjes. Det hørte ind under

Arkitemas landskabsafdeling og/eller bygningskunstafdeling at se på

de landskabsmæssige forhold omkring byggeriet.

Bjørn Løbner har forklaret blandt andet, at han var ansat som byg-

ningskonstruktør i Arkitema og kom ind i sagen i skitsefasen eller

myndighedsfasen, da man skulle til at projektere. Han var med til at

projektere og lægge det ekstra antal boliger ind, som fremgik af skitsen

af 22. november 2005. Bygherren ville gerne have så meget bolig som

muligt på bebyggelsen, og derfor skulle de have nogle ekstra kvadrat-

meter ind på boligerne. Det ekstra antal huse i Blok 5 nødvendiggjorde

en fremrykning af denne blok. På tegnestuen så de det ikke som en

fremrykning ud over lokalplanens byggefelter. De inddrog ikke hensy-

net til nabobygningerne i overvejelserne, men de var bevidst om højde-

forskellene. Han besigtigede området på et tidspunkt, hvor Bülow &

Nielsens byggeri ikke var færdigt. Der lå også meget jord, som vanske-

liggjorde vurderingen af terrænet. Det var først ved en senere besigti-

gelse, han så de færdigopførte nabohuse. Han deltog i mødet i kommu-

nen den 28. november 2005. Han oplevede kommunen som meget

positiv over for udvidelsen i antallet af boliger. Når Arkitema ønskede

kommunens godkendelse, skyldtes det usikkerheden om, hvorvidt

kommunen opfattede omfanget af byggeriet som angivet i lokalplanen

eller som angivet i tilbuddet som gældende. Der var ikke tvivl om

forholdet til naboerne, og de var ikke involveret i overvejelserne med

kommunen. Støttemuren på tegningen af 20. januar 2006 kom ind,

fordi man ønskede størst muligt haveareal til boligerne. Han burde nok

have indtegnet nabobygningerne. Han havde sin gang på byggepladsen,

da han fik mailen af 4. oktober 2005 fra Poul Lund. De undersøgte

forholdene og blev enige med kommunen om, at de var i orden. Han

måtte som arkitekt mene, at støttemuren blev markant, og at boligerne

lå tæt. Det havde han ikke forestillet sig, da han udarbejdede projektet.

Det viste sig, at skrænten var højere, end de vidste på projekteringstids-

punktet. De havde tegnet en støttemur, hvis synlige højde var ca. 1 1/2

m. Årsagen til, at den blev synlig med næsten 2 m var efter deres op-

fattelse, at der var gravet ud i skellinien. Man kunne nok godt have

repareret på situationen, efter at de reelle højdeforhold blev kendt, men

det var landskabsarkitektens kompetenceområde at vurdere det. Det

var hans opfattelse, at Blok 5 ville være tæt på Bülow & Nielsen-byg-

ningerne, selv hvis den var placeret som på lokalplanen.

Parternes procedurer: Sagsøgerne, Jesper Lilholt, Dorte Sommer-Madsen, Stig Mejlby,


og Line Hartvig, har i et sammenfattende proces skrift af 25. februar

2010 anført følgende til støtte for deres synspunkter:

“ARGUMENTATION

1. Generelt

Det gøres generelt gældende, at Fredensborg Kommune klart har

overtrådt den for området gældende lokalplan ved at udstede byggetil-

ladelsen af 25. januar 2006, der indebar opførelse af de fire rækkehuse,

som kaldes Blok 5, i en afstand af 8 meter fra skel - mod lovligt 16

meter.

Da byggetilladelsen klart er ulovlig, er den dermed ugyldig, og ud-

gangspunktet er herefter, at der skal ske en fysisk lovliggørelse ved

fjernelse af Blok 5.

Det gøres yderligere både over for kommunen og bygherren gælden-

de, at der ved opførelsen af Blok 5 er udvist en grov faglig uagtsomhed,

som indebærer, at de naboretlige regler er overtrådt. Bygherren har for

at optimere fortjenesten ved projektet efter købet af grundarealet af

kommunen presset yderligere boliger ind i planen. Kommunens Plan-

og Byggesagsforvaltning, der med sin faglige baggrund og erfaring

burde have set problemet, har passivt accepteret - ikke blot en alvorlig

lokalplanovertrædelse - men også en disponering af et areal i strid med

grundlæggende naboretlige principper. Selv om en lokalplan i et tættere

bebygget område som i denne sag også kan hævdes at definere det

naboretlige aspekt, er der - også på grund af det skrånende terræn - tale

om en så alvorlig og åbenbar overtrædelse af lokalplanen, at der er et

selvstændigt naboretligt ansvar.

Beboerne flyttede i januar 2006 ind i de nyopførte Bülow & Nielsen-

huse, der er lovligt placeret og opført med kommunal godkendelse. På

tidspunktet for byggetilladelsen den 25. januar 2006 og under den

forudgående projektering har man kunnet se den nedenfor opførte be-

byggelse og dermed tage den i betragtning i planlægningen.

Da beboerne i efteråret 2006 konstaterede, at byggeriet blev påbe-

gyndt, blev der omgående protesteret, jf. bilagene 5 og 6, og kommunen

har derfor på et tidligt tidspunkt haft mulighed for at rette op på fejlen

ved at standse byggeriet, hvorved værdispildet ville være blevet væ-

sentligt mindre, jf. beregningen i processkrift 1, hvor omkostningerne

ved en fysisk lovliggørelse i januar 2007 ubestridt er sat til 2 mio. kr.

mod ca. 10 mio. kr. på nuværende tidspunkt. Det må antages, at kom-

munen også som følge af sin rolle som grundsælger har været utilbøjelig

til at lytte til beboernes protester. Kommunens reaktion viser, at man

ikke har haft noget ønske om at revurdere sagen på objektiv måde, jf.

bilag 5.

Uanset advokatundersøgelsen af 16. april 2007 fortsatte byggeriet

af Blok 5 uanfægtet og, som det fremgår af kommunens afgørelse af

14. maj 2007, jf. bilag 13, afviste kommunen at udstede et standsnings-

påbud.

Det må lægges til grund, at Blok 5 aldrig ville være blevet tilladt,

hvis der skulle udstedes en byggetilladelse nu, jf. talrige udtalelser fra

kommunen, bl.a. bilagene 14 og 17. Uanset dette har byrådet den 26.

oktober 2009 vedtaget tillæg 1 til lokalplan F 31 med stemmerne 15

for og 10 imod, jf. bilag 61. Udvidelsen af byggefeltet ses på planbilag

6 i lokalplanforslaget, hvorved Blok 5 “lovliggøres”. Ved den endelige

behandling af lokalplantillægget blev et afsnit i forslaget om, at Blok

5 med støttemur ville være blevet tilladt, slettet efter pres fra kommu-

nens politikere.

Det gøres gældende, at vedtagelsen af lokalplantillægget er uden

betydning for sagens egentlige problemstilling. Vedtagelsen er alene

sket i et forsøg på at varetage kommunens økonomiske interesser, jf.

de indledende bemærkninger i lokalplantillægget og udtalelsen i bilag

63 af Planudvalgets formand.



58

Det gøres på denne baggrund gældende, at der med vedtagelsen af

lokalplantillægget er varetaget et ulovligt formål, idet der ikke er en

planmæssig begrundelse for beslutningen, således som planloven

kræver det.

2. Påstandene

Fredensborg Kommune

Påstand 1 er den grundlæggende påstand om lokalplanens og lokal-

plantillæggets ulovlighed og ugyldighed.

I et tæt bebygget land som Danmark er det nødvendigt detaljeret at

regulere arealanvendelsen, og købere af ejendomme må kunne stole

på, at myndighederne kan administrere egne regler - også under hen-

syntagen til rimelige naboforhold. Kommunen har både været grund-

sælger og planmyndighed, og kommunen har dermed en særlig forplig-

telse til at sikre, at lokalplanens afstandskrav overholdes i et følsomt

område med terrænforskelle.

Planbilag 5 til lokalplan F 31 viser byggefeltet og afstanden til bebo-

ernes huse. Ordet “i princippet” i lokalplanens § 7, stk. 4, giver - som

også advokatundersøgelsen understreger - ikke adgang til den markante

flytning af byggefeltet fra 16 til 8 meter fra naboerne. Det skal i den

forbindelse bemærkes, at planloven ikke giver hjemmel til retningsgi-

vende byggefelter. Et byggefelt skal overholdes, jf. også teksten i lo-

kalplanen, side 6, hvor det siges: “Byggeriet skal opføres indenfor

byggefelterne”.

Da byggetilladelsens ulovlighed og ugyldighed burde være åbenbar,

er det mere konsekvenserne af ulovligheden, som er sagens egentlige

problemstilling.

Påstand 2 indeholder to alternative led. Det første led indeholder

kravet om fysisk lovliggørelse. Det andet led er en erstatningspåstand

for det tilfælde, at der ikke sker fysisk lovliggørelse.

Når der indenfor planlovens område sker overtrædelse af reglerne,

er det hovedreglen, at forholdene skal lovliggøres fysisk, dvs. den

ulovlige bygning eller bygningsdel skal fjernes. Det må så meget desto

mere gælde, når ulovligheden er begået af den myndighed, som skulle

være borgernes garant for reglernes overholdelse. Overtrædelse af

regler er naturligvis et relativt begreb. Hvis der er tale om en mindre

betydende overtrædelse af fx procedureregler og lignende, kan retlig

lovliggørelse - fx i form af en dispensation - være rimelig, hvis det

samtidig er klart, at tilladelsen under alle omstændigheder ville være

blevet givet. Problemstillingen om værdispild indebærer, at en meget

omfattende og kostbar fysisk lovliggørelse ved mindre væsentlige re-

gelovertrædelser kan trække i retning af retlig lovliggørelse.

I den foreliggende sag er der intet, der kan begrunde en retlig lovlig-

gørelse. Overtrædelsen af lokalplanen er klar og konsekvenserne for

beboerne tydelig. Det er dokumenteret, at tilladelse aldrig ville være

givet, hvis sagen var blevet undersøgt forsvarligt. Spørgsmålet er derfor

alene, om værdispildet taler mod en fysisk lovliggørelse.

Det gøres gældende, at værdispildet ikke er relevant i denne sag. Da

kommunen har valgt ikke at gøre bygherren medansvarlig, har denne

ret til at blive holdt skadesløs for tabet som følge af kommunens fejl.

En myndigheds erstatningsansvar kan ikke begrunde et værdispilds-

synspunkt.

Værdispildet er beregnet i processkrift 1, hvis tal ikke er anfægtet. I

bilagene 33-36 findes oplysninger fra bygherren om udgifterne.

Konklusionen er, at en fjernelse af Blok 5 vil indebære forgæves af-

holdte udgifter på 10 mio. kr. Hvis byggeriet var standset i april 2007,

hvor advokatundersøgelsen forelå, havde værdispildet været på 6 mio.

kr. I januar 2007, hvor beboernes protester havde været fremme i en

periode, og hvor den fejlagtige byggetilladelse burde være åbenbar,

ville de forgæves afholdte udgifter have været på 2 mio. kr. Byggeriet

af de 31 huse var færdige i sommeren 2007, og der er endnu ikke solgt

et eneste hus. Uanset hvilket værditab, der vælges, gøres gældende, at

beløbets størrelse ikke taler imod en fysisk lovliggørelse.

Det er sagsøgernes opfattelse, at værdispildet ikke skal sættes i rela-

tion til et eventuelt erstatningsniveau ved en retlig lovliggørelse. Den

fysiske lovliggørelse er en nødvendig sanktion, idet overholdelse af

plan- og byggereglerne ellers vil savne mening, hvis sanktionen alene

er en erstatning, som ikke er en reel kompensation for de skadelidte.

Udgangspunktet må altid være, at en fejl skal rettes op, hvis det over-

hovedet er muligt. I denne sag er der heller intet hensyn at tage til

kommunen og bygherren. Kommunen har solgt arealet til en ekstraor-

dinært høj pris på 40,2 mio. kr., jf. bilag 52. Det gøres gældende, at

kommunen har udvist grov uagtsomhed ved udstedelsen af byggetilla-

delsen. Kommunen har haft en interesse i at fastholde bygherren som

køber af grundarealet og har derfor fortolket lokalplanen til bygherrens

fordel. Denne har bevidst og til skade for beboerne presset et yderligere

hus ind i Blok 5, og dette forhold er årsagen til, at lokalplanens bygge-

felt ikke er overholdt.

Subsidiært påstås kommunen dømt til at betale en erstatning til hver

af sagsøgerne. Ansvarsgrundlaget er der redegjort for, så spørgsmålet

er alene erstatningens størrelse. Det fremgår af skønserklæringen, at

markedsprisen for de fire ejendomme, der er omfattet af sagen, efter

skønsmændenes opfattelse ville være forringet med 200.000 kr.(nr.

202), 500.000 kr. (nr. 204), 500.000 kr. (nr. 206) og 200.000 kr. (nr.

210).

Det gøres gældende, at der udover denne markedsmæssige vurdering

skal tages hensyn til de gener, som beboerne er udsat for nu og i

fremtiden ved overtrædelsen af de naboretlige regler. Der henvises til

dommen om Holte Midtpunkt (UfR.1986.143H), hvor der blev fastsat

en erstatning på 100.000 kr. Værditabet ifølge en skønserklæring var

på 30.000 kr. Den påståede erstatning på 1,5 mio. kr. til to af sagsøger-

ne, og 600.000 kr. til de øvrige to sagsøgere, er fastsat med udgangs-

punkt i dommen om Holte Midtpunkt.

Påstand 3 er et krav om dækning af advokatomkostninger på 55.000

kr. inkl. moms til hver af sagsøgerne eller i alt 220.000 kr. for rådgiv-

ning inden udtagelse af stævning i juni 2007. Der henvises til bilag 38,

hvor det fremgår, at der i perioden 30. marts-21. juni 2007 er brugt

146 advokattimer på sagen. Det er en timesats på 1.130 kr. ekskl. moms.

Kommunens påstand er frifindelse. Der har ikke været indsigelse mod

beløbets størrelse. Problemet er derfor alene, om der i en situation som

den foreliggende er adgang til dækning af advokatomkostninger hos

en offentlig myndighed, når udgifterne vedrører en periode før udtagelse

af stævning.

Udgangspunktet i forvaltningsretten er, at myndighederne selv oplyser

sagerne, hvorfor borgernes antagelse af advokatbistand som hovedregel

ikke er nødvendig. Undtagelsestilfældene er, hvor det efterfølgende

kan konstateres, at myndigheden har begået en klar fejl, og hvor der

er tale om et kompliceret sagsområde. Begge betingelser er opfyldt i

denne sag, hvorved det yderligere skal bemærkes, at kommunen selv

har antaget advokatbistand i perioden inden sagsanlægget.

K/S Fredensborg Ejendomsudvikling

Påstand 1 om fjernelse af støttemuren, fjernelse af opfyldt jordmate-

riale og fjernelse af altanerne på 1. sal i Blok 5 har sammenhæng med

bygherrens og arkitektfirmaets tilsidesættelse af de naboretlige regler

ved placeringen af Blok 5. Uanset byggetilladelsen er der tale om et

selvstændigt ansvar. Bygherren har for vindings skyld bygget tættere

ved beboernes ejendomme end oprindelig planlagt, og arkitektfirmaet

har i sin projektering tilsidesat den faglige etik, som arkitekter i kraft

af deres uddannelse er underlagt.

En fjernelse af muren og tilført jordmateriale vil bevirke, at eventu-

elle kommende beboere i Blok 5 ikke vil få et haveareal, men for bebo-

erne vil det være en beskeden faktisk kompensation, som sammen med

fjernelse af altanerne vil formindske generne. Påstanden vil umiddelbart

kunne effektueres. I den forbindelse bemærkes, at Blok 5 indgår i

Roskilde Banks afviklingsselskab, som er et led i den statslige regule-

ring efter bankens konkurs.



59

Det fremgår af påstand 2, at kommunen som følge af den naboretlige

problemstilling er medansvarlig for en erstatning til beboerne, idet

generne for beboerne udspringer af bygherren og dets arkitektfirmas

adfærd. Påstand 2 er derfor også som påstand 1 udtryk for et selvstæn-

digt ansvarsgrundlag efter naboretlige grundsætninger.”

Sagsøgte 1, Fredensborg Kommune, har i et sammenfattende proces-

skrift af 1. marts 2010 anført følgende til støtte for sine synspunkter:

“ARGUMENTATION:

1.

Det var lovligt at tillade Blok 5 opført 8 meter længere mod øst og

med den nuværende højde (sagsøgernes påstand 1, 1. led)

1.1 Retstilstanden før lokalplan F 31.

Sagsøgerne erhvervede ifølge stævningen deres ejendomme i perio-

den fra marts 2005 til september 2005.

Bestemmelsen i lokalplan F 31 (bilag 2, § 7, stk. 4) som tillader

byggeri vest for sagsøgernes ejendomme med en facadehøjde på 5,8

meter var (som nævnt i bilag 11, side 8, øverste afsnit) også gældende

efter den tidligere udgave af lokalplanen, dvs. før den 25. april 2005.

Tilsvarende var byggefeltet vest for sagsøgernes ejendomme også

før vedtagelsen af lokalplan F 31 kun retningsgivende (bilag 11, side

8, næstøverste afsnit).

Efter endelig vedtagelse af en lokalplan sker der som foreskrevet i

planlovens §§ 30 og 31 (som har været gældende siden 1. januar 1992)

offentlig bekendtgørelse samt tinglysning på de berørte ejendomme.

Afgørende for sagsøgernes berettigede forventninger til den fysiske

arealplanlægning er den tinglyste og offentliggjorte lokalplan sammen-

holdt med den almindelige hjemmel i planlovens § 19 til at fravige

blandt andet bestemmelser om bygningers placering.

1.2 Retstilstanden efter vedtagelse af lokalplan F 31.

Lokalplan F 31 (bilag 2) blev endeligt vedtaget den 25. april 2005.

Det er enighed mellem parterne om, at denne lokalplan er lovlig og

gyldig.

I § 7, stk. 4, forudsætter lokalplan F 31 udtrykkeligt, at byggefelterne

i lokalplanens delområde 3 kun er retningsgivende, jf. formuleringen:

“Bebyggelsen i delområde III skal opføres som tæt lav boligbyggeri

i princippet som (fremhævet her) vist på planbilag 5.”

Sagsøgte har blandt andet ved møde med sagsøgerne den 26. oktober

2006, jf. bilag B, oplyst følgende om lokalplanbestemmelsen:

“Med hensyn til bebyggelsens placering forklarede kommunen, at

lokalplanen har fire områder med forskellige bestemmelser for hvert

område. I det aktuelle område III skal bebyggelsen placeres “i princippet

som” angivet på planbilaget, medens bebyggelsen i andre områder skal

placeres indenfor det angivne byggefelt f.eks. i område II. I dette om-

råde er byggefelterne målsat i modsætning til byggefelterne i område

III.

Grunden til at bebyggelsen i område III skal placeres “i princippet

som”, er blandt andet at give mulighed for en lidt ændret placering af

de enkelte boligblokke for under projekteringen at kunne tilpasse be-

byggelsen mest hensigtsmæssigt til de store terrænforskelle i området,

herunder kravet til tilgængelighed.”

Det er således tilsigtet ved lokalplanens udformning, at sagsøgte 1

har gjort byggefeltet i delområde III retningsgivende på grund af ønsket

om fleksibilitet.

At det i lokalplanens redegørelsesdel er anført, at “byggeriet skal

opføres inden for byggefelterne” er en overordnet bemærkning, som

må forstås med forbehold for de steder, hvor byggefelterne udtrykkeligt

er gjort retningsgivende. Det bemærkes i øvrigt, at i tilfælde af en

konflikt mellem en lokalplans redegørelsesdel og de bindende bestem-

melser, er det sidstnævnte, som er gældende.

Det er forkert, at planloven ikke skulle give hjemmel til fastsættelse

af retningsgivende byggefelter. Bestemmelser om placering af bebyg-

gelse kan fastsættes med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 6. Der

er herved tale om en skønsmæssig beføjelse. Ved udformning af en

lokalplan kan en kommune frit helt undlade at fastsætte bestemmelser

om bebyggelsens placering og dermed overlade dette spørgsmål til

reglerne i bygningsreglementet. En kommune kan alternativt frit vælge

i en lokalplan at fastsætte bestemmelser om et retningsgivende bygge-

felt.

Bestemmelser i lokalplaner om bygningers placering kan fraviges

efter den almindelige dispensationshjemmel i planlovens § 19 - også

selvom der ikke kun er tale om retningsgivende byggefelter.

Det er således almindeligt antaget, at denne dispensationshjemmel

omfatter bebyggelsesregulerende bestemmelser, med mindre sådanne

bestemmelser efter lokalplanens formålsparagraf er udtryk for en del

af lokalplanens formål.

Det er ikke anført i formålsparagraffen for lokalplan F 31 (bilag 2,

§ 2), at det skulle være en del af lokalplanens formål at fastsætte præ-

cise regler for placeringen og udformningen af bygninger inden for

lokalplanområdet.

Der ville således have været hjemmel i planlovens § 19 til at fravige

det retningsgivende byggefelt, selvom det ikke kun havde været ret-

ningsgivende.

Det gøres således gældende, at udnyttelse af fleksibiliteten i det ret-

ningsgivende byggefelt i sig selv er lovlig.

De ulovbestemte naboretlige regler er ikke overtrådt, så længe byg-

ningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser (på daværende

tidspunkt BRS98) om bl.a. byggeriets højde og afstand til skel ikke er

fraveget.

Disse bestemmelser er således udtryk for, hvad man som beboer i et

boligområde almindeligvis må kunne forvente som helt sædvanligt i

forhold til nabobebyggelse.

Bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser gælder

i det omfang andet ikke er fastsat i lokalplanen (på daværende tidspunkt

BRS98, jf. afsnit 2.1.1).

Sagsøgerne har ikke bestridt den som bilag IJ fremlagte snittegning,

udarbejdet af landinspektør Niels Øvlisen, som viser, at det dagældende

bygningsreglements såkaldte skrå højdegrænseplan utvivlsomt er

overholdt.

Afstanden på 13 meter til den nærmeste af sagsøgernes huse er i

øvrigt ikke mindre end afstanden mellem husene andre steder i samme

lokalplanområde. Således viser lokalplanens kortbilag 5, at der nogle

steder er ned til mindre end 10 meter mellem forskellige boligblokke.

Sagsøgerne havde på denne baggrund ikke noget retskrav på, at blok

5 blev placeret præcist som vist på det retningsgivende byggefelt.

Sagsøgerne havde heller ikke krav på, at blok 5 blev opført i en lavere

højde, idet Blok 5 alene er opført med 5,8 meter i totalhøjde og dermed

i overensstemmelse med lokalplanens § 7, stk. 4, som tillader en faca-

dehøjde på 5,8 meter.

2.

Der er ikke hjemmel til at tilbagekalde byggetilladelsen (sagsøgernes

påstand 1, 2. led samt påstand 2, principalt)

2.1

Bygherren (sagsøgte 2) er beskyttet af almindelige forvaltningsretlige

principper om udnyttelse af forvaltningsakter i god tro.

Sagsøgte 2 har ved byggetilladelsen (bilag 3) i god tro modtaget en

begunstigende forvaltningsakt.

Dermed er sagsøgte 2 beskyttet af de almindelige ulovbestemte

retsgrundsætninger om, hvornår forvaltningsakter kan tilsidesættes

som ugyldige eller tilbagekaldes.

Således peger også advokatundersøgelsen (bilag 11, side 47, nederst)

netop blandt andet på, at blok 5 er opført i overensstemmelse med

byggetilladelsen, samt at et krav om fjernelse af blok 5 forekom ufor-

holdsmæssigt indgribende i forhold til placeringens betydning for

værdien af naboejendommene, hvilket skønserklæringen efterfølgende

har bekræftet.



60

Intet i sagen tyder på, at sagsøgte 2 i forbindelse med byggesagsbe-

handlingen eller senere skulle have forsøgt at vildlede eller undertrykke

oplysninger om, at der kunne opstå problemer i forhold til naboerne.

Der er heller ikke ved den med byggetilladelsen tilladte fravigelse

af det retningsgivende byggefelt indgået uvedkommende økonomiske

hensyn, jf. afsnit 3 nedenfor.

Såfremt landsretten måtte lægge til grund, at der forud for byggetil-

ladelse skulle have været meddelt dispensation fra det retningsgivende

byggefelt, gøres det gældende, at byggetilladelsen må betragtes som

en indirekte dispensation, som der ikke på nuværende tidspunkt er

hjemmel til at tilbagekalde, jf. princippet i den principielle naturklage-

nævnsafgørelse NKO171.

Opførelsen af blok 5 blev påbegyndt den 1. august 2006 (bilag 2a)

og var i gang, da sagsøgerne i oktober 2006 bad sagsøgte 1 om det

første møde, der blev afholdt den 26. oktober 2006 (bilag 5).

På dette tidspunkt var behovet for beskyttelse af bygherrens disposi-

tioner i overensstemmelse med byggetilladelsen således aktuelt, og det

gøres gældende, at sagsøgerne ikke har haft krav på, at sagsøgte 1

skulle påbyde opførelsen af blok 5 standset.

2.2

Sagsøgte 1 berettiget til at lovliggøre blok 5 retligt ved det lovliggø-

rende lokalplantillæg af 26. oktober 2009

2.2.1

Det administrative udgangspunkt

Sagsøgte har ved den administrative behandling af sagen taget ud-

gangspunkt i advokatundersøgelsens konklusion om, at blok 5 er opført

i strid med lokalplanen, fordi afvigelsen fra det retningsgivende bygge-

felt er for stor.

Dette er ikke det samme som under nærværende retssag at anerkende,

at blok 5 er opført ulovligt.

Med det nævnte udgangspunkt for den administrative behandling af

sagen var sagsøgte 1 efter planlovens § 51, stk. 1, nr. 5, forpligtet til

at drage omsorg for lovliggørelse af blok 5 - fysisk eller retligt.

Dertil kommer, at sagsøgte efter planlovens § 13, stk. 1, (på nærmere

betingelser) har ret til både at regulere et byggeri ved lokalplan og at

ændre gældende lokalplaner - også selv om forholdene på den/de regu-

lerede ejendomme ikke er ulovlige.

Lovliggørelsessager skal som udgangspunkt behandles som om det

ansøgte ikke allerede var opført. Såfremt der ville være meddelt afslag

ved en sådan forudgående behandling, skal det dernæst ved en afvejning

vurderes, om hensynet til ansøgerens evt. gode tro og værdispildsbe-

tragtning bør veje tungere end den samfundsmæssige interesse i at

kræve gældende regler overholdt, jf. betænkning nr. 981/1983 om

håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen, side 81, 1. spalte.

Det er således ikke korrekt, at retlig lovliggørelse skulle være ude-

lukket, hvis der ville have været meddelt afslag ved en forudgående

ansøgning.

En evt. værdiforringelse af sagsøgernes ejendomme spiller ikke kun

en rolle for størrelsen af eventuelle erstatninger, men også for valget

af lovliggørelsesform, jf. førnævnte betænkning, side 81, 2. spalte.

Sagsøgte 1 opfordrede derfor inden retssagen sagsøgerne til at med-

virke til et udenretligt syn og skøn for at få fastslået værdiforringelserne,

hvilket blandt andet skete på et møde den 16. maj 2007 samt ved breve

af 1. juni 2007 (bilag 1c) og 26. juni 2007 (bilag 1f).

I bilag 1f har sagsøgte 1 også udtrykkeligt fremhævet, at valg af

lovliggørelsesform ville blive gjort til genstand for behandling i en lo-

kalplan, og sagsøgerne blev udtrykkeligt gjort opmærksomme på, at

en sådan på grund af fristerne i planloven (kapitel 6) og behovet for

politisk behandling i planprocessen, ikke kunne nå at blive færdigbe-

handlet inden for den af sagsøgerne (i bilag 1k) fastsatte korte frist.

I Miljøministeriets vejledning nr. 9392 af 1. maj 2007 om håndhæ-

velse af blandt andet planloven er det forudsat, at en ansøger har krav

på at få udtømt mulighederne for retlig lovliggørelse, før et ulovligt

byggeri evt. påbydes nedrevet.

En nabo, som ved et søgsmål søger at forhindre en retlig lovliggørel-

se, har ikke krav på, at den administrative lovliggørelsessag stilles i

bero, indtil søgsmålet er afgjort ved domstolene.

Tværtimod bør lovliggørelsessager i den nævnte situation færdigbe-

handles administrativt, idet dette er afgørende for, hvorvidt domstolenes

prøvelse overhovedet er nødvendig, ligesom der af hensyn til domsto-

lenes prøvelsesmulighed efter grundlovens § 63 bør foreligge en afgø-

relse fra myndigheden om det spørgsmål, som ønskes prøvet.

Sagsøgerne valgte at se bort fra disse anbefalinger, og retssagen blev

anlagt som følge af, at sagsøgte 1 ikke inden udgangen af juni måned

2007 påbød blok 5 nedrevet, jf. bilag 1k.

Det er derfor ikke korrekt, at sagsøgte 1 skulle have været “afvisende”

eller “tavs” overfor sagsøgernes krav.

Skønserklæringen af 30. august 2008 gav grundlag for at iværksætte

arbejdet med den lovliggørende lokalplan, idet omkostningerne ved

krav om fysisk lovliggørelse (bilag le) nu kunne sammenholdes med

skønserklæringens oplysninger om værdiforringelse af sagsøgernes

ejendomme.

2.2.2

Den lovliggørende lokalplans betydning for påstanden om fysisk

lovliggørelse

2.2.2.1

Den lovliggørende lokalplan er lovlig og gyldig

Sagsøgte 1 har den 26. oktober 2009 endeligt vedtaget tillæg 1 til

lokalplan F 31, jf. bilag 61-62. Lokalplantillægget er offentliggjort den

24. november 2009 med 4 ugers klagefrist, og der er ikke modtaget

klager over lokalplantillægget.

Landsretten kan derfor lægge til grund, at lokalplantillægget er ende-

ligt administrativt vedtaget og gyldigt.

Lokalplanens redegørelsesdel indeholder, jf. bilag 61, side 5-7 (med

en mindre ændring i bilag 62, side 2., 4. sidste afsnit) en detaljeret be-

grundelse for lokalplanvedtagelsen. Heraf fremgår således de faktiske

oplysninger og de hensyn, som er indgået i afgørelsen om retlig lovlig-

gørelse af blok 5.

Det fremgår af redegørelsesdelen, at en central del af formålet med

lokalplanvedtagelsen var at få behandlet selve spørgsmålet om lovlig-

gørelsesformen - dvs. valget mellem fysisk eller retlig lovliggørelse.

Endvidere fremgår det, at afgørelsen om retlig lovliggørelse er truffet

på grundlag af en skønsmæssig afvejning af en række modstående

hensyn - herunder især hensynet til beskyttelse af bygherrens gode tro

og værdispildsbetragtninger overfor den offentlige - herunder naboernes

- interesse i at kræve en fuldstændig overholdelse af lokalplanens ret-

ningsgivende byggefelt.

Det fremgår udtrykkeligt, at der er lagt vægt på traditionelle planlæg-

ningsmæssige hensyn, såsom bl.a. afstandsforhold, terrænforhold,

byggehøjde samt spørgsmålet om præcedensvirkning, m.v.

Dernæst er det i redegørelsesdelen udtrykkeligt fremhævet, at de er-

statningsretlige konsekvenser for kommunen ikke er tillagt betydning.

At inddrage hensynet til at undgå et uforholdsmæssigt stort samfunds-

mæssigt værdispild er ikke det samme som, at sagsøgtes afgørelse

skulle have været styret af hensynet til at undgå et erstatningsansvar

for kommunen.

Sagsøgerne har bevisbyrden for, at den lovliggørende lokalplan ikke

skulle være båret af de lovlige hensyn, som fremgår af redegørelsesde-

len.

Det gøres gældende, at sagsøgerne ikke har løftet denne bevisbyrde.

Endvidere gøres det gældende, at den i lokalplanens redegørelsesdel

gengivne afgørelse og afvejning heller ikke er behæftet med andre

indholdsmæssige mangler, ligesom lokalplanen heller ikke er behæftet

med faktuelle fejl eller sagsbehandlingsfejl.



61

Lokalplanvedtagelsen er således sket på grundlag af korrekte oplys-

ninger og i overensstemmelse med reglerne i planloven samt de almin-

delige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger.

Der er derfor ikke er grundlag for, at landsretten skulle tilsidesætte

lokalplanens retlige lovliggørelse af blok 5, som således er lovlig og

gyldig.

2.2.2.2

Sagsøgerne har ikke retskrav på ændring af indholdet i den lovliggø-

rende lokalplan

Sagsøgernes påstand om fysisk lovliggørelse forudsætter for det

første, at landsretten skal konstatere en retlig mangel ved lokalplanen

og som følge heraf ophæve den som ugyldig.

Denne betingelse er som nævnt ovenfor i afsnit 2.2.2.1 ikke opfyldt.

Endvidere forudsætter påstanden om fysisk lovliggørelse, at lands-

retten helt undtagelsesvist skulle finde grundlag for at foretage rettelse

af sagsøgte 1's skønsmæssige afvejning i lokalplanens redegørelsesdel

til et andet indhold.

Det gøres gældende, at det dertil kræves, at sagsøgerne dokumenterer

et retskrav på at få ændret lokalplanens indhold. Endvidere gøres det

gældende, at sagsøgerne ikke har dokumenteret et sådant retskrav.

Konsekvensen heraf er, at såfremt landsretten - mod forventning -

skulle finde, at lokalplanen er ugyldig, må retsfølgen heraf i givet fald

alene være, at sagen skal behandles af sagsøgte 1 på ny i medfør af

planlovens § 51, stk. 1, og 5.

3.

Der er ikke indgået uvedkommende økonomiske hensyn ved byggetil-

ladelsen

Udvidelsen af antallet af boliger fra 49 til 54 i delområde 3, hvori

blok 5 indgår, er ikke som anført af sagsøgerne sket for at skaffe

sagsøgte 1 et større provenu, da sagsøgte 1 i sin tid solgte grunden.

Det fremgår således af bilag 47, at aftalen om salg af den ejendom,

hvorpå blok 5 er opført, blev underskrevet af sagsøgte 2 den 8.

november 2005 og af sagsøgte 1 den 21. november 2005.

Den tegning, som viste 54 boliger i stedet for 49, blev først fremsendt

af Arkitema til sagsøgte ved det som bilag 28 fremlagte brev af 22.

november 2005 og derefter første gang drøftet på mødet i Teknisk

Forvaltning den 28. november 2005, dvs. efter den endeligt indgåede

købsaftale, jf. referatet herfra fremlagt som bilag 49.

Arkitema fremsendte ansøgning om byggetilladelse den 20. januar

2006, hvorefter byggetilladelsen blev meddelt den 25. januar 2006, jf.

bilag 3.

Dette viser, at spørgsmålet om opførelse af 5 yderligere boliger først

er blevet rejst og drøftet efter indgåelsen af købsaftalen - og dermed

ikke har haft indflydelse på købsprisen.

Det er således også forkert, at tilladelse til yderligere boliger skulle

være meddelt “for at fastholde bygherren som køber”.

I øvrigt forekommer spørgsmålet om 5 yderligere boliger ikke at

være relevant - intet viser, at dette skulle have haft væsentlig indflydelse

på blok 5's placering i forhold til byggefeltet og sagsøgernes ejendom-

me.

Sagsøgerne har ikke på trods af det nævnte løftet sin bevisbyrde for,

at der skulle være indgået uvedkommende økonomiske hensyn ved

den meddelte byggetilladelse.

Sagsøgte 1 kunne som nævnt ved dispensation efter planlovens § 19

(eller byggelovens § 22, hvis højden af byggeriet ikke var reguleret i

lokalplanen) have tilladt en højere bebyggelse end efter lokalplanen.

Dette skete ikke. Tværtimod indebærer byggetilladelsen (bilag 3) at

blok 5 skulle opføres uden sædvanlig tagrejsning på grund af hensynet

til at reducere byggeriets samlede højde og dermed den dominerende

virkning i forhold til sagsøgernes ejendomme.

Opførelsen af blok 5 med begrænset totalhøjde og uden sædvanlig

tagrejsning er udtryk for, at sagsøgte 1 har varetaget hensynet til at

undgå, at blok 5 kom til at virke usædvanligt dominerende i forhold

til sagsøgernes ejendomme.

Det er derfor forkert, at sagsøgte 1 skulle have undladt at inddrage

nabohensynet, som således også er indgået i den ved bilag 3 meddelte

byggetilladelse.

4.

Der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag (sagsøgernes påstand 2,

subsidiært)

Sagsøgte 1 gør som nævnt oven for under afsnit 1 gældende, at

fravigelsen af det retningsgivende byggefelt er berettiget og dermed

ikke ansvarspådragende for sagsøgte 1 som planmyndighed.

Såfremt landsretten alligevel måtte nå frem til, at fravigelsen er an-

svarspådragende, må landsretten vurdere, hvor meget placeringen af

blok 5 overskrider grænsen for, hvad sagsøgte 1 lovligt kunne have

tilladt uden en dispensation efter planlovens § 19 forud for byggetilla-

delsen.

Derfor indeholder skønserklæringen svar på, hvorledes værdierne af

sagsøgernes ejendomme er påvirket ved forskellige varianter af afstan-

den til blok 5.

Skønsmændenes besvarelser af disse spørgsmål bekræfter sagsøgte

1's opfattelse af, at flytning af blok 5 lidt længere mod øst betyder langt

mindre for værdien af sagsøgernes ejendomme, end disse har hævdet.

Således bekræfter skønserklæringen blandt andet, at flytningen af

blok 5, 8 meter nærmere sagsøgernes ejendomme ikke har medført

øgede skyggegener (svaret på spørgsmål BBJ7), samt at indbliksmulig-

hederne ved denne form for rækkehusbebyggelse er forventelige og

forudsigelige (svaret på spørgsmål SPM1).

At indbliksmulighederne er lidt større mellem blok 5 og sagsøgernes

ejendomme end andre steder i lokalplanområdet skyldes to forhold:

For det første, at der på grund af de meget små havearealer er korte

afstande til skel. For det andet, at der mellem sagsøgernes ejendomme

og blok 5 er en væsentlig stigning i det naturlige terrænniveau, som

derudover er gjort mere markant af den ulovlige terrænregulering fore-

taget af entreprenøren, som opførte sagsøgernes ejendomme.

Disse forhold har sagsøgerne været bekendt med, da de købte deres

ejendomme, og det kan allerede af denne grund ikke danne grundlag

for et erstatningskrav.

Den ulovlige afgravning af terrænet mellem blok 5 og sagsøgernes

ejendomme er sket uden forudgående tilladelse og uden information

af sagsøgte 1, jf. bilag B.

Sagsøgte 1 har derfor ved sin fastsættelse at niveauplan for blok 5

ikke taget højde for afgravningen, idet dette fastsættes ud fra de eksi-

sterende tegninger og registreringer af terrænniveauet.

En kommune skal ikke forud for fastsættelsen af niveauplan ved

målinger i terrænet undersøge, om der er sket ulovlige afgravninger.

Hvis sagsøgte 1 havde været informeret om terrænreguleringen,

kunne sagsøgte 1 have haft anledning til at besigtige ejendommen og

kræve retablering af terrænet efter byggelovens § 13 og/eller fastsat et

ændret niveauplan for blok 5.

Såfremt sagsøgerne får medhold i erstatningspåstanden, må et

eventuelt erstatningsbeløb til sagsøgerne i givet fald på baggrund af

ovennævnte fratrækkes den værdiforringelse, som skønsmæssigt kan

henføres til den ulovlige afgravning, som hverken sagsøgte 1 eller

sagsøgte 2 bærer noget ansvar for.

Med hensyn til spørgsmålet om støttemurens tilstedeværelse gøres

det gældende, at det som nævnt i skønserklæringen (jf. svaret på

spørgsmål BBJ3), ikke spiller nogen afgørende rolle for værdierne af

sagsøgernes ejendomme, om støttemuren evt. erstattes af en græsklædt

skråning.

Sagsøgerne har i processkrift 2 med henvisning til Holte Midtpunkt-

dommen, jf. U1986.143/2H fremsat krav om betaling af et beløb, som

er tre gange højere end de maksimale værditab efter skønserklæringerne.



62

Hertil bemærkes for det første, at såfremt sagsøgte 1 ifaldt et erstat-

ningsansvar, ville det som hovedregel alene være det økonomiske tab,

som kunne kræves erstattet.

I Holte Midtpunkt-dommen var der tale om en klar tilsidesættelse af

bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser og i den

forbindelse også de ulovbestemte naboretlige regler. I dommen er det

også fremhævet, at der var tale om en klar overtrædelse af de gældende

regler, hvor de kommunale embedsmænd talrige gange havde advaret

de politiske beslutningstagere om, at man var i færd med at træffe en

beslutning, som lå uden for kommunens almindelige dispensationskom-

petence.

I nærværende sag er der som nævnt derimod ikke sket tilsidesættelse

af bygningsreglementet og de naboretlige regler. Der er derfor ikke

grundlag for, at landsretten - såfremt sagsøgerne får medhold i erstat-

ningspåstanden - skulle tilkende et højere beløb end værditabet, jf.

skønserklæringerne.

Sammenfattende må sagsøgernes krav om både erstatning for værdi-

tab og kompensation for gener derfor afvises.

5.

Opgørelse af værdispild ved fysisk lovliggørelse

Som nævnt ovenfor indgår oplysninger om det økonomiske værdi-

spild i afvejningen af, om der skal ske fysisk eller retlig lovliggørelse.

I det lovliggørende lokalplantillæg er det lagt til grund, at omkostnin-

gerne ved krav om fysisk lovliggørelse vil ligge på et tocifret millionbe-

løb, hvortil kommer bygherrens øvrige omkostninger til nedrivning og

forrentning af det investerede beløb, m.v.

Det er ikke som nævnt i sagsøgernes processkrift 1 kun de rene

byggeomkostninger, der skal lægges vægt på ved vurderingen af om-

kostningerne ved fysisk lovliggørelse.

Der skal således også lægges vægt på hensynet til at spare sagsøgte

2 for øvrige økonomiske tab som følge af, at sagsøgte 2 i god tro har

udnyttet sagsøgte 1's byggetilladelse - herunder bl.a. også udgifter til

nedrivning samt tabt forrentning af de investerede beløb.

Sagsøgerne argumenterer i processkrift 2 for, at det ikke ved vurde-

ringen af værditabets størrelse er relevant at inddrage de omkostninger,

som er påløbet siden januar 2007, fordi “sagen i januar 2007 blev kendt,

og nedrivning af blok 5 var fremme i den offentlige debat”.

Sagsøgte bestrider, at dette skulle kunne føre til en ændret værditabs-

vurdering. I januar 2007 var sagsøgte 2 i fuld gang med at udnytte

byggetilladelsen, og de nævnte oplysninger i den offentlige debat

kunne ikke medføre, at sagsøgte 2 skulle have været forpligtet til at

standse byggearbejdet. Sagsøgte 1 havde som nævnt ikke grundlag for

at meddele standsningspåbud, idet der ikke fremkom oplysninger, som

kunne begrunde tilbagekaldelse af byggetilladelsen.

Subsidiært argumenterer sagsøgerne for, at der bør ses bort fra det

værditab, som kan henføres til byggeriet opført efter fremkomsten af

advokatundersøgelsen i april 2007. Også dette må afvises, allerede

fordi advokatundersøgelsen heller ikke indeholder udsagn om, at

sagsøgte 2 skulle være forpligtet til at meddele standsningspåbud.

Tværtimod peger advokatundersøgelsen netop på, at retlig lovliggø-

relse forekom at være den rigtige løsning, jf. bilag 11, side 47, nederste

afsnit.

6.

Sagsomkostninger (sagsøgernes påstand 3)

Sagsøgerne har som en selvstændig del af deres krav medtaget udgif-

ter til advokatbistand forud for sagsanlægget, idet disse omkostninger

ikke er omfattet af sagsøgernes retshjælpsforsikring.

Det forhold, at sagsøgerne har haft udgifter til advokatbistand, som

ikke er forsikringsdækket, kan imidlertid ikke føre til en fravigelse af

de almindelige principper for landsrettens omkostningsfastsættelse.

Fravigelsen af det retningsgivende byggefelt kan ikke betragtes som

“klar myndighedsfejl” som anført af sagsøgerne.”

Sagsøgte 2, K/S Fredensborg Ejendomsudvikling, har i et sammen-

fattende processkrift af 2. marts 2010 anført følgende til støtte for sine

synspunkter:

“KORTFATTET SAGSFREMSTILLING

Sagsøgte 2)'s arkitekt, Arkitema, indgav på vegne af sagsøgte 2) den

20. januar 2006 andragende om tilladelse (bilag 1) til opførelse af 54

rækkehuse på delareal III, jf. lokalplan F 31.

Sagsøgte 1) havde forud herfor vedtaget lokalplan F 31, 4. revision,

inspireret af købstilbud vedrørende netop dette område, idet den dagæl-

dende lokalplan ikke gav mulighed for at gennemføre projekterne

knyttet til købstilbuddene.

Da arealet blev udbudt til salg igen, blev sagsøgte 2)'s tilbud antaget.

Sagsøgte 2)'s byggeandragende med tilhørende bilag blev udarbejdet

i tæt samarbejde med sagsøgte 1), der gav klart udtryk for, at kommunen

lagde stor vægt på, at lokalplanen blev overholdt. Der blev således

forud for indsendelse af byggeandragendet afholdt flere møder mellem

Arkitema / sagsøgte 2) og sagsøgte 1). På disse møder blev bygninger-

nes placering i terrænet set i forhold til lokalplanens principielle place-

ring af disse drøftet, ligesom bygningernes højde, indlagte niveauplaner

og terrænreguleringer mv. blev aftalt med kommunen.

Efter henvendelse fra sagsøgerne blev der foretaget opmåling af

placeringen af Blok 5, og det ligger fast, at Blok 5 er placeret præcist

som angivet i byggeandragendet og byggetilladelsen (bilag 3).

På baggrund af en advokatundersøgelse udarbejdet på sagsøgte 1)'s

initiativ (bilag 11) har sagsøgte 1) iværksat en lovliggørelsesproces,

der har resulteret i, at Fredensborg Kommune, Byrådet, den 26. oktober

2009 endeligt har vedtaget Tillæg 1 til lokalplan F 31 (bilag 66),

hvorved der er sket en fuld retlig lovliggørelse af den omstridte Blok

5 med tilhørende støttemur.

ANBRINGENDER

Ad påstand 1

Overfor sagsøgernes påstand 1 gøres det overordnet gældende, at

den omstridte Blok 5 med tilhørende støttemur er placeret i overens-

stemmelse med en lovlig og gyldig lokalplan, og at der ikke ved place-

ringen er sket overtrædelse af den naboretlige tålegrænse.

Relation til lokalplan F 31 efter vedtagelse af Tillæg 1.

Det gøres gældende, at Blok 5 med tilhørende støttemur efter vedta-

gelsen af Tillæg 1 til lokalplan F 31 utvivlsomt er i overensstemmelse

med den gældende lokalplan for området.

Det bemærkes hertil, at tillægget er vedtaget på demokratisk vis i

Fredensborg Kommune under iagttagelse af planlovens regler for tilve-

jebringelse af lokalplaner, og at der ved flertallets beslutning om at

vedtage tillægget med henblik på retlig lovliggørelse af Blok 5 alene

er varetaget saglige og lovlige hensyn, idet der er lagt vægt på:

“… at der i sagen foreligger særdeles tungtvejende hensyn, som taler

for retlig lovliggørelse, herunder hensynet til at undgå værdispild og

hensynet til beskyttelse af bygherrens berettigede forventninger om at

kunne udnytte en byggetilladelse.”

Da tillægget heller ikke i øvrigt lider af retlige eller formelle mangler,

der kunne begrunde en tilsidesættelse som ugyldig, gøres det gældende,

at Blok 5 med tilhørende støttemur er placeret i overensstemmelse med

den meddelte byggetilladelse, og at denne byggetilladelse er i overens-

stemmelse med den gældende lokalplan.

Relation til lokalplan F 31 før vedtagelse af Tillæg 1.

Det gøres endvidere gældende, at byggetilladelsen også før vedtagelse

af Tillæg 1 til lokalplan F 31 var såvel lovlig som gyldig.

Det gøres gældende, at således som lokalplanen var formuleret,

kunne det alene kræves, at bebyggelserne blev placeret “i princippet

som angivet i byggefelterne”. Planloven indeholder ikke noget krav

om, at lokalplaner skal indeholde regler om bygningers placering. Der

er derfor heller ikke noget til hinder for, at en kommune - for at opnå

fleksibilitet i lokalplanen - vedtager en lokalplan med retningsgivende



63

byggefelter. Det bemærkes i den forbindelse, at lokalplansteksten har

forrang frem for de indledende bemærkninger knyttet til lokalplanen.

Sagsøgte 1) kunne i medfør af planlovens § 19, stk. 1 have meddelt

dispensation til sagsøgte 2) til den aktuelle placering af Blok 5, idet

placeringen ikke er i strid med principperne i lokalplanen.

Da Fredensborg Kommune kunne have meddelt dispensation, og da

sagsøgte 2) har udarbejdet sit byggeandragende i tæt samarbejde med

sagsøgte 1) må byggetilladelsen de facto betragtes som en dispensation

uanset, at de formelle regler om høring ikke er iagttaget.

Det fastholdes derfor, at byggetilladelsen er såvel gyldig som lovlig.

Det gøres dog endvidere gældende, at selv om retten måtte finde, at

byggetilladelsen er ulovlig, gør dette imidlertid ikke byggetilladelsen

ugyldig, idet sagsøgte 1) kunne have dispenseret fra lokalplanen, og

idet sagsøgte 2) i god tro har modtaget en begunstigende forvaltnings-

akt. Efter de almindelige retsgrundsætninger om ugyldighed er det ikke

tilstrækkeligt, at en forvaltningsakt måtte være behæftet med retlige

mangler som endog måtte være væsentlige. Hvis der skal statueres

ugyldighed kræver dette endvidere, at der ikke foreligger særlige om-

stændigheder, som afgørende taler mod ugyldighed. Det antages som

et typisk eksempel på en sådan særlig omstændighed, at adressaten har

indrettet sig i god tro om tilladelse.

Relation til den naboretlige tålegrænse.

Det bestrides, at byggeriet overskrider den naboretlige tålegrænse

ligesom det bestrides, at der er sket faglige fejl fra sagsøgte 2)'s side.

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgte 2) har udarbejdet

projektet i tæt samarbejde med den afdeling hos sagsøgte 1), der vare-

tager kommunens opgaver i forbindelse med behandling af byggetilla-

delse mv. På baggrund af forløbet omkring andragendets tilblivelse

kan det ikke lægges sagsøgte 2) til last, at kommunen muligvis har

anvendt en for bred fortolkning af sin egen lokalplan.

Det bemærkes hertil, at det - som det fremgår af skønsrapporten -

fra et visuelt perspektiv er fuldstændig uden betydning, hvorvidt støt-

temuren erstattes af en stejl skråning eller ej. Det fremgår endvidere

af skønserklæringen, at det vil påvirke sagsøgernes ejendomme i negativ

retning, såfremt støttemuren fjernes og erstattes af en stejl skråning,

idet det derved vil være umuligt at kontrollere regnvandet, hvorved

sagsøgerne vil opleve, at skråningen ødelægges, og deres ejendomme

oversvømmes med vand.

Det gøres på baggrund heraf gældende, at det er fagligt korrekt, at

der som følge af de terrænmæssige forhold er opsat en støttemur.

Der er således ikke begået faglige fejl fra sagsøgte 2)'s side.

Det gøres herudover gældende, at en overtrædelse af lokalplanen

ikke i sig selv bevirker, at den naboretlige tålegrænse er overskredet,

idet det bemærkes, at byggeriet i nærværende sag uomtvistet overholder

al øvrig lovgivning.

Den naboretlige tålegrænse skal ses i sammenhæng med den forvent-

ning sagsøgerne berettiget kunne have. Sagsøgerne har ikke haft en

berettiget forventning om andet og mere end, at der ville blive bygget

boliger inden for de ved lovgivningen fastsatte rammer herunder byg-

ningsreglementet, der ved sine bestemmelser om for eksempel afstand

til skel og bygningens højde som udgangspunkt sætter grænser for,

hvad man som nabo almindeligvis må kunne forvente som normalt i

forhold til bebyggelse af naboejendomme. Der er i denne sag ikke sket

nogen fravigelse eller dispensation fra bygningsreglementet.

Sagsøgerne kunne således ikke have en berettiget forventning om,

at byggeriet ville holde sig inden for byggefelterne, jf. formuleringen

“i princippet som vist på planbilag 5”, og de kunne endvidere ikke

have en berettiget forventning om, at der ikke blev ændret på lokalpla-

nen. Sagsøgerne havde med andre ord ikke et retskrav på, at bebyggel-

sen blev placeret nøjagtig som vist i planbilagets byggefelter.

Det gøres i den forbindelse tillige gældende, at der ikke kan ændres

på det forhold, at sagsøgerne har erhvervet en grund, der ligger lavere

end nabogrunden, med de deraf følgende gener.

Sammenfattende vedrørende påstand 1.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at

sagsøgte 2) ikke kan tilpligtes at fjerne støttemuren/altanerne.

Sagsøgte 2) skal derfor frifindes for så vidt angår sagsøgernes påstand

1.

Ad påstand 2

Over for sagsøgernes påstand 2 gøres det overordnet gældende, at

sagsøgte 2) ikke er erstatningsansvarlig for et eventuelt tab, som

sagsøgerne har lidt ved at blok 5 med tilhørende støttemur er placeret

tættere på skel end byggefelterne angiver.

Ansvarsgrundlaget:

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgte 2) har opført byg-

geriet i tillid til en meddelt byggetilladelse udstedt af den kompetente

myndighed. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte 2) som følge

af det tætte samarbejde mellem sagsøgte 2)'s arkitekt og den bevilgende

myndighed har været i god tro om, at byggetilladelsen var i overens-

stemmelse med lokalplanen. Dette så meget desto mere eftersom

kommunen tydeligt gjorde opmærksom på, at det var afgørende for

kommunen, at byggeriet var i overensstemmelse med lokalplanen.

Kommunen havde fuldt kendskab til placeringen af byggeriet og be-

kræftede over for sagsøgte 2), at byggeriet var i overensstemmelse med

lokalplanen. Der er således ikke tale om, at kommunen har overset et

forhold eller en modstridende lovgivning, eller at sagsøgte 2) skulle

have forsøgt at holde oplysninger tilbage. Der er tværtimod tale om en

situation, hvor kommunen har været fuldt ud klar over, at placeringen

af Blok 5 skete uden for de retningsgivende byggefelter og har vurderet,

at placeringen alligevel lå inden for lokalplanens rammer. Sagsøgte 2)

havde ingen anledning til at stille spørgsmålstegn ved kommunens

forvaltning af begrebet “i princippet som angivet i byggefelterne”. Det

kan ikke forlanges, at en bygherre, der i dialog med den kompetente

myndighed får bekræftet, at det ønskede byggeri er i overensstemmelse

med lokalplanen, stiller spørgsmålstegn herved og dermed problemati-

serer myndighedens velovervejede fortolkning af sin egen lokalplan.

I forbindelse med sagsøgernes henvendelse til sagsøgte 1) med ind-

sigelser mod byggeriet, har sagsøgte 2) modtaget bekræftelse fra

kommunen på, at kommunen fortsat var af den opfattelse, at byggeriet

var inden for lokalplanens rammer.

Sagsøgte 2) har således ikke har haft nogen anledning til at stoppe

byggeriet, idet sagsøgte 2) herved ville påføre sig selv nogle enorme

erstatningskrav i forbindelse med sine entreprisekontrakter.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er noget ansvarsgrundlag i

relation til sagsøgte 2).

Tabet

Såfremt retten måtte nå frem til, at der er et ansvarsgrundlag i relation

til sagsøgte 2) bestrides det, at sagsøgerne har lidt et tab og i hvert fald,

at sagsøgerne har lidt et tab, der overstiger, hvad der fremgår af syns-

og skønsrapporten.

Et eventuelt tab må ses i relation til den givne placering af sagsøge-

rens huse samt det forhold, at der under alle omstændigheder ville

være blevet bygget på sagsøgte 2)'s grunde. Sagsøgerne har således

erhvervet en grund, som ligger betydeligt lavere i terrænet end nabogrun-

den mod vest, sagsøgernes huse er placeret tættere på skel (2 m) end

forudsat i lokalplanen, sagsøgernes grunde er terrænreguleret således

at stigningen mod nabogrunden bliver stejlere end oprindeligt, og

sagsøgerne har været bekendt med, at området var udlagt til tæt, lav

boligbebyggelse.

De gener, som sagsøgerne oplever, ville derfor under alle omstæn-

digheder indtræde ved bebyggelse af sagsøgte 2)'s grund, jf. skønsrap-

porten.

Dertil kommer, at en lokalplan altid kan ændres eller dispenseres

fra, hvorfor sagsøgerne ikke kan have haft en berettiget forventning

om andet og mere end, at der ville blive bygget boliger inden for de

ved lovgivningen fastsatte rammer. Det gøres i den forbindelse gælden-



64

de, at byggeriet overholder gældende byggelovgivning. Sagsøgerne

har ikke et retskrav på, at bebyggelsen af nabogrunden blev placeret

nøjagtigt, som vist i planbilagets byggefelter.

Et eventuelt erstatningsbeløb til sagsøgerne kan maksimalt udgøre

kr. 200.000,00 for henholdsvis sagsøger 1) og sagsøger 4) samt kr.

500.000,00 for henholdsvis sagsøger 2) og sagsøger 3), jf. skønsrappor-

tens svar på spørgsmålet B.B.J.1 og B.B.J.2. (bilag 55).

Sagsøgerne har gjort gældende, at der udover det af skønsmanden

ansatte værditab, skal ydes erstatning for gener. Dette bestrides, idet

erstatning for varige gener netop fastsættes til ejendommens værdifor-

ringelse. Skønsmanden har så at sige kapitaliseret generne.

Sagsøgerne henviser i den forbindelse til Holte Midtpunkt-dommen

og tager denne til indtægt for, at skønsmandens erstatningsbeløb kan

ganges med tre. Dette bestrides. Dels kan dommen ikke tages til indtægt

for, at ethvert beløb fastsat af skønsmanden blot kan ganges med tre,

hvilket også ville stride mod dansk rets almindelige erstatningspraksis,

hvorefter der som udgangspunkt alene ydes erstatning for et økonomisk

tab. Dels var det helt andre konkrete forhold, der gjorde sig gældende

ved Holte Midtpunkt-dommen.

Det gøres i den forbindelse yderligere gældende, at sagsøgerne er

skyld i den meget lange sagsbehandlingstid, idet sagsøgerne ikke har

ønsket at medvirke til, at de økonomiske konsekvenser af henholdsvis

retlig og fysisk lovliggørelse blev undersøgt.”

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger til grund, at det af K/S Fredensborg Ejendomsud-

vikling allerede dagen efter handlens indgåelse fremsendte projekt in-

debar, at den omstridte blok 5 blev udvidet fra 3 huse hver på 117 m2

til 4 huse hver på 140 m2, og at der skete en forskydning af placeringen

af blok 5 fra 16 m til 8 m fra skellet mod sagsøgerne. Ved den efterføl-

gende udstedelse af byggetilladelse tillod Fredensborg-Humlebæk

Kommune såvel disse ændringer som en udjævning af terrænet og op-

førelsen af en støttemur, hvis synlige del efter den endelige udformning

oversteg 2 m i højden. Både udvidelsen og forskydningen af blok 5 i

forhold til Lokalplan F 31 og opførelsen af støttemuren må anses for

omfattet af byggetilladelsen. Landsretten finder det efter bevisførelsen,

herunder besigtigelsen og de afgivne forklaringer, godtgjort, at disse

ændringer i forhold til Lokalplan F 31, har medført betydelige gener

for sagsøgerne, navnlig i form af forringet udsigt og indbliksgener, og

at generne oversteg, hvad de måtte forvente ud fra Lokalplan F 31.

Under disse omstændigheder findes de tilladte afvigelser fra lokalplanen

ikke at kunne anses for mindre betydende lempelser, hvorfor tilladelsen

kun kunne meddeles efter reglerne om fremgangsmåden ved meddel-

else af dispensation. Da dette ikke er sket, var byggetilladelsen ulovlig.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig kommunens tilkendegivelse

på mødet den 28. oktober 2005 om, at dispensationer ikke kunne for-

ventes, de af kommunalpolitikerne afgivne forklaringer og den foretag-

ne ændring i det oprindelige forslag til Tillæg 1 til Lokalplan F 31,

lægger landsretten til grund, at dispensation ikke ville være blevet givet.

Efter de afgivne forklaringer lægger landsretten endvidere til grund,

at hensynet til sagsøgerne ikke blev inddraget i overvejelserne, hverken

i forbindelse med K/S Fredensborg Ejendomsudviklings fremsendelse

af det ændrede projekt, i forbindelse med udstedelsen af byggetilladel-

sen eller under byggeriet. Landsretten lægger yderligere som anført til

grund, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Efter byrådsmed-

lem og formand for Fredensborg Kommunes Plan- og Ejendomsudvalg

Lars Simonsens udtalelser til pressen både før, under og umiddelbart

efter vedtagelsen af Tillæg 1 til Lokalplan F 31 om, at det ved lovlig-

gørelsen var nødvendigt at finde den billigste løsning, lægger landsret-

ten endelig til grund, at økonomiske hensyn har haft en afgørende be-

tydning for vedtagelsen af Tillæg 1 til Lokalplan F 31. Under disse

omstændigheder må Tillæg 1 til Lokalplan F 31 tilsidesættes som

ulovligt.

Efter en afvejning af på den ene side hensynet til K/S Fredensborg

Ejendomsudvikling, der har modtaget og udnyttet byggetilladelsen,

værdispildsbetragtninger og samfundsøkonomiske interesser og på den

anden side de væsentlige udsigts- og indbliksgener, der er påført

sagsøgerne ved byggeriet, finder landsretten, at lovliggørelse bør ske

ved fjernelse af blok 5 og den øst for blok 5 etablerede støttemur.

Landsretten har herved tillige tillagt det betydning, at kommunen

valgte ikke at standse byggeriet, hverken da der blev klaget i oktober

2006, eller da resultatet af advokatundersøgelsen forelå og heller ikke

senest, da sagsøgernes advokat skrev til Fredensborg Kommune herom,

hvorved værdispildet kunne være begrænset. Sagsøgernes påstand 2

over for Fredensborg Kommune tages herefter til følge.

Som følge heraf bortfalder sagsøgernes påstande i forhold til K/S

Fredensborg Ejendomsudvikling, der således frifindes.

For så vidt angår sagsomkostningerne bemærkes, at Fredensborg

Kommune efter sagens udfald skal betale sagsomkostninger til sagsø-

gerne. Da antagelse af advokat har været nødvendig også under forvalt-

ningens behandling af sagen som følge af den af kommunen begåede

fejl på et kompliceret retsområde, findes omkostningsbeløbet at burde

omfatte godtgørelse tillige for denne del af sagsøgernes sagsomkost-

ninger, der af sagsøgerne er opgjort til i alt 220.000 kr. I omkostnings-

beløbet skal endvidere indgå godtgørelse for rets- og berammelsesafgift

148.380 kr., trykning af ekstrakt og materialesamling 12.659 kr., ting-

lysningsafgift vedrørende stævning 1.400 kr., godtgørelse for udbring-

ning 395 kr., godtgørelse for taxa til besigtigelse 1.550 kr., udlæg til

vidnegodtgørelse ca. 5.000 kr. og udgift til advokatbistand, hvilken

udgift fastsættes efter de gældende takster i forhold til sagens genstand

og under hensyn til omfanget af arbejdet med sagen.

Efter sagens udfald i forhold til K/S Fredensborg Ejendomsudvikling

skal hver af parterne K/S Fredensborg Ejendomsudvikling og Jesper

Lilholt, Dorte Sommer-Madsen, Stig Mejlby, Gerda Mejlby, John

Hansen, Sanne Gludsted, Henrik Siggard-Møller og Line Hartvig bære

egne omkostninger i deres indbyrdes forhold.

Thi kendes for ret: Sagsøgte 1, Fredensborg Kommune, tilpligtes inden 30 dage fra endelig

dom at udstede påbud til ejeren af ejendommene i Blok 5 i Slotshaven

om fysisk lovliggørelse af ejendommene ved fjernelse af bygningerne

og den øst for Blok 5 etablerede mur, således at Lokalplan F 31 over-

holdes.

Sagsøgte 2, K/S Fredensborg Ejendomsudvikling, frifindes.

I sagsomkostninger skal Fredensborg Kommune betale 900.000 kr.

til sagsøgerne, Jesper Lilholt, Dorte Sommer-Madsen, Stig Mejlby,


og Line Hartvig.

I sagen mod K/S Fredensborg Ejendomsudvikling skal hver part

bære egne omkostninger. Sagsomkostningerne forrentes efter rente-

lovens § 8a.

De idømte beløb betales inden 14 dage.

UfR ONLINE U.2004.1849H

65

U.2004.1849H

En kommune havde ikke hjemmel til at give de dispensationer fra en lokalplan, som var nødvendige for at gennemføre et varehusprojekt.

Miljøret 1.1.

På baggrund af en henvendelse i 1990 fra en butikskæde A udarbej-

dede kommunen K et lokalplanforslag. Ifølge en kommuneplan var

området meget velbeliggende, og nybyggeri i området skulle tilføre

bykernen spændende, arkitektoniske kvaliteter. Efter forslaget skulle

der opføres et butikscenter i højst 1 etage til et supermarked og 12-

20 specialforretninger på ca. 15.000 m². Der skulle endvidere opføres

en randbebyggelse i 3 etager med 5 tårnbygninger i hele områdets

længde mod syd. Randbebyggelsen skulle bruges til kontorer, liberale

erhverv og boliger. I 1991 vedtog K endeligt lokalplanen med enkelte

ændringer - bl.a. udgik boligerne, således at området skulle anvendes

til butikscenter med liberale erhverv m.v. På forsiden af både forslaget

og den vedtagne lokalplan var der en tegning, som viste det forventede

udseende af en del af facaden mod syd. A opgav imidlertid projektet.

I 1999 gav K tilladelse til et projekt med etablering af et varehus be-

liggende i den østlige del af lokalplanområdet. Projektet omfattede

ingen bebyggelse til andre forretninger eller til liberale erhverv, og

randbebyggelsen med tårne var udeladt. Tilladelsen blev bl.a. af en

købmandsforening F påklaget til Naturklagenævnet, under henvisning

navnlig til at projektet ikke var i overensstemmelse med lokalplanen.

I sin afgørelse af 11. august 1999 fastslog Naturklagenævnet, at pro-

jektet ikke var i overensstemmelse med lokalplanen, men nævnet

fandt, at det lå inden for K's dispensationskompetence at meddele de

dispensationer, der var nødvendige til projektets realisering. F ind-

bragte herefter sagen for domstolene med påstand om, at Naturklage-

nævnets afgørelse var ugyldig. Højesteret fandt, at projektet var i strid

med lokalplanens principper såvel med hensyn til områdets anvendelse

som med hensyn til bebyggelsens udformning og placering. K havde

derfor ikke efter planlovens § 19, stk. 1, hjemmel til at give de dispen-

sationer fra lokalplanen, som var nødvendige for projektets gennem-

førelse.[1]

H.D. 22. april 2004 i sag 349/2001 (1. afd.)

Naturklagenævnet (Km.adv. v/adv. Benedicte Galbo, Kbh.)

mod

Vejle Amts Købmandsforening ved købmand Louis Høffner (adv. Poul

Hvilsted, Kbh.).

Vestre Landsrets dom 22. juni 2001 (KA. afd.)

(Elisabeth Mejnertz, Karen Foldager, Kirsten Nygaard (kst.)).

Denne sag, der er anlagt den 10. februar 2000, drejer sig navnlig om,

hvorvidt etableringen af et Bilka-lavprisvarehus i området omfattet af

Horsens Kommunes lokalplan nr. 93 fra 1991 kunne ske på baggrund

af den eksisterende lokalplan, eller om etableringen krævede tilveje-

bringelse af en ny lokalplan. Horsens Kommune gav den 2. marts 1999

tilladelse til, at projektet med etableringen af lavprisvarehuset blev sat

i gang. Naturklagenævnet traf den 11. august 1999 afgørelse om, at

nok var projektet ikke i overensstemmelse med lokalplanen, men at

Horsens Kommune havde mulighed for under overholdelse af den i

planloven beskrevne dispensationsprocedure at meddele de til projektets

realisering fornødne dispensationer.

Sagsøgeren, Vejle Amts Købmandsforening ved købmand Louis

Høffner, har efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, Naturklage-

nævnet, dømt til at anerkende, at sagsøgtes afgørelse af 11. august 1999

i sagen om opførelse af et butikscenter i området omfattet af Horsens

Kommunes lokalplan nr. 93 er ugyldig.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende:

På baggrund af en henvendelse i 1990 fra butikskæden Løvbjerg

udarbejdede Horsens Kommune udkast til lokalplan nr. 93. Henvendel-

sen fra butikskæden Løvbjerg var vedlagt følgende skitse:

1850

(se skitse vedlagt (Bilag 1))[2]

Af forslag til lokalplan nr. 93 fremgår af indledningen og beskrivelsen

bl.a. følgende:

». . .

INDLEDNING

Dette hæfte indeholder en lokalplan for området ved Grønlandsvej,

Høegh Gulbergs Gade og Ove Jensens Allé.

Lokalplanen skal give mulighed for at opføre et nyt butikscenter og

specialbutikker med tilhørende kontorer (liberale erhverv) og lejlighe-

der.

. . .

BAGGRUND

Der er fra privat side fremsat ønske om at bebygge et ca. 26.000 m²

stort område til et nyt butikscenter og specialbutikker med tilhørende

kontorer (liberale erhverv) og lejligheder.

Centret er omfattet af 5 eksisterende ejendomme.

. . .

Den nordlige del af bygningen på matr.nr. 1020 ai bibeholdes til evt.

specialbutikker i forbindelse med butikscentret.

Butikcentret opføres i max. 1 etage til et supermarked og 12-20

specialforretninger på ca. 15.000 m².

Tårnbygningerne (boliger og liberale erhverv) må max. opføres i fra

4-7½ etage til administrationskontorer og 80 boliger, ialt ca. 11.000

m².

Ved parkeringspladsen og Ove Jensens Alle opføres centret i max.

3 etager til boliger og liberale erhverv.

Imod Ove Jensens Allé anlægges en parkeringsplads på ca. 300 p-

pladser. Fra denne er det muligt via en rampe fra parkeringspladsen at

parkere på taget af bygning ved Høegh Guldbergs Gade og Ove Jensens

Allé (ca. 200 stk.).

Ind- og udkørsel til p-pladsen sker fra Ove Jensens Allé.

. . .

BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET

Området grænser mod nord og vest til Grønlandsvej, mod øst til

Høegh Guldbergs Gade og mod syd til Ove Jensens Allé.

Området er karakteristisk ved sin beliggenhed og ved at være en del

af bykernen/centrum.

Der findes ingen boliger i området, og de omkringliggende ejendom-

me på 1 og 2 etager benyttes udelukkende til erhvervsvirksomheder.

. . .

Bebyggelsesprocenten for området er idag som helhed beregnet til

at være mellem 40 og 50, jfr. Midtbyplanen, område C15. Bebyggel-

sesprocenten må fremover ikke overstige 110.

Nordvest for området findes Niels Gyldings Gade, der benyttes som

aflastning for trafikken af den nordlige bykerne.

. . .

PLANLÆGNING AF OMRÅDET

Området er beliggende i byzone og skal i henhold til Midtbyplanen

anvendes til særlige centerfunktioner bl.a. forretningsvirksomhed, ud-

stillingsfaciliteter, centererhverv, off. funktioner m.v.

Derfor skal der lægges vægt på, at nybyggeriet tilfører hele bykernen

spændende arkitektoniske kvaliteter, og at ny bebyggelse sikres mod

støjgener fra øvrige virksomheder samt gade og veje.

. . .

Copyright © 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 1



66

Etape 1:

Alle nuværende bygninger i området nedrives med undtagelse af

ejendommen matr.nr. 1020 ai, hvor kun den sydlige del fjernes.

Der opføres et nyt butikscenter i max. 3 etager og i en max. højde

på 14 m. Derudover opføres 5 tårnbygninger fra 4-7½ etage i en max.

kiphøjde på henholdsvis 20 og 27 m.

Bygningskroppen imod nord opføres i 1 etage. Imod Høegh Gulbergs

Gade kan der opføres en bygning i samme højde med en fritliggende

bygningsdel i 3. etager og ved Ove Jensens Allé til indkørsel af p-plads

ligeledes i fulde 3 etager. Den 3 etages bygning ved Høegh Guldbergs

Gade hæves ca. 1. etage over parkeringsdæk, d.v.s. bygningen opføres

på søjler-dragere. Arealet under bygningsdelen benyttes som en del af

det samlede friareal.

Hjørnetårnet ved Høegh Guldbergs Gade/Ove Jensens Allé opføres

i max. 7 etage med udnyttet tagetage (7½ etage) (se tegning på forsi-

de).[2]

Tårnbygningerne udføres med »pyramidetag«. Dertil kommer eleva-

tortårne.

Der skal ske en vejudvidelse for Ove Jensens Allé og ved Høegh

Guldbergs Gade, jfr. lokalplanens kortbilag nr. 5. Det betyder, at nye

bygninger langs disse gader kun må opføres efter aftale med teknisk

forvaltning og i vejskel.

Bygningsdelen imod p-pladsen opføres i max. 4 etager. Bygningerne

øst herfor bliver opført i 1 og 3-4 etager, medens bygningerne vest

herfor opføres i 1 - max. 3 etager.

Butikscentret opføres i 1 etage incl. specialbutikker med et areal på

i alt ca. 15.000 m². Administrationskontorer, liberale erhverv og boli-

gerne (80 stk.) på ca. 11.000 m² placeres bl.a. i tårnbygningerne samt

i den 2 og 3 etages gennemgående bygningsenhed ved Ove Jensens

Allé og parkeringspladsen.

1851

. . .

Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser

af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer

den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen.

. . .«

Om lokalplanens formål, områdets anvendelse, til- og frakørselsfor-

hold samt bebyggelsens omfang og placering fremgår bl.a. følgende:

». . .

§ 1 LOKALPLANENS FORMÅL

Lokalplanen har til formål

at Etape 1 anvendes til et butikscenter med boliger, liberale erhverv

m.v. og parkeringsanlæg.

at Etape 2 anvendes til erhvervsformål,

. . .

at sikre, at en del af Grønlandsvej nedlægges, samt at der ingensinde

må udføres en til- og frakørsel fra Niels Gyldings Gade,

. . .

at sikre, at ETAPE 1 kan udbygges i ETAPE 2 til butikscenter med

boliger, liberale erhverv m.v. og p-anlæg, se kortbilag nr. 4,[2]

. . .

§ 3. OMRÅDETS ANVENDELSE

3.1. ETAPE 1 må kun anvendes til CENTERFORMÅL (butikker

og anden privat service, ERHVERVS FORMÅL (liberale erhverv og

andre erhverv uden genevirkning for omgivelserne) og BOLIGFOR-

MÅL.

3.2. ETAPE 2 må kun anvendes til ERHVERVSFORMÅL (liberale

erhverv og andet erhverv med behov for en central beliggenhed.

3.3. Såfremt ETAPE 1 udbygges til ETAPE 2 må området indeholde

de funktioner, der er beskrevet i § 3.01.

. . .

§ 5. TIL- OG FRAKØRSELSFORHOLD

5.01. Der må kun etableres overkørsler til butikscentret fra Ove

Jensens Allé og Grønlandsvej, som skal være lokal adgangsvej, efter

nærmere aftale med teknisk forvaltning.

. . .

§ 9. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING

9.01. Placering af den ny bebyggelse indenfor ETAPE 1 og 2 skal

følge de bebyggelessprincipper, der er vist på kortbilag 3 og 4.[2]

. . .«

Den 10. december 1991 blev lokalplan nr. 93 vedtaget af Horsens

Byråd. I forhold til lokalplanforslaget var der bl.a. den ændring, at der

ikke skulle være boliger i området.

Af den endelige lokalplan fremgår følgende om lokalplanens formål:

». . .

at ETAPE 1 anvendes til et butikscenter med liberale erhverv m.v.

og parkeringsanlæg,

at ETAPE 2 anvendes til erhvervsformål, se kortbilag nr. 4,[2]

at sikre, at ny bebyggelse får en placering, udformning og et materi-

alevalg, som harmonerer med eksisterende bebyggelse i området og i

naboområderne,

at sikre tilfredsstillende adgangsforhold godkendt af teknisk forvalt-

ning,

. . .

at sikre, at en del af Grønlandsvej »bu« nedlægges,

. . .

at sikre, at regn- og spildevandsledninger i Grønlandsvej flyttes nord

for banelegemet, som sker via boring under skinneanlæg m.v. efter

aftale med DSB,

Udgifterne til flytning af ledningerne er kloakfonden uvedkommende.

at sikre, at ledefyrslinien med zonetillæg respekteres, efter aftale

med Farvandsinspektoratet.

at åbne mulighed for at etablere de dertil hørende veje, stier og par-

keringsanlæg og øvrige fællesanlæg,

at tilstræbe en tilfredsstillende trafiksikkerhed såvel i området som

ved forbindelse med de tilgrænsende områder,

at sikre, at det ved bygningsmæssige foranstaltninger sikres, at det

konstante indendørs støjniveau, som støj fra trafik og erhverv påfører

støjfølsomme opholds- og arbejdsrum, ikke overstiger 30 dB(A),

at sikre, at ETAPE 1 kan udbygges i ETAPE 2 til butikscenter med

liberale erhverv m.v. og p-anlæg, se kortbilag nr. 4,[2]

at sikre, at såfremt bebyggelse i ETAPE 1 opføres i etaper, skal hver

etape godkendes af Horsens Byråd efter en samlet plan, samt

at sikre, at fællesfaciliteter er etableret inden Centrets ibrugtagning.

. . .«

Om områdets anvendelse anføres bl.a. følgende:

». . .

3.1. ETAPE 1 må kun anvendes til CENTERFORMÅL (butikker

og anden service), og ERHVERVSFORMÅL (liberale erhverv og andre

erhverv uden genevirkning for omgivelserne).

3.2. ETAPE 2 må kun anvendes til ERHVERVSFORMÅL (liberale

erhverv og andet erhverv med behov for en central beliggenhed).

3.3. Såfremt ETAPE 1 udbygges til ETAPE 2 må området indeholde

de funktioner, der er beskrevet i § 3.01.

. . .«

Om til- og frakørselsforhold anføres bl.a. følgende:

1852

». . .

5.01. Der må kun etableres overkørsler til butikscentret fra Ove

Jensens Allé og Grønlandsvej, som skal være lokal adgangsvej, efter

nærmere aftale med teknisk forvaltning.

. . .«

Om bebyggelsens omfang og placering fremgår bl.a. følgende:

». . .



67

9.01. Placering af den ny bebyggelse indenfor ETAPE 1 og 2 skal

følge de bebyggelsesprincipper, der er vist på kortbilag 3 og 4.

. . .

9.07. Bebyggelsen må kun bestå af butikscenter og specialbutikker,

liberale erhverv og p-anlæg m.v. Desuden skal der udføres kælder til

sikringsrum.

. . .

9.09. Der opføres ialt 5 tårnbygninger ovenpå butikscentret. De 4

tårnbygninger opføres imod Ove Jensens Allé og hver på 4 etager i en

max. højde på 20 m (rygning).

Der opføres 1 tårnbygning på hjørnet af Ove Jensens Allé og Høegh

Guldbergs Gade på 7 etager med udnyttet tagetage (7½ etage) i en max.

højde på 27 m (rygning).

Dertil kommer elevatortårne og trappehuse.

. . .«

Til lokalplanen var vedhæftet 6 kortbilag, der er vedhæftet denne

dom som bilag 1-6.

I 1992 udarbejdede Horsens Kommune forslag til lokalplan nr. 116,

der var en ændring til lokalplan nr. 93, efter det oplyste på baggrund

af en ændring i Løvbjergs projekt.

Om baggrunden for forslaget er bl.a. anført følgende:

». . .

Horsens Byråd vedtog på mødet den 10. dec. 1991 at godkende lo-

kalplanforslag nr. 93, der bl.a indeholder bestemmelser om et nyt bu-

tikscenter indenfor området ved Grønlandsvej, Høegh Guldbergs Gade

og Ove Jensens Alle.

Senere er det besluttet, at ovennævnte lokalplan skal ændres, idet

der er et ønske om, at centret skal »åbne sig« imod bykernen. Dette

betyder samtidig, at centrets udformning ændres med ryg imod Ove

Jensens Alle.

Tilkørselsforholdene ændres ligeledes sådan, at tilkørsel fremover

skal foregå fra Niels Gyldings Gade over for J. Chr. Juliussens Vej,

via opmarchbåse og lysregulering.

Dette medfører bl.a. at der inddrages større arealer (ca. 4.700 m²)

end i den allerede godkendt lokalplan nr. 93, og det er derfor nødvendig

at udarbejde et nyt lokalplanforslag.

Forslaget omfatter et ca. 25.775 m² stort område til et nyt butikscenter

og specialbutikker med tilhørende kontorer (liberale erhverv) og et

areal på ca. 3.900 m² til opmarchbåse samt til- og frakørsel til bycentret

ca. 800 m².

. . .

Ind- og udkørsel sker fra lysreguleret kryds ved Niels Gyldings Gade

over DSB's jernbanelinie til parkering for ca. 360 biler.

. . .«

Lokalplanforslag nr. 116 blev ikke vedtaget, og det er oplyst, at

Løvbjergs projekt blev opgivet.

Ved lov nr. 324 af 14. maj 1997 (Detailhandel mv.) blev lov om

planlægning ændret således, at det blev pålagt amterne og kommunerne

i henholdsvis regionplanerne og kommuneplanerne at fastsætte det

maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisteren-

de bebyggelse til butiksformål og fastsætte maksimale bruttoetageare-

aler for de enkelte butikker.

Af Horsens Kommunes kommuneplan 1997-2001 fremgår under

afsnittet »Planlægning til butiksformål (lovkrav)« bl.a. følgende:

». . .

Der kan ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker

på mere end 3000 m² for dagligvarebutikker eller 1000 m² for udvalgs-

varebutikker . . .

En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker, skal in-

deholde bestemmelser om det maximale bruttoetageareal for de enkelte

butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiks-

formål.

I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering af butik-

ker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet,

herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale

forhold.

For de rammeområder, hvor det er anført at der ved lokalplanlæg-

ning kan udlægges areal til butiksformål, gælder ovennævnte bestem-

melser vedr. planlægning til butiksformål.

Det skal nævnes, at Vejle Amt som regionplanmyndighed i den

kommende planperiode dvs. 1997-2001 vil udarbejde regionplanret-

ningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtet. Disse retnings-

linier vil efterfølgende være gældende for kommunalplanlægningen.

. . .«

Af regionplan for Vejle Amt 1997-2009 er under afsnittet »Detail-

handel« anført følgende:

». . .

Detailhandel

Mål

Det er amtsrådets mål med planlægningen for detailhandel at sikre

grundlaget for en decentral udvikling og den bestående egnsbalance.

Retningslinie

1.2.: Der kan ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal

for de enkelte butikker, der overstiger

1853

3.1 m² for dagligvarebutikker og 1.000 m² for udvalgsvarebutikker.

. . .

Retningslinie

1.3.: Der kan kun kommune- og lokalplanlægges for butikker i om-

råder, der er udlagt til centerformål inden for et lokal-, bydels- eller

bykernecenter i henhold til en kommuneplan der er vedtaget før 22.

maj 1997. Der kan dog planlægges for:

- mindre arealer til butikker, der alene betjener en begrænset del af

en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende,

- butikker som alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper,

der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller bydel,

- mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virk-

somheds produktionslokaler.

. . .«

På skemaet »Ansøgning om byggetilladelse« dateret den 24. februar

1999 ansøgte Jørn Ginnerups Tegnestue A/S Horsens Kommune om

byggetilladelse til en nybygning på området omfattet af lokalplan nr.

93. Af ansøgningen fremgår bl.a.:

». . .

Der ønskes grave- og støbetilladelse omfattende:

Nedbrydningstilladelse

Pæleramning

Grave- og støbetilladelse

Anvendelse Antal etage Bebygget areal Etage areal Volumen

Butikscenter 1 til 2 12.000 13.260 93.380

Varegård 1 1.953 1.953

ialt 15.213

. . .« Af projektbeskrivelsen, som var vedlagt ansøgningen, fremgår føl-

gende om adgangsforholdene:


68

». . .

Adgangen med bil vil foregå med indkørsel fra henholdsvis Niels

Gyldings Gade og Høegh Guldbergsgade via Grønlandsvej, hvorefter

parkeringen afvikles i terræn og på taget af butikscentret (ca. 611 p-

pladser).

. . .«

Den til ansøgningen vedlagte skitsemappe indeholdt bl.a. to kortbilag,

der er vedhæftet denne dom som bilag 7-8.[2]

Af Horsens Kommunes tilladelse af 2. marts 1999 til Jørn Ginnerups

Tegnestue A/S fremgår bl.a. følgende:

». . .

De har d. 26. februar 1999 ansøgt om tilladelse til nedbrydning, samt

pæleraming og udførelse af fundamenter vedr, ovennævnte byggearbej-

der.

Der skal herved meddeles den ansøgte tilladelse på følgende betin-

gelser:

. . .

Der skal hurtigst muligt fremsendes nødvendigt projektmateriale til

den videre byggesagsbehandling. Teknisk Forvaltning forbeholder sig

i øvrigt, at stille de krav den videre sagsbehandling måtte give anledning

til.

. . .«

Det fremgår af en artikel i Horsens Folkeblad den 5. marts 1999 -

under overskriften »Bilka atter på vej« - at Bilka overvejede et tilbud

fra ejerne af ejendommene omfattet af lokalplanområdet vedrørende

et skitseprojekt omfattende et butiksareal på 6500 m².

Sagsøgeren påklagede ved skrivelse af 19. marts 1999 til sagsøgte

den af Horsens Kommune meddelte tilladelse og anmodede om, at

klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev ved sagsøgtes delafgørelse af 29. april 1999 tillagt op-

sættende virkning. Det fremgår af sagsfremstillingen, at kommunens

tilladelse samtidig var påklaget af en række forretningsdrivende i og

uden for lokalplanområdet og af en privat beboer i Horsens, og at der

navnlig var klaget over, at der ikke var tilvejebragt en ny lokalplan for

byggeriet, der efter klagernes opfattelse ikke var i overensstemmelse

med lokalplan nr. 93.

Delafgørelsen om opsættende virkning, der er truffet af Naturklage-

nævnets formand, er begrundet således:

». . .

Det foreliggende materiale viser, at der er tale om et væsentligt ændret

projekt i forhold til det, der har dannet grundlag for lokalplanens tilve-

jebringelse i 1991 og som lokalplanbestemmelserne - temmelig præcist

- er tilpasset. Det gælder navnlig bebyggelsens udformning og place-

ringen på tværs af delområderne. Såvel bestemmelserne om bebyggel-

sens udformning som bestemmelserne om opdeling af lokalplanområdet

i to delområder synes at være tillagt væsentlig betydning i lokalplanen.

Det må derfor lægges til grund, at etableringen mindst vil kræve en

(række) dispensation(er) fra den gældende lokalplan. Det er vanskeligt

på det foreliggende grundlag at afgøre, hvorvidt et projekt som det

godkendte vil være i strid med principperne i lokalplanen, eller om

Horsens Kommune inden for dispensationskompetencen kan dispensere

til det ønskede. Dispensationen er ikke meddelt og kan også først

meddeles efter forudgående naboorientering i overensstemmelse med

planlovens § 20.

Under hensyn til foranstående samt under hensyn til, at der er tale

om et omfattende byggearbejde, hvis igangsættelse kan medføre store

værditab, hvis projektet ikke kan realiseres, har Naturklagenævnet

derfor på

1854

det foreliggende grundlag besluttet at imødekomme anmodningen om

at tillægge klagerne opsættende virkning. Det betyder, at den af Horsens

Kommune meddelte tilladelse til piloteringsarbejder ikke må udnyttes

med henblik på byggeriet, og at Horsens Kommune ikke på grundlag

af lokalplan nr. 93 må udstede byggetilladelse til det i skitseforslaget

beskrevne byggeri, så længe den opsættende virkning varer.

. . .«

Af sagsøgtes afgørelse af 11. august 1999 fremgår bl.a.:

». . .

Det aktuelle projekt

Skitseforslaget, der er godkendt af Horsens Kommune i forbindelse

med offentlig udbud og salg af det tidligere kommunale areal, betegner

projektet »Butikscenter på tidligere CN Børma Grund«. Af forslaget

fremgår blandt andet, at projektet placeres i lokalplanens østlige ende

i begge delområder. Det fremgår endvidere, at der er tale om et bebyg-

get areal på 12.000 m² med et etageareal på 13.850 m², et udvendig

havecenter på 500 m² og en overdækket varegård på 1.960 m², tagpar-

kering på 11.720 m², svarende til 402 pladser, samt 133 p-pladser på

terræn i området. Bebyggelsesprocenten er angivet til 65. Bebyggelsen

fremtræder som butiks- og lagerlokaler i én-etage, administration og

personaleafsnit i to etager samt tagparkering. Det beskrives ikke i øvrigt,

med hvilken anvendelse butikscentret ønskes indrettet, men på skitsen

fremtræder butikscentret som et varehus med tilknyttede kiosker og

bistroer.

. . .

Naturklagenævnets afgørelse

. . .

I medfør af planlovens § 58, stk 1, nr. 4, kan der alene klages til

Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunal-

bestyrelsens administration på grundlag af loven og de planer, der er

tilvejebragt efter loven.

Det lægges til grund for afgørelsen - og er heller ikke bestridt - at

der er tale om et projekt, som kun kan opføres på grundlag af en lokal-

plan.

Om forholdet til planlovens detailhandelsbestemmelser bemærkes,

at det fremgår af lovbestemmelserne og bemærkningerne hertil, at be-

stemmelserne ikke har betydning for butikker, der kan etableres i

overensstemmelse med tidligere tilvejebragte lokalplaner. Ligeledes

gælder, at spørgsmålet om VVM-tillæg ikke er relevant for så vidt angår

detailhandelscentre, der kan opføres efter en lokalplan, der er tilveje-

bragt før bestemmelserne om VVM for detalilhandelscentre trådte i

kraft den 15. oktober 1994.

Det er nævnets opfattelse, at lokalplan nr. 93 indeholder de bestem-

melser, der efter planlovens § 13, stk. 5, kræves til at opfylde lokalplan-

pligten for så vidt angår det projekt, der er planlagt for. Der er altså

»nærmere regler« i lokalplanen.

Klagerne har bestridt, at det godkendte projekt er i overensstemmelse

med lokalplanen og at det vil indebære en overskridelse af kommunens

dispensationskompetence at meddele de fornødne dispensationer, da

projektet er i strid med formålet med planen. Der er herved navnlig

henvist til anvendelsesbestemmelserne og til placeringen og udform-

ningen af bebyggelsen.

Klagerne må gives medhold i, at det klart fremgår, at projektet ikke

er i overensstemmelse med lokalplanen. Det skal derfor vurderes, om

det ligger inden for kommunens dispensationskompetence at meddele

de for projektets realisering fornødne dispensationer fra lokalplanens

bestemmelser.

Ved vurdering af dispensationskompetencen tages der udgangspunkt

i planlovens § 19, der fastsætter, at kommunen kan dispensere, hvis

dispensationen ikke er er i strid med principperne i planen. Efter lov-

bemærkningerne til bestemmelsen forstås ved planens principper

navnlig planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser,

som er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Det betyder, at der som

hovedregel ikke kan dispenseres fra de bestemmelser, der særligt er

fastsat for at fremme det angivne formål. Som hovedregel kan der

normalt efter en konkret vurdering dispenseres fra de bestemmelser,

som mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og



69

placering, medmindre de detaljerede bestemmelser netop er fastlagt

for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

For forståelsen af begrebet »planens principper« er lokalplanens

formål således af afgørende betydning. I overensstemmelse hermed

fastsættes det i planlovens § 15, stk. 1, at lokalplanen skal angive pla-

nens formål. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i kommuneplan-

lovens § 19, stk. 2, 1. pkt. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen

fremgår:

»Under hensyn til den vægt, som lovforslaget . . . lægger på offent-

lighedens medvirken i planlægningen, findes det rimeligt, at der gives

offentligheden mulighed for at vurdere og debattere et lokalplanforslag

på grundlag af en udtrykkelig tilkendegivelse af formålet med planen

og - jfr. Også den foreslåede § 17 (planlovens § 14) - oplysning om

forslagets baggrund og betydning. En udtrykkelig angivelse af, hvad

der tilstræbes opnået med planen, vil også være af betydning under

den senere administration, jfr. Lovforslagets § 47 (planlovens § 19).«

Et flertal på 10 nævnsmedlemmer skal herefter udtale:

Ved planlovens krav om formålsangivelse må der antages at være

tænkt på den situation, at det primære formål med en plan er angivet

i en klar og forståelig formålsbestemmelse. I den foreliggende lokalplan

består

1855

formålsbestemmelsen af en længere opremsning af næsten alle de for-

hold, der fastsættes bestemmelser om i lokalplanen, der således nærmest

fremtræder som ét »princip«.

Ud fra baggrunden for kravet om formålsangivelse kan det ikke til-

lægges afgørende betydning, om en bestemmelse udtrykkeligt er angivet

som værende et særligt »formål«, såfremt bestemmelsen ikke er udtryk

for den regulering, der har været den centrale hensigt med planen. Det

er efter lokalplan nr. 93 indlysende, at der ikke kan have været en

særlig hensigt om samtlige de reguleringsbestemmelser, der er angivet

under § 1 som lokalplanens formål. Hensigten med lokalplanen har -

som også nævnt i forslagets redegørelse - været, at åbne mulighed for

etablering af et butikscenter med specialbutikker m.v. Det er navnlig

det, offentligheden har forholdt sig til.

Horsens Kommune må gives medhold i, at det ikke af lokalplanens

anvendelsesbestemmelser fremgår, at der skal opføres et varehus samt

en række specialforretninger. Selve etableringen af fx et Bilka-varehus

findes således ikke at være i strid med planen.

Lokalplanens bestemmelser om opdeling i to delområder, der omtales

som »etaper« og de hertil knyttede anvendelsesbestemmelser er uklare.

Flertallet finder imidlertid ikke med fornøden sikkerhed at kunne

afvise kommunens forklaring om, at bestemmelserne kan læses således,

at der åbnes mulighed for at etablere centerformål samtidig i hele lokal-

planområdet.

Placeringen af butikscentret afviger fra planens placering af bebyg-

gelse, idet en mindre del placeres uden for lokalplanens bebyggelsesfelt,

og idet en del af den principielle bebyggelsesplan ikke udnyttes. Den

konstaterede uoverenstemmelse findes dog ikke at være så væsentlig,

at Horsens Kommune ikke kan meddele dispensation hertil.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt det ansøgte projekt i sin udform-

ning adskiller sig så meget fra det lokalplanlagte, at det bryder med

lokalplanens principper. Lokalplanen angiver bl.a. som formål at sikre

bebyggelsens placering, udformning m.v. i harmoni med eksisterende

bebyggelse i området og i naboområderne. Der fastsættes herefter

meget detaljerede bestemmelser om byggeriet, idet det bl.a. fastsættes,

at der opføres 5 tårnbygninger med nærmere angivelse af de enkelte

tårnes placering og højde. Sammenholdt med formålsbestemmelsen

får bestemmelserne om bebyggelsens udformning herefter karakter af

principper i planen.

Det forekommer betænkeligt at antage, at de bebyggelsesregulerende

bestemmelser, som der normalt er ret vid adgang til at dispensere fra

- uden en mere klart formuleret hensigt herom - er ufravigelige i om-

handlede plan.

Det bemærkes i den forbindelse, at Horsens Kommune ikke kan gives

medhold i tilkendegivelserne om byggemuligheder og byggekrav. Det

er rigtigt, at der ikke efter en lokalplan er krav om, at alle byggemulig-

heder skal udnyttes straks. Men de bestemmelser, som kommunen

omtaler som byggemuligheder, er bestemmelser, der fastsætter, hvor-

ledes byggemulighederne skal udnyttes, hvis de ønskes udnyttet. Der

er ingen pligt til at bygge, men såfremt der bygges, skal det ske i

overensstemmelse med planbestemmelserne, medmindre der meddeles

dispensation herfra.

På baggrund af foranstående er det flertallets opfattelse, at der ikke

er det fornødne grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af,

at det er muligt at dispensere fra lokalplan nr. 93 til den ønskede ud-

formning af centerbebyggelsen.

Klagerne har anført en del betragtninger om, at lokalplanens § 1

fastsætter, at det er et formål efter planen at sikre en udstykning og

sammenlægning mellem de enkelte matrikelnumre. Denne formålsbe-

stemmelse er understøttet af § 4.02 om udstykninger, hvoraf fremgår,

at de enkelte matr.nr. i Etape 1 skal sammenlægges ved gennemførelse

af ny bebyggelse. Hertil skal bemærkes at der er tale om bestemmelser,

der pålægger en ulovhjemlet handlepligt og fastsætter en ligeledes

ulovhjemlet betingelse for opførelse eller ibrugtagning af ny bebyggel-

se. Der er således tale om bestemmelser, der ikke kan få retsvirkning

som lokalplanbestemmelser, og som der derfor må ses bort fra.

Vedrørende de omtalte vej- og adgangsforhold bemærkes, at det efter

de fra kommunen modtagne oplysninger må lægges til grund, at pro-

jektet ikke udløser krav om ændring af planens bestemmelser herom.

Sammenfattende finder flertallet herefter, at det ligger inden for

Horsens Kommunes dispensationskompetence efter planloven at

meddele de til projektets realisering fornødne dispensationer.

Et mindretal på to medlemmer . . . finder, at det påklagede projekt

indeholder så væsentlige fravigelser fra lokalplan nr. 93, at det vil være

i strid med planens principper at meddele dispensation hertil. . . . ud-

taler særligt, at projektet indebærer et brud med hovedstrukturen i

planlægningen, herunder den klare opdeling af området i Etape 1 og

2, der må opfattes som delområder, og hvor den planlagte bebyggelse

i Etape 1 funktionelt og arkitektonisk fremtræder som en sammenhæn-

gende helhed, der ikke kan deles. En dispensation til det ansøgte er

derfor ensbetydende med en klar tilsidesættelse af planlovens § 19.

Afgørelsen træffes i overensstemmelse med flertallets stemmeafgiv-

ning. Horsens Kommune har herefter mulighed for under overholdelse

af den i planloven beskrevne dispensationsprocedure at meddele de til

projektets etablering fornødne dispensationer.

1856

. . .«

Ved skrivelse af 13. januar 2000 anmodede sagsøgeren sagsøgte om

at genoptage sagen, blandt andet under henvisning til at der ikke var

udarbejdet VVM-redegørelse, og at der fortsat i projektet blev opereret

med en indkørsel fra Niels Gyldings Gade.

Sagsøgte afslog ved afgørelse af 18. april 2000 at genoptage sagen.

Af denne afgørelse fremgår blandt andet:

». . .

. . . Genoptagelse af en klagesag, hvori Naturklagenævnet har truffet

afgørelse, forudsætter, at afgørelsen lider af væsentlige mangler, eller

at der er fremkommet nye faktiske oplysninger, som kunne have haft

betydning for sagens udfald, hvis de havde foreligget ved sagens afgø-

relse. Der kan tages et vist hensyn til årsagen til, at oplysningen ikke

er fremkommet tidligere.

Som anført i De Samvirkende Købmænds henvendelse omtaler Na-

turklagenævnets afgørelse alene forholdet til de før den 12. juni 1999

gældende VVM-regler. Det skyldes navnlig, at klagepunkterne relate-

rede sig til de bestemmelser. Hertil kommer, at det af sagen fremgik,



70

af der den 24. februar 1999 ved fremsendelse af et skitseprojekt var

søgt om tilladelse til at igangsætte projektet, og at kommunen den 2.

marts 1999 havde meddelt tilladelse. Det er således lagt til grund, at

de nye bestemmelser ikke var relevante. Efter ikrafttrædelsesbestem-

melsen i § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om sup-

plerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse)

skal ansøgninger, der er modtaget af tilladelsesmyndigheden senest

den 13. marts 1999 behandles efter de hidtil gældende regler.

Som foran omtalt, fremgår det af Naturklagenævnets afgørelse, at

det ville være muligt for Horsens Kommune at meddele de til projektets

realisering fornødne dispensationer, uden at dispensationskompetencen

blev overskredet. Det fremgår endvidere, at afgørelsen ikke særligt tager

stilling til mulige ændringer i vej- og adgangsforhold, idet det er lagt

til grund, at lokalplanens bestemmelser herom kan overholdes.

Horsens Kommunes konkrete afgørelser om dispensation kan påkla-

ges til Naturklagenævnet i overensstemmelse med de almindelige kla-

geregler i planlovens §§ 58-60. Det vil herved kunne tages stilling til,

om de faktiske forhold er ændret i forhold til det, der blev forudsat ved

nævnets behandling, samt hvilken betydning dette i givet fald måtte

få.

De Samvirkende Købmænds aktuelle henvendelse findes ikke at in-

deholde sådanne væsentlige nye oplysninger eller påvisning af retlige

mangler, at anmodningen om at genoptage sagen kan imødekommes.

Henvendelsen ses heller ikke at indeholde en klage over en af Horsens

Kommune truffet dispensationsafgørelse.

Der er således ikke i det foreliggende grundlag for yderligere sags-

behandling.

. . .«

Under sagen er det oplyst, at der blev indgået en totalentreprisekon-

trakt på 116.140.000 kr. til det omhandlede Bilka-projekt, at Bilka i

Horsens åbnede den 27. marts 2001, og at der er etableret indkørsel

fra Niels Gyldings Gade.

Forklaringer

Louis Høffner har forklaret, at han driver en købmandsforretning i

Daugård, som ligger ca. 20 km fra Horsens og ca. 6 km fra Vejle. Han

har været medlem af Vejle Amts Købmandsforening i 20 år, de sidste

6 år som formand. Foreningen havde ingen indsigelser mod lokalplan

nr. 93, da den blev fremlagt og vedtaget i 1991, idet der var tale om en

lokalplan, som åbnede mulighed for etablering af et supermarked og

specialbutikker, der konkurrencemæssigt er noget helt andet end et

lavprisvarehus, som tiltrækker kunder fra en langt større radius, end

et butikscenter med et supermarked og specialbutikker gør.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstanden navnlig gjort gældende, at lo-

kalplan nr. 93 ikke opfylder kravet i planlovens §13, stk. 5, om »nær-

mere regler«, at der ikke er identitet mellem lokalplan nr. 93 og det

projekt, der er givet tilladelse til, at der ikke i planloves § 19, stk. 1,

er hjemmel til de til brug for projektets gennemførelse fornødne dispen-

sationer, at projektet er i strid med kommuneplanen, og at kommunal-

bestyrelsen ifølge planlovens § 12, stk. 1, har pligt til at virke for

kommuneplanens gennemførelse, at der skulle have været udarbejdet

VVM-redegørelse, at lokalplan nr. 93 er ugyldig, fordi den er offent-

ligtgjort for sent, og fordi den endeligt vedtagne lokalplan nr. 93 i for-

hold til forslaget blev ændret på så væsentlige punkter, at der var tale

om en helt ny lokalplan.

Sagsøgeren har nærmere anført følgende:

Byggeriet af det planlagte Bilka-lavprisvarehus er af en sådan stør-

relse, at der jf. planlovens § 13, stk. 2, skal tilvejebringes en lokalplan.

Lokalplan nr. 93, i henhold til hvilken tilladelse til byggeriet er givet,

er i sit indhold upræcis på så væsentlige punkter, at den ikke opfylder

kravene i planlovens § 13, stk. 5. Lokalplanen gør det ikke muligt at

danne sig et indtryk af bebyggelsens art, jf. planlovens § 13, stk. 5.

Eksempelvis fremgår det ikke af lokalplanen, hvorvidt det påtænkte

butikscenter må indeholde dagligvareforretninger eller ej. Endvidere

bliver der hverken i tekst eller tegninger i

1857

lokalplan nr. 93 givet oplysninger om størrelsen på de enkelte butikker.

Det er således kun ud fra tegningsmaterialet muligt at danne sig et vist

indtryk af det samlede butiksareal. Da disse spørgsmål er af væsentlig

betydning for butiksstrukturen i Horsens Kommune og Vejle Amt, skal

der være taget stilling til sådanne spørgsmål i en lokalplan, førend

planen kan siges at indeholde »nærmere regler« for byggeriets anven-

delse.

Planlovens § 15, stk. 8, som også var gældende på tidspunktet for

tilladelsen, indeholder krav om, at lokalplaner, der giver mulighed for

etablering af butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale

bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal,

der kan anvendes til butiksformål. Denne regel er ganske vist af nyere

dato end lokalplanen, men lovændringen på dette område var først og

fremmest en præcisering af den hidtil gældende praksis på området.

Amterne har således siden 1987 haft pligt til at fastsætte retningslinjer

for den maksimale størrelse af den enkelte butiksvirksomhed. Hierar-

kiet i systemet bevirker, at en kommuneplan skal være i overensstem-

melse med regionsplanen og lokalplanen i overensstemmelse med

kommuneplanen. Regionplanen for Vejle Amt indeholdt bestemmelser

om, at der maksimalt måtte planlægges for butikker til salg af daglig-

varer med et areal på 1.500 m². Der var altså også i 1991 krav om an-

givelse af maksimale butiksstørrelser i en eller anden form, men lokal-

plan nr. 93 indeholder ikke sådanne angivelser. Ud fra tegningerne i

lokalplan nr. 93 kan man måle sig frem til et samlet bruttoetageareal

på ca. 6-7.000 m² for den største butiksenhed. En så upræcis angivelse

i form af en tegning er imidlertid ikke tilstrækkelig, og den giver under

ingen omstændigheder noget indtryk af omfanget/størrelsen af de en-

kelte butikker. Da lokalplan nr. 93 således samlet set ikke opfylder

kravene i planlovens § 13, stk. 5, om »nærmere regler«, kræver etable-

ringer af et Bilka-lavprisvarehus på den konkrete beliggenhed tilveje-

bringelse af en ny lokalplan.

Der eksisterer ikke den fornødne identitet mellem lokalplan nr. 93

og det projekt, der er givet tilladelse til. Det tilladte projekt er et væ-

sentligt anderledes projekt end det, der beskrives i lokalplanen, og på

en række punkter strider projektet mod lokalplanens formålsbestem-

melser. De detaljerede bestemmelser i lokalplanen om bebyggelsens

placering og udformning sammenholdt med formålsbestemmelsen får

karakter af principper i planen. Horsens Kommune var i 1992 f.eks. af

den opfattelse, at en ændring af centrets orientering mod bymidten

samt en ændring af tilkørselsforholdene ville kræve en helt ny lokalplan,

hvilket var baggrunden for forslaget til lokalplan nr. 116. Ændringerne,

som dannede baggrund for forslag til lokalplan nr. 116, var af væsentligt

mindre omfang end de aktuelle ændringer. Den manglende identitet

og manglende overensstemmelse med formålsbestemmelserne kommer

til udtryk på en række områder. Således fremgår det af formålsbestem-

melsen i lokalplan nr. 93, at etape 1 skal anvendes til et butikscenter

med liberale erhverv m.v. og parkeringsanlæg, og at etape 2 skal an-

vendes til erhvervsformål. Bebyggelsen må kun bestå af butikscenter

og specialbutikker, liberale erhverv og p-anlæg, og det fremgår klart,

at der planlægges et butikscenter indeholdende ét supermarked og 12-

20 specialforretninger. Dette skal sammenholdes med det aktuelle

projekt, hvorved der etableres ét lavprisvarehus. Da et lavprisvarehus

hverken er et butikscenter, specialbutikker eller liberale erhverv, men

én stor butik, er der ikke den fornødne identitet. Et butikscenter består

pr. definition af flere butikker, Der er således stor forskel på et butiks-

center og et lavprisvarehus, idet et butikscenter af den art og størrelse,

som er forudsat i lokalplan nr. 93, alene vil have lokal betydning for

trafikpåvirkningen, miljøbelastning og butiksstrukturen, hvorimod et



71

lavprisvarehus af den størrelse, som det aktuelle projekt har, vil have

regional betydning. Etablering af et butikscenter med lokal betydning

vil sjældent give anledning til offentlig debat, hvorimod etablering af

et lavprisvarehus altid giver anledning til stor offentlig debat. Offent-

ligheden i Horsens har ikke haft lejlighed til at debattere og vurdere

det ønskelige i et lavprisvarehus med regional negativ betydning for

trafikpåvirkning, miljøbelastning og butiksstruktur, idet offentligheden

alene har forholdt sig til et projekt, hvorefter der skulle bygges et bu-

tikscenter med alene lokal betydning.

Opførelsen af et lavprisvarehus i overensstemmelse med det konkrete

projekt vil således være i strid med lokalplanens principper, fra hvilke

der ikke kan dispenseres, jf. planlovens § 19, stk. 1, idet der kun kan

dispenseres til mindre betydende fravigelser af en lokalplans anvendel-

sesbestemmelser. En detaljeret formålsbeskrivelse indskrænker dispen-

sationsadgangen yderligere. Det påtænkte byggeri er således ikke om-

fattet af kommunalbestyrelsens dispensationskompetence, og byggeriet

er derfor ikke lovligt.

Sagsøgeren har endeligt i relation til spørgsmålet om identitet anført,

at lokalplan nr. 93 ikke indeholder bestemmelser om størrelsen af de

enkelte butikker, hvorfor overgangsbestemmelserne i § 3, stk. 3, i lov

om ændring af lov nr. 324 af 14. maj 1997 om planlægning (Detailhan-

del mv.) må anvedes som udfyldende bestemmelser. Det følger heraf,

at der ikke kan etableres dagligvareforretninger større end 3.000 m²,

hvorfor et lavprisvarehus med et bebygget areal på 12.000 m² er i strid

med lokalplanen.

Sagsøgeren har videre anført, at det påtænkte byggeri er i strid med

såvel kommuneplan 1997-2001 for Horsens som regionplan 1997-2009

for Vejle Amt. Det

1858

fremgår således af såvel regionplan som kommuneplan, at der ikke

kan planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på mere

end 3.000 m² for dagligvarebutikker og 1.000 m² for udvalgsvarebutik-

ker. Det følger af planlovens § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har

pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Denne bestem-

melse har en selvstændig betydning, hvis et større lokalplanpligtigt

byggeri er i overensstemmelse med en ældre lokalplan, men i strid med

den senere gennemførte kommuneplan. Der henvises endvidere til

miljøministerens besvarelse af spørgsmål 39 under behandlingen af

lov nr. 324 af 14. maj 1997, gengivet i Folketingstidende 1996-97, til-

læg B s. 617, hvor ministeren netop i en situation som den aktuelle

henviste til denne »virke-for«-bestemmelse i planlovens § 12, stk. 1.

Horsens Kommune burde derfor have nedlagt forbud efter planlovens

§ 14 og tilvejebragt en ny lokalplan i overensstemmelse ned kommu-

neplanen. Det bestrides, at kommuneplan 1997-2001 og regionalplan

1997-2009 kun har betydning for fremtidige lokalplaner. Hvis det var

tilfældet, ville det være omsonst i forbindelse med behandlingen af

»detailhandelreglerne« at diskutere forholdet til allerede vedtagne lo-

kalplaner.

Sagsøgtes afgørelse lider endvidere af alvorlige retlige mangler, idet

sagsøgte i afgørelsen har forsømt at inddrage spørgsmålet om udarbej-

delse af VVM-redegørelse og regionretningslinjer, jf. planlovens § 6c,

stk. 1 og stk. 3. De ændrede VVM-regler trådte i kraft den 12. juni

1999 med virkning for ansøgninger modtaget af tilladelsesmyndigheden

senest den 13. marts 1999, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 15, stk.

1, i samlebekendtgørelsen. Det fremgår af bemærkningerne til lovfor-

slaget, at projekter, der er i overensstemmelse med en detaljeret lokal-

plan, men hvortil der ikke er søgt byggetilladelse før lovens ikrafttræ-

den, bliver omfattet af de nye regler om påbegyndelse af VVM-pligtige

anlæg. I nærværende sag har Horsens Kommune ikke udstedt en byg-

getilladelse inden lovens ikrafttræden, idet der alene er udstedt en del-

tilladelse, jf. byggelovens § 16, stk. 1, 3. pkt. Det er derfor forkert, når

sagsøgte anfører, at spørgsmålet om VVM-pligt ikke er relevant.

Sagsøgeren har yderligere anført, at sagsøgte har overset, at offent-

liggørelse af lokalplan nr. 93 ikke er sket straks efter vedtagelsen, men

først efter 11 uger. Efter de dagældende regler skulle offentliggørelse

ske umiddelbart efter vedtagelsen. Efter en almindelig sproglig fortolk-

ning af ordet »umiddelbart« er 11 uger for sent, hvilket også tilsynsrådet

nåede frem til. Den sene offentliggørelse var derfor ulovlig og medfører,

at lokalplanen er ugyldig. Endelig har sagsøgte overset, at den endeligt

vedtagne lokalplan nr. 93 var ændret på så væsentlige punkter i forhold

til lokalplanforslaget - primært vedrørende udeladelse af bestemmelser

vedrørende opførelse af boliger og tilkørselsforhold - at der i realiteten

var tale om en helt ny lokalplan, som skulle have været underkastet en

ny høringsrunde. Da det ikke er sket, er lokalplan nr. 93 også af den

grund ugyldig.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgtes

afgørelse af 11. august 1999, som fastholdt ved afgørelsen af 18. april

2000, er lovlig og gyldig. Ved afgørelsen har sagsøgte med rette fundet,

at det i sagen omhandlede projekt, omfattet af ansøgningen af 24. fe-

bruar 1999, kunne iværksættes uden tilvejebringelse af VVM-tillæg,

samt at projektet kunne etableres på grundlag af Horsens Kommunes

lokalplan nr. 93 fra 1991, og altså uden tilvejebringelse af en ny lokal-

plan, idet det lå inden for Horsens Kommunes dispensationskompetence

efter planlovens § 19 at meddele de til realiseringen af byggeprojektet

fornødne dispensationer fra lokalplan nr. 93.

De ved lov nr. 368 af 2. juni 1999 indførte VVM-regler finder ikke

anvendelse på det omhandlede projekt, idet der var indgivet ansøgning

om byggetilladelse til projektet før den 13. marts 1999, jf. herved § 15

i samlebekendtgørelsen, hvilket gælder, uanset om den indgivne ansøg-

ning og kommunens imødekommelse heraf i første omgang alene angik

en deltilladelse. Det følger af byggelovens § 16, at en byggetilladelse

kan deles op i deltilladelser. Heller ikke efter bekendtgørelse nr. 847

af 30. september 1994 skal der i et tilfælde som dette tilvejebringes en

VVM-redegørelse, idet der er tale om et detailhandelscenter, som kan

opføres på grundlag af en lokalplan, der er tilvejebragt, før VVM-reg-

lerne for detailhandelscentre trådte i kraft den 15. oktober 1994. De

bestemmelser om detailhandel, der blev indført ved lov nr. 324 af 14.

maj 1997, finder ikke anvendelse på butikker, der kan etableres på

grundlag af en tidligere tilvejebragt lokalplan. Loven indeholder således

ikke noget krav om revision af upræcise lokalplaner, hvilket også

fremgår af de besvarelser, miljøministeren har givet under behandlingen

af loven i Folketinget. Overgangsreglen i nævnte lovs § 3, stk. 3, tager

kun sigte på fremtidige lokalplaner, jf. formuleringen ». . . kan der ikke

planlægges for . . .«, og gælder således ikke for eksisterende lokalplaner,

jf. også bemærkningerne til lovforslaget.

De bestemmelser om maksimal butiksstørrelse, som Vejle Amt og

Horsens Kommune i anledning af lov nr. 324 af 14. maj 1997 indføjede

i henholdsvis regionplan og kommuneplan, tager kun sigte på den

fremtidige planlægning og griber derfor ikke ind i byggemulighederne

i henhold til en allerede tilvejebragt lokalplan. Horsens Kommune var

derfor ikke forpligtet til efter planlovens § 12, stk. 1, at nedlægge forbud

mod det ansøgte projekt efter planlovens § 14. Kommunen kunne gå

frem efter bestemmelserne i overgangsreglernes § 3, stk. 4. Hertil

kommer, at et forbud forudsætter, at der er

1859

tale om en klar overtrædelse, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.

Vedrørende spørgsmålet, om der krævedes en ny lokalplan, har

sagsøgte anført, at lokalplan nr. 93 i forhold til det omtvistede projekt

indeholder sådanne nærmere regler om byggeriet, som efter planlovens

§ 13, stk. 5, kræves til at ophæve lokalplanpligten efter § 13, stk. 2.

Lokalplan nr. 93 indeholder således detaljerede retningslinjer om om-

rådets anvendelse og udformning, herunder om bebyggelsens art og

omfang. Lokalplan nr. 93 er ikke en rammeplan, og supplerende bebyg-

gelsesplaner m.v. var hverken påkrævet eller forudsat.



72

Sagsøgte har erkendt, at det omhandlede projekt ikke er i overens-

stemmelse med lokalplan nr. 93, men har gjort gældende, at det lå inden

for Horsens Kommunes dispensationskompetence efter planlovens §

19 at meddele de for projektets realisering fornødne dispensationer fra

lokalplanens bestemmelser, idet disse dispensationer ikke kan anses

for at stride mod lokalplanens formål. En detaljeret formålsbestemmelse

vil indskrænke dispensationsadgangen, men det forudsætter, at formåls-

bestemmelserne udtrykker en hel central hensigt med planen. Det er

helt åbenbart, at lokalplanens § 1, »lokalplanens formål«, indeholder

en række detaljerede reguleringsbestemmelser, som - uanset overskrif-

ten - klart falder uden for den regulering, der har været den centrale

hensigt med planen. Hensigten med lokalplan nr. 93 har - som angivet

i redegørelsen til lokalplanforslaget - været at åbne mulighed for etab-

lering af et butikscenter, hvilket offentligheden har forholdt sig til ved

planforslagets offentliggørelse. Lokalplan nr. 93 lægger ikke begræns-

ninger for, hvilke butikstyper der kan være tale om. Det er således ikke

udelukket at etablere et varehus med tilknyttede kiosker og bistroer.

Der skal derfor alene dispenseres fra bebyggelsesfeltet og fra de bebyg-

gelsesregulerende bestemmelser. Uoverensstemmelsen mellem projek-

tets placering af butikscentret og lokalplanens bestemmelse om place-

ring af bebyggelsen er ikke så væsentlig, at Horsens Kommune var

afskåret fra at meddele dispensation til den ansøgte placering, og pla-

nens bebyggelsesregulerende bestemmelser kan fraviges ved dispensa-

tion i det for projektets realisering påkrævede omfang. Det omtvistede

projekt adskiller sig i sin udformning heller ikke så meget fra det i lo-

kalplan nr. 93 planlagte, at projektet må anses for et brud med lokalpla-

nens principper. Det er korrekt, at der i forslaget til lokalplan nr. 93

var omtalt et supermarked og 12-20 butikker, men det afgørende er det

endelige forslag, og efter dette skal arealet anvendes til et butikscenter.

En læser af lokalplan nr. 93 kan ikke have nogen forventning om, at

arealet fordeler sig på et varehus og nogle specialbutikker. Bilka er

også en dagligvarebutik, og lokalplan nr. 93 rummer mulighed for

etablering af en endog meget stor dagligvarebutik.

Sagsøgte har videre gjort gældende, at sagsøgerens indsigelser mod

lovligheden og gyldigheden af lokalplan nr. 93, herunder spørgsmålet,

om der i forbindelse med planens vedtagelse skete så væsentlige æn-

dringer i det offentliggjorte lokalplanforslag, at der reelt forelå et nyt

planforslag, samt spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelsen af lokal-

planen skete for sent, ikke kan påkendes under denne retssag. Indsigel-

serne er fortabte henset til den lange tid, der er gået fra vedtagelsen af

lokalplan nr. 93, og til indsigelserne er fremsat. Lokalplan nr. 93 under-

gik i forbindelse med planens endelige vedtagelse i øvrigt ikke så væ-

sentlige ændringer i forhold til det offentliggjorte planforslag, at lokal-

planen af den grund er ugyldig. Efter den dagældende bestemmelse

kunne der foretages ændringer, hvis disse lå inden for dispensations-

rammerne. Der var ændringer, men de var ikke så væsentlige, at de lå

uden for dispensationsmulighederne. Lokalplanforslaget indeholdt ikke

bestemmelser om minimum eller maksimum for antallet af boliger,

hvorfor f.eks. bestemmelsen om at lade »boligdelen« udgå lå inden for

kommunens dispensationsramme. I 1991 var der ikke nogen eksakt

frist for offentliggørelse af et lokalplanforslag, og der var ingen regel

om, at for sen offentliggørelse medførte bortfald af planen. Den sene

offentliggørelse af lokalplanen var derfor ikke ulovlig. Selv om den

sene offentliggørelse måtte være ulovlig, så medfører det ikke, at lokal-

planen er ugyldig, idet der er væsentlige hensyn at tage til de brugere,

hvis ejendomme er omfattet af lokalplan nr. 93, og som siden 1991 har

indrettet sig på, at lokalplan nr. 93 er gældende.

Sagsøgte har endelig gjort gældende, at de eventuelle afgørelser om

dispensation fra lokalplan nr. 93, som Horsens Kommune måtte have

meddelt, efter sagsøgte traf afgørelse, herunder dispensationen vedrø-

rende tilkørselsforhold, er uden betydning for bedømmelsen af lovlig-

heden og gyldigheden af sagsøgtes afgørelse.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Horsens Kommunes lokalplan 93 indeholder så detaljerede retnings-

linjer for områdets fremtidige anvendelse og udformning, at det på

grundlag af planen med tilhørende kortbilag var muligt at forestille

sig, hvorledes området ville tage sig ud blandt andet med hensyn til

bebyggelsens art og omfang samt vej- og adgangsforhold, hvis planen

blev gennemført. Lokalplan 93 kunne derfor danne grundlag for et lo-

kalplanpligtigt projekt, jf. planlovens § 13, stk. 5.

Det er ubestridt, at det omhandlede »Bilka-projekt« ikke er i overens-

stemmelse med lokalplan 93, hvorfor det skal vurderes, om de til brug

for projektets gennemførelse fornødne dispensationer ligger inden for

kommunalbestyrelsens dispensationskompetence efter planlovens §

19, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan efter

1860

denne bestemmelse dispensere fra bestemmelser i lokalplanen, hvis

dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.

Bestemmelsen svarer til kommuneplanlovens § 47, stk. 3, i den affat-

telse, denne bestemmelse fik ved lovændringen i 1985 (lov nr. 190 af

15/5-1985). Af bemærkningerne til lovforslaget i tillægsbetænkning

af 7. maj 1985 (Folketingstidende 1984-85, tillæg B, sp. 1326) fremgår

bl.a.:

». . .

Principperne i en lokalplan er planens formålsbestemmelse og de

anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med lokalpla-

nen.

. . .«

Ved fastlæggelsen af planens principper er planens formålsbestem-

melser således af afgørende betydning. Landsretten er enig med

sagsøgte i, at ikke alle de forhold, der er anført under lokalplanens

formålsbestemmelse, kan karakteriseres som egentlige formålsangivel-

ser. Den af kommunen valgte detaljeringsgrad får dog under alle om-

stændigheder betydning for vurderingen af kommunens dispensations-

kompetence. Ved fastlæggelsen af, hvad der var formålet med lokalplan

93, indgår forslaget til lokalplanen i sin helhed og de dertil hørende

kortbilag, som meget detaljeret beskriver bygningers, herunder de

omtalte tårnes, placering, som fortolkningsbidrag. Det bemærkes i den

forbindelse, at kortbilagene til lokalplan 93 er identiske med kortbila-

gene til lokalplanforslaget. Efter indledningen og beskrivelsen i forsla-

get til lokalplan 93 sammenholdt med formålsbestemmelserne i lokal-

planen lægger landsretten til grund, at formålet med lokalplanen var

at åbne mulighed for etablering af et butikscenter bestående af et vare-

hus og en lang række specialforretninger alt med et samlet areal på ca.

15.000 m². Butikscentret skulle ifølge kortbilagene »åbne sig« mod

Ove Jensens Allé. Det tilladte og nu gennemførte projekt, hvorved der

er etableret ét lavprisvarehus med et areal på ca. 12.000 m², og hvorved

der med én forretningsenhed er gennemført et byggeri af en størrelse,

som nærmer sig det, der i alt var planlagt for med en række enheder,

er således i strid med formålet i lokalplanen. Projektet er endvidere af

en væsentlig anden karakter end det projekt, offentligheden havde

forholdt sig til.

Lokalplanens bestemmelser om vej- og adgangsforhold samt bestem-

melserne om, i hvilken retning butikscentret skulle være orienteret

geografisk, var under hensyn til den meget detaljerede beskrivelse

heraf i såvel lokalplan som i forslaget til lokalplanen en del af lokalpla-

nens principper for områdets struktur. Den ved det tilladte projekt

nødvendiggjorte ændring af vej- og adgangsforholdene med overkørsler

fra Niels Gyldings Gade, og den omstændighed, at projektet er orien-

teret mod Niels Gyldings Gade, er således også i strid med lokalplanens

principper.

Som følge af det anførte har kommunalbestyrelsen ikke hjemmel i

planlovens § 19, stk. 1, til at meddele de til brug for projektets gennem-

førelse fornødne dispensationer. Som følge heraf tager landsretten

sagsøgerens påstand til følge.




73

- - -

Sagsøgte skal inden 14 dage betale 70.000 kr. i sagsomkostninger

til sagsøgeren.

Højesterets dom.

Afgørelse i tidligere instans

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets KA. afdeling

den 22. juni 2001.

Dommere

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Hermann, Wendler Peder-

sen, Peter Blok, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas

Rørdam og Poul Dahl Jensen.

Påstande

Appellanten, Naturklagenævnet, har påstået frifindelse.

Indstævnte, Vejle Amts Købmandsforening ved købmand Louis

Høffner, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Vejle Amts Købmandsforening har frafaldet anbringendet om, at

lokalplan nr. 93 er ugyldig.

Naturklagenævnet har i en proceserklæring af 6. maj 2002 udtalt:

»Det bestrides ikke, at etablering af et lavprisvarehus som det af sagen

omhandlede påvirker omsætningen og dermed butiksstrukturen i et

større område og muligt mere, end tilfældet ville have været, hvis der

i overensstemmelse med lokalplan 93 var etableret et supermarked og

15-20 specialbutikker.«


I lokalplanforslagets redegørelse om forholdet til kommuneplanen

er det anført, at lokalplanområdet i Midtbyplanen er medtaget i enkelt-

område C15, som er udlagt til erhvervsformål. I forslaget citeres herefter

Midtbyplanens afsnit om »Rammeområde C15 - bykernen«. Det hedder

heri bl.a.:

»Mål

Området er ét af midtbyens udviklingsområder. Det skal fremover

kunne rumme særlige centerfunktioner. Det kan f.eks. være forretnings-

virksomhed med behov for udstillingsfaciliteter, centererhverv med

behov for en central beliggenhed, offentlige funktioner m.m.

Det er et meget velbeliggende område, hvis fremtidige anvendelse

skal vurderes meget nøje.

Der skal lægges vægt på, at nybyggeri tilfører hele bykernen spæn-

dende arkitektoniske kvaliteter.

1861

Nybyggeri i området må kun ske efter en samlet plan for området

som helhed.«

Den vedtagne lokalplan nr. 93 indeholder i pkt. 9.08-9.10 følgende

bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering:

»9.08. Butikscentret må max. opføres i 1 etage og ikke opføres i en

højde, der er større end 7 m over terræn (terræn til p-dæk). Dertil

kommer elevatortårne og trappehuse.

For begges vedkommende gælder det, at højden måles efter reglerne

i bygningsreglementet.

9.09. Der opføres i alt 5 tårnbygninger ovenpå butikscentret. De 4

tårnbygninger opføres imod Ove Jensens Allé og er hver på 4 etager i

en max. højde på 20 m (rygning).

Der opføres 1 tårnbygning på hjørnet af Ove Jensens Allé og Høegh

Guldbergs Gade på 7 etager med udnyttet tagetage (7½ etage) i en max.

højde på 27 m (rygning).

Dertil kommer elevatortårne og trappehuse.

9.10 Bygninger mellem tårne imod Ove Jensens Allé opføres i 3

etager ovenpå butikscentret med max. højde på 15 m.

Dertil kommer elevatortårne og trappehuse.«

På forsiden af både lokalplanforslaget og den vedtagne lokalplan er

der en tegning, som viser det forventede udseende af en del af facaden

mod Bygholm Å. På tegningen ses en del af randbebyggelsen med

tårne.

Parterne er enige om, at bilag 1 til landsrettens dom ikke er et kortbi-

lag til lokalplanforslaget eller til den vedtagne lokalplan.

Højesterets begrundelse og resultat

Det fremgår af forslaget til Horsens Kommunes lokalplan nr. 93 fra

1991, at lokalplanens område er beliggende i Midtbyplanens område

C15. Efter Midtbyplanens mål for dette område, som er citeret i lokal-

planforslaget, er der tale om »et meget velbeliggende område, hvis

fremtidige anvendelse skal vurderes meget nøje«, ligesom der »skal

lægges vægt på, at nybyggeri tilfører hele bykernen spændende, arki-

tektoniske kvaliteter«. Denne baggrund sammenholdt med lokalplanens

detaljerede udformning må tages i betragtning ved vurderingen af

kommunens adgang til at dispensere fra lokalplanens bestemmelser i

medfør af planlovens § 19, stk. 1.

Efter lokalplanen er et af dens formål, »at etape 1 anvendes til butiks-

center med liberale erhverv m.v. og parkeringsanlæg«. Af lokalplanfor-

slagets afsnit om baggrunden for forslaget fremgår bl.a., at »butikscen-

tret opføres i max. 1 etage til et supermarked og 12-20 specialforretnin-

ger på ca. 15.000 m²«.

Lokalplanen har endvidere til formål »at sikre, at ny bebyggelse får

en placering, udformning og et materialevalg, som harmonerer med

eksisterende bebyggelse i området og i naboområderne«. Planens de-

taljerede bestemmelser om byggeriets udformning og placering må ses

i lyset af dette formål. Et væsentligt element er, at der i etape 1-området

foruden butikscentret skal opføres en randbebyggelse i 3 etager oven

på butikscentret forsynet med 5 tårnbygninger, jf. lokalplanens pkt.

9.08-9.10. I pkt. 9.01 er det bestemt, at placering af bebyggelsen skal

følge de principper, der er vist på lokalplanens kortbilag 3 og 4, og det

fremgår heraf, at randbebyggelsen skal placeres på tværs af hele lokal-

planområdet i retning øst-vest langs med Ove Jensens Allé og Bygholm

Å. En tegning af en del af randbebyggelsen med tårne er vist på forsiden

af lokalplanforslaget og lokalplanen.

Det projekt, som Horsens Kommune gav principtilladelse til den 2.

marts 1999, omfatter alene et lavprisvarehus, som er beliggende i lo-

kalplanområdets østlige del. Der er således ingen bebyggelse til andre

forretninger eller til liberale erhverv, ligesom randbebyggelsen med

tårne er udeladt.

Efter det anførte om indholdet af lokalplanen finder Højesteret, at

dette projekt var i strid med lokalplanens principper såvel med hensyn

til områdets anvendelse som med hensyn til bebyggelsens udformning

og placering. Højesteret tiltræder derfor, at kommunen ikke efter

planlovens § 19, stk. 1, havde hjemmel til at give de dispensationer fra

lokalplanen, som var nødvendige for projektets gennemførelse.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Naturklagenævnet betale

100.000 kr. til Vejle Amts Købmandsforening ved købmand Louis

Høffner.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter

denne højesteretsdoms afsigelse.

1. FT 1984-85, till. A, sp. 1598, till. B, sp. 1274-75 og 1325-26, Naturklage- nævnet

Orienterer (NKO), nr. 28, februar 1994, og NKO, nr. 40, oktober 1994,

Bendt Andersen og Ole Christiansen: Kommuneplanloven, 3. udg. (1989),

s. 511-12, Helle Tegner Anker i Miljøretten, Bind II Arealanvendelse, natur-

og kulturbeskyttelse, redigeret af Ellen Margrethe Basse, s. 170-71, Anne

Birte Boeck: Lov om planlægning, 2. udg. (2002), s. 148-50 og 208- 13,

Karsten Revsbech: Lærebog i miljøret, 3. udg. under medvirken af Alex

Puggård (2002), s. 65-66, Jørn Johansen og Anne Birte Boeck i Juristen



74

1985 s. 259 ff., især s. 260, Ole Christiansen i Juristen 1986 s. 363 ff., især

s. 366-67.

2. Dette og andre bilag er ikke medtaget.



75

U.2011.1712H

Om retlig lovliggørelse af Bilka i Horsens.

Forvaltningsret 12.2 og 1.5 - Miljøret 1.1.

Varehuset Bilka i Horsens blev opført med tilladelse fra Horsens

Kommune, K. Tilladelsen blev givet ved dispensation fra en lokalplan

fra 1991, der havde udlagt et område i Horsens til butikscenter med

supermarked, specialbutikker, liberalt erhverv og boligbebyggelse

mv. K havde meddelt principtilladelse i marts 1999, og Naturklage-

nævnet, N, havde i august 1999 truffet afgørelse om, at projektet

kunne realiseres ved dispensation. Ved Højesterets dom af 22. april

2004 (U 2004.1849) blev N's afgørelse kendt ugyldig, idet det god-

kendte projekt var i strid med lokalplanens principper med hensyn

til områdets anvendelse og til bebyggelsens udformning og placering.

K besluttede at søge forholdet retligt lovliggjort og anmodede Vejle

Amt, A, om at tilvejebringe et regionplangrundlag, som gav mulighed

herfor. A vedtog i juni 2005 et forslag til regionplan, hvorefter der

kunne etableres et varehus som det eksisterende. Denne afgørelse

blev indbragt for N og dernæst for domstolene. Efter den dagældende

§ 6, stk. 8, i planloven skulle redegørelsen for regionplanens retnings-

linjer for butiksstørrelser indeholde oplysninger om de særlige plan-

lægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af butiksstørrelser på

mere end 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker. Højesteret

udtalte, at denne bestemmelse havde et vagt og elastisk indhold, der

overlod en betydelig skønsmargin til de planlæggende myndigheder,

og at tilsidesættelse af en vedtaget plan i medfør af denne bestemmelse

derfor alene burde ske i klare tilfælde. Højesteret fandt, at A i sin re-

degørelse til regionplantillægget samlet set havde givet en begrundel-

se, der i tilstrækkelig grad opfyldte kravet i planlovens § 6, stk. 8, om

oplysning om særlig planlægningsmæssig begrundelse. Endvidere

havde A ved sin stillingtagen til, om A burde medvirke til retlig lov-

liggørelse, været berettiget til at lægge vægt på, at Dansk Supermarked

havde været i god tro ved byggeriets opførelse og på det samfunds-

mæssige værdispild ved en nedrivning af de opførte bygninger.

Landsretten var nået til samme resultat.[1]

H.D. 24. marts 2011 i sag 178/2008 (1. afd.)

De Samvirkende Købmænd som mandatar for Vejle Amts Købmands-

forening

og

De Samvirkende Købmænd (adv. Håkun Djurhuus, Kbh., for begge)

mod

Naturklagenævnet (Km.adv. v/adv. Benedicte Galbo, Kbh.).

Vestre Landsrets dom 13. marts 2008 (4. afd.), B-2095-06

(Lars E. Andersen, John Lundum, Ida Skouvig).

Denne sag, der er anlagt den 3. oktober 2006, vedrører gyldigheden

af Naturklagenævnets afgørelse af 4. april 2006 (sag 03-33/600-0150).

Ved denne afgørelse opretholdt Naturklagenævnet Vejle Amts vedta-

gelse den 24. juni 2005 af tillæg nr. 36 til regionplan 2001-2013. Re-

gionplantillægget havde til formål at skabe planlægningsmæssigt

grundlag for, at Horsens Kommune kunne udarbejde en lokalplan for

et varehus på ca. 14.000 m2 i Horsens midtby således, at der kan fore-

tages en retlig lovliggørelse af det Bilka-varehus, som Højesteret ved

dom af 22. april 2004 fastslog var opført i strid med den dagældende

lokalplan for området.

Påstande

Sagsøgerne, De Samvirkende Købmænd som mandatar for Vejle

Amts Købmandsforening v/Louis Høffner (herefter købmandsforenin-

gen) og De samvirkende Købmænd (herefter DSK), har nedlagt påstand

om, at sagsøgte, Naturklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at Naturkla-

genævnets afgørelse af 4. april 2006 i sag 03-33/600-0150 ophæves

som ugyldig.

Naturklagenævnet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Af Naturklagenævnets afgørelse af 4. april 2006 fremgår af betydning

for denne sag følgende:

». . .

Vejle Amt har den 24. juni 2005 vedtaget tillæg nr. 36 til regionplan

2001-2013 med tilhørende VVM-redegørelse. Afgørelsen er påklaget

til Naturklagenævnet af De Samvirkende Købmænd (DSK) samt tre

forskellige beboere i Horsens.

Naturklagenævnet traf den 22. september 2005 delafgørelse vedrø-

rende et af DSK rejst spørgsmål om Naturklagenævnets habilitet.

Nævnet fandt ikke, at der foreligger personlig inhabilitet hos formanden

eller andre nævnsmedlemmer, der havde deltaget i behandlingen af en

tidligere sag om varehusets etablering i Horsens. Nævnet fandt endvi-

dere ikke, at der foreligger myndighedsinhabilitet.

Baggrund

Naturklagenævnet traf den 11. august 1999 afgørelse om, at Horsens

Kommune havde mulighed for at meddele dispensation, jf. planlovens

§ 19, stk. 1, fra en

1713

gældende lokalplan til etablering af et lavprisvarehus (Bilka) i lokalpla-

nområdet. Kommunen meddelte herefter dispensation fra planloven

samt byggetilladelse til opførelse af Bilka.

Lavprisvarehuset blev opført og åbnede den 27. marts 2001.

Naturklagenævnets afgørelse blev indbragt for domstolene. Vestre

Landsret fastslog ved en dom af 22. juni 2001, at kommunen ikke

havde hjemmel i planlovens § 19, stk. 1, til at meddele de til brug for

projektets gennemførelse fornødne dispensationer. Landsretten kendte

derfor Naturklagenævnets afgørelse for ugyldig. Landsrettens dom

blev med en supplerende begrundelse stadfæstet af Højesteret den 22.

april 2004.

Efterfølgende vedtog Vejle Amt et forslag til regionplantillæg med

tilhørende VVM-redegørelse, der skal muliggøre, at Horsens Kommune

kan tilvejebringe en lokalplan for et lavprisvarehus på 14.000 m2 det

pågældende sted.

Miljøministeren besluttede ikke at nedlægge veto efter planlovens

§ 29, stk. 1, mod amtets forslag til regionplantillæg. Ministerens afgø-

relse kan ikke påklages til Naturklagenævnet.

Herefter traf Vejle Amt den 24. juni 2005 den påklagede afgørelse.

Regionplantillæg nr. 36 og VVM-redegørelsen

Regionplantillægget

I regionplantillægget fastsættes følgende nye retningslinie:

»1.6.h Varehus i Horsens

Der kan etableres et varehus på ca. 14.000 m2 i Horsens, med en

placering i området mellem gaderne Ove Jensens Alle, Høegh Guld-

bergs Gade og Grønlandsvej.«

Det er i regionplanredegørelsen anført, at varehusets størrelse er til-

passet muligheden for en trafikalt velegnet placering i bymidten samt,

at de tidligere etablerede Bilka-varehuse i aflastningscentrene ved

Kolding og Vejle er på henholdsvis 20.000-21.000 m2 og ca. 18.000

m2.

I redegørelsen er der henvist til planlovens målsætning for planlæg-

ning til butiksformål, således som den fremgår af lovens § 5 c. Af re-

degørelsen fremgår bl.a., at det i den gældende regionplan er amtsrådets

mål for bymønstret i amtet at styrke en centerstruktur, der består af fire



76

ligeværdige egnscentre (Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle). Det

betyder, at egnscentrene hver især skal udstyres med egnscenterfunk-

tioner, der gør, at borgerne i den enkelte egn opnår et rimeligt service-

niveau. I den gældende regionplan er målet med planlægningen for

detailhandelen at sikre grundlaget for en decentral udvikling på daglig-

vareområdet. Udviklingen på detailhandelsområdet skal samtidig være

med til at sikre levende og velfungerende bymidter og ske på et miljø-

mæssigt bæredygtigt grundlag.

Der er i regionplanredegørelsen henvist til rapporten »Detailhandelen

2003, Horsens Kommune«. En sammenfatning af rapporten indgår i

redegørelsen som bilag. Rapporten analyserer udviklingen i detailhan-

delen i Horsens og omegn i perioden 1997/2003 og behandler konse-

kvenserne for den eksisterende detailhandel og forbrugerne i Horsens

Kommune og dens opland. Udviklingen er analyseret og vurderet for

tre forskellige scenarier:

1. Den faktiske situation i dag med Bilka og Løvbjergcentret etableret

med i alt ca. 19.150 m2.

2. En situation, hvor Løvbjergcentret er etableret, men ikke Bilka.

3. En situation, hvor Horsens Kommunes oprindelige lokalplan 93

er realiseret med et varehus på 6.600 m2 og specialbutikker på 14.000

m2 inklusive Løvbjergcentret, i alt 20.600 m2.

I regionplanredegørelsen er det anført, at detailhandelsrapporten viser,

at Horsens bys status som egnscenter på dette område, ligeværdigt med

amtets øvrige egnscentre, i slutningen af 1990'erne var truet på grund

af hård konkurrence fra Århus-området og Trekantområdet, som i af-

lastningsområder begge er velforsynet med store, udbyggede varehuse,

og hvortil Horsens mistede markedsandele. Ifølge rapporten er konse-

kvenserne for udviklingen i detailhandelsstrukturen af det opførte va-

rehus i Horsens bymidte, at byens status som ligeværdigt egnscenter i

forhold til amtets øvrige egnscentre er blevet forbedret på detailhan-

delsområdet, idet Horsens har genvundet markedsandele. Konsekvensen

er endvidere, at aktiviteten og butikslivet i Horsens bymidte generelt

er styrket, især på grund af dette nye varehus. Der er fortsat en bred

dagligvaredækning i alle oplandskommunerne omkring Horsens, hvor

dagligvarehandelen ifølge analysen har klaret sig bedre end landsgen-

nemsnittet i de senere år.

Redegørelsen oplyser endvidere, at andre undersøgte alternativer i

detailhandelsrapporten giver Horsens en dårligere situation i forhold

til de øvrige egnscentre. Ifølge rapporten tyder alt på, at truslen mod

de mindre, lokale dagligvarebutikker/supermarkeder i Horsens og

omliggende kommuner - som i Danmark i øvrigt - først og fremmest

kommer fra de stadigt flere discountbutikker.

VVM-redegørelsen viser ifølge regionsplanredegørelsen, at et varehus

det pågældende sted giver en god tilgængelighed for alle trafikarter og

fremmer en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor

transportafstande begrænses. Der henvises til det ikke-tekniske resumé

af VVM-redegørelsen.

Det anføres i regionplanredegørelsen, at detailhandelsrapporten og

VVM-redegørelsens konklusioner viser, at regionsplanlægning for et

større varehus i Horsens er i overensstemmelse med intentionen i

planloven

1714

og samtidigt understøtter regionplanens målsætninger for byudvikling

og detailhandel. Herefter anføres:

»Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for, at der i Horsens

kan planlægges for et varehus på 14.000 kvm bruttoetageareal er,

• at der er behov for en særlig regionplanmæssig indsats i Horsens

for at opfylde Amtsrådets regionplanmæssige mål for bymønstret,

• at denne indsats med den valgte placering af varehuset ikke under-

graver med tværtimod styrker målet om at sikre en levende og velfun-

gerende bymidte,

• at dette sker uden at undergrave dagligvaredækningen i oplandskom-

munerne, hvor dagligvarehandelen har klaret sig bedre end landsgen-

nemsnittet, og hvor der stadig er en bred dagligvaredækning, og

• at et varehus placeret i dette område - mellem gaderne Ove Jensens

Alle, Høeg Guldbergs Gade og Grønlandsvej - giver en meget god til-

gængelighed for alle trafikarter, herunder ikke mindst for den gående,

cyklende og kollektive trafik, og ligeledes fremmer en samfundsmæssigt

bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstande begrænses.«

. . .

De Samvirkende Købmænds klage

DSK finder, at regionplantillægget skal ophæves, idet amtets afgø-

relse er ugyldig af en eller flere af de følgende grunde:

Særlig planlægningsmæssig begrundelse.

DSK har anført, at regionplantillægget savner den særlige planlæg-

ningsmæssige begrundelse, der ifølge planlovens § 6, stk. 8, skal fore-

ligge, såfremt et amt ønsker at planlægge for en dagligvarebutik på

mere end 3.000 m2. Efter klagernes opfattelse fastsætter denne bestem-

melse materielle og kvalitative krav til de fornødne begrundelser.

Endvidere har DSK anført, at administrativ praksis understreger, at

bestemmelsen er af restriktiv og kvalificeret karakter. Der er henvist

dels til Naturklagenævnets afgørelse omtalt i NKO nr. 237, september

2001, hvor nævnet underkendte Københavns Kommunes begrundelse

for at overskride lovens maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarer

med ønsket om at opnå fleksibilitet i den administrative praksis. Og

dels til miljøministeriets praksis, hvor ministeren har nedlagt veto efter

planlovens § 29 mod alle regionplanforslag med retningslinier, hvor

de i loven angivne butiksstørrelser blev overskredet, bortset fra i to

konkret begrundede tilfælde.

DSK finder desuden, at to lavprisvarehuse i Horsens vil skævvride

en ligeværdighed i amtets detailhandelsstruktur, idet der i Horsens i

forvejen er etableret et lavprisvarehus af regional betydning (Kvickly

Xtra), Vejle og Kolding har hvert et lavprisvarehus (Bilka), mens der

ikke er noget lavprisvarehus af regional betydning i Fredericia.

Herudover har DSK henvist til planlovens formål i § 5 c, nr. 1,

hvorefter planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i mindre

og mellemstore byer samt de enkelte bydele i større byer. Klageren

finder, at Bilka i Horsens modvirker et varieret butiksudbud i de om-

liggende mindre og mellemstore byer.

Regionsplanens præcision

DSK finder, at regionplantillægget er forbundet med en sådan mangel

på præcision, at formålet med vedtagelsen ikke kan opfyldes. Region-

plantillægget søger at lovliggøre den eksisterende anvendelse af området

til lavprisvarehus med et areal på ca. 14.000 m2. Ifølge BBR-registret

omfatter lavprisvarehuset et bebygget areal på 12.170 m2, et samlet

bygningsareal på 14.233 m2 og et areal af overdækning på 3.351 m2.

Bruttoetagearealet er dermed (ifølge BBR) 17.584 m2. Regionplantil-

lægget mangler således at lovliggøre 3.584 m2 af det eksisterende

byggeri. Det er på den baggrund DSK's opfattelse, at tillægget på grund

af omfattende uklarhed og mangel på præcision er ulovligt.

. . .

Ulovhjemlet retlig lovliggørelse

DSK har henvist til, at det fremgår af forslaget til regionplantillægget,

at amtet i sin vurdering af sagen har inddraget grundsætninger i relation

til retlig lovliggørelse, herunder proportionalitetspricippet, parternes

gode tro og samfundsmæssigt værdispild. Amtet har ikke præciseret

på hvilken måde, dette har øvet indflydelse på afgørelsens indhold,

hvilket i sig selv må medføre afgørelsens ulovlighed. Hvis det lægges

til grund, at planlovens § 6, stk. 8, på baggrund af bindende administra-

tiv praksis medfører, at der ikke kan skabes en »særlig planlægnings-

mæssige begrundelse« for en lovliggørelse, så er retlig lovliggørelse


77

udelukket uanset proportionalitet, god tro og samfundsmæssigt værdi-

spild.

Endvidere har DSK anført, at retlig lovliggørelse som instrument

alene tilkommer den oprindeligt planlæggende myndighed inden for

de rammer, som myndigheden havde til rådighed og indenfor myndig-

hedens kompetence. Dette gælder efter DSK's opfattelse så meget desto

mere, når det som i denne sag er klart, at planlægning for et regionalt

lavprisvarehus ikke ville være blevet gennemført i 1999, idet ministeren

ville have nedlagt veto herimod.

DSK har herudover anført en række betragtninger vedrørende pro-

portionalitet, god tro og samfundsmæssigt værditab og herunder henvist

til to domme (refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2000.2412H og

2003.1628Ø) vedrørende ulovlige gylletanke, der var etableret med

myndighedernes tilladelse. Myndighederne blev i begge sager pålagt

at gennemføre fysisk lovliggørelse ud fra den betragtning, at de der

havde fået

1715

en ulovlig tilladelse kunne søge erstatning hos myndighederne for den

indtrådte skade.

. . .

Vejle Amts udtalelse

Vejle Amt har udtalt sig om klagerne over afgørelsen og finder

sammenfattende, at der ikke er fremført væsentlige nye aspekter, som

ikke var kendte og indgik, da regionplantillægget blev vedtaget. Amtet

finder derfor ikke, at klagerne kan anfægte lovligheden af og grundlaget

for amtets afgørelse. Amtet har dog knyttet principielle betragtninger

til de væsentligste aspekter i klagerne.

Amtet har udtalt, at regionplantillæggets redegørelse opfylder kravene

i planlovens § 6, stk. 8. Amtet har herom henvist til et notat fra Kam-

meradvokaten udarbejdet til brug for Miljøministeriets sagsbehandling.

Kammeradvokaten har i sit notat refereret forarbejder til planlovens

bestemmelser om planlægning til butiksformål samt henvist til Naturkla-

genævnets afgørelse af 14. februar 2001, omtalt i NKO nr. 237, hvor

nævnet i en konkret sag om Ørestad City Center tog stilling til

spørgsmål om en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Naturklage-

nævnets afgørelse blev indbragt for Østre Landsret, der i en dom af

25. april 2003 frifandt Naturklagenævnet for påstanden om, at afgørel-

sen var ugyldig.

Det er sammenfattende kammeradvokatens vurdering, at regionplanen

opfylder kravet i planlovens § 6, stk. 8, til indholdet af redegørelsen.

. . .

Vedrørende værdispild og god tro har amtet udtalt, at det fremgår af

regionplantillægget, at amtet har haft såvel grundsætningerne om »det

mindste middels princip« og proportionalitetsprincippet som spørgsmå-

let om de involveredes gode tro for øje. Amtsrådet har imidlertid ikke

medtaget disse hensyn i regionplantillæggets redegørelse for den sær-

lige planlægningsmæssige begrundelse.

Om DSK's påstand om, at regionplantillægget er for upræcist, har

amtet udtalt, at amtet har vedtaget et regionplantillæg, der som ønsket

af Horsens Kommune åbner mulighed for, at kommunen kan udarbejde

en lokalplan for et varehus med et bruttoetageareal på ca. 14.000 m2.

Amtet har ikke taget stilling til størrelsen på Bilka-varehuset i Horsens,

idet dette tilkommer kommunen som lokalplan- og bygningsmyndighed.

For så vidt angår beregningen af det opførte Bilka-varehus har amtet

henvist til et notat udarbejdet af en advokat for Horsens Kommune.

Amtet finder, at det fremgår heraf, at der ikke er den af DSK påståede

uoverensstemmelse.

Amtet har desuden udtalt, det har været amtets udgangspunkt, at

planlægningen skal ske på det nuværende regelgrundlag og i princippet

som om Bilka ikke eksisterede. Efter planloven kunne der i øvrigt både

i 1999 og i 2005 planlægges for butikker med et bruttoareal på over

3000/1.000 m2, hvis der var/er særlige planlægningsmæssige begrun-

delser for det. Det er derfor uden betydning, om amtets planlægning

har udgangspunkt i lovgivningen fra 1999 eller 2005.

. . .

De Samvirkende Købmænds supplerende bemærkninger

DSK har kommenteret amtets udtalelse og herunder fastholdt klagen

og den anførte argumentation. Vedrørende klagen over den manglende

særlige planlægningsmæssige begrundelse har DSK henvist til Kam-

meradvokatens notat og præciseret, at ministerens beslutning om ikke

at nedlægge veto, jf. planlovens § 29, mod forslaget til regionsplantil-

lægget ikke kan påberåbes til støtte for et synspunkt om, at der forelig-

ger en særlig planlægningsmæssig begrundelse eller, at regionplantil-

lægget er lovligt. Klageren har fastholdt, at planlovens § 6, stk. 8, ikke

alene udtrykker en formforskrift, men derimod fastsætter en retlig

kvalifikation af den særlige planlægningsmæssige begrundelses indhold.

Den retlige kvalifikation fremgår af den praksis, som Miljøministeriet

har anlagt efter planlovens § 29.

Endvidere har DSK anført, at den omtalte dom om Ørestaden City

Center ikke kan tages til indtægt for, at en hvilken som helst begrun-

delse, herunder Vejle Amts begrundelse om balance i egnscentrene,

kan opfylde kravet i planlovens § 6, stk. 8, om en særlig planlægnings-

mæssig begrundelse.

. . .

Vedrørende varehusets størrelse har DSK fastholdt, at det eksisteren-

de varehus er 3.351 m2 større end de 14.000 m2, som regionsplanret-

ningslinierne muliggør. Klageren finder, at der er tale om en overdækket

varegård og at dette fremgik allerede af ansøgerens oprindelige projekt.

Der er således tale om en varegård, der skal indgå ved beregning af

bruttoetagearealet i overensstemmelse med planlovens § 5 f.

DSK har desuden fastholdt sine synspunkter vedrørende muligheder-

ne for retlig lovliggørelse.

. . .

Naturklagenævnets afgørelse

I sagens afgørelse har deltaget 7 af nævnets 10 medlemmer: Lars

Busck (formand), Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Her-

mann, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg.

Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Naturklagenævnet alene tage

stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med amtets afgørelser efter

planloven.

Naturklagenævnet kan derimod ikke tage stilling til afgørelsens

skønsmæssige spørgsmål, herunder om det er hensigtsmæssigt, at der

er etableret et dagligvarehus i Horsens Midtby.

1716

DSK har i klagen i flere sammenhænge gjort gældende, at Miljømi-

nisteren ved at undlade at nedlægge veto, jf. planlovens § 29, stk. 1,

mod forslaget til det påklagede regionplantillæg har tilsidesat ministe-

riets sædvanlige praksis, og at vedtagelsen af regionplantillægget bl.a.

derfor bør erklæres for ugyldigt.

Det bemærkes, at ministerens afgørelse i medfør af § 29 ikke kan

indbringes for Naturklagenævnet. Det fremgår af afgørelsen, at mini-

sterens gennemgang af planforslaget ikke omfatter legalitetskontrol.

Naturklagenævnets kompetence omfatter legalitetskontrol af amtets

planvedtagelse. Nævnets vurdering skal ske på grundlag af de gældende

retsregler, lovforarbejder, retspraksis og nævnets egen praksis, jf. i

øvrigt nedenfor. Naturklagenævnets kompetence adskiller sig fra mini-

sterens beføjelse efter § 29. Ministeren kan ved udøvelse af sine befø-

jelser efter § 29 lægge mere politisk prægede holdninger til grund for

sine vurderinger, herunder vurderingen af hvorvidt der foreligger en

særlig planlægningsmæssig begrundelse for en regionplanbestemmelse.

1. Retlig lovliggørelse

Højesterets dom fra 2004 fastslog, at det opførte Bilka-varehus i

Horsens er i strid med lokalplan nr. 93 med hensyn til såvel anvendelsen

som bebyggelsens udformning og placering. Det følger af planlovens



78

§ 63, stk. 1, at der herefter består en pligt til at lovliggøre det ulovlige

forhold.

Lovliggørelsen kan ske enten fysisk eller retligt. Ved en fysisk lov-

liggørelse skal det opførte byggeri nedrives helt eller delvist eller om-

bygges. Ved en retlig lovliggørelse, skal der tilvejebringes et nyt lovligt

plangrundlag. Der vil endvidere kunne ske en delvis fysisk og delvis

retlig lovliggørelse.

Som anført i amtets udtalelse har Tilsynet med kommunerne i Århus,

Vejle og Ringkøbing amter fastslået, at der ikke i lovgivningen er

grundlag for at pålægge Horsens Kommune, hvorledes en lovliggørelse

skal finde sted. Kommunen har ønsket at søge en retlig lovliggørelse

gennemført.

I dette tilfælde forudsætter en retlig lovliggørelse, at der tilvejebringes

et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, der muliggør,

at kommunen efterfølgende kan tilvejebringe en ny lokalplan for om-

rådet. Kommunen har derfor bedt amtet om at tilvejebringe det nu på-

klagede regionplantillæg.

Ved Naturklagenævnets vurdering af regionplantillægget må almin-

delige forvaltningsretlige principper for retlig lovliggørelse lægges til

grund. Disse principper er bl.a. beskrevet i betænkning nr. 981/1983

om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen (håndhævelsesbetænk-

ningen).

Heri anføres:

»I spørgsmål om retlig lovliggørelse står den kompetente myndighed

som udgangspunkt lige så frit, som når der skal tages stilling til, om

en forudgående ansøgning bør imødekommes. Udgangspunktet er, at

der helt må ses bort fra, at forholdet allerede er blevet etableret.

Hvis en forudgående ansøgning ville være imødekommet, må en ef-

terfølgende ansøgning resultere i en retlig lovliggørelse (. . .).«

Udgangspunktet er således, at der skal ses bort fra, at forholdet er

etableret. Naturklagenævnet skal som klageinstans vurdere den konkrete

sag uafhængigt af, at Bilka-varehuset allerede er opført og i drift. Der

skal tages stilling til, om den påklagede afgørelse (regionplantillægget)

opfylder kravene i planloven og samlebekendtgørelsen, og om nævnet

derfor ville have tiltrådt amtets vedtagelse af regionsplantillægget, hvis

sagen var blevet forelagt inden varehusets etablering. Det er i den for-

bindelse navnlig centralt, om der foreligger en særlig planlægningsmæs-

sig begrundelse for regionplanretningslinierne, jf. planlovens § 6, stk.

8.

Naturklagenævnet finder, at uanset sagens forhistorie må spørgsmålet

om den retlige lovliggørelse af varehuset i overensstemmelse med

nævnets praksis afgøres efter de nugældende lovbestemmelser.

2. Særlig planlægningsmæssig begrundelse

For Naturklagenævnets vurdering af, om der foreligger en særlig

planlægningsmæssig begrundelse for regionplanretninglinierne, jf. §

6, stk. 8, er det uden betydning, at miljøministeren har fulgt en restriktiv

praksis ved sin administration af beføjelsen efter planlovens § 29.

Planlovens § 6, stk. 8, fastsætter, at redegørelsen for den del af re-

gionplanen, der indeholder retningslinier for butiksstørrelser, skal in-

deholde oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser

for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2

bruttoetageareal for dagligvarebutikker.

Bestemmelsen i § 6, stk. 8, fandtes tidligere i § 6, stk. 9, nr. 7, der

under lovforslagets behandling i folketinget blev foreslået af miljømi-

nisteren som ændringsforslag nr. 3 sammen med et tilsvarende ændrings-

forslag nr. 4 om kommuneplaner. I folketingsudvalgets betænkning

om lovforslaget er bl.a. anført:

»Vedrørende redegørelse for fastsættelse af maksimale butiksstørrel-

ser

Miljø- og energiministeren har oplyst, at ministeren finder det hen-

sigtsmæssigt, at der fastlægges en pligt til at redegøre for de særlige

planlægningsmæssige grunde, hvis der fastsættes regionplanretningsli-

nier eller kommuneplanrammer, der muliggør dagligvarebutikker med

over 3.000 m2 bruttoetageareal eller udvalgsvarebutikker med over

1.000 m2 bruttoetageareal.

Det har under udarbejdelsen af ændringsforslag nr. 3 og 4 været

overvejet at fastsætte maksimale grænser for butikker svarende til

lovforslagets overgangsordninger. Det er imidlertid ikke skønnet hen-

sigtsmæssigt at

1717

fastfryse en maksimal butiksstørrelse i lovteksten. Amter og kommuner

bør ikke afskæres fra i særlige tilfælde at planlægge for større butikker,

når særlige forhold begrunder dette.

Det er med ændringsforslag nr. 3 og 4 understreget, at amtsråd og

kommunalbestyrelser som udgangspunkt ikke bør planlægge for butiks-

størrelser på mere end 3.000 og 1.000 m2 bruttoetageareal. Derfor er

det afgørende, at de planlægningsmæssige begrundelser tydeligt

fremgår af region- og kommuneplanforslagene, hvis der planlægges

for større butikker.«

I ministerens bemærkninger til ændringsforslag nr. 3 og 4 er bl.a.

anført:

»Fastsættelse af maksimale bruttoetagearealer skal ske under hensyn-

tagen til lovens bestemmelser og til mulighederne for at opnå en efter

loven hensigtsmæssig detailhandelsstruktur. Lovforslaget indeholder

ikke maksimale butiksstørrelser.

Det forventes, at amtskommuner og kommuner ved planlægning for

detailhandel som hovedregel vil fastsætte maksimale butiksstørrelser

på under 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1.000

m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

(. . .)

Bestemmelserne skal sikre, at amtsråd og kommunalbestyrelser nøje

overvejer, om der er særlige planlægningsmæssige forhold, der kan

begrunde planlægning for sådanne store butikker. Samtidig sikrer rede-

gørelsespligten, at andre myndigheder, erhvervslivet og borgere får

mulighed for at vurdere nødvendigheden af og hensigtsmæssigheden

af planforslaget. Der skabes hermed et bedre grundlag for den offentlige

debat.«

I forbindelse med folketingets behandling af lovforslaget besvarede

ministeren spørgsmål fra udvalget. Det fremgår heraf bl.a.:

»Hvilke begrundelser der er relevante i de enkelte planforslag, afhæn-

ger af de konkrete forhold, der ligger bag ønsket om at fastsætte en

større maksimal butiksstørrelse. Det er derfor ikke muligt - eller hen-

sigtsmæssigt - at give eksempler på sådanne begrundelser.«

»En opremsning i lovteksten af mulige undtagelser til en hovedregel

er næppe hensigtsmæssig. Den vil uvilkårligt kunne være for snæver

i forhold til nogle situationer og for rummelig i forhold til andre. Den

vil derfor give anledning til problemer, uden at der kan forventes en

større gevinst. Jeg synes i øvrigt bedst om en fleksibel lovmodel, der

muliggør lokalt tilpassede løsninger, når det sikres, at beslutningsgrund-

laget er i orden.«

Som det fremgår, udelukker lovbestemmelsen og forarbejderne ikke,

at der fastsættes butiksstørrelser på mere end 3.000 m2 for dagligvare-

butikker, men der kræves oplysning om den særlige planlægningsmæs-

sige begrundelse herfor.

Naturklagenævnet har tidligere i en sag om Ørestaden City Center

(omtalt i NKO nr. 237, september 2001) fastslået, »at lovens krav er

udtrykt i en vag og elastisk bestemmelse, som overlader en betydelig

margin til den administrative skønsudøvelse, og hvor retlige sanktioner

derfor bør begrænses til klare overtrædelser af bestemmelsen.«

Denne afgørelse blev indbragt for Østre Landsret, der den 25. april

2003 frifandt nævnet for påstanden om, at afgørelsen var ugyldig. Af

dommens begrundelse fremgik: »Der er ikke hverken i bestemmelsens

ordlyd eller i forarbejderne angivet nærmere retningslinier for kravet

til den særlige planlægningsmæssige begrundelse. Det tiltrædes derfor,



79

at bestemmelserne vedrørende særlig planlægningsmæssig begrundelse

for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end henholdsvis

3.000 m2 og 1.000 m2 må anses for vage og elastiske, og at bestemmel-

serne overlader en betydelig skønsmargin til de planlæggende myndig-

heder.«

Amtet har i regionplanredegørelsen givet de ovenfor . . . refererede

fire punkter som »særlig planlægningsmæssig begrundelse« for, at der

planlægges for et varehus på ca. 14.000 m2 bruttoetageareal.

Naturklagenævnet anser de sidste to punkter om henholdsvis daglig-

varehandlen i oplandskommunerne og varehusets trafikale tilgængelig-

hed for mindre betydende i denne sammenhæng.

Derimod finder et flertal på 6 af nævnets medlemmer, når regionplan-

redegørelsen læses i sin helhed, at de to første punkter i amtets begrun-

delse om behovet for en særlig regionplanmæssig indsats og styrkelse

af handelen i midtbyen udgør en tilstrækkelig begrundelse.

Flertallet bemærker herved, at det fremgår af regionplanredegørelsen,

at det siden begyndelsen af 1980'erne har været amtets mål for bymøn-

steret i amtet, at der skal være fire ligeværdige egnscentre, heriblandt

Horsens. Den foreliggende detailhandelsanalyse viser, at Horsens'

status som egnscenter var truet på grund af faldende andele af den

samlede handel. For at opfylde regionplanmålsætningen og sikre lige-

værdighed var det derfor nødvendigt at gøre en særlig indsats.

Det fremgår ikke af afsnittet om den særlige planlægningsmæssige

begrundelse, hvorfor den særlige indsats kræver opførelse af et stort

lavprisvarehus (14.000 m2). Af regionplanredegørelsen sammenholdt

med sammenfatningen af detailhandelsrapporten fremgår imidlertid,

at analyser af udviklingen har vist, at netop et sådant stort lavprisvare-

hus frem for mindre butikker i butikscentre mv. i særlig grad fremmer

detailhandelsomsætningen. Der er bl.a. foretaget en analyse af, hvordan

udviklingen ville have været, såfremt der i stedet for Bilka var realiseret

et butikscenter i overensstemmelse med den tidligere lokalplan for

området.

1718

Selvom det havde været ønskeligt, at amtet i redegørelsens afsnit om

den særlige planlægningsmæssige begrundelse mere præcist havde

begrundet behovet for en så stor butik som den omhandlede, finder

flertallet således, at der i redegørelsen til regionplantillægget samlet

set er givet en begrundelse, der i tilstrækkelig grad opfylder kravet i

planlovens § 6, stk. 8.

Flertallet har herved i overensstemmelse med Naturklagenævnets

hidtidige praksis og Østre Landsrets dom af 25. april 2003 lagt til grund,

at planlovens § 6, stk. 8, er en vag og elastisk bestemmelse, der overla-

der en betydelig skønsmargin til de planlæggende myndigheder, og

hvor tilsidesættelse derfor alene bør ske i klare tilfælde.

De i sagen rejste spørgsmål om bygherrens gode tro, økonomiske

tab og samfundsmæssigt værdispild er herefter ikke relevante.

Mindretallet (Martin Glerup) finder ikke, at amtets begrundelse op-

fylder lovens krav om, at den skal være »særlig«, idet den samme be-

grundelse vil kunne anvendes i mange andre større byer, hvilket næppe

er lovens hensigt. Endvidere må det antages, at projektet har en negativ

indflydelse på en række mindre butikker omkring Horsens. Det er

derfor mindretallets opfattelse, at regionplantillægget bør erklæres

ugyldigt.

3. Regionplantillæggets præcision

DSK har anført, at regionplantillægget ikke kan danne grundlag for

at lovliggøre det eksisterende varehus, idet dette har en størrelse på

17.584 m2.

Ved den påklagede afgørelse har amtet tilvejebragt et regionplantil-

læg, der skal muliggøre etablering af et varehus på 14.000 m2. Naturkla-

genævnet tager alene stilling til den påklagede afgørelse.

. . .

Sammenfattende finder flertallet ikke grundlag for at give medhold

i klagerne.

I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Naturklage-

nævnets afgørelse således ud på, at Vejle Amts vedtagelse den 24. juni

2005 af tillæg nr. 36 til regionplan 2001-2013 opretholdes.

Det tilføjes, at Horsens Kommune herefter har mulighed for at tilve-

jebringe det mere detaljerede plangrundlag (kommune- og lokalplan)

for et varehus på ca. 14.000 m2. Kommunen må som tilsynsmyndighed

efterfølgende tage stilling til, om det eksisterende lavprisvarehus er i

overensstemmelse med lokalplanen. For så vidt angår beregning af

bruttoetagearealet, skal bestemmelsen i planlovens § 5 f lægges til

grund.

. . .«

Om amtets mål om 4 ligeværdige egnscentre fremgår af Vejle Amts

regionplan 1980 bl.a. følgende:

»I mange amter indtager en enkelt by efter dens størrelse og geogra-

fiske placering en klar dominerende stilling, der gør den selvskreven

til lokalisering af regionale funktioner.

I Vejle amt er Vejle by nok det geografiske midtpunkt, hvilket har

betydning ved lokaliseringen af den amtskommunale administration

og visse specialer inden for sektorområderne. Men de 4 største byer er

nogenlunde lige store og udfylder i øvrigt stort set sideordnede funk-

tioner som centre i hver sin egn. Man har derfor fundet det naturligt at

bygge videre på denne firdelte struktur«

Af regionplanen fremgår, at de 4 regionale centerområder er Kolding,

Fredericia, Vejle og Horsens.

I et tillæg fra 1985 til amtets regionplan 1980 anføres tilsvarende:

»Regionplanen for Vejle Amt bygger på en overordnet centerstruktur

bestående af 4 ligeværdige egnscentre, som betjener hver sin egn. Der

er i regionplanens første 4-års periode ikke sket ændringer af betydning

i denne struktur, og den søges foreløbigt videreført.

Egnscentrenes primære funktioner som centre for større koncentra-

tioner af arbejdspladser og for overordnede servicefunktioner søges

ligeledes udbygget.«

Af kortmaterialet til regionplantillægget fremgår, at de 4 egnscentre

fortsat er Kolding, Fredericia, Vejle og Horsens.

Princippet om Kolding, Fredericia, Vejle og Horsens som fire lige-

værdige egnscentre videreføres i Vejle Amts Regionplan 1993. Der

anføres herom bl.a. følgende:

»Princippet om de fire ligeværdige egnscentre betyder, at de hver

især skal udstyres med egnscenterfunktioner, der gør, at borgerne i den

enkelte egn opnår et rimeligt serviceniveau. I dette princip ligger også,

at amtsrådet i samarbejde med de fire egnscenterkommuner vil søge

at fremme en ligelig udvikling i egnscentrene ud fra den enkelte bys

særlige forudsætninger . . .«

I tråd hermed er der i Regionplan 1997-2009 for Vejle Amt om

egnscentrene bl.a. anført følgende:

»Det er amtsrådets mål for bymønsteret i Vejle Amt at styrke en

centerstruktur bestående af fire ligeværdige egnscentre . . .

. . .

Princippet om de fire ligeværdige egnscentre betyder, at de hver især

skal udstyres med egnscenterfunktioner, der gør, at borgerne i den en-

kelte egn opnår et rimeligt serviceniveau.

I dette princip ligger også, at amtsrådet i samarbejde med de fire

egnscenterkommuner, vil søge at fremme en ligelig udvikling i egns-

centrene ud fra den enkelte bys særlige forudsætninger . . .«

Under et punkt om detailhandel anføres desuden følgende:

1719

»Det er amtsrådets mål med planlægningen for detailhandel at sikre

grundlaget for en decentral udvikling og den bestående egnsbalance.«

Det er i øvrigt oplyst, at Vejle Amt i maj 1999 fremlagde et forslag

til tillæg nr. 6 til regionplan 1997-2009, der bl.a. åbnede mulighed for



80

i egnscentrene at etablere butikker med dagligvarer og udvalgsvarer

med et bruttoetageareal på op til 5.000 m2 og - på grundlag af et region-

plantillæg - evt. butikker med udvalgsvarer på 5.-10.000 m2. Miljømi-

nisteriet fremsatte ved brev af 7. juli 1999 i medfør af planlovens § 29

indsigelser mod forslagets fastsættelse af butiksstørrelser, der oversteg

3.1 m2 bruttoareal for dagligvarebutikker og 1.000 m2 bruttoareal

for udvalgsvarebutikker. Miljøministeriet henviste herved til, at der

ikke i amtets redegørelse var angivet særlige planlægningsmæssige

begrundelser efter den dagældende bestemmelse derom i planlovens

§ 6, stk. 9, nr. 7. Af Miljøministeriet brev fremgår om amtets begrun-

delse, at amtet havde lagt følgende mål til grund for planlægningen:

»• Sikre grundlaget for en decentral udvikling på dagligvareområdet

• Sikre egnsbalance, når det gælder udvalgsvarer, herunder en vis

selvforsyning på kommunecenterniveau.

• Sikre levende og velfungerende bymidter

• Udvikling på miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Amtsrådet ønsker at egnscentrene udvikles med landsdelscenterfunk-

tioner f.eks. stormagasiner og specialbutikker af en særlig størrelse.«

Om de overvejelser, der ligger bag amtets udarbejdelse af forslaget

til regionplantillæg af marts 2005, anføres i indledningen til forslaget

bl.a. følgende:

». . .

I sagsforløbet har Horsens Kommune fulgt de gældende procedurer.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at Højesterets dom ikke indebærer, at

Horsens Kommune ved at give dispensationer og senere byggetilladelse

og Bilka ved at udnytte byggetilladelsen har foretaget sig noget, der

er strafbart. Højesterets dom rejser således ikke spørgsmålet, om der

overfor Horsens Kommune eller Bilka skal foretages nogen form for

sanktion i form af bøde eller lignende. Forhistorien hverken kan eller

bør derfor i sig selv være en belastende omstændighed for Horsens

Kommune eller for Bilka, når der skal træffes beslutning om, hvilke

konsekvenser, der skal drages af Højesterets dom.

. . .

Horsens Byråd vedtog umiddelbart efter Højesteretsdommen at søge

en retlig lovliggørelse gennem udarbejdelse af en ny lokalplan. Den

afgørelse baserer Kommunen bl.a. på forvaltningsretlige grundsætninger

om »det mindste middels princip« og proportionalitetsprincippet, som

indebærer, at kommunens lovliggørelsesskridt ikke må være mere

indgribende end højst nødvendigt for lovliggørelse. Det er i overens-

stemmelse med disse principper, når Kommunen har besluttet at tilve-

jebringe det manglende plangrundlag i form af en ny lokalplan, hvis

det er muligt.

. . .

Med Horsens Kommunes anmodning har Amtsrådet fået til opgave

at vurdere, om etablering af et større varehus i Horsens bymidte er i

overensstemmelse med de overordnede formål for udviklingen i Vejle

Amt, som Amtsrådet har vedtaget, og om der er den særlige planlæg-

ningsmæssige begrundelse for at fastlægge butiksarealer større end

henholdsvis 3.000 m2 for dagligvarer og 1.500 m2 for udvalgsvarer,

som Planloven forudsætter.

Den vurdering skal ske på det nuværende regelgrundlag og i princip-

pet som om Bilka ikke eksisterede. Til forskel fra en »normal« planpro-

ces skal der i dette tilfælde ikke skønnes om, hvordan udviklingen vil

forløbe som følge af realiseringen af planen, idet den kendes, men i

stedet om, hvordan udviklingen ville være forløbet, hvis planen ikke

var blevet realiseret.

I sin vurdering af sagen må Amtsrådet tillige have de nævnte

grundsætninger om »det mindste middels princip« og proportionalitets-

princippet for øje, ligesom der ifølge retslitteraturen om lovliggørelse

i vurderingen også må indgå spørgsmålet om de involveredes gode tro

med hensyn til lovligheden af forholdet samt hensynet til det samfunds-

mæssige værdispild ved en eventuel nedrivning af opførte bygninger

eller lignende.«

Amtets regionplantillæg af marts 2005 medtager, som anført i Na-

turklagenævnets afgørelse, som bilag en sammenfatning af rapporten

»Detailhandelen 2003, Horsens kommune«. Rapporten er udarbejdet

af Planlægningsfirmaet Erik Agergård Aps og bygger videre på to tid-

ligere analyser fra samme firma, dels en analyse af detailhandlen i

Vejle Amt fra 1998, dels en rapport om detailhandlen i Horsens Kom-

mune fra 2000. Af en sammenfatning i rapporten fremgår ud over det

af Naturklagenævnet anførte bl.a. følgende:

»I alt havde Horsens Kommune og de fem oplandskommuner i 2003

en detailhandelsomsætning på 4.570 mio. kr. inkl. moms fordelt med

70 procent til Horsens Kommune og 30 procent til de fem oplandskom-

muner. I tilfælde af scenarie 2 ville den totale detailhandelsomsætning

være 431 mio. kr. mindre end i dag - svarende til 10 procent. I tilfælde

af scenarie 3 ville Horsens Kommune og de fem oplandskommuner

tilsammen have en detailhandelsomsætning på 126 mio. kr. mindre

end nu, hvor Bilka Horsens og Løvbjergcentret er etableret.«

Som nævnt i Naturklagenævnets afgørelse nedlagde Miljøministeriet

ikke veto mod Vejle Amts forslag til

1720

regionplantillæg. Af Miljøministeriets afgørelse af 30. maj 2005 herom

fremgår bl.a. følgende:

»Efter ministeriets almindelige praksis gøres der indsigelser i medfør

af planlovens § 29, stk. 1, mod forslag til regionplaner og regionplan-

tillæg, der åbner mulighed for etablering af dagligvarebutikker med et

bruttoareal over 3.000 m2. Ministeriets praksis omhandler dog ikke

allerede opførte byggerier.

Uanset ministeriets praksis, almindelige retshåndhævelseshensyn og

et udgangspunkt om, at ulovlige forhold skal lovliggøres ved fysisk

lovliggørelse, er det efter en samlet bedømmelse af sagens omstændig-

heder Miljøministeriets vurdering, at der ved spørgsmålet om, hvorvidt

retlig lovliggørelse skal hindres, må lægges vægt på, at byggeriet er

opført med de fornødne tilladelser og dispensationer og på, at Dansk

Supermarked således på opførelsestids- og ibrugtagningstidspunktet

har været i god tro med hensyn til byggeriets og anvendelsens lovlighed.

Der må endvidere lægges betydelig vægt på det forhold, at gennemfø-

relse af et krav om fysisk lovliggørelse må antages at ville medføre et

eksorbitant værdispild.

På den baggrund finder ministeriet, at den almindelige praksis må

fraviges. Ministeriet undlader således at gøre indsigelse mod Vejle

Amtsråds forslag til regionplantillæg nr. 36.

Det bemærkes, at Miljøministeriets gennemgang af planforslaget

ikke omfatter legalitetskontrol.«

Procedure

Købmandsforeningen og DSK har til støtte for deres påstand navnlig

gjort gældende, at der ikke burde være sket retlig lovliggørelse af

byggeriet, idet det er krænkende for retsbevidstheden. Naturklagenæv-

nets afgørelse af 4. april 2006 har desuden ikke den fornødne lovmæs-

sige hjemmel, idet der ikke foreligger en sådan »særlig planlægnings-

mæssig begrundelse« efter den dagældende planlovs § 6, stk. 8, at der

er grundlag for at fravige planlovens udgangspunkt om, at dagligvare-

butikker ikke må være på mere end 3.000 m2. Den begrundelse, som

amtet har givet, og som Naturklagenævnet har godkendt, er så generel

og rammer så bredt, at den med rette vil kunne påberåbes af ethvert

egnscenter, og dermed er den ikke »særlig«. Miljøministeriet har des-

uden i 1999 nedlagt veto over for et forslag fra amtet med samme ind-

hold. Miljøministeriet har i øvrigt fast og konsekvent gennem mange

år nedlagt veto over for amternes forslag om etablering af butikker på

mere end 3.000 m2, og regionplantillægget er klart i strid med denne

praksis. Naturklagenævnet, der også skal foretage en materiel efterprø-

velse af begrundelsens holdbarhed, er bundet af Miljøministeriets



81

praksis, som er baseret på en retlig fortolkning af planlovens bestem-

melser og ikke kun på et politisk skøn. Naturklagenævnet burde derfor

ikke i strid med Miljøministeriets praksis have godkendt regionplantil-

lægget.

Det er endvidere gjort gældende, at såvel amtets som Naturklagenæv-

nets begrundelse for at tillade en overskridelse af planlovens størrelses-

krav er mangelfuld og forkert. Kravet til begrundelsen intensiveres i

takt med overskridelsens størrelse, men der er ikke givet en særlig be-

grundelse for, at man tillader så stor en overskridelse, som tilfældet er

her, og der er i øvrigt ikke indhentet nærmere oplysninger om det

størrelsesmæssige behov. Det er desuden en fejl, at Naturklagenævnet

på dette punkt har forsøgt at reparere på amtets mangelfulde begrundel-

se. Af forslaget til regionplantillæg fremgår desuden, at amtets afgørelse

er baseret på hensyntagen til de involveredes gode tro og til det sam-

fundsmæssige værdispild ved en eventuel nedrivning. Disse hensyn

kan ikke lovligt tillægges vægt.

Naturklagenævnet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at

afgørelsen af 4. april 2006 er lovlig og gyldig. Naturklagenævnet kan

alene foretage en efterprøvelse af retlige spørgsmål, ikke af skønsmæs-

sige vurderinger. Det falder uden for Naturklagenævnets kompetence

at tage stilling til beslutningen om, hvorvidt forholdet skal søges retligt

eller fysisk lovliggjort. Der er hjemmel til retlig lovliggørelse. Region-

plantillægget opfylder kravet i planlovens § 6, stk. 8, om en særlig

begrundelse. Der er tale om en konkret begrundelse, der er baseret dels

på en målsætning gennem mange år om at styrke ligevægten mellem

de fire egnscentre i amtet, dels på en vurdering af behovet for en sådan

styrkelse i Horsens. Denne begrundelse kan ikke påberåbes af enhvert

egnscenter i landet, der ønsker et varehus, og ses heller ikke at være

blevet det. Planlovens § 6, stk. 8, er i øvrigt en vag og elastisk bestem-

melse, der overlader en betydelig skønsmargin til de planlæggende

myndigheder, og tilsidesættelse af en planvedtagelse bør derfor alene

ske i tilfælde, hvor der foreligger en klar overtrædelse af oplysnings-

kravet i bestemmelsen. Naturklagenævnet kan ikke tage stilling til re-

gionplantillæggets hensigtsmæssighed. Miljøministeriet har ikke efter

planlovens § 29 nedlagt veto mod det konkrete forslag til regionplan-

tillæg, og Miljøministeriets afgørelse herom kan ikke prøves af Na-

turklagenævnet. Naturklagenævnet skal ikke påse, at ministeriets

sædvanlige praksis, der bl.a. beror på overvejelser af mere politisk ka-

rakter, er fulgt.

Naturklagenævnets afgørelse er heller ikke i øvrigt behæftet med

mangler. Sagen har været oplyst i fornødent omfang, og Naturklage-

nævnet har ved sin supplerende begrundelse for, at der var behov for

et varehus i den pågældende størrelse, alene inddraget oplysninger, der

fremgik af regionplanredegørelsen med bilag. Der er retspraksis for,

at Naturklagenævnet kan supplere amtets begrundelse på denne måde.

Der ikke er taget

1721

ulovlige hensyn ved, at amtet i forslaget til regionplantillægget nævner

muligheden for at tage hensyn til bygherrens gode tro, proportionali-

tetsprincippet og værdispildsbetragtninger. Det fremgår således af

håndhævelsesbetænkningen, at disse hensyn kan være relevante ved

en retlig lovliggørelse i en situation, hvor en forudgående ansøgning

ville være blevet afslået. Det var imidlertid ikke relevant for nævnet

at inddrage disse kriterier, idet man lagde til grund, at en forudgående

ansøgning ikke ville være blevet afslået.


Efter dommene afsagt af landsretten den 22. juni 2001 og Højesteret

den 22. april 2004 kunne Bilka-varehuset i Horsens ikke opføres - som

sket - på grundlag af lokalplan nr. 93 fra 1991 med dispensationer, da

dispensationerne var i strid med principperne i lokalplanen. Varehuset

kunne således kun være opført lovligt efter tilvejebringelse af bl.a. et

regionplantillæg herom. Selv om det efter oplysningerne om Miljømi-

nisteriets vetopraksis efter planlovens § 29, stk. 1, må antages, at mil-

jøministeren ville have fremsat indsigelse mod regionsplantillægget,

og at det også ville være sket i maj 2005, hvis byggeriet ikke var gen-

nemført, medfører dette forløb imidlertid ikke, at Horsens Kommune

er afskåret fra at vælge at søge en retlig lovliggørelse gennemført som

også antaget af Naturklagenævnet i afgørelsens punkt 1 om retlig lov-

liggørelse.

Det bemærkes endvidere til samme punkt, at det i betænkningen om

håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen side 81-82 yderligere er

anført:

». . .

Hvis en forudgående ansøgning derimod ville være blevet afslået,

er det ikke dermed givet, at retlig lovliggørelse afvises. Der er nemlig

nu som følge af forholdets faktiske etablering yderligere momenter,

som tillægges betydning for afgørelsen.

Selv om ukendskab til loven ikke fritager hverken for pligten til at

efterkomme de gældende forskrifter eller for strafansvar for at overtræ-

de dem, vil der ved spørgsmålet om retlig lovliggørelse i en vis udstræk-

ning blive taget hensyn til, om den pågældende har handlet i undskyl-

delig uvidenhed om sin pligt til på forhånd at indhente tilladelse. En

sådan god tro kan undertiden være forstærket som følge af ufuldstændig

eller forkert vejledning, som den pågældende har fået fra en offentlig

myndighed.

Der ikke kan vindes hævd på opretholdelse af en tilstand, som er

etableret i strid med offentligretlige forskrifter. Den tid, der er forløbet

mellem etableringen af forholdet og dets konstatering, vil imidlertid

indgå som et moment i afgørelsen af, om der skal ske retlig lovliggø-

relse. Tidsmomentet udtrykker ikke blot et hensyn til lovovertræderen

og eventuelt andre, der har indrettet sig på de faktiske eksisterende

forhold. Efter særlig lang tids forløb kan det undertiden også være noget

usikkert, hvordan vedkommende myndighed ville have bedømt en

forudgående ansøgning, idet vurderingen nu vanskeligt kan foretages

upåvirket af udviklingen i den forløbne tid.

Tidsfaktorens betydning forstærkes, hvis myndighederne gennem

længere tid har forholdt sig passive efter at have fået kendskab til

ulovligheden. Dette gælder normalt også, selv om passiviteten er udvist

af en anden myndighed end den, hvis tilladelse skulle være indhentet.

Et yderligere moment i vurderingen er de økonomiske konsekvenser,

som et krav om fysisk lovliggørelse vil få. Investeringen i f.eks. et

byggeri, der er opført ulovligt, vil som oftest være spildt, hvis byggeriet

skal fjernes, og bygherren vil under alle omstændigheder få udgifter

til berigtigelsen af det ulovlige forhold. Det økonomiske tab for den

pågældende kan derved bliver ganske betydeligt og kan føles ikke at

stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens betydning.

Det er imidlertid ikke blot et hensyn til det privatøkonomiske tab for

lovovertræderen, der spiller ind, men også mere almene eller samfund-

sprægede overvejelser. En destruktion af værdier bør ud fra en sam-

fundsmæssig betragtning søges undgået, hvis der ikke foreligger

egentlige faresituationer.

Det er klart, at styrken af både den privatøkonomiske og samfundsø-

konomiske betragtning stiger i takt med størrelsen af de værdier, der

er tale om i den enkelte sag. Betragtningerne får derved uundgåeligt

større betydning for spørgsmålet om retlig lovliggørelse, når et stort

byggeri er opført ulovligt, end når sagen angår f.eks. en carport, der er

opført for tæt på naboskel.

De hidtil nævnte momenter (god tro, forventninger, tidsforløbet, tab,

samfundsmæssigt værdispild) vil, når de foreligger i en sag, alle trække

i retning af, at der finder retlig lovliggørelse sted. Det i og for sig

selvfølgelige udgangspunkt for den pågældende myndigheds vurdering

- at forholdet skal bedømmes uden hensyntagen til, at det allerede er

etableret - kan da ikke uden videre opretholdes.

. . .«




82

Som anført under punkt 2 om særlig planmæssig begrundelse har

Naturklagenævnets flertal dog ikke haft anledning til at tage stilling til

de rejste spørgsmål om bygherrens gode tro, økonomiske tab og sam-

fundsmæssigt værdispild.

Med disse bemærkninger og af de grunde, der er anført af Naturkla-

genævnets flertal, tiltrædes det, at vejle Amt i sin redegørelse til region-

plantillægget med bilaget om detailhandlen i Horsens Kommune samlet

set har givet en begrundelse, der i tilstrækkelig grad

1722

opfylder kravet i planlovens § 6, stk. 8, om en særlig planlægningsmæs-

sig begrundelse.

Herefter, og da Naturklagenævnets afgørelse i øvrigt må anses for

lovlig og gyldig, tager landsretten nævnets påstand om frifindelse til

følge.

Efter sagens udfald og økonomiske betydning skal Købmandsfore-

ningen og DSK betale sagsomkostninger til Naturklagenævnet med i

alt 100.000 kr., der dækker udgifterne til advokat og materialesamling.

- - -

Højesterets dom.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 4. afdeling den

13. marts 2008.

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Peter Blok,

Niels Grubbe, Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen, Michael Re-

kling og Hanne Schmidt.

Påstande

Appellanterne, De Samvirkende Købmænd som mandatar for Vejle

Amts Købmandsforening og De Samvirkende Købmænd, har nedlagt

påstand om, at indstævnte, Naturklagenævnet, skal anerkende, at

nævnets afgørelse af 4. april 2006 ophæves som ugyldig.

Naturklagenævnet har påstået stadfæstelse.

Anbringender

De Samvirkende Købmænd har navnlig anført, at en formålsfortolk-

ning af planlovens detailhandelsregler fører til, at der ikke har været

den fornødne hjemmel i planloven til den foretagne lovliggørelse, idet

hensigten med reglerne var at opstille en hovedregel, hvor der kun i

særlige tilfælde kunne ske fravigelse. Det fremgår bl.a. af Folketingets

forhandlinger ved vedtagelsen af reglerne og de intentioner, der er til-

kendegivet i den forbindelse. Ved opretholdelse af Naturklagenævnets

afgørelse vil de væsentlige begrænsninger i butikkernes størrelser, der

var hensigten med reglerne, blive gjort illusoriske.

Miljøministerens faste og mangeårige vetopraksis må være retligt

normerende for Naturklagenævnets vurdering af, hvorvidt planlovens

betingelser var opfyldt. Vetobeføjelsen skal sammenholdes med, at

lovgiver ifølge forarbejderne overvejede, hvorvidt der skulle nedlægges

et totalforbud mod butikker med et bruttoetageareal på mere end 3.000

m2. Et sådant totalforbud blev afværget ved et svar til Folketinget,

hvori den daværende minister bekræftede, at han ved udnyttelse af

planlovens beføjelser, herunder vetoretten, nøje ville påse, at overskri-

delser af størrelseskravene kun fandt sted i helt særlige tilfælde.

Det må også fremhæves, at der i strid med officialprincippet ikke

ses at være gennemført nogen som helst undersøgelser til belysning

af, hvor stor en overskridelse med hensyn til butiksarealet der var

nødvendig for at tilgodese de påberåbte egnscenterbehov.

Påstået god tro, værdispildsbetragtninger, »det mindste middels

princip« og proportionalitetsprincippet kan ikke føre til en retlig lovlig-

gørelse, selv uden lovmæssig hjemmel. Det bestrides i øvrigt, at Dansk

Supermarked A/S som bygherre skulle have været i »god tro«, eftersom

Dansk Supermarked har stor ekspertise for så vidt angår planlovens

detailhandelsregler, og eftersom varehuset blev opført, selv om der var

anlagt sag om lovligheden af tilladelsen.

Naturklagenævnet har navnlig anført, at der hverken i ordlyden af

planlovens dagældende § 6, stk. 8, i bemærkningerne til lovforslaget

eller i administrative forskrifter er angivet nærmere retningslinjer for

kravet til den særlige planlægningsmæssige begrundelse. Formålet

med bestemmelsen er ifølge forarbejderne først og fremmest at stille

et oplysningskrav, som sikrer grundig behandling og omtanke hos

planmyndigheden og giver borgere og andre myndigheder et reaktions-

grundlag under den offentlige høring.

Miljøministerens praksis efter planlovens § 29 er ikke afgørende for

Naturklagenævnets prøvelse af planvedtagelsen. Vetobeføjelsen er en

skønsmæssig beføjelse, og anvendelsen beror i vid udstrækning på et

skøn af overordnet politisk karakter. Naturklagenævnets kompetence

efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, er helt grundlæggende en anden end

miljøministerens vetobeføjelse, idet Naturklagenævnet som administra-

tiv rekursinstans alene skal foretage en prøvelse af retlige spørgsmål

i forbindelse med amtets planvedtagelse. Det er derfor uden betydning,

om miljøministeren måtte antages at ville have nedlagt veto mod re-

gionplantillægget, hvis varehuset ikke var etableret på planlægnings-

tidspunktet. Desuden kan Naturklagenævnet ikke være bundet af mini-

sterens øvrige praksis efter § 29, når ministeren i denne sag netop traf

afgørelse om ikke at nedlægge veto.

Naturklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på amtsrådets mål

om etablering af fire ligeværdige egnscentre i amtet, på at Horsens'

status som egnscenter i slutningen af 1990'erne var truet på grund af

faldende andel af den samlede handel, og på, at analyser af udviklingen

har vist, at et stort lavprisvarehus som Bilka frem for mindre butikker

i særlig grad vil fremme detailomsætningen for Horsens, hvilket de

efterfølgende år desuden har vist. Naturklagenævnet har derfor med

rette fundet, at der i regionplantillægget samlet set er givet en begrun-

delse, der opfylder planlovens § 6, stk. 8.


Sagen angår varehuset Bilka i Horsens bymidte. Det er opført med

Horsens Kommunes tilladelse af 31. august 1999. Tilladelsen blev givet

ved dispensation fra en lokalplan fra 1991, der havde udlagt et større

område i

1723

centrum af Horsens til et butikscenter på ca. 15.000 m2 med supermar-

ked, 12-20 specialforretninger samt liberale erhverv og boligbebyggelse

mv. Kommunen havde meddelt principtilladelse allerede den 2. marts

1999, og Naturklagenævnet havde den 11. august 1999 truffet afgørelse

om, at projektet kunne realiseres ved dispensation. Ved Højesterets

dom af 22. april 2004 (UfR 2004.1849) blev Naturklagenævnets afgø-

relse kendt ugyldig, idet det godkendte projekt var i strid med lokalpla-

nens principper såvel med hensyn til områdets anvendelse som med

hensyn til bebyggelsens udformning og placering.

Horsens Kommune besluttede efter Højesterets dom at søge forholdet

lovliggjort ved en ændring af plangrundlaget. Retlig lovliggørelse i

stedet for fysisk lovliggørelse er da også under visse betingelser en

mulighed.

Horsens Kommune rettede med henblik på retlig lovliggørelse hen-

vendelse til Vejle Amt med anmodning om tilvejebringelse af et region-

plangrundlag, som ville give mulighed for at tillade et varehus som det

eksisterende i Horsens bymidte. Vejle Amt vedtog i marts 2005 et

forslag til tillæg til regionplanen (tillæg nr. 36), hvorefter der kunne

etableres et varehus på ca. 14.000 m2 i Horsens bymidte. Forslaget

indeholder som bilag en rapport udarbejdet af et planlægningsfirma

om udviklingen i detailhandelen i Horsens og omegn i perioden

1997/2003 med den konklusion blandt andet, at Bilka-varehuset i

Horsens medvirker til at skabe balance mellem amtets fire store byer.

Det fremgår af forslaget, at det navnlig skal sikre en centerstruktur med

fire ligeværdige egnscentre.



83

Om dette forslag til tillæg til regionplanen traf Miljøministeriet i

henhold til planlovens § 29, stk. 1, den 30. maj 2005 afgørelse om ikke

at gøre indsigelse mod det, selv om der efter Miljøministeriets almin-

delige praksis vedrørende ikke allerede opførte byggerier blev gjort

indsigelse mod regionplanforslag, der åbnede mulighed for etablering

af dagligvarebutikker med et bruttoetageareal over 3.000 m2. Miljømi-

nisteriet henviste i den forbindelse til, at der ved stillingtagen til, om

retlig lovliggørelse skulle hindres, måtte lægges vægt på, at byggeriet

var opført med de fornødne tilladelser og dispensationer, og at Dansk

Supermarked på opførelsestidspunktet og ibrugtagningstidspunktet

havde været i god tro med hensyn til byggeriets og anvendelsens lov-

lighed, samt at gennemførelse af et krav om fysisk lovliggørelse måtte

antages at ville medføre et eksorbitant værdispild. Denne afgørelse

kunne ikke indbringes for Naturklagenævnet og er ikke indbragt for

domstolene.

Efter Miljøministeriets afgørelse vedtog Vejle Amt i juni 2005 uden

ændringer forslaget til tillæg nr. 36, der forinden havde været i offentlig

høring.

Det er denne vedtagelse, som er indbragt til prøvelse først for Na-

turklagenævnet og dernæst for domstolene af Vejle Amts Købmands-

forening og De Samvirkende Købmænd. For Højesteret støtter køb-

mandsforeningerne i første række deres påstand om ugyldighed på, at

Vejle Amts vedtagelse ikke indeholder en sådan konkret særlig plan-

lægningsmæssig begrundelse for fastsættelse af en butiksstørrelse på

mere end 3.000 m2 bruttoetageareal, som var foreskrevet i planlovens

dagældende § 6, stk. 8. Efter forarbejderne til bestemmelsen er der efter

købmandsforeningernes opfattelse tale om en meget snæver undtagelse,

og miljøministerens restriktive vetopraksis efter § 29, stk. 1, er norme-

rende for fortolkningen af planloven. Til dette synspunkt om manglende

hjemmel i planlovens § 6, stk. 8, har købmandsforeningerne føjet, at

uden sådan hjemmel kan påstået god tro, værdispildsbetragtninger og

proportionalitetsprincippet ikke føre til retlig lovliggørelse; henvisning

til påstået god tro og samfundsmæssigt værdispild er ikke retligt rele-

vante og lovlige kriterier ved afgørelsen af sagen.

Det hedder i den dagældende bestemmelse i planlovens § 6, stk. 8:

»Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen, på Bornholm re-

gion- og kommuneplanen, der indeholder retningslinjer for butiksstør-

relser, skal indeholde oplysning om de særlige planlægningsmæssige

begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end

3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m2 brut-

toetageareal for udvalgsvarebutikker.«

Højesteret tiltræder, at der er tale om en bestemmelse med et vagt

og elastisk indhold, der overlader en betydelig skønsmargin til de

planlæggende myndigheder, og at tilsidesættelse af en vedtaget plan i

medfør af denne bestemmelse derfor alene bør ske i klare tilfælde.

Det afgørende efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder er, om

Vejle Amts redegørelse for forslaget til regionplantillæg er udformet

på en sådan måde, at ønsket om placering af et 14.000 m2 stort varehus

i Horsens bymidte må anses for rimeligt begrundet ved en sådan angi-

velse af særlige planlægningsmæssige grunde for et varehus af denne

størrelse, at nødvendigheden og hensigtsmæssigheden heraf kan anses

for at have været nøje overvejet af amtet og er mulig for virksomheder

og borgere at vurdere. Miljøministerens vetopraksis efter planlovens

§ 29, stk. 1, er ikke normerende for fortolkningen af § 6, stk. 8.

Af de grunde, der er anført af Naturklagenævnet, tiltræder Højesteret

ligesom landsretten, at Vejle Amt i sin redegørelse til regionplantillæg-

get samlet set har givet en begrundelse, der i tilstrækkelig grad opfylder

kravet i planlovens § 6, stk. 8, om oplysning om særlig planlægnings-

mæssig begrundelse.

1724

Efter miljøministerens vetopraksis i medfør af planlovens § 29, stk.

1, og efter begrundelsen for Miljøministeriets afgørelse af 30. maj 2005

om ikke at nedlægge veto mod regionplantillægget må det antages, at

miljøministeren ville have fremsat indsigelse mod regionplantillægget,

hvis Bilka-varehuset i Horsens ikke allerede havde været opført.

Det må da også lægges til grund, at Vejle Amt ved sin stillingtagen

til, om amtet burde medvirke til en retlig lovliggørelse af byggeriet,

ligesom Miljøministeriet i afgørelsen af 30. maj 2005, har lagt vægt

på, at Dansk Supermarked må anses for at have været i god tro ved

byggeriets opførelse og på det samfundsmæssige værdispild ved en

eventuel nedrivning af de opførte bygninger. Højesteret finder, at amtet

har været berettiget hertil.


Thi kendes for ret:


I sagsomkostninger for Højesteret skal De Samvirkende Købmænd

betale 125.000 kr. til Naturklagenævnet.


denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

1. FT 1996-97, till. A, s. 2750f., og till. B, s. 608f., FT 2001-02, 2. saml., till. A,

s. 1750f., og till. B, s. 1182, FT 2006-07, till. A, s. 4862f., bet. nr. 981/1983,

s. 20 og s. 79f., U 2000.2412 H, U 2004.1849 H, U 2009.1151 H, U

2010.2142 H, MAD 2004.1651 NKN, MAD 2004.789 NKN, Bent

Christensen: Forvaltningsret. Prøvelse, 1994, s. 92-93, Anne Birthe Boeck:

Lov om planlægning, 2. udg. (2002), s. 392, Mogens Moe: Miljøret, 6. udg.

(2007), s. 230-34, og Jens Garde m.fl.: Forvaltningsret, Almindelige emner,

5. udg. (2009), s. 217-18 og s. 399f.

84

Myndighedspassivitet

85

Karnov Group MAD 2010.3143NKN - NKN2010.NKN.31.01967

NKN2010.NKN-31-01967 NKN2010.NKN-1322-00132

MAD 2010.3143

Afslag på lovliggørende landzonetilladelse og dispensation fra åbeskyttelseslinjen til bibeholdelse af et omkring 1979 opført sommerhus stadfæstet, da sommerhuset fandtes opført i ond tro i strid med en tinglyst deklaration og et afslag på byggetilladelse. Dissens.

1.2.6 Beskyttelseslinjer -1.4.6 Landzone -2.3.3 Håndhævelse

Sagen angik, om der kunne meddeles lovliggørende landzonetilladelse

og dispensation fra åbeskyttelseslinjen til bibeholdelse af et

sommerhus. Sommerhuset på 45 m2 var opført/påbegyndt før 1979

og en carport var opført/påbegyndt før 1985. Bygningerne var

registreret i BBR. Ejendommen var beliggende inden for

åbeskyttelseslinjen i en landsby. Der var i 1966 meddelt tilladelse til

udstykning af en haveparcel med en tinglyst deklaration om, at

parcellen kun måtte bebygges med et mindre havehus på max. 10 m2.

I 1977 blev der meddelt afslag på opførelse af et 63 m2 stort fritidshus.

Ejeren ansøgte i 2009 om landzonetilladelse til ændret anvendelse af

et havehus/sommerhus til sommerhus. Kommunen meddelte afslag.

Afgørelsen blev påklaget af ansøger. Naturklagenævnet bemærkede,

at det forhold, at der er gået meget lang tid, uden at myndighederne

er skredet ind over for et ulovligt byggeri, vil efter omstændighederne

kunne medføre, at myndigheden mister muligheden for håndhævelse

på grund af passivitet. Passivitetstilfælde er karakteriseret ved, at

ejeren ved, at myndigheden er bekendt med ulovligheden og med

rimelig grund har indrettet sig i tillid til, at den manglende reaktion

indebærer en form for godkendelse. I sagen lagde Naturklagenævnet

til grund, at myndigheden måtte antages at være gået ud fra, at ejeren

respekterede de trufne afgørelser. Der gælder ikke efter planlovens

§ 51 en almindelig forpligtelse til at føre et regelmæssigt tilsyn i

marken. Et flertal (8 af 9 medlemmer) lagde til grund, at ejeren havde

været fuldt klar over, at bebyggelsen var ulovlig og direkte i modstrid

med deklarationen og afslaget. Nævnet fandt ikke, at der i sagen var

forhold i sagen, der kunne begrunde at ejeren skulle have grund til at

antage, at myndigheden havde ændret standpunkt. Nævnet fandt ikke,

at der forelå hensyn, der kunne opveje den vægt, der måtte tillægges

efterlevelse af tinglyste deklarationer og meddelte afslag på

ansøgninger om landzonetilladelser og dispensationer fra

åbeskyttelseslinjen. Naturklagenævnet stadfæstede herefter

kommunens afslag.

Naturklagenævnets afgørelse af 20. oktober 2010, j.nr. NKN-31-01967,

NKN-1322-00132

Aalborg Kommune har den 15. marts 2010 meddelt afslag på en an-

søgning om landzonetilladelse jf. planlovens § 35, stk. 1, samt dispen-

sation fra åbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1

til bibeholdelse af et sommerhus på ejendommen matr.nr. 13n Melsted

By, Sulsted; adressen er Hvorupgårdvej 78, Hvorupgård. Kommunens

afslag er påklaget til Naturklagenævnet af ansøger.

Ejendommen ligger i landsbyen Hvorupgård ca. 4 km nord for Nør-

resundby. Ejendommen ligger indenfor åbeskyttelseslinjen omkring

Lindholm Å. Landsbyen Hvorupgård er i kommuneplanen udlagt som

en afgrænset landsby, der er omfattet af Aalborg Kommuneplans

rammebestemmelse 5.9.LS Hvorupgård. Ifølge Aalborg Kommune

åbner kommuneplanrammen ikke mulighed for etablering af sommer-

huse i landsbyen.

Det fremgår af luftfotos for området, at sommerhuset er opført/påbe-

gyndt opført før 1979 og at carport/redskabsrum er opført/påbegyndt

opført før 1985.

Ansøgningen. Ansøger har den 10. november 2009 søgt om landzonetilladelse til

ændret anvendelse af et havehus/sommerhus til sommerhus. Huset er

ifølge ansøgningen på 40 m2 og opført i 1965. En eksisterende car-

port/udhus på 8 m2, der ifølge ansøgningen er opført i 1990, ønskes

fortsat anvendt som carport/udhus. Ifølge ansøgningen fremgår det af

BBR, at der på ejendommen er et 40 m2 sommerhus og en ejendoms-

vurdering på 260 000.- som beskatningsgrundlag.

Aalborg Kommunes afslag. Aalborg Kommune har den 15. marts

2010 meddelt afslag og i sin afgørelse anført, at det ansøgte er i strid

med rammeområdets anvendelsesbestemmelser, jf. ovenfor, idet det

ikke i kommuneplanrammerne er forudsat, at der skal kunne opføres

sommer- eller fritidshuse i landsbyen.

Ifølge kommunens afgørelse er forhistorien følgende:

- I juni 1965 ansøgte landinspektørfirmaet Nellemann på ansøgers

vegne om tilladelse til at udstykke en haveparcel på 905 m2 be-

liggende ved Lindholm Å i Hvorupgård. I juli 1965 besluttede

byudviklingsudvalget for Aalborg-egnen: “… at nægte at give

tilladelse til den ønskede udstykning af en parcel til havebrug”.

7. februar 1966 ophævede Boligministeriet byudviklingsudval-

gets afslag på betingelse af, at der “.. .som foreslået af Dem

(ansøger, den nuværende ejer) forinden udstykning af havepar-

cellen tinglyses deklaration om, at parcellen kun må bebygges

med et mindre havehus på max. 10 m2 ”.

- Den 23. august 1966 blev der tinglyst en deklaration med følgen-

de indhold:

1. på parcellen må kun opføres et mindre havehus,

2. havehuset må kun opføres i én etage; den indvendige

højde må ikke overstige 2,3 m og det bebyggede areal må

ikke overstige 10 m2,

3. havehuset må ikke benyttes til natophold,

4. ildsted må ikke indrettes og skorsten må ikke opføres.

- • Den 15. april 1977 søgte ansøger om byggetilladelse til “..

.opførelse af et 63 m2 stort fritidshus med samme beliggenhed

som det eksisterende havehus”. Det fremgår af ansøgningen, at

huset ønskedes opført “til erstatning for det lille havehus, der i

øjeblikket er på grunden”. Det fremgår endvidere, at Aalborg

Kommune ikke kunne anbefale overfor amtet, at det ansøgte

blev imødekommet, bl.a. under henvisning til deklarationen på

ejendommen samt til, at ejendommen lå i landzone indenfor

åbeskyttelseslinjen. Den 5. august 1977 meddelte Nordjyllands

Amtsråd afslag på ansøgningen.

Ved en besigtigelse den 8. december 2009 konstaterede Aalborg

Kommune, at der på parcellen var opført et fritidshus på 60m2 indehol-

dende overnatningsmuligheder, ildsted og skorsten. Tillige var der

opført en carport med redskabsrum på 35 m2.

Kommunen har anført, at der efter kommunens vurdering ikke er

vundet ret til nogen af de opførte bygninger, idet der i hele forløbet

siden amtsrådets afgørelse i 1977 er handlet i ond tro. Aalborg Kom-

mune finder, at rammeområdets anvendelsesbestemmelser skal

respekteres. Det indgår ikke i Aalborg Kommunes planlægning for

landsbyer, at disse skal indeholde enkeltstående sommer- og fritidshuse.

Ansøgers klage. Ansøger har i sin klage anført, at han efter at have

modtaget afslag på sin ansøgning i 1977 opsøgte den byggesagkyndige

fra kommunens kontor, og at denne tilkendegav, at en udbygning af


86

Karnov Group MAD 2010.3143NKN - NKN2010.NKN.31.01967

det eksisterende havehus samt opførelse af en carport var “tilladelig”.

Imidlertid blev dette aldrig bekræftet skriftligt, men ansøger handlede

efterfølgende i tiltro til, at en udbygning var i orden.

Ifølge klagen fremgik det af de senere BBR meddelelser, at havehuset

var på 40 m2 og opført i 1965 samt at carporten var på 6 m2 og opført

i 1984. Dette er ifølge klagen kommunens egne oplysninger, og havde

kommunen ikke været enig i lovligheden heraf, burde de have gjort

indsigelser. Siden udbygningen har ansøger ikke hørt nærmere fra

kommunen, heller ikke selv om den også af luftfotos har kunnet se

udbygningerne. Ansøger har samtidigt i klagen gjort indsigelse mod

de i afgørelsen af 15. marts 2010 angivne arealmålinger idet disse er

sat for højt.

Ansøger mener, at han har været i god tro omkring udbygningen, og

at han grundet kommunens manglende indsigelser har vundet hævd i

forhold til at udbygningen og carport må være tilladelige. Samtidig må

værdispildsbetragtninger kunne tilsige, at der sker en lovliggørelse i

dette tilfælde.

Afgørelse: I sagens behandling har deltaget samtlige Naturklagenævnets 10 med-

lemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup,

Leif Hermann, Marion Pedersen, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild,

Poul Søgaard, Jens Vibjerg og Henrik Waaben.

Efter planlovens § 35, stk. 1 om landzoneadministrationen, forudsæt-

ter udstykning og opførelse af ny bebyggelse i landzone, at kommunal-

bestyrelsen har meddelt tilladelse. Den konkrete afgørelse træffes med

udgangspunkt i de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der

skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. For

bebyggelse i landsbyer tages der udgangspunkt i landsbyens afgræns-

ning mod det åbne land og de byggemuligheder eller begrænsninger,

der er indeholdt i planlægningen. Landsbyers afgrænsning kan fremgå

af kommuneplanen, som endvidere kan angive byggemuligheder samt

de kulturhistoriske, landskabelige og miljømæssige hensyn, der skal

varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne.

Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, bestemmer, at der inden for en

afstand af 150 m fra åer, der er registrerede med en beskyttelseslinje,

ikke må placeres bebyggelse, campingvogne, og lignende eller foretages

beplantning eller ændringer i terrænet. Hovedformålet med åbeskyttel-

seslinjen er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og spred-

ningskorridorer for plante- og dyrelivet. Kommunalbestyrelsen kan

gøre undtagelse fra forbuddet mod bebyggelse m.v., jf. naturbeskyttel-

seslovens § 65, stk. 2. Det beror på et konkret skøn, om der er tilstræk-

keligt grundlag for at fravige hovedreglen i naturbeskyttelseslovens §

16. Ved afgørelsen kan der lægges vægt på, om der er tale om et nød-

vendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteres-

se, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid

med det generelle formål med reglerne.

Ejendommen ligger indenfor åbeskyttelseslinjen omkring Lindholm

Å i landsbyen Hvorupgård, der i kommuneplanen er udlagt som en

afgrænset landsby, der er omfattet af Aalborg Kommuneplans ramme-

bestemmelse 5.9.LS Hvorupgård. Ifølge Aalborg Kommune åbner

kommuneplanrammerne for, at byggemulighederne bl.a. omfatter 1-2

boliger om året og kun som afrunding af eksisterende strukturer.

Det er ved afgørelsen lagt til grund, at der i 1966 på baggrund af

forslag fra ansøger er tinglyst en deklaration på ejendommen der bl.a.

tillader opførelse af et mindre havehus på maksimalt 10 m2 samt at

Nordjyllands Amtsråd 1977 har meddelt afslag på en ansøgning om

tilladelse til opførelse af et fritidshus på 63 m2.

Aalborg Kommune har på baggrund af luftfotos vurderet, at sommer-

huset er opført før 1979 og at carport/redskabsrum er opført/påbegyndt

opført før 1985. Efter de foreliggende oplysninger finder Naturklage-

nævnet, at det er sandsynligt, at sommerhuset er opført i perioden 1977-

1979, jf. ansøgers oplysninger om, at han på baggrund af tilkendegivel-

sen fra kommunens byggesagsbehandler - efter at Nordjyllands Amt i

1977 havde meddelt afslag på ansøgningen - “handlede i tiltro til at en

udbygning var i orden”.

I sager om lovliggørelse skal forholdet som udgangspunkt vurderes

på samme måde, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning

om landzonetilladelse. Aalborg Kommune har bl.a. på baggrund af en

besigtigelse af ejendommen fundet, at rammeområdets anvendelsesbe-

stemmelser skal respekteres, idet det ikke indgår i Aalborg Kommunes

planlægning for landsbyer, at disse skal indeholde enkeltstående som-

mer- og fritidshuse.

Det følger af planlovens § 51 og af naturbeskyttelseslovens § 73, at

tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort -

enten fysisk eller retligt - medmindre forholdet har underordnet betyd-

ning. Efter planlovens § 63 og naturbeskyttelseslovens § 74 påhviler

det den til enhver tid værende ejer af ejendom at berigtige et ulovligt

forhold. Retten og pligten til lovliggørelse gælder uanset, at der kan

være gået lang tid, siden den ulovlige indretning blev etableret.

Det forhold, at der er gået meget lang tid, uden at myndighederne er

skredet ind over for et ulovligt byggeri vil efter omstændighederne


på grund af passivitet. Passivitetstilfældene er karakteriseret ved, at

ejeren ved, at myndigheden er bekendt med ulovligheden og med rime-

lig grund har indrettet sig i tillid til, at den manglende reaktion indebæ-

rer en form for godkendelse.

I den foreliggende sag har myndighederne i 1965/66 i forbindelse

med tilladelsen til udstykning af ejendommen ladet tinglyse, at der på

ejendommen kun må etableres et havehus på max. 10 m2 - tinglysningen

er sket efter forslag fra ansøger selv. Nordjyllands Amtsråd har i 1977

meddelt afslag på en ansøgning om opførelse af et sommerhus. Myn-

dighederne har ikke fulgt op på overholdelsen af den tinglyste deklara-

tion eller afslaget fra 1977, men må antages at være gået ud fra, at

ejeren respekterer de trufne afgørelser. Der gælder efter planlovens §

51 ikke en almindelig forpligtigelse for tilsynsmyndigheden til at føre

et regelmæssigt tilsyn i marken.

Et flertal på 8 af Naturklagenævnets medlemmer lægger til grund,

at ejeren har været fuldt klar over, at bebyggelsen var ulovlig og i di-

rekte modstrid med deklarationen og afslaget fra Nordjyllands Amt.

Ud fra en samlet vurdering af sagen finder flertallet ikke, at der er

forhold i sagen, der kan begrunde at ejeren skulle have grund til at an-

tage, at myndighederne havde have ændret standpunkt, således at han

ikke ville kunne mødes med et krav om lovliggørelse i overensstem-

melse med den tinglyste deklaration på ejendommen og det af Nordjyl-

lands Amt meddelte afslag. Flertallet finder ikke, at der foreligger

hensyn, der kan opveje den vægt, der må tillægges efterlevelse af

tinglyste deklarationer og meddelte afslag på ansøgninger i sager om

landzonetilladelser og dispensationer fra åbeskyttelseslinjen. Også af

hensyn til præcedensvirkningen finder flertallet således, at Aalborg

Kommunes afslag bør stadfæstes.

Et mindretal (Ole Pilgård Andersen) finder at Aalborg Kommunes

afslag bør ændres til en tilladelse navnlig på baggrund af det forhold,

at bebyggelsen har ligget upåtalt i mere end 30 år og har været oplyst

til BBR.

I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning stadfæstes

Aalborg Kommunes afslag af 15. marts 2010.


Karnov Group MAD 2011.1161NMK - NMK2011.NMK.31.00066


87

NMK2011.NMK-31-00066

MAD 2011.1161

Påbud om fysisk lovliggørelse af tilbygning ophævet pga. passivitet fra miljømyndighederne, da spørgsmålet om lovliggørelse havde verseret for myndighederne i mere end 10 år. Sagen hjemvist til kommunen til retlig lovliggørelse af landzonetilladelse og dispensation fra søbeskyttelseslinjen.

1.2.6 Beskyttelseslinjer 1.4.6 Landzone 2.3.3 Håndhævelse

Sagen angik, om der kunne kræves lovliggørelse af en tilbygning til

en garage, der var opført inden for søbeskyttelseslinjen og i landzone.

Tilbygningen på 27,4 m2 indeholdt toilet og bad samt et opholdsareal.

Kommunen havde i 1996 konstateret, at bygningen var opført,

hvorefter spørgsmålet om lovliggørelse havde verseret i mere end 10

år. Kommunen meddelte i maj 2010 afslag på ansøgning om

lovliggørende dispensation og tilladelse samt påbud om fysisk

lovliggørelse. Afgørelsen blev påklaget af ejeren. Natur- og

Miljøklagenævnet (formanden) bemærkede, at retten til at håndhæve

et ulovligt forhold kan bortfalde efter en vis tid, hvis myndighederne

har udvist passivitet. Ud over den forløbne tid må der lægges vægt

på, om borgeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at kravet

ikke vil blive gjort gældende, og om det kan bebrejdes kommunen,

at kravet ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt. Nævnet lagde

til grund, at spørgsmålet om lovliggørelse havde verseret hos

myndighederne - amtet og kommunen - i mere end 10 år, uden at der

var taget endeligt skridt til fysisk eller retlig lovliggørelse. Inden for

samme periode var der ved kommunens foranstaltning etableret

spildevandsafledning fra tilbygningen gennem det kommunale

kloaksystem. Nævnet fandt herefter, at myndighedens interesse i at

håndhæve beskyttelsesbestemmelserne måtte vige for hensynet til

ansøgers forventning om myndighedernes accept af en fortsat

anvendelse af bygningen til det pågældende formål. Natur- og

Miljøklagenævnet ophævede herefter kommunens afgørelse og

hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på meddelelse af

hhv. landzonetilladelse og dispensation fra søbeskyttelseslinjen.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 5. april 2011, j.nr.

NMK-31-00066

Garage Buresø

Afgørelse i sag om Egedal Kommunes afslag på bibeholdelse af udført tilbygning

til garage/udhusbygning og påbud om fjernelse heraf på matr. …, del

af Buresø efter planlovens § 35, stk. 1, og naturbeskyttelseslovens §

16.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Egedal Kommunes afgørelse

af 17. maj 2010, hvormed kommunen har meddelt afslag på ansøgning

om dispensation fra søbeskyttelseslinje og om landzonetilladelse samt

påbud om lovliggørelse af en opført tilbygning til en garage/udhus.

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Egedal Kommune.




være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1

og planlovens § 62, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov

om Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Sagen drejer sig om en tilbygning på 27,4 m i 1 1/2 plan til en gara-

ge/udhus fra 1914, ombygget i 1930ne, som ligger på matr.nr…, del

af Buresø ud for matr.nr. …, der er omfattet af lokalplan nr. 8.5.03,

sommerhusområde ved Buresø vedtaget af Stenløse Byråd den 30.

oktober 1991. Matr.nr. … er ikke omfattet af lokalplan 8.5.03.

Det gøres især gældende, at påbuddet er ugyldigt, fordi klager har

haft en berettiget forventning om, at tilbygningen kunne opretholdes.

Der henvises til, at en myndigheds ret til at forlange fysisk lovliggørelse

efter et indrettelsessynspunkt kan fortabes efter en vis tid, idet den

tidsmæssige udstrækning deraf afhænger af styrken af myndighedens

beskyttelsesinteresse, jf. MAD 2007.995. Det anføres, at der til udhuset

altid har eksisteret et das, hvortil kommer, at kommunen siden 1980,

og i hvert fald siden 1996, har været bekendt med tilbygningen i dens

nuværende form. Endvidere har tidligere Stenløse Kommunes kloakaf-

deling i slutning af 1980ne etableret spildevandskloak via pumpestation

til den pågældende tilbygning. Den 13. december 2000 meddelte

Stenløse Kommune ejerne, at pumpestationen efter anmodning herom

vil blive tilsluttet den 18. december 2000, så afledning af spildevand

for wc og vaskehus i eksisterende udhus på opgrødeareal kan gennem-

føres.

Klagerne vedlægger brev af 2. oktober 1997 fra tidligere Frederiks-

borg Amt, hvormed amtet efter anbefaling fra Allerød Kommune,

meddelte en tidsbegrænset tilladelse til at anvende garagen som som-

merhus indtil den 31. december 1999, hvorefter bygningen skulle være

fraflyttet og fjernet. Endvidere vedlægges brev af 21. juni 2000 fra

amtet, hvormed amtet frafalder den del af amtets afgørelse af 2. oktober

1997, som angik fjernelse af bygningen, idet amtet havde erkendt, at

bygningen ikke kunne fjernes, da den havde eksisteret siden 1930ne.

Samtidig fastholdt amtet sin afgørelse om, at garagebygningen ikke

måtte anvendes til beboelse, hvilket ville blive tinglyst på matriklen.

Hertil kommer, at det af dagsorden for planudvalgets møde af 4.de-

cember 2006 om garagebygningen fra 1914, som var vedlagt kommu-

nens brev af 18. december 2006, hvormed kommunen meddelte dispen-

sation fra søbeskyttelseslinje til opførelsen af et erstatningssommerhus

på …, fremgår: “ Bygningen kan ikke kræves fjernet som angivet af

amtet, da det er dokumenteret, at den har været på stedet fra begyndel-

sen af forrige århundrede, men den ændrede anvendelse og indretning

med toiletbygningen skal lovliggøres”. På denne baggrund var det

klagernes opfattelse, at sagen var afklaret og de faktiske forhold i orden.

Først ved brev af 28. oktober 2009 skrev Egedal Kommune, at ejerne

skulle fremsende en bekræftelse på, at anvendelsen af den eksisterende

garage i flodemålsarealet til bolig var bragt til ophør, herunder fjernelse

af vvs- og kloakinstallationer til vask- og toilet.

Tilbygningen indeholder toilet og bad i stueplan og et opholdsareal

på 1. sal. Klager oplyser, at det samlede bygningsareal efter tilbygnin-

gens opførelse er 49,43 m: 33,67 m udhus, 11.80 m tilbygningens stu-

eareal og 3,96 m opholdsareal på 1. sal. Kommunen oplyser, at det

samlede bygnings-areal er 61,1 m: 33,67 m udhus, 21,30 m tilbygnin-

gens stueareal og 6,10 m opholdsareal på 1. sal.

Der er således efter klagernes opfattelse gået ikke blot en vis tid,

men lang tid. Samlet er det klagernes opfattelse, at myndighedens be-

skyttelsesinteresse i dette konkrete tilfælde må vige for klagernes ind-

rettelsessynspunkt. Dette særligt når henses til klagernes gode tro og

håndteringen af sagen hos myndighederne.

Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet. Sagen er pr. 1. januar

2011 overført til Natur- og Miljø-klagenævnet.

Sagens oplysninger Kommunen har meddelt afslag til lovliggørelse af tilbygningen, idet

tilbygningen sammen med den eksisterende garagebygning fremstår



88

som et mindre sommerhus, som er dominerende ved søbredden. Tilbyg-

ningen er påbudt fjernet inden for 1/2 år.

Af kommunens afgørelse fremgår det bl.a., at daværende Stenløse

Kommune i juli 1996 bliver gjort bekendt med, at der på ejendommen

var udført en om- og tilbygning til garagebygningen, at der ved tilsynet

i 1996 på ejendommen var et sommerhus, som anvendtes til udhus og

en ombygget/tilbygget garagebygning (den aktuelle), som anvendtes

til boligformål, hvortil der ikke sås at foreligge diverse tilladelser, at

den daværende ejer i 1996 søgte om tilladelse til bibeholdelse af gara-

gebygningen opført i 1963, samt godkendelse af tilbygning med bade-

værelse og toilet, at amtet, der var zonemyndighed for såvel Stenløse

som Allerød Kommuner, (med brev af 2. oktober 1996) krævede byg-

geriet (fraflyttet og) fjernet inden den 31. december 1999, og at de

nuværende ejere er bekendt med den verserende lovliggørelsessag.

Kommunen har i anledning af det af klagerne anførte vedrørende

den tid, der er forløbet siden kommunen blev bekendt med tilbygningen,

oplyst, at kommunen ikke har kunnet behandle sagen eller træffe afgø-

relse på grund af usikkerhed om kommunegrænsen mellem Stenløse

og Allerød Kommuner, og at ejer/forhenværende ejer under hele forlø-

bet har været bekendt med, at det ulovlige forhold krævede lovliggø-

relse. Kommunen har afventet byggeriet af sommerhus før påbud om

lovliggørelse.


relse Det følger af planlovens § 51, at tilsynsmyndigheden skal foranledige

et ulovligt forhold lovliggjort - enten fysisk eller retligt - medmindre

forholdet er af underordnet betydning. Forpligtelsen til at kræve lovlig-

gørelse indtræder, når kommunen får kendskab til et muligt ulovligt

forhold gennem henvendelser, klager, eller på anden måde. Forpligtel-

sen kan dog være bortfaldet, enten fordi myndighederne har udvist

passivitet på en sådan måde, at forholdet nu må anses for lovligt, eller

fordi der er forløbet meget lang tid siden forholdets etablering.

Det er i nævnets praksis antaget, at kommunens ret til at forlange

fysisk lovliggørelse kan fortabes, når der er gået en vis længere tid.

Der er ikke i planloven eller naturbeskyttelsesloven fastsat en frist inden

for hvilken kommunen i lovliggørelsessager skal have truffet afgørelse

eller have foretaget nærmere angivne sagsbehandlingsskridt. Retten til

at håndhæve et ulovligt forhold kan imidlertid bortfalde efter en vis

tid, hvis myndighederne har udvist passivitet.

Ved bedømmelsen af, om kommunens krav på lovliggørelse må anses

for bortfaldet ved passivitet, må der - foruden den forløbne tid - lægges

vægt på, om borgeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at

kravet ikke vil blive gjort gældende, og om det kan bebrejdes kommu-

nen, at kravet ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.

Der er i denne sag tale om at kommunen i 1996 konstaterede, at der

uden tilladelser og med henblik på anvendelse til boligformål var fore-

taget en mindre om- og tilbygning til en eksisterende garagebygning

beliggende i landzone og inden for søbeskyttelseslinje. Spørgsmålet

om lovliggørelse af forholdet har herefter verseret hos myndighederne

- amtet og kommunen - i mere end 10 år, uden at der af disse i denne

periode er taget endeligt skridt til fysisk eller retlig lovliggørelse af

forholdene. Inden for samme periode er der endvidere ved kommunens

foranstaltning blevet etableret spildevandsafledning fra tilbygningen

gennem det kommunale kloaksystem.

Årsagen til sagens lange forløb har ifølge det af kommunen oplyste

blandt andet været, at der har hersket usikkerhed om den nøjagtige

beliggenhed af kommunegrænsen og dermed om, hvilken kommune,

der var myndighed i sagen.

Under disse omstændigheder finder nævnet, at myndighedens inter-

esse i at håndhæve beskyttelsesbestemmelserne i lovgivningen bør vige

for hensynet til ansøgers forventning om myndighedernes accept af en

fortsat anvendelse af bygningen til det pågældende formål.

På denne baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet, at Stenløse

Kommunes afgørelse bør ophæves og sagen hjemvises til kommunen

med henblik på meddelelse af henholdsvis landzonetilladelse og dis-

pensation fra søbeskyttelseslinje.


89

NMK2012.NMK-33-00719

MAD 2012.3348

Ophævet påbud om lovliggørelse af erhvervsvirksomhed etableret uden landzonetilladelse og uden dispensation fra lokalplanplan, da der var indtrådt myndighedspassivitet ved, at kommunen trods viden ikke havde påtalt forholdet i fire år.

1.4.4 Lokalplaner - 1.4.6 Landzone - 2.3.3 Håndhævelse

E havde en ejendom beliggende i landzone og omfattet af lokalplan

for Gurre Landsby, hvori ejendommen var udlagt til

helårsboligbebyggelse, men således at kommunen på visse betingelser

kunne tillade virksomhed, som almindeligvis kan udføres i et

beboelsesområde, og hvorefter ubebyggede arealer skal fremtræde

som haver eller gårdspladser og ikke må anvendes til oplagring. I maj

2004 gjorde Danmarks Naturfredningsforening Helsingør Kommune

opmærksom på, at der på E’s ejendom blev drevet

udstillingsvirksomhed. Kommunen forelagde henvendelsen for E,

hvorefter E i august 2004 søgte kommunen om tilladelse til

erhvervsvirksomhed. Først den 23. oktober 2008 efter modtagelse af

en naboklage, fulgte kommunen op på sagen og bad E om supplerende

materiale. I april 2009 blev der foretaget besigtigelse på ejendommen,

hvilket førte til, at E’s ansøgning om tilladelse fra august 2004 blev

besvaret med afslag i maj 2009. E påklagede afslaget til Natur- og

Miljøklagenævnet, der afviste at realitetsbehandle afgørelsen på grund

af overskridelse af klagefrist. Den 6. marts 2011 ansøgte E kommunen

om genoptagelse af sagen med en indskrænket ansøgning om

udstilling, salg og reparation af motorplæneklippere mv. Kommunen

afslog anmodningen den 15. juni 2011 og meddelte samtidigt påbud

om lovliggørelse, hvilket E påklagede til Natur- og Miljøklagenævnet.

Kommunen oplyste under sagen, at det ansøgte efter planlovens § 37

var undtaget fra krav om landzonetilladelse, men at kommunen ikke

mente, at det ansøgte lå inden for, hvad kommunen kunne meddele

dispensation til efter planlovens § 19. Klagenævnet lagde til grund,

at det ansøgte ikke umiddelbart var tilladt efter lokalplanen og tillige

krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35. Efter planlovens §

51, har kommunen tilsynspligt med lovens overholdelse, men

planlovens § 51 indebærer ikke en forpligtigelse til at føre

regelmæssigt og løbende tilsyn. Det var nævnets opfattelse, at

kommunen på et langt tidligere tidspunkt burde have fulgt op på det

anmeldte ulovlige forhold og ved først at gribe ind fire år senere, have

kommunen bibragt ejeren den opfattelse, at der ikke ville blive taget

yderligere skridt i sagen. Nævnt fandt, at der forelå

myndighedspassivitet, således, at kommunen på nuværende tidspunkt

var afskåret fra at kræve virksomheden bragt til ophør, hvorfor

kommunens afgørelse blev ophævet.

Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelse af 13. december 2012, j. nr.

NMK-33-00719

Afgørelse i sag om Helsingør Kommunes afgørelse vedrørende virksomhedsdrift

på ejendommen, beliggende Gurrevej 394A, Kvistgård

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens §

58, stk. 1, nr. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Helsingør Kommunes afgørelse

af 15. juni 2011 om lovliggørelse af virksomhedsdrift på ejendommen,

beliggende Gurrevej 394A, Kvistgård.


bringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur-


være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1.



Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Helsingør Kommune meddelte den 15. juni 2011 afslag på anmodning

om genoptagelse af sagen samt påbud om lovliggørelse af den virksom-

hed, som drives på ejendommen, beliggende Gurrevej 394A, Kvistgård.

Virksomheden består af udstilling, salg og reparation af motorplæne-

klippere m.v.

Ejendommens ejer har påklaget afgørelsen til Natur- og Miljøklage-

nævnet.

Sagens oplysninger Ejendommen ligger i landzone og er omfattet af Lokalplan nr. 7.2 for

Gurre Landsby. Lokalplanen er endeligt vedtaget den 11. november

2002 og har bl.a. til formål at sikre, at byens åbne, lave og grønne ka-

rakter bevares, og at områdets ubebyggede arealer indrettes under

hensyn til landsbymiljøet.

Områdets anvendelse er i § 4 fastlagt til helårsboligbebyggelse, idet

byrådet kan tillade, at der på ejendommene på visse betingelser drives

en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i et beboelsesom-

råde. Lokalplanens § 9 regulerer de ubebyggede arealer og bestemmer

i stk. 1, at ubebyggede arealer skal fremtræde som haver eller gårds-

pladser og ikke må anvendes til oplagring. F.eks. må der ikke placeres

uindregistrerede køretøjer.

Helsingør Kommune meddelte den 6. maj 2009 afslag på ansøgning

fra ejeren om at måtte drive erhverv i form af reparation og salg af

have- og parkmaskiner på Gurrevej 394A. Afslaget blev påklaget til

Naturklagenævnet, som den 11. august 2009 afviste at realitetsbehandle

klagen med henvisning til, at klagefristen på 4 uger var overskredet.

Der blev den 6. marts 2011 søgt om genoptagelse af sagen, idet der

ønskedes en stillingtagen til en indskrænket ansøgning. Det blev oplyst,

at der ikke ville være oplag af maskiner på matr.nr. [..1] (beliggende

uden for lokalplanområdet), og at opstart af maskiner ville foregå i

lydtæt rum. Det var således ansøgers opfattelse, at der forelå væsentlige

nye oplysninger i sagen, som burde føre til genbehandling. Ansøger

bad samtidig kommunen om at oplyse, hvorfor sagsbehandlingen

havde taget 5 år.

Af kommunens afgørelse fremgår det bl.a., at kommunen i brev af

14. juli 2004 - foranlediget af en klage fra Danmarks Naturfrednings-

forening over salg og reparation af plæneklippere på ejendommen -

havde bedt ejeren om bemærkninger, og at ejeren efterfølgende den

30. juli 2004 søgte om dispensation. Helsingør Kommune kan ikke

redegøre for årsagen til, at kommunen først den 6. maj 2009 traf afgø-

relse, men beklager det sene svar. Det er kommunens vurdering, at der

ikke er tale om væsentlige nye oplysninger, da der blot er tale om en

indskrænket ansøgning, som stadig omhandler lovliggørelse af ulovlig

virksomhed inden for Lokalplan nr. 7.2. Det nu ansøgte er således

omfattet af det tidligere afslag af 6. maj 2009 og er fortsat ikke en type

virksomhed, som almindeligvis kan udføres i et beboelsesområde.

Kommunen afviser derfor at genoptage behandlingen af sagen og på-

byder forholdene på ejendommen lovliggjort ved ophør med at drive

erhverv/virksomhed med udstilling, salg og reparation af motorplæne-

klippere m.v.

Helsingør Kommune har efter anmodning fra Natur- og Miljøklage-

nævnet oplyst i sagen, at det ikke af kommunens sagsakter fremgår, at

der skulle have været dialog med klager i tidsrummet mellem indleve-

ring af ansøgning den 30. juli 2004 og kommunens mangelskrivelse

af 23. oktober 2008. Det har ikke været muligt at dette få nærmere be-

lyst.



90

Det bemærkes, at ejendommen ligger i landzone, og det ansøgte er

undtaget fra krav om landzonetilladelse i henhold til planlovens § 37,

stk. 1, hvorefter bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften

af en landbrugsejendom, uden tilladelse efter § 35, stk. 1, kan tages i

brug til bl.a. håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker samt

lager- og kontorformål. Der kan endvidere i den forbindelse accepteres

et mindre, ikke-skæmmende oplag i tilknytning til overflødiggjorte

driftsbygninger. Som anført i afgørelse af 16. december 2009 er det

kommunens vurdering, at den ansøgte virksomhed ikke er omfattet af,

hvad der vil kunne godkendes inden for lokalplanens område, da denne

type erhverv ikke almindeligvis kan udføres i et beboelsesområde.

Endvidere vurderer kommunen, at der ikke er tale om et mindre, ikke-

skæmmende oplag, men et oplag, der vil kræve tilladelse efter plan-

lovens § 35, stk. 1, såfremt der meddeles dispensation fra lokalplanens

bestemmelser vedrørende anvendelse af de ubebyggede arealer.

Lokalplanen er tinglyst på ejendommen den 14. maj 2003, og det er

kommunens vurdering, at selvom klager ikke har modtaget en afgørelse

på ansøgningen om lovliggørelse, så har klager haft kendskab til, at

forholdet var ulovligt. Klager blev således i brev af 14. juli 2004 gjort

opmærksom på, at der ikke var givet tilladelse til at drive erhverv på

ejendommen. I henhold til planlovens § 63, stk. 1, påhviler det ejeren

at lovliggøre et ulovligt forhold, og kommunen er derfor af den opfat-

telse, at ejeren ikke med rette har kunnet forvente en lovliggørelse.


relse Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet

tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgø-

relse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om Helsingør Kom-

mune lovligt har kunnet træffe den afgørelse, der klages over.

Det følger af planlovens § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er

bindende over for borgerne, således at dispositioner, der er i overens-

stemmelse med bestemmelserne, er umiddelbart tilladt, mens omvendt

dispositioner, der ikke er i overensstemmelse hermed, ikke kan etable-

res, medmindre kommunen i givet fald kan og vil dispensere fra lokal-

planbestemmelserne.

Den virksomhed, der er etableret på ejendommen Gurrevej 394A,

er ikke umiddelbart tilladt efter Lokalplan nr. 7.2, og etableringen har

derfor forudsat, at kommunen meddelte dispensation fra lokalplanen

efter planlovens § 19, stk. 1, samt landzonetilladelse efter § 35, stk. 1,

til oplagsvirksomhed.

Efter planlovens § 51, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der påser

overholdelsen af planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i

loven, samt af bestemmelserne i bl.a. lokalplaner. Tilsynsmyndigheden

skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet

har underordnet betydning, jf. § 51, stk. 5.

Tilsynspligten indtræder, når kommunen får kendskab til et muligt

ulovligt forhold, men § 51 indebærer ikke en almindelig forpligtelse

til at føre regelmæssigt løbende tilsyn.

Der er ikke i planloven fastsat frister for, hvornår en kommune i en

sag om lovliggørelse skal have truffet afgørelse eller skal have foretaget

bestemte sagsbehandlingsskridt. Retten til at kræve lovliggørelse kan

imidlertid fortabes efter en vis tid på grund af passivitet. Ved bedøm-

melsen af, om kommunen har fortabt retten til at kræve lovliggørelse,

må der generelt - foruden den forløbne tid - lægges vægt på, om ejeren

af ejendommen har haft grund til at tro, at kommunens tavshed i forhold

til en konstateret ulovlighed er udtryk for en form for accept af det

ulovlige forhold, og om det må anses for kommunens ansvar eller risiko,

at kravet om lovliggørelse ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.

I dette tilfælde blev Helsingør Kommune den 5. maj 2004 af Dan-

marks Naturfredningsforening gjort bekendt med udstillingsvirksom-

heden, og kommunen modtog den 2. august 2004 en ansøgning fra

ejendommens ejer om tilladelse til erhvervsvirksomhed i form af repa-

ration og salg af have- og parkmaskiner. Først med brev af 23. oktober

2008 - efter at have modtaget en naboklage - fulgte kommunen op på

sagen og bad ejeren om at fremsende supplerende materiale. Der blev

den 29. april 2009 foretaget besigtigelse på ejendommen, hvorefter

ansøgningen blev besvaret ved meddelelse af afslag den 6. maj 2009.

Det er Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at Helsingør Kom-

mune på et langt tidligere tidspunkt burde have fulgt op på det anmeldte

ulovlige forhold og den modtagne ansøgning om lovliggørelse af er-

hvervsvirksomheden, og at kommunen ved først at gribe ind fire år

senere - efter en fornyet klage - kan have bibragt ejeren den opfattelse,

at der ikke ville blive taget yderligere skridt i sagen. Nævnet finder

således, at der foreligger myndighedspassivitet, at kommunen på nu-

værende tidspunkt må anses for afskåret fra at kræve virksomheden

bragt til ophør.

Helsingør Kommunes afgørelse af 15. juni 2011 ophæves derfor.


MAD 2014.49NMK - NMK2014.NMK.33.01563


91

NMK2014.NMK-33-01563

MAD 2014.49

Kommunen havde ved passivitet fortabt retten til at kræve lovliggørelse af en fransk altan opsat i strid med en lokalplan, da kommunen havde forholdt sig passiv i mere end 9 mdr. fra modtagelse af ansøgning og gentagne gange var blevet gjort opmærksom på det ulovlige byggeri.

1.4.4 Lokalplaner - 2.3.3 Håndhævelse

En ejendom var omfattet af en bevarende lokalplan, hvoraf det

bl.a. fremgik, at eksisterende fagdelinger og muråbninger skulle

opretholdes, men at der bl.a. kunne opsættes franske altaner, når

bredde af eksisterende murhuller og kviste blev bevaret. En

kommune modtog d. 24. august 2011 en klage fra en husejerfor-

ening over, at der på en ejendom blev lavet ændringer i facaden

mod gårdsiden. Kommunen anmodede d. 26. september ejeren

om at kontakte kommunen for aftale om lovliggørelse. I januar

2012 modtog kommunen en ansøgning om byggetilladelse til

etablering af fløjdøre på 2. sal mod gaden. Kommunen bekræftede

d. 19. januar modtagelsen og det fremgik, at forventet sagsbehand-

lingstid for sager var 10-25 dage og at arbejdet ikke måtte påbe-

gyndes, før der forelå en tilladelse. På grund af omstrukturering

i forvaltningen fik kommunen først truffet afgørelse og meddelt

afslag på dispensation d. 29. oktober 2012, selvom kommunen i

april 2012 havde konstateret, at arbejdet var udført. Afgørelsen

blev påklaget af en advokat på vegne af ejeren, der bl.a. anførte,

at ejeren havde været i god tro pga. den lange sagsbehandlingstid.

Natur- og Miljøklagenævnet (formanden) lagde til grund, at den

etablerede altan ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og

derfor forudsatte dispensation. Vedrørende spørgsmålet om pas-

sivitet udtalte nævnet, at der foruden den forløbne tid må lægges

vægt på, om ejeren af ejendommen har haft grund til at tro, at

kommunens tavshed i forhold til en konstateret ulovlighed var

udtryk for en form for accept af det ulovlige forhold, og om det

må anses for at være kommunens ansvar eller risiko, at kravet

om lovliggørelse ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.

Nævnet lagde til grund, at kommunen havde forholdt sig passiv

i forhold til ansøger i mere end 9 mdr. fra modtagelse af ansøg-

ningen samt at kommunen gentagne gange var blevet gjort op-

mærksom på, at det ulovlige byggeri fortsatte. Nævnet fandt

derved, at kommunen havde bibragt ejeren en vis forventning om

lovliggørelse, og at kommunen havde udvist passivitet i en sådan

grad, at den havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse af den

franske altan mod gaden.

NMK af 30. januar 2014, NMK-33-01563

Afgørelse i sag om Københavns Kommunes afslag

på lovliggørende dispensation fra lokalplan til fransk

altan på et kartoffelrækkehus Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens

§ 58, stk. 1, nr. 4(1).

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver København Kommunes

afgørelse af 29. oktober 2012 om afslag på dispensation fra Lokal-

plan nr. 115 til fransk altan mod gadesiden på ejendommen belig-

gende Skovgaardsgade 5 i København.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om

Natur- og Miljøklagenævnet(2). Eventuel retssag til prøvelse af

afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62,

stk. 1.



Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af advokat

på vegne af ejer af ejendommen.

Klagen er begrænset til forholdet omkring facaden ud mod gaden,

idet kommunen på et møde på ejendommen har givet udtryk for,

at afgørelsen alene vedrører facaden ud mod gaden. De øvrige

forhold er efter en konkret besigtigelse accepteret af kommunen.

Klager gør gældende, at

- Sagsbehandlingstiden i kommunen har været urimelig lang.

- Ejeren ikke er blevet orienteret om klagen over byggeriet på

klagers ejendom.

- Ejeren ikke er blevet vejledt om eller orienteret om processen

i forbindelse med ansøgningen.

Klager finder, at kommunen burde have stoppet det igangværende

byggeri og ikke ventet mere end 9½ måned med at komme med en

afgørelse. Med henvisning til sagsbehandlingstiden, den manglende

vejledning samt til, at ejers rådgiver havde erfaring med lignende

sager, og at facadeforholdene på de øvrige kartoffelrækkehuse ad-

skiller sig fra ejerens rækkehus, finder klager, at ejeren var i god

tro. Dertil kommer, at ca. 10 % af rækkehusene har facadeforhold,

der afviger fra lokalplanens bestemmelser omkring facadebånd mv.

Endvidere oplyser klager, at ejeren er amerikansk statsborger.

Klager finder, at ansøgningen skal imødekommes, eller der skal

gives en dispensation fra lokalplanen.

Sagens oplysninger Københavns Kommune har den 29. oktober 2012 givet afslag på

et projekt om at etablere bl.a. en fransk altan mod gadesiden, da

det ikke er i overensstemmelse med Lokalplan nr. 115 (1987), og

de hensyn der ligger bag bestemmelserne i lokalplanen. Kommunen

henviser i den forbindelse til lokalplanens § 6, stk. 2b.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 115 (1987), der er en

bevarende lokalplan. Det fremgår bl.a. af lokalplanens formål, §

1, at det er hensigten, “at bestemmelserne vedrørende bebyggelsens

ydre fremtræden skal sikre en bevaring af såvel bebyggelsens arki-

tektoniske helhedsvirkning som bygningsdetalje på det enkelte

byggeforeningshus”.

Lokalplanens § 6, stk. 2, litra b, bestemmer, at “Eksisterende

fagdelinger og muråbninger omkring vinduer og døre skal oprethol-

des, dog kan mod gårdside udføres direkte udgang fra stueetage,

samt opsættes franske altaner i de øvrige etager, når bredde af ek-

sisterende murhuller og kviste bevares”.

Ændringer, der ikke er i overensstemmelse med bl.a. lokalplanens

§ 6, stk. 2, litra b, skal godkendes af kommunen, jf. § 6, stk. 1.

Kommunen har redegjort for sagens forløb:

Den 24. august 2011 modtager kommunen en klage fra Husejer-

foreningen Ved Øster Farigmagsgade over, at der var blevet lavet

en åbning i facaden i stueetagen mod gårdsiden på ejendommen

Skovgårdsgade 5.

Den 26. september 2011 oplyser kommunen ejendommens ejer

om, at der ikke er givet tilladelse til byggearbejdet, samt at ejeren

snarest belejligt og inden den 10. oktober 2011 skal kontakte

kommunen for aftale om lovliggørelse.

Den 6. oktober 2011 oplyser ejendommens ejers rådgiver kommu-

nen om, at ansøgning om byggetilladelse vil blive fremsendt i løbet

af en måned.

MAD 2014.49NMK - NMK2014.NMK.33.01563


91

MAD 2014.49NMK - NMK2014.NMK.33.01563


92

Den 7. november 2011 modtager kommunen en henvendelse om,

at den eksisterende skorsten på ejendommen skal udskiftes med en

glasfiberskorsten. Kommunen kontakter den 9. november 2011

rådgiveren, og oplyser om, at det kræver tilladelse at udskifte

skorstenen.

Den 20. december 2011 modtager kommunen en henvendeles om,

at vinduet på 2. sal mod gaden var blevet lavet større med henblik

på, at der kunne etableres fløjdøre. Kommunen kontakter den 21.

december 2011 rådgiveren og får oplyst, at der snarest vil blive

fremsendt en ansøgning.

Den 16. januar 2012 modtager kommunen ansøgningen. Kommu-

nen bekræfter ved e-mail af 19. januar 2012 modtagelsen. Det

fremgår af kvitteringsbrevet, at forventet sagsbehandlingstid for

sager vedrørende ombygning inden for et enkelt lejemål på højst

150 m2 afgøres inden for 10 arbejdsdage. Øvrige sager inden for

25 dage. Det fremgår også, at arbejdet ikke må påbegyndes, før

ansøger har fået en tilladelse fra kommunen. Endvidere fremgår,

at hvis kommunen ikke overholder tidsfristen, vil ansøgeren blive

kontaktet.

Den 5. februar 2012 spørger Fællesforeningen for Kartoffelræk-

kerne til sagens status. Det fremgår af henvendelsen, at foreningen

ønsker at vide, hvilke tiltag kommunen har gjort for at standse

byggeriet.

Den 26. april 2012 konstaterer kommunen, at arbejdet er tilende-

bragt, selv om sagen fortsat er under behandling i kommunen.

Ved en beklagelig fejl på grund af omstrukturering i forvaltningen

fik kommunen først besvaret ansøgningen den 29. oktober 2012.

Den 14. november 2012 blev der afholdt et møde på ejendommen

mellem ejerens rådgiver og kommunen, hvor lokalplanens regule-

ring af altaner mod gaden blev drøftet. Der blev fra kommunens

side givet udtryk for, at kommunen var indstillet på at genoverveje

sagen, hvis husejerforeningen kunne støtte en dispensation. Kom-

munen oplyser, at ejendommens ejer den 29. november 2012 har

oplyst, at det ikke er muligt at få en godkendelse fra husejerforenin-

gen.

Kommunen finder, at klager ikke kan have haft en berettiget for-

ventning om, at han havde ret til at færdiggøre byggeriet, uden at

der forelå en byggetilladelse. Klager havde påbegyndt arbejdet før

der blev ansøgt om byggetilladelse, og har ikke efter ansøgningen

rykket for kommunens svar i sagen.

Det forhold, at andre ejendomme i Kartoffelrækkerne har facade-

forhold, der afviger fra lokalplanens bestemmelser, bevirker efter

kommunens opfattelse ikke, at ejeren kan siges at have været i god

tro, idet han ikke uden videre kan lægge til grund, at der er tale om

forhold, som er godkendt af kommunen. Der kan således være tale

om forhold, som er udført enten ulovligt eller før lokalplanens

ikrafttræden. Da klager ikke har præciseret, hvilke ejendomme, der

er tale om, har kommunen ikke mulighed for at undersøge dette

forhold nærmere.

Kommunen oplyser, at det ikke er standardprocedure i forbindelse

med modtagelse af en klage over et ulovligt forhold, at sende en

kopi af klagen til vedkommende. Hvis der bliver anmodet om at

få en kopi, udleverer kommunen klagen. Kommunen har først

modtaget en sådan anmodning i forbindelse med klagesagen i Natur-

og Miljøklagenævnet.

Kommunen fastholder, at den ikke er indstillet på at dispensere

fra lokalplanen til den franske altan mod gaden.

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og af-

gørelse Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet

tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes

afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om en kom-

munes afgørelse har hjemmel i planloven (en lokalplan) og er i

overensstemmelse med forvaltningsretlige grundsætninger.

Efter planlovens § 18, er bestemmelserne i en lokalplan umiddel-

bart bindende for borgerne. Det betyder, at dispositioner i overens-

stemmelse med bestemmelserne er umiddelbart tilladt, mens om-

vendt dispositioner, der strider mod bestemmelserne, ikke kan fo-

retages, medmindre kommunen kan og vil dispensere fra lokalplan-

bestemmelsen, jf. planlovens § 19.

Altanen

Den etablerede altan mod gaden er ikke i overensstemmelse med

lokalplanens § 6, stk. 2, litra b, som bestemmer, at eksisterende

fagdelinger og muråbninger omkring vinduer og døre skal oprethol-

des. Etableringen forudsætter derfor dispensation.

Om kommunen i det konkrete tilfælde vil meddele dispensation,

er en skønsmæssig afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke

tage stilling til, om et afslag på dispensation er rimeligt eller hen-

sigtsmæssigt i forhold til klagerens interesser.

Københavns Kommunes sagsbehandling

Klager har givet udtryk for, at kommunens sagsbehandlingstid har

været for lang og rådgivningen har været utilstrækkelig, samt at

klager ikke har modtaget klagerne fra husejerforeningen før klage-

sagens begyndelse i Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Mil-

jøklagenævnet forstår klagen således, at klager finder, at ejeren har

haft en berettiget forventning om at kunne opføre altanen mod ga-

den, og at kommunen har udvist retsfortabende myndighedspassi-

vitet.

Der er ikke i planloven fastsat frister for, hvornår en kommune i

en sag om lovliggørelse skal have truffet afgørelse eller skal have

foretaget bestemte sagsbehandlingsskridt. Retten til at kræve lov-

liggørelse kan imidlertid fortabes efter en vis tid på grund af passi-

vitet.

Ved bedømmelsen af, om kommunen har fortabt retten til at

kræve lovliggørelse, må der generelt - foruden den forløbne tid -

lægges vægt på, om ejeren af ejendommen har haft grund til at tro,

at kommunens tavshed i forhold til en konstateret ulovlighed er

udtryk for en form for accept af det ulovlige forhold, og om det må

anses for at være kommunens ansvar eller risiko, at kravet om

lovliggørelse ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt. Samme

hensyn gør sig gældende i forbindelse med en kommunes sagsbe-

handling af en byggeansøgning med henblik på at lovliggøre et al-

lerede opført eller delvist opført byggeri.

Natur- og Miljøklagenævnet har lagt til grund, at kommunen ikke

kontaktede ansøger umiddelbart efter, at tidsfristen oplyst i kvitte-

ringsbrevet af 19. januar 2012, var overskredet, men at kommunen

forholdt sig passiv over for ansøger i mere end 9 måneder fra

modtagelsen af ansøgningen. Nævnet lægger endvidere til grund,

at kommunen, knapt 5 måneder før den modtog ansøgningen, var

bekendt med, at det ulovlige byggeri var påbegyndt, og at kommu-

nen gentagne gange herefter blev gjort opmærksom på, at det

ulovlige byggeri fortsatte. På trods heraf tog kommunen ikke kon-

krete tiltag til at standse byggeriet.

Natur- og Miljøklagenævnet finder af disse grunde og ud fra en

samlet vurdering af sagens forløb, at kommunen kan have bibragt

ejeren en vis forventning om lovliggørelse, og at kommunen således

har udvist passivitet i en sådan grad, at den har fortabt retten til at

kræve lovliggørelse af den franske altan mod gaden.

På baggrund af ovenstående ophæver Natur- og Miljøklagenævnet

Københavns Kommunes afgørelse af 29. oktober 2012.

MAD 2014.49NMK - NMK2014.NMK.33.01563


93

(2) Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

(1) Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning

MAD 2014.60NMK - NMK2014.NMK.33.01282


94

NMK2014.NMK-33-01282

MAD 2014.60

Ophævet påbud om fjernelse af ligusterhæk, hvor der ifølge lokalplanen kun måtte plantes bøgehæk, pga. retsfortabende myndighedspassivitet, da der var forløbet ca. 5 mdr. fra den første henvendelse til ejeren og til varsel om påbud. Ikke hjemmel i planloven til at påbyde beplantning med bøge- hæk.

1.4.4 Lokalplaner - 2.3.1 Prøvelse mv. 2.3.5 Klageret

E’s ejendom var omfattet af en lokalplan, hvoraf det fremgik, at

der i et delområde opdelt i 8 storparceller langs den enkelte stor-

parcels afgrænsning skulle plantes levende hegn af bøg. E flyttede

ind i 2009, hvor E plantede en ligusterhæk. Kommunen var i 2010

blevet bekendt med, at der ikke alle steder var plantet hæk af typen

bøg. I oktober 2011 havde kommunen rettet henvendelse til E

vedrørende registrering af den forkerte hæktype. I marts 2012

meddelte kommunen en frist på 3 uger til at få forholdene bragt

i orden og d. 13. april 2012 meddelte kommunen påbud om

plantning af bøgehæk langs storparcellens afgrænsning. Afgørel-

sen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at afgrænsningen af

storparceller ikke fremgik klart af lokalplanen. E’s klage var

modtaget på mail d. 14. maj kl. 22.40 i nævnet, hvorefter Natur-

og Miljøklagenævnet d. 21. juni 2012 afviste klagen, da klagefri-

sten var udløbet d. 14. maj ved kontortids ophør. E anmodede om

genoptagelse med henvisning til, at påbuddet først var modtaget

d. 17. april. Med henvisning til kommunens oplysninger om for-

sinkelser i forsendelse af post genoptog nævnet sagen. Natur- og

Miljøklagenævnet (formanden) fandt, at lokalplanen indeholdt

en tilstrækkelig klar afgrænsning af de 8 storparceller, der skulle

afgrænses med levende hegn. Det var ikke i overensstemmelse

med lokalplanen at plante hæk af en anden type end bøg. Lokal-

planen kunne imidlertid ikke pålægge en handlepligt til at plante

bøgehæk. Påbuddet måtte derfor forstås som et påbud om at

fjerne den plantede ligusterhæk. Nævnet fandt, at kommunen,

især henset til den tid, der var forløbet mellem den første henven-

delse til klager i oktober 2011 og kommunens varsel om påbud

i marts 2012, havde udvist passivitet på en sådan måde, at kom-

munen havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse. Natur- og

Miljøklagenævnet ophævede herefter kommunens påbud.

NMK af 11. februar 2014, NMK-33-01282

Afgørelse i sag påbud om plantning af hæk i Aarhus

Kommune (genoptagelse) Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens

§ 58, stk. 1, nr. 4(1).

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Aarhus Kommunes afgørelse

af 13. april 2012, hvorved der er meddelt påbud om plantning af

bøgehæk langs storparcels afgrænsning på ejendommen Hasselvan-

gen 245, Solbjerg.





stk. 1.



Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klager har bl.a. anført, at de flyttede ind i deres hus i maj 2009 og

i efteråret 2009 plantede en ligusterhæk. Først 3½ år senere, den

21. marts 2012, modtog klager et brev fra kommunen om, at der

var plantet en forkert type hæk. Der var henvist til et brev af 26.

oktober 2011, som hverken klager eller klagers nabo, som tillige

er berørt af denne sag, har modtaget. Klager sendte herefter den

10. april 2012 en indsigelse, som kommunen ikke har forholdt sig

til.

Klager har henvist til, at der den 16. juni 2009 blev afholdt stiften-

de generalforsamling for parcelforeningen Solvangen, hvor en in-

geniør fra kommunen præsenterede områdeplanen og kun definere-

de område 11-17 i lokalplanen som “storparceller”, mens resten -

hvor der er bygget almindelige parcelhuse - blev omtalt som “par-

celler”.

Klager har henvist til, at lokalplan nr. 692, bilag 1, ikke indeholder

betegnelsen “Storparcelafgrænsning”, “Storparcel” el. lign.

Klager har videre henvist til, at det fremgår af flere mødereferater

fra parcelforeningen, at de storparceller, som ikke opfyldt kravene,

vil blive kontaktet af kommunen. Klager har henvist til referat fra

møde den 20. maj 2010: “Det betyder at der skal plantes bøgehæk

langs afgrænsning af storparceller. Kommunen har været rundt og

tjekke om det er sket alle steder langs afgrænsningen af storpar-

cellerne. Det er det ikke alle steder, og kommunen har bedt mig om

at informere om at dette er et legitimt krav. De matrikler som ikke

har plantet bøg vil blive kontaktet af kommunen, med besked på at

få bragt dette forhold i orden”. Klager har tillige henvist til referat

fra møde den 2. oktober 2010: “De matrikler som ikke har plantet

bøg hvor de skulle, vil blive kontaktet af kommunen, når de sidst i

oktober/først i november, har tjekket op på om der er plantet

bøgehæk som angivet ovenfor.” Klager har anført, at de hverken

efter den 20. maj eller den 2. oktober 2010 er blevet kontaktet af

kommunen.

Klager har videre anført, at kommunen ikke har informeret klager

i tide, og at der bør meddeles dispensation, jf. anmodning herom

af 10. april 2012. Hvis der på baggrund af klagen ikke kan meddeles

dispensation til at beholde hækken, ønsker klager dokumentation

for, at kommunen har henvendt sig til klager før den 20. marts 2012

samt dokumentation for, hvor storparcellernes afgrænsning er an-

givet på lokalplanens bilag 1. Klager ønsker derudover stillingtagen

til indsigelsen af 10. april 2012 før sagen afsluttes.

Sagens oplysninger

Genoptagelsesanmodningen

Ejendommens ejere har påklaget kommunens påbud af 13. april

2012 til Natur- og Miljøklagenævnet ved mail modtaget i nævnet

den 14. maj 2012 kl. 22.40. Natur- og Miljøklagenævnet traf den

21. juni 2012 afgørelse om, at nævnet ikke kunne behandle sagen,

da klagefristen var overskredet. Nævnet lagde ved afgørelsen til

grund, at kommunens påbud måtte formodes at være kommet frem

til modtageren senest 2 dage efter afsendelsen, d.v.s. mandag den

16. april 2012, hvorefter klagefristen udløb mandag den 14. maj

2012 ved kontortids ophør (kl. 16.00).

Klager har den 26. juni 2012 anmodet Natur- og Miljøklagenævnet

om at genoptage sagen og henvist til, at klager først modtog kom-

munens påbud den 17. april 2012.

Kommunen har telefonisk om postforsendelser i marts-maj 2012

oplyst, at kommunen på grund af sygdom var lidt bagefter med at

få sendt post samme dag, som lagt til afsendelse, og at der nok 1-

2 gange om ugen lå post til næste dag.

Natur- og Miljøklagenævnet har på denne baggrund den 15. okto-

ber 2012 besluttet at genoptage sagen.

MAD 2014.60NMK - NMK2014.NMK.33.01282


95

Sagens oplysninger i øvrigt

Lokalplan nr. 692

Klagers ejendom er omfattet af lokalplan nr. 692 “Boligområde,

offentligt område, blandede formål og erhvervsområde nord for

Solbjerg Hedevej i Solbjerg”, som bl.a. har til formål at sikre, at

området anvendes til boligformål til helårsbeboelse (§ 1).

Lokalplanen er opdelt i områderne I-IX, som er vist på bilag 1,

jf. § 2, stk. 2.

Lokalplanens § 3 omhandler Anvendelse og herunder regulerer §

3, stk. 7-12 område IV, hvor klagers ejendom ligger. Område IV

er udlagt til åben-lav bebyggelse, jf. § 3, stk. 7.

Det fremgår af § 3, stk. 9, at området er opdelt i 8 storparceller

og en selvstændig ejendom som vist på bilag 1.

På bilag 1 er område IV inddelt i 1-8, som er afgrænset med sig-

naturen “områdegrænse”. Klagers ejendom grænser mod syd op

til “områdegrænse”.

Lokalplanens § 9 omhandler Opholdsareal, hegn og beplantning,

herunder fremgår følgende af stk. 5: “Langs den enkelte storparcels

afgræsning skal der plantes levende hegn af bøg.” § 9, stk. 5, om-

handler område IV.

Sagens forhistorie

25. august 2010: Parcelforeningen Solvangen har rettet henvendelse

til kommunen i forbindelse med de enkelte grundejeres efterlevelse

af bestemmelserne i lokalplan nr. 692 vedrørende kravet om hæk-

plantning. Der henvistes til, at Arkitema har lavet et notat herom,

at en medarbejder ved kommunen har en uafsluttet sag på Solbjerg

Hedevej 105, samt at en anden medarbejder ved kommunen også

har viden om dette forhold. Parcelforeningen anmodede om, at de

to medarbejdere i kommunen samt Arkitema blev kontaktet for at

få efterlevet bestemmelserne i lokalplanen.

21. september 2010: Kommunen har kommenteret på parcelfore-

ningen Solvangens forslag til information af beboerne vedrørende

lokalplanen(3) og anført: “Måske hvis du i slutningen skriver, at

kommunen i midten af oktober vil tjekke op på, om forholdene er

bragt i orden, vil de evt. resterende parcel-ejere modtage et brev

fra kommunen. Så har folk mulighed for at nå plantningen/flytnin-

gen af hækkene når du har uploaded skrivelsen, og de der evt. stadig

måtte mangle, har mulighed for at nå det i indeværende sæson.”.

26. oktober 2011: Kommunens har skrevet til klager, at der i ef-

teråret 2010 er foretaget en registrering af hækbeplantningen i bo-

ligområdet omfattet af lokalplan nr. 692 (område IV), som er opdelt

i 6 storparceller (1-6) og afgrænset på lokalplankortet. Det fremgår

videre, at der på klagers ejendom er plantet en forkert hæktype, og

at der i medfør af lokalplanens § 9, stk. 5, skal plantes levende hegn

af bøg langs den enkelte storparcels afgrænsning. Kommunen har

anført, at hvis forholdene endnu ikke er bragt i orden, skal dette

ske indenfor en måned.

15. december 2011: Kommunen har skrevet til en repræsentant

for parcelforeningen Solvangen, at der samme dag har været syn

vedrørende hækbeplantning på bl.a. Hasselvangen, og at lokalplanen

ikke var overholdt på 8 adresser, herunder Hasselvangen 245.

27. februar 2012: Kommunens afdeling Planlægning og Byggeri

skrev til kommunes afdeling Trafik og Veje, at der den 23. februar

2012 har været syn angående manglende hækbeplantning i henhold

til lokalplan nr. 692, og at der skal udstedes påbud vedrørende

Hasselvangen 245.

20. marts 2012: Kommunen har skrevet til klager, at der er foreta-

get besigtigelse den 15. december 2011 og den 23. februar 2012,

hvor det er konstateret, at der fortsat er plantet en forkert hæktype.

Kommunen har samtidigt meddelt en ny frist på 3 uger til at få

bragt forholdene i orden, det vil sige plante bøgehæk ud til storpar-

cellens afgræsning. Det er anført i brevet, at kommunen i modsat

fald vil overveje at give klager påbud herom, og at klagers udtalelse

skal fremsendes til kommunen inden udløbet af de tre uger. Der er

i brevet henvist til kommunens tidligere brev af 26. oktober 2011.

10. april 2012: Klager har bl.a. anført overfor kommunen, at de

ikke har modtaget kommunens brev af 26. oktober 2011, og at

klager heller ikke har haft mundtlig kontakt med kommunens folk,

som siden 2009 flere gange har besigtiget området, herunder flere

gange, når klager har været hjemme. Klager har videre anført, at

en medarbejder fra kommunen på et informationsmøde i 2008 op-

lyste, at kravet om bøgehæk kun var i forhold til de fælles friarealer,

og at klager har opfattet “fælles friareal” som de store fællesområder

med større græsarealer, f.eks. til højre og venstre ved søen, og ikke

den ene af de 2 gangstier, som klagers grund grænser op til. Klager

har bl.a. henset til tidspunktet for beplantningen af hækken, ansøgt

om dispensation til at beholde denne.

13. april 2012: Kommunen har meddelt det påklagede påbud, som

går ud på, at “.der skal plantes bøgehæk langs storparcels afgræns-

ning.” Der er fastsat frist til den 26. april 2012.

29. juni 2012: Kommunen har meddelt afslag på klagers ansøgning

om dispensation fra lokalplanen. Påbuddet af 13. april 2012 blev

samtidigt fastholdt, dog med ny frist til den 1. december 2012.

Supplerende bemærkninger

Natur- og Miljøklagenævnet har den 15. oktober 2012 anmodet om

kommunens bemærkninger til klagen, herunder til det anførte om

kommunens udtalelse om definitionen af storparceller og om, at

kommunen har besigtiget området flere gange.

Kommunen har den 13. november 2012 bl.a. henvist til parcelfor-

eningens henvendelse af 25. august 2010, at kommunen den 26.

oktober 2011 skrev til klager første gang, at der var besigtigelse i

området den 15. december 2011 og den 23. februar 2012, og at

kommunen den 20. marts 2012 varslede påbud overfor klager.

Kommunen har tillige henvist til, at klagers ejendom ligger i om-

råde IV, storparcel 8, hvor der er krav om levende hegn af bøg, jf.

lokalplanens § 9, stk. 5. Kommunen har derudover henvist til, at

der i alt er 17 storparceller indenfor lokalplanområdet, jf. § 7 (parcel

9-12 er storparcel i delområde V og parcel 12-17 er storparcel i

delområde VI/VII).

Kommunen har anført, at det fremgår af lokalplanens § 9, stk. 5,

for område IV, at der for den enkelte storparcels afgrænsning skal

plantes levende hegn af bøg. Der er derfor efter kommunens opfat-

telse ikke tvivl om, at klagers ejendom ligger i en storparcel, hvor

der er krav om levende hegn af bøg.

Kommunen beklager, hvis klager er bibragt en anden opfattelse.

Natur- og Miljøklagenævnet har den 12. juli 2013 anmodet om,

at kommunen i en supplerende udtalelse forholder sig til det af

klager anført om, at kommunen før mødet den 20. maj 2010 har

været i området for at undersøge, om der er pantet bøgehæk langs

den enkelte storparcels afgrænsning, jf. lokalplanens § 9, stk. 5.

Kommunen har den 14. august 2013 bl.a. anført, at kommunen i

april 2010, på baggrund af et ønske fremsat af et udvalg af grunde-

jere i området, anmodede Arkitema om at foretage registrering af

arten af de hække, der omkransede storparcellerne 1-8, samt at re-

sultatet af denne registrering blev sendt til det pågældende udvalg.

Kommunen har videre oplyst, at kommunen under et møde i august

2010, hvor grundejerforeningen blev stiftet, oplyste, at henvendelse

om de enkelte grundejeres efterlevelse af lokalplanens bestemmelser

om hækbeplantning skulle sendes til kommunen, som herefter

modtog grundejerforeningens mail af 25. august 2010.

Klager har den 3. september 2013 bl.a. anført, at kommunen ikke

har dokumenteret, at klager har modtaget kommunens brev af 26.

oktober 2010. Klager har tillige anført, at klagers tidligere “naboer”

MAD 2014.60NMK - NMK2014.NMK.33.01282


96

Hasselvangen 239, hvis hæk også er liguster, heller ikke har mod-

taget dette brev.




afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om kommunen

har haft hjemmel til at meddele påbud om lovliggørelse, og om

kommunen har fortabt retten til at kræve lovliggørelse. Om kom-

munens afgørelse er rimelig og hensigtsmæssig er udtryk for et

skøn, som Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan efterprøve.

Det følger af planlovens § 18, at bestemmelserne i en lokalplan

er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er

i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Deri-

mod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med

lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbe-

stemmelsen.

En lokalplans retsvirkninger vedrører alene fremtidige dispositio-

ner. Lokalplanen udløser således ingen handlepligter for ejer eller

bruger af de omhandlede ejendomme.

En bestemmelse i en lokalplan må derfor - for at kunne håndhæves

som en bindende bestemmelse - være så klart og præcist formuleret,

at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej.

Det fremgår af § 9, stk. 5, i lokalplan nr. 692, at der langs den

enkelte storparcels afgrænsning i område IV skal plantes levende

hegn af bøg. Område IV er omdelt i 8 storparceller og en selvstæn-

dig ejendom som vist på bilag 1, jf. § 3, stk. 9. På kortbilag 1 er

område IV med signaturen områdegrænse inddelt i 1-8. Natur- og

Miljøklagenævnet finder herefter, at lokalplanens § 3, stk. 9, sam-

menholdt med bilag 1, indeholder en tilstrækkelig klar afgrænsning

af de 8 storparceller, herunder den storparcel, hvor klagers ejendom

ligger

Det af klager anførte om mundtlige tilkendegivelser fra kommunen

kan ikke føre til en anden vurdering heraf.

Det er herefter ikke i overensstemmelse med lokalplan nr. 692 at

plante hæk af anden type end bøg, herunder liguster, langs den en-

kelte storparcels afgrænsning, jf. indtegningen af områdegrænser

på bilag 1.

Efter planlovens § 51, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der

påser bl.a. overholdelsen af planloven og de regler, der er fastsat

med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner.

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovlig-

gjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. § 51,

stk. 5.



til at føre regelmæssigt løbende tilsyn. Lovliggørelse kan principielt

ske enten fysisk, f.eks. ved nedrivning af en ulovligt opført bygning,

eller retligt, f.eks. ved efterfølgende meddelelse af dispensation fra

en lokalplanbestemmelse.

Efter planlovens § 63, stk. 1, påhviler det ejeren af en ejendom at

berigtige et ulovligt forhold.

Det bemærkes, at da lokalplanen som anført ikke udløser en han-

depligt for ejer, kan kommunen ikke meddele klager påbud om at

plante bøgehæk, jf. lokalplanens § 9, stk. 5. Kommunens påbud

må derfor forstås som et påbud om at fjerne den plantede liguster-

hæk.





vitet. Ved bedømmelsen af, om kommunen har fortabt retten til at

kræve lovliggørelse, skal der bl.a. lægges vægt på den forløbne tid,

og om det må anses for at være kommunens ansvar eller risiko, at

kravet om lovliggørelse ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.

Det fremgår af sagen, at kommunen i 2010 blev bekendt med, at

der ikke alle steder, hvor der var plantet hæk langs storparcels af-

græsning, var plantet hæk af typen bøg, at kommunen i oktober

2011 har rettet henvendelse til klager vedrørende forkert plantet

hæktype, at kommunen i marts 2012 har varslet påbud om at få

bragt forholdene i orden, og at endeligt påbud om at plante en ny

hæk (fjerne den plantede ligusterhæk) blev meddelt i april 2012.

Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter, at kommunen, især

henset til den tid, der er forløbet mellem den første henvendelse til

klager i oktober 2011 og kommunens varsel om påbud i marts 2012,

har udvist passivitet på en sådan måde, at kommunen nu har fortabt

retten til at kræve lovliggørelse, d.v.s. kræve den plantede liguster-

hæk fjernet, overfor ejer.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herefter Aarhus Kommunes

afgørelse af 13. april 2012.

MAD 2014.60NMK - NMK2014.NMK.33.01282


97

(1) Bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning med senere

ændringer

(2) Bekendtgørelse nr. 736 af 26. juni 2013 af lov om Natur- og Miljøklagenæv-

net

(3) “Plantning af bøgehæk langs afgrænsning af storparceller.

Kommunen er nu klar til at følge op på dette i nærmeste fremtid.

…

§ 9. Opholdsareal, hegn og beplantning

Stk. 5. Langs den enkelte storparcels afgræsning skal der pantes levende hegn

af bøg.

…

Kommunen har været rundt og tjekke om det er sket alle steder langs afgræs-

ningen af storparceller.

Det er der ikke alle steder, og kommunen har bedt mig om at informere om

at dette er et legitimt krav.

De matrikler, som ikke har plantet bøg hvor de skulle, vil blive kontaktet af

kommunen, med besked på at få bragt dette i orden, når sæsonen for plantning

af hæk kommer.”

MAD 2014.90NMK - NMK2014.NMK.33.02026


98

NMK2014.NMK-33-02026

MAD 2014.90

Ophævet afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til udestue, da kommunen i en periode på 7½ måned ikke overfor en ny ejer havde fulgt op på en igangsat lovliggø- relsesprocedure mod den tidligere ejer af ejendommen og dermed havde udvist myndighedspassivitet.

1.4.4 Lokalplaner - 2.3.2 Tilsyn - 2.3.3 Håndhævelse

På en ejendom var der i strid med en lokalplan opført en udestue.

Kommunen varslede d. 22. oktober 2012 påbud om fjernelse af

udestuen. Påbuddet var rettet til den person, der ifølge BBR-regi-

steret var ejer af ejendommen. Adressaten gjorde kommunen

opmærksom på, at denne først overtog ejendommen 1. december

2012, hvorefter kommunen sendte varslet til sælgeren af ejendom-

men og fulgte op med et påbud til denne d. 23. november 2012,

hvorefter ejeren meddelte, at ejendommen var solgt. Den 10. juli

2013 var kommunen på tilsyn på ejendommen og sendte d. 31.

juli 2013 et påbudsvarsel til den nye ejer. Den 13. august meddelte

kommunen afslag på lovliggørende dispensation og påbød fysisk

lovliggørelse. Afgørelsen blev påklaget af den nye ejer af ejen-

dommen. Natur- og Miljøklagenævnet (formanden) bemærkede,

at det er det en forudsætning for myndighedspassivitet, at tilsyns-

myndigheden er bekendt med, at der er et muligt ulovligt forhold,

men også, at tilsynsmyndigheden har gjort borgeren bekendt med,

at en undersøgelse er indledt. Når en tilsynssag er indledt, skal

tilsynsmyndigheden hurtigt træffe afgørelse. Nævnet lagde til

grund, at kommunen senest på det tidspunkt, hvor sælger meddel-

te, at han havde solgt ejendommen pr. 1. december 2012, var klar

over, at det var klager, der var ejer. Da kommunen ikke ret hurtigt

efter afklaring af ejerforholdet på ejendommen fortsatte den alle-

rede igangsatte lovliggørelsesprocedure med at udstede et nyt

påbudsvarsel til klager, men i en periode på ca. 7½ måned ikke

foretog yderligere sagsbehandlingsskridt, fandt nævnet, at ejeren

kunne have haft grund til at tro, at kommunen havde accepteret

den ulovlige udestue. Kommunen havde derfor udvist myndig-

hedspassivitet og havde fortabt retten til at kræve forholdet lov-

liggjort. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede herefter kommu-

nens afslag på lovliggørende dispensation.

NMK af 4. marts 2014, NMK-33-02026

Afgørelse i sag om Høje-Taastrup Kommunes afslag

på dispensation til lovliggørelse af udestue samt ud-

stedelse af påbud, Røjlehaven 20, 2630 Taastrup Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens

§ 58, stk. 1, nr. 4(1).

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Høje-Taastrup Kommunes

afgørelse af 13. september 2013 om afslag på dispensation til lov-

liggørelse af allerede eksisterende udestue på klagers ejendom,

Røjlehaven 20, 2630 Taastrup.





stk. 1.



Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 13. august 2013 om at

meddele afslag på dispensation til retlig lovliggørelse af udestue

og om at udstede påbud om fysisk lovliggørelse af udestuen på

ejendommen, er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet(3) af

ejerne af ejendommen (klager).

Klager gør gældende, at der er flere andre udestuer i området.

Kommunen bør derfor meddele dispensation fra lokalplanen, idet

der ellers vil ske sagsbehandling i strid med lighedsgrundsætningen.

Klager gør desuden gældende, at der burde have været meddelt

dispensation, eftersom klagers udestue flugter med de overdækkede

terrasser på klagers vej og i nærområdet i øvrigt. Udestuen fylder

derfor det samme på grunden som en overdækket terrasse, det vil

sige 6,5 m2 jf. lokalplanens § 8, pkt. 6.

Sagens oplysninger Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1.68 Rækkehusbebyggel-

sen Røjlehaven Taastrup. Lokalplanen er vedtaget den 19. juni

2012.

Lokalplanens § 1 angiver det som planens formål at fastholde

områdets anvendelse til boligformål, at fastlægge bestemmelser

vedrørende bebyggelsens udseende og omfang og at sikre fælles

friarealer.

Af anvendelsesbestemmelsen i § 4 følger det, at delområde A,

som klagers ejendom ligger i, alene må anvendes til tæt-lav bolig-

bebyggelse og dertil hørende tekniske fællesanlæg. Desuden må

der på den enkelte ejendom kun indrettes én bolig.

Lokalplanens § 8 regulerer bebyggelsens omfang og placering.

Af § 8, stk. 1 følger det, at opførelse af udestue, anneks eller anden

form for udvidelse af det oprindelige boligareal, ikke må finde sted

i delområde A.

På den enkelte ejendom i delområde A må der derudover i medfør

af § 8, stk. 6, opføres terrasseoverdækning på max. 6,50 m2.

Kommunen varslede den 22. oktober 2012 påbud om fjernelse af

en ulovligt opført udestue på ejendommen. Påbudsvarslet var rettet

mod klager, der på dette tidspunkt ifølge BBR-registeret stod som

ejer af ejendommen. Kommunen fik herefter en tilbagemelding

om, at klager først overtog ejendommen den 1. december 2012.

Herefter har kommunen sendt påbudsvarslet til den person, der

på daværende tidspunkt ifølge tingbogen var ejer af ejendommen

(sælger). Dette er fulgt op af et påbud den 23. november 2012.

Sælger har herefter oplyst overfor kommunen, at ejendommen er

solgt og at sælger pr. 1. december 2012 ikke længere er ejer af

ejendommen.

Den 10. juli 2013 har kommunen været på tilsyn på ejendommen

og har her kunnet konstatere, at forholdene er uændrede. Kommu-

nen har derfor den 31. juli 2013 sendt et varsel om påbud og

partshøring til klager. På baggrund af varslet har klager søgt om

dispensation, men har i afgørelse af 13. august 2013 fået henholds-

vis afslag på retlig lovliggørelse og har fået påbud om fysisk lov-

liggørelse med frist til den 20. november 2013 for at fjerne

udestuen eller ombygge udestuen til en overdækket terrasse i

overensstemmelse med lokalplanens § 8, stk. 6.

Kommunen har begrundet afgørelsen med, at der i medfør af

planens § 8, stk. 1, ikke må opføres udestue, anneks eller anden

form for udvidelse af det oprindelige boligareal. Hvis der gives

dispensation til opførelse af udestuen, vil det kunne danne præce-

dens for andre ejendomme i området, og dette vil ifølge kommunen

være ødelæggende for områdets ensartede udtryk, som lokalplanens

bestemmelser netop har til hensigt at fastholde. Kommunen har

endvidere oplyst, at der ikke er meddelt lignende dispensationer i

området.

MAD 2014.90NMK - NMK2014.NMK.33.02026


99

Med hensyn til det af klagerne anførte om, at der er andre

udestuer i området, har kommunen undersøgt alle byggesager i

byggesagssystemet med samme navn som klagers bebyggelse, og

der er ikke ifølge dette system meddelt tilladelser til udestuer.

Kommunen har i øvrigt henvist til et vedlagt skråfoto over den

række huse, som klagers ejendom ligger i, og på dette foto ses kun

den udestue, der tilhører klagerne. En del af de øvrige ejendomme

har overdækkede terrasser i overensstemmelse med lokalplanen.

Med hensyn til det klagerne har gjort gældende om, at udestuen

ikke fylder mere end det en overdækket terrasse må ifølge lokalpla-

nen, og at der derfor bør meddeles dispensation, har kommunen

blandt andet bemærket, at en udestue giver en mere intensiv udnyt-

telse end en terrasseoverdækning.

Kommunen har desuden anført, at det ikke er relevant for den

planlægningsmæssige vurdering, at det er praktisk og økonomisk

uoverskueligt for klagerne at rive udestuen ned, og at klagerne ikke

vidste, at udestuen var ulovlig.

I supplerende bemærkninger til nævnet har kommunen blandt

andet oplyst, at det ikke kan afgøres hvornår udestuen er etableret,

men at det af et luftfoto fra 1995 fremgår, at der i hvert fald fra

dette tidspunkt er en overdækning.

Klager har henvist til 6 konkrete adresser, hvor der er udestuer,

men hverken i nr. 8, 12, 46, 51, 57 eller 59 er der meddelt tilladelse

til sådanne udestuer. Kommunen har ikke været bekendt med, at

der er opført udestuer uden tilladelse, og vil undersøge adresserne

og i givet fald igangsætte en lovliggørelsesprocedure.

Kommunen har oplyst, at skråfotoet af ejendommen muligvis er

fra 2008. Af kommunens oversigt over vedlagte bilag i bemærknin-

gerne af 10. september 2013 fremgår det, at skråfotoet ophavsretligt

er benævnt “COWI 2008”.

Om en deklaration af 17. februar 1971, der bestemmer at række-

husbebyggelsen ikke må ændres eller ombygges, fremgår det, at

denne er tinglyst på andre matrikler i rækkehusbebyggelsen, men

ikke på klagers ejendom.

Nævnet har telefonisk fået oplyst, at der ikke er foretaget sagsbe-

handlingsskridt i perioden fra 28. november 2012, hvor sælger

oplyser kommunen om, at han ikke længere er ejer af ejendommen,

til den 10. juli 2013, hvor det på tilsynsbesøg konstateres, at forhol-

dene på ejendommen er uændrede.

Den 31. juli udstedes varsel om påbud, der ansøges om dispensa-

tion til lovliggørelse den 8. august 2013 og meddeles afslag herpå

og udstedes endeligt påbud den 13. august 2013.




afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om kommu-

nens afgørelse har hjemmel i planloven.

Efter planlovens § 51, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der

påser overholdelsen af planloven og de regler, der er fastsat med

hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter

§ 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2

(om miljøministerens tilsyn).

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovlig-

gjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. § 51,

stk. 5.

Kommunen påser, at påbud og forbud efter planloven efterkom-

mes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes,

jf. § 51, stk. 4.



til at føre regelmæssigt løbende tilsyn. Lovliggørelse kan principielt

ske enten fysisk, f.eks. ved nedrivning af en ulovligt opført bygning,

eller retligt, f.eks. ved efterfølgende meddelelse af dispensation fra

en lokalplanbestemmelse.

Efter planlovens § 63, stk. 1, påhviler det ejeren af en ejendom at

berigtige et ulovligt forhold.

I forbindelse med en tilsynsafgørelse kan nævnet tage stilling til

spørgsmål om lovligheden af det forhold, der er genstand for til-

synsafgørelsen, herunder f.eks. spørgsmål om fortolkning af en

lokalplanbestemmelse. Nævnet kan også tage stilling til spørgsmål

om overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger,

f.eks. lighedsgrundsætningen, proportionalitetsprincippet og betyd-

ningen af eventuel myndighedspassivitet.





vitet.

Ved bedømmelsen af, om kommunen har fortabt retten til at

kræve lovliggørelse som følge af passivitet, må der generelt - foru-

den den forløbne tid - lægges vægt på, om ejeren af ejendommen

har haft grund til at tro, at kommunens tavshed i forhold til en

konstateret ulovlighed er udtryk for en form for accept af det

ulovlige forhold, og om det må anses for at være kommunens ansvar

eller risiko, at kravet om lovliggørelse ikke er blevet rejst på et

tidligere tidspunkt.

Det er en forudsætning for at statuere myndighedspassivitet, at

tilsynsmyndigheden er bekendt med at der er et muligt ulovligt

forhold, fx på grund af en anmeldelse, men det er også en forudsæt-

ning for myndighedspassivitetens indtræden, at tilsynsmyndigheden

har gjort borgeren bekendt med, at en undersøgelse er indledt.

Dette gælder også i en sag som den aktuelle, hvor kommunen har

varslet et påbud over for klager, selvom klager endnu ikke var rette

påbudsadressat.

Når en tilsynssag er indledt, skal tilsynsmyndigheden ret hurtigt

træffe afgørelse.

Som det fremgår af sagen varslede kommunen den 22. oktober

2012 påbud om fjernelse af den ulovligt opført udestue på ejendom-

men overfor klager, der på dette tidspunkt ifølge BBR-registeret

stod som ejer af ejendommen. Da kommunen finder ud af, at klager

ikke er ejer før efter 1. december 2012, retter kommunen herefter

straks henholdsvis varsel om påbud og påbud mod sælger.

Det er oplyst til sagen, at der ikke i perioden fra sælgers oplysning

af 28. november 2012 om, at han har solgt ejendommen pr. 1. de-

cember 2012, og til 10. juli 2013 er foretaget sagsbehandlingsskridt

i sagen.

Senest på det tidspunkt, hvor sælger meddeler, at han har solgt

pr. 1. december 2012, er kommunen klar over, at det er klager, der

er ejer. Der er således ikke efter dette tidspunkt tvivl om ejendom-

mens ejerforhold.

Eftersom kommunen ikke ret hurtigt efter afklaringen af ejerfor-

holdet på ejendommen fortsætter den allerede igangsatte lovliggø-

relsesprocedure med at udstede nyt påbudsvarsel til klager, men i

en periode på ca. 7½ måned fra 28. november 2012 til 10. juli 2013,

hvor der er tilsynsbesøg på ejendommen, ikke foretager yderligere

sagsbehandlingsskridt, finder nævnet, at ejeren af ejendommen kan

have haft grund til at tro, at kommunen har accepteret den ulovlige

udestue, og at det må betragtes som kommunens ansvar, at kravet

om lovliggørelse ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.

Som følge af perioden på 7½ måned midt i en lovliggørelsespro-

ces, hvor kommunen ikke har foretaget sagsbehandlingsskridt, har

kommunen i forhold til den konkrete udestue udvist myndigheds-

MAD 2014.90NMK - NMK2014.NMK.33.02026


100

passivitet og har herved fortabt sin ret til at kræve forholdet lovlig-

gjort.

Som følge af sagens resultat har nævnet ikke taget stilling til de

enkelte klagepunkter.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herefter Høje-Taastrup

Kommunes afgørelse af 13. september 2013 om afslag på dispen-

sation til lovliggørelse af allerede eksisterende udestue på klagers

ejendom, Røjlehaven 20, 2630 Taastrup.

MAD 2014.90NMK - NMK2014.NMK.33.02026


101

(1) Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere

ændringer

(2) Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

med senere ændringer

(3) Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov

om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj

2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr. 1608 af 22.

december 2010

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


102

OE2014.B-2489-13

MAD 2014.404

Fire ulovligt opførte sommerhuse, der i 1961 havde fået tinglyst påbud om fjernelse inden et tidspunkt i 1981, kunne ikke opnå lovliggørende dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, uagtet at påbuddets manglende opfyldelse ikke blev påtalt af myndighederne før 2011.

1.2.6 Beskyttelseslinjer - 2.3.1 Prøvelse m.v. - 2.3.3 Håndhævelse

Sagen omhandlede 4 sommerhuse, der alle var opført efter

ikrafttrædelsen af naturfredningsloven af 1937 og inden for 100

meter fra kysten i strid med den dagældende strandbyggelinje i

lovens § 25, der er videreført som strandbeskyttelseslinjen, jf.

naturbeskyttelseslovens § 15. De 4 sommerhuse var opført på en

større landejendom, hvorpå der tillige var opført andre ferieboli-

ger. Den daværende ejer af ejendommen - henholdsvis far og

farfar til de nuværende ejere, der anlagde retssagen - underskrev

en deklaration, tinglyst som byrde på ejendommen den 27. sep-

tember 1961, hvori han erkendte, at de 4 sommerhuse var opført

ulovligt i strid med strandbyggelinjen, og forpligtede sig til at

fjerne husene inden den 21. februar 1981. Sommerhusene blev

ikke fjernet, hvilket først blev påtalt over for de nuværende ejere

i marts 2011 efter orientering om forholdet i 2010 fra Middelfart

Kommune og et landinspektørfirma. Naturstyrelsen meddelte ef-

terfølgende afslag på lovliggørende dispensation. Dette blev

stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet i november 2011 (MAD

2011.2675), hvilket blev fastholdt ved afgørelse af 22. oktober

2012 om afslag på genoptagelse. Ejerne anlagde sag mod nævnet

med påstand om, at nævnets afgørelser var ugyldige. Ejerne be-

stred ikke, at sommerhusene var ulovligt opførte og skulle være

fjernet i 1981. Ejerne gjorde imidlertid gældende, at de ikke før

landinspektørens undersøgelser i 2010 var bekendte med den

tinglyste deklaration og den ulovlige opførelse. Ejerne gjorde

endvidere gældende, at der var indtrådt myndighedspassivitet.

Ejerne henviste herved til, at daværende tilsynsmyndighed, Fyns

Amt, siden 1981 havde behandlet en række byggesager vedrørende

andre bygninger m.v. på ejendommen. Ejerne henviste endvidere

til en række dokumenter fra andre myndigheder, der omtalte på-

buddet, og som blev fremskaffet under ankesagen. Landsretten

fandt, at det tinglyste påbud indebar, at den til enhver tid værende

ejer var i ond tro, og at det påhvilede ejerne at godtgøre, at den

relevante tilsynsmyndighed havde udvist en sådan passivitet, at

man alligevel med rimelig grund havde indrettet sig i tillid til, at

den manglende reaktion indebar en form af godkendelse. Lands-

retten fandt det ikke godtgjort, at tilsynsmyndigheden var bekendt

med den manglende opfyldelse af påbuddet før 2010, eller at det

kunne bebrejdes tilsynsmyndigheden, at det ikke var opdaget i

forbindelse med behandlingen af de øvrige byggesager. Landsret-

ten fandt endvidere ikke, at ejerne kunne have indrettet sig i rime-

lig tillid til dokumenter, der var fremskaffet under ankesagen, og

som hidrørte fra andre myndigheder end tilsynsmyndigheden.

Derudover fandt landsretten ikke, at tilsynsmyndighedens mang-

lende påtale af de ulovlige huse i forbindelse med behandlingen

af byggesager mv. eller andre myndigheders eventuelle kendskab

til husene - som der ikke har været pligt til at indberette til tilsyns-

myndigheden - kunne medføre, at der ud fra indrettelseshensyn

burde gives lovliggørende dispensation. Efter begæring og mod

Natur- og Miljøklagenævnets protest havde landsretten ca. 3

måneder før hovedforhandlingen tillagt retssagen opsættende

virkning for lovliggørelsen (MAD 2014.279).

Ø.L.D. 4. november 2014 i anke 14. afd. B-2489-13

(Lone Kerrn-Jespersen, Rosenløv og Bo Bjerregaard (kst.)).

Jürgen Frank Bruun Jürgensen, Urban Bruun Jürgensen og Mar-

guerite Bruun Meldgaard (adv. Julia Brandt-Jensen (prøve) for

alle)

mod

Natur- og Miljøklagenævnet (km.adv. v/adv. Britta Moll Bown)

Retten i Odenses dom 24. juni 2013 i (5. afd.), BS 5-

1020/2012

Påstande Under denne sag, der er anlagt den 18. maj 2012, har sagsøgerne,

Jiirgen Frank Bruun Jiirgensen, Urban Bruun Jurgensen og Margu-

erite Bruun Meldgaard, principalt nedlagt påstand om at sagsøgte,

Natur- og Miljøklagenævnets, afgørelse af 17. november 2011 i

sag NMK 500-0120 og afgørelse af 22. oktober 2012 i sag NMK

500-00294, annulleres.

Subsidiært har sagsøgerne nedlagt påstand om, at sagsøgte i

medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, jf. § 15, tilpligtes at med-

dele dispensation til bibeholdelse af de af deklaration af 23. septem-

ber 1961 lyst 27. s.m. på matr.nr. 71a Båring By, Asperup, omfat-

tende huse og lade deklarationen aflyse.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling Sagen angår sagsøgtes stadfæstelse af et afslag fra Naturstyrelsen

på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, således at 4 sommer-

huse beliggende på sagsøgernes ejendom matr.nr. 71a Båring By,

Asperup, lovliggøres, samt sagsøgtes afslag på genoptagelse af

sagen.

Sommerhusene er opført i perioden 1937 til 1955. Den 23. sep-

tember 1961 underskrev den daværende ejer og hans ægtefælle

følgende deklaration, der blev tinglyst som byrde på ejendommen

den 27. september 1961:

“Undertegnede ejer af matr.nr. 71 a, 71c og 72 af Båring by,

Asperup sogn, plantageejer Jiirgen Bruun-Jurgensen, erkender

herved, at de fire med rød farve på medfølgende kort over en del

af ejendommen angivne huse er opført i strid med bestemmelsen i

lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning § 25, stk. 1, og jeg

forpligter mig til at fjerne husene inden 20 år fra den 21. februar

1961, hvorhos de inden denne frist vil være at fjerne såfremt min

hustru Catherine Martin Bruun-Jurgensens ejendomsret og/eller

brugsret til ejendommen ophører, eller husene bliver fjernet eller

går hændeligt til grunde, idet husene ikke må ombygges eller

genopføres. Fjernelsen af skal ske uden udgift for det offentlige.

........

Påtaleberettiget med hensyn til nærværende deklaration er Natur-

fredningsnævnet for Assens amtsrådskreds.”

I tingbogen er byrden ifølge en tingsbogattest beskrevet således:

“dok om fjernelse/evtfjernelse mv”.

Sagsøgeren Urban Bruun Jurgensen, der er søn af den tidligere

ejer, overtog halvdelen af ejendommen i henhold til skifteretsattest

tinglyst den 10. august 1999. Sagsøgerne Jiirgen Frank Bruun Jur-

gensen og Maguerite Bruun Meldgaard, der er børnebørn af den

tidligere ejer, overtog den anden halvdel af ejendommen i henhold

til skifteretsattest tinglyst den 20. september 2000.

Sommerhusene er forblevet på ejendommen, hvilket har været

upåtalt af offentlige myndigheder, indtil Miljøcenter Odense på

baggrund af en henvendelse fra Middelfart Kommune og et landin-

spektørfirma den 12. oktober 2010 rettede henvendelse til sagsøger-

nes advokat og varslede påbud om lovliggørelse.

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


103

Naturstyrelsen Odense gav den 1. marts 2011 afslag på en anmod-

ning om, at deklarationen blev aflyst, så sommerhusene kunne

forblive på ejendommen. Sagsøgerne påklagede afgørelsen til

sagsøgte, der den 17. november 2011 stadfæstede afslaget. Af af-

gørelsen fremgår bl.a.:

“

.......

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet.

Ejernes advokat har anført, at der har været tale om påtaleopgi-

velse fra myndighedernes side, subsidiært er der udvist myndigheds-

passivitet. Endvidere gøres det gældende, at der foreligger sådanne

særlige omstændigheder, der kan begrunde lovliggørelse af de 4

huse, herunder tidspunktet for husenes opførelse, længden af den

tidligere dispensation, det tidsrum der er gået siden dispensationens

udløb og det forhold, at husene nu er kloakeret i henhold til myn-

dighedspåbud. Der er efter klagers opfattelse ikke risiko for præce-

dens, idet der næppe findes tilsvarende sager.

Sagens oplysninger.

........

Ejendommens bebyggelse består ifølge ejendomsoplysningerne

af to avls- eller driftsbygninger, et redskabsskur og 14 ferieboliger.

Sagens baggrund er, at et landinspektørfirma i august 2010 i

forbindelse med undersøgelse af mulighederne for ny lokalplanlæg-

ning af ejendommen, på vegne af ejerne rettede henvendelse til

Miljøcenter Odense om en tinglyst deklaration fra 27. september

1961, hvorefter de fire ovennævnte sommerhuse skulle være fjernet

inden den 21. februar 1981. Husene er opført mellem kysten og

100 m-strandbyggelinjen i 1950’erne. .......

..........

Naturstyrelsens vurdering og begrundelse for afslaget

..........

Strandbeskyttelsesbestemmelserne har været administreret af

fredningsnævnene med de stedlige fredningsplanudvalg som tilsyns-

myndighed frem til 1979, hvorefter tilsynsopgaven overgik til am-

terne. I 1992 fik amterne desuden overdraget administrationen.

12007 overgik administration og tilsyn til miljøministeren. I forbin-

delse med myndighedsskift har der også været tale om journalskift,

men der synes ikke at have været et system til sikring af at eventu-

elle erindringspåtegninger blev overført til den nye tilsynsmyndig-

hed. Fyns Amt har således ikke haft kendskab til deklarationens

eksistens.

Der har i 1998 og 2003 i Fyns Amt verseret sager om kystsikring

og ombygning af det yderste sommerhus på Kystvejen 6N (som ikke

er omfattet af Naturstyrelsens afgørelse). Det blev i den sammen-

hæng lagt til grund, at huset var lovligt beliggende på stedet, fordi

det efter det oplyste var opført før 1940. Desuden var ejendommen

omfattet af Nørre Åby Kommunes partielle byplanvedtægt nr. 6 fra

1976, hvori også de omhandlede huse er vist på kortbilaget. I

vedtægten er der ikke taget højde for, at nogle af husene måtte

være ulovligt beliggende. Det fremgår ikke om kommunen har haft

kendskab til forholdet, men for Fyns Amt har der ikke været nogen

indikation af, at netop de fire aktuelle huse, der på dette tidspunkt

måtte betragtes som værende ældre, skulle være ulovligt beliggende

på ejendommen i modsætning til de øvrige sommerhuse. Det er

derfor Naturstyrelsens opfattelse, at der på trods af de forløbne 30

år ikke kan påberåbes myndighedspassivitet.

..........

Klagens nærmere indhold.

...........

Op gennem 70’erne er der givet en række dispensationer i områ-

det, bl.a. på naboejendommen (matr.nr. 7 Id). Ud fra lighedsbe-

tragtninger havde det næppe været muligt at fastholde deklaratio-

nens nedrivningspåbud, hvis der var blevet søgt om ophævelse/for-

længelse. Når dette ikke skete, må det sandsynligvis skyldes, at

ejerne var blevet stillet i udsigt, at der ikke ville blive meddelt på-

bud, hvis husene ikke blev nedrevet. Miljøcenter Odense har i 2007

givet tilladelse til nedrivning og opførelse af et nyt hus med et be-

bygget areal på 116 m2 på matr.nr. 7Id. Der omtales endvidere en

terrasse, som er lovlig efter princippet om “lovliggjort over tid”.

...........

Naturstyrelsen Odenses bemærkninger til klagen

..........

Vedrørende det nye sommerhus på naboejendommen (matr.nr.

7Id) har Naturstyrelsen bemærket, at udgangspunktet for den sag

var et eksisterende sommerhus med et bebygget areal på 70 m2 og

med høj tagrejsning. Et nyt hus ønskedes udført i én etage og med

samme etageareal som det eksisterende, hvilket der er kutyme for

dispensation til, dog afhængigt af udseende og beliggenhed. Af det

oprindelige sommerhus’ udnyttelige kvadratmeter i tagetagen øn-

skedes de 15 m2 anbragt i terrænhøjde. Huset er placeret, hvor det

hidtidige hus lå og dets udseende er tilpasset det arkitektoniske

formsprog, som den nye bebyggelse bag sommerhuset er opført i.

Dette forhold var motiverende for miljøcentrets accept af at det

nye sommerhus ville komme til at se helt anderledes ud end det

oprindelige.

.............

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse.

.............

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud

mod at foretage ændringer i tilstanden af arealer inden for

strandbeskyttelseslinjen, herunder opførelse af ny bebyggelse.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene

og de umiddelbart bagvedliggende kystområder.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, kan der kun i særlige

tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der

kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, her-

under hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud

for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispen-

sation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål

med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restrik-

tivt.

Efter fast praksis meddeles der ikke tilladelse til opførelse af

sommerhuse inden for strandbeskyttelseslinjen.

I sager om lovliggørelse skal forholdet som udgangspunkt vurderes

på samme måde, som hvis der var indgivet en forudgående ansøg-

ning om tilladelse.

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 73, at tilsynsmyndigheden

skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort - enten fysisk eller

retligt medmindre forholdet har underordnet betydning. Efter na-

turbeskyttelseslovens § 74 påhviler det den til enhver tid værende

ejer af ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Retten og pligten

til lovliggørelse gælder uanset, at der kan være gået lang tid, siden

den ulovlige indretning blev etableret.

Det forhold, at der er gået lang tid, uden at myndighederne er

skredet ind over for et ulovligt byggeri, vil efter omstændighederne


på grund af passivitet. Passivitetstilfældene er karakteriseret ved,

at ejeren ved, at myndigheden er bekendt med ulovligheden og med

rimelig grund har indrettet sig i tillid til, at den manglende reaktion

indebærer en form for godkendelse. Også uden (kritisabel) passivi-

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


104

tet fra myndighedernes side vil meget lang tids ikke-håndhævelse

af et ulovligt forhold efter omstændighederne kunne føre til, at der

ud fra indrettelseshensyn bør gives lovliggørende dispensation.

Et flertal på 9 af nævnets medlemmer udtaler:

I den foreliggende sag har myndighederne i 1961 ladet tinglyse

et påbud om fjernelse af de 4 sommerhuse senest den 21. februar

1981. Myndighederne har ikke fulgt op på overholdelsen af den

tinglyste deklaration og har ikke i forbindelse med byggesager på

naboejendomme, overvejelser om lokalplanlægning, kloakering

m.v. påtalt de ulovligt beliggende feriehuse. Der gælder efter na-

turbeskyttelseslovens § 73 ikke en almindelig forpligtigelse for til-

synsmyndigheden til at føre et regelmæssigt tilsyn i marken.

Flertallet finder, at det må lægges til grund, at ejerne har været

eller burde være bekendt med, at de 4 sommerhuse var ulovlige og

i modstrid med den tinglyste deklaration. Ud fra en samlet vurde-

ring af sagen finder flertallet ikke, at der er forhold, der kan be-

grunde at de tidligere eller nuværende ejere har indrettet sig i tillid

til, at krav om lovliggørelse - i overensstemmelse med den tinglyste

deklaration - ikke ville blive gjort gældende. Flertallet finder såle-

des ikke, at der foreligger hensyn, der kan opveje den vægt, der må

tillægges efterlevelse af tinglyste deklarationer om lovliggørelse

afforhold inden for strandbeskyttelseslinjen. Også af hensyn til

præcedensvirkningen finder flertallet, at Naturstyrelsens afslag til

bibeholdelse af sommerhusene bør stadfæstes.

1 medlem .......... finder, at Naturstyrelsen Odenses afslag bør

ændres til en dispensation, navnlig på baggrund af det forhold, at

sommerhusene har ligget upåtalt i ca. 30 år.

..........”

Sagsøgerne anmodede sagsøgte om at genoptage sagen og frem-

sendte i den forbindelse udtalelser fra Middelfart Museum af 13.

august 2012 og fra Kulturmiljøråd Fyn af 20. september 2012. Den

22. oktober 2012 afviste sagsøgte at genoptage sagen. Af afgørelsen

fremgår bl.a.:

..........

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

..........

Ejerne har rettet henvendelse til Middelfart Kommune med henblik

på at medtage det unikke område i den kommende revision af

kommuneplanen som særligt værdifuldt kulturmiljø. Landsforenin-

gen for Bygnings- og Landskabs kultur er inddraget omkring sikring

af helheden i det unikke anlæg.

..........

Middelfart Museum har bl.a. udtalt, at sommerhusbebyggelsen

Skovfogedhusene efter museets vurdering er et velbevaret kultur-

miljø, der fremstår som et samlet og tidstypisk eksempel på som-

merhusbyggeri fra 1920’erne til 1950’erne. At dette miljø er så

velbevaret skyldes bl.a., at husene er fortsat som udlejningsejen-

domme i samme familie, som har ønsket at bevare bebyggelsen og

beplantningen i området som “manplejer”. Det er museets vurde-

ring, at bebyggelsen bør bevares i den samlede form den har i dag,

og at der bør udarbejdes en bevarende lokalplan for området, så-

ledes at bebyggelsens karakter og udformning fastholdes for efter-

tiden.

Kulturmiljørådet har bl.a. udtalt, at Skovfogedhusene, deres be-

liggenhed, deres arkitektursprog og de enkelte huses historie til-

sammen udgør et helt enestående kulturmiljø med højeste bevarings-

værdi. Beliggenhed, landskab og beplantning indgår i en næsten

enestående symbiose. Husenes fortælleværdi er stor og fortæller

om sommerhuskulturens udbredelse i Danmark i 1930’erne, og

husene har i al stilfærdighed tilpasset sig skiftende tider, herunder

med omhyggeligt tilpassede badeværelser. Det er Kulturmiljørådets

vurdering, at bebyggelsen har de samme kvaliteter som de små

bevaringsværdige badehuse ved Ærøskøbing og Sorthusene på

kanten af Odense Fjord ved Stige 0.

Det er Kultur miljørådets anbefaling, at der udføres en samlet,

bevarende lokalplan for Skovfogedhusene og i den forbindelse be-

tragter rådet samtlige huse som umistelige for helheden. Nu og i

fremtiden vil der her være mulighed for forskning i fritidslivets

udvikling i Danmark gennem det sidste århundrede. Skovfogedhu-

sene er efter Kulturmiljørådets opfattelse umistelig kulturarv i sin

helhed.

Klager har endvidere fremsendt familiens redegørelse for historien

om Skovfogedhusene og fotos fra juni 2011 taget fra vandet. Ejerne

har i mellemtiden i samarbejde med Kystdirektoratet bekostet en

kystsikring for at sikre området.

.............

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse

..........

Et flertal på 8 af nævnets medlemmer bemærker, at anmodningen

om genoptagelse hovedsageligt er begrundet i, at der efter klagernes

opfattelse er tale om et bevaringsværdigt kulturmiljø og at der

derfor bør meddeles dispensation til at bibeholde de 4 sommerhuse.

Natur- og Miljøklagenævnet fik i sin tid sagen forelagt med et

relativt udførligt kort- og billedmateriale og var således ved afgø-

relsen bekendt med husenes udformning, anvendelse og beliggen-

hed, herunder i forhold til de omkringliggende ejendomme.

Det er flertallets opfattelse, at der ikke er anført sådanne nye

faktiske oplysninger eller nye retlige forhold, der kan begrunde

genoptagelse af sagen.

1 medlem ...... finder, at Natur- og Miljøklagenævnet bør genop-

tage sagen.

.........”

Middelfart Kommune har i en mail til sagsøgernes advokat den

3. januar 2013 anført, at kommunen gerne vil lokalplanlægge om-

rådet og har erklæret sig enig i, at området indeholder klare kultur-

værdier.

Naturstyrelsen har den 4. marts 2013 meddelt sagsøgerne frist til

den 14. januar 2014 til fysisk lovliggørelse af ejendommen.

Der har været fremlagt kort over området, hvor ejendommen er

beliggende, og en fotoserie, herunder fotos af området set fra søsi-

den.

Forklaringer Urban Bruun Jurgensen har forklaret, at han er født på ejendommen

i 1947.1 1956 kom han på kostskole. Han fortsatte sine studier og

flyttede herefter til Sverige. Han har således efter 1956 kun opholdt

sig på ejendommen i ferieperioder.

Han har på intet tidspunkt været involveret i driften af sommer-

husforretningen, men han hørte om, hvad der foregik. Han hørte

om faderens problemer med de 4 sommerhuse, som myndighederne

mente var ulovligt opført. Han mener, at hans far indså, at de

sommerhuse, der var opført i 1930’erne, ikke var lovlige, men fa-

deren var til gengæld helt sikker på, at det, der var opført i 1955,

var lovligt opført. Han husker, at der var en politianmeldelse, mens

han var på kostskole, og han mener, at faderen havde faet en frist

på 20 år til at bringe forholdene i orden. Det skulle ske inden en

gang i starten af 1980’erne. Han kendte ikke nærmere til forholdene

omkring denne frist eller den tinglyste deklaration.

Op gennem 1970’erne hørte han en del om, at kommunen var i

gang med at udarbejde en plan for området. Det var hans forældre

temmelig oprørte over. I 1973 eller 1974 fik faderen en blodprop.

Han døde i 1977.

Moderen sad i uskiftet bo. Hun kom på plejehjem i 1987, hvor

hun døde i 1995. Hans bror, Fritz, boede i Odense og ville gerne

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


104

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


105

drive sommerhusforretningen videre. Egentlig havde han selv fore-

trukket at afvikle forretningen.

Naboejendommen blev solgt i 1977, og de nye ejere fik lov til at

nedrive to lovligt opførte, gamle træhytter og bygge et nyt sommer-

hus. Det var også noget, som hans familie fulgte nøje med i, da

man kerede sig meget om at bevare områdets særlige miljø.

I 1980’erne konstaterede han, at de 4 sommerhuse stadig lå, hvor

de altid havde ligget. Han gik ud fra, at den gamle sag med 20 års

fristen for nedrivning havde løst sig, således at myndighederne

havde accepteret, at sommerhusene blev bevaret.

Han har ikke før 2009 set den deklaration, der var lyst vedrørende

nedrivning af de 4 sommerhuse.

Hans bror døde i 1999, og broderens to børn indtrådte i broderens

del af sommerhusforretningen. På det tidspunkt havde de et møde

alle tre, hvor de var enige om, at alting skulle være i orden i forret-

ningen. Det var nu fortrinsvis hans nevø Jürgen, der tog sig af for-

retningen.

Jürgen Frank Bruun Jürgensen har forklaret, at han er født i 1964

i Odense. Han er søn af Fritz Jürgensen. I august 2007 flyttede han

fra Odense til ejendommen, hvor han opførte et nyt hus til helårs-

beboelse.

Før han flyttede derud, passede han ejendommen og sørgede for

en række praktiske ting. 1 1999, da hans far døde, hyrede han og

hans søster en advokat til at sørge for boopgørelsen. Denne advokat

nævnte intet om en tinglyst deklaration med påbud om nedrivning

af de 4 sommerhuse. Den fik han først kendskab til i 2006 i forbin-

delse med, at naboejendommen blev sat til salg. Han selv, hans

søster og Urban overvejede at købe den. I den forbindelse havde

de en advokat til at hjælpe sig, og det var denne advokat, der opda-

gede den lyste deklaration. Han så selv, at der i skødet stod en de-

klaration om “fjernelse/evt fjernelse”. Da han jo af deklarationens

ordlyd kunne konstatere, at de 4 sommerhuse skulle have været

revet ned i 1981 antog han, at deklarationen nu var helt uden betyd-

ning.

Flere af sommerhusene var i dårlig stand, og der manglede bl.a.

strøm og ordentlige toiletforhold. I 2002 eller 2003 kom der et på-

læg fra kommunen om, at de skulle kloakere området. Det kostede

omkring 100.000 kr. pr. hus. De kloakerede og fik lavet nogle

toiletforhold, der passede ind i områdets miljø.

Hvis de bliver pålagt at rive de 4 huse ned, vil ejendommen give

underskud. Lejeindtægten alene for de 4 huse udgør ca. 70.000 kr.

årligt. Familien kan anvende sommerhusene i ferier m.v. De betaler

leje.

Marguerite Bruun Meldgaard har forklaret, at hun i forbindelse

med faderens død arvede 1/4 af forretningen. Hun og hendes bror

havde valgt at lade en advokat stå for skiftet, bl.a. fordi der var lidt

rod i papirerne efter hendes far. De havde 2 - 3 møder med advoka-

ten.

Hun fik kendskab til den tinglyste deklaration i 2006, men hun

forstod ikke, hvad det betød. Det var ikke noget, de drøftede. De

4 sommerhuse lå der jo stadigvæk.

Anbringender Sagsøgerne har til støtte for deres principale påstand gjort gældende,

at det på grund af sagsforløbet siden deklarationens udløb i 1981

må lægges til grund, at de påtaleberettigede myndigheder, der både

i 1998 og 2006 har behandlet sager, der har vedrørt ejendommen,

formløst har opgivet påtale. I forbindelse med sagsbehandlingen

må myndighederne have gennemset tingbogen og har derfor haft

anledning til også at gennemse deklarationen. Bevisbyrden for, at

der er meddelt påtaleopgivelse, kan ikke ensidigt lægges på

sagsøgerne, idet alle de personer, der måtte sidde inde med viden

om det passerede, enten er døde eller på grund af den lange tid, der

er forløbet, ikke mere har erindring om, hvad der er sket. Det må

desuden komme sagsøgte til skade, at sagsøgte ikke har kunnet

fremlægge protokoller eller andre dokumenter, der kan tilbagevise,

at en sådan påtaleopgivelse har fundet sted. Det har derfor formod-

ningen for sig, at de tidligere ejere har modtaget en tilkendegivelse

om påtaleopgivelse, hvilket også forekommer sandsynligt under

hensyn til deklarationens karakter af en restlevetidsdeklaration.

Den manglende aflysning må skyldes, at de tidligere ejere ikke har

fremsat anmodning herom.

Det må lægges til grund, at de påtaleberettigede myndigheder var

bekendt med fristen for nedrivning, men på trods heraf er der gået

over 30 år fra deklarationens udløb, til der blev fremsat påbud om

fjernelse af husene, og myndighederne har ikke etableret et effektivt

erindringssystem. Der er herved udvist en sådan myndighedspassi-

vitet, at den påtaleberettigede nu er afskåret fra at kræve deklaratio-

nen håndhævet.

Sagsøgerne har ikke haft anledning til en grundigere undersøgelse

af ejendommens forhold, da de kendte ejendommen, før de overtog

den. Selvom de måtte have set tingbogen, har ordlyden i tingbogen

ikke givet anledning til at fremskaffe deklarationen, idet angivelsen

i tingbogen af deklarationens indhold ikke er af en sådan karakter,

at der, når der henses til tidspunktet for tinglysningen, kan statueres

viden eller burde viden om deklarationens faktiske indhold. Hertil

kommer, at sagsøgerne efter kommunalt påbud og i tillid til, at

husene var lovligt opført, har kloakeret de 4 huse, hvilket har kostet

ca. 400.000 kr. Der er således ikke grundlag for at statuere ond tro

hos sagsøgerne.

Endvidere strider sagsøgtes afgørelse mod proportionalitetsprin-

cippet, idet nedrivningspåbuddet alene er båret af ordensmæssige

hensyn, mens nedrivning vil få alvorlige følger for sagsøgerne i

form af omkostninger, formueog indtægtstab. Middelfart Museum,

Kultuarvfyn og Middelfart Kommune, der har besigtiget ejendom-

men, anser bebyggelsen i sin helhed for bevaringsværdig, hvilket

må lægges til grund. Sagsøgte har ikke forholdt sig til disse instan-

sers vurdering i sit afslag på genoptagelse af sagen.

Til støtte for deres subsidiære påstand har sagsøgerne gjort gæl-

dende, at såvel det til støtte for den principale påstand anførte som

tidspunktet for opførelsen, husenes beliggenhed på grunden, det

stilmæssige sammenfald med øvrige huse på ejendommen, og den

manglende/begrænsede synbarhed fra vandet understøtter, at der

foreligger sådanne helt ekstraordinære forhold, at betingelserne for

at opnå dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 er til stede.

Sagsøgte har gjort gældende, at de påtaleberettigede myndigheder

har ikke frafaldet håndhævelsen. Den tinglyste deklaration modsi-

ger, at der skulle være givet en tidligere ejer af ejendommen påta-

leopgivelse, og sagsøgerne har da heller ikke dokumenteret deres

antagelse heraf.

De 4 huse er alle opført ulovligt søværts strandbeskyttelseslinjen,

og de er forblevet på ejendommen i strid med den i 1961 tinglyste

deklaration om pligt til at fjerne husene. I henhold til naturbeskyt-

telseslovens § 74, stk. 1, påhviler det den til enhver tid værende

ejer af en ejendom at berigtige ulovlige forhold på ejendommen.

Sagsøgtes afgørelser er truffet under hensyn til formålet med na-

turbeskyttelseslovens § 15, der er at sikre en friholdelse af strande

og de umiddelbart bagvedliggende kystområder for byggeri og

andre indgreb, der ændrer den nuværende tilstand. Afgørelserne er

ikke truffet på et utilstrækkeligt eller fejlagtigt grundlag, afgørel-

serne beror på en konkret skønsmæssig afvejning af hensyn, i afgø-

relserne har sagsøgte inddraget de relevante hensyn, og afgørelserne

er ikke i strid med proportionalitetsprincippet. Der kom ved genop-

tagelsesanmodningen ikke oplysninger frem, som medførte, at

sagsøgte var forpligtet til at genoptage sagen. Afgørelserne er derfor

ikke behæftede med mangler, men er både lovlige og gyldige.

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


105

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


106

De påtaleberettigede myndigheder har heller ikke udvist en sådan

passivitet, at muligheden for at håndhæve den tinglyste deklaration

er bortfaldet. Myndighederne må efter tidsfristens udløb være gået

ud fra, at ejerne respekterede den trufne afgørelse og pligten til at

fjerne husene. Tilsynspligten efter naturbeskyttelsesloven omfatter

ikke en pligt til at føre et systematisk og opsøgende tilsyn, og der

er ikke grundlag for at fastslå, at de relevante tilsynsmyndigheder

efter 1981 har faet et konkret kendskab til de ulovlige forhold.

Det må derimod lægges til grund, at sagsøgerne, som er efterkom-

mere af den tidligere ejer, har været eller burde have været bekendt

med, at de 4 sommerhuse var ulovlige på opførelsestidspunktet,

og at de ulovligt forblev på ejendommen efter den 21. februar 1981.

Den tinglyste deklaration i sig selv udelukker, at sagsøgerne kan

anses for at have været i god tro om lovligheden af husene.

Overfor sagsøgernes subsidiære påstand har sagsøgte anført, at

sagsøgte ikke kan tilpligtes at meddele en retligt lovliggørende

dispensation til de 4 huse, eller at der i øvrigt er grundlag for at

tilsidesætte sagsøgtes afgørelse om afslag på dispensation. De

omhandlede huse er ikke omfattet af bevaringsbestemmelser eller

lignende efter frednings- eller planlovgivningen. Husenes udform-

ning, anvendelse og beliggenhed, herunder i forhold til de omkring-

liggende ejendomme, og husenes manglende eller begrænsede

synlighed fra søsiden er indgået i sagsøgtes afgørelser, idet fotos

af og kortmateriale over ejendommen har været fremlagt under

sagsøgtes sagsbehandling. Sagsøgtes afslag på dispensation til bi-

beholdelse af husene er i overensstemmelse med den restriktive

administrative praksis, som også er forudsat i forarbejderne til na-

turbeskyttelsesloven, og betingelserne for dispensation efter natur-

beskyttelseslovens § 65, stk. 1, er ikke til stede.

Rettens begrundelse og afgørelse De omhandlede 4 sommerhuse er alle opført efter ikrafttrædelsen

af naturfredningsloven, lov nr. 140 af 7. maj 1937, der indførte

regler om strandbyggelinjer (nu: strandbeskyttelseslinjer). Sommer-

husene er placeret på søsiden af strandbeskyttelseslinjen og er såle-

des ulovligt opførte. Det er det helt klare udgangspunkt, at forholdet

kan kræves fysisk lovliggjort ved fjernelse af sommerhusene.

Det har umiddelbart formodningen imod sig og er ikke ved bevis-

førelsen under sagen godtgjort, at deklarationen fra 1961 om den

daværende ejers pligt til at fjerne sommerhusene inden den 21. fe-

bruar 1981 er bortfaldet ved påtaleopgivelse fra den påtaleberetti-

gede myndigheds side. Efter den nævnte dato har det derfor påhvilet

de til enhver tid værende ejere af ejendommen at fjerne sommerhu-

sene på eget initiativ.

Deklarationens tinglysning indebærer, at sagsøgerne ikke kan

anses for at have været i god tro om sommerhusenes lovlighed.

Sagsøgerne havde således mulighed for at gøre sig bekendt med

pligten til at fjerne dem. Dette er centralt ved vurderingen af, om

pligten kan anses for bortfaldet ved myndighedspassivitet i tiden

fra den 21. februar 1981 og frem til efteråret 2010, hvor Miljøcenter

Odense tog spørgsmålet op overfor sagsøgernes advokat. Som

følge af tinglysningen kan myndighedernes manglende reaktion

overfor den ulovlige tilstand, uanset at det drejer sig om en periode

på ca. 30 år, ikke fa den betydning, at adgangen til at kræve fysisk

lovliggørelse er bortfaldet. Der er derfor ikke grundlag for at annul-

lere sagsøgtes afgørelser af 17. november 2011 og 22. oktober

2012.

Der er heller ikke grundlag for at tilpligte sagsøgte at meddele

dispensation til bibeholdelse af sommerhusene på grund af deres

placering på grunden samt sommerhusenes og den samlede bebyg-

gelses karakter og mulige bevaringsværdighed. Retten bemærker,

at sagsøgtes afgørelse om ikke at meddele dispensation er af

skønsmæssig karakter, og at reglerne om strandbeskyttelseslinier

er forudsat at skulle administreres restriktivt og også administreres

således i praksis.

Efter det anførte følger retten sagsøgtes frifindelsespåstand.

Sagsøgerne skal betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsom-

kostningerne fastsættes under hensyn til sagens karakter og omfang,

og idet det bemærkes, at det ikke har været muligt at fa oplysninger

om sagens økonomiske værdi, til 62.500 kr., der vedrører udgiften

til advokatbistand inkl. moms.

Thi kendes for ret: Sagsøgte, Natur- og Miljøklagenævnet, frifindes for sagsøgerne,

Jürgen Frank Bruun Jürgensens, Urban Bruun Jürgensens og Mar-

guerite Bruun Meldgaards, påstande.

Inden 14 dage skal sagsøgerne betale 62.500 kr. i sagsomkostnin-

ger til sagsøgte.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Østre Landsrets dom Retten i Odenses dom af 24. juni 2013 (BS 5-1020/2012) er anket

af Jürgen Frank Bruun Jürgensen, Urban Bruun Jürgensen og

Marguerite Bruun Meldgaard (Jørgen Jürgensen m.fl.) med påstand

om, at indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, skal anerkende,

at nævnets afgørelse af 17. november 2011 i sag NMK 500-0120

og afgørelse af 22. oktober 2012 i sag NMK 500-00294 er ugyldige.

Natur- og Miljøklagenævnet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling Ved brev af 21. februar 1961 anmodede Statsministeriet fred-

ningsnævnet for Assens amtsrådskreds om bl.a. at drage omsorg

for, at de af nærværende sag omhandlede huse ville blive fjernet

efter udløbet af den frist på 20 år, der er anført i deklarationen af

27. september 1961 om fjernelse af husene. De omhandlede 4

sommerhuse er alle beliggende på ejendommen Kystvejen 6, hvor

der også ligger 10 andre sommerhuse.

Den 31. maj 1977 gav Overfredningsnævnet indehaveren af

ejendommen matr.nr. 70-71b, Båring by, Asperup sogn, dispensation

til at opføre et nyt fritidshus til erstatning for 2 ældre små huse på

i alt 52 m2. Ifølge dispensationen måtte det bebyggede areal ikke

overstige 52 m2. Af BBR-meddelelse af 3. maj 2006 for matr.nr.

71b Båring by, Asperup, beliggende Kystvejen 8A, fremgår, at der

på ejendommen i 1979 var opført en bygning med et bebygget

areal på 70 m2.

Den 3. december 1990 afholdt fredningsnævnet for Fyns Amts

vestlige fredningskreds møde og besigtigelse på Skyttevej 8, Båring,

by, Asperup sogn, vedrørende en anmodning om dispensation fra

naturfredningsloven til tilbygning til helårshus. Af referatet af

mødet fremgår bl.a.:

“Søren Strandgaard bemærkede, at … Ingen af husene i skoven

er lovligt opført…”

I 1997 blev fredningsnævnets sag vedrørende husene arkiveret.

Ved brev af 6. december 1999 til Jürgen Jürgensen gav Fyns Amt

en lovliggørende dispensation til en ulovligt etableret kystsikring

på den ejendom, hvor husene ligger (herefter ejendommen), bl.a.

under henvisning til, at der er tale om et anlæg, der er etableret for

mindst 15-20 år siden.

Ved brev af 13. juni 2002 henvendte Nørre Aaby Kommune sig

til Jürgen Jürgensen om kloakering på ejendommen og vedlagde i

den forbindelse en skitse, hvor bl.a. placeringen af husene er angi-

vet.

Den 3. oktober 2002 afholdt Nørre Aaby Kommune i forbindelse

med kloakeringen åstedsforretning på ejendommen.

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


106

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


107

Den 19. oktober 2004 besigtigede Fyns Amt ejendommen for at

kontrollere, om en ulovlig opført veranda ved et af de andre som-

merhuse på ejendommen var nedtaget. Kommunen var blevet op-

mærksom på verandaen i forbindelse med, at man havde konstateret

en opbygning af et af de andre huse på ejendommen (Kystvejen 6

N). Der blev givet dispensation til ombygningen af sommerhuset

på Kystvejen 6 N.

Det fremgår endvidere, at der i perioden 2002-2005 har været

korrespondance mellem Jürgen Jürgensen og Nørre Aaby Kommune

om manglende BBR-informationer bl.a. vedrørende husene.

Ved brev af 13. februar 2006 gav Fyns Amt Jürgen Jürgensen

dispensation fra skovbyggelinjen til udskiftning af et enfamiliehus

på ejendommen.

Ved brev af 12. november 2007 gav Miljøcenter Odense indeha-

veren af ejendommen matr.nr. 71d, Båring by, Asperup, beliggende

Kystvejen 8 A, Asperup, dispensation til at opføre et nyt sommerhus

med carport og terrasse til afløsning af et eksisterende hus i samme

størrelse. Det fremgår bl.a. af brevet, at Miljøcenter Odense anså

en eksisterende terrasse for at være “lovliggjort over tid”.

Ved brev af 7. december 2007 gav Middelfart Kommune Jürgen

Jürgensen landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen

til opførelse af en carport ved et pumpehus på ejendommen.

Landinspektørfirmaet LIFA rettede ved brev af 24. august 2010

henvendelse til Miljøcenter Odense vedrørende rette påtaleberetti-

gede til deklarationen. Det fremgår af brevet, at henvendelsen var

foranlediget af undersøgelse af muligheden for ny lokalplantegning

for ejendommen.

Middelfart Museum har i brev af 13. august 2012 bl.a. anført, at

husene er en del af et velbevaret kulturmiljø, og at bebyggelsen,

hvori husene indgår, bør bevares i den samlede form.

I brev af 20. september 2012 har Kulturarvfyn bl.a. anført, at hu-

sene indgår i et helt enestående kulturmiljø med højeste bevarings-

værdi.

Ved brev af 31. januar 2012 har Naturstyrelsen givet lovliggørende

dispensation til udvidelse af campingarealet på Båring Skov Cam-

ping på matr.nre. 26e og 52c Båring By, Asperup, beliggende

Kystvejen 4.

Landsretten har ved en kendelse af 2. juli 2014 tillagt søgsmålet

opsættende virkning.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Jürgen Bruun

Jürgensen, Urban Bruun Jürgensen og Marguerite Bruun Meldgaard.

Endvidere er der afgivet forklaring af Mogens Theodorsen, Siff

Zimmermann, Johan David Trier Frederiksen, Jacob Kloch, Ellen

Warring og Steen Kjær.

Jürgen Bruun Jürgensen har forklaret, at der siden 2000 har været

mange myndighedsbesøg ude ved husene på Kystvejen. I den for-

bindelse har man set på kort, og det bidrog til at tro, at husene blev

anset for lovlige. Han tog sig af kystsikringssagen, fordi hans far

da var syg. Han deltog ikke i nogen besigtigelse i den anledning.

Da han i 2002 gav kommunen BBR-informationer, var han af den

opfattelse, at husene var opført i 1930. Kommunen havde bedt om

oplysningerne til brug for blandt andet beregning af ejendomsskat-

ter. Ekstraktens side 321-324 er fotos af Kystvejen fra nr. 4 til nr.

12 taget fra havsiden. Det ses, at al oprindelig skovbevoksning er

fjernet, og på den måde har området ændret sig væsentligt. De huse,

som sagen vedrører, er vel vedligeholdte, og den indvendige indret-

ning er ikke ændret siden husenes opførelse. Anmodningen om en

bevarende lokalplan er begrundet i et ønske om, at den massive

bebyggelse på nabogrunden ikke ønskes gentaget nu eller senere

af hensyn til kommende generationer/arvinger. Han henvendte sig

ikke til Amtet i 2006. Han mente, at deklarationen og bestemmelsen

heri om fjernelse måtte være en fejl.

Urban Bruun Jürgensen har forklaret, at han rettelig er født i 1944.

Han så først deklarationen i 2009. Han har taget de fotos, der er

gengivet i ekstraktens side 91-97. Det gjorde han på Landsarkivet

i Odense. Den originale deklaration lå som et af de første dokumen-

ter øverst i den arkivkasse, han gennemgik.

Marguerite Bruun Meldgaard har forklaret, at hun ikke forstod

betydningen af indholdet af deklarationen. Det er hendes opfattelse,

at myndighederne burde have henvendt sig til dem, hvis noget var

ulovligt.

Mogens Theodorsen har forklaret, at han er uddannet som byg-

ningsarkitekt. Fra 1980 til 2013 har han været ansat i Fyns Amt. I

forbindelse med sagen har han besigtiget området, der er en ældre

plantageagtig bebyggelse. I brevet af 1. marts 2011 til advokat

Henrik Andersen er det udtryk for ren formodning fra hans side,

når han skriver, at deklarationen ikke har været “fremlagt i erin-

dring”. Amtet havde et erindringssystem, der blev ført i en kasse-

bog. Journalen befandt sig centralt og et andet sted end der, hvor

han og hans kolleger sad. Det var ikke en del af sagsbehandlingen

at se i tingbogen. Der var 5-6 personer i sagsbehandlergruppen, og

de kan godt på et tidspunkt have vendt spørgsmålet om deklaratio-

nen. I brevet af 6. maj 2011 til Natur- og Miljøklagenævnet skrev

han, at Naturstyrelsen ikke kunne afvise, at deklarationen eksem-

pelvis i 1975 var indgået i sagsakterne i en Fyns Amtsag, men det

er ikke noget, der er kommet til hans kundskab. Der er ingen fast

procedure for at følge op på påbud. Tilsynsmyndigheden skal ikke

være aktivt opfølgende. Han fungerede som samtalepartner for

Strandbeskyttelseskommissionen og bidrog for eksempel med at

etablere kontakt til en biolog, der kunne fastlægge beskyttelseslinjer.

Han husker ikke, at han har deltaget i drøftelser om fjernelsesdekla-

rationer. Han har ingen erindring om en deklaration på matr. nr. 8

e Båring by, Asperup sogn, (Skyttevej 8), ligesom han ikke husker,

at han den 3. december 1990 deltog i et møde og besigtigelse med

fredningsnævnet på ejendommen. Det ligner en talmæssig fejl, når

der i 2007 er blevet givet dispensation til opførelse af et nyt, 85 m2

stort sommerhus på Kystvejen 8A “til afløsning for det eksisterende

på samme størrelse”, når dette alene var på (oprindelig) 52 m2. Det

er almindeligt at give dispensation til at inddrage et areal på 1. sal

i stueplanet i nyt byggeri, ligesom det er almindeligt at give dispen-

sation til etablering af terrasser, når de er i terræn og størrelsesmæs-

sigt passer til huset.

Siff Zimmermann har forklaret, at hun er landskabsarkitekt. Hun

har været ansat fra 2002-2006 i Fyns Amt. Hun husker ikke, hvor-

dan hun i 2003 blev opmærksom på forholdene vedrørende matr.

nr. 72 Båring By, Asperup, hvilket gav anledning til, at hun den 3.

november 2003 på grund af den konstaterede ombygning skrev til

Jürgen Jürgensen som ejer. Hun var en ud af 5-6 i en arbejdsgruppe.

Hun har sikkert bedt om at se gamle sager. Hun efterså ikke tingbo-

gen. Hun vil tro, at hun har lavet oplægget til amtets afgørelse af

12. juli 2004, hvorved der gives lovliggørende dispensation til

Jürgen Jürgensen. Den 19. oktober 2004 besigtigede hun ejendom-

men. Hun var alene. Hun beså kystsikringen og et yderligt liggende

hus. Det undrede hende, at der lå huse inden for strandbeskyttelses-

linjen. Det gav hende ikke anledning til at undersøge dette nærmere.

Der gives alene dispensation til meget små udvidelser af eksisteren-

de huse for at muliggøre etablering af bad og toilet i overensstem-

melse med nutidens krav hertil.

Johan David Trier Frederiksen har forklaret, at han i 1972 blev

uddannet som planlægningsarkitekt. I 1973 blev han ansat i Vor-

dingborg Kommune som planlægger. Senere har han haft egen

tegnestue. I seks år var han medlem af Strandbeskyttelseskommis-

sionen. Under sit arbejde her var han i 1998 i Båring Vig. Han hu-

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


108

sker ikke, at deklarationen fra 1961 vedrørende de i sagen omhand-

lede huse indgik i sagsakterne, men han var bekendt med, at de var

ulovlige. Det forholdt kommissionen sig ikke til, da det var normalt,

at et ulovligt opført hus ved ejerens død blev fjernet. Man foretrak

derfor at lade som om, at “huset ikke var der”. Det indgik ikke i

bevidstheden, når der forelå en tidsbegrænset tilladelse. Det kunne

ordnes senere i form af en lokalplan. Amterne administrerede

strandbeskyttelseslinjerne, og kommissionen samarbejdede med

amterne. Ved møder i kommunen sad kommissionen med ved

bordet. Hvis der var uenighed om et spørgsmål, forelagde man

spørgsmålet for amtet. Han husker ikke, om ulovlige huse blev

drøftet med amtet. Han har deltaget i Strandbeskyttelseskommissio-

nens indstillinger, og fjernelsesdeklarationer er ikke blevet taget

op dér.

Jacob Kloch har forklaret, at han er uddannet som landinspektør

med planlægning som speciale. Siden 1998 har han været byplan-

lægger, og i 2005 kom han til Middelfart Kommune. I 2009 var

der kontakt til ham om en bevarende lokalplan. Naboområdet var

lokalplanlagt nogle år forinden. Han syntes, at det var en god ide

med en sådan plan, da miljøet, der er et utraditionelt sommerhus-

område med en lille rodet flok bygninger uden egentlig struktur,

er charmerende og bevaringsværdigt. Han blev i anledning af hen-

vendelsen opmærksom på deklarationen. Han orienterede Natursty-

relsen herom, idet han samtidig forespurgte, hvorvidt man ville

fastholde deklarationen. Der er på nuværende tidspunkt gjort forar-

bejder til en lokalplan, men der foreligger ikke et færdigt forslag.

Ellen Warring har forklaret, at hun er historiker. Siden 1988 har

hun været museumsinspektør ved Odense Bys Museer. Hun er

formand for Kulturmiljørådet, Kulturarvfyn. Rådet er fagligt sam-

mensat. Kristian Isager, der sammen med hende har underskrevet

Kulturarvfyns brev af 20. september 2012, er arkitekt og repræsen-

terer Akademiet. Et kulturmiljø er geografisk afgrænset. De om-

handlede huse dukker spontant op i landskabet. De har et ensartet,

men samtidig dynamisk præg. Der ses ikke at være foregået de helt

store ændringer i årenes løb. Materialer og farvevalg er, som da

husene blev bygget, og husene hører sammen i et kulturmiljø. Hvis

elementer, der indgår heri, fjernes, vil det altid påvirke dette miljø.

Der vil ganske vist fortsat være et kulturmiljø, men det vil ikke

længere have den samme værdi. Et tilsvarende kulturmiljø på Fyn

findes alene i form af sommerhuskolonien Kikkenborg ved Nords-

tranden i Kerteminde.

Steen Kjær Jensen har forklaret, at han er arkitekt og i 40 år har

drevet eget firma. Han er næstformand i bestyrelsen for Landsfor-

eningen “LANDSBYERNE I DANMARK”. Han kender familien

Jürgensen fra sit arbejde som arkitekt. Det var mest i den egenskab,

at han den 17. maj 2012 skrev til Natur- og Miljøklagenævnet med

anmodning om genoptagelse af sagen om afslag til lovliggørelse

af de fire sommerhuse. Disse er små og fine. De er opført i træ og

passer ind i den gamle frugtplantage. Det er ikke helårshuse, og de

udgør et særligt miljø i et meget specielt område i et uensartet ter-

ræn, idet kysten et sted har sat sig. Hvis husene fjernes, vil helheden

ikke længere være intakt. Han rådgav ejerne af det campingareal,

der ligger ved Båring Skov i nærheden af de fire huse. Naturstyrel-

sen gav den 31. januar 2012 en lovliggørende dispensation til blandt

andet diverse udvidelser og ændret anvendelse af bygninger inden

for strandbeskyttelseslinjen. Således måtte en hovedbygning om-

bygges og indrettes til tre ferielejligheder, og et feriehus på 26 m2

blev tilladt opført.

Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten

og har procederet i overensstemmelse hermed.

Jürgen Jürgensen m.fl. har for landsretten vedrørende myndigheds-

passivitet supplerende anført, at Fredningsnævnet med Statsmini-

steriets brev af 21. februar 1961 blev pålagt en pligt til at påse, at

husene blev fjernet efter udløbet af den fastsatte frist. I forbindelse

med myndighedsskift overtog Fyns Amt i 1979 denne forpligtelse,

og Naturstyrelsen overtog den 1. januar 2006 forpligtelsen.

De relevante myndigheder har haft kendskab til deklarationen og

sommerhusenes eksistens. Fredningsnævnet havde således kendskab

til deklarationen ved dennes udstedelse og tinglysning. Frednings-

planudvalget og Nørre Aaby Kommune havde også kendskab til

denne i forbindelse med behandlingen af sagen om vedtagelse af

partiel byplanvedtægt, ligesom Strandbeskyttelseskommissionen

fik tilsendt denne i 1999. Endelig har Naturstyrelsen fra Strandbe-

skyttelseskommissionens dokumenter haft kendskab til deklaratio-

nen.

Tilsynsmyndighederne har imidlertid ikke påset, at der skete ne-

drivning. Det forhold, at der ikke er sket en ordentlig sagsoverdra-

gelse, når nedrivningsfristen i forbindelse med ændring af journal-

systemer ikke er blevet noteret, diskulperer ikke.

Efter nedrivningsfristens udløb i 1981 har myndighederne adskil-

lige gange været på ejendommen og i øvrigt haft anledning til at

undersøge forholdene nærmere. Det gælder således i forbindelse

med kloakering, i forbindelse med sagen om terrassen, sagen om

kystsikring og i forbindelse med oplysningen i Fredningsnævnet

om, at husene i skoven var ulovlige. Fyns Amt havde særlig anled-

ning til at påse forpligtelsen i forbindelse med arkiveringen af den

fysiske sag i 1997, idet fristen for nedrivning var noteret på sagens

forside.

Sommerhusejerne har haft rimelig grund til at indrette sig i tillid

til, at deklarationen ikke ville blive håndhævet. Deres gode tro er

blevet bestyrket af myndighedernes administration af strandbeskyt-

telseslinjen i området, herunder ved dispensationen til ejeren af

Skyttevej 8 og ved Naturstyrelsens dispensation i 2007 til ejeren

af Kystvejen 8A. Hertil kommer, at strandbeskyttelseslinjen frem-

står “gennemhullet”.

Når disse forhold sammenholdes med det overordentlig lange

tidsforløb og det enestående kulturmiljø, som husene er en del af,

bør husene ikke nedrives.

Natur- og Miljøklagenævnet har for landsretten anført, at nævnets

afgørelse af 17. november 2011 ikke er truffet på utilstrækkeligt

eller fejlagtigt grundlag. Nævnet har ved afgørelsen foretaget en

skønsmæssig afvejning af de relevante hensyn, og der er ikke

grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Vedrørende spørgsmålet om myndighedspassivitet har Natur- og

Miljøklagenævnet supplerende anført, at tilsynsmyndighedernes

pligt efter naturbeskyttelsesloven ikke omfatter en pligt til at føre

et systematisk og opsøgende tilsyn i marken, og der er ikke

grundlag for at fastslå, at den relevante tilsynsmyndighed - hen-

holdsvis Fyns Amt og fra 2007 Miljøministeriet - efter 1981 har

fået konkret kendskab til deklarationen eller til, at de 4 huse ikke

blev fjernet i overensstemmelse med forpligtelsen efter deklaratio-

nen.

Vedtagelsen i 1976 af den partielle byplan er uden betydning, idet

den ikke ændrer på lovlighed af bebyggelse søværts strandbeskyt-

telseslinjen, og fjernelsesdeklarationen var ikke da aktuel. Der er

heller ikke efter 1981 eksempler på, at den kompetente tilsynsmyn-

dighed har fået oplysning om eller været opmærksom på, at der

var 4 ulovlige huse på ejendommen i strid med deklarationen om

fjernelse. Endvidere har ejerne ikke med rimelig grund kunnet gå

ud fra og indrette sig i tillid til, at myndighederne ikke ville hånd-

hæve deklarationen.

Nørre Aaby Kommune og Middelfart Kommune, der ikke har

været tilsynsmyndighed i forhold til strandbeskyttelseslinjen, har

MAD 2014.404OE - OE2014.B.2489.13-MAD


109

heller ikke haft konkret viden om ulovlige forhold på ejendommen,

som kommunen har haft pligt til at indberette til tilsynsmyndighe-

den.

Det er også uden betydning, hvilken viden Strandbeskyttelseskom-

missionen måtte have haft, idet kommissionens opgave var at

fastlægge den udvidede strandbeskyttelseslinje, ikke at gennemgå

strandbeskyttelseslinjen for ulovlige forhold. Det bemærkes i øvrigt,

at de ulovlige huse, som blev omtalt i Fredningsnævnet den 3. de-

cember 1990, ligger i en anden skov end de omhandlede huse.

Fyns Amts behandling af sagerne om kystsikring, sommerhuset

på Kystvejen 6 N, etablering af en ulovlig veranda, ulovlig opfyld-

ning af jord på ejendommen eller dispensationen fra skovbyggelinj-

en viser heller ikke, at Fyns Amt har haft kendskab til deklarationen

eller den manglende overholdelse heraf.

Det forhold, at der i området findes bebyggelse før indførelsen af

strandbeskyttelseslinjen, og at der i nogle tilfælde er givet konkrete

dispensationer, indebærer ikke, at Jürgen Jürgensen m.fl. ud fra et

almindeligt princip om ligebehandling skal meddeles dispensation.

De fremlagte eksempler på dispensationer angår alle anderledes

forhold. Hertil kommer, at sådanne dispensationer, der ikke er på-

klaget til Natur- og Miljøklagenævnet ikke binder nævnet som den

øverste administrative instans.

Nævnets afgørelse om ikke at genoptage klagesagen er også lovlig

og gyldig. Der forelå således ikke sådanne nye faktiske oplysninger

af så væsentlig betydning for sagen, at der var en vis sandsynlighed

for, at sagen ville få et andet udfald.

Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger som ubestridt til grund, at de 4 sommerhuse,

sagen vedrører, i tiden 1937 til 1955 er opført i strid med reglerne

om strandbyggelinjen i den dagældende naturfredningslov - § 25

i lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning - og at husene på den

baggrund i henhold til den tinglyste deklaration af 27. september

1961 skulle fjernes senest den 21. februar 1981.

Henset til den tinglyste deklaration finder landsretten, at den til

enhver tid værende ejer af ejendommen ikke kan anses for at have

været i god tro om husenes lovlighed, og det påhviler herefter Jür-

gen Jürgensen m.fl. at godtgøre, at den relevante tilsynsmyndighed

- henholdsvis Fyns Amt og fra 2007 Miljøministeriet - har udvist

en sådan passivitet, at man alligevel med rimelig grund har indrettet

sig i tillid til, at den manglende reaktion indebar en form af godken-

delse.

Efter bevisførelsen for landsretten findes det ikke godtgjort, at

tilsynsmyndigheden efter 1981 er blevet bekendt med den mang-

lende overholdelse af deklarationen forud for, at Middelfart Kom-

mune og et landinspektørfirma i 2010 gjorde tilsynsmyndigheden

opmærksom herpå.

Der gælder ikke en almindelig forpligtelse for tilsynsmyndigheden

til at føre et regelmæssigt tilsyn i marken, og efter landsrettens

opfattelse kan det derfor ikke bebrejdes tilsynsmyndigheden, at

man ikke tidligere i forbindelse med byggesager vedrørende de

andre huse mv. på ejendommen og andre ejendomme i området

har været opmærksom på, at deklarationen ikke blev respekteret.

Landsretten finder det herudover ikke godtgjort, at Jürgen Jürgen-

sen m.v. på andet grundlag kan siges med rimelig grund at have

indrettet sig i tillid til, at tilsynsmyndigheden ikke ville søge forhol-

dene lovliggjort. Statsministeriets brev af 21. februar 1961, oplys-

ningerne om arkiveringen af fredningsnævnets sag og referatet af

mødet den 3. december 1990 i Fredningsnævnet for Fyns Amts

vestlige fredningskreds er først blevet fremlagt under ankesagen,

og allerede som en følge heraf kan Jürgen Jürgensen m.fl. ikke

støtte et indrettelsessynspunkt på disse oplysninger.

Landsretten finder i øvrigt ikke, at andre forhold, herunder tilsyns-

myndighedens manglende påtale af de ulovlige huse i forbindelse

med behandlingen af byggesager mv. eller andre myndigheders

eventuelle kendskab til husene - som der ikke har været pligt til at

indberette til tilsynsmyndigheden - kan medføre, at der ud fra ind-

rettelseshensyn bør gives lovliggørende dispensation.

Landsretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Natur-

og Miljøklagenævnets skønsmæssige afgørelser i sagen, der er i

overensstemmelse med den forudsatte restriktive praksis på områ-

det.

Den tid, der er gået, siden husene i henhold til deklarationen

skulle have været fjernet, eller husenes bevaringsværdighed som

kulturmiljø kan ikke i sig selv eller sammenholdt med andre af sa-

gens omstændigheder føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Jürgen Frank Bruun Jürgensen, Urban Bruun Jürgensen og Mar-

guerite Bruun Meldgaard skal betale sagsomkostninger for lands-

retten med 75.000 kr. Beløbet angår udgift til advokatbistand inkl.

moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget hensyn til sagens

omfang, herunder skriftveksling om opsættende virkning af anken,

og sagens varighed, herunder at sagen har været hovedforhandlet

over to retsdage.

Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Jürgen Frank Bruun Jür-

gensen, Urban Bruun Jürgensen og Marguerite Bruun Meldgaard

betale 75.000 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.



110

U.2010.261H

Myndigheds krav i anledning af en mulig grundvandsforurening var forældet. Forældelsesfristen ikke suspenderet og indsigelse om forældelse ikke frafaldet pga. forhandlinger mellem parterne om suspension.

Aftaler 1.2 - Pengevæsen m.v. 58.2.

A drev i en årrække virksomhed med vaskeri og renseri og foretog

bl.a. kemisk rensning med anvendelse af perclorethylen (et klorbaseret

opløsningsmiddel). Efter gennemførelse af en kortlægning og registre-

ring af ældre industrigrunde i kommunen, som blev iværksat af amtet,

B, blev der i 1999 konstateret forurening på A's ejendom. Et ingeni-

ørfirma udarbejdede på B's anmodning en undersøgelse, og af firmaets

rapport af 3. august 1999 fremgik bl.a., at nogle konstaterede forure-

ninger (klorerede opløsningsmidler og kulbrinter) på A's ejendom

sandsynligvis kunne medføre påvirkning af grundvandet. Dette

fremgik også af en yderligere rapport af 2. november 1999. Parterne

drøftede undersøgelsesresultaterne, herunder spørgsmålet om yderli-

gere undersøgelser og afværgetiltag, men opnåede ikke enighed. I

foråret 2003 meddelte B i medfør af jordforureningslovens § 40 påbud

over for A om etablering af boringer og om undersøgelse af mulighe-

derne for at fjerne den konstaterede forurening. Påbuddet blev påklaget

til Miljøstyrelsen. Den 30. juni 2004 henvendte

262

B's advokat sig til A og foreslog, at parterne indgik en aftale om

»suspension af al ikke allerede indtrådt passivitet og forældelse« af

B's eventuelle erstatningskrav mod A. I brevet anførtes bl.a., at det

var B's opfattelse, at der ville indtræde forældelse af B's eventuelle

krav i november 2004. A's advokat besvarede B's brev den 13. august

2004, og herefter brevvekslede parterne om sagen uden at indgå en

aftale om suspension. Den 29. oktober 2004 udtog B stævning mod

A med krav om bl.a., at selskabet skulle anerkende at skulle friholde

B for dets nødvendige udgifter dels til gennemførelse af boringer til

afgrænsning af forureningen, dels til at afværge forureningens påvirk-

ning af grundvandet. Under sagen anførte A navnlig, at B's eventuelle

krav var forældet, og at betingelserne for at pålægge A ansvar for

forureningen i øvrigt ikke var opfyldt. Landsretten gav B medhold.

Højesteret udtalte bl.a., at det på baggrund af indholdet af rapporten

af 3. august 1999 måtte lægges til grund, at B allerede ved modtagel-

sen af denne rapport fik kendskab ikke alene til forureningen og be-

hovet for yderligere undersøgelser, herunder vedrørende afgrænsning

af forureningen, men også til, at der bestod en nærliggende mulighed

for, at det ville være nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger.

B kunne derfor fra dette tidspunkt ikke længere anses at have været

i utilregnelig uvidenhed om sit krav mod A efter almindelige erstat-

ningsregler om friholdelse for udgifter til både yderligere undersøgel-

ser og til eventuelle afværgeforanstaltninger, jf. § 3 i forældelsesloven

af 1908. Den 5-årige forældelsesfrist efter denne lov løb derfor fra

B's modtagelse den 5. august 1999 af rapporten af 3. august 1999 eller

eventuelt allerede fra den 28. juni 1999, hvor B måtte formodes at

have modtaget et udkast til rapporten. Uanset om den 28. juni eller

den 5. august 1999 ansås for begyndelsestidspunkt for forældelsesfri-

sten, måtte det lægges til grund, at parterne ikke førte realitetsforhand-

linger om B's krav i tiden op til forældelsesfristens udløb. Det forhold,

at B i brevet af 30. juni 2004 stillede forslag om indgåelse af en sus-

pensionsaftale, og at A ved bl.a. brevet af 13. august 1999 fra selska-

bets advokat erklærede sig villig til at overveje dette forslag, kunne

hverken begrunde, at forældelsesfristens udløb ansås for udskudt, eller

at A ansås at have givet afkald på at påberåbe sig en allerede indtrådt

forældelse. Højesteret fandt således, at kravet var forældet forud for

sagsanlægget, og frifandt A.[1]

H.D. 28. oktober 2009 i sag 575/2006 (2. afd.)

Alba A/S (adv. Birgitte Refn Wenzel, Kbh.)

mod

Region Hovedstaden (tidl. Københavns Amt) (adv. René Offersen,

Kbh.).

Østre Landsrets dom 7. december 2006 (4. afd.)

(Rosenløv, Steen Mejer Hansen, Lars Alexander Borke (kst.)).

Under denne sag, der er anlagt den 29. oktober 2004 ved Retten i

Tåstrup og ved kendelse af 5. januar 2005 henvist til Østre Landsret i

medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 4, har sagsøgeren, Køben-

havns Amt, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Alba A/S, tilpligtes

at anerkende, at sagsøgte skal friholde sagsøgeren for dennes nødven-

dige udgifter til gennemførelse af boringer til afgrænsning af forurenin-

gen konstateret i E.K. Jørgensens rapport af 2. november 1999 og

supplerende undersøgelsesrapport på ejendommen matr.nr. 11c, Høje

Taastrup By, Taastrup Nykirke, beliggende Rugvænget 1-5, 2630

Taastrup, forårsaget ved sagsøgtes ansvarspådragende forhold samt

sagsøgerens nødvendige udgifter til at afværge forureningens påvirkning

af grundvandet, subsidiært at forpligtigelsen dog begrænses til forure-

ning ophørt senest den 2. november 1979 eller på et af landsretten

fastsat tidspunkt.

Alba A/S har påstået frifindelse.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Alba A/S (selskabet) er

ansvarlig for den på ejendommen Rugvænget 1-5 i Taastrup konstate-

rede forurening og derfor er forpligtet til at friholde Københavns Amt

(amtet) for dets nødvendige omkostninger til afgrænsning af forurenin-

gen og afværgelse af forureningens påvirkning af grundvandet. Endvi-

dere er der rejst spørgsmål om, hvorvidt krav fra amtet måtte være

forældet.

Sagens omstændigheder

Selskabet som virksomhed blev oprindeligt drevet personligt. Virk-

somheden beskæftigede sig med såvel vaskeri som renseri. I vaskeriet

blev der blandt andet vasket olieholdige industriklude. I renseriet blev

der foretaget kemisk rensning med blandt andet anvendelse af perclo-

rethylen (PCE), et klorbaseret opløsningsmiddel. Den 19. december

1969 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab ved navn A/S

Alba Linnedudlejning, der efter det oplyste i 1975/1976 skiftede navn

til Alba Textil A/S, men bibeholdt registreringsnummeret. Virksomhe-

den blev fra 1979 drevet af et selskab ved navn Alba Textil ApS. Alba

Textil ApS blev i 1994 omdannet til ALBA A/S, som er identisk med

selskabet i denne sag. Selskabet har været tvangsadministreret af staten

fra 1982 til 1997. Der er enighed om, at virksomheden har været drevet

af den samme juridiske enhed fra 1969, hvor der skete selskabsstiftelse,

til i dag.

263

I henhold til dagældende lovgivning ansøgte selskabet den 28. oktober

1985 om godkendelse af selskabet som listevirksomhed i henhold til

miljøbeskyttelsesloven. Det fremgik af ansøgningen, at selskabet be-

skæftigede sig med vask og rensning af tøj, og at der årligt blev indvejet

en tøjmængde af ca. 1.200 ton, der fordelte sig på ca. 500 ton klude

med mineralolieindhold og lignende, ca. 450 ton tøj til hvidvask og

ca. 250 ton måttevask. Høje Taastrup Kommune meddelte godkendelse

den 8. december 1986. Det fremgik af godkendelsen blandt andet, at

der blev anvendt PCE i virksomhedens renseri, samt at selskabets

produktion ville påvirke spildevandet med vand, der indeholdt blandt

andet opløsningsmidler og tungmetaller, samt luften med PCE.



111

Der er mellem parterne enighed om, at selskabet ophørte med at an-

vende PCE i produktionen i forbindelse med de sidste afleveringer af

PCE til Kommune Kemi, som fandt sted henholdsvis den 28. juli 1993

og 16. november 1994.

I juni 1996 blev der i forbindelse med en omlægning af kloakrør på

selskabets ejendom konstateret en jordforurening. Der blev efter aftale

med amtet udarbejdet en handlingsplan af selskabets miljøkonsulent,

JORDoMILJØ A/S. Der blev foretaget afværgeforanstaltninger, hvorved

der blev fjernet ca. 170 ton jord, der indeholdt klorerede opløsnings-

midler og olieprodukter. Den af JORDoMILJØ A/S i forbindelse med

forureningen udarbejdede rapport af 22. august 1996 over afværgefor-

anstaltningerne konkluderede, at indholdet af olie i jorden vurderedes

at stamme fra en utæthed i en samling i spildevandssystemet.

I forbindelse med at amtet iværksatte en kortlægning og registrering

af ældre industrigrunde i Høje Taastrup Kommune blev der i 1999

konstateret forurening på selskabets ejendom.

Rådgivende ingeniørfirma Erik K. Jørgensen A/S (EKJ) udarbejdede

efter anmodning fra amtet en undersøgelsesrapport af 3. august 1999,

benævnt registreringsundersøgelse, på selskabets ejendom.

Af rapporten fremgår blandt andet:

». . .

Resumé

I 1960 startede Alba A/S renseri og tøjvask på Rugvænget 1-5, 2630

Taastrup. Tidligere var der gartneri på ejendommen. Der har igennem

tiden foregået forskellige aktiviteter, som industriel tøjvask og kemisk

rens, været oplag af PCE-affald, evt. utætte kloakker, olieudskilleranlæg

samt olietanke m.v., som potentielt kan have forårsaget forurening.

Der er ved registreringsundersøgelsen udført 5 boringer med borerig

samt to håndboringer. Den ene af boringerne udført med borerig er

filtersat. Der er desuden udført TV-inspektion på dele af kloaksystemet

samt poreluftmålinger.

Ved TV-inspektionen fremgår det at den undersøgte kloakledning

var tæt, men at flere brønde er i dårlig stand, smuldret.

Der blev ikke konstateret tegn på jordforurening omkring tankene

på den nordlige del af ejendommen. Derimod viste prøver fra håndbor-

inger omkring udligningstanken på den vestlige del af ejendommen en

kraftig forurening med total kulbrinter i overjorden. Det kan ikke

udelukkes, at den konstaterede forurening også vil være at finde i dy-

bereliggende lag.

Poreluftsmålingerne udenfor den tidligere renseribygning viste i

begge sonderinger tydelig forurening med chlorerede forbindelser,

BTEX'er og total kulbrinter. En vandprøve viste ikke tegn på forurening.

Samlet må det vurderes, at tidligere aktiviteter samt de nuværende

produktionsforhold udgør en risiko for uacceptabel påvirkning af jord

og grundvand.

. . .

3. Indledning

3.2 Baggrund

Registreringsundersøgelsen indgår i Københavns Amts program for

kortlægning af gamle industrigrunde i Høje Taastrup Kommune. Kø-

benhavns Amt har ved en historisk gennemgang identificeret en række

ejendomme i Høje Taastrup Kommune, hvor amtet skønner, at der er

risiko for forurening. De udpegede ejendomme udgøres af nuværende

eller tidligere industrigrunde. Aktiviteterne på disse grunde er erfarings-

mæssigt forbundet med en vis forureningsrisiko. Ejendommene er be-

liggende i et særligt drikkevandsområde og inden for grundvandsoplan-

dene for kildepladserne ved Thorsbro Vandværk.

3.3 Formål

Formålet med undersøgelsen er at belyse forureningsforholdene på

ejendommen, og dermed afklare om der på grunden er spildt, henlagt

eller nedgravet olie- eller kemikalieaffald, der kan udgøre en risiko

overfor grundvand, recipienter eller arealanvendelse. På baggrund af

undersøgelsen skal Københavns Amt dels vurdere, om ejendommen

skal registreres som affaldsdepot i hht. Lov om affaldsdepoter, senest

lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober 1996, dels foretage prioritering

af evt. oprydningstidspunkt.

. . .

4. Historisk sammendrag og forventet forureningssituation

. . .

B. Vaskehal: (opført 1960) hvor der er vaskemaskiner, centrifuger,

dampruller, tørretumblere og pressere til strygning af kitler, samt per-

sonalerum og kontorer. I bygningen installeres i 1965 rensemaskine

til rensning af arbejdsbeklædning. Rensningen af tøj har fundet sted i

det vestlige hjørne i bygningen. Til denne rensning er anvendt perchl-

orethylen. Dette blev påfyldt direkte fra

264

tankbil til tanke på rensemaskinerne. Destillationsaffaldet er blevet

afleveret til bl.a. Kommune kemi. I 1994 blev rensemaskinerne nedta-

get. Arbejdsbeklædningen bliver derefter vasket ved brug af kemikalier:

Alkali (natronlud og metacilikater), sæbe, Hypochlorid (blegeessens)

og eddikesyre.

Ved vask af klude er der olieholdigt spildevand. I 1960 blev der in-

stalleret en olieudskiller udfor bygningens nordvestlige del (som

trixtank) som siden hen (1964) blev suppleret med 1 olieudskiller over

terræn. Sidstnævnte blev nedtaget i 1980 og erstattet med et rensnings-

anlæg for kemisk fældning. Der blev i den forbindelse anvendt jernsul-

fat, som fældningsmiddel og svovlsyre til neutralisering.

. . .

Der er forskellige potentielle forureningskilder på Alba A/S. Kilderne

udgøres af: renseriet, oplag af PCE-affald, olietanke, utætte kloakker

og olieudskillere, tank for olieholdigt spildevand og oplag for olieklude

under halvtag . . .

5. Miljøtekniske undersøgelser

. . .

Det er hovedsageligt olie, PCE, vaskemidler og neutraliseringskemi-

kalier, der kan være forureningskilderne på ejendommen. Boringer er

placeret ved potentielle forureningskilder. I det følgende er beskrevet,

hvor boringer, håndboringer og poreluftmålinger er placeret.

. . .

7. Undersøgelsesresultater

7.5 Sammendrag

Der er ikke konstateret utætheder på den TV-inspicerede lednings-

strækning. Omfanget af gamle og nye, afproppede og fungerende led-

ninger er generelt dårligt beskrevet, og virksomheden har ikke bidraget

væsentligt til en afklaring.

Den filtersatte boring viser ingen grundvandsforurening, men place-

ringen er ikke i relation til de konstaterede forureningskilder.

Poreluftmålinger ved det tidligere kemiske renseri viser høje koncen-

trationer af chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter. Sandsynligvis

kan disse forureninger medføre påvirkning af grundvandet.

Håndboringerne i området ved oplag af olietanke og ved olieudskil-

leranlæg viser forurening af de terrænnære jordlag. Specielt ved

olieudskilleranlægget vurderes driften at være miljømæssig uhensigts-

mæssigt i forhold til forurening i jord og grundvand. Det kan ikke

udelukkes, at forureningen i de to områder kan påvirke grundvandet.

Kilden til forureningen med chlorerede oplysningsmidler er taget af

drift i 1994. Med en anslået driftsperiode fra ca. 1965-1994 er driften

hovedsageligt sket i perioden efter 01-04-1976.

Kilden til forurening med kulbrinter ved det tidligere kemiske renseri

er sandsynligvis stadig i drift i dag.

Kilden til forurening med olieprodukter ved oplæg af olieklude og

olieudskiller er fortsat i drift i dag.

Ingen af de konstaterede forureninger kan anses for at være afgrænset

horisontalt eller vertikalt.

8. Risikovurdering

8.1 Grundvand



112

Der er ikke konstateret forurening i grundvandsprøven fra B5. Bor-

ingen er beliggende ca. 25 m nord for det tidligere kemiske renseri.

Denne boring er filtersat, fordi det var den eneste boring i undersøgelsen

som indicerede mulighed for udtagning af vandprøve.

Da B5 ligger i en vis afstand fra en af de potentielt væsentlige kilder

til forurening med chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter (poreluft-

målinger udført ud for det tidligere kemiske renseri), kan det ikke

udelukkes at grundvandet i B5 ikke er repræsentativt for forurenings-

situationen på ejendomme.

Den udførte boring B1 viste imidlertid ikke tegn på tilstedeværelse

af grundvand i den dybde, som boringen blev ført til. Det må vurderes,

at det ville være hensigtsmæssigt i relation til en risikovurdering, at

der udføres en dybere boring til udtagning af vandprøve i området ved

det tidligere kemiske renseri.

Vurderet ud fra de udførte poreluftmålinger ved renseriet, kan det

ikke udelukkes, at der kan findes en påvirkning af det sekundære

grundvand i dette område. Erfaringsmæssigt vil så høje poreluftkoncen-

trationer af chlorerede opløsningsmidler også medføre en påvirkning

af grundvand i den mættede zone.

Kilden - det kemiske renseri - er i dag ikke længere i drift (driftspe-

riode ca. 1965-1994). Dermed kan påvirkningen af grundvandet være

ophørt. Nedsynkning af evt. fase fra den umættede zone til grundvandet

kan dog fortsat ske. Kortlægningen af forureningen ved det tidligere

renseri vurderes ikke at være tilstrækkelig til en egentlig risikovurde-

ring.

Poreluftmålingen P2 viser et meget højt indhold af en blandet foru-

rening, som sandsynligvis indeholder kulbrinter som BTEX'er, som

udover de allerede omtalte chlorerede opløsningsmidler.

Der anvendes fortsat i dag kulbrinter i forbindelse med vaskeproces-

sen m.v. Det er derfor ikke klart, om kilden til kulbrinteforureningen

i dag er bragt til ophør. Det er ikke nærmere beskrevet hvilke stoffer,

der i dag anvendes i vaskeprocessen. Det er ikke muligt at give en

mere præcis risikovurdering i relation til grundvandsforurening med

kulbrinter på denne del af ejendommen, men det kan ikke udelukkes,

at der sker en påvirkning af grundvandet med kulbrinter.

Ved de 3 olietanke beliggende ved nordskellet er der ikke konstateret

forurening (jordprøver). Det vurderes,

265

at der ikke sker påvirkning af grundvandet fra disse olietanke.

De korte håndboringer ved olieudskilleranlæg (HG2) og opbevaring

af olieklude (HG1) viser kraftig forurening af de terrænnære jordlag

med kulbrinter. Der er ikke filtersatte boringer i området, så grundvands-

forureningen kan kun vurderes skønsmæssigt. Med de fundne koncen-

trationer i jorden, kan det ikke udelukkes, at der sker en påvirkning af

sekundært grundvand i de to områder.

Med de konstaterede produktionsforhold på ejendommen, vurderes

det at kilderne til den konstaterede forurening fortsat er i drift (opbeva-

ring af olieklude (HG1) og olieudskilleranlægget (HG2). Ved olieud-

skilleranlægget kunne der konstateres en gummiagtig »hud« på SF-

stenbelægningen over et større areal, ligesom der på nærtliggende

ubefæstede arealer nord for olieudskilleranlægget var tegn på olieforu-

rening. Set i lyset af risikoen for påvirkning af jord og grundvand,

vurderes driften af olieudskilleren ikke at være miljømæssig forsvarlig,

som det foregår nu.

Samlet må det vurderes, at tidligere aktiviteter samt de nuværende

produktionsforhold udgør en risiko for uacceptabel påvirkning af jord

og grundvand.

. . .

8.3 Recipient

Nærmeste recipient er Selsmosen, der ligger ca. 700 m nordøst for

lokaliteten. På baggrund af afstanden til recipienten vurderes det at en

evt. forurening på ejendommen ikke vil udgøre en potentiel forurenings-

risiko af søen.

. . .«

Amtet sendte rapporten ved brev af 11. august 1999 til selskabet.

Efterfølgende lod amtet udføre en supplerende boring efter en

vandprøve af grundvandet på selskabets ejendom, hvilket resulterede

i rapport af 2. november 1999, ligeledes udarbejdet af EKJ.

Af rapporten fremgår det blandt andet:

». . .

6.4 Vandprøver

En ny vandprøve fra boring B5 blev udtaget d. 14/10-99. Baggrunden

for at tage en ny vandprøve var, at den oprindeligt udførte analyse for

totalkulbrinter (GC/FID) ikke havde en tilstrækkeligt lav detektions-

grænse, bl.a. fordi man ikke kunne få tilstrækkeligt med grundvand

fra boringen. Den ny vandprøve blev analyseret ved IR-spektrofonto-

metri. Inden tømning og prøveudtagning blev vandspejlet i B5 den

pågældende dag målt til 1,72 m.t.u. Boringen blev renpumpet med

MP1-pumpe og tømt for vand. Der var ikke nok tilstrømning til borin-

gen, så vandprøven kunne udtages med pumpen. I stedet blev der be-

nyttet engangsvandhenter.

Forinden blev der pejlet, og vandet stod 4,54 m.u.t. Den meget

langsomme tilstrømning af vand betyder, at vandprøven kun er repræ-

sentativ for det grundvand/porevand, der står i formationen umiddelbart

omkring boringen (radius på opsamlet grundvand er < 2m).

. . .

8.5 Sammendrag

Det er ikke konstateret utætheder på den TV-inspicerede lednings-

strækning, men brøndene er i dårlig stand og kan udgøre en risiko for

udsivning af spildevand. Det er kun ledninger på den del af systemet,

der har modtaget evt. spildevand fra det tidligere kemiske renseri (i

dag modtager disse ledninger spildevand fra beklædningsvask og

regnvand), som er inspiceret. Der er stadig en del usikkerheder omkring

ledningssystemerne, og selvom virksomheden har fremsendt en delvist

opdateret plan, er der stadig en del uklarheder.

Den filtersatte boring B5 viser ingen jordforurening, og grundvands-

forureningen er på et lavt niveau (9 µg/l for totalkulbrinter) og overhol-

der lige miljøstyrelsens grænseværdi. Det skal dog fremhæves, at den

filtersatte boring næppe er placeret optimalt i forhold til de potentielle

forureningskilder, men det var ikke muligt at finde spor af vand i de

øvrige udførte boringer.

Poreluftmålinger ved det tidligere kemiske renseri viser høje koncen-

trationer af chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter. Sandsynligvis

kan disse forureninger medføre påvirkning af grundvandet. Forurenin-

gerne må forventes i en eller anden udstrækning også at kunne findes

under gulvet i vaskehallen.

. . .

9. Risikovurdering

9.1 Grundvand

Der er konstateret en svag forurening i den seneste grundvandsprøven

fra B5, hvor der er analyseret v. IR-metode for total kulbrinter, svarende

til 9 µg/l eller lige på grænsen af Miljøstyrelsens kravværdi /6/. Borin-

gen er beliggende ca. 25 m Øst for det tidligere kemiske renseri. Denne

boring er filtersat, fordi det var den eneste boring i undersøgelsen som

indicerede mulighed for udtagning af vandprøve.

Da B5 ligger i en vis afstand fra en af de potentielt væsentlige kilder

til forurening med chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter (poreluft-

målinger udført udfor det tidligere kemiske renseri), kan det sandsyn-

ligvis påregnes, at grundvandet i B5 ikke nødvendigvis er repræsentativt

for forureningssituationen på ejendommen som helhed. Som der også

tidligere er redegjort for, er den effektive opsamlingsradius for grund-

vand i boringen < 2 m. Der kan altså ikke forventes opsamlet grundvand

i denne boring, som særlig godt repræsenterer evt. forureningsforhold

i de mest kritiske områder

266




113

(ved det tidligere kemiske renseri og ved oplag for industriklude samt

olieudskilleranlæg).

Den udførte boring B1 viste imidlertid ikke tegn på tilstedeværelse

af grundvand i den dybde, som boringen blev ført til. Det må vurderes,

at det ville være hensigtsmæssigt i relation til en risikovurdering, at

der udføres en dybere boring til udtagning af vandprøve i området ved

det tidligere kemiske renseri Det skal bemærkes, at pladsforholdene

ved det tidligere kemiske renseri er ekstremt dårlige.

. . .

Kilden til forureningen med PCE (det kemiske renseri, oplag/hånd-

tering af PCE og PCE-affald, evt. udslip via kloakker) er i dag ikke

længere i drift (driftsperiode ca. 1965-1994). Den konstaterede jord-

forurening, der er opstået som følge af disse aktiviteter, kan dog fortsat

fremover påvirke grundvandet gennem nedsivning til den mættede

zone/grundvandsmagasinet, specielt ved udsynkning af evt. fri fase,

der er tungere end vand.

Kortlægningen af forureningen ved det tidligere renseri vurderes ikke

at være tilstrækkelig til en egentlig risikovurdering. Det kan ikke ude-

lukkes, at der kan ske en indeklimapåvirkning, såfremt forureningen

under gulvet i produktionshallen er af samme størrelsesorden som

konstateret udenfor. De sandsynligvis berørte lokaler er relativt godt

ventileret, og anvendes ikke til ophold en hel arbejdsdag igennem, så

en evt. påvirkning kan være relativt begrænset.

Vaskeprocessen for industriklude giver fortsat anledning til produk-

tion af spildevand, der indeholder væsentlige mængder af kulbrinter,

og en del af dette vand recirkuleres i dele af kloaksystemet efter en

forrensning/ultrafiltrering. Det er ikke muligt at give en mere præcis

risikovurdering i relation til grundvandsforurening med kulbrinter på

denne del af ejendommen, men det kan ikke udelukkes, at der sker en

påvirkning af grundvandet med kulbrinter, f.eks. gennem udsivning

via kloaker.

. . .«

Selskabet iværksatte efter drøftelser med amtet en frivillig undersø-

gelse på baggrund af det, der var fremkommet i rapporterne af 3. august

1999 og 2. november 1999.

EKJ udarbejdede i 2000 en supplerende undersøgelsesrapport (uda-

teret) i henhold til et oplæg, aftalt endeligt mellem parterne. Af rappor-

ten fremgår blandt andet:

». . .

1. Indledning

Erik K. Jørgensen A/S (EKJ) er af Alba A/S blevet anmodet om at

udføre en supplerende forureningsundersøgelse på deres ejendom be-

liggende . . .

På baggrund af resultaterne fra registreringsundersøgelsen besluttede

Alba A/S at gennemføre en supplerende samt afgrænsende undersøgel-

se. Den skal belyse omfanget af forureningen, herunder kildestyrke og

forureningsudbredelse af dels chlorerede opløsningsmidler og af dels

olieprodukter.

. . .

2. Formål

Formålet med den nærværende forureningsundersøgelse er at afgræn-

se tidligere konstateret forurening med olieprodukter samt chlorerede

opløsningsmidler. Desuden er formålet at undersøge ikke tidligere

undersøgte potentielle kilder på ejendommen, med henblik på at udar-

bejde en risikovurdering i relation til arealanvendelse specifikt inde-

og udeklima samt at muliggøre en vurdering af evt. grundvandsforure-

ning.

3. Resumé

Der er på ejendommen konstateret forurening med oliekomponenter

og chlorerede opløsningsmidler i både jord og grundvand.

Der er konstateret i alt fire områder med jordforurening, hvor største-

delen er konstateret i overjorden.

. . .

De udførte risikovurderinger angiver, at Miljøstyrelsens luftkvali-

tetskriterier ikke er overholdt i produktionsbygningen. At-værdierne

er derimod overholdt i bygningen. Ud fra de udførte risikovurderings-

beregninger vurderes det, at der ikke er risiko for udeluftsproblemer.

Ud fra risikovurderingen på grundvandet må det forventes, at der under

produktionsbygningen kan forekomme en forurening med chlorerede

opløsningsmidler som kan udgøre en risiko for grundvandskvaliteten.

6. Feltaktiviteter og undersøgelser

. . .

6.6 Vurdering af resultater

6.6.1 Jord

Der er på ejendommen konstateret indhold af kulbrinter i fire områ-

der, benævnt område I-IV i bilag 1 - kort 2.

Område I er beliggende mod nordøst på ejendommen ved den tidli-

gere neutraliseringsbrønd, hvor der er konstateret indhold af kulbrinter

i overjorden samt fra ca. 2,0-3,5 m.u.t. Det skønnes, at området udgør

et areal på ca. 35 m2. I alt vurderes der at være ca. 100-150 ton olie-

forurenet jord i område I.

Område II er beliggende ved boring B7 nordøstlig på ejendommen,

mellem teknikfløjen og produktionsbygningen. Der er i området kon-

stateret indhold af kulbrinter og et meget højt indhold af chlorerede

opløsningsmidler fra 1,5 m.u.t. til bund af boringen 4,0 m.u.t. Det

skønnes, at området udgør et areal på ca. 25 m2, og det vurderes, at

der i alt er ca. 100-150 ton jord forurenet med olieprodukter og chlore-

rede opløsningsmidler i område II.

Det skal bemærkes, at der indenfor de seneste år er sket en opgrav-

ning umiddelbart vest for område II.

267

Opgravningen er sket i forbindelse med etablering af betongraven,

hvor conveyorbåndet transporterer sække m.v. rundt i produktionen.

Det vides ikke, om der i forbindelse med opgravningen blev konstateret

forurenet jord i dette område.

Område III er beliggende på den nordvestlige del af ejendommen,

og breder sig fra under halvtaget ved kludemodtagelsen over under

udligningstankene. Der er i området konstateret indhold af kulbrinter

i overjorden (fra terræn til ca. 1,5-2,0 m.u.t.) samt i en mindre del af

området omkring 3,5 m.u.t.(boring B9). Det skønnes at området udgør

et areal på ca. 350 m2, og det skønnes, at der i området findes omkring

1.000-1.200 ton olieforurenet jord, hvoraf de 50-150 ton skønnes at

stamme fra dybereliggende forurenet jord omkring B9.

Område IVer beliggende på det sydvestlige hjørne af lagerbygningen.

Der er i området konstateret indhold af kulbrinter i overjorden. Det

skønnes, at det forurenede område udgør et areal på ca. 50 m2. Forure-

ningen er beliggende fra terræn til ca. 1-1,5 m.u.t. Det skønnes at der

i området er ca. 150-200 ton olieforurenet jord.

6.6.2 Poreluft

Der er på ejendommen konstateret en udbredt forurening med kul-

brinter og chlorerede opløsningsmidler i poreluften. Det vurderes, at

forureningen med chlorerede opløsningsmidler udgør et areal på ca.

400-600 m2.

Der er p.t. ikke udført egentlige boringer under gulvet i den nuværen-

de produktionshal (det tidligere renserirum m.v.). Det skyldes, at det

vil være særdeles vanskeligt at skaffe adgang for andet end håndbore-

udstyr, som alligevel ikke kan bore til de ønskede dybder. Evt. jord-

og grundvandsforurening under bygning kan således alene vurderes

ud fra poreluftmålingerne, specielt på P5 og P6.

Begge poreluftmålinger viser udtalt forurening med såvel kulbrinter

herunder BTEX'er som chlorerede opløsningsmidler. Niveauet er sær-

deles højt i begge målepunkter.

Det må derfor vurderes, at der under bygningerne ligger en betydelig

forurening i jorden og evt. grundvandet. De konstaterede niveauer er



114

så høje, at det ikke kan udelukkes, at der kan være fri fase af kulbrinter

og/eller chlorerede opløsningsmidler.

Specielt mod syd og vest under bygningerne er forureningen ikke

afgrænset.

6.6.3 Grundvand

Der er i grundvandet på ejendommen konstateret indhold af både

kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler. De højeste koncentrationer

er målt i det øvre sekundære grundvand, og de laveste koncentrationer

er målt i det primære grundvandsmagasin, hvor koncentrationen af

kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler er lavere end Miljøstyrelsens

grundvandskvalitetskriterium.

I boring B22 er der målt de højeste koncentrationer af kulbrinter og

chlorerede opløsningsmidler, men dette vurderes at skyldes gennem-

boring af et kloakrør med forbindelse til kludepressen. Herved er ud-

presset vand indeholdende kulbrinter direkte tilledt det nedre sekundære

grundvandsmagasin.

. . .

8. Konklusion

Der er konstateret jord og grundvandsforurening med oliekomponen-

ter samt chlorerede opløsningsmidler på ejendommen.

De konstaterede indhold af BTEX'er under produktionsbygningen

giver ikke anledning til indeklimaproblemer i bygningen. Derimod

giver de konstaterede indhold af trichlorethylen og tetrachlorethylen i

poreluften under produktionsbygning anledning til indeklimaproblemer

såfremt de beregnede koncentrationer i indeluften sammenholdes med

Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterier. Da ejendommen imidlertid ikke

anvendes til beboelse men til produktionsvirksomhed er indholdet af

de chlorerede opløsningsmidler sammenholdt med Arbejdstilsynets

grænseværdier, hvilke ikke giver anledning til indeklimaproblemer i

produktionsbygningen.

De udførte risikovurderinger indikerer ikke umiddelbart en risiko

for grundvandskvaliteten ved indvindingsboringerne til Taastrup Valby

Kildeplads. Men på grund af de høje poreluftskoncentrationer af chlo-

rerede forbindelser der er målt under produktionsbygningen kan det

ikke afvises, at denne forurening kan eller har givet anledning til

forurening af grundvandet. Der er udført en beregning på, hvorvidt

poreluftsforureningen kan give anledning til grundvandsproblemer, og

denne beregning indikerer, at der kan være et problem med grundvand-

skvaliteten.«

Samtidig med den supplerende undersøgelse blev der i juni 2000

konstateret en forurening af ejendommen i forbindelse med en udgrav-

ning nær en pumpebrønd. Det fremgår af et notat af 24. juli 2000, ud-

færdiget af EKJ, at der i en af jordprøverne, som blev udtaget umiddel-

bart op ad brønden, blev konstateret et indhold af oliekomponenter

over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, og at opgravet jord blev

deponeret.

På baggrund af den supplerende undersøgelsesrapport af 2000

fremkom EKJ den 20. februar 2001 med et notat om baggrunden for

og vurderingen af afværgetiltag. Heraf fremgår blandt andet:

». . .

3.1 Den konstaterede forurening

På baggrund af fund af oliekomponenter og chlorerede opløsnings-

midler i poreluft, jord og grundvand er det konstateret, at der er en

forurening af ejendommen. Ud fra undersøgelserne må det forventes,

at der under produktionsbygningen forekommer en forurening med

chlorerende opløsningsmidler.

268

Forureningen af de chlorerede opløsningsmidler er sandsynligvis

sket ved spild under den kemiske rensning. Hvornår denne forurening

har fundet sted, vides ikke nøjagtigt.

. . .

3.6 Situationsbillede

Miljøundersøgelserne på ejendommen har ikke givet en fuldstændig

kortlægning, idet en del af forureningen befinder sig under eksisterende

bygninger, hvor borearbejde er særdeles vanskeligt.

Ud fra de hidtidige undersøgelser er der fundet meget høje koncen-

trationer i poreluftsmålinger under bygningerne, hvorfor der sandsyn-

ligvis findes en fri fase under bygningen. Denne er formodentlig at

finde i området under det gamle renseri.

Det er vanskeligt at vurdere, i hvor stort omfang forureningen har

bredt sig ned til det primære magasin. Det skyldes, at der kun er udført

to boringer til kalken. De data, der er indsamlet fra boringerne viser,

at placeringen ikke er optimal, fordi boringerne generelt ligger i den

opstrøms ende af forureningens samlede udbredelse (nord for bygnin-

gerne).

En eller to boringer nedstrøms - dvs. på den sydlige side af bygnin-

gerne på ejendommen - ville give et teknisk set bedre grundlag for at

vurdere forureningsudbredelse og påvirkning af det primære grundvand.

Evt. udførelse af disse boringer er ikke besluttet på nuværende tids-

punkt, idet der bl.a. afventes svar fra Københavns Amt vedr. evt. finan-

siering af en af disse boringer placeret lige uden for Alba's grund.

. . .

5. Konklusion

Det er ikke muligt at klarlægge forureningens udbredelse, samt hvor

forureningen præcist befinder sig. Ydermere vanskeliggør selve geolo-

gien en evt. oprensning, da eventuel ventilering eller tilførsel af vand

med stor sandsynlighed ikke vil kunne fjerne forureningen.

Det kan derfor være svært at fjerne selve forureningen og hele foru-

reningen samt forhindre en forurening af det primære grundvandsma-

gasin.

Der må derfor under alle omstændigheder foreslås en afværgepump-

ning, der kan opsamle nedsivende, forurenet grundvand. Denne afvær-

gepumpning må grundet de geologiske og hydrogeologiske forhold

foregå fra det primære magasin umiddelbart ved forureningen. Derved

hindres evt. nedsivende forurening i at spredes mod de i området pla-

cerede indvindingsboringer. Der skal udføres en hydrogeologisk vur-

dering inden en afværgepumpning kan designes, og der skal desuden

foreligge et tilsagn fra Københavns Amt for så vidt angår opnåelse af

indvindingstilladelse.

For at tilfredsstille Amtets ønsker om forsøg på at opsamle en sand-

synlig fri fase under det tidligere renseri, kan der etableres en eller

flere vertikale drænbrønde under det tidligere renseri. Der er ingen

absolut sikkerhed for succes med denne løsning, men det kan på den

anden side heller ikke udelukkes, at man vil kunne opsamle fri fase

eller den mere koncentrerede del af den opløste forurening. Disse

drænbrønde vil kræve en systematisk kontrol og tømning.

Såfremt man ønsker at fjerne en restforurening i den umættede zone

- også den umættede zone, der opstår som følge af en grundvandssænk-

ning, kan der muligvis opnås en effekt ved en ventilering af jorden

under bygningen. Umiddelbart udgør denne forurening ikke et problem

i relation til indeklimaet, og derfor anbefales denne afværge ikke

iværksat.«

Den 27. februar 2001 afholdt parterne møde hos selskabet med hen-

blik på en drøftelse af de foreliggende undersøgelsesresultater, herunder

drøftelse af afværgetiltag.

Da parterne ikke kunne blive enige, fremsendte amtet den 31. august

2001 forvarsel om kortlægning af forurening på vidensniveau 2 på

dele af selskabets ejendom:

»Københavns Amt har med brev af 13. december 1999 forvarslet

Dem om, at Deres ejendom, matr. nr. 11 c, Høje Taastrup By, Taastrup

Nykirke, Rugvænget 1-5, 2630 Taastrup, vil blive registreret som af-

faldsdepot ifølge Lov om affaldsdepoter. Pr. 1. januar 2000 er Lov om

affaldsdepoter blevet erstattet af Lov om forurenet jord, hvorfor der

skal foretages en ny vurdering af forureningen på Deres ejendom.


115

Vurderingen vil blive foretaget på baggrund af registreringsundersø-

gelser udført på Deres ejendom. Registreringsundersøgelserne er afrap-

porteret i rapporterne »Københavns Amt, Registreringsundersøgelse,

Alba A/S, Renseri samt tøjvask, Rugvænget 1-5, 2630 Taastrup, Revi-

sion 02 af 99-11-02« samt /2/»Supplerende forureningsundersøgelse,

Rugvænget 1-5, 2630 Taastrup, Revision 2000-11-09«.

. . .

Konklusion

Det vurderes, at den kraftige forurening med trichlorethylen og tetra-

chlorethylen i poreluften under produktionsbygningen kan give anled-

ning til indeklimaproblemer. Desuden indikerer de høje koncentrationer

i poreluften en kraftig jordforurening under bygningen, og der er tillige

med stor sandsynlighed en risiko for forurening af grundvandet. Ejen-

dommen er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser.

Med hensyn til arealanvendelsen er der ikke tale om meget følsom

anvendelse, idet ejendommen benyttes til vaskeri, og der ikke er planer

om ændring af arealanvendelsen. Da størstedelen af den overfladenære

forurening er befæstet med SF-sten, beton eller asfalt, er der således

ikke risiko for kontakt med forurenet jord under normale forhold. I

forbindelse med jordflytning eller

269

anlægsarbejder vil der dog kunne forekomme en risiko ved kontakt

med forureningen.

Det er amtets vurdering, at den konstaterede forurening kan have

skadelig virkning på mennesker eller miljø og dermed er omfattet af

reglerne i Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord.

Det skal derfor meddeles, at amtet har til hensigt at kortlægge den

fundne forurening på vidensniveau 2, jf. lovens § 5.

. . .«

Ved brev af 18. december 2001 til selskabet meddelte amtet, at en

del af selskabets ejendom var kortlagt i henhold til lov om forurenet

jord.

Selskabet havde i forbindelse med drøftelserne om yderligere under-

søgelse og afværgetiltag fremsat ønske om at kunne anvende det sekun-

davand, der ville fremkomme i forbindelse med afværgeboringerne.

Endvidere påpegede selskabet, at det havde været tvangsadministreret

af staten fra 1982 til 1997.

I brev af 7. marts 2002 orienterede amtet selskabets advokat om

amtets overvejelser om at meddele et undersøgelsespåbud og holdning

til selskabets brug af sekundavand. Amtet fremkom tillige med sine

bemærkninger til det forhold, at selskabet havde været tvangsadmini-

streret.

Den 7. november 2002 varslede amtet over for selskabet undersøgel-

sespåbud i henhold til jordforureningslovens § 40. Det anføres i brevet

herom blandt andet:

». . .

Den konstaterede jordforurening med chlorerede opløsningsmidler,

der i registreringsrapporten antages at være grundvandstruende, menes

at stamme fra Alba A/S's renseridrift, der iflg. virksomheden påbegynd-

tes i 1965 og som fortsatte frem til 1994/95.

Der findes ikke oplysninger om uheld med Alba A/S's renseriaktivi-

teter, og det må derfor formodes, at der løbende er sket spild under den

daglige drift, der som nævnt er forsat indtil 1994-95. Den kraftige

forurening med chlorerede opløsningsmidler, der er fundet bl.a. i jorden,

kan efter amtets opfattelse ikke stamme fra andre aktiviteter end Alba

A/S's rensedrift.

. . .

Inden Københavns Amt, Teknisk Forvaltning beslutter om Alba A/S

skal have et påbud med den anførte ordlyd, skal forvaltningen med

denne skrivelse oplyse om virksomhedens ret til at udtale sig i sagen,

således at virksomhedens synspunkter kan indgå i overvejelserne om

påbudet. Endvidere opfordres Alba A/S til at bidrage med oplysninger,

der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved påbudet.

. . .«

Advokat Birgitte Refn Wenzel svarede den 6. januar 2003 amtet på

vegne selskabet. Advokaten henviste blandt andet til de på ejendommen

skiftende driftsherrer og til, at de tidligere miljøtilsyn ikke havde påvist

fejl og forsømmelser fra selskabets side, herunder at selskabet i to til-

fælde havde foretaget afværgeforanstaltninger i forbindelse med kon-

statering af forurenet jord. Ud fra den store usikkerhed forbundet med

selskabets eventuelle forpligtelser bestred hun, at der var hjemmel til

at udstede et påbud over for selskabet.

Den 12. maj 2003 meddelte amtet selskabet påbud i henhold til

jordforureningslovens § 40 om etablering af to dybe boringer samt om

undersøgelse af mulighederne for at fjerne forureningen konstateret

ved forureningsundersøgelserne.

Advokat Birgitte Refn Wenzel påklagede den 6. juni 2003 påbuddet

til Miljøstyrelsen.

I et notat af 15. januar 2004 fra Per Nielsen hos EKJ til brug for

klagesagen om undersøgelsespåbuddet anføres følgende blandt andet:

». . .

Der er således begrundelser for at antage, at forurening med PCE er

mindre sandsynlig i perioden efter ca. 1990, end i perioden før 1990.

Set i forhold til alderen af forureningen, er den sandsynligst derfor sket

før ca. 1990.

. . .«

Den 30. juni 2004 henvendte amtet sig til selskabets advokat, idet

amtet ønskede at indgå en suspensionsaftale om forældelse af amtets

eventuelle erstatningskrav mod selskabet. I amtets brev hedder det

blandt andet:

». . .

Efter Amtets vurdering forældes amtets eventuelle erstatningskrav

mod deres klient i efteråret 2004, og Københavns Amt vil derfor for

at undgå en måske unødvendig retssag foreslå, at der mellem amtet og

Alba A/S indgås en aftale om suspension af al ikke allerede indtrådt

passivitet og forældelse.

. . .

Siden november 2000 har Alba A/S ikke ønsket at iværksætte yder-

ligere undersøgelser af forureningen.

Eftersom forureningen ikke var/er afgrænset påbød amtet i maj 2003

Alba A/S at lave en dyb boring nedstrøms forureningen med det formål

nærmere at få klarlagt omfanget af forureningen fra Alba A/S.

Alba A/S påklagede i sommeren 2003 påbudet til Miljøstyrelsen.

Tidshorisonten, for hvornår styrelsen træffer afgørelse i sagen, er meget

usikker, og ligger formentlig et stykke ud i fremtiden.

Alba A/S er beliggende i område 1, et område med særlig drikkevand-

sinteresser, som amtet prioriterer højt. Amtets indsatsplanlægning efter

vandforsyningsloven er koncentreret omkring kildepladsen og oplandet

til Taastrup-Valby vest, som Rugvænget 1-5 er en del af.

Påbud kan omfatte genopretning, mens den offentlige indsats i hen-

hold til jordforureningsloven (jfl) alene

270

sker enten af hensyn til grundvandet eller af hensyn til arealanvendel-

sen, hvis denne er et af de følsomme formål, der er nævnt i jordforure-

ningslovens § 6, stk. 1.

På det foreliggende grundlag finder amtet ikke at have tilstrækkelig

klar hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 69 til at meddele påbud om

genopretning. Amtet agter derfor i henhold til jordforureningsloven at

iværksætte en offentlig oprydning af hensyn til grundvandet og vil på

det foreliggende grundlag gøre regres mod Deres klient for de afholdte

udgifter til en sådan oprydning.

Et eventuelt erstatningskrav følger de almindelige regler om foræl-

delse hvilket betyder, at erstatningskravet forældes 5 år efter amtet

blev klar over kravets eksistens, jfr. Forældelsesloven af 1908 § 1.

Forældelse afbrydes ved anlæg af retssag.



116

Som nævnt i note 1 foreligger den endelige registreringsrapport den

2. november 1999, og det er derfor amtets opfattelse, at der indtræder

forældelse af amtets eventuelle krav i november 2004.

. . .«

Selskabets advokat svarede henholdsvis den 13. august 2004 og 11.

oktober 2004 følgende:

». . .

Jeg har modtaget Deres brev af 30.6.2004 og skal oplyse, at jeg på

grund af den mellemliggende ferie ikke har været i stand til at besvare

Deres brev før nu. Det skal samtidig oplyses, at jeg ønsker at overveje

Deres forslag om at indgå aftale om suspension samt at drøfte spørgs-

målet med min klient, hvorfor jeg venligst skal anmode Dem om at

afvente eventuel udtagelse af stævning, indtil De har fået en nærmere

tilbagemelding fra mig, der forventes at foreligge omkring 1. september

2004.

. . .«

». . .

Idet jeg henviser til Deres brev af 30.6.2004, skal jeg oplyse, at min

klient vil overveje at indgå aftale om suspension med amtet, idet dog

samtlige mulige indsigelser vedrørende amtets krav fastholdes. Det er

således min opfattelse, at amtet ikke vil kunne gennemføre et erstat-

ningskrav mod min klient, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt.

Før min klient tager endelig stilling til at indgå en eventuel aftale

med amtet om suspension, skal jeg venligst bede Dem fremsende udkast

til suspensionsaftale til mig.

. . .«

Selskabets fabrikschef, Tommi V. Larsen, skrev den 12. oktober

2004 således til amtet:

». . .

Vedr.: Påbud på undersøgelse af jord og grundvand.

Der har nu gennem en meget lang periode været udført en del pa-

pirkommunikation mellem dels Københavns Amt og Alba A/S, og dels

mellem begge parters juridiske rådgivere.

Vi mener at drøftelserne og kommunikationen er foregået i en meget

positiv ånd - der har været meget dygtige rådgivere på begge sider. Vi

har haft mange »tunge« undersøgelser, som skulle klarlægge for og

imod de enkeltes synspunkter, men vi er sådan set ikke kommet videre.

Vi har gennem vores samarbejde med Høje-Taastrup Kommune og

Københavns Amt gennemført endda meget store miljøprojekter såsom

fx opgravning af forurenet jord, etablering af tankgrav, nye tanke, nyt

ultrafiltreringsanlæg m.m. Vi er i dag fx det eneste danske vaskeri som

renser al vandet som indgår i vaskeprocessen inden det udledes. Sam-

men med Københavns Amt vil vi også jf. vores miljøgodkendelse

skulle bruge store kræfter/midler i de kommende år.

Målet må være, at vi får mest »miljø« for pengene, og at vi bruger

vores fælles kræfter på løsninger, som er til gavn for miljøet. Som sagen

udvikler sig p.t. ser jeg ikke at kræfterne bliver lagt i »miljøet« men

snarere i sagsbehandlingen. Hvis sagen fortsætter vil tidsperioden for

hvornår »vi får miljø« for pengene være meget lang. Vi mener stadig

ikke, at der er lovgrundlag for at udføre det fremsendte påbud, men vi

vil gerne komme med en »løsning« som kan bringe os videre.

Forslag/oplæg til løsning af opgaven:

Vi udfører undersøgelserne af grundvandet jf. påbuddet mod:

• At få lov at benytte sekundavand fra egne boringer, hvis det er den

mest rigtige afværgemetode, og at det er teknisk muligt.

• At vi får lukket det sidste af uenigheden vedr. tidspunktet for

forureningen. Dette kunne gøres ved at Københavns Amt accepterede

at forureningen af jorden er sket før d. 1. januar 1992.

. . .«

Amtet afviste ved brev af 18. oktober 2004 oplægget fra Tommi V.

Larsen og anførte samtidig om indgåelsen af en suspensionsaftale:

». . .

Uden en suspensionsaftale er amtet nødsaget til at udtage stævning

mod Dem for at afbryde forældelsesfristen, der efter amtets vurdering

udløber den 2. november 2004.

Idet der ikke foreligger en suspensionsaftale, vil amtet fortsætte for-

beredelsen af retssagen mod Dem. Amtet kan i den forbindelse oplyse,

at stævningen på nuværende tidspunkt foreligger i udkast og vil blive

færdiggjort og sendt til retten i Tåstrup inden udgangen af oktober

måned.

Stævningen vil, jf. amtets brev til Deres advokat, alene blive standset,

hvis amtet modtager en underskrevet

271

og ubetinget suspensionsaftale, som amtet kan godkende indholdet af.

. . .«

Ved brev af samme dato besvarede amtet henvendelsen af 11. oktober

2004 fra advokat Birgitte Refn Wenzel. Af svaret fremgår følgende

blandt andet:

». . .

Under hensyn til at De i brev af 13. august meddelte, at Deres klients

stillingtagen til indgåelse af en suspensionsaftale ville foreligge omkring

1. september, og til at amtet ikke siden da har hørt fra Dem, har amtet

lagt til grund at Deres klient ikke var indstillet på at indgå en suspen-

sionsaftale.

Det bemærkes, at Deres klient ved flere lejligheder siden den 13.

august har været i kontakt med amtet angående sagen, herunder ved et

møde med teknisk forvaltnings vicedirektør den 19. august. Deres

klient har ved hver af disse kontakter fået oplyst, at såfremt der ikke

blev indgået en suspensionsaftale ville amtet udtage stævning.

Deres klient har ved disse lejligheder ikke tilkendegivet at været

indstillet på at indgå en suspensionsaftale.

. . .

Idet forældelsesfristen den 2. november nu er umiddelbart foreståen-

de, og idet De og Deres klient på nuværende tidspunkt har haft 3½

måned til at indgå en suspensionsaftale, finder amtet ikke, at der tids-

mæssigt er basis for at skulle udarbejde udkast samt efterfølgende

drøfte dennes indhold med Dem eller Deres klient.

. . .«

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af Helle Okholm som vidne,

partsforklaring af Jørgen Anton Kristensen og vidneforklaring af Per

Nielsen, Britt Malling, Jørn Jakobsen, Ole Arenfeldt Jensen samt

Tommi V. Larsen.

Helle Okholm har forklaret, at hun er ansat som jurist i amtets tekni-

ske forvaltning, hvor hun siden 1993 hovedsageligt har været beskæf-

tiget med miljøspørgsmål. Selskabet var en såkaldt listevirksomhed,

der var på en liste over meget forurenende virksomheder, der krævede

forudgående miljøgodkendelse. Siden begyndelsen af 1980'erne har

amtet prøvet at kortlægge området omkring Høje-Taastrup, hvor der

indvindes meget vand. Miljøtilsyn vedrører den daglige drift på virk-

somheden. Kortlægning sker for at opretholde en viden om allerede

sket forurening. Kortlægningssystemet indebærer efter jordforurenings-

loven, der trådte i kraft 1. januar 2000, at forurenede ejendomme op-

deltes i vidensniveau 1 og 2. Vidensniveau 1 omfatter ejendomme,

hvor der er mistanke om forurening. Vidensniveau 2 omfatter ejendom-

me, hvor det efter fysiske undersøgelser, ingeniørrapporter m.v. kon-

kluderes, at der er forurening på ejendommen. Selskabet blev registreret

på vidensniveau 2. Amtets ansvar for afværgetiltag er subsidiært i

forhold til forurenerens. Amtet var af den opfattelse, at forureningen

var i »fri fase«, dvs. lå ufortyndet lige under fabrikken. Man vidste

derimod ikke, at forureningen var »stukket af«. I vurderingen af foru-

reningen vurderedes, om den var en trussel mod dem, som benyttede

virksomheden og/eller grundvandet. I selskabets tilfælde var det

grundvandet, som bekymrede amtet. Resultatet af kortlægningsunder-

søgelsen var undersøgelsespåbuddet i medfør af § 40. Selskabet har



117

efterfølgende påkæret påbuddet til Miljøstyrelsen. Hun er bekendt med,

at sagen efterfølgende har været til høring i amtet, men at der endnu

ikke er truffet nogen afgørelse af styrelsen. Amtet har overvejet at

meddele selskabet påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69. Efter

hendes opfattelse kunne der gennem et påbud ikke opnås samme resultat

som ved et anerkendelsessøgsmål. Endvidere var amtet på baggrund

af »Shell-dommen« i tvivl om, hvorvidt et påbud kunne anvendes i

den konkrete sag, idet hovedparten af den skete forurening måtte anses

at være sket før 1/1 1992. Hun var ikke tvivl om, at der var sammen-

hæng mellem den konstaterede forurening og selskabets aktivitet. På

amtets prioriterede liste medtages alene ejendomme, hvor forureneren

ikke er kendt, og hvor det således er amtets opgave at udføre afværge-

foranstaltninger m.v. Selskabet er derfor trods sin registrering på vi-

densniveau 2 ikke med på listen. Listen bliver revideret en gang årligt.

Sekundavand er renset vand fra en boring, som udføres i forbindelse

med en afværgeforanstaltning. Selskabet ønskede at benytte sekunda-

vand i produktionen, hvilket amtet ikke var afvisende over for.

Jørgen Anton Kristensen har forklaret, at han er adm. direktør, besty-

relsesformand og eneejer af selskabet. Virksomheden blev etableret i

1936 af hans farfar og blev fra 1960 drevet fra den nuværende ejendom

i Taastrup. I 1969 stiftede Jørgen Kristensen Alba linnedudlejning A/S.

Han overtog selv virksomheden i 1980 eller 1981. Han havde i

1970'erne sommerferiejob som chaufførafløser på virksomheden. Di-

sciplinen på virksomheden var streng. Hans farfar ønskede, at virksom-

heden skulle drives på en korrekt og ordentlig måde. Der skulle være

rent og pænt. Virksomheden er den største distributør af klude i Skan-

dinavien. Renseriet var en lille del af virksomhedens produktion, ikke

større end svarende til et normalt renseri på en hovedgade. Gert Thorsen

var ansvarlig for de to renserimaskiner. Han var fuldtidsansat og havde

kun renserimaskinerne som arbejdsopgave, herunder aftapning og på-

fyldning af kemikalier. Han kan ikke huske at have set eller hørt om

spild af perchlor fra maskinerne. Hvis der i hans tid har været spild af

den art, ville han have fået det oplyst. Virksomheden har altid haft fokus

på miljøet, især vandrensning, grundet miljøkravene. I 1979 indledte

272

virksomheden således et samarbejde med Alfa-Laval om rensning af

vand. Virksomheden har altid været på forkant på dette område, hvilket

også har kunnet aflæses i virksomhedens regnskaber. Han har de seneste

16 år boet i Rom og har derfor ikke haft sin daglige gang i virksomhe-

den. Han har imidlertid kendskab til driften via rapporter og daglig te-

lefonisk kontakt med virksomheden. Det offentlige tilsyn med virksom-

heden har altid været meget strengt, dog således at der altid har været

en god dialog, hvilket de mange boringer på ejendommen også bekræf-

ter.

Per Nielsen har forklaret, at han er uddannet miljøbiolog fra Køben-

havns Universitet. Han er leder af miljøafdelingen hos EKJ, hvor han

har været ansat de seneste 17 år. Undersøgelsesrapporten af 3. august

1999 er resultatet af en henvendelse fra amtet, som ønskede en registre-

ringsundersøgelse foretaget på selskabets ejendom. Registreringsunder-

søgelsen er en indledende undersøgelse, der kan danne grundlag for

eventuelle afværgeforanstaltninger. Rapporten af 3. august 1999 kon-

kluderer, at der er forurening på ejendommen. Rapporten viser endvi-

dere fund af klorerede opløsningsmidler. Poreluftmålingerne »P 1« og

»P 2« viste ikke, at der var sket en forurening af grundvandet, men han

havde på baggrund af prøveresultatet en mistanke om, at grundvandet

kunne være forurenet. Derfor blev det aftalt med amtet, at der skulle

tages yderligere prøver, også fordi den første prøve ikke var ret god. I

en senere prøve i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten af 2.

november 1999 blev der fundet olieholdige produkter, kulbrinter, i

grundvandet i relativt små koncentrationer. På baggrund heraf indgik

EKJ i samråd og efter aftale med amtet et samarbejde med selskabet

om at udarbejde en supplerende redegørelse. Redegørelsen af 9.

november 2000 var en fortsættelse af registreringsundersøgelsen, men

blev betalt af selskabet. Den supplerende undersøgelse var kostbar og

omfattende. Den i resuméet i rapporten fra 2000 omtalte forurening af

oliekomponenter og klorerede opløsningsmidler blev fundet flere steder

på ejendommen. De i undersøgelsen udførte poreluftmålinger viste

tegn på forurening. Kulbrinter er olieholdige produkter. Klorerede op-

løsningsmidler er kulbrinter, der indeholder klor, typisk rensevæsker

og væsker brugt til affedtning. PCH nedbrydes til TCE, som er fundet

i væsentligt omfang på ejendommen. Tetrachloretylen er et kloreret

opløsningsmiddel, der er hovedelementet i rensevæsker. »Fri fase« er

væsken, som havde man den ufortyndet i en dunk. Fri fase opstår di-

rekte fra forureningskilden. Det er sandsynligt, at tetrachloretylen findes

i »fri fase« under selskabets ejendom. Hvis man skal finde stoffer i

»fri fase«, skal man måske 8-10 m »under gulv«, og poreluftsmålinger-

ne skete typisk ½-1 m »under gulv«. Det kan være meget vanskeligt

at udtale sig om, hvornår en forurening har fundet sted, medmindre

man kan henføre det til et stort uheld, hvorfor der alene kan være tale

om et skøn. Dette skøn over tidspunktet for forureningen bygger på

hans erfaring og på den måde, hvorpå man tidligere håndterede den

slags kemikalier, hvilket især i 60'erne og 70'erne skete mere lemfæl-

digt. I 1980'erne kom der mere fokus på miljøet. Han er ikke i stand

til at uddybe det nærmere tidspunkt for forureningen, da nedbrydningen

kan være vanskelig at bestemme, da omgivelser i jordlagene er afgø-

rende for nedbrydningen. Oplysningen i rapporten af 3. august 1999

om, at forureningen må stamme fra før 1. april 1976, er baseret på ud-

talelser fra ejer eller vaskemester. Analyseresultatet af boringen »B

22«, som fremgår af rapporten fra 2000, kan skyldes påvirkning fra

spildevand, der er løbet ud fra et utæt kloakrør. Det er meget vanskeligt,

grundet jordlagene i området, at sige, om der er sket en direkte

nedsivning. Der var dog flere aspekter, der tydede på det. Det kan ikke

udelukkes, at forureningen kan være dybereliggende, selvom der ikke

er tegn på det i det terrænnære grundvand. Det har betydning, at foru-

reningen ligger under en bygning, idet udvaskningen vil tage længere

tid. Forurenende stoffer kan være trængt ned gennem betongulvet i

selskabets bygninger. Et betongulv er ikke tæt, men har mange mindre

revner. Forureningen kan også være sket gennem kloakken. Han har

udført flere undersøgelser for amtet, også vedrørende almindelige

renserier, der ikke kan sammenlignes med selskabets virksomhed, som

var et stort renseri med store maskiner. Man finder klorerede opløs-

ningsmidler på hovedparten af renserigrundene. Der blev ikke, ud over

en enkelt vandprøve, foretaget yderligere undersøgelser til brug for

udfærdigelsen af rapporten af 2. november 1999. Der er ikke væsentlig

forskel på sikkerheden i udtalelsen om grundvandsforureningen i rap-

porterne af 3. august og 2. november 1999.

Britt Malling har forklaret, at hun er civilingeniør i miljøteknik og

tidligere ansat hos EKJ. Hun var med til at lave rapporten af 2.

november 1999 og oplægget til undersøgelsen. Per Nielsen var projekt-

leder. Der blevet fundet oliekomponenter og klorerede opløsningsmidler

i jorden og grundvandet. Hun var med til at udføre to af de i rapporten

omhandlede poreluftsmålinger. Poreluftsmålingerne blev foretaget

med to parallelle kulrør. Prøven »P 6« viste, at begge kulrør blev

mættet, og at der var påvist en forurening. Det kan ikke afvises, at der

er »fri fase« under bygningen, men det kan heller ikke afvises, at der

ikke er »fri fase«.

Jørn Jakobsen har forklaret, at han i 1985 blev ansat i selskabet, hvor

han gjorde rent efter skoletid. Han blev to år senere ansat som almin-

delig, timelønnet medarbejder med diverse arbejdsopgaver. Han be-

gyndte i 1988 eller 1989 at arbejde mere intensivt med renseri. Alene

Gert Thorsen stod for brugen og vedligeholdelsen

273

af rensemaskinerne. Vidnet var i starten alene hjælper og ferieafløser

for Gert Thorsen, men da Gert Thorsen i 1991 ophørte i selskabet,

overtog han helt hans opgaver. Gert Thorsen var meget pligtopfyldende,

og han gav ham en grundig instruktion i anvendelsen af maskinerne.



118

Herudover deltog han med tiden i kurser. Selskabet havde ved hans

ansættelse to rensemaskiner. Den ene var da muligvis 7-8 år gammel.

Der blev brugt hulkort ved anvendelsen af denne, men den var absolut

funktionsduelig. Den anden var meget moderne og vistnok næsten ny.

De blev begge anvendt til nedlukningen i 1994. Rensemaskinerne blev

løbende efterset af samme person fra et bestemt servicefirma. Personen

virkede kompetent. Han havde fra sin deltagelse i kurser og fra andres

besøg hos selskabet indtryk af, at selskabets maskiner var nyere og

bedre end de flestes. Der var manualer til maskinerne både fra fabrikan-

ten og fra hans og Gert Thorsens deltagelse i kurser. Omkring hver

tredje måned blev der fyldt perchlor på rensemaskinerne. Påfyldning

skete direkte fra tankbilen. Der var tale om et lukket kredsløb. Der blev

dog hver morgen tappet 10-15 liter destilleret perchlor fra maskinen i

en 25-liters dunk, og væsken blev hældt på maskinen på ny. Maskinen

blev herudover en gang om ugen tømt for slam. Tømning skete direkte

i en beholder. Resterende slam blev skrabet ud og fyldt i beholderen.

Beholderen, der kunne indeholde omkring 50 liter, blev altid fyldt ¾

op til en streg og placeret det samme sted uden for renseriet. Når der

var 5-6 fyldte beholdere, blev de under overværelse af ham eller Gert

Thorsen tømt af en slamsuger. Gert Thorsen fortalte ham, at perchlor

var giftigt. Han ville med sin nuværende viden ikke have håndteret

maskinerne anderledes i dag, end han gjorde dengang. I forbindelse

med at Ole Arenfeldt Jensen tiltrådte som direktør, begyndte selskabet

af miljøhensyn i langt højere grad at vaske tøj frem for at rense dette,

hvilket var muligt blandt andet i kraft af mere effektive sæber. Han har

ikke kendskab til enkeltstående forurenende udslip fra virksomheden.

Ole Arenfeldt Jensen har forklaret, at han med virkning fra 1. januar

1993 blev ansat som salgschef i selskabet og med virkning fra 1. juni

1993 som direktør samme sted. Virksomheden havde da omkring 75

medarbejdere, hvoraf størstedelen var ufaglærte. Selskabet havde været

meget konservativt ledet med få investeringer. Det ændrede han på.

Under hans ledelse var selskabets hovedaktivitet udlejning af industri-

klude, der efter brug blev vasket og sendt retur til kunden. Kludene

blev blandt andet brugt til tryksværte, der er klassificeret som miljøfar-

ligt affald, og det var derfor vigtigt for selskabet at have styr på de

miljømæssige forhold. Da vaskemetoderne var blevet mere effektive,

var rensning blevet mindre attraktivt. Virksomhedens omsætning ved

rensning udgjorde ved hans tiltrædelse anslået 5 eller 10 % af virksom-

hedens samlede omsætning, og selskabet ophørte helt med rensning i

den periode, hvor han var direktør. Selskabets rensemaskiner var ikke

moderne, men fungerede forsvarligt. Medarbejderne var bekendt med,

at perchlor var giftigt og skulle behandles forsigtigt. Det var i forhold

til virksomhedens kunder vigtigt at få signaleret, at virksomheden var

opmærksom på og gjorde noget ved de miljømæssige forhold. Selskabet

fik i 1995 Taastrup Kommunes erhvervspris for miljørigtig indsats og

blev i 1996 miljøcertificeret. Han erindrer ikke, at virksomheden har

fået påtale fra nogen i anledning af miljømæssige forhold. Mens han

var direktør, var seks forskellige advokater bestyrelsesformænd. Det

var dem meget magtpåliggende, at virksomheden blev håndteret miljø-

mæssigt korrekt. I februar 1998, da beslaglæggelsen af virksomheden

ophørte, opsagde han sin stilling som direktør, samtidig med at den

siddende bestyrelse fratrådte. Han erindrer ikke enkeltstående forure-

nende udslip fra virksomheden.

Tommi V. Larsen har forklaret blandt andet, at han med virkning fra

1. januar 1999 blev ansat som fabrikschef i selskabet. Han havde en

alsidig uddannelse og havde blandt andet læst HD. Han var i løbende

dialog med amtet blandt andet i form af møder. Efter at have gennem-

læst rapporten fra august 1999 henvendte han sig til selskabets admini-

strerende direktør. Selskabet gik ind for en åben miljøpolitik og ville

gerne samarbejde. Det blev vedtaget at anmode EKJ om at foretage en

supplerende undersøgelse med yderligere et antal boringer. Efter selv

at have godkendt de foreslåede borehuller indhentede han amtets god-

kendelse. Da resultatet af undersøgelsen forelå, deltog han i et møde

med repræsentanter fra amtet om afværgeforanstaltninger. Selskabet

var i tvivl om, hvorvidt forureningen med klorerede opløsningsmidler

stammede fra selskabet, idet der var omkringliggende virksomheder,

der også udskilte sådanne stoffer. Det var kostbart at foretage flere

boringer med henblik på eventuel konstatering af yderligere forurening.

Amtet anmodede om, at det blev gjort. Han foreslog, at »man delte i

porten«. Det afslog amtet, hvorefter sagen blev overdraget direktionen,

der henvendte sig til en advokat. Selskabet fotograferede alle sine

kloakker for utætheder, men fandt ingen alvorlige. En kloak til vand

fra produktionen blev foret. I dag renses alt spildevand. Han er ikke

længere ansat i selskabet.

Parternes procedure

Amtet har gjort gældende, at betingelserne for at anlægge anerkendel-

sessøgsmål er opfyldt. Ved undersøgelsesrapporterne af 2. november

1999 henholdsvis 2000 er det godtgjort, at der på selskabets ejendom

er en forurening, der udgør en grundvandstrussel. Der består en konkret

og aktuel retsuvished om, hvorvidt selskabet er erstatningsansvarlig

for forureningen, og om,

274

hvorvidt selskabet skal friholde amtet for dets nødvendige udgifter til

afgrænsning af forureningen og påvirkningen af grundvandet. Amtet

har en retlig interesse i en sådan afklaring, og påstanden er ikke for

upræcist formuleret.

Det er ikke en betingelse for amtets fremsættelse af erstatningskrav,

at der kan meddeles påbud efter miljøstyrelseslovens § 69, der handler

om genopretning. Amtet kan gøre regres for udgifter, hvis forureneren,

selskabet, er ansvarlig.

Amtets krav er ikke forældet. Forældelsesfristen skal først regnes

fra fremkomsten af undersøgelsesrapporten af 2. november 1999.

Amtet beskæftigede sig ikke nærmere med rapporten af 3. august 1999,

der ikke udtalte sig om grundvandet og derfor gav anledning til udar-

bejdelsen af en ny rapport. Såfremt fristen skal regnes fra den 3. august

1999, må fristen anses for at være suspenderet under hensyn til parternes

forhandlinger, under hvilke parterne har haft den fælles overbevisning,

at forældelsesfristen skulle regnes fra den 2. november 1999.

Selskabet har i forbindelse med den på ejendommen drevne vaskeri-

og renseriproduktion i hvert fald i perioden 1976 til 1994 anvendt

blandt andet klorerede opløsningsmidler, herunder PCE. Der er sam-

menfald mellem de stoffer, som selskabet har anvendt i produktionen,

og den forurening, der er registreret på ejendommen. Den registrerede

forurening er derfor utvivlsomt forårsaget af den virksomhed, som

selskabet drev på ejendommen. Selskabet har bevisbyrden for, at det

ikke har handlet uforsvarligt i relation til den registrerede forurening.

Der gælder således et præsumptionsansvar. Selvom et sådant ansvar

ikke gælder, er det med sikkerhed godtgjort, at selskabet har handlet

culpøst og er ifaldet ansvar.

Selskabet, der den 21. juni 1994 blev omdannet til et aktieselskab,

er som fortsættende selskab succederet i de forpligtelser, som de tidli-

gere juridiske personer har pådraget sig ved virksomhedsdriften på

ejendommen. Selskabet er derfor rette sagsøgte.

Selskabet har gjort gældende, at amtets påstand er for upræcis til at

blive taget under pådømmelse. Amtet har haft ret og pligt til at afgive

påbud i henhold til jordforureningslovens § 40 frem for at rejse et er-

statningskrav.

Betingelserne for at pålægge selskabet et erstatningsansvar efter

dansk rets almindelige erstatningsregler er ikke opfyldt. Der foreligger

ikke noget ansvarsgrundlag, da amtet ikke har godtgjort, at forureningen

skyldes fejl og forsømmelser fra selskabets side. At selskabet har haft

en kommerciel interesse i produktionen, medfører ikke i sig selv, at

der er handlet ansvarspådragende. Vurderingen af selskabets håndtering

af kemikalierne skal ske på baggrund af den viden, der på daværende

tidspunkt var tilgængelig. Selskabets maskiner blev ifølge Jørn

Jakobsens forklaring vel vedligeholdt. Efter forklaringerne var selska-



119

bets medarbejdere omhyggelige i omgangen med kemikalierne, og der

er ikke konstateret enkeltstående uheld. Miljøcertificeringen af selskabet

gav ikke anledning til bemærkninger. Det er heller ikke godtgjort, at

betingelserne om kausalitet og adækvans er opfyldt, blandt andet fordi

der har været flere virksomheder på ejendommen, og fordi tidsfæstelsen

af forureningen er meget vanskelig som forklaret af Per Nielsen.

Der er ikke årsagsforbindelse mellem selskabets produktion og

håndtering af kemikalier på ejendommen og den senere registrerede

forurening. Der er ikke grundlag for at antage, at der i denne sag gælder

et præsumptionsansvar for selskabet. Amtet har ikke ført bevis for, at

den på ejendommen registrerede forurening udgør en risiko for

grundvandet, hvorfor der ikke foreligger nogen handlepligt for amtet.

Amtet har derfor ikke dokumenteret at have lidt noget økonomisk tab

eller dokumenteret en værnet interesse.

Amtets krav er endvidere forældet. Forældelsen skal regnes fra un-

dersøgelsesrapporten af 3. august 1999. Der er ikke forhold, som sus-

penderer forældelsen. Amtet var kun i utilregnelig uvidenhed om sit

krav indtil august 1999, hvor man havde den fornødne viden til at rejse

kravet. Amtet kan ikke påberåbe sig forhandlinger om suspension af

forældelsesfristen, da amtet over for selskabet alene har tilkendegivet

som sin opfattelse, at forældelsesfristen skal regnes fra den 2. november

1999. Amtet har derimod ikke tilkendegivet, at forældelsesfristen skal

suspenderes som følge af forhandlinger, og amtets forsømmelse heraf

må komme amtet til skade.

Endelig har selskabet gjort gældende, at vaskeri- og renseriproduk-

tionen på ejendommen har været drevet af skiftende driftsherrer,

hvorfor selskabet ikke kan være ansvarlig for driften på ejendommen

før stiftelsen af selskabet i 1969.


Efter indholdet af EKJ's rapporter findes amtet at have en aktuel inter-

esse i at få en retlig prøvelse af, om selskabet er erstatningsansvarlig

for den ved rapporterne konstaterede forurening, og om selskabet skal

friholde amtet for omkostninger til afgrænsning af forureningen og

afværgelse af dens påvirkning af grundvandet. Selv om påstandens

formulering lader omfanget af selskabets forpligtelser være afhængig

af forhold, der ikke på nuværende tidspunkt er bekendt, er påstanden

tilstrækkelig præcis til at kunne pådømmes.

Da der mellem parterne er enighed om, at virksomheden på Rugvæn-

get 1-5 har været drevet af den samme juridiske enhed fra den 19. de-

cember 1969, hvor der

275

skete selskabsstiftelse, til i dag, anses selskabet endvidere for at være

rette sagsøgte.

Amtets adgang til at anlægge anerkendelsessøgsmål som i denne sag

findes ikke at være afhængig af amtets adgang til administrativt at ud-

stede påbud til selskabet.

Landsretten lægger i overensstemmelse med EKJ's rapporter til grund,

at den konstaterede betydelige forurening med blandt andet perchlore-

tylen på ejendommen Rugvænget 1-5 var forårsaget af selskabets

virksomhed frem til ophøret af renseriet i 1994. Det er ikke med sikker-

hed konstateret, om forureningen er sket ved direkte udledning eller

ved spild i forbindelse med håndtering af kemikalierne eller på anden

måde. Det er imidlertid ubestridt, at selskabet anvendte kulbrinter i

betydeligt omfang i produktionen. Selv om selskabet ikke havde speciel

ekspertise i kemisk affald, burde selskabet på baggrund af den almin-

delige viden i de år, hvor anvendelsen af de forurenende stoffer fandt

sted, have været klar over, at udledning eller spild selv i mindre

mængder kunne medføre fare for udbredelse til grundvandet. Selskabet

findes på denne baggrund ikke at have udvist tilstrækkelig omhu og

truffet tilstrækkeligt effektive foranstaltninger for at undgå en forure-

ning som den opståede. Landsretten finder herefter, at selskabet ved

uforsvarlig handlemåde har forårsaget den konstaterede forurening på

ejendommen.

Det fremgår under punkt 7.5, sammendrag, i registreringsundersøgel-

sen af 3. august 1999 blandt andet, at »Poreluftmålinger ved det tidli-

gere kemiske renseri viser høje koncentrationer af chlorerede opløs-

ningsmidler og kulbrinter. Sandsynligvis kan disse forureninger med-

føre påvirkning af grundvandet«. Af samme rapport fremgår endvidere

under punkt 8, risikovurdering, at »Samlet må det vurderes, at tidligere

aktiviteter samt de nuværende produktionsforhold udgør en risiko for

uacceptabel påvirkning af jord og grundvand«. På denne baggrund

burde amtet allerede fra fremkomsten af denne rapport have indset, at

det var sandsynligt, at amtslig indsats var påkrævet. Den 5-årige foræl-

delsesfrist i 1908-loven, der anses at regulere forholdet, skal således

som udgangspunkt regnes fra dette tidspunkt, jf. lovens § 3.

Det fremgår imidlertid af brevvekslingen i sagen, at amtet ved brev

af 30. juni 2004 over for selskabets advokat fremsatte forslag til aftale

om suspension af forældelse, og at selskabets advokat herefter ved

brev af 13. august 2004 anmodede amtet om at afvente eventuel udta-

gelse af stævning og senere ved brev af 11. oktober bad amtet om at

fremsende udkast til suspensionsaftale. Det fremgår endvidere, at amtet

under hele forløbet tilkendegav som sin opfattelse, at forældelsesfristen

løb fra den 2. november 1999. Landsretten finder under disse omstæn-

digheder, at selskabet har givet amtet grund til ikke at anlægge sag

trods udløbet af fristen, der herefter findes at være suspenderet til

tidspunktet, hvor amtet udtog stævning.

Landsretten tager herefter amtets påstand til følge.

Efter sagens omfang og udfald skal selskabet betale sagsomkostninger

til amtet som nedenfor bestemt til erstatning af udgift til advokatbistand.

- - -

Højesterets dom.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 4. afdeling den 7.

december 2006.

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Poul Sørensen, Peter

Blok, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Niels Grubbe, Jon Stokholm og

Henrik Waaben.

Påstande

Appellanten, Alba A/S, har påstået afvisning, subsidiært frifindelse

og mere subsidiært, at Alba A/S' forpligtelser efter indstævnte, Region

Hovedstadens, påstande begrænses til forurening, der er sket efter den

30. oktober 1984.

Region Hovedstaden har gentaget sine påstande.

Anbringender

Alba A/S har til støtte for påstanden om afvisning præciserende anført,

at Region Hovedstadens påstande ikke er egnede til at tages under på-

kendelse, idet de er for upræcise, for vidtgående, for uaktuelle og af

for ubestemt rækkevidde.

Alba A/S har til støtte for, at regionens krav er forældet, yderligere

henvist til, at indholdet af det udkast til rapport, som det rådgivende

ingeniørfirma Erik K. Jørgensen A/S sendte til Københavns Amt fredag

den 25. juni 1999, må formodes at svare til indholdet af rapporten af

3. august 1999. Rapportudkastet må være kommet frem til amtet

mandag den 28. juni 1999. På dette tidspunkt, subsidiært den 5. august

1999, da amtet modtog rapporten af 3. august 1999, blev amtet, eller

burde amtet være blevet, opmærksom på forureningen og risikoen for

forurening af grundvandet, og amtet kunne da forudse at skulle afholde

udgifter til undersøgelse og fjernelse af forurening. Begyndelsestids-

punktet for den 5-årige forældelsesfrist efter 1908-loven skal derfor

principalt regnes fra den 28. juni 1999, subsidiært fra den 5. august

1999. Begyndelsestidspunktet skal ikke først regnes fra modtagelsen

af den reviderede rapport af 2. november 1999, idet der ikke er forskel

på konklusionerne i rapporterne fra henholdsvis august og november

1999, og der er ikke i rapporten fra november tilføjet noget væsentligt



120

nyt i forhold til rapporten fra august. Alba A/S kan ikke anses på noget

tidspunkt at have givet afkald på at gøre forældelse gældende.

Region Hovedstaden har heroverfor anført, at regionens påstande er

tilstrækkelig klare og præcise og i det hele lever op til de krav, der kan

stilles, når formålet med stævningen er at afbryde en mulig forældelse.

276

Med hensyn til forældelse ses amtet ikke at have modtaget rapportud-

kastet af 25. juni 1999 fra Erik K. Jørgensen A/S. Hverken rapporten

af 3. august 1999 eller rapporten af 2. november 1999 gav amtet til-

strækkeligt kendskab til forurening af grundvandet eller vished om,

hvem der eventuelt kunne være erstatningsansvarlig for forureningen,

eller om nødvendigheden og omfanget af de afværgeforanstaltninger,

der vil kunne danne grundlag for regionens erstatningskrav. Dette er

fortsat ikke klarlagt. Forældelsesfristen var derfor fortsat suspenderet

ved sagens anlæg den 29. oktober 2004. Hvis fristen skal regnes fra

fremkomsten af rapporten af 3. august 1999, må den anses for suspen-

deret frem til sagsanlægget under hensyn til parternes forhandlinger.


Højesteret tillader Alba A/S at fremlægge kopi af brev af 25. juni

1999 fra Erik K. Jørgensen A/S til Københavns Amt. I brevet hedder

det bl.a.:

»Hermed fremsendes udkast til rapporter til gennemlæsning:

- . . .

- Rugvænget 1-5, Taastrup - registreringsundersøgelse

. . .«

Der er for Højesteret fremlagt nye oplysninger navnlig til belysning

af ansvaret for forureningen, herunder en rapport af 28. juni 1994 be-

tegnet »Indledende Miljøgennemgang og Miljøstyringssystem for Alba

Textil ApS«, der er udarbejdet af civilingeniør Else Marie Jakobsen

og cand.scient. Erik Søndberg Clausen som led i deres efteruddannelse.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af

Jørgen Anton Kristensen, Jørn Jacobsen, Per Nielsen og Ole Arenfeldt

Jensen samt forklaringer af advokat og tidligere bestyrelsesmedlem i

Alba A/S Erik Christoffersen, advokat og tidligere bestyrelsesmedlem

i Alba A/S Jørgen Bang, tidligere bestyrelsesformand i Alba A/S

Bjarne Lehmann Weng, tidligere direktør og bestyrelsesmedlem i Alba

A/S Christian Boy Birck, tidligere ansat i Alba A/S Jørgen Pedersen,

civilingeniør Else Marie Jakobsen og biolog Erik Søndberg Clausen.

af 1908. Den 5-årige forældelsesfrist efter denne lov løber derfor fra

amtets modtagelse den 5. august 1999 af rapporten af 3. august 1999

eller eventuelt allerede fra den 28. juni 1999, hvor amtet må formodes

at have modtaget et udkast til rapporten.

Uanset om den 28. juni eller den 5. august 1999 anses for begyndel-

sestidspunkt for forældelsesfristen, må det lægges til grund, at parterne

ikke førte realitetsforhandlinger om amtets krav i tiden op til forældel-

sesfristens udløb. Det forhold, at amtet i brevet af 30. juni 2004 stillede

forslag om indgåelse af en suspensionsaftale, og at Alba A/S ved bre-

vene af 13. august og 11. oktober 2004 fra selskabets advokat erklærede

sig villig til at overveje dette forslag, kan hverken begrunde, at foræl-

delsesfristens udløb anses for udskudt, eller at Alba A/S anses at have

givet afkald på at påberåbe sig en allerede indtrådt forældelse. Amtets

krav var således forældet forud for sagsanlægget den 29. oktober 2004.

Højesteret tager med denne begrundelse Alba A/S' påstand om frifin-

delse til følge, og der er herefter ikke anledning til at tage stilling til

sagens øvrige spørgsmål, herunder spørgsmålet om ansvarsgrundlag.

Det bemærkes, at der ikke ved denne dom er taget stilling til betyd-

ningen af, at amtets undersøgelsespåbud i medfør af jordforureningslo-

vens § 40 måtte blive stadfæstet.

Sagsomkostninger for landsret og Højesteret er fastsat til dækning

af advokatudgift med 300.000 kr., udgifter til vidneførsel med 3.568,48

kr. og retsafgift med 72.460 kr., i alt 376.028,48 kr.

Thi kendes for ret:

Alba A/S frifindes.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Region Hovedsta-

den inden 14 dage efter denne

277

højesteretsdoms afsigelse betale 376.028,48 kr. til Alba A/S. Beløbet

forrentes efter rentelovens § 8 a.

1. U 1929.721 H, U 1989.692 H, U 1992.575 H med kommentar af Peter Blok

i U 1992B.412, U 2001.1511 H, U 2007.529/3 H, bet. 1460/2005 s. 110,

Peter Pagh: Erstatningsansvar for miljøskader (1991), s. 156, Bernhard Go-

mard: Obligationsret, 3. del (1993), s. 237-40, og Bo von Eyben: Forældelse

I (2003), s. 45-54, 520-31 og 585-610.


Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Region

Hovedstadens påstande kan tages under pådømmelse.

Af det rådgivende ingeniørfirma Erik K. Jørgensen A/S' undersøgel-

sesrapport af 3. august 1999 fremgår bl.a., at Alba A/S' ejendom er

beliggende i et særligt drikkevandsområde og inden for grundvandso-

plandene for kildepladserne ved Thorsbro Vandværk, at poreluftsmå-

linger ved det tidligere kemiske renseri viser høje koncentrationer af

klorerede opløsningsmidler og kulbrinter, og at disse forureninger

sandsynligvis kan medføre påvirkning af grundvandet. Det må på

denne baggrund lægges til grund, at Københavns Amt allerede ved

modtagelsen af denne undersøgelsesrapport fik kendskab ikke alene

til forureningen og behovet for yderligere undersøgelser, herunder

vedrørende afgrænsning af forureningen, men også til, at der bestod

en nærliggende mulighed for, at det ville være nødvendigt at iværksætte

afværgeforanstaltninger. Højesteret finder derfor, at amtet fra dette

tidspunkt ikke længere kan anses at have været i utilregnelig uvidenhed

om sit krav mod Alba A/S efter almindelige erstatningsregler om fri-

holdelse for udgifter til både yderligere undersøgelser og til eventuelle

afværgeforanstaltninger, jf. § 3 i forældelsesloven af 1908. I denne

henseende adskiller undersøgelsesrapporten af 3. august 1999 sig da

heller ikke fra den reviderede rapport af 2. november 1999, som amtet

selv tillagde betydning i relation til anvendelsen af forældelsesloven




121

U.2011.2028H

Fortolkning af lokalplan og servitut. Kommunens adgang til håndhævelse bortfaldet ved passivitet.

Almindelige emner 2.9 - Forvaltningsret 12.2 og 1.5 - Miljøret 1.1 og

4.9.

En ejendom i København blev i overvejende grad anvendt til erhverv

og i begrænset omfang til beboelse. Spørgsmålet var, om denne an-

vendelse af ejendommen var lovlig på tidspunktet for en ny lokalplans

ikrafttræden og dermed kunne opretholdes i medfør af en bestemmelse

herom i lokalplanen, selv om anvendelsen stred mod lokalplanen i

øvrigt. Om der var tale om lovlig anvendelse af ejendommen, beroede

bl.a. på fortolkning af en servitut tinglyst i 1892, som blev ophævet

ved lokalplanens ikrafttræden. Københavns Kommune fandt, at an-

vendelsen af ejendommen ikke var lovlig, og havde truffet afgørelse

om fremtidig anvendelse af ejendommen i overensstemmelse med

lokalplanen til boligformål. Naturklagenævnet havde ophævet kom-

munens afgørelse. Højesteret frifandt Naturklagenævnet og ejendom-

mens ejer, Dansk Jernbaneforbund, for kommunens påstand om, at

de skulle anerkende, at kommunens afgørelse var gyldig. Lokalplanen

måtte forstås således, at anvendelsen af en bygning ikke var lovlig,

hvis anvendelsen var i strid med den tinglyste servitut, således at

kommunen kunne have sikret overholdelsen heraf ved påbud eller

forbud efter planlovens § 43. Højesteret fandt, at anvendelsen af

ejendommen langt overvejende til erhverv var i strid med servitutten.

Kommunen havde imidlertid udvist en sådan passivitet, da ejendom-

men i 1978 havde skiftet ejer, og ved i 1993 at have givet tilladelse

til indretning af en kantine på ejendommen, at kommunen ved lokal-

planens ikrafttræden i 2001 havde fortabt sin adgang til at håndhæve

servitutten. Den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen måtte

derfor betragtes som lovlig. Landsretten var kommet til det samme

resultat. (Dissens).[1]

H.D. 13. april 2011 i sag 198/2009 (2. afd.)

Københavns Kommune (adv. Bjarne Becher Jensen, Hellerup)

mod

Natur- og Miljøklagenævnet (tidl. Naturklagenævnet) (Km.adv. v/adv.

Britta Moll Bown, Kbh.)

og

Dansk Jernbaneforbund (adv. K.L. Németh, Kbh.)

Biintervenient til støtte for Dansk Jernbaneforbund: Valby Bakkes

Vejlaug (adv. K.L. Németh, Kbh.).

Østre Landsrets dom 4. juni 2009 (9. afd.), B-272-07

(Ulla Langholz, M. Stassen, Anders Munch Jensen (kst.)).

Indledning

Københavns Kommune meddelte ved afgørelse af 25. januar 2002

ejeren af ejendommen Søndermarksvej 16 i Valby, Dansk Jernbanefor-

bund, afslag på en ansøgning om tilladelse til at anvende ejendommen

til kontorer og funktionærlejlighed, idet der skulle etableres boliger i

ejendommen, dog således at 100 kvm i kælder eller stueetage kunne

indrettes til erhverv.

Ved afgørelse af 4. juni 2003 ophævede Naturklagenævnet Køben-

havns Kommunes afgørelse som ugyldig.

Den 3. december 2003 anlagde Københavns Kommune sag mod

Naturklagenævnet og Dansk Jernbaneforbund med påstand om, at de

sagsøgte skulle anerkende, at Københavns Kommunes afgørelse af 25.

januar 2002 er gyldig.

Naturklagenævnet og Dansk Jernbaneforbund påstod frifindelse,

principalt under anbringende af at Københavns Kommune ikke havde

søgsmålskompetence.

Landsretten udskilte i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1,

spørgsmålet om Københavns Kommunes søgsmålskompetence til

særskilt forhandling og afgørelse.

Ved dom afsagt den 10. juni 2005 frifandt landsretten Naturklage-

nævnet og Dansk Jernbaneforbund, da Københavns Kommune ikke

fandtes at have søgsmålskompetence.

Denne dom blev indbragt for Højesteret, der ved dom afsagt den 22.

januar 2007 ophævede landsrettens dom og hjemviste sagen til fortsat

behandling ved landsretten, da Højesteret fandt, at Københavns Kom-

mune havde søgsmålskompetence.

Den 8. januar 2008 indtrådte Valby Bakkes Vejlaug i sagen til støtte

for Dansk Jernbaneforbund.

Sagens nærmere omstændigheder

På ejendommen Søndermarksvej 16 tinglystes den 27. januar 1892

et skøde med bebyggelses- og benyttelsesindskrænkninger, hvoraf bl.a.

fremgår:

». . .

2029

Paa Parcellen maa kun opføres højst to Beboelsesbygninger Disse

maa ikke være højere end Kælder, Stue, 1'Sal og Kvist og højst være

indrettet til to Familier hver. Husene skal opføres i Villastil.

. . .

Der kan opføres særlige Udbygninger til Stald eller andre

Udenomsbekvemmeligheder.

. . .

Hvis der ikke i Løbet af 2 Aar, efter at en Bygning eller et Hegn er

opført, er sket retslig Tiltale, kan der ikke senere gøres Paastand paa

dens eller dets Nedrivning eller Omdannelse, stridende mod de foran

omhandlede Bestemmelser.

Der maa paa Parcellen ingen Sinde opføres eller anlægges nogen

Fabrik eller anden Indretning, der drives ved Damp, Gas eller anden

Naturkraft eller overhovedet anbringes saadanne Industriindretninger,

som omtales i Lov af 10/3 1852 for København, der skal betragtes som

gældende ogsaa for denne Parcel, uden at de i Loven nævnte Undtagel-

ser skal kunne komme til Anvendelse. Lige saa lidt maa der findes

nogen Indretning eller Virksomhed, der ved Larm, ilde Lugt eller

ubehageligt Syn kan forulempe Naboerne, navnlig Kobber-, Grov- eller

Kleinsmedeværksted, Svine- eller Kohold, Slagteri eller Garveri. Ej

heller maa offentlig Forlystelsessted eller Beværtning saasom Restau-

ration, Kafé, Karrusel, Keglebane, Dansesalon etc. indrettes paa Par-

cellen.

. . .«

Der er mellem parterne enighed om, at Københavns Kommune ikke

var påtaleberettiget i henhold til servitutten.

På ejendommen opførtes i 1892-1893 en villa i tre plan med et samlet

etageareal på 907 m2 samt en staldbygning. Indtil 1974, hvor Rialto

Film købte ejendommen, fungerede villaen som bolig.

Den 9. februar 1978 tinglystes på ejendommen, der da var ejet af

Lademann Forlagsaktieselskab, en meddelelse i henhold til byggelov

for Staden København, hvoraf fremgår:

»Til magistratens byggetilladelse af 14/6 1976 og magistratens tilla-

delse af 12/11 1976 vedrørende indretning af en lejlighed i tagetagen

og en del af ejendommen til filmsvirksomhed, er bl.a. knyttet de betin-

gelser,

Stk. 1

at lejligheden i tagetagen - under hensyn til udgangsforholdene fra

trappen - kun må udlejes til en funktionær i det firma, der har til huse

i ejendommens stueetage,

Stk. 2



122

lejligheden i tagetagen skal opretholdes som sådan,

Stk. 3

ejendommen ved virksomhedens flytning skal genindrettes til bebo-

else alene,

Stk. 4

der ingen sinde må udføres bygningsforandringen, hvorved bebyg-

gelsens villakarakter ændres,

Stk. 5

parkeringsforholdene til enhver tid skal ordnes på en af magistraten

godkendt måde,

Stk. 6

at havearealerne - herunder til parkeringsformål indtagne arealer -

stedse skal holdes i tilbørlig stand,

Stk. 7

at der ikke ved speciel skiltning på stedet eller ved omfattende kun-

debesøg, til- og frakørsel med vogne og cykler eller på anden måde

udadtil gives udseende af, at der drives erhvervsvirksomhed i ejendom-

men,

Stk. 8

at virksomheden helt igennem skal drives på en sådan måde, at den

ikke bliver til gene for de omboende, og

Stk. 9

at virksomheden skal omlægges, evt. helt nedlægges, såfremt der

måtte fremkomme efter magistratens skøn berettigede klager over en

fra de omboende.

. . .«

Ejendommen blev i november 1978 købt af Metronome Ejendomme

I/S, som på et tidspunkt indrettede en kantine i den tidligere staldbyg-

ning.

I april 1993 meddelte Københavns Kommune en lovliggørende dis-

pensation, som var midlertidig og betinget bl.a. af, at benyttelsen

skulle bringes til ophør, når som helst kommunen efter den 1. april

1996 måtte forlange det. Meddelelsen blev tinglyst på ejendommen i

april 1994.

Af et notat udarbejdet af Københavns Kommune den 15. marts 1999

fremgår om ejendommen:

Erhverv m2 i.flg. ar-

kiv

1.138 m2

Erhverv (% af eta-

geareal)

85 %

Tidspunkt for

disp. til erhverv

1973

BBR-register om

bolig m2/erhverv m2

193/714

Den 14. februar 2001 bekendtgjorde Københavns Kommune lokalplan

nr. 333 »Bjerregårdsvej« for det område, hvor sagens ejendom er be-

liggende. Af lokalplanen fremgår blandt andet:

». . .

§ 1. Formål

Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for at fastholde

det attraktive villakvarter til beboelse med store boliger og bygninger

af høj arkitektonisk kvalitet i grønne omgivelser. Som led heri skal

følgende overordnede hensyn tilgodeses:

- Mulighederne for erhvervsanvendelse skal begrænses og boligan-

delen søges øget.

. . .

§ 3. Anvendelse

Stk. 1. Området fastlægges til boliger. Der må på hver ejendom op-

føres én beboelsesbygning med højst 3

2030

boliger. Én bolig skal have et etageareal på mindst 150 m2 og øvrige

boliger mindst 100 m2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må der indrettes serviceerhverv, såsom kontor,

tegnestue, lægepraksis, erhvervs- og fritidsundervisning og lignende

samt håndværksvirksomhed, der er forenelig med boliganvendelsen.

Erhverv må kun indrettes i bygninger med et etageareal på 300 m2

og derover.

Erhverv må kun indrettes i kælder- og stueetagen og etagearealet må

ikke overstige 100 m2 pr. ejendom.

. . .

§ 12. Retsvirkninger

. . .

Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes

anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen

ikke strider mod de givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt

er lovlig.

. . .«

Med overtalelsesdag den 1. september 2001 købte Dansk Jernbane-

forbund ejendommen af Metorion Holding A/S.

Københavns Kommune rettede den 26. september 2001 henvendelse

til Dansk Jernbaneforbund, hvoraf bl.a. fremgår:

»Vedrørende: Fjernelse af skorsten samt benyttelsen af ejendommen.



122

Vi har ved eftersyn på Deres ejendom den 25. september 2001 kon-

stateret følgende bygningsændringer:

1) at der er foretaget bygningsændringer herunder fjernet to

skorsten- spiber.

2) Benyttelsen af ejendommen til erhverv, efter ejerskifte, hvilket

er i strid med tinglyst meddelelse af 9. februar 1978, kopi vedlagt.

Arbejdet er udført uden byggetilladelse og er derfor omfattet af

byggelovens § 16, jf. § 2, stk. 1, litra b og c. Vi agter derfor at give

Dem et påbud om at lovliggøre forholdene inden en frist, der vil blive

sat til 1. måneder.

En lovliggørelse kan enten ske ved at retablere forholdene som op-

rindeligt tilladt, eller ved at De indhenter Byggeri & Boligs evt. tilla-

delse til at bibeholde forholdene.

. . .«

Arkitekt Johannes Møller søgte den 9. oktober 2001 på vegne af

Dansk Jernbaneforbund bl.a. om tilladelse til at anvende

ejendommen til kontorer og funktionærlejlighed.

Lokalplanen blev tinglyst på ejendommen den 22. november 2001.

Samtidig blev servitut af 27. januar 1892 ophævet.

Skødet til Dansk Jernbaneforbund, der blev underskrevet i oktober

2001, blev tinglyst den 23. november 2001.

Af en BBR-meddelse vedrørende ejendommen udskrevet den 17.

december 2001 fremgår bl.a., at ejendommen anvendtes til »kontor,

handel, lager, offentlig administration«, og at det samlede

erhvervsareal i bygningen udgjorde 714 m2.

Af ejendomsskattebillet for 2002 fremgår, at ejendommen var pålagt

dækningsafgift af erhvervsejendom. Af ejendomsvurderingen fra 2002

fremgår: »Benyttelse . . . Forretningsejendom med 1 lejlighed.«

Den 25. januar 2002, besvarede Københavns Kommune arkitekt

Johs. Møllers ansøgning af 9. oktober 2001.

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

». . .

Planforhold

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 333 »Bjerregårdsvej«.

Lo- kalplanen udgør det planmæssige grundlag for at fastholde det

attraktive villakvarter til beboelse med store boliger af høj

arkitektonisk kvalitet i grønne omgivelser. Området fastlægges til

boliger. Uanset denne anvendelse må der indrettes serviceerhverv,

såsom bl.a. kontorer. Erhverv må kun indrettes i bygninger med et

etageareal på 300 m2 og


123

derover og kun i kælder- og stueetage. Etagearealet må ikke overstige

100 m2 pr. ejendom.

Den aktuelle ejendom var i lighed med samtlige villaer inden for

lokalplanområdet forinden lokalplanen pålagt servitut, hvori det bl.a.

bestemmes, at ejendommen skal anvendes til beboelse, og at der ikke

må udøves erhverv, som er til gene for omgivelserne.

Ejendommens byggesagsmæssige status

I 1976 blev der meddelt dispensation fra servitutten til fortsat benyt-

telse af en del af ejendommen til kontor, arkiv m.v. bl.a. på betingelse

af, at ejendommen ved virksomhedens fraflytning genindrettedes til

beboelse alene. Den eksisterende lejlighed i stuen blev flyttet til tage-

tagen. Betingelsen blev tinglyst den 9. februar 1978 i forbindelse med

udstedelse af byggetilladelse.

. . .

Ejendommen blev købt af Metronome Ejendomme l/S ved skøde af

6. november 1978. Metronome Ejendomme I/S søgte, som ny ejer, ikke

tilladelse til fortsat at benytte ejendommen til kontorer m.v., men så-

fremt selskabet havde søgt, ville selskabet have fået tilladelse hertil

bl.a. på betingelse af, at ejendommen ved virksomhedens fraflytning

skulle genindrettes til beboelse alene. Metronome Ejendomme I/S

indrettede i sin ejertid i øvrigt en kantine uden tilladelse. I den forbin-

delse blev der den 20. april 1993 meddelt tilladelse til at bibeholde

kantinen for at lovliggøre forholdet. Tilladelsen er midlertidig, og be-

nyttelsen kan bringes til ophør, når som helst Bygge og Teknikforvalt-

ningen måtte forlange det.

2031

Ejendommen er erhvervet af Dansk Jernbaneforbund i 2001, hvorefter

ejendommen skal genindrettes til bolig i henhold til dispensation fra

1976.

Afgørelse

Det er forvaltningens opfattelse, at en dispensation i medfør af

planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 14, fra lokalplanens anven-

delsesbestemmelse til en lovliggørelse af det ansøgte må anses for at

være i strid med principperne i planen, idet et af hovedelementerne i

lokalplanens formål er, at mulighederne for erhvervsanvendelse skal

begrænses, og at boliganvendelsen skal søges øget.

En dispensation vil på den baggrund ikke kunne meddeles, hvorefter

der skal etableres boliger på ejendommen, idet der dog kan indrettes

100 m2 erhverv placeret i kælder eller stueetage.

. . .«

Denne afgørelse indbragte arkitekt Johannes Møller den 22. februar

2002 for Naturklagenævnet. I klageskrivelsen anførtes bl.a.:

»Den seneste byggetilladelse til anvendelse af en del af ejendommen

til kontor, arkiv m.m., der blev givet i 1976, udløb ved ejerskiftet i

november 1978 i henhold til de betingelser om den gamle servituts

overholdelse, som byggetilladelsen hvilede på i medfør af § 4 i den

københavnske byggelov af 1939. Ikke desto mindre er ejendommens

anvendelse til kontorformål fortsat ubrudt lige siden. I mere end 20 år

har kommunen undladt på ny at håndhæve den gamle servituts bestem-

melser om ejendommens benyttelse. Tilmed har kommunen i april

1993 lovliggjort indretningen af en kantine på ejendommen retligt,

hvorfor kommunen har været vidende om ejendommens fortsatte an-

vendelse til kontorformål i hvert fald de seneste ca. 9 år.«

Af et brev af 23. februar 2002 fra Valby Bakkes Vejlaug fremgår

bl.a.:

»Vejlaget har altid respekteret tidligere legale erhvervstilladelser i

området, dette gælder også for Søndermarksvej 16, især når man tilser

det forhold, at der nu kun er under ti personer ansat på ejendommen

mod ca. hundrede ansatte hos tidligere ejer.

Derfor har vi ingen indvendinger mod Jernbaneforbundets anvendelse

af ejendommen.«

Under sagens behandling i Naturklagenævnet fremkom Københavns

Kommune den 2. juli 2002 med en udtalelse, hvoraf bl.a. fremgår:

». . .

Planforhold

I Københavns Kommune har man siden århundredskiftet anvendt

private byggeservitutter som planlægningsinstrument i kommunens

villaområder. Man har med villaservitutterne realiseret kommunens

intentioner om, at områderne skulle bebygges som haveboliger og fri-

holdes for erhvervsbenyttelse. Servitutterne er siden blevet administreret

og håndhævet af kommunen i henhold til den i servitutterne tillagte

påtaleret og dispensationsbemyndigelse.

Området afgrænset af Valby Langgade, Bjerregårdsvej, Banevolden

og ejendommene langs Kirkevængets vestlige side blev til i slutningen

af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede udstykket til villagrun-

de. Bebyggelsen i området blev opført over en ca. 50-årig periode.

Området var omtrent udbygget omkring 1940.

På grundene var der tinglyst i princippet enslydende servitutter. Ho-

vedformålet med servitutten/købekontrakten var, at der på ejendommene

kun måtte opføres bebyggelse til beboelse. Der måtte ingensinde opføres

eller anbringes fabrik eller anden industriindretning ligesom parcellen

ikke måtte benyttes til nogen indretning eller virksomhed, der ved larm,

ilde lugt eller ubehageligt syn forulempede naboerne.

Mange af de største villaer blev i tidens løb ledige i kortere eller

længere perioder, da det var vanskeligt at sælge dem til beboelse, idet

de viste sig at være for store og uhensigtsmæssigt indrettede til udeluk-

kende boliganvendelse.

På denne baggrund har vi i nærværende område - i lighed med det

sammenlignelige område i Ryvangskvarteret - i tidens løb givet dispen-

sation fra servitutterne til delvis indretning af ikke-genegivende virk-

somheder - liberale erhverv i form af kontorer, tegnestue og lign. - som

ikke bryder områdets præg af boligområde.

Dispensationerne blev givet ud fra en bemyndigelse fra Den Samlede

Magistrat, som har dikteret de vilkår, som skulle gælde for dispensatio-

nerne.

Dispensationerne blev hovedsagelig givet til indretning af erhverv i

stueetagen. For at fastholde området til boliger, blev dispensationerne

givet midlertidigt, typisk med krav om at ejendommen genindrettes til

beboelse ved virksomhedens fraflytning eller ved ejerskifte.

Området er i kommuneplanmæssig forstand i overensstemmelse

hermed fastholdt til boligområde (villaområde), idet man ikke har villet

åbne mulighed for, at området generelt overgår til et område for blandet

bolig- og erhverv.

Til orientering kan i øvrigt oplyses, at i henhold til boligregulerings-

lovens § 46 må en bolig ikke nedlægges helt eller delvist uden kommu-

nens samtykke.

I henhold til gældende praksis tillades bolig ikke nedlagt, medmindre

der indrettes erstatningsbolig. I Ryvangs- og Bjerregårdsvejsområdet

er boligdelen tilladt delvist nedlagt uden krav om erstatningsbolig, da

der alene har været tale om midlertidige nedlæggelser som følge af, at

der ved dispensationerne fra servitutterne er stillet krav om genindret-

ning af bolig.

I midten af 1990'erne har man konstateret større mulighed for fast-

holdelse/tilbageførsel af området som et attraktivt boligområde. Denne

ændring af holdningen

2032

fandt kommunen burde komme til udtryk gennem en ophævelse af de

gamle servitutter ved udarbejdelse af lokalplan.

For Ryvangsområdet blev dette arbejde påbegyndt i midten af

1990'erne og for nærværende område i 1999. Lokalplanarbejdet skulle

bl.a. sikre en langsom tilbageførsel af området til beboelse i takt med

virksomhedernes fraflytning.

Det bemærkes i den forbindelse, at Bjerregårdsvejsområdet, hvori

den aktuelle ejendom er beliggende, består af 80 villaejendomme -



124

heraf 5 ubebyggede ejendomme. Området rummer godt 27.000 m2,

hvoraf næsten 19.000 m2 anvendes til boligformål. Der er erhvervsu-

døvelse i næsten halvdelen af de 75 villaer. Erhvervsandelen varierer

fra ca. 5 til 100 %, og den gennemsnitlige erhvervsandel i disse villaer

er ca. 40 % svarende til, at ca. 30 % af lokalplanområdets samlede

etageareal anvendes erhvervsmæssigt.

. . .«

Den 4. juni 2003 traf Naturklagenævnet afgørelse, hvoraf fremgår:

». . .

Lokalplan nr. 333 ophæver en tidligere servitut på ejendommen, der

i et skøde, tinglyst i januar 1892, fastsatte bestemmelser bl.a. om

ejendommens benyttelse:

»På parcellen må kun opføres højst to beboelsesbygninger. Disse

må . . . højst være indrettet til to familier hver. Husene skal opføres i

villastil . . .

Der må på parcellen ingen sinde opføres eller anlægges nogen fabrik

eller anden indretning, der drives ved damp, gas eller anden naturkraft

eller overhovedet anbringes sådanne industriindretninger . . . Lige så

lidt må der findes nogen indretning eller virksomhed, der ved larm,

ilde lugt eller ubehageligt syn kan forulempe naboerne, navnlig ikke

kobber-, grov- eller klejnsmedeværksted, svine- eller kohold, slagteri

eller garveri. Ej heller må offentlig forlystelsessted eller beværtning

såsom restauration, kafé, karrusel, keglebane, dansesalon etc. indrettes

på parcellen.«

På ejendommen blev der i 1893 opført en villa med tilhørende

staldbygning. Ejendommen er på ca. 2.800 m2 og villaen er på ca.

1.400 m2 fordelt på kælder, stue og tagetage. Staldbygningen er på ca.

70 m2.

I februar 1899 blev der tinglyst en deklaration på ejendommen med

bestemmelser om benyttelsen, der svarende til de oprindelige bestem-

melser i skødet.

Ejendommen er på et tidspunkt taget i brug til såvel erhverv som

bolig.

Kommunen meddelte i 1976 den daværende ejer Lademan Film A/S

lovliggørende dispensation fra servitutten til fortsat benyttelse af en

del af ejendommen til kontorer, arkiver mm. bl.a. på betingelse af, at

lejligheden i tagetagen opretholdes som sådan samt, at ejendommen

ved virksomhedens fraflytning genindrettes til beboelse alene. Betin-

gelserne blev tinglyst i februar 1978.

Ejendommen blev i november 1978 købt af Metronome Ejendomme

I/S. Den ny ejer søgte ikke om tilladelse til fortsat at benytte ejendom-

men til kontorer mv. Virksomheden indrettede på et tidspunkt kantine

i den tidligere staldbygning. I april 1993 meddelte kommunen en lov-

liggørende dispensation til at bibeholde kantinen. Dispensationen er

midlertidig og betinget af bl.a. at benyttelsen bringes til ophør, når som

helst kommunen efter den 1. april 1996 måtte forlange det. Meddelelse

herom blev tingslyst i april 1994.

Ejendommen blev i september 2001 købt af Dansk Jernbaneforbund.

. . .

Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. planlovens §

58, stk. 2, truffet følgende afgørelse:

Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan der alene klages til Naturkla-

genævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgø-

relser efter loven. Der kan derimod ikke klages over en afgørelses

hensigtsmæssighed.

Det er et retligt spørgsmål, om kommunen har haft hjemmel til den

trufne afgørelse eller, om der er tale om en fortsættelse af en hidtil

lovlig anvendelse.

Det følger af planlovens § 18, at bestemmelser i en lokalplan er

umiddelbart bindende overfor borgerne, således at dispositioner, der

er i overensstemmelse med bestemmelserne, er umiddelbart tilladt,

mens omvendt dispositioner, der ikke er i overensstemmelse hermed,

ikke kan etableres, medmindre kommunen kan og vil dispensere fra

lokalplanbestemmelserne. En lokalplans retsvirkninger vedrører således

kun fremtidige dispositioner. Eksisterende lovlig anvendelse af en

ejendom kan fortsætte uanset planens bestemmelser.

En privatretlig servitut er ikke en offentligretlig regulering, som man

f.eks. vil kunne ifalde strafansvar for at overtræde. En kommune har

mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter,

idet kommunen efter planlovens § 43 (og tidligere kommuneplanlovens

§ 37) ved påbud eller forbud kan sikre overholdelse af servitutbestem-

melser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokal-

plan. Kun i tilfælde, hvor et sådant påbud eller forbud er meddelt, vil

servitutten være en del af den offentligretlige regulering, som borgerne

efter planloven vil være forpligtet til at overholde.

Servitutten - der nu er ophævet - omhandlede bebyggelsens omfang

og anvendelse. Disse spørgsmål kan reguleres i en lokalplan, jf. plan-

lovens § 15, stk. 2, nr. 7 og 8. Servitutten kunne derfor have været

håndhævet med hjemmel i planlovens § 43 (og tidligere kommuneplan-

lovens § 37).

2033

Da kommunen i 1976 blev klar over, at villaen blev anvendt til andet

end beboelse, kunne kommunen have valgt at håndhæve servitutten

ved at nedlægge forbud mod anvendelsen/påbyde at anvendelsen op-

hørte.

Kommunen valgte derimod at meddele en byggetilladelse samt dis-

pensation fra servitutten på betingelse af, at ejendommen ved virksom-

hedens flytning blev genindrettet til beboelse alene og at lade betingel-

sen tinglyse på ejendommen. Tilsvarende valgte kommunen i 1993 at

meddele byggetilladelse samt en midlertidig dispensation fra servitutten

til indretning af kantine i den tidligere staldbygning, hvor tidsbegræns-

ningen ligeledes blev tinglyst.

Naturklagenævnet finder på den baggrund, at kommunen har undladt

at håndhæve servitutten i medfør af planlovens § 43 (kommuneplan-

lovens § 37).

Der bemærkes herved, at en tilladelse/dispensation fra en privatretlig

servitut ikke kan anses for en afgørelse efter planloven og at der ikke

foreligger hensyn, der berettiger til at sidestille en dispensation fra en

servitut med en dispensation fra en lokalplan.

Da kommunen har undladt at gribe ind overfor den anvendelse af

ejendommen, der har fundet sted siden 1976, må det anses for en eksi-

sterende lovlig anvendelse på det tidspunkt, hvor retsvirkningerne af

lokalplan nr. 333 indtrådte. Naturklagenævnet må efter det oplyste

lægge til grund, at klagerens anvendelse af ejendommen til kontorformål

kan sidestilles med den anvendelse, der fandt sted, da lokalplanens

retsvirkninger indtrådte. Kommunen har således ikke haft hjemmel til

at træffe den pågældende afgørelse.

På den baggrund har Naturklagenævnet ikke haft anledning til at tage

stilling til, om kommunen har udvist passivitet.

Naturklagenævnet ophæver herefter Københavns Kommunes afgø-

relse af 25. januar 2002 som ugyldig.

. . .«

Forklaringer:

Der er under sagen afgivet forklaringer af Ole Pagh Sperling og

Torben Juncker.

Ole Pagh Sperling, der indtil efteråret 2008 var direktør i Byggeri

og Bolig under Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommu-

ne, har forklaret, at villaservitutterne for det område, hvori den pågæl-

dende ejendom er beliggende, havde til formål at fastholde områdets

præg af ensartet, eksklusivt boligkvarter.

Det har i Københavns Kommune været helt sædvanligt ved udlægning

af et areal til boligområde, at der i forbindelse med udmatrikulering

aftaltes villaservitutter, der var enslydende for området, til regulering

af ejendommenes benyttelse, herunder graden af tilladt erhverv, med



125

mulighed for dispensation fra kommunen. Disse villaservitutter udgør

fortsat for store dele af Københavns Kommune det eneste redskab til

regulering af områdeplanlægningen. Ca. 15 pct. af kommunens areal

svarende til 10-12.000 ejendomme er fortsat alene reguleret ved denne

type villaservitutter.

Der blev i enkelte tilfælde givet dispensation fra villaservitutterne.

Blandt andet som følge af oliekrisen i 1970'erne var ejendommene i

Bjerregårdskvarteret svære at sælge, og flere af dem forfaldt. Køben-

havns Kommune gav derfor i en række tilfælde ejere dispensation fra

servitutten, således at ejendommene kunne udnyttes delvis til liberalt

erhverv. Dispensationerne var midlertidige og ophørte ved ejerskifte

eller som følge af virksomhedens ophør. Kommunen ønskede med

denne ordning at sikre, at området ikke permanent ændrede karakter

fra boligområde til erhvervsområde. Bortset fra Ryvangskvarteret, hvor

der også findes meget store boliger, er der ikke i kommunen i øvrigt

givet dispensation til erhvervsudøvelse i samme omfang som i Bjerre-

gårdskvarteret. Der blev ikke, bortset fra i forbindelse med klager, eller

hvor forholdet indebar forringet sikkerhed, ført tilsyn med, at betingel-

serne for dispensationer overholdtes.

Københavns Kommune udarbejder typisk lokalplan til erstatning for

villaservitutterne, når et område permanent ændrer karakter. Lokalpla-

nerne for Bjerregårds- og Ryvangskvartererne blev imidlertid udarbej-

det, blandt andet som en konsekvens af at kommunen kunne konstatere

meget store prisforskelle på ejendommene i området, fordi købere, da

dispensationen bortfaldt ved ejerskifte, ikke var sikre på, hvorvidt

ejendommene lovligt kunne benyttes til erhverv. Der var samtidig et

politisk ønske om at tilbageføre området til overvejende beboelse.

I forbindelse med forberedelsen af lokalplanen for Bjerregårdskvar-

teret samlede kommunen i en oversigt af 15. marts 1999 samtlige

ejendomme i området med angivelse af, hvilke ejendomme der havde

fået dispensation til erhvervsmæssig udnyttelse, tidspunktet for med-

delelse af dispensation og størrelsen af arealet tilladt til erhverv i forhold

til det samlede boligareal. Kommunen får meddelelse om ejerskifter,

og kommunen har derfor mulighed for at konstatere, om dispensationer

var bortfaldet på grund af ejerskifte, og om ejendommen i så fald fortsat

blev benyttet til erhverv helt eller delvis.

Han betragter Naturklagenævnets afgørelse som en katastrofe for

kommunen. Forudsætningen for dispensationsordningen var midlerti-

dighed og udtryk for et ønske om at tilpasse tilladelserne til det faktiske

behov. Afgørelsen er efter hans mening ensbetydende med, at kommu-

nen ikke fremover i de tilfælde, hvor der er meddelt dispensation fra

en villaservitut, kan håndhæve servitutten på et senere tidspunkt. Derfor

har afgørelsen den konsekvens, at lokalplanen ikke får den tiltænkte

effekt, nemlig inden for kort tid igen at få gjort beboelsesdelen i områ-

det til det primære i forhold til erhvervsudøvelsen.

Efter dispensationen til ejendommen Søndermarksvej 16 i begyndel-

sen af 1970'erne konstateredes ikke, bortset fra kantinebyggeriet i be-

gyndelsen af 1990'erne, aktiviteter på ejendommen, som gav anledning

til reaktion. Overdragelsen i 1978 fra Lademann Forlagsaktieselskab

til Metronome Ejendomme I/S gav ikke anledning til reaktion, idet det

var kommunens opfattelse, at der reelt var tale om samme aktivitet,

hvortil der ville være blevet givet dispensation. Uanset at ejendommen

i 1973 for 85 %'s vedkommende blev anvendt til erhverv, var hoved-

formålet fortsat beboelse. Kommunen blev ikke orienteret om, at Me-

torion Holding A/S på et tidspunkt overtog ejendommen fra Metronome

Ejendomme I/S.

For så vidt angår ejendommen Valby Langgade 7 B blev det i

1980'erne i forbindelse med undersøgelser af, hvorvidt boligregulerings-

loven blev overholdt, konstateret, at den delvis blev anvendt til erhverv.

Byggeforvaltningen fik kopi af byggetilladelsen og har således været

bekendt med, at der var givet tilladelse til erhverv.

Efter lokalplanen er der givet to dispensationer, en til ejendommen

Skovbogårdsvej 2 til anvendelse til brug for menighedsrådet, en til

ejendommen Herregårdsvej 2 til bygning hen over skel.

Procedure

Københavns Kommune har til støtte for sin påstand gjort gældende,

at servitutten, der er tinglyst på ejendommen den 27. januar 1892, efter

sin ordlyd og sit formål er til hinder for, at ejendommen kan anvendes

i det omfang, det foregik forud for lokalplanens vedtagelse og gennem-

førelse. Servitutten må forstås som en bestemmelse, der udelukker an-

vendelse af ejendommen som erhverv, medmindre der opnås dispensa-

tion. Der er meddelt dispensation med henblik på delvis anvendelse til

erhverv, og der er intet i dispensationen, der indicerer, at Københavns

Kommune ikke fremover vil fastholde ejendommens status af ejendom

til beboelse, hvilket også blev fastholdt, straks Dansk Jernbaneforbund

overtog ejendommen. Det gøres gældende, at Københavns Kommune

ikke ved sin dispensationspraksis har afskåret sig fra at gøre servitut-

bestemmelserne gældende.

Dansk Jernbaneforbund har gennem de tinglyste servitutter været

bekendt med eller burde have været bekendt med ejendommens anven-

delsesbegrænsninger, ligesom lokalplaner var tinglyst på ejendommen

før skødet til Dansk Jernbaneforbund.

Det bestrides, at der foreligger passivitet, idet Københavns Kommune

straks efter Dansk Jernbaneforbund overtagelse af ejendommen krævede

lovliggørelse. Servitutten er stedse blevet fastholdt, og Dansk Jernba-

neforbund kan ikke med føje have fået opfattelsen af, at dette ikke var

tilfældet. Det er uden betydning for muligheden for at håndhæve servi-

tutbestemmelser efter planlovens § 43, at der i større eller mindre om-

fang igennem tiden har været meddelt dispensationer, og det gøres på

den baggrund gældende, at der ikke er grundlag for Naturklagenævnets

indskrænkende fortolkning af planlovens § 43.

Servitutbestemmelserne er forskrifter, der supplerer og må ligestilles

med den i medfør af planlovgivningen vedtagne planlægning. Bestem-

melserne har været kendt af de skiftende ejere af den pågældende

ejendom, og der er ikke grundlag for en påstand om god tro hos disse.

Naturklagenævnets afgørelse vil have konsekvenser, som forekommer

ikke at være i overensstemmelse med planlovgivningen, der opererer

med en dispensationsmulighed på samme måde som den oprindelige

københavnske byggelov.

Naturklagenævnet har gjort gældende, at afgørelsen af 4. juni 2003

er lovlig og gyldig, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte af-

gørelsen.

Den anfægtede erhvervsmæssige anvendelse er etableret før lokalpla-

nens offentliggørelse den 14. februar 2001, og i henhold til planlovens

§ 18 har en lokalplan alene virkning i forhold til forhold, der er etableret

efter lokalplanens offentliggørelse.

Før lokalplan nr. 333 trådte i kraft, var der ikke en offentligretlig

planregulering af det omhandlede område, der var bindende for borger-

ne. På ejendommen hvilede en privatretlig servitut, hvorefter der fra

ejendommen ikke måtte drives nærmere angivet virksomhed, hvilket

ikke har kunnet medføre, at ejendommens faktiske anvendelse til

kontorformål har kunnet betegnes som »ulovlig«, og det er også tvivl-

somt, om virksomheden kan anses for »servitutstridig« .

De i servitutten fastsatte bestemmelser har kunnet påtales af Køben-

havns Kommune, jf. planlovens § 43, men kommunen har på intet

tidspunkt udnyttet sin adgang til at påtale den privatretlige servitut i

forhold til erhvervsudøvelsen på den omhandlede ejendom. En kobling

mellem planloven og den privatretlige servitut er således aldrig etable-

ret. Der er derfor ikke grundlag for at kvalificere en eventuel servitut-

stridighed som »ulovlig«.

Den omstændighed, at der i 1976 i forhold til en tidligere ejer har

været meddelt en dispensation til erhvervsudøvelse, har ingen betyd-

ning, allerede fordi denne dispensation efter sit eget indhold bortfaldt

ved det forrige ejerskifte i 1978.



126

Naturklagenævnet har med rette fastslået, at servitutregulering først

kan anses for at udgøre en del af den offentligretlige regulering, som

borgerne efter planloven er forpligtet til at overholde, når påbud eller

forbud efter planlovens § 43 er meddelt. Der er derfor ikke

2035

grundlag for at fortolke lokalplanens retsvirkningsbestemmelse udvi-

dende til at omfatte forhold, der før lokalplanens ikrafttræden stred

mod privatretlige servitutter, som kommunen ikke havde påtalt. Da

servitutten blev ophævet ved lokalplanens ikrafttræden, har kommunen

endvidere ikke haft mulighed for at bringe den i anvendelse i forhold

til den tjenende ejendom. Københavns Kommune har derfor efter lo-

kalplanens ikrafttræden ikke haft hjemmel til at påtale den erhvervs-

mæssige anvendelse, der fandt sted på lokalplanens ikrafttrædelsestids-

punkt.

Dansk Jernbaneforbund har til støtte for sin påstand gjort gældende,

at servitutten af 27. januar 1892 er en aftale mellem privatpersoner, og

at Københavns Kommune ikke i forbindelse med et byggeandragende

har kunnet stille betingelser om fortsat anvendelse af ejendommen,

herunder betingelser om, at ejendommen ved virksomhedens fraflytning

skal genindrettes til beboelse alene.

Servitutten regulerer bygningens udseende, herunder højde og anven-

delse, men det fremgår ikke direkte af servitutten, at der ikke må drives

erhverv på ejendommen. Derimod fremgår det af servitutten, hvilke

erhverv der ikke må drives fra ejendommen.

Dansk Jernbaneforbunds anvendelse af ejendommen er ikke i strid

med servitutten, og Københavns Kommune kan ikke lovligt stille krav

om, at Dansk Jernbaneforbund skal søge dispensation. Ejendommen

har i hvert fald i de seneste 30 år været benyttet til erhvervsmæssige

formål, med kommunens accept. Dansk Jernbaneforbund var ved er-

hvervelsen af ejendommen i god tro og kunne påregne, at ejendommen

fortsat lovligt kunne anvendes til erhvervsformål i samme omfang,

som sælgeren af ejendommen havde benyttet den.

Hertil kommer, at ejendommen er uegnet til beboelse, og at vurde-

ringsmyndighederne gennem en årrække har betegnet ejendommen

som »forretningsejendom med 1 lejlighed«, hvor kontor- og kantinede-

len af ejendommen er langt overvejende.

Endelig har Dansk Jernbaneforbund gjort gældende, at Københavns

Kommune har udvist en væsentlig passivitet ved direkte og/eller stil-

tiende at have accepteret de tidligere ejeres benyttelse af ejendommen.

Kommunen har været bekendt med ejendommens benyttelse, uden at

forholdene er blevet påtalt, eller der er fremkommet påbud.

Rettens begrundelse og resultat:

Det er ubestridt, at en del af ejendommen siden 1974 har været anvendt

til erhverv, og at erhvervsvirksomheden ikke har været til ulempe for

naboerne, som beskrevet i servitutbestemmelsen i skødet fra 1892.

Under henvisning hertil, til at en del af ejendommen stedse har været

anvendt til beboelse i et vist omfang og til det, der i øvrigt er oplyst

om omfanget og karakteren af den erhvervsvirksomhed, der ved lokal-

planens ikrafttræden blev drevet, finder landsretten ikke, at virksomhe-

den var i strid med servitutbestemmelsen.

Det forhold, at Københavns Kommune i forbindelse med byggetilla-

delsen i 1978 og dispensationen i 1993 stillede en række betingelser,

som ikke alle blev overholdt, ændrer ikke herved.

Da Københavns Kommune har været bekendt med, at ejendommen

har skiftet ejer flere gange, uden at kommunen krævede ejendommen

tilbageført til beboelse, finder landsretten heller ikke, at det forhold,

at byggetilladelsen og dispensationen efter deres indhold var bortfaldet,

indebærer, at benyttelsen var ulovlig.

Den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen var således lovlig,

da lokalplanen trådte i kraft, og Københavns Kommune har ikke haft

hjemmel til at træffe afgørelsen af 25. januar 2002, som derfor er

ugyldig.

De sagsøgte frifindes derfor.

Til dækning af advokatomkostninger skal Københavns Kommune

betale sagsomkostninger som nedenfor bestemt.

I sagsomkostningerne indgår udgifterne til den tidligere deldomsfor-

handling i Østre Landsret og Højesteret.

Thi kendes for ret:

Naturklagenævnet og Dansk Jernbaneforbund frifindes.

I sagsomkostninger skal Københavns Kommune inden 14 dage betale

til Naturklagenævnet 100.000 kr. og til Dansk Jernbaneforbund 120.000

kr.


Højesterets dom.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9. afdeling den 4.

juni 2009.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Asbjørn

Jensen, Marianne Højgaard Pedersen, Michael Rekling og Oliver Ta-

levski.

Påstande

Appellanten, Københavns Kommune, har gentaget sin påstand.

De indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet og Dansk Jernbanefor-

bund, har påstået stadfæstelse.


Af skøde tinglyst den 27. januar 1892 fremgår bl.a. følgende:

»Paa Parcellen maa kun opføres højst to Beboelsesbygninger. Disse

maa ikke være højere end Kælder, Stue, 1'Sal og Kvist og højst være

indrettet til to Familier hver. Husene skal opføres Villastil og skal ligge

mindst 4 Alen tilbage fra alle Skellene. Intet Hegn af over 3 Alens

Højde maa anbringes nærmere end 4 Alen fra Vej eller Fodsti. Der kan

opføres særlige Udbygninger til Stald eller andre Udenomsbekvemme-

ligheder,

2036

men ved Opførelsen skal der tages alle fornødne Skønhedshensyn ikke

blot i Forhold til Hovedbygningen, men ogsaa i Forhold til Naboer,

Genboer og Forbigaaende. Saadanne Udbygninger maa ikke være over

8 Alen høje dog maa de have en Højde af 9 Alen, hvis de opføres paa

nærværende Parcel med Længdesiden i eller højst 4 Alen fra Parcellens

vestlige Skel. Udbygningerne skal, forsaavidt de støder til Skel, bestaa

af Mur eller Bindingsværk. Gaard med Latrin skal ligge tilbage fra

Vejen, og Gaarden skal hegnes med høvlet og malet Plankeværk.

Hvis der ikke i Løbet af 2 Aar, efter at en Bygning eller et Hegn er

opført, er sket retslig Tiltale, kan der ikke senere gøres Paastand paa

dens eller dets Nedrivning eller Omdannelse stridende mod de foran

omhandlede Bestemmelser.

Der maa paa Parcellen ingen Sinde opføres eller anlægges nogen

Fabrik eller anden Indretning, der drives ved Damp, Gas eller anden

Naturkraft eller overhovedet anbringes saadanne Industriindretninger,

som omtales i Lov af 10/3 1852 for København, der skal betragtes som

gældende ogsaa for denne Parcel, uden at de i Loven nævnte Undtagel-

ser skal kunne komme til Anvendelse. Lige saa lidt maa der findes

nogen Indretning eller Virksomhed, der ved Larm, ilde Lugt eller

ubehageligt Syn kan forulempe Naboerne, navnlig ikke Kobber-, Grov-

eller Kleinsmedeværksted, Svine- eller Kohold, Slagteri eller Garveri.

Ej heller maa offentlig Forlystelsessted eller Beværtning saasom Re-

stauration, Kafé, Karussel, Keglebane, Dansesalon etc. indrettes paa

Parcellen.«

Ved skøde tinglyst den 23. november 2001 blev ejendommen over-

draget fra Metorion Holding A/S til Dansk Jernbaneforbund. Af skødet

fremgik bl.a. følgende:

»Der er på ejendommen tinglyst følgende rettigheder, byrder, servi-

tutter og forpligtelser:

. . .




127

09/02-1978. Dok. om byggetilladelse og vilkår herfor m.v..

28/04-1994. Dok. om byggetilladelse og vilkår herfor m.v..«

Der er fremlagt tegninger over ejendommen, hvoraf fremgår, at

kælderen har et bruttoareal på 471 m2, stueetagen et bruttoareal på 490

m2 og tagetagen (1. sal) et bruttoareal på 441 m2.

Der er fremlagt en revideret oversigt af 19. marts 1999 fra Køben-

havns Kommune vedrørende ejendommene i området ved Bjerregårds-

vej. Heraf fremgår bl.a., at kommunen i sit arkiv havde registreret er-

hverv på 26 af de 67 bebyggede ejendomme. Det fremgår endvidere,

at der ifølge BBR-registeret var erhverv på yderligere 10 ejendomme.

For 15 af de 36 ejendomme med oplysninger om erhverv udgjorde er-

hvervsarealet (herunder erhverv i kælder) 50 % eller mere.


Det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse af 4. juni 2003, at nævnet

anser anvendelsen af ejendommen for at være lovlig på tidspunktet for

lokalplanens ikrafttræden, allerede fordi Københavns Kommune ikke

havde grebet ind med forbud eller påbud i medfør af planlovens § 43.

Det følger af lokalplanens § 12, at den ikke hindrer, at den eksiste-

rende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, »hvis såvel

bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de givne byggetilladel-

ser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig«. Denne bestemmelse må for-

stås således, at anvendelsen af en bygning ikke er lovlig i bestemmel-

sens forstand, hvis anvendelsen på tidspunktet for lokalplanens ikraft-

træden var i strid med den omhandlede servitut, således at kommunen

kunne have sikret overholdelsen heraf ved påbud eller forbud efter

planlovens § 43.

Tre dommere - Peter Blok, Michael Rekling og Oliver Talevski -

udtaler herefter:

Vi finder, at servituttens bestemmelser efter deres ordlyd og formål

må forstås således, at de ikke er til hinder for, at bygningen delvis an-

vendes til erhverv, som ikke er til ulempe for de omkringboende. Der

kan efter vores opfattelse ikke stilles krav om, at den overvejende del

af bygningens etageareal skal anvendes til beboelse, idet det efter vores

opfattelse alene kan kræves, at bygningen skal anvendes til beboelse

i et omfang, som - bedømt i forhold til dens karakter og størrelse - ikke

er uvæsentligt, f.eks. ved at en hel etage anvendes til beboelse.

Vi lægger til grund, at ejendommen før lokalplanens ikrafttræden

langt overvejende blev anvendt til erhverv (kontorer m.v.), idet kælde-

ren på 471 m2 og stueetagen på 490 m2 samt 311 m2 af tagetagen (1.

sal) blev anvendt til erhverv, mens der alene var en beboelseslejlighed

i tagetagen på 130 m2. Vi finder, at denne anvendelse af ejendommen

var i strid med servitutten.

Vi lægger til grund, at Københavns Kommune i slutningen af 1978

modtog oplysning om, at ejendommen havde skiftet ejer, uden at

kommunen i den forbindelse tog op, om der fortsat skulle gives dispen-

sation til erhvervsmæssig anvendelse. Vi lægger endvidere til grund,

at kommunen i 1993, hvor der blev givet tilladelse til den kantine, der

var indrettet i staldbygningen, blev bekendt med, at ejendommen fortsat

blev anvendt erhvervsmæssigt, uden at kommunen reagerede i den

anledning. Vi finder, at kommunen under disse omstændigheder har

udvist en sådan passivitet, at den ved lokalplanens ikrafttræden i 2001

havde fortabt sin adgang til at håndhæve servitutten i relation til den

omhandlede ejendom, således at den erhvervsmæssige anvendelse af

ejendommen må betragtes som lovlig på tidspunktet for lokalplanens

ikrafttræden.

2037

Herefter, og da den anvendelse af ejendommen til kontorer og

funktionærlejlighed, som Dansk Jernbaneforbund ved brev af 9. oktober

2001 ansøgte om tilladelse til, ikke gik ud over den hidtidige anvendel-

se, tiltræder vi, at Københavns Kommune ikke havde hjemmel til at

træffe afgørelsen af 25. januar 2002.

Med denne begrundelse stemmer vi for at stadfæste dommen.

Dommerne Asbjørn Jensen og Marianne Højgaard Pedersen udtaler:

Vi finder, at servituttens bestemmelser efter deres ordlyd og formål

må forstås således, at den overvejende del af bygningens etageareal

skal anvendes til beboelse, men at servitutten ikke er til hinder for, at

en mindre del af bygningens etageareal anvendes til erhverv, som ikke

er til ulempe for de omkringboende.

Som anført af flertallet må det lægges til grund, at ejendommen før

lokalplanens ikrafttræden langt overvejende blev anvendt til erhverv

(kontorer m.v.). Vi finder, at denne anvendelse klart var i strid med

servitutten. Under hensyn til ejendommens karakter og størrelse finder

vi imidlertid, at servitutten ikke er hinder for, at der kan indrettes er-

hverv i en større del af etagearealet end de af kommunen tilladte 100

m2 i kælder eller stueetage, f.eks. således at hele kælderetagen på 471

m2 fortsat anvendes til erhverv, eller at stueetagen anvendes til erhverv,

hvis kælderetagen opfylder bygningslovgivningens krav til beboelses-

rum.

Kommunen meddelte i 1978 den daværende ejer af ejendommen

dispensation til erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen mod, at

ejendommen ved fraflytning blev genindrettet til beboelse. Vi finder,

at kommunen ikke alene ved meddelelsen om det senere ejerskifte

samme år fik kundskab om, at vilkåret om retablering ikke blev over-

holdt. I 1994 gav kommunen en midlertidig tilladelse til lovliggørelse

af en kantine i en staldbygning. Vi finder, at kommunen ikke i den

forbindelse skulle undersøge, om ejeren udnyttede ejendommen i strid

med servitutten. Vi finder derfor, at kommunen ikke ved passivitet har

fortabt sin ret til at håndhæve servitutten. Det bemærkes i den forbin-

delse, at Dansk Jernbaneforbund ved erhvervelsen af ejendommen i

2001 blev bekendt med, at de meddelte dispensationer til erhverv var

midlertidige. Forbundet kan derfor ikke have fået en berettiget forvent-

ning om, at ejendommen kunne anvendes erhvervsmæssigt i det hidti-

dige omfang.

Som følge af det anførte ovenfor om, at kommunen ikke var berettiget

til at kræve, at der skulle retableres boliger i hele ejendommen bortset

fra 100 m2, finder vi med denne begrundelse også, at kommunens af-

gørelse herom er ugyldig.


Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne for Højesteret til Dansk

Jernbaneforbund er der taget hensyn til sagens betydning og omfang.

I forholdet mellem Københavns Kommune og Natur- og Miljøklage-

nævnet skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden

part. Højesteret har herved lagt vægt på, at Natur- og Miljøklagenævnet

ikke har fået medhold i sin fortolkning af lokalplanens § 12.

Thi kendes for ret:


I sagsomkostninger for Højesteret skal Københavns Kommune betale

100.000 kr. til Dansk Jernbaneforbund.

I forholdet mellem Københavns Kommune og Natur- og Miljøklage-

nævnet skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for Højesteret

til den anden part.


denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

1. FT 1974-75, till. A, sp. 2794, U 1946.851 H, U 85.1000/3 H, U 1993.821

H, U 1998.590 H, KFE 2010.338, NKO 144.1997, NKO 145.1997, W.E.

von Eyben: Fast ejendoms regulering, 3. udg. (1971), s. 607-13, Knud Illum:

Dansk tingsret, 3. udg. ved Vagn Christensen (1976), s. 599-601, W.E. von

Eyben: Dansk Miljøret, Bind IV, Ekspropriation og andre emner (1978), s.

338-44, Lennart Lynge Andersen: Servitutter og lokalplaner (1984), s. 76,



128

Jens Evald: Dansk servitutret (1992), s. 57-61, Anne Birte Boeck: Lov om

planlægning, 2. udg. (2002), s. 344, og Valbybakken Vejlag: Carlsbergkvar-

teret (2003), s. 224-31 og 270-71.

Documents

Miljøjuridisk grunduddannelse - EnviNa...4 3/4 Tilsyn med forurenede virksomheder Miljøbeskyttelsesloven1-Tilsyn: § 65-Overvågning af miljøtilstand: § 66 -Oplysningspligt og