Miljørapport til Kommuneplantillæg nr. 16 · 2 Miljørapport til Kommuneplantillæg nr. 16 Offentlig høring Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 og denne miljørapport er i høring

Miljørapport til Kommuneplantillæg nr. 16Produktionsvirksomhed, Konsekvensområde, Tranformationsområde og revision af kommuneplanrammer

på Assens Havn

2 Miljørapport til Kommuneplantillæg nr. 16

<

Offentlig høringForslag til Kommuneplantillæg nr. 16 og denne miljørapport er i høring fra den XX. XXXX 2020 til den XX. XXX 2020. Du er velkommen til i høringsperioden at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til planforslaget og miljørapporten. Vi skal have dine bemærkninger senest den XX. XXXX 2020.

Du skal indsende dine bemærkninger til Plan- og Kultur som sikker post. Det kan gøres på følgende måder:

1. Via e-boks: Send en besked til Assens Kommune via digital post/e-boks.2. Via Assens Kommunes hjemmeside: Gå ind på www.assens.dk/kontakt/plan og tryk på linket, hvor der står ”Send sikker e-mail via borger.dk”.3. Virksomheder sender via den digitale postkasse på www.virk.dk

Personer, der er fritaget for digital post, kan sende bemærkninger mv. til: Assens Kommune, Plan og Kultur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til planafdelingen på 64 74 75 20 eller skrive via sikker post.

Miljørapport til Kommuneplantillæg nr. 16 3

Indholdsfortegnelse

Kommuneplantillæg nr. 16 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Forudsætninger og afgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Kommuneplantillæggets område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Resume af Miljørapporten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Resume af Miljøpåvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Miljømål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Planens miljøpåvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Virksomhedsstøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Blandede byområder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Trafikstøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Lugt og støv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Eksisterende virksomheders drift- og udviklingsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . 19Kulturmiljøets overordnede bebyggelsesstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Skyggekast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Landskab, tilgængelighed og rekreative interesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Klimasikring og klimatilpasning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Beplantningsværdi, planteliv og eventuelle beskyttede arter (Bilag 4) . . . . . . . . . . . 23Jordforurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Trafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Alternativer til planen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Overvågning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Begrænsninger i miljørapportens metode . . . . . . . . . . . . .26


Indhold og formålI henhold til ”Lov om miljøvurdering af pla-ner og programmer og af konkrete projekter (VVM)” - LBK nr 1225 af 25/10/2018 skal en plan, der kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, følges op af en miljøvurdering/miljør-apport, som beskriver de mulige påvirkninger.

Hvad er en miljøvurdering?Formålet med miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling. Målet er at minimere el-ler helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program.

En miljøvurdering tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, men-neskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæo-logisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse forhold.

Ifølge loven skal der ved udarbejdelsen af en plan ske en indledende screening af, om planen vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Denne screening er første fase af en miljøvur-dering. Viser screeningen, at planen vil kunne påvirke miljøet væsentligt, skal der udarbejdes en miljøvurdering, og fase 2 igangsættes.

I fase 2 foretages en afgrænsning af miljørap-portens indhold. Afgrænsningen fastlægger omfanget af, hvilke oplysninger og miljøforhold, der skal indgå i miljørapporten. Afgrænsnings-notatet sendes i høring hos berørte myndighe-der og øvrige parter.

Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en behand-ling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets reali-sering.

Når miljørapporten og forslaget til planen foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en nærmere fastsat frist for offent-lighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger.

Efter høringen gennemgår planmyndigheden

de indkomne forslag og bemærkninger og ska-ber et samlet overblik over høringsresultatet.

De indkomne forslag behandles, inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet.

Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning.


Kommuneplantillæg nr. 16Assens Kommune har foretaget en screening af Kommuneplantillægget, og har konkluderet, at planlægningens miljøpåvirkninger skal vurderes i en miljørapport.

Det er vurderet, at der for følgende forhold kan være en væsentlig påvirkning, som skal miljøvur-deres:• Miljøfølsom anvendelse ved værft, DLG og

havn• Eksisterende virksomheders drift og udvik-

lingsmuligheder• Kulturmiljøets overordnede bebyggelsesstruk-

tur med hensyn til havnen store voluminer og byrummet ved Willemoesgade.

• Skyggekast• Landskab og rekreative interesser med hen-

syn til den grønne korridor langs Kærum Å• Klimasikring og klimatilpasning med hensyn

til risiko for oversvømmelsesskader og prin-cipper for klimasikring.

• Beplantningsværdi, planteliv og eventuelle beskyttede arter (Bilag 4) i skov ved Kærum Å

• Jordforurening• Trafik og tilgængelighed omkring Sønder

Ringvej og Kærum Å

Det er kun inden for de ovennævnte emner, at der miljøvurderes. Miljørapporten er i henhold til miljøvurderingsloven udarbejdet på eksisterende, tilgængeligt materiale.

Forudsætninger og afgrænsningMiljøvurderingerne omfatter de aktiviteter og anlæg samt det planområde, der er fysisk af-grænset af kommuneplantillæggets områder. Herudover tages der også højde for miljømæssi-ge forhold i kommuneplantillæggets umiddelbare nærhed.

Miljørapporten omhandler Kommuneplantillæg nr. 16 for Produktionsvirksomhed, Konsekvens- og transformationsområde og revision af kommune-planrammer på Assens Havn.

Kommuneplantillægget sigter på• At fremme realisering af udviklingsplanen for

Assens by,• At forebygge miljøkonflikter i forhold til værft

og havn og fremme værftets muligheder for

udvikling,• at udlægge et støjkonsekvensområde om-

kring Assens Skibsværft A/S i henhold til Planlovens § 11a stk. 1 pkt. 25,

• at udpege et transformationsområde i forhold til skibsværftet iht. til Planlovens § 11a stk. 1 pkt. 26.

• At udlægge et antal nye rammer som center- og byomdannelsesområder,

• At revidere relevante kommuneplanramme blandt andet med hensyn til anvendelser, af-grænsning og bebyggelsesforhold med mere.

En efterfølgende lokalplanlægning kan der • I nødvendigt omfang sikres etablering af

afværgeforanstaltninger til sikring mod over-svømmelse, og

• Stilles krav til støjisolering af facader og udendørsopholdsarealer,

som betingelse for ibrugtagning af ny bebyg-gelse,

Planlægning for en byomdannelse og fortætning med nye boliger, bibliotek (Multitek), hotel, detail-handel og byrum kan medvirke til at styrke bylivet og bosætning i byen.

Det foreslås, at der vest for Søndre Ringvej ved Strandmølleskolen kan planlægges for uddannel-seformål og aktivitetsarealer til skolen. Det forud-sættes, at aktivitetsarealerne ikke skal anvendes til undervisning eller andre former for fordybelse, der kan generes af støj.

Forslaget til Kommuneplantillæg nr. 16 er omfat-tet af lovgivningens § 8, stk. 2, pkt. 1: planer og programmer, som ”kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller pro-grammer”.

Kommuneplantillægget er omfattet af miljøvurde-ringslovens bilag 2 pkt. 10

b) Anlægsarbejder i byzone, …..

e) Bygning af veje, havne….

k) Kystanlæg…


til produktionsvirkomheden Assens Skibsværft A/S.

Afgrænsning af transformationsområde ift. skibsværft

KommuneplanrammerTillægget reviderer kommuneplanrammerne 1.2.C.9 og 1.2.C.10, udlægger nye rammer 1.2.C.18 og 1.2.C.19 samt ophæver rammeom-råde 1.2.C.11 som indgår i 1.2.C.10.

Illustration af rammeområder som revideres

Rammeområderne forudsættes forud for eller i forbindelse med konkrete projekter lokalplanlagt

Kommuneplantillæggets område

Illustration af kommuneplantillæggets område

Området ligger i byzone mellem Kærum Å, Nor-dre Havnevej og Ved Stranden ved Assens havn.

KonsekvensområdeDe udlægges et konsekvensområder omkring produktionsvirkomheden Assens Skibsværft A/S.

Afgrænsning af konsekvensområde omkring skibsværftet

TransformationsområdeDe udlægges et transformationsområde i forhold


Resume af MiljørapportenAlternativer til planlægningenDer er ikke undersøgt andre alternativer end 0-alternativet.

0-alternativ0-alternativet vil være, at kommuneplantillægget ikke vedtages og, at områdets fremtidige udvik-ling sker med udgangspunkt i den nuværende aktivitet og gældende planlægning.

Planområdet, de omkringliggende byområder samt de nærliggende virksomheder vil ikke blive påvirket i det beskrevne omfang.

Der vil ikke kunne ske en byomdannelse af det eksisterende havne- og byområde.

Havnearealerne vil forsat kunne anvendes til tungt erhverv i henhold til de gældende planlæg-ning for området med de hensyn der skal tages i forhold til den eksisterende by.

Arealer til nye boliger skal dermed findes andre steder, eksempelvis gennem udvidelse af byzo-neområder.

OvervågningDer vurderes ikke at være behov for overvågning af væsentlige indvirkninger på miljøet i forlæn-gelse af kommuneplantillæggets vedtagelse ud over, hvad der fastlægges i forbindelse med en efterfølgende lokalplanlægning og myndigheds-behandling.

Resume af MiljøpåvirkningerVirksomhedsstøjDer planlægges for støjfølsomme anvendelser, som kan være påvirket af støj fra skibsværft, Nordre havnemole og DLG.

Mellem Ved Stranden, Willemoesgade og Søndre Ringvej skal der ske en fornyelse, så der kan ud-vikles et blandet byområde. Det skal derfor være muligt at planlægge for nye boliger og andre støjfølsomme anvendelser.

Det er en betingelse, at de nye støjfølsomme anvendelser skærmes mod støjgener.

På grund af nærheden til værftet vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at anvende det tidligere Rådhus, Willemoesgade 15 til boliger.

Støj fra skibsværftet, Rammeområde 1.2.C.18Der er foretaget støjberegning og optegnet

til kontorer, liberale erhverv, kulturinstitutioner, boliger, bibliotek, hotel, detailhandel, undervis-ningsformål, aktivitetsarealer og offentlig plads med flere.

ZonestatusOmrådet ligger og forbliver i byzone.

FredningerDer er ingen fredninger inden for Kommuneplan-tillægget område.

Natura 2000Det nærmeste internationale naturbeskyttelses-område er Natura 2000-området

Udnyttelse af kommuneplantillæggets arealer vil ikke påvirke naturkvaliteten eller udpegnings-grundlaget i Natura 2000 området.

Bilag IV-arterEtablering af de planlagte anvendelser vil ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområ-der for de dyrearter, der er omfattet af habitatdi-rektivets bilag IV.


at der sikres et godt lydmiljø både indendørs og på udendørs opholdsarealer i henhold til byg-ningsreglementet og Miljøstyrelsens gældende vejledninger.

TrafikstøjDer planlægges for støjfølsomme anvendelser, som kan være påvirket af trafikstøj.

Der etableres en ny vejforbindelse mellem Sønd-re Ringvej og Søndre Havnevej, som medfører et fald på omkring 5% i trafikmængden på Nordre Havnevej i forhold til det nuværende trafiktal.

På trods af faldet i trafikmængden vil niveauerne for trafikstøj på facader mod Nordre Havnevej være højere end grænseværdien på 58 dB ved boliger og lignende for støj fra vejtrafik.

Trafikstøj Rammeområde 1.2.C.18Selvom eventuelle nye boliger og lignende på havnen vil være isoleret mod virksomhedsstøj, vil boligerne ud mod Nordre Havnevej i ram-meområde 1.2.C.18 (Bådsmandsstræde, Nordre Havnevej, og Havnegade) skulle skærmes mod trafikstøj, da der er tale om nye boligområder.

Fremfor støjværn kan støjen også reduceres ved• at fastholde hastigheden på 40 km/t eller

lavere på Nordre Havnevej• valg af vejbelægning• at omlægge trafikken på Nordre Havnevej til

Ved Stranden.En kombination af flere tiltag kan være nødven-dig.

Trafikstøj Rammeområde 1.2.C.19I rammeområde forudsættes reglen om etable-ring af nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder taget i anvendelse.

Med de relevante facadeløsninger (lydruder og russervinduer) vil det derfor være muligt at over-holde støjkrav indendørs med åbne og lukkede vinduer for facader ud mod Nordre Havnevej.

Boliger og lignende ud mod Nordre Havnevej i rammeområde 1.2.C.19 (Ved Stranden og Båds-mandsstræde) vil i forvejen skulle isoleres mod virksomhedsstøj.

OvervågningOvervågning sker i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, hvor det skal dokumenteres, at der sikres et godt lydmiljø både indendørs og på udendørs opholdsarealer i henhold til

støjkonturer baseret på værftets faktiske drift ved overfladebehandling.

Det vil være støjen i dagperioden som er be-grænsende for planlægning af nye boliger.

Ny bebyggelse forudsættes isoleret mod støj fra skibsværftet, så de relevante støjgrænser kan overholdes.

Der udlægges et transformationsområdet i forhold til støj fra skibsværftet, så der kan plan-lægges for boliger i den del af rammeområde 1.2.C.18, hvor støjen fra skibsværftet ikke over-skrider Miljøstyrelsens vejledende grænsevær-dier for støj med mere end 5 dB.

Støj fra DLG, Rammeområde 1.2.C.18Det er en forudsætning for at kunne lokal-planlægge for støjfølsomme anvendelser i et byomdannelsesområde mellem Ved Stranden, Nordre Havnevej og Havnegade (rammeområde 1.2.C.18), at støjen fra DLG forinden reduceres væsentligt i aftenperioden.

Det vil kræve en detaljeret kortlægning af støjkil-der og driftsforhold hos DLG.

Det er desuden en forudsætning for at kunne planlægge for støjfølsom anvendelse, at det sikres, at støjbelastningen fra DLG over de vejle-dende støjgrænser er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentlig-gjort.

Støj fra Nordre Mole, Rammeområde 1.2.C.18Det er en forudsætning for at kunne lokalplan-lægge for støjfølsomme anvendelser i et byom-dannelsesområde mellem Ved Stranden, Nordre Havnevej og Havnegade, at støjen fra Nordre Mole forinden reduceres væsentligt i natperio-den, hvor støjberegningen viser en overskridelse, som er større end 5 dB.

Der vil derefter kunne planlægges for støjfølsom anvendelse i rammeområde 1.2.C.18, hvis det sikres, at støjbelastningen fra Nordre Mole over de vejledende støjgrænser er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort.

OvervågningOvervågning sker i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, hvor det skal dokumenteres,


bygningsreglementet og Miljøstyrelsens gælden-de vejledninger.

Lugt og støvFor at forebygge støvflugt sikrer DLG generelt, at udsugningsanlæg fungerer optimalt, og virksom-heden tager så vidt muligt hensyn til vindforhol-dene ved læsning af lastbiler.

Miljøgodkendelsen for skibsværftet af 11/12 2019 fastlægger i vilkår 28. at ”Virksomheden må ikke give anledning til lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyn-dighedens vurdering er væsentlige for omgivel-serne.”

Der flishugges ikke længere på havnens arealer. Det vurderes derfor, at det i praksis bør være mu-ligt at undgå støvgener i omgivelserne fra Nordre Mole.1

Nye miljøfølsomme anvendelse tættere på DLG, Nordre Mole og skibsværftet kan dog øge risi-koen for miljøkonflikter i form af luftemissioner og støv ved ”unormal eller uhensigtsmæssig drift” af på virksomhederne.

I forbindelse med lokalplanlægning for konkrete miljøfølsomme anvendelser mellem Havnegade og Ved Stranden bør der foretages en vurdering af eventuelle væsentlige lugtgener fra DLG.

Eksisterende virksomheders drift- og ud-viklingsmulighederKommuneplanlægningen for udvikling af arealer-ne på havneområdet gennemføres under hensyn til de forudsætninger, som havnens virksomheder herunder skibsværftet giver.

Der vil kunne planlægges for støjfølsom anven-delse i dele af rammeområde 1.2.C.18, hvis• det kan dokumenteres, at støjbelastningen fra

DLG og Nordre Mole er 5 dB(A) eller lavere over de vejledende støjgrænser, og

• støjbelastningen over de vejledende støj-grænser fra DLG og Nordre Mole bringes til ophør i løbet af en periode, der ikke væ-sentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort.

Indledningsvist vil det med hensyn til støj fra Nor-dre Mole være nødvendigt at begrænse aktivite-terne på molen om aftenen og natten.1 doc. nr. 191034-18, Referat fra møde den 13. november 2018 angående flishåndtering mv. på Assens Havn

I forhold til støjen fra skibsværftet, når der fore-tages overfladebehandling, vil der inden for et transformationsområde kunne planlægges boliger i en begrænset del af rammeområde 1.2.C.18.

Det følger af Planloven, at en produktionsvirk-somhed som skibsværftets muligheder for udvik-ling af deres værftsaktiviteter skal søges tilgode-set i planlægningen.

I redegørelsen til lokalplanforslag for byggeri på havnen vil der derfor blive gjort rede for, hvordan lokalplanen tager højde for skibsværftet.

Det forudsættes, at byomdannelsen omkring værftet ikke medføre begrænsninger for skibs-værftets drift- og udviklingsmuligheder, som kan rummes inden for rammerne af værftets miljø-godkendelse fra 2019.

Afværgeforanstaltninger og overvågningDet vurderes ikke, at være nødvendigt med afværgeforanstaltninger eller overvågning ud-over, hvad der fastlægges i forbindelse med en efterfølgende lokalplanlægning og miljøvurdering heraf.

Kulturmiljøets overordnede bebyggelses-strukturHavneområdet er kortlagt, som bevaringsværdigt Kystkulturmiljø.

De bærende bevaringsværdier er • Havnefrontens og molernes karakter som

åbne arbejdsflader• Den overordnede struktur med en åben havn

med enkelte bygninger, en mellemzone med store voluminer, og endelig byens tættere bebyggelse med huse i mere menneskelig skala.

• Bevarede enkeltelementer der fortæller om havnedriften: Kogehus, fyrtårn, pakhuse, told-bod, jernbane, station, posthus mv.

Planlægningen medfører ikke ændringer i forhold til status af fredede bygninger.

Siloen kan bevares for at formidle områdets historie som et synligt og karakteristisk vartegn i det nye kvarter.

I rammeområde 1.2.C.18 mellem Nordre Havne-vej og Ved Stranden øges den højde som bebyg-gelse kan opføres i.


Umiddelbart planlægges der dog ikke for byg-ninger, hvis højde giver anledning til at antage, at der vil være væsentlige skyggekast i omgivel-serne.

Der kan særligt om aftenen, hvor solen står lavt være en skyggepåvirkning af omkringliggende vestvendte arealer. Der vil i aftentimerne derfor kunne ske en påvirkning af de vestvendte boliger Ved Stranden.

Påvirkningerne vil være størst i vinterhalvåret.

Afværgeforanstaltninger og overvågningDer kan i forbindelse med udarbejdelse lokalplan-lægningen udarbejdes skyggediagrammer for at vurdere eventuelle væsentlige påvirkninger.

Landskab, tilgængelighed og rekreative interesserDen grønne korridor langs Kærum Å trækker ådalen helt ind til bymidten og skibsværftet.

Kommuneplantillægget muliggør, at arealer nord for Kærum Å kan anvendes af Strandmøllesko-len.

Skibsværftet kan desuden inddrage nye arealer til deres aktiviteter nord og syd for åen.

Sammen med omlægningen af Søndre Ringvej kan de forskellige tiltage og projekter omkring åen medføre• at oplevelsen af et grønt sammehængende

forløb langs Kærum Å udviskes, og• en barrierevirkning, hvor passage af åen bli-

ver mere besværlig for gående og cyklister.

De forskellige tiltag og projekter i området kan ses i sammenhæng for at fremme de grønne rekreative værdier i området og muligheden for færdsel mellem havn og by.

Afværgeforanstaltninger og overvågningDet vurderes ikke, at være nødvendigt med af-værgeforanstaltninger eller overvågning udover, hvad der fastlægges i forbindelse med en efter-følgende lokalplanlægning og eventuel miljøvur-dering heraf.

Klimasikring og klimatilpasningKommuneplantillægget muliggør, at der kan lokalplanlægges for nye byggerier på havnen og ved Willemoesgade og Søndre Ringvej som kan være udsat for højvandshændelser.

Havnekvarteret kan i kraft af dets nuværende skala og beliggenhed bære bygninger af større volumener og højde end den øvrige by.

Det er samtidigt vigtigt, at der tages højde for skalaen af den omkringliggende bebyggelse.

Ny bebyggelse på havnen vil visuelt påvirke havnens ”sky line”. Havnen nord for Strandgade ændrer karakter fra industrihavn til en mere by-mæssig karakter.

Den ny bebyggelse kan variere i højde, og den kan blive tættere omkring større mere åbne by-rum.

Generelt vil der i planområdet med etableringen af nye bebyggelsen kunne opnås en højere ud-nyttelsesgrad.

• Et nyt byggeri nord for pladsen ved Wille-moesgade kan afgrænse pladsen og samti-digt understøtte kigget fra Willemoesgade til havnen,

• vil begrænse rummet til aktiviteter og arran-gementer foran det kommende ”Multitek”, og

• vil samtidigt reducere udsynet ud over det åbne byrum og havnen fra Willemoesgade.

For at bygningen ikke bliver for dominerende kan højden begrænses til 3 etager i stedet for de 4 etager, som foreslås i kommuneplanramme 1.2.C.9.

Udsyn via de historiske forbindelser mellem havn og by søges bevaret, men bebyggelse på havne-arealerne vil ændre udsigtsforholdene fra områ-dets ejendomme.

Nogle udsyn kan gå tabt, og nye udsyn vil kunne etableres. Omfang og påvirkning kan vurderes i forbindelse med lokalplanlægning af arealerne.


SkyggekastDer planlægges for etagebebyggelse, som kan medføre skyggekast.

Skyggepåvirkning af omkringliggende arealer vil særligt afhænge af de nye bebyggelsers nærhed til eksisterende bebyggelse.


Værdierne i området, som kan gå tabt ved storm-flod, vil stige i takt med, at områderne udbygges. Dermed vil konsekvenserne ved oversvømmelse tilsvarende stige.

Det forudsættes dog at nye byggerier højvands-sikres til kote 2,5. Dermed vil der kun være tale om en mindre risikoforøgelse.

Ifølge Klimasikringsplan for Assens Havneom-råde fra januar 2018 skal der desuden etableres en indre sikringslinje i kote 1,8 m DVR 90, som anvendes ved anlægsarbejder etc. i havneområ-det.

Der mangler på nuværende tidspunkt overord-nede principper for udformning af den indre sikringslinje, som kan omsættes gennem lokal-planlægningen for fremtidige byggerier.


Beplantningsværdi, planteliv og eventuelle beskyttede arter (Bilag 4)Natura 2000Området ligger i en afstand af ca. 3,1 km fra Natura 2000 område 112 Lillebælt og Ramsarom-råde 15, Lillebælt.

Ændringen af byområdernes anvendelse til ikke forurenende formål vurderes ikke at kunne på-virke Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag negativt.

Habitatdirektivets bilagsarterDele af skoven nord for Kærum Å står med enkelte større og ældre Bøg, Eg, Ask og Ahorn, som er overgroet af klatreplanten, Vedbend, der skaber en masse hulheder, som er potentielt eg-net som overvintringssted for flagermus. Enkelte træer er derudover ved at gå ud pga. Vedbend. Dette skaber døde og afrevne grene, der igen skaber hulheder til mulig overvintringspladser for flagermus.

Skoven ligger samtidig i forlængelse af en le-delinje langs med Kærum Å, hvilket øger sand-synligheden for at flagermus er forekommende i området.

PlantelivI skovbrynet ved stien der går langs Kærum Å er der fundet Hvidplettet Lungeurt, som er sjælden på Fyn.

Kommuneplantillægget lægger op til, at skov-arealet fastholdes uændret, hvorfor planlægnin-gen antages ikke at medføre konsekvenser for skovarealets egnethed som overvintringsplads for flagermus.


JordforureningStore dele af rammeområde 1.2.C.10 er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2 i henhold til jordforure-ningsloven.

I alle V1- eller V2-kortlagte områder, hvor der ønskes miljøfølsom arealanvendelse kræver det en §8-tilladelse efter Jordforureningsloven.

§8-tilladelsen skal sikre, at der ikke er nogen ri-siko for en kommende ændret mere følsom area-lanvendelse (beboelse). Endvidere må projektet ikke fordyre en eventuel fremtidig offentlig indsats over for forureningen.

Der må ikke kunne ske afdampning af flygtige stoffer fra eventuel forurening til indeklimaet, og der må ikke være mulighed for direkte kontakt med forurenet overfladejord på udendørs arealer.

Generelt gælder det, at flytning af jord fra forure-nede arealer eller muligt forurenede arealer skal anmeldes til kommunen

Afværgeforanstaltninger og overvågningEventuelle hensyn til jordforureninger reguleres af jordforureningsloven og eventuelt i en lokal-planlægning med hensyn til placering af bebyg-gelse.

TrafikDer er planlægges for nye boliger i det nordlige havneområde.

Generelt dæmper lukningen af Willemoesgade biltrafikken i bymidten og på havneområdet og, der vil ikke være veje, som kommer til at bære væsentligt mere trafik end i dag.


Hvis både Willemoesgade og den nordlige del af Søndre Ringvej er sivegade eller er lukket, viser trafikberegningerne dog, at der sker trafikstig-ninger på flere af bymidtens gader, eksempelvis Damgade, som ikke er dimensioneret til dette.

Det anbefales, at den nordlige del af Søndre Ringvej holdes åben for biltrafik.


Begrænsninger i miljørapportens metodeFor at sikre varetagelsen af planlægningsmæssi-ge og miljømæssige hensyn, kan der være behov for yderligere undersøgelser i forbindelse med planlægning for konkrete projekter.

MiljømålRealisering af Kommuneplantillægget antages ikke at kunne medføre væsentlige miljøpåvirknin-ger, som er relevante for miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt, fællesskabs- eller nationalt plan.

I Kommuneplan 2017-2029 er der fastlagt en række målsætninger og retningslinjer for miljøet, som er relevante i forhold til miljøvurderingen af Kommuneplantillægget.

De relevante retningslinjer er refereret i miljørap-porten under de enkelte miljøpåvirkninger.

Mål i Kommuneplan 2017-2029 Nedenfor er de af byrådets mål, som er vurde-ret at være relevante for kommuneplantillægget refereret:

ByudviklingDet er blandt andre byrådets mål:• at boligtilbuddene er mangfoldige og rammer

en bredt sammensat målgruppe både alders- og livsstilsmæssigt.

• at nye boligområder indrettes grønt med fokus på bæredygtighed og klimatilpasning, og med let adgang til rekreative og grønne områder, hvor der er mulighed for at udfolde sig kreativt og aktivt.

• at nye boligområder planlægges med ud-gangspunkt i de stedboende kvaliteter og potentialer, så vi får et så differentieret bo-ligudbud som muligt, hvor de enkelte byers styrker fremhæves.

• at skabe byudviklingsplaner, der på nye inno-vative måder skaber de strategiske planmæs-sige rammer for at skabe værdi for borgere/brugere ved at koble indsatsområderne sund-hed, energi og klima, kultur og fritid, natur og landskab, erhverv og detailhandel, infrastruk-tur, arealudlæg og bebyggelseskarakter.

KlimatilpasningDet er blandt andre byrådets mål:• at skabe synergi mellem klimatilpasnings-

løsninger og miljøhensyn, rekreative formål, natur, byudvikling og menneskers sundhed.

Havne og SøtransportDet er byrådets mål:• at fastholde og fremme Assens Havn som

lokal godstrafikhavn.• at opretholde færgeruten til Bågø.


Kulturhistoriske værdierDet er blandt andre byrådets mål:• at sikre en nuanceret planlægning og forvalt-

ning, hvor de bevaringsværdige kulturhistori-ske værdier spiller sammen med udviklingen af nye værdier, og at udviklingsinitiativer udfø-res så de understøtter kulturmiljøværdierne.

• at beskytte og bevare de væsentligste kultur-historiske værdier mod indgreb, der forringer disse værdier.

Udviklingsplan ”Fremtidens Assens”Nedenfor er de indsatsområde fra udviklings-planen ”Fremtidens Assens”, som er vurderet at være relevante for kommuneplantillægget refere-ret:SKAB SYNERGI OG STYRK SAMMENHÆNGE• Styrk udvekslingen mellem byen og bymid-

tens funktioner og områder, så der skabes større fysisk, mental og oplevelsesmæssig sammenhængskraft i byen.

FLYT OG SAMMENTÆNK FUNKTIONER• Flyt og sammentænk funktioner i bymidten og

skab bymæssige knudepunkter for byliv, der kan fungere som samlings-punkter.

ØG DEN OPLEVELSESMÆSSIGE VÆRDI• Skab fortættede og oplevelsesmættede ste-

der i byen og i det bynære landskabet. Bevar og forny købstadens rigdom af bevaringsvær-dige og fredede bygninger som løftestang for udviklingen.

SKAB MERE MANGFOLDIGHED I BOLIGTIL-BUD• Skab et mere varieret udbud af boliger i As-

sens by og bymidte, der matcher efterspørgs-len og kan bidrage til at fastholde og tiltrække borgere. Begrænsninger i miljørapportens metode

Planens miljøpåvirkningerVirksomhedsstøjDer planlægges for støjfølsomme anvendelser, som kan være påvirket af støj fra skibsværft, Nordre havnemole og DLG.

Støj fra skibsværftetAssens Skibsværft A/S har i december 2019 fået revideret deres miljøgodkendelse. På baggrund af miljøgodkendelsen er der beregnet niveauer for støj fra virksomheden og fra DLG samt støj fra havneaktiviteter på Nordre Mole.

Det er ikke Assens Kommunes vurdering, at værftets støjemission normalt giver anledning til væsentlige overskridelser af vejledende støj-grænser, men at der ved visse aktiviteter sker overskridelse af vejledende støjgrænser.

I forhold til støj er der blandt andet givet tilladelse til at afrense overflader på skibe og andre tilsva-rende aktiviteter, der medfører højere støjniveau end den normale daglige drift i op til 25 dage/år.

Værftet kan overholde de vejledende grænse-værdier i aften og natperioden og på søn- og helligdage.

Der er foretaget støjberegning og optegnet støj-konturer baseret på værftets faktiske drift ved overfladebehandling.

Disse støjkonturer viser støjen fra værftet med den drift, der er på nuværende tidspunkt.

De beregnede støjkonturer er vist pr. 5 dB(A) på nedenstående figur. Konturen for støj under 45 dB(A) er vist med en lys grøn farve.


STØJREDEGØRELSE ASSENS HAVN 29

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/lfl_cowi_com/Documents/Documents/LFL0002155rev1.docx

7.1.6 Faktisk drift, Assens Skibsværft, overfladebehandling (scenarie A)

Figur 18 Støjkonsekvensområde Assens Skibsværft, faktisk drift scenarie A, dagpe-riode (inkl. +5 dB tillæg for støjens indhold af tydeligt hørbare impulser).



7.1.6 Faktisk drift, Assens Skibsværft, overfladebehandling (scenarie A)

Figur 18 Støjkonsekvensområde Assens Skibsværft, faktisk drift scenarie A, dagpe-riode (inkl. +5 dB tillæg for støjens indhold af tydeligt hørbare impulser).

Ny bebyggelse forudsættes isoleret mod støj fra skibsværftet, så de relevante støjgrænser kan overholdes.

Støj fra Skibsværftet, Rammeområde 1.2.C.18I rammeområde 1.2.C.18 vil støjniveauet fra skibsværftet på facader langs Nordre Havnevej være op til 66 dB i dagperioden og op til 47 dB i aftenperioden.



Figur 79 Assens Skibsværft, støj i dagperiode, scenarie 1A, byggefelt 2, facader mod sydvest.

Resultatet af støjberegningerne viser dermed, at støjen vil være op til 11 dB højere end grænse-værdien i dagperioden, når der foretages overfla-debehandling i dokken.

Det vil være støjen i dagperioden som er be-grænsende for planlægning af nye boliger.

Hvis der planlægges nye boliger placeret i et transformationsområde, må støjen fra virksomhe-den være op til 5 dB højere end grænseværdien.

Dette betyder, at der i forhold til støjen fra skibs-værftet, når der foretages overfladebehandling, kun vil kunne planlægges boliger i en begrænset del af rammeområde 1.2.C.18.

Der udlægges et transformationsområdet i for-hold til skibsværftet, hvor der kan der planlægges for boliger, når støjen fra Assens skibsværft på arealet ikke overskrider Miljøstyrelsens vejleden-de grænseværdier for støj med mere end 5 dB på den facade og udendørs opholdsarealer, der vender ud mod skibsværftet.

Afgrænsningen af transformationsområdet ”As-sens Havn” er vist nedenfor.

Støj fra DLG, Rammeområde 1.2.C.18Da det ikke umiddelbart har været muligt at måle støjen fra virksomhedens anlæg, er der i støjbe-regningerne forudsat kildestyrker fra lignende anlæg på en tilsvarende korn- og foderstofvirk-somhed på Odense Havn. Resultatet af bereg-ning af støjen fra DLG bør vurderes med noget forbehold.

Støjberegningerne er foretaget for den periode af


året som ikke er høstperiode, dvs. hvor der fore-kommer normal daglig drift (uden brug af Nordre mole). Støjberegningerne udtrykker en ”worst case” situation, hvor alle virksomhedens støjkil-der er forudsat i drift, og hvor der også foregår ind- og udlevering af korn i aftenperioden.

I natperioden er få støjkilder i drift. Der vil i høst-sæsonen være en mere omfattende drift med indlevering og tørring af korn i en periode på 6-8 uger.

VurderingI rammeområde 1.2.C.18 mellem Ved Stranden, Nordre Havnevej og Havnegade vil støjen fra DLG´s normale daglige drift i dag- og aftenperio-den være ca. 55-58 dB på de mest støjpåvirkede dele af facader mod Havnegade. I natperioden vil det højeste støjniveau være op til 45 dB på enkelte facader.

Hvis de nye støjfølsomme bebyggelser mellem Ved Stranden, Nordre Havnevej og Havnegade planlægges i et byomdannelsesområde vil der kunne planlægges for nye støjfølsomme anven-delser selvom støjniveauet fra DLG i en periode på maksimalt 8 år er 5 dB højere end Miljøstyrel-sens vejledende grænseværdier for støj.

I dagperioden vil støjen fra DLG være op til 3 dB højere end grænseværdien på de facader der er nærmest Havnegade/Nordre Havnevej.

I aftenperioden vil støjen være op til 13 dB højere end grænseværdien på facader nærmest Nordre Havnevej, som ikke afskærmes af bebyggelsen umiddelbart nord for Havnegade.

I natperioden vil støjen være op til 5 dB højere end grænseværdien på den øverste facade langs Havnegade.

Konklusion i forhold til DLG, Rammeområde 1.2.C.18Det er altså en forudsætning for at kunne lokal-planlægge for støjfølsomme anvendelser i et byomdannelsesområde mellem Ved Stranden, Nordre Havnevej og Havnegade (rammeområde 1.2.C.18), at støjen fra DLG forinden reduceres væsentligt i aftenperioden.

For endeligt at afklare dette, vil det kræve en detaljeret kortlægning af støjkilder og driftsforhold hos DLG i forhold til aftenperioden, hvor støjbe-regningen viser en overskridelse, som er større

end 5 dB.

Det er desuden en forudsætning for at kunne planlægge for støjfølsom anvendelse, at det sikres, at støjbelastningen fra DLG over de vejle-dende støjgrænser er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentlig-gjort.

For hoteller gælder de samme vejledende støj-grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder som for boliger. Der vil derfor ikke være mulighed for en øget anvendelse ved at planlægge for hotel i rammeområdet.

Støj fra Nordre Mole, Rammeområde 1.2.C.18På Nordre mole foregår der laste- og losseaktivi-teter i forbindelse med skibsanløb. Aktiviteterne er forudsat at kunne forekomme på alle tider af døgnet.

Konklusion i forhold til Nordre Mole, Ramme-område 1.2.C.18I rammeområde 1.2.C.18 mellem Ved Stranden, Nordre Havnevej og Havnegade vil niveauet af støj fra Nordre Mole på facaderne være lavere end grænseværdien i dagperioden.

I aften- og natperioden vil støjen være 7-12 dB højere end grænseværdien på facader nærmest Nordre Havnevej/Havnegade.

Det er altså en forudsætning for at kunne lokal-planlægge for støjfølsomme anvendelser i et byomdannelsesområde mellem Ved Stranden, Nordre Havnevej og Havnegade, at støjen fra Nordre Mole forinden reduceres væsentligt i nat-perioden, hvor støjberegningen viser en overskri-delse, som er større end 5 dB.

Der vil derefter kunne planlægges for støjfølsom anvendelse i rammeområde 1.2.C.18, hvis det sikres, at støjbelastningen fra Nordre Mole over de vejledende støjgrænser er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort.

Konklusion og anbefalingerDer vil kunne planlægges for støjfølsom anven-delse i dele af rammeområde 1.2.C.18, hvis• det kan dokumenteres, at støjbelastningen fra

DLG og Nordre Mole er 5 dB(A) eller lavere


over de vejledende støjgrænser, og• støjbelastningen over de vejledende støj-

grænser fra DLG og Nordre Mole bringes til ophør i løbet af en periode, der ikke væ-sentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort.

Forinden vil det kræve en detaljeret kortlægning af støjkilder og driftsforhold på DLG, for at vur-dere om der kan planlægges nye boliger i ram-meområde 1.2.C.18.

Tilsvarende vil det med hensyn til støj fra Nor-dre Mole være nødvendigt at begrænse aktivi-teterne på molen om aftenen og natten for at kunne lokalplanlægge for boliger i rammeområde 1.2.C.18.

Der udlægges et transformationsområdet i forhold til støj fra skibsværftet, så der kan plan-lægges for boliger i den del af rammeområde 1.2.C.18, hvor støjen fra skibsværftet ikke over-skrider Miljøstyrelsens vejledende grænsevær-dier for støj med mere end 5 dB på den facade og udendørs opholdsarealer, der vender ud mod skibsværftet.



Det forudsættes, at byomdannelsen omkring værftet ikke medføre begrænsninger for skibs-værftets drift- og udviklingsmuligheder, som kan rummes inden for rammerne af værftets miljø-godkendelse fra 2019.


Blandede byområderMellem Ved Stranden, Willemoesgade og Søndre Ringvej skal der ske en fornyelse, så der kan ud-vikles et blandet byområde. Det skal derfor være muligt at planlægge for nye boliger og andre

støjfølsomme anvendelser, der kan integreres i de eksisterende byområder.

I kommuneplantillægget foreslås også, at der kan planlægges for sports- og idrætsanlæg i form af aktivitetsarealer til Strandmølleskolen vest for Søndre Ringvej og, at der gives mulighed for at opføre bygninger til undervisning.

Det er en betingelse, at de nye støjfølsomme anvendelser skærmes mod støjgener.

Indretning af skolegård vest for Søndre Ringvej vurderes dog ikke at være en støjfølsom anven-delse, idet arealerne ikke forudsættes anvendt til undervisning eller anden form for fordybelse.

KonsekvenserNybyggeri ved Willemoesgade




Støjberegninger viser, at støjen fra skibsværftet på et nybyggeri ved Willemoesgade vil være op til 13 dB højere end grænseværdien i dagperioden, når der foretages overfladebehandling i værftets flydedok.

Det vil hovedsageligt være støjen i dagperioden, som kan være begrænsende for planlægning af nye boliger.

På et udendørs opholdsareal placeret nord for bebyggelsen vil niveauet for støj fra skibsværftet være lavere end grænseværdien i dag-, aften- og natperioden.


Boliger mellem Strandgade og Ved Stranden




Støjberegninger viser, at støjen fra skibsværftet på den eksisterende hotelbygning mellem Strand-gade og Ved Stranden vil være op til 9 dB højere end grænseværdien i dagperioden, når der fore-tages overfladebehandling i værftets flydedok.

Det vil hovedsageligt være støjen i dagperioden, som kan være begrænsende for planlægning af nye boliger i den eksisterende bygning.

Arealer syd for Strandgade og vest for Sønd-re RingvejArealerne mellem skibsværftet, Willemoesgade, Søndre Ringvej og Kærum Å kan i dagperioden være påvirket af støj fra skibsværftet over 65 dB(A).

Støjen fra skibsværftet på et nybyggeri ved kan altså mere end 10 dB højere end grænseværdien i dagperioden, når der foretages overfladebe-handling i værftets flydedok.

Konklusion og anbefalingerStøjforhold i rammeområderne 1.2.C.9, 1.2.C.10 og 1.2.C.19 kan reguleres efter reglerne for ny støjfølsom arealanvendelse i eksisterende støjbe-lastede byområder, og dermed Planlovens § 15, stk. 2, nr. 25 hvorefter en lokalplan kan fastsætte bestemmelser om ”isolering mod støj af ny bo-ligbebyggelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner”.

Der kan derfor i rammeområderne• 1.2.C.9, Centerområde Willemoesgade, Nor-

dre Havnevej, Strandgade og Strandporten• 1.2.C.10, Centerområde mellem Willemoes-

gade og Kærum Å• 1.2.C.19, Centerområde mellem Ved Stran-

den og Bådsmandsstrædeplanlægges for nye støjisolerede boliger eller

tilsvarende støjfølsom anvendelse, hvis lokalpla-nen sikrer, at:• Alle udendørs områder, der anvendes til op-

hold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau som er lavere end den vejleden-de grænseværdi.

• Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger de vejledende græn-seværdier (eksempelvis ved særlig afskærm-ning udenfor vinduerne eller særligt støjisole-rende konstruktioner).

• Boligerne bør orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod den støjbelastede facade.

Det er bygherren, der vil opføre boliger mv. i et støjbelastet område, som er ansvarlig for at byggeriet disponeres og projekteres således, at støjgrænserne kan overholdes.

Den eksterne støjpåvirkning påvirker også fri-arealerne til de nye bebyggelser. Derfor skal der ved lokalplanlægningen også fastsættes bestemmelser om, at de udendørs opholdsarea-ler, skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der kan dog tillades etablering af altaner/opholdsarealer på bebyggelsernes støj-belastede facader, såfremt der etableres altaner/opholdsarealer på facader, som ikke er belastet af støj over Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj.

På grund af nærheden til værftet vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at anvende det tidligere Rådhus, Willemoesgade 15 til boliger.

OvervågningOvervågning sker i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, hvor det skal dokumenteres, at der sikres et godt lydmiljø både indendørs og på udendørs opholdsarealer i henhold til byg-ningsreglementet og Miljøstyrelsens gældende vejledninger.

TrafikstøjDer planlægges for støjfølsomme anvendelser, som kan være påvirket af trafikstøj.

Der etableres en ny vejforbindelse mellem Søndre Ringvej og Søndre Havnevej. Derudover lukkes Willemoesgade for biltrafik. Det medfører et beregnet trafiktal pr. døgn (HDT) på 2429.


Ændringen medfører altså et fald på omkring 5% i trafikmængden på Nordre Havnevej i forhold til det beregnede nuværende trafiktal (HDT) på 2519 pr. døgn.

KonsekvenserPå trods af faldet i trafikmængden vil niveauerne for trafikstøj på facader mod Nordre Havnevej være højere end grænseværdien på 58 dB ved boliger og lignende for støj fra vejtrafik.

Niveauer for trafikstøj på Nordre Havnevej er beregnet under forudsætning af, at hastigheden er 50 km/t. Det er i beregningen desuden forud-sat, at den vestlige del af Willemoesgade og den nordlige del af Søndre Ringvej er lukket for trafik. Med det scenarier er trafiktallet beregnet til 2589 HDT. I støjberegninger er der altså brugt et trafik-tal, som er højere end det forventede trafiktal på 2429, hvor det er forudsat at Søndre Ringvej er åben for trafik.

52 STØJREDEGØRELSE ASSENS HAVN


Figur 46 Støj fra vejtrafik, scenarie 3B, byggefelt 2, set fra sydvest.

Figur 47 Støj fra vejtrafik, scenarie 3B, byggefelt 2, set fra vest.

Konklusion og anbefalingerTrafikstøj Rammeområde 1.2.C.18Selvom eventuelle nye boliger og lignende på havnen vil være isoleret mod virksomhedsstøj, vil boligerne ud mod Nordre Havnevej i ram-meområde 1.2.C.18 (Bådsmandsstræde, Nordre Havnevej, og Havnegade) skulle skærmes mod trafikstøj, da der er tale om nye boligområder.

Man kan derfor være opmærksomme på at redu-cere trafikstøj på Nordre Havnevej for at skabe det bedst mulige miljø for de fremtidige beboere på havnen.

Fremfor støjværn kan støjen også reduceres ved• at fastholde hastigheden på 40 km/t eller

lavere på Nordre Havnevej• valg af vejbelægning

• at omlægge trafikken på Nordre Havnevej til Ved Stranden.

En kombination af flere tiltag kan være nødven-dig.

Trafikstøj Rammeområde 1.2.C.19I rammeområde forudsættes reglen om etable-ring af nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder taget i anvendelse. Med de relevante facadeløsninger (lydruder og russervinduer) vil det derfor være muligt at overholde krav inden-dørs med åbne og lukkede vinduer for facader ud mod Nordre Havnevej, hvor der er støjniveau, som er højere end grænseværdien.

Boliger og lignende ud mod Nordre Havnevej i rammeområde 1.2.C.19 (Ved Stranden og Båds-mandsstræde) vil i forvejen skulle isoleres mod virksomhedsstøj.

OvervågningOvervågning sker i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, hvor det skal dokumenteres, at der sikres et godt lydmiljø både indendørs og på udendørs opholdsarealer i henhold til byg-ningsreglementet og Miljøstyrelsens gældende vejledninger.

Lugt og støvEn korn og foderstof virksomhed som DLG (Nordre Havnevej 9 m.fl.) kan generelt medføre støv- og lugtgener fra den interne transport og håndtering af korn og foderstoffer samt fra pro-duktionsprocesserne (korntørring, pelletering osv.).

For at forebygge støvflugt sikrer DLG generelt, at udsugningsanlæg fungerer optimalt, og virksom-heden tager så vidt muligt hensyn til vindforhol-dene ved læsning af lastbiler.

Miljøgodkendelsen for skibsværftet af 11/12 2019 fastlægger i vilkår 28. at ”Virksomheden må ikke give anledning til lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyn-dighedens vurdering er væsentlige for omgivel-serne.”

Kommunen har i det daglige et godt samarbejde med de shippingfirmaer, som har transport til/fra Assens Havn, omkring regulering af miljøforhol-dene på havnen.

Der flishugges ikke længere på havnens arealer. Det vurderes derfor, at det i praksis bør være


muligt at undgå støvgener i omgivelserne fra Nordre Mole.2

KonsekvenserDer planlægges for anvendelser, som kan være påvirket af støv og lugt fra DLG.

Nye miljøfølsomme anvendelse tættere på DLG, Nordre Mole og skibsværftet kan øge risikoen for miljøkonflikter mellem virksomhederne og de nye anvendelser.

Det kan medføre påvirkninger i form af luftemis-sioner og støv ved nærliggende byggerier ved ”unormal eller uhensigtsmæssig drift” af de om-kringliggende virksomheder.

Konklusion og anbefalingerI forbindelse med lokalplanlægning for konkrete miljøfølsomme anvendelser mellem Havnegade og Ved Stranden bør der foretages en vurdering af eventuelle væsentlige lugtgener fra DLG.

Generelt søger virksomhederne at planlægge deres produktion under hensyn til omgivelserne herunder med hensyn til vindforhold.

Eventuelle problemstillinger omkring luftemisio-ner søges løst i dialog mellem kommunen og virksomheden. Eventuelle klager behandles efter miljøbeskyttelsesloven.


Eksisterende virksomheders drift- og udviklingsmulighederDer planlægges for miljøfølsom anvendelse ved værft, DLG og havn.

Kommuneplanlægningen for udvikling af arealer-ne på havneområdet gennemføres under hensyn til de forudsætninger, som havnens virksomheder herunder skibsværftet giver.

KonsekvenserDet er en forudsætning for at kunne lokal-planlægge for støjfølsomme anvendelser i et byomdannelsesområde mellem Ved Stranden,

2 doc. nr. 191034-18, Referat fra møde den 13. november 2018 angående flishåndtering mv. på Assens Havn

Nordre Havnevej og Havnegade (rammeområde 1.2.C.18), at de beregnede niveauer for støj fra DLG forinden reduceres væsentligt i aftenperio-den.

Tilsvarende er det en forudsætning for at kunne lokalplanlægge for støjfølsomme anvendelser i et byomdannelsesområde mellem Ved Stranden, Nordre Havnevej og Havnegade (rammeområde 1.2.C.18), at støjen fra Nordre Mole forinden re-duceres væsentligt i aften- og natperioden.

Støjen fra skibsværftet vil være op til 11 dB hø-jere end grænseværdien i dagperioden, når der foretages overfladebehandling i dokken.

Konklusion og anbefalingerDer vil kunne planlægges for støjfølsom anven-delse i dele af rammeområde 1.2.C.18, hvis• det kan dokumenteres, at støjbelastningen fra

DLG og Nordre Mole er 5 dB(A) eller lavere over de vejledende støjgrænser, og

• støjbelastningen over de vejledende støj-grænser fra DLG og Nordre Mole bringes til ophør i løbet af en periode, der ikke væ-sentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort.

Forinden vil det kræve en detaljeret kortlægning af støjkilder og driftsforhold på DLG, for at vur-dere om der kan planlægges nye boliger i ram-meområde 1.2.C.18.

Tilsvarende vil det med hensyn til støj fra Nor-dre Mole være nødvendigt at begrænse aktivi-teterne på molen om aftenen og natten for at kunne lokalplanlægge for boliger i rammeområde 1.2.C.18.

I forhold til støjen fra skibsværftet, når der fore-tages overfladebehandling, vil der inden for et transformationsområde kunne planlægges boliger i en begrænset del af rammeområde 1.2.C.18.



Det forudsættes, at byomdannelsen omkring


værftet ikke medføre begrænsninger for skibs-værftets drift- og udviklingsmuligheder, som kan rummes inden for rammerne af værftets miljø-godkendelse fra 2019.


Kulturmiljøets overordnede bebyg-gelsesstrukturmed hensyn til havnen store voluminer og byrum-met ved Willemoesgade

• Den tidligere stationsbygning, Søndre Ringvej 4, som er fredet.

• Den tidligere Toldkammerbygning, Nordre Havnevej 19, som er fredet.

Det forudsættes, at bygningernes fredningsstatus fastholdes uændret.

Havneområdet er kortlagt, som bevaringsværdigt Kystkulturmiljø.

I henhold til kommuneplanretningslinje 6.4.1 må de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes. Samspillet mellem kulturhistorien, arkitekturen, naturgrundlaget og landskabet ”må ikke sløres eller ødelægges. Etablering af nye anlæg, ny be-byggelse, terrænændringer, beplantning og andre indgreb, der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de bærende bevaringsværdier, må ikke finde sted.”

De bærende bevaringsværdier er • Havnefrontens og molernes karakter som

åbne arbejdsflader• Den overordnede struktur med en åben havn

med enkelte bygninger, en mellemzone med store voluminer, og endelig byens tættere bebyggelse med huse i mere menneskelig skala.

• Bevarede enkeltelementer der fortæller om havnedriften: Kogehus, fyrtårn, pakhuse, told-bod, jernbane, station, posthus mv.

Siloen er en privat ejet bygning på lejet grund.Siloen er i kommunens registrering af byg-ningskulturmiljøer fra 2015 registreret som

bevaringsværdig bygning. Registrering er dog ikke en formel sikring mod, at bygningen eksem-pelvis bygges om eller rives ned.

Hvad ændrer Kommuneplantillægget?Planlægningen medfører ikke ændringer i forhold til status af fredede bygninger.

I rammeområde 1.2.C.18 mellem Nordre Havne-vej og Ved Stranden øges den højde som bebyg-gelse kan opføres i.

Der kan lokalplanlægges for byggeri nord for Willemoesgade, som kan styrke oplevelsen af byrummet.

KonsekvenserPlanlægningen kan medfører ændringer af den overordnede bebyggelsesstruktur på havnen med hensyn til store voluminer i mellemzonen mellem Nordre Havnevej og Ved Stranden.

Ny bebyggelse på havnen vil visuelt påvirke havnens ”sky line”. Havnen nord for Strandgade ændrer karakter fra industrihavn til en mere by-mæssig karakter.

De kommende bebyggelse vil give havnen et mere bymæssigt udtryk efterhånden som havne-virksomhederne afvikles. Den ny bebyggelse kan variere i højde, og den kan blive tættere omkring større mere åbne byrum.

Generelt vil der i planområdet med etableringen af nye bebyggelsen kunne opnås en højere ud-nyttelsesgrad.

Et større byggeri nord for Willemoesgade vil begrænse rummet til aktiviteter og arrangementer foran det kommende ”Multitek”.

En ny bebyggelse nord for Willemoesgade vil samtidigt reducere udsynet ud over det åbne byrum og havnen fra Willemoesgade.

Byggeriet vil også reducere udsigten fra husene på Strandporten. Hvis byggeriet drejes over mod Multiteket, og højden af byggeroet trappes af ud mod havnen vil påvirkning blive mindre.

Det kan ikke forudsættes, at eksisterende udsig-ter fra områdets ejendomme over havnearealerne bevares i den kommende planlægning.

Udsyn via de historiske forbindelser mellem havn og by søges bevaret, men bebyggelse på havne-arealerne vil ændre udsigtsforholdene.


Nogle udsyn kan gå tabt, og nye udsyn vil kunne etableres. Omfang og påvirkning kan dog ikke vurderes, før der i forbindelse med lokalplanlæg-ning af arealerne tages stilling til, hvilke former for bebyggelser, der kan opføres på arealerne.

Konklusion og anbefalingerPlanområdet ligger i den kystnære byzone ud til Lillebælt og, derfor skal påvirkningen af kysten vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen for nye bebyggelser.

Siloen kan bevares for at formidle områdets historie som et synligt og karakteristisk vartegn i det nye kvarter.

Havnekvarteret kan i kraft af dets nuværende skala og beliggenhed bære bygninger af større volumener og højde end den øvrige by.

Det er samtidigt vigtigt, at der tages højde for skalaen af den omkringliggende bebyggelse.

De eksisterende kig via gade og stræder fra byen mod vandet er vigtige, så de nye byggerier ikke lukker byen af mod vandkanten.

Nybyggeri nord for WillemoesgadeEt nyt byggeri nord for pladsen ved Willemoes-gade kan afgrænse pladsen og samtidigt under-støtte kigget fra Willemoesgade til havnen.

For at få plads til vej og parkering nord for byg-ningen inddrages en del af parkeringspladsen og Willemoesgade. Byggeriet placeres dog ikke direkte i sigtelinjen fra Willemoesgade og, der vil stadigvæk være et synsfelt ud over havnen med statuen af Willemoes i sigtelinjen.

For at bygningen ikke bliver for dominerende kan højden begrænses til 3 etager i stedet for de 4 etager, som foreslås i kommuneplanramme 1.2.C.9.


Skyggekast

21 22FREMTIDENS ASSENS 21 22

21. JUNI KL. 16JÆVNDØGN KL. 16

For st se hvordan det nye havnekvarter og den nye bebyg-gelse på havnepladsen påvirker omgivelserne, er der lavet skyggediagrammer. Skyggediagrammerne er genereret for jævndøgn og midsommer, hvor skygger vil få størst indflydelse på omgivelserne. I vinterhalvåret vil skyggerne påvirke minimalt.

SKYGGEDIAGRAMMER


21 22FREMTIDENS ASSENS 21 22


For st se hvordan det nye havnekvarter og den nye bebyg-gelse på havnepladsen påvirker omgivelserne, er der lavet skyggediagrammer. Skyggediagrammerne er genereret for jævndøgn og midsommer, hvor skygger vil få størst indflydelse på omgivelserne. I vinterhalvåret vil skyggerne påvirke minimalt.

SKYGGEDIAGRAMMER


Der planlægges for etagebebyggelse, som kan medføre skyggekast.

KonsekvenserDet vurderes, at de nye bebyggelser, som i vidt omfang erstatter eksisterende bebyggelse, ikke medfører væsentlige øgede gener på grund af


skyggekast.

Skyggepåvirkning af omkringliggende arealer vil særligt afhænge af de nye bebyggelsers nærhed til eksisterende bebyggelse. Umiddelbart plan-lægges der dog ikke for bygninger, hvis højde giver anledning til at antage, at der vil være væ-sentlige skyggekast i omgivelserne.

Der kan særligt om aftenen, hvor solen står lavt være en skyggepåvirkning af omkringliggende vestvendte arealer. Der vil i aftentimerne derfor kunne ske en påvirkning af de vestvendte boliger Ved Stranden.

Påvirkningerne vil være størst i vinterhalvåret.

Konklusion og anbefalingerSamlet vurderes skyggepåvirkningen ikke oversti-ge, hvad der må kunne forventes i et kommende tæt byområde.

I de nye byggerier bør bygninger og udendørs opholdsarealer placeres, så skyggeområderne ikke dominerer de udendørs opholdsarealer. Skyggeområder kan i stedet anvendes til sekun-dære funktioner.

Afværgeforanstaltninger og overvågningDer kan i forbindelse med udarbejdelse lokalplan-lægningen udarbejdes skyggediagrammer for at vurdere eventuelle væsentlige påvirkninger.

Det vurderes ikke, at være nødvendigt med yderligere afværgeforanstaltninger eller overvåg-ning udover ovenstående anbefaling og sagsbe-handling i forbindelse med lokalplanlægningens bestemmelser om bebyggelsens placering og omfang.

Landskab, tilgængelighed og re-kreative interessermed hensyn til den grønne korridor langs Kærum Å

Den grønne korridor langs Kærum Å trækker ådalen helt ind til bymidten og skibsværftet.

Kommuneplantillægget muliggør, at arealer nord for Kærum Å kan anvendes af Strandmøllesko-len.

Det overvejes af inddrage arealer vest for Søndre Ringvej samt dele af vejen til Strandmølleskolen.

Skibsværftet kan desuden inddrage nye arealer

til deres aktiviteter nord og syd for åen.

KonsekvenserSammen med omlægningen af Søndre Ringvej kan de forskellige tiltage og projekter omkring åen medføre• at oplevelsen af et grønt sammehængende

forløb langs Kærum Å udviskes, og• en barrierevirkning, hvor passage af åen bli-

ver mere besværlig for gående og cyklister.Konklusion og anbefalingerSammenhængen af det grønne forløb langs Kærum Å og de gående og cyklisters færdsel i området kan reguleres i forbindelse med lokal-planlægningen af områderne mellem åen og Willemoesgade.

Blandt andet kan det eksisterende stinet ved skoven langs Kærum Å forbindes med den nye havnefront og Asnæs.

De forskellige tiltag og projekter i området kan ses i sammenhæng for at fremme de grønne rekreative værdier i området og muligheden for færdsel mellem havn og by.


Klimasikring og klimatilpasningmed hensyn til risiko for oversvømmelsesskader og principper for klimasikring

Området er i risiko for oversvømmelser som følge af højvandshændelser og den generelle hav-vandsstigning.

Kommuneplantillægget muliggør, at der kan lokalplanlægges for nye byggerier på havnen og ved Willemoesgade og Søndre Ringvej som kan være udsat for højvandshændelser.

KonsekvenserVærdierne i området, som kan gå tabt ved storm-flod, vil stige i takt med, at områderne udbygges. Dermed vil konsekvenserne ved oversvømmelse tilsvarende stige.

Det forudsættes dog at nye byggerier højvands-sikres til kote 2,5. Dermed vil der kun være tale om en mindre risikoforøgelse.


Konklusion og anbefalingerDer skal tages højde for oversvømmelsesplanlin-jen i kommuneplanen i forhold til oversvømmelser fra havet.

Bygninger, vandfølsomme installationer, infra-struktur m.v. skal beskyttes mod oversvømmel-ser.

Ifølge Klimasikringsplan for Assens Havneom-råde fra januar 2018 • skal der etableres en indre sikringslinje i kote

1,8 m DVR 90, som anvendes ved anlægsar-bejder etc. i havneområdet, og

• kræves der fremover sokkelkoter eller tilsva-rende svarende til en sikringshøjde på mini-mum 2,5 m DVR 90. Mindre bygninger undta-ges fra kravet.

Der mangler på nuværende tidspunkt et overord-net principper for udformning af den indre sik-ringslinje, som kan omsættes gennem lokalplan-lægningen for fremtidige byggerier.

Det kan derfor overvejes, hvordan opførelse af nye bygninger i området kan bidrage til den lang-sigtede højvandsbeskyttelse af Assens.

Følgende retningslinjer fra kommuneplanen er desuden relevante:

2.10.2 Planlægning lavtliggende områder• Ved planlægning for byområder, bygninger og

anlæg skal lavtliggende arealer friholdes for bebyggelse og fortrinsvis udlægges til formål, som er forenelige med risikoen for oversvøm-melse.

• Ved planlægning for nyt byggeri i områder, der potentielt er truet af oversvømmelse, skal der fastsættes en mindste sokkelkote over koten for den potentielle oversvømmelse.

2.10.5 Nyt byggeri og nye anlæg• I planlagte men uudnyttede områder og i alle-

rede udbyggede områder skal nyt byggeri og nye anlæg generelt placeres eller anlægges på en måde, så der sker sikring mod risiko for oversvømmelse.

2.10.10 Oversvømmelsesplanlinjen• I områder beliggende mellem kystlinjen og

gældende oversvømmelsesplanlinje, bør der som udgangspunkt ikke foretages udlæg af arealer til opførelse af oversvømmelsesføl-somt byggeri eller anlæg.

• Hvis området beliggende mellem kystlinjen

og gældende oversvømmelsesplanlinje udnyt-tes, skal risikoen for oversvømmelsesskader vurderes, og der skal evt. etableres afhjæl-pende foranstaltninger. Det samme gælder for området umiddelbart bag oversvømmel-sesplanlinjen, hvis der på grund af terrænfor-holdene er risiko for havvand på terræn.


Beplantningsværdi, planteliv og eventuelle beskyttede arter (Bilag 4)i skov ved Kærum Å

Natura 2000Området ligger i en afstand af ca. 3,1 km fra Natura 2000 område 112 Lillebælt og Ramsarom-råde 15, Lillebælt.

Ændringen af byområdernes anvendelse til ikke forurenende formål vurderes ikke at kunne på-virke Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag negativt.

Habitatdirektivets bilagsarterNord for Kærum Å er der registreret et areal med fredsskov.

Dele af skoven nord for Kærum Å står med enkelte større og ældre Bøg, Eg, Ask og Ahorn, som er overgroet af klatreplanten, Vedbend, der skaber en masse hulheder, som er potentielt eg-net som overvintringssted for flagermus. Enkelte træer er derudover ved at gå ud pga. Vedbend. Dette skaber døde og afrevne grene, der igen skaber hulheder til mulig overvintringspladser for flagermus.

Skoven ligger samtidig i forlængelse af en le-delinje langs med Kærum Å, hvilket øger sand-synligheden for at flagermus er forekommende i området.

For så vidt angår overvintringspladser i større ældre træer, som er overgroet med Vedbend, så er det kun gældende for de dele af skoven, som er omtrentligt markeret på nedenstående kort. De


øvrige dele af skoven er med forekomst af yngre træer, som ikke rummer potentielle overvintrings-pladser for flagermus.

PlantelivI skovbrynet ved stien der går langs Kærum Å er der fundet Hvidplettet Lungeurt, som er sjælden på Fyn.

Hvad ændrer Kommuneplantillægget?Det forudsættes i forslaget til kommuneplanram-me 1.2.C.10, at skovarealet ikke må reduceres i forbindelse med lokalplanlægning for konkrete projekter.

KonsekvenserKommuneplantillægget lægger op til, at skov-arealet fastholdes uændret, hvorfor planlægnin-gen antages ikke at medføre konsekvenser for skovarealets egnethed som overvintringsplads for flagermus.

Konklusion og anbefalingerDet foreslås, at det i forbindelse med lokalplan-lægning af området bestemmes, at skovarealet ikke må reduceres.


JordforureningDe tidligere jernbanearealer (matr. Nr. 628c, 629b, 630a) langs Søndre Ringvej er kortlagt på vidensniveau 1, som muligvis forurenede. En del af matr. 630c vest for stationsbygningen er kortlagt på vidensniveau 2, da der er konstateret forurening på matriklen.

En del af matr. Nr. 628c, Willemoesgade 15, hvor der er opført en administrationbygning (tidligere rådhus) er kortlagt på vidensniveau 2, da der er konstateret forurening.

© Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, © Danmarks Arealinformation

DatoUdskrevet af

08-05-2020 AK

SignaturforklaringJordforurening - V2Jordforurening - V1

Kortlagte arealer vedWillemoesgade i Assens

Hvad ændrer Kommuneplantillægget?Store dele af rammeområde 1.2.C.10 er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2 i henhold til jordforure-ningsloven.

Det kan derfor blive nødvendigt at håndtere større mængder potentielt forurenet jord i forbin-delse med byggeri på området. Genindbygning af jord, oprensning af jordforurening ved opgrav-ning, samt bortskaffelse af forurenet jord, skal ske i henhold til jordforureningsloven og tilhø-rende bekendtgørelser i tæt dialog med Assens Kommune.


KonsekvenserI alle V1- eller V2-kortlagte områder, hvor der ønskes miljøfølsom arealanvendelse kræver det en §8-tilladelse efter Jordforureningsloven.

§8-tilladelsen skal sikre, at der ikke er nogen ri-siko for en kommende ændret mere følsom area-lanvendelse (beboelse). Endvidere må projektet ikke fordyre en eventuel fremtidig offentlig indsats over for forureningen.

Ændringer til særlige formål af typen bolig, insti-tution og offentligt tilgængelige arealer skal altid godkendes af kommunen og vil som regel med-føre, at kommunen stiller vilkår for at sikre, at den nye anvendelse er sundhedsmæssig forsvarlig.

Der må ikke kunne ske afdampning af flygtige stoffer fra eventuel forurening til indeklimaet, og der må ikke være mulighed for direkte kontakt med forurenet overfladejord på udendørs arealer.

Ejeren eller bruger af en grund har enten pligt til at sikre, at de øverste 50 cm jord er uforurenet eller til at etablere varig fast belægning, inden anvendelsen af et areal ændres til bolig, børnein-stitution, offentlig legeplads eller lignende.

Bygherre afholder omkostninger til sikring af arealanvendelsen samt til forlods og endelig dokumentation.

Kommunen skal godkende alle bygge- og an-lægsarbejder.

Generelt gælder det, at flytning af jord fra forure-nede arealer eller muligt forurenede arealer skal anmeldes til kommunen

Konklusion og anbefalingerEventuelle hensyn til jordforureninger reguleres af jordforureningsloven og eventuelt i en lokal-planlægning med hensyn til placering af bebyg-gelse.

Afværgeforanstaltninger og overvågningI de forureningskortlagte områder skal der søges og opnås tilladelse efter § 8 i jordforureningslo-ven inden byggeri påbegyndes for at sikre, at der ikke sker påvirkninger fra forurening ved ændret arealanvendelse.

Hvis der skal flyttes jord væk fra området, skal der i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen dokumenteres, at jorden er ren, eller jorden skal flyttes til et godkendt modtageanlæg.

Hvis der udover de allerede kendte jordforurenin-ger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på anden jordforurening, skal arbejdet standses og Assens Kommune under-rettes. Herefter vurderes det, om der skal fast-sættes vilkår inden arbejdet kan genoptages.

TrafikDer er planlægges for nye boliger i det nordlige havneområde.

Willemoesgade forudsættes spærret for biltra-fik, og trafikken på Søndre Ringvej omlægges til Søndre Havnevej.

KonsekvenserDer er beregnet et trafikscenarie med en ny vejforbindelse i mellem Søndre Ringvej syd for rutebilstationen og Søndre Havnevej ved Både-byggervej samt lukning af Willemoesgade for biltrafik.

Beregningen3 viser, at ca. 1.600 køretøjer be-nytter den nye vejforbindelse. De fleste af disse køretøjer overflyttes fra Søndre Ringvej på stræk-ningen nord for busstationen, hvor der ses et fald på 1.300 køretøjer.

På Østergade er der et lille fald med 100-200 køretøjer pr. hverdagsdøgn.

Der er øvrigt ikke større trafikstigninger på vejene i den indre del af Assens.

Generelt dæmper lukningen af Willemoesgade biltrafikken i bymidten og på havneområdet og, der vil ikke være veje, som kommer til at bære væsentligt mere trafik end i dag.

Hvis både Willemoesgade og den nordlige del af Søndre Ringvej er sivegade eller er lukket, viser trafikberegningerne dog, at der sker trafikstig-ninger på flere af bymidtens gader, eksempelvis Damgade, som ikke er dimensioneret til dette. Det anbefales derfor ikke at arbejde med scena-rier, som begrænser kapaciteten på både Wille-moesgade og Søndre Ringvej.

Konklusion og anbefalingerDet anbefales, at den nordlige del af Søndre Ringvej holdes åben for biltrafik.

Afværgeforanstaltninger og overvågningDet vurderes ikke, at være nødvendigt med af-værgeforanstaltninger eller overvågning udover, 3 doc. nr.: 140160-19, MOE-Tetraplan, 29.01.2019.


hvad der fastlægges i forbindelse med en ef-terfølgende lokalplanlægning og miljøvurdering heraf.

Alternativer til planenDer er ikke undersøgt andre alternativer end 0-alternativet.

0-alternativ0-alternativet vil være, at kommuneplantillægget ikke vedtages og, at områdets fremtidige udvik-ling sker med udgangspunkt i den nuværende aktivitet og gældende planlægning.

Hvis kommuneplantillægget ikke realiseres vil området, de omkringliggende byområder, samt de nærliggende virksomheder på havneområdet ikke blive påvirket i det beskrevne omfang.

Der vil ikke kunne ske en byomdannelse af det eksisterende havne- og byområde, og havneare-alerne vil forsat kunne anvendes til tungt erhverv i henhold til de gældende planlægning for områ-det.

På havnen kan der dermed etableres industri-bebyggelser og anlæg i tilknytning til erhvervs-havnen med de hensyn der skal tages i forhold til den eksisterende by. Bebyggelsen må opføres med en højde på maksimalt 11 m. Siloanlæg kan dog opføres med en højde på maksimalt 30 meter.

Der etableres ikke et nyt attraktivt blandet byom-råde, som det er forudsat i planlægningen.

Arealer til nye boliger skal dermed findes andre steder, eksempelvis gennem udvidelse af byzo-neområder.

OvervågningDer vurderes ikke at være behov for overvågning af væsentlige indvirkninger på miljøet i forlæn-gelse af kommuneplantillæggets vedtagelse ud over, hvad der fastlægges i forbindelse med en efterfølgende lokalplanlægning og myndigheds-behandling.

Begrænsninger i miljørappor-tens metodeMiljørapportens vurderinger, konklusioner og anbefalinger er basseret på foreliggende eksiste-rende viden og kendskab til projektet.

For at sikre varetagelsen af planlægningsmæs-sige og miljømæssige hensyn, kan der kan derfor være behov for yderligere undersøgelser i forbin-delse med planlægning for konkrete projekter.



Plan & KulturRådhus Alle 55610 Assens