MILJØRAPPORT - VVM- redegørelse og miljøvurdering Kommunen/Planer... · [email protected] RÅDGIVER PÅ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØ-VURDERING Orbicon A/S Miljø og Natur Vest Jens

Ringkøbing-Skjern Kommune

MILJØRAPPORT - VVM-redegørelse og miljøvurdering

Vindmøller ved Lønborg Hede- Område til udvidelse af vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II)

FEBRUAR 2017

2

MYNDIGHED, BYGHERRE OG RÅDGIVERE

MYNDIGHEDRingkøbing-Skjern KommuneSmed Sørensens Vej 16950 Ringkø[email protected]

BYGHERRELønborg Hede Vind ApSTarmvej 1016893 [email protected]

RÅDGIVER PÅ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØ-VURDERINGOrbicon A/SMiljø og Natur VestJens Juuls Vej 168260 Viby [email protected]

STØJBEREGNINGERVestas Wind Systems A/SHedeager 42 . 8200 Aarhus NTel: +45 97 30 00 [email protected]

Forsidefoto: Visualisering af hovedforslaget øst for området ved Hegndal

3

Udgiver Ringkøbing-Skjern Kommune

Udarbejdet af Orbicon A/S, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune

Redaktion Orbicon A/S Fotos Orbicon A/S

Kort Orbicon A/S Copyright Grundkort © Kort- og Matrikelstyrelsen

MILJØRAPPORT - VVM-redegørelse og miljøvurdering

Vindmøller ved Lønborg Hede- Område til udvidelse af vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II)

Februar 2017

1. INDLEDNING OG IKKE TEKNISK RESUMÈ 81.1 PROJEKTETS BAGGRUND 8

1.2 PROJEKTBESKRIVELSE 81.2.1 Hovedforslag og alternativt forslag 81.2.2 Øvrige anlæg 81.2.3 0-alternativ 8

1.4 SCOPING OG PROCES 101.4.1 Foroffentlighedsfasen og høring af berørte myndigheder 101.4.2 Hovedproblemer 111.4.3 Den videre proces 11

1.5 MILJØVURDERING 111.5.1 Naboforhold og samfund 111.5.2 Landskab og kulturhistorie 141.5.3 Øvrige miljøforhold 151.5.4 Afværgeforanstaltninger og overvågning 16

2. PROJEKTBESKRIVELSE 182.1 HOVEDFORSLAG OG ALTERNATIVER 182.1.1 Hovedforslag 182.1.2 Alternativt forslag 182.1.3 0-alternativ 18

2.2 VINDRESSOURCEN 18

2.3 PROJEKTFORUDSÆTNINGER 182.3.1 Nedlæggelse af eksisterende ejendomme 182.3.2 Radiokæder 19

2.4 DET TEKNISKE ANLÆG 192.4.1 Valg af vindmølletype 192.4.2 Fundamenter 192.4.3 Afmarkeringskrav 192.4.4 Adgangsveje og arbejdsarealer 202.4.5 Teknikbygninger 202.4.6 Nettilslutning og transformerstation 20

2.5 AKTIVITETER I ANLÆGSFASEN 20

2.5.1 Støj 23

2.6 AKTIVITETER I DRIFTSFASEN 232.6.1 Driftsansvar 232.6.2 Service og vedligeholdelse 23

2.7 SKROTNING 232.7.1 Eksisterende møller 232.7.2 Reetablering af området efter endt drift 23

3. NABOFORHOLD OG SAMFUND 253.1 VISUELLE FORHOLD 253.1.1 Metode 253.1.2 Visuelle forhold ved nærmeste naboer 253.1.3 Vurdering for visuel påvirkning 253.1.4 0-alternativ 25

3.2 SKYGGEKAST 253.2.1 Beregningsforudsætninger og metode 263.2.2 Beregnet skyggekast 283.2.3 Skyggestop 283.2.4 0-alternativ 28

3.3 REFLEKSER 28

3.4 STØJ 303.4.1 Støjgrænser 313.4.2 Metode 323.4.3 Eksisterende forhold (støj) 323.4.4 Vurdering for støjpåvirkning 323.4.5 Afværgeforanstaltninger 43

3.5 SUNDHED 433.5.1 Skyggekast og sundhed 433.5.2 Støj og sundhed 433.5.3 Reducerede sundhedsomkostninger 44

3.6 SIKKERHEDSFORHOLD OG RISIKO 443.6.1 Arbejdsmiljø 443.6.2 Trafik 453.6.3 Lufttrafik 45

4

INDHOLD

3.6.4 Havari generelt 453.6.5 Risiko for og ved havari i forhold til biogasanlægget 453.6.6 Isnedfald generelt 463.6.7 Risiko for og ved isnedfald i forhold til biogasanlægget 463.6.8 Lynnedslag 463.6.8 Lækage af olie og smøremidler 46

3.7 REKREATIVE INTERESSER 473.7.1 Vurdering 47

3.8 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD 483.8.1 Socioøkonomisk påvirkning 49

4. LANDSKAB OG KULTURHISTORIE 514.1 METODE 514.1.1 Afgrænsning af undersøgelsesområdet 514.1.2 Visualiseringer 51

4.2 EKSISTERENDE FORHOLD 514.2.1 Landskabets dannelse 514.2.2 Bevaringsværdige landskaber 534.2.3 Kulturarv 544.2.3.1 Kulturmiljøer 554.2.3.2 Kirker 564.2.4 Landskabets rumlige og visuelle forhold 57

4.3 VURDERING 584.3.1 Påvirkning i anlægsfasen 584.3.2 Påvirkning i driftsfasen 584.3.3 Samspil med andre møller 614.3.4 Opstillingsmønster og mølletyper 624.3.5 0-alternativet 63

5. ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER 645.1 LUFTFORURENING OG KLIMA 64

5.2 RESSOURCER OG AFFALD 65

5.3 GEOLOGI, GRUNDVANDSINTERESSER OG OVERFLADEVAND 655.3.1 Geologi og grundvand 665.3.2 Overfladevand 68

5.4 NATURBESKYTTELSE 705.4.1 Beskrivelse af mølleområdet 705.4.2 Internationale naturbeskyttelsesinteresser 705.4.3 Nationale naturbeskyttelsesinteresser 75

5.5 SAMMENLIGNING AF PROJEKTFORSLAG OG 0-ALTERNATIVET 81

5.6 SAMLET VURDERING 815.6.2 Ressourcer og affald 825.6.3 Grundvandogoverfladevand 825.6.4 Naturbeskyttelse 825.6.5 Alternativer 82

6. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 83

7. OVERVÅGNING 847.1 STØJ- OG SKYGGEPÅVIRKNING 84

7.2 NATURFORHOLD 84

8. REFERENCER 85

9. APPENDIX 87

BILAG 1 - VISUALISERINGER 89

5

6

7

Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse samt strategisk miljøvurdering. Rapporten giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte op til 13 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter i forbindelse med de 7 eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Dette projekt, som er en udvidelse af projektet “Vindmøller ved Lønborg Hede”, benævnes “Vindmøller ved Lønborg Hede 2”.

Der redegøres for et hovedforslag med 13 stk. nye vindmøller, som sammen med de 7 eksisterende vindmøller vil fremstå som en samlet vindmøllepark med 20 stk. vindmøller. Desuden redegøres for et alternativt forslag med 7 stk. nye vindmøller, dvs. i alt 14 møller sammen med de eksisterende møller. I øvrigt redegøres for et 0-alternativ, dvs. en situation, hvor der ikke opsættes nye møller.

Det er kommunernes ansvar at udarbejde en VVM-redegørelse – Vurdering af Virkningerne på Miljøet for vindmøller på 80 – 149,9 meters totalhøjde og for grupper med mere end tre vindmøller.

Projektets miljøkonsekvenser vil have visuel indvirkning på de omkringliggende landskaber og kan have konsekvenser for de nærmest beliggende naboer med hensyn til støj og skyggekast.

Derudover redegøres for påvirkningen af natur og miljøforhold, herunder internationale naturbeskyttelsesområder, §3-beskyttede naturområder og påvirkningen af grundvand. Der redegøres desuden for forhold omkring sundhed.

Miljørapportens indhold er sammenfattet i et ikke-teknisk resumé, der er indeholdt dette dokument.

FORORDForslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet ved Lønborg Hede 2 er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne miljørapport.

8

1.1 PROJEKTETS BAGGRUND

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning fra Lønborg Hede Vind ApS om opstilling af op til 13 vindmøller med en højde på op til 149,9 meter. Vindmøllerne placeres i tilknytning til de 7 eksisterende møller ved Lønborg Hede. Udvidelsen vil betyde, at den samlede vindmøllepark vil bestå af op til 20 vindmøller.

Projektet er anmeldt efter § 2 stk. 1 i VVM-bekendtgørelsen. Virkningerne på miljøet skal vurderes for projekter med vindmøller, der har en totalhøjde på mere end 80 m eller grupper afvindmøllermedflereend3møller,jf.VVM-bekendtgørelsen, bilag 1 pkt. 38.

Ringkøbing-Skjern Kommune har udformet en Energi2020-politik med målet om at nå 100% vedvarende energi i 2020. Energi2020-Strategien har 13 indsatser, som skal bidrage til at nå dette mål.

I forhold til vindkraft er delmålet at nå 6.000 Tera Joule i 2020. Ultimo 2015 var der i Ringkøbing-Skjern Kommune opstillet 405 MW vindmøller, der tilsammen producerede energi svarende til 4.257 Tera Joule. Herved mangler at blive opstillet hvad der svarer til 1.743 Tera Joule (150 MW) for at nå delmålet. Da der forventes at blive nedtaget hvad der svarer til 25 MW ældre møller, er der brug for opstilling af nye møller med en samlet kapacitet på 175 MW.

Kommunen har vedtaget en stor temaplan for vindmøller, som anviser placering af nye møller. Temaplanen er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025. Vindmøller er af absolut største vigtighed i bestræbelserne på at nå målet i Energi2020 /1/.

Danmark har en række klima- og energipolitiske målsætninger og forpligtigelser. Ifølge regeringens klimaplan er det målet at reducere Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40% i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Det langsigtede EU-mål er en reduktion på 80-95 % i år 2050 i forhold til 1990.

I 2012 indgik de daværende regeringspartier den seneste energiaftale, som dækker perioden 2012 – 2020. Med aftalen forventes opført nye landvindmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW, hvor der i samme periode forventes nedtaget kapacitet på 1.300 MW ældre vindmøller. Herved forventes landvindmøller at bidrage med en øget kapacitet på 500 MW i perioden /2/.

I 2015 dækkede vindkraft omkring 42 % af det danske elforbrug mod kun 2 % i 1990. I 2025 forventes vindkraft at dække ca. 60 % af det danske elforbrug /3/.

1.2 PROJEKTBESKRIVELSE

1.2.1 Hovedforslag og alternativt forslagI hovedforslaget udvides den eksisterende vindmøllepark med 13 nye vindmøller med en effekt på 3 - 4 MW og en totalhøjde på 149,9 meter. Det forventes at opstille en nyere type vindmølle end den, som er opstillet på de syv eksisterende placeringer. Proportionerne vil afvige en smule i forhold til de eksisterende møller, men totalhøjden vil være den samme. Det vil også være muligt at opstille samme mølletype som de 7 eksisterende.

Vindmølleparken vil bestå af vindmøller opstillet på tre lige rækker med en indbyrdes afstand på ca. 400-425 meter mellem de tre rækker og ca. 350 meter mellem møllerne. Den midterste række vil bestå af de

1. INDLEDNING OG IKKE TEKNISK RESUMÈsyv eksisterende møller samt en ny 8. mølle placeret i den sydøstlige ende. Henholdsvis nordøst og sydvest herfor opstilles to nye møllerækker med hver seks møller (se kort 1.1).

Den samlede elproduktion med de 13 nye vindmøller er beregnet til ca. 143.600 mWh pr. år, hvilket svarer til elforbruget for ca. 42.000 husstande, beregnet ud fra et gennemsnitligt energiforbrug pr. husholdning på 3405 kWh /4/.

Herudover vil der blive redegjort for et alternativt projektforslag med syv nye vindmøller, hvor den sydvestlige række møller i hovedforslaget udgår. Derved vil mølleparken i det alternative forslag bestå af seks nye vindmøller i en nordøstlig række og en række med otte vindmøller, heraf de syv eksisterende.

Den samlede elproduktion med de syv nye vindmøller er beregnet til ca. 80.400 mWh pr. år, hvilket svarer til elforbruget for ca. 24.000 husstande.

Der vil være et produktionstab på 12% for de 7 eksisterende møller ved hovedforslaget og et tab på 4.3% ved det alternative forslag.

1.2.2 Øvrige anlægFor at kunne udføre den nødvendige service af vindmøllerne anlægges der i forbindelse med opstillingen arbejdsarealer samt nye grusveje, der giver adgang til hver enkelt mølle. Som en del af projektet etableres en ny 60/10 kV station og 2 teknikbygninger på 20-40 m² i forbindelse med projektområdet.

1.2.3 0-alternativI VVM-sammenhæng betegner 0-alternativet den situation, hvor de planlagte møller ikke opføres. Ved

Kort 1.1: Angivelse af projektområdet med de 7 eksisterende møller og de 13 møller, der maksi-malt kan opstilles. Den sydvestlige række møller

opstilles kun i hovedforslaget.

1:150.000

9

10

0-alternativet i nærværende projekt vil det berørte areal fortsat blive anvendt til landbrugsproduktion, og der vil der vil ikke blive rejst nye vindmøller.

Dermedvilderhellerikkeværenogleafledtegenerpå hverken befolkning eller miljøet, herunder støj og visuel påvirkning fra møllerne. Dog vil der fortsat være visuel-, støj- og skyggepåvirkning fra de syv eksisterende vindmøller som for nuværende forhold.

I 0-alternativet vil der ikke være en mindre energiproduktion som følge af udbygning af mølleparken i hovedforslaget og det alternative forslag.

For at kunne gennemføre et af projektforslagene vil en række naboejendomme blive nedlagt. Ved 0-alternativet kan disse ejendomme fortsat anvendes til beboelse og vil ikke blive nedlagt.

I 0-alternativet vil der ikke være nogen positive effekter, som de nye vindmøller vil kunne generere. Der vil ikke kunne opnås en reduktion i udledningen af CO2 og forbedringer af den generelle luftkvalitet ved en mindre udledning af svovl og kvælstofforbindelser, der vil stamme fra elproduktionen fra kulfyrede kraftværker.

Herved vil Ringkøbing-Skjern Kommunes klimamål såvel som nationale og europæiske klima- og energipolitiske målsætninger være vanskeligere at opfylde.

1.4 SCOPING OG PROCES

1.4.1 Foroffentlighedsfasen og høring af berørte myndighederForoffentlighedsfase forløb i perioden 12. august

til 09. september 2016. Kommunen har samtidig foretaget en høring af berørte myndigheder mv. for at fastlægge indholdet af en kommende miljørapport. Af de samlede høringssvar blev det besluttet at redegøre for følgende i miljørapporten:

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så konsekvenserne for oplevelsen af - og udsyn fra kirkerne i Hemmet, Sdr. Vium, Lønborg og Egvad, gennem visualiseringer, vurderes.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så konsekvenserne for de berørte landskaber, gennem visualiseringer, vurderes. Heri indgår samspillet mellem eksisterende, kommuneplanlagte og ansøgte projekter, hvor planlægningen er igangsat af Økonomi- og Erhvervsudvalget. RKSK anviser og godkender de visualiseringspunkter hvorfra visualiseringerne foretages. Bemærkningerne vil indgå i valget af visualiseringspunkter.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så konsekvenserne for nærtliggende påvirkede våde naturtyper ved grundvandssænkning under anlægsfasen og afvanding generelt vurderes.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så risiko og konsekvenser af kollision, støj og skygge for de nævnte og andre relevante fuglearter af opstilling af yderligere vindmøller vurderes.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så konsekvenserne for dyre og plantelivet vurderes.

- Den nævnte bestemmelse i bekendtgørelsen (om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller) angiver, at der i planforslag for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegøres for, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. VVM-

undersøgelsen skal udarbejdes, så dette forhold vurderes.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så konsekvenserne for landskabet set fra sommerhusområdet Skaven Strand, gennem visualiseringer, vurderes.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så konsekvenserneforflagermusogandreBilagIV-arterunder anlægsfasen og fremover vurderes.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så konsekvenserne for de kulturhistoriske spor i landskabet vurderes.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så der redegøres for støjpåvirkningen fra Lønborg Hede II-projektet i henhold til støjbekendtgørelsen, herunder bidrag fra andre vindmøller i området.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så der redegøres for skyggekast fra Lønborg Hede II-projektet. Det er normal praksis at stille vilkår om maksimal 10 timers skyggekast på udendørs opholdsarealer ved boliger pr. år, og vilkår om afværgeforanstaltninger til sikring af dette.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så det hidtidige og kommede ”mølletryk ” på Sdr. Vium, gennem visualiseringer, vurderes.

- VVM-undersøgelsen skal udarbejdes, så konsekvensen af, at udbygningen af vindmølleparken skal ske med en anden mølletype end den opstillede, herunder opstillingsmønster, proportionsforskelle og forskel i rotationshastighed, gennem visualiseringer og andre relevante metoder, vurderes.

11

1.4.2 HovedproblemerVindmøller på op mod 150 meter totalhøjde har en væsentlig størrelse i forhold til omgivelserne, og vindmøllens betydning i forhold til synlighed vil beskrives. Med visualiseringer vil synligheden af vindmøllerne på forskellige afstande blive beskrevet og illustreret.

Mulige problemstillinger er undersøgt gennem screening og scopingprocessen forud for denne miljørapport, hvor disse problemstillinger belyses nærmere i denne rapport.

Den landskabelige påvirkning for store vindmøller vil have betydning for oplevelsen af landskaberne i et stort område omkring opstillingsområdet. Miljøundersøgelsen vil gennem landskabsanalyser og visualiseringer redegøre for, hvor langt denne visuelle indflydelserækkerudideomgivendelandskaberoghvilke områder, der kan forventes at blive berørt af projektforslagene – ikke mindst med henblik på større beboelsesområderogvigtigetrafikalefærdselsårer.

Hertil kommer en række problemstillinger, som er særligt relevante i forhold til det konkrete projekt:

- Vindmøller kan give gener for de nærmeste naboer i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast. Miljøundersøgelserne vil redegøre for støj- og skyggekastpåvirkning samt visuel påvirkning for de nærmest beliggende naboejendomme.

- Projektområdet ligger i meget kort afstand til Lønborg Hede. Området ligger desuden tæt ved §3-områder, fredskov og delvist indenfor et udpeget landskabsområde. En stor del af Lønborg Hede er desuden udpeget som Natura 2000-område. Det skal undersøges, hvilken påvirkning møllerne kan havepåomgivelsernemedhensyntilfloraogfauna-herunder med fokus på blandt andet traner.

- Miljøvurderingerne vil redegøre for eventuelle påvirkninger på de strengt beskyttede arter, der står opført på Habitatdirektivets Bilag IV. Arterne omfatter bl.a.enrækkeforskelligepadderogflagermus,dererbeskyttede,uansetomdebefindersigindenforellerudenfor et internationalt beskyttelsesområde.

- Det skal undersøges, hvorvidt møllerne vil påvirke lokale rekreative interesser, og hvordan møllerne vil fremstå set fra områder ved Skjern Ådal og Ringkøbing Fjord, som danner rammen om en vigtig del af det lokale friluftsliv.

- Det skal vurderes, hvorvidt de nye vindmøller visuelt vil forstyrre oplevelsen af de udpegede kulturmiljøer, herunder blandt andet Lønborg Hede. Herudover redegøres for de kulturhistoriske elementersomkirkeroggravhøje,derbefindersigidet omkringliggende landskab.

-Nærprojektområdeterflereeksisterendevindmølleparker. I kommuneplanen er udlagt et nyt vindmølleområde ved Præstehøj, tæt ved projektområdet. Herudover planlægges en udvidelse af vindmølleparken ved Holmen samt udskiftning af eksisterende møller ved Sdr. Vium. Det visuelle samspil med de eksisterende og planlagte vindmøller vil blive undersøgt i denne miljørapport.

1.4.3 Den videre procesMiljørapporten fremlægges til politisk behandling iRingkøbing-Skjern Kommune sammen med forslagene til kommuneplantillæg og lokalplaner. Herefter udsendes forslagene og miljørapporten i minimum 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet.

Der vil blive afholdt et borgermøde i høringsperioden, hvor resultaterne af miljørapporten fremlægges. I forlængelse heraf vil opstiller sammen med Energinet.dk afholde borgermøde om værditabsordningen og muligheden for at købe andele.

1.5 MILJØVURDERING

1.5.1 Naboforhold og samfundVisuel påvirkningI forhold til den visuelle påvirkning vil omkringliggende naboejendomme generelt opleve en øget visuel påvirkning fra den udvidede møllepark. Nordligt beliggende naboejendomme kan have relativt frit udsyn til mølleområdet over Lønborg Hede, hvor der er lav bevoksning. Øvrige områder er præget af afskærmende beplantningsgrupper og læhegn modmøllerne,somfradeflesteejendommedervedblot fremstår delvist synlige. Tabel 1.1 redegør for den forventede visuelle påvirkning fra de nærmeste naboejendomme.

Den planlagte transformerstation på adressen Østerhedevej 16 vil få en beskeden højde på max 5,5 meter og i øvrigt være afskærmet af beplantningsbælte. Den vil derfor kun være synlig set fra vejen og begrænset synlig fra de nærmeste naboejendomme.

SkyggekastDen maksimale påvirkning af skyggekast forekommer ved ejendommen beliggende Nordenåvej 3 med et forventet antal skyggekasttimer på 27:07 om året beregnet for hovedforslaget. Dette er en overskridelse på 17:07 timer i forhold til anbefalingen om maksimalt 10 timers årlige ”reelle” skyggekasttimer.

12

Tabel 1.1: Oversigt over den visuelle påvirkning af naboejendomme. Afstande er angivet til nærmeste nye mølle i hovedforslaget med undtagelse af de ejendomme, der nedlægges / er lodsejerejendomme i hovedforslaget. Her angives afstande til nærmeste mølle i det alternative forslag.

Ejendom

Afstand til nærmeste nye mølle (for hovedforslaget)

Nedlægges I hovedforslaget (ja/nej)

Beskrivelse af visuel påvirkningsgrad

Bjerregårdsvej 4 933 meter Nej Huset er delvist orienteret mod vindmølleområdet, men foranstående hegnsbeplantning vurderes at skærme for hovedparten af samtlige møller. Flere møllevinger vil kunne ses rotere mellem hegnsbeplantningen.


Fjerbækvej 14 1202 meter Nej Huset er orienteret mod vindmølleområdet. Der vurderes at være frit udsyn til samtlige møller fra ejendommen.

Fladhøjvej 6 921 meter Nej Der er tæt hegnsbeplantning omkring selve huset, og mølleområdet kommer først delvist til syne fra haven sydvest for beboelsesejendommen. Det vurderes, at det primært vil være hovedforslagets sydlige række møller, der vil kunne ses fra haven, og derfor vil dette forslag have størst visuel påvirkning. Der vurderes at være moderat visuel påvirkning af vindmøller.

Fladhøjvej 12 1178 meter Nej Der er afskærmende hegn fra de nære udenomsarealer omkring stuehuset, og det vurderes at beplantningen vil afskærme mod mølleområdet i nogen grad. Der vurderes at være moderat visuel påvirkning af vindmøller.

Gundesbølvej 11 1521 meter (alt.-forslag)

Nej, men lodsejer

Huset er delvist orienteret mod vindmølleområdet og læhegn vurderes at skærme delvist for nogle af møllerne.

Gundesbølvej 12 790 meter Nej Fra ejendommen er der frit udsyn over marker omkranset af læhegn. Der vil kunne forventes udsyn til flere af møllerne – primært for hovedforslaget, hvor den sydlige række møller vil befinde sig i kort afstand til boligen. Der vurderes at være moderat til væsentlig visuel påvirkning af vindmøller.


Nej, men lodsejer

Huset er orienteret mod vindmølleområdet. Der vurderes at være frit udsyn til flere møller, men en del af mølleområdet vil være afskærmet af læhegn.

Gundesbølvej 14 803 meter Nej Der er afskærmende beplantning bestående af blandt andet flere læhegn i retning mod mølleområdet. Stuehuset vurderes i øvrigt at vende væk fra mølleområdet med udbygninger delvist skærmende mod møllerne. Der forventes derfor begrænset udsyn til mølleområdet fra ejendommen. Der vurderes at være mindre visuel påvirkning af vindmøller.


Ja Huset er orienteret mod vindmølleområdet. Der vurderes at være frit udsyn til flere møller, men en del af mølleområdet vil være afskærmet af læhegn.



Nordenåvej 3 677 meter Nej Huset vurderes at være orienteret mod vindmølleområdet. Der vurderes at være udsyn til mølleområdet trods nogen bevoksning i retning mod mølleområdet. Det kan nok forventes, at møllerne vil kunne ses over bevoksningen.

Nordenåvej 8 992 meter Nej Huset er delvist orienteret mod vindmølleområdet og der er ikke større beplantningsgrupper eller læhegn i retning mod mølleområdet, hvorfor nogen visuel påvirkning må kunne forventes.

Østerhedevej 7 971 meter Nej Der er tæt afskærmende hegnsbeplantning og træer i synsretningen fra beboelsesejendommen og haven mod mølleområdet. Det vurderes, at der er stærkt begrænset udsyn mod mølleområdet. Der kan være lidt større synlighed til møllerne i de perioder, hvor træerne ikke bærer løv. Der vurderes at være mindre visuel påvirkning af vindmøller.

Østerhedevej 9 709 meter Nej Huset er delvist orienteret mod vindmølleområdet og der er tilsyneladende relativt tætte læhegn i retning mod møllerne. Det vurderes, at mølleområdet kan være delvist skjult af foranstående læhegn, men større synlighed kan ikke afvises.

Østerhedevej 14 794 meter Nej Der er afskærmende hegnsbeplantning samt nærtliggende bygning i retning mod mølleområdet. Det vurderes, at der vil være meget begrænset udsyn til mølleområdet. Der vurderes at være mindre visuel påvirkning af vindmøller.

Tarmvej 85B 1717 meter Nej Der er afskærmende hegnsbeplantning samt flere træer i synsretningen fra beboelsesejendommen og haven mod mølleområdet. Beplantningen afskærmer for hovedparten af samtlige møller. Enkelte møllevinger vil kunne ses rotere mellem beplantningen. Der kan være lidt større synlighed til møllerne i de perioder, hvor træerne ikke bærer løv. Der vurderes at være mindre visuel påvirkning af vindmøller.

13

I det alternative forslag forekommer den maksimale påvirkning af skyggekast ved ejendommen beliggende Gundesbølvej 15 med et forventet antal skyggekasttimer på 17:44 om året beregnet for hovedforslaget. Dette er en overskridelse på 7:44 timer i forhold til anbefalingen om maksimalt 10 timers årlige ”reelle” skyggekasttimer.

For de beboelsesejendomme, hvor anbefalingerne om maksimalt 10 timers årlige reelle skyggekasttimer overskrides, vil der blive installeret et softwareprogram i de vindmøller, som bidrager til overskridelserne. Programmet gør vindmøllen i stand til selv at afbryde driften, når det anbefalede maksimale antal skyggetimer er nået.

StøjpåvirkningDe samlede bebyggelser ved Hemmet og Sdr. Vium betragtes som støjfølsom arealanvendelse med skærpede støjgrænser, idet disse bebyggelser betragtes som boligområder. Øvrige boliger udenfor disse bebyggelser betragtes som beboelse i det åbne land.Derfindesikkeøvrigestøjfølsommeaktiviteterinærområdet.

For hovedforslaget er de 4 vestligste møller i den sydlige række støjreducerede for at kunne overholde støjkrav til ejendommen Gundesbølvej 12. Kravene i støjbekendtgørelsen er således overholdt for begge projektforslag.

Højest beregnede støjniveau er for ejendommen Gundesbølvej 12 i hovedforslaget med 44,0 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, hvor lovkravet er et støjbidrag på maksimalt 44 dB(A). Lovkravet er derved nøjagtigt overholdt. For samme ejendom er støjniveauet 41,8 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s, hvor lovkravet er 42 dB(A). Der er således en margin på 0,2 dB(A) til lovkravet.

Højest beregnede støjniveau for lavfrekvent støj er ligeledes for ejendommen Gundesbølvej 12 i hovedforslaget, hvor der er målt 19,9 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 16,7 dB(A) ved 6 m/s. Da lovkravet for maksimal støjpåvirkning ved lavfrekvent støj er 20 dB(A) for begge vindhastigheder, er lovkravet således overholdt med en margin på op til 0,1 dB(A).

Ejendommen Gundesbølvej 12 er i øvrigt overtaget af projektselskabet og skal nedlægges, når nuværende beboerfraflytterejendommen.Hereftervilde4støjreducerede møller i hovedforslaget justeres op til fuld powermode som de øvrige møller.

Ejendommen Gundesbølvej 11 indgår i mølleejerskab med mølle nummer 16, som ved fuld powermode og under visse vejrforhold kan bidrage med en overskridelse af støjkravene. Der foreligger en skriftlig aftale om, at ejeren af ejendommen uden varsel kan stoppe den pågældende mølles elproduktion (og dermed stoppe vindmøllevingens rotation).

Ejendommen Gundesbølvej 13 indgår i mølleejerskab med mølle nummer 17 og 18, som ligeledes ved fuld powermode og under visse vejrforhold kan bidrage med en overskridelse af støjkravene. Der foreligger en skriftlig aftale om, at ejeren af ejendommen uden varsel kan stoppe de pågældende møllers elproduktion (og dermed stoppe vindmøllevingernes rotation).

For begge ejendomme gælder, at når årsagen til den øgede støjpåvirkning er ophørt, er Opstiller berettiget til at genstarte vindmøllens elproduktion.

Højest beregnede støjniveau i det alternative forslag er for ejendommen Gundesbølvej 17 med 43,1

dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, hvor lovkravet er et støjbidrag på maksimalt 44 dB(A), Der er således en margin på 0,9 dB(A) til lovkravet. For samme ejendom er støjniveauet 41,2 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s, hvor lovkravet er 42 dB(A). Der er således en margin på 0,8 dB(A) til lovkravet.

Højest beregnede støjniveau for lavfrekvent støj i det alternative forslag er ligeledes for ejendommen Gundesbølvej 17, hvor der er målt 18,9 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 16,1 dB(A) ved 6 m/s. Da lovkravet for maksimal støjpåvirkning ved lavfrekvent støj er 20 dB(A) for begge vindhastigheder, er lovkravet således overholdt med en margin på op til 1,1 dB(A).

Den planlagte transformerstation på Østerhedevej 16 støjer maksimalt 62 dB. Stationens støjniveau følger vindmøllernes produktion og dermed også deres støjudsendelse, der stiger ved tiltagende vindhastighed op til 8 m/sek, hvor vindmøllestøjen stabiliseres. Når vindmøllerne ikke roterer, vil transformerstationen ikke støje. Transformerstationen vil udsende støj ved nærmeste naboer når vindmøllerne roterer ved maksimal ydeevne. Her ”overdøver” vindstøjen i bygninger og bevoksning ved beboelser som regel både støjen fra transformerstationen og vindmøllerne.

Rekreative interesserSkaven Strand er nærmest beliggende sommerhus- og campingområde og ligger i nærzonen til vindmøllerne. Ingen af de nye vindmøller vil dog opstilles tættere på området end de eksisterende mølleriområdet.Dervilværeudsyntilflerevindmøller ved realisering af et af de to projektforslag, men en stor del af møllernes tårne og rotorer vil være skjulteafbeplantningfradeflesteområder.

14

Fra de store sommerhus- og campingområder langs Vestkysten, vurderes de nye vindmøller at væresynligefraflereområderhenoverRingkøbingFjord. På baggrund af den lange afstand til vindmølleområdet vurderes den visuelle påvirkning dog at være begrænset.

Vindmøllerne vil være meget synlige fra Lønborg Hede og ligeledes fra områder i Skjern Ådal. Realisering af et af de to projektforslag vil øge den visuelle påvirkning på landskabet og de rekreative værdier for begge områder, og særligt den nærtliggende Lønborg Hede.

1.5.2 Landskab og kulturhistorieI anlægsfasen vil påvirkningerne af landskab være lokale og midlertidige. I forhold til de kulturhistoriske interesser er der tydelige tegn på, at der igennem fleretusindeårharfærdedesmenneskeriområdet,hvilket fremgår af de mange gravhøje omkring projektområdet. Ligeledes er der gjort et votivfund fra Bronzealderen indenfor projektområdet, og derfor vil der være sandsynlighed for nye fund af fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejder i anlægsfasen.

I driftsfasen vil møllerne være synlige i alle de tredefineredezonegrænser.Dereridagvisuelpåvirkning fra de eksisterende 7 møller, så de omkringliggende landskaber vil ikke få tilført visuel påvirkning af et nyt teknisk anlæg ved opstilling af yderligere 7 eller 13 vindmøller. Den visuelle påvirkningvildogblivestørremedudsyntilflerevindmøller fra de omkringliggende landskaber.

I nærzonen (afstande op til 4,5 km fra mølleområdet) vil den visuelle påvirkning af vindmøller i landskabet generelt være væsentligt forøget. Det kan være vanskeligt at overskue den samlede afgrænsning af vindmølleparken. Lønborg Hede, der grænser

Visualisering af hovedforslaget med i alt 20 vindmøller set ca. 850 meter fra nærmeste mølle øst for området (panoramafoto).

direkte op til mølleområdet, vil være væsentIigt visuelt påvirket af nye vindmøller, som vil opleves som en mere massiv “væg” af møller, hvor de 7 eksisterende møller i dag står mere enkelt og transparant i landskabet. I mellemzonen (afstande op til 10 km fra mølleområdet) vil vindmøllerne stadig være synlige, særligt henover de store åbne vidder over kystlandskabet ved Ringkøbing Fjord samt Skjern Ådal. I mellemzonen vil vindmøllerne dog i højere grad optræde i samme højde som øvrige landskabselementer og ikke være de dominerende elementer på samme måde som i nærzonen. Grundet detfladekystlandskabomkringRingkøbingFjordvil møllerne i fjernzonen (afstande over 10 km fra mølleområdet) fremstå relativt tydelige til trods for den lange afstand.

De væsentligste bevaringsværdige landskaber omkring mølleområdet er Lønborg Hede, kystlandskabet omkring Ringkøbing Fjord, Skjern Ådal samt Lydum Ådal på lidt længere afstand. Den meget korte afstand mellem mølleområdet og Lønborg Hede vil skabe en væsentligt øget visuel påvirkning ved udbygning af mølleparken. De eksisterende vindmøller fremstår i forvejen markante og ved udbygning af parken til 2 eller 3 rækker møller, vil man opnå en mere markant oplevelse af vindmøller som en massiv “væg” set fra heden i retning mod mølleområdet. Fra områder langs Ringkøbing Fjord vil møllerne være synlige fra mange lokaliteter.Pågrundafdetfladefjordkystlandskabsamtudsyntilmølleparkenoverstorevandfladervilmølleparken være synlig på store afstande omkring

15

fjorden. Fra Skjern Ådal er der mange områder i det åbne landskabsrum, hvorfra vindmølleområdet vil være synligt. Grundet den relativt lange afstand til mølleområdet, fremstår møllerne synlige men ikke dominerende i dallandskabet. Fra Lydum Ådal vil terræn og beplantning generelt sløre udsynet til vindmøllerne. Landskabet omkring Lydum Ådal vurderes kun at blive visuelt påvirket i lille grad.

Med hensyn til kulturarv har projektet ingen direkte påvirkning af kendte fund, fortidsminder eller tilknyttede beskyttelseszoner. Lønborg Hede samt husmandsbrugene øst for vindmølleområdet er kulturmiljøer beliggende tæt på de planlagte vindmøller og som vil blive væsentligt visuelt påvirkede af de planlagte vindmøller - særligt Lønborg Hede grundet dens åbne karakter med fuldt udsyn mod vindmøllerne.

Nærmest mølleområdet ligger Hemmet Kirke og Sdr. Vium Kirke. Hemmet Kirke ligger midt i landsbyen Hemmet og er omgivet af bebyggelse. Der er derfor begrænset visuel påvirkning af de nye møller i forhold til kirken. Sdr. Vium Kirke har skærmende beplantning fra selve kirkeområdet i retning mod møllerne. Der er dog visuel samspil med de nye møller fra det omgivende landskab, og det øgede antal møller kan virke mere forstyrrende for oplevelsen af kirken. Fra længere afstand skal fremhæves Lønborg Kirke, der fremstår som et væsentligt synligt element i landskabet set fra bl.a. Skjern Ådal. Der vil være områder, hvor mølleparken opleves visuelt tæt ved kirken. Oplevelsen af kirken vurderes dog ikke væsentligt forringet i forhold til den nuværende situation med de 7 eksisterende møller. Fra Egvad Kirke er der ikke konstateret udsyn til de eksisterende møller, og den udvidede møllepark vil kun fremstå synlig i meget lille og ubetydelig grad.

Til trods for øget visuel påvirkning ved indsyn til Sdr. Vium Kirke og til en vis grad Lønborg Kirke vurderes det visuelle samspil med projektforslagene ikke betænkelig for nogen af kirkerne. Primært af den grund, at oplevelsen af kirkerne ikke forstyrres i væsentlig højere grad i forhold til de 7 eksisterende møller.

Tættest beliggende eksisterende vindmølleparker er 10 ældre møller ved Sdr. Vium og 5 ældre møller ved Skuldbøl. Visuelle undersøger indikerer ikke direkte betænkelige visuelle samspil mellem disse vindmøller og de planlagte nye møller ved Lønborg Hede.DeplanlagtemøllervedHolmenbefindersigi så lang afstand, at de generelt er lette at adskille visuelt i landskabet grundet de skalamæssige forskelle mellem vindmølleparkerne. Det samme gør sig gældende for udskiftning af møllerne ved Sdr. Vium. Det planlagte vindmølleområde ved PræstehøjbefindersigrelativttætpåLønborgHede-møllerne, og her vil der være punkter i landskabet, hvor mølleparkerne kan være svære at adskille visuelt fra hinanden. Forholdet er dog ikke vurderet landskabeligt betænkeligt.

Samlet set vurderes det visuelle sammenspil med eksisterende og planlagte møllerparker ikke betænkeligt. Dette på grund af god visuel afstand til de planlagte møller ved Holmen og Sdr. Vium. De små eksisterende møller ved Sdr. Vium og Skuldbøl fremstår generelt visuelt adskilte fra Lønborg Hede-møllerne grundet den store skalamæssige forskel på mølletyperne. De planlagte møller ved Præstehøj kanfraflerepunkterilandskabetblandesigvisueltmed møllerne ved Lønborg Hede grundet den nære afstand mellem de to mølleparker, men der er ikke konstateret betænkelige visuelle situationer med uheldige samspil med sårbare landskabselementer og lignende.

1.5.3 Øvrige miljøforholdPå baggrund af de kendte oplysninger om jordbunds-forholdene i projektområdet, afstanden til de nærme-ste drikkevandsboringer og mølleprojektets karakter taget i betragtning vurderes det, at projektet ikke vil udgøre nogen trussel for grundvand eller drikke-vandsindvinding.

Afstanden fra projektområdet til det nærmeste habitat- og fuglebeskyttelsesområde er henholdsvis ca. 230 meter og ca. 5 km. Projektet forårsager ikke emissioner el.lign. eller rummer aktiviteter, der direkte kan fjernpåvirke områdernes udpegningsgrundlag, og hverken møller, adgangsveje eller andre anlæg lægger beslag på beskyttede naturtyper. Den konkrete påvirkning af beskyttede naturtyper vil derfor med stor sandsynlighed afhænge af valg for metode ved eventuelle lokale grundvandssænkninger omkring møllefundamenterne på især den nordlige møllerække. Påvirkes beskyttede naturtyper, påvirkes også de arter, der er knyttet til dem.

Der forventes ingen ændring i grundvandsstanden ved habitatområdet (Natura 2000) på Lønborg Hede i forbindelse med etablering af fundamenter. Med pejling vil eventuelle ændringer i grundvandsstanden kunne registreres, og viser der sig en ændring, kan der etableres afværgeforanstaltninger i form af fx. overrisling af tilstødende markområder, hvorved en tørlæggelse af naturområdet kan undgås. Herved kan en negativ påvirkning af Natura 2000-området afvises.

Projektet vil ikke have væsentlige, negative konsekvenser for bestande af plante- og dyrearter, der er omfattet af en streng beskyttelse efter Habitatdirektivets artikel 12 (Bilag IV arter). Områdets økologiske funktionalitet vil også efter projektets gennemførelse være intakt for disse arter.

16

Området ved Lønborg Hede er næppe et kerneområdeforflagermus,menflagermusforekommer sandsynligvis i området. Derfor kan det selvsagtikkeudelukkes,atflagermuslejlighedsviskolliderer med møllerne, men på bestandsniveau har dette næppe nogen betydning.

Det kan heller ikke afvises, at fugle under særlige omstændigheder kan kollidere med møllerne, men sandsynligheden er lille og vurderes at være uden betydning på bestandsniveau.

Der er ingen kendte forekomster af rødlistede arter i området, der vil blive berørt af projektet. Tranen er dog opført på den danske rødliste, men i kategorien ”Ikke Truet” (DMU 2010).

Projektet berører ikke § 3 beskyttede arealer, jord- eller stendiger eller andre beskyttede landskabselementerogerikkeikonfliktmedandreplanmæssige bindinger.

1.5.4 Afværgeforanstaltninger og overvågningFor de enkelte miljøparametre er det vurderet, omder er behov for foranstaltninger for at undgå ellerbegrænse negative indvirkninger på miljøet, de såkaldte afværgeforanstaltninger. Endvidere er det vurderet, om der er behov for overvågning.

SkyggekastSom afværgeforanstaltning for skyggekastgener for de naboejendomme, der påvirkes med mere end 10 timers reelle skyggekasttimer, vil der blive installeret automatisk skyggestop på den eller de møller, der forsager den forøgede skyggekastpåvirkning.

StøjpåvirkningDet forventes, at Ringkøbing-Skjern Kommune vil forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling senest

3 måneder efter idriftsættelse af møllerne.

Bliver det ved en støjmåling konstateret, at vindmøllerne ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan kildestøjen dæmpes eller alternativt kan der udskiftes komponenter i møllen, som kan være med til at reducere støjniveauet.

GrundvandssænkningFor at undgå tørlæggelse af våde naturområder ved grundvandssænkning kan man som afværgeforanstaltning overrisle det vand, man oppumper, på arealer tæt på de naturbeskyttede arealer.

Erfaringer fra tidligere lignende projekter har vist at tilbagestrømningen af det oppumpede vand kan reguleres således at vandspejlet i nærliggende følsomme områder kan fastholdes indenfor udsving svarende til de normale årstidsvariationer.

Skulle løsningen med overrisling vise sig ikke at fungere hensigtsmæssigt, kan man i yderste konsekvens benytte sig af re-injeceringsboringer eller spunsning omkring møllefundamentet. Overrisling vurderes dog at være den mest effektive afværgeforanstaltning for at undgå påvirkning i de nærliggende beskyttede områder.

mne 0-alternativ Hovedforslag Alternativt forslag Påvirkning på mennesker Naboejendomme, som forudsættes nedlagt ved realisering af

hovedforslaget eller det alternative forslag, vil fortsat kunne anvendes til beboelse. Visuelle gener, støj, og skyggekast vil kun forekomme fra de 7 eksisterende vindmøller.

Der nedlægges naboejendomme som forudsætning for realisering af hovedforslaget. Der vil forekomme visuelle gener, støj og skyggekast for øvrige naboejendomme. Lovkrav om minimumsafstand, støj og anbefalinger som maksimal skyggekast vil være overholdt for naboejendomme.

Der nedlægges naboejendomme som forudsætning for realisering af det alternative forslag – dog færre naboejendomme i forhold til hovedforslaget. Der vil forekomme visuelle gener, støj og skyggekast for øvrige naboejendomme – de fleste ejendomme vil generelt få en mindre påvirkning heraf i det alternative forslag. Lovkrav om minimumsafstand, støj og anbefalinger som maksimal skyggekast vil være overholdt for naboejendomme.

Påvirkning på fauna og flora Ingen yngle- eller rasteområder for bilag IV arter vil blive ødelagt, uagtet hvilket alternativ, der vælges. Det kan ikke afvises, at fugle eller flagermus under særlige omstændigheder kan kollidere med møllerne, men sandsynligheden er meget lille og vurderes at være uden betydning på bestandsniveau. Ved 0-alternativet vil der ikke forekomme yderligere risiko for kollision.

Ingen yngle- eller rasteområder for bilag IV arter vil blive ødelagt, uagtet hvilket alternativ, der vælges. Møllernes tilstedeværelse kan påvirke traner ved at gøre områderne nær møllerne mindre attraktive for rastende fugle. Tranen står opført på den danske rødliste i kategorien ”Ikke Truet” (DMU 2010). Det kan ikke afvises, at fugle eller flagermus under særlige omstændigheder kan kollidere med møllerne, men sandsynligheden er meget lille og vurderes at være uden betydning på bestandsniveau. Risikoen vil være størst for hovedforslaget, der indebærer opstilling af det største antal nye møller. Også med hensyn til barrie- og undvigeeffekt for ynglende, rastende og trækkende fugle vil hovedforslaget alt andet lige have den største påvirkning, men uagtet hvilket alternativ, der vælges, vil betydningen af dette være yderst begrænset.

Ingen yngle- eller rasteområder for bilag IV arter vil blive ødelagt, uagtet hvilket alternativ, der vælges. Møllernes tilstedeværelse kan påvirke traner ved at gøre områderne nær møllerne mindre attraktive for rastende fugle. Tranen står opført på den danske rødliste i kategorien ”Ikke Truet” (DMU 2010). Det kan ikke afvises, at fugle eller flagermus under særlige omstændigheder kan kollidere med møllerne, men sandsynligheden er meget lille og vurderes at være uden betydning på bestandsniveau. Risikoen vil være mindre for alternativet, der indebærer opstilling af færre nye møller end hovedforslaget. Med hensyn til barrie- og undvigeeffekt for ynglende, rastende og trækkende fugle vil det alternative forslag have en mindre påvirkning sammenlignet med hovedforslaget, men uagtet hvilket alternativ, der vælges, vil betydningen af dette være yderst begrænset.

Påvirkning på klima Ved 0-alternativet vil den beregnede reduktion i udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer samt produktionen af slagger/flyveaske udeblive. Den eksisterende reduktion ved elproduktion ved de eksisterende møller vil dog stadig forestå.

Hovedforslaget vil bidrage mest til at reducere udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer samt produktionen af slagger/flyveaske.

Udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer samt slagger/flyveaske vil være mindre sammenholdt med hovedforslaget, men naturligvis væsentlig større i forhold til 0-alternativet.

Påvirkning på landskab, kulturarv og rekreative interesser

Der forekommer visuel påvirkning fra de eksisterende møller fra nærmeste væsentligste landskaber, som er vurderet at være Lønborg Hede, Ringkøbing Fjord og Skjern Ådal. Ingen af de nærmest beliggende kirker har væsentlig udsyn til vindmølleområdet, men der er indsyn til kirker i tæt eller relativt tæt samspil med Sdr. Vium Kirke og Lønborg Kirke. Der er visuelt samspil med eksisterende mølleparker ved Skuldbøl og Sdr. Vium indenfor 28x totalhøjden.

Der vil forekomme øget visuel påvirkning på de omkringliggende landskaber ved Lønborg Hede, Ringkøbing Fjord og Skjern Ådal. Det øgede antal møller opleves i højere grad som en massiv ”væg” af møller, særligt fra tæt beliggende landskaber ved Lønborg Hede. I forhold til opstillingsmønsteret har hovedforslagets 3 rækker møller tendens til at ordne sig visuelt geometrisk i rækker uden at virke fragmenteret til trods for, at den midterste række møller er længere end de to øvrige. I forhold til Sdr. Vium Kirke og Lønborg Kirke opleves generelt et større antal møller ved indsyn, men kun i situationer, hvor kirkerne i forvejen er præget af visuelt samspil med de eksisterende møller, og den øgede antal møller vurderes ikke væsentligt at forringe oplevelsen af kirkerne. Samspillet med eksisterende eller planlagte vindmølleparker vurderes ikke betænkeligt, men det planlagte mølleområde ved Præstehøj er beliggende så tæt ved Lønborg Hede-møllerne, at de kan være svære at adskille visuelt fra udvalgte punkter i landskabet.

I forhold til landskaberne vil det alternative forslag generelt fremstå noget mindre transparent end 0-alternativet og knap så massivt som hovedforslaget. De to rækker møller har forskellige længder, hvorved mølleområdet kan fremstå fragmenteret fra flere vinkler. Opstillingsmønsteret er knap så letopfatteligt som hovedforslaget. Fra Sdr. Vium Kirke og Lønborg Kirke er indtrykket af det øgede antal møller ikke væsentligt forskellig fra hovedforslaget. Der vurderes ingen væsentlig visuel forskel i samspillet med eksisterende og planlagte møller sammenlignet med hovedforslaget.

Tabel 1.2. Overordnet sammenligning af 0-alternativet, hovedforslaget samt det alternative forslag

17

2.1 HOVEDFORSLAG OG ALTERNATIVER

2.1.1 HovedforslagI hovedforslaget udvides den eksisterende vindmøllepark med 13 nye vindmøller med en effekt på 3 - 4 MW og en totalhøjde på 149,9 meter. Det forventes at opstille en nyere type vindmølle end den, som er opstillet på de syv eksisterende placeringer. Proportionerne vil afvige en smule i forhold til de eksisterende møller, men totalhøjden vil være den samme. Det vil også være muligt at opstille samme mølletype som de 7 eksisterende.

Vindmølleparken vil bestå af vindmøller opstillet på tre lige rækker med en indbyrdes afstand på ca. 400-425 meter mellem de tre rækker og ca. 350 meter mellem møllerne. Den midterste række vil bestå af de syv eksisterende møller samt en ny 8. mølle placeret i den sydøstlige ende. Henholdsvis nordøst og sydvest herfor opstilles to nye møllerækker med hver seks møller.

Den samlede elproduktion med de 13 nye vindmøller er beregnet til ca. 143.600 mWh pr. år, hvilket svarer til elforbruget for ca. 42.000 husstande, beregnet ud fra et gennemsnitligt energiforbrug pr. husholdning på 3405 kWh /1/.

Den samlede vindmøllepark i hovedforslaget vil bestå af i alt 20 vindmøller.

Der vil være et produktionstab på 12% for de 7 eksisterende møller ved hovedforslaget.

2.1.2 Alternativt forslagI det alternative projektforslag udgår hovedforslagets sydvestlige række med seks vindmøller. Forslaget vil derved bestå af syv nye vindmøller, hvoraf de seks nye vindmøller placeres i en nordøstlig række i forhold til de eksisterende og en mølle placeret i østlig forlængelse af den eksisterende række.

Den samlede elproduktion med de syv nye vindmøller er beregnet til ca. 80.400 mWh pr. år, hvilket svarer til elforbruget for ca. 24.000 husstande.

Der vil være et produktionstab på 4.3% ved det alternative forslag.

2.1.3 0-alternativI 0-alternativet vil der ikke være en mindre energiproduktion som følge af udbygning af mølleparken i hovedforslaget og det alternative forslag. Elproduktionen er beregnet til ca. 78.500 mWh.

2.2 VINDRESSOURCEN

Vindmøller bør opstilles, hvor vindenergien er højest muligt for at udnytte ressourcerne optimalt. Placeringer i områder langs Jyllands vestkyst har de bedste vindressourcer. Opstillingsområdet ved Lønborg Hede har en beliggenhed tæt ved Vestkysten, og er dermed en placering med gode vindressourcer.

Tabel 2.1: Sammenligning af projektforslagene med 0-alternativet

2.3 PROJEKTFORUDSÆTNINGER

2.3.1 Nedlæggelse af eksisterende ejendommeEn forudsætning for realisering af et af de to projektforslag er, at der skal nedlægges et antal ejendomme for at overholde støjkravene i støjbekendtgørelsen samt bekendtgørelsen om

Hovedforslag

Alternativt

forslag

0-alternativ

Antal møller 13 nye 7 nye 7

Navhøjde 91,5-94 m 91,5-94 m 94 m

Rotordiameter 112-117 m 112-117 m 112 m

Totalhøjde 149,9 m 149,9 m 149,9 m

Årlig strømproduktion 143.600 mWh 80.400 mWh 78.500 mWh

Tabel 2.2: Oversigt over boliger, der nedlægges i forbindelse med realisering af projektforslagene

Nabo- beboelse

Status

Fladhøjvej 8 Er nedlagt

Gundesbølvej 7 Er nedlagt

Gundesbølvej 9 Nedlægges

Gundesbølvej 11 Lodsejer (mølleejerskab)

Gundesbølvej 12 Nedlægges på sigt

Gundesbølvej 13 Lodsejer (mølleejerskab)

Gundesbølvej 15 Nedlægges (kun i hovedforslaget)


Gundesbølvej 17 Nedlægges (kun i hovedforslaget)


Gundesbølvej 21 Ingen beboelse (biogasanlæg)

Bjerregårdsvej 7 Nedlægges

Bjerregårdsvej 9 Nedlægges. Anvendes fremover til kontorformål for Hegndal

Bjerregårdsvej 11 Nedlægges

Østerhedevej 16 Nedlægges. Anvendes fremover til 60/10 kV station

Østerhedevej 14 Nedlægges på sigt

18

2. PROJEKTBESKRIVELSE

planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med minimumskravet om 4 gange vindmøllernes totalhøjde til naboejendomme.

Flere af ejendommene er allerede nedlagt som beboelsesejendomme, og enkelte vil ændre anvendelse. I tabel 2.2 er angivet hvilke ejendomme, der vil blive nedlagt i forbindelse med projektforslagene. Som det fremgår i tabellen, vil to ejendomme kun forudsættes nedlagt i hovedforslaget, da kravene i bekendtgørelserne om minimumsafstand og maksimal støjpåvirkning vil kunne overholdes for disse ejendomme i det reducerede alternative forslag.

2.3.2 RadiokæderRadiokæder kan blive påvirket af vindmøller, somopstilles i eller i nærheden af sigtelinjer mellemsendemasterne. En søgning på frekvensregistretpå Erhvervsstyrelsens hjemmeside viser, at vind-møllerneikkekommerikonfliktmedradiokæderiområdet.

2.4 DET TEKNISKE ANLÆG

2.4.1 Valg af vindmølletypeDen valgte mølletype er Vestas V-117. Alternativt opstilles Vestas V-112, som er samme mølletype som de syv eksisterende møller ved Lønborg Hede.

Illustration 2.1: Opbygning af fundament

Illustration 2.2: Opstilling af vindmølle

Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehuset. Møllehuset indeholder blandt andet hovedleje, gearkasse, generator og elektroniske styringer. Teknologisk er de nye møller forbedret, så komponentstøj fra møllen er væsentligt reduceret, blandt andet ved isolering af møllehatten. Kildestøjen vil derfor primært skyldes vindgenereret støj fra møllevingernes passage forbi tårnet og fra vingetipperne.

Hele vindmøllen har en hvidlig farve. Vingerne er overfladebehandlet,sådeharetglanstalpåunder30,hvorveddefremstårmedenmatoverflade.Påbegge sider af møllehuset vil stå producentens logo. Logoet vil have en størrelse på omtrent 2 meter og fremståsometmindregrafiskelementpådenhvideflade.

Rotoren kører med variabelt omdrejningstal på 6,7-17,5 omdrejninger pr minut afhængig af vindhastigheden.

Vindmøllerne skal hver forsynes med markeringslys afhensyntilflysikkerheden.Forholdomkringmarkeringslys er beskrevet under afsnit 2.4.3.

2.4.2 FundamenterAfhængig af jordbundsforholdene vil fundamenter til store vindmøller blive udført med underkanten af fundamentet i ca. 3 meters dybde. Fundamentets størrelse under jorden vil være ca. 20 x 20 meter, i en ottekantet form og med en tykkelse varierende fra 1 til 3 meter. Fundamenterne udføres i beton.

Såfremt der er placeret dræn, hvor fundamentet skal etableres, vil disse blive genetableret ved at føre drænet uden om fundamentet - alternativt hen over dette. Når møllen efter endt drift skal nedtages, vil fundamentet samt elkabler blive fjernet. Derved undgås beskadigelse af dræn omkring fundamentet.

Hvis der er tale om etablering af fundament ved blød bund, og der skal fjernes ekstra jord, vil denne jord blive bortskaffet i henhold til kommunens regulativer herom.

2.4.3 AfmarkeringskravVindmøller mellem 100 og 150 meter kan forvente krav om markering med konstant lys. Dette lys er en luftfartsafmærkning af hensyn til sikkerheden forflytrafikken.Detforventes,atTrafik-ogByggestyrelsen vil meddele, at møllerne ved Lønborg

19

Hede skal udføres i farven hvid (f.eks. RAL 7035) og markeres med lavintensivt rødt fast lys, der skal være aktiveret konstant. Lysmarkeringen skal placeres øverst på nacellen, og møllene skal altid, uanset vingernes placering, være synligt 360° rundt i vandret plan. Det kræver, at der opsættes to lamper på hver mølle.

2.4.4 Adgangsveje og arbejdsarealerKort 2.1 og 2.2 viser, hvordan adgang til og fra området forventes at kunne gennemføres for hovedforslaget og det alternative forslag.

Der vil blive etableret nye adgangsveje til de nye vindmøller i forbindelse med adgangsvejen til de 7 eksisterende vindmøller i projektområdet.

Der vil samlet blive anlagt ca. 2.500 meter nye adgangsveje for hovedforslaget og ca. 600 meter nye veje for det alternative forslag, og herudover kranpladser for hver af møllerne. Lovbekendtgørelse af lov om offentlige veje, nr. 1520 af 27/12/2014, indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje.

Veje anlægges med en bredde på ca. 6 meter. Belægningen udføres med omkring 25 cm stabilgrus eller andet godkendt vejmateriale. Hvis der er blød bund eller lignende etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Der bliver ingen overskudsjord ved etablering af vej med stabilgrus med mere, da de 10 øverste cm jord, der skrabes af, jævnes ud med fem meter på hver side af vejen for at opnå et jævnt fald fra vej til mark. Den resulterende vejkote er således ca. 15 cm højere end den oprindelige terrænkote.

Vejene vil i givet fald blive anlagt permanent af hensyn til den efterfølgende drift på møllerne og Illustration 2.3: Eksempel på anlægsdele for en 60/10 kV station.

under størst mulig hensyn til landbrugsdrift på markerne. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt Ringkøbing-Skjern Kommune, som er vejmyndighed for lokalvejene.

I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejds- og vendepladser. Arealet er befæstet og bliver på ca. 40 x 75 meter. På arbejdsarealet kan blandt andet kraner operere. Kranen kan for eksempel være en 1.750 T mobilkran. Arbejdsarealerne anlægges efter samme princip som adgangsvejene.

2.4.5 TeknikbygningerDer kan være behov for etablering af op til 2 teknikbygninger på 20-40 m2. Teknikbygningerne vil blive placeret indenfor lokalplanområdet.

2.4.6 Nettilslutning og transformerstationI henhold til Vindmøllebekendtgørelsen er det lokale netselskab forpligtet til at nettilslutte vindmølleparken.

Det lokale elforsyningsselskab Sydenergi udfører tilslutning af vindmøllerne efter gældende lovgivning.

Der etableres ny 60/10 transformerstation på adressen Østerhedevej 16, 6893 Hemmet.

Transformerstationen vil ligge indenfor lokalplanområdet. Der vil blive anlagt jordkabler fra vindmølleområdet til 60/10 kV stationen. Max-højden på anlægsdelene vil være 5,5 meter.

2.5 AKTIVITETER I ANLÆGSFASENAnlægsfasen forventes at strække sig over ca. 6-18 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, og de nye vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter:

I den indledende fase vil der primært være færdsel med lettere køretøjer, når der foretages jordbundsanalyser for de enkelte vindmølleplaceringer samt for det planlagte vejanlæg.

Når anlægsarbejdet påbegyndes for veje, vende- og arbejdsarealer vil der i en længere periode være aktivitet med større og tungere køretøjer og arbejdsmaskiner. Til etablering af ca. 2.500 meter veje og 13 arbejdsarealer for hovedforslaget skal der køres ca. 950 læs stabilgrus (24 tons pr. læs). I det alternative forslag med 7 arbejdsarealer og ca. 600 meter veje skal der køres ca. 450 læs stabilgrus.

Der foretages udgravning til vindmøllefundamenterne, og der vil i den forbindelse kunne blive tale om at

20

Kort 2.1: Princip for mølleopstilling for hovedforslag med vejadgang og arbejdspladser. Ny vej er vist med rød farve og nye arbejdspladser med gul. Eksisterende veje og arbejdspladser er vist med lyserød. Arealet reserveret til transformerstationen er vist med orange.

21

Kort 2.2: Princip for mølleopstilling for alternativt forslag med vejadgang og arbejdspladser. Ny vej er vist med rød farve og nye arbejdspladser med gul. Eksisterende veje og arbejdspladser er vist med lyserød. Arealet reserveret til transformerstationen er vist med orange.

22

foretage grundvandssænkning og/eller endda i sjældne tilfælde pælefundering af fundamenter. Til etablering af hvert enkelt fundament vil der under normale omstændigheder skulle ske fremførsel af 130-150 lastbiler med armering og fundamentdele samt efterfølgende beton. Fundamenterne etableres minimum en måned før vindmøllerne kan rejses og idriftsættes.

Der opstilles kraner og hjælpekøretøjer til opstilling af vindmøllerne. Alene til fremførsel af ballast og hjælpeudstyr til hovedkranen skal der påregnes 20 - 40 tungt lastede lastbiler.

Opstillingen af hver vindmølle vil vare 4-6 døgn og vil kun ske under gunstige vejrforhold. Der vil komme omkring 20 større lastvogne eller specialtransporter med hovedkomponenter og dele pr. vindmølle. Enstorkranviloperereifiretilfemdagepr.vindmølle med opsætningen. Efter opsætningen forventes yderligere omkring 2-3 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift.

Trafikbelastningvilprimærtforekommevedlastbiltransport af materialer. En mindre del af transporten vil være tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og møller.

2.5.1 StøjStøj i anlægsfasen vil primært stamme fra lastbiltrafikken.Andenstøjvilstammefrakranerogstøbning. Støjbelastningen for området skønnes at være som for en mindre byggeplads.

2.6 AKTIVITETER I DRIFTSFASEN

2.6.1 DriftsansvarTil enhver tid har ejeren af vindmøllen ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at støjkravet overholdes.

2.6.2 Service og vedligeholdelseMøllerne er konstrueret til at producere elektricitet i omkring 20 år under forudsætning af, at de passes med regelmæssig service. En god service er vigtig, da en vindmølle med en god placering kan producere elektricitet i omkring 6.000 timer om året. Det er 68 % af årets timer – dag og nat. I løbet af 20 år bliver det til 120.000 timer.

Aktiviteter ved anlæggene vil typisk være serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af komponenterne i vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Der gennemføres planlagte serviceeftersyn 2 gange årligt pr. vindmølle. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg pr. år, da dagligt tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Det vurderes, at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet.

2.7 SKROTNING

2.7.1 Eksisterende møllerDer nedtages ingen eksisterende vindmøller i forbindelse med udvidelsen af vindmølleparken ved Lønborg Hede 2.

2.7.2 Reetablering af området efter endt driftDen foreslåede mølletype for dette projekt har en forventet levetid på 20 år. Såfremt de nye vindmøller i lokalplanområdet i mere end 1 år ikke har været

benyttet til energiproduktion, forudsættes møllerne fjernet af mølleejerne. Mølleejeren er forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, der modsvarer de krav, som byggemyndigheden har fastsat.

Demonteringen af vinger, møllehus og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner og køretøjer, som blev benyttet i forbindelse med opstilling.

Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Der forskes i at opnå en 100% genanvendelse af vindmøller. Det er i dag teknisk muligt at genanvende 80%. Det er dog endnu ikke økonomisk muligt at genanvende kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som udgør ca. 20% af affaldet. Detforventesdog,atderfindesenløsningindendenye møller skal nedtages. Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie.

Efter endt drift skal fundamenterne fjernes iht. Miljømyndighedens krav. Hvis ejeren af den grund, hvorpå vindmøllen er opstillet ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet tager stilling til, om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende.

Et eventuelt krav om fjernelse af fundamentet vil blive pålagt grundejeren. Det er således op til ejeren af den pågældende matrikel, at indgå en privatretslig aftale med bygherren om fjernelse af vindmøllen og fundamenter efter endt drift, f.eks. i form af en bankgaranti.

23

Fundamenterne vil normalt blive knust, og beton og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Den knuste beton kan genanvendes til vej- eller opfyldningsformål. Armeringsjern genanvendes til fremstilling af stålmaterialer.

Overflødiggjorteveje-ogvendepladserbliveropgravet og materialet genanvendt som beskrevet for fundamenterne, medmindre lodsejeren ønsker vejen bevaret. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller opgraves og bortskaffes til godkendt modtager med genbrug for øje.

Demonteringen skønnes at vare 2 -3 måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen.

24

I dette kapitel fremlægges miljørapportens resultater for de direkte og de indirekte påvirkninger, som projektets realisering kan medføre for mennesker og samfund. Fokus er rettet mod væsentlige indvirkninger for de nærmeste naboer og arealanvendelsen i forhold til projektet, og der gøres rede for de erhvervsmæssige og sikkerhedsmæssige konsekvenser for nærområdet.

3.1 VISUELLE FORHOLD

3.1.1 MetodeDer gives en overordnet vurdering af den forventede synlighed for de nærmeste beboelsesejendomme. Der redegøres som udgangspunkt for nærmeste naboejendomme beliggende op til ca. 1000 meter fra nærmeste planlagte mølle i alle retninger fra mølleområdet. Ligger der to naboejendomme meget tæt eller bag hinanden i en given retning, redegøres for den nærmest beliggende til mølleområdet. Såfremt der i en given retning er mere end 1000 meter til nærmeste nabo udvides undersøgelsesområdet således, at der er redegjort for den visuelle påvirkning fra alle verdenshjørner.

For de samme ejendomme er der foretaget beregninger for støj- og skyggekast jf. afsnit 3.2 og 3.3.

Vurderingerne af den forventede synlighed er foretaget med udgangspunkt i rekognoscering, luftfotos, anvendelse af Google Street View samt eksempelvisualiseringer. Dette giver et overordnet indtryk af den forventede synlighed fra de pågældende naboejendomme.

3.1.2 Visuelle forhold ved nærmeste naboerFor at vurdere den visuelle påvirkning ved de nærmeste beboelsesejendomme til møllerne

er det undersøgt, hvorledes ejendommene er retningsorienterede i forhold til vindmølleområdet samt, om der er afskærmende elementer som bebyggelse eller beplantning mellem ejendommene og møllerne. De visuelle undersøgelser beror på de nærmeste naboer beliggende omkring vindmølleområdet fra alle verdenshjørner.

Vurdering af den visuelle påvirkning af de enkelte ejendomme fremgår af tabel 3.1.

Det skal understreges, at der her er tale om et skøn baseret på bl.a. rekognoscering, kortanalyse og eksempelvisualiseringer og ikke på visualiseringer for hver enkelt nabo.

3.1.3 Vurdering for visuel påvirkningDer er generelt få nærtliggende ejendomme nord for mølleområdet, som er præget af hedearealer med lav bevoksning. Ejendomme beliggende nord for heden har derved relativt frit udsyn over heden mod mølleområdet, som vil fremstå meget synlig (se visualisering 2 i bilagsrapporten, som er optaget fra et område tæt ved nærmeste ejendomme mod nord).

Syd for mølleområdet er der et større antal naboejendomme langs Gundesbølvej, hvoraf en del af disse vil blive nedlagt i forbindelse med realisering af et af projektforslagene. Det største antal naboejendomme nedlægges i hovedforslaget. I det alternativeforslagvildenyemøllerikkebefindesigtættere på ejendommene i forhold til de eksisterende forhold, da udbygningen af mølleparken vil ske nord og øst for de eksisterende møller. Generelt vilderdogværeudsyntilfleremøllerfradesydligtbeliggende ejendomme. Området er præget af mange læhegn og grupper af beplantning, men der vil være mange åbne kig til dele af mølleområdet (se visualisering 9 i bilagsrapporten).

Øst for området ved Østerhede vil møllerne generelt være delvist afskærmede af læhegn og bebyggelse,ogmanskalbefindesigitætafstandpåmølleområdet før samtlige møller fremstår synlige (se visualisering 4 i bilagsrapporten).

Ejendomme beliggende nærmest mølleområdet mod vest vil generelt have delvist afskærmende beplantningsgrupper og læhegn mod møllerne. I det alternative forslag vil møllerne overordnet set ikkebefindesigtætterepåejendommeneiforholdtil de eksisterende forhold, da udbygningen af mølleparken vil ske nord og øst for de eksisterende møller. Hovedforslagets sydlige række kan dog fremstå meget synlig set fra visse ejendomme (se visualisering 12 i bilagsrapporten). 3.1.4 0-alternativVed 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye vindmøller, vil der fortsat være visuel påvirkning fra de syv eksisterende vindmøller for de nærmest beliggende ejendomme (eksisterende forhold fremgår af visualiseringsrapporten for de nævnte visualiseringer i afsnit 3.1.3).

3.2 SKYGGEKASTSkyggekast er genevirkningen fra roterende vindmøllevinger, der kaster en skygge, som passerer et opholdsareal eller et vindue med samme hastighed som vingen. Med 3 vinger og en rotationshastighed på eksempelvis 10 omdrejninger pr. minut svarer dette til, at en skygge passerer hvert 2. sekund. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men det er også generende ved udendørs opholdsarealer.

Genernes omfang afhænger - udover sol og vind - især af antallet af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne, samt

25

3. NABOFORHOLD OG SAMFUND

Kort 3.1. Kort med angivelse af nærmeste naboer.

afdetopografiskeforholdogafvindmøllernesrotordiameter.

I “Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller” anbefales det, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres et samlet skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. /3.1/

3.2.1 Beregningsforudsætninger og metodeFor beregning af de forventede skyggeværdier ved nærmeste naboer anvendes programmet WindPRO. Programmet beregner, ud fra solens bane omkring de planlagte vindmøller, skyggekastdata i henhold til vindmøllernes størrelse og udformning.

I beregningerne skelnes der mellem ’værste tilfælde’ og ’reel værdi’. ’Værste tilfælde’ svarer til det antal timer hvor skyggekast - ud fra en rent geometrisk betragtning - maksimalt kan forekomme; det vil sige det antal timer, hvor solen står bag ved vindmøllens rotor.

Skyggekast opstår dog kun, når solen skinner, og det blæser, så møllen er i drift og vingerne roterer. Endelig har vindretningen også stor betydning, idet rotoren skal være vendt mod (eller ’med ryggen’ til) solen for at kaste skygger i et større område. Alt dette medvirker til at reducere det reelle antal af timer med skyggekast væsentligt.

Den ’reelle værdi’ beregnes ved at sammenholde beregninger for ’værste tilfælde’ med normtal for fremherskende vindretninger, antallet af soltimer og

26

27

Tabel 3.1: Oversigt over den visuelle påvirkning af naboejendomme. Afstande er angivet til nærmeste nye mølle i hovedforslaget med undtagelse af de ejendomme, der nedlægges/ er lodsejerejendomme i hovedforslaget. Her angives afstande til nærmeste mølle i det alternative forslag.

Ejendom

Afstand til nærmeste nye mølle (for hovedforslaget)

Nedlægges I hovedforslaget (ja/nej)

Beskrivelse af visuel påvirkningsgrad



Fjerbækvej 14 1202 meter Nej Huset er orienteret mod vindmølleområdet. Der vurderes at være frit udsyn til samtlige møller fra ejendommen.

Fladhøjvej 6 921 meter Nej Der er tæt hegnsbeplantning omkring selve huset, og mølleområdet kommer først delvist til syne fra haven sydvest for beboelsesejendommen. Det vurderes, at det primært vil være hovedforslagets sydlige række møller, der vil kunne ses fra haven, og derfor vil dette forslag have størst visuel påvirkning. Der vurderes at være moderat visuel påvirkning af vindmøller.

Fladhøjvej 12 1178 meter Nej Der er afskærmende hegn fra de nære udenomsarealer omkring stuehuset, og det vurderes at beplantningen vil afskærme mod mølleområdet i nogen grad. Der vurderes at være moderat visuel påvirkning af vindmøller.


Nej, men lodsejer

Huset er delvist orienteret mod vindmølleområdet og læhegn vurderes at skærme delvist for nogle af møllerne.

Gundesbølvej 12 790 meter Nej Fra ejendommen er der frit udsyn over marker omkranset af læhegn. Der vil kunne forventes udsyn til flere af møllerne – primært for hovedforslaget, hvor den sydlige række møller vil befinde sig i kort afstand til boligen. Der vurderes at være moderat til væsentlig visuel påvirkning af vindmøller.


Nej, men lodsejer

Huset er orienteret mod vindmølleområdet. Der vurderes at være frit udsyn til flere møller, men en del af mølleområdet vil være afskærmet af læhegn.

Gundesbølvej 14 803 meter Nej Der er afskærmende beplantning bestående af blandt andet flere læhegn i retning mod mølleområdet. Stuehuset vurderes i øvrigt at vende væk fra mølleområdet med udbygninger delvist skærmende mod møllerne. Der forventes derfor begrænset udsyn til mølleområdet fra ejendommen. Der vurderes at være mindre visuel påvirkning af vindmøller.





Nordenåvej 3 677 meter Nej Huset vurderes at være orienteret mod vindmølleområdet. Der vurderes at være udsyn til mølleområdet trods nogen bevoksning i retning mod mølleområdet. Det kan nok forventes, at møllerne vil kunne ses over bevoksningen.

Nordenåvej 8 992 meter Nej Huset er delvist orienteret mod vindmølleområdet og der er ikke større beplantningsgrupper eller læhegn i retning mod mølleområdet, hvorfor nogen visuel påvirkning må kunne forventes.

Østerhedevej 7 971 meter Nej Der er tæt afskærmende hegnsbeplantning og træer i synsretningen fra beboelsesejendommen og haven mod mølleområdet. Det vurderes, at der er stærkt begrænset udsyn mod mølleområdet. Der kan være lidt større synlighed til møllerne i de perioder, hvor træerne ikke bærer løv. Der vurderes at være mindre visuel påvirkning af vindmøller.

Østerhedevej 9 709 meter Nej Huset er delvist orienteret mod vindmølleområdet og der er tilsyneladende relativt tætte læhegn i retning mod møllerne. Det vurderes, at mølleområdet kan være delvist skjult af foranstående læhegn, men større synlighed kan ikke afvises.

Østerhedevej 14 794 meter Nej Der er afskærmende hegnsbeplantning samt nærtliggende bygning i retning mod mølleområdet. Det vurderes, at der vil være meget begrænset udsyn til mølleområdet. Der vurderes at være mindre visuel påvirkning af vindmøller.

Tarmvej 85B 1717 meter Nej Der er afskærmende hegnsbeplantning samt flere træer i synsretningen fra beboelsesejendommen og haven mod mølleområdet. Beplantningen afskærmer for hovedparten af samtlige møller. Enkelte møllevinger vil kunne ses rotere mellem beplantningen. Der kan være lidt større synlighed til møllerne i de perioder, hvor træerne ikke bærer løv. Der vurderes at være mindre visuel påvirkning af vindmøller.

driftstimer i løbet af et år. Danmarks Meteorologiske Instituts landstal for soltimer benyttes her som beregningsgrundlag for de ’reelle værdier’.

Da der er tale om normtal, er beregningerne af reel værdi derfor et udtryk for det forventede antal timer med skyggekast set som et årligt gennemsnit. Der kanderforgodtforekommeflereellerfærretimermedskyggekast i et givet år, end beregnet.

På grund af afstandskravet til boliger vil skyggekast primært være et problem når skyggerne er lange, dvs. når solen står lavt på himlen som fx i forsommer og sensommer ved solopgang hhv. solnedgang. Hvor generende skyggekastet opleves, afhænger bl.a. af, på hvilket tidspunkt skyggekastet kan forekomme. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen være uden betydning for nogle, mens eftermiddagssolen, hvor man måske sidder på terrassen og nyder vejret, vil være kritisk for mange – især i sommermånederne.

Der er beregnet skyggelinjer, der viser skyggekastets omfang i ’reelle værdier’. Det kan ses, hvordan de karakteristiske linjer dannes af primært den lavtstående sol morgen og aften. Kortene giver overblik over, hvor de udsatte områder ligger, samt hvor tæt naboerne ligger på ’grænseværdierne’.

Beregningerne er udført i henhold til retningslinjerne i ’Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller’.

Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer foran beboelsen og der beregnes på et areal på 15x15 meter hævet 1 meter over terræn.

En kritisk forudsætning ved skyggekast er, hvor højt solen skal op i forhold til horisontlinjen, før man

begynder at ’tælle’. Der benyttes tre grader, idet dels solens manglende skarphed, dels bundbevoksning gør, at effekten i skyggekastet, skiftet mellem lys og skygge, opfattes som uproblematisk med en solhøjde under tre grader. I beregningerne er det forudsat, at solen står over tre grader.

3.2.2 Beregnet skyggekastTabel 3.3 viser det beregnede antal timer pr. år, hvor skyggekast forventes at forekomme. Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning, driftsbygninger eller andet mellem vindmøllen og beboelsesejendommen, som kan medvirke til, at reducere belastningen yderligere. /3.2/

Hvisflerevindmøllergiverskyggekastvedennabopå forskellige tidspunkter, er det samlede antal (reelle) timer med skyggekast angivet.

Den maksimale påvirkning af skyggekast forekommer ved ejendommen beliggende Nordenåvej 3 med et forventet antal skyggekasttimer på 27:07 om året beregnet for hovedforslaget. Dette er en overskridelse på 17:07 timer i forhold til anbefalingen om maksimalt 10 timers årlige ”reelle” skyggekasttimer.

I det alternative forslag forekommer den maksimale påvirkning af skyggekast ved ejendommen beliggende Gundesbølvej 15 med et forventet antal skyggekasttimer på 17:44 om året beregnet for hovedforslaget. Dette er en overskridelse på 7:44 timer i forhold til anbefalingen om maksimalt 10 timers årlige ”reelle” skyggekasttimer.

3.2.3 SkyggestopFor de beboelsesejendomme, hvor anbefalingerne om maksimalt 10 timers årlige reelle skyggekasttimer overskrides, vil der blive installeret et

softwareprogram i de vindmøller, som bidrager til overskridelserne. Programmet gør vindmøllen i stand til selv at afbryde driften, når det anbefalede maksimale antal skyggetimer er nået.

Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil kun give et mindre produktionstab.

3.2.4 0-alternativHvis vindmølleprojektet ikke realiseres, vil der ikke forekomme gener i form af skyggekast ud over skyggebidraget fra de 7 eksisterende vindmøller i mølleområdet.

De ejendomme, som nedlægges i forbindelse med realisering af et af projektforslagene, vil i 0-alternativet ikke blive nedlagt, og vil derved fortsat modtage skyggekast fra de 7 eksisterende møller som i nuværende omfang.

Det nuværende omfang af de eksisterende vindmøllers skyggekast fremgår af tabel 3.3.

3.3 REFLEKSERVindmøllernesrefleksionafsollys-isærframøllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller.Refleksionenopstårisærvedvissekombinationer af nedbør og sollys.

Davindmøllevingerskalhaveenglatoverfladeforatproducere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføreflader,somkangiverefleksioner.Problemeterminimeretgennemoverfladebehandlingertilmeget lave glanstal (30 eller derunder), der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan kommeenantirefleksbehandling.Iløbetafmøllensførsteleveårhalveresrefleksvirkningen,fordi

28

Tabel 3.3: Beregnede skyggekasttimer for naboer for 0-alternativet, hovedforslaget samt alternativt forslag. Orange felter markerer ejendomme, som enten er lodsejerejendomme eller ejendomme, der nedlægges i hovedforslaget.

Kort 3.2: Kurver for skyggekasttim-er for hoved-forslaget

Nabo- Beboelse

Antal skyggekast-

timer pr. år (forventede værdier)

ved eksisterende forhold (0-alternativ)

Antal skyggekast-

timer pr. år (forventede værdier) ved hovedforslaget

(13 Vestas V117-vindmøller)

Antal skyggekast-

timer pr. år (forventede værdier) ved det alternative forslag (7 Vestas V117-vindmøller)

Bjerregårdsvej 4 0:00 0:00 0:00

Bjerregårdsvej 6 0:00 0:44 0:00

Fjerbækvej 14 1:32 1:32 1:32

Fladhøjvej 6 12:07 17:15 13:09

Fladhøjvej 12 10:58 13:16 11:35

Gundesbølvej 11 7:38 9:58

Gundesbølvej 12 8:47 23:45 10:23


Gundesbølvej 14 0:00 14:09 5:34



Nordenåvej 3 12:48 27:07 15:55

Nordenåvej 8 6:44 13:51 6:44

Østerhedevej 7 1:13 9:54 9:17

Østerhedevej 9 2:24 18:35 17:39

Østerhedevej 14 1:52 13:54 13:10

Tarmvej 85B 0:00 0:00 0:00

WindPRO version 2.9.285 Sep 2014

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

Projekt:

20151101_Lønborghede udvidelse

Beskrivelse:Baseret på koordinater udleveret af JKPDisclaimer

This Wind Report (“Wind Report”) is provided on an “AS IS” and “AS AVAILABLE” basis and Vestas WindSystems A/S and its subsidiaries, including Vestas Northern Europe A/S, (“Vestas”) makes no representation orwarranty, express or implied, with respect to this Wind Report. Vestas does not assume any liability orresponsibility for this Wind Report or the application or use of this Wind Report by the recipient (“Recipient”).

This Wind Report includes results that are estimates only and associated with uncertainties. Vestas stronglyrecommends the Recipient to undertake such enquiries as may be required to satisfy itself about the content ofthe Wind Report, including procuring qualified third party verification and advice. The Wind Report has beenprepared by Vestas and/or compiled from sources believed to be reliable and in good faith, but no representationor warranty expressed or implied is made as to the relevance, accuracy, completeness or correctness thereof.

To the fullest extent permissible by law, Vestas disclaims all liability for any loss, damage, cost and expense ofany kind arising or resulting from the Recipient´s application or use of this Wind Report, including but not limitedto direct, indirect, consequential, incidental damages, regardless of the form of action or basis of claim, includingany claim for negligence or strict liability.

Udskrevet/Side

23/12/2016 10:44 / 6Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42 DK-8200 Århus N97 30 00 00Lise Lotte Bendixen / [email protected]:

23/12/2016 10:41/2.9.285

SHADOW - Kort

Beregning: 20161223 Shadow Lønborghede extension Hovedforslag

0 500 1000 1500 2000 mKort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:45,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 463,341 Nord: 6,190,123

Ny mølle SkyggemodtagerSkygge kort niveau: Height Contours: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1)

Hours per year,real case

0

5

10

25

47/53

29

overfladenblivermeremat.

Moderne møllevingers udformning med krumme overfladergørdesuden,ateventuellereflekserspredes jævnt i vilkårlige retninger, og erfaringer viser,atreflekserfrademodernevindmøllermedoverfladebehandlingderforikkemedførervæsentligegener.

Der vil blive stillet krav om, at vindmøllerne skal overfladebehandlesmedetglanstalpå30ellerderunder.

3.4 STØJVindmøller udsender en forholdsvis svag, men karakteristisk støj. Støjen kommer hovedsageligt fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, idet de passerer tårnet og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. I forhold til vindmøllernes størrelse, installerede effekt og gældende afstandskrav udsender moderne vindmøller mindre støj end de tidligste vindmøller fra 1970’erne og ’80erne. Det er især den mekaniske støj fra møllernes gear og generator, der er dæmpet. I moderne vindmøller er maskinhuset lydisoleret, og generator og gear er monteret så støjen dæmpes mest muligt, og vingernes udformning er udviklet, så støjen er begrænset. /3.3/

Hvorvidt lyd opleves som generende støj eller ej, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj kan være ødelæggende for både sind og legeme, og påvirkninger over 65 dB(A) anses for et kritisk niveau. Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg.

Kort 3.3: Kurver for skyggekast-timer for det al-ternative forslag



Projekt:






Udskrevet/Side

23/12/2016 10:56 / 6Brugerlicens:



19/12/2016 23:24/2.9.285

SHADOW - Kort

Beregning: 20161218 Shadow Lønborghede extension Alternativ


Ny mølle SkyggemodtagerSkygge kort niveau: Height Contours: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1)

Hours per year,real case

0

5

10

25

53/53

30

Tilsvarende gælder for vindmøller på land, der oftest opstilles i landzone. Her er støjgrænsen for vindmøller på tilsvarende måde som for landbrug og virksomheder lempet 5 dB for enkeltboliger i det åbne land sammenlignet med områder til støjfølsom arealanvendelse såsom boligområder. Ved enkeltboliger i det åbne land gælder de almindelige støjgrænser udendørs i en afstand på op til 15 meter fra beboelsesejendommen, mens støjgrænserne for lavfrekvent støj gælder indendørs. /3.4/

Fastlæggelse af støjgrænserOverordnet er en støjgrænse udtryk for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen vurderer, er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Støjgrænser er et udtryk for en afvejning af samfundsøkonomiske hensyn og en acceptabel beskyttelse mod generende støj. /3.7/

Forskellige støjkilder er ikke lige generende, og derfor er der forskel på grænseværdierne for forskellige støjkilder. Grænseværdierne for vindmøllestøj er fx sat meget lavere (mere restriktivt) end grænseværdien for vejstøj, da vindmøllestøj opleves som mere generende. Herved svarer støjgrænserne for vindmøller godt til det beskyttelsesniveau, der er lagt til grund for de vejledende støjgrænser for andre typer af støj som fx støjen fra veje og jernbaner. Således svarer grænseværdierne til, at omkring 10 % af naboerne vil opleve et støjniveau svarende til støjgrænsen som uacceptabelt. Til sammenligning har undersøgelser vist, at en støjbelastning som svarer til grænseværdierne for vindmøller vil opleves som uacceptabelt af ca. 4 % af de mest støjbelastede naboer i et boligområde (hvor der gælder skærpede støjgrænser) og ca. 11,5 % af de mest støjbelastede naboer i det åbne land. /3.8/ og /3.9/

3.4.1 StøjgrænserVed fastlæggelse af støjgrænser gradueres beskyttelsen efter et områdes støjfølsomhed, og for vindmøller gælder forskellige støjgrænser for hhv. beboelse i det åbne land, samt skærpede støjgrænser for områder til støjfølsom arealanvendelse, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøllersdefinitioner.Dertilgælderenlavfrekventstøjgrænse indendørs i alle boliger. Endelig er støjgrænserne fastsat ved de to vindhastigheder hvor hhv. støjen og støjgenen fra vindmøller er størst. /3.4/

StøjfølsomhedGenerelt gælder, at boliger betragtes som mere støjfølsomme end industri og erhverv, og støjgrænsen i et boligområde er derfor skærpet i forhold til fx blandede bolig- og erhversområder. Støjgrænserne i det åbne land er tilsvarende fastlagt ud fra et hensyn til, at landbruget som erhverv og de virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det nødvendigt i et vist omfang at acceptere et støjniveau, der kan påføre omboende støjulemper. Generelt er støjgrænserne for forskellige aktiviteter og anlæg derfor lempet ved støjfølsomme punkter i det åbne land sammenlignet med støjfølsomme punkter i fx boligområder (5-10 dB højere), men dog skærpet i forhold til støjfølsomme punkter i erhvervs- og industriområder (15–25 dB lavere). Støjfølsomheden for beboelse i det åbne land svarer således til områdetypen ”blandet bolig- og erhvervsbebyggelse”, hvor den støj der normalt opstår ved almindelig landbrugsaktivitet i reglen må accepteres, mens der kan stilles vilkår for virksomheder, tekniske anlæg og visse aktiviteter. Hvilke virksomheder og tekniske anlæg der kan placeres i det åbne land reguleres i den kommunale planlægning eller med landzonetilladelser indenfor planlovens rammer. /3.5/ og /3.6/

Støjbelastningen fra vindmøller reguleres af bekendtgørelse nr. 1736 af 21/12 2015 om støj fra vindmøller.

Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land.

I områder til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål), herunder landzone lokalplanlagt til boligformål, må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

Det er en forudsætning, at en vindmølle opstilles på så stor afstand, at støjgrænserne kan overholdes, og hvisderopstillesflerevindmøllermådensamledestøj fra alle vindmøllerne, inklusiv eventuelle eksisterende vindmøller, heller ikke overskride støjgrænserne. En vindmølle eller vindmøllepark som pga. vindmøllernes størrelse, design, eller antallet af vindmøller støjer for meget, skal derfor opstilles på større afstand for at kunne overholde støjgrænserne, med mindre støjen kan dæmpes tilstrækkeligt, fx ved at vindmøllerne indstilles til at køre i et lavere gear (driftmode).

Den lavfrekvente støjgrænseFor vindmøller gælder desuden en støjgrænse for lavfrekvent støj ved en vindhastighed på 8 m/s samt 6 m/s på 20 decibel. Udgangspunktet for grænseværdien for lavfrekvent støj fra vindmøller er bl.a. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, som beskriver den dengang foreliggende viden om lavfrekvent støj. I Orienteringen fra 1997 vurderede Miljøstyrelsen, at ca. 97 pct. af befolkningen ikke

31

ville blive generet af lavfrekvent støj under denne grænse, der er den laveste af de anbefalede grænser for lavfrekvent støj fra virksomheder. De anbefalede grænseværdier i orienteringen fra 1997 omhandler lavfrekvent støj generelt fra f.eks. virksomheder, tekniske anlæg mm.

I forhold til de anbefalede grænseværdier i orienteringen fra 1997 blev der i 2002 udarbejdet en arbejdsrapport, nr. 1/2002: ”Laboratory Evaluation of Annoyance of Low Frequency Noise” for at belyse forskellige metoder til at vurdere genen af lavfrekvent støj. Den påviser dels, at vurderingsmetoden virker bedre end de andre metoder, som blev afprøvet, dels at en grænse på 20 dB svarer til en meget beskeden gene. /3.10/

Vindhastighed og baggrundsstøjStøjgrænserne for vindmøller er fastsat ved de vindhastigheder, hhv. 6 og 8 m/s (målt i 10 meters højde), hvor genen fra vindmøllernes støjbidrag vurderes at være størst. En vindmølles støjbidrag øges jævnt med stigende vindhastighed indtil ca. 8 m/s (målt i 10 meters højde), hvor den maksimale støjgrænse er fastlagt, idet vindmøllernes støjbidrag ikke øges yderligere ved højere vindhastighed. Det skyldes, at vindmøllen ved denne vindhastighed er oppe på fuld drift med den største omdrejningshastighed. Omdrejningshastigheden, og dermed støjen, øges ikke ved højere vindhastigheder, fordi man reducerer det bestrøgne vingeareal mod vindretningen ved at dreje vingerne (pitch-regulering), så man undgår overbelastning af vindmøllen. Således stiger vindmøllens produktion, omdrejningshastighed og støjbidrag ved vindhastigheder på over 8 m/s ikke yderligere, til gengæld øges baggrundsstøjen fra vinden, så vindmøllen høres mindre tydeligt. De vindhastigheder og vindretninger, hvor vindmøllernes maksimalt tilladte støjpåvirkning opnås (8 m/s eller

højere i 10 meters højde), forekommer i gennemsnit kun ca. 10 % af tiden - resten af tiden vil støjen fra vindmøllerne være mindre. /3.11/

Mens vindmøllestøjen reduceres med afstanden til vindmøllen, vil baggrundsstøjen som udgangspunkt være relativ konstant ved samme vindhastighed, ca. 36-38 dB ved 8 m/s, uanset afstanden. På en vis afstand vil vindmøllestøjen derfor være aftaget tilstrækkeligt til, at baggrundsstøjen vil overdøve vindmøllestøjen.

Baggrundsstøjen reduceres dog også ved lavere vindhastigheder, og støjgrænsen ved 6 m/s er derfor indført for at sikre mod generende vindmøllestøj ved svagere vind, hvor baggrundsstøjen ikke i samme grad kan reducere genen. Der er ikke behov for en støjgrænse ved lavere vindhastigheder, da vindmøllestøjen, uanset baggrundsstøjens niveau, herved vil være aftaget til et acceptabelt niveau. /3.12/

3.4.2 MetodeFor beregning af støjbelastningen ved naboer til vindmøllerne anvendes programmet WindPRO, der er udviklet af ingeniørvirksomheden Energi- og Miljø Data i Aalborg. Der tages udgangspunkt i støjbelastningen ved udendørs opholdsarealer foran den pågældende ejendoms beboelsesbygning med en afstand af op til 15 meter fra beboelsesbygningen i retning imod nærmeste vindmølle. Data vedrørende de planlagte vindmøllers kildestøj mv. er leveret til Energi- og Miljø Data af vindmølleproducenterne i henhold til deres typegodkendelser af de enkelte vindmølletyper.

Programmet tager højde for landskabets terrænkoter således, at de forventede støjværdier bliver lavere hvis en beboelsesejendom er helt eller

delvist afskærmet af eksempelvis morænebakker. Programmet tager dog i beregningen ikke højde for den skærmende effekt, som evt. skovbevoksning eller store bygninger beliggende mellem vindmøllerne og de pågældende ejendomme måtte have på den reelle støjpåvirkning.

3.4.3 Eksisterende forhold (støj)De samlede bebyggelser ved Hemmet og Sdr. Vium betragtes som støjfølsom arealanvendelse med skærpede støjgrænser, idet disse bebyggelser betragtes som boligområder. Øvrige boliger udenfor disse bebyggelser betragtes som beboelse i det åbne land.Derfindesikkeøvrigestøjfølsommeaktiviteterinærområdet.

3.4.4 Vurdering for støjpåvirkningDet er væsentligt, at man allerede i planlægningsprocessen har mulighed for at give præcise vurderinger af den fremtidige støjbelastning fra et vindmølleprojekt. Derfor udarbejdes der støjberegninger, som viser den forventede støjbelastning ved nærmeste naboer, når møllerne sættes i drift. /3.13/

Der er udført beregninger for vindmølletypen Vestas V117 på 3,6 MW for hovedforslaget med 13 nye vindmøller. De 4 vestligste møller i den sydlige række beregnes med en generator på 3,45 MW reduceret til 3,36 MW (Noise Mode 5+) for at kunne overholde støjkrav til ejendommen Gundesbølvej 12.

I det alternative forslag udføres beregninger med Vestas V117 på 3,6 MW. De 7 eksisterende Vestas V112 vindmøller ved Lønborg Hede indgår i beregningerne for begge projektforslag.

Ekisterende og planlagte møller indgår kumulativt i beregningsresultaterne. For mølleområdet ved Sdr.

32

Vium medtages de planlagte/tænkte møller, da disse vil bidrage med mest støj i beregningerne.

Beregninger viser, at støjniveauet er overholdt for samtlige naboer til de planlagte vindmøller ved Lønborg Hede. I tabellerne 3.4 og 3.5 fremgår støjberegningerne for de enkelte naboer.

Højest beregnede støjniveau er for ejendommen Gundesbølvej 12 i hovedforslaget med 44,0 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, hvor lovkravet er et støjbidrag på maksimalt 44 dB(A). Lovkravet er derved nøjagtigt overholdt. For samme ejendom er støjniveauet 41,8 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s, hvor lovkravet er 42 dB(A). Der er således en margin på 0,2 dB(A) til lovkravet.

Højest beregnede støjniveau for lavfrekvent støj er ligeledes for ejendommen Gundesbølvej 12 i hovedforslaget, hvor der er målt 19,9 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 16,7 dB(A) ved 6 m/s. Da lovkravet for maksimal støjpåvirkning ved lavfrekvent støj er 20 dB(A) for begge vindhastigheder, er lovkravet således overholdt med en margin på op til 0,1 dB(A).

Ejendommen Gundesbølvej 12 er i øvrigt overtaget af projektselskabet og skal nedlægges, når nuværendebeboerfraflytterejendommen.Hereftervil de 4 støjreducerede møller i hovedforslaget justeres op til fuld powermode som de øvrige møller. Støjudbredelsen vil dermed blive en anelse større, men holde sig inden for lovkravene (med undtagelse af Gundesbølvej 11 og 13, se afsnit herunder). Når de støjreducerede møller justeres op, skal dette anmeldes på ny i henhold til støjbekendtgørelsen for vindmøller.

Ejendommen Gundesbølvej 11 indgår i mølleejerskab med mølle nummer 16, som ved fuld powermode

og under visse vejrforhold kan bidrage med en overskridelse af støjkravene. Der foreligger en skriftlig aftale om, at ejeren af ejendommen uden varsel kan stoppe den pågældende mølles elproduktion (og dermed stoppe vindmøllevingens rotation).

Ejendommen Gundesbølvej 13 indgår i mølleejerskab med mølle nummer 17 og 18, som ligeledes ved fuld powermode og under visse vejrforhold kan bidrage med en overskridelse af støjkravene. Der foreligger en skriftlig aftale om, at ejeren af ejendommen uden varsel kan stoppe de pågældende møllers elproduktion (og dermed stoppe vindmøllevingernes rotation).

For begge ejendomme gælder, at når årsagen til den øgede støjpåvirkning er ophørt, er Opstiller berettiget til at genstarte vindmøllens elproduktion.

Højest beregnede støjniveau i det alternative forslag er for ejendommen Gundesbølvej 17 med 43,1 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, hvor lovkravet er et støjbidrag på maksimalt 44 dB(A), Der er således en margin på 0,9 dB(A) til lovkravet. For samme ejendom er støjniveauet 41,2 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s, hvor lovkravet er 42 dB(A). Der er således en margin på 0,8 dB(A) til lovkravet.

Højest beregnede støjniveau for lavfrekvent støj i det alternative forslag er ligeledes for ejendommen Gundesbølvej 17, hvor der er målt 18,9 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 16,1 dB(A) ved 6 m/s. Da lovkravet for maksimal støjpåvirkning ved lavfrekvent støj er 20 dB(A) for begge vindhastigheder, er lovkravet således overholdt med en margin på op til 1,1 dB(A).

Støjkravene for samtlige naboer ved normal støj samt lavfrekvent støj er dermed overholdt.

Kommunen kan kræve en støjmåling efter den fysiske opstilling af vindmøllerne for dokumentation af støjgrænserne.

Støjpåvirkning fra transformerstationStøj fra transformerstationen reguleres af vejledning fra Miljøministeriet nr. 14018 af 01/11/1984, ”Ekstern støj fra virksomheder”. Støjbidrag fra vindmøller og transformatorer skal ikke sammenlægges, og der gælder forskellige grænseværdier for de to typer støj. Grænseværdierne for industristøj i det åbne land er om dagen 55 dB(A), om aftenen 45 dB(A) og om natten 40 dB(A). Ved sommerhusene er de tilsvarende værdier 40/40/35 dB(A).

Den planlagte transformerstation på Østerhedevej 16 har en maksimal kildestøj på 62 dB (10 cm fra anlægget). Støjniveauet aftages væsentligt på afstande længere end 10 cm fra anlægget og støjkravene kan derved overholde grænseværdierne uden for matriklen. Stationens støjniveau følger vindmøllernes produktion og dermed også deres støjudsendelse, der stiger ved tiltagende vindhastighed op til 8 m/sek, hvor vindmøllestøjen stabiliseres. Når vindmøllerne ikke roterer, vil transformerstationen ikke støje. Transformerstationen vil udsende støj ved nærmeste naboer når vindmøllerne roterer ved maksimal ydeevne. Her ”overdøver” vindstøjen i bygninger og bevoksning ved beboelser som regel både støjen fra transformerstationen og vindmøllerne.

AnlægsfasenIanlægsfasenviltrafik-ogstøjbelastningenforområdet være som for en mellemstor byggeplads. Støjenkommerprimærtfratungtrafik,gravning,betonstøbning og kraner. I forbindelse med eventuel pælefundering af fundamenter kan der i nærområdet kortvarigt forekomme støjgener og, særligt på

33

Nabo- Beboelse

Støjniveau dB(A) med 7 eksisterende møller (0-alternativ)

Støjniveau dB(A) i hovedforslaget (13 Vestas V117-vindmøller)

Støjniveau dB(A) i det alternative forslag (7 Vestas V117-vindmøller)

6 m/s 8 m/s

6 m/s

8 m/s 6 m/s 8 m/s

Bjerregårdsvej 4 32,3 34,3 39,8 41,9 37,8 39,8

Bjerregårdsvej 6 33,0 34,9 41,0 43,0 39,1 41,1

Fjerbækvej 14 33,7 35,5 38,0 40,0 37,5 39,4

Fladhøjvej 6 37,1 38,8 39,6 41,6 38,5 40,3

Fladhøjvej 12 37,3 39,1 39,2 41,1 38,5 40,3

Gundesbølvej 11 36,7 38,6 39,2 41,2

Gundesbølvej 12 36,2 38,1 41,8 44,0 38,9 40,9

Gundesbølvej 13 36,9 38,8 39,7 41,7

Gundesbølvej 14 35,1 36,9 41,6 43,7 38,4 40,4

Gundesbølvej 15 37,5 39,3 40,5 42,4

Gundesbølvej 17 38,0 39,8 41,2 43,1

Nordenåvej 3 37,8 39,6 40,9 43,0 39,3 41,2

Nordenåvej 8 35,1 37,0 38,5 40,6 37,0 38,9

Østerhedevej 7 30,9 32,7 39,2 41,2 38,5 40,5

Østerhedevej 9 32,3 34,1 41,3 43,3 40,7 42,7

Østerhedevej 14 31,8 33,6 40,5 42,6 39,9 41,9

Tarmvej 85B 33,1 34,9 35,9 37,9 35,4 37,3

Tabel 3.4. Beregnede støjniveauer for naboejendomme ved hovedforslaget, alternativt forslag og 0-alternativet. Orange felter markerer ejendomme, som enten er lodsejerejendomme eller ejendomme, der nedlægges i hovedforslaget.

Tabel 3.5. Beregnede lavfrekvente støjniveauer for naboejendomme ved hovedforslaget, alternativt forslag og 0-alternativet. Orange felter markerer ejendomme, som enten er lodsejerejendomme eller ejendomme, der nedlægges i hovedforslaget.

Nabo- Beboelse

Lavfrekvent støjniveau dB(A) med 7 eksisterende møller (0-alternativ)

Lavfrekvent støjniveau dB(A) i hovedforslaget (13 Vestas V117-vindmøller)

Lavfrekvent støjniveau dB(A) i det alternative forslag (7 Vestas V117-vindmøller)

6 m/s 8 m/s

6 m/s

8 m/s 6 m/s 8 m/s

Bjerregårdsvej 4 7,9 11,2 15,3 18,1 13,7 16,4

Bjerregårdsvej 6 8,3 11,5 16,1 18,9 14,6 17,3

Fjerbækvej 14 9,0 12,4 13,8 16,8 13,3 16,2

Fladhøjvej 6 11,6 14,8 14,8 17,9 13,8 16,8

Fladhøjvej 12 11,7 14,7 14,4 17,4 13,7 16,6

Gundesbølvej 11 11,4 14,9 14,7 17,7

Gundesbølvej 12 11,0 14,6 16,7 19,9 14,4 17,5

Gundesbølvej 13 11,5 15,0 15,0 18,0

Gundesbølvej 14 10,1 13,5 16,6 19,6 14,1 17,0

Gundesbølvej 15 11,9 15,2 15,6 18,5

Gundesbølvej 17 12,2 15,4 16,1 18,9

Nordenåvej 3 12,1 15,4 15,8 19,0 14,4 17,4

Nordenåvej 8 10,2 13,8 14,1 17,4 12,9 16,0

Østerhedevej 7 6,9 10,1 15,0 17,7 14,2 16,9

Østerhedevej 9 7,8 11,0 16,4 19,1 15,7 18,4

Østerhedevej 14 7,5 10,7 16,0 18,7 15,3 18,0

Tarmvej 85B 8,6 11,9 12,2 15,3 11,7 14,6

34



Projekt:






Udskrevet/Side

16/01/2017 11:54 / 3Brugerlicens:



16/01/2017 11:00/2.9.285

DECIBEL - Kort 6.0 m/s

Beregning: 1. Hovedforslag Alm. støj inkl planlagte projekter

0 1 2 3 4 kmKort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:75,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 464,418 Nord: 6,190,114

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt områdeStøjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6.0 m/s

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

Støj [dB(A)]

32

37

42

47

52

8/64

Kort over beregnet støjniveau for hovedforslag ved en vindhastighed på 6 m/s

35



Projekt:






Udskrevet/Side

16/01/2017 11:54 / 4Brugerlicens:



16/01/2017 11:00/2.9.285


Beregning: 1. Hovedforslag Alm. støj inkl planlagte projekter

0 1 2 3 4 kmKort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:75,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 464,418 Nord: 6,190,114



Støj [dB(A)]

34

39

44

49

54

9/64

Kort over beregnet støjniveau for hovedforslag ved en vindhastighed på 8 m/s

36



Projekt:






Udskrevet/Side

16/01/2017 11:57 / 3Brugerlicens:



16/01/2017 11:13/2.9.285

DECIBEL - Kort 6.0 m/sBeregning: 5. LF Støj Hovedforslag incl. planlagte projekter


Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt områdeStøjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 6.0 m/s


Støj [dB(A)]

17

20

5

25/64

Kort over beregnet lavfrekvent støj for hovedforslaget ved en vindhastighed på 6 m/s

37



Projekt:






Udskrevet/Side

16/01/2017 11:57 / 4Brugerlicens:



16/01/2017 11:13/2.9.285

DECIBEL - Kort 8.0 m/sBeregning: 5. LF Støj Hovedforslag incl. planlagte projekter




Støj [dB(A)]

17

20

5

26/64

Kort over beregnet lavfrekvent støj for hovedforslaget ved en vindhastighed på 8 m/s

38



Projekt:






Udskrevet/Side

16/01/2017 11:56 / 3Brugerlicens:



16/01/2017 11:05/2.9.285

DECIBEL - Kort 6.0 m/sBeregning: 3. Alternativ forslag Alm. støj inkl. planlagte projekter




Støj [dB(A)]

32

37

42

47

52

17/64

Kort over beregnet støjniveau for det alternative forslag ved en vindhastighed på 6 m/s

39



Projekt:






Udskrevet/Side

16/01/2017 11:56 / 4Brugerlicens:



16/01/2017 11:05/2.9.285


Beregning: 3. Alternativ forslag Alm. støj inkl. planlagte projekter




Støj [dB(A)]

34

39

44

49

54

18/64

Kort over beregnet støjniveau for det alternative forslag ved en vindhastighed på 8 m/s

40



Projekt:






Udskrevet/Side

16/01/2017 11:58 / 3Brugerlicens:



16/01/2017 10:41/2.9.285

DECIBEL - Kort 6.0 m/sBeregning: 7. LF Støj Alternativt forslag incl. planlagte projekter




Støj [dB(A)]

17

20

5

34/64

Kort over beregnet lavfrekvent støj for det alternative forslag ved en vindhastighed på 6 m/s

41



Projekt:






Udskrevet/Side

16/01/2017 11:58 / 4Brugerlicens:



16/01/2017 10:41/2.9.285

DECIBEL - Kort 8.0 m/sBeregning: 7. LF Støj Alternativt forslag incl. planlagte projekter




Støj [dB(A)]

17

20

5

35/64

Kort over beregnet lavfrekvent støj for det alternative forslag ved en vindhastighed på 8 m/s

42

våd eller blød jord, vibrationer i en vis afstand fra projektet. Det forventes ikke at blive nødvendigt med pælefundering af fundamenter og skulle en nærmere undersøgelse af funderingsforholdene vise, at dette vil være påkrævet for enkelte placeringer, vil der blive foretaget en konkret vurdering for de berørte naboer med henblik på, at funderingen kan udføres med størst mulig hensyntagen til de nærmeste beboere. På grund af afstanden forventes eventuelle vibrationer i den forbindelse ikke at give gener hos naboer.

0-alternativFor 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye vindmøller, vil støjpåvirkningen kun forekomme fra de nuværende 7 vindmøller. Der vil således ikke forekomme øget støjpåvirkningen ved de nærmeste naboer.

De ejendomme, som nedlægges i forbindelse med realisering af et af projektforslagene, vil i 0-alternativet ikke blive nedlagt, og derved fortsat modtage støj fra de 7 eksisterende møller.

3.4.5 AfværgeforanstaltningerStøj fra en moderne vindmølle kommer fra vingerne, hvorimod maskinstøj udgør en ubetydelig del af den samlede støjpåvirkning. På baggrund af hidtidige erfaringer og udvikling af nye, støjreducerende komponenter i moderne mølletyper, forventes det ikke, at de faktiske støjforhold vil overskride de på forhånd beregnede støjniveauer.

Det forventes, at Ringkøbing-Skjern Kommune vil forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdende svarer til kravene i bekendtgørelsen 1736 af 21/12/2015 om støj fra vindmøller. Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne

indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse.

Bliver det ved en støjmåling konstateret, at vindmøllerne ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan kildestøjen dæmpes yderligere ved at regulere møllernes omdrejningshastighed. Dette vil dog også medføre en nedsat produktion. Alternativt kan udskiftning af komponenter i møllen være med til at reducere støjniveauet, så støjkrav kan overholdes. Hvis det viser sig, at vindmøllen støjer mere end det tilladelige, kan kommunen kræve den standset og støjforholdene udbedret, indtil møllen kan overholde støjkravene.

3.5 SUNDHEDVindmøller kan potentielt påvirke menneskers sundhed indirekte på en række områder.

De potentielle indirekte påvirkninger omfatter udsættelse for gener såsom støj og skyggekast, hvor det skal sikres at generne ikke får et omfang, der kan medføre helbredsmæssige konsekvenser. Dertil kommer en indirekte, men væsentlig og positiv påvirkning ved reduktion af luftforurening, i det omfang vindmøllerne erstatter elproduktion med fossile brændsler som fx kul.

3.5.1 Skyggekast og sundhedSkyggekast kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme ved et for højt geneomfang. Det anbefales, at nabobeboelse ikke udsættes for mere end maksimalt 10 timers skyggekast om året, beregnet som ”reel værdi”. Herved vurderes geneniveauet til at være acceptabelt, uden at medføre en helbredsmæssig risiko. Ved beregnet overskridelse af de anbefalede 10 timers skyggekast vil der blive stillet krav om, at

vindmøllerne standses ved installation af et såkaldt miljøstop. Der er i afsnit 3.2 redegjort nærmere for skyggekast ved naboerne til vindmøllerne ved Lønborg Hede.

3.5.2 Støj og sundhedDa projektet overholder støjkravene for såvel almindelig støj samt lavfrekvent støj, er det vurderet, at støj fra vindmøllerne ikke vil udgøre et sundhedsmæssigt problem for omkringboende. Støjforholdene, herunder lavfrekvent støj, er nærmere beskrevet i afsnit 3.4.

Bekymringen for, at støjen vil kunne udgøre et sundhedsmæssigt problem er imidlertid udbredt, selvom ingen valide videnskabelige undersøgelser hidtil har kunnet understøtte hypotesen om, at vindmøllestøj kan medføre en helbredsmæssig risiko. For at be- eller afkræfte mistanken, har Kræftens Bekæmpelse iværksat en omfattende register-undersøgelse, hvor vindmøllenaboers sundhedsmæssige registerdata sammenlignes for at undersøge, om de har en statistisk øget sundhedsmæssig risiko som ikke kan begrundes med andre faktorer. Data fra undersøgelsen sammenholdes desuden med det beregnede støjniveau, som naboerne har været udsat for, samt hvor længe man har været udsat for denne påvirkning. /3.14/

Staten har i et fælles brev fra Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet opfordret kommunerne til at fortsætte vindmølleplanlægningen og opsætning af vindmøller uden at afvente resultaterne af den sundhedsundersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse forventes at afslutte i 2017. Opfordringen er begrundet med, at undersøgelsen ikke er begrundet i en mistanke om helbredsproblemer fra myndighedernes side, men

43

derimod behovet for en øget dokumentation for at kunne imødegå befolkningens bekymring. /3.15/

Daværende Miljøminister Kirsten Brosbøl har i 2014 uddybet overvejelserne i et samråd i folketingets miljøudvalg, hvor det understreges, at selvom støjgrænsen beskytter mod uacceptable støjgener, så vil støjgener kunne forventes, dog uden at det vil have et omfang som kan medføre en sundhedsmæssig risiko. Denne vurdering er begrundet med, at støjgrænserne ligger på niveau med de vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj, og at der ikke er ændret i det faglige grundlag, herunder den helbredsmæssige viden, for de nuværende regler.

Sundhedsministeriet har løbende over de senere år forholdt sig til, om de gældende støjgrænser for vindmøller yder tilstrækkelig beskyttelse mod helbredsmæssige følgevirkninger.

Sundhedsstyrelsen har bl.a. i et notat fra 27. januar 2015 forholdt sig til tre reviews (sammenfattende rapporter) om helbredsrisikoen ved vindmøllestøj, fra hhv. Australien, USA og Danmark, og sundhedsministeren har efterfølgende den 2. dec. 2015 redegjort for den aktuelle viden om vindmøllers eventuelle påvirkning af helbredet i et svar til folketingets Miljø- og Fødevareudvalg med henvisning til et opdateret notat fra Sundhedsstyrelsen vedr. dokumentationen for helbredseffekter og gener af vindmøllestøj, herunder lavfrekvent støj, som også omfatter videnskabelige artikler publiceret i peer-reviewede tidsskrifter siden november 2014.

Det konkluderes i Sundhedsstyrelsens notater, at der med disse tre reviews og de undersøgte videnskabelige artikler ikke er tilvejebragt ny

viden på området. Der er ikke fundet belæg for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og selvrapporterede helbredseffekter. En mindre andel af de undersøgte rapporterer støjgene i forbindelse med vindmøller, men undersøgelser peger også på, at oplevet gene i forbindelse med at bo nær vindmøller er relateret til personlige faktorer. Selvrapporteret søvnforstyrrelse er vist i nogle, men ikke alle undersøgelser. De få undersøgelser, der foreligger af livskvalitet, har vist modstridende resultater. /3.16/

3.5.3 Reducerede sundhedsomkostningerVindmøllerne i projektforslaget vil medvirke til en reduktion af udledningen af blandt andet CO², samt svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne, der belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra specielt kulfyrede kraftværker.

Undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger. Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel drivhuseffekt (tørke, oversvømmelser og stormskader), syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader.

EU har i forskningsprojektet ExternE – Externalities of Energy beregnet de eksterne omkostninger ved elektricitet produceret med forskellige energiformer i de enkelte lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til 30-52 øre pr kWh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr kWh. /3.17/

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beregnet,

hvor meget påvirkning af sundheden som følge af kraftværkernes luftforurening koster, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 Eurocent, eller 17 øre per kWh. Og her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. Beregningerne stammer fra 2004, så udgifterne kan forventes at være steget siden da. /3.18/

For et moderne kulfyret kraftværk er de velfærdsøkonomiske skadesomkostninger for luftemissioner beregnet til at være hhv. DKK 79,- / kg emission NOx og nitrat, samt DKK 51,- / kg emission SO2 og sulfat.

Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan dette betyde bedre miljø, mindre sygdom, og dermed en bedre tilværelse.

3.6 SIKKERHEDSFORHOLD OG RISIKOI det følgende gennemgås sikkerhedsforholdene og risikoen for og ved en række hændelser i forhold til de planlagte vindmøller og de nærmeste omgivelser, herunder nabobeboelser og det nærliggende biogasanlæg. Generelt gælder, at risikoen ved de flestehændelsererstørstnærvedvindmøllerne,ogmindskes ved øget afstand. Naboafstandskravet er således med til at sikre, at risikoen ved bl.a. havari, isnedfald og lynnedslag er ubetydelig i forhold til de nærmeste nabobeboelser. Der er gennemført en særskilt risikovurdering for det nærliggende biogasanlæg, og konklusionerne herfra er refereret nedenfor. Den samlede risikovurdering i forhold til biogasanlægget udgøres af to bilagsrapporter som kan downloades særskilt. /3.19/ og /3.20/

3.6.1 ArbejdsmiljøUdover arbejdsmiljølovens krav om sikkerhed og indretning af arbejdspladser, er virksomheder

44

og ansatte i vindmølleindustrien omfattet af en række standarder for sikkerhedstræning og sikkerhedsprocedurer, som gælder i både anlægs- og driftsfasen. Branchestandarderne administreres af det globale sekretariat Global Wind Organisation, som har base i Danmark.

3.6.2 TrafikI anlægsfasen vil Politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bygherren aftaler med vejmyndighederne i kommunen, men herudover forventes der ikke at skullegennemføressærligetrafikforanstaltninger.

Idriftsfasenvurderesdennormaletrafiktilogfra området ved Lønborg Hede 2 ikke at udgøre væsentligesikkerhedsrisicifordenoffentligetrafik.

3.6.3 LufttrafikAfhensyntillufttrafiksikkerhedenskalnyevindmøllerbl.a. afmærkes med markeringslys på baggrund af en konkret vurdering af højde, antal og placering med heraffølgendekravfraTrafik-ogByggestyrelsen.De nærmere krav fremgår af afsnit 2.4.3: Afmarkeringskrav.

3.6.4 Havari genereltStatistisk har risikoen for havari for nyere, afprøvede og godkendte vindmølletyper altid været meget lille, og risikoen vurderes yderligere at være reduceret pga. nye lovkrav om 1-3 årlige eftersyn med møllefirmaetelleretandetkvalificeretservicefirma.

I Danmark er det et krav, at vindmøllerne er typegodkendte i henhold til Energistyrelsens

certificerings-oggodkendelsesordning,indendeopstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.

Nye vindmøllemodeller har individuel pitchregulering (bladvinkelregulering) af vingerne. Hvis produktionen bliver for høj, sender kontrolsystemet en ordre til vingens pitchmekanisme, som øjeblikkeligt drejer rotorbladet en smule ud af vinden. Dette reducerer risikoen væsentligt for havari i kraftig vind i forhold til ældre modeller. Nye modeller har også en væsentlig bedre elektronisk overvågning, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide, og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop.

I tilfælde af havari vil risikoen være størst tæt på vindmøllerne, og mindskes med øget afstand. Når sandsynligheden for havari sammenholdes med sandsynligheden for de mulige konsekvenser ved et havari, vil sidstnævnte begrænse sig til materiel skade på vindmøllen, mens risikoen for personskade, på grund af naboafstandskravet, er ekstremt usandsynlig.

Risikoen for og ved havari vurderes på denne baggrund at være ubetydelig i forhold til de nærmeste nabobeboelser, samt almindelig arealdrift og færden i området i øvrigt.

3.6.5 Risiko for og ved havari i forhold til biogasan-læggetRisikoen for at biogasanlæggets areal rammes af vindmøllefragmenter ved havari er vurderet i delrapporten Risk Analysis of Wind Turbines, Lønborg-Hede, og er beregnet på baggrund af statistiske data for vindmøllehavarier, som primært omfatter havarier af ældre dato, før kravene om

årlige servicetjek blev indført i 2013. Den faktiske sandsynlighed for og ved et havari må derfor forventes at være væsentligt reduceret.

Den samlede risiko for alle typer af hændelser indenfor biogasanlægget som følge af et havari er beregnettilatvære2,1∙10-4/år,ellerenhændelsefor hver 4.762 år, hvilket kan betegnes som usandsynligt og acceptabelt.

De mulige konsekvenser ved et havari for biogasanlægget er vurderet i delrapporten Risikovurdering af samlokalisering af vindmøller og biogasanlæg. I worst case scenariet omfatter konsekvenserne at der slås hul på beton- og ståltanke. Dette betyder, at en del af den gylle, der er i tankene, løber ud, og derved vil kunne bevirke en forurening, samt udslip af biogas. Ved udløb på grusarealer vil der kun meget langsomt ske en nedsivning, der kan give risiko for forurening af grundvand. Der er ikke vandløb i anlæggets umiddelbare nærhed. Udslip af biogas må betegnes som en mindre miljøpåvirkning (udslip af klimagas). Der kan være risiko for gnistdannelse fra fragmenter der rammer tanken, hvorved udsivende gas antændes og brænder. Eksplosion vil ikke forekomme, da gassen ikke er lukket inde, og kan brænde frit. Brænder gassen, vil der ikke være udslip af klimagas.

Ved uheld udløses en tilkaldealarm og beredskabet kontaktes straks i henhold til anlæggets sikkerhedsprocedurer. Beredskabet iværksætter sammen med biogasanlæggets personale straks de nødvendige afværgeforanstaltninger, herunder inddæmning samt opsugning / opsamling af den udstrømmende gylle, samt eventuel brandslukning. Gylle, der løber ud af tankene, bør kunne holdes indenfor et afgrænset areal. Det vurderes, at

45

udstrømmende gylle kan fjernes inden mulige skader på vandmiljøet.

Biogasanlægget vil være bemandet ca. 1 -2 timer dagligt, og risikoen for personskade som følge af havarierderforminimal:(2,1∙10-4/år)∙(2/24)=1,75∙10-5/år,svarendetilenhændelseforhver 57.143 år, hvilket kan betegnes som meget usandsynligt og acceptabelt.

Bemanding på biogasanlægget kan undgås, hvis der er risiko for, at der kan opstå farlige situationer.

Set i forhold til den eksisterende risiko for uheld på biogasanlægget uden vindmøller, er vurderingen, at lokalisering af de planlagte vindmøller tæt på biogasanlægget ikke vil give anledning til en væsentlig forøget risiko for person- og/eller miljøskader ved eventuelle uheld eller hændelser.

3.6.6 Isnedfald genereltOm vinteren kan der under særlige vejrforhold dannes isslag på vingerne, både under drift og stilstand.

Sikkerhedsfunktioner overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og vindmøllen stoppes, hvis instrumenterne er overisede. Vindmøllen vil derfor stoppe før, der er afsat is på vindmøllens vinger, som kan give anledning til risiko under drift.

Genstart kan først ske, når de meteorologiske instrumenter ikke længere er overisede, og evt. tilbageblivende is på vingerne vil normalt rystes af, når møllen drejes i position, og falde lodret ned indenfor en afstand svarende til vingernes længde.

Endelig er vindmøllerne udstyret med systemer som skal mindske risikoen for overisning ved opvarmning af vingerne.

Selvom det forudsættes, at is på vingerne ikke rystes af, er den maksimale afstand som isen kan kastes fra vindmøllerne ved maksimal rotationshastighed beregnet til at være ca. 312 meter. De planlagte vindmøller er placeret mere end 600 meter fra nabobeboelse, og risikoen for isnedfald har derfor ingen betydning i forhold til disse.

Der vurderes på denne baggrund ikke at være risiko for, at mennesker vil blive ramt af isnedfald, da almindelige færden i området er minimal.

3.6.7 Risiko for og ved isnedfald i forhold til biogas-anlæggetRisikoen for at biogasanlægget rammes af isnedfald er beregnet på baggrund af statistiske data for isnedfald i Norge, hvor de klimatiske forudsætninger for dannelsen af isslag er mere gunstige. Dertil kommer de ovenfor nævnte afværgeforanstaltninger som både reducerer risikoen for overisning og den forventede afstand for isnedfaldet, hvilket ikke indgår i statistikken fra Norge. Den faktiske risiko kan derfor samlet set forventes at være væsentligt lavere end den beregnede risiko.

Den beregnede risiko for isnedfald indenfor biogasanlæggets areal med udgangspunkt i norske forhold er på 0,011 / m² / år, hvilket betyder at der er en høj risiko for, at en bygning indenfor biogasanlæggets 3.000 m² store område vil blive ramt.

De mulige konsekvenser ved isnedfald for biogasanlægget er vurderet i delrapporten ”Risikovurdering af samlokalisering af vindmøller og biogasanlæg”. Der er i risikovurderingen ikke vurderet hvor store disse isklumper er og hvad beskaffenhed de har – afrundede eller med skarpe kanter. Dette har betydning for den påvirkning, der må forventes på biogasanlægget.

Konsekvenserne ved isnedfald omfatter i værste fald risiko for udslip af biogas ved beskadigelse af membramoverdækningen på betontankene, forudsat at isklumperne er tilstrækkeligt store. Ved udslip vil gassen langsomt sive ud, hvorved trykket i membranen vil falde og udløse en tilkaldealarm. Udslip af biogas må betegnes som en mindre miljøpåvirkning (udslip af klimagas). Is vil ikke kunne danne gnister med antændelse af udsivende gas til følge.

Som nævnt ovenfor vil biogasanlægget kun være bemandet i meget kort tid (ca. 1 – 2 timer dagligt) og bemanding vil blive undgået, hvis der er risiko for, at der kan opstå farlige situationer, fx ved risiko for isslag. Desuden vil der i disse situationer være krav om at der anvendes værnemidler (hjelm). Idet disse sikkerhedsprocedurer allerede er indført, vurderes det at nærheden til vindmøllen ikke vil udgøre en personrisiko på biogasanlægget pga. isnedfald (eller havari, se ovenfor).

3.6.8 LynnedslagPå grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at dele af vindmøllen – særligt møllevingerne – beskadiges under lynnedslag, ved at energien ledes fra møllen gennem jordingsanlæg i jorden.

3.6.8 Lækage af olie og smøremidlerDe ansøgte vindmøller er placeret udenfor OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) og vandværksboringernes indvindingsoplande.

I anlægsfasen vil der være en betydelig aktivitet fra køretøjer og maskiner i området og der vil derfor være en lille risiko for udslip af diesel- og hydraulikolier. Et sådant spild vil dog ikke ske under normale forhold, men vil kunne karakteriseres som

46

undtagelsestilfælde. Da eventuelt spild i anlægsfasen typisk vil foregå i forbindelse med arbejdets udførelse, vil afværgeforanstaltninger straks kunne iværksættes i form af opsamling, afgravning eller oppumpning. Risikoen for miljøpåvirkninger på grund af udsivning i anlægsfasen anses derfor at være begrænset.

For så vidt angår risikoen for lækager til det omgivende miljø af olier, køle- og smøremidler i vindmøllernes driftsperiode anses denne for værende ubetydelig. Hydrauliske væsker samt køle- og smøremidler løber i lukkede systemer og der vil derfor under normale omstændigheder ikke ske udslip overhovedet. Skulle uheldet imidlertid være ude, vil væskeudslip blive opsamlet i maskinhusets egen naturlige opsamlingsreservoir, subsidiært i bunden af tårnet. Udpresset fedt fra lejer vil løbende blive opsamlet i dertil indrettede fedtbakker og fjernes i forbindelse med planmæssig service.

Udskiftning af olie og smøremidler på gear og andre systemer sker ved fremkørsel af nye væsker i lukkede beholdere, der med intern lift føres gennem tårnet til maskinhuset. Udtjent olie og andre væsker suges fra de lukkede systemer til beholdere, der igen transporteres ned gennem mølletårnet og bortfjernes som en del af den lovpligtige vindmølleservice. Der påfyldes op til ca. 600 liter gearolie pr. vindmølle, og udskiftning af olie m.m. sker med intervaller af 3 til 7 år. Skulle der i undtagelsestilfælde ske oliespild, vil det forekomme inde i selve møllen, hvor det kan samles op uden at skade miljøet. I nye store vindmøller anses risikoen for lækager til det omgivende miljø derfor som værende minimal.

Hvis der mod forventning sker olieudslip til det omgivende miljø, skal kommunen orienteres efter, at man har rengjort møllerne og fjernet olien m.m,

jf. kommunens notat om olieudslip fra vindmøller. Vaskevandet skal opsamles bedst muligt og ikke blot ledes ud på jorden. Vandet er at betragte som spildevand og skal håndteres som det. Det kan betyde, at der skal indhentes tilladelse til at levere det til renseanlæg eller kloak.

Inden vindmøllerne tages i brug vil der fra kommunen blive stillet krav om, at der foreligger en beredskabsplan for, hvordan der reageres hvis uheldet er ude, ligesom det skal dokumenteres at der findesrelevantsikringitilfældeafuheld(opsamling,alarmer, m.m.). Kravet vil blive stillet som et vilkår i VVM-tilladelsen. Beredskabet skal sikre, at risikoen for påvirkning af det omgivende miljø som følge af lækager vil være ubetydelig.

3.7 REKREATIVE INTERESSERDe væsentligste rekreative interesseområder, der vil kunne blive påvirket af de planlagte vindmøller ved Lønborg Hede, vurderes at være sommerhusområderne langs Ringkøbing Fjord, campingpladser samt naturområderne Lønborg Hede og Skjern Ådal.

SommerhusområderNordvest for de planlagte vindmøller ligger sommerhusområderne ved Skaven Strand og Hemmet Strand. Tættest beliggende er Skaven Strand i en afstand på ca. 3,8 km fra de planlagte møller. Her er der i retning mod vindmølleområdet foretagetnyudstykningerafsommerhuse,hvorafflereer under opførelse.

Fra omtrent 15 km vest for projektområdet, ved Holmsland Klit, ligger meget store sommerhusområder med Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord på den modsatte side.

CampingpladserNærmest beliggende campingplads er ved Skaven Strand, ca. 5 km nordvest for projektområdet. Tarm Camping er beliggende på ca. 6,5 afstand nordøst for projektområdet. Øvrige campingpladser er beliggende i længere afstand fra projektområdet, hvorafderfindesetstørreantalvedVestkysten.

Skjern Ådal og Lønborg HedeSkjern Ådal og Lønborg Hede rummer væsentlige rekreative muligheder. De rekreative værdier i disse områder bliver udnyttet i form af naturoplevelser. Områderne er tidligere beskrevet i denne miljørapport, men i henhold til de rekreative værdier lægges særlig vægt på naturoplevelser, herunder bl.a.fiskeri.

3.7.1 VurderingSkaven Strand er nærmest beliggende sommerhus- og campingområde og ligger i nærzonen til vindmøllerne. Ingen af de nye vindmøller vil dog opstilles tættere på området end de eksisterende mølleriområdet.Dervilværeudsyntilflerevindmøller ved realisering af et af de to projektforslag, men en stor del af møllernes tårne og rotorer vil væreskjulteafbeplantningfradeflesteområderisommerhusområdet.

Fra de store sommerhus- og campingområder langs Vestkysten, vurderes de nye vindmøller at væresynligefraflereområderhenoverRingkøbingFjord. På baggrund af den lange afstand til vindmølleområdet vurderes den visuelle påvirkning dog at være begrænset.

Vindmøllerne vil være meget synlige fra Lønborg Hede og ligeledes fra områder i Skjern Ådal. Realisering af et af de to projektforslag vil øge den visuelle påvirkning på landskabet og de rekreative værdier for begge områder, og særligt den

47

nærtliggende Lønborg Hede. I kapitel 4, Landskab og Kulturhistorie, er yderligere beskrivelser og vurderinger fra de pågældende områder.

3.8 SOCIOØKONOMISKE FORHOLDVed socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes social struktur og erhvervslivet, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for bl.a. erhvervsmæssige aktiviteter som følge af de forventede miljøpåvirkninger.

Grundlaget for den socioøkonomiske beskrivelse er oplysning om vindmøllernes etablering og drift samt arealanvendelsen i og omkring projektområdet.

Vindmølleprojektområdet er beliggende i et område domineret af landbrugsdrift med spredte enkeltboliger oglandbrugsejendomme.Derfindesingenstørreerhvervsområder i nærheden af vindmølleområdet.

Offentlige ordninger, VE-lovenVE-loven, Lov om fremme af vedvarende energi fra 2013, skal medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og internationale målsætninger om at forøge andelen af vedvarende energikilder. Loven omfatter tre økonomiske kompensationsordninger til at fremme udbygningen af vindmøller på land:1. En værditabsordning for beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller2. En køberetsordning om køberet til vindmølleandele for lokale borgere3. En grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier

Rekreative interesser 1:150.000

48

VærditabsordningLovgivningen på området for vedvarende energi indeholder,blandtflereandrenyetiltag,enværditabsordning ved opstilling af nye vindmøller på land. Værditabsordningen er i princippet uafhængig af den øvrige planlægning for mølleprojektet og varetages ikke af Ringkøbing-Skjern Kommune, men af Energinet.dk, på vegne af Klima-, Energi-og Bygningsministeriet.

Med ordningen er bygherren for mølleprojekter forpligtet til at betale værditab til ejerne af de omgivende ejendomme, som skønnes at miste værdi som følge af opstillingen af nye vindmøller. I første omgang kan parterne, ejer og bygherre, søge en frivillig aftale om et evt. værditabsbeløb til udbetaling.

Hvis parterne ikke kan blive enige, overgår afgørelsen til en taksationsmyndighed, som administreres af Energinet.dk. Taksationsmyndigheden, som består af uvildige fagfolk og jurister, fastlægger herefter størrelsen af evt. beløb, som bygherren er forpligtet til at udbetale ved en gennemførelse af projektet.

Der er ingen begrænsninger for, hvilke ejendomme og på hvor lang afstand af mølleprojektet, man kan gøre krav på erstatning i forbindelse med værditab. Som udgangspunkt vil alle naboer indenfor 6 gange møllernes totalhøjde, svarende til 900 meter, dog have krav på en gratis sagsbehandling ved taksationsmyndighederne, hvorimod alle øvrige ejendomme hver skal betale en sagsafgift.

Bygherren har pligt til at afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleprojektets betydning for de omkringliggende ejendomme, senest 4 uger inden afslutningen på høringsperioden for VVM-redegørelsen.

KøberetsordningenLov om fremme af vedvarende energi giver lokale borgere købsret til andele i nye vindmølleprojekter.For nye vindmøller på land, heriblandt mølleprojektet ved Lønborg Hede, er bygherren forpligtet til at udbyde mindst 20 % af ejerskabet som andele til lokale borgere. Alle over 18 år, som har registreret adresse indenfor 4,5 km af vindmølleprojektet, er berettigede til at afgive købstilbud på et antal andele. Hvisdererflereansøgeretilkøbafandele,endder er udbudte andele, vil andelene fordeles, så de, der har afgivet bud på det mindste antal andele, imødekommes først. Andele, som ikke kan fordeles på anden vis, vil fordeles ved lodtrækning, som ligesom den øvrige proces varetages af Energinet.dk.

Skulle der efter fordeling blandt borgere indenfor det nævnte afstandsområde på 4,5 km stadig restere udbudte andele, skal disse tilbydes øvrige borgere med bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune efter samme retningslinjer som ovenfor nævnt.

Bygherren vil informere nærmere om muligheden for køb af andele i projektet i forbindelse med høringsfase og offentligt møde.

Grøn ordningEnergi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i forbindelse med den ny lovgivning på området for vedvarende energi oprettet en ’grøn ordning’, som finansieresgennemopstillingenafnyevindmøller,ogkan yde tilskud til det lokale foreningsliv og kulturelle eller informative aktiviteter. Fonden kan også yde tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen. /3.21/

3.8.1 Socioøkonomisk påvirkning

Ændring af ejendomsværdiEventuelt værditab på beboelser, som påføres den enkelte nabo til vindmølleprojektet, erstattes af vindmølleprojektet efter kravene i ’Lov om fremme af vedvarende energi’, også kaldet værditabsordningen, se ovenfor.

Der er lavet forskellige undersøgelser af emnet både i Danmark og i udlandet. I marts 2016 blev der udgivet en analyse af vindmøllers påvirkning af priser på beboelsesejendomme. Analysen, der er en af de største i verden på dette område, er udarbejdet i et samarbejde mellem COWI og Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, på vegne af Energistyrelsen. I analysen slås bl.a. fast, at landvindmøller påvirker huspriserienafstandpåheltoptil3km,ogjoflerevindmøller inden for 3 km, jo større tab. Samtidig konkluderes, at den første vindmølle påfører det største tab og efterfølgende vindmøller mindre og mindre, hvilket, ifølge analysen, taler for at koncentrere opstillingen af landvindmøller.

Værditabet anslås i analysen til at ligge mellem 2 og 10% af beboelsens værdi alt efter påvirkningens omfang, og analysen konkluderer, at de udbetalte beløb gennem værditabsordningen er dækkende for naboernes reelle tab. Normalt vil påvirkningen af en beboelse vurderes ud fra følgende tre hovedemner: Støj, skyggekast og synlighed. Hvis støjen ved en nabobeboelse beregnes til at ligge tæt ved de lovbestemte grænseværdier, eller hvis der er generende skyggekast fra vindmøllerne, eller hvis vindmøllerne er helt eller deltvist synlige fra beboelsen eller fra de udendørs opholdsarealer, vil der som udgangspunkt kunne udløses erstatning.

49

Omkringvindmølleområdetliggerflerespredtbeliggende ejendomme inden for en afstand af 3 km, hvor hovedparten af boligerne ligger i bymæssig bebyggelse i Hemmet og Sdr. Vium, hvor nabohuse og beplantning afskærmer udsynet i retning mod vindmøllerne.

For de nærmeste boliger til vindmølleprojektet vurderes værdien af beboelserne at blive påvirke i negativ retning, men vindmølleprojektet erstatter dette værditab, og derfor vil påvirkningen af den lokale økonomi være stort set uændret.

LandbrugDen primære arealanvendelse i og omkring vindmølleområdet er landbrugsdrift. Markerne, hvor vindmøllerne skal opstilles, er privatejede. I forbindelse med etablering af anlægsveje og arbejdsarealer til de nye vindmøller vil de dyrkede markarealer i projektområdet respekteres i videst muligt omfang. Anlæggelse af nye veje er generelt begrænset ved at benytte den eksisterende adgangsvej til de nuværende 7 vindmøller, og nye veje anlægges så vidt muligt langs eksisterende hegn for at undgå arealer, der vil være uhensigtsmæssige at dyrke.

SkovdriftDer er ingen nævneværdige skovinteresser eller eksisterende skovdrift i projektområdet. Der findesfleresmåbeplantedearealerindenforvindmølleområdet. Disse arealer berøres heller ikke af vindmølleprojektet.

I forbindelse med realisering af hovedforslaget ønskes et større skovrejsningsprojekt i tilknytning til vindmølleområdet.

JagtOmrådet omkring Lønborg Hede er rigt på vildt, og både rådyr, krondyr, ræv, hare og sandsynligvis også dådyrfindesiområdet.Detersandsynligt,atetabler-ing af møllerne i anlægsfasen vil forstyrre det stedlige dyreliv, og at vildtet i et vist omfang vil søge til andre lokaliteter, mens arbejdet pågår.

Der foreligger ikke videnskabelige bevis for, at pat-tedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Det er vurderingen, at vildtet vil vende tilbage efter arbejdets ophør, og at de med tiden vil vende sig til møllernes tilstedeværelse i landskabet. Eksempelvis er rådyr overordentligt tilpasningsdygtige og trives fintlangsf.eks.motorvejeelleriandreområdermedvæsentlig mere støj end den, der fremkommer fra vindmøller i drift.

Rekreative interesserDe rekreative interesser ved friluftsliv og turisme i området knytter sig primært til de rekreative områder på Lønborg Hede, Skjern Ådal og områderne langs Ringkøbing Fjord, herunder bl.a. sommerhusområderne ved Skaven Strand. Forholdene er vurderet i afsnit 3.7, hvor den primære påvirkning på de rekreative interesser vurderes at være for Lønborg Hede. Øvrige rekreative områder vurderes ikke at blive væsentligt påvirket, og dermed vil der heller ikke kunne forventes nogen væsentlig socioøkonomisk påvirkning.

50

51

I dette kapitel beskrives projektets virkning på landskabet og landskabets karakter samt de arkæologiske og kulturhistoriske interesser.

De eksisterende landskabelige forhold i projektom-rådet er kortlagt og beskrevet. Naturgrundlaget er beskrevet ud fra landskabsdannelsen, landskabsfor-merogtopografi.Denkulturgeografiskeogkulturhistoriske udvikling af landskabet er analyseret og beskrevet, dels i forhold til arealanvendelse og bebyggelsesmønstre, dels i forhold til kulturhistoriske enkeltelementer som kirker, diger, gravhøje m.m.

Landskabernes iboende kvalitet og sårbarhed er vurderet på baggrund af områdernes naturgrundlag, kulturgrundlag og rumlige og visuelle fremtoning.

4.1 METODELandskabsdannelsen er beskrevet ud fra geomorfo-logiske kort /1/. Karakteristiske landskabselementer og de rumlige visuelle forhold er beskrevet ud fra kortanalyse samt feltbesigtigelser foretaget i foråret 2016. Der er i analysen af landskabet taget udgangspunkt i principperne i Landskabskaraktermetoden /2/.

Undersøgelsen af kulturarv og kulturlandskab er baseret på oplysninger i kommuneplaner for Ringkøbing-Skjern Kommune /3/ og Varde Kommune /4/ samt fra Slots- og Kulturstyrelsens database ”Fund og Fortidsminder” /5/.

Der er udarbejdet visualiseringer af projektforslagene, som indgår i vurderingen af projektets påvirkning af landskabet samt oplevelsen af områdets kulturhistoriske interesser.

4.1.1 Afgrænsning af undersøgelsesområdetLandskabets visuelle og rumlige karakter er

4. LANDSKAB OG KULTURHISTORIEbeskrevet inden for et område svarende til vindmøllernes synlighed. Vindmøller med en totalhøjde op til 150 meter kan i åbne landskaber ses på lang afstand og på den måde udgøre en væsentlig visuel påvirkning på omgivelserne. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. I forhold til vurderingerne af de visuelle påvirkninger af landskabet er omgivelserne inddelt i tre zoner; nærzonen, mellemzonen og fjernzonen /6/:

Nærzone (0 – 4,5 km):Nærzonen er defineret som det område, hvor vind-møllerne er det dominerende element i landskabsbil-ledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer.

Mellemzone (4,5 – 10 km):Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landska-bet, men er i skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer.

Fjernzone (fra 10 km):Fjernzonen er defineret som det område, hvor vind-møllerne fortsat er synlige i landskabet, men hvor de er underlagt andre, mere dominerende landskabs-elementer og ikke påvirker landskabsoplevelsen i væsentlig grad.

Idetteprojekterzonegrænsernedefineretudfraden samlede møllegruppe inklusiv de 7 eksisterende møller.

4.1.2 VisualiseringerVisualiseringer er fotos af projektområdet, hvor de nye vindmøller indplaceres med den rigtige position og højde i landskabet. Dette giver mulighed for at afdække de visuelle konsekvenser af projektet både i de nære områder og fra områder på større afstand, hvor møllerne stadig vil kunne ses og

påvirke oplevelsen af landskabet. I bilagsrapporten ”Visualiseringer” præsenteres samtlige udarbejdede visualiseringer med oversigtskort og metodebeskrivelse.

4.2 EKSISTERENDE FORHOLDI det følgende beskrives de eksisterende forhold for landskab og kulturarv i området.

Landskabet er analyseret primært inden for nær- og mellemzonen og overordnet i fjernzonen, mens de kulturhistoriske interesser er beskrevet primært inden for nærzonen.

4.2.1 Landskabets dannelseRingkøbing-Skjern Kommune rummer landskabstyper af meget forskellig art og oprindelse. Landskabets hovedelementer er primært de stærkt udjævnede bakkeøer,defladesandsletterogdenfladbundedeSkjern Ådal. Ringkøbing-Skjern Kommune rummer også mere ustabile landskabstyper som sandklitter og indsande, der hele tiden er i bevægelse og forandring. I kommunen er der også mindre områder med mere lerprægede og kuperede bakkelandskaber såsom området ved Lønborg Banke. På de lavtliggendesandsletterfindesflerevådområdermed moser, søer og vandløb i forskellig størrelse og udstrækning.

Skjern ÅdalSkjern Å er dannet af smeltevand i den sidste istid. Det store åløb har med tiden eroderet sig ned i sine egneaflejringerogefterladtdeældrepartiersombakkeøermedfladeogregelmæssigehældninger.Nord og syd for Skjern Ådal ligger Skovbjerg Bakkeø og Varde Bakkeø. Bakkeøerne er et meget gammelt og karakteristisk landskabselement, der kun forefindesidendelafJylland,somliggervestforisens hovedopholdslinje.

52

Kort 4.1: Vindmøllernes placering set i forhold til områdets geomorfologiske forhold (Geografiforlaget 1978 /1/)

SIGNATUR

Kort 4.2: Landskabsudpegninger 1:150.000

53

Varde BakkeøProjektområdet ved Lønborg Hede ligger på den nordlige del af Varde Bakkeø. Bakkeøen er i dag kraftigt udjævnet af vejrmæssige forhold. Mod vest fladerdenudnedmodRingkøbingFjord.

Terrænetomkringprojektområdeterrelativtfladt.Den mest markante formation i nærområdet er morænebakken ved Lønborg (Bøel Banke) med et højdepunkt på 27 meter.

4.2.2 Bevaringsværdige landskaberI Ringkøbing-Skjern Kommuneplan fremgår det, at de udpegede bevaringsværdige landskabsområder tillægges stor landskabelig værdi, hvorfor etablering af byggeri skal ske under hensyntagen til landskabets karakteristika.

De primære bevaringsværdige landskaber omkring projektområdet er Lønborg Hede, Skjern Ådal samt områder langs kysten ved Ringkøbing Fjord. Disse er udpeget som bevaringsværdige landskaber i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025. I områdernefindessærprægede,varieredelandskaberog landskabstræk, hvoraf de sårbare landskabstyper er fjordkystlandskabet ved Ringkøbing Fjord samt ådalen i Skjern Ådal.

Syd for projektområdet er der i Varde Kommuneplan 2013 udpeget et dallandskab i Lydum Ådal. I kommuneplanen fremgår det blandt andet, at byggeri ved dallandskaber skal ske på baggrund af en nærmere vurdering af byggeriets påvirkning af landskabsværdierne.

54

Lønborg HedeProjektområdet grænser mod nord/nordvest op til Lønborg Hede, som udgør cirka 370 ha. Lønborg Hede er omfattet af en landskabsfredning. Topografiskerhedenopdeltitohalvdele.Hedensøstlige del er karakteriseret som en tør indlandshede, mens den vestlige del, der ligger tættest ved projektområdet, er karakteriseret som en lavtliggende klokkelyngshede med indslag af hedemose, kær, sø og åløb. Niveauforskellen mellem de to hedetyper er cirka 10-15 meter, som nogen steder optages over kort afstand og dermed får den højere liggende indlandshede til at fremstår som et plateau.

Dræning og vandstandssænkning på de omkringliggende arealer har betydet, at de fugtige områder på Lønborg Hede er blevet minimeret. De vådområder, der er tilbage, er primært lokaliseret omkring Styg Bæk, der løber gennem heden og udmunder i Ringkøbing Fjord.

Ringkøbing FjordRingkøbingFjordbefindersigcirka4,5kilometernordvest for projektområdet, og med et areal på cirka 300 km² er Ringkøbing Fjord Danmarks største strandsø. Fjorden har oprindelig været en havbugt, der i tidens løb er blevet afskåret fra Vesterhavet af en tangedannelse, der har skubbet sig ud fra Holmsland i den nordlige ende af fjorden. Vandudvekslingen mellem havet og fjorden sker nu under kontrol gennem afvandingsslusen ved Hvide Sande.

I den sydlige del af fjorden, som ligger tættest på projektområdet, er det maritime forland præget af marskdannelse med udstrakte strandenge og sandflader.SydligstliggerTipperhalvøen,somer et ungt landskab – blot nogle få hundrede år gammelt,dannetvedaflejringafsandogklæg,da

udløbet til Vesterhavet foregik ved Nymindegab syd for Ringkøbing Fjord. I perioder har tilvæksten ved Tipperhalvøen været på cirka 4 ha om året.

Strandengene ved tipperne og langs fjordens østside udnyttes i dag til afgræsning og høslæt, hvilket er med til at fastholde en visuel åben overgang mellem fjorden og det bagvedliggende landskab op mod projektområdet ved Lønborg Hede.

Skjern ÅdalSkjern Ådal er skabt og formet af smeltevand fra sidste istid, men der foregår stadig formdannende processer, tydeligst ved udmundingen til fjorden, hvor aflejringaferosionsmaterialerheletidenmedførerændringer på de åbne engarealer. Engarealerne haraltidværetunderindflydelseafSkjernÅ,someret af Danmarks vandrigeste vandløb. I nedbørsrige perioder går Skjern Å over sine breder og åen forvandles til en bred fjord afgrænset af bakkeøerne, der ligger nord og syd for ådalen.

Med diger og afvandingskanaler har Skjern Enge i en 30 årig periode været afvandet, så arealerne kunne bruges til almindelig landbrugsjord, men efter et stort naturgenopretningsprojekt er Skjern Enge igen overladt til åløbenes frie dynamik med vekslende vandstande og naturlige landskabsprocesser.

Store områder i den vestlige del af Skjern Enge drives med høslæt og afgræssende dyr, der forhindrer uønsket tilgroning i området. Hermed bliver Skjern Enge fastholdt som et stort åbent landskabsrum, der visuelt hænger sammen med de tilstødende landområder omkring henholdsvis Lønborggård og Lønborg Kirke.

Lydum ÅdalLydum Ådal munder ud i Ringkøbing Fjord.

Landskabet er særligt karakteriseret ved et meget åbent dallandskab i mellemstor skala og stor visuel sammenhæng med omgivende landbrugslandskaber. VedLydumbyfindesetbevaringsværdigtkulturmiljø,der rummer en karakteristisk bymæssig bebyggelse på kanten til ådalen, middelalderkirke og en tidligere vandmølle, Lydum Vandmølle. Kulturmiljøet er beliggende i bunden af dallandskabet og er en central del af landskabsoplevelsen fra den sydlige del af området.

4.2.3 KulturarvJf. Vejledning om planlægning for og tilladelse tilopstilling af vindmøller, skal der fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer redegøres for den visuelle påvirkning af det pågældende landskabselement indenfor en afstand af 28 gange møllernes totalhøjde, dvs. 4200 meter.

Landskabets udvikling i nyere tid skyldes primært menneskeskabteændringer.Deflestestederfindesmenneskeskabte spor og dermed et kulturlandskab, der fortæller en historisk udvikling. Nedenstående emner er udvalgt som særlige kulturlandskabelige temaer i Ringkøbing-Skjern Kommune.

ArkæologiMuseumsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 358 af 08/04/2014, beskytter blandt andet fortidsminder og indeholder retningslinjer for arkæologiske undersøgelser og fund.

Fund og Fortidsminder er Kulturstyrelsens landsdækkende database over arkæologiske fund og fortidsminder i Danmark. De registrerede fredede samt ikke-fredede fund og fortidsminder fremgår på kort 4.3.

Der er ikke registreret fredede fortidsminder inden for projektområdet, men der er registreret et ikke-fredet

Kort 4.3: Kulturarv 1:50.000

55

votivfund fra Bronzealderen i den nordvestlige del af projektområdet. Nord og syd for projektområdet og særligt langs højrækken mod øst og nordøst findesenstorkoncentrationafgravhøjefraSten-ogBronzealderen.

4.2.3.1 KulturmiljøerRingkøbing-Skjern Kommune har i Kommuneplan 2013-2025udpegetflereforskelligelokalitetersomkulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer.

I henhold til retningslinjerne i Kommuneplanen skal der vises særlige hensyn overfor disse områders karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi ved opførelse af bl.a. tekniske anlæg, der vil fremstå i synlig kontakt med de udpegede kulturmiljøer.

Lønborg HedeNærmest beliggende kulturmiljø er Lønborg Hede mod nord, som grænser direkte op til projektområdet. Heden har aldrig været opdyrket med undtagelse af ”Ibs Have” i den østlige del. Lyngheden er et gammelt og værdifuldt kulturhistorisk element i landskabet, og udbredelsen af lynghederne på de sandede jorde i Vestjylland har undergået store radikale forandringer i takt med befolkningstilvækst og dyrkningsmuligheder. I tidens løb er regulære hedeområder pløjet op for senere igen at blive opgivet som landbrugsjord. Op til 1800-tallet var det almindeligt at der midt i sognene var en kerne af opdyrket land omgivet af hedestrækninger. I dag er det omvendt, idet der ikke er så mange og store sammenhængende hedearealer tilbage.

Tinghede og Østerhede-brugeneUmiddelbart sydøst for vindmølleområdet er udpeget

Kort 4.4: Kulturarv 1:150.000

56

et kulturmiljø, karakteriseret af husmandsbrug, der er oprettet på et stort, sammenhængende hedeområde i midten af 1950’erne. Det udgør nogle af de sidste hedeopdyrkninger, der foregik i Danmark.

Højrække fra Lønborg til BrosbølFra ca. 2,5 km øst og nordøst for det planlagte vindmølleområde udgår en række af gravhøje fra sten- og bronzealder. Højrækken fra Lønborg afspejler et gammelt vejforløb, der forbinder dette forhistorisk og historisk betydningsfulde sted med baglandet.

Gl. landevej, Vostrup-Hemmet Forløbet af den gamle, regulerede landevej fra Tarm til Bork er bevaret på en strækning fra Vostrup til Hemmet og løber i en afstand fra ca. 1,5 km vest for projektområdet. Først som asfalteret vej (Skavenvej), dernæst som grusvej på resten af strækningen til Hemmet, hvor den dog på det sidste stykke igen er asfalteret.

Styg PlantageVest for projektområdet i en afstand på ca. 2,2 km ligger Styg Plantage (Vostrup Plantage) som er et hede- og plantage-område, der forbinder fjordlandskabetmedLønborgHede.Derfindeskarakteristiskeindsandermedafblæsteflader.

4.2.3.2 KirkerI forbindelse med opstilling af nye vindmøller er det væsentligt at registrere relationen mellem den pågældende kirke og det omgivende landskab. Ligger kirken frit i landskabet eller er der i kirkens nære omgivelser værdifulde kulturmiljøer, der ikke bør forstyrres visuelt af de planlagte vindmøller, bør der foretages grundige visuelle undersøgelser i henhold til påvirkning fra planlagte vindmøller.

57

Eksisterende og planlagte vindmøllerEfter § 2, stk 7 i Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller skal den landskabelige påvirkning af et vindmølleprojekt belyses særligt, hvis den indbyrdes afstand mellem nye vindmøller og eksisterende eller planlagte vindmøller er mindre end 28 gange totalhøjden, dvs. 4,2 km for projektet ved Lønborg Hede. Den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét skal i vurderingen kunne anses for ubetænkelig. Husstandsvindmøller vil ikke indgå i vurderingerne, jf. § 2 stk. 9 i bekendtgørelsen.

Det visuelle samspil er undersøgt med visualiseringer for projektforslagene ved Lønborg Hede og følgende mølleparker:

• Ca. 2,5 km i vestlig retning for projektområdet står 5 mindre vindmøller med en totalhøjde på ca. 60 meter ved Skuldbøl.

• Ca. 3,5 km mod syd står 10 mindre vindmøller sydøst for Sdr. Vium med en totalhøjde på ca. 75 meter.

• På ca. 5,2 km afstand, i mellemzonen, står 6 stk. 135 meter høje vindmøller ved Holmen.

Desuden planlægges der for nye vindmølleparker på følgende lokationer:

• Udvidelse af mølleparken ved Holmen med 6 nye vindmøller i en afstand fra ca. 4,7 km til projekområdet ved Lønborg Hede.

• I kommuneplanen er udlagt et område til opstilling af op til 4 vindmøller ved Præstehøj i en afstand fra ca. 2,1 km til projektområdet. Herudover er det eksisterende vindmølleområde ved Sdr. Vium udlagt til udskiftning af de eksisterende møller.

Indenfor28gangemøllernestotalhøjdefindestokirker:

Sønder Vium Kirke ligger ca. 1,8 kilometer syd for projektområdet. Kirken og kirkegården er afskærmet mod nord af eksisterende bevoksning med høje træer.

Hemmet Kirke er beliggende ca. 2,2 km vest for mølleområdet ved Lønborg Hede. Kirken ligger midt i landsbyen Hemmet omgivet af den øvrige landsbybebyggelse. Hemmet by er i øvrigt udpeget som værdifuldt kulturmiljø.

Pålængereafstandfindesenrækkekirkermedomgivende kulturmiljøer, der kan være sårbare overfor store vindmøller:

Lønborg Kirke er beliggende ca. 5,3 km nord for mølleområdet og indgår som en væsentlig del af det udpegede kulturmiljø omkring landsbyen Lønborg. Kirkenkansesfraflerelokaliteterrundtomkringidetfladelandskabnordogvestherfor.Modsyderdogen del bevoksning i retning mod projektområdet.

Egvad Kirke er beliggende ca. 6,5 km nordøst for de planlagte vindmøller.

Nørre Bork Kirke er beliggende ca. 6,9 km vest for de planlagte vindmøller i et udpeget kirkeomgivelsesområde.

Lydum Kirke er beliggende ca. 7 km sydvest for de planlagte vindmøller i et stort udpeget kirkeomgivelsesområde.

4.2.4 Landskabets rumlige og visuelle forholdBevoksningOmråderne omkring de planlagte vindmøller ved Lønborg Hede er generelt præget af en mosaik af

landbrugslandskab med levende hegn og plantager. Bevoksningen på Lønborg Hede er lyng samt spredte buske og træer. Generelt er projektområdet domineret af landbrugsmæssig drift. De enkelte markparcellererdeflestestederindbyrdesadskiltaflæhegn i varierende højde og tæthed.

Større områder med skov eller plantage er lokaliseret rundt omkring i landskabet ved projektområdet. Nærmest beliggende er Vostrup Plantage i en afstand på ca. 2,2 km samt Brosbøl Plantage i en afstandpå1,3km.Desudenfindesetantalmindreplantageområder nær Lønborg Hede. I lidt større afstandfraprojektområdetfindesLønborggårdPlantage, Nørhede Plantage, Lydum Plantage og Nørre Bork Plantage.

BebyggelseNærmestprojektområdetfindesherudovermindrebeboede områder, blandt andet ved Fjerbæk, Vostrup Østerby, Galgebjerg, Østerhede, Gundesbøl og Nordenå.

Indenfor nærzonen (op til 4,5 km) er tre byer; Vostrup, Sønder Vium og Hemmet. Af større byer i mellemzonen (op til 10 km) ligger Skjern og Tarm.

Inden for nærzonen og på grænsen til mellemzonen ligger sommerhusområderne ved Skaven Strand samt Skuldbøl, og i mellemzonen ligger det store sommerhusområde ved Bork Havn.

Overordnede vejeDet nærmeste overordnede vejanlæg er Tarmvej (rute 423) mellem Tarm og Nørre Nebel i en afstand på ca. 1,8 km fra de planlagte nye vindmøller ved Lønborg Hede. På ca. 3,1 km afstand mod øst er Hovedvej 11, som løber syd fra Tarm mod Varde.

Kort 4.5: Eksisterende og planlagte vindmøller 1:150.000

58

Vindmøller Holmen

Vindmøller Skuldbøl

Vindmøller Sdr. Vium

Vindmøller Præstehøj

Nye vindmøller Sdr. Vium

4.3 VURDERINGI det følgende vurderes vindmøllernes påvirkning på det omgivende landskab, hvor der henvises til visualiseringerne i bilagsrapporten til at underbygge konklusionerne.

4.3.1 Påvirkning i anlægsfasenDet vurderes, at påvirkningerne af landskabet i anlægsfasen vil være moderate, lokale og midlertidige.

For den visuelle oplevelse af landskabet er der primært tale om midlertidige påvirkninger i form af opstillet arbejdsmateriel (kraner, anlægsmaskiner, mandskabsvogne, arbejdslys mm.). Anlægsarbejdet planlægges udført inden for normal arbejdstid, hvorfor arbejdslys ikke forventes at forekomme uden for normal arbejdstid til evt. midlertidig gene for naboer.

Grundet Votivfundet fra Bronzealderen i den nordvestlige del af projektområdet samt den store koncentration af gravhøje fra Sten- og Bronzealderen omkring projektområdet, vil der være en vis sandsynlighed for nye fund af fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejder i anlægsfasen.

4.3.2 Påvirkning i driftsfasenProjektområdet ved Lønborg Hede vurderes overordnet set velegnet til opstilling af vindmøller. Området er i forvejen visuelt præget af vindmøller, og derfor vil der generelt ikke forekomme visuel påvirkning på i forvejen uforstyrrede landskaber og områder.

59

Synlighed i nærzonenOverordnet set vil der i nærzonen (op til 4,5 km fra mølleområdet) være væsentlig forøget visuel påvirkning af vindmøller.

Visualisering 1 viser møllerne i et typisk kulturlandskab med dyrkede marker og læhegn. Møllerne fremstår store, men landskabets karakter virker robust for placering af store vindmøller.

Visualisering 2 og 3 viser møllerne fra Lønborg Hede, som er et af de tættest beliggende områder til møllerne, og hvorfra disse fremstår meget store med stor visuel påvirkning.

Visualisering 2, 3, 4, 9 og 12 viser møllerne fra de nærmeste beliggende beboede områder. Udvidelsen af mølleparken for begge projektforslag vil skabe øget visuel påvirkning på de nærmeste beboelsesområder.

Visualisering 6, 7 og 8 viser møllerne fra Sdr. Vium ogiforholdtilSdr.ViumKirke.Fraflereområderomkring Sdr. Vium vil der være synligt øget visuel påvirkning fra de nye møller.

Visualisering 10 og 11 viser møllerne fra Hemmet og Hemmet Kirke, hvor der som for Sdr. Vium kan være synligt øget visuel påvirkning fra de nye møller, særligt fra områder i byens udkant.

Visualisering 13 og 14 viser møllerne fra sommerhusområder ved Ringkøbing Fjord, hvorfra der vil være en øget men dog begrænset øget visuel påvirkning fra de nye møller.

Synlighed i mellemzonenI mellemzonen (op til 10 km fra mølleområdet) vil møllerne stadig være synlige, særligt henover de

store åbne vidder i nordlig og vestlig retning fra mølleområdet.

Visualisering 15, 16 og 18 viser mølleområdet set fradetstorefladelandskabsrumvedSkjernÅdal.Landskabets store åbne karakter virker robust overfor store vindmøllerne, som generelt fremstår meget synlige.

Visualisering 22 viser møllerne fra Tarmvej nord for Nørre Bork, som viser hvorledes møllerne kan fremstå markante fra et synligt punkt i mellemzonen, hvor mange mennesker færdes.

Visualisering 23 fra Fjordstien ved Bork Havn viser, hvorledesmøllernevilværesynligehenoverdetfladefjordkystlandskab.

Generelt for mellemzonen fremgår det af visualiseringerne, at vindmøllerne i højere grad er i skalamæssig niveau med øvrige landskabselementer.

Synlighed i fjernzonenI fjernzonen (mere end 10 km fra mølleområdet) vil møllerne primært være synlige fra høje udsigtspunkter eller over store åbne vidder.

Visualisering 24 fra Værnengene (Tipperne) viser, hvordan møllerne kan fremstå relativt tydeligthenoverdenstorevandfladeogdetfladefjordkystlandskab.

Generelt for vindmølleområdet ved Lønborg Hede vurderes møllerne at være synlige i mange områder ifjernzonenivestligretninggrundetdetfladefjordkystlandskab vest for mølleområdet.

LandskaberLønborg HedeDe eksisterende syv vindmøller fremstår markante

men transparante og entydigt, når de betragtes fra Lønborg Hede. Ved udbygning af mølleparken med 2 eller 3 rækker får man i høj grad en fornemmelse af en“væg”afmøller.Hedensfladekaraktervurderesatvære robust overfor store strukturer, men den visuelle påvirkningen vurderes alligevel at være moderat til stor, da udbygningen af mølleparken fremstår væsentlig synlig. Den visuelle påvirkning fremgår af visualisering 2 og 3.

Ringkøbing FjordFra områder langs Ringkøbing Fjord vil møllerne væresynligeframangelokaliteter.Detfladefjordkystlandskab samt udsyn til mølleparken overstorevandflader,somdeteksempelvisfremgår af visualisering 24 fra Værnengene viser, at mølleparken vil være synlig på store afstande omkring fjorden. Vindmølleparken opleves generelt som en afgrænset park i horisonten, hvor det egentlige geometriske opstillingsmønster kan være vanskeligt at opfatte. Møllerne vil fremstå som nogle af de største elementer i landskabet til trods for den store afstand, men dog så små, at de ikke virker dominerende fra områderne omkring fjorden. Den visuelle påvirkning vurderes at være moderat.

Skjern ÅdalFra Skjern Ådal er der mange områder, hvorfra vindmølleområdet vil være synligt. Ådalen er et meget åbent landskabsrum, hvorved møllerne oftest vil kunne opleves uden foranstående landskabselementer som det eksempelvis fremgår af visualisering 15 og 16. Grundet den relativt lange afstand til mølleområdet fremstår møllerne synlige men ikke dominerende i dallandskabet. Den visuelle påvirkning vurderes at være moderat.

Lydum ÅdalDe planlagte vindmøller ved Lønborg Hede vil være begrænset synlig, når man kigger i retning

60

mod mølleområdet henover Lydum Ådal. Terræn og beplantning vil generelt sløre udsynet til vindmøllerne. Landskabet omkring Lydum Ådal vurderes ikke at blive visuelt påvirket i væsentlig negativ grad. Den visuelle påvirkning vurderes at være lille.

KulturarvKulturmiljøerLønborg Hede samt husmandsbrugene øst for vindmølleområdet, er kulturmiljøer beliggende tæt på de planlagte vindmøller. Som det fremgår af visualisering 2, 3 og 4, vil de udpegede kulturmiljøer blive væsentligt visuelt påvirkede af de planlagte vindmøller - særligt Lønborg Hede grundet dens åbne karakter med fuldt udsyn mod vindmøllerne. Den visuelle påvirkning vurderes at være moderat til stor.

De øvrige nærliggende kulturmiljøer vurderes at kunne blive visuelt påvirket af det udbyggede vindmølleområde i nogen højere grad i forhold til de eksisterende forhold, men uden at oplevelsen af de heraf bliver væsentligt forstyrret.

KirkerHemmet Kirke og Sønder Vium Kirke er beliggende indenfor 28 gange møllernes højde.

Hemmet KirkeHemmet Kirkes beliggenhed i landsbyen gør, at der er relativt begrænset udsyn til mølleområdet fra kirkeområdet, da beplantning og bebyggelse begrænser synligheden i væsentlig grad (se visualisering 11). Ved indsyn til kirken mod vindmølleområdet er der ligeledes bebyggelse og beplantning, der skjuler kirken, og der er derfor ikke konstateret øget visuelle påvirkning. Den visuelle påvirkning vurderes at være lille og ikke betænkelig.

Sønder Vium KirkeSønder Vium Kirke ligger relativt frit i landskabet. Set fra kirken (visualisering 8) i retning mod mølleområdet er møllerne skjulte af beplantning og terræn. Der er dog konstateret visuel påvirkning ved indsyn til kirken fra syd, hvor de nye møller kan virke visuelt forstyrrende på kirkemiljøet, som det fremgår af visualisering 5. Der er i forvejen visuel påvirkning fra de eksisterende møller ved indsyn til kirken, hvorved indtrykket af møller blot forstærkes. Den visuelle påvirkning vurderes at være moderat ved indsyn til kirken, men ikke betænkelig.

I mellemzonen er de væsentligste kirker Lønborg Kirke, Egvad Kirke, Nørre Bork Kirke og Lydum Kirke.

Lønborg KirkeFraLønborgKirkeerderfraflereområderilandskabet omkring Skjern Ådal visuelt samspil ved indsyn til kirken, se visualisering 16. Grundet den relativt lange afstand vurderes den visuelle påvirkning ikke at være væsentligt forøget i forhold til den nuværende situation med de 7 eksisterende møller, da udstrækningen af mølleområdet ikke fremstår markant større og kirken stadig opleves som et enkeltstående element i landskabet. For udsyn fra kirken er der en del skærmende beplantning mod vindmølleområdet, som det fremgår af visualisering 17, og vindmøllerne er derfor ikke synlig fra selve kirken. Den visuelle påvirkning vurderes at være lille og ikke betænkelig.

Egvad KirkeDe eksisterende vindmøller på Lønborg Hede er ikke synlige set fra Egvad Kirke grundet foranstående beplantning, og der forventes kun meget begrænset udsyn til det yderste af vindmøllespidser henover trætoppene ved udbygning af mølleparken (se visualisering 19). Der vil være delvist indsyn til både

kirken og vindmøllerne fra enkelte områder øst for kirken, men primært for strækninger med lang visuel afstand mellem kirken og møllerne og derfor er der ikke konstateret uheldige visuelle samspil. Den visuelle påvirkning vurderes at være lille og ikke betænkelig.

Nørre Bork KirkeDer er udsyn til de eksisterende vindmøller fra kirken. Møllerne er delvist skjulte af foranstående beplantning og bebyggelse, som fremstår i samme skala. Udbygning af mølleparken vil kunne ses fra kirken, men grundet den relativt lange afstand og de skærmende landskabselementer, vurderes der ikke at være væsentlig større påvirkning ved de to projektforslag. Kirken vil være synlig i samspil med møllerne fra landevejen mod Bork Havn, men med stor visuel afstand, og derfor vurderes der ikke at opstå uheldige visuelle samspil. Den visuelle påvirkning vurderes at være lille og ikke betænkelig.

Lydum KirkeFra Lydum Kirke er der i enkelte områder omkring kirken udsyn til de eksisterende møller, og en udbygningen af vindmølleparken vil også kunne ses fra kirken. Der vurderes ikke at være væsentlig større påvirkning ved de to projektforslag grundet den begrænsede synlighed fra kirkeomgivelserne samt den relativt lange afstand til mølleområdet. Indsyn til kirken er undersøgt syd for Lydum Ådal, hvorfra kirkenfremstårrelativttydeligfraflereområder.Herer dog begrænset synlighed til mølleområdet og der er ikke konstateret uheldige visuelle samspil. Den visuelle påvirkning vurderes at være lille og ikke betænkelig.

BebyggelseDe nærmest beliggende beboede områder er ved Fjerbæk, Vostrup Østerby, Galgebjerg, Østerhede,

61

Gundesbøl og Nordenå. Visualisering 2, 3, 4, 9 og 12 viser mølleområdets påvirkning på de nærmeste naboejendomme fra alle verdenshjørner. Møllerne vil i højere grad påvirke de nærmeste naboejendomme visuelt sammenlignet med eksisterende forhold - dels pågrundafdeflererækkermøller,derkanvirkesomen“væg”afmøller,ogdelspågrundaf,atdeflestenaboejendomme får møller i tættere afstand på deres ejendom. Den visuelle påvirkning vurderes at være moderat til stor.

De nærmest beliggende byer er Vostrup, Sønder Vium og Hemmet. Generelt vil møllerne være helt eller delvist skjulte fra selve byerne. Visualisering 10 fra den sydøstlige udkant af Hemmet viser, at der vil være relativt frit udsyn til møllerne. Fra Sønder Vium vil der fra byens nordlige udkant være relativt frit udsyn til mølleområdet, som det fremgår af visualisering 7. Fra Vostrup skjuler terrænet en del afvindmølleområdetfraflereområderibyen,mentil trods herfor, vil der være punkter med udkig til møllerne. Som vist på visualisering 1, vil der være frit udsyn til møllerne lidt syd for byens udkant. Generelt set vurderes der derfor at være øget visuel påvirkning på de nærmest beliggende byer, dog primært i udkanten af byerne mod mølleområdet og den visuelle påvirkning vurderes at være lille til moderat.

Nærmest beliggende større byer er Skjern og Tarm. Særligt for Tarm vil beplantning skjule vindmøllerne fra mange områder i byens udkant mod vindmøllerne. Fra den sydlige del af Skjern, særligt fra Skjern Ådal syd fra byen, vil vindmøllerne være delvist synlige, som det fremgår af visualisering 18. Grundet den relativt lange afstand vurderes vindmøllerne dog ikke at påvirke byerne visuelt i væsentlig grad. Den visuelle påvirkning vurderes at være lille.

Lokale og overordnede vejeFra de nærmest beliggende lokale veje som

Gundesbølvej, Nordenåvej og Bjerregårdsvej, fremstår møllerne meget markante og fylder generelt megetilandskabet.Detkanfraflerepunkterværevanskeligt at opfatte parkens samlede omfang på grund af den store udstrækning, som det eksempelvis fremgår af visualisering 4 og 9. Den visuelle påvirkning vurderes at være moderat til stor.

Fra Tarmvej (rute 423) vil vindmølleområdet fremstå synligt, primært på strækningen syd for Vostrup mod Hemmet, som det fremgår af visualisering 1 samt strækningen nord for Nørre Bork, hvor møllerne vil befindesigivejenssigtelinje(sevisualisering22).Møllerne i begge projektforslag vurderes generelt at skabe en mere markant oplevelse af vindmøller. Særligt nord for Nørre Bork opleves møllerne i høj grad som en væg af møller i vejens sigtelinje. Den visuelle påvirkning vurderes at være moderat til stor.

Fra Hovedvej 11 vil møllerne ligeledes fremstå synlige på visse strækninger, men den visuelle påvirkning vil være noget mindre på grund af den længere afstand i forhold til Tarmvej (se visualisering 5). Ligeledes vil der ikke optræde møller i vejens sigtelinje. Den visuelle påvirkning vurderes at være lille.

4.3.3 Samspil med andre møllerIndenfor28gangemøllernestotalhøjdefindestovindmølleparker ved henholdsvis Skuldbøl og Sdr. Vium.

Skuldbøl-møllerne fremstår generelt meget små og er let at adskille visuelt fra de planlagte møller ved Lønborg Hede (se visualisering 3, 16 og 24). I et enkelt tilfælde, hvor Skuldbøl-møllerne betragtes i kort afstand (visualisering 13), fremstår disse i stort set samme skala som møllerne ved Lønborg Hede. Samspillet vurderes ikke visuelt betænkeligt, da de to

vindmølleparker fremstår med begrænset udbredelse i landskabet og som en samlet enhed.

De 10 eksisterende møller ved Sdr. Vium fremstår ligeledes meget små og er let at adskille visuelt fra de planlagte møller ved Lønborg Hede (se visualisering 15 og 24). Dog vil man selvsagt opleve møllerne større end Lønborg Hede-møllerne, når disse betragtes fra kort afstand (se visualisering 20 og 21). Samspillet vurderes generelt ikke betænkeligt, da møllerne kan adskilles visuelt fra de planlagte møller ved Lønborg Hede.

Det skal nævnes, at de 7 eksisterende møller ved Lønborg Hede i forvejen opleves i visuelt samspil med de planlagte møller ved Lønborg Hede indenfor 28x totalhøjden, så fænomenet er ikke ukendt, men mølleantallet øges blot.

På afstande større end 28 gange møllernes højde ligger vindmølleparken ved Holmen vest for området. Generelt vurderes skalaforskellen mellem Lønborg Hede og Holmen-møllerne at være så stor, atparkerneletkanadskillesvisueltfradeflesteområder i landskabet, se eksempelvis visualisering 3, 15, 18, 23 og 24.

Der planlægges for udvidelse af vindmølleparken på Holmen med 6 nye vindmøller. Det visuelle samspil vurderes ikke yderligere betænkeligt i forhold til Lønborg Hede-møllerne.

Det i kommuneplanen udpegede vindmølleområde ved Præstehøj, nordøst for Lønborg Hede, er vist med visualiseringer for et “tænkt” projekt i samspil med Lønborg Hede-møllerne. Fra områder i det omkringliggende landskab vil der fra nogle områder være relativ stor visuel afstand mellem de to projektområder, som for visualisering 15 i

62

Skjern Enge. På længere afstand kan der dog opstå situationer, hvor det kan være vanskeligt at adskille de to parker visuelt, se visualisering 24. Dette forhold vurderes primært at forekomme i mellem- og fjernzonen, hvor der er stor afstand til vindmøllerne, der herved vil fremstå relativt små. Samlet set vurderes det visuelle samspil mellem de to vindmølleparker derfor ikke betænkeligt.

I kommuneplanen er vindmølleområdet ved Sdr. Vium udlagt til udskiftning af de eksisterende møller med nye større møller. Det visuelle samspil er ligeledes undersøgt med visualiseringer for et “tænkt” projekt. Visualisering 15, 20 og 21 viser samspillet mellem mølleparkerne som viser, at der er relativ stor skalamæssig forskel til at kunne adskille mølleparkerne visuelt fra hinanden til trods for visuelle overlap. Samspillet vurderes ikke betænkeligt.

Samlet set vurderes det visuelle sammenspil med eksisterende og planlagte møllerparker ikke betænkeligt. Dette på grund af god visuel afstand til de planlagte møller ved Holmen og Sdr. Vium. De små eksisterende møller ved Sdr. Vium og Skuldbøl fremstår generelt visuelt adskilte fra Lønborg Hede-møllerne grundet den store skalamæssige forskel på mølletyperne. De planlagte møller ved Præstehøj kanfraflerepunkterilandskabetblandesigvisueltmed møllerne ved Lønborg Hede grundet den nære afstand mellem de to mølleparker, men der er ikke konstateret betænkelige visuelle situationer med uheldige samspil med sårbare landskabselementer og lignende.

4.3.4 Opstillingsmønster og mølletyper

Geometrisk opstillingsmønsterVedopstillingafflereendénrækkemøllerkandet

geometriske opstillingsmønster være vanskeligere at opfatte fra mange vinkler - uanset om der er tale om to rækker møller som i det alternative forslag, eller tre rækker møller som i hovedforslaget.

Da møllerækken med eksisterende møller har længere udstrækning mod vest i forhold til de to øvrige planlagte møllerækker, kan den samlede møllepark virke mere visuelt “opløst” i den vestlige ende med enkeltstående møller. Dette forhold gør sig primært gældende for det alternative forslag, hvor der i mindre grad vil være bagvedstående møller fra mange betragtningspunkter. Eksempelvis for visualisering 1 syd for Vostrup samt 15 og 16 fra Skjern Enge, hvor møllerne i den vestlige ende for det alternative forslag kan fremstå visuelt som en selvstændig møllegruppe tæt op ad Lønborg Hede-møllerne.

Desuden er der en tendens til, at hovedforslagets 3 rækker kan opfattes mere geometrisk letopfatteligt for de vinkler, hvor møllerne optræder i små korte rækker på 2-3 møller bag hinanden som for visualisering 10 og23.Herforstærkesrækkerneafdefleremøller,der optræder i hovedforslaget.

For fotostandpunkter, hvor de enkelte møllerækker betragtes lige ind på rækkerne, som for visualisering 4 øst for området og 5 nord for Lyne, er det geometriske opstillingsmønster letopfatteligt for begge projektforslag. Fra disse betragtningssituationer vurderes det alternative forslag i øvrigt at påvirke landskabet i mindre grad, da den visuelle udstrækningen af den samlede møllepark er mindre.

Overordnet set vurderes hovedforslagets tre rækker møller ikke at påvirke landskabet i højere grad i forhold til det alternative forslag med to rækker

møller.Fraflerefotostandpunktervurderesdetgeometriske opstillingsmønster for hovedforslaget lettere at opfatte, ligesom de 3 rækker møller i højere grad fremstår som en samlet afgrænset vindmøllepark modsat det alternative forslags to rækker møller, hvor den sydlige række med eksisterende vindmøller kan virke opløst i den vestlige ende. I mange tilfælde vil hovedforslaget være at foretrække landskabeligt set.

Mølletyper og rotationshastighedSamtlige visualiseringer viser, at forskellen i proportionerne mellem de to mølletyper (Vestas V112 og V117) er meget svær at iagttage - selv for visualiseringer tæt på (eksempelvis visualisering 4).

Vestas V112-møllen roterer mellem 8,1-17,6 omgange pr. minut og V117 mellem 6,7-17,5 omgange pr. minut.

Visualiseringer viser ikke møllerne i driftstilstand, hvor de roterer. De eksisterende V112-møller vil generelt rotere lidt hurtigere, uanset vindhastigheden, end de nye V117-møller, da dennes rotor er lidt større og derved roterer langsommere. Herved vil det for hovedforslaget sandsynligvis kunne iagttages, at den mellemste række møller er omgivet af lidt langsommere roterende møller - særligt på længere afstand. For det alternative forslag vil der sandsynligvis opstå en mindre visuel adskillelse af den nordlige række møller, der roterer lidt langsommere end den sydlige række møller, som primært består af de eksisterende møller. Det vurderes, at forskellen i rotationshastigheden vil kunne iagttages, men forholdet vurderes ikke så væsentligt,atdervilværetaleomenvisuelkonflikt.

I øvrigt kan selv ens vindmølletyper i en møllepark have forskellige rotationshastigheder, hvor

63

den forreste mølle kan rotere hurtigere end bagvedstående møller grundet vindskygge. Et forhold, der sjældent iagttages.

4.3.5 0-alternativetFor 0-alternativet, som er situationen, hvor der ikke opstilles nye vindmøller, vil der stadig forekomme visuel påvirkning af de 7 eksisterende vindmøller på de nævnte landskaber, kulturmiljøer, kirker, bebyggelser og samspil med andre vindmølleparker. Opstilling af møller på mere end en enkelt række kan medføre et uklart opstillingsmønster for rigtig mange lokationer i det omkringliggende landskab, som det ses for både hovedforslaget og det alternative forslag. Derfor fremstår 0-alternativet mere entydigt og geometrisk letopfatteligt i landskabet.

I det følgende gennemgås de øvrige miljømæssige hensyn og mulige konsekvenser, herunder de natur- ogbeskyttelsesinteresser,derfindesiogomkringområdet. Der er foretaget fagkyndig besigtigelse af området, og indhentet oplysninger fra diverse kilder, herunder myndigheder med kendskab til området.

5.1 LUFTFORURENING OG KLIMAElektricitet produceret på kraft- og kraftvarmeværker ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas er forbundet med udledning af drivhusgassen CO2, der bidrager til den globale opvarmning, samt udledning af luftforurenende stof-fer som svovldioxid (SO2)ogkvælstofilter(NOx), der medvirkertilforsuringogeutrofieringafnaturenoghar sundhedsmæssige konsekvenser. Produktion af elektricitet ved hjælp af vindmøller fører ikke til sådanne udledninger og kan derfor spare miljø og mennesker for de skadelige virkninger heraf.

Tendensen har været en udvikling mod færre og mere effektive landmøller. Det samlede antal af møller på land er således faldet fra over 5.100 i 2003 til omkring 4.300 ved udgangen af 2011. Faldet er sket samtidig med, at den samlede installerede ef-fekt er steget med knap 350 MW på land (Faktaark fra Vindmølleindustrien 2012).

Ifølge Miljørapport for dansk el og kraftvarme fra Energinet (2015) var den samlede elproduktion i Danmark i 2015 på 27.704 GWh, hvoraf 14.133 GWh, svarende til 51,0 % af den samlede produktion, blev produceret af vindmøller. Det resterende elfor-brug på 49,0 % dækkes af elproduktion, hvor andelene udgøres af ca. 50 % kul og resten dækkes af olie, naturgas, affald og biomasse (Miljørapport for dansk el og kraftvarme, Energinet 2015).

I Energinets miljødeklaration for el i år 2015, er angivet de årlige emissioner fra Danmark til luften CO2, SO2, NOx mv. Miljødeklarationen beskriver emissionsfaktoren ved forbrug af én kWh el som kan anvendes som grundlag for beregning af den reduce-rede forurening, der vil følge af gennemførelse af projektet ved Lønborg Hede. Til beregningerne er anvendt tal, der afspejler Danmarks produktion af el ved kulkraft, da det forventes at nye vindmøller vil fortrænge el produceret ved ikke vedvarende ener-giformer som kulkraft.

I Tabel 5.1 fremgår emissionsfaktorerne for CO2, SO2 og NOx ved el produceret ved kulkraft i 2015 (Energinet, Miljødeklaration af 1 kWh el, 2015).Emissionsbesparelsen ved vindmøller på Lønborg Hede vil desuden afhænge af selve elproduktionen fra vindmøllerne. I projektet er der 3 mulige scenarier

for produktionen, hvor både den årlige og den totale produktion er anført i Tabel 5.2. Vindmøller har en forventet driftsperiode på 20 år, som betyder at hovedforslaget og alternativets totale produktion er over 20 år, hvorimod den totale produktion fra år 2017 for 0-alternativet er over 15 år, i det disse 7 vindmøller på nuværende tidspunkt har været i drift i 5 år.

I Tabel 5.3 er beregnet de samlede, årlige reduktioner i emissionen af CO2, SO2 og NOx fra elektricitetsproduktion på baggrund af emissionsopgørelsen og produktionstallene. Beregninger er udført for de 3 scenarier.

CO2 udledningVed etablering af 13 nye vindmøller ved Lønborg Hede vil der opnås en CO2 besparelse på 107.269

Vindmølleprojekt Lønborg Hede 2: Miljøkapitel til VVM

7 / 44

5. ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER

5.1. Luftforurening og klima Elektricitet produceret på kraft- og kraftvarmeværker ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas er forbundet med udledning af drivhusgassen CO2, der bidrager til den globale opvarmning, samt udledning af luftforurenende stof-fer som svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx), der medvirker til forsuring og eutrofie-ring af naturen og har sundhedsmæssige konsekvenser. Produktion af elektricitet ved hjælp af vindmøller fører ikke til sådanne udledninger og kan derfor spare miljø og mennesker for de skadelige virkninger heraf. Tendensen har været en udvikling mod færre og mere effektive landmøller. Det sam-lede antal af møller på land er således faldet fra over 5.100 i 2003 til omkring 4.300 ved udgangen af 2011. Faldet er sket samtidig med, at den samlede installerede ef-fekt er steget med knap 350 MW på land (Faktaark fra Vindmølleindustrien 2012). Ifølge Miljørapport for dansk el og kraftvarme fra Energinet (2015) var den samlede el-produktion i Danmark i 2015 på 27.704 GWh, hvoraf 14.133 GWh, svarende til 51,0 % af den samlede produktion, blev produceret af vindmøller. Det resterende elforbrug på 49,0 % % dækkes af elproduktion, hvor andelene udgøres af ca. 50 % kul og resten dækkes af olie, naturgas, affald og biomasse (Miljørapport for dansk el og kraftvarme, Energinet 2015). I Energinets miljødeklaration for el i år 2015, er angivet de årlige emissioner fra Dan-mark til luften CO2, SO2, NOx mv. Miljødeklarationen beskriver emissionsfaktoren ved forbrug af én kWh el som kan anvendes som grundlag for beregning af den reduce-rede forurening, der vil følge af gennemførelse af projektet ved Lønborg Hede. Til be-regningerne er anvendt tal, der afspejler Danmarks produktion af el ved kulkraft, da det forventes at nye vindmøller vil fortrænge el produceret ved ikke vedvarende ener-giformer som kulkraft. I Tabel 5-1 fremgår emissionsfaktorerne for CO2, SO2 og NOx ved el produceret ved kulkraft i 2015 (Energinet, Miljødeklaration af 1 kWh el, 2015). Tabel 5-1 Emissionsopgørelse for el produceret ved kulkraft i 2015 fra Energinets miljødeklaration 2015.

Emissioner til luft g/kWh i 2015 El kulkraft

CO2 (Kuldioxid - drivhusgas) 747

SO2 (Svovldioxid) 0,08

NOx (Kvælstofilter) 0,19

Tabel 5.1 Emissionsopgørelse for el produceret ved kulkraft i 2015 fra Energinets miljødeklaration 2015.


8 / 44

Emissionsbesparelsen ved vindmøller på Lønborg Hede vil desuden afhænge af selve elproduktionen fra vindmøllerne. I projektet er der 3 mulige scenarier for produktionen, hvor både den årlige og den totale produktion er anført i Tabel 5-2. Vindmøller har en forventet driftsperiode på 20 år, som betyder at hovedforslaget og alternativets totale produktion er over 20 år, hvorimod den totale produktion fra år 2017 for 0-alternativet er over 15 år, i det disse 7 vindmøller på nuværende tidspunkt har været i drift i 5 år. Tabel 5-2 Oversigt over de 3 mulige scenarier for vindmøller på Lønborg Hede samt den estimerede el pro-duktion

Scenarie Hovedforslag Alternativ 0-alternativ (2012)

Antal/type vind-mølle 13 Vestas 117 7 Vestas V117 7 Vestas V112

Årlig produktion 143,6 GWh 80,4 GWh 78,5 GWh

Total produktion 2.872 GWh 1.608 GWh 1.178 GWh I Tabel 5-3 er beregnet de samlede, årlige reduktioner i emissionen af CO2, SO2 og NOx fra elektricitetsproduktion på baggrund af emissionsopgørelsen og produktionstal-lene. Beregninger er udført for de 3 scenarier.

Tabel 5.2 Oversigt over de 3 mulige scenarier for vindmøller på Lønborg Hede samt den estimerede el produktion.


9 / 44

Tabel 5-3: Reduktion af det årlige udslip af CO2, SO2 og NOx ved gennemførelse af vindmølleprojektet ved Lønborg Hede med 13 nye vindmøller, 7 nye vindmøller eller ved eksisterende forhold med 7 vindmøller fra 2012.

CO2 udledning Ved etablering af 13 nye vindmøller ved Lønborg Hede vil der opnås en CO2 bespa-relse på 107.269 ton CO2 årligt og i hele driftsperioden vil besparelsen i alt være over 2 mio ton CO2 for hovedforslaget. Det alternative forslag vil medføre omtrent den halve besparelse og vil dermed have en væsentlig mindre klimagevinst. 0-alternativet, som er eksisterende forhold, medfører en reduktion i CO2 emissionen på omtrent 880.000 ton CO2 i den resterende driftstid på 15 år. Denne reduktion er realiseret uan-set om hovedforslaget eller alternativet bliver gennemført. Ifølge Energistyrelsens nøgletal for 2014, udledte Ringkøbing-Skjern Kommune 820.850 ton CO2 samlet for kommunen og en indbygger udledte 14 ton CO2 i år 2014 (Energi- og CO2 regnskabet for Ringkøbing-Skjern Kommune, Energistyrelsen, 2016). Klimagevinsten ved hovedforslaget svarer således til hele kommunens udledning af CO2 i 2,6 år. Samtidig vil flere vindmøller ved Lønborg Hede bidrage til Ringkøbing-Skjern kommunes klimamål og til visionen om at være selvforsynende med energipro-duktion fra alternative energikilder. Luftkvalitet Luftforureningen som reduceres på baggrund af vindmøller ved Lønborg Hede er af mindre størrelse. Årsagen er at elproduktion kun udgør en lille andel af den totale ud-ledning af luftforurening i Danmark (Danmarks Nationale Emissionsopgørelser 2015, DCE, Aarhus Universitet). Emissionsfaktorerne for SO2 og NOx afspejler i øvrigt at der er effektiv røgrensning på elproducerende anlæg i Danmark, som fjerner netop disse

Hovedforslag (ton) Alternativ (ton) 0-alternativ

Årlig emissionsbesparelse

Kuldioxid, CO2 107.269 60.059 58.639

Svovldioxid, SO2 11,5 6,4 6,3

Kvælstofilter, NOx 27,3 15,3 14,9

Total emissionsbesparelse

Kuldioxid, CO2 2.145.384 1.201.176 879.592

Svovldioxid, SO2 229,8 128,6 94,2

Kvælstofilter, NOx 545,7 305,5 223,7

Tabel 5.3: Reduktion af det årlige udslip af CO2, SO2 og NOx ved gennemførelse af vindmølleprojektet ved Lønborg Hede med 13 nye vindmøller, 7 nye vindmøller eller ved eksisterende forhold med 7 vindmøller fra 2012.

64

5. ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER

ton CO2 årligt og i hele driftsperioden vil besparelsen i alt være over 2 mio ton CO2 for hovedforslaget. Det alternative forslag vil medføre omtrent den halve besparelse og vil dermed have en væsentlig mindre klimagevinst. 0-alternativet, som er eksisterende forhold, medfører en reduktion i CO2 emissionen på omtrent 880.000 ton CO2 i den resterende driftstid på 15 år. Denne reduktion er realiseret uanset om hovedforslaget eller alternativet bliver gennemført.

Ifølge Energistyrelsens nøgletal for 2014, udledte Ringkøbing-Skjern Kommune 820.850 ton CO2 samlet for kommunen og en indbygger udledte 14 ton CO2 i år 2014 (Energi- og CO2 regnskabet for Ringkøbing-Skjern Kommune, Energistyrelsen, 2016). Klimagevinsten ved hovedforslaget svarer således til hele kommunens udledning af CO2 i 2,6 år.SamtidigvilflerevindmøllervedLønborgHedebidrage til Ringkøbing-Skjern kommunes klimamål og til visionen om at være selvforsynende med energi-produktion fra alternative energikilder.

LuftkvalitetLuftforureningen som reduceres på baggrund af vindmøller ved Lønborg Hede er af mindre størrelse. Årsagen er at elproduktion kun udgør en lille andel af den totale udledning af luftforurening i Danmark (Danmarks Nationale Emissionsopgørelser 2015, DCE, Aarhus Universitet). Emissionsfaktorerne for SO2 og NOx afspejler i øvrigt at der er effektiv røgrensning på elproducerende anlæg i Danmark, som fjerner netop disse stoffer fra røggassen (Emissions Inventory, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/air_pollutants/nox/.).

Desuden vurderes de lokale luftforureningseffekter som f.eks. frigivelse af dampe og afgivelse af partikler pga.erosionafmøllensoverfladeridensforventedelevetid (20 år) at være ubetydelige.

Ved nedtagning af møllerne efter endt drift er det forventningen, at en del af de anvendte materialer kan adskilles og genanvendes. Langt den største del af de materialer, der er anvendt til fundamenter, serviceveje m.m., vil kunne genanvendes efter afvikling af anlægget. Vindmølleproduceret strøm erstatter en del af den strøm, der ellers ville være produceret ved hjælp af fossilt brændsel som f.eks. kul. Derved spares miljøetforbl.a.slaggerogflyveaske,derdannesved forbrændingen af kul. Den formindskede pro-duktionafslagger/flyveaskekanberegnesudfra Energinets miljødeklaration for elproduktionen (Energinet, Miljødeklaration af 1 kWh el, 2015). Ifølge deklarationen blev der i 2015 dannet 39 g kulflyveaskeogkulslaggepr.kWhel.

Denreduceredemængdeslagger/flyveaskekandermed beregnes på baggrund af produktionstallene for de 3 mulige scenarier ved Lønborg Hede, som angivet i Tabel 5.2.

I Tabel 5.4 fremgår den beregnede reduktion i slagger ogflyveaskefrakraftværkervedrealiseringafvindmølleprojekt samt for de eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede.

5.3 GEOLOGI, GRUNDVANDSINTERESSER

OG OVERFLADEVANDOpsætning og drift af vindmøller kan i sjældne tilfældepåvirkegrundvandogoverfladevand,hvisdersker spild eller uheld med smøremidler, brændstof eller andre olieholdige produkter. Den konkrete

Tabel 5.4: Reduktion af den totale mængde slagger og flyveaske fra konventionelle kraftværker ved gennemførelse af vindmølleprojekt ved Lønborg Hede med henholdsvis 13 nye vindmøller,7 nye vindmøller eller ved eksisterende forhold.

5.2 RESSOURCER OG AFFALDLivscyklusanalyser af vindmøller er foretaget af Danmarks Vindmølleforening for en 2,3 MW vindmølle, hvor energien anvendt til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse, nedtagning og bortskaffelse sammenholdes med møllens samlede produktion i dens forventede levetid. Resultatet er, at det tager mellem 3 og 6 måneder for en moderne mølle af denne størrelse at producere den energimængde, som er anvendt til fremstilling af møllen (Vindmøllers livscyklus, faktablad T4, Danmarks Vindmølleforening, 2014).

En 2,3 MW mølle vil i løbet af sin forventede levetid på 20 år producere 30-60 gange så meget energi, som der medgår til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse, nedtagning og bortskaffelse af møllen (Vindmøllers livscyklus, faktablad T4, Danmarks Vindmølleforening, 2014).

Materialeforbruget til vindmøllerne består først ogfremmestafglasfiberogstål.Forbrugetafressourcer ud over materialer til selve møllerne er yderst beskedent. Ressourceforbruget til opstilling af møllerne består primært af sand og grus til veje og fundamenter samt af cement og jern til armering. Til hvert fundament medgår i alt 400-800 m3 armeret beton.

Efter opstilling og idriftsættelse skal alt overskydende materiale og udstyr, der ikke er nødvendigt for vindmøllernes drift eller det øvrige anlæg, ryddes og fjernes. Affald fjernes og bortskaffes i henhold til gældende lovgivning, herunder gældende regulativ for affald i Ringkøbing-Skjern Kommune.


11 / 44

Den reducerede mængde slagger/flyveaske kan dermed beregnes på baggrund af produktionstallene for de 3 mulige scenarier ved Lønborg Hede, som angivet i Tabel 5-2. I Tabel 5-4 fremgår den beregnede reduktion i slagger og flyveaske fra kraftværker ved realisering af vindmølleprojekt samt for de eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede. Tabel 5-4: Reduktion af den totale mængde slagger og flyveaske fra konventionelle kraftværker ved gen-nemførelse af vindmølleprojekt ved Lønborg Hede med henholdsvis 13 nye vindmøller,7 nye vindmøller el-ler ved eksisterende forhold.

Jævnfør Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik blev der dannet 132.000 ton bund-aske, slagge og kedelstøv samt 461.000 ton flyveaske fra kulkraft i 2014. Således svarer den reducerede mængde af slagger/flyveaske, ved gennemførsel af hovedfor-slaget med en driftstid på 20 år, til ca. 1/5 del af den årlige mængde af denne affalds-type i Danmark. I dag bliver 97 % af slagge/flyveaske genanvendt i f.eks. beton og as-falt (Affaldsstatistik 2014, Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet).

5.3. Geologi, grundvandsinteresser og overfladevand Opsætning og drift af vindmøller kan i sjældne tilfælde påvirke grundvand og overfla-devand, hvis der sker spild eller uheld med smøremidler, brændstof eller andre olie-holdige produkter. Den konkrete risiko afhænger af de geologiske forhold, topografi, drikkevandsinteresser og nærheden til søer og vandløb.

5.3.1 Geologi og grundvand Lønborg Hede ligger på den nordlige del af Ølgod Bakkeø og er således en del af et morænelandskab, der er dannet under næstsidste istid (Saale istid). Som følge af landskabets relativt høje alder er det præget af erosion og udjævning, og jordbunden er overvejende sandet. Mod slutningen af sidste istid (Weichsel istid) strømmede smeltevand fra gletcherpor-tene langs isens hovedstilstandslinie mod Nordsøen i vest gennem de lavest liggende dele af istidslandskabet fra næstsidste istid. Derved kom det gamle istidslandskab til at stikke op som øer mellem de flade smeltevandssletter.

Hovedforslag (ton) Alternativ (ton) 0-alternativ (ton)

Slagger/flyveaske 112.008 62.712 45.923

65

risikoafhængerafdegeologiskeforhold,topografi,drikkevandsinteresser og nærheden til søer og vandløb.

5.3.1 Geologi og grundvandLønborg Hede ligger på den nordlige del af Ølgod Bakkeø og er således en del af et morænelandskab, der er dannet under næstsidste istid (Saale istid). Som følge af landskabets relativt høje alder er det præget af erosion og udjævning, og jordbunden er overvejende sandet.

Mod slutningen af sidste istid (Weichsel istid) strømmede smeltevand fra gletcherportene langs isens hovedstilstandslinje mod Nordsøen i vest gennem de lavest liggende dele af istidslandskabet fra næstsidste istid. Derved kom det gamle istidslandskab til at stikke op som øer mellem de fladesmeltevandssletter.

Som følge af landskabets relativt høje alder er det præget af erosion og udjævning, og jordbunden er overvejende sandet. De lavere liggende dele af landskabet udgøres af smeltevandssletter.

Også selve projektområdet sydvest for heden har karakter af smeltevandsslette og er forholdsvist fladtmedterrænniveauomkringkote10-15mDNN.Terrænet falder svagt mod VNV, og området danner således en overgang mellem de mere højtliggende hedearealer og det egentlige kystlandskab langs Ringkøbing Fjord.

Boringer i projektområdet og dets umiddelbare nærhed viser helt overvejende sandede lag (smeltevandssand og morænesand) i hele boresøjlen, dvs. ned til 20-25 m. I enkelte boringer spredt i området er der dog påvist et 5-10 m tykt lerlag i dybder mellem 2 og 23 m (www.geus.dk/jupiter).

Ved kørsel af maskiner må brønde ikke påkøres. Det kanblivenødvendigtatfjerneellerflytteenboring.Ny boring kræver tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Grundvandet i området udnyttes til markvanding. I såvel projektets hovedforslag (13 nye møller) som alternativet (7 nye vindmøller) er den nærmeste, aktive markvandingsboring ifølge Jupiter databasen placeret ca. 50 m fra den mølle, der i forbindelse med begge forslag planlægges opstillet mod sydøst i forlængelse af den eksisterende møllerække.

Heleprojektområdeterklassificeretsomområdemeddrikkevandsinteresser (OD). I såvel hovedforslaget som det alternative forslag vil samtlige møller være placeret mere end 500 m fra den nærmeste indvindingsboring til drikkevand.

Det vurderes på denne baggrund, at projektet ikke vil udgøre nogen trussel mod grundvandsinteresserne i området.

Selve projektområdet er ikke karakteriseret som et værdifuldt geologisk område, men det ligger ca. 6 km sydøst for det nationale geologiske interesseområde Skjernåens udløb, der er Danmarks største indlandsdelta.

Inden for geologiske interesseområder skal byggeri og anlægsarbejder, som kan sløre landskabets dannelsesformer, så vidt muligt undgås. Desuden skal der tages hensyn til, at geologien fortsat kan opleves og udforskes, og de naturlige kystdynamiske processer skal kunne forløbe frit.

Mølleområdet ligger desuden ca. 7 km øst for det Nationale kystlandskab Holmslands Klit - Ringkøbing Fjord. Om de nationale kystlandskaber hedder det, at de naturlige kyst- og vandløbsdynamiske processer


13 / 38

Figur 5.2: Eksisterende vindmøller i området omkring Lønborg Hede (vindinfo.dk).

Figur 5.3: Udsigt fra den nordlige del af Bjerregårdsvej mod nordøst.

Kommenterede [E-EMJ6]: Der kan godt være kommet flere møller til?


14 / 38

Figur 5.4: Udsigt fra Bjerregårdsvej mod sydøst over området med de 7 eksisterende vindmøller.

Figur 5.5: Udsigt fra Bjergegårdsvej mod nord over hedearealerne umiddelbart vest for Habitatområdet.

Illustration 5.1: Udsigt fra den nordlige del af Bjerregårdsvej mod nordøst.

Illustration 5.2: Udsigt fra Bjerregårdsvej mod sydøst over områ-det med de 7 eksisterende vindmøller.

i videst muligt omfang kan forløbe frit, og at de geologiske landskabsformer fremtræder åbent. Med den store afstand til det geologiske interesseområde og nationale kystlandskab vil projektet ved Lønborg Hede dog ingen betydning have for disse forhold.

66


14 / 38

Figur 5.4: Udsigt fra Bjerregårdsvej mod sydøst over området med de 7 eksisterende vindmøller.

Figur 5.5: Udsigt fra Bjergegårdsvej mod nord over hedearealerne umiddelbart vest for Habitatområdet.

GrundvandssænkningI forbindelse med udgravningen til hvert af de 7 eller 13 fundamenter, afhængigt af valg af alternativ, skal der etableres en midlertidig og lokal grundvandssænkning af det sekundære grundvandsspejl.

For at underbygge omfanget og nødvendigheden af en sænkning af det sekundære grundvandsspejlpå projektet, er der indhentet data fra den udførte grundvandssænkning i forbindelse med opførelsenaf de første 7 vindmøller på projektet. I forbindelse med udgravningen til hvert fundament skal der etableres en midlertidig grundvandssænkningaf det sekundære grundvandsspejl. Grundvandssænkningen forventes udført med varierende antal af sugespidsanlæg. Sugespidsanlæggeneetableresmedfilterica.5,0 meter under terræn. Under sænkningen vil grundvandet sænkes til minimum 0,5 meter under

Illustration 5.3: Udsigt fra Bjerregårdsvej mod nord over hedear-ealerne umiddelbart vest for Habitatområdet.

Skema 5.1: Forventede vandmængder ved grundvandssænkning for de enkelte møllefundamenter

fundamentsunderkanten som er projekteret til ca. 2,5-3,0 m under nuværende terræn.

Ifølge den udførende entreprenør ved etableringen af de første 7 vindmøller er der benyttet 1 stk. sugespids-anlæg på møllerne 1-3, mens der er anvendt 2 stk. sugespids-anlæg på møllerne 4-7. Derer ved mølle 5 suppleret med et enkelt sugespids-anlæg i en kortere periode i anlægsfasen (se kort 5.1).

Baseret på ovenstående information vurderes de østlige beliggende møller i udvidelsen (mølle 10-14samt mølle 18-20) at kunne udføres med 1 stk. sugespids-anlæg pr. mølle, hvorimod de vestligemøller i udvidelsen (mølle 8 og 9 samt mølle 15-17) må påregne 2 sugespids-anlæg pr. mølle.

Der skal normalt påregnes ca. 30 pumpedøgn pr. fundament. Dog vil der forekomme et overlapmellem fundamentsarbejderne, således at der i en periode vil foregå grundvandssænkning på 2-3stk. fundamenter af gangen, ligesom der i nogle perioder ikke vil forekomme grundvandssænkning.

I skema 5.1 er angivet et overslag på de forventede vandmængder i forbindelse med etableringen af de enkelte fundamenter. Vandmængderne vil naturligvis være afhængige af årstiden for anlæggets udførelse, idet der i tørre sommerperioder kan forventes et lavere beliggende grundvandsspejl.

De vurderede vandmængder er foretaget i samarbejde med Jysk GVS, Herning. De vurderede/-beregnede udbredelser af sænkningstragten er udført med udgangspunkt i en Theisberegning.

Der er i Theisberegningerne anvendt en hydraulisk ledningsevne på k = 1,0x10-4 m/s.

Udbredelsen af sænkningstragten er vurderet/beregnet med udgangspunkt i de naturlige fluktuationeridetsekundæregrundvandsspejl,såledesatudbredelsenerdefineretsompåvirkningerafgrundvandsspejletudoverdennaturligefluktuation.

Jævnfør skema 5.1, vurderes den totale vandmængde at kunne udgøre ca. 510.000-650.000m3 vand.

I nedenstående tabel er angivet et overslag på de forventede vandmængder i forbindelse med etableringen af de enkelte fundamenter. Vandmængderne vil naturligvis være afhængige af årstiden for anlæggets udførelse, idet der i tørre sommerperioder kan forventes et lavere beliggende grund-vandsspejl. De vurderede vandmængder er foretaget i samarbejde med Jysk GVS, Herning. De vurderede/-beregnede udbredelser af sænkningstragten er udført med udgangspunkt i en Theisberegning. Der er i Theisberegningerne anvendt en hydraulisk ledningsevne på k = 1,0x10-4 m/s. Mølle nr. M3 pr. time M3 i alt Sænkningstragtens

vurderede udbredelse fra pumpestedet (m)

8 75-90 55-65.000 175 9 75-90 55-65.000 175

10 40-55 30-40.000 125 11 40-55 30-40.000 125 12 40-55 30-40.000 125 13 40-55 30-40.000 125 14 40-55 30-40.000 125 15 75-90 55-65.000 175 16 75-90 55-65.000 175 17 75-90 55-65.000 175 18 40-55 30-40.000 125 19 40-55 30-40.000 125 20 40-55 30-40.000 125

Udbredelsen af sænkningstragten er vurderet/beregnet med udgangspunkt i de naturlige fluktua-tioner i det sekundære grundvandsspejl, således at udbredelsen er defineret som påvirkninger af grundvandsspejlet udover den naturlige fluktuation. Jævnfør ovenstående skema, vurderes den totale vandmængde at kunne udgøre ca. 510.000-650.000 m3 vand. Udledningen af det oppumpede grundvand påtænkes udført ved overrisling af marker ca. 75-125 meter fra oppumpningsstedet. Der kan evt. etableres midlertidige render og/eller volde til brug ved nedsivningen. Der er sået afgrøder eller græs på samtlige marker, hvorfor dette vil forøge nedsiv-ningen og en eventuel okkerudfældning af det oppumpede vand væsentligt. I forbindelse med udledningen på markarealer iværksættes de nødvendige foranstaltninger således at eventuel erosion af de berørte arealer undgås.

Udledningen af det oppumpede grundvand påtænkes udført ved overrisling af marker ca. 75-125 meter fra oppumpningsstedet. Der kan evt. etableres midlertidige render og/eller volde til brug vednedsivningen. Der er sået afgrøder eller græs på samtlige marker, hvorfor dette vil forøge nedsivningenog en eventuel okkerudfældning af det oppumpede vand væsentligt. I forbindelse med udledningen på markarealer iværksættes de nødvendige foranstaltninger således at eventuel erosionaf de berørte arealer undgås.

67

Såfremt den midlertidige sænkning af det sekundære grundvand vurderes at kunne påvirke eventuellemoser, vandhuller, vandløb eller andre §3 områder, så vil det være muligt at styre overrislingen således at tilbagestrømningen til de berørte områder reguleres med henblik på at fastholde et bestemt vandspejlsniveau i vådområder. Erfaringer fra tidligere lignende projekter har vist at tilbagestrømningen kan reguleres således at vandspejlet i nærliggende følsomme områder kanfastholdes indenfor udsving svarende til de normale årstidsvariationer.

Der etableres et målepunkt (landmålerstok) i vandhullet og vandstanden umiddelbart før opstart af grundvandssænkning markeres på pinden. Herefter styres afkastet fra grundvandssænkningen (typisk fordelt på 2-3 slanger) således, at vandstanden i de berørte arealer på intet tidspunkt afviger fra etdefineretinterval(typiskplus/minus15-20cm).Reguleringenforegårganskesimpeltvedatflyttepå afkastet således at overrisling af markarealerne foregår i et tempo som passer med at tilbageløbet til de berørte områder ikke medfører afvigelser udenfordetdefinerede.Dertagesdagligekontrolleraf vandstanden, især i opstartsfasen. På denne måde etableres der en egentlig form for recirkulering af det oppumpede vand fra udgravningen.

Ovenstående kan eventuelt reguleres ved hjælp af “laguner” som opbygges på markarealerne af overskudsjord og dermed danner et udfældnings bassin med overløb. (Notat af 26. januar 2017 Kristensen/Kromann Aps).

I eventuelle moseområder, hvor der ikke er et synligt vandspejl, vil der etableres pejleboringer i randområdet til disse. Vandstanden i disse boringer kan således pejles før opstart af vandsænkning og

pejlingen danner så udgangspunkt for reguleringen, præcis på samme måde som med målepinden i søerne.

De mest kritiske områder for grundvandssænkning er ved mølle 8, 13 og 16, der er nært beliggende våde beskyttede naturområder (se kort 5.1). Her skal holdes respektafstand til naturområderne.

For møllerne 8 og 16 vurderes overrislingen at kunne styres således, at vandstanden i de berørte områder kan reguleres. Overrislingen kan suppleres med udgravede nedfældningsrender/bassiner på markarealet umiddelbart op af de berørte områder, idet vi således kan sikre, at der ikke udledes direkte, men at nedsivning øges ved at foregå direkte i sandaflejringerne.

Hvad angår mølle 13 er et vandhul beliggende meget tæt på møllen. De geotekniske undersøgelser viser, at der allerede fra ca. 1,2 á 1,5 meter under terræntræffesleraflejringer,hvilketbetyderatderertaleomatbortpumpedetoverfladevandsomløberovenpådisseleraflejringerforattørholdemensdergraves. Vandstanden i søen er ca. 1,5 meter under terrænet,hvilketerpåniveaumedleroverfladen.Idet sænkningstragten i ler er meget begrænset (få meter), så vil en mulighed være at etablere et afskærende dræn op imod søen og pumpe overfladevandetvækfrasøentiloverrislingpåmarkerne. Med denne løsning vurderes vandstanden i søen ikke vil blive påvirket under anlægsfasen.

Skulle ovenstående løsning vise sig ikke at fungere hensigtsmæssigt, kan man i yderste konsekvens benytte sig af re-injeceringsboringer eller spunsning omkring møllefundamentet. Overrisling, som beskrevet ovenfor, vurderes dog at være den mest effektive afværgeforanstaltning for at undgå påvirkning i de nærliggende beskyttede områder.

På kort 5.1 fremgår det, at der ikke forventes påvirkning i habitatområdet nordøst for den nordlige møllerække. Der er tale om en vurderet udbredelse af sænkningstragten, hvorfor der selvfølgelig kan forekomme udsving (både negativt og positivt) alt efter skift i jordlag, nedbørsperioder, tørke og så videre. Derfor vil der etableres et par pejlerør for at kunne konstatere, at der ikke sker en ændring i grundvandsstanden. (Notat af 2. februar 2017 Kristensen/Kromann Aps).

Grundvandssænkning kræver tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Endelig afklaring sker ved løbende dialog med kommunen.

Der stilles vilkår om, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal adviseres ved opstart og afslutning af processen omkring grundvandssænkning ved de aktuelle møller.

5.3.2 OverfladevandProjektområdet afvandes, til dels gennem åbne grøfter, til et mindre, reguleret vandløb (Tamkær Kanal), der forløber langs jordvejen, som afgrænser projektområdet mod nord. Ved projektområdets NV-grænse bøjer dette vandløb mod nord og overgår til et mere naturligt forløb. På denne strækning er vandløbetmålsatsomkarpefiskevandpåvirketafokker, mens den øvre, stærkt regulerede del ikke har nogen målsætning. Vandløbet munder sidenhen ud iStygBæk,derermålsatsomlaksefiskevand,ogvidere ud i Ringkøbing Fjord.

De nærmeste møller (nordlige møllerække med 6 nye møller) tænkes placeret i en afstand af 50-100 m fra det regulerede vandløb. Der vil kræves friholdt et 8 meter bredt bælte til vedligehold af kanalen.

Ny adgangsvej vil krydse Tamkær Kanal med etablering af rørføring, hvilket kræver tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

68

Kort 5.1. Estimerede udbredelse af grundvandssænkning (uden afværgeforanstaltninger) er markeret med blå cirkler.

126

4o

1ae

19a

15s

4l

3b

5a

1v

5b

5e

1bz19d

18d

18a

5d

5c4b

27n

1bz

1y

17m

4n

4f

1dx

5g

4a19b

4e

1dt

17f28t

5h

10d

3a

44ah

4k

5f 3c4h

2c

1dq

1by

1ch

17c

33k

19c

28s

1bz

15p

1af

127

15r

7000h

33i

17d

1df

7000l

28u

Signaturforklaring

Eksisterende møller

Nye møller

Privat fælles vej

Matrikelskel

§3 Eng

§3 Hede

§3 Mose

§3 Overdrev

§3 Sø

Natura 2000 habitatområde

Grundvandssænkning

Nye veje

Nye møllepladser

Oprindeligt projekt

Transformerstation

8

9

10

11

Habitatområde

12

13

14

20

19

18

17

16

15

Forslag til Pejlepunkt

69

Herudover går et rørlagt vandløb gennem projektområdet i retningen NV-SØ. Hvis det viser sig nødvendigt at omlægge vandløbet, vil det ligeledes kræve tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Rensebrøndene i det rørlagte vandløb vil blive retableret, hvis de påkøres eller på anden vis går itu. Kørsel på langs eller på tværs af det rørlagte vandløb kan forårsage sammenbrud, hvilket ligeledes vil blive retableret

Sandsynligheden for spild ved møllernes opstilling eller drift til vandmiljøet må vurderes som værende lille. Der er systemer til opsamling af olie inde i møllerne, og eventuelle spild vil være af begrænset størrelse.Eftersomterræneterfladt,viletmuligtspild ved møllernes etablering eller drift næppe transporteresviaoverfladiskafstrømningfremmodvandløbet og videre ud i Styg Bæk og Ringkøbing Fjord. Såvel sandsynligheden for forurening af overfladevandsomdemuligekonsekvenserherafvurderes derfor at være ubetydelig.

Derfindesingenegentligesøerimølleområdet,og egnen, hvori projektområdet er beliggende, er fattig på større vandsamlinger, idet der alene findesenkeltemindrevandhuller(seafsnitomNaturbeskyttelsesloven senere). Disse berøres ikke af projektet.

5.4 NATURBESKYTTELSE

5.4.1 Beskrivelse af mølleområdetProjektområdetfremståroverordnetsetsometfladtlandbrugsområde, der er gennemskåret af levende hegn. Den østlige del af området afgrænses mod nord af Tamkær, der er et opdyrket lavbundsareal gennemskåret af dybe drængrøfter, mens den østlige

del grænser op til en del af Lønborg Hede.

Områdeterfladtmedenkeltelevendehegn,smågranlunde og andre småbiotoper. Arealerne, hvor møllerne tænkes placeret, er udover de eksisterende møllers tilstedeværelse, præget af landbrugsmæssig drift med bl.a. majs, korn og arealer med græs.

Indenforprojektområdetfindesdesudennoglemindre vandhuller, mose- og hedeområder, og 300-600msydfordeplanlagtemøllerfindesetparsmåplantager.

5.4.2 Internationale naturbeskyttelsesinteresserEksisterende forholdDer ligger enkelte internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) omkring det foreslåede mølleområde ved Lønborg Hede.

Selve Lønborg Hede umiddelbart tilstødende projektområdet (afstand ca. 230 meter) er udpeget som habitatområde H196.

Ringkøbing Fjord vest for projektområdet og Skjern Ådalen nord for området er ligeledes udpeget som habitatområder (hhv. H62 og H61). Mindsteafstanden fra det planlagte mølleområde til grænsen af disse områder er ca. 5 km.

Ringkøbing Fjord er desuden udpeget som fuglebeskyttelsesområde (nr. 43) og Ramsarområde af hensyn til en lang række arter af ynglende og rastende fugle. Afgrænsningen af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområdet er sammenfaldende i projektområdets nærhed.

Alle øvrige internationale naturbeskyttelsesområder er lokaliseret mere end 10 km fra projektområdet,

hvorfor en væsentlig negativ påvirkning af disse umiddelbart kan afvises.

Udgangspunktet for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne (under ét betegnet Natura 2000 områder) er, at medlemslandene skal opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af områderne (udpegningsgrundlaget). Det følger heraf, at aktiviteter, der påvirker bevaringsstatus for disse arter og naturtyper negativt, som hovedregel ikke kan tillades (Søgaard et al. 2005).

VæsentlighedsvurderingHabitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem Miljø-ministeriets Bekendtgørelse nr. 926 af 27/06/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen).

Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af Natura 2000-områderne kan kort sammenfattes således:

• Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (væsentlighedsvurdering).• Hvis den foreløbige vurdering konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en konsekvensvurdering i overensstemmelse med Habitat-direktivets artikel 6 stk. 3.• Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades.

70


19 / 44

Figur 5-4: Arealfordeling af kortlagte beskyttede naturtyper i Habitatområde H196 Lønborg Hede (Miljømini-steriet 2013).

Der forekommer ikke beskyttede habitatnaturtyper i selve mølleområdet. Da hverken selve møllefundamenterne, tilkørselsveje eller eventuelle andre anlæg lægger beslag på eller på anden måde påvirker beskyttede naturtyper i habitatområdet, vil der ikke kunne ske en direkte fysisk påvirkning af naturtyperne indenfor dette (Figur 5-4). Det forventes, at arbejdet kommer til at foregå således, at der begyndes med etable-ring af veje og pladser, hvorefter der skal udgraves og støbes fundamenter. I forbindelse med udgravningen til hvert af de 7 eller 13 fundamenter, afhængigt af valg af alternativ, skal der etableres en midlertidig og lokal grundvandssænkning af det sekundære grundvandsspejl. Grundvandssænkningen foreslås udført med et vari-erende antal sugespidsanlæg, der etableres med filter i ca. 4-6 meter terræn eller med nedgravet vandret dræn. Under sænkningen vil grundvandet sænkes til minimum 1,0 meter under fundamenternes underkant, som er projekteret til ca. 2,5-3,0 meter under nuværende terræn. I forbindelse med tidligere udførte møllefundamenter for de eksisterende møller er grundvandet truffet ca. 1 meter under terræn. Det forventes derfor, at grundvandet skal sænkes i størrelsesordenen 3 meter i en 3 ugers periode omkring møllefunda-menterne. Dog vil der kunne forekomme et overlap mellem fundaments arbejderne, således at der i en periode vil foregå grundvandssænkning på flere fundamenter ad gangen, ligesom der i nogle perioder ikke vil forekomme grundvandssænkning.


18 / 44

Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller pro-jektet skader et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades.

I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige be-skyttelsen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger.

Den følgende gennemgang er at betragte som en væsentlighedsvurdering, der skal belyse, hvorvidt en væsentlig negativ påvirkning på de omkringliggende Natura 2000 områder kan afvises. På grund af afstanden til de omkringliggende habitat- og fuglebeskyttelsesområder vurderes det, at en væsentlighedsvurdering alene er relevant for det umiddelbart til-stødende habitatområde Lønborg Hede og de arter af fugle, der indgår i udpegnings-grundlaget for Ringkøbing Fjord og som kan tænkes at søge føde eller passerer igen-nem det foreslåede mølleområde Habitatområde H196 Lønborg hede For såvel hovedforslag som alternativ er det møllerne i den nordlige møllerække, der i givet fald kommer til at stå nærmest habitatområdet Lønborg Hede, idet den vurde-rede mindsteafstand til habitatområde her er ca. 250 meter. Afstanden fra hovedfor-slagets vestligste møllerække til habitatområde H196 er ca. 1200 meter. Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 196, Lønborg Hede, udgøres af fisken bæklampret og 11 forskellige habitatnaturtyper (Tabel 5-5). Tabel 5-5: Udpegningsgrundlag habitatområde H196 Lønborg Hede. ”*” betyder, at der er tale om en prioritereret naturtype, for hvilken den danske stat har et særligt beskyttelsesansvar.

Udpegningsgrundlag for Habitatområde H196 Lønborg Hede 1096 Bæklampret 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

Tabel 5.5: Udpegnings-grundlag habitatområde H196 Lønborg Hede. ”*” betyder, at der er tale om en prioritereret natur-type, for hvilken den danske stat har et sær-ligt beskyttelsesansvar.

Figur 5.4: Arealfordeling af kortlagte beskyttede naturtyper i Habitatom-råde H196 Lønborg Hede (Miljøministeriet 2013).

• I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger.

Den følgende gennemgang er at betragte som en væsentlighedsvurdering, der skal belyse, hvorvidt en væsentlig negativ påvirkning på de omkringliggende Natura 2000 områder kan afvises.

Ringkøbing Fjord vest for projektområdet og Skjern Ådalen nord for området er desuden udpeget som habitatområder (hhv. H62 og H61), men disse ligger så langt fra mølleområdet (> 5 km), at en væsentlig negativ påvirkning af arter og naturtyper i disse områder kan afvises.

På grund af afstanden til de omkringliggende habitat- og fuglebeskyttelsesområder vurderes det, at en væsentlighedsvurdering alene er relevant for det umiddelbart tilstødende habitatområde Lønborg Hede og de arter af fugle, der indgår i udpegnings-grundlaget for Ringkøbing Fjord og som kan tænkes at søge føde eller passerer igennem det foreslåede mølleområde.

Habitatområde H196 Lønborg hedeFor såvel hovedforslag som alternativ er det møllerne i den nordlige møllerække, der i givet fald kommer til at stå nærmest habitatområdet Lønborg Hede, idet den vurderede mindsteafstand til habitatområde her er ca. 230 meter. Afstanden fra hovedforslagets vestligste møllerække til habitatområde H196 er ca. 1200 meter.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 196, LønborgHede,udgøresaffiskenbæklampretog11forskellige habitatnaturtyper (Tabel 5.5).Der forekommer ikke beskyttede habitatnaturtyper i selve mølleområdet. Da hverken selve møllefundamenterne, tilkørselsveje eller eventuelle

andre anlæg lægger beslag på eller på anden måde påvirker beskyttede naturtyper i habitatområdet, vil der ikke kunne ske en direkte fysisk påvirkning af naturtyperne indenfor dette (Figur 5.4).

Det forventes, at arbejdet kommer til at foregå således, at der begyndes med etablering af veje og pladser, hvorefter der skal udgraves og støbes fundamenter.

Efter det oplyste vil der ikke forekomme permanente grundvandssænkninger i området som følge af etablering af fundamenter til møllerne, hvilket også vil være en forudsætning for at kunne

udelukke en væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områdets fugtige naturtyper.

Ogsåfiskeartenbæklampretindgåriudpegningsgrundlaget for habitatområde H196, men projektområdet rummer ikke egnede levesteder for denne art. Arten er sårbar over for forringet vandkvalitet og kan i teorien påvirkes negativt, såfremt et udslip af smøremidler, brændstof eller andre olieholdige produkter transporteres via vandløb og kanaler til habitatområdet, men som tidligere nævnt er et udslip helt usandsynligt, og et eventuelt udslip vil desuden være af en meget begrænset størrelse.

71

Tabel 5.7: Oversigt over forekomsten af udval-gte arter af svaner, gæs og rovfugle, der er på udpegningsgrundlaget for Fugebeskyttelsesom-råde F43, på lokaliteterne omkring mølleområdet (DOFbasen.dk 2010-2016). Tallene er makstal, dvs. det højeste antal fugle observeret på lokalite-terne i perioden.


23 / 44

havørn og blå kærhøg forekommer. Hvorvidt det drejer sig om fugle fra Fuglebeskyt-telsesområdet, vides ikke, og antallet afhænger givetvis også af de enkelte års dyrk-ningsforhold samt vind og vejr ( Tabel 5-7).

Tabel 5-7: Oversigt over forekomsten af udvalgte arter af svaner, gæs og rovfugle, der er på udpegnings-grundlaget for Fugebeskyttelsesområde F43, på lokaliteterne omkring mølleområdet (DOFbasen.dk 2010-2016). Tallene er maks-tal, dvs. det højeste antal fugle observeret på lokaliteterne i perioden.

Brosbøl Plantage Hemmet Lønborg

Hede Sdr. Vium Øster-hede

Knopsvane 3 Pibesvane 4 7 110 10

Sangsvane 54 239 775 1.905

Sædgås 3 3 7

Kortnæbbet Gås 16.000 2.500 9.500 1.650

Grågås 12 58 17 850

Bramgås 6.620 2.000 1.500 500

Havørn 1 1 2 1

Blå Kærhøg 1 2 1 Gæs og svaner udnytter primært områder med gode oversigtsforhold. De raster eller fouragerer kun sjældent i områder med vertikale strukturer (f.eks. levende hegn) og viser således også tendens til at undgå områder med vindmøller. Den tilgængelige viden på området tyder tilsvarende på, at de pågældende arter kun sjældent kolliderer med vindmøller, formentlig fordi de som led i deres generelle aver-sion mod vertikale strukturer viger uden om møllerne på god afstand (Rydell et al. 2011). Opstilling af vindmøller må derfor formodes at gøre arealerne mindre attraktive som raste og fourageringsområde for disse arter, men da der er talrige alternative fourage-ringsområder i nærområdet, og da det foreslåede mølleområde ligger mere end 5 kilo-meter fra de vigtigste rastepladser i Ringkøbing Fjord, kan dette næppe karakteriseres som en væsentlig negativ påvirkning eller skade på Fuglebeskyttelsesområdet. Møllerne kan desuden tænkes at virke som en barriere for disse arter på deres dag-lige træk mellem overnatnings- og fourageringsområderne. I det aktuelle tilfælde vur-deres barrierevirkningen dog at være behersket, idet de planlagte vindmøller ikke står på tværs af den normale flyveretning ved ind- og udflyvningen til fuglenes foretrukne overnatningspladser i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Alt andet lige vil barriere-virkningen være størst for hovedforslaget, der indbefatter flere møller end det alterna-tive forslag.

Som beskrevet i afsnit 5.3.1 under “Grundvandssænkning” forventes ingen påvirkning (tørlægning) i habitatområdet i forbindelse med grundvandssænkning. Habitatområdet vil dog blive overvåget ved etablering af pejlerør for at kunne konstatere, at der ikke sker en ændring i grundvandsstanden. Skulle der mod forventning ske en ændring, vil de i afsnit 5.3.1 beskrevne afværgeforanstaltninger med overrisling foretages. På den baggrund kan en væsentlig negativ påvirkning af de arter og naturtyper, der står opført på Habitatområde H196 Lønborg Hedes udpegningsgrundlag derfor afvises.

Fuglebeskyttelsesområde F43Fuglebeskyttelsesområdet består bl.a. af Ringkøbing Fjord, der er et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for en lang række fugle. Fuglene er knyttet til fjorden og de omkringliggende arealer på vidt forskellig vis. Især er Tipperhalvøens store engarealer et af landets allervigtigste områder for ynglende engfugle og rastende vandfugle.

Fuglebeskyttelsesområdet Ringkøbing Fjord er udpeget af hensyn til 11 ynglende fugle og 23 arter af trækfugle, hvoraf kun 8 arter af trækfugle vurderes at kunne passere igennem eller raste i selve mølleområdet i et antal, der gør det relevant at inddrage dem i natura 2000-væsentlighedsvurderingen (Tabel 5.6).

FuglebeskyttelsesdirektivetProblemstillingerne omkring fugle og vindmøller knytter sig typisk til følgende tre påvirkningstyper:

1) Direkte kollision, hvor fuglene kolliderer med møllernes rotor eller tårn og dør eller såres som følge heraf.


21 / 44

Samlet set kan en væsentlig negativ påvirkning af de arter og naturtyper, der står op-ført på Habitatområde H196 Lønborg Hedes udpegningsgrundlag, under forudsætning af, at fundamenterne omkring den nordlige møllerække etableres ved spunsning, afvi-ses. Fuglebeskyttelsesområde F43 Fuglebeskyttelsesområdet består bl.a. af Ringkøbing Fjord, der er et af landets vigtig-ste yngle- og rasteområder for en lang række fugle. Fuglene er knyttet til fjorden og de omkringliggende arealer på vidt forskellig vis. Især er Tipperhalvøens store engarealer et af landets allervigtigste områder for ynglende engfugle og rastende vandfugle. Fuglebeskyttelsesområdet Ringkøbing Fjord er udpeget af hensyn til 11 ynglende og 23 arter af trækfugle fugle, hvoraf kun 8 arter af trækfugle vurderes at kunne passerer igennem eller raste i selve mølleområdet i et antal, der gør det relevant at inddrage dem i natura 2000-væsentlighedsvurderingen (Tabel 5-6). Tabel 5-6: Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde 43 (Ringkøbing Fjord) samt Habi-tatområde 61 (Skjern Å), 62 (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen) og 196 (Lønborg Hede). Relevansen af de enkelte arter er vurderet på baggrund af sandsynligheden for, at fugle fra fug-lebeskyttelsesområdet flyver igennem eller raster i området ved Lønborg Hede.

Trækfugle

Relevans Ynglefugle Relevans

Knopsvane - Rørdrum - Sangsvane √ Skestork - Pibesvane √ Rørhøg - Kortnæbbet gås √ Plettet rørvagtel - Grågås √ Klyde - Bramgås √ Engryle - Mørkbuget knortegås √ Brushane - Gravand - Splitterne - Spidsand - Fjordterne - Skeand - Havterne - Pibeand - Mosehornugle - Krikand - Hvinand - Stor skallesluger - Havørn √ Fiskeørn - Blå kærhøg √ Vandrefalk - Blishøne - Pomeransfugl - Hjejle - Almindelig ryle - Lille kobbersneppe -

Tabel 5.6: Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde 43 (Ringkøbing Fjord).

72

2) Fortrængning, hvor fugle opgiver udnyttelsen af ellers egnede yngle-, raste- eller fourageringsområder som følge af møllerne placeret i eller nær området.

3) Barrierevirkning, hvor fuglene opfatter en række vindmøller som en barriere, de enten viger udenom (med deraf følgende øget energiforbrug) eller helt undlader at krydse (med potentielt tab af egnede områder til følge).

Disse forhold er behandlet yderligere i afsnittet om fugle og nationale naturinteresser (afsnit 5.4.3) og adresseres desuden i det følgende i forhold til Fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Ringkøbing Fjord, der er udpeget for såvel ynglefugle som rastende trækfugle.

Langtdeflesteafdearter,derindgåriudpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord, er snævertknyttettilfjordensvandflader,strandenge,rørskove o. lign. fjernt fra det foreslåede mølleområde. Det er derfor helt usandsynligt, at vindmølleprojektet har nogen betydning for bestandene af disse arter.

Det foreslåede vindmølleområde ligger som nævnt 5 km vest for Fuglebeskyttelsesområdet, men visse af de nævnte arter forekommer regelmæssigt på landarealer uden for Fuglebeskyttelsesområdet.

Det drejer sig primært om pibesvane, sangsvane, bramgås, kortnæbbet gås og grågås, der alle i betydeligt omfang søger føde på dyrkede marker, blå kærhøg, der kan jage over såvel dyrkede som udyrkede arealer og havørn, der eventuelt kan følge gæssene til deres fourageringsområder.

De nævnte arter af svaner og gæs overnatter inden for Fuglebeskyttelsesområdet, især på Tipperne

ogpåfjordensvandflader,mendefouragererogsåhyppigt på landbrugsarealer. Det er navnlig marker medvintersæd,gamlekartofler,spildkorn,nysåeteller nyspirret korn samt vedvarende græsarealer, der udnyttes af fuglene.

Fuglene trækker således også til og fra overnatningspladser i den sydlige del af Ringkøbing Fjord, hvorved de kan tænkes at passere mølleområdet.

Et udtræk fra dofbasen.dk 2010-2016 viser, at rastende og fouragerende gæs og svaner forekommer i området omkring Lønborg Hede, ofte også i ganske store tal. Også havørn og blå kærhøg forekommer. Hvorvidt det drejer sig om fugle fra Fuglebeskyttelsesområdet, vides ikke, og antallet afhænger givetvis også af de enkelte års dyrkningsforhold samt vind og vejr (Tabel 5.7). Gæs og svaner udnytter primært områder med gode oversigtsforhold. De raster eller fouragerer kun sjældent i områder med vertikale strukturer (f.eks. levende hegn) og viser således også tendens til at undgå områder med vindmøller.

Den tilgængelige viden på området tyder tilsvarende på, at de pågældende arter kun sjældent kolliderer med vindmøller, formentlig fordi de som led i deres generelle aversion mod vertikale strukturer viger uden om møllerne på god afstand (Rydell et al. 2011). Opstilling af vindmøller må derfor formodes at gøre arealerne mindre attraktive som raste og fourageringsområde for disse arter, men da der er talrige alternative fourageringsområder i nærområdet, og da det foreslåede mølleområde ligger mere end 5 kilometer fra de vigtigste rastepladser i Ringkøbing Fjord, kan dette næppe karakteriseres

som en væsentlig negativ påvirkning eller skade på Fuglebeskyttelsesområdet.

Møllerne kan desuden tænkes at virke som en barriere for disse arter på deres daglige træk mellem overnatnings- og fourageringsområderne. I det aktuelle tilfælde vurderes barrierevirkningen dog at være behersket, idet de planlagte vindmøller ikkestårpåtværsafdennormaleflyveretningvedind-ogudflyvningentilfuglenesforetrukneovernatningspladser i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Alt andet lige vil barrierevirkningen være størst forhovedforslaget,derindbefatterfleremøllerenddet alternative forslag.

Blå kærhøg er især knyttet til udyrkede områder med halvhøj græs- og urtevegetation men må formodes af og til at kunne udnytte selve projektområdet. I 2014-2616 er gjort 11 registreringer af blå kærhøg ved Lønborg Hede, alle af én fugl. Forekomsten her må derfor anses for at være ubetydelig i forhold til den samlede forekomst og den samlede mængde af egnede levesteder i Fuglebeskyttelsesområdet med tilstødende arealer.

Området vurderes at være af ret perifer betydning for havørn; idet der dog foreligger 6 observationer af 1-2 rastende fugle i området ved Lønborg Hede fra 2010-2016. På den baggrund vurderes mølleområdet at være af ingen eller meget begrænset betydning for fuglebeskyttelsesområdets rastende havørne.

Samlet set vurderes det, at en væsentlig negativ påvirkning fra projektet på Fuglebeskyttelsesområdet Ringkøbing Fjord ca. 5 km vest for mølleområdet kan afvises.

Bilag IV arter:Ifølge Habitatdirektivets artikel 12 skal medlemslandene indføre en streng beskyttelse

73

af en række dyre- og plantearter, der er anført på direktivets bilag IV, uanset om disse arter forekommer inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områderne).

Ifølge Habitatdirektivets Artikel 12 skal medlemslandene indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, der er anført på direktivets Bilag IV, uanset om disse arter forekommer inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områderne).

For dyrearter omfattet af Bilag IV indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod, at yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges.

Områder, der anvendes til fouragering, er kun beskyttede, hvis de samtidig er yngle- eller rasteområder.

Når man skal vurdere, om et sted er et yngle- eller rasteområde i forbindelse med en påvirkning er det nødvendigt at se på stedets samlede ”økologiske funktionalitet” i forhold til artens krav. Med økologisk funktionalitet menes de samlede vilkår, som et yngle- og rasteområde kan tilbyde en bestand af en given art. Som udgangspunkt skal områdets økologiske funktionalitet for den pågældende art fortsat være intakt efter projektets gennemførelse.

Der er ikke nærmere kendskab til forekomsten af Bilag IV arter i projektområdet, men 11 dyrearter, (opført på Bilag IV) kan, vurderet alene ud fra deres udbredelse i Danmark, i det mindste potentielt forekomme i eller nær området.

Veddensenestekortlægningafflagermusenesudbredelse i Danmark (Naturstyrelsen 2013) blev 6arterafflagermusfundetietellerflere10x10kmkvadrater umiddelbart øst for Ringkøbing Fjord. Det

drejersigomarternebrunflagermus,sydflagermus,pipistrelflagermustroldflagermusdamflagermusogvandflagermus.

Enflagermusundersøgelsegennemførtiforbindelsemed VVM arbejdet for møller ved Sdr. Vium, 3 km syd for det nærværende mølleområde, afslørede forekomstafseksflagermusarter:Brunflagermus,sydflagermus,dværgflagermus,pipistrelflager-musogtroldflagermusalleitræktiden,ogkunsydflagermusinogetnævneværdigtomfang.Iyngletidenblevingenflagermuskonstateretidetteområde (Christensen 2014, Ringkøbing-Skjern Kommune 2016).

Desudenkanodder,markfirben,spidssnudetfrø,strandtudse og grøn kølleguldsmed vurderet alene ud fra dyrenes udbredelse i Danmark i 10 x 10 km kvadrater forekomme i området (Baagøe & Jensen 2007, Søgaard & Asferg 2007).

Flagermus:Det vides, at vindmøllers roterende blade kan slåflagermusihjel.Manformoder,atårsagener,at vindmøllernes tårne og blade tiltrækker store mængderafinsekter,dersidderpåellerflyveromkring vindmøllerne. Formodentlig skyldes dette bl.a., at møllerne tiltrækker insekter, fordi de i dagens løb er blevet opvarmet af solen og derfor udstråler varme om natten.

Problemet synes at være størst i perioden fra ca. sidste halvdel af juli og frem i efteråret, fordi det er her at de store ansamlinger af insekter optræder. Det synes primært at være ved ret lave vindhastigheder atinsekterogdermedflagermusbesøgermøllerne.Ved vindhastigheder på mere end 5-6 m/sekund blæser insekterne øjensynligt væk fra møllerne (Naturstyrelsen 2013).

Vindmøller i Europa og Nordamerika slår i gennemsnit2,9flagermusihjelperår.Talletdækkerdogoverenmegetstorvariationpå0-70flagermus,idetdeflestevindmøllerslåringenellerkunfåflagermusihjel,ognoglefåmedensærligtuheldigplacering slår mange ihjel (Rydell et al. 2011).

Risikoområder udgøres af landskaber med kystlinjer, bakker og markante ledelinjer og, i mindre skala, også alléer, skovbryn, stenmure o. lign. I åbne dyrkede landskabstyper som ved Lønborg Hede er risikoen oftest lille (Rydell et al. 2011). Hötker et al.(2004)anfører3,2dræbteflagermuspr.møllepr. år som den højeste kendte kollisionsrate i åbne landskaber.

Områdets eksisterende plantager og læhegn fremstår ikkeumiddelbartattraktiveforflagermus,idetderermeget få gamle løvtræer, der kan tjene som yngle- og rasteområder, og områdets læhegn vurderes heller ikke at udgøre egentlige landskabelige ledelinjer.

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at angiveetpræcisttalfor,hvormangeflagermus,dermåtte kollidere med vindmøllerne, men på baggrund af dyrenes efter al sandsynlighed sparsomme forekomst i området og erfaringer fra andre vind-mølleplaceringer vurderes risikoen at være lille. Ligeledes viser undersøgelserne af området ved Sdr. Vium, at disse dele af Vestjylland generelt kun rummerfåflagermus(Christensen2014,Ringkøbing-Skjern Kommune 2016).

Deforskelligearterafflagermuserikkeligeudsatte,idethøjtflyvendearterogandrearter,derjageridet frie luftrum, er særligt sårbare. Af de arter, der kan forekomme i projektområdet, jager dam- og vandflagermussågodtsomudelukkendelavtovervandoverflader.Dværg-,trold-ogpipistrelflagermus

74

er knyttet til løvskove og er der-for fåtallige i det vestligeJylland.Dværg-ogpipistrelflagermusjagerhovedsagelig i nærheden af træbevoksninger, over skovveje og langs skovbryn, og også, sjældent højere endtrækronerne.Troldflagermusforekommeridetmeste af Vestjylland udelukkende på træk, mens de primære yngleområder ligger i det østlige Danmark. For disse fem arter må kollisionsrisikoen derfor vurderes som ubetydelig.

I Naturstyrelsen (2013) fremføres dog også, at manharobserveretatflagermusarter,dernormaltflyverilavhøjde,somf.eks.damflagermusogvandflagermus,vedlavevindhastigheder,kanfindepåatændreadfærdogflugthøjdeogjageinsekterhele vejen op ad vindmøllerne.

Sydflagermuskanfindesienlangrækkehabitater,men træffes hyppigst jagende langs skovkanter, omkring enkeltstående træer, i parker og parcelhushaver med ældre træer og lignende steder. Her jager arten i åbent luftrum, sjældent helt tæt på træerne, og lejlighedsvis i stor højde (op til 50 m, normaltlavere).Brunflagermusjagerhyppigtiåbentterræn og ofte i stor højde (> 30 m). Arten er derfor potentielt sårbar over for kollisioner med vindmøller, men da den er afhængig af hule træer både sommer og vinter, er den ret sjælden i det vestlige Jylland.

Kollisionsrisikoenforsyd-ogbrunflagermuserstørreend for de fem førstnævnte arters vedkommende, men med den foreslåede mølleplacering vurderes den dog ikke at være af en størrelsesorden, der kan påvirke områdets økologiske funktionalitet for arterne.

Sammenfattende er det som nævnt ikke muligt på det foreliggende grundlag at angive et præcist tal for,hvormangeflagermusderigivetfaldmåttekollidere med vindmøllerne ved Lønborg Hede,

men på baggrund af dyrenes efter al sandsynlighed sparsomme forekomst i området og erfaringer fra andre vindmølleplaceringer vurde-res risikoen at være lille.

Øvrige Bilag IV arter:Grønkølleguldsmedfindeskuninoglefåstorejyskeå-systemer, herunder Skjern Å men er ikke kendt fra projektområdet (Søgaard et al. 2015).

OdderfindesidagidetmesteafJylland(Søgaardetal. 2015), og på Fugleognatur.dk nævnes et enkelt fund af odder fra Lønborg Hede i 2010 (oplysning i henhold til licens A35/2016). Selve mølleområdet synes dog ikke specielt egnet for arten, og mølleprojektet rummer heller ikke elementer, der kan påvirke artens levesteder.

Markfirbenerknyttettilåbne,varme,solrigelokaliteter, dels naturlige som heder og overdrev, dels menneskeskabte som jernbaneskråninger og råstofgrave. Soleksponerede skråninger med løs, veldrænet jord er af afgørende betydning for arten (Søgaard & Asferg 2007). Sådanne levesteder er ikke fundet indenfor mølleområdet.

Vandhullerne i projektområdets nordlige ende er potentielle levesteder for spidssnudet frø, men næppe for strandtudse, der langs den jyske vestkyst er knyttet til klitlavninger og våde heder med klokkelyng (Søgaard & Asferg 2007).

Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder, inklusive ganske små vandhuller, og raster i enge og moser tæt på ynglevandhullerne.

Spidssnudet frø og andre padder er sårbare over for tiltag som hel eller delvis opfyldning af vandhuller, sænkning af grundvandsspejlet, øget

næringsstofbelastning (f.eks. ved gyllespredning på tilstødende arealer) eller anlæg af veje gennem de unge frøers rasteområder nær søbredden.

Da hverken møller eller adgangsveje ligger beslag på potentielle levesteder, vurderes det dog, at negative effekter på eventuelle paddebestande kan udelukkes under forudsætning af, at der ikke sker tilledning af vand fra fundamentudgravningerne.

Der er endvidere 9 plantearter, der forekommer i Danmark og er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Det drejer sig om enkelt månerude, gul stenbræk, vandranke, liden najade, krybende sumpskærm, fruesko, mygblomst og mosserne grøn buxbaumia og blank seglmos. Af disse er det kun vandranke, der kan forekomme i eller nær projektområdet, idet området ligger langt fra de øvrige arters kendte udbredelse i Danmark (SVANA 2016).

Vandranke vokser i vandløb og kanaler med langsomtflydendevand,ismåsøermedstilleståendevand og på bunden af klitsøer og kræver rent og næringsfattigt vand. Selve projektområdet rummer ikke egnede levesteder for vandranke, og som tidligere beskrevet er det helt usandsynligt, at eventuelle væskeudslip i anlægs- eller driftsfasen vil være af en størrelse, der kan påvirke artens levesteder uden for projektområdet.

5.4.3 Nationale naturbeskyttelsesinteresserYnglende og rastende fugleDansk Ornitologisk Forenings frivillige har i en årrække indsamlet oplysninger til den centrale fugledatabase DOFbasen, herunder også fra området ved Lønborg Hede. Fra selve mølleområdet foreligger ingen data, men i nærområdet, dvs. indenfor en radius af ca. 4 km fra møllerne, ligger i

75

alt 6 ”DOFbase lokaliteter: Lønborg Hede, Tamkær (Lønborg Hede), Østerhede, Brosbøl Plantage, Hemmet og Sdr. Vium (Figur 5.5).

Området hører næppe til de bedst besøgte fugleloka-liteter i Vestjylland, men med ca. 1800 observationer fra de pågældende 6 lokaliteter i perioden 2010-2016 må der siges at foreligge et vist kendskab til områ-dets fugleliv (DOFbasen 2016).

Lønborg Hede er områdets vigtigste fuglelokalitet. Området rummer bl.a. faste ynglebestande af trane, rødrygget tornskade, hedelærke, sortstrubet bynke-fugl, og også natravn har ynglet (Tabel 5.8). Stor tornskade har tidligere ynglet, dog tilsyneladende ikke efter 2005.

Hedelærke og sortstrubet bynkefugl står opført på den danske rødliste (DMU 2010) i kategorien NT = ”Næsten Truet”.


29 / 44

Tabel 5-8: Udvalgte arter af ynglende fugle på lokaliteterne nærmest mølleområdet. Almindelige arter af småfugle er ikke medtaget. Tallene er maks-tal, dvs. det højeste antal fugle, der har udvist yngleadfærd (syngende, territoriehævdende, udfløjne unger, rugende o. lign.) på lå lokaliteten i perioden 2010-2016.

Brosbøl Plan-tage Hemmet Lønborg

Hede Østerhede

Knopsvane 3 Gravand 12 Krikand 4 Musvåge 2 2 Tårnfalk 4 Agerhøne 7 Vagtel 2 1 Grønbenet Rørhøne 3 Trane 18 Lille Præstekrave 9

Vibe 8 Storspove 1 Hættemåge 20 Gøg 1 2 Natravn 2 Hedelærke 2 1

Digesvale 8 Skovpiber 4 3 8 1

Bjergvipstjert 2 Hvid Vipstjert 4 Blåhals 1 Bynkefugl 2 2 Sortstrubet Bynkefugl 2 Græshoppesanger 1 3 Kærsanger 1 5 1 Rødrygget Tornskade 5 Ravn 1 Bomlærke 1 1

I Tabel 5-9 er foretaget en sammenstilling af de seneste 10 års vigtigste observationer af rastende vandfugle, rovfugle m.m., der forekommer i området og som potentielt vil være i risiko for at komme i konflikt med de opstillede møller.

Tabel 5.8: Udvalgte arter af ynglende fugle på lokaliteterne nærmest mølleområdet. Almindelige arter af småfugle er ikke med-taget. Tallene er maks-tal, dvs. det højeste antal fugle, der har udvist yngleadfærd (syngende, territoriehævdende, udfløjne unger, rugende o. lign.) på lokaliteten i perioden 2010-2016. Bemærk, at tallene ikke nødvendigvis er udtryk for antal-let af ynglepar. De nævnte 18 traner er f.eks. noteret som ”syngende” i april 2016 og er med stor sandsynlighed ikke alle ynglefugle.


28 / 44

5.4.3 Nationale naturbeskyttelsesinteresser Ynglende og rastende fugle Dansk Ornitologisk Forenings frivillige har i en årrække indsamlet oplysninger til den centrale fugledatabase DOFbasen, herunder også fra området ved Lønborg Hede. Fra selve mølleområdet foreligger ingen data, men i nærområdet, dvs. indenfor en radius af ca. 4 km fra møllerne, ligger i alt 6 ”DOFbase lokaliteter: Lønborg Hede, Tamkær (Lønborg Hede), Østerhede, Brosbøl Plantage, Hemmet og Sdr. Vium (Figur 5-5).

Figur 5-5: Fuglelokaliteter i og omkring projektområdet ved Lønborg Hede, som defineret i DOFbasen.dk: Tamkær (Lønborg hede), Lønborg Hede, Hemmet, Brosbøl plantage, Østerhede og Sdr. Vium.

Området hører næppe til de bedst besøgte fuglelokaliteter i Vestjylland, men med ca. 1800 observationer fra de pågældende 6 lokaliteter i perioden 2010-2016 må der si-ges at foreligge et vist kendskab til områdets fugleliv (DOFbasen 2016). Lønborg Hede er områdets vigtigste fuglelokalitet. Området rummer bl.a. faste yngle-bestande af trane, rødrygget tornskade, hedelærke, sortstrubet bynkefugl, og også natravn har ynglet (Tabel 5-8). Stor tornskade har tidligere ynglet, dog tilsyneladende ikke efter 2005. Hedelærke og sortstrubet bynkefugl står opført på den danske rødliste (DMU 2010) i kategorien NT = ”Næsten Truet”.

Figur 5.5: Fuglelokaliteter i og omkring projek-tområdet ved Lønborg Hede, som defineret i DOFbasen.dk: Tamkær (Lønborg hede), Lønborg Hede, Hemmet, Brosbøl plantage, Østerhede og Sdr. Vium.

76

Tabel 5.9: Observationer af et udvalg af rastende vandfugle og rovfugle m.m. på DOFbase-lokaliteterne i om-rådet ved Lønborg Hede 2010-2016. Tallene er maks-tal, dvs. det højeste antal fugle registreret på en given lokalitet i perioden (kilde: DOFbasen.dk).


30 / 44

Tabel 5-9: Observationer af et udvalg af rastende vandfugle og rovfugle m.m. på DOFbase-lokaliteterne i området ved Lønborg Hede 2010-2016. Tallene er maks-tal, dvs. det højeste antal fugle registreret på en given lokalitet i perioden (kilde: DOFbasen.dk).

Art/lokalitet Brosbøl Plantage Hemmet Lønborg

Hede Sdr. Vium

Tamkær (Lønborg

Hede) Øster-hede

Pibesvane 4 2 110 10

Sangsvane 54 160 775 1.905

Sædgås 3 3 7

Kortnæbbet Gås 16.000 9.500 1.650

Blisgås 8 1 10

Grågås 6 31 17 850

Bramgås 6.620 2.000 1.500 500

Gravand 25 11 8 1

Pibeand 10 Krikand 22 Gråand 15 2 Skeand 12 Rød Glente 2 Havørn 1 2 Rørhøg 1 1 Blå Kærhøg 1 2 1 Duehøg 1 Spurvehøg 1 2 Musvåge 4 3 3 2 1 1

Fjeldvåge 1 Tårnfalk 1 2 4 1 Dværgfalk 1 Lærkefalk 2 Vandrefalk 1 1 Trane 3 25 3 1 4

Storspove 3 15 Hættemåge 150 5 Stormmåge 200 Sildemåge 1 31 Sølvmåge 200 20 Mosehornugle 8 Isfugl 1 2 Stor Tornskade 2 Ravn 1 1 6 1 1

I Tabel 5.9 er foretaget en sammenstilling af de seneste 10 års vigtigste observationer af rastende vandfugle, rovfugle m.m., der forekommer i området og som potentielt vil være i risiko for at komme i kon-fliktmeddeopstilledemøller.

Etableringsfasen er, sammenlignet med driftsfasen, kortvarig, men der vil i forbindelse med opsætning af de nye møller kunne forekomme forstyrrelser af det stedlige fugleliv som følge af kørsel med tunge maskiner, menneskers færdsel i terrænet m.m.

Med baggrund i den eksisterende viden om naturfor-holdene i mølleområdet ved Lønborg Hede, vurderes det dog, at selve mølleområdet ikke er af væsentlig betydning for hverken ynglende eller rastende fugle.

Det er dog sandsynligt, mølleområdets beliggenhed tagetibetragtning,atflereafrastefuglene,herunderogså arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet (se afsnit om dette), forekommer i eller nær mølleområdet. Det er derfor muligt, at nogle arter vil blive forstyrret i projektets an-lægsfase og derfor midlertidigt må fortrække til andre lokaliteter i nærområdet.

Det vurderes dog, at eventuelle effekter i anlægs-fasen vil være små, kortvarige og lokale og uden varig betydning for områdets fuglebestande.

I driftsfasen knytter projektets potentielle påvirkninger af det stedlige fugleliv sig til 3 forhold: 1) risiko for kollision, 2) tab af egnede levesteder og 3) mulig bar-riereeffekt.

Kollisioner, dvs. risikoen for, at fugle kolliderer med møllerne og dør eller såres herved er i forbindelse med det aktuelle projekt primært relevant i situationer, hvor fugle fouragerer indenfor mølleområdet, foretag-er lokale trækbevægelser gennem mølleområdet,

77

eller når landfugle foretager trækbevægelser forbi eller igennem mølleområdet.

Nyeundersøgelserviser,atalleflyvendefuglearteri princippet kan kollidere med vindmøller, men at risikoen er størst for rovfugle, hønsefugle, måger og terner. Fugle, der raster, yngler eller overvintrer i et område, dvs. bruger længere tid indenfor et bestemt område, løber den største risiko, og kollisionsrisikoen synes ikke at aftage over tid (Rydell et al. 2011).

Situationer, hvor fugle kolliderer med vindmøller i drift, er dog generelt sjældne hændelser, men med særligt uheldige mølleplaceringer kan kollisionsraten være så høj, at det kan påvirke lokale fuglebestande af visse arter.

Det er således beregnet, at en vindmølle i Europa og Nordamerika i gennemsnit slår 2,3 fugle ihjel per år, men at variationen er meget stor (0-60 fugle) og atdeflestevindmøllerslåringenellerfåfugleihjel,og kun få slår mange ihjel. Det er vindmøllernes placering i landskabet, der er afgørende for, hvor høj kollisionsrisikoen er, idet steder, hvor fuglene koncen-treres, herunder vådområder samt ved bakkekanter, bjergkamme, vigtige trækruter o. lign er ”højrisiko-områder”. I åbne, dyrkede landskabstyper er risikoen lille (Rydell et al. 2011).

Der foregår hvert år et omfattende fugletræk gennem Jylland. Især trækket af de dagstrækkende arter, såsomrovfugle,svaler,pibereogfinkerkoncentrereslangs enten vest- eller østkysten afhængig af vindret-ningen. Da projektområdet ligger mere end 10 km fra Vestkysten, vurderes der dog ikke at være større antal af dagstrækkende fugle, der passerer gennem området. Større dagtrækkende fugle vil desuden typisk opdage møllerne og passere udenom.

Nattrækkende småfugle trækker over en bred front og i stor højde, hvorfor risikoen for, at dagtrækkende fugle kolliderer med møller i det foreslåede område, er lille.

Set alene i forhold til, hvilke arter, der må formodes primært at udnytte mølleområdet eller passere over det, vil især svaner og gæs, der overnatter på fjor-dområderne og fouragerer på markerne i dagtimerne, samt fugle der foretager lokale trækbevægelser, der indebærer, at de passerer mølleområdet, være i farezonen. Undersøgelser ved bl.a. Rønland (Durinck & Skov 2006) og Nysted havvindmølleparker (Desh-olm & Kahlert 2006) tyder dog på, at netop disse artsgrupper har en kraftig undvigerespons og derfor undgår kollision med møllerne.

I det konkrete mølleområde vurderes det, at kollisionsrisikoen er størst for lokalt rastende eller fouragerende måger samt evt. enkelte arter af rovfugle.

Den reelle risiko for kollisioner vil afhænge af vinklen af fuglenes bevægelser i forhold til møllerækken og fuglenesflyvehøjder,menpåbaggrundaferfaringerfra andre projekter vurderes den som sagt at være meget lille og uden betydning for bestandene.

Tab af egnede levesteder i kraft af den yderst be-grænsede plads på agerjord i omdrift, der optages af møllerne, vil være af meget lille betydning. Projektområdet består primært af dyrkede marker, som er mulige fourageringsarealer for svaner og gæs, og det vurderes, at der er en lille risiko for, at arealet af eventuelle fourageringsområder for disse arter reduceres som følge af opstilling af vindmøller.Nogle arter af gæs og vadefugle vides at kunne være følsomme overfor tilstedeværelsen af høje strukturer iellersfladelandskaber.Talleneviser,atsådanne

arter sandsynligvis forekommer i eller nær mølleom-rådet.

I yngletiden er undvigelsesafstanden generelt min-dre end i træk- og rasteperioderne, og den synes at være større for vadefugle end for andre arter. På andreårstiderundvigerisærfuglesomleveriflokkeved vandet, herunder gæs, ænder og vadefugle, idet undvigeafstanden typisk er mellem 100 og 500 meter (Rydell et al. 2011).

Undersøgelser gennemført i regi af Danmarks Miljøundersøgelser tyder dog på, at også gæs, herunder bl.a. kortnæbbet gås, der ellers anses for at være sky over for menneskelige aktiviteter, tilsynela-dende kan vænne sig til de ændringer i landskabet, som etableringen af vindmølleparker og rækker af vindmøller medfører (Madsen & Boertmann 2008).

Barriereeffekt, dvs. det forhold, at møllerne af trækkende og forbipasserende fugle opfattes som enbarriere,deskalflyveudenomellerover,hvorvedfuglene forbruger mere energi, end de ellers ville have gjort.

Møllerne i det åbne landskab ved Lønborg Hede kan ses på stor afstand af fugle, der måtte passere, hvorforflyveretningenkankorrigeresigodtidmedformodede meget små energetiske omkostninger til følge.

Det vurderes, at sådanne mindre justeringer i fuglenesflyveretningog-højdeerudenbetydningforbestandene.

Vurdering i forhold til enkelte udvalgte fuglearterTrane yngler både i åbne hedemoser og tilgroede moser samt til tider i mindre skovmoser. Tranen er ikke en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyt-

78

telsesområde F43, og er ikke omfattet af den danske rødliste som en egentlig rødlisteart.

Arten har i en årrække været fast ynglefugl på Løn-borg Hede umiddelbart tilstødende mølleområdet, og rastende ikke-ynglende fugle ses også regelmæssigt i området. Bestandens størrelse kendes ikke, men tallene i dofbasen.dk tyder på, at mellem 2 og 4 par har ynglet de senere år, og i juni måned 2016 sås op til 25 rastende fugle i området ved Lønborg Hede (DOF 2016).

Tranens udbredelse som ynglefugl i Danmark er gennem de seneste årtier steget betydeligt. Ifølge Toft (2014) var den danske bestand op mod 200 par i 2012, og Dansk Ornitologisk Forenings igangværende Atlas III undersøgelse tyder på, at bestanden fortsat er i fremgang herhjemme. I takt med den stigende udbredelse synes tranen i stigende grad at være i stand til at benytte lokaliteter, der i højere grad er berørt af forstyrrelser som følge af menneskelige aktiviteter (Toft 2012). Da antallet af vindmøller også er stigende, øges risikoen for, at traner kolliderer med disse.

De præcise ynglepladser ved Lønborg Hede er ikke kendt, men ifølge lokale ornitologer yngler fuglene formentlig i et område 500-600 meter nord for de to eksisterende vindmøller længst mod vest. Det må formodes, at redestederne er tilknytning til områdets småsøer, da traner oftest placerer reden i lavt vand.

Uanset hvilket alternativ, der vælges, vil det være den nordligste møllerække, der vil være tættest på yngleområderne, idet den vestligste mølle i den nordlige møllerække foreslås placeret ca. 450 meter fra det nærmeste af vandhullerne i dette område.

Problemstillingen omkring traner og vindmøller er bl.a. belyst i en tysk undersøgelse, hvor man har overvåget en bestand på 5-7 par ynglende traner inden for 1 km radius af vindmøller i 4 år efter etablering af vindmølleområdet. Her sås bl.a., at der på trods af etableringsaktivitet ved vindmøllerne ynglede traner blot 100 meter fra en vindmølle. Reden blev dog præderet af sortkrager, formentlig som følge af forstyrrelser i forbindelse med etableringsaktiviteterne (Landesamt für Umwelt Brandenburg 2016). Den konkrete påvirkning afhænger dog givetvis også af lokale forhold som bevoksning m.m.

I forhold til traners tolerance overfor vindmøller beskrives i den tyske publikation, at der er foretaget en række studier af traners reaktion på vindmøller. Bl.a. fremgår det, at med en afstand over 400 meter til tranerne, ikke synes at føre til nogen påvirkning af ynglende fugle.

Tranen fouragerer og færdes i yngleområdet primært gående. Det vil sige modsat eksempelvis rovfugle, vil tranenikkeiforbindelsemedfødesøgningskulleflyverundt i området. Den nævnte tyske undersøgelser henviser til, at de gamle traner i yngleperioden frem tilungfugleneerflyvedygtige,detvilsigeien8ugersperiode,kunflyversjældent.

Det kan selvsagt ikke udelukkes, at traner kolliderer med de nye vindmøller, men ud fra ovenstående an-befaling, der skal sammenholdes med usikkerheden for den konkrete placering af fuglenes reder, vurderes dette ikke at være sandsynligt.

Med hensyn til rastende fugle kan det ikke ude-lukkes,attilstedeværelsenafflerevindmøllervilgøre området umiddelbart omkring møllerne mindre attraktivt for disse fugle, men det vurderes, at risikoen

for kollisioner også her er lille, og at der vil være talrige andre egnede rastepladser i lokalområdet. Traner vil derfor kunne blive påvirket af møllernes tilstedeværelse. Tranen står opført på den danske rødliste i kategorien ”Ikke Truet” (DMU 2010).

Udtørring af vandhuller og andre fugtige naturtyper i tranernes yngletid kan få store konsekvenser for årets ynglebestand.

Derfor skal afværgeforanstaltningerne skitseret i afsnit 5.3.1 gennemføres for at undgå negative påvirkninger af ynglende traner i forbindelse med etablering af møllefundamenter. Det er i øvrigt hen-sigten at udføre fundamenter uden for ynglesæson.

Mosehornugle er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, og den yngler næppe årligt. Typiske ynglepladser er på strandenge, hedemoser, i ådale og på mindre øer. Arten står opført på den danske rødliste i kategorien EN=”Moderat Truet”. Der foreligger en række iagttagelser vinter og tidligt forår 2012-2016 fra Lønborg Hede, med helt op til 8 fugle fra områdets centrale dele. Der foreligger dog ikke registreringer, der antyder yngel i nyere tid, og på denbaggrundvurdereseventuellekonflikteratværemeget begrænsede. Uanset hvilket alternativ, der vælges.

Havørn er en af de arter af rovfugle, der sammenlig-net med andre arter har en relativt større risiko for at kollidere med vindmøller. Risikoen synes særlig stor i yngletiden og i begyndelsen af yngletiden, og der er fra bl.a. Norge eksempler på, at særligt uheldige mølleplaceringer i områder med mange fugle kan påvirke lokale ynglestande (Bevanger et al. 2009, 2010, Rydell et al. 2011). Trods markant fremgang herhjemme står arten opført på den danske rødliste i kategorien VU=”Sårbar”.

79

Med i alt 72 ynglepar i Danmark i 2015 (Ehmsen et al. 2016), en bestand, der fortsat synes at være i fremgang samt et stigende antal vindmøller, øges alt andet lige risikoen for, at fugle kolliderer med vind-møller. Nærmeste yngleplads i forhold til mølleområ-det er ved Skjern Enge/Borris Hede ca. 15 kilometer nordøst for Lønborg hede.

Der foreligger desuden enkelte iagttagelser af fouragerende havørn ved Lønborg hede 2015-2016, men området er ikke et kerneområde for hverken ynglende og rastende havørne, og aktuelt er det vurderingen, at mølleprojektets betydning for hav-ørnen, og dermed risikoen for, at fugle kolliderer med møllerne, er lille.

Storspove er en relativt fåtallig dansk ynglefugl, der yngler i eksempelvis moser, hedemoser og klitter og på enge og heder. Arten står opført på den danske rødliste i kategorien NT=”Næsten truet”. Storspoven har tidligere ynglet i Lønborg Hede, men synes nu forsvundet, dog foreligge enkelte iagttagelser af territoriehævdende fugle fra 2000, 2007 og 2010. Storspoven blev registreret sikkert ynglende under både Dansk Ornitologisk Forenings første Atlasprojekt i 1971-1974 og det efterfølgende Atlas II i 1993-1996, men under det igangværende Atlas III (2012-20192) er kun set fugle, der vurderes at være rastende trækfugle. På den baggrund vurderes risikoenforkonfliktermeddenyemølleratværebegrænset.

Tinksmed er en fåtallig dansk ynglefugl, der yngler i hedemoser uden høj vegetation og med småsøer ogkærihedeområder.DenstørstebestandfindesiHanstedreservatet i Thy. Arten har muligvis tidligere ynglet på Lønborg Hede, men arten synes for længst forsvundet. Seneste observation af en territoriehæv-dende fugle er fra 1991, og arten blev ikke registreret ved hverken Dansk Ornitologisk Forenings Atlas I

(1971-1974), II (1993-1996) eller under det stadig igangværende Atlas III (2012-2019). På den bag-grundvurderesrisikoenforkonfliktermeddenyemøller at være meget begrænset.

Jagtbart vildt:Området omkring Lønborg Hede er rigt på vildt, og både rådyr, krondyr, ræv, hare og sandsynligvis også dådyrfindesiområdet.Detersandsynligt,atetabler-ing af møllerne i anlægsfasen vil forstyrre det stedlige dyreliv, og at vildtet i et vist omfang vil søge til andre lokaliteter, mens arbejdet pågår.

Der foreligger ikke videnskabelige bevis for, at pat-tedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Det er vurderingen, at vildtet vil vende tilbage efter arbejdets ophør, og at de med tiden vil vende sig til møllernes tilstedeværelse i landskabet. Eksempelvis er rådyr overordentligt tilpasningsdygtige og trives fintlangsf.eks.motorvejeelleriandreområdermedvæsentlig mere støj end den, der fremkommer fra vindmøller i drift.

Landskabselementer omfattet af Naturbeskyttelses-loven eller Museumsloven:Indenforprojektområdetfindesetantalvandhuller,mose- og hedeområder, der alle er registreret som beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Desuden er vandløbet/kanalen langs tilkørsels-vejen, der gennemløber projektområdet, registreret som beskyttet vandløb.

Nærmeste beskyttede dige er mere end 1200 meter fra nærmeste mølle, uagtet hvilket alternativ, der vælges.

I tilknytning til de beskyttede naturtyper og vandløb må der som udgangspunkt ikke foretages indgreb, der kan ændre områdernes tilstand, og dermed heller ikke ske tilledning af sedimentfyldt vand fra funda-

mentudgravningerne, uden en forudgående dispen-sation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Desudenfindesderenkeltejord-ogstendigerom-fattet af Museumsloven i Nørre Bork Plantage, men disse berøres ikke af projektet.

For såvel hovedforslaget som for det alternative forslagfindesindenforenafstandaf25-100meterenkelte små § 3-beskyttede vandhuller og moser samt to hedeområder, hvoraf det ene er beliggende indenfor selve Lønborg Hede.

Såfremt der foretages lokale grundvandssænkninger i forbindelse med etablering af møllefundamenter nær de fugtige beskyttede naturtyper, kan der ske en midlertidig påvirkning af disse. Der foretages særlige afværgeforanstaltninger ved mølle 8, 13, 16 (jf. afsnit 5.3.1).

§ 3-områderne på de dyrkede arealer vurderes at være af lavere naturværdi og desuden mindre føl-somme overfor en midlertidig vandstandssænkning enddefugtigehedemosefladeriLønborgHede.Sænkningen skal ligge indenfor den naturlige varia-tion.

Arealernes tilstand bør dog løbende overvåges visuelt i forbindelse med anlægsarbejderne. Såfremt der opstår uønskede ændringer i vandstand og fugtighedsforhold skal de samme afværgeforanstaltninger som beskrevet under afsnit 5.3.1 om grundvandssænkning tages i anvendelse.

Hverken møller eller adgangsveje lægger direkte beslag på beskyttede naturtyper, og projektet inde-bærer heller ikke emissioner eller lignende, der kan påvirke sårbare naturtyper.

80

Fredninger, bygge- og beskyttelseslinier m.m.:Nærmeste større sammenhængende fredede område er Lønborg Hede umiddelbart tilstødende det foreslåede mølleområde.

I 1970 blev ca. 370 ha af Lønborg Hede fredet for atbevaredeinteressantejordbundsprofilerogdespecielle plantesamfund. Fredningen, der standsede en fortsat opdyrkning af heden, blev kraftigt støttet af botanikere og geologer. Staten har senere købt den del af heden, som hørte under Lønborggård.

En korridor, der strækker sig fra Lønborg Hede mod nordvest til Ringkøbing Fjord er udlagt som spred-ningskorridor. Denne berøres ikke af projektet.

5.5 SAMMENLIGNING AF PROJEKTFOR-

SLAG OG 0-ALTERNATIVETI Tabel 5.10 er en række miljømæssige fordele og mulige negative effekter på naturforholdene ved hovedforslag og alternativet sammenfattet.

Ved 0-alternativet vil der ikke blive opstillet nye møller i projektområdet.

Den beregnede reduktion i udledningen af drivhusgassen CO2 og de luftforurenende stoffer SO2 og NOx(jfTabel53)viludeblive,ogdeherafafledte,positive effekter på klima og sundhed vil således også udeblive. Der vil ikke ske nogen reduktion i affaldsmængderneiformafslagger/flyveaske(Tabel5 4).

Der vil ikke være nogen risiko for forurening af grund-ogoverfladevandellerfornegativeeffekterafmøllerne på naturtyper og fauna.


39 / 44

Tabel 5-10: Sammenfatning af hovedforslagets natur- og miljømæssige konsekvenser. Kun de 7 (alternati-vet) eller 13 (hovedforslaget) er medtaget, dvs. at de eksisterende 7 møller ikke indgår i den vurderede re-duktion af drivhusgasser m.m.

Hovedforslag Alternativ

Antal møller / samlet effekt (GWh/år) 13/143.6 7/80.4

Reduktion i udledning af drivhusgasser m.m. (tons/år)

CO2: 107.269 SO2: 11,5 NOx: 27,3

CO2: 60.059 SO2: 6,4

NOx: 15,3 Sparet mængde slagger/flyveaske 112.008 tons 62.712 tons

Risiko for forurening af grundvand Neutral/uden påvirkning2) Neutral/uden påvirkning2)

Afstand til beskyttet vandløb 50 m 50 m

Afstand til målsat beskyttet vandløb1) 500 m 500 m

Afstand til andet overfladevand 100 m 100 m

Afstand til Fuglebeskyttelsesområde 5 km 5 km

Afstand til Habitatområde 230 m 230 m

Risiko for påvirkning af fugle Ubetydelig negativ påvirkning3) Ubetydelig negativ påvirkning3)

Risiko for påvirkning af flagermus Ubetydelig negativ påvirkning3) Ubetydelig negativ påvirkning3) Afstand til § 3-beskyttede søer/ vandhul-ler 100 m 100 m

Afstand til § 3-beskyttede moser 50 m 50 m

Afstand til § 3-beskyttede hede 25 m 25 m

Afstand til § 3-beskyttede enge 850 m 1500 m

Afstand til beskyttede sten- og jorddiger 1500 m 1500 m

Afstand til beskyttet fortidsminde 50 m 800 m

Afstand til skovbyggelinje 50 m 50 m

1) B3F vandløb, dvs. karpefiskevand påvirket af okker 2) Ingen påvirkning i forhold til status quo. 3) Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed udover helt

kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke

medfører irreversible skader.

5.5.1 0-alternativet Ved 0-alternativet vil der ikke blive opstillet møller i projektområdet. Den beregnede reduktion i udledningen af drivhusgassen CO2 og de luftforurenende stoffer SO2 og NOx (jf Tabel 5-3) vil udeblive, og de heraf afledte, positive effekter på klima og sundhed vil således også udeblive. Der vil ikke ske nogen reduktion i affalds-mængderne i form af slagger/flyveaske (Tabel 5-4).

Tabel 5.10: Sammenfatning af projektforslagenes natur- og miljømæssige kon-sekvenser. De 7 (alternativ-et) og 13 (hovedforslaget) møller er medtaget, dvs. at de eksisterende 7 møller ikke indgår i den vurderede reduktion af drivhusgasser m.m.

5.6 SAMLET VURDERINGI det følgende foretages en samlet vurdering af miljøkonsekvenserne af det foreslåede vindmølleprojekt ved Lønborg Hede.

5.6.1 Luftforurening og klimaUdnyttelse af vindenergi som alternativ til afbrænding af fossile brændsler indebærer betydelige miljømæssige gevinster i form af formindsket

udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer.

Gennemføres forslaget, vil projektets hovedforslag igennem hele driftsperioden (forventet 20 år) kunne spare miljøet for udledning af 107.269 tons CO2, 11,5 tons SO2, og 27,3 tons NOx per år.

Alternativet vil gennem hele driftsperioden kunne spare miljøet for udledning af 60.059 tons CO2, 6,4 tons SO2, og 15,3 tons NOx per år.

81

5.6.2 Ressourcer og affaldEnergibalancen ved vindkraft er særdeles god, idet det kun tager mellem 3 og 6 måneder for moderne vindmøller af denne størrelse at producere den energimængde, som er anvendt til fremstillingen. Ressourceforbruget er beskedent, og en stor del af affaldet kan genbruges. Da den vindmølleproducerede energi erstatter en del af den energi, der ellers skulle produceres ved afbrænding af kul, spares miljøet ved hovedforslaget for en årlig affaldsmængdepå112.008tonsslagger/flyveaske.Det tilsvarende tal for det alternative forslag er 62.712 sparettonsslagger/flyveaske.

5.6.3 GrundvandogoverfladevandProjektet etableres i et område med drikkevandsinte-resser.

På baggrund af de kendte oplysninger om jordbunds-forholdene i projektområdet, afstanden til de nærme-ste drikkevandsboringer og mølleprojektets karakter taget i betragtning vurderes det, at projektet ikke vil udgøre nogen trussel for grundvand eller drikke-vandsindvinding.

5.6.4 NaturbeskyttelseAfstanden fra projektområdet til det nærmeste habitat- og fuglebeskyttelsesområde er henholdsvis ca. 230 meter og ca. 5 km. Projektet forårsager ikke emissioner el.lign. eller rummer aktiviteter, der direkte kan fjernpåvirke områdernes udpegningsgrundlag, og hverken møller, adgangsveje eller andre anlæg lægger beslag på beskyttede naturtyper. Den konkrete påvirkning af beskyttede naturtyper vil derfor med stor sandsynlighed afhænge af valg for metode ved eventuelle lokale grundvandssænkninger omkring møllefundamenterne på især den nordlige møllerække. Påvirkes beskyttede naturtyper, påvirkes også de arter, der er knyttet til dem.

Hvis det vurderes nødvendigt, kan der etableres afværgeforanstaltninger med fx. overrisling ved grundvandssænkning i forbindelse med anlæggelse af fundamenter. Herved kan en negativ påvirkning af Natura 2000-området afvises.

Projektet vil ikke have væsentlige, negative konsekvenser for bestande af plante- og dyrearter, der er omfattet af en streng beskyttelse efter Habitatdirektivets artikel 12 (Bilag IV arter). Områdets økologiske funktionalitet vil også efter projektets gennemførelse være intakt for disse arter.

Området ved Lønborg Hede er næppe et kerneområdeforflagermus,menflagermusforekommer sandsynligvis i området. Derfor kan det selvsagtikkeudelukkes,atflagermuslejlighedsviskolliderer med møllerne, men på bestandsniveau har dette næppe nogen betydning.

Det kan heller ikke afvises, at fugle under særlige omstændigheder kan kollidere med møllerne, men sandsynligheden er lille og vurderes at være uden betydning på bestandsniveau.

Der er ingen kendte forekomster af truede rødlistede arter i området, der vil blive berørt af projektet. Trane, der forekommer i området som både yngle- og rastefugl, står opført på rødlisten i kategorien ”Ikke Truet”.

Projektet berører ikke § 3 beskyttede arealer, jord- eller stendiger eller andre beskyttede landskabselementerogerikkekonfliktmedandreplanmæssige bindinger.

5.6.5 AlternativerVed 0-alternativet vil den beregnede reduktion i udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffersamtproduktionenafslagger/flyveaske

udeblive. Der vil ikke kunne ske indgreb i beskyttede naturtyper,ognegativeeffekterpådenstedligefloraog fauna kan udelukkes.

Ingen yngle- eller rasteområder for bilag IV arter vil blive ødelagt, uagtet hvilket alternativ, der vælges.

Detkanikkeafvises,atfugleellerflagermusundersærlige omstændigheder kan kollidere med møllerne, men sandsynligheden er meget lille og vurderes at være uden betydning på bestandsniveau.

Alt andet lige vil en sådan risiko være størst for ho-vedforslaget, der indebærer opstilling af det største antal nye møller.

Også med hensyn til barrie- og undvigeeffekt for yng-lende, rastende og trækkende fugle vil hovedforsla-get alt andet lige have den største påvirkning af de to alternativer, men uagtet hvilket alternativ, der vælges, vil betydningen af dette være yderst begrænset.

82

83

6. AFVÆRGEFORANSTALTNINGERFor de enkelte miljøparametre er det vurderet, omder er behov for foranstaltninger for at undgå ellerbegrænse negative indvirkninger på miljøet, de såkaldte afværgeforanstaltninger.

SkyggekastSom afværgeforanstaltning for skyggekastgener for de naboejendomme, der påvirkes med mere end 10 timers reelle skyggekasttimer, vil der blive installeret automatisk skyggestop på den eller de møller, der forsager den forøgede skyggekastpåvirkning.

StøjpåvirkningStøj fra en moderne vindmølle kommer fra vingerne, hvorimod maskinstøj udgør en ubetydelig del af den samlede støjpåvirkning. På baggrund af hidtidige erfaringer og udvikling af nye, støjreducerende komponenter i moderne mølletyper, forventes det ikke, at de faktiske støjforhold vil overskride de på forhånd beregnede støjniveauer.

Det forventes, at Ringkøbing-Skjern Kommune vil forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdende svarer til kravene i bekendtgørelsen 1736 af 21/12/2015 om støj fra vindmøller. Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse.

Bliver det ved en støjmåling konstateret, at vindmøllerne ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan kildestøjen dæmpes yderligere ved at regulere møllernes omdrejningshastighed. Dette vil dog også medføre en nedsat produktion. Alternativt kan udskiftning af komponenter i møllen være med til at reducere støjniveauet, så støjkrav kan overholdes. Hvis det viser sig, at vindmøllen støjer mere end det tilladelige, kan kommunen kræve den standset og støjforholdene udbedret, indtil møllen kan overholde støjkravene.

GrundvandssænkningFor at forhindre en uønsket påvirkning af beskyttede naturtyper skal der gennemføres afværgeforanstaltninger i form af overrisling eller spunsning i forbindelse med etablering af møllefundamenter (se mere herom i afsnit 5.3.1):

Såfremt den midlertidige sænkning af det sekundære grundvand vurderes at kunne påvirke eventuellemoser, vandhuller, vandløb eller andre §3 områder, så vil det være muligt at styre overrislingen således at tilbagestrømningen til de berørte områder reguleres med henblik på at fastholde et bestemt vandspejlsniveau i vådområder. Erfaringer fra tidligere lignende projekter har vist at tilbagestrømningen kan reguleres således at vandspejlet i nærliggende følsomme områder kanfastholdes indenfor udsving svarende til de normale årstidsvariationer.

Der etableres et målepunkt (landmålerstok) i vandhullet og vandstanden umiddelbart før opstart af grundvandssænkning markeres på pinden. Herefter styres afkastet fra grundvandssænkningen (typisk fordelt på 2-3 slanger) således, at vandstanden i de berørtearealerpåintettidspunktafvigerfraetdefineretinterval (typisk plus/minus 15-20 cm). Reguleringen foregårganskesimpeltvedatflyttepåafkastetsåledesat overrisling af markarealerne foregår i et tempo som passer med at tilbageløbet til de berørte områder ikke medførerafvigelserudenfordetdefinerede.Dertagesdaglige kontroller af vandstanden, især i opstartsfasen. På denne måde etableres der en egentlig form for recirkulering af det oppumpede vand fra udgravningen.

Dette kan eventuelt reguleres ved hjælp af “laguner” som opbygges på markarealerne af overskudsjord og dermed danner et udfældnings bassin med overløb.

De mest kritiske områder for grundvandssænkning er ved mølle 8, 13 og 16, der er nært beliggende våde

beskyttede naturområder (se kort 5.1). Her skal holdes respektafstand til naturområderne.

For møllerne 8 og 16 vurderes overrislingen at kunne styres således, at vandstanden i de berørte områder kan reguleres. Overrislingen kan suppleres med udgravede nedfældningsrender/bassiner på markarealet umiddelbart op af de berørte områder, idet vi således kan sikre, at der ikke udledes direkte, men at nedsivning øgesvedatforegådirekteisandaflejringerne.

Hvad angår mølle 13 er et vandhul beliggende meget tæt på møllen. De geotekniske undersøgelser viser, at der allerede fra ca. 1,2 á 1,5 meter under terræntræffesleraflejringer,hvilketbetyderatderertaleomatbortpumpedetoverfladevandsomløberovenpådisseleraflejringerforattørholdemensdergraves. Vandstanden i søen er ca. 1,5 meter under terrænet,hvilketerpåniveaumedleroverfladen.Idetsænkningstragten i ler er meget begrænset (få meter), så vil en mulighed være at etablere et afskærende dræn opimodsøenogpumpeoverfladevandetvækfrasøentil overrisling på markerne. Med denne løsning vurderes vandstanden i søen ikke vil blive påvirket under anlægsfasen.

Skulle ovenstående løsning vise sig ikke at fungere hensigtsmæssigt, kan man i yderste konsekvens benytte sig af re-injeceringsboringer eller spunsning omkring møllefundamentet. Overrisling, som beskrevet ovenfor, vurderes dog at være den mest effektive afværgeforanstaltning for at undgå påvirkning i de nærliggende beskyttede områder.

Grundvandssænkning kræver tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Endelig afklaring sker ved løbende dialog med kommunen.

84

7.1 STØJ- OG SKYGGEPÅVIRKNING

I VVM-tilladelsen vil der blive fastsat vilkår i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger, som også ligger til grund for nærværende VVM-redegørelse og miljø-vurdering, der skal sikre det omgivende miljø både med hensyn til støj og skyggepåvirkninger. Overhol-delse af vilkårene overvåges ikke systematisk, men hvis kommunen eller borgere har mistanke om, at støjkravene ikke er overholdt, kan kommunen på-lægge bygherre kontrolmålinger af støj med bistand fraetuafhængigtkonsulentfirma,derkanudføreakkrediterede støjmålinger. Såfremt kravene ikke er overholdt kan kommunen påbyde bygherre at fore-tage de nødvendige støjreduktioner eller ophøre med driften.

Det fremgår af miljørapporten, at støjkravene er overholdt ved alle nabobeboelser. Kommunen vil forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i bekendtgørelsen 1736 af 21/12/2015 om støj fra vindmøller. Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse.

Det er mere vanskeligt at dokumentere eventuelle overskridelser af antal skyggetimer, da der er tale om årsgennemsnitlige antal skyggetimer, der vanskeligt kan efterprøves ved målinger. Her vurderes det tilstrækkeligt, at beregningerne kan dokumenteres korrekte.

Dokumentation for skyggestop skal kunne tilgås via vindmøllernes logningssystem.

7.2 NATURFORHOLD

Området og omgivelserne, herunder naturområder, vandmiljø og grundvand indgår i den almindelige naturovervågning efter gældende lovgivning.Kommunerne er tilsynsmyndighed for naturbeskyt-telsesloven, og den nationale overvågning af vandmiljøet og naturen er samlet i overvågnings-programmet NOVANA 2016, der varetages af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA). Programmet indebærer, at der føres løbende kontrol med en række stationer landet over. Derudover findesenrækkeDEVANOstationer,derunderstøttervandplanlægningen og er en væsentlig aktivitet i forbindelse med opfyldelse af forpligtelserne i Vandrammedirektivets operationelle overvågning og Natura 2000-direktivernes behov.

Grundvandsstanden i tilstødende fugtige beskyttede naturtyper skal pejles ved hjælp af pejlerør. Der etableres et målepunkt (landmålerstok) i vandhullet og vandstanden umiddelbart før opstart af grundvandssænkning markeres på pinden. Herefter styres afkastet fra grundvandssænkningen (typisk fordelt på 2-3 slanger) således, at vandstanden i de berørte arealer på intet tidspunkt afviger fra etdefineretinterval(typiskplus/minus15-20cm).Reguleringenforegårganskesimpeltvedatflyttepå afkastet således at overrisling af markarealerne foregår i et tempo som passer med at tilbageløbet til de berørte områder ikke medfører afvigelser udenfordetdefinerede.Dertagesdagligekontrolleraf vandstanden, især i opstartsfasen. På denne måde etableres der en egentlig form for recirkulering af det oppumpede vand fra udgravningen.

I eventuelle moseområder, hvor der ikke er et synligt vandspejl, vil der etableres pejleboringer i randområdet til disse. Vandstanden i disse boringer kan således pejles før opstart af vandsænkning og

7. OVERVÅGNINGpejlingen danner så udgangspunkt for reguleringen, præcis på samme måde som med målepinden i søerne.

Der stilles vilkår om, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal adviseres ved opstart og afslutning af processen omkring grundvandssænkning for de møller, der er nært beliggende de beskyttede naturområder.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er behov for yderligere overvågning.

85

8. REFERENCERKAPITEL 1, IKKE-TEKNISK RESUME

/1/ Energi2020 Politik, Ringkøbing-Skjern Kommune

/2/ Regeringens klimaplan, august 2013

/3/ Energinet.dk, 2016: http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoerapportering/Termisk-produktion/Sider/Termisk-produktion.aspx

/4/ Energistatistik 2014, Energistyrelsen

KAPITEL 2, PROJEKTBESKRIVELSE

/1/ Energistatistik 2014, Energistyrelsen

KAPITEL 3, NABOFORHOLD OG SAMFUND/3.1/ Naturstyrelsen, Miljøministeriet: Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, jan. 2015

/3.2/ Skyggeberegninger, udført af Vestas Northern Europe A/S

/3.3/ Miljøstyrelsen: Støj fra vindmøller, http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/vindmoeller/stoej-fra-vindmoeller/

/3.4/ Miljøstyrelsen: Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, BEK nr 1736 af 21. december 2015

/3.5/ Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15. ULØ Alm. del endeligt svar på spørgmål nr. 48. 17. december 2014.

/3.6/ Miljøstyrelsen: Ekstern støj fra virksomheder, VEJ nr. 14018 af 01/11/1984 (gældende)

/3.7/ Miljøstyrelsen: Vejledende støjgrænser: http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/stoejgraenser/hvad-betyder-de-vejledende-graensevaerdier/

/3.8/ Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13. SUU, Alm. del, endeligt svar på spørgsmål 129

/3.9/ Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12. SUU, Alm. del, endeligt svar på spørgsmål 698

/3.10/ Miljøstyrelsen: Working Report No. 1. Laboratory Evaluation of Annoyance of Low Frequency Noise, 2002

/3.11/ Delta: Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen, 3. april 2014/3.12/ Miljøstyrelsen: Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, 23. december 2011

/3.13/ Støjberegninger, udført af Vestas Northern Europe A/S

/3.14/ Vindinfo.dk: Sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredseffekter.

/3.15/ Miljøministeriet. Brev til landets borgmestre om sundhedsundersøgelsen pr. 5. december 2013.

/3.16/ Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16. MOF Alm. del, endeligt svar på spørgsmål 143

/3.17/ Danmarks Vindmølleforening: Fakta om Vindenergi, Ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni 2002;EU-kommissionen: ExternE – Externalities of Energy. Http://www.externe.info/results.html

/3.18/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening – Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr. 507. København 2004.

/3.19/ Sweco Environment AB: Risk analysis of wind turbines, Lønborg Hede, 2015.

/3.20/ Planaction Aps: Vindmølleplanlægning Ringkøbing-Skjern Kommune – Risikovurdering af samlokalisering af vindmøller og biogasanlæg. 2015

/3.21/ Klima- og Energiministeret: VE-Loven fremsættes i folketinget, pressemeddelelse 30.10.2008. Aftale om den danske energipolitik i årene 2008-2011, skrivelse fra Klima- og Energiministeriet 21. feb 2008.

KAPITEL 4, LANDSKAB OG KULTURHISTORIE

/1/ Caspersen, O.H. og Nellemann, V., 2005: Land-skabskaraktermetoden – et kompendium. Arbejds-rapport nr. 20-2005, Skov & Landskab, Hørsholm. 136 s. ill.

/2/ Smed, P., 1981: Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland. Geografforlaget, Brenderup

/3/ Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025

/4/ Varde Kommuneplan 2013

/5/ Slots og Kulturstyrelsen, 2016: www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/kort/

/6/ Birk Nielsen, 2007: Store vindmøller i det åbneland - en vurdering af de landskabelige konsekvenser, Skov- og Naturstyrelsen

86

KAPITEL 5, ØVRIGE MILJØKONSEKVENSERBaagøe, H.J. & T.S. Jensen 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal.

Bevanger, K. F. Berntsen, S. Clausen, E. L. Dahl, Ø. Flagstad, A. Follestad, D. Hal-ley, F. Hanssen, P. L. Hoel, L. Johnsen, P. Kvaløy, R. M. T. Nygård, H. C. Pedersen, O. Reitan, Y. Steinheim, R. Vang 2009:Pre-andpost-constructionstudiesofcon-flictsbetween birds and wind turbines in coastal Norway. NINA Report 505.

Bevanger, K., F. Berntsen, S. Clausen, E. Lie Dahl, Ø. Flagstad, A. Follestad,D. Halley, F. Hanssen, P. Lund Hoel, L. Johnsen, P. Kvaløy, R. May, T. Nygård.,H. C. Pedersen, O. Reitan, E. Røskaft, Y. Steinheim, B. Stokke & R. Vang2010.Pre-andpost-constructionstudiesofconflictsbetween birds and windturbines in coastal Norway (Bird-Wind). Report on findings2007-2010.NINA Report 620

Brinkmann, R. & H. Schauer-Weisshahn 2006: Untersuchungen zu möglichen betriebs-bedingten Auswirkungen von Windkraftanlagen auf Fledermäuse im Regierungsbezirk Freiburg. – Gefördert vom Regierungspräsidium Freiburg durch Stiftung Naturschutz-fonds Baden-Württemberg (Projekt0410L).Gundelfingen,BRD.

Christensen, M. 2014. Flagermusundersøgelse ved Sdr. Vium 2014. Grontmij.

Danmarks vindmølleforening 2011: Faktablad M2 om vindmøller og drivhuseffekt.

DMU 2010: Den danske rødliste: http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaer-funk/3_fdc_bio/projekter/redlist/redlist.asp.

DOF 2016: Udtræk af DOFbasen.dk 2010-2016.

Ehmsen, E., K. Skelmose & T. Nyegaard 2016. Projekt Ørn. – Årsrapport 2015 fraDansk Ornitologisk Forening.

Energinet.dk 2013: Miljørapport for dansk el og kraftvarme, sammenfatning for sta-tusåret 2012

Hötker, H., K.-M. Thomsen & H. Köster 2004: Auswirkungen regenerativer Energiege-winnung auf die biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse – Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an die Forschung, ornitologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. – Gefördert vom Bundes-amt für Naturschutz, Förd Nr. Z1.3-684 11-5/03. NABU, BRD.

Landesamt für Umwelt Brandenburg 2016: http://www.lugv.brandenburg.de/cms/media.php/lbm1.a.3310.de/vsw_dokwind_voegel.pdf.

Madsen, J., Boertmann, D. 2008: Animal behavioral adaptation to changing land-scapes: spring-staging geese habituate to wind farms. - Landscape Ecology (DOI 10.1007/s10980-008-9269-9).

Naturstyrelsen2013:Forvaltningsplanforflagermus.Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arterogdereslevesteder.-Naturstyrelsen,Miljøministeriet.

Orbicon 2016: Teknisk notat: beregning af afsænkning i forbidelse med fundmanets arbejder for Lønborg Hede 2.

Ringkøbing-Skjern Kommune 2016. Tre testvindmøller mellem Sdr. Vium og LyneVVM-redegørelse og miljørapport. Juni 2016.

Rydell, J., H. Engström, A. Hedenström, J. K. Larsen, J. Pettersson & M. Green 2013: Vindkraftens påverkanpåfåglarochfladdermöss–Syntesrapport.- Biologiska in-stitutionen, Lunds universitet, Sveriges Ornitologiska Förening/ Evolutionsbiologiskt Centrum, Uppsala Universitet, Vattenfall Wind Power, Fredericia.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljø-undersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. udgave. 462 s.Søgaard, B. & T. Asferg 2007: Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. – Faglig rapport fra DMU nr. 635.

Vindmølleindustrien, Faktaark (2012): Udbygning med vind i Danmark.

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Galatius, A. & Teilmann, J. 2015. Arter 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 74 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 168.

Toft, J. 2012. Tranens indvandring til Sønderjylland 2002-13. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 108, årgang 2014, s. 157-163.

87

LOV- OG PLANGRUNDLAG

Kommune- og lokalplanVindmølleplanlægningen udgør en del af kommunernes planlægningsopgaver. Efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 8 skal kommuneplanen indeholde rammer for indholdet af lokalplaner for tekniske anlæg, herunder vindmøller, og rammerne skal tilvejebringes i forbindelse med udpegningen af vindmølleområder i den overordnede vindmølleplanlægning.

I Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025 fremgår de udvalgte vindmølleområder. Området ved Lønborg Hede er allerede fuldt udnyttet ved opstilling af syv vindmøller i 2011. Ved udvidelse af vindmølleområdet i forbindelse med dette projekt for Lønborg Hede 2, er der udarbejdet et forslag til nyt kommuneplantillæg, hvoraf det nye udvidede vindmølleområde fremgår. Kommuneplantillægget er offentliggjort sammen med nærværende miljørapport. Det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at kommuneplantillægget vedtages.

Den eksisterende lokalplan for vindmøller ved LønborgHedeskalafløsesafennylokalplan,som angiver de præcise placeringer for møllerne og indeholde regler for størrelse og udseende. Opførelsen af nye møller kan ikke påbegyndes, før lokalplanen er endelig vedtaget.

Lokalplanforslaget for projektet er udarbejdet sideløbende med VVM-rapporten og kommuneplantillægget.

Der er udarbejdet lokalplanforslag og kommuneplantillæg for både hovedforslaget og det alternative forslag.

Bekendtgørelser for vindmøllerInden for miljølovgivningen er vindmøller omfattet af to bekendtgørelser, der supplerer de generelle miljølovgivningsmæssige bindinger, og som har væsentlig betydning for planlægningen og placeringen af vindmøller.

Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (BEK nr. 1590 af 10/12/2014) fastsætter, at vindmøller kun må opstilles inden for områder, som er udpeget hertil i kommuneplanen, samt et afstandskrav til nabobeboelse på minimum 4 gange vindmøllens totalhøjde. Herudover indeholder bekendtgørelsen krav til de landskabelige hensyn, såsom at vindmøller i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster,samtatdensamledepåvirkningfraflerevindmøllegrupper (inden for en indbyrdes afstand på under 28 gange vindmøllernes totalhøjde) skal belyses og være acceptabel. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af planloven.

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr. 1736 af 21/12/2015) fastsætter støjgrænser for vindmøllestøj i forhold til beboelse i det åbne land, samt for øvrig støjfølsom arealanvendelse, samt definitionerheraf.Støjgrænserneerfastlagtoggælder ved to vindhastigheder, hvor støjbidraget og støjgenen vurderes at være størst. Derudover gælder der både støjgrænser for almindelig støj udendørs, samt for lavfrekvent støj indendørs. Støjgrænserne gælder kumulativt, dvs. for det samlede støjbidrag fra alle vindmøller, både planlagte og øvrige eksisterende vindmøller i området. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af miljøloven.

Tilsammen fastlægger de to bekendtgørelser den minimumsafstand, der for en vindmøllegruppe skal være til nærmeste nabobeboelse, idet afstandskrav

og støjgrænser efter begge bekendtgørelser skal være overholdt. Til begge bekendtgørelser er der udarbejdet omfattende vejledninger.

Alle støjgrænser og afstandskrav for vindmøller vil kunne overholdes i det samlede projekt, samt i hvert af de to alternativer.

Miljøvurdering og VVM-pligtPlanlægningen for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven, jf. Bekendtgørelse af lov om planlægning nr. 1529 af 23/11/2015 inkl. senere ændringer.

Hertil kommer VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning), nr. 957 af 27/06/2016. Denne fastsætter, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller planlægningen for flereend3vindmølleriengruppeskaludarbejdesen VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab. Redegørelsen har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt at forbedre byrådets beslutningsgrundlag, før det tager endelig stilling til projektet.

Bekendtgørelsens § 5 fastlægger, at VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger påmennesker,faunaogflora,jordbund,vand,luft,klima og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Herudover skal mulige alternative opstillingsforslag undersøges – herunder et ’0-alternativ’, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres.

9. APPENDIX

88

Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives.

Projektet er desuden omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 425 af 18/05/2016, som har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed,fauna,flora,jordbund,jordarealer,vand,luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Øvrige tilladelser og dispensationerGrundvandssænkning kræver i nogle tilfælde til-ladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Endelig afklaring sker ved løbende dialog med kommunen.

Ny adgangsvej vil krydse Tamkær Kanal med etablering af rørføring, hvilket kræver tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Et rørlagt vandløb går gennem projektområdet i retningen NV-SØ. Hvis det viser sig nødvendigt at omlægge vandløbet, vil det ligeledes kræve tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ved kørsel af maskiner må brønde ikke påkøres. Det kanblivenødvendigtatfjerneellerflytteenboring.Ny boring kræver tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

I tilknytning til de beskyttede naturtyper og vandløb må der som udgangspunkt ikke foretages indgreb, der kan ændre områdernes tilstand, og dermed heller ikke ske tilledning af sedimentfyldt vand fra fundamentudgravningerne, uden en forudgående dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3.

Øvrig lovgivningLandbrugslovenLandbrugsloven, jf. LBK nr. 27 af 04/01/2017 skalblandtandetsikreenforsvarligogflersidiganvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. De berørte arealer, hvor vindmøllerne vil blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. Ved opstilling af vindmøller, hvor der udarbejdes forslag til lokalplan, gælder reglerne i CIR nr. 9174 af 19/04/2010 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægning. Cirkulæret foreskriver, at vindmøller skal opstilles på en måde, så de er til mindst mulig gene for den fortsatte landbrugsmæssige drift. Arealerne bør normalt kun omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter samt tilkørselsveje mv.

Hvis arealer til fundamenter og arbejdspladser udstykkes, kræver dette en ophævelse af landbrugspligten for disse arealer, hvorimod møllerne kan opstilles på baggrund af en leje-/brugsaftale uden ophævelse af landbrugspligten. Etablering og ret til brug af adgangsveje kan ske ved en tinglysning.

Der er redegjort for disse forhold i det tilhørende lokalplanforslag, som samtidig skal forelægges jordbrugskommissionen.

LuftfartslovenVindmøller med en totalhøjde på over 100 meter skal anmeldestilTrafik-ogByggestyrelsen.OpførelsenmåikkepåbegyndesførTrafik-ogByggestyrelsenhar udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes atvillefrembydefareforlufttrafikkenssikkerhedjf. Luftfarsloven (LBK nr. 1036 af 28/08/2013, § 67a). Møllerne i projektforslaget skal lysafmærkes i henholdtilkravfraTrafik-ogByggestyrelsen.

RadiokæderVindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer overordnede radiokæde- og telefonforbindelser. Normalt skal der friholdes en afstand på 200 m på hver side af sigtelinjen for at sikre gode sendeforhold.

Radiokæder kan blive påvirket af vindmøller, somopstilles i eller i nærheden af sigtelinjer mellemsendemasterne.

HøjspændingsledningerVindmøller virker generelt ikke forstyrrende for driften af højspændingsledninger eller -kabler, og omvendt har ledningerne heller ingen betydning for vindmøllernes drift.

89

BILAG 1 - VISUALISERINGERSynlighedsfaktorerLuftens sigtbarhed har stor betydning for vindmøllers synlighed i landskabet. Sigtbarheden afhænger af vejrforholdene. På meget klare dage kan vindmøller være synlige på store afstande. Der kan ikke siges noget entydigt om, hvor langt man kan se under forskellige sigtbarhedsforhold, men mange dage af året vil møllerne ikke være synlige på afstande længere end 12-14 km. Synsevnen har dog også betydning her, og ’gode øjne’ vil givetvis kunne genkende landskabselementer på større afstande.

Jordens krumning kan også have betydning. Man skaldogbefindesigfraomkring18-20kmførstørredele af vindmøllen vil være skjult under horisontlinjen.

Landskabets udformning har stor indvirkning på vindmøllers synlighed. Terrænforhold og landskabselementer spiller her en stor rolle. I områder med foranliggende bakkepartier, høj bevoksning eller bebyggelse i sigtelinjen mod vindmølleområdet, kan møllerne være helt eller delvist skjulte selv på kort afstand. Omvendt kan vindmøller være synlige på store afstande såfremt landskabeteråbentmedlavbevoksningogellerfladtterræn,eksempelvisoverstorevandflader.

Forskel på mølletyperneDe 7 eksisterende vindmøller er af typen Vestas V112, hvor de planlagte vindmøller opstilles med Vestas V117-møller. De to mølletyper er vist på Illustration B1, hvor det fremgår, at de visuelle afvigelser er svære at iagttage med det blotte øje.

OmdrejningshastighedNår møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og vindmøllerne er mere iøjefaldende i landskabet, når de roterer, end når de står stille.

Illustration B1: Illustrationen viser de to vindmølletyper. Til venstre Vestas V112, som er opstillet på de 7 nuværende placeringer. Til højre ses den nye Vestas V117, der ønskes opstillet ved udbygning af mølleparken. Den nye mølle har en navhøjde, der er 2,5 meter lavere og en rotordiameter, der er 5 meter større sammenlignet med V112.

Vestas V112Navhøjde 94 meterRotordiameter 112 meter

Vestas V117Navhøjde 91,5 meterRotordiameter 117 meter

Størrelsen på rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre, mindre mølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke forstyrrende. Nye og store vindmøller roterer derimod meget langsomt – helt ned til 9 omgange pr. minut, og dette opleves som en rolig bevægelse, som generelt vurderes at virke mindre forstyrrende i landskabsbilledet.

TransformerstationDen planlagte 60/10 kV transformerstation vil være meget begrænset synlig i landskabet. Vindmøllerne er altdominerende i forhold til stationen, og derfor er der ikke foretaget yderligere vurderinger af stationens visuelle påvirkning.

VisualiseringerGenerelt er fotostandpunkterne til visualiseringer

90

af vindmøllerne ved Lønborg Hede udvalgt, så de illustrerer vindmøllerne set fra væsentlige lokaliteter, som tilsammen viser hvordan vindmølleanlægget vil påvirke landskabet set på kort og lang afstand og set fra forskellige verdenshjørner.

Visualiseringerne er som udgangspunkt foretaget fra lokaliteter og områder i landskabet, hvor mange mennesker normalt færdes, eksempelvis fra landsbyer og byer samt ved større veje. Derudover er visualiseringerne foretaget fra lokaliteter, som repræsenterer den visuelle påvirkning fra de nærmeste naboejendomme og de nærmeste lokalveje omkring projektområdet. Med udgangspunkt i analysen af landskab og kulturhistorie er der desuden foretaget visualiseringer fra væsentlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer som kirker, kulturmiljøer samt eksisterende eller planlagte vindmøller nær projektområdet.

Metode - visualiseringVisualiseringerne er sammenlignelige og gengivet i samme forstørrelse. Beskuerens opfattelse af proportionerne i visualiseringen afhænger af betragtningsafstanden til billedet. Visualiseringerne er fortrinsvis gengivet i et mål på ca. 18x27cm, og dækker en vinkel på 40°. En betragtningsafstand på omkring 20 cm svarer bedst til den oplevelse, man vil have, hvis man stod på stedet.

Forflereafvisualiseringerneerderoptagettoellertre fotos i forlængelse af hinanden (panoramafoto) for at kunne vise samtlige af de ønskede møller i visualiseringen.

Fra samtlige fotostandpunkter er der udført visualiseringer af hovedforslaget samt det alternative forslag. Desuden vises fotos af de eksisterende forhold (0-alternativ). De eksisterende 7 vindmøller

er på samtlige visualiseringer bortretoucherede og visualiseret således, at lyssætning og retning på rotorerne kan fremstå med den maksimale synlighed for alle møller i alle projektforslag.

Forflereafvisualiseringerneerdeplanlagtevindmølleparker ved Holmen, Præstehøj og Sdr. Vium visualiseret for at vise det visuelle samspil med Lønborg Hede-møllerne. I tilfælde af, det kan være vanskeligt at skelne de forskellige vindmøllegrupper fra hinanden, er de enkelte møllegrupper udpeget med pile på visualiseringerne.

Visualiseringer udarbejdes i WindPRO. Dette program kan ved hjælp af bestemmelseskoordinater opstille vindmøller på præcise placeringer og herudfra generere visualiseringer på baggrund af optagede fotos. WindPRO er udviklet af EMD til at udføre visualiseringer af vindmøller og anvendes desuden til beregning af bl.a. støj og skyggetimer.

Visualiseringerne giver et rimeligt præcist billede af de planlagte vindmøllers visuelle fremtræden fra et bestemt fotostandpunkt. Generelt vil møllerne fremståforholdsvistydeligere,nårmanbefindersigpå stedet, end når man betragter dem på et foto. Især på større afstande kan møllerne forsvinde visuelt på visualiseringerne, selv om de reelt er synlige i virkeligheden. Der kompenseres for dette ved at give møllernes fremtræden en vis overdrivelse på visualiseringerne, typisk ved at ændre på møllernes kontrast i programmet så de fremstår mørkere.

Metode - fotooptagelseFotostandpunkter optages med digitalkamera på stativ med indbygget vaterpas således, at kameraet står vandret. For bestemmelse af placeringen anvendesGPS-aflæsning,ligesomkontrolpunkteri landskabet optages med GPS. Kontrolpunkter

(eksempelvis træer, bygninger mv.) anvendes til at retningsbestemme det optagede foto.

Der er en lille unøjagtighed på op til 3 meter i forbindelse med GPS-afmålingerne for bestemmelsesstedet af de optagede foto- og kontrolpunkter. Det betyder, at der kan være mindre afvigelser af placeringen af vindmøllerne på visualiseringerne.

Hældningen på fotoet har betydning for, hvor højt vindmøllerne står i landskabet. Da der på stativet og kameraet er påsat vaterpas, er fotoet optaget vandret. Ydre faktorer, som eksempelvis vindstød eller blødt underlag, kan dog påvirke hældningen på kameraet i optagelsestidspunktet.

De mindre unøjagtigheder, der kan forekomme i henhold til placering af vindmøllerne i højden og i retningen på de enkelte fotos, vurderes dog at være uden betydning for vurderingen af den visuelle påvirkning.

91

BILAG 1

Visualiseringer- visualiseringer for vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II)

92

Samlet oversigt over fotostandpunkter

vist i bilagsrapporten

Visualiseringer

Syd f

or V

ostru

p

Lønb

org H

ede N

Lønb

org H

ede S

Øst f

or o

mrå

det

Nord

for L

yne

Syd f

or Sd

r. Vi

um

Sdr.

Vium

Sdr.

Vium

Kirk

e

Gund

esbø

lvej

Hem

met

Hem

met

Kirk

e

Nord

enå

Skul

dbøl

Skav

en St

rand

Skjer

n Eng

e

Nord

for L

ønbo

rg

Lønb

org K

irke

Syd f

or Sk

jern

Egva

d Kirk

e

Glib

strup

Sønd

erdi

ger

Nørr

e Bor

k

Bork

Hav

n

Værn

enge

ne

Visualiseringsnummer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Retning fra møller NV N NØ Ø SØ S S S S SØ V V V NV N N N NØ NØ SØ S SV V V Afstand til møller (km) 3,0 1,3 1,1 0,8 4,4

5 3,2 2,5 1,9 0,5 2,3 2,2

5 1,0 4,5 4,0 6,7 6,5 5,3 9,3 6,6 6,1 7,5 5,5 7,4 10,

7 Afstandszone (N, M, F) N N N N N N N N N N N N N N M M M M M M M M M F Landskab Lønborg Hede x x Skjern Å delta x x x Tipperne/Fjordlandskab x x Nærmeste byer og landsbyer Nærmeste naboer x x x x x Skjern x Lønborg x Vostrup x Skaven sh.omr. (foroff.) x Skuldbøl sh.omr x Bork Havn x Nørre Bork x Hemmet x x Sdr. Vium (foroff.) x x x Færdselsårer Tarmvej ml. Nr. og Sdr. Bork x Tarmvej v. Vostrup x Lønborgvej i deltaet x Vardevej ved Lyne x Fjordstien x Kirker Hemmet Kirke x Sdr. Vium Kirke x x Lønborg Kirke x x Egvad Kirke x Samspil med andre vindm. Skuldbøl (eksisterende) x x x x Holmen (eksisterende) x x x x x Holmen II (Igangsat planl.) x x x x x Sdr. Vium (eksisterende) x x x Sdr. Vium (Planlagt udskift.) x x x Præstehøj (Planlagt) x x

Kort over fotostandpunkter I NÆRZONEN

93

94

1: SYD FOR VOSTRUP - Eksisterende forhold. Fotostandpunktetbefindersigpålandevejen(rute423)lidtsydforVostrup.Afstandentilnærmestemølleerca.2,7km.De7eksisterendevindmøllervedLønborgHedefremstår relativt synlige ved vejstrækningen syd for Vostrup, efter at den lille morænebakke (”Bjerget”) syd for byen er passeret.

95

1: SYD FOR VOSTRUP - Hovedforslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 3 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældendevinkelogflereafmøllernefremstårmedvisuelleoverlap.Vindmølleparkenfremstårvisueltsomensamletpark.

96

1: SYD FOR VOSTRUP - Alternativt forslag. Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 3 km. Sammenlignet med hovedforslaget fremstår vindmølleparken i det alternative forslag mere fragmenteret, da den sydlige række med de eksisterende møller ses uden bagvedstående møller i den vestlige ende (til højre på visualiseringen). Derforkanvindmølleparkenfremståsomtoforskelligeparker,derliggertætopadhinanden.Tiltrodsfor,atdererflerevindmøllerihovedforslaget,fremstårdetteforslagvisuelt i højere grad som en samlet park og dermed mere entydigt i landskabet i forhold til det mere visuelt fragmenterede alternative forslag.

97

98

2: LØNBORG HEDE NORD - Eksisterende forhold. Venstre side af panoramafoto. FotostandpunktetbefindersigpåLønborgHedetætvedenparkeringsplads.Afstandentilnærmestemølleerca.1,5km.De7eksisterendevindmøllervedLønborgHedefremstår næsten fuldt synlige fra dette fotostandpunkt. Nederste dele af tårnene er dog skjulte af foranstående beplantning på heden.

99

2: LØNBORG HEDE NORD - Eksisterende forhold. Højre side af panoramafoto.

100

2: LØNBORG HEDE NORD - Hovedforslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er knap 1,3 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældende vinkel. Dog er der tendens til rækkedannelse med rækker af 3 møller midt i parken. Sammenlignet med eksisterende forhold fornemmes det tydeligt, at der opstilles møller i en nordlig række tættere på heden, hvor møllerne fremstår større. Ligeledes optræder mølleparken som en mere massiv ”væg” af møller, hvor de 7 eksisterende møller fremstår mere transparente.

101

2: LØNBORG HEDE NORD - Hovedforslag. Højre side af panoramafoto.

102

2: LØNBORG HEDE NORD - Alternativt forslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er knap 1,3 km. Som for hovedforslaget er det geometriske opstillingsmønster knap så letopfatteligt, og som for fotostandpunkt 1 fremstår vindmølleparken i det alternative forslag mere fragmenteret, da den sydlige række med de eksisterende møller ses uden bagvedstående møller i den vestlige ende (højre side af panoramafotoet). Sammenlignet med hovedforslaget, fremstår det alternative forslag lidt mere transparent. Hovedforslaget fremstår dog i højere grad som en samlet park.

103

2: LØNBORG HEDE NORD - Alternativt forslag. Højre side af panoramafoto.

104

3: LØNBORG HEDE SYD - Eksisterende forhold. Venstre side af panoramafoto. FotostandpunktetbefindersigpåLønborgHedeidensydligeendevedennatursti.Afstanden til nærmeste mølle er ca. 1,6 km. De 7 eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede fremstår næsten fuldt synlige fra dette fotostandpunkt. Nederste dele af tårnene er dog skjulte af foranstående beplantning på heden. På det højre panoramafoto fremstår de seks eksisterende vindmøller ved Holmen bag Lønborg Hede-møllerne, og umiddelbart til højre herfor fremstår de fem eksisterende møller ved Skuldbøl.

105

3: LØNBORG HEDE SYD - Eksisterende forhold. Højre side af panoramafoto.

Holmen Skuldbøl

106

3: LØNBORG HEDE SYD - Hovedforslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 1,1 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældende vinkel. Dog er der tendens til rækkedannelse med rækker af 3 møller midt i parken. Sammenlignet med eksisterende forhold fornemmes det tydeligt, at der opstilles møller i en nordlig række tættere på heden, hvor møllerne fremstår større. Ligeledes optræder mølleparken som en mere massiv ”væg” af møller, hvor de 7 eksisterende møller fremstår mere transparente.

107

3: LØNBORG HEDE SYD - Hovedforslag. Højre side af panoramafoto.

108

3: LØNBORG HEDE SYD - Alternativt forslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 1,1 km. Som for hovedforslaget er det geometriske opstillingsmønster knap så letopfatteligt, men for begge projektforslag fremstår møllerne som en samlet park set fra denne vinkel. Der er væsentlig skalamæssig forskel mellem vindmølleparken ved Lønborg Hede og de eksisterende vindmølleparker ved Holmen og Skuldbøl, og Lønborg Hede-møllerne fremstår derfor klart visuelt adskilt fra disse mølleparker i kraft af deres størrelse.

109

3: LØNBORG HEDE SYD - Alternativt forslag. Højre side af panoramafoto.

110

3: LØNBORG HEDE SYD - Hovedforslag med udvidelse af vindmøller ved Holmen. Venstre side af panoramafoto. Visualiseringen viser de seks planlagte møller ved Holmen. Møllerne er vist med røde pile og er delvist skjulte af foranstående beplantning. Møllerne fremstår som en naturlig forlængelse af de seks eksisterende møller ved Holmen. Udstrækningen af parken er således større, men grundet den meget store skalamæssige forskel til Lønborg Hede-møllerne, er det visuelle samspil ikke betænkeligt.

Holmen 2

111

3: LØNBORG HEDE SYD - Hovedforslag med udvidelse af vindmøller ved Holmen. Højre side af panoramafoto.

HolmenHolmen 2 Skuldbøl

4: ØST FOR OMRÅDET - Eksisterende forhold. Venstre side af panoramafoto. FotostandpunktetbefindersigumiddelbartøstforvindmølleparkenvedHegndal,hvorfraderiområdetfindesflerebeboelsesejendomme.Afstandentilnærmestemølleerca.1,2 km. Her fremstår de 7 eksisterende vindmøller store og synlige, men med en del af mølletårnene skjulte af foranstående hegnsbeplantning.

112

4: ØST FOR OMRÅDET - Eksisterende forhold. Højre side af panoramafoto.

113

Vindmøllerne betragtes lige ind på rækkerne fra dette fotostandpunkt, og det geometriske opstillingsmønster med 3 rækker vindmøller er derfor let at opfatte. Udstrækningen af vindmølleparken er væsentligt større sammenlignet med eksisterende forhold, men dette opleves ikke visuelt betænkeligt grundet det letopfattelige opstillingsmønster samt landskabets karakter.

114

4: ØST FOR OMRÅDET - Hovedforslag. Højre side af panoramafoto.

115

4: ØST FOR OMRÅDET - Alternativt forslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 850 m. Fra dette fotostandpunkt er der tydelig forskel på hovedforslaget og det alternative forslag, da fraværet af den sydlige række møller tydeligt fremgår fra denne vinkel. For begge projektforslag fremstår møllerne i et letopfatteligt geometrisk opstillingsmønster, da møllerne betragtes lige ind på rækkerne. Den større visuelle udbredelsen af mølleområdet med tre rækker møller i hovedforslaget fremstår tydeligt fra dette fotostandpunkt, og den visuelle påvirkning herfra er derfor størst dog uden at være visuelt betænkeligt.

116

4: ØST FOR OMRÅDET - Alternativt forslag. Højre side af panoramafoto.

117

5: NORD FOR LYNE - Eksisterende forslag.Afstanden til nærmeste eksisterende mølle er ca. 4,8 km. Møllerne ses ind på rækken og fremstår med det meste af rotorerne fri af beplantning, hvor tårnene er delvist skjulte.

118

5: NORD FOR LYNE - Hovedforslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 4,45 km. Vindmøllerne betragtes lige ind på rækkerne fra dette fotostandpunkt,ogdetgeometriskeopstillingsmønstermed3rækkervindmøllererderforletatopfatte.MølleområdetfremstårikkeisynsretningenfradentrafikeredeVardevej.

119

5: NORD FOR LYNE - Alternativt forslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag er ca. 4,45 km. Da møllerne betragtes ind på rækkerne, fremgår det tydeligt, at det alternative forslag kun består af to rækker møller, og udstrækningen af mølleparken i horisonten derfor er mindre.

120

121

6: SYD FOR SDR. VIUM - Eksisterende forhold.Fotostandpunktet befinder sig syd for Sønder Vium, hvorfra der er indsyn til Sønder Vium Kirke. Afstanden til nærmeste mølle er ca. 3,6 km. Her fremstår de 7 eksisterende vindmøller delvist synlige, og der er visuelt samspil mellem vindmøllerne og kirken.

122

6: SYD FOR SDR. VIUM - Hovedforslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 3,2 km. Det geometriske opstillingsmønster er delvist opfatteligt, da møllerne til dels fremstår i rækker med 2-3 møller, som ligeledes er med til at give en fornemmelse af dybde. Det visuelle samspil med kirken forstærkes i kraft af den udbyggede vindmøllepark.

123

6: SYD FOR SDR. VIUM - Alternativt forslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 3,5 km. Ligesom for hovedforslaget optræder møllerne i delvist i et geometrisk ordnet opstillingsmønster, men med to møller på række. Det visuelle samspil med Sdr. Vium Kirke forstærkes ved den udbyggede vindmøllepark for begge projektforslag,mendaderiforvejenervisueltsamspilmedde7eksisterendevindmøllerogkirken,vurderesdenøgedevisuellepåvirkningmedfleremøllerikkeatværebetænkelig. Visualiseringspunktet er i øvrigt en mindre befærdet lokalvej.

124

7: SDR. VIUM - Eksisterende forhold.Fotostandpunktet befinder sig på Esbølvej i udkanten af Sønder Vium. Afstanden til nærmeste mølle er ca. 3 km. Møllerne fremstår relativt synlige.

125

7: SDR. VIUM - Hovedforslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 2,5 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældende vinkel og mølleparken optræder mere som en mere massiv ”væg” af møller.

126

7: SDR. VIUM - Alternativt forslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 2,9 km. Det alternative forslag fremstår knap så massivt som hovedforslaget fra denne vinkel, men begge projektforslag opleves i højere grad som en ”væg” af møller sammenlignet med eksisterende forhold.

127

8: SDR. VIUM KIRKEFotostandpunktet befinder sig ved Sdr. Vium Kirke. Der er ikke konstateret udsyn til vindmølleområdet grundet tæt beplantning omkring kirken. Et udsnit af den samlede vindmøllepark er vist med røde konturlinjer på billedet.

128

9: GUNDESBØLVEJ - Eksisterende forhold. Venstre side af panoramafoto. Fotostandpunktet befinder sig ved en række ejendomme på Gundesbølvej.Afstandentilnærmestemølleerca.900m.Deflesteafmøllernefremstårmegetsynligeogstoregrundetdenkorteafstandhertil.Panoramafotoetviseretudsnitafmølleparken,hvordenermestsynligfraGundesbølvej(derbefindersigmøllerudenforbilledrammen,somdog er stort set skjulte af beplantning og bebyggelse, og derfor ikke er vist).

129

9: GUNDESBØLVEJ - Eksisterende forhold. Højre side af panoramafoto.

130

9: GUNDESBØLVEJ - Hovedforslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 500 m. Den meget korte afstand til vindmølleområdet gør, at det er vanskeligt at danne sig et overblik over den samlede vindmøllepark. Sammenlignet med eksisterende forhold fornemmes det tydeligt, at der opstilles møller i en sydlig række tættere på fotostandpunktet, hvorfor møllerne fremstår meget store. Naboejendomme beliggende på Gundesbølvej omkring fotostandpunktet vil blive nedlagt i forbindelse medrealiseringafhovedforslaget.Panoramafotoetviseretudsnitafmølleparken,hvordenermestsynligfraGundesbølvej(derbefindersigmøllerudenforbilledrammen,som dog er stort set skjulte af beplantning og bebyggelse, og derfor ikke er vist).

131

9: GUNDESBØLVEJ - Hovedforslag. Højre side af panoramafoto.

132

9: GUNDESBØLVEJ - Alternativt forslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag er ca. 1,05 km. Møllerne i den nye nordlige række fremstår til en vis grad mindre end den eksisterende række møller, og derved kan opstillingsmønsteret overordnet set fornemmes som to rækker møller. Naboejendomme beliggende på Gundesbølvej omkring fotostandpunktet vil ikke blivenedlagtiforbindelsemedrealiseringafdetalternativeforslag.Panoramafotoetviseretudsnitafmølleparken,hvordenermestsynligfraGundesbølvej(derbefindersigmøller udenfor billedrammen, som dog er stort set skjulte af beplantning og bebyggelse, og derfor ikke er vist).

133

9: GUNDESBØLVEJ - Alternativt forslag. Højre side af panoramafoto.

134

10: HEMMET - Eksisterende forhold. Venstre side af panoramafoto. FotostandpunktetbefindersigidensydøstligeudkantafHemmet.Afstandentilnærmestemølleerca.2,3km.Herfremstårde7eksisterendevindmøllersynlige,menflereafmølletårnene er delvist skjulte af foranstående læhegn.

135

10: HEMMET - Eksisterende forhold. Højre side af panoramafoto.

136

10: HEMMET - Hovedforslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 2,1 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældende vinkel. Dog er der tendens til rækkedannelse med rækker af 2-3 møller i den højre halvdel af vindmølleparken.

137

10: HEMMET - Hovedforslag. Højre side af panoramafoto.

138

10: HEMMET - Alternativt forslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 3 km. Overordnet set fremstår det alternative forslag i et mere uklart opstillingsmønster, da der i mindre grad er tendens til rækkedannelse som for hovedforslaget. Det færre antal møller i dette forslag vurderes derfor ikke at påvirke landskabet mindre visuelt.

139

10: HEMMET - Alternativt forslag. Højre side af panoramafoto.

140

11: HEMMET KIRKEFotostandpunktet befinder sig ved indgangen til Hemmet Kirke. Der er meget begrænset udsyn til vindmølleområdet grundet tæt bebyggelse og beplantning omkring kirken. Den samlede vindmøllepark er vist med røde konturlinjer på billedet.

141

142

12: NORDENÅ - Eksisterende forhold. Venstre side af panoramafoto. Fotostandpunktet befinder sig ved Nordenå, hvor der ligger flere beboelsesejendomme tæt ved mølleområdet. Afstanden til nærmeste mølle er ca. 1,2 km. Her fremstår de 7eksisterendevindmøllersynlige,menmedflereafmølletårnenedelvistskjulteafforanståendelæhegn.

143

12: NORDENÅ - Eksisterende forhold. Højre side af panoramafoto.

144

12: NORDENÅ - Hovedforslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 1 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældende vinkel. Mølleparken fremstår som en mere massiv ”væg” af møller, hvor de 7 eksisterende møller fremstår mere transparente. Foranstående læhegn er med til at afgrænse mølleområdet visuelt.

145

12: NORDENÅ - Hovedforslag. Højre side af panoramafoto.

146

12: NORDENÅ - Alternativt forslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 1,8 km. Grundet den meget tætte afstand til mølleparken set fra sydlig retning, fremstår det relativt tydeligt, at hovedforslagets sydlige række ikke er indeholdt i det alternative forslag. Herved virker mølleparken i det alternative forslag knap så markant i landskabet som for hovedforslaget.

147

12: NORDENÅ - Alternativt forslag. Højre side af panoramafoto.

148

13: SKULDBØL - Eksisterende forholdFotostandpunktetbefindersigvedudkantenafsommerhusområdetvedSkuldbøl/HemmetStrand.Afstandentilnærmestemølleerca.4,05km.De7eksisterendevindmøllerved Lønborg Hede fremstår bag de 5 ældre vindmøller ved Skuldbøl i forgrunden.

149

13: SKULDBØL - HovedforslagAfstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 4,5 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældende vinkel og forstyrres desuden visuelt af de 5 eksisterende vindmøller ved Skuldbøl, som fremstår i stort set samme skala som møllerne ved Lønborg Hede. Sammen med de 5 ældre vindmøller ved Skuldbøl fremstår de to vindmølleparker som en samlet og afgrænset møllepark.

150

13: SKULDBØL - Alternativt forslagAfstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 4,9 km. Fraværet af hovedforslagets sydlige række kan godt fornemmes, men den visuelle oplevelse af en samlet vindmøllepark med de 5 eksisterende møller ved Skuldbøl er den samme som for hovedforslaget.

151

14: SKAVEN STRAND - Eksisterende forholdAfstanden til nærmeste eksisterende mølle er ca. 3,3 km. Fra sommerhusområdet fremstår de eksisterende vindmøller synlige i ”ophold” mellem fritidshusene, og er delvist skjulte af beplantning og læhegn i forgrunden.

152

14: SKAVEN STRAND - HovedforslagAfstanden til nærmeste nye mølle er ca. 4 km. Den nordligste række er stort set skjult af bebyggelse, hvor den sydlige række møller fremstår delvist synligt bag rækken af de eksisterende møller. Ingen af de nye møller vil befinde sig tættere på sommerhusområdet i forhold til de eksisterende møller, og en stor del af møllerne vil generelt være skjulte af beplantning og bebyggelse i området. De 13 møller i hovedforslaget er tegnet op med røde konturlinjer på billedet.

153

14: SKAVEN STRAND - Alternativt forslagAfstanden til nærmeste nye mølle er ca. 4 km. Fra dette punkt vil den visuelle påvirkning være på niveau med eksisterende forhold, da den nordlige række møller er stort set skjult af foranstående bebyggelse. De 7 møller i det alternative forslag er tegnet op med røde konturlinjer på billedet.

Kort over fotostandpunkter i MELLEM- OG FJERNZONEN

154

155

156

15: SKJERN ENGE - Eksisterende forhold. Venstre side af panoramafoto. FotostandpunktetbefindersigpåtoppenafPumpestationNordiSkjernEnge,hvorfradererudsyntilvindmølleområdetoverSkjernÅ.Afstandentilnærmestemølleerca.6,5 km. De 7 eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede fremstår stort set fuldt synlige. De 10 eksisterende vindmøller (samt en husstandsmølle) fremstår som meget små strukturer mellem rækken af Lønborg Hede-møllerne og er knap synlige med det blotte øje. Midt i billedet (af venstre panoramafoto) ses bygningerne ved Lønborggård. På højre panoramafoto fremstår de 5 eksisterende møller ved Skuldbøl samt de 6 eksisterende møller ved Holmen yderst til højre.

Lønborg HedeSdr. Vium

157

15: SKJERN ENGE - Eksisterende forhold. Højre side af panoramafoto.

HolmenSkuldbøl

158

15: SKJERN ENGE - Hovedforslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 6,7 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældende vinkel, men møllerne fremstår som en samlet park.

159

15: SKJERN ENGE - Hovedforslag. Højre side af panoramafoto.

160

15: SKJERN ENGE - Alternativt forslag. Venstre side af panoramafoto. Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 6,7 km. Vindmølleparken virker i det alternative forslag mere fragmenteret, da de tre vestligste møller i rækken med eksisterende møller fremstår som en selvstændig møllepark tæt op ad Lønborg Hede-møllerne. Hovedforslaget virkerdervedlettestaflæseligtsomensamletmøllepark.DervurderesatværegodvisuelafstandtildeeksisterendevindmølleparkervedHolmenogSkuldbølforbeggeprojektforslag, hvorved disse let kan adskilles visuelt fra dette punkt. De eksisterende møller ved Sdr. Vium fremstår så små, at de knap er synlige og derved ikke skaber væsentlig visuel samspil med de planlagte møller ved Lønborg Hede.

161

15: SKJERN ENGE - Alternativt forslag. Højre side af panoramafoto.

162

15: SKJERN ENGE - Samspil med planlagte vindmøller ved Præstehøj, Sdr. Vium og Holmen. Venstre side af panoramafoto. Visualiseringen viser samspillet mellem planlagte vindmølleparker nær projektområdet ved Lønborg Hede. Til venstre ses 4 møller ved Præstehøj, som er et område udlagt til vindmøller i kommuneplanen. Bag vindmøllerne ved Lønborg Hede fremstår 6 møller ved Sdr. Vium, som ligeledes er et område udlagt i kommuneplanen til opstilling af nye møller som erstatning for de 10 eksisterende møller. På højre side af panoramafotoet ses de eksisterende møller ved Skuldbøl og yderst til højre udvidelsen af møllerne ved Holmen med 6 nye møller. Møllerne ved Sdr. Vium danner visuelt overlap med Lønborg Hede-møllerne, men fremstår dog mindre i skala, hvorved de til en vis grad kan adskilles visuelt fra Lønborg Hede-møllerne. De øvrige vindmølleparker vurderes at fremstå med god indbyrdes visuel afstand til at kunne opfattes som selvstændige parker.

Præstehøj Sdr. Vium

163

15: SKJERN ENGE - Samspil med planlagte vindmøller ved Præstehøj, Sdr. Vium og Holmen. Højre side af panoramafoto.

HolmenHolmen 2Skuldbøl

164

16: NORD FOR LØNBORG - Eksisterende forhold.FotostandpunktetbefindersignordforLønborgiSkjernEngetætvedetfugletårn,hvorfradererstortsetfritudsyntilvindmølleområdetogLønborgKirke.Afstandentilnærmeste mølle er ca. 6,5 km. De 7 eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede fremstår stort set fuldt synlige. Lønborg Kirke fremstår med god visuel afstand til møllerne.

165

16: NORD FOR LØNBORG - Hovedforslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 6,5 km. Det geometriske opstillingsmønster vurderes relativt letopfatteligt fra den pågældende vinkel, da møllerne overordnet set fremstår på små korte rækker på 2-3 møller.

166

16: NORD FOR LØNBORG - Alternativt forslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 6,5 km. Vindmølleparken virker i det alternative forslag mere fragmenteret, da de tre vestligste møller i rækken med eksisterende møller fremstår som en selvstændig møllepark tæt op ad Lønborg Hede-møllerne. For begge projektforslagvilnyemøllerøgeudstrækningenafdensamledepark,ogdervedvildensamledemølleparkbefindesigvisueltlidttætterepåLønborgKirke.Dogvurderesafstanden at være tilstrækkelig stor i henhold til, at ingen af projektforslagene virker forstyrrende for oplevelsen af kirken i væsentlig højere grad end de nuværende forhold.

167

17: LØNBORG KIRKEFotostandpunktet befinder sig ved indgangen til Lønborg Kirke. Der er meget begrænset udsyn til vindmølleområdet grundet tæt beplantning omkring kirken. Den samlede vindmøllepark er vist med røde konturlinjer på billedet.

168

18: SYD FOR SKJERN - Eksisterende forhold.FotostandpunktetbefindersigiSkjernssydligeudkantvedbreddenafSkjernÅ.Afstandentilnærmestemølleerca.9,7km.LønborgKirkesestilhøjrepåbilledetogydersttil højre fremstår de 6 eksisterende møller ved Holmen. De 7 eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede fremstår synlige, men med tårnene delvist skjulte af morænebakken Bøel Banke.

HolmenLønborg Hede

169

18: SYD FOR SKJERN - Hovedforslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 9,3 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældende vinkel.

170

18: SYD FOR SKJERN - Alternativt forslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 9,3 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældende vinkel. Sammenlignet med hovedforslaget fremstår møllerne i det alternative forslag stort set uden visuelle overlap mellem møllerne, men med uens afstand imellem. Den visuelle påvirkning vurderes dog ikke væsentlig forskellig mellem de to projektforslag. Ingen af de to projektforslag befinder sig i tættere visuel afstand til Lønborg Kirke og møllerne ved Holmen.

171

18: SYD FOR SKJERN - Hovedforslag med udvidelse af Holmen.Visualiseringen viser samspillet mellem den planlagte udvidelse af vindmølleparken ved Holmen og hovedforslaget for ved Lønborg Hede-møllerne. Visualiseringen viser, at der stadig vil være stor visuel afstand mellem de to mølleparker, der let kan adskilles visuelt set fra den pågældende vinkel.

HolmenHolmen 2Lønborg Hede

172

19: EGVAD KIRKEFotostandpunktetbefindersigpåstendiget,deromkranserkirkegården.Mølleområdeterstortsetikke-synligtfrakirken,ogdensamledeparkervistmedrødekonturlinjer.

173

20: GLIBSTRUP - Eksisterende forhold.FotostandpunktetbefindersigveddenlillelandsbyGlibstrup,hvorfradererudsyntildeeksisterendemøllervedSdr.ViumivisueltsamspilmedLønborgHede-møllerne.Afstanden til nærmeste mølle ved Lønborg Hede er ca. 6,6 km. Flere af de 7 eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede fremstår helt eller delvist synlige. De 10 eksisterende møller ved Sdr. Vium fremstår relativt synlig fra punktet.

Lønborg HedeSdr. Vium

174

20: GLIBSTRUP - Hovedforslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 6,1 km. Møllerne fremstår overordnet set i små grupperinger, som dog sløres af foranstående hegnsbeplantning.

175

20: GLIBSTRUP - Alternativt forslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 6,3 km. Møllerne fremstår mere visuelt ”opløst” i begge ender af rækkerne med enkeltstående møller. De eksisterende møller ved Sdr. Vium og projektforslagene ved Lønborg Hede fremstår fra det pågældende punkt med en lille visuel afstand, men Sdr. Vium-møllerne er noget større i skala grundet den korte afstand hertil, og derfor vurderes de to parker at kunne adskilles relativt let visuelt. Overordnet set vurderes der ikke væsentlig visuel forskel på de to projektforslag.

176

20: GLIBSTRUP - Hovedforslag med udskiftning af Sdr. Vium møller.Visualiseringen viser samspillet mellem et ”tænkt” projekt ved udskiftning af møllerne ved Sdr. Vium og hovedforslaget for Lønborg Hede-møllerne. Udskiftningen af møllerne i Sdr. Vium vil medføre færre men langt større møller, som derved i højere grad vil kunne adskille sig visuelt fra Lønborg Hede-møllerne. Samspillet vurderes derfor ikke betænkeligt.

177

21: SØNDERDIGER - Eksisterende forhold.FotostandpunktetbefindersigumiddelbartsydfordeeksisterendemøllervedSdr.ViumvedSønderdiger.Herfrasesde7eksisterendemøllervedLønborgHedeibaggrunden. Afstanden til nærmeste mølle ved Lønborg Hede er ca. 5,6 km. Flere af de 7 eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede fremstår helt eller delvist synlige. De eksisterende møller ved Sdr. Vium fremstår stort set fuldt synlige fra punktet (7 af de 10 møller ses inden for billedrammen).

178

21: SØNDERDIGER - Hovedforslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 5,15 km. Det geometriske opstillingsmønster er knap så letopfatteligt fra den pågældende vinkel, men møllerne fremstår som en samlet park.

179

21: SØNDERDIGER - Alternativt forslag.Afstanden til nærmeste nye mølle er ca. 5,4 km. Møllerne fremstår mere visuelt ”opløst” mod vest, hvor de 3 vestligste møller kan fremstå som en enkeltstående park tæt op ad de øvrige Lønborg Hede-møller. De eksisterende møller ved Sdr. Vium fremstår meget større i skala grundet den korte afstand hertil, og derfor vurderes de to parker at kunne adskilles let visuelt. Hovedforslaget vurderes at fremstå mere entydigt i landskabet som en samlet møllepark.

180

21: SØNDERDIGER - Hovedforslag med udskiftning af Sdr. Vium møller.Visualiseringen viser samspillet mellem et ”tænkt” projekt ved udskiftning af møllerne ved Sdr. Vium og hovedforslaget for Lønborg Hede-møllerne. Udskiftningen af møllerne i Sdr. Vium vil medføre færre men langt større møller, som derved i højere grad vil kunne adskille sig visuelt fra Lønborg Hede-møllerne. På visualiseringen ses 4 af møllerne (og vingerne af en femte mølle helt til højre) for det tænkte projekt med 6 møller.

181

22: NØRRE BORK - Eksisterende forhold.FotostandpunktetbefindersigpålandevejennordforNørreBork,hvorfradererrelativtfritudsyntilvindmølleområdetvedLønborgHedeivejenskørselsretning.Afstandentil nærmeste mølle er ca. 5,6 km.

182

22: NØRRE BORK - Hovedforslag.AfstandentilnærmestenyemølleihovedforslagetforvindmølleparkenvedLønborgHedeerca.5,5km.Deflesteafmøllernefremstårnæstenfuldtsynligeogkunmednederste dele af tårnene skjulte af beplantning. Hvor de eksisterende syv vindmøller fremstår enkle og transparente, fremstår hovedforslaget som en mere massiv ”væg” af møller i et knap så letopfatteligt geometrisk opstillingsmønster.

183

22: NØRRE BORK - Alternativt forslag.Afstandentilnærmestenyemølleidetalternativeforslagerca.6,3km.Deflesteafmøllernefremstårnæstenfuldtsynligeogkunmednederstedeleaftårneneskjulteafbeplantning. I forhold til hovedforslaget fremstår mølleparken her med færre visuelle overlap af møller, men ligeledes i et knap så letopfatteligt geometrisk opstillingsmønster. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel i den visuelle påvirkning fra de to projektforslag.

184

23: BORK HAVN - Eksisterende forhold.FotostandpunktetbefindersigvedFjordstiennordforBorkHavn.Afstandentilnærmestemølleerca.7,2km.IforgrundenfremstårtreafmøllernevedHolmen,ogbagveddisse ses de 7 eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede og er næsten fuldt synlige.

185

23: BORK HAVN - Hovedforslag.AfstandentilnærmestenyemølleihovedforslagetforvindmølleparkenvedLønborgHedeerca.7,4km.Deflesteafmøllernefremstårnæstenfuldtsynligeogkunmednederste dele af tårnene skjulte af beplantning. Det geometriske opstillingsmønster vurderes relativt letopfatteligt fra den pågældende vinkel, da møllerne overordnet set fremstår på små korte rækker på 2-3 møller.

186

23: BORK HAVN - Alternativt forslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i det alternative forslag er ca. 8 km. Den tredje række møller nærmere fotostandpunktet i hovedforslaget understreger det geometriske opstillingsmønster i højere grad i forhold til det alternative forslag. Vindmøllerne ved Holmen i forgrunden fremstår langt større i forhold til møllerne i projektforslagene for Lønborg Hede, hvorved disse parker let kan adskilles visuelt. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel i den visuelle påvirkning for de to projektforslag.

187

23: BORK HAVN - Hovedforslag med det udvidede projekt ved Holmen.Visualiseringen viser udvidelsen af projektområdet ved Holmen med seks nye møller. Møllerne er langt større i skal sammenholdt med Lønborg Hede-møllerne, og parkerne kan let adskilles visuelt.

188

24: VÆRNENGENE, FUGLETÅRN - Eksisterende forhold.Fotostandpunktet er optaget fra et fugletårn i Værnengene, hvorfra der er frit udsyn over Ringkøbing Fjord mod vindmølleområdet. Afstanden til nærmeste mølle er ca. 10,5 km. De 7 eksisterende vindmøller ved Lønborg Hede fremstår stort set fuldt synlige. Fra dette fotostandpunkt fremstår de bag de 6 eksisterende møller ved Holmen, som skalamæssigt er de højeste. Lidt til venstre herfor ses de 5 eksisterende møller ved Skuldbøl.

Lønborg HedeSkuldbølHolmen

189

24: VÆRNENGENE, FUGLETÅRN - Hovedforslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 10,7 km. Møllerne fremstår stort set fuldt synlige og i et knap så letopfatteligt geometrisk opstillingsmønster

190

24: VÆRNENGENE, FUGLETÅRN - Alternativt forslag.Afstanden til nærmeste nye mølle i hovedforslaget for vindmølleparken ved Lønborg Hede er ca. 11,3 km. Som for hovedforslaget fremstår møllerne stort set fuldt synlige og i et knap så letopfatteligt geometrisk opstillingsmønster. Grundet den lange afstand er det vanskeligt at opfatte forskel mellem de to projektforslag. Der er stor skalmæssig forskel mellem de tre vindmølleparker, som herved kan adskilles visuelt fra hinanden trods visuelle overlap.

191

24: VÆRNENGENE, FUGLETÅRN - Samspil med planlagte vindmøller ved Præstehøj, Sdr. Vium og Holmen.Visualiseringen viser samspillet mellem eksisterende og planlagte vindmølleparker omkring projektområdet ved Lønborg Hede. De i alt 12 vindmøller ved Holmen fremstår som de højeste møller, og bag disse fremstår de planlagte møller ved Lønborg Hede (nye møller ved Lønborg Hede er ikke vist med pile for overskuelighedens skyld) i visuel forlængelse af Præstehøj-møllerne. De 5 eksisterende møller ved Skuldbøl fremstår længst mod venstre. Antallet af møller er så stort, at det kan virke uoverskueligt at adskille parkerne visuelt fra hinanden ved første øjekast, men ved nærmere beskuelse står Holmen-møllerne skalamæssigt som de største strukturer, ligesom Skuldbøl-møllerne klart fremstår som de mindste strukturer. Lønborg Hede og Præstehøj-projektet fremstår overordnet set ens i skalaen og virker som en massiv væg af møller i horisonten.

Lønborg Hede (eksisterende)Præstehøj

Skuldbøl

HolmenHolmen 2

Documents

MILJØRAPPORT - VVM- redegørelse og miljøvurdering Kommunen/Planer... · [email protected] RÅDGIVER PÅ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØ-VURDERING Orbicon A/S Miljø og Natur Vest Jens