April 2016 VVM-redegørelse for udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav · 2 IKKE TEKNISK RESUME Det ikke-tekniske resumé består af en kort oversigtlig beskrivelse af den ansøgte udvidelse

Nymølle Stenindustrier A/S

April 2016

VVM-redegørelse for udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav

NIRAS A/S

Sortemosevej 19

3450 Allerød

CVR-nr. 37295728

Tilsluttet FRI

www.niras.dk

T: +45 4810 4200

F: +45 4810 4300

E: [email protected]

E: [email protected]

PROJEKT VVM for udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav

Nymølle Stenindustrier A/S

Projekt nr. 222450 Version 2 Udarbejdet af JBN, CSU, KRB, MAC, GOL, GLA, RBL, LKR Kontrolleret af MXJ Godkendt af JBN

1 Nymølle Stenindustrier A/S:


www.niras.dk

1 Indledning ................................................................................................... 2

2 Ikke teknisk resume ................................................................................... 4

3 VVM-processen ........................................................................................ 10

4 Projektbeskrivelse ................................................................................... 12

5 Trafik ......................................................................................................... 23

6 Støj og vibrationer ................................................................................... 26

7 Luft, klima, lys og støv ............................................................................ 31

8 Plante- og dyreliv ..................................................................................... 35

9 Jord og affald ........................................................................................... 42

10 Grundvand og overfladevand ................................................................. 44

11 Arkæologi og kulturarv ........................................................................... 50

12 Friluftsliv ................................................................................................... 53

13 Landskab og visuelle forhold ................................................................. 56

14 Befolkning, erhverv og socioøkonomi .................................................. 65

15 Afværgeforanstaltninger ......................................................................... 68

16 Alternativer og 0-alternativ ..................................................................... 69

17 Lovgrundlag og planforhold ................................................................... 71

18 Mangler ved VVM-redegørelsen ............................................................. 79

19 Referencer ................................................................................................ 80

Bilag

Bilag 1: Oversigt over ansøgt areal Bilag 2: Graveplan Bilag 3: Efterbehandlingsplan



www.niras.dk

1 INDLEDNING

Nymølle Stenindustrier A/S har ansøgt Region Syddanmark om udvidelse af den

eksisterende råstofgrav Sdr. Nærå Grusgrav 5 km sydøst for Odense. Råstof-

graven er beliggende på Ibjergvej 7, 5792 Årslev i Fåborg Midtfyn Kommune.

Ansøgningen omfatter matrikel nr. 22e, 11m og 10a Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå.

Området, hvor der er ansøgt om at indvinde grus, (herefter kaldet projektområ-

det) udgør en del af et graveområde, som blev udpeget i Region Syddanmarks

Råstofplan 2008 og er videreført i Råstofplan 2012 [1], (se Figur 1-1). Der har

været gravet grus på arealet siden 2005.

Der er ansøgt om at indvinde sand og grus både over og under grundvandsspej-

let og udvide den eksisterende råstofgrav med 5 ha mod nord og 15 ha mod

vest. Arealet af den eksisterende råstofgrav er ca. 25 ha, så det samlede areal af

råstofgraven vil blive 45 ha.

I forbindelse med ansøgningen er der udarbejdet denne VVM-redegørelse (Vur-

dering af Virkninger på Miljøet) i overensstemmelse med VVM-bekendtgørelsens

krav [2]. VVM-redegørelsen beskriver og vurderer det påtænkte projekts væsent-

ligste indvirkninger på miljøet, både direkte og indirekte, med baggrund i kravene

til indhold efter VVM-bekendtgørelsens bilag 4 [2].

Figur 1-1 Oversigtskort med angivelse af det ansøgte område ved Sdr. Nærå (markeret

med rød og blå). Det udpegede graveområde jf. Region Syddanmarks Råstof-

plan 2012 er markeret med lyserød skravering (se også bilag 1).



www.niras.dk

1.1 Læsevejledning og opbygning af VVM-redegørelsen

VVM-redegørelsen starter med et ikke-teknisk resume (kapitel 2), hvor redegø-

relsens vigtigste konklusioner gennemgås. Kapitel 3 rummer den lovgivnings-

mæssige baggrund, herunder en kort gennemgang af selve VVM-processen.

Kapitel 4 omfatter en beskrivelse af det ansøgte projekt og kapitel 5 en redegø-

relse for fravalgte og aktuelle alternativer. Kapitel 6 er en beskrivelse af gælden-

de lovgrundlag og planforhold.

Den samlede beskrivelse af miljøpåvirkningerne i henholdsvis anlægs- og drifts-

fasen samt de kumulative effekter af udvidelsen af Sdr. Nærå Grusgrav findes i

kapitel 7-16.

Endelig beskrives hvilke afværgeforanstaltninger, som forventes at blive etable-

ret og iværksat (kapitel 15) og manglende viden (kapitel 18) i forbindelse med

miljøvurderingen af projektet.



www.niras.dk

2 IKKE TEKNISK RESUME

Det ikke-tekniske resumé består af en kort oversigtlig beskrivelse af den ansøgte

udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav, samt hvilke miljøpåvirkninger den udvidede

råstofindvinding vurderes at medføre.

2.1 Råstofindvindingen

Nymølle Stenindustri A/S har ansøgt om udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav til i alt

ca. 45 ha fordelt på et område nord for og et område vest for den eksisterende

grusgrav, se bilag 1. Der er ansøgt om at kunne indvinde ca. 200.000 m3 sand,

grus og sten pr. år, heraf ca. 2/3 under grundvandsspejlet på det ansøgte areal,

hvilket svarer til den samme indvindingsmængde som i dag. Udvidelsen af gra-

ven vil dermed ikke forøge den årlige indvundne mængde, men alene forlænge

den periode, hvor der indvindes råstoffer fra graven med ca. 10 år. På baggrund

af den nuværende afsætning forventes indvindingen afsluttet i Sdr. Nærå Grus-

grav i ca. år 2027.

Råstofindvindingen består af flere trin. Indledningsvist afrømmes mulden, og

lægges i depot, indtil det anvendes til at opbygge støjvolde. Herefter fjernes

overjorden, som også lægges i depot før det anvendes til den løbende efterbe-

handling af de områder, hvor råstofferne (sand, grus og sten) allerede er indvun-

det. Derefter indvindes råstofferne ved at fjerne de råstoffer, der falder ned fra

gravefronten, og med wiremaskine hentes råstoffer under grundvandsspejlet.

Råstofferne sorteres og knuses i sortéranlæg og knuser, og der opbygges stakke

af produkter i det centrale arbejdsområde nede i grusgraven. Derfra læsses rå-

stofferne på lastbilerne, der ankommer til graven for at købe råstofferne. På vej

ud stopper lastbilerne ved brovægten, hvor læsset vejes og registreres, hvorefter

lastbilen igen via Ibjergvej forlader Sdr. Nærå Grusgrav. Når lastbilerne ankom-

mer til grusgraven medbringer nogle af dem uforurenet jord, der anvendes til

efterbehandling af udgravede områder.

Efter endt indvinding vil arealet blive efterbehandlet, til ekstensivt landbug

og/eller natur uden brug af gødning og pesticider.

Produktionsanlægget vil under indvinding fra hele etape 1a, 1b og 1c fortsat

være placeret centralt i råstofgraven på den nuværende placering på matrikel nr.

22e. Når etape 2 og 3 påbegyndes flyttes produktionsanlægget og lageret af

råstoffer til matrikel nr. 10a i den vestlige del af området.

Når etape 1a og 1b er færdiggravet anlægges en ny intern adgangsvej, fra eksi-

sterende adgang fra Ibjergvej over matrikel nr. 22e til den sydlige del af matrikel

nr. 10a, og når etape 1c er udgravet føres den interne adgangsvej mod nord

langs skel til matrikel 10a frem til etape 2.

Alternativ vejadgang

For at mindske længden af adgangsvej og frigive matrikel nr. 22e og 11m til na-

tur og rekreative formål kan der eventuelt etableres en alternativ adgangsvej fra



www.niras.dk

Ibjegvej via Blæsbjerggyden til en ind- og udkørsel, der placeres nord for ejen-

dommene Blæsbjerggyden nr. 2 og 4. Da Blæsbjerggyden i dag kun i begrænset

omfang anvendes af lastbiler, vil Nymølle Stenindustri A/S sikre vejens tilstand i

anvendelsesperioden.

2.2 Trafik

Der er i dag en årlig produktion af råstoffer på ca. 200.000 m3 fra den eksiste-

rende råstofgrav, svarende til ca. 75 kørsler pr. dag, og udvidelsen af Sdr. Nærå

Grusgrav vil ikke medføre mere trafik i området.

Miljøpåvirkningerne fra trafikken til og fra råstofgraven er begrænsede, selvom

de udgør en stor del af den tunge trafik på Ibjergvej og Kirstinebjergvej . Bag-

grunden for denne vurdering er primært, at ind- og udkørselsforhold og vejene er

indrettet således, at lokale gener mindskes, at trafikken afvikles på Ibjergvej,

som er facadeløs på strækningen ved Sdr. Nærå og Årslev, samt på de overord-

nede veje, som er indrettet til gennemkørende og tung trafik, og hvor trafikken til

og fra råstofgraven udgør en mindre del. Det vurderes, at trafikken til råstofgra-

ven ikke vil benytte det mere lokale vejnet, medmindre det er et lokalt mål.

Alternativ vejadgang

Flytning af ind- og udkørselsforholdene til etape 2 og 3 vil medføre en væsentlig

stigning af trafikken med lastbiler på Blæsbjerggyden.

Ændring af ind- og udkørselsforholdene vil medføre meget lokale ændringer for

de nærmeste naboer til råstofgraven på Blæsbjerggyden og Ibjergvej. Beboerne i

Blæsbjerggyden nr. 2 og 4 vil få forbikørende lastbiler på Blæsbjerggyden ved

deres huse og dermed afledt forhøjet støjniveau og risiko for støvgener, mens

beboere og besøgende til alle huse på Blæsbjerggyden vil opleve gener fra last-

bilerne, når de færdes på vejen. Flytning af ind- og udkørslen vil samtidig mind-

ske generne for beboerne på Ibjergvej nr. 22, som undgår den interne transport i

råstofgraven bag boligen. Flytning af indkørslen vil ligeledes mindske trafikken

og de afledte gener på Ibjervej ud for boligerne i nr. 22, 15 og 17.

2.3 Støj

Til råstofindvindingen anvendes maskiner i det åbne land. Disse er først og

fremmest forarbejdningsanlæg (knusere og sorteranlæg) og kørende materiel

(læssemaskiner og gravemaskiner).

Støjen fra grusgravningen kommer dels fra klargøring af arealer til grusgravning

og arbejdet i selve grusgraven, og dels fra lastbilernes kørsel på offentlig vej.

Der er foretaget beregninger af støjbelastningen under afrømning af muld, fjer-

nelse af overjord og ved indvinding og behandling af råstofferne. Beregningerne

viser, at under afrømning af muld og etablering af jordvolde vil støjen ved de

nærmeste naboer ligge noget lavere end grænseværdien for. Og efter etablering



www.niras.dk

af støjvolde vil støjen fra de øvrige aktiviteter under drift af råstofgraven ved de

nærmeste naboer ligge lavere end den vejledende støjgrænse.

2.4 Luft og støv

De årlige emissioner ændres ikke fra i dag og til indvinding fra den udvidede

råstofgrav. Da emissionerne forekommer i det åbne land med en hurtig spred-

ning, vurderes emissionerne at medføre en ubetydelig påvirkning af den lokale

luftkvalitet.

Støv fra arbejdet nede i råstofgraven vurderes ikke at medføre væsentlige gener

ved boligerne i området. Den største støvgene vurderes at komme fra det støv

og mudder, som lastbilerne trækker med ud på det offentlige vejnet, samt fra

kørsel på interne veje. Ved hyppig vanding af grusveje, og hyppig vanding og

fejning af både den befæstede indkørsel og det første stykke af den offentlige

vej, minimeres generne.

2.5 Plante- og dyreliv

Arealerne for udvidelsen af råstofgraven er hovedsagelig opdyrket landbrugsom-

råde, uden områder med beskyttet natur (§3), egnede levesteder for markfirben

og egnede levesteder for padder.

De særligt våde naturtyper, der er beliggende syd for Ibjergvej og syd for Vindin-

ge Å, kan være sårbare overfor sænkninger i grundvandsstanden. Da de kon-

servativt beregnede sænkninger af grundvandsspejlet ved råstofindvindingen er

mindre end de naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet vurderes naturty-

perne ikke at blive påvirket.

Træerne i det ansøgte område er ikke egnede som ynglested for flagermus. Dog

har enkelte af rønnetræerne i de levende hegn hulheder og sprækker, der kan

benyttes af flagermus til dagrast, ligesom de udgør en ledelinje for flagermusene.

Støj og forstyrrelser som følge af graveaktiviteterne vurderes ikke at medføre

påvirkninger af flagermus, der flyver langs det levende hegn, idet graveaktivite-

terne foregår i dagtimerne, mens flagermus er aktive om aftenen og natten.

Det levende hegn mellem matriklerne 10a og 11m vil blive fældet. Ved bibehol-

delse af mindst et af de nord-sydgående levende hegn vurderes det, at råstof-

indvindingen ikke vil medføre påvirkninger af den økologiske funktionalitet af

yngle- og rastesteder for flagermus i området.

Efterbehandling af råstofgraven øger muligheden for, at de lysåbne naturtyper,

der er i tilbagegang i det danske landskab, kan indfinde sig her, ligesom planlag-

te mindre vandhuller kan være til gavn for eventuelle padder i området, og de

nye gravesøer på sigt kan udgøre gode fourageringshabitater for en del flager-

musarter i området. Efterbehandlingen af råstofgraven kan dermed have en posi-

tiv påvirkning i forhold til naturværdierne i Tarup-Davinde området.



www.niras.dk

2.6 Grundvand

Udvidelsen af råstofgraven vil ikke ændre på grundvandssænkningens udbredel-

se, da råstofindvindingen vil fortsætte med samme årlige indvinding, men grund-

vandssænkningen vil ske i en længere årrække. Den beregnede grundvands-

sænkning er mindre end de naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet.

Eventuelle sænkninger i grundvandsspejlet vil ikke medføre påvirkning af almene

vandforsyninger eller enkeltindvindere, idet der er et stort lerdække over filter på

de tre nærliggende indvindingsboringer, hvilket vil virke som en barriere mod en

eventuel sænkning af grundvandsstanden, og der er mere end 75 m fra råstof-

graven til enkeltindvindere.

Der vil ikke være risiko for forsuring og forurening med okker, da der er et højt

kalkindhold i jorden. Ligeledes vil der ikke ske opkoncentrering af arsen, nikkel

og andre metaller i opgravet materiale, på grund af det lave indhold i grundvan-

det i råstoflaget. Risikoen for nedsivning af pesticider til grundvandet øges, når

muldlaget afrømmes, hvilket er standard for al råstofindvinding i Danmark. Med

efterbehandling til ekstensivt landbrug og/eller rekreativt formål vil der ikke blive

anvendt sprøjtemidler på gravearealerne.

Det vurderes samtidig, at råstofindvindingen ikke påvirker forureningssprednin-

gen på de kortlagte forurenede lokaliteter og der vil derfor ikke være øget risiko

for forurening af overfladevand og grundvand på grund af råstofindvindingen.

Samlet set vurderes det, at der ikke sker en væsentlig kvantitativ og kemisk på-

virkning af grundvandet og vandindvindingen i området.

2.7 Diger

Det beskyttede dige langs den østlige kant af matrikel 10a vil blive bortgravet

ved råstofindvindingen. Det beskyttede dige har hverken en kulturhistorisk, bio-

logisk eller landskabelig betydning for området. Dispensation fra museumsloves

§ 29a kan søges og gives, såfremt et projekt er af samfundsmæssig betydning.

2.8 Friluftsliv

Der er ikke knyttet friluftsinteresser til selve projektområdet i dag eller i driftsfa-

sen. De mulige friluftsinteresser knytter sig til en efterfølgende anvendelse af

området og de omkringliggende vejes brug som adgang til rekreative områder

omkring Tarup-Davinde.

Efterbehandlingen og overdragelsen af delarealet (matrikel nr. 11m og 22e) til

Tarup-Davinde I/S vurderes at øge områdets samlede rekreative muligheder, og

såfremt det resterende areal (matrikel nr. 10a) efterfølgende kan overdrages,

vurderes den positive påvirkning af projektet på friluftlivet i området at blive øget

yderligere



www.niras.dk

Den samlede positive påvirkning af råstofindvindingen vurderes ikke væsentlig

på regionalt plan, men lokalt vil påvirkningen være markant og væsentlig.

2.9 Landskab og visuelle forhold

Råstofindvinding er et markant indgreb i landskabet. Så længe indvinding er i

gang i området, vil landskabet, som det opfattes fra Ibjergvej, være præget af

råstofindvindingen, ligesom det allerede i dag er tilfældet for matrikel nr. 22e.

Påvirkningen vurderes dermed at være mindre betydende i forhold til de eksiste-

rende forhold.

De eksisterende visuelle forhold, herunder den frie udsigt ind over markerne fra

naboejendomme vil blive reduceret pga. jordvolde, mens råstofindvindingen

pågår. Udsigten til voldende begrænses flere steder af naboejendommenes be-

plantning. Begrænsning af den frie udsigt kan opleves negativt af beboerne, men

vil samtidig virke skærmende på udsigten til selve råstofindvindingen, hvilket kan

opleves som et positivt tiltag. Påvirkningen vurderes på denne baggrund at være

mindre væsentlig.

Isoleret set vil råstofindvinding fra Sdr. Nærå Grusgrav og dennes efterbehand-

ling have en stor indvirkning på det ellers relativt flade landbrugslandskab. Hvor

der før var trærækker som læbælter mellem mindre markområder, vil der frem-

over være større kuperede flader af græsklædte bakker, lunde, store og små

søer samt skråninger til digesvaler.

Sdr. Nærå Grusgrav er imidlertid en del af et større graveområde, som har været

brugt til råstofindvinding i over 100 år og skal, når det er efterbehandlet, helt eller

delvist indgå i et større samlet rekreativt område. I forhold til dette menneske-

skabte landskab, som har bibragt området en større biodiversitet, flere rekreative

muligheder og i sig selv er blevet til et kulturhistorisk spor, vil graveområdet ved

Sdr. Nærå indgå på en harmonisk måde.

2.10 Planforhold

Det ansøgte areal er beliggende i åbent land indenfor graveområde jf. Region

Syddanmarks Råstofplan 2012.

I området er der flere boliger i det åbne land, og et boligområde sydøst for

Ibjergvej, som den nordligste afgrænsning af Sdr. Nærå. Projektområdet er be-

liggende i rammeområde Tad.R.1 Tarup-Davinde, Natur- og fritidsområde, og

udlagt til rekreativt område efter endt råstofindvinding. Råstofindvinding og efter-

behandling vil foregå i overensstemmelse med ”Lokalplan 5007 Tarup-Davinde –

et natur og fritidsområde” formål og retningslinjer.

2.11 Andre påvirkninger

Der er vurderet flere andre miljøpåvirkninger i VVM-redegørelsen. Det er lys,

vibrationer, jord, affald, kultur, overfladevand samt miljøafledte socioøkonomiske



www.niras.dk

effekter. De er ikke taget med i dette resumé, da der ikke er fundet væsentlige

påvirkninger.



www.niras.dk

3 VVM-PROCESSEN

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM er at sikre,

at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, som grundlag for

beslutningen om at give eller afslå tilladelse til projekter, der kan påvirke miljøet

væsentligt.

VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets Bekendtgørelse om

vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør

af lov om planlægning (Bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015) [2]. Reg-

lerne sikrer, at projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun

kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse, der har været i offe-

lig høring.

Region Syddanmark er VVM-myndighed og forestår gennemførelsen af VVM-

processen.

Formålet med VVM-processen er at give det bedst mulige grundlag for både en

offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. VVM-

redegørelsen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til at vurdere projektets virk-

ninger på miljøet og beskrive, hvordan man kan begrænse eller undgå eventuel-

le negative effekter på miljøet.

VVM-redegørelsen skal beskrive råstofindvindingens udformning og arealbehov,

processer og graveplaner samt indvindingens direkte og indirekte påvirkning af

omgivelserne, herunder påvirkningen af mennesker, fauna og flora, jordbund,

vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem

disse faktorer. Redegørelsen beskriver desuden eventuelle relevante alternativer

til den ønskede projekt samt konsekvenserne, hvis indvindingen ikke gennemfø-

res (det såkaldte 0-alternativ).

VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er gennemført en

VVM-proces med udarbejdelse af en VVM-redegørelse. VVM-processen indle-

des med en offentlig høring – også kaldet debatfasen - hvor Region Syddanmark

indkalder ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvil-

ke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer.

Når VVM-redegørelsen er udarbejdet offentliggøres den og skal danne grundlag

for såvel en offentlig debat, som den endelige beslutning om projektet kan gen-

nemføres og der kan meddeles tilladelse.

3.1 Input fra debatfasen

Region Syddanmark har gennemført en første offentlighedsfase (debatfasen) i

perioden 3. november til 3. december 2015, hvor alle interessenter blev inviteret

til at komme med ideer og forslag i til projektet.



www.niras.dk

Der blev modtaget i alt fire skriftlige kommentarer til projektet i debatfasen. Ne-

denfor er vist hovedpunkterne i de modtagne kommentarer:

Øget støj og støv pga. indvinding og transport af råstoffer.

Bekymring for adgangsforhold via Blæsbjerggyden.

Mulig påvirkning af privat vandledning og vandindvinding ved naboejen-

domme. Potentiel værdiforringelse af naboejendomme til råstofindvin-

dingen.

Forslag om krav om stikprøvekontrol ved fremtidig tilladelse til jordmod-

tagelse.

Som et led i borgerinddragelsen blev desuden afholdt borgermøde den 23. no-

vember 2015.

Kommentarerne fra borgermødet var koncentreret om vejadgang og potentielle

miljøgener fra udvidelsen af råstofgraven, og ønsker til at VVM-redegørelsen

fastlægger efterbehandling af området, samt at regionen efterfølgende ved tilsyn

sikrer, at efterbehandlingsplanen er efterfulgt.

Kommentarer fra debatfasen inkl. borgermødet er inddraget i forbindelse med

udarbejdelse af VVM-redegørelsen.

3.2 Offentlig høring og afgørelse

VVM‐redegørelsen skal offentliggøres med henblik på høring af offentligheden

og berørte parter i mindst 8 uger jf. VVM‐bekendtgørelsens § 6. VVM-

redegørelsen vil desuden blive offentliggjort på regionens hjemmeside.

VVM-redegørelse for udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav har været i offentlig hø-

ring fra x. april 2016 til x juni 2016. Der kan indsendes bemærkninger og kom-

mentarer i høringsperioden. På grundlag af den offentlige høring vil Region Syd-

danmark vurdere de indkomne bemærkninger og eventuel justere VVM‐

redegørelsen.

Herefter kan Region Syddanmark træffe afgørelse om, at projektet kan gennem-

føres og meddele VVM‐tilladelse. En VVM-tilladelse vil i den konkrete sag erstat-

tes af en tilladelse til råstofindvinding efter råstoflovens § 7 [3].

Afgørelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet.



www.niras.dk

4 PROJEKTBESKRIVELSE

4.1 Baggrund for projektet

Nymølle Stenindustrier A/S har den 21. september 2015 ansøgt Region Syd-

danmark om at indvinde ca. 200.000 m3 sand og grus pr. år på en del af matrikel

nr. 22e, 11m og 10a Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå. Der er ansøgt om at indvinde

råstoffer både over og under grundvandsspejlet.

De ansøgte arealer omfatter opdyrket landbrugsområde med spredt bebyggelse,

samt to mindre områder med ældre tilvokset plantage på matrikel nr. 10a Sdr.

Nærå By, Sdr. Nærå. Plantagen vil blive ryddet i forbindelse med indvindingen af

råstoffer. Der har været indvundet grus på en del af matrikel nr. 22e og 11m Sdr.

Nærå By, Sdr. Nærå siden 2005 samt modtaget jord udefra. Der har været rå-

stofindvinding i Tarup-Davinde området i mere end 100 år.

De ansøgte arealer ligger inden for graveområdet Tarup-Davinde ifølge Region

Syddanmarks Råstofplan 2012 (Figur 4-1). Af Fåborg - Midtfyns Kommuneplan

2013 [4] kan områderne efter endt råstofindvinding og efterbehandling anvendes

til natur- og fritidsområde/rekreativt område. Området er tillige omfattet af lokal-

planen Tarup-Davinde – et natur og fritidsområde [5], som er en samlet plan for

et større område med råstofgrave sydøst for Odense samt strategien Over sø og

land 2050, som er en fælles helhedsplan udarbejdet af Tarup-Davinde I/S (se

kapitel 17 om Lovgrundlag- og planforhold).

Figur 4-1 Sdr. Nærå Grusgrav med angivelse af det ansøgte areal (se også bilag 1).



www.niras.dk

4.2 Råstofindvindingen

Det ansøgte graveområde vurderes at indeholde omkring 1,85 mio. m3 sand-,

grus- og stenressourcer. Der skal indvindes både over og under grundvands-

spejlet, hvilket der også gøres i dag.

Der er ansøgt om at indvinde 200.000 m3 sand og grus årligt. Det svarer til den

mængde, der indvindes fra den eksisterende råstofgrav i dag, og udvidelsen af

graven vil dermed ikke forøge den årlige indvundne mængde råstoffer. Miljøpå-

virkningerne vil derfor i store træk være som i dag, bortset fra at påvirkningerne

flyttes rundt i området, og kommer tættere på beboelse på matrikel nr. 10a Sdr.

Nærå By, Sdr. Nærå end i dag. Med den forventede indvindingstakt, der vil være

afhængig af konjunkturerne, vil råstofindvindingen pågå i ca. 10 år, og med den

afsluttende efterbehandling vil der være aktivitet i området i ca. 12 år frem til år

2029.

Forekomsten gennemgår en række sorteringer for efterfølgende at blive blandet i

henhold til efterspørgslen fra kunderne. Forekomsten spænder således bredt og

er velegnet til såvel sandfyld, bundsikringsmaterialer, stabilgrus som tilslag til

beton. Stenindholdet er varierende inden for området, men nogle steder med et

sten- indhold på 20-25 % over 4 mm.

Der planlægges at indvinde grus ned til en dybde af 10-20 m under terræn, heraf

vil op til 10 m være under grundvandsspejlet. Det antages, at ca. 2/3 af forekom-

sten befinder sig under grundvandsspejlet, men der er betydelige forskelle inden

for det ansøgte område. På den nordlige del af matrikel nr. 22e Sdr. Nærå By,

Sdr. Nærå forventes stort set ikke indvundet råstoffer under grundvandsspejlet,

mens en stor del af ressourcen befinder sig under grundvandsspejlet på matrikel

nr. 10a.

Over råstofressourcen findes ca. 5-10 m overjord, som afrømmes og lægges i

depot på den sydvestlige del af matrikel nr. 22e Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå

og/eller som efterfølgende anvendes til efterbehandling.

Af hensyn til de omkringliggende ejendomme forventes der fastsat krav om gra-

veafstand til naboskel, veje og skrænthældninger i en kommende råstoftilladelse.

Efterbehandling af råstofgraven vil ske i takt med, at nye arealer inddrages til

råstofindvinding. Udgangspunktet er, at arealet skal efterbehandles til natur og

rekreative formål på matrikel nr. 22e og 11m og muligvis ekstensivt landbrug på

matrikel nr. 10a (se afsnit 4.1).

4.3 Arbejdsproces og plan for indvindingen

Indvindingen af råstoffer vil være opdelt i etaper. Opdeling af råstofgraven i eta-

per er vist i graveplanen i Figur 4-2, og vil ske i en række faser, som beskrives

nedenfor, og som giver indtryk af, hvordan arbejdet udføres og hvornår miljøpå-

virkningerne fra de forskellige etaper vil foregå.



www.niras.dk

I de første år vil indvindingen foregå i den eksisterende aktive råstofgrav med

indvinding under grundvand (etape 1a) og samtidig igangsættes indvinding og

etablering af en gravefront på den nordlige del af matrikel nr. 22e (etape 1b), og

den sydlige del af matrikel nr. 10a (etape 1c). På etape 1b forventes ikke indvin-

ding af råstoffer under grundvandsspejlet.

Når etaperne 1a, 1b og 1c efter 3-5 år er udgravet, fortsætter indvindingen på

etape 2 på matrikel nr. 10a, og efterbehandling foretages på etaperne 1a, 1b og

1c.

Efter yderligere 2-3 år fortsætter indvindingen på etape 3 på matrikel nr. 10a,

mens efterbehandling foretages på etape 2. Og efter 2-3 år forventes etape 3 at

være udgravet og arealet vil blive efterbehandlet.

Når en ny etape påbegyndes, bliver mulden afrømmet. Mulden bliver anvendt til

efterbehandling og på etaperne 1c, 2 og 3 på matrikel nr. 10a, til at anlægge ca.

4 m høje jordvolde i skel ved de nærmest liggende ejendomme for at skærme

mod støj. Ud for ejendommene på matrikel nr. 10l og 10m, Sdr. Nærå by, Sdr

Nærå findes en kloak, der ender i en sivebrønd, samt en vandledning, der kan

blive påvirket af råstofindvindingen på matrikel nr. 10a. I forbindelse med indvin-

dingen vil disse anlæg blive håndteret, og der vil blive etableret ny kloak, sive-

brønd og vandledning, såfremt det er nødvendigt.

Derefter bliver overjorden afrømmet og anvendt til efterbehandling af udgravede

områder. Midlertidigt vil noget af overjorden blive lagt i depot på den sydvestlige

del af matrikel nr. 11m.

Indvindingen af råstoffer kan herefter begynde fra en gravefront, der flyttes rundt

på den aktive etape, indtil hele etapen er udgravet.



www.niras.dk

Figur 4-2 Graveplan med angivelse af etaper, markering af produktionsanlæg og tanke,

støjvolde, adgangsvej og råjordsdepot (større kort se bilag 2).

Når gruset fjernes fra gravefronten transporteres det med læssemaskiner til pro-

duktionsanlægget, hvor det sorteres og opstakkes. Der anvendes kun tørsorte-

ring. Én dag om ugen anvendes en mobilknuser for at knuse sten. Mobilknuse-

ren flyttes rund med gravefronten.

Figur 4-3 Produktionsanlæg, sortering og opstakning af forskellige materialer.



www.niras.dk

Ved indvinding under grundvandsspejlet anvendes en wiremaskine (Figur 4-4).

Materialerne graves op og lægges i en bunke langs bredden af søen, hvor det

afvander, så drænvandet løber tilbage i gravesøen. Når materialerne er afvan-

det, transporteres de til produktionsanlæg/lager.

Produktionsanlægget vil under indvinding fra hele etape 1a, 1b og 1c fortsat

være placeret centralt i råstofgraven på den nuværende placering (Figur 4-2).

Når etape 2 og 3 påbegyndes flyttes produktionsanlægget og lageret af råstoffer

til matrikel nr. 10a i den vestlige del af området, da matrikel nr. 22e efterbehand-

les. Den forventede nye placering af produktionsanlægget ved etape 2 og 3

fremgår af Figur 4-2. Flytning af produktionsanlægget til den vestlige del af gra-

ven vil blive anmeldt til Region Syddanmark.

Fra lageret henter lastbiler materialerne, der vejes og registreres ved udkørsel

fra råstofgraven.

4.4 Tilførsel af jord

Der er i dag meddelt dispensation efter jordforureningslovens § 52 stk. 2. nr. 3

[6] til at tilføre uforurenet jord til råstofgraven på en del af matrikel nr. 22e Sdr.

Nærå By, Sdr. Nærå. Dispensationen er gældende indtil 1. november 2018. Di-

spensationen er givet på en række vilkår om, at der må modtages uforurenet jord

fra ikke-analysepligtige områder, og jord der overholder grænseværdierne for

kategori 1 jord, jf. tabel 3 i jordflytningsbekendtgørelsen [7]. Ved opfyldning un-

der grundvandsspejlet må der kun tilføres råjord/intakt jord med et lavt indhold af

organisk materiale.

Der tilføres årligt ca. 200.000 m3 jord, dvs. i sammen størrelsesorden, som der

indvindes råstoffer, så nettobalancen bliver stort set nul. Der bibeholdes dog en

række søer på området (se afsnit 4-10 om efterbehandling). Lastbilerne, der

tilfører jord, tager intakte råstoffer med retur, hvorfor tilførslen af jord ikke medfø-

rer flere lastbilkørsler, end der ville fremkomme ved råstofindvindingen.

Tilførslen af jord vil først ske i den centrale del af råstofgraven på matrikel nr.

22e Sdr Nærå By, Sdr. Nærå, hvor den eksisterende dispensation er gældende.

Der vil senere blive ansøgt om dispensation til at tilføre jord til den resterende

nordligste del af matrikel 22e samt for matrikel 10a.

4.5 Råstofgravens indretning og daglige drift

Det er det eksisterende produktionsanlæg og eksisterende maskiner i råstofgra-

ven, som skal anvendes fremover. Der er i dag følgende materiel i råstofgraven:

2 læssemaskiner (CAT 972 K, Volvo 180 G)

1 wiremaskine



www.niras.dk

1 gravemaskine (Komatsu PC450)

1 dozer (Volvo D30)

1 powerscreen – sorteringsanlæg (Terex Finlay supertrak 693)

1 mobilknuser (Terex Pegson 1300)

4-rums doseringsanlæg

1 generator (CAT 3306 250 kw)

Den nuværende placering af produktionsanlægget i råstofgraven fremgår af Fi-

gur 4-2 og maskinerne ses på Figur 4-4 til Figur 4-6. De andre maskiner flyttes

rundt i graven alt efter hvor gravefronten er beliggende, og hvor der indvindes

under grundvand.

Når der afrømmes muld og overjord anvendes en dozer (CAT D&T), en grave-

maskine (Komatsu) og en dumper (Volvo D30).

Der er i dag 3 ansatte i råstofgraven, og dette antal forventes fastholdt fremover,

da størrelsen af indvindingen forbliver på samme niveau.

Figur 4-4 Wiremaskine graver sand og grus under grundvandsspejlet, og oplægger det i

stakke til afdræning.



www.niras.dk

Figur 4-6 Mobilt knuseværk

Figur 4-5 Sorteringsanlæg



www.niras.dk

4.6 Kontor, brændstoffer og vand

Der er opstillet følgende bygningsanlæg i råstofgraven.

Skurvogn til mandskab (2,5 x 6 m)

Container til teknik, udskrivning af følgesedler

1 reservedelscontainer

1 sikret container til 5.000 l dieseltank med opsamlingskar (2,5 x 2,5)

1 mobil brændstoftank på 1.500 l

1 brændstoftank ved generator (4.000 l)

Placeringen af mandskabsfaciliteter og containere med tanke fremgår af Figur

4-2. Alle tanke har godkendte tankattester, og dieseltanken på 5.000 l er placeret

i en container med spildbakke, der kan rumme mindst 110 % af tankens indhold.

Den mobile brændstoftank har ligeledes spildbakke og er placeret ved produkti-

onsanlægget(Figur 4-2).

Indvindingen og forarbejdningen af råstoffer kræver meget energi, og det konkre-

te energiforbrug svinger fra år til år med produktionsmængder og konjunkturer. I

forbindelse med en fremtidig tilladelse forudsættes forbruget af brændstoffer pr.

år i råstofgraven at være:

Ca. 1.000 l hydraulikolie

Ca. 350.000 l dieselolie

Mængden af dieselolie, der skal anvendes, er noget større end de 80.000 l pr.

år, der anvendes i dag. Det skyldes, et forventet forbrug af diesel til afrømning af

overjord på de nye etaper.

Sammen med flytning af produktionsanlægget til den vestlige del af graven flyt-

tes oplag af brændstof, mens mandskabsfaciliteter formodentlig forbliver på ek-

sisterende plads. Oplag af brændstof etableres på tilsvarende vis i container og

med spildbakker.

4.7 Driftstider

Nuværende og fremtidig driftsperiode for aktiviteter med indvinding af råstoffer

og brug af gravemaskiner og sorterings- og knuseanlæg fremgår af Tabel 4-1.

Ligeledes fremgår driftstid for udlevering, læsning og kørsel.



www.niras.dk

Driftstider for gravemaskiner, sorterings- og knuseanlæg

Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdag

7.00-17.00 7.00-12.00 -

Driftstider for læsning, udlevering og kørsel i råstofgraven

Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdag

6.00-17.00 7.00-12.00 -

Tabel 4-1 Oversigt over nuværende og fremtidig driftsperiode for Sdr. Nærå Grusgrav.

4.8 Vejadgang og interne arbejdsveje

4.8.1 Projektet

Der er i dag indkørsel til og fra råstofgraven fra Ibjergvej syd for området (Figur

4-2). Kundernes lastbiler kører direkte ind på produktionsarealet og frem til mate-

rialelageret. Når lastbilerne er blevet læsset, kører de samme vej ud igen via en

brovægt, hvor købet af materialer registreres.

Når etape 1a og 1b er færdiggravet efter formentlig ca. 2½-3½ år anlægges en

ny intern adgangsvej, fra eksisterende adgang fra Ibjergvej over matrikel nr. 22e

Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå til den sydlige del af matrikel nr. 10a Sdr. Nærå By,

Sdr Nærå. Når etape 1c er udgravet føres den interne adgangsvej mod nord

langs skel til matrikel 10a frem til etape 2 (Figur 4-2). Den interne kørevej vil

eventuelt blive opbygget med kalkstabiliseret moræneler for at minimere mæng-

den af grus til opbygning af vejkassen. Tilførsel af brændt kalk til moræneler fra

intern adgangsvej vil ikke påvirke grundvandet (se kapitel 10 om grundvand og

overfladevand).

4.8.2 Alternativ vejadgang

Den interne transportvej i råstofgraven vil blive relativt lang, når etape 2 og 3

udgraves og den anlægges over matrikel nr. 22e og 11m, som derfor ikke ende-

ligt kan efterbehandles og frigives til natur og rekreative formål. For at mindske

længden af adgangsvej og frigive matrikel nr. 22e og 11mtil natur og rekreative

formål kan der eventuelt etableres en alternativ adgangsvej fra Ibjegvej via

Blæsbjerggyden til en ind- og udkørsel, der placeres nord for ejendommene

Blæsbjerggyden nr. 2 og 4.

Da Blæsbjerggyden i dag kun i begrænset omfang anvendes af lastbiler, vil

Nymølle Stenindustri A/S sikre vejens tilstand i anvendelsesperioden.



www.niras.dk

4.9 Affald

Indvinding af råstoffer medfører ikke affald, da hele produktet forarbejdes og

sælges. Olie og andre dele, der skiftes på maskinerne i råstofgraven, bortskaffes

efter bestemmelserne i Erhvervsaffaldsregulativet for Faaborg-Midtfyn Kommu-

ne. Der opsamles ca. 1.000 l olieprodukter årligt, som afhentes af Avista Oil

Danmark A/S og oliefiltre og lignende afhentes af Stena Recycling.

Der er etableret en samletank til spildevand ved kontorfaciliteterne, der tømmes

efter behov. Der etableres en ny samletank, når produktionen flytter til matrikel

nr. 10a Sdr. Nærå By, Sdr Nærå.

Regnvand fra skurvogn og container ledes direkte ud på jorden til nedsivning.

Almindeligt affald fra kontoret bortskaffes efter kommunens retningslinjer.

4.10 Efterbehandling

Lokalplan 5007 Tarup-Davinde [5] giver de overordnede retningslinjer for efter-

behandling af råstofgravene i området. Ud fra disse retningslinjer er der udarbej-

det en specifik efterbehandlingsplan for Sdr. Nærå Grusgrav, der udlægger den

vestlige del af arealet til ekstensivt landbrug og den østlige del til rekreativt om-

råde, se Figur 4-7.

Figur 4-7 Efterbehandlingsplan for Sdr. Nærå Grusgrav (for større kort, se bilag 3).

Den sydvestlige del af matrikel nr. 22e ud mod Ibjergvej er fyldt op til terræn og

således efterbehandlet, og opfyldning af den øvrige del af matrikel nr. 22e fort-

sætter i henhold til den givne dispensation til at tilføre uforurenet jord til råstof-



www.niras.dk

graven. Den øvrige del af efterbehandlingsplanen forudsætter, at der gives en

dispensation til at tilføre uforurenet jord til arealerne for udvidelse af råstofgra-

ven.

Ved efterbehandlingen efterlades gravesøen på den nordlige del af matrikel nr.

11m og 10a som en større sø og råstofgraven tilpasses i den østlige del til den

allerede retablerede sø på matrikel nr. 22e. På matrikel nr. 22e etableres en

mindre høj op til 5 m, to lavvandede vandhuller som potentielt levested for pad-

der samt en bagvedliggende stejl skrænt som potentielt levested for digesvaler.

Søbredder udformes med en 3 - 5 m bred banket og en lavvandszone på

3 til 5 m. Bredforløbet vil være bugtet og der må ikke tilplantes og dyrkes

omkring søen.

Der må ikke udsættes ænder, fisk eller andre dyr i søen og der må ikke

fodres i eller umiddelbart ved søen.

Vandhuller for padder anlægges, således at det naturligt passer ind i terrænet og

med en overflade på ca. 500 m2. Vandhuller anlægges med jævnt skrånende

sider, der gennemsnitligt ikke er dybere end 1:5 og ikke stejlere end 1:3. Det

dybeste område vil være 1,5 - 2,5 m under overfladen og ligge mod syd, hvorved

den største del af bunden opvarmes, og gennemsnitsdybden vil være 1 - 1,5 m.

På de arealer, der efterbehandles til naturformål vil der ikke ske beplant-

ning og tilsåning, så beplantninger k a n etablere sig ved naturlig tilgro-

ning. Der pålægges ikke muld og overjord på disse arealer, samt på sø-

bredder og i søer.

På de arealer, der efterbehandles til ekstensivt landbug, afsluttes efterbehand-

lingen med et lag af muld.



www.niras.dk

5 TRAFIK

En forudsætning for driften af en råstofgrav er salg af råstoffer. Salget foregår

løbende ved at lastbiler kører ned i graven, får læsset råstofferne, kører op på

vægten, afregner med kontoret og kører derfra igen.

Lastbiltrafikken til og fra råstofgraven kan potentielt have store lokale miljøpå-

virkninger hos naboer til det anvendte vejnet. Miljøpåvirkningerne afhænger,

udover antal biler, af ind og udkørselsforhold, naboernes placering og andre

forhold i omgivelserne.

5.1 Metode

Trafikken til og fra råstofgraven er estimeret ud fra produktion af råstoffer i rå-

stofgraven. Trafikbelastningen er vurderet i forhold til den øvrige trafik i området.

Der er fokuseret på trafikken med lastbiler til og fra råstofgraven, da trafikken

med personbiler fra tre ansatte er ubetydelig i forhold til den øvrige trafik..

5.2 Eksisterende forhold

Der er i dag en årlig produktion af råstoffer på ca. 200.000 m3 fra den eksiste-

rende råstofgrav svarende til ca. 75 kørsler pr. dag.

Der er i dag indkørsel fra og til råstofgraven fra Ibjergvej syd for området (Figur

4-2). Kundernes lastbiler kører direkte ind på produktionsarealet og frem til mate-

rialelageret. Når lastbilerne er blevet læsset, kører de samme vej ud igen

Ibjergvej er en kommunevej, der mod vest fører nord om Sdr. Nærå og Årslev og

fører hen til Svendborgvej, rute 167, som er landevejen mellem Odense og

Svendborg , samt Svendborg motorvejen, ligeledes mellem Odense og Svend-

borg. Mod nord har Svendborg motorvejen forbindelse til den fynske motorvej

mellem Nyborg og Middelfart. Ibjergvej er en facadeløs vej, hvor der er etableret

et beplantningsbælte med støjvold mellem vejen og boligområder.

Mod øst fortsætter Ibjergvej gennem Tarp-Davinde, der er et natur og fritidsom-

råde bestående af efterbehandlede råstofgrave, til Ørbækvej, rute 301, der for-

binder Odense og Ørbæk.

5.2.1 Trafiktællinger

Fåborg-Midtfyn Kommune har de i Tabel 5-1 angivne trafiktællinger i området.



www.niras.dk

Vejnavn Trafik pr. døgn

Lastbiler pr. døgn

Lastbil %

Hastighed Km/t

År

Ibjergvej

vest for Blæsbjerg-

gyden

2301 351 15,2 71,4 2007

Blæsbjerggyden 296 27 9,0 61,7 2012

Kirstinebjergvej

Ibjergvejs forlæn-

gelse mod motorve-

jen

5.802 - - - 2012

6.772 719 10,6 71,2 2015

Nærågårdsvej

Fra Ibjergvej op

mod Svendborgvej

882 95 10,8 68,9 2007

806 56 7,0 66,4 2014

Stationsvej i Årslev 2.472 125 5,0 41,9 2012

2.005 113 5,6 35,3 2015

Tabel 5-1 Trafiktællinger i området fra Fåborg-Midtfyns Kommune.

5.3 Konsekvenser

Trafikken til og fra råstofgraven påvirker omgivelserne sammen med den øvrige

trafik i området. Trafikken til og fra råstofgraven vil efter udvidelse af råstofgra-

ven være den samme som i dag. Tæt på råstofgravens ind- og udkørsel udgør

trafikken med råstoffer en væsentlig del af den samlede trafik og især af den

tunge trafik.

På Ibjergvej lige vest for råstofgravens udkørsel udgør den tunge trafik til og fra

råstofgraven mere end 40 % af den tunge trafik på vejen og ca. 7 % af den sam-

lede trafik. På Ibjergvejs forlængelse mod motorvejen, Kirstinebjergvej, udgør

den tunge trafik til og fra råstofgraven mere end 20 % af den tunge trafik på ve-

jen og ca. 2 % af den samlede trafik.

Miljøpåvirkningerne fra trafikken til og fra råstofgraven er begrænsede, selvom

de udgør en stor del af den tunge trafik på Ibjergvej og Kirstinebjergvej . Bag-

grunden for denne vurdering er primært, at ind- og udkørselsforhold og vejene er

indrettet således, at lokale gener mindskes, at trafikken afvikles på Ibjergvej,

som er facadeløs på strækningen ved Sdr. Nærå og Årslev, samt på de overord-

nede veje, som er indrettet til gennemkørende og tung trafik, og hvor trafikken til

og fra råstofgraven udgør en mindre del. Det vurderes, at trafikken til råstofgra-

ven ikke vil benytte det mere lokale vejnet, medmindre det er et lokalt mål.


Flytning af ind- og udkørselsforholdene til etape 2 og 3 vil medføre en væsentlig

stigning af trafikken med lastbiler på Blæsbjerggyden, hvor trafikken i 2012 er talt

til 296 køretøjer i døgnet, hvor af 27 var lastbiler.



www.niras.dk

Formålet med at ændre ind- og udkørslen er at mindske længden af de interne

transportveje i råstofgraven, som vil blive relativt lange, når etape 2 og 3 udgra-

ves.

Ændring af ind- og udkørselsforholdene vil medføre meget lokale ændringer for

de nærmeste naboer til råstofgraven på Blæsbjerggyden og Ibjergvej. Beboerne i

Blæsbjerggyden nr. 2 og 4 vil få forbikørende lastbiler på Blæsbjerggyden ved

deres huse, mens beboere og besøgende til alle huse på Blæsbjerggyden vil

opleve gener fra lastbilerne, når de færdes på vejen. Flytning af ind- og udkørs-

len vil samtidig mindske generne for beboerne på Ibjergvej nr. 22, som undgår

den interne transport i råstofgraven bag boligen. Flytning af indkørslen vil ligele-

des mindske trafikken på Ibjervej ud for boligerne i nr. 22, 15 og 17.

5.3.2 Vurdering af kumulative forhold

Trafikken til og fra Sdr. Nærå Grusgrav udgør i dag en del af den samlede tra-

fikbelastning af vejnettet i området, sammen med trafikken fra de øvrige råstof-

grave i området og den øvrige trafik på vejnettet fra landbrug, virksomheder og

beboelse. Øst for Sdr. Nærå Grusgrav ligger ud til Ibjergvej nogle mindre og

næsten færdiggravede råstofgrave, hvor trafikken må forventes at anvende

Ibjergvej. Ud til Ibjergvej ligger flere virksomheder, som også medfører tung trafik

i området.

Trafikbelastningen i området ændres ikke, da den årlige trafikmængden til rå-

stofgraven fortsætter uændret på trods af udvidelse af råstofgraven.



www.niras.dk

6 STØJ OG VIBRATIONER

Til råstofindvindingen anvendes maskiner i det åbne land. Disse er først og

fremmest forarbejdningsanlæg (knusere og sorteranlæg), kørende materiel (læs-

semaskiner og gravemaskiner) samt dieselgeneratorer, der producerer strøm til

anlæg i råstofgraven.

Støjen fra råstofindvindingen kommer dels fra klargøring af arealer til råstofind-

vinding (afrømning af muld og overjord) og arbejdet i selve råstofgraven, og dels

fra lastbilernes kørsel på offentlig vej.

Vibrationer kommer ligeledes fra aktiviteterne i råstofgraven, herunder kørsel,

knusning og sortering af råstofferne.

6.1 Metode

Støjbelastningen i omgivelserne fra udvidelsen af råstofindvindingen beskrives

ved beregning af støjen ved de nærmeste naboer i repræsentative situationer.

Der er udpeget 12 beregningspunkter, hvor risikoen for overskridelse af støj-

grænserne anses for at være størst. Et af disse punkter er beliggende ved bolig-

område mod sydvest (punkt11), de øvrige punkter er beliggende ved boliger i det

åbne land (punkt 1-10 og 12). Beregningspunkterne er angivet i Figur 6-1.

Figur 6-1 Beregningspunkter, støjvolde og adgangsveje benyttet ved støjberegning.



www.niras.dk

Der er gennemført støjberegninger for følgende tre situationer:

Afrømning af muld og oplægning i 4 m høje støjvolde ved naboejen-domme

Afgravning og flytning af overjord

Produktion af materialer (intern kørsel, gravning og sortering)

Støjberegningerne er gennemført i henhold til den fællesnordiske beregnings-

model (Nordic Prediction Method) som anført i Miljøstyrelsens vejledning 5/93

om ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder” [8].

Beregningerne er lavet med udgangspunkt i en tilrettet 3D model af omgivelser-

nes koteforhold fra digitale kort fra Geodatastyrelsen, idet koterne i råstofgraven

ved de forskellige trin er tilrettet manuelt. Til beregningerne bruges programmet

SoundPlan v. 7.4.

Støjdata for de enkelte maskiner er NIRAS’ erfaringsdata samt data fra Støjda-

tabogen, Lydteknisk Institut, november 1989 [9]. Beregningerne er foretaget for

de situationer, hvor støjkilderne befinder sig nærmest det enkelte beregnings-

punkt.

Støjen fra trafikken på offentlig vej er ikke beregnet. Som det fremgår af kapitel 5

om trafik, vil udvidelsen af Sdr. Nærå Grusgrav ikke medføre mere trafik end i

dag.

Vibrationer kan komme fra graveaktiviteterne, herunder kørsel, knusning og sor-

tering af råstoffer. De kan forplante sig til naboejendomme til gene for beboerne,

og i grelle tilfælde kan vibrationer medføre skade på bygninger. Miljøstyrelsen

har fastsat vejledende grænseværdier for vibrationer i det eksterne miljø, der

skal sikre, at der ikke forekommer vibrationer af en styrke, der mærkes som væ-

sentligt generende. De maskintyper, der anvendes i Sdr. Nærå Grusgrav, er

imidlertid ikke af en type, der giver anledning til vibrationsproblemer.

Da indvindingen efter udvidelsen af Sdr Nærå Grusgrav ikke medfører mere

trafik end i dag, vil de samlede vibrationer fra trafikken til og fra Sdr. Nærå Grus-

grav være uændret.

6.2 Støjgrænser

For driftsfase, se Tabel 10-1, sammenlignes støjen fra aktiviteterne med de vej-

ledende støjgrænser for virksomheder jf. Miljøstyrelsens vejledning [10].

De anførte støjgrænser for områdetype 8 er de sædvanligvis benyttede, idet

vejledningen ikke specifikt anfører vejledende støjgrænser for boliger i det åbne

land.



www.niras.dk

Støjgrænserne gælder, bortset fra maksimalværdien, som støjens middelværdi

indenfor nærmere definerede referenceperioder, der sædvanligvis defineres som

vist i Tabel 6-1.

Dag Kl. Referenceperiode

Hverdage 07-18 8 timer

Søn- og helligda-

ge

07-18 8 timer

Lørdage 07-14 7 timer

Lørdage 14-18 4 timer

Alle dage 18-22 1 time

Alle dage 22-07 ½ time

Tabel 6-1 Støjens middelværdi indenfor nærmere definerede referenceperioder.

6.3 Data om maskiner

Der er taget udgangspunkt i erfaringsdata for de i råstofgraven anvendte maski-

ner jf. Tabel 6-2.

Støjkilde LWA

Dozer 117

Gummiged/gravemaskine 103

Sorteranlæg 107

Lastbil/dumper 101

Knuser m.m. 114

Tabel 6-2: Støjdata for anvendte maskiner [9].

6.4 Konsekvenser

Det beregnede støjniveau i de 12 beregningspunkter er for hver af de tre situati-

oner anført i Tabel 6-3.

Alle resultater er angivet som det resulterende ækvivalente korrigerede støjni-

veau i dB(A) re. 20 µPa.



www.niras.dk

Nr Adresse Afrømning af

muld og op-

lægning af 4 m

støjvolde

dB(A)

Afgravning og

flytning af over-

jord

dB(A)

Produktion af

materialer

dB(A)

1 Ilbjergvej 17 61,9 45,3 41,5

2 Blæsbjerggyden 2 63,8 38,9 37,4

3 Blæsbjerggyden 6 59,3 40,1 38,7

4 Varpytvej 101 63,2 37,1 24,9

5 Birkum Kohave Vej 45 51,7 31,9 30,0

6 Ilbjergvej 16 53,5 39,6 37,9

7 Ilbjergvej 20A 53,4 42,6 43,2

8 Varpytvej 2 62,8 36,4 31,7

9 Ilbjergvej 15 45,8 31,6 30,3

10 Ilbjergvej 22 52,0 37,1 34,6

11 Boligområde syd for

Ibjergvej

51,1 38,6 34,5

12 Bisnapvej 23 59,0 40,6 33,9

Tabel 6-3 Resultater af beregning af støj ved nærmeste naboer ved de tre situationer for

drift af råstofgraven.

Under afrømning af muld og etablering af jordvolde vil støjen ved de 6 ejendom-

me, der ligger umiddelbart op ad matrikel nr. 10a (etape 1c, e og 3) ligge noget

over grænseværdien for støj på 55 dB(A). Det er ikke muligt at dæmpe støjen

under etablering af støjvolde, hvorfor der må søges om dispensation for støj-

grænsen i en kort periode under etablering af hver af støjvoldene ud for de 6

ejendomme. Naboer vil blive adviseret mindst en uge før etablering af støjvolde.

Efter etablering af støjvolde vil støjen fra de øvrige aktiviteter under drift af rå-

stofgraven ved de nærmeste naboer ligge lavere end den vejledende støjgrænse

i dagsperioden på hverdage ved boliger i det åbne land på 55 dB(A) og for bolig-

området syd for Ibjergvej lavere end den vejledende støjgrænse for boligområder

på 45 dB(A).

Råstofindvindingen vil medføre en mindre påvirkning med støj af beboere ved få

naboejendomme.


Flytning af ind- og udkørselsforholdene vil medføre et forhøjet støjniveau fra

trafikken med lastbiler ved ejendommene Blæsbjerggyden nr. 2 og 4. Flytning af

ind- og udkørslen vil samtidig mindske støjgenerne fra trafikken for beboerne på

Ibjergvej nr. 22, som undgår den interne transport i råstofgraven bag boligen.

Flytning af indkørslen vil ligeledes mindske støjgenerne fra trafikken på Ibjervej

ud for ejendommene i nr. 22, 15 og 17.



www.niras.dk


Der ligger ikke andre aktive råstofgrave eller andet erhverv så tæt på Sdr. Nærå

Grusgrav, at det vil kunne medføre kumulativ påvirkning af støj ved naboerne til

råstofgraven.

Trafikken til og fra Sdr. Nærå Grusgrav ændres ikke, og der foreligger ikke op-

lysninger om, at den øvrige trafik i området ændres, hvorfor der ikke forventes at

være kumulativ effekt for støj fra trafik.

6.5 Afværgeforanstaltninger

Det er i projektet indbygget, at der som afværgende foranstaltning mod støjgener

fra drift at råstofgraven etableres jordvolde langs skel til de nærmeste naboer i

forbindelse med afrømning af overjord.



www.niras.dk

7 LUFT, KLIMA, LYS OG STØV

Dette kapitel omhandler de påvirkninger råstofindvindingen i det ansøgte område

kan medføre på luftforurening, CO2-udslip samt lys og støv. Forholdende er be-

skrevet og vurderet.

7.1 Metode

Da råstofgraven ligger i åbent land, hvor der er gode spredningsforhold, forven-

tes emissioner fra råstofgravens aktiviteter ikke at påvirke luftkvaliteten i området

væsentligt. Der er derfor ikke foretaget beregning af råstofindvindingens påvirk-

ning af den lokale luftkvalitet.

Emissionerne fra drift af maskinerne ved produktionen i råstofgraven er estimeret

ud fra forbruget af diesel. Udslip af CO2 er en direkte konsekvens af energifor-

bruget, mens SO2-udslip afhænger af svovlindholdet i den anvendte diesel.

Fordelingen af diesel på de forskellige maskiner er anslået af Nymølle Stenindu-

strier A/S.

Som emissionskoefficienter for CO, HC, NOX og partikler er anvendt emissions-

krav fra [11]. Nymølle Stenindustrier A/S har oplyst alder og godkendelse for de

forskellige maskiner i råstofgraven.

Der er ikke gennemført emissionsberegninger for trafikken til og fra råstofgraven,

da kun en mindre del af denne foregår direkte i råstofgraven.

I forbindelse med de udvidede arealer vil der ikke blive anvendt lys ud over det,

som findes på kørende materiel. Lys vurderes derfor ikke som relevant og er ikke

beskrevet eller vurderet yderligere.

Støvgener skyldes normalt oplevelse af, at synligt støv ophobes på overflader.

Der er foretaget en kvalitativ vurdering af den genevirkning, som naboer til en

aktiv råstofgrav kan opleve.


Sdr. Nærå Grusgrav ligger i et relativt ekstensivt udnyttet landbrugsområde med

flere aktive råstofgrave, men også en del udgravede råstofgrave, der anvendes

til ekstensivt landbrug og rekreative formål. Spredningen er derfor god, og ind-

holdet af CO, HC, NOx og partikler er desuden begrænset, hvilket betyder, at

emissionstætheden er lille, og luftkvaliteten i området vil være tæt på bag-

grundsniveauet.

Emissionerne fra råstofindvindingen vil bidrage til den samlede emission sam-

men med emissioner fra indvinding i andre nærliggende råstofgrave, emissioner

fra trafikken på vejene i området samt andre kilder som f.eks. andre lokale virk-

somheder og opvarmning af boliger med oliefyr og brændeovne. Men da områ-



www.niras.dk

det er åbent, og placeret i åbent land vil der hurtigt ske en spredning og opblan-

ding med ren luft.

I 0-alternativet vil råstofindvindingen fortsætte i henhold til eksisterende tilladel-

ser. Påvirkningerne vil fortsætte indtil restressourcen er opbrugt i den eksiste-

rende grav eller at tilladelsen udløber og ikke længere fornys, og arealerne blive

efterbehandlet i overensstemmelse med eksisterende planer. I denne periode vil

emissionerne fra råstofindvindingen svare til emissionerne fra den udvidede

råstofgrav.

De mulige støvkilder fra en råstofgrav stammer dels fra driften af selve råstofgra-

ven og dels fra transporten af det indvundne grus fra graven.

7.2.1 Data om maskiner og dieselforbrug

Årligt forbrug af diesel samt energiforbrug og emissionsnorm er angivet for hhv.

kørende og stationært materiel i Tabel 7-1.

Energiforbrug

(L diesel)

Emissionsnorm

Forbrug pr. år: 350.000

Kørende materiel

Dozer CAT D&T 10.500 4

Frontlæsser cat 972 K 63.000 3B

Frontlæsser Volvo L 180G 63.000 3B

Gravemaskine Komatsu PC 450 21.000 3A

Dumper Volvo D30 10.500 3B

Wiremaskine 42.000 3B

Stationært materiel og generatorer

Terex Finlay 693 supertrack - sortering 28.000 3B

Terex Pegson 1300 - mobilknuser 7.000 3B

Generator: CAT 3306 105.000 3B

Tabel 7-1 Materiel og dieselforbrug ved en årlig produktion på 200.000 m3 .



www.niras.dk

7.3 Konsekvenser

De årlige beregnede emissioner for en produktion på 200.000 m3 er angivet i Tabel 7-2.

CO2 SO2 CO HC NO x Partikler

t kg t kg kg kg

Forbrug pr. år: 931 7 13 1.756 4164 119

Kørende materiel:

Dozer CAT D&T 28 0,2 0,4 20 42 3

Frontlæsser cat 972 K 168 1 2 119 1.257 16

Frontlæsser Volvo L 180G 168 1 2 119 1.257 16

Gravemaskine

Komatsu PC 450 56 0,4 1 838* 42

Dumper Volvo D30 28 0,2 0,5 20 210 2

Wiremaskine 112 0,8 2 80 838 6

Stationært materiel:

Terex Finlay 693

supertrack - sortering 74 0,6 1 279 112 7

Terex Pegson 1300 -

mobilknuser 19 0,1 0,2 70 28 2

Generator: CAT 3306 279 2 4 1.048 419 26

* Gravemaskine har en samlet emission af HC og NOx, da den er godkendt efter stage

3a. Emissionen herfra indgår ikke i summerne for HC og NOx.

Tabel 7-2 Beregnede emissioner ved en årlig produktion på 200.000 m3.

De årlige emissioner ændres ikke fra i dag og til indvinding fra den udvidede

råstofgrav. Da emissionerne forekommer i det åbne land med en hurtig spred-

ning, vurderes emissionerne at medføre en ubetydelig påvirkning af den lokale

luftkvalitet.

Støv fra arbejdet nede i råstofgraven vurderes ikke at medføre væsentlige gener

ved boligerne i området. Den største støvgene vurderes at komme fra det støv

og mudder, som lastbilerne trækker med ud på det offentlige vejnet, samt fra

kørsel på interne veje. Ved hyppig vanding af grusveje, og hyppig vanding og

fejning af både den befæstede indkørsel og det første stykke af den offentlige

vej, minimeres generne.



www.niras.dk


Flytning af ind- og udkørselsforholdene vil medføre øget risiko for støvgener fra

trafikken med lastbiler ved ejendommene Blæsbjerggyden nr. 2 og 4. Flytning af

ind- og udkørslen vil samtidig mindske risikoen for støvgener fra trafikken for

beboerne på Ibjergvej nr. 22, som undgår den interne transport i råstofgraven

bag boligen. Flytning af indkørslen vil ligeledes mindske støvgenerne fra trafik-

ken på Ibjervej ud for ejendommene nr. 22, 15 og 17.


Emissionerne fra råstofindvindingen vil bidrage til den samlede emission sam-

men med emissioner fra indvinding i andre nærliggende råstofgrave, emissioner

fra trafikken på vejene i området samt andre kilder fx andre lokale virksomheder

og opvarmning af boliger med oliefyr og brændeovne. Men da området er åbent,

og spredningen derfor er god, og relativt ekstensivt udnyttet, hvilket betyder at

emissionstætheden er lille, vil luftkvaliteten i området være tæt på baggrundsni-

veauet.

7.3.3 Afværgeforanstaltninger

Emissionerne i råstofgraven kan mindskes ved at anvende nyere maskiner, som

overholder skrappere emissionskrav. Det betyder mest, hvis der arbejdes med

de maskiner, som har det største forbrug af diesel. Da der løbende bliver indkøbt

nye maskiner, forventes emissionen på sigt at falde.



www.niras.dk

8 PLANTE- OG DYRELIV

I dette kapitel beskrives plante- og dyrelivet i den eksisterende råstofgrav, samt

i/omkring arealerne for udvidelse af råstofgraven. Påvirkningen på plante- og

dyreliv, samt beskyttede naturtyper og arter som følge af udvidelsen af råstof-

graven beskrives og vurderes.

8.1 Metode

Kortlægning af naturværdierne i og omkring Sdr. Nærå Grusgrav omfatter både

nye (feltundersøgelser) og ældre data fra relevante databaser, som Danmarks

Miljøportal [12] og Naturdata [13]. Der er foretaget en besigtigelse af området

den. 13. oktober 2015 med fokus på forekomsten af flagermus, padder og bota-

nik.

Ved besigtigelsen blev der foretaget en vurdering af områdets egnethed som

reste- og ynglested for flagermus. Kendte forekomster af flagermus i området er

hentet fra Forvaltningsplan for flagermus [14].

I forbindelse med besigtigelsen er der foretaget en ekstensiv besigtigelse af de

øvrige naturforhold i området, herunder vegetation og padde-egnede lokaliteter.

De mest dominerende træer og buske indenfor det ansøgte område er noteret

og der er foretaget en vurdering af områdets egnethed og mulighed for fore-

komst af paddearter.


8.2.1 § 3-beskyttede områder

Indenfor projektområdet er der ingen områder, der er omfattet af naturbeskyttel-

seslovens § 3. Nærmeste registrerede beskyttede arealer (§3) ligger på den

anden side af Ibjergvej ca. 50 meter syd for det eksisterende graveområde og

består af sø og et overdrev (se Figur 8-1). Søen er opstået efter en tidligere rå-

stofgravning. Der er flere gamle gravesøer i området. Disse er alle efterbehand-

let og har en størrelse på mere end 100 m2, hvorfor de principielt er omfattet af

naturbeskyttelseslovens §3. Søen indenfor projektområdet er som følge af aktiv

råstofindvinding ikke omfattet af §3 beskyttelsen [15].

Der ligger beskyttet mose, eng og overdrev (§3 syd for og langs med Vindinge Å

i en mindste afstand fra råstofgraven på 1,1 km.



www.niras.dk

Figur 8-1 Beskyttede arealer jf. §3, å- og søbeskyttelseslinjer og fredede arealer i nær-

heden af projektområdet.

8.2.2 Bilag IV-arter

Ifølge Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV [16] er der i området om-

kring Sdr, Nærå Grusgrav potentielt raste- og ynglesteder for følgende bilag IV-

arter: flere arter af flagermus, stor vandsalamander, strandtudse og spidssnudet

frø samt markfirben.

Flagermus

Ifølge Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV [16] og Forvaltningsplanen

for flagermus [14] er der registreret potentielle yngle- og rastepladser for følgen-

de flagermusarter i området omkring Sdr. Nærå Grusgrav: damflagermus, vand-

flagermus, frynseflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus,

skimmelflagermus, pipistrelflagermus og dværgflagermus.

Af disse arter er projektområdet ikke egnet for damflagermus, vandflagermus,

frynseflagermus eller langøret flagermus [16]. Dam- og vandflagermus vil sand-

synligt være at finde over søer i eksisterende og gamle råstofgrave i området.

De resterende arter omfatter større arter (brunflagermus, skimmelflagermus og

sydflagermus), der søger føde i det åbne land og ret frit, samt små arter (pi-

pistrelflagermus og dværgflagermus), der søger føde i lysninger, haver og langs

levende hegn og bygninger. Disse arter vil kunne benytte området, men vil nok

især benytte de levende hegn, på arealet som ledelinjer.



www.niras.dk

Feltundersøgelserne blev foretaget udenfor flagermusenes normalt aktive halv-

del af året, og der er derfor ikke specifikt kendskab til, om der er flagermus i om-

rådet. Indenfor projektområdet er der enkelte træer, der ikke kan udelukkes som

værende egnede restesteder for flagermus. Det drejer sig om enkelte ældre

rønnetræer i de levende hegn, der har huller efter afbrækkede grene. Disse træ-

er kan potentielt være restesteder for arter, der anvender hulheder eller spræk-

ker i træer til at yngle og overvintre i. Af arterne, der potentielt kan være i områ-

det, anvender pipistrel- og brunflagermus træer som yngle- og/eller vinterplad-

ser. Trold-, dværg- og sydflagermus er mere knyttet til huse og lignende struktu-

rer.

Padder (bilag IV og fredede arter)

Der er ikke registreret nogen padder i forbindelse med feltarbejdet. Tidspunktet

for feltundersøgelserne var ikke optimale i forhold til padder, men der er ikke

fundet egnede ynglesteder for padder indenfor projektområdet. I det tidligere

råstofområde øst for Sdr. Nærå Grusgrav er der en lille bestand af strandtudse.

Ellers er der langt til nærmeste kendte paddebestande.

Det kan dog ikke udelukkes, at padder benytter de åbne marker som restested,

men arealerne er ikke specielt egnet. Da selve gravesøerne i Sdr. Nærå Grus-

grav på grund af vanddybden ikke er paddeegnede, vil padder i området for-

mentligt kun krydse området under vandring til nye habitater.

Markfirben

Der er ikke kendskab til, at markfirben forekommer i området. Nærmeste kendte

lokaliteter for markfirben er på Vestfyn og Sydøstfyn. Det kan dog ikke udeluk-

kes, at arten kan have yngle- og restested i den eksisterende Sdr. Nærå Grus-

grav eller området omkring. Hede-områderne og de tidligere råstofgrave i områ-

det omkring råstofgraven kan have egnede lokalitet. Markfirben bruger solvendte

skråninger med veldrænede, løse jordtyper og sparsom bevoksning som yngle-

områder. Ynglesuccesen er betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm

(bar), løs veldrænet jord af gruset eller sandet karakter. Rasteområderne skal

ligeledes være veldrænede og solvendte skråninger, gerne med urtevegetation

og buske til fødesøgning og bare solbeskinnede pletter, hvor de kan varme

kroppen op. På baggrund af luftfotogennemgang og vurdering af projektområdet

vurderes det, at der ikke er egnede yngle- og rasteområder for markfirben.



www.niras.dk

8.2.3 Øvrige naturforhold

Selvom området ved Tarup-Davinde er kendt for de gode naturforhold, der er

opstået i de gamle råstofgrave, er arealerne for udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav

dyrkede marker og nedlagte frugtplantager med ringe naturværdi. Frugttræerne

er ikke helt gamle nok til at have opnået særlig høj naturværdi, og den bedste

natur findes i den østlige del af området, hvor marken har karakter af brakmark.

Her vil man nok kunne finde de største naturværdier. De levende hegn består

hovedsagelig af voksne rønnetræer, med enkelte ældre træer.

Figur 8-2 Æble-plantage på matrikel 10a, Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå.



www.niras.dk

8.3 Konsekvenser

8.3.1 Beskyttet natur (§3)

Der er ingen områder med beskyttet natur (§3) indenfor projektområdet, som

kunne blive direkte berørt af råstofindvindingen.

Særligt våde naturtyper kan være sårbare overfor sænkninger i grundvandsstan-

den. Det vurderes, at de konservativt beregnede sænkninger af grundvandsspej-

let på maksimalt 18 cm, der er mindre end de naturlige årstidsvariationer i

grundvandsspejlet på ca. 0,5 m, se kapitel 10 grundvand o g overfladevand, ikke

vil påvirke de beskyttede naturtyper hhv. syd for Ibjergvej og syd for Vindinge Å.

De lysåbne naturtyper, som overdrev og enge, er i tilbagegang i det danske

landskab. Rigtig efterbehandling af råstofgrave øger muligheden for, at netop

disse naturtyper kan indfinde sig her. Afhængig af om råstofgraven efterbehand-

les til ekstensivt landbrug eller rekreativt område vil den botaniske sammensæt-

ning potentielt ændres til overdrevslignende naturtyper og søer, og dermed have

en positiv påvirkning i forhold til naturværdierne i Tarup-Davinde området.


Flagermus

Træerne i det ansøgte område er ikke egnede som ynglested for flagermus. Dog

har enkelte af rønnetræerne i de levende hegn hulheder og sprækker, der kan

benyttes af flagermus til dagrast. Det kan ikke udelukkes, at frugttræerne på

matrikel nr. 10a kan benyttes af flagermus. Der blev dog ikke fundet nogen træer

med hulheder eller sprækker, så det vurderes som mindre sandsynligt.

De levende hegn, der omkranser matrikel nr. 10a, Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå i

områdets vestlige del, udgør en potentiel ledelinje for flagermus (se Figur 8-1).

Flagermus vil sandsynligvis benytte de levende hegn til at binde skov- og fødes-

øgningsområder nord og syd for projektområdet sammen. Det levende hegn

mellem matriklerne 10a og 11m, Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå vil blive fældet, mens

de resterende levende hegn bevares. Påvirkningen på flagermus vurderes at

være ubetydelig, da flagermusene fortsat kan benytte det nord-sydgående le-

vende hegn langs Blæsbjerggyden som ledelinje.

Støj og forstyrrelser som følge af graveaktiviteterne vurderes ikke at medføre

påvirkninger af flagermus, der flyver langs det levende hegn, idet graveaktivite-

terne foregår i dagtimerne, mens flagermus er aktive om aftenen og natten.

Ved bibeholdelse af mindst et af de nord-sydgående levende hegn vurderes det,

at råstofindvindingen ikke vil medføre påvirkninger af den økologiske funktionali-

tet af yngle- og rastesteder for flagermus i området.



www.niras.dk

De nye søer, der opstår som følge af graveaktiviteterne, kan på sigt udgøre gode

fourageringshabitater for en del flagermusarter i området, hvilket kan gavne ek-

sisterende bestande i området.

Padder

Der er ikke registeret egnede levesteder for padder indenfor projektområdet.

Det vurderes, at der er så stor afstand mellem graveområdet og kendte vandhul-

lerne for padder, at råstofindvinding i udvidelsen af råstofgraven ikke vil have

nogen påvirkning på raste- og yngleområder for padder.

Nye søer, der opstår som følge af graveaktiviteterne, kan udgøre gode leve- og

yngleområder for padder, hvilket på sigt kan gavne det samlede områdets popu-

lationerne. Ved råstofindvinding kan der nemt opstå midlertidige fladvandede

vandhuller som den lille bestand af strandtudse i det gamle graveområde øst for

Sdr. Nærå Grusgrav kan få gavn af.

Store og meget klarvandede søer er ikke nødvendigvis optimale levesteder for

padder, idet disse kan tiltrække fugle og fisk, hvorfor der er større risiko for, at

paddernes æg og yngel bliver ædt eller forstyrret. Men ved efterbehandlingen af

arealet er det planlagt at de store søer opfyldes og at der efterlades et par min-

dre vandhuller til gavn for evt. padder i området.

Samlet vurderes det, at områdets økologiske funktionalitet af paddernes yngle-

og rasteområder ikke vil blive påvirket ved råstofindvindingen, og at den kan

blive forbedret ved efterbehandlingen.

Markfirben

Det er vurderet, at der ikke er egnede yngle- og rasteområder for markfirben

indenfor projektområdet. I de gamle råstofgrave omkring Sdr. Nærå Grusgrav,

samt i hedeområdet øst for, findes der egnede levesteder på forstyrrede skræn-

ter. Her giver den sparsomme vegetation på næringsfattig bund mulighed for, at

markfirbenene kan finde egnede, varme leve- og gemmesteder.

Når der indvindes råstoffer kan der på de stejle skrænter opstå egnede leveste-

der for markfirben. I den nuværende aktive råstofgrav er der ved besigtigelsen

ikke fundet egnede levesteder. Det vurderes, at råstofindvindingen med tilhøren-

de færdsel i området ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- og

rastesteder for markfirben i området, og at denne muligvis forbedres ved efter-

behandling af råstofgraven.

8.3.3 Øvrige naturforhold

Der er ingen særlig naturværdi i området, hvorfor det er vurderet, at råstofindvin-

dingen ikke vil medføre tab af væsentlig naturværdi. Med efterbehandlingen af

området vurderes det, at området, ligesom det øvrige Tarup-Davinde område,

kan få en forøget naturværdi.



www.niras.dk


Der er flere eksisterende og gamle råstofgrave i Tarup-Davinde området, men

disse er alle adskilt af større veje og anlæg. Som råstofgravene efterbehandles

vil der kumulativt blive en større biologisk mangfoldighed. Det vurderes, at efter-

behandling af Sdr. Nærå Grusgrav vil bidrage positivt til den samlede kumulative

påvirkning på den biologiske mangfoldighed i området.



www.niras.dk

9 JORD OG AFFALD

I dette kapitel beskrives, hvordan jord og affald håndteres i råstofgraven, samt

hvilke kilder der kan medføre risiko for jord- og grundvandsforurening bl.a. i for-

bindelse med konstaterede jordforureninger i nærområdet, tilførsel af jord udefra

samt risiko for uheld.

Oplysninger om forurenede grunde er af Region Syddanmark udtrukket fra JAR-

databasen [17].


Inden der kan indvindes råstoffer på de ansøgte arealer, skal mulden og overjor-

den i form af moræneler (5-10 m) afrømmes. Den afrømmede jord og muld an-

vendes til efterbehandling af arealer andre steder i graven eller lægges i depot i

det sydvestlige hjørne af råstofgraven, se bilag 2.

Nymølle Stenindustrier A/S har en dispensation til at modtage jord udefra i Sdr.

Nærå Grusgrav efter jordforureningslovens § 52) [18]. Dispensationen er givet

på en række vilkår om, at der må modtages uforurenet jord fra ikke-

analysepligtige områder, og uforurenet jord fra analysepligtige områder, der

overholder grænseværdierne for kategori 1 jord, jf. tabel 3 i jordflytningsbekendt-

gørelsen [7]. Tilførsel af jord er yderligere beskrevet i kapitel 4 under projektbe-

skrivelsen. Ved tilførsel af jord udefra kan der opstå risiko for forurening af

grundvandet, da den tilførte jord kan indeholde forurenede stoffer.

Ved indvinding under grundvand kan der ske sænkning af grundvandsspejlet og

ændringer i det hydrauliske strømningsmønster, der dermed kan påvirke jord- og

grundvandsforureninger i området omkring råstofgraven. Der er ikke konstateret

forurenede grunde indenfor projektområdet, men indenfor en radius af ca. 3 km

fra råstofgraven er der af Region Syddanmark kortlagt 43 mulige forurenede

grunde (V1 – vidensniveau 1) og 13 forurenede grunde (V2 – vidensniveau 2), i

alt 56 kortlagte grunde [17].

Der kan i forbindelse med både afrømning af jord, indvinding af råstoffer samt

transport og/eller tankning i graven ske uheld med brændstof, der kan udgøre en

risiko for grundvandet.

Indvinding af råstoffer medfører ikke affald, da hele produktet forarbejdes og

sælges. Mængder af øvrigt affald er beskrevet i kapitel 4 under projektbeskrivel-

sen. Olie og andre dele, der skiftes på maskinerne i råstofgraven, samt andet

erhvervsaffald bortskaffes efter bestemmelserne i Erhvervsaffaldsregulativet for

Faaborg-Midtfyn Kommune.

9.2 Konsekvenser

Dispensationen til at modtage jord udarbejdet af Region Syddanmark [18] er

meddelt på en række vilkår, der skal sikre, at den jord, der modtages i råstofgra-



www.niras.dk

ven, ikke er forurenet, og dermed udgør en risiko for forurening af grundvandet.

For at sikre at vilkårene overholdes, udfører Nymølle Stenindustrier A/S visuel

kontrol af alle vognlæs jord, der skal modtages, og sikrer at analysepligtig jord

altid er vedlagt de rette dokumenter om jordens oprindelsessted og/eller analy-

seblanketter. Såfremt jorden viser tegn på indhold af fremmedlegemer, mislugt,

synlig forurening eller ikke overholder vilkårene i tilladelsen, afvises jorden.

Det vurderes, at dispensationens vilkår er tilstrækkelige til at sikre, at der ikke

modtages forurenet jord i råstofgraven. Det kan overvejes, om der i forbindelse

med en ny dispensation for et langt større areal i råstofgraven vil være en for-

øget risiko ved at modtaget jord, som kan udgøre en risiko i forhold til grundvan-

det og om der for at minimere risikoen skal etableres en form for stikprøvekontrol

ved modtagelse af jorden.

Omkring det ansøgte område er der kortlagt 56 forurenede lokaliteter, hvoraf der

på de 11 er konstateret forurenende stoffer i grundvandet. De nærmeste forure-

nede lokaliteter er en række mindre virksomheder, der er V1 kortlagt ca. 500 m

sydvest for Sdr. Nærå Grusgrav.

Det vurderes, at de beregnede ringe sænkninger ved råstofindvinding under

grundvandsspejlet, der er mindre end de naturlige årstidsvariationer, ikke vil

påvirke strømningsmønsteret omkring de forurenede lokaliteter, se kapitel 10.

Der har foregået råstofindvinding under grundvandsspejlet i området i en længe-

re årrække, så det vurderes, at fortsat råstofindvinding under grundvandsspejlet

ikke vil medføre risiko for at påvirke en eventuel spredning af forurening med

grundvandet fra de kortlagte lokaliteter.

I forbindelse med drift og kørsel i råstofgraven, opbevaring af brændstof samt

tankning kan der opstå risiko for uheld. Alle tanke i råstofgraven har godkendt

tankattest og både tanke og maskiner inspiceres regelmæssigt for spild, så

eventuelle utætheder øjeblikkelig afhjælpes og repareres.

Det vurderes, at opbevaring af brændstof og drift af maskiner og kørsel samt

andet affald/spildevand fra kontoret ikke udgør en risiko for påvirkning af jord og

grundvand.

Såfremt der skulle opstå uheld iværksættes Nymølle Stenindustriers bered-

skabsplan for uheld og myndighederne kontaktes straks.



www.niras.dk

10 GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND

I dette kapitel beskrives og vurderes, hvilke påvirkninger råstofindvinding fra Sdr,

Nærå Grusgrav vil have på grundvandsressourcen, drikkevandsinteresserne og

overfladevand.

10.1 Metode

I forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet vil der forekomme en

påvirkning af grundvandsstanden både i projektområdet og i grundvandsmagasi-

net. Påvirkningen af grundvandsmagasinet kan potentielt påvirke grundvandsbe-

tingede naturtyper se kapitel 8 og vandindvindinger. Da den årlige indvindings-

mængde efter udvidelse af råstofgraven vil være den samme som i dag, ændres

de årlige påvirkninger af grundvandsspejlet mv. ikke, men de vil foregå over en

længere årrække.

Ved råstofindvinding under grundvandsspejlet fjernes der ikke grundvand fra

magasinet. Under råstofindvinding flyttes grundvand fra magasinet til råstofgra-

ven/gravesøen, da grundvandet vil udfylde den plads, som råstoffet optog før

opgravning. Der er altså tale om, at vand flyttes fra et nærområde omkring rå-

stofgraven ind i selve råstofgraven. Hydraulisk set er effekten på afstrømning og

vandstandsforhold at sidestille med en indvinding af grundvand [19].

Der er foretaget et estimat på grundvandssænkningerne forårsaget af råstofind-

vindingen i Sdr. Nærå Grusgrav efter beregningsmetoden beskrevet i Miljøpro-

jekt 526 [19]. Der er tale om en analytisk beregningsmetode, som er en simplifi-

cering af virkeligheden. Beregningsmetoden bygger på en række antagelser,

som kun delvist er opfyldte. Det antages, at råstofindvindingen sker fra et sam-

menhængende område, og at udbredelsen af eventuel grundvandssænkning er

cirkulær. Denne antagelse er kun delvist opfyldt, da der er tale om separate gra-

vesøer, hvor der ikke nødvendigvis er god hydraulisk kontakt. Det antages, at

der under råstofindvindingen foregår en horisontal tilstrømning til gravesøen fra

alle sider.

Der er foretaget parameterbestemmelse til sænkningsberegningerne i form af

grundvandsmagasinets mættede tykkelse, porøsitet, horisontal hydraulisk led-

ningsevne, og gennemsnitlig indvinding af råstofmængder under grundvands-

spejl pr. år. Parametrene er generelt fastsat som middelværdier, dog til den kon-

servative side. Med konservativ menes, at der fastsættes parameterværdier, der

resulterer i større sænkninger end det forventelige. Hermed vil sænkningsbereg-

ningerne være konservative, men dog realistiske.

For kemisk påvirkning er vandanalyser i området udtrukket fra JUPITER databa-

sen [20], og litteratur om grundvandsforholdene er udtrukket fra GEUS rapport-

database [21].



www.niras.dk


Den nærmeste større indvinding var fra Sdr. Nærå Vandværk, Espegyden (bo-

ring DGU nr. 146.495) med en indvindingstilladelse på 150.000 m3/år, se

Figur 10-1. Vandværket er ikke længere i drift. Midtfyns Vandforsyning har over-

taget vandværket og leverer vand fra Årslev eller Ringe til Sdr. Nærå. I den vest-

lige del af Årslev har Midtfyns Vandforsyning- Årslev Vandværk to indvindingsbo-

ringer (DGU nr. 146.2569 og 146.2533 filtersat i kalk i hhv. 101-113 og 98-110 m

under terræn) med en indvindingstilladelse på 160.000 m3/år.

De geologiske lag i området består øverst af et lag kvartært sand (KS1) på 3-10

m i tykkelse, hvorfra der indvindes råstoffer [22]. I dele af området kan der fore-

komme 3-6 m ler over sandlaget. Under sandlaget kommer et kvartært lerlag på

op til 5 m i tykkelse [22]. Derunder ses et kvartært sandlag (KS2). Derunder

kommer et lerlag på 30-45 m i tykkelse og under det nedre lerlag findes Kerte-

minde Mergel og Danien Kalk, der er slået sammen til magasinet Kalk. Midtfyns

Vandforsyning- Årslev Vandværk indvinder fra kalken og den nederste del af den

opsprækkede Kerteminde Mergel.

Omkring Sdr. Nærå Grusgrav sker der grundvandsindvinding til en række enkelt-

indvindere, se

Figur 10-1. Afstanden fra projektområdet til nærmeste anlæg til mindre vandfor-

syning (enkeltanlæg) er ca. 250 m. Filtersætning af boringerne er ukendt.



www.niras.dk

Figur 10-1 Oversigt over kildepladser og enkeltindvindinger registeret i Jupiter-

databasen [20].

Nærmeste vandløb Vindinge Å ligger syd for Ibjergvej i en afstand af ca. 350 m

fra projektområdet, se Figur 8-1. Vindinge Å er registreret beskyttet efter natur-

beskyttelseslovens §3 [12].

10.3 Konsekvenser

Ved sænkning af grundvandsspejlet og ved ændringer i det hydrauliske strøm-

ningsmønster, som følge af råstofindvinding under grundvandsspejlet, kan der

potentielt ske påvirkning af nærliggende vandforsyninger og naturområder, og

der kan være risici for forurening fra omkringliggende forurenede lokaliteter.

Konsekvenser i forhold til nærliggende naturområder er beskrevet i kapitel 8

Plante- og dyreliv.

Ved iltning af opgravede sedimenter, kan der potentielt ske mobilisering, udfæld-

ning og udvaskning af en række naturligt forekommende stoffer. Såfremt disse

udledes i høje koncentrationer, vil de kunne opfattes som forurenende.



www.niras.dk

10.3.1 Grundvandssænkning

Hvis der graves med en konstant hastighed under grundvandsspejlet, vil sænk-

ningen i gravesøerne være konstant hen over tid. Udenfor gravesøerne vil

sænkningerne vokse med tiden, da sænkningen skal forplante sig ud gennem

grundvandsmagasinet. Beregningen af den potentielle grundvandssænknings

udbredelse i grundvandsmagasinet er foretaget efter 10 års råstofindvinding.

Den største sænkning i gravesøerne er beregnet til 18 cm. I en afstand af 1 km

er sænkningen beregnet til under 10 cm, mens den er under 6 cm i en afstand af

2 km, se Figur 10-2.

Figur 10-2 Beregnet sænkningsudbredelse i grundvandsmagasinet [19]

Den beregnede grundvandssænkning er mindre end de naturlige årstidsvariatio-

ner i grundvandsspejlet. Udvidelsen af råstofgraven vil ikke ændre på grund-

vandssænkningens udbredelse, da råstofindvindingen vil fortsætte med samme

årlige indvinding, men grundvandssænkningen vil ske i en længere årrække.

Erfaringer fra gravesøer, hvor man har moniteret vandstanden i både gravesøen

og i søer og boringer i nærheden, viser, at de reelle sænkninger af grundvands-

spejlet er minimale [23]. I gravesøen vil der opstå en momentan grundvands-

sænkning, mens indvindingen foregår på ca. 10-15 cm, mens vandstanden i



www.niras.dk

gravesøen reetablerer sig inden for kort tid. Sænkninger kunne kun konstateres

inden for en afstand af maksimalt 200 m fra gravesøen [23]. Den lokale geologi,

strømningsforholdene og størrelsen af råstofindvindingen vil dog have afgørende

betydning for påvirkningen af grundvandets niveau.

10.3.2 Påvirkning af almene vandforsyninger og enkeltindvindere

I Tabel 10-1 er indvindingsboringernes filtersætning og akkumulerede lertykkelse

over filter angivet. Fælles for de to indvindingsboringer gælder, at der er et stort

lerdække over filter, hvilket vil virke som en barriere mod en eventuel sænkning

af grundvandsstanden. En sænkning af vandstanden i grusforekomsten vil derfor

ikke påvirke indvindingsboringerne.

Vandværk DGU nr. Filterinterval

(m under terræn)

Akk. ler over filter (m)

Årslev 146.2569 101-113 63

Årslev 146.2533 98-110 72

Tabel 10-1 Filtersætning og akkumuleret lertykkelse over vandværksboringer

Indvindinger til husholdning er årligt meget lille, typisk 100-200 m3. De estimere-

de grundvandssænkninger på cm-niveau vil ikke medføre en væsentlig påvirk-

ning af grundvandsstanden ved enkeltindvindere, og dermed ikke påvirke vand-

indvindingen.

Da der er mere end 75 m fra råstofgraven til enkeltindvindere, er der ingen risiko

for forurening af enkeltindvindere med sygdomsfremkaldende bakterier, f.eks.

ved dyreafføring der opløses i grusgravssøer og føres videre ud i grundvandet.

Sammenfattende vurderes, at råstofindvindingen under grundvandsspejlet ikke

vil medføre påvirkning af almene vandforsyninger eller enkeltindvindere.

10.3.3 Påvirkning af naturligt forekommende og miljøfremmede stoffer

Der vil ikke være risiko for forsuring og forurening med okker, da der er et højt

kalkindhold i jorden. Ligeledes vil der ikke ske opkoncentrering af arsen, nikkel

og andre metaller i opgravet materiale, på grund af det lave indhold i grundvan-

det i råstoflaget. Optrængning og indtrængning af saltvand vil ikke ske som følge

af råstofindvinding, på grund af et meget lavt indhold af saltvand.

Nitratsårbarheden ændres ikke som følge af råstofindvinding. Ved indvinding

fjernes kun det øverste iltede lerdæklag på 3-5 m, der ikke indgår i det akkumu-

lerede lerdæklag over det øverste primære grundvandsmagasin samt magasiner

herunder.

Risikoen for nedsivning af pesticider til grundvandet øges, når muldlaget afrøm-

mes, hvilket er standard for al råstofindvinding i Danmark. Med efterbehandling

til ekstensivt landbrug og/eller rekreativt formål vil der ikke blive anvendt sprøj-

temidler på gravearealerne. Pålægning af muld vil ikke ændre på pesticidsårbar-



www.niras.dk

heden, da muld fra råjordsdepoter forventes at være inaktivt overfor pesticider

efter at have ligget i en årrække. Pesticider anvendt på naboarealer vil i stort

omfang nedsive og ikke medføre overfladeafstrømning af pesticidholdigt vand til

råstofgraven.

Det vurderes, at de ringe sænkninger på maksimalt 18 cm, der er mindre end de

naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet på ca. 0,5 m, betyder, at råstof-

indvinding under grundvandsspejlet ikke vil forårsage tillstrømning af forure-

ningskomponenter fra omgivelserne.

Sammenfattende vurderes, at der ikke vil være væsentlige miljøpåvirkninger i

form af forurening af overfladevand og grundvand på grund af råstofindvinding

på det ansøgte område.

10.3.4 Påvirkning af overfladevand

Grundvandssænkninger kan potentielt påvirke vandstanden i Vindinge Å,

Det vurderes, at med de konservativt beregnede sænkninger af grundvandsspej-

let på maksimalt 18 cm, der er mindre end de naturlige årstidsvariationer i

grundvandsspejlet på ca. 0,5 m, samt gravesøer beliggende mellem råstofgra-

ven og vandløbet, vil råstofindvindingen ikke medføre påvirkning af vandstanden

i Vindinge Å.


Der er ingen andre råstofindvindinger under grundvandsspejlet nær Sdr. Nærå

Grudgrav. Derfor vurderes der ikke at være kumulerede påvirkninger fra øvrige

råstofindvindinger under grundvandsspejlet eller andre projekter, der kan påvirke

grundvandet.

Midtfyns Vandforsyning- Årslev Vandværk ligger ca. 3 km sydøst for det ansøgte

område og har en indvindingstilladelse på 160.000 m3/år, hvilket således er det

maksimale, der må indvindes årligt. Der er samlet beregnet sænkninger af

grundvandsstanden ved råstofindvinding på 150.000 m3/år under grundvands-

spejlet og sænkninger på maksimalt 18 cm. Det vurderes, at sænkning af grund-

vandsspejlet fra råstofindvindingen er forsvindende lille i forhold til sænkningen

fra de almene vandforsyninger, og at der derfor ikke er væsentlige kumulerede

påvirkninger af grundvandsspejlets sænkning og grundvandets strømningsmøn-

ster.

Grundvandsindvindinger til husholdning er årligt meget lille, typisk 100-200 m3,

så der er ingen kumuleret effekt mellem disse og grundvandsindvinding ved

råstofindvindingen.



www.niras.dk

11 ARKÆOLOGI OG KULTURARV

I dette kapitel beskrives de arkæologiske og kulturarvs forhold, der er i og om-

kring projektområdet, og projektets påvirkninger på dem vurderes.

11.1 Metode

De kulturhistoriske interesser og værdier i området er gennemgået og beskrevet.

Det drejer sig om kulturspor fra forskellige perioder fra oldtiden op til nyere tid.

Sporene omfatter arkæologiske fund, fortidsminder og kulturarsarealer, kirker,

beskyttede sten- og jorddiger, kulturmiljøer samt fredede og bevaringsværdige

bygninger.

Kortlægningen er foretaget på baggrund af eksisterende data fra Kulturarvssty-

relsens databaser, Danmarks Miljøportal, Lokalplan 5007 [5], Faaborg-Midtfyn

Kommuneplan 2013 [4], Historisk Atlas [24] og høringssvar fra Arkæologi Sydfyn

[25].


Museet Arkæologi Sydfyn har foretaget en arkivalsk kontrol [25]. Der er ikke

registreret arkæologiske fund inden for arealerne til udvidelse af råstofgraven. I

området nær den planlagte råstofudvinding er fundet følgende fortidsminder:

Syd for etape 1C ved vejen er fundet bebyggelsesspor (SB.nr. 080810-104).

Øst for etape 3, på matrikel nr. 11h er indrapporteret en sløjfet høj (SB nr. 080810-42).

I det nuværende område for indvinding er der 2 sløjfede høje (SB nr. 080810-109 og 080810-18).

Øst for etape 1b, i den nordvestlige del af matr. 23b er registeret 3 sløj-fede høje (SB nr. 080810-43, 080810-44 og 080810-45), hvorfra stam-mer betydelige fund af oldsager, herunder adskillige der er erklæret for Danefæ.

Der er beskyttede diger i den østlige kant af matrikel nr. 10a Sdr. Nærå By, Sdr.

Nærå, samt langs den østlige og vestlige kant af matrikel nr. 22e Sdr. Nærå By,

Sdr. Nærå, se Figur 11-1. De nærmeste fredede fortidsminder ligger mere end 1

km fra graveområdet, og der er derfor ingen beskyttelseslinjer i de nye graveom-

råder. Der er ingen kirkebyggelinjer (nærmeste kirke ligger mere end 2 km væk),

og der er ikke udpegede kulturarvsarealer eller kulturmiljøer i eller i nærheden af

området.

Der er ingen fredede bygninger eller bygninger med høj bevaringsværdi i områ-

det. Nærmeste fredede bygning ligger i Sdr. Nærå ca. 1 km fra projektområdet.

Der er bygninger med middel bevaringsværdi ved Varpytvej, Bisnarpvej og Bir-

kum Kohave Vej.



www.niras.dk

Figur 11-1. Kulturhistoriske arealer, beskyttede sten- og jorddiger samt bevaringsværdige

bygninger i og omkring Sdr. Nærå Grusgrav.

11.3 Vurdering af konsekvenser

11.3.1 Arkæologiske fund

Arkæologi Sydfyn [25] har vurderet at der på matrikel nr. 10a (etape 1c, 2 og 3)

ikke umiddelbart vil være tale om tilstedeværelse af betydelige fortidsminder,

selvom fund i nærområdet kunne indikere, at der er en chance for at støde på

fortidsminder.

I det umiddelbare nærområde til matrikel nr. 22e er fund af betydelige fortidsmin-

der, både i form af gravhøje og bopladser. Sporene af gravhøje både øst og vest

for matrikel 22e sandsynliggør, at der på stedet har været en højgruppe, muligvis

med tilhørende bopladser. Da matrikel 22e ligger tæt op af den fundrige matrikel

23b, og da matrikel 22e må tolkes som værende del af et fundkompleks stræk-

kende sig øst-vest fra matrikel 23b til 11h, er det sandsynligt, at der vil være tale

om tilstedeværelse af betydelige fortidsminder på matr. nr. 22e.

Såfremt der findes arkæologiske levn i forbindelse med den mekaniske bear-

bejdning af overjorden, når råstofindvindingen påbegyndes, vil arbejdet straks

blive standset i overensstemmelse med museumslovens § 29 og Arkæologi Syd-

fyn blive underrettet.



www.niras.dk

11.3.2 Beskyttede sten- og jorddiger

Digerne er omfattet af museumslovens § 29a og der må ikke fortages ændring i

tilstanden af sten- og jorddiger [26].

Det beskyttede dige langs den østlige kant af matrikel 10a Sdr. Nærå By, Sdr.

Nærå vil blive bortgravet ved råstofindvindingen. Digerne i kanten af matrikel 22e

Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå udgør skellet til de nærmeste matrikler (Figur 11-1) og

vil ikke blive gravet væk ved råstofindvindingen. Det sikres i råstoftilladelsen, at

digerne i kanten af matrikel 22e ikke beskadiges ved indvindingen.

Diget, der graves væk, fungerer som en del af et levende hegn. Diget er ikke

fredet og har ikke en kulturhistorisk betydning. Det levende hegns funktion for

dyre- og planteliv er i kapitel 8 vurderet til ikke at udgøre en væsentlig del af

områdets økologisk funktionalitet, og landskabeligt udgør diget (og det levende

hegn) ikke en særlig værdi (se kapitel 13).

Det vurderes derfor, at det beskyttede dige ikke har hverken en kulturhistorisk,

biologisk eller landskabelig betydning for området. Dispensation fra museumslo-

ves § 29a kan, jf. § 29j søges og gives, såfremt et projekt er af samfundsmæssig

betydning.

11.3.3 Kulturarvsarealer og kulturmiljøer

Der er ca. 9 km til nærmeste kulturarvsareal og der vil ikke være påvirkninger fra

projektet. Der er ligeledes ingen værdifulde kulturmiljøer i nærheden af området

Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af bevaringsværdige

bygninger nær området, idet bygningerne ikke påvirkes direkte. I gravetilladelsen

fastsættes vilkår om graveafstande og placering af overjord i jordvolde. Det vur-

deres, at der med de fastsatte minimumsafstande fra gravegrænsen til de beva-

ringsværdige ejendomme, ikke vil opstå væsentlige vibrationsgener fra graveak-

tiviteterne, der kan medføre sætningsskader. Afstanden til beboelse vil også

sikre, at der ikke sker sætning af bygninger, som følge af, at der fjernes materia-

ler i råstofgraven.



www.niras.dk

12 FRILUFTSLIV

I dette kapital beskrives den nuværende offentlige adgang til arealerne og de

rekreative interesser, der knytter sig til området. Projektets påvirkning af offent-

lighedens adgang og de rekreative interesser beskrives og vurderes.

12.1 Metode

Der er foretaget en kortlægning og beskrivelse af de rekreative interesser og

værdier i området, herunder offentlighedens adgang til arealerne samt en vurde-

ring af påvirkningerne som følge af råstofindvinding indenfor de nye arealer.

Kortlægningen er gennemført ved at gennemgå kommuneplanen, lokalplaner og

helhedsplaner for området.


Projektområdet er privat ejendom og der er ikke offentlig adgang i dag. Mod syd

afgrænses området af Ibjergvej og der er mindre end 200 m til offentlige stier,

der føre ind i et større sammenhængende natur- og fritidsområde ved Tarup-

Davinde ’Over Sø og Land’, der er udviklet og drevet af Tarup-Davinde I/S med

udgangspunkt i struktur og helhedsplanen, af næsten samme navn ’Over Sø &

Land 2050’ [27]. Området ved Tarup-Davinde er et område med masser af aktivi-

tetsmuligheder, herunder stier til vandring, cykling og ridning, samt mulighed for

fiskeri, badning og overnatning i det fri.

Lokalplan 5007 fra 1996 har til formål at sikre, at området udvikles til natur og

fritidsområde. Projektområdet er beliggende i delområde 3, der udlægges til

almindelige fritidsaktiviteter og aktiviteter for klubber og organisationer m.m. for

Sdr. Nærå og Årslev.

Det lokale stinet forbindes til et overordnet hovedstinet. Princippet for hovedsti-

nettets forløb, jf. lokalrammebestemmelse 5.3, igennem projektområdet ses i

Figur 12-1.



www.niras.dk

Figur 12-1. Princip for hovedstinet i lokalplan 5007 delområde 3. Sort prikket linje viser

stinet og rød stiplede linje viser delområde-afgrænsningen. Den røde ring viser

projektområdet.

12.3 Konsekvenser

Der er ikke knyttet friluftsinteresser til selve projektområdet i dag eller i driftsfa-

sen. De mulige friluftsinteresser knytter sig til en efterfølgende anvendelse af

området og de omkringliggende vejes brug som adgang til rekreative områder

omkring Tarup-Davinde.

Der er ikke planlagt en øget produktion i råstofgraven, hvorfor der ikke forventes

en øget lastbiltrafik på Ibjergvej, og adgangen til området ’Over Sø og Land’

ændres ikke.

At området i Kommuneplanen er udpeget til rekreativt formål og indgår i struktur-

og helhedsplanen ’Over Sø og Land 2050’ har ikke betydning for selve råstofind-

vindingen, men vil være afgørende for den fremtidige anvendelse af de efterbe-

handlede arealer.

En del af projektområdet (matrikel 11m og 22e Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå) er

planlagt til at blive opkøbt af Tarup-Davinde I/S, der i fremtiden skal sikre, at

området udvikles og indarbejdes i det sammenhængende natur- og fritidsområde

mindre end 200 m fra projektområdet. Denne del af projektområdet efterbehand-

les til natur- og rekreative formål og i efterbehandlingsplanen betragtes området

som en helhed for det samlede område, ’Over Sø og Land’. I efterbehandlings-

planen (Figur 4-7) indgår et udkigspunkt og etablering af mindre søer og vand-

huller. Planen er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og vurde-

res at øge områdets mulighed for friluftliv.



www.niras.dk

Når dette område er efterbehandlet og overdraget til Tarup-Davinde I/S, vil det,

afhængigt af efterbehandlingen og adgangsmulighederne, få en væsentlig rekre-

ativ værdi og bidrage til den samlede udvikling af ’Over Sø og Land’.

Den restende del af projektområdet udlægges efter efterbehandlingen til eksten-

sivt dyrket landbrug. Hvis også dette område efter aftale med lodsejer overdra-

ges til Tarup-Davinde I/S vil det bidrage til udviklingen af et endnu større rekrea-

tivt område med offentlig adgang.

Efterbehandlingen og overdragelsen af delarealet (matrikel 11m og 22e Sdr.

Nærå By, Sdr. Nærå) til Tarup-Davinde I/S vurderes at øge områdets samlede

rekreative muligheder, og såfremt det resterende areal (10a Sdr. Nærå By, Sdr.

Nærå) efterfølgende kan overdrages, vurderes den positive påvirkning af projek-

tet på friluftslivet i området at blive øget yderligere



www.niras.dk

13 LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD

13.1 Metode

De landskabelige og geologiske interesser og værdier i området ved Sdr. Nærå

er beskrevet på baggrund af tilgængelige oplysninger fra Miljøportalen [28] og

Faaborg-Midtfyn Kommuneplan 2013 [4]. På baggrund heraf er det vurderet,

hvilke indvirkninger den ansøgte råstofindvinding vil have på de landskabelige og

geologiske værdier både i driftsfasen, når der foregår råstofindvinding, og efter

endt råstofindvinding, når arealerne er efterbehandlet til ekstensivt landbrug og

/eller rekreative formål. Vurderingerne understøttes af visualiseringer af projekt-

området fra fire udvalgte fotostandpunkter både under driftsfasen (råstofindvin-

ding) og efter efterbehandling. Til beskrivelse af den eksisterende råstofindvin-

ding er grusgraven i december 2015 fotograferet fra de samme fire fotostand-

punkter. De valgte fotostandpunkter ligger i forskellige retninger og afstand, med

henblik på at illustrere, hvorledes råstofindvindingen opleves fra omgivelserne.

Visualiseringerne er udarbejdet med udgangspunkt i en fotooptagelse, hvor der

for hvert standpunkt er målt position med GPS, og alle fotos er taget med en

brændvidde, der modsvarer det menneskelige øje. 3D arbejdet er blevet udført i

3ds max, hvor GPS koordinaterne, et kortudsnit af området (der inkluderer byg-

ninger, vej, tekniske anlæg og koter) er importeret.

For hvert billede er der blevet placeret et kamera i 3ds max, der har x,y koordina-

terne fra GPS opmålingen, z koordinaterne fra øjenhøjde + den aktuelle kote og

brændviddeindstillingerne fra det aktuelle foto. 3D kameraet er herefter roteret,

så de synlige 3D jordvolde mv. matcher de øvrige landskabselementer på foto-

grafierne. Herefter er jordvoldene blevet renderet ud og fritlagt i Photoshop.


I landskabelig henseende fremtræder området som et fladt morænelandskab

efterladt af den seneste istid ca. 8.000 år f. Kr. Det strømmende smeltevand har

aflejret 5 – 20 meter tykke lag af grus og sten, som øverst er dækket af et frugt-

bart lag moræne. Den fredede ås, Ibjerget og Vindinge Å-dal fremstår som de

eneste karakteristiske variationer i det ellers flade terræn.

Råstofindvinding i Tarup - Davinde påbegyndtes i slutningen af sidste århundre-

de og udviklede sig allerede inden 2. verdenskrig til et område af regional betyd-

ning. Det var dog først under 60’ernes store byggeboom, at området udviklede

sig til det absolut mest betydningsfulde regionale graveområde i Fyns Amt.

I dag foregår råstofindvindingen i Tarup-Davinde fra et mindre antal store råstof-

grave, hvor der indvindes både over og under grundvandsspejlet. Hele området

mellem byerne Tarup og Davinde er præget af de mange års råstofindvinding, og

består derfor af store rekreative områder med søer.



www.niras.dk

Figur 13-1 Etapeplan for udgravning af Sdr. Nærå Grusgrav med indsatte fotostandpunk-

ter.

Landskabet omkring Sdr. Nærå er i dag præget af mange års råstofindvinding og

fremstår for store deles vedkommende som et kuperet menneskeskabt landskab,

der i høj grad anvendes til rekreative formål, og ikke længere er det bakkede

landskab, som ellers præger terrænet syd-øst for Odense.

Den frie udsigt over markerne fra naboejendomme er begrænset af beplantning

omkring ejendommene og markernes afgrænsende læbeplantning.



www.niras.dk

Figur 13-2 Eksisterende forhold for etape 1a, set fra fotostandpunkt 1. Området nærmest

er allerede i dag efterbehandlet som et rekreativt landskab. I baggrunden ses

igangværende indvinding af råstof.

Figur 13-3 Eksisterende forhold for etape 1a, set fra fotostandpunkt 2. I dag kan man se

direkte ind i graveområdet, hvor udgravningen er nået under vandspejlet og

der derfor er dannet en sø.



www.niras.dk

Figur 13-4 Eksisterende forhold for etape 1c, set fra fotostandpunkt 3. Herfra ser man i

dag ind over en med læbeplantning skarpt afgrænset mark, som er forholdsvis

flad. En ejendom er synlig bag beplantning i venstre side.

Figur 13-5 Eksisterende forhold for etape 3, set fra fotostandpunkt 4. Området er præget

af de forholdsvis flade markstykker indrammet af karakteristiske læbeplantnin-

ger. Et kig ind til området er i dag kun muligt gennem denne åbning i træræk-

kerne. Til venstre ses en ejendom.

13.3 Konsekvenser

Den ansøgte udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav vil medføre en væsentlig land-

skabspåvirkning i indvindingsperioden, idet terrænet ændres for stedse, når sto-



www.niras.dk

re mængder sand, grus og sten fjernes fra området. Påvirkningen påbegyndes

allerede ved opstarten af råstofindvindingen, hvor muld og overjord oplægges i

flere meter høje jordvolde mod naboejendomme.

Sdr. Nærå Grusgrav er på to sider omgivet af arealer, der primært henligger som

dyrkede marker, hvilket betyder, at man i forhold til disse får et markant anderle-

des landskabsbillede. På de to resterende sider (syd og øst) er terrænet i forve-

jen præget af råstofindvinding med store områder med sø.

Visualisering af råstofindvindingen er kun foretaget ved fotostandpunkt 3 og 4,

da råstofindvindingen allerede er i gang i etape 1a (fotostandpunkterne 1 og 2) jf.

Figur 13-1.

Figur 13-6 Driftsfasen med indvinding på etape 1c, set fra fotostandpunkt 3. Der opføres

en jordvold, der skærmer beboelsen mod støjgener. Den lille beplantning

(plantage) i midten af området er fældet og der er etableret en forbindelse fra

det eksisterende graveområde til det nye. Læbeplantningen mellem eksiste-

rende og udvidelse af råstofgraven vil på sigt også forsvinde.



www.niras.dk

Figur 13-7 Driftsfasen med indvinding på etape 3, set fra fotostandpunkt 4 under udgrav-

ning. Der er etableret en støjvold langs ejendommen. Træerne i midten af om-

rådet er fældet og der er indblik til et ret stort sammenhængende areal. Områ-

det vil dog stadig være indrammet af de yderste læbeplantninger.

Under driftsfasen vil projektområdet set fra Ibjergvej jf. Figur 13-6 være præget

af råstofindvindingen, ligesom det allerede i dag er tilfældet for matrikel nr. 22e jf.

Figur 13-3, på en lidt længere strækning af vejen.

De eksisterende visuelle forhold, herunder den frie udsigt ind over markerne fra

naboejendomme vil blive reduceret pga. jordvolde, mens råstofindvindingen

pågår. Voldene vil med deres ensartethed fremstå tydeligt menneskeskabte og

være et fremmed element i landskabet. Voldene bliver naturligt dækket af græs-

ser og urter i løbet af kort tid. Voldene fjernes, når indvindingen afsluttes. Udsig-

ten til voldende begrænses flere steder af naboejendommenes beplantning.

Begrænsning af den frie udsigt kan opleves negativt af beboerne, men vil samti-

dig virke skærmende på udsigten til selve råstofindvindingen, hvilket kan opleves

som et positivt tiltag. Påvirkningen vurderes på denne baggrund ikke at være

væsentlig.

13.3.1 Konsekvenser efter endt råstofindvinding

Konsekvenserne efter endt råstofindvinding er belyst ved visualiseringer i de fire

fotostandpunkter. Visualiseringerne er foretaget under den forudsætning, at der

gives tilladelse til at tilføre rent jord til området, således at efterbehandlingspla-

nen kan gennemføres. I Figur 13-8 er fotostandpunkterne markeret på efterbe-

handlingsplanen.



www.niras.dk

Figur 13-8 Efterbehandlingsplan for Sdr. Nærå Grusgrav med indsatte fotostandpunkter.

Den terrænregulering, der bliver gennemført ved efterbehandling af råstofgraven

vil blive etableret som overdrev og vedvarende græsarealer, dvs. uden høj be-

voksning, der udvisker landskabets former.



www.niras.dk

Figur 13-9 Det efterbehandlede område på etape 1a, set fra fotostandpunkt 1. Bagerst

er arealet efterbehandlet og harmonerer med de allerede efterbehandlede

arealer omkring gravesøen. Den lille høj og de små lunde falder ind med

eksisterende beplantning. De små lavvandede vandhuller er på denne af-

stand kun synlige som lokalt højere beplantning omkring vandhullet.

Figur 13-10 Det efterbehandlede område på etape 1a, set fra fotostandpunkt 2. Fra

Ibjergvej vil man opleve en lille bakke i terrænet, der gør at indsigten i om-

rådet lokalt er afskåret. En lille lund vil medvirke til at give højen karakter.

Bag bakken ligger et lille lavvandet vandhul.

Figur 13-11 Det efterbehandlede område på etape 1c, set fra fotostandpunkt 3. Store

dele af området fremstår efter genopfyldning fladt med en sø ca. 500 m



www.niras.dk

fremme. Søen er ikke meget synlig fra fotostandpunkt 3, Små lunde vil give

skala til rummet.

Figur 13-12 Det efterbehandlede område på etape 3, set fra fotostandpunkt 4. Store

dele af området fremstår efter genopfyldning fladt med en sø midt i områ-

det. Søen er ikke meget synlig fra fotostandpunkt 3. Graveområde vil i

denne vestlige del stadig være indrammet af læbeplantning.


ling have en stor indvirkning på det ellers relativt flade landbrugslandskab. Hvor

der før var trærækker som læbælter mellem mindre markområder, vil der frem-

over være større kuperede flader af græsklædte bakker, lunde, store og små

søer samt skråninger til digesvaler.

Sdr. Nærå Grusgrav er imidlertid en del af et større graveområde, som har været

brugt til råstofindvinding i over 100 år og skal, når det er efterbehandlet, helt eller

delvist indgå i et større samlet rekreativt område med navnet ”Over sø & land”

[27]. I forhold til dette menneskeskabte landskab, som har bibragt området en

større biodiversitet, flere rekreative muligheder og i sig selv er blevet til et kultur-

historisk spor, vil graveområdet ved Sdr. Nærå indgå på en harmonisk måde.

Det vurderes derfor, at råstofindvindingen efter at projektområdet er efterbehand-

let vil have en positiv påvirkning af Tarup-Davinde området.



www.niras.dk

14 BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI

14.1 Metode

Væsentlige påvirkninger af befolkningen vurderes særligt at knytte sig til støj,

støv, vibrationer, landskab, rekreative forhold og adgangsforhold, som beskrevet

i andre kapitler. I dette kapitel samles op på påvirkningerne. Påvirkninger på

erhverv og socioøkonomi beskrives med udgangspunkt i inddragelse af land-

brugsarealer og erhvervenes mulighed for at skaffe råstoffer.


Udvidelsen af Sdr. Nærå Grusgrav sker i umiddelbar tilknytning til eksisterende

råstofindvinding.

14.3 Konsekvenser

Ved udvidelsen af indvindingsområdet vil den årlige udledning af emissioner som

følge af brændstofforbrug til maskiner til brug ved indvinding og transport være af

samme størrelsesorden som i dag. Emissioner med lokal effekt - så som partikler

- kan have en negativ påvirkning på menneskers helbred. Det er derfor en fordel,

at indvindingsområdet er beliggende i det åbne land, således at der sker en hur-

tig opblanding i luften. Luftkvaliteten vurderes ikke at blive påvirket og dermed

heller ikke menneskers helbred.

Naboerne vest for indvindingsområdet vil blive påvirket af mere støj fra råstofind-

vinding på arealerne for udvidelse af råstofgraven. Støj kan potentielt påvirke

menneskers helbred. Det er beskrevet, hvordan afrømning af muld og opbygning

af støjvolde ved nærmeste naboer kan sidestilles med anlægsarbejder, og at

støjen er en del lavere en den ofte anvendte grænseværdi for anlægsarbejder.

Afrømning af muld og opbygning af støjvolde vil være af begrænset varighed og

berøre få naboer. Støj fra drift af råstofgraven vil være lavere end de vejledende

grænseværdier. Støj fra råstofindvindingen vurderes dermed ikke at påvirke

menneskers helbred.

Jordvoldene vil ved de nærmeste naboer, som det fremgår af visualiseringerne,

reducere udsigten over de eksisterende marker. Dette vil formentlig af nogen

naboer opleves som en negativ påvirkning i forhold til dagens situation, men de

vil samtidig virke skærmende for gravearbejdet, hvilket vil opleves positivt. På-

virkningen vil være midlertidig.

Råstofindvindingen vil medføre en irreversibel ændring af landskabet i de områ-

der, hvor råstofindvindingen foregår. Denne påvirkning vurderes i sagens natur

at være væsentlig. Ses der på den visuelle påvirkning af landskabet under rå-

stofindvindingen vurderes denne samlet at være mindre betydende. Selve ind-

vindingen, herunder de store udgravninger, vil ikke være synlig pga. skærmning

fra læbeplantning langs områdets skel bortset fra ved den eksisterende udgrav-

ning, hvor der er indkig fra Ibjergvej. Indkigget til området vil desuden være hin-



www.niras.dk

dret af de relativt høje jordvolde, der etableres af overjorden langs udgravnin-

gens afgrænsninger mod naboer.


ling have en stor indvirkning på det ellers relativt flade landbrugslandskab, men

vil samtidig indgå som en harmonisk del af det øvrige efterbehandlede graveom-

råde.

Der er hverken knyttet friluftsinteresser til det ansøgte område i dag eller i drifts-

fasen. De mulige friluftsinteresser knytter sig til den efterfølgende anvendelse af

området, og vejnettets brug som adgang til de rekreative områder i Tarp-Davinde

området. I den fremtidige situation vil de rekreative muligheder i området blive

forbedret.

14.3.1 Erhverv

Anvendelsen af arealerne for udvidelsen af Sdr. Nærå Grusgrav ændres fra in-

tensivt landbrug i dag til ekstensivt landbrug efter endt råstofindvinding eller til

rekreativt område. Indvinder vil, i løbende dialog med myndigheder og andre

interessenter, i videst muligt omfang tilpasse efterbehandlingen af arealerne, så

arealernes tilstand matcher den mest sandsynlige fremtidige anvendelse af area-

lerne.

Ud over Sdr. Nærå Grusgrav findes der flere andre råstofgrave i området. Da

den årligt indvundne mængde råstof i Sdr. Nærå Grusgrav ikke ændres, vurde-

res udvidelsen af råstofgraven ikke at påvirke de øvrige indvinderes afsæt-

ningsmuligheder negativt.

Da der allerede har været foretaget råstofindvinding i området igennem en læn-

gere årrække, må det forventes, at råstofindvindingen allerede er afspejlet i om-

rådets sociale struktur og erhvervsliv. Det vurderes, at udvidelsen af Sdr. Nærå

Grusgrav ikke vil ændre forholdene for de eksisterende erhverv i Sdr. Nærå.

14.3.2 Ejendomsforhold

Ni naboejendomme ligger tæt på det eksisterende graveområde på matrikel nr.

22e Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå.

Indvinding af råstoffer med deraf afledte gener i from af støj, støv og tung trafik

kan medføre en negativ påvirkning af ejendomsprisen i driftsperioden. Ejen-

domspriserne i området i dag må antages at være påvirket af råstofindvindingen

i området, da ejendommene allerede i dag ligger i forholdsvis kort afstand til

eksisterende indvinding på matrikel nr. 22e og i et større graveområde, hvor der

har været indvundet råstoffer de seneste 100 år.

Efter indvindingens ophør og retablering af området må ejendomspriserne, så-

fremt der sker en påvirkning i driftsfasen, antages at regulere sig til samme ni-



www.niras.dk

veau som i dag eller muligvis noget højere afhængigt af hvor stor en del af pro-

jektområdet, der efterfølgende udlægges til rekreativt område.



www.niras.dk

15 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

Det er i projektet indbygget, at der som afværgende foranstaltning mod støjgener

fra drift at råstofgraven etableres jordvolde langs skel til de nærmeste naboer i

forbindelse med afrømning af muld, og at der som afværge mod støvgener ved

kørsel på interne veje foretages vanding i tørre perioder.

Såfremt alternativ adgangsvej via Blæsbjergyden vælges, vil Nymølle Stenindu-

stri A/S sikre vejens tilstand i anvendelsesperioden.

Vurderingen af råstofindvindingens påvirkning på omgivelserne viser, at det ikke

er nødvendigt med øvrige supplerende afværgeforanstaltninger.



www.niras.dk

16 ALTERNATIVER OG 0-ALTERNATIV

VVM-redegørelsen skal bl.a. omfatte en oversigt over de væsentligste alternati-

ver, som er undersøgt, herunder de vigtigste grunde til valg af alternativ under

hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere skal VVM-redegørelsen indeholde

en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som

herudover har været undersøgt samt en beskrivelse af konsekvenserne, hvis

anlægget ikke gennemføres (0-alternativet).

16.1 Alternativer

Nymølle Stenindustrier A/S driver råstofindvinding i den eksisterende råstofgrav

ved Sdr. Nærå sydøst for Odense (Sdr. Nærå Grusgrav). Der indvindes op mod

200.000 m3 om året og råstofgraven er centralt placeret i forhold til Odense

Der er et konstant behov for råstoffer til bl.a. anlæggelse af veje, broer, byggeri

m.m. I følge Fremskrivning af råstofforbruget for 2013-2036. Region Syddan-

mark’ .er der anslået et forbrug af råstoffer, så som sand, grus og sten, i perio-

den 2013-2036 på 163 mio. m3 for Region Syddanmark.

Råstofferne skal som udgangspunkt indvindes lokalt og Region Syddanmarks

råstofplan [1] har til formål at sikre en stabil forsyning af råstoffer til regionen.

16.1.1 Alternative placeringer

Nymølle Stenindustri A/S driver to andre råstofgrave på Fyn: Aalsbo Grusgrav

ved Aarup ligger ca. 30 km vest for Odense og har lavlødige materialer med

meget ringe stenprocent. Skallebjerg Grusgrav ved Haarby ligger ca. 25 km syd-

vest for Odense og har ringe stenprocent.

Råstofindvinding er planlagt opstartet i løbet af 1 – 1,5 år på Stenløse Grusgrav

ved Bramstrup, som ligger ca. 10 km syd for Odense. Årlig indvinding fra denne

og Sdr. Nærå Grusgrav kan tilsammen lige akkurat dække efterspørgslen på

råstoffer i området.

Nymølle Stenindustri A/S driver tre andre råstofgrave i Jylland indenfor Region

Syddanmark: Almind Grusgrav ved Kolding ca. 70 km vest for Odense er meget

tæt på at være udgravet og lukker snart. Andholm Grusgrav ved Rødekro og

Kliplev Grusgrav ved Kliplev ligger hhv. 125 og 140 km sydvest for Odense og er

på grund af transportafstanden ikke aktuelle.

16.1.2 Alternative materialer

Råstoffer i form af sand og sten kan alternativt indvindes fra havet (sømateria-

ler). Råstoffer fra havet kan dog hverken mængde- eller kvalitetsmæssige erstat-

te de materialer, der indvindes på land. Det gælder bl.a. grusmaterialer til an-

lægsformål. Desuden vil der fra indvinding på havet samt lodsning og håndtering

af sømaterialer på land også findes en række negative miljøkonsekvenser. Des-

uden vil sømaterialer oftest betyde en længere transport på land med råstoffer,



www.niras.dk

idet der kun findes et begrænset antal havne med lodsningsmuligheder for rå-

stoffer.

Sømaterialer kan derfor ikke anses som et reelt alternativ til råstoffer indvundet

på land.

16.1.3 Råstofforsyning fra andre dele af Region Syddanmark

Som alternativ til udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav kan råstofferne i stedet hen-

tes i øvrige omkringliggende råstofgrave. Sdr. Nærå Grusgrav ligger i et område,

hvor der er blevet gravet i mere end hundrede år, der er dog kun få aktive råstof-

grave i området i dag.

Muligheden for at finde sand, grus og sten er størst i de vestlige dele af regio-

nen. På Fyn og i Trekantområdet er det efterhånden vanskeligt at finde nye om-

råder med gode forekomster af sand, sten og grus, der ikke er i konflikt med

væsentlige natur- og landskabsinteresser samt hensynet til nærliggende bebyg-

gelser. Det er særligt vanskeligt at finde forekomster med grove materialer, der

er efterspurgt til stabilgrus og betontilslag.

16.1.4 Tilførsel fra andre områder og udlandet

Råstoffer vil kunne tilføres anlægsprojekter udefra, f.eks. fra Sverige, Norge eller

andre områder i Danmark. Herved vil der være en væsentlig forøgelse af trans-

portafstanden, og kan medfører større miljøbelastning og formentlig også højere

priser på råstoffer. Desuden vil der med høj sandsynlighed forekomme de sam-

me miljøgener ved indvinding af de udenlandske råstoffer eller råstoffer indvun-

det andre steder i Danmark, som ved indvinding af råstoffer i Sdr. Nærå Grus-

grav.

Set ud fra et overordnet miljømæssigt og økonomisk synspunkt kan det ikke

anses som hensigtsmæssigt at importere råstofferne frem for at indvinde dem

lokalt.

16.2 0-alternativet

0-alternativet er den situation, hvor udvidelsen af Sdr. Nærå Grusgrav ikke gen-

nemføres, og situationen er som i dag, hvor råstofgraven udgraves efter gæl-

dende gravetilladelse frem til november 2017, og området efterbehandles som

planlagt.

I miljøvurderingen er påvirkningerne af udvidelsen af råstofgraven i Sdr. Nærå

sammenlignet med 0-alternativet, der således fungerer som referencegrundlag.

0-alternativet vil betyde, at de miljømæssige konsekvenser som følge af anlægs-

fasen ikke vil forekomme og der vil ikke ske en påvirkning af de landskabelige og

naturmæssige interesser og værdier på de arealer, der er ansøgt om. Ved ikke

at udgrave de ansøgte arealer vil der forblive landbrugsjord på områderne, og

der vil ikke være mulighed for at udvikle nye frilufts- og naturområder.



www.niras.dk

17 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD

17.1 Metode

Der er foretaget en gennemgang af de eksisterende planforhold i området, her-

under internationale bestemmelser, national lovgivning samt Fåborg-Midtfyn

Kommuneplan 2013 og gældende lokalplan.

17.2 International lovgivning

17.2.1 Natura 2000-områder

Natura 2000-områderne er udlagt for at beskytte værdifulde naturområder, dyr

og planter, som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet [29] og habitatdirektivet

[30]. Natura 2000-områderne udgør et økologisk netværk af beskyttede naturom-

råder gennem hele EU. For hvert af de danske Natura 2000-områder er der ud-

arbejdet en basisanalyse og en Natura 2000-plan, som beskriver tilstand, trusler

og målsætning for områderne.

Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de

arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-

områder. Gunstig bevaringsstatus er defineret i habitatdirektivet og målsætnin-

gen er nærmere beskrevet i de enkelte Natura 2000-planer. I Danmark er EF-

fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet indarbejdet i lovgivningen i

habitatbekendtgørelsen [31].

Nærmeste Natura 2000-områder er N114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å

og Lindeved Å., der ligge ca. 4,5 km vest-nordvest fra projektområdet og N113

Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Lillemose jf.Figur 17-1, der ligger

ca. 7,5 km mod nordøst. Det ansøgte område indeholder ikke levesteder for arter

på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-områder.

Udvidelsen af Sdr. Nærå Grusgrav vurderes ikke at påvirke Natura 2000-

områderme, og der er derfor ikke behov for at foretage en nærmere konse-

kvensvurdering af projektet under hensyn til områdets bevaringsmålsætning, jf.

habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Natura 2000 behandles ikke ydereligere.



www.niras.dk

Figur 17-1 Nærmeste Natura 2000-områder N114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge

Å og Lindeved Å og N113 Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og

Lillemose.


Planter og dyr, som er opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV arter) [32] er

strengt beskyttede. I henhold til habitatbekendtgørelsen [31] må der ikke gives

tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller ødelægge yngle-

eller rastepladser for arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Dette gælder alle

steder, også uden for habitatområderne. Ifølge vejledningen til habitatbekendtgø-

relsen [33] skal vurderingen fortages på, hvorvidt en plan eller et projekt vil med-

føre skade på områdets samle økologiske funktionalitet for den enkelte bilag IV

art.

Ifølge håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV [34] kan der i området

være yngle og rastepladser for følgende bilag IV-arter: flere flagermusarter, stor

vandsalamander, markfirben, strandtudse og spidssnudet frø. Bilag IV-arter er

nærmere beskrevet i kapitel 8.

17.3 National lovgivning

Projektet er omfattet af en række nationale lovgivninger;

- Planloven

- Råstofloven

- Vandforsyningsloven

- Miljøbeskyttelsesloven

- Naturbeskyttelsesloven



www.niras.dk

- Museumsloven

De lovgivninger, der ikke berøres i andre dele af nærværende redegørelse, be-

skrives kort nedenfor. Projektets relevans jf. den givne lovgivning er desuden

beskrevet.

17.3.1 Planloven

Kommuneplan

Projektområdet er beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommuneplanen

tager udgangspunkt i planloven med særlig reference til § 11a, der fastlægger

hvilke emner kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger

for.

Af Faaborg-Midtfyn Kommuneplan 2013 [4] fremgår det, at projektområdet er

beliggende i rammeområde Tad.R.1 Tarup-Davinde, Natur- og fritidsområde, og

rammeområdet fremgår af Figur 6.2. Projektområdet er beliggende i landzone og

udlagt til rekreativt område. I hele rammeområdet gælder, at der i overflødige

landbrugsbygninger kan etableres mindre erhverv, fritidsaktiviteter, offentlige

institutioner og mindre skoler. Desuden må færdiggravede råstofgrave ikke gen-

åbnes og der må ikke opføres vindmøller.

Figur 17-2 Oversigt over kommuneplanrammer ved råstofgraven.



www.niras.dk

Lokalplan

Projektområdet er beliggende inden for lokalplan 5007 Tarup-Davinde – et natur

og fritidsområde fra 1996 [5], til offentligt formål. Lokalplanområdet er vist på

Figur 17-3.

Figur 17-3 Oversigt over gældende lokalplan ved Sdr. Nærå Grusgrav. Området er ud-

lagt til offentligt formål.

Lokalplanen udlægger området til offentligt formål, som bynært landskab/fritids-

og friluftsområde med mulighed for indpasning af rekreative aktiviteter. Indpas-

ning af rekreative aktiviteter sker på grundlag af en vurdering af områdets bære-

evne med stor vægt på naturgrundlaget [5].

Lokalplanen har bl.a. til formål at udlægge området til jordbrugs formål og natur-

og fritidsformål efter endt råstof indvinding, samt at fastlægge rammer for, hvilke

aktiviteter der kan foregå i området.



www.niras.dk

Figur 17-4 Delområder i lokalplan 5007 [5], afgrænsning af lokalplanområdet (sort) og

placering af projektområde (rød).

Lokalplanen skal sikre at udvikle områdets naturkvaliteter, idet stor variation

tilstræbes. Området er beliggende i landzone og skal forblive i landzone.

Lokalplanområdet er opdelt i 8 delområder, hvor projektområdet ligger indenfor

delområde 3, der udlægges til almindelige fritidsaktiviteter og aktiviteter for klub-

ber og organisationer etc. Jf. Figur 17-4.

Specielt den vestlige del af området skal indgå som et dagligt fritidsområde for

Sdr. Nærå og Årslev.

I delområde 3 kan der etableres en fyldbakke med en udformning og højde (max.

25 m), der gør den anvendelig til almene aktiviteter som f.eks. udkigspunkt,

kælkning og drageflyvning. Til etablering af fyldbakken må udelukkende anven-

des rent jordfyld.

Lokalplanen indeholder generelle principper for landskabsudformning af terræn

og sødannelser, skovplantninger og sammenhængende hegnsstrukturer, der

skal anvendes ved efterbehandling af råstofgravene i lokalplanområdet.

Efterbehandling af råstofgravene i lokalplanområdet har som hovedformål at

sørge for beplantning ved en naturlig tilgroning af arealerne og at danne det

naturmæssigt set bedste grundlag for denne tilgroning under hensyn til forholde-

ne de enkelte steder. For arealer, der umiddelbart skal overgå til en formålsbe-

stemt rekreativ anvendelse, vil det dog være naturligt gennem efterbehandlingen

at forberede denne anvendelse [5].



www.niras.dk

Følgende generelle principper for efterbehandling er opstillet i lokalplanen:

tilkørsel af fyldjord skal placeres på landarealer som led i en godkendt

landskabsbearbejdning.

varierende skrænthældninger skal tilstræbes.

der bør stedvis efterlades urørte og sine steder relativt stejle rå skrænt-

partier.

bugtet bred forløb i forbindelse med søer skal tilstræbes.

beplantning/tilsåning bør minimeres.

etablering af bevoksninger overlades i vid udstrækning til naturen selv

ved tilgroning

efterbehandlingen bør ikke blive for friseret.

etablering af en mere næringsfattig jordbund bør fremmes.

etablering af udyrkede bræmmer langs søbredder bør tilstræbes.

der tilstræbes stor naturvariation.

Desuden fastslår lokalplanen, at etablering af banketter i forbindelse med søer er

obligatorisk.

Lokalplanen angiver altså de overordnede retningslinjer for Tarup-Davinde om-

rådets udvikling til et natur- og fritidsområde efter endt råstofindvinding. En pro-

ces, der skønnes at ville forløbe de næste 20-25 år, indtil alle sten- og grus-

ressourcerne er opbrugt.

Lokalplanen indeholder ikke ekspropriationsmulighed, hvorfor udviklingen af

Tarup-Davinde området i meget høj grad vil ske ad frivillighedens vej [5].

Andre planer og programmer

Struktur- og Helhedsplan ’Over Sø & Land 2050’

Med udgangspunkt i lokalplan 5007 [5] er der i 2009 udarbejdet en struktur- og

helhedsplan for området omkring Tarup-Davinde, ’Over Sø & Land 2050’ [27].

Helhedsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Odense Kommune, Faar-

borg-Midtfyn Kommune og interessentskabet Tarup-Davinde I/S. Planen er i

overensstemmelse med lokalplan 5007s bestemmelser.

Tarup-Davinde I/S formål er ”i takt med den planmæssige udnyttelse af råstoffo-

rekomsterne at etablere og drive det størst mulige sammenhængende

natur- og fritidsområde i Tarup-Davinde Grusgrave og omliggende arealer”.

På baggrund af helhedsplanen kan Tarup-Davinde I/S opkøbe og udvikle områ-

der, så det på sigt udvikles til et rekreativt område af regional betydning.

Struktur og helhedsplanen dækker et område, der er præget af 100 års råstof-

indvinding og af de søer, der opstår som følge af indvindingen. Planen tager

udgangspunkt i, at der i de ældste søer i dag er opstået et spændende plante-



www.niras.dk

og dyreliv med stor naturmæssig betydning og med mange muligheder for sport

og friluftsliv. Visionen er bl.a. at området ’Over Sø og Land’ skal være Fyns stør-

ste sølandskab med plads til friluftsliv og –leg.

Ifølge helhedsplanen er projektområdet beliggende i et område, hvor der i frem-

tiden skal være særligt fokus på action-prægede aktiviteter, så som mountainbi-

ke, søsport, rulleskøjter og bueskydning [27].

Årslev - Sdr. Nærå helheds- og bebyggelsesplan

I 2011 har Fåborg-Midtfyn Kommune udarbejdet en helheds- og bebyggelses-

plan for den fremtidige byudvikling i og omkring Årslev og Sdr. Nærå [35]. Hel-

hedsplanen er et redskab for Faaborg-Midtfyn Kommune til at sikre sammen-

hæng og identitet i den kommende udvikling af området i og omkring Årslev og

Sdr. Nærå. Planen har til formål at sikre en grøn byudvikling for Årslev - Sdr.

Nærå og indebærer, at byen skal udbygges syd for det eksisterende byområde.

Byområdet skal være langstrakt og arealerne syd for Årslev - Sdr. Nærå er land-

skabeligt attraktive. Strukturen i den nye bydel skal være grøn og tage afsæt i

områdets eksisterende grønne præg. Vandløbet i området skal her udgøre et

samlende element, og tilføre både nye og eksisterende byområder nogle attrak-

tive nærrekreative områder, som byen mangler i dag. Helhedsplanen fastlægger,

at den fremtidige afvikling af trafikken skal ske via en ny overordnet vej syd for

byen, ligesom Ibjergvej mod nord skaber forbindelse fra motorvejen til hele den

sydlige del af byen med nye byvækstområder [35].

17.3.2 Råstofloven

Råstofloven har til formål at sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land

og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning

og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn [3]. Ved råstoffer

forstås sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster.

I forbindelse med myndighedsbehandlingen skal Region Syddanmark inden

råstofindvinding igangsættes give tilladelse efter råstofloven. I denne tilladelse

stilles der vilkår til såvel indvindingen som efterbehandlingen. Jf. råstoflovens §

10a skal Regionsrådet ved fastsættelsen af vilkår om efterbehandling, høre

kommunalbestyrelsen.

En ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer gælder

ifølge råstoflovens § 8 også som ansøgning om tilladelse efter andre love, når

der efter disse love kræves tilladelse til selve den påtænkte indvinding og be-

handling af råstoffer og udlevering af råstoffer (samordningspligten).

I forbindelse med nærværende ansøgning skal der gives tilladelse efter vandfor-

syningslovens §26 [36] til indvinding af råstoffer under grundvandsspejl, se afsnit

17.3.3. Derudover skal der foretages en høring af Slots- og Kulturstyrelsen vedr.

udtalelse om risiko for at ødelægge fortidsminder samt Statens Luftfartsvæsen



www.niras.dk

vedr. problem mht. fugletræk mellem graveområde og eventuelle ynglepladser

ved indvinding under grundvandsspejl jf. administrationscirkulærets § 3 og 4 [37].

17.3.3 Vandforsyningsloven

Vandforsyningslovens formål er at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede

beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og vurdering,

og at der sikres en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik

på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne. Ved administrationen

af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens

og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende

vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af

omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster [36].

Da der skal indvindes sand, grus og sten under grundvandspejl skal der gives

tilladelse efter vandforsyningslovens §26 idet indvinding af råstoffer under

grundvandsspejl sidestilles med sænkning af grundvandsstanden. En tilladelse

meddeles af Fåborg Midtfyn Kommune. For vurdering af råstofindvindingens

påvirkning af grundvandsstanden, se kapitel 10.

17.3.4 Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne natur og miljø, så sam-

fundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets

livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet, herunder bl.a. forebygge og

bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støj-

ulemper [38].

17.3.5 Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelseslovens formål er at værne om naturen med dens bestand af

vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige og kulturhistori-

ske værdier. Samtidig skal loven give offentligheden adgang til naturen og for-

bedre mulighederne for friluftslivet [39].

Naturbeskyttelsesloven indeholder bl.a. regler, der tilsigter at beskytte en række

naturtyper: søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge,

overdrev samt klitfredede arealer.

Omkring strande, søer og åer, skove, fortidsminder og kirker gælder der særlige

beskyttelseslinjer/byggelinjer, hvorefter der inden for en bestemt afstand ikke må

opføres bebyggelse eller i øvrigt foretages ændringer i terrænet i form af be-

plantning, hegning m.v.

17.3.6 Museumsloven

Efter museumslovens § 27 stk. 2 skal jordarbejdet standses såfremt der findes

spor af fortidsminder i det omfang det berører fortidsmindet. I forbindelse med

sagsbehandling efter råstofloven indhenter Regionsrådet udtalelse fra Slots- og

Kulturstyrelsen jf. museumslovens § 25.



www.niras.dk

18 MANGLER VED VVM-REDEGØRELSEN

I henhold til VVM-bekendtgørelsen [2] skal VVM-redegørelsen redegøre for

eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne,

samt årsagerne til at bedre oplysninger ikke er søgt fremskaffet eller ikke har

kunnet fremskaffes.

Det vurderes, at alle de væsentlige miljøforhold er belyst tilstrækkeligt i VVM-

redegørelsen.



www.niras.dk

19 REFERENCER

[1] »Region Syddanmark - Råstofplan 2012,« Region Syddanmark, 2012.

[2] Miljøministeriet, Bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om

vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i

medfør af lov om planlægning, 2015.

[3] Miljøministeriet, Bekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013 om råstoffer, 2013.

[4] »Faaborg-Midtfyn Kommuneplan 2013-2025,« Faaborg-Midtfyn Kommune,

2013.

[5] Lokalplan 5007 Årslev Kommune, Lokalplan 4-488 Odense Kommune,

Årslev Kommune og Odense Kommune, 1996.

[6] Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 895 af 3. juli 2015 om forurenet jord,

2015.

[7] Miljøministeriet, Bekendkørelse nr. 1452 af 7. december 2015.

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning

af jord, 2015.

[8] Miljøstyrelsens vejledning 5/93 'Beregning af ektern støj fra virksomheder',

Miljøministeriet, 1993.

[9] Støjdatabogen, Lydteknisk Institut, 1989.

[10] Miljøstyrelsen, »Ekstern støj fra virksomheder 5/84,« 1984.

[11] Miljøstyrelsen, Bekendgørelse nr. 1458 af 7. december 2015.

Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående

maskiner mv, 2015.

[12] Naturstyrelsen, »Danmarks Miljøportal,« 2016. [Online]. Available:

http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/.

[13] Naturstyrelsen, »Danmarks Naturdata,« 2016. [Online]. Available:

http://naturdatainfo.miljoeportal.dk/default.aspx.

[14] J. Møller, H. Baagøe og H. Degn, Forvaltningsplan for flagermus.

Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres

levesteder, Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2013.

[15] H. J og N. D, »Administration af råstofloven. En vejledning til regioner og

kommuner,« Naturstyrelsen, 2012.

[16] B. Søgaard og T. Asferg, Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til

brug i administration og planlægning, Danmarks Miljøundersøgelser, 2007.

[17] Region Syddanmark, Oplysninger om forurenede lokaliteter fra JAR-

databasen, 4. februar 2016.

[18] Dispensation til modtagelse af uforurenet jord i råstofgrav på del af matr. nr.

22e Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå, Faaborg-Midtfyn Kommune, Region

Syddanmark, 2014.

[19] K. Nielsen, J. Claesson og G. Gustafsson, »Miljøprojekt 526:

Følgevirkninger af råstofgravning under grundvandsspejlet.,« Miljøstyrelsen,



www.niras.dk

2000.

[20] GEUS, »Jupitur-databaseen,« 2016. [Online]. Available:

http://geus.dk/DK/data-maps/jupiter/Sider/default.aspx.

[21] GEUS, »GEUS Rapportdatabase,« 2016. [Online].

[22] Naturstyrelsen, »Redegørelse for Odense Syd. Afgiftsfinansieret

grundvandskortlægning 2013,« 2013.

[23] »Mointering af vandstand ved Store Rosenbusk Grusgrav,« Region

Hovedstaden, 2015.

[24] Kort og matrikelstyrelsen , »Historisk Atlas,« [Online]. Available:

http://historiskatlas.dk/.

[25] Arkæologi Sydfyn, Tilrettet høringssvar af 13. marts 2016, 2016.

[26] Kuturstyrelsen, Kulturministeriets bekendgørelse nr 358 af 8. april 2014 af

museumsloven, 2014.

[27] Tarup-Davinde I/S, Over Sø og Land 2050 - struktur og helhedsplan for over

Sø og Land, G. G. f. B. o. l. APS, Red., Tarup-Davinde I/S, Odense

Kommune og Faarborg-Midtfyn Kommune, 2009.

[28] »Miljøportalen,« [Online]. Available: www.arealinfo.dk.

[29] EU, Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde

fugle, 1979.

[30] EU, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter, 1992.


udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter, 2015.

[32] EU, Rådets dirketiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter, 1992.

[33] Vejledning til bekendgørense nr. 408 af 1. maj 2007

(Habiatatbekendgørelsen).

[34] »Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i adminstration og

planlægning,« Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2007.

[35] Årslev- Sdr. Nærå helheds- og bebyggelsesplan, Faaborg-Midtfyn

Kommune, 2011.


vandforsyning m.v., 2015.

[37] Miljøministeriet, Cirkulær nr. 9418 af 23. juni 2014. Cirkulære om

regionsrådenes behandling af ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig

råstofindvinding og af anmeldelser om ikke-erhvervsmæssig

råstofindvinding (administrationscirkulæret)., 2014.

[38] Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om

miljøbeskyttelse, 2010.



www.niras.dk

[39] Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 om lov om

naturbeskyttelse, 2013.

Documents

April 2016 VVM-redegørelse for udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav · 2 IKKE TEKNISK RESUME Det ikke-tekniske resumé består af en kort oversigtlig beskrivelse af den ansøgte udvidelse