MILJØSTYRELSEN SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD …€¦ · Denne rapport har til formål at belyse REnescience teknologien indenfor de samme rammer som er anvendt på øvrige affaldsbehandlingsteknologier

MILJØSTYRELSEN

SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE NOTAT 1. NOVEMBER 2012

2/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE

INDHOLD 1 Indledning 3

2 Baggrund og formål 3

3 Systembeskrivelse 5

3.1 Affaldsmængder og sammensætning 5

3.2 Indsamlingsordninger og -effektiviteter 5

3.3 Transport 5

3.4 Behandling af affaldet og dets strømme 5

3.5 Behandlingsteknologier og substitution 6

4 Budgetøkonomisk vurdering, forudsætninger 11

4.1 REnescience 11

4.2 Behandling af "biovæsken" 12

4.3 Behandling af øvrige rejekter 14

4.4 Genanvendelse 15

5 Samfundsøkonomisk vurdering, resultater 16

5.1 Velfærdsøkonomi 16

5.2 Budgetøkonomiske forhold for slutkøberen/forbrugeren og afgifter 18

6 Miljøvurdering: Afgrænsning, udformning og forudsætninger 19

7 Miljøvurdering, resultater 20

7.1 Miljøforhold overordnet 20

7.2 Metanudbytte 21

7.3 Næringssalte 21

7.4 Materialegenanvendelse 22

7.5 Anvendelse af biogas 22

8 Konklusioner 23

9 Referenceliste 24

SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 3/24

1 Indledning

Dette notat er udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i perioden marts - oktober

2012 og beskriver en begrænset samfundsøkonomisk analyse og en foreløbig mil-

jømæssig vurdering af REnescience teknologien. Den miljømæssige vurdering i

kapitel 6 og 7 er foretaget af DTU Miljø.

2 Baggrund og formål

REnescience er en relativt ny teknologi baseret på enzym behandling af dagrenova-

tion (her kaldet ”restaffald”). Dette resulterer i en organisk flydende fraktion ("bio-

væske") til biologisk behandling (pt. regnes med biogasforgasning) og faste frakti-

oner til genanvendelse (metal og muligvis plast), forbrænding og deponering.

På nuværende tidspunkt findes et REnescience pilotskala anlæg i København

(Amagerforbrænding) med en kapacitet på 800 kg/time. Planer om et større anlæg

(10 t/time) på Amagerforbrænding drøftes i øjeblikket, ligesom der er tanker om at

opføre et anlæg i Trekantsområdet (Fredericia).

REnescience teknologien udvikles af DONG Energy i samarbejde med Amager-

forbrænding, DTU, Aarhus Universitet, Trekantsområdets Affaldsselskab (TAS) og

Københavns Universitet.

Denne rapport har til formål at belyse REnescience teknologien indenfor de samme

rammer som er anvendt på øvrige affaldsbehandlingsteknologier i projektet ”Miljø-

og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir,

pap, plast, metal og organisk affald i dagrenovation” (i det følgende benævnt Ho-

vedrapporten1). Da REnescience-teknologien er mindre moden end de øvrige tek-

nologier beskrevet i Hovedrapporten, og da datagrundlaget er mere spinkelt, er det

valgt at afrapportere vurderingerne af REnescience-teknologien separat. På grund

af usikkerhederne i datagrundlaget anvendes der endvidere en best/worst case be-

tragtning for de økonomiske analyser.

Den samfundsøkonomiske vurdering er som udgangspunkt foretaget efter samme

metode og hvor muligt med samme forudsætninger som vurderingerne i Hovedrap-

porten. Basis for den samfundsøkonomiske vurdering af selve REnescience tekno-

logien er primært informationer fra DONG Energy A/S, mens de øvrige dele af

systemet er opbygget som i Hovedrapporten. Systembeskrivelsen for den sam-

fundsøkonomiske vurdering fremgår af Afsnit 2, mens de anvendte forudsætninger

fremgår af Afsnit 3. Den samfundsøkonomiske vurdering er gennemført at COWI.

Miljøvurderingen af REnescience teknologien i notatet er en kvalitativ vurdering af

miljøparametre baseret på andre miljøvurderinger af teknologien for bl.a. Amager-

forbrænding og TAS.

1 Publiceres af Miljøstyrelsen som et Miljøprojekt (forventet november 2012).


Notatet har været udsendt til kommentering i følgegruppen for Hovedprojektet in-

den det afsluttende møde i gruppen den 29. august 2012. Her blev hovedresultater-

ne fra notatet fremlagt. Notatet er efterfølgende blevet justeret, så det er i overens-

stemmelse med de sidst foretagne opdateringer af de økonomiske beregninger i

Hovedrapporten.

Notat inkluderer som udgangspunkt ikke følgende aspekter, som alle kan have stor

betydning for konkrete valg af løsninger: Affaldsløsningers tilpasning til og synergi

med f.eks. energisektoren eller landbrugssektoren, Energiformernes (f.eks. biogas’)

forskellige anvendelsesmuligheder og fleksibelt energisystem, Ressourceknaphed

som særlig prioritering, Service overfor borgerne, Teknisk fleksibilitet af valgte

teknologier/udstyr til indsamling og behandling, Mulighed for at benytte eksiste-

rende behandlingsanlæg, Systemfleksibilitet med f.eks. en etapevis udbygning,

Stordriftsfordelenes konkrete realisering på effektiv økonomisk måde eller antal

arbejdspladser i scenarierne. Notatet må læses og dens konklusioner fortolkes ud

fra disse afgrænsninger og forudsætninger.


3 Systembeskrivelse

3.1 Affaldsmængder og sammensætning

I den samfundsøkonomiske beregning for REnescience anvendes der samme af-

faldsmængder og sammensætning som i Hovedrapporten. Imidlertid er DONGs

beregningen af biogaspotentialet for REnescience baseret på et 11 % indhold af

papir og pap i restfraktionen, mens de øvrige økonomiske beregninger (herunder i

Hovedprojektet) anvender en affaldssammensætning med 8 % papir og pap i rest-

fraktionen. Dette giver således anledning til en lille overvurdering af biogaspoten-

tialet fra REnescience i den samfundsøkonomiske beregning. Denne vurderes dog

at være i størrelsesordenen nogle få kroner per indsamlet ton, og har derfor ikke

væsentlig betydning for resultaterne.

3.2 Indsamlingsordninger og -effektiviteter

REnescience anvendes i vurderingerne i dette notat til den mængde restaffald, der

er tilbage efter udsortering af genanvendelige materialer. Der tages udgangspunkt i,

at restaffaldet svarer til restaffaldet i Scenarie 7 i Hovedrapporten. Dette betyder, at

der på forhånd er udsorteret papir, pap, plast og metal ved husstanden og glas i ku-

ber, og at der ikke kildesorteres organisk dagrenovation. REnescience er et sup-

plement til Scenarie 7

Indsamlingseffektiviteter og beholdere til indsamling og øvrige detaljer for Scena-

rie 7 fremgår af Hovedrapporten.

3.3 Transport

Transportbehov til indsamling af både restaffald og genanvendelige materialer er

de samme som i Scenarie 7 i Hovedrapporten. De eneste forskelle består i en trans-

port af afgasset biovæske til enten slamforbrænding eller udbringning på land-

brugsjord.

Såfremt den afgassede biomasse forbrændes, antages det at slamforbrændingsan-

lægget samme sted som REnescience-anlægget (transport: 0 km). Samme antagelse

er gjort for forbrændingsanlægget til rejektet. Udbringning af biovæsken på land-

brugsjord sker efter en transport på 50 km. Kørsel til deponi eller genanvendelse af

inert rejekt er ansat til 25 km.

I begge tilfælde foretages afvanding. For forbrænding sker afvandingen for at for-

bedre forbrændingsprocessen, mens den for udbringning på landbrugsjord sker for

at mindske transportomkostningen.

3.4 Behandling af affaldet og dets strømme

Den indsamlede mængde restaffald føres til REnescienceanlægget.


De øvrige affaldsstrømme er uændrede i forhold til beskrivelsen af Scenarie 7 i

Hovedrapporten.

3.5 Behandlingsteknologier og substitution

Nedenfor beskrives de teknologier, der er specifikke for REnescience systemet. De

øvrige teknologier (genanvendelse og forbrænding) afviger ikke fra Hovedrappor-

ten. Således afviger de forskellige materiale- og energisubstitutioner ikke fra Ho-

vedrapporten (dvs. af metal, el, varme, og for anvendelse af biovæsken til jord-

brugsformål også plantenæringsstoffer, kulstofbinding og sparet brændstof til jord-

behandling).

3.5.1 REnescience Beskrivelsen nedenfor baserer sig på oplysninger modtaget juni 2012. Evt. ændrin-

ger i det tekniske koncept efter denne dato er ikke medtaget i nærværende analyse.

På REnescienceanlægget opvarmes affaldet til 50 grader C, og der tilsættes vand

og enzymer. Ved denne behandling opløses stort set alt organisk affald i restaffal-

det (inklusiv en stor del af pap og papir) til en flydende "biovæske", der er velegnet

til behandling på f.eks. et biogasanlæg. Resten af affaldet består af genanvendelige

materialer, en inert fraktion til deponi (men som DONG forventer med tiden vil

kunne genanvendes) og restfraktion til forbrænding. Indtil videre har det hovedsa-

geligt været muligt at genanvende metaller, men der arbejdes på at forbedre kvali-

teten af udsorteret plast fra restfraktionerne således, at genanvendelse bliver muligt.

REnescience teknologien består af to selvstændigt roterende tromler. I den første

opvarmes affaldet, mens der tilsættes enzymer i den næste. Derudover findes for-

skellige separeringsmekanismer (skruepresser og ballistisk separering) og vaske-

processer til de adskilte materialer. Dette er illustreret i Figur 1. Figuren illustrerer,

at affaldet tilføres anlæggets indløbstragt ved hjælp af en automatisk grabkran fra

en affaldsbunker. Affaldet doseres fra indløbstragten ind i det første procestrin for

en termisk behandling, hvori affaldet tilføres vand fra vaskeprocessen og opvar-

mes. Efter den termiske behandling doseres affaldet ind i to seriekoblede reaktorer

for en ca. 20 timers behandling med enzymer. Betegnelsen 2D fraktion refererer til

2-dimensionelle objekter, dvs. primært plastfolier. Betegnelsen 3D fraktion i figu-

rerne refererer til 3-dimensionelle objekter, f.eks. plastflasker og anden emballage i

hård plast. Træstykker, tekstiler, fodtøj mv. findes fortrinsvis i 3D fraktionen, men

delvist også i 2D fraktionen.

Efter den enzymatiske proces separeres den dannede biovæske fra den faste af-

faldsfraktion i en ballistisk separator i en 2-D hhv. i en 3-D fraktion (dette er en

videreudvikling af pilotanlægget på Amagerværket). Den fraseparerede biovæske

ledes til en opsamlingsbeholder i det efterkoblede biogasanlæg. 2-D fraktion tilfø-

res en mekanisk skruepresse for afvanding før den tilføres en flertrins ”tromle-

vaskemaskine” for vask. Til vaskeprocessen benyttes teknisk vand (renset spilde-

vand) og vand fra afvandingsprocessen. Vandet fra vaskeprocessen tilføres den

termiske forbehandling og enzymtrinet. Den vaskede 2-D fraktion afvandes efter-

følgende i endnu en mekanisk skruepresse, hvorefter fraktionen er klar til anven-

delse som brændsel eller input til efterfølgende sorteringsanlæg. Fra samme va-

skemaskine udtages endvidere inert materiale til deponering eller genanvendelse.


3-D fraktionen vaskes ligeledes i et separat vasketrin, før fraktionen er klar til eks-

tern anvendelse.

Figur 1 Procesoverblik for REnescience

På basis af oplysninger fra DONG (2012) er opstillet massebalancer for processen.

Figurerne 2 og 3 viser massebalancen for REnescience teknologien for henholds-

vis. ét år for behandling af 160.000 tons restaffald og behandling af 1 tons restaf-

fald. Idet restaffaldet efter kildesortering i Scenarie 7 udgør ca. 120.000 tons (jf.

Hovedrapporten med et opland med i alt 150.000 enfamilieboliger og 100.000 eta-

geboliger), antages REnescienceanlægget tilført ca. 40.000 tons sammenligneligt

restaffald fra andre oplande eller fra andre affaldsproducenter i oplandet end hus-

holdninger.

I behandlingsprocessen anvendes vand, el, varme og enzymer som det fremgår af

figurerne 2 og 3. DONG Energy har ikke ønsket at oplyse enzymforbruget, idet der

løbende optimeres på dette. DONG Energy har dog oplyst, at enzymomkostninger-

ne til processen er faldet fra ca. 3000 kr./ton affald i 2009 til knapt 500 kr./ton af-

fald i 2011, både som følge af faldende forbrug og faldende priser. Den seneste

måling af enzymforbruget (sommer 2012) giver en enzymomkostning på 178

kr./ton restaffald (DONG 2012). På sigt forventer DONG Energy at enzym-

omkostningerne vil ligge omkring 75 kr./ton affald. Dette fald skyldes både opti-

mering af behandlingen og forventninger om faldende enzympriser.


Biovæske Biogas

252.255 tons Biogasanlæg 15.094.043 Nm3 CH4

20,7% TS

Restprodukt

2D fraktion 44.280 tons

Dagrenovation (rest) 31745 tons 26,5% TS

160.000 tons REnescience 73,00% TS

Forbrændingsanlæg El

3D fraktion 44.363 tons Varme

12.618 tons 75% TS Slagge/aske

Andre indput 80% TS 17,7 MJ/kg (LHV)

Vand 158.471 tons

El 3.200 MWh Genanvendelse, metal

Varme 80.000 MJ 4.259 tons

Enzymer kg 80% TS

Inert (deponi/genanv.?)

15.207 tons

50% TS

Figur 2 Massebalance for REnescience anlæg, 160.000 tons/år.

Biovæske Biogas

1.577 kg Biogasanlæg 94 Nm3 CH4

20,7% TS

Restprodukt

2D fraktion 277 kg

Dagrenovation (rest) 198 kg 26,5% TS

1.000 kg REnescience 73,00% TS

Forbrændingsanlæg El

3D fraktion 277 kg Varme

79 kg 75% TS Slagge/aske

Andre indput 80% TS 17,7 MJ/kg (LHV)

Vand 990 kg

El 20 kWh Genanvendelse, metal

Varme 0,5 MJ 27 kg

Enzymer kg 80% TS

Inert (deponi/genanv.?)

95 kg

50% TS

Figur 3 Massebalance for behandling af 1 ton restaffald på REnescience anlæg (kapa-

citet 160.000 tons/år)

Enzymomkostningen udgør en betydelig del af de samlede behandlingsomkostnin-

ger, og siden der er tale om endnu ikke påviste omkostningsreduktioner, benyttes

178 kr/ton affald som worst-case og 75 kr/ton som best-case.

Som det ses af figur 3, medfører behandling af 1 tons restaffald i REnescience en

produktion af ca. 94 Nm3 metan, 277 kg restprodukt til anvendelse i landbruget

(efter afvanding fra 10 til 26,5 % TS), 277 kg rest til forbrænding (med deraf føl-

gende produktion af el og varme), 27 kg metal til genanvendelse og 95 kg fin inert-

fraktion, der deponeres (dette indgår i de økonomiske beregninger). På sigt kan

inert-fraktionen muligvis anvendes til vejbygning eller lignende.

DONG oplyser, at de sammen med diverse partnere arbejder på at finde sorterings-

teknik og aftagere, således at de genanvendelige fraktioner i henholdsvis 3- D og 2-

D fraktionen kan udsorteres og genanvendes.


3.5.2 Biogasanlæg og anvendelse af restprodukt Det antages, at "biovæsken" efter REnescience-behandlingen behandles i en sepa-

rat biogastank (termofil våd biogasteknologi med middelopholdstid på 16 dage)

med efterfølgende hygiejnisering (70 grader C i en time). Tørstofindholdet (TS) i

biovæsken ligger omkring 21 % (VS2 17 %). Dette reduceres til 10 % tørstof (VS 5

%) i restproduktet, idet DONG Energy (juni 2012) angiver, at der sker en nedbryd-

ning af ca. 68 % af tørstoffet i "biovæsken" ved biogasprocessen (se også figur 3).

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af af-

fald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) antages i de økonomiske beregnin-

ger, at restproduktet fra biogasprocessen forbrændes på et slamforbrændingsanlæg.

Dette skyldes, at der er tale om bioforgasning af restaffald, som ikke er optaget på

listen i Bekendtgørelsens Bilag 1, Derfor vil der skulle opnås en § 19 tilladelse fra

hver af de kommuner, hvor digestat evt. vil blive udspredt til jordbrugsmæssig an-

vendelse. Tilladelsen vil gælde et år ad gangen,

Tilladelse til anvendelse af affald til jordbrugsformål, som ikke er optaget på listen

i Slambekendtgørelsens Bilag 1, skal meddeles af kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor udbringningen skal finde sted. Tilladelsen kan gives i medfør af

Miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. Slambekendtgørelsens § 29.

DONG Energy arbejder på at eftervise, at der ikke er væsentlige risici ved anven-

delse af restprodukter fra bioforgasset biovæske fra REnescience på landbrugsjord,

og at restproduktet på sigt kan blive optaget på listen i Slambekendtgørelsens bilag

1. Der arbejdes på følgende områder:

› Siden 2010 er der foretaget systematiske målinger af tungmetaller og miljø-

fremmede stoffer (jf. Slambekendtgørelsens bilag 2) i den biovæske, der pro-

duceres i pilot-anlægget på Amagerforbrænding, og de fleste prøver har gene-

relt overholdt grænseværdierne – dog med DEHP som en undtagelse. Der er

foretaget målinger af ugemiddelværdier for alle perioder, hvor anlægget har

været i drift. Middelværdien for DEHP for hele perioden overskrider grænse-

værdien med 12 %, men enkeltmålinger har langt højere overskridelser (op til

100 %). Der arbejdes med forskellige tiltag til at begrænse DEHP problemet.

› Der er endvidere målt for PCB og dioxin i 6 ugeprøver, og alle resultaterne

var under detektionsgrænsen.

› Videncenter for Landbrug har igangsat markskalaforsøg på to lokaliteter i

Danmark for at undersøge effekten af næringsstofferne i restproduktet fra den

bioforgassede biovæske.

› KU LIFE har igangsat forsøg for at belyse udvaskning af næringsstoffer ved

anvendelse af restproduktet fra bioforgasning af biovæsken på landbrugsjord.

2 Volatile solid, også kaldet ”glødetab”. Det er det organiske indhold af tørstoffet, der for-

svinder ved forbrænding (glødetabsbestemmelse).


› Der planlægges at måle for 15 nye prioriterede stoffer fra EU's forslag3 til

vandrammedirektiv (muligvis flere, hvis listen udvides). Disse stoffer er føl-

gende:

› Stoffer, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler: aclonifen, bifenox, cy-

permethrin, dicofol, heptachlor/heptachlorepoxid og quinoxyfen.

› Stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter: cybutryn, dichlorvos og

terbutryn.

› Industrikemikalier: perfluoroktansulfonsyre og derivater heraf (PFOS) og

hexabromcyclododekaner (HBCDD).

› Biprodukter ved forbrænding: dioxin og dioxinlignende forbindelser

(PCB'er).Farmaceutiske præparater: 17-alfa-ethinylestradiol (EE2), 17-

beta-østradiol (E2) og diclofenac.

› Der er nedsat en taskforce til afdækning og løsning af problemer i forhold til

nyttiggørelse af slutprodukterne fra REnescience processen, herunder restpro-

duktet fra bioforgasning4.

Såfremt det bioforgassede materiale ikke kan anvendes til jordbrugsformål, skal det

- set ud fra et økonomisk synspunkt - i stedet bortskaffes ved i værste fald slamfor-

brænding eller i bedste fald på almindelige forbrændingsanlæg (ud fra økonomiske

betragtninger5). Dette har væsentlige negative implikationer for økonomien i pro-

jektet, og slamforbrænding bruges derfor som en worst-case forudsætning i den

samfundsøkonomiske beregning. Tilsvarende bruges udbringning på landbrugsjord

som best-case6. Ekstraomkostningen ved bortskaffelse på almindelige affaldsfor-

brændingsanlæg vil ligge midt mellem disse to yderpunkter.

3 Kommissionen skal derudover udarbejde en observationsliste over 25 stoffer, som

skal overvåges med henblik på, at de i fremtiden måske bliver udpeget som prioriterede

stoffer, hvis overvågningen og den tilgængelige viden indikerer, at de udgør en væsent-

lig risiko for vandmiljøet. 4 Ifølge Miljøstyrelsen bør Taskforcen også arbejde med at gennemføre en risikovurdering

for anvendelse af biovæsken til jordbrugsformål. 5 Evt. separat afbrænding og indvinding af fosfor fra asken er ikke vurderet.

6 Fosfor kunne også udvindes fra aske, hvis det bioforgassede materiale blev forbrændt på

et dedikeret anlæg. Denne mulighed er dog ikke tilstede p.t.


4 Budgetøkonomisk vurdering, forudsætninger

I dette afsnit beskrives de forudsætninger for budgetøkonomien, der specifikt ved-

kommer REnescience teknologien. Da der ikke laves en specifik LCA på RE-

nescience scenariet, kan de miljømæssige eksternaliteter fra selve REnescience

processen ikke estimeres. I stedet er brugt en tilnærmelse fra de øvrige scenarier i

Hovedrapporten, se afsnit 5.1.

Øvrige forudsætninger svarer til de, som er beskrevet i Hovedrapporten. Alle om-

kostninger er præsenteret ekskl. afgifter, med mindre andet er nævnt. Efterfølgende

opregning med nettoafgiftsfaktor præsenteres sammen med de velfærdsøkonomi-

ske resultater i afsnit 5.

4.1 REnescience

Anlægget antages at have en kapacitet på 160.000 tons restaffald/år fordelt på to

reaktorer á 80.000 tons/år. Behandlingen vil resultere i ca. 250.000 tons "bio-

væske" per år (ca. 1,5 t biovæske per ton restaffald pga. tilsætning af vand) og 15

mio. m3 metan. Processen for hele REnescienceanlægget har et elforbrug på 3.200

MWh/år og et varmeforbrug på 80.000 MJ/år (DONG Energy, juni 2012).

De forskellige budgetøkonomiske omkostninger er i opstillet i tabel 1. For så vidt

angår Bygninger (50 mio. kr.) er der inkluderet affaldssilo, aflæssehal og bygninger

til procesudstyr inkl. udstyr til bioforgasning (f.eks. afvanding og gasmotor). Bio-

gasreaktoren er en udendørs facilitet.

"Maskiner" (260 mio. kr.) inkluderer følgende:

› Udstyr til håndtering af modtaget affald

› Roterende kar for varmebehandling

› Roterende kar for enzymbehandling

› Udstyr for separation af biovæske og fast fraktion (vaskemaskine og presse)

› Transportører

› Rørforbindelser

› Elforsyning

› SRO

"Vedligehold" (12,5 mio. kr./år) består primært af vedligehold/renovering af det

nævnte udstyr og bygninger indenfor den økonomiske tidshorisont. Omkostninger

til enzymforbruget er værdisat til 75 kr/ton affald i best case og 178 kr/ton affald i

worst case. For købere af teknologien (f.eks. et affaldsselskab) må der også forven-

tes at blive tale om en royalty-betaling for benyttelse af teknologien, se bemærk-

ninger under tabel 1.


Tabel 1 Budgetøkonomiske omkostninger til REnescience behandling af restaffald på et

160.000 t/år anlæg. Behandling af output fraktioner fra anlægget er ikke inklu-

deret. Kilde: DONG Energy (juni 2012).

Total Enhedsomkostninger (kr./ton behandlet)

mio kr Best Case Worst Case

Investeringer (samlet sum)

Bygninger (levetid 25 år ) 50 22 22

Maskiner (levetid 15 år) 260 157 157

Faste omkostninger (pr. år)

Vedligehold 12,5 78 78

Medarbejdere (6 faglærte + 1 leder) 2,2 14 14

Var. Omkostninger* (pr. år)

Enzymer 12,0 75 178

Elforbrug 1,4 9 9

Varmeforbrug 5,4 34 34

Total, REnescience 62 388 491

*) Uden royalities fra køber til Dong Energy

4.2 Behandling af "biovæsken"

Det antages, at "biovæsken" fra REnescience anlægget behandles i en biogasreak-

tor (våd proces) i forlængelse (og fysisk ved siden) af selve REnescienceanlægget.

Det er forudsat at biogassen bruges i en gasmotor til produktion af el og varme i

lighed med øvrige biogasteknologier i Hovedrapporten, hvor el- og varmevirk-

ningsgraden er sat til henholdsvis 40,6 og 49,9 %. El- og varmepriser for 2020 sat

til 123 kr/GJ el og 43 kr/GJ varme i overensstemmelse med antagelserne (baseret

på priserne i Energistyrelsen (2011) fremskrevet til 2012 prisniveau) gjort for de

øvrige anlæg som beskrevet i Hovedrapporten.

Restproduktet fra biogasreaktoren ligger omkring 10 % TS (DONG, juni 2012).

Det antages, at dette restprodukt afvandes til ca. 26,5 % TS og herefter enten slam-

forbrænde eller udbringe på landbrugsjord.7 Dette betyder, at der vil være ca. 277

kg. slam (26,5 % TS) til forbrænding fra 1 ton restaffald, der går ind i RE-

nescience.

Omkostningerne til afvanding af slammet er antaget til 467 kr./ton TS (dvs. 47

kr/ton for 10% TS slam). Denne omkostning er baseret på følgende antagelser, som

stammer fra det billigste afvandingsanlæg blandt to interviewede spildvandsrens-

ningsanlæg jf. Miljøstyrelsen (2012):

› Kapacitet på 5.500 ton TS for 11 mio. kr. svarende til kapitalomkostninger på

1 mio kr/år eller 193 kr/ton TS

7 Med den givne transportomkostning er afvanding omtrent lige så omkostningskrævende

som transport af tre gange så store mængder slam. Fordi anlægget antages at ligge i et by-

område, vælges afvandingen pga. fordelen ved mindre et mindre antal lastbilkørsler.


› Polymerforbrug på 5,9 kg/ton TS a 40 kr/kg polymer dvs. 233 kr/ton TS

› Elforbrug på 53 kWh per ton TS a 0,44 kr/kWh, dvs. 23 kr/ton TS

› Vedligehold 18 kr/ton TS, dvs. 100.000 kr/år

› Bygninger og mandskab deles med de øvrige proceselementer

Når det billigste afvandingsanlæg er valgt, skyldes det at DONGs anlæg ikke kon-

centrerer slammet helt så meget som de to interviewede anlæg gør. Endvidere er

man i følge DONG (juni 2012) i gang med at undersøge, om der kan ske væsentli-

ge reduktioner i polymerforbruget.

Slamforbrænding skønnes at ligge omkring 700 kr./ton slam ved 30 % TS (COWI

skøn). DONG forventer, at spildevandsslam afvandet til 26,5 % også vil kunne for-

brændes på et almindeligt forbrændingsanlæg til en omkostning på 300 kr/ton slam

(26,5 % TS). Økonomien i afbrænding af slam på et almindeligt affaldsforbræn-

dingsanlæg afhænger af en lang række faktorer, bl.a. det øvrige affalds sammen-

sætning, dimensionering af kedel, blæsere, turbine og røggasrensning. Worst case

beregnes derfor som slamforbrænding.

Transportomkostningen for restprodukt til landbrugsjord er baseret på en afstand på

50 km og en læsstørrelse på 18 ton. Dette giver anledning til transportomkostninger

på 23,8 kr/ton restprodukt. 8 I scenariet med slamforbrænding antages at RE-

nescience anlægget placeres ved siden af slamforbrændingsanlægget, så der ikke er

nogen transportomkostning. Ligeledes antages det, at REnescience anlægget er

placeret i umiddelbar nærhed af et affaldsforbrændingsanlæg. Disse antagelser er

på linje med de øvrige scenarier i Hovedrapporten.

Ifald slammet kan forbrændes på almindeligt affaldsforbrændingsanlæg til 300

kr/ton slam (26,5 % TS) frem for på slamforbrændingsanlæg vil dette svare til 148

kr/ton restaffald i stedet for 345 kr/ton restaffald i worst-case.

Omkostninger til maskiner til biogasanlægget (reaktor og gasmotor mv.) andrager

ca. 90 mio. kroner. Økonomien for den samlede behandling af restfraktionen er

skønnet i tabel 2.

Som det fremgår af tabellerne 1 og 2 er de væsentligste økonomiske risici ved RE-

nescience projektet forbundet til enzymomkostningen og til forholdet om den bio-

forgassede biovæske kan anvendes til jordbrugsformål eller den skal forbrændes på

slamforbrændingsanlæg (best eller worst case).

8 Den dobbelte transportafstand ville resultere i den dobbelte transportomkostning, dvs.

ekstra 12 kr./ton restaffald. For Københavnsområdet kunne det blive relevant med 100 km

transport, men på grund af den lille størrelsesorden er der ikke foretaget en samlet bereg-

ning for dette.


Tabel 2 Budgetøkonomiske omkostninger til behandling af biovæsken efter behandling i

REnescience anlægget (kr/ton affald efter et 160.000 årstons REnescienc-

anlæg, COWI skøn).

Total Enhedsomk. (kr./ton behandlet)

Mio. kr Bedste Værste

Investeringer (samlet sum) Bygninger (levetid 25 år) 0 0 0 Maskiner (levetid 15 år) 90 54 54 Faste omkostninger (pr. år) Vedligehold 1,5 9 9 Medarbejdere 1,0 6 6 Diverse 0,9 5 5 Variable omkostninger (pr. år) Elforbrug 0,4 3 3 Varmeforbrug 1,8 11 11 Energisalg -45,2 -283 -283 Afvanding af 208.800 ton pulp (10% TS) 5,5 34 34 Total for udrådning og afvanding (pr. år) -160 -160

Slamforbrænding af 44.300 ton (26,5 % TS) 55,2 0 345 Indtægt fra forbrænding af 2D og 3D fraktion, 44.363 tons - uden afgifter

-4,5 -28 -28

Salg af 4.259 tons metal -4,3 -27 -27 Deponering af 15.207 tons ekskl. afgift 3,6 0 23 50 km transport af 44.300 ton afvandet digestat* 1,9 12 0 REnescience behandlingen 388 491 Total for REnescience inkl. udrådning og slamforbrænding, deponering og forbræn-ding (pr. år)

117 186 645

Memo: Deponeringsafgift 475 kr/ton 55,2 0 45

*: her indgår ikke evt. ekstra analyseomkostninger ved evt. krav om nye analyseparametre

(ud over de nuværende i Slambekendtgørelsen)

4.3 Behandling af øvrige rejekter

Der frasorteres metal til genanvendelse og en inert fraktion til deponering (DONG

forventer at inert fraktionen på sigt at kan genanvendes), mens den resterende re-

jektmængde (2D og 3D) sendes til forbrænding. Dette skyldes, at udsorteret plast af

2D- og 3D fraktionerne på nuværende tidspunkt ikke har en kvalitet, der muliggør

afsætning af dette til genanvendelse.

De budgetomkostninger til forbrænding af 2D og 3D-restaffaldet (som har en gen-

nemsnitlig nedre brændværdi på 17,7 GJ/ton) er som et rimeligt skøn fastsat via

IDA-SOFIA modellens omkostningsberegning for papir (gennemsnitlig nedre

brændværdi 18 GJ/ton) og udgør 288 kr/ton ekskl. afgifter. Dette afspejler at ind-

tægterne ved energisalg overstiger kapital- og driftsomkostningerne som kan til-

lægges denne fraktion. Der er i denne beregning ikke korrigeret for energiafgifter,

da afgifter ved affaldsforbrænding og kraftværker i grove træk udligner hinanden.

Disse tal forudsætter at den fulde energiværdi af denne fraktion godskrives denne

REnescience restfraktion.


Hvis den inerte restfraktion deponeres, sker dette til en omkostning på 239 kr./ton

affald input (deponi-pris jf. affald danmark m.fl., 2010), mens fraktionen ved evt.

salg er forudsat at indbringe 0 kr./ton.

4.4 Genanvendelse

I Hovedrapporten gøres der for de øvrige scenarier rede for ”Indsamlet til genan-

vendelse” og ”Faktisk genanvendt” (beregningen er foretaget på systemniveau for

al indsamlet affald, se nærmere metodeforklaring i Hovedrapporten). Med Rene-

science opnås en indsamling til genanvendelse på henholdsvis 29 og 69 % af al

indsamlet husholdningsaffald i de to scenarier (henholdsvis slamforbrænding og

udbringning på landbrugsjord). Disse procenter inkluderer 29 % materialegenan-

vendelse og 40 % organisk dagrenovation til genanvendelse (per definition indsam-

les hele den organiske fraktion til genanvendelse, når restproduktet udbringes på

landbrugsjord).

Den faktisk genanvendte mængde ligger på henholdsvis 26 og 66 %, hvilket skyl-

des et tab på 3 %-point for de genanvendelige materialer, mens det antages, at hele

den organiske fraktion udvindes til genanvendelse i REnescience processen.

Forskellen mellem de to REnescience scenarier udgøres dermed udelukkende af de

40 % af dagrenovationen, som tilhører den organiske fraktion.


5 Samfundsøkonomisk vurdering, resultater

Den samfundsøkonomiske vurdering af REnescience er gennemført ud fra de

samme metoder og affaldsopland som anvendt i Hovedrapporten. Det skal her be-

mærkes at det anvendte REnescience anlæg har en kapacitet på 160.000 ton/år,

mens restaffaldsmængden i oplandet kun er 120.000 ton/år. Det er således forudsat

at oplandet årligt tilføres 40.000 ton restaffald. Tilsvarende antagelser er gjort for

både forbrændingsanlæg og sorteringsanlæg.

5.1 Velfærdsøkonomi

Nedenfor vises de velfærdsøkonomiske resultater for scenariet med REnescience

behandling af restaffaldet med de bedst og værst tænkelige forudsætninger. De vel-

færdsøkonomiske omkostninger fra miljøeksternaliteterne er ikke beregnet med

EASEWASTE for dette scenarie, da dette ikke har været muligt at udføre inden for

projektets rammer. I stedet er eksternalitetsomkostningerne hentet fra Hovedrap-

portens scenarie 7, sådan at REnescience er sidestillet med forbrænding9.

9 Alternativt kunne være brugt scenarie 6A eller 6F. Forskellen i eksternaliteter mellem

disse scenarier begrænser sig dog til 4 kr/ton, så dette valg er uden betydning for resultatet.


Tabel 3 Velfærdsøkonomiske resultater for REnescience-scenarier, kr/ton indsamlet

affald

Værste Bedste

Indsamling (fra Scenarie 7 i Hovedrapporten)

Afskrivninger og vedligehold på spande 122 122

Tømningsomkostninger 649 649

Poseomkostning 115 115

Transport efter indsamling 34 34

Informationsindsats 74 74

Sortering (fra Scenarie 7 i Hovedrapporten)

Afskrivninger på bygninger, maskiner og mobile 24 24

Driftsomkostninger 38 38

Transportomkostninger 27 27

Indtægter fra salg af råvarer -240 -240

REnescienceanlægget og efterfølgende udrådning1

REnescience, afskrivninger 166 166

REnescience, drift2 494 167

Indtægter fra salg af energi -200 -200

Indtægter fra afsætning af digestat 0 0

Forbrænding3

Afskrivninger på bygninger, maskiner og mobile 6 6

Driftsomkostninger 1 1

Indtægter fra salg af energi -8 -8

Indtægter fra salg af slagger og metal -1 -1

Total uden afgifter 1.303 977

Skatteforvridning 8 24

Opskrivning med NAF 459 350

Eksternaliteter -403 -403

Velfærdsøkonomi 1.367 949

Fodnote 1: Beregningerne i denne tabel dækker de totale omkostninger i forhold til total

indsamlet mængde. Specifikt for REnescienceanlægget: totaler fra Tabel 2 gange den be-

handlede mængde (120ktons) delt med den totale affaldsmængde i scenarie 7 (169k tons).

Fodnote 2: her indgår ikke evt. ekstra analyseomkostninger ved evt. krav om nye analyse-

parametre (ud over de nuværende i slambekendtgørelsen)

Fodnote 3: Forbrændingsomkostningerne hidrører fra forbrænding af frasorterede materia-

ler i central sortering. Alle omkostninger til håndtering af de forskellige REnescience frak-

tioner er inkluderet i REnescience drift- og kapitalomkostninger, og er nøjere beskrevet i

tabel 1 og 2.


5.2 Budgetøkonomiske forhold for slutkøberen/forbrugeren og afgifter

Forbrugeren betaler 891 kr/ton indsamlet affald i best case og 1.260 kr/ton indsam-

let affald i worst case jf. tabel 4.

Tabel 4 Forbrugerbetaling (uden evt. royalities), kr/ton indsamlet

Værste Bedste 1)

Forbruger betaling 1.303 977

Afgifter og subsidier 331 250

Forbruger betaling inkl. afgifter og subsidier 2) 1.634 1.226 1) her indgår ikke evt. ekstra analyse omkostninger ved evt. krav om nye analyseparametre (ud over de nuværende i Slambekendtgørelsen).

2) I den samfundsøkonomiske vurdering er det forudsat 2D/3D fraktion afsat til forbrænding har en samfundsøko-

nomisk værdi på godt 100 kr/ton. Forudsættes det i den budgetøkonomiske analyse i stedet, at anlægget skal betale 100 kr/ton for at komme af med 2D/3D fraktionen svarer dette til ekstra forbruger-betaling på cirka 55 kr/ton

behandlet dagrenovation eller cirka 40 kr/ton indsamlet affald.

De budgetøkonomiske konsekvenser for statskassen er opstillet i Tabel 5.

REnescience bioforgasning bruger biologisk brændsel som ikke er belagt med af-

faldsvarme-, tillægs- og CO2-afgift. Det gør til gengæld 2D/3D fraktionen, som

behandles på forbrændingsanlæg. Disse afgiftsindtægter kompenserer ikke fuld-

stændigt for de tabte afgifter fra de kraftvarmeværker som varmen fra REnescience

fortrænger (til sammen 43,9 mio. kr. mod de 53,5 mio. kr.). Der er en 7,2 mio. kr.

provenugevinst fra deponeringsafgift i værste fald. Ligeledes udgør momsindtæg-

terne også en stor forskel mellem de to scenarier. PSO støtte til biogas fra et RE-

nescience anlæg til 160.000 tons restaffald vil andrage 19,8 mio. kr./år. Da støtten

betales af elkunderne og ikke af statskassen, beregnes ikke skatteforvridningstab

heraf.

Tabel 5 Afgifternes sammensætning, mio. kr. provenueffekt

Værste Bedste

Affaldsvarmeafgift 18,4 18,4

Tillægsafgift 21,2 21,2

CO2 afgift 4,3 4,3

Ændret afgift varme -53,5 -53,5

Deponeringsafgift 7,2 0,0

Moms 55,1 41,3

Afgifter i alt 52,7 31,7

PSO i alt -21,7 -19,8

- Biogas GJ støtte -10,9 -10,9

- Biogas mindstepris el -8,9 -8,9

Note: De statsfinansielle effekter er ikke fuldt sammenlignelige med scenarierne i

hovedrapporten, da energibalancerne i dette notat afviger fra hovedrapportens, pga.

at DONG Energys tal for REnescience er bygget på en anderledes affaldssammen-

sætning.


6 Miljøvurdering: Afgrænsning, udformning og forudsætninger

Miljøvurderingen i denne rapport giver en overordnet gennemgang af miljøforhol-

dene ved REnescience baseret på igangværende undersøgelser, da det ikke har væ-

ret mulighed for at gennemføre en egentlig livscyklusvurdering af REnescience

som det er tilfældet med de øvrige scenarier i Hovedrapporten.

DTU har gennemført beregninger af en lang række forskellige LCA scenarier i for-

bindelse med udviklingsprojekter i samarbejde med DONG Energy, Amagerfor-

brænding og TAS. Scenarieberegninger har senest været gennemført i forbindelse

med et større projekt støttet af EUDP (Energistyrelsen 2010). Dette projekt har om-

fattet LCA beregninger på scenarier som repræsenterer Amagerforbrænding og

TAS, herunder relevante affaldssammensætninger, energisubstitution, effektiviteter

osv. EUDP projektet forventes afrapporteret i starten af 2013.

DTU Miljø har tidligere offentliggjort en livscyklusvurdering af REnescience tek-

nologien (Tonini og Astrup, 2012) baseret på procesdata fra et indledende trin i

udviklingen af processen – primært baseret på de første målinger fra anlægget på

Amagerforbrænding samt laboratorieforsøg.

Beskrivelsen af miljøforholdene ved REnescience i denne rapport er baseret på dis-

se hidtidige scenarieberegninger (primært det igangværende EUDP udviklingspro-

jekt). Beskrivelsen er derfor ikke direkte sammenlignelig hverken med de sam-

fundsøkonomiske beregninger i dette notat eller livscyklusvurderingen af de scena-

rier, der er gennemført i Hovedrapporten.

De data, der ligger til grund for scenarieberegningerne er indsamlet og vurderet af

DTU Miljø som værende det bedst tilgængelige grundlag på tidspunktet for bereg-

ningerne. Data er i væsentlig grad baseret på driftserfaringer fra det eksisterende

REnescience pilotanlæg.

REnescience teknologien udvikles løbende, hvorved datagrundlaget forbedres og

justeres. Da teknologien ikke er på samme udviklingstrin som andre etablerede

teknologier, f.eks. forbrænding og flere processer til biologisk behandling, må det

også forventes, at procesdata m.v. fremover kan ændre sig i højere grad end for de

øvrige behandlingsteknologier nævnt i Hovedrapporten.


7 Miljøvurdering, resultater

7.1 Miljøforhold overordnet

De væsentligste miljømæssige fordele ved REnescience set ud fra et systemper-

spektiv er potentialet for:

• Mere effektiv separering af biomassen i blandet restaffald i forhold til kil-

desortering af organisk dagrenovation, og derved potentielt en bedre udnyt-

telse af det organiske materiale

• Øget udnyttelse af fosfor i blandet restaffald (forudsat anvendelse på land-

brugsjord) i forhold til kildesortering af organisk dagrenovation

• Omdannelse af det organiske affald til gasformige og potentielt flydende

brændsler i forhold til forbrænding.

• Fremstilling af faste brændsler, som er mere lagerbare end blandet affald

ved almindelig håndtering (dvs. forbrænding) af dagrenovation med et væ-

sentligt indhold af organisk affald.

• Øget udsortering og genanvendelse af metal fra blandet restaffald (i for-

hold til "kun" kildesortering)– på sigt muligvis også af plast.

• På længere sigt eventuel fremstilling af organiske kemikalier på basis af

det blandede plastaffald (udsorteret fra 2D- og 3D-fraktionerne).

De væsentligste miljøbelastninger ved selve processen er relateret til fremstillingen

af energi og af de enzymer, der anvendes til behandlingen af affaldet. Dette gør sig

primært gældende for drivhuseffekt. Overordnet set er REnescience med hensyn til

drivhuseffekt sammenlignelig med forbrænding, og i visse tilfælde bedre end for-

brænding. Dette afhænger dog primært af forbrændingsanlæggets effektivitet, røg-

gasrensning, antagelser om energisubstitution10, og det lokale varmeopland.

Effektkategorien forsuring følger typisk resultaterne for drivhuseffekt, dog kan

genanvendelse, primært af metaller (og i mindre grad plast), bidrage med sparede

emissioner og dermed en forbedret miljøprofil for forsuring. Sammenlignet med

affaldsforbrænding afhænger denne miljøgevinst primært af effektiviteten af me-

taludsortering fra slaggerne efter forbrænding.

10 I Hovedrapporten er forudsat. at der fortrænges "marginal el" og "gennemsnitlig varme",

som begge har et højt forbrug af fossile energikilder (kul ved marginalt el og især naturgas

ved varme) . For en diskussion af de metodemæssige implikationer og problemstillinger, se

Hovedrapportens afsnit 5.4.


Næringssaltbelastning er primært relateret til NOx emissioner enten fra afbrænding

af biovæske (biogasrest) eller nitratudvaskning fra biovæske (digestat) udbragt på

landbrugsjord. I første tilfælde afhænger emissionerne af NOx rensningen på det

anvendte anlæg og i sidstnævnte tilfælde af antagelser omkring tab af kvælstof på

landbrugsjorden. Ved begge anvendelser af biovæske fra REnescience kan næ-

ringssaltbelastningen være højere end dedikeret forbrænding af samme affald, se

dog den generelle diskussion i afsnit 7.3.

7.2 Metanudbytte

Indholdet af organisk materiale i affaldet tilført REnescience påvirker naturligvis

miljøforholdene ved teknologien. Jo mere organisk materiale per ton affald tilført,

jo mere biogas og jo mere biogasrest.

DTU Miljø har gennemført livscyklusvurderinger af REnescience med forskellig

affaldssammensætninger baseret på affaldsdata i EASEWASTE, prøvetagning af

affald, data for metanpotentiale af biovæsken samt estimerede lokalspecifikke

sammensætninger af affaldet anvendte i de enkelte scenarier.

Metanudbyttet er i DTU Miljø's beregninger fundet til omkring ca. 90 Nm3

CH4/ton affald. Metanudbyttet er afhængigt af den aktuelle affaldssammensætning

for det konkrete opland og kan derfor ikke generaliseres, ligesom der må forventes

en vis variation over tid.

7.3 Næringssalte

Udbringning af biogasrest fra biologisk behandling af kildesorteret organisk affald

på landbrugsjorden medfører – som for anden organisk gødning - helt generelt en

øget risiko for nitratudvaskning til omgivelserne og dermed øget næringssaltbelast-

ning i forhold til anvendelse af handelsgødning.

De hidtidige beregninger gennemført af DTU Miljø har været baseret på standard

data for anaerob nedbrydning af kildesorteret dagrenovation, dvs. data som ikke

specifikt repræsenterer biovæsken fra REnescience. Forudsætningerne omkring

anvendelse af biogasrest på landbrugsjorden vurderes i efteråret 2012 nærmere af

DTU Miljø i samarbejde med DONG.

Baseret på prøvetagning af outputstrømme fra REnescience i 2010 vurderes fosfor-

indholdet i biovæsken at ligge i intervallet 0,5-0,9 kg P/ton restprodukt, eller 6-9 kg

P/ton TS i restproduktet11 . (DONG, 2012)

11 Dette svarer til 0,4-0,7 kg P/ton restaffald behandlet i REnescience anlægget. Opskaleres

det til affaldsmængden på landsplan (med 1,66 mio. tons restaffald/år ifølge Hovedrappor-

ten), svarer dette til recirkulering af 700-1100 tons P/år for hele Danmark. Der er stor usik-

kerhed på disse tal, da P-koncentrationerne stammer fra enkeltmålinger af specifikke af-

faldsprøver.


7.4 Materialegenanvendelse

Genanvendelse af specielt ikke-magnetiske metaller bidrager væsentligt med spa-

rede emissioner sammenlignet med forbrænding12, særligt i relation til drivhusef-

fekt og forsuring. Mængden af metal i det tilførte affald afhænger naturligvis af

affaldets sammensætning og graden af kildesortering. Der har i DTU Miljø's be-

regninger kun været fokus på det tilbageværende metal i restaffaldet (dvs. efter

forudgående kildesortering af metal). Det er i den forbindelse vurderet, at RE-

nescience potentielt muliggør en yderligere udsortering af dette metal i forhold til

forbrænding af det samme restaffald med efterfølgende udsortering af metaller fra

slaggen. Dette afhænger naturligvis af effektiviteten af metaludsorteringen fra

slaggerne.

Yderligere separering og genanvendelse af plast fra restaffaldet giver ikke på til-

svarende vis væsentlige miljøforbedringer i forhold til forbrænding. Dette afhænger

dog af mængden og kvaliteten af plast i restaffaldet, hvilket påvirkes af kildesorte-

ring og indsamlingssystem. Det vurderes dog generelt, at det kan være vanskeligt at

opnå en tilstrækkelig høj kvalitet af det udsorterede plastaffald (dvs. for RE-

nescience især 2D-plast og til dels 3D-plast fraktionerne).

7.5 Anvendelse af biogas

Biogassen fra bioforgasning af biovæsken er i DTU Miljø's hidtidige beregninger

(senest i EUDP projektet) fundet bedst anvendt til fremstilling af el og fjernvarme.

Dette er primært en konsekvens af forudsætninger omkring energisubstitutionen.

Sammenlignet med forbrænding kan typisk opnås en væsentlig forøgelse af elpro-

duktionen, dog ved en samtidig reduktion af varmeproduktionen.

Overordnet kan opgradering af biogassen til transportbrændsel eller til naturgas-

kvalitet ikke konkurrere miljømæssigt med direkte afbrænding for fremstilling af el

og varme, når det forudsættes, at den producerede el erstatter marginal el baseret på

kul.

Såfremt biogassen ønskes opgraderet og anvendt som brændsel, vurderes det ud fra

DTU Miljø's hidtidige beregninger, at miljøgevinsten ved opgradering til trans-

portbrændsel kan være en smule større end ved opgradering til naturgaskvalitet.

12 pr. ton af denne affaldsfraktion (selve mængden af denne affaldsfraktion i restaffaldet er

begrænset).


8 Konklusioner

Der er foretaget en beregning af "bedste fald" og "værste fald" samt en illustration

af de anvendte forskelle mellem bedste fald og værste fald.

Den samfundsøkonomiske analyse viser, at REnescience's økonomi i bedste fald er

lidt billigere (inden for den skønnede usikkerhed af resultaterne) end kildesortering

af organisk dagrenovation og efterfølgende anvendelse i et AIKAN biogasanlæg

eller et biogasfællesanlæg. Dette resultat hviler dog på en række forudsætninger om

positive udviklinger i processens teknologi og økonomi frem til 2020, som endnu

ikke er vist i pilotanlæggets hidtidige driftsdata. I værste fald er REnescience sce-

nariet dyrere end samtlige de analyserede scenarier i Hovedrapporten.

Den væsentligste økonomiske og miljømæssige risiko omkring REnescience tekno-

logien vedrører udbringning af den bioforgassede biovæske på landbrugsjord, som

ikke kan ske uden forudgående tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19, jf.

Slambekendtgørelsens § 29, medmindre restproduktet bliver optaget på listen i

Slambekendtgørelsens Bilag 1.

En anden økonomisk risiko er omkostningen ved enzymer, som i beregningen af

bedste fald er forudsat at falde dramatisk fra de nuværende 178kr/ton behandlet

affald til DONGs centrale skøn på 75 kr/ton behandlet affald.


9 Referenceliste

AffaldDanmark m.fl. (2011): BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 De-

ponering, se http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/54BF5128-BC30-448C-9E69-

56294A693DE6/0/Benchmarkdeponering.pdf

DONG Energi (2012) Personlig kommunikation august 2012 med DONG Energy

(Nanna Dreyer Nørholm, Jonny Trap Steffensen og Bjarne Olsen).

Energistyrelsen (2010): Liste over støttede EUDP projekter, se www.ens.dk/da-

DK/NyTeknologi/om-eudp/Documents/5074_EUDP_haefte_2011_net.pd

Energistyrelsen (2011): Forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på

energiområdet., april 2011.

Miljøstyrelsen (2012): Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af forskellige sce-

narier for håndtering af spildevandsslam. Udarbejdet af COWI i perioden december

2011 – november 2012. Udgives som et Miljøprojekt i 2012

Tonini og Astrup (2012) Life-cycle assessment of a waste refinery process for en-

zymatic treatment of municipal solid waste. Waste Management, 32, 165-176.