Mit æble rådner - journalark - WordPress.com · Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014 HTX på EUC Syd Sønderborg Simon Jensen, Mehmetali

Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014 HTX på EUC Syd Sønderborg Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs

Side 1 af 15

Mit æble rådner - journalark

Hypotese: Et æble vil blive brunt når det kommer i kontakt med oxygenet i luften. Dette kan dog

forhindres eller mindskes med antioxidanter, som citronsyre, askorbinsyre og

natriumdisulfit(Na2S2O5).

Formål: Når æblet skæres i stykker og udsættes for ilt brunfarves det. Formålet med opgaven var at

finde ud af hvilke af følgende kemikalier askorbinsyre, citronsyre og Na2S2O5, der ville

forhindre eller mindske processen.

Forsøgsbeskrivelse: 15 engangsglas fyldes med forskellige blandinger, med henholdsvis vand og askorbinsyre,

citronsyre eller Na2S2O5. Derefter rives et æble, og portioner af æblet blandes i glassene.

Æblerne tages op ad glassene og der observeres, hvor hurtigt æblet brunfarves på tiderne 0

min, 30 min, 60 min og 90 min. Samtidig observeres forsøget også på koldt og varmt vand, og

en uden noget, for at sammenligne stoffernes påvirkning. Der noteres hvor meget de bruner

på en skala fra 0-5.

Forsøgs opstilling ser således ud, de forskellige kemikalier i engangsglas tilsat noget revet æble. Der er på glassene

og kaffefiltrene skrevet blandingsforhold og antioxidant.

Materialer: - 15 engangsglas

- Askorbinsyre

- Citronsyre

- Na2S2O5


Side 2 af 15

- Vand

- Kaffefiltre

- 1 æble

- Rivejern

- Plastikskål

- Kogekande

- Tusch

Kemikalierne:

Askorbinsyre (C6H8O6) –

Vitamin C, også kaldet askorbinsyre, betragtes generelt som ufarlig. Askorbinsyre er

en organisk syre med formlen C6H8O6.

Bindingen der danner C6H8O6

Sikkerhed og risiko: askorbinsyre/C-vitamin er i ufarligt i små mængder, men der findes

bivirkninger, selvom det sjældent forekommer. Bivirkninger er kvalme, opkastning,

halsbrand, mavekramper og hovedpine.

Citronsyre (C6H8O7).-

Er en middelstærk, trivalent syre med formlen C6H8O7. Den findes naturligt i citrusfrugter,

men fremstilles hovedsagelig kunstigt. Citronsyre har e-nummeret E330 og anvendes i

fødevareindustrien som antioxidant og surhedsregulerende middel. Citronsyre bruges bl.a.

også som afkalkningsmiddel.

Bindingen der danner C6H8O7


Side 3 af 15

Sikkerhed og risiko: må ikke komme i kontakt med øjne, hud, tøj eller intages. Kan virker

ætsende, kløende eller irriterende og ved intagelse eller kontakt afskyl grundigt og kontakt

hurtigst muligt læge.

Natriumdisulfit (Na2S2O5) –

Natriumdisulfit er i ren tilstand et farveløst, krystalagtigt stof, der lugter ligesom rådne æg.

Det er letopløseligt i vand, opløsningen er stærkts basisk og meget ætsende.

Bindingen der danner Na2S2O5

Sikkerhed og risiko: Undgå kontakt med hud, øjne eller tøj, må ikke indtages. Det er meget

skadeligt for hud og organer, kan være meget irriterende og voldsomt ætsende ved kontakt.

Derfor ved kontakt grundig skylden og hurtigts mulig kontakt til læge.

Sikkerhed og risiko: Under forsøgene bar vi plastik handsker, havde kitler på og arbejde meget forsigtig for at

undgå nogen former for kontakt med hud og tøj med de middelstærke syrer.

Gensplejsning: At gensplejse vil sige at man tager en DNA-streng i en celle. DNA-strengen deles og der bliver

sat et stykke gen/DNA ind, som passer. Genet kan f.eks. være et gen, der gør en plante

resistent overfor et bestemt sprøjtemiddel. Det bruges som eksempel i Kina, til at holde

skadedyr væk. I Kina dyrkes bomuld. Bomuldsplanter angribes af en larve, en

sommerfuglelarve. Sommerfuglen hedder på dansk bomuldsmøl. Derfor har man sat et gen fra

en bakterie ind i planterne. Når larverne fra bomuldsmøllene spiser planten dør de. Disse

marker kræver derfor mindre sprøjtning, med insektmidler, men da de ikke sprøjter

markerne kommer andre skadedyr til. Og disse skadedyr breder sig til andre planter end

bomulden. Nogle forskere har fundet ud af at lægge et gen fra en fladfisk ind i en tomatplante.

Fladfisken kan nemlig overleve i meget koldt vand. Genet der gør dem modstandsdygtige

overfor kulden har forskerne overført til tomatplanterne, og på den måde kan tomatsæsonen

vare lidt længere. Der er dog også en bagside af mønten. Nogle mennesker er allergiske

overfor fisk, og vil ikke kunne tåle tomaterne. Men allergi er ikke det eneste problem. Bliver

planter modstandsdygtige overfor sprøjtemidler, vil alle andre end denne plante dø af

sprøjtemidlet og planten vil begynde at sprede sig udkonkurrere andet liv i naturen.


Side 4 af 15

Resultat: Der gives karakter efter hvor brunt æblet er. Skala fra 0 til 5. 0 er hvidt og 5 er meget brunt.

Behandling 0 min 30 min 60 min 90 min

Intet

0 2 2 4

Kogt vand

(dem.) 0 2 2 3

Koldt

vand(dem.) 0 3 3 4

Askorbinsyre:

0,2 %

Opløsning: 20 ml

Vand: 80 ml

0 1 1 3

Askorbinsyre:

0,4 %

Opløsning: 40 ml

Vand: 60 ml

0 3 3 2

Askorbinsyre:

0,6 %

Opløsning: 60 ml

Vand: 40 ml

0 1 1 3

Askorbinsyre:

1,0 %

Opløsning: 80 ml

Vand: 0 ml

0 2 2 1

Citronsyre:

0,5 %

Opløsning: 12,5

ml

Vand: 87,5 ml

0 1 2 2

Citronsyre:

1,0 %

Opløsning: 25 ml

Vand: 75 ml

0 1 1 1

Citronsyre:

2,0 %

Opløsning: 50 ml

Vand: 50 ml

0 2 2 2

Citronsyre:

4,0 % 0 1 1 1


Side 5 af 15

Opløsning: 80

Vand: 0 ml

Na2S2O5:

0,005 %

Opløsning: 5 ml

Vand: 95 ml

0 1 2 3

Na2S2O5:

0,01 %

Opløsning: 10 ml

Vand: 90 ml

0 1 1 1

Na2S2O5:

0,04 %

Opløsning: 40 ml

Vand: 60 ml

0 1 1 1

Na2S2O5:

0,1 %

Opløsning: 80 ml

Vand: 0 ml

0 0 0 0

Ved 0 minutter er alle på 0 i vores skala, men efter 30 min begynder æblerne at blive brune,

det er dog i de fleste tilfælde ikke mere end 2. Man kan se at askorbinsyren er det stof, der er

dårligst til at forhindre oxideringen. Men kan desuden se, at jo mere antioxidant, der er i

blandingen, jo mindre oxiderer æblet. Na2S2O5 er den antioxidant der holder æblet mest hvidt.

Billeder af forsøg ved 30,60 og 90 min

Billederne efter de første 30 min hvor alle steder er nogenlunde stabile og omkring de 1-3 på vores skala.

Billederne efter 60 min hvor der ikke rigtig er sket så meget fra den første gang vi observerede.


Side 6 af 15

Billederne efter 90 min hvor vi kan se at Askorbinsyre, kogt- koldt vand og intet trækker opad på vores skala.

Konklusion: Ud fra vores hypotese om, at æblet kan forhindres i at blive brunt, med nogle antioxidanter,

konkludere, at det kan mindske eller helt forhindre at æblet oxiderer og bliver brunt. En af

antioxidanterne, fra vores forsøg, virker dog bedre over tid. Den der virker bedst er Na2S2O5.

Men æblet forbliver mere hvidt end hvis æblet ikke var behandlet.


Side 7 af 15

Mit æble rå dner 2

Hypotese: Et revnet æble, der tilsættes enten askorbinsyre, natriumdisulfit, citronsyre, varmt vand eller koldt

vand, vil fjerne bruningen. Vi ved, fra vores tidligere forsøg, at alle tre forhindrer bruningen i et æble,

hvilket vil betyde at de muligvis også kan fjerne det. Æblet bliver brunt når det bliver udsat for O2.

Formål: Vi vil gerne fjerne bruningen fra et æble. Det kan vi bruge til vores egen madvarer, der indeholder

æble, sådan at de ser friske ud i længere tid.

Forsøgs opstilling: Vi river to æbler i en skål med et rivejern. Vi lader æblerne ligge i skålen i 30 min. Før vi lader æblerne

ligger fordeler vi dem i skålen så mest mulig luft kommer til mest mulig æble. Efter 30 min tager vi 3

skåle og 2 glas. I de to glas kommer vi æble i henholdsvis koldt og varmt vand. i de tre skåle kommer vi

natriumdisulfit, askorbinsyre og citron syre på æblet. Vi tager nu et billede og venter i 30 min. Så tager

vi et billede mere og venter igen 30 min. Vi tager nu et billede og venter igen 30 min. Vi tager et sidste

billede og sammenligner hvad der har fjernet mest bruning og om æblet har kunnet brune efter det er

blevet tilsat en væske. Afhængig af hvor brune æblerne vil være vil vi give dem karakterer på en skala

fra 0 til 5 hvor 0 er helt hvidt og fem er meget brun.

Materialer:

2 æbler

4 skåle

2 glas

Demineraliseret vand

Elkoger

Rivejern

Kamera

Ur


Side 8 af 15

Resultat: Før behandlingen lå alt æble på 5, på vores skala.

Behandling 0 min 30 min 60 min 90 min

Intet 5 5 5 5

Koldt vand

(dem.)

4 4 4 4

Varmt vand

(dem.)

4 4 4 4

Askorbinsyre 4 3 3 3

Citronsyre 5 5 5 5

Na2S2O5 4 3 3 3

Vi kan her se, at æblet starter med at være meget brunt, efter 30 minutter har askorbinsyren

og natriumdisulfiten gjort det en lille smule mindre brunt, men efter det, sker der ikke mere

og æblet bliver på den samme farve resten af tiden.

Billeder af vores forsøg, ved henholdsvis, 0, 30, 60 og 90 min

0 minutter A: askorbinsyre, C: citronsyre, N: natriumdisulfit(Na2S2O5), K: koldt vand, V: varmt vand.

A C N

V K


Side 9 af 15

30 minutter A: askorbinsyre, C: citronsyre, N: natriumdisulfit(Na2S2O5), K: koldt vand, V: varmt vand. I

den røde skål er kontrollen, med ingen behandling.



A C

N

K

V

V

K

A

C

N


Side 10 af 15



Konklusion: Vores hypotese var at man med de forskellige antioxidanter, citronsyre, askorbinsyre og

natriumdisulfit kunne fjerne bruningen. Vi kan så ud fra vores resultat konkludere, at man kan fjerne

noget af den brune farve, men ikke det hele med disse tre antioxidanter. Det vil heller ikke gøre den

store forskel om man lod det stå 60 minutter eller 90 minutter for det ændrer ingenting. Det virker

mere med det samme. Hvis man vil fjerne eller mindske den brune farve skal man, af disse forskellige,

bruge askorbinsyre eller natriumdisulfit(Na2S2O5), da de virkede bedst. Citronsyre havde ingen effekt.

K

N

C A

V


Side 11 af 15

Svar på spørgsmål om GMO

Hvilket stof anvendte man? (Anja)

I planten nøgen jomfru er et stof der hedder Colchicin, dette stof

er meget giftigt. Det er blevet undersøgt og bliver brugt i nogle

former for terapeutisk behandling i små doser. Men det er ikke det

interessante ved dette stof. Hvis man dypper plantefrø eller spirer

i colchicin, så vil spiren eller frøet i den tid ikke kunne lave celle

deling. Cellerne vil underpåvirket af stoffet stadig danne

kromosompar og prøve at dele cellen, det betyder at spiren eller

frøets celler vil indeholde 2 eller flere kromosompar. Det betyder

planten vokser sig større end andre planter i samme arts familie.

Hvem var de to mænd og hvad er det ekstraordinære ved livets alfabet? (Anja)

I år 1953 hoppede de to videnskabsmænd op på bordet i den lokale pub og jublede over de

havde fundet livets alfabet. Navnene på de to mænd var James D. Watson og Francis Crick. De

to mænd havde fundet frem til DNA. Og endnu vigtigere fandt de to mænd ud af den

banebrydende opdagelse om, at DNA sidder i en dobbelt siddet spiral. Dette fandt de ud af via

fysisk-kemiske eksperimenter og meget ved hjælp af røntgenkrystallografiske. I dagens DNA

forskning bruger vi stadig samme DNA struktur som de to mænd fandt frem til.

Hvad kan dette enzym lave og hvilken teknik fremkommer

efter denne erkendelse? (Mehmet)

Enzym er protein, som kan øge reaktion/hastigheden op til ca.

millioner af gangen og uden at ændre reaktionens ligevægt.

Der findes både RNA – polymerase og DNA – polymerase, som

man kan se på billedet til højre.

Det er et billede af polymerase.

Hvilket molekyle taler vi om? (Mehmet)

Der er tale om kulhydrater, da kulhydrater er et meget vigtigt molekyle.

Kulhydrater er en meget stor gruppe af organiske stoffer.

Til højre kan man se et billede af kulhydrat-molekyle, som er det mest

almindelige molekyle af kulhydrat dens kemiske formel er: C6H12O6


Side 12 af 15

Hvordan forklarer man denne udveksling af arv mellem prokaryote

organismer?(Mette)

En prokaryot organisme er en meget simpel organisme, disse

organismer eller celler har nemlig ingen cellekerne. Deres

arvemateriale(DNA) ligger et tilfældigt sted i kernen og

svømmer rundt. De prokaryote celler har udover en stor ring af

DNA, flere mindre ringe af DNA.

Disse organismer kan formere sig ved deling. Ud over det kan

de dele arvemateriale med andre prokaryote organismer og på

den måde kan organismerne få forskellige egenskaber.

Vis i grove træk hvordan et gen kan overføres eller indbygges i en anden organismes

arvemateriale? (Simon)

Gensplejsning:

Hvad dækker disse begreber over? (Simon)

Translation: oversætter koden i aminosyrerækken i RNA.

Transformation: botanisk overførsel af fremmede gener til planter. Det kan i naturen ske,

ved at visse jordbakterier overfører nogle af deres gener til planter. Ved den mest anvendte

metode til kunstig transformation, gensplejsning, udskiftes visse af jordbakteriernes gener

med de nye gener, der ønskes indført i planten. Planterne bliver transformeret, når de

inficeres med den modificerede bakterie, og det ønskede gen overføres til plantens

kromosom.

Restriktionsenzymer: en gruppe af enzymer, der er i stand til at genkende en bestemt DNA-

sekvens, hvorefter den kløver DNA'et. Resultatet er, at et stort DNA-molekyle opdeles i et

1. Find ønsket protein(amionosyrekæde) og den

ønskede DNA-sekvens.

2. Tilsæt Genet i ekspressionsvektor.

3-4. Find udvalgte celle og tilsæt

(Ekspressionsvektor+gen)

Kilder: www.google.com

www.wikipedia.com

www.google/pictures.com billedet er

hentet og derefter ændret på.

http://www.google.com/http://www.wikipedia.com/http://www.google/pictures.com


Side 13 af 15

antal mindre og veldefinerede stykker. Restriktionsenzymer findes i bakterier hvor de

fungerer som en forsvarsmekanisme mod fremmede DNA-molekyler. Enzymerne begrænser

hvilket DNA, som kan introduceres i bakterien, uden at blive klippet i stykker, og derfor

benævnes de restriktionsenzymer.

Plasmider: et lille stykke enkelt- eller dobbelt-strenget DNA som i en bakterie eller

encellet prokaryot kan kopieres uafhængigt af cellens replikation. Under bakteriel

konjugation overføres et enkeltstrenget plasmid fra en donorcelle til en modtager, hvorefter

hver enkeltstreng bliver resyntetiseret til et dobbeltsrenget plasmid i både donor og

modtager.

Kilder for spørgsmål: www.google.com

www.wikipedia.com

www.dendanskegyldendal.dk

www.google/pictures.com

Bog: Biologi C+B

Kilder: www.google.com

www.wikipedia.com

www.dendanskegyldendal.dk
http://www.google.com/http://www.wikipedia.com/http://www.dendanskegyldendal.dk/http://www.google/pictures.comhttp://www.google.com/http://www.wikipedia.com/http://www.dendanskegyldendal.dk/

Documents

Mit æble rådner - journalark - WordPress.com · Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014 HTX på EUC Syd Sønderborg Simon Jensen, Mehmetali