Zeiss Victory SFTikka T3 TacticalRWS EVO Green og HITG-3300 CookstoveGarmin Tactix

TEST & TIPS

Nummer 7-2014

JAGTLANDET SVERIGESådan får du bedre TROFÆBILLEDER

MONSTER

SVIN TYRKIET

BRUNSTJAGT

KRONHJORT

ARGENTINA

...DANSK ANDEPREMIERE!

7NUMMER

MAGASINET

Mit Jagtblad121sider

2•

Magasinet Mit Jagtblad påtager sig intet ansvar for materi-ale, som indsendes uopfordret .Alt materiale lagre digitalt og kan finde anvendelse i markedsføring.

Magasinet Mit Jagtblad er helt gratis for læserne. Det financieres gennem annoncer og sponsorater. I bladet linkes der til producenter, distributører, bu-tikker og forskellige arrangører

REDAKTØRJens Ulrik Høgh, som altid er meget interesseret i feed-back og gode ideer til kommende ar-tikler! juh@zone375.com

ANNONCERGitte Bach Høgh, er ansvarlig for annoncering. Er du interes-seret i de mange muligheder, så tøv ikke med at kontakte hende på (+46) 765 67 07 13 eller gitte@arsenalet.com

©

Hjælp os med at udbrede bladet Like og del!

32•

INDHOLDNummer 7-2014

Leder ....................................................s4-5Læserundersøgelse ............................s6-7Andejagt: Den sidste premiere ....... s8-20Konkurrence: Gæt og vind! .......... s22-23Fakta: Jagtlandet Sverige ............. s24-31Test: RWS blyfri ammo .................. s32-36Riffeljagt: turkish delight ............. s38-47Test: Tikka t3 Tactical................... s48-53Jagtsagen: Green Team ................. s54-55Test: G-3300 Cookstove ................ s56-57Nyhed: Zeiss Victory SF ................ s58-59DIY: Bedre trofæbilleder...............s60-65Riffeljagt: Rush til premieren ...... s66-74Test: Garmin Tactix.......................s77-81Real Hunting Adventures: ............ s82-95Riffeljagt: Elgjagt i Youkon ......... s96-107Mad: Doublet i køkkenet ............ s108-115 After Hunt med Lundén ..............s116-118

4•

Du læser lige nu i den 7. udgave af Mit Jagt-blad. Danmarks første online månedsblad

for jægere. En kort opsummering: Vi har været her i 7 måneder, vi har udgivet mere end 800 sider, vi har små 4.700 følgere på Facebook og vi læses af godt 30.000 danske jægere. Vi har i de seneste måneder involveret os ret kraftigt i den offentlige jagtdebat med masser af indlæg i både danske og udenlandske aviser. Vi har masser af ideer til fremtiden og masser af tanker om at gøre bladet endnu bedre, så vi kan nå endnu bredere ud.

Nævnte jeg at det hele er gratis for alle vore læ-sere? At det har været gratis fra starten og altid vil være det? Sådan er det og det betyder i sagens na-tur, at vi er helt og holdent afhængige af sponsorer og annoncører for at holde maskinen kørende. Flere annonceindtægter resulterer helt enkelt i et bedre blad.

Vi har brug for din hjælp. Det tager kun 3 minutter, men det er ekstremt vigtigt for os, at rigtigt mange af, jer, som er glade for at læse Mit Jagtblad tager jer tiden og svarer på den læserun-dersøgelse, du finder på næste opslag. Vi har brug for statistikken til at tegne et retvisende billede af vores læserskare, som vi kan vise vore annoncører og dokumentere, at vi når ud til aktive og engage-rede jægere (for det ved vi, at I er!). Slå op på næs-te opslag, klik ind på undersøgelsen, udfyld den og glæd dig over, at du dermed har støttet dette gratismedie uden at det har kostet dig en rød reje.

De oplysninger, som afgives i læserundersøgel-sen behandles fuldstændigt anonymt – vi har blot brug for statistikken.

På forhånd tak!

Jens Ulrik Høgh juh@zone375.com

LEDEREN

Hjæp os!

54•

Hjæp os!

2•2•3

32•2•3

K L I K H E R – S VA R PÅ U N D E R S Ø G E L S E N

8•

98•

Den første september er en stor dag, for nu går jagtsæsonen endelig i gang for alvor. Mit jagtblad

fik lov til at tage med en lille gruppe dedikerede unge jægere, som har glædet sig særligt meget til denne dag. De skulle på nemlig på andepremiere for sidste gang i deres lille andeparadis ved breden af Gamst Søenge.

A F D A V I D C A R S T E N P E D E R S E N

Sidste premiere i Gamst

”And and and!” Meldingen får alle til at duk-kede hovederne og spejde ud mellem hulleren i camouflagenettet. Det er Jakob, gruppens yngs-te jæger, der har spottet tre ænder, flere hundre-de meter væk. Men den store afstand gør ingen forskel for entusiasmen i skjulet. Mange jægere ville måske afskrive et par ænder i horisonten, som spildte muligheder, men for de her drenge begynder arbejdet allerede nu. I stedet for at vente i stilhed, begynder Hans nemlig at kalde

som en gal med høje og gentagne rap, fra hans amerikansk-producerede andekald.

HANS ER DAGENS vært og gruppens ”lead cal-ler” hvilket vil sige, at det er ham, der har ansvar for at styre de overflyvende ænder ind til skjulet, mens de andre, der har kald med, bakker ham op, med små rap og andre andelyde, for at give fornemmelsen af en stor levende gruppe ænder der snadrer. Med skarpe og meget høje rap,

10•

blæser han i det tragtformede akrylkald, så man virkelig bliver glad for sine høreværn. Utroligt nok virker det.

DE TRE GRÅÆNDER ændre kurs, og tager ret-ning imod de mange lokkere, der er lagt ud i den brede å ved siden af skjulet. De kommer ind på omkring tredive meters afstand, men ingen gør mine til at skyde. ”Fedt at alle bare lod dem gå” bliver der rost fra en af de camouflerede huller.

Der er ingen ironi eller ærgrelse at spore. Alle er enige om, at der ikke er nogen grund til at tage chancer med dårlige skud på lange afstande. Det er ikke det, de er her for. Det er ikke sådan, de går på jagt.

”Klar igen – de kommer ind kl. 9 lavt!” Det er igen Jakob, der har set dem vende, denne gang i en lav vinkel bagfra. Alle holder sig nede, mens Hans kalder med små korte rap. De små sorte flyvere komme ind på stive vinger, mens de lange halse kigger ned og scanner om der skulle være fare på færde. Men camouflagen virker og de er ikke mere end 20 meter væk, da alle i skjulet rejser sig op og skyder. De to af fugle-ne bliver ramt. I skyndingen har ingen koordineret, hvem der skød

LokkeænderHvis du gerne vil have et godt resultat af dine lokkeænder, skal du bruge lokkeænder, der ikke reflekterer solen. Og så skal du lægge dem i et mønster der er naturligt, ger-ne blandet med et par andre fugle, der kan bevæge vingerne og skabe liv i mønstret. Hans og de andre bruger også et par svaner til at skabe opmærksomhed og en følel-se af trykhed for de indflyvende fugle. Og så ændre de ofte på mønsteret af fugle, hvis de føler, at det ikke rigtigt trækker mere. Er du ikke så erfaren i, hvordan du skal lægge fuglene, er et stort U med rundingen mod vinden altid en god ide. Men det kan godt betale sig at prøve med andre mønstre alt efter sæson og område. Husk at alle steder er forskellige og at det bedste resultat altid kommer af et godt forarbejde.

S I D S T E P R E M I E R E I G A M S TMAGASINET

Mit Jagtblad

1110•

på hvad, og den sidste flyver uskadt, men ret overrasket videre. De to andre klasker i vandet lige bag skjulet og Hans sender hurtigt sin sorte labrador ud for at hente dem. Mens han dirige-rer hunden, rejser resten af holdet sig fra deres stole, strækker sig i deres waders og taler om den morgen, der allerede er blevet en legende.

ALLE HAVDE SIDDET og frygtet det værste, mens tusmørket langsom veg for lyset. Den smule vind, der havde været, kom fra den helt forkerte retning og der var ingen regn i luften. Forventninger var faldet i takt med at minutter-

ne gik, og ingen fugle havde vist sig på den blygrå himmel. Men så. Ud af mørket kom den første, en stor gråand der pakkede ved morgenens før-ste skud. Og så kom de for alvor. Igen og igen.

Med hurtige vingeslag og på stive vinger. Nogen kom lagt udefra og lod sig lokke ind med lokkere og kald. Andre dukkede bare op ud af ingenting og krævede snupskud og hurtige be-slutninger. Men de mange timer på skydebanen havde betalt sig, og skudstatistikken var god. Ja faktisk så god, at der på et tidspunkt blev der er-klæret skydepause, så hunden kunne få lov til at hente fuglene ind, uden at tabe nogen af syne, i

S I D S T E P R E M I E R E I G A M S T

12•

det gryende morgenlys. Det er svært at bede om mere på sådan en morgen.

DET HAR ALLEREDE været en vild dag og pre-mieren er gået over al forventning. Der ligger nu over 20 fugle i skjulet, sammen med taskerne til patroner, delvist hjemmebyggede stole og termokander med kaffe. Christoffer tager en af kanderne og hælder en kop kaffe op i en mere eller mindre ren kop. Matheden er ved at melde sig en anelse, for der var meget der skulle forbe-redes dagen før, for alle skulle ud og sætte skjul op, og lægge de mange lokkere ud inden skyde-tiden startede. Planen er at blive herude hele dagen, sove på skift og få aftentrækket med. Det gælder om at få det hele med, for denne premie-re bliver desværre den foreløbigt sidste i Gamst søenge. Hans’ familie har desværre ikke jagten til næste år, og der er tydelig vemod at spore hos ham. For andejagten er hans hjertebarn og det er her ude han har gjort sine første erfaringer med lokkere og kald. Men vemodigheden over frem-tiden, får dog ikke lov til at ødelægge stemning-en. I dag er det kun jagten det gælder.

MADS BETRAGTER DEN bekkasin han har skudt tidligere på dagen, og smiler så stort, at hans tænder lyser op i det grønmalede ansigt. Han har skudt rigtigt pænt i dag, og det er svært for ham at skjule sin tilfredshed, mens han genlader sin halvautomat. Tidligere på dagen fik han også en krikand og en pibeand, og han har leveret no-gen rigtigt flotte skud, som ikke er gået upåagtet hen blandt de andre. For der er respekt om at være god til at skyde, og det er en fast regel, at alle hjælper med at skyde til det der kommer. Ikke noget med hvis fugl der er hvis. Her gælder det om at få fuglene ordentlig ned, så de kan bruges. Og der skal bruges mange. For Jesper har nemlig lavet en plan. Han skal snart giftes og han vil gerne servere røgede gråandebryster til de 100 indbudte gæster. Og de skal selvfølgelig

være hjemmeskudte. Hans mål er at skaffe 50 andebryster til formålet, en opgave der virkede ret umulig i går, men som ser mere og mere sandsynlig ud, efter morgenens gode resultat. ”Det var nummer 23” tæller han glad ”Så mang-ler vi bare resten” griner han, og kigger ud over åen og de oversvømmede enge.

MEN NU ER SOLEN kommet højt på himlen og der er blevet længere mellem fuglene. De kommer dog stadig i små buketter, men efter

S I D S T E P R E M I E R E I G A M S TMAGASINET

Mit Jagtblad

1312•

en morgen, hvor alle jægere i området har været ude, lader de sig ikke narre uden videre.

For det er desværre ikke alle, der evner at ven-te på optimale skud, og mange af ænderne har allerede lært at passe på, når de ser overfladen på en slidt plastiklokker, eller hører et kald der ikke lyder som en af deres artfæller. I skjulet er der heller ikke megen forståelse for jægere, der ikke lader fuglene komme helt ind, eller som ikke gider at lære at kalde dem ordentligt. ”Det er hele arbejdet med fuglene det handler om,

at skabe kontakt, at snakke med dem, og lokke dem så tæt ind, at selve skuddet ikke bliver no-gen udfordring.” Og selvom nogen måske ville rynke på næsen af sådan en holdning, især når den kommer fra en ung jæger i starten af tyver-ne, så kan man ikke diskutere med resultatet. Selv i det høje dagslys kommer fuglene ind og det er ikke mange, der flyvere videre, når de først har været ind over skyde zonen.

DA HANS HAR fået sat sig tilrette i skjulet giver

S I D S T E P R E M I E R E I G A M S T

14•

Camouflage Hvis man virkelig skal have noget ud af sin andejagt, kan det godt betale sig at fokusere på sin camouflage. Ænder og gæs ser vældigt godt, og slår af, hvis de ser et hvidt ansigt eller lys, der reflekterer i en geværpibe. Derfor er det en god ide at bruge ansigtsmaske eller ansigtsmaling, og at tape piben på sit gevær ind i camouflagetape. Og så skal man selvfølgelig lave et godt tæt skjul, med vegetation fra nærmiljøet, så ænderne ikke kan se skytterne eller hundene der venter med hovedet nede.

S I D S T E P R E M I E R E I G A M S TMAGASINET

Mit Jagtblad

Premiere

1514•

S I D S T E P R E M I E R E I G A M S T

Premiere

16•

han et lynkursus i, hvordan man lokker fuglene ind. Med en autoritet, der kun kommer med lige dele erfaring og entusiasme, demonstrerer han sin teknik. Først viser han de høje gentagne rap, der kan skabe kontakt med fuglene og skabe in-teresse. Dernæst laver han klukkende spiselyde, som en hel flok af ænder der snadrer, og til sidst viser han de skarpe insisterende rap, han bruger, hvis fuglene vender halen til og viser mine til at vende om.

Han bruger næsten kaldet som et instrument og laver en slags tragt med hænderne, som han

åbner og lukker, for at skabe de kvækkende lyde, der giver rappet en mere naturlig lyd. ”De billige andekald kan man ikke arbejde ordentligt med. De lukker hurtigt til med spyt eller når man blæser hårdt i dem – og så kan man slet ikke lave forskellige lyde med dem. Ikke ordentligt.” Mens han instruerer, bruger han hele sin krop, og der er god lyd i det lille kald. ”Det handler ikke om hvordan det lyder der hvor DU sidder, men om hvordan det lyder 200 meter væk – det er jo der hvor ænderne er og der hvor de hører der første gang”.

DEN DER HAR mest grej når han dør vinderNæsten alle hans kald kommer fra USA.

Amerikanerne har en helt anden tradition in-denfor andejagt end vi har herhjemme, og de grejglade amerikanere har udviklet alverdens kald til alle typer af ænder, og forskellige ande-guruer uploader hobetal af youtube vidoer, som

S I D S T E P R E M I E R E I G A M S TMAGASINET

Mit Jagtblad

Premiere

1716•

nye andekaldere kan studere og øve sig på. ”Man kommer ikke sovende til det – man skal øve sig – også selvom ens naboer måske ikke altid er så glad for det” Siger Hans og griner, men inden han kan forklare videre lyder det igen fra Jakob: ”And And And – over skoven, mellem skorste-nen og vindmøllen”.

OG GANSKE RIGTIGT kommer der endnu en lille række af fugle ind for at se, hvad al den kalden skal gøre godt for. Men alle drengene har allerede kastet sig ned bag camouflagenet og sivbræmmer, med våben i hænderne og øj-nene fixeret på de sorte silhuetter, der kommer tættere og tættere på. Lyder af andekald star-ter igen, som en velkomstsymfoni for de æn-der, der allerede viser tegn på at komme ned. Og alle holder sig klar. Der er meget lang tid til at skydetiden slutter og alle er fast besluttede på at få det meste ud af denne første og sidste premieredag i Gamst søenge.

S I D S T E P R E M I E R E I G A M S T

Premiere

18•

S I D S T E P R E M I E R E I G A M S TMAGASINET

Mit Jagtblad

1918•

S I D S T E P R E M I E R E I G A M S T

20•

PremiereS I D S T E P R E M I E R E I G A M S T

MAGASINET

Mit Jagtblad

J

New 690 Field III. Den traditionelle Beretta over og under er blevet kombineret med den allernyeste teknologi for at

skabe dette smukke, elegante og gennemførte jagtvåben. Steelium løb garanterer absolut præcision og minimerer vægten,

resulterende i et mesterstykke af et haglgevær. Er du klar til Beretta’s fusion af teknologi og tradition?

Beauty strikes.

Beauty strikes

2120•

New 690 Field III. Den traditionelle Beretta over og under er blevet kombineret med den allernyeste teknologi for at

skabe dette smukke, elegante og gennemførte jagtvåben. Steelium løb garanterer absolut præcision og minimerer vægten,

resulterende i et mesterstykke af et haglgevær. Er du klar til Beretta’s fusion af teknologi og tradition?

Beauty strikes.

Beauty strikes

Se video her!Læs mere her!

22•

MAGASINET

Mit Jagtblad

Beretta Optifade våbenfoderal fra Berettas Optifade Line. En blødt vandafvisende geværfoderal, tværgående lomme og komfortabel skulderrem.

I denne måned deltager man i lodtrækningen om en Beretta Optifade våbenfoderal til en værdi af kr. 899,- hvis man svarer rigtigt på månedens quiz-spørgsmål

Læs mere her!

899,-

2322•

www.mitjagtblad.dk afholder en jægerkonkurrence i hvert nummer af magasinet. Man deltager ved at trykke på ”Svar her!” knappen, svare på spørgsmålet og opgive en gyldig email-adresse som afsender. Der kan kun svares en gang pr. email-adresse. Vinderen offentliggøres i det nyhedsbrev, der bliver udsendt, når næste nummer udkommer. Delta-gelse i konkurrencen er samtidigt tilmelding til nyhedsbrevet, som dog altid kan afmeldes med et enkelt klik, hvis man ikke længere ønsker at modtage dette.

J

Hvad kaldes denne våbentype?

Sidste måneds spørgsmål: Bæen stammende fra et (velvoksent) vildsvin. Vinderen har fået direkte besked via vor nyhedsmail.

SEPTEMBER

24•2•3

Færre regler – hårdere straffe!

J A G T - S V E R I G E . . .

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange danske jægere som hvert år valfarter over Øresund, for at gå på jagt i broderlandet. Men det drejer sig om

titusinder og tallet er stigende.

A F J E N S U L R I K H Ø G H

Det er nemt at sikre sig et svensk jagttegn (jaktkort), når man er i be-

siddelse af et dansk. Svenske jagttider og generelle regler er også ganske lettilgæng-elige på nettet. Alligevel er mange danske jægere ikke fuldt ud opmærksomme på de forskelle der grundlæggende er på jagtudø-velse i Danmark og Sverige. Det vil vi prøve at råde bod på med denne lille gennemgang af forholdene øst for sundet.

SVERIGE ER ET stort land som primært breder sig over en lang strækning fra syd til nord. Dette giver store forskelle i klima og dagslængder, hvilket i sagens natur påvirker jagtudøvelsen.

Der er almindelig jagttid på 45 forskelli-ge arter. Disse omfatter de fleste af de arter, som danske jægere er vant til hjemmefra plus en række svenske vildtarter, som ikke findes i Danmark samt en masse af de arter, som ikke længere må jages herhjemme.

Af specielt svenske vildtarter kan næv-nes arter som elg, urfugl og tjur. I gruppen af arter som findes i Danmark, men som ikke er jagtbare her kan nævnes: Grævling, bæver, mår (også skovmår), ilder, væsel, skovskade, alikke, råge, måger og en del af de mere eksotiske søfugle.

Ud over de alment jagtbare arter afvikles der ofte licensjagter på rovdyr. Det kan gælde for f.eks. bjørn, los og ulv. Det af

2524•2•3

4•

gøres fra år til år, om der skal afvikles licens-jagt og hvor mange licenser der i givet fald skal udstedes. Der er vidtgående kontrol med, at alting går rigtigt for sig og alle nedlagte dyr skal rapporteres til myndighederne med det samme.

I Sverige opererer man også med begrebet ”skyddsjakt”, som er regulering af skadevoldende vildt. På gårdsplads og i haver må bl.a. følgende vildtarter, hvis de forvolder skade, nedlægges året rundt på den enkelte jægers initiativ: Vilds-vin, ræv, mårhund, grævling, mår, ilder, mink, hermelin, væsel, egern, vildkanin, mulvarp, mosegris, bisamrotte, lemming, rotte, skovmus, husmus, krage, skade, råge, alikke, tamdue og gråspurv. De samme arter samt ravn, havmåge, gråmåge og fiskemåge må ligedes nedlægges året rundt på jægernes eget initiativ, hvis de forvolder skader på afgrøder eller produktionsanlæg.

Jagtbare arter såsom ringduer og forskellige arter af gæs har udover deres ordinære jagttid en længere periode, hvor de må nedlægges for at forebygge skader på afgrøder. Dette kræver heller ingen særlig tilladelse. Der er med andre ord langt friere regler for regulering af skadevol-dende vildt i Sverige end i Danmark og ikke nær så meget bureaukrati. Kun i mere specielle tilfælde – såsom skyddsjakt på arter, som ikke er nævnt her - skal der ansøges om regulering.

DER ER GANSKE stor forskel på jagttiderne fra nord til syd. Den svenske jagtlovgivning udeluk-ker for de fleste arter jagt i brunsttiden, hvilket bl.a. er årsagen til, at bukkejagten først går ind den 16. august og at dåhjorten f.eks. i Skåne er fredet fra den 20. oktober til den 16. november – fire ugers ”brunstfredning” midt i sæsonen, som samme sted starter den 1. september.

Visse af de svenske jagttider starter ikke på samme dato hvert år. F.eks. går elgjagten ind den 2. mandag i oktober i syd og den 1. mandag i september i nord.

Generelt er jagtsæsonen betydeligt længere i Sverige end i DK. Årsgrise af vildsvin må f.eks. jages året rundt, mens de voksne vildsvin kun er fredet i to måneder fra midten af februar til midten af april . Jagten på grågæs starter den 11. august i de sydlige län, skovdue-jagten går ind den 16. au-gust, de fleste svømmeænder har jagttid fra den 21. august og krage, skade og alikke har ordinær jagttid fra 1. juli til 15. april – altså 9,5 måneders jagtsæson.

REGLERNE FOR jagtudøvelse i Sverige er meget forskellige fra reglerne i Danmark. I prak-sis opleves vilkårene i Sverige som friere end i

FÆ R R E R E G L E R – H Å R D E R E S T R A F F EMAGASINET

Mit Jagtblad

54•

JagttiderHer finder du de svenske jagttider län for län:http://jagareforbundet.se/jakten/jakttider/

FÆ R R E R E G L E R – H Å R D E R E S T R A F F E

28•

Danmark. Der findes f.eks. ingen overordnet regel om at al jagt principielt skal finde sted mellem solopgang og solnedgang. Det betyder, at det er op til jægeren at vurdere, om jagt er muligt døgnet rundt med undtagelse af jagt på bjørn, ulv, los, elg, kronhjort, dåhjort, rådyr og muflon, som må jages fra en time før solopgang til hhv. to timer før solnedgang (bjørn), solned-gang (elg) og en time efter solnedgang (resten af de nævnte arter).

Ligeledes er der ingen begrænsninger for jagts-tiger og skydetårne. Alt må jages fra kunstigt skjul og der er således fuldt legalt at nedlægge en ræv fra køkkenvinduet. For nylig er det sågar blevet tilladt at opsætte permanent belysning på foderpladser for vildsvin.

Jeg har oplevet en tendens til at danske jægere nogen gange overvurderer friheden og antager, at alt er tilladt i Sverige. Det er bestemt ikke tilfældet, så lad mig hurtigt opremse en række eksempler på overtrædelser af svensk lovgivning: •Vildtkameraer er ikke tilladt uden særskilt tilladelse fra den lokale länsstyrelse. Det skyldes at skov og mark i kraft af den svenske allemans-rätt betragtes som offentligt område, hvilket kræver en tilladelse til opsætning af ”overvåg-ningskameraer”.

•Lys på riflen er ikke tilladt under jagt – det samme gælder lysforstærkende sigtekikkerter. Denne praksis er med andre ord nøjagtig lige så ulovlig i Sverige, som den er i Danmark. Der kan i særlige tilfælde gives dispensationer for disse regler i forbindelse med regulering af vildsvin, men det er næppe aktuelt for tilrejsende danske jægere.

Under eftersøgning af anskudt vildt må såvel en lygte på riflen, som lysforstærkende sigte-middel anvendes uden videre. Det skyldes at eftersøgning af skadet vildt ikke regnes som jagt i henhold til svensk lovgivning.

•I Sverige er det tilladt at lade interesserede, som ikke endnu har bestået jagtprøven, jage under opsyn af en jæger med gyldig jægerexa-men (den danske jagtprøve gælder) og med lånt våben. Dette kaldes for ”uppsynsjakt”. Er ”prak-tikanten” under 18 år behøver vedkommende ikke engang at have et svensk jaktkort. Det er med andre ord muligt at tage en ikke-jagende kammerat eller et barn på mindst 15 år med på jagt og lade dem skyde med dit våben. Hvis de er 18 år eller derover skal de betale for et svensk jaktkort. Ansvaret for ”praktikanten” påhviler jægeren.

I SVERIGE MÅ halvautomatiske haglgeværer indeholde 3 skud – 1 i kammeret, to i magasinet. Blyhagl må anvendes til jagt overalt undtagen i vådområder. Det er udtrykkeligt forbudt at an-vende blyhagl til andet end jagt – herunder træ-ning. Altså ingen blyhagl til lerdueskydning eller andejagt (medmindre den forgår på tørt land). Der er ingen lovgivningsmæssige begrænsninger i forhold til haglstørrelser.

•Slugs (a.k.a. ”Brenneckekugler”) må anvendes i enkeltløbede haglgeværer til vildsvinejagt og eftersøgning af skadet vildt.

Reglerne for hvilke klassificering af rif-felammunition følger stort set de danske. Lad-ninger, som er lovlige til at jage kronvildt med i DK, må også anvendes til alle de største jagtbare arter i Sverige.

Der er ingen begrænsning for magasinkapaci-teten i halvautomatiske rifler.

•I Sverige er alle våben omfattet af våbentilla-delser – også de glatløbede haglgeværer og luft-våben med en mundingsenergi på mere end 10 J. Sørg for at disse våben er indført i dit våbenpas, når du rejser til Sverige eller lad dem blive hjem-me. Jagtvåben, som ikke er i brug eller under

FÆ R R E R E G L E R – H Å R D E R E S T R A F F EMAGASINET

Mit Jagtblad

2928•

AlkoholI Sverige er promillegrænsen for bilkørsel 0,2 (I DK er den 0,5). Overskrides den, fra-kendes kørekortet ubetinget i mindst et år – også selvom man bor i Danmark. Selvom der ikke findes nogen deciderede regler imod indtagelse af alko-hol i forbindelse med jagt, så er denne praksis almindeligvis meget ilde set blandt svenske jægere. Forvent ingen morgen-bitter – og lad være med at medbringe traditionen fra Dan-mark på en svensk fællesjagt.

FÆ R R E R E G L E R – H Å R D E R E S T R A F F E

opsyn af ejeren, skal være indlåste i et godkendt våbenskab.

•Lyddæmpere på rifler er tilladte, men kræver præcis som i DK en særskilt våbentilladelse.

•Sverige har ingen mærkværdig knivlov, som dikterer hvor lang din jagtkniv må være, hvor-dan den foldes ud, låses og om skal være en eller tveægget. I Sverige er en kniv et stykke almin-deligt værktøj og det er helt normalt at have en liggende i sin bil til at skære sikkerhedsseler over ved færdselsulykker eller aflive et trafikskadet dyr humant.

•Svenske jægere får tilladelse til maksimalt 6 jagtvåben – og kun hvis de kan dokumetere et særligt behov for nummer 5 og 6. Til gengæld

kan de problemfrit låne jagtvåben af andre jæge-re ved selv at udfylde en lånelicens.

SOM DET FREMGÅR er de svenske regler i det store hele friere end de danske. Til gengæld er straffene for overtrædelser betydeligt hårdere. I Danmark udløser selv grovere jagtlovsover-trædelser – såsom nedlæggelse af en fredet art – oftest en bøde på nogle få tusinde kroner. I Sverige er straffene anderledes håndfaste.

Bliver man ved en svensk domstol kendt skyldig i ”grovt jaktbrott” får man en straf på mellen 6 måndeder og 4 år i fængsel. Hvis man f.eks. nedlægger et fredet dyr står man altså – medmindre det kan sandsynliggøres, at der er tale om et uheld – til ubetinget fængselsstraf. Systemet er benhårdt og udløser hvert år hårde domme. F.eks. er ”standardstraffen” for at skyde

FÆ R R E R E G L E R – H Å R D E R E S T R A F F EMAGASINET

Mit Jagtblad

en ulv illegalt 2 års fængsel og man får aldrig sit jagttegn tilbage. Det samme er tilfældet, hvis man f.eks. nedlægger en spætte, en rovfugl eller et hvilket som helst andet fredet stykke vildt. Konfiskation af våben er standardprocedure også i mindre alvorlige tilfælde. Typisk gives der også ganske store bøder i disse sager. F.eks. fik en dansk jæger for nogle år siden en bøde på 40.000 SEK for at nedlægge en dåhjort (spidsh-jort) som han forvekslede med en råbuk. Hans fine Mannlicherriffel med en dyr tysk sigtekik-kert blev også stående i Sverige.

Der er også faldet domme i langt mindre sager. F.eks. i forbindelse med ulovlig brug af vildtkameraer, lys på rifler og foderpladser anlagt med henblik på at tillokke og nedlægge mere vildt end ens jagtrevir under normale omstændigheder kan bære (det er nemlig også

forbudt). Der er sågar faldet domme for jagt-lovsovertrædelser i tilfælde, hvor folk har påkørt vildt uden at underrette politiet om det med det samme.

Som jæger mister man også retten til at eje og anvende skydevåben hvis man f.eks. kører sprit-kørsel, ryger i detentionen p.g.a. fuldskab eller idømmes ubetinget fængsel uanset årsag.

Sammenfattende kan man sige, at der er mass-er af albuerum for jægerne i det svenske – men der er strøm på hegnet!

Svensk jagttegnDetaljeret beskrivelse af, hvordan man rent praktisk sikrer sig svensk jaktkort og diverse andre tilladelser finder man på Jægerforbundets hjemmeside på føl-gende link:http://www.jaegerforbundet.dk/page963.aspx

FÆ R R E R E G L E R – H Å R D E R E S T R A F F E

32•

B LY F R I T H I T ?

funktionsprincipper for blyfri projektiler:

• Framenterende projektiler som går i stykker, når de rammer målet • Massestabile ekspanderende projektiler som efterligner funktionen de fleste premium prjojektiler med bly. • Massive formstabile projektiler, som hverken går i stykker eller ekspanderer

3

3332•

BLYFRITTESTAF JENS ULRIK HØGH

Blyfri projektiler dukker op i flere og flere afskygninger i ammunitionsproducenter-

nes kataloger. Det sker uden tvivl fordi det i øjeblikket er den vej vinden blæser. I flere tyske delstater er blyfri projektiler påbudte, det sam-me gælder i dele af USA. I vores eget hjørne af verden var Sverige for nogle få år siden tæt på et totalforbud mod bly i ammunition. I Norge diskutteres de sundhedsmæssige aspekter af bly-fragmenter i vildtkødet voldsomt. Uden at denne artikel på nogen måde skal hand-le om debatten for og imod bly i riffelprojektiler er det bare at konstatere, at de blyfri projektiler

ud fra en rent teknisk synsvinkel udvikler sig i retning af bredere og bredere anvendelsesområ-der. Vi kommer derfor nærmere det punkt, hvor blyet ikke længere er nødvendigt og et truende forbud ligegyldigt.

Der findes groft sagt tre funktionsprincipper for blyfri projektiler: - Framenterende projektiler som går i stykker, når de rammer målet - Massestabile ekspanderende projektiler som efterligner funktionen de fleste premium prjo-jektiler med bly. - Massive formstabile projektiler, som hverken går i stykker eller ekspanderer

B LY F R I T H I T ?

EVO Green projek-tilet er et originalt RWS-design med kerne af tin og kappe af blødt stål.

34•

Sidstnævnte type er kun interessant i relation til jagt på små pelsdyr og tykhudet storvildt. Der findes projektiler i denne kategori som i kraft af deres facon påstås at lave tilstrækkelige sår til at være humane dræbere, men i praksis er funktio-nen tvivlsom og da projektilerne ikke ekspande-rer, er de under alle omstændigheder ulovlige til jagt på større vildt i Skandinavien.

EVO Green

I efteråret 2012 introducerede RWS et helt nyt delvist fragmenterende blyfrit projektil med navnet Evolution Green eller slet og ret EVO Green. Prjojetil er som flere andre RWS projek-tiler udstyret med en kappe af blødt stål og en plastspids. Kernen er det, som virkelig skiller denne konstruktion ud fra mængden. Den for-reste del består nemlig af prefragmenteret tin son hurtigt gør i stykker når målet træffes og afgiver en masse energi hurtigt. Det fungerer også ved relativt lave anslagshastigheder. Den bagerste del af kernen er også tin, men bety-deligt stærkere, så den forbliver i et cylindrisk stykke og giver under normale omstændigheder gennemskud med et kaliberstort udsgangshul.

I kraft af tins lave massefylde er projektilerne ganske lette. F.eks. vejer det projektil vi har tes-tet i kaliber .30 kun 8,8 g., hvilket er for lidt til at opfylde de (oldnordiske) skandinaviske krav til kuglevægt ved jagt på f.eks. elg eller kron-

hjort. Det er faktisk synd, for projektilet er en glimrende dræber på de større europæiske arter og der mangler da heller ikke anslagsenergi i for-hold til kravene – kun vægt. Dette er blot endnu et vidnesbyrd om regler, som ikke har fulgt med den teknologiske udvikling.

JEG HAR HAFT lejlighed til at teste EVO Green på en større tysk drivjagt samt på bukkejagt i det svenske. I begge tilfælde anvendte jeg kaliber .300 Win. Mag. Sammenfattende er skudvirk-ningen meget overbevisende – selv på kronvildt og vildsvin i spring. Jeg forventede i sagens natur ganske omfattende kødædelæggelse på buk-kene. Ikke mindst set i lyset af, at de begge gik omkuld på stedet som ramt af lynet. Ikke desto mindre var skaderne på både indgangssiden og udgangssiden ikke mere omfattende end jeg ville forvente af et almindeligt bonded blyprojektil, hvilket mildt sagt undrer mig i betragtning af udgangshastigheden på voldsomme 1.015 m/s. RWS betegner faktisk selv projektilet som værende allermest velegnet til det lidt større vildt – hjorte og vildsvin – men det virker i min optik glimrende på råvildt. Der er nærmest ga-ranti for ”knald og fald”. Projektilet har desuden i praksis vist sig at være ekstremt præcist.

JEG KENDER ET par tyske jægere som udeluk-kende bruger EVO Green i deres 9,3 mm rifler på drivjagt. Også her er effekten dramatisk og

HIT bevarer en høj restvægt selv ved træf i knogler. Et sikkert valg til storvildt på almindelige skudhold. Bedst i hurtige kalibrer.

B LY F R I T H I TMAGASINET

Mit Jagtblad

3534•

projektilvægten er høj nok til skandinavisk jagt på elg, hjort og gris.

HIT Ønsker man en stivere kugle med mindre dra-matisk effekt men god dybdevirkning har RWS nu også en konstruktion til det. Der er tale om et nyudviklet kobberprojektil, som i reglen ikke

fragmeneter overhovedet. Projektilvægten i kali-ber .30 er 10,7 g. og dermed rigelig høj til jagt på større vildt i Skandinavien. RWS HIT

(High Impact Technology) er et massestabilt de-formationsprojektil af kobber. Projektiltypen er velkendt – Barnes X er et projektil af denne type

Forskellen på HIT, EVO Green og Evolution (et bonded blyprojektil) illustreret med testskud i ballis-tisk sæbe. Bemærk den rene sårkanal efterladt af HIT.Væsken illustrerer sårkanalens størrelse i et simuleret stykke råvildt.

EVO Greens reaktion i vildtkroppen. En lille brisantgranat...

B LY F R I T H I T

36•

ligesom f.eks. Hornady GMX. RWS har i udviklingen af deres nye projektil valgt at indgå en aftale med projektilproducen-ten Barnes om at videreudvikle den amerikanske producents projektilteknologi. Resultatet – det nye HIT projektil – tilhører RWS.

HVORDAN FORBEDRER man et velfungerende koncept? I dette tilfælde har man tilføjet det velkendte produkt en lang række ændringer som faktisk alle giver temmelig god mening.

Det første man umiddelbart bemærker ved de nye HIT projektiler er at de er sølvfarvede. Det skyldes at projektilerne er forniklede, hvilket giver væsentligt mindre metalafsætninger i løbet og dermed formindsker et af de væsentlige pro-blemer med rene kobberprojektiler.

De strømlinede projektiler ligner umiddelbar Barnes TTSX i faconen, men der gemmer sig endnu et par funktionelle forbedringer under overfladen. Der er tale om tekniske løsninger, som alle tager sigte på at forbedre en anden egenskab, som kobberprojektilerne i nogen grad døjer med i forhold til de klassiske blyprojek-tiler – ekspansionsfølsomheden. Kobberpro-jektiler er traditionelt ganske hårde og dermed trægtekspanderende, hvilket betyder, at de kun ekspanderer tilfredsstillende ved relativt høje anslagshastigheder. Det gør denne type af pro-jektiler mest egnede til brug i hurtige kalibrer på relativt korte skudhold. Kan man forbedre ekspansionsfølsomheden uden at ofre restvæg-ten, har man for alvor udviddet projektilets anvendelsesområde.

RWS HAR ÆNDRET på Barnes-konceptet på tre punkter for at forbedre ekspansionsfølsom-heden. Dels har man udglødet projektilpidsen, hvilket gør kobberet blødere. En tilsyneladende enkel forbedring men også en ekstra arbejds-gang. Man har også ændret geometrien i selve projektilspidsens hul for i kombination med den

Vi har testet EVO Green på praktisk jagt og blev positivt overraskede over, hvor lidt kød, det lette projektil med den voldsomme skudvirkning faktisk ødelagde.

nydesignede plastspids at gøre projektilet mere følsomt.

At det virker ganske efter hensigten blev demonstreret for en stor samling europæiske våbenjournalister på skyttecenteret i Ulborg i sommers, hvor effekten blev demonstreret ved skud mod blokke af ballistisk sæbe. Det nyt HIT projektil ekspanderer langt hurtigere end tidligere kobberprojektiler og har dermed et bredere anvendelsesområde som muliggør brug i mindre kalibrer og skud på længere afstande. Restvægten i sæbeblokkene er i realiteten 100% - kun den lille plastspids bliver siddende i sæben. Dybdevirkningen er fantastisk i kraft af den store restvægt.

OM DER SKAL EVO Green eller HIT i riflen er i nogen grad et spørgsmål om smag og behag. Skal man skyde de store arter i Skandinavien er kun HIT tung nok og denne kobberkugle er også valget for dem som vil kassere mindst muligt kød. I den udstrækning reglerne tillader det er EVO Green den mest humane dræber af de to på arter til og med kronvildt. Det er også den konstruktion, som virker ved den laveste an-slagshastighed og dermed på længere afstande. Jeg ville generelt foretrække HIT på pürsch- og anstandsjagter på arter fra råvildt og op inden-for skudafstande på cirka 200 meter. Dette på grund af den begrænsede kødødelæggelse. På mindre arter, på drivjagter eller ved skud på længere hold ville jeg klart vælge EVO Green på grund af ekspansionsfølsomheden og den meget kontante effekt.

Ingen af disse projektiler har så bredt et an-vendelsesområde som et moderne blyholdigt projektil men sammen dækker de hele spektret.

B LY F R I T H I TMAGASINET

Mit Jagtblad

3736•

B LY F R I T H I T

38•Turkish delight

3938•Turkish delight

40•

Pludselig dukkede den op foran os. Synet af det enorme svin ved siden af sporet var

fuldstændigt uvirkeligt. Jeg har jaget vildsvin i Europa i mange år og har undervejs nedlagt et par store keilere. Men dyret, som stod og åd majs i græsset foran os, var langt større end no-get vildsvin, jeg nogensinde havde set. Den var kolossal stor og fed! Et monster, som mest af alt lignede noget fra en tegnefilm.

Jeg var helt målløs, da jeg stod der og stirrede på det sorte dyr gennem riffelkikkerten. En sværm af sorte fluer svirrede omkring den gamle herre. Luften stod stille. Der var varmt og fugtigt efter masser af regn dagen inden. Skoven duftede af sommer – en aromatisk blanding a vilde urter i fuldt flor, fugtige blade i forrådnelse og et umis-kendeligt stænk af den markante lugt af vildsvin.

Min guide – den garvede tyrkiske jæger Fuat – bragte mig ud af trancen. ”Shoot, shoot, shoot”, hviskede han insisterende. Min finger fandt aft-rækkeren. Dette ville ikke blive et vanskeligt skud.

CHANCEN FOR AT tilbringe en weekend på jagt i de anatolske bjerge var opstået mindre end en uge tidligere. Kun fem dage senere sad jeg ved siden af Fuat i hans gamle russiske Lada 4WD på vej op ad et snoget spor i bjergskovene nordvest for Ankara.

Det var blevet sent på aftenen, da jeg prøveskød den medbragte riffel på en eng i skoven. Jeg havde taget den store kanon med på denne tur. At gå ned på udstyr var ikke en skæbne, jeg på nogen måde

ville friste. Af samme grund havde jeg monteret den store Zeiss på toppen af .375’eren. Jeg vidste, at det blege lys fra en halv måne ville være alt det lys vi fik. Den tætte skov gjorde ikke lysforholdene bedre. Vi havde ikke råd til at lade selv det sva-geste lys gå tabt og når det er vilkårene, er en stor tysk natjagtskikkert ALTID svaret.

De to testskud affyret fra Ladaens kølerhjelm sad nøjagtigt, hvor de skulle og med ro i sjælen fortsatte vi turen ind i det åndeløst smukke 300.000 hektar store terræn. Utæmmet urskov, som i hovedsagen bestod af eg og fyr, dækkede de stejle bakker med en tæt underskov af brombær, vildroser og bregner. Landskabet var helt utroligt smukt i det varme skær af den nedgående sol.

DA VI NÅEDE toppen af sporet, var solen forsvundet bag bjergene. Vi passerede en foder-plads, hvor Fuat havde smidt en lille spand majs hver eneste dag gennem flere uger. Der var fris-ke spor af vildsvin. Det så meget lovende ud.

Den næste foderplads lå mindre end en kilome-ter længere ude ad sporet. Vi stoppede bilen nogle hundrede meter inden vi var fremme. Motoren fik lov at gå i tomgang for at sløre lyden af vore forberedelser. Jeg kamrede en patron, stillede kik-kertens forstørrelse på 4x og tændte for lysprikken i midten af trådkorset. Jeg var klar! Fuat slukkede for motoren og vi ventede et minut eller to, mens vi lyttede. Der var ingen

Følg med på natjagt i Tyrkiet, hvor klodens største vildsvin udfordrer jægeren og hans udstyr.

A F J E N S U L R I K H Ø G H

Delight

4140•

Delight

42•

vind, men skoven var alt andet end stille. Det sørgede tusinder af pippende småfugle for.

Vi bevægede os langsomt mod foderpladsen. Fuat virkede meget optimistisk. Han afsøgte metodisk landskabet med sin kikkert og stoppe-de ofte i nogle minutter, inden vi igen bevægede os fremad.

”Arrrhhh!” Fuat virkede ret irriteret, da han til slut måtte erkende, at netop denne keiler ikke ventede os på pladsen. Jeg var lidt overras-ket over reaktionen, da jeg havde svært ved at

tro, at vildsvinene kunne være så talrige, at det retfærdiggjorde så høje forventninger. Vi begav os langsomt tilbage mod bilen. Tusmørket var aftagende og i løbet af blot et par minutter blev sangfuglene tavse.

DA VI NÅEDE bilen, besluttede Fuat sig for, at vi skulle liste tilbage til den første foderplads, vi havde passeret tidligere på aftenen. Endnu engang pürschede vi os frem i slow motion med mange pauser undervejs. En hær af nattergale

Delight T U R K I S H D E L I G H T

MAGASINET

Mit Jagtblad

4342•

tog gradvist over fra ”dagholdet” og fuldendte soundtracket til vores sommernatsjagt.

Pludselig stivnede Fuat og stirrede ned ad spo-ret. Jeg fulgte min guides eksempel. Med tegn og fagter signalerede han til mig, at jeg skulle blive stående, mens han sneg sig frem for at tage et nærmere kig på nogen, han havde spotted. Nogle lange sekunder senere vinkede han mig ivrigt frem. En sort utydelig masse i de sidste rester af dagslys havde vist sig at være et kæmpe vildsvin!

Som tidligere nævnt var der ikke tale om noget vanskeligt skud. Afstanden var blot om-kring 70 meter og vildsvinet så ud til at være på størrelse med en Folkevogn. Det er ikke noget problem at placere en lille rød prik korrekt på et stort sort mål. Jeg sigtede på toppen af hjertet og klemte aftrækkeren.

Braget rullede mellem bjergene. En støvsky rejste sig fra vildsvinet, da det i et voldsomt spring kastede sig tilbage mod skoven. Jeg repe-terede øjeblikkeligt og vi lyttede intenst for at

Delight T U R K I S H D E L I G H T

44•

danne os en ide om keilerens flugtretning.Det bragede kun i skoven i få sekunder. Fuat lag-de en hånd på min skulder. ”Kaput!?”. Han lød ikke særligt overbevist. Selv var jeg sikker på, at skuddet sad, som det skulle. DET VISTE SIG, at skudstedet var på selve top-pen af bjerget. Skoven, som keileren var flygtet ind i, voksede på en stejl bjergside der ledte til en bred dal dybt under os. Intet lys nåede skovbun-den gennem de tætte trækroner over os. Fuat tændte sin lygte, mens jeg i stilhed forbandede mig selv for at have glemt min egen hjemme i Sverige. Åndsvagt!

Jeg drejede forstørrelsen på kikkerten ned på 2,5x og sikrede mig at lyset stadig var tændt. Jeg har eftersøgt anskudte vildsvin før og jeg havde en mavefornemmelse af, at situationen hurtigt kunne udvikle sig mere spændende, end nogen af os håbede...

Fuat havde en ide om keilerens flugtrute og begav sig ned ad bakken i hastigt tempo uden at stoppe for at lede efter schweiss. Jeg fulgte efter nogle få skridt bag ham og sørgede omhyggeligt for holde mig så nær, at jeg så alle forhindring-erne foran ham. Det var bydende nødvendigt eftersom skovbunden imellem os lå skjult i totalt mørke.

Vi fulgte Fuats næse 150 meter ned gennem tornekrat og væltede træer indhyllede i tæt un-derskov uden spor af svinet. Jeg fik snart en klar fornemmelse af, at vi var på vildspor. Langsomt dalede hastigheden. Fuat havde mistet troen på sin første indskydelse. Han gav dog ikke op og vi fulgte en anden rute tilbage mod toppen. Det hjalp ikke. Vi fandt intet som mindede om en død gris eller så meget som en enkelt dråbe blod.

TILBAGE PÅ TOPPEN begyndte vi langt om længe at afsøge skudpladsen metodisk - præcis som vi skulle have gjort til at starte med. Der gik adskillige minutter, inden vi fandt en lille klat

mørkt blod med små stykker lyserødt væv, som afslørede af der var tale om et lungeskud. Vi var nu sikre på, at ornen var ramt som den skulle og måtte ligge et sted i skoven under os. Vi gik tilbage til bilen efter en lygte mere.

Tilbage ved bilen kunne Fuat ikke modstå fristelsen til at tjekke foderpladsen foran bilen en gang mere. Landskabet lå hen i mørke toner af gråt og sort i det kolde lys fra halvmånen over os. Midt på engen havde nogen parkeret en anden Lada. Sådan så det i det mindste ud. I virkelig-heden var der tale om et meget levende behåret damplokomotiv magen til det døde eksemplar, vi endnu ikke havde fundet!

”Shoot, shoot, shoot!” Fuat var ophidset. Jeg tog sigte på keileren og kunne tydeligt se han store elfenbenshvide tænder glimte i månelyset. Ikke desto mindre modstod jeg fristelsen til at skyde. Jeg ville finde den anden først.

DET TOG OS tre kvarter at finde den forend-te keiler. Selvom der stort set ikke var noget schweiss at gå på, fandt vi ham til sidst stendød af et velplaceret bladskud kun 50 meter fra skudpladsen. Vi havde passeret ham på få me-ters afstand under vor indledende eftersøgning.

Da vi kom tæt på, var keilerens størrelse faktisk mere overvældende end set gennem sigtekikkerten. Fuat anslog vægten til omkring 250 kg. Helt sikkert en gigantisk stor gris, men faktum er, at i disse bjerge vokser de sig ganske ofte større end 300 kg!

Vi kæmpede med at få den tunge krop lagt op til et foto. Det viste sig at være en vanskelig opgave på den stejle bakkeside. Vi var travlt op-tagede af at trække, skubbe, svede og stønne da lyden af noget tungt, der bevægede sig i mørket under os, afbrød vore anstrengelser.

Fuat sprang efter hans lampe, jeg sprang efter riflen. I dette område er bestanden af europæisk brunbjørn tæt og selvom det ville være ganske interessant at stå ansigt til ansigt med en, havde

Delight

T U R K I S H D E L I G H TMAGASINET

Mit Jagtblad

4544•

jeg ingen umiddelbare intentioner om at se en bjørn fra indersiden. Desuden ville det være yderst upraktisk, hvis Fuat blev ædt af en bjørn, for det var ham, som havde bilnøglerne!

HELDIGVIS VISTE dyret sig at være endnu en stor keiler med kurs mod foderpladsen på toppen af bakken. Den stoppede i lyskeglen fem meter foran Fuat inden vores hujen og klappen fik den overbevist om at vende om. Pyha.... Jeg var gan-ske taknemmelig for at slippe for at afgive et skud så tæt på min guide.

Da vi langt om længe fik den døde keiler lagt op og begyndte at fotografere, bredte den sene aftenbøn sig over landskabet fra moskeerne på den modsatte side af dalen. Lovprisningerne af Allah nåede os for fuld styrke gennem den stille natteluft.

For en svinejæger fra det kolde nord lød det på samme tid smukt og en smule mystisk. Stem-ningen i skoven var nærmest højtidelig . En pas-

sende afslutning på en utroligt spændende jagt!En time senere stødte vi på en anden stor keiler

i måneskinnet. Natten var blevet så mørk, at vi ikke kunne se grisen med det blotte øje. Da Fuat betragtede dyret i sin russiske håndkikkert, var han helt sikker på, at den stod med front imod os, og opfordrede mig indtrængende til at skyde. Afstanden var godt og vel 150 meter. Han blev ret frustreret over, at jeg ikke skød med det samme. Men jeg havde en god grund til at slappe af i aft-rækkerfingeren. Gennem riffelkikkerten kunne jeg tydeligt se en viftende hale, hvor Fuat mente at trynen skulle være.

VED AT VENTE i fem lange minutter til ornen vendte siden til, undgik jeg et rigtigt dårligt skud og kunne føje endnu en keiler til paraden for den-ne aftens fantstiske jagt. Vi valgte at stoppe, mens legen var god. Det var ikke engang blevet midnat og alligevel endte kampen mellem den lysstærke tyske kikkert og anatoliens tunge vildsvin 2-0!

Delight

T U R K I S H D E L I G H T

46•

Delight

T U R K I S H D E L I G H TMAGASINET

Mit Jagtblad

4746•

Delight

T U R K I S H D E L I G H T Rejsen til Tyrkiet blev arrangeret af Diana Jagtrejser.

Se mere her!

48•

TIKKA T3 TACTICAL

Kan en dyrere skyde bedre?

Imponerende

4948•

T3 TACTICALTESTAF JENS ULRIK HØGH

Kan en dyrere skyde bedre?

Imponerende

50•

Imponerende

Tikka er et særdeles velkendt brand blandt danske jægere og siden modellen T3 blev in-

troduceret for mere end årti siden, har modellen været blandt de bedst sælgende rifler i Skandi-navien. Det er der flere grunde til. Mit gæt er, at den væsentligste årsag til den store popularitet er, at T3 på fornem vis har løftet arven fra tid-ligere Tikka-modeller, som alle havde et solidt ry for pålidelighed, holdbarhed og ikke mindst præcision.

MAN SKAL LEDE længe efter riffeljægere, som har nogen indvendinger mod en Tikka T3. Mange vil måske foretrække en dyrere riffel i skabet med flere tekniske finesser, men stort set ingen vil rynke på næsen af at få udleveret et ek-semplar som lejeriffel på en nok så dyr jagtrejse. Vi ved at det virker – det er nogenlunde det sam-me ry som Toyota har i bilverdenen

Igennem årene er det kommet mange variatio-ner af T3 på markedet. Vi har kastet et nærmere

blik på T3 Tactical, som er Tikkas svar på den voksende civile interesse for præcisionsskydning på lange afstande – herunder bl.a. jagtfeltskyd-ninger.

HAR MAN INDEN for de sidste år besøgt en amerikansk våbenudstilling, vil man med garan-ti have bemærket, at den hotteste mode blandt jægere og skytter i den del af verden er sorte sky-devåben med ekstra store magasiner, militære kikkertmontager, bi-pods, lamper på riflerne og SWAT-team-agtigt sort tøj. Det hele skal være ”tactical”. Den sorte bølge er lige nu også på vej over Europa, hvor der sælges ”sniperudstyr” til civile som aldrig før. Det er der absolut ikke no-get galt eller farligt i.

Våbnene, som sælges med denne betegnelse, er blot sorte udgaver af helt normale jagtvåben. For cylinderlåsriflernes vedkommende er de typisk også mere præcise end standardmodellerne i kraft af tungere piber, hvilket i sagens natur gør riflerne

5150•

Imponerende

eftertragtede for det voksende antal skytter som nærmest dyrker præcision som en sport i sig selv.

T3 TACTICAL FREMSTILLES i kalibrerne .223 Rem, .308 Win og .300 Win. Mag. I de to mind-ste kalibrer kan man vælge mellem løbslængder på hhv. 510 og 600 mm. I .300 Win. Mag. Produceres kun den lange udgave. Piben er med sine 19 mm halvsvær. I kaliber .223 kan man vælge mellem 8” og 12” stigning på riffelgangen, alt efter om man ønsker at anvende lette projek-tiler (12”) eller tunge (8”). De to andre kalibrers piber er produceret med 11” stigning. Piberne er alle forsynet med gevind til montage af lyddæm-per eller åben mundingsbremse. Åbne sigtemid-ler er ikke standard, men kan tilvælges. Vægten for riflerne havner på hhv. 3,6 og 3,7 kg for en tom riffel uden kikkert.

Det sorte kunsstofskæfte af fiberforstærket po-lypropylen er udstyret med anatomisk pistolgreb (swell) til begge sider. Skæfteryggen kan justeres i

trin på 5 mm op til 25 mm. Forskæftet er forbe-redt for bi-pods.

Selve mekanismen behøver næppe nogen nær-mere presentation. Der er tale om den samme velkendte lås som på alle andre T3’ere. På denne model er det rustfri bundstykke teflonbehandlet for at forhindre refleksioner og sikre en problemfri låsegang. Alle andre metaloverflader er matsorte takket være en slidstærk og korrosionsbeskyt-tende mangan-fosfatering. Låsen er som standard udstyret med en Picatinny-skinne for kikkert-montage.

SIKRINGEN ER EN almindelig to-positions sikring, som låser bundstykket i sikret tilstand. Aftrækket er et fuldt justerbart matchaftræk helt frit for slæb. Magasinkapaciteten er 6 skud i .223, 5 i .308 og 4 i .300.

Vi har testet en T3 Tactical i kaliber .308 Win på skydebanen. Testvåbnet var udstyret med en

52•

A-TEC lyddæmper og en Burris Four X 3-12x56 med kuglebanekompensator.Det giver sig selv, at en riffel som denne ikke har de samme håndteringsegenskaber som en jagtriffel med let pibe uden dæmper. Det har aldrig været intentionen. I forhold til en typisk jagtriffel er denne type tungere, længere og med en balance, som liggere længere fremme. JEG OPLEVEDE IKKE riflen som voldsomt næ-setung og den gik helt fint at håndtere på hjorte-banen. Ikke ideel for den gennemsnitlige jæger men absolut brugbar på jagt for jagtsportsskyt-ten / præcisionsfanatikeren! På det punkt opfør-te våbnet sig med andre ord helt som forventet.

At præcisionsteste en riffel er ikke så enkelt som det lyder. Det kræver kvalitetsammunition,

som fungerer godt i den pågældende riffel, en god stabil kikkert og ikke mindst en stabil ”jordfor-bindelse”. Er disse ting ikke på plads tester man i virkeligheden alt muligt andet end riflen...

Eller sagt på en anden måde: Man kan med sikkerhed konkludere at både riffel, kikkert, montage, ammunition og skytte er gode, hvis man kan præstere super snævre skudgrupper. Kan man ikke det, er det ganske svært at pege på årsagen og man kan ikke konkludere, hvilken af delkompo-nenterne som ”driller” og det kræver i så fald om-fattende tests at nå frem til holdbare resultater.

I DETTE TILFÆLDE skød vi med Sakos egen træningsammunition. Riflen var ikke indskudt med kikkerten, så de tre første skud sad oven i hinanden på en anden skive. Vi justerede baseret

JEG ER VOLDSOMT IMPONERET AF,

AT ET VÅBEN I DENNE PRISKL ASSE

PR ÆSTERER SOM DENNE TIKK A

GJORDE DET DEN DAG PÅ HERNING

JAGTCENTER!

Imponerende

T I K K A T 3 TA C T I C A L T E S TMAGASINET

Mit Jagtblad

5352•

på vore fornemmelser og et fjerde skud havnede tæt på den røde plet i den rigtige skive. En yder-ligere finjustering bragte det femte skud tæt på centrum af den rigtige skive og vi besluttede at lave en femskudsgruppe med den nu varme riffel i en frisk skive. ANLÆGGET PÅ DET yderst stabile bord på var faconsyede sandsække fra Caldwell. Meget stabilt og med kikkerten på 12X kunne skytten se, hvad han lavede. Et efter et havnede skuddene i samme hul og da det femte og sidste skud sluttede sig til resten af flokken, udbrød den erfarne skydebane-kommandør på Herning Jagtcenter, som interes-seret fulgte med i en kikkert: ”Hade ja et set det mæ ajne øyn, hade ja sawt det var løwn!”. Det er jysk og betyder ”Godkendt!”.

Femskudsgruppen målte små 7 mm center til center. Resten af skydningen bekræftede, at da-gens kombination var endog yderst præcis. Skytten ønsker at forblive anonym eftersom han er dårlig til at håndtere horder af skrigende fans (han har også en løbsk fantasi) JEG ER VOLDSOMT imponeret af, at et våben i denne prisklasse præsterer som denne Tikka gjorde det den dag på Herning Jagtcenter! Tikka har altid – og med god ret – haft masser af fans til deres funktionelle standardvåben. Med en kvalitet som denne, bør de også tage hele ”tacti-cal-verdenen” med storm.

Listeprisen for den testede riffel er 16.995,- Jeg vil gerne se en dyrere riffel skyde bedre.

T I K K A T 3 TA C T I C A L T E S T

54•

Som vore læsere måske har bemærket, har vi på redaktionen blandet os lidt i den of-fentlige jagtdebat med indlæg om jagten i bl.a. Jyllands Posten og Politiken de seneste

måneder. Vi har fået masser af positive tilbagemeldinger på indsatsen og planlægger der-for fremadrettet at fortsætte dette informationsarbejde for fuld kraft.

Jægere har alt for længe bekæmpet hinanden ud fra personlige betragtninger om, hvad ”rigtig jagt” er, vi agter at lægge afstand til hele det hundeslagsmål og fokusere på de rent saglige argumenter for fremtidens jagt. Vi vil derfor bakke op om alle former for jagt, som ud fra en totalbetragtning er bæredygtig, dyreetisk forsvarlig og sikker. For os er det ikke relevant, om vi selv brænder for den ene eller den anden jagtform – kun de tre næv-nte kriterier tæller.

• • •Vores målsætning er, at forklare jagten og dens konsekvenser for den brede befolkning

med dokumenterbare fakta. Vi vil fortsætte med at gøre det både proaktivt (altså upro-vokeret) og reaktivt, når jagten angribes rundt om i medierne.

Skal vi gennemføre dette effektivt har vi brug for et særdeles vågent øje på medierne.Vi kan jo af indlysende årsager ikke reagere på noget vi ikke har bemærket.... Denne er-kendelse første for nogle uger siden til dannelsen af facebookgruppen ”Green Team”, som er en gruppe vi har startet specifikt for holde øje med jagtdækningen i primært danske medier. Alle der har lyst til at være med er velkomne – det er helt uforpligtende. Det eneste det går ud på, er at underrette gruppen om indlæg i medierne som berører jagt. Indtil videre tæller gruppen godt 300 jægere.

Green Team har nu eksisteret i en måneds tid og ud over at gruppens medlemmer er

Green Team

5554•

ualmindeligt godt orienterede om, hvad der rører sig i danske medier omkring jagten, så har gruppens medieovervågning helt konkret ført til, at redaktionen på Mit Jagtblad, har reageret hurtigt på to artikler i Politiken og et omfattende forslag til indskrænkninger i jagten på bloggen ”Gylle.dk”. Desuden har de fremkomne informationer inspireret til to forskellige debatoplæg som forhåbentlig finder vej til landsdækkende aviser i løbet af efter-året. Ikke noget dårligt resultat på nogle få uger!

• • •Med hensyn til selve informationsarbejdet, så organiseres og betales dette p.t. udeluk-

kende af Mit Jagtblad, hvilket i sagens natur sætter visse begrænsninger. Vi overvejer lige nu hvordan vi kan skille den del af ”virksomheden” lidt ud for at imødekomme ønsker i branchen og blandt privatpersoner om at bakke økonomisk op om indsatsen for at sætte endnu mere skub i projektet.

Vi forventer inden for de næste måneder at tildele informationsprojektet en egen hjem-meside. Her vil vi løbende redegøre for vor informationsindsats, som langt fra begrænser sig til Danmark. Vi har nemlig fra starten forsøgt at sprede informationen så vidt som mu-ligt og arbejder via vort professionelle netværk med medier i hele verden. Således har vore indlæg indtil videre figureret i Tyskland, England og Norge i løbet af de sidste to måneder. Men det stopper ikke der. Vores klare mål er at alliere os med tilsvarende kræfter i udlan-det og den vej rundt få endnu mere faktabaseret ”ammunition” til debatten....

Mere i næste nummer af Mit Jagtblad!

56•

Et miniature brændekomfur i nytænkt design. Det lille orange kogeapparat er udviklet med

u-lande i tankerne – hvilket klart fremgår af brugs-anvisningen på emballagens låg som i borstavelig forstand er en simpel tegneserie. Et prisbilligt, en-kelt og driftsikkert ildsted som er ekstremt brænd-selsækonomisk kan gøre en stor forskel i f.eks. Afrika, hvor madlavning over energislugende åbne bål går hårdt ud over bushens træer og ødelægger hele økosystemer i nærheden af menneskelig be-boelse.

PÅ VORE BREDDEGRADER er komfuret et inte-ressant alternativ til et lejrbål. Vi har testet det i løbet af sommeren og overvejer nu seriøst at købe et mere, så vi kan basere et udekøkken på disse effektive blus.

Den amerikanske konstruktion er rørende enkel. Komfuret, som er på størrrelse med en vandspand og kun vejer godt 5 kg, er i princippet en højisoleret skorsten med et ildsted i bunden, en støbejernstop at stille gryder på og et par håndtag i siderne. En lille rist sættes foran ovnen til at holde brænslet – i form af tørre grene i 1-5 cm tykkelse – fri af jorden, så luft til forbrændingen har fri ad-gang til brændkammeret.

DET ER ENKELT og hurtigt at starte ilden, hvis brændslet er tørt og derpå holdes blusset gående ved at made de tørre grene ind efterhånden, som ilden fortærer dem. Temperaturen styres i for-brændingen. Mange tynde kviste brænder hurtige-re og giver dermed større varme end få tykke. Det er intuitivt enkelt at styre. Og sjovt. Er brændslet

tørt udvikles der – på grund af den høje forbræn-dingstemperatur – ingen nævneværdig røg.

Vi kogte et bukkekranie den 20. august. Der var relativ stærk vind den dag og det kølede den rustfri gryde vi anvendte mærkbart. Da gryden efter stykke tid var i kog, var det dog intet pro-blem at holde den i kog – man skal blot være op-mærksom på, at komfuret kræver en nogenlunde konstant tilstedeværelse. En vindskærm kan fås som ekstraudstyr og vil spare både tid og brænd-sel. Man kan dog spørge sig selv, om en bedre brændselsøkonomi er værd at jage: En times kog-ning kostede kun tre godt og vel fingertykke døde hasselgrene på et par meters længde. Impone-rende! Havde vi stået i læ, var der gået betydeligt mindre til.

NOGEN DAGE SENERE lavede vi et stort måltid mad, hvilket ligeledes forløb fuldstændigt pro-blemløst. Processen er betydeligt lettere at styre end over et åbent bål og der er langt bedre styr på brandrisikoen.

I betragtning af den fleksibilitet man opnår i forhold til både el, gas og bensin er det lille udekomfur rørende billigt. 945 kr. er prisen hos http://www.danishoutdoor.dk

Brændslet er for evigt gratis og lettilgængeligt. Som nævnt er kogestedet lavet til brug i u-lande. Derfor er det bygget robust. Du kan med andre ord forvente dig årtiers anvendelse, hvis du blot bruger den nogle få gange om året. Som buk-kejæger kan du dårligt undvære denne – i hvert fald ikke, hvis du bor sammen med en kvinde, som har invendinger imod bukkeskalpe i køkkenet...

E N V I R O F I T G - 3 3 0 0 C O C K S T O V E

Et handy lille udekøkken

5756•

COCKSTOVETESTAF JENS ULRIK HØGH

58•

Victory SF2014 går over i Zeiss’ historie som året, hvor nyhe-derne ingen ende ville tage. Senest har optikprodu-centen præsenteret en ny håndkikkert i den dyre

ende af skalaen, som nok mest er tænkt til fuglekik-kere, men som helt sikkert også finder vej til jægere..

ZEISSTEASERT E K S T O G F O T O R I C K A R D FA I V R E

5958•

VICTORY SF

ZEISS VICTORY SF 8x42 10x42Forstørrelse 8 10Objektivd (mm) 42 42Skumringsfaktor 18,3 20,5Synsfelt (m/1000m) 148 120Synsvinkel 64 65Nærgrænse (m) 1,5 1,5 Diopter justering: +/- 4, Objektivtype: Ultra-FL, Prismesystem: Schmidt-Pechan, Coating: LotuTec, Nitrogenfyldt: Ja, Længde: 174 mm, Bredde: 125 mm, Vægt: 780 g., Pris: Endnu uklart (ca. 20.000)

n n

Den nye Victory SF håndkikkert bliver introduceret som den bredest favnen-

de allround-kikkert i Zeiss’ sortiment. Den nye Victory HT serie som blev introduceret tidligere i år er optimeret specielt for brug i dårligt lys, mens Victory SF tager sigte på alle os, som bruger kikkerten under mange vidt forskellige forhold. Synsfeltet er meget bredt, skarpheden er bemærkelsesværdig helt ud i kanterne af billedet, kontrast og farvegengivelse er imponerende og ergono-mien er nytænkt med tanke på flittigt brug. Alt dette vil som sagt tiltale fuglekikkerne enormt, men all-round jægeren, som bru-ger sin kikkert ofte, vil også glæde sig over alle disse egenskaber. At lystransmissionen ligger på 92%, gør kikkerten mere end brugbar til skumringsjagten også.

Linsesystemet er udvilklet specielt med henblik på bedst mulige billedkvalitet og anvender elementer af ultra-flourid glas udviklet af glasproducenten Schott.

Victory SF vejer kun 780 gram, hvilket er meget let i forhold til de optiske speci-fikationer. Rent ergonomisk er kikkerten desuden designet med et tyngdepunkt, som ligger bag brugerens hænder. Det be-tyder, at kikkerten med et afslappet greb selv søger hvile mod ansigtet, hvilket giver en mærkbart bedre stabilitet og dermed et roligere billede.

60•40•41

respektGuide til bedre trofæbilleder

6160•40•41

respektGuide til bedre trofæbillederDet er lettere end de fleste tror at tage fantastiske

jagtbilleder og man behøver ikke noget kostbart ud-styr. Vi jægere har et fælles ansvar for at præsentere

vores passion sobert og ordentligt...

T E K S T O G F O T O A L E X A N D R A H E L L S T R Ö M

62•

respektt

På min blog har jeg gennem tiderne skre-

vet en del om, hvordan man tager bedre, smuk-kere og mere respektfyld-te trofæbilleder, som en sidste hyldest til vildtet efter skuddet. Når jeg har haft en ekstraordinær jagtoplevelse, så plejer jeg at være meget omhyggelig med at tage mig tid til at tage nogle fine trofæfotos. Dels for at holde liv i et godt minde og dels for at få mig et billede, som genkalder den specielle stemning, der kendeteg-nede netop den jagt. Det skal helst være sådan, at man med et enkelt blik længes tilbage til den dag i naturen.

• • •Jeg og mange andre jægere synes, at det be-

tyder en hel del, hvordan vi jægere præsenterer os selv og det nedlagte vildt – specielt hvis bille-derne bliver delt på sociale medier. Dette gælder såvel jagtfilm som jagtfotos. Skal vi fortsat nyde godt af vore fine jagtmuligheder og ikke mindst den brede folkelige opbakning, der er til jagten, er det yderst vigtigt, at man tænker sig om en ek-stra gang, inden man uploader billeder og film.

Jeg er bevidst om at holde mine egne billeder inden for følgende rammer:

Jeg udviser respekt for vildtet før og efter skuddet. Jagt er så utroligt meget mere end blod og død. Det gavner intet med masser af blod på billedet eller et dyr, som ser ud som om, det har været ude for en trafikulykke, er dårligt skudt el-ler netop brækket med tarme og mavesæk i bag-grunden af mit billede. Det er ikke smukt, ikke stemningsfuldt – ikke engang for andre jægere. Mennesker, som intet har med jagt at gøre, fin-der den slags decideret ubehageligt. Dyr som er skudt i hovedet eller skudt flere gange med dår-ligt placerede skud hører ikke til på Internettet.

Det er synd, hvis sådan-ne billeder giver jægere et dårligt rygte - for vi dømmes som gruppe og ikke som enkeltpersoner.

Jeg anvender aldrig billedtekster, som giver et dårligt indtryk af jagt og jægere. Ingen ”Ram-bo” eller krigsfilmsud-tryk såsom ”nærkamp”, ”nakke”, ”sniper” og så

videre. Disse udtryk er ikke jagtrelevante. Hvis der er tale om en unormal situation, så beskriv jagten og oplys, hvorfor billedet skiller sig ud – så opstår der ikke spørgsmål.

Jeg tænker naturligvis også på love og regler, som vedrører jagten. Det giver sig selv, at det er dumt at offentliggøre billeder af dyr, jagtsitua-tioner og hjælpemidler, som kan opfattes som værende på kant med lovgivningen. Er trofæbil-ledet af bukken taget midt om natten, så forklar hvorfor! Billeder, som spreder sig på nettet og i medierne kan ikke trækkes tilbage. Tænk på, at der i alle jagtfora på nettet findes ”trolde”, som hader jægere og nidkært indsamler alt, som kan bruges imod os! Et billede siger mere end tusinde ord og virker billedet frastødende, skader det jagtsagen.

• • •Og hvordan tager man så nogle fine jagt- og

trofæfbilleder? Det er slet ikke så svært.Det bedste tidspunkt at tage et godt trofæfoto

er umiddelbart efter, at dyret er fældet. Det skal helst ske inden at dødsstivheden sætter ind, for denne gør det rigtigt vanskeligt, at lægge vildtet i position til et ordentligt billede.

At lægge dyret fladt på siden med alle benene strittende ud til siden, er hverken specielt smukt eller værdigt. Tag i stedet dyret og læg det op på maven med benene under sig. Træk de bøjede ben lidt til siden for at støtte dyret, så det ikke

6362•

respektPå mine egne jagtrejser til Sydafrika har jeg lært mig en masse om trofæfotografering. De professionelle jægere går højt op i at sikre dette minde for deres klienter og de er meget bevidste om, at det skal gøres smukt og respektfuldt. Jagtens fremtid er nemlig deres fremtid....

64•

t

respektG U I D E T I L L B E D R E T R O FÆ B I L L E D E R

MAGASINET

Mit Jagtblad

vælter. Når det gælder hjortedyr, ser det bedst ud at dreje hovedet lidt til siden, så man bedre kan se hornene – det får dem iøvrigt også til at se størst muligt ud. Direkte forfra ser et trofæ altid mindre ud.

Du vink ler hovedet, så snuden hviler på jorden. Det er ret enkelt at få balance i det hele – evt. ved hjælp af en lille kvist bag hovedet.

Du kan også bruge sten for at løfte hovedet lidt – dette er særligt godt ved fotografering af fårearter og vildsvin.

Mindre vildt såsom ræv og grævling ligger som regel for lavt, hvis de ligger direkte på jorden. Der fungerer perfekt, at lægge disse op på en sten eller stub, så de skiller sig tydeligere ud fra omgivelser og baggrund. Du skal aldrig fotografere stående, men må ned på knæ eller mave for at få den fineste vinkel.

• • •Det gælder for alle dyr, at de gør sig bedre

på fotografier med et lavt optagelsespunkt. Tager man billeder ovenfra og ned, får man et kedeligt perspektiv og misser som regel også at få omgivelserne med. Et lavere udgangs-punkt giver mere dybde, tydeligere gengivel-se af dyret og en fin baggrund, som afspejler området, som det så ud på dagen.

Det er også væsentligt at reducere mængden af blod på billedet mest muligt. Vend udgangs-siden væk fra kameraet og fjern det blod du kan fra indganghullet og omkring mulen. Læg tungen tilbage i munden. Brug græs eller mos til at gøre rent og masker evt. plamager, som ikke lader sig fjerne med lidt støv eller blade. Jeg har gennem tiden spurgt masser af jægere, hvilke trofæbilleder der tiltaler dem (eller frastøder dem mindst) og det er altid de bille-der, hvor man har anstrengt sig for at minimere ”blodbadet” som gør sig bedst. I min optik er det væsentligt at tænke på, hvordan ikke-jæge-re opfatter ens jagtbilleder, da dette kan betyde

en stor forskel på, hvad almindelige mennesker synes om jagt.

Mange jægere vil gerne have deres våben med på billederne. Jeg synes det kan være en fin detalje – en del af historien – men mange bryder sig ikke om det. Jeg tager derfor billeder både med og uden våben og også billeder af vildtet for sig selv. Det er så nemt med moderne systemkameraer og mobiltelefoner, at det i rea-liteten ikke koster andet end lidt tid at tage en hel masse billeder. Alle billeder bliver ikke lige gode, så tager man mange, er chancerne for at nogle få bliver fantastiske så meget desto større. Eksperimenter med f.eks. optagelsesvinkler, afstand, baggrund osv. Tjek dine billeder for motiv, skarphed og lys mens du er igang. Dagen efter er det for sent. Tjek altid, at kameraet eller mobilen er fuldt opladt og at der er rigeligt med hukommelse til en masse billeder, inden du tager på jagt. Alternativet er ikke særligt morsomt.

• • •Det er svært at undskylde et manglende

billede af en god jagtoplevelse med, at kame-raet ikke var med. Der findes jo dårligt nok mobiltelefoner uden kamera og de færreste går rundt uden en mobiltelefon på sig. Jeg har selv haft held til at tage rigtigt mange fine billeder med mobiltelefonen – et dyrt systemkamera giver mere luft til kreativitet, men er det ikke med på jagten er det jo helt ligegyldigt.

Du gør dig selv og alle andre jægere en tje-neste ved at ofre lidt opmærksomhed på dine trofæfotos. Det er vigtigt for fremtidens jagt som helt og holdent hviler på den øvrige befolk-nings accept og forståelse for vores livsstil.

Vil du inspireres yderligere til gode trofæ-, natur- og jagtbilleder, så finder du meget me-re om emnet på min blog www.borntohunt.se (Bloggen er på svensk – det klarer I nok!)

6564•

respekt Fang øjeblikket! Jagtgui-den forklarer sin klient hvordan man bedøm-mer et impala-trofæ.

G U I D E T I L L B E D R E T R O FÆ B I L L E D E R

66•

Rush till premieren

Når hunden driver med elgen, skal det ofte gå stærkt. Magnus måtte smide den tykke trøje for ikke at blive for varm.

62•63

elg jagt

6766•

Rush till premieren

62•63

elg jagtHar du været på elgjagt i Sverige? Hundeførerne er ekstremt vigtige på disse jagter. Ofte er det også dem,

der fælder elgen. Det er ikke et tilfælde. Følg en erfaren hundefører på jagt i Norrlands skove...

T E K S T O G F O T O J O A K I M N O R D L U N D

t

Denne morgen var efteråret virkelig kommet til Norrbotten. Den sneblandede regn,

der faldt, havde formentlig overbevist de fleste fornuftige mennesker om at foretage sig noget an-det end at gå på jagt den dag. Men Magnus Björks fridag var afsat til netop jagt og det skulle lidt nedbør ikke ændre på!

Den treårige laikatæve Taiga virkede da heller ikke særligt nedtrygt over udsigterne til jagt, da hun opmærksomt fulgte konversationen mellem os igennem en dugget bilrude.

- Hun er en rigtigt fin jagtkammerat. Hun er aldrig sur, sagde Magnus og kiggede på sin hund.

Men Magnus Bjørk havde flere jagtkammerater med sig på denne kolde morgen. Inde i jagthytten i landsbyen Tjäruträsk i Kalix kommune højt mod nord i Sverige ventede Rickard Johansson med sin kæreste Anna-Mi Svedjekrans. De havde også valgt at trodse vejrguderne til fordel for en spændende jagtdag.

- I morges da vi vågnede, sagde jeg til Anna-Mi, at hun burde blive hjemme i dag, sagde Rickard.

- Jeg tænkte vel lidt over sagen, men bestemte mig altså for at følge med alligevel, sagde hun.

Ingen af de implicerede skulle siden fortryde disse valg, for det skulle vise sig at blive en rigtigt interessant og spændende jagtdag.

Da de forlod jagthyttens varme, mødtes de tre af en stiv nordenvind, men det vandtætte jagttøj holdt effektivt snesluddet ude. Rickard og Anna-Mi kørte ud til det pas, som Magnus havde foreslået. Så slap han Taiga i skovkanten og hun forsvandt hurtigt ind imellem fyrretræerne.

Magnus nåede dårligt nok at se på GPSen, hvor langt hunden var kommet, inden han hørte Taiga gø 500 meter borte.

- Herligt – der er kontakt!, sagde han

MAGNUS BEVÆGEDE sig ubesværet i skoven. Han lægger stor vægt på at være i god form, da jagt med løshund ofte indebærer, at man skal flytte sig hurtigt i afvekslende skovterræn. Og når en laika tager et elgspor, kan det gå stærkt. Hvor f.eks. en gråhund klarer at flytte sig med 15 kilometer i timen, går det klart hurtigere med en laika.

- Det er nemt for passkytterne at tro, at det er gået i fisk, når hunden kommer ud på vejen før el-

68•

=Norbotten byder på store skov-områder og i det ulvefri landskab trives elgene virkelig.

elg jagt

gen. Men efter stykke tid vænner skytterne sig til, at disse hunde har en lidt anden teknik. Det er tit sket, at hunden har overhalet elgen for at konfron-tere den på f.eks. en vej eller en myr. Taktikken virker ofte, sagde Magnus.

Magnus har jaget elg i cirka ti år og han har jaget tjur og urfugl med hund i hele sit voksne liv. Som så mange andre erfarne jægere har han lært sig at tyde hundens gøen og blev i starten gangske forundret over, hvor forskelligt hunden lyder, alt efter om den driver med en elg eller bearbejder en, som står stille.

- Står de stille, når hunden får kontakt, gør hun

som regel taktfast og roligt, men begynder elgen at løbe, går hun helt amok. I starten troede jeg flere gange, at der var en fremmed hund, som blandede sig, så forskelligt lød det, siger han.

DEN ELG, SOM Taiga havde fundet på denne reng-tunge morgen, havde ikke den mindste lyst til at stå stille med en hysterisk lille hund om benene. Det gik fremad for fuld kraft gennem skoven.

Næste gang Magnus tjekkede GPSen, så det ud til, at den var på vej direkte imod ham. Men den bøjede af et par hundrede meter fra ham og sprang i elven.

6968•

Et stykke fremme havde elgen passeret vejen. Efter sporet at dømme gik det stærkt.

Når Taiga strækker ud går det rigtigt stærkt!

t

elg jagt

- Nu svømmer den over, hun følger helt sikkert efter, sagde Magnus og satte fart på gennem sko-ven.

Han fik ret. Taiga tøvede ikke med at springe i baljen og langt ude på en lille stenbanke stillede hun elgen et stykke tid, inden den igen sprang i – med hunden i hælene. Det blev til en 200 me-ter lang svømmetur i det strømmende og iskolde vand.

- Hun klarer livredderprøven, sagde Magnus og lo.

Elgen var svømmet tilbage mod stedet, hvor drevet startede og Magnus gik frem for at kunne

skyde, hvis den skulle komme gående langs elv-kanten.

- De plejer at følge bredden. Det har vi set gen-nem mange års jagt, sagde han

Det var en taktisk satsning, som viste sig at være præcis den rettidige omhu, der skulle til. Gennem den tynde fyrreskov anede han dyret og fandt hurtigt en åbning mellem træerne, hvor der kunne blive en chance. Elgen gik et par hundrede meter og alt gik nøjagtigt som Magnus havde håbet. Han hørte det plaske i vandet og begyndte at forberede sig på et skud, da det gik op for ham, at hans hæn-der ikke ville adlyde ham. Han havde været så

70•

I pauserne forvandles taiga fra hårdtgående jagthund til kælen selskabshund.

7170•

Magnus Björk er tilfreds med kaliber .308. som fungerer til både elg og tjur.

Et lille rødt aspeblad i græsset varsler vinterens snarlige komme

elg jagt

72•

Taiga sørgede for at rive lidt ekstra i den døde elgkrop.

älg jakt

fokuseret på elg og hund, at han helt havde glemt kulden, som nu havde gjort hans hænder iden for træfområdet. Elgen faldt dog ikke på stedet, men hunden stillede den 200 meter længere fremme.

ELGTYREN STOD STADIG, da vi kom frem til den, og Magnus afsluttede dens lidelser med et velrettet fangstskud på halsen. Rickard og An-na-Mi var kun 300 meter borte. De kunne følge det hele fra vejen og fik også en spændende jagt ud af det

– Vi hørte ikke hunden, da vi gik langs vejen, så da Magnus sagde på radioen, at drevet sand-synligvis ville passere nogle hundrede meter bag os, løb vi tilbage, sagde Rickard.

Rickard fortæller, at de konstant kunne følge jagten. Med lidt held havde drevet kommet direkte ud til dem. Da de kom frem til den ned-lagte tyr, belønnede Taiga sig selv med at rive pels af elgen ,så hørene stod hende om ørerne. Sam-men fik de rullet elgen om på ryggen og Magnus kunne næsten ikke vente med at få fingrene ind i varmen, så han kunne få lidt gang i cirkulationen igen.

– Åh, hvor er det dog skønt, sagde han med hænderne begravet i tyrens indre.

Taiga ville gerne deltage, men fik bestemt be-sked om at holde sig på afstand.

– Hun er så mild og god mod mennesker, at alle kan lide hende. Kommer der en fremmed hund, spiller klaveret lidt anderledes, men hun har aldrig vist nogen form for agression mod et menneske, sagde Magnus

Da Rickard arbejder i weekenderne, stiller han ofte op på jagt på hverdage, så de to jægere kender efterhånden hinanden ganske godt. Han synes iøvrigt, at det er ekstra sjovt, når man kan beslut-te sig for at jage aftenen inden jagten.

– Det giver et element af frihed og spontanitet, som jeg synes rigtigt godt om, sagde han.

Eftersom dagens såt ligger langs vejen, gælder det om at bevæge sig stille.

– Fordelen ved at være få er, at vi ikke har et helt hold, som skramler ud i deres biler. Det her er stille, siger Rickard.

Han lovpriser Magnus Björk både som person og som jæger.

– At jage med Magnus er en fryd. Det er jagt uden dikkedarer. Han går med hunden og har en rigtig god fornemmelse for, hvor elgene dukker op. Det er ekstra sjovt at jage med Magnus, fordi han altid meddeler over radioen, når hunden

7372•

älg jakt

Det var teamwork når det er bedst og belønningen for at trodse reg-nen udeblev ikke.

Eftermiddagen resulterede også i elg - en fin dag for Magnus og Taiga.

74•

Da Magnus fik skudchance var hans finge så kolde, at han ikke kunne mærke sikringen. Det var en ren fryd for ham at brække denne elg og få varmen tilbage i fingrene.

er på sporet og otte ud af ti gange får hunden hurtigt kontakt med en elg. Det er langt mere interessant at være passkytte, når man løbende informeres om, hvad der sker. Men jagtdagen var ikke slut for hverken Magnus eller Taiga. Da de havde trukket elgen ud med ATVen og hængt den op i slagtehuset i Tjäruträsk, kørte de hjem til Råneå og videre til nabobyen Prinsnäs. Der havde et af ”jaktlagene” spurgt, om ikke Magnus kunne komme med hunden og hjælpe til på deres jagt, hvilket han gladeligt havde takket ja til. Og det blev faktisk også til elg på dagens anden omgang. I modsætning til dagens første elg, som Laika fik luftfært af, så satte hun næsen i marken og fulgte et spor over mere end en kilometer, inden hun fik kontakt.

SKOVEN GENLØD ATTER af hundeglam. Elgen kom direkte mod Magnus og han havde en fin skudchance, men overlod det til den nærmeste passkytte at afslutte den jagt.

En fin dag på jobbet – både for Magnus Björk og hans fireårige jagtkammerat.

- Ja – helt sikkert. Det er perfekt for mig at få mulighed for at jage her også, eftersom det er fine jægere, gode jagtmarker og meget tæt på, hvor jeg bor, sagde han med et smil.

Som jagtjournalist bliver jeg altid imponeret over disse rolige hunde, som når først de slippes

i skoven udviser en fantastisk jagtiver, som man aldrig havde gættet på, de havde. Lige så rolig Taiga er omkring mennesker, lige så intensivt fokuseret bliver hun, når hun får jagthalsbåndet på.

- Hun er som en labrador der hjemme, men når der er udsigt til jagt er det som om, der bliver slået 400 ampere ekstra på!, siger Magnus.

DET VAR LANGT FRA nogen selvfølgelighed, at Taiga endte som aktiv elghund. Til en begyndelse var Magnus ganske urolig for hende, efter hun som hvalp virkede doven og ukoncentreret. Men hun var ikke mere end 6 måneder, da hun en dag gav ham en regulær overraskelse. I nærheden af husets hundegård stod der pludselig tre elge. Magnus ville skræmme elgene væk og gik ud med den unge hund – selvfølgelig spændt på at se, hvordan hun reagerede på dyrene. Hun tog kontakt med det samme. Koen gjorde tre kraftige udfald mod hunden, men hver gang fulgte Taiga med den tilbage til udgangspunktet for fuld hals men i sikker afstand.

- Man kunne tydeligt se, at hunden havde det sjovt. Men vi var nød til at afbryde, for marken var ikke min, og sandt at sige blev jeg selv lidt uro-lig eftersom koen var meget agressiv, siger han.

Magnus klør sin jagtkammerat bag halsbåndet som reagerer ved at lukke sine øjne og læne sig mod hånden.

7574•

76•

Hunting Safaris

South Africa

Safarilodge

Guthrie

Oplev Sydafrika når det er allerbedst.Eksklusiv nybygget lodge med en fantastisk beliggenhed i Limpopo-provinsen.

Guthrie Safari Lodge er intet mindre end et PARADIS på jorden -luksuriøst indrettet med alle faciliteter til både den professionelle jæger, men også hvis man ønsker, det skal være en oplevelse for hele familien. Her er mulighed for at kombinere jagt- og familieferie, så det bliver en oplevelse for alle. Lodgen er indrettet med lækre værelser – alle med eget bad og en lille terrasse, hvis man ønsker at trække sig lidt tilbage. Helt bevist har vi valgt, at stedet ikke skal være for stort – derfor er der blot plads til 4 -5 par. Lækker åben dining area med bar, fælles spisestue, terrasse med pool-område med dejlige liggestole samt bålplads. Guthrie Safari Lodge ligger i et område, med et meget varieret dyreliv og en fantastisk udsigt.Vores venlige personale glæder sig til, at byde Jer velkommen til en helt unik oplevelse i de skønne omgivelser. Vi glæder os til at høre fra jer - så vi sammen kan skræddersy jeres drømmerejse . Vi arrangerer også gerne individuelle udflugter i perioden– f.eks. til Krüger Parken.

Special Hunting Prices for 2014 Species 2014 Special - Normal PriceWarthog Є 150 Є 250Impala (female) Є 95 Є 140Impala (trophy) Є 190 Є 250Kudu (female) Є 420 Є 750Kudu (trophy) Є 980 Є 1200Bluewildebees (female) Є 300 Є 600Bluewildebees (trophy) Є 460 Є 800Oryx Є 650 Є 850Waterbuck (female) Є 500 Є 800Waterbuck (trophy) Є 1150 Є 1600Eland (female) Є 680 Є 1000Eland (trophy) Є 1150 Є 1500Zebra Є 750 Є 900Giraffe Є 1450 Є 2000Buffalo Price on RequestDaily rate (1:1) Є 250 Є 350Daily rate (2:1) Є 200 Є 300Daily rate (observer) Є 150 Є 250

Daily rate include the following :Luxuriouse accommodation, soft drinks and alcohol in moderation, laundry, meals, Professional Hunter, Hunting Vehicle, Trackers, Skinners and skinning of trophies.

Daily rate exclude the following :Transport to and from AirportTips to Professional Hunters and Staff

We accommodate both rifle as well as bow hunters. Other species are available on request.

Familien Guthrie byder velkommen

CONTACT: Robbie : +27 83 6040179 - Lizette : +27 82 5601171 - robbie@tiscali.co.zaSe mere påfacebook

Hos Bøssemager A. H. Larsen tilbydes præcisionsarbejde

af højeste kvalitet

Hos A.H.Larsen er det mester selv somlaver alle opgaver lige fra almindeligtvedligehold, reparationer, monteringerrenoveringsopgaver, syrebruneringer,varmbruneringer, ligesom jeg tilbydercustom-projekter, hvor det ønskedevåben bygges fra bunden.

Er lagerførende i diversereservedele f.eks. til: Baikal, Colt, Marlin,Ylditz, S&W, Mossberg,Herrington & Richardson,Remington,Savage m.m.

Åbningstiden er mandag og tirsdag kl.15.00-19.00 samt torsdag kl.12.00-17.00. Her finder du mange specialdele, ammunition, optik og meget mere.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for nærmere aftale.

Med venlig hilsen Bøssemager A. H. Larsen Gl. Stillingvej 434a 8460 Harlev J tlf.: 2183 4545 www.ahlarsen.dk

Tilbyder præcisionsarbejde af højeste kvalitet: reparationer, monteringer, renoveringsopgaver, syrebruneringer, varmbruneringer og custom-projekter

Kontakt: 2183 4545 • Web: ahlarsen.dk

JAGTTØJ OG JAGTUDSTYRTIL GODE PRISER!

KLIK HER

WWW.VILDMARKS.DK

Zimbabwe - Gona Re Zhou9/7 dg bøffeljagt inkl trofæ kr. 72.00012/10 dg elefanttyr (Matetsi) kr. 165.000

Skotland - Highland6/3 dg stalking inkl 2 kronhjorte kr. 17.8008/5 dg - 10 bukke 2 jægere kr. 9.000

www.holmelund-jagtrejser.dk

Canada - British Columbia9/7 dg sortbjørn inkl. alt kr. 24.00012/9 dg moose inkl. alt kr. 51.00012/9 dg moose (hesteryg) kr. 79.000

Spanien - Valencia5/3 dg Gredos/Beceite-Ibex Trofæafgift op til bronze kr. 18.000Trofæafgift op til sølv kr. 27.000

AJagtrejser • Fritidsrejser • Eksport • Import

BUREAUET MED •de billigste priser, •de bedste revirer •den bedste service

POLENBrunstjagt

i september!JJ

POLENHundyrjagt

okt-janJ POLENDåhjortejagt

i brunstJVi har specialiseret os i konkurrencedygtige rejser til Polen, men vi kan også arrangere

jagtrejser til Ungarn, Rumænien, Letland, England, Skotland, Irland, Syd-amerika, Namibia, Tanzania, New Zealand, Tyrkiet og Rusland. Læs mer her!

7776•

GARMINTESTT E X T O C H F O T O R I C K A R D FA I V R E

Trænger du til et multiur med masser af tekniske funktioner som du rent faktisk kan bruge til noget?

Så er Garmin Tactix måske noget for dig. Du kan sågar styre dit actionkamera med det!

boys toysExtra alt!G A R M I N TA C T I X

boys toys78•

Tactix markedsføres af Garmin som et pro-dukt for militæret. Netop den militære

kopling er et effektivt salgstrick i USA, hvor forbrugerne er vilde med alt, som er sort og militær-agtigt. På vore breddegrader plejer det dog ikke at imponere særligt meget og bortset fra to mindre funktioner må multifunktionsuret Tactix siges at være særdeles interessant for alle, som færdes i naturen – ikke mindst jægere.

De to nævnte egenskaber, som nok er af mindre interesse for de fleste af os, er HALO funktionen og det faktum at urets display er kompatibelt med night-vision udstyr. HALO står for High Altitude Low Opening og kort fortalt handler det om tak-tiske faldsærmsudspring, hvor soldaterne springer ud i stor højde, men venter med at slå skærmende ud til de er ganske tæt på jorden. Ikke noget du bruger? Ærlig talt tror jeg, at de specialstyrker, som dyrker denne form for kampteknik har mere specialiseret udstyr end et multifunktionsur. Men det er i bund og grund ligegyldigt, for uret rummer langt mere – og mere relevant – funktio-nalitet en disse to rent militære funktioner.

TACTIX ER ET SÅKALDT ABC instrument. Med det menes, at det holder styr på Altitude (højde) – Barometer (lufttryk) og Compass (kompasret-

ning). Trackerfunktionen kan håndtere 1.000 waypoints og 10.000 punkter på sporet og har også en ”trackback” funktion for dem, som vil samme vej hjem, som de gik ud.

For at komme igang skal mutifunktionsuret først lades op. Der medfølger en ladestander med USB tilslutning samt en 220V lader. Det er muligt at lade direkte fra et hvilket som helst USB udtag, såsom f.eks. på en bærbar computer. På en fuld ladning klarer uret op til 50 timer som GPS, 3 uger i sensor-mode og 5 uger som rent digitalur.

Når man tænder for Tactix, begynder den straks at søge efter satelitter for at bestemme sin position. Dette tog ikke mere end 45 sekunder med testeksemplaret, men det afhænger givetvis af, hvor man befinder sig.

TACTIX KALIBRERER ABC-sensorerne automatisk og justerer dato og klokkeslet via den indbygge-de GPS. Også angivelserne om solen og månens op og nedgang bygger på informationer fra GP-Sen. Man er med andre ord altid opdateret, hvil-ket må siges at være en god funktion for danske jægere. Termometeret forsyner dig løbende med den aktuelle temperatur og enheden kan koblen til en ekstern temperatursensor (ekstraudstyr), hvis man enten ønsker mere nøjagtige angivelser

boys toys7978•

(upåvirkede af kropstemperaturen) eller slet og ret vil vide, hvor koldt der er uden for teltet. Barometeret angiver det aktuelle lufttryk og tendensen i lufttrykkets udvikling, hvilket kan bruges til at forudsige omskiftninger i vejret. Med GPSen kan du planlægge rejser og dele dine eventyr med andre via programmerne Ba-seCamp og BaseCamp Mobile. Tactix har både ANT+ funktioner og Bluetooth til trådløs deling af data om spor, waypoints, ruter osv. med kom-patible Garmin-produkter og smartphones.

TACTIX ER VANDTÆT til 50 meter. I min bog be-tyder det, at den klarer alt slags vejr og en rask svømmetur. Jeg ville aldrig risikere at dykke med den – hverken 50 eller 10 meter for den sags skyld. Vægten ligger på beskedne 82 g. så den er ikke tung om håndleddet. Tykkelsen på 17 mm lyder umiddelbart af meget, men det er faktisk ikke så slemt, når først man har den på. Displayet har en diameter på hele 31 mm, så selv om der vises megen information er det overskueligt og letlæst. Selve enheden har en diameter på 49 mm.

Glasset på Tactix er let hvælvet for at mini-mere reflekser og gøre det let at aflæse data selv i sollys. Lysstyrke og kontrast kan justeres efter behov. Man kan selv bestemme, hvor længe dis-playet skal lyse ekstra stærkt for at kunne aflæses ordentligt. For at spare batteritid stillede jeg den til 15 sekunder efter sidste knaptryk. Man kan sågar indstille den til automatisk at sætte lys på displayet efter solnedgang.

Netop de mange muligheder for at skrædder-sy funktionen til ens egne behov er en af Tactix store styrker. Du kan anvende de medfølgende profiler, omdøbe dem eller skabe dine egne. Man kan i vid udstrækning selv konfigurere, hvordan informationen i displayet præsenteres. Tactix holder styr på din position, hvor langt du har gået, temperaturen, højden, solen og månens cyklus og dit kalorieforbrug. Al denne

information kan via din smartphone anvendes til at skabe et komplet billede af din dag. Du kan i forvejen lægge ruter, waypoints, POI (points of interest) osv. ind og se det hele i kortprogram-met. Når Tactix er parret med din telefon, får du sågar beskeder på skærmen, når du modtager e-mails, SMS’er, telefonopkald og opdateringer på sociale medier såsom Facebook, Twitter og Instagram. Du kan få disse beskeder med lydsig-nel eller vibration. En del af beskederne kan desuden læses direkte på Tactix.

EJER MAN ET VIRB action-kamera fra Garmin, kan man parre de to enheder og fjernstyre ka-meraet fra Tactix. Desværre kan man ikke se på displayet, hvad kameraet ser eller hvad det har indspillet, men mon ikke det er en funktion, som venter i en ikke alt for fjern fremtid?

Tactix har som det fremgår en ganske omfat-tende og kompleks funktionalitet, men den er t

80•

Har man et VIRB actionkamera fra Garmin kan man parre Tactix med VIRB og fjernstyre det.

n n

boys toys

G A R M I N TA C T I XMAGASINET

Mit Jagtblad

meget enkel at anvende. Det går meget hurtigt at komme igang med basisfunktionerne såsom position, navigering, indstilning af alarm, aflæse tidszoner og soltider m.v. Når man siden skal overføre disse informationer til andre programmer, lægge ruter og waypoints med højdedata op bliver det lidt mere kompli-ceret, men ikke rigtigt svært. Det kræver dog en lille smule interesse og tålmodighed. Jeg synes jo bare, det er sjovt at arbejde med et instrument, som man så at sige kan vokse med. Den klarer fint såvel utroligt enkle som utroligt komplekse opgaver.

BÅDE I SKOVEN og i hverdagen kan du få glæde af en Tactix. Den sidder komfortabelt på hånd-leddet og den brede gummirem skåner hårene på armen. Remmen er så lang, at du kan vælge at bære intrumentet uden på jagttøjet. Knap-perne kan betjenes med tynde handsker på. Er du på jagt behøver du ikke fiske telefonen frem med det samme, hvis nogen ringer eller SMSer dig. Du kan med det samme se på Tactix, om det er så vigtigt, at du behøver rykke på det med det samme. Jagt er jo også fysisk træning og det er fint at kunne se, hvor langt man har gået og hvor mange kalorier, man antageligt har brændt af i den anledning. Hvis man kobler Tactix op mod en ANT+ puls-censor, har man også styr på hjertet. Det kunne være sjovt at følge pulsen før og efter skuddet. Er du heldig at passere en masse kantareller, kan du markere stedet og samle dem op på tilbagevejen. Er du på dine egne jagtmarker, kan enheden fint bru-ges til at bygge et kort op med alle stiger, tårne, foderpladser osv. Det er også værdifuldt med et

enkelt knaptryk at kunne se soltider og måneti-der, ligesom man kan anvende alarmfunktionen til at holde styr på, hvornår jagten er slut og til at komme op om morgenen før Fanden får sko på. Selv til hverdag har man nytte af mange af disse funktioner og dette i endnu højere grad, hvis man også har andre aktive fritidsinteresser end jagten – f.eks. golf, sejlads, løb, trekking, fiskeri, faldskærmsudspring osv.

DEN STØRSTE SVAGHED er batterilevetiden. Egentlig har enheden masser af batterikapacitet, men kører man hårdt på med GPS, bluetooth og belysning, så forsvinder strømmen ikke desto mindre ganske hurtigt. Jeg kunne holde liv i Tac-tix lidt under et døgn med fuld fart på alle funk-tioner. Kører man mindre hårdt på GPSen, burde man kunne nå 40-50 timer, og bruger man kun enheden som ur, kan den givetvis holde de lovede 5 uger på en opladning. Det er en god ting, at la-deren kan trække på en almindelig USB udgang, så man kan få strøm fra mange kilder.

Vejledende pris er 3.599,- kr.Se mere på www.garmin.dk

80•81

Remmen er lang nok til at bære Tactix uden på jagttøjet.

boys toys

G A R M I N TA C T I X

82•2•3

Real hunting adventures

ARGENTINADont cry for me

8382•2•3

Real hunting adventures

ARGENTINADont cry for me

84•

Real hunting adventuresBrunstjagt på kronhjort i slutningen af

marts. I Argentina er jagtåret vendt på ho-vedet, men det bliver jagten ikke dårligere

af.T E K S T O G F O T O J E N S U L R I K H Ø G H

t

Vi sadlede hestene i mørke. Emilio

havde gjort det tusinder af gange. Heste havde været en del af hans liv så længe, han kunne huske. La Mulita – ”det lille muldyr” – vallaken, som trods sit navn var en gammel hest, skulle bære mig rundt i dette stærkt kuperede lands-kab de næste dage. Det passede ikke den gamle herre at blive trukket væk fra folden, han vidste kun alt for godt, at en en lang slidsom dag under Patagoniens brændende sol ventede.

EN SØDLIG LUKT af hestestald fyldte næse-borene. Emilio sang stille for sig selv, når han arbejdede med hestene. Selv om jeg ikke forstod mange af ordene, var jeg ikke i tvivl om, at teks-terne altid afspejlede passionerede kærligheds-dramaer. Hestene stod helt stille ved stalden og hang, under den lange rutine med strigling, kon-trol af ben og opsadling med slidte gaucho-sad-ler med mængder af saddelundelag. La Mulita prustede utilfreds og lagde ørerne tilbage, da Emilio spændte sadelgjorden.

Ved siden af stalden var der en høj træstub efter et enormt eukalyptus træ. Emilio gjorde

tegn til, at jeg skulle stille mig op på stubben og trak La Mulita hen til det naturlige trinbræt. Da jeg svingede mig op, tog hesten demonstrativt et hurtigt skridt til siden og begyndte vrinskende at steppe rundt på pladsen. Det var dog bare et halvhjertet forsøg på at slippe for dagens arbejde og La Mulita og jeg blev ganske hurtigt enige om at fortsætte samarbejdet i god ro og orden.

Det var fuldstændigt vindstille og der var ikke en sky på himlen, da vi red ud. Fra dalstrøgene mellem de høje græsklædte bakker kunne vi høre, hvordan store kronhjorte besvarede hinan-dens dybe brunstbrøl fra nær og fjern. En inspi-rerende koncert for en jægers ører.

DET VAR MIN anden jagtdag på dette enorme revir i det patagonske bakkelandskab, som er Andesbjergenes forløber mod øst. På den 220 kvadratkilometer store jagtfarm drevet af Algar Safaris, Diana Jagtrejser argentinske partner, råder man over et vildthegn på 100 kvadratkilo-meter, hvor man avler nogle af verdens stærkeste kronhjorte. Det var dog ikke hegnet, jeg var kommet for at jage i, men derimod de enorme områder mellem hegnet og bjergene, hvor det eneste, som holdt de vilde kronhjorte inde, var kvaliteten af græsset.

Da vi skulle dække store arealer, stod valget af transportmiddel mellem firehjulstrukne biler

84•85

Real hunting adventures

86•

t

på grusvejene eller heste. Jeg havde valgt med hjertet – ikke med bagdelen – og bevægede mig nu i astadigt men konstant tempo gen-nem denne fantastiske natur til den taktfaste lyd af hove mod sten.

Dagen forinden hav-de vi redet tæt på 50 kilometer ad en rute, der havde taget os helt ud i de fjerne afkroge af reviret, hvor vilde guanacoer strejfede om imellem højdedragene. De stenede bakker var beklædte med tuer af groft vissent græs og lave buske. Konstante op- og nedstigninger er hårdt arbejde for hestene, som med sikkert fodfæste forcerede skrænter, som i mine uerfarne øjne syntes helt umulige at passere på hesteryg. Jeg indså hurtigt, at hesten altid har ret og koncentrerede mig om at blive siddende i sadlen med hjertet i halsen, når vi kurede i løse sten ned ad skrænter, som virkede nærmest lodrette.

JORDEN VAR OVERALT dækket af fin vulkansk aske. Det stammede fra et stort vulkanubrud i Chile som havde udløst en katastrofal askeregn over omådet tre år tidligere. Nogen steder lå der få centimeter, mens det andre steder var drevet sammen i knædybe driver som fygesne. Det år, hvor askeregnen ramte, døde en tredjedel af kronvildtet af sult inden græsset igen fandt vej gennem asken. Nu er der igen masser af føde, men dyrenes maksimale levetid er afkortet med et par år på grund af det kraftigt øgede tandslid.

Vi havde set masser af brunstende kronvildt den første dag, men ingen af de stærke plads-hjorte, vi var stødt på, levede op til Emilios standard. I dag red vi i en anden retning og

afsøgte de frodige dale nærmest lejren.

De tætte krat i bun-den af dalene vrimlede af kronvildt. Med få hundrede meters mellemrum havde en stærk pladshjort samlet et stort harem af brunstige hinder. I tomrummet mellem de mest attraktive territorier vandrede mindre hjorte hvilelø-se rundt i håbet om at

snige sig til en parring. Vi standsede ofte for at afsøge terrænnet med vore kikkerter. En skarp håndkikkert er uundværlig på denne form for jagt – ofte skal et trofæ bedømmes på mange hundrede meters afstand.

VI SÅ MANGE hjorte i løbet af de første timers dagslys. Men heller ikke disse fandt nåde for Emilios skarpe blik. En stærk gammel hjort var målet for vore anstrengelser og vi havde jo fort-sat masser af tid.

I løbet af morgenen steg vi af hestene et par gange for at pürsche til brølende hjorte, som var skjulte i det tætte krat. Den ene viste sig at være en stor 16-ender, som trådte ud på et spor kun 20 meter fra os. Jeg hævede Mauseren og spændte slagfjederen op, men Emilio rystede på hovedet – det var ikke en hjort i den klasse, han ledte efter.

Lidt op af formiddagen bandt vi hestene til et træ for at pürsche igennem et tæt krat. Der var ved at være et stykke tid siden, vi havde hørt det seneste hjortebrøl. Formodentlig lå de udmatte-de kæmper nu i skyggen af hver sit træ og sam-lede kræfter til aftenens bryde- og brølekamp, som ville starte om nogle timer, når solen atter stod lavt på himlen. Vi så en håndfuld hinder

8786•

Real hunting adventures

88•

Real hunting adventurest

flygte gennem buskene og havde nær trådt på en lille flok vildsvin, som hvilede i en tæt sivskov nær bækken i midten af dalen. Grisene flygtede højlydt gryntende. Vi kunne tydeligt lugte dem og se sivene vaje, da de brasede igennem, men grisene så vi aldrig.

VI GIK OP AD den stejle bakke på den anden side for at få et bedre overblik. 50 meter oppe satte vi os og gav os til at afsøge dalen gennem hånd-kikkerterne. Vi vidste begge, at dette nok var afslutningen på morgenens pürsh og at næste punkt på dagsordenen var en lang siesta og en overdådig middag, inden vi atter red ud engang i eftermiddag.

Vi sad der i godt fem minutter. Et par hinder stod og hang nogle hundrede meter borte. Emi-lio rejste sig for at gå tilbage mod hestene, men netop som han kom på benene, kunne vi høre dyr bevæge sig i krattet under os.

En lille flok grise – fem eller seks store frisch-linge og en so – travede gennem krattet omkring 80 meter fra os. Emilio pegede ivrigt og kru-mede sin pegefinger som tegn til, at jeg skulle åbne ild. En fed årsgris ville utvivlsom pynte på grillen en af de nærmeste dage.

Jeg tændte for lyspunktet i V8’eren, spændte Mauseren op og kastede den til kinden. Med kikkerten på 4 X forstørrelse var det intet pro-blem at følge de travende grise. Jeg lod lyspunk-

tet overhale den bagerste, og i samme øjeblik det passerede øjet, klemte jeg skuddet af. Der rejste sig en grå støvsky på den anden side af dyret, grisen udstødte et grynt og hele flokken flygtede i panik. Jeg forsøgte at følge den, jeg netop havde skudt på i virvaret af grise og buske. Krattet var for tæt, men jeg var nu ret sikker på, at der var en gris mindre i flokken, som kom ud på den anden side af buskene. Jeg skævede til Emilio. Han rystede på hovedet og signalerede med tegn og fagter, at han mente, at jeg havde skudt over.

Jeg var nu ikke i tvivl om, at skuddet havde ramt. Min underbevidsthed har efterhånden vænnet sig til at registrere nøjagtig, hvor tråd-korset befinder sig, når skuddet brager og jeg ved af erfaring, at denne riffel altid sætter skuddet præcis, hvor den peger i det skæbnesvange øje-blik, hvor mundingen lyner. Eftersom grisen var i løb, burde skudhullet sidde i højde med øjet et stykke nede ad kroppen. Min mavefornemmelse var god, da vi med det samme rejste os for at finde den lille gris. Emilio var tydeligvis sikker på en forbier.

DA VI TO MINUTTER senere stod på skudstedet, var der ikke umiddelbart noget blod at se. Vi spredte os og gik søgende i den retning flokken af grise var flygtet. 30 meter fremme blev krattet næsten uigennemtrængeligt tæt. Jeg skruede forstørrelsen ned på 2.5 X for at få maksimalt

8988•

Real hunting adventures

90•

Real hunting adventures

synsfelt. En enkelt bloddråbe på sporet afsløre-de, at grisen var ramt. Men hvor var den?

I samme øjeblik, jeg klemte mig ind i krattet, rejste grisen sig fra sit sårleje nogle få meter foran mig. Jeg kastede riflen til skulderen og sendte et hurtigt skud igennem grenene mod den flygtende gris. Jeg følte mig sikker på, at jeg traf den skråt bagfra på kun ca. ti skridts af-stand. Alligevel fortsatte grisen uden at reagere! Jeg repeterede og fik atter chancen, da grisen passerede et spor 20 meter fra mig. Endnu et skud bragede uden synlig reaktion! Jeg repetere-de igen, mens grisen forsvandt ind i tæt krat. Jeg standsede og lyttede og kunne høre tørre grene knække, da grisen faldt. Jeg skævede til Emilio og udstødte grimme ord på engelsk og sågar et par af dem, jeg har lært på spansk. Hvad i hede hule h.... var der galt???

VI FANDT DEN nu stendøde gris på omkring 50 kilo med tre dræbende lungeskud. Udgangshul-lerne var samme størrelse som indgangshullerne.

De nye premiumprojektiler, vi testede på denne tur, var simpelthen for hårde til at ekspandere i så lille en vildtkrop.... Til gengæld fungerede riffel og sigtekikkert, som de skulle og præcisio-nen fejlede heller ikke noget. Emilio virkede helt oplivet af al den dramatik og jeg kunne se, at han spekulerede over et eller andet, da han brækkede madgrisen ved siden af den rislende bæk.

VI TRAK KROPPEN ind i skyggen og Emilio gjorde tegn til, at vi skulle gå tilbage på bakken, hvorfra vi havde skudt. Stigningen var lang og sej og jeg var ikke sikker på, hvad planen egentlig var. Men fremad – og opad – gik det i rask tempo. Vi bevægede os skråt over bakken mod et skarpt hjørne, hvorfra vi ville kunne se en ny del af dalen.

Vi standsede for at puste ud i nogle sekunder, da vi var næsten fremme. Pludselig bemærkede jeg, hvad Emilio måtte have hørt, da han bræk-kede grisen: En fjern lyd af gevirer som brasede sammen med et brag. Med ny energi hastede vi

9190•

Real hunting adventures

t

mod toppen!

I SAMME ØJEBLIK, vi kunne se rundt om hjørnet, sank Emilio ned på knæ. Jeg gjorde det samme, men da jeg var et par meter bag ham, kunne jeg ikke se, hvad han så. Han sad som forstenet og betragtede dalen under os gennem kikkerten. Jeg krøb forsigtigt op på siden af ham. Dybt under os – 400-500 meter borte – var to stær-ke hjorte stødt på hinanden på vej tilbage mod bakkerne fra dalsænkningen og de udkæmpede nu en indædt kamp på liv og død. Den ene var en 14-ender på vej mod sin bedste alder med lange stænger og sprosser, den anden var en gammel 16-ender med et relativt kort men utroligt kraftigt gevir. Emilios ansigt lyste op, da han så den gamle kæmpe. Endelig en hjort, min guide ville være

bekendt at lade mig nedlægge! Få meter længere fremme

var der en naturlig afsats helt ude ved kanten af et bredt stenskred, som gik mere end 100 meter ned mod bunden. Jeg mavede mig frem gennem aske og tornebuske og tog anlæg med håndryggen direkte i en udgået busk med tætte små og sylespidse torne. Kikkerten blev skruet op til maksimal forstørrel-se - 14 X. Hjortene var for langt ude til et sikkert skud, så nu var

det bare at vente... og håbe.Efter nogle spændende minutter besluttede

de to kombattanter at gå hver til sit. Den gamle kraftige hjort kom tættere på. Nu blev det for alvor spændende!

Jeg rettede lidt på skydestillingen, mens jeg gennem kikkerten så den mægtige hjort komme nærmere skridt for skridt. Han fulgtes med fem

92•

n n

vagtsomme hinder, men vi lå i nærmest perfekt skjul på den skyggefulde afsats med solen lige i ryggen. Der var ingen som helst vind.

Det var virkelig en flot hjort, som i astadigt tempo fyldte mere og mere i trådkorset. Jeg kun-ne høre min puls og bemærkede, at jeg blev helt tør i mund og svælg. Snart ville den gamle hjort være på skudhold og jeg kunne ikke ønske mig et et bedre eller mere stabilt underlag at skyde fra end dette.

JEG SPÆNDTE MAUSEREN op og flyttede fing-eren til kanten af aftrækkerbøjlen. Hjorten stod med hele bredsiden til nogle hundrede meter væk for foden af bakken. Jeg drejede hovedet for at få et klartegn fra Emilio og ikke mindst hans vurdering af afstanden. Han læste mine tanker, inden jeg nåede at åbne munden og skrev ”300” med en finger i støvet, mens han rystede opgi-vende på hovedet. Demonstrativt skruede jeg kuglebanekompensatoren op på 300 meter, han så det og forstod straks, hvad jeg agtede at gøre og smilte bekræftende, selvom han nok aldrig havde set en kikkert med kuglebanekompensator før.

JEG TOG EN DYB indånding, holdt vejret og lod lyspunktet vandre til hjortens skulder, hvor det hvilede ganske roligt. Skuddet flængede stilhe-

den, hjorten faldt sammen, hvor han stod og i næste sekund hørte vi det dumpe kugleslag. Hin-derne galloperede op ad bakken, mens hjorten vaklende kom på benene. Med erfaringerne fra grisejagten i frisk erindring, var det en ren refleks at sende nok et skud efter hjorten, som igen sank sammen og blev liggende bag en busk.

Efter en lang og tempofyldt bjergvandring med hvæsende lunger og bankende hjerte, nåede vi frem til skudpladsen, hvor hjorten lå forendt. Kæmpen var faldet med to kugler gennem hjer-tet og det kraftige gevir mod jorden. Kronens spidser havde boret sig dybt ned i den grå aske og støttede hovedet med mulen mod himlen som i et sidste tavst brøl.

Vi betragtede længe den gamle kriger uden at sige et ord, mens den intense jagtoplevelse faldt på plads i erindringen.

DE FØLGENDE DAGE brugte vi på at jage afskudshjorte i det storslåede landskab. Jeg ned-lagde tre. Algar Safaris vidtstrakte jagtområder vrimler med kronvildt!

Jeg er sikker på, at en del af mig altid vil længes tilbage til disse vidder, disse jægere og La Mulita min trofaste ganger. En dag vil jeg gense Patagonien med Mauseren over skulderen. Jeg kan ikke tro andet. Jeg vil simpelthen ikke! For-håbentlig varer det ikke længe...

92•93

Real hunting adventures

94•

Vil du også afsted?Rejsen til Algar Safaris blev arrangeret af Diana Jagtrej-ser. Alt du behøver at vide

finder du her: www.jagtrejser.dk

Real hunting adventures

9594•

Real hunting adventures

MIN UDRUSTNINGZEISS: På denne tur benyttede jeg en Zeiss Victory V8 HT 1,4–14x50 sigtekikkert med sigte 60. Kikkerten var udstyret med ASV+ kuglebanekompensator. Du behøver blot at kende afstanden, så er du på målet. Håndkikkerten var en Zeiss HT 8x54.

MAUSER: Jag brugte min Mauser M03 African PH i kaliber 300 Winchester Magnum, et sikkert valg til lange skudhold.

HÄRKILA: Jeg jagede i Hurricane, jakke og bukser, som er lette, slidstærke og komfortable. Flanellskjorten, Pajala, er i 100 procent bomull. Stævlerne var ett par Pro Hunter GTX 10 Amortex kevlar med fin komfort - også til hest!

96•

Elgjagt i Yukons vildmarkyukon

9796•

Elgjagt i Yukons vildmarkyukonTo norske jægere gør deres drøm om lokkejagt på moose i den canadiske ødemark til virkelighed. Få ting tænder en skandinavisk jæger mere end jagten på verdens største hjorteart. De to måtte dog sande, at det ikke var så let, som de havde forestillet sig...

T E K S T O G F O T O M O R T E N B R E K K E

98•

yukon

9998•

yukont

Tyren er for lille, sagde Jon og vendte sig mod guiden Brad, som sænkede tragten af

birkebark, han havde brugt til at forstærke sit lokkekald med. Han rejste sig op i den efterår-sfarvede lyng.

– Du får snart en ny chance, sagsde Brad med et smil og talte højt med tolvenderen, som nu kun var tredive meter borte.

Elgen stoppede på en lille lysning i den åbne fjeldskov. Den savlede og var mere end parat til at bestige den elgko, den troede den havde foran sig.

Brad brølede højt. Han efterlignede lyden af en stor tyr og den unge tyr viste med det samme tydelige tegn på usikkerhed. Pludseligt vendte han om og forsvandt tilbage i skoven. Er der noget en ung tyr har respekt for, er det en erfaren og gnaven gammel tyr.

JON OG BRAD HAVDE god tid til at følge el-gen, da den kom frem imod dem. Brad havde set den på et par hundrede meters afstand inden han begyndte at lokke den frem til den gran-bevoksede lille bakke de sad på. Selvom hornene havde lige så mange takker som et flot tyr i Norge, var tyren alt for lille for de to jægere, som var på deres første besøg i den ca-nadiske vildmark.

De to venner, Jon Nygaard og Fred-Roger Ness, fra Enebakk havde længe drømt om at nedlægge hver deres store elg i Canada. Efter at have sparet sammen og planlagt gennem flere år, kunne jagten til slut bookes gennem et norsk jagtrejsebureau. Med på rejsen fulgte jagtfilmmageren Morten Brekke, som skulle dokumentere alt på video og billeder.

Efter en lang flyrejse via London og Vancou-ver havnede de i Whitehorse, som er hovedsta-den i Yukon. En delstat med et areal, som er næsten dobbelt så stort som Norge men med blot 30.000 indbyggere. Det siger sig selv, at

vildmarken faktisk begynder ved bygrænsen.I dette område findes en af verdens største

underarter af elg – Alces alces gigas. Man fin-der den i Yukon og Alaska, hvorfor den også nogle gange kaldes Alaskaelg. De nordameri-kanske elge kom oprindeligt ind fra det østli-ge Sibirien og krydsede Beringstrædet for kun ca. 10.000 år siden. Der findes tre forskellige underarter i Nordamerika (nogen hævder, at der er fire), men Alaskaelgen er den største og mest eftertragtede.

Fra Whitehorse fløj Jon og Fred-Roger ind i vildmarken mod øst for at jage. I jagtcam-pen ved South Big Salmon River ventede to erfarne canadiske guider - og ti spændende jagtdage! De regnede bestemt med at få mas-ser af jagt for pengene, men vidste også, at der skulle arbejdes for resultatet.

I NORDAMERIKAS VILDMARK får man ikke chancerne serverede på et sølvfad. Succes forudsætter at både jægere og guider virkelig lægger sig i selen og meget styres af tilfældig-heder - herunder det lunefulde vejr.

Allerede på første dag, da Jon og Fred-Ro-ger blev fløjet ind til jagthytten i den fantas-tiske dal i vildmarken, kunne de høre både ulve og elge. Men jagtreglerne i canada forby-der jagt de første seks timer efter, at man er steget af flyet, så jagten måtte vente til næste

100•

t

yukon

morgen.Jagtområdet, som Lo-

ne Wolf Outfitting råder over, strækker sig over to millioner hektar. Der benyttes derfor heste til transport af jægere, kød og mægtige elghorn i terrænnet. Tætheden af elge er betydeligt lavere end vi er vant til i Nor den, så den mest effektive jagtmetode er at lokke elgtyrene under brunsten.

På andendagen sporede Fred-Roger og hans guide Wes en stor tyr. De så den efter morgenma-den lige uden for campen. De sporede den gen-nem hele dalen og passerede floden for at komme på skudhold. Til slut kunne de binde hestene og pürsche sig frem til en bevoksning, som de regne-de med, at tyren opholdt sig i

Wes havde medbragt en hjemmelavet tragt til at lokke med i form af en stor pet-flaske med afskåret bund. Fred-Roger bar på sin gamle Sako i kaliber .375 H&H.

DET VAR NÆSTEN helt umuligt at bevæge sig lydløst frem gennem den tætte underskov, men under brunsten kan lyden af en kvist som knæk-ker her og der faktisk lokke en brunstig tyr til. Den vil ofte tro, at der er tale om en konkurrent og komme brasende gennem skoven for at skræm-me indtrængeren langt væk. Dette efterår var brunsten forsinket på grund af varmt vejr, hvilket vanskeliggjorde jagten en hel del. Normalt falder brunsten i anden halvdel af september efter to-tre nætter med frost. Kalenderen sagde slut septem-ber, men frosten og dermed brunsten var ikke rigtigt kommet.

Wes brølte et par gange og forsøgte at efterligne en ko og han forsøgte sig også med at slå imod et træ med et stykke horn, han havde samlet op. Hverken Wes eller Fred-Roger hørte nogen reak-

tion.Når man lokker elg,

gælder det om at have tålmodighed, så efter en pause på 20 minutter genoptog Wes lokkeriet. Desværre endte også dette forsøg uden held og trods ihærdige forsøg så de to jægere aldrig denne ”spøgelseselg”

igen. Den var simpelthen forsvundet i den tætte vegetation.

DE FØLGENDE DAGE var Jon og Fred-Roger ude med guiderne fra tidlig morgen til sen aften. Wes var oppe før de andre for at få samling på hestene, som de slap fri hver aften, så de selv kunne finde foder på engene omkring campen. For at de ikke skulle stikke af gik de med et kort reb mellem forbenene, så de kun kunne skridte rundt. Ikke desto mindre havde dalens ulve stor respekt for dem og lod dem være i fred.

Det var først da frosten kom på den femte jagtdag, at brunsten for alvor gik igang. Endelig satte tyrene sig i bevægelse for at finde parrings-villige køer, hvilket gjorde det lettere at opdage dem, men også sværere at pürsche sig ind på dem, eftersom de hele tiden bevæger sig.

Jon, som havde den mest erfarne guide, så flest tyre og køer og kunne glæde sig over skud-chancen til tolvenderen, som Brad lokkede ind. Desværre glimrede de rigtigt store tyre med deres fravær.

Under morgenmaden på den ottende dag, var Jon og Fred-Roger så småt bved at blive fortviv-lede. Ganske vist var naturen fantastisk og dagen inden havde Jon set 17 dyr, men de havde betalt en mindre formue for turen i håbet om en chan-ce til en stor tyr.

– Brad og jeg kommer ikke tilbage, før vi har nedlagt en stor tyr, erklærede Jon med overbe-

101100•

Morten Brekke

Artikelforfatteren Morten Brekke poserer med en af elgene fra denne artikel. Brekke, som ejer Taiga Media, har produceret cirka 30 jagt- och vildmarks-film fra Norden, Europa, Nordamerika og flere andra destinationer i verden. www.taiga.no

yukon

Ofte får man bare et glimt af elgen, når det nyfejede horn glimter i solen.

102•

yukon

visning i stemmen. Han og Brad ville krydse bjerget og ride ind i den næste dal med en pakhest og ekstra mad, for at prøve deres held der. På vejen over bjerget 1.700 – 1.800 meter over havet skræmte de flere hundrede fjeldry-per på vingerne. Selv om Jon er en passioneret rypejægerer, kunne han dog sagtens koncentre-re sig om elgjagten og blot nyde synet... Sam-me eftermiddag var de to på plads i den næste dal for at spotte elgtyre.

- Kan du se elgkoen? Spurgte Brad og sænke-de sin håndkikkert og pegede op mod skovbry-net under et par graner.

Jon fandt hurtigt koen i sin kikkert.- Der kommer tyren!, udbrød han i næste

sekund med dirrende stemme.- Den ser stor ud, sagde Brad glædestrålendeDe to jægere sneg sig nærmere i den tætte

underskov, men kunne snart ikke komme tæt-tere på uden at blive opdagede. Brad forsøgte

at lokke tyren frem med sin birkebarktragt, men det er næsten helt umuligt at lokke en tyr væk fra en parringsvillig ko. En elgko er kun brunstig i 72 timer og misser tyren sin besøgstid, må han vente til efterbrunsten, som falder tre-fire uger senere.

- Jon, kan du ramme den på 250 meters af-stand? Spurgte Brad forsigtigt.

- Ja, den kan jeg nok, svarede Jon.

TYREN NÆRMEDE SIG langsomt koen og stand-sede til sidst med sænket hovede og bringen mod Jon. Den åbnede munden og smagte på luften med tungen. Var hun mon klar til parring?

Pludselig flyttede koen sig ind imellem nogle små graner. Skulle Jon forsøge et skud, skulle det være nu.Hurtigt skruede han forstørrelsen op på 8x.

- Brad, så snart tyren vender hovedet mod koen, skyder jeg, sagde Jon og sigtede midt på tyrens bringe. Skuddet bragede og i rekylen fra

103102•

yukont

.375’eren mistede Jon øjenkontakten med tyren.- Han er nede, han er nede! Fantastisk skud!,

jublede Brad og skyndte sig at gratulere over-strømmende.

Tyren blev liggende, hvor han faldt. Den 19,4 gram tunge kugle var gået igennem brystbenet, lungerne og hjertet inden den havde kilet sig fast i låret. En senere vejning viste, at restvægten var hele 98 %.

Elgen lå i en lille fordybning med de 50” brede horn fastkilede mod en gran. Ikke en af de stør-ste tyre, men oplevelsen var mere end rigeligt stor! Jon havde fået sin tyr, men der var masser af arbejde med at bjerge kød og trofæ forude.

Klokken lidt før syv samme aften glædede Fred-Roger og Wes sig lige så meget som Jon og Brad i det tiltagende aftenmørke. Et par timer tidligere sporede Wes fra hesteryggen en ko langt ude på en eng nord for lejren.

Wes ville ride videre, men Fred-Roger insiste-

rede på at blive for at se, om koen fik følgeskab af en tyr. Få minutter senere bar satsningen frugt, da en stor tyr trådte ud på engen.

- Den er stor!, havde Wes visket, da han sæn-kede sin kikkert efter at have betragtet tyren i få sekunder.

De store lysebrune skovlhorn skilte sig mar-kant ud fra de mørke nåletræer og de efterårsgu-le blade i baggrunden – det var en drømmetyr!

Skulle Fred-Roger efter mange års tålmodig venten endelig få chance til at skyde den elg, han havde drømt om?

DET STØRSTE PROBLEM, de to jægere havde, var afstanden mellem dem og tyren. Det fak-tum, at den havde lagt sig i en lille lavning, gjor-de det i princippet umuligt at komme nærmere.

De ventede lidt for at se om elgene eventuelt kom nærmere, med i stedet lagde de sig begge for at hvile i det lave krat. Wes og Fred-Roger

104•

Til slut fik Jon sin elg Den store tyr er faldet og Fred-Roger og guiden Wes poserer stolte med byttet.

yukon

105104•

yukonFred-Roger hjølper til med at laste trofæet på pakhesten. Det er vigtigt at det sidder ordentligt fast, så hesten ikke skades under transporten.

STOLTE JÆGERE: Jon med sit 50 tommer store trofæ (127 cm udlæg) og Fred-Roger med sit på 57 tommer (145 cm udlæg).

Hornet og kraniet bjærges

106•

yukonudnyttede dette til at pürsche sig frem til en lille forhøjning i terrænnet lidt nærmere elgene og med betydeligt bedre udsyn.

- Jeg forsøger at lokke dem nærmere, sagde Wes og løftede pet-flasken for at efterligne en brunstlyd.

Resultatet udeblev ikke.Hele tre elgkøer rejste sig øjeblikkeligt i krat-

tet.Den store tyr kom også på benene, men ingen

af dem bevægede sig. De stod blot og stirrede i retning af lyden.

- Jeg skyder herfra!, sagde Fred-Roger og lagde sig ned med Sakoen og tog sigte på tyren.

- Er du tosset? Spurgte Wes og så tvivlende på Fred-Roger usikker på, om den norske jægere vir-kelig ville skyde på den afstand. Det ville han!

Dette var måske den eneste chance, Fred-Ro-ger nogensinde ville få til at nedlægge en stor

moose.Han vidste at kuglen falder 40 centimeter på

300 meter og at afstanden til elgen var mere end 400 meter, så han måtte sigte over ryggen for at placere sit skud korrekt.

Han lå længe og ventede på, at elgen trådte nog-le skridt frem, så han kunne få et frit skud til den. Han lagde an, fik styr på åndedrættet, sigtede over ryggen og klemte forsigtigt et skud af.

Den hjemmeladede swiftkugle gik for lavt og blankt forbi.

- Skyd igen, sigt på toppen af hornene!, hvæste Wes til Fred-Roger

Fred-Roger sigtede igen og trykkede endnu et skud af

- Oh shit, du ramte ham!Wes lød ret overrasket, mens han stirrede på

elgen gennem hans kikkert. Den 300 gr. tunge kugle havde ramt elgen midt på skulderen.

107106•

Sidste aften i campen, guiden Brad, Jon, fotografen Morten, kokken Claus, Fred-Roger og guiden Wes.yukon- Skyd igen for en sikkerheds skyld!

Det tredje skud ramte lidt lavere end det andet og elgen stavrede vaklende mod det nærmeste krat som opslugte ham. De tre elgkøer blev stå-ende som om intet var sket. Fred-Roger havde en klar fornemmelse af, at tyren var faldet, men for at være på den sikre side bestemte de sig for, at Wes skulle gå alene frem til elgen og at Fred-Ro-ger skulle dirrigere ham frem til skudpladsen. Wes forsvandt i det tætte krat men dukkede til slut frem længere nede. Fred-Roger viftede med sit lommetørklæde for at guide ham i den rigtige retning.

LIDT SENERE HØRTES et skud. Elgen var sikret og fred-Roger havde endelig fået sin drømmetyr. En halv time senere sad han ved siden af den brunstduftende elgtyr med et sæt mægtige horn som spænder hele 57” – eller 145 cm - mellem de

yderste spidser. Fred-Roger havde al mulig grund til at være tilfreds – også selv om det uofficielle rekordtrofæ måler hele 209 centimeter i bredden.

Både Jon og Fred-Roger fik altså deres dyr på ottendedagen blot to dage inden, det var tid at rej-se tilbage til Norge igen. Ifølge guiden Brad, som har mange års erfaring i moosejagt i både Yukon og British Columbia, var jagten i sæsonen 2013 ekstremt vanskelig.

Brunsten startede sent og der kom masser af regn og hård vind. Til trods for dette havde både Jon og fred-Roger held til at opfylde deres vildmarksdrømme og nu kunne de begge rejse hjem med masser af fine jagt- og naturminder i bagagen.

Deres lyst til en ny tur vil givetvis vokse sig stærkere år efter år. Det kan jeg, der har skrevet denne artikel, tale med om efter et års ophold i Yukon og tyve rejser tilbage til denne vildmark....

108•

madDOUBLET I KØKKENET

109108•

madDOUBLET I KØKKENET

HardCORE KOKKEN

• Krebs med bisque • Fasanbryst i baconsvøb

110•

KrebsDenne fine ret smager ikke som krebs ”plejer at smage”, men den er overraskende god. Krebsene bliver saftige, ikke seje og deres fine smag kommer helt til sin ret.Ingredienser:Til fire personer behøves 12-16 levende krebs.Kog en lage med tre liter vand1 løg4 kviste timian1 laurbærblad2 gulerødder

Sådan gør du:

Lad det hele koge i 5 min. – tilsæt ikke salt! An-vend helst en tykbundet kaserolle med låg så lagen hurtigt koger op igen, når krebsene er hældt i. Dræb først krebsene ved at sætte en kniv midt på hovedet og del det med et fast tryk. Fjern endetar-men ved at vride den midterste ”halefjer” forsigt en gang til hver side. Hele endetarmsstrengen kan nu trækkes ud. Kog krebsene i 2 min. Kan du ikke få lagen hurtigt i kog, kan du lade krebsene koge i op til 4 min. De behøver ikke at blive gennemkog-te endnu. Nedkøl krebsene hurtigt med isvand.

Pil krebsene og stil halerne til side.

Afliv krebsene og fjern endetarmsstrengen. Det gør du ved forsigtigt at løsne det midterste af halen og forsigtigt trække den ud.

111110•

FORRET

mad

112•

krubbBisqueIngredienser:3 spsk rapsolia1 gulerod1 stykke rodselleri½ porre½ løg2 laurbærblade60 gr tomatpuré3 fed hvidløg6 kviste basilikum3 cl cognac1 l vand0,5 l fløde

Sådan gør du:

Del hoveder og klør og svitz dem i en rigtig varm kasserolle sammen med rapsolien.Tilsæt hvidløg og lade det stege med i 1 min.Tilsæt alle de ternede grøntsager og alle de andre

ingredienser undtagen fløden. Lad det hele sim-re under låg i en halv time.Sigt væden over i en ren kasserolle og kog forsig-tigt ind, til der er 0,5 l tilbage.Tilsæt 0,5 l fløde og lad det hele koge yderligere ind, til der er ca. 0,6 l tilbage.Tilsæt nu 1 dl bisque og kog det hele ind, til der er 0,5 l tilbage. Først nu skal saucen smages til med salt og peber. Gør man det tidligere, bliver den alt for salt. Resten af bisquen kan gemmes og serveres som suppe.

Fjern kanterne på nogle skiver brød, del dem di-agonalt og steg dem gyldenbrune i rigeligt smør. Steg halerne hurtigt i lidt smør og tilsæt salt og peber efter behag.

mad

113112•

krubb

Fasanbryst i baconsvøb, calvados sauce, aspar-geskartofler, pastinakpure, stekte æbler og hvidvin-skogt surkål.

Denne ret kræver lidt mere planlægning og derfor er opskriften delt i to dele – forberedelsesfasen og slut-fasen. Det lyder mere kompliceret end det egentlig er, men det hele bliver lidt bedre og hyggeligere, hvis alle dele af måltidet bliver klart samtidigt. Forberedelsen er vigtigst og kan klares i god tid i forvejen. FASANBRYST I BACONSVØBForberedelse:Skær brystfilleterne fra brystbenet og giv dem et let drys peber. Svøb hver fillet i 1 eller 2 skiver bacon og sæt dem til side. ASPARGESKARTOFLER OG PASTINAKPUREIngredienser:400 gr aspargeskartofler200 gr pastinak2 dl flødeSaltHvid peber Sådan gør du:

Skræl og tern pastinakkerne og kog dem bløde i fløden ved lav varme i ca. 20 min. Giv det hele en omgang med en stavblender. Skræl og kog kartoflerne i 7 min under låg. Tag dem af varmen og lad dem stå i ca. 10 min. Hæld vandet fra og lad dem dampe af, til de er tørre. Tryk dem så gennem en kartoffelpresse. Bland pastinaku-reen i kartoflerne til det hele er jævnt. Smag til med salt og hvid peber. Det kan holdes varmt i et vandbad eller varmes op inden servering.

HVIDVINSKOGT SURKÅL Ingredienser:1 pose surkål1 schalotteløg10 gr smør75 gr bacon1 æble – skrællet og kløftetPeber fra kværn1 dl hvidvin

Sådan gør du:

Steg bacon og schalotteløg i smør, til det har fået lidt farve. Dryp surkålen af og hæld det i sammen med hvidvinen. Giv det lidt peber og læg æblebådene på. Kog på svag varme under låg i 10 min. og stil det til side.

Fasan

114•

CALVADOSFLØDESAUCEIngredienser: 1 dl vand 1 spsk kyllingefond 1/2 æble1,5 dl piskefløde4 cl calvadosSaltPeber

Sådan gør du:

Kog vand, fond og æble under låg til æblet er helt blødt. Giv det en tur med stavblenderen. Tilsæt calvados og fløde. Lad det koge ind ved lav varme uden låg til der er ca. 2 dl tilbage og saucen begynder at blive tyk. Smag til med salt og peber og sigt saucen inden servering.

STEGT ÆBLE TIL VILDTIngredienser: 1 Æble10 gr smør 1 tsk kanel1 spsk rørsukker

Sådan gør du:

Del æblerne fjern kernehuset og skær dem i ca. 0,5 cm tykke skiver. Steg på middelvarme i en klat smør og drys med sukker og kanel. Steg skiverne på begge sider, til de er gyldenbrune og let karameliserede.

Slutfasen• Mosen er færdig og står og holder sig varm.• Saucen er færdig – den skal blot varmes op og sies.• Surkålen er klar.• Æblerne står og simrer i panden.• Så mangler vi kun fasanbrysterne…

Steg nu fasanbrysterne i en pande med rapsolie og smør. Steg på middelvarme og se til at de brunes på alle sider. Mærk efter med fingrene, hvor gennemstegt kødet er. Det må ikke få mere end ”medium done”. Steg det ikke for længe, der er ikke noget værre end et tørt og gråt overstegt stykke fugl. Baconsvøbet giver en god indikation af, hvor langt du er, samtidigt med, at det beskytter kødet. Lad det hvile i nogle minutter inden det skæres op.Mens kødet hviler, kan saucen varmes op og sies, surkålen var-mes om nødvendigt og det samme gælder mosen.

Så er alt klart til servering. Velbekomme!

138•139

115114•138•139

HOVEDRET

mad

116•

Skotlands magiske øer IV

after hunt

Vii fortsætter vor rundrejse på de smukke skotske øer og denne gang lander vi på Mull

– endnu en helt enestående smuk ø! Øen er ikke den bedst kendte af de skotske øer, men den har en spændende historie, hvilket jeg hurtigt vil løbe igennem, inden vi koncentrerer os om det vigtigste (som naturligvis er Mulls single malt destilleri)

Mull er den største af Argyll-øerne og Skotlands 3. største ø. Det er i den grad et spændende sted at besøge (hvilket flere og flere har opdaget). Den ligger på vestkysten og tilhører de Indre Hebrider. Som gæst på øen er listen over oplevelser, som SKAL i hus ganske lang.

For den interesserede er øen rig på historiske steder og monumenter ligesom slottene Duart, Loch Buie, Torosay Slot og Glengorm er et besøg værd.

Øens hovedstad Tobermory er berømt for sine farvestrålende huse på havnen (som minder om Bergen) og alle de fine lystyachter, som ligger til kaj. Ifølge overleveringen sank et af skibene fra den spanske armada midt i naturhavnen i 1588 med hele sin last af guld.

Fantastiske strande og usandsynlig smukke sce-nerier venter den, som har nogle dage at tilbringe her. Har man mod på en tur til havs, så er der rig mulighed for at spotte hvaler, hajer (brugder eller ”basking sharks, som disse enorme planktonæden-de hajer kaldes på engelsk) og delfiner. Der er også masser af muligheder for at opleve de mægtige havørne.

Tobermory destilleriet ligger tæt på byen Tober-mory og er kendt for sin let røgede og ganske bløde og velafrundede whisky. Tobermory blev grund-lagt af John Sinclair i 1798. Destilleriets vand kommer fra Mishnish Lochs. Anlægget drives i dag med en kapacitet på 1.000.000 liter om året under de nuværende ejere Burn Stewart

117116•

Skotlands magiske øer IV

after hunt

AFTER HUNT med Micke Lundén

118•Mikael Lundén, Keeper of the

Quaich, jæger og sybarit

Destillers Ltd.Der findes kun dette ene lille destillery på

den smukke ø på skotlands vejrbidte vestkyst, så man kan blot konstatere, at smagen af Tobermo-ry er smagen af Mull. For at få så meget ø-karak-ter med smagen af hav og vind i whiskyen som muligt, anvender man en malt (topic) med et meget lavt indhold af røg (max 2 ppm). Ønsker man mere røgsmag, kan man vælge whiskyen Ledaig, som fremstilles på samme destilleri.

Den relativt lille produktionskapacitet er medvirkende årsag til, at Mulls whisyer er blandt Skotlands bedst bevarede whisky-hem-meligheder. For at bevare alle de herlige smagsnuancer og den fine aroma, filtreres whiskyen ikke og den tappes med et højt ind-hold af alkohol for at bevare et mere originalt destillat. Dette bliver højt værdsat af verdens whisky-kendere, som har tildelt Tobermorys 10 år gamle variant masser af udmærkelser de senere år.

Karakteren er tydelig ø-karakter med indslag af græs, malt, blød peberkage, konserveret frugt

og fad. Smagen er blød og frugtagtig med kry-drede undertoner, som i eftersmagen udvikler sig til ingefær, eg, mandel, chokolade og havsalt.

Venner – jagtsæsonen er nu i fuld gang og fo-rude venter måneders intense oplevelser. Glem ikke at tage vare på stunderne foran pejsen eller brændeovnen, med en træt hund ved fødderne og et godt glas single malt i hånden. Knæk og bræk derude!

Vi ses i næste nummer, hvor vi fortsætter rundrejsen til de skotske øer og deres fantastiske whisky-destillerier.

after hunt

119118•

www.facebook.com/MinJakt

I gør Mit Jagtblad gratis

- gratis er godt!

NÄR DET GÄLLER SEKUNDER

Z6 – ANDRA GENERATIONEN. DET FULLÄNDADE ORIGINALET

Den förbättrade smäckra formen och de avancerade funktionerna gör den välkända optiska överlägsenheten hos Z6 kikarsikten

fulländad. De nykonstruerade mekanismerna på Ballistiktornet och parallaxtornet gör hanteringen optimal. SWAROLIGHT-tekniken

med automatisk till-/frånslagsfunktion av riktmedelsbelysningen ökar batteriets livslängd.

SEE THE UNSEENWWW.SWAROVSKIOPTIK.COM

SWAROVSKI OPTIK NORDIC ABTel. +46 (0)8 544 715 40info-se@swarovskioptik.comfacebook.com/swarovskioptik

H20_Jaktjournal_230x297_SV_oB.indd 1 05.02.13 10:04

JAKTMATCH - DET FØRSTE SKRIDT MOD EN SUCCESFULD JAGT!

22 FORSKELLIGE LADNINGER FRA 22 LR TIL 9,3X62

www.norma.cc

til vore annoncører og sponsorer

Østjysk Huntingcenter

STORT TAK!

120•

NÆSTE NUMMER

121120•

NÆSTE NUMMER

I næste nummer bringer vi en dugfrisk

reportage fra det skotske højland

og så tager vi et nærmere kig på

Danmarks Naturfredningsforenings jagtpolitik

Udkommer primo oktober og kan da læses på www.mitjagtblad.dk