MODUL 3 – METODER OG PROCES

MODUL 3 – METODER OG PROCES

Hvordan gennemføres et tilsyn i praksis

MODUL 3 - INDHOLDET

• Krav til tilsynets udførelse og mulighed for valg af egne metoder

• Anvendelse af forskellige tilsynsmetoder• Den praktiske planlægning og

gennemførelse af et tilsyn• Indhold af tilsynserklæringen• Inddragelse af dokumentation i tilsyn• Inddragelse af andre oplysninger i tilsyn• Samarbejde med skolens aktører

MODUL 3 SKAL SÆTTE JER I STAND TIL AT

skærpe jeres bevidsthed om rollen som tilsynsførende

skelne mellem tilsyn/evaluering og undersøgelser udvise genstandssensitivitet ift. den enkelte skoles

ideologi/værdigrundlag/kontekst vurdere hvilken viden/data I skal tilvejebringe for

at kunne føre tilsyn med skolen organisere tilsynet: hvem, hvad, hvornår, hvor

ofte? vælge metoder – og kende deres begrænsninger anvende forskellige metoder i praksis analysere og vurdere data sammenfatte analyser og vurderinger præsentere jeres resultater for forskellige aktører

TILSYNET

Gennemførelse af tilsyn

Tilsynserklæring Tilrettelæggelse af tilsyn

Analyse af data

VIDENSDELING

Når man fører tilsyn, evaluerer man, om en skole lever op til kravene i bekendtgørelsen

Hvorfor er jeg tilsynsførende – og hvordan ser jeg min rolle i forhold til

skolens Leder Lærere Elever Forældre UVM

KRAV TIL TILSYNETS UDFØRELSE OG MULIGHED FOR VALG AF EGNE METODER

§ 9d: stk 1 Den eller de tilsynsførende skal

Aflægge mindst ét årligt tilsynsbesøg på skolen Overvære undervisningen i et omfang afstemt

efter skolens størrelse Overvære undervisningen inden for hvert af de

fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt opdeles i

Drøfte indholdet af skolens undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet


§9d stk. 2 Den eller de tilsynsførendes overværelse af

skolens undervisning skal have et omfang svarende til mindst én hel skoledag

Stk 3 Skolen skal efter anmodning udlevere de

oplysninger til den tilsynsførende, som er nødvendige for tilsynets gennemførelse


Stk. 4 Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år

en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet efter §9a, stk.1.

Er der blandt flere tilsynsførende uenighed om affattelsen af tilsynserklæringen, skal dette fremgå af erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt i tilsynserklæringen. Tilsynserklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet


Stk. 5: Undervisningsministeriet kan fastsætte regler

om formen for afgivelse af den tilsynserklæring, der er nævnt i stk. 4

Stk. 6 Skønner den eller de tilsynsførende, at

elevernes standpunkt i et eller flere fag, jf. § 9a, stk 1, ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at skolens undervisning ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2,1 eller 2.pkt, fastsættes en kort frist, dog på mindst 3 måneder, til forbedring af forholdene…..


Valg af metoder ingen fastlagte krav om metoder i lovgivningen

Forventninger til tilsynets omfang og kvalitet kan de efterleves på ét besøg

Summeøvelse 2 og 2

Udfordringer ved at føre tilsyn

Muligheder ved at føre tilsyn

HVORFOR TILSYN / EVALUERING

Lovbestemte krav om dokumentation

Forventninger fra forældre / omverden

Muligheder for at kvalificere skolens udviklingsprocesser og

undervisning som styringsredskab for at skabe fælles sprog og refleksioner

KONTROL ELLER UDVIKLING

Refleksioner over evaluering og rollen som tilsynsførende

Kontrol / udvikling - enten/eller - både/og.

Drøft: Hvordan skelner man mellem opgave/rolle som tilsynsførende

og skolens opgave som dem, der træffer beslutninger/sætter aktiviteter i gang på baggrund af jeres tilsynserklæring.

FALDGRUBER I EVALUERINGSARBEJDE

Evaluering bliver et mål i sig selv Et ritual/tidsrøveri Forkert brug af metoder Evaluering styrer fokus og indsats Manglende ”rettidig omhu” Andre…….?

ET TILSYN ER EN EKSTERN EVALUERING En intern evaluering

• er igangsat af skolen selv, evt. med ekstern hjælp. Den kan fx indeholde selvevaluering, forældreundersøgelse, interview.

• Resultatet tolkes og formidles af skolen selv til en målgruppe valgt af skolen

• En ekstern evaluering (tilsyn)

• kan inddrage resultater fra en selvevaluering, men vil også rumme andre undersøgelser fx spørgeskema, observationer og interview

• Resultatet tolkes og formidles af evaluator til en på forhånd aftalt målgruppe


§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

TILSYNETS DIDAKTIK OG METODIK

Sætte sig ind i og forstå skolens formål, mål og metodik – og se indikatorer i praksis

Forholde sig kritisk og konstruktiv Indgå i dialog med skolens aktører Indgå i drøftelse af skolens evalueringer At se ministerielle krav udmøntet

Hvad stiller det af krav til tilsynet?

TILSYN ER EKSTERN EVALUERING

"At evaluere betyder i al sin enkelhed at standse op midt i eller efter sine gøremål og vurdere, om resultaterne står i et fornuftigt forhold til hensigt og anstrengelser" (Albæk, 2001).

"Evaluering er en systematisk retrospektiv vurdering af gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig virksomhed, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer" (Vedung, 1991).

NÅR MAN ER TILSYNSFØRENDE må man være bevidst om sin særlige rolle/position er man ekstern evaluator, men åben, nysgerrig og

tillidsvækkende må man tænke i kriterier (mål/krav) og indikatorer

(tegn på at mål/krav er opfyldt) udledt af bekendtgørelsen og skolens konkrete målsætninger

må man kunne redegøre for sine metodiske og etiske valg

skal man indhente, producere, analysere, vurdere og formidle data der tilsammen illustrerer, hvordan en skole lever op til bekendtgørelsens krav

skal man redegøre for datas reliabilitet og validitet skal man være bevidst om, hvordan man bedst

præsenterer sit vurderingsgrundlag, sine metoder, data og vurderinger i en tilsynserklæring

SPØRGSMÅL

Fører man kontrol?

HVAD INDEBÆRER TILSYN / EVALUERING

Hvad er evaluering

Hvordan adskiller det sig fx fra undersøgelser/forskning/journalistik?

AT SE DET ØNSKEDE SKE

En indikator er et tegn som kan ses i den situation, I ønsker at opnå efter en given periode Man skal kunne

- registrere

- måle

- eller vurdere det, indikatoren angiver

INDIKATORER - HVAD PEGER I RETNING AF, AT SKOLEN LEVER OP TIL KRAVENE

At der foreligger mål for den enkelte elev for nærmere fastsatte perioder?

At lærerne har udarbejdet planer, der viser hvordan de har varieret undervisningen?

At lærerne har ført notater vedr. deres refleksioner over arbejdet med mål for den enkelte elev?

At der anvendes forskellige materialer, organisering m.v. i undervisningen?

Eller ….?

SELVEVALUERING

Skolens profil Undervisningens mål, tilrettelæggelse og

gennemførelse Elevens alsidige udvikling Frihed og folkestyre 10. klasse Specialundervisning Dansk som andetsprog Elevens videre forløb i udannelsessystemet Skolelederens kvalitetssikring og

kvalitetsudvikling af undervisningen

TILSYNET



Analyse af data

FORARBEJDET – HVAD SKAL I FOKUS Hvad skal tilsynserklæringen kunne svare på (modul

2)?

Hvilke særlige forhold skal den tilsynsførende tage højde for/være særligt opmærksom på (skoletype)?

Hvilke data ligger lige for, og hvordan kan de bidrage til at fokusere tilsynet (fx prøveresultater, referater, opgørelser af timetal, selvevaluering, offentliggørelser på hjemmeside m.m.)?

Hvilke særlige indsatser/perioder/begivenheder skal den tilsynsførende medtænke i sin plan (undgå/overvære)?

Hvad skal i fokus/evalueres?

DEREFTER SKAL I BESLUTTE Hvilke spørgsmål skal besvares?

• … fx bliver undervisningen tilstrækkeligt differentieret i faget dansk?

Hvad skal der til for at I kan svare på spørgsmålet?

• … hvilke data, kriterier og indikatorer skal i spil?

Hvilke metoder kan give jer gode data?

• … fx interview med lærere og observationer af danskundervisning

Hvem/hvad skal inddrages og hvornår?

• … fx dansklærere, elever, ledelse, undervisningsmidler, referater fra teammøder, årsplaner, elevplaner

DET GODE SPØRGSMÅL

Et godt evalueringsspørgsmål skaber fokus og retning ved at det:

tænkes ind i tilsynet fra startpræciserer hvad I vil holde øje med

(indikatorer)er specifikt, målbart og realistisk at få svar

påer relevant for tilsynets gennemførelse

(ligger inden for jeres opdrag som tilsynsførende)

DATAPLANLÆGNINGSMATRICE

under-spørgsmål

hvad vil jeg vide

hvorfor er det vigtigt

hvilken slags data vil besvare spm. – indika-tor, tegn

hvordan kan jeg skaffe dataHvem, hvor, hvornår

væsent-ligste metodeproblemf.eks.validitet

Tids-plan.,Res-sourcemv.

1.

2.

3.

GRUPPEDRØFTELSE

Vidensdeling om hvilke forberedelser I gør til tilsyn

GENNEMFØRELSE AF TILSYN



Analyse af data

FIRE KARAKTERISTIKA VED EVALUERING - VEDUNGS DEFINITION

Evaluering skal være systematisk. Uden metode ingen evaluering.

Evaluering involverer en vurdering. en bedømmelse - inddrager implicit eller eksplicit

værdier. Evaluering i offentlig virksomhed omhandler

det offentlige anliggende. Evalueringens genstand er såvel undervisningen som

elevens udvikling og udbytte af undervisningen Evaluering skal føre til praktiske handlinger.

et anvendelsessigte – griber formende og dannende ind og er med til at skabe virkeligheden.

Evalueringskultur - et begreb bliver til , Dahler-Larsen

2006

EKSEMPLER PÅ METODER

Kvantitative undersøgelsesmetoder Prøveresultater Spørgeskemaer Registreringer

Kvalitative undersøgelsesmetoder Interview Workshops Observationer Dokumentstudier

årsplaner, elevplaner, elevproduktioner) Selvevaluering

ANVENDELSE – KVANTITATIVE METODER

Kvantitative metoder er gode, hvis man Vil kvantificere – hvor mange %... – kunne være? Vil søge svar på spørgsmål, der har begrænset

svarmulighed – kunne være? Vil søge statistiske sammenhænge – kunne

være? Kvantitative metoder er ikke gode, hvis

man Skal analysere komplekse problemstillinger Ikke behersker værktøjet Ikke har viden om området

ANVENDELSE – KVALITATIVE METODER

Kvalitative metoder er gode, hvis man Vil udforske ukendte områder og identificere

holdninger – kunne være? Vil finde forklaringer – kunne være? Vil fastlægge oplevelser og finde muligheder –

kunne være? Analysere komplekse problemstillinger med åbne

svarmuligheder – kunne være? Kvalitative metoder er ikke gode, hvis

man Vil lave kassetænkning og uddrage målbare

slutninger

DET GODE INTERVIEW

Undgå antagelser Væk sanser - hjælp den interviewede ind i

den verden, han fortæller om Udtryk ikke fordomme Spørg mest med hv-ord Stil både åbne og lukkede spørgsmål Afbryd ikke Lyt aktivt Bevar kontrollen Slut positivt

DET GODE INTERVIEW - KONKRET

Er rammesat – med tid og formål Har tid til refleksion Afdækker praksis Har retning – ”..du sagde lige før….” Har tydeligt fokus på sagen Efterlader klare svar

STRUKTURERET INTERVIEW

Evalueringsspørgsmål Interviewspørgsmål

Lever skolen op til krav om fagligt at stå mål med…

Lever skolen op til krav om elevernes alsidige udvikling

Lever skolen op til krav om opdragelse til frihed og folkestyre

Lever skolen op til krav om undervisning i dansk som andetsprog

…….

TYPER AF SPØRGSMÅL

Lineære spørgsmål får afklaret/defineret, hvad problemet er. spørger er som detektiv - på sporet af facts.

Cirkulære spørgsmål udforsker de mønstre, problemet indgår spørger er som en opdagelsesrejsende

Strategiske spørgsmål påvirker fokuspersonen direkte til at gøre noget

bestemt spørger er som en / lærer, der ved, hvad der bør

gøres. Refleksive spørgsmål

fremmer ændring indirekte spørger er som en guide gennem en kreativ proces

GRUPPEDRØFTELSE

Du er i et interview med lærere i færd med at få afdækket, hvordan de tilrettelægger undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev, og lærernes konklusion er: ”Vi har ikke tid og plads nok til at lave en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev!”

Hvad er de(t) gode spørgsmål for at få Fokus på, hvad de så gør Fokus på kriterier og tegn

OBSERVATIONER

Kort interview/samtale med underviser før observation

Overvej, hvad observationerne skal bidrage til

Tilsynets rolle – passiv/deltagende? Samtaler med elever – formål? Brug af observationsskema? Noter data – ikke tolkninger Gennemskriv noter Kort interview efter observation

Hvad vil I vide før – og efter?

FRA INTERVIEW TIL DATA

Skriv stikord under interviewet Sammenlign det med hvad du oplever Prioriter Fokuser En præcis beskrivelse, hvor

Det står klart Hvad er observationer Hvad er tolkning Hvad er vurdering

TRÆNING I INTERVIEWTEKNIK

Hver gruppe består af tre personer:1) En tilsynsførende2) En skoleleder3) En observatør

Den tilsynsførende ønsker at intervieweskolelederen på Næstveds Lille Skole om,

hvordan han sikrer, at eleverne får et udbytte afundervisningen, der svarer til det, deralmindeligvis opnås i folkeskolen.

UNDERVISNINGSIAGTTAGELSE

Observation og vurdering Arbejdsformer i undervisningen

Grad af elevinddragelse Opdragelse til frihed og folkestyre Differentiering

Undervisningens indhold. Udviklingen af elevernes alsidige kompetencer i

samspil med undervisningen. Tegn på flow …..

Mening, Nydelse og Effektiv læringMening, Nydelse og Effektiv læring

∞∞AngstAngst

Høj Høj A3A3 A4A4

Udfor-Udfor-dringdring

LavLav A1A1 A2A2 KedsomhedKedsomhed

00

0 0 LavLav KompetenceKompetence HøjHøj∞∞

Flow: Den naturlige balance mellem udfordringer og Flow: Den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder færdigheder (Knoop 1997 efter Csikszentmihalyi, 1991) (Knoop 1997 efter Csikszentmihalyi, 1991)

2003 Hans Henrik Knoop

FLOW

FILMKLIP

Skolen har fokus på, at trygge læringsmiljøer, hvor læreren bl.a. gennem elevsamtaler får et stort kendskab til den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling og dermed kan differentiere sin undervisning, så alle er i flow, skaber fællesskaber, der er præget af frihed, tolerance og lærelyst.

Hvad er indikatorerne?

METODER: SMTTE

Bogstaverne i SMTTE står for:SammenhængMålTegnTiltagEvaluering

SMTTE – EN EVALUERINGSMETODE FOR TILSYN

SMTTE-modellens fem elementer

KVALITETSSTJERNEN Kvalitetsstjernens fem spidser repræsenterer

hver af de elementer, der indgår i modellen. Udgangspunktet er en vurdering af status, en kortfattet beskrivelse af, hvordan situationen er nu på det pågældende område: Hvor langt er vi? Hvad har vi gjort hidtil?

Kvalitetsstjernen er - ligesom SMTTE et projektværktøj, der kan bruges til at skaffe klarhed over, hvor man er lige nu, hvor man ønsker at bevæge sig hen, og hvorfor.

KVALITETS-STJERNEN

MODEL TIL SELVEVALUERING PÅ SKOLEN

A) Praksis som vi ser den nu

Det formelle

Det uformelle

B) Analyse og vurdering

C) Praksissom vi vil

udvikle

Udmøntning afny praksis

Det formelle som skal ændres

Det uformelle som vi skal arbejde med

A) Praksis som vi ser den nu

Det formelle

Det uformelle

B) Analyse og vurdering

C) Praksissom vi vil

udvikle

Udmøntning afny praksis

Det formelle som skal ændres

Det uformelle som vi skal arbejde med

SELVEVALUERING

2. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evalueringsmetoder. Inddragelse af elever i evaluering. Inddragelse af forældre i evaluering. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Underretning om standpunkt og udbytte af

undervisningen. Elevernes faglige standpunkt.

Kvalitetsvurdering

SELVEVALUERING

3. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Følges Fælles mål? Skolens egne undervisningsmål. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Lever skolens op til målene?

Kvalitetsvurdering

SELVEVALUERING

4. Elevens alsidige udvikling I fagene I skolens aktiviteter i øvrigt Evlueringsmetoder til den alsidige udvikling

Kvalitetsvurdering

SELVEVALUERING

5. Frihed og folkestyre Frihed og folkestyre i undervisningen. De

humanistiske fag. Frihed og folkestyre i undervisningen. De

naturfaglige fag. Frihed og folkestyre i undervisningen. De

praktisk/musiske fag. Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter. Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den

enkelte elev og på klasseniveau. Metoder til evaluering af frihed og folkestyre.

Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med frihed og folkestyre.

ANALYSE AD DATA



Analyse af data

FRA ”KODNING” TIL KATEGORISERING

De første koder bruges ikke altid i

afrapportering

Mønstre bruges ofte som afsnit

De bruges som afsnit eller kapitel

FRA ANALYSE TIL ERKLÆRING

Hvordan får man samlet, analyseret og vurderet data?

Hvordan sikrer man et retvisende billede?

Hvordan fremstiller man komplicerede data?

Hvordan fremstilles konklusioner?

ANALYSE AF INDSATS-PROCES-RESULTAT

Medfører skolens aktiviteter de tilsigtede effekter?

Hvordan og hvorfor virker bestemte aktiviteter?

Er skolen i stand til at beskrive sine aktiviteter

Er skolen i stand til at reflektere over relationen mellem aktivitet og resultat

ANALYSE AD DATA



Analyse af data

KRAV TIL TILSYNETS UDFØRELSE OG MULIGHED FOR VALG AF EGNE METODER Stk. 4. Den eller de tilsynsførende afgiver

hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet efter § 9 a, stk. 1. Er der blandt flere tilsynsførende uenighed om affattelsen af tilsynserklæringen, skal dette fremgå af erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt i tilsynserklæringen. Tilsynserklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om formen for afgivelse af den tilsynserklæring, der er nævnt i stk. 4.

TILSYNSERKLÆRING – BEKENDTGØRELSEN

§ 21 Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal indeholde følgende oplysninger: Skolens navn og kode Navn på den eller de tilsynsførende Dato for tilsynsbesøg med angivelse af i hvilke

klasser og hvilke fag tilsynet har overværet undervisningen

Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens § 8a, stk. 5, historie

Tilsynets vurdering af om skolen overholder kravet i friskolelovens § 1, stk. 2,4.pkt.

DEN GODE TILSYNSERKLÆRING Klart skel mellem deskription, analyse og vurdering

Der er redegjort for hvordan data er samlet ind, og der er en fornuftig stillingtagen til validiteten af data

Vurderinger tager afsæt i eksplicitte kriterier

De opstillede evalueringsspørgsmål er besvaret

Omfanget og formatet er afstemt efter jeres behov

Konklusioner og anbefalinger bygger på data!

DEL AF TILSYNSERKLÆRINGOnsdag den 13. april

Jeg ankommer til skolen på uanmeldt besøg. På lærerværelset møder jeg blandt andet AB, der er ved at omdanne sig til selveste Dronning Margrethe. Jeg bliver budt velkommen til fest og kan tage plads på tilskuerpladserne i pavillionen. Her er eleverne i fuld gang med at rette snacks an. Borde er pyntede og en stor og flot scene dominerer rummet. Pedellen er ved at rette lyset til og oppe under loftet sidder kameramændene og gør sig klar til at vise de optrædende på storskærm. Foran scenen står der en prægtig sofa, og jeg får at vide, at her skal Dronningen sidde med andre kendte. Saltstængerne bliver fyldt i krus i baren, og er man ikke høj nok til at udføre dette erhverv fra gulvet, må en stol gøre det ud for ekstra benlængde. Man er spændt og glæder sig til programmet. Lyset dæmpes og man finder sammen i grupper omkring bordene, jeg får den ære at sidde ved en gruppe fra børnehaveklassen, hvilket viser sig at blive noget af en fest. Mine bordherrer og damer er i den grad begejstrede lige dele for underholdningen og for snacksene. Vi klapper, hujer og fester, og da der skal stemmes, er vi rørende enige om, hvilken af de 13 grupper vi vil stemme på, måske også lidt fordi én af os har en storesøster med i det band. Undervejs er der også et underholdende pingvin show og et modeshow, hvor designet er udført i plastposer, her kan især nævnes en kjole i plast og pap, og selvfølgelig den storslåede brudekjole med slæb og brudepige. Tusind tak for en dejlig oplevelse og her en særlig tak til mine bordherrer og damer.

EKS. PÅ DEN KORTE VERSION Tilsynserklæring for skoleåret 2009-2010 Der har i skoleåret 2009-2010 ikke været forhold, som har givet

anledning til bemærkninger. Som i det foregående år giver pensaopgivelserne i matematik,

dansk og engelsk ikke anledning til bemærkninger. Der er i pensaopgivelserne for dansk for alle afgangsklasserne en fornuftig spredning over genrer og tid. Skolen lever til fulde op til undervisningsministeriets krav om niveau i fagene dansk, matematik og engelsk.

xxx den 13. oktober 2010 xxxxxx

SAMARBEJDE MED SKOLENS AKTØRER

– DE BLØDE VÆRDIER

Træd varsomt – her dannes der mennesker Det er hjerteblod, der vurderes Lærerne underviser professionelt – det er

lærerrollen - ’præstekjolen’ - der er i spil Jo klarere hensigt beskrives – jo bedre

resultat

Samarbejdspartnere Ledelse Pædagogiske medarbejdere Forældre

SAMARBEJDSRELATION - LEDEREN

Lederens ansvar at der laves pæd. målsætninger

Lederens ansvar at der udformes handleplan Lederens ansvar at der udvikles

evalueringskultur

Tilsynet drøfter sin vurdering med lederen Tilsynet vurderer lederens indsats i forhold til

tilsynet Tilsynet kan kræve forbedringer

SAMARBEJDSRELATIONER

Forældre Generalforsamlingen vælger tilsyn – og skal

orienteres Bestyrelsen er ansvarlige for skolens drift

herunder om skolen lever op til forventningerne bestyrelsen udstikker rammerne

PPR skolens specialundervisning særlige handleplaner for spec.uv.elever

ROLLEBEVIDSTHED

Hvilke udfordringer ligger der i relationen skoleledelse og tilsyn?

Hvad skal den tilsynsførende deltage i på skolen ud over at følge undervisningen?

Documents

MODUL 3 – METODER OG PROCES