Embed Size (px)
Citation preview
Bestyrelsen ved Munkensdam Gymnasium
Mødedato: 30. september 2014
Mødetidspunkt: kl. 15:45
Sluttidspunkt: kl. 17:30
Til stede: Charlotte Szocska (formand), Christian Haugk, Morten Kirk Jensen, Per Krogh Hansen, Ken Denning, Stine Seest Knudsen, Sofie Thyssen Mangano, Trine Villumsen og Lene Hauge.
Fraværende: Egon Jensen og Christian Haugk.
Referent: Jørn Andersen
DagsordenBestyrelsen ved Munkensdam Gymnasium30-09-2014
Sagsnummer:
0. Godkendelse af dagsorden og underskrivelse af referat 1. Budgetopfølgning – lukket punkt2. Kantineudvidelse3. Studieretningsudbud og valgfag 20154. Kapacitet – lukket punkt5. Kvalitetssikring6. Resultatlønsrapport 2013-2014 7. Resultatlønskontrakt 2014-20158. Meddelelser9. Eventuelt
2. Kantineudvidelse
Sagsfremstilling:
Munkensdam Gymnasium har godt 700 elever, men i kantinen er der blot plads til 440 elever. Der er derfor et meget stort og stigende behov for kantineudvidelse inklusive en ombygning/renovering af køkkenforholdene.
billund//hansen arkitekter p/s er på opfordring kommet med et skitseforslag (vises på bestyrelsesmødet) til en udvidelse og ombygning, som bl.a. indbefatter, at tagkonstruktionen løftes.
Det anbefales, at undertegnede arbejder videre med sagen, så et mere teknisk baseret oplæg incl. grovundersøgelse af den nuværende bygnings bæreevne kan præsenteres på bestyrelsesmødet i december, således at byggeriet, såfremt oplægget accepteres, kan iværksættes i sommerferien 2015.
Rektors indstilling: godkendelseBestyrelsens beslutning: godkendt
3. Studieretningsudbud og valgfag
Sagsfremstilling:
Munkensdam Gymnasiums udbud af studieretninger tager udgangspunkt i følgende principper:
Der tilstræbes et realistisk udbud af studieretninger, ligesom der tilstræbes gode muligheder for hybriddannelser med henblik på at sikre størst sandsynlighed for opfyldelse af elevernes primære valg af studieretning samt for at undgå for store klasser.
Det betyder at:1) Antallet af studieretninger fastholdes på 92) Mat A eller Eng A skal være med i studieretningerne
På baggrund af ovenstående og erfaringerne fra tidligere indstiller undertegnede derfor, at følgende studieretninger tilbydes elever, der starter på Munkensdam i 2015:
Studieretning Tredje fag i studieretningen
Matematik A – Fysik B Kemi BMatematik A - Biotek A Fysik BMatematik A - Biologi B Idræt BMatematik A - Samfundsfag A Biologi CEngelsk A – Samfundsfag B Psykologi CEngelsk A – Tysk A Samfundsfag B Engelsk A – Spansk A Samfundsfag B Engelsk A - Musik A Samfundsfag BEngelsk A - Spansk A Tysk B
Der tilbydes desuden en international tonet studieretning, som bliver en af klasserne med SR: Eng A – Samf B – psykologi C
Udbud af valgfag:
Matematik A/B Engelsk A Musik A/B/CFysik A/B Tysk A (fortsættersprog) Billedkunst B/CKemi A/B/C Tysk C (fortsættersprog og kun
som 3. fr. sprog)Design C
Biologi A/B/C Fransk A (fortsættersprog) Dramatik B/CNaturgeografi B/C
Fransk C (fortsættersprog og kun som 3. fr. sprog)
Idræt B (kan først vælges i 3.g)
Samfundsfag A/B
Religion B
Erhvervsøkonomi CPsykologi B/CFilosofi B/CLatin CGræsk CMediefag B/CKinesisk områdestudium C
Det kniber med at få de sproglige studieretninger oprettet, med mindre vi laver hybrider. Det er et generelt problem på landsplan. På MG har vi eksperimenteret med det tredje fag, om det skulle have en effekt. Senest har det været mediefag uden succes. Efter drøftelser i mange fora på MG indstiller undertegnede til bestyrelsen, at vi forsøger med samfundsfag på B-niveau som det tredje SR-fag i to af de sproglige studieretninger.
De foreslåede valgfag indebærer enkelte ændringer i forhold til 2014. Tysk B, Fransk B og Spansk B fjernes som valgfag, fordi der i realiteten ikke er nogen, der kan vælge dem længere med de nuværende studieretninger.
Endelig kan nævnes, at der pt foregår politiske forhandlinger om gymnasiet. Statsministeren kalder det en ’gymnasiereform’. Så længe det er uafklaret, hvor disse forhandlinger ender, foreslår undertegnede blot småjusteringer af MG’s udbud.
Rektors indstilling: godkendelseBestyrelsens beslutning: godkendt
5. Kvalitetssikring
Sagsfremstilling:
Skolens kvalitetssikringssystem er beskrevet i ”Kvalitetssikring på Munkensdam Gymnasium”, som findes på hjemmesiden.
I indeværende skoleår arbejdes overordnet med følgende evalueringer på MG:
Der gennemføres en stor sundhedsundersøgelse for alle skolens elever i efteråret 2014. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med ”Ungdomsprofilen” og er en landsdækkende undersøgelse, som skal samle viden om unges sundhedsadfærd, trivsel og helbred.
Der arbejdes videre med løbende indberetning til medlemmerne af AMU i forhold til den lovpligtige ArbejdsPladsVurdering (APV)for medarbejderne.
Der foretages en evaluering af den løbende indberetning til APV i foråret 2015
Der gennemføres pt. en evaluering af introforløbet for 1.g-eleverne. Der gennemføres løbende undervisningsevalueringer. Elevernes standpunktsevalueringer (karaktergivning).
Rektors indstilling: orienteringBestyrelsens beslutning: taget til efterretning med den konstatering at
Vision 2010-2015 også evalueres, hvilket fremgår af resultatlønskontrakten for 2014-2015.
6. Resultatlønsrapport 2013-2014
Resultatlønskontrakt for rektor Lene Haugefor skoleåret 2013-2014rektors rapport
Resultatmål
A. Basisramme
Internationalisering og talentudviklingo Talentraketten I skoleåret 2013-2014 detailplanlægges et større
udviklingsprojekt: Talentraketten, med en række regionale og lokale samarbejdspartnere. Projektet løber i perioden 2013-2015 og fokuserer bl.a. på at øge interessen for naturvidenskabelige studieretninger.
Talentraketten - resumé af projektet.Overordnet mål:
at flere unge i Region Syddanmark fremover motiveres til at vælge naturvidenskabelige, tekniske eller sundhedsfaglige fag/studieretninger på ungdomsuddannelserne.
at flere unge fremover vælger de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige videregående uddannelser.
Målgruppe: I projektet er der fokus på de særligt interesserede og de særligt
talentfulde elever. Projektets mission er, at disse elever skal være med til at vise vejen.
Dog skal et større antal elever have muligheden for at arbejde med naturvidenskab på nye måder og dermed forhåbentligt også komme i gruppen af særligt interesserede.
Indhold og deltagere:
Delprojekt 1: ”Ung til ung undervisning.”
Der udvikles og afprøves en række undervisningsforløb til grundskolens elever. Undervisningsforløbene skal planlægges ud fra ideen om ”Ung til ung undervisning”. Gerne med ekstra fokus på drengene.
Underviserne er unge fra ungdomsuddannelserne i et samarbejde med klassens lærere. Lærerne fra ungdomsuddannelserne ”klæder de unge på”.
Niveau 8. eller 9. klasser.
Fag: fysik/kemi, biologi, geografi og idræt - NTS-centeret indgår som sparringspartner.
Vi - på Munkensdam Gymnasium - samarbejder med Brændkjærskolen og Kolding Realskole.Brændkjær´s to klasser er begge 9. klasser – den ene med idrætsprofil.Kolding Realskoles to klasser: Idrætsklasse 9. årgang + 9. naturvidenskabelig fagklasse.Munkensdam: to klasser og to lærere.
Delprojekt 2: Naturvidenskabelige skoleprojekter.Der udvikles og afvikles 3 projekter, der skal være med til at profilere naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige emner på ungdomsuddannelserne - også på Munkensdam Gymnasium.
der stiles mod stor synlighed på skolen mange elever på skolen skal involveres et stærkt eksperimentelt islæt
Delprojekt 3: Talentstrategi.Udvikling af talent-kursusforløb for lærere på tværs af skoleformerneMål:
at gøre lærerne i stand til at afdække talentmassen i relation til science Oparbejdelse af redskaber, der sikrer en bedre talentpleje på skolerne Udarbejde en talentpleje-strategi for science for den enkelte skole
Evaluering. Der foretages en evaluering blandt elever før projektet løber af stablen
samt en ny undersøgelse, når skoleårets afslutning nærmer sig.
Formidling. De involverede kommuner sikrer spredning af projektets resultater på
kommunens skoler. Resultaterne indgår tillige i samarbejdet mellem science-kommunerne.
På gymnasieområdet formidles resultaterne ud til landets science-gymnasier mv.
Der etableres en hjemmeside, hvor de konkrete projekter placeres i en form, så de enkelte skoler kan anvende dem.
- Se bilag 1A, B, C og D
Niveauet for talentaktiviteter og antal af elever, der deltager, fastholdes - eller gerne udbygges - ift. de foregående skoleår. Det drejer sig om: forskerspirercamps, fag-olympiader, konkurrencer og træningscamps.
Munkensdam deltager i den regionale udgave af Akademiet for Talentfulde Unge og øger antallet af deltagende elever.
Sammenfattende for de 2 bullits:
TalentaktiviteterAntallet af elever, der deltager i talentaktiviteter på Munkensdam er generelt meget højt, og varetages på alle tre årgange. Der er flest elever fra 3.g involveret i talentaktiviteterne, mens der er færrest elever fra 1.g.Antallet af elever er øget på de fleste parametre, i særdeleshed i deltagelsen af ATU (Akademiet for Talentfulde Unge). Antallet af forskerspirer er reduceret fra 14 til 10, men dette skyldes en ny-indført begrænsning i antallet af tilladte tilmeldte fra den overordnede, nationale styrelse.I det nedenstående gennemgås først de tværfaglige talentaktiviteter og dernæst de talentaktiviteter, der sorterer under de tre fagområder.Tværfaglige talentaktiviteterDe tværfaglige talentaktiviteter er i særdeleshed udbygget. Munkensdam Gymnasium har i dette skoleår for første gang deltaget i Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) med alle tre årgange. Fem elever modtog et diplom for deltagelse i januar 2014, mens ni elever fra 1.g startede på akademiet i samme tidsrum.Munkensdam Ruller Ud er succesfuldt gennemført som et lokalt initiativ med formidling af viden fra gymnasieelever til områdets folkeskoler i begyndelsen af kalenderåret 2014. Initiativet fortsættes i det kommende skoleår.NaturvidenskabInden for naturvidenskab kvalificerede fire elever sig ved Alympiade (matematik) til finalen i Holland og opnåede en 2.plads, mens tre elever opnåede bronzemedalje ved DM i Science.SamfundsvidenskabInden for det samfundsvidenskabelige fagområde deltog Munkensdam i én national konkurrence med samfundscup, hvor tre elever deltog i HumanioraDer er foretaget en justering af udbuddet inden for især det humanistiske fagområde, hvor tilbuddet om Goethe, tysk sprogcertifikat, er nedlagt grundet manglende tilslutning. I stedet har skolen med succes oprettet et tilbud om et engelsk sprogcertifikat, Cambridge Advanced English (CAE), hvorfra 9 elever gennemførte og bestod med fine resultater.
- Se bilag 2
’Munkensdam ruller ud’: der planlægges og gennemføres et lokalt initiativ, hvor gymnasieelever fra Munkensdam tilbyder folkeskoleelever undervisning og studieorientering i januar 2014.
Munkensdam ruller ud (MRU) er et omkostningsfrit tilbud fra Munkensdam Gymnasium til Kolding Kommunes 9. og 10. klasser i folkeskoler, friskoler og privatskoler. Elever fra Munkensdam Gymnasium varetager undervisningen en halv skoledag (8-11 eller 11-14), og repræsenterer hver deres faglige spidskompetence. Folkeskoleeleverne vil få en smagsprøve på den faglighed, man møder på Munkensdam Gymnasium, samt få indsigt i gymnasielivet.Teamet består af udvalgte elever fra 2.g og 3.g, og repræsenterer de forskellige studieretninger, som udbydes på Munkensdam Gymnasium.Idé- og Styregruppen til MRU består af 4 elever fra 3.x samt 2 lærere.
- Se bilag 3A, B og C
International SR. Evaluering af en øget fokusering på og tydeliggørelse af det internationale aspekt.
Der har i det forløbne år været øget fokus på det internationale aspekt i i-klasserne, ligesom der også har været fokus på en forventningsafstemning. I den forbindelse har 1.i evalueret det internationale arbejde/de internationale emner gennem det første år. Sammenlignes evalueringerne fra skoleåret 2012-13 med 2013-14, så er der en markant fremgang på tilfredshedssiden med studieretningen.
- Se bilag 4
Undersøgelse af samarbejdsmuligheder med musikskolen og andre skoler/institutioner med kreative uddannelser.
I efteråret havde undertegnede et møde med Jens Bloch, leder af musikskolen, mhp. at undersøge øgede samarbejdsmuligheder. I første omgang har det ført til
Et åbent hus-arrangement for Munkensdam-elever på musikskolen Et stemmekursus for 6 medarbejdere: 5 lærere og 1 sekretær over 8 uger
varetaget af en lærer på musikskolen Stort fællesarrangement på MG med musikskole-/MG-elever Større fokus på gensidig informationer, der vedrører fælles elever
MungoPark er ikke et uddannelsessted, men en vigtig kreativ kulturinstitution i byen. MG er repræsenteret i ambassadørkorpset, som støtter teatret og dyrker samarbejdet – med det mål at glæde Kolding By, men også Munkensdams elever.
Vægt: 35
Studieparathed:
o Karakterniveauet på Munkensdam generelt skal ligge på eller over landsgennemsnittet.
Karakterniveauet på MG i sammenligning med landsgennemsnittet på STX.Landsgennemsnittet for studentereksamen i 2014 kendes ikke endnu, men det kan konstateres, at eksamensresultatet for 2014 på Munkensdam Gymnasium er på niveau med de to foregående år - 2012 og 2013.I begge disse år ligger gennemsnittet på Munkensdam over landsgennemsnittet.Det må forventes at landsgennemsnittet også i 2014 vil ligge omkring 7,0 hvorfor karakterniveauet på Munkensdam Gymnasium set over årene 2012, 2013 og 2014 ligger stabilt og generelt over landsgennemsnittet - med forbehold for at 2014 landsgennemsnittet er steget rigtig meget i forhold til det normale niveau.
Eksamensresultat 2012
Eksamensresultat 2013
Eksamensresultat 2014
Munkensdam Gymnasium
7,1 7,2 7,1
Landsgennemsnit STX
7,0 7,1 -
- Se bilag 5A og B
o Analyse af eksamenskarakterudviklingen inden for de store skriftlige fag
Eksamenskarakterer DA, MA, EN, SA årgang 2011-2012-2013.De store skriftlige fag er dansk A, matematik A, engelsk A og samfundsfag A.I bilaget ses resultaterne studenterårgangene 2011, 2012, 2013 på Munkensdam Gymnasium, Region Syddanmark og Hele landet.Tager man fagene ét for ét fås følgende billede:
Dansk A: Dansk 2011 2012 2013Munkensdam 6,3 5,9 6,7Region Syddanmark 5,8 5,8 6,1Hele Landet 5,7 5,9 6,1
Generelt klarede studenterne fra Munkensdam sig bedre end - eller på niveau med
- regionsresultaterne og resultaterne for hele landet. Matematik A:
Matematik 2011 2012 2013Munkensdam 7,6 6,0 7,4Region Syddanmark 6,6 6,2 6,7Hele Landet 6,5 6,2 6,7
Studenterne fra Munkensdam klarede sig i 2010 og 2013, bedre end - eller på niveau med - regionsresultaterne og resultaterne for hele landet, imens resultatet er 0,2 lavere i 2012 for begge sammenligninger. Udsvinget i 2012 ser dermed ud til at være rettet op igen i 2013.
Engelsk A:Engelsk 2011 2012 2013Munkensdam 6,6 6,5 6,2Region Syddanmark 5,9 6,1 5,9Hele Landet 5,9 6,1 5,9
Generelt klarede studenterne fra Munkensdam sig bedre end - eller på niveau med - regionsresultaterne og resultaterne for hele landet.
Samfundsfag A:
Samfundsfag 2011 2012 2013Munkensdam 4,5 6,6 7,6Region Syddanmark 6,1 6,4 6,2Hele Landet 6,1 6,3 6,2
Studenterne fra Munkensdam klarede sig i 2012 og 2013, bedre end regionsresultaterne og resultaterne for hele landet, imens resultatet er hele 1,6 karakterpoint lavere i 2011 for begge sammenligninger. Resultatet i 2011 ser dermed ud til at være rettet op igen i 2012 og 2013.Samlet konklusion.Bortset fra to isolerede tilfælde ligger eksamensresultaterne i de store skriftlige fag højere for studenterne fra Munkensdam end resultaterne for Region Syddanmark og hele landet. Især er det værd at bemærke at i 2013 var alle resultater bedre end i de regionen og hele landet.
o Optagelsestallene til KOT’en for 2013 skal min. svare til gennemsnittet af de sidste 3 år for Munkensdam Gymnasium.
Ungdomsuddannelses institution: MunkensdamGymnasium optagne via KOT2013
Optagne ex. standby DimittendårgangÅrgang 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013STX 0 6 4 0 9 20 68 87 31* for studenterårgang 2005 og 2008 mangler tallene
Optaget via KOT2012 fra Munkensdam Gymnasium
Årgang 2012 Årgang 2011 Årgang 2010 Årgang 2009 Årgang 2008 Årgang 2007 Årgang 2006 Årgang 2005 Årgang 2004 sum
31 79 54 25 6 5 6 0 3 209
Optaget via KOT2011 fra Munkensdam Gymnasium Årgang 2011 Årgang 2010 Årgang 2009 Årgang 2008 Årgang 2007 Årgang 2006 Årgang 2005 Årgang 2004 Årgang 2003 sum
20 83 47 18 0 0 0 0 0 168
* for studenterårgang 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 mangler tallene
Optaget via KOT2010 fra Munkensdam Gymnasium Årgang 2010 Årgang 2009 Årgang 2008 Årgang 2007 Årgang 2006 Årgang 2005 Årgang 2004 Årgang 2003 Årgang 2002 sum
42 88 45 20 0 0 0 0 0 195
* for studenterårgang 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 mangler tallene
Af hensyn til sammenligneligheden imellem optaget de forskellige år benyttes kun tal for optaget fra de seneste 4 studenterårgange.Dermed er summen for optaget i 2013 lig med 206 optagne fra årgangene 2013,2012, 2011 og 2010.Gennemsnittet for optag i 2012, 2011 og 2010 bliver dermed: 184Alle ovenstående tal er med Studievalg som kilde.
Vægt: 5
IT-/didaktiko Ny it-handleplan på det didaktiske område. I skoleåret 2012-2013
blev der arbejdet med Web2.0 kompetencer i bestræbelsen på at udbrede kendskab og brug af nye programmer, interaktive tavler og apps mv. til en større kreds af skolens lærere. På baggrund af erfaringerne herfra udarbejdes en handleplan for det IT-didaktiske område.
IT-strategi på Munkensdam Gymnasium 2014 - 2020
Vision Visionen for brug af IT på Munkensdam Gymnasium indebærer at vi:
bruger og integrerer IT som en naturlig del af undervisningen for elever og lærere og derigennem styrke den faglige indlæring optimalt.
udnytter de nyeste og bedste IT muligheder for varieret og differentieret undervisning.
systematisk benytter IT til at understøtte kommunikationen og vidensdeling mellem elever, ledelse, lærere, andre medarbejdere og til omverdenen.
Overordnede IT-målFor at nå den beskrevne vision vil vi i årene 2014-2016 have følgende overordnede mål for øje:
opbygning af en systematisk og velfungerende IT-organisationsstruktur.
have en velfungerende og driftsikker infrastruktur - hardware struktur.
benytte IT systematisk og overskueligt til kommunikation og information.
opbygge og vedligeholde medarbejdernes digitale kompetencer ved efteruddannelse - for lærernes vedkommende primært med fokus på IT som læringsværktøj.
opbygge og vedligeholde elevernes digitale kompetencer - IT som læringsværktøj.
digital dannelse. Evaluere IT-målene og sætte nye mål for perioden 2016 – 2020.
1. IT-organisationsstrukturen
Status
Til at rådgive skolens IT-ansvarlige uddannelsesleder er der nedsat en IT-gruppe bestående af to lokale datavejledere. Udover den vejledende funktion i forbindelse med indkøb og planlægning af strategier, efteruddannelse af kolleger og udarbejdelse af IT-introkurser for elever, er datavejlederne behjælpelige i forbindelse med afvikling
af skriftlige prøver, hvor elever har brug for hjælp til opstilling af PC-er og printere. Der er en datavejleder til stede under alle de skriftlige prøver, så elever, der får akutte problemer, kan få hjælp. Der afholdes 3-4 møder årligt i IT-gruppen.
Handleplan
For at styrke vidensdeling blandt lærerne og motivere til en øget og frem for alt bedre brug af IT i den daglige undervisning, vil det være hensigtsmæssigt at ændre strukturen på Munkensdam Gymnasium.
Figur 1 Organisationsstruktur
Faglige IT-vejledere.Der uddannes et antal faglige IT-vejledere repræsenterende de forskellige fakulteter. I første runde uddannes en lærer i hvert af fagene matematik, samfundsfag, engelsk og dansk. De pågældende personer skal tage initiativer, der fremmer den pædagogiske anvendelse i undervisningen. Det kan ske ved at afholde kurser/workshops (to runder om året) og initiere pædagogiske og faglige undervisningsprojekter indenfor IT-anvendelse samt i mindre omfang at hjælpe kolleger og deltage i netværksmøder for faglige IT-vejledere.Teknisk IT-vejleder(e). Den tekniske IT-vejleder hjælper elever og kolleger med undervisningsprogrammer og med at løse IT-problemer. IT- vejlederen(erne) afholder introduktionskurser for 1g-elever og gennemgår reglerne for anvendelse af skolens IT-udstyr. Derudover samarbejder den(de) tekniske IT- vejleder, IT-Center Fyns tekniker og uddannelsesledere med ansvar for eksamen om opsætning af IT-udstyr i forbindelse med mundtlig og skriftlig eksamen.IT-styregruppenIT-styregruppen mødes 3-4 gange årligt og diskuterer anskaffelser og alle aktuelle forhold vedr. IT. Medlemmer af IT-udvalget er uddannelseslederen med ansvar for IT, den (ene af de) teknisk(e) IT-vejleder(e), to af de faglige IT-vejledere og skolens kommunikationsmedarbejder. Udvalget suppleres med 2 elevrepræsentanter, hvis der
Ledelse IT-styregruppe
Pædagogisk faglig IT-vejledere
Lærere
Elever
Teknisk IT vejledere/IT Center
Fyns teknikere
Lærere
Elever
TAP
skal drøftes spørgsmål af særlig relevans for eleverne. Gruppen kan invitere 2 lærere til at deltage i mødet, hvis der skal drøftes forhold af almen pædagogisk interesse. Udvalget er rådgivende for rektor. Uddannelseslederen med ansvar for IT indkalder til IT-udvalgsmøder, udsender dagordener og skriver referater.
2. Infrastruktur og hardware
Status:
Skolens tekniske IT-drift varetages af IT-driftsfællesskabet IT-Center Fyn. De fleste servere herunder mail-serveren er placeret i Odense, hvor de kan serviceres med kort varsel af kompetente fagspecialister. Skolens trådløse netværk kontrolleres ligeledes fra Odense. Til varetagelse af daglige drifts og vedligeholdelsesopgaver og hjælp til elever og lærere med bl.a. adgang til skolens netværk, stiller driftsfællesskabet medarbejdere til rådighed 3 dage om ugen hver anden uge og 4 dage de øvrige uger. Kontakten til IT-Center Fyn består dels i at skolens leder/en stedfortræder deltager i IT Center Fyns styregruppemøder, dels i at skolens IT-ansvarlige uddannelsesleder har kontakt med front-Office medarbejderen på skolen og back-Office i Odense.ElevmaskinerDet forventes, at alle skolens elever kan medbringe en bærbar PC eller en tablet på skolen. Skolen stiller udskrivningsfaciliteter til rådighed via en central printserver (cloud-løsning). Af hensyn til elever, som af den ene eller den anden grund ikke har medbragt en PC, er der rundt omkring på skolen opstillet PC-er. Der er et datalokale med 24 stationære PC-er, som eleverne frit kan gøre brug af. Lokalet anvendes primært til kursusvirksomhed f.eks. ved introduktionskurser for nye elever.Alle de ovenfor omtale PC-er er stationære PC-er, som er mellem 2 og 3 år gamle pr. 1/3-2014. De forventes at ville kunne holde yderligere 3-4 år inden en udskiftning er nødvendig.Fag PC-erMediefag råder over 14 MacBook Pro maskiner. Mediefagsmaskinerne udlånes udelukkende til mediefagslærere og elever på mediefagsholdene og må kun benyttes af disse.I blok 8 findes 8 (oprindeligt 10) bærbare PC-er af ældre dato, som benyttes til datafangst i de naturvidenskabelige fag, primært fysik.Der er opstillet en enkelt stationær PC i billedkunstlokalet og i kemi-præparationsrummet. De benyttes begge til fagspecifikke opgaver. Administrations PC-erSkolens tre sekretærer har hver en stationær PC, som er mellem 2 og 3 år gammel. Desuden er der placeret en stationær PC på skolens bogdepot.Lærer PC-erAlle skolens lærere har fået udleveret en bærbar PC, som kan placeres i en dockingstation og kobles til en fladskærm på lærerarbejdspladserne eller til en interaktiv projektor i samtlige skolens undervisningslokaler (i auditoriet og datarummet er der dog kun tale om almindelige projektorer). PC-erne er 2 år gamle og forventes udskiftet med nye, når de er 4 år gamle. Interaktive projektorerSkolen benytter interaktive projektorer fra Epson, som er udbredt til samtlige undervisningslokaler bortset fra auditoriet og datalokalet. Projektorerne er alle anskaffet i løbet af skoleåret 2012-13 og de forventes at kunne holde mindst frem til skoleåret 2017-18.
Det trådløse netværkDer er placeret AP-er fra Cisco 43 steder på skolen svarende til et AP i hvert undervisningslokale og et antal i fællesarealerne. De nuværende AP-er (1/3-2014) kører n-standard, men er forberedt for en opgradering til nye standarder. N-standard er pt. den mest udbredte standard, og kun få PC-er har nyere teknologi.ServereSkolen driftes af servere, der er placeret i Odense hos IT-Center Fyn. Af hensyn til muligheden for en hurtig programopdatering af lærernes maskiner og de stationære PC-er, er der dog placeret en enkelt såkaldt Capa server i skolens serverrum.
Handleplan
ElevmaskinerDer vil sandsynligvis stadig være et behov for reservemaskiner til elever med PC-problemer, men frem mod 2020 skal de fleste elevmaskiner fjernes. Der skal dog bevares enkelte stationære PC-er i hver blok til elever, som har problemer med deres egen PC. Fag PC-erDer bevares en fagmaskine i kemipræparationsrummet til udskrivning af etiketter.De 8 bærbare PC-er i naturfagsblokken erstattes af 8 nye bærbare PC-er. Naturfagslærerne har administratoradgang til disse maskiner.I mediefag udskiftes bestanden af MacBook Pro løbende med en afskrivningsperiode på 4 år. MacBook maskinerne administreres af fagets samlingspasser.Datalokalets 24 stationære PC-er erstattes på sigt af 14 bærbare PC-er med fagprogrammer, som kan reserveres til undervisning i fag med helt specielle krav til fagprogrammer. PC-erne skal også kunne anvendes i forbindelse med afvikling af skriftlige prøver som backup for eleverne. De placeres i skolens administration hvorfra de kan udlånes efter reservation i Lectio. LærerPC-erLærermaskinerne skal udskiftes i foråret 2016 hvor deres afskrivningsperiode slutter. Der skal etableres en ny løsning med enten dockingstationer eller, hvis teknologien er tilstrækkeligt udviklet, trådløs opkobling til skolens interaktive projektorer, som må forventes at skulle være i brug frem til 2017 eller senere. Ny teknologi i form af mere strømbesparende PC-er og hurtigere trådløs opkobling til projektorerne kan imidlertid ændre forudsætningerne herfor. I løbet af 2015 skal udbuddet af bærbare løsninger med en sikker tilkobling til interaktive projektorer undersøges. Hertil nedsættes en lokal ad hoc gruppe, som i samarbejde med IT-Center Fyn finder frem til mulige løsninger.Interaktive tavlerDer findes ikke på nuværende tidspunkt (1/3 2014) andre løsninger, som skønnes at ville kunne være væsentlig bedre end den nuværende. I løbet af 2017 skal det undersøges, om der er kommet nye og bedre løsninger på markedet. De nuværende projektorer kan gøres trådløse med henblik på at give eleverne adgang til at benytte dem trådløst. I løbet af 2014 undersøges muligheden for at give eleverne adgang til at koble sig på trådløst.Det trådløse netværkSkolens AP-er opgraderes løbende til nye standarder. De nuværende AP-er forventes opgraderet (ikke udskiftet) i skoleåret 2014-2015 til det der til den tid er den nyeste standard.Servere
Den nuværende Capa-server forventes opgraderet med nyt styresystem i skoleåret 2014-15 og der vil være behov for løbende udskiftning af Capa-serveren. For at gøre det muligt at aflevere skriftlige eksamensopgaver i Lectio, som det forventes at UVM vil indføre sommeren 2015, etableres en ny SQL-server på skolen. Der skal investeres i en meget driftsikker model af hensyn til retssikkerheden omkring afleveringen af skriftlige eksamensopgaver. Serverens funktion vil være at fungere som buffer mellem elevernes PC og Lectio/UVM. Når eleverne har gemt deres opgaver på skolens SQL-server, vil opgaverne løbende blive sendt videre til UVM via Lectio. UVM er ved at få udviklet deres eget afleveringsprogram, som forventes taget i brug i 2016. Det undersøges om dette system på samme måde som Lectios stiller krav om en lokal SQL-server.
3. Software
Status
Der anvendes – med undtagelse af mediefags 14 Mac-maskiner - Windows 7 som styresystem overalt på skolens PC-er. Lectio benyttes som skolens administrations- og LMS-system, og til arkivering anvender administrationen DocuNote og MS OfficeSom officepakke anvendes MS Office. Overalt på skolen er der adgang til Gyldendals elektroniske ordbøger og Ordbogen.com, og eleverne har også adgang til de elektroniske bøger uden for skolen via WAYF. Alle elever og lærere har UNI-C login, som giver adgang til databaser via Skoda.En del af skolens lærere anvender Google Docs i den daglige undervisning ligesom programmer som Wiki Spaces, Facebook og Screencast-O-Matic anvendes af enkelte lærere i undervisningen og i forbindelse med evaluering. Desuden anvendes forskellige fagprogrammer som TI-Nspire i Matematik og LoggerPro og DataStudio i naturvidenskabelige fag.Programmet Easy Interactive Tools kan benyttes som værktøj i forbindelse med de interaktive projektorer, men de fleste lærere benytter Office-pakkens programmer, der kan benyttes til de interaktive projektorer, hvis man installerer hjælpeprogrammet PenTablet, som er tilgængeligt for lærerne i Lectio.
HandleplanDer træffes inden udgangen af 2015 beslutning om hvorvidt skolen skal skifte styresystem til Windows 8.Der træffes inden udgangen af 2015 beslutning om hvorvidt den nuværende Office-pakke skal skiftes ud med en Cloud-baseret løsning. Fagene træffer løbene beslutning om udskiftning af fagprogrammer.
4. Kommunikation og information.
Status og handleplan.Informationer til omverdenen sker via hjemmesiden og skolens App, som begge redigeres af skolens kommunikationsmedarbejder. Her lægges obligatoriske oplysninger, billeder og reportager om aktiviteter og nyheder mm.Informationer fra ledelsen til skolens ansatte og mellem ansatte sker via mail. Én gang ugentligt udsendes et informationsbrev, ManDaG fra ledelsen til skolens lærere. Det forventes, at alle lærere orienterer sig i ManDaG, og vigtige informationer fra lærere til kolleger i forbindelse med ekskursioner og fællesarrangementer, der har
skemamæssige konsekvenser for kolleger, bringes i ManDaG. Alle indlæg i ManDaG skal sendes til [email protected] informationer fra ledelse og lærere til elever og fra elever til lærerne og indbyrdes mellem elever sker i Lectios beskedsystem. Vigtige informationer til eleverne og lærere f.eks. lukning af skolen pga. ekstreme vejrforhold lægges på forsiden af Lectio, som såvel elever som lærere skal være opmærksomme på hver gang Lectio åbnes. Hvis man vil være mere sikker på at få en information ud til eleverne, kan man oprette en særlig aktivitet i skemaet og lægge den i et frikvarter, hvor den ikke blokerer for andre aktiviteter i skemaet, og så bringe informationen i noten til den pågældende aktivitet.Alle informationer, som vedrører lærerne, gemmes i Lectios dokumentsystem i mappen Indbyggede grupper\alle lærere. Alle lærere har adgang til dette arkivsystem og kan lægge filer i dem. Filerne skal navngives på følgende måde: yymmfilnavn hvor yy er årstallet og mm er måneden f.eks. 01. Lærere må ikke uden tilladelse fra ledelsen oprette flere undermapper, fordi det vil gøre mappesystemet mere uoverskueligt. Det anbefales at slette gamle filer og erstatte dem med nye eller alternativt flytte gamle filer ned i en arkivmappe.Alle informationer, som vedrører både elever og lærere arkiveres i Lectios dokumentsystem i mappen Egne grupper/Elev-info. Man opfordres til at henvise til denne mappe, når elever leder efter informationer om AT o.l.
5. Medarbejdernes digitale kompetencer.
Status
Alle medarbejdere har et basalt kendskab til Microsoft Office-pakkens programmer, der kan være relevante for de enkelte fag. I matematik har alle faglærere grundigt kendskab til brugen af programmet TI-Nspire, der har erstattet brugen af lommeregnere for alle skolens matematiske elever.I musik anvendes fagprogrammet PriMus mens naturfagslærerene anvender DataStudio og Logger Pro til dataopsamling.Derudover anvendes et bredt udvalg af programmer i varierende omfang i forskellige fag.I de seneste skoleår har et antal lærere deltaget i efteruddannelseskurser arrangeret af IT-Center Fyn. Disse kurser har introduceret et antal Web2.0 programmer. Efterfølgende har der lokalt været afholdt workshops, hvor deltagerne i kurserne har delt deres viden med kolleger på skolen.
Handleplan
I skoleåret 2014-15 deltager et antal faglærere på kurser for faglige IT-vejledere. I det efterfølgende skoleår sendes yderligere et antal lærere på kurser. De faglige IT-vejledere skal gennem videndeling udbrede kendskabet til nye IT-redskabet og inspirere fagkolleger til at udnytte IT som redskab, der kan indgå på relevante måder i den daglige undervisning.
6. Elevernes digitale kompetencer.
Status
De fleste elever har, når de starter i 1.g, et grundigt kendskab til dele af Office-pakken og får en introduktion i brugen af Excel i det første nv-forløb. Eleverne er fortrolige med nogen af de Web2.0 programmer, som anvendes i undervisningen, bl.a. Facebook. Når de starter i 1.g, introduceres de til Lectio. Der er imidlertid en del af funktionerne i Lectio, som eleverne ikke bliver tilstrækkeligt fortrolige med.
Handleplan
Det må forventes at fremtidige elever vil have et godt kendskab til såvel Office-pakken som til en del af Web2.0 programmer, som anvendes i undervisningen. Derfor vil der være hensigtsmæssigt at fokusere på programmer, som eleverne ikke kender til, når de starter på skolen. Derfor skal der udvikles et udvidet kursus i brugen Lectio, så programmets faciliteter kan udnyttes optimalt. Kurset udvikles af skolens tekniske IT-vejleder(e), de faglige IT-vejledere og skolens IT-ansvarlige uddannelsesleder. Kurset afholdes af de faglige IT-vejledere og af den(de) tekniske IT-vejledere i løbet af den første måned af grundforløbet. Først introduceres basale færdigheder af teamlærerne, derefter følger en grundigere orientering af de faglige IT-vejledere og/eller den(de) tekniske IT-vejledere.Der udvikles et kursus i brugen af OneNote og Google Docs. Kurset afholdes i løbet af den første måned i grundforløbet. Kurset udvikles af de faglige IT-vejledere.
7. Digital dannelse.Der udarbejdes med udgangspunkt i IT-styregruppen i løbet af skoleåret 2014-2015 mål og handleplan for perioden 2015-2020 for digital dannelse.Delkompetencer i det digitale dannelsesbegreb: Informationskompetence: At eleverne kan lokalisere, udvælge og bearbejde relevant viden fra internettet, og at de formår at læse multimodale tekster Formidlingskompetence: At eleverne selvstændigt kan sammensætte indsamlet viden, opnå ny erkendelse, videreformidle denne i produktioner, dels som multimodale tekster i forskellige digitale formater og dels som traditionelle opgaver, der opfylder de formelle krav til sådanne. Eleverne skal kunne dele og videreformidle disse produktioner i relevante netværk. Deltagelseskompetence: At eleverne formår at etablere, indgå i og bruge digitalt baserede fællesskaber til læringsformål. Refleksionskompetence: At eleverne er bevidste om, kritiske og reflekterende over deres egen brug af digitale medier. Men også reflekterer over de digitale mediers relationelle betydning generelt. De almene IT-kompetencer udmøntes i en række generelle og specifikke IT-kompetencer.
Generelle IT-kompetencer Med generelle IT-kompetencer menes at være i stand til at kunne anvende IT som hjælpemiddel i forbindelse med:
at lokalisere og søge data elevante søgeord vanceret søgning afgrænset og fokuseret søgning
at evaluere og reflektere i forhold til opgaven substans-vurdering og relevans-afklaring frasortering
at lagre og organisere kategorisering ud fra undervisningsbeskrivelser
logisk hierarkisering fil- og mappestruktur, mind-map mv. cloud, herunder fildeling og backup
at producere og præsentere tekst, data, lyd, billeder, mv. web 2.0 faglig-professionel præsentationskompetence
at anvende sociale medier til undervisningsbrug
Specifikke IT-kompetencer Der opereres med begreberne skriftlighed og mundtlighed på trods af, at de to kompetenceområder fusionerer mere og mere i den digitaliserede undervisning. Skriftlig formidling: Tekstbehandling Viden om hensigtsmæssig brug af tekstbehandler/-skrivningsværktøj til større skriftlige opgaver, herunder hvorledes tekstbehandleren kan støtte et fornuftigt layout, udarbejdelse af noter, indholdsfortegnelse, litteraturliste o.l. Mundtlig formidling: Centralt i mundtlig formidling er præsentations-kompetencen. I forbindelse med præsentationer anvendes en bred vifte af mulige værktøjer. Valg af og hensigtsmæssig brug af værktøjer er en vigtig kompetence.
Præsentationsværktøjer Interaktive tavleværktøjer Medieværktøjer (kameraer, Ipads, Smartphones o.l.) Web 2.0-værktøjer – herunder screencasting
Informationssøgning: Kendskab til grundlæggende teknikker til informationssøgning på
internettet, Vurdering af materiale fundet på internettet Kendskab til copyright-bestemmelser i forbindelse med brug af
informationer Kendskab til informationssøgning på skolens studieadministrative
systemer og læringsplatforme
Brug af læringsplatforme: i undervisningen til samarbejde til kommunikation 8. Evaluering
Med udgangspunkt i IT-styregruppen evalueres IT-målene for 2014-2016 og herudfra udarbejdes overordnede IT-mål for perioden 2016-2020.
o Interne IT-kurser. I skoleåret 2013-2014 vil de work-shops i Web2.0 og drengepædagogik, som blev gennemført i sidste skoleår blive gentaget - primært som tilbud til de mange nye lærere.
Det fortsatte arbejde med IT i skoleåret 2013/14For at udbrede kendskabet til web 2 mulighederne og til muligheder indenfor anvendelsesorienteret pædagogik (i daglig tale ”drengepædagogik”) blev forrige skoleårs studiekredse/workshops gentaget i marts måned 2014.Der blev afholdt studiekredse / workshops med 3 lærere som instruktører.
1: WEB 2.0 Workshop - Google docs:2: fysisk aktivitet.3: Co operative Learning.
De erfaringer, som er høstet gennem arbejdet i studiekredse/workshops i skoleårene 12/13 og 13/14 vil blive brugt i det videre arbejde, som skal udføres af skolens faglige IT-vejledere, når de har gennemgået deres kurser i løbet af skoleåret 14/15 med henblik på en endnu større udbredelse af kendskabet til og brugen af de mange nye IT-programmer, der lanceres bl.a. med henblik på anvendelse indenfor undervisningssektoren.
o Pædagogiske arrangementer: I skoleåret 2013-2014 benyttes elevernes Operation Dagsværk dag til fælles efteruddannelse i emner med fælles faglig og pædagogisk relevans for skolens lærere.
Plan for pædagogisk dag om rettestrategier:Program:8.00 - 9.30 Oplæg ved Jacob Friis Kjærgaard fra Copenhagen West9.30 – 10.00 Pause10.00 – 11.00 Snak i faggrupperne11.00 – 11.30 Opsamling i ”matrix” 11.30 – 12.30 Frokost
Lektie:Medbring et eksempel på to rettemetoder, du anvender i dit daglige rettearbejdeSpørg dine elever, hvad de mener om dine forskellige rettemetoder.
Spørgsmål til snak i faggrupperne:1. Hvilke rettemetoder bruger I nu?2. I hvilken grad får eleverne glæde af de rettede opgaver?3. Hvilken form for feedback på opgaven hjælper eleven til at forbedre sig -
karakter, konstruktiv kritik, opsamlende kommentar eller andet?4. Hvilke andre metoder vil kunne forbedre dit rettearbejde, så eleverne får
større udbytte?5. Hvis rettetiden blev reduceret, hvordan kunne man så rette hurtigere
uden at ændre kvaliteten væsentligt?Den ansvarlige for faggruppen skriver et kort referat af snakken i faggrupperne, som hver enkelt lærer får med videre til ”matrix-opsamling” i fakulteterne. Referatet lægges efterfølgende i faggruppens mappe i Lectio samt sendes til UP.
Arbejdsark til pædagogisk dag om Almen Studieforberedelse.
12.30-12.45: Kort gennemgang af AT-litteratur, som bruges på Munkensdam.
12.45-13.45: Faggrupper: Hvad er AT, og hvad er en god AT-problemformulering med underspørgsmål.
13.45-14.45: Tværgrupper: Diskussion af konkrete problemformuleringer med underspørgsmål.
14.45-15.00: Pause.
15.00-15.30: Faggrupper: Fremlæggelse af problemformuleringer med underspørgsmål fra tværgrupper og valg af den bedste.
15.30-16.00: Plenum: Fremlæggelse af de bedste problemformuleringer med underspørgsmål.
Faggrupper: 12.45-13.451. Ved alle i faggruppen hvad AT er – især for nye kolleger?
Hvad er de faglige mål for AT? Hvor er AT-materialet på Lectio, inkl. progressionsplaner? Hvad er et AT- ressourcerum? Hvordan udmeldes 3.g’ernes AT-emne, og hvordan foregår
vejledning og selve AT-eksamen? ……….
2. Hvad er en god AT-problemformulering og underspørgsmål? Hvilken af de 4 typer problemformuleringer: hypotese,
modsætning, paradoks eller fordom (side 47 i Gyldendals Studiebog) passer bedst i problemformuleringer, hvor jeres fag indgår.
Diskuter eksempelopgaven om kunstig intelligens (fysik og filosofi) (Primus, 233-242). Hvilke elementer, ville I trække frem som væsentlige, hvis I skulle bruge den i en undervisningssituation.
Er der forskelle på den måde, man laver problemformuleringer og underspørgsmål på i jeres eget fag og i AT (særligt biologi og samfundsfag).
Tværgrupper: 13.45-14.45Alle problemformuleringer og underspørgsmål er taget fra AT-eksamen 2013 på Munkensdam Gymnasium. På baggrund af listen med problemformuleringer og underspørgsmål udvælg minimum én til videre bearbejdning og overvej følgende spørgsmål:
Hvorfor har I valgt denne problemformulering? Er problemformuleringen formuleret som hypotese, paradoks,
modsætning eller fordom eller som ja-nej-spørgsmål? Er underspørgsmålene dækkende, og besvarer de
problemformuleringen? Er underspørgsmålene dækkende i forhold til de taksonomiske niveauer
(Bloom eller SOLO).
Kan opgaven besvares med den tid, der er til rådighed? Prøv at forbedre problemformuleringen og underspørgsmål eller forklar,
hvorfor en problemformulering og underspørgsmål er perfekt, som den er.
Faggrupper: 15.00-15.30
Præsenter problemformuleringer og underspørgsmål, som blev diskuteret i tværgrupperne.
Vælg den bedste, argumenter for, hvorfor det er den bedste.
Plenum: 15.30-16.00
Præsentation af de bedste problemformuleringer og underspørgsmål.
o Eksamensforsøg. I skoleåret 2013-2014 planlægges og gennemføres i samarbejde med Undervisningsministeriet et forsøg med gruppeeksamen i AT. Forsøget tilrettelægges så eleverne deltager på frivillig basis. Forsøget evalueres
Evaluering af rammeforsøg
Rammer for og formål med forsøgetRammerne for forsøget med gruppeeksamen i faget almen studieforberedelse har været følgende:
- Gruppernes størrelser er af skolen angivet som grupper med to elle tre deltagere.
- Vejledning forud for udfærdigelse af synopsis planlægges med tilstedeværelse af begge vejledere og hele gruppen.
- Synopsis for grupper udvides, således at den er 5-8 sider lang og indeholder 4-8 underspørgsmål til problemformuleringen
- To elever eksamineres i ca. 50 minutter med en varighed af præsentationen på i alt 15 minutter.
- Tre elever eksamineres i ca. 70 minutter med en varighed af præsentationen på i alt 20 minutter.
- Eleverne får uanset prøveform en individuel karakter på baggrund af den mundtlige prøve.
Forsøget er tilbudt alle skolens elever på 3. årgang. Af 241 elever valgte 15 elever at gå til eksamen, heraf én gruppe med 3 elever og 6 grupper med 2 elever.Formålet for ansøgningen var dels at lade selve eksamenssituationen afspejle det faktiske forarbejde, hvor eleverne typisk arbejder sammen om et fælles emne med en fælles problemformulering og underspørgsmål, dels give mere tid til fordybelse i sagen.Evaluering af forsøgetForsøget har været evalueret via fokusgruppeinterviews blandt de deltagende elever. Eleverne var udvalgt på forhånd og indvilligede i at deltage, inden eksamen. Udvalget er foretaget tilfældigt og omfatter to elever i samme gruppe.Dernæst en spørgeskemaundersøgelse blandt de lærere og censorer, der har været involveret i gruppeeksamen i faget almen studieforberedelse. Der er ikke i
spørgeskemaet eller responsen skelnet mellem eksaminator og censor. Der er 13 respondenter i alt.Til slut har været foretaget en sammenligning af eksamensresultater, hvor karakteren for de deltagende elevers årsprøve i faget almen studieforberedelse i 2.g har været sammenlignet med deres eksamensresultat samt sat i relation til skolens samlede karaktergennemsnit for hhv. eksamen 2014 og årsprøven 2013.
Fokusgruppeinterviews, elever
De to elever, der var udvalgt til fokusgruppeinterview, har begge udelukkende arbejdet i par eller mindre grupper omkring udfærdigelse af synopsis i forbindelse med afviklingen af AT i deres gymnasietid. De valgte at gå til en gruppeeksamen, da de håbede på at kunne supplere hinanden ved selve eksaminationen. Deres oplevelse af gruppeeksamen i AT gav følgende indtryk:
- Gruppeeksamen giver en god synergieffekt.- Eksamensformen passer bedre sammen med det forudgående arbejde.- Trods længere tid til eksaminationen og en længere synopsis med flere
underspørgsmål var det ikke elevernes indtryk, at de arbejdede grundigere og mere nuanceret med deres sag.
- Fordeling af taletiden gruppedeltagerne imellem fungerede problemfrit.- Eksaminationslængden var passende.
Spørgeskema, lærer og censor
Spørgeskemaet har haft til hensigt at afdække de to formål omkring kvalitetsløft af den mundtlige fremlæggelse ved at lade eleverne fortsætte det forudgående gruppearbejde i den mundtlige fremlæggelse, og at givetid til mere fordybelse i sagen.Sammenfattet ser besvarelserne således ud
Den mundtlige fremlæggelse viste tydeligt en større tryghed og synergieffekt ved elevernes fælles fremlæggelse
2
Den mundtlige fremlæggelse viste i nogen grad en større tryghed og synergieffekt ved elevernes fælles fremlæggelse
10
Den mundtlige fremlæggelse viste i mindre grad en større tryghed og synergieffekt ved elevernes fælles fremlæggelseDen mundtlige fremlæggelse viste ikke en større tryghed og synergieffekt ved elevernes fælles fremlæggelse
1
Sagen afspejlede en større faglig grundighed og dybde 1Sagen afspejlede i nogen grad en større faglig grundighed og dybde
3
Sagen afspejlede i mindre grad en større faglig grundighed og dybde
4
Sagen afspejlede slet ikke en større faglig grundighed og dybde 4
Karakteroversigt
Elev/gruppe Karakter, årsprøve i AT 2013
Karakter, AT-eksamen 2014
1/a 7 122/a 7 121/b 7 72/b 7 71/c 7 72/c 12 71/d -3 72/d 4 71/e 7 102/e 12 101/f 4 42/f 02 73/f 02 71/g 02 42/g 02 4Gennemsnit 5,27 7,47Skolens samlede karaktergennemsnit
7,59 8,0
Fortolkning af empiriBesvarelserne af elevernes fokusgruppeinterviews og lærernes og eksaminatorernes spørgeskema giver ikke anledning til at antage, at gruppeeksamen tilfører AT større faglig grundighed og dybde. Derimod giver begge dele belæg for, at elevernes mundtlige fremlæggelser løftes ved at lade eleverne gå sammen til den mundtlige fremlæggelse og eksamination af en sag, som de har arbejdet med forud for eksamen.Karakteroversigten viser, at ikke kun de meget dygtige eller meget svage elever har valgt gruppeeksamen som eksamensform, men at elevernes hidtidige karakterer dækker karakterskalaen. Samlet har eleverne på nær to hævet karakteren fra deres årsprøvekarakter i 2.g. Der er ikke korrigeret for andre variabler i denne sammenhæng.Sammenlagt har eleverne hævet deres gennemsnit og ligger nu væsentligt tættere på skolens samlede karaktergennemsnit for AT-eksamen, selvom gennemsnittet for gruppeeksaminanderne fortsat ligger under det samlede gennemsnit.Konklusionen af ovenstående empiri er, at de elever, der er eksamineret i grupper til AT-eksamen, har haft større fagligt udbytte af samarbejdet i den forudgående proces, hvilket er afspejlet i den afsluttende gruppeeksamen i faget almen studieforberedelse.
Videre arbejde med rammeforsøgetRammeforsøget fortsætter i det kommende skoleår på Munkensdam Gymnasium. Årsprøven i 2.g 2014 har været afviklet som gruppeeksamen uden mulighed for valg af individuel eksamen, og det formodes, at flere elever derfor vil vælge gruppeeksamen til eksamen i sommeren 2015.
Vægt: 20
Lærerressourcer Nye lærere – generationsskifte. I skoleåret 2013-2014 gennemføres
en systematisk arbejdsmæssig og social integration af de mange nye lærere på Munkensdam Gymnasium. Der tilrettelægges og gennemføres møder, erfaringsudveksling, støtte-/mentorordning mm. med både social og arbejdsmæssig relevans og med fokus på forventningsafstemning og støtte i forhold til lærernes undervisning, vejledning og andre arbejdsopgaver.
Generationsskifte - tiltag og aktiviteter Ved kontraktindgåelse: gennemgang og orientering om kontraktlige
vilkår, mentorordning og aftaler med mentor eller mailaftale med mentor, intro - kort eller lang afhængig af kendskab - til studieadministrativt system ”Lectio”. Udlevering af ”ABC for nye lærere” og ”Retningslinjer - tommelfingerregler” om forventninger til den gode lærer og den gode elev.
Mentorordning - opgavebeskrivelse definerer rammer - se bilag med mentoropgaver.
Opstartsmøde for nye lærere før skolestart med ledelse, pedel, osv. Mødes med mentorer inden skolestarten. Mini-MUS - en kort og opfølgende samtale med rektor om opstarten,
undringsspørgsmål osv. - samtalen finder sted omkring 3 mdr. efter jobstart.
Opstartsmøde med amu-repræsentanter – inden for de første uger efter jobstart.
Generationsskifte - formål med tiltag og aktiviteter Sikre effektiv og systematisk erfaringsbaseret vidensoverførsel fra de
erfarne lærere til de nye lærere. Hurtig og effektiv integration på arbejdspladsen Tryghed omkring jobstart Hurtig og effektiv afklaring af undring og tvivlsspørgsmål Adgang til nedskrevne forventninger for ensartethed og kvalitet på
længere sigt.- Se bilag 6A, B og C
Der gennemføres i gennemsnit mindst 95% af holdenes årsnorm. - Se bilag 7
Ekstra indsats for skolens elever med mat B og mat C. Erfaringerne med målrettede deletimer og eksamensrepetition og eksamenstræning for mat B og C elever videreføres i skoleåret 2013-2014.
Lærerressourcer - ekstra indsats for elever med matematik B og matematik C.I løbet af forrige skoleår blev der startet en ekstra indsats for elever med mat B og mat C på Munkensdam. Denne ekstra indsats blev vurderet som gunstig i forhold til at imødegå følgende to problemstillinger:
1. En væsentlig andel af eleverne der blev udtrukket til eksamen i matematik B og til mundtlig eksamen i matematik C endte med at dumpe deres eksamen.
2. Det uhensigtsmæssige i at eksamensgennemsnittet på nogle hold med den samme gruppe elever havde en tendens til at ligge væsentligt under gennemsnittet af årskaraktererne.
I skoleåret 2013 - 2014 blev det derfor besluttet at fortsætte denne indsats der indebærer fokus på eksamensspørgsmålenes udformning, samt brug af delehold i eksamensrepetitionen for mat C holdenes vedkommende. Delingen er sket i den sidste fase af undervisningen på C-niveauet med ekstra timer til at dele klassen i to dele;
de, der afslutter matematik på C niveau, og de, der fortsætter året efter med matematik på B-niveau.
Delingen har været tilrettelagt så elever der afslutter med matematik på C niveau kan arbejde målrettet i deletimerne med repetition, eksamensspørgsmålene og dispositioner til eksamensspørgsmålene samt eksamenstræning. I sig selv er det en fordel at være samlet med sin lærer om samme formål og det ville ikke være muligt hvis både mat C og de kommende mat B elever skulle tilgodeses samtidigt. For de elever der i det efterfølgende skoleår skal fortsætte med mat B har der været tilrettelagt et intensivt og målrettet forløb med fokus på det centrale matematikprogram på B niveau: N-Spire. Fordelen er at eleverne møder op til mat B starten med ens forudsætninger og alle er fortrolige med N-Spire på mat B hvor kravene til skriftlig matematik er større og hvor mange elever traditionelt udtrækkes til skriftlig eksamen (der er ikke skriftlig eksamen på mat C). Det har været de samme to lærere der har varetaget N-Spire forløbet de sidste to år for at kunne drage nytte af sidste års erfaringer og for at kunne sparre om udvikling af forløbet. Delingen har således ikke blot værdi for de mat C elever der på kort sigt skal til eksamen, men har også værdi på længere sigt for de mat C elever der skal videre på mat B og som med denne indsats ”rullestarter” deres mat B forløb i slutningen af 1.g.Konkret kan man konkludere følgende:Matematik B: Der blev i alt udtrukket 15 elever til mundtlig eksamen i mat B og én elev var derudover henvist til at gå til eksamen på særlige vilkår. Nedenstående konklusioner omhandler de 15 ”ordinære” elever da der ikke gives årskarakter til elever på særlige vilkår.Eksamen forløb således;
14 bestod og én elev dumpede til mundtlig eksamen. De 15 elever havde et mundtligt årskaraktergennemsnit på 7,13, imens eksamensgennemsnittet lå på 6,67. Landsgennemsnittet kendes ikke endnu for 2014, men var for studenterårgangen i 2013 på 5,8)
Sidste år havde 5 elever (hvoraf én dumpede) et mundtligt årskaraktergennemsnit på 3,4, imens eksamensgennemsnittet lå på 3,6.
Det er et lidt løst grundlag at lave større og generelle konklusioner på baggrund af 15 elevers resultater, men på trods af de små tal er der tale om en væsentlig fremgang for elever på mundtlig eksamen på mat B. Desuden er gennemsnittet væsentligt højere end landsgennemsnittet for stx.
Der var 43 elever til skriftlig eksamen i matematik B og derudover 2 elever på særlige vilkår. Som for de 15 elever til mundtlig eksamen omhandler konklusionen de 43 ”ordinære” elever, da der ikke gives årskarakter til elever på særlige vilkår.
De 43 mat B elever opnåede et gennemsnit på 6,79 og de 43 elever havde et årskaraktersnit på 7,46. Af de 43 elever var der 5 der dumpede. Landsgennemsnittet kendes ikke endnu for 2014, men var i 2013 på 5,26)
Sidste år var 70 elever til skriftlig eksamen i matematik B med et gennemsnit på 5,9 og som havde et årskaraktergennemsnit på 6,2. Af de 70 elever var der 10 der dumpede eksamen.
Konklusionen på baggrund af eksamensresultaterne er, at der er sket en væsentlig forbedring af karaktergennemsnittet i skriftlig eksamen på matematik B. Desuden er gruppen af elever der ikke består skriftlig matematik B eksamen forholdsvist blevet mindre. Mht. mundtlig eksamen er der også sket en væsentlig forbedring. Forholdsmæssigt er antallet af elever der dumper mundtlig eksamen i mat B også mindre, men da antallet af elever der blev udtrukket til mundtlig eksamen i mat B er beskedent må de nævnte forbedringer tages med et vist forbehold, om end det jo er glædeligt at der er sket en forbedring på de indgående parametre.Generelt er der ok korrespondance mellem årskarakterer og eksamenskarakterer, men med en tendens til at årskaraktererne er lidt lavere end eksamenskaraktererne.Vi opfatter det stadigvæk som meget vigtigt at fortsætte de nævnte tiltag da det giver en god start på mat B undervisningen og da eksamensspørgsmålene naturligvis skal være formuleret så de både opfylder de formelle krav og så de kan forstås og håndteres af eleverne.Matematik C:Indsatsen har her været målrettet alle elever med mat C og har som beskrevet ovenfor været tilrettelagt med deletimer for 1.g elever der således fik målrettet eksamensrepetition og eksamenstræning på mat C niveau, samtidig med at de kommende mat B elever fik en grundig introduktion til fagprogrammet ”N-spire” som optakt til mat B. Det skal bemærkes at i en enkelt klasse blev eleverne ikke delt, da alle elever potentielt kunne blive udtrukket til mat C eksamen.Der blev udtrukket 15 elever til eksamen i mat C.Eksamen forløb således:
12 bestod matematik C eksamen og 3 dumpede. Eksamensgennemsnittet var på 4,47 og årskaraktergennemsnittet på 5,67. Landsgennemsnittet kendes ikke endnu for 2014, men var for studenterårgangen i 2013 på 5,1)
Sidste år var årskaraktergennemsnittet på 3,6, imens eksamensgennemsnittet lå på 4,6.
Det vil være for tyndt et grundlag at lave større og generelle konklusioner på baggrund af 15 elevers resultater, men overordnet er eksamensgennemsnittet for mat C eksamen lidt lavere end sidste år og også lavere end landsgennemsnittet. Forskellen på årskarakterer og eksamenskarakterer er blevet lidt større.Den forsigtige konklusion er at der er grund til at fortsætte indsatsen og gennemtænke nye og andre muligheder for eleverne på matematik C da 3 ud af 15 dumper og pga. det forholdsvist lave eksamensgennemsnit.Overordnet ser det ud til at matematik B fungerer bedre end tidligere - årsagssammenhængen er svær at bedømme, men fokus på de førnævnte
problemstillinger har næppe skadet. Til gengæld vil det være formålstjenligt at gennemtænke indsatsen omkring mat C da der er plads til forbedringer her.
- Bilag 8A: karaktergennemsnit for matematik eksamener for studenterårgang 2013.
- Bilag 8B: karaktergennemsnit for skriftlig mat B eksamen i 2013.
Vægt 35
Udbygning og modernisering af administrationen Der planlægges en udbygning og modernisering af
administrationsfløjen, så der etableres hensigtsmæssige arbejdspladsforhold incl. forhold til bogkælder/bogudlevering.
Vægt: 5
B. Ekstraramme: En større del af lærernes arbejdstid sammen med eleverne.
Gennem omlægning af lærernes arbejdsopgaver indfases en forøgelse af lærernes undervisningstid og dermed tiden sammen med eleverne. Målet er ca. 2% mere tid sammen med eleverne i skoleåret 2013-2014 end i det foregående skoleår.
Områder - der tidligere udløste særskilt honorering - som nu indregnes i forberedelsen
Fællesakkord 20,0 timer/årsværk Forældrekonsultation 2,2 timer/årsværk (122 timer i 2012-13) Tilspadsering 1:1 2 timer/årsværk Fællesarrangementer 2 timer/årsværk Personalemøder 2 timer/årsværk Deltagelse i idrætsdagen 1,8 timer/årsværk (102 timer i 2012-13)
30 timer/årsværk
Et lærerårsværk 1680 timer 6´te ferieuge 37 timer Opgaveretning (gennemsnit) 200 timer
Tid sammen med elever (inkl. forberedelse hertil)1443 timer2 % heraf svarer til 29 timer
Undersøgelse af mulighederne for at udnytte elevtidsressourcerne bedre.I skoleåret 2013-2014 analyses mulighederne for at omlægge elevtid til vejledningstid i skoleåret 2014-2015 med henblik på at øge lærernes tid sammen med eleverne yderligere.
Vi har i skoleåret undersøgt mulighederne for at omlægge en del af elevtiden til vejledningstid. Følgende punkter har været med i vores overvejelser:
Elevernes skoledag skal så vidt muligt begrænses, så den skemalagte tilstedeværelse kan være i tidsrummet 8-15
At vi skal udvikle eleverne til at være studerende, derfor har vi ikke omlagt elevtid i 3.g
Omlagt elevtid i fag når det skriftlige arbejde introduceres Få elevtimer giver få omlagte moduler, og mange elevtimer giver mange
omlagte moduler Nogenlunde samme antal moduler til samlede studieretningsfag
På baggrund af ovenstående overvejelser er vi nået frem til nedenstående skema med fordeling af den omlagte elevtid. Med denne fordeling alle elever ca. 75 klokketimers ekstra samvær med lærerne.Omlagt elevtid i skoleåret 2014/15 (tallene angiver antallet af omlagte moduler)
Fag Grundforløb Forår 1.g 2.gDansk 3 3 3Engelsk B 3 4Engelsk A 3 10Matematik C 6 3Matematik A 6 3 62. fremmedsprog 3 3
Samfundsfag B 3 4Samfundsfag A 6Fysik C 2Fysik B 2 4Kemi B 6Biotek 6Kemi C 4Biologi C 4Biologi B 6Naturgeografi C 2Musik A 4Spansk A 6 4Tysk A 6 4Tysk B (i studieretning)
2 4
Frafald – fravær:
Målrettet indsats mod fravær: o Beskrivelse og iværksættelse af initiativer, der minimerer
frafaldet og fraværet, således at frafaldet skal være mindre end på landsplan.
Gennemførelsesprocent På Munkensdam Gymnasium arbejdes målrettet på at holde frafaldet nede og dermed gennemførelsesprocenten oppe. Dette sker ved at skolens studievejledere nøje følger elevernes fravær og ved at følge stort fravær op med samtaler med eleverne inden fraværet bliver så gravende, at eleverne ikke kan følge med. I de foregående år er gennemførelsesprocenten beregnet på skolen med en beregningsmetode, som er blevet beskrevet i resultatlønsrapporterne. UVM er nu begyndt at lave deres egne beregninger, som indgår i skolens årsrapport. I denne resultatlønsrapport er gennemførelsesprocenten derfor den af ministeriet udarbejdede beregning, så den let kan sammenlignes med landsgennemsnittet.Gennemførelsesprocenter landsgennemsnit
Gennemførelsesprocenter Munkensdam
fraværet i 2013-2014 på niveau med gennemsnittet af de sidste 3 år – eller gerne lavere
Fravær 2007-2014
o Målet vedr. de ansatte er, at sygefraværet skal være markant lavere end blandt offentligt ansatte på landsplan.
Sygefravær 2013 på Munkensdam GymnasiumAntal sygedage i alt 266Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 72,4Antal sygedage pr. medarbejder 3,67 dage – se bilag 9
– medsendes ikkePå landsplan er sygefraværet på statens område 7,9 dage – se bilag 10
Vægt: 100
September 2014Lene Hauge
Rapporten og bilagene er afleveret og gennemgået med bestyrelsesformanden, som vurderer, at kontrakten for ’basisrammen’ er opfyldt 96 % og for ’ekstrarammen’ er opfyldt 100 %.
Bestyrelsesformandens indstilling: godkendelseBestyrelsens beslutning: godkendt
07-08 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-140.00%
2.00%
4.00%
6.00%
8.00%
10.00%
12.00%
AlmindeligSkriftlig
7. Resultatlønskontrakt 2014-2015
Sagsfremstilling:
Følgende resultatlønskontrakt bringes i forslag for kommende skoleår:
Resultatmål
A. Basisramme
Internationalisering og talentudvikling Talentraketten: I skoleåret 2014-2015 gennemføres 1. gennemløb af
talentraketten i samarbejdet om undervisning i naturvidenskabelige fag med to grundskoler i Kolding. Der fokuseres på ung-ung undervisning som et centralt element. På Munkensdam gennemføres desuden 1. gennemløb for et skoleprojekt med afsæt i to naturvidenskabelige hold/klasser. Fokus er at skabe opmærksomhed omkring naturvidenskab på Munkensdam og øge interessen for at tage en naturvidenskabelig videregående uddannelse. 1. gennemløb evalueres og indtænkes i 2. gennemløb.
Niveauet for talentaktiviteter og antal af elever, der deltager, fastholdes - eller gerne udbygges - ift. de foregående skoleår. Det drejer sig om: forskerspirercamps, fag-olympiader, Akademiet for talentfulde unge, konkurrencer, træningscamps og Cambridge Advanced English.
Udvekslingselever: Vores udvekslingselever skal sikres et godt ophold på Munkensdam Gymnasium. Det skal ske gennem en bedre kontakt og information til udvekslingselevernes værtsfamilier, et skoleinternt sprogkursus i dansk og jævnlige trivselssamtaler med eleverne – herunder evt. justering af deres skema for at følge op på deres faglige og sociale udvikling
’Munkensdam ruller ud’ evalueres mhp. justeringer, således at Munkensdam igen i skoleåret 2014-2015 tilbyder folkeskoleelever undervisning og studieorientering.
International SR. Første gennemløb evalueres mhp. justeringer. Laboratorium for Matematikundervisning: LabMat.
Munkensdam Gymnasium er partner i et større udviklingsprojekt om matematikundervisning i Region Syddanmark. På Munkensdam gennemføres i skoleåret 2014-2015 et samarbejde med to lokale grundskoler om kortlægning af vanskeligheder i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Der udarbejdes et screeningsværktøj og der tilrettelægges undervisningsforløb med fokus på overgangen mellem grundskole og gymnasium, så det er klart til skolestart august 2015.
Vægt: 35
Studieparathed
o Karakterniveauet på Munkensdam generelt skal ligge på eller over landsgennemsnittet.
o Analyse af eksamenskarakterudviklingen inden for de store skriftlige fag
o Optagelsestallene til KOT’en for 2014 skal min. svare til gennemsnittet af de sidste 3 år for Munkensdam Gymnasium.
Vægt: 5
IT-/didaktiko De første IT-vejledere uddannes i efterår + forår og afvikler
interne kurser for kolleger i IT-didaktik bredt funderet. Der udarbejdes desuden et idékatalog.
o Munkensdam Gymnasium vil i skoleåret 2014-15 overgå til elektronisk aflevering af skriftlige eksamensopgaver i AT og interne prøver i SRO og DHO. De indhøstede erfaringer med elektronisk afleveringsprocedure skal danne beslutningsgrundlag for en eventuel beslutning om at overgå til elektronisk aflevering ved termins- og årsprøver og skriftlig eksamen i fremtiden.
o Revision og nytænkning af idéer til AT-emner/–forløb og –struktur. Der vil ske en vidensdeling med andre gymnasier.
Vægt: 15
Vision og strategiske indsatsområder
o 2010-2015-visionen og tilknyttede strategiske indsatsområder evalueres. På baggrund heraf vurderes det, om visionen skal fortsætte med nye strategiske indsatsområder som f.eks. entreprenørskab og innovation eller om visionen skal ny-formuleres. Bestyrelsen tager stilling til et oplæg herom i december. Efterfølgende formuleres strategiske indsatsområder til startimplementering i august 2015.
Vægt: 20
Lærerressourcer Evaluering af de forskellige tiltag i forhold til nye lærere, som følges
op med fortsat fokus på generationsskiftet. Der gennemføres i gennemsnit mindst 95% af holdenes
årsnorm. Der gøres forsøg med holddifferentiering i tysk, hvor det er
muligt rent skemateknisk. Forsøget evalueres ved skoleårets slutning.
Vægt 25
B. Ekstraramme: Omlagt elevtid analyseres og evalueres. Frafald – fravær:
Målrettet indsats mod fravær: o Der skal fortsat være fokus på at minimere frafaldet og
fraværet, således at frafaldet skal være mindre end på landsplan fraværet i 2014-2015 på niveau med gennemsnittet af de
sidste 3 år – eller gerne lavere.o Målet vedr. de ansatte er, at sygefraværet skal være markant
lavere i 2014 end blandt offentligt ansatte på landsplan. Frem mod OK15
o Erfaringer fra OK13-implementeringen rundt om i landet danner sammen med egen evaluering udgangspunkt for MG’s implementering af opgaver og arbejdstider efter OK15. justeringer.
Vægt: 100
Bestyrelsesformandens indstilling: godkendelse
Bestyrelsens beslutning: godkendt med tilføjede ændringer markeret med rødt
8. Meddelelser.
Rektor:
I sommers gik 3 af de fastansatte lærere på pension og der blev ansat ca. 10 nye lærere.
Hele personalet har været på en rigtig god 2 dages tur til Neumünster og Friedrichstadt i slutningen af september.
9. Eventuelt.
P-pladserne ved skolen er fyldt ud - især i foråret. Til gengæld benyttes P-pladserne ned til sportspladsen næsten aldrig - ifølge de 2 elever i bestyrelsen - pga. frygt for at bolde rammer bilerne. Det undersøges om der kan gøres noget.
Evaluering af dagens bestyrelsesseminar: Et seminar med en oplægsholder, der videregav erfaringer og viden på en venlig og sympatisk måde. Visions-/strategidelen over frokost var for langtrukken.
