MurerenMedlemsblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatørsvende samt Murerarbejdsmændenes landsbrancheklub.

Nr. 2/2017 • 23. årgang • april 2017

Vil du hjem i ét stykke?

Opvejer fordelene ulemperne, når det er livet, man sætter på spil? Murersvendenes Brancheklub i København opfordrer igen til

debat om arbejdsplatforme

... LIGE NU

2 Mureren

Murerener et fagblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatører samt Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub.

Bladet udgives seks gange årligt.

Næste nummer udkommer i juni 2017.

Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er den 17. maj.

Stof der ønskes optaget i Mureren skal sendes til:FagsagenEnergivej 34180 SorøTlf. 22 995 375soren@fagsagen.dk

Stof der indsendes til bladet skal være forsynet med afsendernavn og adresse.

RedaktionReidar Kogstad(ansvarshavende)Søren Dam Nielsen

TekstFagsagenTlf. 22 995 375

LayoutMichael Blomsterberg,Fingerprint reklamewww.fingerprint.dkTlf. 23 838 420

TrykJørn Thomsen Elbo, Kolding

Stem nej

Find murerfaget på facebook

Følg med på murerfagets egen hjemmeside: www.3f-murer.dk

Tidslerne er langt større end forbed-ringerne i denne overenskomst

Murersvendene i København har længe set frem til, at OK-2017 skulle forhandles på byggeområdet. Med pæne overskud på virk-somhedernes bundlinje, høj beskæftigelse og med godt gang i akkor-derne havde vi et godt udgangspunkt for en gunstig forhandling.

Et flertal i forhandlingsudvalget på bygge- området har nu valgt at nikke ja til et for-lig, der indeholder en stigning på SH/FF på to procent over tre år, små stigninger på minimalløn, sygeløn mv. samt fuld løn under forældreorlov.

Udover det har vi fået nogle værktøjer, som kan styrke kampen imod social dum-ping. De er ikke voldsomt vidtrækkende og langt fra et kædeansvar, men det er selvfølgelig bedre end ingenting. Vi får bl.a. ret til at få udleveret CVR-nummer på alle underentreprenører af hovedentre-prenøren, når vi rejser begæring herom. Halvdelen af disse bestemmelse om social dumping er kun gældende i overenskom-stens løbetid og kan opsiges ved næst-kommende overenskomstforhandling.

STORE TIDSLERMen der er store tidsler i forliget. Virk-somheden vil fremover med fire kalen-derdages varsel kunne befale systematisk overarbejde - 42 timer om ugen - såfremt murersjakket ikke ønsker at indgå en aftale om en varierende ugentlig arbejds-tid. Medarbejderne kan blive pålagt at arbejde op til 42 timer om ugen, så længe timerne afspadseres indenfor en periode på 12 måneder. Afspadseringstidspunktet fastlægges udelukkende af virksomheden. Det er langt fra vores krav i København om en 30-timers arbejdsuge. Det flug-ter ikke voldsomt godt med 3F’s debat i medierne ang. pensionsalder/nedslidning. Det strider også mod det faglige-politiske grundlag, vi vedtog på kongressen i ’16 om at nedsætte arbejdstiden med fuld lønkompensation.

Det er mig simpelthen en gåde, hvordan vi som fagforening kan deltage aktivt i at hæve den ugentlige arbejdstid med de dy-stre udsigter, vi har iht. sen tilbagetræk-ning. Mange murersvende har i forvejen svært ved at få familielivet til at hænge sammen med 37 timer arbejdsuge.

FAGET ER TABERENVi har desværre også fået amputeret vores fagretslige regler. Frem til nu har arbejds-giverorganisationerne skullet stille med en faglært murersvend på deres side af for- handlingsbordet. Fremover er det kun ved fagspørgsmål, at dette er påkrævet. Det tolker jeg, som at Dansk Byggeri nu kan stille med jurister til langt de fleste af vores lokale mæglingsmøder på murerområdet.

Jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad Dansk Byggeri har givet os for at få den gave serveret. Nu kan de strømline deres organisation med jurister og i ny og næ indleje en faglært murersvend som mægler på murerområdet. En kæmpe ge-vinst for deres strategi, og et stort skridt tilbage for vores faglighed i murerbranchen.

Da indrømmelsen er givet uden en drøftelse i murernes forhandlingsudvalg, må man formode at vores topforhandler kan belyse sagen. Det lugter lidt af, at de særlige rettigheder, vi har i vores overens-komst vil blive brugt som en handelsvare fremover. Det er afstumpet og usolidarisk.

LÆRLINGE FÅR FOR LIDT Endnu en gang har vi aftalt forbedringer vedr. SH/FF, som lærlinge ikke får del i. De får heller ikke de forbedringer på pensionsområdet, som man har tilkæmpet sig i industriforliget. Det lugter lidt af, at Dansk Byggeri har haft held til at udhule vores lærlingerettigheder.

Heldigvis anbefaler landsklubben et NEJ til OK-2017. Vi er blevet taget grun-digt i røven ved denne forhandling. Tidslerne er simpelthen langt større end forbedringerne. Derfor skal der også herfra lyde en opfordring til, at alle murersvende i Danmark stemmer NEJ til OK-2017! Husk at få kollegaerne ude i skuret til at gøre deres stemme gældende.

Af Jonas Andersen,formand, Murer-svendenes Branche-klub, København

MURERNE I KØBENHAVN:

til Ok-2017

Mureren 3

”…I BAT-Kartellet forventer vi, at 2017 bliver præget af en lille fremgang i beskæftigelsen i forhold til 2016, men ikke noget der tilnærmelsesvis ligner den eksplosive udvikling vi op-levede i 2006 og 2007,” skriver Gunde Odgaard på murerfagets hjemmeside

3f-murer.dk. Han er sekretariatschef i BAT-Kartellet. Han giver bud på, hvad vi skal gøre for at undgå at komme til at mangle arbejdskraft i byggeriet, bl.a. blive mere produk-tive, gøre branchen attraktiv og lokke flere lærlinge til.

”Det er sjovt at arbejde” lyder et motto for de byggeglade mennesker, der hvert år i juli mødes for at bygge, hygge og spille et stykke musik fra festival-scenen på Skarresø Festival. Indtil videre er byggeri noget, der foregår i træ, men som noget nyt ønsker festivalens arran-gører, at der også bliver mulighed for at prøve kræfter med ler, mursten og mørtel. Derfor søger de murerlærlinge eller en murersvend, som brænder for hånd-værket, og som kan hjælpe festivalens gæster med de ideer, de får. Fra tidligere år er der eksempelvis deltagere, som har talt om at bygge en pizzaovn, brænde mursten eller bygge en forrådskælder.

Festivalen finder sted den 17.-23. juli. Skriv til festivalen på festival@byggefest.dk – og læs mere om festivalen på www.byggefest.dk

TJEK DEN AKTUELLE LEDIGHED PÅ 3F-MURER.DK

www.3fklub.dk/murer /nyheder/ledige-murere

MURERLÆRLINGE OG EN SVEND SØGES

KORT NYT

Hvis vi kommer til at mangle hænder, hvad

gør vi så ved det?

Skarresø Festival vil bygge med mursten og mørtel, og søger assistance fra kyndige hænder

En 48-årig murer døde i 2016, mens han arbejdede med en motorbør. Også en 34-årig kvinde, der arbejdede på en minkfarm omkom i 2016 som følge af forkert betjening af en motorbør. Derfor har Arbejdstilsynet lavet en liste med 11 gode råd til at arbejde sikkert med motorbør.

11 GODE RÅD• Brug kun motorbøren, hvis

betjeningsorganerne virker, som de skal

• Undersøg, om der er noget, som du kan bakke ind i – inden du bakker

• Kør kun baglæns, når det er nødvendigt og hvis motorbøren er indrettet, så den stopper og reverserer, så du ikke kan komme i klemme

• Fyld ikke mere i motorbøren, end den er beregnet til

• Kør forsigtigt, hvis der er dårlig plads – fx når du skal gennem døre og porte og ind og ud af containere

• Kør ikke med motorbøren på steder, der er stejlere, end den er beregnet til

• Stil dig aldrig, så du kan komme i klemme, hvis motor-børen vælter – fx på ramper og skråninger

• Kør ikke for tæt på udgravninger o.l.

• Husk, at motorbøren bremser og styrer dårligere, når du kører på en rampe

• Pas på, at dit tøj ikke kom-mer til at starte kørsels- eller tipfunktionen ved et uheld

• Sørg for, at motorbøren er ordentligt vedligeholdt.

PAS PÅ MOTORBØREN11 gode råd til arbejde med motorbør fra Arbejdstilsynet

Læs Gunde Odgaards indlæg om beskæftigelse: www.3fklub.dk/murer/nyheder/fortsat-lav-ledighed-i-byggeriet

Ny t-shirt – få den i din afdeling.

4 Mureren

ARBEJDSMILJØ

Platforme kan være en gevinst for murerfaget. Men når de • bærer mere end det dobbelte af max.,• bruges forkert og murerne udsætter

sig selv for nedstyrtningsfare,• også benyttes i blæsevejr, så kan

man godt komme i tvivl om, hvilken gavn de egentlig gør for faget.

LAD OS TAGE SNAKKENOmvendt giver platformene nogle indlysende fordele. Især, at man selv kan justere sin arbejdshøjde, og at

der ikke er behov for at hæve tunge stilladser.

Imidlertid bleg-ner fordelene,

hvis ikke vi slår platformenes børne-sygdomme ned. Det er noget, vi som murere må gøre i fællesskab. Derfor har murer- og murerarbejdsmændenes brancheklubber i København lavet et debatoplæg. Deri opridser de en lang række af forhold, man skal tage højde for, hvis man skal mure fra platform.

- Platformene er nok kommet for at blive. Men der skal mange forbedringer til, før de fungerer på en måde, hvor ingen bliver udsat for fare, siger Henrik Blaabjerg.

- Vi fra murerbrancheklubbens side vil helt enkelt have platforme, der kan leve op til arbejdsmiljøloven – de skal være sikre, tilføjer Christian Sørensen.

Begge har været med til at lave debatoplægget om platforme.

PLATFORMEN OG PRISENPå Grønttorvet i Valby er platforme afgørende for fremdriften i byggeriet, siger murerformand Niclas Soldath:

- Der flytter folk ind i den ene ende af blokken, mens vi bliver færdige med at mure i den anden. Det havde ikke kunnet lade sig gøre med faste stillad-ser, argumenterer han. Det handler om penge. Både for bygherre og murer-svend. Som Niclas Soldath siger:

- Vi kører jo ikke ned og henter 40 sten ad gangen.

Og netop det at holde akkorden er årsagen til, at man ser så mange stærkt overlæssede platforme rundt omkring i København, påpeger Henrik Blaabjerg. Men er det rimeligt at sætte livet på spil for at tjene lidt ekstra?

- Det er et under, at der ikke allerede er sket dødsfald, erklærer Henrik Blaabjerg.

- Det handler om penge. Hvis det skal være rentabelt at mure fra platform, så er du nødt til at bryde arbejdsmiljøloven mange gange, påpeger Christian Sørensen.

BLANDT DE BEDREPå Grønttorvet er platformene blandt de bedre i branchen. Det er de kraftige 8000’ere, dog kun med en bærende søjle Niclas Soldath har krævet, at de får to søjler, når de senere skal i gang med at mure tårne på henholdsvis 50 og 70 meter.

PLADS TIL FORBEDRINGERMen også her er der plads til forbedrin-ger. Et hurtigt blik på et flag i en flag-stang fortæller, at blæsten er et godt stykke over otte sekundmeter. Med plast om platformen er det nok ikke

Murer- og murerarbejdsmændenes brancheklubber i København opfordrer igen til debat om problemerne med sikkerhed, når man murer op fra platform

Vil du hjemi ét stykke?

Platforme:

FB-Gruppens flag vajer over bygge-pladsen og indikerer en vindstyrke, der ikke egner sig til kørsel med lifte, der er vinterinddækkede i plastic. De kører alligevel.

Mureren 5

ARBEJDSMILJØ

meget støv på platforme. Der er risiko for faldende materialer, men de fær-reste laver afspærring under liften. Når man bygger ind i hjørner, kan et ekstra dæk skubbes ud. Det kan ikke bære både mand-skab og materialer. Stenhovederne står der alligevel.

- Der er rigtig mange, små skadevirkninger ved at mure fra lift, opsummerer Christian Sørensen. Alligevel har han aldrig mødt et murer- eller byggefirma, der har lavet en apv på arbejdet på platform.

ARBEJDSTILSYNET HOLDER ØJEMen det bør I nok komme i gang med. Arbejdstilsynet har fokus på platfor-mene, når de tilsynsførende kigger ind på byggepladserne, lover tilsyns-chef Charlotte Hougaard Juhl. Efter et møde om platformene med folk fra branchen har hun orienteret i Arbejds-tilsynet om de problemstillinger, hun blev præsenteret for, bl.a. overlæsning:

- Der er ingen tvivl om, at de for-hold, jeg blev oplyst om, i Arbejds- tilsynets øjne udgør et arbejdsmiljø-problem, siger hun.

HVAD SIGER MESTER?Hvis vi skal skabe større sikkerhed, så må mester være med. Det kan være, nogle af dem hedder Iver, men det er ikke ligefrem iver og fremdrift, de giver mest udtryk for.

- Ingen mestre gider tage sig af det. Men de kan godt se problemet, når vi siger det, bemærker Henrik Blaabjerg.

Derfor er vejen frem bl.a. at tage dialogen med mester. Tag denne arti-kel samt den nye folder med, når du næste gang skal til møde i firmaet.

bagatel. Ti centimeter mellem mur og dæk er den afstand, der passer til murerens bevægelser. Alt andet slider på rygsøjlen. Desuden kan en fod ryge igennem mellem platform og mur. Risiko: Vrid og forstuvninger.

MANGE SKADEVIRKNINGERVi kan blive ved: Mange vender søjler-ne forkert for at kunne køre højere op. Samtidig fjerner de gitteret til søjler-ne. Man risikerer at komme i klemme, når liften kører. Man må vride sig for at mure rundt om søjlen. Der er ofte

forsvarligt at køre i blæst kraftigere end det. Sådan mumles det i branchen, som Henrik Blaabjerg udtrykker det.

- Otte meter i sekundet – sådan blæ-ser det jo hver anden dag i Danmark, fnyser han.

- Vi så helst, at der blev monteret vind- og overbelastningsmålere på alle platforme, siger Christian Sørensen.

AFSTAND TIL MURENSjakket på Grønttorvet har mere end ti centimeters afstand til muren, vurde-rer Christian Sørensen. Det er ingen

Apv står for arbejdspladsvurdering. I en apv kortlægger et firma sine arbejdsmiljøproblemer. Ifølge ar-bejdsmiljøloven skal alle firmaer med ansatte lave skriftlige apv’er minimum hvert tredje år.

Hvad er Apv?

Tårnhøjt ladetårn.

Murersvendenes Brancheklub

i København har lavet en folder, der

beskriver problemerne med opmuring fra

lift, og opfordrer nu til debat.

6 Mureren

omkring to procent pr. år. Samt et par andre småforbedringer. Ikke noget at skrive hjem om.

FARLIGT OVERARBEJDEKlaus E. Jensen er ikke så optaget af, at kædeansvar fordampede i forhand-lingerne:

- Det gælder alligevel kun virksom-heder med overenskomster. Det er mere skræmmende, at Dansk Byggeri har travlt med at beskytte halvstore firmaer, der lader udenlandske arbejds-tagere arbejde til minimalløn, siger han.

- Systematisk overarbejde er en større fare for os, end at vi ikke fik kædeansvar. Vi bliver nedslidte. En times ekstra arbejde hver dag kan ikke opvejes af, at man kan afspadsere det bagefter, tilføjer Klaus E. Jensen.

OVERENSKOMST 2017

Murernes overenskomst-forslag er ikke engang en ægte kopi af industriens – det er ringere.

Murernes landsmøde i juni ’16 er uhyg-geligt længe siden. Det var dengang, hvor de delegerede krævede kædeansvar og talte om 30 timers arbejdsuge. Nu foreligger resultatet af overenskomst-forhandlingerne. Mange mener, det er ren copy-paste af industriens aftale. Nej, lyder det på murerfagets ekstra-ordinære overenskomstmøde i marts: Overenskomstforslaget er ikke en kopi. Det er ringere end industriens aftale. Forslaget om de 30 timer fra landsmø-det er blevet vekslet til ”systematisk overarbejde”. Hvilket mange uden tøven kalder for en 42-timers arbejds-uge, fordi mester kan sige til sit polske sjak, at de kan snuppe den afspadse-ring, der skal følge efter overarbejdet, når de kommer hjem til Warszawa.

Er lig med aldrig.

DEN FORKERTE VEJDet tænkte eksempel kommer fra mu-rerarbejdsmand og 3F-sekretær Tommy Bendix. Men en mere eller mindre permanent 42-timers uge kan sagtens blive en realitet for danske murere og arbejdsmænd også, frygter mange.

- I 3F Esbjerg stillede vi et overens-komstforslag om 30 timers arbejdsuge. Så får vi 42! Det går i den gale ret-ning. Vi har utroligt stor nedslidning i murerfaget. Politikerne ønsker, at vi skal gå senere på pension. Nu kan

vi så blive pålagt af arbejdsgiverne at arbejde fem timer mere ugentligt. Det hænger overhovedet ikke sammen, siger Jacob Meier, 3F Esbjerg.

FIK ALT FOR LIDTByggegruppens forhandlere har fået alt for lidt med hjem, er et stort flertal på et ekstraordinært møde i landsklub-bens murerbestyrelse i marts enige om.

- Ét af problemerne er, at vi ikke vil betale arbejdsgiverne for eksem-pelvis at få kædeansvar, siger Jacob Scavenius, der har siddet med ved forhandlingerne. Samlet betegner han forhandlingerne som de sværeste, han har været med til.

- Vi må være ærlige over for med-lemmerne og sige, at de stigninger, der kommer på lønnen, ikke vil gavne de timelønnede ret meget. De, der ikke arbejder på akkord, får reelt en lønstigning på to procent over tre år. I det mindste giver det animation til at gå i gang med at arbejde på akkord, griner Klaus E. Jensen, 3F Randers, ikke uden sarkasme. Akkordsvende får stigninger på priskuranterne på lige

EN PIRATKOPI AF INDUSTRIENS OVERENSKOMST

3F Esbjerg foreslog en 30-timers arbejds- uge. Nu får vi 42. Det går i den gale ret-ning, siger Jacob Meier, 3F Esbjerg.

En times ekstra arbejde hver dag kan ikke opvejes af, at man kan afspadsere det bagefter, mener

Klaus E. Jensen, 3F Randers.

Mureren 7

de mest restriktive overtidsbestem-melser blandt de tre hovedoverens-komster.

• At de fire protokollater om social dumping ikke er stærke nok til at imødekomme de klare ønsker fra medlemmerne om kædeansvar og et markant løft på minimallønnen.

SORTE SKYER FRA INDUSTRIEN– Samlet set er der simpelthen for lidttil murerne i overenskomstforslagettil at opveje kritikpunkterne. Frustrationen over, at resultatet fra industriens område får en så stor og detaljeret indflydelse på murernes overenskomst er altoverskyggende, siger formand Reidar Kogstad.

4 kalenderdage før overarbejdet finder sted.

• Ufaglærte får mulighed for kom-petencevurdering med støtte fra uddannelsesfonden. Faglærte får forbedrede muligheder for videre-uddannelse.

• Teksterne om ”omgåelse” af over-enskomsten og ”lønfastsættelse og misforhold” er skærpet.

• Nye muligheder for at komme i dialog med nye virksomheder og ansatte om den danske model og introducere gældende løn- og arbejdsvilkår.

• Tillidsrepræsentant eller forbundet kan kræve virksomheders under-entrepriseforhold oplyst.

Landsklubbens bestyrelse har afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde den 15. marts, efter forhandlingsforslaget blev kendt. Et markant flertal i bestyrel- sen stemte nej tak til det forhandlede resultat og anbefaler derfor murer-svende, stenhuggere og stukkatører ligeledes at stemme nej til resultatet.

HOVEDKRITIKPUNKTERBestyrelsens hovedkritikpunkter ligger i:• At det fremlagte resultat ikke giver

nok på mindstelønstigningerne. Selv om virksomhederne kan se en lys økonomisk fremtid i møde.

• At det opnåede resultat på industri-overenskomsten har fået for stor

gennemslagskraft i forhandlingerne med Dansk Byggeri. Det kommer specielt til udtryk i protokollat nr. 41, der omhandler systematisk overarbejde på op til fem timer pr. uge. Bestyrelsen mener, at forslaget er uforeneligt med de eksisterende overtidsregler og er i direkte modstrid med ønskerne fra medlemmerne om lempeligere arbejdstid. Effekten af protokollatet forværres af, at svendene samtidig har fået forhøjet pensionsalderen og et generelt dårligere arbejds- miljø gennem de seneste år. Dette forslag rammer murersvendene specielt hårdt, da Murer- og Murer-arbejdsmandsoverenskomsten har

• Mindstelønstigninger på 2 kr. hvert år, i alt 6 kr.

• Løn under sygdom, barnets første sygedag, barsel mv., 2 kr. hvert år, i alt 6. kr.

• Fuld løn under forældreorlov, også ved akkord.

• Priskuranterne får et løft på hen-holdsvis 1,8 %, 1,9 % og 2,1 %, i alt 5,91% over de tre år.

• Nye priser ind i priskuranten• Lærlingeløn forhøjes med 1,7 %

hvert år.• Forhøjelse af SH- og feriefridags-

indbetaling med 2 % over hele perioden og udbetalingen ved afholdelse stiger til 1.100,- kr. pr. dag.

• Mulighed for at holde senior- fridage og børneomsorgsdage for SH/FF konto-midler.

• Udvidet ret til frihed ved børns sygdom og ved indlæggelse i hjemmet.

• Flere penge til at forbedre arbejdsmiljøet og styrke Bygge-riets Arbejdsmiljøbus.

• Faglig opdatering af tillids- repræsentanter ved ophør af til-lidshverv.

• Systematisk overarbejde kan pålægges, hvis der ikke kan forhandles frivillig ordning ved varierende ugentlig arbejdstid. Max 5 timer pr. uge til overtidsbetaling. Skal varsles

STEM NEJ til overenskomst 2017Et flertal i landsklubbestyrelsen anbefaler at stemme nej

OVERENSKOMST 2017

Det får viEt sammendrag af resultatet af overenskomstforhandlingerne

Snart modtager du, sammen med dit stemmemateriale, en beskrivelse af det samlede resultat.

8 Mureren

HJÆLPEMIDLER

Stengårdsvej i Esbjerg. For at undgå at slæbe sig en pukkel til, har han sammen med mester i Ries og Pedersen samt Hjortkær Maskinfabrik ombygget en trappelift for kørestolsbrugere til en flisetransportør på larvefødder.

- Det er faktisk alle tiders, konstate-rer han.

14 KASSER FLISERTransportøren kan bære 14 kasser fliser ad gangen.

- Det er næsten til et helt badeværelse, siger Anton Schultz med eftertryk.

Nede på jorden kører den på hjul som en trillebør. Man kommer hurtigt frem, og i vægt kan kørslen sammenlignes med trillebøren. Turen op ad trapperne sker glidende:

- Den griber tre trin ad gangen med larvefødderne, så den glider op i mod-sætning til en traditionel trappekrav-ler, der løfter sig op ad hvert trin. Så den er bedre at køre med, når det går opad, bemærker Anton Schultz.

VANDRET PLADEPå vej op ad trapperne ligger godset vandret på ladet. Nede på jorden ligger det skråt op ad en lodret plade.

- Den har elmotor, og den bliver holdende, hvor den er, når du slipper kontakten, oplyser Anton Schultz.

TRAPPEKRAVLER: DUMPETI forhold til håndbårne fliser er trans-portøren mange trappetrin bedre.

- Hvis jeg skal slæbe det op, skal jeg mindst gå syv gange. Og det kan ikke gøre det, for jeg må faktisk ikke tage to pakker fliser ad gangen, forklarer Anton Schultz.

Den almindelige trappekravler har firmaet også haft til afprøvning.

- Men det fungerede ikke rigtigt. Den- gang blev der sat en hejs op i stedet for.

Problemet er, at trappekravleren tip-per forover, når man stiller den fra sig.

MESTER FINDER LØSNINGERDet er mester, der går op i at google efter løsninger.

- Vi må jo ikke slæbe så meget for Arbejdstilsynet, så der skal jo findes løsninger, siger Anton Schultz.

- Vi fandt vognen her inde på nettet. Den bliver brugt til at transportere handicappede i kørestol. Vi byggede den lidt om, så vi kunne have mate-rialer stående og dreje i opgangene, fortsætter han.

Ombygningen stod Hjortkær Maskin-fabrik for. Helt billigt var det ikke. Samlet har det kostet omkring 60.000 kr. at købe den og bygge den om.

- Ja, den var sgu dyr. Men mester sagde: Du skal bare gøre det. Vi har jo næsten 700 badeværelser her på ste-det. Og forhåbentlig kan vi bruge den på mange andre boligblokke, når vi er færdige her. Man kan jo også trans-portere meget andet end fliser på den, siger Anton Schultz.

Trappekravleren, som vi kender den, duer ikke til fliser, der skal op på tred-je sal, siger Anton Schultz. Han er en erfaren murerarbejdsmand fra Esbjerg, og guderne skal vide, at han er glad for alle de hjælpemidler, han kan få, når fliser skal bæres op på tredje sal.

Hvor mange fliser har du slæbt gennem årene?- Det er mange, siger han med eftertryk.

Sammen med et hold murere laver han i løbet af de kommende år bade-værelser i tre-etagers boligblokke på

Murerarbejdsmand på larvefødderVådrumsmaterialerne glider legende let op gennem trappeopgangene på Esbjerg-sjaks transportør på larvefødder

Mindst syv manuelle ture op ad

trappen med fliser kan veksles

til én tur med Anton Schultz’

nye trappekravler.

Mureren 9

UDDANNELSE

Kan man få et arbejde, når man står med svendebrevet i hånden? Kan man få en læreplads? Det er to af de hyp-pigste spørgsmål, de unge stiller, inden de vælger, hvad de vil uddanne sig til. De samme spørgsmål er afgørende for, om mureruddannelsen kommer i den eksklusive pulje af fordelsuddan-nelser. Fag med få elever i skolepraktik og med udsigt til beskæftigelse er fordelsfag. Det er murerfaget ikke i øjeblikket. Og det på trods af, at det i perioder op til vinteren var nærmest umuligt at opstøve en ledig murer.

IKKE NOK NYEIfølge tal fra Byggeriets Uddannel-ser søgte 424 elever ind på murer på grundforløb 2 i januar 2017. Året forin-den var det 368. Samtidig siger en ny prognose, at den bølgedal, murerfaget rammer i 2017 med kun 316 nye mu-rersvende, vil blive efterfulgt af bedre år i ’18 og ’19, hvor hhv. 382 og 429 forventes at få et håndtryk og et sven-debrev. Men stigning eller ej: Der er et godt stykke op til de 500 nye svende årligt, der skal til for at følge med

Murer-faget bider sig selv i halen

En god nyhed og en dårlig

Tal fra Byggeriets Uddannelser fortæller om, at lidt flere unge søger til murerfaget. Samtidig bliver korte uddannelsesaftaler mere og mere almindelige. Bliver glæden over de unges stigende interesse kortvarig?

Den gode nyhed er, at flere unge vælger murer på grundforløb 2. Den dårlige, at antallet af korte uddannelsesaftaler stiger og stiger.

Hej murersvende:Kunne I selv tænke jer at være skolepraktikanter?

Kunne I selv tænke jer skiveskårne lærepladser?

Nej, vel? Vær med til at tage ansvar for

jeres fremtidige kolleger: Tag en lærling

med i sjakket på en hel uddannelsesaftale.

10 Mureren

UDDANNELSE

efterspørgslen efter murersvende. Bøtten kan også vende. Hvis ikke de unge kan få en læreplads i murerfaget, kan valget falde på et helt andet fag.

LUTTER FORDELEMurerfaget bider lige nu sig selv i halen. Med murerfaget uden for listen af fordelsuddannelser skal murer- mestrene ikke garantere praktikplad-ser. At murerfaget bliver en fordels-uddannelse kan vende billedet. Så skal der nemlig være praktikpladser til ni ud af ti elever. At være fordels-uddannelse sender signalet om en uddannelse, hvor der er lærepladser og udsigt til job. Plus at det giver de unge nogle økonomiske fordele. Ved at flere unge på mureruddannelsen får tilbudt fulde uddannelsesaftaler, færre kommer ud på delaftaler og endnu færre i skolepraktik kan målet nås.

Korte uddannelses-aftalerVi har spurgt fire lærlinge på KTS i Glostrup, hvad de mener om de korte uddannelsesaftaler

Andreas

Christian

Det har været meget værre, oply-ser Allan Thelin fra NEXT – Uddan-nelse Københavns praktikcenter. Tilbage i 2014 var 50-60 unge i skolepraktik som murerelever. Nu er der otte.

- Det mærkes, som om der er gode konjunkturer i byggebran-chen. De unge ryger relativt nemt ud i øjeblikket, siger han. Så det er ikke én gang skolepraktik, altid skolepraktik.

- Kortaftalerne gør det nemmere at sælge lærlingene. Ulempen er selvfølgelig, at de kommer på prøve, siger Allan Thelin.

HELE LANDETI december 2016 var 158 murerlær-linge i skolepraktik.

Ét år forinden var tallet 234.

Kun otte i skolepraktik lige nu

Skolepraktik København – status primo marts 2017:

Mureren 11

UDDANNELSE

Man gør en større indsats- Jeg synes, det er fint nok med korte uddannelsesaftaler. Man gør en stør-re indsats. Det er også altid sjovt at komme tilbage fra et forløb på skolen og se, om man bliver forlænget, siger Nicolai Britton Heuer, 35 år, på fjerde hovedforløb og voksenlærling i Bro-berg Entreprise.

- Det fungerer for mig, og sådan tror jeg, det er for alle. Man yder det mere, tilføjer han.

Nicolai Britton Heuer tog grundforlø-bet for omtrent et årti siden. Dengang kunne han ikke finde en læreplads. I 2014 begyndte han som murerar-bejdsmand hos Broberg.

- Så valgte han at tage mig i lære. Jeg har ikke været i situationer, hvor mester har været utilfreds. Jeg har også en høj selvkritisk sans. Jeg har fx revet en mur ned her på skolen, som jeg ikke var tilfreds med, som jeg så begyndte forfra på.

Korte fornøjelser- Aftalen er ophørt, indleder Qala Kassem Ahmed på 26 år med at konstatere. Det var en kort fornøjelse. To måneder på en delaftale hos Combi-Byg er det lige blevet til. Derudover har han været i 14 dages praktik hos Øens Murer-mester. Resten har været skolepraktik.

Som han oplever det, er han i kon-kurrence med bl.a. ledige, som kom-munen sender i virksomhedspraktik, eller med fleksjobbere. En ulige kon- kurrence, mener han. Ellers skal man helst have et godt netværk for at sikre sig en læreplads. På fjerde hoved-forløb og med et halvt års praktik tilbage har Qala Kassem Ahmed ikke udsigt til at finde en praktikvirksomhed.

- Men det er selvfølgelig bedst med en hel uddannelsesaftale, slår han fast. I det samme firma er man mere sikker på at komme gennem alle de teknikker, der hører til murerfaget. Det giver tryghed.

Den evindelige forlænger 23-årige Andreas Rasmussen er i lære hos sin svoger, der er inde-haver af Broberg Entreprise med ti svende og to lærlinge.

- Jeg har været der hele min lære-tid. Han har altid gjort det på den måde med lærlingene, at han kører med korte uddannelsesaftaler, som han forlænger. Hvorfor ved jeg ikke.

- Jeg har ikke noget imod korte ud-dannelsesaftaler. Det lægger et pres på én. Ellers kan man nogle gange falde af på den og miste interessen, bemærker Andreas Rasmussen.

Men han ved, at korte aftaler kan give problemer.

- Jeg har en kammerat, som kom for to uger siden og fortalte, at hans aftale ikke kunne blive forlænget. Det er skidt, at man fra den ene dag til den anden kan miste sin lære-plads. Og fordi man risikerer pludse-lig at stå uden aftale, ville jeg hellere have haft en fuld uddannelsesaftale.

Cirka fire ud af 16 på Andreas’ hold på tredje hovedforløb har fulde aftaler, gætter han på.

Mester om korte uddannelsesaftaler:

”Lad os give ham en chance”Jens Larsen, direktør og murermester i Combi-Byg kører med korte uddan-nelsesaftaler pga. dårlige oplevelser med ”brodne kar”, som han siger. Han har tidligere lavet langtidskontrakter.

- Med til billedet hører også, at vi rekrutterer lærlinge fra Rødovre. Vi tager mange ind, der lever lige på grænsen. At vi kan lave korte kontrakter bety-der, at vi kan sige ”lad os nu lige give ham en chance,” siger Jens Larsen. På den måde er korte uddannelsesaftaler med til at holde nogle mennesker inde på arbejdsmarkedet, som ellers ville falde ud. De fleste får deres kon-trakter forlænget. Men nogle unge er simpelthen for langt fra det ordinære arbejdsmarked til, at det kan lade sig gøre, erkender Jens Larsen.

Mester ville nok se mig anChristian Eir på 20 år går på tredje hovedforløb. Han lagde ud med en kort uddannelsesaftale. Nu har han en aftale for resten af sin læretid. Mester hos Larsen og Meulengracht ville nok lige se ham an, vurderer han.

- Men han var tilfreds, så nu kan jeg gå hele vejen. Det er selvfølgelig rart, at man ikke behøver spekulere på, om man nu får sin aftale fornyet, hver gang den er ved at udløbe, for-tæller han.

- Jeg er meget tilfreds med mester. Der er ingen problemer, og han be-handler mig altid ordentligt.

12 Mureren

BYGGEPLADS

Murere tjener ingen penge:

DE SER SIG IKKE TILBAGEDer kan være virkelig gode penge i at ”lægge nødder” på akkord. Det er et murersjak på Grønttorvet i Valby et levende bevis på

De næste fem år har et sjak på syv-otte mand fra København og Østsjæl-land fast arbejde. Det, der engang var Grønttorvet i Valby er ved at blive forvandlet til et nyt boligkvarter med cirka 20 boligblokke og ikke mindre end 7,2 mio. mursten: Ny Valby. I alt 2.500 nye boliger og en stor park skal det ende med.

De frugt- og grønthandlende har rykket kærrerne til Tåstrup. I Valby er der flyvende indflytning. Mens murere og andre håndværkere stadig er i gang med en boligblok i den ene ende, rykker beboerne allerede ind i den anden. Noget, der ifølge murer-formanden Niclas Soldath kun kan lade sig gøre, fordi opmuring mv. foregår fra platform.

- Det havde aldrig kunnet lade sig gøre med faste stilladser. Og med den hurtige indflytning får bygherren hur-tigere nogle penge i kassen, pointerer Niclas Soldath. Derfor lægger byg-

tilfredse med prisen, fortæller Niclas Soldath.

REALISTISKE PRISERHver gang har sjakket fået et udspil til en pris fra mester – murerfirmaet Larsen & Egelund fra Borup. En pris, de ikke har set nogen grund til at forhandle. Det er, hvad Niclas Soldath kalder ”realistiske priser”.

- Mester ved, hvad vi vil tjene, og det ligger vi også på. Det er ikke nogen bundskraber. Sidst lå vi på lidt over 300 kr. i timen, og i det er der ikke regnet alle sten med fra stålteglene. Han ved godt, at ”det her kan mine svende lave det for”. Det kan vi, fordi vi er et skide godt sjak, siger Niclas Soldath uden at sætte sit lys under et skæppe.

DISCIPLIN OG SAMARBEJDEHan understreger, at de ikke kommer sovende til gevinsten. Der er eksem-pelvis disciplin med pauserne. Ikke noget med at sidde og dandere den med en morgenkrydder.

- Der er ingen fnidder. Vi knokler. Vi får lavet noget, siger Niclas Soldath. Han mener også, platformene er med til at skærpe samarbejdet: Man står sammen på det samme sted. Alle ved, hvad de skal.

VI GÅR IKKE I STÅPå pladsen er en mand fast knyttet til flytning af plat-forme. Noget, der ellers godt kan give ventetid.

- Der kan godt opstå luft på et par timer. Men så kan man hoppe ned og pudse sålbænke imens, forklarer Niclas Soldath.

- Ingcon har også en stor del af æren for, at byg-geriet kører så godt. De er rigtig gode at arbejde for, tilføjer han.

herren vægt på at bruge håndværkere, der kan få noget fra hånden. Sådan nogle får han selvfølgelig ikke gratis.

SLAG I SLAGMurerarbejdet går slag i slag. Hvert halve år skal en blok stå færdig. Mens sjakket fra Østdanmark lægger sten på en blok i den ene ende af de 160.000 kvadratmeter, kører et hold af jyske murersvende på fra den anden ende. Akkorden forhandles på én blok ad gangen. Holdet fra Vestdanmark har netop vundet en blok ved at dykke et par favne under øst-sjakket på prisen. Øst-sjakkets akkordpris fejler nu absolut heller ingenting. Det regner murerformand Niclas Soldath absolut heller ikke med, at den vil komme til.

- Vi bygger for et projektfirma, der hedder Ingcon. Vi har forstået, at vi skal være her alle fem år. Vi har bygget for Ingcon før, bl.a. på Islands Brygge og på Teglholmen, og vi har været godt

Mureren 13

BYGGEPLADS

oplyser Niclas Soldath. Han synes, det er spændende murerarbejde. Normalt ville det også være tidskrævende murerarbejde. Men denne gang har de fået hjælp. Fra en planche, der bliver hængt op på bagmuren, og som bl.a. viser, hvilke sten, der skal trækkes ud.

- Det er ikke helt præcist, men det er inden for en centimeter. Det er en rigtig stor hjælp, og det gør byggeprocessen meget hurtigere. Nu kan man kigge på planchen, før skulle man have tegningen frem og måle op, forklarer Niclas Soldath.

- Man kan altid ringe til Leif, der er gammel murer. Hvis man fx har problemer med en tegning, løser de det med det samme. Andre steder kan man vente længe på svar. Her tager det fem minutter. Så vi går ikke i stå på noget tidspunkt, forklarer Niclas Soldath.

MURER EFTER MØNSTERDe kan ikke rigtigt se det. Men de går og murer på en blomst.

- De sten, vi trækker ud, skal danne en blomst, der kravler op ad væggen,

Her går det godt, lyder det fra Grønttorvet. Men der mangler nu noget, der kunne fuldende billedet, synes et par københavnske faglige sekretærer, som denne dag er med på en kigger. Niclas Soldath og hans kolleger må godt lige huske at passe på sig selv, mens de tjener penge, siger de. Husk nu at vælge en tillids- og en arbejdsmiljørepræsentant, særligt på en plads, hvor I har udsigt til at skulle arbejde i fem år. Sørg for, at en fra sjakket deltager på sikkerhedsmøderne. Ikke kun mester. Og gør lige noget ved de platforme. De er ikke sikre nok.

Ikke mere morale herfra. Kør på.

MED SKYKLAPPER PÅ

Niclas Soldath er stolt af at være en del af et effektivt sjak, der tjener gode penge.

Mønsteropmuring: Projektfirmaet

Ingcon har fået trykt plancher,

som murersjakket kan lægge sten

efter. Så går det hurtigt, selv om

mur-relieffet skal udformes som

en blomst.

ERSTATNING

14 Mureren

Mester må bære ansvaret for brækket ankelJohnny Mathiasen har netop fået 249.000 kr. i erstatning efter fald fra bukkestillads.

November 2013: Murer Johnny Mathiasen har netop udskiftet frokostkniv og -gaffel med en fugeske. Han er på vej hen ad bukkestilladset for at fuge det sidste af villaen i parcelhuskvarteret i Bagsværd. Men han kommer ikke til at fuge mere i lang tid. Pludselig vip-per den plade, han sætter sin fod ned

som murer på et senere tidspunkt. Ingen af de to skænker det en tanke at sætte rækværk på bukkestilladset. Det har de heller ikke gjort på de andre villaer i kvarteret, hvor de har arbejdet.

”Bukkestilladset blev stillet op på samme måde alle de steder, vi arbej-dede. Selv om murerarbejdsmanden havde været der, ville der ikke have været et rækværk,” fortæller Johnny Mathiasen.

Så det er ikke det, at Johnny Mathiasen, den dag han falder ned, selv stiller bukkestilladset op, der får ulykken til at ske. Problemet er

på. Johnny Mathiasen vælter bagover og falder cirka to meter ned. Da han lander på græsplænen, tager han af med foden. Anklen splintrer.

UNDLADER RÆKVÆRKSamme morgen er murerarbejdsmanden i Johnny Mathiasens sjak kørt hjem til Lolland. Der er dødsfald i familien. Johnny Mathiasen og en kollega, som han tror er murerarbejdsmand med forstand på stilladser, må derfor selv stille bukkestilladset op. Senere finder han ud af, at kollegaen er ansat på prøve, og måske skal i lære i firmaet

249.000kroner

ERSTATNING

Mureren 15

derimod, at kutymen med at stille stilladser op uden rækværk, får lov at passere ubemærket hen i firmaet. Det er firmaet, der har ansvaret for, at arbejdsforholdene lever op til arbejds-miljøloven. Det er derfor også firmaet, der skal sørge for at instruere de med-arbejdere, der opstiller bukkestilladser.

ANDRE VALGBagefter har Johnny Mathiasen spekuleret over, om han kunne have gjort noget anderledes. Måske kunne han have påpeget, at der burde være afskærmning på nogle af bukkestil-ladserne. Men noget holdt ham tilbage. Han var den nye.

”Jeg kunne have sagt, at jeg ikke syntes, det var ok, at der ikke var afskærmning på. Men det var, mens finanskrisen stadig rasede. Jeg tror, jeg ville have fået besked på at finde en anden plads. Du kan ikke bare

tage en person ind, som bare fuger,” erkender han.

DOMMEN ER FALDETEfter flere års tovtrækkerier mellem 3F og firmaet, endte sagen om Johnny Mathiasens ankel i retten i efteråret 2016.

”Vi fik medhold hele vejen. Jeg havde ingen skyld,” fastslår Johnny Mathiasen.

Da mester ikke havde sørget for at instruere relevante medarbejdere i at opstille bukkestillads, bærer mester selv det fulde ansvar for arbejdsulykken.

komme til et nyt sted og sige, at der er noget, der skal laves helt om. De andre havde været i gang i tre-fire måneder, forklarer Johnny Mathiasen. I stedet tænkte han: ”Der sker nok ikke noget.”

”Jeg var heller ikke klar over, at det er et krav, at der skal afskærmning på bukkestilladser,” tilføjer han.

KAN IKKE MUREI dag arbejder Johnny Mathiasen som specialarbejder på Biofos, som driver Københavns Kommunes rensningsan-læg. Mure kan han ikke længere.

”Anklen hæver op. Jeg kan godt fuge, men ikke mure. Ingen mester vil

Når man ikke kan stå på sin ankel ret længe ad gangen, og slet ikke under opmuring, er det svært at finde arbejde som murer, har Johnny Mathiasen konstateret.

Ved arbejde i højder over to meter, skal risikoen for fald forebygges med fx rækværk eller afspærring.

Med venlig hilsen,

Arbejdstilsynet

INFO

Johnny faldt ned fra bukkestilladset og brækkede anklen i Bagsværd i november 2013. En februardag i 2017 er han mødt op hos 3F BJMF i Valby, fordi der netop er faldet dom i hans arbejdsskadesag – næsten tre et halvt år efter arbejdsulykken. Mens han sidder og forklarer Mure-rens journalist, hvad årene er gået med, kommer hans socialrådgiver i 3F Lene Nielsen tilfældigt forbi. Han springer op, og de hilser hjerteligt på hinanden. Hun lykønsker ham med, at han har vundet sagen.

”Jeg er superglad, hvor er det dejligt for dig,” siger hun glædestrålende.

”Sagen var lidt i modvind. Vi elsker, når de lægger sig ned,” tilføjer hun. Modvinden kom bl.a. af, at mester havde fået alle vidnerne til ulykken over på sin side. Men da det kom til stykket, talte vidnerne – Johnny Mathiasens kolleger fra dengang – alle til fordel for den uheldige murersvend.

ENDELIG EN DOMLene Nielsen er også glad, fordi rets-sagen endte med, at der blev fældet en dom.

”Alt for mange sager ender med et forlig,” beklager hun. Det er selvfølgelig rart for medlemmet ikke at skulle trækkes gennem en langstrakt sag. Men arbejdsgiverne slipper billigt:

”Det bliver værre og værre. Vi får flere og flere sager, hvor medlem-merne har prøvet at forebygge arbejdsulykker. Men arbejdsgiverne er fuldstændig ligeglade. Vi er bom-bet langt tilbage inden for arbejds-miljø,” siger Lene Nielsen.

Tidligere domme er vigtige, fordi de lægger linjen for nye sager. Når dommeren skal placere ansvaret, kigger hun på, hvad de har lagt vægt på i gamle sager.

”Min advokat kunne henvise til tre-fire domme. Men den første lå helt tilbage i 1974. Hold da op, tænkte jeg. Hun vil nævne mange sager, når hun starter i ’74. Men der kom kun de tre-fire stykker, fortæller Johnny Mathiasen.

”Men nu er der en ny dom fra 2017 at henvise til,” slår Lene Nielsen fast.

”Alt for mange sager ender med forlig”

Socialrådgiver jubler over dom:

249.000kroner

”Johnny Mathiasen har fået 249.000 kr. som erstatning for svie, smerte og tabt arbejds-fortjeneste efter fald fra bukkestillads i forbindelse med sit arbejde for Øens Murerfirma”

FANGET I ARBEJDSOMT ØJEBLIK

Glimt af andre finalister:

BAGMUREN

Efter svendebrevet har Jacob Ahlgreen været på højskole og ude at sejle. Efter ikke at have muret et helt år, murer han nu igen. Trænet har han dog forud for Skills – det er nødvendigt, siger han. Ellers vinder man ikke.

- Jeg har lavet opgaven fire gange før DM. Hurtighed er noget at det vigtigste, men det skal samtidig være kvalitetsarbejde.

Snart deltager Ahlgreen og flise- mester Frederik Nielsen ved de britiske konkurrencer. Den 14. oktober er Worldskills på menuen. Der skal trænes.

- Jeg ved sgu godt, hvordan man gør det hele, efter jeg har vundet to gange. Jeg skal bare øve mig i at det skal gå hurtigt, siger Jacob Ahlgreen.

Imellem træningspassene passer han sit arbejde i murerfirmaet Jensen og Jensen. Her går de ikke så højt op i konkurrencen, og Ahlgreen nyder at tale om noget andet.

300 BADEVÆRELSERFrederik Nielsen har også fået fast arbejde. To år med 300 badeværelser for Jorton.

Hvad får dig til at blive ved med skills?- Det er oplevelsen, der driver mig. Det er noget helt specielt. Det er også de mennesker, man møder. Venskaber og netværk landet rundt.

Han har lært meget.- Det er måden at gå til opgaven på.

At finpudse de små ting, så det går lidt hurtigere.

Dertil kommer reaktionerne fra fami-lie, venner og kammerater på skolen.

- De synes, de er megafedt og vildt, at de kender en, der er Danmarks bedste i noget. Det er stort i sig selv. De synes også, det er fedt, at man går op i sit fag på den måde. Og på skolen, når jeg står og træner, kommer der folk forbi og siger, at de også kunne tænke sig at blive flisemurer, siger Frederik Nielsen.

I januar vandt murer Jacob Ahlgreen og flisemurer Frederik Nielsen DM i murerskills for andet år i træk

Vindere af murerkonkurrencerne ved DM i Skills to år i træk: Murer

Jacob Ahlgreen og flisemurer Frederik Nielsen. Begge vandt

også den efterfølgende udtagelses-konkurrence i Aalborg. danmarksmestre

Dobbelte

Julius Myhle Ambus, Erhvervsskolen Nordsjælland

Benjamin Morthorst

Nielsen, Syddansk Erhvervs-

skole, Vejle

Jonas Kindberg,

EUC Nordvest Martin Blom Jensen,

EUC Sjælland