- .. -- ---...... - ... -i i . -_.. . - . - ...... . i ,..,. ~ - ....... - .. ----- .. -- . . ... • I" • ..... .. ...

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie

N r. 7/Februar 1988

MILJØLOVGIVNINGEN I 1987 Folketingets initiativer på miljøområdet i 1987 - og ikke mindst vedtagelsen af VANDMILJØ­HANDLINGSPLANEN betyder et vigtigt brud med den hidtidige miljøpolitik. Det er slut med de høje skorstenes- og lange rør 's taktik. Det er slut med at fortynde sig ud af problemerne! Miljøloven har fået en ny formålsparagraf - det er slut med at undskylde forureningen med øko­nomiske hensyn! I det følgende gives en kortfattet gennemgang af de vigtigste ændringer i miljølovgivningen, og en oversigt over love, bekendtgørelser, cirkulærer m.m. udsendt i 1987. Redskaberne er stort set i orden. Nu skal myndighederne holdes fast på den rigtige administration af lovene. En vedholdende indsats fra Danmarks Sportsfisker forbund er fortsat nødvendig!

MILJØLOVEN:

Miljøet går forud

Den l.januar 1987 trådte en ændret miljølov i kraft. * Hovedsigtet med lovændringen er at effektivisere og in­tensivere miljøtilsynet.

Formålsparagraffen er ændret. Tidligere skulle der ske en afvejning af den forurenene virksomheds samfunds­mæssige nytte i forhold til omkostningerne ved miljøbe­skyttende foranstaltninger. I loven, som den gælder idag, står der alene, at der skal lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed når man skal bedømme for­anstaltninger til imødegåelse af forurening.

Miljøgodkendelser er nu tidsbegrænsede. Tidligere var en virksomhed »fredet«, når den havde op­nået en godkendelse efter miljølovens kapitel 5. - Hvis der ikke skete ændringer i produktionen på virksomhe­den, havde myndighederne ikke nogen mulighed for at ændre godkendelsens vilkår. Nu er godkendelserne tids­begrænsede for en 8 år's periode. Efter de 8 år skal god­kendelserne nyvurderes, og myndighederne kan gribe ind, hvis miljøet ændres uforudset eller, hvis der kommet nye oplysninger om de udledte stoffers skadelighed. Der er åbnet mulighed for at skærpe vilkårene, når bedre ren­semetoder er udviklet, og når mindre forurenende pro­duktionsmetoder er blevet tilgængelige - vilkårene kan ajourføres når produktionsmetoderne er blevet utidssva­rende.

Listen over særligt forurenende virksomheder er blevet revideret og findes i bilaget til den ny bekendtgørelse, *) der også fastsætter kompedancefordelingen mellem kommuner, amtskommuner og miljøstyrelsen med hen­syn til godkendelse og tilsyn med særligt forurenende virksomheder.

Afgørelser skal begrundes.

Lovens kapitel IO er ændret - myndighederne har frem­over pligt til at begrunde deres afgørelser med de hoved­synspunkter , der er lagt til grund for afgørelsen. - På den ene side recipientens tålsomhed overfor forurening - på den anden side forureningens art og omfang. Interessere­des mulighed for at orientere sig om - og tage stilling til -konkrete sager lettes.

Klagebestem melserne.

Danmarks Sportsfisker forbund har uændret efter lovens §74 stk.3 klageadgang i sager, der drejer sig om vandfor­urening. Som noget nyt har Danmarks Havfiskerifor­ening og Dansk Fiskeriforening fået ankeret i spørgsmål om havforurening . •

LOV -, BEKENDTGØRELSE- OG CIRKULÆREHENVISNING

• 08.03.85 Bek. nr. 85 af LOV OM MIUØBESKYlTELSE

som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986.

• 10.05.85 Cirk. nr. 35 om HÅNDHÆVELSE AF MIUØ­

BESKYTTELSES LOVEN.

• 02.12.86 Cirk. om ÆNDRING AF MIUØ­

BESKYTTELSESLOVEN.

• 21.11.86 Bek. nr. 783 om GODKENDELSE AF SÆR­

LIGT FORURENENDE VIRKSOMHEDER

M.V.

Vandmiljøhandlingsplanen er uden sammenligning den mest vidtrækkende beslutning, som folketinget har truffet på miljøområdet i 1987! *)

Industrien, kommunerne og landbruget skal tilsammen reducere udledningen af kvælstof- og fos­fornæringssalte med henholdsvis 50070 og 80070.

Planen bliver nu fulgt op af en række bekendtgørelser, cirkulærer m.m.

Industrien En række virksomheder har selvstændig udledning af spildevand. Omfatter en virksomheds udledning mere end 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor omfattes den af vandmiljøplanen, og skal inden 1993 indføre bedst til­gængelig rensningsteknologi for at nedbringe udlednin­gen. Bekendtgørelsen herom følges op med en støtteord­ning. *)

Kommunernes rensningsanlæg Vandmiljøplanen fastsætter, at eksisterende renseanlæg på mere end 15.000 p.e. (personækvivalenter) og nye an­læg over 5.000 p.e. skal rense for kvælstof. De må højst udlede 8 mg N/liter spildevand.

Tilsvarende gælder for fosfor. Eksisterende og nye an­læg over 5.000 p.e. skal rense for fosfor og må højest ud­lede 1,5 mg P/liter.

Udgifterne til spildevandsrensning skal betales direkte af borgerne og de virksomheder, der er tilsluttet anlæggene. *)

Landbruget Langt den største del af den samlede kvælstofbelastning af vandmiljøet kommer fra landbruget, mens kun en mindre del af fosforbelastningen kommer herfra i form af ulovlige udledninger af ajle, ensilagesafter, gylle m.m., som skulle være stoppet pr. l. maj 1987.*)

Husdyrgødning Der er lavet regler for hvornår, hvordan og hvarrneget gylle og anden husdyrgødning, der må bringes ud på markerne. - Svarende hertil er der stillet krav om, at landbrug med mere end 30 dyreenheder skal kunne opbe­vare gødningen i mindst 9 måneder.

Gylletanke skal overdækkes, hvis der ikke dannes et na­turligt flydelag, som kan forhindre ammoniakfordamp­ning. *)

Berørte landbrug kan opnå statsstøtte på mellem 30070 og 37,5070 af de nødvendige investeringer. *)

2

Markplaner Landmanden skal hvert år lave markplaner omfattende afgrødevalg og gødningsforbrug med henblik på en ef­fektivisering af gødningsanvendelsen og med henblik på en udvidelse af de arealer, der er bevoksede i efterårsmå­nederne. I 1988 skal 45070 af arealet være grønt og efter 1990 skal alle bedrifter over 10 ha holde 65070 af markene grønne. *)

Statens Plantetilsyn under landbrugsministeriet skal føre tilsyn med planerne, der har til formål at nedbringe ud­vaskningen af kvælstof fra markerne. *)

LOV-, BEKENDTGØRELSE- OG CIRKULÆREHENVISNING

'10.06.87 Lov om ændring af lov om miljøforbedrende in­

vesteringer i mindre landbrug m. v.

(VANDMIUØHANDLlNGSPLANEN)

'Bek. om BEGRÆNSNING AF UDLEDNING

AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL VANDLØB,

SØER OG HAVET MED SPILDEVAND FRA

INDUSTRIELLE VIRKSOMHEDER m.V.

'Udkast til lovforslag om STØTTE TIL INVE­

STERINGER I FORBINDELSE MED RENS­

NING AF SPILDEVAND FRA INDUSTRI·

VIRKSOMHEDER OG DAMBRUG.

'Forslag til lov om BETALINGSREGLER FOR

SPILDEVANDSANLÆG.

* 14.10.87 Bek. nr. 668 om HUSDYRGØDNING OG EN·

SILAGE m.V.

'20.08.87 Bek. nr. 563 af lov om STørrE TIL MIUØ­

FORBEDRENDE INVESTERINGER I MIN·

DRE LANDBRUG m.v.

'09.10.87 Bek. nr. 655 om SÆDSKIFTE- OG GØD­

NINGSPLANER SAMT GRØNNE MARKER I

JORDBRUGET.

'Bek. om TILSYN MED SÆDSKIFTE- OG

GØDNINGSPLANER SAMT GRØNNE MAR­

KER.

Marginaljorder og Miljøinteresser Regeringen fremlagde i marts 1987 en samlet strategi på marginaljordsområdet. Strategien er ho­vedsagelig baseret på en række projektundersøgelser om marginaljorde og miljøinteresser, som Miljøministeriet har gennemført i 1986. Udgangspunktet er en antagelse om, at en større del af landbrugsjorden i de kommende år vil ud­gå af traditionel landbrugsproduktion. En stor del af marginaljordene er vigtige miljø- og natur­rnæssige interesseområder. Jordene har stor betydning bl.a. for beskyttelsen af grundvandet, landskabet og det vilde plante- og dyreliv. Hertil kommer områdernes værdi for friluftsliv og re­kreation. Den jordbrugsmæssige udnyttelse af arealerne har afgørende indflydelse på disse for­hold. Nedenfor bringes en oversigt over de rapporter, der har særlig relevans for sportsfiskere:

SAMLERAPPORT:

Nr. V Ådale og ferske enge.

TEKNIKERRAPPORT:

Nr.18: Geologiske og kulturbetingede samt ejendoms-

strukturelle forhold i udvalgte ådale.

Fysiske og biologiske vandløbskvaliteter i

vandløbsoplande med forskellig arealudnyttelse og

naturgivne forhold.

Grundvandskemi i udvalgte engareal er -

grundvandskemi og -strømning i og ved engareal er

ved Rabis Bæks øvre løb, Karup Hedeslette.

Nr.21 : Afstrømningsforhold og afvandingstilstand ved

ændret arealudnyttelse.

Nr.22: Afvandings indflydelse på vandføringen i nogle

danske åer.

Nr.23: Landbrugsrnæssig udnyttelse af vandløbsnære are­

aler: Afgrøder og sædskifter - forudsætninger og

konsekvenser.

Nr.24: Næringsstofkredsløb, plantesamfund, fauna og

plejebehov på vandløbsnære arealer med forskellig

udnyttelse og naturgivne forhold.

Nr.25 : Havmølle Å-systemet. Fisk og fiskeri nu og i

fremtiden.

Nr.26: Projekt Holme Å - et frilufts- og marginaljords­

projekt.

Nr.27: Økonomiske forhold ved forskellige anvendelser af

vandløbsnære arealer.

Nr.28: Miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved

ændret arealudnyttelse i et udvalgt vandløb -

Surbækl Arnå.

Nr.29: Jordbrugernes forventninger til den fremtidige ud­

nyttelse af vandløbs nære arealer.

Nr.34: En foreløbig kortlægning af tørlagte søer og fjor­

de i Danmark.

Rapporterne er udgivet af Miljøministeriet og kan købes hos boghand­

lere, eller Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, 1260 København

K, Tlf. Ol 92 92 28.

3

Miljøstraffesager Nye regler for udmåling af bøder! Ved den miljølovsrevision, der som nævnt trådte i kraft den l. januar 1987, er der sket en op­stramning af reglerne om strafudmåling - der skal ved udmåling af bødens størrelse tages hensyn til den besparelse eller gevinst, man har opnået ved lovovertrædelsen.

Det kan stadig betale sig at forurene! Som det tydeligt fremgår af nedenstående artikkel fra Politiken den 24 . januar 1988, kan det fort­sat betale sig at se stort på miljøreglerne - bødernes størrelse set i forhold til risikoen for opdagel­se virker ikke afskrækkende!

Griseri betaler

• SIg Bøderne stadig alt for små Af Chr. Hjorth­Andersen Lektor, dr.polit.

LAD OS antage, at en flaske whisky koster 100 kr., og at den kan købes i udlandet for 40 kr. Hvad tror De, der ville ske, hvis toldvæsenet var så venlig at opkræve en bøde på f.eks. 30 kr. af dem, der blev snuppet i lufthavnen?

Både min kone og en pro­fessor i økonomi har sam­stemmende svaret, at så ville smugleriet nok stige ganske drastisk. Men toldvæsenet er heller ikke så venlige, men opkræver ud over tolden en bøde på to gange toldens beløb, så flasken kommer til at koste flere hundrede kro­ner. Men i tilsvarende sager er miljø myndigheder­ne/domstolene faktisk så venlige, at det ligefrem kan betale sig at forurene.

Det har da også givet an­.ledning til en hel del debat, at bøden oprindelig var på 30 kr. Ved en lovrevision i 1986 blev der derfor indført følgende straffebestemmel­se (Miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 5): 'Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved en over-1:rædelse af denne lov eller ~e i medfør af loven udfær­:digede bestemmelser, skal ~er ved udmAling af bøde,

herunder tillægs bøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået . eller tilsigtet fordel, jfr. stk. 2, nr. 2'.

I forlængelse heraf udtalte Folketingets miljø- og plan­lægnings udvalg følgende: 'Det bemærkes, at bestem­melsen ikke tilsigter at be­grænse muligheden for ved siden af udbyttekonfiska­tion at udmåle bøder under hensyn til opnået eller tilsig­tet vinding'. Og videre 'Ud­valget lægger afgørende vægt på, at det ikke må kun­ne betale sig at overtræde miljølovgivningen. Udvalget har derfor drøftet meget indgående, på hvilken måde man klarest kan tilkendegi­ve over for politi, anklage­myndighed og domstole, at opnået eller tilsigtet fortje­neste ved sådanne overtræ­delser skal inddrages'.

FOLKETINGETS inten­tion er med andre ord gan­ske klar - men den er bare ikke blevet fulgt op i praksis, og det kan man overbevise sig selvom ved at læse den nyudkomne 'Orientering nr. 7 1987 fra Miljøstyrelsen: Miljøstraffesager II', som gi­ver oplysninger om retsud­viklingen efter skærpelsen i 1986. Man er nok nået et stykke ad vejen, men efter min opfattelse ikke nær langt nok. Et par konkrete retsafgørelser kan nok bedst belyse problemet:

4

1. Fotoaktieselskabet, ret­ten i Århus februar 1987: Et firma havde udledt spilde­vand med et for højt sølv­indhold i kloakken, og be­sparelsen herved var 310.000 kr. Firmaet fik en bøde på i alt 350.000 kr.

2. Forsinket aflevering til Kommunekemi, retten i Ny­købing Mors marts 1987: Virksomheden havde ulov­ligt udskudt aflevering af remanens til Kommunekemi og dermed opnået en rente­bespareise på 74.700 kr. Det­te beløb blev konfiskeret og virksomheden blev idømt en bøde på 10.000 kr.

Jamen, er det ikke herligt. Hvis en virksomhed over­træder miljølovgivningen, kan den idømmes konfiska­tion af fortjenesten og en bøde på 10-15 procent af fortjenesten. (Om der i prak­sis overhovedet bliver tale om en bøde er nok tvivlsomt, for virksomhederne har nok en vis mulighed for at influe­re på opgørelsen af fortjene­sten). Hvad tror De, at der ville ske med smugleriet, hvis bøden var på besparel­sen på 60 kr. plus 10-15 procent, altså knap 70 kr. i alt? De fleste ville jo nok ræsonnere, at sandsynlighe­den for ikke at blive opdaget var så tilpas stor, at det var værd at tage chancen. Der ville være en forventet ge­vinst ved smugleri. OG DETTE er efter min opfattelse stadig hovedprob­lemet ved den nuværende retspraksis: Det kan betale sig at omgå miljølovgivnin­gen, så længe bøden er min­dre end fortjenesten ved OID-

gåelsen gange med sandsyn­ligheden for opdagelse. Og sandsynligheden for at und- . gå at blive opdaget eller i hvert fald domfældt for en miljøovertrædelse er jo langtfra nul. Der er jo mas­ser af virksomheder eller landbrug, der kan foretage · ulovlige (mindre) udlednin­ger, udskyde påbudte foran­staltninger osv. uden at bli­ve opdaget. Og derfor vil de naturligvis blive ved med at gøre det, fordi de kan ræson­nere som så: Vi bliver sand­synligvis ikke opdaget, og hvis vi bliver det, skal vi jo stort set bare betale, hvad det alligevel ville koste os. Sådanne overvejelser er jo ikke nye. PA et vist tids­punkt var sandsynligheden for at blive opdaget uden billet i S-toget kombineret med bøden af en sådan stør- . re Ise, at det direkte kunne betale sig systematisk at kø­re uden billet og betale den sjældne bøde. Men det har HT sat en stopper for ved at forøge kontrollen og ved at opkræve en bøde, der er ca. 30 gange så stor som den sparede billet.

Så længe ikke alle over­trædelser bliver opdaget, så skal bøden for miljøovertræ­delser være langt højere end det nuværende, f.eks. to gange fortjenesten ved over­trædelsen. Det er muligt, at sådanne synspunkter har svært ved at vinde gehør ved domstolene, men så må Fol­ketinget tage sagen op igen og præcisere bødens størrel­se, så den bliver egentlig præventiv, for det er den ikke nu.

·1

Ferskvandsfiskeri for 1 milliard Den afledte værdi af ferskvandsfiskeriet - altså den værdi fiskefangsten har, udover kødværdien, i form af effekten på beskæftigelsen i forarbejdningsindustri, grejforhandling, turisme m. m. - er det meget svært at gøre op.

l det appendix A, vi nedenfor har sakset fra teknikerrap­port nr. 25, er der, - dels en opgørelse over de fangst­mængder, der er muligt at opnå, hvis vandløbskvaliteten bringes i orden alle steder og alle muligheder udnyttes fuldt ud, - dels en opgørelse over værdien af fangsten i

Appendix A

Efter indstilling fra styringsgruppen skal her gives et skøn over, hvad den fiskemæssige værdi af hele landets ferskvandsareal vil være, hvis det udnyttes optimalt, d. v .S., at man opgiver dræ­ning og gødskning af marginaljord, etablerer bufferzoner langs vandløbene, laver vandløbsvedligeholdelse optimalt for fiske­ne, fjerner spærringer, foretager den nødvendige bestandspleje og styrer udnyttelsen af fiskebestandene både hvad angår er­hvervsfiskeriet og sportsfiskeriet.

Tabel l Samlet optimal fiskeproduktion i vandløb og søer.

Produktion i tons Vandløb Søer lait

Blanke ål 295,0 434,0 729,0 Gule ål 295,0 434,0 729,0 Havørred 786,7 786,7 Bækørred 737,5 737,5 Søørred 100,0 100,0 Helt- 80,0 80,0 Gedde 173,6 173,6 Sandart 217,0 217,0 Aborre 173,6 173,6 Andre arter 118,0 868,0 986,0

lait 2.232,2 2.480,2 4.712,4

• Der skelnes ikke mellem helt fanget i sø eller brakvand.

Tabel 2 Den potentielle værdi af fiskeriet i de ferske vande.

Art

Blanke ål Gule ål Laks Havørred Bækørred Søørred Helt­Gedde Sandart Aborre Andre arter Krebs

lait

Erhvervsfiskeri O)

Kr./kg. Vandløb Søer lait

50 50 50 50 50 50 25 15 25 \O \O

100

værdi i 1000 kr.

14.750 14.750 \0.000 39.335 36.875 5.000 2.000 2.604 5.425 1.736

98 \0.000

115 .808

21.700 21.700 \0.000 39.335 36.875

5.000 2.000 2.604 5.425 1.736

36.450 36.450

868 966

61.033 186.841

Ferskvandsfiskeristatistikken ') \0.555 Fiskeristatistik for fjorde og kystnære vande ') 117.895

O) Fangststatistikken for de ferske vande, fjorde og kystnære vande omfatter hovedsagelig erhvervsmæssige fangster. Kilopriserne er de samme som ovenfor.

') Beregnet på grundlag af statistikken for 1980.

') Beregnet på grundlag af den officielle statistik fra 1977. 5

ren kødværdi, og et skøn over den afledte værdi.

Perspektivet er: - næsten 5.000 ton fisk pr. år

- næsten 200 millioner kroner i kødværdi

- næsten 1 milliard kr. i afledt værdi

Afledt værdi af ferskvandsfiskeri. En fisks værdi kan være mange ting, men uden videre kan det fastslås, at der altid findes en kødværdi, som enten kan udtryk­kes ved fiskens pris for fangeren eller for forbrugeren. Men her­udover har en fisk også en såkaldt afledt værdi. For eksempel taler man om, at for erhvervsfiskeriet gælder der, at for hver fi­sker er der ansat \O personer i land, som viderebehandler fang­sten. Den afledte værdi er da værdien af de \O personers arbej­de .

I udlandet har man søgt at beregne, hvad den afledte værdi er for fisk fanget af sportsfiskere, målt som en den omsætning der er ved sportsfiskeriet, f.eks. leje af fiskevand, hotelovernatnin­ger, indkøb af fiskegrej, transport etc .

I en artikel fra 1984, i det norske tidsskrift» Villmarksliv« giv~r Vidar Skiri følgende oplysninger:

I 1980 omsatte 51.000 sportsfiskere i New Foundland, New Brunswick og Nova Scotia for 32,3 millo $ for at fange 55.000 laks, d .v.s. 595 $ pr. laks . Man regnede med, at disse sports­fiskere fangede ca. 12% af laksene, resten blev fanget af er­hvervsfiskere . Det blev også vist, at værdien af sportsfiskerfan­get laks var 21 x kødværdien.

I en undersøgelse ved den finske side af Tanaelven fandt man, at sportsfiskerne omsatte for 6,5 x kødværdien af den laks de fangede. Man fandt også, at ud af det samlede antal turister i området var 76f1!0 udelukkende kommet for at sports fiske, og at de 7.000 turister lagde Il mil!. finske mark.

I Skotland anslår man, at de besøgende sportsfiskere, som kun udgør 2f1!o af det totale antal turister, omsætter for ca. 1,5 milli­arder kr. hvert år, dette udgør ca . 200,70 af den samlede tu­ristomsætning. I Skotland regner man med, at alle sportsfiskere (både turister og lokale) fanger ca. 150,70 af laksen , men medens sportsfiskerne giver ca. 30.000 afledte arbejdspladser , giver er­hvervsfiskeriet, som tager 85% af laksen, kun 1.200 arbejds­pladser.

Der foreligger desværre ingen tilsvarende undersøgelser fra Danmark, men for eksempel kan det anføres, at man i Silke­borg regner med ca. \0.000 udenlandske turister hvert år, som udelukkende kommer for det fremragende medefiskeri i Gudenåen. Hvis man ansætter en faktor 5 for Danmark, får man, at den afledte værdi af den fangst, som er angivet i tabel 2, andrager ca. I milliard kr.

Vandløbene er ikke blevet renere de sidste 15 år I miljøstyrelsens NPO-redegørelse fra 1984 blev det konkluderet at forureningstilstanden i vand­løbene generelt var forbedret. Der er som bekendt investeret adskillige milliarder i kommunernes spildevandsrensning, og en forbedret vandkvalitet er naturligvis at forvente.

I årsskriftet fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium i Silkeborg har vi fundet nedenstående diagram over ud­viklingen i forureningstilstanden i vandløbene gennem 70'erne og 80'erne.

Figuren er baseret på en statistisk bearbejdning af til­synsdata fra amtskommunerne .

I perioden frem til 1980-81, som er NPO-redegørelsens tidsperspektiv , ses der ganske rigtigt en forbedring af vandløbenes tilstand - men i de seneste år er udviklingen tilsyneladende gået den anden vej og vandløbenes til­stand er nu som i begyndelsen af 70'erne. Selvom for- . skelle i nedbør med mere spiller ind, er den generelle ten­dens dog klar - der er god grund til at holde øje med ud­viklingen i vore vandløb.

%

100

1

90

80

70

60 J 50

1 40 l 30 1 20 j 10

O

FORURENINGS­GRAD

~ IV III-IV

~~ III c-;e II-III

II I-II

, I

1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 AR

Den årlige fordeling i % mellem forureningsgraderne l-lV.

praktisk taget u forurenet.

I I ret svagt forurenet.

I I I = ret stærkt forurenet.

I V = overordentlig stærkt forurenet.

Forureningsbedømmelse

Ud fra de smådyr, der findes i vandløbet, kan man vur­dere vandløbets renhed eller forureningstilstand. Rent­vandsdyrene viser forureningsgrader på I eller II. Her er rent og iltrigt. Ørreder og ferskvandstanglopper kan tri­ves, og det er ikke sundhedsfarligt at færdes der.

Bliver vandet forurenet, forsvinder rentvandsdyrene, men andre kommer til. Det er dyr der kan klare de dårli­ge iltforhold, og de kan endog komme i store mængder. Her kan de leve i fred for ørrederne, der slet ikke kan klare sig i det forurenede vand. Er der mange røde myg­gelarver, bedømmes fcirureningsgraden ofte til III. Er der mange tynde børsteorm, Tubifex, bedømmes vandlø­bets forureningsgrad til IV. Disse orm kan sidde i tætte samlinger i mudderet. Bagenderne stikker op af små mudderrør. Når de forstyrres, trækker de sig alle på en gang ned i mudderet. I det stærkt forurenede vand er der som regel også lammehaler, især i vintertiden. Det er vældige samlinger af lange uldne duske. Når de dingler i strømmen, kan de minde om det, som har givet dem navn. Her kan også »rottehalen« leve. Den henter ilt fra luften gennem en »snorkel«.

Det må føjes til, at der også i det rene vand kan findes en­kelte eksemplarer af de dyr, der er i det forurenede vand. Men de findes slet ikke i de store mængder.

6

Forureningsbedømmelse ud fra smådyrs-faunaen

Det første tegn på forurening er ofte en stor forekomst af vandbænkebideren.

De enkelte arter af smådyr stiller forskellige krav til iltindholdet i vandet, ligesom de i forskellig grad er tole­rente overfor; aflejring af slam, overvoksning af overfla­der med svampe og bakterier og andre forhold som skyl­des forurening med organisk stof. Ved at undersøge et vandløbs smådyrs-fauna kan man få et glimrende billede af forureningstilstanden.

I »Landbrugsministeriets vejledning om fremgangsmå­den ved bedømmelse af recipienters forureningsgrad, 1970«, står der:

Forureningsgrad IV Foruden afmange mikroskopiske, eencellede dyr, består fauna­en af nogle få flercellede dyre former, der kan ses med det blotte øje, og som kan inddeles i 2 grupper.

a) Forureningsindikatorerne optræder kun vedforureningsgrad rv. Blandtforureningsindikatorerne skal nævnes: Rottehalelar­ven Eristalis og sommerfuglemyggelarven Psychoda, men også glansmyggelarven Ptychoptera, der ligner rottehalelarven no­get, hører til denne gruppe.

b) Forureningsdominanterne kan optræde i store individantal ved forureningsgraderne IV og III, og udgør som regel en bety­delig del af den direkte iagttageligefauna. De to mest karakteri­stiske forureningsdominanter er begge røde. Kolonier af børste­ormen Tubijex kan danne store røde pletter (som forsvinder, når der slampes i bredden) på vandløbsbunden.

Forureningsgrad III Her mangler de nævnte forureningsindikatorer, men faunaen domineres stadig af forureningsdominanterne. Hertil kan kom­me ret få andre dyreformer, der kan tåle de nu svagt forbedrede kår (og som også vil kunne findes ved forureningsgrad Il). Som eks. herpå skal nævnes vandbænkebideren Asellus, hundeiglen Har­pobdella og bønnemuslingen Sphaerium.

Forureningsgrad II Denne er præget af et stort antal plante- og dyre former. For­ureningsdominanterne er praktisk talt borte. Udprægede rent-vandsdyr må dog søges i forureningsgrad l.

Forureningsgrad I er præget af optimale i1t-, temperatur- og bundforhold for en række udprægede rent-vandsdyr, som visse vårfluelarver, slør­vingenymfer m. v.

Hold øjemed tilstanden i vandløbene og søerne Vore søer har det skidt og vandløbene er ikke blevet renere de sidste 15 år. Dystre konklussioner som kan læses ud af rapporter fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium i Silke­borg. Der er god grund til at holde øje med udviklingen. Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium mangler tal, der belyser udviklingen og hører gerne fra folk, der ligger inde med tidsserier af målinger. Telefonnummeret er 06 81 0722. I det følgende bringes: - dels nogle af Ferskvandslaboratoriets resultater. - dels anvisninger på undersøgelser, man selv kan foretage .

Vore søer har det skidt Fra rapporten» Vore søer har det skidt«, Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, december 1987 - er følgende sakset:

Fosfor er som regel det nærfingsstof, som er hovedansvarlig for eutrofieringen, men i de rene og forholdsvis uberørte søer, og i søer med stor næringsstoftilledning er det gennem sæsonen skiftevis fosfor og kvælstof, som er bestemmende for algeud­viklingen. Hovedparten af den fosformængde, der ledes til de ferske vande kommer fra kommunernes spildevandsanlæg og fra landbruget, men lokalt kan bidraget fra dambrug være do­minerende. Størstedelen af kvælstofbelastningen skyldes ud­vaskning fra de dyrkede marker.

Når algemængden i søerne forøges, bliver vandet mere uklart. Ændringer i vandets gennemsigtighed giver derfor normalt et godt billede af udviklingen i eutrofieringen. Vandets gennem­sigtighed måles med en hvid skive, som sænkes lodret ned i van­det til den dybde, hvor den ikke kan ses mere. Denne dybde kal­des sigtdybden.

På figur l ses, at sigtdybden i sommerperioderne fra 1975 til 1985 var meget lille i de fleste danske søer. l hele 59070 af søerne var sigtdybden mindre end l meter, medens kun 7070 af søerne havde en sigtdybde, som var større end 3 meter. Sigtdybder mellem l og 3 meter fandtes i de resterende 34070 af søerne.

En lille sigtdybde er ensbetydende med et ensformigt dyre- og planteliv, hvor der kun er få arter, men til gengæld mange in­divider af hver art. Der kan bl.a. udvikles vandblomst af blågrønalger, der danner et maling-agtigt lag på vandovertla­den.

60

50

5 ~ 40

...J "" 30 >-z "" 20

10

241 SØER

0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 3.0 3.5 4.0 4.5 5.0 5.5 6.0 6.5 7.0 SIGTDYBDE (1/5 - l/lO 1975 -1985 I

(ml

Figur I: Fordelingen af den gennemsnitlige sommersigtdybde i de dan­ske søer. Sommerperiodens sigtdybde er et mål for vandets klarhed og anvendes ofte til at beskrive eutrofieringsniveauet i en sø. Med stigende tilførsel af næringsstof stiger vandets indhold af mikroskopiske alger og samtidig aftager vandets klarhed - sigtdybden bliver mindre. De fle­ste danske søer har naturlige sigtdybder som er større end 2 meter.

I amtskommunernes recipientkvalitetsplaner er der fastlagt en målsætning for tilstanden i søerne. For en stor del af søerne er samtidig angivet et minimumskrav til den gennemsnitlige som­mersigtdybde. Det ses af figur 2, at disse krav i dag langtfra er opfyldt. De fleste af søerne har i dag en mindre sigtdybde i som­merperioden end den, som amtskommunerne har sat som mini­mumskrav .

7

30

25

20

15

10

D Målsætning

~ Aktuel tilstand

0 - O.5m 0.5 - tOm 1.0 - 15m 1.5 - 2.0m 2 .0 - 3 .0m "> 3m

SIG TDYBDE (1/5 - 1/ 101

Figur 2: Sammenligning mellem de aktuelt målte sommersigtdybder og de i recipientkvalitetsplanerne fastsatte minimumskrav ti! sommersigt­dybden. Sammenligningen bygger på ial/ 95 søer fra Nordjyllands- , Aarh(1s- , Vejle- og Storstrøms am/o Det ses af figuren. al i en s/ar del af søerne er sigtdybden lavere end den er målsat ifølge recipientkvali­le/splanerne.

Hvor meget skal næringsstoftilledningen nedbringes, for at der opnås en forbedring i søernes tilstand?

Vi har beregnet, at fosfortilledningen gennemsnitlig skal halve­res, for at de søer, der er medtaget i figur 2, bringes i over­ensstemmelse med amternes kravværdier til sommersigtdybden. Hvis søernes tilstand skal forbedres yderligere, således at de op­fylder basismålsætningen, d.v .s . at de »kun i ringe grad er på­virket af menneskelig aktivitet«, er det nødvendigt at begrænse fosfortilledningen endnu mere.

Søernes tilstand vil også kunne bedres ved en nedbringelse..af kvælstoftilledningen, idet planteplanktonets vækst i nogle søer er begrænset af kvælstof tilførslen - medens mange søer har fos­forbegrænsning på nogle årstider og kvælstofbegrænsning på andre tidspunkter. Ofte bør såvel fosfor- som kvælstoftilled­ningen derfor nedbringes for at opnå en fuldstændig og vedva­rende forbedring af miljøkvaliteten i danske søer.

Den store næringsstoftilledning, der i dag foregår til hovedpar­ten af vore søer, bevirker at der ophobes næringsstoffer i sø­bunden . Det gælder især for fosfor. Når næringsstoftillednin­gen mindskes vil stofferne frigi ves fra søbunden og dermed øges næringsstofindholdet i sø vandet. På den måde skylles de opho­bede stoffer ud af søen gennem afløbet. Den tid det tager før påvirkningen fra tidligere tiders næringsstof tilførsel er ophørt, vil bl.a . afhænge af, hvor hurtigt vandet i søen udskiftes, hvor stor næringsstofmængde , der er ophobet i søbunden og af stør­relsen af den fremtidige næ ringsstoftilledning.

l søer med store mængder af ophobet næringsstof i søbunden kan der gå lang tid (l0- 30 år) før der opnås en forbedring i sø­ens tilstand ved en nedsat næringsstoftilledning. l nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bortgrave den øverste del af søbun­den for at fjerne de ophobede næringsstoffer, eller foretage an­dre indgreb for at begrænse frigivelsen af især fosfor fra søbun­den . Sådanne indgreb bevirker ikke alene en forbedring i den enkelte sø's tilstand, men mindsker samtidig udskylningen af næringsstoffer fra søen. Derved undgår man en efterfølgende belastning af nedstrømsbeliggende søer og kystområder.

Hvordan vil udviklingen blive fremover?

Som konsekvens af »Vandmiljøhandlingsplanen« skal udled­ningen af næringsstoffer fra landbruget reduceres. Der er tillige fastsat maksimale værdier for indholdet af næringss toffer i spildevandet fra rensningsa nlæggene. Gennemførelsen af denne plan vil for nogle søer betyde en væsentlig nedsættelse af næ­ringsstoftilledningen. Men i mange tilfælde er dct dog ikke til­st rækkeligt til at bringe søernes til stand i overenss temmelse med de amtskommunale recipientk va litetsplaner.

Derfor er det vigtigt at pointere, at recipientkvalitctsplancrne er gældende så fremt de er mere vidtgående end kravene i » Vand­miljøhandlingsplanen«. Men selv ved opfyldelse af krave ne i di sse planer vil tilstanden i mange danske søer fo rtsat være dår­lig, ganske enkelt fordi kravene til næringssa lt fjernel se ikke er til s trækkeli ge. Ved rev ision af rec ipientkvalit etsplanern e e r det derfor vigtigt , at der foretages en fo rn yet vurdering af behovet for næ ringssa lt fjernel se i oplandet t il søerne. •

Love

Cirkulærer

Bekendtgørelser

LOV-, BEKENDTGØRELSE- OG CIRKULÆREHENVISNING

Miljøministeriet:

§

§

• 12.03.87 Bek. nr. 119 om GRÆNSEVÆRDI fOR LUf­

TENS INDHOLD AF NITROGENDlOXID.

• 01.04 .87 Bek. nr. 166 om KLASSIFIKATION OG KA­

TEGORISERING SAMT UDTØMNING AF

FLYDENDE STOFFER, DER TI~ANSPORTE­

RES I BULK.

§

• 01.04. 87 Bek. nr. 167 om MODTAGERORDNINGER I

DANSKE HAVNE FOR RESTER OG BLAN­

DINGER AF SKADELIGE FLYDENDE STOF·

FER, DER TRANSPORTERES I BULK.

• 11.06.87 Cirk. om OPTAGNING AF AFSKÅRET GRØ­

DE I FORBINDELSE MED VANDLØBS­

VEDLIGEHOLDELSE.

»Miljø- & Vandpleje« internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund

Worsåesgade 1, 7100 Vejle Tlf. 05 82 06 99

Redaktion: Jens Hadrup, Miljøafdelingen Landsudvalget f. Vandpleje og Miljø Kurt Haurbæk Mogens Nielsen

Tryk og sats: Dalum Offset, 09127712

• 07 .07.87 Cirk. om UDARBEJDELSE AF KOMMUNALE

BEREDSKABSPLANER TIL STRANDSA­

NERING m.v.

• 18.08.87 Bek. nr. 590 om OPLYSNING OM VASKE­

OG RENGØRINGSMIDLER.

• 26 .08.87 Bek. nr. 574 af lov om KEMISKE STOFFER

OG PRODUKTER.

• 18.09.87 Bek. nr. 601 af li sten over FARLIGE STOF·

FER.

• 14.10.87 Bek . nr. 662 om KLASSIfiCERING, EMBAL­

LERING, MÆRKNING, SALG OG OPBEVA­

RING AF fARLIGE KEMISKE STOFFER OG

PRODUKTER.

Fiskeriministeriet:

*16.10.87 Bek. nr. 665 om FREDNING OG MINDSTE­

MÅL FOR HELT I FERSK VAND SAMT I

RANDERS FJORD m.v.

*13.11.87 Bek. nr. 736 om FREDNING AF LAKSE­

FISKEN SNÆBEL.

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSEN 1987

Nr. I:

Nr. 2:

Nr. 3:

Nr. 4:

Nr. 5:

Nr. 6:

Nr: 7:

Oversigt over godkend te bekæmpelsesmid ler.

Badevand og strandkvalitet.

Miljøstraffesager l.

Miljøgodkendelser og forsøgsanlæg.

Vandmiljøhandlingsplan og tilsynsundersøgelser .

Genanvendelseså rets årsberetning 1986.

Miljøstraffesager Il.

VEJLEDNING FRA MILJØSTYRELSEN 1987

Nr. I: Strandrensning l.

REDEGØRELSE FRA MILJØSTYRELSEN 1987

Nr. 5: Kviksølvredegørelse.

MILJØPROJEKT - MILJØSTYRELSEN

Nr.83 :

Nr.84:

Nr.85:

Nr.86:

Nr.87:

Nr.88:

Nr.89:

Forurening fra gamle affaldsdepoter uden kemikalie­

affald.

Alternativ lossepladsteknologi - en liueraturgennern ­

gang.

Tilførsel af næringss toffer til vandløb .

Genanvendelse a f tekstilaffald .

Substitution af PVC- plast med andre plastmaterialer.

Emballage til mælk og juice.

Vandressourcerne og klimasvingninger.

»Miljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvi­reres fra sekretariatet.

DSF - februar 1988