Natur i råstofgraveEnvina kursus juni 2013

Råstoflovens muligheder for efterbehandling til natur - frivillighed (eller tvang?), vilkår, efterbehandlingsplaner og tinglysning

v/Thomas M. Hiorth, Natur og Miljø, Kalundborg Kommune

Side 1

Natur i forhold til råstoflovens formål

• RL § 3: hensyn til råstofressourcernes udnyttelse og erhvervsmæssige hensyn – men også:

1. miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser2. beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser3. naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af

landskabelige værdier og videnskabelige interesser

4. en hensigtsmæssig byudvikling5. infrastrukturanlæg6. jord- og skovbrugsmæssige interesser7. ……………noget hav og kyst-halløj som er uinteressant

I hvert fald i dette kursus!

Side 2

Naturbeskyttelse i RL § 3

- ”herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser”

Sidstnævnte = geologisk profil =hjemmel! =>potentielt godt overdrev

Side 3

Naturbeskyttelse i RL § 3

Kommenterede råstoflov:

"Naturbeskyttelse omfatter naturfredningsmæssige interesseri bred forstand herunder botaniske og zoologiske interesser,landskabelige, videnskabelige og rekreative interesser".

1. Kalundborg Kommune2. Naturstyrelsen3. NMKN

Side 4

Det er OS i kommunerne der anlægger den nyeste praksis!!• Ingen retningsgivende afgørelser fra NKN /

NMKN!

• Intet i Vejledningen til råstofloven om efterbehandling til natur!

• Ingen ”hjemme” i Naturstyrelsen der kan udtale sig om emnet…..

Side 5

Hav opbakning!

• Råstofplan• Kommuneplan• Administrationsgrundlag• Vejledning – gerne godkendt politisk• Chefniveau

Side 6

Håndtag der kan gribes/anvendes…….

Side 7

Råstofplanen

NKN:

Redegørelsen til råstofplanen:hvilke forudsætninger for områdets fremtidige anvendelse og efterbehandling er der indgået i beslutningen om at udlægge det pågældende område til råstofgraveområde?

Er der skrevet om natur?

Så kan det bruges som argument!

Side 8

Kommuneplanen

http://www.kalundborg.dk/Kommuneplan_2013.aspx

http://k326.cbkort.dk/?profile=kp13_ekstern

Side 9

Efterbehandlingsplanen

• Sørg for at godkend den inden råstoftilladelsen gives

eller

• skriv meget specifikke vilkår til efterbehandlingsplanens indhold ind i råstoftilladelsen

Side 10

Eksempler på vilkår om efterbehandling til natur• Der skal etableres 1 stor sø på arealet • Der skal etableres mindst 5 lavvandede

søer på hver minimum 100 m2 i grænseområdet til habitatområde 137

• Der må ikke udlægges muldjord på de syd og sydvestvendte periferiskråninger

• Sikkerheds- og lavvandszonen på tilsammen 13 m på de efterbehandlede periferiskråninger, må ikke udføres af eller beklædes med muld eller overjord

(Colas, Skovgårdsvej)Side 11

Flere eksempler på vilkår om efterbehandling til natur• De overordnede principper for efterbehandlingen af området omfattet af denne tilladelse

er:• der skal etableres 1 stor sø på arealet • der skal etableres mindst 4 lavvandede søer på mellem 250 – 1.000 m2 i grænseområdet

til habitatområde 137 • der skal etableres 4 erstatningsbiotoper i størrelsen 550 - 650 m2 med en vanddybde på

max. 1 m som erstatning for den eksisterende sø med lokalitetsnr. 447-1, Bjergsted i den sydlige ende af råstofgraven som skitseret i efterbehandlingsplanen. Søerne skal – i modsætning til den oprindelige – udformes med organiske former og ikke som bassiner eller laves cirkelformet – se nærmere vilkår i afsnit 2.4

• erstatningsbiotop søerne skal etableres før der graves eller laves andre aktiviteter ved den beskyttede sø - og vand fra den beskyttede sø skal pumpes ud i hver sø i en mængde svarende til mindst 100 m3 vand pr. sø – kommunen skal være til stede når dette skal udføres

• overdrevet der er beliggende på sydskråningen ved den eksisterende sø med lokalitetsnr. 447-1, Bjergsted skal flyttes til en placering i den sydlige ende af grusgraven som skråning mod én af erstatningsbiotop søerne på matr. 2e der afgrænser det ansøgte område mod syd. Skråningen skal have et anlæg svarende til overdrevets hældning/anlæg som er 1 : 6. Overdrevets størrelse er ca. 10 x 20 m. Flytningen skal foregå ved at det øverste vegetationslag inklusive de øverste 30 cm muld/jord forsigtigt fjernes og transporteres hen hvor det skal udlægges.

• der må ikke udlægges muldjord på de syd-, sydvest- og vestvendte periferiskråninger• sikkerheds- og lavvandszonen på tilsammen 13 m på de efterbehandlede

periferiskråninger, må ikke udføres af eller beklædes med muld eller overjord.(LNG, Skovgårdsvej) Side 12

Tinglysning

Titti Kopp – råstofjurist – siger at alle vilkår bør tinglyses.

• og aflyses igen– dog ikke dem vedr. ingen sprøjtning og

gødskning - miljøbeskyttelse• Hvorfor ikke tinglyse blivende vilkår vedr.

den naturtilstand man vil skabe?= NATURBESKYTTELSE

Side 13

Bkg om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

• Rydningspligt hvert 5. år. Gælder jorder , der er noteret i matrikelregistret med landbrugspligt, men også de såkaldte frijorder

• NaturErhvervstyrelsen er myndighed – og vil gerne have anmeldelser• Nogle erfaringer med dette?

Side 14

Hvis ejer er MEGET imod

• Forhandling

• Kompromis

• Forklar hvorfor der er en mening med den efterbehandling kommunen ønsker!

Side 15

16

Tænk ud af de gamle (amtslige) rammer• Bryd traditionerne!! – Ikke nødvendigvist flade skråninger og

efterbehandling til landbrug• Tæt samarbejde mellem natur- og

råstofsagsbehandlere!– et godt samarbejde kan opstå!

• Hav opbakning!

Side 17

Tænk realistisk

• Kræv efterbehandling til natur de steder hvor der er mulighed for det!

• Godt fagligt arbejde skal lægge til grund for at hjemlen er der i det konkrete tilfælde

• Men det er vel logik for råstofsagsbehandlere……..??

Side 18