Upload
others
View
10
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
et sted der summer af liv på tværs af alder og interesser
et bredt folkeligt lokalt forankret initiativ
naturformidling – kulturformidling
limfjordsturisme – naturaktiviteter
mødested – værested
levende landsby
GJØL
Natur- og Kulturcafépå
Gjøl Havn
INdHoLd
Projektbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Vision og formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Aktiviteter i Natur- og Kulturcaféen . . . . . . 9
organisering af projektet . . . . . . . . . . . . . . . 13
Placering på havnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Projektets tidsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Anlægsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
driftsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Bygningstegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Vedtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Udarbejdet af
Arbejdsgruppen bag Natur- og Kulturcaféen
Gjøl Borger- og Erhvervsforening
April 2009
2
BaggrundI foråret 2003 blev idéen, om at etablere et centrum for naturaktiviteter og formidling af natur og kulturværdier, der er tilknyttet Limfjorden og lokalsamfundet Gjøl, skabt i forbindelse med tværgående drøftelser om kultur og fritidsmuligheder i den daværende Aabybro Kommune. Emnet kom senere på dagsordenen i forbindelse med lokale borgermøder forud for kommuneplanrevisionen samme år. Her blev emnet prioriteret højt i den efterfølgende opsamling, som kommunalbestyrelsen udførte sammen med Gjøl Borger og Erhvervsforening.
I 2004 arbejdede lokale foreninger og Naturskolen i Store Vildmose videre med mulighederne og indholdet i et kommende projekt, hvor der fokuseres på naturen i og omkring Limfjorden. Det medførte blandt andet, at der med naturskolens faglige bistand, blev oprettet en hjemmeside med formidling af naturen og en del
PRoJEKTBESKRIVELSE
af kulturhistorien omkring Limfjorden ved Gjøl (med økonomisk støtte fra Friluftsrådet). I foråret 2005 afholdtes fællesmøder mellem lokale foreninger, kommunale institutioner og Aabybro Kommune.
Efter ansøgning om støtte til projektet fik Gjøl Borger og Erhvervsforening i marts 2006 kr. 300.000 fra Friluftsrådet i tilskud til etablering af en Natur- og Kulturcafé på Gjøl Havn. Kommunesammenlægningen betød dog, at Aabybro Kommune ikke, trods en meget positiv indstilling overfor idé og projektindhold, fik taget endelig stilling til at støtte projektet økonomisk.
Efterfølgende har Gjøl Borger og Erhvervsforening samt en lokal arbejdsgruppe med bred forankring på Gjøl arbejdet videre for at få projektet udviklet. Jammerbugt Kommune har efterfølgende
3
bakket op omkring udvikling af projektet med kr. 200.000. Med kommunens “blåstempling” af projektet og en stor lokal opbakning, ser vi gode muligheder for at realisere projektet.
I oktobernovember måned 2008 blev der afholdt møder med de nuværende foreninger på havnen og andre brugere af havnens faciliteter. Her diskuterede man projektets indhold, udviklingsmuligheder og placering af bygninger på havnen. Tilsvarende blev projektet præsenteret på et offentligt indkaldt borgermøde på Gjøl Kro, hvor der forud havde været en beskrivelse af projektet i landsbyavisen, Gjøl Posten.
Fra samtlige foreninger og på borgermødet var der meget stor opbakning til projektets ide og indhold. Arbejdsgruppen blev opfordret til at arbejde videre med henblik på at få projektet gennemført.
Sideløbende med det ovennævnte lokale arbejde er der for hele kommunen blevet gennemført et omfattende arbejde med at udvikle målsætninger, strategier og handlingsplaner for turistudviklingen i Jammerbugt Kommune.
Her udpeges Gjøl Havn til centrum for”udvikling af aktiv Limfjordsturisme i Jammerbugt Kommune”.
I efteråret 2008 blev der nedsat en udviklingsgruppe, som har til opgave at komme med konkrete forslag til udvikling af aktivferie på Gjøl. I kommissoriet er det formuleret, at Gjøl Havn skal danne rammen om en lang række aktive ferietilbud med fokus på vandaktiviteter.
Udviklingsgruppen har holdt 2 møder i 2008 og det forventes, at arbejdet afsluttes medio 2009.
Foto: Nordjyske / Grethe Dahl
4
Gruppen er sammensat af udpegede borgere fra Gjøl, repræsentanter fra 2 kommunale forvaltninger og har turistchefen for Jammerbugt Kommune i spidsen.
Det kan allerede nu fastslås, at ”projekt Natur – Kulturcafé” indgår som en integreret del i flere af udviklingsgruppens foreløbige fokusområder. Sandsynligvis vil udviklingsgruppen pege på yderligere initiativer, som kan styrke den fremtidige turismeudvikling på Gjøl.
Nogle af ønskerne fra turistudviklingsgruppen vil muligvis komme til at indgå som justeringer eller mindre udvidelser af det fremsendte projekt. Økonomisk krævende forslag vil evt. danne udgangspunkt for nye udviklingsprojekter på Gjøl Havn.
Fortiden er også en del af fremtidenHistorisk var Gjøl helt op til 1900tallet en isoleret ø i Limfjorden. Med afgrænsningen mod Limfjorden i syd er der helt op i vor tid stadigvæk en øeffekt. Der er fra 10 km og længere til de nærmeste bysamfund. Selv nu, hvor afstandene ved hjælp af privatbiler og nogle daglige busforbindelser, alt andet lige, er blevet meget kortere – er landsbyen og lokalsamfundet “på” Gjøl fortsat et relativt isoleret sted.
Det øger behovet for lokale aktiviteter, først og fremmest for dem, der er bosat i området. Et højt aktivitetsniveau gennem foreningsliv og initiativgrupper er en vigtig forudsætning for, at bosætningen kan fastholdes og øges.
Den planlagte Natur- og Kulturcafé på Gjøl havn vil kunne blive et centralt samlingssted for flere aldersgrupper og stedet vil kunne understøtte kommunens strategioplæg, hvor der er enighed om at prioritere natur og kulturværdier i Jammerbugt Kommune.
Vi ønsker ikke en historieløs udvikling på Gjøl. Natur – kulturhistorien om øen, havnen, fjorden, fiskerne, landvindingerne, Ulvedybet mv. er centrale elementer i formidlingen. Trods moderniseringer og evt. udvidelser af havnen, bør denne stadig have bådpladser, der er reserveret til fiskejoller og evt. historiske limfjordsfartøjer. Bænken på havnen og andre klenodier med historie bør bevares. Vi ønsker med andre ord udvikling med bevarelse af autentiske elementer fra tiden, der gik.
5
Gjøl som omdrejningspunkt for udvikling af Limfjords-turismen i Jammerbugt KommuneDet er Jammerbugtens kyststrækninger, der giver grundlag for den store turisttilstrømning til Jammerbugt Kommune. Som enkeltstående attraktion er Fårup Sommerland den største med ca. 550.000 besøgende pr. år. Langt de fleste turister bor i nærheden af de attraktive badestrande.
I de senere år er der sket et gradvist skifte i turisternes efterspørgselsmønster. Flere søger indhold og oplevelser. Fysisk aktivitet og sundhed spiller også en stigende rolle.
Limfjorden er Jammerbugt Kommunes rolige vand. Gjøl har et charmerende og trygt havnemiljø. De fleste maritime friluftsaktiviteter kan her udøves i flere dage pr. sæson og på en sikrere måde end det er tilfældet i Jammerbugten. På markedsføringssiden vil Jammerbugt Turistbureau, hoteller, campingpladser, andre overnatningssteder, sommerhusudlejningsbureauer m.fl. være naturlige samarbejdspartnere for ”Gjøl Havn”
Lokal opbakning den vigtigste forudsætning for projektetSom med andre større, lokale projekter på Gjøl er der enighed om, at det frivillige, lokale engagement er, og vil være, det bærende element i udvikling, realisering og efterfølgende drift af projektet. At det lokale engagement er stort og har været drivkraften bag mange initiativer på Gjøl, kommer bl.a. til udtryk ved, at Gjøl blev udpeget som årets landsby 2007.
Synergieffekt mellem lokale behov og turistmæssige interesserProjektet har undervejs udviklet sig fra at være et helt lokalt projekt med bosætning og attraktive levevilkår i centrum til også at være et turismesamarbejdsprojekt, der vil give øget aktivitet på havnen og sandsynligvis 12 nye lokale arbejdspladser (måske flere på sigt).
Det skal påpeges, at der ikke på nuværende tidspunkt kan påpeges modsætninger mellem turistinteresser og lokale interesser. Tværtimod optimeres udnyttelsen af menneskelige ressourcer, bygninger, udstyr og investeret kapital ved at forfølge den nævnte dobbeltstrategi.
Fælles juridisk ejerskabDen nedsatte arbejdsgruppe vil i 2009 blive afløst af en ny juridisk enhed, som skal være bygherre og ejer af projektet. Den juridiske enhed bliver udformet som en selvejende institution med bestyrelsesrepræsentanter fra samtlige relevante foreninger på Gjøl og andre lokale ressourcepersoner. Der vil desuden ske en vedtægtsmæssig sikring af, at kommunale turistinteresser kan være repræsenteret i bestyrelsen.
I nærværende projektbeskrivelse gengives projektets hidtidige udvikling, idé og indhold. Disse planer vil yderligere blive bearbejdet hen imod projektets realisering.
På vegne af arbejdsgruppen
Kay Werner
Formand for Gjøl Borger- og Erhvervsforening
Gennem samarbejd
e og
alliancer bliv
er Gjøl havn
et vitalt kn
udepunkt
mellem fjord og la
nd.
Et fritidssted og
et arbejdssted
med aktiviteter,
tilbud,
oplevelser, sam
vær
og handel.
6
VISIoN oG FoRmåL
Gennem samarbejd
e og
alliancer bliv
er Gjøl havn
et vitalt kn
udepunkt
mellem fjord og la
nd.
Et fritidssted og
et arbejdssted
med aktiviteter,
tilbud,
oplevelser, sam
vær
og handel.
Et sted med værdier for dem,
der sejler, ror, padler, vandrer,
cykler eller kører ind,
og for dem, som bor på Gjøl.Et sted med respekt for tiden,der gik.Og en dynamo for udnyttelse afmuligheder, der kommer.
7
FormålProjektet er for fastboende og gæster. Det skal være endnu mere attraktivt at bo og leve på Gjøl. Det skal være endnu mere spændende og udfordrende at være turist på Gjøl. Den del af projektet, som består af en Natur- og Kulturcafé gennemføres som et multifunktionelt byggeri, der kan tilgodese en lang række behov hos meget forskellige målgrupper. De enkelte målgruppers anvendelse af bygningen veksler fra årstid til årstid. Set over flere år vil der sandsynligvis ske ændringer i brugernes behov. Nogle falder måske fra og nye målgrupper kommer til. Bygningerne og omgivelserne skal skabe rammerne for nuværende og nye aktiviteter der:
Giver optimale muligheder for naturaktiviteter og formidling af Limfjordsnaturen.
Sikrer gode muligheder for formidling af landsbyens rige og særegne kulturhistorie.
Styrker friluftsliv og turisme, som er knyttet til Limfjorden, med nye oplevelsesprodukter og udvikler nye samarbejdsrelationer med turisterhvervet, overnatningssteder, skoler, institutioner m.fl.
Skaber et levende kulturelt samlingssted, for såvel lokale som turister.
Igangsætter en fremtidig fornyelse, der tager udgangspunkt i og hensyn til havnens og byens historie og øger det samlede aktivitetsniveau i lokalsamfundet.
Styrker lokalsamfundet og de bestående og nye virksomheders udviklingsmuligheder,
Øger ungdommens fritidsaktiviteter i lokalsamfundet.
Skaber grundlag for 12 nye arbejdspladser direkte og forhåbentligt flere på sigt.
Der arbejdes målrettet på, at samle og udvikle oplevelsesprodukter, der henvender sig til flere forskellige målgruppe, der efterspørger oplevelser ved og på fjorden.
Dette udviklingsarbejde sker i meget høj grad gennem samarbejde og netværksdannelse mellem flere aktører. Missionen er, at samle forskellige parter – alle med særlige kompetencer og interesser – i et ”centernetværk” omkring Gjøl Havn. Parterne deltager i fælles markedsføring af nye oplevelser og aktiviteter og udnytter de fysiske rammer i sæsonen. Disse rammer bruges samtidig og specielt i vinterhalvåret af de fastboende på Gjøl.
8
NaturformidlingGjøl, som indtil begyndelsen af forrige århundrede var en ø, ligger i dag som en halvø ud i en meget værdifuld del af Limfjorden. Gjøl og Nibe Bredninger og det inddæmmede Ulvedybet er udlagt som naturreservater og Natura 2000 områder (både fuglebeskyttelsesområde, habitatområde og Ramsarområde).
I Natur- og Kulturcaféen opbygges en overvejende permanent udstilling om naturtyper og vigtigste arter i de ovennævnte områder. Udstillingen, som ikke kræver bemanding, vil være
AKTIVITETER INATUR- oG KULTURcAFéEN
tilgængelig for alle gæster i caféen. Der vil desuden være mulighed for at lave mindre temaudstillinger i bygningen, hvis der opstår ønske og økonomisk mulighed for det.
Der påtænkes desuden afholdt offentlige ekskursioner med udgangspunkt i Natur- og Kulturcaféen på Gjøl Havn.
På ønskelisten til Natur- og Kulturcaféen står også en velegnet motorbåd, som (på bestilling) kan sejle gæster ud på guidede ture på fjorden (institutioner, skoler, turistgrupper m.fl.)
9
Naturskoler, skoler, institutionerJammerbugt Kommunes to naturskoler er placeret således, at de ikke umiddelbart har tilknytning til Limfjorden. Både Naturskolen i Store Vildmose og Naturcenter Fosdalen har udtrykt ønske om kunne benytte sig mere af de mange muligheder, som Limfjorden byder på, bl.a. strandenge og brakvandsbiotoper.
Skoler og institutioner fra Jammerbugt Kommune samt gymnasier og andre undervisningsinstitutioner fra f.eks. Aalborg vil ligeledes kunne anvende de nye faciliteter ved Gjøl Havn.
Som vist på tegningerne er der afsat plads til, at det største af lokalerne blandt andet anvendes til indendørs undervisning i forbindelse med naturrelaterede aktiviteter.
Nye produkter, der tager udgangs-punkt i lokale ressourcer og skabes gennem samarbejde med andreGjøl Roklub har allerede ro og kajakkurser for medlemmer. Gjøl Sejlklub tilbyder bl.a. surferkurser.
Eksisterende traditioner, kompetencer og ressourcer er grundlaget for at skabe fremtidige kurser, som nok primært afvikles i turistsæsonen. Flere af kurserne afholdes med inddragelse af Jammerbugt Turistbureau og andre kompetencepartnere, f.eks. Grejbank Nordvest.
”Roskole”, ”sejlerskole”, ”surferskole”og ”havkajakskole” vil sandsynligvis blive de første nye ferie og fritidstilbud, der både byder på fysisk aktivitet og kompetenceudvikling. Men der kommer givetvis flere!
10
KulturformidlingNatur- og Kulturcaféen skal også fungere som formidler af den lokale kulturhistorie. Her tænkes der blandt andet på: formidlingen af lokalhistorien om bonde og fiskersamfundet,
der blev stærkt påvirket af indvandringen af indre missionske fiskere fra Harboøre. Hans Kirk skrev sin version i romanen FISKERNE, som blev udgivet I 1928. I vores formidling gengives både romanens frie, men stærke, beskrivelse, og virkelighedens Gjøl i 1920erne.
Historien om Gjøltrolden (Dam Trolden), som blev kendt i det meste af verden. Trolden produceres stadig på Gjøl.
Fortællingen om slagteren, der startede med at lave håndværkspølser på Gjøl, og endte med at blive fabrikant af Gøl Pølser.
Illustrationen af, hvordan landvindingsarbejdet i begyndelsen af 1900tallet forvandlede øen Gjøl til en pynt, der stikker ud i Limfjorden.
Beretningen om, hvordan en langstrakt landsby med gårde og huse langs en gennemgående vej (en rækkeby) forvandlede sig til en landsby, hvor landbrugserhvervets husdyrproduktion flyttede ud, så landsbybilledet i stadig stigende grad præges af bosætning for borgere, der arbejder udenfor lokalsamfundet.
Det er planen, at den permanente kulturformidling samles i det gamle grejhus (det røde hus med sladrebænken), der indgår i projektet. ”Det lille røde kulturhus” indrettes, så det kan være åbent uafhængig af de øvrige aktiviteter i projektet. Dette vil betyde, at alle, der kommer til havnen, kan få en historie med hjem om livet på og omkring Gjøl.
Værested på tværs af alderDer lægges op til, at alle, på tværs af alder og tilknytningsforhold, kan bruge stedet – især uden for sommersæsonen. Det er målet, at dørene skal være åbne så mange timer som muligt, på såvel hverdage som i weekender.
Aktiviteter, udstillinger og arrangementer skal sigte på mange forskellige fritidsinteresser og kulturaktiviteter. Stedet vil også danne ramme for den ugentlige sommerunderholdning på havnen, som efterhånden er blevet en tradition på Gjøl.
det etablerede foreningslivDe mange gode kræfter, i det mangfoldige lokale foreningsliv, har et stort ønske om at samarbejde og mødes på tværs af interesser og faste klublokaler. Et sådant tværgående samvær og samarbejde kan næsten ikke undgå at udvikle indholdet i de enkeltstående foreninger og klubber.
11
Uetablerede interessegrupperArrangementer, samvær og aktiviteter, der skabes i det skitserede projekt, vil øge de ikke organiserede borgeres integration i landsbyfællesskabet. Vi forventer også, at der – ud af de nye muligheder – vil opstå nye netværk, interessegrupper eller foreninger.
Værested for de ungeFremtiden for ungdomsklubben i den stedlige integrerede daginstitution er usikker. Der er tale om en klub, der har været meget velbesøgt af børn og unge i alderen 1218 år.
De ældre teenagere på 1618 år benytter sig tillige i mindre grad af ungdomsklubtilbud i Aabybro, samt den Kommunale Ungdomsskoles tilbud.
I disse grupper af unge findes der mange, som ikke deltager i idrætsforeningens aktiviteter, og de savner et sted, hvor de i trygge rammer kan samles i hverdagen og weekenderne. Det gives der rigtig gode muligheder for i de skitserede faciliteter.
Bygningen på havnen kan stilles til rådighed til ovennævnte målgrupper. De unges evt. anvendelse af bygningen vil hverken have positiv eller negativ indvirkning på det udarbejdede driftsbudget.
KunstudstillingerCafélokalet skal blandt andet anvendes til skiftende kunstudstillinger. Her tænkes der i første omgang på de lokale kunstnere, gallerier og den meget aktive Aabybro Kunstforening.
ForedragsaftenerFor at øge tilbud og sammenhold i lokalsamfundet, tænkes der arrangeret mangeartede foredragsaftener under temaer som f.eks.: forfatterskaber og litteratur der tager udgangspunkt i Lim
fjordsegnen. kunstnere der finder deres motiver i Limfjordsegnen omkring
Gjøl. lokalhistorie. Limfjordsnaturen. styrkelse af landsbysamfund.
En del af foredragene vil kunne arrangeres i samarbejde med folkeoplysningsforbundene og folkeuniversitetet, og nogle af de mange foreninger på Gjøl, i øvrigt.
caféCaféen skal erstatte det nuværende is og grillhus på havnen. Caféfunktionen skal kunne understøtte de mangeartede funktioner og arrangementer og skal kunne servere forfriskninger, som f.eks. kaffe, brød, vand m.m. Caféen skal i sommersæsonen være åben i samme omfang som ”dørene” til huset er åbne. Udenfor den egentlige sæson skal caféaktiviteten tilpasses til det økonomiske underlag.
Caféaktiviteten skal ikke være en konkurrent til den lokale dagligvareforretning eller kroen, men skal primært erstatte det nuværende ishus på havnen. Cafedriften vil være en vigtig indtægtskilde til driften af huset.
12
Selvejende institution Natur- og Kulturcafé på Gjøl Havn
oRGANISERING AF PRoJEKTET
Bestyrelse
Bestyrelsen har det overordnede ledelsesansvar for Natur og Kulturcaféen.
Bestyrelsen består 11 medlemmer, hvoraf 6 medlemmer vælges af generalforsamlingen. 5 medlemmer udpeges af nedenstående foreninger.
Valgt på generalforsamlingen 6
Gjøl Borger og Erhvervsforening 1
Gjøl Roklub 1
Gjøl Sejlklub 1
Gjøl Fisker og Bådelaug 1
Gjøl Lokalhistoriske Forening 1
Jammerbugt Turistbureau tilbydes en observatørpost med taleret i bestyrelsen 1 (evt. Turistforum eller anden – aftales).
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Som medlemmer optages foreninger, erhvervsvirksomheder og personer, som vil støtte institutionens formål.
Fastsættelse af kontingent sker på generalforsamlingen.
Der henvises i øvrigt til det udarbejdede vedtægtsforslag, se bilag.
13
PLAcERING På HAVN
FjordgadeParkering
Ny vej
Slæbested
Havnebassin
Ny terrasse
Eksist. husKulturhusNy bygning
NaturcaféNy bygningGrejhus
Eksist. fiskerhus
Mulig placering af ny bygning til Fisker og Bådelauget
Legeplads
Pplads
Grillplads
Stejleplads
GjølKro
14
April 2009 - september 2009
Finansiering af anlægsbudgettet gennem ansøgninger til offentlige og private fonde og tilskudsgivere
Organisationen på plads inkl. medlemstegning
September 2009 - november 2009
Udarbejdelse af projekt og udbudsmateriale
December 2009
Byggetilladelser, licitation
Januar - maj 2010
Byggefase
Juni 2010
Indvielse
PRoJEKTETS TIdSPLAN
DDOl
and2
008®
COW
I
15
Anlægsudgifter, excl. moms
Grund stilles til rådighed af Jammerbugt Kommune 0Entreprenørudgifter i alt Anlægsbudgettet for Naturcafédelen er beregnet ud fra tegninger og
materialevalg, beskrevet af arkitektfirmaet Jørgen Ussing Bømler, Løkken. Der er lagt vægt på gode solide materialer, som træ og eternittag – jf. lokalplanen. 1.450.000Renovering af det gamle grejhus (kulturhus) 150.000Nyt grejhus 4 x 8 m 50.000Terrasse 100 m2 50.000
Havkajakker 50.000
Projektering og tilsyn 100.000
Uforudsete udgifter 150.000
Inventar 125.000
Naturudstilling, feltbiologisk udstyr, undervisningsmaterialer mv. 375.000
Anlæg i alt 2.500.000
Optioner: Udendørs scene overdækket med sejl 250.000Motorbåd 250.000Opgradering af byggeri til 0energi med jord og solvarme 100.000
ANLæGSBUdGET
16
Bidragsydere Beløb Status
Jammerbugt Kommune
Grund stilles vedlagerfrit til rådighed 0 tilsagn Støtte til udvikling af projektet, lokale landdistriksmidler 200.000 tilsagn Støtte til gennemførelse af projektet, lokale landdistriksmidler 750.000 søgt sep. 2009
Friluftsrådet
Til naturformidling 100.000 tilsagn Til udstilling, undervisningsmaterialer, feltbiologisk udstyr 200.000 tilsagn
LAG, Lokal Aktionsgruppe
Støtte til gennemførelse af projektet 600.000 tilsagn
Lokale fonde
Støtte til gennemførelse af projektet 400.000 søgt sep. 2009
Lokal finansiering
Eget arbejde + lokale bidrag 250.000 igangsat
I alt 2.500.000
FINANSIERING
17
Bygningsdrift Udgift Indtægt
Vedligeholdelse 15.000Varme, el og rengøring 40.000Fornyelse 15.000
Aktiviteter
Naturskoler, skoler, institutioner 5.000 10.000Værested for unge (kommunal tilskudsordning) 60.000 60.000Udlejning af både mv. 20.000 10.000Kulturformidling og lokalhistorien 10.000 Kunstudstillinger og anden udstillingsaktivitet 20.000Frivillige ildsjæle og andre lokale aktivister 5.000 25.000Musik café – foredragsaftener 5.000Foreningsliv 10.000Kontingenter, sponsorater, andre brugerbidrag 30.000
Café
Forpagtningsaftale / drift i eget regi 75.000Udleje af lokaler til møder 5.000
I alt 200.000 220.000
dRIFTSBUdGETårligt driftsbudget
18
Frivillige ildsjæle og andre lokale aktivisterProjektet har allerede sikret sig tilsagn fra en række lokale ressourcepersoner, som uden honorar vil tilbyde arrangementer med udgangspunkt i Natur- og Kulturcaféen. Indtægter fra denne indsats er vurderet til 25.000 kr. pr. år i driftsbudgettet. Indtil nu er der sikret samarbejde med kompetencepersoner, der kan tilbyde: Litteraturarrangementer. Kunstudstillinger. Lokalhistorisk guidning. Kirkerundvisninger. Naturvejledning. Arrangementer og kurser på vandet i samarbejde med hav
nens klubber.
Samarbejde med relevante parterOptimering af synergieffekter og samarbejdsmuligheder og minimering af lokal konkurrence er prioriteret højt i projektet. De første samarbejdsaftaler er indgået og flere vil følge: Gjøl Kro – det kendte lokale spisested (tilbyder ikke overnatning). Yellow Hotel – det nye hotel og wellnesscenter på Øland. Brugsen på Gjøl – indkøbssamarbejde. Jammerbugt Turistbureau – markedsføring, aktiviteter, pro
jekter.
NoTERmedlemskontingenter, sponsorater m .v . På grundlag af den udviste interesse i lokalsamfundet er kontingentindtægter og sponsorater sat til 30.000 kr. årligt i driftsbudgettet. Det forventes, at der bl.a. tilbydes følgende: Individuelt medlemskab. Familiemedlemskab. Børnefamiliemedlemskab – med mulighed for at holde bør
nefødselsdage i Natur- og Kulturcaféen (evt. med tilkøb af aktivitetstilbud).
Lokale virksomheder tilbydes sponsorater – evt. med tilbud om en mindre udstilling af virksomhedens produkter eller serviceydelser (Gjøl Trolde kan nævnes som eksempel).
19
ByGNINGSTEGNINGER
20
1 . UdKAST
Nord Vest
Øst Syd
21
VEdTæGTERVedtægter for den selvejende institutionNatur- og Kulturcafé på Gjøl Havn
Beslutning om optagelse af en ny medlemsorganisation, som tildeles en bestyrelsespost eller eksklusion af en organisation, der har en bestyrelsespost, kan kun træffes af generalforsamlingen og kræver samme majoritet som ved ændring af vedtægterne.
Hvis generalforsamlingen træffer beslutning om eksklusion af en organisation med en bestyrelsespost, træder eksklusionen i kraft straks.
§ 5 Ordinær generalforsamlingGeneralforsamlingen er institutionens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af maj måned og indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved brev eller mail til medlemmerne med angivelse af dagsorden.
Møde og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:1. Valg af dirigent2. Formandens beretning3. Regnskabsaflæggelse4. Behandling af indkomne forslag5. Fastsættelse af kontingent6. Godkendelse af budget for det kommende år7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter8. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant9. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages skriftlig afstemning.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det overfor formanden. I sådanne tilfælde skal
§ 1. Navn og hjemstedDen selvejende institutions navn: Natur og Kulturcafé på Gjøl Havn.Den selvejende institutions hjemsted er: Jammerbugt KommuneAdressen er: Gjøl Havn , Gjøl, 9440 Aabybro.
§ 2. FormålNatur – og Kulturcaféen på Gjøl Havn gennemføres som et multifunktionelt byggeri, der kan tilgodese en lang række behov hos meget forskellige målgrupper. De enkelte målgruppers anvendelse af bygningerne veksler fra årstid til årstid. Set over flere år vil der sandsynligvis ske ændringer i brugernes behov. Nogle falder måske fra og nye kommer til. Bygningerne og omgivelserne skal skabe rammerne for nuværende og nye aktiviteter, der: • GiveroptimalemulighederfornaturaktiviteterogformidlingafLimfjordsnatu
ren • Sikrergodemulighederforformidlingaflandsbyensrigeogsæregnekulturhi
storie • Styrker friluftsliv og turisme, somer knyttet til Limfjorden,mednyeoplevel
sesprodukter og udvikling af nye samarbejdsrelationer med turisterhvervet, overnatningssteder, skoler, institutioner m.fl.
• Skaberetlevendekultureltsamlingsstedforsåvellokalesomturister • Igangsætter en fremtidig fornyelse, der tager udgangspunkt i og hensyn til
havnens og landsbyens historie og øger det samlede aktivitetsniveau i lokalsamfundet
• Styrkerlokalsamfundetogdebeståendeognyevirksomhedersudviklingsmuligheder
• Øgerungdommensfritidsaktiviteterilokalsamfundet • Skabergrundlagfornyearbejdspladser
§ 3 MedlemskabSom medlemmer optages foreninger, erhvervsvirksomheder og personer, som vil støtte institutionens formål
Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesblanket. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent.
Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra udgangen af regnskabsåret.
Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet betales forud for hvert regnskabsår. § 4 Optagelse eller eksklusion af organisationer med en bestyrelsespostOrganisationer (foreninger, grupper eller firmaer), der starter nye aktiviteter op på Gjøl Havn, kan optages som medlem med repræsentation i bestyrelsen.
22
generalforsamlingen afholdes senest 4 uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.
Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.
§ 6 BestyrelsenForeningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der består af 9 medlemmer. 6 medlemmer vælges af generalforsamlingen for en 2årig periode, således at der i ulige år vælges 3 medlemmer og i lige år 3 medlemmer. På den stiftende generalforsamling i 2009 vælges 3 medlemmer for 2 år og 3 medlemmer for 1 år. Suppleanter vælges for 1 år.
De bestyrelsesmedlemmer, der udpeges af organisationer udpeges for en 2årig periode.
6 bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen1 bestyrelsesmedlem udpeges af Gjøl Roklub1 bestyrelsesmedlem udpeges af Gjøl Sejlklub1 bestyrelsesmedlem udpeges af Gjøl Fisker – og Bådelaug1 bestyrelsesmedlem udpeges af Gjøl Borger – og Erhvervsforening1 bestyrelsesmedlem udpeges af Gjøl Lokalhistoriske ForeningJammerbugt Turistbureau tilbydes en observatørpost med taleret i bestyrelsen
Bestyrelsen leder institutionen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger formand, næstformand, kasserer og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling. Bestyrelsen kan dog vedtage at ansætte en kasserer, som ikke er medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Formanden – og i hans fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt eller mindst 3 medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens (i hans fravær næstformandens) stemme afgørende.
Over bestyrelsens forhandlinger og beslutninger føres der protokol.
§ 7 Økonomi, regnskab og revisionForeningens regnskabsår følger kalenderåret.
Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab.
Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.
Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer
§ 8 Tegning og hæftelseDen selvejende institution Natur og Kulturcaféen på Gjøl Havn tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes institutionen af den samlede bestyrelse.
Det påhviler ikke medlemmerne nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler den selvejende institution.
§ 9 Vedtægtsændringer og opløsningForslag om ændringer af vedtægter eller om opløsning af den selvejende institution, kan kun vedtages på en generalforsamling med 2/3 flertal af samtlige medlemmer.Vedtages forslagene med 2/3 af de fremmødte, men ikke 2/3 af samtlige medlemmer, indkaldes med 2 ugers skriftlig varsel til en ny generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 flertal af de fremmødte uanset disses antal.
I tilfælde af opløsning er generalforsamling og bestyrelse forpligtet til at søge institutionens aktiver anvendt i overensstemmelse med de i § 2 nævnte formål.
Vedtægterne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
Således vedtaget på generalforsamlingen ……………………………..
Dirigentens underskrift
Bestyrelsens underskrift
23