Indkaldelse Page 1/1

Bestyrelsesmøde

08.08.14

Kl. 15:00 – 18:00

lokale 1.30

Deltagere

Per Hjuler (PH)

Pia Bech Mathiesen (PBM)

Otto Ottosen (OO)

Merete Due Paarup (MDP)

Sanna Lindberg (SL)

Elsebeth Gerner Nielsen (EGN)

Lone Dalsgaard (LDA)

Mette Mikkelsen (MM)

Anne-Mette Hummel Holm (AMH)

Afbud

Jane Sandberg (JS)

Irene Alma Lønne (IAL)

Referent

LWJ

Dagsorden

1. Godkendelse af referat af møde 26.06.14.

Bilag 1.0_Referat bestyrelsesmøde 260614

2. Siden sidst.

3. Den økonomiske situation, herunder oplæg til besparelses- og omstillingsplan for 2015. Bilag 3.0_oplæg besparelses- og omstillingsplan

4. Oplæg til udviklingskontrakt med Uddannelsesministeriet – samt øvrige strategiske tiltag, herunder handlingsplan 2015-2016. Bilag 4.0_Designskolen Koldings strategi 2015-18 udkast Bilag 4.1_Handlingsplan INTERNATIONALISERING 2015-17 Bilag 4.2_Handlingsplan ØKONOMISK VÆKST 2015-17 Bilag 4.3_Handlingsplan BESKÆFTIGELSE 2015-17 Bilag 4.4_Handlingsplan VÆRDIEN AF DESIGN 2015-17 Bilag 4.5_Handlingsplan ORGANISATION 2015-17

Bilag 4.6_Udmeldebrev vedr. pligtige mål

5. Evt.

Page 1/2

Bilag 1

Neden for den tekst, som er udleveret 6. august til Samarbejdsudvalget (SU) vedr. besparelses- og

omstillingsplan.

Oplæg til SU-møde

På sidste SU-møde gennemgik jeg den økonomiske og politiske situation for skolen. En situation, som kan

opsummeres i, at vore indtægter pr. 1. januar falder med 25 % og at skolen ligesom de øvrige kunstneriske

uddannelser er under stærkt pres, fordi beskæftigelsen blandt kandidaterne er dårlig. I den mellemliggende

periode har design- og arkitekturuddannelserne sammen med branchen lavet et samlet oplæg til, hvordan vi

sammen vil håndtere problematikken omkring arbejdsløsheden. Dette oplæg forventer jeg diskuteret på

mødet i Ministeriet d. 19. august 2014.

I forhold til Designskolen Koldings egen situation har vi i ledelsesgruppen udarbejdet et oplæg til

bestyrelsesmødet på fredag – hvor vi både skal drøfte Designskolen Koldings strategi og den nye

udviklingskontrakt med Ministeriet. Den sidste skal ligge i udkast d. 23. september 2014 og et af kravene til

denne er, at vi skal opstille konkrete mål for forbedring af uddannelsernes kvalitet og relevans.

Jeg vil gerne gennemgå de tanker, som vi i ledelsesgruppen har i forhold til nye initiativer – og gerne høre

Jeres kommentarer og ideer i den sammenhæng.

1. Vi foreslår, at der oprettes et erhvervs- og karrierecenter under ledelse af efteruddannelseschefen. I

efteruddannelsesafdelingen er der meget stor viden om erhvervslivet og dets behov for design. Dette

blandt andet i kraft af erfaringerne fra Design2innovate. Centeret kunne få ansvaret for al

erhvervsrådgivning, praktikophold, design-dating, STARS, mentorordninger mv. Centeret skulle

samtidig fungere som sparringspartner for uddannelsen og således sikre, at der er en nøje

sammenhæng mellem indholdet i uddannelsen og arbejdsmarkedets behov. Det vil også gælde

kravet om at alle kandidatopgaver og bacheloropgaver skal omfatte et samarbejde med erhvervslivet

eller den offentlige sektor. Målet er at få samlet de spredte (og gode) initiativer vi allerede har i forhold

til at få kandidaterne i beskæftigelse og dermed sikre sammenhæng og overblik. Men målet er også

at igangsætte nye initiativer, som kan forbedre uddannelsens relevans.

På den bagrund foreslår vi, at funktionen som studievejleder nedlægges.

2. Vi foreslår en effektivisering af administrationen af uddannelsen på to områder. For det første

nedlægges funktionerne som studiekoordinatorer. Fremadrettet vil det være uddannelseschefen

samen med de nye faglige fyrtårne, som har ansvaret for uddannelsens opbygning.

På den baggrund bortfalder et årsværk (lærerområdet).

For det andet er der mulighed for at reducere og forenkle opgaverne i studieadministrationen. Vi ser

følgende effektiviseringsmuligheder:

- Gennemførelse af en 5 ECTS-regel, således at vi altså fjerner administrationen af alle de meget

små studiemoduler.

- Obligatorisk tilmelding til 60ECTS. Dette reducerer arbejdsbyrden markant på asymmetriske

uddannelsesforløb og dermed individuelle tilmeldinger

- Meget få valgfag på bacheloruddannelsen og dermed mindre administration

- Forenkling af mødestrukturen i uddannelsen og som udgangspunkt ingen sekretærbistand under

møderne.

Oplæg til besparelses- og omstillingsplan august 2014

Page 2/2

- Forenkling af eksamensproceduren, herunder forenkling af proceduren omkring

eksamensprotokol og forenkling af proceduren for tilmelding til eksamen. Ligeledes fjernes

(næsten) kravet om undervisningsdeltagelse.

Set i lyset af, at en række opgaver bortfalder i studieadministrationen, foreslår vi, at to sekretærstillinger

nedlægges.

3) På IT-områder foreslår vi, at en række opgaver udliciteres og at der samtidig sker en forenkling og

effektivisering af IT-strukturen. Vi foreslår for det første, at der indkøbes eller leases nye kopimaskiner og at

ansvaret for drift og vedligehold ligger uden for huset. Vi foreslår endvidere at en række opgaver på det øvrige

IT-område udliciteres. I dag bruges 4,75 % af vores budget på IT. Det ønskes bragt ned – samtidig med, at vi

får en mere gennemsigtig og overskuelig IT-struktur. I dag har vi mange lokale og skræddersyede løsninger. I

løbet af de kommende år skal skolen akkrediteres og vi forventer, at kravet vil være, at vi bruger

standardiserede løsninger.

På den baggrund foreslår vi, at tre stillinger på IT-området bortfalder. Til gengæld vil der være udgifter

forbundet med udliciteringen. Vi har fået et tilbud fra en ekstern leverandør, som klart påviser et samlet

besparelsespotentiale.

4) På værkstedsområdet foreslår vi, at der sker en optimering af værkstedernes kvalitet og den undervisning,

som udgår fra værkstederne. Samtidig vurderer vi, at der er behov for en tilpasning af værkstederne i forhold

til de studerendes interesser og behov. Der er brug for større fleksibilitet, således at værkstederne kan

imødekomme de aktuelle behov. Vi vurderer blandt andet, at der aktuelt er et større behov for værkstedstilbud

i forhold til strik og væv end på tryk.

Vi foreslår på den baggrund, at der nedlægges to stillinger på værkstedsområdet.

5) Undervisningsområdet. Der spares et årsværk. I prioriteringen lægges der vægt på, at alle medarbejdere

med kunstnerisk baggrund som grundregel skal have deres udgangspunkt inden for skolens faglige specialer:

Industrielt design, mode, tekstil, kommunikationsdesign. Endelig lægges der vægt på kontakt til erhvervslivet

og kunstnerisk praksis. Til gengæld forventes brugt flere ressourcer på områder, der kan styrke uddannelsens

kvalitet – blandt andet set i lyset af de udfordringer, evalueringer og repræsentantskabet har påpeget: De

studerendes manglende formidlingsevner; forretningsforståelse og digitale kompetencer.

På den baggrund foreslås nedlagt en stilling, hvilket sammenholdt med punkt to (administrative besparelse)

betyder, at der foreslås nedlagt to lærerstillinger.

Page 1/1

Bilag 2

Designskolen Koldings strategi 2015-2018. Udkast – med udgangspunkt i bestyrelsens drøftelse

Formål: Designskolen Kolding er en selvejende institution under Uddannelsesministeriet, som udbyder

bachelor-, kandidat-, og PHD-uddannelse inden for design med udgangspunkt i et trebenet vidensgrundlag:

Forskning, kunstnerisk udviklingsarbejde og viden fra praksis. Bacheloruddannelsen er på dansk.

Kandidatuddannelsen på engelsk.

Værdier: Social inklusion, bæredygtighed og kulturel mangfoldighed.

Vision: Designskolen Kolding er et internationalt talentværksted for udvikling af dansk design

Mission: Sustainable futures er målet for Designskolen Koldings uddannelse, forskning og kunstneriske

udviklingsarbejde. Vi viser i praksis, hvorledes design kan bruges som æstetisk og strategisk redskab i den

forandringsproces, som fællesskab, erhvervsliv og demokrati står midt i. Vi udvikler holistiske løsninger, som

tillader flere mennesker at udfolde deres fulde potentiale: At være skabende.

Strategisk fokus: Bæredygtighed og design; velfærd og design; leg og design; (ledelse og design)

Kernefagligheder: Industrielt design; kommunikationsdesign; Mode-, tekstil-, og accessories

Vigtige partnere: Tongji, Royal College of Art, Delft, KNUST (Kumasi), CIID, SDU, LEGO, ECCO, TREFOR,

Kopenhagen Fur, Region Syddanmark, Kolding Kommune.

1. (Internationalisering): MWB: Med henblik på at tiltrække de bedste medarbejdere og studerende:

Partnerskab med minimum tre væsentlige internationale virksomheder (heraf en udenlandsk) og tre

designuniversiteter, herunder etablering af fuldt udbygget modeuddannelse i Asien.

2. (Økonomisk vækst): MWB: Samlede indtægter på 80 millioner (mod: 70 millioner i 2013) gennem

aktiviteter, som dels øger kvaliteten af Designskolen Koldings undervisnings-, og vidensgrundlag;

dels bidrager til de eksterne partners vækstmuligheder. Kilder: Stort (store) fondsstøttede projekter a

la D2I og E-trans; Flere betalingsstuderende; Udbud af efteruddannelse; Eksterne forskningsmidler;

Partnerskaber med virksomheder og offentlige institutioner.

3. (Fuld beskæftigelse): MWB: At få kandidaterne beskæftiget nationalt eller internationalt med en

beskæftigelsesgrad svarende til minimum det øvrige humanistiske område.

4. (Værdien af design): MWB: Designskolen Koldings medarbejdere og studerende skal forstå og i få

ord kunne forklare værdien af design i en kulturel, samfundsmæssig, mikro- og makroøkonomisk

kontekst.

5. (Organisation) MWB: En gæstfri, vidensdelende og anerkendende organisationskultur, præget af

samarbejde på tværs af skolens afdelinger. (Foreslås at udgå: I en trivselsmåling svarer 95 % af alle

medarbejdere, at de vil anbefale andre at arbejde på skolen. I en evaluering af undervisningsmiljøet,

svarer 95 % af alle gæstestuderende og udenlandske studerende, at de er meget tilfredse med

opholdet på DK).

Designskolen Koldings strategi 2015-2018

Page 1/2

Bilag 4.1. Dagordenspunkt 4.

Designskolen Koldings udmøntning af strategi 2015- 2018 (jvf. bilag 4.0) i form af handlingsplan for

2015 – 2017, bl.a. med henblik på Udviklingskontrakten med Uddannelsesministeriet.

(Eksternt: Referer til, at dette er en del af uddannelseskontrakten med Ministeriet. Internt refererer til, at dette

alene er en del af kontrakten med skolens bestyrelse).

Internationalisering

1. Mål (ekstern): Øget studieaktivitet i udlandet med henblik på øget indsigt gennem globalt udsyn.

Målepunkt (Indikator): Graden af studieaktivitet i udlandet.

Måltal (milepæle).

2015: 45 % af alle kandidater skal have mindst 15 ECTS points på deres eksamensbevis.

2016: 50 % af alle kandidater skal mindst 15 ECTS pointes på deres eksamensbevis.

2017: 50 % af alle kandidater skal have opnået mindst 15 ECTS points i udlandet og 95 % af alle

kandidater skal have opnået ECTS points gennem aktiviteter i udlandet.

Handling (intern): Ingen nye handlinger, men to outposts opretholdes. Alle studerende skal

informeres om kravet om ECTS points i udlandet.

Ansvarlig: International afdeling i samarbejde med uddannelsesafdelingen.

2. Mål (evt. internt): Med henblik på at tiltrække de bedste medarbejdere og studerende: Partnerskab

med minimum tre væsentlige internationale virksomheder (ECCO; LEGO; ?) (heraf en udenlandsk)

og tre designuniversiteter, herunder etablering af fuldt udbygget modeuddannelse i Kina.

Målepunkt (indikator): Flere ikke-skandinaviske studerende søger Designskolen Kolding

Måltal (milepæle)

2015: 90 internationale ansøgninger fra ikke skandinaviske lande (72 i 2014)

2016: 100 internationale ansøgninger

2017: 120 internationale ansøgninger

Handling (intern):

1. Etablering af gæstelejlighed – således at det bliver attraktivt (og økonomisk overkommeligt) for

udenlandske undervisere og forskere at komme til DK.

Ansvarlig: Administrationen.

2. Øget brug af mulighederne for international udveksling for medarbejdere i regi af EU (Erasmus

m.fl)

3. Alle internationale kandidatstuderende får en mentor, som har ansvaret for at introducere dem til

skolen og studiemiljøet i det hele taget. I den sammenhæng er det afgørende, at adressere den

udfordring, at 38 % af de udenlandske studerende i 2013 sagde, at de har fået ringe vejledning

fra DSKD under planlægningen af deres ophold. Ligeledes klager de udenlandske studerende

over manglende kontakt til danske studerende

Ansvarlig: International afdeling. Der fastsættes KPI for, hvad graden af tilfredshed blandt de

udenlandske studerende skal være. Måling hvert år med afrapportering til ledelsesgruppen.

4. Tilbud om sproglig opgradering af alle medarbejdere.

Ansvarlig: International afdeling.

5. Internationale elementer i flere partnerskabsaftaler.

Ansvarlig: Erhvervs- og karrierecenter/efteruddannelsesafdelingen.

Handlingsplan Internationalisering 2015-17

Page 2/2

6. Indgåelse/vedligeholdelse af partnerskabsaftale med en international virksomhed og et anerkendt

designuniversitet i hvert af årene 2015, 2016 og 2017.

Ansvarlig: Forskningsafdelingen og Erhvervs- og karrierecenter.

7. Finde internationale partnere til Horizon 2020 ansøgninger.

Ansvarlig: Forskningsafdelingen.

8. Plan for Desis-samarbejde.

Ansvarlig: International afdeling (i samarbejde med udviklingsafdelingen).

9. Etablering af modeuddannelses i Kina med start 2015. Herunder marketingsmateriale. Ansvarlig:

International afdeling sammen med uddannelsesafdelingen.

10. Tilbud om praktikplads på Designskolen til udenlandske studerende.

Ansvarlig: Erhvervs- og karrierecenter.

11. Ansøgning om midler til international designcamp.

Ansvarlig: Uddannelsesafdelingen (del af den nye ansøgning til regionen).

12. Alle uddannelsesretninger definerer tre internationale konkurrencer, som studerende fra DK skal

deltage i.

Ansvarlig: Uddannelsesafdelingen. Del af fagchefernes KPI.

Budgetmæssige konsekvenser (skøn):

Nye tiltag:

Modeuddannelse i Kina: 150.000 kr. (engangsudgift).

Engelsksproget markedsføringsmateriale til udenlandske virksomheder: 100.000 kr.

Sproglig opgradering af medarbejdere: 100.000 kr.

Deltagelse i internationale konkurrencer: 100.000 kr.

Gæstelejlighed: 110.000.

Samlede økonomiske konsekvenser: 560.000 kr.

Page 1/2

Bilag 4.2. Dagordenspunkt 4.

Designskolen Koldings udmøntning af strategi 2015- 2018 (jvf. bilag 4.0) i form af handlingsplan for

2015 – 2017, bl.a. med henblik på Udviklingskontrakten med Uddannelsesministeriet.

(Eksternt: Referer til, at dette er en del af uddannelseskontrakten med Ministeriet. Internt refererer til, at dette

alene er en del af kontrakten med skolens bestyrelse).

Økonomisk vækst

1. Mål (intern): Bedre udnyttelse af ressourcer

Målepunkt 1: Øget effektivitet

1) Administrationen pr. undervisningstime nedbringes fra ¾ t. til ¼ ved udgangen af 2016.

2) IT-udgifter (løn og udstyr) reduceres med 20 % i forhold til 2014-niveau

Måltal (milepæle): Opstilles senere.

Handling:

Der henvises til omstillings- og besparelsesplan, jf. dagsordenens punkt 3. Specificering:

1. Beskrivelse af opgaver, som overflyttes til erhvervs- og karrierecenter. Implementering.

2. Beskrivelse af opgaver, som bortfalder. Implementering.

3. Beskrivelse af forenkling. Implementering.

4. Generel produktivitetsforbedring. Implementering

5. Beskrivelse af overgang til ny stillingsstruktur – kombineret med effektivisering.

Implementering.

2. Mål (intern) : Øgede indtægter. 80 millioner i 2017.

Måltal (milepæle)

2015: indtægter 65 mio.

Finanslovsbevilling (endnu kun i forslag) udgør i 2015 49,7 mio. kr. Derudover forventes indtægter på

15 mio. kr. fra følgende aktiviteter.

Aktivitet Mio. kr.

Efteruddannelsesaktiviteter 7

Udviklingsprojekter 6

Forskningsmidler 2

Total 15

Der forventes ikke at komme nye midler før medio 2015.

2016: I alt øgede indtægter 75 mio.

Handlingsplan Økonomisk Vækst 2015-17

Page 2/2

Afløser for D2I: 10 millioner. Indtægter efteruddannelse: ? Indtægter kunstnerisk udviklingsarbejde?

Øgede indtægter forskning: Indtægter fra modeuddannelse i Kina.

2017: I alt øgede indtægter 80 mio. Afløser for D2I: 10 millioner. Indtægter efteruddannelse: ?

Indtægter forskning: ? Indtægter kunstnerisk udviklingsarbejde. Indtægter modeuddannelse Kina.

Handling:

- Ansættelse af fundraiser (evt. i kombinationsstilling)

- Ansøgning til Regionen om designklynge, herunder nyt samarbejde med henblik på at lære små

og mellemstore virksomheder at bruge design mv. Arbejdet er i gang.

Ansvarlig: Efteruddannelseschef og udviklingschef.

- Øget satsning på efteruddannelse, herunder i samarbejde med UC SYD om efteruddannelse

inden for folkeskoleområdet. Ansøgning til Mærsk fonden.

Ansvarlig: Efteruddannelseschefen.

- Horizon 2020 – ansøgninger og andre fonde, som støtter forskning.

Ansvarlig: Forskningschefen.

- Nye partnerskabsaftaler.

Ansvarlig: Rektor.

Budgetmæssige konsekvenser:

Indtægter:

Omstillings- og besparelsesplanfuldt implementeret: Driftsbesparelse på 5.000.000

Udgifter:

Engangsudgifter ved afskedigelser: 3.000.000 kr.

Fundraiser: 500.000 kr.

Nyt IT-set up – udlicitering og ledelsesopgave på DK: ca. 900.000 kr.

Page 1/5

Bilag 4.3. Dagordenspunkt 4.

Designskolen Koldings udmøntning af strategi 2015- 2018 (jvf. bilag 4.0) i form af handlingsplan for

2015 – 2017, bl.a. med henblik på Udviklingskontrakten med Uddannelsesministeriet.

(Eksternt: Referer til, at dette er en del af uddannelseskontrakten med Ministeriet. Internt refererer til, at dette

alene er en del af kontrakten med skolens bestyrelse).

Beskæftigelse

8 målepunkter: 3 inden for øget relevans og gennemsigtighed, 4 inden for øget kvalitet og 1 inden for

bedre sammenhæng og samarbejde

1. Mål (ekstern): Øget relevans og gennemsigtighed A. Alle kandidater skal i beskæftigelse nationalt

eller internationalt med en beskæftigelsesgrad svarende til minimum det øvrige humanistiske område.

Målepunkt (indikator): Øget dimittendbeskæftigelse gennem målrettet erhvervs- og

karrierevejledning. Fra studievejledning til karrierevejledning.

Måltal (milepæle).

2015:

1) Nyoprettet erhvervs- og karrierecenter er fuldt fungerende.

2) Alle bachelor- og kandidatprojekter laves i samarbejde med ekstern part

2016: Dimittendbeskæftigelsen efter tre år er øget med x procent i forhold til 2013. Heraf er 15 %

ansat i udlandet.

2017: Dimittendbeskæftigelsen efter tre år er øget med y procent i forhold til 2013. Heraf er 20 %

ansat i udlandet. (I dag 2014 er tallet 20 %).

Handling (intern).

Kultur: Alle på Designskolen Kolding er ansat i salgsafdelingen!

1. Oprettelse af et erhvervs- og karrierecenter, som samler alle udadvendte aktiviteter i forhold til

erhvervslivet og det omgivende samfund generelt, herunder praktik, job, erhvervssamarbejder på

uddannelsen og i øvrigt. Bemandes af medarbejdere med meget tæt praksisrelation og stor

forretningsforståelse.

Ansvarlig: Efteruddannelseschef.

2. Der oprettes brobygningsmodul/affyringsrampe på sidste semester på KA.

Ansvarlig: Uddannelseschef.

3. Alle ledige dimittender fra 2013 og 14 tilbydes opfølgende karrierevejledning, herunder

iværksætterkursus.

Ansvarlig: Efteruddannelseschef/erhvervs- og karrierecenter.

4. I dialog med Danmarks statistik udvikle måleredskaber, som sikrer at beskæftigelse i udlandet

tæller med i forhold til beskæftigelsesgrad.

Ansvarlig: Rektor.

Handlingsplan Beskæftigelse 2015-17

Page 2/5

2. Mål (ekstern): Øget relevans og gennemsigtighed B. Alle kandidater skal i beskæftigelse nationalt

eller internationalt med en beskæftigelsesgrad svarende til minimum det øvrige humanistiske område.

Målepunkt (indikator):

1. Øget kontakt med det private erhvervsliv med henblik på at sikre at de studerende adresserer

konkrete udfordringer, som samfundet står over for.

2. Etablering af mentorordning i samarbejde med interne og eksterne parter

3. alumnekuvøse for kandidater, som ønsker at bliver selvstændige.

Måltal (milepæle):

2015:

1) Aftagerpanel er professionaliseret og aktivt.

2) 75 % af Designskolen Koldings kandidater i privat beskæftigelse (selvstændig eller ansat i det

private erhvervsliv).

2016:

75 % af kandidater i privat beskæftigelse.

2017:

1) Evaluering af mentorordning med henblik på justering og forbedring

2) 75 % af alle kandidater i privat beskæftigelse.

Handling (intern):

1. Nedsættelse af arbejdsgruppe (aftagerpanel), som arbejder professionelt med DK ´s kvalitet og

relevans. Her deltager medlemmer fra DK’s repræsentantskab

Ansvarlig: Uddannelseschef.

2. Der laves en profil på den type studerende, som DK ønsker at optage.

Ansvarlig: Uddannelseschefen i samarbejde med aftagerpanelet.

3. Etablering af alumnekuvøseafdeling – i løbet af efteråret 2015.

Ansvarlig: Erhvervs- og karrierecenter.

4. Etablering af mentorordning i samarbejde med branchen (EGN + IAL møde 01.07.14) i løbet af

foråret 2015:

Ansvarlig. Erhvervs- og karrierecenteret.

5. Evalueringer (jf. ovenstående).

Ansvarlig – Uddannelseschef.

3. Mål (ekstern): Øget relevans og gennemsigtighed C. Alle kandidater skal i beskæftigelse nationalt

eller internationalt med en beskæftigelsesgrad svarende til minimum det øvrige humanistiske område.

Målepunkt (indikator): Øget gennemsigthed.

Måltal (milepæle):

2015: Designskolen offentliggør på hjemmesiden alle beskæftigelsestal og beskæftigelsesprognoser.

2016: Designskolen udarbejder og offentliggøre et kompetenceprofil, som tydeliggør for aftagerne,

hvad kandidaterne kan (uddannelsen)

2017: Do.

Page 3/5

Handling:

1. Offentliggørelse af beskæftigelsestal mv..

Ansvar: Kommunikationschef.

2. Udvikling af kompetencehjul.

Ansvar: Uddannelseschef.

3. Offentliggørelse af dimittenders kompetencer på skolens web.

Ansvar: Kommunikationschef.

4. Mål (ekstern): Øget kvalitet A. Alle kandidater skal i beskæftigelse nationalt eller internationalt med

en beskæftigelsesgrad svarende til minimum det øvrige humanistiske område

Målepunkt (indikator): Øget forretningsforståelse blandt Designskolen Koldings kandidater.

Måltal (milepæle):

2015: Studieprojekter skal fra BA3 udvides med forretningsforståelse og implementering.

2016: x procent af kandidatstuderende er tilfredse eller meget tilfredse med deres indsigt i

forretningsforståelse.

2017:

1) Y procent af kandidatstuderende er tilfredse eller meget tilfredse med deres indsigt i

forretningsforståelse.

2) Y procent af praktikværterne er tilfredse eller meget tilfredse med praktikanternes indsigt i

forretningsforståelse.

Handling (intern)

1. Alle studieprojekter skal fra BA3 udstrækkes til også at omfatte implementering, herunder

økonomisk beregning af omkostninger og indtægter. Alle de relevante læringsmål for

designprojekterne på BA3 og frem udvides med forretningsforståelse og implementering.

Ansvarlig: Uddannelseschef.

2. Alle studerende skal igennem et tværfagligt forløb, hvor studerende med økonomisk, teknisk

baggrund indgår. T-shaped indebærer dyb designfaglighed kombineret med evnen til at sætte

design ind i samfundsmæssig sammenhæng – tekniske og økonomiske fagområder.

Ansvarlig: Uddannelseschef.

5. Mål (ekstern): Øget kvalitet B. Alle kandidater skal i beskæftigelse nationalt eller internationalt med

en beskæftigelsesgrad svarende til minimum det øvrige humanistiske område.

Målepunkt (indikator): Øget teknologisk orientering blandt de studerende. Alle studerende skal

beherske generelle og fagspecifikke teknologiske/digitale kompetencer.

Kultur: Studerende på DK skal bygge bro mellem det analoge og det digitale.

Måltal (milepæle)

2015: Læringsmål for kandidat- og bachelorprojekter revideres til fordel for krav om brug af

teknologiske og digitale redskaber

Page 4/5

2016: DKs kandidatuddannelse inden for interaktionsdesign har teknologisk fokus (Holmen + Århus

lukker deres interaktionslinier ned)

2017: Evaluering af kandidaternes 3 –D kompetencer viser, at alle studerende behersker de for faget

relevante 3D – programmer.

Handling (intern)

1. KPI mål for alle fagchefer vedr. 3 D kompetencer.

Ansvarlig: Uddannelseschefen.

2. Ændring af læringsmål.

Ansvarlig: Uddannelseschefen.

3. Særligt fokus på interaktionsuddannelse.

Ansvarlig: Uddannelseschefen.

4. Evaluering.

Ansvarlig: Uddannelseschefen.

6. Mål (ekstern). Øget kvalitet C. Alle kandidater skal i beskæftigelse nationalt eller internationalt med

en beskæftigelsesgrad svarende til minimum det øvrige humanistiske område.

Målepunkt (indikator): Øgede formidlingskompetencer. De studerende skal være i stand til at formidle

deres kompetencer.

Måltal (milepæle):

2015:

1) Ved designdating skal alle studerende på tre minutter kunne forklare og formidle hvad de kan. Alle

kandidateksaminerer indledes med ”tre minutter”.

2) Alle kandidater skal kunne formidle de generelle kompetencer, de har, og som kan bringe dem i

beskæftigelse inden for områder, de ikke traditionelt betragter som deres fag. Dette er en del af det

afsluttende eksamensprojekt og indskrives i læringsmålene.

2016: Do

2017: Evaluering med henblik på justeringer.

Handling (internt)

1. Uddannelsesafdelingen laver en plan for, hvorledes de studerendes formidlingsevner styrkes,

herunder ændring af læringsmål.

7. Mål (ekstern). Øget kvalitet D. Alle kandidater skal i beskæftigelse nationalt eller internationalt med

en beskæftigelsesgrad svarende til minimum det øvrige humanistiske område.

Målepunkt (indikator): Uddannelsens trebenede vidensgrundlag kvalificeres med henblik på at sikre

viden fra praksis, viden fra kunstnerisk udviklingsarbejde og viden fra forskning indgår på lige vilkår i

udviklingen af de studerendes kompetencer.

Page 5/5

Måltal (milepæle):

2015:

1) Designskolen implementerer stillingsstruktur med særlig fokus på det kunstneriske

udviklingsarbejde.

2) Det kræves, at alle medarbejdere med tilknytning til forskning, kunstnerisk udviklingsarbejde eller

praksis underviser.

2016: Fuld implementering af kvalitetssikring af det kunstneriske udviklingsarbejde – i form af klare

kriterier for målingen af kvaliteten af det kunstneriske udviklingsarbejde, herunder opdeling i A og B

aktiviteter – når det gælder udstillinger, konkurrencer mv.

2017: Klare linier for avancement i karrieren (studieadjunk – studielektor) for også medarbejdere med

kunstnerisk baggrund.

8. Mål (ekstern): Bedre sammenhæng og samarbejde. Alle kandidater skal i beskæftigelse nationalt

eller internationalt med en beskæftigelsesgrad svarende til minimum det øvrige humanistiske område.

Målepunkt (indikator): Øget efteruddannelse af branchens medarbejdere samt nye grunduddannelser

i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.

Måltal (milepæle):

2015: Minimum 100 studerende (livslang læring) har været igennem efteruddannelsesforløb inden for

bl.a. design og pædagogik i samarbejde med UC Syd.

2016:

1) Minimum 40 har gennemført diplomuddannelse (livslang læring) inden for design og pædagogik i

samarbejde med UCsyd.

(2) Etablering af specialisering på kandidatniveau eller masterniveau inden for design og pædagogik

med henblik på beskæftigelse i uddannelsessektoren. Dette i samarbejde med relevante

uddannelser.). Medtages eventuelt.

2017:

Handling:

1. Konsolidering af efteruddannelsesafdeling og indgåelse af strategisk samarbejdsaftale med

UC Syd.

2. Åbne kurser i design og designtænkning udbydes fra forår 2015.

3. Specialiseret efteruddannelse for undervisere af design udbydes fra foråret 2015, bl.a. i

samarbejde med UC Syd.

4. Diplomuddannelse i Design & Didaktik udbydes i samarbejde med UC Syd i 2015.

5. Kandidat eller master uddannelse i Design og Didaktik udbydes, gerne i samarbejde med

dansk eller udenlandsk universitet med speciale i pædagogik.

Budgetmæssige konsekvenser.

Bemanding af erhvervs- og karrierecenter samt styrkelse af uddannelsen inden for forretningsforståelse,

formidling, digitale kompetencer.

Minimum: 1.5 millioner.

Page 1/2

Bilag 4.4. Dagordenspunkt 4.

Designskolen Koldings udmøntning af strategi 2015- 2018 (jvf. bilag 4.0) i form af handlingsplan for

2015 – 2017, bl.a. med henblik på Udviklingskontrakten med Uddannelsesministeriet.

(Eksternt: Referer til, at dette er en del af uddannelseskontrakten med Ministeriet. Internt refererer til, at dette

alene er en del af kontrakten med skolens bestyrelse).

Værdien af design (internt)

Målepunkt 1: Designskolen Koldings medarbejdere og studerende skal forstå og i få ord kunne

forklare værdien af design i en kulturel, samfundsmæssig, mikro- og makroøkonomisk kontekst.

Milepæle:

2015: Designskolen Kolding udvikler en kort tekst med de vigtigste data vedr. værdien af design. Alle

medarbejdere og studerende får denne tekst. Samtidig gennemføres en række gå-hjem-møder for både

eksterne og interne om værdien af design.

2016: Alle kandidater skal som del af deres afsluttende modul kunne forklare den økonomiske værdi af

design. Dette indskrives i læringsmål.

2017: Alle medarbejdere har som del af deres præsentation på skolens hjemmeside en kort fortælling om,

hvad design er for dem. F.eks. i form af et godt eksempel.

Handlinger (intern)

- Som del af handlingsplanen i samarbejde med branchen udvikles en kampagne målrettet

efterspørgselssiden.

Ansvarlig: Rektor og forskningschef.

- Forskningsprojekt om værdien af design indgår i regional ansøgning om designklynge, i samarbejde

med SDU.

Ansvarlig: Forskningschefen

- De studerende s formidlingsevne i forhold til at forklare værdien af design styrkes.

Ansvarlig: Uddannelseschefen.

- Medarbejdernes viden om design styrkes.

Ansvarlig: Rektor.

- Alle medarbejdere tilføjer deres profil en kort beskrivelse af værdien af design – set fra deres

personlige perspektiv.

Ansvarlig: Kommunikationsafdelingen.

Målepunkt 2 (Eksternt): Omverdenen skal i højere grad vide, hvad design er og hvad designere kan (vi

forsøger at lave denne del sammen med Holmen og AAA).

Milepæle:

2015: Sammen med designbranchen udvikles en kampagne, som skal bidrage til øget efterspørgsel efter

design og designere. Sammen med de øvrige skoler udvikles bl.a. 10 cases med eksempler på ”skæve

ansættelser” i forhold til den traditionelle opfattelse af design. Samtidig sættes der fokus på muligheden for, at

små og mellemstore virksomheder kan få tilskud til at ansætte en designer. Særligt fokus på designerens

generelle kompetencer i forhold til understøttelse af innovation.

Handlingsplan Værdien af design 2015-17

Page 2/2

2016: Brugen af design og designere er steget med? - målt i forhold til 2013? Måling gennemføres af

branchen i samarbejde med Danmarks statistik.

2017: Brugen af design og designere er steget med? – målt i forhold til 2013. Måling gennemføres af

branchen i samarbejde med Danmarks statistik.

Handlinger:

Der henvises til den handlingsplan, som er udsendt sammen med referatet fra repræsentantskabsmødet.

Økonomiske konsekvenser: Der afsættes 250.000 til formålet.

Page 1/3

Bilag 4.5. Dagordenspunkt 4.

Designskolen Koldings udmøntning af strategi 2015- 2018 (jvf. bilag 4.0) i form af handlingsplan for

2015 – 2017, bl.a. med henblik på Udviklingskontrakten med Uddannelsesministeriet.

(Eksternt: Referer til, at dette er en del af uddannelseskontrakten med Ministeriet. Internt refererer til, at dette

alene er en del af kontrakten med skolens bestyrelse).

Organisation

Mål: En gæstfri, vidensdelende og anerkendende organisationskultur, præget af samarbejde på tværs af

skolens afdelinger. (Udgår: I en trivselsmåling svarer 9 5% af alle medarbejdere, at de vil anbefale andre at

arbejde på skolen. I en evaluering af undervisningsmiljøet, svarer 95 % af alle gæstestuderende og

udenlandske studerende, at de er meget tilfredse med opholdet på DK). .

Målpunkt: Øget social mobilitet – flere talenter i spil

Målepunkt 1: (eksternt) Studerende med ikke-gymnasial baggrund på videregående uddannelse.

Designskolen Kolding optager alene på kvote 2. I talentoptaget fastholdes muligheden for at søge

dispensation for adgangskravet om en gymnasial uddannelse.

Milepæle:

2015: DK følger studerende, der ikke har gymnasial baggrund.

Ved optaget i 2014 er x studerende optaget uden gymnasial baggrund.

Studerende med ikke gymnasial baggrund ækvivalerer ordinære studerende i forhold til stopprøven efter 1.

studieår.

2016: DK følger studerende, der ikke har gymnasial baggrund.

Ansvar: Studiechefen

Studerende med ikke gymnasial baggrund ækvivalerer ordinære studerende i forhold til karaktergennemsnit

og gennemførelse.

Ansvar: Uddannelseschefen

2017: Konsolidering.

Studerende med ikke gymnasial baggrund ækvivalerer ordinære studerende i forhold til karaktergennemsnit

og gennemførelse.

Ansvar: Uddannelseschefen

Handling:

- Ikke gymnasiale studerende følges i evaluering, karaktergivning og gennemførelse

- Der ydes specialvejledning efter behov.

Handlingsplan Organisation 2015-17

Page 2/3

Målepunkt 2 (Eksternt): Talenter ind på uddannelsen. Designskolen Kolding ønsker at være et synligt

uddannelsesvalg for potentielle talenter på tværs af etnisk og social baggrund.

Milepæle:

2015: Optagelsesmateriale der betoner mulighed for at søge dispensation fra adgangsgivende eksamen

2016: DK arbejder systematisk på integration af studerende, med ”skæv baggrund”.

2017: Kulturel mangfoldighed blandt bachelorstuderende

Handlinger:

- Særligt fokus på dispensationsmulighed i optag.

Ansvar: studiechefen

- Skæve studerende følges systematisk gennem uddannelsen.

Ansvar: Uddannelseschefen

- Mulige barrierer for inklusion identificeres og italesættes:

Ansvar: Uddannelseschefen

Målepunkt 3: Organisationen er klar til akkreditering (intern eller ekstern).

Milepæle:

2015: Ansættelse af et årsværk til at understøtte akkreditering. Kvalitetshjul evalueres og forbedres i form af

rapport. Undervisningen tilrettelægges således, at undervisernes pædagogiske forudsætninger indgår som

kriterie for ansættelser.

Kandidatstuderende der i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse med den faglige vejledning skal øges fra

58 % til 65 %. (11 % svarer i 2014 meget høj grad, 47 % i høj grad)

2016: Akkreditering gennemføres.

Studerende der i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse med den faglige vejledning skal øges til 70 %.

2017: Konsolidering.

Studerendes der i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse med den faglige vejledning skal øges til 75 %.

Handling:

- Oprettelse af ny stilling – akkrediteringskonsulent.

Ansvarlig: Administrationschefen.

- Evaluering og fornyelse af kvalitetshjul. Rapport vedr. nødvendige ændringer og justeringer for at

kunne gå igennem en akkreditering.

Ansvarlig: Administrationschefen i samarbejde med uddannelseschefen.

- Timeregistreringssystem og projektstyringsredskab med henblik på at sikre størst mulig

gennemsigtighed.

Page 3/3

Målepunkt 4 (Internt): Arbejdsglæden. Designskolen skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle føler at

de kan bidrage.

A – I 2014 svarer 68 % at de i meget høj grad eller i høj grad føler sig engageret og motiveret i sit arbejde

2015: 70 % svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad føler sig engageret og motiveret i sit arbejde

2016: 75 % svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad føler sig engageret og motiveret i sit arbejde

2017: 80 % svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad føler sig engageret og motiveret i sit arbejde

Handlinger:

- Udviklingsmål for alle medarbejdere med henblik på god forventningsafstemning.

- Velkomstkit til alle medarbejdere

- Åbne forskningstalks og talks om kunstnerisk udviklingsarbejde for alle medarbejdere og studerende

ugentlig, således at alle ved, hvad der foregår; at der er mulighed for at få viden inden for et område,

som man ellers ville kende til.

-

Målepunkt 5 (ekstern) Bedre fysiske rammer på Designskolen Kolding

(implementering af plan vedr. bedre lokaleudnyttelse/Signal).

Milepæle:

2015: IT-værksted med få men avancerede computere

2016: Tilgang af fleksible lokaler og vandhuller

2017: Varierede kontorfællesskaber der understøtter vidensdeling

Handlinger:

- Samling af computerværksted på 2. sal.

Ansvarlig: Administrationschefen i samarbejde med uddannelseschefen

- Pilotprojekter om kontorindretning.

Ansvarlig: Efteruddannelseschef + udviklingschef

- Oprydning, gennemgang og re-indretning af DK.

Ansvarlig Bygningsforvalter i samarbejde med forskningschefen

- Udvikling af vedligeholdelsesplan for Designskolen.

Ansvarlig administrationschefen.

Budgetmæssige konsekvenser.

Et årsværk i 2015 og 2016 – akkreditering: 500.000 kroner årligt

Indkøb af projekterings- og timeregistreringssystem: ?

Forbedring af fysisk ramme, herunder drift- og vedligeholdelsesplan: 500.000 kroner.