01fokusnyt

ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…

2

fokusnyt

I de sidste 10-15 år har der været en intens værdidebat i Danmark. På grund af globaliseringen og indflydelsen fra andre kulturer og men-neskesyn har det været aktuelt at drøfte, hvilke værdier, der er værd at værne om. Megen af denne debat har gået på de grundværdier, som vores politiske system og sociale institutioner bygger på. Vi vil i dette blad gerne slå til lyd for de kristne værdier, som på mange måder syn-es at være i opløsning.

Det var Tove Videbæk, der i et indlæg i Kristeligt Dagblad i september 2012 skrev om, hvorledes Danmark bliver fattigere og fattigere på kristne værdi-er. ”Det ville være katastrofalt, om den nuværende nedgørelse, nedvurde-ring eller eliminering af kristne værdier i det danske samfund fortsætter. For ender vi så ikke, hvor alt er lige meget – eller alt er lige godt eller dårligt. Enhver må gøre som han/hun finder for godt. Uden fælles værdier. Uden normer. Uden moral. Uden Gud!“

Vi tror, at der er meget godt at sige, om de kristne værdier, som gennem århundreder har sat deres præg på dansk lovgivning, dansk sprog og kultur og dannet rammen om vores fælles samfund. Både, hvad angår respekten for det enkelte menneskes værdi, integritet og ret til selvbestemmelse, fa-miliesammenholdet, solidaritet og ansvar for fællesskabet – såvel som alt andet, der er med til at skabe et trygt samfund, give mening i livet og håb for fremtiden.

Dette blad vil tage sit udgangspunkt i Bibelen, som er grundlaget for alle kristne værdier, og give plads til artikler om familien, som på mange måder er udfordret i dag. Bladet vil ligeledes udfordre nogle af de tendenser, der virker ødelæggende på sunde og givende relationer uanset etnicitet, alder og køn. Bladet vil udkomme som temanumre i letlæselig form.

I første omgang vil bladet blive husstandsomdelt gratis. Hvis man øn-sker at modtage det regelmæssigt kan man henvende sig på nytfokus@adventist.dk

Hvorfor dette blad?Et blad om kristne værdier og håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter.

Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis.

Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.)Tlf. 5130 3633nytfokus@adventist.dk

RedaktionSven Hagen JensenWalder HartmannBent Nielsen

Udgiver:Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 162850 Nærumadventist.dk

ISSN:2246-6053

Layout:

Tryk:Øko-tryk

Illustrationer i bladet:istockphoto.com

Forside foto:

istockphoto.com

af Sven Hagen Jensen

01

3

”Husk nu at bruge tandtråd hver dag“, sagde tandlægen, inden jeg smuttede ud for at betale regnin-gen for eftersyn og tandrensning. ”Ja, ja“, mumlede jeg, og glædede mig over, at der er et helt halvt år til næste gang jeg skal sidde i stolen.

Vi er så vant til, at vi dagligt skal passe på vores tænder og forebygge alver-dens (dyre) problemer, som kan opstå i munden, hvis vi ikke gør det.

Men hvad med vores familie og vo-res parforhold? Passer vi lige så godt på det, som på vores tænder?

Min mand har lige skiftet olie på bilen og renset bremserne for skidt og rust, fordi håndbremsen var begyndt at hænge lidt. Det er ting, der skal gø-res i tide, for ellers udvikler det sig til større problemer, som både nedsætter sikkerheden og kan blive meget dyre for pengepungen. I sidste uge vaskede og voksede han bilen – ikke kun for-di den skal se pæn ud, men fordi det forlænger levetiden og modvirker for-fald. Vi er vant til, at bilen skal tankes, vaskes, ordnes og til regelmæssige serviceeftersyn.

Men hvad med vores familie og vo-res parforhold? Passer vi lige så godt på det, som på vores bil?

For at alle kan trives i en familie er det vigtigt, at vi jævnligt stopper op og spørger os selv, hvordan det går. Vi kan ikke bare køre derudad i alt for højt hverdagstempo uden at overveje, hvad der øger familiens trivsel, om alle har det godt, om der er problemer, der skal løses, før de vokser sig for store, om der er den tid og ro i familien, som skal til, for at alle kan følge med og blive set og hørt.

Og især er det vigtigt, at parfor-holdet jævnligt får et serviceeftersyn og bliver tanket op. For det viser sig gang på gang, at det, der har størst indflydelse på børns trivsel, er foræl-drenes indbyrdes forhold. Det gælder både for de børn, der bor med begge forældre, og de børn, der bor med kun den ene af forældrene. At foræl-drene trives sammen, kommunikerer ordentligt, ikke har hyppige og ulø-ste konflikter, har utrolig stor positiv indvirk-ning på børnene i både intakte og delte hjem. Med andre ord: Når forældrene har det godt, så trives hele fami-lien bedre.

Hvad kan man så gøre for at forebygge problemer i par-forholdet? En af tingene er at have bevidstheden om, at et godt par-forhold ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Det skal der arbejdes på - hele livet. Lær jer nogle gode kommuni-kationsmønstre og konfliktløsnings-modeller. Sæt tid af til at pleje og vedligeholde kærligheden og gnisten i forholdet. Hav det sjovt sammen og nyd samværet med hinanden. Vær forpligtede på at få det til at fungere og opsøg hjælp i tide, hvis tingene ikke kører.

Det er aldrig for sent at få et godt ægteskab – men det kræver en ind-sats. Heldigvis er det indsatsen værd!

Pas godt på din familieaf Anne-May Müller

Anne-May Müller, Præst og familie-

konsulent for Adventistkirken

Danmark.

4

Beretningen om mytteriet på HMS Bounty den 28. april 1789 er en beretning om blod og vold. Den næstkommanderende Fletcher Christian og femogtyve besæt-ningsmedlemmer på Bounty satte Kaptajn Bligh og hans nitten loyale mænd ned i en 23 fod lang barkas-se på det åbne hav næsten 6.000 km fra land.

I mellemtiden satte Christian kursen tilbage mod Tahiti til kvinderne, som han og andre af besætningsmedlemmerne havde efterladt på øen. Da kvinderne var kommet om bord blev kursen sat mod et lille ø-paradis langt væk fra den kongelige flådes fregat-ter og deres nådesløse jagt på mytterister. Man tog også nogle polynesiske mænd om bord som erstatning for de tomme pladser.

Længe før den ensomme ø Pitcairn blev opdaget, var utilfredsheden spiret frem på øen. Christian behandlede de polynesiske mænd som an-denrangs borgere og havde derved skabt en situation,

som senere skulle resultere i blodsud-gydelse. Der var konstant stridighe-der om kvinderne.

Den paradisiske tilstand på den subtropiske ø Pitcairn holdt ikke læn-ge. Jordområderne, der kunne dyrkes, var meget begrænsede. Der herskede hele tiden en anspændt atmosfære, og volden lå lige under overfladen.

Bounty var blevet brændt af ned til vandets overflade. Der var derfor ingen mulighed for at slippe væk fra

øen. Volden bankede på døren, den vold, som lukkede døren for opdragel-sen af mytteristernes og de tahitiske kvinders børn. Da to af ”hustruerne“ døde, slog flammerne ud i lys lue.

Der var komplot mod komplot. En af de polynesiske mænd blev myrdet med koldt blod. En af ”hustruerne“ forgiftede en anden polynesisk mand. Ingen stolede på nogen. De tilbagevæ-rende polynesiske mænd var despe-rate. De fik fat i nogle våben og sneg sig ud for at myrde alle de mænd, som de havde et udestående med. En af de første, der blev dræbt, var Fletcher Christian.

I de følgende år var mord alminde-ligt på Pitcairn. Kvinderne var mæn-denes medskyldige. Efter tre år var kun fire af mytteristerne stadigvæk i live. Efter ti år var der kun én tilbage, nemlig John Adams.

Adams var blevet påmønstret Bounty under falsk navn, en nødven-dig foranstaltning på grund af hans kriminelle fortid. Han var en dårlig kandidat til posten som patriark for det mærkelige øsamfund.

BOUNTYBIBELENVed udgangen af år 1.800 ville det have været umuligt at forudsige, hvad der ville ske på Pitcairn. Øsamfundet skulle blive forandret til ukendelig-hed.

Forandringen begyndte med en opdagelse.

Opdagelsen blev gjort af Young og Adams, da de gennemgik efterladen-skaberne efter Fletcher Christians enke.

Deres fund blev kendt som Bounty­bibelen.

I de sidste måneder Edward Young

Miraklet på Paradisøenaf David Marshall

David Marshall, Redaktør og

forfatter

5

levede, var han bekymret for øens fremtid. Han havde lært John Adams at læse. Deres eneste tekstbog havde været Bibelen, og Adams havde været en lærenem elev.

Efter Youngs død af tuberkulose fortsatte Adam sin læsning. Han blev god til at læse og skrive, men fik end-nu større udbytte af Bibelens gode nyheder.

Kort efter indførte Adams morgen- og aftenandagter og to gudstjenester i weekenden.

Både kvinderne og børnene bemær-kede en ændring, der skete med Adams væremåde og udseende. Adams havde ikke bare stiftet bekendtskab med bo-gen, men med Manden i bogen. Det havde gjort en forskel.

Adams og Edward Young havde været indblandet i et mord. Andre havde også været ansvarlige for drab. Alle havde en fortid, som man måtte forholde sig til.

I Bountybibelen fandt de opskriften på, hvad man gør med fortiden, med misgerningerne og urenheden. Da John Adams var 36 år blev han født på ny.

Snart havde kvin-derne og børnene ikke bare hørt de bi-belske beretninger, men også evangeliet om Jesus Kristus. De var forbavset over den forandring, der var sket med Adams’ karakter, og de ville gerne lære hans hem-melighed at kende.

Den nye generati-on på Pitcairn kunne senere som voksne

berette om, hvordan de tryllebundne havde lyttet til John Adams, når han fortalte fra Bountybibelen. Kristen-dommen bredte sig. Børnene fangede idéen og førte den begejstret ud i li-vet. Radiospeakeren H.M.S. Richards udtrykker det på denne måde: ”Bør-nene blev rolige, fredelige og flittige. De optrådte som en familie forenet i kærlighed under John Adams’ fader-lige vejledning.“

Den nye generation på Pitcairn indgik ægteskab efter bibelske prin-cipper med John Adams som præst.

Forandringen var ikke en døgnflue.Glyn Christian, efterkommer af

den berømte mytterist, udtaler, at beboerne på Pitcairn er bibeltrioen-de kristne. Der er ingen forbrydelser på Pitcairn, så der er ingen domstol. Først for nylig har der været behov for en politibetjent på deltid.

Når der kommer gæster til øen, ror øens stærke mænd ud gennem bræn-dingen i en langbåd til tonerne af en sang om et land, hvor lyset er klarere end dag.

6

Hen over forsommeren har medier-ne i Danmark beskæftiget sig meget med personsager. Afsløringer og gisninger om misbrug har været med til at skabe en medielede, som ikke har haft sit sidestykke i nyere tid. Ikke mindst har kommunika-tionsstrømmen været årsag til, at gamle relationer er blevet brudt og at tilliden til traditionelle ideologi-er er blevet mindre. I virkeligheden har det hele måske været en gavnlig lektion for kirken i Danmark, der stadig har brug for at blive hørt, hvis Bibelens budskaber skal nå ud til den enkelte dansker.

For en tid siden, blev Paula Larrain, journalist og tidligere studievært på Danmarks Radio, bedt om at uddybe sine holdninger til kirke og kristen-dom. Hun pegede i sine svar bl.a. på, at journalister stiller kritiske spørgs-mål, som Bibelen ikke besvarer. Den indbyder til, at man undres og tvivler.

”Tvivl er en del af troen, ellers vil-le vi vide og ikke tro. Tvivlen giver spørgsmål, som man må søge svar på.

Tvivlen er ikke en fjende, men en mu-lighed for at udvikle min tro og til at finde nogle svar jeg ikke havde før“.

KOMMUNIKATION ER IKKE ET NYT FÆNOMENDe første mennesker på jorden havde ifl. Bibelen adgang til at kunne tale direkte med deres skaber. Dette var med til at skabe tillid mellem Skabe-ren og hans skabning, og det var først og fremmest en gylden mulighed for at få direkte svar på alle de spørgsmål, som måtte trænge sig på hos menne-sker, der blot lige havde taget hul på en tilværelse, som ikke havde noget fortilfælde.

Al god kommunikation er baseret på tillid. Hvis tilliden bliver brudt, be-gynder man straks at tvivle på mod-partens hensigter, og de historier, som vedkommende fortæller, mister deres troværdighed.

Ifølge Bibelen opstod der en tillids-krise, fordi en tredje part begyndte at blande sig. Han introducerede tvivlen til mennesker ved hjælp af et uskyl-digt: MON?

TALE er sølv. Tavshed er ikke til at holde ud.

af Walder Hartmann

Walder HartmannSeniormedarbej-der v. Adventist-kirken Danmark

7

Dette ord førte til en tanke – og tanken til en handling. En tillidskrise opstod – og desværre har den fået lov til at brede sig. (Læs i øvrigt hele hi-storien om denne tillidskrise i 1 Mos 3, men overse ikke, at løsningen på tillidskrisen findes i samme kapitel).

De første mennesker fandt ud af, at hvor samtalen mellem dem og deres skaber havde været sølv, så var den ef-terfølgende tavshed ikke til at holde ud.

GUD HOLDT ALDRIG OP MED AT KOMMUNIKEREDen direkte kommunikation mellem Gud og hans skabninger holdt op, men siden valgte han så med omhu de kanaler, der kunne bruges til at vejle-de og guide mennesker på vejen frem. Der var ikke brug for et nyt budskab, men det skulle til hver sin tid sættes ind i samtidens referenceramme, og det er her Guds kommunikationska-nal i vor tid – kirken – kan have lidt udfordringer.

Paula Larrain drager naturligvis ikke den konklusion at nutidens me-dier direkte er at sammenligne med den tredje part i 1 Mos 3, men hun påpeger alligevel: ”Kirken og journali-stikken har to modsat-rettede interes-ser. Den ene vil fortælle det glædelige budskab, mens den anden fokuserer på hullerne i osten og næres af tvivl og skepsis. Det betyder dog ikke, at de to størrelser ikke kan forenes. Spørgs-målet er blot hvordan?“

ORDET BLEV KØD…fortæller Johannesevangeliet. Menne-sker havde brug for en fornyet adgang til at se og at lytte til Gud. En stor del af Ny Testamente bruges til at for-tælle om denne fornyede kommuni-

kation med Gud. Derfor sætter Paula Larrain så stor pris på netop den del af Bibelen.

”Bibelen kommer med den bedste sensationelle hisorie. Det er en ren ki-oskbasker. Hvornår har man da ellers hørt om en mand, der gik rundt og vakte døde til live, blev korsfæstet for at sige sin mening og derefter opstod fra de døde? Større sensationer fås ikke,“ siger hun.

AF NATUR ER GUD MEDDELSOM,d.v.s. Gud kommunikerer. Han ”gav udtryk“ for sig selv ved skabelsen. Han talte, og tingene skete. Han søg-te fællesskab med Adam, Abraham, Moses og David. Han lod sin søn leve i en social kontekst, og han førte sit folk ind i et levende samfund af troen-de. Når vi ser på måden, hvorpå han kommunikerer, kan vi forstå, at for ham har dialogen med mennesker en værdi, tavshed er for ham ikke til at holde ud.

Det, der skete mellem Gud og mennesker i begyndelsen, kan først og fremmest ses som et kommunika-tionsbrud. Da Adam stak af fra Gud, løb han ikke bare væk fra fællesskab og samtale med Gud, men han forår-sagede også et brud på andre kommu-nikationsområder. Ud over bruddet i kommunikationen med Gud skete der også en splittelse i menneskets indre, freden og harmonien mellem mennesker blev ødelagt, og der skete et sammenbrud i kommunikation og fællesskab med det skabte univers.

Jesus kom for at genoprette alt det-te. Det lykkedes gennem kærlighed. Hans hovedanliggende var modtager-nes behov, og det har vi stadig behov for at minde hinanden om.

8

Da en lille pige blev spurgt af sin præst, om hun vidste, hvad Bibelen indeholdt, svarede hun stolt, at hun vidste det hele, og hun fortsatte med at nævne en hel liste med for-skelligt, såsom: ”Et billede af hen-des søsters kæreste, opskriften til en af hendes mors håndlotioner, en lok af lillebrors hår og urmagerens kvittering for fars ur, der var sendt til reparation!“ Det var, hvad hun vidste om familiens bibel.

Selv om Bibelen stadig er en af ver-dens mest udbredte bøger, er spørgs-målet, om den også er en af de mindst læste bestsellere. Det Danske Bibelsel-skab har gjort og gør stadig en pris-værdig indsats for at skabe udgaver af Bibelen i et nutidigt sprog og med nyt og tiltalende design. Der er også kommet alternative bibeloversættel-ser, alt sammen for at skabe interesse om Bibelen og dens budskab. Og det er godt. For Bibelen er alt for god til ikke at blive læst.

EN KONTROVERSIEL BOGBibelen har altid givet anledning til stærke følelser. Den er blevet latter-liggjort, fordømt, bagtalt og angrebet som ingen anden bog. Man har an-fægtet dens historiske pålidelighed, og dens beretninger om personer og nationer er blevet affærdiget som my-ter og legender. Men videnskabelig forskning og arkæologiske udgrav-ninger har atter og atter bekræftet Bibelens udsagn ned til de mindste detaljer. Bibelen havde ret. Kritikerne havde taget fejl.

I det kommunistiske Sovjetunio-nen var Bibelen og kristendommen gennem 70 år udsat for en massiv

ateistisk propaganda i skoler og medi-er. Samtidig opstod der et hemmeligt netværk, som smuglede et stort antal bibler ind bag jerntæppet. Smuglere, der blev taget på fersk gerning, for-svandt sporløst. Alligevel fortsatte modige mennesker med disse aktivi-teter. Efter Sovjetunionens sammen-brud sås det tydeligt, hvordan Guds bog havde holdt troen i live hos milli-oner af mennesker.

HVORFOR LÆSE BIBELEN?Verden i dag kan sammenlignes med et kæmpe supermarked, hvor alle mennesker er forbrugere, og hvor hver kunde er udstyret med sin egen indkøbsvogn. Målet er så at få sin vogn læsset højere end sidemandens. Det er måske nok sat på spidsen, men er ikke desto mindre et billede på den vestlige materialisme, der synes at brede sig over verden.

Imidlertid har de senere års fi-nanskrise, bankkrak og deraf følgen-de usikkerhed fået mange af os til at se efter noget, der er virkeligt, sandt og holdbart, om meningen med livet. Det kunne være en tilskyndelse til, at vi endnu en gang vender os til den gamle bog, der har betydet så meget for utrolig mange mennesker i det forgangne. Kan hænde, den har noget vigtigt at fortælle os i vor moderne tid.

Bibelen er alt andet end kedelig. Den er et helt bibliotek, bestående af hele 66 forskellige bøger, som er skre-vet over en periode på over 1500 år. Arbejdet blev udført af mere end 30 forfattere, der alle på en måde hand-lede som Guds sekretærer. Med hver sit sprog og hver sin udtryksmåde skrev de, hvad Gud inspirerede dem

værd at læse…af Aage Andersen

Bibelen er

Aage AndersenPastor emeritus

og free lance journalist

9

til. Under Guds inspiration blev de sat i stand til at se de store, evigt gyldige sandheder og nedskrive dem, så vi an-dre også kan se og forstå dem.

Indrømmet, der er afsnit i Bibelen, som kan være vanskelige at forstå, og som nogle er kørt fast i. Derfor, hvis det er meget længe siden du har be-skæftiget dig med Bibelen, eller hvis den er helt ukendt for dig, vil det være en god idé at starte med at læse Johannes-Evangeliet i Det Nye Testa-mente. På samme tid som det er en af de mest dybsindige bøger i Bibelen, er det også den, man lettest tilegner sig.

Når du har læst Johannesevange-liet, kunne du gå i gang med Markus-, Lukas- og Mathæusevangelierne, og du vil finde, at disse skribenter, så for-skellige som de var, og med hver sin stil, præsenterer den evige beretning om forløsningen gennem Jesus.

”JESUSBOGEN“Meget rammende kaldte et barn en-gang Bibelen for ”Jesusbogen“. Intet navn kunne passe bedre. Det er be-retningen om Jesus i Bibelen og den mægtige indflydelse, han øver på hver enkelt del af den, der gør den til den til det enestående, den i virkelighe-den er. Uden ham ville den være som andre bøger, der lever en begrænset tid og derefter bliver glemt.

Når du har læst evangelierne en-keltvis, så kan det anbefales at læse Det Nye Testamente fra begyndelsen, alle bøgerne i rækkefølge. Hvis du læ-ser med et åbent sind, vil du finde, at det er en sådan kilde til inspiration, et sådant skatkammer af gode råd, at du ikke vil undvære det.

Bibelen indeholder et væld af gode historier, gribende poesi og store sy-

ner. En mængde af vore almindelige dagligdags udtryk stammer i øvrigt fra Bibelen. Men først og fremmest handler den om den måde, hvorved Gud har valgt at nå os i dag. I den bog finder vi en sandhed om vort liv, som ikke findes andre steder. Hvis den store Gud, der har skabt universet, interesserer sig for os små mennesker og vil os det bedste, har noget at sige til os, er det forfærdelig vigtigt, at vi hører, hvad han siger!

Bibelen fortjener at blive brugt til andet end opbevaringssted for gamle breve og tørrede blomster. Lad os stø-ve de gamle eksemplarer af og even-tuelt anskaffe et nyt!

Ingen anden bog rummer tilnær-melsesvis dens dybe visdom, dens poetiske skønhed eller dens historie og profetiske nøjagtighed. Kendskab til Bibelen er nødvendig for et rigt og meningsfyldt liv.

Den indeholder meget mere end du tror!

10

I Daniel Defoes klassiske roman Robinson Crusoe får den skibbrud-ne sømand en dag en foruroligende overraskelse. Nede på stranden ser han det tydelige aftryk af en mands fod i sandet. Han har i en længere periode levet alene på den øde ø, hvor han er strandet, og indrettet

sit liv på at klare sig selv med sine få ejendele og naturens hjælpemidler – og uden sikker-hed for at skulle få kontakt med andre mennesker igen. Et liv som han har vænnet sig til. Og da han efter at være afskåret fra menneskeligt selskab så endelig ser tegn på et medmenneske, vækkes hans frygt og han søger hurtigt tilbage til sit befæstede hjem. Crusoes øde ø lå i et far-vand med spredtliggende øer, hvoraf nogle var beboede af kannibaler. Man vidste jo aldrig, hvad der kunne ske, hvis andre fandt frem til dette eksotiske gemmested.

Efter manges opfattelse er vores klode også en slags øde ø

i Mælkevejssystemet, hvor vi efter bedste evne forsøger at klare os selv med de hjælpemidler, der er til rådig-hed. Vi er dog ikke uden menneske-ligt selskab, som påvirker os på godt og ondt. Tanken kommer dog uvilkår-ligt til os, om vi er alene. Videnskaben søger ud i rummet for at undersøge mulighederne for intelligent liv an-dre steder i universet. Fantasifulde konspirationsteorier godt understøt-tet af underholdningsindustrien flo-rerer med forestillinger om invasion fra det ydre rum. De fleste af os er nok for jordbundne til at lade vores natte-søvn forstyrre af disse scenarier. Men

er der alligevel ”fodspor“, som kunne antyde, at vi ikke er alene?

VI SER HANS FODSPOR Det var sangeren Elvis Presley, der i 1967 med sit gospelhit Somebody big­ger than you and I pegede på skønhe-den i naturen og omsorgen for men-nesket som et ”fodspor“ fra En, som er større end du og jeg. En uden for vores verden, som interesserer sig for vores liv og vores velfærd. Når man ser på de majestætiske bjerge, betragter regnbuen, lytter til lærkens optimistiske triller og nattergalens smukke sang, må man betages. Når man slukker sin tørst ved et rindende kildevæld, mærker duften fra en rose eller oplever overflødighedshornet af farver og former og variationer i plante- såvel som dyreverdenen, må man komme til den konklusion, at alt dette blev sat i scene af en højere Intelligens. En, der fandt glæde i at glæde os. Når man dertil lægger det ansvar og den omsorg og medmen-neskelighed, som er grundværdier i ethvert retssamfund, så er det svært at tro, at det blot skulle opstå af sig selv i en slimsuppe eller komme ud af det blå. Det må komme fra En, som har de samme kvaliteter. En, som er større end du og jeg. En, som selv har omsorg.

Hvad får mennesker til at ofre sig selv for andre for at redde liv? Fra et gammelt nummer af Det Bedste gen-gives denne beretning frit: En bil har været udsat for en ulykke og bryder i brand. På forsædet sidder en mor med et barn ved siden af og to børn på bagsædet. Hun redder sig ud i tide. Det samme gør to af børnene. Men det sidste barn på bagsædet kan ikke

Vi er ikke aleneaf Sven Hagen Jensen

Sven Hagen JensenPræst og redaktør

11

få låsen til selen op og går i panik. En forbipasserende mand handler reso-lut. Han styrter hen til bilen, som nu er omspændt af flammer, river bagdø-ren op, kæmper med låsen til sikker-hedsselen for til sidst at få den op og får barnet med ud og bragt i sikker-hed, inden benzintanken eksploderer. Alle slap med skrækken. Han med nogle forbrændte hænder. Det kun-ne være gået helt galt. – Hvor får en tilfældig person denne tilskyndelse, evne eller værdi fra? – Fra en kristen synsvinkel vil man uden tvivl tænke på en Skaber Gud, som selv har disse kvaliteter og som ønsker at dele dem med sine skabninger. For det første ved at lægge dem i menneskets egen natur, om du vil. Og for det andet ved at åbenbare dem gennem naturen og det skrevne ord, Bibelen.

EN, SOM ER STØRRE END OS SELVVi er skabt til relationer. Barnet ved moderens bryst. Kammerater på le-gepladsen. Familieliv. Venskaber og nabohjælp. Foreninger og klubber. Vejledning for de uerfarne og omsorg for de svage. Bibelen er en fortælling om relationer mellem Gud og menne-sker og mennesker imellem. Vi er ikke alene. Vi er ikke overladt til os selv. Vi er ikke brikker i et tilfældigt spil. Bi-belen handler om en Skaber Gud, der stiller sin vejledning og omsorg til rå-dighed. Ja, mere end det, som allerede har grebet ind i vores problemfyldte verden og står med brandsår eller nærmere navlemærker på hænderne, som et bevis på, at vi ikke er alene.Elvis Presley slutter sin sang med dis-se ord (frit oversat til dansk):

Han oplyser stien, når vejen er langHan holder dig med selskabog med sin kærlighed leder han dig og går ved din sideligesom han også følges med mig

Når jeg er træt og klar til at opgive,hvem giver mig mod til at fortsætte frem?Og hvem giver mig tro, som aldrig vil dø?En, som er større end du og jeg

Hans fodspor er venlige fodspor. Bibe-lens Gud er ikke lederen af en fjendt-lig invasionshær fra en fjern galakse. Ej heller sætter han kannibalens fod-aftryk på Robinson Crusoes ø. Vi be-høver ikke gemme os i vores fæstning og frygte det værste. Vi er skabt til relationer med En, som er større end os selv, ligesom vi er bestemt til fæl-lesskab med hinanden.

”For Gud selv har sagt: ‘Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.’“

(Hebr 13,5)

Vi er ikke alene

12

Vi har vist alle sammen prøvet at svare med et: ”Det har jeg ikke tid til.“ ”Vent lidt“ og ”Jeg tror ikke, jeg kan nå det.“ Tid er en luksusvare i vores fortravlede hverdag og sam-fund. Der er nærmest noget galt, hvis vi ikke hele tiden har travlt – og helst med flere ting på en gang. Og har vi for en gangs skyld en lille pause, ja så skynder vi os at fylde den. Men hvem er det al vores travl-hed går ud over? Det er som regel os selv og vores nærmeste.

At give af din tid er derfor en stor og kostbar gave at give til din familie. Mest af alt, fordi den kræver: TID! Og vi har brug for tid sammen. Psykolo-gen Gary Chapmann skriver i sin bog: ”Kærlighedens 5 sprog“1 om, hvordan vi hovedsageligt udtrykker vores kær-lighed og modtager kærlighed på fem måder: Anerkendende ord, tjenester, tid, gaver, fysisk berøring. Lad os kig-ge lidt på det med at give af din tid som et udtryk for kærlighed.

Det kræver tid at vedligeholde og udvikle et forhold. Det være sig for-holdet til din partner, dine børn eller andre i din omgangskreds. Det tager tid og bevidst indsats at sørge for, at I er på bølgelængde, at I er sikre på, hvor hinandens mål og retning er, og det tager tid at knytte tætte og intime bånd. Det kræver tid at opbygge et fællesskab, og det kræver tid at ved-ligeholde det. Hvis vi ønsker nærvær, tryghed og fortrolighed i vores fami-lie, så kræver det tid. Ikke flygtig tid, hvor vi samtidig sidder og ser tv, er på iPad’en, hører musik og lægger vaske-tøj sammen. Men tid, hvor vi bevidst sætter tid af til at lytte til den anden. 1. Gary Chapman: Kærlighedens fem sprog. Forlaget Fokal.

Tid, hvor vi fokuserer på den andens behov, tanker og følelser. Den tid er givet godt ud, fordi den tid er med til at knytte de tætte bånd, der skal til for at føle sig sikker i relationen. Det er de bånd, der skal være stærke nok til at holde til modgang – og de kræver tid at opbygge.

At give tid til sin partner eller sine børn går selvfølgelig ud over tid til dig selv og andre ting. Og i en pres-set hverdag med karriere, børn, hus, have, selvudvikling, efteruddannelse, huslige pligter og fritidsaktiviteter, så er der ikke ret meget tid tilbage at give til familien. Og her må vi priori-tere tid til de nære relationer, for den tid kommer ikke af sig selv. Det kræ-ver planlægning at tage tid til at være sammen i familien.

At give tid til sine nærmeste er en kostbar investering – men den er det hele værd!

GODE FORSLAG TIL AT GIVE TID TIL DIN PARTNER: • Planlæg hyggelige dates, og sæt

dem i kalenderen. • Aftal hvornår I kan sidde og hygge

i sofaen uden at der er børn, tv, te-lefon, der distraherer.

• Kig godt efter i jeres kalender, hvor I kan skære ned, så der bliver tid og energi til at opbygge jeres intimitet og fællesskabsfølelse.

• Bevar øjenkontakten, når i taler sammen.

• Afbryd ikke, men vis, at du har tid nok til at lytte.

• Gå en tur sammen. • Sæt jer 10 minutter i sofaen hver

dag, når I kommer hjem for at spore jer ind på hinanden igen og mærke, at I er et team, og at I er

Tid til nærhedaf Anne-May Müller

13

sammen om det at få familien til at trives.

• Udnyt tiden, når I alligevel kører i bil til at tale sammen og bruge tid sammen.

• Tag væk på weekend sammen – bare jer to – mindst en gang om året med det formål at bruge tid på hinanden.

GODE FORSLAG TIL AT GIVE MERE TID TIL DINE BØRN: • Sluk for musik, tv, computer og

giv dit barn koncentreret op-mærksomhed.

• Hold god øjenkontakt. • Gå eller cykel hjem fra børne-

have/skole sammen med dem – det giver tid til at finde hin-anden efter en hel dag adskilt, og giver mulighed for at lytte.

• Sæt jer ned som en samlet familie, når I spiser aftensmad, og sluk for al støj og distraktion.

• Har I flere børn, så giv dem en ”hyggedag“ hver med dig, hvor de

bestemmer, hvad I skal lave sam-men – kun jer to.

• Udnyt putningen – der er de ofte åbne for gode snakke om løst og fast.

• Hvis dit barn er uroligt, uartig, fla-bet, ukontrollabel, provokerende, ked af det i perioder, så prøv og mærk efter, om I har brugt tid nok sammen.

• Prøv at have en weekend en gang imellem, hvor I ingen planer, afta-ler og sociale arrangementer har, men har masser af tid til at bare være sammen. Det kan gøre en verden til forskel for jer alle!

• Tør at sige nej til arrangementer, som tager dig væk fra kvalitets-tid med dine børn. Det viser dine børn, at de har høj prioritet hos dig.

Anne-May Müller, Præst og familie-

konsulent for Adventistkirken

Danmark.

14

FOR TILMELDING ELLER SPØRGSMÅL KONTAKT OS PÅ TLF. 4558 7770 /

INFO@KSKOLEN.DK Robert Sand

WEEKENDKURSUS: FRA FORFØLGER TIL FORKÆMPER

GODE RÅD TIL LIVET FRAKORRESPONDANCESKOLEN

Vi har mange forskellige kurser, og ønsker med vores kurser at styrke vore kursisters liv og tilgang til livet. Bibelen og dens lære vil os det bedste, og giver os mange råd og informationer, der kan berige vores livskvalitet, og tro.

Du skal være hjertelig velkommen som kursist hos Korrespondanceskolen.KORRESPONDANCE

SKOLEN

WWW.KSKOLEN.DK

3.-5. OKTOBER holder K-skolen bi-belstævne med fokus på Paulus og Peters liv.

Både Paulus og Peter ople-vede større omvæltninger, da Jesus kom ind i deres liv. Peter gik fra fisker til menneskefisker, Paulus fra kristenforfølger til kri-stenforkæmper.

Vi vil se på ligheder og forskel-le mellem dem, og undersøge hvad vi kan lære af deres måde at tackle livet og missionens ud-fordringer på.Man kan med fordel have stude-ret Pauluskurset før weekenden, men det er ikke nødvendigt. Vi

ser frem til at byde dig vel-kommen, sam-men med an-dre deltagere og kursister. Alle er velkom-ne, og der vil være aktiviteter for alle aldre.

Det koster 475 kr. for voksne, 250 kr. for børn (4-14 år). 75 kr. ekstra for eneværelse, 50 kr. eks-tra for sengelinned.

Weekenden vil foregå på kur-suscentret Himmerlandsgården ved Als Odde nær Hadsund. Se-neste tilmelding den 22. sep.

PAULUSTELTMAGEREN FRA TARSUS

15

VIDSTE DU, AT:· Bibelen er delt ind i 1.346 kapitler og 35.690 vers?· Hvis man vil læse Bibelen højt tager det 80 timer. Selv at læse den tager 50.· Bibelen er den bog, der er oversat til flest sprog i verden – over tusind.· Der er ikke bare én bog, men en samling af 66 bøger.· Bøgerne er skrevet af ca. 40 forskellige mænd i løbet af mere end 1.500 år.· To mennesker i Bibelen døde aldrig – Enok og Elias.· Den yngste konge i Bibelen var Joash på syv år, Josija var otte.· På kong Josijas tid havde deres Bibel været væk i mange år. Så finder de den

igen og kommer tilbage til Gud.

LABYRINTBibelen handler allermest om én vigtig ting. Kan du se hvilken? Og kan du finde derind?

Børnenes sideaf Andreas Müller

Andreas MüllerPræst og

børnekonsulent

DanskBogforlag.dkHAR NYE TILBUD TIL DIG…

100 kærlige hilsner Pris 200 kr.

Brug 5 minutter på hinanden i 100 dageBogen er for alle par i alle aldre. Bogen kan bruges som inspirati-ons- eller andagtsbog til 100 dage - sammen med sin partner og sammen med Gud. Til hver dag er der én side med 3 steder fra Bi-belen og én side med opmuntringer, udfordringer og kommenta-rer til bibelversene. To sider, der kan gøre en stor forskel i ethvert parforhold!

Talentfulde hænder Pris 199 kr.

En inspirerende historie om Ben Carson - hans liv fra en lille ube-tydelig bydreng til som 33 årig at blive verdensberømt kirurg.Talentfulde hænder er bogen, der vil bringe dig helt ind i denne mands liv - helt ind på operationsstuen for at være vidne til den mest succesfulde operation i 1987, der skabte overskrifter i aviser og ny-heder verden over. Du vil også se lidt dybere ind i Ben Carsons liv, passioner, drømme og se hans Gudsfrygt som lægen. Her ser vi hans store passion for at hjælpe andre.

Talentfulde hænder Historien om Ben Carson

Ben Carson og Cecil Murphey

Ben C

arson og Cecil M

urphey Talentfulde hænder

TALENTFULDE HÆNDER. Historien om Ben Carson.

DR. BEN CARSON er kendt i verden over for sine store bedrifter in-

den for neurokirurgi. Han har bragt håb, hvor der ellers intet håb var.

I ”Talentfulde hænder“ fortæller han sin inspirerende livshistorie lige

fra barndommen i Detroits indre by til han opnår lederstillingen for

børne-neurokirurgi på Johns Hopkins Hospital i en alder af bare 33 år.

Man kommer med Ben Carson ind på operationsstuen, hvor han

har reddet talrige liv, og kommer til at forstå, hvorfor han er blevet en

rollemodel for mange, som prøver at nå tilsyneladende umulige mål.

Denne fascinerende bestseller er fyldt med beretninger fra virkelig-

heden og fortæller den hudløst ærlige historie om Ben Carsons kamp

for at nå sine ambitioner. Den fortæller også om tro og genialitet, som

gør ham til en af verdens største livreddere.

DR. BENJAMIN CARSON er professor i neurokirurgi, palstikkirurgi,

onkologi og pædiatri samt leder for børne-neurokirurgi på Johns Hop-

kins Hospital. Han er forfatter til bestseller-bøgerne ”Gifted Hands“

(Talentfulde hænder), ”Think Big“ og ”The Big Picture“. Han og

hustruen, Candy, er forældre til tre voksne sønner og bor i Baltimore

County i Maryland, USA.

JEG KAN PÅ det varmeste anbefale bogen ”Talentfulde hænder“ om

Ben Carson, manden der stod i spidsen for den første operation, der

adskilte siamesiske tvillinger. Den er velskrevet og fængslende. Det

er en lille perle, fyldt med spændende beretninger om en stræbsom,

talentfuld dreng, der forener sit talent og sin stærke Gudstro.

Bjarne Nederby Jessen, journalist og boganmelder ved Udfordringen

ISBN 978-87-7532-568-9

Dansk Bogforlag | Concordiavej 16 | 2850 Nærum | www.danskbogforlag.dk | Tlf.: +45 4558 7758