133

Nr. 3595 November-December 2009 125. årgang

134

Sneglerup Møllevej 6-10 B · 4571 GrevingeTlf. 59 31 55 81 · fax 59 31 54 81 · Mobil 21 60 66 51

www.moellebygger.dk

135

Abonnement og medlemskab:Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem.Årskontingent 350 kr.Henvendelse til Kasserer Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg, Tlf. 6261 9108E-mail: grubbe_moelle@mail.tele.dk

Giro 903 3785SE nr.: 2699 0068

Annoncer:Henvendelse til redaktionen.Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms:1/1 side: 700 kr. · 3/4 side: 550 kr.1/2 side: 425 kr. · 1/4 side: 250 kr.1/8 side: 150 kr.

Tryk: Trundholm TrykOplag: 550

Billederne på for- og bagside:

Dansk MøllerforeningProtektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

BestyrelseJens Søndergaard (formand),Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensvedtlf. 5752 7262E-mail: jensmsj@mail.dk

Søren Hansen, (næstformand)Louisevej 5, Lumby, 5270 Odensetlf. 6595 5847E-mail: shh.louisevej@hansen.mail.dk

Per Gliese (sekretær),Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted,tlf. 5761 8722E-mail: gliese@c.dk

Kirsten Jervelund (kasserer) Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf. 6261 9108E-mail: grubbe_moelle@mail.tele.dk

Susanne JervelundGrubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborgtlf. 6264 1819E-mail: jervelund@gmail.com

Peter CastbergTvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagletlf. 5634 6677E-mail: k_pcastberg@hotmail.com

Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november.

Indholdsfortegnelse

www.danskmoellerforening.dk

Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse

Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning.

Vi siger Velkommen til:Nye medlemmer

Fra formanden

Bestilling af ekstra blade. Medlemmer som ønsker ekstra blade til møllelaugsmedlemmer, f.eks. er prisen for ekstra numre af ”Møllen” 200 kr. pr år.

Tidsskriftet ”Møllen”Ansvarshavende Redaktør:Susanne JervelundGrubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborgtlf. 6264 1819E-mail: jervelund@gmail.com

Redaktionsudvalget:Per Gliese Næstvedvej 241 E, 4100 Ringsted tlf. 5761 8722E-mail: gliese@c.dk

Kottekturlæsning:Kirsten Jervelund

Forsidefoto:Kelddal Mølle ved Nibe, en flot efterårsdag.Foto: Susanne Jervelund

Bagsidefoto:Der køres til mølle på Egeskov.Foto: Kjeld Toftelund Larsen

Fra formanden ........................................... 135Anders Jespersens arkiv og bogsamling under opløsning ......................................... 136Bagenbjerg Mølle fik hatten på ................. 138Borbjerg Mølle anno 2009 ........................ 140Restaureringsarbejder på »Danmarks mest for-kælede mølle« ........................................... 1421.500 uddannede frivillige møllere i Holland .................................................... 144Pressemeddelse ......................................... 145Fra Møllelaugene ...................................... 145Møllenoter ................................................. 147Efterlysning ............................................... 150Ukendte danske møllebilleder ................... 151Boganmeldelse .......................................... 151DVD-anmeldelse ....................................... 153Tak ............................................................. 153Årets julegaveideer ................................... 154

Brøndbyvester Mølles Vennerv/Bente Lund HansenBrøndby Vagn UrupGreve

Et år er ved at rinde ud med de glæ-der, bekymringer og sorger, som det har ført med sig. Det har været et rigtig travlt år i vores forening, der har været mange ting at gøre, såsom jubilæumsbog, årsmøde, møl-ledag og flytning af arkiv og meget mere. Bestyrelsen samt en hel del andre har været i gang med dette, som startede op i efteråret 2008 med Jubilæumsbogen. Når man i dag ser resultatet af hele dette arbejde, har redaktionen af bogen, lov til at være både lykkelig og stolt over det fine produkt, (Jubilæumsbogen) som er kommet ud af dette.

Årsmødet, som jo var et 125 års ju-bilæumsårsmøde, startede også op i efteråret 2008, med alt det der skulle gøres i den anledning. Det var ikke kun årsmødet der skulle arrangeres, men i forbindelse med dette vores jubilæumsreception, dagen efter årsmødet. Arrangørerne af årsmøde og reception havde lavet et godt og fuldendt forarbejde, så begge mø-der blev afviklet til stor glæde for deltagerne.

Ugen efter årsmødet skulle det næste arrangement være klar, nem-lig Dansk Mølledag, og her var der flere ting at gøre. Ikke mindst at finde sponsorer, som ville støtte sa-gen, trykning af plakater, udarbejde lister med de deltagende møller og udsendelse af materialet til møl-

lerne. Alt dette blev gjort til tiden, og mølledagen blev en god dag for mølleinteresserede og andre.

Anders Jespersens bogsamling, som Dansk Møllerforening har købt resterne af, blev midlertidig opbeva-ret på Lumby Mølle, men da her ikke er varme om vinteren, kan arkivma-terialet ikke undgå at tage skade, hvorfor noget er opmagasineret hos Susanne Jervelund på Grubbe Mølle og resten hos Per Gliese i Ringsted.

Som I ser, har mange været i gang i årets løb, og derfor skal der også lyde en stor tak til alle, der har været behjælpelig på den ene eller anden måde.

Også en stor tak til vores sponso-rer, uden hvis hjælp, vi ikke havde haft mulighed for at gennemføre alle disse ting.

Da det næste blad først udkommer i januar 2010, vil jeg her benytte lej-ligheden til at ønske alle vore med-lemmer, vore sponsorer, annoncører og andre der støtter foreningen - en rigtig glædelig jul og et godt og lyk-kebringende nytår.

Jens Søndergaard

”Redaktionen ønsker Glædelig Jul og et

Godt Nytår”

136

Nye priser for annoncer i Møllen 2010, m.v. Af Kasserer Kirsten Jervelund

På generalforsamlingen i Dansk Møllerforening i juni 2009 blev det besluttet, at kontingentet fastsættes til 350, - kr. fra 1. januar 2010. Det sker på grund af stigende omkostninger, blandt andet til forsendelse.Møllelaug der modtager ekstra blade, skal fremover betale 200, - kr., pr. blad, på betingelse af at de sendes samlet. Ved mere end 10 ekstrablade til et møllelaug, gives der 10 % rabat på alle ekstra blade.

På grund af de stigende omkostninger er vi også nødsaget til at ændre lidt på priserne for annoncer i Møllen, således at priserne fremover ser således ud:

Annoncestørrelse Sort/hvid-enindrykning Sort/hvid-6.numre(10%rabat)1/1 - side 800,- kr. 4.320,- kr. ¾ - side 600,- kr. 3.240,- kr.½ - side 475,- kr. 2.565,- kr.¼ - side 300,- kr. 1.620,- kr. 1/8 - side 200,- kr. 1.080,- kr.

Farvetillæg er 300,- kr. pr. annonce, pr. indrykning.Dansk Møllerforenings blad Møllen, udkommer hvert år i månederne; januar, marts, maj, juli, september og november. Annoncematerialet skal være redaktionen i hænde senest den 20. i måneden før udgivelsen af det kommende blad. Vi modtager helst annoncematerialet elektronisk, men hvis det ikke er muligt kan papirmateriale modtages. Det nye er rubrik- annoncer på foreningens webside. Prisen er 250, - kr. pr. år, hvis der samtidigt annonceres i Møllen. For øvrige er prisen pr. år. 500,- kr. Annoncematerialet skal fremsendes elektronisk, og kan bestå af illustration og tekst /omtale på max. 100 ord. Henvendelse vedr. kontingent og annoncer skal ske til kasserer Kirsten Jervelund, tlf: 6261 9108, eller mail: grubbe_moelle@mail.tele.dk

Tidligere Ingeniør og mølleentu-siast og stifter af Danske Møllers Venner, Anders Jespersen, brugte hele sit liv på at registrere, foto-grafere og samle møllelitteratur om danske og udenlandske møller. Alt dette materiale blev samlet i et ar-kiv på Lille Mølle ved Nyborg, hvor Anders Jespersen boede i perioder. Dette arkiv blev officielt indviet i 2003 af den daværende ejer Poul Erik Lyregaard. For at sikre arkivet fremover, blev der lavet en aftale, hvor arkivet på Lille Mølle, skulle overdrages til Nationalmuseet, hvis fremtidige ejere af Lille Mølle ikke ønskede at videreføre det.

Denne aftale blev aktuel, da de nuværende ejere skulle bruge ar-kivets lokaler til andet formål.

Anders Jespersens arkiv og bogsamling under opløsningAf: Søren Hørslev Hansen

Der var trange kørselsforhold, da vi hentede resterne af Anders Jespersens bogsamling på Lille Mølle.Foto: Susanne Jervelund

137

Men det kom alligevel som en stor overraskelse for os i Dansk Møl-lerforening, da vi ved en tilfældig-hed erfarede at Anders Jespersens samling, kun var blevet delvist afhentet af Nationalmuseet, uden at hverken Dansk Møllerforening, eller andre med interesse for møl-ler, var blevet involveret. Der var nemlig efterladt ca. 25 flyttekasser med hovedsageligt bøger. Ejerne havde fået besked på at dette bare kunne køres i affaldscontaineren. Heldigvis anede ejerne uråd og havde sat flyttekasserne til side. Da vi først havde erfaret at der var efterladt materiale, tog tre fra besty-relsen turen til Nyborg for at se på indholdet af flyttekasserne. Og det var lidt af et chok at se, hvad der var efterladt. Ved første øjekast var det meget værdifuldt møllelitteratur der var kasseret, og som havde væ-ret tæt på at havne på lossepladsen. Dansk Møllerforening erhvervede sig derfor de 25 flyttekasser, og sør-gede for at de blev fragtet til Lumby Mølle for en midlertidig opbevaring og gennemgang. Da materialet blev gennemgået mere grundigt blev chokket endnu større. Der var bl.a. mere end 100 år gammelt møllelit-teratur og registreringer af danske møller med Anders Jespersens egne notater, samt en masse andet enestå-ende møllelitteratur fra det meste af Europa. Så vi kunne konstatere

at det ikke har været personer med mølleteknisk viden, der havde sor-teret samlingen i første omgang. Derfor begyndte vi at blive bekym-ret for det materiale, der nu stod hos Nationalmuseet. Hvem skulle foretage den møllefaglige vurde-ring af det materiale der nu står hos Nationalmuseet? Er det personer der kan vurdere materialet ud fra en mølleteknisk vurdering? Hvad kommer der til at ske med materia-let? Hvad sker der med dubletter? Hvordan sikres tilgængeligheden af materialet?

Med disse spørgsmål kontaktede vi Nationalmuseet, der pænt svarede at det var museets museumsinspek-tør der er ansvarlig for arkivet og dermed sorteringen, og at materialet blive registreret og ville blive en del Nationalmuseets eget møllearkiv, som er en del af Danmarks Nyere Tids bibliotek. Anders Jespersens arkiv vil blive sorteret op på den enkelte mølle, efter Nationalmuse-ets hidtidige princip. Samordningen af de to arkiver ville tage op mod et år, og man kunne ikke umiddel-bart tage stilling til, hvad der ville ske med dubletter. Alle har adgang til møllearkivet i Danmarks Nyere Tids bibliotek, dog mod en forud-gående aftale.

Dette betyder at Anders Jesper-sens samling er adskilt for altid, hvilket vi i Dansk Møllerforening

beklager. Det er et stort tab for møllesagen, at et livsværk som det Anders Jespersen havde bygget op gennem mere end 60 år, nu er spredt for alle vinde. Vi vil selvfølgelig i Dansk Møllerforening forfølge den-ne sag, og sikre at intet af materialet fra Anders Jespersens samling går tabt.

De bøger som Dansk Møllerfor-ening har erhvervet sig, vil nu blive registreret og materialet bliver stil-let til rådighed for foreningens med-lemmer. Dette vil blive drøftet på næste bestyrelsesmøde i november måned.

TADRE MØLLETadre Mølle drives i dag som 1800-tals møllegårdsmuseum og naturcenter under Roskilde Museum med fokus på Elverdamsdalens spændende kulturmiljøer (masser af møllehistorie, Sjællands største kilder og herregården Aastrup i nærområdet). På møllegården kan man bl.a.

x se udstillingen ”Elverdamsdalen og møllerne” og opleve 1800-tals møllen i funktionx nyde lægeplantehaven og kålgården og vandre ad de smukt anlagte trampestierx bestille en omvisning med fortælling om dalen og demonstration af vandmøllenx bestille undervisning med temaer bl.a. omkring 1800-tals gården og vandenergix overnatte på naturlejrpladsen (større grupper skal forudbestille)x forfriske sig med kaffe og kage m.m. i møllecaféen (større grupper skal forudbestille)

Åbningstider 2009: 9.-13/4 (påske), 1/5-30/6: weekends og helligdage. 1/7-15/8: Alle dage. 13/8-19/10: weekends, samt alle dage i uge 42. Alle åbningsdage kl. 11-16.

Læs mere om møllens historie, undervisningstemaer, særarrangementer, aktuelt nyt, priser, mølleforening m.m. på www.tadremoelle.dk

Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tlf. : 59194001 / 40356187. tadremoelle@post.tele.dk

Klar til at læsse de 25 flyttekasser med bøger af på Lumby Mølle.Foto: Susanne Jervelund

138

Fredag den 28. august 2009 fik Bagenbjerg Mølle, i Tullebølle på Langeland, sin nye hat.

Det var kulminationen på flere års arbejde og mange spekulationer og overvejelser ikke mindst økonomi-ske, der dog blev løst på fortrinlig vis med donationer fra store fonde.

Bagenbjerg Mølle er i privat eje og ikke fredet, men bevaringsvær-dig. Et møllelaug, der lige nu tæl-ler 296 medlemmer, støtter op om bevaringen af møllen.

Ole Petersen, der købte møllen den 1. januar 1983, har lige siden restaureret på den meget forfaldne mølle, men i1998 kom Bodil Kjær-gaard til, og nu var der to om ar-bejdet.

Den gamle møllehat blev taget ned i 1995 og placeret ved nordsiden af møllen. Meningen var, at hatten skulle måles op, og en arbejdsteg-ning laves, så den nye hat kunne blive en tro kopi af den gamle, som

Det store øjeblik vi alle ventede på. Foto: Kirsten Jervelund

Bagenbjerg Mølle fik hatten påAf: Ole Petersen - Bodil Kjærgaard

August 2007. Ole og folkene fra tømrerfirmaet TTS ApS, er i gang med bundrammen til hatten.Foto: Bodil Kjærgaard

herefter kunne pilles fra hinanden og give plads til nybygningen på det samme sted.

Opmålingen blev påbegyndt, men viste sig at være ret tidskrævende, så en meget bedre ide var, at bibe-

139

Ole Petersen står på hatloftet og måler krøjekransen.Foto: Bodil Kjærgaard

holde den gamle hat, men flytte den væk fra møllen, og sådan blev det.

Det viste sig at være uvurderlig, at have den gamle hat, både til op-måling, men også så man hele tiden kunne se, hvordan tingene må have virket før i tiden.

Det var nemlig vores ønske at gen-bruge så meget som muligt af den gamle hat, og bl. a. hathjulet med vingehovedet var i så god stand, at det kunne flyttes over på den nye hat.

Også diverse tandhjul og aksler blev genbrugt efter en kraftig reno-vering, og suppleret af genbrugs-dele fra Løve Mølle og fra Lumby Mølle.

Egetømmeret til bundrammen og til spanterne blev købt hos Rudkø-bing Bådbyggeri og kom fra Nør-reskoven på Tåsinge. Ja - det er den skov, hvor Elvira Madigan og Six-ten Sparre endte deres dage.

Lærketræet til undertaget og spå-nerne var fra Ole og broderens skov ved Silkeborg.

Ole har selv fældet træerne, der blev savet op på et mobilt savværk, men spejderkammerater har hjulpet med at save spånerne.

Gode venner har kørt det ene læs træ efter det andet fra Silkeborgeg-nen til Langeland på en bil og en autotransporter.

Tømrersvende og lærlinge fra fir-maet TTS ApS har arbejdet ihærdigt med hatten.

De har taget sig af de største og tungeste opgaver, mens Ole har gået til hånde og ellers taget sig af de gø-remål, der havde med jern, beslag, tandhjul og aksler at gøre.

Ole har indrettet et værksted i magasinbygningen, og har i årenes løb samlet forskellige maskiner og værktøj til bearbejdning af træ og metal.

Hele tiden har vi haft stor hjælp af Oles spejderkammerater fra ung-domsårene, gode venner og familie. Også det Møllelaug, der blev stif-tet den 1. januar 2008, har været en kæmpe støtte og baggrund for sponsorater og fondsbevillinger.

Forrige sommer blev alle spånerne

dyppet i grundingsolie og hængt til tørre. Senere blev spånerne dyppet i trætjære og påny hængt til tørre.

I april i år blev undertaget lagt på og henover foråret blev alle spåner-ne skruet på. Et stort arbejde, hvor mange hænder var i sving.

Der blev malet, og der blev tjæ-ret ind i mellem hele sommeren. Linoliemaling og tjære har det til fælles, at tørringstiden er ret lang, så det kneb til sidst med den hvide maling, men det lykkedes at få ma-let møllens navn i svensk rød 10 dage før hatløftet.

I juni kom tømrersvendene og nu tog arbejdet for alvor fart. Vi havde nemlig sat en tidsfrist på hatløftet til slutningen af august.

Fra tre sider kom der et flot tilbud om sponsorering af kranassistan-cen, så der blev virkelig arbejdet på sagen, og det blev muligt at af-tale løftet til fredag den 28.august kl. 08:00, selvfølgelig afhængig af vejret, da regn og blæst ville betyde aflysning.

Mange fra både nær og fjern ville gerne overvære hatløftet, men det er sin sag at køre fra Silkeborgegnen og Københavnsområdet til Lange-land, hvis det hele blev aflyst. Der-for havde vi en aftale om, at man kunne ringe fra kl 05:00 for at få seneste nyt.

Det var der adskillige, der benyt-tede sig af, men heldigvis kunne vi melde alt klar.

Onsdagen forinden fjernede vi den midlertidige hat, der var en brugt lastvognspresenning, spændt ud over et skellet af lægter, hævet en meter over krøjekransen. Nu var der frit udsyn hele horisonten rundt, så torsdagens eftermiddagskaffe blev nydt på toppen af møllen.

Ole og Bodil besluttede at sove på hatloftet natten til fredag med udsigt til stjernehimlen. Det var ret specielt, men også vores eneste mulighed for oplevelsen af at sove under åben himmel 16 meter oppe.

En af vennerne sov på omgangen, så friluftslivet var i højsæde den nat.

Det blev en fredag vi aldrig glem-mer.

Ole beundrer Dorte Eisens fine malerkunst.Foto: Bodil Kjærgaard

Hatten på plads.Foto: Michael Kold Madsen

140

Alt forløb på bedste vis, mange hjælpere og mange tilskuere så hatten majestætisk stige til vejrs og sætte sig nøjagtig på toppen af møllekroppen. Der lød et lettelsens suk og klapsalver brød løs, da strop-perne blev slækket som tegn på, at hatten sad, som den skulle. Æld-ste deltager Karl Mandel Hansen fra Kædeby fyldte 100 år i maj og yngste tilskuere var en børnehave-klasse.

Næste skridt på vejen er vingerne, og vi er allerede godt igang med forberedelserne.

Planen er, at vingerne skal være monteret næste år og kan dreje rundt til Bagenbjerg Mølles 150 års jubilæum, der fejres lørdag den 4. september 2010.

Møllevenner var mødt op til begivenheden fra nær og fjern.Bodil Kjærgaard

Afrikansk eventyr med egen golf-bane i det midt/vestjyske.

Et stenkast fra den skønne Mar-guerit rute mellem Hjerl Hede og Holstebro kan man opleve ”Det jyske Afrika”, som er en del af den eventyrverden, Borbjerg Mølle Kro gennem de seneste år er blevet om-dannet til.

Kroens historie går mere end 600 år tilbage, Den gamle møllekværn står som et dekorativt minde om den tid bønderne kom for at få malet korn, og i de gamle møllebygninger er der indrettet et lille museum, der fortæller om livet på møllen i gamle dage. Og møllehjulet pisker stadig rundt, og leder vandet fra møllesøen til Hellegård å, som løber ud i Lim-fjorden ved Venø bugt.

Ejeren gennem de sidste 22 år, Es-ther Jensen, har med stor interesse for Afrika fået ideen til flere projek-ter med afrikansk islæt.

Godt gemt i tørvemosen ligger et 8-kantet pælehus, Bomaen, hvor man kan overnatte i hængekøjer, og hvor man også kan spise og holde

Borbjerg Mølle anno 2009Af: Esther Jensen

Det gamle vandhjul, drejer stadig på Borbjerg MølleFoto: Esther Jensen

fest. Bomaen ligger ved en lille sø og her er et fantastisk fugleliv.

Kroens Kubuka´er er safaritelte, indrettet som hotelværelser. De 3 telte er opført på træ plateauer i den gamle bøgeskov. Her kan man over-natte og få den rette bush-stemning og nyde en enestående udsigt over den smukke møllesø. Beliggenhe-den er unik, og mere afrikansk kan

det ikke blive på disse breddegrader.Går man ad den smukke natursti

rundt om søen, kommer man til en lille bro, hvor en ombygget afri-kansk safaribil er anbragt i vand-kanten. ”Afrikas Dronning II” som vandroveren hedder,

kan benyttes til at nyde et let mål-tid med udsigt til en romantisk sol-nedgang over søen.

141

Flere af kroens 27 værelser, der alle er individuelt indrettede, er dekoreret i afrikansk stil. F.eks kan man fra terassen, der hører til Karen Blixen-værelset, sidde og iagttage golfspillernes præstationer ved åen, der slynger sig gennem golfbanens bakkede terræn. Flere af kroens ro-mantikværelser har spa-bad, og alle har navne efter kendte personer og spændende steder rundt i verden.

I kroens hyggelige lokaler findes mere end 1.300 elefantfigurer i alle størrelser og modeller. Der er dog ikke nogle levende elefanter, til gengæld tæller kroens dyrebestand emuer, lamaer, næsebjørne, nubisk og afrikanske boer geder, heste, æsler og gæs. Det at æselhingsten skryder med en lyd der minder om en elefant, og at emuhunnen kom-mer med jungletrommelyde, for-stærker følelsen af at være langt ude i bushen.

I møllesøen kan man fiske kæmpe gedder, leje både, kanoer og vand-cykler. Der er flere vandrestier i området: Rundt om møllesøen er anlagt en natursti, og omkring golf-banen er en junglesti, hvor man kan løse opgaver om afrikanske dyr.

Vildmarksbadet ligger tæt ved gæstehuset ”Valhalla” og herfra kan man nyde en skøn udsigt over møl-

lesøen. Ved søbredden står kroens ny-erhvervede elefantfamilie: En elefantfigur på 3,20 meter sammen med sin unge på ca 1,50 meter.

Skulle sulten melde sig, byder kroen på et stort udvalg af lækre retter på

Bomaen hvor man om sommeren kan overnatte i hængekøjer.Foto: Esther Jensen

Borbjerg møllesø som løber til Hellegård å, og herefter ud i Limfjorden ved Venø bugt.Foto: Esther Jensen

menukortet. Foruden møllespeciali-teterne er der stegte ål, plankebøffer og spændende fiskeretter. Også det hjemmebagte brød er kroen berømt for. Således bydes der hver søndag eftermiddag på et kæmpe Ta’ selv kaffebord med mindst 10 forskel-lige slags hjemmebagte kager, og er man 90 år og derover, er kaffebordet gratis.

Foruden søen hører et stort jordtil-liggende til kroen. Her er anlagt en flot og anderledes 9-hullers golfba-ne, som giver store udfordringer for såvel nybegyndere som for trænede golfspillere. Sværhedsgraden er af-stemt efter søer, vandløb og mose-huller. Kroen har green-fee aftaler med Trehøje og Holstebro golfklub, og man tilbyder et 3-dages ophold, hvor man bor og spiser på kroen, og har green fee til disse flotte baner incl. i opholdet.

142

”Danmarks mest forkælede mølle” sådan kaldes Havnbjerg Mølle blandt møllevenner - og ikke uden grund. Den fine stråtækte hollandske mølle fra 1835 ejes af Fabrikant Mads Clausens Fond, der ikke skyr noget middel for at holde møllen i tip top stand.

Fonden har således ansat to efter-lønnere som møllepassere. De fore-tager den daglige vedligeholdelse af møllen, kører med den og viser den frem for publikum. I erkendelse af at møllepasserne begge er lidt oppe i årene, og at det kan være besværligt at kravle ud og smøre vindrosen, har fonden sørget for, at en medarbejder fra Danfoss kommer og foretager regelmæssig smøring af krøjevær-ket. Et velfungerende krøjeværk er en nødvendig forudsætning for at undgå stormskader i vinterhalvåret – et faktum som mange mølleejere/ møllelaug ellers først erkender, når hatten er blæst ned.

Ved en sådan regelmæssig smøring i sommeren 2008 opdagede Carl Kelldorff, at der var sket skader på tømmeret under krøjekransen, og

Restaureringsarbejder på ”Danmarks mest forkælede mølle”

Af: Lise Andersen. Fotos: Lise Andersen og Harald Duus

at møllehatten så at sige var ”kørt af sporet”. Møllebygger Michael Jensen, Møllebygger John Jensen Aps, blev kontaktet, men da mølle-byggeren er en travl mand, og andre opgaver forhindrede, at han straks kunne gå i gang med udbedringen af skaderne, valgte man i første om-gang at fiksere vindrosen, så møllen ikke kunne krøje, for i det mindste at forhindre yderligere skader på tøm-meret.

I tilfælde af storm er en fikseret vindrose imidlertid en utrolig farlig ting, så i november 2008 kom møl-lebygger Michael Jensen til Als for at tage vinger og vindrose ned og lægge dem i depot. Man måtte så afvente, at der blev tid til at se nærmere på møllen.

Det var ikke muligt på stedet at finde årsagen til skaderne i hatten, og man måtte derfor projektere arbejdet således, at når hatten var taget ned, skulle dens bundramme vendes med undersiden opad, så man forhåbent-lig ad den vej kunne finde årsagen til uheldet.

Projekteringen af arbejdet blev be-sværliggjort af det faktum, at tømme-ret i hatten for en halv snes år siden var blevet repareret med epoxy.

Inden nedtagningen var hatten forsynet med et skelet af jerndragere holdt sammen af lange bolte.

Epoxy bruges meget til udfyldning af dårlige partier i tømmer, men kan også bruges til påstøbning, som f.eks. da Pibe Mølles stub fik ny tap. Forde-len ved at bruge epoxy er, at man kan bevare så meget som muligt af det gamle originale tømmer. Hollandske møllebyggere bruger epoxy i meget stor stil, mens man herhjemme har været mere tilbageholdende. Dels er omgangen med epoxy noget, der forudsætter kendskab til de nød-vendige sikkerhedsforanstaltninger (epoxy menes at være kræftfremkal-dende), dels er det kun i de tilfælde, hvor det betyder, at man vil kunne bevare originalt træ af betydning, at Kulturarvsstyrelsen tillader brug af dette kunststof ved restaurering af fredede møller. Den første gang, hvor epoxy blev brugt ved en mølle-restaurering herhjemme, var da stub-møllen på Frilandsmuseet i Lyngby blev restaureret i 1980’erne (udført af møllebygger John Jensen).

I teorien er epoxybehandlet træ lige så stærkt som frisk træ, og modstår nemt tryk, men erfaringerne med hvad epoxybehandlet træ er i stand til at modstå, når der f.eks. løftes i det, er stadig få. I Havnbjerg Mølles hat var der yderligere en del dårligt

143

træ med tvivlsom bæreevne. For at undgå ubehagelige overraskelser valgte møllebygger Michael Jensen derfor at foreslå fondsbestyrelsen, at man indbyggede et stålskelet i møl-lehatten, som man så kunne løfte hat-ten ned i.

Stålskelettet, som bestod af jern-dragere, der var boltet sammen, blev beregnet af møllebygger Thomas Pe-tersen og udført af ham i samarbejde med to af firmaets øvrige svende. At beregne en sådan konstruktion er ikke helt ligetil, idet der i beregningerne skal tages hensyn til den skråtlig-gende aksel og vægten af vindrosen.

Tirsdag 2. juni 2009 var møllebyg-gerne færdige med at forberede møl-len, til at hatten kunne løftes ned. En ”landevej” af jernplader var lagt ud i kornmarken, og kranen var kørt i stilling. Kranen var en 170 t. fra BMS - den største kran jeg har set i arbejde ved en mølle!

Selv var jeg taget fra Nordjylland for at overvære nedtagningen, men selvfølgelig skulle vejret drille! Det blæste voldsomt, og et opkald til Sønderborg flyveplads orienterede om 18 m/s - ikke vejr at løfte noget som helst i, og slet ikke en møllehat.

Det gav en uventet fridag for møl-lebyggerne, og jeg fik chancen for at besøge nabomøllerne i Vibæk og Elstrup. Onsdag den 3. juni var alle tidligt oppe, for vejrmeldingen lovede mindre vind om morgenen, men stigende op ad dagen. Hatten kom sikkert ned, og blev placeret på en dertil indrettet planeret plads ved siden af møllen.

Så blev hatten frigjort for stålskelet-tet, og derefter blev tagkonstruktio-nen med stråtaget løsnet og afstivet. Stråtaget blev som en anden paryk løftet ned og stillet på en under-støtning ved siden af bundrammen. Jernakslen med hattehjulet blev løftet væk og kørt i depot, hvor det ligger sikret godt mod fugt.

Først nu kunne bundrammen så vendes. Det viste sig, at der var råd i en del af bunden, der derfor måtte repareres.

Årsagen til det uheld, der havde splintret noget af tømmeret i hatten, viste sig at være en bolt, der sad i

et stykke svagt tømmer under krøje-værkets tandkrans. Vægten af hatten havde kunnet trykke træet sammen, så bolten blev skudt op og kom i ve-jen for krøjemekanismen. Ved sam-menstødet med bolten gik det hårdt ud over et leje og andre vitale dele i vindrosen, som dog også var noget præget af almindelig slitage. Det be-tød, at man måtte sætte et nyt bunker-hjul i samt udskifte en aksel og et leje.

Selv om det i dag er nærmest ren rutine for møllebyggere at løfte en møllehat op og ned, så udgør det altid en risiko for skader, og det er derfor ikke noget, man bør gøre i tide og utide (rent bortset fra at krantimer er meget dyre). Når en møllehat er løftet ned, er det derfor en god idé at gå den efter for mangler og skader, som i fremtiden ville kunne fremprovokere uheld. I Havnbjerg Mølles hat viste der sig at være mere dårligt træ end først antaget, og det ville være tåbe-ligt ikke at sørge for, at få så meget som muligt repareret, mens hatten stod på jorden. Derfor er restaurerin-gen af Havnbjerg Mølle blevet mere omfattende end først antaget, og er heller ikke bragt helt til ende endnu.

Når hatten skal op igen, skal den atter forsynes med sit stålskelet, men det er dog ikke nødvendigt at bruge slet så meget jern, som da hatten blev løftet ned. Nu skulle den meget gerne kunne bære sig selv!

Sikkert er det, at næste sæson kan møllepasser Harald Duus og hans medhjælpere atter med berettiget stolthed fremvise ”Danmarks mest forkælede mølle” til skolebørn og turister på det naturskønne Als.

Bundrammen blev vendt på hovedet efter at taget og vingeakslen med hattehjul var fjernet.

Trods rimelig kraftige vindstød kom hatten sikkert ned og blev sat af på fire betonpiller.

Taget blev frigjort fra bundram-men og løftet til side.

Jernakslen og hattehjulet, som er den ældste del af møllen, idet det er genbrug fra en tidligere mølle fra 1795, blev taget op og lagt i depot.

144

Siden begyndelsen af 1970-erne er der blevet uddannet frivillige møl-lere i Holland. Organisationen Het Gilde van Vrijwillige Molenaars har i foråret 2009 holdt eksamen, hvor ”Frivillig Møller” nr. 1.500 bestod eksamen for arbejde i vind-møller. Det var Franny Verschuren, der kommer fra den sydvestlige del af Holland. Lørdag 19. september 2009 blev dette fejret på møllen i Serooskerke, opkaldt De Jonge Jo-hannes (”Unge John”) beliggende i provinsen Zeeland.

Ministeren for kultur og uddan-nelse, Mr. Ronald PLASTERK kom for at overrække eksamenscertifi-kat.

Kurset for frivillige møller er opdelt i to parallelle forløb, ét for vindmøller og et for vandmøller. I 2008 fik ”Frivillig vandmøller” nr. 50 overrakt diplom. I anledning af overrækkelsen var der fremstillet en festkage, udformet som et vandhjul og der var forskellige aktiviteter på vandmøllen.

En anden af årets begivenheder var præsentation af et nyt kursusmateri-ale og reviderede eksamenskrav. De blev præsenteret af Dick Jan Braay, formand for kursusafdelingen og Teun Vellinga,, formand for Het Gilde van Vrijwillige Molenaars ”.

En undersøgelse og analyse af kursusaktiviteten havde vist, at der er behov for krav om mere praktik i det 2 – årige kursusforløb. Endvi-dere har det vist sig at der er behov for en større fokus på sikkerhed ved arbejde og færdsel i møllerne.

Uddannelsen til “Frivillig Vindmøl-ler” er opdelt i tre praktikperioder på hver ca 50 timer, fordelt over mindst 4 forskellige årstider. Her lærer kursisterne om det der kræves,

1.500 uddannede frivillige møllere i HollandAf: Gerard Sturkenboom-Susanne Jervelund

Mølleverdenen i Holland fejrede her i 2009 at ”Frivillig Møller” nr. 1500, havde bestået sin eksamen. Det skete i maj, men blev fejret lørdag den 19. september i kornmøllen “De Jonge Johannes” i Serooskerke ( en ø på Walcheren, provinsen Zeeland). Det drejer sig om den 63-årige Franny Verschueren.Ministeren for Kultur og Uddannelse, Hr Ronald Plasterk, var kommet til møllen i Serooskerke for at overrække eksamensbevis/certifikat. Mange møllere fra øen og represæntanter fra andre mølleforeninger var kommet til Serooskerke.Foto: Gerard Sturkenboom

”Inden eksamensbeviset blev overrakt, skulle den nye møller demonstrere forskellige funktioner.Her ses Franny Verschueren (tv) i et forsøg på at lære Kulturminister Plastkerk at fastgøre sejlet. Franny er ”Frivillig Møller” nr. 1500 som har bestået eksamen, siden man begyndte uddannelsen af frivillige møllere.Den første møller bestod eksamen i 1972. Det var Eric Zwijnenberg som stadig er aktiv.”Foto: Gerard Sturkenboom

145

for at kunne betjene de 5 vigtigste vindmølletyper i Holland.

I kursusforløbet er der regel-mæssig kontakt med en instruktør, hvor der er mulighed for at stilles Spørgsmål “begge veje”. Ved af-slutningen af hver kursusperiode, vurderer instruktøren kursistens viden og færdigheder. På grundlag af dette besluttes hvilke møller og hvilke emner der skal læres om i den kommende periode.

En vigtig del af kurset er at få kendskab til forskellige mølletyper. Der er udarbejdet en gæsteliste over forskellige møller, hvor kursisterne kan opnå de nødvendige praktiske erfaringer. På “gæstemøllerne” er

der uddannede vejledere, som ken-der kursusforløbet. Når instruktøren vurderer at kursisten har erhvervet de påkrævede færdigheder indstil-les kursisten til den kommende ek-samen.

Der holdes eksamen to gange om året og alle beståede kursister præsenteres ved årsmødet i den hollandske mølleforening “De Hol-landsche Molen”. Efter beståelsen af den afsluttende prøve, kan kur-sisten straks køre selvstændigt med en mølle – med ejerens tilladelse naturligvis.

For at kunne gå til eksamen som “Frivillig Møller” skal man være mindst 18 år gammel, have været

medlem af Het Gilde van Vrijwil-lige Molenaars i mindst 1 år og have mindst 150 timers godkendt praktik på en vindmølle, heraf mindst 30 timer i andre mølletyper.

Uddannelsen til møller i vandmøl-ler blev formaliseret i 1997. Indtil da, var der ikke et særskilt forløb for vandmøller. Der er stigende in-teresse for vandmøller i Holland, og derfor også et stigende behov for uddannelse af frivillige møl-lere. Vandmøllekurset er opdelt i syv moduler, der er opdelt i teori og praktik ligesom kurset for “vind-møllemøllere”.

Pressemeddelse

NytframøllebyggerenFirmaet ”Møllebygger John Jen-sen Aps” har i øjeblikket gang i en række meget store og interessante restaureringsopgaver.

StubmøllenfraVesterbypåFejø,der siden 1927 har stået på frilands-museet i Maribo, var efterhånden i en meget dårlig stand, og museets folk havde bl.a. måttet pillet vin-gerne ned af hensyn til gæsternes sikkerhed.

Møllens alder er ukendt, men det menes, at den er mere end 250 år gammel. Genopstillingen på museet i 1920’erne var dog ikke helt efter de principper, en møllebygger ville anvende, og heller ikke uden kom-plikationer.

Nu har museet været så heldig at få en generøs bevilling på 4,7 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Cha-stine Mc-Kinney Møllers Fond til en gennemgribende restaurering.

Restaureringen gennemføres af vores firma i samarbejde med ar-kitekt Jesper Herbert Nielsen, Vor-dingborg. Møllen er pillet totalt fra hinanden og kørt til værkstedet i

Sneglerup, hvor de enkelte dele re-pareres eller udskiftes efter behov.

Den gamle stubmølle er spænden-de at arbejde med, da den gennem tiden har undergået mange foran-dringer, for at leve op til skiftende tiders krav. Der er f.eks. kommet både stjernehjul og skallekværn til.

EjegodMølle er et af de mange til-fælde, hvor dét, som man troede var en mindre reparation af råddent træ, viste sig at være langt mere omfat-tende. Da hatten kom ned, viste det sig, at det ikke blot var træet under vindbjørnen, der var råddent, men også selve bjørnen, som nu skiftes ud.

Vi har også måttet indlægge nye krøjebjælker og ny ottekantring.

HattenpåGl.RyesMølle løftede vi ned sidste år i maj, og det var da tydeligt, at den ikke stod til at red-de. Derfor har en lokal håndværker med tilknytning til museet bygget en hel ny hat. Når den nye hat skal op nu i slutningen af oktober, så får vi lov ”at lege med” igen, for at få hatten sikkert på plads.

Arbejdet med udbedring af skader på HavnbjergMølleskrøjeværkog hat skrider frem, men er p.g.a.

sygdom blandt personalet blev no-get forsinket. Det er imidlertid en af de gode opgaver for en ejer, for hvem kun det bedste håndværk er godt nok.

Med venlig hilsenMøllebygger Michael JensenMøllebygger John Jensen Aps

Fra Møllelaugene

NytfraEgeskovMølleTorsdag den 17. oktober var en god og travl dag på Egeskov Mølle. Povl og undertegnede stod for den travle dag med ca.70 besøgende (herunder 10 børn fra SFO’en på Kværndrup skole med lederen Illa Jacobsen).

Der blev malet korn og pakket mindst 50 poser á 2 kg, hvoraf de 21 blev solgt. Der blev også tid til at fylde 3 sække á 25 kg til vores omegnsbagere.

Povl var rundviser- jeg var ”pak-ker” og sælger. Der var travlhed for de to laugsmedlemmer.

Fredag var der også pænt besøg bl.a. også af folk fra den Faberske Fond, vores store restaurerings-sponsor, men så kom den store overraskelse lørdag.

146

Pludselig så vi en hest med vogn køre op ad vejen til møllen. Heldigvis var der lige netop besøg af Kjeld Toftelund Larsen fra Kværndrup. Han havde sit digitalkamera med og tog nogle flotte billeder af den lille ”Nordbagger” med vogn, kusk og tre sække korn. Det er nok ikke sidste gang, vi holder åbent i efterårsferien.

Egeskov Mølle holder Julestue d. 5. december 2009 kl. 13 – 16 - Gratis adgang

Bent HansenEgeskov Møllelaug

På vej til mølle. På billedet ses fjordhesten Sofus, kusken Leif Nielsen og datteren Helle. Alle er naboer til Egeskov Mølle.Foto: Kjeld Toftelund Larsen

Møllehjulsindvielse13.sept.2009påStenagerMølleAf: Marta Rasmussen.Søndag d. 13. september strålede solen om kap, med det nye møllehjul på Stenager Mølle.

Kl. 11.00 indtog små hundrede inviterede gæster gårdspladsen og var klar til at overvære indvielsen af møllehjulet.

Jørg (mølleejeren) bød velkommen og fortalte lidt om forberedelser og arbejdsopgaver forinden opsætning af møllehjulet.

Anna Marie Lebech-SørensenVindmøller og Vandmøller i Danmark

Møllerne beskrives indgående udfra tekniske,historiske – herunder personalhistoriske – samtbygnings- og landskabsmæssige særpræg.

Hvem byggede møllen, munkene, kongen,greven eller en bondemand,

hvornår blev møllen købt eller solgt.Møllerne er illustreret med mange farvefotos.

Forord ved H.K.H. Prinsgemalen.Bind 1 indeholder 240 sider, indbundet 298 kr.Bind 2 indeholder 228 sider, indbundet 298 kr.Bind 3 indeholder 248 sider, indbundet 298 kr.Bind 4 indeholder 352 sider, indbundet 298 kr.

Skib Forlag5771 Stenstrup · Tlf. 62 26 33 58

www.skibforlag.dk

Øjeblikket hvor mølleejer Jørg Rasmussen åbner for vandet og de fem børnebørn sprøjter champagne på vandhjulet.Foto: Marta Rasmussen

147

Da øjeblikket oprandt og Jørg åbnede for vandtilførslen sprøjtede familiens 5 børnebørn champagne på hjulet og alle klappede spontant over det flotte syn - hjulet drejede smukt rundt!

De implicerede parter, møllehjuls-byggerne og andre håndværkere var til stede og blev foreviget foran møllehjulet, såvel som den ny-etablerede bestyrelse for Foreningen Stenager Mølles Venner.

Gæsterne havde lejlighed til, udover møllehjulet, også at besigtige haven og vinmarkerne, alt imens de nød et glas champagne og, for de dristige, en smagsprøve af Stenager Mølle Vinen årgang 2006 og 2008. Nu er der kun 2008`er tilbage.

Festmiddagen blev spist i det nærliggende Stenager Forsamlingshus.En dejlig dag for såvel gæster som for os mølle ejere.Nu glæder vi os til arbejdet i Foreningen Stenager Mølles Venner og håber på at fremtiden vil bringe mange andre lejligheder til at fejre gennemførelser af restaureringsopgaver m.v.

Møllehjuls-byggere og øvrige håndværkere fotograferet foran deres ”svendestykke”, Stenager Mølles nye vandhjul.Foto: Marta Rasmussen

Møllenoter

50nyeboligervedfredetgårdogmølleEjeren af Lindved Hovedgaard vil have mulighed for at bygge 50 bo-liger i tæt/lav bebyggelse - ned mod jernbanen Lindved: Ejeren af den delvist fredede Lindved Hoved-gaard ønsker, at der bliver opført omkring et halvt hundrede nye bo-liger i klynger med tæt/lav bebyg-gelse ned mod Svendborgbanen.

Det kan ejeren ikke få lov til at bygge uden videre, fordi området i dag er udlagt til kontor og service-formål.

På et nyligt afholdt byrådsmøde, blev en lokalplan fremlagt. Den skulle give mulighed for at bygge

Lindved Mølle i 1956, da alt end-nu var intakt.Foto: Odense Bys Museer

148

sydvest for den eksisterende hoved-gårdsbygning.

Området ligger i en firkant, der mod nord afgrænses af Svendborg-vej, mod øst af Lindved Å, mod vest af Lindvedvej og mod syd af Svend-borgbanen.

Lindved Hovedgaard kaldes et velbevaret kulturhistorisk miljø, hvor dele af anlægget er fredet.

I lokalplanforslaget slås det fast, at der skal være en tydelig adskil-lelse mellem hovedgården og det ny boligområde.

Selve gården bevares, og der gi-ves mulighed for, at den fredede vandmølle i området kan bruges til restaurant og café. De eksisterende bygninger bruges til forskning og rådgivning.

Muligheden for at tillade bolig-byggeri har været ude i en forudgå-ende offentlig høring, hvor der ikke kom indsigelser.

Når byrådet onsdag godkender lokalplanforslaget, skal det ud i of-fentlig høring i otte uger, hvor en-hver kan komme med kommentarer eller indsigelser,

Først efter den fase, og behand-ling af de eventuelle klager, skri-der byrådet til endelig vedtagelse af planen.

Lokalplanen er ikke nogen hand-leplan, men skitserer alene, hvilke muligheder der er. Det er med andre ord ikke sikkert, at der bygges et halvt hundrede boliger.

Kilde: www.fyens.dk

Færdigrenoveringen af Kultur-og Aktivitetscenter VestermølleersikretmedstøttefraRealdaniaForeningen Vestermølle har netop fået 3 millioner kroner af Realdania til færdiggørelse af de omfattende arbejder på Vestermølle. Støtten sikrer renoveringen af Nordlængen og Sydlængen på den gamle gård ved Skanderborg Sø. Arkitektfir-maet J. Frost Larsen, Skanderborg, har iværksat projekteringen, og selve arbejdet bliver gennemført i løbet af 2010.

Tidligere har Realdania givet 760.000 kr. til udarbejdelse af et

Restaureringen af møllehuset på Vestermølle, er godt i gang.Foto: Jørgen Lund Christiansen

Vennebjerg mølles vinger havde det allerede dårligt i juli måned, hvor dette billede blev taget.Foto: Susanne Jervelund

dispositionsforslag samt 1,2 mil-lioner kroner til istandsættelse af Laden, Møllehuset og Mølledam-men på Vestermølle. Disse arbejder ventes afsluttet inden nytår.

KulturværdierProjektleder Christian Andersen, Realdania, siger om støtten til Ve-stermølle: ”Når alle renoverings-arbejderne er gennemført, vil Ve-stermølle i det ydre fremstå som et smukt eksempel på en større dansk gård anno cirka 1910 – samtidig med, at der er sikret en tidssvaren-de anvendelse af vores fælles byg-ningsarv, der understøtter både en social og sundhedsmæssig dimen-sion i forhold til en stor kreds af brugere. Foreningerne omkring Ve-stermølle tæller en række ildsjæle, som lægger et stort stykke arbejde i både renoveringen og formidlingen af stedets kulturværdier til offent-ligheden.”

Takogtillykke!Skanderborgs borgmester Jens Grøn-lund glæder sig over meddelelsen om, at Realdania igen bidrager med et stort beløb til Vestermølle-renoveringen og udtrykker samtidig en tak og et tillykke til Foreningen Vestermølle: ”Uden en fantastisk indsats fra jeres side var det ikke lykkedes”.

Samletpris33,5millionerkroner Alt i alt kommer Kultur- og Akti-vitetscenter Vestermølle til at ko-ste cirka 33,5 millioner kroner. De igangværende arbejder, inklusive

renovering af Riddersalen, koster 17,5 millioner kroner. Heraf er 3 millioner kroner afsat til indret-ning af Møllehuset og etablering af en række historiske og kulturelle udstillinger, som etableres i samar-bejde med Syddansk Universitet og Københavns Universitet.

Har28afde33,5millionerkronerKnap 28 millioner kroner af de 33,5 millioner er sikrede, dels af Vester-mølle Møllelaug, dels af Forenin-gen Vestermølle. Hidtil har i alt 18 fonde, foreninger og virksomheder samt Skanderborg Kommune bidra-get med bevillinger. Udover Real-dania har Nordea-Fonden bevilget 4,8 millioner kroner. Arbejdsmar-kedets Feriefond har givet tilsagn om to bevillinger på i alt 3.850.000 kroner.

Kilde: Jørgen Lund Christiansen, Vester-mølle Møllelaug & Foreningen Vestermølle

SvampidenenevingepåVenne-bjergMøllegjorde,atdenknæk-kedeaf.En af vingerne på Vennebjerg Mølle klarede ikke det voldsomme storm-vejr natten til søndag den 11. okto-ber. Den knækkede simpelthen af.

149

PRESENNING FABRIK OG SEJLMAGERI

SKRIFT PÅ PRESENNINGER

EGET SKILTEVÆRKSTED

Vi har 25 års erfaring i sejlmageri og har blandt andet leveret over 60 sejl til følgende møller:Fuglevad · Havnø Mølle · Holbæk Stubmølle · Karlstrup Stubmølle Kolby Kås · Lindau, Tyskland · Lumsås · Maderup · Nr. Jernløse Peine, Tyskland · Sillerup · Trente Mølle · Vennebjerg · Øster Klit Stokmølle · Pibe Stubmølle · Ulsted mølle m. fl.

Havnø Mølle

a.g. poulsens eftf. I/S

GRØNTTORVET 290 · 2500 VALBYTLF. 3630 0290 · FAX 3630 3010

Den pågældende vinge er den, der i juli fik diagnosen: Svamp. - Det er både godt og skidt, at den nu er knækket af, siger Svenning Christensen, som er formand for Fonden til Vennebjerg Mølles be-varelse.

Han mener, det kan være godt, at den er knækket, for så er der ingen diskussion om, hvad der skal gøres. - Vi må have lavet en helt ny vinge, siger han.

Fondens bestyrelse har tidligere fået et tilbud på 120.000 kr. for at få skåret det rådne ud af vingen.

- Måske er det ikke så meget dyre-re at få lavet en helt ny vinge, håber Svenning Christensen.

Bestyrelsen vil tage kontakt til en af landets møllebyggere for at høre hvad en ny vinge vil koste. Og så skal man på jagt efter midler til at betale med.

Opførti1861Møllen er opført i 1861 og hed op-rindeligt Dale Mølle. Møllen blev lukket 100 år senere og købt af kunstmaleren Johannes Hoffmei-ster, der bosatte sig i den hvidkalke-de møllerbolig ved siden af møllen.

I 1987 blev Fonden til Vennebjerg Mølles bevarelse etableret. Man fik møllen af Hofmeister, indsamlede 250.000 kr. og fik møllen sat i stand - blandt andet ved hjælpe af en ræk-

ke entusiastiske frivillige og ledige fra Hjørring Kommune.

Når vingen er repareret håber bestyrelsen også, at man kan finde et interesseret praktisk menneske, som vil kunne vedligeholde møllen løbende.

Kilde: Nordjyske Stiftstidende d. 15. okt. 2009

NykrøjebjælketilAgersøMølleAgersø Mølle har netop fået et ge-valdigt løft. Den gamle slidte krø-jebjælke er blevet udskiftet med en ny flot egetræsbjælke beklædt med kobber.

Det var et imponerende syn at se krøjebjælken blive løftet op med kranen og finde vej gennem hatten og ud igen på den anden side, fortæl-ler Marianne M. Carlsen, formand for Agersø Møllelaug og Museums-forening. Krøjebjælken er en otte meter lang bjælke, der går gennem hatten og er forudsætningen for, at vi kan dreje hatten op mod vinden.

Den økonomiske side af sagen til krøjebjælken er kommet via penge fra Skov- og Naturstyrelsen og Re-aldania fonden.

Næste punkt er de nye møllevin-ger, men de må vente til 2011, for-tæller Marianne M. Carlsen og det skyldes at træet skal være helt tørt, inden det kan bearbejdes i vinge-form og monteres.

Bestyrelsen for Agersø Møllelaug og Museumsforening har sammen med møllens trofaste hjælpere væ-ret på en tur til Løve Mølle for at be-sigtige vingerne, der ligger til tørre hos møllebygger Jørn Nielsson.

- Det var spændende at se de 16 meter lange lærketræsstammer og høre om deres vej til værkstedet. Der er fældet tre cirka 100 år gamle lærketræer til formålet, slutter for-mand Marianne M. Carlsen.

Kilde: Sjællandske d. 14. okt. 2009

DybbølMøllesnartpræsentabeligenHåndværkerne har fjernet presen-ningen, der har holdt Dybbøl Mølle skjult siden forsommeren og stillad-set er nu fjernet.

Når møllen er pakket helt ud vil den se markant anderledes ud

Samtidig med nedtagningen af presenningen, som har sikret, at håndværkerne har kunnet arbejde i al slags vejr, går tømrer- og sned-kerfirmaet Karl D. Petersen fra Avnbøl i gang med at genetablere omgangen midt på møllen. Det vil tage ca. fire uger.

Sidste del af renoveringen består i en gennemgang af vingerne, og genetablere de 128 træklapper, som er afgørende for med hvilken ha-stighed vingerne snurrer rundt.

150

Efterlysning

H.C.Petersen,HøjsagerMølleogLysholmMølleHøjsager Mølle pr. Fredensborg var i perioden 1892 til 1919 ejet af H.

Herefter mangler møllebyggeren blot at få sat vindrosen på plads før nationalklenodiet er fuldt funkti-onsdygtigt – det sker i løbet af no-vember/december.

Kilde: Radio Als – 16. okt. 2009

HavnbjergMølle er stærkt for-sinketDet trækker ud med at få repareret skaden på Havnbjerg Mølle. Ufor-udsete skader er dukket op, men for-håbentlig bliver møllen klar til jul.

Efter planen skulle møllen stå klar igen i juni 2009, men sådan gik det ikke. Nu er nye forsinkelser trådt til. Ifølge administrator Birthe Poul-sen, Danfoss, håber man nu på, at møllen kan blive klar, så der kan komme lys på i december.

- Der er stødt det uventede til, at der blev fundet råd i træ, som vi ikke kunne se, før hatten kom ned. Desuden blev et par møllebyggere syge, og den ene har været langtids-sygemeldt, siger Birthe Poulsen.

Opgaven udføres af møllebygger Michael Jensen fra Vig på Sjælland og der er nu sat tre polakker, som har arbejdet i firmaet i en årrække, på opgaven. Arbejdet udføres del-vist i det store telt, hvor bundram-men ligger. Mange tusinde bolte er desuden blevet skiftet i vingerne, der ligger i en lagerhal i Nordborg.

Møllen ejes af Fabrikant Mads Clausens Fond, men frivillige pas-ser møllemuseet. Formand for de frivillige, Harald Duus, glæder sig til at se møllen i gang igen – Vi ven-ter med længsel. Det gør hele na-bolaget, og folk spørger hele tiden til, hvordan det går, siger han. Det er bundrammen, som møllehatten hviler på, der har haft store skader. En del af træet er nu udskiftet. Det samme gælder de jernkiler, der sty-rer, når hatten drejer for vinden.

Selvom møllen ikke er i køreklar stand, er den stadig åben hver ons-dag, hvor frivillige passer den.

Kilde: Jydske Vestkysten d. 8. okt. 2009

GammeltognytpåmøllenFor tiden er Dyrehavemøllen i Ny-

borgs sydlige udkant gemt væk bag plastikdug og stilladser. Bag dugen arbejder håndværkerne på den 150 år gamle mølle, som renoveres for op mod to millioner.

Murere og malere er svære at få øje på nu, og målet er da også, at man ikke skal kunne se, at der har været arbejdet på møllen. For selv om den skal restaureres, skal møllen samtidig fremstå i sin oprindelige skikkelse.

Det fortæller Søren Schmidt, pro-jektleder Dreier & Co., som er hy-ret til at stå for renoveringen af det gamle vartegn i Nyborg.

Der bliver skiftet 55 procent af pudsen. Mest på den sydlige del af møllen, hvor vejr og vind har været hårdest ved murværket. – Vi bruger en særlig mørtel uden cement, som svarer til det man brugte, da møllen blev bygget, siger Søren Schmidt.

Ikke alt arbejdet på stilladset rundt om møllen foregår på den traditionelle facon med mørtel og murerske. – Vi har indkøbt to sær-lige pudsemaskiner fra Italien, som kan kaste mørtlen på hårdere end en murer kan. Den trænger længere ind i murværket og desuden kan ar-bejdet gøres hurtigere, siger Søren Schmidt.

Udover pudsearbejdet bliver møl-lehattens mange små blikplader også skiftet og en del rådne bjæl-ker og enkelte sten bliver skiftet ud.

Arkitekt Søren Vadstrup er til-knyttet Nyborg-projektet som Møl-lerparret Leo og Kirsten Jensens repræsentant. Det er Vadstrup, der har ansvaret for at restaureringen foregår korrekt og efter de instruk-ser, han selv har været med til at fastlægge, i øvrigt sammen med Kulturarvsstyrelsen, da møllen jo er fredet.

Kilde: Fyens Stiftstidende d. 25. oktober 2009

TAK

Hjertelig tak for den store opmærksomhed i anledning af mit 25-års jubilæum. Tak for de mange gaver og hil-sener - og tak til de mange, der mødte op og gjorde da-gen festlig for mig.

Med venlig hilsenMøllebygger Michael Jensen,Møllebygger John Jensen Aps

C. Petersen, der kom fra Lysholm Mølle også pr. Fredensborg. En slægtsforsker efterlyser oplysnin-ger om begge møller og nærmere omkring H. C. Petersen.

PumpemøllenvedDyreborgPumpemøllen ved Dyreborg pr. Faa-borg. Der eksisterer en rest af en pumpemølle ved St. Stege ved Dy-reborg ud mod Knold. Er der blandt læserne kendskab til pumpemøllen og dens historie, vil redaktionen meget gerne modtage oplysninger.

Ang.HerluflilleMølleMøllelauget søger et langjern samt en medbringer til en balancekværn. Skulle nogle ligge inde med sådan-ne dele, eller kende andre som vil sælge eller bortgive disse dele, så hører møllelauget gerne fra jer.

Kontakt formand Peter Castberg på telefon: 56 34 66 77 eller mobil: 23 24 24 44 eller på mail:

k_pcastberg@hotmail.com

ErfaringermedmøllerI Møllen vil vi gerne bringe en sam-ling af gode råd om møllers funk-tion og vedligeholdelse. I det kom-mende nummer vil vi sætte fokus på vindmøller med selvkrøjer, og viderebringe erfaringer og gode råd. Vi vil også gerne bringe historier om hændelser, som andre kan lære af. Redaktionen modtager gerne beretninger, som vi håber andre vil kunne drage nytte af.

151

Ukendte danske møllebillederRedaktionen har fra vort hollandske medlem, - Ton Meesters, bosat i byen Breda, modtaget 3 ukendte danske møllebilleder.Ton Meesters håber at ”Møllens” læsere kan hjælpe med opklaringen af navn og lokalitet på disse 3 fotos.

Genkender nogle af ”Møllens” læsere disse fotos, vil redaktionen meget gerne høre om det.I kan også sende en direkte mail til Ton Meesters. Mailaddressen er: Ton.Meesters@mazars.nl

Redaktionen P.G.

Her oplyses at det sikkert er fra Bornholm? (mit (P. Gliese) gæt kunne være Knudsker Mølle på Bornholm.) Denne mølle findes ikke mere, men lå på hovedvejen Rønne – Gudhjem. På et foto taget af Anders Jespersen i 1958, er omgang og klapper fjernet.

På fotoet står der Jylland. Det kunne være fra Sdr. Jylland? (lynafleder på hatten, var meget brugt i landsdelen)

Formentlig en savmølle, drevet af en stor vindmotor. Ellers ingen oplysninger.

152

Boganmeldelse

Nybog:MitlivsommøllebyggerAf Susanne JervelundI anledning af Troels Westrups 90 års fødselsdag den 15. juli 2009 udkom en erindringsbog, der inde-holder beretningen om et langt liv med korn- og frørensemaskiner og opbygningen af firmaet Westrup A/S.

Troels Westrup voksede op i Køben-havn under fattige kår. En af den tids svøber var tuberkulose. Troels We-strups far var en af dem der blev ramt af sygdommen, og derfor kunne han ikke arbejde. Faderen kom på Bo-serup Sanatorium og familien måtte cykle derud for at besøgte ham.

Der var behov for indkomst. Troels blev taget ud af skolen i 2. mellem og arbejdede på en fabrik. Men det synes en tante i familien var spild. Hun insisterede på at Troels skulle i lære. Det var småt med lærepladser i København i 1934, og den eneste mulighed var en læreplads som møl-lebygger. ”Jeg anede virkelig ikke hvad det gik ud på, og jeg var kun 15 år” fortæller en veloplagt Troels Westrup. Timelønnen var 10 øre og transporten mellem hjemmet i Brøns-høj og ”Københavns Møllestensfa-brik og Møllebyggeri” foregik på cykel. Arbejdsugen var på 48 timer og hertil kom teoretisk undervisning

Troels Westrup, 90 år i 2009.Foto: Susanne Jervelund

om aftenen på Tekniks Skole.

Lærestedet bestod af et stort møl-lebyggerværksted, hvor træarbej-det blev udført. Hertil kom et stort maskinværksted med drejebænke og alle slags maskiner. Blandt andet også maskiner til at rifle og glatte valser, som blev sendt ind på fabrik-ken fra møllerier rundt om i landet.

En anden aktivitet, som Troels skulle være med til, var støbning af mølle-sten. Der blev produceret sten både til indenlandsk salg og eksport. Materialet til støbning af møllesten blev indkøbt i Holland. En støbt møllesten består af knust flint, der er blandet sammen med magnesit, cement, m.v. Det hele blev blandet i et kar med håndkraft og skovlet op en form, som havde stenens størrelse. Når støbeformen var fjernet, skulle stenen have lagt to ringe af fladjern omkring for at holde stenen sikkert sammen. På fabrikken var det lidt upraktisk, idet møllestensstøberiet lå i den ene end af lokalerne og smede-værkstedet lå i den anden ende. Det betød at smedene måtte opvarme jernringene i deres esser. Dernæst måtte de løbe gennem det snævre møllebyggerværksted, fyldt med træ og letantændelige spåner, med de glødende ringe for at de kunne sættes på møllestenene mens de endnu var varme. Ringene skal have en præcis størrelse og den varme ring har en lidt større diameter end stenen. Når ringen afkøles på stenen, skal den sidde helt rigtigt.

Læretiden var 5 år og bød mest på arbejde på en række københavnske handelsmøller, men en tur til Trifo-lium i Randers blev det også til, li-gesom Troels Westrup, som næsten udlært, var med til at genopbygge Nakskov Dampmølle. Efter læreti-den arbejdede han i nogle år med bygning og montering af mølleri-maskiner rundt omkring i Danmark.

I 1947 flyttede han som nygift med sin hustru til Slagelse og arbejdede fortsat med møllemaskiner, blandt andet for Damas. I alle årene havde

Troels Westrup arbejdet tæt sammen med sin bror Knud, og i 1958 stiftede de firmaet ”Brdr. Westrup I/S”. Sam-arbejdet mellem de to brødre kom til at vare i 25 år. Der blev snart for trangt i Troels lille garage og det blev nødvendigt at udvide men større lo-kaler. Heldigvis var det muligt at købe en grund og der kunne bygges, selvom der hverken var el eller vand! Det kom der dog senere.

Der var ingen mulighed for finan-siering, så der blev brugt jernprofi-ler til taget, købt billigt hos en pro-dukthandler. I det hele taget var det vanskelige vilkår. Bare det at få en kassekredit på 10.000,- kr. til drift skulle vise sig at være en udfordring. Det lykkedes dog til sidst i Slagelse og Omegns Bank, som sagde ja med det samme.

Den første maskine Brdr. Westrup I/S leverede var en rensemaskine til Torbenfelt Gods ved Mørkøv. 10 år efter leveringen var de to brødre forbi for at se hvordan det gik med maskinen. Det så godt ud, maskinen var i funktion og godset var glade for den. I dag ærgrer det Troels Westrup lidt, at man ikke fik købt denne første rensemaskine tilbage. Det havde jo været lidt sjovt at den kunne udstil-les på Westrup A/S i dag for at vise virksomhedens historie.

I de første år fik Brdr. Westrup I/S en opgave med at reparere en ham-

153

DVD-anmeldelse

DVDomRingstedVindmølleAf: Susanne Jervelund Filmen om Ringsted Vindmølle er netop udgivet på DVD. Genmedia Group står for produktionen og Bjarne Jensens Fond for finansie-ringen.

I løbet af den halve time filmen varer fortælles vindmøllens histo-rie, og det store arbejde med vind-møllens restaurering beskrives. Morten ”Møller” er den vidende og engagerede fortæller, der fører tilskuerne på en rejse fra møllens grundlæggelse i 1805 til nutidens produktion af økologisk mel.

Ringsted Vindmølle har ligget på Køgevej siden 1814. Det er dog ikke den oprindelige mølle, vi ser nu. Den brændte ned i 1871, og da den blev genopført, var det i de bedste materialer. Det var slut med lerklinede vægge og stråtag. I stedet blev væggene muret og ta-get lagt i spån. Møllen blev også bygget større, og blandt andet blev gennemkørslen placeret mellem møllen og beboelsen. Der kom en kernesorterer, et knuseværk og to ekstra kværne til. Den kørte ganske godt i nogle år.

I første del af 1900-årene var stør-stedelen af melproduktionen gået til dampmøllerne, og vindmøllen havde for at klare sig i konkurren-cen installeret en kagebrækker til foderkager. Skiftende ejere forsøgte at køre møllen rentabelt, og især i krigsårene gik det godt. 1 1966 var det dog slut, og møllens vinger blev sat i stå.

Derefter fungerede bygningerne som lager, kontor og salgslokaler, indtil Bjarne Jensen fra PBl-Hol-ding A/S i 1983 købte møllen og lod den restaurere.

Filmen følger Bjarne Jensens ind-sats for at restaurere møllen, så den kunne fungere igen. Og der vises optagelser af Morten »Møllers« arbejde i møllen med at male korn til mel.

Morten »Møller« introducerede filmen ved en ”filmpremiere” på Ringsted Museum søndag den 18. oktober og viste rundt i møl-len bagefter. Der var stor interesse for filmen, med et fremmøde på 64 deltagere.

DVD-filmen kan købes for 60 kroner ved henvendelse til Ringsted Museum, Køgevej 41, 4100 Ring-sted. Tlf: 57 62 69 00 eller e-mail: ringstedmuseum@ringsted.dk

mermølle. Et specielt kugleleje var gået i stykker og skulle skiftes. Der-for blev der rettet henvendelse til et af de store firmaer der handlede med jernvarer, Aksel og Thomsen. Beske-den på forespørgslen på det specielle kugleleje var, at de ikke havde det på lager og, at det først ville blive be-stilt, hvis der blev betalt forud. Troels Westrup rettede derfor henvendelse til et andet jernvarefirma, Brdr. Hil-lers som uden problemer ville levere det pågældende leje. Det blev til en langvarig forretningsforbindelse, hvor der gennem årene er blevet købt en betydelig mængde jernvarer.

Det der især kom til at blive Troels Westrups beskæftigelse var produk-tion af korn- og frørensemaskiner. Det begyndte med en aspiratør, sold og luftrensemaskine. Den blev der solgt mange af til rensning af korn før det kom i silo. Men da siloerne blev større og større, måtte der ud-vikles maskiner til store kapaciteter og samtidigt blev de forbedret meget.

Når det gælder såsæd og frørens-ning kræver det flere typer maski-ner for at opnå den 100 % rene vare. Blandt andet flere triører, som sorte-rer efter længde, og ukrudstfrø blev således sorteres fra renvaren.

Et særligt problem udgøres af fly-vehavre, hvor kernerne har samme længde og tykkelse som dyrket hav-re. Imidlertid er der kun et meget lille indhold i flyvehavrekerner, og derfor har de en væsentlig mindre vægtfyl-de end dyrkede havrekerner. Flyve-havre sorteres fra i en kastesorterer, der fungerer ved en kombination af kastende bevægelser og en luftstrøm.

Der kom hurtigt medarbejdere på fabrikken. Brødrene Westrup arbej-dede selv med i det daglige arbejde på fabrikken og måtte så klare ad-ministration og tegneopgaver om aftenen. Maskinerne fra Westrup blev udviklet og forbedret gennem en løbende proces mellem praktisk erfaringer og dialog med brugere og virksomhedens medarbejdere.

Firmaet Westrup A/S blev udviklet

til en international virksomhed, og i dag går 80 % af produktionen til eks-port, der er førende indenfor frø- og kornrensning samt sortering. Troels og Knud Westrup blev enige om at sælge firmaet i 1982 og navnet var nu Kamas-Westrup A/S. Virksomheden har stadig hovedsæde i Slagelse men er i dag indisk ejet og bærer navnet Westrup A/S.

Medarbejderne var meget glade for at være hos Westrup og flere var der gennem hele deres arbejdsliv. Da der blev holdt 50 års jubilæum på Westrup A/S i 2008 var Troels og Knud Westrup æresgæster. Det var en meget positiv oplevelse, og ikke mindst var det dejligt at mange af medarbejderne var de samme som også havde været der ved firmaets 25 års jubilæum.

Bogen ”Mit liv som møllebygger” af Troels Westrup, er udgivet i 2009. Redigering og renskrivning er fore-taget af Lise Andersen. Bogen kan købes for 50,- kr. hos Lise Andersen.

154

Køb Dansk Møllerforenings Jubilæumsbog og brug den som julegave.Bogen koster 295,- kr. og kan købes ved henvendelse til ”Møllens” redaktion eller ved foreningens kasserer: Kirsten Jervelundtlf.: 62 61 91 08 eller mail: grubbe_moelle@mail.tele.dkEller hosSekretær:Per Gliesetlf.: 57 61 87 22 eller mail: gliese@.dk

Dansk Møllerforenings kalender 2010Vi gentager succesen med møllekalenderen igen i 2010Kalenderen indeholder bl.a. billeder af:Grubbe Mølle, Havnbjerg Mølle, Præstkær Mølle, Ringsted Mølle, Stenager Mølle og Kaleko Mølle, m. fl. Kalenderen er i foldet A3 format i farver samt omslag. Prisen er kr. 100,- inklusiv porto og forsendelse.Bestilles hos Per GlieseKalenderen er klar til levering sidst i november måned 2009.

Årets Julegaveideer

155

Hans Larsens Savværk & Trælast A/SGrundlagt 1931Lillevang 3, 3650 ØlstykkeTlf. 47 17 83 03 • Fax 47 17 64 24E-mail: post@savvaerket.dk • www.savvaerket.dk

Foto: Baunehøj Mølle i Grenaa.Følgende til møllen er leveret af Hans Larsens Savværk & Trælast: Egetræs tagbånd, møllevinger i lærk samt lærkestolper til tagkonstruktion.

Leveringsdygtige i træ af høj kvalitet til blandt andet byggeri, møller, skibs- og bådebygning, vandbygning og havnebyggeri. Opskæring af træ emner af danske og oversøisk oprindelse i ønskede kvalitet og dimensioner op til 24,5 meter lang.

Vores speciale er træ og tømmer hvor der stil-les specielle krav til trækvalitet og besavning, f.eks. svært tømmer i specielle dimmensioner.

Savværket har mere en 75 års erfaring og vi kan også tilbyde os som sparringspartner til såvel rådgivere, projekterende og udførende og er til rådighed med tekniske informationer og vejledning.

156

Returneres ved varig adresseændringReturneres ved varig adresseændringDansk MøllerforeningKirsten JervelundGrubbemøllegyden 25600 Faaborg

BReturneres ved varig adresseændring