Nr. 62 | April | 2020...Nr. 62 / Indhold Artikler Test, guider og undersøgelser 6 Her er forskellene på pensionsopsparing og investering Sparer du op til pensionen, er der stor forskel

TEST

Her er den billigste

opladning af elbilen

Nr. 62 | April | 2020

2 / Forbrugerrådet Tænk Penge / April 2020

April / 2020

Midt i en coronatid

Redaktion

Fiolstræde 17 B • Postboks 21881017 København K • Tlf. 7741 7777

KONTAKT Læserbreve og kommentarer: [email protected].

Abonnement og adresseændring: [email protected] åbningstid: 9-12 på alle hverdage.

Medlemsrådgivningen: [email protected]. Telefonisk åbningstid: 9-15 på alle hverdage.

MAGASINET Ansv. chefredaktør: Thor Seierø Mouritsen.

Forbrugerrådet Tænk Penge ud gi ves af Forbrugerrådet Tænk og optager ikke annoncer.

Alt materiale i Forbrugerrådet Tænk Penge og på www.taenk.dk er ophavsretligt beskyttet. Som medlem/abonnent må du

kopiere, udskrive og downloade ma te ri a le til eget brug, men ma te ria let må ikke deles med an dre på sociale medier eller på an den vis. Redaktionel gen gi vel se af artikler og skemaer samt

en hver kommerciel brug af op lys nin ger i Forbrugerrådet Tænk Penge og fra www.taenk.dk må kun finde sted med til la del se fra Forbrugerrådet Tænk. Krænkelser af disse ret tig he der kan blive

retligt forfulgt.

ABONNEMENT 330 kr. for 6 numre.

276 kr. for Forbrugerrådet Tænk- medlemmer.

PRODUKTION Benjamin Creative.

TRYK Aller Tryk.

Din garanti for et kvalitetskøb!

Tryksag5041-0806

SVAN

EMÆRKET

UDGIVELSEForbrugerrådet Tænk Penge

Forbrugerrådet Tænk

UGE2020 7 12 17 26 32 36 43 47 51

UGE2020 9 14 24 34 41 49

Mens disse linjer skrives og læses, er verdens-økonomien hårdt ramt af virussen corona, der truer vores sundhedssystemer og helbred. Aktiekurser falder som sten, og markedsvær-dien af de værdipapirer, som mange danske forbrugere har investeret deres opsparing i, følger trop.

Det er svært at dække en løbende katastro-fe her i et privatøkonomisk magasin, hvor der går 14 dage, fra journalisterne har deadline, til bladet ligger i din postkasse. Tingene ændrer sig simpelthen for hurtigt. Men den voldsom-me udvikling i verdensøkonomien gør, at vores 2020-føljeton om investeringer er mere aktuel end nogensinde.

En af landets førende investeringsøkono-mer skrev for nylig: “Tid og tålmodighed har altid været det bedste værn mod tab på langsigtede investeringer.” Jeg vil gerne tilfø-je, at for os forbrugere handler vores ageren på investeringsmarkedet, særligt i denne tid, også om tillid.

Tillid til, at markederne og verdensøkono-mien endnu en gang retter sig op igen efter en krise. Og tillid til, at de investeringsprodukter og -ordninger, som vi sætter vores opsparing i, er i orden.

180.000 private investorer har netop vundet et gruppesøgsmål i Norge og står til at modtage en erstatning på næsten 260 millioner danske kroner fra Norges største bank, DNB.

Sagen er kørt af vores norske søsterorganisa-tion, Forbrukerrådet, og handler om, at DNB har taget sig godt betalt for at kalde investe-ringsfonde for aktivt forvaltede, selv om fon-dene reelt set var passivt forvaltede. Dermed har banken groft sagt opkrævet gebyrer fra

for bru ger ne for et stykke arbejde, den ikke har udført.

Denne sag viser, hvorfor danske politikere bør give Forbrugerrådet Tænk samme mulig-hed for at føre sager på alle forbrugeres vegne, for også i Danmark har vi desværre set eksem-pler på, at banker ikke altid rådgiver i kundens bedste interesse på investeringsområdet.

I sommer kom det frem, at Danske Bank havde rådgivet kunder til at investere i pro-duktet Flexinvest Fri, der havde så højt et gebyr, at det oversteg det forventede afkast – altså pr. definition en dårlig handel for for-brugerne.

De to sager har flere fællesnævnere. Den måske alvorligste er, at de begge skader den finansielle sektors troværdighed og dermed den forbrugertillid, der skal være med til at genopbygge aktiemarkederne og verdensøko-nomien.

Det er desværre stadig muligt for danske banker at modtage provision for at anbefale bestemte investeringer. Politikerne bør der-for stramme reglerne ved at indføre et totalt forbud mod formidlingsprovision og samtidig sørge for gode rammer for uafhængig finan-siel rådgivning – begge dele, for at forbruger-ne nemt kan få rådgivning, som de kan have hundrede procent tillid til.

Har du tænkt over, hvad du skal være opmærksom på i forhold til dine investeringer? Det har vi – læs mere inde i bladet.

Med venlig hilsenAnja Philipformand

ProjektlederEmil Schaarup

[email protected]

ProjektlederLars Baadsgaard

[email protected]

Chefredaktør Thor Seierø Mouritsen

[email protected]

MediedirigentAnne-Katrine Nørholm

[email protected]

Redaktionschef Lars Nøhr Andresen [email protected]

Har du prøvet at købe et værdipapir online?Det har vi! Side 10

April 2020 / Forbrugerrådet Tænk Penge / 3

Nr. 62 / Indhold

Artikler

Test, guider og undersøgelser

6 Her er forskellene på pensionsopsparing og investering Sparer du op til pensionen, er der stor forskel på, om du gør det via en rigtig pensionsopsparing, eller om du investerer dine frie midler.

16 Sælg dit guld på den bedste måde Har du gammelt guld eller sølv liggende, kan det på forskellige måder forvandles til kontanter.

10 Guide: Køb dit første værdipapir Det første værdipapir skal købes – få et overblik over, hvad og hvordan du kan komme i gang med at investere.

21 Test: Svært at overskue markedet for opladning af elbiler Mange faktorer har indflydelse på, hvad det koster at holde en elbil kørende, viser Forbrugerrådet Tænk Penges test af opladning af elbiler.

30 Test: Vælg det bedste Mastercard Test af Mastercard viser, at der både er store forskelle på prisen, renterne og de fordele, der medfølger kortet, alt efter hvilken bank du bruger.

29

106

3016


Kort nyt

Forbrugerrådet Tænk har modtaget henvendel-ser fra flere forbrugere, der spørger til, hvor-dan de skal forholde sig i forhold til deres pen-sionsopsparinger og investeringer, som bliver voldsomt påvirket af de samfundsmæssige til-tag, der gøres i forbindelse med udbruddet af COVID-19.

Økonom i Forbrugerrådet Tænk Ida Marie Moesby siger, at det vigtigste er ikke at gå i panik, selv om ens investeringer falder i værdi.

“Da den finansielle krise ramte i 2007/2008, kunne vi efterfølgende se, at hvis man havde beholdt sine aktier, havde de fra cirka 2007 til 2015 genvundet det, som blev tabt under finanskrisen,” siger Ida Marie Moesby.

Som hovedregel anbefaler Forbrugerrådet Tænk at tænke langsigtet, når det kommer til investeringer, og Ida Marie Moesby råder til, at man lader sine investeringer stå og venter på, at markedet retter sig op igen, i stedet for at skyn-de sig at sælge ud.

Når det kommer til pensionsopsparingen, er der strenge krav til, hvor stor risiko pensi-onsselskaberne må tage på dine vegne. Og det bør også bemærkes, at det er kunder med mar-kedsrenteprodukter, som risikerer tab, hvor det hos kunder med gennemsnitsrenteprodukter er pensionsselskabet selv, der skal bære tabet.

“Pensionsselskaberne vil aldrig investere hele din opsparing i noget højrisikabelt som for eksempel 100 procent aktier, der typisk ram-mes hårdere end obligationer. Og du skal ikke være bekymret for, at pensionsselskaberne bry-der sammen. De skal kunne modstå det, man kalder en 200-årsbegivenhed – altså et fald på markederne, som er så usandsynligt, at vi kun forventer, det vil ske en gang hvert 200. år,” siger Ida Marie Moesby.

Derudover er pensionsselskaberne indrettet således, at de nedtrapper risikoen på din pen-sionsopsparing, efterhånden som du nærmer dig pensionsalderen. Det kaldes for risikoned-trapning.

“Hvis du snart skal på pension, vil faldet i aktiekurserne altså ikke ramme din opsparing helt så hårdt, fordi din pensionsopsparing vil være investeret mindre risikabelt,” siger Ida Marie Moesby.

Er du yngre, vil en større del af din pension være investeret i aktier.

“Hvis der er længe til, at du skal på pension, så vil faldet i aktiekurserne ramme din pension hårdere. Men til gengæld har du stadig mange år til, at du skal bruge pengene. Derfor kan mar-kederne nå at stabilisere sig igen, så det tabte kan vindes ind,” siger Ida Marie Moesby.

Flere virksomheder anmeldt for ulovligt telefonsalgAntallet af forbrugere, der klager over telefonsalg, er stigende. I 2019 modtog Forbrugerombudsmanden 920 klager, hvilket er det højeste antal klager modta-get på et år og en fordobling i antallet af klager i forhold til det foregående år. Det er især klager over uønsket salg fra tele- og energibranchen, der fylder meget.

Forbrugerombudsmanden har politi-anmeldt energivirksomhederne Ørsted Privatsalg og Vindstød samt streaming-virksomheden C More for i strid med forbrugeraftaleloven at have ringet til forbrugere uden forbrugernes samtyk-ke. Ørsted Privatsalg, Vindstød og C More har allerede accepteret at betale bøderne på henholdsvis 175.000 kro-ner, 135.000 kroner og 100.000 kroner for de ulovlige henvendelser.

Forbrugerombudsmanden har des-uden politianmeldt Alm. Brand Forsikring for i strid med markedsføringsloven at have ringet til forbrugere på Robinsonli-sten. Robinsonlisten er et register, hvor man kan frabede sig de uanmodede hen-vendelser med markedsføring, der ellers lovligt kan foretages uden samtykke fra forbrugeren.

I alt har Forbrugerombudsmanden poli-tianmeldt 29 virksomheder for ulovligt telefonsalg det seneste år.

Skal jeg være bekymret for min investering og pension?


Våd vinter giver mange oversvømmelserTil forskel fra stormflod, hvor hele områder bli-ver erklæret stormflodsramte, skal oversvøm-melser fra vandløb, søer og lignende behandles og vurderes for de enkelte boliger.

Hvis man har oplevet skader på grund af over-svømmelser og fået afslag på dækning fra sit for-sikringsselskab, kan boligejere anmelde skaden til Stormrådet. Dette gøres via Stormbasen, der

findes på www.stormraadet.dk.På siden er det også muligt at finde yderlige-

re information om, hvordan man forholder sig, hvis man har opdaget skader, som ikke dækkes af forsikringsselskabet. Det er også muligt at læse afgørelser taget i Stormrådet, som giver et indblik i, hvordan sagerne afgøres, hvilket kan være godt at vide, før man henvender sig.

Humac anmeldt for ikke at vise låneomkostninger tydeligt

Når en virksomhed reklamerer for lån eller finansiering, er det et krav, at de omkostnin-ger, der er forbundet med lånet, skal vises på en klar og fremtrædende måde. De må med andre ord ikke skjules med så små bogsta-ver, at forbrugerne overser omkostningerne.

Og det vurderer Forbrugerombudsman-den, at butikken Humac, der sælger elektro-nik fra Apple, har gjort sig skyldig i.

Humac reklamerede i fire annoncer for den månedlige ydelse ved køb af en com-puter finansieret via Santander Consumer Bank, men de øvrige låneomkostninger var kun vist med meget små typer nederst i annoncen. Desuden var låneomkostninger-ne sammenblandet med andre vilkår for til-buddet.

“Det koster penge at låne penge, og det skal stå helt klart for forbrugerne, straks de ser en annonce for et attraktivt produkt med et finansieringstilbud. Det er formå-let med markedsføringslovens oplysnings-krav,” siger forbrugerombudsmand Christi-na Toftegaard Nielsen.

Norske forbrugere vinder sejr over landets største bank180.000 norske forbrugere har anført af det norske Forbrukerrådet deltaget i et søgsmål mod landets største bank, DNB. I 2015 lagde forbrugerne sag an mod banken, fordi de mener, at de har betalt for et investeringsprodukt, som skulle være aktivt forvaltet, men som i realiteten var et passivt forvaltet investeringsprodukt af lav kvalitet.

De 180.000 forbrugere og Forbruker rå det har vundet sagen i den norske højesteret og er blevet tilkendt 350 millioner norske kroner i erstatning. For bruker rådet vandt på alle punkter i sagen, og den norske bank DNB skal også betale alle sagsomkostninger.

“Det principielle i denne sag er ikke til at tage fejl af. Hvis du har betalt for en service, som du ikke har modtaget, skal du modtage en refundering – og dette gælder også inden for den finansielle sektor. Dette er en utrolig vigtig sag og sejr for forbrugere af finansielle tjenester,” siger Inger Lise Blyverket, direktør for Forbrukerrådet.

Forsikringssvindel for 800 millioner kroner afsløretForsikringsselskaberne afslører mere og mere forsikringssvindel i Danmark, oplyser brancheorganisationen Forsikring & Pension.

I 2018 blev der afsløret svindel for 810 millioner kroner, hvilket er en stigning på 34 procent, i forhold til hvor meget svindel der blev opdaget i 2017.

Den største stigning ses inden for tingskadeområdet, hvilket altså dækker blandt andet skader i forbindelse med tyveri. Den typiske form for svindel er, at der anmeldes indbrud, som ikke har fundet sted, eller at der overdrives, når skadernes gøres op i skadesanmeldelsen.

Der ses også en del svindel med personskader, hvor der enten opdigtes eller overdrives skader.


Pension / Investering

Der er både fordele og ulemper ved at spare op til pensionen i en bunden pensionsopsparing og ved selv at investere frie midler uden for pensionssystemet.

Bundet pension er godt, men rummer også ulemper, du undgår med frie investeringer

Af Morten Steiniche

er er flere måder at spare op til pen sions al de ren på. Det almin-deligste er at spare op ved en pen sions op spa ring – enten en arbejdsmarkedspension eller en

privattegnet pensionsordning. I 2018 har 2,3 millioner danskere ifølge bran-

cheforeningen Forsikring & Pension en samlet pensionsformue på 3.001 milliarder kroner. 73 procent er i arbejdsgiveradministrerede ord-ninger, og 27 procent er i privattegnede ord-ninger.

Man behøver ikke at spare op til pensionen i det etablerede pensionssystem. Man kan også spare op ved at investere sine penge – de såkald-te frie midler – i værdipapirer. Til sammenligning

Dviser 2017-tal fra CBS, at lidt under en million danskere selv sætter penge i værdipapirer.

Det er altså langt mere udbredt at krydre livet på den anden side af arbejdslivet med penge, der er sparet op for dig frem for at gøre det selv.

Bedst at gøre begge deleMen faktisk er det ikke en god ide at gøre kun det ene eller det andet. Det bedste er at bygge din pensionsopsparing op, så den både indehol-der en arbejdsmarkedspension og investering i værdipapirer for de penge, du kan undvære.

Det siger Morten Bruun Pedersen, seniorøko-nom i Forbrugerrådet Tænk med speciale i ban-ker og privatøkonomi.

“Du skal ikke kun gøre det ene eller det andet,

men sørge for at have en solid base af en pensi-onsopsparing og så krydre den med dine egne investeringer for frie midler. Sørg for eksempel for at sætte 10 til 18 procent af din indtægt i en pensionsopsparing og så investere for syv til otte procent af indtægten,” siger han.

Det er den uafhængige økonomirådgiver Kar-sten Engmann Jensen enig i.

“Det er fornuftigt at have en pensionsordning gennem arbejdet eller en privat pensionsord-ning, men sørg også for at få investeret i nogle investeringsbeviser. Investeringen for frie mid-ler er nemlig en ret vigtig brik, når du går på pension,” siger han.

Det skyldes reglerne om modregning i tillægs-pensionen.

“Der er nogle, som ender med at gå glip af tillægspensionen, fordi de kun har sparet op igennem pensionsordningerne i stedet for også at spare op i frie midler. Nogle mennesker vil derfor få mere ud af det, hvis de sparede min-dre op igennem pensionsordningerne og inve-sterede mere i frie midler,” forklarer Karsten Engmann Jensen.

En anden fordel ved at blande opsparingen, så den både består af en pensionsopsparing og en opsparing i aktier og obligationer, er, at investeringen i værdipapirer jo kan realiseres før tid, hvis det bliver nødvendigt.

“Hvis du nu skulle få brug for penge inden pensionsalderen, så er det jo rart, at hele ens opsparing ikke er låst i en pensionsordning,” siger Karsten Engmann Jensen. p

Der er fordele og ulemper, uanset om du sparer op til pensionen med en pensionsopsparing eller investerer for frie midler (modelfoto).


Pen

sion

sops

pari

ngen

Frie

mid

ler

Kort sagt om pensionsopsparingenMange mennesker har en arbejdsmarkedspension på jobbet. Det er ikke noget, du sædvanligvis kan vælge til eller fra som almindelig lønmodtager.

Derudover findes der også flere typer af private pensionsopsparinger, som du har mulighed for selv at tegne, og som ikke har noget med dit arbejde at gøre. Der er for eksempel aldersopsparingen, rate-pensionen og livrenten.

Nogle af dem tilbydes af bankerne, men her gæl-der det om at have et vågent øje for omkostningerne.

“For eksempel vil omkostningerne i de pensions-ordninger, som bankerne tilbyder, ofte være noget højere end omkostningerne i den arbejdsmarked-pension, som du får gennem jobbet,” siger Karsten Engmann Jensen.

Og det er beløb, der kan løbe op i mange penge.“Hvis du har en million kroner, og du betaler 0,9 pro-cent for meget i omkostninger om året, så bliver det til 750.000 kroner i omkostninger over 25 år. Så det betyder noget, hvad du vælger,” siger Karsten Eng-mann Jensen.

Kort sagt om investering for frie midlerHvad vil du investere i, og vil du investere gennem en passiv eller en aktiv investeringsforening?

Når du investerer, er der to vigtige typer af værdi-papirer, du kan sætte penge i: obligationer og aktier.

Fordelen ved aktier er, at der kan være et større årligt afkast end på obligationer, og over tid kan aktier være en god investeringsmulighed. Risikoen for tab er til gengæld typisk større end ved obligati-oner. Fordelen ved obligationer er, at risikoen typisk er mindre – og ulempen det tilsvarende lille afkast.

Gør det selv, eller lad andre gøre det for digI den passive investeringsforening sætter du pen-gene ind og lader andre placere dem for dig.

I den aktive investeringsforening er omkostnin-gerne typisk relativt høje, og der kan være større risiko for tab, men også mulighed for gevinst.

Den passive investeringsforening har lavere omkostninger. Til gengæld kan du forvente et udbytte, der er tæt på gennemsnittet af markedet. Studier viser, at passiv investering i sidste ende oftest giver det største nettoafkast.


Pen

sion

sops

pari

ngen

Frie

mid

ler

Pension / Investering

… ved investeringen for frie midler

Omkostningerne kan være højeOmkostningerne til investeringsforeningen kan være i den pebrede ende.

“Hvis du for eksempel investerer gennem banken, så kan omkostningerne være høje, medmindre du vælger en passiv investerings-forening, som ikke er bankens,” siger Morten Bruun Pedersen.

Det kan føles usikkertInvesteringsmarkedet går op og ned, og nogle gange går det så langt ned, at man taler om et krak. Det kræver is i maven.

“Selv om aktierne over tid vil være en god inve-stering, skal dit humør og din økonomi kunne tåle, at det går op og ned,” siger Morten Bruun Pedersen.

… ved pensionsopsparingenKlatpensionerne hober sig opFordi arbejdsmarkedspensionerne kan komme med arbejdet, så kan du – hvis du har mange jobskifter – få samlet flere forskellige klatpensi-oner, som du betaler årlige omkostninger til.

“Og det er ikke sikkert, at du kan skifte pen-sionsselskab, selv om du måske kunne få et bedre afkast et andet sted,” siger Morten Bruun Pedersen.

Du kan få et overblik over dine pensioner på www.pensionsinfo.dk

Pengene er bundetHvis du får brug for at hæve din pensionsopspa-ring før pensionsalderen, så koster det dyrt.

Ud over gebyret til pensionsselskabet skal du nemlig slippe en afgift til staten på op til 60 procent af beløbet.

“Udgangspunktet i en pensionsopsparing er, at den er låst og først udbetales, når du går på pension,” siger Morten Bruun Pedersen.

… ved pensionsopsparingenPensionssektoren er reguleret “Pensionsopsparingen foregår i et reguleret felt med gode forbrugerbeskyttelsesregler,” siger Morten Bruun Pedersen fra Forbruger-rådet Tænk.

Det er Karina Ransby, underdirektør i Forsik-ring & Pension, enig i.

“Pensionssystemet sikrer god forbruger-beskyttelse via kollektive og obligatoriske elementer,” siger hun.

Andre sparer op for digEn fordel ved arbejdsmarkedspensionen er, at det går af sig selv, hvor man med den private pensionsopsparing selv skal tage et initiativ.

“For den enkelte opsparer er der den fordel, at man uddelegerer ansvaret for sin opsparing til professionelle med forstand på investerin-ger. Langt størstedelen af alle opsparere har ikke den store indsigt eller interesse i selv at investere,” siger Karina Ransby.

“Med en arbejdsmarkedspension udskyder du det ikke, men får det gjort,” siger Morten Bruun Pedersen:

“Der er måske nogle, der vil kalde det tvang, jeg kalde det hjælp til rettidig omhu. Det er i hvert fald en foranstaltning, der sikrer, at du får sparet op.”

Skatten af gevinsten er lavereUanset om der er tale om privat tegnet eller arbejdsmarkedspension, er der skattefordele.

“Helt generelt er der en stor fordel ved, at man binder sine midler i en pensionsopsparing frem for anden opsparing, og det er skatten,” siger Karina Ransby fra Forsikring & Pension.

Det er nemlig sådan, at du betaler en lavere skat af gevinsten af de investeringer, som pen-sionsselskabet foretager for dig, i modsæt-ning til hvis du selv havde investeret pengene, for så skal du betale en højere skat af det årlige overskud.

Fordele

Fordele

Ulemper

Ulemper

… ved investeringen for frie midler

FrihedenHer kan du gøre, hvad du vil.

“Du kan styre det hele selv, og der er ingen grænser for, hvor meget du kan investere,” siger Morten Bruun Pedersen fra Forbruger-rådet Tænk.

Risikoen er lille – hvis du ellers handler med fornuftDer er ingen større risiko forbundet med at investere i værdipapirer, hvis du ellers handler med fornuft, det vil sige spreder dine investe-ringer, køber lidt ind hele tiden og ‘har det lange lys på’.

“Hvis du for eksempel vælger en ETF, en

udenlandsk indeksfond, der følger markedet og har en god spredning, så er risikoen som sådan ikke større end hos et pensionssel-skab,” siger Morten Bruun Pedersen.

Pengene er ikke bundetPengene kan realiseres, hvis du får brug for det.“Hvis du gerne vil have fleksibilitet og måske gerne vil kunne indfri midler til at købe et som-merhus, så er investering for frie midler en god ide. Men det kan selvfølgelig også være en ulempe, for hvis du bruger af din opsparing undervejs, kan du have et problem om 20-30-40 år,” siger Steen Bech Andersen, redaktør på Aktionæren.


Gebyrer og omkostningerDu betaler gebyrer for at have en privat pensionsordning, og du betaler også gebyr for din arbejdsmarkedspension.

Typisk er gebyrerne højere for de private pensioner i forhold til arbejdsmar-kedspensionen.

“Mange arbejdsmarkedspensionssel-skaber har typisk lave omkostninger i modsætning bankernes pensionsopspa-ringer og bankernes investeringsproduk-ter,” siger Morten Bruun Pedersen.

Skatten

Du skal betale skat af det årlige udbytte på dine inve-steringer. Til gengæld kan du omvendt trække beløbet fra i skat, hvis du taber penge på dine aktier.

“Du bliver beskattet af afkastet, og skatten kan være på mellem 40 og 50 procent, hvilket er noget højere end i en pensionsordning,” siger Morten Bruun Pedersen.

Når du sælger dine aktier, skal du betale skat af gevinsten. Hvis du har haft et tab, når du sælger aktier-ne, kan du trække tabet fra.

IndbetalingerneDu kan investere så meget, du har lyst til, for frie midler. Men der er grænser for, hvor meget du kan spare op om året, på de fleste pensionsordninger.

Ratepensionen: Her er der et indbe-talingsloft på 55.900 kroner om året på alle din ratepensioner.

Ophørende livrentepension: Her er der et indbetalingsloft på 55.900 kro-ner om året.

Livsvarig livrentepension: Du kan indbetale, hvad du vil om året.

Alderspension: Du kan indbetale 5.200 kroner om året, hvis du har flere end fem år til folkepensionsalde-ren. Med fem eller færre år til pensi-onsalderen kan du indbetale 48.000 kroner om året.

UdbetalingenDu bliver modregnet i tillægget til fol-kepensionen, når du får udbetalt rate-pension og livrente. Det er dog ikke en en-til-en-modregning.

Du bliver ikke modregnet i tillægget til folkepensionen for udbetalinger fra din aldersopsparing.

Du må gerne have indtægter op til et vist beløb, før du bliver modregnet i folkepensionen og pensionstillægget. Du kan altså godt supplere folke-pensionen med indtægter fra salg af aktier op til et vist niveau, uden at du bliver trukket i folkepensionen.

Gebyrer og omkostninger

Uanset hvordan du investerer, kommer du til at betale gebyrer, når du køber vær-dipapirer. Det er den såkaldte kurtage, som banken eller børsmægleren opkræ-ver for at stille investeringsapparatet til rådighed for dig.

Derudover betaler du også et gebyr for at have dine aktier liggende i et depot hos banken eller investeringsforeningen.

Også her er der stor forskel på, om du bruger banken eller andre.

“Hvis du investerer gennem banken, kan omkostningerne være højere end omkostningerne i for eksempel den pas-sive investeringsforening,” siger Morten Bruun Pedersen.

SkattenDer er forskel på, hvordan du beskattes i de forskellige pensionsordninger, når du får pengene udbetalt, og der sker ikke modregning i tillægget til folkepensionen.

For aldersopsparingen er udbetalingen skattefri, men for ratepensionen og livrenten skal du betale per-sonlig indkomstskat af udbetalingerne.

Derudover skal du betale skat af den værditilvækst, som pensionsopsparingerne genererer.

“En pensionsopsparing er ikke bare penge, der står og samler støv på en konto. Det er penge, som pensi-onsselskabet investerer i aktier og andre værdipapirer for dig. Det betyder, at du – hvis pensionsselskabet er gode til at avle pengene for dig – får en årlig gevinst, som bliver stående på din pensionsopsparing, men som du ikke desto mindre skal betale skat af,” forklarer Morten Bruun Pedersen.

Skattesatsen for det løbende afkast på din arbejds-markedspension er på 15,3 procent af gevinsten. Får du din pensionsopsparing udbetalt før tid, skal du beta-le 60 procent i skat i modsætning til de 15,3 procent.


Guideansvarlige Emil Rosager Schaarupog Lars Baadsgaard

Guide Investering

SkribentLars Nøhr Andresen Guide

Der er ting om din egen økonomi, du bør overveje, før du køber dine første værdipapirer. Og det er godt at kende forskel på aktier, obligationer og investeringsforeninger/fonde.

Det bør du overveje, før du køber værdipapirer

Før du begynder at investere, er det en god ide at få et overblik over din økonomi.

“Investering kan være en god ide, hvis du har et overskud af penge – og hvis du ved, at du ikke står og skal bruge pengene inden for kort tid,” siger projektleder i Forbrugerrådet Tænk Emil Rosager Schaarup.

Hvis du har flere penge stående på dine bank-konti, end du skal bruge, opnår du en bedre forrentning af dine penge ved enten at indfri noget gæld eller ved investering i værdipapirer. Jo længere tid du kan lade din investering stå, desto større sandsynlighed er der for, at du får et positivt afkast.

“Typisk vil det være mere fornuftigt at afvikle dyre forbrugslån eller eventuelt et dyrt billån, før du begynder at investere,” siger Emil Rosa-ger Schaarup.

Rådet for Pensionsprognoser forudser, at man ved at investere sandsynligvis kan forven-te et årligt gennemsnitligt afkast på 5,5 procent over en periode på ti år.

“Det siger derfor sig selv, at betaler du årlige omkostninger i procent på et lån eller en kasse-kredit på 12,5 procent, vil det være mere økono-misk fornuftigt at bringe den gæld ud af verden først,” siger Emil Rosager Schaarup.

Fire spørgsmål, du bør stille dig selv

Hvad vil du med dine penge?

Hvor mange penge har du tilovers til investering?

Hvad er din tidshorisont, og hvornår har du brug for pengene igen?

Hvor risikovillig er du?

Katrine Jensens investeringsplanDette er et eksempel på en simpel investerings-plan. Det viser, hvordan en forbruger har plan-lagt at investere de næste syv år, og hvordan forbrugeren skruer sin investering sammen.

Økonomisk situation: Den fiktive forbruger Katrine Jensen har 300.000 kroner stående på sin opsparingskonto. Hun får hver måned 22.000 kroner udbetalt i løn. Hun bor til leje og har en restgæld på sit billån med en lånerente på fire procent og gæld på 30.000 kroner. Hun forven-ter, at bilen skal skiftes ud om tre år, og om fem år skal hun ud på den helt store udlandsrejse. Katri-ne Jensen har besluttet sig for at investere nogle af de penge, hun har stående.

Økonomisk buffer: Katrine Jensen vælger at beholde 50.000 kroner på opsparingskontoen i banken som buffer til uforudsete udgifter, hvilket svarer til lidt over to udbetalte månedslønninger.

Indfrier billån: Katrine starter med at spare penge ved at indfri sit billån. Hvad der er sparet, er tjent, så hun opnår derved en forretning af denne del af sin opsparing svarende til billåns-renten på fire procent.

Værdipapirfordeling: De 220.000 kroner inve-steres med 60 procent i globale aktiefonde sva-rende til 132.000 kroner og 40 procent i obligati-onsfonde svarende til 88.000 kroner. Katrine får udbytter fra begge fonde hvert år. Disse penge, som vi siger svarer til 2.000 kroner om året, sæt-ter hun ind på sin konto.

#1

#2

#3

#4

220.000 kr.investeres

Ca. 2.000 kr.i udbytte


30.000 kr. bruges til at indfri billån

2020 2021 2022

Hvad betyder COVID-19 for mine

investeringer?Læs Forbrugerrådet Tænks anbefalinger

på side 4 her i magasinet.

Tidshorisont: Hun vælger at investere 220.000 kroner med middel risiko og en investeringshori-sont på syv år, da hun ikke ønsker eller kan over-skue at se længere tid frem.

Ny bil: Hun kan nu om tre år vælge at hæve de udbetalte udbytter svarende til 6.000 kroner og sælge ud af nogle af sine obligationsfonde for 24.000 kroner til den nye bil. Hvis hendes aktiefon-


Forbrugerrådet Tænk Penge 61: Hvorfor bør du overveje at investere, og hvorfor er det svært for mange at komme i gang? Se, hvordan du opretter dig på en handelsplatform.

Forbrugerrådet Tænk Penge 62: Hvad skal du være opmærksom på, inden du begynder at investere? Se, hvordan du foretager din første handel.

Dette nummerFøljeton om investeringForbrugerrådet Tænk Penge bringer i 2020 en føljeton om selv at investere. I Forbrugerrådet Tænk Penge 61 bragte vi første artikel i føljetonen, der handlede om, hvorfor det er vigtigt at investere penge i stedet for at lade dem stå på bankkontoen. Vi skrev også om de mentale udfordringer, der kan være, ved at skulle foreta-ge sin første investering selv, og at der mentalt er stor forskel på at investere gennem sin arbejdsmarkedspen-sion og så selv foretage et køb af værdipapirer.





1.800 kr.i udbytte

Sælger værdipapirer for 24.000 kr. til udbeta-

ling på ny bilSælger værdipapirer for

36.200 kr. til udlandsrejse

2023 2024 2025 2026 2027

61 | Februar | 2020

Er dit fritidshuskorrekt forsikret?

Investering

Negative renter

Derfor kan det være svært at komme i gang

med at investere

Se, hvad du gør, hvis din bank tager

negative renter

Test viser, at selskaber dækker skader forårsaget af råd forskelligt

TEST

Her er den billigste

opladning af elbilen

Nr. 62 | April | 2020

de har klaret sig rigtig godt, kan hun i stedet sælge nogle af disse, så hun igen har en andel investeret i aktier svarende til 60 procent, og investere videre med samme risikoprofil.

Rejse: I år fem tager Katrine afsted på sin udlands-rejse, og hun vælger på dette tidspunkt at sælge for 36.200 kroner af sine aktiefonde (hun har i årlige udbytter 3.800 kroner stående på bankkontoen).

Forskel på udbytte og afkast:Katrine Jensen får et større afkast end det udbytte, hun får udbetalt. Man kan sige, at udbyttet er den del af afkastet, som udbetales direkte til investoren, og udbyttet fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvor meget hun samlet har tjent på sin investering.

Samlede investeringer: I år syv har Katrine Jen-sen samlede investeringer for 190.000 kroner inklusive udbytter og gennemsnitlige kursstignin-ger. Det er 30.000 kroner mere, end hvis hun blot havde ladet pengene stå på sin konto. Og hun har samtidig købt den nye bil og foretaget den store rejse.


Før du foretager dit første virkelige køb af værdipapirer, er det godt at kende til de tre mest grundlæggende investeringsprodukter: aktier, obligationer og investeringsbeviser og investeringsfonde.

Dette kan du investere i

Når du investerer i aktier, køber du en lille del af en virksomhed. Det er langtfra alle virksomhe-der, du frit kan købe aktier i. Det er kun børsno-terede selskaber, det er muligt for alle at købe aktier i.

“Værdien af de aktier, du har købt i en virk-somhed, afhænger grundlæggende af, hvordan virksomheden klarer sig og forventer at klare sig. Forventes det at gå godt, vil mange gerne eje aktier i virksomheden, og så stiger værdien af dine aktier. Går det skidt, så falder værdien,” siger projektleder i Forbrugerrådet Tænk Lars Baadsgaard.

Og værdipapirer kan stige og falde i værdi hur-tigt. En virksomhed, der for eksempel fremstil-ler beskyttelsesmasker og mundbind vil kunne opleve en voldsom vækst og værdistigning i for-bindelse med et alvorligt udbrud af influenza på verdensplan, hvorimod et flyselskab vil kunne opleve et fald i værdi, fordi en influenzapande-mi afholder folk fra at rejse.

“Det er derfor, at det typiske råd til investorer er, at man skal sprede sine investeringer bredt, så man ikke er afhængig af, at det går godt i en

enkelt branche som for eksempel rejsebran-chen,” siger Lars Baadsgaard.

Låner penge ud til lande og virksomhederObligationer er den anden hovedgruppe af vær-dipapirer. Til forskel fra aktier køber du ikke en andel af en virksomhed, men i stedet låner du med virksomhedsobligationer penge til virk-somheden mod at få renter. Typisk er det stats-obligationer, hvor du låner penge ud til en stat, eller realkreditobligationer, hvor du låner pen-ge ud til realkreditinstituttet, der igen låner pengene ud til boligejerne.

“En obligation har stort set altid en løbe-tid. Det vil sige, at du låner penge ud i et fast-sat antal år. Og i den tid obligationen løber, får du udbetalt en fast eller variabel rente hvert år samt udtrækninger, efterhånden som låntage-ren betaler af på gælden. Og når obligationen løber ud, som man udtrykker det, får du den pålydende værdi af obligationen tilbage. Andre obligationer kan løbende give dig de lånte penge tilbage i form af obligationsudtræknin-ger,” siger Lars Baadsgaard.

Typisk ses obligationer som en mindre risi-kabel og mere forudsigelig investering end for eksempel aktier, og når man investerer bredt, er det meget typisk, at man både investerer i obligationer og aktier.

Obligationer har dog den risiko, at kursen fal-der på obligationen, når renten stiger, så hvis du ikke beholder obligationerne, til de udløber, har du risiko for kurstab. Denne risiko er størst på fastforrentede obligationer.

Billigst at købe selvGrunden til, at Forbrugerrådet Tænk Penge skri-ver om det at investere selv, er, at man på den måde undgår at skulle betale dyre omkostnin-ger. En bank eller investeringsforening kan for eksempel tage 1,5 procent årligt (ÅOP) i omkost-ninger, hvilket bliver til 7.500 kroner årligt, hvis du har investeret 500.000 kroner.

Den billigste løsning er selv at købe aktier. Det hedder, at du sammensætter din egen portefølje. Helt konkret betyder det, at du udvælger 15-20 virksomheder, der er spredt godt ud på forskelli-ge brancher, lande og virksomhedstyper.

“Grunden til, at dette er den billigste løsning, er, at du kun betaler nogle mindre handelsom-kostninger, men det er også den løsning, som kræver den største indsats fra dig selv. Det tager tid at udvælge virksomhederne, og det tager også tid helt konkret at sidde og købe og sælge de enkelte aktier. Belønningen er, at du ikke skal dele dit afkast med nogen,” siger Lars Baadsgaard.

Investeringsbeviser er næstbilligstInvesteringsforeninger sælger investeringsbevi-ser, hvilket er en slags pakker med forskellige værdipapirer.

“Man kan sige, at investeringsforeningen har foretaget den udvælgelse af værdipapirer, som du ellers selv ville skulle foretage. Og du slip-per for at skulle sidde og købe hver enkelt aktie selv og kan i teorien nøjes med at foretage ret få køb,” siger Lars Baadsgaard.

Ulempen ved investeringsforeninger er, at du her skal betale nogle af omkostningerne, men hvis du vælger en passiv investeringsforening, kan du få omkostningerne meget længere ned, end du typisk kan få hos bankerne.

Du kan også investere i investeringsfonde, hvoraf nogle er betydelig billigere i løbende omkostninger end investeringsforeninger. p


Guide Investering



ETF står for ‘exchange-traded fund’. Det er en forkortelse, der dækker over uden-landske investeringsfonde. En ETF kan købes, som man køber en aktie, men i ste-det for at blive medejer af en virksomhed får du en ejerandel af en fond, der har investeret fondens penge i virksomhe-ders aktier eller i forskellige obligationer.

Måske har du hørt ordet C25. C25 er et dansk indeks. Et indeks er en gruppe af aktier eller obligationer, som ofte kommer fra samme land, og som dækker bredt ved at omfatte de største og mest handle-de aktier og obligationer.

C25-indekset i Danmark dækker de 25 største børsnoterede aktieselskaber, der handles hyppigt på aktiebørsen i København. Det vil sige, at hvis du inve-sterede i investeringsbeviser i C25-in-dekset, ville du investere i de 25 mest handlede aktier i Danmark, hvilket typisk også vil være blandt de 25 af de største virksomheder i Danmark.

Der findes mange forskellige indekser. I USA består indekset S&P 500 af 500 store amerikanske børsnoterede sel-skaber, og dette indeks bruges ofte som rettesnor for, hvordan det amerikanske aktiemarked overordnet klarer sig.

Hvis du vælger en investeringsforeningNæstbilligste løsning er selv at købe nogle forskellige investeringsbeviser og udenland-ske fonde som for eksempel ETF’er. Med denne løsning må du, ud over dine handels-omkostninger til den bank, du handler via, også betale investeringsforeningen eller fonden for at administrere den professionelt sammensatte portefølje, du køber dig ind i.

Der er mange investeringsforeninger og fonde at vælge mellem. Finans Danmark er interesseorganisation for finanssektoren, og på deres hjemmeside kan du se statistik over de danske investeringsforeninger: www.finansdanmark.dk/ investering-danmark

1. Gå ind under ‘Investeringsfonds-statistikker’ og videre til ‘Afkast, risiko og omkostninger’.

2. I statistikken markerer du ‘Omkostninger’, og ‘ÅOP’ vil automatisk også blive markeret.

Under kategori vælger du ‘Aktier Globale’. Nu skal du filtrere din søgning. Ud for ‘Filtrer investeringsfonde på’ vælger du ‘Tilgænge-lighed’ på listen af mulige filtre. Længere ude til højre fremkommer endnu en valgmulig-hed, og du vælger ‘Frit tilgængelige fonde’.

3. Til sidst trykker du på ÅOP-sortering for at få en liste med de laveste ÅOP øverst. Da historiske afkast ikke siger noget om fremti-dige afkast, bør du vælge blandt investe-ringsforeninger med den laveste ÅOP.

4. På samme måde kan du søge dig frem til de billigste investeringsforeninger med for eksempel danske aktier, europæiske aktier og emerging markets-aktier. De billige ETF’er er lidt sværere at tilgå, men på han-delsplatforme som Saxo Investor og Nord-net er der værktøjer til at danne sig et over-blik over mulighederne for at handle ETF’er på netop denne handelsplatform.

Hvis du laver din egen aktieporteføljeAktierne skal være godt og grundigt spredt ud på forskellige brancher og virksomheder. En klas-sisk fejl er at investere massivt i et par enkelte brancher eller virksomheder, man selv har en for-kærlighed for eller mener at have en særlig viden om. Men hvis der sker noget i samfundet, som gør, at netop den branche eller virksomhed bliver ramt økonomisk, risikerer du at lide et stort tab.

“Har du derimod spredt investeringen ud på mange brancher, vil du ikke blive ramt lige så hårdt, selv om det går skidt for en enkelt branche eller virksomhed,” siger projektleder i Forbrugerrådet Tænk Lars Baadsgaard.

Når du vælger de aktier, du vil investere dine penge i, bør du ikke tro, at du ved mere end de

professionelle, der arbejder med aktiemarkedet i mange timer hver eneste dag stort set året rundt.

En anden gylden regel er, at det er sikrere at investere i store og kendte virksomheder, end det er at investere i små og ukendte virksomheder.

Når du sammensætter din aktieportefølje, kan du bruge siden for Nasdaq København på www.nasdaqomxnordic.com/aktier

1. Du klikker ind på ‘Aktier’. Vælger ‘Main Market’ og ‘CPH’ og ‘Large Cap’. Så får du vist en liste over de store danske børsnoterede aktieselskaber.

2. Du kan nu i den vandrette barre se en række iko-ner for forskellige sektorer, for eksempel Olie &

Gas, Industri, Forbrugsgoder og Sundhed. Holder du musen over ikonet, får du navnet på sektoren. 3. Herefter kan du se, hvilke af de store danske børsnoterede selskaber der tilhører de i alt 11 sektorer. For nogle af sektorerne er der ingen danske aktieselskaber, for eksempel telekom-munikation. Dette giver din portefølje et pro-blem, da det ellers er billigere at handle danske aktier i forhold til udenlandske aktier. Løsningen er at supplere dine investeringer med nordiske aktier, der er næstbilligst at handle, eller købe dig ind i nogle investeringsforeninger eller fonde, som beskrives i boksen nederst på siden.

De børsnoterede nordiske aktier kan du også finde på siden for Nasdaq København.

Denne forkortelse bør du lære

Du skal vide, hvad et indeks er


Værdipapirer kan i dag købes via handelsplatforme på nettet. Når du skal foretage dit første køb af værdipapirer, vil du støde på nogle nye ord og begreber, som forklares her.

Sådan foretager du dit første køb af værdipapirer

I Forbrugerrådet Tænk Penge nummer 61 skrev vi om, hvordan du opretter dig på en handelsplatform. For at købe værdipapirer skal du have en konto på en handelsplatform, og du skal have overført penge til denne platform for at foretage købet.

Der findes mange forskellige og ret eksotiske handelstermer, men de tre vig

tigste handelsbegreber for dig at kende ved køb af værdipapirer er: strakshandel, markedshandel og limithandel.

Ved salg af værdipapirer findes handelstypen ‘stop loss’, men dette bliver gennemgået i en senere artikel, hvor der bliver fokus på, hvordan du sælger værdipapirer.

StrakshandelI en strakshandel handler du direkte og med det samme med banken, og banken leverer dine købte aktier fra bankens egen beholdning af værdipapirer. Banken sætter kursen på dit køb ud fra udbud fra sælgerne i markedet på det tidspunkt, hvor du handler aktien. Fordelen ved denne handelsform er, at du får handlet aktien til en kendt kurs med det samme. Ulempen er, at du ikke har mulighed for for eksempel at lægge din købsordre ind i markedet lige under den laveste udbudspris for at se, om en investor i markedet er parat til at sælge til en lidt lavere kurs.

MarkedshandelNår du foretager en markedshandel, placerer du en ordre om at købe et værdipapir til den aktuelle pris, hvad end den så er. Du kan dog risikere at modtage en dårligere pris, end du forventede, specielt hvis der er tale om et mindre likvidt værdipapir.

LimithandelEn limithandel er en form for instruktion til handelsplatformen om, at du vil købe eksempelvis en aktie til en bestemt pris. Dette betyder, at du ved en købsordre aldrig vil betale mere for et værdipapir end din limitpris. Hvis du eksempelvis ønsker at købe en aktie, men ikke ønsker at betale mere end 200 kroner, kan du placere en limit på 200 kroner. Når du placerer en limitordre frem for en markedsordre, vil du ikke købe aktien til en højere pris end dit limit. Til gengæld kan du risikere at købe færre aktier end planlagt, eller at din ordre ikke bliver gennemført, hvis markedet ikke tillader dette.

For eksemplets skyld vælger vi at købe to aktier i Ørsted, som er et stort dansk energiselskab. Kontoen er for eksemplets skyld oprettet af projektleder i Forbrugerrådet Tænk Emil Rosager Schaarup. Handlen er foretaget gennem Saxo Investor, som er et eksempel på en sikker dansk handelsplatform.

2. Jeg søger på Orsted og får mulighed for at vælge aktier eller obligationer. Jeg vælger ak-tier.

3. Jeg kommer ind på en oversigt, hvor jeg får yderligere information om Ørsted. Jeg trykker på ikonet ‘Køb’.

4. Jeg vælger at give en limit-ordre på to aktier til i alt 1.182 kroner og bekræfter derefter or-dren.

5. Jeg har nu gennemført min første ordre på køb af værdipapirer, og når ordren er gennem-ført, ligger værdipapiret i mit depot.

Handelstype Degiro Saxo Investor Nordnet

Strakshandel

Markedshandel + +

Limithandel + + +

1. Jeg logger ind på min konto i Saxo Investor via bruger-id og kodeord.

Sådan køber du en aktie


Guide Investering



Investering / Guide

Få svar på dette og en række andre spørgsmål om køb af værdipapirer fra direktøren i NORD.Investments og Saxo Banks chef for invetorprodukter.

Kan jeg købe for 10 millioner kroner aktier ved en fejl?

Morten Steiniche

Er der fortrydelsesret påværdipapirer?Du har 14 dages returret, når du køber på nettet, men gælder returretten mon også, når du køber værdipapirer på nettet?

Nej, lyder det fra Anders Hartmann, direk-tør i NORD.investments A/S.

“Det er der ikke. Du kan heller ikke afle-vere et par brugte bukser tilbage til butik-ken, og det er jo sådan med aktier, at de kan ændre sig i pris, lige så snart du har købt dem,” forklarer han.

Du har selvfølgelig mulighed for at sælge aktierne igen, hvis du fortryder købet, men salget er på helt almindelige markedsvilkår. Det vil sige, at du skal betale de omkostnin-ger, der er ved salget, og du kan selvfølgelig kun sælge, hvis der er nogen, der ønsker at købe.

“Og der skal du være klar over, at det jo ikke er alle aktier, der er lige lette at komme af med igen. Der kan sagtens være aktier, som der ikke er så meget køb og salg af,” siger Anders Hartmann.

Desuden kan der være nogle formueple-jeløsninger, som er bundet i et stykke tid, hvorfor du kan ikke kan komme ud af inve-steringen igen, før det tidsrum er gået.

“Men dybest set er det ikke så meget anderledes at handle aktier end at købe og sælge andre produkter. Hvis det er et godt produkt, så er det let at komme af med det igen, og hvis det ikke er, så kan det være svært at komme af med aktierne.”

Kan jeg komme til at købe værdipapirer for flere penge, end jeg har?Ups, du har tastet et par nuller for meget og er kommet til at købe for 1.000.000 kroner i stedet for 10.000 kroner, og du har kun 10.000 kroner stående på din aktiekonto til at handle for. Men kan det overhovedet lade sig gøre?

“Nej, du kan ikke købe for mere, end du har stående på din konto,” lyder det korte svar fra Philip Frijs, global chef for investor-produkter i Saxo Bank.

Kan jeg komme til at gøre noget dumt, for eksempel købe de forkerte aktier ved et til-fælde?Du er lidt uopmærksom og kommer til at trykke på det forkerte sted og har købt nog-le andre aktier, end du havde tænkt dig. Kan det ske?

Du bør ikke være bekymret for processen, når du køber eller sælger aktier, siger Philip Frijs fra Saxo Bank. Sikkerheden er høj, og du bliver spurgt mere end en gang, om du ønsker at købe eller sælge.

“Man kan ikke bare trykke en gang, og så har man slået en handel af. Der er en del forespørgsler, dobbeltklik-funktionaliteter og stopmekanismer i systemet fra vores side. Men det er klart, at noget selvfølgelig godt kan gå galt, hvis du ikke sætter dig ordentligt ind i det,” siger han.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer mit login?Først og fremmest er sikkerheden på aktie-handelsplatformene høj. Alle finansiel-le virksomheder i Danmark er underlagt Fi nans til sy net. Det er de for at sikre, at for-brugerne ikke skal komme galt afsted.

Hos Saxo Bank skal du for eksempel tage fat i banken, hvis du har mistet dit login.

“Det er en automatiseret proces med sik-kerhedsmekanismer,” siger Philip Frijs fra Saxo Bank.

“Hos NORD.investments kan du ikke selv købe og sælge. Det gør de for dig, efter at du har givet besked om det. Dit login kan derfor kun bruges til at følge med i din investerings-udvikling. Glemmer du dit password, kan du derfor selv nulstille,” siger Anders Hartmann fra NORD.investments.

Kan dit depot blive hacket, så du risikerer at miste dine værdipapirer?Hos Saxo Bank vurderer Philip Frijs, at risiko-en næppe er særlig stor for et hackerangreb.

“Vi som bank modstår mange hackeran-greb hele tiden. Men det er også klart, at du som kunde skal omgås din konto med sund fornuft og for eksempel ikke logge på fra en

internetcafe i Bangkok,” siger han.Og skulle det alligevel ske, at din konto bli-

ver hacket, så kan penge eller værdipapirer ikke bare overføres til en anden person.

“Det er en længere proces at ændre mod-tagerkontoen, og modtagerkontoen kan kun ændres til en anden konto, der tilhører den samme person. Du kan for eksempel ikke bare sætte din kone på modtagerkontoen,” siger Philip Frijs.

Hvad sker der med dine værdipapirer, hvis banken eller den platform, der plejer dine værdipapirer, går konkurs?Ingenting, siger Anders Hartmann fra NORD.investments.

Det er nemlig anderledes med værdipapirer i forhold til kontanter, som du kan risikere at miste i tilfælde af en konkurs, hvis du har mere end 750.000 kroner stående på kontoen.

“Værdipapirer er din ejendom som en bil eller hus, som ingen kan tage fra dig. Går Nord for eksempel konkurs, så ligger dine værdipapirer trygt i depot hos partnerban-ken Saxo Bank. Og skulle Saxo Bank gå kon-kurs, så beholder du stadig værdipapirer-ne, som behandles uden om konkursboet, fordi det er din ejendom,” siger Anders Hart-mann.

Hvad sker der, hvis du dør, og ingen ved, at du har investereret i værdipapirer?Det kan ikke lade sig gøre.

“Oplysninger om dine værdipapirer vil blive givet til bobestyreren af din bank,” siger Anders Hartmann fra NORD.investments A/S.

Hvem får oplyst, at jeg har købt værdipapirer?Det gør det offentlige, for eksempel Skat.

“Skat får automatisk oplysningerne fra din bank om, hvad der skal stå på selvangivel-sen. Men du har selvfølgelig pligt til selv at tjekke, om det angivne beløb er korrekt,” siger Anders Hartmann fra NORD.invest-ments A/S.

!?


Værdier / Guld og sølv

uld og smykker repræsenterer en værdi, og selv om guldringen måske er gammel og slidt, er den stadig ... ja guld værd. Uanset om der er tale om gammelt

arveguld eller nyere smykker, som du ikke får brugt, er der flere forskellige muligheder for at veksle guldet, sølvet eller ædelstenene til kon-tanter. Mest typisk vil være enten at gå til en guldsmed eller til et auktionshus, men der er væsentlige forskelle.

Groft sagt er det sådan, at du får prisen for guld- og sølvsmykkets vægt hos guldsmeden, hvorimod du på auktionshuset får, hvad den højeste byder vil give dig for det.

Guldmeden betaler pr. vægtFordelen ved at sælge et guldsmykke hos en guldsmed er, at du på forhånd kan beregne den pris, som smykket på papiret er værd, ved at gange vægten med dagsprisen på guld og så håbe på, at guldsmeden vil dig give en pris, der nærmer sig værdien.

“Men guldsmeden giver aldrig verdensprisen. Guldsmeden vil give dig en procentdel af den – og måske give en bedre pris, hvis du køber noget nyt i stedet,” siger Jens R. Møller, direktør i Guldsmedebranchens Leverandørforening.

Guldsmede køber pr. vægt, fordi smykket går i smeltediglen, så guldet kan bruges til et nyt smykke. Det er en ulempe, hvis smykket har en værdi, der rækker ud over dets vægt i guld eller sølv, for eksempel hvis det er en berømt smyk-kedesigner, der har lavet det.

Så er det et auktionshus, du bør gå til.Fordelen ved auktionshuset er, at det er dre-

vet af udbud og efterspørgsel. Du kan altså få mange gange smykkets ædelmetalværdi, hvis det er en eftertragtet genstand.

“På en auktion kan man aldrig vide, om der er nogen, der ender med at byde priserne op over vurderingerne,” siger vurderings- og salgs-direktør Kasper Nielsen hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Ulempen ved at gå til et auktionshus kan dog være de relativt høje omkostninger, som er for-

bundet med salget. Der skal trækkes et sælger- og købersalær fra salgsprisen.

“Derfor kan man risikere at få en lavere pris hos os end hos en guldsmed, hvis genstanden udelukkende har ædelmetalværdi,” siger Kas-per Nielsen.

Det er svært at sælge til den pris, som du har givet for smykket

Du kan ikke forvente at sælge et smykke for den samme pris, som du har givet for det hos guldsmeden.

“Det er med smykker som så meget andet. Når du går ud af forretningen med et nyt smykke, så falder det i værdi. Det er ligesom at købe en ny bil, som også taber værdi med det samme. Det skyldes, at du jo også betaler for arbejdsløn og avance til butikken. Du betaler ikke kun for smykkets vægt i guld eller sølv,” siger Jens R. Møller, direktør i Guldsme-debranchens Leverandørforening.

G

Guld, sølv og ædelstene mister ikke værdien over tid.

Også gammelt og skrammet guld er sin vægt værd ... i guld

Af Morten Steiniche

Gamle guldringe taber ikke deres værdi. Guldprisen er den samme, uanset om guldet er gammelt eller nyt.


Der er stor forskel på, om værdien ligger i ædelmetallet eller i kunsthåndværket af den gen-stand, du vil sælge.

“Start med at få afdækket, hvad værdien relaterer sig til. Det er ret væsentligt, om genstan-den alene har en værdi, der baseres på metallet, om det har en merværdi, eksempelvis på grund af den person, der har designet det, eller om det er kunsthåndværk af særlig høj kvali-tet,” siger vurderings- og salgsdirektør Kasper Nielsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Forhør dig hos et auktionshus, der kan sige mere om guldringene og ikke mindst den minds te pris, de måske kan handles til, hvis de sættes på auktion.

“Auktionshusene har samme ønske som forbrugerne, nemlig at sælge til den højest mulige pris. Men hvis man er i tvivl om, hvor man skal gå hen, kan man jo besøge flere huse for at få en uforpligtende vurdering. Og så bør man også kigge på auktionshusets historik for at sælge lig-nende genstande og lade den indgå i den endelige beslutning,” siger Kasper Nielsen.

Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen siger, at netop det uforplig-tende i vurderingen fra auktionshuset er værd at bemærke, for det betyder, at intet hindrer dig i at få smykket vurderet hos flere auktionshuse.

“Så kan du jo vælge at lade det auktionhus, der mener, at de kan få den bedste pris for smyk-ket, stå for salget. Men husk, at en vurdering på ingen måde er en prisgaranti,” siger han.

Prisen hos guldsmeden er bestemt af råvareprisenGuldsmykker vil normalt være stemplet med et tal, der angiver guldets renhed. Tallet giver en ide om smykkernes ædelmetalværdi. Om de så også kan sælges til den pris, er en helt anden sag.

Er ringene ikke karatstemplet, kan auktionshuset eller guldsmeden tage prøver for at fast-slå guldets renhed.

“Men har vi en formodning om, at salgsværdien alene relaterer sig til ædelmetallet, vil vi informere dig om, at du risikerer et lavt provenu ved et auktionssalg på grund af vores relativt høje omkostninger. Og så er en auktion ikke nødvendigvis den rigtige løsning, og det vil være bedre at gå til dem, der kan give den højeste kurs for ædelmetallet, for eksempel en guld-smed,” siger Kasper Nielsen.

Guldsmede køber som udgangspunkt pr. vægt, da guldsmykkerne smeltes om, så guldet kan bruges til nye smykker.

“Når du får en pris hos guldsmeden, så er det en råvarepris, der er bestemt af verdensprisen på guld eller sølv,” siger Jens R. Møller, direktør i Guldsmedebranchens Leverandørforening.

Hvis du ikke er sikker på, om den pris, du har fået hos en guldsmed, er god nok, så prøv en anden guldsmed.

“Men husk, at anstrengelserne også skal stå mål med værdien; om det virkelig betyder så meget, om du får 200 eller 220 kroner for smykket,” siger Jens R. Møller.

Prisen på guldGuldsmykker er som regel angivet med en karatangivelse, der fortæller noget om guldets renhed og den ædelmetalværdi, som smykket har.

Det er en værdi, der svinger op og ned med prisen på verdensmarke-det – en pris, der alene afhænger af udbud og efterspørgsel.• Salgsprisen for 1 gram 24 karat guld

ligger på lidt over 300 kroner.• Salgsprisen for 1 gram 18 karat guld

ligger på omkring 225 kroner.• Salgsprisen for 1 gram 14 karat guld

ligger på omkring 175 kroner.• Salgsprisen på 1 gram 8 karat guld

ligger på omkring 95 kroner.Priser er indhentet den 3. marts

2020 hos Vitus Guld, Guld-Salg.dk og Nyfortuna.

Sådan sælger du gamle guldsmykker

Guldets renhed måles i karatDet reneste guld er 24 karat, men det er for blødt til at blive brugt til smyk-ker, hvorfor det legeres med for eksempel sølv eller kobber for at blive mere holdbart.

De fleste smykker er lavet af 14 eller 18 karat guld.

Du vil normalt kunne se på et stem-pel på guldsmykket, hvilken karat der er tale om.

Er smykket stemplet med tallet 750, betyder det ¾ af legeringen (750 ud af 1.000) er rent guld – svarende til 18 karat.

Stemplingen 585 betyder, at 585/1.000 af legeringen er rent guld – svarende til 14 karat. Og er smykket stemplet med tallet 333, så betyder det, at 1/3 (333/1.000) af legeringen er rent guld – svarende til 8 karat.

Hvis et smykke indeholder mindre end 8 karat, må det ikke kaldes for et guldsmykke.

Kilde: Guldsmed.dk.



Du er nødt til at få en fagekspert til at kigge på stenene. Du kan enten gå til et auktionshus, der kan kigge på halskæden for dig, eller du kan gå til en guldsmed, der også er gemmolog eller diamantgraderer, altså ekspert i ædelsten.

“En gemmolog vil kigge på stenen. Kan det identificeres, hvad det er for en sten, hvordan er slibningen, er stenen behandlet, og er den intakt? Der skal man være lidt skarpere,” siger Jens R. Møller, direktør i Guldsmedebranchens Leverandørforening.

Om halskæden er noget særligt værd, afhænger af hvilke stene der er tale om.“Prisen for ædelsten er helt afhængig af kvalitet og så udbud og efterspørgsel,” siger vurde-

rings- og salgsdirektør Kasper Nielsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner.Inden for ædelsten er der en overordnet rangering, hvor værdi og placering hænger ulø-

seligt sammen. Der er for eksempel farvede diamanter og slebne diamanter, safirer, rubiner, smaragder og halvædelsten som for eksempel akvamarin og topas.

“Der er utrolig mange forskellige ædelsten. Og indimellem kan ædelsten opnå meget høje priser på auktioner. Jo sjældnere, fine og jo større ædelstenene er, jo højere vil priserne være,” siger Kasper Nielsen.

Henvend dig til både et auktionshus og en guldsmed med forstand på ædelsten for at få vurderet værdien, så du kan beslutte dig for, om det giver mest mening at sælge smykket til en guldsmed eller via et auktionshus.

Husk at få forsikret værdifulde smykkerHar du værdifulde smykker derhjem-me, bør du sørge for, at du er korrekt dækket hos dit forsikringsselskab.

“Du kan få foretaget vurderingen af smykkerne hos en smykkehandler eller et auktionshus. Men tal med forsikringsselskabet om, hvad der vil være klogest at gøre,” siger Anja Lin-trup Sørensen, forsikringskonsulent i Forsikringsoplysningen.

Der kan være grænser for, hvor værdifulde smykker forsikringselska-bet vil dække i en normal forsikring.

“Rådgiv dig med forsikringsselska-bet, hvis du har guld og sølv, for at høre, om forsikringssummen er høj nok.”

Har du guld- eller sølvbarrer liggen-de derhjemme, falder de i samme kategori som smykker.

Videresalg af stjålne smykkerNår du for eksempel sælger din gamle guld rin g, kan det være svært at skulle bevise, at du ejer ringen, men det er heller ikke nødvendigt, og du vil ikke blive krævet at vise kvitteringer eller lignende.

Sælger du guld og sølv til en guldsmed, så skal guldmeden føre købet ind i en såkaldt kosterbog, der ligger til opbevaring i butik-ken. Den kan politiet bruge til gennemsyn, hvis det bliver nødvendigt. Samtidig skal smykkerne opbevares hos guldsmeden i 12

hverdage, før de må sælges videre.Når du sælger via auktioner, får du pen-

gene overført til en bankkonto, og har du lavet en handel på 50.000 kroner eller der over, så vil auktionshuset skulle foreta-ge et tjek i forskellige databaser.

Når du handler med auktionshuse, skal du vise gyldig billedidentifikation, men auk tions huse skal heller ikke undersøge, om du ejer smykket, og der bliver ikke krævet kvitteringer eller lignende af dig.

Sådan sælger du smykker med sten

Find ud af, om smykket har kunstnerisk værdiGuldsmede smelter guld- og sølv-smykker om, så derfor er det ikke særlig hensigtsmæssigt at sælge et klassisk Georg Jensen-smykke af sølv til en guldsmed, hvor du vil få en noget lavere pris, end du vil få i et auk-tionshus med mulige købere, der måske netop kan være interesserede i at købe smykker fra det berømte brand.

Hvis du har et smykke, hvor du ikke er sikker på værdien ud over ædel-metalværdien, så kan du starte med at se, om der er navnestempler på smykket.

“Er der et navnestempel, så under-søg navnet på Google. Hvis der ikke er noget, der popper op, så er det måske et smykke, som der er lavet i tusindvis af eksemplarer af,” siger Jens R. Møller, direktør i Guldsmede-branchens Leverandørforening.


Sølv er betydelig mindre værd end guld – i hvert fald målt på prisen pr. gram. Men derfor kan sølvtøjet godt være mere værd end gramprisen. Det kan være særlig efterspurgt sølvtøj af et bestemt mærke, som måske kan give en bedre pris, hvis sølvtøjet sættes på auktion i stedet for at blive solgt for den rene ædelmetalværdi hos en guldsmed.

Det kan du finde ud af ved at få et bud på værdien hos både en guldsmed og et auktionshus.

Sølvs renhed

Man taler om sølvs lødighed som et udtryk for, hvor rent sølvet er. Som med guld opgøres finheden af sølvet også i promiller, hvor 999,9 ud af 1.000 er det tætteste, man kommer på rent sølv.• Sølv med en renhed på 999,9 ud af

1.000 sælges hovedsageligt i sølvbarrer.

• 999 angiver det næstreneste sølv. Det kaldes også for finsølv.

• 935 er en sølvlegering tilsat geranium.

• 925S betegner sterlingsølv.• Tretårnet sølv er sølv med en ren

hed på 830 ud af 1.000.“Tretårnet sølv er et meget gammelt

begreb, som man ikke bruger mere. Hvis man har tretårnet sølv derhjemme, kan man sælge det for den an tikva riske værdi. Det vil sandsynligvis være noget gammelt sølv,” siger Jens R. Møller, direktør i Guldsmedebranchens Leverandørforening.

Prisen på sølvOgså prisen på sølv er helt afhængig af udbud og efterspørgsel.• Salgsprisen for 1 gram tretårnet sølv

(830 promille) ligger imellem 2,35 og 2,54 kroner.

• Salgsprisen for 1 gram sterlingsølv (925 promille) ligger imellem 2,68 og 2,91 kroner.

Priser er indhentet den 3. marts 2020 hos bl.a. Vitus Guld og Nyfortuna.

Ifølge Lena Blomgren fra Smykkesmedjen siger en berømt vandrehistorie i smykkebranchen noget om, hvor let det er at fuppe folk. Da amerikanerne i 1950’erne tog på bilferie over grænsen til Mexico, kom mange af dem tilbage med smadrede baglygter. Og samtidig havde mange af dem investeret formuer i de smukke, røde ildopaler hos mexicanerne – uden at være klar over, at det ikke var sten, men facetslebne stumper fra baglygter.

Det er kort sagt svært – meget svært – at se forskel på ægte og falske ædelmetaller, for eksempel ægte sølv og forsølvning.

“Det kan du ikke, hvis du ikke er trænet til det. Menigmand kan ikke engang se forskel på et facetslebet stykke glas og en diamant, der sidder i en ring. Det skal du til en fagspecialist for at få fastslået,” siger smykkedesigner Lena Blomgren fra Smykkesmedjen.

Fortjenesten af et privat salg af et smykke skal ikke opgives til Skat

Hvis du sælger et privat smykke, skal du ikke angive fortjenesten til Skat.

“Det har ikke noget med størrelsen af prisen på smykket at gøre. Det handler om, hvad du har brugt det til,” forklarer Mikkel Stausgaard Jensen, skatterådgiver i revisionsvirksomheden Beierholm.

Hvis du derimod regelmæssigt begynder at spekulere i at købe og sælge smykker, så er det en anden sag, forklarer han:

“Så er det enten næring eller spekulation, og så bliver du beskattet af fortjenesten.”

Realiserer du en gevinst på salget af en guldbarre, skal du til gengæld betale skat, fordi guldbarren betragtes som et investeringsobjekt og dermed altid anses som spekulation.

Realiserer du en gevinst som spekulation, kan du blive beskattet af op til cirka 52 procent af gevinsten. Har du et tab på eksempelvis en guldbarre, kan du trække op til cirka 25 procent af tabet fra.

Sådan sælger du gammelt sølv

Ægte – eller fake?



Når der er uro i verden, ryger prisen på guld i vejret.

Coronavirus sender prisen på guld i vejret

Morten Steiniche

I Dubai kan du trække guldbarrer i automater, og i Danmark kan du købe fysiske guldbarrer i specialbutikker, der handler med investerings-guld. Det mest normale – i hvert fald i Danmark – er dog at købe det fine investeringsguld med en renhed på mindst 900, svarende til 21,6 karat, via investeringsbeviser, som du køber i investeringsforeninger eller banker.

“Vi har ingen tradition for at købe fysisk guld i Danmark, fordi vi har et velfungerende banksy-stem og er et politisk og socialt stabilt land. Men i lande, hvor man ikke stoler på det politiske system, vil man hellere købe fysisk guld end et stykke papir,” fortæller Ole Sloth Hansen, råva-restrateg i Saxo Bank.

Desuden er det billigere at købe guld som

investeringsbevis frem for at købe det som fysi-ske barrer.

Guldprisen på verdensmarkedet er steget støt det sidste halvandet år, og over en periode på ti år er prisen på guld også markant højere i dag. I marts 2010 kostede et gram investeringsguld cirka 200 kroner. I begyndelsen af marts 2020 var prisen omkring 350 kroner.

Velhavere sætter formuen i guldNår der er uro i verden – for eksempel imel-lem Iran og USA – bliver flere penge investeret i guld. Også frygten for coronavirus har gjort efterspørgslen på investeringsguld større de seneste par måneder.

“Jo større usikkerheden er i den globale øko-

nomi, jo mere stiger guldprisen,” forklarer Ole Sloth Hansen.

Herhjemme er investeringsguldet også blevet interessant for dem, der ikke vil betale negative renter af større formuer i banken.

“Folk har ikke lyst til at betale negative renter i banken og leder efter alternativer,” siger Ole Sloth Hansen.

Det er dog ikke private forbrugere, der sidder på størstedelen af investeringsguldet i verden, men centralbankerne, der bruger ædelmetallet til at sikre finansiel stabilitet.

Investér hellere i guldbarrer end i guldsmykkerGuld kan være en god investering, men for almindelige mennesker vil det være bedre at købe investeringsbeviser end at investere i smykker.

“Du skal købe et smykke, fordi det er smukt, men som investering bør du hellere købe den rene råvare,” siger Jens R. Møller, direktør i Guldsmedebranchens Leverandørforening.

Det skyldes blandt andet, at priserne på guld- og sølvgenstande i meget høj grad er underlagt modeluner, der kan presse priserne op og ned.

“Lige nu er fine designsmykker af sølv fra begyndelsen af det 20. århundrede meget popu-lære. Det kan være Georg Jensen, det kan være Hans Hansen eller Frantz Hingelberg. Sådan noget kostede meget lidt for nogle årtier siden, og nu er der nogle, der vil give væsentlig flere penge for det,” siger Kasper Nielsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner og fortsætter:

“Det er et svingende marked med mange fak-torer, der kan spille ind i prissætningen. Marke-det er volatilt – præcis som aktier, ejendomme og alt muligt andet, du kan investere i,” siger han. p

“ Jo større usikkerheden er i den globale økonomi, jo mere stiger guldprisen.” Ole Sloth Hansen, råvarestrateg i Saxo Bank


Testansvarlig Emil Rosager Schaarup

Elbil-opladningTest

SkribentLars Nøhr AndresenTest

I forhold til benzin- og dieselbiler er prisen på brændstoffet til elbiler langt mere uigennemskuelig. Derfor har Forbrugerrådet Tænk Penge testet opladning af rene elbiler.

Svært at gennemskue prisen på brændstof til elbilen

Kender du dit årlige kørselsbehov, og hvor langt din bil kører på en liter diesel eller benzin, er det relativt nemt at regne ud, hvad du kommer til at bruge på brændstof.

“Den største ubekendte i det regnskab er pri-sen på en liter diesel eller benzin, men ellers er brændstofudgiften nem at gennemskue,” siger Emil Rosager Schaarup fra Forbrugerrå-det Tænk, der har stået for testen.

Anderledes forholder det sig, når det hand-ler om opladning af elbiler, hvor der er langt flere valgmuligheder og faktorer, som kan have betydning for, hvad prisen på opladning bliver.

“Prisstrukturen på elopladning er kompleks. Hvis man forestillede sig, at man havde den samme prisstruktur på benzin som på el, bli-ver forskellen i kompleksitet meget tydelig. Forestil dig, at du skulle lave en aftale med et benzinselskab, som skulle komme hjem til dig

og installere en benzinstander. Og du skulle have et abonnement, så du kunne tanke ben-zin, når du var ude at køre. Og hvis du tankede hos nogen andre end dem, der havde opstillet standeren derhjemme, ville prisen være meget højere. På nogle tanke ville benzinen løbe i din tank hurtigt, mens det ville gå meget langsomt andre steder. Nogle steder ville du også selv skulle have pistolen til tanken med,” siger Emil Rosager Schaarup.

Hans pointe er, at det lidt absurde scenarie er realiteten for mange elbilejere.

Uden egen ladeboks er mest gennemskueligtEn af de muligheder, elbilejere har, er at købe et abonnement hos en udbyder af opladning og så altid oplade sin bil i en allerede etableret offent-lig opladestander.

“Bor du i lejlighed inde i byen, vil dette være

den typiske opladningsløsning, men det kan også være en løsning, hvis du bor et sted, hvor der er ladestationer i nærheden af dit hjem eller dit arbejde, hvor du har mulighed for at lade op,” siger Emil Rosager Schaarup.

Der er i Danmark to udbydere af denne type abonnementer – Clever og E.On, og deres abon-nementer koster næsten det samme. 609 kro-ner om måneden hos E.On og 625-675 kroner om måneden hos Clever, alt efter om man teg-ner abonnement i forbindelse med bilkøb.

Og prisen er den samme, uanset om du årligt kører 7.500 km eller 25.000 km, for de har en såkaldt flatrate, hvor prisen ikke stiger eller fal-der efter, hvor meget el du forbruger.

E.On har et lidt billigere abonnement, City Member, beregnet til dem, der ikke kører særlig meget. City Member får i testen en ret lav bedøm-melse, men det skyldes, at det bliver dyrt, hvis


Test

Elbiler kører ikke lige langt pr. kWhDet er vigtigt at huske på, at elbiler ikke kører lige mange kilometer pr. kWh – altså ligesom andre biler ikke kører lige langt på en liter brændstof.

“Nogle biler kører længere på 1 kWh end andre biler. Det afhænger af mange ting såsom bilens vægt, vindmodstand og teknikken i bilen. Og da antallet af forbrugte kWh betyder noget for dine udgifter, hvis du lader derhjemme eller ude til en pris pr. kWh, afhænger den samlede udgift altså også af, hvilken elbil du har,” siger Emil Rosager Schaarup.

Og så betyder dit kørselsmønster og temperaturen også meget for, hvor mange kilometer du kører pr. kWh. Trykker du hårdt på speederen og kører hurtigt, hvor vindmodstanden bliver voldsom, er det klart, at du forbruger flere kWh, end hvis du kører roligt og sjældent kører 130 km/t. på motorvejen.

I denne test er der taget udgangspunkt i en Hyundai Kona og en Nissan Leaf.

man kører 15.000 eller 25.000 km årligt. Kører du til gengæld 7.500 km om året, er det den bil-ligste opladningsmulighed i hele testen.

“Uden egen ladestander kan du selvfølgelig ikke være 100 procent sikker på altid at kunne oplade din elbil i nærheden af hjemmet. Både Clever og E.On har hurtigladestationer fordelt rundtomkring i landet, hvor du typisk vil kunne lade elbilen op til 80 procent batteri på cirka 30 minutter. Med abonnement hos Clever eller E.On har du adgang til alle deres ladestationer,” siger Emil Rosager Schaarup.

Egen ladeboks komplicerer regnskabetNår du får installeret din egen ladeboks, bliver regnskabet for opladning straks mere kompli-ceret. Det betyder dog ikke, at det er et dårli-gere valg.

Det skyldes, at der er flere faktorer, der har betydning for regnskabet. Der er udgiften til at få ladestanderen installeret. Du betaler stadig et månedligt abonnement til selskabet. Og du betaler for de antal kWh, du oplader derhjem-me, til dit elselskab, men får så et vist beløb til-bagebetalt pr. kWh fra det selskab, du har abon-nement hos. Og det er ikke det samme beløb pr. kWh, du får refunderet fra de enkelte selskaber. Refusionen har betydning for, hvad den samle-

de regning til opladning af elbilen bliver, og her får dit kørselsbehov også større indflydelse på regnskabet.

“Har du en bil, der kører på diesel eller ben-zin, er det logisk og simpelt, at det koster nogen-lunde det dobbelte i brændstof at køre 20.000 km i forhold til at køre 10.000 km. Men sådan er det ikke, når du har en elbil, for her betaler du

Testansvarlig Emil Rosager Schaarup

Elbil-opladningTest

SkribentLars Nøhr Andresen

med de fleste løsninger både noget pr. kWh, du betaler for et abonnement, og du har betalt for at få en ladeboks installeret,” siger Emil Rosa-ger Schaarup.

Der er i testen taget udgangspunkt i, at udgif-ten til at få ladeboksen installeret afskrives over to år, hvilket også nogenlunde er den tid, hvor forbrugerne kan vide sig sikre på, hvad de kan få refunderet af udgiften pr. kWh af udbyderne.

FDM’s løsning er billigst for hjemmeladereLader du 100 procent derhjemme med en lade-boks, er FDM’s løsning, der kun tilbydes med-lemmer af FDM, den billigste løsning til testens tre kørselsbehov.

“Det er værd at bemærke, at FDM’s løsning er sammensat på den måde, at du betaler en lav pris på 99 kroner for et månedligt abonnement, men at du så til gengæld kun får refunderet 1,05 kroner pr. kWh, du oplader. Konsekvensen af dette er, at du betaler væsentlig mindre, hvis du har et lavt kørselsbehov på 7.500 km årligt, end du betaler, hvis du kører 25.000 km årligt,” siger Emil Rosager Schaarup.

FDM oplyser kort før redaktionens lukning, at de har besluttet at afgiftsrefusionen hæves fra 1,05 kroner til 1,11 kroner pr. kWh.

Hos Clever og E.On betaler du et dyrere abon-nement om måneden på henholdsvis 749 kro-ner og 729 kroner (pris for abonnement tegnet i forbindelse med bilkøb), men så til gengæld får du tilbagebetalt henholdsvis 2,00 og 2,28 kroner pr. kWh, du oplader. Det betyder, at det er et forholdsvis dyrt abonnement, hvis du ikke kører så meget, men at prisen nærmer sig den fra FDM mere, når du kører 25.000 km om året.

Hyundai KonaDe officielle tal siger, at en Hyundai Kona bruger 150 Wh pr. kilometer. Det betyder, at den kører 6,6 kilometer på 1 kWh.

Nissan LeafDe officielle tal siger, at en Nis-san Leaf bruger 206 Wh pr. kilometer. Det betyder, at den kører 4,9 kilometer på 1 kWh.

Tesla er ikke medDet er bevidst, at Tesla ikke er med i testen. Prisstrukturen for opladning af Teslaer adskiller sig fra de øvrige elbiler. De har for eksempel egne ladestan-dere. Derfor er Tesla ikke ind-draget i skemaet.

Ladeboksen er den fysiske boks, som leverer el til oplad-

ning af bilen via kabler.


Intet universalstik til elbilerneSelv om det lyder nemt at oplade på de etab-lerede ladestationer, skal man dog være opmærksom på, at forskellige elbiler har for-skellige typer af stik, og ikke alle elbiler kan lade på alle stationer.

“Det er heller ikke alle elbiler, der kan udnyt-te kapaciteten på en hurtiglader. Og forskelli-ge opladere har forskellige typer af stik,” siger Emil Rosager Schaarup.

Det er alt sammen noget, der er med til at mudre billedet og gøre opladning mere besværlig.

I denne test af opladning har Forbrugerrå-det Tænk Penge valgt at fokusere primært på prisen af opladningen.

“Så selv om løsningen med abonnement hos Clever eller E.On minder mest om det, man kender fra at køre ind på en tankstation og fylde brændstof på, så er det en helt anderle-des måde at skulle tænke brændstof på, når man får en elbil,” siger Emil Rosager Schaarup.

“Kører man mere end 25.000 km om året, er det klart, at det vil blive billigere med en løs-ning fra Clever og E.On, fordi prisen ikke stiger, selv om du oplader ofte,” siger Emil Rosager Schaarup.

Sperto bliver nummer to for dem, der bor i hus og kun oplader derhjemme. Sperto er et nyere selskab, og de har en prismodel, der min-der meget om FDM’s.

Den eneste grund til, at Sperto samlet set

får en lidt lavere bedømmelse end FDM, er, at deres samlede opstartsomkostninger er høje-re end hos FDM, fordi installationen af boksen ikke er medregnet i prisen hos Sperto. I testen er der sat en pris på installation foretaget af en elektriker på 6.000 kroner. Det beløb kan vari-ere fra elektriker til elektriker.

EVSE har det billigste abonnement på 75 kroner om måneden af hjemmeladeabonne-menterne og refunderer 1,03 kroner pr. kWh, hvilket gør dem lidt billigere end Sperto. Til gen-gæld aflæses kWh-forbruget ikke automatisk fra ladeboksen, og man skal altså selv aflæse for-bruget og indberette det til EVSE.

“Kort sagt er Clever og E.On værd at gå efter til hjemmeladning, hvis du kører mere end 25.000 km om året, eller hvis du har en bil og et kørselsbehov, der bruger særlig mange kWh, mens FDM, Sperto og EVSE har en prisstruktur, der er mere fordelagtig, hvis du ikke forbruger så mange kWh af den ene eller anden grund,” siger Emil Rosager Schaarup.

Dyrere at lade hjemme og på fartenHar du behov for både at lade på farten og lade derhjemme, bliver det dyrere for alle andre løs-ninger end Clever og E.On. Det skyldes, at du med en ladeboks fra FDM, Sperto og EVSE ofte vil blive nødt til at lade hos Clever og E.On, der har fleste ladestandere i Danmark. Det koster et engangsbeløb til en ladebrik og derefter en pris pr. kWh på 5,55-6,00 kr.

I testen er der taget udgangspunkt i, at man oplader 80 procent derhjemme og 20 procent på offentlige ladestandere, og det er klart, at

Usikkerhed om refusionsreglerPrisstrukturen omkring opladning afhænger lige nu af de såkaldte regler om refusion. For at gøre det mere attraktivt at vælge en elbil har staten valgt, at el brugt til opladning af en elbil er fritaget for elafgift for virksomheder.

De nuværende priser fra udbyderne af elopladere er derfor udregnet efter, at der ikke skal betales elafgift pr. kWh brugt til opladning.

Refusionsreglerne gælder dog kun indtil udgangen af 2021. På nuværende tidspunkt er det usikkert, hvad der kommer til at ske efter 2021, og om reglerne for refusion af elafgift fortsætter. Hvis der ikke bliver givet refusion for elafgift efter 2021, vil det uden tvivl betyde, at det bliver dyrere at lade bilen, hvis du har lejet din boks hos et selskab.

Du kan i bunden af skemaet på næste side se, hvad opladning koster, hvis du har egen installation og betaler over elregningen. Kører du for eksempel 25.000 km om året i en Hyundai Kona, vil det koste 1.359 kroner i elregning om måneden, mens det vil koste 1.649 kroner i en Nissan Leaf. Priserne er udregnet efter en kWh-pris på 2,23 kroner.

Til sammenligning vil 25.000 km i en die-selbil, der kører 20 km/l, koste 11.250 kroner med en dieselpris på 9 kroner literen, og det vil koste 18.333 kroner at køre det samme i en benzinbil, der kører 15 km/l, med en benzin-pris på 11 kroner.

regnskabet vil ændre sig en del, hvis man opla-der mere eller mindre på offentlige standere.

“Sperto har opstillet offentlige ladestandere, men endnu ikke i noget nær samme omfang som Clever og E.On, men det er klart, at det vil være billigere, hvis du har en Sperto-lade-stander derhjemme og kan benytte en offent-lig Sperto-ladestander,” siger Emil Rosager Schaarup.

Med den fordeling af opladning hjemme og ude, som testen stiller op, er det stadig billigst at have FDM’s hjemmelader, hvis du kører 7.500 km eller 15.000 km om året.

Men kommer du op på 25.000 km i årlig kør-sel, ændrer dette sig, og fordelen ved at kunne oplade billigere på farten med et abonnement hos Clever og E.On begynder at kunne mærkes.

“Det er din elbils strømforbrug, dit købsels-behov, og hvor neget du lader ude i forhold til hjemme, der afgør, hvad det rigtige valg er for dig,” siger Emil Rosager Schaarup. p

Se skemaet på næste side


1 E.On All Inclusive City1 4 69 609 609 609 609 609 609 609 –

2 Clever Unlimited uden ladeboks2 4 67 625 625 625 625 625 625 625 –

3 Clever All-in-One uden ladeboks 4 60 675 675 675 675 675 675 675 –

4 E.On City Member 2 28 479 617 849 1.125 1.342 1.802 109 3,55

1 FDM1 FDM Ladeboks 11 kW 4 72 556 602 679 771 844 997 Ja A 8.000 99 1,05 –

2 Sperto2 Ladeboks med refusion 4 60 754 802 882 978 1.054 1.214 Ja A 12.600 100 1,00 –

3 EVSE3 Ladeboks med abonnement 3 59 663 710 788 882 956 1.112 Nej A 11.099 75 1,03 –

4 Clever Unlimited med ladeboks4 3 50 1.086 1.095 1.110 1.129 1.143 1.173 Ja B 7.500 749 2,00 –

5 E.On All Inclusive Home5 3 49 1.115 1.114 1.111 1.107 1.104 1.098 Ja 2.500 9.390 729 2,28 –

6 E.On Home 3 49 733 820 966 1.140 1.276 1.566 Ja 2.500 9.390 109 – 3,55

7 Clever All-in-One med ladeboks 3 45 1.157 1.166 1.181 1.199 1.214 1.244 Ja B 7.999 799 2,00 –

Egen installation 816 903 1.049 1.223 1.359 1.649 14.000 – – –

1 FDM1 FDM Ladeboks 11 kW 4 63 670 752 889 1.053 1.181 1.454 Ja A 8.000 99 1,05 –




5 E.On Home 3 52 760 858 1.021 1.215 1.367 1.691 Ja 2.500 9.390 109 – 3,55

6 Sperto2 Ladeboks med refusion 3 52 867 950 1.090 1.257 1.388 1.665 Ja A 12.600 100 1,00 –

7 EVSE3 Ladeboks med abonnement 3 50 777 859 998 1.162 1.292 1.566 Nej A 11.099 75 1,03 –

Egen installation 909 1.023 1.215 1.444 1.624 2.005 14.000 – – –

Samle

t bedøm

melse

Samle

t bedøm

melse

Samle

t bedøm

melse, p

ct.

Samle

t bedøm

melse, p

ct.

Samlede udgift

er

(7

.500 km/å

r), kr. p

r. md.

Samlede udgift

er

(7

.500 km/å

r), kr. p

r. md.

Samlede udgift

er

(15

.000 km

/år),

kr. pr. m

d.

Samlede udgift

er

(15

.000 km

/år),

kr. pr. m

d.Sam

lede udgifter

(2

5.000 km

/år),

kr. pr. m

d.

Samlede udgift

er

(2

5.000 km

/år),

kr. pr. m

d.Ladeboks fje

rnaflæ

ses

Samlede

opsta

rtsom

kostninger, k

r.

Nedtagningsgebyr, k

r.

Abonnements

pris pr. m

d., kr.

Pris pr. k

Wh, k

r.

5MEGET GOD 4GOD 3MIDDEL 2UNDER MIDDEL 1DÅRLIG

Modelhusstand ABor i lejlighed og lader 100 % ude

Modelhusstand BBor i hus og lader 100 % derhjemme

Modelhusstand CBor i hus og lader 80 % hjemme og 20 % ude

1. All Inclusive City er inklusive 750 kWh pr. måned. Lades der mere end 750 kWh, er prisen 1,75 kr. pr. kWh. 2. Clever oplyser, at Clever Unlimited er for de forbrugere, der skal købe en ny bil. Clever er samarbejdspartner med Audi, BMW, Citroën, DS Automobiles, Ford, Hyundai, Jaguar, Kia, Land Rover, Mercedes-Benz, Mitsubishi, Nissan, Opel, Peugeot, Porsche, Seat, Skoda, Toyota, Volkswagen og Volvo.

A: Forbrugeren afholder selv omkostninger for nedtagning.B: Forbrugeren har mulighed for selv at afholde omkostninger ved nedtagning6.

Test Testansvarlig Emil Rosager Schaarup

Elbil-opladningTest



1 FDM1 FDM Ladeboks 11 kW 4 72 556 602 679 771 844 997 Ja A 8.000 99 1,05 –

2 Sperto2 Ladeboks med refusion 4 60 754 802 882 978 1.054 1.214 Ja A 12.600 100 1,00 –

3 EVSE3 Ladeboks med abonnement 3 59 663 710 788 882 956 1.112 Nej A 11.099 75 1,03 –



6 E.On Home 3 49 733 820 966 1.140 1.276 1.566 Ja 2.500 9.390 109 – 3,55


Egen installation 816 903 1.049 1.223 1.359 1.649 14.000 – – –

1 FDM1 FDM Ladeboks 11 kW 4 63 670 752 889 1.053 1.181 1.454 Ja A 8.000 99 1,05 –




5 E.On Home 3 52 760 858 1.021 1.215 1.367 1.691 Ja 2.500 9.390 109 – 3,55

6 Sperto2 Ladeboks med refusion 3 52 867 950 1.090 1.257 1.388 1.665 Ja A 12.600 100 1,00 –

7 EVSE3 Ladeboks med abonnement 3 50 777 859 998 1.162 1.292 1.566 Nej A 11.099 75 1,03 –

Egen installation 909 1.023 1.215 1.444 1.624 2.005 14.000 – – –

Abonnements

pris, k

r. pr. m

d.

Tilbagebeta

ling af

elafg

ift og strø

mpris

, kr./

kWh

Pris pr. k

Wh, k

r.

Copyright Forbrugerrådet Tænk

Sådan har vi gjort Forbrugerrådet Tænk Penge har testet omkostninger ved oplad-ning af elbiler hos fem udbydere på det danske marked, som tilbyder abonne-mentsløsninger eller løsninger, hvor det er muligt at få refusion for elafgift. Til sam-menligning er der foretaget en beregning for en løsning med egen installation i de casesituationer, hvor der etableres en lade-boks hjemme hos forbrugeren.

I begge tilfælde er udgangspunktet for testen en ladeboks med type 2-stik (trefa-set, 11 kW) med inkluderet ladekabel.

18 fiktive situationer: Der er opsat i alt 18 forskellige situationer for opladning af elbil. Der er tre overordnede modelhus-stande, som tilsammen vurderes at være nogenlunde dækkende for de situationer, nuværende og kommende elbilejere vil stå i. For hver modelhusstand er der beregnet de samlede månedlige udgifter ved 7.500, 15.000 og 25.000 kilometers kørsel pr. år.

To elbiler: Beregningerne er foretaget for to af de populæreste elbiler på det danske marked: en Hyundai Kona 38,3 kWh og en Nissan Leaf 40 kWh. Der er taget udgangs-punkt i WLTP, der angiver bilernes forbrug i Wh/km – populært oversat bilernes ‘brændstofforbrug’. Når en elbil lades, vil der samtidig være et ladetab. Dette ladetab kan variere fra bil til bil, men vil ofte være i omegnen af ti procent. I beregningerne i testen antages det derfor, at de to biler kører ti procent færre kilometer pr. kWh, end WLTP-tallene indikerer.

Opstartsomkostninger: Når en ladeboks skal etableres, vil der være en række opstartsomkostninger, eksempelvis opret-telse, forsendelsesgebyr og installation. Udgifterne til etablering og installation af

ladebokse vil variere, alt efter hvor lade-boksen skal placeres, og hvilken leverandør der vælges. I testen beregnes der ud fra, at en installation vil koste 6.000 kr. i de tilfæl-de, hvor installationen ikke er inkluderet i prisen for oprettelse. De samlede opstarts-omkostninger afskrives i beregningerne over en periode på to år, da den nuværen-de aftale om refusion af elafgift udløber ved udgangen af 2021.

Elpris: I beregningen af de samlede udgifter pr. måned er der taget udgangspunkt i en elpris på 223,43 øre/kWh, hvilket svarer til den gennemsnitlige elpris for en forbruger, jævnfør Forsyningstilsynets elprisstatistik for fjerde kvartal 2019.

I beregningerne for modelhusstand C er det antaget, at de 20 procent, der lades ude i løsningerne fra EVSE, Sperto og FDM, er fordelt ligeligt på Clevers og E.On’s offentli-ge ladestandere. Det vil sige til en gennem-snitspris på 5,775 kr./kWh og med brikker fra Clever og E.On. Et City Card fra E.On koster 99 kr. i oprettelse, mens en ladebrik fra Clever koster 350 kr.

For modelhusstand B og C testes der ud over udgifterne pr. måned ved 7.500, 15.000 og 25.000 kilometers kørsel pr. år på, om ladeboksen kan fjernaflæses, samt på nedtagningsgebyret.

Samlet bedømmelse vægtes således:Modelhusstand ASamlede udgifter pr. md. 100 pct.

Modelhusstand B og C Samlede udgifter pr. md. 80 pct.Ladeboks fjernaflæses 10 pct.Nedtagningsgebyr 10 pct.

1. FDM oplyser, at leje af ladeboks udelukkende tilbydes medlemmer af FDM. Et medlemskab koster fra 660 kr. årligt. FDM oplyser herudover, at der ikke tilbydes leje til forbrugere, der har solceller, elopvarmet bolig eller på anden måde har refusion af strøm af elafgiften.

2. Sperto oplyser, at det ved ophør af lejeaftale er muligt at købe boksen til 3.000 kr.

3. EVSE oplyser, at det er muligt at købe ladeboksen til en nedskrevet pris på 1.495 kr., når aftalen om refusion af elafgift udløber, p.t. udgangen af 2021.

4. Clever oplyser, at ved bilmærkerne Audi, Citroën, DS Automobile, Ford, Jaguar, Kia, Land Rover, Mitsubishi, Opel, Peugeot, Seat, Skoda, Toyota, Volkswagen og Volvo er installation af ladeboks inkluderet i bilen.

5. All Inclusive Home er inklusive 750 kWh pr. måned. Lades der mere end 750 kWh, er prisen 1,75 kr. pr. kWh.

6. Clever oplyser, at prisen for nedtagning af ladeboksen er 2.500 kr., hvis ikke forbrugeren selv afholder omkostningerne til at få en elektriker til at nedtage boksen.

Bor du et sted, hvor du ikke har mulighed for at få opsat din egen ladeboks, bør du vælge efter, hvilken udbyder der har flest ladestandere i dit område. Prisforskellen mellem de to udbydere på markedet, Clever og E.On, er minimal.

Bor du i hus og lader 100 procent hjem-me, tilbyder FDM den bedste og billigste løsning til de forbrugere, der kører mindre end 25.000 km/år. Er du ikke medlem af FDM og ønsker heller ikke at være det, tilbyder Sperto en god løsning med en ladeboks, der kan fjernaflæses. Betyder

det intet for dig, at ladeboksen kan fjern-af læ ses, er EVSE en anelse billigere.

Bor du i hus og lader både ude og hjemme, er det din bil og dit kørselsbehov, der afgør valget. Kører du mere end cirka 15.000 kilometer, kan det for de fleste bedst svare sig med et abonnement fra enten E.On eller Clever. Kører du cirka 15.000 kilometer eller mindre, kan FDM være et godt valg. Vælger du løsningen fra FDM, bør du anskaffe dig et par lade-brikker fra E.On og Clever, som har de mest udbredte netværk af ladestandere.

Forbrugerrådet Tænk Penge anbefaler

Ladeboks eller ladestanderEn ladeboks er den boks, du

har fået installeret i hjemmet, som leverer el til opladning.

Ladestandere leverer el til bilen i det offentlige rum.


Hans Kærlyt

Bil: Hyundai Ioniq Electric Trend.Bolig: Hus.Kørselsbehov årligt: Omkring 15.000 km.Kørselsbehov dagligt: 40 km.Opladningsmodel:Ladeboks fra Clever. Koster 659 kr. om måneden(en pris, nye kunder ikke kan få). Hvor oplader du typisk:Fortrinsvis derhjemme.Årlig udgift til opladning:7.908 kr. + udgifter til opladning andre steder end Clever, typisk 400 kr. om året.Eludgift pr. km: Ca. 0,55 kr.


Elbil-opladningTest


Thomas Dahl


Siden 2018 har Hans Kærlyt kørt elbil, men det er hverken hensynet til klimaet eller økonomi-en, der fik ham til at købe en elbil.

“Jeg har interesseret mig for elbiler i mange år. Jeg prøvede de elbiler, man kan leje på time-basis i byerne, og jeg har også lånt elbiler hos forhandlere for at prøvekøre dem. Det er bare sindssygt lækkert at køre i en elbil, og jeg går aldrig tilbage til en fossilbil, som en almindelig bil hedder i elbilkredse,” siger han.

Valget faldt på en Hyundai Ioniq Electric Trend. Den oplader Hans Kærlyt på den lade-boks fra Clever, som han har fået sat op tæt ved carporten i villaen på Sjælland.

Da Hans Kærlyt indtil for nylig stadig gik på arbejde og derfor kørte omkring 90 kilometer om dagen i hverdagene, ladede han elbilen op hver anden dag om sommeren og hver dag om vinteren. Efter at han er gået på pension, er kør-selsbehovet faldet. Tidligere var det på 28.000 kilometer om året. Nu bliver det – vil Hans Kær-lyt skyde på – nok snarere til omkring 15.000 kilometer på vejene om året.

Hurtig opladning på fartenLader han elbilen op derhjemme, tager oplad-ningen cirka syv timer, hvis batteriet er nede på 20 procent, men lader han op i en hurtiglader væk fra hjemmet, så tager opladningen maksi-malt en halv time.

“Den er ret hurtig til at lade op,” siger han.Hans Kærlyt bor imellem Roskilde og Holbæk

og har også været på ture i Tyskland i elbilen.Sidste år var han på Rügen. Det var en tur på

400 kilometer, som kun kostede ham få kroner, da han var heldig at kunne lade op på gratis ladestandere undervejs og på sit abonnement i Danmark. Det blev kun til en enkelt opladning,

hvor han skulle have penge op af lommen.“Der er stadig gratis ladestandere rundtom-

kring, men de bliver altså færre og færre,” for-tæller han.

Når Hans Kærlyt er på langfart med elbilen, sørger han altid for at planlægge turen i forve-jen. Det bruger han blandt andet diverse apps til. Han indtaster rejsemålet, og appen foreslår ham en rute med ladestandere undervejs.

Han ved, at der er til omkring 200 kilome-ters kørsel i batteriet, og planlægger det sådan, at der altid er maksimalt 170 kilometer til den næste ladestation.

“Det er kun hardcore elbilister, der kører, ind-til de har en procent tilbage på batteriet. Jeg vil gerne have det sådan, at der er 30 til 40 kilome-ter tilbage på batteriet, i tilfælde af at ladestatio-nen er optaget eller ikke virker.”

Overvejer et andet opladningsabonnementKørselsbehovet er blevet mindre, efter at Hans Kærlyt er gået på pension, og han er ikke læn-gere så sikker på, om han har det rigtige abon-nement til opladning af elbilen.

For tiden betaler han 659 kroner om måne-den for ladeboksen fra Clever. Med den kan han lade bilen op uden at skulle betale ekstra for strømmen. Det fungerer på den måde, at Clever tilbagebetaler for den mængde strøm, han har brugt til opladning af bilen hjemme. Tilbagebe-talingen fra Clever sker en gang i kvartalet.

“Hvis man har et flatrate-abonnement som mig og ikke kører så meget, kan det være en dyr løsning, så i øjeblikket overvejer jeg, om jeg skal droppe flatratemodellen og finde en anden løsning,” fortæller Hans Kærlyt.

Han har også et kort til E.On. Det har han betalt et engangsbeløb på 99 kroner for. Med

kortet kan han oplade på E.On’s standere til en pris på lidt under 6 kroner pr. kilowatt-time.

Men det er ikke helt let at gennemskue marke-det for opladningsløsninger, mener Hans Kærlyt:

“Det er lidt en rodebunke med mange for-skellige typer af abonnementer, hvor man for eksempel kan få refunderet hele sit forbrug eller kun noget af det.”

Dyrt at forsikreHans Kærlyt fremhæver den lave vægtafgift og de lave driftsudgifter som nogle af de økonomi-ske fordele ved være ejer af en elbil:

“Ejerafgiften er jo udregnet efter brændstof-forbruget, og derfor ligger den på det laveste niveau, selv om det er en bil til 270.000 kro-ner.”

Også omkostningerne til reparationer er i den lave ende.

“Jeg har haft elbilen i to år, og der har ikke været andet end en dårlig stelforbindelse. Men selvfølgelig har det også været en ny bil, og der er jo generelt ikke særlig mange problemer med nye biler i dag, uanset om det er elbiler eller benzinbiler. Moderne biler er bare meget mere stabile, end de var for 20 til 40 år siden,” siger Hans Kærlyt, som dog tror, at elbilen kan være en billigere løsning på sigt med færre repara-tioner:

“Jeg hører fra andre elbilejere, at niveauet til reparationer er lavere end i benzin- og dieselbi-ler. Men der er jo heller ikke motorolie, vand-pumper, tandrem, udstødningsrør og meget andet i en elbil. Selvfølgelig er der bremserne og hjulophæng, der skal ses efter, men ellers kun et softwaretjek. Det er ikke meget.”

Forsikringen af elbilen ligger dog i den dyrere ende. Hans Kærlyt har tidligere haft en BMW, som var dyr at forsikre, men det koster det samme at forsikre elbilen, fortæller han.

Hans Kærlyt betaler 5.400 kroner om året for en fuld kasko, der blandt andet dækker forru-den, som er spækket med teknologi, og som derfor kan være en dyr fornøjelse at udskifte.

“Det er jo svært at sige, om det kan betale sig at have en fuld forsikring, fordi man jo aldrig ved, om der kommer et stenslag eller ej. Men jeg har altså vurderet, at den forsikringsdæk-ning vil jeg gerne have,” siger Hans Kærlyt. p

Et ændret kørselsmønster får Hans Kær-lyt til at overveje, om han skal have et nyt abonnement til opladning af elbilen.

Hans overvejer nyt abonnement


“Opladning af Teslaen i offentlige ladestandere fungerer fint.”

Jesper valgte dyr bil med lave driftsomkostninger

Jesper Rosgaard

Bil: Tesla Model S.Bolig: Lejlighed.Kørselsbehov årligt: Ca. 30.000 km.Kørselsbehov dagligt: Pendler hver dag 65 km mellem Frederiksberg og Roskilde.Opladningsmodel: Har et opladningsabonnement hos E.On til 609 kr. om måneden.Hvor oplader du typisk: På de offentlige ladestandere.Årlig udgift til opladning: 7.308 kr.Udgift pr. km til el: Ca. 0,24 kr.

Selv om Jesper Rosgaard bor i en lejlighed på Frederiksberg og arbejder i Roskilde, er det til-strækkeligt at oplade Teslaen en enkelt gang om ugen, medmindre han også skal til Aarhus og til-bage igen, for så gør han et stop i Middelfart og bruger ti minutter på at oplade bilen hver vej.

På Frederiksberg benytter han sig af E.On’s opla-derstandere i området, når bilen skal lades op.

“Inden for en radius af 400 meter er der otte til ti ladestandere, så det er let at komme til. Men jeg kan da godt mærke, at der inden for det seneste halve år er kommet flere el- og hybrid-biler til,” fortæller han.

Jesper Rosgaard har haft Teslaen i nu otte måneder, og den har kørt 22.000 kilometer.

Indtil videre har han været i stand til at nøjes med at oplade elbilen hos E.On eller på Teslas egne ladestandere, hvor han stadig har fri opladning, så Jesper Rosgaard kender det årli-ge budget på opladning, som er på 7.308 kroner – svarende til abonnementet på 609 kroner om måneden til E.On.

“Og vi har endnu ikke haft behov for at lade op hos andre,” siger han.

Langtur i elbil Jesper Rosgaard købte Teslaen kort før som-merferien, og elbilen fik kort efter en ilddåb med en langtur til Sydengland med familien – en tur på 2.500 kilometer.

“Vi brugte Teslas eget ladenetværk på turen, og det kostede os ingenting, fordi vi fik 7.500 gratis kilometer med, da vi købte bilen. Vi har stadig nogle fri kilometer tilbage, som vi kan bruge til at oplade gratis i Teslas ladestandere.”

Teslaen afløste en hybridbil, som Jesper Ros-gaard havde i halvandet år, men som han skilte sig af med, fordi benzinmotoren i bilen ikke var særlig økonomisk.

“Desuden skulle den til service for hver 15.000 kilometer. Vi følte slet ikke, at vi fik den fulde benefit af at køre elbil. Det var en fejlinvestering,” siger Jesper Rosgaard.

Lav vægtafgiftDet er Teslaen til gengæld ikke.

“Jeg har aldrig før kørt i så dyr en bil, men jeg har en forventning om, at kilometerprisen er

den samme, selv om bilen er dyrere, fordi den er så billig i drift. Jo mere du kører, jo hurtige-re får du indhentet driftsøkonomien til elbilens fordel. Og det, vi sparer på brændstof og repa-rationer, er måske 2.500 kroner om måneden, som vi så har købt en dyrere bil for.”

Men egentlig er det ikke økonomien i den dag-lige kørsel, der har været udslagsgivende for købet af den store Tesla Model S.

“Nej, for selv hvis det havde kostet mig noget mere, så havde jeg nok købt den alligevel. Bosiddende på Frederiksberg lever vi med den støj og forurening, som blandt andet biltrafik-

ken bidrager væsentligt til. Det gjorde det let at træffe valget om at vælge fossilbilen fra.”

Jesper Rosgaard betaler omkring 600 kroner om året i vægtafgit, og udgifterne til reparatio-ner og vedligehold er også i den lave ende.

“Der er for eksempel ikke nogen særlig slita-ge på bremseklodserne, da det er motoren, der bremser ned og giver strøm tilbage til batteriet. Derfor kan der gå mange år imellem, at brem-serne skal renses eller udskiftes. Der er heller ikke noget krav fra Tesla om, at bilen skal til ser-vice, som der er ved almindelige biler,” fortæl-ler Jesper Rosgaard. p


Elbil-opladningTest


Thomas Dahl


Opladning på langture kræver lidt mere planlægning.

Henrik har kørt elbil i over ti år

Henrik Scheel er en garvet elbilejer. Han købte sin første elbil for ti år siden, en Peugeot 106 Electrique. I 2015 anskaffede han sig en Kia Soul EV, og sidste år købte han så en Kia e-Soul.

“Det var den grønne tankegang og det, at jeg er en teknikinteresseret nørd, der fik mig i gang med elbilerne,” fortæller han.

Henrik Scheel har været på flere lange ture i elbilerne. I 2017 gik turen til den norske vest-kyst, og året efter rullede elbilen til Paris med hele familien.

“Med hensyn til opladningen kræver det plan-lægning at køre de længere strækninger. Opla-destationerne springer jo ikke ligefrem i øjne-ne. Man er nødt til at køre derhen, hvor de er. Desuden er der stor forskel på ladestationerne, så det gælder også om at finde dem, der lader hurtigt op,” fortæller han.

Men meget længere tid tager langturene ikke i en elbil, selv om der skal lades op undervejs. Turen til Paris blev klaret med en enkelt over-natning i Holland.

Hvordan økonomien er i de lange ture til udlandet, er svært at sige, mener Henrik Scheel.

“Det har jeg ikke overblik over. Nogle steder koster opladningen fuld pris, og andre steder er det gratis at oplade. Priserne svinger meget. I Norge koster strømmen ikke ret meget, andre steder afhænger det af det selskab, der udbyder strømmen,” siger han.

Marginalt dyrere at forsikre elbilenI det hele taget er det ikke økonomien i elbilen, der spiller den store rolle for Henrik Scheel:

“Vi kigger selvfølgelig på, hvilken elbil vi har råd til, men økonomien i driften af den spiller ikke rigtig ind.”

“Vi kigger på, hvilken elbil vi har råd til at finansiere, idet vi ved, at driften er langt billige-re end en brændstofbil. For eksempel kostede et 15.000-kilometers serviceeftersyn 941,61 kro-ner hos forhandlerens værksted.”

Henrik Scheel kan også godt selv reparere bilerne. Da hans første elbil skulle have skiftet batteriet, ville det have kostet 300.000 kroner at få det gjort hos en forhandler, så Henrik Sche-el skiftede selv batteripakken, og det var til en helt anden pris.

Familien har – ud over elbilen – også en ben-zinbil. Begge biler er selvfølgelig forsikrede, men forsikringen af elbilen er marginalt dyrere.

“Der er ting, der gør forsikringen af elbilen lidt dyrere. Vi har for eksempel en glasskadefor-sikring til elbilen,” siger Henrik Scheel. p

Henrik ScheelBil: Kia e-Soul.Bolig: Hus.Kørselsbehov årligt:Mellem 15.000 og 20.000 km.Kørselsbehov dagligt:Ca. 65 km.Opladningsmodel:Ladeboks fra Clever.Hvor oplader du typisk:Derhjemme.Årlig udgift til opladning:7.908 kr.Udgift til el pr. km: Ca. 0,45 kr.


Et Mastercard er ikke bare et Mastercard. Der er stor forskel på de enkelte kort, alt efter hvilken bank du har fået et Mastercard hos, og hvilken type Mastercard du vælger. Forbrugerrådet Tænk Penge tester standard-, guld- og platin-Mastercard-pakker hos seks forskellige banker.

Store forskelle på

MASTERCARD

Testansvarlig Lars Baadsgaard

Mastercard Test

SkribentLars Nøhr Andresen Test

u ser et virkelig godt tilbud på en robotplæneklipper til 6.000 kro-ner, men det er sidst på må ne den, og du ville bringe din konto i bund ved at bruge dit dankort. I stedet

tager du dit Mastercard frem og bruger det til at købe plæneklipperen, og nu har du om kring 40 dage til at betale pengene tilbage til kredit-kortet.

Og det er blot en af Mastercards funktioner – at give dig en kredit. Kreditbeløbet varierer fra kort til kort og er også noget, der aftales med den bank, der giver dig dit Mastercard, men det kunne for eksempel være 15.000 kroners kredit med et Mastercard Standard og 50.000 kroner med et Mastercard Platin.

Efter en periode på typisk omkring 40 dage skal kreditten indfries – du skal med andre ord betale det, som du har trukket på kortet – eller der skal laves en aftale med din bank om tilba-gebetaling, hvis du ikke kan betale hele beløbet på en gang.

“Du bør ikke bruge dit Mastercard som en mere langsigtet kredit eller et lån. Så vil for ek sem pel en lønkassekredit eller et forbrugslån være en bedre og billigere løsning,” siger pro-jekt le der i Forbrugerrådet Tænk Lars Baads-gaard.

Forskellige kort i forskellige bankerDe tre almindeligste typer af Mastercard er stan-

D

Forskel på kredit- og debetkortTesten omfatter Mastercard-kreditkort og ikke de Mastercard-debetkort, som også udstedes af danske banker. Et kreditkort indeholder en kredit, hvor man så at sige låner nogle penge, som skal betales tilbage relativt hurtigt. På et debetkort trækkes pen-gene på forbrugerens konto, kort efter at kor-tet er brugt, og det er ikke muligt at trække mere, end der står på kontoen.

dard, guld og platin. Jo ‘finere’ kortet er, desto flere muligheder rummer kortet, men desto dyrere bliver det også i årligt gebyr til banken.

Men det er ikke kun i forhold til de forskellige korttyper, at der er forskelle. Der er også store forskelle på de enkelte kort, alt efter hvilken bank der har udstedt kortet, viser Forbrugerrå-det Tænk Penges test af Mastercard.

For et standard-Mastercard er der for eksem-pel tre banker, der giver dig mulighed for at afvikle kreditten over en længere periode mod at betale en rente for det overtrukne beløb, mens de øvrige tre banker forlanger at få afvik-let kreditten fuldstændigt på en gang hver måned.

Ingen kort er urimeligeSom det kan ses i skemaerne over de tre kort, får kortene samlet set bedømmelser fra 52 til 67 procent. Der er altså ingen af kortene, der falder igennem eller rummer decideret ubeha-gelige overraskelser, selv om der er væsentlige forskelle på kortene, og de rummer forskellige muligheder.

“Hvor vigtige disse muligheder er, kommer i meget høj grad an på, hvordan du skal bruge kortene. Hvis du for eksempel rejser meget, kan det være vigtigt for dig, at dit Mastercard indeholder en årsrejseforsikring, der både kan gælde inden for og uden for EU. Det kan også være en fordel, at kortet giver et antal adgan-

ge til lounger i lufthavne, uden at du skal beta-le særskilt for at besøge loungen,” siger Lars Baadsgaard.

Men hvis du ikke rejser meget i udlandet, kan det være, at det i stedet er vigtigt for dig, at du kan trække over på kortet og afvikle kreditten over længere tid.

“Det kan for eksempel være, at du har tænkt dig at købe en masse julegaver på dit Master-card og så afvikle den kredit over de følgende tre måneder. Hvis det er dit primære behov, får du ikke meget ud af loungeadgang i luft-havne, men bør vælge et kort, hvor du betaler så lave renter som muligt og får en høj grad af fleksibilitet til, hvordan du kan betale trækket på kreditten tilbage,” siger Lars Baadsgaard.

Testen viser, at der ikke er nogen direkte sam-menhæng mellem de muligheder, som kortet


Et Mastercard giver både kredit og

forskellige services, alt efter om det er

standard, guld eller

platin – og hvilken bank

der har udstedt kortet,

og hvor god kunde i banken, du er.

Mastercard testes ikke op imod andre kreditkortI testen indgår kun forskellige typer af Mastercard fra forskellige banker. Andre typer af kreditkort såsom Diners eller Eurocard er andre typer af produkter, og derfor giver det ikke mening at teste disse op mod hinan-den. Mastercard er det mest brugte kreditkort i Danmark, og derfor har Forbrugerrådet Tænk Penge valgt at teste dette.


rummer, såsom loungeadgang, produktforsik-ring og årsrejseforsikring, og så prisen på kortet i kraft af gebyrer og renter. Nordea Gold har for eksempel ikke en adgang til lounges, men tilby-der til gengæld for eksempel produktforsikring og forsikring ved afbestilling af koncert- og tea-terbilletter, og har fornuftige gebyrer og renter.

“Men du skal være forberedt på, at hvis du vil have et kort i en bank og få det til den gode pris, så skal du også være en god kunde i ban-ken, og det vil ikke være mærkeligt, hvis banken forudsætter, at du har dine primære økonomi-ske aktiviteter i banken,” siger Lars Baadsgaard.

Gode bankkunder belønnesDet er værd at bemærke, at flere banker tager et varierende årligt gebyr for kortet, samt at der for flere banker er spænd i de renter, som man betaler for at bruge sin kredit i mere end den aftalte periode.

For eksempel er det muligt for de bedste kun-der at få et Mastercard Platinum i Nordea helt uden at skulle betale gebyr og med en rente helt ned på 7 procent. Men det kan også være, at platinkortet hos Nordea koster 1.500 kroner årligt, og renten er på 13,50 procent. Men selv for kunder, som skal betale mest for Mastercard Platinum i Nordea i årsgebyr og rente, er prisen konkurrencedygtig og svarer til omkring gen-nemsnittet af de andre bankers priser.

Nogle af bankerne belønner deres gode kun-

der med gode priser på Mastercard, men der er også banker, der kører med faste priser, som for eksempel Jyske Bank. Da det er priser på over gennemsnittet, de kører med, når det gælder gebyrer, og renterne undtaget Jyske Mastercard Platinum, er over gennemsnittet, ender alle tre Mastercard fra Jyske Bank på sidstepladsen.

Den gratis frokost findes ikkeDe mange services såsom adgang til lounger i lufthavnen og inkluderede forsikringer er ikke noget, du får gratis.

“Det er vigtigt at huske på, at der i finansver-denen – som alle andre steder – ikke er nogen, der bare giver dig en gratis frokost. Alle former for betalingsmidler koster penge. Det koster også at bruge et Mastercard. I udlandet beta-ler du selv et gebyr eller valutakurstillæg, som kan skifte fra land til land. Det er derfor en god ide at sætte sig ind i, hvad gebyret for at bruge dit Mastercard er i det land, du opholder dig i,” siger Lars Baadsgaard.

Gebyret er en procentdel af det beløb, du køber for, så jo mere du forbruger i udlandet, desto højere gebyr betaler du. Forbrugerrådet Tænk råder til, at du bruger dit dankort, når du betaler i Danmark, og dit Visa/dankort, når du betaler i udlandet, fordi det generelt er forbun-det med de laveste omkostninger.

Et Mastercard kan du så have som et ekstra kreditkort, der kan sikre dig, at du oftest kan

Et kort over dem alle?Kortet, der samlet får den bedste bedøm-melse og derfor kan ses som det mest for-delagtige kort, hvis man ser på alle fordele og ulemper, er Mastercard Nordea Gold.

Kortet har et årligt gebyr fra 0 til 700 kroner, hvilket for guldkort er det laveste gebyr, og det er muligt at afvikle gælden på kortet over en længere periode med en rente på 7,00-13,50 procent.

Der kan tilføjes flere familiekort med et gebyr på 100 kroner pr. kort, hvilket er blandt de lavere priser på dette.

Der medfølger årsrejseforsikring til Europa og verden, og inkluderet er også en forsikringen ved afbestilling af koncert- og teaterbilletter.

Mastercard Nordea Gold giver ikke adgang til lounger, hvilket Spar Nords Mastercard Gold gør, hvis du er Stjerne-PLUS kunde i Spar Nord. Dette kort giver til gengæld ikke mulighed for fleksibel afvikling af gælden, og det får en bedøm-melse lige under Nordeas guldkort.

“Igen ser man, at der er fordele og ulemper ved de enkelte kort,” siger Lars Baadsgaard.

betale med et kort på for eksempel hoteller, butikker og restaurationer.

“Men du skal være opmærksom på, om du får brugt kortet – især hvis du betaler et årligt gebyr, for ellers bliver det hurtigt en dyr fornø-jelse, som du ikke får noget ud af,” siger Lars Baadsgaard.

Vær opmærksom på maksimumAlle Mastercard har et indbygget maksimum, som dagligt kan udbetales i en pengeautomat, en begrænsning ved udbetaling i pengeautomat pr. løbende 30 dage samt et overordnet kre-ditmaksimum. Det præcise maksimum aftales med banken, når du får kortet.

“Man skal især være opmærksom på dette, hvis man bruger kortet i udlandet på en rejse,


Mastercard Test



Er Mastercard noget for mig?“Et Mastercard er primært nyttigt at have, hvis du rejser meget. I Danmark er vi vant til, at vi kan betale med Visa/dankort overalt, men i udlandet er det fornuftigt at have flere betalingskort, for det er forskelligt, hvilke butikker og restauranter der tager hvilket kort. Har du både Visa og

Mastercard, er du ganske godt dækket ind,” siger Lars Baadsgaard.

De muligheder, man får ved at bruge kortet, såsom årsrejseforsikring og adgang til lounger kan lyde tillokkende, men man skal være opmærksom på, at det selvfølgelig også er det, som er planen.

“Der er ikke noget, der er gratis. Bankerne knytter fordele til kortene, fordi det kan betale sig for dem. Det er en god forretning for bankerne, og det skal man som forbruger være opmærksom på og selv vurdere, om man har brug for de tilknyttede services” siger Lars Baadsgaard.

for det kan for nogle forbrugere ret hurtigt nærme sig de beløb, man maksimalt kan trække eller hæve kontant i pengeautomater,” siger Lars Baadsgaard.

Det kan godt være, at du har 200.000 kroner stående på din konto, men hvis du har et Mastercard Gold med et kreditmaksimum på 30.000 kroner, kan du ikke bruge flere penge, end der er beløbsbegrænsning eller kreditmaksimum på kortet.

Det vil ofte være muligt at kontakte sin bank og få nulstillet grænsen for forbruget på kortet eller efter aftale med sin bank at få øget sit kredi t mak si mum, hvilket kan koste et gebyr. p

Dette KAN et

Mastercard indeholde:

Ikke alle kort har alle disse muligheder. Se skemaet på næste side for detaljer.

Mulighed for kredit i

cirka 40 dagePengene trækkes først fra din konto, op til cirka 40 dage efter at penge

ne er brugt.

Mulighed for afbetaling

af kredit I stedet for at hele beløbet trækkes på en gang, kan du afbetale penge

ne over længere tid.

Årsrejse-forsikring – Europa

En årsrejseforsikring tilknyttet kortet, der

gælder i Europa.

Årsrejse-forsikring – Verden

En årsrejseforsikring tilknyttet kortet, der

gælder i hele verden.

Forsikring ved flyforsinkelse

En forsikring, der giver dig økonomisk kom

pensation ved forsinkelse af fly.

LoungeadgangAdgang til eksklusive

lounger i lufthavne verden over. Altid begræn

set enten med et begrænset antal besøg årligt eller med betaling

pr. besøg.

Betalings-forsikring

En forsikring, der dækker afbetalinger til kre

ditten, hvis du bliver kritisk syg, dør eller mister

dit arbejde uforskyldt.

Afbestillings- og erstatningsrejse-

forsikringEn forsikring, der giver

dig mulighed for at afbestille rejsen under

særlige forhold som for eksempel sygdom og

giver dig mulighed for at få en erstatningsrejse,

hvis du bliver syg under ferien.

Rabat på billejeSærlig rabat hos et

eller to biludlejningsselskaber.

Forsikring af forsinket bagage

En forsikring, hvor du får en kompensation, hvis din bagage bliver

væsentlig forsinket.

BillejeforsikringForsikring af den lejede

bil, der for eksempel kan indeholde udvidet

kaskoforsikring og selvrisikodækning.

Produkt-forsikring

En forsikring, der typisk dækker elektronik og

hårde hvidevarer.

Forsikring mod identitetstyveri

En forsikring, der dækker omkostninger til hjælp til at genvinde kontrol over stjålet

identitet.

Mulighed for familiekort

Flere kort tilknyttet den samme konto.


Mastercard Standard

1 Danske Bank Mastercard Basis 4 60 0 250 5 8,30 16,08 3 Ja 4 –3 – 100 4 1 % min., 20 kr. 4 1,50 3 2,00 3 295 540kr. 3 3 3 3 3 3 3 – Ja – – 3 32 Sydbank Mastercard Private Classic 3 58 0 195 5 12,70 12,70 3 Ja 4 –3 – 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Nej Nej – – – – – – 4 – Ja 5 – – 43 Spar Nord1 Mastercard 3 58 0 250 5 – – – Nej2 3 0 5 200 2 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Nej Nej – – – – – – 5 – Ja 5 – – 44 Nykredit Bank Mastercard Blue Shopping 3 57 0 250 5 – – – Nej2 3 –3 – 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,17 4 1,99 3 Nej Nej – – – – – – 5 – Ja 5 – – –

5 Nordea Nordea Credit 3 53 250 250 5 – – – Nej2 3 –3 – 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Nej Nej – – – – – – 5 5 Ja – – – –

6 Jyske Bank Jyske Mastercard Basic 3 52 150 150 5 17,18 17,18 2 Ja 4 0 5 150 3 2 % min., 50 kr. 3 2,00 2 2,00 3 Nej Nej – – – – – – – – – – – – 3Mastercard Guld

1 Nordea Nordea Gold 4 67 0 700 5 7,00 13,50 4 Ja 4 100 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 4 3 4 4 – 5 5 Ja – – – 42 Spar Nord Mastercard Gold 4 66 0 895 5 – – – Nej2 3 195 4 200 2 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 4 4 4 4 3 5 – Ja 5 – – 43 Nykredit Bank Mastercard Gold 4 63 0 800 5 – – – Nej2 3 0/50 5 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,17 4 1,99 3 Ja Ja 5 3 2 2 2 – 5 – Ja 5 – – –

4 Danske Bank Mastercard Guld 4 61 0 795 5 8,30 16,08 3 Ja 4 398 3 100 4 1 % min., 20 kr. 4 1,50 3 2,00 3 Ja 221 kr. 4 3 3 3 3 3 3 – Ja – – 3 35 Sydbank Mastercard Gold 4 61 195 795 4 12,70 12,70 3 Ja 4 195 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja 200-400 kr. 4 4 2 2 2 – 4 – Ja 5 – – 46 Jyske Bank Jyske Mastercard Gold 3 53 895 895 3 17,18 17,18 2 Ja 4 95 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 2,00 2 2,00 3 Ja Ja 5 3 2 4 4 – – – – – Ja – 3

Mastercard Platin

1 Nordea Mastercard Platinum 4 65 0 1.500 4 7,00 13,50 4 Ja 4 200 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 4 3 4 4 5 5 5 Ja – – – 42 Nykredit Bank Mastercard Platinum 4 61 1.000 2.100 2 – – – Nej2 3 200 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,17 4 1,99 3 Ja Ja 5 4 4 4 4 5 5 – Ja 5 – 5 53 Sydbank Mastercard Platinum 4 60 995 2.195 2 12,70 12,70 3 Ja 4 195 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 4 4 4 4 5 4 – Ja 5 – 5 44 Spar Nord Mastercard Platinum 3 58 1.495 1.495 2 – – – Nej2 3 195 4 200 2 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 4 4 4 4 5 5 – Ja 5 – 4 45 Danske Bank Mastercard Platin 3 55 795 1.395 3 8,30 16,08 3 Ja 4 1.095 2 100 4 1 % min., 20 kr. 4 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 3 3 3 3 3 3 – Ja – – 3 36 Jyske Bank Jyske Mastercard Platinum 3 55 1.645 1.645 2 10,43 10,43 4 Ja 4 195 4 0 5 2 % min., 50 kr. 3 2,00 2 2,00 3 Ja Ja 5 4 4 4 4 3 – – – – Ja 5 3

Samle

t bedøm

melse

Placerin

g

Samle

t bedøm

melse, p

ct.

Årligt g

ebyr til b

anken (laveste

), kro

ner

Kortnavn i b

anken

Årligt g

ebyr til b

anken (højeste

), kro

ner

Bedømm

else af: Årlig

t gebyr t

il banken

Debitorre

nte p.a. i p

ct. (laveste

)

Debitorre

nte p.a. i p

ct. (højeste

)

Bedømm

else af: Debito

rrente

p.a. i pct.

Aftale om

afviklin

g

Bedømm

else af: Afta

le om afv

ikling

Årligt g

ebyr for f

amilie

kort, kro

ner

Bedømm

else af: Årlig

t gebyr f

or fam

iliekort

Gebyr for m

istet k

ort, kro

ner

Bedømm

else af: Gebyr

fo

r miste

t kort

5MEGET GOD 4GOD 3MIDDEL 2UNDER MIDDEL 1DÅRLIG

Sådan har vi gjort Forbrugerrådet Tænk Penge har testet den pakke af serviceydelser, som mange banker tilbyder deres kunder sammen med kreditkortet Mastercard.

Vi har afgrænset testen til følgende tre korttyper: Mastercard Standard, Gold og Platinum, der dog kan have andre navne i de forskellige banker. Det er disse tre korttyper, som nor-malt tilbydes til forbrugerne.

I testen indgår de seks største ban-ker i Danmark. Andre banker og spa-rekasser tilbyder også Mastercard-pak ker, men disse har vi ikke indhentet data fra til denne test. Testen opnår med de seks banker at medtage over ca. 80 procent af mar-kedet.

Vi har testet på i alt 23 testparame-tre, som alle har en større eller min-dre betydning for den typiske for-

bruger med behov for en Master card-pak ke. Vi har i denne test afgrænset os fra at teste de mere detaljerede vilkår i de enkelte ele-menter i Mastercard-pakkerne, for eksempel forsikringer, adgangs- og rabatordninger og billejeaftale. Der kan derfor være samlet set mindre betydende forskelle mellem banker-ne, som ikke indeholdes og bedøm-mes i denne test.

Samlet bedømmelse vægtes således:Årligt gebyr og evt. renteudgift 30 pct.Afvikling af forbrug med kort og kortgebyrer 9 pct.Valutagebyrer 14 pct.Årsrejseforsikring 22 pct.Loungeadgang 5 pct.Øvrige forsikringer 17 pct.Rabat på billeje og hotel 3 pct.


Mastercard Test


1. Spar Nord oplyser, at Mastercard Classic tilbydes med årsrejseforsikring Verden for 395 kr. årligt.

Mastercard StandardDanske Bank

Mastercard Basis

Mastercard GuldNordea

Nordea Gold

Mastercard GuldSpar Nord

Mastercard Gold

Mastercard PlatinNordea

Mastercard Platinum


Mastercard Standard

1 Danske Bank Mastercard Basis 4 60 0 250 5 8,30 16,08 3 Ja 4 –3 – 100 4 1 % min., 20 kr. 4 1,50 3 2,00 3 295 540kr. 3 3 3 3 3 3 3 – Ja – – 3 32 Sydbank Mastercard Private Classic 3 58 0 195 5 12,70 12,70 3 Ja 4 –3 – 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Nej Nej – – – – – – 4 – Ja 5 – – 43 Spar Nord1 Mastercard 3 58 0 250 5 – – – Nej2 3 0 5 200 2 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Nej Nej – – – – – – 5 – Ja 5 – – 44 Nykredit Bank Mastercard Blue Shopping 3 57 0 250 5 – – – Nej2 3 –3 – 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,17 4 1,99 3 Nej Nej – – – – – – 5 – Ja 5 – – –

5 Nordea Nordea Credit 3 53 250 250 5 – – – Nej2 3 –3 – 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Nej Nej – – – – – – 5 5 Ja – – – –

6 Jyske Bank Jyske Mastercard Basic 3 52 150 150 5 17,18 17,18 2 Ja 4 0 5 150 3 2 % min., 50 kr. 3 2,00 2 2,00 3 Nej Nej – – – – – – – – – – – – 3Mastercard Guld

1 Nordea Nordea Gold 4 67 0 700 5 7,00 13,50 4 Ja 4 100 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 4 3 4 4 – 5 5 Ja – – – 42 Spar Nord Mastercard Gold 4 66 0 895 5 – – – Nej2 3 195 4 200 2 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 4 4 4 4 3 5 – Ja 5 – – 43 Nykredit Bank Mastercard Gold 4 63 0 800 5 – – – Nej2 3 0/50 5 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,17 4 1,99 3 Ja Ja 5 3 2 2 2 – 5 – Ja 5 – – –

4 Danske Bank Mastercard Guld 4 61 0 795 5 8,30 16,08 3 Ja 4 398 3 100 4 1 % min., 20 kr. 4 1,50 3 2,00 3 Ja 221 kr. 4 3 3 3 3 3 3 – Ja – – 3 35 Sydbank Mastercard Gold 4 61 195 795 4 12,70 12,70 3 Ja 4 195 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja 200-400 kr. 4 4 2 2 2 – 4 – Ja 5 – – 46 Jyske Bank Jyske Mastercard Gold 3 53 895 895 3 17,18 17,18 2 Ja 4 95 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 2,00 2 2,00 3 Ja Ja 5 3 2 4 4 – – – – – Ja – 3

Mastercard Platin

1 Nordea Mastercard Platinum 4 65 0 1.500 4 7,00 13,50 4 Ja 4 200 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 4 3 4 4 5 5 5 Ja – – – 42 Nykredit Bank Mastercard Platinum 4 61 1.000 2.100 2 – – – Nej2 3 200 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,17 4 1,99 3 Ja Ja 5 4 4 4 4 5 5 – Ja 5 – 5 53 Sydbank Mastercard Platinum 4 60 995 2.195 2 12,70 12,70 3 Ja 4 195 4 150 3 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 4 4 4 4 5 4 – Ja 5 – 5 44 Spar Nord Mastercard Platinum 3 58 1.495 1.495 2 – – – Nej2 3 195 4 200 2 2 % min., 50 kr. 3 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 4 4 4 4 5 5 – Ja 5 – 4 45 Danske Bank Mastercard Platin 3 55 795 1.395 3 8,30 16,08 3 Ja 4 1.095 2 100 4 1 % min., 20 kr. 4 1,50 3 2,00 3 Ja Ja 5 3 3 3 3 3 3 – Ja – – 3 36 Jyske Bank Jyske Mastercard Platinum 3 55 1.645 1.645 2 10,43 10,43 4 Ja 4 195 4 0 5 2 % min., 50 kr. 3 2,00 2 2,00 3 Ja Ja 5 4 4 4 4 3 – – – – Ja 5 3

Gebyr pr. k

ontantu

dbetalin

g

af e

uro m

ed Maste

rcard

i

bankens egen pengeautom

at

Bedømm

else af: Gebyr p

r.

konta

ntudbeta

ling af e

uro m

ed Maste

rcard

i bankens egen pengeauto

mat

Bankens valutakurs

tillæ

g ved brug af e

uro i

udlandet (

ekskl. Maste

rcard

s tillæ

g), pct.

Bedømm

else af: Bankens valuta

kurstill

æg ved bru

g

af e

uro i u

dlandet (ekskl. M

asterc

ards til

læg)

Bankens valutakurs

tillæ

g ved brug af ø

vrige

valuta

er i udlandet (

ekskl. Maste

rcard

s tillæ

g), pct.

Bedømm

else af: Bankens valuta

kurstill

æg ved bru

g af

øvrig

e valutaer i

udlandet (ekskl. M

asterc

ards til

læg)

Årsre

jsefors

ikring E

uropa, o

bligato

risk uden m

erpris

Årsre

jsefors

ikring Verd

en, oblig

atoris

k uden merp

ris

Bedømm

else af års

rejsefo

rsikrin

g

Afbestill

ings- og ers

tatn

ingssrejsefo

rsikrin

g

Forsikrin

g af miste

t bagage

Forsikrin

g ved fors

inket bagage

Forsikrin

g ved flyfo

rsinkelse

LoungeadgangPro

duktfors

ikring

Afbestill

ing af koncert-

og

te

aterb

illette

r, fors

ikring

Er der k

rav om

køb af

pro

dukt/billet m

ed kortet

Forsikrin

g mod id

entitets

tyveri

Betalin

gsfors

ikring

Billejefo

rsikrin

g

Rabat på bille

je

og hote

l

Bedømm

else af: Gebyr

fo

r miste

t kort

Copyright Forbrugerrådet Tænk

Mastercard StandardVi tildeler et Bedst i Test for Master-card Standard til Danske Bank. Danske Bank Mastercard Basis har en konkurrencedygtig pris og geby-rer og tilbyder en stor fleksibilitet i dine tilvalg af forskellige service-ydelser. For eksempel tilbydes års-rejseforsikring som tilvalg til ban-kens Mastercard Basis.

Mastercard GuldVi tildeler et Bedst i Test for Master-

card Guld til Nordea og Spar Nord, som opnår stort set ens samlet bedømmelse i pct. i testen. Nordea Gold tilbydes til testens billigste årli-ge gebyr og laveste rente, hvis du gør brug af muligheden for fleksibel tilbagebetaling. Nordea Gold har en godt dækkende årsrejseforsikring, der gælder for hele verden, inklude-ret i årsgebyret samt en inkluderet købsforsikring og som eneste bank i testen en forsikring, der dækker ved afbestilling af koncert- og teaterbil-

letter. Spar Nord Mastercard Gold tilbydes til et konkurrencedygtigt årligt gebyr og med den i testen bedste årsrejseforsikring, der gæl-der for hele verden og er inkluderet i årsgebyret og for Stjerne-PLUS-kunder også loungeadgang i lufthavne. Spar Nord Gold har også inkluderet købsforsikring og forsik-ring mod identitetstyveri.

Mastercard PlatinVi tildeler et Bedst i Test for Master-

card Platin til Nordea. Nordea Mastercard Platinum tilbydes til testens billigste årlige gebyr og kon-kurrencedygtig rente til fleksibel tilba-gebetaling. Nordea Mastercard Plati-num har en godt dækkende årsrejseforsikring, der gælder for hele verden, inkluderet i årsgebyret og en blandt testens bedste loungeadgang, herudover inkluderet købsforsikring og som eneste bank i testen forsik-ring, der dækker afbestilling af kon-cert- og teaterbilletter.

Forbrugerrådet Tænk Penge anbefaler

2. Hele saldoen betales på en gang. 3. Tilbydes ikke.

Forbrugerrådet Tænk Bank

Hvis du skifter bank med Forbrugerrådet Tænk Bank, får du også et års betalingsfrit medlemskab.

På www.taenk.dk/bank kan du læse mere om, hvordan du som medlem kan få hjælp til at skifte bank.

Pernille Sklander skiftede bank ved hjælp af Forbrugerrådet Tænk Bank og sparede 3.000 kroner om måneden. “Hele forløbet var en rigtig god overra-skelse. Det gik nemmere, og besparel-sen var langt større, end jeg havde for-ventet,” siger Pernille Sklander.

Få hjælp til at skifte til en billigere bank

Documents

Nr. 62 | April | 2020...Nr. 62 / Indhold Artikler Test, guider og undersøgelser 6 Her er forskellene på pensionsopsparing og investering Sparer du op til pensionen, er der stor forskel