Nr. 8 SEPTEMBER 2015 Organist · Organist.org 8 /2015 3 INDHOLD OG KOLOFON Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange

N r . 8 S E P T E M B E R 2 0 1 5 1 4 . å r g a n g

M e d l e m s b l a d f o r O r g a n i s t f o r e n i n g e n

Organist.org

SANGEN SOMSAMMENHÆNGSSKABENDE KRAFT

SIDE 12

2 Organist.org 8/2015

PRÆLUDIUM

KYRKOMUSIKENS KRAFTHvis man går ind på hjemmesiden www.nks2016.se, bliver man un-der ovenstående overskrift budt velkommen af følgende tekst (min oversættelse):

Velkommen til det 21. nordiske kirkemusiksymposium og til en farve-strålende manifestation af kirkemusikken! Programmet vil være fuld af koncerter, gudstjenester, seminarer, stimulerende samtaler og møder. Kirkemusikere, teologer, kulturmedarbejdere, menighedsrådsmedlem-mer, korsangere og andre med særlig interesse for kirkemusik vil blive tilbudt ubegrænsede muligheder for re leksion, inspiration og udvik-ling. Kirkemusikken er nødvendig i vort samfund i dag, og kirkemusik-kens enorme kraft retter sig såvel indad mod kirken som udad mod det omkringliggende samfund.

Hjemmesiden indeholder i sin nuværende form kun en skitse af sym-posiet, men i løbet af de kommende efterårsmåneder vil alle ønske-lige oplysninger dukke op. Det gælder alt fra koncertprogrammer til praktiske oplysninger om opholdet i Göteborg. I dagene 23.-25. i denne måned a holdes der i Göteborg et møde i Nordisk Kirkemusikråd, hvor Organistforeningen er repræsenteret ved undertegnede. Her vil de svenske arrangører tegne de sidste lin-jer til symposiet for kommentarer og godkendelse af de øvrige nor-diske lande. Svenskerne har som sædvanlig formået at forene traditi-on og fornyelse. Blandt koncerterne er der f.eks. de traditionsbundne nationale koncerter, og blandt seminarerne har man fundet emner frem, som ikke tidligere har været på programmet. Organistforeningens medlemmer har ikke ligefrem været overre-præsenteret ved de tidligere symposier, men skal vi uden for Dan-mark, så bliver det jo ikke meget nærmere end Göteborg. Og penge burde der også være til deltagelse, da der jo som bekendt ikke bliver noget tredages årsmøde i 2016 i Organistforeningen. Så vi ses om et år i broderlandet Sverige, til NKS den 8.-11. sep-tember 2016.

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

Organist.org 8 /2015 3

INDHOLD OG KOLOFON

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange

årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk,

Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: [email protected]

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: [email protected] (normalt)

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN Fælles sang under Anne-Mette Riis' oplæg på Kirkemusikken Dag den 25. juni (reportage side 12-17).

Foto: Carsten Engstrømwww.organist.org

BAGGRUND

KØRSELSGODTGØRELSELæs i dette nummer om, hvor-dan stifterne er blevet enige om at vejlede landets menighedsråd, når det gælder organistvikarers kørselsgodtgørelse.

ORGEL/MELODIERVi anmeldeler to orgeludgivelser fra Butz Verlag med hhv. barok-pastoraler og fransk romantik samt Poul Raabys ”Supplement 2 til Koralbog” med nye salme-melodier.

4 ORGANISTER SØGESVær og Serridslev Kirker ved Horsens – Ørridslev og Vedslet Kirker, Østjylland – Brønshøj Kir-ke ved København (billedet) – Løgstør, Aggersborg, Kornum og Løgsted Kirker, Vesthimmerland

NY STILLINGHvad gør man, når man får til-budt en fast organiststilling? Til-lidsrepræsentant Susanne Mørk-Jensen deler ud af gode råd og erfaringer.

NYHEDER

BESTYRELSENSe, hvordan Organistforeningens bestyrelse har fordelt sine inter-ne og eksterne poster.

STILLINGERANMELDELSER

FORENINGSNYT

SIDE 18 SIDE 32

SIDE 4 SIDE 6 SIDE 10

REPORTAGE

KIRKEMUSIKDAGI år havde Kirkemusikkens Dag i Haslev sangen som omdrejnings-punkt. Reportagen fokuserer på to af oplæggene: Mads Billes om Sangens Hus og Anne-Mette Riis’ om demenssalmesang.

SIDE 12

Foto

: Tho

mas

Bre

døl/

Wik

imed

ia C

omm

ons


FRA BESTYRELSEN

KONSTITUERING 2015

ORGANISTFORENINGENS BESTYRELSE

Formand Anders Thorup ATNæstformand Henriette Hoppe HHKasserer Nils Henrik Wyke NHW Tommy Schmidt Bülov TSB Jane Samuelsen JS Henrik Strøm HS Pia Jeanette Nielsen PJN

INTERNE UDVALG

Redaktionsudvalg HH, HS, JP, FGETillidsrepræsentantudvalg HH, TSB, SMJ, JP, IBHArbejdsgruppe for årsmødeoplæg AT, NHW, JS, PJN

EKSTERNE UDVALG

Organistforeningens repræsentation i eksterne udvalg, styregrupper og råd:• Folkekirkens Samarbejdsudvalg AT (HH)• Folkekirkens Arbejdsmiljøråd JP (AT)• Kirkeministeriets uddannelsesudvalg AT • Brancheudvalget for Folkekirken HH (JP)• Styregrupper for udvalg under

brancheudvalget: - Folkekirkens efteruddannelse

for kirkemusikere AT, JP - Kirkefunktionærers arbejde

i faglige teams HH• Kirkemusikalsk

Kompetencecenter AT (HH)• CO10’s Repræsentantskab AT, HH• Nordisk Kirkemusikråd AT• Nordisk Faglig Konference AT, JP• Formandsmøderne AT

• KLF (Kirkemusikernes Landsforbund) AT, HH

• FAF-12 (Forsikringsagenturforeningen) AT• DOKS's Gramex-udvalg HS• Kontaktperson til ”Spil Dansk” JS

KIRKEMUSIKSKOLERNE

Organistforeningens repræsentation i kirke-musikskolernes bestyrelser:• Løgumkloster PJN• Vestervig HH• Sjælland AT

JP = sekretariatsleder John PoulsenIBH = sekretariatsmedarbejder

Inge Bech HansenFGE = redaktør Filip Graugaard EsmarchSMJ = tillidsrepræsentant

Susanne Mørk-Jensen(Initialer i parentes angiver suppleanter)

Organistforeningens nye bestyrelse, som blev valgt på generalforsamlingen i maj. Fra venstre er det Nils Hen-rik Wyke, Henriette Hoppe, Anders Thorup, Pia Jeanet-te Nielsen, Henrik Strøm, Jane Samuelsen og Tommy Schmidt Bülov.

Foto

: Joh

n Po

ulse

n


FRA BESTYRELSEN

OVERVEJER DU AT BLIVETILLIDSREPRÆSENTANT?

Som organist får du stensikkert brug for bistand fra en tillidsrepræsentant – i hvert fald hvis du er ansat på overenskomst og ikke har lyst til at sakke bagud i løn. Sådan er det i folkekirken.

Det er ingen selvfølge, at der er tillidsrepræsen-tanter. Hvis ordningen skal fungere, er der brug for, at en stor del af Organistforeningens medlem-mer tager deres tørn med det faglige arbejde på et tidspunkt i løbet af arbejdslivet. Har du overvejet, hvornår det er din tur?

Alternativet vil være, at alt det faglige arbejde ud-føres af lønnet arbejdskraft. Det vil i hvert fald få dit faglige kontingent til at stige. Måske vil det til gengæld få følelsen af sammenhold mellem fag-fæller til at dale?

Til november får du mulighed for at bakke op om tillidsrepræsentant-arbejdet, når der valg i de en-kelte stifter. Og hvis det altså er din tur, kan du jo stille op. Men kontakt allerede nu din nærmeste tillidsrepræsentant og hør nærmere.

En forstærkning af tillidsmandskorpset vil hjælpe i alle stifter, men lige nu er der et ganske særligt behov i Ribe Stift og i alle stifter øst for Lillebælt.

Jeg er sådan en, der gerne vil have ”en fi nger med i spillet”, gerne bag kulisserne. Derfor

var jeg ikke særlig svær at overtale til at være med i tillidsmandsarbejdet.

Det er herligt, når en kollega er glad for det, jeg har kunnet bidrage med, og dej-ligt, når menighedsråd og organist går tilfredse fra et møde, fordi begge parter har opnået et tilfredsstillende resultat. Forhandlinger og samarbejde foregår i de fl este tilfælde i en god atmosfære og med vilje til at fi nde ordentlige løsninger.

Som TR vil jeg også meget gerne med-virke til, at der bliver oprettet erfa-grup-per rundt omkring. Jeg synes, det er vig-tigt, at vi som organister deler erfaringer og inspirerer hinanden – på møder, der både handler om ansættelsesvilkår og det faglige indhold i vores arbejde.

Inge Marie Andersen, tillidsrepræsentant

i Viborg Stift

Folkeligt, levende

og smagfuldt"

Per Nedergaard Hansen, organist, Nykøbing F.


NYHEDER

Ifølge en ny vejledning fra de ti stifter kan et menighedsråd give deres løse organist-vikar kørepenge efter statens høje takst, og det kan ske uden kørsels bemyndigelse. Stifterne er dog uklare omkring de nøjagtige reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde.

Har en organistvikar mulighed for at forhand-le sig frem til skattefri kørselsgodtgørelse ef-ter den høje sats for kørsel mellem hjem og arbejdsplads? Dette tvivlsspørgsmål er nu kommet tættere på en a klaring. PO-bladet beskrev tilbage i maj 2013, hvor-dan stifternes vejledning har set temmelig forskellig ud på dette felt. Vi kunne dengang slutte artiklen med at fortælle, at stifterne vil-le tage sagen op i deres kirkefunktionærer-gruppe. Dette har nu resulteret i en fælles vej-ledning omkring kirkefunktionærers kørsel. Dokumentet ”Vejledning om kørsel” løfter dog efter Organistforeningens opfattelse kun en del af røgsløret over, hvilke bestemmelser der faktisk gælder.

ANBEFALER BEMYNDIGELSE

I den nye vejledning hedder det under over-skriften ”Særligt for ansatte uden for overens-komst og løse vikarer”: ”Menighedsrådene aftaler individuelle løn- og ansættelsesvilkår med kirkefunktionærer, som arbejder mindre end 8 timer om ugen. De er hverken omfattet af overenskomsterne eller tjenesterejseaftalen. Der er således fuld aftalefrihed mellem menighedsrådet og med-

FULD AFTALEFRIHED FOR VIKARERS KØRSEL

arbejderen/vikaren både for så vidt angår løndelen og øvrige ansættelsesmæssige vil-kår, som f.eks. kørsel.” I vejledningen peger stifterne på, at det er vigtigt, at aftalerne indgås før ansættelsen, og at det skal være aftalt, om kørslen er til lav el-ler høj takst. Hidtil har nogle af stifterne hævdet, at for at kunne udbetale efter den høje takst, skulle menighedsrådet udforme en skriftlig kørsels-bemyndigelse til vikaren. Nu slår vejlednin-gen fast, at dette ikke er lovpligtigt i forhold til en løs vikar. Uden at angive nogen begrundel-se vil stifterne dog alligevel anbefale, at me-nighedsrådene udfører det ekstra papirarbej-de.

”HELT SÆRLIGE TILFÆLDE”

Under alle omstændigheder vil det springen-de punkt i de leste tilfælde være, om vikarens mulighed for at få kørslen godtgjort kun gæl-der for kørsel mellem to tjenestesteder. Som stifternes vejledning gør opmærksom på, er det i ren skattemæssig forstand ganske vist ikke noget problem at udbetale skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjem og arbej-de, når blot man ikke overskrider en grænse på 60 dages skattefri kørsel for den samme arbejdsgiver inden for 12 måneder. Og det gør man naturligvis ikke med et løst vikariat. Alligevel vælger stifternes kirkefunktionæ-rergruppe at skrive som følger: ”Transport mellem hjem og arbejde er ar-bejdsgiver uvedkommende. Det må medar-bejderen/vikaren afregne med skattevæsnet


NYHEDER

efter reglerne om skattemæssigt kørselsfra-drag. Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for menighedsrådene at aftale kørsel fra hjem til arbejde – også her skal det aftales om det er til lav eller høj takst.” Her følger der ingen forklaring af, hvad ”helt særlige tilfælde” vil sige. Om det eksem-pelvis kunne være, når et menighedsråd har svært ved at inde en kvali iceret vikar, som bor i nærheden, og derfor er nødt til at hyre en, som bor lidt længere væk – selvom ved-kommende forlanger kørepenge.

FORLANG HØJ TAKST

Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen, mener, at stifternes jurister modsi-ger sig selv, når de først konstaterer, at der er fuld aftalefrihed, og derefter formulerer så kraftigt et forbehold, når det gælder kørsel mellem hjem og arbejde. ”Det bliver noget miskmask, når vejlednin-gen ikke tydeligt skelner mellem, hvad der gælder rent juridisk, og hvad der udelukken-

de er stiftets anbefaling. Når en organist bli-ver engageret til at vikariere ved en kirkelig handling, er der ikke tale om noget, der bare ligner et ansættelsesforhold. Der er tale om en tjenesteydelse som svarer til, at organi-sten er engageret til at give en koncert,” på-peger han. John Poulsen understreger, at der i forbin-delse med et løst vikariat til enhver tid vil være fuld aftalefrihed. Og at man efter Orga-nistforeningens opfattelse bør forlange dæk-ning af transportudgifter til den høje takst, uanset stiftets vejledning. Han minder samti-dig om Organistforeningens vejledende mini-mumssatser for selve vikararbejdet – satser, som er udregnet på en helt nøgtern baggrund. Organist.org’s kontakt i kirkefunktionær-gruppen ønsker ikke at kommentere kritik-ken af vejledningen, bortset fra at ”stifterne anser spørgsmålene om kørsel som belyst i den udarbejdede vejledning”.

Filip

Hemmelig vejledning?

• Organistforeningen modtog stifternes fælles vejled-ning om kørsel i maj 2015, men i skrivende stund er den endnu ikke offentliggjort på nogen af stifternes hjemmesider.

• På Den Digitale Arbejdsplads står der under emnet ”Vikaransættelse” blot: Siden er under udarbejdel-se – kontakt dit lokale stift for generel rådgivning om vikaransættelse”.

• Dokumentet med vejledningen fra stifterne kan hentes på organist.org under ”Ansat som orga-nist” > ”Vikar” (nederst på siden).

• På samme side fi ndes Organistforeningens an-befalede minimumssatser for vikararbejde, og der er henvist til, hvordan de er regnet ud.

7

d-ers

VEJLEDNING

1

Kirkefunktionær-gruppen

Version 1, den 22-04-2015

Kørsel Hvem har krav på kørselsgodtgørelse? Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, samt kirke- og kirkegårdsfunktionærer ansat

i henhold til CO10 eller OAO fællesoverenskomst er omfattet af reglerne om kørselsgodtgørel-

se. - Under CO10 hører kordegne, sognemedhjælpere og kirkemusikere.

- Under OAO hører kirketjenere, gravere, gartneriarbejdere og gravermedhjælpere.

- For organister henvises der i Organistoverenskomstens § 34 til, at tjenesterejseaftalen finder

anvendelse, se nedenfor. Efter hvilke regler? Reglerne om kørselsgodtgørelse findes i Tjenesterejseaftalen.

Hvornår: Hvis arbejdet skal udføres på et andet sted end det faste tjenestested, foreligger der en tjene-

sterejse, og reglerne i tjenesterejseaftalen skal anvendes.

Tjenesterejseaftalens formål er at dække de merudgifter, der er forbundet med en tjenesterejse.

Ved merudgifter forstås alene de ekstraudgifter, som den ansatte påføres på en tjenesterejse.

En tjenesterejse er en rejse, som er et nødvendigt led i tjenesten, og som af tjenestestedet god-

kendes som en tjenesterejse. Transporttiden på en tjenesterejse, også kaldet "rejsetiden", medregnes i arbejdstiden i henhold

til de til enhver tid gældende regler om arbejdstid. For medarbejdere, som er ansat med en forpligtelse til at gøre tjeneste hos en anden ansættel-

sesmyndighed (geografisk fleksibilitet) vil transporten mellem tjenestestederne (kirkerne) i løbet

af en arbejdsdag være at betragte som en tjenesterejse. Transport fra hjemmet og til (første) tjenestested og fra (sidste) tjenestested til hjemmet er ikke

tjenesterejser. Hvordan: Udgangspunktet er, at offentlige transportmidler skal benyttes på tjenesterejser, frem for private

transportmidler, specielt privat bil. Dette skyldes en forhåndsformodning om, at offentlige trans-

portmidler er det billigste transportmiddel. Det kræver altid tjenestestedets forudgående godkendelse at benytte privat transportmiddel på

tjenesterejse. Godtgørelsen gives pr. kørt kilometer og kaldes i daglig tale "kilometergodtgørel-

se", hvis der er tale om bil eller motorcykel, og "cykelgodtgørelse", hvis det drejer sig om cykel

eller knallert, herunder EU-knallert 45. Hovedreglen er, at tjenesterejsens længde og varighed beregnes med tjenestestedet som ud-

gangspunkt, både hvad angår start og afslutning. Satserne Udgifter i forbindelse med brug af privat bil eller privat motorcykel på tjenesterejser kan godtgø-


STÆVNE 2015

På Organistforeningens stævne i Roskilde i maj holdt Søren Andresen og Tine Illum et foredrag om at skabe en levende guds-tjeneste. Her er en opsamling af guldkorn derfra.

”En gudstjeneste er så levende et sted og har så mange facetter, at man ikke kan sætte den på formel. Men vi forsøger at arbejde os ned til kernen af, hvad det drejer sig om. Vores indgangsvinkel er, at hvis menigheden er fo-den, er gudstjenesten skoen. Det er skoen, der skal passe til foden – ikke foden der skal hug-ges i.” (Søren).

AT ARBEJDE MED GUDSTJENESTELIV

”Et frugttræ kan man ikke bare forme, som man vil have det. Man må lade det gro frit og så vente og se, hvor der for alvor er liv – måske en gren, som bærer så meget, at man er nødt til at støtte den. Sådan tænker vi også om guds-tjenesten. Men for os præster og organister er der en fare i, at vi kommer til at tro, at der er nogle systemer, som er bedre end liv.” (Tine) ”Vi har brug for at have en genkendelig gudstjeneste. Men det er altså ikke det samme som, at vi altid gør det samme. I sit forord til 'Deutsche Messe' giver Luther gudstjenesten og gudstjenesteordningen over i menighe-dens egne hænder og forklarer, at den er deres

Søren Andresen og Tine Illum er henholdsvis organist og sognepræst i Sdr. Bjert ved Kolding og desuden deltidsansat af Haderslev Stift til at arbejde med gudstjenesteudvikling i Værkstedet GudstjenesteLIV. Deres arbejde i den sammen-hæng kan følges på facebook.com/gudstjenesteliv I deres eget sogn har de etableret to særlige fora: I det åbne gudstjenesteværksted har præst og organist aftalt at mødes tirsdag eftermiddag for at forberede den kommende søndags gudstjeneste, men de inviterer også menigheden til at snakke med og bl.a. være testpersoner for mulige nye salmer. Her svinger fremmødet fra 3 til 15. Derudover har de et egentligt gudstjenesteudvalg med 12 deltagere, som mødes seks aftner om året. Dette udvalg går i dybden og kan bl.a. komme med indstillinger til menighedsrådet omkring ændringer i liturgien.

Teks

t og

foto

: Fili

p G

raug

aard

Esm

arch


STÆVNE 2015

ansvar og deres glæde. Og den tidligere rektor for TPC, tyskeren Eberhard Harbsmeier, har sagt, at 'i Den danske Folkekirke har man altid være mere bange for kaos end for kedsomme-lighed'. Men der er jo forskel på genkendelig-hed og kedsommelighed.” (Tine) ”At arbejde med gudstjenesteliv handler først og fremmest om at tale med hinanden om gudstjenesten. Og det er meget spænden-de at gøre. Jeg er ikke gået hjem fra et eneste møde i vores gudstjenesteudvalg eller vores åbne gudstjenesteværksted, hvor jeg ikke har følt mig meget beriget. Men alt det, vi arbejder med omkring gudstjenesten, bliver nødt til at ske langsomt, hvis det skal have en blivende værdi. Vi får indbygget en langsommelighed i vores gudstjenestudvikling, som gør, at men-nesker kan være i det.” (Tine)

VÆRDIER, RELATIONER OG DOGMER

”Når vi taler om gudstjenesten, skal vi ikke begynde med at tale om formen, for så kan vi frygtelig hurtigt blive uenige. Så kan det for eksempel komme til at handle om, hvorvidt man bedst kan lide rytmisk eller klassisk, el-ler om man skal synge trosbekendelsen. Vi begynder i stedet med at tale om indholdet og værdierne i gudstjenesten – så springer sam-talen om formen ud af det.” (Søren). ”I gudstjenesten er menneskets tre grundrelationer på spil: til gud, til hinanden og til os selv. Det er relationer, som smitter af på hinanden. Vores målestok for alt, hvad der sker i gudstjenesten, er derfor: Hvordan kom-mer de tre grundrelationer i spil?” (Søren) ”Et af vores dogmer er, at ingen skal forbe-rede en gudstjeneste alene. Det er altså for-budt, at Tine bare sidder og skriver sin præ-diken, og så sender hun nogle salmenumre pr. e-mail, og så kan jeg ellers spekulere over, hvad hun har tænkt.” (Søren)

MUSIKTEOLOGEN

”Nogen har sagt, at musikken er ordets tjener. Det vil jeg gå med til for så vidt at Ordet, det er Kristus. Men hvis ordet er det skrevne ord, så er musikken noget mere. Det forhold, der skal være mellem ordet og musikken, er et kærlig-hedsforhold, hvor de befordrer hinanden. Grundtvig har sagt: 'Det, der i kirkesangen opbygger os og rører os, er langt mindre sal-men i sig selv betragtet end menighedens in-derlige deltagelse i den.' Det synes jeg, er fedt at tænke på. Det handler jo om, at kirkens kerne er det, som sker i menigheden, når den synger med. Hvad kan vi så gøre for, at det sker? Vi kan og skal aldrig kontrollere, om nogen synger helt inderligt, men vi kan i hvert fald gøre en masse ting, som forhindrer, at det sker. Hvis man ikke kender en salme, er det rigtig svært at synge hengivent med på den. Eller hvis sal-men bliver sunget alt for højt eller for hurtigt. Eller hvis den ikke passer ind. Når vi nu ser Grundtvig sige det her, så ser vi også, hvilken vigtig rolle, kirkemusikeren har i gudstjenesten. Og hvis jeg skal kunne på-tage mig den rolle, er det utrolig vigtigt, at jeg har en præst, som kan støtte mig i det. Efter at jeg har samarbejdet med Tine i nogle år, er jeg faktisk begyndt at tænke på mig selv som musikteolog: jeg er uddannet teologisk af mu-sikken.” (Søren)

I løbet af foredraget kom Søren Andresen med en længere række involverende eksempler på, hvordan de indøver salmer og musikliturgi med menigheden. Det fortæller vi om i næste num-mer, men denne artikel kan allerede nu læses på organist.org under ”Organistfaget” > ”Gudstje-nesten”, vel at mærke i en version med links til en række noder (kræver medlemslogin – brug din mail-adresse og dit medlemsnummer).


BAGGRUND

Organistoverenskomsten fra 2009 gjorde processen omkring ansættelse langt mere spænden de – og udfordrende. Ud over sel-ve stillingsbeskrivelsen handler det især om løn og arbejdstid.

Af Inger Marie Riis

Er du den heldige organist, der får tilbudt en le-dig stilling, er der tillidsmænd, som står klar til at hjælpe dig med forhandlingen ved ansættel-sen. Ring, så snart du bliver tilbudt stillingen, til din tillidsmand. Han/hun vil gerne hjæl-pe dig med lønforhandling, ansættelsesbevis, kvali ikationstillæg, rammetid med mere.

UDNYT CHANCEN

Hvad kan jeg da forvente at få i løn? Der er to løntrin. Første løntrin er for organister med under to års erfaring, og andet løntrin er for alle organister, der har mere end to års rele-vant erfaring. Desuden skal du have et rådig-hedstillæg, hvis størrelse a hænger af, hvor mange kirker du ansættes ved. Hvis du bliver ansat til også at gøre tjeneste ved andre kirker end sognets/sognenes egen/egne, altså med geogra isk leksibilitet, skal ” lerkirke-tillæg-get” tage højde for dette. De aktuelle beløb kan ses på organist.org/OBS. Ingen af dem er særlig prangende – så hvorfor ikke tage imod ekstra løn hver måned i kvali ikations- og/eller funktionstillæg? Kvali ikationstillæg gives for dine faglige og personlige kvali ikationer, kompetence-udvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen – men også af hensyn til balancen i forhold til a lønningen af tilsvarende arbejde på det øv-

HURRA, JEG HAR FÅET EN STILLING – HVAD NU?

rige offentlige arbejdsmarked og af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Af mulige kvali-ikationer kan f.eks. nævnes rytmisk musik,

pianist- eller korleder-uddannelse, eller at du kan spille på et andet instrument til frilufts-gudstjenester osv. Der er ingen fast størrelse af tillægget, men hvorfor ikke forsøge at få mere i løn? Måske tænker du, at du altid kan bevise dit værd og forhandle dig til en god løn senere, men pas på med det. Ved selve ansættelsen har du det bedste udgangspunkt, for menighedsrådet ri-sikerer jo, at du – som deres foretrukne kan-didat – må takke nej til stillingen.

AFTALT ARBEJDSTID

Rammetid er for alle overenskomstansatte or-ganister, der er ansat på deltid. Rammetid er den tid, hvor organisten kan have åbent for tjenester, møder og handlinger. Det er at sam-menligne med Nettos åbningstid. Efter lukke-tid kan vi ikke handle ind. Uden for rammeti-den har organisten altid fri. Inden for den faste rammetid skal der lø-bende placeres et ”rådighedsbånd”. For en fuldtidsansat kan rådighedstiden højst være ire timer pr. arbejdsdag, og har du eksem-

pelvis en halvtidsstilling, er det tilsvarende to timer pr. arbejdsdag i gennemsnit, altså højst ti timer ugentligt. Rådighedsbåndet de-inerer de helt konkrete tidspunkter, hvor me-

nighedsrådet kan benytte din arbejdskraft til medvirken ved kirkelige handlinger, som ikke kan planlægges mere end en måned i forvejen. Derfor er det vigtigt ved deltidsstillinger at få aftalt en rammetid, som fungerer godt for både kirke og organist. Rammetidsaftalen


BAGGRUND

skal give mulighed for, at du reelt kan arbejde i Netto de sidste timer op til en fuldtidsansæt-telse på 37 timer, således at du kan tjene en fuldtidsløn. Benyt endelig din tillidsmand til at forhandle en god rammetid for dig, inden du lover menighedsrådet, at bare du kan have fri onsdag, er det nok.

VENT EN MÅNED

Selv dygtige tillidsmænd har svært ved at forhandle bedre vilkår, hvis menighedsrådet fornemmer, at organisten i første omgang er glad. Og omvendt gælder det særligt ved ny-ansættelser, at tillidsmanden har nemmest ved at forhandle gode arbejdsbetingelser for organisten, hvis menighedsrådet vil have ved-kommende. Lad være med at sige din nuværende stil-ling op, før ansættelsesbevis, rammetid og kvali ikationstillæg er på plads, er godkendt af tillidsmand/Organistforeningen og er un-derskrevet. Og et sidste råd: Det er bedre at vente en måned med at skifte job for at få ovennævnte ting på plads. Den måned kan have afgørende betydning for, hvor villigt menighedsrådet er

til at forhandle og til at give, hvad du ønsker, for netop at få dig som organist.

Læs meget mere om løn, rammetid og jobskifte på organist.org under "Ansat som organist" > "Overenskomstansat".

Inger Marie Riis er tillidsrepræsentant i Københavns og Helsingør Stifter.

Rammetidens omfang?Organistoverenskomsten defi nerer ikke, hvilken udstrækning, rammetiden for deltidsansatte kan have. Det er til forhandling. Derimod kan rådig-hedstiden højst udgøre 20/37 af stillingsstørrelsen. Her i bladet bragte vi i april 2015 en artikel om rammetid forfattet af Organistforeningens konsu-lent, Hans Henrik Brok-Kristensen, som henviser til, at mange bruger den tommelfi ngerregel, at ud over selve den ugentlige arbejdstid, kan rammetiden om-trentligt fastsættes til yderligere 50 procent af stil-lingsstørrelsen, dog evt. mere for små stillinger. Måneden efter skrev Landsforeningen af Me-nighedsråd så under overskriften ”Værd at vide om rammetid” i nr. 5 af Menighedsrådenes Blad:

”Mange faglige organisationer giver udtryk for, at der fi ndes diverse regler for, hvad der må aftales, fx at rammetiden bør være den ugentlige arbejdstid + 50 % eller andre lignende 'tommelfi ngerregler'. Dette er altså ikke korrekt. For var det tilfældet, ville det ikke være muligt at placere både arbejdstid og rådighedstid inden for rammetiden, når rådigheds-tiden må udgøre op til 30/37.” Her må argumentationen fra Landsforeningens jurister dog siges at halte. Rådighedstiden kan iføl-ge overenskomsten (§ 12, stk. 4) højst være på fi re timer i fem dage om ugen, hvilket for deltidsstillin-ger skal nedsættes forholdsmæssigt. Det ugentlige loft får man altså ved at gange med brøken 20/37.

Filip


REPORTAGE

På Kirkemusikkens Dag i juni var san-gen i fokus – sangen som det stærke, sam-lende element i kirke og samfund og som den inkluderende og til tider endda hel-bredende kraft. For sang skaber ikke kun smuk lyd, sangen kan bruges direkte mod eksempelvis ensomhed, demens og andre former for social isolation.

Tekst: Nete ParkovFoto: Carsten Engstrøm

Mødelokalet på Emmaus Galleri og Kursus-center i Haslev er ved at være fyldt op. Klok-ken nærmer sig 10 den 25. juni 2015. I døren står Ole Brinth, rektor for Sjællands Kirke-musikskole, og byder deltagerne velkommen. Deltagerne kommer fra alle funktioner inden for kirken – der er præster, organister, kirke-sangere, kirke- og kulturmedarbejdere, me-nighedsrådsmedlemmer – men også kirke-gængere, der af interesse for emnet er mødt op. Efter at have fundet hver sit navneskilt, sætter vi os alle til rette ved bordene. Det første punkt er en præsentation af Syng Nyt-hæftet med fællessang, forestået af sog-nepræst og historiker Morten Skovsted. ”Jeg har altid syntes, det er så livsbekræf-tende at indlede dagen med fællessang,” si-ger en kvinde ved mit bord med varme i stem-men, og hun møder stor enighed fra andre ved bordet. Snart løfter sangen sig og fylder alle hjør-ner af lokalet. De nye salmer får liv, forsamlin-gen mødes og forenes i et varmt og kraftfuldt fællesskab af toner.

Det er Kirkemusikkens Dag – en inspirati-onsdag for alle med interesse for kirke og kir-kemusik. Og i år er det sangen, der er i fokus som kirkens kulturelle kraftfelt.

GIVER HØJMESSEN GYLDIGHED

”Sikke en lot lyd, når I synger!” Det første punkt efter frokosten har vi ind-ledt med at synge ”Nu blomstertiden kom-mer”. Herning-organisten Mads Bille, der skal fortælle os om arbejdet, der udgår fra Sangens Hus, er imponeret over vores fælles klang, og vi ranker ryggen. Den kunstneriske leder af Den Jyske Sangskole, er om nogen fortrolig med sangen som fag, som læringsproces og med hans egne ord som en kraft i samfundet. ”I forbindelse med etableringen af San-gens Hus arbejder vi blandt andet for at give mennesker et frimodigt forhold til deres egen sangstemme,” fortæller Mads Bille. ”En med-syngende menighed giver højmessen gyldig-hed. En passiv menighed gør så at sige den lu-therske tjeneste ugyldig.” ”Omkring eksempelvis fornyelse af salme-bogen, har kirken en fantastisk demokratisk tradition. Teksterne bliver sendt ud i hørings-bølger, man diskuterer i alle mulige detaljer, hvad der skal med i den bog, der endegyldigt af biskopperne skal sendes til autorisering af dronningen. Musikken, derimod, svæver i et limbo herhjemme,” mener Mads Bille. Det, der vinder hævd, er i vid udstrækning det, som præsten synes – og måske også or-ganisten. Uden at ville ensrette alt mener han, at det vil gavne kirkens sammenhængskraft, hvis der er en vis genkendelighed og ryg-

SANGEN SOM SAMMENHÆNGSSKABENDE KRAFT


REPORTAGE

rad på det musikalske plan, herunder en helt klar linje i forhold til, hvilken rolle koret har i gudstjenesten. ”Jeg vil vove at påstå, at der for tiden er en meget stor interesse for sang, næsten en sang-bølge. Sangen slår jo ring om os selv, de inerer os selv, og dens poetiske udtryk er en måde at mødes på og en helt central ytring i gudstje-nesten. Men måden at bruge sang i samfundet antager hele tiden nye og spændende former. Vi ser for eksempel på folk, der lider af alvor-lige spasmer, at spasmerne lægger sig, når de synger. Vi ser fængselskor, hvor de indsatte møder sig selv på en ny måde og har et fæl-lesskab om at få musik til at lyde godt. Vi ser sang, som adresserer et af de store problemer i samfundet – at folk er ensomme.”

EN SKOLE FOR SANG

For over 30 år siden var Mads Bille i England, hvor han studerede den engelske drengekor-tradition i henholdsvis Canterbury Cathedral og i Westminster Abbey. Og det var med klan-gen fra de berømte engelske drengekor i ører-ne, at han indledte arbejdet med Herning Kir-kes Drengekor. ”Min afmagt over for forskellen mellem den klang, jeg havde i hovedet, og den lyd, mit drengekor frembragte, endte med, at jeg sag-de til min kone: Jeg synes, vi skal emigrere!” Men heldigvis gjorde han ikke alvor af det. I stedet besluttede han sig for at gøre en eks-tra indsats med sit drengekor. Han spurgte sig selv, om han måske havde stillet opgaven for-kert. Han tænkte på, at verdens elitekor, Wie-

Mads Bille, organist og korleder ved Herning Kirke og kunstnerisk leder af Sangens Hus, fortæller om sit vigtige pionerarbejde for dansk korliv og sangkultur.


ner Sängerknaben, Kings College, de engelske choirs, alle sammen havde en skolefunktion. ”Det var altså ikke bare en symbiose af en enkelt overophedet dirigent og så den lok børn, man kunne skrabe sammen. Det var et læringsprojekt, der handlede om, at musik er et fag. Altså skal de lære at læse noder, de skal lære at spille klaver, de skal have sangunder-visning og simpelthen køres ind i faste ram-mer. Og så skal det i øvrigt foregå på en måde, så børnene trives med det.” Mads Bille havde sit drengekor, og hans kone, Dorte Bille, dannede et pigekor. Sam-men tog de fat på at lave et læringsmiljø. De oprettede Den Jyske Sangskole som en selv-ejende institution, så der kunne komme le-re midler til. De tog kontakt med skolerne og etablerede efteruddannelse af lærerne.

NETVÆRK AF SANGKRAFTCENTRE

”Så slog det os: Vi må lave nogle centre over hele landet, hvor man arbejder på samme måde. Vi skal ikke komme dertil, at dette sam-fund grundlæggende er befolket af passive lyttere, så vi må støtte mennesker i at lære at synge og spille og give et løft af sangen i Dan-mark.” Det Obelske Familiefond bevilgede 12 mio. kr. til etablering af centre over hele landet. Un-der den proces var opmærksomheden på san-gens rolle i samfundet blevet skærpet, og det stod klart, at der indes en hel del enkeltper-soner, ildsjæle og organisationer, der brænder for at give sangen en rolle. Men de havde in-gen kontakt med hinanden. Mads Bille talte med lederen af Team Dan-mark, der understregede vigtigheden af at ska-be et stærkt netværk: Dem, der kan netværke, overlever. Dem, der ikke kan netværke, dør. ”Jeg tror meget på transport af viden. Jeg tror også, at et samfund er nødt til at have et

kulturliv og et kirkeliv, der ikke er så ekstremt selvreparerende som i øjeblikket. Vi er også nødt til at se på en helt anden type koncert-formater. Folk gider ikke nødvendigvis sidde i halvanden time og bare lytte. De vil gerne være med. Interaktion på alle niveauer tror jeg er vigtigt.” Med den erkendelse gik han i 2013 til kul-turminister Marianne Jelved og beskrev sin vision. Hun bakkede varmt op. ”Den bevilling på ni millioner kr., vi søg-te om, ik vi igennem et enigt inansudvalg. Og det syntes jeg tegnede lyst for fremtiden. Det ville sige, at der i hele folketinget var en bred forståelse for, at sang er en stor sammen-hængskraft for vores samfund. Vi ik ire et halvt år til at udvikle et Sangens Hus, og det er vi jo så i fuld gang med,” siger Mads Bille om det landsdækkende samarbejdsforum, som åbnede i Herning i marts 2014. Efter Mads Billes indlæg er der spørgetid. Den udnyttes littigt og kredser især om folke-skolens og lærernes rolle i forhold til at styrke vore sangtraditioner. Tankerne er sat i gang, og snakken går livligt i pausen. Rygerne samles til en hyg-gestund på terrassen, andre benytter øjeblik-ket til at få rørt benene i den gamle højskole-have, hvor de gamle træer breder deres grene over et tæppe af nyslået græs.

FRA HJERTE TIL HJERTE

”Stå op bag stolen! Vi skal lave en lille øvelse i sang og bevægelse!” Og snart genlyder rummet af tonerne fra den gamle sang ”Jeg gik mig ud i kvælden”, suppleret med tramp, klap, dansetrin og som afslutning udført som trestemmig kanon. Anne-Mette Riis er studielektor i Musikpæ-dagogik ved DKDM og freelance kursus- og foredragsholder. Hun har spillet en væsentlig

REPORTAGE


rolle i forhold til det musikpædagogiske ar-bejde i den danske folkekirke med udviklin-gen af babysalmesang, salmedans med kon-irmander og salmesang med demens-ramte.

I sin artikel ”Salmer i nærvær – med æl-dre og med mennesker med demens” har hun bl.a. skrevet:

Når muligheden for at være sammen i et lige-værdigt fællesskab indskrænkes på grund af alder og sygdom, kan sangen blive en livstråd mellem mennesker og en kilde til erindring. I det musikalske stof har vi således et stærkt red-skab i hænde, når vi holder andagt og gudstje-neste. (...) Mange mennesker har nogle melodier, som følger dem igennem livet. Melodier, som kom til at betyde noget særligt og kan bringe minder, dufte, glæder og sorger med sig. En 92-årigs svar på musikkens betydning for mennesker lød i al sin korthed: “Musik kommer fra hjertet og går til hjertet.”

Som introduktion til sit indlæg her i Haslev fortæller Anne-Mette Riis, at hun som konsu-lent for nylig rådgav i et kirke-plejehjem-sam-arbejde omkring demente:

”På døren over indgangen til plejehjemmet står: Velkommen til Nutiden! Inden jeg træ-der over dørtærsklen til plejehjemmet, må jeg glemme mit ur, min kalender, min mobil-telefon, mine fordomme og forventninger. Vel-kommen til nutiden! Fortid og fremtid indes ikke her. Samværet lige nu og her – det er min opgave.”

MUSIKKENS BRO TIL DET TABTE

“Men hvad er det så for en livssituation, vi kan møde?” spørger hun og læser et uddrag fra en bog af psykologen Tom Kitwood: ”Du be inder dig i en hvirvlende tåge og i halvmørke. Du vandrer omkring på et sted, som synes vagt bekendt, og alligevel ved du ikke, hvor du er. Du kan ikke inde ud af, om det er sommer eller vinter, dag eller nat. Mens du snubler i tågen, har du indtryk af, at folk skynder sig forbi dig, mens de skvadrer som bavianer. Det værste ved det er, at du ved, at det ikke altid har været sådan. Bagved tågen og mørket er der et svagt minde om tider, da du vidste hvor og hvem du var. Du står tilbage med en følelse af et tab, der aldrig kan gen-oprettes.” Den engelske psykolog Tom Kitwood var en

REPORTAGE


af foregangsmændene for oplysning om den gennemgribende håbløshed, der herskede i plejeforsorgen af demensramte. Plejen ligne-de mest af alt opbevaring, eftersom man men-te, at man jo alligevel ikke kunne stille noget op, og den holdning havde – og har – katastro-fale konsekvenser for den sygdomsramte. Men kirken kan gøre noget i den sammen-hæng. For kirken har musik og sang. ”Sangene er det sidste, der forlader os. Mu-sikken rammer menneske og hjerne så om-fangsrigt og komplekst, at den kan være vejen til følelser og identitet, selv dér hvor menne-sket er slået fuldstændigt ud og har mistet det meste.”

RO OG LANGSOMHED

Anne-Mette Riis vil give os en kortfattet over-sigt over den menneskelige hjernes funktio-ner. På lipover-tavlen tegner hun et hus som et diagram over hjernen. Taget er tankens og or-denes rum. Tagrenderne er de sekundære san-ser: lugt, smag, syn, hørelse. Nedenunder er selve huset, afdelingen for følelser. Vinduerne er vore sociale relationer. Nederst har vi fun-damentet: hjernestammen, hvor de tre primæ-re sanser gror, følesansen, balancesansen og muskel-led-sansen. Og i denne forbindelse er sanserne vigtigere end resten af huset. Forsøg har vist, at selv unge mennesker kan udvikle pseudo-demens, hvis de ikke får sanseindtryk. “Hvor er det katastrofalt at tænke på, hvad vi dog ikke har gjort på plejehjemmene i man-ge, mange år. At vi har forsømt – af uvidenhed og mangel på ressourcer – at give den nødven-dige sensitive hjælp til de mennesker, som har tjent de yngre generationer hele deres liv.” Men hvordan kan man skabe et menings-fuldt samarbejde mellem kirke og demens-ramte på plejehjem?

”Vi ved, at den demensramtes adgang til forståelse gennem sanseindtrykkene er ble-vet forstyrret, og det betyder, at vi er nødt til at indrette vores andagtsrum hensigtsmæs-sigt, og at vi i vores krop og stemme viser en tydelighed og en varm tilstedeværelse. Det betyder også, at ro og langsomhed er ledetrå-de i samværet.”

GENKENDELSENS GLÆDE

”Samtidig kan vi med salmen give mulighed for en sanseindtryks-stimulation. Det var ikke bare for sjov, at vi lavede den lille øvelse, da vi begyndte. Vi ved, at selv den mindste be-vægelse hjælper til at stimulere hjernen. Når man sidder ned det meste af tiden, giver det en væsentlig større gennemstrømning i hjer-nen blot at vippe en hånd. Så sanseindtryks-stimulans i forbindelse med salmen, er en vej og en mulighed.” ”Jeg har brugt nogle genstande til at dele ud og have i hånden, for eksempel den lille rispo-se. Den er god at nulre med. Og så har vi genta-get det samme vers igen og igen uden akkom-pagnement. Dermed har jeg også mulighed for, når jeg går og deler tingene ud, at have en direkte kommunikation med hver enkelt.” Som afslutning på sit indlæg fortæller An-ne-Mette Riis om en ilm, som hun vil anbe-fale os alle at se. Filmen ”Alive Inside” ligger tilgængelig på Net lix. Filmen følger forskel-lige mennesker, der er meget hårdt ramt af demens og nærmest hjælpeløse. Men da de får hovedtelefoner på og præsenteres for den musik, der betød noget for dem engang, sker der en meget mærkbar ændring med krop-pens udtryk i retning af glæde og genkendelse af deres egen identitet.

REPORTAGE


ANDRESEN OG ARENT GANGE TO

Klokken er blevet 15.30. Det er tid til kaffe-pause, og Kirkemusikkens Dag er langtfra slut endnu. Inden middagen skal deltagerne møde digteren og komponisten Arne Andreasen og synge hans sange. Aftenen byder på en kon-cert i Haslev Kirkehus med Søren Andresen og Betty og Peter Arendt. Selve Haslev Kirke er under renovation. Al indmad er skrællet ud af kirkerummet, mure-ne står nøgne og tavse om håndværkernes ef-terladte stiger og stilladser. ”Jeg har en drøm”, siger kirkens organist, Peter Arendt, efter en fornem koncert. ”En drøm om, at vi alle sammen går over i den tomme kirke og fylder rummet med sang.” Og det gør vi så!

Mads Bille fortæller mere om sangkraftcentre-ne i en artikel i Organistbladet fra juni 2015. Den kan indes på DOKS.dk ved at søge på ”Ide-en bag sangkraftcentrene”.

Anne-Mette Riis' artikel ”Salmer i nærvær – med ældre og med mennesker med demens” kan indes på fyensstift.dk under ”Præster” > ”Demens Netværk” > Links.

Skribenten af nærværende artikel, Nete Parkov (tidl. Nygaard), arbejdede gennem 35 år som organist i folkekirken i en række forskellige sogne. Nu er hun pensionist og har desuden virksomheden Editshop, hvor hun redigerer både tekst, lyd og billede.

Lektor Anne-Mette Riis stod for eftermiddagens andet indlæg, som blev et stærkt og rørende vidnesbyrd om sangens og musikkens til tider magiske kraft.

REPORTAGE

ANMELDELSER


I stakken af LP-plader har jeg en skive med julekon-certer indspillet af det legendariske italienske orke-ster I Musici med fi re concerti grossi. Denne rent instrumentale og koncerterende musik vil i første omgang ikke give os nordeuropæere nogen julefor-nemmelser. Men der er faktisk tale om kirkemusik beregnet for juletiden, hvilket i hvert fald Corellis og Locatellis koncerter afslører: de er forsynet med en pastorale, et stykke hyrdemusik, og hyrderne var som bekendt de første, der hørte om Herrens fødsel. Hermed når vi frem til en node fra det tyske for-lag Dr. J. Butz i Bonn, som har udgivet en samling med “kendte jule-pastoraler fra barokken” bearbej-det af Edward Tambling. Det drejer sig om uddrag fra bl.a. de førnævnte julekoncerter. To af satserne, Corelli og Manfredini, vil kunne genkendes fra LP’en, andre satser fra bl.a. Händels Messias og Bachs Juleo-ratorium er ligeledes velkendte. De sidste af i alt syv satser er af de mindre kendte J.D. Heinichen og E.F. dall’Abaco. Det er i alle tilfælde langsomme, meditative og meget smukke stykker – og pastoraler, hyrdestykker, er altid i 12/8. Tambling har uden væsentlige proble-

Edward Tambling, red.Bekannte Weihnachts-pastoralen des Barock

Dr. J. Butz, BU 2683Ca. 160 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Andreas Willscher og Hans-Peter Bähr, red.Sorties der französ-ischen Romantik

Dr. J. Butz, BU 2700Ca. 250 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

mer kunnet transskribere de ukomplicerede orkester-satser for orgel (to manualer + pedal), og efter mit skøn er resultaterne vellykkede ... jeg kom faktisk helt i julehumør. Nodetrykket er fornemt, sværhedsgra-den i den lette ende – her er med sikkerhed velegnet brugsmusik til julens mange tjenester.

ALSIDIG FRANSK ROMANTIKEn udgivelse med udgangsmusik (= postludier) fra den franske romantiske orgeltradition giver umiddel-bart associationer til grandios, festlig og kompleks musik for katedraler eller i det mindste meget sto-re købstadskirker. Og ja, der er musik af bl.a. Tour-nemire og Dupré, hvor eneste noterede dynamiske angivelse er: fff. Ikke noget for mine to små lands-bykirkeorgler. Men mit beherskede kendskab til det-te repertoire skyldes udelukkende koncerter og ind-spilninger, og derfor var det lidt overraskende at se spændvidden i de i alt 17 stykker. Hele ti Sortier er uden pedal, værker af Raffy, Querm, de Montber, Lefébure-Wely, Rousseau og Collin, Amann, Quignard, Bonis og Plum. Der er heldigvis små biografi er af komponisterne, for jeg vil ikke prale af at kende andet end nogle få. De syv øvrige stykker er med pedal og to manualer: Clauss-mann, Baille, de Vilbac, Salomé, Perilhou samt først-nævnte Tournemire og Dupré. De 17 stykker udgangsmusik er langtfra udeluk-kende store, festlige Sortier. Der er tværtimod musik, der kan bruges i mange forskellige kirkelige sammen-hænge: både festlige men også højtidelige, til begra-velser mv. Efter at have “småspillet” rundt omkring og vurderet både musik og tekniske udfordringer ser jeg meget fi ne muligheder også for organister med “lille kørekort” og små landsbykirkeorgler. Et interessant forord på tysk, engelsk og fransk be-skriver den historiske tradition for Sortier i 1800-tal-let, og også en Glossar (tysk, fransk, engelsk) er der blevet plads til. Opsætning og nodetryk er som i før-nævnte hæfte af fi neste kvalitet. I begge hæfter ud-nyttes ekstraplads/ekstraside til at placere hensigts-mæssige bladvendinger.

Thorkil Mølle

Sortiesder französischen Romantik

für Orgel / for organ / pour orgue

Herausgegeben vonAndreas Willscher und Hans-Peter Bähr

Dr. J. Butz • Musikverlag • BonnVerl.-Nr. 2700

Die besondere GattungBand 11

Bekannte Weihnachtspastoralendes Barock

Dr. J. ButzBonn

Verl.-Nr.BU 2683

Bearbeitet und herausgegebenvon

Edward Tambling

für Orgel solo

Organist.org 8/2015 19

ANMELDELSER

I 2010 udgav Poul Raaby sin første melodisam-ling, som indeholdt 54 nye melodier til eksisteren-de salmer i salmebogen. Den nye udgivelse tilby-der endnu en samling alternative melodier. Og lad mig sige det straks: Der er mange rigtig gode ting at hente. Det kan man forvisse sig om ved at gå ind på salmemelodier.dk > ”melodier” og lytte til de salmer, der er lagt op som lydfi ler, hver med et par vers sunget af Fie Pilgaard med Poul Raaby ved klaveret. Bogen er i det klassiske afl ange koralbogsfor-mat, som er bekvemt både til klaverbrug og orgel-brug. Og begge dele får man brug for. Det fremgår ganske vist af forordet, at melodierne, som i før-ste omgang er blevet udskrevet til klaver, er blevet omskrevet til orgel (3- eller 4-stemmigt) med hjælp fra komponist Jan Thor Callesen. Satserne er, som det hedder, ”lige til at gå til for kirkens organister”. Jeg vil nu mene, at en del af satserne stadig ligger bedst for klaver. Det gælder i særdeles de rytmiske melodier, hvor der bruges lifts og synkoper. Men lad os nu se på nogle af de markante melo-dier.

Poul RaabySupplement 2 til Koralbogtil Den Danske Salmebog.57 andre melodier af Poul Raaby

Egen udgivelse100 kr. trykt eller gratis pdfse salmemelodier.dk

VELLYKKEDE ALTERNATIVERDDS 171 “Lazarus lå i sin grav” er en lille perle. Fire-stemmig og let at spille både på klaver og orgel. DS 258 “Vil natten nu vige” er et godt alternativ til den triste, undselige melodi i DDK 536. Raabys fi -restemmige koral har trinvis basgang og jazzpræget harmonisering. Klinger godt både på klaver og orgel. DDS 54 “Hvad mener I om Kristus?”. Straks jeg hørte den, sagde jeg: Bingo! Den er lige til en ung-domsgudstjeneste. Der er rytmisk drive i den med en smittende gospelagtig sangbarhed. Jeg mener, at melodien også bør prøves i en almindelig højmesse som et forfriskende alternativ til DDK 221. Den er tre-stemmig og udpræget rytmisk. Er bedst på klaver – gerne suppleret med gulvbas og slagtøj. DDS 285 “Hør himmelsus i tredie time” synes jeg er en rigtig fl ot melodi til Jørgen Gustava Brandts tekst (uden at jeg derved skal forklejne Ole Schmidts melodi i DDK 234). Raabys sats er en trestemmig ryt-misk sats, som passer bedre til klaver end orgel.

FORTJENER AT BLIVE BRUGTDDS 550 “Nu er livet gemt hos Gud” er et godt alter-nativ til DDK 382. Melodien forekommer ligesom tre andre i to udgaver, en klaversats og en orgelsats. Or-gelsatsen er fi restemmig, men ikke helt vellykket som transskribering af klaversatsen. Med nogle omlæg-ninger af understemmerne kan satsen gøres mere rolig at høre på og tilmed lettere at spille. DDS 323 “Kirken den er et gammelt hus” er et spændende bud på tiltrængte alternativer til DDK 304. Den trestemmige sats er rytmisk, men lader sig fi nt spille på orgel. Det er i øvrigt en forholdsvis enkel sag at lave denne sats om til en fi restemmig og der-med mere fyldig sats. DDS 523 “Min nåde er dig nok” er en fi n sangbar melodi. Den fi restemmige sats kan ved nogle stem-meomlægninger gøres lettere spilbar (ikke mindst til trio-spil, som efter min mening er enhver koralhar-moniserings lakmusprøve). Der er mange fl ere gode melodier i Poul Raabys koralbogstillæg, som fortjener at blive taget i brug. Alle satser i bogen er i øvrigt forsynet med becifrin-ger, som dog vel først og fremmest er til nytte, hvis andre instrumenter end orgel/klaver skal spille med på salmerne.

Georg Klinting


Bent PåskeTlf. 43 53 38 [email protected]

Koralbogtil Den Danske Salmebog 2003Koralbogen er under genoptryk, og det kan ikke

oplyses, hvornår den er til rådighed. Bestil den her og få den leveret portofrit,

når den kommer på markedet.

Kan det ikke vente, er her et godt tilbud:

Den Danske Koralbog (tidligere udgave)

og

Tillæg til Den Danske Koralbog (med alle de nye salmer)

Normalpris samlet kr. 960,00 Efterårstilbud Kr. 750,00

Skriv til [email protected] eller ring til 43 53 38 08

Med venlig hilsenBent Påske

KIRKEMUSIKFESTIVAL I AALBORG 13. SEP. - 11. OKT.

MUSIKKENS HUS (STORE SAL) SØN. 13/9 KL. 15.00 BASUN & ORGEL: Den Danske Basunkvartet

& domorganist Hanne Kuhlmann

Entré: 145 kr. incl. gebyr (Musikkenshus.dk)

BUDOLFI KIRKE ONS. 16/9 KL. 19.30BEFORE BAROQUE: Christian IV’s Vokalensemble

under ledelse af Ruben Munk

VESTERKÆR KIRKE TORS. 17/9 KL. 19.30 BLUES & BALLADER

Margrete Grarup, sang – Ole Bech, guitar

VOR FRELSERS KIRKE LØR. 19/9 KL. 16.00BACH-KANTATER ved Vor Frelsers Kirkes Kor, Vejgaard

Kirkes Koncertkor, Cantica Consort

VEJGAARD KIRKE SØN. 20/9 KL. 16.00 BACH-KANTATER ved Vejgaard Kirkes Koncertkor, Vor

Frelsers Kirkes Kor, Cantica Consort

VESTERKÆR KIRKE TORS. 24/9 KL. 16.30 BØRNEKONCERT ”PÅ VEJ TIL NOAHS ARK”

Nina Rask Andersen, sang & TrioMak

KLOSTERKIRKEN LØR. 26/9 KL. 10.00 BØRN, BOBLER, BEVÆGELSE OG BLIDE BALLADER

Anna, Malene & drengene og Budolfi Spirekor

VOR FRUE KIRKE LØR. 26/9 KL. 11.00 BASUN & ORGEL: Flemming Dreisig, orgel –

Rikke Kursch, orgel – Bettina Ejlerts Jensen, basun

NR. TRANDERS KIRKE SØN. 27/9 KL. 14.00BØRNESHOW MED MEK PEK, SØN & ONKEL TOT

Entré: 50 kr. (Forsalg fra 1/9 fra Nr. Tranders Kirkekontor)

SKALBORG KIRKE TIRS. 29/9 KL. 19.30 BLACK RUSSIAN: Aalborgensisk vokalgruppe

Medsyngende leder: Anna Vestergaard

HANS EGEDES KIRKE ONS. 30/9 KL. 19.30 BAROKCHOK – EN ANDERLEDES BAROK TRIO

Carsten Sindvald, Kai Stensgaard & Tine K. Skau

MUSIKKENS HUS (STORE SAL) LØR. 3/10 KL. 15.00 BERØMTE B’ER: 8 organister fra Aalborg trakterer

landsdelens nyeste og største orgel

Entré: 145 kr. incl. gebyr (Musikkenshus.dk)

HASSERIS KIRKE SØN. 4/10 KL. 16.00BACH, BEATLES & BLUE NOTES

Morten Kargaard Septet

VEJGAARD KIRKE MAN. 5/10 KL. 19.30BIRCH – PORTRÆTKONCERT

Coro Misto & Søren Birch, dirigent

BUDOLFI KIRKE ONS. 7/10 KL. 19.30 BRUCKNER, BRAHMS & BUNK

Aalborg Domkirkes Kantori – M.T. Østergaard, dirigent

MUSIKKENS HUS (ØVRE FOYER) LØR. 10/10 KL. 15.0 BALTISK KORMUSIK MV.

Damekoret Sapnis (Riga, Letland)

NR. UTTRUP KIRKE SØN. 11/10 KL. 10.00 BALTISK KORMUSIK MV.

Damekoret Sapnis (Riga, Letland)

VOR FRUE KIRKE SØN. 11/10 KL. 16.00 BACH-ORGELKONCERT

Abram Bezuijen, Norge

HASSERIS KIRKE SØN. 11/10 KL. 19.30 BØRGLUM – DIGTERKONCERT: Forfatteren Jørgen

Børglum Larsen og Hasseris kirkes trio & vokalgruppe

Festivalen gennemføres takket være økonomisk støtte

fra Aalborg Stift, Aalborg Kommune og Nordea-fonden

HVOR INTET ANDET ER ANFØRT: FRI ENTRÉ WWW.KIRKEMUSIKFESTIVAL.DK

0

KIRKENS FORUMDANMARKS FAGMESSE FOR KIRKEN

SE MERE PÅ WWW.KIRKENSFORUM.DK

25. - 26. SEPTEMBER 2015

KL 9.00 - 16.00I MESSE C, FREDERICIA

OPLEV DET SPÆNDENDE PROGRAMVi sætter fokus på:

”Ældre og demente - Hvordan giver vi dem en god oplevelse i kirken?” Fremtidens kirkegårde i nyt perspektiv Landsogne Investeringer i kirken og kunst

Se hele programmet, udstillerliste m.m. på www.kirkensforum.dk

GRATIS ENTRÉREGISTRERING PÅ WWW.KIRKENSFORUM.DK

Vestre Ringvej 101 · 7000 Fredericia · Tlf. 7592 2566 · Fax 7593 2149 · www.messec.dk · [email protected]



Kontakt: Hans Esbjerg, tlf 4093 0154, [email protected]: www.pladekisten.dk

DE N DAN SK E SALM E DUO

saxofon og klarinetCHRISTIAN VUUST

W W W.DENDANSKESALMEDUO.DK

klaverHANS ESBJERG

Kirkekoncerter

Julekoncerter og andre temakoncerter

Musikgudstjenester

Sognearrangementer med fællessang

Koncerter med kirkens kor

Konfirmandarrangementer

DEN DANSKE SALMEDUO TILBYDER:

“Instrumentalt kammerspil af fineste karat”Dagbladet Information


Jutlandia Saxophone Quartet

Klassisk musik for fire saxofoner…siden 1996

Kontakt Kasper Hemmer Pihl tlf. 2620 5350 – [email protected]

www.jutlandia-sax.com

KONCERT MED TRESAFINADO

aktuel med ny CD: Choro Nórdico

Pia Kaufmanas, Fløjte Torsten Borbye Nielsen, Guitar

Afonso Correa, Percussion

"…musik, som kommer fra et sted, hvor menneskelig varme og sanselighed bor." Anders Beyer, Information. " …stor instrumental overlegenhed.” Jakob Levinsen, Berlingske Tidende.

Workshop & koncert med dit kor

Nye salmer og sange & kendte salmer i nyt lys

Lyt til musikken - www.tresafinado.dk

[email protected] - tlf. 5126 9052 [email protected] - tlf. 25 396 398


SIRENA

Træd ind i en ny verdenEn unik og overraskende koncertoplevelse

Ny CD

“...de förvandlar blockflöjten till ett av världens coolaste instrument” Dalarnas Tidning

Info & booking: Karina Agerbo28376932/[email protected]

www.sirena.se

Introduktion til klokkespilsstudiet.

Lær at spille på klokker, lad tårnet spille selv pr. computer og forstå årsagen til, at klokker kan fascinere eller det modsatte.Kl. 15-18. Mandage. Løgumkloster, klokkenistafdelingen.

Tilmelding og info: www.fof.dk/toender-bov


JAZZANDAGT MED MARGRETE GRARUP OG MADS VINDING

EN ANDAGT OG KONCERT I SAMARBEJDE MED KIRKENS PRÆST OG ORGANIST

God musik og ord til eftertanke Andagt og koncert samles i en blanding af oplæsning - musik - fællessang

Margrete Grarup har de seneste 25 år sunget i ind- og udland inden for mange forskellige genrer. Hun har optrådt med et hav af forskel-lige musikere bl.a. Povl Dissing, Carsten Dahl, Mari-lyn Mazur, Poul Halberg, Bobo Moreno, Uffe Steen, Niels Jørgen Steen, Klüvers Big Band, Georgie Fame og Mud Morganfield

Mads Vinding er et eksempel på dansk jazz i verdensklasse. Et af de absolutte "bas-esser" med mere end 800 pladeudgi-velser bag sig. Han er indeha-ver af en imponerende "rekordliste" af engagementer med jazzmasters som f. eks. Herbie Hancock, Wayne Shorter, Stan Getz, Dexter Gordon, Ben Webster og Benny Goodman

KONTAKT: [email protected] eller 24600653 / 20265003

LYD: www.fineartists.dk/grarup.html

KONCERT MED TUDOR4U

RENÆSSANCENS BEDSTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE

74 koncertudbydere med 223 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk

MARCUSSEN & SØN . ORGELBYGGERI A/SSTOREGADE 24 . DK 6200 AABENRAA . TLF (+45) 74 62 23 50

www.marcussen-son.dk . [email protected]

© H

élèn

e M

ogen

sen

de M

onlé

on

Orglet i Musikkens Hus i Aalborg72 stemmer + 1 transmitteret stemme


Skandinavisk Orgelcentrum

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Hybridorglet i Fløng Kirke

92 cm

Orglet er blevet udbygget med 26 nye stemmer, og har nu i alt 40 mod de oprindelige 14. De gamle, mekaniske registertræk er alle bibeholdt, og er stadig en del af det funktionelle orgel. Derudover har orglet gennemgået en delvis renovering, og er blevet udvidet med i alt fem hybrakustiske lydgivere, fire 8 fod og én 16 fod. Lydgiverne er placeret på hver side af orglet, og er farvemæssigt nøje tilpasset det oprindelige instrument. Resultatet er blevet en større klanglig fylde til støtte for salme-sangen, samt mange flere muligheder for musikalsk variation.

26 nye stemmer

Besøg os på Kirkens Forum, Messe C, Fredericia, stand D-3234

Mød os på

Oplev Michael König på et Rodgers Infinity 243 LT

(find os på stand 3120)

www.roland.dk

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER

Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 5, 2015, side 32.Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling:• Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn

og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).


ORGANIST TIL VÆR OG SERRIDSLEV KIRKER,

HORSENS PROVSTI, ÅRHUS STIFT

EN FULDTIDSSTILLING som organist i Vær og Ne-bel Sogne er ledig til besættelse 1. november 2015.

VÆR OG NEBEL SOGNE er beliggende umiddelbart uden for Horsens og omfatter 2 kirker beliggende in-den for en radius af 2 km.

Vær og Nebel Sogne vægter den musiske del af høj-messen højt og har et stort ønske om at bevare og gerne videreudvikle arbejdet med børne- og ung-domskoret. Den nye organist vil få gode muligheder for at præge den musikalske udvikling i sognet.

ANSØGERE SKAL have bestået Præliminær Orgel-prøve eller tilsvarende uddannelse.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR er omfattet af Fæl-lesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærer-nes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Over-enskomst for organister med tilhørende lønprotokol-later, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Se overenskomsten på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER, kontakt venligst: sognepræst Gudmund Rask Pedersen, tlf.75 65 70 18.

ANSØGNINGSFRIST: fredag d. 18.9.2015, kl. 9.00.

DER INDKALDES TIL samtaler mandag d. 28.9.2015 og tirsdag d. 29.9.2015.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til me-nighedsrådets kontaktperson, Birte Holm Pedersen, Kirkekontoret, Værvej 48, 8700 Horsens, eller på e-mail: [email protected]

SE HELE ANNONCEN på www.jobnet.dk eller på www.organistforeningen.dk

Vær Kirke Foto

: Cla

ude

Dav

id/W

ikim

edia

Com

mon

s

STILLINGER


Vores organist gennem mere end 30 år har valgt at gå på pension, derfor er stillingen som organist ved Ørridslev og Vedslet kirker ledig til besættelse 1. de-cember 2015.

STILLINGEN er på 25 timer i ugentligt gennemsnit.

Stillingen, der er en fælles organiststilling ved de to kirker i Ørridslev og Vedslet sogne, indeholder ca. 95 gudstjenester inkl. højmesser, heraf er ca. 15 hver-dagstjenester, 6 plejehjemsgudstjenester på demens-afdeling, hvor organisten spiller til fællessang efter gudstjenesten. Derforuden ca. 40 andre kirkelige handlinger.

VI HAR TRADITION FOR anderledes gudstjenester, bl.a. påskemåltid, bededagsaften, byfestgudstjeneste, musikgudstjenester og koncerter, som organisten medvirker ved eller arrangerer. Derfor ønsker vi en or-ganist med lyst og evne til at spille et bredt repertoire og som har forståelse for kirken som arbejdsplads.

ORGANISTEN DELTAGER i et vist omfang i konfi r-mand- og juniorkonfi rmandundervisningen, ligesom der er ønske om evt. oprettelse af et børnekor, så vi søger en organist med evner til at arbejde med børn og unge. Vore sogne er børnefamilie-sogne, og baby-salmesang er oprettet i samarbejde med nabosogne.

Der er god mulighed for afl øsning og samarbejde med naboorganister.

ORGLER:· Vedslet kirke: Jysk Orgelbyggeri 1968, 5 stemmer, ét

manual + pedal.· Ørridslev kirke: P. Bruhn og Søn 1968, ombygget og

renoveret 2015, 11 stemmer, to manualer + pedal.

ORGANIST VED ØRRIDSLEV OG VEDSLET KIRKER,

HORSENS PROVSTI, ÅRHUS STIFT

ANSØGERE skal have bestået Præliminær Orgel prø-ve eller tilsvarende uddannelse.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirke-musiker er omfattet af Overenskomst for organister mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for be-sættelse af organiststillinger.

Se overenskomsten på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

Der er to basisløntrin. Løntrin 1. er på 275.239 kr. år-ligt, 31.03.2012-niveau. Løntrin to er på 288.345 kr. år-ligt, 31.03.2012-niveau. Der ydes et rådighedstillæg på 27.900 kr. årligt, 31.03.2012-niveau. Der kan forhand-les individuelt kvalifi kationstillæg. De angivne løndele er ved fuldtid. Alle løndele kvoteres i forholdet 25/37.

ANSØGNINGER til organiststillingen sendes til me-nighedsrådsformand Lene Feveile Hansen, Grøn-nedalen 1, Tvingstrup, 8700 Horsens, eller pr. mail: [email protected], og skal være menighedsrå-det i hænde senest d. 20. september. Ansættelses-samtaler og prøvespil forventes i uge 39.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen fås hos me-nighedsrådsformand Lene Feveile Hansen (Ørridslev sogn), tlf. 20 93 70 16, eller menighedsrådsformand Linda Jørgensen (Vedslet sogn), tlf. 28 25 71 17.

STILLINGER

EN NYOPRETTET DELTIDSSTILLING som organist-assistent ved Brønshøj Kirke, er ledig pr. 01-11-2015. Stillingen er på 26 timer pr. uge. Organistfunktionen ved Brønshøj Kirke omfatter foruden denne opslåede stilling en bestående stilling på 37 timer pr. uge.

DER ER indbyrdes vikarafl øsning mellem kirkens to organister.

ANSÆTTELSE sker ved Brønshøj Sogns Menighedsråd, Præstegårds Allé 5, 2700 Brønshøj.

BRØNSHØJ KIRKE er Københavns ældste kirke fra 1186 og er en landsbykirke i storbyen. Der er et rigt liv ved kirken, hvor den klassiske musik har en høj priori-tet. På alle områder af kirkens arbejde har menigheds-råd og ansatte ambitioner om et højt fagligt niveau. Gudstjenestelivet i al sin mangfoldighed ses som en central del af kirkens arbejde. På grund af en stor kirkegård omkring kirken er der også mange kirkeli-ge handlinger ved mange forskellige præster. I øvrigt også mange vielser og dåb. Brønshøj Kirke har en meget syngende menighed, og kirkens korliv består af seks voksne sangere om søndagen, og derudover har kirken et børnekor og et pigekor som i alt består af ca. 50 børn og unge. Alle tre kor er aktive og medvirker ved både gudstjenester og koncerter.

DER AFHOLDES 8-10 koncerter om året, og der er tradition for større projekter for kor og orkester, og ønsker om forskellige former for musikgudstjenester. Kort sagt et sted, hvor mange musikalske muligheder udnyttes og til stadighed udvikles.

DERFOR HAR VI BRUG FOR en organist mere. En or-ganist med lyst til at indgå i et samarbejde med den nuværende organist, som glæder sig til sammen med en kollega fortsat at være med til at give musikken mening og plads i kirkens liv.

KIRKENS ORGEL er fra 1975 bygget af Frobenius og består af 20 stemmer. Et meget velklingende orgel – fordelt på to manualer og pedal.

VI TILBYDER:· et godt og inspirerende arbejdsklima i en travl og

varieret arbejdsdag

· et dejligt orgel i et smukt og inspirerende kirkerum med en god akustik

· et godt og velklingende Kirkekor på seks voksne til Højmesserne

· et velfungerende korarbejde for børn og unge· en kirke med et mangfoldigt liv, med bl.a. Børne-

og Konfi rmandgudstjenester, en af landets største FDF-kredse (K25) og ikke mindst en engageret og syngende menighed

· et menighedsråd, der bakker op om musikken.

DU ER:· en dygtig organist, fl eksibel, samarbejdsvillig og

struktureret og ønsker at indgå i et kollegialt sam-arbejde med alle kirkens ansatte

· en organist, der trives med et højt aktivitetsniveau, en aktiv hverdag med mange kirkelige handlinger og medvirken som repetitør i et ugentligt korarbej-de for børn og unge.

· en dygtig akkompagnatør på både klaver og orgel.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen, herunder stillingsbeskrivelse, fi nder du på kirkens hjemmeside, www.bronshojkirke.dk, eller ved henvendelse til Orga-nist Bente Kiil Toftegaard, 30 25 38 28, eller Adm. chef Martin Bjarklev, 38 28 25 05.

ANSÆTTELSEN vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmel-se med stillingens ansættelsesbrøk.

ANSØGNING med relevante bilag stiles til menig-hedsrådet og sendes til Brønshøj Kirkes Administra-tionschef, Martin Bjarklev, Præstegårdsallé 5, 2700 Brønshøj.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde se-nest torsdag den 17. september 2015 kl. 16.00.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil vil fi nde sted tirsdag den 29. september.

DER ER tre måneders prøvetid. Der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

ORGANIST TIL BRØNSHØJ KIRKE,

BISPEBJERG-BRØNSHØJ PROVSTI, KØBENHAVNS STIFT

STILLINGER


STILLINGEN som organist ved de 4 kirker er ledig pr. 1. november 2015.

Stillingen er som udgangspunkt på 30 t/uge, men der kan lægges fl ere timer til, hvis ansøgeren har ønske om og har evner for at arbejde med kirkens pr-profi -lering (hjemmeside, annoncering og omtaler m.m.)

DE 4 SOGNE har ud over de traditionelle gudstje-nester og kirkelige handlinger andre gudstjenester, eksempelvis EvenSong, skumrings- og gospelguds-tjenester m.m. Dertil kommer et bredt udbud af mu-siske aktiviteter i kirkerne, lige fra babysalmesang over sangaftner og kor til en bred vifte af koncerter.

ORGANISTEN SKAL i et tæt og ligeværdigt samar-bejde med pastoratets anden organist dække alle or-ganistopgaver.

DE 4 ORGLER:· Løgstør Kirke: Bruno Christensen & sønner 1976. 20

stemmer, to manualer og pedal + et Sauter-fl ygel.· Aggersborg Kirke: Jensen og Thomsen. Seks

stemmer, et manual og pedal.· Kornum Kirke: Kisteorgel. Fire stemmer, uden

pedal.· Løgsted Kirke: Gregersen 1863. Fire stemmer,

fi reoktavers manual, uden pedal.

I sognehuset er der korrum med klaver, og pastoratet har desuden et el-klaver.

ANSÆTTELSEN SKER VED Løgstør Menighedsråd. Den, der ansættes, har pligt til at gøre tjeneste på

andre tjenestesteder og ved andre ansættelsesmyn-digheder i overensstemmelse med de aftaler, menig-hedsrådet indgår/har indgået med andre ansættel-sesmyndigheder.

ANSÆTTELSE af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt Organisationsaftale for kirkefunktio-nærer.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfat-tet af Overenskomst for organister mellem Kirkemi-nisteriet, Centralorganisationen af 2010 og Dansk Or-ganist og Kantor Samfund (DOKS) med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af orga-niststillinger.

SE HELE STILLINGSOPSLAGET på www.løgstørkir-ke.dk

YDERLIGERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til:· Organist Inger Lund Gregersen, tlf. 4033 5009.· Præsterne Lars Lyngberg-Larsen, tlf. 9867 4461,

eller Pernille Vigsø Bagge, tlf. 2335 2044.· Kontaktperson Kirsten Ø. Pedersen, tlf. 9868 1284.

ANSØGNING med relevante bilag sendes til Løgstør kirkekontor på mail: [email protected]

ANSØGNINGSFRIST er 18. september kl. 12.

ANSÆTTELSESSAMTALER og prøvespil afholdes uge 39.

ORGANIST VED LØGSTØR, AGGERSBORG, KORNUM OG

LØGSTED KIRKER, VESTHIMMERLANDS PROVSTI, VIBORG STIFT

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hosOrganistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.


MEDLEMMER

ADRESSEÆNDRINGER· Anne Sofi e Hansson Christensen, Tunøvej 12, 1. th,

6705 Esbjerg Ø· Bjørn Krog Thesbjerg, Plovgårdsvej 6, 5250 Oden-

se SV· Anne-Mette Puura Karstoft, Skovvej 24, 6340 Kruså

NYE M EDLEMMER· David Lau Magnussen, Rantzausgade 42, 2200 Kø-

benhavn N (Vemmetofte Kloster, Spjellerup, Sme-rup og Hellested Kirker, Roskilde stift)

· Kristian Martin Arnholtz, Lyngborghavevej 58, 3460 Birkerød

· Hannebeth Liv Andersen, Rughavevej 9, 2500 Valby (Jystrup og Valsølille Kirker, Roskilde Stift)

RUNDE FØDSELSDAGE· René Kent Blomberg (Langeskov, Munkebo og Køl-

strup kirker, Fyens Stift), 50 år den 26. september 2015

· Karen Hedelius, Otterup (Sanderum kirke, Fyens Stift), 60 år den 7. september 2015

· Henny Holm, Taastrup (Rønnevang kirke, Helsin-gør Stift), 60 år den 9. september 2015

· Ulla Poulsen, Nørre Lyndelse (Nørre Lyndelse kir-ke, Fyens Stift), 60 år den 21. september 2015

· Jane Borello Carlsen, Nørre Alslev (Nørre Alslev og Nørre Kirkeby kirker, Lolland-Falster Stift), 60 år den 22. september 2015

· Hans Henrik Brok-Kristensen, St. Darum (Orga-nistforeningens konsulent), 70 år den 28. septem-ber 2015

· Lis Lorentzen, Åbyhøj, 85 år den 21. september 2015

HUSKESEDLEN

Lønforhandling for overenskomstansatte i efteråret 2015 – du kan stadig nå det! Absolut sidste rettidige frist er, at dit me-nighedsråd modtager din ansøgning den 15. september. Se også hjemmesiden un-der ”Ansat som organist” > ”Overens-komstansat” > ”Løn og lokale tillæg”.

FORENINGSKALENDER21. september: tillidsrepræsentant-dag på

Scandic Hotel Jakob Gade, Vejle

21. september: bestyrelsesmøde (efter TR-dag)17. november: bestyrelsesmøde20. januar: bestyrelsesmøde

Læserbreve er velkomneHar du noget på hjerte, er du meget velkom-men til at skrive et indlæg og sende det til [email protected]. Det er vigtigt med en fri og demokratisk debat i vores forening. Alle indlæg, som vi vurderer, har en almen interesse, vil blive bragt i bladet eller som minimum på hjemmesiden.

Redaktionsudvalget

Kold fi k hjertet varmetKlik ind på organist.org/organistfaget/koncert og fi nd det nye koncerttip fra Troels Kold, der i Øster Hurup har haft besøg af Margrete Grarup og Mads Vinding.

Send dit eget tip til [email protected].

ANNONCE

Elektronisk kirkeorgel sælges: Orglet er med 31 stemmer, to manualer samt pedal. Det er købt i 1994 til en pris af 85.000 kr. Sælges for 25.000 kr., eller hvad vi ellers kan blive enige om. Evt. henvendelse kan ske til: Kirsten Kjær, Vestervej 39, 4960 Holeby, tlf. 51890830.

Til OrganistforeningenTil Organistforeningen


MEDLEMMER

Britta Knudsen, Jetsmark Kirke i Nordjylland, og Carl Jørgen Nielsen, Vor Frue i Vording-borg, har sendt os hver sit forslag til en løs-ning på et problem med den blå koralbog og étbinds-udgaven af Folkehøjskolens Melodi-bog, som sikkert vil være velkendt af mange: De voluminøse nodebøger kan på mange kla-verer – og endda også på nogle orgler – være umulige at anbringe på betryggende vis. Hvis ”have lisen ” da ikke ligefrem vælter ned, kommer siderne let til at hænge, og det er mest til glæde for landets kiropraktorer, som Carl Jørgen udtrykker det. Den optimale løs-ning på dette kunne måske være en kombina-tion af Brittas og Carl Jørgens forslag?

NY INDBINDING

Britta Knudsen skriver: ”Da jeg er overbevist om, at det ikke blot er mig, der kæmper med både koralbog og højskolesangbogens node-bog på klaverets nodestativ, får I lige følgende:

Begge mine nodebøger er nu delt i to og ud-styret med spiralryg. Det er et irma her i Aal-borg, som har udført det såre int. Vil man høre nærmere, er man velkommen til at kon-takte mig.” Britta oplyser, at prisen for omindbindin-gen var 1.080 kr. alt i alt. Hendes kontaktop-

lysninger kan indes i medlemsfortegnelsen under ”For medlemmer” på organist.org.

ET SMART STYKKE PLASTIC

Carl Jørgen Nielsen skriver: ”I Holsted kirke, hvor jeg har sangcafé, har de købt en såkaldt 'bred nodeholder' i plastic – pris 495 kr. – for et stykke plastic! Så var det, at jeg var i IKEA, og der fandt jeg til 29 kr. så-dan en støtte, til når man arbejder med sin laptop:

Når man vender den om og sætter den på kla-veret, er problemet løst.”

Det omtalte IKEA-produkt har navnet Bräda, og er den sorte for kedelig, fås den også i oran-ge og pink. Til nogle klaverer og orgler vil det være nødvendigt at save den kant af, som un-der konventionelt brug skal holde den bærba-re computer fast. Filip

LØS BØVLET MED KORALBOGEN

Børnekorakademiet optager nye studerende

med studiestart januar 2016

Uddannelsen er en to-årig efteruddannelse,

der henvender sig til børnekorledere med

en børnekoreksamen fra kirkemusikskole,

konservatorium, seminarium eller

lignende færdighedsniveau.

Undervisningen ledes af Pia Boysen og

Margrete Enevold og består af dybdegående

arbejde med elementerne i spire-, børne-,

junior-, og pigekorarbejdet på holdet,

refl eksioner over egen praksis, og lejlighedsvis

undervisning med børnekor til stede.

Undervisningen fi nder sted den sidste fredag

i hver måned kl. 11-16 i Jægersborg Kirkes

Sognegård. Tillige arrangeres koncentrerede

masterclasses 2-3 gange årligt med kor til

stede. Holdet er på 8-10 studerende.

Filosofi en i Børnekorakademiets undervisning

er at skabe et åbent, kritisk og inkluderende

læringsmiljø, hvor studerende og lærere er

fælles om refl eksioner og inspiration til ære

for en overordnet ide om det gode musikalske

lederskab og en dyb forståelse af børnekorets

behov. Der vil være mulighed for en vis

grad af individuel tilrettelæggelse, herunder

praksis med kandidaternes egne kor.

Egenbetaling til uddannelsen er

6.000 kr. per semester.

Der er optagelsesprøve i efteråret 2015.

Tilmeldingsfrist:

Allersenest den 15. september.

For yderligere spørgsmål, henvendelse

til Pia Boysen: boysenpia4@gmail.

com eller 41 10 41 35.

Se endvidere:

www.boernekorakademiet.dk

FAIRYTONE PRÆSENTERER

GNOMUS- en musikalsk fortÆlling

Carl Quist-Møller fortæller sit nye eventyr ”Gnomus” skrevet til mesterværket

”Udstillingsbilleder” af Mussorgskij

PianistAnne-Kari Ferenczi

Varighedca. 50 min.

Målgruppe8-99 år

BookingCarl Quist-Møller: tlf 2064 9530, Anne-Kari Ferenczi: tlf 2186 0875

Forestillingen blev med stor succes opført i 2015 sammen med

Copenhagen Phil (74 musikere). Fairytone opfører værket som

duo fra foråret 2016.


ORGANISTFORENINGEN

Vindinggård Ringvej 1, 7100 VejleTlf. 7665 9560, fax 7665 9563

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organist.orgPostgiro: 400 0935

Sekretariatsleder: John PoulsenE-mail: [email protected]

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech HansenE-mail: [email protected]

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: [email protected]

Næstformand Henriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: [email protected]

Kasserer Nils Henrik WykeIndertoften 58, Lind, 7400 HerningTlf. 9712 7787 E-mail: [email protected]

Øvrige medlemmerJane SamuelsenSkovbrynet 109, 7330 BrandeTlf. 5073 2356 E-mail: [email protected]

Tommy Schmidt BülovSeestvej 58, 6000 KoldingTlf. 7552 7649 / 2126 2946E-mail: [email protected]

Pia Jeanette Nielsen6200 AabenraaTlf. 2082 4313 / 2146 8646E-mail: [email protected]

Henrik StrømAlgade 2A 1. lejl. 4, 9300 SæbyTlf. 2993 [email protected]

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTERInger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876

E-mail: [email protected] Andersen, tlf. 3321 9020

E-mail: [email protected]

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTERSolveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453

E-mail: [email protected] Hans Henrik Brok-Kristensen,

tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

VIBORG STIFTInge Marie Andersen,

tlf. 9783 6450 / 5364 6450E-mail: [email protected]

Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762E-mail: [email protected]

ÅRHUS STIFTChristian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dkJan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731


RIBE STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: [email protected]

HADERSLEV STIFTHenriette Hoppe, tlf. 7524 5215

E-mail: [email protected] Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946

E-mail: [email protected] Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313

E-mail: [email protected] AALBORG STIFTSusanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: [email protected] Bæk, tlf. 9894 9242

E-mail: [email protected] Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323


ADRESSER OG NUMRE

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

I NÆSTE NUMMER• Tema om geografi sk

fl eksibilitet• Anmeldelse af Knud-Erik

Jensens ”36 salmeforspil” og FUK-udgivelsen ”Lyset har så mange farver".

• Omtaler af nye bøger og cd'er.

De tre kirkemusikskoler har ud-klækket nogle af de allersidste præliminære organister og nogle af de allerførste kirkemusikere med orgel og korledelse. Organist-foreningen siger tillykke!

VESTERVIG KIRKEMUSIKSKOLESyv PO’ere:· Benedikte Hauge Mortensen,

Aarhus· Lars Mandrup, Lystrup· Rikke Feraru, Thyholm· Jesper Kallesøe, Lemvig· Mette J. Christiansen, Levring,

Kjellerup· Jørgen Lorentzen, Nykøbing

Mors· Dorthe Rolsted Jessen, Risskov.

Fire kirkemusikere:· Carsten Kær Nielsen, Hjørring· Christian Skovgaard Flarup,

Aarhus· Kasper Walther Sørensen,

Aarhus· Mari-Ann Rolsted Jessen,

Esbjerg.

LØGUMKLOSTER KIRKEMUSIKSKOLESyv PO’ere:· Liudmila V. Bech, Svendborg· Hans Esbjerg Christensen,

Vejen

TRE KULD NYE ORGANISTER· Anna Klosiak, Nørre Aaby· Teresemarie Lisiux, Kalundborg· Malwina Gahrn Mathiesen,

Esbjerg Ø· Merete Steffensen, Hedensted· Lise Sommer Andersen,

Skærbæk.

Fire kirkemusikere:· Anne Sofi e Hansson, Esbjerg Ø· Jens Adam Hørning, Vester

Skerninge· Lisbeth Øster Müller,

Tommerup· Sebastian Thunbo Pedersen,

Kolding.

SJÆLLANDS KIRKEMUSIKSKOLEFem PO’ere:· Erik Jakobsson, København· Peter Simonsen, Vanløse· Maria Telling Dalsgaard

Petersen, Farum· Hanne Andersen, Valby· Kirsten Damgaard Wenstrøm,

Taastrup.

Tre kirkemusikere:· Kristian Martin Arnholtz,

Birkerød· Tetiana Syrota Rytter,

Nykøbing F· David Lau Magnussen,

København N.

Documents

Nr. 8 SEPTEMBER 2015 Organist · Organist.org 8 /2015 3 INDHOLD OG KOLOFON Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange