Organist.org nr. 1, januar 2015

N r . 1 J A N U A R 2 0 1 5 1 4 . å r g a n g

TEMA: KONTAKTPERSONER

SIDE 8

M e d l e m s b l a d f o r O r g a n i s t f o r e n i n g e n

Organist.org

PRÆLUDIUM

2 Organist.org 1/2015

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

… MED NYT TIL ALLE FJERN OG NÆR

Med lidt kendskab til produktionen af et blad som dette er det åbenlyst, at jeres formand og ydmyge tjener har forfattet denne nytårshilsen til alle jer medlemmer længe før nytårsaften. Men er der så sket eller ud-sigt til noget opløftende, der kan berettige at kalde dette noget så posi-tivt som NYT-ÅR? Folketinget er jo så lidt interesseret i kirkens liv og vækst, at de nær-mest ud af ligegyldighed ik sat en stopper for en fornyelse af folkekir-kens styringsstruktur. Og i embedsværket blev det demonstreret, at de-gradering af en departementschef til Kirkeministeriet nærmest er sidste skridt inden fyring. Vi skal også have en ny regering i år – men får den en ny farve, og får vi af den grund en ny politik? Endelig skal vi også have en ny overens-komst i år – men der skal nok mere end et mikroskop til at skelne et NUL i 2015-udgaven fra et NUL i 2011-udgaven.

NYT BLADNAVN

Men der er faktisk i hvert fald to gode nyheder, vi kan præsentere for for-eningens medlemmer: Som de leste sikkert har bemærket, har bladet skiftet navn. Som et resultat af kirkemusikskolernes nye studieplaner, vil PO-betegnelsen jo med tiden glide ud, og den logiske titel, Organist-bladet, er jo allerede i brug hos vore gode kollegaer, DOKS’erne. Organistforeningen har derfor købt domænenavnet organist.org, som udover at fungere som bladnavn selvfølgelig også skal bruges i forbin-delse med hjemmesiden og foreningens mail-adresser. ”Efternavnet” .org betegner jo, som det netop også er tilfældet, at vi har at gøre med en organisation, men vi går i bestyrelsen ud fra, at det lille ordspil ikke er helt spildt på medlemsskaren.

NY ADRESSE

Den anden gode nyhed er, at Organistforeningens sekretariat fra 1. ja-nuar lytter (tilbage) til Vejle. Foreningen har lejet sig ind i et kontorfæl-lesskab, hvor vi foruden to kontorlokaler har adgang til et mødelokale og en frokoststue. Da sekretariatets ansatte begge bor i Vejle, er de selvfølgelig godt til-fredse med beslutningen, men alle med ærinde på sekretariatet vil nyde godt af den ny beliggenhed i umiddelbar nærhed af en jernbanestation. Den ny adresse er Damhaven 3B, 1. sal, 7100 Vejle. Telefonnumme-ret er uændret. Kig endelig ind!

… DET NYT ER UDEN LIGE

INDHOLD OG KOLOFON

Organist.org 1/2015 3

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange

årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk,

Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: [email protected].

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: [email protected] (normalt)

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN Det nye orgel i Helleruplund Kirke. Billedet er ikke et foto, men en såkaldt visualisering lavet af

LKE Design for Orgelbygger Carsten Lund, som nu er i gang med at opføre orglet (se bagsiden).

www.organist.org

ANMELDELSER

DAGLIG LEDELSE (2:3)I den anden del af tema-trilogien om sognets daglige ledelse handler det om ordningen med kontaktpersoner. Hvad er det lige, der skal til, for at den fungerer rigtig godt?

FOLKE-/KIRKEKORTroels Kold fortæller om sit arbejde med Als-Øster Hurup Kirkekor, som i virkeligheden er lige så meget et folkekor. ”Stor musik i små sogne” lyder korets motto.

KMKCI denne måneds klumme slår Jan Ole Christiansen et slag for Kirkemusikalsk Kompetence-centers gudstjenestevejledning, som er integreret med FUK's elektroniske nodebibliotek.

OG ANDRE UDGIVELSERVi anmelder Janne Winds Inge-mann-melodier i ”Popsalmer” og to nye salmesamlinger fra hhv. Nana Rømer Dorph-Petersen og Claus Præstholm. Desuden en række omtaler af udgivelser.

TEMA

CIRKULÆRER M.M.Læs blandt andet om nogle nye cirkulærer på ansættelsesom-rådet, om inansiering af tillids-repræsentanters udgifter på provstiniveau og et stiftsmøde med bl.a. Peter Arendt (billedet).

DEBATMEDLEMMER

NYHEDER

SIDE 36 SIDE 38

SIDE 4 SIDE 8 SIDE 18

STILLINGER

2 ORGANISTER SØGES• Nøvling Kirke ved Aalborg

(billedet)• Farstrup, Lundby og

St. Ajstrup Kirker, Vesthimmeland.

SIDE 32

Foto: Claude D

avid/Wikim

edia Com

mons


NYHEDER

NYE REGLER OM TJENESTESTEDER OG -FORSEELSER

Et nyt tjenestemands-cirkulære slår fast, at organisten ikke kan nægte at komme og spille, selvom kapellet ligger langt fra sognet.

Kirkeministeriet er godt i gang med at rydde op i de mange regler på folkekirkens område. Allerede i april 2014 blev en række cirkulæ-rer ophævet, blandt andet det meget omfat-tende 1997-cirkulære om løn- og ansættel-sesvilkår for kirkefunktionærer. De leste paragraffer var blevet forældede eller over lø-dige, men ikke alle, så nu har ministeriet i ste-det lanceret tre nye cirkulærer.

FLEKSIBELT TJENESTESTEDDen vigtigste af de nye forskrifter er ”Cirku-lære om tjenestemandsansatte kirkefunktio-nærer”. Det fortæller i § 4, at ansatte har pligt til at medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger uden for sognet, når det gælder tjenester i hjemkirkens regi, altså primært bi-sættelser fra kommunale kapeller samt even-tuelt plejehjems- eller sygehusgudstjenester. Denne regel gælder formelt for tjeneste-mænd, men har i praksis betydning for for-tolkningen af, hvad der gælder for overens-komstansatte: ”Vi får jævnligt spørgsmål om, hvorvidt or-ganisten er forpligtet til at køre uden for sog-net for at spille til en bisættelse. Det er hun, og det vil hun også være som overenskomstan-

sat,” lyder det fra Organistforeningens sekre-tariatsleder, John Poulsen.

NU KAN RÅDET IRETTESÆTTEEn anden væsentlig ændring drejer sig om disciplinærsager, altså tjenesteforseelser (§ 13). Hidtil har alle sager imod tjenestemænd i princippet skullet afgøres af ministeriet, men menighedsrådene har nu fået kompetence til at behandle og afgøre mindre sager. Det gæl-der dog kun, hvis ”den disciplinære afgørel-se på forhånd må forventes ikke at ville over-stige en advarsel, irettesættelse eller bøde på ikke over 1/25 af tjenestemandens måneds-løn”. Alle sager, som involverer tjenstligt for-hør, ligger fortsat hos Kirkeministeriet. Foruden tjenestemands-cirkulæret er to andre cirkulærer trådt i kraft den 1. novem-ber: et om opslag af stillinger og et om ansæt-telsesvilkår for ansatte, som ikke er omfattet af overenskomst. Endnu et par cirkulærer forventes udsendt ganske snart, blandt andet om decentrale ar-bejdstidsaftaler. Desuden har ministeriet be-budet en vejledning, som blandt andet skal præcisere menighedsrådets forhandlingspligt i forbindelse med lokale lønforhandlinger. På retsinformation.dk ligger de nyeste cir-kulærer øverst i den oversigt, som indes ved klik på ”Ministerieindgang” > ”Kirkeministeri-et” > ”Cirkulærer”.

Filip

Adgang til DAPSom kirkefunktionær kan man via sin menighedsrådsformand få et login til kirkenettet.dk og derfra få adgang til Den Digitale Arbejdsplads. Man vil dog ikke nødvendigvis have adgang til alt indholdet på DAP. Det er formanden, der defi nerer, hvad man har adgang til, når han eller hun opretter en som bruger.


NYHEDER

HVAD KOSTER EN ORGANISTVIKAR?

Landsforeningen af Menighedsråd lancerer vikarsatser for kirkemusikere og har samtidig udsendt en vejledning til, hvordan man forholder sig, hvis parterne ikke ik aftalt en pris.

”Prisen på en vikar kommer helt an på, hvad der er aftalt. Hvis der ikke er lavet en aftale forud for afvikling af tjenesten/arbejdet, så koster en vikar det, som vikaren efterfølgen-de forlanger! Det betyder altså, at menigheds-rådet skal betale det, som vikaren beder om, også selvom det er en højere pris, end menig-hedsrådet normalt betaler for det pågælden-de arbejde.” Sådan indleder Landsforeningen en arti-kel med overskriften ”Hvad koster en vikar?” i december-nummeret af Menighedsrådenes blad (nr. 10, 2014, side 26). Den konkrete an-ledning er, at Landsforeningen nu som noget

nyt har valgt at udarbejde nogle vejledende ti-melønssatser for kirkesanger- og organistvi-karer. Satserne ligger på Den Digitale Arbejds-plads. Har man adgang hertil (se boksen side 4), kan man efter login inde siden ved i adres-sefeltet at taste tinyurl.com/organistvikar. Landsforeningens PO-vikarsats er på 155 kr./time, hvilket efter Organistforeningens overbevisning er for lavt. Foreningens an-befalede minimums-timesats er udregnet til 193,24 kr. Organistforeningens anbefaling er i øvrigt stadig, at man husker at aftale et vikarhono-rar med arbejdsgiveren forud for den/de på-gældende tjeneste(r). Men skulle det glippe, kan man roligt forlange Organistforeningens anbefalede sats – eller sin egen sædvanlige sats – med henvisning til Landsforeningens vejledning på området.

Filip

KUNNE DU IKKE OVERVEJE AT MELDE DIG SOM TILLIDSREPRÆSENTANT?

Så vil Organistforeningen nemlig gerne invitere dig til at deltage i tillidsrepræsen-tanternes møde den 26. januar på Vejle Center Hotel ved DGI-huset.

Oplægsholderen om eftermiddagen er organist og konfl iktmægler Morten Hinz.

PROGRAM:10.00 Erfaringsudveksling på baggrund

af konkrete forhandlingseksempler12.00 Frokost13.00 Oplæg, øvelser og drøftelse: Tillidsrepræsentanten som dommer,

sjælesørger, rådgiver, bisidder og forhandler.14.00 Konfl ikthåndtering i praksis – som rådgiver

for et medlem, der er i konfl ikt, og som direkte forhandler med et menighedsråd.

15.45 Tak for i dag.

Deltagelse er GRATIS, og transportudgifter refunderes af Organistforeningen. Du kan – uden at føle dig forpligtet til at stille op som TR – tilmelde dig til Inge på: [email protected]


NYHEDER

KORT NYT

TILLIDSREPRÆSENTANTERKAN BETALES AF PROVSTIETNår kirkefunktionærers tillidsrepræsentanter drager rundt i stiftet for at hjælpe deres kol-legaer, er det som udgangspunkt tillidsrepræ-sentantens eget menighedsråd, der skal inan-siere transporten. Men der indes et alternativ, hvis man synes det er for stor en økonomisk belastning for det enkelte menighedsråd. Frem til januar rejser nogle af ministeri-ets medarbejdere rundt og a holder en ræk-ke stiftsvise temadage for provster og provsti-sekretærer, hvor hensigten blandt andet er at drøfte muligheden for, at provstiudvalgskas-sen a holder udgifterne til tillidsrepræsen-tanter. Det fortæller Jacob Ølgaard-Nicolajsen, der er specialkonsulent i Kirkeministeriet. Drøftelsen tager udgangspunkt i en case, oplyser han: ”Et menighedsråd har ikke læn-gere en tillidsrepræsentant ansat. Der har været væsentlige udgifter forbundet med opgaven, som nu er lyttet til et andet menig-hedsråd. Hvordan kan dette løses i forbindel-se med rammeudmeldingen? Kunne man gøre noget andet, som var holdbart på sigt?”

SAMMEN OM UDGIFTERNE

Løsningen kunne ligge i et samarbejde på provstiniveau:

”Efter reglerne i Lov om Folkekirkens Øko-nomi § 5, særligt stk. 6 og 7, kan budgetsam-rådet beslutte at iværksætte samarbejder med provstiudvalget som ramme. Det er den mulighed vi taler os frem til, når spørgsmå-let drøftes. En alternativ model er at benytte menighedsrådenes mulighed for at etablere samarbejder på tværs af provstigrænsen,” ly-der det fra Jacob Ølgaard-Nicolajsen. Ministeriet kan ikke pålægge provstierne at betale transportomkostningerne, men kan altså på denne måde oplyse om alternative løsninger. Også hos Landsforeningen af Menigheds-råd er man i gang med at behandle spørgsmå-let, oplyser rådgivningschef Elisabeth Jensen. ”Vores personaleudvalg ser på muligheden for at lytte transportudgifterne og andre ud-gifter, der er forbundet med tillidsrepræsen-tanternes arbejde, til provstiniveau. Men der foreligger endnu ikke nogen endelig stilling-tagen til spørgsmålet,” fortæller hun.

Filip

FÅ MINISTERIETS NYHEDSBREVOM DINE ANSÆTTELSESFORHOLDDe to portaler folkekirkenspersonale.dk og kirkeuddannelse.dk er nu smeltet sammen i en ny hjemmeside på førstnævntes adresse. Det betyder, at folkekirkenspersonale.dk nu handler om både løn, ansættelse, arbejdsmiljø og uddannelsestilbud for kirkefunktionærer.


NYHEDER

Hvad kursustilbud angår, er der ikke på denne hjemmeside noget at hente for organi-ster. Men under menupunktet ”uddannelse” indes der blandt andet også et omfattende

materiale om MUS. Man kan følge med i, hvad Kirkeministeriet skriver til menighedsrådene om kirkefunktio-nærers ansættelsesforhold, ved at tilmelde sig nyhedsbrevet. Det sker ved at klikke på ”Her kan du læse og abonnere på nyheder” nederst i midten af forsiden og dernæst udfylde for-mularen med navn og mail-adresse.

Filip

SKATTEFRADRAG FOR KONTINGENTET FORDOBLESFinansloven for 2015 har åbnet for et langt højere fagligt kontingent-fradrag på selvan-givelsen, nemlig op til 6.000 kr. og ikke blot 3.000 kr. årligt. Ændringen betyder, at alle medlemmer af Organistforeningen nu vil kunne trække det hele fra, på samme måde som man kan træk-ke hele sit A-kasse-kontingent fra. Dermed bliver det altså lidt mere overkommeligt at være med i det faglige fællesskab. For et medlem på fuldt kontingent vil det betyde en årlig besparelse på små 1000 kr. Det nøjagtige beløb a hænger af bopælskom-munen.

Filip

FÅ KORET UD OVER RAMPENNår 2015-udgaven af Den Jyske Sangskoles Masterclass inder sted den 27. februar til 1. marts sker det med overskriften ”Ud over rampen – den kommunikerende sanger”. Her vil oplægsholderne på forskellige vis belyse, hvordan man kan få sit kor til at interagere med publikum, så det bliver bevæget. Dirigent Lone Larsen vil arbejde med Her-ning Kirkes Drengekor, sanger og stemmepæ-dagog Laura Flensted-Jensen vil arbejde med MidtVest Juniorkor og danser og koreograf Panda van Proosdij vil arbejde med kursister-ne. Derudover er der blandt andet foredrag ved hjerneforsker Peter Vuust, som vil koble sin viden om hjernen på det praktiske korar-bejde, og sangskoleleder Christian Alstrup vil sige noget om ”koret som organisation og ar-bejdsplads”. Program og nærmere information om ma-sterclassen indes på denjyskesangskole.dk.

Filip

MØDE I ROSKILDE STIFTOnsdag d. 28. januar kl. 13.00-20.30 er der organist- og præstedag på Liselund i Slagelse for præster og organister i Roskilde Stift. Overskriften er ”Påske på alle tangenter”, og der er oplæg ved Hans Vium Mikkelsen, Peter Arendt, Jytte Lundbak, Nynne Reddersen, Charlotte Dagnæs-Hansen, Jakob Høgsbro, Asbjørn Hansen, Lene Langballe og Jes Nysten. På roskildestift.dk/moeder-og-kurser fi ndes programmet med information om tilmelding.


TEMA

KONTAKTPERSONORDNINGEN UNDER LUP

I det seneste nummer (december 2014) skrev vi om, hvordan en ansat daglig leder kan fungere som ”kontaktpersonens forlængede arm”. Nu fortsætter vi med del 2 af temaserien om daglig ledelse og ser nærmere på selve kontaktpersonen. Bestemmelsen om, at der i ethvert menighedsråd skal vælges en person, der på rådets vegne funge-rer som leder for kirkefunktionærerne og modtager henvendelser fra dem, blev introduceret med æn-dringen af menighedsrådsloven i 1988. Det var dog først i 1994, at man begyndte at bruge betegnelsen ”kontaktperson”.

HVAD SIGER LOVEN?Det eneste, selve menighedsrådsloven siger om kon-taktpersonordningen, er følgende: § 9, stk. 5: Menighedsrådet vælger af sin midte 1 kon-taktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning de-les mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer. § 9, stk. 7: Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for de (...) nævnte personers forretningsområde. Desuden fremgår det af lovteksten, at kontaktper-sonen vælges for et år ad gangen, sådan som det også gælder for rådets øvrige poster. Et valgt medlem har pligt til at lade sig vælge som kontaktperson, når der altså er fl ertal for vedkommende, dvs. præsten har ikke den pligt. Menighedsrådets formand kan ikke vælges til kirkeværge eller kasserer, men han/hun kan godt vælges til kontaktperson.

STIFTERNES VEJLEDNINGI en vejledning med overskriften ”Om menighedsrå-det”, som ligger på fl ere af Stifternes hjemmesider, bliver det mere konkret, hvad opgaven indebærer: Kontaktpersonens opgaver består i at• varetage den daglige arbejdsgiverfunktion og

fungere som bindeled og koordinator imellem

menighedsrådet, de ansatte og præsterne, og med sit virke være med til at fremme samarbejdet mellem de tre parter.

Kontaktpersonen skal• holde sig orienteret om medarbejdernes

arbejdsforhold og viderebringe eventuelle ønsker om ændringer i løn- og ansættelsesvilkår

• formidle tjenstlige pålæg og forskrifter fra menighedsrådet til medarbejdere, samt henvendelser fra medarbejdere til menighedsrådet

• indkalde og lede de pligtige medarbejdermøder (mindst en gang årligt)

• opslå ledige stillinger efter menighedsrådets beslutning

• sikre, at ansættelsesbeviser er korrekte og ajourførte• antage vikarer efter retningslinjer besluttet

af menighedsrådet• forestå/sikre planlægning af medarbejdernes ferier,

fridage og friweekends• sikre, at der føres fraværs- og sygedagslister• sikre, at der gennemføres årlig MUS• gennemføre årlige arbejdsmiljødrøftelser• gennemføre APV og sikre, at der er etableret

en arbejdsmiljøorganisation på arbejdspladser med 10 eller fl ere ansatte.

LANDSFORENINGENS VEJLEDNINGPå folkekirkens intranet, Den Digitale Arbejdsplads, fi ndes der en mere grundig vejledning om kontakt-personer. Efter login (se boksen side 4) fi nder man den under ”Håndbøger” > ”Vejledning i menigheds-rådsarbejde” > ”Enkeltposter og udvalg” > ”Kontakt-personen”. Landsforeningen af Menighedsråd har desuden udarbejdet en standardvedtægt, som menighedsrå-dene kan bruge som udgangspunkt for deres ved-tægter for kontaktpersonens opgaver (eller fordelin-gen af opgaver mellem kontaktpersonen og en daglig leder, jf. menighedsrådslovens § 9, stk. 7). Her udfol-des stort set de samme punkter som i stifternes kort-fattede vejledning.

Filip


TEMA

LEDELSE ELLER SELVLEDELSE I SOGNET

Ordningen med kontaktpersoner har eksisteret i mere end 25 år. Alligevel ved mange kirkefunktionær end ikke, hvem deres personaleleder er.

Af Elisabeth Lykke Nielsen, journalist

Folkekirkens overordnede organisering er i sig selv en udfordring for god ledelse. Under-søgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmil-jø 2012/2013 satte ingeren på det, som man-ge godt vidste: At kirkens tostrengede ledelse kan skabe vanskeligheder, når der eksempel-vis skal løses en kon likt mellem en præst og en anden medarbejder, som skal arbejde tæt sammen i det daglige, men har forskellige le-dere. Og at det i mange sogne ser ud til at kni-be gevaldigt med synligheden af den daglige ledelse. Men resultaterne fra undersøgelsen peger alligevel på, at kontaktperson ordningen som ledelsesform kan være en ganske velfunge-rende ordning. Ifølge en ledelseskonsulent med jord under neglene kræver det dog, at en række betingelser bliver opfyldt. Samtidig har nogle medarbejdere i folke-kirken det faktisk bedst med at passe sig selv og udøve selvledelse. Det kan der også være god brug for, da mange af de af menigheds-rådet udpegede kontaktpersoner mang-ler ledelsesværktøjer og -kompetencer. Men uanset graden af ledelse eller selvledelse er tydelig kommunikation og ansvarsfordeling mellem menighedsrådet, kontaktpersonen og de kirkeligt ansatte et must for det psyki-ske arbejdsmiljø, lyder det fra blandt andre Landsforeningen af Menighedsråd.

FIRE BETINGELSER

Poul Langagergaard er indehaver af ledelses-rådgivnings irmaet L*Pro il og tilsluttet kon-sulentnetværket Kirkekonsulenter. Desuden er han selv kontaktperson i Helligåndskirkens Sogn i Aarhus. Han mener, at selve organise-ringen af folkekirken i et vist omfang spænder ben for god ledelse i kirken. ”Hvis man skulle bygge en organisation op i dag, ville man jo ikke vælge at gøre det så-dan som folkekirken ser ud. Men når det så er sagt, er kontaktpersonordningen måske den mindst ringe ledelsesform, vi har,” siger han og begynder at liste de vilkår op, der skal til, for at ordningen fungerer.

>

Ledelseskonsulent og kontaktperson Poul Langagergaard vurderer, at kontaktpersonord-ningens svagheder til trods er det sandsynlig-vis den bedste sogneledelses-model, der er til rådighed

Foto: Chili foto/m

usskema.dk


TEMA

Først og fremmest skal kommunikationen fra menighedsrådet være tindrende klar om-kring kontaktpersonens beføjelser, begynden-de ved den skriftlige aftale der er mellem rå-det og kontaktpersonen om vedkommendes ansvarsområde. Dernæst skal kontaktperso-nen have en professionel tilgang til hvervet, hvilket ifølge ledelseskonsulenten indbefatter både at være nærværende og samtidig have en vis distance til personalet, så alle bliver le-det på lige fod. Så er der selve ledelsesformen: ”Ofte er der jo den udfordring, at kontakt-personen er erhvervsaktiv, og derfor må han eller hun øve sig i det, jeg kalder ’distancele-delse’. Det handler om at udstikke klare for-ventninger og aftaler, være god til at uddele-gere og i det hele taget stole på, at personalet udfører arbejdet som forventet,” påpeger Poul Langagergaard som den tredje betingelse, in-den han runder af:

”Endelig må kontaktpersonen øve sig i så-kaldt ’dialogledelse’: At være lyttende og hele tiden klar til at skabe dialog mellem parterne; være katalysator for, at de ikke kolliderer. Ska-be rammerne omkring, hvordan medarbej-derne kan tale sammen.”

GOD ORDNING I LANDSOGNENE

Også formanden for Landsforeningen af Me-nighedsråd, Inge Lise Pedersen, ser udfor-dringer i at få kontaktpersonordningen til at fungere optimalt som ledelsesform. Alligevel mener hun, at ordningen har sin berettigelse i en stor del af landets sogne. ”I meget overordnede træk er der tre typer af medarbejdere: Den selvstændige type, ’in-dustriarbejderen’ og den moderne karriere-type. Den selvstændige type brænder for sin arbejdsplads og er en god selvleder, mens in-dustriarbejderen helst vil have klare retnings-

”I folkekirken lykkes ledelse ikke”Camilla Sløk, der er associeret professor ved Copen-hagen Business School og desuden uddannet teo-log, undersøger i et kapitel i bogen ”Velfærdsledelse” (side 98-126) folkekirkens forhold til fænomenet selv-ledelse. Hendes konklusion er blandt andet, at den ledelsesform, der er gængs i sognene, ikke står mål med det, man i en moderne organisation forventer af ledelse. Under overskriften ”I folkekirken lykkes ledelse ikke” skriver Camilla Sløk: ”Selvledelse i folkekirken kan således optræde som mangel på vilje fra den gejstlige søjles side til at lede præsterne. På den verdslige søjles side som mangel på tid, vilje, evner eller mod til at lede perso-nalet. Ledelse i folkekirken er således i høj grad ka-rakteriseret ved selvbestemmelse uden ledelse. Per-sonalet har lov til at passe sig selv. (…) I folkekirkelig sammenhæng bliver ledelse dermed ikke relationel. Der er ikke nogen organisationsfor-

ståelse: Ledelse er ikke pligt til at skabe rum for selv-ledelse, men italesættes alene som kommunikation og en uddelegeret magt til at gennemføre beslutnin-ger. (...) Spørgsmålet er dog, om man ikke bør (…) itale-sætte et moderne selvledelsesbegreb, i hvilket man tager konsekvensen af, at det er i sognene, den lokale magt ligger, hvorfor sognene i højere grad burde se sig selv som moderne selvejede organisationer, hvis opgave det er at virke på en meget mere dynamisk og aktiv måde (…), hvor man tænker i branding, strate-gi, markedsføring, kreativitet, brugerdreven innova-tion og brugerinddragelse. (…) Som det er nu (...), kan [medarbejderne] ikke vide, hvorhen de skal se for at fi nde ud af, hvilken vej de skal. Der skabes ikke et fælles omverdensbillede, som det ellers er påkrævet af moderne offentlige vel-værdsinstitutioner.”


TEMA

linjer at følge, og går på arbejde for at tjene penge. Den moderne karrieretype brænder for sit fag og for at udvikle sig i det,” siger hun og tilføjer: ”Jeg tror, at i de små landsogne ser man mange af de selvstændige typer, og det gi-ver dem arbejdskvalitet, at de får lov til selv at planlægge tingene. Derfor mener jeg, at det især er her, kontaktpersonordningen kan komme til sin ret,” pointerer hun. Men et er, hvilke typer af medarbejdere, som trives med denne ledelsesform – noget andet er, hvad ledelsesformen kræver af lede-ren – altså kontaktpersonen. ”Vi kan ikke forvente, at der i alle menig-hedsråd altid er mennesker med ledelseserfa-ring. Men menighedsrådet må forsøge at inde en kontaktperson, der har en tilpas balance mellem rummelighed og fasthed, som har ti-den til det, og som frem for alt besidder in-

gerspidsfornemmelse,” mener Inge Lise Pe-dersen.

INDBYGGEDE SVAGHEDER

Ifølge Poul Langagergaard er det især mang-len på ledelseskompetencer, der er kontakt-personordningens akilleshæl. Men det er ikke det hele. ”En anden svaghed er, at menighedsrådet er på valg hvert jerde år, og kontaktpersonen formelt hvert år. Her bliver det et stort ansvar for menighedsrådet at sikre kontinuiteten i le-delsen,” siger han og tilføjer, at hvis det sam-tidig skorter på ledererfaring blandt menig-hedsrådets medlemmer, kræver det en særlig indsats at få kontaktpersonordningen til at fungere. Men det kan lade sig gøre. ”Foruden kurser i ledelse kan man for ek-sempel alliere sig med en ekstern ledelses-konsulent, der kan støtte kontaktpersonen, især i begyndelsen,” foreslår han. Hos Landsforeningen af Menighedsråd kender man godt til behovet for opkvali ice-ring af kontaktpersonerne. ”Jeg tror, man kan sige, at ganske mange af menighedsrådsmedlemmerne med særli-ge funktioner – det kan være formænd, kas-serere eller kontaktpersoner – mangler efter-uddannelse indenfor deres område. Nogle har ikke opdaget behovet, andre har ikke tid, og atter andre er valgt i et menighedsråd, hvor der ikke er afsat ekstra ressourcer til videre-uddannelse af menighedsrådets medlemmer,” siger Inge Lise Pedersen. Og det forsøger landsforeningen at dæmme op for ved at tilbyde forskellige kurser af kor-tere eller længere varighed. ”Vi fører bestandig en kampagne for at få menighedsrådsmedlemmerne til at opkva-li icere sig. Lige efter valget tilbyder vi de brede kurser for nyvalgte menighedsråds-

”Velfærdsledelse” (Hans Reitzel 2008) kan købes hos boghandleren til 300 kr.


TEMA

Ringe kontinuitet i sogneledelsenSteen Marqvard Rasmussen, der er sociolog og se-niorkonsulent hos Landsforeningen af Menigheds-råd lavede i 2000 en stor undersøgelse af, hvordan kontaktpersonerne selv vurderer deres opgaver og virke som kontaktperson. Her er nogle af resultater-ne:

• 37 procent var helt enig eller nogenlunde enige i, at de blev kontaktperson, fordi ingen anden ville. Og 27 procent var helt enig eller nogenlunde enige i, at de fl ere gange siden havde fortrudt, at de blev kontaktperson.

• Alligevel kunne Sten Marqvard konkludere: ”Den generelle tendens er, at kontaktpersonerne ikke mister lysten til at sidde i menighedsrådet som følge af deres arbejde som kontaktperson.”

• 41% af kontaktpersonerne ønskede ikke genvalg til menighedsrådet, men dette er vel at mærke ikke er en større andel end for menighedsråds-medlemmer generelt.

• 59 % havde erfaring med personaleforhold, inden de blev valgt som kontaktperson.

• Kontaktpersonerne brugte i gennemsnit 5 timer om måneden på hvervet. 82% af dem fandt, at de ikke brugte for lidt tid i forhold til medarbejdernes eller i forhold til menighedsrådets behov.

Siden år 2000 er kravene til kontaktpersonerne gene-relt blevet mere omfattende. Derfor ville tallene i en tilsvarende undersøgelse formodentlig se anderledes ud i dag. Landsforeningen foretog i 2008 en mere ge-nerel undersøgelse, som ikke er direkte sammenlig-nelig, men som antyder, at interessen for at blive kon-taktperson ikke på det tidspunkt var blevet mindre. ”Direkte adspurgt mente 20% i 2008, at det var (helt eller delvis) svært at fi nde en kandidat til kon-taktpersonhvervet. Denne situation kan dog meget vel have ændret sig de allerseneste år som følge af de nye overenskomster for kirkefunktionærområdet, som trådte i kraft den 1. september 2009,” skriver Steen Marqvard Rasmussen i bogen ”Meninger med menighedsråd” fra 2012.

Han oplyser over for Organist.org, at Landsforenin-gen endnu ikke ligger inde med nogen nyere konkret viden på dette felt. Hvad angår kontinuiteten i, hvem der har posten som kontaktperson, vides det heller ikke, hvordan udviklingen har været. Men af undersøgelsen fra 2008 fremgår det, at blot 32 % af kontaktpersoner-ne også havde posten i forrige (fi reårige) valgperiode. Det gælder til sammenligning for 58 % af formænde-ne og 62 % af kasserne. Siden dengang er reglerne ændret, så man kun vælges til posterne for ét år.

Bogen ”Meninger med menighedsråd” (2012), som bl.a. formidler undersøgelsen fra 2008, kan downloades fra siden www.menighedsraad.dk/menighedsraadene/perspektiv-paa-folkekirken. Derimod er udgivelsen ”Menighedsrådets kontaktperson” (2001), som formidler 2000-undersøgelsen, ikke længere tilgængelig.


TEMA

medlemmer, og herefter kommer en bølge af de mere specialiserede kurser, for eksempel for kontaktpersoner.” Landsforeningen afprøver for tiden et nyt kursuskoncept kaldet ”Kort om ledelse” – en række aftenkurser af halvanden times va-righed, som udbydes rundt omkring i lan-det. Disse kurser er gratis, hvilket de øvrige

af Landsforeningens jævnligt tilbagevenden-de kurser som noget nyt fra 2015 også er. Er man interesseret i en mere grundig indføring i kunsten af lede, må man afsøge det generelle kursusmarked eller bestille et specialkursus hos Landsforeningen, hvilket i begge tilfælde vil indebære en udgift for menighedsrådet. ”Alle menighedsråd burde have en fast post

Når ledelsen er ukendt10 procent af alle deltagerne i undersøgelsen af folke-kirkens psykiske arbejdsmiljø (gennemført i novem-ber 2012) ved ikke, hvem personalelederen i sognet er. Af kirkefunktionærerne må andelen dog antages at være endnu højere. Omkring en fjerdedel af delta-gerne er nemlig præster, som også har besvaret dette spørgsmål, og det er næppe præsterne, der har sva-ret ”ved ikke”. Dertil kommer, at et par procent af de øvrige delta-gere har valgt svarmuligheden ”en anden” og deref-ter (i form af fri tekst, jf. nedenfor) har givet udryk for, at en formelt organiseret personaleledelse reelt ikke eksisterer i sognet. Dermed er der basis for at sige, at det rundt regnet er hver syvende (godt 14 procent) af kirkefunktionærerne, der har en meget uklar ople-velse af sognets ledelsesforhold. I sin rapport fra undersøgelsen opsummerer Ox-ford Research det sådan her: ”En betragtelig andel ansatte ved ikke, hvem deres leder er, eller oplever, at lederen ikke udfylder sin rol-le. Dette er centralt i forhold til det psykiske arbejds-miljø, da det bliver meget svært at håndtere samar-bejdsvanskeligheder, faglige uenigheder, uklarheder, personligt arbejdspres eller blot koordination af det daglige arbejde. Velvidende at ledelse kan udøves på mange måder, er og bliver ledelse nøglen til at hånd-tere de årsager, der ligger bag et dårligt psykisk ar-bejdsmiljø.”

HVEM TAGER ANSVAR?I PO-bladet fra december 2014 er der på side 10 et skema, hvor man blandt andet kan sammenligne en række besvarelser fra ”ved ikke”-gruppen med

besvarelserne fra dem, der godt kender til en kontakt-person, der leder personalet. Heraf fremgår det ek-sempelvis, at i den første gruppe oplever kun en tred-jedel, at menighedsrådet prioriterer trivslen i sognet, hvorimod næsten halvdelen af den anden gruppe har den oplevelse. Og igen: i den første gruppe oplever mindre end halvdelen, at der bliver taget ansvar for, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden, mens tre fjer-dedele af den anden gruppe har den oplevelse. Helt overordnet har ”ved ikke”-gruppen en vurde-ring af deres psykiske arbejdsmiljø, som er ca. 15 pro-cent ringere end dem, der kender deres kontaktper-son – når man altså behandler tallene som fremlagt i PO-bladets december-nummer side 10-11 (se i øv-rigt også boksen på side 14 i det nummer, hvor de ledelsesmæssige forskelle mellem land og by frem-lægges).

LEDELSES-KAOSHer følger nogle eksempler på frie besvarelser af spørgsmålet om, hvem der leder personalet: • ”Kontaktpersonen skulle jo være det,

men udfører ikke arbejdet.”• ”Ingen, vi leder os selv hver især.”• ”Alle i menighedsrådet mener, de er ledere

af personalet!”• ”Der hersker for tiden en temmelig kaotisk

tilstand. Ingen er daglig leder.”• ”Virker som om det er menighedsrådsformanden,

kontaktpersonen udviser ikke lederegenskaber.”

(Kilde: ikke-offentliggjorte datakryds og besvarelser fra Oxford Research)


TEMA

Klarhed om ansvarsfordelingenPå folkekirkens intranet, Den Digitale Arbejdsplads, ligger der en grundig vejledning til kontaktpersonfunktio-nen. Under overskriften ”Tjenstlige forskrifter og instrukser” slår vejledningen fast: ”Det er en væsentlig regel, at det alene er kontaktpersonen (udover præsten i visse tilfælde), der kan give de ansatte tjenstlige forskrifter og pålægge de ansatte at udføre bestemte opgaver eller påtale mangler ved deres arbejde. Det er vigtigt, at alle i menighedsrådet følger denne regel, så de ansatte ikke føler, at alle i menigheds-rådet vil blande sig i deres udførelse af arbejdet. Det er derfor også vigtigt, at kontaktpersonen løbende følger med i, hvorledes de ansatte udfører deres arbejde.” Vejledningen kan fi ndes på Den Digitale Arbejdsplads under ”Håndbøger” > ”Vejledning i menighedsråds-arbejde” > ”Enkeltposter og udvalg”.

på budgettet, der hedder ’uddannelse’,” me-ner Inge Lise Pedersen.

EN ARBEJDSPLADS MED SÆRHEDER

I spørgeskemaundersøgelsen fra 2012 giver hver syvende af de deltagende kirkefunktio-nærer udtryk for, at de enten ikke ved, hvem der er deres daglige leder, eller at der reelt ikke er nogen daglig ledelse i sognet. Samtidig peger tallene på, at netop disse medarbejdere har et markant dårligere psy-kisk arbejdsmiljø end gennemsnittet. Og som PO-bladet beskrev i december 2014, har den store gruppe af medarbejdere, der kender kontaktpersonen som deres personaleleder, til gengæld et psykisk arbejdsmiljø, som over-ordnet svarer til arbejdsmiljøet i sogne med en ansat daglig leder – i øvrigt på højde med niveauet for arbejdsmarkedet generelt. Der-med hælder undersøgelsens resultater til, at kontaktpersonordningen kan fungere godt som ledelsesform. Men ikke altid gør det. Når det gælder den overraskende sto-re gruppe, som i undersøgelsen svarer ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvem deres leder er, mener Inge Lise Pedersen, at tallene skal læ-ses med visse forbehold.

”Jeg synes, besvarelserne her er svære at fortolke. Men det siger i høj grad noget om den kirkelige arbejdsplads’ særheder. Og jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om de pågældende medarbejdere overhovedet ønsker at have mere leder, end de har? Når vi nu ved, at der, specielt i de små landsogne, er en tendens til selvledelse, må procentdelen af de ansatte, der ikke har brug for en leder, være tilsvarende større,” siger hun Inge Lise Pedersen tilføjer, at det faktum, at præsten under gudstjenester og kirkelige handlinger har instruktionsbeføjelser over de kirkefunktionærer, som medvirker – men el-lers ikke er leder for dem – måske kan gøre nogle ansatte usikre på hvem, der er deres le-der.

TYDELIG KOMMUNIKATION

De forhold fritager dog ikke menighedsrådet for sit ledelsesansvar. ”Præmisserne for, at kontaktpersonordnin-gen kan fungere 100 procent tilfreds stillende for alle parter, er, at der er lavet en ordentlig aftale i menighedsrådet omkring kontaktper-sonens beføjelser. Og så skal resten af menig-hedsrådet i øvrigt lade være med at blande


TEMA

sig i kontaktpersonens arbejde,” understreger Inge Lise Pedersen. Også Poul Langagergaard ser alvorligt på det ledelsestomrum, der tilsyneladende be-inder sig nogle af landets sogne.

”Hvis så mange af medarbejderne ikke ken-der deres leder, kan man virkelig tale om, at menighedsrådet har svigtet sin opgave. De må

stille op til personalemøde, og fortælle med-arbejderne om hinandens roller. Og så må kontaktpersonen rejse sig op, præsentere sig og fortælle om sine forventninger til samar-bejdet. For man svigter alle parter, hvis det ikke er tydeligt for alle, hvem der er lederen,” slutter han.

KURSER I KIRKELEDELSE HAR VANSKELIGE KÅR

Landsforeningen af Menighedsråd har ind til videre måttet nedtone sine ambitioner om at tilbyde kontaktpersoner mulighed for at arbejde med sig selv som leder. For ansatte daglige ledere er det dog lettere at få en målrettet opkvali icering.

Af Filip Graugaard Esmarch

I det enkelte menighedsråd er det ikke altid praktisk muligt at udpege en kontaktperson med de kompetencer, en god leder har brug for. Men så må den næstbedste løsning være at sende den valgte kontaktperson på kursus. Sådan kan man opsummere overvejelserne i en betænkning fra Kirkeministeriet (se bok-sen s. 17). Landsforeningen af Menighedsråd har da også udbudt lere kurser for kontaktpersoner – med skiftende held. Organisationens hidtil eneste bud på et kursus i mere grundlæggen-de udvikling af ledelseskompetencer faldt dog til jorden på grund af manglende interesse. Tilbage i slutningen af 00'erne tog Copen-hagen Business School initiativ til en uddan-nelse i kirkeledelse henvendt til både præster og menighedsrådsmedlemmer. Her var der

tilstrækkelig interesse, men uddannelse måt-te lukke igen som følge af omlægninger. Når det gælder egentlige efteruddannelsesmulig-heder i kirkeledelse, er der derfor i øjeblikket kun Teologisk Pædagogisk Centers tilbud, og det er forbeholdt de ansatte ledere.

LÆR MUS PÅ 1 TIME

Hos Landsforeningen af Menighedsråd har man oplevet god efterspørgsel på kurser, som introducerer de regler og procedurer, man har brug for at kende til som kontaktperson. Derimod har interessen for et egentligt ledel-seskursus været langt mindre. Efter hvert menighedsrådsvalg tilbyder Landsforeningen nogle introduktionskurser for nye kontaktpersoner, og her oplever or-ganisationen stor efterspørgsel. Desuden har der de senere år været mere speci ikke kurser i emner som lønforhandling og MUS. Eksem-pelvis blev der i årene 2007-2011 udbudt et MUS-kursus af 4½ times varighed (med Poul Langagergaard som underviser), men det blev derefter indstillet. Landsforeningen lancerede dog i efteråret sit nye ”Kort om ledelse"-koncept med ti for-skellige minikurser, og her indgår MUS som


TEMA

et af emnerne. Der er på kurserne i foråret af-sat 1½ time til at lære at bruge dette centra-le ledelsesredskab. Blandt de øvrige emner er ”systematisk arbejdsmiljø” og ”håndtering af personalesager”, igen med 1½ time afsat til hvert emne. Formanden for Landsforeningens perso-naleudvalg, Lone Wellner Jensen siger til Me-nighedsrådenes Blad i december 2014, at hun på trods af en noget svingende tilslutning be-tragter denne nye kursusform som den rigti-ge model: ”De korte kurser (…) er blevet til i erkendel-se af, at menighedsrådsmedlemmer er travle mennesker, som enten er i job eller som pen-sionister er engageret i mange ting.”

OVERVEJER NY UDDANNELSE

Tilbage i marts-april 2010 forsøgte Landsfor-eningen sig med et tredages ledelseskursus. Det blev udbudt som et grundigt annonceret pilotprojekt i samarbejde med AMU Nordjyl-land. ”Kurset (…) har til formål at give deltager-ne en forståelse for ledelse og ledelsesmæs-sige udfordringer samt introducere værktøjer og metoder til, hvordan samarbejdet mellem menighedsrådet og kirkens personalegrup-pe kan styrkes,” hed det i præsentationen af kurset, som skulle kombinere teori og praksis og blandt andet sætte deltageren i stand til at ”vurdere sin egen ledertype og formåen som leder”. Kurset blev a lyst på grund af for få tilmeld-te, oplyser udviklingschef i Landsforeningen Flemming Vium Nielsen. De seneste år har Landsforeningen så valgt en anden strategi i forhold til udvikling af le-delseskompetencerne hos medlemmerne: Målrettede tilbud om konsulentydelser til menighedsråd med et udviklingsprojekt, som

blandt andet kan handle om ”kirken som ar-bejdsplads”. ”En betydelig del af efterspørgslen på det-te område vedrører ledelse. Og det er et efter-spurgt tilbud,” fortæller Flemming Vium Niel-sen. Samtidig er der visioner om et nyt og ambi-tiøst forsøg med med undervisning i ledelse: ”I forbindelse med at Landsforeningen ar-bejder på at blive en arbejdsgiverorganisation har vi overvejelser om at etablere en modul-opbygget lederuddannelse,” afslører han.

KIRKELEDELSE HOS CBS

Hvis man som kontaktperson har styr på de regler og procedurer, man skal kende, men har et ønske om at styrke sine generelle ledel-seskompetencer, så må man dog i øjeblikket kigge langt efter målrettede kurser/efterud-dannelser i kirkeledelse. Center for Diakoni og Ledelse Filadel ia ud-byder i samarbejde med Københavns Erhver-sakademi en diplomuddannelse i diakoni og ledelse. Den falder med sit element af diakoni naturligt inden for det kirkelige område, men retter sig ikke speci ikt mod kirkelige arbejds-pladser. Det sidste gjorde derimod en uddannelse i kirkeledelse, som selveste Copenhagen Busi-ness School tog initiativ til tilbage i 2007 og udbød i samarbejde med professionshøjsko-len UCC i København i årene 2007-09 som moduler i den generelle diplomuddannelse i ledelse. Omfanget af uddannelsen svarede til 30 procent af et års fuldtidsstudium. ”Der var cirka 40 deltagere på moduler-ne, både præster som skulle have ledelsesan-svar og menighedsrådsmedlemmer,” fortæller che konsulent Peter Rod, som var med til at udvikle uddannelsen. I 2009 resulterede trepartsforhandlinger-


TEMA

ne imidlertid i en større ændring af studie-ordningen for Diplomuddannelse i ledelse, da der var et ønske om at justere på opbygningen af de kompetencegivende uddannelser for of-fentlige ledere. Og kirkelederuddannelsen kunne ikke videreføres inden for de rammer.

FOLKEKIRKEN VIL IKKE DANSE

”Efterfølgende har vi forsøgt at samarbej-de med Pastoralseminariet om at designe en kompetencegivende lederuddannelse. Men Kirkeministeriet har ønsket særligt tilrette-lagte kurser for ledere i kirkelige organisatio-ner. Disse kurser har det ikke været mulighed for at koble med en formel kompetencegiven-de diplomuddannelse i ledelse,” konstaterer Peter Rod.

I folkekirkens eget regi har der på Teolo-gisk Pædagogisk Center i Løgumkloster i en årrække været udbudt et ”Grundkursus i fol-kekirkelig ledelse”. Det er for ansatte i folke-kirken, som ønsker at klæde sig på til eller allerede er blevet udpeget til en stilling som daglig leder. Det oplyser lektor Povl Götke, der sammen med konsulent Kirsten Moesgaard underviser på kurserne. ”På kurserne har der været lest præster, men der har også altid været andre kirkeligt ansatte, fortrinsvis kordegne. Vi har løbende justeret kurset efter behov. I øjeblikket består det af et grundkursus på en uges varighed og et opfølgningskursus på tre dage, i begge til-fælde som internatkurser i Løgumkloster.,” fortæller han.

UNDGÅ TILFÆLDIGHEDER

Et kirkeministerielt udvalg afsluttede tilbage i juni 2007 arbejdet med en omfattende betænkning om folkekirkens lokale økonomi, hvori der er medtaget et afsnit om menig-hedsrådenes ledelsesopgaver: ”Det er vigtigt at undgå, at det er tilfældigheder, der afgør, hvordan ledelse udmøntes i sognet. Ved at de inere, hvilke kvali ikationer og kompetencer der er vigtige for ledel-sesopgaven, kan menighedsrådet formulere kravene til den daglige ledelse, inden en så-dan udpeges. (...) I den nuværende ordning skal kontaktpersonen – hvis denne er beskæftiget – tage fri fra arbejde for at kunne opretholde alle forpligtelserne. En undersøgelse af kontaktper-sonhvervet viser, at det kan være svært at få valgt en kontaktperson, som både er ajour med forholdene på arbejdsmarkedet og samtidig kan bruge den fornødne tid på hvervet. I en række tilfælde står valget mellem et rådsmedlem med den fornødne tid, som har svært ved at sætte sig i respekt blandt medarbejderne, og et rådsmedlem, som kan sætte sig i respekt, men ikke har den fornødne tid som følge af sin fortsatte tilknytning til ar-bejdsmarkedet. Menighedsrådet kan her beslutte, at den pågældende, hvad enten det er en valgt eller ansat, får den nødvendige efter- og videreuddannelse”

(Kilde: Folkekirkens lokale økonomi, Kirkeministeriet august 2007, side 53).

ANMELDELSER


RAVNENS FORL AG

ÆBLESKUD10 danske salmer

NANA RØMER DORPH-PETERSEN Nana Rømer Dorph-PetersenÆbleskud – 10 danske salmer

Ravnens forlag130 kr. via ravnensforlag.dk

Nana Rømer Dorph-Petersen har de senere år udgi-vet en række digtsamlinger, og nu forsøger hun sig for første gang med salmer. Hun har selv kompone-ret melodierne til de ti salmer i ”Æbleskud – 10 dan-ske salmer” og har udgivet dem på sit eget forlag. Det er meget fi ne salmer. Nogle klinger lidt gamle: ”Når Jesus lar dig slippe” kunne f.eks. sagtens være skrevet af Nebelong. Harmonisering og klaversatser er lavet af Gunver Rosenkrantz Rieber, tidligere organist ved Frederiks-kirken i Aarhus. Det er gedigent organistarbejde, som fi nt understøtter melodierne, og fl ere steder, som f.eks. i anden linje af ”Træet stråler i vor stue”, er klaversatsen endog yderst delikat. Salmen ”Der er ingen kærlighed i mig” fremstår dog selvudslettende dyster. Jeg kunne godt tænke mig, der havde været en lysere harmonisering i sidste linje til at understrege det lys, der fi ndes i teksten.

INDERLIGHED OG OPFINDSOMHEDÆbleskud er en meget interessant udgivelse, da man kan mærke den inderlighed, der ligger til grund for melodiernes tilblivelse. De kommer ”fra hjertet”, som man siger. Det er følsomt og intenst, ikke altid lige logisk, konsekvent og gennemtænkt – sådan er det med hjerter. Og ind imellem har hjertet været på æbleskud i an-dres haver: I ”I kirkens grav blir lyset tændt” er før-ste linje lånt fra Henrik Fibiger Nørfelts melodi til ”Vi kommer til din kirke, Gud”, i ”Gennemtrængt af kær-lighed” er første linje en upunkteret version af Wey-ses ”Dagen går med raske fjed” og i ”Gud, jeg er i dine hænder” er de to første linjer skrevet over Oscar Petersons ”Hymn to freedom”. Generelt er salmerne dog skrevet med stor opfi ndsomhed og er meget for-skellige i deres udtryk.

MORGENSANGE?Flere af melodierne har en stor ambitus, og ligesom i den seneste udgave af Højskolesangbogen har høj-deskrækken fået udgiveren til at lægge salmerne dybt – meget dybt. Flere gange skal man runde det dybe G, og det er toner, jeg kun har til rådighed før kl. 8 om morgenen. Teksterne i ”Æbleskud” har en barnlig naivitet over sig; Ordene er simple, rimene til at fi nde ud af, der er mange ordbilleder og associationer, der ser-veres uden umiddelbar tekstlig refl eksion eller sam-menhæng. Teksternes meget personlige præg, og at de emnemæssigt skyder med spredehagl, kan må-ske gøre dem vanskelige at integrere i en almindelig gudstjeneste. Men muligvis kan en god prædiken ef-terfølgende sætte dem ind i rette kontekst.

Brian Stenger Poulsen

Janne WindPopsalmer

Edition Wilhelm Hansen 199 kr. på webshop.ewh.dk

”Salmesangen trænger til et alvorligt facelift” skri-ver sanger og korleder Janne Wind i sin indledning til ”Popsalmer: Nye melodier til 24 kendte salmetekster af B.S. Ingemann”. Hun vil med sin udgivelse puste liv i de unges lyst til at synge med til morgensam-linger og konfi rmandundervisning. De eksisterende melodier er for svære og for fremmede i tonespro-get for unge mennesker, der skal fi nde sangglæden.

ANMELDELSER


Og vi mangler også noget at supplere de eksisteren-de konfi rmandhits som ”Linedanser” og ”Livstræet” med. Med Ingemanns lyse og letforståelige tekster er det ramt virkelig godt i plet, og bogen bærer præg af en seriøs og dybdegående tilgang til projektet med rigtig meget relevant og god information. Sangene er gennemprøvede af lærere og elever på Ryslinge Høj- og Efterskole, og materialet emmer af inspira-tion, glæde, i ørefaldenhed og naturlighed. Man får simpelthen lyst til lige at spille dem én gang til, og det gælder alle sangene. Med det charmerende fak-tum, at de er opstået i de selvsamme lokaler, hvor Thorvald Aagaard satte musik til Grundtvigs tekster, skulle man forledes til at tro, at der bor en muse, der er vågnet her 100 år efter.

LETLÆRTE MELODIERSelvom sangene har den samme ånd over sig, vari-erer de tilpas forfriskende i tonesprog og stemninger med inspiration fra forskellige verdensdele. Inden for hver stilart er der bevaret en genkendelighed så man hurtigt får en fornemmelse af fraser, melodi, rytmer og spring. De fl este vil kunne ”hænge på” allerede i andet vers. Det er svært at udvælge en favorit. Det skulle lige være ”Morgenstund har guld i mund” der klinger i ørerne længe efter med den fl ydende bossanova me-lodi, der elegant løftes op i tre tonearter og slutter hjemme igen. Melodien ”I fjerne kirketårne hist” er også meget smuk og næsten majestætisk. ”Bliv hos os, når dagen hælder” er med sin rolige melankolske folketone langt mere syngevenlig og tekstnær end den, der står i salmebogen. Den vil være velegnet til begravelser og aftengudstjenester.

BRED ANVENDELSENoderne er gennemarbejdede i en god opsætning og formatet bredt. Alle sange er med udskrevet klaverak-kompagnement og gode, stilsikre akkorder. Sammen med noden fås et lille sanghæfte i A6-format med tekster og melodi. Størrelsen på noder og tekst er dog i så lille en størrelse, at jeg vil anbefale en version i A5, så ”vi unge over 40” kan se, hvad der står. Alle sangene kan høres på www.pop-salmer.dk.

Udgivelsen byder på rige muligheder for anvendel-se både til fællessang, børnekor, voksenkor og solisti-ske indslag til forskellige lejligheder. Hermed ønskes en syngende velkomst til popsal-merne i skoler, kirker og danskernes hjerter.

Christina Funch Mellgren

Claus PræstholmTolv af de bedste

Dansk Sang180 kr. på dansksang.dk

Samlingen ”Tolv af de bedste” er et udsnit af over 100 salmer, som salmedigteren Claus Præstholm har skrevet i løbet af de seneste ca. 15 år. Han er teolog af hjertet, ikke af uddannelse. En salmedigter, der ikke tilhører nogen kirkefl øj, men ser sig selv fast forank-ret i lydhørhed og sund skepsis. En salmedigter, der med hans egne ord ”altid som en slangehvisken hø-rer spørgsmålet: Kan man skrive gode salmer uden at være teolog?”. Det beviser Claus Præstholm med samlingen her, at man bestemt godt kan. Og omvendt skal en god salme være til at forstå, også selvom man ikke er te-ologikyndig – men jo gerne med fl ere lag, der luk-ker sig op efterhånden som man bliver mere og mere kendt med kirkens sprog og budskab. Af denne sam-lings 12 salmer har især fi re af dem gjort indtryk på mig.

DÅB, VIND OG BØN”Dåben er at fejre”. Båret af en velfungerende melo-di af Erling Lindgren, der kan kunsten på en gang at komponere enkelt, genkendeligt og helt nyt, er det en helstøbt salme. Dåben forklares kort og præcist og er et fi nt bud på en moderne dåbssalme.

ANMELDELSER


< ”En kølig, frisk og svovlsart vind”. Denne tekst, som jeg først læste uden at forholde mig til melodien, ramte mig lige i hjertekulen. En meget stærk tekst, som Hans Holm har skrevet melodien til. Gene-relt holder jeg meget af Hans Holms tone, men jeg må sige at lige til denne her skulle det efter min me-ning have været en helt anden type melodi, og Hans Holms fi ne melodi skulle have haft en helt anden tekst. De øvrige melodier Hans Holm bidrager med til hæftet fungerer fi nt sammen med teksterne. ”Vor Far, vi be´r”, er en udgangsbøn, som tidlige-re har været udgivet af FRIK. Melodien er bygget op som vekselsang, men harmonisk gennemkompone-ret, og gik rent ind hos den gruppe modne damer jeg har afprøvet den med. Til steder, hvor man øn-sker at forsøge sig med nye måder at holde guds-tjeneste på, er dette et rigtig godt bud, som får mig til at ønske, at der kunne vokse en hel menigheds-

Hvis ovenstående har vakt din interesse kan du uforpligtende kontakte Bjørn Elkjer på tlf.: 2671 1781 eller på mail: [email protected]

Kim Sjøgren Julekoncert 2015Det er snart jul - igen, igen!Du kan allerede nu booke en dejlig julekoncert med Kim Sjøgren til din kirke julen 2015. Kim er en fantastisk blanding af en virtuos musiker og en lun jyde så der venter publikum en helt særlig oplevelse med musik og julehygge af højeste karat. Pressen skrev:

Koncerten kan enten bookes til et fast honorar eller “på døren” så kirken ikke står med det økonomiske ansvar. I begge tilfælde hjælper vi med plakater, billetter, pressema-teriale m.m

Med sig på klaver har han pianisten og organisten Bjørn Elkjer der ligesom Kim dyrker den legende og improviserende tilgang til musikken.

venlig liturgi ud af dette vellykkede samarbejde imel-lem CP og komponisten Torben Aas Kjær.

NEDADGÅENDE OKTAVSPRING”Vi må ind under kildernes skæppe”, er en salme, der får mig til at udbryde: JA – det er dét, vi må! Den slår en dør op, på én gang både imod starten på det hele og mod noget helt nyt. Melodien er en af de rig-tig gode fra Jens Nielsens hånd, melodisk, sangbar og med et vovet, men virkningsfuldt nedadgående oktavspring midt i det hele. En melodi, der har den ”iørefaldenhed”, fremdrift og vovemod, der kan bære tekstens budskab ud over rampen. Alle melodier er noteret med melodilinje og becif-ring. Som altid hos Dansk Sang er det professionelt og brugervenligt sat op, og forlaget bør roses for at gå ind i arbejdet med at forny den danske salmetra-dition.

Lykke Dahl Chetronoch


UDGIVELSER

FLERE NODER OG BØGER FRA 2014

Vi ik ikke plads til at anmelde alt, hvad der udkom af spændende noder og musikbøger sidste år, men her nogle lere af dem.

KORNODER

Klaus Brinch12 lyriske sange for kor Edition Wilhelm Hansen99 kr. på webshop.ewh.dk

Samlingen er udgivet i to versioner, dels for blandet kor og dels for lige stemmer – i begge tilfælde a capella og overvejen-de homofont. Den rummer ”Uberørt af byens travlhed” samt en række mere og mindre kendte sange af folk som Frank Jæger, Halfdan Rasmussen og Benny An-dersen. Klaus Brinch betegner i forordet sig selv som en ”melodisk traditionalist, der altid tænker på, at det skal være godt håndværk, og at disse sange (også!) skal kunne synges af amatør- og folkekor”.

Erik SommerTi go’e for kor 2 (SATB)Dansk Sang200 kr. på dansksang.dk

Den første ”Ti go’e for kor” med korsatser ar-rangeret af Erik Sommer udkom i 2013, og

efterfølgeren indeholder ligeledes en række enkle satser, primært for SATB og en enkelt for SAB. Det meget alsidige udvalg omfatter to negro spirituals, pilgrims- eller afskedssan-gen ”Må din vej gå dig i møde” og en nye ad-ventssalme: ”Når kulden svøber sig om træer og kviste” med tekst af Holger Lissner og me-lodi af Erik Sommer. De øvrige seks er verds-lige sange. Satserne er forsynet med becifrin-ger og ingen selvstændig klaversats.

Krogsdal, Brunse m.fl .Et dusin danske sange (SATB)Kolding Bibliotek100 kr. på netbutik-kolding.dk(klik på ”Biblioteket”)

Kolding Sangens By er en lokal alsangs-forening, som nu er gået sammen med bibliotek om en ganske særlig udgivel-se. De 12 sange er årstidssange, som ved velbesøgte sangarrangementer er ble-vet præsenteret af en række af Koldings kor. Derfor er sangene forsynet med såvel klavernoder som irestemmige korsatser. De tolv ”månedens sange” er bestil-lingsarbejder skrevet af digterne Niels Brunse og Iben Krogsdal og er sat i musik af Erling Lindgren og Erik Sommer. Ud-givelsen er gjort mulig af Statens Kunst-fond, og fra Kolding Sangens By forlyder det, at den ikke vil blive genoptrykt, så vil man have den, er det om at være hurtig.

Ti go’e for kor

Erik Sommer

Et dusin danske sange12 årstidssange af

Iben Krogsdal, Niels Brunse, Erling Lindgren og Erik Sommer


UDGIVELSER

Graham Buckland, arr.33 Spirituals for upper Voices (SA + klaver)BärenreiterCa. 190 kr. hos nodehandleren.dk og noder.dk

Samlingen rummer mange af de mindst kend-te negro spirituals, som ifølge forordet nu er ”mere populære end nogensinde”. De nye to-stemmige arrangementer kan børne- eller ungdomskoret fremføre både med og uden den tilhørende klaverstemme. Ifølge forlaget kan de alle 33 kombineres med til tilsvaren-de SATB-satser i “64 Spirituals a cappella” (BA 7574), som Bärenreiter tidligere har udgivet. Desuden er der orkesterstemmer til tolv af satserne i udgivelsen “Spirituals” (BA 6699).

ORGELNODER

Hans-Peter Bähr, red.Lefébure-Wely: Leichte OrgelwerkeButz Verlag Ca. 160 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

28 enkle og korte orgelstykker for ma-nualer og med med højst tre fortegn. Stykkerne af Louis James Alfred Lefébu-re-Wely (1817-1969) er ifølge forlaget ørevenlig brugsmusik, som kan anvendes i mange liturgiske sammenhænge.

Geir Munthe-Kaas, red.Meditasjonsmusikk, hefte 16CantandoCa. 160 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Syv enkle og frie meditative orgelstykker af en række skandinaviske komponister, som alle er født i 1800-tallet. Blandt andet J.P.E. Hart-manns ”Novelette” og Christian Cappelens ”Melodi”. Udgivelsen er fra forlagets side ikke mindst tiltænkt brug ved begravelser.

SALMER OG SANGE

Sigurd BarrettSigurds julesangbogDansk Sang110 kr. på dansksang.dk

12 sange med melodi og becifringer. Samlin-gen rummer den nye popballade ”Se, den lyse stjerne”, der fortæller juleevangeliet – på en mere kortfattet måde end ”Sikke dog et glæ-deligt budskab”, der er kendt fra ”Sigurd for-tæller bibelhistorier”. De øvrige ti er verdslige (børne)julesange, hvoraf lere er skrevet af Si-gurd Barett som barn.

Benedicte og Christian PræstholmSanglyd – ti salmerEgen udgivelse50 kr. hos christianpraestholm.dk

Benedicte og Christian Præstholm, der er sø-ster og bror, har i fællesskab skrevet en ræk-ke salmer, hvoraf nogle nu er samlet i hæftet

SE DESUDEN PÅ BAGSIDEN,

HVAD VI HER I BLADET HAR TÆNKT

OS AT ANMELDE I FEBRUAR.


UDGIVELSER

”Sanglyd – Ti salmer”, som Christian Præst-holm har udgivet, blandt andet med en ny bryllupssalme (billedet). Karin Jürgensen har sendt os en anmeldel-se af samlingen, og den kan indes på organist.org under ”Organistfaget” > ”Noder og bøger”.

ANDRE BØGER

Anne Marsden ThomasPedalling for OrganistsCramer MusicFås bl.a. hos noder.dk (249 kr.)

En komplet grundbog (på engelsk) i pedal-spillets ædle kunst. Vil man arbejde med sin pedal-teknik, skulle der her være noget at komme efter for begyndere såvel som me-get øvede. De 27 kapitler præsenterer hver et

aspekt af pedalspillet med forklaringer og bil-leder, og der er lere hundrede øvelser.

Ulrik Spang-HanssenMusikken imellem noderne:Swing i klassisk musikArhus Universitetsforlag300 kr. på unipress.dk

”Vi er ved at kvæle den klassiske musik i lut-ter forskrækket respekt for de store kompo-nister. Men overleverede nodetekster er ikke uantastelige genistreger,” lyder det fra orgel-professor og jazzmusiker Ulrik Spang-Hans-sen. Hans 272 sider lange bog handler om, hvordan musik fra længst svundne tider igen kan blive levende og vedkommende, og i den forbindelse præsenterer han en teori om mu-sikalske arketyper.

Kristeligt Dagblad

Pianist Mads Granum leverer sit hidtil stærkeste udspil i eget navn. Musikken leveres smagfuldt og stilsikkert af den overbevisende sammenspillede kvartet. PO-Bladet

“ Koncerter fra 11.000,- inkl. transport

BOOKING: madsgranum.dk +45 2682 2684

KONCERTMADS GRANUM KVARTET

JAZZIMPROVISATION OVER NORDISKE SALMER

NY CD

NORDIC

STANDARDS

mads granum

NOORDIC

STAANDARDS

madsds granum

WE’LL MEET AGAIN I ANLEDNING AF 70-ÅRET

FOR DANMARKS BEFRIELSE

Med sange udødeliggjort af bl.a. Vera Lynn, Marlene Dietrich og Liva Weel tager ”WE’LL MEET AGAIN” publikum med på en musikalsk rejse på tværs af fronterne omkring 2. verdenskrig.

Med en palet af instrumenter skaber pianist Pojken Flensborg og multiinstrumentalist Jacob Venndt det stærke og poetiske med- og modspil til sangerinde Eva Boland Koch. Der synges på dansk, tysk og engelsk.

Web: www.wellmeetagain.dk Kontakt: Torben Venndt, [email protected]

Pojken Flensborg Eva Boland Koch Jacob Venndt

KURSUS: RYTMISK PÅ ORGEL Torsdag, d. 12. marts – Fredag, d. 13. marts

Udførelse af salmer i forskellige stilarter på orgel samt arrange-ment og udførelse af populære stykker for orgel – f.eks. til begravelser og bryllupper.

Mange organister bliver mødt med ønsker om stykker, der først skal arrangeres for instru-mentet. Kurset vil især behandle emnet: Hvordan får jeg en både vel- klingende og spilbar sats ?

Deltagerne er velkomne til på forhånd at indsende forslag til satser.

Der vil desuden blive arbejdet med en række nyere rytmiske salmer med henblik på arrange-ment og spillemåde.

Kurset henvender sig til organister med uddannelse såvel fra en kirkemusikskole som fra et konservatorium

Underviser: Bjørn Elkjer, pianistuddannet, PO-organist, virke som repetitør og kapelmester ved musicals samt talrige solister.

Pris inkl. undervisning, overnatning samt måltider kr. 2400,-

Kursets tidsrum: 12.3. kl. 12 – 13.3. kl. 14.30

Nærmere oplysninger ved henvendelse til kirkemusikskolen.

Tilmelding senest d. 26. februar til

Løgumkloster Kirkemusikskole Vestergade 9-13 6240 Løgumkloster [email protected] tlf. 74 74 40 70

www.kirkemusikskole.dk/loegumkloster

NODEhandleren Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 [email protected]

ORGEL ALBUM Præludier, “Min Jesus, lad mit hjerte få”, “Tågen letter” og andre stykker for orgel

ORGAN ALBUMPreludes, “My Jesus, may my heart receive”,“The fog is lifting” and other pieces for organ

FORLAGETMIXTUR

CARL NIELSEN

CARL NIELSEN ORGEL ALBUMVær med til at markere Carl Nielsens 150-års

fødselsdag i 2015 med Forlaget Mixturs nye

Carl Nielsen Orgel Album.

Hæftet indeholder et udvalg af Nielsens “små

præludier” samt en række spændende nye

transskriptioner af bl.a. “Tågen Letter”, “Drøm-

men om Glade Jul” samt variationer over “Min

Jesus, lad mit hjerte få”.

[email protected]

+45 86 13 66 55

facebook.com/noderdk

Stormgade 48

6700 Esbjerg

Denmark

www.noder.dk

PRIS KUN

149,00Læs mere og se nodeeksempler på www.noder.dk

FMX 01-011 Carl Nielsen Orgel Album

32 sider

Udkommet nov. 2014

www.musikkforlaget.no 51 86 90 00 [email protected]

Her fi nder du instrumentalmusik, orgelmusik, kormusik, metodeværker, ressourceserier og solo/unison sang.

Gratis registrering, du betaler først ved download til din computer (PayPal eller faktura).

I kategorien “Danske Motetter” fi nder du en serie med over 100 motetter til højmessen komponeret af Klaus Lyngbye.

Her kan du:

i forhold til system

afspille første side fra hver udgivelse.

Som kunde hos os kan du logge dig ind og genfi nde de

ud igen ved en senere anledning.

at gøre vores musik mere tilgængelig.

www.musikkforlaget.no og bestil i netbutikken,eller send bestilling til [email protected]

Download af noder Orgel- og kormusik

10% rabat ved udskriftSe www.cantando.com

Alle sangene har en blå undertone af melankoli i sig, og Jullie Hjetland går helt ind i dem og synger dem indefra og ud. Hun bakkes indfølt og lyttende op af musikerne, og tilsammen bliver resultatet særdeles tilfredsstillende og stemningsfuldt

Vejle Amts Folkeblad

Trods de mange sprog bæres projektet af en stor sammenhængskraft, som fylder hjemmet med én stor nordisk stemme.

Fyens Stiftstidende

Jullie Hjetland kan synge på alle nordiske sprog, og hendes stærke vokal bliver fl ot akkompagneret af de tre musikere, der nænsomt, ja nærmest stilfuldt og elegant, diskret støtter sangerindens smukke fortolkninger uanset hvilket sprog hun synger på.

Rootszone.dk

Musikken fra Nordens Tone passer både i lyd og stemning og fremførelse eminent til kirkerummet. Niveauet er højt som Babelstårnet, den kvindelige forsangers sans for nordisk sprog som taget ud af Apostlenes Gerninger kap. 2. og der er ånd i enhver tone som var det på Pinsedag. Derudover går man fra koncerten med en rigtig god fornemmelse af kernen i den rendyrkede, nordiske tone.

Ulrik Dige, sognepræst Glud-Hjarnø

Nordens ToneNordens Tone spiller Carl Nielsen

Nordens Tone har specialiseret sig i at fortolke musik fra alle de nordiske lande, og orkestret har spillet over 100 koncerter i ind- og udland.

Ud over orkestrets normale program tilbydes i forbindelse med Carl Nielsens fødselsdag i 2015 et særligt Carl Nielsen-repertoire med fortolkninger af komponistens mest elskede salmer og sange – alle arrangeret i orkestrets særlige stil.

Kontakt og info: www.nordenstone.dk

SIRENA består af fire virtuose blokfløjtenister med sans for utraditionel formidling.

SIRENA bevæger sig lige hjemmevant i tidligere tiders musik og nutidige kompositioner. Musikkens udtryk forstærkes gennem koreografi og udnyttelse af rummets muligheder.

SIRENA løfter koncerten ud af sin vanlige form og giver publikum en exceptionel musikalsk oplevelse.

sirEna -en kvartet i bevægelse

“Det formidable er, at de gør musikken så spændende og umiddelbart tilgængelig” (Jyllandsposten)

Bryd vanen og invitér publikum til en unik og overraskende koncertoplevelse!

www.sirena.se

Luk dine øjne, spil, og du vil næppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum.Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan også føre musikkens glæder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og få klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlæg via linjeudgangene. Du kan også øve dig “i enerum” med hovedtelefoner, så du kan spille når som helst, dag eller

WWW.ROLAND.DK

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL

Skandinavisk Orgelcentrum

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Øveorgler, organist-/bænkvarmere, spejle og andet tilbehør. Specialopgaver, orgeludvidelser, intonation, reparationer, etc.

Orglet i Hammershøj Kirke er et specialbygget Danhild 25 med separate lydgivere. Disse lydgivere er placeret oppe under loftet i henholdsvis skibet og tårnrummet således, at fire 8-fods lydgivere er ophængt i skibet, og en 16-fods lydgiver i tårnrummet. Denne placering under loftet giver en perfekt klanglig balance i rummet.

Ny orgelinstallation i Hammershøj Kirke

Hele orgelprojektet er udført i nært samarbejde med Viborg Stift, Kirkeministeriets farve- og bygningskonsulent samt kirkens arkitekt, og har krævet både kreativitet og grundig projektering.

Danhild 25 kirkeorgel 25 stemmer - 2 manualer - fuldt pedalspil - træ-kerne klaviaturer

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER

Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 10, 2014, side 32.Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling:• Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn

og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).


Julekoncert med Jette Torpog kirkens eget korJ JSom noget helt nyt tilbyder sangerinden Jette Torp sammen med trompetisten

g y y gg y y

Jesper Riis og pianisten Bjørn Elkjer, atp p

årets julekoncert bliver til i et samarbejde p g p j jp g p j j

med kirkens eget kor og organist.jj

Nye spændende kor arrangementer g g gg

tilsendes og indstuderes af koret.y p gy p g

På koncert dagen sættes det hele sammen til gg

en smuk og afvekslende koncert.gg

Kontakt: Bjørn Elkjer på tlf. 2671 1781 eller gg

mail: [email protected] jj j pj j p

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Enkelte stillinger annonceres ikke hosOrganistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

STILLINGER


ORGANIST TIL FARSTRUP, LUNDBY OG ST. AJSTRUP KIRKER,

AALBORG VESTER PROVSTI, AALBORG STIFT

Fotos: Claude D

avid/Wikim

edia Com

mons

STILLINGEN som organist ved Farstrup, Lundby og St. Ajstrup Kirker er ledig med tiltrædelse snarest mu-ligt.

Stillingen er på 22 timer pr. uge.

ORGANISTEN SKAL varetage følgende opgaver:• Den musikalske del af liturgi og menighedssang

såvel i som udenfor kirken• Den instrumentale musikdeltagelse af liturgi

og menighedssang såvel i som udenfor kirken• Liturgisk kirketjeneste• Opstart og korledelse for kirkernes

børne- og ungdomskor• Medvirken ved konfi rmand- og

minikonfi rmandundervisning.

FARSTRUP, LUNDBY OG ST. AJSTRUP SOGNE er kendetegnet ved et aktivt menighedsliv og præget af en velsyngende menighed. Der afholdes jævnligt familiegudstjenester, og der afholdes dåbshandlinger om lørdagen.

VI FORVENTER, at du• har erfaring med og interesse for korledelse• er udadvendt• har gode samarbejdsevner• har lyst til at deltage i menighedens liv • er villig til at indgå i et vikarsamarbejde

med andre sogne.

VI KAN TILBYDE• et godt arbejdsklima samt et godt samarbejde

medarbejdere og menighedsråd imellem• en engageret lokalbefolkning – stærkt forankret

i det lokale liv.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirke-musiker er omfattet af overenskomst mellem Kirke-ministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for or-ganister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for be-sættelse af organiststillinger.

Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker uden ud-dannelse er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fælles-overenskomsten) og organisationsaftale mellem Kirke ministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemed-hjælper eller kirkemusiker.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Annelise Skjerning Hejlskov på telefonnummer 98686011 eller formand for Farstrup Sogns Menighedsråd Henrik Niss på telefonnummer 2635 6030.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til Henrik Niss, Løgstørvej 92, 9240 Nibe eller på mail til [email protected].

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 20. januar 2015.

Farstrup Kirke

Lundby Kirke

St. Ajstrup Kirke

STILLINGER


ORGANIST VED NØVLING KIRKE, AALBORG ØSTRE PROVSTI,

AALBORG STIFT

En stilling som organist ved Nøvling Kirke i Gunde-rup-Nøvling-Gistrup pastorat, Aalborg Østre Provsti, er ledig pr. 1. marts 2015 eller senere.

STILLINGEN er på 31 timer pr. uge.

ORGANISTEN SKAL varetage følgende opgaver:• Spille til gudstjenester og kirkelige handlinger, inkl.

gudstjenester på plejehjem og friluftsgudstjenester• Planlægning og afholdelse af musikgudstjenester

i samarbejde med præsterne• Korarbejde ved kirken• Babysalmesang (i samarbejde med pastoratets

to øvrige sogne)• Medvirke musikalsk ved sognearrangementer• Arrangere 2-4 koncerter om året• Lejlighedsvis medvirke ved konfi rmand-

og minikonfi rmandundervisning• Deltage i aktivitetsudvalgets møder• Varetage diverse administrative opgaver

i forbindelse med stillingen.

NØVLING SOGN har knap 2.400 indbyggere og er kendetegnet ved at være et landsby- og forstadssogn til Aalborg med mange børne- og ungefamilier og en større gruppe 60-70-årige. Mindre skole med 6 klas-setrin er nabo til kirken.

Sognet har et godt foreningsliv, hvor også kirken er medspiller. Sognet har tradition for at vægte musik-ken højt.

ORGLET i Nøvling kirke er bygget i 1989 af Bruno Christensen og Sønner. Det har 16 stemmer, 2 ma-nualer, et koblingsmanual og pedal. Derudover fi ndes der et klaver (Yamaha) i kirken og et elklaver (Yamaha Clavinova) i menighedshuset.

VI KAN TILBYDE• et godt samarbejde med menighedsrådet,

præster og øvrige ansatte• mulighed for at præge musiklivet ved kirken

samt stillingens indhold

• mulighed for videreudvikling af samarbejde med engagerede musiklærere ved Nøvling Skole.

VI FORVENTER, at du• har indsigt i og forståelse for kirkens liv og vil

indgå i et konstruktivt samarbejde med menighedsråd og præster

• vil bidrage med musisk inspiration til kirkens arbejde

• værdsætter den kirkemusikalske tradition og sam-tidig har øje for den nyere kirkemusiks betydning.

ANSÆTTELSEN sker ved Nøvling Sogns Menighedsråd, Gunderupvej 1, 9260 Gistrup

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for en uddannet organist er omfattet af overenskomst mellem Kirke-ministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for or-ganister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for be-sættelse af organiststillinger.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Rosa Pedersen, mo-biltlf.: 3089 6420, eller sognepræst Lene Riger-Kusk, tlf.: 9636 6666.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til mail til [email protected]

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde se-nest den 14. januar 2015.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at fi nde sted i uge 4 2015. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Foto: Claude D

avid/Wikim

edia Com

mons


MEDLEMMER

ET KIRKEHØJTIDS- OG FOLKEKOR

ADRESSEÆNDRINGER Knud Haahr Bagger,

Kildeagertoften 32, Kolt, 8361 Hasselager Lisbeth Bomose Henriksen,

Dybbøl Banke 10D, 6400 Sønderborg

UDNÆVNELSER Jacob Græsholt, Hobro, ansat ved Gedsted

og Fjelsø Kirker, Viborg Stift, pr. 1.12.2014 Bjørn Krog Thesbjerg, Odense,

ansat ved Brændekilde og Bellinge Kirker, Fyens Stift, pr. 1.12.2014

RUNDE FØDSELSDAGE Jørn Andersen, Sulsted (Jerslev, Mylund og

Hellum Kirker, Aalborg Stift), 50 år den 16.1.2015

Helge Blakstad Andersen, Snæve pr. Regstrup (Ruds Vedby Kirke, Roskilde Stift), 60 år den 19.1.2015

Hanne Damm Larsen, Jyllinge (Toksværd og Holme Olstrup Kirker, Roskilde Stift), 50 år den 24.1.2015

Gulli Odsbøl, Køge (Margrethekirken, Københavns Stift), 60 år den 27.1.2015

HUSKESEDLENOrganistforeningen har fået ny fysisk adresse og nye mail-adresser:Sekretariatet har nu til huse over for Bryggen i Vejle på adressen Damhaven 3 B 1.salForeningens nye mail-adresser er [email protected] (John)[email protected] (Inge) [email protected] (Hans Henrik)[email protected] (Filip)[email protected] (Anders Thorup)

Tidligere operachef ved Den Jyske Opera Troels Kold har, som han selv udtrykker det, fundet skygge under folkekirkens brede vinger. Her har han god mulighed for at pleje sin passion for opera og stor kirkemusik.

Af Troels Kold

En hybridform som ovennævnte kombinerer de bedste sider ved de to almindeligst fore-kommende (voksen)kortyper i Danmark: på den ene side de størrelsesmæssigt beskedne

kirkekor, der fungerer som motetkor og ’kir-kesanger-i- lertal’ alle eller de leste søndage året rundt – og på den anden side folkekoret, der under ugentlige øveaftener oparbejder et repertoire, som bliver fyret af ved en eller to årlige koncerter. I Als og Øster Hurup Sogne, hvor jeg over-tog et sådant hybridkor, da jeg tiltrådte i 2008, fungerer det overmåde int, og jeg kan efter bedste overbevisning anbefale modellen. Me-nighederne får ganske vist ikke korsang hver søndag, men når koret er der, fyldes kirkerne og sindene til gengæld af lyd!

FORENINGSKALENDER25. januar: Bestyrelsesmøde26. januar: Kursus for tillidsrepræsentanter og andre (se nedenfor)9. marts: Bestyrelsesmøde27. april: Bestyrelsesmøde3.-6. maj: Stævne på Hotel Prindsen, Roskilde!


MEDLEMMER

Koret består p.t. af 35 medlemmer, og vi er ’forpligtet’ til at medvirke ved fem årlige dob-beltgudstjenester (allehelgen, kyndelmisse, påske o.l.), hvor vi typisk leverer et introi-tus, en motet og et extroitus. Men nogle gan-ge sker det i form af musikgudstjenester, hvor f.eks. korversionen af Pergolesis ”Stabat Ma-ter” veksler med tekstlæsninger.

STOR MUSIK I SMÅ SOGNE

Resten af året arbejder vi så frem mod vores jule- og forårskoncerter, som vi ofte gentager i andre sogne, når nogen inviterer os. Her dyr-ker vi så de større musikformer. Vi går i krig med korlitteraturens storværker som ”Re-quiem” (Mozarts), ”Messias”, ”Elverskud” og ”Fynsk Forår”, lige som vi synger masser af operakor. Alt bliver tillempet vores formåen m.h.t. toneart og stemmeantal, og langt de leste satser fungerer int med beskæringer af for-doblinger o.l. Det giver såvel koret som korle-deren – og publikum – et boost at beskæftige sig med de store mesterværker, som alle par-ter ellers stort set er henvist til at opleve på CD-afspilleren. Efter mottoet ”stor musik i små sogne” ar-bejder vi for at øge kendskabet til musikkens storværker, i første omgang selvfølgelig til

glæde for os selv, men i anden omgang så san-delig også for tilhørerne. De vil meget gerne høre amatører akkompagneret af klaver, når blot det foregår i deres egne kirker, hvor aku-stikken er god. Musikken kommer tæt på os alle, og da mesterværkerne jo har bevist deres værd gennem over 100 år, er oplevelsen ofte forbløffende stor. Fordelene ved konceptet er således store. Og erfaringerne viser, at lige som Hobros fod-boldspillere kan kompensere for manglende stjernekvaliteter og bide skeer med de rigtig store ved hjælp af sammenhold og team spi-rit, kan et landsbykor også bestige langt hø-jere bjerge, hvis det er frygtløst og går ind for den lagte linje. Resultatet er stor musik, store oplevelser – og fyldte kirker.

Troels Kold er organist og korleder ved Als og Øster Hurup Kirker i Østhimmerland. Her ses han med Als-Øster Hurup Kirkekor under den årlige frilufts-gudstjeneste, der forløber som en musikgudstjene-ste, hvor korsangen veksler med fællessang og med, at præsterne fra de fi re deltagende sogne læser kir-kelige og verdslige tekster.

Foto: Finn Carpentier

KLUMME

38 PO-bladet

HVAD SKAL JEG SPILLE?

hard Harbsmeier i et samarbejde med de kir-kelige uddannelsesinstitutioner i Danmark, og den er nu fuldt udbygget med hele kirke-året, både til 1. og 2. tekstrække. For lidt over et år siden blev FUKs korno-debibliotek integreret i kmkc.dk, og samtidig blev brugervenligheden i dette online-katalog forbedret. Det betyder, at man nu kan bruge mange forskellige søgeparametre til at inde korsatser i denne meget store nodesamling. Med et enkelt klik kan satserne fx. sorteres ef-ter titel, komponist, arrangør, besætning, eg-nethed til bestemte helligdage i kirkeåret el-ler kirkelige handlinger, sværhedsgrad eller mulighed for direkte download af musikken. Med ønsket om god inspiration og spille-lyst!

Af Jan Ole Christiansen

Hver søndag skal vi som organister vælge, hvilke stykker vi vil spille, og der skal måske også vælges musik til motet eller anden kor-musik under gudstjenesten. Her kan det un-dertiden være godt med lidt inspiration, og mange har vel på et eller andet tidspunkt slå-et op i helligdagsregisteret i den velkendte ’125 koraler til kirkeåret’ for at inde et præ- eller postludium, som kunne egne sig til en bestemt søn- eller helligdag. En anden løsning kunne være at gå ind på Kirkemusikalsk Kompetencecenters hjem-meside, kmkc.dk, som under menupunktet ”Bag om helligdagen” prøver at give et mere omfattende forslag til et svar på overskriftens spørgsmål. Hjemmesiden giver til hver søn-dag et forslag til musikvalg samt en re leksi-on over dagens tekst, udarbejdet i fællesskab af en præst og en organist tilknyttet projektet. Som regel kan man inde lere bud på præ- og postludier, ofte i forskellige sværhedsgrader, og det oplyses så vidt muligt også, hvor no-derne kan indes. Inspirerende kan det også være at læse præstens tanker om dagens tekst, og måske giver det anledning til en helt jerde idé af lidt friere karakter. Måske kan man ad den vej skabe en sammenhæng mellem tekst og mu-sik i gudstjenesten. Og selv om det måske ikke altid bemærkes af menigheden, er det ofte en større tilfredsstillelse for organisten frem for at spille den ”sikre” koral. Hjemmesiden kmkc.dk blev startet i 2008 af organist Lasse Toft Eriksen, Esbjerg, og da-værende rektor for TPC i Løgumkloster Eber-

Jan Ole Christiansen er tillidsrepræsen-tant for Organistforeningen i Århus Stift

ADRESSER OG NUMRE


ORGANISTFORENINGEN

Damhaven 3 B 1.sal, 7100 VejleTlf. 7665 9560, fax 7665 9563

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organist.orgPostgiro: 400 0935

Sekretariatsleder: John PoulsenE-mail: [email protected]

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech HansenE-mail: [email protected]

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 4466 0949E-mail: [email protected]

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: [email protected]

Næstformand Henriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: [email protected]

Kasserer Nils Henrik WykeIndertoften 58, Lind, 7400 HerningTlf. 9712 7787 E-mail: [email protected]

Øvrige medlemmerThilde MadsenSøndergade 13, 6270 TønderTlf.: 9857 4297E-mail: [email protected]

Lasse ChristensenVoerbjergvej 11, 3.tv., 9400 NørresundbyTlf. 2839 7790E-mail: [email protected]

Jane SamuelsenSkovbrynet 109, 7330 BrandeTlf. 5073 2356 E-mail: [email protected]

Tommy Schmidt BülovSeestvej 58, 6000 KoldingTlf. 7552 7649 / 2126 2946E-mail: [email protected]

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTERInger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876

E-mail: [email protected] Andersen, tlf. 3321 9020

E-mail: [email protected] ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTERSolveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453

E-mail: [email protected] Hans Henrik Brok-Kristensen,

tlf. 4466 0949E-mail: [email protected]

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949, e-mail: [email protected]

VIBORG STIFTNils Henrik Wyke, tlf. 9712 7787 / 9721 5341

E-mail: [email protected] Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450

E-mail: [email protected] Majlund Jensen (suppleant),

tlf. 9718 1329 / 2894 5762E-mail: [email protected]

ÅRHUS STIFTChristian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dkJan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731

E-mail: [email protected]

RIBE STIFTRuth Just Iversen, tlf. 7483 1169 / 6128 1169

E-mail: [email protected] Hans Henrik Brok-Kristensen,

tlf. 4466 0949E-mail: [email protected]

HADERSLEV STIFTHenriette Hoppe, tlf. 7524 5215

E-mail: [email protected] Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946

E-mail: [email protected] Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313


AALBORG STIFTSusanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: [email protected] Bæk, tlf. 9894 9242

E-mail: [email protected] Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323


Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

Tekst: Filip Graugaard Esmarch

I NÆSTE NUMMER

Tema: Daglig ledelse 3

Anmeldelser: ”Salmesang:

Grundbog i hymnologi”

(Vajsenhusets Forlag),

”Skriv sange – komponér

klange 4” om korarrangement

(Dansk Sang), og ”Carl Nielsen

Orgel Album” (Mixtur).

ROMANTIK FRA CARSTEN LUND

Når deltagerne på dette års stæv-ne i Organistforeningen mandag den 4. maj drager på orgeleks-kursion nord for København, dre-jer det sig om noget af en overra-skelse: Frobenius Orgelbyggeri er i fuld gang med at opføre et Carsten Lund-orgel i Helleruplund Kirke. Det er der nu ikke noget mærkeligt i, for Carsten Lund lyttede sam-men med Frobenius i 2010. Men på hjemmesiden helleruplundorg-let.dk forklarer orgelhistoriker Ole Beuchert Olesen, hvori overraskel-sen består: ”Det almindeligt anerkendt, at Carsten Lund sammen med Mar-cussen & Søn i Aabenraa indta-ger en klar førerposition i det, man kunne kalde ’Orgelbevægel-sen 2.0’. Med Helleruplundorglet går Carsten Lund nu helt nye veje: Dets senromantiske klangkoncept har ikke meget tilfælles med den barokprægede æstetik, der kende-tegner de leste af hans instrumen-

ter (...). Og det må vel siges at være respektindgydende, at den 73-åri-ge [nu 74-årige, red.] orgelbygme-ster ikke er bange for at betræde nye stier.” Stævne-ud lugten vil gå til både orgelbyggeriet i Kongens Lyng-by og til kirken ved Hellerup. Men faktisk er der tale om lidt af en gy-ser: Vil orglet overhovedet være klar til at blive spillet på? Det skul-le have været indviet 1. søndag i advent 2014, men er blevet ca. seks måneder forsinket, forlyder det fra kirken. Som det ser ud nu, skulle der altså være en chance for, at Helleruplund Kirkes organist, Daniel Bruun, i begyndelsen af maj vil kunne give Organistforenin-gens medlemmer smagsprøver på orglets formåen. Hans Fagius’ disposition for org-let kan studeres på helleruplund-orglet.dk, og Daniel Bruun præ-senterer sig selv på danielbruun.dk.

Documents

Organist.org nr. 1, januar 2015