Embed Size (px)
Citation preview
Projektdeltagere
Ulla Nørtoft Thomsen, VIA UC
Trine Holck Grunddal, VIA UC
Anne Mette Buus, VIA UC
Stine Del Pin Hamilton, VIA UC
Merete Wiberg, Aarhus Universitet, Institut for uddannelse og
pædagogik
Palle Rasmussen, Aalborg Universitet, Institut for læring og
filosofi
Baggrund og relevans
Øget politisk styring af dagtilbudsområdet. Modernisering. Standardisering. Effektivisering.
Kommunale beslutninger om bestemte systematikker, programmer eller metoder, dagtilbuddene skal arbejde med
Herunder metoder som præsenteres som evidensbaserede.
Evidensbaserede metoder: Konkrete navngivne metoder, som angiver bestemte fremgangsmåder pædagogen skal følge og i sin selvforståelse bygger på forskningsbaseret dokumentation for deres effekt.
Ny analyse fra Rambøll
Analysen viser, at udbreder man blot fire af de metoder, som har dokumenteret effekt i hele landet, så kan der hentes en samfundsmæssig gevinst på hele 2,5, mia. kr. om året.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: ”Analysen viser klart, at det kan betale sig at investere i metoder, der virker. Det er langt fra alle udsatte børn og unge, der i dag tilbydes hjælp, som vi kender effekten af. Nu kan vi sætte tal på, hvad det koster de offentlige kasser. Jeg vil sammen med kommunerne i regi af partnerskabet med KL gøre op med den ineffektive indsats og sørge for, at vi får udbredt de bedste metoder til hele landet. Det skylder vi især børnene, men også skatteyderne. Der er god økonomi i gode liv. Og rigtig dårlig økonomi i dårlige liv.”
http://www.servicestyrelsen.dk/nyheder/stor-gevinst-med-evidensbaserede-programmer (17.0312)
Projektets udgangspunkt:
En nysgerrig underen i forhold til hvad evidensbaserede
metoder gør ved pædagogiske handlinger og pædagogisk viden
og en antagelse om, at de involverede pædagoger i høj grad er
aktive aktører, hvis viden og erfaringer må medinddrages.
Formålet med projektet er at beskrive og analysere mødet
mellem pædagogisk praksis og viden og en politisk initieret
pædagogisk metode gennem to empiriske undersøgelser.
To empiriske undersøgelser:
En kortlægning af arbejdet med evidensbaserede metoder i
dagtilbud i tre større Midt/Vestjyske kommuner? Hvilke
metoder arbejdes der med? Hvor udbredte er metoderne?
Hvordan forstås arbejdet med evidensbaserede metoder på
forvaltnings- og ledelsesniveau?
En analyse og diskussion af , hvordan arbejdet med
evidensbaserede metoder påvirker pædagogiske
praksisformer og forståelser i 6 dagtilbud?
Kortlægning: Empiri
Halvstrukturerede interviews med ledere og pædagogiske
konsulenter i 3 kommuners Børn og Unge afdelinger.
Spørgeskemaer til alle daginstitutionsledere. (145 stk., en
svarprocent på 88%)
Diskursanalyse af kommunernes officielle kommunikation
om evidensbaserede metoder på Børn og Unge området.
Kortlægningen: Evidens er i dag et centralt
begreb på dagtilbudsområdet
Tre fjerdedele af lederne angiver, at de arbejder med evidensbaserede metoder eller forventer at gå i gang med det.
Forvaltningerne betragter evidens som et væsentligt og værdifuldt begreb i relation til dagtilbudsområdet og forventer at øge arbejdet med evidensbasering i fremtiden.
Evidensbegrebet er blevet etableret som et centralt begreb indenfor daginstitutionsområdet for de kommunale forvaltninger og daginstitutionsledere.
Evidens – et flertydigt begreb
Global evidens - Lokal evidens.
Bevis for effekt – Forskningens bedste bud pt.
”Det centrale for mig, det er, at man arbejder med viden og metoder, man ved fungerer.(…) Og ikke nok med at man ved det fungerer, når man går ind i det, kan man se, at det fungerer”
Pædagogisk leder børn og unge Herning Kommune
Evidensoptimisme Forvaltningsniveauet italesætter udelukkende
evidensoptimistiske positioner. Kobles til øget målopfyldelse, forstået som effektivitet og kvalitet.
Alle ledere ser fordele ved arbejdet med evidensmetoder og peger blandt andet på, at brugen af metoderne skaber refleksion og diskussion i personalegruppen. (ni tiendedel af lederne)
En fjerdedel af lederne giver dog samtidig udtryk for, en
øget politisk styring, kan begrænse kreative
løsninger og over halvdelen af lederne peger på øget
papirarbejde som en ulempe.
Metoderne står ikke alene
To Kommuner: Et redskab pædagogerne kan benytte sig af i
samspil med andre, anden viden, erfaring ect.
En kommune: Et fundament for praksis. Pædagogernes
personlighed supplerer.
Over 80 % af lederne erklærer sig helt eller delvis enige i, at
evidensbaseret pædagogik kan være en god faglig støtte, men
at pædagogens egen dømmekraft altid skal være styrende.
Lidt over en tredjedel mener, at evidensbaserede
programmer bør følges fuldt ud for at være effektive.
Hvordan påvirker arbejdet med evidensbaserede metoder
de pædagogiske praksisformer og forståelser ?
Inspiration fra Sophos metoden. Second Order
Phenomenological Observation Scheme. Jensen og Hansen 2004, Hansen 2006.
1. Dokumentation af pædagogisk praksis -videoobservationer
2. Interview med aktører på baggrund af redigerede
videoobservationer.
3. Analyse af forståelser af pædagogisk praksis
Design: Tre kommuner,tre metoder, seks institutioner.
PALS: Positiv Adfærd i Læring og
samspil ”En udviklingsmodel, hvis mål er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer.
PALS fokuserer på:
Gode og effektive beskeder
Ros og opmuntring - Positive beskeder
Grænsesætning - Negative konsekvenser
Problemløsning
Vejledning - Tilsyn - Opfølgning
Positiv involvering
Regulering af følelser
Kortlægning og vurdering af adfærd”
Præsentation fra skolens hjemmeside
Institution A Institution B
PALS anvendes direkte.
”En drejebog”, ”en grundopskrift”.
Metoden udgør udgangspunktet for pædagogernes handlinger. Præger i høj grad institutionen.
Pædagogerne er optagede af om de gør metoden korrekt.
Pædagogerne ser indlæring af sociale spilleregler som deres hovedopgave.
Metodens fokus matcher pædagogernes fokus. Eller omvendt?
PALS anvendes selektivt.
Metoden tillægges positiv værdi på samme niveau som viden fra uddannelse, og videreuddannelse, erfaring.
Personalet er optaget af den selvoplevede effekt.
Personalet ser deres opgave som at tilbyde fri-tid med fokus på leg, kreativitet og bevægelse. PALS benyttes når de sociale spilleregler kommer i fokus og især i forhold til en bestemt gruppe børn.
Citat fra institution A:
”Interviewer: Hvor meget mener du PALS betyder for din praksis?
Pædagog: Altså hvis jeg sådan skal sige det i procenter, så tror jeg
faktisk at jeg… Jeg synes selv, at jeg arbejder hen mod 60-70 %. Ja, og
jeg er meget glad for det fordi det er aftalt spil. Alle ved, at det er sådan
her vi skal gøre. Det er blevet meget nemmere i forhold til det. Altså som
du også siger Y, altså førhen, så var det mere sådan hvem man var, nu er
det mere sådan, at vi har aftalt noget”.
Citat fra institution B
Pædagog S: ”vi har fået reflekteret over vores praksis i forhold til
PALS og der er nogen ting hvor vi tænker ”Ah, det her det er lidt for
mærkeligt. F.eks. det her med at give de der opmuntringsting ikk, vi
synes det er underligt og det er det der fylder, det er det vi snakker
meget om. Fordi det på en eller anden måde virker skævt. Men jeg
synes at mange af de ting der er i PALS de er sådan en forstærkning
af ting som vi egentlig i forvejen synes var rigtige. Og så synes jeg
også det handler om at det er jo ikke, det er jo ikke sådan at vi har
lagt hele vores praksis om fordi vi nu er blevet ”PALS” PALS er blevet
sådan et værktøj som vi har lagt oveni den praksis vi har. Sådan ser
jeg det lidt. Sådan ser jeg det meget.”
ECERS
Early Childhood Environment Rating Scale
ECERS retter opmærksomheden mod kvaliteten af den
pædagogiske praksis og dækker over en evalueringsmetode,
hvor det er læringsmiljøet, der vurderes og evalueres.
ECERS
I ECERS er der indbygget en forståelse af, hvad kvalitet i et
læringsmiljø er. Denne kvalitetsforståelse kan aflæses i
kriterierne for vurdering.
I den danske udgave af ECERS bygger kvalitetskriterierne på 3
grundlæggende elementer: Læring, demokrati, relation og
inklusion. Fire dimensioner i et læringsmiljø er udledt
herfra: En strukturel dimension, pædagogens holdning,
processer, interaktioner. (Sheridan 2001)
Eksempel på evalueringsskema,
ECERS
Anvendelse af ECERS
”Vi gider ikke være religiøse”
Vi tager det der fungerer (fra ECERS), og hvis det
nu ikke fungerer, så laver vi det om.… Jeg tænker,
vi tager det da ikke bare for gode varer for at
komme op på et syvtal, hvis vi ikke synes det
fungerer her…
Anvendelse af ECERS
”Vi gør det, som vi har skabt sammen her”
Det er vel erfaring som vi har fået sammen, os der er
sammen her. Det er noget der er kommet i løbet af de
sidste to-tre år… Det er noget som vi har skabt sammen
her…
…rundkredsen her i huset, er en kultur som vi har fået
sammen. Som vi har fundet ud af lykkes. Altså sådan en
vidensdeling her i huset.
Anvendelse af ECERS
”Vi gider ikke opfinde den dybe tallerken hver gang”
(ECERS) Gør opmærksom på nogle ting som man ikke lige selv ville
komme i tanke om… så man ikke skal opfinde den dybe tallerken
hver gang…
- Giver en systematik som en genvej i arbejdet.
Diskussion: Viden og refleksion
Det vidensgrundlag der refereres til i den pædagogiske
praksis, er i høj grad baseret på en kultur i institutionen.
Måden evidensmetoder kommer i spil ser således i høj grad
ud til at være institutionsbestemt.
Diskussion: Viden og refleksion
Vi ser overordnet to forskellige tendenser i anvendelsen
Anvendes direkte og så ‘rigtigt’ som muligt. Betragtes som
den primære vidensform i forhold til praksis.
Anvendes som viden, der udgør en sekundær reference til en
praksis og refleksion, der er bundet til kulturen i
institutionen. Anvendes selektivt, og der er en tendens til, at
metoden legitimerer bestemte praksisformer der allerede
forekommer. ‘Vi tager det, der giver mening’
Kan den ene form siges at være mere reflekteret end den anden
– eller er der bare forskellige referencerammer på spil?
Diskussion: Autonomi Alle pædagoger peger på at de arbejder selvstændigt, autonomt og
autentisk.
Stor forskel på metoder ift fokus, detaljeringsgrad og ideal om applicering.
Stor forskel på institutionernes applicering: En pædagog udtrykker, at 60-70 % af hendes adfærd er dikteret af metoden, en anden pædagog finder det hensigtsmæssigt, at hun selv forholder sig selektivt til metodens parameter for kvalitet.
Hvorfor finder ingen autonomien truet?
Fordi metoden ikke ændre praksis?
Fordi metoden er et dedikeret valg?
Fordi metoden tilbyder sikkerhed – internt og ekstern?
Fordi pædagogerne ikke kan/vil se, at deres autonomi er væk?
Diskussion: Mål og metoder
Kommer de målsætninger, som findes i de evidensbaserede
metoder til at overskygge andre målsætninger i de
pædagogiske arbejde?
Kan metoden modarbejde pædagogiske dannelsesmål?
Kritikkens betingelser og muligheder ?
Hvor er muligheden for en faglig diskussion af
evidensbegrebet og evidensbaserede metoder?
(flertydigheden, nuancerne)
Betydningen af en stærk forankret kultur i institutionen som
modpol til politiske intentioner?
Betydningen af stram - løs forvaltning?
Hvor kan pædagogerne finde sikkerhed udadtil og indadtil?
Videnshieraki?
Metodehieraki?
Kilder
Sheridan, Sonja (2001) Pedagogical Quality in Preeschool Gøteborg
Skytte, Karsten ( 2008) Early Childhood enviroment rating scale – en præsentation af
ECERS i en dansk kontekst. Artikel i ”Ceprastriben nr 2. Cepra. Ålborg
http://www.atferdssentret.no/
www.servicestyrelsen.dk
www.ucn.dk/Admin/.../Download.aspx?file...kurser%2FECERS_–...
Baggrundslitteratur til projektet findes i arbejdsrapporterne fra projektet på:
http://www.learning.aau.dk/fileadmin/filer/pdf/Forskningsrapporter/rapport_23_97
88791543791.pdf
