Ændr 2. linje i overskriften

AARHUSUNIVERSITETAU

NÅR FORTRYDELSE BLIVERTIL FORTVIVLELSE

Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO

Chef for Center for Livskvalitet

Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Email: lalar@aarhus.dk

Hjemmeside: www.aarhus.dk/centerforlivskvalitett

Temadag: Ældres Mentale Sundhed

AARHUSUNIVERSITETAU

HVORFOR SKAL VI FOKUSERE MERE PÅ ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED?

1. Fordi også ældre mennesker har krav på et godt liv præget af trivsel og livskvalitet

2. Fordi der i fremtiden bliver flere ældre og dermed også flere ældre med dårlig mental sundhed

3. Fordi dårlig mental sundhed koster penge

4. Fordi vi kan både forebygge og behandle problemet (antallet af nye tilfælde af depression kan reduceres med 20-25 % vha. psykologisk intervention og det kan gøres udgiftseffektivt)

AARHUSUNIVERSITETAU

HVEM ER ”DE ÆLDRE”?

AARHUSUNIVERSITETAU

DE FLESTE ÆLDRE TRIVES

AARHUSUNIVERSITETAU

For at få punktopstilling på teksten

(flere niveauer findes),

For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug

Ændr 2. linje i overskriften

Tab af fysisk sundhed

Tab af mental sundhed

Tab af dagligdagsfunktioner

Tab af signifikante andre

Stærkt begrænset levetid

DE SVAGESTE ÆLDRE

AARHUSUNIVERSITETAU

),

Den globale demografiske forandring

AARHUSUNIVERSITETAU

),

Japan –Et

ekstremt eksempel

Source: Komine, 2014

AARHUSUNIVERSITETAU

Ændr 2. linje i overskriften

FREMTIDIG STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE I DANMARK

AARHUSUNIVERSITETAU

For at få punktopstilling på teksten

(flere niveauer findes),

For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug

Ændr 2. linje i overskriften

Eksistentielle udfordringer

Livsfortrydelse

Uløste interpersonelle konflikter

Tab og sorg

Ensomhed

Depression

Kognitiv svækkelse

Døden

FORNUFT OG FØLELSEPSYKOLOGISKE UDFORDRINGER:

AARHUSUNIVERSITETAU

For at få punktopstilling på teksten

(flere niveauer findes),

For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug

Ændr 2. linje i overskriften FORTRYDELSE I ALMINDELIGHED

AARHUSUNIVERSITETAU

For at få punktopstilling på teksten

(flere niveauer findes),

For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug

Ændr 2. linje i overskriften LIVSFORTRYDELSE I ALDERDOMMEN

AARHUSUNIVERSITETAU

For at få punktopstilling på teksten

(flere niveauer findes),

For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug

Ændr 2. linje i overskriften

1. Uddannelse

2. Karriere

3. Romantik

4. Forældreskab

5. Egen adfærd, evner og holdninger

6. Fritidsinteresser

DE 6 HYPPIGST FOREKOMMENDE LIVSFORTRYDELSER

Kilde: Roese, N.J. & Summerville, A. (2005). What We Regret Most… and Why. Personality and Social Psychology Bulletin, 31 (9), 1273-1285.

AARHUSUNIVERSITETAU

PSYKOLOGISK TILGANG TIL FREMME AF ÆLDRES MENTALE SUNDHED

Ingen grund til terapeutisk nihilisme:

Psykologisk behandling virker også på ældre mennesker!

AARHUSUNIVERSITETAU

CENTER FOR LIVSKVALITET, AARHUS.

Sundhed og Omsorg tilbyder gratis samtaler med en gerontopsykolog mhp. at fremme trivsel og livskvalitet for ældre i Sundhed og Omsorg

AARHUSUNIVERSITETAU

FORELØBIGE ERFARINGER

De borgere der kontakter os har generelt set meget lavt velbefindende

I mange tilfælde er vi i stand til at forbedre trivslen

Nogle får det hurtigt meget bedre

Nogle får det værre før de får det bedre (behov for flere målinger)

Nogle kan slet ikke måles ved selvrapportering

Nogle kan vi ikke hjælpe med det samme (akut selvmordsrisiko, misbrug af stoffer og alkohol, psykiatriske patienter i aktuel behandling)

Nogle få kan vi slet ikke hjælpe

AARHUSUNIVERSITETAU

Når fortrydelse bliver til accept

AARHUSUNIVERSITETAU

ET EKSEMPEL

Kilde: DR TV-Avisen 18:30, Søndag d. 4.12.2016

AARHUSUNIVERSITETAU

BAGGRUNDSLITTERATURLarsen, L. & Olsen, C. (2015). Fortrudt : Fortrydelse i livets efterår. Psykolog Nyt, 69 (10), 26-29.

Petronella van’t Veer-Tazelaar et al. (2010). Cost-effectiveness of a stepped care intervention to prevent depression and anxiety in late life: randomized trial. The British Journal of Psychiatry, 196, 319-325.

Reynolds III, C.F. et al. (2012). Early Intervention to Reduce the Global Health and Economic Burden of Major Depression in Older Adults. Ann. Rev. Public Health, 33,123-135.

Roese, N.J. & Summerville, A. (2005). What We Regret Most … and Why. Personality and Social Psychology Bulletin, 31 (9), 1273-1285.

Sin, N.L. & Lyubomirsky, S. (2009). Enhancing Well-Being and Alleviating Depressive Symptoms With Positive Psychology Interventions: A Practice-Friendly Meta-Analysis. Journal of Clinical Psychology: In Session, 65(5), 467-487.

Topp, C.W., Østergaard, S.D., Søndergaard, S. & Bech, P. (2015) The WHO-5 Well-Being Index: A Systematic Review of the Literature. Psychotherapy and Psychosomatics, 84, 167-176.

www.aarhus.dk/centerforlivskvalitet

http://www.aarhus.dk/centerforlivskvalitet

AARHUSUNIVERSITETAU

Tak for jeres opmærksomhed

AARHUSUNIVERSITETAU

For at få punktopstilling på teksten

(flere niveauer findes),

For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug

Ændr 2. linje i overskriften WHO-5 TRIVSELSSKALA