KS og almen dannelse

Ålborg Katedralskole12.9.2011

Lene Madsen, VUC Århus

Disposition

• Hvad er dannelsedannelse versus curriculummaterial versus formal dannelseKlafkis kategoriale dannelse

• KS , almendannelse og Klafki• Et senmoderne blik på dannelse og ks• Diskussion

Hvad er dannelse?

”Dannelse er det, man husker, når man har glemt, hvad man har lært”

Ellen Key (1849-1926) svensk pædagog

Dannelse - Hvor er det i den didaktiske trekant?

Kursist

LærerStof

My teacher says little girls can grow up to be anything they choose!

Why did you choose to be an old lady?

Hvad dannelse ikke er

To didaktiske traditioner i udd.systemet

Dannelse CurriculumKontinental AngelsaksiskTyskland / DK USA / EnglandEleven: myndig borger, Eleven: værdifulddeltager i demokratiet arbejdskraft

Idealistisk pragmatiskPisa, kompetence- tænkning

Den klassiske tyske dannelsestradition skabte det moderne gymnasium

Kant (1724): befrielse fra uforskyldt umyndighed

Herder (1744): realisering af individuelt potentiale

Humboldt (1767): uddannelse for alle, græsk antik

Madvig (): antikken og moderne sprog / natvid. Reform af gymnasiet 1850

To poler i dannelsestænkningen

Material dannelse: Stoffet er afgørende – noget regnes for vigtigere end andet. Fx kanondiskursen

Formal dannelse: Stoffet er ikke afgørende – måden kursisten bearbejder stoffet på, og de erhvervede kompetencer gennem arbejdet / samarbejdet med andre er det vigtigste. Fx kompetencediskursen

Fire diskurser i og omkring gymnasiereformen. Forskningsprojekt: Gymnasiereform 2005. Jakob Bøje, Katrin Hjort, Lene Larsen, P. Henrik Raae

Det fælles Det individuelle

Formal dannelse ProjektdiskursReform / erfaringspæd.Tværfaglighed, samarbejdeDet sociale, kreativeDet demokratiske

Kompetencedisk.Sikre konkurrencedygtighedTværfaglighedTeam, SelvstyringDet unikke, kreativeDet konkurrencedygtige

Material dannelse

KanondiskursFastholde fagligt indholdFagene, disciplinDet faglige, videnskabe-lige. National kultur

PræstationsdiskursSikre høj placering internat.Internationalt fagligt niveau, eliteResultater, effektivitet

Klafkis dannelsesbegrebDannelsesteori og didaktik 1985

Kategorial dannelse:

At kursisterne udvikles i mødet med eksemplarisk stof og fagenes

kategorier

Material dannelse

Formal dannelse

Klafkis dannelsesbegreb

• At kategorisere er en forudsætning for at fortolke og forstå, og forståelse er en forudsætning for dannelse. De fag som bidrager til den almene dannelse i gymnasiet bygger på elementære kategorier, ellers er de uinteressante som fag. Når eleven og fagets kategorier mødes åbner eleven sig for verden og verden for eleven.

• Det eksemplariske princip. Det er af afgørende betydning at læreren vælger eksempler

der er kategoriale. • Epokale nøgleproblemer (indflydelsen fra kritisk filosofi ): Fagene skal samarbejde om at

analysere nøglebegreberne og komme med løsningsbud på spørgsmålene: Fredsspørgsmålet og årsager til krigMiljøspørgsmålet og naturens ressourcer Den samfundsskabte ulighedDe elektroniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier Forholdet mellem subjektet og dets nærmeste medmennesker.

• Målet er at udvikle elevernes selvbestemmelsesevne, medbestemmelsesevne og

solidaritet.

Hvad siger styredokumenterne om dannelse?

• HF-bekendtgørelsen stk 4: Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på kursisternes udvikling af personlig myndighed. Kursisterne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden (..) og til deres egen udvikling

• Stk 5: Kursisterne skal (gennem undervisningen) opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

• Kultur- og samfundsfaggruppens formål: Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.

KS’s særlige potentiale for almen dannelse I klafkisk forstand

• Fasttømret faggruppe (i modsætning til AT)• Stoffet• Didaktiske principper• Arbejdsformer

Ud fra et dannelsesperspektiv – hvad er godt stof i ks?

Fagets perspektiv:Fællesfagligt indhold:globalisering og kulturmødetområdestudiumidentitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfundreligiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektivdet gode samfund.

Særfagligt kernestof i de tre fag historie, religion, samf.

Dannelsesperspektiv (Klafkisk): Eksemplariske nøgleproblemer.

Hvor har vi som underviserer vores fokus? Er der brug for et perspektivskifte?

Eksemplariske nøgleproblemer? Problem i ks, fx: Variation af nøgleproblemetIdentitetsproblematik:Hvem er jeg? Hvordan er jeg blevet det?Hvad er meningen med mit liv? Hvad er mit liv styret af?

Jeg – du –problematikNye styreinstrumenter, informations- og kommunikationsmedier

Fordelingsproblematik:Er ulighed nationalt og globalt retfærdig?Hvad er det gode samfund?

Den samfundsskabte ulighed

Rettighedsproblematik: Er alle mennesker lige meget værd? Har alle umistelige rettigheder , formelt og reelt?

Jeg-du-problematikDen samfundsskabte ulighed

Kulturmødeproblematik: Kulturmøder - vækst eller trussel? Inklusi-on eller eksklusion? Minoritets / majori-tetsproblematik. Terrorisme – hvorfor?

FredsspørgsmåletJeg – du problematikDen samfundsskabte ulighed(Global-national )

Hvilke didaktiske principper understøtter Klafki?

At undervisningen tager udgangspunkt i problemerkursistnære perspektiveraktuelle konflikterkursisternes umiddelbare holdninger (omvendt Bloom)

At undervisningen provokerer, sætter ting på spidsenAt undervisningen udfordrer fordomme og vanetænkningAt undervisningen tilbyder modbilleder til kursisternes

forforståelse

En problemorienteret tilgang i religionsfaget:

Er der en sammenhæng mellem protestantisk kristendom og den vestlige, demokratiske velfærdsstat?

B. Luthers læreLutherfilm, Luther-tekster om gerningsretfærdiggørelse og om de to regimenter

C. Den kristne grundmyte:D. Jesu etiske budskab

Tekster fra GT, NT, grundbogsstofAktuelle tekster der diskuterer om der er en politisk dimension i det kristne næstekærlighedsbud

E. Elementære forudsætninger for pyramidens top: Den historiske Jesus, Jødiske forudsætniner, Jesu korsdød, nadverritualet.Baggrundsstof om kristendommens opståen, udbredelse, historie, retninger.

Problemstillingen ridses op gennem læsning af aktuelle, diskuterende tekster, fx:

Interview med Per Ramsdal (Brorsonkirken)

Drejergaard, (biskop), Svend Andersen, (teolog) Uffe Østergaard, (historiker), Niels Kærgaard (tidl. overvismand), Holger K. Nielsen

Hvilke arbejdsformer?

• Styrke diskussionselementet: Pro et contradiskussioner, rollespil m.m

• Reaktionsskrivning, skrivning af læserbreve / debatindlæg / blogs

• Ud-af-huset aktiviteter

• At produkter fra undervisningen kommer i anvendelse i verden udenfor klasserummet: Blogs, wikis, indlæg på hjemmesider osv.

Mangler vi noget?Lars Qvortrups senmoderne dannelsesbegreb (fx Det lærende samfund, 2001):

Almendannelse er ikke et sæt af fælles værdier, men evnen til at betjene sig af forskellige iagttagelsesoptiker (perspektivisme)

Dannelse er at man har tre kompetencer: refleksionskompetence (at kunne iagttage sig selv), relationskompetence (at kunne iagttage omverdenen) meningskompetence (at kunne iagttage forskellen mellem en selv og omverdenen og dermed trække nye forskelle),

- og at man kan se dem som kompetencer, altså som noget der kan

ændres.

Hvad kan vi bruge Qvortrup til i ks?Tilrettelægge vores undervisning metodisk så kursisterne • erfarer at de spørgsmål de stiller, bestemmer deres svar• erfarer at svar afspejler en historisk og social kontekst• erfarer at der ikke findes et God-eye-view på virkeligheden• erfarer at de tekster de vælger at bruge / udelade bestemmer deres

tilgang• bruger tid på kritisk søgning på nettet• gennemskuer essentialismen som falsk – ingenting er fast, eviggyldig og

absolut givet.

Problemfelter i en dannelsestilgang til ks

Nøgleproblemer Politisering

Det aktuelle princip Historieløshed

Et eksemplariske Det unikke, indiv.

At provokere Nuancere, analysere

Diskussion, vurdering Faglig præcision

Det moderne værdiladede Den senmoderne relativisme

Kan man almendanne uden værdisætning?Almendannelse versus kompetencetænkning?

Svend Erik Larsen: Uddannelse nr. 5. 2003:

• Almendannelse angiver formålet med og retningen for uddannelsen.

• Uden almendannelse som horisont er kompetencer retningsløse

• Almendannelse har ikke et indhold (viden / stof) som mål, men en aktivitet – individet skal gøre og kunne noget i forhold til sig selv og samfundet. Almendannelse angiver et princip for stofudvælgelse.

I lyset af almen dannelse:Hvordan skal vi prioritere i ks?

• Skal vi fokusere mere på kursisterne og sagen, og en smule mindre på fagene?

• Skal vi have didaktisk mod til at hævde at noget stof er vigtigere – ikke i forhold til faget, men i forhold til vores fælles virkelighed?

• Skal vi satse mere på klafkisk værdibaseret dannelse end på formel kompetenceudvikling i qvortrupsk senmoderne forstand?

• Kan vi både være qvortrupske og leve op til bekendtgørelsens krav om at danne til bestemte værdier (fx demokrati) og i en bestemt retning?

• Hvis vi skal leve op til bekendtgørelsens krav om at danne til demokrati og det multikulturelle – hvordan skal vi så behandle nationalisme og fundamentalisme i undervisningen?