DOKK1: BANEBRYDENDE BIBLIOTEK & BYGNING

IVA Aalborg lukker • Ny Finanslov vil skære i Udviklingspuljen • Kista: Årets Bibliotek

Donna Scheeder: Libraries, A call to action • Norsk biblioteksstrategi: Hvad skal staten?

Målrettet bibliotek-skolesamarbejde i Finland • IFLA 2015 • Bibliotek, unge og demokrati

Leder: Vi skal i fællesskab vise bibliotekernes samfundsværdi

Nr5

. 20

15DANMARKSBIBLIOTEKER

Forside: Et smukt øjebliksbillede af forundring,

nysgerrighed og udforskningslyst. Fanget af

arkitekt Thomas Mølvig på Dokk1.

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

19 årg., nr. 5 oktober 2015

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: db@db.dk

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 6: 1. december 2015

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Annoncer

Formater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.000

ISSN nr.: 1397-1026

Gengivelse af artikler tilladt

med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V),

Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A),

Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Al-

bertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsher-

red, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og

Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Folkebibliotekernes rolle i samfundet bliver til stadighed mere synlig. Ikke kun

når det handler om adgang til information og kultur, men også som et om-

drejningspunkt for læring i videnssamfundet.

Vi er derfor i DB glade for den store opbakning til bibliotekerne i befolkningen.

Og vi er sikre på, at synliggørelsen af deres nytte og værdi vil resultere i, at sam-

fundet også på sigt investerer i denne vigtige vidensinstitution.

Vi er også glade for, at så mange har valgt at bakke op om Tænketanken Frem-

tidens Biblioteker i en ny udgave. Danmarks Biblioteksforening har selv, på

trods af nye nedskæringer, valgt at investere i den, når den starter i sin nye ver-

sion den 1. oktober 2015. Sammen med Bibliotekarforbundet, Bibliotekschef-

foreningen og Det Informationsvidenskabelige Akademi. En tænketank, hvis

formål er at vise og undersøge, hvor og hvordan biblioteket kan gøre en forskel

– og som har gjort det i dens første to leveår med bl.a. den store segmentun-

dersøgelse i 2014 og med analysen af folkebibliotekernes samfundsmæssige

betydning fra januar i år.

I de senere år har folkebibliotekerne stået for skud, når der er lavet besparelser

ude i kommunerne. Med de seneste udmeldinger fra den nye regering, skal

man ikke være nogen stor spåmand for at forudse, at kommunerne nok heller

ikke slipper i de næste år.

Alle bliver desuden berørt af det såkaldte omstillingsbidrag, hvor samtlige

kommuner skal spare 1%. I Danmarks Biblioteksforening er vi smerteligt be-

vidste om den udvikling. Derfor lægger vi også op til endnu engang at nedsæt-

te foreningens kontingent tilsvarende. Vi er klar over, at 1% måske ikke betyder

det helt store beløb på den enkelte kommunes eller biblioteks budget, men vi

vil gerne udvise solidaritet med kommunerne. Siden kommunalreformen har

vi skåret DB-kontingentet ned med to gange 10%, vi har slanket organisationen

betydeligt og skåret ind til benet, lige som mange folkebiblioteker har måtte

gøre det.

I det stærke kommunale biblioteksfælleskab som DB udgør, vil vi til stadighed

udvikle nye redskaber og vise den værdi, samfundet har og kan få, hvis der in-

vesteres i biblioteket som vidensinstitution frem for at fortsætte den perspek-

tivløse nedskæring. Den rolle kan vi i DB kun styrke i fælleskabet, og styrken i

dette viser sig ofte tydeligst i sparetider. Lad os i fællesskab vise og sørge for

det.

VI SKAL I FÆLLESKAB VISE BIBLIOTEKERNES SAMFUNDSVÆRDI

Velkommen til debat og udstilling på Bogforums biblioteksstand ... 6

Reportage fra IFLAs verdenskongres med over 3.000 deltagere ... 20

Flygtningenstrømmen og bibliotekerne ... 17

Vi skal i fællesskab vise

bibliotekernes samfundsværdi

Temperaturen i bogbranchen

Michel Steen-Hansen

IVA Aalborg lukkes

Fra Kulturnatten 2015

Dokk1 udlejning ulovlig

Mød Danmarks Biblioteker på Bogforum 2015

Finansloven skærer i Udviklingspuljen

Hellen Niegaard

International begejstring over danske biblioteker

Bo Jacobsen

Dokk1: Banebrydende biblioteksbyggeri

Hellen Niegaard

Dokk1: En hjørnesten i byens nye havnefront

Thomas Mølvig

Bibliotekskompasset rundt

Per Nyeng

Penge haves - Nytænkende ansøgninger ønskes

af Edvard Pedersens Biblioteksfond

Fra forfatterpris til medarbejdernes litteraturpris

IFLA 2015 CAPE TOWN

Dynamic libraries: Access, Development

and Transformation

Ny IFLA-præsident: A Call to Action

IFLA 2016-2021 strategi søsat

Kirsten Boelt

Vigtigt at involvere sig

Jakob G. Lærkes

Spændende chance til at styrke opsøgende

børnebiblioteksarbejde

Søren Dahl Mortensen

En uforglemmelig oplevelse i Sydafrika

JoachimSvendsen

Ny norsk biblioteksstrategi

Jens Thorhauge

INDHOLD

Dynamiske biblioteker kræver ’Adgang, udvikling og forandring’, lyder hovedbudskabet fra IFLA 2015 verdenskongres

afholdt i Sydafrika. Det gælder der, og det gælder her. Alligevel vil regeringens finanslovforslag, som kommenteres i

bladet, spare på pengene til bibliotekernes udviklingspuje. Læs også om bibliotekernes deroute i Johannesburg og

om Cape Town Declaration 2015, hvormed en række afrikanske stater vil styrke bibliotekerne. Norge vedtog i august

ny biblioteksstrategi med fokus på netop statslig indsats for biblioteksudviklingen. Læs også om finsk succes med

samarbejdet mellem skoler og biblioteker.

Og snyd ikke dig selv for Dokk1-anmeldelserne af bibliotek og bygning, side 10 til 15.

Hellen Niegaard

2

4

5

5

5

6

7

8

10

14

16

18

19

20

21

21

22

22

23

25

Hvad kan vi lære af skole-bibliotekssamarbejdet i Finland?

Hanne Marie Knudsen

Makerspace, musik og interaktiv læring

Biblioteket sætter scenen: Unge og demokratiudvikling

Kambiz Kalantar Hormoozi

Kista: Public Library of the Year 2015

Jeppe Aakjær som tango – Kulturmødet Mors

Britta Bitsch og Jim Højbjerg

26

27

28

29

30

TEMPERATUREN I BOGBRANCHEN

Bogen og litteraturens vilkår 2015, en stor analyse, er li-ge udkommet. Og som kulturminister Bertel Haarderslog fast ved præsentationen: Den vidner overordnet om,at bogbranchen har det godt og er i positiv udvikling.

A K T U E LT

4

Tendensen med flere års faldende om-sætning for forlagene lader til at være

brudt. Forlagene oplever især en stigningi den del af omsætningen, der kan hen-føres til det digitale salg. Et marked sombibliotekerne med deres eReolen.dk i højgrad har været med til at løbe i gang.

Det digitale marked og bibliotekerne

Rapporten fremhæver da også, at “digita-le tjenester som eReolen og Mofibo kanvære en del af forklaringen på den digita-le fremgang.” Det hilser vi i DB-regi vel-komment, da foreningen ser biblioteker-ne som medvirkende til at stimulere mar-kedet og udvikle produkterne til gavn forborgerne. På samme vis er det positivt, atrapporten skaber bedre overblik og større

gennemsigtighed i markedet. Specielt iforhold til en digital udvikling på et nytmarked er det vigtigt, at vi i fælleskab kanbygge og udvikle på baggrund af faktafrem for kortsigtede interesser i forhand-lingssituationerne. Aktuelt er prissætningen af e-bøger ogbetingelserne for at udlåne dem udfor-dringen for bibliotekerne. Specielt nårmarkedet er så uigennemskueligt, og kunfå ved, at biblioteker betaler forlagene optil 17 kr. pr. e-lån. Også fordi enkelte for-lag og forfattere med jævne mellemrumtruer med, at bibliotekerne slet ikke kankøbe eller udlåne deres e-bøger. Det kanvære vanskeligt at forklare skatteborger-ne, hvorfor de i perioder ikke kan låne e-bøger.

Kulturministerens udvalg

Rapporten er en udløber af en mangeårigdebat, som i 2013 også ramte daværendekulturminister Marianne Jelveds bord.Debatten handlede dengang lige som idag om, hvor meget der tjenes på bøger –og af hvem.

Kulturministerens udmelding var, at bog-branchen får masser af støtte i form af enkvart mia. kr. om året, hvoraf en ikkeuvæsenlig del udgøres af de 175 mio. kr.,som landets forfattere hvert år modtager ibiblioteksafgift. Bogbranchen ønskedesig tilbage til de gode gamle dage og spil-lede ind med, at man ville have de fastepriser tilbage for at øge indtjeningen.

Nogle ret fastlåste og kendte positioner,hvor det gerne fyger med tal om mang-lende avance, men hvor det ikke ligefremflyder med offentligt tilgængelige data.Derfor oprettede ministeren Bog- og litte-raturpanelet, som skulle følge bogmarke-dets udvikling.

Panelet står bag den aktuelle rapport,som viser, at omsætningen er stigende.Og at bibliotekernes ‘indkøb’ også med-virker til den digitale fremgang. Samtidigviser den også, at bibliotekernes indkøbaf fysiske bøger er faldet lidt, hvis man in-flationskorrigerer tallet.

Materialeudgifterne, både totalt set og forbøger isoleret, er steget de seneste tre år,men ligger dog stadig lavere end niveauetfor 2009. Det skal ses i lyset af, at der erfærre betjeningssteder og et væsentligfald i bogbestanden på de danske folke-biblioteker samtidig med store økonomi-ske besparelser på bibliotekerne i kom-munerne.

En spændende nyskabelse i rapporten er,at man analyserer statistikken på tværs afkilder. Det er et afsnit med mange poin-ter, og jeg tror, det er en analyseform, viskal forfølge. Og et redskab til at afdrama-tisere og klarlægge udviklingen.

Rapporten kan downloades her:www.kulturstyrelsen.dk/bogen-2015/

MICHEL STEEN-HANSENdirektør, Danmarks Biblioteksforening

100 danske gennembrud, der ændrede verden’, som åbnede på

Kulturnatten den 9. oktober. Udstillingen stiller skarpt på de gen-

nembrud i dansk byggeris historie, som ikke bare løste ét enkelt

byggeris udfordringer, men satte en ny standard og rykkede vo-

res opfattelse af, hvad der er muligt. Se mere på dac.dk.

Vidste du, at Storebæltsbroen er Europas længste hængebro?

Eller at Bella Sky Hotel i Ørestad er skævere end selv det skæve

tårn i Pisa?

De to byggerier og 98 andre kan nu og til januar opleves på

Dansk Arkitektur Center i udstillingen ’Banebrydende byggeri –

res af, at der er indgået lejeaftaler – snare-

re tværtimod. Erhvervslejemål er i den

henseende anderledes end boliglejemål,

hvor det oftest er en ulempe at sælge en

bolig med eksisterende lejemål. Til gen-

gæld vil et frasalg af de pågældende leje-

mål jo forhindre den overgang til kommu-

nal anvendelse på langt sigt, som jo hele ti-

den har været hensigten. Kommunen ville

jo i så fald være tvunget til at skulle tilba-

gekøbe de pågældende arealer til en pris,

det næppe vil være muligt at betale.”

Det kan tilføjes, at kommunen i dag selv

benytter 2.000 af de ekstra kvadratmeter,

så der vil i givet fald blive tale om salg af

omkring 8.000 kvadratmeter.

Læs anmeldelser af bibliotek og bygning

side 10-15.

/HN

A K T U E LT

Undervejs i finansieringsprocessen for

Dokk1 vedtog Aarhus byråd at udvide

byggeriet af et nyt bibliotek og borgerser-

vice på havnen med 10.000 ekstra kva-

dratmeter for ad den vej at medfinansiere

Aarhus’ mest prestigiøse kommunale kul-

turprojekt i mange år. Det giver nu pro-

blemer.

Da bl.a. nogle medier og enkelte politikere

tidligere satte spørgsmålstegn ved denne

model, blev sagen tjekket i Statsforvalt-

ning Midtjylland. Her kunne man i april

2013 meddele, at kommunen ikke ville bry-

de loven ved at bygge mere, end man selv

havde brug for og udleje den ekstra plads.

Den vurdering har Social- og Indenrigsmi-

nisteriet nu afvist. Der henvises til, at en

kommune ikke må overdimensionere et

kommunalt byggeri uden konkrete kom-

munale formål. Noget sent må man sige.

Sagen blev indbragt for ministeriet for to

et halvt år siden, lyder det fra kommunens

forundrede stadsdirektør, Niels Højberg,

29. september i Aarhus Stiftstidende. Iføl-

ge avisen fastslår Social- og Indenrigsmi-

nisteriets udtalelse, at Aarhus Kommune

skal bruge Dokk1 selv eller sælge de ledi-

ge kvadratmeter.

Hvad nu? På spørgsmålet fra DanmarksBiblioteker fortæller Rolf Hapel, forvalt-

ningschef, Borgerservice og Biblioteker,

Aarhus Kommune: ”Der er kontakt på højt

niveau med Social- og Indenrigsministeri-

et, og det er ikke muligt på nuværende

tidspunkt at sige, hvordan udfaldet bliver.

Generelt kan man sige, at et evt. salg af

udlejningslokalerne ikke vil besværliggø-

5

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 5

DOKK1 udlejning ulovlig

IVA Aalborg lukkes

Åbnet på Kulturnatten 2015:

Banebrydende byggerier, der ændrede verden

I 1973 åbnede Danmarks Biblioteksskole i København en selvstændig

afdeling i Aalborg. Men snart er der ikke længere mulighed for at ud-

danne sig i informationsvidenskab og kulturformidling i den nordjyske

hovedstad. Årsagen er ikke økonomisk, forlyder det.

Den selvstændige bibliotekaruddannelse fik universitetsstatus i 1998 og

skiftede i 2010 navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)

for i 2013 at fusionere med Københavns Universitet. Her vurderer man

nu, at tilgangen af studerende er så lav i Aalborg, at en lukning er rele-

vant. Der er for få studerende til, at universitetet kan opretholde et stærkt

studie- og forskningsmiljø på afdelingen.

Især de nordjyske biblioteker har gennem årene haft tradition for et nært

samarbejde om projekter og praktik med Aalborg-uddannelsen. Til dem

siger IVA Institutleder Per Hasle, at man fortsat vil bevare en tæt dialog

og have forskningsprojekter i samarbejde med nordjyske biblioteker.

Uddannelsen afvikles over tre år for både bachelor- og kandidatud-

dannelserne. Herefter kan studerende vælge at blive overflyttet til IVA i

København.

VELKOMMEN TIL BOGFORUM 20156.-8. november I Fredag 10-19 I Lørdag 10-18 I Søndag 10-18

DANMARKS BIBLIOTEKER STAND C3-003A

Debatter, Forfattermøder og Dagens Digter

Biblioteket i en digital tid! Eje eller pege

På standens debatscene kan du deltage i Faglig Fredag

– og på alle dage træffe en lang række debattører, forfattere,

politikere fra Folketinget og kommunerne

Kæmpe e-bog – Mød eReolen.dk live

Klassikerquiz med Adrian Hughes – hver dag kl. 13

Faglig fredag byder vi alle på et glas vin kl. 16.30

På gensyn!

Se hele programmet på db.dk/bogforum-2015

Bag BogForums største biblioteksstand står 18 af landets biblioteker: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund,

Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Næstved, Odense, Roskilde, Slagelse, Solrød, Tårnby og

Vejle og Danmarks Biblioteksforening. Med støtte fra BF, HK, DBC, BCI/Lammhults Biblioteksdesign, Systematic og RUC.

Kontaktperson: Hellen Niegaard, hn@db.dk

FAGLIG FREDAG – DIGITAL LÆSNING, LEG OG LÆRING

BogForum tilbyder nyt fagligt indhold til fredagens mange besøgende fagfolk på skoler og biblioteker:

Formiddagsprogram

09.00 Hvad kan børn og voksne skabe og få ud af at bruge en iPad? Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Univ.

10.00 Hjernen og skærmen. Andreas Lieberoth, forsker i spilpsykologi, Aarhus Univ.

11.00 Sociale medier i skole og fritid. Lotte Nyboe, lektor SDU

Eftermiddagsprogram

12.00 Skabelsen af digital litteratur. Merete Pryds Helle, forfatter

13.00 Formidling af digital litteratur - hvad findes der, muligheder og faldgruber - praktiske erfaringer

Martin Campostrini, cand. mag. IT-Universitetet

14.00 Digital læsedidaktik. Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen, lektorer UC Syddanmark + SDU

Billetter inkl. entre til en halv eller hel dag for 300 hhv. 500 kr. Købes her: bogforum.dk/faglig-fredag

Bella Center - Center Boulevard 5 - 2300 København S - Metro: Bella Center, Linje Vestamager.

Regeringens forslag til finansloven for næste år har især været omtalt for store be-sparelser på miljøet, forskningen og udviklingsbistanden. Men kulturområdet går hel-ler ikke ram forbi og foreslås besparet med 600 mio. kroner; ministeriets budget for iår er på 6,5 mia. kroner. Udover besparelser i forbindelse med omprioriteringsbidra-get gennemføres også en række andre besparelser. Herunder ca. 7 mio. kroner på fol-kebibliotekernes udviklingsmidler.

A K T U E LT

På folkebiblioteksområdet står kommunerne for hovedpar-ten af de årlige driftsudgifter med godt 2,5 mia. kroner,

mens staten står for løsning af faste centrale opgaver og giver bi-drag til udvikling, som Kulturstyrelsen uddeler. I samarbejdemed KL og Danmarks Biblioteksforening har man hvert år i sty-relsen således udpeget nogle indsatsmål, som bibliotekerne harkunnet søge udviklingsmidler til. Denne pulje reduceres numarkant; hvis forslaget går igennem med 33%.

Ærgerlig opbremsning for eksperimenter

I den anledning har Danmarks Biblioteksforening og Biblioteks-chefforeningen meldt offentlig ud, hvor bekymrende denne ud-vikling er.

“Hvert år har vi i Dan-marks Biblioteksforeningsammen med KL udpe-get nogle indsatsmål,som bibliotekerne harkunnet søge udviklings-midler til. Selvom det harværet en begrænset puljepå 20 mio. kr., har detværet et godt sigtepunktfor de 98 kommunersbiblioteks- og skolevæse-ner, når der har skullettænkes i fælles udvik-lingsprojekter", siger for-

mand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A)og fortsætter: “Jeg synes, det er så ærgerligt, når en statslig poli-tik bremser udvikling og investering i vidensinstitutioner, somvi ser med universiteter og nu altså også biblioteker.”

Digitale omstillingsinitiativer sat på ‘hold’

Bibliotekschefforeningens formand Mogens Vestergaard er enigog siger: “Beskæringen af udviklingsmidlerne fra 20 mio. kr. til

nu kun ca. 13 mio. kr. synes muligvis ikke af meget, når densamlede årlige udgift til bibliotekerne ude i kommunerne erover 2,5 mia. kroner. Men netop det, at staten viser, at det nytter at udvikle i fælleskabhar været et vigtigt signal, som har startet mange af de innovati-ve løsninger, vi kender fra bibliotekssektoren i dag. F.eks. demange digitale løsningertil udviklingen af de rumog services, som Dan-marks mest besøgte kul-turinstitution, bibliote-ket, har udviklet. Gang på gang er bibliote-kerne blevet fremhævetsom foregangsinstitutio-ner i forhold til omstil-ling, nytænkning, tekno-logisk udvikling osv. –blandt andet takket væreudviklingsmidlerne. Der-for er der også så ærger-ligt, at man vælger at beskære en i forvejen meget lille pulje meden tredjedel.”

Udviklingspuljens 2016-fokus

Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske lærings-centre er etableret jf. §18 i Lov om biblioteksvirksomhed fra år2000. Puljens strategiske indsatsområder for 2016 er offentlig-gjort og består af fire temaer: • Biblioteksbetjening af børn• Det fysiske bibliotek• Det pædagogiske læringscenter som didaktisk sparringspart-

ner og vejleder• Littaturens rolle på fremtidens bibliotek

Efterårets finanslovsforhandlinger vil vise, hvor galt det kom-mer til at gå.

/HN

7

FINANSLOVEN SKÆRER EN TREDJEDELAF BIBLIOTEKERNES UDVIKLINGSPULJE

Forestil dig at være på lejrtur med 80 bibliotekarer fra heleverden. Forestil dig så at besøge over 30 biblioteker på 10 da-

ge OG at det hele foregår på cykel. Tosset? Måske for nogen.Men for deltagerne i årets Cycling for Libraries var det en heltnaturlig, sjov og inspirerende måde at møde kolleger fra 20 for-skellige lande. Og med deltagere fra bl.a. Canada, Australien,Rumænien, Italien og Estland var der lagt op til vidensdeling, ik-ke bare på tværs af lande, men også af kontinenter.

Cycling for Libraries er en tilbagevendende begivenhed, der ervokset støt siden første tur i 2011. Målet er flersidet. Ud over atberige cykelholdet både fysisk og fagligt, ønsker man også atskabe opmærksomhed omkring bibliotekerne og deres igang-værende udvikling i besøgsbyerne og i lokalpressen undervejs.

I år gik turen fra 1. til 10. september rundt i Sydskandinavien.Feltet lagde ud i Oslo med regn, blæst og lange distancer mellembibliotekerne; men med godt humør. Med et spændende fagligtindhold gjorde de norske biblioteker et positivt indtryk på alledeltagerne. Det positive indtryk og høj vandstand på cykelstier-ne fortsatte i Sverige, hvor bibliotekerne lå tættere, men bakker-ne var tilsvarende stejlere. Derfor var der stor glæde at spore, davi nåede den danske sensommer, og den viste sig fra sin bedste

8

10 dages 740 kmcykelstrabadser,tre lande, tre fær-ger og 30 biblio-teksbesøg.

Sådan var ruten fordette års Cycling for Libraries, dersluttede med deltagelse i åretsNEXT Library konference påDokk1.

Læs rapporten fra bibliotekernesinternationale cykelkaravane vedbibliotekschef Bo Jacobsen, derdeltog for fjerde år i træk.

OVER DANSKE BIBLIOTEKER

INTERNATIONAL BEGEJSTRING

C YC L I N G F O R L I B R A R I E S 2 015

Cycling for Libraries blev grundlagt i 2011 og er en inter-

national 'un-konference' for bibliotekarer og biblioteks-

supportere. Den har til formål at sætte fokus på bibliote-

kerne og øge kendskabet til de værdifulde tjenester og

ressourcer, som de tilbyder fællesskabet.

Cycling for Libraries er politisk og økonomisk uafhængig,

men modtager sponsorater.

I år var temaet 'Ny Nordisk', og turen gik fra Oslo ned

langs Sveriges vestkyst og sluttede i Aarhus. 10 dage, 740

km og deltagere fra hele verden.

Tilsvarende cycling-events har tidligere været afholdt i

andre europæiske lande samt i USA.

9

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 5

side samtidig med, at det flade jyske terræn gjorde indtrykket afDanmark endnu bedre.

På turen gennem Jylland gjorde cykelkaravanen stop ved bib-lioteker i Frederikshavn, Sindal, Hjørring, Brønderslev, Aalborg,Aars, Aalestrup, Ørum, Viborg, Randers og Aarhus. Udover fol-kebibliotekerne i de respektive byer rummede turen også besøgpå Aalborg Universitetsbibliotek, Det Informationsvidenskabe-lige Akademi, Statsbiblioteket og Open Space Aarhus. Alle bibli-oteker bød på en lille forfriskning og en kort præsentation af for-skellige lokale biblioteksindsatser, hvorefter bibliotekarernetrampede videre til næste bibliotek. Og alle vegne var presse-dækningen god. I Danmark blev turen således omtalt af bl.a. ad-skillige regional- og lokalaviser, ligesom både TV2Nord, TV-MidtVest og TV2Østjylland har dækket begivenheden.

Netop de mange biblioteksstop og de mange fælles cykeldageadskiller denne rullende uformelle, såkaldte un-konference fratraditionelle lange og komprimerede konferencedage. Et biblio-teksbesøg varer maksimalt halvanden time, hvorefter bibliote-karerne diskuterer det faglige input – på cykel. Cycling for Li-braries er dog meget mere end fagligt indhold og inspiration.Det intense og anderledes program skaber et helt særligt bånd

mellem deltagerne. Et sammenhold der mærkes, hvad enten detdrejer sig om at heppe alle over bakkerne, at brøle kampråb el-ler i begejstring, når der bydes op til undervisning i traditioneldansk folkedans. Kombinationen af det biblioteksfaglige og detsociale engagement gør oplevelsen helt speciel, og får bibliote-karer til at deltage år efter år.

De danske biblioteker gjorde stort indtryk på de internationa-le gæster, der blandt andet fremhævede de åbne biblioteker ogde fremsynede ambitioner igen og igen. Men vigtigst er nok, atde mere end 740 km i benene og over 30 biblioteksbesøg harskabt et særligt netværk blandt deltagerne, som efterfølgendegiver mulighed for nye samarbejder på tværs af landegrænser.Næste års rute er ikke helt på plads endnu; men det er planen atgå over Atlanten og afvikle turen i forbindelse med årets IFLAkonference, der afholdes i Columbus, Ohio i midten af august2016.Vel mødt til næste års rute. Følg det cyklende og diskussions-lystne netværk på cyclingforlibraries.org.

BO JACOBSENBibliotekschef

Vesthimmerlands Biblioteker

Bo Jacobsen (th) i TV-interview.Turen fik solid pressedækning i alle medier.

Foto: Cycling for Libraries

Dokk1, afløseren for det nedslidtehovedbibliotek i Mølleparken, skalvære borgernes sted for viden og op-levelse i syvende potens. I et stærktsamspil med lokalsamfundet.

Aarhus Kommunes nye attraktion ra-ger op og skaber liv i inderhavnensnye byrum. Dokk1 – bibliotek og bor-gerservice – er siden åbningen den20. juni til 31. august besøgt af over300.000. I august alene af 140.000,hvoraf 6%, 8.500, havde ærinde hosborgerservice.

Danmarks Biblioteker kigger nærme-re på bibliotek og bygning.

Foto: Adam Mørk

Svaret er ja. Man skaber en solid bygningsskulptur i beton iflere lag. En syvkantet futuristisk lagkage eller – som en an-

melder i Politiken skrev – en burger. Som bund et betondæk isvimlende syv meters højde stående på søjler. På den en byg-ningskrop indrammet af glas til niveau 1 og 2. Det hele toppetmed en syvkantet tagetage ragende langt udover kroppen. Lidt istil med Operaens store tag, blot hele vejen rundt og langt meresofistikeret med et let skru i forhold til resten af byggeriet.

Med Dokk1 har scmidt hammer lassens architects skabt et ex-ceptionelt byggeri. I klar forlængelse af tegnestuens andre hav-neplacerede danske biblioteker: Den Sorte Diamant (1999) ogMiddelfarts KulturØen (2005). Hvor disse to bibliotekers facaderfremstår elegante i henholdsvis marmor og patinerede zinkfaca-der matchende deres lokale byrum, har man i Aarhus skelet tilden store industrihavn længere ude og skabt en anderledes råbygning, som kan hamle op med kraner og skibscontainere. I alt28.000m2, hovedparten til bibliotek og borgerservice, resten tilunderjordisk p-anlæg og udlejning.

Mens man p.t. i Aarhus politisk diskuterer løsninger på byggeri-ets nu ulovliggjorte ekstra udlejningskvadratmetre (se side 5)strømmer aarhusianerne da også til Dokk1 – kommunens nyehovedbibliotek. Biblioteket har i både ind- og udland i flere årværet ventet med spænding pga. dets omfang, placering og detsservicemæssige fokus. Spændingen er nu udløst, og lad det væresagt med det samme: Det blev et BIBLIOTEK. Men som byggeri-et selv et ganske særligt et.

Spektakulære, skulpturelle biblioteksbyggerier er set før, men fi-re elementer løfter biblioteket op i en liga for sig efter et grund-koncept med elementerne: stedet, design- og servicestrategien,partnerskaberne og rummeligheden. Hele vejen igennem er derdesuden i såvel byggeri som tekniske løsninger tilstræbt bære-dygtighed. Dokk1 er opført i Lavenergiklasse 2015.

Stedet virkeliggjort

I al sin enkelthed er byggeriet det første gennemgribende budpå biblioteket som sted. Samfundets fælles, åbne mødested,som vi har talt om i årevis. Med plads til alle. ‘Stedet for nye relationer mellem idéer, viden, oplevelser ogmennesker’, som konceptet lyder, er udviklet i en sjælden grun-dig forberedelsesproces. Over ti år har formidlings- og it-projek-ter af alle typer samt ønsker og behov hos potentielle brugere,medarbejdere, lokale samarbejds- og byggepartnere været oppeat vende. Med fokus på gentænkning af kendte ydelser og ind-dragelse af ny digital formidling. Samt med en god portion am-bitioner. Ikke mindst fra politisk hold om at komme med etstærkt og overbevisende bud på en fremtidsrettet samfundsin-stitution – et moderne demokratisk folkebibliotek. Hvor biblio-teket skaber mulighed for den enkelte til at kunne skabe foran-dring i eget liv.

Generøs planløsning

Den nærmest ødsle planløsning sikrer godt med plads i stort setalle hjørner af biblioteket og tilsvarende usædvanlig mange go-de opholds- og arbejdsmuligheder. Både for den enkelte, forbørn og familier og – ikke mindst – for mange af kommunens ca.50.000 studerende fra byens ni videregående uddannelsesinsti-tutioner – de nærmest valfarter til huset. Den transformation,som er i gang i alle biblioteker væk fra at være et hus for materi-alesamlingerne til et borgernes sted, opleves her som gennem-ført og det meget konkret. Vel at mærke trods hundreder og at-ter hundreder af reolmetre bøger, som også findes.

Projektets overordnede målsætning – Dokk1 Biblioteket skalvære byens hjerte for viden og kultur – er bygget op om et sæt afsyv kerneværdier, vedtaget af byrådet: Borgeren som udgangs-punkt; Livslang læring og fællesskab; Mangfoldighed, samarbej-de og netværk; Oplevelser og kultur; Brobygger mellem borger,teknologi og viden; Fleksibel og professionel organisation;

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 5

11

BANEBRYDENDE BIBLIOTEKSBYGGERIHvad skal der til for at gøre et kæmpestort råt betonhus til et 18.000 kvadratmeterattraktivt bibliotek inkl. borgerservice? Hvordan trække de tusinder af brugere fradet gamle klassiske hovedbibliotek i Mølleparken ned på en vindblæst havnemole.Er det overhovedet muligt?

Dokk1 ligger som en

futuristisk lagkage på

havnen og for enden af

Europaplads, når man

kommer fra bymidten

langs Aarhus Å.

En central bygningskrop

rummer bibliotek og

borgerservice samt dis-

ses baglande, fortrins-

vis som åbne kontorer.

Foto: Adam Mørk

Bæredygtigt ikon for Aarhus. Tre måneder efter åbningen tyderde store mængder besøgende på, at disse syv ledetråde er dethelt rigtige miks.

Nye og gamle funktioner

Biblioteket tilbyder masser af medier – fysiske og digitale – og al-le de faciliteter, som skaber et hovedbibliotek. Café, Store og Lil-le sal, møde- og undervisningslokaler, projektrum og studie-rum. De kan alle bookes. Derudover findes også en regulær læ-sesal, nabo til Forvandlingsrummet med scenemulighed somogså kan bruges til udstillinger.

Blandt de største nye rum er Rampen. Den og dens trappe bru-ges til trafik, ophold og planlagte oplevelser og leder fra niveau1 op til niveau 2 med kig til de forskudte etager og kontorer læn-gere oppe i bygningen. En anden er Udsigten, en formidabelvandrehal med byens bedste udsigt. Fra å-udløbet i den sydligeende over havnebassinet og frem til den gamle toldbygning,domkirketårnet og længere ude mod nord til Risskov. Omtrentmidt på denne er Scenetrappen for både spontane og program-lagte oplevelser. Her har Dokk1 nok Danmarks stærkeste bibli-otekstilbud til børn og familier. Med lege- og læringstilbud afmange slags – med pusterum og ammerum og en Minirampe.Og overgang til Tweens, Gaminggaden og et Makerspace.

Brugerdesignede services

Det borgerrettede, innovative og medskabende element indgåri alle services. I samarbejde med Chicago-bibliotekerne og de-signvirksomheden IDEO har man tidligere udviklet et tool-kitfor det offentlige rum, som allerede har bidraget til og fortsatskal sikre borgerinddragende videns- og inspirationsformid-ling/-deling. Og skabe en ramme for bibliotekets funktionersom et åbent uformelt lærings- og oplevelsesrum med tilbudom den nyeste teknologi som f.eks. interaktive borde og avan-ceret sensor-lysstyring. Aarhus er med Dokk1 aktiv i Smart Citi-es, der arbejder med nye teknologiske muligheder og udfordrin-ger.

Hjælp fra bibliotekarer og biblioteksmedarbejdere hentes – udover i husets overraskende beskedne informationsskranke i for-hallen ved siden af Borgerserviceområdet umiddelbart indenfor hovedindgangen – i to Support-punkter. Et på niveau 1, hvorder mellem Musikken og Faglitteraturen er 1-2 bibliotekarer påvagt af gangen. Og et tilsvarende på niveau 2 i Børn og familier.

“Med den organisation, vi skabte for et par år siden, møder

medarbejderne folk der, hvor de er i gang med en aktivitet”, for-klarer hovedbibliotekets chef Knud Schulz. Den ny organisationer opdelt i to – med en dialog- og community-leder og en dagligbiblioteksleder – simpelthen fordi fokus er kraftigt udvidet i for-hold til lokale samarbejder og fælles initiativer med mange slagspartnere.

Udlån og aflevering er baseret 100% på automatiseret selvbetje-ning. Som et nyt engagerende formidlingsværktøj har man i for-beredelsesarbejdet tænkt i gamification i forhold til at stimulereselvhjulpenhed, deltagelse og dialog med andre brugere. Her-under til at gøre ‘kedelige ting sjovere’ som at rydde op efter sig.Alt sammen afgørende for en dagligdag i et så stort og komplekstbibliotekstilbud.

Rummelighed og stram farveplan

Planløsningen for Bibliotek og Borgerservice på niveau 1 og 2ville formentlig være lidt kedelig, hvis det ikke var for to ting.Nemlig bygningskroppens kæmperampe, der bryder etagerneop og skaber et rum i stadig bevægelse med flere niveauforskyd-ninger. Og det fantastiske udsyn, der er stort set 360 graderrundt gennem vinduespartierne fra gulv til loft. Disse samt sto-re lysskakter befordrer det nødvendige dagslys, som skaber go-de læse- og arbejdsforhold og liv i rum med mange reoler, og gi-ver lyst til at gå på vandring i biblioteket. Når huset opleves somåbent, skyldes det også interne gulv-til-loft vægge af glas stortset all vegne. Alle kan følge med i det hele.

Farvesætningen sikrer helhed og ro. Når det store hus trodsmangeartede tilbud, rum og aktiviteter ikke virker forvirrende,hænger det ud over skiltningen i høj grad sammen med indret-

DO K K 1

12

Informationsskranken. Foto: Adam Mørk

Vandrehal med lege- og læringstilbud. Foto: Adam Mørk

ningens grundlæggende farvestrategi. Hvert niveaus farver ertemasat efter omgivelserne. Niveau 0 er i blå-grønne farver, 1 og2 i farver som matcher henholdsvis byens tegl og skovene i sydog nord, Marcelisborg og Risskov, mens niveau 3 afspejler him-melrummet. I kontrast til bygningens egne materialer, beton,glas og aluminium, som alle har en lys farvekarakter, har en ræk-ke rum fået stærke farver.

Lokalsamfundets motor

I Dokk1 arbejder man med samarbejdspartnere og partnerska-ber på vidt forskellige niveauer og indenfor mange forskelligeområder. Fra enkeltpersoner og organisationer som FOF overAarhus Universitet til netværk som Coding Pirates. Det vigtigsteer, at samarbejdet gavner borgerne. “Vi stiller hver dag en lang række kompetencer, erfaringer, me-dier, ressourcer, kulturoplevelser og lokaler til rådighed for bor-gere og samarbejdspartnere”, forklarer Knud Schulz. “Derforkan vi klare os inden for de økonomiske rammer, vi har. Kunsammen med andre kan vi reelt skabe det biblioteksmiljø medoplevelsespræget innovativ leg og læring, vi fra starten er gåetefter. Og med den fleksibilitet, vi mener, er afgørende for, at vi tilstadighed kan sikre et levende og attraktivt bibliotek.”Det gælder inde som ude. Dokk1s store hovedtrappe til be-tondækket og indgangen vender mod vest, åen og bymidten.Mens tre andre store trappepartier er placeret mod syd, øst ognord og giver god adgang til Kloden, dækkets fantastiske lege-plads, åben for alle også uden for åbningstiderne. Den består afIsflagerne, Ørnen, Aben, Dragen og Bjørnen. Menneskelig ud-vikling – også i leg – går igen i det samlede indtryk af biblioteketog Dokk1. Her kommer børn i alle aldre, institutioner og pleje-mødre og f.eks. Aarhus Universitets ‘legegruppe’.

B I B L I OT E K ET

Ambitioner og mangler

BIBLIOTEK står der på væggen på kæmpestore bogstaver. Detligner et bibliotek, og det er et bibliotek. I betragtning af hvoroplevelsesstærkt et sted Dokk1 er blevet, fremstår enkelte områ-der lidt blegt og forbavsende traditionelle: Musikafdelingen ogfilmtilbuddet har i modsætning til andre frontløberbibliotekerhverken produktionsrum eller særlig eksponering. Det kanvære, det kommer.

På mit spørgsmål om de store ambitioner nu er opfyldt, lydersvaret klart og principielt: Ja. Også selv om biblioteket ifølge bib-liotekschef Knud Schulz kun er 80% færdigt. “Netop i dag fik vivores store e-Reolen skærm sat op at køre. Men her mangler sta-dig en del, og der sker noget hver eneste dag.” Han peger ogsåpå funktioner, hvor man med huset fuldt af brugere kan se, atder skal en ekstra indsats og revurdering til.

“Venteområdet foran Borgerservices’ 26 personalearbejdsplad-ser til brug for personlig betjening er et eksempel. Et andet lig-ger lige over for, nemlig DOKKSTART, en særlig plads for iværk-sættere. Den funktion skal vi sammen med lokale iværksætterehave gentænkt. Desuden tager vi os af bygningen inkl. service-ring af husets andre beboere – lige bortset fra P-anlægget. Det eralt i alt noget af en mundfuld. Vi ser på det hele og rykker even-tuelt rundt efter 1. november. Præcis hvor vi lander, kan ingensige, men vanvittigt spændende er det”, storsmiler Knud Schulzog haster ud til næste aftale med interesserede journalister fra etaf de store tyske dagblade. Tydeligvis og helt forståeligt nærmesthøj af de 4.500 daglige brugeres klare bevis på, at ganske megeter gjort helt rigtigt.

Noget for sig selv

Tilbage i foråret 2014, mens det hele stadig var en kæmpe byg-geplads, kunne man godt gribes af skepsis over det massive be-tonpalads, der som en gøgeunge i hurtig takt tonede frem klodsop af byens velbesøgte å-miljø, bymidten og næsten-nabo tilSct. Clemens, byens domkirke. Her hvor de gamle dsb-færgertidligere lagde til. Men uanset om man er til gigantbiblioteker ibeton-og-glas eller ej, så er Dokk1 – biblioteket og bygningen –i en klasse for sig. Snyd ikke jer selv for et besøg!Biblioteket er åbent på hverdage 8-21, uden betjening 8-10 og19-21, og i weekenden fra 10-16. Borgerservice fra 10-16 påhverdage, torsdag dog til 18.

HELLEN NIEGAARDRedaktør

13

Minirampen. Foto: Thomas Mølvig

Udsigten! Foto: Thomas Mølvig Foto: Adam Mørk

14

PROLOG

For hundrede år siden var bugten og Aarhus tæt forbundet.Strandlinjen gik helt op til byen kun adskilt af Kystvejen og jern-banen. Promenader, livlige havnekajer og “Nordens smukkestelystbådehavn” var en del af byens ansigt. Gamle fotografier for-tæller historien om en by med en pragtfuld beliggenhed.

I 1960-erne begyndte havnen at ekspandere kraftigt. Den øko-nomiske vækst var god for Aarhus, men skidt for byplanen. In-dustrihavnen blev udvidet kontinuerligt, og udsigten til Mols ogSamsø forsvandt bag olietanke, containere og fabriksbygninger.Mens byen blomstrede indadtil, så visnede dens kontakt meddet store blå rum mod øst.

En gigantisk udbygning i 90-erne resulterede i et folkeligt oprørmod industrihavnens dominans. Det førte til, at der i 1999 blevafholdt en international idékonkurrence om de bynære havnea-realer. Vinderprojektet – tegnet af arkitekterne Knud FladelandNielsen og Peer Teglgaard Jeppesen – var en genial masterplanmed kanaler og karrébebyggelse blandet med rekreative arealer.Byen og bugten skulle igen forenes.

I den nye visionære bydel var der bl.a. placeret to bastioner iform af markante bygninger, som tilsammen dannede et gran-diost havnerum med en stor åben plads imellem sig. Her opstodidéen om, at den ene af disse bygninger kunne blive et nyt ho-vedbibliotek, mens den anden f.eks. kunne rumme en uddan-nelsesinstitution. Sammen med Domkirken blev der dermedskabt et meget stærkt bycentrum med vandet som en integreretdel af helheden.

Nu – efter 16 år – er den nye byplan langsomt ved at blive en fy-sisk realitet, og DOKK1 er en af hjørnestenene. Mennesker, vandog kulturhus er og bliver en dynamisk cocktail. Tænk bare påJørn Utzons operahus i Sydney.

En rå skulptur

Lad det være sagt med det samme: DOKK1 er på mange punkteret fremragende svar på drømmen om et visionært kulturhus.Det er tegnet af schmidt hammer lassen architects (SHLA), somer et af Danmarks helt store arkitektfirmaer. Det er en spektaku-lær bygning helt i tråd med tidsånden, og den kantede skulptu-relle form har fra første åbningsdag ændret et anonymt sted ibyen til et aktivt brændpunkt. Samtidig med opførelsen er Aar-hus Å blevet genåbnet på den sidste strækning ud i havnen.

DOKK1 knytter by og havn sammen med sin retningsløse ho-vedform. Den fungerer som et megahængsel, der skaber forbin-delse mellem det urbane bagland og selve bugten. Arkitekturener ikke specielt nordisk. Der er utrolig mange referencer til nyhollandsk arkitektur og til bygningsværker af en af tidens heltstore helte blandt arkitekter, Rem Koolhaas. Et usentimentaltformsprog, hvor det mere er funktionerne og analysen, der dyr-kes end raffinerede facadedetaljer. Bygningen tilpasser sig ikkeomgivelserne, men skaber sit eget univers, der af mange kan op-leves brutalt. På et mere følsomt sted i byen ville DOKK1 haveværet en regulær katastrofe, men på den vindblæste havnekajopleves arkitekturen som en forfriskende mavepuster i et råtmiljø.

Mere end 300.000 har besøgt bygningen, siden den blev indvieti sommer. Både borgerne og medierne har rost den til skyerne.Den har simpelthen den wow-effekt, som Aarhus har brug for tilat profilere sig på i 2017, hvor byen er Europæisk Kulturhoved-stad. Arkitektonisk kvalitet kan dog ikke måles på popularitetalene, og en række dispositioner kan diskuteres. Der er plads tilforbedringer i det store kompleks til svimlende 2,1 mia. kroner.

Det ydre

Huset er hævet op på søjler, og det giver det store volumen envisuel lethed. I gadeniveauet er der indkørsel til parkering ogstoppested for den kommende letbane. Det fuldautomatiskeparkeringsanlæg placerer op til 1.000 biler i lag under jorden, ognår det fungerer optimalt, er det en fantastisk oplevelse at se sinbil forsvinde i dybet. Når det ikke virker, er det utroligt frustre-rede at vente tyve minutter på en bil, der ikke vil op igen. Detstore serviceareal under bygningen er nemlig et forblæst områ-de med åbne sider til fire verdenshjørner. Et dunkelt overdæk-

DOKK1EN HJØRNESTEN I BYENS NYE HAVNEFRONTArkitekt Thomas Mølvig anmelderschmidt hammer lassen architects’nye Aarhusbyggeri.

ket uderum, som ville fungere fint i Sydspanien, men som – i sinnuværende form – virker komplet uegnet til det nordiske klima.

Bygningen har i alt fire store skulpturelle trappeanlæg, der ven-der mod hvert sit verdenshjørne. På lune dage er de populæreopholdsteder. Her kan man slikke sol og hænge ud med venner-ne med flotte kig til by og havn. Trapperne er desværre konstru-eret for stejle med det resultat, at de opleves som ubehagelige atgå på. Med kun ét repos til 43 stejle trin er det nærmest fysiskudmattende at bevæge sig opad eller nedad. En uforståelig dis-position, da smukke velproportionerede trappeforløb er børne-lærdom på arkitektskolerne.

Interiør

Indgangspartiet til huset er påfaldende anonymt. Indendørsmødes man af Borgerservice til højre, bibliotek til venstre og li-ge frem en underdimensioneret informationsskranke til husetsom helhed. Ankomsten er temmelig diffus, og ventende bruge-re til Borgerservice står og flagrer frit i ganglinjen, netop derhvor rulletrappen fra gadeniveauet også lander.

Huset rummer et hav af funktioner udover selve biblioteket. Dethele er knyttet sammen af fine rumforløb, hvor indretningenskiftevis fortættes og åbner sig op. Hjertet i bygningen er den så-kaldte medierampe, der forbinder to etager. Her er trapperneheldigvis utroligt behagelige at bevæge sig på. I hele bygningensperiferi er der store glasfacader, som giver pragtfulde kig overbåde by og bugt.

Indvendigt er lofter og vægge partielt beklædt med aluminium iforskellige varianter. Overflademønstrene angiver meget raffi-neret forskellige etageniveauer. Strækmetal er højeste modeblandt mange arkitekter, og de grovmaskede overflader er –sammen med de rå betongulve – med til at give interiøret etuformelt præg. Den øverste etage rummer kantine og kontorle-jemål.

På mange måder ligner interiøret en lufthavn i sin kølige ele-gance. Lufthavns-analogien begynder i kælderen med et gigan-tisk P-anlæg. Borgerservice er indtjekning, aflevering af bøgerminder om sikkerhedstjek, bogreolerne er Tax Free, og fra lækrelænestole kan man skue ud over startbanen / havnen.

EPILOG

Bygningen er som helhed voluminøs, men rigtig mange kva-dratmeter har intet at gøre med biblioteket som funktion. Når-DOKK1 lanceres som “Nordens største folkebibliotek”, så spæn-der man derfor buen til det yderste og sætter fokus på kvantitetfrem for at sælge det på mere kvalitative parametre. Tiden vil vi-se om bygningen kan indfri de høje ambitioner på længere sigt.Om 30 år ser byens skyline meget anderledes ud, bilerne køreraf sig selv, og fysiske bøger er formentlig fortid. Længe leveDOKK1!

Tekst og foto:

THOMAS MØLVIGArkitekt MAA

Trappeanlæget med 43 trin

Aluminium og strækmetalRampenØverst: Borgerservice. Nederst: Et kig i Gongen

16

USA. Modsat de flesteandre af de store instituti-oner i det offentlige livhar de amerikanske bibli-oteker formået at fasthol-de deres popularitet. Be-søgstallet har været lidtvigende de sidste 2-3 år.Men til gengæld er tallenefor, hvor ofte borgerne viaderes mobiltelefon træk-ker på bibliotekernes res-sourcer, stigende.At amerikanerne bakkerop om deres bibliotekerer da også, hvad en nysoffentliggjort, diger Re-port About AmericanPublic Libraries fra analy-seinstituttet Pew Research Center i høj grad bekræfter, se merepå www.pewinternet.org/2015/09/15/libraries-at-the-crossro-ads/Af rapportens gennemgribende kortlægning af befolkningensbenyttelse af og ønsker til biblioteket, byggende på telefoninter-views med et repræsentativt udvalg af amerikanere over 16 år,fremgår bl.a.: At 91% af de adspurgte finder bibliotekerne me-get vigtige eller vigtige. At 46% har besøgt biblioteket indenfordet sidste år. At 65% mener, bibliotekerne bistår dem med at af-gøre, hvilken information de kan stole på. Og at 71% mener bib-liotekerne bidrager til at gøre borgerne mere fortrolige med dennye teknologi (fra e-bøger, smart-phones og apps og 3D printe-re). 30% ser gerne, at bøgerne får en mindre fremskudt placeringi publikumsarealerne til fordel for high-tech centre, møde- oglæserum og kulturelle arrangementer. Det er 25% imod, mens40% siger “måske”.Undersøgelsen viser også, at der er bred tilslutning til, at biblio-tekerne yder en særlig indsats i forhold til uddannelser, er-hvervsliv og iværksættere på lokalt plan og overfor immigranterog 1. generations amerikanere.

Attituder og ønskemål

Obamas eftermæle

USA. Mens Barack Obama i sin anden præsidentperiode erenergisk optaget af at gennemføre nogle af de løfter, han afgavforud for valget i 2008 og med at skabe mere tålelige forhold forde mange amerikanere, der lever under fattigdomsgrænsen,skrider også opførelsen af et bibliotek i hans navn planmæssigtfrem.

Et bibliotek, som i tekst, lyd ogbilleder skal dokumentere ogudbrede kendskabet til Oba-mas liv og levned. Med vægtenlagt på de otte præsidentår. Detbliver det 14. præsidentbiblio-tek i USA. Det første kom i 1933,tilegnet Herbert Hoover. Flereuniversiteter har udtrykt inte-resse for at huse Obamabiblio-teket, men det blev University

of Chicago, der løb af med opgaven.Biblioteket for USA’s 44. præsident skal placeres i et parkområ-de på Chicagos South Side tæt på campus – et område, som idag er præget af stor arbejdsløshed, vold og stofmisbrug, mensom i kraft af det nye bibliotek og et forventet årligt besøgstal på800.000 nu får et økonomisk løft. Det forventes indviet i 2021.Det var i Chicago, Obamas politiske karriere startede. Eller sombyens borgmester, Rahm Emanuel, udtrykker det: “This is whe-re president Obama’s journey began in public life. He walkedthese streets, knocked on these doors”. Det var i Chicago, Obama blev voksen, her han mødte Michelle,og her deres to døtre kom til verden.

Sydafrika. Set med afrikansk målestokhar det sydafrikanske biblioteksvæsen iadskillige år placeret sig i forreste led.Og både i 2007 (Durban) og 2015 (CapeTown) var republikken da også vært forIFLA’s årskongres. At det ikke var Syda-frikas største by, Johannesburg, derbød den internationale biblioteksfore-ning velkommen, synes til gengældlangt fra tilfældigt. I hvert fald ikke, hvisden bredside Sipho J. Mabaso, tidligerepræsident for Johannesburg City Libra-ry og i dag formand for ReaderWorld,leverede i den sydafrikanske avis, Sun-day Independent den 7. juni, står tiltroende.Her beskrives forholdene på Sydafrikasstørste bibliotek, Johannesburg City Li-

Biblioteksmæssig deroute i Johannesburg

Foto

: Pop

suga

r CCO

Foto

: Ark

iv

En 89 år gammel ALA-plakat, men budskabeter fortsat gyldigt

brary, således: Haven er blevet en narkohule maskeret som enskateboardbane, med pushere faldbydende stoffer selv til skole-elever, væggene er smurt til med graffiti, trappen op til hoved-indgangen er dækket af snavs, ligesom rulletrapperne er møg-beskidte, boghylderne er så godt som tomme, og på et tidspunktvar biblioteket uden aviser, fordi byen ikke havde betalt leve-randørerne.Og her er vel at mærke tale om et bibliotek, noterer Mabaso,som under apartheidårene og forud for en mellem 2008 og 2012gennemført istandsættelse til 200 mio. Rand var et bibliotek iverdensklasse.”Vi må forstå, at en nation, som ikke prioriterer videnscentresom biblioteker, som kasserer visdom som den store værdi i li-vet, og som dermed sætter vore børns fremtidsudsigter på spil,mister sin sjæl”. Med adresse til den sydafrikanske kulturminister Nathi Mthet-hwa slutter han: ”We must take damm good care of our librari-es. Minister Mthethwa. Do your job!”.

Flygtningestrømmen og de svenske og danske biblioteker

17

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDTved PER NYENG

Sverige/Danmark. I regeringserklæringen ved åbningen af riks-dagen d. 15. september varslede statsminister Stefan Löfven enindkaldelse til national samling – Sverige tillsammans – omløsningen af de udfordringer og opgaver, som ankomsten af demange tusinde nytilkomne flygtninge og migranter, stiller Sve-rige overfor. Samme dag var Svensk Biblioteksförening (SB) under overskrif-ten “Biblioteken tillsammans för nyanlända” ude med en pres-semeddelelse, der fastslog, at de svenske biblioteker gerne tagerhandsken op og med støtte i biblioteksloven betragter med-mennesker med et andet modersmål end svensk som en priori-teret målgruppe, der skal tilbydes litteratur på både deres egetsprog såvel som letlæst svensk litteratur. “Bibliotekerne er åbneog inkluderende samlingsteder, hvor alle er velkomne, og derforen tilgang i forbindelse med modtagelsen af de nytilkomne”,hedder det. SB forventer på den baggrund, at bibliotekerne fårdel i de ekstra midler til de nyankomnes etablering, som rege-ringen vil stille forslag om i statsbudgettet for 2016. Så kommu-

nerne også i forhold til de mange flygtninge og migranter kan le-ve op til bibliotekslovens krav.Fire dage før havde formanden for SB’s søsterorganisation,Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen, været udemed en pressemeddelelse, som henviste til de danske folkebib-liotekers stolte tradition med at byde alle velkomne. Døren eråben for alle! “Derfor byder bibliotekerne naturligvis også allede flygtninge velkomne, der i disse dage kommer til landet. Vikan ikke love, der er bøger nok på alle biblioteker på de sprog,som flygtningene taler, men vi vil gøre vores til, at de føler sigvelkomne. De danske biblioteker har i mange år – med stor suc-ces – arbejdet ihærdigt med integration, og de herboende flygt-ninge, indvandrere og deres efterkommere er i dag flittigeregæster på de danske biblioteker end etniske danskere”.Og udtalelsen konkluderer: “Derfor er de lokale biblioteker ogsåparate til at tage mod de nye gæster, som kommer til kommu-nerne, og bibliotekerne vil gøre alt, hvad de kan, for at få dem tilat føle sig trygge. Ikke kun børnene, men også de voksne”.

“

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 5

Bland det första jag gör, när jagkommer till en ny stad, är att ta reda påvar biblioteket ligger. Jag går dit, bläd-drar i tidningarna, tar en kopp kaffe ochmin dag får en mening. Det är det bästavid biblioteken. De ger mig alltid enkänsla av att livet inte är meningslöst.

Sagt af den græsk-svenske forfatter Theodor Kallifatides

Foto: CC-BY-SA 4.0

18

Har du eller jeres bibliotek et vigtigt projekt under opsejling?Så har vi fonden, lyder det fra Annette Brøchner Lindgaard.

Til daglig bibliotekschef i Esbjerg og derudover bl.a. formand forEdvard Pedersens Biblioteksfond, der efter at have været påvir-ket af finanskrisen i 2013 og 2014 nu i 2015 igen har en pæn po-se penge at dele ud af.

Fondens kapital er anbragt i værdipapirer og beløber sig i dag til7. mio. kroner. Fondsbestyrelsen kan hvert år i to omgange ud-dele afkastet minus 15%, der, når administrative midler er af-holdt, går tilbage til fonden. I år betyder det reelt uddeling afomkring 180.000 kroner til projekter og legater. Samt to forfat-terpriser på 70.000 kroner i alt. Den ene til folkebiblioteker ogden anden til skolebiblioteker.

Fondens midler er oprindelig tilvejebragt ved en tiårig ydelsesvarende til 2% af bruttoomsætningen i den daværende Indbin-dingscentralen, oprettet i 1949 og oprindelig startet som et sam-arbejde mellem bogbindermester Edvard Pedersen og det tidli-gere Folkebibliotekerne bibliografiske kontor; siden overtaget afDBC medier i 2002 og udskilt heraf til den private virksomhedBiblioteksmedier as i 2008.

Hvem kan få del i pengene?

“Der ydes ikke støtte til drift eller projekter,som understøtter ansøgerens egen kom-mune alternativt egen virksomhed”, for-tæller Annette Brøchner Lindgaard. Der erikke nogen begrænsninger i beløbsstørrel-se, men tildelingerne ligger typisk mellem5.000 op til 50.000 kroner.

Fonden støtter udvikling af dansk biblio-teksvæsen, specielt folke- og skolebiblio-

teksvæsenet, udviklingsprojekter og projekter vedr. løsning afsærlige opgaver, men da også støtte til studie-rejser, blot skal detilføre dansk eller andre landes biblioteksvæsen noget nyt ogværdifuldt. “Så vi ser altid positivt på ansøgninger, som flereparter vil få udbytte af. Vi brænder i fondsbestyrelsen for initia-

tiver, som giver direkte output for slutbrugere, som fremmer nyudvikling og gør det til manges fordel.” Planlægger man en stu-dierejse, kan man altså kun være heldig at komme i betragtning,såfremt rejsens udkomme også er af betydning for andre i bibli-otekssektoren end én selv.

Hvilke ansøgninger mangler?

I jagten efter løsninger for ‘fremtidens bibliotek’ mere genereltsavner fondsformanden oftest fokus på metaforståelsen af bib-lioteket i en digital tid. Det vil sige på kernen i bibliotekernes op-gaveportefølje og idégrundlaget i en opdateret version. “Kernenbør vi bruge al vores energi på. Uden en grundforståelse af denfår vi ikke ‘dagligdagsbibliotekaren’ og de kvaliteter, der liggerher med over på den anden side i den digitale verdens nye bib-liotek med fatale konsekvenser for biblioteksservicen til følge”,lyder det fra formanden for Edvard Pedersens Biblioteksfond si-den 2006. Derfor ser Annette Brøchner Lindgaard personligtgerne projekter, som kan bidrage til den del af biblioteksvæse-nets arbejde med det nye folkebibliotek i ansøgningsbunken tilfondens næste runde.

Hvordan gør fonden en forskel?

Blandt de ansøgninger, som fonden før har givet til, er AnnetteBrøchner Lindgaard selv begejstret for eksempler som: Hyggefactory, der har modtaget støtte to gange. I 2011 til projektOrdskælv! om døden for unge mellem 13 og 18 år, mens man i2014 modtog støtte til en inspirationsbog for Hygge Factory-Modellen. Et andet eksempel kunne være tilskud til Helle Mortensen, tidli-gere Lyngby Bibliotek, der fik støtte til sin IFLA-deltagelse i fag-sektionen Library Services to People with Special Needs. Et tredje er Ilse Christensen og Dorthe Buur Pedersen, Ikast-Brande Biblioteker, og deres Kenya-projekt, som sikrer bøger tilafrikanske børn i et kombineret kvinde- og børneprojekt. Påspørgsmålet om den type batter noget, lyder svaret: “Måske erdet kun en dråbe i havet, men ikke desto mindre har vi her 100afrikanske børn, som bliver bedre til at læse. Og det er ikke bare100 afrikanske børn, som læser bedre, hvilket er vigtigt i sig selv.Projektet er samtidig et eksempel til lokal inspiration”, menerformanden.

De fordeler pengene

I fondens bestyrelse sidder tre fødte medlemmer. Nemlig en ef-terkommer til Edvard Pedersen, i dag hans datter, sexolog JanneJaaks. Endvidere formændene for Danmarks Biblioteksfore-ning, Steen B. Andersen, og for Kommunernes Skolebiblioteks-forening, Liselotte Hillestrøm. Plus fire andre valgt blandt per-soner ‘engageret i dansk folke- og skolebiblioteksvæsen’. Ud-over formanden er det bibliotekscheferne Jytte Dahl, Køge, ogKristine Nygaard Ledet, Skive, samt skolebibliotekskonsulentFlemming Torsvik-Lund, Halsnæs; disse vælges for fire år ogkan genvælges. Fonden har egen hjemmeside og her fås vejled-ning til ansøgningerne, der ikke skal ske i særlige formater ellerpå særlige blanketter. Hent vejledning og se mere om bl.a. egen-/medfinansiering på edvardp.dk. Annette Brøchner Lindgaard vil være glad, hvis biblioteksverde-nen fremover vil se Edvard Pedersen Fonden som en omend lil-le spiller, men også en mulig partner!

HELLEN NIEGAARD

Nytænkende ansøgninger efterlyses

af Edvard Pedersens Biblioteksfond.

Næste deadline er den 1. november.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg

PENGE HAVES

19

der i november frem til 10 relevante kandidater. “Herefter inviterer vi alle lan-dets biblioteksmedarbejdere til at stemme og bestemme, hvem af de 10 derskal have prisen.” “Prisuddelingen sker på DB’s Kulturkonference 2016, torsdag den 25. februar iFlensborg, hvor konferencen holdes næste gang”, røber Annette BrøchnerLindgaard. “Så sæt allerede nu kryds i kalenderen”, opfordrer hun.

/HN

Fremover tildeles prisen til nye danske forfattereyngre end 40 år eller med debut inden for de sid-ste fem år. Siden 2013 har Edvard Pedersens Bib-lioteksfond ikke uddelt sin pris. Sidste prismodta-ger var Mette Winge. Tidligere er prisen givet tilAnne Lise Marstrand Jørgensen, Benny Andersen,Bent Haller og Janina Katz for blot at nævne nog-le få. Årsagerne er flere. Udover økonomien har dethandlet om ændringer i den omgivende verdeninkl. helt praktisk omlægningen af DB’s årsmøderfra tre dage til to-dages topmøder. “For ikke at konkurrere med Læsernes Bogpris på100.000 kroner, som uddeles på topmødets festaf-ten, har vi valgt at flytte uddelingen af vores for-fatterpris til DB’s store Kulturkonferencer. De fin-der sted hvert andet år. Tidligere var prisen på25.000 kroner og fra 2016, hvor vi igen uddelerden, er den på 50.000 kroner”.

Også selve udpegningen er helt ændret med etnetop vedtaget kommissorium. En prisnomineringskomité, der udpeges af Dan-marks Biblioteksforening for fire år af gangen, fin-

Fondens forfatterpris bliver til medarbejdernes litteraturpris

Tidligere prismodtagere:Bent Haller,

Anne Lise Marstrand Jørgensen,Janina Katz,

Benny Andersen og Mette Winge

20

FN 2030-Agendaen med 15 års mål for bæredygtig samfundsud-vikling, netop vedtaget, fyldte meget i både plenarmøder og de-batter på de utallige delmøder. Og i den sammenhæng isærhvordan IFLA skal tackle sit videre arbejde med at styrke biblio-tekssagen internationalt som nationalt. Emnerne var mange påde 200 sessioner. Fra bibliotekernes rolle og fremtidige indsatsimod analfabetisme – og for læsefærdigheder og IT-kompeten-cer – over copyrightlovning og formidlingsvilkår i en digital kon-tekst til udformning af det moderne biblioteksrum. Herunderhvor IFLA selv skal hen og en ny 2016-2021 strategi.Fra Danmarks Biblioteksforening deltog formand Steen B. An-dersen, direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent, redak-tør Hellen Niegaard. Fra Tænketanken Fremtidens Bibliotekerkom Lotte Hviid Dhyrbye med en poster om Folkebibliotekernessamfundsøkonomiske værdi, som tiltrak sig stor opmærksom-hed.

Cape Town Declaration 2015

Kun få dage før kongressens officielle åbning, søndag den 16.august, holdt 13 afrikanske landes ministre og kulturelle repræ-sentanter et andet møde i Cape Town. Her drøftede de – meddeltagelse af Sinikka Sipilä, IFLAs afgående præsident og tidlige-

re direktør i Finlands biblioteksforening – status for bibliotekerog adgang til oplysninger på det afrikanske kontinent. Mødet re-sulterede i Cape Town Declaration 2015. En erklæring, som omhandler løsninger for, hvordan man kantilvejebringe de nødvendige ressourcer for udviklingen af afri-kanske biblioteker generelt samt deres aktuelle udfordringerved at tilbyde adgang til digital viden. Hvordan man kan frem-me brugen af e-bøger og virtuelle biblioteker for at lette og styr-ke kulturel og videnskabelig udveksling på kontinentet på denene side og på den anden tilskyndelse til at indsamle og bevarehistorier fra oprindelige afrikanske samfund. Følgende staterdeltog og underskrev erklæringen: Angola, Burkina Faso, KapVerde, Côte d'Ivoire, Guinea, Lesotho, Madagaskar, Malawi,Mozambique, Nigeria, Sydsudan, Swaziland og Sydafrika.

Som Nathi Mthethwa, Sydafrikas kulturminister, udtrykte detved IFLA åbningen – biblioteker gør en forskel som steder, derkan ‘revolutionere’ og transformere folks liv til det bedre ved atfremme social inddragelse og være åbne for alle.

Læs indslaget side 16 om den biblioteksmæssige deroute i Jo-hannesburg.

/HN

DYNAMIC LIBRARIES: ACCESS, DEVELOPMENTAND TRANSFORMATION

IFLA 2015 CAPE TOWN

Gcina Mhlophe leverede afrikansk storytelling. Om Mother Africa og om hvordan kreativitet og musik blev

født for længe siden på kontinentet, blev glemt og nu er på vej ud til alle folkeslag. Mzansi Youth Choir

hilste varmt i dans og sang alle velkomne ved åbningen af dette års verdenskongres i Sydafrika. Under te-

maet Dynamic Libraries: Access, Development and Transformation diskuterede de knap 3.200 delegater

fra 112 lande en kølig uge i august, hvordan ny biblioteks- og samfundsudvikling kan skabes.

Gcina Mhlophe

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 5

21

I F L A 2 015

Første møde som medlem af IFLA’s styrelse, Governing Board,foregik stille og roligt. Med den nye præsident, Donna Scheeder,tidligere USA Library of Congress, som indbød os alle til debat,kom vi godt i gang med arbejdet. Præsentationsrunden afsløre-de, at mange af mine nye kolleger repræsenterer imponerendekompetencer fra den akademiske bilbioteksverden, mens vi kuner nogle få stykker fra folkebibliotekerne. Så vi skal derfor væreekstra aktive og skarpe.

Under opgavefordelingen og GB fordelingen af udvalgspo-ster, blev jeg valgt til IFLAs Professional Committee. Det er jegmeget glad for. Derigennem kan jeg være med til at præge IFLAi forhold til, hvordan og hvad divisionerne og de mange fagsek-tioner og deres standing committees skal have fokus på. Tradi-tionelt har Danmark været optaget af de to særligt politisk ori-enterede komitéer: FAIFE (ytringsfrihed og retten til viden) ogCLM (copyright), begge etableret i 1997, da Danmark var værtfor IFLA-kongressen. Desværre var der rift om pladserne, så atsidde her må jeg gå efter, hvis jeg stiller op til en to-årig fase me-re i stil med Kent Skov Andreasen fra Odense Centralbibliotek,som netop er trådt ud efter fire års vigtigt GB-arbejde. FAIFE giktil Victoria Owen, Canada, og CLM til Frederick Zandt fra USA,som hele sin karriere har arbejdet med copyright. Det giver godmening.

IFLA-arbejdet sker i høj grad gennem strategiskemålsætninger som f.eks. Lyon Declaration 2014, enoptakt til FNs 2030 mål. Den nye IFLA Strategic Plan2016-2021 omfatter fire overordnede såkaldte Stra-tegic Directions: Libraries in Society, Informationand Knowledge, Culture Heritage og Capacity Buil-ding. Hver af disse har et sæt prioriteringsmål, KeyInitiatives, gældende to år af gangen. I GB udpegedevi også, hvem der skal arbejde med hvad. Her komjeg med i Libraries in Society – og skal i øvrigt sidde i en ar-bejdsgruppe om udvikling af biblioteksforeninger. Så det hæn-ger rigtig godt sammen med vores arbejde i DB.

Vi skal bl.a. drøfte, hvordan man kan give biblioteker og biblio-tekarer en stærkere stemme på globalt plan, men også i nationalkontekst. Det skal ske ved at udvikle en fælles advocacy-dagsor-den. Det handler om at styrke IFLA-medlemmers evne til merebredt og effektivt offentligt at kæmpe bibliotekernes sag og slåtil lyd for biblioteker som centrale aktører i politiske, økonomi-ske og sociale forandringer.

I december tager vi for alvor arbejdshandskerne på, når GB mø-des i IFLA-hovedkvarteret i Haag den 7. til 9. december. Følgmed på www.ifla.org/news/all

KIRSTEN BOELT. Nyvalgt til IFLA Governing Board og leder af det biblioteksfaglige område ved Aalborg Bibliotekerne

NY IFLA 2016-2021 STRATEGI SØSATNU VENTER DET HÅRDE ARBEJDE

Gennem sine to år som president-elect har Donna Scheeder,tidligere Library of Congress, været utrolig aktiv i IFLA og i rela-tion til det internationale arbejde med at få bibliotekernes op-gaveområde afspejlet i FNs nye 2030-Agenda. Hun startede doget helt andet sted. Nemlig med en hilsen til kongressen og ikkemindst dens IFLA-newcomers.“Aldrig i mine vildeste drømme har jeg forestillet mig, at jeg endag skulle stå her som præsident. Jeg husker, hvordan jeg påmin første IFLA-kongres kiggede på de mange notabiliteter påscenen og tænkte, hvad i alverden har det med mig at gøre. Såkig jer godt omkring, måske vil én her i salen, en førstegangsdel-tager, en dag stå i spidsen for IFLA.”Meget har været sagt om fremtiden for biblioteker og bibliote-karer, noget af det godt og noget ikke, mente IFLAs præsidentfrem til 2017. “Det, vi alle ved med os selv i vore hjerter, er, atbiblioteker er meget vigtige. Vi kan ændre folks liv. Men hvis viskal fastholde denne position, skal der handles”, pointeredepræsidenten.

Donna Scheeder refererede til sit præsidentielle te-ma og fokus Libraries: A Call to Action. Og til hvor-dan vi i dag lever i en verden i konstant forandring,hvor al ting sker hurtigere end nogensinde før – ogsåfor bibliotekerne og deres virksomhedsområde. Huner bl.a. meget optaget af, hvordan teknologien ud-fordrer alle former for aktiviteter, vilkår og aftaler. Som for ek-sempel vilkår for forlagsudgivelser og for biblioteker til at for-midle viden, information og kultur i en digital verden lige så ef-fektivt, som de kan i den analoge.“Hvad vi ved om forandring er: At det er bedre for en hvilkensom helst organisation selv at tage skridt til nødvendige æn-dringer, end at få dem pålagt af andre. Vi ved også, at det bedstetidspunkt at igangsætte forandring på er: Før du er tvunget tildet!”, lød det fra Donna Scheeder. Derfor, for at fastholde bibliotekernes service og gennemslags-kraft, skal bibliotekssektoren selv sætte og gennemføre dennødvendige dagsorden. Det skal starte nu!

Tag fat på barrierer og udfordringer omkring bibliotekerne og adgangen tilat formidle viden i en digital verden! Donna Scheeder, IFLAs nytiltrådtepræsident, opfordrer verdens biblioteker og biblioteksorganisationer tilhandling.

LIBRARIES: A CALL TO ACTION

22

Sektionens vigtigste formål er at støtte tilvejebringelsen af bibli-oteksservice og læsefremmende initiativer for børn og unge ihele verden. Det var med nysgerrighed, jeg mødte op til komi-téens arbejde i Cape Town. Jeg var blevet valgt ind, men hvadbestod arbejdet i, og hvilke forventninger er der?

Efter en lang nats flyvning med flere pitstop landede jeg i Ca-pe Town, SA – og allerede i lufthavnen blev jeg mødt af IFLA-fri-villige, som kunne guide mig ind til konferencecentret og hotel-området. Det første møde med min nye sektion blev afholdt totimer efter min ankomst, og det var med spænding, jeg fandtfrem til det. Heldigvis med god guidning fra Kirsten Boelt fraAalborg, som har arbejdet i gruppen igennem flere år og gik afsom sekretær på mødet.

Komitéen består af små 20 medlemmer, og en del af agen-daen forekom fjernt fra min hverdag. Med ny formand afventervores komité udspil om det fremtidige arbejde. Et forslag på mø-det var fokus på Best Practices for biblioteksarbejdet med børnog unge. Sektionen har før arbejdet med bl.a. en guideline forgode billedbøger og biblioteksveje til at hjælpe børn og unge udaf analfabetisme og understøtte læsning i udviklingslandene. Best Practices kan indeholde mange aspekter. Jeg meldte mig tildette arbejde. Umiddelbart syntes det at være det mest spænd-ende. Med et håb om at kunne være med til at sætte en dagsor-

den omkring det opsøgende biblioteksarbej-de, hvor mine interesser er arbejdet med bør-nehavebiblioteker og arrangementer i byrum-met i samarbejde med andre kulturinstitutio-ner. Internationalt kan jeg se nogle perspekti-ver til at styrke bibliotekstilbud til børn og un-ge ad den vej, som jeg håber at være med til atpræge.

IFLA 2015 var et meget spændende møde – langt væk – ogmed udfordringer langt fra min/vores hverdag, men også medidéer, som jeg umiddelbar kunne tage med hjem og dele medandre, f.eks. flere af de læsefremmende initiativer og projekter.Jeg har tidligere arbejdet med internationalt arbejde i IPA – In-ternational Play Association, som arrangerer konferencer ombørns muligheder for leg og udfoldelse i byrummet. Jeg har del-taget et par år i IPA’s konferencer, den ene gang med oplæg omOdense Centralbiblioteks store Harry Potter festival, som vi ar-rangerer hvert efterår i byrummet. Internationalt arbejde givernormalt gode kontakter og mulighed for at finde ny inspirationog samarbejdspartnere.

Med mit arbejde i IFLA håber jeg, at kunne få gode idéer til dentype aktiviteter, og at kunne give gode idéer videre fra det dan-ske biblioteksvæsen.

SØREN DAHL MORTENSEN. Bibliotekar/projektleder, Odense Centralbibliotek, nyvalgt til Children and Young Adults Section SC

SPÆNDENDE CHANCE TIL AT STYRKE OPSØGENDE BØRNEBIBLIOTEKSARBEJDE

IFLA er på godt og ondt er en stor organisation, som dækker he-le bibliotekssektoren. Det er inspirerende og lærerigt at høre,hvad der sker i Asien, Afrika og Australien, men omvendt er dettydeligt, at der også er mange interesser og kulturelle forskelle atfavne – og ikke mindst meget at sætte sig ind i. Arbejdet sker reelt mellem konferencerne og møderne i sektio-nen, for det er, hvis vi skal rykke ved noget, ikke nok at ses en tilto gange om året. Derfor er det vigtigt at involvere sig i sektio-nernes projekter – det er her, det for alvor bliver spændende.

I Public Libraries sektionen og dens Standing Committee harvi disse fem overordnede indsatser:• Folkebibliotekernes rolle i det moderne samfund• Biblioteksdesign og -byggeri, der understøtter folke-

bibliotekernes rolle• Kompetenceudvikling og rekruttering af bibliotekspersonale

til ledelsesvejen• Folkebibliotekernes rolle i at sikre kulturarven verden over• Adgang til digitalt indhold for borgerne.

Punkterne indgår i en strategi for sektionensarbejde, som igen forholder sig til IFLAs over-ordnede strategiske plan for 2016-2021.

At blive valgt ind i sektionen og kunne delta-ge i IFLAs aktiviteter giver en helt særlig mu-lighed for at være med til at påvirke og sætteretning for, hvad der sker med folkebibliotekerinternationalt. Jeg mener, at de nordiske landehar utrolig meget at bidrage med i sektionen,men samtidig sker der rigtig meget på ver-densplan. Vi er nødt til også at kigge ud, hvis vivil have et bibliotekssystem i verdensklasse. Personligt interesserer jeg mig meget for biblioteksdesign, oghvad der er godt biblioteksbyggeri. Jeg har derfor specifikt enga-geret mig i sektionens arbejde med Library of the Year Award,som er Kulturstyrelsens pris til interessante biblioteker. Her kanjeg være bindeled til IFLA og være med til at sætte fokus på bib-lioteksbyggeri og design.

JAKOB G. LÆRKES. Bibliotekschef i Gladsaxe, nyvalgt til Public Library Section SC

VIGTIGT AT INVOLVERE SIG

23

Om mig: Nystartet bibliotekar på Dokk1 med forhenværende ar-bejdsplads på Sønderborg Bibliotekerne. Turen til verdenskon-gressen IFLA 2015 blev mulig gennem et rejselegat fra DB syd ogmidler fra Biblioteket Sønderborg, hvilket begge endnu en gangskal takkes mange gange for.

Hvad er IFLA og WLIC

IFLA er, som det sikkert er mange bekendt, en international bib-lioteksorganisation, der arbejder for at fremme biblioteksudvik-ling, det bibliotekariske arbejde og internationalt samarbejde.Organisationen afholder hvert år sin World Library and Infor-mation Congress (WLIC).Ikke overraskende kan det være ret kompliceret at planlægge enrejse og ophold til en konference, der ofte ligger langt væk fradet hjemlige. Heldigvis har IFLA garvede hænder i afviklingen afWLIC, og dens hjemmeside er veludstyret med hjælp til alt detpraktiske. Både med ophold, flyrejse og om man skal vaccineres.

Kongressen

Med over 3.000 deltagere og et slaraffenland af mere end 200sessions er kongressen ikke en af de mindre. Men med anbefa-lede sessions fra DB og en velfungerende app med kort overkonferencecentret og session liste, var det uproblematisk at na-vigere rundt. Selv det mindre end imponerende wifi kunne ikkepacificere app’en, hvis essentielle funktioner fungerede offline.Alt i alt er det meget tydeligt, at det ikke er første gang IFLA ar-rangerer WLIC, og jeg var meget imponeret over, hvor smertefrit

og professionelt et arrangement af den størrelse kanafvikles.

Fælles udfordringer

Da kongressen dette år foregik i Afrika, var mange afsessionsoplæggene også herfra, og det var virkeliginteressant at se, hvor forskellige udfordringerne ogressourcerne er rundt omkring i verdenen. Men og-så at opleve, at selvom vores opgaver og værktøjerkan være vidt forskellige, er det vildt inspirerende athøre, at vores endelige mål er det samme: Nemlig atfacilitere muligheden for læring og viden i alle sineformer. Om det så er for at understøtte et lands befolkning, så dekan begå sig som velinformerede demokratiske borgere i etkomplekst vidensbaseret samfund. Eller det er hjælp til at læreat læse og skrive og bruge andre basale værktøjer, der er essen-tielle for at læring og viden kan nå et højere niveau.

Alle burde prøve det

Jeg kan kun anbefale IFLA kongressen, og jeg ville ønske, at vikunne sende alle Danmarks bibliotekarer af sted. Man kommertilbage med alle passionsbatterierne for sit fag helt opladede oget brændende ønske om samarbejde på kryds og tværs.

JOACHIM SVENDSENBibliotekar, Dokk1

Borgerservice og Biblioteker,

Aarhus Kommune

JOACHIM SVENDSEN rapporterer som newcomer om IFLA i Capetown:

EN UFORGLEMMELIG OPLEVELSE

Lotte H. Dhyrbye præsenterede Folkebibliotekernessamfundsøkonomiske værdi på årets Poster Session.IFLA 2015 åbnede med begejstret sydafrikansk dans og sang ved Mzansi Youth Choir.

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 5

National bibliotekstrategi 2015-18hedder det dokument, som dennorske kulturminister lancerede iaugust i år. Men undertitlen ermere retvisende: Statens opgaverog ansvar for udvikling af folke-bibliotekene. For 18 af de 23 ind-satser, som strategien fremlæg-ger, vedrører Nasjonalbiblioteket,der efter nedlæggelsen af ABM-utvikling (statsligt organ for arkiv,bibliotek og museum 2003-2010),fik det statslige ansvar for folke-biblioteksudvikling.

Strategien er således en ‘afsender-strategi’, der ikke har særligtblik for folkebibliotekernes konkrete virkelighed, fordi dette eret kommunalt ansvar. For eksempel forholder dokumentet sigikke til et af de helt grundlæggende problemer i det norske fol-kebibliotekssystem, nemlig den norske kommunalstruktur med428 kommuner, heraf rigtigt mange med hver sit bibliotek medén – ofte ikke fuldtids – ansat. Sådanne biblioteker kan ikke ale-ne gennemføre den nødvendige udvikling. Problemet nævnes,fordi den norske kommunalstruktur står overfor reformer, mendet adresseres ikke.

Strategien rummer fire indsatsområder: 1) Nationalbibliotekets rolle som udvikler. Målet er, at bibliote-

kets rolle som udvikler kal styrkes betydeligt. 2) Biblioteksudvikling med projekt og udviklingsmidler. Her er

det vigtigste en målrettet indsats for at realisere intentionen iden nye norske bibliotekslov om, at folkebibliotekerne skal være en debatarena og et uafhængigt mødested. Det skal skeved at give tilskud til arrangementer og til ændring af de fysi-ske rum. Lokale digitale tjenester og nye formidlingsmetoderer også på agendaen.

3) Digitalt indhold, som Nasjonalbiblioteket skal sørge for at for-bedre og øge tilgangen til. Det skal bl.a. ske ved at udvikle for-midlingen af Nasjonalbibliotekets egne hurtigt voksende digi-tale samlinger og ved at udvikle en model for køb og lån af e-bøger. Det sidste skal ske i samarbejde med den norske for-læggerforening.

4) Fælles infrastruktur, hvor en populær indsats er, at Nasjonalbiblioteket fremover skal give gratis adgang til katalogdata for

alle biblioteker. Desuden skal Biblioteksøk udvikles som en national tjeneste med mulighed for samsøgning i alle biblio-teker, således som vi kender det i bibliotek.dk. Interessant er det, at også idéen om et nationalt lånerkort er på tegnebrættet. Derimod mangler en national kørselsordning for fjernlånpå listen, selvom en sådan er stærkt efterspurgt.

Siden lanceringen har der været bred diskussion både på Bib-lioteknorge-bloggen og i den norske bibliotekspresse om ud-spillet. Strategien er en opfølgning på den store norske kultur-udredning fra 2014, hvor det blev fastslået, at de norske folke-biblioteker er systematisk underfinansierede. Derfor har der ibiblioteksoffentligheden været forventninger om flere penge, ogman har – lidt spøgende – talt om den kommende ‘biblio-teksmilliard’. Det er blevet til 48,5 millioner. Og det er skuffendefor mange. Ellers er reaktionerne overvejende resignerede positive. Det ergodt, det der står, men perspektivet findes for begrænset i for-hold til de udfordringer bibliotekerne står overfor.

Min vurdering er, at denne strategi giver håb om, at Nasjonal-biblioteket vil påtage sig en mere offensiv rolle i forvaltningen afbiblioteksudviklingsopgaven og tage fat på vigtige forbedringer.Og bibliotekets engagement træder tydeligt frem i den nye di-rektør Aslak Sira Myhres indledning, der rummer en klar ogsmuk vision for fremtidens bibliotek, hvis folkeoplysende opga-ve og som demokratiets mødeplads og debatarena, han anslårtil at blive stadig vigtigere. “Det moderne biblioteket må være endigital kunnskapsressurs... En moderne bibliotekar vil ikke kun-ne erstattes av Google, men kunne gi deg som bruker hjelp Go-ogle ikke klarer”, hedder det blandt andet.

Hent strategien på regjeringen.no.

JENS THORHAUGEjensthorhauge.dk

scandinavianalliancegroup.com

B I B L I OT E K S P O L IT I K

NY NORSK NATIONALBIBLIOTEKSSTRATEGI – har særligt fokus på statens ansvar forbiblioteksudviklingen og på, hvordan Na-sjonalbiblioteket skal stimulere udviklin-gen af folkebiblioteker. Håbet er, at NB vilpåtage sig en mere offensiv rolle. Dets le-der, Aslak Myhre, ser bibliotekets folkeop-lysende opgave som stadig vigtigere.

Fra et åbent møde 2014 på Deichmanske bibliotek, Oslo,om bibliotekernes rolle som debatarena. Foto: Anders Ericson

25

26

F O L K E S KO L E N

Danske folke- og skolebiblioteksfolkhar været på en fire dages rejse for at

hente ny inspiration til det skole-biblio-tekssamarbejde i Danmark, som skolere-formen har skabt ny opmærksomhedomkring. 21 bibliotekarer og skolebiblio-tekarer fra udviklingsprojektet Mit rumfor læring og oplevelser (støttet af Udvik-lingspuljen) har med støtte fra Edv. Pe-dersens Biblioteksfond kunnet tage påstudiebesøg på syv biblioteker og skoler iFinland. Målet: At få inspiration til øgetkvalitet i samarbejdet mellem folkebibli-otekerne og skolerne set i lyset af skolere-formen.

Målrettede tilbud

og kreative metoder

Der er flere konklusioner at hente fra tu-rens program. Blandt de vigtigste er føl-gende to. Finske biblioteksmedarbejdereer utroligt dygtige til at relatere bibliote-kernes tilbud til de enkelte klassetrins læ-ringsmål. En anden konklusion: Dethandler om kreative læse- og skrivemeto-der vel at mærke i forhold til den enkelteelev. Og netop det skal kombineres medunderskrevne samarbejdsaftaler om bar-

nets læsning. Såkaldte Agreements mel-lem forældre og skole. Det er hemmelig-heden bag finske børns imponerende læ-seresultater.

Det er altså ikke uden grund at finnernefortsat scorer højest blandt de nordiskelande i Pisa-undersøgelserne over ungeslæsefærdigheder. Ymmersta skolen i Es-poo med 330 elever mellem 7 og 12 år for-delt på seks klassetrin har stærkt fokus pålæring og læsningsaktiviteter. F.eks. erskolebiblioteket helt centralt og snor sigop gennem tre etager. Det er ifølge skole-inspektøren, Hannele Frantsi, ikke tilfæl-digt, for børns læsning afhænger af foræl-drenes opbakning og af bibliotekers ogskolers indsats. Hun fortæller, at ca. 50%af alle finske elever kan læse, allerede nårde starter i børnehaveklassen som 6 årige.Forældrene lærer nemlig deres børn atlæse. Så meget desto mere er det vigtigtmed en samlende fælles indsats fra skole-start.

På skolen i Espoo handler det om at findede rette bøger og materialer til børnene,hvoraf 50% er multikulturelle. Samtidig

lægger de engagerede lærere vægt på atskabe et inspirerende, venligt og kreativtlæringsmiljø. F.eks. er Historiebroen etfortælletelt med oplæsning på elevernesoriginalsprog og efterfølgende oplæsningog samtale om teksten på finsk.

Tæt samarbejde

mellem skole og bibliotek

Den nuværende finske bibliotekslov gæl-der kun for folkebiblioteker. Det betyder,at det er op til den lokale skoleinspektørat beslutte, hvor mange ressourcer derskal afsættes til biblioteksservices i sko-len. Der er imidlertid skabt tradition for ettæt samarbejde mellem skoler og folke-biblioteker om bl.a. børns litterære kom-petencer, f.eks. det at fortælle og at lytte.Men der er også fokus på børns informa-tionskompetencer som at søge, forstå ogat stille spørgsmål.

Niveaudelt biblioteksservice

Studietursdeltagerne oplevede, at finskebiblioteksmedarbejdere er skrappe til atrelatere biblioteksservices til folkeskolenslæringsmål efter de enkelte elevers nive-auer.

Finske børns fine PISA-læseplaceringer kommer ikke af ingenting. De afhæn-ger af målrettet indsats baseret på tre faktorer: Forældrenes opbakning og bib-liotekers og skolers indsats, lyder konklusion fra en studietur.

Hvad kan vi lære af samarbejdet mellem skoler og biblioteker i Finland?

Børn bygger robotter. Makerspaceworkshop på Sello Bibliotek i Helsinki. Foto: CC

gode lydstudier. På Hovedbiblioteket iTampere mødte vi bibliotekarer, der ar-rangerer musikalske book-talks, musik-optrædener, musik workshops, live-ar-rangementer og 3. verdens musikoplevel-ser i samarbejde med skolerne.

Ildsjælene skaber interaktiv læring iskolerne. På Vuores, en nybygget skole iTampere-området, er skolebiblioteketknapt nok taget i brug. Men også her erbiblioteket tænkt ind som ‘hjertet’ i sko-len trods meget beskeden bemanding ogservice fortrinsvis via en stationær, megetspil-centreret samling. Forklaringen erbl.a. et ugentligt bogbusbesøg med låne-tilbud fra hovedbiblioteket i Tampere.Engagementet hos både folkebiblioteka-ren og skolebibliotekaren er i top trodssparsomme ressourcer: En læseklubord-ning fra 1. klasse er igangsat. Og læseop-levelserne kombineres med dukketeatersom en måde at (gen)fortælle historiernefor de andre elever. Også i Finland synesdet som om, det er folkebibliotekerne,der har taget têten i samarbejdet mellemskolerne og folkebibliotekerne.

HMK

27

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 5

Et eksempel på niveaudelt biblioteksser-vice er:

Klassetrin 1: • At lære sit bibliotek at kende• Mit helt eget bibliotekslånerkort• Bogpræsentationer (Booktrailers)• At finde spændende bøger

Klassetrin 4-10: • Besøg af forfattere og sangskrivere• Skriveworkshops

Klassetrin 1-10 (alle):• Informationssøgninger: Viden om,

hvad man kan finde på et bibliotek• Workshops: Medieuddannelser

Arbejdet relateres til ministeriets natio-nale læseplaner udarbejdet for hvert klas-setrin med emnelister.

Sammenholdt med det danske skole- ogfolkebibliotekssamarbejde kunne mankonstatere, at vi i Danmark har et nogetmere bredspektret læringstilbud i vorespædagogiske læringscentre. “Spørgsmå-let er nok, om vi ind imellem mister fokuspå læsning”, som koordinator og skolebi-bliotekar Eva Nielsen, Nyborg Bibliote-kerne, formulerede det. Turen har i alle tilfælde give god anledning til nye overve-jelser om ‘rum for læring’.

Finnerne er dygtige til læringsprocesserog til at tage udgangspunkt i det enkeltebarn. Men gruppen af danske biblioteka-rer har især fået inspiration til at fokusereyderligere på kerneydelser om understøt-telse af børns læsekompetencer.

HANNE MARIE KNUDSENKonsulentfirmaet Knudsensyd

Knudsensyd.dk

Bibliotekerne i Finland arbejder medmange indfaldsvinkler til folkebibliote-kernes nye roller både som værested ogsom lærested. Tre andre elementer, somstudietursholdet også kunne hente ny in-spiration til, var netop makerspaces, mu-sik og interaktive tilbud.

Flere makerspace-idéer er lige til at ta-ge op og behøver ikke at koste en bonde-gård. Kvaliteten i de finske makerspacesog læring ad den vej er høj. På Sello Bibli-otek, det travleste bibliotek i hele Helsin-kiområdet med et gennemsnitligt besøgs-antal på 100.000 besøgende hver måned,så vi værkstedstilbud med 3D Print, sy-borde, IT-hjælp, scene til et morgenstu-die med direkte sendetid, aktivitetsbordtil brugerne og et mødested, hvor borger-ne kan hjælpe hinanden.

Musikmæssigt er man i Finland – mod-sat de fleste steder – også optaget af bibli-otekernes rolle i musiksammenhæng.Mange biblioteker gør meget ud af at le-vendegøre musiksamlingerne og tilbyderofte muligheder for, at borgerne selv ak-tivt kan producere musik, bl.a. i form af

“MIT RUM FOR LÆRING OG

OPLEVELSER” INDBYDER TIL

KONFERENCE I BRANDE

DEN 28. JANUAR 2016

Hør mere om børnebibliotekar Mar-

jukka Peltonens spændende og sjo-

ve arbejde, om finnernes gode erfa-

ringer med skole- og bibliotekssam-

arbejdet og om udviklingsprojektet.

STED: KULTURHUSET REMISEN

I BRANDE

Makerspace, musik og interaktiv læring

OG F O L K E B I B L I OT E K E R N E

Birgit Bundgaard (tv.) hører om lydstudiets muligheder

28

D E M O K R AT I U DV I K L I N G

På projektets debatmøde den 14. sep-tember 2015 debatterede unge politi-

kere Hundeloven og Våbenloven medelever fra Elsesminde Odense Produkti-ons-Højskole. Før og efter start af debat-ten blev det unge publikum bedt om attage stilling til de omtalte love med et Jaeller Nej.Efter de unge politikeres oplæg kom dergang i argumenterne fra flere af de ungedeltagere. De kunne knytte emnerne tilderes egne personlige oplevelser, og sam-tidig forholdt de sig kritiske til de politiskedele af spørgsmålene. Følgende menings-tilkendegivelser kom frem i lyset: “Hvem har så ansvaret – samfundet ellerejeren?” “Lov om kørekort til hundeejer”“Ansvaret er hos hundeejerne”“Man kan godt ændre hundes adfærd”“Hunde skal behandles som mennesker - med en vis værdighed”

BIBLIOTEKET SÆTTER SCENEN- og unge har hovedrollerneDet giver mening at delta-ge i demokratiet og at spil-le en rolle i fællesskabet.Det viser et nyt Odense-projekt Ta' nu stilling! –Meningsdannelse på bibli-otekerne om demokrati oglæring for unge udsattemellem 15 og 29 år medbiblioteket som omdrej-ningspunkt. De unge harbåde noget på hjerte og tørytre sig.

De unge markerer stillingtagen før og efter. Forskellen er tydelig: Før Efter

“I tilfælde af slagsmål, hvor man ikke haren kniv, bruger man noget andet f.eks.flasker, der kan være endnu farligere!” “Vi er jo ikke kriminelle, fordi vi brugerkniv i vores fritid eller på arbejdet”.

Efter diskussionerne var der klare og ty-delige tegn på holdningsskifte hos flere afde unge. De unge blev nemlig bedt om atforholde sig til og stemme på sammespørgsmål, som ved starten af arrange-mentet.

Om projektet

Ta' nu stilling! – Meningsdannelse på bib-liotekerne tager afsæt i de unges virkelig-hed, ønsker og udfordringer, bl.a. også iønsket om større gennemskuelighed og

forståelse af politik og demokrati. Detgøres ved debatteater og -arrangementermed unge-til-unge-tiltag, der på nyska-bende vis giver de unge oplevelsen af, atde er en del af demokratiet, og at deresmening betyder noget. Projektet udviklesog afvikles i samarbejde med ElsesmindeOdense Produktions-Højskole samt VUCFYN-Odense. Det er bibliotekerne, deriscenesætter og unge har hovedrollerne!Projektet er finansieret af Kulturstyrel-sens Udviklingspulje og afsluttes i marts2016.

KAMBIZ KALANTAR HORMOOZIUdviklingskonsulent og projektleder

Odense Centralbibliotek

Foto: Hamid Aminrezai

for sin rolle i det omgivende flerkulturellelokalsamfund. Med fokus på mangfoldig-hed og på børn og læring skal 40% af detstilbud være på andre sprog, og 50% skalvære for børn.

Prisen på 5.000 US$ uddeles af Kultursty-relsen og sponsoreres i år af Systematic.Det er andet år, prisen uddeles, og detfandt sted søndag den 16. august i CapeTown under IFLA-kongressen.

/HN

Gennem omkring 10 år har man arbejdetmed at nyudvikle Kista via udvidelse afvejnettet, arbejdspladser og boliger og påat forvandle området fra et industrisam-fund til et blandet byrum med mulighe-der for oplevelser.

Biblioteket fik prisen for sin bevidstekombination af det digitale, virtuelle ogdet fysiske, analoge bibliotek og for sinelegende og fleksible arkitektoniske løs-ninger i rummet. Og berømmes særligt

Ikonkurrence med fire andre bibliotekerfra Australien, Kenya, New Zealand og

Spanien løb Stockholms nyeste bibliotek iden nordlige bydel Kista af med prisen.

Kista Bibliotek och Lärcenter blev indvieti 2014 og er tegnet af arkitekterne Wester+ Elsner. Biblioteket er på 2.400 m2 ogåbent 362 dage om året fra kl. 10-21.Biblioteket er en del af Kista Galleria, etkæmpe center og et trafikalt knudpunktpå det stockholmske tunnelbanenet.

PUBLIC LIBRARY OF THE YEAR AWARD 2015– gik til Kista Bibliotek og Læringscenter iStockholm kommune. Foto: Kista Bibliotek

Omkring 17.000 deltog i dagene 20. til 22. august i mødetsover 200 debatter, samtaler og kulturelle indslag. Kultur-

møde 2015 blev ifølge arrangørerne den succes, man havdehåbet på – og lidt til.

Kulturfolket mødtes

Mange havde taget turen til Nykøbing for at deltage i de 48 ti-mers kulturdebat og -sansninger. Ikke alle var kommet fra Kø-benhavn, og et af de store tilløbsstykker var Niels Hausgaard isamtale med kulturminister Bertel Haarder og Søren Dahl fraCafé Hack. Kulturprinsen fra Viborg stod også for spændendediskussioner og var med til at give provinsen stemme. Men i altdette formåede også biblioteket at sætte et lille aftryk.

På Morsø Bibliotek

Det var en helt speciel oplevelse, da vi på Kulturmødet besøgteMorsø Bibliotek. Der var stole og borde, sofaer og sofaborde, ogder lå aviser og pjecer, man kunne læse i. Men det specielle vedbiblioteket var, at det lå i en have – en æblehave. Det var et fan-tastisk billede på biblioteket som et dejligt sted at være, og dervar ikke apple computere i biblioteket, men friske æbler mankunne spise. Dejligt. Biblioteket var fuldt af overraskelser. Dervar ordfitness af bibliotekarer med parykker fra Aalborg Biblio-tekerne og meget andet, der kunne sætte fut og farver i de man-ge besøgende.

Nabo til biblioteket var “Jenle Litteraturselskab”. Pludselig kom-mer der en mand derfra lige ind i biblioteket og begynder at spil-le en ‘frisk’ guitar. Så begynder han at synge “Nu er det længe si-den ...” om den kære rug, der skal ind. Efter første vers kommeren dame ind og begynder at danse tango til resten af sangen.Det skal man til Mors for at opleve.

30

JEPPE AAKJÆR SOMTANGOMors var i hele 48 timer rammeom kulturelle diskussioner ogsamtaler, som blev krydret medmange flotte kulturoplevelser.

K U LT U R M Ø D E

Biblioteket i æblehaven. Foto: Jim Højbjerg Palleland. Foto: Lars Dahl

31

Demokrati stafetten

Fra ungdomsbyen i Nykøbing, der var bygget af paller, og derforsom en selvfølgelighed blev kaldt Palle-land, hvilket gav os togamle børnebiblioteksudøvere en aha oplevelse, nemlig rent fy-sisk at være i Palleland, vil vi nævne bibliotekets helt specielletiltag – en samtalecykel. Det var ikke Walk and talk, men ‘cykelog bliv klogere’ på alle dine medcyklisters mening. Og da cyklentil 10 personer fik et nedbrud – ikke et demokratisk nedbrud,men et rent teknisk – måtte bagmændene prøve at finde en cy-kelhandler, der havde forstand på sådanne ting. De henvistestraks til Ford-biler, der havde til opgave at servicere Kulturmø-det. De unge mekanikere så noget overraskede ud, da de skullereparere en demokrati-cykel. Med begejstring kastede de sigover opgaven, og da det kom til betalingen, var de enige om, aten cykeltur og en fadøl til hver var en rimelig betaling. Og snartkom et hold mekanikere cyklende og gad vide, hvad de snakke-de om, og hvordan det kommer med i den demokratiske stafet?

Bibliotekssamtaler

“Digitaliseringen og Demokratiet” blev sat til diskussion på tosamtaler omkring og arrangeret af bibliotekerne. Hvilket vil sigeDanmarks Biblioteksforening i samarbejde med Biblioteks- ogKulturforeningen i Region Midtjylland, Bibliotekschefforenin-gen, Bibliotekerne i Nordjylland og Morsø Folkebibliotek.

Som et eksempel på at den trykte bog blot er et af mange litte-rære formater, udgav Jens Smærup Sørensen en SMS-novelle påog om Kulturmødet på Mors på opfordring af bibliotekerne.Pludselig blev sted og personer fiktion, litteraturen blev en del afvirkeligheden. Diskussionen havde formidling som omdrej-ningsakse og forløb med kun et enkelt hint til e-reolen.Demokratisamtalen startede med Geeti Amiris personlige og

netop nu aktuelle indlæg om, hvordan hun som familiesam-menført med sin far, der var politisk flygtning, fandt et per-sonligt ståsted via bl.a. brugen af biblioteket.

Efter en fin og perspektivrig diskussion om bibliotekets rollesom demokratisk sted og evt. igangsætter af dialog, afslutte-des den flot af filosof Anders Fogh Jensen, der sagde, at selv-om institutionen bibliotek måske falder, så vil opgaven altidbestå. Således opløftet over at det, vi laver, er vigtigt, kunne vitrække os tilbage og fortsætte samtalen over en fadøl.

Kulturoplevelser

Her til slut lige en omtale af en danseforestilling af teatersel-skabet Don Gnu. Fire dansere dansede meget symbolsk på etoverdimensioneret vippebræt. Kan alt komme i balance? Bloten træder ved siden af, falder det hele til jorden. En fantastiskoplevelse at mærke personernes fysiske kraft, der satte alt pået bræt og drev forestillingen frem ved hjælp af tyngdekraften. Man følte sig selv slynget ud i natten i udkants Danmark.

Kulturmøde 2016 afholdes i Nykøbing Mors den 25.-27. august 2016.

BRITTA BITSCHSpecialkonsulent, Borgerservice og Biblioteker,

Aarhus Kommune

JIM HØJBJERGTeamkoordinator, Team Børn

Vejle Bibliotekerne

M O RS 2 015

Stemningsfuld kulturdebat. Foto: Lars Dahl

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 4

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København KSORTERET MAGASINPOST

42781