OPTIKEREN | 1

OPTIKERENNUMMER 2016JULI/

AUGUST 4

Forside Optikeren no 4.indd 1 2016-06-15 15:26:14

FIELDCAREVISION

Synsfeltscreeneren er den eneste på markedet, der er testet på Rigshospitalet• resultateter100%påfalsknegative

• deterklartdefineret,hvornårentesterfejlfri,oghvornårderskalhenvisestiløjenlæge

• 75%afpatienterneklarerselvundersøgelseneftereninstruktionpåunder2minutter

Undgå at spilde øjenlægernes tid med grundløse henvisningerVikanhenvisetilensuperbrugerafprogrammet,derharanvendtprogrammeti11årogaldrigharsendtenfalskpositivtiløjenlæge.

Moderne system Dukanmaileresultatetdirektetiløjenlægen,hjemtilpatientenogresultatetkanjournalførescentraltpåpatientensdata.

Mulighed for øget indtjeningEnprofessionelsynsfeltscreeningkosterselvfølgeligpenge.Ensynsfeltundersøgelsebørværefastrutinevedbl.a:

• førstegangsundersøgelse

• patienter40+

• familiærdispositiontiløjensygdomme

• synsproblemer,somikkeløsesvedændretkorrektion

• hvoranamneseog/ellerobjektivundersøgelsegivermistankeomfejlisynsfeltet

RekvirermaterialeogfremvisninghosVisionFieldCarepåvoreshjemmesidewww.visionfieldcare.dkellerpåtelefon+4526189600.

SYNSFELTSCREENER SPECIELT UDVIKLET TIL OPTIKERE

OPTIKEREN | 3

4 | OPTIKEREN

European Council of Optometry and Optics

INDHOLDOPTIKEREN

REDAKTION:Optikerforeningen

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:45 86 15 33

Fax: 45 76 65 76

Email: optikeren@optikerforeningen.dk

REDAKTØR:Bjarne Hansen

Tlf.:20 82 26 99

E-mail:

bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:Morten Gammelmark

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:+45 25 33 39 52

Email: mg@optikerforeningen.dk

OPTIKEREN | 1

OPTIKERENNUMMER 2016jUli/

aUgUst 4

Forside Optikeren no 4.indd 1 2016-06-15 15:26:14

04

0416

KAN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVE BEDRE LÆSERE?

6

KAN MAN BLIVE NÆR-SYNET AF AT BRUGE SOLBRILLER

22

BÆREDYGTIGE BRILLER TIL BRILLEABER

24

THE 21ST EUROPEAN KRASKIN INVITATIONAL SKEFFINGTON SYMPO-SIUM ON VISION (EKISS), DENMARK

28

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016

31

COOL BRILLER TIL SEJE FYRE

9

SYNSFELTUNDERSØGELSE OG SUNDHEDSTJEK

14

WORKING TOGETHER FOR BETTER EYE HEALTH IN EUROPE

16

SKÆRMBRILLER OG DETGODE EKSEMPEL

18

Norrs første stelkollektion på gaden!

Kontakt Lars 30 91 17 69 for mere info.D & C O M P A N Y Nordic AB

OPTIKEREN | 5

INDHOLD

OPTOMETRI-UDDANNELSEN TILEKSAMEN

36

EUROPÆISK OPTOMETRI-KONFERENCE I BERLIN

53

AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANS

FORBEDRETLIVSKVALITETFOR AMD-PATIENTER

ER HYPEROPI ET FORSVAR MOD SKELEN?

SÅDAN HÅNDTERER VI DIGITAL SKÆRM-BELASTNING

38

42

46

49

NYT FRA BRANCHEN

57

PRODUKTER

59

REDAKTØREN ANBEFALER

SYNSFELTUNDERSØGELSE

OG SUNDHEDSTJEK

I artiklen ”Synsfeltundersøgelse og sund-

hedstjek” argumenterer Henrik Holton

for vigtigheden af at få implementeret

en synsfeltundersøgelse som en del af

det sundhedstjek, som mange optikere

tilbyder.

En synfeltundersøgelse er en naturlig del

af en synsundersøgelse, alene fordi det

er optikerens pligt at henvise til læge (i

praksis øjenlæge), hvis der er pludseligt

opståede synsfelt-defekter.

I artiklen fremhæver Henrik, at optiker-

nes sundhedstjek har været debatteret

blandt optikere og øjenlæger.

Øjenlægernes anke af sundhedstjek-

ket, der sædvanligvis består af måling

af øjentryk og fundusfotografering, be-

grundes med en øget stigning i henvis-

ninger til øjenlæge, der ofte er falsk po-

sitive. Optikerforeningen har reageret

ved at svare, at sundhedstjekket medvir-

ker til, at flere brillebrugere har fået af-

dækket en synstruende øjenlidelse i tide

og derved er kommet i rettidig behand-

ling hos øjenlæge.

Henrik ser også sundhedstjekket hos

optikerne som et positivt tiltag, der er

kommet for at blive. Derfor er det ifølge

ham også vigtigt, at optikerne får imple-

menteret en undersøgelsespakke, der

sikrer et validt henvisningsgrundlag til

øjenlægen, og her er synsfeltundersø-

gelsen vigtig.

Henrik Holton beskriver tre cases, hvor

alvorlige sygdomme blev afsløret ude-

lukkende på baggrund af synsfeltunder-

søgelse, og det er givtig læsning.

God læselyst.

Bjarne Hansen

Redaktør

ANNONCEMATERIALESENDES TIL:Morten Gammelmark

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:+45 25 33 39 52

Email:mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTIONOG TRYKKLS PurePrint A/S

Jernholmen 42A

2650 Hvidovre

Tlf.:36 34 29 00

www.kls.dk

60

62

KURSUSKALENDEREN

OVERSIGTSKALENDER

PERSONLIG ULANDSHJÆLP TIL TANZANIA

54

/// AF KRISTINE JONASSEN, NEXTWORK A/S

6 | OPTIKEREN

FORSKNING

KAN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVE BEDRE LÆSERE?Kuglepindstests, +2-briller, randrusianske sundhedsplejersker og et forskningsprojekt. Mere

skal der ikke til. Et af projekterne under Synoptik-Fondens ”Projekt Børn og Unges Syn” giver

et bud på, hvordan opskriften kan se ud, hvis skjult langsynethed og konvergensinsufficiens

blandt skolebørn skal opdages hurtigere. Jeg besøgte dem på Optikerhøjskolen i Randers til

en snak om videbegærlighed, tværfagligt samarbejde og screeningsmetoder.

2008 indledte opto-

metrist og Master of

Public Health Ivan Ni-

sted og cand.scient. i

biologi Marianne Ledet

Maagaard sammen med Synoptik-Fon-

den et forskningssamarbejde for at

komme synsfejl og samsynsanomalier

blandt danske skolebørn tidligere til livs.

8 år senere er over 1900 randrusianske

skolebørn i 0. og 6. klasse i samarbej-

de med sundhedsplejersker i Randers

Kommune blevet undersøgt. Efter som-

merferien kigger de på resultaterne.

”Vi havde en fornemmelse af, at der

sad børn i skoleklasserne, der kunne

have læringsvanskeligheder, som var

forbundet med deres syn. Som det er

nu, er det eneste sundhedsplejersker-

ne undersøger for i 0. og 6. klasse af-

standsvisus. Her fanger man typisk de

børn, der er nærsynet og dem, der har

åbenlys skelen. Det er der som sådan

ikke noget i vejen med, men med fokus

på afstandsvisus alene fanger vi ikke de

langsynede, der ser godt på afstand”,

fortæller Ivan Nisted, mens vi drikker en

kop kaffe i de to lektorers delekontor,

hvor notater og mapper med indsamlet

data dækker skrivebordene.

Ivan Nisted og Marianne Ledet

Maagaard, der til daglig er lektorer på

Optikerhøjskolen i Randers, har en for-

ventning om, at de i deres data vil finde

en væsentlig andel af børn med skjult

langsynethed og samsynsproblemer.

Derfor vil sundhedsplejerskerne med

+2-briller og kuglepindstests muligvis

kunne finde frem til de børn, der ellers

slipper igennem nåleøjet.

ET TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

Et af formålene med projektet har

været at klæde sundhedsplejerskerne

bedre på til at spore sig ind på de børn,

der kan være langsynede uden at vide

det. Ved hjælp af undervisning i de to

simple metoder vil Ivan og Marianne

undersøge, om sundhedsplejerskerne

kan spille en større rolle i screening af

børn. En af de sundhedsplejersker, der

har været med i projektet, Birgit Lykke-

mark, føler sig bedre rustet:

”Jeg føler, at vi er blevet klædt bed-

re på med undervisningen. Vi er bedre

rustet til at spore os ind på børnenes

reelle behov, hvilket er en vigtig opga-

ve for os sundhedsplejersker, men især

også vigtigt for de børn, der døjer med

synsproblemer. Samsynsvanskeligheder

skal tages alvorligt, fordi de udfordrer

barnet – både i forhold til at læse, men

også koordineringsevnen bliver påvirket

og derfor også kan give udfordringer

med leg og sport i skolegården”.

Marianne Ledet Maagaard ser også

en kæmpe fordel i det tværfaglige

samarbejde: ”Når vi arbejder sammen

med sundhedsplejerskerne, får vi en

indsigt i, hvornår og hvordan børnene

oplever synsgener. Som sundhedsple-

jerske har man kun en halv time til at

undersøge barnet, og her er synet ikke

alene i fokus. Så hvis vi kan lære sund-

hedsplejerskerne at bruge +2-brillen og

kuglepindstesten som redskab, vil man

kunne gøre screeningsprocessen mere

effektiv”.

Ud af de 1900 undersøgte børn

har sundhedsplejerskerne henvist 200

børn til efterundersøgelse hos Ivan og

Marianne på Optikerhøjskolen. De hå-

ber at blive klogere på, hvilket

behandlingsforløb barnet reelt

OPTIKEREN | 7

I

VI HAVDE EN

FORNEMMELSE AF,

AT DER SAD BØRN I

SKOLEKLASSERNE,

DER KUNNE HAVE

LÆRINGS-

VANSKELIGHEDER,

SOM VAR FORBUNDET

MED DERES SYN.

‹

har brug for. Det handler således

ikke om at opfinde nye metoder

til screening, men snarere at tilrette-

lægge og skræddersy de eksisterende

på en bedre måde.

VI GØR BØRNENE TIL EKSPERTER

Engagementet hos de to projekttov-

holdere er heller ikke til at tage fejl af.

Jeg skal heller ikke sætte mig for godt

tilpas, for om et par timer kommer det

første barn af flere til undersøgelse den

eftermiddag. Man fornemmer, at der

er fremgang i projektet, og at det er en

hjertesag for dem begge:

”Vi tog initiativet til projektet, mest af

alt fordi vi er videbegærlige. Hvis vi med

vores projekt kan hjælpe børn til at få fle-

re succesoplevelser i skolesystemet ved

at give dem den rette behandling, ville

det være helt fantastisk. I vores under-

søgelser forsøger vi at lave retningslinjer,

der ikke kun er baseret på erfaringer og

enighed, men også reelle data. Der spil-

ler børnene en kæmpe rolle, da de er

vores kilde til viden. På den måde gør vi

dem til eksperter”, fortæller Ivan Nisted.

OVERKRYDSNINGSFORSØG

På sigt forestiller Ivan og Marianne sig,

at projektet kan være med til at bidrage

til at kunne tilrettelægge mere effek-

tive træningsforløb, der passer ind i

travle familieliv. Med skræddersyede

træningsforløb vil børnene også kunne

komme af med generne og hurtigere

kunne følge bedre med i skolen. Mari-

anne forklarer:

”Mange familier har i hverdagen me-

get at se til med job, fritidsinteresser

osv. Derfor kan et behandlingsforløb

gå hen og fylde rigtig meget. Vi ser da

også børn, der falder fra, hvilket måske

kunne have noget at gøre med, at det

er svært at finde tid til. Derfor ville det

være optimalt, hvis projektet kunne

give input til, hvordan man i fremtiden

på mest effektiv vis kunne tilrettelægge

øvelserne, så tidsforbruget for familier-

ne ikke vil blive højere end nødvendigt.”

Da jeg forlader Optikerhøjskolen og

vender næsen tilbage mod København,

har jeg fået svar på artiklens overskrift

og indledende spørgsmål: Tværfaglig-

heden mellem en biolog, en optome-

trist med kandidat i Public Health og

sundhedsplejerskerne i Randers Kom-

mune kan med tiden give bedre læse-

re, men hvordan og hvornår må tiden,

og data, vise.

‹

8 | OPTIKEREN

FORSKNING

HVIS VI MED VORES PROJEKT KAN HJÆLPE

BØRN TIL AT FÅ FLERE SUCCESOPLEVELSER I

SKOLESYSTEMET VED AT GIVE DEM DEN RETTE

BEHANDLING, VILLE DET VÆRE HELT FANTASTISK.

O

Marianne Ledet Maagaard

og Ivan Nisted

Mændene rykker. De går op i mode,

og de iscenesætter sig selv mere

end nogensinde tidligere. Netop når

det gælder mænd, spiller tilbehøret

en kæmpe rolle i det udtryk, der

skal skabes, og brillerne er essen-

tielle. De indrammer ansigtet, og de

er i høj grad stilskabende.

/// AF PIA FINNE

iden, hvor det var kvinderne, der i høj

grad valgte mændenes tøj, deres

sko og også deres briller, er helt

klart og definitivt forbi. Manden af

i dag er super bevidst om sig selv og

ikke mindst om sit udseende og om de signaler, han

sender til omverdenen igennem den stil, han ud-

trykker, og dermed via det tilbehør – ikke mindst de

briller – han vælger at bære. Og det gælder såvel op-

tiske briller som solbriller!

Karsten Laugesen fra Alive Style er ikke i tvivl: De

seje danske fyre rykker, nu skal optikerne også gøre

det.

”Vågn op du kære danske mand!,” siger han: ”Der

snakkes meget om, at de danske mænd ikke er sådan

at flytte på; at de er kedelige, og at mange synes, et

nyt udtryk er ”farligt”. Men….Husk på at vi skal flytte

på os selv for at kunne flytte på andre…..”, lyder hans

opråb til optikerne.

Ét er i hvert fald klart, når man ser på tren-

T

‹

OPTIKEREN | 9

MODE

COOLBRILLER TIL SEJE FYRE

den til mændene: Der er masser

af spændende former, og der

leges med farverne. Det gælder ikke

længere blot de sorte og brune stel,

men masser af stel i alt fra lilla og rød til

transparent brun og ikke mindst grønne

og blå stel, der ses rigtig mange af.

Men farverne behøver naturligvis

ikke være skrappe og skrigende. De

mange nuancer, der ses, ses også i

dæmpede udgaver, ligesom der ses rig-

tig mange tofarvede stel. Det handler i

høj grad om udtryk, stil og blikfang.

Morten Seaton fra Monkeyglasses

forventer, at der vil være rigtig man-

ge 0-kurveglas (flatlineglas) i trenden

til den kommende sæson, og Jacob

Kilsgaard ser ikke mindst solbriller, der

sender tankerne tilbage til tiden, hvor

rigtige mænd bar solbriller indendørs

og drak whisky til morgenmaden…

Fra Bellinger bydes også på super

cool rock’n’roll stil, ligesom det trans-

parente look spiller en rolle og igen de

runde former.

NYE REKTANGLER OG RUNDE GLAS

Kigger man på formerne ses rigtig

mange runde glas. Fra de kuglerunde til

de lidt mere ovale, men en af de ten-

denser, der også tales om på de inter-

nationale messer, er de rektangulære

stel. En traditionel form, der i 2016 ses

med et tvist og i store udgaver.

Runde briller med visuelle effekter er

en anden international trend, og det

samme gælder ”Modernist”-te-

maet, hvor glassene i høj grad

også er runde, men hvor der

på materialesiden ses et klart

miks af metal og acetat, li-

gesom de farvede transpa-

renter er vigtige.

Sidst ses også et tema,

der overordnet kaldes for City

Sport, hvor formerne er ergo-

nomiske, og hvor inspirationen

klart stammer fra sportens verden.

Spejlglas spiller en vigtig rolle i denne

trend – i flere forskellige farver.

Så der er ingen tvivl om, at tidens

mænd iscenesætter sig selv, og

der er ingen tvivl om, at vi

vil komme til at se mænd

– også danske mænd

– der tør, og som

fremadrettet i endnu

højere grad end hidtil

bruger brillerne – de optiske briller så-

vel som solbrillerne – til at understrege

stilen. Den klassiske, enkle og maskuli-

ne såvel som den vilde, trendy og far-

vestrålende. Så der er rigtig meget at

glæde sig til…

Vildere

bliver det

næsten ikke. Fra

Theo til manden, der tør…

Det transparente

look spiller en hoved-

rolle til mændene i

sæsonen – og med

glas i vilde farver. Fra

Bellinger.

De er oversize og runde,

og de sætter klart trenden

på spidsen. Fra Andy Wolf.

Runde brillestel

rykker. Her fra Bellinger.

Tynde stålstel

spiller stadig en hovedrolle

for de seje fyre. Fra KBL.

Runde briller ses meget til mændene.

Fra Leisure Society.

‹

‹

10 | OPTIKEREN

MODE

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™

Opfriskende fugtgivning ved hvert blink1

Højeste antal parametre for endagskontaktlinser*

Giver tårefilmstabilitet2,3

*Højeste antal parametre for DAILIES© endagskontaktlinser.Referencer: 1. Winterton LC, Lally JM, Sentell KB,Chapoy LL.;The elution of poly (vinyl alcohol) from a contact lens; J Biomed Mater Res B Appl Biomater. 2007 Feb;80(2):424-32. 2. Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A. Objective clinical performance of ‘comfort-enhanced’ daily disposable soft contact lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2010;33(2):88-92. 3. Alcon data on file, 2010, 2013. Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.© 2016 Novartis AG 01/16 ALVC/DD/DACP/TA/1602

POLYVINYL- ALKOHOL (PVA)

FÅS NU I

+8.00 D TIL -15.00 D

DERFOR KAN FLERE kontaktlinsebrugere nyde godt af fremragende syn og frisk komfort

11350_Alcon_04_16883_R01_DACP_GlobalExpParameters_Trade_Ad_DK_V2.indd 1 11/05/16 10:21

Gult er cool. Solbrille

fra Kilsgaard med

inspiration fra 50’erne.

To-farvede stel i

metal fra Bellinger.

Vildt i skrigende rødt fra Theo.

Farvede glas er en del af City Sport-trenden.

Det klassiske rek-

tangulære look,

men med et klart

tvist. Fra Andy

Wolf.

Flatlineglas er en del

af trenden. Her fra

Monkeyglasses.

MODE

12 | OPTIKEREN

Tom Davies brille inspireret af Clark Kent. De nye rektangler er

in. Her i en markeret sort udgave inspireret og 50’erne.

Skal det være vildt, så lad det være vildt.

Fra Vinylize.

Multifarvede

briller, der klart

er med til at sig-

nalere en stil. Og

her handler det

bestemt ikke om

at gå i ét med

omgivelserne. Fra

Theo.

Oliver Goldsmith

viser et grønt

transparent stel

i den nye rek-

tangulære facon.

Mykitas bud på solbriller med runde glas til

cool fyre.

Transparente, farvede stel

er blandt det helt nye.

Her fra Mascot/Alive Style.

OPTIKEREN | 13

SYNSFELT

SYNSFELTUNDERSØGELSE OG SUNDHEDSTJEKVed en almindelig refraktion

undersøges kun centralsynet.

Lidt simpelt illustreret svarer

synsfeltet her til størrelse på

en tommelfingernegl betrag-

tet i en armslængde. Ved at

undersøge det perifere syns-

felt har optometristen mulig-

hed for at afdække synsfelt-

defekter, der skyldes sygdom

i enten retina, synsnerve eller

hjernen. Det er derfor vigtigt

at få implementeret en syns-

feltundersøgelse som en del

af det ”sundhedstjek”, som

mange optikere tilbyder.

/// AF HENRIK HOLTON

nden for det sidste år

har optikernes sund-

hedstjek været de-

batteret en del blandt

optikere og øjenlæger.

Øjenlægernes anke af sundhedstjekket,

der sædvanligvis består af måling af

øjentryk og fundusfotografering, be-

grundes med en øget stigning af hen-

visninger til øjenlæge, der ofte er falsk

positive. Ifølge Optikerforeningen har

indførelsen af sundhedstjekket med-

virket til, at flere brillebrugere har fået

afdækket en synstruende øjenlidelse i

tide og derved er kommet i rettidig be-

handling hos øjenlæge.

Sundhedstjekket hos optikerne er et

positivt tiltag, der er kommet for at bli-

ve. Derfor er det vigtigt, at optikerne får

implementeret en undersøgelsespakke,

der sikrer et validt henvisningsgrundlag

til øjenlægen. Problemet med trykmå-

ling og fundusbillede er, at resultatet

ikke er en garanti for, at patienten er

sygdomsfri. Nethinden og synsnerven

kan fremstå normal trods alvorlig øjen-

lidelse, og måling af øjets tryk er ikke

en garanti for, at patienten ikke har eller

er ved at udvikle glaukom. Forskning

viser, at ca. 50% udvikler glaukom ved

normalt øjentryk. Den bedste måde at

undgå for mange falsk positive henvis-

ninger til øjenlæge er derfor at supplere

med en synsfeltundersøgelse. En syns-

feltdefekt kan være tegn på sygdom

i enten nethinden, synsnerven eller i

hjernen og skal ifølge optikerautorisati-

onen altid henvises til læge.

I det følgende beskrives 3 cases,

hvor alvorlige sygdomme blev afsløret

udelukkende på baggrund af synsfel-

tundersøgelse.

Eksempel 1: En ung kvindelig opto-

metristuderende (fra en skandinavisk

optometriskole) klagede over hoved-

pine og sløret syn, og man havde der-

for på studiet forsøgt med forskellige

korrektioner uden succes. Visus var 1,2

på begge øjne, og både synsnerve og

nethinde fremstod normale. Ved en

synsfeltundersøgelse fandt de opto-

metristuderende begyndende temporal

indskrænkning i øvre del af synsfeltet

for begge øjne (bitemporal hemian-

opsi). MR-scanning viste senere, at en

hypofysetumor var årsag til synsfeltde-

fekterne. Bitemporal hemianopsi er et

klassisk symptom på hypofysetumor.

Tumoren, der ligger under chiasma

Synsfeltet kan udmåles på flere for-

skellige måder. I eksemplet udmåles

synsfeltet ved kampimetrimetoden,

hvor patienten er placeret 1 meter foran

skærmen. Optometristen kan ved hjælp

af et lysobjekt udmåle synsfeltet. Den-

ne metode er særligt velegnet til ældre

mennesker, da undersøgelsestempoet

nemt tilpasses patientens latenstid.

I

14 | OPTIKEREN

‹

(krydsningen af synsbanerne), trykker

på retinas nasale nervetråde, der udgør

det temporale synsfelt. Prævalens: I

Danmark har ca. 2.000 mennesker hy-

pofysesygdom.

Eksempel 2: En 52-årig kvinde

syntes, at hendes læsebrille ikke var

stærk nok. Rx viste, at læseadditionen

skulle være lidt stærkere. Med opti-

mal korrektion var visus 1,2 ou. IOP

viste 14 mm Hg på begge øjne, og

både nethinde og synsnerver fremstod

tilsyneladende normale. Den højre

synsnerve var normalfarvet og velaf-

grænset med et cup/disk forhold på

0,2. Den venstre synsnerve fremstod

ligeledes normalfarvet og velafgrænset

Autoperimetri er en metode, hvor

synsfeltet undersøges ved hjælp af et

fastlagt computerprogram. Fordelen er,

at patienten selv gennemfører testen,

der varer nogle minutter.

Undersøgelse

af synsfelt med

konfrontations-

metoden (synsfelt

for hånd), hvor

optometristen

bruger sit eget

synsfelt til kon-

trol af patientens

synsfelt. Metoden

er egnet til den

grove screening og

afslører derfor ikke

de finere nuancer i

synsfeltet.

med et cup/disk forhold på 0,5. Pga.

cup/disk asymmetri suppleres med

synsfeltscreening, der på venstre øje

viste et mindre scotom ca. 15 grader

fra centrum (Bjerrums område). På

baggrund af resultatet af synsfeltun-

dersøgelsen blev patienten henvist til

øjenlæge, der kunne diagnosticere

lavtryksglaukom. Prævalens: I Danmark

har ca. 40.000 personer glaukom, og

man regner med, at der herudover er

25.000 udiagnosticerede.

Eksempel 3: En 45-årig kvinde har

problemer med sine kontaktlinser. Sy-

net føles sløret. Visus er 1,0 ou. Syns-

nerve og nethinde fremstår normale. På

grund af diskrepans mellem synsklage

og visus blev synsfeltet undersøgt med

konfrontationsmetoden (synsfelt for

hånd). Resultatet af synsfeltundersø-

gelsen viste øvre højre kvadrantanop-

si. Kvinden blev henvist til øjenlæge,

og yderligere MR-scanning viste en

aneurisme (udposning på et blodkar),

der trykkede på synsbanerne. Patien-

ten blev opereret, og der blev lagt en

plombe på aneurismet. Desværre tog

synsbanen skade af operationen og har

givet et varigt mèn i form af øvre højre

homonym kvadrantanopsi. Prævalens:

I Danmark rammes ca. 500 personer

om året af hjerneblødning forårsaget af

aneurisme i hjernen.

Som det fremgår af eksemplerne,

kan synsproblemer være forbundet

med lidelser, som ikke ses på et fun-

dusbillede. Rumopfyldende processer i

hjernen som f.eks tumorer og aneuris-

mer, der trykker på synsbanerne samt

sygdom i synsnerven ved f.eks glau-

kom afsløres derimod ved en synsfel-

tundersøgelse.

Måling af synsfeltet bør derfor indgå

i den samlede pakke af sundhedsydel-

ser, der tilbydes hos optikerne. Målin-

gen skal nødvendigvis ikke udføres ved

hver eneste synsundersøgelse, men

bør bruges hos kunder med diffuse

synsklager dvs. synsklager der ikke kan

forklares ud fra en refraktionsanomali.

At undersøge synsfeltet kræver

indsigt og forståelse, og der vil derfor

udbydes foredrag om emnet på opto-

metrikonferencen i november måned

i Århus.

‹

‹

OPTIKEREN | 15 OPTIKEREN | 15

O

F

NYT FRA UDLANDET

16 | OPTIKEREN

WORKING TOGETHER FOR BETTER EYE HEALTH IN EUROPE

For the brain to construct a 3D visual

world and allow people to judge the pre-

cise depth of objects, both eyes need to

work in cooperation. Team work, in a way.

The European Council of Optometry

and Optics (ECOO) applies this collaborative philosophy

in its day to day advocacy and outreach to policymakers,

through its role in multi-stakeholder coalitions such as the

European Coalition for Vision (ECV) or the European Forum

Against Preventable Blindness (EFAB). The power of such

coalitions can be seen when we need to counter the often

short-sighted view from policymakers that eye health is not

an important issue.

Engaging with others for a shared common goal is a

good opportunity to try out new approaches to achieving

our goals and go beyond business-as-usual. Over the past

years, to mark World Sight Day, optometrists and opticians

together with other professions have rolled up their sleeves

and set up camp in the European Parliament in Brussels to

perform screening tests for over 300 stakeholders including

policymakers and members of staff. Visitors to the dedicated

‘eye health’ stand also had the chance to experience first-

hand what it means to suffer from vision impairment thanks

to glasses simulating different eye conditions.

This exercise has been an eye opener: firstly, decision-

makers were able to understand the significant impact of

vision impairment on some of routine daily tasks such as

reading or driving. Secondly, it showcased the importance

of the profession in providing primary eye care services. Last

but not least, it showed how collaboration in providing ba-

sic prevention mechanisms, such as regular screening and

proper access to specialists, will in the long run lead to Eu-

ropean citizens having access to better eye care services.

One of the advantages of being in a multi-stakehold-

er coalition is the ability to contribute and get access to

comprehensive studies that produce much needed data to

support advocacy activities and stimulate policy action at

European and national level. Furthermore, resources are

OPTIKEREN | 17

EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY AND

OPTICS (ECOO)

The European Council of Optometry and Optics (ECOO) is

the European organisation which represents the interests

of optometrists and opticians from 25 countries. It aims

to promote eye health to the public across borders and to

harmonise clinical and educational standards of optom-

etric and optical practice throughout Europe. To find out

more about ECOO, please visit www.ecoo.info.

EUROPEAN FORUM AGAINST BLINDNESS

(EFAB)

EFAB is an independent, multi-stakeholder advocacy plat-

form. It currently represents four partner organizations,

including the AMD Alliance International (AMDAI), the

European Council of Optometry and Optics (ECOO), the

European Men’s Health Forum (EHMF) and the Interna-

tional Diabetes Federation European Region (IDF-Europe).

The group aims to act as a platform to bring together key

third parties (patient groups, healthcare professionals, pol-

icymakers and advocacy groups) across Europe, to jointly

and collectively increase awareness of and attention to the

importance of vision health and retina diseases in particu-

lar, and ultimately prevent vision loss through more timely

diagnosis and intervention. For more information, please

visit www.efabeu.org

EUROPEAN COALITION FOR VISION

The European Coalition for Vision (ECV) is an alliance

of professional bodies, patient groups, European NGOs,

disabled people’s organisations, trade associations repre-

senting suppliers and research groups. We exist to raise

the profile of eye health and vision, help prevent avoidable

visual impairment and secure an equal and inclusive socie-

ty for those with irreversible blindness or low vision in Eu-

rope. To learn more about the ECV, please visit the website

www.ecvision.eu

pooled to create educational and awareness raising mate-

rials for the general public, such as the Your Eyes - Better

Sight Manual. This is a good reminder for everyone to get

their eyes checked.

According to the ECV, there are approximately 20.4 mil-

lion people in Europe suffering from serious vision impair-

ment. With the “greying” of Europe’s population, and also

the increased prevalence of other risk factors such as dia-

betes, these figures are only likely to increase and represent

an additional burden to healthcare systems. Only by drawing

on the full range of available can we increase the chances to

reach consensus on how timely and accurate diagnosis of

eye diseases that can prevent unnecessary blindness.

Opticians and optometrists are often the first point of

contact for people when they notice a problem with their

vision. As such, they are a vital part of the primary eye care

sector and must have a seat at the table with other health

professionals to advance the goal of better eye health in

Europe.

ONE OF THE ADVANTAGES OF

BEING IN A MULTI-STAKEHOLDER

COALITION IS THE ABILITY TO

CONTRIBUTE AND GET ACCESS

TO COMPREHENSIVE STUDIES

THAT PRODUCE MUCH NEEDED

DATA TO SUPPORT ADVOCACY

ACTIVITIES AND STIMULATE

POLICY ACTION AT EUROPEAN

AND NATIONAL LEVEL.

O

SKÆRMBRILLER OG DET

EKSEMPELGODE

ERHVERVSOPTIK

Når fokus er på rettigheder og pligter i stedet for på virkning

og udbytte, mangler virksomhederne forståelsen for, hvad en

god skærmbrillepolitik kan bibringe medarbejderne og ikke

mindst virksomheden. Dermed ryger motivationen for at gå

efter Best Practice.

/// AF PERNILLE ANDERSEN, FYSIOTERAPEUT OG ERGONOMISK RÅDGIVER

Når snakken falder på em-

net skærmbriller, bliver

der ofte refereret til

Arbejdstilsynets vejled-

ning om skærmarbejde

(At-vejledning D.2.3 af juni 2009).

Det er her, der bl.a. står, at arbejdsgi-

veren skal sørge for, at medarbejderen

får udleveret skærmbriller, og at arbejds-

giveren bestemmer, hvilken optiker (eller

øjenlæge) der skal foretage den synsun-

dersøgelse, der godtgør, at medarbejde-

ren har behov for brillerne og ikke kan

anvende sine egne briller eller kontakt-

linser.

I At-vejledningen gives der mærkeligt

nok ingen definition på, hvad skærmbril-

ler er. Der står ingen beskrivelse af, hvilke

problemer de kan løse, og der er heller

ingen forklaring på, hvem der har behov

for og dermed ret til denne type briller.

FORVIRRING OM HVAD

EN SKÆRMBRILLE ER

Dette skaber rent faktisk en del forvirring

hos både medarbejdere og arbejdsgivere.

18 | OPTIKEREN

Mange medarbejdere tror f.eks. at man

pr. automatik skal have skærmbriller,

når man arbejder ved en computer

– uanset alder. Det er også meget

almindeligt at møde administrato-

rer af skærmbrillepolitikker, som ikke

ved, hvorfor kollegerne har behov for

skærmbriller, endsige kan hitte rede i,

hvad fordele og ulemper der er ved de

forskellige skærmbrilleløsninger.

I min optik handler det om, at et

fokus på rettigheder og pligter i stedet

for på virkning og udbytte gør, at man

misser noget meget væsentligt, nemlig

forståelsen for hvad en god skærmbril-

lepolitik kan bibringe medarbejderne

og ikke mindst virksomheden. Dermed

ryger motivationen for at gå efter Best

Practice.

Når mange arbejdsgivere gerne

vil slippe billigst muligt i forhold til

skærmbriller, så handler det om, at de

snarere opfatter skærmbriller som et

personalegode i stedet for et arbejds-

redskab af afgørende betydning for

medarbejderens effektivitet og velbe-

findende (tænk sygefravær). At-vejled-

ningen hjælper dem desværre ikke til

nogen anden forståelse, den skal kom-

me andetstedsfra.

GOD INFORMATION AT HENTE I

AT-VEJLEDNINGEN

Der er dog også god information at

hente i At-vejledningen:

Øjengener ved skærmarbejdet kan

skyldes en uhensigtsmæssigt indret-

tet skærmarbejdsplads og/eller dårlig

belysning. Arbejdsbord, arbejdsstol og

belysning skal derfor være indstillet, så

medarbejderen kan indtage hensigts-

mæssige arbejdsstillinger med hen-

sigtsmæssige belysningsforhold.

Hvis man f.eks. ser på nakke-/skul-

der-besvær, som sammen med hoved-

pine plager en stor del af medarbej-

derne på danske kontorarbejdspladser,

så er det min erfaring, at tilpasser man

siddestilling og arbejdsstilling (under-

armsstøtte/bordhøjde), så mindskes

generne ofte væsentligt. Jeg undrer

mig dog selv over, at det vigtigste er

udeladt: Forudsætningen for at skærm-

briller med flere styrker virker optimalt

er, at skærmen ikke er for høj. Det sid-

ste er der praktisk talt ingen, der ved.

Det der er tilbage, når arbejdsplad-

sen er blevet indrettet rigtigt, er netop

de gener, der som hovedregel kan af-

hjælpes med en god skærmbrille – i

hvert fald når medarbejderen er i den

mere modne ende af aldersskalaen.

Og det er jo her, det begynder at være

i arbejdspladsens interesse, at medar-

bejderne både har og rent faktisk også

bruger deres skærmbriller.

Omtalen af skærmbriller med en-

keltstyrkeglas er ødelæggende for for-

ståelsen af værdien af skærmbriller

Den del af At-vejledningens afsnit

om synsundersøgelse og skærmbriller,

der er mest ødelæggende ikke kun for

forståelse for, hvad værdien af skærm-

briller er og bør være, men som også

har en negativ indvirkning på arbejds-

miljøet – og sikkert også for skærm-

brillesalget i Danmark – er følgende:

Skærmbriller med enkeltstyrkeglas

vil i mange tilfælde være tilstrækkelige

til at opfylde kravet om skærmbriller,

mens flerstyrkeglas kan være nødven-

dige ved visse kombinerede arbejds-

opgaver, som indebærer forskellige

synsafstande.

Skærm, tastatur og eventuelt manu-

skript/konceptholder bør så vidt muligt

anbringes i samme afstand fra øjnene.

For det første er det praktisk umuligt

at anbringe skærm og tastatur i sam-

me afstand fra øjnene. Og en eventuel

konceptholder vil, hvis den skal anbrin-

ges i samme afstand som skærmen,

skulle anbringes et helt andet sted på

skrivebordet end der, hvor man anbe-

faler at anbringe den, nemlig mellem

tastatur og skærm.

På nutidens kontorarbejdspladser vil

vi gerne fremme variation og bevægel-

se. Det er blandt andet derfor, så godt

som alle i dag har hæve-sænke borde

og en multifunktionel stol, der kan vip-

pe og giver mulighed for, at man kan

skifte mellem flere gode siddestillinger.

Vi må også erkende, at det er me-

get, meget få medarbejdere, hvis ar-

bejde alene består i at se på skærmaf-

stand. Dertil skal føjes, at rigtig mange

sidder i storrums kontorer, hvor en af

pointerne netop er, at man skal kun-

ne tale sammen og vidensdele. Det

kræver blot, at man kan se hinanden,

og det er ofte rigeligt svært selv med

en skærmbrille med udvidede læsefelt

(klart syn ud til 1,5-2 m). Hvordan skal

det overhovedet kunne lade sig gøre

med en enkeltstyrkebrille? Hvis man

blot er presbyop, kan brillen sidde ude

på næsen, men hvad gør man, hvis

man tillige er f.eks. nærsynet?

Jeg kender godt svaret: Man

bruger sine private briller.

‹

OPTIKEREN | 19 OPTIKEREN | 19

Men når man har behov for

skærmbriller, er det som be-

kendt, fordi ens egne briller netop ikke

er egnede til skærmarbejdet. Om man

har skærmbriller eller ej er ikke afgø-

rende i denne situation. Det væsentlige

er, om man rent faktisk bruger dem,

man har, og det er der i min erfarings-

verden rigtig mange, der vælger ikke

at gøre, fordi de har brug for at se på

flere afstande end læsebrillen, enkelt-

styrke-skærmbrillen eller skærmbrillen

med udvidede læsefelt giver dem mu-

lighed for. Det er også meget alminde-

ligt, at man som f.eks. nærsynet vælger

at lade skærmbriller af typen med udvi-

dede læseglas ligge i skuffen, fordi man

ikke orker at skifte mellem private bril-

ler og skærmbriller, hver gang man har

et ærinde ud i kontorlandskabet.

OPMUNTRENDE, AT DER FAKTISK

ER VIRKSOMHEDER, SOM KAN SE

DEN POSITIVE EFFEKT AF SKÆRM-

BRILLER

Det ville være godt for alle parter, hvis

oplysningsniveauet omkring skærm-

briller var højere i Danmark. Det var

baggrunden for den pjece om skærm-

briller, som Dansk ErhversOptik udgav

sidste år. Det er også meget opmun-

trende, at der faktisk er virksomheder,

som kan se den positive effekt, som

en god og godt administreret skærm-

Tjek din skærmarbejdspladsGod indretning er en forudsætning for, at dine nye skærmbriller fungerer optimalt:

Hvilke problemer løser vi for virksomheden?Computerarbejde stiller store krav til synet. Et optimalt syn er en forudsætning for at kunne

arbejde smertefrit og effektivt.

Dansk ErhvervsOptik rådgiver om de rigtige skærmbrilleløsninger – til i forvejen kendte priser.

Din virksomhed opfylder alle lovkrav med en skærmbrilleaftale med Dansk ErhvervsOptik. Vi tilbyder et stort udvalg af kvalitetsglas og har landets største forhandlernet.

• Indstil din skærm, så du kan se hen over den.• Sørg for godt og blændfrit lys – de fleste har behov for en bordlampe, når de kommer i ”skærmbrillealderen”. • Undgå også blænding fra vinduerne.• Skab variation i din arbejdsdag: Skift siddestilling og bevæg dig, når du kan.

www.danskerhvervsoptik.dk eller på telefon 4516 2680

Hvem har brug for skærmbriller?

• Arbejdsmiljøorganisationen vil på

sigt kontakte alle medarbejdere, der

når 45 års alderen, for at fortælle

dem, hvilke fordele de kan have af en

skærmbrille og for at opfordre dem til

at få synet tjekket.

• Endelig tænker man at udsende mails

til dem, der for længst har passeret

de 45, men aldrig har haft en arbejds-

giverbetalt skærmbrille. Igen for at

gøre medarbejderne opmærksom-

me på, at de kan have gener, som en

skærmbrille kan afhjælpe.

Der findes ikke mange kontorarbejds-

pladser i Danmark, hvor en god skærm-

brillepraksis ikke er relevant.

Som ergonom kommer jeg hver uge

på 5 eller flere forskellige virksomheder,

og jeg mener at have et ret indgående

kendskab til konsekvenserne af mang-

lende brug af skærmbriller.

Jeg vælger derfor meget bevidst at

anbefale ovenstående som et eksempel

til efterfølgelse, da det er min overbe-

visning, at det så afgjort er i arbejdsgi-

vernes interesse, at medarbejderne har

– og bruger – de rigtige skærmbriller.

FAKTA

Fysioterapeut og ergonom Pernille

Andersen fra ergomentor.dk og Aprilis

Arbejdsmiljø leverer uvildig rådgivning

om arbejdspladsvurderingog kontorer-

gonomi.Spørgsmål og kommentarer til

artiklen er velkomne: Tlf.: 4089 4940,

e-mail: pernille@ergomentor.dk

Den rigtige

skærmbrille er

en fordel både

for med-

arbejderen

og virksom-

heden

O

‹

ERHVERVSOPTIK

brilleordning kan have for både

medarbejdere, virksomhed

og arbejdsmiljø. Jeg

kommer jævnligt hos

en af de finansielle

koncerner. Her har

man sat gang i en

proces, hvor målet

er, at medarbejderne i

den relevante aldersgrup-

pe har de skærmbriller, de har

brug for.

Det har bl.a. udmøntet sig i føl-

gende initiativer:

• Alle arbejdsmiljørepræsentanter har

været på kursus, hvor de er blevet

klædt på til at råde deres kolleger

omkring skærmbriller på et basalt

niveau. De har her lært hvilke fysiske

gener, der ofte kan afhjælpes med

skærmbriller, og de har desuden lært

at måle op til skærmbriller.

• Arbejdsmiljøorganisationen vil skrive

ud til alle, hvis skærmbriller er 4 år

gamle. Medarbejderne gøres op-

mærksomme på, at de måske træn-

ger til nye glas og opfordres til at få

det tjekket hos en optiker.

20 | OPTIKEREN

‹

Ny medejer hos Louis NielsenChefoptiker Lean Vu Nguyen bliver kompagnon med retailchef Mette Bredsgaard hos Louis Nielsen i NæstvedLouis Nielsen butikken i Næstved udvider ejerkredsen, idet chefoptiker Lean Vu Nguy-en kommer ind og bliver kompagnon med retailchef Mette Bredsgaard. Lean Vu Nguyen er samtidig udnævnt til partner i Louis Niel-sen og bliver dermed medejer af butikken.

Som ny chefoptiker i butikken vil Lean Vu Nguyen stå i spidsen for det optikerfaglige arbejde, mens Mette Bredsgaard i vanlig god stil vil tage sig af alt, der vedrører salg og service, akkurat som hun har gjort det gennem de seneste mange år.

- Det glæder mig i allerhøjeste grad at få

Lean ind som kompagnon og medejer. Vi er nu oppe på fem optikere i butikken og med den store positive udvikling, butikken har gennemgået de seneste år, er det godt at få ham ind til at styre det optikerfaglige. Den generelle travlhed gør også, at det bliver fint for mig at få en sparringspartner ind, så vi fortsat kan leve op til kundernes forvent-ninger, siger Mette Bredsgaard.

Erfaren og kompetentLean Vu Nguyen har som nævnt 12 års erfar-ing i Louis Nielsen, og han har hidtil tilbragt karrieren i Louis Nielsen butikker i Aarhus. Senest i butikken i Ryesgade, hvor han også

var souschef og således allerede har en god idé om, hvad det vil sige at stå i spidsen for en Louis Nielsen butik.

- Jeg er meget glad for at få muligheden her i Næstved. Det er en veldrevet butik med stor opbakning og god fremgang, og med en er-faren kompagnon som Mette kan jeg næsten ikke forlange det meget bedre, siger Lean Vu Nguyen.

Se mere om mulighederne for en karriere i Louis Nielsen på www.spectrum-blog.eu/dk

• Louis Nielsen har 74 butikker i Danmark• Butikkerne drives af i alt godt 100 partnere og medejere• Omsætningen i regnskabsåret 2014-15 var på godt 800 millioner kroner• Louis Nielsen har siden 2005 været en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, der blev grundlagt af Dame Mary og Doug Perkins i 1984• Specsavers har mere end 1.700 butikker og 30.000 medarbejdere i 10 lande• Optikerkæden sælger årligt over 17 millioner par briller og omsætter for mere end 20 milliarder kr.

KONTAKT

Er du interesseret i en karriere på optikerbranchens førstehold?

Kontakt Head of Partner Recruitment Karsten Spaabæk, Mob +45 3038 3995,

Email karsten.spaabaek@louisnielsen.dk(alle henvendelser behandles fortroligt)

Retailchef Mette Bredsgaard glæder sig over at få chefoptiker Lean Vu Nguyen ind som kompagnon og chef for det optikerfaglige arbejde.

Optikeren_Adv_210x297_juni.indd 1 02/06/16 08.52

SOLBRILLER

KAN MAN BLIVE NÆRSYNET AF AT BRUGE SOLBRILLERHvilke råd giver du om UV-beskyttelse af øjnene? Er dine råd anderledes hvis det gælder et

barn med risiko for at udvikle myopi?

/// TEKST OG FOTO: MARIA JAHR,

ARTIKLEN ER BRAGT I DET NORSKE

OPTIKEREN NR. 2 2016

OVERSAT AF JETTE ROSENSTAND

MØLLER

orskning har længe rap-

porteret om alt det ne-

gative, som UV-stråler

gør mod vores øjne

– som kræft, pterygi-

um, katarakt og AMD. Forskningen er så

omfattende, at det er usandsynligt, at vi

skulle ændre opfattelse – UV er skadeligt

for øjnene, og derfor anbefaler vi at bruge

solbriller. Børn med deres klare brydende

medier, store pupiller og mange uden-

dørsaktiviteter i f.eks børnehaven er mere

udsatte end voksne.

Nu rapporteres der om, at lys kan for-

hindre eller bremse myopiudviklingen.

Hvad skal vi så mene om solbriller, der

formindsker mængden af både UV-stråler

og synligt lys, der når øjet? Kan solbriller

bidrage til myopiudviklingen hos børn, og

hvilke råd skal optikeren så give?

KAN LYS MODVIRKE UDVIKLING AF

MYOPI?

Der er forskellige meninger om dette

blandt optikere. Nogle af de optikere,

som er blevet kontaktet, mener, at emnet

er så kontroversielt, at man ikke bør skrive

om det, før der foreligger en mere om-

F

22 | OPTIKEREN

hyggelig gennemgang af litteraturen.

Norges Optikerforbunds faglige chef,

Hans Thorvald Haugo, mener, at det

kræver mere forskning – men samtidig

skal optikeren rådgive om UV og brug

af solbriller.

”Der findes ikke nogen bestemte

retningslinjer, men vi ved f.eks. at det

er godt for børn at være ude og lege

– men skyldes dette, at man undgår

at se meget på nær, eller har det også

noget at gøre med, at øjnene udsættes

for lys? Det ved vi ikke nok om,” siger

Haugo.

Optikeren har kontaktet Erik Ro-

bertstad (kendt optometrist i Norge)

for at høre, hvordan han og hans kol-

legaer, som er specielt interesseret i

dette emne, ræsonnerer, og hvilke råd

de giver om UV og udviklingen af my-

opi. Optikeren ønsker også et svar på

spørgsmålet: ”Kan solbriller forårsage

myopi”?

Robertstad bekræfter, at der er re-

lativt bred international enighed om,

at mange udendørsaktiviteter bremser

myopiudviklingen, men det er ikke sik-

kert, at UV har nogen indflydelse. Der

forskes i, om årsagen til, at mere uden-

dørs tid hjælper, skyldes lyset sammen-

sætning af, eller om der også er andre

faktorer, der spiller ind.

Dyreforsøg peger i retning af, at

lysmængden i sig selv giver en effekt

(f.eks. Liu et al 2011, Fould et al. 2014).

I et studie af kinesiske børn fra 6–14 år

(Hua et al 2015) fandt man, at en øget

mængde lys i klasselokalet målt efter

1 år havde givet positive resultater –

sammenlignet med kontrolgruppen var

der blandt andet færre myope. Det er

usikkert, om udendørsaktiviteter har

nogen indflydelse, hvis barnet allerede

er myop. Man ved heller ikke, hvor stor

betydningen er for små børn (0-5 år)

Disse er ofte langsynede, så det er

ikke sikkert, at brug af solbriller er rela-

teret til myopiudvikling.

For børn i alderen 5 til 10 år, som er

i en mere kritisk fase i forhold til myo-

piudvikling, kan meget brug af solbriller

måske have indflydelse på myopiudvik-

ling, men det er indtil videre kun anta-

gelser, fortæller Roberstad.

Robertstad har kontaktet både Jeff

Wallin ved Ohio State University og

Nick Dash som blandt andet er gæste-

forelæser ved Cardiff University, for at

finde ud af, hvad de mente om spørgs-

målet: ”Kan brug solbriller være årsag

til myopiudvikling?” Wallin og Dash,

to autoriteter inden for myopi, siger

begge, at mekanismen, der ligger bag

udendørseffekten, er ukendt, og derfor

findes der ikke noget evidensbaseret

svar på spørgsmålet.

ALT MED MÅDE

– OGSÅ BRUG AF SOLBRILLER

Hvad for et råd skal man så give? Ro-

bertstad fortæller, at et af de råd han

giver til børn og deres forældre, er, at

udendørsaktiviteter er vigtige. Når det

drejer sig om beskytte børn mod UV, er

det hans personlige opfattelse, at brug

af solbriller kun er nødvendig, når de

opholder sig ved havet eller i sneen.

Det er ikke nødvendigt, når de ellers le-

ger udenfor.

Fagchef Haugo undrer sig over, at

udviklingen af myopi er meget lille i

Norge – mens myopi er i stærk stig-

ning specielt i Asien. Skyldes det vores

livsstil? Skyldes det, at selv om norske

unge bruger mange timer foran com-

puteren, så får de også meget dagslys?

Kan det have noget at gøre med den

store forskel i lysmængden igennem

hele året – mørke vintre og lyse som-

re? Det er et komplekst billede, som

vi ved meget lidt om, siger Haugo og

fortsætter: ”Det kommer ny viden om

myopi hele tiden, og den eventuelle

nytteværdi af lys og UV skal optikerne

være opmærksomme på og holde sig

opdaterede med”. O

OPTIKEREN | 23

BØRN MED DERES

KLARE BRYDENDE

MEDIER, STORE

PUPILLER OG MANGE

UDENDØRSAKTIVI-

TETER I F.EKS BØRNE-

HAVEN ER MERE

UDSATTE END

VOKSNE.

V24 | OPTIKEREN

/// AF PIA FINNE

i så et hul i markedet

for briller i bære-

dygtige materialer til

fornuftige priser. Det

blev udgangspunk-

tet for Monkeyglasses”. Det fortæller

Morten og Mai-britt Seaton, der etab-

lerede Monkeyglasses i 2010 som en

online-virksomhed. I 2013 ændrede

man virksomhedens struktur, og i dag

sælges stel til optikere i 11 lande og

med 90 Nyt Syn-forhandlere alene i

Danmark.

I sidste uge modtog Monkeyglas-

ses sølvmedalje fra A’ Design Award

kategorien A’ Sustainable Products,

og det betyder rigtig meget for Mai-

britt og Morten, der ser det som en

blåstempling af det store arbejde, de

har lagt i at skabe en kollektion af bæ-

redygtige briller, og en virksomhed

med en CSR-politik og med et stort

fokus på at give tilbage og støtte gode

formål. Således støtter man ”Save the

Orangutang”.

Faktisk var der aldrig nogen tvivl

om, at Monkeyglasses skulle være

bæredygtige, og lige fra de første par

briller, Mai-britt designede, har man

brugt meget energi og mange kræfter

på at undersøge materialer og finde

BÆREDYGTIGE BRILLER TIL BRILLEABERMonkeyglasses har på få år skabt en bragende succes med

bæredygtige briller. Bæredygtigheden har været et omdrej-

ningspunkt, men de har samtidig været gode til at omstille

sig, de har ydet en kæmpe indsats, og de har skabt et pro-

dukt med en historie, der kan fortælles i detailhandlen.

BÆREDYGTIGHED

‹

OPTIKEREN | 25

frem til såvel bæredygtige råmateria-

ler som etuier med videre.

”Og det har indimellem været en

kamp”, medgiver de to smilende,

”for da vi begyndte at fremstille bæ-

redygtige briller, var brillebranchen,

leverandører og underleverandører

slet ikke gearet til det, og vi er meget

ofte blevet mødt med hovedrysten,

når vi ville have etuier uden bly, når

vi ikke ville bruge emballage i plast,

og når vi søgte de bæredygtige rå-

materialer”.

Morten og Mai-britt fandt dog

nogle leverandører i Hong Kong,

der i dag håndlaver brillestellene

af italienske, bæredygtige råvarer,

og leverandører såvel som under-

leverandører har skrevet under på

en aftale om at overholde en række

CSR-relaterede krav.

DET HAR GIVET POTE

I dag har netop det bæredygtige fokus

og historien bag brillerne givet pote.

Monkeyglasses er blevet et brand, for-

brugerne efterspørger både i Danmark

og i udlandet, og virksomheden er i

kraftig vækst.

”1. april flyttede vi til nye lokaler på

Nikolaj Plads i København, og dermed

etablerede vi også et nyt lager med

mere plads. Og heldigvis for det, for el-

lers var vi ganske enkelt blevet lagt ned

i februar”, fortæller Mai-britt, og hun

fortsætter med at fortælle, at det posi-

tive problem lige nu faktisk er, at man

har udsolgt!

Men Morten og Mai-britt har også

gjort en stor indsats for at udvikle virk-

somheden. Således har Morten alene i

dette forår været på syv messer i Euro-

pa og naturligvis i Danmark.

BÆREDYGTIGE BRILLER TIL BRILLEABER

Morten og Mai-britt Seaton,

der sammen har etableret

Monkeyglasses.

”Og det har for alvor givet pote”, ly-

der det.

DE TOG SPRINGET

Baggrunden for Monkeyglasses er, at

Morten Seaton ejede to optikforretnin-

ger, Brillemageren i Farum og Brilleriet

i Allerød, som han ejede i samarbejde

med Lars Jensen, men på et tidspunkt

skulle der enten flere butikker til, eller

Morten skulle finde en anden vej at gå.

Han valgte det sidste…

Mai-britt kommer oprindeligt fra

modebranchen, hvor hun har været

konstruktør og designer, og efterføl-

gende har hun haft sin egen grafiske

virksomhed, så da Monkeyglasses skul-

le etableres, forenede de kræfterne.

Morten tog sig af salget, Mai-britt af

design og markedsføring. Og

sådan er det fortsat.

‹

26 | OPTIKEREN

BÆREDYGTIGHED

”Inden vi startede virksomheden

op, brugte vi 8-10 måneder på

at skrive en forretningsplan og en vi-

sion, og ikke mindst på at undersøge

materialer og finde producenter, der

kunne leve op til vores krav”, fortæller

Morten og Mai-britt.

I første omgang var Monkeyglasses

en ren online-virksomhed, men det

faldt ikke i helt god jord hos optikerne,

at forbrugerne kunne købe færdige

briller med glas på nettet, så på et tids-

punkt måtte man vælge side, og man

valgte samarbejdet med optikerne.

I dag er optikerne superglade for

Monkeyglasses. De har en god historie

at fortælle, som optikerne kan bringe

videre til forbrugerne, man laver flot

materiale til butikkerne, og man er

gode til at udsende pressemeddelelser

og få omtale i ugeblade og magasiner.

Samtidig skaber Monkeyglasses en

kollektion, der er nytænkende og an-

derledes uden at være outreret – og til

fornuftige priser i mellemprisklassen.

ZERO WASTE

Ydermere er Monkeyglasses en zero

waste kollektion. Det vil sige, at alt

materialet benyttes. Mai-britt har så-

ledes designet en smykkekollektion af

”eyeholes” – det materiale, der skæres

ud til glas. Og det affaldsmateriale, der

skæres af stængerne, bruges til skønne

armbånd.

”Og når der ikke er mere restmateri-

ale, så kan vi ikke lave flere armbånd el-

ler nøgleringe, før næste portions rest-

materiale er klar”, fortæller Mai-britt.

Smykkerne sælges også hos optiker-

ne, så ud over at intet materiale går til

spilde, skaber det mersalg hos forhand-

MAI-BRITT HAR DESIGNET EN SMYKKEKOLLEKTION AF ”EYEHOLES” – DET

MATERIALE, DER SKÆRES UD TIL GLAS. OG DET AFFALDSMATERIALE, DER

SKÆRES AF STÆNGERNE, BRUGES TIL SKØNNE ARMBÅND.

OPTIKEREN | 27

lerne - og de har yderligere en god

historie, de kan fortælle forbrugerne.

I dag består kollektionen af tre se-

rier med 40 briller i 2-5 farver i alt, og

planen er klart at udvide både kollek-

tion og virksomhed. Nyt er bl.a. en

teen-kollektion, og så rummer kollek-

tionen ikke længere blot det trælook i

acetat, som Monkeyglasses oprinde-

ligt er kendt for.

”Men det er vigtigt for os, at kollek-

tionen hænger sammen og er harmo-

nisk, og at alle serierne er bæredygti-

ge”, lyder det.

”Vi er ikke first movers, men vi

skaber en stil, der matcher tiden og

moden, og vi udvikler den løbende.

Formerne er enkle og klassiske, og

så leger vi med udtrykket på materia-

lerne og farverne”, siger Mai-britt, og

hun fortæller, at man har analyseret

Monkeyglasses-kunden: ”Det gælder

stilige, lækre mænd og kvinder, der har

personlighed, men som ikke kræver at

være first movers”.

På virksomhedssiden forventer Mai-

britt, at der kommer en række flere

lande til, men målet er, at det skal ske i

et tempo, hvor virksomheden kan følge

med.

”Så nu er det tid til at få nogle af de

penge, vi har investeret, tilbage”, slutter

Morten med et smil.

PRISVINDENDE DANSKE BRILLER

Monkeyglasses har modtaget en sølvmedalje fra A’ Design Award i kategorien

A’ Sustainable Products, Projects and Green Design 2016.

A’ Design Awards er blandt verdens mest indflydelsesrige og største designpriser,

og den præsenteres hvert år i Italien.

”Det er en stor ære for Monkeyglasses at modtage denne prestigefyldte pris

og dermed en anerkendelse af kvaliteten af designet på den internationale

designscene”, lyder det fra Morten og Mai-britt Seaton.

O

Glenn Steele fra Memphis formår at

gøre svært stof let fordøjeligt.

28 | OPTIKEREN

THE 21ST EUROPEAN KRASKIN INVITATIONAL SKEFFINGTON SYMPOSIUM ON VISION (EKISS), DENMARK

/// AF SUSANNE STENBO SONNE, FCOVD, GRIBSKOV SYNSKLINIK.

Så er det årlige EKISS for optometrister med speciale inden

for synstræning endnu en gang rendt af stablen på Kobæk

Strand Konferencecenter i Skælskør. Det var i år det 21. af

slagsen, og fremmødet var stort med deltagere fra både Eng-

land, Andorra, Sverige, USA og Danmark.

Der var godt fyldt op på dette

års EKISS, men vi kan godt

finde plads til flere…

‹

SYMPOSIUM

OPTIKEREN | 29

HELDAGSMØDE I FORBINDELSE

MED EKISS

Selve mødet strækker sig over en

weekend, men de seneste tre år er

weekenden blevet udvidet med et hel-

dagsmøde om fredagen med gæste-

foredragsholdere. Som de to foregå-

ende år var Steen Aalberg, 0ptometrist,

FCOVD fra Synsplejeklinikken i Sønder-

borg med på gæsteforelæserlisten med

to forelæsninger.

NEUROOPTOMETRISK

REHABILISERING

Steen fortalte først om neurooptome-

trisk rehabilisering i forbindelse med

mild hjerneskade såsom hjernerystelse.

Problematikken med disse patienter

ligger bl.a. i at det generelt kan være

svært at stille den konkrete diagnose:

Hjernerystelse. Steen kom dog med

gode ideer til ”quick reliefs”, hvor vi som

optometrister kan byde ind med hur-

tig lindring på nogle af de symptomer i

form af lys og lydgener og udtrætning,

som patienterne oplever. Ydermere

præsenterede Steen forslag til testning

og træning af denne patientgruppe.

BINOKULÆRE PROBLEMATIKKER

Steens andet foredrag omhandlede

amblyopi og anførte oprindelige bino-

kulære problematikker til oftest at være

årsagen til udviklingen af amblyopi.

BABY- OG BØRNEUNDERSØGELSER

I år fik vi desuden besøg af Glen Ste-

ele, OD, FCOVD, Professor of Pediatric

Optometry at the Southern College of

Optometry i Memphis, Tennessee. Via

sit daglige arbejde har han stor erfaring

inden for baby- og børneundersøgel-

ser. Steele har været foregangsmand

for Infant SEE programmet i USA, som

tilbyder gratis synsundersøgelser til

Steen Saust styrer EKISS

2016 for vildt …

‹

Lena Ras-

mussen,

Stockholm,

drager

parallel-

ler mellem

pionerernes

tankegang

og vores

arbejds-

metoder i

dag.

småbørn helt ned til 6-måneders

alderen for at opdage alvorlige syns-

fejl tidligst muligt. Steele gennemgik

synsudviklingen og fremviste en gam-

mel sort/hvid film fra 1950, som tyde-

ligt viste, at synssansen (herunder fik-

sationen) er klart dominerende, længe

før arme og ben kan kontrolleres.

Endnu et bevis på, at afvigelser i syns-

udviklingen allerede i 3-4-måneders

alderen kan være meget alvorlige og

kan have store konsekvenser, hvis blot

man ”ser tiden an”. Steele gennemgik

en del teknikker til undersøgelsesbrug,

specielt retinoskopiteknikken ”Just

Look”.

EKISS SYMPOSIET

Lørdag begyndte det egentlige sym-

posium som vanligt med forskellige

indlæg fra deltagerne. EKISS foregår

på engelsk og er et rigtig godt forum

at øve sig i, hvis man skal holde fore-

drag på engelsk. Nogle få deltagere

vælger at deltage uden en præsentati-

on (til en let forhøjet deltagerpris).

Igen i år bestod indlæggene af en

god blanding af spændende cases,

boganmeldelser af relevans for faget,

”hands on” træningsteknikker

og gode debatter om forskellige

‹

‹

Koncentration!!! Det er bare om at høre efter, for det regner med guldkorn.

SYMPOSIUM

30 | OPTIKEREN

betragtninger af synsudvikling samt in-

formation om ny forskning.

Flere af foredragene omhandlede

neurooptometrisk rehabilitering, som

er et nyere område inden for syns-

træning med et meget stort potentia-

le. Der blev gennemgået testning af

Textual Visual Aliasing Syndrome, som

mange patienter med hjerneskade

oplever i forbindelse med læsning af

tekst, samt gennemgået diverse farve-

de filtre til lindring af samme patient-

gruppes daglige gener.

Neuroplasticitet, det at hjernen kan

ændres livet igennem, var også på pro-

grammet i år, og der blev vist klip fra

forsøg med at få blandt andet blinde til

at se med føleudstyr på tungen.

Det blev også diskuteret, hvordan

man bedst hjælper patienter med ske-

leproblematikker eller ekstreme styrker,

både inden for hyperopi og myopi. Der

var flere konkrete cases med beviser

på, hvor galt det kan gå med kirurgi,

botox og laserkirurgi.

I 2015 blev 1 ud af 68 diagnostice-

ret med autisme i USA. Da vi ofte ser

de amerikanske udviklingstendenser

overført få år senere i Danmark, var det

interessant at følge gennemgangen af

en synsundersøgelse på denne pa-

tientgruppe, hvor et typisk kendetegn

blandt andet er vigende øjenkontakt.

Der var også debat om diagnoser

og synsudvikling med baggrund i en

case, hvor en patient havde diagno-

sen Tourettes Syndrom, som dog blev

elimineret med optometrisk synstræ-

ning.

Der blev præsenteret mange flere

foredrag, men ovenstående uddrag er

valgt for at vise bredden af debatten

henover weekenden. Vi fik alle noget

med hjem til fortsat at optimere un-

dersøgelser og træningsmetoder til

gavn for den enkelte patient, som ikke

kan få behandlet deres synsfunktion

i sin helhed hos andre faggrupper i

Danmark.

En stor tak skal lyde til Steen Saust

for hans evigt tilbagevendende ind-

sats i forbindelse med afholdelsen af

EKISS i Danmark.

Der er også tid til yderligere fordybelse

i pauserne (Steen Saust, Karsten Haahr og

Thorkild Rasmussen).

‹

‹

EKISS 2017

Sæt allerede nu kryds i næste års

kalender: Det 22. EKISS afholdes

den 19.-21. maj 2017 på Kobæk

Strand Konference Center i Skæl-

skør. Robert Lewis, OD, FCOVD

fra USA er gæsteforedragsholder

og vil formodentlig fortælle om

skelen, da det er hans stærke felt

(han har selv trænet sin egen ske-

len). Meld dig til og støt op om

et godt initiativ på dansk grund,

hvor synstrænere kan mødes og

vidensdele til gavn for vores pa-

tienter.

‹

O

KONFERENCE

HENRIK HOLTON Optometrist, FAAO

PETER K ARVIK Optometrist

TOKE BEK Professor dr. med

OPTIKEREN | 31

DANSK OPTOMETRI O G KO NTAK TLIN S E KO N FE RE N C E 2 01 6Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference 2016 afhol-

des i år på Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus. Du vil

på konferencen møde en lang række spændende natio-

nale og internationale foredragsholdere, som vil dele de-

res viden inden for optometrien med dig.

Du vil kunne møde Toke Bek, professor dr. med, som

vil give sin vurdering af, hvad man kan se med billed-

diagnosticering, hvad enten der er tale om OTC-scanner

eller et funduskamera – det er et emne, som er meget

højaktuelt – professor Toke Bek er underviser på Kandi-

datuddannelsen i Optometri og Synsvidenskab i netop

billeddiagnostik.

Henrik Holton, optometrist, som til hverdag arbejder

på Synscentralen i Vordingborg, er en meget værdsat

foredragsholder, som gør det svære let at forstå. årets

foredrag vil omhandle kontrastsynet, som er en af Henrik

Holton’s mærkesager og et emne, som han har skrevet

en artikel om, og som blev bragt i Acta Ophthalmologica

Volume 89, Issue 8, pages 779–784, December 2011.

Fra Sverige kommer Peter Karvik, optometrist, som har

egen praksis i Lidköping og har holdt mange foredrag om

kontaktlinser. I foredraget vil han tale om multifokale lin-

ser og de udfordringer, det giver – også et foredrag med

stor aktualitet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen – tilmeld dig på www.optometrikonference.dk

10:00-10:45 Inter-professionel kommunikationHenvisning: Hvad skal med, og hvordan skriver jeg det?Hans Bleshøy, optometrist og Peter Fahmy, øjenlæge

10:50-11:35 Billeddannelse af øjets nethindeToke Bek, professor dr. med.

11:35-12:05 Kaffepause & udstilling

12:05-12:50 Synsnedsættelse fra tårefilm til hjernebarkEn anatomisk gennemgang af, hvor årsagen til nedsat syn kan sidde

Peter Fahmy, øjenlæge

Basic fitting soft CLThe steep, the flat and the really nice.

Caroline Christie, BSc(Hons), FCOptom, DipCLP, FIACLE, FBCLA, FEAOO, EAOO

Det vigtige lysHenrik Holton, optometrist

12:50-14:20 Frokost & udstilling

14:20-15:05 Info findes på websitet

Pete Kollbaum

Sclerallinser Komplikationer og troubleshooting

Vibeke Brandt, optiker

Ensrettede prismer Hvornår, hvorfor og hvordan.

Ivan Nisted, optometrist, lektor

15:15-16:00 Variationer over det normale øje

Martin Vinten, Øjenlæge

Impact of meibomian glands and mites on contact lens success

Lyndon Jones, professor

Konvergensinsufficiens Officiel optometrisk diagnose og behandling i Danmark, 25-års jubilæum

Torben Helstrup, optometrist

16:00-16:30 Kaffepause & udstilling

16:30-17:15 Synsfeltundersøgelse

Henrik Holton, optometrist

Specialtilpasning med bløde kontaktlinser

Joaquim Torner Jordana, optometrist

Skærmbriller

Nana Lannik, Optometrist

17:25-18:10 Optimus by Essilor – præsentation af de nominerede til årets pris

18:10-19:00 Drinks i udstillingsområdet

19:30-01:00 Festmiddag

Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk

PROGRAM LØRDAG DEN 29. OKTOBER

32 | OPTIKEREN

KONFERENCE

OPTIKEREN | 33

09:30-10:15 Tørre øjne

Steffen Heegaard, øjenlæge

What drives comfortable contact lens wear?

Peter Karvik, optometrist

Visuel psykofysikFundamentet for vores kliniske arbejde

Marianne Ledet Maagaard, cand. Scient.

10:25-11:10 Kosttilskud ved AMDFup eller fakta?

Thorkild Rasmussen, optometrist

Getting comfortable with deposits

Lyndon Jones, professor

Side effects of Ophthalmic LensesAesthetics vs function

Martin Lingvall, optometrist

11:10-11:40 Kaffepause & udstilling

11:40-12:25 Glaukom - ikke bare et spørgsmål om intraokulært tryk

Lars Bo Delkus, optometrist

SIHy - the only material for the future?

Lyndon Jones, professor

Undersøgelse af visus

Marianne Ledet Maagaard, cand. Scient.

12:25-13:40 Frokost & udstilling

13:40-14:25 Hvilke konsekvenser har det at blive indklaget for Styrelsen for Patient-sikkerhed?

Susanne Richter, sygeplejerske

Multifocal contact lens correction - opportunities and challenges

Peter Karvik, optometrist

Synets aldring

Heidi Buchholt, Msc. (Optom)

14:35-15:35 Free papers – kandidatspeciale og projekter fra Synoptikfonden

PROGRAM SØNDAG DEN 30. OKTOBER

Glæd dig til en fantastisk weekend sammen med kolleger og studiekammerater.Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk

OPTIKEREN | 33

Begge dage Kun lørdag Kun søndag

Medlem* 2.295,- kr. 1.445,- kr. 1.445,- kr.

Andre 3.095,- kr. 2.245,- kr. 2.245,- kr.

Studerende 595,- kr. 355,- kr. 355,- kr.

Festmiddag 595,- kr.

Medlem* = Medlem af Serviceforbundet - Urmagerme og Optikerne, Optikerforeningen, Norges Optikerforbund eller Optikerforbündet (Sverige).

KONFERENCE

Vi har en aftale med konferencehotellet om et antal væ-

relser til en fornuftig pris på 995,- kr. pr. nat. Bestilling skal

ske direkte til hotellet – brug link fra www. Optometrikon-

ference.dk under praktisk information og overnatning.

Der er flere muligheder for billigere overnatning i Aarhus,

se flere muligheder på Trivago.dk eller Hotels.com

Som ansat optometrist eller optiker har du mulighed for

at få dækket de fleste af dine omkostninger til konferen-

cen gennem Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Som

tidligere vil du kunne få dækket konferencegebyret sva-

rende til medlemspris, men i år er der også mulighed for

at få tilskud til overnatning og

transport – læs mere på

www.optikerneskompetence-

udviklingsfond.dk

OVERNATNING:

34 | OPTIKEREN

PROGRAM

7.30 : Registrering8.00 : Velkomst/

morgenmad 8.30 : Opvarmning på

driving range 9.30 : Gunstart14.30 : Frokost og præmie-

overrækkelse

Inklusiv:· Bolde på driving range· Baneguide· Greenfee· Brunch· Banepakke inkl vand, frugt, sandwich & choko-lade

· Frokostbuffet – ekskl. drikkevarer

Pris pr. person kr. 650,-

KOM DAGEN FØR TILBUD

· Prøverunde· Overnatning inkl. 2-ret-ters aftenmenu på Hotel Scandic i Kolding

kr. 875,- pr. person inkl. moms i delt dobbelt- værelse

kr. 1.095,- pr. person inkl. moms i enkeltværelse

Bestilles hos:Golf Manager Christian Phillip på 7552 3793 eller på cp@koldinggolfclub.dk.

TILMELDING

Tilmeld dig allerede nu på www.golfbox.dk

Først til mølle princip

Spørgsmål sker til:Lisbeth Falk SonnichsenTlf.: 40 74 55 40

Sidste tilmelding: mandag d. 1. august 2016

INVITATIONOPTIK GOLF MANDAG 15. AUGUST

Alle golfspillere i branchen inviteres til årets OPTIK Golf i Kolding Golf Club mandag den 15. august Egtved Allé 10 – 6000 Kolding

Der vil som sædvanlig være flotte præmier (Hole in one præmie 100.000 kr. kontant sponsoreret af OptikIT A/S) God mad og ”kom dagen før tilbud” med mulighed for prøverunde, overnatning og socialt samvær.

Se mere på Facebook gruppen OPTIK golf.

TILMELDINGTilmeld dig allerede nu på www.golfbox.dk

Sidste tilmelding: d. 1/8 2016

SOFTWARE WITH VISION

Præmie- sponsorer:

‹

36 | OPTIKEREN

OPTOMETRIUDDANNELSEN TIL

Eksperter fra ind- og udland besøger Erhvervsakademi Dania i Randers for at kvalitetssikre

den videregående uddannelse i optometri.

/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV,

JOURNALIST, KOMMUNIKATION &

MARKETING ERHVERVSAKADEMI DANIA

FOTO: ERHVERVSAKADEMI DANIA.

S

EKSAMEN

olen skinner fra en sky-

fri himmel, og lokalet

med 21 eksperter er

allerede ved at blive

varmt.

”Det føles lidt som en eksamens-

dag, og dem er vi normalt vant til, men

i dag er vi på den anden side af bordet,”

smiler Ole Ravn, der er studieleder for

den videregående uddannelse til opto-

metrist på Erhvervsakademi Dania.

Forude venter en lang dag med dis-

kussioner og præsentationer, hvor den

3½-årige videregående uddannelse

skal evalueres af forskellige eksperter.

Det er blandt andet en overlæge og

professor ved Århus Universitet, lede-

ren af optometriuddannelsen på Aston

University i England, studielederen

for sygeplejerskeuddannelsen på VIA i

Randers, HR-manager fra Louis Niel-

sen, en studerende på kandidat-over-

bygningen til uddannelsen samt nuvæ-

rende og tidligere studerende.

”Vi er meget glade for, at alle eks-

terne eksperter har lyst til at bruge de-

res tid på at hjælpe os. Tilsammen har

panelet en enormt stor viden og kom-

petencer, som gør, at vi forhåbentlig

også i fremtiden har en af verdens

bedste uddannelser,” forklarer

studieleder Ole Ravn.

Evalueringen er en del af ud-

dannelsens akkreditering, som er en kva-

litetssikring, som alle videregående ud-

dannelser skal igennem via turnus hvert

6. år. Her dokumenterer uddannelser

over for Forksnings- og Uddannelsesmi-

nisteriet alt fra vidensgrundlag og pæda-

gogik til didaktik og beskæftigelsestal for

nyuddannede optometrister.

Overlæger,

professorer,

lektorer,

HR-ansvarlig

og studerende

var alle forleden

samlet på Dania i

Randers for

at have den

videregående

uddannelse til

optometrist til

eksamen.

O

UDDANNELSE

12. oktober 2016

10.00-17.00,Registrering fra kl. 9.00

DGI-byen, København

Tilmeld dig nu og deltag gratis i konferencen.Dette tilbud vil være gældende indtil d. 15. august. Herefter vil adgangsgebyr være 1200 kr.

Professor Earl Smith III Gennem man-ge års studier om refraktive fejl har Prof Earl Smith III fra University of Houston revolutione-

ret vores forståelse for myopi. Hans research har været banebrydende grundlag for udviklingen af nye brilleglas og kontaktlinse-designs, der har en bremsende effekt på ud-viklingen af nærsynethed hos børn - også kendt som myopi-kontrol.

Sarah Morgan Sarah Morgan er optiker og medarbejder-udviklings-konsulent. Med speciale i effektiv kom-munikation

har hun undervist salgspersonale, optikere og kolleger fra branchen. Sarah er Fellow of the American Academy of Optometry og er også Fellow of the British Contact Lens Association.

12

Oplev en af årets største begivenheder i optikerbranchen. Få seneste viden og information om synspleje fra et panel af nationale og internationale foredragsholdere.

Emner for dagen; Børns synspleje, myopikontrol, tørre øjne, multifokale kontaktlinser og nethindepatologi.

For mere information, tilmelding og agenda

Wij blijven scherp!Wij blijven scherp!

Wij blijven scherp!Wij blijven scherp!

Wij blijven scherp!Prins Hendrikkade 28801 JK Franeker, +31 0517 38 28 11

Wij blijven scherp!Wij blijven scherp!

Wij blijven scherp!

Prins Hendrikkade 28801 JK Franeker+31 (0)517 382 811+31 (0)641 377 257

INTERNATIONAL KONFERENCE

AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANSPå American Academy of Optometry var der blandt andet fokus på hyperopi og myopi. Der er

i denne artikel fokus på den nyeste viden om emnerne, og der gives et overblik over, hvordan

den kan indpasses i den kliniske praksis i klinikkerne.

AF ANETTE RISTORP OHLSEN, OPTOMETRIST, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING,

UDDANNELSESKOORDINATOR VED PBA. I OPTOMETRI, KEA

FORBEREDELSE

I forbindelse med afholdelse af Ame-

rican Academy of Optometry (AAO) i

New Orleans fra den 7. til 10. oktober

2015, deltog jeg som en af de delege-

rede sammen med fagfæller fra resten

af verden.

Jeg var allerede klar over, fra mine

tidligere erfaringer som delegeret ved

AAO, at udbuddet af forelæsninger er

gigantisk, og at det derfor er mere end

vanskeligt at vælge imellem de mange

relevante emner inden for den opto-

metriske verden.

Inden turen over Atlanten forbered-

te jeg mig ved at læse handouts fra de

forelæsninger, jeg havde en faglig in-

teresse i, og det resulterede i 18 spæn-

dende forelæsninger på de 3½ dage,

som konferencen varede.

38 | OPTIKEREN

OPTIKEREN | 39

DEN VIDEN, SOM JEG TOG MED

HJEM FRA NEW ORLEANS

For at gøre artiklen overskuelig, har

jeg inddelt forelæsningerne i fagrele-

vante emner og kan således referere

den viden, jeg har fået fra de forelæs-

ninger, som jeg anser for relevante for

den kliniske optometriske praksis.

Referaterne er en sammensmelt-

ning af mine noter fra forelæsninger

omkring samme emne, idet jeg anta-

ger, at det giver en mere anvendelig

viden, og at flere kan få glæde af de

forelæsninger, jeg valgte at høre i New

Orleans.

Som opsamling efter hvert emne

har jeg udarbejdet kliniske pointer,

som kan bruges direkte i den almene

praksis som optometrist.

Til min store overraskelse var der

fokus på både hyperopi og myopi in-

den for ametropierne, hvilket var en

befrielse, når man nu selv er en af de

”glemte hyperope”.

I den første artikel vil jeg referere

fra forelæsningerne omkring ametro-

pierne, og i den kommende artikel i

næste nummer af OPTIKEREN vil hove-

demnerne være binokulært syn, herun-

der skelen samt amblyopi.

HYPEROPI

Det er hyppigst, at nyfødte er hyperope

med +2,00 D (med en standardafvigelse

på +/-2,00). Undersøgelser viser så-

ledes, at ca. 70% af alle nyfødte er født

med en synsfejl, der befinder sig mellem

plan og +4,00 D.

Som en del af emmetropiseringspro-

cessen i det første leveår skal øjet såle-

des både øges i længde, og det optiske

system skal følge med, så det parallelle

lys brydes korrekt, og der kan dannes et

klart billede på retina.

Når børnene er 3 måneder gamle, vil

man kunne forvente en normal akkom-

modation og vergens, men i enkelte til-

fælde vil der gå op til et år, før emmetro-

piseringen er ”færdig”, uden at patienten

dog udvikler signifikant hyperopi.

Forskningen viser desuden, at for ny-

fødte med dårlig akkommodation vil em-

metropiseringen være mindre, og de vil

således ende med en signifikant hyperopi,

og derved har patienten risiko for at ud-

vikle strabismus.

Når en patient er mere end 3 år, vil en

signifikant hyperopi ikke forsvinde ved

emmetropisering, og det vil være hen-

sigtsmæssigt at korrigere ametropien.

Hvis barnets hyperopi er +3,00 D

eller mere, er der en større risiko for, at

patienten udvikler strabismus.

På trods af at man giver et barn en

max pluskorrektion, er der ingen ga-

rantier for, at barnet udvikler et nor-

malt binokulært system. Patienten kan

stadig udvikle strabismus, og det kan

være essentielt at oplyse forældrene

om den risiko.

Efter at korrektionen er udleveret, er

det helt centralt at foretage en efter-

kontrol af korrektionen, idet compli-

ance inden for brillekorrektion er ikke

optimal. Forskningen viser blandt an-

det, at patienterne ikke anvender deres

korrektion optimalt, herunder at brillen

kun anvendes lejlighedsvis, patienten

ikke ser gennem det optiske center,

eller at brillen i det hele taget

ikke sidder korrekt.

‹

KLINISKE POINTER

INDEN FOR HYPEROPI

• Udmåling af hyperopi på børn under

10 år bør altid foretages under cy-

cloplegi, idet man skal afdække den

fulde hyperopi for at sikre den op-

timale udvikling af patientens syns-

funktion.

• Omhyggelig udmåling af ametro-

pien er essentiel i forbindelse med

hyperopi, men kan samtidig være

vanskelig at udføre på grund af ak-

kommodationen.

• Dynamisk retinoskopi og derved

udmåling af den akkommodative re-

spons er vigtig at få indsigt i, da det

akkommodative lag kan hjælpe til at

bestemme den korrekte mængde af

ukorrigeret hyperopi.

• Man bør altid foretage en covertest

ved mistanke om hyperopi, idet der

ses en sammenhæng mellem esofori

og hyperopi.

• Esoforien opstår, når patienten ak-

kommoderer. Når man udfører

covertesten, er det ikke alle patien-

ter, der akkommoderer for at se på

objektet, og derfor er det essentielt

at have et akkommodativt krævende

objekt, når man udfører testen.

• Compliance inden for brillekorrek-

tion er ikke optimal. Forskning på

området viser, at patienterne ikke an-

vender deres korrektion korrekt, og

man bør således foretage løbende

efterkontrol med fokus på at optime-

re behandlingen mest muligt.

• Hvis korrekt udmåling af hyperopi gi-

ver patienten slør på afstand, bør man

tildele en tilpasset afstandsstyrke, hvor

patienten ikke oplever slør, samt en

addition for at indfri patientens behov

og krav til et komfortabelt syn.

MYOPI

Prævalens for myopi er størst i Asien,

men er også et verdensomspændende

problem. Udviklingen omkring højmy-

ope er gået fra en prævalens på 2,2%

i år til en forventet prævalens i 2050

på 10% . Det giver store patologiske

udfordringer, herunder retinale foran-

dringer og glaukom. Hertil kommer de

økonomiske udfordringer i samfundet,

idet der nu er tale om den næststør-

ste årsag til blindhed på verdensplan.

Samtidig viser forskning, at det ikke kun

er den højmyope patient, der er i risi-

ko for, at de patologiske tilstande kan

støde til.

Forskningen viser, at emmetropise-

ring har betydning i forhold til udvikling

af myopi, men man ved endnu ikke,

hvorfor nogle bliver myope i denne

proces.

Der blev ligeledes præsenteret re-

sultater, som viste, at jo tidligere myop

jo mere myop; derfor gælder det om

at forsinke starten af myopi. Det er her,

man virkelig kan gøre en forskel, men

hvordan gør man så det!? Det er nok

det spørgsmål, der stadig står ubesva-

ret tilbage efter konferencen.

Når patienten først er blevet myop,

kan det være essentielt at behandle

med en eller anden form for myo-

pikontrol.

Man er desperate blandt andet i Kina

for at begrænse udviklingen af myopi

og har derfor kastet sig ud i alle mu-

lige og umulige forsøg på behandling

uden evidens. Eksempelvis viste man

et billede af et stativ, der fastmonteres

på bordene i folkeskolerne, så man kan

kontrollere skoleelevernes læse- og ar-

bejdsafstand, og på Taiwan får forældre

bøder, hvis børn under 2 år ser tablet i

det offentlige rum, som et forsøg på at

forhindre børn i at se tæt på.

På konferencen nævnte man ved

flere forelæsninger, at det anses for et

stort problem, idet det kræver struktu-

reret forskning for at knække nødden

INTERNATIONAL KONFERENCE

Kosmetiske glas til svagsyn og almindelige briller. Single, Bifokale, Trifokale, Progressive, Pilotglas og

meget, meget mere.

Se billeder og læs nærmere på www.ds-optique.dk/special-optik

Designers Smart OptiqueVestergade 9, 4600 Køge

+45 2444 5645 info@ds-optique.dk

Op til

75% tyndere brilleglas!

‹

伀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀 戀氀攀 猀琀愀爀琀攀琀 椀 ㈀　㈀ 愀瘀 䨀漀渀 䨀爀最攀渀猀攀渀 漀最 吀漀洀 䘀氀攀洀洀椀渀最⸀䘀漀爀爀攀琀渀椀渀最猀椀搀攀攀渀 瘀愀爀 甀琀氀攀椀攀 愀瘀 瘀椀欀愀爀攀爀 漀最 爀攀欀爀甀琀琀攀爀椀渀最 琀椀氀 漀瀀琀椀欀攀爀戀爀愀渀猀樀攀渀椀 一漀爀最攀⸀ 䐀攀琀 瘀椀猀琀攀 猀攀最 愀琀 戀攀栀漀瘀攀琀 瘀愀爀 猀琀漀爀琀 漀最 猀攀氀猀欀愀瀀攀琀 攀爀 椀 搀愀最瘀攀氀攀琀愀戀氀攀爀琀 洀攀搀 ㈀　 漀瀀琀椀欀攀爀攀 猀漀洀 樀漀戀戀攀爀 椀 欀漀爀琀攀 漀最 氀愀渀最攀 瘀椀欀愀爀椀愀琀攀爀 椀一漀爀最攀 漀最 匀瘀攀爀椀最攀⸀ 䠀攀渀瘀攀渀搀攀氀猀攀渀攀 昀爀愀 匀瘀攀爀椀最攀 栀愀爀 欀漀洀洀攀琀 甀琀攀渀 猀瀀攀猀椀攀氀氀戀攀愀爀戀攀椀搀攀氀猀攀 昀爀愀 瘀爀 猀椀搀攀⸀ 䐀攀琀 最樀爀 愀琀 瘀椀 猀愀琀猀攀爀 愀欀琀椀瘀琀 瀀 搀攀琀 猀瘀攀渀猀欀攀洀愀爀欀攀搀攀琀 攀琀琀攀爀 猀漀洀洀攀爀攀渀 ㈀　㘀⸀ 伀瀀瀀搀爀愀最猀洀攀渀最搀攀渀 攀爀 欀攀渀搀攀 漀最 瘀椀洀愀爀欀攀搀攀琀 攀琀琀攀爀 猀漀洀洀攀爀攀渀 ㈀　㘀⸀ 伀瀀瀀搀爀愀最猀洀攀渀最搀攀渀 攀爀 欀攀渀搀攀 漀最 瘀椀琀爀攀渀最攀爀 昀氀攀爀攀 漀瀀琀椀欀攀爀攀⸀ 一漀攀 昀漀爀 搀攀最㼀

倀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀椀渀最攀渀 栀椀渀搀爀椀渀最

䔀爀 搀甀 猀攀渀椀漀爀ⴀ漀瀀琀椀欀攀爀 猀漀洀 欀甀渀渀攀 琀攀渀欀攀 搀攀最 琀爀愀瀀瀀攀 渀攀搀㼀 䈀攀猀琀攀洀洀攀 愀爀戀攀椀搀猀洀攀渀最搀攀渀 猀攀氀瘀㼀䐀甀 猀漀氀最琀攀 欀愀渀猀欀樀攀 戀甀琀椀欀欀攀渀 昀漀爀 渀漀攀渀 爀 猀椀搀攀渀Ⰰ 栀愀爀 渀礀琀琀 昀爀椀栀攀琀攀渀Ⰰ 洀攀渀 猀愀瘀渀攀爀 氀椀琀琀 樀漀戀戀攀渀Ⰰ 戀爀愀渀猀樀攀渀 漀最 昀愀最攀琀㼀

䴀愀渀最攀 栀愀爀 攀爀昀愀爀琀 愀琀 搀攀琀 欀愀渀 瘀爀攀 攀渀 搀爀氀椀最 椀搀攀ᤠ 漀最 戀爀 猀氀甀琀琀攀 樀漀戀戀攀⸀ 䴀攀渀 搀攀琀 攀爀 搀攀琀 搀攀 昀氀攀猀琀攀 最樀爀⸀ 伀昀琀攀 昀漀爀搀椀 愀琀愀氀琀攀爀渀愀琀椀瘀攀爀 椀欀欀攀 昀椀渀渀攀猀⸀ 伀瘀攀爀猀欀爀椀昀琀攀渀 琀椀氀氀漀琀 瘀椀 漀猀猀 氀渀攀 昀爀愀 伀瀀琀椀欀攀爀攀渀 渀爀 ㈀⸀ 嘀椀 栀愀爀 猀攀氀瘀昀氀最攀氀椀最 漀最猀 瀀渀椀渀最 昀漀爀 搀攀 猀漀洀栀愀爀 渀搀搀 瀀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀Ⰰ 洀攀渀 欀愀渀 琀攀渀欀攀 猀攀最 樀漀戀戀攀 渀漀攀 椀最樀攀渀⸀

䄀氀搀攀爀 攀爀 椀渀最攀渀 栀椀渀搀爀椀渀最 栀瘀椀猀 搀甀 栀愀爀 栀漀氀搀琀 欀漀洀瀀攀琀愀渀猀攀渀 瘀攀搀氀椀欀攀Ⰰ 昀漀爀琀猀愀琀琀 攀爀 渀礀猀最樀攀爀爀椀最 瀀 搀攀琀 猀漀洀 猀欀樀攀爀 爀甀渀搀琀 搀攀最Ⰰ 漀最 䄀氀搀攀爀 攀爀 椀渀最攀渀 栀椀渀搀爀椀渀最 栀瘀椀猀 搀甀 栀愀爀 栀漀氀搀琀 欀漀洀瀀攀琀愀渀猀攀渀 瘀攀搀氀椀欀攀Ⰰ 昀漀爀琀猀愀琀琀 攀爀 渀礀猀最樀攀爀爀椀最 瀀 搀攀琀 猀漀洀 猀欀樀攀爀 爀甀渀搀琀 搀攀最Ⰰ 漀最 栀愀爀 愀爀戀攀椀搀猀氀礀猀琀 漀最 攀渀最愀猀樀攀洀攀渀琀 椀 戀攀栀漀氀搀⸀ 一爀 搀甀 瘀椀氀 愀爀戀攀椀搀攀 漀最 栀瘀漀爀 洀礀攀 戀攀猀琀攀洀洀攀爀 搀甀 猀攀氀瘀⸀吀愀 欀漀渀琀愀欀琀 洀攀搀㨀 䴀攀爀攀琀栀攀 䜀爀渀渀攀瘀椀欀Ⰰ 琀氀昀㨀 㐀㜀 㤀㐀㠀 㜀㌀ ㌀㈀ 洀攀爀攀琀栀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀 攀氀氀攀爀 䈀攀渀琀攀 䠀漀氀搀攀渀Ⰰ 琀氀昀㨀 　㐀㜀 㤀㔀 　㜀 㠀　㐀 戀攀渀琀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀 猀 昀爀 搀甀 栀爀攀 洀攀爀 漀洀 樀漀戀戀攀渀Ⰰ洀甀氀椀最栀攀琀攀渀攀 漀最 戀攀琀椀渀最攀氀猀攀爀⸀

omkring hvilke patienter, der udvikler

myopi.

Der er stadig størst evidens på be-

handling ved hjælp af addition, og pa-

tienten skal have en esofori samt højt

AK/A-forhold, hvis behandlingen skal

have den tilsigtede effekt. Det er dog

vigtigt at fortælle sine patienter, at der

blot er tale om en mindre begrænsning

af udvikling af myopi.

Der forskes samtidig i betydning af

perifert slør, multifokale kontaktlinser,

Ortho-K kontaktlinser samt anvendelse

af atropin som metoder til at foretage

myopikontrol. Udendørs aktivitet ser

også ud til at have betydning, især er

det naturlige dagslys essentielt, men

nogle forskningsresultater peger i ret-

ning af, at frivillighed fra patientens

side er vigtig, med andre ord skal pa-

tienterne være ”med på legen”.

På konferencen blev der ikke præ-

senteret endegyldige resultater, men

det lader til, at bifokale brilleglas ser ud

til stadig at have den bedste effekt, og

den optometriske verden holder vejret,

mens man venter på resultaterne fra

den resterende forskning.

POINTER INDEN FOR MYOPI.

• Der skal korrigeres med fuldt minus

på afstand, idet slør på retina får

øjet til at øge i længden, og patien-

ten vil blive yderligere myop, hvis

der holdes igen i forhold til at tilde-

le minus.

• Additionen bestemmes ved udmå-

ling af den akkommodative gruppe af

målinger.

• Additionen synes at have den bedste

effekt, hvis patienten har esofori og

højt AK/A-forhold.

• Når der tildeles en addition ved

hjælp af brilleglas, skal det være

bifokal løsning, så man sikrer, at pa-

tienten anvender nærdelen, når der

skal ses på tæt hold.

• Multifokale kontaktlinser viser posi-

tive tegn i forhold til myopikontrol,

men der er endnu ikke evidens fra

forskningen.

• Ortho-K synes at have en positiv

virkning, men problemet kan være,

at man skal have en vis rutine i for-

hold til at tilpasse Ortho-K korrekt,

ellers er der risiko for, at man ikke

opnår den tilsigtede virkning.

I næste nummer af OPTIKEREN vil jeg

referere fra forelæsningerne inden for

binokulært syn, herunder skelen samt

amblyopi. O

42 | OPTIKEREN

AMD

FORBEDRETLIVSKVALITETFOR AMD-PATIENTER

Niels Vesti Nielsen, der

er ansvarlig øjenlæge

og øverste fagperson

for Øjenhospitalet Dan-

mark’s AMD-behand-

lingsforløb, vurderer

scanning af nethinden

med en AMD-patient.

Vesti Nielsen opfordrer

til et øget samarbejde

med optikerne og by-

der dem velkommen til

at følge operationer og

forundersøgelser, her-

under på egne patienter.

‹

OPTIKEREN | 43

‹

FOR AMD-PATIENTER

Fire forskellige operationer

kan hjælpe patienter med tør

AMD. Mange AMD-patienter,

der ellers er blevet opgivet,

kan dermed få hjælp. Men

det kræver større kendskab

til behandlingsmuligheder-

ne hos optikerne og mere

dialog, siger Øjenhospitalet

Danmark.

/// AF MORTEN RAVN,

MR KOMMUNIKATION

ange patienter med

AMD får at vide, at de

ikke kan få hjælp til et

bedre syn, men mange

kan rent faktisk hjælpes.

Øjenhospitalet Danmark, der er landets

største og ældste private behandlings-

sted for øjenkirurgi med 2.500-3.000

kirurgiske indgreb om året, har siden

2013 tilbudt fire forskellige operationer,

der kan hjælpe patienter med tør AMD.

”Der er ikke nogen, der får ung-

FIRE FORSKELLIGE TYPER AMD-OPERATIONERØjenhospitalet Danmark tilbyder fire forskellige typer operationer til patienter

med tør AMD. Tre af dem bygger på opdagelserne af den italienske astronom

Galileo Galilei, der i 1600-tallet var med til at udvikle teleskopet.

Enhver behandling er unik, og det er vigtigt, at man som patient er bevidst om

forventningerne. Patienten kan ikke på forhånd vælge, hvilken type operation

personen ønsker, da det afgøres af forundersøgelsens resultater, der er lige så

vigtige som selve operationen.

AMD PRISME

Et mini-teleskop placeres i øjet, hvilket gør det muligt at lave en prisme-effekt,

så lysstrålerne kan afbøjes og pege mod bedre fungerende nethindevæv. Ope-

rationen kan potentielt give synsforbedringer på alle afstande og give håb om

f.eks. igen at se TV og læse. Ved forundersøgelsen kan patienten ved en simu-

lation selv se og opleve de potentielle forbedringer, der kan opnås, så patienten

kan få en realistisk prognose for sin synsforbedring, og hvad det har af betyd-

ning i ens hverdag.

AMD FORSTØRRELSE

Denne operation anvender et forstørrelses-princip og giver et forbedret læsesyn

på tæt hold. Forstørrelsen gør, at patienten skal vænne sig til en ny læseafstand.

Tilvænning og ens individuelle synsforbedringer er ofte hurtigere i forhold til de

øvrige operationer. Nogle oplever også, at afstandssynet forbedres.

AMD GALILEO

Denne operation anvender teleskop-princippet og skaber øget forstørrelse. For

at systemet fungerer, vil der være behov for et eller to par briller.

AMD LYSSPREDNING

AMD Lysspredning er en operation med svagsynsoptik, hvor én eller flere linser

placeres inde i øjet, hvilket optimerer lysets spredning og giver en bedre udnyt-

telse af nethindens kapacitet. For at AMD Lysspredning fungerer optimalt, kræ-

ves det, at patienten bruger et par briller, der udnytter linsens design og skaber

en let forstørrelseseffekt og giver et mere klart syn.

AMD Lysspredning giver mulighed for synsforbedringer på alle afstande.

Mdomssynet tilbage, da nethinden er

voldsomt beskadiget, men vi anslår,

at i hvert fald 50% kan få gavn af en

AMD-operation, og vi foretager kun

behandling, når vi forventer forbedret

livskvalitet som følge af synsfremgang,”

siger Niels Vesti Nielsen, der er ansvar-

lig øjenlæge og øverste fagperson for

Øjenhospitalet Danmark’s behandlings-

forløb inden for AMD.

Af dem, der opereres, opnår

ca. 10% ikke en synsforbedring,

44 | OPTIKEREN

AMD

NIELS VESTI NIELSEN

Speciallæge i øjensygdomme i 1984, lektor ved Københavns Universitet 1986, den medi-

cinske doktorgrad i 1986, redaktør for ”Værn om synet” 1986-1993. Siden 2012 har Niels

Vesti Nielsen været ansvarlig øjenlæge og siden hen også øverste fagperson for hospitalets

AMD-behandlingsforløb.

men synet bliver ikke dårligere,

og mange af dem oplever, at

andre synsgener fra AMD mindskes el-

ler forsvinder som f.eks sorte huller og

billedforvrængning.

”Behandlingsforløbene er meget

individuelle, og man kan ikke sammen-

ligne to patienter. Nogle har et 5%-syn,

som vi kan forøge til 10%, hvilket bety-

der, at man igen kan se maden på tal-

lerkenen. Andre med et syn på måske

20% kan opnå 30-60% syn afhængig af

nethindens kvalitet.”

Netop forøget livskvalitet er i fokus,

når Vesti Nielsen i samarbejde med den

anerkendte ungarske professor Gabor

Scharioth fremlægger en videnskabelig

undersøgelse, der bygger på ”Quality of

Life”-måling af livskvalitet hos patienter,

der har fået foretaget en AMD-opera-

tion. Det sker på verdens største øjen-

lægekongres ESCRS (European Society

of Cataract and Refractive Surgeons),

med over 14.000 deltagere, heraf 8.500

øjenlæger, der afholdes i København til

september.

AKUT BEHANDLING NØDVENDIG

VED VÅD AMD

Ca. 15% af AMD-patienterne har den

alvorlige våd AMD, der udvikler sig

hurtigt og medfører stor risiko for

læseblindhed. Det vigtigste ved den-

ne behandling er, at den igangsættes

‹

BREDT FUNDERET AMD-CENTER Øjenhospitalet Danmark har udviklet sig til at være et bredt funderet AMD-center, der kan håndtere mange

patienter og samtidig sikre en høj kvalitet. Hospitalet har to øjenlæger med speciale i AMD og to kirurger med

speciale i AMD-operationer.

FINN EISGART

Tidligere overlæge på Thisted Sygehus med mere end

30 års erfaring i øjenkirurgi. Grundlægger af den mo-

derne grå stær-kirurgi i Danmark. Nordeuropas første

AMD-kirurg.

INGER CHRISTINE MUNCH

Øjenlæge, overlæge, klinisk lektor, ph.d. med

speciale i AMD/øjenforkalkning. En af Danmarks

førende specialister i AMD.

ANDREAS HELGESEN

Overlæge i øjenkirurgi

med mange års erfaring i

Grå Stær-, linse- og refrak-

tiv kirurgi samt AMD-ope-

rationer.

CA. 15% AF AMD-

PATIENTERNE HAR DEN

ALVORLIGE VÅD AMD,

DER UDVIKLER SIG

HURTIGT OG MED-

FØRER STOR RISIKO

FOR LÆSEBLINDHED.

DET VIGTIGSTE VED

DENNE BEHANDLING

ER, AT DEN IGANGSÆT-

TES HURTIGST MULIGT.

OPTIKEREN | 45

O

www.cherishyoureyes.com

Vælg den bedste

hurtigst muligt. Da flere patienter har

oplevet ventetid i over en måned, kan

man overveje at henvise til Øjenhospi-

talet Danmark, der tilbyder akut opstart

af behandling. I modsat fald risikerer

patienten, at sygdommen medfører så

meget arvæv i øjet, at behandling ikke

kan finde sted, og at tabt syn og livs-

kvalitet ikke kan genvindes.

DIALOG MED OPTIKERE AFGØREN-

DE FOR, AT FLERE KAN HJÆLPES

Øjenhospitalet Danmark har allerede

et godt samarbejde med flere optikere,

men en øget dialog er afgørende, for

at endnu flere AMD-patienter får den

nødvendige behandling og dermed

øget livskvalitet.

”Øjenlæger, der konstaterer AMD

hos en patient, eller optikere, der har

en patient, de mistænker for at have

AMD, er velkommen til at kontakte os

for en uforpligtigende rådgivning, her-

under at sende fundusbilleder. Starter

en patient i forløb hos os, er det natur-

ligt for os at holde optikeren underret-

tet om undersøgelsesresultater og det

videre forløb, og bagefter henviser vi

tilbage til optikeren til yderligere bril-

lekorrektion,” siger Niels Vesti Nielsen,

der også byder optikere velkommen til

at følge operationer og forundersøgel-

ser, herunder på egne patienter.

Optiker Sommer på Frederiksberg

har i flere tilfælde samarbejdet med

Øjenhospitalet Danmark.

”Er der nogen af vores patienter, der

har AMD og stærkt nedsat visus, beder

vi dem kontakte Øjenhospitalet Dan-

mark for at få afklaret, om de kan få

hjælp der. I et tilfælde var der desværre

ikke noget at gøre, mens to andre pa-

tienter har fået en langt bedre visus og

dermed en større livskvalitet. Den ene

havde en synsstyrke på mindre end

0,05, og han fik foretaget en AMD ope-

ration og har efterfølgende opnået en

synsstyrke på 0,4,

Det samme er tilfældet, når der er

patienter, der har AMD og f.eks store

læsevanskeligheder, så kontakter vi

også Øjenhospitalet Danmark for at få

afklaret, om de kan hjælpe. I et tilfæl-

de var der ikke noget at gøre, mens to

andre patienter har fået langt større

livskvalitet. Den ene havde en synsstyr-

ke på mindre end 5% syn, og han fik

foretaget en AMD-operation, og han

har opnået en synsstyrke på 45%,” siger

Jens Sommer.

46 | OPTIKEREN

NEUROOPTOMETRI

ER HYPEROPI ET FOR SVAR MOD SKELEN?Min teori er, at hvis ikke fiksationen udvikles effektivt nok, i takt med at macula udvikles, så vil

den ustabile fiksation forstyrre samsynet.

/// AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST FCOVD OG FANO

eg har længe undret

mig over, hvad der er

mekanismerne bag

hyperopi. Hvorfor

bliver man langsynet?

Nærsynethed, anisometropi og mindre

astigmatismer har jeg forståelige mo-

deller af hvorfor de opstår, men jeg har

nogen modeller for langsynethed!

De fleste af os har vel teorien om

manglende emmetropisering som mo-

del. De fleste nyfødte og spædbørn

viser en eller anden grad af langsynet-

hed, som med alderen aftager og en-

der på omkring +0,75. Men hvad er det

for en mekanisme, der gør, at nogle

forbliver langsynede?

J

DIMA VAR 3 ÅR og havde tilsyneladende gennemgået

en helt normal udvikling, til trods for at hun i løbet af det

første leveår havde gennemgået en hjerteoperation, hvil-

ket havde begrænset hendes fysiske udfoldelse det første

år. Den eneste observation, der havde givet mistanke om,

at hun havde synsproblemer, var, at hun var lidt forsigtig,

når hun kom til kanter eller trapper. Ellers virkede hun til

at se alt, og hun var meget interesseret i sine omgivelser.

På Denver Developmental Screening Test viste hun en

helt alderssvarende udvikling på alle områder. Til trods for

dette målte hun +11,0 på begge øjne ved retinoskopi i 50

cm. Hun havde aldrig vist tegn på skelen, og øjnene var

helt parallelle ved undersøgelsen.

Det mest spændende var de observationer, jeg gjorde

under min retinoskopiundersøgelse:

CASE STORY:

OPTIKEREN | 47

ER HYPEROPI ET FOR SVAR MOD SKELEN?Langsynethed, mener de fleste vel

samtidig, er en almindelig årsag til ske-

len.

Hvad nu hvis det i stedet forholder

sig sådan, at langsynethed er en meka-

nisme, der beskytter mod skelen? Hvad

nu hvis langsynethed har det formål at

sløre det centrale syn, således at et peri-

fert samsyn kan opretholdes?

Fra fødslen er det perifere syn do-

minerende. Macula er endnu ikke fær-

digudviklet, det bliver den først flere år

senere. Spædbarnet har derfor et be-

grænset detaljesyn, og fokuseringen er

heller ikke af stor betydning det første

år. Muligheden for en god visus er ikke

anatomisk til stede, og det perifere syn

er ikke specielt afhængig af fokus og er

stort set ikke påvirket af refraktionsano-

malier. Øjets styrke er kort sagt ikke af

den helt store betydning i starten. Det

er også derfor, at man med retinoskopet

kan se meget store ændringer i spæd-

barnets "refraktion". Det kan svinge fra

højt plus til minus, fra sfærisk til astig-

matisk i forskellige konstant skiftende

akser. Spædbarnet er styret af de peri-

fere synsindtryk og bliver først senere

gradvis mere central og detaljestyret.

FRA REFLEKSSTYRET PERIFER TIL

BEVIDST CENTRAL!

Det perifere syn er i høj grad koblet til

vore reflekser. Fra fødslen er det Moro

refleksen, der ved bevægelser i det pe-

rifere synsfelt udløser hoved- og øjen-

drejning mod det stimulerende objekt.

Dette kan ligeledes udløses af lyd eller

berøring også gennem Moro refleksen.

Forskellige stimuli udløser altså en re-

fleksstyret lokalisering eller centrering,

der danner basis for senere fiksation. I

begyndelsen er denne "fiksation" me-

get grov og bør nok snarere betegnes

som lokalisering eller centrering. Men

i takt med en stigende bevidsthed hos

barnet forfines fiksationen, og barnet

lærer at rette øjnene mere præcist

mod objekter og bliver mere central.

Det er nu, at barnets fiksationsev-

ne og konvergens gerne skal være på

forkant med, at det centrale syn bliver

bedre, i takt med at macula udvikles.

Når synet bliver mere detaljeret, øges

kravene til fiksationen, hvis dobbeltsyn

skal undgås. Barnet skal altså lære at

fiksere og konvergere, førend det får

styr på sin akkommodation, ellers risi-

kere det at få dobbeltsyn.

Hvis ikke fiksationen udvikles effek-

tivt nok, i takt med at macula udvikles,

så vil den ustabile fiksation altså for-

styrre samsynet. I sådanne tilfælde har

systemet så forskellige adaptationer,

for at undgå dobbeltsyn:

1. Udvikle amblyopi (nedsat syn på det

ene øje).

2. Skelen.

3. Anisometropi, så billedet sløres på

det ene øje, hvilket giver mulighed

for perifert samsyn og centralt syn

på det andet øje.

4. Langsynethed, hvor det centrale

skarpe syn ofres på begge øjne for

et godt perifert samsyn.

1. Med +3,00 ou var refleksen helt mat og viste sfæriske

medbevægelser.

2. Med +5,00 ou var refleksen helt mat og viste sfæriske

medbevægelser.

3. Med +8,00 ou var refleksen første gang klar, men stadig

med sfæriske medbevægelser.

4. Med +9,00 skete der det spændende, at der kom store

og skiftende astigmatiske bevægelser - og kort efter op-

stod der esotropi.

5. Først med +11,0 stoppede medbevægelserne (neutral) -

men refleksen blev igen mat.

HVORDAN KAN MAN NU TOLKE DETTE?

Den matte refleks tolker jeg, som at Dima fortrinsvis bruger

sit perifere system som er mere refleksstyret end bevidst.

Men når vi kommer op omkring +8,00, bliver de små de-

taljer så tydelige, at Dimas visuelle bevidsthed øges, og hun

bliver mere central. Øget bevidsthed og klarere refleks. Hun

begynder at reagere på detaljerne.

Herved øges kravene til fiksation og akkommodation,

som hun tilsyneladende ikke har udviklet tilstrækkelige fær-

digheder til endnu. Dima forsøger på alle måder at kontrol-

lere fiksationen med ukontrollerede træk i forskellige øjen-

muskler, hvorved de hurtigt skiftende astigmatismer opstår,

førend hun til slut giver op og går over i esotropi.

Så længe hendes hyperopi giver tilstrækkeligt slør, så har

hun tilstrækkeligt styr på sin fiksation til at opretholde bino-

kulært syn, og med +5,00 kunne vi med sikkerhed demon-

strere god stereopsis på Keystone Basic Binocular Test. Til

gengæld kunne hun ikke håndtere det mere fokuse-

rede billede med +9,00 og derover, hvor hun først

‹

48 | OPTIKEREN

CASE STORY:

kæmper forgæves (astigmatisme) og så giver op og bliver

monokulær (esotrop).

Dette stemmer jo samtidigt rigtig fint overens med de kli-

niske erfaringer, vi har, når vi i nogle tilfælde kan opnå perifer

fusion i synstræning ved at sløre binokulært med stærk plus.

Derfor ligger det ikke fjernt for mig at tænke, at hyperopi kan

være en måde at undertrykke det centrale syn for således at

kunne opretholde en god perifer funktion med stereopsis.

Denne "suppression" kræver sandsynligvis en vis grad af slør

- altså en vis grad af hyperopi for at fungere.

Når jeg retinoskoperer børn med mere moderate grader af

hyperopi (under 5-6 dioptrier), ser jeg meget ofte disse skif-

tende grader af astigmatisme, som jeg altså tolker som for-

søg på at fiksere mere præcist. Disse astigmatismer begynder

typisk der, hvor reflekserne begynder at blive mere klare.

Med et retinoskop vil man sjældent kunne fastholde en stabil

astigmatisme i disse tilfælde, astigmatismen skifter hele tiden.

For denne astigmatisme er ikke reel eller stabil, den opstår

som et forfejlet forsøg på en stabil fiksation.

En autorefraktor kan kun fastfryse astigmatismen i brøk-

delen af sekundet, men det er et øjebliksbillede og ikke et

udtryk for barnets refraktion. En autorefraktor overser derfor

mere, end den måler. Det er måske derfor, man oftest ser

korrektion for astigmatisme på øjenlægerecepter.

Men moderate grader af hyperopi giver måske ikke tilstræk-

keligt slør til at undgå skelen på alle tidspunkter. Når pa-

tienten er træt eller under stress, så skeler disse moderate

hyperope undertiden. Når de så søger hjælp for deres lejlig-

hedsvise skelen og får briller, så fjerner brillen det slør, som

giver mulighed for perifert samsyn, og deres skelen bliver

permanent.

Hvor mange gange oplever vi ikke børn, som bliver bragt

til øjenlægen med lejlighedsvis skelen, som ender som per-

manente skelere, når de får briller. I retfærdighedens interes-

se må jeg sige, at det modsatte også kan være tilfældet, men

oftest kun ved børn, der begynder at skele, efter at de er 3 år

gamle.

HVAD MED DIMA?

Hun havde som forventet nedsat visus.

Visus målt i 30 cm var med +5,00: 0,3/1,2, hvilket svarer

til 6/36 eller 0,17. Visus målt i 30 cm var med +8,00: 0,3/1,2,

hvilket svarer til 6/24 eller 0,25.

Her skal vi huske, at +8,00 var, hvor vi fik den klare refleks,

altså hvor hun aktivt begynder at involvere sig i at se detaljer i

det område, hvor risikoen for at skele hurtigt vokser. Med tre

dioptrier lavere er visus ikke faldet væsentligt. Dette skyldes,

at visusnedsættelsen i højere grad skyldes dårligt udviklet fik-

sation, end den er fokuseringsbetinget. Vi ønsker derfor ikke

at give hende så meget plus, at vi fjerner alt slør og dermed

gør, at hendes øjenmotoriske færdigheder ikke kan fusionere

detaljerne.

TO PAR BRILLER

Vi lavede to par briller, som Dima skulle kunne vælge imel-

lem. En single vision +5,00 ou og en bifokal FT35 +3,00 med

add 2,00 ou (med meget højt placeret segment). Stellene var

fuldstændig identiske, og vi lod hende skifte mellem dem.

Hun valgte helt konsekvent den bifokale, som hun ovenikø-

bet brugte, som om hun altid havde brugt bifokale briller.

Der var ingen tvivl om, at Dima var mere komfortabel med

+3,00 end med +5,00 som udgangspunkt.

Efter en måned begyndte hun også på afstand at kigge igen-

nem nærdelen. Hun har sandsynligvis udviklet en mere stabil

fiksation på grund af det lidt mindre slør, som +3,00 har givet

hende, og føler sig nu sikker nok i sin fiksation til at håndtere

et lidt mindre sløret billede.

Nu øger vi styrken til +5,00, add 1,00. Vi nøjes med add

1,00 for ikke for hurtigt at nærme os det kritiske område,

hvor hendes fiksation er for usikker.

MIN KONKLUSION

Det er efter min overbevisning herefter mere sandsynligt, at

en dårligt motorisk styring af øjnene er årsagen til kompen-

serende hyperopi (en slags central suppression), end at hy-

peropi er årsag til skelen.

Jeg har gennem tiderne set flere med en skelen, som bli-

ver mere permanent skelende, når der gives fuld korrektion

af plus, end jeg har set af "akkommodative skelere", som rent

faktisk retter op med plus, selv om de findes. Begge teorier er

måske rigtige, de er bare på forskellige tidspunkter af barnets

udvikling.

Jeg tror, at Dima har undgået at skele, fordi hendes hy-

peropi var stor nok, og jeg er overbevist om, at hun ville være

begyndt at skele, hvis hun havde fået fuld korrektion eller

bare noget, der ligner det.

‹

O

NEUROOPTOMETRI

OPTIKEREN | 49

SÅDANHÅNDTERER VI DIGITAL SKÆRM-BELASTNING

GLASFAGLIGT

Den digitale tidsalder medfører en række risici for øjnene og helt nye, faglige udfordringer

for optikerne. 9 eksperter – optikere, øjenlæger og forskere – har givet deres bud på risici,

forebyggelse og nye måder at rådgive forbrugerne på. De konkrete løsninger kommer blandt

andet i form af en række nye produkter fra Essilor, der baserer sig på den nyeste forskning i

digital brugeradfærd og håndtering af det blå-violette lys i en skærmfyldt hverdag.

/// OVERSAT OG BEARBEJDET AF

ANDERS ROM, TRADE MARKETING

MANAGER, ESSILOR

ØJNENE ER UDSAT FOR RISIKO I

DEN DIGITALE TIDSALDER

”Biologisk set er vores syn oprindeligt

designet som afstandssyn. Evnen til

at se skarpt på kort afstand er blot en

tilpasningsrefleks, der hjælper os til

hurtigt at identificere objekter, der er

tæt på. Vores øjne er ikke designet til at

stirre på skærme i mange timer i træk.”

– José de Jesús Espinosa Galaviz.

”Under skærmbrug reducerer vi

blinkefrekvensen, hvilket i markant grad

øger symptomer som

tørre øjne, irritation og

uklart syn. Smartphone

brugere har især en ten-

dens til at holde telefo-

nen meget tæt på. Det

belaster øjnene og giver

trætte øjne eller hoved-

pine”. – Sebastian Marx.

”Stigningen i fore-

komsten af øjenlidelser

hænger sammen med

udbredelsen af skærme

og stigningen i antallet

af timer, vi bruger dem:

i klasseværelset men

også for alle andre, der i

stigende grad bruger so-

ciale medier, fjernsyn og

e-bøger.”

– Helen Summers.

”Endnu er der

‹

50 | OPTIKEREN

ikke bevist en direkte sammen-

hæng mellem langtidsbrug af

digitale skærme og udviklingen af øjen-

forkalkning. Det blå-violette lys fra skær-

mene er imidlertid et faktum, og over tid

vil vi se en klinisk påvirkning. Flere studi-

er peger allerede nu på, at den ofte kor-

te afstand til skærmene fører til stigende

forekomst af nærsynethed.”

– Sebastian Marx.

”For stor påvirkning af blå-violet lys

fra skærmene kan forstyrre hjernens

udskilning af melatonin og påvirke kva-

liteten af vores søvn negativt. Overan-

strengte øjne kan også påvirke produk-

tiviteten og føre til andre lidelser som

stress, angst og humørsvingninger.” –

Koh Liang Hwee.

FOREBYGGELSE ER VIGTIG OG

STARTER HOS OPTIKEREN

”Forbrugeroplysning er vigtig, hvis for-

brugerne skal forstå de risici og symp-

tomer, som digital skærmbrug kan

medføre. Og en god anledning til at

fremhæve nødvendigheden af regel-

mæssige eftersyn af øjnene.” – Aravind

Srinivasan.

”Alle, der besøger optikeren eller

øjenlægen bør blive informeret om

konsekvenserne af digital skærmbrug,

at de udsættes for blå-violet lys, betyd-

ningen af god synshygiejne og få viden

om de nyeste, teknologiske løsninger

og produkter på markedet.”

– Helen Summers

SKADELIGT LYS ER OVERALT

HEV= High Energy Visible

BLÅ-VIOLET LYS KOMMER FRA KUNSTIGT LYS OG DIGITALE ENHEDER

UDENDØRS

DINE KUNDER VED MULIGVIS AT DIGITALE ENHEDER UDSENDER BLÅT LYS. MEN VED DE OGSÅ AT SOLEN ER DEN STØRSTE KILDE TIL BLÅT LYS?

LIGESOM SOLEN UDSENDER UV-STRÅLER, UDSENDER DEN OGSÅ BLÅT LYS

Simplificeret udlægning af solens spektrum d65.

LYSETS SPEKTRUM

Skadelige stråler består både af usynlige UV-stråler og synligt blå-violet lys.

INDENDØRS

Essilor har også lanceret to nye, avancerede glas, hvor det optiske design er justeret til

fremtiden.

[FR

A B

2B

NO

RD

IC L

EA

FL

ET

]

ALLE, DER BESØGER OPTIKEREN ELLER ØJENLÆGEN BØR BLIVE INFORMERET

OM KONSEKVENSERNE AF DIGITAL SKÆRMBRUG, AT DE UDSÆTTES FOR BLÅ-

VIOLET LYS, BETYDNINGEN AF GOD SYNSHYGIEJNE OG FÅ VIDEN OM DE

NYESTE, TEKNOLOGISKE LØSNINGER OG PRODUKTER PÅ MARKEDET.

GLASFAGLIGT

‹

OPTIKEREN | 51

[FR

A B

2B

NO

RD

IC L

EA

FL

ET

]

Et studie af ændringerne i vores synsadfærd, som Essilors forskere har

gennemført, ligger til grund for det nye glasdesign. Studiet viser blandt

andet, at den gennemsnitlige læseafstand er kortere på tablets og smart-

phones end på traditionelle papirmedier (33 cm for smartphones, 39 cm

for tablets og 40 cm for traditionelt papir). Vi læser også i en mere lodret

vinkel (25° for smartphones sammenlignet med 18° på papir). Se figur 2.

NYE PROCEDURER

I RÅDGIVNINGEN

”Bare for få år siden var både rutiner

og rådgivning baseret på symptomer

og ikke på patientens individuelle be-

hov og synsadfærd. Hele tilgangen til

at forstå patienten og tilbyde de rigtige

løsninger og produkter ændrer sig til-

svarende i disse år.”

– Luis Ángel Merino Rojo.

”For dem, der er meget afhængige

af deres nærsyn, er min tilgang meget

styret af den individuelle adfærd. Det

er vigtigt for at identificere præcis de

glas, der giver det bedste syn og den

bedste komfort til brugerens behov.”

– José de Jesús Espinosa Galaviz.

”Brugere, der arbejder med com-

puteren hver dag, bliver altid anbefalet

regelmæssige eftersyn for tidligt at

identificere symptomer på overan-

strengelse af øjnene. Det er særlig vig-

tigt for børn under 10 år.”

– Helen Summers.

”Mine kolleger og jeg oplever, at

emmetroper er blevet helt glemt in-

den for vores fag. Når de bruger digi-

tale skærme, er de udsat for præcis de

samme risici som brillebru-

gere. De skal også oplyses og

EyezenTM enkeltstyrkeglas baserer sig på en unik teknologi, der forde-

ler mere styrke til bunden af glasset. En ultranær zone, der støtter øjets

komfort ved brug af især smartphones og tablets.

Glasset er optimeret til digitale brugeres forskellige behov i forskel-

lige aldersgrupper. Glassene er til primær brug for alle ametroper og

som støtte- eller aflastningsbrille for emmetroper, der bruger digitale

apparater meget. Når glasset kommer i tre versioner, er det fordi de tre

aldersgrupper har brug for forskellig grad af ekstra styrke distribueret til

bunden af glasset. Det skyldes, at øjets evne til at stille skarpt på korte

afstande aftager med alderen.

EYEZENTM ENKELTSTYRKEGLAS

BRUGERE, DER ARBEJDER MED COMPUTEREN

HVER DAG, BLIVER ALTID ANBEFALET REGEL-

MÆSSIGE EFTERSYN FOR TIDLIGT AT IDENTIFICERE

SYMPTOMERPÅ OVERANSTRENGELSE AF ØJNENE. ‹

52 | OPTIKEREN

have tilbud om de produkter og løsnin-

ger, der beskytter deres syn.”

–Luis Ángel Merino Rojo.

”Vi har en vigtig rolle at spille i be-

handlingen af skader relateret til digi-

talt skærmbrug, og vi må afsætte mere

tid til at informere og uddanne os selv

samt til at teste nye løsninger. Her er

professionelle netværk vigtige til erfa-

ringsdeling,” siger Elizabeth Casillas.

FORSKNING OG TEKNOLOGISKE

FREMSKRIDT DRIVER UDVIKLINGEN

”Vi vil se mere præcise måleinstrumen-

ter, som i højere grad tager højde for

både patienternes tekniske syn og den

måde, vi hver især bruger vores syn på.

Især foran digitale skærme.”

– Elizabeth Casillas

”De mange digitale skærme er blevet

en del af vores hverdag. Det er et miljø,

der potentielt kan medføre risiko for øj-

nene, og det er op til vores branche at

være opmærksom på disse udfordrin-

ger og kunne tilbyde løsninger på dem.

Den samfundsmæssige og teknologiske

udvikling åbner op for nye behov, der

giver vores industri mulighed for at ud-

vikle sig og vokse.” – Joachim Köhler.

NYE PRODUKTER TIL DIGITALE LIV

Essilors forskere har udviklet en række

nye teknologier, der er målrettet til livet

Varilux DigitimeTM med glidende overgang. Også dette nye glas anvender Essilors

teknologi med en ultranærzone, der bliver placeret under den traditionelle læse-

zone i glasset. Her bliver styrket øget med +0,5 D. Det nye glas respekterer altså

både værdierne fra optikerens synstest og forstyrrer heller ikke hverken placerin-

gen eller skarpheden i det almindelige læsefelt. Resultatet er markant øget komfort

og skarphed ved brug af smartphones. Varilux Digitime kommer i tre versioner til-

passet brugerens digitale adfærd – og om den digitale tid bruges mest med smart-

phone, foran computeren eller en større skærm. Resultatet er en mere naturlig

kropsholdning ved skærmen og markant bedre komfort på mellemafstand.

VARILUX DIGITIMETM

med digitale skærme. Produkterne skal

både yde beskyttelse mod skadelige

stråler, herunder blå-violet lys, og sikre

mod overanstrengte øjne, fordi vi bru-

ger digitale skærme mere og på korte

afstande.

Eye Protect SystemTM yder den ul-

timative beskyttelse af øjnene mod

skadelige stråler. Systemet består af

et nyt Smart Blue Filter, der er inte-

greret i glasset i kombination med Es-

silors kendte coatninger, der filtrerer

alle UVA- og UVB-stråler. Systemet er

nu også uden blå-lilla rest-reflekser

og/eller gul restfarve, hvilket giver et

æstetisk klart glas uden ændret far-

veopfattelse. Eye Protect System er

oplagt beskyttelse af alle brillebrugere.

Uanset alder. Systemet kan bygges ind i

en lang række af Essilors glas, herunder

Crizal Transitions farveskiftende glas i

mange farver.

VI HAR EN VIGTIG

ROLLE AT SPILLE I

BEHANDLINGEN AF

SKADER RELATERET

TIL DIGITALT

SKÆRMBRUG.

Kilder:

Citaterne stammer fra artiklen: Bernal

Escalante J. et al., The challenges of digital vision in a multi-screen world, Points de Vue,

International Review of Ophthalmic Optics, N72, Autumm 2015.

Udgivelsesdato: 08/2015.

GLASFAGLIGT

O

OPTIKEREN | 53

INTERNATIONAL KONFERENCE

EUROPÆISK OPTOMETRI-KONFERENCE I BERLIN

erlin dannede i år ram-

men om det Euro-

pæiske Akademi for

Optometri og Optiks

konference. Rammerne

var Beuht Optometry School, som til

hverdag er hjemstedet for optometri-

uddannelsen i Berlin. Det var ottende

gang, konferencen blev afholdt, og i år

var der omkring 400 deltagere fra flere

end 30 lande som fik mulighed for at

deltage i 13 workshops og mere end 50

forskellige foredrag.

Danmark var repræsenteret med 10

personer, deriblandt sidste års vindere af

Optimus by Essilor, Julie Guld og Cecilie

Holm-Nielsen. Derudover er Steen Saust

moderator for diskussionsgruppen om

binokulært syn, hvor Steen Aalberg lave-

de et oplæg om hovedpine og syn.

Der var mange valgmuligheder, som

gjorde det lidt vanskeligt at nå det hele

– vi spurgte Julie og Cecilie om deres

oplevelse.

”Programmet indeholdt mange gode

foredrag med højaktuelle emner, der

vedrørte de ting, som branchen er sær-

ligt fokuserede på for øjeblikket. Dog

kunne det være mere komprimeret,

hvis konferencen benyttede sig af at

have et overordnet tema. Det er selv-

følgelig fint, at der er et omfangsrigt

program med noget for enhver smag.

Der er bare risiko for, at der er noget,

der bliver irrelevant. Selv for os der er

forholdsvis nyuddannede, er der noget,

der virker for basalt og derfor ærgerligt

at bruge meget tid på, når nu program-

met var noget tæt pakket” udtaler Julie

og Cecilie.

Er der noget, I kan fremhæve ved

konferencen?

”Ja vi vil gerne fremhæve Bill Harvey

om ”Current thinking about Macul-

opathy”, Bruce Evans’ indlæg om

”Non-tolerance to optometric prescrip-

tions, how to turn defeat into victory”,

og ikke mindst Mark Bullimore’s indlæg

om “Myopia control” hører til et høj-

aktuelt og debatteret emne. Generelt

virkede foredragsholderne kompeten-

te og erfarne. De fleste var gode til at

holde fokus og fastholde publikums

opmærksomhed.”

I deltog begge i Dansk Optometri- og

Kontaktlinsekonference 2015, kan

konferencerne sammenlignes?

”Vores forventninger til konferencen

var rimeligt store, da det var interna-

tionalt. Vi blev begge lidt overraskede

over, at vores konference i København

sidste år var større end denne. Til gen-

gæld var der mulighed for at snakke

med de enkelte foredragsholdere ef-

terfølgende, og deltagerne virkede til

at komme hinanden ved. Ikke mindst

de sociale sammenkomster på pro-

grammet giver mulighed for at skabe

kontakter på tværs af faget”

Konferencen afholdes næste år i

Barcelona, 12.-14. maj 2017 – reserver

datoen og få en oplevelse ud over det

sædvanlige.

B

O

54 | OPTIKEREN

ULANDSHJÆLP

PERSONLIG ULANDSHJÆLP TIL TANZANIAOptikerkæden Louis Nielsen har gjort det meget personligt, når kunder donerer gamle briller

til projekt ”Giv dit syn” til Tanzania. Alle modtagere bliver uploadede til projektets hjemmesi-

de, og når en registreret donors modtager bliver uploaded, får donoren besked om det samt

et link, hvor det er muligt at se modtageren.

/// AF BJARNE HANSEN

hefoptiker og partner

Mia Kjær Albertsen,

Hobro, og optiker

Camilla Falk Hansen

fra Randers varetog det

optikerfaglige arbejde, da Louis Niel-

sen drog på den seneste ekspedition til

Tanzania. Her har optikerkæden arbej-

det siden 2010 med at give synsprøver

og briller til mennesker, som ellers al-

drig ville have fået den mulighed i livet.

Turen gik til en sundhedsklinik i

Goba i den nordvestlige udkant af

Tanzanias største by, Dar Es Salaam.

I ugens løb blev der givet i alt 1.055

synsprøver og briller, og ugen bød som

altid på hjerteskærende og fantastiske

oplevelser for holdet.

Ugens topscorer rent styrkemæssigt

var 47-årige Muantumu Rashidi, som

blev målt til +10, og som med et par

briller fra Louis Nielsen i Købmagerga-

de, København, kom til at se ordentligt

for første gang i sit liv.

”Muantumu kommer fra byen Tanga

og havde kørt i bus i tre-fire timer for

at komme til os for at få hjælp. Hendes

datter bor i Dar Es Salaam, og da hun

hørte om vores arbejde, ringede hun

til sin mor for at få hende til at komme

C

Chefoptiker Henrik Dalager sikrer,

at den lokale avis kan læses.

Smilet fortæller alt om

tilfredsheden med de

briller, optiker Kristine

Bitsch har fun-

det frem til.

OPTIKEREN | 55

i en fart. Det er utroligt at tænke på, at

det nu har ændret kvindens liv totalt,”

fortæller kommunikationschef Tino

Pedersen, som har stået bag projektet

siden starten. Han tilføjer, at det var en

gribende oplevelse at se kvindens reak-

tion, da hun fik brillerne på.

HALVDELEN AF DE BRILLER, SOM VI ANVENDER PÅ

PROJEKTET, ER GODE GENBRUGSBRILLER FRA

FOLK I DANMARK,MEN DET HELT UNIKKE I VORES

ARBEJDE ER, AT VI HAR LAVET ET TRACKINGSYSTEM,

SÅ DONORERNE I DANMARK KAN FÅ MULIGHED

FOR AT SE, HVEM DER FÅR DERES BRILLER.

De +10 er dog langt fra projekt-

rekord. I marts 2014 stødte et hold på

55-årige Fie Aruphani, som blev målt til

en styrke på -15. Helt mirakuløst var der

et par passende briller med på turen, og

de var doneret af Anni Rasmussen fra

Rynkeby på Fyn.

”Halvdelen af de briller, som vi an-

vender på projektet, er gode genbrugs-

briller fra folk i Danmark, men det helt

unikke i vores arbejde er, at vi har lavet et

trackingsystem, så donorerne i Danmark

kan få mulighed for at se, hvem der får

deres briller, fortæller Tino Pedersen.

Kæden har gjort det er muligt at bli-

ve registreret som brilledonor, og på

alle ekspeditioner til Tanzania bliver alle

modtagere også registreret og fotogra-

feret.

Den anden halvdel af brillen kommer

fra uafhentede briller og ombytninger.

”Når vi kommer hjem fra en tur, bli-

ver alle modtagere uploadede til pro-

jektets hjemmeside, og når en registre-

ret donors modtager bliver uploaded,

får donoren besked om det samt et link,

hvor det er muligt at se modtageren,”

fortæller Tino, og tilføjer: ”Det giver do-

norerne en fantastisk oplevelse. Sam-

tidig giver det en dejlig og sympatisk

gennemskuelighed.

”Det bringer virkelig arbejdet ned i

øjenhøjde, og som i tilfældet med Anni

Rasmussens -15-briller skal der jo ikke

meget fantasi til at forestille

sig, hvordan det er at vide, at

‹

56 | OPTIKEREN

man har hjulpet et andet menne-

ske. Hvis der er nogen, der ved,

hvordan det er at leve med -15, er det

jo netop donoren,” siger Tino Pedersen.

Da de kom hjem fra den tur ringede

Tino Pedersen til Anni Rasmussen for at

fortælle, at brillen nu havde fået en ny

taknemlig ejer. Her fortalte Anni Ras-

mussen, at hun havde doneret brillen,

fordi hun var blevet opereret og nu kun

brugte – 3, men hun kunne sagtens for-

stå, hvordan det må have været pludse-

lig at kunne se.

Ugen bød som altid også på et stort

antal skoleelever, der havde brug for

briller for at kunne se tavlen. En af dem

var 19-årige Hancy Ezekiel, som blev

mål til -5 og for første gang kom til at

se klart på afstand, takket været et par

briller fra Aalborg Storcenter.

”Han blev virkelig glad - og overra-

skede os i øvrigt, da han pludselig be-

gyndte at snakke om Nicklas Bendtner,

siger Tino Pedersen med et smil og

fortsætter:

”Fodbold er vældig populært i Tan-

zania, og det er især engelske hold, der

er populære, og Hancy kunne huske

Bendtner fra Danmark i de år, da Bendt-

ner spillede i Arsenal.

”Ugen bød også på mange sjove og

varme oplevelser. En af de mere skøre

var den dag, da det lykkedes holdet at

finde en ny ejer til et par svømmebriller

med styrken -5. Vi havde gået et par

dage og grinet af svømmebrillerne, og

to af hjælperne på turen havde sat en

omgang på højkant, hvis det lykkedes

at få brillerne uddelt. Det gjorde det!

En dag kom en 88-årig mand, Daudi

Suolgura. Han havde aldrig haft briller

før og blev målt til omkring -5. Han fik

naturligvis almindelige briller og var et

stort smil alene af den grund. Morska-

ben blev dog endnu større, da vi kom i

tanke om svømmebrillerne og tænkte,

at dem kunne han da lige få med oven i

handlen. Han blev virkelig glad for at få

dem med også og hævdede faktisk, at

de fik ham til at se endnu bedre end de

almindelige briller,” siger Tino Pedersen

med et smil.

Louis Nielsen gennemfører cirka

seks ekspeditioner årligt til Tanzania og

hjælper omkring 6.000-7.000 men-

nesker årligt. Projektet er særdeles

populært blandt medarbejderne både

i butikkerne og på hovedkontoret, og

der er stor rift om at give en hånd med

på projektet. Det gælder både det om-

fattende benarbejde med indsamling

og håndtering af briller i Danmark og

selve turene til det østafrikanske land,

hvor behovet for synsprøver og briller

er enormt.

Se mere om projektet på:

http://tanzania.louisnielsen.dk

‹

Optiker Susan Larsen laver synsprøve med

håndholdt autorefraktor, mens retailchef Brian

Kollerup ser til i baggrunden.

Praktikant Nikolaj Blumensaat giver

brillen den sidste tilretning.Der er stor

søgning for

at komme til

at se.

‹

‹‹

ULANDSHJÆLP

O

OPTIKEREN | 57

LINDBERG har fået endnu en aner-

kendelse for sit unikke design, nemlig

den prestigefyldte pris Red Dot Award

”Product Design 2016” for sit vedhol-

dende og gennemførte arbejde med

designet af sine forhandleres produkt-

udstillinger.

LINDBERG er internationalt kendt

for sit karakteristiske skandinaviske

design, sine enestående tekniske inno-

vationer, den skræddersyede pasform

og en finish, der har revolutioneret den

moderne brilleverden.

LINDBERG arbejder ud fra en filosofi

om, at de bedste briller fortjener de

bedste omgivelser, så allerede i 2011

lancerede virksomheden sit Interior

Design by LINDBERG koncept for at

hjælpe forhandlere over hele verden

med deres visuelle udtryk. Med den-

ne service ønsker LINDBERG at skabe

butiksdesign, som er helt i tråd med

firmaets designfilosofi og skiller sig ud

fra mængden.

Indehaver og CEO Henrik Lindberg

er uddannet arkitekt, og hans passion

for design har gjort, at LINDBERG i dag

er så radikalt anderledes end alle andre

brilleproducenter.

Med denne pris belønnes LINDBE-

RG for sine innovative og gennemførte

udstillingsløsninger med alt fra stilfulde

salgsdisplays til kreative belysningskon-

cepter.

De Red Dot-prisbelønnede salgs-

displays består af en pulverlakeret

udstillingsmontre i aluminium med

piano wire, der kan holde 24 stel og

er beklædt med ruskind på indersiden.

De manuelt fremstillede skuffer med

fronter af massivt egetræ har plads til

36 stel, mens de to LED-lys både lyser

opad og nedad. De to låger er fremstil-

let af særligt antireflekterende glas og

desuden forsynet med en skjult mag-

netisk låsemekanisme, så brillerne kan

være i sikkerhed om natten.

LINDBERG VINDER RED DOT AWARD ”PRODUCT DESIGN 2016”

B R A N C H E N

OPTIKEREN | 57

58 | OPTIKEREN

B R A N C H E N

HVEM KAN SØGE PENGENE?

Det kan enhver forsker eller forskerteam, og de har indtil

den 6. september 2016 til at indsende deres projekt til

Silmo Academy’s Videnskabelige Komité. Herefter vil de

tre bedste projekter blive udvalgt mellem den

6. og 16. september. Projekterne vil blive præsenteret

mundtligt af kandidaterne i dagene 20.–23. september,

og offentliggørelsen af vinderprojektet finder sted på

selve symposiet mandag den 26. september 2016.

SILMO ACADEMY STØTTER FORSKNINGEN MED 10.000 EUR

Arrangørerne af Silmo støtter forskningen ved at donere 10.000 EUR til et forsknings-

projekt inden for optometri og synsvidenskab.

TEMAET BEHANDLES PÅ TRE KONFERENCER.

1. Lørdag den 24. september 2016 kl. 10.00–13.00:

Læsning og læseprocesser

Blandt talerne er bl.a. professor Pouliquen, der er med-

lem af Det Franske Akademi. Han indleder symposiet og

efterfølges af professor Laurent Cohen, der er neurolog

ved Pitié-Salpêtrière-Hospitalet og leder af det neurolo-

giske team ved det franske nationale institut for sundhed

og medicinsk forskning INSERM. Han vil tale om de neu-

rologiske processer ved læsning, og hvordan hjernen re-

agerer på læsningen.

2. Søndag den 25. september 2016 kl. 10.00–13.00:

Læseprocesser hos børn og voksne

Denne konference byder på en bred vifte af nyttige og

praktiske retningslinjer, som øjenspecialister kan bruge i

deres daglige virke.

3. Mandag den 26. september 2016 kl. 10.00–13.00:

Ældre mennesker og læsning samt læsning, en

udfordring for folkesundheden

Symposiet byder velkommen til professor Resnikoff, der

er ansvarlig for synet ved WHO.

Endelig vil der i lighed med tidligere år blive indrettet en

udstilling med plakater, der vil være åben for alle fagfolk.

Udstillingen får en optimal eksponering ved indgangen

til messen, således at den kan ses af så mange besøgen-

de som muligt. Prisen for den bedste plakat vil blive ud-

valgt af deltagerne i Silmo Academy, der kan afgive deres

stemme under symposiet.

For yderligere info: Promosalons tlf.: +45 33 93 62 66

mail: denmark@promosalons.com

www.silmoparis.com

ÅRETS

HOVEDTEMA PÅ

SILMO ACADEMY:

LÆSNING

OPTIKEREN | 59 OPTIKEREN | 59

Nu skal solbrillebrugere ikke længere vælge mellem lette

solbriller, der ikke er helt så perfekte optisk og let ridses,

eller mineralglas der er meget klare, men relativt tunge og

kan splintres.

Maui Jim lancerer MauiBrilliant, der både er et nyt plastma-

teriale og en ny linseteknologi. Det nye materiale er meget

mere klart end polycarbonat og næsten lige så hårdt og

klart som mineralglas. Materialet vejer kun en tredjedel af

standardglas og har alle de kvaliteter, Maui Jim er kendt

for. Det fremstilles i den kendte PolarizedPlus2-teknologi,

der udelukker 100% af de skadelige UV-stråler, eliminerer

blænding og booster farveoplevelsen.

MauiBrilliant leveres også med styrke.

MAUI JIM LANCERER NY GLASTEKNOLOGI

P R O D U K T E R

60 | OPTIKEREN

K U R S U S K A L E N D E R

AUGUST 2016 SEPTEMBER 2016

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

TORSDAG 29. SEPTEMBER 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Hotel Best Western Fredericia.

Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg claus@amwo.eu

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNEForedragsholder: Claus Oldenburg

TIRSDAG 20. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N.

TORSDAG 22. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers

Tilmelding: Se mere www.optikerforeningen.dk/kurser

FORUM FOR NEUROOPTOMETRISK SYNSTRÆNINGForedragsholder: Lotte Telvig, Diplom eksamen i muskuloskeltal fysioterapi, daglig leder i FYSIQ Kastrup.

Zerrin Sirek, fysioterapeut, DipMT, Exam Idræt del A, Cert. MDT

TIRSDAG 30. AUGUST 2016 KL. 19.00–22.00 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N.

TORSDAG 1. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Sted: Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers

Tilmelding: Se mere www.optikerforeningen.dk/kurser

FORMFASTE KONTAKTLINSER – 3 LEVERANDØRERForedragsholdere:Mette Pors Rasmussen, ConlensEsben Sørensen, Ens eyesJörgen Gustafsson, Nordiska Lins

Claus Oldenburg

Lotte Telvig

Zerrin Sirek

Mette Pors Rasmussen

Esben Sørensen

Jörgen Gustafsson

OPTIKEREN | 61 OPTIKEREN | 61

OKTOBER 2016

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

TIRSDAG 4. OKTOBER 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Tivoli Hotel og Kongres Center.

Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg claus@amwo.eu

LØRDAG 29. OKTOBER 2016 OG SØNDAG 30. OKTOBER 2016Sted: Radisson Blu Scandinavia, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus.

Se mere www.optikerforeningen.dk

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNEForedragsholder: Claus Oldenburg

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNEForedragsholder: Claus Oldenburg

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE-KONFERENCE

TIRSDAG 11. OKTOBER KL. 19.00–22.00Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N.

TORSDAG 13. OKTOBER 2016 KL. 19.00–22.00Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers.

Tilmelding: Se mere www.optikerforeningen.dk

OPFØLGNINGS-KURSUS PÅ KURSET OM MULTIFOKALE-LINSERForedragsholder: Nærmere

Claus Oldenburg

BEMÆRK:FLERSTYRKELINSE KURSET MED LEVERANDØRERNE ER FORELØBIG UDSAT TIL 2017.

Emne: Flerstyrkelinser – aften med leverandørerneForedragsholder: nærmere info følgerSted: nærmere info følgerTilmelding se mere www.optikerforeningen.dk / kurser

62 | OPTIKEREN

OVERSIGTSKALENDERO P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6 / 2 0 1 7

SEP. 2016 NOV. 2016 JAN. 2017 FEB. 2017 MAR. 2017

Sands Expo & Convention

Center, Las Vegas

www.biztradeshows.com/

international-vision-west/

23. SEP. - 26. SEP. 2016.

15. SEP. - 17. SEP 2016

SILMO 2016

INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2016

International messe for

briller og optik. Paris-

Nord Villepinte

udstillingscenter

Promosalons

tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

SYNOPTIK-FONDENS SEMINAR

Synoptik-Fondens

seminar for øjen-

læger og optikere

København

www.synoptik-

fonden.dk

6. NOVEMBER

2016

GLOBAL SPECIALTY LENS SYMPOSIUM

19. - 22. JANUAR 2017

Caesars Palace in

Las Vegas, USA

www.gslsymposium.com

MIDO 2017

25. - 27. FEBRUAR 2017

International messe for

briller og optik.

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS

28. - 30. JANUAR 2017

OPTI ‘17

New Munich Trade Fair

Centre, Munich

www.opti-munich.comCOPENHAGEN SPECS 2017

4. - 5. MARTS 2017

Messe for briller og optik

www.copenhagenspecs.dk

INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2017

31. MARTS – 2. APRIL 2017

New York

www.visionexpoeast.com

OPTIKEREN | 63

ADRESSER & TELEFONNUMRE

OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

Email: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

BESTYRELSEN:Formand:Per Michael LarsenTlf. 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60

Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86

Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54

Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82

Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86

Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80

OPTIKERNES KOMPETENCE- UDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90

Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00

Næstformand: Michael Kjær Pedersen

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 48 79 66 30

Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13

Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21

Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Thomas GrouleffRodenstock Danmark

Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNEFormand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 18 www.kea.dk/optometri

OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi DaniaMinervavej 638960 Randers SØTlf. 72 29 10 00www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21

FASS Foreningen af svagsynsspecialister Formand: Hanne JensenOplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk

Hvorfor annoncere i Optikeren?

Optikeren læses flittigt af en bred

vifte af folk, der beskæftiger sig pro-

fessionelt med optik, brilledesign,

kontaktlinser, instrumenter og andre

farmaceutiske produkter. Magasinet

udgør desuden et ideelt annonce-

miljø, da det har en høj læseværdi,

læsetid og gemmeværdi, der sikrer

en både effektiv og lang levetid for

dine annoncer

LÆSEVANER

81%

61%

79%

75%

af læserne kigger i alle numre af

Optikeren

af læserne bruger 30 min. eller

mere på at læse bladet.

læser halvdelen eller mere af

Optikeren.

gemmer halvdelen eller flere

numre af Optikeren.

OPTIKEREN er det uundværlige

medie for alle, der beskæftiger sig

professionelt med optik.

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 486.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer 5-2016Udkommer: 31.08.2016Stof i hænde: 08.07.2016

Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Optikerforeningen i hænde senest den 05.06. 2016

OPTIKEREN

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6 / 2 0 1 7

MAR. 2017

INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2017

31. MARTS – 2. APRIL 2017

New York

www.visionexpoeast.com

64 | OPTIKEREN

Colour. Clarity. Detail. At Maui Jim, we’re dedicated to bringing more colour to your life with PolarizedPlus2®

lenses that enhance clarity, reduce glare, and highlight depth and dimension.

Maui Jim Sunglasses won’t change the world, they’ll change the way you see it.

Recommended as an effective UV filter for the

eyes and surrounding skin.

©2016 Maui Jim, Inc.

Available in prescription. STYLE SHOWN: BABY BEACH