Nyhedsbrev sommer 2010 - Dansk Pædagogisk … for at stille tilstrækkelig mange dagins-titutionspladser til rådighed i forhold til et stærkt voksende behov. Vi kender alle sam-men

DPHF Nyhedsbrev - sommer 2013

1

DanskPædagogiskHistoriskForening

NYHEDSBREV

ww

w.p

ae

dh

ist.

dk

Indholdside 2 Begrundelse for valg af ERNA-prismodtager 2013

5 Jan Kampmanns foredrag: “Reformpædagogiske og kritisk pædagogiske traditioner – har de aktuel relevans i dansk daginsti- tutionssammenhæng?”11 Referat af General- forsamling 201314 Glimt fra fødselsdagsfesten16 Emdrup Skrammellege- plads, 70 år

18 Kort foreningsnyt18 Dosseringens vuggestue, 75 år

19 Medlemsmøde 24.okt. 2013

20 Adresseoplysninger

NB. SommerlukningForeningen holder sommerferie fra uge 27mandag den 1.juli - til uge 33 mandag den 12.august.Der vil være åbent på Borgbygård igenonsdag den 14. august 2013.

Kære Medlemmer Juni 2013

Årets generalforsamling og årsmøde blev afholdt den 23.april, samme dag som foreningen holdt stiftende general-forsamling for 25 år siden -- og jubilæet prægede selvfølge-lig dagen!I pausen mellem generalforsamlingen og årsmødet blev 25års fødselsdagen festligt markeret. Margit Vinther slogfællessangen an, akkompagneret af Lotte Kærså, og vi erglade for at ca. 56 medlemmer havde fundet vej tilBorgbygård.

Til årsmødet gav Lene Lind en fyldig begrundelse for Erna-udvalgets valg af Jan Kampmann som jubilæums-åretsErnapris modtager. Så var tonen slået an til Jan Kamp-manns oplæg med et historisk tilbageblik på reformpæda-gogikken og den kritiske pædagogik. Ikke mindst hvordanværdibaserede og pædagogiske begrundelser er dømt udei dag og de pædagogiske rødder er meget fraværende iden pædagogiske debat, nærmest som et socialt ogkollektivt hukommelsestab. Spørgsmålet er hvad det er forudfordringer pædagogerne står over for i dag i forhold tilden rationalisering og effektivisering af barndommen, der eren følge af de politiske intentioner og samfundsudviklingen.Læs hele oplægget og begrundelse samt referat af gene-ralforsamlingen i Nyhedsbrevet.

For første gang sender vi et mindre antal nyhedsbreve medposten, end vi plejer. Det skyldes ikke kun et fald imedlemstal men at ca. 20 medlemmer på opfordring harmeldt tilbage at de ønsker at modtage nyhedsbreveneelektronisk. Jubilæumsskriftet “Et historisk rids af fore-ningens 5 første år” kan læses eller downloades påhjemmesiden og sendes til de medlemmer, der ikke deltogi festlighederne.

God sommer, Bestyrelsen


2

Årets ERNA-pristil Jan Kampmann

Begrundelse forErnaprisuddeling til JanKampmann ved Lene Lind

Det er en ære for mig at skulle begrunde valgetaf dig som modtager af Ernaprisen 2013.Vi vil gerne hædre dig for dit store ogmangeårige engagement i forskning,evaluering, foredrags- og skribentvirksomhedhvor omdrejningspunktet har været børnshverdagsliv og hermed selvklart også for denbetydning, du dermed har haft for pædagogerog for deres uddannelsesforløb.

Du har interesseret dig for daginstitutionerneog indskolingen, og for børn og forældreslevevilkår i det moderne samfund. Du hargennem mange år videreformidlet din storeviden og dine holdninger.

Gennem længerevarende observationer idaginstitutioner har du erhvervetførstehåndsviden om børns institutionsliv og ompædagogers praktiske arbejde.Og vigtigt for os pædagoger er det at opleve, atvores profession er blevet taget alvorlig, at detpædagogiske arbejde med børn er blevetvurderet som mangefacetteret, og at detanerkendes, at vi har en praksiserfaring somdirekte følelsesmæssigt involverede. Erfaringeringen andre besidder.Dermed er ikke sagt, at du er ukritisk, hvaddaginstitutionspædagogik angår.

Du har i mit og andre pædagogersprofessionelle liv været en aktiv og centralperson, der har været stor respekt om.De mange forandringer, der er sket med børnslivsvilkår - også i daginstitutioner og skoler, hardu forsket i. Du har vurderet internationale ogdanske forskningsresultater og kommenteret ogvidereformidlet i den løbende debat.Du har aldrig været beregnende i dine offentligeudmeldinger for at tækkes de aktuelle politiskevinde og for selv at opnå personlig indflydelseog status.Din faglighed, etik og integritet har altidgennemsyret dit arbejde.

Du har kendskab til den danske pædagogisketradition gennem tiderne og har dermed kunnetfastholde vigtigheden af, at vi selv kan værestolte af den unikke kvalitet, der gemmer sigher, og ikke ukritisk plagierer metoder og målfra andre lande, der eventuelt scorer højt isnævre test.

Du har bidraget med vægtig viden ogsynspunkter, der har inspireret os pædagoger.Dine bøger og artikler har været pensum påvores uddannelser: Du har skabt refleksion ogdebat blandt fagfolk, politikere og andre medinteresser for børns levevilkår, trivsel ogudvikling.Jeg ville ønske, at politikerne valgte deresguruer med større forståelse for børns ret til en

23 april 1988 - 23 april 2013DPHF 25 ÅR


3

barndom på barndommens betingelser. Så villedu være selvskreven til stor indflydelse.

Du har været opmærksom på pædagogernesarbejdssituation med mange forskelligeinteressenter at forholde sig til, og haft øje forhvem der har taget definitionsmagten, og hvaddet betyder for den faglige udvikling forpædagogerne.Du har aktivt taget stilling til og taget del idebatter om børns vilkår, pædagogiskemetoder og pædagogernes aktiveselvbestemmelse i en virkelighed, hvorpolitikere og forskellige forskere har arbejdetfor at få indflydelse på fagudøvelsen ogkontrollen med denne.

Du har rejst spørgsmål omkringvirksomhedsplaner, læreplaner, “hvorfor”, “tilhvilken nytte”, “hvad vi kan opnå”. Hvad skalbestemme, hvad der foregår i institutionerne?

Du har gjort opmærksom på følgende:Hvis den daglige pædagogiske refleksion ogovervejelse erstattes af læreplaner medsærlige typer af aktiviteter, kan den personligepædagogiske opmærksomhed ryge.Refleksion er ikke afhængig af læreplaner, ogdet personlige ansvar og den faglige interesse

må ikke vige for en facitliste. (Børns hverdagnr.2 -2003)

Du har udtrykt det således:Samfundsmæssigt har vi på børnenes vegneikke “tid” til, at børn bare er børn. Vi voksnestrukturerer tiden, så børene ikke bare spildertiden. Men vi skal huske at se på, hvad derligger i den danske børnehavetradition, som ervigtig at fastholde og bygge videre på, inden vikaster os ud i at definere læreplaner forbørnehaverne. Vi skal være bevidste om hvadvi vil ændre, men også hvordan og hvornår vigør det.Det er en kompetence hos pædagogerne atlave konkrete afvejninger og vurderinger -også i forhold til de svage børn, som da ikkehar brug for fastere strukturer end andremennesker.” ( “Børn og Unge” - 2001)

Du har været fortaler for, at pædagogerneplanlagde dag for dag med udgangspunkt ibørnenes behov.

Da PhD studerende Ole Henriksen meldte ud ipressen at vuggestuerne var elendige, og atbørnene blev mødt ligegyldighed og afvisendepædagoger, var det en stor støtte tilfagligheden at du og andre forskere meldtejeres bekymring ud over, at disse udmeldingerbyggede på en utilstrækkelig forenkletanalyse. Tak for det.

Du har kæmpet for, at børns legeverden blevtaget alvorligt af de voksne. Du siger: Legen erafgørende for barnets udvikling. Den lærer osat aflæse det sociale landskab og at indtagevores plads i det. Derfor skal voksne ladebørn lege i fred. Legen er et genialt rum atopholde sig i. Her kan man lytte og lære,forhandle sig til magt, afprøve grænser, testeroller og styrke kreativiteten. Man leger medforskellige roller. Børnene lærer medkreativitet at løse problemer og at løsesociale konflikter - hvis de voksne tøver medat gribe ind. De træner forhandling ogplanlægger sammen.


4

Det er meget værdifuldt, at du kæmper forlegens plads i institutionerne og for vigtighedenaf at de voksne forstår og respekterernødvendigheden af at holde sig på sidelinien,indtil det er nødvendigt for børnene at fåassistance. I disse voksenstyredelæringsfokuserede tider er din kamp rigtigvigtig.Vi er ved at miste et væsentligt fokus idaginstitutionspædagogikken i voresmarkedsfokuserede modernekonkurrencesamfund.

Dit udgangspunkt har været at blive klogere påbørnenes eget perspektiv og du har indviet osandre i børnenes ret til at blive hørt og forstået,at de i dagligdagen blev taget alvorligt og fik engrad af selvbestemmelse alt efter deres evner tilat tage ansvar.

En udløber af dette blev at du i den forbindelseudarbejdede du et arbejdsnotat til Børnerådet“Børneperspektiv og børn somInformanter.”1998

Du har beskæftiget dig med den øgedeprofessionalisering af både børns liv tilmedforældrenes opdragelsesmetoder. Alt skal væreevidensbaseret, også forældreskabet. Du erfortaler for at vi mødes og udveksler tvivl ogerfaringer, du tror ikke på færdigpakkedeløsninger i mødet mellem pædagoger ogforældre - denne holdning har min fulde sympati.Forældre skal ikke professionaliseres.

Du har været optaget af børns liv idaginstitutioner og skoler, af børns liv i detmoderne samfund, af legen og læring, defysiske rums betydning, børns sociale samspilog udvikling, og af kønnenes forskellighed.Ligeledes af sociale samspil, etnicitet,pædagogiske metoder og forandringerneindenfor daginstitutionernes pædagogik. Ditvirke har på samme tid været alsidigt ogfokuseret - altid med børnene i centrum.Du fortjener vores fulde anerkendelse.


55

Reformpædagogiske ogkritisk pædagogiske traditioner– har de aktuel relevans i danskdaginstitutionssammenhæng?

Inden jeg går ind i oplæggets tema, vil jegbenytte lejligheden til at takke for modtagelsenaf årets Erna-pris, som jeg er vældig glad forog stolt over at være kommet i betragtning til.Generelt er det vigtigt at fastholde betydningenaf den historiske dimension i forståelsen afaktuelle problemstillinger og udfordringer indenfor daginstitutionsfeltet, og derfor er det merespecifikt selvfølgelig også væsentligt at der eren forening som denne, der ufortrødent bliverved med at rette blikket bagud for at forstå detnuværende, med henblik på at forme detfremtidige. Det er jo en smuk og væsentligtankefigur, som jeg til stadighed føler miginspireret af.Jeg er særlig glad for netop Erna-prisen fordistatuetten er formet af Tora Raknes, som jeg ien del år op til hendes død boede i en slagsbofællesskab med. Det er dejligt på dennemåde at knytte forbindelsen tilbage til en af demange centrale pionerer og visionære figurer idansk daginstitutionshistorie.

Oplæggets titel udtrykker netop forsøget på atperspektivere vores aktuelle forståelser afbarndom og daginstitutionspædagogikkensudfordringer, ved at kigge tilbage og se påhvilken relevans tidligere fremherskendepædagogiske traditioner kan have i forbindelsemed ikke blot at forstå de nutidige udfordringer,men nok så meget i forhold til at formulere budpå hvilken vej institutionspædagogikken måforsøge at bevæge sig.

Moderniseringen afbarndommenDen aktuelle anledning til denne bestræbelseer, at der i disse år foregår nogle ganskedrastiske forandringer både hvad angårbetingelserne for – og vores forståelser af –

barndom og børns hverdagsliv. Ikke mindst devoldsomme forandringer børn generelt er under-lagt gennem en omfattende – både kvantitativog kvalitativ - udbygning af vores daginstitu-tionssystem, skaber efter min mening et stortbehov for at genformulere nogle grundlæggendebetragtninger over hvad vi egentlig har afvisioner for barndommen, og dermed også fordaginstitutionernes opgaver og mål.

I korte træk kan man tale om en gennem-gribende modernisering af barndommen, som ihvert fald i dansk og nordisk sammenhænghavde sit udspring i 60’erne samfundsmæssigeog velfærdsstatslige opbrud og nydannelser.Fra at barnet typisk var familiens private ansvarindtil de, typisk omkring 7 års-alderen mødtedet offentlige i form af skoleinstitutionen, blevdet fra anden halvdel af 60’erne mere og merealmindeligt, at børn allerede efter barselsor-lovens ophør tilbragte en væsentlig del af deresvågne tid i en offentlig institution. Vi har jo førdenne markante institutionalisering af børnshverdagsliv haft en lang tradition for børnehaveri Danmark, men det væsentlige nye er, at fraslutningen af 60’erne bevæger denne institu-tionshistorie sig fra at være en blanding afpædagogisk idealistiske initiativer og social-pædagogiske indsatser, til et generelt statsligtansvar for at stille tilstrækkelig mange dagins-titutionspladser til rådighed i forhold til etstærkt voksende behov. Vi kender alle sam-men denne historie, som over de følgendeårtier primært bidrog til en kvantitativ udbygningaf daginstitutionssektoren, med krav om ’plads-garanti’ som en af de centrale honnørord.Netop med det statslige og kommunale fokuspå pladsgaranti siges også, om ikke andet så ihvert fald indirekte, at det var kvantiteten, derstod i centrum, mens der ikke fra statslig og

Jan Kampmanns oplæg,efter modtagelse afDansk Pædagogisk Historisk Forenings Erna-pris


6

kommunal side blev ofret meget energi påovervejelser omkring det kvalitative indhold iinstitutionernes virke. Det havde uden tvivl denfordel, at det i flere årtier fra udbygningensstart i slutningen af 60’erne var pædagogerneselv, der havde definitionsmagten over hvad derskulle være det pædagogiske indhold i dagin-stitutionen.

Fra midten af 90’erne ændres dette billede. Nubegynder man fra såvel statslig som kommu-nal side i stadig øget grad at interessere sigfor ikke alene institutionernes kvantitative ud-bredelse, men tillige deres kvalitative dimen-sioner, hvilket formelt set formelt kommer tiludtryk ved vedtagelsen af de nationale lære-planer i 2004. Hvilket efterfølgende er blevetfulgt op med stadig nye typer af krav og for-ventninger til hvilke indholdsmæssige opgaverdaginstitutionen skal påtage sig, samt ikkemindst krav om hvordan det skal dokumen-teres, evalueres og testes. Aktuelt er detefterhånden os alle, som nærmest dagligtigennem medier og den offentlige debat blivergjort opmærksomme på, hvor meget pres derer på både børnehaver og vuggestuer medhensyn til at sætte øget fokus på skoleforbe-redende læreprocesser. Denne form for kvali-tativ samfundsmæssigørelse af barndommenkan også betragtes som en ’rationalisering’ afbarndommen, hvor det gælder om at optimeredet enkelte barns udvikling, ikke spilde tiden,havde fornuftige og fremtidsorienterede begrun-delser for enhver pædagogisk handling, osv.Men denne form for rationalisering af barndom-men har også en anden side, som man betrag-te som en rationalisering, forstået somfornuftsgørelse, af det enkelte barn. Tendentieltforventes på et tidligere og tidligere tidspunkt,at børn er tilregnelige, forstået i den dobbeltemening, at vi på den ene side forsøger at gøredet enkelte barn transparent og gennemlystved at opregne det i alle mulige former for mål,tal og vejninger, og på den anden side haromfattende forventninger til børn om allerede ivuggestue- og børnehavealderen at opføre sigmodent, fornuftigt og ansvarligt og i overens-

stemmelse med den institutionelle orden og delæringsintentioner der formuleres mere og mereaggressivt.

Det pædagogiskehukommelsestabI første omgang var den pædagogisk fagligereaktion på denne skarpt optrukne udviklings-tendens relativt positiv. Man så fremkomsten afnationale læreplaner som en potentiel styrkelseaf den faglige status i forhold til fx lærerne, ogvigtigere endnu mente man at implementering aflæreplaner sagtens kunne ligge i forlængelse afde pædagogiske principper man i forvejen arbej-dede ud fra, og endelig var der også en del sommente at det øgede centrale fokus på indholdog læreplaner kunne bidrage til en styrkelse afdet faglige niveau i de enkelte personalegrupper.Umærkeligt har dette måske bidraget til, at denpædagogiske retorik over de sidste 10-15 årogså har ændret sig. Man tog oprindeligt lære-plansbegreberne til sig og koblede dem til depædagogiske forståelser, der i forvejen gjordesig gældende, men efterfølgende blev lærings-orienteringen i stadig øget grad formuleret isammenhæng med skoleforberedelse, hvilketigen indsnævrede forståelsen af læring til typeraf færdigheder, der knyttede sig til de former forfaglighed børn vurderes ud fra i skolesammen-hæng. Når det samtidig blev koblet til de øgedekrav om kontrol, evaluering, test og dokumen-tation, begyndte de pædagogiske rektioner atændre sig. Der etablerede sig en større grad afmodstand mod den fremherskende politik, delsfordi man som pædagog oplevede et størreudefrakommende pres og forventning om løs-ning af flere og flere opgaver uden øgede res-sourcer, dels fordi flere pædagoger begynder atopleve den snævre skoleorienterede lærings-forståelse som en uhensigtsmæssig styring afindholdet i det pædagogiske arbejde.På den anden side har det tilsyneladende væretsvært at etablere en mere offensiv kritik moddenne udvikling. Blandt andet fordi man ikke harværet i stand til at formulere egentlige pæda-gogisk begrundede alternativer til den fremher-skende udvikling.


7

Forsøg på at genetablere et pædagogisk fagligtgrundlag for det pædagogiske arbejde i dagin-stitutioner, som bryder med den skoleprægederetorik og forvaltningslogikkerne, har haft van-skelige vilkår. Også fordi forsøg på at fastholdeeller reformulere hvad der har været daginstitu-tionpædagogikkens egne traditioner, som fxreformpædagogisk inspiration, progressivismeog en vis grad af kritisk pædagogik, er blevetmødt med forskellige former for kritik og margi-nalisering.I den offentlige og politiske debat er det blevetset som en upassende, nostalgisk og tilbage-skuende idealisering af en forældet pædago-gik, som er forsøgt latterliggjort gennem beteg-nelser som ’rundkredspædagogik’, laissez-faire, osv.Men også mange yngre og nyuddannedepædagoger har ikke umiddelbart kunne identifi-cere sig med begrebsbrugen og forståelses-formerne inden for de daginstitutionspædago-giske traditioner. Med inspiration fra poststruk-turalisme og postmodernisme opfattes mange

elementer fra den reformpædagogiske arv atvære ude af trit med nyere forsøg på at gøre opmed essentialismetænkning, ontologiske for-ståelser af mennesket og dermed barnet, samtmed enhver form for fast forankret værdibase-ring af den pædagogiske praksis.

Endelig formuleres også en distance til reform-pædagogikken fra kritiske uddannelsesfor-skere, som med deres påpegning af institutio-nernes og uddannelsessystemets uundgåeligereproduktion af sociale skævheder, uligemagtforhold og marginalisering, anser depædagogiske intentioner for at være naive.

Alt i alt har de senere års udvikling bidraget tildet man kunne kalde et pædagogisk hukom-melsestab, hvor der på den ene side rejses enstadig mere skarp kritik fra pædagogernes sidevedrørende de betingelser det pædagogiskearbejde er underlagt, men hvor det er svært atfå formuleret pædagogiske alternativer,tilsyneladende fordi man mangler et aktivtpædagogisk sprog, der fagligt kan begrundehvorfor man ser skolificeringen som enforringelse af den pædagogiske kvalitet, oghvad det netop er for en kvalitet man ønsker idet pædagogiske arbejde.

Revitalisering af dereformpædagogiske,progressivistiske og kritiskteoretiske standpunkter ogpraksisforståelserHvis der skal etableres fremadrettede kritiskediskussioner af hvad daginstitutionspædago-gikken skal orientere sig mod, hvis ikke denfortsat skal underlægges skoleretorikken,mener jeg ikke det kan lykkes med mindreman tager sit afsæt i reformuleringer, gernekritiske og nytænkende, af det der gennemårtier har været relativt fælles orienterings-punkter for pædagogers forståelse af måletmed og retningen for deres pædagogiskearbejde. Og her spiller arven fra reformpæda-gogik, progressivisme og kritisk pædagogik en


8

stor rolle. Pointen med at reformulere nogle afde væsentligste elementer i disse traditioner erikke blot blindt at forsøge at genindføre dem,men at gøre sig overvejelser om på hvilkemåder de måske stadig i dag og i forhold tilfremtidige ønsker for det pædagogiske arbejdekan give nogle substantielle bud på og frem-provokere kvalificerede diskussioner af andreforståelser af indholdet i og grundlaget for detpædagogiske end de aktuelt fremherskende.Hvad enten man taler om reformpædagogik,progressivisme eller kritisk pædagogik, har delangt hen ad vejen både nogle fælles rødder ogogså ganske samstemmende pædagogiskeforståelser. Jeg vil fremover nøjes med atanvende termen reformpædagogik så den idenne sammenhæng dækker over alle tretraditioner.

Mange vil formentlig være enige om at nogle afde oprindeligt centrale figurer i formuleringen afpædagogiske intentioner, som videreføres ogudvikles af reformpædagogikken, kan siges atvære Comenius, Rousseau, Pestalozzi ogFröbel.

Selve begreberne reformpædagogik og progres-sivisme formuleres typisk i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det skerisær i Amerika og Tyskland, men efterhåndenogså i store dele af Europa, Norden og specifikti Danmark.Vom Kinde aus er overskriften i den tysketraditionsudvikling, mens både reformpæda-gogik og progressivisme fylder meget somoverskrift i den amerikanske sammenhæng.Personer som Francis Parker, Dewey, HomerLane, Neill, Peter Petersen, og senere organi-sationer som New Educational Fellowship ogProgressive Education Association bidrog allemed væsentlige indspil til formuleringer afreformpædagogiske bestræbelser. Længerefremme i århundredet var det betegnelser somfrigørende pædagogik, kritisk pædagogik ogradikale pædagoger, med repræsentanter somFreire, Negt og Giroux, stod for en videreudvik-ling af den reformpædagogiske arv.

På trods af mange indbyrdes forskelle i bådepolitisk holdning og pædagogiske forståelser,var der dog også nogle gennemgående fællestræk og orienteringer, som jeg kort vil trækkeop:

1) Afsæt for den pædagogiske orienteringvil typisk være at formulere konkret kritik affremherskende institutionelle og pædagogiskeforhold, tendenser og praksisformer, medintention om at bidrage til forandringer i enformuleret alternativ retning

2) Hvad enten man kalder det vom kindeaus, child-centered eller med udgangspunkt idet enkelte barn, har det været en fællesbestræbelse at formulere den pædagogiskeintention ud fra en forståelse af hvor barnet erhenne i sin livsproces, hvad der optager det,hvad det orienterer sig mod og har som sit egetforehavende og projekt. Dette har givet sigforskellige udslag, fra i den ene ende at tænkemeget i hvad der er passende udfordringer forbørn i bestemte aldre ud fra udviklingspsyko-logiske forståelser, til i den anden ende attænke det meget konkret som det enkeltebarns optagethed i den enkelte situation, somikke kan forudbestemmes af den voksne, menmå forsøges identificeret ud fra kontekstua-liserede iagttagelser af hvad barnet faktisk gør,siger og forsøger at handle i forhold til. I dentidlige reformpædagogiske tradition, hvorudviklingspsykologien udgjorde et videnskabe-ligt fremskridt i forhold til at forstå børns hand-linger og intentioner på dets egne præmisser,var der en tendens til at tale om dette i termeraf at respektere ’barnenaturen’. I en mereaktuel sammenhæng vil man nok typisk fremfor at tale om en bestemt barnenatur tale om etbørneperspektiv, hvor man er mere åbentnysgerrig efter at finde frem til hvordan barnetselv opfatter sin situation og handler ud fra enbestemt intentionalitet.

3) I forlængelse af dette opfattes læringgrundlæggende ikke alene – og måske knapnok primært – som overlevering af viden, men


9

snarere om aktiv (med-)skabelse af viden,gennem at gøre, handle og forhandle i en fort-løbende udveksling med såvel den materiellesom sociale omverden. Blandt andet Deweyblev kendt for princippet om ’learning by doing’,hvilket i dag måske bedst i den almentudbredte børne- og barndomsforståelse svarertil forståelsen af børn som aktører.

4) Med denne forståelse af relationenmellem barnets handlinger og tilegnelse ogudvikling af viden, og dermed netop i megetbred forstand en forståelse af læring, liggerogså nogle grundlæggende fælles forståelseraf børns læreprocesser, som stiller særligefordringer til hvordan den pædagogiske tilgangtil læring må bygge på og tage afsæt i børnsegne erfaringer, i en mangfoldighed af aktive,sociale og kreative læringsformer, hvor børnigennem den samtidige brug af alle deressanser tilegner sig, afkoder og nykoder denkropslige, mentale, materielle og sociale verdende forsøger at håndtere og begå sig i. Hvis viigen skal relatere til aktuelle måder at forståbørn, er denne tilgang indeholdt i begrebslig-gørelsen af børn som (med-)skabere af meninggennem fortløbende forhandlinger oginteraktioner.5) Ikke bare Dewey, men stort set allemed tilknytning til reformpædagogiske,

progressivistiske og kritisk pædagogiskebestræbelser, anså det for centralt at ladeinstitutioner og skoler afspejle det brederesamfunds demokratiske intentioner. I dette lå,at demokrati ikke så meget var noget børn skallære om eller undervises i, men skulle være detfundament, det levede daglige liv skulle organi-seres omkring. Demokrati handlede såledesom det daglige fællesskab, om den dagligehåndtering af forskellige interesser, om dialogog forhandling. Dette lagde på den ene side optil at se på børn som individer, der havde ret tilat have en mening og forfægte den, hvilket ofteer blevet betegnet som reformpædagogikkensantiautoritære dimension, mens der på denanden side blev lagt vægt på at de individuellerettigheder skulle forvaltes inden for et demo-kratisk fællesskab, hvor alle havde del i etfælles ansvar. Hvad enten man vil vælge atkalde dette for et skolefællesskab, institutions-fællesskab, eller måske i nogle sammenhængeet børnefælles-skab, vil det i et nutidigtperspektiv have forbindelse til en udbredtbetragtning af børn som deltagere.

6) Endelig har det været et gennemgå-ende træk at tale om det hele menneske/dethele barn, hvilket både spiller på den føromtalteforståelse af børns liv og læring som knyttet tildets mangeartede erfaringer og dets multi-


10

sanselige tilgang til konkrete handlinger, og pådets forankring i det nutidige frem for atbetragte det ud fra fremtidige forestillinger ogforventninger. I en nutidig terminologi fangesdette ganske godt ind af begrebssætningen afbørn som beings og ikke blot becomings.

Aktuelle udfordringer til denpædagogiske faglighed– genetablering af daginstitu-tionspædagogik i egen retSom nævnt mener jeg ikke blot man kan vendetilbage til reformpædagogikken og forsøge atgenindføre den i sine oprindelige udformninger.Den må, med Freires ord i forhold til hans egnepædagogiske bidrag inden for den såkaldtefrigørende pædagogik, genopfindes. Hvor kanreformpædagogikken stadig i dag inspirere ogkvalificere? Hvor kan udfordre vores aktuelleforståelser og positioner? Hvor har barndom-mens og institutionernes forandrede samfunds-mæssige placering gjort reformpædagogikkenmere til noget der kan skue bagud mere endfremad? Hvilke nye fremtidsvisioner kan dastilles i stedet? Disse og lignende spørgsmålkan være højst produktive i forsøget på atskabe en offensiv pædagogisk orientering sommodvægt til den fremherskende ’teknologise-ring’ af de pædagogiske målsætninger. Mendet kræver at pædagoger bestræber sig på atreformulere hvad det er de ser som væsentligtfor en børnehavepædagogik, en vuggestue-pædagogik eller en daginstitutionspædagogik i

sin egen ret – altså ikke blot som vedhæng tileller for-skole til skolen.Hvilket igen kræver en reprofessionalisering afpædagogerne, hvor de i stedet for afgivelsen afdefinitionsmagten til det politiske og forvalt-ningsmæssige apparat, eller til eksperter ogkonsulenter, som med deres forskelligebestemmelser og defineringer af det pædago-giske arbejde reducerer pædagoger til social-teknologer, der blot udfører og implementererpædagogiske teknologier, som er bestemt ogbeskrevet af andre.

Tilbageerobringen af definitionsmagten vil ogsåkræve en større grad af fælles bevidsthed omhvad netop den særlige vuggestue-/børnehave-/daginstitutionspædagogiske tilgang kan tilbydeog bidrage med. Som led i en sådan kvalifice-ring af den pædagogiske diskussion bliver detderfor ligeledes væsentligt at (gen-)etablere enpædagogik- og institutionshistorisk bevidsthed.Børnehavepædagogik kan være så meget andetend blot snævert defineret læring med henblikpå at klare sig i skolen, men det kræver at mani den pædagogiske debat kan tænke ud overden tilsyneladende ’nødvendig-hed’, sompræger meget af den aktuelle retorik.Pædagogik må ses som grundlæggendepolitisk, etisk og værdimæssigt baseret, oghandler derfor ikke snævert om tilsyneladendeneutrale læringsmæssige målopfyldelserdikteret af evidensbaseret forskning, men ombredere dannelsesmæssige forestillinger, hvilkethverken er en entydig eller neutral størrelse.I dannelsesdiskussionen ligger også bestræ-belsen på at turde tænke ud over aktuellepåståede nødvendigheder, for i stedet at ladehåbet om fx det gode børneliv være ledestjernefor de pædagogiske formuleringer og idealer.

Og så er vi tilbage ved reformpædagogikken,progressivismen og de forskellige kritiskpædagogiske bidrag, for de var alle optagede afikke blot at reproducere det forhåndenværende,men søgte altid at forandre med henblik på atskabe et børneliv, der var tættere på de idealeforestillinger vi i fællesskab kan formulere. Vikan være enige eller uenige i deres konkreteudformninger af disse forestillinger, men det vilvære dumt ikke at lade os inspirere, udfordre ogprovokere af de ofte forbløffende udfoldede ogreflekterede pædagogiske overvejelser de gjordesig og de praksisafprøvninger det igennemårene resulterede i.


1111

Drude Helweg bød velkommen til den 25.generalforsamling og årsmøde til alle meden særlig velkomst til Agnete Engberg, HelgaSchwede, Karen Effesen Johansen, som harværet med fra starten, til de trofaste og til nyemedlemmer samt de medlemmer, som var påBorgbygård for første gang.Der var hilsner og afbud fra Kalis Helweg -Nielsen og Hans Vejleskov, som også harværet med fra starten.Drude fortalte at Helga Schwede kort før kl.16.30 havde færdiggjort en lille udstilling påførste sal med Frøbel materialer og bøger fraden nu nedlagte store Samling fra det tidligerePædagogseminarium Frøbel Højskolen.

Layoutet til det lovede jubilæums-skrift “Et historisk rids af fore-ningens 5 første år”, skrevet afUlla Fischer, fik Birgit Lerstrup gjortfærdigt søndag nat på trods afsmerter i foden, som var i gips,efter at hun var blevet kørt nedsamme dag. Klokken 8 tirsdagmorgen kunne det gå i trykkenhos BUPL. Kurt Sommer kommed oplaget på vej hjem fraarbejde. Jubilæumsskriftet vilblive uddelt til alle deltagere pågeneralforsamlingen og årsmø-det og sendt til resterendemedlemmer sammen medsommer nyhedsbrevet.

Bestyrelsen foreslog Janni Milsted somdirigent.1. Janni Milsted valgt som dirigent, somkonstaterede at generalforsamlingen varrettidigt indkaldt.2. Drude Helweg valgt til referent med Ulla

Fischer som stikordsreferent under punkterne1, 2,3 og 4.

3. Forslag til og godkendelse afvedtægtsændringerRuth Ingemann fremlagde og begrundede de 3forslag til vedtægtsændringer i § 5. Regnskab,§ 7. Bestyrelsen og § 10. Tegning og Hæftelse,der er redegjort for i Nyhedsbrevet marts 2013.Bestyrelsen stiller i forhold til de udsendteændringsforslag ændringer til at eller formandstryges i § 7. stk.2 og i § 10. stk.3 /formand forat undgå usikkerhed om hvad bestyrelsenmener.Vedtægtsændringerne med de foreslåedenævnte ændringer blev vedtaget.

4. Bestyrelsens beretningDrude startede med og Ole Schultze fortsattemed at uddybe bestyrelsens skriftlige beretningtrykt i marts Nyhedsbrevet.

Bestyrelsens arbejdeBodil Johannesen overtog arbejdet med atskrive Samlingens 2. registratur fra Karen –Lise Lohmann. Den er nu færdigskrevet ogsnart klart til at blive lagt ind på hjemmesiden.Der er stadig stof (arkiv materiale og billeder)nok til en 3. registratur.Som nævnt i beretningen skal vi i dag havevalgt et nyt medlem til bestyrelsen. Vi harspurgt Søren Stenbæk, som var i bestyrelsende første 8 år, om han ville stille op til valg. Detvil han desværre ikke. Vi må håbe på at der enanden af vores medlemmer der vil stille op tilvalg.

I forrige årsberetning fortalte vi at vi havdeintentioner om at foreningen blandede sig i den

1 ww

w.p

aed

his

t.d

k


Et historisk rids af

foreningens 5 første år

af Ulla Fischer

Referat af

Generalforsamlingeni Dansk Pædagogisk Historisk Forening23. april 2013



12

aktuelle pædagogiske debat ud fra en historisksynsvinkel. I forbindelse med hele debatten omAntorinis helhedsskolereform, populært kaldetheldagsskolen, havde det været oplagt at vimarkerede foreningens synspunkter i forhold tilde reformpædagogiske og kritisk pædagogisketraditioner. På bestyrelsesmødet i december fikvi en spændende og indholdsrig drøftelse somstrittede i så mange retninger, at det ikke lodsig indfange i et fælles debatindlæg.

Vi fik i år et spørgsmål fra en journalist på Fag-bladet Foa om hvornår og hvorfor pædagoger ivuggestuer og børnehaver var holdt op med atgå i uniformer. Bodil kunne bidrage med at vi iarkivet har en kasse med to kitler og en rekvi-sition til Magasin til køb af kitler fra en børnehavei 60´erne. Janni kunne præcisere at det formel-le ophør var 1.april 1976 da hele pædagog-området overgik fra statsligt til kommunalt regi iforbindelse med bistandslovens ikrafttræden.For pædagogerne betød det at de fremoverskulle have deres løn og arbejdsvilkår reguleretefter en overenskomst og ikke efter et regle-ment. En af de ting Janni som nyvalgt formandfor Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-organisation (forbund) gav køb på i forhandlin-gerne var pædagogers ret til gratis uniformer.Netop fordi denne rettighed var blevet forvaltetmeget forskelligt på de enkelte institutioner.Det havde bestyrelsen mange eksempler på.Gang på gang viser det sig at bestyrelsensamlet har en stor erindrings- og erfarings-baseret viden. Spørgsmålet hvordan kan vifastholde og udvikle denne viden? Vi kunne

stille spørgsmålet åbent på voresFacebook gruppe profil og så samledenne viden i et småskrift f.eks. omvuggestuer, som vi mangler.

Medlemsstatus pr. 23. april 2013.Vi har siden årsberetningen blevskrevet nu 160 personlige, 7 par og19 institutions, forenings medlem-skaber. I alt 186 medlemmer. 24 med-lemmer har ikke reageret på vores

rykkerskrivelse og fornyetderes kontingent, så demmå vi se i øjnene at vi harmistet.

Drude viste den ny folderog opfordrede medlem-merne til at give en foldertil historisk interesseredepotentielle medlemmer.Budskabet i folderen er, atet medlemskab i DPHFprimært er en støtte til atbevare den fælles fagligepædagogiske kulturarvom børn og pædagoger.

Stor tak til de medlemmer som giver et ekstraøkonomisk bidrag sammen med betalingen afkontingentet.

Vi har i marts Nyhedsbrevet spurgt om hvormange medlemmer der vil have nyhedsbrevesendt digitalt. Vi har fået 13 positivetilbagemeldinger og 6 vil også gerne betalekontingent ved net overførelse via bank. Drudeopfordrede flere til at give hende entilbagemelding på [email protected]

Om digitaliseringsprojektet ved OleDigitaliseringen giver åben adgang til voresSamling mere end et museum kan. Vi er en sålille forening, at vores måde at overleve på erdigitaliseringen af Samlingen. Vi er en lillevirksomhed der drives på frivillig basis ogdigitaliseringen giver os mulighed for at åbne

KENDER DUKENDER DUKENDER DUKENDER DUKENDER DUDANSKDANSKDANSKDANSKDANSKPPPPPÆDAGOGISKÆDAGOGISKÆDAGOGISKÆDAGOGISKÆDAGOGISKHISTORISKHISTORISKHISTORISKHISTORISKHISTORISKFORENING?FORENING?FORENING?FORENING?FORENING?

Du skal kende din fortidDu skal kende din fortidDu skal kende din fortidDu skal kende din fortidDu skal kende din fortidfor at forstå din nutidfor at forstå din nutidfor at forstå din nutidfor at forstå din nutidfor at forstå din nutidog forme din fremtidog forme din fremtidog forme din fremtidog forme din fremtidog forme din fremtid

Det er Dansk PædagogiskHistorisk Forenings sloganog det forpligter!

Læs om os her eller besøg ospå nettet

ww

ww

ww

ww

ww

ww

ww

w.p

aed

his

t.d

k.p

aed

his

t.d

k.p

aed

his

t.d

k.p

aed

his

t.d

k.p

aed

his

t.d

k


13

Borgbygård uden vi arbejder os ihjel.Ca. 2000 af Samlingens billeder, er scannetind, og vi har dobbelt så mange billeder derendnu mangler at blive scannet. Billederne erregistreret med oplysningerne fra Registratur 1og derfor kortfattet kommenteret.Offentliggørelsen giver mulighed for at kom-munikere om materialet og på den måde kan visamle og udbygge den viden, vi har på nuvæ-rende tidspunkt. Vi satser på at kommunika-tionen kan foregå via hjemmesiden. Ligesom vikan i gangsætte en tematiseret opsamling afviden på vores Facebookgruppe profil.Vi lægger op til at søge om flere midler.

Bestyrelsens skriftlige og mundtlige uddybningaf årsberetningen blev taget til efterretning ogvedtaget.

Efterfølgende kom følgende kommentarer:Hanna Engelbrecht tog hatten af for bestyrel-sens arbejde og sagde at det er spændende atkomme på Borgbygård.Ulla Liberg har forsøgt at gøre opmærksom påforeningen ved at lægge oplægget(pressemeddelelsen) om årets Erna-prismod-tager Jan Kampmann ind på Facebook.

5. Godkendelse af foreningens regnskabRuth Ingemann fremlagde foreningens regn-skab med de kommentarer der står i Nyheds-brevet. Revisorerne roste regnskabet for atvære grundigt, detaljeret og overskueligt atrevidere.Regnskabet blev godkendt med akklamation.

Ruth fremlagde budgettet for 2013 via projek-toren og nævnede egenfinansieringen til pro-jektet og udgifterne til rengøring er hævet for atkunne få nogle til at gøre rent på Borgbygård.Det har været et problem at finde det.

6. Fastsættelse af kontingent for detefterfølgende regnskabsårKontingentsatserne for personligt, par oginstitutions medlemskab fastholdes på 2013niveau.

7. Indkomne forslag: Ingen

8. Valga) Bestyrelsen: Ulla Fischer, Janni Milsted og Ruth Ingemann blev genvalgt. Jan Carstens blev valgt som nyt medlem. Følgende var ikke på valg i år: Ole Schultze Henriksen, Kirsten Nøhr Christiansen og Drude Helweg.b) Suppleanter: Birgit Lerstrup, Bodil Johansen og Ingrid Colmorten blev genvalgt.c) Revisorerne Ebba Jørgensen og Martin Jørgensen blev genvalgtd) Erna – udvalget: Lene Lind og Margit Vinther blev genvalgt Ulla Liberg var ikke på valg og Janni Milsted er udpeget af bestyrelsen

9) Eventuelt: Intet

Dirigenten takkede for god ro og orden ogDrude takkede Janni for at føre os roligt oghurtigt gennem dagsordenen.

Kassereren Ruth Ingemann fremlægger regnskabet


14


En festlig fødselsdag!Margit Vinther førte an og LotteKjærsaa spillede op til fælles-sang:“Mylder sang” som en hyldesttil foreningen.Derefter sang vi ThomasSigsgaards sang fra 1944“Der er så mange ting i barnetsverden” som en markering afbarndommen og historien omdenne.Pædagogikkens historie blevmusikalsk formidlet i LotteKærså´s sang skrevet ianledning af hendes modtagelseaf Ernaprisen i 2008.(trykt i Nyhedsbrevet juni 2008.)

..og ind i mellem nåede vi atspise og skåle med “bobler”

Bestyrelses planlægger slagets gang...

“Mylder sang”, en hyldest til foreningen


15


16

EmdrupSkrammellegepladsfylder 70 år

Emdrup Skrammellegeplads der nu kan fejre sit70 års jubilæum er en institution der har haftstor betydning for udviklingen af de reform-pædagogiske tanker, for legepladsbevægelseog for forestillinger om den gode leg. En betyd-ning som understreges af at skrammellegeplad-sen er nr. 1. på listen, da kulturministerietoffentliggjorde sin børnekultur kanon i 2006.

Dens historie, som en del af den reformpæda-gogiske bevægelse, bliver ikke mindre væsent-lig at fastholde set i lyset af nutidens pædago-giske diskussion om folkeskolen. Blandt andetkarakteriseret af Dansk Folkeparti i forbindelsemed det nye skoleforlig begejstret bekendtgørat nu er reformpædagogikken død.

Så lidt historie og baggrund for legepladsenførste år:

“Da jeg drejede nøglen om i låsen, smækkedeporten op med et brag på grund af presset fradet lille hundrede børn, som ønskede at tagegræsmarken og alle dens herligheder i besid-delse - der var tryk på fra starten, og detbeskedne antal mursten, brædder og skram-mel forsvandt som dug fra solen og omsattes iløbet af nogle få timer til huler og hytter. Lydenaf hammerslag, skærende save, rumlendetrillebøre og skingre barnestemmer forenedestil en symfoni, hvor solisterne afløste hinanden

som dominanter i spillet på baggrund af detsamledes orkesters intense musiceren.Rygterne om at mulighedernes land var åbnetgik som en løbeild over hele kvarteret, og iløbet af den første dag kunne jeg notere etbesøg på små tusinde børn.”

Så poetisk skildrer lederen af EmdrupSkrammellegeplads - John Bertelsen (1917 -1978 ) - åbningsdagen d.15 august 1943.Legepladsen bliver af eftertiden udråbt somverdens første legeplads af denne karakter, oget af Danmarks få bidrag til verdenspædago-gikken, siden Grundtvig og Kold.( BerlinskeAften1959 & Sigsgaard 1978 ).

John Bertelsen,nyuddannet fra Kursus forSmåbørnslærerinder,er blevet ansat somlegepladsens leder da legepladsen kan slåportene op. Pladsen er beregnet for børn iskolealderen. Der betales ikke kontingent,eller for materialer. John Bertelsen er deneneste ansatte, men det er dog almindeligt, atandre voksne fra boligområdet engang imellemgiver en hånd med. Af aktivitetsmuligheder erder bl.a.: Hus- og hulebyggeri med brædder,mursten eller i form af jordhuler. Bål, enten vedet dertil indrettet bålsted eller ved ildsteder ihulerne, hvor børnene også kan tilberede mad.Bygning af tårne og en vindmølle. Lege bl.a. ien gammel bil. Boldspil etc. etc.

Emdrup skrammellegeplads fejrerjubilæet med fest og åbenthusfredag d. 16 august kl.13 -16

Program:Kl. 13.00 Festpladsen åbner.

Diverse boder, børneboder, bar mv.Musik ved Anne violin ogØivind på harmonika.

Kl. 14.00 Pladsen lukkerVelkomst.Skrammelsangen.Balloner slippes fri

Kl. 14.10 Brian MikkelsenKl. 14.20 Pernille HviidKl. 14.30 Lone KristensenKl. 14.40 Pladsen åbner igen.

Gøgl på pladsen ved Øgle GøglerneKl. 15.40 SkolekorKl. 16.00 Farvel og tak.

Alle er velkommendeEmdrup Skammellegeplads,

Keldsøvej 5, København ø


17

John Bertelsen har i sit arbejde hentet megeninspiration fra havearkitekten Carl Th. Sørensender i 1931 i bogen “Parkpolitik i Sogn ogKøbstad” præsenterer den berømte passus,hvor skrammellegeplads-begrebet for førstegang præsenteres:

“‘Måske kunne vi her forsøge at indrette enslags skrammellegeplads på et passende ogret stort areal, hvor børnene fik lov at udnyttegamle biler, papkasser, kvas og andre slagsting. Det er muligt, at der måtte opsyn til, bådefor at hindre at alt for slemme udslag afufordragelighed og for at afbøde mulighedernefor at børnene kommer til skade. Rimeligvis eret sådant opsyn dog ikke nødvendigt”(Sørensen 1931)

Det, der ifølge C Th. Sørensen skulle adskilleskrammellegepladsen fra den ordinære lege-plads,var:“ ganske enkelt, at den byder børnene mulig-heder for at skabe og forme. De kan drømmeog fantasere og gøre drømme og fantasier tilvirkelighed, i hvert fald til en virkelighed sombarnesindet er fuldt tilfreds ved.(..) En skram-mellegeplads kan nogenlunde give byernesbørn de samme rige muligheder, som landetsbørn har. Der skal være kvas, gamle brædderog bræddestumper, mursten, tagsten, kloark-rør, kasserede biler, både, vogne, trille-børe oghvad ellers kan nævnes af skrammel. Børnenekan benytte det alt sammen. Alene dette, at dekan grave i jorden, så galt de vil, giver demstorartede muligheder” (Sørensen 1950 ).

I sin beskrivelse af børnenes konkrete leg påskrammellegepladsen tog John Bertelsenudgangspunkt i de tidligste reformpædagogiskeideer der så den menneskelige udvikling, somen proces, hvor mennesket fra fosterstadiet oglivet igennem bevægede sig gennem en rækkeaf udviklingstrin, svarende til dem, som racenhavde gennemgået siden tidernes morgen.Barnet var lig urmennesket - de vilde og legenet instinkt - en primitiv måde at komme af medenergi på. (Connick - Smith 1993)

“Det er en kendt sag, at børn er primitive, deelsker at lege urmennesker, som drager på togtfra over- eller underjordiske huler. Grene,bræddestumper, murbrokker og rørstumper, altkan bruges til at lave huler af. Byggepladser,klunsepladser o. l. har altid med en magnetiskkraft trukket børnene til, her er noget at prøveforstand og kræfter på. På bygge- og klunse-pladser finder barnet næring for sin fantasi ogsin opdagelsestrang, det leger mekaniker,opfinder, stilladsarbejderen, som ikke kendertil svimmelhed o; s. v. ( Bertelsen 1952)

John Bertelsen beskriver selv sin rolle påskrammellegepladsen på denne måde:“Jeg var skafferen og formidleren - en ældreven - der på visse områder havde lidt flereerfaringer, og lidt større overblik en dem.I nogle tilfælde måtte jeg tage børnene lidt vedhånden - i andre bremse af hensyn til helhedenog den verden som vi nu engang skulle leve i .Legepladsen var børnenes egen byggelege-plads, ganske vist med en voksen leder, mensom tiden gik overtog de mere og mereansvaret for deres leg og beskæftigelse(...).Nu og da forsvandt jeg for børnene og lagdemig i det høje græs i legepladsens fjernestehjørne for at lytte til legens pulsslag”(Bertelsen 1958).

70 år er gået og Skammellegepladsen i Emdruper af mange grunde noget andet i dag. Tiderneog betingelserne har forandret sig men lege-pladsen er stadig en unik institution som harsine rødder i de reformpædagogiske tanker derprægende den fra starten.

Er man interesseret at læse mere om EmdrupSkrammellegeplads end denne lille appetit-vækker, så kan bogen “Skrammellegepladsen“rekvireres på Dansk Pædagogisk HistoriskForenings hjemmeside.

Ole Schultze Henriksen


18

KortforeningsnytVelkommen til følgende nye medlemmer:Petrine Larsen, Kirstinedalsvej16,3tv, 2000 FrederiksbergInge Christensen, Rømersgade 9B.st. 1362 København KPer Ludvig Pedersen og Christiane, Gl. Kalkbrænderivej 16.2tv.

2100 Kbh. ØBirthe Kirknes, Smallegade 42, 2000 FrederiksbergLise Ahlmann, Engen 4, 3460 Birkerød

Gitta Scheer, Ved Klosteret 19, 2100 København ØLene Sæverud, Duevej 114.st.th, 2000 FrederiksbergJytte Hare, Græse Bygade 3, 3600 Frederikssund

Følgende medlemmer har ikke fornyet deres kontingent for2013 efter rykkerskrivelse og betragtes som udmeldt:Tonny Nelleborg Andersen, Odins Tværgade 6.3.tv. 2200 Kbh. N

Else-Marie Berggreen, Sognegårds Allé, 19.st.th, 2650 HvidovreRille Bredsdorff, Borgmester Jensens Allé 31, 2100 ØsterbroBUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 19, 2750 Ballerup

Børnehaven Kongerosen, Valdemarsgade 10,1655 København VInge Grønlund, Hornemanns Vænge 27,3.tv, 2500 ValbyGrethe Gogge Heigaard, Prinsesse Maries Allé 12.1tv, 1908 Frb.

Sonja Henriksen, Morelgangen 12, 3460 BirkerødHans Højer, Skovvejen 39, 4200 SlagelseLise Højrup, Holsteinsgade 53,1.th, 2100 København Ø

(Ubekendt på adressen)Gerd Ammentor Jensen, Guldbergsgade 123 st.th.2200 Kbh. NHenning Koppart, Amagergade 4C, 1423 København K

Marianne Bruijn Larsen, Kikkenborg 20, 9310 VodskovAase Laursen, Riskær 15,1-th, 2610 RødovreKarin Mathiesen, Cedervænget 47 A,1, 2830 Virum

Annette B. Mortensen, Smedegade 23,3, 6700 EsbjergSusanne Holm Nielsen, Børkop Allé 16, 2770 KastrupOmep, att Karen Meincke, Frie Børnehaver og Fritidshjen,

Klerkegade 10 B, 1315 Kbh. KBente Sidenius, Æblevej 51, 2400 Kbh. NVIngrid Sørensen, Adelgade 59,1th, 1304 København K

Suz Wang, Ved Volden 13,st.tv, 1425 København KLise Halkier, Borups Allé 115,1, 2000 FrederiksbergJan Ole Nielsen, Dybendalsvej 49 st.tv. 2720 Vanløse

Dosseringens vuggestue fyldte75 år den 31 maj 1013

Det blev fejret af både børn og voksne og demange gæster, der kom.Det er ret specielt at en vuggestue i 75 år kunhar haft 4 ledere.Lederne og personalet har gemt mange spæn-dende ting gennem årene. Souschefen havdearrangeret en meget flot billedudstilling, derviste meget om vuggestuens liv og historiegennem tiderne.Ligeledes blev der også vist en video fra 1948,hvor man bl.a. ser børnene blive badet og fåvuggestuens tøj på. Den video er vi så heldigeat have i DPHF.

Vi har fået lovning på, at vi i foreningen på ettidspunkt kan overtage materialerne. Vi villeønske at andre institutioner også ville tænkepå .at gemme billeder og materialer til voresforening.Vuggestuen har ry for at være en rigtig godvuggestue, hvilket jeg kan bekræfte, da jeg harhaft mit oldebarn gående der til hun startede ibørnehave for nylig.

God vind fremover til Dosseringens vuggestueVenlig hilsen Janni Milsted

Dosseringens Vuggestue75 år

1938 - 2013

31. maj 201313.00 - 15.00

Vi glæder os til at se kollegaer, BUF & Nørrebro/Bispebjerg Distrikt , samt vores samarbejdspartnere og forretningsforbindelser.

Vi håber også, at tidligere ansatte, børn & forældre vil kigge forbi.

Reception


19

Danske børn på flugtOktober 43Foredraget sætter fokus på betydningenaf pædagogik.Det handler om holdninger til vores med-mennesker og viljen til at hjælpe når detgælder. For at forstå historiens begiven-heder må vi se på hvorfor menneskerhandlede som de gjorde.

Historikere har mange udlægninger af de dan-ske jøders flugt til Sverige i oktober 43. Det eren kendsgerning, at det lykkedes flertallet atundslippe nazisternes jødeforfølgelser.I Europa døde 9 ud af 10 jødiske børn – iDanmark overlevede børnene; men hvorfor gikdet så meget anderledes end i resten afEuropa? Det er først når vi ser på forholdenefor børnene og vurderer betydningen af danskpædagogik, at vi kan finde svaret.

Besættelsestidens begivenheder kan forståshvis vi går over 200 år tilbage og ser på depædagogiske tanker og ideer, der har påvirketarbejdet i skoler og institutioner. Det handlerom frihed og tolerance, men også om troenpå, at en pædagogisk indsats kan forbedrelivsbetingelserne. I dag vil man betegne pione-rernes pædagogik som inkluderende.Pædagogisk tænkning fra guldalderen kanmåske inspirere os til en målrettet integra-tions indsats.

De danske børn der måtte flygte for 70 årsiden reddede livet, men krigens traumatiskeoplevelser satte sig meget tydelige spor ideres liv. Nyere historieskrivning fortæller bør-nenes historie og giver os vigtige informatio-ner om barndommens betydning. Her kan vihente viden i historien til vores pædagogiskearbejde med nutidens flygtninge børn. Derblev oprettet skoler for de danske flygtningebørn i Sverige og familierne forsøgte at fåhverdagen til at fungere.Historiefortællingen fra tiden omkring besæt-telser giver os også et indblik i mennesketsreaktioner når den at trygge verden vi kenderforsvinder. Gennem beretningerne fra krigenkan vi få en større forståelse for mennesket.

Medlemsmødetorsdag d. 24.oktober 2013kl. 17:00 – 19:00på Borgbygård

Tema:Danskebørn påflugtOktober 1943i

Sæt X ikalenderen!

Aftenens oplægsholder:Jan Carstens,nyvalgt bestyrelsesmedlem i DPHF

Jan Carstens arbejder som projektlederog konsulent efter i mange år at haveværet seminarielærer på det tidligereMontessori Seminarium og senerePædagoguddannelsen København


20

Eftersendes ikke ved vedvarendeadresseændring, men tilbagesendesmed oplysning om ny adresse

Dansk historisk pædagogisk foreningco. Drude HelwegSprogøvej 7, st. midtfor2000 Frederiksberg

B

Adresseliste

BestyrelsenDrude Helweg, forretningsførerSprogøvej 7. st. mf., 2000 Frederiksbergmobil: 23 37 78 73e-mail: [email protected]

Ruth Ingemann, kassererGalgebakken Sønder 8-3A, 2620 AlbertslundTlf. 43 64 09 33 mobil 29 90 51 98e-mail: [email protected]

Ole Schultze HenriksenKulhusvej 39, 3630 JægersprisTlf. 47 53 00 47e-mail: [email protected]

Ulla FischerGråbrødrestræde 23, 5. sal, 1156 Kbh. KTlf. 33 11 66 23e-mail: [email protected]

Kirsten Nøhr ChristiansenZolas Allé 7, 2860 SøborgTlf. 39 67 09 32 mobil 21 82 35 03e-mail: [email protected]

Janni MilstedMjølnerparken 48, 2200 København Nmobil: 28 18 17 57e-mail: [email protected]

Jan CarstensTjørnekrogen 9, 2820 gentofteTlf. 21 295 077e-mail: [email protected]

SuppleanterBirgit LerstrupJ.P.E. Hartmanns Allé 2-B, 2500 ValbyTlf. 36 16 22 62 mobil: 51 94 22 62e-mail: [email protected]

Bodil JohansonTranehusene 67, 2620 Albertslundmobil: 25 78 77 14e-mail: [email protected]

Ingrid ColmortenTagensvej 165, 2.tv, 2400 København NVTlf. 35 81 50 09 mobil: 20 75 50 85e-mail: [email protected]

ERNA-udvalgetUlla LibergBerggrensgade 54, 21oo Kbh. ØTlf. 39 20 07 57e-mail: [email protected]

Lene LindKirkheltevej 145, 3450 AllerødTlf. 48 28 00 12e-mail: [email protected]

Margit VinterAnekæret 31,3520 FarumTlf. 44 95 06 81e-mail: [email protected]

Fra bestyrelsen: Janni Milsted

RevisorerEbba Jørgensen og Martin JørgensenHavdrupvej 124, 2720 VanløseTlf. 38 74 85 92 mobil 61 78 38 74e-mail: [email protected]

FORENINGENS POSTADRESSESprogøvej 7, st. midtfor, 2000 FrederiksbergTlf. 23 37 78 73Giro 9228004bank reg. 1551 konto 9228004

SAMLINGEN, BorgbygårdEnglandsvej 358, 2770 KastrupTlf. 35 85 69 78 - onsdag kl. 10-13e-mail: [email protected]

ww

w.p

ae

dh

ist.

dk

Nyhedsbrevet er redigeret af Drude HelwegLayout: Birgit Lerstrup.Fotos: Ole Schultze Henriksen.Artikler og indlæg til kommende numre mod-tages gerne og sendes på mail til redaktøren.BUPL har velvilligt støttet os med trykning

Documents

Nyhedsbrev sommer 2010 - Dansk Pædagogisk … for at stille tilstrækkelig mange dagins-titutionspladser til rådighed i forhold til et stærkt voksende behov. Vi kender alle sam-men