Hvordan kan vi i fællesskab mere?¸gletal vedrørende arealforbrug på skole- og dagins tu onsområdet i Skanderborg Kommune samt 3 udvalgte kommuner. Idéudvikling I idéudviklingsfasen

WORKSHOP 10 idéer

IDÉER 3 temaer

UDVIKLINGSMØDER Case 1 og 2

Case 2

POTENTIALEKATALOGmed idéer, temaer, cases mm.

Tema 1

Tema 2

Tema 3

Case 1

Tema 1

Tema 2

Tema 3

Poten alekatalog

Faciliteterude og inde

Ins tu oner

Vidensdeling

Mul anvendelse

Erfaring

Mobil-scene

Ressourcebank

GaltenSkovby

StorringVeng

Stjær

Overblik lgænge-lighed

Tiltræk-ningskra

Ressour- cebank

Fællesskab Medarbej- derskab

Forening Beboere Det off entligePrivat erhverv

Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune

12. JUNI 2017

Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni 2017 2

Kolofon IndholdsfortegnelseINTRODUKTION & BAGGRUND 3Indledning Bedre bygningsanvendelse – et poten alekatalog Metode og afgrænsning Processen Læsevejledning

DEL 1 – SAMMENFATNING 6Poten aler l bedre bygningsanvendelse Poten aler vedrørende bygningsdri

DEL 2 – AREALOPTIMERING I KOMMUNERNE – ET STRATEGISK BEHOV 7Generelt om poten aler Skanderborg Kommune

DEL 3 – OVERBLIK OVER DEN KOMMUNALE BYGNINGSMASSE 8Introduk on Kommunale bygninger Udvalgte nøgletal

DEL 4 – POTENTIALER FOR BEDRE BYGNINGSANVENDELSE 11Introduk on 10 idéer Poten aleområder Idéudvikling – Case 1: ”Fleksibel bygningsmasse i Ry” Idéudvikling – Case 2: ”Herskind Madkulturhus”

DEL 5 – POTENTIALER VEDRØRENDE BYGNINSGDRIFT 32Introduk on Poten aler, der er iden fi ceret i processen

DEL 6 – BILAGSMATERIALE Områdeinddeling af den kommunale bygningsmasse [distriktskort m illustra oner] Ejendomsliste Nøgletal for Skanderborg Kommune samt udvalgte kommuner

Opdragsgiver:Skanderborg Kommune

Kontaktperson:Leder af Bygningsafdelingen for kommunale bygningerLars Bak

Poten alekataloget er udarbejdet i samarbejde med Skanderborg Kommune af:COWI A/SJens Chr. Skous Vej 98000 Aarhus C


IndledningSkanderborg Kommune råder over en bred og nuanceret bygningsmasse, der danner ramme om mange forskellige ak viteter fra folkeskoler, dagins tu oner, ældreboliger, plejecentre, kommunal administra on l fri ds- og kulturak viteter mm.

Skanderborg Kommune har fokus på at anvende og drive kommunens bygninger så eff ek vt som muligt og på en måde, så det kommer kommunens borgere bedst muligt l gode.

Målet er at sikre, at der løbende re es opmærksomhed på at udny e de kommunale bygninger bedst muligt, og sikre at kommunen kun råder over den bygningsmasse, som er nødvendig for at understø e de kommunale lbud og ak viteter.

Med udarbejdelse af de e poten alekatalog sæ er Skanderborg Kommune fokus på at skabe overblik over Skanderborg Kommunes egne bygninger og anvendelsen af dem.

Op mering af bygningsanvendelsen skal ikke alene ses i forhold l hvilken kerneopgave, bygningen skal understø e, men også ved at se den kommunale bygningsmasse som en fællesressource på tværs og sikre, at den indre es og udny es eff ek vt således, at fl est mulige brugere vil få glæde af bygningsmassen.

Overskri en er “Hvordan kan vi i fællesskab mere?”.

I Skanderborg Kommune tænkes der i fællesskaber, og hvordan kommune og kontraktholdere hjælper hinanden med at skabe det bedste lbud l lokalområdets beboere.

Den lgang udgør en central indgangsvinkel for de e poten alekatalogs afdækning af idéer og poten aler for bedre brug af kommunens bygninger og bygningsdri .

INTRODUKTION & BAGGRUNDBedre bygningsanvendelse – et poten alekatalogPoten alekataloget er resultatet af en proces, som er re et mod at iden fi cere poten aler i at tænke hvordan anvendelsen af kommunens bygninger kan op meres på tværs.

I Skanderborg Kommune er ins tu onslederne (skoleleder, dagins tu onsleder, ældrecenterleder etc.) kontraktholdere og har et stort autonomi og ejerskab i forhold l anvendelse og indre dri af bygningerne. De e ejerskab hos brugerne for udviklingen af deres bygninger er i overensstemmelse med visionerne i Kommune 3.0 om, at fællesskabet skabes i et ak vt sammenspil mellem borgere og kommune.

Det har derfor været et vig gt udgangspunkt at skabe en proces, der har givet mulighed for bred inddragelse af kontraktholdere og tekniske serviceledere.

Skanderborg Kommune har således igangsat en proces omkring iden fi ka on af idéer og poten aler for op mering af lokale- og arealanvendelsen af de bygninger, som ejes af Skanderborg Kommune.

Hensigten er at:• Styrke det ”fælles vi” – med fokus på, hvad kan vi sammen og for

lokalsamfundet.• Sigte mod op mal udny else af den samlede bygningsmasse

med fuld gennemsig ghed omring dri sudgi er, arealforbrug og vedligeholdelsesniveau på de enkelte bygninger

• Understø e kerneopgaverne bedst muligt, tage højde for særlige lokale behov (herunder kommune 3.0 og sikre kvalitet for brugerne)

• Skabe overblik over anvendelsen af den nuværende kommunale bygningsmasse

• Iden fi cere idéer og poten aler l bedre brug af kommunens ejendomme

• Inddrage kontraktholdere og tekniske servicemedarbejdere, der har lokalkendskab l bygningerne

• Skabe en proces, der stø er kontraktholderne i at tænke brugen af kvadratmeter fl eksibelt og eff ek vt

• Styrke netværk og faglighed hos tekniske servicemedarbejdere• Iden fi cere poten aler vedrørende bygningsdri en.

Metode og afgrænsningDen bærende metode i udarbejdelsen af poten alekataloget har været udviklingen af idéer og poten aler gennem inddragelse af kontraktholdere og tekniske serviceledere. Metoden baserer sig på a oldelse af workshop, dialogmøde og udviklingsmøder, som beskrives nærmere i næste afsnit vedrørende processen for udarbejdelse af poten alekataloget.

Der er gennemført dataindsamling i form af udarbejdelse af liste om kommunale ejendomme i Skanderborg Kommune samt udtræk af BBR-arealer for skoler og dagins tu oner for Skanderborg Kommune samt 3 udvalgte kommuner.


ProcessenPoten alekataloget er udarbejdet gennem en proces, der har omfa et følgende faser; opstarts- og dataindsamlingsfase, idéudvikling, iden fi ka on af poten aler samt sammenfatning af poten alekatalog.

OPSTART OGDATAINDSAMLING

IDÉUDVIKLING IDENTIFIKATIONAF POTENTIALER

POTENTIALE-KATALOG

Hvordan kan vi i fællesskab mere? - en workshop om anvendelse og drift af bygninger i Skanderborg Kommune 2017-03-31

Hvordan kan vi i fællesskab mere?- en workshop om anvendelse og drift af bygninger i Skanderborg Kommune

I Skanderborg tænker vi i fællesskaber og Kommune og kontraktholdere hjælper hinanden til at skabe det bedste tilbud til lokalområdets beboere. Den tilgang ønsker Skanderborg Kommune at støtte og styrke yderligere.

Skanderborg Kommune inviterer derfor dig som kontraktholder samt 1 teknisk servicemedarbejder til at deltage i en workshop:

Fredag 31. marts, klokken 8-12, på Skanderborg Fælled.

Der indgår frokost "to go" i arrangementet.

På workshoppen arbejdes der især med idéer til, hvordan de kommunale bygninger kan anvendes bedst muligt, og idéer til hvordan flere – institutioner, foreninger og borgere – kan gøre brug af de samme m². Anden del af workshoppen handler om, hvilke muligheder, der kan være i samarbejde om nogle bygningsdriftsopgaver.

Workshoppen faciliteres af COWI og Skanderborg Kommunes bygningsafdeling.

Mvh Bygningsafdelingen v/Lars Bak

Hvordan inviterer vi byen indenfor i vores bygninger, så vi får de mest aktive m²?Hvilke ekstra tilbud kan

vi i fællesskab tilbyde vores nærområde?

Hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden med lokaler i lokalområdet?

Hvilke fælles bygningsdrifts-tilbud ville I benytte jer af, hvis de var en mulighed?

Opstart og dataindsamlingProcessen blev indledt med en opstarts- og dataindsamlingsfase, hvor projektets formål og proces blev planlagt i samarbejde med Skanderborg Kommune, ligesom indsamling af data blev påbegyndt.

Dataindsamlingen har omfa et kortlægning og visualisering af hvilke bygninger, som ejes af Skanderborg Kommune, samt indsamling af nøgletal vedrørende arealforbrug på skole- og dagins tu onsområdet i Skanderborg Kommune samt 3 udvalgte kommuner.

Idéudvikling I idéudviklingsfasen blev d. 31. marts 2017 workshoppen ”Hvordan kan vi i fællesskab mere?” gennemført, hvor kontraktholdere og tekniske serviceledere var inviteret l at bidrage med idéer l poten aler og konkrete forslag l op mering af bygningsanvendelsen samt overvejelser omkring bygningsdri en.


På workshoppen blev der arbejdet med idéer l, hvordan de kommunale bygninger kan anvendes bedst muligt og idéer l hvordan fl ere – ins tu oner, foreninger og borgere – kan gøre brug af de samme kvadratmeter. Opgaven var i fællesskab at komme med forslag l ”smartere kvadratmeter” i nærområdet, på tværs af bygningskategorier.

E er workshoppen var der endvidere mulighed for at deltagere, der var forhindret i deltagelse på workshoppen, kunne fremkomme med supplerende idéer.

I forlængelse af workshoppen blev der gennemført et dialogmøde med tekniske serviceledere, som havde som formål at undersøge og uddybe, hvilke idéer og muligheder tekniske serviceledere - med afsæt i resultaterne fra workshoppen d. 31. marts 2017 - ser i forhold l på sigt at skabe synergi og smartere/bedre løsninger for dri en af de kommunale bygninger.

Iden fi ka on af poten alerIdéerne fra workshoppen d. 31. marts 2017 er illustreret i poten alekatalogets DEL 4. På baggrund af de fremkomne idéer på workshoppen blev der udvalgt 2 idéer l en videre udfoldelse med henblik på en konkre sering af idéen.

For hver af de udvalgte idéer blev der gennemført et møde med kontraktholder og berørte aktører, hvor der blev arbejdet med at belyse konkrete poten aler og muligheder, der har ført l en overordnet illustra on af:

• de berørte bygninger• nuværende og frem dig anvendelse af bygninger• generelle betragtninger vedrørende arealanvendelse før og e er.

Poten alekatalogResultaterne af processen er samlet i nærværende poten alekatalog.

Læsevejledning

• DEL 1: Udgør en sammenfatning af poten alekataloget.

• DEL 2: Beskriver arealop mering som et strategisk perspek v i udviklingen af kommunernes ejendomme.

• DEL 3: Samler et overblik over den nuværende kommunale bygningsmasse i Skanderborg Kommune.

• DEL 4: Giver på bud på idéer og poten aler for bedre bygningsanvendelse i Skanderborg Kommune.

• DEL 5: Beskriver idéer l bedre bygningsdri

• DEL 6: Omfa er bilagsmateriale l poten alekataloget, herunder geografi sk visualisering af kommunens ejendomme.


DEL 1 - SAMMENFATNINGPoten aler for bedre bygningsanvendelsePå workshop d. 31. marts 2017 fremkom 10 idéer, der peger på poten aler for bedre anvendelse af de kommunalt ejede bygninger i Skanderborg Kommune:

A. Fælles booking system for at opnå fl ere brugere af samme lokaleB. Lokaleportal l Hørning og VirringC. Bedre udny else af skolekøkken l mad i VirringD. Fleksibel bygningsmasse i RyE. Ry 0-18 år: Kapacitets- og bygningsanalyseF. Kulturkra værket i StjærG. Samdri og bedre anvendelse af eksisterende bygninger i GaltenH. Fælles ressourcebank for Skanderborg KommuneI. Porskjær Mul hus – bedre udny else af lokalerJ. Herskind Madkulturhus

På baggrund af idéerne er iden fi ceret 3 temaer:

• Fleksible bygningsanvendelser.• Bedre udny else af faglokaler.• Fælles bookingsystem.

Ud af idéerne – og inden for 2 af de 3 temaer – er udvalgt 2 idéer, der er videreudviklet på med henblik på at komme idéernes poten aler et skridt nærmere:

• Case 1: Fleksibel bygningsmasse i Ry (Idé D)• Case 2: Herskind Madkulturhus (Idé J).

Den inddragende proces omkring bygningsanvendelse viser, at det er værdiskabende at samle aktører omkring bygningsanvendelse og i fællesskab generere idéer l bedre og mere eff ek v anvendelse af de kommunale bygninger – at se på hvordan vi i fællesskab kan mere.

Idéudviklingen viser at der er poten aler for at skabe synergi og smartere m² i bredere dsrum på dagen.

Belysningen af de udvalgte cases - særligt den ene - peger på, at der er et økonomisk poten ale ved at forfølge sporene i de 2 konkrete cases.

Der er et poten ale i at se strategisk på bygningsanvendelse på tværs af opgaver og organisering – at se det som et mind set.

AnbefalingerPå baggrund af de ovenstående konklusioner anbefales det derfor:

• at styrke og udbrede et mindset omkring at tænke strategisk og innova vt omkring bedre og mere eff ek v bygningsanvendelse.

• at forfølge idéerne i de 2 cases og afdække poten alerne mere konkret i form af et beslutningsgrundlag/businesscase, der beskriver muligheder, løsninger og konsekvenser.

• at der arbejdes videre med at udvikle andre lignende idéer ud fra lsvarende lgang og mind set som i de 2 cases (inddragende

proces med idéudvikling, kvalifi cering, beslutning, realisering). Den inddragende proces skal gøres opera onel, f.eks. i form af en drejebog, der beskriver fremgangsmåde for hvordan idéer udvikles, hvem der er tovholder mv.

• at der fremadre et arbejdes med udvikling af en ejendomsstrategi, der fastsæ er, hvordan der arbejdes med op mering af bygningsanvendelse samt indsatsområder for, hvordan strategien skal implementeres. Det foreslås, at indsatsområderne blandt andet omfa er de tre iden fi cerede temaer.

Poten aler vedrørende bygningsdri De fremkomne idéer kan sammenfa es l fi re konkrete emner, som alle har et poten ale i forhold l op meret bygningsdri :

• Større grad af fællesskab – opre else af teams.• Styrkelse af erfarings- og videndeling – erfaringsmøder.• Forbedring af kommunika on og rela oner.• Håndtering af service- og rammea aler.

Der er i processen fremkommet en række idéer, som peger på forskellige poten aler. Nogle af ini a verne, f.eks. dannelse af teams, kan igangsæ es på den korte bane. Det er væsentligt at understrege, at der bør foregå en høj grad af medarbejder inddragelse, for at sikre at der opnås succes med de enkelte idéer.

Udover de i fremkomne idéer peger erfaringerne fra andre kommuner på, at der er mange måder at organisere bygningsdri og –service på, og at der kan ligge et mere langsigtet poten ale i at gentænke organisering af bygningsdri og –service.

Det anbefales at videreføre processen med en undersøgelse af, hvorvidt der i organiseringen af bygningsdri - og service, på den lange bane, kan være poten aler, som tager udgangspunkt i et bredere perspek v udover de fremkomne idéer.

AnbefalingerMed udgangspunkt i de iden fi cerede poten aler anbefales:

• at der arbejdes videre med perspek verne i dannelse af relevante temas for grønne områder, service og bygningsdri samt lokale teams. Det vurderes, at det er muligt at implementere tankerne rela vt hur gt, f.eks. i form af et pilotprojekt inden for et geografi sk afgrænset område.

• at der tages ini a v l organisering og a oldelse af erfa-møder for tekniske serviceledere (-medarbejdere), herunder fastlæggelse af struktur, mødeledelse, deltagere, temaer mv. Det vurderes, at det er muligt at tage ini a v l implementering af tankerne rela vt hur gt.

• at der re es opmærksomhed på, hvordan det kan sikres at relevant informa on sendes direkte l tekniske serviceledere. Det bør a ales hvilke informa oner, der skal lgå tekniske serviceledere direkte. Justeringer heraf bør kunne implementeres rela vt hur gt.

• at der undersøges nærmere, om det er hensigtsmæssigt at adskille service- og bygningsdri sopgaver.

• at der overvejes og a ales inddragelse af tekniske serviceledere ifm. budge er og prioritering af opgaver.

• at der i . poten alet for forbedring af service- og rammea aler skabes bedre overblik over eksisterende a ale, så lovplig ge såvel som frivillige servicea aler fremadre et kan håndteres samlet, og a alerne derved bliver relevante og mere a rak ve at anvende. Poten alerne består primært i, at le e håndtering af opgaverne for de enkelte ejendomme. Erfaringsmæssigt vil der kunne opnås økonomiske besparelser i størrelsesordenen 5-10 % ved at samle servicea alerne centralt i kommunen sammenlignet med en decentral håndtering af servicea aler.


Har vi de rig ge bygninger? Hvordan bruger vi vores kvadratmeter? Bliver arealerne brugt op malt? Og hvordan kan vi omdanne vores arealer l ”smarte kvadratmeter”?

Der er generelt stor interesse i kommunerne for at se på de kommunale bygninger og hvordan de bruges. Det er dyrt at drive og opvarme bygninger, som står halvtomme det meste af døgnet. Sam dig er de kommunale bygninger ikke alene mursten og inventar. De er med l at danne rammerne om de forskellige lbud og ak viteter, hvor inden for kommunen udfylder sin funk on.

For mange kommuner med større porteføljer af arealer og bygninger ændrer kravene l arealer, bygninger, lokaler og indretning sig løbende, fordi visioner, planer og prioriteringer ændrer sig. Den nærliggende løsning kan være o e at bygge nyt eller at bygge l – selvom man måske allerede har den plads, som man har brug for.

Der er behov for at tænke strategisk og innova v i forhold l lokale- og arealudny else, så de kommunale bygninger matcher nu dens og frem dens behov og e erspørgsel.

Det handler om at se strategisk på bygningsmassen, hvor viden og overblik over de kommunale ejendomme på tværs af kommunens opgaver og sektorer, kan skabe mulighed for at handle strategisk og træff e helhedsorienterede beslutninger om bedre arealanvendelse og smartere løsninger inden for de eksisterende rammer.

Nedenstående fi gur angiver, at kravene fra omgivelserne l den kommunale bygningsmasse o e er komplekse og modsatre ede.

DEL 2 - AREALOPTIMERING I KOMMUNERNE - ET STRATEGISK BEHOVDer kan arbejdes strategisk med arealop mering og synergieff ekter ud fra forskellige perspek ver og skala fra arbejdspladsen l et by-perspek v.

Den kommunale bygningsportefølje kan betragtes som opdelt i fl ere kategorier:

• Kommunalt ejede bygninger, der anvendes l kommunale formål/kerneopgaver, som f.eks. folkeskole og dagins tu on mv.

• Kommunalt ejede bygninger, der primært anvendes l boligformål, som f.eks. ældre- og plejeboliger, boliger l psykisk og fysiske handicappede borgere mv.

• Kommunalt ejede bygninger, der udlejes l forskellige formål

• Kommunalt ejede bygninger, hvor funk on og anvendelsen er under forandring. Det kan eksempelvis være bygninger, der er – eller planlægges – under salg eller evt. nedrivning.

Når der ses generelt på mulighederne for at op mere anvendelsen af de kommunale bygninger, er det o e den første kategori, som er mest interessant. Nogle anvendelsesformål er typisk målre et en specifi k anvendelse, mens andre egner sig bedre l mul anvendelse og fl ere målgrupper af brugere set henover døgnet.

I forhold l en op mering af bygningsanvendelse set ud fra mul anvendelse er erfaringen, at der typisk er et mindre poten ale at fi nde i dagins tu oner, fl ygtningeboliger, sociale ins tu oner og ældrepleje. Eksempelvis kan dagins tu oner sjældent anvendes l

andre formål udenfor åbnings d, da rum og inventar er meget specifi kt indre et l småbørnsmålgruppen. Overvejelser vedrørende op mering af arealanvendelse kny er sig her typisk l forholdet mellem kapacitet og e erspørgsel.

De øvrige kategorier er typisk mere fastlåste i forhold l at op mere på anvendelsen, det kan f.eks. være plejeboliger, som er omfa et af en lejekontrakt, og som derfor ikke kan arealop meres.

I forhold l anvendelse af bygninger, re es fokus o e på bygninger l fri d, kultur, skoler og ungdomsskole/klub/SFO, da det typisk er her, der fi ndes poten aler for smartere anvendelse af arealerne på tværs af sektorer og brugere.

Udover de kommunalt ejede bygninger lejer Skanderborg Kommune sig ind i eksterne lejemål, hvor der ligeledes kan være poten aler for arealudny else, økonomi og synergimuligheder i forhold l øvrige kommunalt ejede bygninger.

Skanderborg Kommune har iværksat et løbende a laringsforløb omkring kommunens eksterne lejemål . På samme måde kan der ses nærmere på de steder, hvor der evt. anvendes midler dge løsninger, som f.eks. ops lling/leje af pavillionløsninger.

På rådhus-området har Skanderborg Kommune gennemført en proces, som har medført at den kommunale administra on i dag er samlet i et nyt rådhus, hvorved antallet af administra onsbygninger er reduceret fra 4 l én.


Introduk onI forbindelse med udarbejdelse af poten alekataloget er der udarbejdet en opgørelse over de ejendomme, som Skanderborg Kommune ejer.

Arealerne er opgjort af Skanderborg Kommune pr. juni 2017 på grundlag af udtræk af Skanderborg Kommunes bygningsdatabase (DBD).

Opgørelsen viser at Skanderborg Kommune samlet set ejer ca. 295.000 m² kommunale bygninger.

Folkeskoler 155.435

Børn og Unge 26.809

Ældreområdet 40.449

Kultur 4.687

Fri d 18.626

Handicap og psykiatri 18.377

Udlejning/erhverv 11.853

Administra on 18.659

I alt (m²) 294.895

Den fulde ejendomsliste kan fi ndes i DEL 6 - Bilagsmateriale.

På følgende sider fremgår hvordan kommuens arealer fordeler sig inden for forskellige hovedområder.

I DEL 6 - Bilagsmaterialet fremgår en visualering af den geografi ske placering af ejendommene fordelt på delområder/skoledistrikter.

DEL 3 - OVERBLIK OVER DEN KOMMUNALE BYGNINGSMASSE

17.5.

2.

14. 1.3.

12.

8.

4.

11. 10. 13.

9.

15.18.

16.6.

7.

Areal: 462,5 km²Indbyggertal: 60.402 (2017)Kommunalt bygningsareal: ca. 295.000 m²

Udviklingsgraf for forskellige aldersgrupper

Befolkningens aldersfordelingTabel: Udvikling i antallet af person-er i Skanderborg Kommune, grupperet e er alder. Tallene er opgjort primo i året.1

Figur: Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige al-dersgrupper. 2

Kilde:1: “Befolkningsprognose, Skanderborg Kommune 2017-2028”, Tabel 8, s.222: “Befolkningsprognose, Skanderborg Kommune 2017-2028”, Figur 16, s.22


Opgørelsen af kommunalt ejede ejendomme omfa er bygninger indenfor:

• Folkeskoler, SFO og klub• Børn og unge (børnehaver og ins tu oner mm.)• Kulturområdet• Fri dsområdet• Ældreområdet (plejecentre mm)• Handicap og psykiatri• Udlejning/erhverv • Kommunal administra on.

Opgørelsen omfa er ikke:

• Selvejende ins tu oner• Eksterne lejemål• Flygtningeboliger • Ejendomme, der er – eller planlægges – under salg.

I opgørelsen er endvidere ikke medtaget arealer l udhus, garager, off entlige toile er m.m.

For hver af de valgte bygninger er det inkluderede areal opgjort som:

(Bebygget areal) + (Udny et tagetage areal) + (Samlet kælder areal)

Særligt for opgørelse af skolernes arealer gælder at:

• Arealer l undervisningsbrug er medregnet, herunder gangarealer, personalefaciliteter mm.

• Areal fra SFO er medregnet, når SFO’en er beliggende på skolen• Gymnas ksale/haller beliggende på skolen er medregnet• Arealer l dagins tu on/børnehave beliggende på skolen er ikke

medregnet, men opgjort selvstændigt.

På e erfølgende sider er foretaget en visualisering af hvordan de kommunale bygninger i Skanderborg Kommune fordeler sig inden for de nævnte kategorier

0 20000 40000 60000 80000 100000 120000 140000 160000 180000

Folkeskoler

Børn og Unge

Ældreområdet

Kultur

Fritid

Handicap & psykiatri

Administration

Udlejning/erhverv

Arealfordeling (m²) Kommunalebygninger

53%

9%14%2%

6%6%

6%4%

Arealfordeling kommunale bygninger

Folkeskoler Børn og Unge Ældreområdet

Kultur Fritid Handicap & psykiatri

Administration Udlejning/erhverv

2.0004.0006.0008.000

10.00012.00014.00016.00018.000

Still

ing

Skol

e,Ha

log…

Virr

ing

Skol

e,Ha

log…

Hylk

eSk

ole

Veng

Skol

eog

…Bj

edst

rup

Skol

eM

orte

nBø

rup

Skol

enN

iels

Ebbe

sen…

Ejer

Baun

ehøj

…Vo

erla

degå

rdsk

ole

Knud

søsk

olen

Møl

lesk

olen

Gl.R

yeSk

ole

Låsb

ySk

ole

Gyve

lhøj

skol

enHe

rski

ndsk

olen

+ha

l…Sk

ovby

skol

en+

hal

Colu

mbu

ssko

len/

Fa…

Stjæ

rsko

len

Bakk

esko

len

Bakk

ehus

et…

Højb

osko

len

Hørn

ing

Skol

enJe

ksen

dalsk

olen

Bygningsareal (m²) folkeskoler

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

Bygningsareal (m²) Børn og Unge


Udvalgte nøgletalDer er i forbindelse med udarbejdelse af potena alekataloget foretaget et udtræk af BBR-registret inden for de arealmæssigt set store områder, folkeskoler og dagins tu oner, for henholdsvis Skanderborg Kommune og 3 udvalgte kommuner.

Listen over de 65 skoler i de fi re valgte kommuner er baseret på et udtræk fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Liges llings Ins tu onsregister, hvor alle ins tu oner med ins tu onstypen “Folkeskoler” er valgt for skoler, hvor beliggenhedskommunen er en af de fi re valgte kommuner:

• Favrskov (13 folkeskoler)• Odder (7 folkeskoler)• Silkeborg (27 folkeskoler)• Skanderborg (18 folkeskoler).

For at få det samme grundlag for udtrækket for skolerne, er alene medtaget arealer l undervisningsformål (BBR-kode 420) og omfa er således ikke arealer l andre formål, herunder f.eks. idrætssal. Opgørelsen er således ikke sammenlignelig med skolernes arealer på Skanderborg Kommunes ejendomsliste, som er inklusiv idrætssale.

Listen over de 108 dagins tu oner i de fi re valgte kommuner er baseret på en gennemgang af kommunale ins tu oner fra de forskellige kommuners hjemmesider:

• Favrskov (27 dagins tu oner)• Odder (9 dagins tu oner)• Silkeborg (39 dagins tu oner)• Skanderborg (33 dagins tu oner).

For hver af de valgte bygninger for såvel skoler som dagins tu oner er det inkluderede areal opgjort som:

(Bebygget areal) + (Udny et tagetage areal) + (Samlet kælder areal)

Datamateriale og metodebeskrivelse fremgår af bilagsmaterialet i poten alekatalogets DEL 6.

I nærværende skemaer fremgår resultatet af BBR-analysen for hen-holdsvis folkeskoler og dagins tu oner.

Kommune Gennemsnit Minimum Maksimum Antal daginstitutioner

Favrskov 11,4 6,1 24,6 27

Odder 7,2 2,6 15,6 9

Silkeborg 11,2 3,4 36,7 39

Skanderborg 10,5 3,6 24,9 33

På tværs af de 4 kommuner 10,7 2,6 36,7 108

Kommune Gennemsnit Minimum Maksimum Antal skoler

Favrskov 17 12 25 13

Odder 20 16 30 7

Silkeborg 17 9 39 27

Skanderborg 18 11 33 18

På tværs af de 4 kommuner 18 9 39 65

Kvm. pr. barn (kode 440)

Kvm. pr. barn (kode 420)

Dagins tu oner

Skoler


DEL 4 - Poten aler for bedre bygningsanvendelseIntroduk onPå workshoppen den 31. marts 2017 var kontraktholdere og tekniske serviceledere inviteret l sammen at generere idéer l, hvordan de kommunale bygninger kan anvendes bedst muligt, så fl ere brugere kan gøre brug af de samme m².

Ud af gruppearbejdet kom en række idéer, hvoraf 10 blev udvalgt l præsenta on for de øvrige deltagere som afslutning på workshoppen.

I afsni et præsenteres de 10 idéer A-H.

WORKSHOP 10 idéer

IDÉER 3 temaer

UDVIKLINGSMØDER Case 1 og 2

Case 2

POTENTIALEKATALOGmed idéer, temaer, cases mm.

Tema 1

Tema 2

Tema 3

Case 1

Tema 1

Tema 2

Tema 3

Poten alekatalog

På baggrund af de 10 idéer er iden fi ceret 3 temaer, der udgør mulige indsatsområder:

1: Fleksible bygningsfællesskaber2: Bedre udny else af faglokaler3: Fælles bookingsystem

For at vise mulige poten aler i ideerne, udvælges to idéer som eksempler, der udfoldes yderligere. Sammen med kontraktholder og interessenter for de pågældende idéer er der a oldt et udviklingsmøde med besig gelse af de relevante bygninger. Resultatet af denne proces

er to cases, der hver især peger på måder l at tænke mere fællesskab ind i bygningsanvendelse for at skabe nye synergier, bedre udny else af kommunale m2 og stærkere lokalsamfund.

Case 1: Fleksibel bygningsmasse i RyCase 2: Herskind Madkulturhus

De to cases konkre serer temaerne og idéerne og viser poten aler i fælles bygningsanvendelse.

Idé A + G

Idé B + C

Idé B Idé D + E

Idé D

Idé D

Idé D

Idé F

Idé H = Hele Skanderborg kommune

Idé I

Idé J

Idéer l bedre bygningsanvendelse

Udfoldede idéer l bedre bygningsanvendelse


10 idéerPå workshoppen var deltagerne inddelt i grupper e er geografi sk lhørsforhold. På kortet ses den geografi ske placering af idéerne l

bedre bygningsanvendelse som fremkom på workshoppen.

I det følgende er en beskrivelse af idéerne, som de blev fremlagt af deltagerne på workshoppen.


Idé A Fælles bookingsystem for at opnå fl ere brugere af samme lokaler

Skanderborg /S lling

IdéBrugerne af de kommunale bygninger anvender lokalerne fra dlig morgen l sen a en, men fl ere forskellige IT-systemer på haller og skoler opleves som en hindring, der vanskeliggører overblikket over lokaler/muligheder og nedbringer udny elsesgraden.

Idéen ønsker at udvikle et eff ek vt og let lgængeligt FÆLLES booking system indeholdende alle kommunale lokaler på tværs af bygninger og ins tu oner i Skanderborg/S lling. Bookingsystemet skal principielt henvende sig l alle brugere og bidrage l en mere op mal brug af de kommunale lokaler og faciliteter.

Poten aler• Bedre overblik over lokaler og faciliteter.

• Ét it-system skaber le ere lgængelighed og bedre muligheder for at borgere, foreninger, interessegrupper og andre brugere kan mødes om fælles interesser, sport og idræt, hobbyer og møder mm..

• Lokale fællesskaber styrkes l gavn for civilsamfundet i form af større robusthed og modstandsdyg ghed.

• Synliggørelse af e erspørgsel og behov for lokaler og faciliteter blandt brugere, med mulighed for bedre udny else af eksisterende lokaler.

• Bedre grundlag for justeringer af lokalekapacitet og funk oner i t. ønsker og e erspørgsel.

Idé B Lokaleportal l Hørning og Virring

Hørning

Idé Lokaler på skoler og andre ins tu oner, der står ubeny ede hen e er endt undervisning kan i langt højere grad udny es af lokale ins tu oner, foreninger, borgere og evt. lokalt erhvervsliv i det omkringliggende lokalsamfund. Eksempelvis er der i Hørning området mange små enmandsfi rmaer, der kunne have glæde af at udny e ledige mødefaciliteter på skolen om e ermiddagen/a enen.

Gruppen bag idéen vurderer, at der eksempelvis er fl ere lokaler, der kun bruges 2-3 mer pr. uge. Idéen går derfor ud på at lave en lokaleportal, der synliggør hvilke lokaler, der er mulighed for at anvende på skoler, dagins tu oner, forsamlingshuse, meninghedslokaler m.m.

Poten aler• Bedre overblik over lokaler og faciliteter.

• Bedre muligheder for at borgere, foreninger, interessegrupper og andre brugere kan mødes om fælles interesser, sport og idræt, hobbyer og møder.

• Lokale fællesskaber styrkes l gavn for civilsamfundet i form af større robusthed og modstandsdyg ghed.

• Det lokale erhvervsliv og innova onsmiljø styrkes ved bedre lokalefaciliteter.

• Lokaleportalen kan også åbne op for synergi mellem skoler og lokalsamfund med større inddragelse af lokale foreninger og erhvervsdrivende i understø ende undervisning.Virring


Idé C Bedre udny else af skolekøkken l lokal mad i Virring Idé Med idéen er der ønske om at skabe bedre udny else af Virring skoles køkken og øvrige lokaler l lokal madordning for lokale ins tu oner.

I Virrings køkken kan der produceres mad l Virring Børnehave, men også borgere i Virring kan drage ny e af en lokal madordning. hvor eksempelvis enlige ældre får mulighed for at købe et varmt middagsmål d, der evt. kan indtages i lstødende, fl eksible lokaler.

Poten aler• Op mal udny else af det eksisterende faglokale med en højere anvendelsesgrad.

•Lokal madordning l dagins tu on og ældre med frisklavet, sund og ernæringsrig g mad.

• Borgere i Virring får mulighed for at mødes over et fælles mål d. Rela oner og fællesskaber styrkes l gavn for hele lokalsamfundet

• Dri s-, indkøbsmæssige og økonomiske fordele ved en større, fælles madproduk on og bedre køkkenfl ow.

• Eventuelt mulighed for at køkkener i dagins tu oner nedskaleres med mulighed for at fi nde anden anvendelse af overfl ødige m².

Idé D Fleksibel bygningsmasse i Ry Idé Hvordan opnår vi en bedre udny else af kommunale bygninger i Ry e er normal åbnings d?

Ved at skabe større fl eksibilitet i lokaler og bygningers funk oner og åbnings der kan de kommunale bygninger anvendes af fl ere forskellige brugergrupper og på fl ere dspunkter af døgnet. Sam dig har idéen opmærksomhed på prak ske løsninger med dri sbesparelser for øje. Hvordan undgår man f.eks. at åbne store dele af skolen op ved udlån af lokaler?

Lokale poten aler• Flere muligheder for lokale foreninger og borgere for at mødes omkring fælles interesser og ak viteter.

• Bedre udny else af eksisterende lokaler ved at skabe større fl eksibilitet i . funk on og åbnings d.

• Hvordan får vi folk l at bruge faciliteterne? Inspira on fra Ejer, hvor rengøringen fungerer som ”lukkevagt”. Det kan være en løsning på udfordringen omkring bemanding.

Ry

Virring


Idé E Ry 0-18 år: Kapacitets- og bygningsanalyse Idé I Ry oplever de en stor lvækst i børnetallet. Det giver udfordringer i dagins tu oner og skole i . kapacitet og fl eksibilitet både organisatorisk, pædagogisk og bygningsmæssigt. I øjeblikket opererer man med pavillionner som en midler dig løsning, men på sigt ønsker man større overblik og a laring i . kapacitet og bygningsmasse både i Ry og i . de omkringliggende landsbyordninger (Bjedstrup og Knudsø).

Idéen ønsker også at undersøge muligheder for samarbejde og samdri med andre aktører i lokalområdet.

Poten aler• Op mering af lokaleforhold for alle børn i dagins tu oner og skole på baggrund af behov og interesser afdækket i analysen skaber bedre læringsforhold og trivsel.

• Besparelser i . samdri .

Idé F Kulturkra værk i Stjær

Stjær

Idé Ved at tænke i fælles bygningsanvendelse og samle dagpleje, børnehave, SFO, skole og borgerforening i én fælles bygning, der kan rumme undervisning, pasning, foreningsliv, idrætsak viteter og kulturelle arrangementer opnås en bedre udny else af lokaler og faciliteter.

Salg af det gamle, renoveringskrævende forsamlingshus vil bidrage l fi nansiering af ny en lbygning, der samler de eksisterende bygninger (skole og hal) l én bygning med mange nye muligheder og synergier. Sam dig vil et bygningsfællesskab give større fl eksibilitet i . svingende børnetal, og der skabes et ak vt centrum for alle beboere i Stjær, et mødested fuld af liv og muligheder.

Poten aler• Nye samarbejdsformer mellem kommune og private aktører, når borgerforening og kommunale ins tu oner sammen bygger nyt og indgår i bygningsfællesskab.

• Dri sbesparelser ved højere anvendelsesgrad i nyere bygninger.

• Nye muligheder og synergier kan opstå med et kulturkra værk som motor, der kan booste og inspirere hele lokalsamfundet.

• Et kulturkra værk vil bidrage l at højne byens a rak vitet og sæ e Stjær på landkortet i forhold l f.eks. børnefamilier, der har lyst l at være del af et ak vt og trygt lokalsamfund, hvor fællesskabet sæ es højt.


Tiltræk-ningskra

Ressour- cebank



Ry



Ins tu oner

Vidensdeling

Mul anvendelse

Erfaring

Mobil-scene

Ressourcebank

GaltenSkovby

StorringVeng

Stjær

Idé G Samdri og bedre anvendelse af eksisterende bygninger i Galten Idé I Galten er der ønsker om at skole, børnehave, klub, foreninger og ældrecenter tænkes mere sammen med muligheder for samdri , større anvendelse af eksisterende bygninger og højere bygningskvalitet. Ved at samle fl ere funk oner, ins tu oner og faciliteter vil man opnå en større udny else af lokaler og faciliteter, hvilket vil skabe mere liv og fl ere ak viteter.

Mere liv og fl ere personer i og omkring bygninger har også en kriminalpræven v eff ekt og kan bidrage l at nedbringe graden af hærværk.

Poten aler• Dri smæssige fordele og besparelser i bygningsfællesskaber.

• Bedre udny else af eksisterende bygninger og faciliteter.

• Mere liv og mere ejerskab l centrale bygninger i Galten, kan bidrage l at nedbringe hærværk og derved bidrage l en højere grad af tryghed i lokalområdet.

Idé H Fælles Ressourcebank for Skanderborg Kommune Idé Opre else af fælles Ressourcebank der henvender sig l kontraktholder, ansa e og borgere generelt.

Formålet er at få mere ud af de eksisterende ressourcer på tværs af ins tu oner - både materielle, som mobilscener, cykler l børn, udendørsfaciliteter, fi tnesslokaler m.v., og immaterielle, som viden og erfaringer.

Ressourcebanken skal synliggøre de eksisterende ressourcer, de kommende behov f.eks. i forhold l indkøb og ansæ elser, og fungere som udlånscentral.

Poten aler• For de enkelte ins tu oner kan der opnås fordele og besparelser ifm. fælles indkøb fremadre et, vedligeholdelse o.l.

• For den enkelte ins tu on, forening og borger vil det give mange fl ere muligheder med en fælles ressourcebank. Ikke alene vil det give fl ere ak vitetsmuligheder på grund af fl ere lokaler og faciliteter, men også i . viden- og erfaringsdeling.

Galten

Hele kommunen


Idé I Porskjær Mul hus - bedre udny else af eksisterende lokaler Idé I Galten opleves stor lgang af børn på 0-2 års området, hvorfor der er mangel på vuggestuepladser. Sam dig oplever dag lbudslederen for Galten/Låsby, at der e erspørges en vuggestueafdeling i Porskjær børnehave.

Ved siden af den nuværende Porskjær børnehave på samme matrikel ligger et stuehus, som i dag anvendes af lokale foreninger (bridge, dartklub, maleriuds lling), men bygningen står tom det meste af den. Idéen går ud på at omdanne stuehuset l et mul hus, der kan rumme både foreningerne og en vuggestueafdeling og

dermed sikre en op mal anvendelsesgrad.

I lknytning l stuehuset er også en 3000 m² stor have placeret centralt i byen. Her vil der kunne laves legeplads og evt. bypark l fordel for alle borgere i Galten. Poten aler• Større anvendelsesgrad for eksisterende bygninger, der står ubeny ede hen i mange mer.

• Større kapacitet på dag lbudsområdet. Børnehaven Porskjær er en a rak v ins tu on med stor søgning blandt børnefamilier i lokalområdet, og forældre e erspørger en integreret ins tu on.

• Haven omkring Porskjær dagins tu on vil blive endnu mere a rak v for børnefamilier og give fl ere muligheder for rekrea ve ak viteter i lokalområdet.

Idé J Herskind madkulturhus - sammenlægning af 5 køkkener IdéI Herskind er byens centrale ins tu oner placeret samlet i udkanten af byen med én kontraktholder for 5 bygninger – skole, børnehave, klub, SFO og hal. Der er i dag 5 køkkener placeret i hver sin afdeling med meget forskellige funk oner og anvendelsesgrader.

Idéen har l formål at samle de 5 køkkener i et fælles madkulturhus med ét moderne produk onskøkken med fuld anvendelse fra morgen l a en. Udover undervisning og produk on l madordningen i børnehave og skole, skal huset fungere som motor for en lokal udvikling af madkultur, hvor kvalitet, bæredyg ghed og læring kommer i centrum i tæt samarbejde med Hertha levefællesskab - et bofællesskab for voksne udviklingshæmmede.

Madkulturhuset skal lbyde kvalitetsmål der, der kan indtages i hyggelige omgivelser og bidrage l at styrke det lokale fællesskab, dels ved at give muligheder for lberedning af mad l arrangementer i lokalområdet, dels ved at være et lokalt mødested for borgere i og omkring Herskind.

Poten aler• Frigivelse af m² der giver nye muligheder for skole og børnehave.

• Lokal madordning, der er med l at udvikle en madkultur med fokus på bæredyg ghed, sund kost, økologi og kvalitet hos børn og voksne i Herskind.

• Lokalt mødested der med nye rammer og muligheder kan bidrage l at styrke lokalområdet.

Galten

Herskind


På baggrund af idéerne fra workshoppen er iden fi ceret tre overordnede temaer eller poten aleområder. I det føl-gende har vi beskrevet temaerne samt anbefalinger l det videre forløb.

Poten aleområder

Tema 1: Fleksibel bygningsmasse / bygningsfællesskaber Temaet tager udgangspunkt i idéerne D, E, F, G og I

Tema 3: Adgang l bygningerne - Fælles bookingsystem Temaet tager udgangpunkt i idéerne A, B og H.

Tema 2: Bedre udny else af faglokalerTemaet tager udgangpunkt i idéerne C og J


Ins tu oner

Vidensdeling

Mul anvendelse

Erfaring

Mobil-scene

Ressourcebank

GaltenSkovby

StorringVeng

Stjær


Tiltræk-ningskra

Ressour- cebank



D

A

Fælles bookingsystem for at opnå fl ere brugere af samme lokale

Fleksibel bygningsmasse i Ry

Bedre udny else af skolekøkken l lokal mad i Virring

Lokaleportal l Hørning og Virring

Ry 0-18 år: Kapacitets- og bygningsanalyse

Samdri og bedre anvendelse af eksisterende bygninger i Galten

Herskind madkulturhus - sammenlægning af 5 køkkener

Fælles Ressourcebank for Skanderborg Kommune

Kulturkra værk i Stjær Porskjær Mul hus- bedre udny else af eksisterende lokaler

C

E

B

J

F

H

G I


Udviklingen i børnetal og kapacitetsbehov er en udfordring i lokalområderne, som betyder at dag lbud og skoler har ski ende behov alt e er børnetal og indbyggertal. Mens nogle lokalområder oplever s gende lfl ytning og voksende børnetal er andre lokalområder udfordrede af frafl ytninger og overkapacitet i skoler og dagins tu oner. Gennemgående er behovet og kravet om kvalitets lbud i skoler og dag lbud samt hensynet l en lang række brugergrupper. Risikoen for at ældre, vedligeholdelsestunge bygninger belaster det fælles budget med konsekvenser for den faglige og bygningsmæssige kvalitet i centrale ins tu oner, kan være en udfordring.

Ved i højere grad at tænke i fælles bygningsanvendelse og højere anvendelsesgrader for den samlede bygnigsmasse kan der skabes en bedre udny else af de eksisterende m2 og fl ere muligheder i lokalområdet og for brugerne. Bygnings- og dri sfællesskaber kan også bidrage l at frigive ressourcer l andre områder og bidrage l at sikre en høj bygningsfysisk standard, der kan frem dssikre lokalsamfundene.

Poten alerHøjere kvalitet for den samlede bygningsmasse ved frasalg af ældre, vedligeholdelseskrævende bygninger og sammenlægning af ins tu oner/funk oner i eksisterende eller nye lokaler.

Styrke lokalsamfundet og de lokale samarbejder mellem ins tu oner igennem de fysiske rammer som f.eks. bygningsfællesskaber, delefaciliteter/-lokaler m.m.

Gevinst for lokalsamfund og interessenter

Flere faciliteter l rådighed for den enkelte ins tu on giver fl ere ak vitesmuligheder.

Nødløsninger, som f.eks. ops lling af midler dige pavillionner kan mindskes.

Synergier mellem forskellige ins tu oner og fagligheder kan opstå, når f.eks. skoler og dag lbud eller lokalt foreningsliv samarbejder og rykker tæ ere sammen.

Mere samarbejde på tværs af ins tu oner og lokale foreninger og erhvervsliv bidrager l et robust lokalsamfund.

Gevinst i . bygningsanvendelse og dri

Den kommunale bygningsmasse udny es bedre og med højere anvendelsesgrad.

Eventuelle dri sbesparelser ved sammenlægning af funk oner eller bedre bygningskvaliteter kan anvendes l mere vedligehold, forbedringer og frem dssikring af bygninger.

Besparelser på dri sområdet ved færre bygninger af højere kvalitet og større anvendelsesgrad.

Opmærksomhedspunkter i . et videre forløb

Alle videre forløb med fl eksible bygningsfællesskaber kræver fremsynet planlægning i den enkelte ins tu on for at udny e faciliteter og muligheder bedst muligt.

Vær nysgerrige på hinanden - Bygningsfællesskab kræver også ændret adfærd / praksis og holdning. Et nyt mindset omkring bygningsanvendelse og fællesskaber på tværs af ins tu oner skal opbygges hos kontraktholdere, tekniske servicemedarbejdere og brugere.

Tema 1: Fleksible bygningsfællesskaber


Tiltræk-ningskra

Ressour- cebank



D

E F

G I


Mange kommunale ins tu oner har en række faglokaler, som f.eks. køkkener, værksteder o.l., der anvendes i undervisningsøjemed. Der er en oplevelse af, at det er “dyre lokaler”, da de er forholdsvis omkostningstunge at etablere og har en lav udny elsesgrad. Der er et ønske blandt kontraktholdere om at faglokalerne, som f.eks. skolernes køkkener, åbnes op for mere brug ved fl ere brugergrupper.

Poten alerVed at tænke øget fælles anvendelse ind i faglokalerne, på tværs af ins tu oner og med inddragelse af hele lokalsamfundet, kan en højere udny elsesgrad opnås og nye muligheder kan opstå for anvendelse og ak viteter.

Nye muligheder kan opstå ved at tænke alterna ve anvendelsesmuligheder og samarbejder ind i faglokaler som eksemplifi ceret i case 2: Herskind Madkulturhus, hvor ét fælles produk ons- og skolekøkken kan rumme samme funk oner og behov som dligere var fordelt på 5 forskellige køkkener, og derudover lføre lokalområdet et lø i form af et nyt, centralt mødested.

Gevinster i . bygningsanvendelse og dri

Højere anvendelsesgrad af eksisterende lokaler med mulighed for eventuelle dri sbesparelser.

En bedre udny else af m2 kan opnås ved at tænke fællesskab ind i faglokaler på tværs af ins tu oner med mulighed for at konvertere faglokale-m2 l andre formål og nyindretning af den samlede bygningsmasse.

Opmærksomhedspunkter i . et videre forløb

Alle videre forløb med bedre udny else af faglokaler kræver fremsynet planlægning i den enkelte ins tu on for at udny e faciliteter og muligheder bedst muligt

Hvordan og hvem a older dri somkostninger ved fl ere forskellige brugere?

Visse lokaler kræver særlige lladelser, kurser eller cer fi ceringer af brugerne. Eksempelvis skal brugere af produk onskøkkener bestå et hygiejnekursus.

Gevinst for lokalsamfund og interessenter

Flere brugere får gavn af faciliteterne.

Nye muligheder, synergier og ak viteter kan opstå, når forskellige aktører bringes sammen f.eks. i . understø ende undervisning i folkeskolen, lokale madordninger m.m.

Tema 2: Bedre udny else af faglokaler

C J


Store dele af bygningerne, f.eks. skolernes arealer, står ubeny ede hen i længere perioder i løbet af e ermiddagen og a enen. Her er således gode muligheder for, at eksterne brugere, f.eks. a enskoler, foreninger m.m., kan beny e lokelerne. En øget fælles anvendelse af lokaler, faglokaler, faciliteter og ressourcer kræver et system, der kan kan skabe overblik og let lgængelighed. Udvikling af én fælles brugerportal, der giver adgang l booking af ledige lokaler for både kommunale og ikke kommunale brugere af både kommunale og ikke kommunale faciliteter vil kunne bidrage l en højere anvendelsesgrad af eksisterende lokaler.

Et fælles bookingsystem vil give et samlet overblik over, hvilke lokaler, faciliteter og ressourcer, der fi ndes i lokalområderne, synliggøre anvendelsesgraden samt muliggøre bedre udny else.

Et briksystem kan eksempelvis være en fornu ig løsning i forhold l at etablere adgangskontrol for eksterne brugere. Med et nøglebrikssystem kan man administrere adgang l bestemte rum eller zoner på bestemte der af døgnet. Et sådan system kan formentlig betale sig hjem i form af besparelser ved, at der ikke skal bruges ressourcer l at ski e låse og få lavet nye nøgler e er indbrud eller indbrudsforsøg, og der bruges ikke ressourcer på daglig administra on af nøgler.

Poten alerStørre samarbejde mellem kommunale og ikke kommunale aktører både på bygningsniveau og organisatorisk.

Opmærksomhedspunkter i . et videre forløbPlacering af opgaver ifm. administra on, support og opdatering af bookingsystem.

Der bør gennem dialog med eksterne brugere a ales en praksis, der gør, at beny else af faciliteter ikke bliver en uoverskuelig byrde for primærbrugerne, og at der tages hensyn l særlige forhold, der kan vanskeliggøre besøg af eksterne brugere på den enkelte ejendom.

Gevinster i . bygningsanvendelse og dri Højere anvendelsesgrad af eksisterende lokaler.

Større overblik over kapacitet og anvendelsesgrad for kommunale lokaler og bygninger.

Gevinst for lokalsamfund og interessenterBedre overblik over lokaler og faciliteter.

Le ere lgængelighed og fl ere muligheder for brugerne

Styrkelse af lokalsamfundet (borgere, foreninger, lokalt erhvervsliv) ved bedre muligheder for at låne lokaler. Flere rela oner, større netværk og fl ere fællesskaber mellem borgere i lokalområdet skaber stærkere og mere modstandsdyg ge samfund.

Tema 3: Adgang l bygningerne - Fælles bookingsystem


Ins tu oner

Vidensdeling

Mul anvendelse

Erfaring

Mobil-scene

Ressourcebank

GaltenSkovby

StorringVeng

Stjær

A

B H


Introduk onCase 1 har som formål at vise konkrete poten aler, der kan være ved at arbejde med Tema 1: “Fleksible bygningsfællesskaber.” Casen er en videre udfoldelse af Idé D - “Fleksibel bygningsmasse i Ry”, der blev præsenteret på workshoppen om fælles bygningsanvendelse.

På et e erfølgende udviklingsmøde, med en kort besig gelse af de relevante bygninger som afslutning, er idéen blevet udfoldet yderligere sammen med nogle af de workshopdeltagere, der var ophavsmænd l idéen. Her er der blevet ly et l idéens indhold, baggrund og vision og spurgt ind l relevante brugergrupper og ak viteter primært med fokus på afdækning af de bygningsmæssige poten aler.

WORKSHOP

Idégenerering

IDÉER

Opsamling på indkomne idéer og udvælgelse af case 1 og case 2

MØDE

Udfoldelse af idé

POTENTIALE

Udarbejdelse og præsenta on

Baggrund for Case 1Ry er en by med stor vækst i børnetallet og generel befolknings lgang. Dag lbud og skole har derfor et aktuelt pladsbehov, som der søges løsninger på. Der er en forventning om en befolknings lvækst på ca. 10 % frem l 2028, hvorfor der kan forventes behov for yderligere justeringer i frem den.

Der er generelt et godt samarbejde mellem ins tu onerne i Ry, der dels er blevet styrket med dannelsen af fælles ledelse på dag lbudsområdet, dels i kra af en fælles holdning l, at man ønsker samarbejde på tværs af ins tu oner for at skabe de bedste muligheder for lokalområdet. I hverdagen er der således en høj grad af samarbejde på tværs af kommunale ins tu oner om forskellige ng fra fælles brug af trailere l udlån af lokaler.

Idéudvikling: Case 1 - Fleksibel bygningsmasse i Ry

RY

Ud fra det materiale, der blev indsamlet på udviklingsmødet, er der genereret en case, som viser konkrete, hvilke poten aler der kan ligge i at arbejde med bygningsfællesskaber / fl eksibel bygningsmasse i Ry.


IdébeskrivelseBørnetallet vokser i Ry og med fokus på børn og unge området, er der iden fi ceret et poten ale i at tænke fælles anvendelse og fl ere brugergrupper sammen på tværs af de kommunale bygninger: I Ry udvides biblioteket og fl y er per 1. november 2017 l en mere central placering med fl ere m2 på Klostervej. I forbindelse med omplaceringen af Ry Bibliotek frigøres bygningen på Gudrunsvej således l anden brug. Heri ligger et poten ale, da disse m2 kan komme fl ere brugergrupper l gavn, hvis der tænkes i bygningsfællesskaber med fl ere brugere af samme lokaler.

For at løse pladsproblemerne i Ry ønsker man med idéforslaget at tænke i muligheder for at udny e de allerede eksisterende kommunale m2. Ved at kigge på den samlede bygningsmasse fremfor den enkelte bygning gemmer der sig poten aler l at fi nde den fornødne plads ved hjælp af en rokade af

brugergrupper, der kan skabe en højere og bedre anvendelsesgrad af eksisterende lokaler samt eventuelt overfl ødiggøre dri s- og vedligeholdelseskrævende bygninger.

På oversigtkortet ses placeringen af de aktuelle loka oner, der inddrages i ideoplægget.

VisionI Ry er visionen klar: “Færre mursten - mere velfærd”. Skjulte poten aler for højere anvendelsesgrader og en mere fl eksibel bygningsmasse skal udny es l gavn for borgere i Ry-området.

Ideoplæg: Fleksibel bygningsmasse i Ry

SKANDERBORGVEJ

MØLLESKOLEN

NYT BIBLIOTEK

STADION ALLE 9

BIBLIOTEK

UNGDOMSSKOLEN

RANDERSV

EJ

RODE

LUND

VEJ

KNUDSØ


Eksisterende forholdIdeoplægget søger at op mere brugen af en række kommunale bygninger, hvor forskellige kontraktholdere har lokaler l rådighed. I forbindelse med omplacering af Ry bibliotek vil man med fordel kunne inddrage følgende bygninger i en omfordeling af lokaler, og derved poten elt skabe synergieff ekter. UngdomsskolenUngdomsskolen har l huse i et ældre og dri smæssigt tungt byggeri af ældre dato. Stuehuset på Ellemosen 13 bruges næsten udelukkende af Ungdomsskole og -klub, hvilket betyder, at der er en lav anvendelsesgrad med ledige lokaler i morgen og formiddags merne.

Stadion Alle nr. 9Stadion Allé 9 beny es i dag l fl ere formål, både som dagplejecenter, undervisning for mellemtrin fra Mølleskolen samt skoleklub (4.-6. kl.). Stadion Allé 9 er oprindeligt opført som børnehave og er indretningsmæssigt velegnet l dagplejernes behov, men mindre velegnet l skoleklubbens brugere. Husets store antal brugere resulterer i stor

e erspørgsel af lokalerne.

MølleskolenPå Skanderborgvej ligger Mølleskolen centralt placeret i Ry. Skolen har ca. 1000 elever og forventer yderligere lgang over de nærmeste år. I udskolingen står man med et aktuel pladsproblem, da man allerede e er sommerferien 2017 skal fi nde plads l ekstra klasser. De e medfører behov for intern omorganisering af klassetrin og teamlokaler og evt. udfl ytning af funk oner/brugergrupper som f.eks. ungdomsskolen der i dag råder over ca. 150 m2. Udover ungdomsskolen huser Mølleskolen også SFO og en række andre brugere og foreninger i a en merne samt l weekendarrangementer. Skolen er placeret midt på hovedgaden og har

grundet sin centrale placering ikke mulighed for at udvide mere end den allerede har gjort via knopskydninger.

Det gamle BibliotekPå hjørnet af Gudrunsvej og Skanderborgvej ligger det nuværende Ry Bibliotek. Bygningen er velfungerende med en god placering ved Mølleskolen. I bibliotekets kælder fi ndes Egnsarkivet og det lokale nærpoli . Alle bibliotekets brugere og funk oner er planlagt l at fl y e i nye lokaler på Klostergade. Here er vil bygningen være poten elt disponibel for anden anvendelse.

Det nye BibliotekI Klostergade centralt placeret i Ry, ligger det nye bibliotek. Her indre es ca. 1000 m2 med bibliotek, lokal historisk arkiv, poli , kulturskole og café.

MØLLESKOLEN

DET NYE BIBLIOTEK

STADION ALLE 9

DET GAMLE BIBLIOTEK

UNGDOMSSKOLEN

HVORDAN/HVOR

HVEM

HVAD

FORMIDDAG

EFTERMIDDAGAFTEN


For at belyse mulige poten aler og synergieff ekter ved at omdanne den gamle biblioteksbygning på Gudrunsvej, er der ops llet et dagshjul for bygningens frem dige anvendelse. I de e scenarie samles ungdomsskole og -klub, der før har været adskilt med lokaler på Mølleskolen og Ellemosen, i de tomme lokaler på Gudrundsvej sammen med skoleklubben.

Den centrale beliggenhed og den fysiske nærhed l Mølleskolen lbyder også en poten el synergieff ekt, da Mølleskolen og ungdomsskolen/-klubben/skoleklubben vil kunne drage fordel af hinandens faciliteter uden større logis ske udfordringer. Eksempelvis vil Mølleskolen i formiddags merne, hvor klub og ungdomsskolen endnu ikke har åbent, kunne gøre brug af lokalerne l undervisning af klasser på mellemtrin og af specialklasser.

Øvrige, relevante fri dsgrupper som f.eks. rollespilsgrupper o.l. ville kunne beny e bygningen ligesom evt. ledige lokaler om a enen vil kunne bruges af lokale foreninger.

Den høje udny elsesgrad af bygningen betyder mindre tomgang og bedre dri sbudget for ak viteterne samlet set. Bygningen lbyder nogle gode fl eksible lokaler, der vil kunne bruges l mange forskelligartede formål. For de valgte brugergrupper er der også et rela vt stort interessefællesskab og funk onsbehov, der i høj grad vil kunne dækkes af de samme lokaler og faciliteter. Ved at ak vere det gamle bibliotek med de re e aldersklasser og ak viteter, vil man opnå bedre udny else af lokalerne.

DET GAMLE BIBLIOTEK

Dagsrytme og brugergrupper i det ny ungdoms lbud

KLUB

Klub

ANDET

Undervisning

MølleskolenMellemtrin

Specialklasser

Pasning og pæda-gogiske ak viteter

UNGDOMSSKOLE

Undervisning

SKOLE

Ungdomsskole

Rollespil o.a.

Undervisning

MølleskolenMellemtrin

Specialklasser

Ak viteter og møder

Ak viteter

Ungdomsklub

Lokale foreninger

Ak viteter og møder


Poten alerUdviklingen af casen viser poten alet i at lø e blikket op fra den enkelte bygning og se nye muligheder på tværs af den kommunale bygningsmasse. Ved at tage fl ere funk oner og forskellige bygninger i betragtning l en mulig op meringsproces, øges poten alet ligeledes for en bedre synergieff ekt mellem kontraktholdere og deres brugergrupper. I Ry rummer en omfordeling af lokaler de forskellige kontraktholdere imellem et stort poten ale, og et godt eksempel på bedre udny else af kommunale lokaler. Casen viser et poten ale for, at rokaden af funk oner løser kapacitetsforandringer på Mølleskolen, sam dig med at et overfl ødigt stuehus på Ellemosevej kan frasælges.

Grundlaget for et muligt scenarie er udfl ytningen af Ry bibliotek l nye lokaler. De e giver en mulighed for at udny e det gamle bibliotek l at rokere funk oner og brugergrupper som beskrevet nedenfor, og skabe en række nye muligheder og ak viteter i Ry som f.eks. et nyt ungdoms lbud.

1. Det nuværende bibliotek på Gudrunsvej indeholder i dag bibliotek, lokalhistorisk arkiv og lokal poli . Alle disse funk oner samt fl ere nye funk oner fl y es l det nye bibliotek i centrum på Klostervej. Herved frigøres hele bibliotekets areal l nye formål.

2. Den ledige bygning på Gudrunsvej giver mulighed for at skabe et nyt, samlet ungdoms lbud centralt i Ry. Ved at samle ungdomsskole/-klub og skoleklub samt undervisning af Mølleskolens specialklasser (med mulighed for at brug af lokaler l undervisning af Mølleskolens specialklasser). Herved frigives et poten ale

på Mølleskolen, hvor der i nær frem d vil ske en udvidelse af elevtallet, samt s gende behov for bedre team/personalefaciliteter. Ungdomsskolen samles på én adresse fremfor at have l huse både på Mølleskolen og i stuehuset på Ellemosen 13.

3. De frigjorte arealer på Mølleskolen samt lokalerne på Gudrunsvej muliggør endvidere en udfl ytning af undervisnings- og skoleklub fra Stadion Allé 9. Bygningen på Stadion Allé fungerer i dag som dagplejecenter, også for oplandet, hvor der er brug for al den plads man kan få. Bygningen fungerer endvidere op malt l de e formål, i kra af at være opført som børnehus. Poten alet rækker således også udenfor byen.

4. Ellemosen 13 indeholder fl ere bygninger. Udover stuehuset hvor Ungdomsskole/-klub har lokaler, ligger der også en større bygning, hvor social psykiatrien har l huse. Når stuehuset tømmes vil en vurdering af bygningens stand og dri somkostninger således være relevant. Bygningen er af noget ældre dato, og nuværende dri sbudget ret anseeligt i . størrelsen. Et evt. afvikling kunne medføre en gevinst for det samlede dri sbudget og en mulighed for at højne den samlede bygningskvalitet. Det største poten ale ligger dog ved et samlet salg af alle ejendomme på matriklen Ellemosen 13, men de e vil kræve en omplacering af social psykiatrien l nye lokaler af højere kvalitet, som vi ikke har taget højde for i de e scenarie, hvor fokus har været på børn og unge.

3.

3.

1.

2.

Bibliotek, lokalhistorisk arkiv og poli fl y es l nye lokaler i midtbyen

4.

2.

Et oplæg l udny else af det gamle bibliotek kunne være som skitseret på nærværende diagram.

Ungdomsskolen, Skoleklub og undervisnig af evt. mellemtrin og specialklasser kunne fl y es fra Mølleskolen l det gamle

bibliotek.

Eventulle a enak viteter fra relevante grupper af byens borgere.2.

Ungdomsskolen fl y es fra deres lokaler i stuehuset på Ellemosen 13.

Undervisningsak viteter og skole-klub fl y es fra Stadion Allé lbage l Mølleskolen.

Det eksisterende dagplejecenter på Stadion Allé vil kunne foldes ud l dets fulde poten ale. Dagplejegrupper i hele oplandet vil få adgang l det fælles center.

Det eksisteren-de stuehus på Ellemosen 13, der før husede Ungdomsskolen, kan nu afvikles eller anvendes l andet formål.


Hertha LevefællesskabAntal beboere: ca 135, heraf ca. 50 udviklingshæmmedeFormål: Omvendt integra on af udviklingshæmmede.

Selvejende og socialøkomomisk virksomhed etableret i 1996, der fungerer som helheds lbud for voksne udviklingshæmmede

Almindelige og udviklingshæmmede beboere bor side om side. De udviklingshæmmede beboere arbejder i besky ede værksteder med landbrug, gartneri, mejeri, bageri, køkken m.m. og er med l at drive biodynamisk gartneri og landbrug på ca. 50 td land.

Hertha arbejder også med skolehaver (jord- l-bord) og understø ende undervisning for skoleelever og andre besøgende.

Introduk onCase 2 har som formål at vise konkrete poten aler, der kan være ved at arbejde med tema 2: Bedre udny else af faglokaler. Casen er en videre udfoldelse af Idé J - “Herskind madkulturhus - sammenlægning af 5 køkkener” der blev præsenteret på workshoppen om fælles bygningsanvendelse.

Case 2 er blevet udfoldet ved en besig gelse af de eksisterende 5 køkkener og et udviklingsmøde med kontraktholder og fl ere af ideéns ophavsmænd.

Ved besig gelsen er der dannet et billede af de 5 køkkeners funk on, størrelse og overordnede stand og på udviklingsmødet er der fokuseret på baggrunden og visionen bag Herskind madkulturhus.

De eksisterende køkkeners aktuelle anvendelse er kortlagt ved brug af et dagshjul, hvor køkkenernes brugergrupper og funk oner er plo et ind i forhold l en dagsrytme fra morgen l a en. Endelig er der med udgangspunkt i vision og tanker for et frem digt Herskind madkulturhus,med en sammenlægning af de 5 køkkener, udarbejdet et dagshjul over Herskind madkulturhus, hvor eksisterende brugergrupper og funk oner samt nye fællesskaber og synergier er samlet under et tag.

Gennem opsamling af materiale og informa oner fra udviklingsmødet er der genereret en case, som indikerer, hvilke poten aler en samling af de fem køkkener udløser i den eksisterende bygningsmasse.

Baggrund for Case 2Idéen om Herskind Madkulturhus tager afsæt i nuværende ini a ver med en madordning for børnehave og skole, som er båret af et samarbejde mellem Hertha Levefællesskab, børnehave og skole.

I Herskind skole og børnehus arbejder man for at skabe en sund madkultur, fællesskab og mangfoldighed. Gennem samarbejde med Hertha levefællesskab har man over de seneste 5 år etableret en madordning for børnehavebørn og skoleelever, ’Mad med perspek v’, hvor voksne udviklingshæmmede, ansa e i Herthas køkkenværksted, sammen med køkkenlederen står for al madlavning l børnehave og skole samt diverse arrangementer.

Bag madordningen og idéen om Madkulturhuset står stærkt engagerede personer, som er og har været altafgørende for etableringen af nuværende madordning. Personer - som gennem fl ere år har taget ini a ver, udviklet og justeret - og for hvem idéen og ønsket om Madkulturhuset ikke er ny. Med Madkulturhuset ser ini a vtagerne uudny ede poten aler for fællesskaber og synergier i lokalområdet samt nye poten aler for bygningsanvendelse.

Madordningen udgør fundamentet for den videre proces med realisering af Madkulturhuset, og arbejdsgruppen har gjort sig gode erfaringer i forhold l det pædagogiske arbejde, organisatorisk, økonomisk, kommunika vt og rela onelt.

WORKSHOP

Idégenerering

IDÉER

Opsamling på indkomne idéer og udvælgelse af case 1 og case 2

MØDE

Case

POTENTIALE

Udarbejdelse og præsenta- on

Case 2 - Herskind “Madkulturhus”

HERSKIND


IdébeskrivelseI Herskind har man samlet skole, klub, SFO, børnehave og hal i udkanten af byen under fælles ledelse (én kontraktholder for alle 5 ins tu oner). Hverdagen er præget af en høj grad af fællesskab både ledelsesmæssigt, økonomisk, organisatorisk og bygningsmæssigt.

På ét område er der dog mulighed og ønske om at udvide fællesskabet: I Herskind har man længe ha en drøm om at samle fem køkkener i ét fælles køkken - i “Herskind Madkulturhus” med en lang række funk oner og brugergrupper samlet under samme tag.

Herskind Madkulturhus skal være et fælles mødested, hvor børn og voksne hele dagen og a enen kan mødes over det gode, sunde mål d produceret af lokale, biodynamiske eller økologiske råvarer. Det skal være et hus fuld af liv fra morgen l a en, i weekender ved lokale arrangementer for en skoleklasse eller når hele byen mødes l byfest. Det skal være et sted, hvor det er rart at være: Her du er af dagens varme middagsret, her skal være rart at opholde sig, og indretningen skal være hyggelig og hjemlig. Her skal være stor rummelighed, hvor børn og voksne oplever at maden laves i samarbejde med Hertha levefællesskabs køkkenværksted, og de voksne udviklingshæmmede indgår som en naturlig del af hverdagen.

Udover at fungere som produk onskøkken i . madordning i børnehave og skole, skal huset også rumme undervisning både madkundskab (skolekøkken) og den understø ende undervisning med jord- l-bord tanken som bærende grundidé, når eleverne inddrages i råvareproduk onen og lberedningen af dagens varme middagsret.

Madkulturhuset skal også være stedet hvor en række forskellige brugergrupper (børnehave, SFO, klub, idrætsforeninger, børnefamilier og beboere i og omkring Herskind generelt) e ermiddag og a en sammen kan nyde eller hente et sundt og velsmagende mål d mad.

VisionHerskind Madkulturhus skal være et omdrejningspunkt og mødested, for alle beboere i og omkring Herskind, fuld af liv fra morgen l a en. Fællesskabet omkring det gode mål d skal sæ es i fokus og bidrage l at udvikle en madkultur hvor sundhed, kvalitet, bæredyg ghed,

samarbejde og rummelighed udgør fundamentet. På sigt skal Herskind Madkulturhus drives med fælles engagement af de lokale kontraktholdere.

Ideoplæg l Herskind “Madkulturhus”

LADINGVEJ

PARKERINGHERSKINDSKOLEN

HERSKINDHALLEN

KLUB

BØRNEHAVET NORDLYSET

SFO


Eksisterende forholdPå Herskindskolen, i Børnehaven Nordlyset og i Herskindhallen er der i dag lsammen fordelt 5 køkkenfunk oner, samt et kan neområde på skolen. Mens produk onskøkkenet i børnehaven har nået maksimal kapacitet, er der i de øvrige køkkener en meget lav anvendelsesgrad.

1. HerskindhallenKøkkenet i Herskindhallen er etableret omkring år 2000, måler ca. 6m2 og ligger i forbindelse med ca. 50m2 kan ne. Køkkenet anvendes primært af hallens brugere i e ermiddags og a en mer som tekøkken. Ved større arrangementer i lokalområdet inddrages køkkenet som anre erkøkken.

2. Fri dsklubInde på Herskindskolen ligger fri dsklubben. Her er der ligeledes et mindre køkken på ca. 8m2 i forbindelse med et fællesrum på ca. 45m2. Køkkenet anvendes kun som tekøkken i e ermiddags merne og to a ener om ugen, hvor der ind imellem lberedes a enmål der.

3. Skolens madkundskabslokalerPå 1. sal i skolens østlige fl øj ligger et større køkken l undervisningsbrug på ca. 60m2 og anlagt i 1950’erne. Køkkenet står overfor en snarlig udski ning af hårde hvidevarer. Den primære brug er l undervisning ca. 8 mer om ugen samt l lberedning af mad ved større arrangementer.

4. SFOI skolen sydvestlige hjørne ligger SFOén. Her l er der kny et et mindre køkken på ca. 5m2. Køkkenet fungerer som anre er-/tekøkken i e ermiddags merne i hverdage og der lberedes ikke varm mad.

5. Børnehaven NordlysetLængst mod syd ligger Børnehaven Nordlyset. Her ligger et nyere produk onskøkken på ca. 17 m2. Køkkenet er anlagt i 2012 og ligger i forbindelse med et fællesrum på ca. 30m2.

Kan nenCentralt placeret på skolen ligger kan nen. Det er her skolens elever indtager deres frokost. For de der er lmeldt madordningen er det ligeledes her, de kan a ente deres varme mad. Kan nen er ikke indre et med et særskilt køkken, men blot vaske og et køleskab.

3.

4.

Kan nen.

1. HAL

2. KLUB

4. SFO

KANTINE

3.HJEM-KUNDSKAB

5. BØRNE-

HAVE

LADINGVEJ

PARKERING

1. 2.

5.


Et fælles madkulturhus skal kunne rumme mange brugergrupper og lgodese en lang række forskellig behov. En kortlægning af eksisterende

og frem dige brugergrupper og behov viser, hvordan Madkulturhusets dagsrytme kan se ud med ak viteter fra morgen l a en.

For hvert af de eksisterende køkkener er der udfyldt et dagshjul, som vist på eksemplerne nederst, hvor nogle køkkener bliver brugt jævnt fordelt både morgen middag og a en, anvendes andre i mindre grad, og typisk kun på bestemte dspunkter på døgnet.

Ved at kombinere de eksisterende dagshjul for de fem køkkener i ét samlet dagshjul, tegner der sig et billede af et produk onskøkken med en meget høj anvendelsesgrad, der kan rumme alle behov, funk oner og brugergrupper. Madkulturhuset vil dermed være et hus med liv og ak viteter fra morgen l a en.

Dagsrytme i Madkulturhuset

HVORDAN/HVOR

HVEM

HVAD

MIDDAG

AFTENMORGEN

MADKULTURHUSET

Morgenmad

40 børnehavebørn

Børn fra Børnehave og SFO (Ca. 10 børn)

Formiddagsmad

Varm middag

40 børn Madordning i børnehave

50 børn4 dage om ugen

Frivillig

40 børnehavebørn

SkolemadFrivillig ordningBrugerbetaling

10 eksterne

Forplejning l formiddagsmøder

Undervisning

SkolenKlasseundervisning

10 lek onerP-fagV-fag

E ermiddagsmad

Boldklub Landsbydag

Skolefest

Evt. spejdere o.a.

WeekenderKlassearrange-

menter 1 pr. mdr.

a ensmad i klub

IdrætsforeningBoldspil og gym-

nas k

Brød/ bollerE ermiddagSFO og klub

Illustration: Eksempler på Dagshjul for de enkelte køkkener

SKOLE

BØRNEHAVE

PERSONALE

EKSTERNE


MAD

Poten alerVed at samle eksisterende funk oner, vil der poten elt blive frigjort arealer, der vil kunne rumme andre funk oner i de enkelt afdelinger.

Faglokaler er o e dyre lokaler, da de o e har en lav anvendelsesgrad, pga. meget specifi kke indretnings- og anvendelsesmuligheder. Ved at samle fl ere køkkenfunk oner i ét frigives m2 fra faglokaler l anden brug. Eksempelvis vil det nuværende madkundskabslokale kunne omdannes l undervisningslokale, andet faglokale e.l. I børnehaven vil pladsen, fl ytningen af produk onskøkkenet frigiver, kunne anvendes l andre formål.

I lgi l nye frigjorte arealer, skabes også en poten el synergieff ekt, i Madkulturhuset, i mødet mellem de forskellige brugergrupper. Køkkenet bliver et centralt mødested, hvor lokalområdets beboere kan mødes på tværs af aldersgrupper og baggrund om det fælles mål d. En fælles madkultur med fokus på det ernæringsmæssigt sunde, økologiske, bæredyg ge og velsmagende mål d, kan vokse med børn og forældre fra børnehave ind i skolen og med hjem l middagsbordet.

Madkulturhuset kan endvidere lbyde et samlingspunkt for lokalområdet og andre interessenter som idrætsklubber, madklubber, og diverse arrangementer for Herskind, der kan styrke sammenholdet i byen, og bidrage l en posi v udvikling.

ScenarierSom videre bearbejding af ideoplægget kan man via forskellige scenarier afdække fordele og ulemper ved forskellige placeringer af et Madkulturhus. Scenarierne kan omfa e en lang række forskellige parametre. Eksempelvis kan man for de e oplæg vurdere en placering ud fra intern logis k og nærhed l de forskellige bygninger og brugergrupper, nærhed og synlighed l lokalsamfundet, parkeringsforhold og økonomi. Omfanget af parametre kan således frit ops lles i forhold l den ønskede vision.

Illustra on: Eksempler på mulighedsstudier hvor et Madkulturhus kunne placeres

POTENTIALEKATALOG FOR BEDRE BYGNINGSANVENDELSE


DEL 5 - Poten aler for op mering af bygningsdri Introduk onSom det er nævnt i indledningen, er det primære fokus anvendelsen af de kommunale bygninger. I forhold l dri en af bygningerne, er det væsentligste, at pege på mulige retninger for op mering i bred forstand. Man kan tale om begyndelsen på en forandringsproces, og en iden fi ka on af mulige retninger.

De nedenfor beskrevne poten aler tager udgangspunkt i de idéer, der er genereret og opsamlet i forbindelse med workshoppen a oldt d. 31. marts 2017, samt det e erfølgende dialogmøde med serviceledere. Dialogmødet blev a oldt d. 25. april 2017.



Poten aler, der er iden fi ceret i processen Vi har inddelt idéerne i nogle kategorier, som fremgår nedenfor.

• Større grad af fællesskab• Styrkelse af erfarings- og videndeling • Forbedring af kommunika on/rela oner • Forbedring af service- og rammea aler

Større grad af fællesskabMange peger på muligheder for at skabe teams og netværk, på tværs af kommunen.

Nogle idéer handler om geografi ske områder, hvor teknisk personale (nogle kalder det service personale) kan arbejde sammen, og dermed udny e de forskellige fagligheder blandt personalet. Andre peger på muligheden for at etablere økonomisk fællesskab for fl ere lokaliteter.

Et konkret forslag handler om fælles samarbejde imellem 3-4 skoler, omhandlende teknisk servicearbejde.

Flere nævner, at netværk på tværs af kommunen, er væsentligt. Vig gheden af at kende hinandens kompetencer og udfordringer er stor, og det nævnes, at sårbarhed ved ferie, sygdom og fravær vil mindskes hvis fl ere kender de forskellige ejendomme.

Der bliver også peget på, at nogle medarbejdere ønsker at arbejde mere med bygningsdri sopgaver end serviceopgaver. Andre medarbejdere betragter servicedelen, som et naturligt og vig gt arbejdsområde.

Idéer• Bedre udny else af tekniske servicemedarbejderes faglige

kompetencer, i stedet for eksterne håndværkere.• Dannelse af grønne geografi ske teams, l håndtering af græsslåning,

klipning, beskæring mv.• Ansæt servicemedarbejdere, der har lyst l at løse serviceopgaver,

så dri sansa e i højere grad kan koncentrere sig om bygningsdri sopgaver.

• Forskellige typer ansæ elsesforhold: delepedeller, lokale medhjælpere der kan hjælpe på fl ere adresser, senioransa e, fl eksjob ansa e o.l.

• Opre e kompetenceliste, så den enkelte serviceleder ved hvem, han/hun skal henvende sig l, hvis der opstår særlige nøds lfælde f.eks. ifm. ferie.

• Styrke fællesskabstanken med fl ere møder mellem teknisk serviceledere og personale, hvor de får lov at snakke sammen, mødes om fælles interesser og lærer hinanden at kende. CTS (styring) kunne f.eks. være et fælles tema.

• Ressourcebank med mulighed for at dele ressourcer på tværs af bygninger eller hele kommunen. Viden, erfaringer, redskaber, inventar, maskiner, medarbejdere vil kunne deles mellem fl ere bygninger. En fælles afregningsmodel skal gøre det let at dele og f.eks. hyre en elektrikeruddannet kollega ind l at løse en opgave i

stedet for at ringe e er en elektriker.• Ved at pulje ressourcer l dri og service for fl ere bygninger har

man et større budget og råderum l at tænke i alterna ve løsninger.• Alterna ve ansæ elsesforhold med ansæ else af delepedel, der

kan servicere fl ere bygninger; et lokalt team af medhjælpere der kan hjælpe fl ere ins tu oner alt e er opgaver og behov.

• Opre e mindre lokale teams, hvor man besøger hinandens bygninger, f.eks. ifm. erfamøder, og får et grundlæggende kendskabsniveau l andre nærliggende bygninger, der er stort nok l, at man trygt

vil kunne opretholde kerneopgaver ifm. feriepasning, sygdom, e eruddannelse o.l.

Poten alerVed at opre e teams i forskellige sammenhænge, kan der opnås en række fordele og muligheder for op mering, ikke mindst for den enkelte medarbejder, som kan få mulighed for øget varia on, specialisering og ‘nye’ kolleger på fl ere niveauer.

Organisering i teams, vil også give åbenlyse fordele i rela on l at udbrede kendskabet l de enkelte ejendomme og fordele ved fordeling og brug af ressourcer, herunder ved ferier og fravær. Arbejdet med teams vil også poten elt medvirke l et fællesskab, der rækker videre end den enkelte ejendom. Dannelsen af teams vil poten elt kunne reducere behovet for eksterne serviceleverandører og håndværkere, og dermed vil der på sigt også kunne opnås økonomiske besparelser.

Der tegner sig et billede af følgende fi re muligheder for at danne teams:

• Pasning af grønne områder, græs, belægninger, vintertjeneste mv.• Service, som omfa er egentlige serviceopgaver.• Bygningsdri , som omfa er egentlige bygningsdri opgaver.• Lokale teams, som kan etableres i mindre geografi ske områder.



Styrkelse af erfarings- og videndelingBåde ved workshop og dialogmøde, var det er gennemgående tema, at der er behov for en styrkelse af erfarings- og videndeling på tværs af kommunen. Det hænger naturligt sammen med fl ere af punkterne i foregående afsnit, da erfarings- og videndeling naturligt bidrager l fællesskabet.

Idéerne fi ndes i et bredt spektrum, som øget samarbejde og involvering imellem kontraktholdere og serviceledere, fagligt netværk, både lokalt og bredt, ERFA møder med fast frekvens, månedlige møder for alle serviceledere med inspira on ‘udefra’ og desuden peges på muligheden for at iden fi cere kompetencer, specialiserede medarbejdere, all-round medarbejdere og e eruddannelse.

Idéer• Systema serede og skemalagte erfamøder med faglige indslag

enten arrangeret i . faglighed eller i . lokalområde.• Flere erfamøder i mindre grupper: 4-5 pers. der inviteres l rundtur

på hinandens skole, med mulighed for at vise andre, at her er noget særligt for ’min skole’. Erfaringer som evt. kan bruges andre steder eller som vil bidrage l større tryghed og fl eksibilitet ifm sygdom og ferie, når andre kender l ’min skole’.

• Styrke de faglige fællesskaber på tværs af ins tu oner/bygninger/kommunen.

Poten alerDet står klart, at der kan opnås mange fordele ved at etablere nogle formelle møderækker for medarbejdere, der arbejder med bygningsdri og service. Øget kendskab l kolleger, de andre ejendomme og videndeling – helt generelt, lader l at være et stort ønske blandt både kontraktholdere og serviceledere.

Erfaringsmøder er en oplagt vej her l, og der ses følgende inddelinger, som kan give mening i den sammenhæng.

• Møder for alle der arbejder med bygningsdri og service.• Møder i teams.• Møder angående projekter og temaer.• Møder med lokal forankring.

Forbedring af kommunika on/rela onerDe e afsnit handler om, at der er muligheder for, at forbedre og styrke kommunika onen imellem kontraktholdere og de tekniske serviceledere.

De e handler både om hvordan kommunika on og viden deles, og om at nogle serviceledere ikke føler, at de inddrages lstrækkeligt i beslutninger. Der udtrykkes i den forbindelse ønske om, at opnåede besparelser for bygningsdri en med fordel kan anvendes l forbedringer. Se nedenstående citat fra dialogmødet.

”Vi må have fat i kontraktholderne, så vi får de besparelser vi laver. Besparelser skal ikke gå l vikar mer eller lignende, men l dri og forbedringer af bygninger”.

Idéer• Informa on fra centralt hold, der er vig gt for tekniske serviceledere

og –ansa e går også direkte ud l servicelederes mailbox og ikke kun via kontraktholdere.

• Dialog med kontraktholder om justering af serviceniveauet (og forventninger her l) i . andre medarbejdergrupper (f.eks. kan lærerne selv sæ e kaff e over).

• Øget samarbejde omkring budgetlægning og disponering af midler.

Poten alerDer ligger poten aler i, at sikre en god og eff ek v kommunika on imellem kontraktholdere og de tekniske serviceledere. En grundlæggende forudsætning for et godt samarbejde er, at der opnås en fælles forståelse for de daglige opgaver, og at prioriteringer og planlægning i højere grad foregår i et respek uldt samarbejde. Der ses følgende emner, som kan være relevante:• Informa on bør i relevant omfang fordeles direkte l tekniske

serviceledere.• Dialog omkring hvordan serviceopgaver og bygningsdri sopgaver.• Øget samarbejde omkring budge er og disponering af midler.

Forbedring af service- og rammea alerDer mangler overblik over eksisterende service- og rammea aler i kommunen, og a alerne er kontraktligt placeret forskellige steder. Det gælder både lovplig ge og frivillige a aler.

Flere udtrykker, at man ser posi vt på servicea aler; men at det er vig gt, at servicea alerne giver værdi, og at udbud foretages med udgangspunkt i en høj faglighed, således at brugen af a aler bliver en hjælp i hverdagen, og ikke en byrde, idet der bruges meget d på at vise nye håndværkere rundt i bygningerne.

Mange peger på vig gheden af, at man helst ser lokale håndværkere, der opnår et kendskab l bygningerne. Lokale håndværkere giver tryghed og lokalt medejerskab. I rela on l rammea aler med håndværkere, har mange den holdning, at man fortrinsvis bør løse mindre opgaver med egne medarbejdere.

Idéer• Brug faglig indsigt og kendskab l lokale behov i . udarbejdelse af

indkøbsa aler og servicea aler.• Begrænsning indskrives i rammea aler i . brug af lokale

håndværkere.• Service- og rammea aler bør placeres centralt, så kontraktholdere

og serviceledere opnår kendskab l dem, og let kan anvende dem.• Ensartet standard for alle lokaliteter.• Besparelser og gevinster ønskes bevaret decentralt.

Poten alerPå et helt lavprak sk niveau, ligger der poten aler i, at håndtere servicea aler fra centralt hold i kommunen. Der bør skabes overblik over eksisterende a aler, og fremadre et kan såvel lovplig ge som frivillige servicea aler håndteres samlet, så a alerne bliver relevante og mere a rak ve at anvende. Poten alerne består primært i, at le e håndtering af opgaverne for de enkelte ejendomme. Der bør skabes overblik over eksisterende a aler, og fremadre et kan såvel lovplig ge som frivillige servicea aler håndteres samlet, så a alerne bliver relevante og mere a rak ve at anvende. Poten alerne består primært i, at le e håndtering af opgaverne for de enkelte ejendomme.

Følgende forhold påpeges som væsentlige:• Høj grad af faglig indsigt og kendskab l lokale forhold.• Central og klart defi neret placering for at sikre ensartethed og

kendskab.

Documents

Hvordan kan vi i fællesskab mere?¸gletal vedrørende arealforbrug på skole- og dagins tu onsområdet i Skanderborg Kommune samt 3 udvalgte kommuner. Idéudvikling I idéudviklingsfasen