8
AutoBranchen Danmark repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier, vi har 900 medlemmer med 1.100 forretningssteder over hele landet, som til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. AutoBranchen Danmark er en fusion af Danmarks Automobilforhandlerforening (D·A·F) og Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) pr. 1. januar 2014. Nyt fra AutoBranchen Danmark Lad dette nyhedsbrev cirkulere i virksomheden • Administration/bogholderi • Salgsafdeling • Værksted/reservedele Nr. 6 · 27 . marts 2014 (uge 13) AutoBranchen Danmark inviterer til general- forsamling og årsfest Fredag den 23. maj afholder AutoBranchen Danmark den første landsgeneralforsamling på Hotel Kolding Fjord. Både salgssektionen og eftermarkedssektionen skal vælge egne repræsentanter til hovedbestyrelsen, og derudover afholdes der en samlet generalforsamling med debat og præsentation af strategier og nyheder. I forbindelse med generalforsamlingen vil en række af organisationens samarbejdspartnere stille op med udstil- linger, hvor man kan få en snak med dem. Senere på da- gen er hele autobranchen inviteret til spændende indlæg om bilen og dens fremtid, og det hele slutter af med en storslået årsfest for alle med middag og underholdning.

Nyt fra autobranchen danmark nr 6 2014 rettet

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Nyt fra autobranchen danmark nr 6 2014 rettet

AutoBranchen Danmark repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier, vi har 900 medlemmer med 1.100 forretningssteder over hele landet, som til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. AutoBranchen Danmark er en fusion af Danmarks Automobilforhandlerforening (D·A·F) og Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) pr. 1. januar 2014.

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Lad dette nyhedsbrev cirkulere i virksomheden• Administration/bogholderi• Salgsafdeling• Værksted/reservedele

Nr. 6 · 27. marts 2014 (uge 13)

AutoBranchen Danmark inviterer til general-forsamling og årsfestFredag den 23. maj afholder AutoBranchen Danmark den første landsgeneralforsamling på Hotel Kolding Fjord. Både salgssektionen og eftermarkedssektionen skal vælge egne repræsentanter til hovedbestyrelsen, og derudover afholdes der en samlet generalforsamling med debat og præsentation af strategier og nyheder.

I forbindelse med generalforsamlingen vil en række af organisationens samarbejdspartnere stille op med udstil-linger, hvor man kan få en snak med dem. Senere på da-gen er hele autobranchen inviteret til spændende indlæg om bilen og dens fremtid, og det hele slutter af med en storslået årsfest for alle med middag og underholdning.

Page 2: Nyt fra autobranchen danmark nr 6 2014 rettet

Om lørdagen, den 24. maj kl. 10.00, vil der være en kort generalforsamling i AutoBranchens ArbejdsgiverForening.

Som første generalforsamling under den samlede or-ganisations nye navn, anser vi arrangementet som en markant begivenhed og milepæl, som vi opfordrer alle medlemmer at komme til. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen den 23. maj 2014.

TilmeldingMedio april vil AutoBranchen Danmark sende officielle in-vitationer ud med information om, hvordan du kan melde din og dine kollegaers ankomst til generalforsamling og årsfest.

Foreløbigt program

Fredag 23. maj 2014Kl. 09.00 – 09.30 MorgenmadKl. 09.30 – 10.30 Årsmøde for sektionerneKl. 10.30 – 12.00 GeneralforsamlingKl. 12.00 – 13.00 Frokost og kaffeKl. 13.00 – 14.30 Årsmøde for alleKl. 14.30 – 17.00 SponsorudstillingerKl. 18.30 Festaften begynderKl. 01.00 Natmad

Lørdag 24. maj 2014Kl. 08.00 MorgenmadKl. 10.00 Generelforsamling i AutoBranchens Arbejdsgiverforening

Med over 220 certificerede autolakeringsværksteder og med lanceringen af AutoBranchens VidenCenters kar-rossericertificering har KS 2000 markeret sig som auto-branchens foretrukne kvalitetssikringssystem.

Efter at V. Holm Jensen i Odense, Peugeot og SMC på Amager som de første blev KS 2000 Karrosseri certifice-rede, har der været stor interesse for at få mere at vide om systemet. AutoBranchens VidenCenter har afholdt en række møder med bilimportører og forsikringsselskaber angående systemet, og Opel har meldt ud, at de anbe-faler deres værksteder at blive certificeret efter KS 2000 karrosseri. De første 10 Opel-værksteder har allerede tilmeldt sig. Yderligere har IF angivet, at KS Karrosseri-certificerede værksteder vil få en særlig markering i de-res henvisningssystem.

”I AutoBranchens VidenCenter ser vi det som en stor fordel med en fælles cer-tificeringsramme for alle i auto-branchen, og vi arbejder der-for også med at etablere KS 2000 mekanik, glas og plast. Det vil være en stor fordel for alle, der er involveret i at reparere biler at have et fælles

KS 2000 autobranchens foretrukne kvalitetssikringssystem

referencesystem som KS 2000”, udtaler underdirektør i AutoBranchen Danmark, Michael Nørregård.

KS 2000 standarden er en fleksibel ramme, der kan tilpas-ses de enkeltes bilimportørers og lakleverandørers eksi-sterende krav og systemer. KS 2000 kan udbygges med en ISO 9001 certificering, og omkring 50 autolakererier har opnået denne certificering - senest Autohallens Auto-lak i Holstebro og Ringvejens Autolakering i Silkeborg.

AutoBranchens VidenCenter vurderer, at der med udgan-gen af 2014 vil være over 300 KS 2000 certificerede lak- og karrosseriværksteder.

2

Page 3: Nyt fra autobranchen danmark nr 6 2014 rettet

Danskerne elsker bilenAutoBranchen Danmarks imagekampagne for privat-bilisme, ’Vi elsker bilen’, har i uge 10 og 11 kørt med udendørsannoncering landet over. Bilforhandlere, auto-lakerere, værksteder og bilister kunne derfor i perioden 3.-16. marts se annoncer, med budskabet om at bilen får Danmark til hænge sammen, i dagblade og plakater på offentlige steder rundt omkring i landet.

Imagekampagnen fortsætter på Facebook-kampagnesi-den facebook.dk/vielskerbilen, som danskerne allerede har taget til sig. Siden kører nu på tredje uge og har mere end 4.700 likes. Med Facebook-siden er ønsket at sætte fokus på, hvordan bilen får Danmark til hænge sammen samt at dele viden og skabe dialog om bilens betydning.

”Det er meget tilfredsstillende, at danskerne har taget vores kampagne til sig. Den stigende opmærksomhed, vores Facebook-side får, viser, at der er et behov for en dialog på området. Vi har også fået adskillige positive

henvendelser fra branchen, som bakker op om vores sag og kampagne”, udtaler Jens Brendstrup, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

Det er AutoBranchen Danmarks ønske at udbrede kend-skabet til kampagnen yderligere samt at fastholde den skærpede fokus på privatbilisme, så kampagnebudskab og -materiale vil fremadrettet være en fast del af organi-sationens arrangementer.

Bliv en del af imagekampagnenAutoBranchen Danmarks medlemmer har stadig mulig-hed for både at bestille en gratis kampagneplakat i 70 x 100 cm og bestille yderligere kampagnemateriale; roll-up, bannere, plakater og flag mod betaling. Hvis man gerne vil være en aktiv del af imagekampagnen og bestille vores kampagnemateriale, så kontakt da kommunikationskon-sulent Katja Petersen på [email protected].

3

Page 4: Nyt fra autobranchen danmark nr 6 2014 rettet

Kører du med udstyr og materiel? – Så husk kvalifikationsuddannelsenEn bekendtgørelse om kvalifikationskrav til førere af køretø-jer i vejtransport dikterer, at chauffører, som udfører erhvervs-mæssig godskørsel eller firmakørsel (kørsel med egne va-rer), er omfattet af kravet om kvalifikationsuddannelse.

Hvis du, eller en chauffør, transporterer virksomhedens varer i erhvervsøjemed, skal der med stor sandsynlighed investe-res i kvalifikationsuddannelsen for bus- og godschauffører.

Chauffører, der udfører erhvervsmæssig buskørsel, godskørsel for fremmed regning (vognmandskørsel) eller firmakørsel (kørsel med egne varer), er omfattet af kravet

Hård kritik af både SKAT og forsikringsselskaberne på det første af tre regionale branchemøder i Køge den 26. marts. AutoBranchen Danmarks medlemmer opfordrer hinanden til at stå sammen og sætte foden ned over for urimelig behandling.

”Vi bliver nødt til at holde sammen og lade være med at acceptere forsikringsselskabernes forsøg på at spille os ud mod hinanden”, lød det gentagne gange fra salen på onsdagens branchemøde i Køge. Kort forinden hav-de deltagerne samstemmende krævet ”klar besked” fra SKAT i forhold til ”hvad vi må og ikke må”, når det kommer til at drive bilforretning.

Branchemødet i Køge var således præget af en livlig de-bat, hvor deltagerne på skift gav deres bud på en løsning på branchens udfordringer. Det høje deltagerantal på over 70 vidner om bred interesse for dagens diskussions-emner: SKATs kontrol af flytning af avance, forholdet til forsikringsselskaberne og den nye kvalitetscertificering KS 2000 Karrosseri.

Desuden blev visse importørers kreative kampagner som fx ”få 50.000 kroner for din brugte bil” drøftet, der ifølge flere deltagere indirekte ”opfordrer til flytning af avance”. Auto-Branchen Danmark tilbyder i den forbindelse alle mærke-foreninger et juridiske check af importørernes kampagner.

”Det er blandt andet på disse møder, at vi som medlemmer får mulighed for at få frisk information og komme med in-put til vores brancheorganisations arbejde. Samtidig får vi udvekslet viden på tværs af virksomheder. Dagens debat bekræftede mig i, hvor vigtigt det er at komme til arrange-menterne”, lød det fra Henrik Sørensen fra Sørensen Biler i Helsinge, der var blandt dagens mest ivrige debattører.

Der afholdes i den kommende tid yderligere to branchemø-der i henholdsvis Silkeborg den 1. april og Kolding den 9. april. Find programmet på www.autobranchendanmark.dk.

Du kan stadig tilmelde dig. Send en mail til Malene Enge-lund på [email protected]. Husk at angive, hvor mange I deltager.

Branchemøde: Lad os nu stå sammen!

om kvalifikationsuddannelse. Også selvkørende vogn-mænd og virksomhedsejere, der kun lejlighedsbevis fører lastbil, er omfattet af kravet om kvalifikationsuddannelse.

Formålet med kvalifikationsuddannelsen er at sikre, at du som chauffør har de nødvendige kvalifikationer.

Chaufføruddannelsesbevis dokumenterer kvali-fikationerNår kvalifikationsuddannelsen er gennemført, kan chauf-fører ansøge om et chaufføruddannelsesbevis, som do-kumenterer de opnåede kvalifikationer.

4

Page 5: Nyt fra autobranchen danmark nr 6 2014 rettet

Kunne det gavne din virksomhed at få nogle værktøjer til at optimere arbejdsgange og få tilført merværdi, så er Den Grundlæggende Lederuddannelse (GLU) et naturligt og nærliggende valg. Næste hold starter til april.

AutoBranchen Danmark har i samarbejde med Business College Syd i Mommark skræddersyet denne uddannel-se med fokus på lederrollen, hvor du får konkret træning og inspiration til din daglige personaleledelse.

På uddannelsen møder du andre ledere fra virksomheder inden for autobranchen, hvor en bred erfaringsudveks-ling, kvalificeret sparring og etablering af et udbytterigt netværk er i højsædet.

Datoer i uddannelsesforløbetUddannelsen består af en række moduler à 2-3 dages varighed og strækker sig hen over 9 måneder.

Modul 1: Ledelse og samarbejde*, 3 dage, 8. - 10. april Modul 2: Kommunikation som ledelsesværktøj, 3 dage, 6. - 8. maj Modul 3: Konflikthåndtering og vanskelige samtaler, 2 dage, 11. - 12. juniModul 4**: Personligt salg - kundens behov og løsninger, 3 dage, 19. - 21. aug. Modul 5: Anvendelse af situationsbestemt ledelse, 2 dage, 1. - 2. okt. Modul 6**: Optimering af intern logistik og service, 4 dage, 4. - 7. nov. Modul 7: Medarbejderinvolvering i ledelse, 3 dage, 2. - 4. dec.

* Første modul kan evt. tages senere på året. Kontakt uddannelseskoordinator Johnny Nedergaard for nærmere information.** Modulerne 4 og 6 er ikke obligatoriske og kan fravælges.

PriserDen Grundlæggende Lederuddannelse (GLU) giver mulighed for lønrefusion. Derfor kan du reelt tage uddan-nelsen for et meget beskedent beløb. Læs mere og se de aktuelle priser på www.autouddannelsen.dk

Har du spørgsmål?Kontakt uddannelseskoordinator Johnny Nedergaard på tlf: 4274 3800; [email protected]

Kom i gang med Den Grundlæggende Lederuddannelse til aprilDu lærer blandt andet:• at blive mere bevidst om ledelse• hvad god ledelse er, og hvordan du bliver en god leder• hvad den ”rigtige” lederstil er, og hvordan du anven-

der ledelsesværktøjer i forskellige situationer• hvordan du kommunikerer klart og håndterer konflik-

ter optimalt• hvordan du får styr på din egen tid som leder og plan-

lægger dig ud af problemer• hvordan du opbygger netværk blandt andre ledere i

autobranchen.

Efter endt uddannelse kan chauffører bede uddannelses-centeret, hvor uddannelsen er gennemført, om at hjælpe med ansøgningsprocessen til chaufføruddannelsesbevist.

Chaufføruddannelsesbeviset skal medbringes under kørslen og på forlangende forevises for politiet.

En arbejdsgiver kan straffes med bøde, hvis vedkom-mende ikke har sikret sig, at dennes chauffører, i over-ensstemmelse med bekendtgørelsens regler herom, er i besiddelse af chaufføruddannelsesbevis. Selskaber m.v.

(juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reg-lerne i straffeloven.

AutoBranchen Danmark opfordrer til at undersøge, om kravet om kvalifikationsuddannelse er gældende for vo-res medlemmers virksomheder.

Du kan læse mere om kvalifikationsuddannelsen og chaufføruddannelsesbeviset på trafikstyrelsens hjemme-side www.trafikstyrelsen.dk.

5

Page 6: Nyt fra autobranchen danmark nr 6 2014 rettet

Små fremskridt i dialog med SKAT om avancekontrol

Landets bilforhandlere kan se frem til fortsat fokus på flytning af avance fra SKAT trods alvorlig branchekritik. Sådan melder AutoBranchen Danmark oven på branche-organisationens dialogmøde med SKAT den 17. marts.

”Man kan spørge sig selv, hvordan det er muligt for SKAT at gennemføre en kontrol for efterlevelse af et regelsæt og samtidig ikke være i stand til at vejlede en hel branche om selvsamme regelsæt.”

Sådan lyder det fra Karoline Thomsen, kontorchef i Auto-Branchen Danmark, oven på et dialogmøde med SKAT, der skulle have givet landets nybilforhandlere større klar-hed omkring en række aspekter af SKATs kontrolprojekt ’flytning af avance’.

”Nybilforhandlere står i dag urimeligvis til regnskab for et regelsæt, hvis indhold de aldrig er blevet vejledt omkring af myndighederne. Det svarer til at få en bøde for at køre for stærkt uden at have fået at vide, hvad hastighedsbe-grænsningen var. Den situation ændrede mødet desværre ikke grundlæggende på,” konstaterer Karoline Thomsen.

undersøgte nybilsalg. Nu efter en langt mere omfattende kontrol er SKATs såkaldte ’træfprocent’ heldigvis nede på 27. Dermed har avanceproblematikken vist sig langt min-dre omfattende, end SKAT først antog.

Men 27 procent er alligevel 27 procent for mange, mener Karoline Thomsen.

”Med et så uklart afgiftssystem vil der nok altid være nogle, der bevidst vælger at snyde. Det har både vi og SKAT en interesse i at komme til livs. Men de fleste bilfor-handlere ville gerne overholde loven, hvis blot de forstod den. Min vurdering er, at SKAT kunne undgå en stor del af de ressourcekrævende kontrolsager, hvis man i højere grad vejledte medspillere og kun kontrollerede egentlige modspillere.”

Små skridt fremadAf mere positive resultater nævner Karoline Thomsen, at SKAT viste sig lidt mere imødekommende over for Auto-Branchen Danmarks kritik end tidligere. Hun noterer sig samtidig, at SKAT gav udtryk for at have strammet op på de interne procedurer og at gøre mere for at kvalitetssikre sagsbehandlingen. Dialogen med de kontrollerede virksom-heder prioriteres højere, om end hun understreger, at dét, som SKAT kalder dialog, i nogle tilfælde kan opfattes helt anderledes af den bilforhandler, der udsættes for kontrol.

”Med meget små skridt er vi kommet nogle ting lidt nærme-re og har fået flere informationer om, hvad SKAT gør, og hvorfor de gør sådan. Det vil vi selvfølgelig informere vores medlemmer om, blandt andet på vores kommende bran-chemøder flere steder i landet,” siger Karoline Thomsen.

Hun henviser til, at AutoBranchen Danmark på tre møder i henholdsvis Køge den 26. marts, Silkeborg den 1. april og Kolding den 9. april vil orientere om seneste nyt fra dialogen med SKAT, arbejdet i organisationens SKAT-taskforce og de planlagte politiske tiltag på området.

”SKAT kan stadig ikke svare på, hvad man må og ikke må i relation til flytning af avancer. Derfor kan vores medlem-mer desværre stadig ikke forvente en fuldstændig afkla-ring, selv om det var en sådan klarhed, AutoBranchen Danmark ville ønske at være i stand til at viderebringe,” slutter Karoline Thomsen.

Mindre problem end SKAT forventedeHun undrer sig over, at SKAT ikke bruger flere ressourcer på vejledning for at sikre regelefterlevelsen fra starten. Særligt fordi SKAT allerede for mere end et år siden var bekendt med, at flytning af avance kunne være mere end blot et almindeligt problem.

Dengang viste en pilotundersøgelse, at bilforhandlere ef-ter SKATs opfattelse flyttede avance ved 60 procent af de

Karoline Thomsen

6

Page 7: Nyt fra autobranchen danmark nr 6 2014 rettet

Mærkeforhandlere efterlyser klare linjer fra SKATPå et møde d. 24. marts mellem repræsentanter fra lan-dets mærkeforeninger, arrangeret af AutoBranchen Dan-mark, var kritikken af SKAT og kontrolprojektet ’flytning af avance’ udtalt. På tværs af mærker efterlyser bilforhand-lere klare regler – hurtigst muligt.

”Forhandlerne arbejder i dag med et så komplekst re-gistreringsafgiftssystem, at ikke engang SKAT selv kan give klar vejledning om reglerne. Desto mere underligt er det, at SKAT kører kontrolaktion mod en hel branche for overholdelse af de selvsamme regler.”

Sådan siger Jens Brendstrup, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, der havde indkaldt de såkaldte mærkeforeninger med henblik på at give en orientering om den seneste udvikling i blandt andet problematikken omkring SKATs kontrolprojekt ’flytning af avance’.

På mødet var der bred enighed om, at SKAT med fordel kunne bruge nogle af de ressourcer, der i dag bruges på kontrol, til i stedet at få skabt klarhed om reglerne.

”Branchen har brug for klare linjer. Forhandlerne vil gerne overholde reglerne og drive deres virksomheder i vished om, at dén måde, de gør tingene på, er rigtig. Det er et kæmpe problem, at SKAT ikke giver dem mulighed for det”, udtaler Jens Brendstrup, der fortsætter:

”Der er brug for, at SKAT for alvor trækker i arbejdstøjet nu. Man har stillet en branche i en fuldstændig urimelig

situation. Efter mere end et års kontrol er det vist på tide, at man tager hånd om det reelle problem – uklarhed.”

Jens Brendstrup gør sig dermed til talsmand for den gen-nemgående holdning blandt alle tilstedeværende mærke-foreninger på mødet, der talte repræsentanter for Hyun-dai-, Citröen-, Nissan-, Honda-, Skoda- Fiat-, Peugeot-, Toyota-, Kia-, Opel-, Ford-, Chevrolet-, Volkswagen-, Audi- og Seat-forhandlerne.

Der var bred enighed om, at roden til problemet skal fin-des i selve afgiftssystemet, der er præget af gråzoner og mange års halve lappeløsninger.

”Mærkeforeningerne bakker fuldstændig op om, at vi skal have regeringens lovede omlægning af registreringsafgif-ten over på en teknisk baseret afgift hurtigst muligt, så al tvivl om afgiftsgrundlaget fjernes. Det ville skabe den nødvendige gennemsigtighed for branchen, staten og forbrugerne”, pointerer Jens Brendstrup.

7

Page 8: Nyt fra autobranchen danmark nr 6 2014 rettet

Fuldt sortiment på eget lager i Danmark

Levering samme dag i Hovedstadsområdet, øvrige Danmark dag-til-dag

Bestilling på 36450046 eller på webshop, www.yokohama.dk

Yokohama Danmark A/S, Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46, www.yokohama.dk

Japanske kvalitetsdæk siden 1917

AutoBranchen DanmarkKirkevej 1-32630 Taastrup

Tlf. 33 31 45 55www.autobranchendanmark.dk

Se flere nyheder på autobranchendanmark.dk