Øjenvidner til besættelsen

Til min ‘bedste’ Hanne og min elskede Nicolas

Dino Knudsen

Øjenvidnertil besættelsen

Danskere beretter om hverdag og krig 1940-45

HAASE & SØNS FORLAG

Dino Knudsen:Øjenvidner til besættelsen

Danskere beretter om hverdag og krig 1940-45© Haase & Søns Forlag 2011

Omslagsdesign: stoltzedesignForsidefoto t.h.: Holger Danske i kamp med tyske håndlangere

(Tage Christensen/Polfoto); nederst: tyske soldater marcherer ind i Aabenraa 9. april 1940, bombardementet på Shellhuset (begge Scanpix)

Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers mDDSat med Palatino

Tryk: WS Bookwell, FinlandPrinted in Finland

1. udgave, 1. oplag 2011ISBN 978-87-559-1252-6

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret.

For enkelte teksters vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne.

Såfremt forlaget på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet og retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig

blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.

Haase & Søns Forlagwww.haase.dk

I serien Øjenvidner er tidligere udgivet:Øjenvidner til historien

Indhold

Forord 21

Tyskerne kommer, 9. april 1940 27Arne Sejr

Håndgranat i koblingen. Kamphandlinger ved Hokkerup, 9. april 1940 32Arne Magaard

»På hovedet i grøften.« Kamphandlinger ved Bjergskov, 9. april 1940 34Olaf Larsen

Tyske fly forude, 9. april 1940 36P.E. Poulsen

Fra Tønder til København i bil, 9. april 1940 39Børge Outze

Amalienborg forsvares, 9. april 1940 43P.A.C. Henningsen

»Forbandet radikalisme.« Dagbog, 9. april 1940 46Vilhelm Bergstrøm

»Hallo Larsen, nu går vi.« Kamphandlinger ved Bredevad, 9. april 1940 49J.V. Løvgreen

Kamp mod tyske tanks. Sønderbro, 9. april 1940 51‘391’ Berthelsen

»Hvor mon turen går hen?« En besættelsessoldat fortæller 53Karl Budach

Gymnasieelev tager affære, 10. april 1940 55Arne Sejr

Om bord på torpedobåden Høgen, 6.-10. april 1940 58K.C. Olesen

Glimt fra mørklagt provinsby i måneskin, 22. april 1940 62Anonym

Mørklægning og beskyttelsesrum. 15-årigs dagbog, april-maj 1940 63Birgit Strunge

Avisgadesælger med succes, maj 1940 67Ivang Haaeman

Sabotagevagt for tyskerne i det besatte Europa, maj 1940 73Ivang Haaeman

Slaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC, 16. september 1940 80Emil Blytgen-Petersen

Kongens fødselsdag, 26. september 1940 83Thorkild Lund-Jensen

Smidt ud fra nazistisk studentermøde. København, 24. november 1940 88Thorkild Lund-Jensen

Naboens familie forfølges i Tyskland. 14-årigs dagbog, 15. december 1940 90Gerda Iserhorst

Teenager forlades af familien, 9. april 1941 91Eva Bendix

På arbejde for Siemens. Tyskland, juni 1941 95Lilian Jensen

Blindflyvning, juni 1941 97Thomas Christian Sneum

Hitler forstyrrer nordsjællandsk sommeridyl, 22. juni 1941 103Børge Houmann

»Husk det nu: 1, 2, 3.« Mnemoteknik for illegale, juli 1941 107Børge Houmann

Frikorps Danmark-soldat på vej mod fronten, 29. juli 1941 110Per Sørensen

Sig det ikke til mor. Brev fra fange nr. 6, Horserødlejren, 2. september 1941 111Hans Kirk

Nazist ønsker at melde sine børn ind i NSU. Dagbog, 5. november 1941 113Knud Nordentoft

Unge jøder forsøger at åbne hemmelig rute sydpå, 1941-43 115Uri Jaari

Vi demonstrerer mod Danmarks tiltrædelse af Antikominternpagten, 25. november 1941 119Hedda Lundh

Politikens udsendte til demonstration. Dagbog, 25. november 1941 123Vilhelm Bergstrøm

Kat afslører flugtforsøg. Horserødlejren, december 1941 127Børge Houmann

Kunsten at hverve en kurér, december 1941 130Erling Foss

Frit Danmark dannes, januar 1942 135Børge Houmann

»Jeg var sabotagechef i Churchill-klubben.« Aalborg, 1942 137Knud Pedersen

»Min bror er død.« Brev fra Waffen-SS-soldat, 2. februar 1942 142Hugo Schwab

Soldaterhistorier fra Østfronten. Dagbog, 6. februar 1942 144Knud Nordentoft

Sabotage mod uniformsskrædderi, april 1942 145Villy Gerhard Olsen

Med konvoj New York-Hvidehavet, tur-retur, 1942 146Waldemar Klitgaard Lund

På fast grund i Göteborg. Dagbog, 30. april-2. maj 1942 155John Christmas Møller

Frikorps Danmark-møde i Hotel Havndal, 19. maj 1942 158Anonym

Ilddåb på Østfronten, 22. maj 1942 161Erik Herløv Nielsen

En ganske almindelig nat på Østfronten, 24.-25. maj 1942 165Erik Herløv Nielsen

C.F. von Schalburg falder på Østfronten, 2. juni 1942 170Per Sørensen

Frit Danmark-grupper oprettes i provinsen, juli 1942 172Elias Bredsdorff

På firmaskovtur med Solbjerg Mejeri, sommeren 1942 175Ove Bisgaard

Dansk SOE-agent skyder betjent og tager gift. Dagbog, 5. september 1942 177Vilhelm Bergstrøm

Frikorps Danmark marcherer i København. Dagbog, 8. september 1942 179Vilhelm Bergstrøm

Sorte huller i sjælen. 16-årigs dagbog, 1. oktober 1942 181Gerda Iserhorst

På sabotageskole i England, oktober 1942 183Flemming B. Muus

Ingen jøder og sigøjnere i tyske sporvogne. Königsberg, oktober 1942 190A. Raahauge

B&W angribes af engelske bombefly, 27. januar 1943 193Thorkild Lund-Jensen

Bombe på 4. sal. Islands Brygge, 27. januar 1943 196Ruth Søndergaard

»Operation Table Jam is on.« SOE-agenter nedkastes, 11. marts 1943 198Flemming B. Muus

»Sæt nogen stak os.« 17-årigs dagbog, 29. april 1943 202Gerda Iserhorst

150 danske kroner for ni tyske liv! Sømand redder fjender, 1943 203K. Knudsen

Anholdt. Til forhør hos dansk politi, juni 1943 205Hans Edvard Teglers

Hvordan man bytter is til kød, sommeren 1943 214Ove Bisgaard

Kornkaffe og rødspættesko 215Karen Abildskov

Sabotagen, der var med til at udløse Augustoprøret, 28. juli 1943 217Sigurd Weber

Uroligheder forhindrer Aksel Larsens befrielse, august 1943 220Børge Houmann

26 kilo sprængstof i en ølkasse. Aktion mod Forum, 24. august 1943 222Max Bæklund

Augustoprøret i Frederikshavn, 1943 223Aage Pallesen

Augustoprøret i Aarhus og Aalborg, 27. august 1943 229Thorkild Lund-Jensen

Borgmester i et dilemma, 29. august 1943 231Valdemar Juhl

Tyskerne angriber minelæggeren Lougen, 29. august 1943 233J. Juul Rasmussen

Tyskerne angriber artilleriskibet Niels Juel, 29. august 1943 239Anonym

Orlogsgast 4986 i tjeneste på Holmen, 29. august 1943 242Svend Konggaard

Tyskerne angriber den danske hær. Nyborg, 29. august 1943 246Christian Algreen-Petersen

Dansk hærenhed flygter til Sverige, 29. august 1943 250Otto Christian Brøndum

Horserødlejren overtages af tyskerne, 29. august 1943 260Martin Nielsen

Tvunget til at udlevere jødeprotokoller, 31. august 1943 267Inger Margrethe Jensen

Frihedsrådets sikkerhedsforanstaltninger, september 1943 268Frode Jakobsen

Det illegale liv 272Lis Mellemgaard

Mosaisk Troessamfund advares om tysk jødeaktion, 24. september 1943 275Carl Bertel Henriques

Forvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo – og flygter, 28. september 1943 279Arne Sejr

Jødisk dreng skjules på landet, oktober 1943 290Henry Aktor

Danske jøder fragtes til koncentrationslejr, 3. oktober 1943 293Martin Nielsen

Gilleleje hjælper jøder, 5. oktober 1943 296Anonym

Jøder skjules på et kirkeloft. Gilleleje, 5.-6. oktober 1943 298Anonym

To og en halv time i det kolde Øresund, 6. oktober 1943 302Dora Thing

Forvirring på havet under flugt til Sverige, oktober 1943 303Bent Melchior

3000 kroner for en billet til friheden, oktober 1943 306Ove Meyer

Ung pige hjælpes til Sverige, oktober 1943 307Dora Berendsohn

Sort kvartjøde i Fiskerihavnen, oktober 1943 317Christian Algreen-Petersen

»Kun én udgang, og det er gennem skorstenen.« Stutthof, oktober 1943 318Martin Nielsen

Danske jøder deporteres til Theresienstadt, oktober 1943 325Max Friediger

Danske politifolk og tyske soldater samarbejder for at redde jøder, oktober 1943 337Martin Ole Christensen

Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 341Poul Brandt

Barn i Theresienstadt 353Klara Tixell

Kinderbeschäftigung i Theresienstadt 362Sulamith Choleva

En urolig nat. Rygter om razzia på københavnske kollegier, 22. oktober 1943 364Thorkild Lund-Jensen

Sabotage mod Langåbroerne, 17. november 1943 366Jørgen Røjel

Nedkastning af SOE-agent forpurres af tyske jagerfly. Gyldenløveshøj, 11. december 1943 371Stig Jensen

Skudt ned over Gyldenløveshøj, 11. december 1943 378Flemming B. Muus

Fra Vestre Fængsel til Neuengamme 383Bjørn Baastrup Thomsen

Kaj Munk findes myrdet. Politirapport, 5. januar 1944 393Anonym

’Kirurgi’ i koncentrationslejr. Stutthof, januar 1944 395Martin Nielsen

Sendt hjem fra Theresienstadt, januar 1944 405Poul Bromann

»De vil aflive dig her.« Velkommen til Sachsenhausen, vinteren 1944 407Peter Schultz

Flasken i Niels Bohrs pengeskab 416Karl Otto Bjarnhof

Såret i Strandgade, februar 1944 419Christian Algreen-Petersen

I Lorentzen-gruppens kløer, februar 1944 427Aase Akselbo

Johns lidelseshistorie. Standhaftig fange henrettes, februar-marts 1944 429Jørgen Kieler

»Du bist KK.« BOPA-leder tæt på afsløring, 17. februar 1944 437Jørgen Jespersen

Boghandel lukkes af Gestapo, 25. februar 1944 438Ejnar Haase

Allieret bombefly nødlander i Tåstrup, 11. april 1944 444Raul de Mars

Allieret B-17-besætning hjælpes til Sverige, 14. april 1944 450Christian Algreen-Petersen

Ringen i Nordjylland, foråret 1944 452Thorkild Frederiksen

Fodbold i Sachsenhausen, foråret 1944 453Peter Schultz

At skelne mellem cement og cement. Mislykkede aktioner, foråret 1944 456Christian Algreen-Petersen

Kontaktsted: Tobaksforretningen i Nørre Farimagsgade, april 1944 458Bob Ramsing

Henrettelser i Sachsenhausen, 1944 461Peter Schultz

Flugt fra Gestapo gennem vinduet, maj 1944 463Christian Algreen-Petersen

En sidste hilsen, 15. maj 1944 467Georg Brockhoff Quistgaard

Spil død og overlev. Mislykket clearingdrab, 26. maj 1944 468Henning Hoffman

Festfyrværkeri af flyveblade, juni 1944 470Christian Algreen-Petersen

En sabotørs ilddåb, 3. juni 1944 472Hugo Horwitz

Modstandsbevægelsens radiofoni, 1944-45 474Rigmor Solveig Schou

På officielt besøg i Theresienstadt, juni 1944 478Eigil Juel Henningsen

Til ’forelæsning’ på Rigshospitalet. Stikkerlikvidering, 15. juni 1944 481Hans Edvard Teglers

Sabotage mod Nordværk og Ambi, 25. juni 1944 484Hugo Horwitz

Tivoli lægges i ruiner, 25. juni 1944 489Thorkild Lund-Jensen

Med Gestapo i hælene. Højbro Plads, 27. juni 1944 493Hans Edvard Teglers

»Spektakler over det hele.« Folkestrejken, Valby, 30. juni 1944 501Anonym

Hærværk mod værnemagernes butikker. Folkestrejken, 30. juni 1944 510Erik T. Jensen

Hammer og segl over Nørrebro, 30. juni 1944 511Ingvar Olsen

»Nu kommer tyskerne.« Folkestrejken, 1. juli 1944 515Christian Algreen-Petersen

Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944 521Robert Theodor Cederstrand

Eksplosion på Aarhus Havn, 4. juli 1944 536Gudrun Jordansen

»Pludselig begyndte jorden at ryste.« Aarhus Havn, 4. juli 1944 538Kr. Rosell

20.000 jødiske kvinder tilintetgøres. Stutthof, juli 1944 540Martin Nielsen

Den, som flaskehalsen peger på, skal likvidere … 544Kaj Walther Jørgensen

En modstandsmands første likvidering, 25. juli 1944 545Hugo Horwitz

Forhørt 46 gange, Shellhuset 1944 547Martha Johansen

Telefonaflytning af tyskerne 549Christian Nielsen

Propagandafilm optages i Theresienstadt, august 1944 550Salle Fischermann

Nedkastning af våben i måneskin, 1944 552Tage Poulsen

Hverdag i Vestre Fængsel, efteråret 1944 554Kate Fleron

»Hände hoch!« Nærkamp med Gestapo, 5. september 1944 562Gert Jæger Jensen

Gestapo banker på, 13. september 1944 567Else Marie Pade

Frihedsrådets lokalkomiteer oprettes, september 1944 568Elias Bredsdorff

Betjente mangler falske identitetskort, 19. september 1944 571Axel J. Willadsen

»Nu blev det altså politiets tur.« Dagbog, 19. september 1944 572Gerda Iserhorst

Fanget af afspærring i Nyhavn, september 1944 574Lars Bo

Storebæltsfærge kapres, oktober 1944 576Jørgen Tage Brandt

Kvinde i Frøslevlejren, oktober 1944 581Kate Fleron

Pengeskabstyven Alfred fra Sachsenhausen, 1944 590Peter Schultz

BOOM! Antitankkanon i hænderne på modstandsfolk, efteråret 1944 593Lars Bo

En stikker i Vestre Fængsel, efteråret 1944 596Christian Algreen-Petersen

Storstikkeren Grethe Bartram 599Elias Bredsdorff

Den store destruktion. Stutthof, efteråret 1944 601Martin Nielsen

Flugt ud i ’friheden’. Frøslevlejren, 17. oktober 1944 606Mads Nissen Styrk

’Flammen’s endeligt, 18. oktober 1944 609Elisabeth Bomhoff

»Jeg gjorde ’Flammen’ til en myte.« Shellhuset, 18. oktober 1944 611Børge Outze

Sikkerhedsnåle får renæssance. Dagbog, november 1944 615Gerda Iserhorst

Komfurbrænde og sparefyr 616Kurt Nedergaard Christensen

Besat af tandlægen! 620Lars Bo

Modstandsfolk graver tunnel, Odense 1944-45 621Lars Bo

Sydslesvigsk værnepligtig modstår pres fra SS, november 1944 625Karl Otto Meyer

Kunsten at snøre Gestapo, november 1944 633Signe Sand

Angreb på Lundtofte Flyveplads og Sommerkorpset, 25. november 1944 639Otto Christian Brøndum

»Velkommen til helvede.« Kvinde i koncentrationslejr, 1944-45 644Ellen Lundkvist Nielsen

Modstandsfolk i projektørlys på Odense Teater, december 1944 649Lars Bo

Modstandsmand får logi hos societydame, december 1944 651Hugo Horwitz

Våbennedkastning, december 1944 653Jens Kristian Jensen

På sabotageaktion i Kerteminde, 1944 658Lars Bo

’Kæresteture’ med sabotører, december 1944 661Lis Mellemgaard

Julen 1944 663Kirsten Meier

Nytårsknald. Sabotører fejrer årsskiftet, 1944 664Hugo Horwitz

Sabotage mod Torotor, 2. januar 1945 666Hugo Horwitz

Frøslevlejren tur-retur, januar 1945 671Rosa Frederiksen

Illegal radiotjeneste i Frøslevlejren 673Kjeld Feilberg

Dansk præstebesøg i tysk tugthus, januar 1945 675Arne Larsen

Flugten til Danmark, januar 1945 677Karl Otto Meyer

Mishandlet af Gestapo, januar 1945 690Ingeborg Tholander

Marcipan i tasken og maskinpistol under frakken. Jernbanesabotage ved Aarhus, 7. februar 1945 693Anonym

Unge mænd i lyse cottoncoats, 22. februar 1945 694Lisbeth Warming

»Min gud kom i dag.« Dødsmarch fra Stutthof, vinteren 1945 696Martin Nielsen

Afskedsbreve fra modstandsmand, 27. februar 1945 724Carl Borch Sørensen

Dyrisk selvopholdelsesdrift i Nordhausen, februar 1945 725Peter Schultz

Likvidering af en hipo, marts 1945 730Gudrun Johansen

På flugt fra agenter i tysk tjeneste, 9. marts 1945 735Hugo Horwitz

Fejlslagen aktion mod ammunitionstog, 16. marts 1945 742Børge Thing

Færgen Danmark sænkes. Gedser, 18. marts 1945 745Kaj Walther Jørgensen

Fanger flygter fra bomberamt Shellhus, 21. marts 1945 749Christian Lyst Hansen

Mogens Fogs genopstandelse, 21. marts 1945 752Elias Bredsdorff

Engelsk jagerfly skydes ned over Fælledparken, 21. marts 1945 753N.L. Andersen

Far leder efter sin datter i ruinerne af Den Franske Skole, 21. marts 1945 755Albert Müller

»Barnet under mig bliver kvalt,« 21. marts 1945 756Helene Rosenberg

»Gå aldrig i kælderen,« 21. marts 1945 760Birthe Yvonne Ibsen

»Målet var næsten totalt usynligt.« En pilot forklarer, 21. marts 1945 761Peter R. Lake

Sådan planlagde vi angrebet på Shellhuset 762Svend Truelsen

Sprængning af Langebro, 27. marts 1945 770Hugo Horwitz

Flugt i en brødkasse. Frøslevlejren, 3. april 1945 774Jørgen Røjel

»Nu dør jeg.« Afskedsbrev fra ung modstandsmand, 4. april 1945 777Kim Malthe-Bruun

Lykken er et stykke lagkage: Tyske flygtninge i Danmark, april 1945 780Irma Torres

»Så kan De tage jødestjernen af.« Reddet fra Theresienstadt, april 1945 783Corrie og Sven Meyer

Massegrav uden mindesmærke, foråret 1945 785Anker Sølling

Værnemagere uden bukser, 17. april 1945 786Sven Hauerbach

Gestapos hovedkvarter i Odense bombes, 17. april 1945 791Leo Lomaz

De Hvide Busser henter danske fanger i Tyskland, april 1945 792Mogens Volkert

Evakuering af svenskere i Berlin, 17. april 1945 798Mogens Volkert

De Hvide Busser henter syge kvinder i Ravensbrück, 23. april 1945 801Erik Pontoppidan Sørensen

Uheldigt møde med flygtninge fra Ravensbrück, 29. april 1945 805Eva Bendix

Forskud på befrielsen, 1. maj 1945 806Jens Christian Juliussen

BBC-studiet i London, 4. maj 1945 kl. 20.36 808Johannes G. Sørensen

»Nu gjaldt det, at ingen gik amok.« Frihedsrådets Kommandoudvalg tager affære, 4. maj 1945 809Frode Jakobsen

»Han sad og spillede splitternøgen.« Befrielsesaften på Hellerupvej 810Mette Winge

»De skyder sgu – og krigen er endda forbi!« Aarhus, 4. maj 1945 813Otto Pedersen

Ungdomsleder får travlt. Hobro, 4. maj 1945 814Thomas Jensen

Amalienborg, 4. maj 1945 816H.M. Dronning Margrethe

Lykke. Dagbog, 5. maj 1945 817Gerda Iserhorst

Gaden opfører sig ikke værdigt, 5. maj 1945 819Hugo Horwitz

En modstandsmands tilfældige møde med Scavenius, 5. maj 1945 821Hugo Horwitz

Organisering af hjælp til fanger fra Stutthof, maj 1945 824R.J. Fenger

Svære overvejelser i Holger Danskes 1. Kompagni. Gentofte, 5. maj 1945 830Hans Edvard Teglers

Frits Clausens pistol, 5. maj 1945 832Christian Korsled Nielsen

Bagholdsangreb, 6. maj 1945 835Gert Jæger Jensen

Bombardementerne af Rønne, 7.-8. maj 1945 838Carl Christian Lund

Kilder 842

Emneoversigt 850

Personregister 865

21

Forord

Besættelsestiden er et overflødighedshorn af historier. Dramati-ske, tragiske, opløftende og komiske historier. Historier med et så fantastisk islæt, og med en så ufattelig gru, at fiktionens verden kommer til kort. Fortællinger, som lærer os noget om mennesket på godt og ondt. Derfor fascineres vi fortsat af »de fem onde år«.

Historien om Hitler-Tysklands besættelse af Danmark er ble-vet fortalt mange gange før. Det foreliggende værk er imidler-tid et forsøg på at formidle historien på en anderledes måde end gennem historieskrivningen: Gennem de mennesker, der selv oplevede den, ved hjælp af deres egne øjnevidneskildringer.

Resultatet er blevet en mosaik af beretninger og en myriade af spændende personer og interessante begivenheder. Hver en-kelt beretning kan læses på sin egen præmis eller, set i relation til værkets andre skildringer, som en samlet historie om perioden. Bogen er således på én og samme tid både historier og historien om besættelsestiden. Den kan læses kronologisk fra begyndelse til ende eller på må og få. Mit håb er, at den under alle omstæn-digheder vil ægge til yderligere læsning.

En af de største udfordringer har været at fravælge beretnin-ger. Ligesom besættelsestiden og dens problemstillinger den dag i dag stadig dukker op som et centralt udgangspunkt for politi-ske og moralske drøftelser, så har besættelsen været en begiven-hed, der på afgørende vis formede flere generationers liv. Det er nok den periode i danmarkshistorien, som er bedst og mest ud-førligt beskrevet i erindringslitteraturen. Jeg har tilstræbt en så pluralistisk tilgang til emnet som muligt og forsøgt at inddrage øjenvidner af begge køn, unge og gamle, voksne og børn, høj og lav, kendte og ukendte; beretninger om hovedstad og provins, land og by, danskere i udlandet og danskere herhjemme, tysk-venlige og tyskfjendtlige, folk, der gjorde modstand, og folk, som kollaborerede. Der er beretninger fra arbejdspladser og fra hjem-met, fra gaden og fra de bonede gulve og om de mange forskel-lige måder, der blev ydet modstand på – fra spontan alsang og strejke til organiseret sabotage.

22

Dermed ikke sagt, at det foreliggende værk er 100 procent re-præsentativt for, hvad danskerne oplevede i de fem år. Bortset fra, at mørklægning, varerationering og luftalarmer naturligvis greb ind i alle danskeres liv, forløb hverdagen trods alt relativt fredeligt og normalt for de fleste, især i krigens første år. Skulle man imidlertid sammensætte denne bog uden fokus på de sær-egenheder, som adskiller perioden fra anden nyere danmarkshi-storie – fænomener som forfølgelse, bombardementer, likviderin-ger, terror m.v. – ville det ikke blot blive en mere ordinær, men også en mere uvæsentlig historie. Dertil kommer, at genren, altså øjenvidneskildringer, bedst egner sig til usædvanlige og drama-tiske begivenheder. Denne bog indeholder derfor en overvægt af spektakulære, voldsomme og drabelige fortællinger. Derimod er andre fænomener svagt repræsenteret. Det gælder f.eks. samar-bejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt, der ikke egner sig til øjenvidnegenren.

Vinderen skriver historien, det er også tilfældet med erindrin-ger og vidnesbyrd. På trods af at historien om besættelsestiden de senere årtier er blevet betydelig mere nuanceret, er øjenvidne-beretninger fra folk i modstandsbevægelsen og modstandere af besættelsen i almindelighed i stort overtal. Beretninger fra perso-ner, der gik tyskernes ærinde, f.eks. som sabotagevagter, i Hipo-korpset eller som frivillige på den tyske østfront, er der færre af. Ligesom der er færre vidnesbyrd fra folk, der var tysklandsarbej-dere i perioden. Eller havde en tysk kæreste. Det hverken pralede man af eller skrev man om efterfølgende. Og de, der gjorde, blev ikke udgivet på etablerede forlag.

Ofte har jeg måttet opgive at inkludere en ellers nok så væ-sentlig beretning, fordi forfatteren forfaldt til at indskyde sine ak-tuelle overvejelser om dette og hint eller fremkom med en række efterrationaliseringer. Andre gange, fordi vedkommende knytte-de an til en offentlig diskussion, da erindringen blev nedskrevet. Eller fordi forfatteren inkluderede en række personlige politiske eller moralske præferencer. Sådanne indfald er naturligvis umu-lige at si helt fra, men fokus i det følgende er på det oplevede frem for øjenvidnets refleksion over sine oplevelser. Nogle gange har det krævet, at en beretning er blevet forkortet, eller at passager er fravalgt.

23

I mange tilfælde vil et øjenvidne benytte sig af anden- eller tredjehåndsinformationer for at etablere en sammenhængende fortælling. Det afspejles også i denne bog: En beskrivelse af en flugt fra en sabotageaktion kan indeholde en sidebemærkning om, hvordan en kammerat klarede sig; en historie om jødetrans-porter over Øresund kan indeholde information om, hvorledes aktionen blev organiseret, før fortælleren blev involveret. Og en politirapport kan, foruden forfatterens egne observationer, bestå af indberetninger, indleveret af andre betjente i distriktet.

Til daglig tænker vi ikke over, at vores erindring om bestemte oplevelser er stykket sammen af mange lag, ikke kun af, hvad vi selv erfarede. Erindringen af en begivenhed inkluderer ofte ele-menter fra andre kilder, f.eks. familie, venner eller bekendte, som vi delte oplevelsen sammen med, eller f.eks. mediernes dækning eller senere omtale. Det samme gælder historisk litteratur. Ja, så-gar fiktion som litteratur og spillefilm kan påvirke hukommel-sen. Herudover kan ideologi, værdier og antagelser – det være sig personlige eller dem, der dominerer i offentligheden – smelte sammen med erindringen om en begivenhed, især når den skal på fortælleformel.

Derfor skal man heller ikke tage erindringslitteratur som ud-tryk for en præcis gengivelse af historiske hændelser. Den er ofte skrevet på lang afstand af begivenheden. Forfatteren vil som re-gel, når vedkommende skriver, have en større viden om datidens begivenhed, end da han eller hun stod midt i den. Fortiden ses i bagklogskabens lys. Forfatterens personlige og sociale situation eller politiske grundsynspunkter kan have ændret sig væsent-ligt siden. Dertil kommer naturligvis den banale konstatering, at de fleste gerne vil huskes for noget godt og derfor nøje udvælger, hvad der fortælles og hvordan. Visse elementer bliver udeladt el-ler nedtonet, andre fremhæves. Og måske bliver der til tider smurt lidt tykt på. Endelig bør det understreges, at det som regel er per-soner, der har udmærket sig i en eller anden grad og folk med ud-dannelse og skriveegenskaber, som får deres erindringer udgivet. Alle disse fænomener har været med til at forme denne bog.

Omvendt er det en stor styrke ved erindringslitteraturen om besættelsen, at den ikke er plaget af den censur og selvcensur, der herskede i perioden. Dertil kommer, at traumatiske begiven-

24

heder og episoder forbundet med skyld og skam kan være van-skelige at fortælle om, før de er kommet på afstand.

Desuden er erindringslitteratur ikke den eneste kilde til beret-ningerne i denne bog. Medtaget er også breve, uddrag af dagbø-ger og lignende. De er skrevet under begivenhederne og bidra-ger med et meget autentisk indblik i dem. Et mindre udvalg er fundet på Frihedsmuseets Arkiv og bringes her for første gang i trykt form.

Enhver bog har sine egne præmisser. Denne er øjenvidnets, jeg-fortællerens. Historie skrives som regel i tredje person, fra en panoptikon-position, af personer, som ikke selv deltog i skabel-sen af den. Faghistorien fattes ofte personer af kød og blod. Indi-videt bliver væk i strukturer, generelle sammenhænge, statistik og overblik. Øjenvidnegenren genintroducerer mennesket som det centrale subjekt i historien. Ikke blot som aktør, men også som observatør. Og i denne bog er de to begreber som regel iden-tiske. Øjenvidnet er sabotøren, der selv sprængte en fabrik i luf-ten, fangen, der selv sad i koncentrationslejr, den frivillige, der selv kæmpede på Østfronten. I denne bog er der i færre tilfælde tale om en person, der var vidne til, men ikke selv deltog aktivt i, de begivenheder, vedkommende fortæller om.

Frem for at læse denne bog som endnu et skrift om, hvad der egentlig skete i Danmark i 1940-1945, skal den i højere grad ses som et bud på, hvad en lang række danskere oplevede under krigen, el-ler rettere, hvad de erindrer, at de oplevede. Bogen er ingen ekse-gese i kildekritik. Mange af beretningerne, eller dele af dem, kan ikke verificeres, men de kan sandsynliggøres. Tilmed visse da-toer har det været vanskeligt at rekonstruere efterfølgende, ikke blot for fortællerne, men også for mig.

I nogle få tilfælde har jeg valgt at tolke bogens undertitel, ’Danskere beretter’, bredt. Enkelte beretninger, skrevet af udlæn-dinge, som opholdt sig i Danmark, er medtaget, fordi de fortæller en væsentlig historie om Danmark i perioden. Til gengæld har jeg valgt at tolke begrebet ’besættelse’ stramt. Grønland, Færø-erne og Island var alle en del af det danske monarki i perioden, men de var ikke under tysk besættelse; derfor er beretninger her-fra ikke medtaget.

Med nogle få undtagelser, herunder bl.a. russernes bombning af Bornholm, slutter denne bog den 5. maj 1945. Man kunne have valgt at inkludere beretninger fra perioden lige efter krigen: rets-opgøret, genopbygningen, flygtningeskæbner og lignende, der ligger i naturlig forlængelse af besættelsen. Men det havde gjort det vanskeligt at sætte det sidste punktum, for hvornår holdt danskerne op med at være berørt af besættelsen?

Afslutningsvis skal lyde et stort tak til personalet på Friheds-museets Arkiv. Samt til min kollega Palle Roslyng-Jensen, som har bidraget med mange værdifulde råd undervejs.

Dino KnudsenKøbenhavn, januar 2011

Redaktionelle bemærkningerDenne bog indeholder 220 kilder forfattet efter vekslende regler for retskrivning. For at opnå en vis ensartethed i den samlede fremstilling er der foretaget redaktionelle konsekvensrettelser i henhold til nutidig retskrivning. Meningsforstyrrende stavefejl i de oprindelige kilder, i særdeleshed i mange tyske gloser, er kor-rigeret, og enkelte ord, begreber eller navne er forsynet med en forklarende bemærkning i teksten (…, red.). Enkelte manglende ord er indsat [markeret med skarpe paranteser], og nogle af kil-derne foreligger her i forkortet udgave.

Forlaget

27

Tyskerne kommer, 9. april 1940

Arne Sejr

Den senere modstandsmand Arne Sejr vokser op i et stærkt nationalt præget hjem med antinazistiske og antikommunistiske holdninger. Sejr er tidligt blevet medlem af Konservativ Ungdom, og i foråret 1940 går han i gymnasiet i Slagelse.

Jeg gik sent i seng den aften og faldt hurtigt i søvn. Klokken lidt over seks den følgende morgen blev jeg vækket ved en voldsom motorlarm. Et øjeblik lå jeg og missede med øjnene i det grå mor-genlys – så slog det pludselig ned i mig: Det er jo flyvemaskiner! Jeg hørte ikke én, men to, tre, mange maskiner. I et glimt så jeg gårsdagens aviser for mig og hørte samtidig statsministerens ord for mine ører. Det skulle vel ikke være tyske maskiner? Som et lyn var jeg ude af sengen, fik åbnet tagvinduet og stak hovedet ud.

I samme øjeblik strøg en maskine uforskammet lavt hen over hustagene, dykkede ned over torvet, hvor jeg boede, og løftede sig kun lige over hustagene på den anden side af torvet. Jeg dre-jede hovedet. Flere maskiner fulgte efter i formation lidt højere oppe. Jeg stirrede på de sorte malteserkors under vingerne. Så rystede jeg på hovedet og stirrede igen, jo, det var ikke noget, jeg fantaserede mig til. Jeg vidste alt for godt, hvad disse ken-dingsmærker betød, jeg havde set dem før på flyvemaskinerne i Tyskland. Så var det altså blevet virkelighed. Tyskland havde angrebet os. Jeg ventede at høre bomber eksplodere i retning af kasernen, men der skete intet. Jeg måtte vække de andre, vække far og mor, vække min søster og bror, jeg måtte gøre noget, gøre et eller andet, lige meget hvad, bare gøre noget. Jeg styrtede ned ad trappen og var på vej gennem dagligstuen mod fars og mors soveværelse, da en kraftig motorstøj fra gaden fangede min op-mærksomhed. Jeg fór hen til vinduet og slog det op. Jeg stirrede som forstenet på det syn, der mødte mig. Nej, det kunne ikke være sandt, det måtte ikke være sandt! Jeg kunne forstå, at flyve-maskinerne var nået så langt, men soldaterne? Det måtte da være danske soldater, som rykkede ud til kamp. Det kunne ikke være tyske soldater!

28

Hvorfor blev der ikke skudt på dem? Hvor i alverden var de danske jenser henne? Om ikke andet så måtte jeg da kunne høre skydning fra kasernen. Men jeg hørte intet, bare dette infernal-ske spektakel fra disse krigsmalede motorcykler og biler af alle slags. Der var påmonteret maskingeværer på alle køretøjerne, og mundingerne pegede truende frem og tilbage. Under de store stålhjelme kunne jeg skimte de fremmede ansigter. De så onde ud, syntes jeg. De kørte igennem byen, som om de aldrig havde bestilt andet end at køre rundt netop i min fødeby. Jeg vendte blikket ind mod stuen. Det var, som om stuen havde fået en an-den glans. Det var, som om den var blevet meget varmere; der var sådan en dejlig ro og beskyttende tryghed over den. Det var fuldkommen, som om jeg så alt, hvad der var i stuen, for første gang; det var, som om der blev knyttet en personlig kontakt mel-lem mig og alle disse ting. Dem skulle de i hvert fald ikke få lov til at tage. Det skulle jeg nok være med til at bestemme. Jeg blev så underlig tyk i halsen.

Jeg vendte mit blik mod far og mors dør. Hvorfor mon de ikke kom ud? Hvordan kunne de dog ligge der og sove, når alt dette skete. Jeg ventede, at døren skulle blive revet op hvert øje-blik, men den forblev lukket. Åh, de kunne jo heller ikke vide det, tænkte jeg og så på mit armbåndsur. For knap fem minutter siden lå jeg også intetanende og sorgløs i min seng. Jeg havde sådan en underlig fornemmelse inden i mig, en fornemmelse, jeg ikke kunne forklare; jeg følte det, som om jeg gik ved siden af mig selv, som var jeg blevet en helt anden. Og pludselig væl-tede minder om passerede ting ind over mig, og mit blik så mod et punkt, der lå langt, langt borte. Jeg kunne ikke løsrive mig. Jeg prøvede på at komme tilbage til nuet, kastede et blik ned på gaden og styrtede så hen til sovekammerdøren og rev den op. Mor vågnede ved den støj, jeg lavede, og rejste sig op og stir-rede på mig. Far vendte sig i sengen. Mor kunne tydeligt se på mig, at der var noget galt. Men før hun fik spurgt mig, havde jeg sagt: »Det er tyskerne! Tyskerne er her! De har taget os! Vi er i krig!«

Jeg syntes, min stemme lød så underlig fjern og skrigende. Det var ikke min egen stemme. Der var ikke noget, der var mig selv i dag. Jeg trak vejret tungt og besværligt. Far rørte på sig: »Sludder,

29

dreng,« sagde han. »Det må være vores egne soldater i feltunifor-mer.« »Nej, nej,« protesterede jeg. »Flyvemaskinerne med malte-serkorsene på – hør motorlarmen.« De fik ingen sammenhæng i mine sætninger; de havde jo heller ikke set maskinerne. Mor var allerede ude af sengen og henne ved vinduet. Hun lod rulle-gardinet gå i vejret med et knald. Et øjeblik stod hun og stirrede på skuespillet nede på gaden, så slog hun vinduet op, vendte sig mod fars seng. Jeg så, at mors øjne var blanke. »Harald,« sagde mor. Far rejste sig op i sengen. Han kunne høre på mors stemme, at der i hvert fald var noget forkert.

Nu græd mor ganske stille; hun hulkede ikke, men tårerne løb langsomt ned ad hendes kinder. Far gik hen til hende og lagde ar-mene om hendes skuldre for at trøste hende. Jeg blev tyk i halsen igen, og det blev så underlig tåget for øjnene af mig. Så vendte jeg mig om og gik ind i dagligstuen, for jeg kunne ikke lide, at man skulle se, at jeg græd. Jeg vidste ikke rigtigt, hvorfor jeg græd, men jeg kunne ikke lade være. Måske var det en slags reaktion. Jeg gav mig ikke tid til at spekulere over det; jeg styrtede hen til min bror og søsters soveværelser og vækkede dem. Jeg gav ingen forkla-ring, alt, hvad jeg kunne få sagt i farten, var: »Tyskerne er her!«

Så løb jeg op til mig selv, og med lynets hast fik jeg noget tøj på kroppen. Der var ikke tid til at vaske sig. Jeg løb ned i gården og fik fat i min cykel og trak den ud på gaden. En tysk kolonne hav-de netop gjort holdt, og en snedkermester, som boede i samme gård som jeg, stod og talte med dem. De spurgte om vej til kaser-nen. Han pegede over torvet. Blodet begyndte at koge i mig. Stod manden ikke der og hjalp tyskerne med at finde frem? Et øjeblik så jeg rødt. Jeg kørte op på siden af manden og spurgte, hvad han bildte sig ind. Han stirrede forbløffet på mig, og før han kunne svare, fortsatte jeg: »De kunne da pege i alle andre retninger. Den retning, De pegede i, var jo den rigtige vej.« Han ville til at sige noget, men trak så på skuldrene.

Det så ud, som om det først nu gik op for ham, at det vist ikke var noget turistselskab, han havde vist vej. Så vendte han ryggen til mig og gik ind til sig selv. Jeg stirrede efter ham et øjeblik og satte mig så på cyklen.

Rundt omkring på gadehjørnerne stod folk halvt påklædte, og i vinduerne hang pyjamasklædte mennesker. Hist og her blev et

30

vindue smækket op, og et søvnigt ansigt kom til syne. Jeg tænkte uvilkårligt ved mig selv: »Så, nu gennemgår de alle de stadier, som jeg har været igennem.« Jeg kørte ned mod kasernen. Min tidligere sindstilstand var blevet afløst af et stadigt voksende ra-seri mod disse … disse … jeg kunne overhovedet ikke finde et skældsord, der var nedsættende nok om tyskerne.

Jeg var fuldkommen ligeglad med mine omgivelser. Jeg ville ned på kasernen, koste, hvad det ville. Jeg trampede hårdere i pedalerne og øgede takten. Ikke ret langt fra kasernen så jeg en dansk soldat køre ganske langsomt af sted på sin cykel. Jeg satte kursen lige imod ham kørte op på siden af ham: »Hvorfor slås I ikke?« spurgte jeg. Han rystede først på hovedet. »Hvorfor?« gen-tog jeg – »Vi har fået ordre til ikke at slås.« Hans stemme lød så underlig fjern og grødet. Jeg så, at han havde tårer i øjnene.

»Vi må ikke!« sagde han så og gentog det med åndsfraværen-de mine som for at fortælle sig selv noget, han slet ikke kunne fatte, noget, der gik langt over hans forstand. Han så på mig med et fjernt, tårevædet blik. Jeg standsede. Han fortsatte, det så ud, som om han kørte mekanisk – noget, han havde lært at gøre, selv om han var død. Det forstenede udtryk i hans ansigt glemmer jeg aldrig. Jeg blev stående og stirrede ud i luften.

»Vi må ikke!« Den sætning blev ved med at summe for mig. Jeg glemte mit oprindelige mål, og til sidst kørte jeg hjem. Jeg kunne stadigvæk høre soldaten sige: »Vi må ikke« og se hans an-sigt med de fjerne, tomme øjne. »Vi må ikke!« Jeg gik ind i spise-stuen for at spise morgenmad. De andre var ikke færdige med at klæde sig på endnu. »Vi må ikke,« summede det i mit hoved. »Vi må ikke,« sagde teskeen, da jeg rørte rundt i min kop. »Vi må ikke,« sang kirkeklokkerne, som netop ringede syv.

Klokken otte skulle jeg i skole. Klokken otte skulle jeg sidde på en skolebænk og høre mine lærere tale om ligegyldige ting – ting, som pludselig havde mistet al interesse for mig. Jeg be-gyndte at pakke min skoletaske, men så følte jeg med ét en ufor-klarlig lede ved synet af disse bøger. Jeg kylede min mappe hen i et hjørne af værelset, gik ned i entreen, tog min frakke og smæk-kede døren efter mig. Ude på gaden tøvede jeg et øjeblik. Hvor skulle jeg gå hen? Hvorfor ikke gå i skole alligevel? Men nej, det kunne jeg ikke, jeg måtte være alene nu. Jeg ville gå, bare gå, prø-

31

ve at finde mig selv, prøve at finde ud af min stilling til den si-tuation, som uden varsel var væltet ind over mig. Her rejste sig problemer, som jeg aldrig havde lært om i skolen, problemer, for hvilke der ikke fandtes lærebøger i tre udgaver, én for første g, én for anden g og én for tredje g … Hvad interesserede det mig i dag, hvorledes man bøjer avoir, eller hvordan man udtrykker en tangens ved en cosinus eller sinus. Nej, her var et problem, som jeg selv måtte prøve at finde ud af, og der fandtes ingen facitliste, som kunne fortælle mig, om jeg havde løst det rigtigt. Ingen pro-fessor, der kunne tildele min løsning en første, anden eller tred-je karakter. Jeg var kommet et godt stykke uden for byen, mens disse tanker svirrede i mit hoved. Jeg så mig om. Her var ingen tyskere at se. Her var ingen forskel på landskabet fra i går til i dag – og dog. Mine øjne fulgte horisonten; en bølget linje, hist og her afbrudt af en husgavl, en skorsten, et rødt teglstenstag, et enligt træ, der rakte sine nøgne grene bedende mod himlen. Et stort stykke af horisonten var optaget af skovens tætte netværk af grene, der lå som et kæmpemæssigt uldent tæppe og skærmede jorden mod forårskulden, og halvvejs i læ af dette tæppe stak en landsbykirke sin gavl i vejret.

Jeg vendte mig om og så ind imod byen. En takket og hård linje, skåret af lodrette skorstensstreger og himmelstræbende tårne, stirrede imod mig som en grel kontrast til de ellers så blø-de og varme linjer. Jeg drejede rundt igen. Det stemte ligefrem sindet lettere at indånde denne friske landluft og lade øjnene følge disse bløde og svungne linjer op og ned over bakkerne, ud til skoven og videre til landsbykirken. Jeg gik bort fra skov-stien, som jeg fulgte, og ud over græsmarkerne. Det var, som om jeg følte mig bedre tilpas nu. Det ligefrem tilfredsstillede mig at gå min egen vej i stedet for at følge de banede og nedtrampede stier.

Jeg ville trampe min egen sti og gå min egen vej. Mens jeg langsomt drev af sted, så jeg mig om og fik så pludselig samme fornemmelse, som da jeg stod i dagligstuen i – morges. Det vir-kede, som om landskabet kom mig i møde. Jeg syntes på én gang, at marken udstrålede en fortrolig varme på samme måde, som dagligstuen havde gjort det derhjemme – skovens grene vinkede til mig, og en lille bæk ved siden af mig rislede beroligende. Jeg

32

standsede og lyttede et øjeblik. Ikke en lyd nåede mig, kun vin-dens sagte susen og bækkens fortrolige klukken. Jeg trak vejret dybt, rigtig dybt. Det begyndte at gå op for mig, hvad det var, jeg var ved at miste, eller rigtigere, hvad jeg havde mistet.

Og dette land måtte vi ikke kæmpe for. Jeg begyndte at gå ind mod byen, og imens løb tankerne igennem mit hoved. Spørgs-mål og svar skiftede, og spørgsmål uden svar hobede sig op.

Men hvad var der mon egentlig sket? I virkeligheden vidste jeg jo ikke rigtig, hvad der var hændt. »Vi har fået ordre til ikke at kæmpe,« havde soldaten sagt. Det lød underligt. Det kunne ikke være rigtigt. Den danske regering kunne da ikke have gi-vet en sådan ordre. Nej, jeg måtte bestemt have misforstået ham. Folketinget, folkets valgte ledere, havde jo i sin tid med fuld til-slutning fra befolkningen udtalt, at landet skulle forsvares med alle til rådighed stående midler. Skulle regeringen have handlet imod folkets vilje? Nej, der måtte være noget galt. Men på den anden side: Hvordan kunne det ellers lade sig gøre, at tyskerne i ord-nede kolonner rullede ind i byen, uden at der blev løsnet et skud imod dem? Det kunne ikke nytte at spekulere over dette. Dagen ville sikkert bringe en forklaring på nogle af de ting, som syntes mig uforståelige nu. Men hvad skulle man gøre? Hvad ville man gøre? – Bare man dog havde haft tid til at overveje dette noget tidligere, bare man dog havde vidst lidt bedre besked om, hvor-dan man skulle opføre sig i en sådan situation.

Håndgranat i koblingen.Kamphandlinger ved Hokkerup, 9. april 1940

Arne MAgAArd

Arne Magaard er motorordonnans ved afværgekompagni nr. 605. Kom-pagniet er placeret i det, der i dag er kendt som Søgård Kaserne, midt mellem Aabenraa og Padborg, nær den tyske grænse. Mandag den 8. april får kompagniet besked på at være kampberedt.

Da klokken blev halv fire tirsdag morgen, blev vi alarmeret. Vi lå med al vores udrustning på, og det tog ikke tre minutter, førend

33

vi var ude af kasernen, og ad grænsen til gik det, alt hvad motor-cyklerne kunne rende. Det første, vi så, var en sværm af flyvere. De strøg lige over hovederne på os.

Vi havde ikke ligget længe, før vi så tyske motoriserede trop-per. Vi beskød dem straks, men de beskød os med det samme.

Afværgekompagniet var i tre delinger. Vi havde ikke været der længe, før der var så mange flyvere over os, at de beskød os hele tiden.

Vi havde kæmpet en halv time, da den første af os gik bort. Det var en rekylskytte. Men vi holdt os fast så længe, vi kunne, det var vi enige om alle. Jeg selv var motorfører i anden deling. Jeg blev sendt ud til andre delinger med meldinger. På vejen til Hokkerup kørte jeg ganske langsomt for at passe på.

Da jeg kom ud for en gård, kom der en håndgranat. Den blev hængende i koblingen på min motorcykel. Jeg tog farten af med det samme og slog et par kolbøtter ned i en grøft. Der blev jeg lig-gende ganske roligt et øjeblik. De forsvandt, så snart de så, at jeg blev liggende, og da de var væk, skyndte jeg mig op til den halve deling med meldingen.

Da jeg kom derop, skulle jeg have fat i en løjtnant, men han var såret. Der var en korporal, der havde taget kommandoen. Der var faldet tre mand og fire såret.

Jeg kunne ikke komme tilbage til min deling, jeg måtte blive der og kæmpe videre. Til sidst kom de med tanks. Dem kunne vi ikke gøre noget ved. Vi havde kæmpet i tre timer. De andre to delinger havde trukket sig tilbage, men der, hvor vi lå, kunne vi ikke komme tilbage. Vi var omtrent omringet. De var langt inde på os.

Vi sagde så til korporalen: »Hvad skal vi gøre? Skal vi overgi-ve os eller blive ved, så længe vi kan?« De kom så nær ind på os, at vi smed geværet og stak armene i vejret, ellers var vi faldet alle mand. Skydningen holdt inde, og vi lagde al vores udrustning.

Så blev vi ført til Tyskland. Da vi kom ned til den tyske græn-se, fik vi noget at spise, brød, smør, skinke og mælk. Der var vi så i tre timer. Så kom der besked på, at der var sluttet fred mellem Danmark og Tyskland.

Vi marcherede så tilbage, hvor kampen havde stået, samlede al vores udrustning op og kom hjem på kasernen i Søgård klok-

34

ken fem eftermiddag. Der fortalte de os så, hvor mange der var døde og sårede.

»På hovedet i grøften.«Kamphandlinger ved Bjergskov, 9. april 1940

OlAf lArSen

Menig Olaf Larsen deltager i kampen mod tyskerne ved Bjergskov syd for Aabenraa. Bataljonsreserven, som Larsen tilhører, består af 120 mand.

Vi blev vækket lidt før klokken fire med befaling til hurtig ud-rykning. Da vi kom ud til motorcyklerne, fortalte løjtnant Jensen, at tyskerne havde overskredet grænsen, og han tilføjede, at den-ne gang var det rigtigt, for vi troede det ikke. Vi kørte øjeblik-kelig ud til Bjergskov, hvor vi kørte et stykke frem, og derefter et stykke tilbage, og maskinerne blev derefter sat i flyverskjul. På det tidspunkt så vi 30 tyske flyvemaskiner længere ude, der fløj i en lang række. Vi tænkte da for første gang, at tyskerne nok al-ligevel var kommet, men at de måske var på vej herigennem til Norge. Men at det var alvor, begyndte vi at forstå.

Så kom der en motorcyklist og meldte, at de havde været i kamp med panservogne i Lundtoft, en var blevet såret, han hørte til Afværgekompagniet, og han var blevet kørt til Aabenraa Sy-gehus. Umiddelbart derefter kom to bombemaskiner og en jager, der blev ved at flyve frem og tilbage og vinkede efter os med de-res maskingeværer. De skød ikke.

Så kom der melding fra kaptajnen om, at kanonerne skulle rykke tilbage. Flyverne viste sig atter, den ene skød en rød lys-kugle ud et lille stykke bag kanonen. Løjtnant Jensen gav os befa-ling til at rykke tilbage med motorcyklerne, som stod inde på en sidevej. Da vi kørte ud på hovedvejen med disse, så jeg en tank skubbe vejspærringen til side så let som ingenting, lige bag tan-ken kom en panservogn. Oppe i denne stod en mand og råbte og slog med armene, vi kørte kun et ganske kort stykke fra ham – vel cirka 50 meter.

35

Pludselig begynder skydningen fra panservognen med ka-non og med maskingeværer, vi havde ikke skudt. Da kuglerne begyndte at fløjte om ørerne på os, lod jeg mig gå på hovedet ned i sidevognen og lå med benene oppe på bagsædet – ligesom jeg gik ned i sidevognen, var der en kugle, der suste uhyre tæt forbi mit hoved. Så kørte vi uden om et par maskiner, 311 kørte vores maskine.

Idet vi kørte forbi 305, der også førte en maskine, men i højre side – vi kørte i venstre – gav sergent Lorenzen ordre til 327 om at skyde med kanonen mod panservognen.

I samme øjeblik denne befaling var givet, fik 311 et skud bag-fra i venstre ben. 311 sagde: »Av, der røg mit ene ben.« Hvortil jeg svarede: »Bare på hovedet i grøften.« Lige i det samme var der ild i motorcyklen. Kuglen havde slået karburatoren af og lavet et hul underst i tanken og slået skruen af, den skrue, der sidder, hvor vi hælder benzin på. Vi røg i grøften med cirka 80 kilometers fart, speedometret viste 60 bagefter.

Jeg røg langt hen ad grøften, men mærkede ikke, hvorledes jeg kom af, og jeg ved heller ikke, om jeg har været besvimet. Men jeg slog kun et lille hul på venstre knæ, og højre knæ slog jeg, så jeg ikke kunne bøje det.

Så råbte 311, at jeg skulle komme og hjælpe ham, han var helt følelsesløs og kunne slet ikke holde kroppen stiv, så han var helt uhandlelig at have med at gøre. I det samme kom en tank, og jeg røg op i granerne for at søge dækning, nu skød de hele tiden. Da den var væk, løb jeg atter ned til 311 og ville hjælpe ham – og nu kom også sergent Lorenzen løbende over vejen, og 304 kom til.

De to tog ham i armene, jeg i det raske ben for at få ham væk fra motorcyklen, som brændte lige ved siden af ham. Vi var ban-ge for, at ammunitionen på maskinen skulle eksplodere, hvorfor vi ville have ham væk.

Så kom tyskerne atter kørende i en tank, de kørte over tre-fire vejtræer og en motorcykel samt kanonen, som de masede fuldstændigt. Vi forsøgte atter at komme ned til 311 for at hjæl-pe ham, men nu kom tyskerne slag i slag, og det var umuligt at komme derned, fordi de skød.

Da vi havde ligget der i cirka 20 minutter, så vi to tyske ambu-

36

lancesoldater stå nede ved ham, de tog ham med i den tyske am-bulance. Dermed var han reddet.

Løjtnanten fra en deling viste et hvidt flag eller klud på bajo-netten, hvorefter de gik ud for at overgive sig til tyskerne. Loren-zen spurgte, om vi ikke skulle gå med, men jeg svarede, at jeg ikke ville overgive mig – under ingen omstændigheder. Vi gik derfor atter ind i skoven og så os omkring, vi kunne ingen finde, heller ikke 304, han var blevet borte for os.

Da vi gik inde i skoven, blev sergent Lorenzen borte for mig, men vi havde forinden aftalt, at vi ville over til et hus, der lå ved Hostrup Sø – ovre på den anden side.

Jeg gik ned til søen for at få noget at drikke – da jeg kom tilba-ge til granerne igen, kom der et par hunde og gøede. Jeg troede, det var tyskerne, og skjulte mig i granerne, men det var sergent Lorenzen, han begyndte at tale, og jeg kom frem igen. Derfra gik vi over til huset, stadig søgende dækning ved hegnene, fordi fly-verne var lige over hovedet på os. Vi kom velbeholdne derover, og de tog vel imod os, vi fik både frokost og kaffe. Her opholdt vi os til middag, da vi gennem radioen hørte, hvorledes hele kam-pen var ophørt, og vi gik da tilbage til Søgård. Da jeg havde spist til middag, gik jeg hen og meldte mig tilbage til løjtnant Jensen.

Ved kampene dræbes en dansker, og fire såres.

Tyske fly forude, 9. april 1940

P.e. POulSen

Løjtnant i flyvevåbenet P.E. Poulsen er observatør på den sidste danske rekognoseringsflyvning forud for den tyske besættelse.

Den 8. april tidligt på aftenen sad jeg sammen med løjtnant Schiødtz-Christensen på lejrens radiostation og røg en fredelig pibe tobak, da løjtnant Bergh rødhovedet kom farende og hen-tede os med over på afdelingens kontor. Der var, efter at alarm-beredskabet tidligt på eftermiddagen var indtrådt, kommet or-dre til, at en R-maskine skulle starte ved daggry næste dag for

37

rekognoscering af den danske grænse mod syd. Det lille møde på afdelingskontoret gjaldt derfor udtagning og instruktion af mandskabet til denne – som det senere viste sig – Danmarks ind-til videre sidste flyvning med militærmaskine fra Værløse.

Ved en hurtig ’trækken lange og korte tændstikker’ blev re-sultatet, at jeg som observatør sammen med sekondløjtnant H.P. Sørensen skulle starte næste morgen klokken halv fem på rekog-noscering af grænsen.

Efter en kop kaffe i messen og afmærkning af de nødvendige kort kom jeg hurtigt i kassen til nogle få timers søvn. Klokken kvart i fire op og af sted til hangaren, hvor reservehåndværker-ne natten igennem havde været travlt beskæftiget med at bringe maskiner i orden og starte den maskine, vi skulle have. Vi gik hurtigt landkortet og ruten igennem og kom på vingerne. Det var smukt vejr, næsten vindstille – og skyfrit. Solen var endnu ikke stået op, så horisonten mod vest var uklar og indhyllet i tus-mørke. Omkring Storebælt begyndte solen at få jaget tusmørket på flugt, så det nu var muligt at skelne ting på jorden, og mit job med at observere eventuelle fjendtlige objekter kunne begynde.

Længe varede det ikke, før noget viste sig – tyske flyvere! Sø-ren rokkede med maskinen og pegede mod syd, og dér langt ude kom den ene formation ved siden af den anden, antallet af ma-skiner kunne jeg ikke tage, da de momentvis forsvandt på grund af farvesammenspil med baggrunden, men jeg syntes, vi på den-ne tur så alle typer, når undtages luftskibe og skolemaskiner. Jeg beundrede Søren for hele tiden at finde de smuthuller, der kunne blive til os. Vores flyvehøjder mellem Sønderjylland over Fyn til Storebælt var alle mellem 400 og 16-1800 meter. Havde radioen nu været i orden, kunne der være blevet tid til afsendelse af mel-dinger, men den havde desværre fra starten vist sig ikke at få no-gen strøm fra generatoren. Kort efter passagen af Storebælt cirka over Ringsted kunne vi nu i nordøst se en underlig brunsort røg stige op. Det slog mig – Værløse?? Nej, ikke Værløse, hvad skulle kunne ryge sådan der? Vi kom nærmere – der var så dejlig roligt og fredeligt, solskin over Sjælland – og så! – Hvordan var det, pladsen så ud? Det slog mig straks, at der var noget usædvanligt på færde. Først under landingsrunden gik det op for os, at adskil-lige maskiner var brændt på jorden. Vi landede på normal måde,

38

men var knap standset, før Folke kom rendende og viftede med begge arme og råbte, at vi skulle flyve til Ringsted og lande i nær-heden, hvorfor vi omgående startede.

Af det, vi havde set på pladsen, fik jeg den opfattelse, da der ikke sås nogen bombekratere, at alt var tabt, og eskadrillerne selv havde sat ud på maskinerne. Af beskeden, vi fik på pladsen, fik jeg den opfattelse, at nogle allerede skulle befinde sig på en af vo-res andre flyvepladser, hvorfor jeg koncentrerede opmærksom-heden om ethvert tegn på jorden, der kunne tyde på dele af egne eskadriller, men intet viste sig, hvorfor vi så landede ved en gård, som vi kendte. Aldrig så snart var vi landet, før 10-12 maskiner, som kunne ligne 3. Eskadrilles, strøg forbi pladsen i 1000 meters afstand og højde cirka 100. Det så ud, som om de søgte landings-plads, og i betragtning af, at det måtte være bedre at være nogle stykker samlede, startede vi omgående og ville følge efter. Til vo-res forundring mærkede vi, at vi ikke kunne følge med, selv om vores maskine, som tilhørte 5. Eskadrille, skulle gå noget hurti-gere. De sete maskiner forsvandt i horisonten mod øst for os, og vi var atter alene. Ved tegn blev vi enige om at gå tilbage og lan-de. Først senere blev vi klar over, at de maskiner, vi ville følges med, var en tysk eskadrille, så vi var glade for vores langsomme maskine.

Nu gjaldt det om at komme i forbindelse med nogle af vores egne, så Sørensen blev ved maskinen, som vi havde fået anbragt så godt i skjul, vi kunne, i skovkanten. Jeg gik en kilometer op til telefoncentralen og forsøgte at få forbindelse med afdelingen. Det lykkedes i løbet af et par timer, og her fik jeg, efter kort at have forklaret vores situation, ordre til at blive, hvor vi var, og afvente nærmere.

Ankommet på lånt cykel til maskinen holdt vi ’krigsråd’. Vi vidste på dette tidspunkt kun, hvad fremgår af nærværende. For-uroliget af gentagne passager af tyske formationer besluttede vi, hvis alt brød sammen, at stikke ild på maskinen og derefter se at komme væk fra egnen. Af forbipasserende fik man de mest for-skellige og forbandede rygter at vide, kun det, vi selv havde set, hørte vi intet om, så vi blev enige om ikke at tabe håbet om snart at blive i stand til at komme tilbage.

En opringning senere fortalte os, at håndværkerne var på vej

39

ned til os for at demontere maskinen og bringe os hjem. Og da samtidig markens ejer arriverede og tilbød sin assistance både med natlogi og mad, steg humøret et par grader igen. På den bedste måde blev vi forplejet og fik underretning om, hvad der egentlig var sket. Næste morgen adskillelse af maskinen og af-gang til Værløse, hvor vi til vores store skuffelse så hele lejren i opbrud. Der var nu kun tilbage at pakke sagerne sammen, kom-me i forbindelse med og berolige familien og derefter næste mor-gen for sidste gang at forlade lejren.

Fra Tønder til København i bil, 9. april 1940

Børge Outze

Børge Outze er journalist ved Nationaltidende og udsendt som repor-ter ved den dansk-tyske grænse, da tyskerne angriber.

Ved midnatstid den 8. var jeg i Tønder. Bladet ringede op. En kol-lega, som senere blev et navn i modstandsbevægelsen, Niels Jør-gensen, havde haft telefonforbindelse med en grænsegendarm, der direkte til København havde udtalt sin overbevisning om, at det gik galt i løbet af få timer. København ønskede at advare den udsendte korrespondent. Jeg svarede, at alt endnu var roligt, at den lokale befolkning ikke troede på rygterne, men at man fra Sæd kunne høre motorstøj nede i Tyskland. Vi enedes om, at jeg skulle blive længst muligt og så køre nordpå for at forblive på dansk side af fronten …

Der blev aldrig nogen front …Jeg havde min kone med i bilen. Hen på natten lagde vi os

fuldt påklædte på hotelsengene. Jeg havde pakket bagagen i bi-len og kørt den frem for hoteldøren. Jeg havde tilbudt hotellets direktør at tage med nordpå. Han afslog med tak. Senere har jeg hørt, at han var tyskvenlig.

Klokken blev tre. Alt var roligt. Hen imod fire lysnede det lidt. Da faldt et skud, som et signal. Vi gik gennem det sovende hotel ned til bilen, overbevist om, at i dette sekund rykkede tyskerne ind i Danmark.

40

Det gjorde de!Mens vi kørte ud af Tønder, kørte de ind. Vognhjul raslede

mod stenbroen, støj som af larvefødder hørtes bag os. Folk kom til vinduerne. Vi kørte mod Kruså, på langs ad grænsen, men fortrød det få meter forbi landevejen, som fører mod Ribe. Bilen blev bakket. Bag os steg støjen. Tyskerne kom. Bilen fik så me-get gas, den kunne tage. Med 120 kilometers fart gik det nordpå. Så drejede vi ind i land for at køre tværs over til Haderslev. Min kone holdt øje med vejen bagud. Det var blevet lyst og solskin. Hun sagde roligt: Jeg tror, flyverne kommer. Jeg drejede hovedet og så talrige små mørke prikker i horisonten mod syd. Sværme af mørke prikker. »Vrøvl!« sagde jeg. »Det må være fugle, lad os ikke tabe hovedet.«

Det var flyverne. Få minutter efter tordnede de første forma-tioner over os, på vej mod nord, mod fjernere mål. Men efter dem kom terrængående maskiner med hjulene i kanten af trætoppene og fejede hen over hustagene. Den ensomme bil på vejen tiltrak sig opmærksomheden. Tre flyvere strøg hen over den. Vi holdt stadig mere end 100 kilometer. Jeg husker, at jeg sagde noget om, at karosseriet næppe holdt. Det var maskingeværkugler fra fly-verne, jeg tænkte på. De skød ikke. Bilen må have set civil ud.

På resten af turen strøg flyverne gentagne gange hen over os. Vi kørte i skjul i en skov én gang, men opgav det så. Da vi nær-mede os Haderslev, kom to store Buick-vogne i aldeles sindssvag fart kørende side om side ud fra byen nordefter. Det var færd-selspolitiets vogne. Vi fik at vide, at der var kampe i Haderslevs gader, at tyskerne var på vej mod nord og kunne ventes hvert øjeblik. Så fulgte vi efter politivognene mod Kolding. Der var for-svarsforberedelser langs landevejen flere steder. Vogne var stillet på tværs af vejbanen, danske soldater lå i beredskab. Vi måtte ind på marken for at komme forbi.

Fra en bakketop så vi ned over Kolding, netop som tre Jun-kers-maskiner gik ind over byen, ikke højere over den end vi i vognen. Firkantede sorte pakker faldt ned fra maskinerne. Bom-ber!? Nej, flyveblade! Pakkerne opløste sig i hvide hvirvler, længe før de nåede ned. Kolding var i oprør. Soldater på cykler og mo-torcykler kørte om kap i gaderne. Civile løb.

Lige uden for byen, på vejen mod Lillebæltsbroen, mødte vi

41

cyklende soldater, som vinkede. »Det er tyskere!« sagde min kone. Jeg havde travlt med at slippe udenom på det smalle stykke vej, de levnede, og sagde: »Vås! De er grønne, fordi vi har solbril-ler på.« Jeg bremsede op og tog solbrillerne af. De var stadigvæk grønne! Og hjelmene var tyske. De kom nordfra – de faldt vores tropper i ryggen. Der blev ingen frontlinje, intet sted at telefonere fra. Vi prøvede, men fik ingen forbindelse. Så kørte vi frem mod Lillebæltsbroen. Tyskerne var der. Tyske krigsskibe lå på linje tværs over bæltets blå, på begge sider af den sølvglinsende bro, i hvis overbygning sad tyske soldater med maskingeværer, som krager i trækroner. Sandsækbarrikader spærrede vejen, luftskyts var kørt op på markerne. Vi kørte langsomt frem mod en ma-skingeværpost. Piben sigtede mod bilens vindspejl og flyttedes langsomt fra højre mod venstre, fra venstre mod højre. En officer gik frem for at kontrollere vognen. Han ville se efter våben. Der var ingen i min kones hatteæske. Det beroligede ham. Han så pa-pirer! Journalist! »Ved De, hvordan det er gået i København og Norge?« sagde han. »Norwegen?« sagde jeg. »Das wissen Sie wohl am besten!« »Nej,« sagde han, »jeg kender kun min begrænsede opgave, men vi besætter både Danmark og Norge i dag. Gode venner! Nødvendigt! Ellers havde englænderne gjort det …« Vi kørte langsomt over broen. Min kone sagde: »Det var egentlig pudsigt. Du talte tysk – men han talte dansk!«

Og jeg, som mente, nerverne var i orden. Han havde faktisk talt pæredansk. Sydslesviger antagelig.

De landsatte artilleri i Middelfart. Artilleri! Der fandtes ikke én kanon på hele Fyn. Halvvejs mod Odense fandt vi danske sol-dater i vejgrøfterne. Med grene over hjelmene og rifler i anslag. Vi kørte frem til officeren: »De slås i Sønderjylland, de har besat Lillebæltsbroen, de har gjort landgang i Middelfart. De kommer antagelig her om knap en time. De har kanoner – hvordan skal det gå jer?«

»Vist temmelig skidt!« sagde han, »men vi får nok skudt nogle af dem.« Nogle kilometer senere mødte vi en motorordonnans. Han afblæste alle kampforberedelser. Regeringens ordre: Der må ikke kæmpes.

Vi så de soldater senere på dagen under ophold i Odense. De var tavse, forgræmmede. Ude på landevejen, i grøften, havde de

42

været lige så tavse, men sammenbidte, beslutsomme, som dem, vi så på vejen i Sønderjylland.

Radioen talte til os i Odense; den talte tysk og gebrokkent. Se-nere talte den dansk igen, mærkelige ordrer: Mørklægning i af-ten. Vi måtte købe mørklægningshætter til bilen. Om eftermid-dagen kørte vi til Nyborg: Der gik rygter om en færge. De var rigtige – rigsdagsmændene skulle over, de var kaldt ekstraordi-nært til København. Vi kom om bord: Tyske soldater kontrollere-de hele havnen, danske krigsskibe lå med tyske flag i havnebas-sinet, overrumplede, også de. Der var mange tyske biler, mange tyske soldater om bord. Tyske officerer satte sig op i færgens ry-gesalon, ved et bord for sig selv. Der var tomt uden om dem; kun en forvirret kvinde fik anbragt sig ved bordet, alt for angst til at rejse sig igen. Der var tomt omkring endnu et bord. Ved det sad Frits Clausen (DNSAP’s leder, red.), skulende, nervøs, uden fø-ling med tyskerne, hvad han så end har vidst i forvejen. Ingen sagde et ord til ham, rigsdagsmændene så igennem ham. Den første isfront!

I Korsør lossedes tanks fra store amerikadampere, der ankre-de op, alt for kolossale til at gå i havn. Man havde sundet sig lidt, vænnet sig til at se tyskerne. De fortalte med et bittert smil i Kor-sør, at det første tyske fartøj om morgenen var blevet jaget bort af en jernbanemand, fordi det ville sejle ind i et færgeleje! Han gen-nede det om i havnebassinet.

Det gik mod København, mens det mørknede; den første sor-te nat i besættelsestiden faldt på. Vi overhalede tyske militærvog-ne og blev overhalet af summende, sorte privatbiler med berli-nerskilte og flensborgskilte. I portene langs landevejen sås af og til en tysk uniform. Der var allerede slået lejr. Af og til vinkede tyske soldater under prærievognenes sejldug, når de gennem det frie felt bagud fik øje på os. Første gang var man i distraktion og forvirring nær ved at vinke igen. Siden var man desperat opsat på at overhale, som om man besejrede besejrerne, hver gang man lagde en af deres biler bag sig. I buldrende mørke gik det ind i et København, der var mørklagt blot ved slukning af lygterne. Man kunne knap se ud over København. På bladet sagde de: »Vi tro-ede, du var død. Det er forbi, det hele!«

Og de fortalte bittert om morgenens oplevelser, om flyverne,

43

der strøg lavt over tagene, så drønet gav genlyd i gårdskakterne, mens der forhandledes på Amalienborg, om garden, der havde forsvaret slottet, om Kastellet, der var taget ’på sengen’, om sol-daterne, der skjult om bord i et fredeligt udseende skib havde sneget sig forbi forterne, som ikke skød. De talte om forræderi, og trætte søgte vi sammen i et af kontorerne, en kreds af os, som kendte hinanden godt, og dansk presses veteran, Frantz von Jes-sen, som tyskerne havde haft på den sorte liste helt siden forrige århundrede, sagde til os: »Mine Herrer! Hvem her i huset kan vi stole på?«

Og da, og først da, gik det op for os, at vi ikke blot var erobret af tropper, som havde skudt vores dårligt udrustede soldater, som var sprunget ud med faldskærm i Aalborg, og som havde sneget sig ind i København som i en trojansk hest. Frantz von Jes-sens spørgsmål sagde os, at der var sket uhyggeligt meget mere. Vi havde fået nazisme, vi havde fået Gestapo og koncentrations-lejre, forrædere og overløbere, krigen var forbi på én eneste dag. Nu levede vi i skyggen af Gestapo og Sachsenhausen.

Børge Outze blev senere organisator af det illegale nyhedsbureau In-formation, der efter besættelsen blev til Dagbladet Information med Outze som chefredaktør.

Amalienborg forsvares, 9. april 1940

P.A.C. HenningSen

Rapport af vagthavende kaptajn på Amalienborg Slotsvagt.

Vagthavende løjtnant, premierløjtnant Hartnack, blev den 9. april 1940 klokken kvart over fem alarmeret pr. telefon af che-fen for Livgarden med underretning om, at tyskerne var gået i land ved Langelinie og nu stod i Kastellet. Han fik ordre til at udlevere skarp ammunition, afspærre slottet og rekvirere politi fra politistationen. Forstærkning fra Livgarden ville snarest an-komme.

Premierløjtnanten gav straks de fornødne ordrer videre til

850

Emneoversigt

5. kolonneNedkastning af våben i måneskin, 1944 552Marcipan i tasken og maskinpistol under frakken. Jernbanesabotage

ved Aarhus, 7. februar 1945 693Værnemagere uden bukser, 17. april 1945 786

9. aprilTyskerne kommer, 9. april 1940 27Håndgranat i koblingen. Kamphandlinger ved Hokkerup, 9. april 1940 32»På hovedet i grøften.« Kamphandlinger ved Bjergskov, 9. april 1940 34Tyske fly forude, 9. april 1940 36Fra Tønder til København i bil, 9. april 1940 39Amalienborg forsvares, 9. april 1940 43»Forbandet radikalisme.« Dagbog, 9. april 1940 46»Hallo Larsen, nu går vi.« Kamphandlinger ved Bredevad, 9. april 1940 49Kamp mod tyske tanks. Sønderbro, 9. april 1940 51»Hvor mon turen går hen?« En besættelsessoldat fortæller 53Om bord på torpedobåden Høgen, 6.-10. april 1940 58Mørklægning og beskyttelsesrum. 15-årigs dagbog, april-maj 1940 63

allierede soldaterAllieret bombefly nødlander i Tåstrup, 11. april 1944 444Allieret B-17-besætning hjælpes til Sverige, 14. april 1944 450Blindflyvning, juni 1941 97Med konvoj New York-Hvidehavet, tur-retur, 1942 146

AntikomiternpagtenVi demonstrerer mod Danmarks tiltrædelse af Antikominternpagten,

25. november 1941 119Politikens udsendte til demonstration. Dagbog, 25. november 1941 123

antisemitismeNaboens familie forfølges i Tyskland. 14-årigs dagbog, 15. december 1940 90Unge jøder forsøger at åbne hemmelig rute sydpå, 1941-43 115Soldaterhistorier fra Østfronten. Dagbog, 6. februar 1942 144Ingen jøder og sigøjnere i tyske sporvogne. Königsberg, oktober 1942 190Avisgadesælger med succes, maj 1940 67På arbejde for Siemens. Tyskland, juni 1941 95

arrestationAnholdt. Til forhør hos dansk politi, juni 1943 205Forvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo – og

flygter, 28. september 1943 279

851

Jøder skjules på kirkeloft. Gilleleje, 5.-6. oktober 1943 298I Lorentzen-gruppens kløer, februar 1944 427Flugt fra Gestapo gennem vinduet, maj 1944 463Forhørt 46 gange, Shellhuset 1944 547»Hände hoch!« Nærkamp med Gestapo, 5. september 1944 562Gestapo banker på, 13. september 1944 567’Flammen’s endeligt, 18. oktober 1944 609Kunsten at snøre Gestapo, november 1944 633Dansk præstebesøg i tysk tugthus, januar 1945 675Mishandlet af Gestapo, januar 1945 690

AugustoprøretSabotagen, der var med til at udløse Augustoprøret, 28. juli 1943 217Uroligheder forhindrer Aksel Larsens befrielse, august 1943 220Augustoprøret i Frederikshavn, 1943 223Augustoprøret i Aarhus og Aalborg, 29. august 1943 229Borgmester i et dilemma, 29. august 1943 231Tyskerne angriber minelæggeren Lougen, 29. august 1943 233Tyskerne angriber artilleriskibet Niels Juel, 29. august 1943 239Orlogsgast 4986 i tjeneste på Holmen, 29. august 1943 242Tyskerne angriber den danske hær. Nyborg, 29. august 1943 246Dansk hærenhed flygter til Sverige, 29. august 1943 250

BBCSlaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC,

16. september 1940 80BBC-studiet i London, 4. maj 1945 kl. 20.36 808

befrielsenForskud på befrielsen, 1. maj 1945 806BBC-studiet i London, 4. maj 1945 kl. 20.36 808»Nu gjaldt det, at ingen gik amok.« Frihedsrådets Kommandoudvalg

tager affære, 4. maj 1945 809»Han sad og spillede splitternøgen.« Befrielsesaften på Hellerupvej 810»De skyder sgu – og krigen er endda forbi!« Aarhus, 4. maj 1945 813Ungdomsleder får travlt. Hobro, 4. maj 1945 814Amalienborg, 4. maj 1945 816Lykke. Dagbog, 5. maj 1945 817Gaden opfører sig ikke værdigt, 5. maj 1945 819En modstandsmands tilfældige møde med Scavenius, 5. maj 1945 821Organisering af hjælp til fanger fra Stutthof, maj 1945 824Svære overvejelser i Holger Danskes 1. kompagni. Gentofte, 5. maj 1945 830Frits Clausens pistol, 5. maj 1945 832Bagholdsangreb, 6. maj 1945 835Bombardementerne af Rønne, 7.-8. maj 1945 838

bombardementB&W angribes af engelske bombefly, 27. januar 1943 193

852

Fanger flygter fra bomberamt Shellhus, 21. marts 1945 749Mogens Fogs genopstandelse, 21. marts 1945 752Far leder efter sin datter i ruinerne af Den Franske Skole, 21. marts 1945 755»Barnet under mig bliver kvalt,« 21. marts 1945 756»Gå aldrig i kælderen,« 21 marts 1945 760»Målet var næsten totalt usynligt.« En pilot forklarer, 21. marts 1945 761Sådan planlagde vi angrebet på Shellhuset 762Gestapos hovedkvarter i Odense bombes, 17. april 1945 791Bombardementerne af Rønne, 7.-8. maj 1945 838

BOPA (Borgerlige Partisaner)Sabotage mod uniformsskrædderi, april 1942 145Anholdt. Til forhør hos dansk politi, juni 1943 205»Du bist KK.« BOPA-leder tæt på afsløring, 17. februar 1944 437En sabotørs ilddåb, 3. juni 1944 472Modstandsbevægelsens radiofoni, 1944-45 474Sabotage mod Nordværk og Ambi, 25. juni 1944 484En modstandsmands første likvidering, 25. juli 1944 545Modstandsmand får logi hos societydame, december 1944 651Nytårsknald. Sabotører fejrer årsskiftet, 1944 664Sabotage mod Torotor, 2. januar 1945 666Afskedsbreve fra modstandsmand, 27. februar 1945 724Fejlslagen aktion mod ammunitionstog, 16. marts 1945 742Sprængning af Langebro, 27. marts 1945 770Gaden opfører sig ikke værdigt, 5. maj 1945 819

børn og ungeTyskerne kommer, 9. april 1940 27Mørklægning og beskyttelsesrum. 15-årigs dagbog, april-maj 1940 63Naboens familie forfølges i Tyskland. 14-årigs dagbog, 15. december 1940 90»Jeg var sabotagechef i Churchill-klubben.« Aalborg, 1942 137Jødisk dreng skjules på landet, oktober 1943 290Barn i Theresienstadt 353Kinderbeschäftigung i Theresienstadt 362

censurSlaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC,

16. september 1940 80Sikkerhedsnåle får renæssance. Dagbog, november 1944 615

Churchill-klubben»Jeg var sabotagechef i Churchill-klubben.« Aalborg, 1942 137

civil modstandGymnasieelev tager affære, 10. april 1940 55Smidt ud fra nazistisk studentermøde. København, 24. november 1940 88Vi demonstrerer mod Danmarks tiltrædelse af Antikominternpagten,

25. november 1941 119

853

Politikens udsendte til demonstration. Dagbog, 25. november 1941 123Tivoli lægges i ruiner, 25. juni 1944 489»Spektakler over det hele.« Folkestrejken, Valby, 30. juni 1944 501Hærværk mod værnemagernes butikker. Folkestrejken, 30. juni 1944 510Hammer og segl over Nørrebro, 30. juni 1944 511»Nu kommer tyskerne.« Folkestrejken, 1. juli 1944 515Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944 521

clearingmordKaj Munk findes myrdet. Politirapport, 5. januar 1944 393Spil død og overlev. Mislykket clearingdrab, 26. maj 1944 468

DagmarhusTeenager forlades af familien, 9. april 1941 91Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 341Johns lidelseshistorie. Standhaftig fange henrettes, februar-marts 1944 429Boghandel lukkes af Gestapo, 25. februar 1944 438Kontaktsted: Tobaksforretningen i Nørre Farimagsgade, april 1944 458Flugt fra Gestapo gennem vinduet, maj 1944 463Festfyrværkeri af flyveblade, juni 1944 470Telefonaflytning af tyskerne 549

Dansk SamlingFrihedsrådets sikkerhedsforanstaltninger, september 1943 268Sort kvartjøde i Fiskerihavnen, oktober 1943 317Flugt fra Gestapo gennem vinduet, maj 1944 463Frihedsrådets lokalkomiteer oprettes, september 1944 568

danske mindretal i Tyskland, det»Hvor mon turen går hen?« En besættelsessoldat fortæller 53Sydslesvigsk værnepligtig modstår pres fra SS, november 1944 625Flugten til Danmark, januar 1945 677

DNSAP (Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti)En ganske almindelig nat på Østfronten, 24.-25. maj 1942 165Frikorps Danmark marcherer i København. Dagbog, 8. september 1942 179

flugtTeenager forlades af familien, 9. april 1941 91På fast grund i Göteborg. Dagbog, 30. april-2. maj 1942 155Dansk hærenhed flygter til Sverige, 29. august 1943 250Forvirring på havet under flugt til Sverige, oktober 1943 303Sort kvartjøde i Fiskerihavnen, oktober 1943 317Flasken i Niels Bohrs pengeskab 416Såret i Strandgade, februar 1944 419»Du bist KK.« BOPA-leder tæt på afsløring, 17. februar 1944 437Allieret B-17-besætning hjælpes til Sverige, 14. april 1944 450Fanget af afspærring i Nyhavn, september 1944 574

854

flugt fra fangenskabKat afslører flugtforsøg. Horserødlejren, december 1941 127Uroligheder forhindrer Aksel Larsens befrielse, august 1943 220Forvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo

– og flygter, 28. september 1943 279Flugt ud i ’friheden’. Frøslevlejren, 17. oktober 1944 606Kunsten at snøre Gestapo, november 1944 633På flugt fra agenter i tysk tjeneste, 9. marts 1945 735Fanger flygter fra bomberamt Shellhus, 21. marts 1945 749Mogens Fogs genopstandelse, 21. marts 1945 752Flugt i en brødkasse. Frøslevlejren, 3. april 1945 774

flygtningFlugten til Danmark, januar 1945 677Lykken er et stykke lagkage: Tyske flygtninge i Danmark, april 1945 780Massegrav uden mindesmærke, foråret 1945 785Uheldigt møde med flygtninge fra Ravensbrück, 29. april 1945 805

FlyvevåbnetTyske fly forude, 9. april 1940 36Blindflyvning, juni 1941 97

Folkestrejken 30. juni 1944»Spektakler over det hele.« Folkestrejken, Valby, 30. juni 1944 501Hærværk mod værnemagernes butikker. Folkestrejken, 30. juni 1944 510Hammer og segl over Nørrebro, 30. juni 1944 511»Nu kommer tyskerne.« Folkestrejken, 1. juli 1944 515Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944 521

Franske Skole, DenFar leder efter sin datter i ruinerne af Den Franske Skole, 21. marts 1945 755»Barnet under mig bliver kvalt,« 21. marts 1945 756»Gå aldrig i kælderen,« 21 marts 1945 760»Målet var næsten totalt usynligt.« En pilot forklarer, 21. marts 1945 761

FrihedsrådetFrihedsrådets sikkerhedsforanstaltninger, september 1943 268Frihedsrådets lokalkomiteer oprettes, september 1944 568»Nu gjaldt det, at ingen gik amok.« Frihedsrådets Kommandoudvalg

tager affære, 4. maj 1945 809

Frikorps DanmarkFrikorps Danmark-soldat på vej mod fronten, 29. juli 1941 110»Min bror er død.« Brev fra Waffen-SS-soldat, 2. februar 1942 142Soldaterhistorier fra Østfronten. Dagbog, 6. februar 1942 144Frikorps Danmark-møde i Hotel Havndal, 19. maj 1942 158Ilddåb på Østfronten, 22. maj 1942 161En ganske almindelig nat på Østfronten, 24.-25. maj 1942 165

855

C.F. von Schalburg falder på Østfronten, 2. juni 1942 170Frikorps Danmark marcherer i København. Dagbog, 8. september 1942 179

Frit DanmarkFrit Danmark dannes, januar 1942 135Frit Danmark-grupper oprettes i provinsen, juli 1942 172

FrøslevlejrenKvinde i Frøslevlejren, oktober 1944 581Flugt ud i ’friheden’. Frøslevlejren, 17. oktober 1944 606Frøslevlejren tur-retur, januar 1945 671Illegal radiotjeneste i Frøslevlejren 673Flugt i en brødkasse. Frøslevlejren, 3. april 1945 774Frits Clausens pistol, 5. maj 1945 832

GestapoForvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo –

og flygter, 28. september 1943 279Danske jøder fragtes til koncentrationslejr, 3. oktober 1943 293Såret i Strandgade, februar 1944 419»Du bist KK.« BOPA-leder tæt på afsløring, 17. februar 1944 437Boghandel lukkes af Gestapo, 25. februar 1944 438Kontaktsted: Tobaksforretningen i Nørre Farimagsgade, april 1944 458Flugt fra Gestapo gennem vinduet, maj 1944 463Med Gestapo i hælene. Højbro Plads, 27. juni 1944 493Forhørt 46 gange, Shellhuset 1944 547Telefonaflytning af tyskerne 549Hverdag i Vestre Fængsel, efteråret 1944 554»Hände hoch!« Nærkamp med Gestapo, 5. september 1944 562Gestapo banker på, 13. september 1944 567’Flammen’s endeligt, 18. oktober 1944 609»Jeg gjorde ’Flammen’ til en myte.« Shellhuset, 18. oktober 1944 611Kunsten at snøre Gestapo, november 1944 633Mishandlet af Gestapo, januar 1945 690Gestapos hovedkvarter i Odense bombes, 17. april 1945 791

henrettelseJohns lidelseshistorie. Standhaftig fange henrettes, februar-marts 1944 429Henrettelser i Sachsenhausen, 1944 461En sidste hilsen, 15. maj 1944 467Afskedsbreve fra modstandsmand, 27. februar 1945 724»Nu dør jeg.« Afskedsbrev fra ung modstandsmand, 4. april 1945 777Likvidering af en hipo, marts 1945 730Sprængning af Langebro, 27. marts 1945 770

Holger Danske26 kilo sprængstof i en ølkasse. Aktion mod Forum, 24. august 1943 222Det illegale liv 272

856

Kontaktsted: Tobaksforretningen i Nørre Farimagsgade, april 1944 458Til ’forelæsning’ på Rigshospitalet. Stikkerlikvidering, 15. juni 1944 481Med Gestapo i hælene. Højbro Plads, 27. juni 1944 493»Hände hoch!« Nærkamp med Gestapo, 5. september 1944 562Storebæltsfærge kapres, oktober 1944 576Angreb på Lundtofte Flyveplads og Sommerkorpset, 25. november 1944 639’Kæresteture’ med sabotører, december 1944 661Likvidering af en hipo, marts 1945 730Svære overvejelser i Holger Danskes 1. kompagni. Gentofte, 5. maj 1945 830

HorserødlejrenSig det ikke til mor. Brev fra fange nr. 6, Horserødlejren, 2. september 1941 111Kat afslører flugtforsøg. Horserødlejren, december 1941 127Horserødlejren overtages af tyskerne, 29. august 1943 260Boghandel lukkes af Gestapo, 25. februar 1944 438

hverdagslivTyskerne kommer, 9. april 1940 27Glimt fra mørklagt provinsby i måneskin, 22. april 1940 62Mørklægning og beskyttelsesrum. 15-årigs dagbog, april-maj 1940 63Avisgadesælger med succes, maj 1940 67Kongens fødselsdag, 26. september 1940 83Naboens familie forfølges i Tyskland. 14-årigs dagbog, 15. december 1940 90På arbejde for Siemens. Tyskland, juni 1941 95Hitler forstyrrer nordsjællandsk sommeridyl, 22. juni 1941 103På firmaskovtur med Solbjerg Mejeri, sommeren 1942 175Sorte huller i sjælen. 16-årigs dagbog, 1. oktober 1942 181»Sæt nogen stak os.« 17-årigs dagbog, 29. april 1943 202Kornkaffe og rødspættesko 215Det illegale liv 272Jødisk dreng skjules på landet, oktober 1943 290Boghandel lukkes af Gestapo, 25. februar 1944 438Sikkerhedsnåle får renæssance. Dagbog, november 1944 615Komfurbrænde og sparefyr 616Besat af tandlægen! 620Modstandsfolk graver tunnel, Odense 1944-45 621Modstandsfolk i projektørlys på Odense Teater, december 1944 649Modstandsmand får logi hos societydame, december 1944 651Julen 1944 663

Hvide Busser, DeFanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 341»Så kan De tage jødestjernen af.« Reddet fra Theresienstadt, april 1945 783De Hvide Busser henter danske fanger i Tyskland, april 1945 792Evakuering af svenskere i Berlin, 17. april 1945 798De Hvide Busser henter syge kvinder i Ravensbrück, 23. april 1945 801

857

Hvidsten-gruppen»Spektakler over det hele.« Folkestrejken, Valby, 30. juni 1944 501»Nu kommer tyskerne.« Folkestrejken, 1. juli 1944 515

HærenHåndgranat i koblingen. Kamphandlinger ved Hokkerup, 9. april 1940 32»På hovedet i grøften.« Kamphandlinger ved Bjergskov, 9. april 1940 34»Hallo Larsen, nu går vi.« Kamphandlinger ved Bredevad, 9. april 1940 49Kamp mod tyske tanks. Sønderbro, 9. april 1940 51Tyskerne angriber den danske hær. Nyborg, 29. august 1943 246Dansk hærenhed flygter til Sverige, 29. august 1943 250

illegal formidlingGymnasieelev tager affære, 10. april 1940 55Kunsten at hverve en kurér, december 1941 130Frit Danmark-grupper oprettes i provinsen, juli 1942 172Dansk SOE-agent skyder betjent og tager gift. Dagbog, 5. september 1942 177Ringen i Nordjylland, foråret 1944 452Festfyrværkeri af flyveblade, juni 1944 470Modstandsbevægelsens radiofoni, 1944-45 474Betjente mangler falske identitetskort, 19. september 1944 571Illegal radiotjeneste i Frøslevlejren 673

internering af det danske politiBetjente mangler falske identitetskort, 19. september 1944 571»Nu blev det altså politiets tur.« Dagbog, 19. september 1944 572

jernbanesabotageSabotage mod Langåbroerne, 17. november 1943 366Marcipan i tasken og maskinpistol under frakken. Jernbanesabotage

ved Aarhus, 7. februar 1945 693Fejlslagen aktion mod ammunitionstog, 16. marts 1945 742

Jødeaktionen, oktober 1943Tvunget til at udlevere jødeprotokoller, 31. august 1943 267Mosaisk Troessamfund advares om tysk jødeaktion, 24. september 1943 275Jødisk dreng skjules på landet, oktober 1943 290Jøder skjules på kirkeloft. Gilleleje, 5.-6. oktober 1943 298Danske politifolk og tyske soldater samarbejder om at redde jøder,

oktober 1943 337Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 341

jøder på flugtUnge jøder forsøger at åbne hemmelig rute sydpå, 1941-43 115Jødisk dreng skjules på landet, oktober 1943 290Gilleleje hjælper jøder, 5. oktober 1943 296To og en halv time i det kolde Øresund, 6. oktober 1943 302Forvirring på havet under flugt til Sverige, oktober 1943 303

858

3000 kroner for en billet til friheden, oktober 1943 306Ung pige hjælpes til Sverige, oktober 1943 307

kommunisterHitler forstyrrer nordsjællandsk sommeridyl, 22. juni 1941 103»Husk det nu: 1, 2, 3.« Mnemoteknik for illegale, juli 1941 107Sig det ikke til mor. Brev fra fange nr. 6, Horserødlejren,

2. september 1941 111Frit Danmark dannes, januar 1942 135Uroligheder forhindrer Aksel Larsens befrielse, august 1943 220Augustoprøret i Frederikshavn, 1943 223Frihedsrådets sikkerhedsforanstaltninger, september 1943 268Danske jøder fragtes til koncentrationslejr, 3. oktober 1943 293»Kun én udgang, og det er gennem skorstenen.« Stutthof, oktober 1943 318Storstikkeren Grethe Bartram 599»Min gud kom i dag.« Dødsmarch fra Stutthof, vinteren 1945 696

kommunistinterneringenHitler forstyrrer nordsjællandsk sommeridyl, 22. juni 1941 103»Husk det nu: 1, 2, 3.« Mnemoteknik for illegale, juli 1941 107Horserødlejren overtages af tyskerne, 29. august 1943 260Danske jøder fragtes til koncentrationslejr, 3. oktober 1943 293

koncentrationslejr»Kun én udgang, og det er gennem skorstenen.« Stutthof, oktober 1943 318Danske jøder deporteres til Theresienstadt, oktober 1943 325Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 341Barn i Theresienstadt 353Kinderbeschäftigung i Theresienstadt 362Fra Vestre Fængsel til Neuengamme 383’Kirurgi’ i koncentrationslejr. Stutthof, januar 1944 395Sendt hjem fra Theresienstadt, januar 1944 405»De vil aflive dig her.« Velkommen til Sachsenhausen, vinteren 1944 407Fodbold i Sachsenhausen, foråret 1944 453Henrettelser i Sachsenhausen, 1944 461På officielt besøg i Theresienstadt, juni 1944 47820.000 jødiske kvinder tilintetgøres. Stutthof, juli 1944 540Propagandafilm optages i Theresienstadt, august 1944 550Pengeskabstyven Alfred fra Sachsenhausen, 1944 590Den store destruktion. Stutthof, efteråret 1944 601»Velkommen til helvede.« Kvinde i koncentrationslejr, 1944-45 644»Min gud kom i dag.« Dødsmarch fra Stutthof, vinteren 1945 696Dyrisk selvopholdelsesdrift i Nordhausen, februar 1945 725De Hvide Busser henter danske fanger i Tyskland, april 1945 792Organisering af hjælp til fanger fra Stutthof, maj 1945 824

KOPA (Kommunistiske Partisaner)Sabotage mod uniformsskrædderi, april 1942 145

859

Korps Ågesen»Han sad og spillede splitternøgen.« Befrielsesaften på Hellerupvej 810

likvideringTil ’forelæsning’ på Rigshospitalet. Stikkerlikvidering, 15. juni 1944 481Den, som flaskehalsen peger på, skal likvidere … 544En modstandsmands første likvidering, 25. juli 1944 545Likvidering af en hipo, marts 1945 730

Lorentzen-gruppenI Lorentzen-gruppens kløer, februar 1944 427På flugt fra agenter i tysk tjeneste, 9. marts 1945 735

luftalarmBombe på 4. sal. Islands Brygge, 27. januar 1943 196»Nu blev det altså politiets tur.« Dagbog, 19. september 1944 572

luftkampSlaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC,

16. september 1940 80Nedkastning af SOE-agent forpurres af tyske jagerfly. Gyldenløveshøj,

11. december 1943 371Skudt ned over Gyldenløveshøj, 11. december 1943 378Engelsk jagerfly skydes ned over Fælledparken, 21. marts 1945 753

modterrorTivoli lægges i ruiner, 25. juni 1944 489»Spektakler over det hele.« Folkestrejken, Valby, 30. juni 1944 501»Nu kommer tyskerne.« Folkestrejken, 1. juli 1944 515Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944 521

nazister, danskeSmidt ud fra nazistisk studentermøde. København, 24. november 1940 88Nazist ønsker at melde sine børn ind i NSU. Dagbog, 5. november 1941 113Frikorps Danmark-møde i Hotel Havndal, 19. maj 1942 158Frikorps Danmark marcherer i København. Dagbog, 8. september 1942 179Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 341Frits Clausens pistol, 5. maj 1945 832

NeungammeFra Vestre Fængsel til Neuengamme 383

NordhausenDyrisk selvopholdelsesdrift i Nordhausen, februar 1945 725

NSU (Nationalsocialistisk Ungdom)Nazist ønsker at melde sine børn ind i NSU. Dagbog, 5. november 1941 113

860

Operation SafariTyskerne angriber minelæggeren Lougen, 29. august 1943 233Tyskerne angriber artilleriskibet Niels Juel, 29. august 1943 239Orlogsgast 4986 i tjeneste på Holmen, 29. august 1943 242

PetergruppenSpil død og overlev. Mislykket clearingdrab, 26. maj 1944 468

politi, danskAnholdt. Til forhør hos dansk politi, juni 1943 205Forvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo

– og flygter, 28. september 1943 279Danske politifolk og tyske soldater samarbejder om at redde jøder,

oktober 1943 337Sabotage mod Langåbroerne, 17. november 1943 366

politirapportKaj Munk findes myrdet. Politirapport, 5. januar 1944 393Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944 521

presseFra Tønder til København i bil, 9. april 1940 39Slaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC,

16. september 1940 80Politikens udsendte til demonstration. Dagbog, 25. november 1941 123Frit Danmark dannes, januar 1942 135Såret i Strandgade, februar 1944 419»Jeg gjorde ’Flammen’ til en myte.« Shellhuset, 18. oktober 1944 611

propagandaPropagandafilm optages i Theresienstadt, august 1944 550

RAF (Royal Air Force)Slaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC,

16. september 1940 80Allieret bombefly nødlander i Tåstrup, 11. april 1944 444Engelsk jagerfly skydes ned over Fælledparken, 21. marts 1945 753Sådan planlagde vi angrebet på Shellhuset 762

rationeringPå firmaskovtur med Solbjerg Mejeri, sommeren 1942 175Hvordan man bytter is til kød, sommeren 1943 214Kornkaffe og rødspættesko 215Det illegale liv 272

Ravensbrück»Velkommen til helvede.« Kvinde i koncentrationslejr, 1944-45 644De Hvide Busser henter syge kvinder i Ravensbrück, 23. april 1945 801

861

Uheldigt møde med flygtninge fra Ravensbrück, 29. april 1945 805

razziaTvunget til at udlevere jødeprotokoller, 31. august 1943 267Ung pige hjælpes til Sverige, oktober 1943 307En urolig nat. Rygter om razzia på københavnske kollegier,

22. oktober 1943 364

RingenFrihedsrådets sikkerhedsforanstaltninger, september 1943 268Flasken i Niels Bohrs pengeskab 416Ringen i Nordjylland, foråret 1944 452

Røde KorsDanske jøder deporteres til Theresienstadt, oktober 1943 325På officielt besøg i Theresienstadt, juni 1944 478»Så kan De tage jødestjernen af.« Reddet fra Theresienstadt, april 1945 783De Hvide Busser henter danske fanger i Tyskland, april 1945 792Evakuering af svenskere i Berlin, 17. april 1945 798De Hvide Busser henter syge kvinder i Ravensbrück, 23. april 1945 801Organisering af hjælp til fanger fra Stutthof, maj 1945 824

sabotage»Jeg var sabotagechef i Churchill-klubben.« Aalborg, 1942 137Sabotage mod uniformsskrædderi, april 1942 145Sabotagen, der var med til at udløse Augustoprøret, 28. juli 1943 21726 kilo sprængstof i en ølkasse. Aktion mod Forum, 24. august 1943 222At skelne mellem cement og cement. Mislykkede aktioner, foråret 1944 456En sabotørs ilddåb, 3. juni 1944 472Sabotage mod Nordværk og Ambi, 25. juni 1944 484Storebæltsfærge kapres, oktober 1944 576På sabotageaktion i Kerteminde, 1944 658’Kæresteture’ med sabotører, december 1944 661Nytårsknald. Sabotører fejrer årsskiftet, 1944 664Sabotage mod Torotor, 2. januar 1945 666Færgen Danmark sænkes. Gedser, 18. marts 1945 745Sprængning af Langebro, 27. marts 1945 770

Sachenhausen»De vil aflive dig her.« Velkommen til Sachsenhausen, vinteren 1944 407Fodbold i Sachsenhausen, foråret 1944 453Henrettelser i Sachsenhausen, 1944 461Pengeskabstyven Alfred fra Sachsenhausen, 1944 590

SchalburgkorpsetEn urolig nat. Rygter om razzia på københavnske kollegier,

22. oktober 1943 364Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944 521

862

Likvidering af en hipo, marts 1945 730

schalburgtageUnge mænd i lyse cottoncoats, 22. februar 1945 694

ShellhusetForhørt 46 gange, Shellhuset 1944 547Telefonaflytning af tyskerne 549»Jeg gjorde ’Flammen’ til en myte.« Shellhuset, 18. oktober 1944 611Fanger flygter fra bomberamt Shellhus, 21. marts 1945 749Mogens Fogs genopstandelse, 21. marts 1945 752Engelsk jagerfly skydes ned over Fælledparken, 21. marts 1945 753Sådan planlagde vi angrebet på Shellhuset 762

SOE (Special Operations Executive)Kunsten at hverve en kurér, december 1941 130Dansk SOE-agent skyder betjent og tager gift. Dagbog, 5. september 1942 177På sabotageskole i England, oktober 1942 183»Operation Table Jam is on.« SOE-agenter nedkastes, 11. marts 1943 198Nedkastning af SOE-agent forpurres af tyske jagerfly. Gyldenløveshøj,

11. december 1943 371Skudt ned over Gyldenløveshøj, 11. december 1943 378Sådan planlagde vi angrebet på Shellhuset 762

SommerkorpsetAngreb på Lundtofte Flyveplads og Sommerkorpset, 25. november 1944 639

spionageTelefonaflytning af tyskerne 549

stikkerEn stikker i Vestre Fængsel, efteråret 1944 596Storstikkeren Grethe Bartram 599

Studenternes EfterretningstjenesteForvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo

– og flygter, 28. september 1943 279Flasken i Niels Bohrs pengeskab 416»Nu dør jeg.« Afskedsbrev fra ung modstandsmand, 4. april 1945 777

studerendeSmidt ud fra nazistisk studentermøde. København, 24. november 1940 88Politikens udsendte til demonstration. Dagbog, 25. november 1941 123En urolig nat. Rygter om razzia på københavnske kollegier,

22. oktober 1943 364

Stutthof»Kun én udgang, og det er gennem skorstenen.« Stutthof, oktober 1943 318

863

’Kirurgi’ i koncentrationslejr. Stutthof, januar 1944 39520.000 jødiske kvinder tilintetgøres. Stutthof, juli 1944 540Den store destruktion. Stutthof, efteråret 1944 601Organisering af hjælp til fanger fra Stutthof, maj 1945 824

SøværnetOm bord på torpedobåden Høgen, 6.-10. april 1940 58150 danske kroner for ni tyske liv! Sømand redder fjender, 1943 203Tyskerne angriber minelæggeren Lougen, 29. august 1943 233Tyskerne angriber artilleriskibet Niels Juel, 29. august 1943 239Orlogsgast 4986 i tjeneste på Holmen, 29. august 1943 242

TheresienstadtDanske jøder deporteres til Theresienstadt, oktober 1943 325Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 341Barn i Theresienstadt 353Kinderbeschäftigung i Theresienstadt 362Sendt hjem fra Theresienstadt, januar 1944 405På officielt besøg i Theresienstadt, juni 1944 478Propagandafilm optages i Theresienstadt, august 1944 550»Så kan De tage jødestjernen af.« Reddet fra Theresienstadt, april 1945 783

torturI Lorentzen-gruppens kløer, februar 1944 427Johns lidelseshistorie. Standhaftig fange henrettes, februar-marts 1944 429Mishandlet af Gestapo, januar 1945 690

tysk tjeneste, i»Hvor mon turen går hen?« En besættelsessoldat fortæller 53Sabotagevagt for tyskerne i det besatte Europa, maj 1940 73På arbejde for Siemens. Tyskland, juni 1941 95»Min bror er død.« Brev fra Waffen-SS-soldat, 2. februar 1942 142Frikorps Danmark-møde i Hotel Havndal, 19. maj 1942 158Ilddåb på Østfronten, 22. maj 1942 161En ganske almindelig nat på Østfronten, 24.-25. maj 1942 165

Vestre FængselFra Vestre Fængsel til Neuengamme 383Johns lidelseshistorie. Standhaftig fange henrettes, februar-marts 1944 429Forhørt 46 gange, Shellhuset 1944 547Hverdag i Vestre Fængsel, efteråret 1944 554En stikker i Vestre Fængsel, efteråret 1944 596

værnemagerHærværk mod værnemagernes butikker. Folkestrejken, 30. juni 1944 510Værnemagere uden bukser, 17. april 1945 786

våbenmodtagelseNedkastning af våben i måneskin, 1944 552Våbennedkastning, december 1944 653

østfrontfrivilligFrikorps Danmark-soldat på vej mod fronten, 29. juli 1941 110»Min bror er død.« Brev fra Waffen-SS-soldat, 2. februar 1942 142Frikorps Danmark-møde i Hotel Havndal, 19. maj 1942 158Ilddåb på Østfronten, 22. maj 1942 161En ganske almindelig nat på Østfronten, 24.-25. maj 1942 165C.F. von Schalburg falder på Østfronten, 2. juni 1942 170

865

Abell, Kjeld 752Akselbo, Aase 427Akselbo, Peder 427, 674Aktor, Henry 290Alexandrine, dronning 783Algreen-Petersen, Christian 246, 317,

419, 450, 456, 463, 470, 515, 596Andersen, Ellen 583Andersen, H.N. 60Andersen, Johannes 679Andersen, Kaj 169Andersen, N.L. 753Andersen, Otto 439Andersen, Richard 655Andersen, Stinne 681Andersen, Svend Erik (‘Svek’) 229,

491Arildskov, Max Johannes 158

Bach, Chr. 368Bagger, Hans 657Bang, Ove 84Barfoed, Flemming 808Barter, Peter 378Bartram, Grethe 599Bendix, Eva 91, 805Bendix, Hans 91Berendsohn, Dora 307Bergstrøm, Rauer (‘Tips’) 46Bergstrøm, Vilhelm 46, 123, 177, 179Bernadotte, Folke 393, 648, 792Berthelsen ‘391’ 51Best, Werner 277, 290, 503, 519Bisgaard, Ove 175, 214Bjarnhof, Karl Otto 416Blytgen-Petersen, Emil 80Boas, Sophus 675Bo, Lars 574, 593, 620, 621, 649, 658Boelskov, Erik 184

Bohr, Harald 417Bohr, Niels 416Bohr, Ulla 417Bomhoff, Elisabeth 609Bomhoff, Gunnar 610Bomhoff, Helmer 610Bovensiepen, Otto Richard 610, 611Brandt, Jørgen Tage (‘Store

Bornholmer’) 576Brandt, Per 815Brandt, Poul 341Brask, Birthe Høeg (‘Mads’) 127, 135Bredsdorff, Elias 172, 568, 599, 752Bromann, Poul 405Bruun, H.H. 278Brøndum, Otto Christian 250, 639Budach, Karl 53Buhl, Vilhelm 271, 809Busch, K. 807Busk Petersen, Anders 679Bæklund, Max 222

Carlsen, Peter 184Carstensen, Poul 174Cederstrand, Robert Theodor 521Choleva, Sulamith 362Christensen, Børge 365Christensen, Elly 291Christensen, Helweg 291Christensen, Kaj Leo 274Christensen, Kurt Nedergaard 616Christensen, Martin Ole 337Christensen, Sverre 675Christensen, Aage Frøslev 678Christian 10. 45, 83, 124, 251, 272, 278,

336, 783, 822Churchill, Winston 82, 177, 193Clausen, Briand 372

Personregister

Sidetal henviser til først forekommende omtale inden for hver beretning (kursiv skrift = øjenvidne).

866

Clausen, Frits 42, 88, 160, 179, 832Cour, Vilhelm, la 639

Dardel, Gustav von 277Dedichen, Herman 276, 383Deutsch, Peter 351Digmann, Povl Martin 833Døssing, Thomas 625

Engberg, Holger 366

Faurschou-Hviid, Bent (‘Flammen’)  609, 611

Feilberg, Kjeld 673Fenger, Erik 163Fenger, R.J. 824Fibiger, Vilhelm 155Fiil, Anton Marius 443Fischer, Edith 355, 363Fischermann, Salle 550Fleron, Kate 554, 581Fog, Mogens (‘Ole’) 135, 270, 561, 636,

749, 752Foss, Einar P. 155Foss, Erling 130, 270Francker, Knud 172Frandsen, Erik 217Frederik 9. 86Frederiksen, Rosa 671Frederiksen, Thorkild 452Friediger, Max 325Frisch, Hartvig 125Fuglsang-Damgaard, Hans 336Futtrup, Hans (lærer) 625Futtrup, Hans 678

Geisler, Ole 367Gerron, Kurt 552Gjørup, Henry L. 89Goethe, Johann Wolfgang von 358Guldbrandsen, Alice Maud 755Gundel, Leif 808Gunnløgsson, Else 651Gunnløgsson, Jakob Halldor 652Gyth, Volmer 131Göring, Hermann Wilhelm 83Gørtz, Ebbe 251

Haase, Ejnar 438Hammeken, Arne Oskar 633Hansen, Christian Lyst 749Hansen, H.C. 276Hansen, Ib Birkedal 493Hansen, Julius 596Hansen, Kaj Nis 490Hansen, Ludvig 696, 717Hansen, Poul Gylling 597Hansen, Vagn 125Hansen, Viggo 174Hansen, Wivian Rupert 528Hauerbach, Sven 786Hecht-Johansen, Jette 650Hecht-Johansen, Mads 184, 680Hedtoft, Hans 276Heide, Asmus von der 835Hejgaard, David 174, 599Helms, Gerda 269Hendriksen, Carl Næsh 179Hendriksen, Halfdan 215Henningsen, Eigil Juel 478, 829Henningsen, Inger 417Henningsen, P.A.C. 43Henningsen, Poul 417, 651Henriques, Carl Bertel 267, 275Hitler, Adolf 82, 91, 96, 104, 158, 408,

436, 521, 525, 626, 681Hoff, Kaj 367Hoffman, Henning 468Hoffmann, Karl Heinz 611Holm, Erik 465Holstein, Bent 88Horn, Anna Kathrine Dorthea 530Horwitz, Hugo (‘Uffe’) 472, 484, 545,

651, 664, 666, 735, 770, 819, 821Houmann, Børge 103, 107,

127, 135, 172, 220, 270Hovedskou, Ole 367Hundevad, Aksel 656Husfeldt, Erik 426Hvass, Frants 336, 478Haaeman, Ivang 67, 73Haagen Schmith, Jørgen (‘Citronen’) 

598, 609

Ibsen, Birthe Yvonne 760Ingrid, prinsesse 65, 86

867

Iserhorst, Gerda 90, 181, 202, 572, 615, 817

Jaari, Uri 115Jacobsen, Ejvind 260Jacobsen, Eigil Thune 389Jahnsen, Svend Gerhardt 531Jakobsen, Frode 268, 809Jakobsen, Jens 657Jansen, Georg 430Jensen, Anthonannette 815Jensen, Axel 342Jensen, Edmund Holmgodt 529Jensen, Erik T. 510Jensen, Erik 169Jensen, Gabriel 247Jensen, Gert Jæger 562, 835Jensen, Inger Margrethe 267Jensen, Jens Kristian 653Jensen, Jes 548Jensen, Johannes V. 94Jensen, Lilian 95Jensen, Poul Jensen, Robert (‘Tom’) 419Jensen, Rudolf 657Jensen, Stig 371Jensen, Sylvest 99Jensen, Thomas 814Jensen, Tom Robert 447Jensen, Valdemar 193Jespersen, Jørgen (‘KK’, ’K.K.’, ’Knud

Kristensen’) 205, 437, 666Jessen, Frantz von 43Johannesen, Poul H.J. (‘Stumpen’) 177Johannesen, Sven 368Johansen, Eigil Borch 155Johansen, Gudrun (‘Frøken Lange’) 730Johansen, Hans ’Stump’ 184Johansen, Martha 547Johansen, Verner 201Jordansen, Gudrun 536Juhl, Valdemar 231Juliussen, Jens Christian 806Juncker, Flemming 200Juskowitz, Hyman J. 446Jürgensen, Christian 683Jørgensen, Bernhard Kudsk 84, 89Jørgensen, Gunnar 342Jørgensen, Jørgen 155

Jørgensen, Kaj Walther 544, 745Jørgensen, Lars Bo; se Bo, Lars 

Katzenelson, Moses 406Kiel, Axel C.L. 545Kieler, Flemming 430Kieler, Jørgen 429, 467Kiilerich, Ole Gerhard 135, 155Kildeby, Hans 304Kirk, Ellen 112Kirk, Hans 111Kisling, Christian 640Kleboe, Peter Andrew 761, 768Knoll, Knud 97Knudsen, K. 203Koch, Hal 137Kofoed, Etty 155Konggaard, Svend 242Kraft, Bjørn 809Krarup, Lorents 372, 378Krebs, Carl 803Kristensen, Doris Møller 267Kristensen, Sigvald 181Kroer, Oluf 368Kruse, Ejnar (‘Phillip’) 620, 621, 649,

658Kudsk; se Jørgensen, Bernhard

KudskKuhr, Victor 306Kærn, Teit 106Køppe, Fritz 481

Lachmann, Karl 278Lake, Peter R. 761Lange, Sven 109Larsen, Aksel 135, 220, 224Larsen, Arne 675Larsen, Eigil 127Larsen, Eyvind 48Larsen, Gunnar 156, 256Larsen, Knud 562Larsen, Olaf 34Larsen, Westy 787Laufer, Josef 351Lebech, Poul Erik 657Lissner, Viggo 683Lok-Lindblad, Preben 184Lomaz, Leo 791

868

Lorentzen, Jørgen Børge 735Lorenzen, Hans 777Lous, Per 804Lund, Anne-Lise 111Lund, Carl Christian 838Lund, Svend Lund, Waldemar Klitgaard 146Lundh, Hedda 119Lund-Jensen, Gunnar 84, 88, 194, 231, 489Lund-Jensen, Thorkild 83, 88, 193, 229,

364, 489Lyhne, Jens 653 Løvgreen, J.V. 49

Madsen, Tryggve Kristian 538Magaard, Arne 32Malthe-Bruun, Kim 777Mangelsen, Carl 225Margrethe 2. 65, 816Mars, Raul de 444Meier, Kirsten 663Melchior, Bent 303Melchior, Poul 304Mellemgaard, Lis 272, 661Meyer, Corrie 783Meyer, Henning 307Meyer, Henry 684Meyer, Karl Otto 625, 677Meyer, Ove 306Meyer, Sven 783Mikkelsen, Robert 108Moesgaard, Poul (‘Evald’) 222Mogensen, Børge 597Mogensen, Knud 439Mohr, Otto Carl 478Molotov, Vjatjeslav Mikhajlovitj 155Montgomery, Sir Bernard Law 275,

808Mould, Jimmy 379Mrozak, Stan 446Munck, Ebbe 130, 581Munk, Kaj 83, 393, 439, 519, 752Muus, Hans (‘Valdemar’) 649Muus, Flemming B. 183, 198, 378Müller, Albert 755Møller, Frits Blichfeldt 419Møller, John Christmas 135, 155, 808Møller, Kaj Friis 575

Møller, Monrad 687

Naver, Rasmus 439Nielsen, Arne 175Nielsen, Christian Korsled 832Nielsen, Christian 549Nielsen, Ellen Lundkvist 644Nielsen, Erik Herløv 161, 165Nielsen, Jens Albert Akhøj 490Nielsen, Johannes Bidstrup 493Nielsen, Louis M. 439Nielsen, Martin 106, 127, 260, 293, 318,

395, 540, 601, 696Nielsen, Svend Otto (‘John’) 430Nissen, Johan 445Nordentoft, E.M. 131Nordentoft, Else 113Nordentoft, Knud 113, 144Nygaard, Erik 610Nørlund, Ib 127

Olesen, K.C. 58Olsen, Ingvar 511Olsen, Martin Niels 528Olsen, Villy Gerhard (‘OD’) 145Ottzen, Marcus 566Outze, Børge 39, 181, 270, 426, 611

Pade, Else Marie 567Pallesen, Aage 223Pancke, Günther 765Pedersen, Knud 137Pedersen, Otto 813Petersen, Andreas 608Petersen, Erik ’Jens Peter’ 184Petersen, Ernst 173Petersen, Keld 99Petersen, Lis 111Petersen, Ove 696Petersen, Svend Thorup 368Poulsen, Johannes 599Poulsen, P.E. 36Poulsen, Tage 552

Quisling, Vidkun 328Quistgaard, Georg Brockhoff 467

Ramsing, Bob 458

Rasmussen, Hans 684Rasmussen, Helge 687Rasmussen, J. Juul 233Rehberg, Poul Kristian Brandt 517Reholt, Erik 731Reholt, Mogens Otto 730Rommel, Erwin Johannes Eugen 130Rosell, Kr. 538Rosenberg, Helene 756Rosenkrantz, Niels 825Røjel, Jørgen 366, 774Rønholt, Klaus 430Raahauge, A. 190

Sabroe, Erik 574Salling, Jørgen 430Sand, Signe 633Sandberg, Niels 549Scavenius, Erik Julius Christian 121,

124, 260, 821Schade, Jens August 575Schalburg, Christian Frederik von 

165, 170Scherfig, Hans 108, 129Schoch, Aage 270, 749Schou, Rigmor Solveig 474Schultz, Betty 418Schultz, Peter 407, 453, 461, 590, 725Schwab, Hugo 142Schwab, Ignaz 142Schwab, Niels 142Segalla, Tony 444Sejr, Arne (’J.J.’) 27, 55, 279Sneum, Thomas Christian 97Sommer, Poul 639Stalin, Josef 155Strunge, Birgit 63Styrk, Mads Nissen 606Stærmose, Robert 200Svek; se Andersen, Svend ErikSvenningsen, Nils 275, 503Sølling, Anker 785Sønderby, Knud 575Søndergaard, Josef (‘Tom’) 222Søndergaard, Ruth 196Sønderup, Laurits 129Sørensen, Anker Frants (‘Søren

Stikker’) 516

Sørensen, Arne 270, 633Sørensen, Carl Borch 724Sørensen, Erik Pontoppidan 801Sørensen, H.P. 37Sørensen, Johannes G. 808Sørensen, Per 110, 170Sørensen, Poul 155, 556Sørensen, Valdemar 47

Teglers, Hans Edvard 205, 272, 481, 493, 576, 830

Thing, Børge (‘Børge Brandt’) 302, 742, 770

Thing, Dora 302Tholander, Ingeborg 690Thomsen, Bjørn Baastrup 383Thomsen, Eskild 687Thomsen, Frede 600Tixell, Klara 353Toft, Frantz 690Torres, Irma 780Trebbien, A. 510Trier, Herman 123Troelsen, J.M. 219Truelsen, Svend 762Turnbull, Ronald 200Tyce, Charles 201

Vangsted, Niels Erik 224, 229Vedel, Aage Helgesen 246Vilhelmsen, Carl 533Villadsen, Viggo 269Viveke, Holger 649Volkert, Mogens 792, 798

Warburg, Erik 481Warming, Lisbeth 694Weber, Sigurd 217Wesenberg, Maria 786Wichfeld, Monica 441Willadsen, Axel J. 571Winge, Mette 810Wäsche, Hans 633

Zahle-Lassen, Per Kjeld 457

Østergaard-Nielsen, Holger