ØKONOMI OG MILJØVURDERING AF OPTISK …genanvend.mst.dk/media/160802/rapport-opnord-vs22-final.pdf · marts 2016 frederikssund kommune, gribskov kommune og halsnÆs forsyning Økonomi

MARTS 2016

FREDERIKSSUND KOMMUNE, GRIBSKOV KOMMUNE OG HALSNÆS FORSYNING

ØKONOMI OG

MILJØVURDERING AF

OPTISK POSESORTERING HOVEDRAPPORT

MARTS 2016

FREDERIKSSUND KOMMUNE, GRIBSKOV KOMMUNE OG HALSNÆS FORSYNING

ØKONOMI OG

MILJØVURDERING AF

OPTISK POSESORTERING HOVEDRAPPORT

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A070539

DOKUMENTNR. R01

VERSION 2.2

UDGIVELSESDATO 31.marts, 2016

UDARBEJDET JAKK, JBJ, MIKR

KONTROLLERET JBJ

GODKENDT JBJ

ØKONOMI OG MILJØVURDERING AF OPTISK POSESORTERING

http://projects.cowiportal.com/ps/A070539/Documents/03 Project documents/Rapport og delnotat/Rapport-OpNord-vs2.2-jakk_2016-03-31-Final.docx

5

INDHOLD

SAMMENFATNING 9

1 Indledning 14

2 Nuværende affaldsindsamling 16

2.1 Frederikssund Kommune 16

2.2 Gribskov Kommune 16

2.3 Halsnæs Kommune 16

2.4 Affald i alt 17

3 Fremtidsscenarier for posesortering 20

3.1 Optisk posesortering 20

3.2 Fremtidsscenarier for posesortering 22

4 Resultater – økonomi og teknik 28

4.1 Økonomi 28

4.2 Teknik – Erfaringer fra igangværende posesorteringsanlæg/systemer 36

5 Miljøresultater 40

5.1 Genanvendelsesprocent 40

5.2 Udledning af drivhusgasser 40

6 Konsekvensanalyse og muligheder 44

6.1 Skraldebiler 44

6.2 Materiel – genanvendelse/anvendelse af spande/containere 45

6.3 Brug af affaldsøer i posesorteringssystem 46

6.4 Distribution af poser 47

6 ØKONOMI OG MILJØVURDERING AF OPTISK POSESORTERING


6.5 Erhverv – Betydning for erhvervsvirksomheder ved overgang til posesorteringssystem 47

7 Konklusion og diskussion - perspektivering 49

7.1 Scenarie-økonomi 49

7.2 Genanvendelsesgrad 50

7.3 Udledning af drivhusgasser 51

7.4 Posesorteringsanlæg/system – økonomi, fleksibilitet, driftsrisiko. 51

7.5 Indsamling i Sommerhusområder 52

7.6 Perspektivering 53

8 Referencer 54



7

BILAG

Bilag A Affaldsmængder 55

A.1 Status - Indsamlede affaldsmængder 55

A.2 Potentialer og forventede indsamlede mængder 57

A.3 Forventede indsamlede mængder 59

A.4 Volumenbehov til beholdere 62

Bilag B Økonomiske forudsætninger 67

B.1 Poser til affald 67

B.2 Beholderpriser 70

B.3 Tømningspriser 71

B.4 Omlastnings omkostninger 72

B.5 Transportomkostninger 73

B.6 Behandlingspriser på optisk posesortering 74

B.7 Afsætningspriser 77

Bilag C Miljøforudsætninger 79

C.1 Indsamling og transport 79

C.2 Energiforbrug til optisk posesortering 80

C.3 Genanvendelse 80

C.4 Affaldsforbrænding 82

Bilag D Miljøresultater 83

Bilag E Tekniske anlæg for posesortering 85

E.1 Leverandører 85

E.2 Teknologibeskrivelse 85

Bilag F Erfaringer fra posesorteringssystemer i drift 92

F.1 Remiks, Tromsø 92

F.2 Sørkjosen 93

F.3 RIG Renovasjon 94

F.4 Eskildstuna 96

F.5 Alta, VEFAS 97

F.6 Ege, Oslo Kommune 97



9

SAMMENFATNING

Det er projektets formål at vurdere de økonomiske og miljømæssige konsekvenser

af at indføre et affaldssystem med optisk posesortering for Frederikssund, Gribskov

og Halsnæs Kommuner. Vurderingen indeholder desuden en analyse af de tekni-

ske forhold, der kan gøre sig gældende for beholdere, indsamlingsbiler og sorte-

ringsanlæg. Der er analyseret en række scenarier, der dels som basis tager ud-

gangspunkt i de tre kommuners dagrenovation fra husholdninger, og dels vurderer

muligheden for at lade behandle en større mængde fra en eller flere nabokommu-

ner. Scenarierne, som er vurderet, er følgende:

0 Reference scenarie (nuværende dagrenovationsordning)

1a Basis 4-posesystem (bioaffald, småt pap/karton, metal og restaffald) – ét

og to-holds skift.

1b Basis 6-posesystem (bioaffald, småt pap/karton, metal, papir, plast og

restaffald) – ét og to-holds skift.

2a 4-posesystem, +50 % affald v. større kapacitet (bioaffald, småt

pap/karton, metal og restaffald)

2b Basis 6-posesystem, +50 % affald v. større kapacitet (bioaffald, småt

pap/karton, metal, papir, plast og restaffald)

3a Basis 4-posesystem, +50 % affald v. øget driftstid (bioaffald, småt

pap/karton, metal og restaffald)

3b Basis 6-posesystem, +50 % affald v. øget driftstid (bioaffald, småt

pap/karton, metal, papir, plast og restaffald)

Materialerne, der afleveres til optisk posesortering, opsamles i hver sin pose med

hver sin farve. Det er antaget for alle scenarier, at glas afleveres i kuber opstillet

decentralt og for Sc. 0 og scenarier med 4-posessytem at også papir indsamles via

kuber.

Økonomi

Beregninger på økonomi i de undersøgte scenarier viser, at et posesorteringssy-

stem med 4 eller 6 fraktioner med stor sandsynlighed ikke vil blive dyrere for de tre

kommuner end den gennemsnitlige nuværende situation (reference scenariet). De

samlede omkostninger for alle tre kommuner er i referencesystemet vurderet til ca.

56 mio. kr. pr. år til håndtering af dagrenovation (restaffald, bioaffald og glas og

papir) og eksklusiv storskrald, genbrugspladser og administration, mens et system

med optisk posesortering med 4 poser vil øge omkostningerne lidt og et system

med 6 poser vil have omtrent de samme omkostninger.



De øgede omkostninger, som er forbundet med afskrivning, forrentning og drift af

det optiske posesorteringsanlæg opvejes stort set af de reducerede omkostninger

til tømning. I referencesystemet er det antaget, at bioaffald og restaffald opsamles i

to individuelle beholdere, som hver tømmes hver 14. dag. Dette giver i alt 52 tøm-

ninger per år for enfamilieboliger. I et posesystem, vil tømningerne reduceres til 26

tømninger per år. Dette er baggrunden for, at dagrenovationssystemet for enfami-

lieboliger bliver op mod 250 kr. billigere per år. Omkostningerne per etagebolig og

sommerhusbolig bliver dog større, da der her ikke opnås den samme gevinst ved

indsamlingen.

Skulle det vise sig, at nabokommuner (eller andre) viser interesse for også at koble

sig på et posesorteringsanlæg, vil et posesorteringssystem tendere til at blive billi-

gere end det nuværende system. Anlægget kan behandle den større mængde en-

ten ved at dimensionere det større med en ekstra linje (3 linjer i stedet for 2 linjer)

og med samme driftstid som ovenfor (med ca. 1 holdskift), eller ved at anlægget

drives med større driftstid og med den samme tekniske kapacitet som i basissce-

nariet. De samlede omkostninger for de to alternativer er stort set ens. Omkostnin-

gerne reduceres på grund af stordriftsfordele for de tre kommuner med i alt ca. 2,5-

3 mio. kr./år, hvis anlægget behandler 50 % mere affald uanset om, anlægget di-

mensioneres større eller drives i flerholdsskift.

Figur 1 Samlede omkostninger for alle scenarier

Der er i nærværende vurdering ikke betragtet andre løsninger end systemer med

optisk posesortering til at kunne opnå en højere grad af genanvendelse. Det vurde-

res dog generelt, at et indsamlingssystem med et optisk posesortering er en om-

kostningseffektiv løsning til at øge genanvendelse af affald fra husholdninger.

0.0

10.0

20.0

30.0

40.0

50.0

60.0

70.0

Samlede omkostningermio. kr. pr. år



11

Genanvendelsesgrad

En fortsættelse efter reference scenariet vil betyde at de tre kommuner med stor

sandsynlighed ikke vil kunne nå en samlet genanvendelsesgrad på 50 %. Dertil er

genanvendelsen af især plast, metal og karton for lav. Genanvendelse af papir er

også relativt lavt, hvilket tilskrives at kommunerne her delvis benytter bringeordnin-

ger.

Indførelse af et affaldssystem med optisk posesortering vil øge genanvendelses-

graden betragteligt. Dette sker især fordi, sommerhuse også får mulighed for at

sortere bioaffald til genanvendelse, og fordi papirindsamling omlægges til en hen-

teordning i stedet for en bringeordning for alle husstande (med 6-posesystemet).

Således opnår 6-posesystemet væsentlig højere genanvendelsesgrader end i dag,

og genanvendelsesprocenten kommer sandsynligvis op til ca. 50 % målt i forhold til

dagrenovationen (ekskl. affald på genbrugspladser).

Figur 2 Fordeling af affald på behandlingsformer

Genanvendelsesgraden ved 4-posesystemet er lavere (ca. 44 %), hvilket skyldes,

at papir ikke her indgår poseordningen, men stadig hentes via kuber, hvor indsam-

lingseffektiviteten ikke er lige så høj som ved en husstandsindsamling.

Udledning af drivhusgasser

Et dagrenovationssystem bestående at et optisk posesorteringsanlæg forventes

qua øget genanvendelse at reducere udledningen af drivhusgasser. Især vil et 6-

pose-anlæg medføre en CO₂-reduktion på ca. 6000 ton CO₂-ævkvivalenter per år,

svarende til ca. lidt over 50 kg CO₂ per borger per år. Denne udledning svarer til

ca. 500 km kørsel i en mindre personbil. Et 4-posesystem forventes at reducere

CO₂-udledningen med ca. 1500 ton CO₂/år. Papir er det materialer, der bidrager

22% 26% 31%

16%18%

18%

61% 56% 50%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

Reference Basis-4-pose Basis-6-pose

Behandlingsform

Materialer solgt Organisk behandlet Forbrændt



mest til CO₂-reduktionerne og er også medvirkende til at 6-posesystemet har den

største undgåede CO₂-udledning.

Figur 3 CO₂ udledninger fra indsamling og behandling ( markerer summen af udled-

ninger)

Indsamling i Sommerhusområder

Indsamling af separate affaldsmaterialer fra sommerhusområder har og er en stor

udfordring. Ofte er der et ønske om, at der ikke skal være unødig meget trafik på

sommerhusvejene, og at renovationsbilerne helst skal være mindre for ikke at be-

laste de små veje, som der ofte er i sommerhusområderne. Af denne årsag ønskes

sjældent flere beholdere eller store 2- eller 4-delte beholdere, som kræver lidt stør-

re renovationsbiler.

Ved brug at et optisk posesorteringssystem i sommerhuse opfylder man flere af de

ønsker, som der er vedrørende indsamling. Der er brug for én affaldsbeholder, og

tømningerne kan ske i mindre renovationsbiler, som ikke behøver at være rum-

opdelte. Samtidig er 14-dages tømning muligt, såfremt sommerhusene har en eller

flere beholdere med et passende volumen. Brug af 3-hjulede beholdere på 370 liter

kan være uhensigtsmæssige, da de bliver tunge og svært håndterlige på de ikke-

faste underlag, som ofte findes i sommerhusområderne. Hvis 240 liters beholderne

ikke opfylder volumenbehovet, kan tømningsfrekvensen øges i sommermåneder-

-45,000

-40,000

-35,000

-30,000

-25,000

-20,000

-15,000

-10,000

-5,000

0

5,000

10,000


CO2 udledningerton CO2/år

Indsamling Plastposeforbrug Transport Forbehandling

Affaldsforbrænding Biobehandling Genvinding I alt



13

ne. Alternativt kan sommerhuse få en af de overskydende beholdere som en eks-

tra beholder, der kan tages i brug, når der er behov.

Det vurderes samlet, at et optisk posesystem er meget velegnet til at øge indsam-

lingen af genanvendelige materialer i især sommerhusområder, og dette sker uden

større påvirkning af hverken mere trafik eller med større renovationsbiler på som-

merhusvejene.



1 Indledning

Halsnæs Forsyning, Frederikssund Kommune og Gribskov kommune har fået til-

delt et tilskud på 500.000 kr. til projektet ”Optisk posesortering Nordsjælland” under

Miljøstyrelsens pulje til implementering af regeringens ressourcestrategi.

Formålet med dette projekt er at undersøge optisk posesortering som et system til

at udsortere større mængder husholdningsaffald til genanvendelse i danske som-

merhuskommuner. Systemet kan i dag muliggøre kildesortering i op til seks affalds-

typer ved husstanden i samme spand. Undersøgelsen skal inddrage boligområder,

hvor der i dag ikke kildesorteres ved husstanden. Optisk posesortering har andre

steder vist en fleksibilitet, som vil kunne imødekomme de udfordringer og behov,

der er særlige for sommerhuskommuner. Undersøgelsen skal endvidere frembrin-

ge viden om muligheder og begrænsninger for optisk posesortering i sommerhus-

kommuner i forhold til tekniske og økonomiske forhold.

Kommunerne i det betragtede opland er kendetegnet ved at have relativt mange

sommerhuse, som hovedsageligt anvendes i sommermånederne samt ved øvrige

højtider og ferieperioder. Sommerhusområderne er typisk kendetegnet ved at ve-

jene ikke er asfalteret og ikke har samme bredde som almindelige by- og parcel-

husveje. Samtidig er underlaget ofte af en anden karakter end i helårsområder.

Endelig varierer affaldsmængderne meget med årstiden. Sommerhusområder har

derfor væsentlige udfordringer i forhold til indsamling og genanvendelse af affald.

Separat indsamling af genanvendeligt affald i sommerhusområder er derfor typisk

meget omkostningsineffektivt og besværligt. En løsning med optisk posesortering,

hvor der kun kræves én beholder per bolig kunne derfor være en løsning, som bå-

de kan fungere i helårsområder og i sommerhusområder og samtidig være med til

at øge genanvendelsen.

I nedenstående tabel kan aflæses antallet af énfamilie-boliger, etageboliger og

sommerhuse i den nuværende situation.



15

Tabel 1 Antal boliger i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner

ANTAL BOLIGER FREDERIK

SSUND

GRIBSKOV HALSNÆS I alt

Enfamilieboliger (villaer, række-

huse mm. med individuel op-

samlingsmateriel)

14.364 13.537 11.673 39.574

Etage og rækkehuse (med fæl-

les opsamlingsmateriel)

4.085 1208 2.773 8.066

Sommerhuse 6.117 14.685 6.858 27.660

I alt 24.566 29.430 21.304 75.300

Projektets styregruppe bestod af:

› Jens Peter Nørgaard, Halsnæs Forsyning

› Kaspar Petersen, Gribskov Kommune

› Per Aasbjerg Jensen, Gribskov Kommune

› Camilla Jonassen, Gribskov Kommune

› Kit Børrild, Frederikssund Kommune.

Derudover er projektet fulgt af en følgegruppe bestående af:

› Henrik Wejdling, AffaldPlus

› Mathias Vang Vestergaard, KL

› Jacob Kaae Lind Nordqvist, Halsnæs Forsyning.



2 Nuværende affaldsindsamling

2.1 Frederikssund Kommune

Typisk har enfamilieboliger i Frederikssund Kommune 2 beholdere til hhv. bio- og

restaffald. Beholderen til bioaffald er på 110 liter og beholderen til restaffald er på

190 liter. Hver beholder tømmes hver 14. dag. Alle enfamilie-helårshuse kan til-

melde sig den frivillige ordning med en papirspand på 190 liter, der tømmes otte

gange om året, og der er ca. 4822 enfamilieboliger tilmeldt denne ordning. Der er

også en frivillig ordning for indsamling af bleer, som indsamles i 140 liter beholder,

og ca. 1112 boliger er tilmeldt denne ordning.

Ved etageboliger anvendes typiske beholdere på 400-800 liter, som tømmes enten

ugentligt eller hver 14. dag. Der er ca. 135 beholdere tilmeldt den frivillige papir-

ordning, som har enten 360 eller 660 liter beholdere.

Ved sommerhuse sorteres ikke bioaffald, og dagrenovationen indsamles hver 14.

dag året rundt i 240 liters beholdere.

2.2 Gribskov Kommune

I Gribskov Kommune sorteres dagrenovation i bioaffald og restaffald i helårshuse

med ganske få undtagelser. I helårshuse indsamles affaldet i 140 liter beholdere

for bioaffald og i 190 liter beholdere for restaffald. Bioaffald tømmes lige uger og

rest affald tømmes ulige uger. I alt således 52 tømninger om året. Der uddeles

desuden grønne plastposer til bioaffaldet.

Ved etageboliger indsamles både bioaffald og restaffald i 4-hjulede containere på

400 til 770 liter.

I sommerhusområder anvendes affaldsstativ med plastiksæk, der bliver afhentet

ugentligt.

2.3 Halsnæs Kommune

I Halsnæs Kommune har enfamilieboliger 3 beholdere til hhv. bioaffald, papir og

restaffald. Beholderne til bio- og restaffald tømmes hver 2. uge og beholderen til

papir tømmes hver 7. uge. I alt således ca. 60 tømninger om året. Beholderne er

på 140 til 240 liter. Halsnæs Forsyning udleverer gratis en rulle bioposer hvert for-

år, men der kan afhentes flere på genbrugspladserne.



17

Etageboliger får indsamlet i de samme fraktioner som enfamilieboliger men har

udvidet mulighed for aflevering af batterier og småt elektronikaffald. Typisk anven-

des 660 liter minicontainere, men der er også ca. 37 molokker, som anvendes til

bio-, og restaffald.

Sommerhuse har en beholder til dagrenovation, som tømmes hver 14. dag og som

typisk er på 240 liter.

2.4 Affald i alt

Tabellen nedenfor præsenterer de samlede mængder indsamlet dagrenovations-

lignende affald fra de tre kommuner fra hhv. henteordninger, kuber og genbrugs-

pladser. Ved dagrenovationslignende affald forstås i nærværende rapport småt

affald fra husholdninger, som forventes at kunne blive afleveret og indsamlet ved

husstanden. Det forventes at noget af affaldet kan flyttes fra bringeordninger til

henteordningen, når man indfører en sådan. I tabellen nedenfor er mængderne for

det dagrenovationslignende affald fra genbrugspladser er ekskl. stort affald på

genbrugsplads, hvilket betyder, at det er antaget, at 5 % af metal og plastaffaldet

og 10 % af papaffaldet er inkluderet som "småt dagrenovationslignende" affald. På

denne måde er det skønnet, at der indsamles ca. 44.400 ton dagrenovationslig-

nende affald inkl. de genanvendelige materialer papir, pap, plast og metal fra de tre

kommuner.

Tabel 2 Indsamlede mængder af dagrenovationslignende affald fordelt på ordninger

Dagrenovationslig-

nende affald i alt

Ekskl. stort affald på

genbrugspladser

FREDERIKSS

UND


ton/år ton/år ton/år ton/år

Henteordning 12.527 14.492 10.116 37.135

Bobler 1.273 1.456 696 3.425

Genbrugspladser 1.284 2.234 322 3.841

I alt 15.084 18.182 11.134 44.401

Af de ca. 44.400 ton dagrenovationslignende affald er ca. 17.500 ton affald sendt til

genanvendelse. Det skønnes dog, at der er et restpotentiale af genanvendeligt af-

fald i den mængde affald, som indsamles som restaffald til forbrænding.



Tabel 3 Indsamlede mængder af dagrenovationslignende affald

Dagrenovationslig-

nende affald indsam-

let i alt fra hente- og

bringeordninger

FREDERIKSS

UND


Ton/år Ton/år Ton/år Ton/år

Bioaffald 2800 2921 2064 7.785

Papir 2293 2046 1626 5.965

Pap/karton 44,1 45,7 35,2 125

Glas 1526 1528 579 3.633

Metal 0 67,6 29 97

Plast (specificer gerne

hvis opdelt på typer) 19,3 2,9 49 27

Restaffald til forbræn-

ding 8.402 11.571 6.796 26.769

I alt 15.084 18.182 11.134 44.401

Af tabellen nedenfor ses den gennemsnitlige affaldsmængde per bolig (i gennem-

snit for enfamilie-, etage- og sommerhusbolig). Mængden varierer for de 3 kommu-

ner fra 523 kg/bolig/år i Halsnæs til 614 kg/bolig i Frederikssund Kommune. Især

mængden af glas og mængden af restaffald varierer meget mellem kommunerne.

Detaljeret information om de indsamlede mængder findes i Bilag A.



19

Tabel 4 Indsamlede mængder af dagrenovationslignende affald per bolig

Mængder indsamlet i alt fra

hente- og bringeordninger

Kg/bolig/år

FREDERIKS

SUND


Bioaffald 114,0 97,6 96,9 102,7

Papir 93,3 68,3 76,3 78,7

Pap/karton 1,8 1,5 1,7 1,6

Glas 62,1 51,0 27,2 47,9

Metal 0,0 2,3 1,4 1,3

Plast 0,8 0,1 0,2 0,4

Restaffald til forbrænding 342,0 386,4 319,0 353,1

Andet 0,0 0,0 0,0 0,0

I alt 614 607 523 586



3 Fremtidsscenarier for posesortering

3.1 Optisk posesortering

Et posesorteringssystem for husholdninger består grundlæggende af

› opsamling i husholdningerne af affald og genanvendelige materialer i forskel-

ligt farvede poser

› indsamling af disse via én beholder hvor alle farvede poser placeres

› optisk sortering af de farvede poser på et centralt sorteringsanlæg

› afhændelse af de sorterede poser til videre behandling eller oparbejdning/

genanvendelse

Systemet kan designes til at håndtere fra 2 til 6 forskelligt farvede poser indehol-

dende hver sin materialefraktion – eller blanding heraf. Bilag E giver en mere detal-

jeret beskrivelse af selve posesorteringsteknologien.

Nedenfor er vist fotos fra de forskellige trin i kæden fra opsamling til sortering af

poser på et anlæg. Fotoene stammer fra anlæg i Norge (Tromsø) og Sverige

(Eskilstuna).



21

Opsamling af fem fraktioner under vask (Tromsø) Opsamling af seks fraktioner i særligt køkkenmodul

(Eskilstuna)

Udendørs opsamling af poser i 190 liter beholder

(Tromsø)

Posesortering (Eskilstuna)

Indsamling af beholdere, her via sideløfter (Trom-

sø)



3.2 Fremtidsscenarier for posesortering

Det er i projektet besluttet, at analysere en række scenarier, der dels som basis

tager udgangspunkt i de tre kommuners affald, og dels indbygger muligheden for

at lade behandle en større mængde. Denne ekstra mængde kunne komme fra na-

bokommuner og give anledning til billigere gennemsnitlig sorteringspris som følge

af stordrift.

Følgende fremtidsscenarier indgår:

1 Basis: Posesorteringsanlægget bygges til at modtage den nuværende

mængde fra de tre kommuner

Der arbejdes i nærværende projekt med at indsamle udvalgte fraktioner i po-

ser efter følgende to forskellige principper:

1.a: Et 4-fraktions system, hvor hver husstand opdeler husholdningsaffaldet

i følgende til posesortering – opsamlet i ét stk. 240 liter beholder afhentet på

husstanden

› Bioaffald

› metal

› småt pap/karton

› restaffald

Disse materialer opsamles i hver sin pose med hver sin farve. Posesorte-

ringsanlægget modtager disse poser til farvesortering og udsorterer disse med

ét skift drift. Efter farvesortering afleveres poserne til Vestforbrændings mod-

tagefaciliteter.

Det er antaget, at fraktionerne papir og glas afleveres i kuber opstillet decen-

tralt – altså et bringesystem, selvom Halsnæs og Frederikssund i dag har hhv.

en tvungen og frivillig papirordning. Disse materialer kører udenom sorte-

ringsanlægget og afleveres samme sted som i reference scenariet.



23

1.b: Et 6-fraktions system, hvor hver husstand opdeler husholdningsaffaldet

i følgende til posesortering – opsamlet i ét stk. 240 liter beholder afhentet på

husstanden

› Bioaffald

› metal

› plast

› papir

› småt pap/karton

› restaffald

Disse materialer opsamles i hver sin pose med hver sin farve. Posesorte-

ringsanlægget modtager disse poser til farvesortering og udsorterer disse med

ét skift drift. Efter farvesortering afleveres poserne til Vestforbrændings mod-

tagefaciliteter.

Fraktionen glas afleveres i kuber opstillet decentralt – altså et bringesystem.

2 a+b: 50 % øget kapacitet: Posesorteringsanlægget udbygges via 50

% øget maskinkapacitet.

Gælder både 4- og 6-fraktionsanlæggene. Udbygning sker via forøgelse af an-

tal driftslinjer af modtagekapacitet og udlastningskapacitet.

3 a+b: 50 % øget kapacitet via 50 % øget driftstid for både 4- og 6-

fraktionsanlæggene

Gælder også her både 4- og 6-fraktionsanlæggene. Udbygning sker via for-

øgelse af driftstiden for sorteringsudstyret. Desuden udbygges modtagekapa-

citet og udlastningskapacitet

Nedenstående tabel giver en oversigt over de udvalgte fremtidsscenarier.



Tabel 5 Oversigt over scenarier

Scenarie nr. Beskrivelse

Sc. 0 Referencesituationen

Sc. 1a Basis 4-posesystem

Sc. 1b Basis 6-posesystem

Sc. 2a 50 % øget teknisk kapacitet, 4-posesystem

Sc. 2b 50 % øget teknisk kapacitet, 6-posesystem

Sc. 3a 50 % øget driftstid, 4-posesystem

Sc. 3b 50 % øget driftstid, 6-posesystem

Som følsomhed er endvidere regnet på en variant af basis scenariet, hvor posesor-

teringsanlægget kører i to-holds skift. Denne variant er omtalt i kapitel 5.1.4.

Mængder til sortering (afrundede tal) af de nævnte fraktioner er angivet i neden-

stående Tabel 6.

3.2.1 Affaldsmængder til optisk posesortering

På basis af estimerede potentialer for hver affaldsfraktion (se Bilag A) og de for-

ventede sorteringseffektiviteter fordelt på boligtype og affaldsfraktion, er de forven-

tede mængder affald, som er korrekt sorteret i poser beregnet i nedenstående ta-

beller. Værdierne baserer sig blandt andet på at der forventes en større udsorte-

ring i enfamilieboliger end i etageboliger og sommerhuse. Tabel 6 og Tabel 7 viser

de samlede forventede mængder, som er korrekt sorteret i farvede poser ved hhv.

et 4-posesystem og ved et 6-posesystem. Tabellerne viser desuden også mæng-

derne hvis anlægget modtager 50 % mere affald, såfremt en eller flere kommuner

udenfor oplandet benytter sig af anlægget.

Tabel 6 Affaldsmængder til posesortering i 4 fraktions anlægget

Fraktion Basis poseanlæg

(tons/år)

50 % øget kapaci-

tet (tons/år)

50 % øget driftstid

(tons/år)

Bioaffald 8.300 12.500 12.500

Metal 700 1.050 1.050

Småt pap/karton 900 1.350 1.350

Restaffald 23.500 35.200 35.200

I alt 33.400 50.100 50.100



25

Tabel 7 Affaldsmængder til posesortering i 6-fraktions anlæg

Fraktion Basis poseanlæg

Ton/år

50 % øget kapaci-

tet

50 % øget driftstid

Bioaffald 8.300 12.500 12.500

Metal 700 1.050 1.050

Plast 800 1.200 1.200

Papir 8.000 12.000 12.000

Småt pap/karton 900 1.350 1.350

Restaffald 20.700 31.000 31.000

I alt 39.400 59.100 59.100

3.2.2 Anlæg til 4-posesystem

Bilag E indeholder tekniske beskrivelser af forskellige koncepter og driftsformer,

som danner basis for "design" af posesorteringsanlægget, som benyttes i scenarie-

analysen. 4-pose-anlægget er designet til at kunne udsortere 4 forskellige farver. I

princippet kan de forskelligt farvede poser indeholde en variation af individuelle

materialer, som kan ændres over tid. Samtidig kan man også variere over blanding

af materialer placeret i de samme 4 forskellige farver.

I nærværende analyse er det som nævnt ovenfor besluttet at bioaffald, metal, småt

pap/karton samt restaffald placeres i 4 forskelligt farvede poser.

Nedenfor er vist en principiel planløsning for et 4-pose sorteringsanlæg baseret på

Optibag-teknologien Anlægget har en kapacitet på ca. 33.000 tons/år ved ét skift

drift..



Indsamlede poser aflæsses direkte i tragt-siloer, hvorefter poserne transporteres

via to parallelle transportbånd til den første sortering. Poser med organisk sorteres

først fra, derefter karton og metal samlet. Poser med organisk fin-sorteres efterføl-

gende (for fejlsorterede poser) før de udlastes via opstillede containere. Poser med

metal og karton føres videre til fin-sortering i to individuelle "sorterere", som adskil-

ler i poser indeholdende metal henholdsvis karton. Disse poser udlastes til opstille-

de containere via mellemlager bånd. Restaffald udlastes til containere, hvori restaf-

faldet komprimeres.

Udbygning til modtagelse af ekstra 50 % kan, som nævnt ovenfor, ske via

› 50 % ekstra timekapacitet. Dette gøres ved at tilføje en tredje linje til den før-

ste sortering samt forøget volumen i modtagesilo og i udlastningscontainer.

› 50 % ekstra driftstid – fra 1-skift drift til 1½-skift drift. Her vil der ved dimensio-

neringen alene være brug for øget volumen i modtagesilo og i udlastningscon-

tainere.

3.2.3 Anlæg til 6-posesystem

Der henvises også her til Bilag E for en nærmere beskrivelse af teknik og funktion.

6-pose-anlægget er designet til at kunne udsortere 6 forskellige farver. Dette sva-

rer i praksis til alle relevante fraktioner og der vil ved et sådan anlæg ikke være

behov for at ændre på de materialer, der er besluttet indsamlet. Der vil heller ikke

være behov for at blande flere fraktioner i samme pose. I nærværende analyse

udgør de 6 fraktioner bioaffald, metal, plast, papir, småt pap/karton samt restaffald.



27

Nedenfor er vist en principiel planløsning for et 6-pose sorteringsanlæg baseret på

Optibag–teknologien. Anlægget har en kapacitet på ca. 41.000 tons/år ved ét skift

drift.

Udbygning til modtagelse af ekstra 50 % kan principielt ske på samme måde som

ved 4-fraktionsanlægget.



4 Resultater – økonomi og teknik

4.1 Økonomi

Økonomivurderingen er baseret på beregninger af affaldssystemet for indsamling,

behandling og transport af dagrenovation inklusiv glas og papir for den eksisteren-

de ordning samt for alle scenarier beskrevet i Afsnit 3.2.

Beregningerne er foretaget for alle tre kommuner og for både enfamilieboliger, eta-

geboliger og sommerhuse, som hver er modeleret med affaldsmængder, behol-

derudstyr, tømningsfrekvenser, indsamling og behandling. Vurderingen er således

baseret på forventninger til affaldsmængder og til sorterings- og indsamlingseffek-

tiviteter for de tre typer af boliger særskilt. Beregningerne er baseret på "barmarks"

antagelser, hvilket betyder, at indkøb og afskrivning af udstyr er inkluderet.

Beregningerne inkluderer følgende aktiviteter:

› Indkøb, forrentning og afskrivning af affaldsbeholdere

› Indkøb og distribution af poser (også privates egne indkøb af poser i detail-

handelen)

› Tømningsomkostninger

› Korte og lange transporter

› Posesortering

› Omlastning

› Biobehandling

› Affaldsforbrænding

› Afsætning af genanvendelige materialer

Beholderpriser er baseret på COWIs erfaringspriser, og der er antaget en forrent-

ning samt en årlig vedligeholdelsesudgift. Det er antaget at beholdernes levetid er

10 år. Se Bilag B.2 for prisoplysninger for de enkelte beholdere.

Indkøb og distribution af affaldsposer er skønnet ud fra erfaringer fra bl.a. Vejle og

Halsnæs kommuner, se Bilag B.1.

Enhedspriser på tømning, omlastning, biobehandling, affaldsforbrænding og

salg/afsætning er baseret på faktiske priser gældende i Frederikssund, Gribskov



29

og Halsnæs kommuner, se Bilag B.3, B.4 og B.7 for yderligere oplysninger om

tømning, omlastning og afsætningspriser.

Transportpriser er beregnet på baggrund af nationale erfaringstal (Transportøko-

nomiske Nøgletal, DTU, 2014), se Bilag B.5 for nærmere uddybning.

For Sorteringsanlægget er der udført detaljerede beregninger for investering og

drift, som ses af Bilag B.6. Der er generelt antaget en forrentning på 5% for inve-

steringen, og levetiden for hhv. bygninger, procesudstyr og mobilt udstyr er estime-

ret til 25, 10 og 7 år. Detaljerede økonomiske forudsætninger for 4 og 6-

fraktionsanlæg ses af Bilag B.6.

4.1.1 Basis-scenarier

I de følgende tabeller præsenteres de økonomiske resultater for referencesystemet

sammen med de to varianter af et optisk posesorteringssystem.

De samlede omkostninger for alle tre kommuner er i referencesystemet beregnet til

ca. 56 mio. kr. pr. år til håndtering af dagrenovation (indsamling, transport, omlast-

ning og behandling af restaffald, bioaffald og glas og papir) og eksklusiv storskrald,

genbrugspladser og administration, mens et system med optisk posesortering med

4 poser vil øge omkostningerne lidt og et system med 6 poser vil have omtrent de

samme omkostninger.

Indsamlingsomkostningerne vil falde, da der i dag indsamles 2 spande ved enfami-

lieboliger for hver 14. dag. I et optisk posesystem er der kun én indsamling for hver

14. dag, hvilket reducerer omkostningerne med ca. 6-9 mio. kr./år.

De årlige omkostninger til drift, forrentning og afskrivning udgør ca. 10 mio. kr./år

ved et 4-pose-anlæg og ca. 11 mio. kr. ved et 6-pose-anlæg. Til gengæld øges

indtægterne med ca. 1,5 mio. kr./år, da der indsamles større mængde papir, kar-

ton, metal og plast til genanvendelse. Dette betyder også, at en mindre mængde

restaffald sendes til forbrænding. Omkostningerne til bio-behandling stiger, fordi

sommerhuse i fremtiden også har mulighed for sortering af bioaffald, hvilket ikke

sker i dag i nogle af de tre kommuner. Materialesalget kan falde en anelse ved ind-

førelse af et 6-posesystem i forhold til 4-posesystemet, da den indsamlede plast

skal afsættes med en nuværende omkostning på ca. 1000 kr./ton.



Tabel 8 Samlede omkostninger for Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner

Scenarie omkostninger i alt

mio. DKK/år Scenarie0 4-pose-system 6-pose-system

Indsamlingsomkostninger

(inkl. udgifter til poser) 42.3 36.5 33.6

Posesortering 0.0 10.1 11.2

Materialesalg -4.0 -5.5 -5.4

Forbrænding 11.1 10.1 9.1

Biobehandling 3.0 3.3 3.3

Transport 4.1 3.6 4.2

Samlet omkostning 56.3 58.2 55.9

Nedenfor præsenteres de forventede direkte omkostninger til indsamling og be-

handling af dagrenovationen for de 3 kommuner fordelt på hhv. enfamilieboliger,

etageboliger og sommerhuse.

Tabel 9 Omkostninger for enfamilieboliger for Frederikssund, Gribskov og Halsnæs

kommuner

Scenarie omkostninger i alt Enfamilieboliger:

DKK/bolig/år Scenarie0 4-pose-system 6-pose-system

Indsamlingsomkostninger 745 544 490

Posesortering 0 179 199

Materialesalg -76 -104 -99

Forbrænding 182 173 156

Biobehandling 66 63 63

Transport 72 63 72

Samlet omkostning 988 918 881

Heraf ses, at indsamlingsomkostningerne falder for enfamilieboligerne med mellem

200 og 255 kr./bolig/år. Driften til sorteringsanlægget er mellem ca. 180 og 200

kr./bolig/år. Indtægterne fra materialesalget stiger ved 4-posesystemet men falder



31

lidt ved 6-pose-systemet, da afsætning af plastaffald medfører en omkostning. Ud-

gifterne til affaldsforbrænding falder på grund af øget udsortering, og udgifterne til

biobehandling falder med ca. 5 %, da der er medregnet et tab af poser med bioaf-

fald i posesorteringen på 5 %. De samlede omkostninger for enfamilieboliger for-

ventes at falde med ca. 70 kr. for 4-posesystemet og ca. 100 kr. for 6-

posesystemet per enfamiliebolig per år.

Tabel 10 Omkostninger for etageboliger for Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommu-

ner

Scenarie omkostninger i alt Etageboliger:







Transport 64 55 63


Indsamlingsomkostningerne for etageboliger forventes at falde lidt på grund af øget

udnyttelse af beholdere og fordi 400 liters beholdere til bioaffald vil blive udfaset,

og disse er lidt dyrere i tømning per volumen end 660 liters beholderne, som an-

vendes i systemerne med optisk sortering. Materialesalget stiger mest i 6-

posesystemet, da det er antaget, at etageboliger ikke har stor sorteringseffektivitet

for plast, som har en negativ salgspris. De samlede omkostninger per bolig forven-

tes at stige med ca. 118 kr. ved 4-posesystemet og 85 kr. ved 6-posesystemet per

etagebolig per år. Årsagen til at etageboliger vil have samlede udgiftsstigninger

skyldes at besparelsen på indsamlingen ikke opvejer de omkostninger, der er til

sortering.



Tabel 11 Omkostninger for sommerhuse for Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kom-

muner

Scenarie omkostninger i alt Sommerhuse:







Transport 26 25 29


Omkostninger til indsamling og behandling af affald fra sommerhuse vil øges , da

der herfra i dag ikke indsamles bioaffald, men kun en beholder til restaffald. De nye

beholdere er dyrere i indkøb og i tømning, hvorfor omkostningerne stiger fra refe-

rencesystemet til et posesystem. 4-posesystemet har lettere højere omkostninger

end 6-posesystemet, da der her også findes omkostninger til tømning af kuber til

papir. Selve sorteringen medfører en udgiftsstigning på ca. 60-70 kr./sommerhus,

mens materialesalget kun øges med ca. 7-9 kr. Omkostningerne til forbrænding

falder på grund af øget udsortering, men samtidig øges omkostningerne til biobe-

handling, da der i dag er antaget at bioaffald ikke behandles separat. De samlede

omkostninger vil forventeligt stige med ca. 130 kr. for et 4-posesystem og ca. 110

kr. for et 6-posesystem per sommerhus per år.

4.1.2 Optisk posesorteringsanlæg med større kapacitet

Der er udført beregninger for omkostninger, hvis det optiske posesorteringsanlæg

modtager og behandler en større mængde affald på 50 %. Anlægget kan enten

dimensioneres større med en ekstra linje (3 linjer i stedet for 2 linjer) og med sam-

me driftstid som ovenfor (ca. 1 holdskift). Alternativt, kan anlægget drives med stør-

re driftstid og samtidig behandle den større mængde affald. De samlede omkost-

ninger for de to alternativer er stort set ens. Omkostningerne reduceres med ca.

2,5-3 mio. kr./år, hvis anlægget behandler 50 % mere affald uanset om, anlægget

dimensioneres større eller drives i flerholdsskift, se Tabel 12.



33

Figur 4 Samlede omkostninger for alle scenarier

Tabel 12 Omkostninger for ved alternative mængder til optisk posesortering

Scenarie omkostninger i

alt

mio. DKK/år

4-pose-

system +50

% kap

6-pose-

system +50

% kap.

4-pose-

system +50

% drift

6-pose-

system +50

% drift

Indsamlingsomkostninger

(inkl. udgifter til poser) 36.5 33.6 36.5 33.6

Posesortering 7.4 8.1 7.7 8.0

Materialesalg -5.5 -5.4 -5.5 -5.4

Forbrænding 10.1 9.1 10.1 9.1

Biobehandling 3.3 3.3 3.3 3.3

Transport 3.6 4.2 3.6 4.2

Samlet omkostning 55.5 52.8 55.8 52.7

0.0

10.0

20.0

30.0

40.0

50.0

60.0

70.0

Samlede omkostningermio. kr. pr. år



4.1.3 Følsomhedsanalyser

Der er udført en række følsomhedsanalyser for at vurdere hvilke parametre, som

kan have stor indflydelse på de samlede omkostninger.

› Plast salg: 0 kr./ton i stedet for -1000 kr.

Dette vil reducere de samlede omkostninger (ved 6-posesystem) med ca. 0,8

mio. kr./år

› Tømningspris +2 kr./tømning for enfamilieboliger ved optisk posesystem

(f.eks. ved større beholdere)

Dette medfører øgede omkostninger på ca. 4 mio. kr./år

› Anvendelse af eksisterende beholdere som supplement til 240 liters beholder-

ne for at opfylde volumenbehov hos 30 % af enfamilieboligerne

Hvis 30 % af enfamilieboligerne anvender eksisterende materiel som supple-

rende beholder, vil de samlede tømningsomkosninger stige med ca. 3,3 mio.

kr./år (ekskl. indkøb, forrentning og afskrivning)

› Ugetømning ved sommerhuse 3 mdr./år

De samlede omkostninger stiger med ca. 2,3 mio. kr./år

› Posesorteringssystemet dimensioneres mindre og kører i to-holds skift i stedet

for ét-holds skift. (Kaldes "basis variant")

Dette medfører ingen ændring. Enhedsomkostningen for drift og afskrivning i

kr./ton forbliver uændret, se behandlingspriser i Bilag B.



35

Figur 5 Økonomiske resultater ved følsomhedsanalyser (bemærk Y-aksen begynder ved

50 mio. kr.)

4.1.4 Opsummering på økonomianalyse

Den økonomiske analyse kan i korte træk opsummeres til følgende:

› Indførelse af et optisk posesortering vurderes umiddelbart ikke af forøge om-

kostningerne væsentligt i forhold til den eksisterende ordning,

› De øgede omkostninger til optisk posesortering opvejes næsten helt af lavere

omkostninger til tømning og afhentning af affald,

› Indsamlingsomkostningerne er de væsentligste i hele systemet for dagrenova-

tion (60-75 %),

› Resultatet er ret følsomt overfor især tømningspriser,

› Meromkostninger til poser er skønnet til ca. 1 - 1,5 mio. kr./år,

› Der kan opnås en reduktion på ca. 3 mio. kr./år for Frederikssund, Gribskov

og Halsnæs kommuner ved behandling af en øget mængde på 50 % (kapaci-

50.0

52.0

54.0

56.0

58.0

60.0

62.0

64.0

Scenarie0 Scenarie1a Scenarie1b

Samlede omkostninger, følsomhedermio. kr./år

Reference Plast: 0 kr./ton

Tømningspris +2 kr/tømn. Brug af eks. beholdere som supplement

Ugetømning sommerhuse i sommeren Mindre anlæg, 2 holdsskift



tet eller øget driftstid). Dette svarer i gennemsnit til en reduktion på ca. 40

kr./bolig/år.

› Øget driftstid og reduceret timekapacitet i situation med tre kommuner giver

ingen besparelser,

› Indsamling af bio- og restaffald i den nuværende referencesituation i 2 enkelt-

beholdere medfører en øget omkostning på 6-8 mio. kr./år ift. indsamling i en

2-delt beholder hver 14. dag.

4.2 Teknik – Erfaringer fra igangværende posesorteringsanlæg/systemer

4.2.1 Erfaringer fra Norge og Sverige

Der er opsamlet konkrete erfaringer fra en række posesorteringsanlæg i drift - med

tilhørende indsamlingssystemer. Disse erfaringer er gengivet i Bilag F. Nedenfor er

givet en oversigt over vigtige observationer knyttet til indsamling henholdsvis be-

handling i posesorteringsanlægget.

Tabel 13 Erfaringer fra Norge og Sverige omkring indsamling:

Fraktioner 3 fraktioner mest almindelig (madaffald, plast og rest

5-6 fraktioner forekommer også (madaffald, papir,

karton, plast, rest + metalemballage)

Poser Størrelse:

› papir og karton: 20 liter

› madaffald: 10 liter

› plast: 28 liter

› restaffald: ofte en almindelig plastpose

Tykkelse: Normal 35 my, 28/30 my er set. Ved mobil-

sug 70 my

Pressetryk Normalt max. på 350 kg/m³.

Tømningsfrekvens Oftest ugentlig. Hver 14 dag også almindelig.

Indsamlingsomkostninger Oftest ingen ændring – årsag bedre biludnyttel-

se/konkurrence.

Ikke egnede fraktioner til

poser

Glas og metal (ved ét anlæg indsamles dog også me-

tal)

Fejlsortering i poser Madaffald : Eksempel på 2% fejlsortering. Plast: I fle-

re tilfælde mere end 20 % fejlsortering



37

Tabel 14 Erfaringer fra Posesorteringsanlæg i Norge og Sverige – Behandling og afsæt-

ning (gælder kun Optibag anlæg)

Forbehandling Normalt ingen. Ét eksempel på frasigtning af sto-

re emner og løst affald (Oslo).

Enkelte anlæg har en særlig frasortering (cyklon)

af "tunge" poser med plast

Sorteringseffektivitet posesor-

tering

Normalt frasorteres > 95 % af farvede poser på

båndet, dvs. tab er < 5 %. Renhed af sortering er

normalt > 97 %, dvs. 3 % fejlsorterede poser

(andre farver) i containerne.

Rækkefølge sortering Normalt frasorteres farvede poser først og restaf-

fald sidst.

Håndtering/efterbehandling af

sorterede poser

Madaffald: Oplagres i 40 m³ container. Papir, kar-

ton og plast komprimeres (balleteres ikke nor-

malt).

Drift Normalt 1-holdsskift, 2- og 3-holdsskift også set

Bemanding 1-2 mand per skift til selve posesorteringen

Afsætning sorterede farvede

poser

Madaffald: Direkte til kompostering eller biofor-

gasning

Papir og karton: Direkte til papirfabrik i Sverige

Plast: Via "Grøn Punkt" til Tyskland. Videre sorte-

ring sker på modtageanlæg

Samlet set må det ud fra gjorte erfaringer især i Norge og i Sverige konstateres at

posesorteringssystemer fungerer tilfredsstillende ud fra et kommune- og borger-

synspunkt. Teknologien for selve posesorteringen har været under udvikling – og

er det fortsat. Det tekniske koncept er blevet mere omkostningseffektivt (højere

kapacitet med de sammen nye maskiner). Den tekniske risiko er dermed på niveau

med tilsvarende tekniske anlæg. Det er vigtigt at notere, at et posesorteringsanlæg

ikke er et dedikeret materialesorteringsanlæg. Ud fra en samlet systembetragtning

vil der, efter at posesortering er foretaget, være brug for følgende

› udstyr der kan rive poser i stykker og dermed frilægge de genanvendelige ma-

terialer

› faciliteter/udstyr der kan finsortere tørre fraktioner således metaller, plast, pa-

pir og karton udsorteres i forskellige typer og kvaliteter

Dette er nærmere omtalt nedenfor.

4.2.2 Generelle bemærkninger til posesorteringssystemet

I tillæg til disse erfaringer kan følgende observationer noteres og vurdering gives

om fordele og ulemper knyttet til posesorteringssystemet sammenlignet med sy-

stemer uden posesortering:

I sammenligning med reference situationen i de tre kommuner og en videreudvik-

ling af denne til at nå 50 % genanvendelses målet via de to forskellige spor 1) kil-



desortering og direkte afsætning til genvindingsindustrien eller 2) kildeopde-

ling/central sortering, udgør posesorteringssystemet en slags hybridløsning. Det-

te kan forklares via følgende:

› ved opsamling i husstanden lægges de forskellige kildesorterede genanven-

delige materialer i forskelligt farvede poser. Disse poser placeres i samme be-

holder uden for husstanden.

› indsamlede poser sorteres efter farve i et centralt posesorteringsanlæg.

› sorterede poser i samme farve indeholdende én specifik fraktion (eller evt.

flere) sendes videre til efterfølgende behandling knyttet til det aktuelle behov

for hver fraktion

I sammenligning med de to spor nævnt ovenfor kan følgende lighe-

der/forskelligheder fremdrages:

› Posesortering kan benyttes både i spor 1 og i spor 2

› Posesortering kræver samme antal beholdere indenfor i husstanden som spor

1 (kildesortering). Kan dog reduceres hvis posesortering tilknyttes spor 2 med

central sortering af kildeopdelte materialer

› Posesortering reducerer behov for beholdere opstillet uden for haveboligen og

giver dermed mulighed for færre tømninger på årsbasis. Afhænger dog meget

af, hvilken tømningsfrekvens kommunen beslutter sig for (gælder alle spor).

› Posesortering kræver alt andet lige ved 6-fraktionsanlægget flere poser (og

plastforbrug) til opsamling af de tørre genanvendelige materialer, idet det som

oftest tillades at disse materialer placeres i udendørsbeholder uden emballe-

ring. Poseforbrug afhænger naturligvis af, hvor mange fraktioner der ønskes

placeret i poser. I sammenhæng med dette skal det dog bemærkes, at pose-

sortering kan reducere behovet for udendørs containere og dermed plastfor-

brug til beholderfremstilling.

› Posesortering indeholder sortering i fraktioner og kan derved betragtes som

en slags for-sortering før finsortering af fraktioner med blandede materialer fo-

retages (f.eks. plast og metal). Hvis det vælges, at husstanden blander for-

skellige fraktioner i samme pose (f.eks. plast, metal og karton), kan posesorte-

ring også her betragtes som for-sortering før fin-sortering finder sted.

I sammenhæng med de nævnte overordnede bemærkninger kan følgende detail-

bemærkninger fremdrages:

› Emballering af alle fraktioner i hver sin pose kan for visse fraktioner betyde, at

krydskontaminering undgås eller reduceres. Dette afhænger dog meget af,

hvordan man i et alternativt indsamlingssystem arrangerer opsamling af de

forskellige fraktioner. Som eksempel kan nævnes, at sammenblanding af kar-

ton med plast og metal kan betyde at karton bliver våd hvis ikke plast/metal

beholdere er helt tømte. Dette kan have indflydelse på afsætningspris for kar-



39

ton. Det kan også få indflydelse på arbejdsmiljø på et fin-sorteringsanlæg eller

hos en genvinder.

› Ved etageboliger er der, i forhold til spor 1, ikke brug for forskellige beholdere

til de indsamlede fraktioner (med tilhørende tømninger i separate biler). I ste-

det er der brug for én slags beholder til alle poser. Dette kan give anledning til

mere effektiv beholderudnyttelse og dermed færre beholdere placeret ved

etageboligen (og mindre arealbehov) og også færre tømninger på årsbasis.



5 Miljøresultater

5.1 Genanvendelsesprocent

På baggrund af forventede affaldsmængder til det optiske posesortering og de fejl-

sorteringer, som anlægget kan have, estimeres det, at genanvendelsen af det dag-

renovationslignende affald vil stige fra ca. 39 % til hhv. 44 % og 50 % for 4-pose og

6-posesystemet. Det er især de øgede mængder af papir, der indsamles ved en

husstandsindsamling samt mængden af bioaffald fra sommerhuse, som medvirker

til en øget genanvendelsesgrad.

Genanvendelsesprocenterne er kun beregnet på grundlag af det dagrenovations-

lignende affald. Stort affald indsamlet via genbrugspladser eller storskraldsordnin-

ger er ikke medregnet herunder. Stort affald udgør ca. yderligere 40 % i forhold til

mængden af dagrenovationslignende affald.

Figur 6 fordeling på behandlingsformer

5.2 Udledning af drivhusgasser

Den miljømæssige vurdering består af en CO₂-kortlægning for de forskellige sce-

narier. Formålet er at sammenligne de miljømæssige forhold scenarierne imellem

22% 26% 31%

16%18%

18%

61% 56% 50%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%


Behandlingsform

Materialer solgt Organisk behandlet Forbrændt



41

og således vurdere hvilke forbedringer, der opnås ved implementering af et optisk

posesorteringsanlæg.

CO₂-vurderingen foretages med udgangspunkt i livscyklustankegangen, hvor driv-

husgasser (CO₂, CH4 og N2O) opgøres i både indsamlings-, sorterings- og behand-

lingsleddene samt de undgåede udledninger fra fortrængte materialer (papir, metal

osv.) og energi (produceret el og varme fra f.eks. biogas). Der indgår derfor en

række antagelser om blandt andet dieselforbrug til indsamling, elforbrug til sorte-

ring samt CO₂-faktorer for genanvendelse af materialer, hvori der indgår fortræng-

ning af nye jomfruelige materialer1.

Samtidig indgår også den forventede CO₂-belastning, som skyldes produktion og

bortskaffelse af de plastposer, som anvendes til bortskaffelse af affaldet. I referen-

cesystemet er det antaget, at halvdelen af poserne er indkøbte poser, mens den

anden halvdel af indkøbsposer og andre poser, som ikke medfører et direkte øget

plastforbrug. Ved optisk posesortering forventes, at poserne skal være kraftigere,

og at der ikke kan anvendes andre poser end dem som udleveres. Dette medfører

således et merforbrug af plast på hhv. ca. 260 ton og 285 ton plast per år for 4-

pose- og 6-posesystemerne.

Papir er det materialer, der bidrager mest til CO₂-reduktionerne og er også medvir-

kende til, at 6-posesystemet, hvor det forventes at mere papir indsamles, kan øge

CO₂-reduktionen med ca. 6000 ton per år. Et 4-posesystem forventes at reducere

CO₂-udledningen med ca. 1500 ton CO₂/år.

1 Jomfruelige materialer baseres på nye råstoffer i modsætning til materialer der

baseres på affaldsmaterialer



Figur 7 CO₂ udledninger fra indsamling og behandling ( afspejler summen af udlednin-

ger)

-45,000

-40,000

-35,000

-30,000

-25,000

-20,000

-15,000

-10,000

-5,000

0

5,000

10,000


CO2 udledningerton CO2/år

Indsamling Plastposeforbrug Transport Forbehandling

Affaldsforbrænding Biobehandling Genvinding I alt



43

Tabel 15 CO₂ udledninger fordelt på aktiviteter

Samlede CO₂-udledninger

ton CO₂/år

Scenarie0 Scenarie1A Scenarie1B

Indsamling 697 494 580

Plastposeforbrug 144 621 709

Transport 683 790 900

Forbehandling (omlastning, optisk

sortering, ballettering mm.) 131 902 1,070

Affaldsforbrænding -10,527 -9,619 -8,671

Biobehandling -1,558 -1,729 -1,729

Genvinding, papir -17,446 -17,446 -22,020

Genvinding, pap/karton 0 -1,739 -1,739

Genvinding, plast 0 0 -1,308

Genvinding, metal 0 -1,931 -1,931

Genvinding, glas -1,465 -1,465 -1,465

I alt -29,340 -31,122 -35,605



6 Konsekvensanalyse og muligheder

En overgang til en ny situation med central posesortering vil evt. medføre behov for

ændringer i forhold til den nuværende situation. Sådanne evt. ændringsbehov kan

ske i relation til

› de biler der for øjeblikket benyttes til indsamling af dagrenovationen

› det materiel,der for øjeblikket anvendes i henteordninger til den udendørs op-

samling af affaldet hos have- og etageboliger.

› det materiel der for øjeblikket anvendes i bringeordninger.

› de poser der benyttes til indsamling

› den måde erhvervsvirksomheder kan være tilknyttet den kommunale dagre-

novationsordning

I det følgende er hvert af de nævnte emner vurderet og kommenteret.

6.1 Skraldebiler

6.1.1 Krav til skraldebiler der benyttes i et posesorterings system

Erfaringer fra bl.a. Oslo kommune er indhentet. Disse siger følgende:

1 Der stilles ingen særlige krav til komprimeringsaggregatets konstruktion (ind-

lastemekanisme) andet end, at dette skal være forsynet med en presseplade

(og ikke en skrue). (Skrue er ikke normalt anvendt i Danmark)

2 Der skal stilles krav til funktion og daglig drift, således at der sikres en skån-

som behandling af poserne:

› via automatisk indmadning i indsamlingskøretøj fra små beholdere

› via tætningslister omkring presseplade

› via reduceret pressetryk

› via en max. rumvægt på 350 kg/m³

› via skånsom tømning af poser opsamlet i nedgravede beholdere

I tillæg skal der stilles krav til operatør vedr.

› udjævnet levering over anlæggets åbningstid (og ikke sådan at alle biler

ankommer på samme tidspunkt) › anmeldepligt ved husstandes ifyldning af ikke emballeret affald i behol-

dere



45

6.1.2 Anvendelighed af nuværende benyttede skraldebiler

Halsnæs benytter ét-kammerbiler med forskellig aggregatstørrelse (8-20 m³) og

lasteevne (4-11 tons). Alle disse synes ud fra en umiddelbar betragtning anvende-

lige (uden at have nærstuderet de aktuelle køretøjer). Ved en evt. overgang kan

det anbefales, at alle aggregater inspiceres vedr. funktion og tæthed.

Frederikssund benytter dels 3-akslede 2-kammer LEC komprimatorbiler (totalvægt

på 26 tons - el-gas hybrider) i helårsområderne og dels 1 stk. 3-akslet 1 kammerbil

LEC komprimatorbil i sommerhusområder. Endeligt benyttes en mikrobil med lift

(totalvægt 8 tons) og en kran/flakbil til de nedgravede beholdere. Ved en evt. over-

gang vil der ikke være behov for to-kammerbiler. Disse skønnes dog fortsat an-

vendelige uden ændringer i aggregat. Også her kan det anbefales, at alle aggrega-

ter inspiceres vedr. funktion og tæthed.

Gribskov anvender alene ét-kammerbiler, primært med 12 tons totalvægt. Det kan

også her anbefales, at alle aggregater inspiceres vedr. funktion og tæthed.

6.1.3 Kontrakter med entreprenører

Halsnæs er selv operatør og kan umiddelbart justere på indsamlingsdistrikter og

krav til indsamlingen og driften af bilerne.

Frederikssund og Gribskov har begge aftaler med eksterne entreprenører. Disse

skal opdateres om muligt (inden for lovgivningens muligheder) og uden at dette

fører til urimelige priser. Hvis ikke aftaler kan opdateres på acceptable vilkår kan

det blive nødvendigt med nye udbud. Dette afhænger i høj grad af, om de nye

ydelser anses for væsentligt forskellige fra de nuværende og ikke kan rummes in-

den for en opdateret kontrakt.

6.2 Materiel – genanvendelse/anvendelse af spande/containere

Overgang til et posesorteringssystem betyder få eller flere ændringer i behovet for

opsamlingsmateriel/beholdere. Om der vil opstå overskydende spande afhænger

generelt af

› Hvad den nuværende ordning i de tre kommuner består af (fraktioner afhentet,

tømningsfrekvens, beholdertyper)

› Tømmefrekvens for ny ordning (uge eller 14 dages afhentning):

For have/sommerboliger kan følgende bemærkninger generelt gøres gældende:

› små beholdere (140 liter) for bio-affald bliver nok overflødige

› det samme gælder for små beholdere (140 liter) til restaffald

› 190 og 240 liter beholdere kan med stor sandsynlighed stadig bruges



Etageboliger generelt:

› Alle mini-containere (400 liter og mere) kan med stor sandsynlighed stadig

bruges

› Alle nedgravede beholdere kan med stor sandsynlighed anvendes

Med udgangspunkt i at en vis mængde beholdere vil blive overflødige ved over-

gang til et posesorteringssystem (med 4 eller 6 poser), kan følgende ideer til an-

vendelse nævnes:

› Borgere kan tilbydes at kunne beholde/overtage beholderen vederlagsfrit til

anden anvendelse, f.eks. til haveaffald

› Beholdere kan sælges til andre kommuner med indsamlingsordninger der lig-

ner de tidligere ordning i de tre kommuner (vil kræve effektiv rensning af be-

holder og evt. reparation – skal konkurrere med en indkøbspris på 250-400 kr.

for nye beholdere)

› beholdere kan i visse tilfælde indgå som ombyttere i kommunens nuværende

system

Endeligt skal nævnes, at afhændelse af beholdere kan ske til fabrikanter af sam-

me. Disse sørger for, at plasten fra beholderne indgår i produktion af nye beholde-

re. (F.eks. tilbyder PWS modtagelse af gl. HDPE beholdere som sendes til granule-

ring og anvendelse i nye beholdere. Plastværdi godskrives (ca. 250 Euro/ton plast)

– dette forudsætter at alt andet er fjernet fra beholder og at denne er stablet ved

afhentning).

6.3 Brug af affaldsøer i posesorteringssystem

Spørgsmål om konsekvenser af brugen af affaldsøer (i form af kuber eller nedgra-

vede beholdere) ved overgang til et posesorteringssystem er blevet rejst. Mulige

konsekvenser kan være

› om mængden af itu-gåede poser stiger eller falder i forhold til brug af normale

beholdere

› om materiel i affaldsøer kan udnyttes lige så effektivt

6.3.1 Itu-gåede poser ved affaldsøer

Følgende kan noteres om mængde af itu-gåede poser:

› Erfaringer fra Oslo siger at poser til posesortering beskadiges mindre i ned-

gravede beholdere i forhold til andre beholdere (i Oslo haves et tre-

posesystem).

› Der kan være problemer med at anvende komprimatorbiler ved tømning af

nedgravede beholdere fyldt op med poser til et posesorteringssystem. Tøm-

ning i almindelige stor-containere udgør ikke noget problem.



47

› I Danmark haves ingen konkrete erfaringer med problemer om f.eks. itu-

gåede posesorteringsposer i nedgravede beholdere /affaldsøer). Vejle er be-

gyndt på dette men har kun nogle få måneders erfaring.

6.3.2 Udnyttelsesgrad af affaldsøer

Følgende kan noteres om udnyttelsesgrad af beholdere i affaldsøer ved overgang

til posesortering:

4-posesystem

› Der er stadig brug for separate beholdere til papir, plast (og glas)

› Kube eller nedgravet beholder kan nu indeholde 4 fraktioner (bio, metal,

pap, rest) i stedet for ét stk. beholder til hver fraktion. Dette giver mulig-

hed for en bedre beholderudnyttelse herunder evt. også nedgravning af

færre beholdere – dog mindskes det samlede posevolumen ikke.

6-posesystem

› Som ved 4-posesystem dog nu 6 fraktioner i samme beholder.

6.4 Distribution af poser

Følgende eksempler haves fra Norge og Sverige på distribution af poser til benyt-

telse i posesorteringssystemet.

Norge:

› I Oslo distribueres via udvalgte butikker i byen. Borger må selv hente poserne

(ubegrænset antal).

› Andre kommuner i Norge:

› Haveboliger: Distribuering via indsamler. Borger binder en tom knyttet

pose (med knude) om håndtaget på beholder. Indsamler lægger en rulle

poser af samme farve på beholder

› Ved etageboliger distribueres via vicevært eller boligadministrationen

› Afhentning direkte fra affaldsselskabs anlæg/kontor

Sverige

› I Eskilstuna distribuering via postbud. Borgeren hænger tom pose på postkas-

se og postbud lægger en rulle poser af samme farve i postkasse.

I tillæg til ovennævnte eksempler kan nævnes følgende muligheder:

› Poser bestilles on-line via kommunens hjemmeside og distribueres via post-

bud eller anden organiseret omdeling

› Poser kan afhentes på kommunens genbrugsplads eller andet kommunalt

anlæg

› Poser til sommerhuse kan distribueres via butikker i sommerhusområderne

6.5 Erhverv – Betydning for erhvervsvirksomheder ved overgang til posesorteringssystem

Iflg. Affaldsbekendtgørelsens § 42 kan kommunalbestyrelsen tilbyde virksomheder

i kommunen, som er beliggende i ejendomme med både husholdninger og virk-



somheder, at de omfattes af den eller de ordninger for kildesorteret genanvendeligt

affald, som kommunen har etableret for husholdningerne. Denne bestemmelse

finder dog kun anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen i sit regulativ for hushold-

ningsaffald har fastsat en indsamlingsordning organiseret som en henteordning for

det genanvendelige affald

Bestemmelsen åbner mulighed for, at man i de tre kommuner fremover kan fast-

sætte i det kommunale regulativ for husholdningsaffald, at virksomheder, som op-

fylder ovennævnte bestemmelse, kan inddrages i posesorteringssystemet. Allere-

de nu er flere erhvervsvirksomheder (og institutioner) medtaget i den kommunale

dagrenovationsordning. Hvorvidt alle disse virksomheder opfylder ovennævnte be-

tingelse må komme an på en særlig vurdering. Under alle omstændigheder er der

mulighed for at udvalgte erhvervsvirksomheder kan blive tilsluttet til en evt. ny po-

sesorteringsordning/anlæg.

I Halsnæs kommunes nugældende regulativ for husholdningsaffald er ikke speci-

fikt nævnt, at virksomheder der er beliggende i ejendomme med både husholdnin-

ger og virksomheder kan blive omfattet af de nuværende ordninger for kildesorteret

genanvendeligt affald (eller for den sags skyld de nuværende ordninger for dagre-

novation).

Det samme er tilfældet for Frederikssund og Gribskov kommuner.



49

7 Konklusion og diskussion - perspektivering

7.1 Scenarie-økonomi

Beregninger på økonomi i de undersøgte scenarier viser, at et posesorteringssy-

stem med 4 eller 6 fraktioner med stor sandsynlighed ikke vil blive dyrere for de tre

kommuner end den gennemsnitlige nuværende situation (reference scenariet).

Skulle det vise sig, at nabokommuner (eller andre) viser interesse for også at koble

sig på et posesorteringsanlæg, vil et posesorteringssystem tendere til at blive billi-

gere end det nuværende system.

De øgede omkostninger, som er forbundet med afskrivning, forrentning og drift af

det optiske posesorteringsanlæg opvejes stort set af de reducerede omkostninger

til tømning. I referencesystemet er det antaget, at bioaffald og restaffald opsamles i

to individuelle beholdere, som hver tømmes hver 14. dag. Dette giver i alt 52 tøm-

ninger per år for enfamilieboliger. I et posesystem, vil tømningerne reduceres til 26

tømninger per år. Dette er baggrunden for, at dagrenovationssystemet for enfami-

lieboliger bliver op mod 250 kr. billigere per år. Omkostningerne per etagebolig og

sommerhusbolig bliver dog større, da der her ikke opnås den samme gevinst ved

indsamlingen.

Øgede indtægter fra salg af genanvendelige materialer forventes at blive på ca. 1,5

mio. kr./år. Denne øgede indtægt skyldes hovedsageligt, at mere pap/karton og

metal indsamles til genanvendelse. I et 6-posesystem vil mere papir desuden også

blive indsamlet, men den merindtægt, som papir danner, opvejes i store dele af

den øgede omkostning, der er forbundet med afsætning af blandet plast, som for-

ventes at have en negativ salgspris.

Konklusionen ovenfor baserer sig på en fortsættelse af den nuværende situation

med samme indsamlingssystem hvad angår beholdere og tømningsfrekvenser.

Skulle én eller flere af de tre kommuner beslutte sig for at ændre på beholderstør-

relser og/eller tømningsfrekvens vil dette kunne billiggøre selve indsamlingen i re-

ference scenariet. Dette vil have den konsekvens, at reference scenariet vil være

billigere end posesorterings scenarierne. Det skal dog bemærkes jf. konklusionen

nedenfor om genanvendelsesgrad, at et justeret reference-scenarie med færre

tømninger ikke vil kunne nå samme genanvendelsesgrad som posesorterings sce-

narierne.

Der kan være tvivl om ,de 240 liter beholdere har kapacitet til 14 dagestømninger

fra enfamilieboliger og sommerhuse. Såfremt der skal anvendes større beholdere

eller tømningsfrekvensen øges, påvirker dette resultatet mærkbart. Eksempelvis vil

en øgning i tømningsprisen på 2 kr./tømning (eksempelvis grundet større beholde-

re) øge de samlede omkostninger med ca. 4 mio. kr. pr. år. Alternativt kan eksiste-



rende beholdere på 140 eller 190 liter anvendes, og dette vil medføre en øget

tømningsomkostning på ca. 260 – 290 kr./bolig per år. Antages det, at ca. 30 % af

enfamilieboligerne har brug for mere beholdervolumen, vil de samlede omkostnin-

ger stige med ca. 3,3 mio. kr. pr år, hvis afskrivning og forrentning af beholderne

ikke medregnes.

Sommerhuse, som ofte har deres hovedmængde af affaldsproduktionen fordelt

over ferier kan kræve større volumen i perioder. Derfor kan det blive en løsning at

indføre ugetømning i sommerhusområderne i de 3 sommermåneder. Dette vil øge

de samlede omkostninger med ca. 2,3 mio. kr. pr. år. Alternativt kan beholdervo-

lumen øges, men brugen af beholdere på eksempelvis 370 liter kan være proble-

matisk i sommerhusområder, hvor der ofte ikke er fast underlag. Det betyder, at

beholderne kan være svære at håndtere for renovationsmedarbejderne i disse om-

råder.

Det er således tømningspriser og tømningsfrekvenser som umiddelbart har størst

indflydelse på de samlede omkostninger.

Der er i nærværende vurdering ikke betragtet andre løsninger end systemer med

optisk posesortering til at kunne opnå en højere grad af genanvendelse. Det vurde-

res dog generelt, at et indsamlingssystem med et optisk posesortering er en om-

kostningseffektiv løsning til at øge genanvendelse af affald fra husholdninger.

7.2 Genanvendelsesgrad

En fortsættelse efter reference scenariet vil betyde at de tre kommuner med stor

sandsynlighed ikke vil kunne nå en samlet genanvendelsesgrad på 50 %. Dertil er

genanvendelsen af især plast, metal og karton for lav. Genanvendelse af papir er

også relativt lavt, hvilket tilskrives at kommunerne her delvis benytter bringeordnin-

ger.

Indførelse af et affaldssystem med optisk posesortering vil øge genanvendelses-

graden betragteligt. Dette sker især fordi, sommerhuse også får mulighed for at

sortere bioaffald til genanvendelse, og fordi papirindsamling omlægges til en hen-

teordning i stedet for en bringeordning for alle husstande (med 6-posesystemet).

Således opnår 6-posesystemet væsentlig højere genanvendelsesgrader end i dag,

og genanvendelsesprocenten kommer sandsynligvis op til ca. 50 % målt i forhold til

dagrenovationen (ekskl. affald på genbrugspladser).

Genanvendelsesgraden ved 4-posesystemet er lavere (ca. 44 %), hvilket skyldes,

at papir ikke her indgår poseordningen, men stadig hentes via kuber, hvor indsam-

lingseffektiviteten ikke er lige så høj som ved en husstandsindsamling. Vælger man

f.eks. i stedet for metal at have papir i en af de 4 poser vil genanvendelsesgraden

ligge lidt over 46 %.

Højere genanvendelsesgrad uden brug af posesorteringssystemet kan opnås ved

at øge antallet af materialer, som borgerne bedes udsortere og samtidig tilbyde

henteordninger for disse materialer. Dette vil nødvendiggøre en omstrukturering af

det samlede indsamlingssystem med flere beholdere og ændrede tømningsfre-



51

kvenser. Det er ikke nærværende projekts formål at analysere på en sådan foran-

dring af den nuværende situation.

7.3 Udledning af drivhusgasser

Et dagrenovationssystem bestående at et optisk posesorteringsanlæg forventes

qua øget genanvendelse at reducere udledningen af drivhusgasser. Især vil et 6-

pose-anlæg medføre en CO₂-reduktion på ca. 6000 ton CO₂-ævkvivalenter per år,

svarende til ca. lidt over 50 kg CO₂ per borger per år. Denne udledning svarer til

ca. 500 km kørsel i en mindre personbil. Et 4-posesystem forventes at reducere

CO₂-udledningen med ca. 1500 ton CO₂/år. Papir er det materialer, der bidrager

mest til CO₂-reduktionerne og er også medvirkende til at 6-posesystemet har den

største undgåede CO₂-udledning.

7.4 Posesorteringsanlæg/system – økonomi, fleksibilitet, driftsrisiko.

Posesorteringssystemet har været i drift i mere end 10 år i Norge og Sverige. Flere

anlæg er også etableret og i drift i Frankrig. Systemet er meget populært i netop

Norge og Sverige, hvor der p.t.er 19 posesorteringsanlæg i drift – og flere er på

vej. Det skal også nævnes, at man i Vejle har haft posesorteringssystemet i drift

siden starten af 1990'erne.

I nærværende projekt er systemer til 4 og 6 poser/fraktioner undersøgt hvad angår

økonomi og teknisk koncept. 4-poseanlægget er lidt dyrere i anlæg og drift per tons

tilført (ca.7 %) end 6-poseanlægget. Ud fra en samlet systembetragtning er 4-

posesystemet kun 4 % dyrere end 6-posesystemet. Det skal her bemærkes, at det

her er forudsat, at hver farvet pose kun indeholder én fraktion. Tænker man sig, at

man, i stedet for at hver farvet pose kun indeholder én fraktion, blander flere frakti-

oner i samme pose – f.eks. karton, metal og plast i samme pose – og derudover

placerer papir, bioaffald og restaffald i hver sin pose, så vil man på et 4-poseanlæg

kunne udsortere 6 fraktioner. Anlægget vil naturligvis få tilført en større mængde i

tons og i antal poser, men der vil ikke være brug for så mange sorteringsaggrega-

ter/afslagere. Dette praktiseres i Frankrig, men ikke i Norge og Sverige. Der vil i

nævnte tilfælde være brug for at finsortere på den blandede poses indhold. Dette

kan gøres på et fin-sorteringsanlæg for materialer. Et anlæg der under alle om-

stændigheder er brug for med henblik på at fin-sortere den blandede plastfraktion.

Det skal bemærkes, at den videre behandling af visse af poserne/fraktionerne

(især papir og pap/karton) kræver oprivning af de farvede poser før genvindings-

firmaerne vil modtage disse. Alternativt vil værdien af papir og af pap/karton i poser

være lavere ved afsætning, fordi aftagerne skal bekoste en poseoprivning for at

fritlægge indholdet i poserne.

Posesorteringsanlægget kan dimensioneres for ét- eller flerskift drift. I basis-

situationen med de tre kommuner alene er konsekvensen af ét- henholdsvis to-

holds skift undersøgt. Der ses ingen egentlig forskel i økonomien imellem disse to

løsninger. Dette betyder, at man uden mærkbare meromkostninger kan etablere et



anlæg dimensioneret efter ét-holds skift (eller et forlænget ét-holds skift) og så be-

nytte en forlænget driftstid i visse perioder til at opsuge sæsonvariationer fra som-

merhusaffaldet i sommerperioden. Det betyder også, at en udvidelse af oplandet

(de tre kommuner) med evt. flere kommuner kan opsuges via udvidet driftstid. Dog

skal der i begge tilfælde tilvejebringes øget modtage- og udlastningskapacitet.

Den udendørs opsamling af poser i posesorteringssystemet kan foregå ved benyt-

telse af blot én stor beholder (240 liter) hos énfamilie- og sommerboliger. Ved eta-

geboliger behøves ligeledes kun én slags beholder, hvor alle de forskelligt farvede

poser skal placeres. I forhold til den nuværende situation med flere slags beholde-

re (normalt af mindre størrelse – 140/190 liter) især hos enfamilieboliger, vil der

opstå behov for udskiftning af nogle af disse beholdere ved overgang til et pose-

sorteringssystem. Det drejer sig især om 140 liter beholderne, der for øjeblikket

anvendes til bioaffaldet. Det skønnes ikke nødvendigt at udskifte mini containere

opstillet ved etageboliger. Det samme er tilfældet med nedgravede beholdere.

Indsamling af affaldet og de genanvendelige materialer sker i øjeblikket med an-

vendelse af skraldebiler med komprimeringsaggregat og indlæsning bagfra. Det

vurderes, at denne type biler fortsat kan benyttes. De farvede poser må dog ikke

komprimeres så meget ved indsamlingen, som er tilfældet i den nuværende situa-

tion. Dette kan betyde behov for ændringer i de nuværende indsamlingsrutiner og

indsamlingsruter/distrikter i og med at skraldebilerne sandsynligvis ikke kan inde-

holde det samme antal poser i en fyldt skraldebil, som det er tilfældet nu. Erfaringer

fra Norge og Sverige siger her, at man er lykkedes med at ændre på rutiner og ru-

ter uden at skulle investere i yderligere udstyr/kapacitet.

7.5 Indsamling i Sommerhusområder

Indsamling af separate affaldsmaterialer fra sommerhusområder har og er en stor

udfordring. Ofte er der et ønske om, at der ikke skal være unødig meget trafik på

sommerhusvejene, og at renovationsbilerne helst skal være mindre for ikke at be-

laste små veje, som der ofte er i sommerhusområderne. Af denne årsag ønskes

sjældent flere beholdere eller store 2- eller 4-delte beholdere, som kræver lidt stør-

re renovationsbiler. I dag er der kun enkelte kommuner, heriblandt Kalundborg,

som har separat indsamling af bioaffald fra sommerhuse, og dette sker via opsam-

ling i 2-delte affaldsbeholdere.

En anden løsning, der arbejdes med i nogle kommuner, er centralt placeret affald-

søer til genanvendelige materialer og eventuelt også til rest- og bioaffald. Denne

løsning har den udfordring at det kan være vanskeligt af finde egnede placeringer

til disse affaldsøer, da der ofte ikke er kommunalejede områder i sommerhuskvar-

tererne.

Ved brug at et optisk posesorteringssystem i sommerhuse opfylder man flere af de

ønsker, som der er vedrørende indsamling. Der er brug for én affaldsbeholder, og

tømningerne kan ske i mindre renovationsbiler, som ikke behøver at være rum-

opdelte. Samtidig er 14-dages tømning muligt, såfremt sommerhusene har en eller

flere beholdere med et passende volumen. Brug af 3-hjulede beholdere på 370 liter

kan være uhensigtsmæssige, da de bliver tunge og svært håndterlige på de ikke-



53

faste underlag, som ofte findes i sommerhusområderne. Hvis 240 liters beholderne

ikke opfylder volumenbehovet, kan tømningsfrekvensen øges i sommermåneder-

ne. Alternativt kan sommerhuse få en af de overskydende beholdere som en eks-

tra beholder, der kan tages i brug, når der er behov.

Det vurderes samlet, at et optisk posesystem er meget velegnet til at øge indsam-

lingen af genanvendelige materialer i især sommerhusområder, og dette sker uden

større påvirkning af hverken mere trafik eller med større renovationsbiler på som-

merhusvejene.

7.6 Perspektivering

Posesorteringssystemet indeholder for de tre kommuner nogle interessante per-

spektiver, som sætter dem i stand til at møde de fremtidige minimumskrav om 50

% genanvendelse. En fortsættelse af den nuværende løsning (reference situatio-

nen) vil ikke kunne møde de fremtidige genanvendelseskrav, selv om alle tre

kommuner allerede nu indsamler bioaffald fra alle helårsboliger. Forskellige mulig-

heder for optimering åbner sig i posesorteringssystemet. Disse handler om bl.a.:

› skal man have et 4- eller 6-posesystem

› hvilke materialer skal man placere i de 4 poser, hvis dette system foretrækkes

› skal man undersøge et 5-posesystem

› skal man undersøge mulighed for sammenblanding af visse fraktioner i 4-

posesystemet og derved indsamle flere slags materialer – evt. de samme som

i 6-posesystemet.

› kan det lade sig gøre at udvide oplandet som betjenes af posesorteringsan-

lægget for derved at opnå bedre (billigere) økonomi i posesorteringen

Det skal bemærkes, at projektet ikke har indeholdt en undersøgelse af, hvordan

man alternativt kunne udvikle den nuværende løsning til at opnå tilfredsstillende

genanvendelsesgrad – uden at benytte sig af posesorteringssystemet.



8 Referencer

Avfall Sverige, 2000: Volymenvikter för avfall, RVF Utveckling Rapport 00:12, 2000

COWI, 2012: Haraldrud utsorteringsanlegg – Analyse av renhets- og utsorterings-

grad, Udført for Energigjenvinningsetaten, Oslo Kommune

Dakofa, 2011: CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche - en vejledning, Intro-

duktion, koncept og basisdata, 1. oktober 2011

Econet, 2014: Bio- og restaffald i sommerhuse – Analyse af restaffald fra et som-

merhusområde i Gribskov Kommune,

Miljøstyrelsen, 2013: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for

øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation

Miljøprojekt nr. 1458, 2013

Warberg Larsen, 2009: Environmental assessment of waste collection seen in a

system perspective, PhD afhandling september 2009, DTU Miljø



55

Bilag A Affaldsmængder

A.1 Status - Indsamlede affaldsmængder

A.1.1 Henteordninger

Nedenfor ses de mængder affald, som indsamles som henteordninger i de tre

kommuner. I alle tre kommuner indsamles bioaffald fra helårsboliger og fra Frede-

rikssund og Halsnæs indsamles også papir fra private boliger.

Der indsamles i alt ca. 37.000 ton affald fra husstandene i de tre kommuner.

FREDERIKSS

UND

GRIBSKO

V

HALSNÆS I alt

ton/år ton/år ton/år ton/år

Bioaffald 2800 2921 2064 7,785

Papir 1325 0 1256 2,581

Restaffald til forbrænding 8402 11571 6796 26,769

I alt 12,527 14,492 10,116 37,135

A.1.2 Bringeordninger

Bringeordninger dækker i dette notat at der indsamles affald fra både kuber og fra

genbrugsstationer.

Kuber

Fra kuber indsamles der glas og papir i alle tre kommuner. I alt indsamles ca. 3400

ton glas og papir fra kuberne i de tre kommuner.



Affaldstype

Ton/år

FREDERIK

SSUND


Papir 625 815 231 1671

Glas 648 641 465 1754

Glas og papir i alt 1273 1456 696 3425

A.1.3 Genbrugspladser

På genbrugspladserne indsamles en lang række materialer. I dette notat er der

opgjort de materialer, som indgår i Regeringens mål om 50 % genanvendelse af

husholdningsaffaldet, hvorfor haveaffald, byggeaffald og andre materialer ikke ind-

går i nedenstående tabel.

Tabellen nedenfor indeholder de samlede mængder affald af papir, pap/karton,

glas, metal, plast og brændbart. Der indsamles ca. 20.500 ton affald af disse frakti-

onner i alt. Der er dog en væsentlig del af dette afffald, som ikke er egnet til at blive

indsamlet som dagrenovation i en optisk posesorteringsordning, da flere af disse

effekter er for store til systemet. En stor andel af pap, metal, plast og brændbart

forventes fortsat at blive afleveret på genbrugspladserne, uanset om der indføres

et nyt affaldssystem for genanvendelige materialer. Derfor er det vurderet, at kun 5

% - 10 % af pap, metal og plastaffaldet kan betragtes som småt dagrenovationslig-

nende affald, og at alt det brændbare affald på genbrugspladsen fortsat vil blive

afleveret som brændbart.



57

Affaldstype,

2014

FREDERIK

SSUND


Ton/år Ton/år Ton/år ton/år

Papir 343 1231 138.7 17127

Pap/karton 441 457 352 1250

Glas 878 887 114.2 18792

Metal 0 1352 579.5 19315

Plast (* hård plast)

193 29 15.7 2377

0 0 33.8* 338

Brændbart til forbræn-

ding

3.461 1.960 1) 8.098 13.519

Genbrugspladser i alt 5.316 5.916 9.332 20.564

1) Genbrugsstationen blev ombygget, og mængden af brændbart til forbrænding faldt derfor i

2014 ift. tidligere år

A.2 Potentialer og forventede indsamlede mængder

Nedenfor ses den forventede sammensætning af boligernes dagrenovation. Sam-

mensætningen er estimeret på baggrund af de faktisk indsamlede mængder sam-

menholdt med teoretiske potentialer for dagrenovation (Miljøstyrelsen, miljørapport

1458, 2013). Mængden af visse fraktioner er dog justeret for at stemme med de

faktiske indsamlede mængder samt ud fra vurdering af Econet affaldsanalyse i

Gribskov Kommune.

Mængden af affald fra sommerhuse er vurderet til ca. 33 % af enfamilieboligers

affaldsmængde og med samme relative sammensætning. Mængden er vurderet ud

fra oplysninger fra Odsherred Kommune.



Tabel 16 Forventet sammensætning af dagrenovation per bolig i Halsnæs, Frederikssund

og Gribskov Kommuner, baseret på Miljøstyrelsen, 2013 og Econet, 2014

TEORETISK AFFALDSSAMMENSÆTNING

Kg/bolig/år Enfamilieboliger Etageboliger Sommerhuse

Bioaffald 261 218 96

Papir 162 161 53

Karton (småt) 25 28 8

Glas 80 70 26

Metal (småt) 19 16 6

Plast blød 30 25 10

Plast hård (småt) 19 16 6

Andet rest 150 122 50

I alt 746 656 256

Tabel 17 Totale mængder og sammensætning af dagrenovation i Halsnæs, Frederikssund

og Gribskov Kommuner, baseret på Miljøstyrelsen, 2013 og Econet, 2014

Potentialer fordelt på boligtype:

Ton/år Enfamilieboli-

ger

Etageboliger Sommerhuse I alt

Bioaffald 10,334 1,758 2,383 14,475

Papir 6,411 1,299 1,479 9,188

Karton (småt) 989 226 228 1,443

Glas 3,166 565 730 4,461

Metal (småt) 752 129 173 1,054

Plast blød 1,187 202 274 1,663

Plast hård

(småt) 752 129 173 1,054

Andet rest 6,925 1,210 1,597 9,733

I alt 30,516 5,517 7,039 43,072



59

Tabel 18 Totale mængder og sammensætning af dagrenovation fordelt på Halsnæs, Fre-

derikssund og Gribskov Kommuner

Potentialer fordelt på kommuner:

Ton/år Frederikssund Gribskov Halsnæs I alt

Bioaffald 5,168 5,064 4,244 14,475

Papir 3,312 3,173 2,704 9,188

Karton (småt) 524 493 426 1,443

Glas 1,597 1,555 1,309 4,461

Metal (småt) 377 369 309 1,054

Plast blød 594 582 487 1,663

Plast hård

(småt) 377 369 309 1,054

Andet rest 3,480 3,398 2,855 9,733

I alt 15,427 15,002 12,643 43,072

A.3 Forventede indsamlede mængder

De samlede mængder, der forventes at blive korrekt kildesorteret og indsamlet se-

parat baseres på de ovenstående potentialer og forventninger til, hvordan borgerne

sorterer de forskellige affaldsfraktioner. Sorteringseffektiviteterne nedenfor baseres

på Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1458, 2013 og skal betragtes som gennemsnit for

boligtyperne. Sorteringseffektiviteterne kan variere meget og vil i høj grad være

afhængige af kommunernes kommunikationsindsats.



Tabel 19 Indsamlingseffektiviteter i boliger

Indsamlingseffektiviteter af

potentialer

Enfamilie-

boliger

Etageboli-

ger

Sommer-

huse

Scenarie

(4-pose-

eller 6-

posesy-

stem)

Bioaffald 60 % 50 % 50 % 4+6 pose

Papir, kuber

Papir, husstandsindsamling

70 %

90 %

55 %

80 %

55 %

80 %

kuber

6 pose

Karton (småt) 65 % 55 % 55 % 4+6 pose

Glas 85 % 75 % 75 % Kuber

Metal (småt) 70 % 50 % 50 % 4+6 pose

Plast blød 35 % 20 % 20 % 6 pose

Plast hård (småt) 35 % 20 % 20 % 6 pose

A.3.1 Forventet indsamlede mængder i 4-posesystem

Både glas og papir er i vurderingen antaget at blive indsamle i dette scenarie i ku-

ber, hvorfor indsamlingseffektiviteten for papir er lidt mindre end ved et 6-pose-

system, hvor papir også indsamles til optisk posesortering. Der er dog henteord-

ning for papir i Halsnæs og som en frivillig ordning i Frederikssund Kommune.

Mængden af restaffald er ca. 3000 ton mere end i 6-posesystemet, da der er mere

papir og plast, som ender i restaffaldet.



61

4-posesystem

Reelt indsamlet i alt fordelt på boligtyper

Enfamilieboli-

ger


Bioaffald 6.200 879 1.192 8.271

Papir (kuber) 4.488 714 813 6.015

Karton (småt) 643 124 126 893

Glas (kuber) 2.691 423 548 3.662

Metal (småt) 526 65 87 678

Plast blød 0 0 0 0

Plast hård

(småt) 0 0 0 0

Restaffald 15.968 3.311 4.274 23.553

I alt 30.516 5.517 7.039 43.072

A.3.2 Forventet indsamlede mængder i 6-posesystem

I et 6-posesystem indsamles også papir og plast udover de materialer, som ind-

samles i et 4-posesystem. Dette øger indsamlingseffektiviteten af papir med ca. 30

%, da det forventes, at en let adgang til korrekt aflevering vil øge borgeres villighed

til sortering. Plast udsorteres også, og her forventes at knap 850 ton udsorteres.



6-posesystem

Reelt indsamlet i alt fordelt på boligtyper

Ton/år Enfamiliebo-

liger


Bioaffald 6.200 879 1.192 8.271

Papir 5.770 1.039 1.183 7.992

Karton (småt) 643 124 126 893

Glas 2.691 423 548 3.662

Metal (småt) 526 65 87 678

Plast blød 416 40 55 511

Plast hård (småt) 263 26 35 324

Restaffald 14.007 2.921 3.815 20.742

I alt 30.516 5.517 7.039 43.072

A.4 Volumenbehov til beholdere

Dette afsnit har til formål at vurdere det forventede volumenbehov for hhv. 4-pose

og 6-posesystemerne for hver type bolig. Det er antaget, at affaldet fordeler sig

nogenlunde jævnt hen over året for enfamilie- og etageboliger. Sommerhusboliger

kan netop have den udfordring, at meget af affaldet falder på få måneder af året.

Nedenfor er vægtfylder for affaldet, som anvendes til volumenberegningerne.

Vægtfylderne er vurderet som liggende i en affaldsbeholder i rene fraktioner. Vægt-

fylden for affaldet, når det placeres i separate poser er ukendt og dette er derfor en

tilnærmet vurdering.



63

Tabel 20 Vægtfylde for affald i beholdere (Avfall Sverige, 2000)

Vægtfylde for affald i be-

holdere

kg/m³

Bioaffald 205

Papir 200

Karton (småt) 25

Glas 325

Metal (småt) 80

Plast blød 25

Plast hård (småt) 28

Restaffald 95-108

A.4.1 Volumenbehov ved 4-posesystem

I et 4-posesystem er glas og papir ikke i beholderen men afleveres via kuber.

Restaffald indeholder de ikke-kildesorterede mængder af de genanvendelige mate-

rialer. Det er vurderet, at det gennemsnitlige ugentlige volumenbehov for en enfa-

miliebolig er på ca. 108 liter svarende til ca. 216 liter per 14 dage. For etageboliger

er behovet ca. 103 liter/bolig per uge, mens sommerhus i gennemsnit over året har

et behov på 38 liter/uge. Dette behov falder som nævnt meget ujævnt over året,

hvorfor beholderstørrelsen ikke skal baseres på denne værdi.

Tabel 21 Volumenbehov i liter per uge per husstand ved 4-posesystemet (glas og papir

indsamles via kuber)

Gennemsnitlig vo-

lumenbehov (Li-

ter/uge)

Enfamilieboliger Etageboliger Sommerhuse

Bioaffald 14.8 10.3 4.1

Papir 0 0 0

Karton (småt) 12.5 11.8 3.5

Glas 0 0 0

Metal (småt) 3.2 1.9 0.8

Plast blød 0.0 0.0 0.0

Plast hård (småt) 0.0 0.0 0.0

Restaffald 77.6 79.0 29.7

I alt (ekskl. glas og

papir) 108 103 38



Det er forsøgt at vurdere, hvordan behovet fordeler sig blandt andet over tid og

mellem husstande for enfamilieboliger. Nogle husstande med flere familiemed-

lemmer vil have et større behov end enlige og par. Samtidig kan årstidsvariation og

højtider have betydning på boligernes volumenbehov. Det er antaget at behovet

med i gennemsnit 108 liter per uge har en normalfordeling med en standard varia-

tion på 10 %.

Med denne antagelse vil ca. 87 % af enfamilieboligerne kunne få opfyldt deres vo-

lumenbehov med 120 liter per uge, svarende til en 240 liters beholder til tømning

hver 14. dag. Omvendt vil ca. 13 % have mere affald, end hvad der kan være i be-

holderen.

Da der både er usikkerheder på mængden af affald, indsamlingseffektiviter til gen-

anvendelse, vægtfylder og normalfordeling og standardafvigelse kan denne vurde-

ring være behæftet med høj grad af usikkerhed.

Figur 8 Fordeling af volumenbehov for enfamilieboliger ved 4-posesystemet (normal

fordeling med 10 % std. afvigelse)

A.4.2 Volumenbehov ved 6-posesystem

Ved et 6-posesystem indsamles også papir i beholderne. Samtidig kan plasten fyl-

de lidt mere, når den indsamles separat i forhold til, når den indsamles med restaf-

faldet. Det samlede gennemsnitlige volumenbehov er således på ca. 125 liter per

enfamiliebolig per uge.

Tabel 22 Volumenbehov i liter per uge per husstand ved 6-posesystemet

0.0E+00

5.0E-03

1.0E-02

1.5E-02

2.0E-02

2.5E-02

3.0E-02

3.5E-02

4.0E-02

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

60 70 80 90 100 110 120 130 140 150

liter/uge

Volumen behov 4-posesystem - Fordeling

Akkumuleret Fordeling



65

Gennemsnitlig vo-

lumenbehov (Li-

ter/uge)


Bioaffald 14.8 10.3 4.1

Papir 14.0 12.4 4.1

Karton (småt) 12.5 11.8 3.5

Glas 4.1 3.1 1.2

Metal (småt) 3.2 1.9 0.8

Plast blød 8.1 3.8 1.5

Plast hård (småt) 4.5 2.2 0.8

Restaffald 68.1 69.6 26.5

I alt 125 112 41

Ved en normalfordelt volumenbehov med en standard afvigelse på 10 % vil beho-

vet være som afbilledet nedenfor. Heraf fremgår det, at volumenbehovet skal op på

ca. 150-160 liter for at opfylde mere end 95 % af behovet. Samtidig vil en beholder

på 240 liter med 14 dages tømning kun opfylde ca. 35 % af behovet. Det skønnes

på denne baggrund, at 240 liter beholdere med 14 dages tømningsinterval vil ople-

ves som for lidt volumen for en del af enfamilieboligerne.

Da der både er usikkerheder på mængden af affald, indsamlingseffektiviter til gen-

anvendelse, vægtfylder og normalfordeling og standardafvigelse kan denne vurde-

ring være behæftet med høj grad af usikkerhed.



Figur 9 Fordeling af volumenbehov for enfamilieboliger ved 6-posesystemet (normal

fordeling med 10 % std. afvigelse)

0.0E+00

5.0E-03

1.0E-02

1.5E-02

2.0E-02

2.5E-02

3.0E-02

3.5E-02

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180

liter/uge

Volumen behov 6-posesystem- Fordeling

Akkumuleret Fordeling



67

Bilag B Økonomiske forudsætninger

B.1 Poser til affald

I dette afsnit vurderes omkostningerne til affaldsposer ud fra en beregning af volu-

menbehovet til poser.

B.1.1 Antal poser

Antallet af affaldsposer til referencesystemet er baseret på, at der anvendes 15

liter poser til bioaffald og en blanding af indkøbsposer og indkøbte affaldsposer til

restaffaldet. Det antages, at affaldsposerne i gennemsnit er på 20 liter, og at de

udnyttes ca. 80 %. Affaldsfraktionernes vægtfylde anvendes til at beregne antallet

af affaldsposer. Det estimeres på den baggrund, at der skal anvendes ca. 3,4 mio.

bioposer og svarende til ca. 14,5 mio. affaldsposer på 20 liter til restaffald i refe-

rencesystemet.

Estimeret antal poser per år ved referencesystemet

Material størrelse på

poser

liter

Effektiv ud-

nyttelse

liter

Enfamilieboli-

ger

Stk./år

Etageboliger

Stk./år

Sommerhuse

Stk./år

Bioaffald 15 12 64 45 18

Papir 0 0 0 0 0

Karton (småt) 0 0 0 0 0

Glas 0 0 0 0 0

Metal (småt) 0 0 0 0 0

Plast blød 0 0 0 0 0

Plast hård (småt) 0 0 0 0 0

Restaffald 20 16 250 246 93

I alt per bolig 314 291 111

Bioposer i alt, stk. per år: 2,500,000 400,000 500,000

3,4 mio.

Restaffaldsposer, stk. per år 9,900,000 2,000,000 2,600,000

14,5 mio.



Ved indførelse af et 4-posesystem skal der anvendes separate poser til metal og

karton. Det antages, at alle poser til optisk posesortering er på 15 liter med 80 %

udnyttelse af volumenet. Dette medfører, at der i alt skal anvendes ca. 27 mio. po-

ser til et 4-posesystem.

Tabel 23 Vurdering af posebehov til indsamling per bolig og i alt ved 4-posesystemet

Estimeret antal poser per år ved 4-posesystemet


poser

liter

Effektiv

udnyttelse

liter

Enfamilie-

boliger

Stk./år

Etageboliger

Stk./år

Sommerhuse

Stk./år

Bioaffald 15 12 64 45 18

Papir 15 12 0 0 0

Karton (småt) 15 12 54 51 15

Glas - - 0 0 0

Metal (småt) 15 12 14 8 3

Plast blød 15 12 0 0 0

Plast hård

(småt)

15 12

0 0 0

Restaffald 15 12 336 342 129

I alt per bolig 468 446 165

Poser i alt, stk. per år: 18,500,000 3,600,000 4,600,000

26,7 mio.

Ved et 6-posesystem skal desuden også være poser til papir og plast. Dette med-

fører et øget poseforbrug således at der i alt forventes at skulle anvendes ca. 30,5

mio. poser per år for de 3 kommuner i alt.



69

Tabel 24 Vurdering af posebehov til indsamling per bolig og i alt ved 6-posesystemet (pro-

visorisk!)

Estimeret antal poser per år ved 6-posesystemet


poser

liter

Effektiv ud-

nyttelse

liter

Enfamiliebo-

liger

Stk./år

Etageboliger

Stk./år

Sommerhuse

Stk./år

Bioaffald 15 12 64 45 18

Papir 15 12 61 54 18

Karton (småt) 15 12 54 51 15

Glas - - 0 0 0

Metal (småt) 15 12 14 8 3

Plast blød 15 12 35 17 7

Plast hård

(småt)

15 12

22 11 4

Restaffald 15 12 295 302 115

I alt per bo-

lig

545 487 180

Poser i alt, stk. per år: 21,600,000 3,900,000 5,000,000

30,5 mio.

B.1.2 Omkostninger til indkøb og distribution af affaldsposer

Omkostninger til poser er baseret på de samlede omkostninger for kommune eller

borger til indkøb og evt. uddeling af affaldsposer. For referencesystemet anvendes

der dels bioposer á 19 øre/stk., dels affaldsposer og andre poser. Det er i bereg-

ningerne antaget, at en affaldspose i gennemsnit koster 30 øre/stk. i dagligvarebu-

tikker, og at disse anvendes til halvdelen af volumenet for restaffald. Den øvrige

del indsamles i øvrige poser, som ikke har haft en værdi. Omkostninger for poser til

restaffald ligger i referencescenariet hos de private husstande.

Til optisk posesortering forventes anvendt 15 liter poser til alle fraktioner, som fås

til ca. 15 øre/stk. ved storindkøb.

Både i referencesystemet og i systemerne med optisk posesortering forventes det,

at poser distribueres til borgerne. Det er antaget i referencesystemet at bioposer

uddeles ca. 1 gang årligt til alle husstande, mens til optisk posesortering skal udde-

lingen ske 2 gange, da der er væsentlig flere poser. Det betyder, at omkostninger-



ne til uddeling er skønnet til 5 kr./bolig/år for referencesystemet og ca. 10

kr./bolig/år for posesorteringssystemerne.

Omkostninger til indkøb og distribution af affaldsposer

15 liter Bioposer, reference, storindkøb 19

20 liter Poser til restaffald, reference, dagligvarehandel 30 øre/stk.

15 liter poser til optisk posesortering, storindkøb 15 øre/stk.

Uddeling af bioposer, reference, 1 gang årligt 5 kr./bolig/år

Uddeling af farvede poser, optisk posesortering, 2 gan-

ge årligt

10 kr./bolig/år

De samlede omkostninger, som kommunen og borgerne tilsammen har, udgør der-

for under de givne forudsætninger ca. 4,1 mio. kr. per år for referencesystemet.

Ved et optisk posesystem vil de samlede omkostninger stige med hhv. 0,7 mio. kr.

og ca. 1,3 mio. kr. per år for 4-pose- og 6-posesystemet. Denne beskedne merud-

gift opnås, da kommunen ved storindkøb forventes at kunne indkøbe affaldsposer-

ne til en væsentlig mere fordelagtig pris i forhold til indkøb i dagligvarebutikkerne.

Omkostninger til indkøb og

distribution af affaldsposer

Sc. 0

– Reference

Mio. kr. pr. år

Sc. 1A –

4-posesystem

Mio. kr. pr. år

Sc. 1B –

6-posesystem

Mio. kr. pr. år

Indkøb af poser, kommune 0,6 4,0 4,6

Indkøb af restaffaldsposer,

borgere

3,1 0 0

Uddeling 0,37 0,75 0,75

Samlede omkostninger Ca.4,1 Ca. 4,8 Ca. 5,4

B.2 Beholderpriser

Der anvendes en række forskellige typer og størrelser af beholdere. Denne vurde-

ring er ikke en detailberegning af tømning og behandling, og derfor er der valgt

nogle generelle beholdertyper uden hensyntagen til nedgravede beholdere, central

opsamling eller mobilsug eller andre containertyper end nedenstående.



71

Indkøbspriser,

opsamlingsmateriel

Indkøbspris inkl. etable-

ring/udlevering

Kr./beholder

Forrentning og

afskrivning *

Kr./beholder/år

140/190 liter 220 26

240 liter 400 47

660 liter 1200 141

Papir og glaskuber 10.000 1172

Note: *Diskonteringsrate: 5 % p.a., Forventet levetid: 10 år

B.3 Tømningspriser

I nedenstående tabel vises de tømningspriser, som anvendes i dag i de tre kom-

muner. Tømningspriserne for Halsnæs Kommune er vurderet af Halsnæs Forsy-

ning, som selv driver affaldsindsamlingen. Det er dog relativ nyt, at Halsnæs For-

syning selv indsamler affald, og priserne er derfor vurderet på baggrund af en rela-

tiv kort periode.



Tømningspriser Frederikssund Gribskov Halsnæs Anvendte

priser

Kr./tømning Kr./tømning Kr./tømning Kr./tømning

sæk 9.87 9.78 - 10

140 l (rest/bio) 10.1 9.78 10 10

190 l (rest/bio) 11.57 9.78 10 10

240 l (rest/bio) 11.85 - 10 12

400 l (rest/bio) 12.34 15.5 - 14

660 l (rest/bio) 14.81 15.5 10 15

770/800 l

(rest/bio)

19.77 15.5 - 17

Molokker - - 116 116

190 papir 13.08 - 10 11,5

360 l papir 14.09 - - 14

660 l papir 20.95 - 10 16

Papirkuber - - - 116

Glaskuber - - - 116

B.4 Omlastnings omkostninger

B.4.1 Højelt

Affald indsamlet i Gribskov Kommune bliver i dag omlastet på genbrugspladsen i

Højelt, inden bioaffaldet køres videre til Frederikssund og herfra videre til Biovækst.

Restaffald køres fra Højelt til Vestforbrænding.

Transportom-kostninger Kr./ton

Omlastning Kr./ton

Udstyr/Køretøjstype og størrelse

Bioaffald til Frederikssund

180.000 kr.

60 kr/t

Højelt 250.000

kr

83 kr/t

Tre akslet lastvogn m

kroghejs + kærre med ind-

hold på samlet ca. 20 t

Restaffald Til VF

1.031.000 kr

89 kr/t

Højelt 750.000

kr

65 kr/t

Tre akslet lastvogn m

kroghejs + kærre med ind-

hold på samlet ca. 20 t



73

Overordnet: Restaffald belaster anlægget ca. 75 %, derfor 750.000 kr + 1.031.000

til transport. Bioaffald 250.000 kr + 180.000 kr. til transport.

Bioaffald transporteres fra Højelt i containere til Vestforbrænding Frederikssund,

dette betales af Gribskov Kommune (180.000 kr. år), transport derfra betales af

ordningen under Vestforbrænding.

Restaffald transporteres fra Højelt til Vestforbrænding Glostrup i containere blandet

med småt brændbart fra genbrugsstation, Gribskov Kommune betaler transport af

restaffald (1.031.000 kr. år).

B.4.2 Frederikssund

På Vestforbrænding Frederikssund omlastes dagrenovation fra Gribskov, Halsnæs

og Frederikssund kommuner. Herfra transporteres restaffaldet til forbrændingsan-

lægget i Glostrup, og bioaffaldet til Audebo til biologisk behandling. Denne del af

processen er betalt via Vestforbrænding og udgør derfor ikke en direkte udgift for

kommunerne.

B.5 Transportomkostninger

Transportomkostninger er vurderet ud fra kørsel med både indsamlingsbiler (her-

under komprimatorbiler og biler til indsamling af glas og papir) samt transport i stør-

re lastbiler efter en omlastning eller forsortering. Langdistance-transporter til gen-

vinding i eksempelvis udlandet er også inkluderet.

Lastbilstype Omkostning Kommentar

Indsamlingsbiler

(komprimatorbiler

og glas og papir)

3 kr./ton/km Inkl. indsamlingsbiler til restaffald, bioaffald,

glas og papir fra kuber

Mellem- og langdi-

stance kørsel

1 kr./ton/km Transport efter omlastning, sortering og bal-

lettering, f.eks. fra sortering til forbrænding

og Biovækst og fra ballettering til genvinding

i bl.a. udlandet



Transport til: Fra og til Afstand

km

Omlastning Halsnæs -> Frederikssund 19

Gribskov -> Højelt 0

Frederikssund -> Frederikssund 0

Posesortering Halsnæs->Halsnæs (Ølsted) 19

Gribskov->Halsnæs (Ølsted) 33

Frederikssund->Frederikssund 14

Forbrænding

Omlastning (Frederikssund) -> Glostrup 49

Omlastning (Højelt) -> Glostrup 52

Biobehandling

Halsnæs -> Audebo 78

Omlastning (Højelt) -> Audebo 95

B.6 Behandlingspriser på optisk posesortering

Anlæggene omfatter alene udstyr til selve posesorteringen. Udstyr til evt. poseåb-

ning og ballepresning er ikke medtaget. Omkostninger til posesorteringsudstyr er

baseret på prisoverslag modtaget fra Optibag og fra Spiraltrans. Forskellen i priser

med tilhørende driftsomkostninger er mindre end 10 %. Der er derfor benyttet en

ensartet pris for etablering og drift at et posesorteringsanlæg. Priser baserer sig på

etablering af et "barmarksanlæg". Såfremt man i de tre kommuner råder over en

fabrikshal i tilstrækkelige størrelse og højde vil der evt. være mulighed for bespa-

relser i investeringer i bygninger og udenomsanlæg.



75

Omkostninger pr ton Investering

Driftsom-

kostninger

kr./ton

Afskrivning

og forrent-

ning

kr./ton

Samlet

behand-

lingspris

kr./ton

Investering,

proces- og

mobilt ud-

styr

Mio. Kr.

Investering,

Bygning og

anlæg

Mio. Kr.

Samlet

investe-

ring

Mio. Kr.

Scenarie 1A

Basis 4-poseanlæg

(ét skift) (33.300

tons/år)

93 210 303 37,2 29,9 67,1

Scenarie 1B

Basis 6-poseanlæg

(èt skift) (41.400

tons/år)

89 193 283 41,0 37,0 78,0

Scenarie 2A

Udvidet 4-

poseanlæg (+50 %

kapacitet)

68 155 223 41,5 32,5 74,0

Scenarie 2B

Udvidet 6-

poseanlæg (+50 %

kapacitet)

63 142 205 45,8 39,7 85,5

Scenarie 3A

Udvidet 4-

poseanlæg (+50 %

driftstid)

80 151 231 38,6 34,0 72,6

Scenarie 3B

Udvidet 6-

poseanlæg (+50 %

driftstid)

71 130 202 41,4 37,4 78,8

Basis variant 4-

poseanlæg (to skift)

(33.300 tons/år)

113 191 304 33,2 28,0 61,2

Basis variant 6-

poseanlæg (to skift)

(41.400 tons/år)

106 176 281 35,4 35,1 71,5

Alle priser er angivet uden moms.

Beregning af afskrivning og forrentning af de nødvendige investeringer i procesud-

styr, bygninger og kørende materiel baserer sig på følgende forudsætninger:

› Afskrivningsperiode procesudstyr: 10 år

› Afskrivningsperiode bygninger: 25 år

› Afskrivningsperiode kørende materiel: 7 år.

› Rente: 5%



Optibag har på forespørgsel afleveret prisoverslag for installering af poseåbner og

ballepresse. Dette overslag forekommer meget dyrt og er ikke medtaget i dette

regnestykke. Vestforbrænding oplyser, at der er behov for opsprætning af poser

med genanvendelige materialer. VF har ikke selv sådan udstyr på omlasteanlæg-

get i Frederikssund. Udstyr til poseåbning (opsprætning) med tilhørende transport-

bånd vil overslagsmæssigt koste 1,5 – 2,0 mio kr. Dertil kommer installering af ud-

styr og etablering af ekstra bygningsareal på 40-60 m². Ekstra omkostninger for

etablering af en simpel poseåbner udgør som minimum 2,5 – 3,0 mio. kr., som skal

afskrives og forrentes over den mængde papir og pap, der evt. med fordel skal

passere en poseåbner før afsætning til en papirindustri. I 6-fraktionsanlægget be-

tyder dette en merudgift på det nævnte beløb. Denne merudgift betyder en ekstra

omkostning for den papir- og papmængde (ca. 7.900 tons), der passerer anlægget

på i størrelsesorden 40 kr./ton. Dette er i modelberegningerne fratrukket værdien af

disse materialer ved afsætning til markedsprisen (oplyst af VF).

Basis for beregning af investeringer og driftsomkostninger er følgende for de tre

scenarier og basis varianten (idet der er taget udgangspunkt i at anlægget er byg-

get og drevet efter Optibag teknologien, som er den dyreste af de to undersøgte).

4-fraktionsanlæg

Parameter Basis anlæg (ét

holds skift)

50 % ekstra ka-

pacitet (og

mængde)

50 % ekstra

driftstid (og

mængde)

Basis variant (to

holds skift)

Antal sorterings-

linjer

2 parallelle lin-

jer med i alt 7

"afslagere"

3 parallelle linjer

med i alt 9 "af-

slagere"

2 parallelle linjer

med i alt 7 "af-

slagere"

1 linje med i alt

5 "afslagere"

Kapacitet per

linje

9 tons/time 9 tons/time 9 tons/time 9 tons/time

Antal arbejdsda-

ge

260 260 260 260

Driftstimer/år 1898 (1 skift) 1898 (1 skift) 2847 (1½ skift) 3796 (2 skift)

Antal ansatte 3 heltidsansatte 3 heltidsansatte 4 heltidsansatte 5 heltidsansatte

El-forbrug 216.000 kwh 375.000 kwh 375.000 kwh 216.000 kwh

Samlet byg-

ningsareal

2110 m2 2820 m2 2320 m2 1960 m2



77

6-fraktions anlæg

Parameter Basis anlæg (ét

holds skift)

50 % ekstra ka-

pacitet

50 % ekstra

driftstid

Basis variant

(to holds skift)

Antal sorterings-

linjer

2 parallelle linjer

med i alt 11 "af-

slagere"

3 parallelle linjer

med i alt 14 "af-

slagere"

2 parallelle linjer

med i alt 11 "af-

slagere"

1 linje med i alt

8 "afslagere"

Kapacitet per linje 9 tons/time 9 tons/time 9 tons/time 9 tons/time

Antal arbejdsda-

ge

260 260 260 260

Driftstimer/år 2277 (1,2 skift) 2277 (1,2 skift) 3416 (1,8 skift) 4554 (2½ skift)

Antal ansatte 3½ heltidsan-

satte

3½ heltidsansat-

te

4½ heltidsansat-

te

6 heltidsansat-

te

El-forbrug 372.600 kwh 433.000 kwh 557.000 kwh 372.600 kwh

Samlet bygnings-

areal

2520 m2 2720 m2 2570 m2 2370 m2

B.7 Afsætningspriser

Alle poser fra sorteringsanlægget skal afhændes til videre behandling via Vestfor-

brændings normale kanaler. Vestforbrænding (VF) har oplyst de i nedenstående

tabel angivne afsætningspriser afleveret på et af VF's modtageanlæg.

Tabel 25 Estimerede afsætningspriser for materialer fra optisk posesortering (afleveret

ved anlæg)

Behandlings- og salgspriser

Bioaffald 420 kr./ton Inkl. tilskud fra VF

Affaldsforbrænding 420 kr./ton VF

Papir (fra kuber) -673 VF

Papir (i poser) - 633 VF, 40 kr./ton er fratrukket til po-

seoprivning

Plast (i poser) 1000 2) VF (forbehold for poser)1)

Metal (i poser) - 1535 VF (forbehold for poser)1)

Karton (i poser) - 547 VF, 40 kr./ton er fratrukket til po-

seoprivning

1). Der burde ikke være problemer hos aftager ved aflevering af disse materialer i poser. 2)

Denne pris for plast er modtaget i november 2015 og nedjusteret efter nyt udbud hos VF.

Der er udregnet en omkostning til oprivning af poser med papir og karton/pap ud

fra et investeringsbehov og den samlede mængde af papir, som udsorteres ved et

6-posesystem. De samlede omkostninger skønnes til ca. 40 kr./ton behandlet.



Denne omkostning er således trukket fra de salgspriser, som er opgivet af Vestfor-

brænding.



79

Bilag C Miljøforudsætninger

C.1 Indsamling og transport

Antagelse: Optisk sortering placeres i Ølsted.

Tabel 26 Dieselforbrug til indsamling og transport til optisk posesortering (kilde: estimeret

pba. Warberg Larsen)

Dieselforbrug til indsamling

Liter diesel pr ton

Enfamilie-

boliger

Etageboli-

ger

Sommer-

huse

Forbrug til indsamling 5 2 6,5

Tabel 27 Ca. afstande fra indsamlingsområder til optisk posesorteringsanlæg (Ølsted)

(estimeret på maps.google.dk)


Frederikssund 12 km

(Frederikssund

C.)

12 km

(Frederikssund

C.)

25 km

(Kulhuse)

Gribskov 30 km

(Græsted)

30 km

(Græsted)

38 km

(Smidstrup)

Halsnæs 15 km

(Hunde-

sted/Frederiksv

ærk)

15

(Hunde-

sted/Frederiksv

ærk)

15

(Liseleje)

Transportaktiviteterne består af indsamlingsbilerne, som kører fra indsamlingsom-

råderne til det optiske posesorteringsanlæg (her antaget at være placeret i Ølsted).

Fra det optiske posesorteringsanlæg køres affaldet i større lastbiler til modtagean-

læg (Biovækst, forbrænding og opkøbere af genanvendeligt affald).

Tabel 28 Dieselforbrug til transport

Dieselforbrug til

transporter

Liter/ton/km

Komprimatorbil 0,125 Baseret på EASETECH + 25 %

pga. lavere komprimeringsgrad

Transport 0,03 v. 25 ton/læs (EASETECH)



Tabel 29 Transportafstande

Fra: Til Afstand

km

Optisk posesortering Biovækst, Audebo 65

Optisk posesortering Vestforbrænding, Glostrup 40

Optisk posesortering Opkøbere (København) 50

Opkøbere Papir og papgenvinding 300

Opkøbere Metalgenvinding 500

Opkøbere Plastgenvinding 500

Opkøbere Glasgenvinding 300

C.2 Energiforbrug til optisk posesortering

Til drift af det optiske posesortering er elektricitetsforbruget det væsentligste for-

brug. Det er oplyst af Optibag, at der kan forventes et elforbrug på ca. 6-9 kWh per

ton affald, der modtages og behandles på anlægget.

C.3 Genanvendelse

C.3.1 Bioaffald

Bioaffaldet vil blive kørt til Biovækst' anlæg i Audebo. Her behandles bioaffaldet i

en kombineret bioforgasning- og komposteringsproces (AIKAN). Det antages, at

ca. 15 % af det modtagne affald bliver frasorteret til affaldsforbrænding. Der produ-

ceres ca. 60 Nm³ metan per ton modtaget kildesorteret dagrenovation (KOD).

Denne biogas forventes at blive opgraderet til naturgaskvalitet og sendt på natur-

gasnettet, hvor biogassen således direkte erstatter naturgas til opvarmning i ejen-

domme, som er koblet på nettet.

Tabel 30 Energiforbrug til biologisk behandling (Miljøstyrelsen, 2013)

Aikan Forbrug Enhed

Elforbrug 11 kWh/ton

Dieselforbrug 3,6 Liter/ton

Metanproduktion 60 Nm³/ton

Substitution 1:1 GJ naturgas*

* Biovækst har planer om at opgradere biogassen til naturgaskvalitet og sende det på natur-

gasnettet.



81

Bioaffaldet vil efter behandling blive spredt på landbrugsjorde, hvor komposten

dels erstatter handelsgødning dels medvirker til en kulstoflagring i jorden. Kulstof-

lagringen medfører en "forsinket" CO₂-udledning, og bidrager således til en undgå-

et CO₂ udledning fra den biogene del af kulstoffet i affaldet.

Samlet set bidrager indsamlet bioaffald med en CO₂-besparelse på ca. 220 kg CO₂

per ton kildesorteret organisk dagrenovation inkl. bortskaffelse af rejekt og anven-

delse af gødning.

Tabel 31 Beregning af drivhusgasudledning fra biologisk behandling (Miljøstyrelsen, 2013)

Aikan

CO₂-udledning fra behandling af bioaffald

Udledning

Ton CO₂/ton KOD

CO₂ fra energiforbrug (AIKAN) 0.02

CO₂-besparelse fra naturgasfortrængning -0.13

Handelsgødningsubstitution -0.03

Kulstoflagring -0.032

Fortrængt CO₂ fra energiproduktion -0.05

Netto CO₂-udledning -0.22

C.3.2 Tørre genanvendelige materialer

De tørre genanvendelige materialer fra det optiske posesorteringsanlæg vil blive

solgt til opkøbere, som skal stå for opsprætningen af poserne.

De miljømæssige gevinster målt i udledningen af drivhusgasser ses i nedenståen-

de tabel og er baseret på Dakofa, 2011.

Tabel 32 CO₂ gevinster ved genanvendelse af tørre materialer (Dakofa, 2011)

CO₂ gevinster ved

genanvendelse

Kg CO₂/kg materi-

ale

Papir 3100 Inkl. biomassebegrænsning

Pap/karton 2000

Plast 1650

Metal 3000 22 % ikke Fe-metal

Glas 400



C.4 Affaldsforbrænding

Restaffaldet, der sendes til forbrænding skønnes at have en brændværdi på ca. 10

GJ/ton. Affaldet forbrændes på Vestforbrænding, som har en elvirkningsgrad på

ca. 25 % af affaldets nedre brændværdi og en varmevirkningsgrad på ca. 65 % af

affaldets nedre brændværdi. Samlet har affaldsforbrænding af restfraktionen en

undgået CO₂-udledning på ca. 370 kg CO₂ per ton.

Tabel 33 CO₂ udledninger fra affaldsforbrænding af restaffald (Beregnet i EASETECH)

Affaldsforbrænding Udledning

Ton CO₂/ton rest

Direkte CO₂-udledning fra affaldsforbrænding 0,40

Udledninger fra forbrug af energi og kemikalier 0,08

Fortrængt CO₂ fra energiproduktion -0,84

Netto CO₂-udledning -0,37



83

Bilag D Miljøresultater

CO₂ udledninger fra indsamling, transport, behandling og genvinding

ton CO₂/år

Indsamling Scenarie0 Scenarie1A Scenarie1B

Enfamilieboliger 541 338 404

Etageboliger 49 49 56

Sommerhuse 102 102 118

Kuber mm 5 5 2

Øget plastforbrug til poser 144 621 709

Indsamling i alt 842 1,115 1,289

Transport til optisk sorte-

ring

Scenarie0 Scenarie1A Scenarie1B

Gns. afstand kube -> salg 84 84 32

Gns. afstand hush. -> biobe-

handling 0 0 0

Gns. afstand hush. -> for-

brænding 73 0 0

Gns. afstand hush. -> om-

last/posesort. 24 109 138

Gns. afstand omlast/posesort.

-> salg 0 6 43


-> biobehandling 34 38 38


-> forbrænding 47 67 60

Langdistance/udland 421 486 589

Transport i alt 683 790 900

Behandling: Scenarie0 Scenarie1A Scenarie1B

Optisk 0 751 887

Biovækst -1,558 -1,729 -1,729


Sortering, ballettering 131 151 183

Behandling i alt: -11,954 -10,445 -9,330



Genvinding: Scenarie0 Scenarie1A Scenarie1B

Genvinding, papir -17,446 -17,446 -22,020

genvinding, pap/karton 0 -1,739 -1,739

Genvinding, plast 0 0 -1,308

Genvinding, metal 0 -1,931 -1,931

Genvinding, glas -1,465 -1,465 -1,465

Genvinding i alt -18,911 -22,582 -28,463

Samlet overblik: Scenarie0 Scenarie1A Scenarie1B

Indsamling inkl. plastposefor-

brug

842 1,115 1,289

Transport 683 790 900

Forbehandling 131 902 1,070


Biobehandling -1,558 -1,729 -1,729

Genvinding -18,911 -22,582 -28,463

I alt -29,340 -31,122 -35,605



85

Bilag E Tekniske anlæg for posesortering

E.1 Leverandører

Der findes en række leverandører af tekniske anlæg til sortering af farvede "skral-

deposer". Disse er bl.a.:

› OPTIBAG (www.optibag.se)

› Spiraltrans /Bagtronic (www.spiraltrans.com)

› Tomra (www.tomra.com )

› Zenrobotic www.zenrobotics.com

Optibag (Svensk) er den leverandør der har installeret flest anlæg, især i Sverige

og Norge (i alt ca. 18 stk. i disse to lande). Spiraltrans/Bagtronic (Svensk) har også

installeret en række anlæg i Sverige og Frankrig. Tomra har leveret den optiske

posesortering til det centrale sorteringsanlæg hos Roaf i Norge. Zenrobotic har lige

lanceret posesorteringsteknologi som del af deres sortiment for automatisk sorte-

ringsudstyr. Flere oplysninger om disse leverandører kan hentes via ovenstående

links.

E.2 Teknologibeskrivelse

Sorteringsanlægget tager imod kildesorterede materialer som f.eks. papir, karton,

plast, metal, organisk og en restfraktion. Alle disse materialer er af husholdningen

placeret i separate poser af forskellig farve i samme indsamlingsbeholder - i alt op

til 6 forskellige fraktioner (i princippet ligesom i Vejle, som dog kun opererer med to

fraktioner). Indsamlede poser afleveres på et centralt anlæg der er i stand til optisk

at sortere poserne ud fra den pågældende farve.

Sorteringsanlægget består af følgende hovedkomponenter (se også fotos neden-

for):

› Modtageareal med modtagesilo (alt modtaget materiale aflæsses direkte i silo)

› Transportbånd eller spiraltransportør som føder sorteringsudstyr

› Sorteringsbånd eller sorteringstransportør med optiske sensorer og udstyr til

separering af individuelt farvede poser

› Containere eller semitrailere eksempelvis med walking floor til udlastning af

hver farve af de sorterede fraktioner.

Anlægget kan efter behov forsynes med en poseopriver eller en ballepresse. Po-

seopriveren kan benyttes til fjernelse af poser omkring de fraktioner, hvor iblandet

plast kan give afsætningsproblemer. Dette gælder især papir og pap/karton. Balle-

presse kan benyttes til at presse udvalgte fraktioner i baller, hvorved besparelser i

transport kan opnås.

http://www.optibag.se/

http://www.spiraltrans.com/

http://www.tomra.com/

http://www.zenrobotics.com/



Aflæsning af poser i modtagesilo (Trom-

sø)

Fødning af poser Eskildstuna)

Posesorteringsudstyr/afslagere (Eskilstu-

na) Transportbånd (Eskilstuna)

De frasorterede poser indeholdende de genanvendelige materialer føres direkte til

genvindingsvirksomheder uden forudgående finsortering. Dvs. ingen finsortering af

plast i individuelle plasttyper og metal i jern og ikke-jern (aluminium).

Restaffald føres videre til efterfølgende behandling (forbrænding). Organisk affald

føres til biologisk behandling (bioforgasning).

Investeringer og driftsomkostninger bygger på oplysninger modtaget fra Optibag og

Spiraltrans, hvad angår procesudstyr og bemanding/el-forbrug. COWI har beregnet

omkostninger til bygninger og udenomsanlæg baseret på oplysninger om arealbe-

hov for samme. De beregnede omkostninger er planlægningspriser og er ikke be-

regnet på basis af et aktuelt detaljeret projektforslag.

Der garanteres normalt 95 % sorteringseffektivitet på farvede poser, svarende til at

5 % af de farvede poser ender i restaffaldet. Dette kan skyldes dels mangelfuldt

knyttede poser eller itugåede poser og dels "sammenklumpning" af poser på bånd.

Erfaringer fra svenske og norske anlæg viser, at denne effektivitet i gennemsnit

kan overholdes. Der garanteres endvidere 97 vægt-% "renhed" af de frasorterede

poser i hver farve, dvs. max. 3 vægt-% forkerte farver i den udlastede fraktion.



87

E.2.1 Indretning af Optibag anlæg

Layout for et 4 henholdsvis et 6 fraktions anlæg til de tre kommuner kan ses ne-

denfor. Posesorteringsanlægget dimensioneres i praksis efter antal poser, der skal

sorteres. Den skønsmæssige kapacitet af en sorteringslinje hos Optibag er 8-10

tons per time. Den typiske bemanding er én driftsleder og to assistenter per skift.

4-fraktionsanlæg for organisk, karton, metal og rest:

Anlægget har en kapacitet på ca. 33.000 tons per år ved étholdsskift drift. Indsam-

lede poser aflæsses direkte i tragt-siloer hvorefter poserne transporteres via to pa-

rallelle transportbånd til den første sortering. Poser med organisk sorteres først fra,

derefter karton og metal samlet. Poser med organisk fin-sorteres efterfølgende (for

fejlsorterede poser) før de udlastes via opstillede containere. Poser med metal og

karton føres videre til fin-sortering i to individuelle "sorterere" som adskiller i poser

indeholdende metal henholdsvis karton. Disse poser udlastes til opstillede contai-

nere via mellemlagerbånd. Restaffald udlastes til containere, hvori restaffaldet

komprimeres.

6-fraktions anlæg for papir, karton, plast, metal, organisk og rest:



Dette anlæg har en kapacitet på ca. 41.000 tons per år ved ca. ét skift drift. An-

lægget er i princippet opbygget efter samme koncept som 4-fraktionsanlægget be-

skrevet ovenfor med følgende forskelligheder. Poser med papir sorteres fra efter

den organiske fraktion. Derefter frasorteres samlet plast, karton og metal. Poser

med papir fin-sorteres ligesom organisk (for fejlsorterede poser) før de udlastes

via opstillede containere. Poser med plast, metal og karton føres videre til fin-

sortering i tre individuelle "sorterere" som adskiller i poser indeholdende plast, me-

tal henholdsvis karton. Disse poser udlastes til opstillede containere via mellemla-

gerbånd.

Nedenfor er som illustration vist en 3D opstilling af et tænkt Optibag anlæg. (Svarer

ikke præcist til anlæggene for de tre kommuner beskrevet ovenfor).



89

E.2.2 Indretning Spiraltrans/BagTronic anlæg

Nedenfor er vist den principielle opbygning af et anlæg opbygget efter Spiral-

trans/BagTronic teknologien. Det viste anlæg svarer ikke præcist til et anlæg kon-

strueret til de tre kommuner.

Indsamlede poser aflæsses direkte i tragt-siloer, hvorefter poserne transporteres

via et antal parallelle spiraltransportørere (4 stk. i det viste anlæg) til en optisk sen-

sor (farvet rød på 3D-skitsen). Via denne sensor bestemmes hvor den pågældende

farve pose skal frasorteres. Poserne transporteres videre i en ny spiraltransportør

som er forsynet med et antal huller/luger (én for hver farve). Når posen når hen til

den rigtige luge åbnes denne og posen frasorteres hermed. Organisk sorteres

først fra, derefter karton og metal samlet. . Alle frasorterede poser udlastes via op-

stillede containere eller semitrailere. Poser med restaffald frasorteres og udlastes

til sidst.



Et Bagtronic-anlæg til 4-fraktioner og en kapacitet på ca. 33.000 tons/ år skal for-

synes med minimum 5 parallelle linjer (transportører og sorteringsaggregater) ved

forlænget 1-skift drift. Et 6-fraktionsanlæg med en kapacitet på ca. 41.000 tons/år

skal have 6 parallelle linjer ved forlænget 1-skift drift.



91



Bilag F Erfaringer fra posesorteringssystemer i drift

Der er opsamlet konkrete erfaringer fra en række posesorteringsanlæg i drift - med

tilhørende indsamlingssystemer. Disse erfaringer er gengivet nedenfor efter en fast

skabelon. Ikke alle anlæg har givet komplette oplysninger, hvorfor tomme felter kan

forekomme. Oplysningerne er gengivet på norsk.

F.1 Remiks, Tromsø

Anlegg/anleggseier: REMIKS Tromsø kommune

Antall innbyggere/hushold 65.000 indbyggere / 30.000 husstande

Leverandør Optibag

Fraksjoner som sorteres 5 fraksjoner, papir (rød), drikkekartong (orange), mat

(grønn), plastemballasje (blå), rest (vrengt pose - hvit)

http://www.remiks.no/sites/remiks.no/files/Remiks_Sorteri

ngsguide_nor_2015_NY.pdf

Glass og metall i utplasserte containere. bølgepapp til

GVS, WEE til butikk eller GVS

Erfaringer: Bra erfaringer med anlegget og 5 fraksjoner.

De har et avfallssug som betjener ca. 15 % av innbygger-

ne. De har utslag av restavfall tidlig for å begrense antall

poser i anlegget og dermed lette utsortering av de andre

fraksjoner. Også mindre slitasje på bånd som følge av

dette

Hentefrekvens/beholder-type Varierende. Avfallssug, nedgravde containere, 140, 240,

360l og containere

Endret komprimeringsgrad

på innsamlingsbil – økt kost-

nad innsamling? (AN rapport

anslår 30 % redd.

Har gått over til en mannsbetjente sidelastere som betje-

ner mer enn tomannsbetjente baklaster tidligere gjorde.

Annen komprimering i denne og de har ikke redusert inn-

samlingsgrad på bilene som følge av posesortering. Bile-

ne leverer to lass per dag og må ikke utnytte bilens laste-

kapasitet.

Erfaringer med poser, styrke,

knyting, etc.

NB Dobbel knute. Dobbel tykkelse på poser som sendes i

avfallssug (opp til 2,5 km).

Renhetsgrad og utsorte-

ringsgrad.

< 2% feil

Endring i kapasitet?

(Driftstid/mottaksbunker?)

Kjører i dag 2 skift men kunne ha økt driftstid.

Investering (2006) Alt nytt, bygg og anlegg.

Årlig driftskostnad Ikke tall på dette men de har redusert sine kostnader to-

talt med en kombinasjon av en mannsbetjente biler, av-

fallssug og optisk sortering.

Antall ansatte 3 stk som går på et overlappende skiftsystem

Ev. kommentarer. Undervurderte behovet for renhold på anlegget og har økt

fokus på dette og bra forhold i anlegget nå. Hadde besøk

fra Vestforbrenning våren 2015.

Informasjonsarbeid? Ja en betydelig økt innsats på informasjon ved innføring

samt fortløpende oppfølging, men ikke nærmere infor-

http://www.remiks.no/sites/remiks.no/files/Remiks_Sorteringsguide_nor_2015_NY.pdf

http://www.remiks.no/sites/remiks.no/files/Remiks_Sorteringsguide_nor_2015_NY.pdf



93

masjon om hvor høye kostnader dette har vært.

F.2 Sørkjosen

Anlegg/anleggseier: Sørkjosen, Avfallsservice AS (IKS 6 kommuner) 777 70

000


Leverandør Optibag

Fraksjoner som sorteres 5 Mat (grønn), plast (blå), drikke-

/emballasjekartong (orange), papir (rød), rest

(hvit/vrengt). Tillegg har de en lysegrønn pose for

farlig avfall som ikke sorteres optisk men som hen-

tes på tømmerute.

Erfaring: Fungerer veldig bra med 5 fraksjoner men

viktig at ikke restavfallsposen slås ut men følger

båndet og ender i restavfallscontainer.

Hentefrekvens/beholdertype hver 2. uke i dunk. Hytter hvit restavfallspose



nad innsamling?

Hadde tidligere baklaster men har nå godt over til

enmannsbetjente sidelaster. Disse er noe mindre

skånsomme med posene.

Erfaringer med poser, styr-

ke, knyting, etc.

Posetykkelse tilpasset de ulike fraksjoner. Rød po-

se med papir relativt tykk, større poser til noe næ-

ringsvirksomhet som også er med i innsamlingen.


ringsgrad

Veldig bra rundt 97 % men som nevnt noe negativ

effekt av "gratis" poser.



Anlegget har svært god kapasitet og i en periode

behandlet de avfallet for REMIKS ved å drifte det

på to skift. SÅ både antall skift og hastighet på

bånd er variabler for å øke kapasitet.

Investering 1999, oppgradering i 2014 med nye leser for øvrig

virker alt veldig bra.

Årlig driftskostnad De har ikke regnet spesifikt på dette.

Antall ansatte 1 mann drifter anlegget

Ev. kommentarer Tidligere måtte abonnentene kjøpe poser på butik-

ken. Endret siste år og posekostnad ligger nå i

abonnementsprisen. Konsekvens at de ser en dår-

ligere renhet på avfallet!

Informasjonsarbeid Miljøsertifiserer nå alle skoler (dekkes av Av-

fallsservice) og skal bruke skoleelever til å lære opp

brukerne.



F.3 RIG Renovasjon

Anlegg/anleggseier: RIG, Renovasjon i Grenland (4 kommuner).

Antall innbyggere/hushold 105.000 indbyggere

Leverandør C.O Lindberg/Ecobag, ombygget af Optibag

Fraksjoner som sorteres 3 fraktioner: Mat (grønn – 10 liter), plast (blå – 28 liter),

rest (handlepose) legges i sort dunk. Papir , emballasje-

kartong i egen grønn beholder.

Hytterenovasjon egen ordning med sortering i rest og

papir.

Egne returpunkt for levering av glass og metallembal-

lasje samt tekstiler. Farlig avfall hentes på bestilling

4ggr/år Ny sorteringsguide til abonnenter i 2015.

http://www.rig.no/aktuelt/ny-sorteringsguide-hjem-til-deg

Hentefrekvens/beholder-

type

Ukentlig/ varierende. Beholdere fra 90- 140 liter og noen

større. Økende andel dypoppsamlere. Problem med

mer løst i større beholdere og dypoppsamlere med be-

grenset innkastluke redusere dette. Henter grovavfall

(inntil 16 kolli) for kr. 250,-. Tiltak for å begrense at det

kommer mye stort/uemballert i beholder. Også mer løst

avfall og avfall lite egnet for optibaganlegget fra næ-

ringskunder, forsøker å fjerne disse fra innsamlingsru-

ter.

Endret komprimerings-

grad på innsamlingsbil –

økt kostnad innsamling?

Ja, satt krav til maks kompr. trykk på 350 kg/m³ men

dette økte ikke innsamlingskostnaden ved nylig gjen-

nomført anbud.

Erfaringer med poser,

styrke, knyting, etc.

Poser kan hentes gratis på servicesentere eller leveres

ut av renovatør ved å knyte ønsket pose på beholder før

tømming. Kan kjøpe ekstrasekk for avfall som ikke får

plass i vanlige poser. Settes ut og hentes sammen med

sort dunk. Henteordning for grovavfall på bestilling.

De har redusert posetykkelse i forhold til anbefalt stan-

dard fra OptiBag etter en undersøkelse med et lokalt

firma som har tatt styrketester. Har redusert posekostn-

ad men kvalitet ok. Har hatt feil i poselevering der sveis i

bunn har vært for dårlig men ellers ok.


ringsgrad

Nytt renovert anlegg settes i offisiell prøvedrift fra neste

uke. Krav på 97 % renhetsgrad på utsorterte poser. Har

installert blåser for å øke renhet i utsorterte blå poser

(plast) etter samme modell som Oslo.

De har fulgt opp med jevnlige sorteringsanalyser av ut-

sorterte fraksjoner. Matavfall er gjennomgående rent

(>98 % matavfall) mens posene med plast inneholder i

snitt 77 % plast. Matavfall er den største fraksjonen for-

urensning i plasten med 11 %. Mengder i 2014; mat

41,6 kg/innb. og plast 6,8 kg/innb. begge deler har vist

en synkende trend (hhv. 65 og 9,7 kg i 2008) Restavfal-

let inneholder følgelig mye matavfall og plast (hhv. 75

og 30! kg/innb).

Endring i kapasitet? Ja økt kapasiteten ved ombygging med noe økt ha-

http://www.rig.no/aktuelt/ny-sorteringsguide-hjem-til-deg



95

(Driftstid/mottaksbunker?) stighet på båndet. Nytt anlegg i eksisterende bygg har

begrenset utvidelse. men ny utslager bl.a. som går ra-

skere. Kapasitet 18 t/time

Investering Etablert i 2007 (C.O Lindberg/Ecobag), bygget om i

2014/15 av OptiBag.

Årlig driftskostnad Budsjettert med 5 mill (2 mann + 1 bil ++)

Antall ansatte 2

Ev. kommentarer Sorte plastsekker er et problem. Mange har benyttet

dette i intern oppsamling og legger hele sekken i behol-

deren som igjen skaper problem i det optiske anlegget.

I perioden med ombygging er avfall levert til Ragn Sells i

Vänersborg der matgrønne poser er sortert ut.

Informasjonsarbeid Ja et betydelig arbeid og jevnt påfyll er nødvendig for å

opprettholde en god sortering. Bruker ca. 3 mill. + årlig

til informasjon.



F.4 Eskildstuna

Anlegg/anleggseier: Eskilstuna, Eskilstuna energi og miljø (EEM). Mikael Jo-

hansson +46702145415

Antall innbyggere/hushold I alt 98.000 indbyggere, 16.000 villa, 30.000 fler-

bostad, 4000 fritidshus.

Optisk anlæg modtagere affald fra ca. 20.000 hus-

holdninger

Leverandør Optibag

Fraksjoner som sorteres 6 fraktioner. Mat (grønn), plast (orange), pa-

pir/aviser (blå), kartong (gul), metallforpakninger

(grå)rest (handlepose) og restavfall i handleposer.

Fritidshus er med i ordningen.

Erfaring: Rest ca. 50 %, mat 29 %, aviser 9 %,

metall 1 %, plastforpakninger 6 %, papirforpaknin-

ger 6 %. Redusert mengde restavfall med 3.500 t.

Gjennomgående gode erfaringer.

Hentefrekvens/beholdertype 14.dag, 190 l. standard.


på innsamlingsbil – økt

kostnad innsamling?

Sidelaster og satt maks kompr. trykk til 300 kg/m³.

Satt ned fra ca. 450 som var maks tidligere.


ke, knyting, etc.

Fargede poser inkl. i abonnementet. Poser til aviser

er tunge og krever tykkere poser. Også større ten-

dens til å åpne seg da de er tunge og fulle.


ringsgrad

93-99 %.



Anlegget har god kapasitet og det planlegges å ta

inn avfall fra andre kommuner. Kjører kun 1 skift i

dag.

Investering 2010

Årlig driftskostnad Ikke beregnet

Antall ansatte 4 stk. inkl. drift av forbehandlingsanlegg for matav-

fall til biogass. Renhold en viktig funkskjon

Ev. kommentarer Restavfallet følger transportbandet til slutt i motset-

ning til Tromsø som tar ut dette innledningsvis.

Informasjonsarbeid Ja lagt betydelig arbeid i informasjon og stadig

gjentagende informasjon med fokus på dobbel knu-

te og rett avfall i rett pose.



97

F.5 Alta, VEFAS

Anlegg/anleggseier: Alta, VEFAS (IKS 4 kommuner) 78444750


Leverandør Optibag

Fraksjoner som sorteres 4 fraktioner, mat (grønn), ppair (rød), emballasje-

kartong, (orange), rest (hvit

Hentefrekvens/beholdertype hver 2. uke. Dunk 140-360 + nedgravde containere.



nad innsamling?


ke, knyting, etc.


ringsgrad



Investering (2002)

Årlig driftskostnad

Antall ansatte

Ev. kommentarer

Informasjonsarbeid

F.6 Ege, Oslo Kommune

Anlegg/anleggseier: EGE, Energigjenvinningsetaten Oslo kommune

Antall innbyggere/hushold 650.000 indbyggere

Leverandør Optibag

Fraksjoner som sorteres 3 fraktioner. Mat (grønn), plast (blå), rest (handle-

pose)

Hentefrekvens/beholdertype Ukentlig/ varierende. Beholdere 140-600l, Mobil-

sug, avfallssug og nedgravde løsninger



nad innsamling?

Ja krav til maks 350 kg/m³. Ikke økt kostnad ved

siste ambudsinnhenting


ke, knyting, etc.

Posetykkelse redusert fra opprinnelig krav. Nå 28

µm. Problemer med at poser i mobil og avfallssug

ikke holder. Har hatt feilleveransser på poser som

har hatt for dårlig innfarging og svake sømmer.


ringsgrad

Mengder kg/innb.

Ettersortering på plastlinja der poser over en viss

vekt (650g) tas ut. Renhetsgrad i posene etter dette

ca. 90 % mot 65% tidligere. Sjekkes av Grønt punkt

Norge som gir refusjon for innlevert mengde plast.



Investering (2009-11) Tre anlegg med tot . kap på 150.000 t. Ett anlegg

med 2 linjer og ett med en linje. 400 mill. inkl. bygg

Årlig driftskostnad

Antall ansatte 14 stk totalt fordelt på to anlegg

Ev. kommentarer



Informasjonsarbeid