Online nr. 3, 2006

E T M A G A S I N O M K O M M U N I K A T I O N I H V E R D A G E N 7. ÅRGANG • NR. 3 • 2006

Gløder dit ADSL-forbrug?

Motorvej under vandet

Ekstremsport iØstgrønland

... alt sammen i dette OnLine ...

Husstandsomdelt blad i Grønland

Udgiver:TELE Greenland A/S • Postboks 1002

3900 Nuuk • Tlf.: 34 12 55

E-mail:[email protected]

Hjemmeside:www.tele.gl • www.post.gl

Redaktion:Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør),

Dorit Olsen (redaktør), Milan Lund Vraa, Malînánguaq M. Mølgaard, Malene Burghardt

Fotos:TELE-POST, Information Technology, Inuk Media,

TELE-POST, J. Burghardt, E. Reinthaler, m.fl.

Grafisk produktion:Malene Burghardt, TELE Greenland A/S

Tryk:Nunatta Naqiterivia A/S

Konkurrencer:Annoncer er gældende fra

1. december 2006 til 1. april 2007. Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i

konkurrencer. Forbehold for leveringssituation, trykfejl og

prisændringer tages.

ISSN: 1600-9215

Forsidefoto: TELE-POST

Kærelæser

2 OnLine nr. 3•2006

Tele- og IT-branchen er overalt i en hastigforandring, der lettest kan beskrives ved,at forbrugerne ”får magten” på grund af

de mange nye valgmuligheder, som teknolo-gien indebærer.

Digitalt indhold af enhver art kan leveres påmange terminaler: Telefonsamtaler, data, mu-sik, film og nyheder m.v. kan leveres på fast-nettelefon, mobiltelefon, VoIP-telefon, encomputer eller en fjernsynsskærm. I fremtidener forbrugeren frit stillet til at vælge de fore-trukne apparater – enten inden for de firevægge i ”det digitale hjem” eller udenfor påen medbragt mobilterminal.

Internet bliver i stigende grad det store alt-omfavnende net, der bringer det digitale ind-hold frem til forbrugerne. Det samme Interneter blevet et kolossalt interaktivt medium, hvorfolk selv leverer indhold, og hvor rollefordelin-gen mellem modtageren, afsenderen, og demder producerer indhold, er under konstant for-andring.

I dag ligger Grønland med en bredbåndstil-slutning på 17,6 pr. 100 indbyggere over dettilsvarende gennemsnit på 15,5 i OECD. Meden dækningsgrad for adgang til bredbånd på99,9% i hele landet har Grønland en interna-tional rekord, og én ting er helt sikker: Grøn-land er med langt fremme i feltet, og behovetfor kapacitet i hele teleinfrastrukturen vilvokse så hurtigt, at det måske er den størsteudfordring for TELE netop nu.

En stor udvidelse af kapaciteten i radiokædener ét svar på den udfordring. Etablering af etsøkabel mellem Grønland og enten Europa el-ler Nordamerika kan blive et andet muligtsvar, og samlet set står Grønland nu over forden historisk største investering i telekommu-nikationsudvikling nogensinde.

TELE er økonomisk og strategisk klar til selvat bære de nødvendige investeringer, hvisman ønsker og muliggør det politisk. Er ram-merne tilstede, har TELE på nuværende tids-punkt både den nødvendige kapitalstyrke ogvilje til at realisere den infrastruktur, som skalsikre realiseringen af vores vision ”Grønland iverdens centrum”. Visionen står for, at tele-kommunikation og IT skal gøre geografisk af-stand betydningsløs – du skal kunne detsamme i Grønland som ethvert andet sted iverden, når det gælder kommunikation.

En anden vigtig forudsætning for vores visionskabes i POST, hvor effektiv brev- og pakke-logistik samt betalingsformidling skal givekunderne lige så gode muligheder som alleandre steder i verden – bl.a. i kraft af vorestilstedeværelse overalt i landet. Konkurrencenfra ny teknologi og konkurrenter er benhård,men vi tror på, at vores styrke og kvalitet påmarkedet giver os mulighed for at gå forrestmed nye produkter og en god service.

Både TELE og POST benytter flere kundeun-dersøgelser for at styrke vores viden om kun-dernes behov og ønsker. Tak for hjælpen her-til. Vi er klar over, at vi hele tiden kan og skalblive bedre.

På vegne af TELE-POST ønsker jeg alle voreskunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Brian Buus PedersenAdm. dir.

3OnLine nr. 3•2006

Julenissen gemmer sig på flg. sider:

1:

2:

3:

4:

5:

6:

7:

8:

9:

10:

Navn:

Adr.:

Tlf.:

Email:

Alle julenisser skal findes, de er lumske ogmeget mindre end ham du ser her (som na-turligvis ikke tæller med blandt de 10, derskal findes).

God Jagt – vi glæder os til at høre fra dig.

Find de 10 små

Kære LæserVinteren står for døren, og vi er i julehumør.Det skal fejres! Find de 10 små julenisser, dergemmer sig rundt omkring i OnLine, og værmed i lodtrækningen om flotte gaver.Der trækkes kun lod blandt originale kuponer.

Send kuponen til:TELE-POSTAtt: MarketingsafdelingenBox 1002, 3900 Nuuk

så den er TELE-POST i hænde senest d. 18.december. Vi trækker vinderne d. 19. de-cember 2006 og de vil blive offentliggjort påwww.tele.gl

2. præmie:

Motorola V3i Black

256.000 farverBluetoothSMS/MMS/GPRSE-mail1,2 MegaPixel kameraMP3 afspillerStandby op til 200 timerM.m.

3. præmie:

Motorola V3 razr256.000 farverBluetoothSMS/MMS/GPRSE-mail1,2 MegaPixel kameraMP3 afspillerStandby op til 200 timerM.m.

Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencen.

1. præmie:

Motorola Dolce Gabbana

256.000 farverBluetoothSMS/MMS/GPRSE-mail1,2 MegaPixel kameraMP3 afspillerStandby op til 200 timerM.m.

4. - 5. præmie Siemens “Alessi”trådløs telefon

6. - 10. præmie:USB nøgle

Ja, så kan du her læse nogle gode råd til,hvordan du kan kontrollere forbruget på dinADSL-forbindelse.

Der kan være flere årsager til at forbruget pådin ADSL-forbindelse stiger, og ofte er detfordi der hentes og sendes data ved hjælp aftjenester til fildeling. Det er typisk disse pro-grammer, som bruges til at hente film, musikog billeder. Fildelingstjenester kan være årsagtil at store mængder af data bliver udveksletmed andre brugere af tjenesten. Filerne erofte store og giver en øget mængde af dataog ofte er det desuden kopibeskyttet mate-riale, der kan være ulovligt at downloade.

Programmer til forbrugsmålingDu har heldigvis mulighed for at anskaffeprogrammer, der kan anvendes til at belyse etstort internetforbrug. Hvis du bruger program-mer til forbrugsmåling har du mulighed for, atkontrollere den mængde data der kører gen-nem din computer. TELE har ikke testet nogleprogrammer udførligt og kan derfor ikke an-befale et specifikt program. Du kan finde pro-grammer til forbrugsmåling på nettet ved atsøge på ”bandwidth+monitor+alarm” på ensøgemaskine som www.google.com og dukan tilføje ordet ”freeware” for at få vist pro-grammer der er gratis. Måden programmernemåler forbrug på er ikke 100 % sammenlig-nelig med TELEs volumentaksering og manskal være bevidst om at avancerede brugerekan slukke disse programmer for at skjule for-brug og adfærd på internettet.

FirewallEn firewall kan betragtes som en mur, derholder uvedkommende ude fra din computer,så kun autoriserede brugere kan få lov til athente data fra dig. Ved at bruge en firewall erdet sværere for andre, at hente data fra dincomputer og du beskytter samtidig din com-

puter mod ondsindede angreb. I de fleste sty-resystemer i dag er der indbygget en firewall,men det er muligt for avancerede brugere atslukke for firewallen.

Sikring af trådløse forbindelserDet er blevet meget let og billigt, at anskaffesig trådløst netværk i hjemmet. Desværre erder mange, der glemmer at sikre adgangen tilnetværket. Signaler fra trådløse netværk kannå helt ud på gaden, hvor uvedkommendemed ganske enkelt udstyr kan opfange infor-mationer fra netværket. Det betyder, at uved-kommende frit kan komme ind på netværketog bruge internetadgangen.Du kan på www.it-borger.dk få gode råd tilsikring af dit netværk.

WebcareVi anbefaler at du tjekker dit forbrug på Web-

care. Det er en service på TELEs hjemmeside,hvor du har mulighed for at tjekke dit forbrugpå din ADSL-forbindelse og dine telefonsam-taler. På næste side vises hvordan.

OvervågningTELE monitorerer løbende unormalt store ak-tiviteter på kundernes forbindelser, og hvisforbruget vokser meget kontakter TELE kun-den.TELEs overvågning er en ekstra foranstalt-ning, men ingen garanti, som fritager den en-kelte kunde fra ansvaret for selv at styre ogovervåge forbruget.

Gløder dit ADSL forbrug?Løber din ADSL-regninghurtigere end du kan følgemed? Forstår du ikke hvorfor?


Nyttige links:www.it-borger.dkwww.itogtelestyrelsen.dk


Internettet er et spændende medie, og børnbliver hurtigt eksperter til at navigere rundtpå internettet.

Hvad bruger de Internettet til? Surfer de?Chatter de? Henter de film, billeder og mu-sik? Eller sender de måske billeder?

Mange forældre har ikke fuldt indblik i, hvadderes børn bruger internettet til andet end atchatte og surfe. Desværre ses det tit at børnhenter materiale, som måske ikke er lovligt iform af musik og film.

Andre gange sidder børn og chatter, og noglegange lokkes de til at udstille sig selv på net-

tet. Har du taget en snak med dine børn ominternettet og hvad de skal passe på med?Hvilke regler har I derhjemme?

Sådan gør du!Det første du skal gøre er at gå ind på TELEshjemmeside og her skal du klikke ind påWebcare “tjek dit forbrug”, som findes tilvenstre under menuen.

Trin 1 LoginNår du skal logge ind skal du bruge dit kun-denummer. Det kan du blandt andet finde pådin regning. Dit password er webcare somstandard, du bør ændre det når du er loggetind.Klik herefter på “login”.

Trin 2 Se forbrugFor at se dit ADSL-forbrug skal du klikke på”Se samtaler”.

Trin 3 Indstil søgekriterier1) Vælg periode – her kan du sætte perioden

for beregningen af forbruget.Eks. Den sidste måneds forbrug.2) Opkald fra – her taster du DSL-nummeret

ind. Du finder DSL-nummeret på din reg-ning, og det kan for eksempel væreDSLXXXXXXXX.

3) Generer rapport – Klik her for at få vist for-bruget.

Nu skulle du kunne se forbruget specifikt påADSL-forbindelsen. Du kan også tjekke ditforbrug på telefonen på samme måde vedblot at indtaste telefonnummeret i stedet forDSL-nummeret.

Der er mange muligheder i Webcare og vi op-fordrer til at du prøver forskellige søgekriterierfor at blive fortrolig med Webcare.

Webcare

Tjek nemt og let dit ADSLforbrug med Webcare

– q u i c k g u i d e

Ved du hvad dine børn bruger Internettet til?

1 2 3

Du kan finde gode råd og vejledningerpå disse hjemmesider, du skal blot søgepå ”internet + sikkerhed + børn”.

Links: www.medieraadet.dkwww.it-borger.dk

Jo, Justus Hansen – Tasiilaqs lokale ”olie-sheik” – er aldrig gået af vejen for lidt ven-skabelig ”mobning”. Men der er ingen grundtil at bære nag. Faktisk er Justus’ humor altidså dejlig befriende. Og så er han en af demest erfarne officials i Arctic Team Challenge,et af verdens 10 hårdeste ekstremsportsløb.Og fordi jeg står foran mit fjerde ATC, kenderjeg vigtigheden af, at han er med. Et af ATC’skendetegn er netop løbets dygtige og smi-lende officials, der altid skaber en unik atmos-fære af grønlandsk venskabelighed.

Justus’ godmodige drilleri finder sted i marts2006, godt 4 måneder før starten på ATC ’06.Vores træning er da gået ind i sidste fase. Enkombination af langrend, løbebånd, vægttræ-ning og volleyball skal styrke vores muskula-tur og udholdenhed. På et træningsmøde for-tæller jeg mine holdkammerater Peter Nûko,Klaus Geisler og Per Rasmussen om ”olieshei-

kens” forventninger. Vi tager det som en ud-fordring. Endnu en. Men i mit stille sind kan jeg ikke nægte, at tvivlen nager. Realistisk seter vi chanceløse.

For det første stiller de engelske ATC-vinderefra 2005, Eastgreenland.com, op igen. Og veddet seneste VM blev de gudhjælpemig num-mer 7 ud af 33 hold! ”Ja, de er fra en heltanden planet”, lyder det fra løbsarrangør An-ders Stenbakken. Dernæst er der nummer 2fra ATC ’05, det stærke danske Team PharmaNord. Når vi dertil lægger amerikanske FeedThe Machine, som stiller op med en frisk 3.plads fra det chilenske ”Patagonia ExpeditionRace” i benene – og tilføjer de nationalefranske mestre 2002, WCup Issy lex Mouli-neaux - må vi erkende, at det på papiret sertemmelig uoverkommeligt ud.

Til sammen udgør Peter, Klaus, Per og jeg detøstgrønlandske hold, Team Neriusaaq / Th.Kristensen. Holdet er navngivet efter vores tolokale sponsorer, boghandlen Neriusaaq og

vognmanden Thomas Kristensen, der støtteros i vores bestræbelser på at vise flaget forTasiilaq og Østgrønland. Peter er med sine 21år holdets yngste. Hans sublime evner påmountainbike skal bære os igennem førstedel af ATC, hvor der traditionelt cykles meget.Klaus er født i 1973 og har flere gange i1990’erne repræsenteret Grønland ved SmallIsland Games. I 5000-meter og 1/2-maraton.

Dette bliver hans andet ATC. Per er årgang1966, et år yngre end mig. Han bor til dagligti Maniitsoq og er som ny mand med på voreshold, fordi Klaus kender ham fra seriøs træ-ning på vestkysten. Vi intensiverer træningen,fysisk som mentalt. Inden vi ser os om, viserkalenderen juli måned.

1. dag: Kano og fjeldtrekkingSøndag 23. juli kl. 10 brager kanonerne vedstart- og målområdet foran Ammassalik Mu-seum som signal til, at årets ATC er i gang.Endelig!

Vejret er strålende. Sol og over 20 grader. Da-gens etape er kombineret kano og fjeldtrek-king til toppen af det imponerende Polhems-fjeld, Tasiilaqs naturligvis vartegn, på 1.030meter. Vi får en bedre start end ventet. Da visætter kanoen i fjorden nedenfor museet, lig-ger vi nummer 4 af de i alt 8 deltagendehold; en placering vi holder tværs over denfire kilometer brede fjord, hvor isbjergene foren gangs skyld er så få i antal, at vi ikke skalnavigere uden om dem.

Hver af de fire ATC-etaper er inddelt i kortereeller længere strækninger mellem kontrolpo-sterne, de såkaldte checkpoints. Da vi går iland ved første checkpoint, ligger vi stadig på4. pladsen efter danskerne, franskmændeneog – naturligvis – englænderne. Men ameri-kanerne ligger lige bag os.

A R C T I C T E A M C H A L L E N G E :

Af Allan Pertti Frandsen, holdkaptajn, Team Neriusaaq / Th. Kristensen

Foto: E. Reinthaler

kstremsport i Østgrønland

6 OnLine nr. 3•2006 Peter Nûko, Team Neriusaaq / Th. Kristensen, på løbets 3. etape.

ATC-official Justus Hansen, også kaldet Olieshei-ken, under en tidtagning.

”Ha! I bliver nummer sidst! Har I set, hvem der er med?”, spørger tankforvalterenmig med et drilsk grin


Og da vi trækker våddragterne af, og gør osklar til 1 - 1,5 times hård fjeldtrekking, tjekkerogså løbets eneste rene kvindehold ”ArcticLadies” ind, lige foran mændene fra islandske”Team Intersport”, og det danske mixhold”Pihl A/S”, der bruger ATC som firma-team-building.Det lykkes os dog at holde forspringet til deefterfølgende hold, selvom islændingene pu-ster os i nakken lige før checkpointet i 780meters højde. Her sættes løbsuret i stå. Af sik-kerhedsmæssige grunde får alle hold lov atklatre og gå de sidste 250 meter til toppen afPolhemsfjeld uden at være presset af et tik-kende ur. Desuden vil arrangørerne give alledeltagere sight-seeing af verdensformat. Ogingen bliver skuffende. Solen står højest påhimlen, da vi står på toppen. Ikke en vind rø-rer sig. Uret sættes først i gang, da vi nede i780 meters højde forlader checkpointet medkurs mod fjorden og Tasiilaq på den andenside.Da vi 1,5 time senere krydser mållinien efterførste etape, ligger vi stadig nummer fire.Fedt!! Hele 28 minutter ned til islændingene.At vi til sammenligning kun har 11 minutterop til lex Moulineaux på 3. pladsen, hæfter vi

os ikke særligt ved. De franske løbere harnemlig vist skræmmende styrke på dagensetape.Aftensmaden indtages på Tasiilaqs skole, hvoralle er indkvarteret under ATC. Vi spiser underlivlig debat med de øvrige hold. ATC er ogsåkendetegnet ved, at løberne deler oplevel-serne med hinanden. Ind imellem udvekslesendda gode tips til, hvordan man optimerersit holds indsats. Atmosfæren er kammeratlig,og vittighederne fyger hen over bordet.

2. dag: MTB, fjeld- oggletschertrekkingNæste dags kombinerede mountainbike- ogtrekkingetape er knap nok i gang, før jeg måkonstatere, at jeg har pumpet for lidt luft i mitfordæk. Og straffen falder efter mindre end 2km i form af mødet med en skarp sten. Løbetsførste punktering er dog et problem, vi hurtigtmå knuse.Mens Per og Peter udfolder deres talentersom cykelsmede, bander jeg indvendigt over,at jeg starter dagen med så amatøragtig enfejl. Efter 4 - 5 minutter er vi atter i sadlen.Og da de 35 km på MTB er overstået, er vi påny oppe på 4. pladsen. Dagens etape sluttesaf med 35 km fjeld- og gletschertrekking om-kring Tasiilaq. Ned ad det første fjeld indhen-ter vi faktisk lex Moulineaux.Men franskmændene svarer igen, trækker fraog når målet hele 44 minutter før os. Sam-menlagt ligger de nu 55 minutter foran. Vi ori-enterer os nedad i tabellen og kan med til-fredshed konstatere, at vores foreløbige 4.plads placerer os sammenlagt 1 time og 25minutter foran vores venner fra Island. Trausti,Petur, Eddi og Stefan er en kvartet af mara-tonløbere fra Reykjavik, der deltager i ATC foranden gang. Hyggeligere modstandere findesganske enkelt ikke.

3. dag: Mere MTB, fjeld- og gletschertrekkingTredjedagen er også kombineret MTB og trek-king, men meget længere. Som traditionenforskriver, skal etapen slutte ved en basecampud mod Sermilik Fjord i vest. På ”verdensnordligste sandstrand”. Her vil officials, ogenkelte familiemedlemmer, stå klar med bar-becue, når vi kommer i mål om aftenen. Meninden da skal vi først trampe 1 time og 40 mi-

nutter i MTB-pedalerne. Trods en ny punkte-ring er der ingen panik. Kemien på vores holder god, og vi holder fokus på det positive. Davi stiller cyklerne og skifter til løbesko, har vistadig masser af kræfter. Og fra tidligere ATC,og natlige træningsture, kender vi de dele aføen, vi nu skal til at krydse til fods de næstemange timer.Og allerede før næste checkpoint ude i fjel-dene indhenter vi lex Moulineaux. De harglemt udstyr i målområdet, som de må tilbageog hente. En gammel fodskade tærer yder-mere på franskmændenes kræfter. Vi strygerlige forbi dem og øger afstanden. De mangecheckpoints over land og gletscher kosterkræfter, ja. Men naturoplevelserne er ufor-glemmelige. Især da vi når toppen af Mittivak-kat-gletscheren med panoramaudsyn ud overhele Sermilik Fjord og indlandsisen i baggrun-den. Aftensolen varmer os. Dette er Paradis påJord!Da vi et par timere senere kommer i mål nedepå sandstranden, sker det til taktfaste klapsal-ver fra godt 40 mennesker. Først 1 time og 38minutter senere kommer franskmændene imål. Nu ligger vi nummer 3! Mere end 43 mi-nutter foran lex Moulineaux. Ufatteligt. Vi so-ver godt om natten. Og det er ikke kun pågrund af al den gode barbecue, vi har proppeti os.

Arctic Team Challenge er:• Ekstremsportsløb med deltagelse af både

professionelle og amatører• Varighed: 4-5 dage, fordelt på 3

dagsetaper samt 1 lang afsluttede ekspeditionsetape

• Disciplinerne: Kano, mountainbike, fjeld-trekking, klatring og gletscher-trekking

• Op til 15 hold à 4 personer dyster om at tilbagelægge 250 km, og 9000 højdemeter,hurtigst muligt

• Kvinder og mænd kæmper på lige fod; enten på rene kvindehold, rene herreholdeller mixhold

• Udover fysisk udholdenhed stilles store kravtil kortlæsning, strategisk planlægning ogomstillingsevne

• ATC er siden starten i 2001 blevet afviklethvert år i slutningen af juli på Ammassalik Ø

• ATC regnes for et af verdens 10 hårdesteløb af sin art

Holdkaptajn Allan Pertti Frandsen har været “på”i 19 timer i træk. Det kan både ses og mærkes.


4. og sidste dag: Ekspedition medfjeldtrekking, gletschertrekking ogkanoDen afsluttende ekspeditionsetape er cirka100 km. De hurtigste hold skal bruge 18 ti-mer i træk, de langsomste dobbelt så langtid. Et døgn eller mere uden søvn, mens mankonstant er på farten med 8 – 10 kg oppak-ning, er naturligvis en fysisk og psykisk prø-velse langt ud over det sædvanlige. Men sam-tidig er det dybt fascinerende, ikke mindst pågrund af midnatssolen.

Før start studerer vi nøje de udleverede land-kort: Ekspeditionsetapen begynder ved base-camp, løber nordpå op til Tinit-gletscheren ogderfra i sydøstlig retning mod den nedlagtebygd Qernertevartivit. Derfra går ruten direktemod Polhemsfjeld, som vi besteg på førsteda-gen. Vi skal dog ikke på toppen igen, menudenom.

For at undgå at holdene ligger sig i hælene afhinanden på sidste etape, sendes hvert holdaf sted med 10 minutters interval. Uret star-tes i det øjeblik, det enkelte hold sætter igang. Rækkefølgen, holdene sendes af sted i,kan jeg ikke gennemskue. Jeg er for fokuseretpå kortlæsning og programmering af voresGPS. Men jeg noterer mig, at vi skal starte 40minutter før franskmændene. Det betyder, at

vi ”bare” skal i mål før lex Moulineaux. Kryd-ser vi mållinien samtidigt, vil vi stadig slutte 3minutter før dem sammenlagt. Men alt det erteori. Der er endnu lang vej hjem.

Vi får en god start og har det foranliggendeTeam Pharma Nord i sigte flere gange. Klok-ken cirka 19 om aftenen bliver vi passeret afenglænderne. Det sker kort før Tinit-gletsche-ren, men dem havde vi egentlig ventet længefør. Det tegner fortsat godt. Ved midnat har vifor længst passeret gletscheren og tilbagelagten flere timer lang, udmattende rute blandtklipper og store sten i et langt fjordsystem.Ved fjorudmundingen ligger et checkpoint,hvor vi får serveret kogte nudler. Aldrig harnuddelsuppe smagt så godt! Lige før vi går ikanoen, kommer løbsleder Hans ChristianFlorian med en opfordring, der giver os for-nemmelsen af, at vi er på vej mod noget stort.”Meld jer til et løb i New Zealand, og vis, atet østgrønlandsk hold kan sparke røv der-nede!”, udtrykker han.Vi padler, går i land, og da nat bliver til mor-gen, har vi atter gletscheris under løbeskoene.Vi er dødtrætte nu. For første gang i løbet, måvi holde øje med hinanden, så der ikke bliverholdt pauser. Nu gælder det om ikke at gå iselvsving. Vi har været ude i 19 timer i træk.Det kan mærkes i hele kroppen. Tankerne fa-rer rundt i hovedet. Vinderne må være i mål,tænker vi. Men vi mangler stadig to

checkpoints. Dem finder vi efter møjsommeligbestigning af den sidste gletscher og nedstig-ning på den anden side, hvor vi kan se Tasii-laq i det fjerne. De sidste fire kilometer skalder padles. Vi lægger de sidste kræfter i.Landgangen foregår i roligt tempo. Fransk-mændene har vi intet set til, siden vi forloddem på sandstranden den foregående dag.

22 timer og 39 minutter efter vi startede frabasecamp, krydser vi mållinien. Sammenlagtbruger vi 47 timer på ATC 2006. Vi er stolteog glade. Kun træthed forhindrer os i at hævearmene over hovedet. Men vi omfavner oglykønsker hinanden. Tilskuerne ved målområ-det kommer med rosende ord, som vi ikkeglemmer. Ikke på noget tidspunkt.Justus, ”oliesheiken”, lykønsker mig med etfast håndtryk. Jeg har ikke overskud til atminde ham om hans morsomhed fire måne-der tidligere. Men hvad gør det? Det har væ-ret et løb, hvor der kun har været vindere.

Resultatet af ATC 2006:

1. Eastgreenland.com (UK): . . .37:00:07

2. Pharma Nord (DK): . . . . . . . .42:13:41

3. Neriusaaq / Thomas Kristensen (GL): . . . .46:53:26

4. WCup Issy les Moulineaux (FR): . . . . . . . . . .51:12:05

5. Team Intersport (IS): . . . . . . .55:03:52

6. Arctic Ladies (GL): . . . . . . . . .61:44:18

7. Feed the Machine (USA): . . . .72:44:25

8. Pihl A/S (DK): . . . . . . . . . . . . .59:34:22 (kortere rute, udenfor konkurrencen)

Team Neriusaaq/Th. Kristensen når i mål som nr. 3. Fra venstre forrest, Allan Pertti Frandsen, PeterNûko, bagerst t.v. Klaus Geisler og Per Rasmussen.

Flere oplysninger om Arctic TeamChallenge:

E-mail: [email protected]: www.atc.gl


De seneste år er teletrafikken til og fra Grøn-land fordoblet hvert år. Denne udvikling erhovedsageligt drevet af stigende anvendelseaf bredbånds adgang til Internettet der efter-hånden er tilgængeligt for rigtigt mange kun-der i Grønland. TELE tilpasser hele tiden ka-paciteten til efterspørgslen, dels ved at ud-bygge og modernisere radiokæden og delsved at optimere satellittransmission til og fraGrønland. Til trods for at der også i øjeblikketpågår implementering af ny teknologi der for-bedrer udnyttelsen af de lejede satellitter erdet uomgængeligt at Grønland på et tids-punkt i en ikke særlig fjern fremtid må findeen kraftig udvidelsesmulighed af transmis-sionskapaciteten til Grønland.

Motorvej under vandetEn god løsning for Grønland er at etablere etsøkabel fra Nuuk til enten Nordamerika ellertil Europa. Et søkabel er et kraftigt armeret fi-berkabel der graves, eller spules ned i hav-bunden på vanddybder under 1000 meter og

ligger åbent på havbunden på større dybder.Et søkabel vil give Grønland en motorvej tilteletrafik der kan bære trafikstigningen denæste 25 år. Et søkabel vil også åbne mulig-hed for nye tjenester der kræver tidstro for-bindelse uden den uundgåelige forsinkelseder er gennem satellittens lange transmis-sionsvej 36.000 km ud i verdensrummet ogtilbage til jorden. Nye tjenester der vil virkebedre med et søkabel er telefoni, interaktive spil og video. For erhvervslivet vil der opstånye muligheder for samarbejde om sourcingaf dataservices uden for Grønland. En yderli-gere gevinst vil være at Grønland får to vejetil oversøisk trafik nemlig både Satellit og sø-kabel og vi bliver derfor mindre sårbare vedtekniske nedbrud.

TELE er i øjeblikket i gang med en skrive-bordsundersøgelse af anlægsmuligheder ogomkostninger ved etablering af et søkabel.Når beslutningsgrundlaget er til stede er næ-ste skridt at lave en undersøgelse af havbun-

den på hele strækningen. Denne undersø-gelse tager en hel sommer for et specialskibmed undersøisk marineudstyr til undersøgelseog opmåling. Når denne undersøgelse er af-sluttet og analyseret kan det egentlige an-lægsarbejde med nedlægning af et søkabelbegynde. Alt i alt er der tale om et meget om-fattende og investeringstungt projekt der vilfå stor betydning for Grønland.

Jørn Jespersen tiltrådte som teknisk direktør for TELE´s Tekniske Division 1. juli 2005.

Jørn har en omfattende faglig og ledel-sesmæssig indsigt i telekommunika-tionsbranchen efter mange års arbejdefor bl.a. TDC, T-Mobile, Mobilix/Orange/Telia m.v.Jørn's mange spændende opgaver iTTD spænder fra færdiggørelse af or-ganisationsarbejde til gennemførelse afmange udfordrende strategiske opga-ver.

Jørn Jespersen er 49 år, gift og har tobørn. I sin fritid er han bl.a. optaget afcykling/road-racing og sejlsport.

Motorvej under vandetMotorvej under vandet

Af Jørn Jespersen

Hele december månedpå ALT BenQ•SiemensGå på opdagelse i dit lokale TELE-POST Center


BenQE 61

BenQEL 71

BenQM 81


BenQAF 51

BenQCF 110

BenQS81


Har du overvejet at bruge reklamer til atkomme i kontakt med dine kunder?

Adresseløse Forsendelser er reklamer, brochu-rer, tilbudsaviser, cirkulærer og lignende.Fordelene er mange. Du kommunikerer di-rekte med din målgruppe med et målrettet ogrelevant budskab.

Skabe opmærksomhedAdresseløse forsendelser er gode til at skabeopmærksomhed hos modtageren, fordi de lig-ger i postkassen og omdeles sammen medden øvrige post som f.eks. personlige breve.

Mediet er ideelt til at formidle kompliceredebudskaber, fordi modtageren kan gemme for-sendelserne, fordybe sig, dele med andre, nårdet er relevant, eller der er tid i dagligdagen.Det er ikke tid eller spalteplads, der bestem-mer prisen på mediet - og det betyder, at duhar masser af plads og lejlighed til at udfoldedit budskab - uden at tænke på dyre spalte-millimeter som i en annonce eller dyre sekun-der i TV.

POST gør det nemt for digDet er nemt for dig at få dine reklamer rundt ihele Grønland. Du indleverer dem blot på dit

lokale posthus, så sørger vi for resten.Vi tilbyder høj kvalitet og sikkerhed for, at dinreklame kommer frem til modtageren. Vi hjæl-per dig også gerne, hvis du har brug for råd,inspiration og information omkring adresse-løse forsendelser.

Hvis du ønsker mere information, så ring påtelefon: 34 18 35 eller [email protected]

Omdeling af reklamer og brochurer

Santa Claus ofGreenlandTELE-POST´s lille datterselskab SantaClaus of Greenland blev endeligt lukket ioktober i år. Baggrunden for denne be-slutning skal ses i lyset af, at Santa Clausof Greenland blev taget af finansloven i2002. Her forsvandt det aftalte økonomi-ske grundlag for driften af Santa Claus ofGreenland. Det besluttedes derfor i2002, at datterselskabet skulle få en tre-årig periode til at finde et nyt forret-ningsgrundlag for selskabet. Efter igen-nem tre år at have forsøgt at samle inter-essenter, må man konstatere, at detteikke er lykkedes med den triste konse-kvens, at selskabet endeligt lukkes.Julemanden i Grønland har været organi-seret på mange forskellige måder overårene. Det lille selskab Santa Claus ofGreenland er nu lukket, men Julemandeni Grønland vil fortsat eksistere, som hanhar gjort det i folks bevidsthed siden1934, hvor Walt Disney med tegnefilmen”Santa´s Workshop” knyttede Grønlandog Julemanden sammen.

Indleveringsfrister for julepost med FLY fra

Grønland til Danmark

By/Bygd Breve Pakker3900 Nuuk 18. december 18. december3905 Nuussuaq 18. december 18. december3910 Kangerlussuaq 18. december 18. december3911 Sisimiut 18. december 18. december3912 Maniitsoq 18. december 18. december3913 Tasiilaq 12. december 12. december3915 Kulusuk 12. december 12. december3919 Alluitsup Paa 18. december 18. december3920 Qaqortoq 18. december 18. december3921 Narsaq 18. december 18. december3922 Nanortalik 18. december 18. december3923 Narsarsuaq 19. december 19. december3930 Kangillinnguit 18. december 18. december3940 Paamiut 18. december 18. december3950 Aasiaat 18. december 18. december3951 Qasigiannguit 13. december 13. december3952 Ilulissat 18. december 18. december3953 Qeqertarsuaq 13. december 13. december3955 Kangaatsiaq 11. december 11. december3961 Uummannaq 13. december 13. december3962 Upernavik 15. december 15. december3964 Qaarsut 13. december 13. december3970 Pituffik 12. december 12. december3971 Qaanaaq 12. december 12. december3980 Ittoqqortoormiit 12. december 12. december3985 Nerlerit Inaat 12. december 12. december


“Rekommanderet” udgårPr. 2. januar 2007 udgår tillægsydelsen “Re-kommanderet” på pakker internt i Grønland.Brug af denne tillægsydelse på pakker internti Grønland er faldet markant de seneste år.

Hvis udviklingen fortsætter - og der er intetder tyder på, at den ikke vil gøre det - vil re-kommanderede pakker komme ned på under

180 stk. i 2006. POST Greenland har derforvalgt at udfase rekommandationstillægget påpakker.Kunder, der plejer at sende rekommanderedepakker og som stadig har behov for at for-sikre deres pakker højere end almindeligepakker, kan i stedet vælge at sende dennetype pakker som værdipakker.

Info fra POST

Den 15. januar 2007 får POST Greenland nye priser. Du kan allerede nuhente den nye prisfolder påwww.post.gl

Ny aftale med FedEx POST Greenland er glad og stolt over atkunne fortælle, at vi har indgået aftale medFedEx pr. den 30. maj 2006.Pt. dækker aftalen kun for FedEx forsendel-ser fra Danmark og øvrige udland til Grøn-land. Dvs. at du ikke kan sende FedEx for-sendelser fra Grønland. FedEx forsendel-serne sendes som almindelige pakker - dehar ikke prioritet som kurerforsendelser. Fe-dEx forsendelser kan naturligvis også tracespå vores hjemmeside www.post.gl .Du taster den 12-cifrede stregkode fra Fe-dEx's Air Waybill og trykker søg, så får du

oplyst, hvornår pakken er sendt fra Dan-mark til Grønland, samt hvornår den er an-kommet til modtagerbyen. Er det en FedExforsendelse fra udlandet, og du skal vide,hvornår den er indleveret i det pågældendeland, skal du ind på www.fedex.dk for atfå de supplerende oplysninger.Du kan dog endnu ikke se udleveringsscanog elektronisk underskrift på vores hjem-meside for FedEx forsendelser, men vi ar-bejder på at få dette lanceret primo 2007.POST Greenland ser frem til samarbejdetmed FedEx, og vi håber, at både nye oggamle kunder får glæde af denne aftale.

Nyt postnummer til Igaliku

Den 1. november 2006 fik bygden Iga-liku, som hidtil har hørt under 3921 Nar-saq, nyt postnummer. Bygden flyttes til3920 Qaqortoq

Ændringen skyldes den nye trafikstruk-tur, der gør det svært at dirigere post tilIgaliku via Narsaq. Alle skibe og alt heli-kopterbeflyvning udgår i dag primært viaQaqortoq.

POST Greenland vil opfordre til, at detnye postnummer, Igaliku 3920 Qaqor-toq, tages i brug af alle borgere og virk-somheder i Grønland, da posten så vilkomme modtageren hurtigere i hænde.

Send pakkerop til 50 kg med

POST Greenland

Dine pakker er vores 1. prioritet


Sommeren lod vente på sig den dag i juni, davi tog af sted fra Ammassalik. Vi vidste ikkerigtig hvad der ventede os, andet end megetis. Nogle af vores venner havde fra Danmarks-flyveren set, at hele havet langs Grønlandsøstkyst var hvidt af is. De stak lidt til os ogspurgte, om vi virkelig ville rejse fra Ammassa-lik til Sydgrønland i kajak. Planen var at se ogopleve østkysten på samme måde som for treår siden, da vi sammen roede og vandrede fraQaqortoq til Maniitsoq på Vestkysten. Vi pak-kede vores udstyr og proviant til 50 dage i vo-res robuste kajakker, Iggu og Mary, og sattekursen mod nye horisonter i syd.

Isvandring og tæt tågeNogle dage kunne vi komme lidt i tvivl omhvorvidt det var kajaktur eller isvandring vihavde begivet os ud på. De første tre ugerslæbte vi vores fuldt lastede kajakker på isen.Det var meget anstrengende, da vi vandredeskiftevis i pakis med tykt snelag, og i råddenvinteris, hvor vi mange gange faldt igennem,fordi isen var så tynd.Mange situationer krævede al vores koncen-tration. Tit kom tågen og begravede os i white

PÅ SOMMERFERIE Hans Ulrik Skifte og Nick Nielsen har været på kajaktur fra Ammassalik til

Kap Farvel. Her kommer et rejseudrag af deres spændende ekspedition

Lige pludselig dukkede en stor isbjørnop meget tæt på os,så vi alle tre stirrede intenst på hinanden,og bjørnen flygtede iretning mod kajakkerne

Rekognosering. At komme op på toppen af en lille bakke giver et godt overblik over defaktiske forhold. Noget, som er vigtigt, når man sejler videre.

G R Ø N L A N D R U N D T I E T A P E R


out, så vi skulle sejle og gå gennem mangeforhindringer med en sigtbarhed på få meter.Nogen gange havnede vi i områder med me-get stærk strøm, hvor mange isfjelde medstor fart sejlede i tilfældige retninger, stødtesammen eller rullede rundt.Vores tur gik langsomt og stod ikke mål medvores anstrengelser. Vi blev meget glade, da vihørte at vi snart kunne ro længere distancer istedet for al den vandring. Vores ven på fast-landet som vi havde forbindelse med via sa-tellittelefon, havde altid de nyeste ismeldin-ger, og de nyeste satellitbilleder af østkystenhentet ned til os via Internettet. Vi fortsattemed fornyede kræfter vores færd sydover.

Møde med en isbjørnHvis man skal beskrive Østgrønland kort be-står det af storis, nøgne klipper og sne. Derer mange fjorde med stejle sider, smalle ogbrede. Det tager timer at krydse en stor fjord.Det ville ikke være særligt sjovt at blive fan-get i en kraftig fjordvind, så vi var konstantpå vagt overfor selv de mindste vejrforandrin-ger. Det var især efter vores første møde medden kraftige faldvind, Piteraq, at vi for alvorblev påmindet om forsigtigheden i at rejse. Vikom i vanskelligheder i bølgerne, og måttesøge land og slå telt under vindens raseri. Detskærpede vores sanser, for det krævede over-blik at rejse med sikkerheden på plads.Men efterhånden som vi bevægede os syd-over blev landet mere og mere frodigt. I fjor-dene var der utrolig smukt og indbydende.Der var mange sødyr og nysgerrige hvalrosser– de bekymrede os lidt, for de er store og kannemt vælte en kajak, hvis de får lyst til det.Så mødte vi selve kongen af Arktis. Efter enhård dag ankom vi til en ø for at slå lejr. Førstville vi lige strække benene ved at gå op tilhøjden og rekognosere næste dags rute. Ligepludselig dukkede en stor isbjørn op meget

tæt på os, så vi alle tre stirrede intenst påhinanden, og bjørnen flygtede i retning modkajakkerne. Med det samme klargjorde vi rif-len og forfulgte bjørnen med alle kræfter,men heldigvis løb den forbi kajakkerne ogsvømmede mod isen.

Alene på Grønlands ØstkystDet var mærkeligt og fascinerende at tænkepå, at vi var de to eneste mennesker på denstrækning fra Ammassalik til Kap Farvel ... Vikunne se mange gamle tørvehytter, når viskulle telte eller bare holde pauser.Der går et historisk vingesus igennem een,når man tænker på at engang levede dermennesker her. Og at man kunne møde demennesker, når man var på rejse.Det kan man ikke mere. Vi vidste, at der ikke

ville komme andre fartøjer til os på den års-tid.Hundeslæder ville ikke komme ret langt pågrund af åbne vandområder, skibe ville hellerikke på grund af de voldsomme koncentratio-ner af storis.

Back to civilisationEfter næsten 2 måneders kajakrejse langsGrønlands Østkyst nåede vi endelig det langeog smalle Prins Christian Sund. Vi var megetglade og glædede os til at se Vestgrønland,så kajakkerne fik en ekstra tørn og vi roedetil. Vi nåede bygden Aappilattoq om afte-nen,og blev til vores glædelige overraskelsemodtaget med salutskud og hjertelig vel-komst af bygdens befolkning. En spændende2 måneders sommerferie var slut.

Et majestætisk billede.

MED IGGU OG MARY


Har du opsat din mobiltelefon til at sendeMMS?

Hvis ikke, så læs videre og så kan du også snartsende MMSer:

Gå først – og en gang for alle - ind påwww.tele.gl for at opsætte din mobiltelefon.Det er nemt. Du skal blot vide hvilket mærkeog model du har, og så følger du ellers vejled-ningen.

Er det nu også så vigtigt, at gaverne bliverpakket flot og kunstfærdigt ind? Ja, det erdet. En smukt eller sjovt indpakket gave for-tæller modtageren, at der er brugt tid på atgøre gaven festlig og personlig. Det tagernemlig tid at pakker gaver rigtigt flot ind.Det behøver ikke at være nogen dyr fornø-jelse at pakker gaver ind, man kan f.eks. be-nytte brunt indpakningspapir eller avispapir.Synes du, at det lyder kedeligt? Det behøverdet bestemt ikke være!

Fra laksegl til avispapirBrunt indpakningspapir: Gaver kan nemt pak-kes ind i brunt indpakningspapir. Den kraftigematte kvalitet er den bedste. For at give pak-ken det "pift", der skal til, for at det ikke vir-ker for kedeligt, binder du almindeligt bruntsejlgarn omkring den og "lakker" enderne til

med rødt laksegl. Et laksegl kan købes imange legetøjsforretninger, eller du kan“google” det på Internettet og finde ligenetop dén forhandler du synes om.

Avispapir: Du kan lave gaver med avispapirsom indpakningsmaterialer. Avispapir kanvirker en smule mat og kedeligt, men så kanman give det lidt klar lak. Du får det allerbed-ste resultat, hvis du bruger en avisside medsmå annoncer, hvor sort er den eneste farve.

Hvis du så binder sorte og/eller hvide båndomkring pakken, så har du en elegant oghjemmegjort gaveindpakning.

Julegave indpakning– også en måde at kommunikere på

Sæt kulørpå hverdagen med MMS

POST har et stort udvalg af emballage,så du nemt og sikkert kan sende dinepakker.På TELE-POST Centret eller via voreshjemmeside www.post.gl har vi en langrække produkter, som du kan købe somfx kuverter, boblekuverter og papæskeri flere forskellige størrelser.Når du bruger den emballage, der ergodkendt af POST kan du sende dinepakker på forsvarlig vis, og samtidigt erdin pakke dækket af POSTs erstatnings-ansvar.Hvis du er i tvivl om, hvordan du skalemballere en forsendelse, så henvenddig på TELE-POST Centeret, vi vil megetgerne hjælpe dig.


GPRS er frihed til at holde sig informeret og ikontakt med omverdenen uden at være bun-det til et bestemt sted. Man kan læse de siderpå Internettet, som er tilpasset mobiltelefo-ner. Eksempelvis et væld af nyheder, sports-informationer og den seneste vejrudsigt.

GPRS er kort sagt for alle, som gerne vil haveinformation til rådighed, når og hvor det pas-ser dem.

Hvem vandt??!Nu behøver du aldrig at undvære dine sportsnyheder

Nu kan vore kunder trace direkte påDHL's 10-cifrede stregkode påwww.post.gl

Man kan nu trace DHL-forsendelser på POSTGreenlands hjemmeside www.post.gl vedblot at taste den 10-cifrede stregkode fraDHL's Airway Bill.Der skal IKKE mere sættes et "E" foran, ogder skal heller IKKE mere sættes "DK" eller"GL" bagved stregkoden.

Ændringen er trådt i kraft den 1. juni - mender kan dog være enkelte smuttere fra op-startsperioden, hvor der eksempelvis erscannet den 10-cifrede stregkode ud af Kø-benhavn, mens der i den grønlandske by ersat "E" foran stregkoden og "DK/GL" bag-ved.

Så skal man trace forsendelser fra juni må-ned, anbefales det, at man forsøger sig medbåde den nye og den gamle metode.

Den nye vejledning er lagt på www.post.gl– så trykker man på ? i funktionen "Findpakken" på forsiden af vores hjemmeside,står der nu, at det er den 10-cifrede streg-kode, der skal tastes for DHL-forsendelser.

POST Greenland håber, at denne ændring vilgøre det lettere for vore kunder at traceDHL-forsendelser på vores hjemmeside.

Nu lancerer POST Greenland en ekstra servicetil dig, nemlig “udleveringsscan” og “elektro-nisk underskrift” på vores hjemmesidewww.post.gl Det vil sige, at du for fremtiden på voreshjemmeside kan se, hvornår pakken er blevetudleveret, og hvem der har skrevet under formodtagelsen. Du skal blot taste den pågæl-dende stregkode i funktionen "Find pakken"

på forside af www.post.gl, så kan du se alleregistrerede data om den pågældende pakkeAlle vores TELE-POST Centre har fået syste-met installeret, så når du skal hente pakkereller registrerede brevforsendelser, kommerdet til at foregå på den måde, at salgsassi-stenten scanner stregkoden på forsendelsen,og du skriver under direkte på selve håndter-minalen med en særlig pen.

Du skal krydse af om du vil tillade at din un-derskrift vises på hjemmesiden.På www.post.gl er Track & Trace også blevetforbedret, så du nu kan se den valgte befor-dring, pakkens vægt, dimensioner, tillæg ogoprindelsesland. Hvis der er returpakke visesogså returårsagen.

Udleveringscan POST introducerer udleveringsscan og elektronisk underskrift

Det er let at installere GPRS på mobiltelefonen.Bliv guidet trin-for-trin på www.tele.gleller få vejledning i TELE-POST Centrene.

http://www.sejesild.dkMest for piger men også lidt for drenge. Online gavebutik med alt i gadgets,livsstil-ting, skøre dimser, edderkoppefangere, ”Toilet-Nanny” og ”HendesVærktøjskasse”.

http://www.julenshule.dk/En hjemmeside med alt godt til julen, clipart, opskrifter, hvordan man siger”Glædelig Jul” på forskellige sprog m.m.

http://www.jul-for-alle.dk/Flot og funktionel hjemmeside med masser af julesjov, børneside og megetmere.

http://www.julidannevang.dkGod og informativ julehjemmeside med alt om Julen. Lige fra traditioner, ad-ventskranse, historien om Santa Lucia, kravlenisser, sange og salmer, tips ogideer til julen m.m.

http://www.juleelsker.dk/På denne hjemmeside finder du bl.a. juleskrifter, animationer, og du kanstøtte en god sag, så andre også kan få en god jul.

http://www.julelege.dk/Online spil mens vi venter på Juleaften ...

http://www.timiansbutik.dkFind flotte og unikke smykker og forkæl dem, du holder af. Der er også flottelysestager og meget, meget andet ...

http://www.rosalinde.dkOnline gaveshop med smart og moderne brugskunst til overkommelige pri-ser.

http://www.nivi.glHer finder du alt inden for jul, smykker, blomster, lys, servietter, møbler ogmeget mere ...

http://www.gadgets.dkDer er ikke det, der ikke findes af gaveartikler og mærkelige ting og dimserpå denne hjemmeside ... F.eks bliver flittige brugere af pc’er ofte bedt om at“press any key”, men den findes jo ikke på tastaturet? Hos Gadgets.dk kandu finde den ...

http://www.guleroden.dkGulerodens hjemmeside er en god side, hvor du kan sortere dine gaveønskerefter beløb og art. Hjemmesiden er e-mærket, hvilket betyder, at den er me-get forbrugervenlig.

Links

Hvis du er meget bange for edderkopper, er det måske en ide at købe enedderkoppefanger. Med et snuptag kan du fange de uønskede dyr, og dethele klares i god afstand ved hjælp af en lang gribestang, så du aldrig be-høver at komme alt for tæt på insekterne.

www.sejesild.dk

inspiration til december

Sudoku toiletpapir til hjernevridning idet lille rum.

Any-tasten.www.gadgets.dk


MMS’er er en form for SMS’er – bare med bil-leder. De er sjove at bruge til hverdag og fest,men de kan også bruges til en slags postkort,hvor man kan sende hinanden hilsner fra fe-rien. TELE-POST viser den nemme vej tilMMSerne.

I dag kan de fleste mobiltelefoner sende ogmodtage MMSer, men først skal telefonensættes op til det. Det er meget nemt, og føl-ger du vejledningen på side 16, er du godt påvej til at sende din første MMS.

Gode reglerMMSer kan bruges til mange gode ting, menogså til noget skidt. Vi vil her give nogle goderåd til brugen af MMS, så du ikke ubevidstkommer til at mobbe med din mobiltelefon,selvom du kun mente det for sjov.

• Tag aldrig billeder med skjult kamera• Husk altid at få en tilladelse fra den person,

du fotograferer, før du tager et billede• Overhold det, hvis en person siger nej til at

du må tage et billede. Kommer du til at

knipse alligevel, så slet billedet med detsamme

• Send kun billeder, du selv vil bryde dig omat modtage

• Tænk en ekstra gang, når du tager et bil-lede. Når først billedet er sendt er der ingenfortrydelsesret

• Sjove billeder er kun sjove, hvis den foto-graferede person også synes, at det er sjovt.

Kilde: Børns Vilkår

Send postkort fra din mobil


– VÆLG ÅRETS GRØNLANDSKE FR IMÆRKE 2006I løbet af 2006 har POST Greenland udgivet i alt18 meget smukke frimærker. Som altid viser fri-mærkerne mange forskellige aspekter af grøn-landsk kultur og natur, historie og samfund: 100år moderne fåreavl, Galathea 3, videnskab ogmytologi, spiselige svampe og meget mere.

Nu kan du vælge din favorit – deltag i valget afårets grønlandske frimærke! Blandt alle delta-gere trækker vi lod om hovedpræmien på10.000 kroner kontant. Klip denne side ud ogindsend den til POST Greenland Filatelia på ne-denstående adresse. Din stemme skal være

modtaget senest den 1. marts 2007.Bemærk også vores gode tilbud om at blivesamler på grønlandske frimærker – som abon-nent på årsmapper fra POST Greenland.

Jeg vil gerne stemme på årets grønlandske frimærke.

Mit valg: G-Nr.

Jeg ønsker at bestille POST Greenlands fri-mærke-årsmappe 2006 med alle frimærker ogminiark udgivet i 2006. Mappen koster DKK270,50 og leveres med et indbetalingskort.

Jeg ønsker at oprette et abonnement på års-mapper fra POST Greenland fra og med år2006. Prisen på årsmappen varierer, afhængigtaf antal og valør på frimærkerne. Årsmappen2006 koster DKK 270,50. Jeg modtager års-mappen sammen med et indbetalingskort. Jegkan til enhver tid opsige mit abonnement. Somtak modtager jeg gratis bogen "Frimærkernefortæller om Grønland".

Navn:

Adresse:

Postnr: By:

Tlf. nr.:

Underskrift:

OBS: KUN ÉN STEMME PR. PERSON. Medarbejdere i TELE-POST er velkomne til at deltagei afstemningen, men kan ikke være med i lodtrækningen.

Klip kuponen ud og send den til:

POST Greenland FilatliaPostboks 121 • 3913 Tasiilaq

G-nr. 358 G-nr. 364

G-nr. 362 G-nr. 363

G-nr. 365 G-nr. 366

G-nr. 367

VIND

G-nr. 376

G-nr. 375

G-nr. 368 G-nr. 369

G-nr. 370 G-nr. 371

G-nr. 361 G-nr. 359

G-nr. 372 G-nr. 360G-nr. 373

Documents

Online nr. 3, 2006