E T M A G A S I N O M KO M M U N I K AT I O N I H V E R D A G E N 10. ÅRGANG • NR. 2 • 2009

... alt sammen i dette Online ...

Få dine daglige nyheder helt frisk fra tryk s. 3

Mobiler! Dem taler man da ikke i? s. 5

Den sidste latter er ikke født endnu s. 10

� Online nr. � • �009

Kæ

re Læ

ser

HusstanDsOMDelt blaD i GrønlanDudgiver: TELE Greenland A/S, Postboks 1002, 3900 Nuuk, Tlf.: 34 12 55, e-mail: marketing@tele.gl Hjemmeside: www.tele.gl • www.post.gl • www.stamps.gl redaktion: Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør), Dorit Olsen (redaktør), Malînánguaq M. Mølgaard, Malene Guldager Thygesen, Maria Toft & Mai-Britt Ejby Villadsen. Fotos: TELE-POST, Image Essence Library, Deluxus Studio, m.fl. Grafisk produktion: Malene Guldager Thygesen, TELE-POST. tryk: Naqitat A/S. annoncer: Annoncer er gældende fra 3. august 2009 til 30. november 2009 eller så længe lager haves. Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencer. Forbehold for leveringssituation, trykfejl og prisændringer tages. Forsidefoto: Robert Holmene • issn: 1600-9215

TMA

0905

03 m

gt

POST Greenland gennemgår som andre postvæsener i hele verden store forandringer. Indtjeningen fra de traditionelle kerneforretningsområder falder hurtigt bl.a. pga. hård konkurrence fra elektronisk kommunikation og internettet.

Effektiv drift og hård økonomisk styring har indtil nu sikret en forsvarlig økonomisk udvikling i POST, men det er en stor udfordring at leve op til kundernes forventnin-ger om samme serviceniveau og priser, som da brevmængderne og omsætningen var meget større end i dag. Pga. den geografiske spredning i kundegrundlaget kan POST ikke – som andre større postvæsener har gjort – spare store omkostninger ved at lukke posthuse. Man kan jo ikke lige bede kunden tage til en anden by på kysten for at poste sit brev.

Helt ny teknologi giver dog POST en hjælpende hånd, og i de kommende måneder skal flere nye ting afprøves – bl.a. ”post-selv-automater”, hvor kunderne – også uden for de almindelige åbningstider på TELE-POST-Centrene – kan sende breve og pakker m.v. Her kan bedre service gå hånd i hånd med muligheden for at reducere omkostningerne. Indtil videre er der tale om forsøgsopstillinger, men vi forventer, at teknologien kan udbredes til alle byer.

Besparelser er aldrig den eneste vej frem for en virksomhed, hvor indtjeningen er pres-set – der skal også udvikles nye produkter. Kriteriet er blot, at det sker på områder, hvor POST har særlig kompetence – f.eks. inden for distribution og logistik.

Læs i dette nummer af Online bl.a. om ”Print on Demand” af aviser, som netop er sådant et produkt. I stedet for at flytte aviserne dyrt til Grønland med en flyvemaskine, introducerer POST snart dagsfriske aviser, som printes lokalt og herefter omdeles til kunderne langt billigere end de luftfragtbefordrede aviser. I første omgang afprøves markedet i Nuuk.

Og nu til noget helt andet: Rensdyrsæsonen står for døren og med lidt omtanke kan sejladsen gøres så sikker, at alle kan vende trygt hjem fra jagt- og fisketure. I nødsituationer med dårligt vejr eller problemer med båden er VHF-radioen et vigtigt hjælpemiddel, som ofte afværger, at et lille uheld udvikler sig til en katastrofe. Med-bring en VHF-radio – og husk altid at lytte med på kanal 16, så du evt. også kan hjælpe andre både i nærheden.

TELEs kystradiotjeneste udfører døgnaflytning og -overvågning af nød- og kaldefrekven-ser for skibsfarten. Hvis du skulle komme i knibe, kontakter Kystradioen redningsmyn-dighederne og hjælper med at koordinere kommunikationen mellem redningsmyndighe-derne og dig.

Læs mere om Kystradioen og dine kommunikationsmuligheder på http://www.tele.gl/dk/Kystradio og se også Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, som på sin hjemmeside har vigtige og gode råd om sikker sejlads.

Det er sagt mange gange før, men kan desværre ikke gentages ofte nok: Brug din sunde fornuft og sejl sikkert! God tur!

Med venlig hilsen

Brian Buus Pedersen,adm. direktør

i stedet for at flytte aviserne

dyrt til Grønland med en flyvemaskine, introducerer POst snart dagsfriske aviser, som printes lokalt og herefter omdeles til kunderne langt billigere end de luftfragtbefordrede aviser

En lørdag morgen med friskbrygget kaffe, lune rundstykker og helt dagsfriske nyhe-der i din morgenavis. Lyder det som noget for dig, så kan du glæde dig over, at POst erhverv nu lancerer en service, der hedder ”Print on demand” – altså udskriv efter behov.

”Print on demand” er en service, hvor vi kan printe lige præcis dén avis ud, som vore kunder ønsker. Der er altså ingen transporttider, og derfor kan vi levere aviserne så snart de er blevet frigivet,” siger erhvervschef og primus motor for projektet, Salik Hard.

I første omgang kører vi forsøget med ”Print on demand” i Nuuk. Viser dette sig at blive en succes, kan man forvente, at dette vil blive introduceret til andre byer i Grønland.

Når vi lancerer ”Print on demand”, vil det være muligt for vores kunder at tegne et avisabonnement i 3, 6 eller 12 måneder. I den periode kan man helt selv sammen-sætte sit abonnement efter egne ønsker og behov. Ønsker man for eksempel en avis mandag, en anden fredag og en helt tredje om lørdagen, kan dette sagtens lade sig gøre. Kunderne bestemmer selv hvilke aviser, de vil have på hvilke dage. Har man et specifikt ønske om en speciel udenlandsk avis, som f.eks. Daily Mirror eller International Herald Tribune, kan dette også sagtens lade sig gøre.

Aviserne bliver omdelt i postboksene, og derfor er det muligt at få helt friske aviser alle ugens dage – også lørdag og søndag. Du kan altså også få din avis på de dage, hvor du måske har mest tid til at læse den.

Vil man læse en avis, man ikke abonnerer på i forvejen, kan man også købe den dagsfriske avis i forskellige butikker rundt om i Nuuk. En avis vil koste 25 kroner, så der er altså også penge at spare ved at købe disse printede aviser. I butikkerne vil det hovedsageligt være de store danske aviser som: B.T., Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands Posten, man kan købe.

Bortset fra de ret åbenlyse fordele ved ”Print on demand”, så som dugfriske nyheder og billigere aviser, er der også en anden meget stor fordel ved denne type aviser, nemlig hensynet til miljøet. Aviserne trykkes på 100 % genbrugspapir, men der er også andre miljømæssige for-dele: ”Da aviserne ikke bliver fløjet herop, sparer vi flytransporten, hvilket medvirker til en reduktion af CO2. Samtidig udskri-ver vi kun de aviser, vi skal bruge med ”Print on demand”. Vi bruger altså ikke en masse unødigt papir” siger Salik Hard.

aviserne printes på papir, der min-der om det avispapir, vi kender. Den eneste forskel på vores printede avi-ser og på aviser fra trykkeriet er, at vores format er mindre og dermed mere brugervenligt.

Dette går dog ikke ud over læse-venligheden, idet grafikerne laver en speciel udgave af dagens avis i ”Print on demand” format. Der er altså nøjagtig det samme indhold i begge aviser.

Få dine daglige nyheder helt frisk fra tryk

TELE-POST har I samarbejde med JP/Po-litikens Hus lanceret en mobil-tilpasset internetside kaldet: MobStart. Siden giver TELE-POSTs kunder en særdeles god linkguide til det mobile internet med fuldt overblik over de mange gode internetsi-der, der findes i en version, der er tilpas-set til mobilen i dag og i fremtiden. Thomas Hvidt, Head of Mobile hos JP/Poli-tikens Hus, siger: ”Som reaktion på, at der ikke har eksi-steret en mobilside med en nogenlunde udtømmende liste over de efterhånden mange mobilsider, der findes i dag beslut-tede vi at udvikle mobilsiden: MobStart - og nu lave et samarbejde med TELE-POST, så deres brugere også kan få adgang til siden. Som det mobile internets svar på

en slags Jubii eller Yahoo er det vores mål, at MobStart skal være det samme for det mobile internet som disse anderkendte web portaler var for det traditionelle inter-net for 10 år siden.” MobStart kan være et godt sted at starte for de mobilbrugere, som ikke har prøvet at surfe på det mobile internet.

Med fokus på også at gøre MobStart siden bruger-genereret, har siden en indbygget funktion, så brugerne selv kan bidrage med links til siden og dermed bliver de flere hundrede sider, der allerede findes fra start af, hurtigt til flere.

MobstartDe bedste mobil-tilpassede internet-sider samlet på ét sted

Med Mobstart på mobilen kan du:

Få adgang til over 400 mobil-til-passede internetsider – opdelt i 40 forskellige kategorier (herun-der også iPhone sites)Finde links til Sermitsiaq, KNR og Webavisen direkte på forsi-denFølge de seneste nyheder fra TV2, Ekstra Bladet, DR, Politi-ken, Jyllands-Posten, Se&Hør, Børsen og Bold.dk m.fl.Lave hurtige søgninger i Mob-Start linkbasenSøge via Google direkte fra MobStart forsidenBruge nummer/adresse opslag via Eniro/Krak Se dagens og ugens vejrudsigt fra Asiaq og DMITilføje dine ynglings mobilsider til ”Dine Favoritter” øverst på MobStart forsidenFølge den løbende opdatering med links til nye mobilsiderSe dagens hitliste med bruger-nes mest populære mobilsiderSelv tilføje nye links, som endnu ikke findes i MobStart link basen

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

� Online nr. � • �009

http://mobil.tele.gl

� Online nr. � • �009

Mob

iler

!

skal vi i fremtidens Grønland bruge mobilen til at læse noveller, se live tv eller som betalingsmiddel i det lokale supermarked? Det gør de allerede i Japan Fortsættes på side 6

– dem taler man da ikke i?

FOTO

: PHO

TOEV

ERYW

HER

E.CO.U

K

� Online nr. � • �009

I Japan bor der mange mennesker, rigtigt mange mennesker. Nærmere bestemt 127 millioner mennesker på et areal der er 6 gange mindre end Grønland. Alene i hovedstaden Tokyo bor der 8,5 millioner mennesker.Millioner af japanere bruger hver dag mange timer på transport. Det er pri-mært i dette tidsrum, de bruger deres ”keitai”, som mobiltelefonen hedder i Japan. De japanske teleselskaber er naturligvis opmærksomme på dette, så mange webservicer er specielt designet til mobiltelefonernes lille skærm og en stigende del af medieforbruget sker gen-nem den allestedsnærværende »keitai«.

Den japanske ”keitai” har en mængde andre funktioner end dem, vi i dagens Grønland gør brug af. Højteknologi og japansk kultur har tradition for at gå ”hånd i hånd”. Dette gælder også indenfor mobiltelefoner. Der tales ligefrem om en ”keitai-kultur” i Japan – en nomadisk kultur, hvor mo-biltelefonen, og ikke den bærbare eller stationære computer, er det centrale informations- og kommunikationsmiddel. Hele Japan har 3G, 3. generations mo-bilteknologi, som er et relativt nyt mo-bilnetværk med langt højere hastighed i mobilnettet. Der arbejdes naturligvis på et 4G produkt til det globale marked.

Hvis man ikke har en 3G mobiltelefon, kan man ikke bruge den i Japan. Til gen-gæld er det muligt at leje en telefon, når gæster ankommer til Japan. Der findes blandt andet en service, hvor de, som lejer en telefon, kan ringe til et nummer og så kan personen i den anden ende via telefonens GPS, fortælle hvor de er og hjælpe dem med at finde vej. Mobilbrugere i Grønland bruger primært deres mobiler til sms og samtaler, men det er også muligt, via mobilen at downloade nyheder, film, samt sende og modtage emails. Japanernes mobilte-lefoner har en del andre funktioner, de bruger i deres hverdag.

Det sjove ved mobiler i Japan er, at folk sjældent

taler i dem. Det er uhøfligt at tale i telefon offentligt, og det er frabedt i tog.

FOTO

: KAT

HLY

NE

PARK

FOTO

: PHO

TOEV

ERYW

HER

E.CO

.UK

� Online nr. � • �009

De japanske mobiler har for eksempel ind-bygget en chip, der kan aflæse stregkoder og derigennem bruges mobilen som be-talingsmiddel. De millioner af mennesker, der hver dag tager toget til og fra arbejde, stryger blot deres mobil over en automat og får derved adgang til undergrunds-banen eller anden transport. Det samme kan de gøre med mange andre ting, der er forsynet med en stregkode. Mobiltelefo-nen er blevet en digital pengepung.

Hvis man er tvivl om, hvornår bussen ankommer, er busstoppestedet udstyret med en stregkode med direkte forbindelse til en GPS på bussen. Så kan mobilen aflæse stregkoden, og man kan følge bus-sens rute via mobilskærmen. Live tv fra de statslige gratis kanaler er også utroligt populært, når japanerne bevæger sig fra et sted til et andet. Ligesom mobilservicer bliver der produceret tv tilpasset en lille skærm. Japanerne mailer desuden rigtigt meget med deres telefoner, og halvdelen af alle e-mails bliver sendt fra mobilte-lefoner. Der er utroligt mange, der læser noveller på telefoner ’keitai shosetsu’ = mobil noveller. De mest populære keitai shosetsu udkommer sommetider som bøger. I Grønland er Facebook en meget populær social webside. Japanerne bruger ikke Facebook, men til gengæld benytter de, via deres mobiltelefon, websiden MiXi, som er den største sociale webside med knap 20 mio. brugere. MiXi adskiller sig i

øvrigt på et enkelt, meget konkret punkt fra Facebook: Man kan se, hvem der har kigget på ens profil.

Det sjove ved mobiler i Japan er, at folk sjældent taler i dem. Det er uhøfligt at tale i telefon offentligt, og det er frabedt i tog. Der høres meget sjældent en mobil ringe, fordi de fleste er sat på lydløs. Det er nemlig også uhøfligt at have en larmende telefon. Dette er formodentligt et udslag af traditionel japansk kultur, hvor man vi-ser meget hensyn til sine medmennesker.

Kronen på værket er vedhæng. De unge mennesker ses sjældent med en mobiltele-fon uden et eller andet legetøj, bamsedyr eller nøgleringe, der hænger fra telefo-nen. Mange af dem køber små pyntesæt og limer alskens smykker og diverse på telefonerne for at individualisere dem. Så mange unge gør det, at de bare ligner hinanden alligevel. Nogle har en lille tril-lefløjte i tilfælde af jordskælv, så hvis man er i en sammenstyrtet bygning, kan man hive sin telefon op ad lommen og fløjte efter hjælp.

3G eller anden superhurtig trådløs forbin-delse til Grønlands mobiltelefonbrugere ligger måske ikke så langt ude i fremtiden. TELE Greenland overvejer 3G og har set på forskellige andre trådløse produkter. Endvidere er der planer om yderligere research i Japan på området. Men indtil videre: sig keitai til din telefon.

en gennemsnits japaner bruger daglig mobilen 2- 3 timer i alt. Taler i den 2 -3 gange om ugen.Halvdelen af alle e-mails bliver sendt fra mobiltelefoner.

Moshi-moshi, betyder hallo på japansk

86,3 millioner bruger internet i Japan. Det svarer til 67,1 procent af befolkningen

Der er knap 46 millioner aktive internetforbundne pc’er i japanske hjem

i februar 2007 passerede Japan 100 millioner mobilabonnementer

53 millioner japanere går på inter-nettet fra deres mobil

links:http://metropolis.co.jp/default.asp

http://www.seekjapan.jp/japanzine.php

http://www.nttdocomo.com/services/index.html

Kilder:”Det mobile liv”. Horisont, DRTV1, 11.maj 2009.06.05

”Vores mobile fremtid”, Horisont på DR.P1

”Få japanerne uden mobil”, Viden-skab kort på DR.P1

Informant, Neil Blair Christensen, bosiddende i Japan.

”Æblet i det japanske mobil-paradis”, Martin Brynskov, Center for Digital Urban Living.

Tokyo underground. Her bruges mobilen rigtig meget til alt andet end at tale i.

FOTO

: KAT

HLY

NE

PARK

� Online nr. � • �009

Pga. overhead skal du i praksis forvente en hastighed, som er op til 15 % lavere end din abonnementshastighed. Du kan her se hvilken hastighed du bør opnå i praksis, i forhold til dit aDsl abonnement:

Download hastighed upload hastighedabonnementshastighed Forventede hastighed i praksis abonnementshastighed Forventede hastighed i praksis

aDsl basiC512 kbit/sek 435 kbit/sek 256 kbit/sek 217 kbit/sek

aDsl silVer1024 kbit/sek 870 kbit/sek 256 kbit/sek 217 kbit/sek

aDsl GOlD2048 kbit/sek 1740 kbit/sek 256 kbit/sek 217 kbit/sek

aDsl PreMiuM4096 kbit/sek 3480 kbit/sek 768 kbit/sek 652 kbit/sek

På TELEs hjemmeside kan du måle hastig-heden fra din computer til TELEs internet trafik server i Nuuk. Din hastighed påvirkes dog af forskellige ting. F.eks. mindskes din hastighed, når du sender og modtager data, af de program-mer, du har installeret på din computer, eller hvis du har flere tændte computere på internettet på samme tid. Hvis du laver en hastighedstest, så kan det resultat du får, altså ikke sidestilles

fuldt ud med den hastighed, som du har tegnet abonnement på (abonnements-hastighed). Det som hastighedstesten viser, er din abonnementshastighed minus de faktorer, som sænker hastigheden på din forbindelse. En primær faktor er overhead, som bruger op til 15 % af din hastighed.

Hvad er overhead?Overhead er et udtryk for tab ved data-

transport. Når informationer sendes over internettet, bliver informationerne delt op i pakker. Hver pakke får påklistret nogle data for at sikre, at pakken ender det rigtige sted. Det giver ekstra informatio-ner, som optager plads i datastrømmen. Derfor kommer den målte hastighed til at virke lavere end den reelle fysiske hastig-hed, fordi det simpelthen kræver ca. 1,2 megabyte plads at sende 1 megabyte data gennem forbindelsen.

Værd at vide om hastigheder på internettet

tjekliste hvis din hastighed er lavere end forventet1. OverheadHusk at op til 15% af ADSL hastigheden bliver brugt til transport af data (over-head). Overhead kan ikke undgås. 2. tilslut din computer direkte til dit aDsl modemFrakobl trådløst udstyr, routere eller andet udstyr du evt. har tilsluttet mellem din computer og dit ADSL modem og tilslut din computer direkte til dit ADSL modem med et netværkskabel.

3. Kontroller din computer for virus og spywareOpdater dit antivirus software, scan hele computeren og ret op på eventu-elle problemer. Du kan evt. hente gratis antivirus software på www.free.avg.com eller www.antivirus.comodo.com Prøv hastighedstesten igen, når du har gennemgået ovenstående punkter. 4. Prøv fra en anden computerOplever du fortsat for lav hastighed, kan du prøve at køre hastighedstesten fra en anden computer.

Løser det stadig ikke problemet, er du velkommen til at kontakte tele Kunde-Center på 808080 og fejlmelde din ADSL forbindelse.

nuuk-tokyo tur/retur

på 375 ms!

På www.speedtest.net kan du teste

hastigheden fra din computer til

en masse forskellige servere ude i

verden.

Med mobilen i udlandetMed dit GSM abonnement kan du auto-matisk bruge din mobil i udlandet. Når du gør det, bruger du andre operatørers mobilnetværk, som TELE har lavet afta-ler med. Dette kaldes roaming. De fleste er klar over, at det dog kan være en dyr fornøjelse at roame.

Roamingpriser i sig selv er dyre, de svinger fra tid til anden og fra opera-tør til operatør. Nogle steder har TELE

lavet roamingaftaler med flere forskel-lige operatører i samme land. Så hvis din mobiltelefon understøtter det, har du mulighed for selv at vælge hvilken operatør du vil bruge og dermed sikre, at du bruger den billigste.

På TELEs hjemmeside er vi i øjeblikket ved at implementere en ny webservice, der gør det muligt for dig, nemt og hur-tigt at se hvad det koster at bruge din

grønlandske mobil i udlandet. I de lande hvor TELE har aftaler med flere forskel-lige operatører, har du mulighed for at sammenligne priserne. Samme webser-vice vil blive brugt af TELEs KundeCen-ter, så du altid kan ringe til 808080 og hurtigt få oplyst priser, hvis du ikke lige har mulighed for at slå det op påwww.tele.gl.

Modtag information fra tele-POst om nye produkter, specielle tilbud og vind fede præmier…Her hos TELE-POST har vi ofte nye produkter, serviceydelser eller tilbud, som vi gerne vil dele med dig. Indsender du denne kupon til os, giver du os lov til at kontakte dig direkte, når vi har noget, som vi mener, kunne være interessant for dig.

blandt alle indsendte kuponer trækker vi lod om:

• HtC snap• En computertaske i sort læder med en stribe sælskind i et enkelt unisex design• En smart isspand i rustfrit stål og sort silikone udformet som en iglo

Tigusisussap nassiunnera akilissavaaModtageren betaler portoen

tele-POst MarkedsføringPostboks 1002+++0043+++3900 nuuk

Ja, tak. (sæt kryds)TELE-POST har lov til at sende mig information om produkter, serviceydelser og tilbud.

Vind fede præmier…Navn: Adresse:

Telefonnummer: (Bemærk venligst, at dette desværre ikke gælder for Tusasskunder)

E-mail: Underskrift:

Kuponen skal være os i hænde senest d. 28. september 2009

10 Online nr. � • �009

Der er et specielt glimt i de brune øjne og et lille smil spiller altid om læben. Han er kendt for sin skarpe streg og en humor, der i dén grad gør op med dagligdagen i Grønland, og skaber debat – på den gode måde. Han er født i 1969 og har boet i det meste af Grønland, lige fra Qaanaaq i nord til Narsaq i syd. Hans navn er Robert Holmene.

Fødslen af alle tiders genistregDa Robert i de glade halvfemsere gik på Niuernermik Ilinniarfik, begyndte hans hjerne at krølle. Det startede som små interne tegninger på papir, ham og ven-

nerne imellem. Figuren Buuarsikkut var født – men var endnu kun et bette spæd-barn. De små tegninger blev starten på en uventet karriere, der kom til at rulle som en lavine for et hungrende publikum, der stadigt er blevet større og større. I dag har figuren Buuarsikkut også sin egen fanside

på det sociale netværk Facebook.Når Robert fik en idé til en ny lille tegning, fandt den hurtigt vej til diverse læsere. Til deres store morskab. For Robert ramte plet, og han havde en pointe. Det foregik dengang via telefaxen. Internettet havde dengang endnu ikke fundet vej til Grøn-

Den sidste latter– er ikke født endnu

Man kan lære meget af den måde folk hernede behandler naturen på”, siger robert stille – ”heroppe oplever vi hele tiden, at der flyder med affald, vi ser det når vi er på jagt, eller når vi bare er på tur

11 Online nr. � • �009

land. Dog skulle der vise sig at gå nogle år, inden Robert for alvor sprang ud med Buuarsikkut. Det var i år 2001 efter opfordring fra hans daværende arbejdsplads Air Greenland. Robert sendte en stribe til Nuuk Ugeavis og siden har Buuarsikkut været fast stribe i Nuuks populære ugeavis. Sideløbende med Nuuk Ugeavis er Buuarsikkut også fast stribe i Sermitsiaq og i vores egen TP Online. Der er udgivet 2 hæfter med Buuarsikkut, og en tredje er på vej.

robert på hovedet (og lidt grødris)I februar 2009 fik Robert alle tiders chance. Et telefonopkald skulle vise sig at ændre Roberts livsanskuelse for altid. Hans ven John inviterede Robert med på en tur til Antarktis. ”Om han ville? Ja, for filen da”! ”Godt”, sagde John. ”Vi rejser om 10 dage” ... Den nat sov Robert ikke, i stedet surfede han hjemmesider igennem for at finde ud af, og lære noget mere om Antarktis. Det blev en lang rejse for at komme ned på den anden side af jorden, og stå på hovedet. Rejsen gik over Barcelona, hvor Robert og John mistede deres bagage. Heldigvis dukkede bagagen op i Buenos Aires, hvor de tilbragte tre dage, hvoref-ter de fløj videre til verdens sydligste by Ushuaia i Argentina.

I Ushuaia påmønstrede de skibet FRAM. Turen ned til Antarktis tog 12 dage. 12 dage i luksus. Med begejstrede gæster der hev kameraer frem, hver gang der kom en hval. Naturen lignede den som de kendte herhjemme fra i Grønland. Robert og John blev smittet af medpassagerer-nes begejstring og glæde over den store natur, de besejlede.

Da de første pingviner begyndte at dukke op, var begejstringen endnu større. Disse små, strømlinede dyr lignede mini-del-finer. Selvom Robert og John i Grønland havde leget med tanken om at medbringe grødris til en god omgang pingvin-su-aasat, blev det naturligvis kun ved tan-ken. For de var alt for søde, pingvinerne, og de viste sig at skulle berøre Roberts hjerte meget dybt.

Alting foregår på hovedet dernede i Antarktis. F.eks. er man meget påpasselig med at holde naturen ren – så samtlige passagerer blev udstyret med sterilt fodtøj, de måtte ikke have smykker på og de måtte ikke nærme sig pingvinerne. De

skulle endda træde tilbage og flytte sig, hvis en pingvin fik lyst til at tage sig en travetur, hvor menneskerne gik.”Man kan lære meget af den måde folk hernede behandler naturen på”, siger Robert stille – ”heroppe oplever vi hele tiden, at der flyder med affald, vi ser det når vi er på jagt, eller når vi bare er på tur”.

Den største oplevelseDa Robert stod på hovedet – dernede i Antarktis, fik han også lejlighed til at ringe til sine sønner. ”Det var helt fantastisk”, siger han – ”tænk sig at være så langt væk fra dem, som man overhovedet kan være – og så ovenikøbet stå på hovedet, så kan man tale med sine børn og høre dem helt klart og tydeligt”.

Selvom det var skønne dage med masser af oplevelser, kom Robert dog til at savne sine kære, og han længtes mod nordligere egne.

Rejsen hjem til Grønland føltes uendelig lang. Mæt af oplevelser, der skulle fordø-jes var han utrolig lettet og glad over at være i live, da han igen betrådte Grøn-lands jord. En stor rejse rigere fyldt med oplevelser, der kan værnes og mindes om i mange år endnu.Vi her på TP Online’s redaktion har også fået fornøjelsen af Roberts oplevelser med pingvinerne. Læs striben med Buuarsik-kut på side 18 og få en griner :-) Det er nok ikke den sidste, du får, når du læser striberne med alletiders Buuarsikkut.

Pingvinens oprindelige danske navn er ”luffegås”. Luffegås var således det mest benyttede navn for arten op til 1930’erne i Danmark. Man valgte dog siden at adoptere den en-gelske betegnelse ”penguins”. For-skere mener at pingviner i løbet af tidligere udviklingsfaser har måttet opgive deres nu ikke eksisterende flyveegenskaber, til fordel for bedre færden i vandet. Denne teori bakkes op med at deres vinger med tiden har udviklet sig til luffer og fordi at de mange luftkamre der ellers er i andre fugles knogler er forsvundet.

lidt om pingvinerPingviner er en gruppe af fugle, som lever på den sydlige halvkugle. Pingviner har knæ og lår. De er skjult oppe under fjerene sammen med resten af de korte ben.

Fuldmåne over sydpolen.

Robert upside-down.

1� Online nr. � • �009

telefonbogenDen landsdækkende telefonbog for 2009/10 udkommer i løbet af juli- august måned. Alle husstande får et eksemplar, og hvis du eller din virksomhed har brug for flere telefon-bøger, er du velkommen til at komme forbi dit lokale TELE-POST Center og hente telefonbøger efter behov.Levering af telefonbøger kan også ske efter aftale med det lokale TELE-POST Center. Er dine oplysninger i tele-fonbogen forkerte, kan du meddele eventuelle ændringer til:tele service bureau, Postboks 115, 3951 Qasigiannguit. tlf.: 91 12 55. Fax 91 14 30

Du kan også nemt og hurtigt rette dem ved at gå ind på www.tele.gl under Oplysningen – de vil så komme med i næste års udgave af telefon-bogen samt den næste opdatering af Oplysningen. Oplysningen på nettet opdateres mindst en gang om ugen.

Track and Trace

Du kan finde oplysninger om alle postpakker, værdipakker, EMS/Jetpost kurérfor-sendelser, rekommanderede- og værdibreve samt DHL- og FedEx forsendelser i denne søgefunktion.

Du kan følge forsendelserne internt i Grønland, til og fra Grønland samt internt i Danmark – forsendelser fra det øvrige udland kan kun følges, fra de videresendes fra/til Danmark. Du kan også se, hvornår forsendelsen er udleveret til modtage-ren, og hvis modtageren har givet sit samtykke til, at hans/hendes underskrift må vises på POST Greenlands hjemmeside, kan du også se, hvem forsendelsen er udleveret til. Brug ”Track and Trace” på vores hjemmeside www.post.gl, og følg din pakke eller dit brev online, og følg med i hvordan den bliver transporteret til/fra Grønland – helt frem til modtageren.

POST Greenland kan spore alle pakker, værdibreve, rekommanderede breve, EMS/Jetpost, DHL og Fedex forsendelser !

Husk at melde flytning

Vedvarende flytning – få din post til tiden fra første dag på din nye adresse Meld flytning i dit lokale TELE-POST Center, eller via POST Greenlands hjemmeside www.post.gl, så sørger POST for, at din post gratis bliver omadresseret til den nye adresse i op til 6 måne-der efter flytningen. Det er vigtigt, at du selv meddeler alle relevante personer og virksomheder din nye adresse.Efter 6 måneder, vil forsendelser til dig, der stadig er adresseret til din gamle adresse, blive sendt tilbage til afsenderen. Er der ikke angivet en afsender, vil din post blive behandlet som uanbringelig, og du risikerer, at du aldrig modtager forsendelserne.

Midlertidig flytning – få din post i ferien, ved udstatione-ring eller ved kortere uddannelsesop-holdEr du væk fra din adresse i op til 6 måneder, kan du også melde midlertidig flytning på TELE-POST centeret eller via www.post.gl, og få omadresseret din post.Midlertidige flytninger under 4 uger kan ikke meldes pga. befordringsti-den for forsendelser internt i Grøn-land og fra Grønland til udlandet. I stedet kan du få udleveret efter-sendelseskonvolutter på dit lokale TELE-POST Center.Hvis du har naboer, venner eller fa-milie til at se efter din bopæl, mens du er væk, kan du så selv lave en af-tale med disse personer, om at hente posten på din bopæl, lægge breve og eventuelle aviser i eftersendelses-konvolutten og skrive din midlerti-dige adresse uden på. Eftersendel-seskonvolutten skal så blot lægges i en postkasse, så fremsender POST Greenland gratis din post for dig.Bemærk at en midlertidig adresse-ændring højst kan gælde i et halvt år.

Husk også at melde flytning til tele, hvis du vil have

dinetelefonforbindelser f

lyttet med.

13 Online nr. � • �009

TELE-POST kørte en konkurrence i vores magasin Online i 2008 med overskriften ”Kom med din idé og vind op til 5000 kr.”. Vinderne er fundet, og har fået deres præ-mier på henholdsvis 3.000 kr. og 5.000 kr. Konkurrencen gik ud på at give det bedste forslag til bedre kundebetjening.

De første 3 vindere der udkom i 2008 er Nielsine Møller fra Nuuk, der havde fore-slået nye trådløse netværk, hvor man bare skal stikke et memory card til bærbare computere. Den anden er Karline Broberg Petersen, der havde foreslået TUSASS opfyldning til 50 kr. Den tredje er Salomine Villadsen fra Nuuk, der havde foreslået, at der bliver sendt en SMS, hvis der kommer et brev eller en pakke til en modtager.

I svarbrevet til vinderen blev der gjort opmærksom på at TELE-POST i nogle år havde et tilbud, om at kunder i Nuuk kan tilmelde sig en SMS service, der primært oplyser, hvis der er driftsforsinkelser i

Nuuk. Denne service forventer man senere på året at relancere, i forbindelse med indførelse af ”ny” teknik.

TELE-POST arbejder nu også på, at kunder kan tilmelde sig en SMS service, når der befordres postpakker. Kunden vil få en SMS information, når en pakke sendes, ankommer og er klar til afhentning på et TELE-POST Center. Disse informationer vil pr. automatik blive sendt til kunden pr. SMS i forbindelse med, at pakken bliver skannet undervejs fra afsendelse til modtagelse.

De første tre vindere fik alle 3.000 kr. for deres forslag. Vinderen af hovedpræmien er Hans-Kristian Petrussen, Kangaamiut, nu bosiddende i Sisimiut. Han fik 5.000 kr. for sit forslag, der bl.a. vedrører handel via internet i samarbejde med bankernes homebanking, f.eks. ved køb af telefoner m.m. Dette vil lette arbejdet for TELE-POST og andre.

Her er billederne af vinderne Karline Bro-berg Petersen, (øverst) Salomine Villadsen (i midten) og Hans-Kristian Petrussen.

De vandt!

Snart vil mange af vores kunder få mu-lighed for at ordne en stor del af deres postale ærinder uden for TELE-POST Centrenes normale åbningstider. Vi opstil-ler nemlig fire selvbetjeningsautomater i henholdsvis Uummannaaq, Kangerlus-suaq, Narsaq og Nuuk. Automaterne kan benyttes i samme tidsrum, som byernes postboksanlæg.

Med POST-selv-automaterne vil det være muligt at sende breve og pakker – både almindelige og rekommanderede – og det vil være muligt at købe frimærker. Så med denne service, er du ikke længere nødt til at tage på TELE-POST Centeret i normal åbningstid, men kan gøre det, når det passer dig.

På automaten er der både et målebånd og en vægt. Når du skal sende et brev eller en pakke, skal du angive længe og vægt samt hvilken by, bygd eller land, din forsendelse skal til. Automaten beregner prisen ud fra dine oplysninger, og du kan købe porto, der svarer nøjagtig til det beløb. Så selvom du ikke får den kyndige vejledning, som du får på vores TELE-POST Centre, så vil det stadig være let for dig at sende breve og pakker uden hverken at over- eller underfrankere dine forsen-delser.

Du kan betale i automaterne med både Akiliut og Dankort /Visa Dankort.

Automaterne er udstyret med et display, der guider dig gennem processen skridt for skridt. Du har mulighed for at vælge tre forskellige sprog på displayet, hvilket er grønlandsk, dansk og engelsk. Dermed kan alle – også vores turister – opnå størst mulig tryghed ved at bruge vores nye POSTSELV automater.

Vi håber, at alle vores kunder vil tage godt imod vores automater. Bliver POST-selv-automaten en succes, vil vi udvide denne service til at omfatte flere byer i Grønland.

post-selv-automat

1� Online nr. � • �009

”Grønland i verdens centrum” er TELEs vision. Det hentyder selvfølgelig til, at vi i TELE vil sikre kommunikationen internt i landet, men også til og fra Grønland. Bag denne vision arbejder mange menne-sker på, at TELE lever op til og realiserer visionen. Blandt andet har vi en afdeling, hvis primære arbejdsopgave består i, at holde øje med, om alle TELEs forbindelser fungerer.

De sidder bagerst i TELEs store bygning i Nuuk. Omme bag alle de store omstillings-apparater, et væld af ledninger og med en hob af store computerskærme på væggen foran sig, sidder de hver dag og overvåger TELEs trafikmaskine. Det sker for at sikre, at din kommunikation ud i verden fungerer upåklageligt.

Afdelingen, der holder øje med alle TELEs overordnede netværksforbindelser, hedder Netovervågningsafdelingen – i daglig tale:

”NOC”. Afdelingen består af 8 mand, der hver dag – uden hensyn til helligdage – fra klokken 7.00 til 22.00 observerer, at alle TELEs tjenester kører, som de skal. NOC overvåger udelukkende TELEs udstyr, og altså ikke forbindelserne fra TELEs udstyr og ud til de enkelte kunder. Men med både Radiokæden, Bygdeforbindelserne, Satellitforbindelserne, IP-netværk, ADSL, Telefoncentralerne, Strømforsyninger og senest også Søkablet, er der også masser at holde styr på.

Ofte når NOC at fange fejl og nedbrud inden kunderne bemærker, at der er et problem. Mange gange kan fejlene endda også løses fra computerne her i Nuuk, inden vores kunder overhovedet opdager noget. ”Og dét er vores mål,” siger funktions-chefen for NOC Ole Stick. ”Vi skal løse så mange problemer, fejl og nedbrud som overhovedet muligt, inden det giver gener

for vores kunder. Jo mindre vi har at lave her i NOC, jo bedre er det for vores kun-der. Og dermed også for TELE. Vi holder øje for vores kunder,” fortsætter Ole med et smil.

Det er dog ikke altid, at fejl og nedbrud kan løses fra vores kontor i Nuuk, og så må der en tekniker ud for at rette fejlen. ”Så snart vi konstaterer, på en af de mange skærme, at en forbindelse er røget, er det første vi gør, at afdække fejlen og igangsætter fejlretning. Ofte kan tekni-kerne løse problemet hjemme fra værkste-det, men lykkes det ikke, må vi have en – eller flere - teknikere ud på stedet, så fejlen kan rettes,” siger Ole. ”Så snart vi har fået fastlagt hvilken fejl, det eventu-elt drejer sig om, laver vi en status over, hvor mange tjenester, der er berørt af det. Dernæst laver vi en fravigelsesmelding på www.tele.gl og giver KundeCenteret be-sked, så vores kunder kan blive orienteret, hvis de henvender sig. Vi mener nemlig, at det er en god service, at vores kunder kan få en ordentlig forklaring og en status på de problemer, de måtte opleve.”

Når vores kunder fejlmelder udenfor normal arbejdstid, får NOC også besked. Skulle der være en fejl, som ikke er blevet fanget af NOC, er meldinger fra KundeCen-teret en vigtig informationskilde. På den måde er der et tæt samarbejde på tværs af de to afdelinger.

Vi holder øje for dig…

et typisk site består af 2 dieselmotorer, 2 generatorer, 4 batterisæt og 4 sol-

paneler, der rent faktisk er så effektive, at de kan producere strøm udelukkende fra månelys.

TASIILAQ

Copenhagen Teleport

UPERNAVIK

PITUFFIK

QAANAAQ

AASIAAT

ILLOQQORTOORMIUT

KANGERLUSSUAQ

NUUK

QAQORTOQ

INTELSAT903

INTELSAT907

SES-Americom

SAVISSIVIK

NUUSSUAQ

UPERNAVIK KUJALLEQ

UUMMANNAQ

ILULISSATQASIGIANNGUIT

QEQERTARSUAQ

SISIMIUT

MANIITSOQ

PAAMIUTNARSAQ

NARSARSUAQ

NANORTALIK

ARSUK

ALLUITSUP PAA

KANGAATSIAQ

1� Online nr. � • �009

Efter en fejlmelding undersøger NOC, om problemet ligger på TELEs udstyr, og der-med berører flere kunder – eller om problemet er ude hos kunden. Her er det nemlig vigtigt at skelne, da NOC kun har ansvaret for TELEs store netværk, hvilket som sagt er Radiokæden, Bygdeforbindel-serne, Satellitforbindelser, IP-net, ADSL, Telefoncentraler, Strømforsyninger og Søkablet. Er problemet ikke på TELEs netværk, er der desværre ikke noget, som NOC kan gøre, og så må fejlmeldingen videregives til en anden afdeling.

Hvis udstyret af en eller anden grund svigter, må der arbejdes hurtigt, og ofte også på tværs af afdelinger. En anden ansat i NOC, Hans Arne Lyberth Sørensen, husker tydeligt d. 21. november 2008, hvor vi mistede alt kommunikation til og fra Paamiut. Det var kritisk, men takket være et utroligt godt samarbejde blev det løst på kun to timer:

Klokken ti om formiddagen begynder der at lyse røde lamper på vores overvåg-ningsskærme. Det er galt med Paamiut. Mens vi forsøger at afdække problemet, mister vi næsten al kommunikation til og fra Paamiut.

Nu starter samarbejdet i NOC mellem operatørerne, elektrikerchefen og resten af TELE, men problemet ér, at man ikke kan ringe til Paamiut på fastnet eller mobil. Der er ingen almindelig adgang til ADSL eller MPLS. Gode råd er nu dyre.NOC kalder Aasiaat Radio op og beder dem forsøge at kalde op til Paamiut via skibsradio, men det ser ikke ud til at kunne lade sig gøre, da radioforbindelser i Paamiut-området også er blevet afbrudt. Imens er der fundet frem til en liste over kunder med Iridium telefoner i Paamiut, men desværre er der ingen, der har tændt for deres Iridiumtelefoner. En operatør sender en mail til montørfor-manden i Paamiut. I mellemtiden finder man ud af, at skibet Sarfaq Ittuk ankom-mer til Paamiut ved middagstid, og man prøver atter at tage kontakt via skibsradio. Montørformanden i Paamiut har nu fået mailen fra NOC. Dette kunne lade sig gøre, da TELEs interne udstyr er noget af det sidste, der vil gå ned i forbindelse med strømsvigt etc. Han tager kontakt til NOC via interne telefonanlæg, som også kører på sidste vers på batterierne. Tele-elektri-keren i Nuuk taler med ham og de fejlsø-ger sammen: Da de kan se, at der ingen strømsvigt er i Paamiut by, skal man nu hurtigst muligt op på telehytten i Paamiut for at finde fejlen. For en sikkerhedsskyld holder TELEs trafikdisponent en helikopter på standby i Narsarsuaq, hvis fejlen skal udbedres med ekstern hjælp fra TELE Qaqortoq.Før man når at få fat i Sarfaq Ittuk, der snart ankommer til Paamiut, melder mon-tørformanden, at fejlen nu er fundet. Der er vandskade i telehytten, som skyldtes et kraftigt skybrud i Paamiut. Derfor mistede diverse udstyr strøm og gik ud af drift efterhånden som nødbatterierne løb tør. Lige inden middag meldes der, at fejlen nu er rettet og der er ved at komme strøm til hytten igen.

Kort efter middag er alt tilbage som normalt, og helikopteren, som transport-disponenten havde sat på standby, kan nu flyve videre til sine destinationer, Sarfaq Ittuk kan trygt lægge til kaj, og Aasiaat Radio ånder lettet op sammen med NOC, kundecenteret, elektrikeren og resten af TELE, og til sidst men ikke mindst også hele Paamiut, der desværre måtte være afskåret for kommunikation i det dårlige vejr. Den dag var der hektisk aktivitet i NOC: der blev ført log over hvert eneste fore-tagende, mens det foregik, telefonerne kimede, der blev fundet og afprøvet alle mulige idéer til, hvordan vi skulle få fat i Paamiut. Det lykkedes til sidst.

Den store Radiokæde i Grønland er forankret 48 steder, hvoraf de 28 er placeret på fjeldtoppe udenfor byer/bygder.

Disse steder kalder man i fag-sproget for et site. Et typisk site strømforsynes af 2 dieselmotorer, 2 generatorer, 4 batterisæt og 4 solpaneler, der rent faktisk er så ef-fektive, at de kan producere strøm udelukkende fra månelys. Med alt det udstyr alene på den store radiokæde, er der nok af udstyr, at skulle holde øje med.

1� Online nr. � • �009

TELE Greenland har dét, som alle drømmer om. Vedvarende energi fra vandkraftvær-ket i Buksefjorden. Vandværket forsyner hovedkontoret i Nuuk 100 % med grøn energi.TELE Greenland har i perioden 2006 – 2009 etableret søkablet Greenland Connect, som blev taget i brug 23. marts 2009. Med søkablet er der åbnet op for en væsentlig ekspansion indenfor it og telekommunikation både i Grønland og internationalt.

TELE Greenland har etableret landings-stationer i Newfoundland, Grønland og Island, hvorfra søkablet strømforsynes. Fra alle stationerne sker det med grøn energi. I Island hentes strømforsyningen fra den offentlige elforsyning, der er 99,9 % baseret på vandkraft og termisk energi. I Newfoundland fra den offentlige elfor-syning, hvor 80 % af forsyningen kommer fra vandkraft.

Det grønne søkabel – Greenland Connect

From Nature - To Future

tele Greenland vil sammen med FariCe hf i island, som de

eneste kunne tilbyde trans-atlantisk tele- og data kom-munikation, hvor driften er baseret på grøn energi

Søkablets kapacitet er 7.000 gange større, end den TELE Greenland rådede over tidligere. Denne store kapacitet skyldes, at søkablet er det nyeste inde for sit tek-nologiske område.

(Fortsættes side 17)

1� Online nr. � • �009

mob

il

sony ericsson C901

Pris kr. 2.999,-

5 MP kamera

MP3

Miljøvenlig mobil

Pris kr. 2.999,-

3,2 MP kamera

Email

Radio

2 aktive simkort

samsung D880

HtC touch Pro3 MP kamera

Email

Radio

GPS

Windows mobile

Pris kr. 3.799,-

lG arena

Pris kr. 3.499,-

5 MP kamera

GPS

Email

Radio

Facebook mobil

HtC snap 2 MP kamera

Email

GPS

Trackball

Pris kr. 2.499,-

HtC touch Diamond ii

5 MP kamera

Email

GPS + Radio

Windows mobile

Pris kr. 3.499,-

sony ericsson W995

Pris kr. 3.499,-

8,1 MP kamera

GPS

Email

Radio

You Tube kompatibel

sony ericsson W508

Pris kr. 1.899,-

3,2 MP kamera

Shake kontrol

Email

Radio

Find den rigtige mobil

TELE Greenland vil sammen med FARICE hf i Island, som de eneste kunne tilbyde transatlantisk tele- og data kommunikati-on, hvor driften er baseret på grøn energi. TELE Greenland forventer, at dette vil give store muligheder for, at ejere af internet tjenester kan skærpe deres miljøprofil ved at anvende kablet. Søkablet åbner endvidere op for erhvervsmulighederne i Grønland, hvor det kan blive rentabelt at etablere sig med energitunge datacentre.

Søkablet forbedrer kommunikationsmulig-hederne mellem Grønland og omverdenen

væsentligt. Videokonferencer kan blive langt mere attraktive og derigennem spare miljøet for CO2 fra en reduceret rejseaktivitet. TELE Greenland planlægger i den forbindelse etablering af nyt video-konferencesystem med storskærme, hvor oplevelsen bliver ”som at være der selv”

Søkablet Greenland Connect bidrager i høj grad til opfyldelsen at TELE Greenlands vision ”Grønland i verdens centrum”. Og kunderne kan forbruge med god samvit-tighed.

læs mere på

www.tele.gl og

www.farice.is

buuarsikkut AF ROBERT HOLMENE

sjove linksHvem vil være millionær?Det her er spillet, hvor du kan teste din viden om alskens ting og sager. God at blive klog på.http://education.jlab.org/million/index.html

spil 4 på stribeSkyd farvede kugler, så der bliver 2 eller flere på stribe INDEN kuglerne rammer dig og dit rumskib.http://zeronews-fr.com/flash/bearandcat.php

red din guldfiskRed guldfiskene fra at blive stegt på pandenhttp://www.i-am-bored.com/bored_link.cfm?link_id=10574

nogen gange kan selv de bedste psykologer kæmpe forgævesHar du et uløseligt problem – måske i forbindelse med din arbejdsopgave, kan du her ”snakke med Gud” og få gode råd. (Bemærk, at det skal tages med et gran salt)http://www.titane.ca/concordia/dfar251/igod/main.html

Du kan også ”læse din fremtid” hos denne krystalkugle. (Bemærk, det skal tages med et gran salt)http://predictions.astrology.com/cb/

skal du købe brugt og billigt kan du også se den blå avis online herhttp://www.dba.dk/

skal du ud og rejse og har du brug for en mini parlør, kan du lære et par fraser herhttp://dictionaries.travlang.com/

Mangler du inspiration til en festsang, er der masser at finde herhttp://www.festsange.dk/default.asp

Verdensrekord i sMsEn indisk mand har sat verdensre-kord i at sende beskeder, ved at sende en ny SMS hvert 14. sekund døgnet rundt. På en måned er det 182.689 beskeder.

isbjørn i sMs-stormI Nuuk blev der langfredag d. 10 april ved 19-tiden skudt en isbjørn i Kobbefjorden.

Det kunne ses på antallet af sendte SMS’er. Omkring kl. 21 denne aften top-pede månedens antal af sendte SMS’er, som røg op på godt 7000 i Nuuk området. Normalt sendes der flest SMS’er i tidsrum-met 18-22 og flest om fredagen, hvor der sendes et sted imellem 5000-6000 SMS’er.

De sendte SMS’er den dag afviger, dels på grund af mængden og fordi langfredag er en helligdag, der normalt ikke tæller så mange SMS’er.