12
Opholdsstedet Skovly Rapport – anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET

Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

  • Upload
    builiem

  • View
    219

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

Opholdsstedet Skovly

Rapport – anmeldt tilsyn efterår 2013

SOCIALCENTRET

Page 2: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

2

Indhold BESKRIVELSE AF ENHEDEN: Lovgrundlag, rammer & vurdering ................................................................ 3

Navn og adresse ...................................................................................................................................... 3

Ledelse .................................................................................................................................................... 3

Dato for tilsynet ..................................................................................................................................... 3

Lovgrundlag ............................................................................................................................................. 3

Organisation ............................................................................................................................................ 3

Formål ..................................................................................................................................................... 4

Anvendte tilsynsmetoder ........................................................................................................................ 4

Vilkår for vurderingen ............................................................................................................................. 4

Samlet vurdering af indhold .................................................................................................................... 5

Opfølgning på tilsyn 2012 ....................................................................................................................... 5

Aktuel situation i opholdsstedet ............................................................................................................. 5

Kvalitetsmodellens temaer: .................................................................................................................... 6

Andre forhold ........................................................................................................................................ 11

Magtanvendelser .............................................................................................................................. 11

Rengøring/hygiejne ........................................................................................................................... 11

Bilag ....................................................................................................................................................... 11

Serviceloven § 148 a. ........................................................................................................................ 11

Page 3: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

3

BESKRIVELSE AF ENHEDEN:

Lovgrundlag, rammer & vurdering

Navn og adresse

Opholdsstedet Skovly Friheden 12 4440 Mørkøv Hjemmeside: www.opholdsstedet-skovly.dk Telefon: 59271410 Mail: [email protected]

Ledelse

Daglig leder Maj-Britt H. Petersen

Dato for tilsynet

9. oktober 2013 13. november 2013

Lovgrundlag

Serviceloven § 148 a. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 16. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, I medfør af § 123, § 123a, stk. 7, § 123b, stk. 6, Serviceloven §§ 123 - 128 Anden gældende lovgivning, som ingen andre myndigheder fører tilsyn med.

Organisation

Opholdsstedet Skovly er organiseret som fond/selvejende institution Oprettet i 2001 .

Page 4: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

4

Formål

Formålet med tilsynet er løbende at have indsigt i et anbringelsessteds drift, herunder pædagogisk, ledelses- og personalemæssigt, organisatorisk og økonomisk drift. Tilsynsfunktionen baserer sig på tre overordnede aspekter:

1. Kontrolaspektet, hvorved påses, at Skovly overholder gældende lovgivning, og at Skovly fortsat lever op til de vilkår der er fastsat i godkendelsen.

2. Kvalitetsaspektet, hvorved sikres gode faglige standarder i Skovlys ydelser og opgaveløsning.

3. Udviklingsaspektet, hvorved myndigheden kan bidrage til udvikling af Skovlys rammer, ydelser og metoder m.v.

Anvendte

tilsynsmetoder

I forbindelse med tilsynet er anvendt følgende metoder:

gennemgang af skriftligt materiale: tidligere tilsynsrapporter, godkendelsen og indberetninger til tilbudsportalen samt materiale udleveret i forbindelse med det tilsynet

Oplysninger om indskrevne børn og unge, medarbejdere og bestyrelse

Besøg i tilbuddet og rundvisning

Interview af ledelsen

Interview af 7 medarbejdere

Interview af 5 unge

Temaerne for interviewet har taget udgangspunkt i Kvalitetsmodellen, der er udarbejdet af Socialstyrelsen. Kvalitetsmodellen indeholder syv temaer med tilhørende kvalitetskriterier og kvalitetsindikatorer. Temaerne er:

1. Uddannelse og beskæftigelse 2. Selvstændighed og sociale relationer 3. Målgruppe, metoder og resultater 4. Organisation og ledelse 5. Kompetencer 6. Økonomi 7. Fysiske rammer

Vilkår for vurderingen

Tilsynet er en faglig øjebliksvurdering, som skal kontrollere og følge op på at hjælpen udføres på en ordentlig måde. Tilsynet vil indeholde opfølgning på f.eks. regler om retssikkerhed, og magtanvendelse. Desuden vil tilsynet følge op på Embedslægeanbefalinger, da området er ikke løbende er underlagt dette tilsyn

Page 5: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

5

Tilsynets konklusioner udmøntes i en generel vurdering, eventuelt suppleret med anbefalinger og i grovere tilfælde påbud.

Samlet vurdering af

indhold

Det er Tilsynets opfattelse, at opholdsstedet Skovly fortsat er egnet til at opfylde de indskrevne familiers behov, jfr. Servicelovens § 46. Imidlertid forudsætter vurderingen, at opholdsstedet Skovly sikrer, at kun unge inden for målgruppen, indskrives i tilbuddet, og at opholdsstedet Skovly fortsætter med at gøre sig relevante overvejelser om, hvordan de pædagogiske indsatser virker på de anbragte børn og unge i dag. Tilsynet oplever opholdsstedet Skovly som et velorganiseret socialpædagogisk behandlingssted, hvor der tilstræbes en tydelig systematik i indsatsen. Tilsynet oplever, at Skovly forsøger at skabe trygge og udviklende rammer for de indskrevne børn og unge. Skovly møder børnene og de unge med respekt for det enkelte barn/den unges særlige behov. Det er tilsynets vurdering, at Skovly anvender faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til deres målsætning og målgruppe. Samtidig med at der arbejdes efter klare og konkrete mål for børnene og de unges ophold på Skovly. Det er tilsynets vurdering, at medarbejdergruppen samlet set har et tilstrækkeligt uddannelsesmæssigt niveau, viden og erfaring med målgruppen og Skovlys metoder. Det er tilsynets vurdering, at der er overensstemmelse mellem Skovlys godkendelse, indberetningerne til tilbudsportalen og Skovlys egne beskrivelser af deres målgruppe og antal pladser

Opfølgning på tilsyn

2012

I Tilsynsrapporten fra 2012 fik Skovly følgende anbefalinger:

At der udarbejdes husregler for enkelte afdelinger og børn og unge inddrages i processen

En øget fokusering på Barnets Reform

Ved tilsynet 2013 er det tilsynets indtryk, at opholdsstedet Skovly løbende reviderer husreglerne i tæt samarbejde med de anbragte børn og unge. Så reglerne/aftalerne afspejler de behov der er i den aktuelle børne- og unge gruppe. Det er tilsynets indtryk, at ledelse og medarbejdere er bevidste om, ikke at krænke børnenes rettigheder.

Aktuel situation i

Siden tilsynet i 2012, har Skovly omstruktureret, så der i dag er 2 afdelinger Basen og Kvisten (§66 stk. 5). Derudover har Skovly mulighed for at have 2 unge i udslusning (§ 107).

Page 6: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

6

opholdsstedet De ældste børn bor på Kvisten, der er et nyt tiltag, for de børn der er parat til at klare flere ting selv. De unge på Kvisten får lov til at være mere selvbestemmende end på Basen. Medarbejderne beskriver, at på Basen er der meget mere struktur, og det har givet nogle nye og spændende udfordringer for alle på Skovly. På tidspunktet for tilsynet d. 9. oktober 2013 var der indskrevet 8 børn på basen 3 unge på kvisten og en ung i udslusningen.

Kvalitetsmodellens

temaer:

Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse

Når børnene flytter ind på Skovly, har de oftest haft et problematisk møde med skolen, det er tydeligt at skolegangen ikke har fungeret for barnet. Leder oplyser, at Skovly tilstræber, at skabe en god kultur for at gå i skole, hvilket ofte er en meget lang proces. Børnene starter for det meste i den interne skole, for så at komme ud i folkeskolen når barnet er parat til dette. Pt. går 7 børn i den interne skole, 3 børn i folkeskolen heraf får et af børnene støtte og en ung er i gang med STU –forløb (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Det fortælles, at de fleste af børnene rykker kontinuerligt fagligt. Den interne skole byder på stabilitet og trygge rammer. Leder oplyser, der er et godt samarbejde mellem opholdsstedet og skoledelen( som er placeret andet sted), hvilket giver gode muligheder for, at aftale fælles strategier for indsatsen i forhold til det enkelte barns særlige udvikling og behov. Det fortælles at de fleste af Skovlys børn og unge er glade for at gå i skole, hvilket tilsynet også fik fornemmelse af, ved interview af børnene/ de unge. De fortæller blandt andet, at der altid er mulighed for at få hjælp til lektierne på Skovly. I forhold til de børn/unge der går i folkeskolen, beskrives også, at der er et tæt og godt samarbejde med skolen omkring det enkelte barn. Det er tilsynets vurdering, at Skovly arbejder målrettet og systematisk med, at motivere og støtte børnene og de unge i deres skolegang.

Tema 2: Selvstændighed og sociale relationer

På Skovly er børnene/ de unge delt på 2 afdelinger Basen og Kvisten. På Basen er der plads til 8 børn og unge i alderen 7 – til ca. 14 år. På Basen er et tæt struktureret pædagogisk miljø, hvor hverdagen er genkendelig, tydelig og forudsigelig. På Kvisten er der plads til 6 unge i alderen 15 – 18 år. På Kvisten øver de unge sig i et mere selvstændigt liv, her er aftaler det bærende element i pædagogikken. Den unge der pt. bor i udslusningen (§107) oplyser, at han som

Page 7: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

7

udgangspunkt selv klarer de fleste ting, men kan bede om hjælp når han ønsker dette. Af interview med børnene/ de unge fremgå, at det er forskelligt hvordan de bliver inddraget i beslutninger på Skovly. På Kvisten har de husmøde om onsdagen, her laves aftaler for den kommende uge, der laves madplan o.lign. De unge oplyser, at medarbejderne (de voksne) lytter til dem og tager dem alvorligt, de voksne er også gode til at tale dem til fornuft, hvis det de ønsker /vil ikke er så smart. På Basen er det lidt mere tilfældigt hvornår der er husmøder, det oplyses at det er når der er noget. Her kommer børnene også med ønsker til madplanen. Børnene trænes i praktiske færdigheder og rutiner. Børnene får støtte og hjælp i det omfang det er nødvendigt i forhold til rengøring af eget værelse, madlavningsdag, hygiejne, aktiviteter i og udenfor Skovly. For begge afdelinger forlyder det, at børnene / de unge kan skrive punkter på til husmøderne. F. eks har alle været inddraget i processen omkring mobiltelefon reglerne/aftalerne. Desuden oplyses, at de store (over 15 år) deltager i egne statusmøder eller en del af mødet. De mindre børn får gennemgået statusrapporten. Af interviewet med børnene/ de unge fremgår det, at de oplever, at have fortrolige voksne at tale med, som lytter, støtter og hjælper dem når der er behov for dette. Desuden oplyses, at de gerne må få besøg eller gå på besøg hos kammerater, dette skal dog aftales i forvejen, og helst i god tid, det samme gælder aftaler om besøg af familien. De unge fortæller, at de har gode muligheder for at følge egne interesser, og får støtte og hjælp til at gå til aktiviteter o. lign uden for Skovly. Det er tilsynets oplevelse, at børnene / de unge på Skovly har tillid til de voksne og alle har mindst en fortrolig voksen. Det er tilsynets vurdering, at Skovly arbejder målrettet på, at styrke børnene og de unges selvstændighed og sociale kompetencer. Børnene og de unge på Skovly støttes i at deltage i fritidsaktiviteter udenfor Skovly. Det er tilsynets vurdering, at Skovly bør overveje om det skal være nemmere for børnene at lave aftaler med kammerater om at være sammen enten på eller udenfor Skovly, da det måske ikke altid er til at planlægge i god tid. (måske en ide at definere overfor børnene hvad i god tid er). Det er tilsynets vurdering, at Skovly gør en målrettet indsats for at hjælpe børnene/ de unge i, at lære dem at indgå i sociale fællesskaber og etablere betydningsfulde venskaber.

Page 8: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

8

Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater

Målgruppe Af godkendelsen der er dateret d. 12. marts 2013 fremgår, ”at Skovly er godkendt med:

14 pladser i henhold til SEL § 66 stk. 5 med en aldersgruppe mellem 7 – 18 år

2 pladser i henhold til SEL § 107 med en aldersgruppe mellem 18 og 25 år.

At Skovly er godkendt med flg. Målgrupper:

Børn/unge med psykiske problemstillinger, omhandlende angst, tilknytningsforstyrrelse

Børn/ unge med diagnosticerede lidelser som ADHD, Tourette og autisme diagnosen ADHD

Børn/unge med somatiske lidelser som Diabetes / glutenallergi og encoprese

At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

At der arbejdes med relations pædagogik At Skovlys normering godkendes med medarbejdere som alle værende med en videregående social og / eller sundhedsfaglig uddannelse og/ eller relevant erfaring.( citat godkendelsen). Af Tilbudsportalen fremgår, at Skovly er godkendt med i alt 16 pladser Af Skovlys egen hjemme side fremgår,” at Skovly er godkendt til at modtage 14 børn og unge i alderen 7 – 15 år ved indskrivningstidspunktet. Børne- og ungegruppen er kendetegnet ved at have betydelige sociale-, følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder.” (citat fra hjemmesiden.) . Pladserne fordeler sig med 8 pladser på Basen og 6 pladser på Kvisten. Af samtale med ledelsen fremgår det desuden, at Skovly har en lejlighed hvor der pt. bor en ung der bor i § 107 tilbud. Det er tilsynets vurdering, at der er overensstemmelse mellem Skovlys godkendelse, indberetningerne til tilbudsportalen og Skovlys egne beskrivelser af deres målgruppe og antal pladser. Metoder Af hjemmesiden fremgår det at: ” På Skovly arbejder vi i et

Page 9: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

9

struktureret miljø præget af forudsigelighed, tydelige rammer og grænser. Generelt er kernen i det pædagogiske arbejde relations pædagogikken, hvor vi møder barnet/ den unge anerkendende og med rummelighed. Herigennem skulle barnet/ den unge gerne blive i stand til at få brudt med uhensigtsmæssige og begrænsende mønstre i forhold til andre mennesker og sig selv. En anden bærende faktor er omsorgsdelen i det daglige arbejde med børnene og de unge som er et vigtigt element til at opnå den nødvendige tillid og tryghed for personlig udvikling.” (citat hjemmesiden). På Tilbudsportalen beskrives metoden: ” som relations pædagogisk. Relations arbejdet sker blandt andet gennem emotionel samt rationel refleksion gennem samtale, social træning, aftalepædagogik (indeholdt muligheder/forventninger, valg/fravalg). Der arbejdes mod at styrke relationen til andre børn og unge, voksne samt reetablering til biologisk netværk. (citat tilbudsportalen.). Af interviewene fremgår det, at for at sikre kontinuitet i behandlingen/ indsatsen har personalet overlap morgen og aften. Alle børn har en kontaktperson der er tovholder i forhold til alt omkring barnet/ den unge. I forhold til regler/rammer på Skovly oplyses, at der udarbejdes skriftlige aftaler med barnet, barnets forældre og Skovly omkring f. eks brug af mobiltelefoner, rygning mv. Det er tilsynets vurdering, at Skovly anvender faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til Skovlys målsætning og målgruppe. Samtidig med at der arbejdes efter klare og konkrete mål for børnene og de unges ophold på Skovly. Dokumentation / resultater Af tidligere tilsynsrapporter fremgår, at tilsynet tidligere har fået forevist Skovlys dokumentation, og fundet at dokumentationen på Skovly er tilfredsstillende. Der dokumenteres dagligt i et elektronisk dagbog/journal/notat system. Opholdsstedet Skovly opfordres til at overveje systematikken i den interne dokumentation: er dokumentationen én – strenget; dvs. at al individuel dokumentation kan genfindes i den personlige journal og at alle ansatte her kan finde historik og overblik over den samlede indsats. Det er tilsynets vurdering, at Skovly med fordel ud fra deres dokumentation, kan tydeliggøre og registrere deres resultater til løbende læring og forbedring af indsatsen.

Page 10: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

10

Tema 4: Organisation og ledelse

Ledelsen på Skovly er organiseret med et ledelsesteam bestående af: en leder der er uddannet pædagog, en souschef uden pædagogisk uddannelse samt en medarbejder der er uddannet pædagog. Det er tilsynets vurdering, at ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede opholdsstedet Skovly. Samtidig har Skovly et ledelsesteam der sikrer, at værdigrundlag, faglige målsætninger og metoder følges og er kendte af medarbejderne.

Tema 5: Kompetencer

Af indberetninger til tilbudsportalen fremgår, at der er 12 ansatte på Skovly: 1 leder med pædagogisk uddannelse 1 souschef uden pædagogisk uddannelse 1 medarbejder med pædagogisk uddannelse der er medlem af ledelsen 3 pædagoger 3 pædagog medhjælpere 2 håndværkere 2 nattevagter. Samt fast vikar Pt. har Skovly ikke nogen studerende Medarbejderne oplyser, at de tilbydes kurser og supervision Det er tilsynets vurdering, at medarbejdergruppen samlet set har et tilstrækkeligt uddannelsesmæssigt niveau, viden og erfaring med målgruppen og metoder.

Tema 6: Økonomi

Skovlys økonomi er ikke vurderet ved dette tilsyn

Tema 7: de fysiske rammer

Opholdsstedet Skovly er beliggende i en gammel bygning som blandt andet har huset et julemærkehjem samt en skovbørnehave. Skovly har 900 kvm fordelt på 2 sammenbyggede huse i 2 plan. Alle børn og unge har deres eget værelse og huset er inddelt i 2 afdelinger. Skovly forsøger at skabe så familielignende rammer som muligt med opholdsstuer, lege/aktivitetsrum, computerrum mv. Udendørs er der gode muligheder for mange forskellige aktiviteter,

Page 11: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

11

f.eks. boldbane, bålplads mv. Det er tilsynets vurdering at de fysiske rammer er særdeles egnede til at kunne rumme den godkendte målgruppe.

Andre forhold Magtanvendelser

Det oplyses, at uoverensstemmelser forsøges løst via dialog, og der tilstræbes et minimum af voksen styrring. Medarbejderne oplyser, at de vælger deres kampe med omhu. Magtanvendelser er det allersidste redskab der bliver taget i brug, og kun hvis barnet er til fare for sig selv eller andre. Det oplyses, at magtanvendelser altid bliver drøftet på først kommende personalemøde med henblik på refleksion og med fokus på om der kunne være gjort noget anderledes i situationen. Magtanvendelser bliver altid indberettet til Holbæk kommune og anbringende kommune. Det er dog tilsynets vurdering, at Skovlys pædagogiske indsats er med til at sikre, at der ikke er uforholdsmæssigt mange magtanvendelser. Det er også tilsynets vurdering, at dokumentation, indberetning og opfølgning på magtanvendelserne sker i overensstemmelse med lovgivningen. Helbredsopfølgning og Sundhed

Rengøring/hygiejne

Der var pænt og rent over alt.

Bilag Serviceloven § 148 a.

Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi, herunder om grundlaget for afgørelse efter § 14, stk. 3, om optagelse af et privat tilbud på Tilbudsportalen fortsat består.

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og

Page 12: Opholdsstedet Skovly - holbaek.dk · glutenallergi og encoprese At Skovly er godkendt ud fra flg. Pædagogisk metode og målsætning:

12

administration på det sociale område § 16.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.

Magtanvendelse, Serviceloven § 123

Samt Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der

er anbragt uden for hjemmet”.

Formålesbestemmelse:

§ 1. Magtanvendelse overfor børn og unge omfattet af denne bestemmelse må kun anvendes, hvis der hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Stk. 2. Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, eller livsstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt. Anden gældende lovgivning, som ingen andre myndigheder fører tilsyn med. I forbindelse med tilsynet har tilsynet fået udleveret følgende materialer:

- Personaleliste - Liste over indskrevne børn og unge