SKRIVNING PÅ FVU I ET GENREPÆDAGOGISK

PERSPEKTIV

En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grunde blevet en

tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opføres på byens teater. Nu

havde jeg imidlertid allermest lyst til at være en komedie i 2 akter. Jeg

indgik derfor et forlig, så min optræden blev en tragikkomisk forestilling

i 3 akter. Stor succes.

Louis Jensen

Dagens program

Introduktion til genrepædagogik

Gennemgang af tekstaktiviteter og deres

karakteristika

Teaching-learning-cycle – en pædagogisk model

Et undervisningsforløb

Dagens fokus….

Hvad gør genrepædagogikken relevant i forhold

til tosprogede?

Hvordan kan vi med en genrepædagogisk tilgang

hjælpe kursisterne videre i deres skriftsproglige

udvikling?

Formål med skrivepædagogik…

at udvikle kursisterne til selvstændige skrivere, der

planlægger deres skrivning og foretager bevidste

valg i skriveprocessen.

at lære kursisterne, at alle tekster, der omgiver os i

vores hverdag har bestemte formål og anvendes i

forskellige kommunikationssituationer

Hvorfor genrepædagogik?

Der er mange gode grunde til at arbejde eksplicit med genrer:

Vi lever i en kultur, hvor der stilles høje krav til de kommunikative kompetencer. Der formidles på livet løs og hele tiden kommer der nye genrer og genrehybrider til, som vi skal forholde os til.

Viden om genrer og genrekoder er en forudsætning for og hjælp til, at kursisterne udvikler gode læse- og skrivefærdigheder. Kræver bevidsthed om: teksters formål og

kommunikationssituation, tekstens hensigt: Hvad de skal bruge den til, til hvem den skrives, hvordan den struktureres, og hvordan teksten med sit sprog, ordvalg mv. får formidlet et budskab.

Hvorfor genrepædagogik?

Jeres kursister har (måske) et helt andet (eller intet) genrekendskab med sig hjemmefra.

At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er for høj.

(Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen)

Fordele ved genrepædagogikken

Støtte til skriveprocessen i form af konkrete genremodeller og genrebeskrivelser

Et synligt mål for skrivningen – og dermed klare(re) kriterier for den efterfølgende respons

Et fokus på såvel tekstens makro- som mikroniveau. Genrekoderne omhandler nemlig både overordnede tekstniveauer (såsom tekstformål, afsender-modtager-forhold og komposition og underordnede niveauer (sproglige virkemidler på ord- og sætningsniveau)

Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen

Hvad er genrepædagogik?

Blev formuleret af lærere og sprogforskere i Australien i 80’erne – på baggrund af mange analyser af elevtekster

Mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer havde store udfordringer

Traditionelle redskaber virker ikke fx procesorienteret skrivepædagogik – svage elever

Læreren skal have redskaber til at give konkret respons – ikke ”godt skrevet” eller ”uklar formulering.

Hvad er genrepædagogik?

Genrepædagogikken hviler på 3 ben:

Teori om læring (Nærmeste udviklingszone (Vygotsky) – afstanden mellem det, man kan klare uden hjælp, og det, man kan udføre med støtte fra en mere erfaren person – modeltekster. Stilladsering (Bruner), hvor læringsprocessen udfolder sig i en pædagogisk interaktion mellem lærer og kursist – meget dialogbaseret – lærer sproget ved at bruge sproget

Teori om sprog (Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) – fokus på at beskrive, hvordan mennesker bruger sproget til at skabe betydning i forskellige sociale sammenhænge. (betydningsgrammatik). Fokus er på betydning og funktion – det handler derfor ikke om at indlære regler for at opnå sproglig korrekthed. Der er fokus på, hvilket ”arbejde” de forskellige dele af sproget gør for at overføre og skabe betydning. Hvilke ord i sproget skal jeg bruge, og hvordan skal jeg organisere dem for at opnå det, jeg vil med kommunikationen?

Teori om pædagogik (teaching-learning-circle)

Hvad er genrepædagogik?

Barn: ha fætter på

Voksen: Vil du gerne have sweateren på

Sproglig viden tilbydes:

Reglen om hjælpeverbum (vil)

Inv. i ja/nej spørgsmål (vil du..)

Best. form (sweateren)

Høflighed (gerne)

Udtale (sv i stedet for f)

Hvad er genrepædagogik?

Når en kursist får

adgang til en grundig

beskrivelse af den

genre, hun skal skrive i,

kan hun bruge det som

et stillads for sin egen

produktion.

Hvad er genre?

Begrebet genre anvendes i mange forskellige

sammenhænge (fx litteratur, musik, kunst)

En genre er: et sprogligt mønster, der bevidst eller

ubevidst anerkendes af de fleste sprogbrugere i en

given kulturel kontekst (rockerkultur, ungdomskultur,

forstadsfruekultur, den vestlige kultur).

Når vi kommunikerer med andre, vælger vi de

sproglige mønstre, der passer bedst til formålet,

situationen, emnet og modtageren.

Hvad er genre?

Genrer er en slags forventningskontrakt mellem

afsender og modtager i en bestemt kultur og en

bestemt kommunikationssituation.

Hvad er genre?

Hey Line!

Fuck dig, hvis du ikke ryster op med kr. 2025 inden

1. juli 2015.

Vi smadrer dig din tabernar!

Told og Skat

Hvad er genre?

Kære Line Lorenzen

I henhold til skrivelse af 1. februar 2015 vedr.

manglende indbetaling af restskat for 2014,

anmodes De om snarest muligt og inden 1. juli 2015

at bringe forholdet i orden.

Venlig hilsen

Told og Skat

Hvad er genre?

Formelt skriftsprog

På hinanden følgende

præpositionsforbindelser

(i henhold til skrivelse

af…)

Verbalsubstantiver

(skrivelse, indbetaling)

Passiver (anmodes)

Kære Line Lorenzen

I henhold til skrivelse af 1. februar 2015

vedr. manglende indbetaling af restskat for

2014, anmodes De om snarest muligt og

inden 1. juli 2015 at bringe forholdet i

orden.

Venlig hilsen

Told og Skat

Hvad er genre?

Genretermen skaber ofte forvirring i forhold til den gængse opfattelse.

Muldvad introducerer derfor et nyt begreb:

Genrebegrebet deles derfor i to kategorier : tekstaktiviteter (omfatter den

mere teoretiske/abstrakte konstruktion af sociale formål med at bruge

sproget – hvad gør sproget? beretter, instruerer etc.) og genre (betegner

de konkrete kulturelle realiseringer af en tekstaktivitet – et tekstligt

produkt: opskrift, essay etc.)

Alle genrer har en funktion – de tjener et særligt formål; som kan være:

(tekstaktiviteter) – berettende, instruerende, forklarende, informerende,

beskrivende og argumenterende

Hvad er genre?

Genrernes kulturelle bundethed indikerer nogle af

de udfordringer vores kursister kan have i deres

omgang med genrer, som ligger uden for deres

sproglige og kulturelle bevidsthed – men det kan

læres!

Didaktisk overvejelse: Kortlægning af relevante

genrer og tekstaktiviteter

Tekstaktiviteter

Alle tekster er bygget op omkring et formål med

skrivningen, dvs. forholdet mellem afsender og

modtager af teksten; kompositionen, dvs. tekstens

opbygning og struktur; sproget, dvs. ordvalget og

sætningsdannelsen samt andre indbyggede

genretræk, som er forskellige fra tekst til tekst.

Tekstaktiviteter er

sociale processer som:

Beretter

biografier

fortæl om-historier

dagbogsnotater

feriepostkort

Instruerer

opskrifter

manualer

spilleregler

ordensregler

Beskriver

informerende

Naturviden-skabelige

beskrivelser

geografiske beskrivelser

beskrivelser af tid, sted, miljø og

personer

definitioner

anmeldelser - interview - breve - nyhedsreportager - artikler - hjemmesider - rejseguider - logbøger

analyser - fortolkninger - fysikrapporter - kommentarer – undervisningsmaterialer -eksamensopgaver........

forklarer

Naturviden-skabelige, historiske

forklaringer

redegørelser

argumenterer

debatter

diskussioner

læserbreve

essays

og indgår i multigeneriske tekster som fx

Der typisk bruges i:

Tekstaktiviteter

1. At berette (personlig/faktuel) (dagbogsnotat, blog, brev, nyhedsartikel)

2. At instruere (opskrift, brugsanvisning, spilleregler)

3. At beskrive/informere (leksikonartikel, artikel i fagblad/på vidensformidlende hjemmesider, klassesamtale, hvor faglige begreber klarlægges))

4. At forklare (redegørelser)

5. At argumentere (læserbreve, reklamer)

Tekstaktiviteter

At berette (personlig eller faktuel):

Tekstformål: at genfortælle et antal hændelser i kronologisk orden. At underholde (ud fra tekstformålet kan man se, at tiden, stedet og de involverede personer er vigtige kompositoriske aspekter).

Tekststruktur: 3-4 trin (emnet: overskrift, orientering (hvem, hvad, hvor), begivenheder trin for trin, evt. kommentar.)

Klare mål at evaluere ud fra

TekstaktiviteterStruktur Tekst Sproglige træk

Overskrift

Orientering (hvornår,

hvem, hvor og hvorfor)

Hændelse 1 (hvad)

Hændelse 2

Hændelse 3

Afslutning med

feedback og

vurderende kommentar.

Fortæl om…..(En drømmedag)

Det er lørdag morgen en sommerdag i juli. Jeg er

lige stået op. Resten af min familie sover endnu.

Først laver jeg en stor kande kaffe og bager

morgenbrød, så det dufter i hele huset. Og så går

jeg op for at vække min familie. Jeg synes, det er

hyggeligt, når vi spiser morgenmad sammen.

Når vi har spist morgenmad, cykler vi alle sammen

en tur i skoven. Solen skinner, og fuglene synger.

Jeg synes, det er dejligt.

Om aftenen køber vi pizza og ser film. Og mens vi

ser film, spiser vi en masse slik.

Det har været en skøn dag med familien, og jeg

håber, der kommer flere af den slags.

Skal fange læserens

opmærksomhed

Specifikke deltagere.

(Jeg, min familie)

Ofte i datid

Jeg-fortælling

Mentale verber: synes,

håber (evaluerende

sprog)

Tidsforbindere (det er

lørdag, først, og så,

når, om aftenen)

Overskrift

OrienteringHvem, hvad, hvor evt. hvordan og hvorfor

Begivenhed 1

Begivenhed 2

Begivenhed 3

Begivenhed….

Kommentar

BerettendeTekstformål: at genfortælle et antal hændelser i kronologisk orden. At underholde.

Tekststruktur

Tekstaktiviteter

At instruere:

Tekstformål: at få nogen til at gøre noget efter en

bestemt plan.

Tekststruktur: tre trin: mål, materiale, metode.

Overskrift, underoverskrift, nummerering, diagram,

fotos etc. er ofte med for at tydeliggøre og lette

forståelsen.

Ofte mange fagspecifikke og førfaglige ord

Struktur Tekst Sproglige træk

Overskrift (informerer

om målet)

Materiale

(Ingredienser)

Fremgangsmåde

Handling 1

Handling 2

Handling 3

Handling 4

Handling 5

Bulgursalat med agurk

1 ¼ dl. bulgur

1 ½ dl. vand

½ tsk. salt

1 ½ spsk. citronsaft

2 spsk. olivenolie

1 ½ dl. frisk persille

50 g. agurker

100 g. cherrytomater

1 tsk. forårsløg

Salt og peber

Kom først bulgur, vand og salt i en gryde.

Bring det derefter i kog og lad det simre i 12-15

min. eller til alt vandet er absorberet.

Overfør nu bulguren til en skål og lad det afkøle.

Rør til sidst citronsaft, olie, hakket persille og agurk,

tomater i kvarte og forårsløg i tynde skiver sammen

med bulguren.

Smag til med salt og peber.

Nominalgruppe

Materielle processer

(gøre-processer)

(kom, bring, rør) på

themapladsen

Tidsforbindere (først,

derefter, nu, til sidst)

Imperativ

Tekstaktiviteter

At beskrive/informere:Tekstformål: at formidle faktuel viden om et emne (ud fra tekstformålet ses det, at de typiske sproglige mønstre som findes i denne slags tekster er: at generalisere, at beskrive et fænomen præcist, at relatere kategorier til hinanden).

Tekststruktur: to trin, klassifikation og beskrivelse. Denne teksttype svarer på spørgsmål som: hvad er en personkarakteristik, og hvad består den af?, hvad er ordklasser?, hvad er en skovflåt?...

Masser af gange i løbet af en dag er det nødvendigt at sige hvad og hvordan noget er, fx filmen var et italiensk mesterværk, vejret er typisk dansk.

Megen klassesamtale handler om at lærere og kursister i fællesskab konstruerer informerende beskrivelser af forskellig slags – fx få klarlagt et fagligt begreb, defineret et ords betydning.

Tekstaktiviteter - FVU-læsning, trin 3, 2014 (opgave i læseteknik)

Struktur Tekst Sproglige træk

Overskrift

Klassificering (placerer

fænomenet i en vis

form for

gruppetilhørsforhold)

Beskrivelse

Skovflåt

En skovflåt er en lille, blodsugende mide. Den

kaldes ofte fejlagtigt for en tæge, men der er

ingen grund til at skelne, da en tæge er et insekt,

som ikke gør mennesker noget.

Man kan kende forskel på de to ved at tælle deres

ben. En tæge ligner en bille og har seks ben………

Nominalgrupper med

nedrangerede sætninger (et

insekt, som ikke gør mennesker

noget)

Ubestemt form betegner

generalisering i fagsproget (en

skovflåt, en tæge, et insekt)

Fagsprog, som ligger langt fra

hverdagssproget.

Almene deltagere, der

refererer til en hel gruppe

(mennesker)

Relationelle processer (være-

processer)(er, kaldes, ligner) –

skal relatere noget til noget

andet

Ofte præsens

Tekstaktiviteter

At argumentere:

Tekstformål: at overbevise læseren/tilhøreren om

rigtigheden af et synspunkt eller at overtale nogen

til at handle på en bestemt måde.

Tekststruktur: tre trin, et synspunkt, en række

argumenter til støtte for synspunktet og en

underbygning af synspunktet.

Struktur Tekst Sproglige træk

Overskrift

Synspunkt (orientere

læseren om, hvilket

standpunkt, der er på

spil)

Argument 1

- Ordnes i den

rækkefølge, skribenten

finder mest logisk

Argument 2

Underbygning af

synspunktet

Guerilla-gartnerne…Du skriver et brev til

byrådet og argumenterer….) (FVU)

…………… vi synes, det er synd at mange byer

bliver mere og mere kedelige og grå i Danmark. Vi

synes, de trænger til at blive mere grønne. Det er

bl.a. derfor, at vi i ”Guerilla-gartnerne” tager

rundt i mange af de store byer og planter smukke

blomster, frodige træer og fine frugtbuske.

For det første gør vi det, fordi vi synes, ….

For det andet mener vi, det er vigtigt….

Sammenfattende vil jeg sige, at jeg mener, man

bør….

Almene deltagere

(frivillige, ansat personale,

man)

Mentale processer (synes,

mener)

Evaluerende sprog (synd,

smukke kedelige, vigtigt,

frodige, fine) – læsereren

spores tidligt ind på

holdningen.

Årsagsforbindelser

(sætningsniveau)

(derfor, fordi)

Forbindere der ordner

ideer (tekstniveau)

(for det første…)

Præsens

Modalitet (vil, bør)

Tekstaktiviteter

At forklare:

Tekstformål: at klarlægge, hvordan visse

fænomener fungerer, og hvorfor forskellige

processer og forteelser opstår.

Tekststruktur: to trin: identifikationstrin og

forklaringstrin.

Tekstaktiviteter

Struktur Tekst Sproglige træk

Overskrift

Identifikation af fænomen

- Udpeger og afgrænser

emnet

Konsekvens/forklaring

Hvordan påvirkes Jorden af den globale opvarmning?

Den globale opvarmning indebærer, at klimaet på Jorden

bliver varmere, fordi vi lukker store mængder

drivhusgasser, f.eks. Kuldioxid og metan, ud i atmosfæren.

Kuldioxid kommer fra forbrænding af kul, olie og

naturgas, hvorimod metan kommer fra f.eks. risdyrkning og

fra køer og får.

Når kloden bliver varmere smelter gletsjerne ved polerne,

så havvandstanden stiger og oversvømmer kystområderne.

Opvarmningen betyder også, at det ofte bliver tørrere,

hvor det i forvejen er tørt, og regner mere, hvor det

allerede regner meget.

Spørgsmål eller påstand.

Fagspecifikke ord i form af

abstrakte og tekniske termer

(global opvarmning, Jorden)

Nominaliseringer

(opvarmning)

Materiel proces i passiv

(påvirkes)

Fagspecifikke ord i form af

abstrakte og tekniske termer

(global opvarmning, kuldioxid,

klimaet)

Nominaliseringer (opvarmning,

forbrænding, risdyrkning) –

betydning pakkes ind i

nominaliseringer – forløb skal

ikke blot gengives som de sker,

men gøres til genstand for

faglig forklaring.

Årsagsforbindere (fordi)

Præsens

Relationelle processer (være-

processer)(bliver)

Materielle processer (gøre-

processer) (stiger, smelter,

oversvømmer)

Årsagsforbindere (når….så…)

Tidsforbindelser (så)

Teaching-Learning-cycle

Viden om og beherskelse

af en bestemt genre

Opbygning af viden/kontekst

Research eller opbygning af viden om genren - eks.

Gennem læsning af modeltekst

Modellering og dekonstruktion

Dekonstruktion/ analyse af

modeltekst(er)

Fælles tekstkonstruktion

Dialogisk konstruktion af egne

tekster – i samarbejde og

dialog med andre

Selvstændig konstruktion - evt.

med progression fra minitekst(er) til

færdigt produkt

En pædagogisk model

Fase 1: Opbygning af viden/kontekst

Viden om emnet og fagudtryk samles Læser f.eks. eksemplarisk tekst inden for genren.

Hvilken slags tekst er det?

Hvem har skrevet teksten? (afsender)

Hvem er teksten til? (modtager)

Hvad bruger man den her slags tekster til? (formål)

Hvornår bruger man den her slags tekster? (situationskontekst/kommunikationssituation)

En pædagogisk model

Fase 2: Dekonstruktionsfasen: I denne fase udforsker lærer og kursister en eksemplarisk tekst

fra genren (modeltekst skal være så repræsentativ for genren som muligt).

En god opgave skilles ad, sprog og genre undersøges i fællesskab. Hvad gør sig sprogligt gældende for netop denne genre?

Eks. på spørgsmål til dekonstruktionsfasen:

- Hvad er karakteristisk for denne genre? - Hvad er formålet med genren?

- Hvad fortælles og i hvilken rækkefølge? Hvad er tekstens struktur?

- Hvilke ord/sætninger bruger skribenten til at markere, at hun introducerer

noget nyt?

- Hvilke forbinderord bruges i afsnittene til at kæde sætningernes indhold

sammen?

- Bruges der overvejende være- og handleverber eller føle- og sanseverber?

En pædagogisk model

Fase 3: Fælles tekstkonstruktion:

Kursister og lærer skriver nu i fællesskab en lille modeltekst på tavlen.

Taler om, hvilke sproglige valg, der knytter sig til en bestemt genre.

Her mulighed for at eksperimentere med de nye sproglige træk og ordforråd.

Kursister stiller forslag til tekstens indhold og formuleringer – læreren skriver ned på tavlen.

Pædagogisk styrke: sammenkobling mellem kursisternes egne talesprogsnære bidrag til teksten og de mere skriftsprogsnære formuleringer.

En pædagogisk model

Fase 4: Selvstændig konstruktion

Kursisterne får nu et skriveoplæg fra læreren.

Udføres enten selvstændigt eller i makkerpar.

Her selvstændig brug af de lærte sproglige træk.

Kursister, der går i stå kan f.eks. støtte sig til

genremodeller, læse flere tekster i genren, lave endnu en

”fælles konstruktion” med lærer eller en kursist.

En pædagogisk model

For at kursisterne på sigt kan genkende, forholde

sig til og eksperimentere med diverse

genrehybrider, skal de først lære at genkende

genrekoderne.

Rammerne skal kendes, før de kan sprænges.

Teaching learning cycle

https://www.youtube.com/watch?v=L2k1b87bpZM

Kritisk tekstbevidsthed

1. fase

2. fase

3. fase

4. fase

genrens formål, struktur og sproglige kendetegn

Dekonstruktion af eksemplarisk tekst

Klip teksten i mindre dele

Dekonstruktion

dictogloss

hultekst

Selvstændig konstruktion

Opbygning af viden, forforståelse, viden og erfaring

Forhåndsviden aktiveres og kursisterne motiveres

Brainstorm – hvad ved vi om …..

ordbank

Læse i genren –før, under og efter læsning

Kategorisere ord

Gæt et ord ordkendskabsøvelser

Samtale: hvor ser du typisk denne type tekst? Hvad kan man kende den på?Hvilket formål har den? Hvilke sproglige træk er kendetegnende?

Fælles tekstkonstruktion

Mønstre og struktur evt. ud fra plancher

Sproglige kendetegn

Eleverne som vidende bidragsyder

Læreren som skribent i fælles konstruktion – hvad skal vi begynde med? Kan man sige det på en anden og bedre måde? Hvilke ord skal står først i den her slags tekst? Hvilke ord kan vi bruge til at knytte teksterne sammen med i netop denne tekst?

Parvis genreskriv-ning

Med støtte fra lærerSelvstændinggenreskrivning

Produkt

udflugt

Byt og quiz

Faktabokse

Gæt et ord

ordbank

Kritisk tekstbevidsthed

1. fase

2. fase

3. fase

4. fase

Opbygning af viden, forforståelse, viden og erfaring

Fælles tekstkonstruktion

Selvstændig konstruktion

Dekonstruktion

I jeres praksis

Hvilke genrer vil det være relevant at arbejde med

(prøver/aktiv medborger i samfundet)? – hvordan

vil I afgøre det?

Hvilke tekstaktiviteter er relevante i forhold til de

valgte genrer?

Hvilke øvelser i de forskellige faser?

Hvordan opbygges kursisternes

beherskelse af det nødvendige sprog?

Målbeskrivelser for undervisning

Målbeskrivelser for prøver

Undervisningsforløb

Hvad er det for en tekst?

Hvad ved du?

Hvad er det for noget sprog?

Skriv selv

Skriv i fællesskab

Undervisningsforløb

En e-mail

Situation

Du har fået en mail fra en ven. Din vens søn Jonas blev student for snart tre år siden. Siden sin studentereksamen har Jonas været

et år i Spanien, og resten af tiden har han haft forskellige job.

En del af mailen står nedenfor.

…..jeg håber, det går godt med dit nye arbejde. Er det så bedre end det gamle?

Her går det fint, men jeg er ikke så glad for, at Jonas ikke er i gang med en uddannelse. Han er jo snart 23 år. Men han vil først

være helt sikker på, hvad han vil studere. Det synes han er vigtigere. Hvad synes du?

Og hvad så når han bliver færdig – tror du ikke, det bliver svært at finde et arbejde, hvis han er over 30 år og nyuddannet?

Jeg ved ikke, om jeg skal blande mig i det, for han er jo voksen. Hvad synes du?.....

Opgave

Skriv et svar.

Tak for mailen.

Kom ind på de understregede dele af mailen.

Foreslå, at I snart mødes til en kop kaffe.

Hvad ved du?

Undervisningsforløb

Hvad bruger man den her slags tekster til? (formål)

Hvilken slags tekst er det? (genre/tekstaktiviteter)

Hvornår bruger man den her slags tekster?

(situationskontekst/kommunikationssituation)

Hvad er tekstens emne? (kommunikationsfelt)

Hvem er afsender/modtager for teksten?

(kommunikationsrelation)

Tale eller skrift? (Kommunikationsmåde)

Nu skal I læse en e-mail. I skal lære noget om tekstens opbygning og sprog.Opbygning Tekst Sprog

Starthilsen

Indledning, der passer til situationen

Hovedafsnit (flere forskellige emner,

kommentere og svare på spørgsmål)

Emne 1

Emne 2

Emne 3

Emne 4

Skift i fokus

Her hos os..

Her…

Afslutning

Markere afslutning

Pege frem mod næste kontakt

Udtrykke gode ønsker

Hilsner til og fra andre

Sluthilsen

Kære Lise

Tak for din mail. Det var så dejligt at høre fra dig.

Du spørger, om hvordan det går med mit nye arbejde. Det går faktisk rigtig godt. Det er

meget sjovere end mit tidligere job og jeg har fået en masse nye og søde kolleger. Min

arbejdstid er også blevet meget bedre.

Du spørger også, om hvad jeg synes, du skal gøre med Jonas. Jeg synes, det er fint, at

han overvejer grundigt, hvad han gerne vil studere, men det er måske også en god ide,

at han snart kommer i gang med en uddannelse.

Med hensyn til, om jeg tror, det bliver svært for Jonas at finde arbejde, så tror jeg nok,

at han skal klare det. Han har jo allerede en masse erfaring fra forskellige job.

Til sidst spørger du, om jeg synes, du skal blande dig. Jeg kan godt forstå, du gerne vil

hjælpe Jonas, men han er jo voksen, så det er nok bedst, at han klarer sig selv.

Her hos os går det fint. Vi har selvfølgelig travlt med job, men nu skal vi heldigvis snart

på en dejlig lang ferie. Det bliver godt.

Nå, men jeg vil slutte for denne gang. Jeg håber, du kan bruge mine råd.

Skal vi i øvrigt ikke snart mødes til en kop kaffe? Skriv snart og fortæl, hvornår du kan.

Mange hilsner,

Line

Hilseformular – formel/uformel

Deltagere (Lise, din, dig, en masse nye

og søde kolleger, en dejlig lang ferie)

Omstændigheder (med mit nye

arbejde, end mit tidligere arbejdet, til

sidst, godt)

Processer ( være, spørger, overvejer,

bliver)

Svare på spørgsmål – introducer først

emne:

Du spørger, om…

Du foreslår, at…

Med hensyn til…

Forbindere (også, men)

Skrives i nutid/før nutid

Organisering af tekstens temaer

(deltagere, tid, sted)

Tekstsammenhæng (leksikalsk binding:

arbejde/kolleger, arbejdstid)

(synonymer: arbejde/job)

Pege frem mod næste kontakt

Hvad er det for noget sprog?

Undervisningsforløb

Opbygning Sprog

e-mails er ofte bygget op sådan:

Starthilsen

Indledning, der passer til situationen

Hovedafsnit med emner – inddelt i afsnit

(kommentere et emne, svare på

spørgsmål, stille spørgsmål, skift i fokus,

Afslutning (oplæg til næste kontakt, gode

ønsker, hilsner til og fra andre)

Sluthilsen

Sproget i en e-mail er ofte sådan:

Forskellige hilseformularer – start og slut.

Specifikke deltagere – pronominer

Udtryk, der viser skift i emne

Mange e-mails ligner hinanden i opbygning og sprog.

Undervisningsforløb

Her er en ny e-mail.

Læs teksten 2 og 2.

Udfyld sammen kolonnerne opbygning og sprog.

Kom gerne med eksempler fra teksten.

Snak om jeres svar på holdet.

Skriv ord, du gerne vil huske i dit ordskema.

Undervisningsforløb

Opbygning Tekst Sprog

Kære Signe

Tak for din mail. Jeg blev super glad for at høre fra dig.

Jeg kan slet ikke forstå, at Marie allerede bliver færdig med skolen til sommer.

Du spørger mig, om jeg synes, det er en god ide, at hun rejser til Australien som

udvekslingsstudent. Jeg synes faktisk, det lyder som en fantastisk ide, og jeg tror slet

ikke, hun er for ung. Marie er jo meget selvstændig og kan sagtens klare sig selv.

Jeg ved godt, at du aldrig har prøvet at bo uden for Danmark, med jeg tror Marie vil

synes, det er spændende at bo hos en familie i Australien. Hun elsker jo at møde nye

mennesker og er slet ikke genert.

Du spørger, hvad jeg tror hun lære af at være et år i Australien. Jeg er sikker på, at hun

kan lære en helt masse. Det er jo altid spændende at opleve nye steder, hvor man gør

tingene på en anden måde, end man er vant til. Og så er der jo sproget! Hun vil blive

virkelig god til engelsk! Jeg synes, hun skal gøre det

Her går det godt! Vi er hjemme igen efter en skøn badeferie på Samsø. Vejret var

fantastisk, så det var helt fint, at vi ikke kunne tage til udlandet i år.

Hvis du har lyst, kan du komme til kaffe en dag – så kan du også se alle vores billeder

fra ferien.

Jeg glæder mig til at se dig!

Mange hilsner,

Line

Undervisningsforløb

I har nu læst og arbejdet med forskellige e-mails. Nu skal I selv skrive en e-mail. I skal selv komme med ideerne til, hvordan e-mailen skal se ud.

Tal først sammen 2 og 2 om nedenstående spørgsmål:

Hvad er anledningen? (hvorfor vil du skrive en e-mail? Tænk på en situation, hvor det er relevant)

Hvad er forholdet mellem afsender og modtager? (hvordan kender de/I hinanden?)

Hvilke informationer skal med?

Skriv i fællesskab

Undervisningsforløb

Skriv nu e-mailen i skemaet. I skal Ikke udfylde

felterne opbygning og sprog.

Byt bagefter tekst med et andet makkerpar og

udfyld nu felterne opbygning og sprog.

Tjek også om e-mailen har alle elementerne med

(f.eks. starthilsen, indledning, der passer til

situationen osv.).

Snak sammen om jeres tekster på holdet.

Undervisningsforløb

Opbygning Tekst Sprog

Undervisningsforløb

Skriv nu selv en e-mail. Du skal ikke skrive i

skemaet. Din lærer evaluerer teksten og giver dig

respons på, om du kender teksttypen.

Skriv selv

Eksempel på dekonstruktion eller fælles konstruktion af en

argumenterende tekst

Struktur Tekst Sproglige træk

Overskrift Økonomisk støtte til unge under uddannelse

Fortæl kursisterne, at I skal arbejde med den argumenterende genre. Sæt fokus på, hvad en argumentation indebærer – hvad vil det

sige at argumentere? Kig på overskriften – hvad i overskriften kan en læser associere med den argumenterende genre? Hvilket synspunkt

har skribenten? Hvem henvender skribenten sig til?

Synspunkt Jeg synes, at samfundet fortsat bør støtte

de unge økonomisk, mens de tager en

uddannelse. Jeg mener, at det vil føre til

at flest mulige unge får en uddannelse,

fordi de ville kunne koncentrere sig om

studierne uden at skulle arbejde så

meget ved siden af.

Mentale processer (mener)

Præsens, futurum

Modalitet (viser grad af sandsynlighed,

almindelighed, forpligtelse og villighed)

(bør støtte ,vil føre, ville, kunne

koncentrere, skulle arbejde)

Læs indledningen sammen, og overvej om synspunktet er formuleret klart for læseren. Sæt evt. fokus på de mentale processer, der ofte

forekommer i indledningen til argumenterende tekster. Hvilke ord i tekstens indledning fortæller os, at det her drejer sig om et

synspunkt og ikke om fakta? Hvilke andre ord kunne skribenten have valgt at bruge i stedet for synes og mener?

Tal om udtryk for modalitet i teksten. Hvilket ord i første sætning viser, at skribenten er helt sikker i sin sag? Hvilke ord kunne skribenten

også have brugt, hvis hun havde været mere eller mindre overbevist om rigtigheden af sit synspunkt? Hvilket ord i anden sætning viser,

at de positive følger af økonomisk støtte er en mulighed , men ikke noget helt sikkert?

Tal om tiden i teksten. Hvilke to tider er der i teksten? Hvorfor tror du, at der er både præsens og futurum i den her tekst?

Eksempel på dekonstruktion eller fælles konstruktion af en

argumenterende tekst

Argument 1- n Der er mange gode argumenter for at bevare støtten til

de unge. For det første vil det øge antallet af folk, der

gennemfører en uddannelse, hvis man er sikker på at

få økonomisk støtte, mens man studerer, fordi man så

kan koncentrere sig fuldt ud om sine studier. Og det er

jo godt for samfundet, at så mange som muligt

gennemfører en uddannelse.

For det andet ville det nok også få flere til at begynde

på en uddannelse, fordi man jo ikke behøver at

bekymre sig om det økonomiske.

Desuden vil økonomisk støtte ikke kun gavne de unge,

men det vil i den sidste ende også være en fordel for

samfundet, når flere bliver færdige med deres

uddannelse og begynder at betale skat.

Forbindere, der ordner ideer (for det

første, for det andet, desuden)

Årsagsforbindere (fordi)

Evaluerende sprog (gode

argumenter, øge antallet,

koncentrere sig, godt for samfundet,

flere til at begynde, ikke behøver at

bekymre sig, en fordel)

Fokuser på argumenterne i teksten. Tal om, hvad et argument er for noget. Tal om,

hvordan hvert nyt afsnit indledes med en forbinder, der ordner ideerne i teksten – kunne

man bruge andre forbindere?

Hvilke ord/udtryk (evaluerende sprog) i teksten gør, at vi som læsere forstår, at skribenten

synes, det er godt at bevare den økonomiske støtte til unge, mens de er under

uddannelse?

Eksempel på dekonstruktion eller fælles konstruktion af en

argumenterende tekst

Sammenfatning og

underbygning af synspunktet

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, det er super vigtigt at

bevare den økonomiske støtte til unge under

uddannelse, fordi jeg mener, det er noget, der både

gavner den enkelte studerende, men i sidste ende også

samfundet.

Didaktiske udfordringer

Udvikle gode (relevante/autentiske), præcise

skriveopgaver med tydelige skrivefaglige mål

(mål skal være synlige for kursisten)

Udvikle redskaber til responsgivning, så

omskrivninger bliver overkommelige og fagligt

udbytterige.

Dagens fokus….

Hvad gør genrepædagogikken relevant i forhold

til tosprogede?

Hvordan kan vi med en genrepædagogisk tilgang

hjælpe kursisterne videre i deres skriftsproglige

udvikling?

Litteratur

Beverly Derewianka: ’A New Grammar Companion’

Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring: ’Lad sproget bære’

Jim Martin og David Rose: ’Learning to Write, Reading to Learn’

Mette Kirk Mailand: ’Genreskrivning i skolen’

Ruth Mulvad: ’Sprog i skole’