Overvejelser om open public management 4.12.12

’Open Public Management’ overvejelser med baggrund i forandringer i offentlig ledelse

Fra Hovedbibliotek til Multimediehus – en involverende innovationsproces

Knud Schulz dec 2012 1

8.500 m2

16.500/27.000 m2

Region Hovedstaden4. december 2012Knud Schulz


Punkter

Forretningsmodellen – behovet for innovation

3 måder at se biblioteker på Fra New Public Management til Open

Public Management Innovationsstrategi

brugerne som omdrejningspunkt partnerskaber innovations redskaber

Urban Mediaspace – Dokk1

3

Biblioteket - Bevægelsen - Forandringen

Biblioteket nu Biblioteket i fremtidenInformation der kan søges ’hvor-som-helst’

Det som kun kan opleves på biblioteket

Rum til medier Rummet som medie

On-line On site

Transaktioner Relationer

Information Betydning

Fakta Troværdighed

Mødet med information Mødet med mennesker

Vidende Eksperimenterende

Besøgende Ressourceperson

Neutralitet Sanselighed

Alvor Humor

Arrangementer Begivenheder

Knud Schulz dec 2012

4

Hvilke forandringer ses i bibliotekerne

Brugerne klarer selv både rutineopgaver og mere avancerede problemer

IT understøtter alle funktioner Kravene til medarbejdernes

kompetencer flyttes fra at sikre information til at være rådgivere/konsulenter

Informationerne digitaliseres og kan repræsenteres gennem forskellige udtryk

Biblioteksrummet som opbevaringssted for medier mister sin betydning


Kort sagt forretnings-modellen er ved at uddø


Bibliotekets styrker lov baseret og ikkekommercielt (politisk

hensigt om fælles samfundsnytte) kommunalt etableret – udtryk for lokal politisk

vilje lokalsamfund demokratisk neutralt åbent rum masser af brugere ofte god lokalisering professionelle medarbejdere kendt brand

6

Forandringerne

Relationelle

Virtuelle Fysiske

TransaktionelleKnud Schulz dec 2012


3 måder at se biblioteker på Medborgercenter 4 rumsmodel Univers-tænkning


LOKALARKIV

UNGE

MØDE-

LOKALER

UDLÅN

SUNDHEDS-

RÅDGIVNING &

VEJLEDNING

SELV-

BETJENING

LÆRINGS-CENTER

EHVERVS-

SERVICE SMV

KAMPAGNER

LEKTIE-

HJÆLP MEDBORGERCENTER

NETADGANG CAFÉ

STUDIESTØTTEJOBHJØRNET

SHOP

BØ

RN

/FO

R D

E M

IND

STE

UDSTILLINGER

FORBRUGERINFO

NATURGUIDEK

ULT

UR

ELLE A

KTIV

ITETER

&FAMILIER

STILLE-OMRÅDE

AVISLÆSESAL/NYHEDSCENTER FOR BESØGENDE

Satellit-centre

LÆSETRÆ-

NING

Medborgercenter

LOKALARKIV

UNGE

MØDE-

LOKALER

UDLÅN

SUNDHEDS-

RÅDGIVNING &

VEJLEDNINGSELV-

BETJENING

LÆRINGS-CENTER

EHVERVS-

SERVICE SMV

KAMPAGNER

LEKTIE-

HJÆLPMEDBORGERCENTER

NETADGANG

CAFÉ

STUDIESTØTTE

JOBHJØRNET

SHOP

BØ

RN

/FO

R D

E M

IND

STE

UDSTILLINGER

FORBRUGERINFO

NATURGUIDE

KU

LTU

RELLE A

KTIV

ITETER

&FAMILIER

STILLE-OMRÅDE

AVISLÆSESAL/NYHEDSCENTER FOR BESØGENDE


LÆSETRÆ-

NING

Bibliotek

Biblioteket er mellemrummene – kittet der sammenbinder alle de lokale borgernære aktiviteter som private, frivillige og offentlige arbejder med.


Inspira

tionsru

m

Performativt

rum

Læringsru

m

Møderum

Det moderne bibliotek

D.Skot-HansenC.H. RasmussenH. Jochumsen

Skabe

Oplev

e

Deltage

Opdage

Innovation

Erkendelse/erfaring

Empowerment

Engagement

11

Brugerne skaber indholdet

YOUng – Mindspot Spot på unge og biblioteker -

universtænkning


http://www.mindspot.dk/

13Knud Schulz dec 2012




Universtænkning

Pallesgavebod ABM – den lokale historie Skønlitteratur – Litteratursiden Mindspot APPs osv…….


New Public Management

Styring via mål og kontrol Mål hieraki og kontrol overtager

bevidstheden om hvad der skal produceres Målhierakiet fordrejer ideen med offentlig

produktion Offentlig produktion(service) skifter fra at

været fællesgode til at være en rettighed (forbruger)

Fra samfund og borger til produktion og forbruger


Borgeren i offentlig sammenhæng

låneren (klienten) brugeren (forbrugeren) gæsten borgeren


Open Public Management(Eksisterer begrebet?)

Udviklingskontrakt 2.0 – eksempel fra uddannelsessektoren (VIA/CBS) understøtter dialog mellem alle involverede parter, externt

som internt incl. aftagerne af uddannelserne som produktionen retter sig mod

inddragelse af aftagerne medfører skærpet fokus på de samafundsmæssige opgaver

det er medarbejdernes faglige nysgerrighed, refleksions- og handlekraft der er den egentlige udviklingsmotor

Det er nødvendigt at geninstallere lederskabet som en skabende kraft og grundpille i den offentlige sektor

(Erik Hygum m.fl. “2.0 offentlig kontraktstyring skal gå nye veje” Pol. 9.10.2012)



Innovationsprojekter som en del af vejen Den kompetente borger Slip brugerne løs Mobile probes Mindspot Byg partnerskaber (Ud af boksen) Borgerdrevne innovationsrum/Folke

Lab


Den kompetente borger?

Et 1 årigt projekt Støttet af Styrelsen som

overbygningsprojekt Projektpartnere: FO Århus, FOF

Århus, VUC Århus, Lærdansk Århus, Folkeoplysningssamvirket Århus, Samfund og Fritid samt Borgerservice og Biblioteker


Formålet med projektet

At bygge bro mellem folkeoplysning og biblioteker

At identificere drivkræfter og barrierer for samarbejde

At identificere oplagte samarbejdsområder

At give input om emnet til policy-niveauet


8 motivationsfaktorer for samarbejde mellem områderne


8 råd om samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker


28

Brugerne skaber indholdet

YOUng – Mindspot Spot på unge og biblioteker -

universtænkning


http://www.mindspot.dk/



Partnerskaber kan f.eks.: • Give mulighed for at eksperimentere og afsøge nye muligheder

• Skabe gode relationer til lokalsamfundet

• Skabe kontakt til nye brugere

• Nå nuværende brugere på nye måder

• Skabe og styrke politiske eller strategiske relationer

• Bruge ressourcerne på nye måder

• Få ny viden om specifikke målgrupper

• Få tilført nye kompetencer

• Få mulighed for at formidle nyt eller tilbyde nye services

Biblioteker og samarbejdsdreven innovation

Hvis vi også i fremtiden skal løse vidensamfundets behov, skal vores forretningsmodeller udvikles, og det bedste sted at starte er ved at se os selv gennem andres øjne. Vidensamfundets bibliotek understøttes af, at vi indgår forpligtende partnerskaber. Partnerskaber støtter os til at se vores opgaver og os selv i nye perspektiver og bidrager med nye kompetencer, der udvikler vores tilbud – kort sagt: Innovation sikres bedst gennem forpligtende samarbejder. Mogens Vestergaard, Bibliotekschef Roskilde

Hvad er et partnerskab?

En formaliseret samarbejdsrelation, som bygger på ligeværdighed og respekt. Partnerne skaber noget, som de ikke kunne skabe alene, hvorfor partnerskabet bliver en win-win situation

Netværkscirklen

Professionalisér!Partnerskabsarbejde drejer sig om at være professionel i eksterne relationer. Formalisér dit eksterne samarbejde og tænk det ind i alt, hvad du gør!

Fokusér biblioteket!Partnerskaber kan styrke bibliotekets tilbud, relationer og udviklingsmuligheder. Afklar, hvor dit bibliotek skal hen og brug partnerskaber på vejen

derhen!

Vær strategisk!Partnerskaber kan bruges som en metode til at opfylde dine overordnede mål. Skab en strategi med klare mål for dit bibliotek og for dine partnerskaber, hold fast i den og kommuniker den!

Vælg partnere med omhu!Alle, der kan bidrage til din målopfyldelse, kan blive dine samarbejdspartnere, men du skal vælge de rigtige for at få størst muligt udbytte. Vurdér dine partneres potentialer og udeluk

ingen på

forhånd!

Styrk netværket!Der er en række potentielle partnere blandt dine nuværende kontakter og i dit lokalområde. Få overblik over, organiser og vedligehold dit netværk!

Vis, hvem du er!Potentielle partnere ved ikke, hvad I kan samarbejde om, og hvad de kan få ud af at samarbejde med dit bibliotek. Kend dit biblioteks styrker og kommuniker dem tydeligt!

Forbered organisationen!Din organisation skal kunne gribe de muligheder, der opstår gennem partnerskabs

arbejdet. Sørg for, at dit personale har kompetencer til og mod på eksternt samarbejde og udvikling!

Plej partnerskabet! Dine partnerskaber kræver faste rammer og

kærlig pleje. Sørg for, at der er god kommunikation, klare aftaler og kontinuerlig evaluering!



Innovationsbegrebet

“- innovation refererer til en mere eller mindre intenderet og proaktiv proces, som udvikler, implementerer og spreder nye og kreative ideer, der skkaber en kvalitativ forandringen I en given kontekst..”

(Samarbejdsdrevet innovation i offentlig sektor)


Innovationsbegrebet

tilstræbt forandring ikke alene kreativ ideudvikling men nye

ideer skal føres ud I livet og spredes inden det er innovation

ikke et spørgsmål om at gøre mere af det samme, men ændre form, indhold eller repertoiret af produkter og processer eller/og at basere indsatsen på ny forståelse af gundlæggende sammenhænge og målsætninger

innovation skal ses i forhold til omgivelser


Mere innovativ offentlig sektor Politisk konkurrence om vælgernes

opmærksomhed – man må have noget nyt at byde på når man viser politisk lederskab

DK generelt veluddannede og kompetence offentlige ledere og medarbejdere med stort personligt engagement faglige ambitioner – som sættes i spil når der fokuseres på indhold og kvalitet i offentlige sektor

Borgere og brugere med højt uddannelsesniveau, stor mængde social kapital og tradition for samarbejde med offentlige organisationer- derfor mange kvalificerede input til udviklingen af offentlig service


Innovation i offentlig sektor Produkt- og serviceinnovation – forandrer form og

indhold Procesinnovation – forandrer måden der

produceres og leveres på Organisatorisk innovation – forandrer de

organisatoriske rammer Systeminnovation – forandrer den offentlige

sektors rolle, identitet og relationer til omgivelserne

Strategisk policy innovation – forandrer det grundlæggende rationale i offentlige politikker ved at ændre problemopfattelse og redefinere mål og midler

Eksempler nyere succesfulde innovationer

Selvudnotering/aflevering Gør det selv på nettet Selvafhentning Design af Borgerservice Computer Circle Club Interaktive Børn Forvandlingsrum Slip brugerne Løs Legende Familier Infogalleri > storskærmskanalen Ting Gaming Ud af boksen Demokrateket Lokalsamfundets innovationsrum



Innovationsprocessen

Ideudviklingsfase problemer, udfordringer og målsætninger

danner grundlag for udvikling af nye kreative ideer

Ideudvælgelsesfase lovende ideer vurderes, testes og udvælges

Implementeringsfase ideerne operationaliseres og realiseres I praksis

Spredningsfasen nye måder at gøre tingene på videreformidles

til andre organisationer

Brugerne er omdrejningspunkt Brugerne er potentialet til forandring og

indgår i innovationsarbejdet fra kreative faser til test og realisering.


Bruger…innovation

Bruger innovation – brugeren står selv for innovationen Brugerdrevet innovation – Eksperten står for innovationen,

men med fokus på brugerens behov Virkelighedsdrevet innovation – eksperten står for

innovationen, men med fokus på brugerens behov og hele den virkelighed brugeren og produktet indgår i

(Designit)


Ændret produktionsapparatNetværk - partnerskab

Biblioteker er ikke alene enkeltstående organisationer – men producerer service i netværk – i høj grad virtuelle servicer

Biblioteker opnår specialisering og legitimitet gennem partnerskaber med andre videns- og læringsorganisationer både private, offentlige og den tredje sektor (foreninger/frivillige)

Biblioteker kan kun levere nødvendig kvalitet gennem networking


Kompetencer findes i netværk

Innovationsarbejdet involverer kompetencer fra Borger-service og Biblioteker og fra inden- og udenlandske netværkspartnere.


Innovation er også branding

Innovationsarbejdet skal give organisationen positiv opmærksomhed både hos brugerne, politikerne og blandt faglige kolleger.


NYHEDSrummet


Ideudvikling og innovation er legende processer

Medarbejdernes iderigdom og kreativitet er nødvendige forudsætninger for innovationsprocesser og gør det spændende at arbejde med innovation.


Innovation kræver prioriterede ressourcer

Borgerservice og Biblioteker afsætter årligt en fællespulje til innovationsarbejde. Øvrige nødvendige ressourcer findes ved prioriteringer af driftsressourcer i organisationen og ved bidrag fra eksterne kilder.


Innovation kræver ledelsesfokus og engagement

Der iværksættes årligt ideprioriterings-processer, hvor ledelsen gennem prioriteringer af midler til innovationsideer konkretiserer strategier til beslutninger.


Det fysiske rum

Fornyelse af rummet Tæt sammenknytning til det digitale Trække partnerskaberne ind nye tilbud

til brugerne


62

Biblioteketfra rum for medier til rum for menneskerRummet bliver stedet hvor mennesket og

menneskets behov er i fokus

Behov for Læring og kundskab Oplevelser Leg At være – at se og blive set At være sammen med mennesker Demokratiske nødvendighed – at være en del af

et samfund Ikke kommercielt offentligt rum Knud Schulz dec 2012

63

Multimediehuset – den nye inderhavn


Urban Mediaspace

Arbejdsform

Last responsible minute

Inddragelse og tværfagligt samarbejde

Netværk og synergi


Visionen for Multimediehuset

Sted for menneskelig udvikling og interaktion..

som skal fremme oplevelse, tilegnelse, læring, innovation, sansning, fordybelse og inspiration..

gennem en flexibel og programmérbar bygning..

med specielt fokus på børn og familier


66

Udvikling af værdier


Aktører Rådmand, strategigruppe,idégruppe, personale, Eksterne eksperter,konsulenter

Metoder Iteration og co-development

Emner Udvikling af værdier forMultimediehuset


De syv kerneværdier

1.Borgeren som udgangspunkt2.Livslang læring og fællesskab3.Mangfoldighed, samarbejde og

netværk4.Kultur og oplevelser 5.Brobygger mellem borger,

teknologi og viden6.Fleksibel og professionel

organisation7.Et bæredygtigt ikon for Århus


Et hus for menneskerEt sted hvor man kan møde ideenFortællingerLæring InnovationNye måder mennesker mødes på – social innovationBorgerne med til at skabe aktiviteterne

69

Urban MediaspaceSchmidt, Hammer & Lassen


70

Multimediehuset som omdrejningspunkt for en flytning af byen – hvor byen ved vandet bliver den nye scenografi

RationaleByens historie er måske opbrugt og der må en ny fortælling til




Projektet indeholder:

Multimediehus på ca. 16.500 m2 Udlejningsarealer på ca. 10.000 m2 P-anlæg med plads til 1.000 biler Ankomstcenter Å afdækning Etablering af havnebyrum Trafikregulering Letbanetracé


Finansiering, milliarder kr.

Århus kommune 1.2

Realdania/Realea A/S 0,7

Diverse fonde mv. 0,1

I alt 2.0





Med mennesket i centrum



Fra HB til UMS – 2012-2014

Organisering

Indretning /inventar

Partnerskaberbranding/identitet

Logistik, sikkerhed bygningsdrift

KompetencerArbejdsbegreb

Rekruttering

Servicekoncepter ex. Børn/familier

Husk UMS projekt arbejdsmotto senest mulige ansvarlige

beslutningstidspunkt inddragelse af kompetencer udenfor

organisationen medarbejderinvolvering brugerinvolvering partnerskabsinvolvering det bedst mulige team til hver

opgave


Fra netværk til partnerskaber Bibliotekets mål kan ikke nås uden

partnerskaber - biblioteket er i den grad en relationel virksomhed, det er intet i sig selv. Besvarelse fra ’Fem hurtige spørgsmål til lederne’ på Styrelsen for Bibliotek og Mediers årsmøde for ledere i 2010.


Rationale - partnerskaber

Kompetencer – diversitet, kvalitet

Ressourcer Viden, inspiration fra

andre organisationer Kommunikation og

formidling Ambassadører –

netværk tager medejerskab af biblioteket

84

Mapping af netværket

Samarbejde om partnerskabs klynger



Partnerskabsniveauer

strategiske overordnede partnerskaber Realdania Lego?

længere varende partnerskaber folkeoplysningen lektiecafeer lokalhistorie – foreninger

ad hoc partnerskaber events – Kulturnat i Aarhus (studerende fra

universitet) enkelt arrangementer - demokratiske debat

programmer (folkehøjskolen Thestrup)


Processer

”Byggepladsen” på Hovedbiblioteket – at skabe med borgere og medarbejdere

Partnerskaber i det nye hus – fra netværk til partnerskaber


Transformation fra Hovedbibliotek til Urban Mediaspace Udfordring:Hvis borgerne forventer et bibliotek som

det de kender fra det gamle – bare lidt større – bliver de skuffede.

Borgere og medarbejdere skal sammen ’mentalt’ forberedes og skabe forventninger der kan indfries.

+ Der bliver mere plads- Der bliver ikke flere medier,

personale etc.


Skabe med borgere og medarbejdere

Fokus på at biblioteket flytter til ny lokation omgivelser forandres nye muligheder servicetilbud og programmer/aktiviteter

forandres

Hvordan skaber man fremtiden sammen med borgerne uden at have de fysiske rammer?


Fysisk udtryk

Etablering af ’byggeplads’ på Hovedbiblioteket fysiske rammer der visuelt fanger borgere

og medarbejdere signalerer udtryk fra det nye hus giver plads for eksponering rum til test af service designs arkitektens bord – byggematerialer, inventar

mv. 3D model Webcam fra havnen


Fysiske rammer der visuelt fanger borgere og medarbejdere


Signalerer udtryk fra det nye hus


Giver plads for eksponering og programmer


Rum til test af service design


Eksempler på aktiviteter

e-medier showroom lege-byggeplads for børn Auschwitz exponering nyt service concept for disk/skranke – reception gaming kemishow (partnerskab med gymnasium) fælles punkt for biblioteks vejledning /rådgivning af

borgere/brugere ’Giv tid’ kampagne hjerneskader slægtsforsknings værksted (slægtsforeningen) test af nye demokrati/borger indflydelses former (Universitet) verdens største bog middelalder skrive workshop (Kvindemuseet) sangkor – 100 års jubilæum


Kommende aktiviteter nyt service concept – fusion af

biblioteks-skranke og borgerservice (pas/kørekort mv.) i en fælles service

udvikling af programmer i ’Demokrateket’




www.urbanmediaspace.dk

Documents

Overvejelser om open public management 4.12.12