6 DVT 11 2015

I en foranderlig verden er det nødvendigt med en stærk basis, der kan holde sammen og give tryghed til at komme videre.

Den Danske Dyrlægeforening er en stolt gammel forening, der

kan bryste sig af at være Danmarks ældste på sit område. I gene-

rationer – lige siden DDDs etablering i 1849 – har dyrlægerne

holdt sammen og arbejdet for de fælles faglige mål, der i årtier

har sikret gode jobs til dyrlæger, et stærkt sammenhold og en

stemme i samfundet.

Kigger man tilbage i den svundne tid, ser man også en for-

ening, der altid har formået at bevæge sig velovervejet og sikkert

mod nye tider. Sammen har dyrlægestanden fundet løsninger og

været åben for nye muligheder til gavn for det fælles bedste,

men også for det enkelte medlem i fællesskabet. Dette har også

været overskriften for arbejdet på de indre linjer i løbet af det

seneste år i Den Danske Dyrlægelægefor-

ening. De medlemsvalgte politikere har

kastet alle muligheder på bordet for at

finde en model for den organisatoriske

opbygning, der i endnu højere grad kom-

mer den enkelte dyrlæge til gode og giver

den gennemslagskraft, der er brug for i en

stærk forening. Værdiskabelsen skal være

synlig, kontant og engagerende. Du skal

kunne se din forening overalt i veterinær

sammenhæng.

Medlemsundersøgelsen fra sidste år

satte gang i processen, der nu efter mere

end et års arbejde præsenteres på gene-

ralforsamlingen som et konkret forslag til

en ny struktur. I perioden har alle med-

lemmer haft mulighed for at bidrage kon-

struktivt til arbejdet.

Vigtige indsatsområder Det fagpolitiske arbejde er et kardinal-

punkt i Dyrlægeforeningens virke. Det

handler om at få indflydelse og påvirke

lovgivningen, fordi den spiller en så stor

rolle for dit og andre dyrlægers daglige

arbejde.

Arbejdet i sekretariatet omfatter alt fra

notater, høringssvar og strategiske møder

Medlemsudvikling i DDD 2007 til 1. maj 2015

Den Danske Dyrlægeforening

På vej mod fremtidens Dyrlægeforening

DVT 11 2015 7

Medlemmer fordelt på beskæftigelsessituation

FOTO COLOURBOX

med beslutningstagere, politikere og

andre samarbejdspartnere. Et langt sejt

træk, der føres an af hovedbestyrelsen og

politikere i sektionsbestyrelserne.

Særligt har genforhandlingen af aftalen

om sundhedsrådgivning for kvæg i Veteri-

nærforlig II krævet stor opmærksomhed

fra DDDs politikere. Det samme gælder

svinevarianten af MRSA, CC398, der i

løbet af det seneste år har tiltrukket stor

opmærksomhed i det store mediebillede.

Den resistente bakterie udgør en risiko i

det humane sundhedsvæsen og huserer

på samme tid i store dele af de danske svi-

nebesætninger, men er her begrænset til

et mindre arbejdsmiljøproblem – også for

dyrlæger. Og det er dilemmaet og bag-

grunden for, at DDD tidligt tog teten og

samlede alle med viden og forstand på

bakterien og problemstillingen. For Dyr-

lægeforeningen var det vigtigt at finde en

fælles forståelse af problemet og fælles

løsninger, fordi det kun ad den vej er

muligt at nærme sig en løsning på proble-

met, der udfordrer alle lande i Europa.

På den baggrund er det også vigtigt for

DDD at være til stede i internationale

samarbejdsfora. Her kan vi sammen med

kolleger på tværs af landegrænser tage fælles udfordringer op og

få indflydelse på EU-lovgivningen, der har betydning for danske

dyrlægers virke og hverdag.

Det veterinære kerneområde bevæger sig i disse år ikke kun ud

i verden, men også mod tilstødende fagområder i hele det felt, vi

kalder life science. Her er det blandt andet med Dyrlægeforenin-

gens indsats lykkedes at få flere og flere arbejdsgivere til at

vælge veterinære kandidater, når nye jobs skal besættes.

Den faglige tilgang til udfordringerne har altid kendetegnet

dyrlægens virke og dermed også indfaldsvinklen på Dyrlægefor-

eningens arbejde i det forløbne år. Uanset om vi har forskellige

faglige ståsteder i hverdagen, har DDD arbejdet for at sikre vel-

færd for både vores produktionsdyr og familiedyr, men også at >

8 DVT 11 2015

fødevaresikkerheden er faglig forsvarlig, og at vi fx har et velfun-

gerende beredskab. Du kan læse meget mere om de mange tiltag

i nærværende beretning.

Skridt på vejenArbejdsmarkedet har i det indeværende år været i bevægelse,

idet dyrlægernes løn og ansættelsesforhold – hele raden rundt

på det offentlige område og i klinisk praksis – har fået et sund-

hedseftersyn med de overståede overenskomstforhandlinger. I

fællesskab har repræsentanter for dyrlægernes arbejdsgivere og

arbejdstagere fundet løsninger, der har forbedret arbejdsvilkår,

løn og trivsel på arbejdspladserne og for den enkelte dyrlæge.

Det seneste år har også været det første år for sekretariatet på

Peter Bangs Vej. Sidste sommer flyttede Dyrlægeforeningen ind i

Akademikerhuset, der ud over en stor økonomisk besparelse har

bibragt andre fordele i det store fællesskab – blandt andet fælles

arrangementer og fordelagtige medlemstilbud.

Med en ny hjemmeside og nye Facebookgrupper har DDDs

politikere og sekretariatet gjort sig umage med at rette mere

fokus mod synligheden af Dyrlægeforeningens mange aktivite-

ter. Både på de indre linjer, i de store sammenhænge og når vi

mødes og er sammen for at efteruddanne os, er faglige eller

sociale.

Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes forening i stort

og småt. Sådan har det været lige siden, vi fandt sammen for 166

år siden, og det vil vi fortsætte med i fremtidens Dyrlægefor-

ening.

Medlemmer fordelt på ansættelsesområdeImage, identitet

og udbytte

Der er tre bevæggrunde til at

være medlem af en fagfor-

ening – personligt udbytte,

identitet og image. Skal vi have

en berettigelse som fagfor-

ening, må vi opfylde disse tre

bevæggrunde. Vi skal gøre os

umage med at være endnu

mere inde på livet af medlem-

merne. Det har vi i høj grad

været hidtil, men det er endnu

mere påkrævet fremover. Vi

skal kort sagt løfte opgaven

optimalt, og det kan vi gøre,

fordi vi har alle forudsætnin-

gerne for at være tæt på dig og

andre medlemmer. Vi kender

din uddannelse, dit fag og dine

arbejdsvilkår bedre end nogen

andre. Og det er med dét

afsæt, at vi skal hjælpe dig og

andre medlemmer af Dyrlæge-

foreningen.

Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes forening i stort og småt. Sådan har det været lige siden, vi fandt sammen for 166 år siden, og det vil vi fortsætte med i fremtidens Dyrlægeforening.

”

Den Danske Dyrlægeforening

DVT 11 2015 9

Den Danske Dyrlægeforening

Hvad vil danske dyrlæger med deres forening? Hvad er de vigtig-

ste mål, hvilke opgaver skal den varetage, og hvordan skal det

hele organiseres? Disse spørgsmål har rejst sig i kølvandet på

den medlemsundersøgelse, der blev gennemført sidste år, og

som pegede på en række punkter, hvor tingene godt kunne være

anderledes i Den Danske Dyrlægeforening. Desuden var den vej-

viser til de områder, indsatsen skal fokuseres på for bedre at til-

godese medlemmernes ønsker og behov.

Med det afsæt gik DDDs hovedbestyrelse sidste år i gang med

at endevende alle hjørner af foreningen. Fokus var i første

omgang rettet mod resultaterne fra medlemsundersøgelsen. Det

SKUER FREMAD

Den Danske Dyrlægeforening

Året 2015 står i strukturdrøftelsernes tegn.

DDDs vision – formuleret foråret 2015:

Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes stærke

fælles organisation og markante profil i samfundet.

Det kommer til udtryk i et synligt arbejde for at

fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd

samt et målrettet arbejde for medlemmernes økono-

miske, faglige og fagpolitiske interesser. Alle dyrlæ-

ger finder det oplagt og attraktivt at være aktivt

medlem af dette fællesskab

DDDs mission –formuleret foråret 2015:

At fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd

samt at medvirke aktivt til gode arbejdsvilkår for

medlemmerne.

blev dog snart klart, at vi først måtte

sætte os klare mål og dernæst definere

og skabe den forening, der kan indfri disse

mål. En stor og vanskelig opgave, som det

var nødvendigt at få professionel hjælp til

at løse. Derfor hyrede DDD i efteråret en

erfaren organisationskonsulent, der skulle

hjælpe os gennem den vanskelige proces.

Fra idéseminar til handlingsplanDet var magtpåliggende for hovedbesty-

relsen at få vendt alle sten, og derfor blev

der gået grundigt til værks. I februar 2015

blev der afholdt idéseminar med delta-

gelse af hovedbestyrelsen samt alle DDD-

formændene for sektioner og ADO/PDA.

Desuden deltagelse af »menige« medlem-

mer, da det var vigtigt at se på sagerne

med friske øjne.

Seminarets formål var at formulere

vision og mission for Den Danske Dyrlæ-

geforening samt udpege fokusområder,

som der allerede nu kan arbejdes videre

med. Desuden blev der diskuteret struk-

tur, og hvordan foreningen organisatorisk

opbygges mest hensigtsmæssigt.

Idéseminaret var afsæt for et planlæg-

ningsseminar i marts 2015, hvor mål, mis-

sion, vision og fokusområder blev skåret

til. Også her deltog samtlige DDD-for-

mænd og hovedbestyrelsen.

Samme kreds var igen samlet i april

2015, hvor emnerne blev yderligere fin- >

10 DVT 11 2015

pudset, og der blev givet konkrete bud på

en struktur, der tilgodeser de ønskede mål

og krav.

Der var bred enighed om, at hovedbe-

styrelsen skulle være repræsentativ i for-

hold til sektionerne, således at sektions-

formændene har faste pladser i hoved-

DDD

fokusområder

Fokusområderne samler sig i

overskrifter om følgende:

• Udbytte til medlemmerne,

synlighed, service, rådgiv-

ning, pris

• Omdømme og betydning

for samfundet, profilering,

synlighed

• Identitet – den stærke og

klare profil – et stærkt fag-

ligt fællesskab, gennemsku-

elig struktur, åbenhed,

effektivitet.

bestyrelsen (eller et tilsvarende ledelsesorgan). Formanden her-

til og måske endnu et bestyrelsesmedlem skal være frit valgt,

mens der ikke var enighed om, hvorvidt PDA og ADO skulle

indgå direkte i hovedbestyrelsen, ligesom sammensætningen af

sektionerne ikke var på plads. Desuden var der store diskussioner

om, hvorvidt man fortsat skal skelne mellem det kliniske og det

ikke-kliniske område.

Der var imidlertid bred enighed om, at regionalforeningerne

kan skrives ud af strukturen. Det anbefales, at disse forsætter

som netværk associeret til Den Danske Dyrlægeforening.

Medlemsmøder i majMed den bagage drog DDD-formand Carsten Jensen og direktør

Børge Jørgensen på landsturné i maj måned 2015 for at deltage i

en række medlemsmøder. Her blev mission, vision og fokusområ-

der diskuteret, og fligen blev løftet for en mulig ny struktur.

Noget at det, der blev fremhævet, var, at der skulle være mere

fokus på dyrevelfærd i mission og vision. Tilbagemeldingerne

blev samlet og taget med til hovedbestyrelsen, der på sine møder

i juni og august uddrog essensen af debatten med henblik på at

udarbejde et oplæg, der igen kan drøftes på et fælles seminar

med sektionsformænd og ADO-/PDA-formænd i september.

Dette seminar skal resultere i en endelig handlingsplan, der

kan præsenteres og diskuteres på DDDs generalforsamling i

oktober 2015. Det er altså ikke planen, at der skal stemmes om

eventuelle nye vedtægter på den kommende generalforsamling.

Det vil først komme til at ske i 2016, idet hensigten er at få vendt

alle sten, inden der træffes endelige og måske vidtgående

beslutninger.

Værdier, fordele og ulemper i Dyrlægeforeningens nuværende

struktur er ad flere omgange i løbet af foråret blevet drøftet

livligt af DDDs politikere og foreningens medlemmer.

Den Danske Dyrlægeforening

Intet er, som det plejer…

Mærkesager

Det lyder som en kliche, men på mange måder er intet, som det plejer. Under Thorning-regeringen har der været en lind strøm af ministerrokader. Heller ikke Fødevareministeriet er gået ubemærket hen, og både Mette Gjerskov, Karen Hækkerup og Dan Jørgensen har siddet på ministertaburetten. Og med den nye Løkke-regering har vi igen fået en ny minister for bordenden.

For DDD er det selvsagt ikke uvæsentligt, hvem der er fødevaremi-

nister, og det har stor indflydelse på dyrlægernes dagligdag, hvad

enten de arbejder med hobbydyr, produktionsdyr eller på kontrol-

området. En stor del af dyrlægens hverdag er bestemt af lovgiv-

ning.

Særligt – nu tidligere fødevareminister - Dan Jørgensen har

udnyttet de sociale medier og markante mærkesager til at få tale-

tid i medierne. Det kan godt være, at dyrlægerne indimellem har

rystet på hovedet og tænkt, at det var da lige smart nok, men det

>

Brug af antibiotika i hesteholdet

Hestesektoren er ikke storforbrugere af antibiotika, men antibio-

tika kan heller ikke undværes her! Det er vores opgave som fag-

personer at hjælpe hesteejere til at forstå, at det ikke altid er en

antibio tikakur, som fx kan få hestens muk til at forsvinde; at det

er mere vigtigt at holde kodebøjningerne tørre, hvilket kan være

besværligt nok i den danske vinter. Mudrede hestefolde er et

strukturelt vilkår, og det kan antibiotika som et quick-fix ikke

gøre noget ved.

Mange af hestedyrlægernes patienter er atleter, som fragtes

rundt mellem de forskellige stævner, skuer og kåringspladser. Det

giver en stor og hele tiden skiftende kontaktflade dyrene imellem –

i skarp modsætning til de lukkede besætninger i produktionsdyre-

nes verden. Da hesteejerne samtidig står over for en del ny- og

ombygninger af hestestalde, som følge af reglerne i hesteloven, var

det måske på sin plads at give lidt opmærksomhed til indretningen

af karantæneområder eller indslusningsafdelinger. Her er dyrlæ-

gens rolle den rådgivende snarere end den behandlende.

Hvis uheldet er ude, og der er infektionssygdomme i omløb, er

dyrlægens rolle i første omgang diagnostikerens, derefter behand-

lerens. Det er beklageligt, at der ikke i Danmark sker indsamling og

registrering af laboratoriesvar i forbindelse med diagnostiske prø-

ver fra heste. Prøverne sendes i vid udstrækning til udlandet, og

det er tilfældigt, om svarene kommer til andre end den indsen-

dende dyrlæges kendskab. Dette gælder også for bakteriologiske

undersøgelser og resistensbestemmelser – desværre. Et samlet

overblik over, hvilke agenser der huserer, og hvordan deres resi-

stensmønster fordeler sig, ville være et godt redskab for rådgivning

inden for hestesektoren, ligesom inden for andre sektorer.

Behandlingsmæssigt har dyrlægerne i hestesektoren ikke så

meget at vælge imellem. Det nordiske marked for hestemedicin er

meget lille sammenlignet med andre sektorer, og det gør det min-

dre interessant for medicinalvirksomhederne. Hvis vi derfor kunne

ønske os fx oral pondocillin til efterbehandling, hvilket ville give

god mening sammen med penicillinbehandling, ja så har det lange

udsigter. Reglerne gør det meget dyrt at få nye produkter god-

kendt, og udsigten for firmaerne til at få en fortjeneste er lille. Vi

må nok indse, at vi i en overskuelig fremtid skal klare os med de

produkter, vi allerede har. Dem skal vi bruge med omhu og på et så

oplyst grundlag som muligt.

Sektion vedrørende Heste (SvH) har derfor fået udarbejdet en

app til smartphones med sektionens antibiotikavejledning. App’en

er gratis tilgængelig i Appstore og og Googleplay. Med tiden kom-

mer der revisioner og tilføjelser – sektionen modtager med tak hen-

vendelser fra medlemmer og andre, som har forslag til rettelser eller

forbedringer.

FOTO COLOURBOX

>

DVT 11 2015 11

12 DVT 11 2015

har givet dyrlægestanden en unik platform

til at markere sig på og søge politisk indfly-

delse. Således har Dan Jørgensen fx sat

fokus på dyrevelfærd hos grise og gjort

fødevarer »trendy« med dansk nationalret

og en måltidstænketank.

DDD har udnyttet muligheden og delta-

get i mange udvalg og ekspertgrupper, og

adressen på diverse tv-studier er kodet ind

i gps’en hos foreningens formand, Carsten

Jensen.

Men ikke kun den store udskiftning i

ministerposter er nyt. Også de sociale

medier er nået til Dyrlægeforeningen, som

opruster på både Facebook og Twitter. Den

politiske nyhedsstrøm går stærkt, og det er

ikke længere tilstrækkeligt at udsende en

pressemeddelelse et par timer efter

»breaking news«, som det var for blot få år

siden. Nu kommunikerer vi løbende og

online med medlemmer og omverdenen.

Der er altid plads til forbedringer, og vi er i

fuld gang med at opruste på Twitter – det

er her, man kan komme med hurtig respons

på politiske sager, og det er her, journali-

sterne fanger deres næste historie. I hvert

fald lidt endnu. For i morgen kan verden se

anderledes ud. Igen.

Den post-antibiotiske æra?Antibiotikaresistens indhenter den kede-

lige statistik over dødsofre i trafikken. Cirka

25.000 dør hvert år i Europa som følge af

antibiotikaresistens, og WHO varsler, at

antibiotikaresistens nu er så stort et pro-

blem, at verden er på vej ind i en post-anti-

biotisk æra. Barske tal og barsk realitet,

som er uacceptabel.

Derfor er der stor fokus på korrekt anti-

biotikaanvendelse i både den humane og

veterinære sektor. Politikere i både ind- og

udland ser med bekymring på det vok-

sende problem med antibiotikaresistens.

DDD arbejder tæt sammen med både

Lægeforeningen og vores europæiske dyr-

lægeforening, Federation of Veterinarians

of Europe (FVE) om at finde løsninger, der

tilgodeser dyrs og menneskers sundhed og

reducerer antibiotikaforbruget.

For DDD er et mantra for korrekt brug af

antibiotika: »Så lidt som muligt - så meget

som nødvendigt«. Der er brug for mere råd-

givning og mindre behandling. DDD har i

flere år brugt mange ressourcer på at løfte

Fokus på hundens velfærd

Den landsdækkende kampagne »Hund med Hen-

syn« tiltrak stor opmærksomhed, da SvHKS sam-

men med Dansk Selskab for Klinisk Veterinær

Etologi (DSKVE) inviterede til debatmøde for at

drøfte udfordringerne med hunden i det offent-

lige rum med en bred skare af interessenter.

Drøftelserne resulterede i 10 enkle råd til, hvor-

dan hundeejere kan optræde hensynsfuldt, når

de går tur med deres hunde i det offentlige rum.

Lige før jul lå brochurer, billeder og videoklip klar,

og med succes blev Facebook brugt til at promo-

vere de gode råd. I skrivende stund modererer

DSKVE Facebooksiden, der har over 1.900 likes,

og nogle af opslagene er nået ud til flere end

21.000 personer. Kampagnen løber indtil sen-

sommeren 2015.

Klar til hund»Hund med Hensyn« lå i fin forlængelse af Føde-

vareministeriets kampagne »Klar til Hund«, hvor

SvHKS også bidrog. Kampagnen blev skabt i et

samarbejde mellem Fødevareministeriet, Dyrenes

Beskyttelse, Dansk Kennel Klub og Den Danske

Dyrlægeforening og var en del af de fire initiati-

ver, som fødevareminister Dan Jørgensen har

lanceret under overskriften »Et bedre hundeliv«.

Kampagnen skulle sikre, at folk køber hund på et

oplyst grundlag. Udgangspunktet var en hjem-

meside »klartilhund.dk«, hvor kommende hunde-

ejere kan teste, om de er »klar til hund« samt

søge informationer om det at have hund. Derud-

over bestod kampagnen af en Facebookside med

informationer om det at holde hund, ugentlige

tips, og folk kunne stille spørgsmål til »ekspert-

panelet«.

Kampagnen var en stor succes med omkring

150.000 unikke besøgende på websitet og knap

16.000 likes til Facebooksiden, hvilket var en

langt større interesse end forventet. Også medi-

erne viste stor interesse for kampagnen, der bl.a.

var omtalt i Politiken, MX, Berlingske, BT, Ekstra

Bladet, Søndagsavisen og Samvirke, ligesom den

fik tv-tid i Aftenshowet og i programmet Kontant

på DR.

Mærkesager

>

DVT 11 2015 13

FOTO JOHNER IMAGES / POLFOTO

For DDD er et mantra for korrekt brug af antibiotika: »Så lidt som muligt - så meget som nødvendigt«.

”

14 DVT 11 2015

dyrlægernes del af opgaven, blandt andet med vejledninger, der

anviser rationel antibiotikabrug i praksis.

Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr (SvHKS) lagde ud

med den første antibiotikavejledning, der sammen med Fødeva-

restyrelsens kontrolkampagne har givet rigelig mulighed for dia-

log med klienter, kolleger, politikere og presse om, hvordan

smådyrs praktiserende dyrlæger kan bidrage til at mindske for-

bruget af antibiotika og modvirke resistensudvikling.

Fødevarestyrelsens kontrolkampagne i 2014 viste, at der er sket

ændringer i positiv retning. I løbet af de kommende år vil antibioti-

kavejledningen blive opdateret, således at anbefalingerne kon-

stant er baseret på ajourført viden. Vejledningen vil i den opdate-

rede version kun foreligge som PDF og app.

Svine-MRSA MRSA CC398 har i det seneste år fyldt meget i hovedbestyrelsens

arbejde og ikke mindst i bestyrelsesarbejdet i Sektion vedrørende

Svin (SvS) – og det vil fortsat være en udfordring, der kræver stor

politisk opmærksomhed på tværs af landegrænser. MRSA CC398

og resistensproblematikken generelt er et problem i Danmark, i EU

og i resten af verden.

DDD angriber resistensproblematikken fra to vinkler. Dels som

et arbejdsmiljøspørgsmål for de medlemmer, der udsættes for

Bedre kattevelfærd - tak!

I uge 39 sidste år satte DDD sammen med en række

andre organisationer og foreninger fokus på aspekter

og konsekvenser af det store antal katte i Danmark.

SvHKS har i nu flere år arbejdet for at styrke kattens

status i det danske samfund, bl.a. for at undgå at

katte, privatpersoner og dyrlæger ikke kommer i

klemme, når »herreløse« katte indleveres til dyrlægen

for behandling. Sektionen har sammen med resten af

gruppen tre indsatsområder, de vil arbejde for:

1) At kommunerne pålægges et ansvar og sikrer, at

der implementeres en handlingsplan for herreløse

katte i den enkelte kommune

2) At indføre lovpligtig mærkning og registrering af

katte, hvilket vil betyde en hurtig identificering af

ejer ved bortløbne og tilskadekomne katte og

gøre det muligt at pålægge ansvaret for katten

hos den retsmæssige ejer og ikke hos de frivillige

organisationer

3) En fælles indsats, der skal øge antallet af neutrali-

serede ejerkatte.

I juni måned deltog SvHKS sammen med Dyrenes

Beskyttelse på Folkemøde på Bornholm, hvor de

satte fokus på dumping af dyr, som særligt går ud

over katte.

smitterisikoen i deres daglige virke. Her er

det vigtigt, at vi er opdaterede og kan vej-

lede de berørte medlemmer bedst muligt.

Dels ønsker DDD, ført an af SvS, at udfylde

en informativ rolle. Resistens, og særligt

hos bakterier, der findes i både den veteri-

nære og humane verden, er komplekse og

påvirket af holdninger, politik og evidens.

Derfor ønsker DDD at være et fagligt flag-

skib, der bidrager til den offentlige debat

med et fagligt, objektivt syn på sagen.

I efteråret var DDD vært ved tre store

dialogmøder, hvor vi formåede at samle

alle »poler« til en god faglig debat, der

mundede ud i en fælles resolution om

MRSA CC398. Møderne blev holdt i tæt

samarbejde med Lægeforeningen, som vi

i det hele taget har en god, løbende kon-

takt med om fælles problemer som fx

MRSA CC398.

Arbejdet i kvægpraksis Ligesom det gælder de øvrige sektioner

under DDD, ønsker Sektion vedrørende

Kvæg (SvK) at være så tæt på sine med-

lemmer som muligt. På den måde kan med-

lemmernes ønsker til sektionens arbejde

løbende bliver indarbejdet i det politiske

arbejde. I SvKs tilfælde er det en vigtig for-

udsætning for, at SvK kan være en central

faglig og fagpolitisk faktor for at skabe de

arbejdsmæssige rammer, der er afgørende

for, at de kvægpraktiserende dyrlæger kan

levere en veterinærfaglig indsats på et højt

fagligt niveau i kvægbesætningerne.

SvK kæmper for at fastholde kvægdyr-

lægens position i kvægbesætningerne ved

fx at fastholde, at der ikke skal slækkes

væsentlig på kravene til sundhedsrådgiv-

ning. Arbejdet skal ske ved en målrettet og

koordineret indsats i regi af DDD.

Dyrlægeforeningen er det eneste organ,

hvor der arbejdes med fagpolitik på et

landsdækkende plan – og dermed bliver

ved med at tage kampen op og fastholde

værdien og vigtigheden af vores arbejde.

Derfor skal den enkelte kvægdyrlæge blive

ved at gøre et seriøst stykke dyrlægear-

bejde med fagligheden i top. På samme

måde skal vi blive ved med at samarbejde

med myndigheder og erhvervet om at

skabe rum og plads til, at arbejdet i kvæg-

praksis er attraktivt også på det personlige

plan i form af arbejdsglæde, identitet og

kollegialt sammenhold.

Mærkesager

EU-lovgivning om veterinær-

medicin og foderlægemidler

De længe ventede forslag fra EU-Kommissionen om

veterinærmedicin og foderlægemidler blev offentlig-

gjort i midten af september 2014, og Kommissionens

forslag behandles nu i Parlamentet og i Rådet. Det for-

ventes, at de vedtages under det hollandske formand-

skab i 2016. FVE holder på den baggrund møder med

relevante EU-parlamentarikere og -kommissærer.

Forslagene er forordninger og erstatter de nuværende

direktiver på området.

Alene det, at medicinlovgivningen på veterinærom-

rådet i fremtiden er forordningsbestemt, udgør en

væsentlig ændring, da de skal implementeres direkte i

den nationale lovgivning i modsætning til direktiverne,

som de erstatter. Derfor vil det få direkte betydning

for de lovgivningsmæssige rammer, som dyrlægerne

arbejder under. Lobbyarbejdet med forordninger er

således på et meget detaljeret niveau, hvor ordvalg

granskes og tolkes nøje. Dyrlægeforeningen er i tæt

dialog med FVE-sekretariatet om forordningerne, så vi

så vidt muligt får påvirket lovgivningen i en gunstig

retning for dig og andre dyrlæger.

FOTO COLOURBOX

Internationale aktiviteter

med samarbejdet i den store sammenhæng

DER ER ET FORMÅL

Dyrlægeforeningens internationale aktiviteter påvirker i vid udstrækning dit arbejdsliv og indtægtsgrundlag.

Det er fortsat en af hovedbestyrelsens prioriteter at bruge res-

sourcer på at fremme dyrs velfærd og dyrlægers interesser i EU

gennem medlemskabet i den europæiske dyrlægeforening FVE

(Federation of Veterinarians of Europe).

Der er et åbent og konstruktivt samarbejde mellem medlems-

landene i FVE, og Den Danske Dyrlægeforening er i løbende

kontakt med både FVE-sekretariatet og de andre medlemslande.

Derfor er der i vid udstrækning bred opbakning til FVEs politik,

som dannes på baggrund af fakta og evidens.

DDD har et særligt tæt samarbejde med de

nordiske lande, hvor vi koordinerer en fæl-

les nordisk holdning til mange europæiske

spørgsmål. På produktionsdyrsområdet

videndeler og samarbejder vi især med Hol-

land og Tyskland, fordi deres husdyrspro-

duktioner ligner den danske og langt hen

ad vejen møder samme udfordringer.

Samarbejde om

diagnoseregister

Pyramidion er oprindeligt et

norsk-svensk projekt om et fæl-

les diagnoseregister for små-

dyrspraksis. Projektet har været

undervejs i et stykke tid, og det

er nu ved at være klar til at åbne

op for et bredere samarbejde,

som Danmark ønsker at indgå i.

Styregruppen er allerede i kon-

takt med KU SUND, der kører

et lignende projekt i Danmark.

(Se også boks på side 23).

16 DVT 11 2015

om dyresundhed, velfærd og fødevaresikkerhedI Danmark er det veterinære arbejde i husdyrproduktionen og i fødevarekontrollen langt hen ad vejen retningsbestemt af politiske forlig, der fornyes med jævne mellemrum. DDD arbejder benhårdt på, at forligene tilgodeser dyrenes tarv og er koncentreret om sundhedsrådgivning og forebyggelse.

Politiske forlig

Aftaler

Veterinærforlig IIVeterinærforligene indskrives efterhån-

den som en tilbagevendende del af besty-

relsesarbejdet. Politisk er veterinærforli-

get til forhandling hvert fjerde år, og i

årene imellem arbejder vi med implemen-

teringen. Sidste forlig – Veterinærforlig II

– havde meget fokus på svineproduktio-

nen med indførsel af sygebesøg og labo-

ratoriediagnostik ved flokmedicinering.

I år er arbejdet med det næste veteri-

nærforlig så småt gået i gang på de indre

linjer i Dyrlægeforeningen. Det nuvæ-

rende forlig udløber i 2016, og vi forven-

ter, at der ultimo 2015 - primo 2016 fra

centralt hold i Fødevareministeriet begyn-

der at komme fokus på veterinærforlig III.

DDD har en vigtig aktie i, at det kom-

mende forlig udformes, så det tilgodeser

det vigtige faglige arbejde, som dyrlæ-

gerne foretager i husdyrproduktionen.

Hvis vi som faggruppe skal kunne vare-

tage arbejdet med at sikre sundhed og

velfærd i den danske dyrepopulation, skal

vi have mulighed for at udøve vores fag-

lighed og ikke reduceres til en omvan-

drende receptblok eller se til, mens dyre-

velfærden ikke kontrolleres i tilstrækkeligt

omfang. Der er sat meget arbejde i gang i

forbindelse med de tidligere veterinærfor-

lig, og det er vigtigt, at dette arbejde

videreføres og udvikles.

Sektionernes bestyrelser og hovedbestyrelsen deltager aktivt i

både de politiske forhandlinger og i implementeringen af forligene.

Fødevareforlig IIIFødevareområdet har det seneste år været præget af Listeria-

sagen, hvor Listeriavækst i en rullepølse beklageligvis kostede 17

>>>

Forberedt på det værst tænkelige

I uge 4 holdt Fødevarestyrelsen i samarbejde med

Landbrug & Fødevarer den største veterinære bered-

skabsøvelse i dansk historie – Dyrlægeforeningen var

blandt øvelsesdeltagerne.

Det veterinære beredskab er en grundsten i dansk

landbrug og deres muligheder for at afsætte animalske

produkter på verdensmarkedet – og vedrører mange

arbejdspladser for dyrlæger i hele kæden fra jord til

bord. Det er derfor vigtigt for DDD at følge med i

udviklingen af beredskabet. Det skal varetages fagligt

forsvarligt – både af hensyn til dyrlægearbejdspladser

og samfundsøkonomien. Vi har et ansvar for at gøre

opmærksom på de risici og trusler, der er over for de

dele af samfundet, som vi er involveret i.

Vi ved allerede nu, at der senere på året kommer til

at ske flere beredskabstiltag, som DDD bør følge op

på. En af opgaverne er evalueringsrapporten af den

øvelse, der har været for det veterinære beredskab.

DVT 11 2015 17

Båret af faglighedI fødevareproduktionen har dyrlæger i

Danmark og andre EU-lande siden 2004

skullet håndtere risikobaseret egenkontrol

i virksomhederne – og selve kontrolsyste-

met bliver også mere og mere risikobase-

ret. Det kræver solid faglig viden og evne

til at tænke abstrakt, hvilket vi absolut

mener os i stand til. Vi har derfor set med

bekymring, hvordan der ofte bliver slået

en teknikerstilling op, når en dyrlæge går

af. En tendens, der måske forstærkes af, at

en del af lederstillingerne nu er besat af

andre faggrupper, som ikke har dybere

kendskab til dyrlægers generelle kvalifika-

tioner.

Bestyrelsen for Sektion vedrørende

Fødevarer og Miljø (FM) har drøftet

betydningen af at synliggøre dyrlægernes

kompetencer – både over for erhvervet og

ledere i Fødevarestyrelsen, som jo ikke

nødvendigvis er dyrlæger. En opgave er

også at gøre vores kolleger opmærk-

somme på de muligheder, der er for

beskæftigelse i fødevareerhvervet. Pla-

nerne er derfor at holde et arrangement,

hvor privatansatte dyrlæger vil fortælle

om deres job, og hvilke kompetencer det

kræver.

Egenkontrol i husdyrproduktionenDyrlægens audit af egenkontrollen har

været omdiskuteret, siden det blev indført

i forlængelse af det første veterinærforlig.

Dyrlægerne havde i begyndelsen meget

fokus på besætningsdyrlægens dobbelt-

rolle, men det virker som om, dyrlægens

audit er ved at finde sin plads i rådgiv-

ningsbesøgene og dyrlægens øvrige gen-

nemgang af besætningen.

I dag er der fortsat plads til forbedringer

og mere fokus på det faglige indhold i

egenkontrollen og dyrlægens audit. Det er

vigtigt for bestyrelserne for SvS og SvK, at

egenkontrol og audit skaber merværdi

både for dyrevelfærd og dyresundhed.

Dermed vil det også blive et meningsfyldt

arbejde for både dyrlæge og besætnings-

ejer. I skrivende stund deltager Dyrlæge-

foreningen i en arbejdsgruppe under

Fødevarestyrelsen om egenkontrol.

FOTO COLOURBOX

mennesker livet. Fødevareforliget

skulle oprindeligt have været poli-

tisk genforhandlet i 2014, men

blev udsat indtil de nærmere

omstændigheder omkring Liste-

ria-udbruddet var klarlagt.

I foråret 2015 blev Fødevarefor-

lig III så forhandlet på plads, hvor

bl.a. anvendelsen af tredjeparts-

certificering igen blev trukket

frem som en mulighed, og en

række ekstra indsatser over for Listeria opprioriteret.

Med Fødevareforlig III skal der fremover udføres flere risikoba-

serede kontroller, og da ressourcerne skal findes inden for den

økonomiske ramme, vil det betyde færre basiskontroller. Som

udgangspunkt mener DDD, at risikobaserede kontroller er mere

målrettede og derfor vil kunne flytte mere end basiskontroller.

Omvendt skal niveauet for basiskontroller selvfølgelig heller ikke

blive kritisk lavt. Om det får betydning på andre områder, vil jo

vise sig, og DDD vil følge udviklingen. Det er i hvert fald tanke-

vækkende, at vi bruger langt færre ressourcer på kontrollen i

Danmark, sammenlignet med vore nordiske naboer. Selv om

vores fødevareproduktion er væsentligt større.

Vi skal have mulighed for at udøve vores faglighed og ikke reduceres til en omvan-drende recept-blok eller se til, mens dyrevel-færden ikke kontrolleres i tilstrækkeligt omfang.

”

Din slags skaber

Hver dag træffer dyrlæger beslutninger, der gør en stor forskel for både syge og raske dyr – men også menneskers sundhed. Alt sammen er Dyrlægeforeningens styrke. Du er kittet, der sammen med andre dyrlæger gør DDD stærk til at arbejde for din sag.

Hvert år i februar eller marts måned mødes alle DDDs sektions-

formænd med hovedbestyrelsen og formændene for ADO og

PDA for at blive enige om den samlede fremtidige strategi for

Dyrlægeforeningens arbejde. Planlægningsmødet er en vigtig

brik til at sikre, at vi går i samme retning og er enige om at stå

sammen om mærkesager og vores position i samfundet – uanset

om vi har forskellige faglige ståsteder i hverdagen.

En vigtig sag – som også er et godt eksempel på en indsats,

der vedrører alle dyrlæger – er Dyrlægeforeningens arbejde med

SAMMENHÆNG OG SLAGKRAFT

Slagkraft

at værne om dyrlægens unikke kompe-

tencer. Det handler om at hjælpe med at

vedligeholde dem og gøre dem synlige,

sådan at der er veterinære arbejdspladser

i fremtiden. Og på dette felt er life

science-branchen et område, der får

større og større betydning.

FO

TO

SC

AN

DIN

AV

IAN

ST

OC

KP

HO

TO

18 DVT 11 2015

DVT 11 2015 19

FOTO GREGERS THYCO/POLFOTO

Lige siden 2011 har DDD gjort en målret-

tet indsats for at få flere dyrlæger »solgt

ind« på life science-arbejdsmarkedet.

Man kan tale om push-effekt, idet Dyrlæ-

geforeningen er taget ud og har banket

på døre for at gøre opmærksom på, at vi

eksisterer, og at vi har de rigtige kompe-

tencer. Det sker både ved at deltage i det

internationale samarbejde og det natio-

nale politiske arbejde i Akademikerne

(AC) og ved at sørge for, at det bliver

noteret, at danske dyrlæger er dygtige

på life science-området.

Den nye mentorordning, udbudt af

ADO i samarbejde med FOLT, VAFU og

FM, er ligeledes med til at åbne døren for,

at du og andre medlemmer af DDD kan

hente inspiration, viden og erfaring til at

gå i gang med eller snuse til en life

science-karriere. Og når DDD går i dialog

med KU SUND om veterinæruddannelsen,

er det fordi, vi vil have, at dyrlægers kom-

petencer inden for forsøgsdyr og forsk-

ning er helt i top og matcher life science-

branchens behov. Som en del af denne

strategi var professor Axel Kornerup invi-

Mange fælles-

nævnere

Det er vigtigt for en forening

som DDD hele tiden at være i

tæt kontakt med medlem-

merne. Med store forskelle i

jobbeskrivelser er dyrlæger en

blandet skare, med mange

forskellige prioriteter. Men

med en helt identisk bag-

grund, er der mange fælles-

nævnere, som vi i fællesskab

kan kæmpe for.

Der er alle mulige grunde til at holde sammen som et stærkt fagligt fællesskab

”midlerne til denne. Det er et emne, som mange DDD-medlem-

mer både unge og erfarne forskere har udtrykt bekymring over.

Vær med til at støtte op om debatten – det kan blive et alvorligt

problem, hvis der om nogle år

ikke findes virkningsfuld medi -

cin, fordi vi på nuværende tids-

punkt ikke prioriterer dette

forskningsområde.

Tidens »Folk og fæ« dyrlægerStrukturudvikling i landbruget har

medført, at den praktiserende dyrlæge får flere og flere opgaver

inden for rådgivning og færre inden for det traditionelle hånd-

værk. Kvægdyrlæger som faggruppe har dog forsat et godt

image ude i landområderne, hvor der stadig er en rest af »Folk

og fæ« dyrlæge over kvægdyrlægens position. Mange land-

mænd er trofaste og bruger dyrlægen i lokalområdet. Mange

kvægdyrlæger er forsat generalister og kan se på både køer, får,

mink, en frilandsgris osv. Men strukturudviklingen i landbruget

påvirker også dyrlægens arbejde – der bliver i højere og højere

grad brug for specialister. Det kræver også, at den enkelte dyr-

læge erkender, hvor man har sine styrker og svagheder og beder

om hjælp hos kolleger til komplicerede problemer ude i besæt-

ningerne.

Der er stadig stor søgning til dyrlægestudiet, og der er forsat

mange nyuddannede, som gerne vil arbejde i

kvægpraksis, men på sigt fordrer det, at vi

nytænker ejerstrukturen i kvægpraksis, hvis vi

skal kunne fastholde de unge dyrlæger i praksis.

Nutidens »Folk og fæ« dyrlæge søger gode

arbejdsforhold, og forhold som vagtarbejdet skal

tilrettelægges, så der også bliver tid til familie og

børn i dagligdagen og weekender.

Stærkt fagligt fællesskabDen stigende grad af specialisering inden for

dyrlægefaget, begynder allerede på dyrlægestu-

diet. Og tendensen er, at den enkelte dyrlæge

føler mindre sammenhold med andre dyrlæger

fra andre grene. Bare blandt de praktiserende

dyrlæger er der langt fra at være smådyrsdyrlæge

i byerne til at være svine- eller kvægdyrlæge i

landområderne. Og endnu større bliver afstan-

den, når vi taler om dyrlægerne, der forsker i

medicinalindustrien eller arbejder i Fødevare-

styrelsen.

Men der er alle mulige grunde til at holde sammen som et stærkt

fagligt fællesskab. Vi har derfor alle en andel i at værne om de

dyrlægenetværk, der opstår i forbindelse med ens arbejdsplads,

videreuddannelse, lokale interesse- og ERFA-grupper. Sektio-

nerne løfter også en stor opgave med medlemsmøderne, der

samler dyrlæger og skaber faglige og sociale netværk.

teret til DDDs årlige møde med Folketin-

gets Fødevareudvalg, hvor han fortalte

om de danske dyrlægers brede forsk-

ningsområder inden for både human og

veterinær forskning.

Lige nu arbejder FOLT på at gøre vigtig-

heden af den veterinærmedicinske forsk-

ning mere synlig og de alvorlige konse-

kvenser, der er ved, at der skæres ned på

20 DVT 11 2015

Medlemskommunikation

Sig, hvad du menerKommunikation går to veje, og med Facebook er det blevet nemmere for både dig og andre medlemmer at komme i dialog med hinanden.

I flere af de faglige sektioner i Den Danske

Dyrlægeforening er »Kommunikation med

medlemmerne« et fast punkt på dagsorde-

nen for bestyrelsesmøderne. Det er en god

måde at fastholde fokus på at fortælle dig

og andre dyrlæger, hvad der arbejdes med

og hvorfor.

Inden for det seneste år har stort set alle

sektioner dannet deres egne lukkede Face-

bookgrupper for sektionens medlemmer,

og stadig flere og flere finder vej til siderne,

der gør det nemt i en travl hverdag at

komme i dialog med hinanden. Som det er

sagt før, kan vi blive bedre – vi har fortsat

et ønske om at blive endnu skarpere på at

bruge Facebook som en direkte kanal til

dig, hvor vi løbende kan gøre opmærksom

på alle aktiviteterne i Dyrlægeforeningen

og drøfte de fælles udfordringer.

Ud over Facebook udsender flere sektio-

ner elektroniske nyhedsbreve, og andre

holder fast i det trykte medie. Således

udkommer SvHKS’ blad »Journalen« sta-

dig i »hard copy« – og det er bestyrelsens

indtryk, at medlemmerne stadig ønsker

bladet i fysisk form, så det kan tages

med og læses, hvor man ønsker det, bla-

det kan lægges frem på klinikken osv. En

svaghed for et trykt medie som Journa-

len er den tid, det tager, fra nyhederne er

»på banen«, og til bladet kommer på

gaden. Facebook har dog løst det pro-

blem – her kan de hurtige nyheder læg-

ges ud – og der kan komme hurtig

respons fra medlemmerne.

Facebooksiden og Journalen fungerer

også som bindeled til SvHKS’ del af

DDDs hjemmeside www.ddd.dk. Det er

nemlig sådan, at alle de faglige sektioner

har deres egne sider med målrettet infor-

mation til sektionens medlemmer. Infor-

mationen er blevet styrket i forbindelse

med relanceringen af DDDs hjemmeside i

efteråret. Det er både blevet nemmere at

finde vej til den aktuelle sektionsside,

ligesom det nu er muligt på de respek-

tive sider at læse om sektionens formål,

hvad der kendetegner medlemmerne i

sektionen, og hvorfor man skal være

medlem af sektionen.

Dansk VeterinærtidsskriftDVT er Dyrlægeforeningens fagblad, der

er målrettet dig og alle andre medlem-

mer af DDD. Tyngden i bladet er de fag-

lige og fagpolitiske emner inden for dyr-

lægens arbejdsområder, men der er også

artikler, der er skrevet for at hjælpe dig

med at styrke din position på arbejds-

markedet – bl.a. med fokus på løn,

ansættelse, job, karriere og kompeten-

ceudvikling.

Dyrlægernes dag

Som dyrlæge er der en særlig tradition for at mødes

både i regionalt regi og til den årlige generalforsam-

ling med fagligt arrangement gennem Dyrlægernes

Dag. Igen i år er der mulighed for at mødes med kolle-

ger fra alle grene af vores fag og fra alle egne af lan-

det. Med et tema om »Dyrlægen i risikosamfundet« er

der rig mulighed for at finde emner at belyse og dis-

kutere. Som dyrlæger er vi akademikere og kan analy-

sere og overskue komplekse sammenhænge. Samtidig

har vi viden om fx patogeners spredning i miljøer og

mellem dyr og mennesker, og hvilke konsekvenser de

valg, der foretages i forbindelse med ordination af

antibiotika, har på resistensudvikling. Der er nok at

tage fat på i en tid med mange nye teknologiske og

bioteknologiske landvindinger, hvor sygdomsudbre-

delserne ændrer sig – og hvor One Health og zoono-

ser får en stadig mere fremtrædende plads i debatten.

FOTO PIA RINDOM

DVT 11 2015 21

Kvalitetsledelse

ISO-Dyrlægen er et koncept til kvalitetsledelse til smådyrspraksis

udbudt af SvHKS. ISO-Dyrlægen møder den enkelte praksis i

»øjenhøjde« - uanset om man er et stort dyrehospital eller en lille

enmandspraksis, bidrager ISO-Dyrlægen til løbende forbedringer

og videreudvikling - bl.a. via sparring og løbende erfaringsudveks-

ling inden for bl.a. kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed, kva-

litet, effektivitet og ledelse. Samtidig sikrer elementerne i ISO-

certificeringen, at der er (eller kommer) styr på kritisk udstyr,

medicin, hygiejne, journalføring, efteruddannelse og alle de øvrige

områder, som tilsammen sikrer høj dyrevelfærd og patientsikker-

hed. Som medlem af ISO-Dyrlægen får man samtidig adgang til et

kvalitetsstyringssystem, som er udviklet til at sikre et godt overblik

og en god strukturering af de mange opgaver, som skal løses i en

travl hverdag i en dyrlægepraksis.

ISO-Dyrlægens medlemsklinikker og -hospitaler oplever en øget

kundetilfredshed, hvilket hjælper med at fastholde kundens fokus

på kvalitet frem for pris. Vi får tilbagemeldinger om en større

arbejdsglæde hos både ejere og ansatte: Det er nemmere at fast-

holde/tiltrække dygtige medarbejdere, og flere oplever et med-

lemskab af ISO-Dyrlægen som et ekstra kvalitetsstempel også i

forbindelse med salg af virksomheden – fx ved et generations-

skifte. ISO-Dyrlægen har flere steder været brugt som et aktivt

redskab i forbindelse med sammenlægninger af klinikker.

Faglig løftestang i en travl hverdag Sikring af kundetilfredshed er udgangspunktet for ISO-Dyrlægens koncept, hvilket hjælper med at fastholde kundens fokus på kvalitet og faglighed frem for pris.

FOTO MORTEN HOLTUM

I en tid med mange forandringer i vores branche vælger flere praksis

et medlemskab af ISO-Dyrlægen som et af deres faste holdepunk-

ter til at fremtidssikre deres praksis, uanset hvad fremtiden ellers

måtte byde på af opkøb, sammenlægninger og øget konkurrence.

I ISO-Dyrlægens kvalitetsudvalg arbejdes der løbende med for-

skellige faglige emner, som munder ud i anbefalinger. Disse er til-

gængelige for alle medlemmer af SvHKS. I år vil der være fokus på

leverandørstyring, hvilket gerne skulle resultere i, at ISO-medlem-

merne bliver bedre til at stille krav til deres leverandører og følge op

på disse.

ISO-Dyrlægen er tidligere blevet kritiseret for den store arbejds-

indsats, det krævede at komme i gang. Denne kritik er taget til

efterretning, og vi har de seneste par år lavet en del ændringer,

således at opstarten i ISO-Dyrlægen er blevet mere overkommelig

for den enkelte praksis. Og vi arbejder hele tiden på, at uanset om

du er kunde, medarbejder eller praksisejer, er du ikke i tvivl om, at

det er en fordel at være medlem af ISO -yrlægen.

Naturligvis er der krav, som skal være opfyldt, for at ISO-Dyrlæ-

gens certifikat kan hænges på væggen, men disse krav giver god

mening og understøtter medlemmernes ønske om øget kvalitet,

arbejdsglæde, effektivitet og værdi af praksis.

DDD fik ny hjemmeside

Dyrlægeforeningen lancerede i efteråret en ny hjemme-

side i et nyt design med en mere brugervenlig naviga-

tion. Forud havde en arbejdsgruppe med deltagelse af

DDDs politikere evalueret den gamle hjemmeside – bl.a.

med det mål at få konstruktive forslag til, hvordan hjem-

mesiden kunne blive lettere tilgængelig for det enkelte

medlem. På baggrund af anbefalingerne er den nye

hjemmeside bygget op om seks forskellige målgruppe-

indgange, der som en hjælp har hver deres farvekode.

Dermed skulle det gerne bliver nemmere for dig hurtigt

at overskue og finde den information, du leder efter.

Lige før jul gennemførte DVT en læser-

undersøgelse med det formål at få læser-

nes vurdering af bladet: Hvad er godt,

kan du finde de informationer, du har

brug for og har du forslag til, hvordan

DVT kan gøres bedre? Samlet set er der

stor tilfredshed med det redaktionelle

indhold, dog efterlyses der endnu flere

faglige artikler i bladet. Der skal derfor

lyde en opfordring til at indsende faglige

artikler til bladet, da det faglige indhold i

stor udstrækning er baseret på de faglige

artikler, medlemmerne indsender.

22 DVT 11 2015

Som i enhver anden fagforening kan du

som medlem af DDD selvfølgelig få hjælp,

hvis du bliver ledig, ligesom du kan få indi-

viduel sparring i forbindelse med karriere-

udvikling. Du kan til hver en tid også hente

råd og vejledning i sekretariatet, når du

skal forhandle løn eller tjekke, om din kon-

trakt er i orden. Det gør mange medlemmer

hver dag. Gennem mange års forhandlinger

har DDD desuden været med til at sikre, at

du har ret til løn under barsel, løn under

sygdom, og at der er sat midler af til kom-

petenceudvikling.

Men i modsætning til andre fagforenin-

ger arbejder Dyrlægeforeningen hele tiden

målrettet på at give dig et stærkt fodfæste

på arbejdsmarkedet. DDD har flere end 50

frivillige dyrlæger fordelt på 10 forskellige

sektioner til at varetage dine faglige inte-

resser. Dyrlægeforeningen er jævnligt i

Udbytte

Alle veje fører til digDen vigtigste medlemsfordel i Den Danske Dyrlægeforening er et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder for dig.

kontakt med politikere på Christiansborg for at få indflydelse og

påvirke den lovgivning, der dagligt sætter rammen for dit og andre

dyrlægers arbejde. DDD er også på dyrlægernes side, når der fx

forhandles veterinærforlig. Det samme gælder, når arbejdsgivere i

medicinalindustrien og life science skal gøres opmærksomme på

de mange fordele, der er ved at ansætte dyrlæger.

Men intet af det kunne lade sig gøre – uden dig. Det er derfor

vigtigt, at du og andre DDD medlemmer til stadighed kan se for-

delene ved at være medlem – både interessevaretagelsen, der sker

kontinuerligt i foreningen, og de direkte tilbud.

Målrettede tilbudDit medlemskab af Dyrlægeforeningen giver dig mulighed for at

deltage i en lang række af kurser, som foreningen samlet set udby-

der. Flere af sektionerne har også målrettede kursustilbud, heraf

nogle som tværgående samarbejder. Fx gik ADO, VAFU og FM

atter engang sammen om et fælles medlemsmøde, der blev holdt

tre steder i landet. Temaet i år var stressforebyggelse, hvilket blev

belyst med et tankevækkende oplæg om, hvornår og hvor forskel-

ligt man rammes af stress. I en verden, hvor begivenhederne sker

stadigt hurtigere, og forandring præger hverdagen, er det også en

af DDDs opgaver at sætte fokus på disse menneskelige aspekter af

at være dyrlæge.

FM har en målsætning om at få endnu mere samarbejde med de

andre sektioner, og ved næste Vingstedkursus planlægger sektio-

nen sammen med VAFU at sætte fokus på dyreværnsforhold og

transport. Et emne, der også kunne være relevant for medlem-

merne i SvS og SvK og kunne bidrage til den tværfaglige dialog

mellem kollegerne på disse overlappende områder.

Ny viden om svinSvS ønsker at tilbyde medlemmerne den nyeste viden inden for

deres område. Målsætningen er at tilbyde 1-2 kurser om året med

særlig sigte på, at det skal være relevant for dyrlægens daglige

arbejde ude i svinestaldende. Bestyrelsen for SvS er meget lydhør

over for ønsker til kurser og opfordrer alle medlemmer til at slippe

ideerne løs, hvis de har forslag til kursusporteføljen.

Med stor succes afholdt sektionen det første kursus i efteråret

2014 om farmakologi i praksis, hvor forskningen og markedsførte

præparater i Danmark blev kædet sammen. Målet var, at dyrlæ-

gerne skulle føle sig godt klædt på til at vælge præparat på et

Den Danske Dyrlægeforening

er din faglige forening, der

bl.a. gør det nemmere for dig

at opnå gode arbejdsvilkår. Du

har direkte adgang til rådgiv-

ning om løn og ansættelse,

karriererådgivning, faglige

fagfællesskaber, faglig viden

og meget mere. DDD har des-

uden sørget for, at du og

andre medlemmer kan få kon-

tante fordele og rabatter på

forsikringer og bankforretning

som en del af medlemskabet.

DVT 11 2015 23

veterinærfagligt grundlag. En målsætning,

der ligger sektionen meget på sinde, ikke

mindst for at kunne leve op til det sam-

fundspres, som sektionen forventer vil

fortsætte med at stige – nemlig at dyrlæ-

ger spiller en vigtig rolle for folkesundhe-

den med fokus på smitsomme sygdomme

fra dyr til mennesker, herunder resistente

bakterier som MRSA.

Næste kursus handler om eksotiske- og

anmeldepligtige sygdomme. SvS ønsker, at

medlemmerne er helt fremme i smittebe-

skyttelsen af den enkelte stald mod eksoti-

ske sygdomme som fx PED og Afrikansk

Svinepest. Dyrlægerne skal hele tiden være

fagligt opdaterede og spiller en vigtig rolle i

rådgivning om smittebeskyttelse og også

som samfundets vagthund i staldene, så et

evt. udbrud opdages så hurtigt som muligt

og meldes til Fødevarestyrelsen.

Dette års

Vingstedkursus

havde titlen »Bakteriologiske

udfordringer – nu og i fremti-

den« og blev belyst med en

bred palet af oplæg – bl.a.

blev risikoanalysen i fødevare-

branchen og i kødvirksomhe-

der gennemgået, lige som der

var fokus på MRSA-rapporten.

Det er FM, der udbyder det to

dage lange kursus, som hen-

vender sig til dyrlæger fra

både kødkontrollen og føde-

vareenhederne.

Sideløbende med kursusaktiviteten arbejder SvS’ bestyrelse også

på at øge opmærksomheden på eksotiske sygdomme på andre

planer fx en vaskehal ved grænsen og screening for PED. Formå-

let er at beskytte det landbrug, som vi lever af.

KvægefteruddannelseDyrlægeforeningen er en væsentlig spiller i forhold til efteruddan-

nelsen af kvægdyrlæger. SvK har sammen med DDD Kursus et mål

Diagnoseregister på vej

Bestyrelsen for SvHKS har i længere tid arbejdet for,

at der bliver etableret et landsdækkende diagnosere-

gister for smådyr. Ud over afhjælpningen til statistiske

spørgsmål fra andre, mener vi, at de enkelte praksis

kan bruge statistikken til trend-undersøgelser lokalt

kontra landsdækkende, bedre indstilling af fokusom-

råder, ensartet direkte forsikringsrefusion og bedre

prisstyring. Til bestyrelsens store glæde blev der i

2014 afsat midler fra Videnscenter for Dyrevelfærd til

kortlægning af mulighederne for at etablere et lands-

dækkende diagnoseregister.

En forskergruppe, ledet af professor i bioetik Peter

Sandøe KU SUND, har siden marts 2014 undersøgt

fordelene ved et sådan fælles diagnoseregister til lan-

dets dyrlæger, og resultaterne fra dette projekt skulle

foreligge inden sommerferien i år.

Gruppen har blandt andet haft kontakt til Norge og

Sverige, der i øjeblikket introducerer en fælles data-

base (Pyramidion) på deres klinikker, men også de

engelske systemer er der blevet skævet til.

>

24 DVT 11 2015

Life scienceEr du medlem af FOLT, har du automatisk mulighed

for at være en del af DDDs netværk for dyrlæger i life

science. FOLT spurgte derfor sidste år deltagerne på

et netværksmøde: »Hvilke ønsker har I til DDD«? Der

var overvældende mange tilbagemeldinger om, at

dyrlæger ansat i life science har brug for bedre red-

skaber til lønforhandling og et godt netværk med

relevant faglig sparring, i hvilket man bruger sin fag-

lige identitet.

I forbindelse med opbygning af det faglige net-

værk har FOLT været med til at afholde fire arrange-

menter i life science-netværket – alle med meget

forskelligt fokus, herunder forskning i veterinærme-

dicin, hygiejnisk design og insekter som fødevarer. Et

helt særligt hit var vores karriereaften med oplæg fra

dyrlæger ansat på Novo Nordisk om arbejdsspektret

fra produktion til salg.

På Dyrlægernes Dag var FOLT ansvarlig for en

workshop om faglig kommunikation: Hvordan kom-

munikerer man svært fagligt stof til folk med en

anden faglig baggrund? Alle møder havde et godt

fremmøde og blev evalueret positivt af deltagerne.

Herudover har vi via vores kommunikationskanaler

linket til relevante møder i andre regi.

FOLTs primære kommunikation fungerer stadig via

LinkedIn-gruppen »Danske dyrlæger i life science«,

som har 156 medlemmer, og Facebook-gruppen

»Dyrlæger og dyrlægestuderende i life science«, som

har 55 medlemmer. Hvis det skal lykkedes at få et

ordentlig fagligt netværk, er det vigtigt at styrke

disse netværk. Husk derfor at dele nyheder om alle

møder, workshops og kongresser, du deltager i. Det

er her, du møder dine fremtidige kolleger og får input

til nye karrieremuligheder, hvilket er et af de ønsker,

der blev efterlyst ved netværksmødet sidste år.

Ny mentorordning for dyrlæger

I 2014 fik VAFUs bestyrelse sat skub i sin vision om at udbyde en

mentorordning i DDD-regi. Formålet med ordningen er at give

dyrlæger mulighed for at sparre med en mere erfaren dyrlæge fx

om karriereudviklingsmuligheder og udvikling af faglige og per-

sonlige kompetencer.

Til inspiration blev der i idéfasen indsamlet materiale om, hvor-

dan andre fagforeninger har bygget deres mentorordninger op.

Materialet blev drøftet i VAFUs bestyrelse, og herefter blev

DDDs karrierekonsulenter Hanne Jensen og Gert Aagaard van

Hauen involveret. Det affødte to konkrete forslag til, hvordan en

mentorordning i DDDs regi kunne udformes. VAFUs bestyrelse

valgte i første omgang at arbejde videre med en »lavpraktisk« og

mindre ressourcekrævende ordning. Efter yderligere drøftelse

blev udkastet sendt til høring i FOLTs og FMs bestyrelser, hvor-

efter de tre non-kliniske sektioners samlede input blev formidlet

videre til ADO, der nu er tovholder på mentorordningen.

Mentorordningen er lanceret på DDDs hjemmeside, og rekrut-

teringen af mentorer gik i gang i foråret. Hen over sommeren vil

der blive rekrutteret mentees – og programmet forventes at

kunne begynde i efteråret 2015.

Vidste du…

at MIAW.info er en database

med billeder og beskrivelser

fra dyreværnssager? De kan

være til hjælp i vurderingen af

bl.a. transportegnethed –

både for den praktiserende

dyrlæge, dyrlæger i veterinær-

kontrollen og slagteridyrlæ-

gen. Det er et område, som

traditionelt volder en del van-

skeligheder for alle parter.

MIAW står for Meat Inspec-

tion Animal Welfare database,

og det er FM, der står bag

informationsdatabasen. Har

du lyst til at være med til at

videreudvikle databasen,

hører bestyrelsen for FM

gerne fra dig.

DVT 11 2015 25

Verdenskongres i 2017

Hvis du ikke allerede har hørt det, så holder WSAVA

og FECAVA en fælles kongres i København i 2017.

Planlægningen er i fuld gang, og det bliver stort, når

SvHKS kan byde kolleger fra hele verden velkommen

til et stærkt fagligt program og de sociale arrange-

menter – disse skal levere både festlig hygge og vise

dansk kultur fra sin bedste side.

Det forventes, at alle, der normalt deltager på

SvHKS’ årsmøde, og flere til, vil møde talstærkt op i

Bella Centeret. Det bliver en enestående mulighed for

få lærdom, fest og netværk i en international atmo-

s f ære.

om at medvirke til udviklingen af efteruddannelsen, så kvægdyr-

lægerne i praksis altid kan tilbydes kompetencegivende udvik-

lingsmuligheder. Status er pt., at der til efteråret er et nyt hold

kvægfagdyrlæger færdige, og sektionen har netop igangsat et

2-årigt klovkursus, ligesom der er et mastitis-kursus på vej.

Efteruddannelse skal være med til at styrke og fagligt fastholde

kvægdyrlægens position i kvægbesætningerne, hvor dyrlægens

arbejdsopgaver presses af andre interessenter (inseminører, rådgi-

vere m.fl.).

Flere medlemskaberMedlemsskab af Dyrlægeforeningen fører automatisk andre med-

lemskaber med sig. Fx er SvHKS medlem af WSAVA (The World

Small Animal Veterinary Association) og FECAVA (Federation of

European Companion Animal Veterinary Associations). Medlem-

skaber, der giver mange fordele for SvHKS’ medlemmer og er til

gavn for dyrlægerne, patienterne og standen som helhed.

WSAVA har gennem årene forfattet en række guidelines baseret

på høj faglig kvalitet, hvor forfatterne er eksperter fra hele ver-

den. Disse guidelines giver anbefalinger på en række områder

såsom diagnostik og behandling af lever-, nyre- og gastrointesti-

nale lidelser samt vaccination og ernæring. De seneste anbefalin-

ger fra WSAVA omhandler smerte – både smertegenkendelse,

smertegraduering og smertebehandling.

FECAVA arbejder på europæisk plan bl.a. med hygiejne, brug af

antibiotika og hjælp til efteruddannelse hos nationale foreninger

med få medlemmer og midler.

FECAVA er medlem af UEVP (Union of European Veterinary

Practitioners) og har herigennem mulighed for at påvirke den

europæiske lovgivning. Senest har emner som herreløse/vildtle-

vende hunde, illegal hundehandel og de nye kæledyrspas været

hotte emner.

Som medlem af FECAVA har du mulighed for at deltage i nationale

kongresser rundt om i Europa på samme vilkår som de nationale

medlemmer.

FOTO VLADIMIR GODNIK/POLFOTO

26 DVT 11 2015

Ansatte Dyrlægers Organisation

Der ligger et stort arbejde i at skaffe gode vilkår på arbejdspladserne og ordentlig løn.

Et arbejdsmarked i

BEVÆGELSE2015 har været overenskomstår. Et år,

hvor lønnen skulle fastlægges for kommu-

nalt-, regionalt- og statsansatte akademi-

kere samt for dyrlæger ansat som assi-

stenter i klinisk praksis.

Resultatet blev ikke en lønkurve, der

tog himmelflugt, men et forsigtig forsøg

på at holde reallønnen for akademikere og

derved også for dyrlæger.

Overenskomstforhandlingerne på det

offentlige var præget af en udpræget

økonomisk tilbageholdenhed på baggrund

af en meget snæver økonomisk bereg-

ning.

På det private område var der udfor-

dringer i forståelsen af de basale dyna-

mikker i løndannelse/livsløn og beskæfti-

gelsesgrader. Her var det 25 år gamle

argumenter, der blev anvendt. Men på

trods af de udfordringer, der oftest er ved

denne type forhandlinger, er det vigtigt at

beholde aftalesystemet, som er en meget

central del af den danske model.

»Hvorfor«, kan de yngre med rette

spørge? Svaret er, at vi stadig er nogle,

der har oplevet tider, hvor der ikke var en

mindsteløn til assistenter eller en løn, der

var til at leve af under ph.d.-studiet, kort

barselsorlov mv. Vi er kommet et godt

stykke de seneste 25 år, og der er fortsat

brug for, at fagforeningen arbejder for at

skabe de arbejdspladser, vi gerne vil have,

og de rammer, der gør, at vi trives og har

et godt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Oplysninger om lønninger på det pri-

vate ansættelsesområde indsamles årligt i

en lønstatistik. Denne lønstatistik er et

FOTO LINDEWALL INGEMAR / POLFOTO

Dine kompetencer og erfaringer er penge værd!

”

DVT 11 2015 27

redskab, der anvendes ved nyansættelser og ved lønforhandlin-

ger. Værdien af det indsamlede talmateriale kan forbedres, hvis

flere kollegaer indsender oplysninger. Her er det medlemmerne,

der skal sikre validiteten af data og derved sikre et brugbart

materiale.

Men hvad er ADOs holdning til min løn som dyrlæge? Det

spørgsmål blev rejst på sidste generalforsamling. Som svar på

dette har ADO udarbejdet en lønpolitik. Generelt kan det siges:

• ADO tror på en kollektiv tilgang til løndannelsen via Akademi-

kerne (AC) som hovedaktør på det offentlige område

• En privat løndannelse, der bygger på de veterinære kompe-

tencer.

Her kan det slås fast, at de unge dyrlæger kommer ud med en

faglighed, der langt overgår niveauet for 25 år siden.

Det veterinære imageAt der stadig udestår et stort arbejde i at få udbygget det veteri-

nære image, så det afspejler de meget forskelligartede beskæfti-

gelsesområder, medlemmerne varetager og kommer til at vare-

tage i fremtiden, er meget tydeligt.

Som en mulighed for at se nye karriereveje ved hjælp af en kol-

lega, er baggrunden for at mentorordningen blevet etableret i

samarbejde med de ikke kliniske sektioner. Mentorordningen er

åben for alle medlemmer af DDD – og formålet med ordningen er

at give dig mulighed for at sparre med en mere erfaren dyrlæge –

fx om karriereudviklingsmuligheder og udvikling af faglige og

personlige kompetencer. Hvor mange, der ønsker at anvende

denne mulighed, må det næste år vise.

DagpengesituationenEt andet element af den danske model, ud over det føromtalte

aftalesystem, er dagpengene. Dagpengeperiodens længde og

optjeningsperioden har været debatteret i 2015. Dette er to

meget vigtige elementer i det fleksible arbejdsmarked, hvor der

til stadighed uddannes flere kandidater. ADO afventer med

spænding beslutningen, der ikke ligger fast i skrivende stund.

Desværre er dagpenge og dagpengeperioder noget, som vi

dyrlæger helt, eller næsten helt uvant, skal til at interessere os

for. Vi har en stigende arbejdsløshed nu på 4 % (maj 2015), og

med de store årgange, der kommer ud fra studiet, vil den næppe

falde. Vi må dog ikke forfalde til selvynk. Der er erhvervsgrene,

der er betydeligt hårdere ramt. Men vi bliver nødt til at opsøge

de muligheder, der er på ACs arbejdsmarked.

Medlemsmøder om arbejdslivFyraftensmøderne har de sidste to år handlet om det grænseløse

arbejdsliv og styr stressen, før den styrer dig. Som altid var

møderne med god dialog og hyggeligt samvær bagefter, hvor der

var tid til at snakke med andre fagfæller. Det er enhedsforenin-

gens styrke, at vi kan mødes på tværs af ansættelsessteder og

drøfte faglige og sociale emner.

Emnerne fra de sidste to år relaterede sig til de udfordringer,

der møder os dyrlæger i arbejdslivet og privatlivet. Vi har des- >

28 DVT 11 2015

værre til stadighed kolleger, der bliver

ramt af stress og må skrue ned eller kaste

håndklædet i ringen med store menneske-

lige omkostninger til følge. Det psykiske

arbejdsmiljø har stor betydning for trivs-

l en på arbejdspladsen og i den enkeltes

arbejdsliv.

De kolleger, der udtrykker største fru-

stration, er på de arbejdsplader, hvor der

ikke er afstemte forhold mellem arbejds-

byrde og tid/midler. Eller som det skete i

2015, at arbejdsgiver ikke anerkender

arbejdet, der bliver udført og derfor ikke

vil honorere dele af arbejdsområdet, hvil-

ket skete i forbindelse med beslutningen

om at opsige aftalen om rådighedstillæg-

get på DTU Fødevareinstituttet og DTU

Veterinærinstituttet.

TR-arbejdet En anden tilbagevendende årlig begiven-

hed er TR-træffet. I år var der en livlig dis-

kussion af tillidsrepræsentantens rolle i

den situation, hvor ledelsen fremlægger

de store visioner om udvikling, innovation

og afbureaukratisering. Den del stod Pia

Gjellerup, leder af Center for Offentlig

Innovation, for, mens Signe Sunesen fra

Akademikerne fortalte om overenskomst-

forhandlingernes forløb og resultat og

ikke mindste den kontekst, det skulle for-

stås i.

TR kolleger er vigtige nøglepersoner på

arbejdspladserne. De er kollegernes repræ -

sentant over for ledelsen, de er informati-

onsled til medlemmerne fra ADO og age-

rer til tider bisidder ved svære samtaler,

ligesom de har mulighed for at hjælpe kol-

leger i situationer, hvor det er rart med en

anden vinkel på en sag. Sidst, men ikke mindst, er TR’erne ADOs

repræsentanter på arbejdspladserne.

Assistenter i klinisk praksis2014 har været et travlt år for bestyrelsen i forhold til indsatsen

for assistenterne. Der er blevet afprøvet et nyt tiltag med et assi-

stenttræf, hvor man kan mødes med ligestillede på tværs af

dyrearter og frit diskutere de forskelle og ligheder, vi alle møder i

vores hverdag i arbejdslivet.

Assistenttræffet blev holdt i november på Vejle Fjord Hotel og

indbød til masser af debat, introduktion til ny læring om dit

arbejdsliv, og hvilke vilkår der har indflydelse på dette, samt

hygge og samvær over god mad og ikke mindst de varme bade i

hotellets spaafdeling.

Træffet blev holdt fredag til lørdag med overnatning på hotel-

let. Der var arrangeret flere foredragsholdere, så vi alle kunne

blive lidt klogere på forhandlinger og pensionsopsparing og ikke

mindst få diskuteret oplægget til forårets overenskomstforhand-

linger. Det er herligt at mødes med kolleger over emner, som

påvirker os alle, men som oftest bliver betegnet som »kedelige

og irrelevante« og så opleve, at lysten til deltagelse og debat var

så stor, at tiden slet ikke rakte.

Træffet blev generelt betegnet som en stor succes, og vi plan-

lægger nu et nyt træf i foråret 2016.

Lønstatistik

Efteråret bød som sædvanligt også på indsamling af data til årets

lønstatistik. Vi endte på en svarprocent på 46 %, som er rimelig,

men der er dog rigelig plads til forbedring. Lønstatistikken er en

vigtig del af forberedelsen til din lønsamtale, det er her, hvor du

kan se, hvordan andre ansatte dyrlæger i klinisk praksis under

lignende vilkår og med samme anciennitet ligger i lønniveau. Og

ja, dine kompetencer og erfaringer er penge værd! Og din chef

skal holde en årlig samtale – dette er ikke noget, der afgøres over

bordet i operationsstuen. Tænk på, at et velplanlagt efteruddan-

nelsesforløb også kan forhandles hjem som en del af din lønstig-

ning eller måske flere ansvarsområder? Flere fridage er måske

også en mulighed? Alt er til forhandling – det er bare om at

bruge fantasien.

FOTO FINN THORUP MADSEN

Flere end 40 tillidsrepræsentanter

var samlet til årets TR-træf.

DVT 11 2015 29

Arbejdsmiljøundersøgelsen har

givet vigtig viden

I foråret offentliggjorde Akademikerne (AC) en undersøgelse om det

psykiske arbejdsmiljø på det akademiske område. Det er interessant

læsning, og det er første gang nogensinde, at der er udarbejdet en så

detaljeret kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for alle grupper af

beskæftigede akademikere.

Baggrunden for undersøgelsen er, at medlemsorganisationerne i

stigende grad oplever, at deres medlemmer udfordres af konsekven-

serne af det moderne arbejdsliv, som indebærer grænseløst arbejde

med udviskning af grænser mellem arbejdsliv og privatliv, udpræget

selvledelse og samtidig voldsom konkurrence- og præstationskultur.

I alt 28.000 akademikere har svaret på et detaljeret spørgeskema.

Analysen lægger sig op ad de offentlige overenskomstforhandlinger

2015, hvor både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden har været enige

om, at der er behov for at sætte fælles initiativer i gang for at forbedre

det psykiske arbejdsmiljø. Som underbygning af denne hensigtserklæ-

ring viser analysen en tydelig sammenhæng mellem psykisk arbejds-

miljø og stress. Fokuspunkterne er mange og peger på, at vigtige fak-

torer for et godt psykisk arbejdsmiljø blandt akademikere er god

ledelse og tid til at løse kerneopgaven i en faglig forsvarlig kvalitet.

Udfordringerne er uventede arbejdsopgaver, for mange arbejdsopga-

ver, korte tidsfrister og deraf følgende overarbejde/merarbejde.

Yderligere peger resultaterne af undersøgelsen på, at offentligt

ansatte har dårligere arbejdsmiljø end ansatte i den private sektor, og

at undervisere og forskere noterer sig for laveste tilfredshed med det

psykiske arbejdsmiljø.

Det er vigtig viden for medlemsorganisationerne, når de skal hjælpe

deres medlemmer med at håndtere hverdagens udfordringer. Ønsket

om høj faglig kvalitet i opgaveløsning og social kapital (dvs. tillid,

samarbejde og retfærdighed på arbejdspladsen) skal gå hånd i hånd

med effektivisering og skærpet konkurrence i den offentlige sektor.

Det er ADOs ønske at arbejde videre med resultaterne fra medlems-

undersøgelsen, så vi kan være klædt på til at håndtere fremtidens

udfordringer rundt om på arbejdspladserne og hjælpe vore medlem-

mer bedst muligt.

Den nyeste udgave af lønstatistikken ligger på hjemmesiden, så

den altid er klar, når du skal bruge den. Er du i tvivl om tolknin-

gen, kan du kontakte sekretariatet.

Genforhandling af assistentaftalen

Det største stykke arbejde, der er udført i bestyrelsen og lønud-

valget, er forårets overenskomstforhandlinger. Der var ikke lige-

frem lagt op til lønfest, og det viste sig da også,

at forhandlingerne tog længere tid og flere

kræfter end forventet. Men det lykkedes dog

at få et rimeligt resultat hjem, og det blev også

stemt hjem med et overvældende flertal fra

ADOs medlemmer.

Den nye overenskomst er præget af større

fleksibilitet og rummelighed, da arbejdsmarke-

det ændrer sig, også for dyrlæger ansat i klinisk

praksis. Der bliver flere specialer samt assisten-

ter i lederstillinger på de store hospitaler. Dette

har ændret behovet for muligheder i ansættel-

seskontrakten, da denne tidligere kun var

beregnet til »almindelige« ansættelser i praksis.

Det lykkedes ikke at finde en ordning med

uddannelsesstillinger, som både ADO og PDA

kunne bakke op om. Dette arbejde er derfor

udlagt til et projekt til videre bearbejdelse i

overenskomstperioden.

Endvidere arbejdes der også i samarbejde

med de dyreartsspecifikke sektioner på at finde

en løsning på det stigende problem med hono-

rering af arbejde udført i vagten, da det for

mange praksis udgør et stor udgift at opret-

holde. Så der skal findes en løsning, der sikrer

praksis en indtjening, men også gør det accep-

tabelt for assistenter (og chefer) at blive pålagt

dette arbejde på skæve tidspunkter.

Hvad sker der på universitetsområdet?I efteråret 2014 faldt afgørelsen i den princi-

pielle voldgiftssag, som DDD har ført mod

Moderniseringsstyrelsen vedrørende rådig-

hedstillæg til dyrlæger ansat i den videnskabe-

lige stillingsstruktur på hhv. DTU Veterinærin-

stituttet og DTU Fødevareinstituttet. Sagen

faldt desværre ud til fordel for Moderniserings-

styrelsen, og det betyder, at dyrlæger ansat

som forskere ikke længere honoreres for deres

arbejde i forbindelse med det veterinære

beredskab uden for daglig arbejdstid. DDD er

naturligvis uenig i afgørelsen, men kan kun

tage rettens afgørelse til efterretning.

Efterfølgende har ADO i samarbejde med TR holdt afklarings-

møder for de berørte medarbejdere for at drøfte mulighederne

for, hvordan der fremadrettet kan ske honorering af dette vigtige

arbejde.

I løbet af det seneste år har PDAs bestyrelse fået mange henven-

delser fra medlemmerne, hvilket vi er glade for. Det styrker os i

troen på et åbent bestyrelsesarbejde, der forhåbentligt også er til

gavn for vores medlemmer.

I det forgange år er Lars Bloch valgt ind i bestyrelsen i Lene

Triers restperiode. Det betyder, at han afgår efter vedtægterne på

den kommende generalforsamling og kan genvælges.

På PDAs visionsmøde i år har bestyrelsen valgt at have fokus på

en omlægning af tabt arbejdsfortjeneste, vagtsamarbejde og virk-

somhedsmedlemsskab af PDA for alle PDA’ere. Desuden har vi

fokus på den strukturændring, som DDD arbejder med i de kom-

mende år. Der er derfor nok at tage fat på, og vi vil løbende orien-

tere om disse emner i det kommende års tid.

PDA har i skrivende stund afsluttet overenskomstforhandlin-

gerne med ADO og er nu i gang med overenskomstforhandlinger

med veterinærsygeplejerskerne. Vi er derfor allerede godt i gang

med 2015 og ser frem til et spændende 2015/16 i PDA-regi. På de

næste sider vil du kunne læse mere om, hvad PDAs bestyrelse har

arbejdet med i det forgangne år.

Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening

og nok at tage fat på Godt i gang

30 DVT 11 2015

DVT 11 2015 31

Kapitalfonde og virksomhedsmedlemskabPå generalforsamlingen sidste år blev det vedtaget, at ikke-dyrlæ-

geejede virksomheder kan få et virksomhedsmedlemskab af PDA

uden samtidig medlemskab af DDD, men kan rettelig nyde godt af

alle de ydelser, som PDAs medlemmer har mulighed for at gøre brug

af. Efterfølgende har PDAs bestyrelse besluttet at arbejde for, at vi

får skabt et virksomhedskontingent, der bliver ens for alle praksis-

ejere, uanset om man er kapitalfondejet eller dyrlægeejet virksom-

hed. Vi mener, at et sådant kontingent vil være mest rimeligt og

gennemskueligt for vores medlemmer.

En sådan ændring kræver dog en del justeringer i vores vedtægter

– det vil derfor givetvis tage os det næste års tid at få gennemarbej-

det et nyt forslag til godkendelse på generalforsamlingen i år 2016.

Kursusrække for praksisejerePDA har nu afsluttet kursusrækken »Sådan forbedrer du din praksis-

økonomi«, hvor vi i samarbejde med DDD Kursus i løbet af de sene-

ste to år har holdt 8 forskellige kurser fordelt på tre lokaliteter i lan-

det – altså i alt 24 kurser. I gennemsnit har der deltaget 18 dyrlæger

på hvert af disse kurser.

PDA vil gerne takke for den store opbakning og kursusevaluerin-

gerne, der har været et godt redskab til løbende at forbedre kur-

serne. Vi håber, at de har bidraget til en bedre bundlinje. PDA har

ikke planer om yderligere aktiviteter på dette område, men overla-

der opgaven til DDD Kursus. Vi vil dog ikke lægge skjul på, at vi

opfordrer jer til fremover at gøre brug af de redskaber, som I har fået

med hjem.

Ankenævn for DyrlægerAnkenævn for Dyrlæger er nu endelig nedlagt. De sidste sager blev

taget ind den 4. december 2014. PDA har i den anledning aftalt med

Forbrugerstyrelsen, at Ankenævn for Dyrlæger færdigbehandler de

sager, der ikke var færdige pr. 4. december.

Klienter, der er utilfredse med den faglige behandling hos en dyr-

læge, skal nu klage til Fødevarestyrelsen eller anlægge et civilt søgs-

mål, såfremt klienten mener at have et økonomisk mellemværende

med en dyrlæge. Fra juni 2015 skal der som følge af et EU-direktiv

være oprettet en klagemulighed af staten for bl.a. forbrugerkøb

foretaget hos en dyrlæge. Om det bliver Forbrugerstyrelsen, klien-

terne kan klage til, vides ikke i skrivende stund.

ForsikringssamarbejdetSom bekendt omfatter PDAs obligatoriske forsikringsordning to for-

sikringer: En lovpligtig arbejdsskadeforsikring for ansatte samt en

erhvervs– og produktansvarsforsikring. Formålet med forsikrings-

ordningen er at skaffe PDAs medlemmer optimale forsikringsdæk-

ninger til den bedst mulige præmie. Forsikringspræmierne er diffe-

rentieret på dyrearter, således at der betales forholdsmæssigt efter,

hvor mange skader der er inden for de forskellige dyrearter. Ansvars-

forsikringen har ikke været en god forretning for Tryg, men det har

arbejdsskadeforsikringen derimod. PDA og Willis holder løbende øje

med forsikringsudviklingen. Bestyrelsen finder, at Willis administre-

rer aftalen med Tryg på fornuftig vis og bidrager dermed til, at der er

en fornuftig økonomi i forsikringsordningen.

FOTO HYBRID IMAGES / POLFOTO

>

32 DVT 11 2015

BarselsrefusionsordningenDet er fortsat bestyrelsens opfattelse, at PDAs barselsrefusions-

ordning fungerer efter hensigten. Det har længe været et med-

lemsønske, at der ikke betales for barselsvikaren til barselsfonden,

men blot den barslende fastansatte medarbejder. Bestyrelsen har

imødekommet ønsket fra medlemmerne, og fra 1. januar 2015

betaler praksis ikke længere for barselsvikarer.

I februar/marts måned opkræves der hvert år hos praksis et

beløb til ordningen på baggrund af antal

ansatte dyrlæger den første hverdag i

februar. I år 2014 blev der opkrævet 8.500

kr. pr. fuldtidsansat assistent til ordningen –

og i år vil praksis modtage to opkrævninger

– i alt bliver der opkrævet ca. 9.000 kr. pr.

fuldtidsansat assistent. Der opkræves kun et

beløb hos medlemmerne svarende til, hvad

der estimeres udbetalt i indeværende år.

Ordningen må ikke give overskud. Der bevil-

ges nedsættelse af prisen på de ansatte dyr-

læger, der har et gennemsnitligt ugentligt

timetal på under 30 timer. I år 2014 er der i

alt udbetalt 3.714.706 kr. Dette er fordelt på

54 ansatte dyrlæger, 43 kvinder og 11

mænd. En gennemsnitlig udbetaling på en

kvindelig ansat dyrlæge er 81.939 kr. og 17.392 kr. på en mandlig

ansat dyrlæge.

HonoraraftalerPDA har bl.a. honoraraftaler med Dyrenes Beskyttelse om syge og

tilskadekomne herreløse dyr, Dansk Blindesamfund om sundheds-

eftersyn på førerhunde og Fødevarestyrelsen om honorarlønnede

dyrlæger ansat til udøvelse af kødkontrol ved slagtehuse og sam-

lesteder.

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse har gjort bestyrelsen opmærksom på, at flere

PDA-medlemmer tager en højere takst end aftalt i samarbejdsaf-

talen for aflivning af småfugle. Bestyrelsen henstiller til, at der

afregnes efter de takster, der er aftalt. Desuden har der været for-

skellige opfattelser af, hvad en konsultation er. Som praktiserende

dyrlæger må vi holde os til den aftalte takst og ikke tage et sær-

skilt aflivningshonorar. Den er at betragte som dyreværnsarbejde,

der kun lige skal kunne dække de basale udgifter og ikke udgøre

en væsentlig del af vores forretningsgrundlag.

Dansk Blindesamfund

Det er bestyrelsens opfattelse, at aftalen fungerer godt. Satsen

for det årlige sundhedseftersyn af førerhunde opskrives pr. 1.

januar. Satsen pr. 1. januar 2015 er offentliggjort i PDA Medlems-

orientering, december 2014, samt på PDAs hjemmeside, hvor afta-

len også findes i sin helhed.

Overenskomst forhandlingerOverenskomstforhandlingerne med ADO er afsluttet og aftalen

blev stemt hjem med et flertal blandt PDAs og ADOs medlemmer.

Resultatet er en god 3-årig aftale, der sik-

rer ro og ordnede forhold for både ADOs

og PDAs medlemmer. Der er ikke så meget

nyskabende i overenskomsten, dog er der

åbnet for en dialog om uddannelsesstillin-

ger, som er et stort ønske fra PDAs side.

I foråret 2015 påbegyndtes overens-

komstforhandlingerne med Veterinærsyge-

plejerskernes Fagforening om veterinærsy-

geplejerskehjælpere samt –elever. En ny

overenskomst for denne medarbejder-

gruppe skal træde i kraft den 1. august

2015.

VagterBestyrelsen har fortsat fokus på problemet

med vagter. I efteråret 2014 fik bestyrelsen

input fra dyresektionerne om behovet for

en vagtordning på de enkelte områder – og

der tegner sig et meget forskelligartet bil-

lede af behovet på de enkelte områder. På

PDAs visionsmøde drøftede bestyrelsen

problemstillingen indgående og nåede

frem til, at det ikke er muligt for PDA at

omstrukturere vagten inden for de enkelte

områder ud fra et rent praktisk synspunkt.

Bestyrelsen har alligevel overvejet mulig-

heden for at gribe vagtproblematikken an

på en anden måde. Bestyrelsen forestiller

sig en egentlig markedsføring, der er rettet

mod praksiskunder, sådan at forstå, at

praktiserende dyrlæger opfordres til skrift-

ligt at have indgået aftale med en anden

praksis om henvisning af den pågældende

praksis' klienter, såfremt pågældende

praksis ikke selv er vagtbærende. Det bety-

der, at praksiskunder fremover kan stille

spørgsmål til, om den pågældende praksis

er med i en vagtordning eller ej. Og besty-

relsen er af den opfattelse, at kunderne på

sigt primært vil vælge dyrlæger, der kan til-

byde vagt eller bevise, de er med i en vagt-

ordning.

Der vil følgelig blive udarbejdet en skri-

velse, der mere præcist beskriver, hvad en

vagtordning indebærer, ligesom PDA sør-

ger for at markedsføre ordningen og udar-

bejder materiale til de dyrlæger, der er med

i ordningen. Vi håber at kunne præsentere

et oplæg herom til temadrøftelse på den

kommende generalforsamling i oktober.

Vi tror på sigt, at kunderne primært vil vælge dyrlæger, der kan tilbyde vagt eller bevise, at de er med i en vagtordning

”

Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening

DVT 11 2015 33

Kompetencer

Løbende kompetenceudviklingUanset hvilke ansvars- og arbejdsområder, du bestrider som dyr-

læge, har du brug for løbende at udvikle dine kompetencer.

Løbende kompetenceudvikling er både et behov og et krav på

nutidens arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt, at DDD har nogle

tilbud, der matcher dette behov.

Dyrlægeforeningen vil være en aktiv spiller i forhold til kompe-

tenceudvikling og efteruddannelse af dyrlæger og driver derfor

sin egen kursusvirksomhed DDD Kursus for dermed at have ind-

flydelse på og sikre, at der er de rigtige og nødvendige læringstil-

bud for dyrlæger.

I de senere år har der været meget fokus på at finde og etab-

lere samarbejde med relevante aktører på markedet. Samarbej-

det har både omfattet eksterne aktører som fx KU SUND, DTU,

SEGES, andre akademikerorganisationer, E-vet, Lån & Spar Bank

og Boehringer Ingelheim Vetmedica og interne i form af forenin-

gens sektioner. Tanken bag dette er at samle kræfterne og bruge

ressourcerne på at udvikle stærke læringstilbud sammen snarere

end at bruge dem på at konkurrere indbyrdes.

Læring på mange måderSamarbejdet om etablering af læringstilbud omfatter ikke kun de

traditionelle formelle læringstilbud i form af kurser, konferencer

og længerevarende efteruddannelsesforløb, men også lærings-

tilbud i form af medlemsmøder, netværk og mentorprogrammer.

Som eksempel på et netværk kan nævnes Netværk for Pro-

jektledere, der danner rammen om erfaringsudveksling om pro-

jektledelse, arbejdsmetoder og andre forhold vedrørende pro-

jektlederens arbejde. Projektledernetværket henvender sig både

til medlemmer af Den Danske Dyrlægeforening og JA. Netvær-

ket retter sig mod medlemmer, der arbejder eller har joberfarin-

ger med projektledelse. På den måde har netværkets medlemmer

mulighed for at mødes med andre i samme situation og derved

styrke deres faglige viden og kompetencer som projektledere.

Netværkets medlemmer mødes ca. fire gange om året ved fyraf-

tensmøder, der sætter fokus på aktuelle og inspirerende emner

inden for netværkets interessefelt.

I ledersamarbejdet mellem DDD, JA, Dansk Magisterforening,

Kommunikation og Sprog, Dansk Psykologforening og Bibliote-

karforbundet drøftes der løbende forskellige fælles initiativer i

forhold til foreningernes medlemmer, der er ledere.

Et af disse initiativer er morgenmøder for ledere. Disse møder

holdes fire til seks gange om året. Formå-

let med møderækken er at tilbyde for-

eningernes medlemmer et kort komprime-

ret ledelsesfagligt oplæg, som kan give et

inspirerende input i en travl hverdag og

understøtte lederrollen. Ved at udbyde

morgenmøderne i ovenstående kreds af

foreninger er det muligt at opnå et samlet

deltagerantal, der gør det muligt at gen-

nemføre flere møder med et rimeligt antal

deltagere, end tilfældet ville have været,

hvis møder var blevet udbudt i de enkelte

foreninger hver for sig.

Mødernes emner skal selvsagt både

være aktuelle og af en vis tyngde, for at

det er attraktivt for lederne. Fokus er på

at give deltagerne inspiration og værk-

tøjer til ledelse. Målgruppen favner både

ledere i det offentlige og det private, og

uanset hvilket felt der ledes indenfor.

Hensigten er at stille skarpt på ledelses-

faglige emner, som går på tværs. Endvi-

dere tjener møderne som platform for at

netværke med andre ledere.

DDDs kompetenceudviklingstilbud

omfatter ikke alene tilbud om deltagelse i

formelle læringstilbud. Som medlem kan

du også få sparring og rådgivning om,

hvilke muligheder du har for at udvikle

dine kompetencer, og hvordan du bedst

muligt gør det i forhold til dine karriereøn-

sker. Via dit medlemskab har du adgang til

en række kompetence- og karriereværk-

tøjer på www.karrierenavigation.dk. DDD

hjælper dig også med, hvordan du sætter

ord på dine kompetencer og anvender

dem til at brande dig selv i forhold til nye

jobs fx i jobansøgninger, på LinkedIn eller

i andre netværkssammenhænge.

FO

TO

CO

LO

UR

BO

X

34 DVT 11 2015

Som medlem af Den Danske Dyrlægeforening møder du sekreta-

riatet på mange måder. Først og fremmest i form af den kerne-

ydelse, der handler om rådgivning om løn og ansættelse, når du

ringer eller skriver til sekretariatet. Her er tilsammen otte konsu-

lenter og sagsbehandlere til at tage sig af dig – fordelt på to

områder – nemlig det offentlige og det private. Praktiserende

dyrlæger henter deres rådgivning hos to særskilte sagsbehand-

lere, der tager sig af disse sager.

Alle rådgiverne, der har med løn- og ansættelsesforhold at

gøre, sidder i Afdelingen for Medlemsbetjening – Forhandling &

Arbejdsmarkedsforhold. Her finder du også de faglige konsulen-

ter, der håndterer de fagpolitiske sager på det veterinære område

Sekretariat

Som medlem er

Det er os, du får fat på

du i fokusog hjælper medlemmer i veterinærfaglige

spørgsmål.

Rådgivning om karriere og kompeten-

ceudvikling er placeret i Afdelingen for

Medlemsaktiviteter & Kommunikation.

Afdelingen for medlemsbetjening er

også sekretariat for alle foreningerne under

Den Danske Dyrlægeforening. Først og

fremmest ADO og PDA, men også de

sekretariatsbetjente sektioner samt Etisk

Nævn. Det er her, bestyrelsesmøder plan-

lægges i samarbejde med de respektive

DVT 11 2015 35

formænd, og det er herigennem, at

beslutningerne fra bestyrelsesmøderne

udmøntes. Afholdelsen af generalforsam-

lingerne fylder også en del for de berørte

medarbejdere.

Mange medier i luftenAfdelingen for Medlemsaktiviteter &

Kommunikation har som en af sine vigtig-

ste opgaver at tage vare på massekommu-

nikationen. DDD er aktiv på alle fronter,

og der er nok at holde styr på: Blad, hjem-

meside, nyhedsbrev, netværksfora og

sociale medier. Desuden varetages pres-

searbejdet i afdelingen. Det omfatter bl.a.

presseovervågning, sparring med politi-

kere og fastlæggelse af fagpolitiske stra-

tegier – og naturligvis pressemeddelelser

og løbende kontakt til journalister og

mediefolk.

I afdelingen for Medlemskommunika-

tion finder du også Dyrlægeforeningens

kursus- og konferenceaktiviteter. Det er

her DDD Kursus planlægger og udbyder

både de korte kurser og de længereva-

rende faglige uddannelser, hvoraf nogle

foregår i samarbejde med andre udbydere som fx KU SUND.

Afdelingen tager sig også af alt det praktiske i forbindelse med

generalforsamlinger og årsmøder, hvoraf især årsmødet for Sek-

tion vedrørende Hund, Kat og Smådyr fylder meget.

Som tidligere nævnt er det også i afdelingen for Medlemskom-

munikation, der tages hånd om karriere og kompetenceudviklin-

gen for medlemmerne, hvilket ligger i naturlig forlængelse af

kursusaktiviteterne.

Derudover er betjeningen af ledige placeret her, og det er også

i denne afdeling, den løbende kontakt til de veterinærstude-

rende foregår. Desuden varetages administrationen af det fæl-

lesnordiske veterinærvidenskabelige »tidsskrift« Acta Veterinaria

Scandinavica.

Styr på økonomi og medlemmerMed syv sektioner, DDD, ADO og PDA samt en række fonde er

der et stort behov for økonomistyring og mange regnskaber at

tage vare på. I Afdelingen for Medlemsadministration & Økonomi

har medarbejderne en fast hånd på administrationen, når med-

lemmer meldes ind, bilag skal bogføres, regnskaber udarbejdes

og der skal udbetales løn, honorarer og rejseafregninger.

Det er også i Afdelingen for Medlemsadministration & Øko-

nomi, at administrationen af hunde- og katteregistret foregår,

ligesom der her tages hånd om den såkaldte pulje-indkøbsord-

ning. Sidst men ikke mindst er it-området også placeret her.

Uden velfungerende (og ret omfattende) it-systemer kan man

ikke drive en organisation som Den Danske Dyrlægeforening

effektivt.

Fællessekretariatet i AkademikerhusetDen Danske Dyrlægeforening driver sit sekretariat sammen med

JA (jordbrugsakademikerne) og DSL (Danske Skov- & Land-

skabsingeniører og Have- & Parkingeniører). Den overordnede

drift af sekretariatet med 36 medarbejdere styres via det Koordi-

nerende Formandskab, hvor alle foreninger har sæde. Den Dan-

ske Dyrlægeforening er repræsenteret ved formanden for DDD,

Carsten Jensen, formanden for Ansatte Dyrlægers Organisation

(ADO), Anne Marie Lassen Nielsen og formanden for Praktise-

rende Dyrlægers Arbejdsgiverforening (PDA), Jacob Kjær Lar-

sen.

Fællessekretariatet blev dannet i 2005 og har siden 2014 haft

til huse i Akademikerhuset på Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg.

Her bor Fællessekretariatet sammen med Forbundet af Arkitek-

ter og Designere, De Offentlige Tandlæger, Bibliotekarforbun-

det, Dansk Kiropraktorforening, Magistrenes A-Kasse og ikke

mindst Dansk Magisterforening, der ejer ejendomskomplekset

og udlejer til førnævnte foreninger. Inden længe støder Bibliote-

karforbundet også til som lejere.

Fællessekretariatet har som led i lejeaftalen med Dansk Magi-

sterforening udliciteret telefonomstilling og reception samt

mødelokaler og kantine. Det er altså ikke direkte Den Danske

Dyrlægeforenings (eller Fællessekretariatets) medarbejdere, som

du i første omgang kommer til at tale med, men de pågældende

DM-medarbejdere er lige så professionelle og dygtige til at tage

vare på medlemmerne.

FOTO PIA RINDOM

36 DVT 11 2015

FOTO PIA RINDOM

NØGLETAL - DDDs årsregnskab 2014 (t.kr.)

2014 2013

Indtægter i alt 40.345 40.909

Udgifter i alt -41.015 -40.608

Afskrivninger i alt -440 -544

Resultat ordinær drift -1110 -243

Finansielle poster 980 649

Årets resultat -130 406

DDD-timer fordelt på aktiviteter 1. juni 2014 - 31. maj 2015

Årets resultat for 2014 for Den Danske Dyrlægeforening blev et

mindre underskud på 130 t.kr. Sidste år var overskud 406 t.kr.

Årets resultat anses for tilfredsstillende.

Regnskabet for 2014 indeholder også resultaterne fra sekti-

onernes regnskaber.

Indtægter

Der er i året realiseret indtægter på 40.345 t.kr. Dette er et fald

på 564 t.kr. i forhold til sidste år. Medlemskontingenterne og

registreringen af hunde og katte udgør hhv. ca. 45 % og ca. 24

% af de samlede indtægter, og begge indtægtsgrupper er fal-

dende i omsætning. Indtægter ved arrangementer af kursus og

årsmøder udgør ca. 20 % af de samlede indtægter.

Udgifter

Der er i år realiseret udgifter og afskrivninger på i alt 41.455 t.

kr. mod 41.152 t.kr. sidste år. Udgifterne holdes samlet set

inden for budgetterne, hvilket skyldes en stram

økonomistyring i sekretariatet.

Finansielle poster

Foreningen har investeret en

del af sin formue i værdi-

papirer, og dette har

også i 2014 været for-

nuftigt, idet afkastet

udgør 980 t.kr. mod

649 t.kr. sidste år.

Sekretariat

Årsregnskab 2014Regnskabet for Den Danske Dyrlæ-

geforening samt for ADO og PDA

kan hentes af medlemmerne på

DDDs hjemmeside – www.ddd.dk.

2014 2013

345 40 909

hvilket skyldes en stram

tariatet.

ret en

i-

Øvrige 3 %

Politisk ledelse og udvalg

18 %

Efter uddannelse18 %

Udgivelse af medlemsblad

15 %

Studerende og dimittender 2 %

Administation34%

Hjemmesider7 %

Informations-opgaver i øvrigt

3 %